Børnehuset Fladhøj. Virksomhedsplan Skovbrynet Rødekro

Transkript

1 ẋx Virksomhedsplan 2014 Skovbrynet Rødekro

2 Indholdsfortegnelse Side Indholdsfortegnelse 1 Forord 2 Fakta oplysninger 3 Målsætning for de pædagogiske læreplaner 4 Børnehusets mål for arbejdet med børnene 5 Hvordan arbejder vi med de pædagogiske læreplaner i Børnehuset Fladhøj 12 Personalet 26 Personalesamarbejde og udvikling 27 Forældrebestyrelsen og forældresamarbejdet 28 Kostpolitik 30 Trafikpolitik 33 Indretning og vedligeholdelse af bygninger 34 Indretning og vedligeholdelse af legepladsen 35 Aktiviteter og arrangementer 36 Forældre aktiviteter og arrangementer 37 Principper for anvendelse af budgettet 38 Side 1 af 41

3 Forord Virksomhedsplanen er udarbejdet af forældrebestyrelsen og personalet i fællesskab. Arbejdet med virksomhedsplanen startede i 1997 og den er løbende blevet justeret og rettet til. Vi betragter arbejdet med virksomhedsplanen som en fortløbende proces og den afspejler, de tanker og holdninger vi har til arbejdet med børnene, de mål vi sætter os, de metoder vi anvender og endelig giver den et indblik i de økonomiske midler, vi har til rådighed. Forældrebestyrelsen og personalet Side 2 af 41

4 Fakta oplysninger Adresse og telefonnummer Børnehuset Fladhøj Skovbrynet Rødekro Tlf bmoe@aabenraa.dk Børnehavens åbningstider: Mandag torsdag fra kl Fredag fra kl Der er mulighed for at købe udvidet åbningstid. Tilhørsforhold: Børnehuset er en kommunal institution. Børnehuset er en decentral enhed med selvstændigt budgetansvar overfor kommunalbestyrelsen. Brugerne: Børnehuset har vippenormering og modtager i gennemsnit 100 børn i alderen 0 6 år fordelt i 2 huse.. Side 3 af 41

5 Målsætning for arbejdet med de pædagogiske læreplaner. Målet for arbejdet med de pædagogiske læreplaner er: Personlig kompetence At tilbyde børnene mange forskellige muligheder for at deltage aktivt og få betydningsfulde sociale og kulturelle erfaringer. At give plads til, at børnene udfolder sig som selvstændige, stærke og alsidige personer, der selv kan tage initiativ. At skabe mulighed for, at børnene oplever sig som værdifulde deltagere i og medskabere af et socialt og kulturelt fællesskab. Sociale kompetencer At sikre, at børnene anerkendes og respekteres som de personer, de er, og at de oplever at høre til. At børnene oplever tryghed og tillid i deres relationer til både voksne og andre børn i et dagtilbud uden mobning og drillerier, og hvor ingen holdes udenfor. At børnene inddrages og opmuntres til at være aktive deltagere i fællesskabet. At de lærer at samarbejde med andre og deltager i de demokratiske beslutningsprocesser. Sprog At give børnene mulighed for at udvikle deres sprog gennem dagligdags aktiviteter. At udfordre børnene til sproglig kreativitet, til at udtrykke sig på mange forskellige måder og ved hjælp af forskellige kommunikationsmidler. At støtte og udvikle børns interesse for og nysgerrighed i forhold til tegn, symboler, bogstaver og tal. Krop og bevægelse At børnene oplever glæde ved, accept af og forståelse for deres egen krop og oplever glæden ved at være i bevægelse. At det i dagtilbuddet er muligt at styrke børnenes fysiske sundhed, blandt andet med fokus på ernæring, hygiejne og bevægelse. At børnene med alle sanser tilegner sig den fysiske, kulturelle og sociale omverden. Naturen og naturfænomener At børnene udvikler respekt og forståelse for og oplever glæden ved at være i naturen. At børnene lærer naturen at kende med alle sanser og oplever den som kilde til og rum for leg, oplevelse, udforskning og viden. At børnene tilegner sig mange forskellige erfaringer med natur, naturfænomener og miljø. Kulturelle udtryksformer og værdier At børnene får mulighed for at møde og afprøve sig selv i forhold til et bredt spekter af kulturelle udtryksformer. At børnene har adgang til materialer, redskaber og moderne medier, som kan give oplevelser og bidrage til børns skabende kulturelle aktiviteter. At børn får lejlighed til at deltage i og få viden om kultur, kulturhistorie, traditioner og kunstneriske tilbud. Side 4 af 41

6 I Børnehuset Fladhøj giver vi barnet en glad, oplevelsesrig og udviklende hverdag, med mulighed for, at udvikle evnen til at kunne, turde og ville. Børnehusets mål for arbejdet med barnet. Vi giver barnet en tryg hverdag Personlig kompetence Personalet og forældrene orienterer gensidigt hinanden om hvordan barnet trives hjemme og i børnehaven Barnet oplever en overskuelig hverdag. Hvor det bliver taget godt imod af voksne, det kender. Voksne der tager sig tid til at, at være nærværende og omsorgsfulde. Vi giver barnet omsorg og lytter til barnet. Vi understøtter barnets evne til, at give udtryk for sine følelser. Vi respekterer barnets følelser ved at lade det give udtryk for sin glæde, vrede, begejstring, sorg og sit behov for trøst og omsorg. Hjælper barnet til en hensigtsmæssig adfærd Hjælper barnet til at sætte ord på sine følelser og behov Vi giver barnet en hverdag, hvor det oplever, at det er noget værd. Vi tager det barnet tænker og føler alvorligt Er oprigtige i vores kontakt til barnet. Barnet oplever, at det har en betydning for vores fælles liv i børnehaven. Det oplever, at der er mindst én voksen i børnehaven, der tager sig af det, én som det kan dele sin glæde og stolthed med. Barnet møder voksne, der tror på, at det kan Vi stoler på og viser tillid til barnet og medinddrager det i beslutninger. Støtter det i at løse konflikter. Lader det være tilladt at sige til og fra. Støtter det i at overskride grænser og giver det mulighed for at gøre sine egne erfaringer. Side 5 af 41

7 Vi tillægger barnets leg og fantasi værdi. Vi viser barnet nye muligheder. Lader barnet deltage i forskellige aktiviteter. Skaber os et overblik over hverdagen, så der både er plads til leg og aktiviteter. Vi er gode igangsættere Barnet får mulighed for, at afprøve så mange legemuligheder som muligt Vi indretter børnehuset, så der er plads til, at lege stille og vilde lege, fantasilege, byggelege, rollelege og konstruktionslege. Legetøjet er inspirerende og giver barnet mulighed for at bearbejde oplevelser. Vi lytter til, hvad der interesserer og optager barnet og køber legetøj, der stimulerer legen. Barnet får mulighed for at fordybe sig i legen. Vi indretter børnehuset, så barnet, så vidt det er muligt kan lege uden at blive forstyrret af støj og andre børns leg. Tager på ture med mindre grupper af børn, det giver ro både for de børn og voksne, der bliver tilbage i børnehaven og de der tager af sted. Giver barnet mulighed for at lege ude og inde. Side 6 af 41

8 Social kompetence. I Fladhøj børnehave giver vi barnet mulighed for, at udvikle sig til en alsidig personlighed, der tror på eget og andres værd og derved bliver i stand til, at indgå i et socialt fællesskab. Vi viser barnet ved det gode eksempel, hvordan det er at være en del af et socialt fællesskab. Er oprigtige i vores kontakt til barnet. Accepterer og respekterer hinanden Viser omsorg for og tager hensyn til hinanden. Lytter til hinanden og viser engagement Er åbne overfor hinandens synspunkter og ideer Taler til hinanden på en ordentlig måde Udviser situationsfornemmelse. Barnet møder voksne der forventer, at det udviser ansvarlighed over for sig selv og andre. Vi lærer barnet ansvarlighed, ved selv at vise ansvarlighed Vi giver barnet mulighed for at knytte venskaber og udvikle sig sammen med andre. Vi respekterer barnets valg af venner. Giver det mulighed for, at lege på tværs af stuerne, med de venner, det kender fra dagplejen og gaden, hvor det bor. Vi giver barnet mulighed for at lege ude og inde. Side 7 af 41

9 Krop og bevægelse I Børnehuset Fladhøj lægger vi vægt på, at styrke barnets motorik. Vi udvikler barnets finmotorik. Vi tilbyder barnet forskellige muligheder for beskæftigelse som f.eks. perler, sytøj, klippe og klistre aktiviteter. Vi udvikler barnets grovmotorik. Vi indretter huset og legepladsen, så barnet får mulighed for, at bruge sin krop. Tager på ture i naturen. Benytter os af Fladhøjhallen Vi inspirerer barnet til at bruge sin krop til fysisk udfoldelse kravle op ad en bakke, balancere på en træstamme, måske forcere et lille vandløb. Alt dette er en naturlig måde at styrke motorikken på. Vi giver barnet mulighed for at blive selvhjulpen. Vi stiller krav til barnet i hverdagen, som vi ved det er i stand til at klare, f.eks. af og påklædning. Hjælper det til at komme videre, ved at skubbe lidt på. Lader barnet tage initiativ og giver det følelsen af, at det kan klare meget mere, end det selv tror det kan. Vi giver barnet gode vaner Kost og ernæring Sundhed Vi lærer barnet, at vaske hænder inden vi spiser og efter toiletbesøg. Lader barnet hjælpe med at rydde op og indretter børnehaven, så barnet kan overskue oprydningen. Lærer barnet at passe på legetøj og inventar. Vi har maddage, hvor der er fokus på sund mad Giver barnet kendskab til årstidens frugter og grønt Har små projekter om mad. Vi viser børnene sukkerindhold i maden. Vi bruger konsulenter udefra til at sætte fokus på sundhed. Side 8 af 41

10 Sprog Vi stimulerer barnets evne, til at kommunikere. Forældre og pædagoger informerer gensidigt hinanden om, hvilke oplevelser barnet har haft i løbet af dagen. Vi tilstræber at der altid er én voksen fra stuen, som barnet kender mellem kl Vi orienterer løbende forældrene om de oplevelser barnet har haft i børnehaven Vi deler os, så ofte det er muligt i mindre grupper, hvor barnet får mulighed for at komme tæt på voksne og børn og lettere kommer til orde. Hvor barnet bliver set og hørt og hvor der er tid til nærvær og fordybelse. Vi spiser i faste grupper Læser højt for mindre grupper af børn Inddeler børnene i små grupper, når vi tager på ture Arbejder med mindre projekter med små grupper af børn Vi arbejder i perioder med mindre grupper af børn med sproglige problemer Vi tager os tid til, at lytte til det, der optager barnet. Vi tilpasser vores aktivitetsniveau, så der bliver tid til, at lytte til det, der optager og interesser barnet. Vi stimulerer barnets begreber. Vi giver barnet konkrete oplevelser: Vi går ture i nærmiljøet en dag ugentligt Og tager på udflugter til f. eks brandstation, bondegårde. Vi giver barnet mulighed for at deltage i hverdagsaktiviteter Vi lader f.eks. barnet hjælpe med madlavning, borddækning og fejning på legepladsen. Vi styrker barnets begreber ved at give det mulighed for at undre sig og afprøve ting i naturen. Arbejder med rim og remser Arbejder med sang og rytmer Bruger computeren til at understøtte barnets skriftsprog. Side 9 af 41

11 Naturen og naturfænomener Vi giver barnet en forståelse for at naturen er nødvendig for liv, at vi skal passe på den og værne om den Vi bibringer barnet respekt for naturen. Vi giver barnet mulighed for, at opleve vejrets skiften og årstidernes gang Vi er ude i al slags vejr Vi er f.eks. det samme sted i skoven mange gange for at barnet for en oplevelse af naturens gang og giver det mulighed for at blive opmærksom på detaljerne. Vi giver barnet mulighed for at undre sig, undersøge og afprøve ting i naturen Vi har små naturprojekter / temaer Vi giver barnet varierede naturoplevelser og gode inspirerende rammer for leg. Vi tager på ture til forskellige typer af skov, strande, søer o.s.v. Bruger forskellige naturmaterialer til at lave legetøj Giver børnene sanseoplevelser Vi dyrker grøntsager en urtehave Vi lærer barnet det positive og inspirerende i at opholde sig udenfor både på legepladsen og i naturen i øvrigt. Vi giver barnet viden om naturen. Vi giver barnet svar på de spørgsmål det stiller eller undersøger det sammen Gør ind imellem brug af eksterne vejledere (forældre, landmænd, naturvejledere o.l.) Laver små naturprojekter / temaer om naturen Side 10 af 41

12 Kulturelle udtryksformer og værdier. Vi giver barnet glæde ved kreative aktiviteter. Når vi tilrettelægger aktiviteter, tager vi dels udgangspunkt i barnets og den voksnes lyst og interesse, men forventer også at barnet og den voksne er villig til at prøve nye muligheder. Vi går på biblioteket med børnene. Går ture og ser hvor børnene bor. Tager på ture med bussen og toget. Vi giver barnet mulighed for at, at udvikle kreativitet og fantasi og giver det mulighed for, at eksperimentere. Vi laver teater med børnene. Køber teaterforestillinger, musik og gøgl udefra. Vi giver barnet kendskab til dansk kultur og traditioner. Vi markerer de forskellige årstider og højtider. Vi inviterer bedsteforældre til at kaffe. Vi giver barnet kendskab til andre kulturer. Når barnet møder mennesker fra andre kulturer, giver vi det viden om deres baggrund. Vi giver barnet oplevelser, der giver det næring og inspiration til legen. Vi lader oplevelserne stå for sig selv, men bearbejder også oplevelserne i aktiviteter. Vi giver barnet oplevelser i det nære miljø, der omgiver os. Vi benytter os af skoven, søen, markerne og de grønne områder. Benytter os af sportspladsen, hallen og legepladsen ved skolen.. Vi skaber sammenhæng mellem barnets oplevelser og det, at kunne give udtryk for det oplevede: sprogligt, musisk, billedligt, via drama eller andre udtryksformer. Vi digter f.eks. sammen med barnet en historie Synger sange om årstiderne eller de dyr, vi har set. Dramatiserer en skovtur Maler billeder Laver collager af foto eller andet Bruger ler, modellervoks o.l. til at give udtryk for det oplevede Side 11 af 41

13 Hvordan arbejder vi med de pædagogiske læreplaner i Fladhøj børnehave? Vi sætter mål for arbejdet med det 3 årige, 4 årige og 5 årige barns personlige og sociale kompetence, indsigt i krop og bevægelser, sproglige udvikling, indsigt i natur og naturfænomener og kulturelle udtryksformer og værdier. Vi beskriver hvilke handlinger, vi mener der skal til, for at barnet udvikler kompetencer og indsigt gennem leg, i dagligdagen, gennem planlagte aktiviteter og spil og vi indretter bygning og legeplads, så det stimulerer barnets tilegnelse af kompetencer og indsigt i de 6 temaer i de pædagogiske læreplaner. Vi arbejder med børnene i et år (august / august) og evaluerer om vi har nået målet i maj måned. Vi evaluerer både på produkt (hvad kan børnene efter at de har været i gang med emnet?) og proces Hvilke metoder / midler var gode og hvad kan vi gøre bedre næste gang Hvordan var arbejdet tilrettelagt og er der noget vi vil gøre anderledes næste gang. Handleplan for arbejdet med pædagogiske læreplaner 2014 Planlagte forløb På stuemøder planlægger vi minimum et planlagt forløb for aldersgruppen pr. kvartal. Det planlagte forløb kan dels tage udgangspunkt i læreplanstemaer vi ønsker, at børnene skal stifte bekendtskab med og dels i børnenes egne interesser. Børnene skal dog i løbet af året stifte bekendtskab med de 6 temaer i de pædagogiske læreplaner. Vi sætter mål for arbejdet med børnene, laver en handlingsplan, der både beskriver arbejdet med børnene og hvordan vi vil dokumentere og evaluere på forløbet. Vi evaluerer både på hvad børnene fik ud af forløbet og på egne arbejdsmetoder. Vi evaluerer på produkt (hvad børnene kan efter at de har været i gang med emnet) Vi evaluerer proces, hvilke metoder / midler var gode og hvad kan vi gøre bedre næste gang Hvordan var arbejdet tilrettelagt og er der noget vi vil gøre anderledes næste gang. Vi beskriver hvad vi arbejder med på opslagstavlerne ved stuerne. Efter forløbet beskriver vi, hvad børnene fik ud af det i Børnenyt. Side 12 af 41

14 Børn der har brug for særlige tiltag for at trives, lære og udvikle sig. Udgangspunktet for arbejdet med børn der har brug for særlige tiltag er: det er de voksne, forældre og personalets ansvar at barnet trives, lærer og udvikler sig. I vores Organisationsplan for arbejdet med børn, der har brug for særlige tiltag, beskriver vi, hvordan vi arbejder og hvem der har ansvaret. På stuemøder bruger vi Trivselsskemaer til at tage temperaturen på barnets trivsel. Vi er i gang med at implementere LP-modellen, som er det arbejdsredskab vi bruger, når vi sætter fokus på, hvordan vi kan sætte særlige tiltage i gang for at barnet at trives, lærer og udvikler sig. Vi er opmærksomme på at inddrage forældrene i arbejdet med børn, der har brug for særlige tiltag. Vi benytter os af ressourcepædagoger fra støtte / specialkorpset, der ved hjælp af Vækstmodellen giver forældre og personale redskaber til at ændre praksis. Side 13 af 41

15 Børnehusets mål for arbejdet med det 3 årige barns personlige kompetence. Selvværd Barnet har etableret en tæt kontakt til en voksen Følelser giver udtryk for sine følelser. er på vej til at lægge mærke til andres følelser og behov. Stillingtagen og grænsesætning Barnet er på vej til at sige til og fra Motivation Barnet tager initiativ, viser engagement. Vedholdenhed Barnet fordyber sig i en kortere periode. Opmærksomhed Barnet. fastholder sig selv i en selvvalgt aktivitet i en kortere periode. venter på tur. Fantasi og kreativitet forestiller sig, at det er en anden i leg i en kortere periode viser eller fortæller, hvad det forestiller sig. viser, at det kan finde nye løsningsmuligheder Børnehusets mål for arbejdet med det 3 årige barns sociale kompetence. Etablerer fællesskaber med andre Barnet indgår i fællesskaber på 3-4 børn. Føler og udtrykker empati overfor andre Barnet begynder at se virkeligheden / sagen fra en andens synsvinkel. Indgår i sammenhænge med andre. viser omsorg for andre. begynder at kunne se hvordan den anden vil handle. følger reglerne for en leg, der styres af en voksen. Kender til demokratiske værdier. bidrager med sine meninger og holdninger til fællesskabet kender børnehusets regler for samvær. deltager aktivt i fællesskabet. Side 14 af 41

16 Børnehusets mål for arbejdet med det 3 årige barns indsigt i krop og bevægelse Sundhed Ernæring Fysisk aktivitet.. kender sin krop ved hvor arme, ben, mave, ryg, hænder, fødder, fingre og tæer er. Ved hvor hovedet er. Kender ansigtet øjne, næse, ører, mund. har kropslig tryghed. oplever glæde ved fysisk aktivitet. kender forskellige frugter og grøntsager. vasker hænder inden det spiser og efter toiletbesøg. Kender til dagtilbuddets og lokalområdets fysiske muligheder. Barnet kender husets, legepladsens og nærområdets mulighed for fysisk udfoldelse. Praktiserer fin og grovmotoriske aktiviteter. holder på en blyant. Griber en stor bold. Trækker perler på snor. Knapper store knapper. går på trapper med benskift. Løber med amsving. Begynder at hoppe. Øver balance. Klatrer op og ned. tager initiativ til at tage tøj på og af. tager sin flyverdragt og hue på, gummistøvler, sko med velcro lukning. Barnet tager undertøj, trøje, bukser på. tager tøj på i den rigtige rækkefølge. Børnehusets mål for arbejdet med det 3 årige barns sproglige udvikling. Ordforråd kender 3 til 4 farver bruger ord som hvem, hvad og hvor. er på vej til at bruge overbegreber som dyr, mad, legetøj. forstår udtryk som indeholder forholdsord f.eks. stil bilen bag ved hesten, læg bog på bordet. Begreber kender dagligdagsbegreber som madpakke, kop, tallerken, garderobe, legepladsen. kender begreber som dyr, skov, bondegård, frugt, grøntsager. Udtale udtaler k, g, som ko, kande, gul og æg. udtaler lyde som s, f, v rigtigt i begyndelse af ord som sol, fugl og vante. udtaler alle stavelserne i ord som paraply, elefant og helikopter. Side 15 af 41

17 Kommunikation bruger sproget relevant i forhold til en situation. er i dialog i lidt længere tid ad gangen. formulerer sine ønsker sprogligt. begynder at kunne aflæse andres kropssprog. følger en instruktion ved at imitere andres måde at gøre tingene på. Kendskab til skriftsprog. interesserer sig for billedbøger genkender sit eget navn på skrift It og medier Barnet kender eksistensen af tal og bogstaver og hvad de kan bruges til. Rim og remser. Barnet : kan huske de mest kendte rim og remser. leger og pjatter med sproget. kan høre forskel på ord som pil, bil, hus, mus, kat, hat. Børnehusets mål for arbejdet med det 3 årige barns indsigt i naturen og naturfænomener. Respekt og kendskab til naturen og naturfænomener. føler glæde ved naturen. bruger sine sanser aktivt i naturen kender vejrets og årstidernes skiften. Miljø værner og passer på naturen. har respekt for naturen passer på ressourcerne. Logisk tænkning kender form og konsistens uden øjets hjælp. kender modsætnings par som høj/ lav, tyk/ tynd, varmt og koldt, blød/ hård. kender sol. vind, sne, is. Kender kategorier som vægt, form, antal. skelner mellem forskellige former. tæller til 5 eller mere. Side 16 af 41

18 Børnehusets mål for arbejdet med det 3 årige barns indsigt i kulturelle udtryksformer og værdier. Kendskab til forskellige kulturelle udtryksformer og værdier. Når barnet møder mennesker, der ser anderledes ud får de svar på deres spørgsmål. Barnet kender dansk kultur og traditioner. Udnyttelse og brug af sanser via musik, tegning, dramatik, ler m.m. viser glæde ved at udfolde sig kreativt. eksperimenterer med forskellige udtryksformer og bruger sin fantasi. fordyber sig i kreative aktiviteter udtrykker sig og bearbejder sine oplevelser igennem, rim og remser, sang, musik, dramatik, rytmik, tegning, maling og modellering. Børnehusets mål for arbejdet med det 4 årige barns personlige kompetence. Selvværd Barnet er på vej til at hvile i sig selv og føler sig betydningsfuldt i kraft af sig selv. Følelser begynder at sætte ord på sine følelser. begynder at kende forskel på sine følelser. Glad, ked af det, vred, bange, følelser begynder at svare til situationen. (Barnet griner ikke, når det er ked af det.) begynder at give udtryk for, hvad det har behov for. er på vej til at løse konflikter. Stillingtagen og grænsesætning siger til og fra. udviser ansvarlighed overfor sig selv. Motivation Barnet motiverer sig selv til at gå i gang med at øve sig i en færdighed. Vedholdenhed fortsætter selv om opgaven er svær. udviser vedholdenhed i en selvvalgt og ikke selvvalgt aktivitet. Opmærksomhed fastholder sin opmærksomhed i en selvvalgt og ikke selvvalgt aktivitet. fastholder sin opmærksomhed i en længere periode. holder fokus i en længere periode. Fantasi og kreativitet Side 17 af 41

19 finder nye løsningsmuligheder. skelner mellem fantasi og virkelighed. bruger sin fantasi og gør brug af forskellige kreative udtryksformer. bruger sin fantasi og kreativitet til at løse konflikter. uddyber rollelegen og den bliver mere nuanceret deltager i rollelege med flere deltagere. Børnehusets mål for arbejdet med det 4 årige barns sociale kompetence. Etablerer fællesskaber med andre begynder at indgå venskaber med andre børn. indgår i fællesskaber med flere end 5 børn. føler og udtrykker empati overfor andre begynder at sætte sig i den andens sted og begynder at forstå den andens følelser. udviser situationsfornemmelse lytter og viser engagement i andre. Indgår i sammenhænge med andre. begynder at lave aftaler og forhandler med andre. respekterer og accepterer hinandens forskelligheder. taler til andre på en ordentlig måde udviser ansvarlighed overfor andre, legetøj o.l. Kender til demokratiske værdier. deltager aktivt i fællesskabet. respekterer børnehavens regler for samvær. bidrager med sine meninger og holdninger. er åbent overfor andres synspunkter og ideer. Børnehusets mål for arbejdet med det 4 årige barns indsigt i krop og bevægelse Kroppen og fysisk aktivitet. kender de 5 sanser og deres betydning kender kroppens ydre i detaljer (F.eks. skulder, knæ, negle, albue, øjenvipper o.l.) søger fysisk aktivitet. udfordrer sig selv fysisk. Praktiserer fin og grovmotoriske aktiviteter. klipper med en saks. holder blyant med tommel og pegefinger. griber en lille bold med begge hænder og kaster med overhåndsgreb. Side 18 af 41

20 tegner et menneske. lyner lynlåsen i sin jakke og knapper mindre knapper. tager tøj/ sko/ støvler på. tørrer sig selv efter toiletbesøg. springer, hopper, klatrer, cykler, balancerer, gynger og slår kolbøtter. Sundhed & ernæring kender forskel på sunde og usunde fødevarer. kender betydningen af sukkerindholdet i maden og huller i tænderne. Kender til dagtilbuddets og lokalområdets fysiske muligheder. kender Fladhøjhallen, sportspladsens og nærområdets mulighed for fysisk udfoldelse. går længere ture f.eks. på biblioteksbesøg eller indkøb Børnehusets mål for arbejdet med det 4 årige barns sproglige udvikling. Ordforråd kender ord for kroppens dele f.eks. knæ, albue. sorterer ting i kategorier. F.eks. tøj, møbler, legetøj gradbøjer tillægsord. F.eks. mindre, kortere, længste, største fortæller om en ting. F.eks. hvad er en bog? bruger flertalsformen af navneord. F. eks. bil, biler, bilerne bruger verber i datid og førnutid. F. eks. købte, har købt. bruger ord som angiver form, størrelse, antal. stiller hvordan og hvorfor spørgsmål. bruger sætninger som handler om noget som er sket eller skal ske. bruger fordi sætninger. Begreber kender begreber som glad, ked af det, vred, kender forskel på ens / forskellig kender sin familie. F.eks. far, mor, søskende, bedsteforældre, onkel, tante, fætter, kusiner. ved, hvor det bor.. kender årstiderne, forår, sommer, efterår, vinter. kender begrebet skov & strand. kender vilde dyr. kender de 5 sanser. kender begrebet sund og usund. Udtale udtaler konsonantgrupper svarende til tr, kl, sk i ord som trappe, klatre, klokke, cykle, skib og fisk. udtaler r og s lyden rigtigt. Side 19 af 41

21 Kommunikation bruger sproget til at løse konflikter med. bruger sproget i rollelege. F.eks. forhandler og aftaler. lytter til andre. kommunikerer med andre på en ordentlig måde. udtrykker sine meninger, holdninger og behov. fortæller en historie med en vis sammenhæng i. kan let gøre sig forståeligt. fortæller gåder og vittigheder. Kendskab til skriftsprog. viser interesse for legeskrivning. begynder at være interesseret i at skrive sit navn. It og medier Barnet deltager i at printe billeder ud fra ture o.l. Eksistensen af tal og bogstaver og hvad de kan bruges til. har tal begreb 3 (summen) kender begrebet lige meget, lige mange. Rim og remser. siger rim og remser. leger og pjatter med sproget. Børnehusets mål for arbejdet med det 4 årige barns indsigt i naturen og naturfænomener. Respekt og kendskab til naturen og naturfænomener. føler glæde ved naturen. bruger sine sanser aktivt i naturen. kender vejret og årstidernes skiften. kender dyr i naturen. Miljø værner og passer på naturen. har respekt for naturen. passer på ressourcerne. Logisk tænkning er på vej til at kende forskel på højre og venstre. kender forskellige sammenhænge. F.eks. et agern bliver til et træ. Planter skal have lys og vand for at gro. Kender kategorier som vægt, form, antal. Side 20 af 41

22 Barnet sorterer i mængder, størrelser, farver og former. Børnehusets mål for arbejdet med det 4 årige barns indsigt i kulturelle udtryksformer og værdier. Kendskab til forskellige kulturelle udtryksformer og værdier. begynder at forstå at der findes forskellige kulturer. kender dansk kultur og traditioner. kender forskellige materialer så som træ, ler og maling. kender forskellige sange, sanglege, musikinstrumenter. kender til at dramatisere en lille historie, en bog o.l. Udnyttelse og brug af sanser via musik, tegning, dramatik, ler m.m. viser glæde ved at udtrykke sig kreativt. eksperimenterer med forskellige udtryksformer og bruger sin fantasi. fordyber sig i kreative aktiviteter. Side 21 af 41

23 Børnehusets mål for arbejdet med det 5 årige barns personlige kompetence. Selvværd Barnet hviler i sig selv og føler sig betydningsfuldt i kraft af sig selv. Følelser forklarer, hvorfor det handler, som det gør. forstår andres følelser og kan fortælle, hvordan det tror, de andre føler. har empati. Stillingtagen og grænsesætning begynder, at forholde sig til, hvad der er rigtigt og forkert. begynder, at kunne sætte grænser for sig selv. Motivation Barnet motiverer sig selv til at gå i gang med at øve sig i en færdighed. Vedholdenhed fortsætter selv om opgaven er svær. udviser vedholdenhed i en selvvalgt og ikke selvvalgt aktivitet. Opmærksomhed fastholder sin opmærksomhed i en selvvalgt og ikke selvvalgt aktivitet. fastholder sin opmærksomhed i en længere periode. holder fokus i en længere periode. Fantasi og kreativitet begynder at finde nye løsningsmuligheder. skelner mellem fantasi og virkelighed. bruger sin fantasi og gør brug af forskellige kreative udtryksformer. begynder at bruge si fantasi og kreativitet til at løse konflikter leger rollelege. deltager i rollelege med flere deltagere. begynder at lege regellege. Børnehusets mål for arbejdet med det 5 årige barns sociale kompetence. Etablerer fællesskaber med andre Side 22 af 41

24 indgår i fællesskaber. indgår venskaber med andre børn. Børnehuset Fladhøj Føler og udtrykker empati overfor andre begynder at sætte sig i den andens sted og begynder at forstå den andens følelser. begynder at udvise situationsfornemmelse og begynder at kunne udsætte egne behov. lytter til andre og viser engagement i andre. begynder at respektere andres meninger og synspunkter. Indgår i sammenhænge med andre. begynder at lave aftaler og forhandler med andre. begynder at forstå at andre er forskellige og har forskellige behov. respekterer hinandens forskelligheder. taler til andre på en ordentlig måde. udviser ansvarlighed overfor andre, legetøj o.l. Kender til demokratiske værdier. er medbestemmende om nogle ting, der vedrører deres hverdag i børnehaven. deltager aktivt i fællesskabet. bidrager med sine egne meninger og holdninger. er åbent overfor andres synspunkter og ideer. Børnehusets mål for arbejdet med det 5 årige barns indsigt i krop og bevægelse Kroppen og fysisk aktivitet. søger fysisk aktivitet. udfordrer sig selv fysisk Praktiserer fin - og grovmotoriske aktiviteter. pudser selv næse. tørrer sig efter toiletbesøg. smører selv deres mad. har en rigtig skrivestilling. klipper efter en streg. klæder sig selv på, lyner lynlås, knapper små knapper. cykler på en tohjulet cykel. hinker, hopper gadedrengehop og hopper på et ben. Sundhed & ernæring kender forskellige typer mad / varieret kost. Side 23 af 41

25 holder bordskik. Kender til dagtilbuddets og lokalområdets fysiske muligheder. kender Fladhøjhallen, sportspladsens og nærområdets mulighed for fysisk udfoldelse. går længere ture i lokalområdet. Børnehusets mål for arbejdet med det 5 årige barns sproglige udvikling. Ordforråd bruger længere forklaringer. spørger om abstrakte ords betydning. Begreber Udtale Barnet udtaler ord og sætninger korrekt. Kommunikation udveksler tanker med en anden (socialiseret tale) kontakter andre ved hjælp af sprog. forstår en kollektiv besked. Kendskab til skriftsprog. skriver sit fornavn bruger legeskrivning kender læseretning It og medier Barnet laver sammen med en voksen små historier fra dagligdagen på computeren. Eksistensen af tal og bogstaver og hvad de kan bruges til. kender husnummeret, hvor de bor. kender tallet for deres alder. kender mængden op til 6 (på en terning) kender ordenstal først, sidst, tredje. tæller til tyve eller mere. tegner en trekant. genkender grundforme. Rim og remser. Barnet bruger rim og remser. Side 24 af 41

26 Børnehusets mål for arbejdet med det 5 årige barns indsigt i naturen og naturfænomener. Respekt og kendskab til naturen og naturfænomener. føler glæde ved naturen. bruger sine sanser aktivt naturen. kender vejrets og årstidernes skiften. har kendskab til naturfænomenerne vind, vand. begynder at have kendskab til insekter og planter. Miljø værner og passer på naturen. har respekt for naturen. passer på ressourcerne. Logisk tænkning Barnet kender forskel på højre og venstre Kender kategorier som vægt, form, antal. sorterer i mængder, størrelser, farver og former. bygger og konstruerer. Børnehusets mål for arbejdet med det 5 årige barns indsigt i kulturelle udtryksformer og værdier. Kendskab til forskellige kulturelle udtryksformer og værdier. forstår, at der findes forskellige kulturer og mennesker der ser anderledes ud. deltager i kulturelle traditioner og lokale kunstneriske tilbud, herunder teater, musik, dans og udstillinger Udnyttelse og brug af sanser via musik, tegning, dramatik, ler m.m. viser glæde ved at udfolde sig kreativt. eksperimenterer med forskellige udtryksformer og bruger sin fantasi. fordyber sig i kreative aktiviteter. udtrykker sig og bearbejder sine oplevelser igennem rim og remser, sang, musik, dramatik, rytmik, tegning, maling og modellering Side 25 af 41

27 Personalet Vi er 18 fastansatte medarbejdere, 13 pædagoger, 4 pædagogmedhjælpere og 1 administrativ medarbejder Vi ansætter ekstra medarbejdere i de perioder, hvor vi har mange børn. Og har derudover en studerende i lønnet praktik i et halvt år ad gangen. Samt en Pædagogisk Assistent Elev. Småbørnsstuen Småbørnsstuen Rød stue modtager 10 småbørn i alderen 0 2 år. Børnehaven Den lille børnehave i den store. Vi arbejder i 3 aldersopdelte grupper. Gul afdeling modtager de 3-4 årige, grøn afdeling er for de 4-5 årige og endelig er der blå afdeling, hvor de 5 6 årige går det sidste år, inden de skal i skole. Personalet følger barnet fra det starter til det slutter i børnehaven. Vi mener, at det giver barnet og forældrene tryghed, at der er nogen i den store børnehave, der kender dem og deres barn bedst Det giver en overskuelig hverdag for barnet og de voksne i børnehaven og giver os bedre mulighed for, at tage udgangspunkt i det enkelte barn, når vi laver aktiviteter. Vi udnytter den store børnehaves muligheder, ved at give barnet mulighed for at lege i hele huset og på legepladsen. Vi tilbyder børnene alderssvarende aktiviteter, der stimulerer deres leg og udvikling. Og rummene er indrettet, så de stimulerer børnenes leg og aktiviteter. Børn og personale starter sammen på gul afdeling flytter derefter til grøn afdeling og slutter på blå afdeling. Børn og personale flytter afdeling 1. august. Side 26 af 41

28 Personalesamarbejde og udvikling. Menneskesyn Vi mener at: alle mennesker er unikke - enestående. alle mennesker er ligeværdige og har krav på at blive respekteret uanset alder, køn eller status. alle mennesker har brug for at være en del af et socialt fællesskab. Samarbejde I vores samarbejde lægger vi vægt på, at indgå i en dialog, hvor det at lytte og interessere sig for den anden er i højsædet. Vi viser hinanden respekt ved at indgå i et samarbejde baseret på åbenhed, ærlighed og uden fordomme. Vi er oprigtige og giver os tid til at være nærværende og lever os ind i de tanker og følelser vi hver især er optaget af. Vi mener, at det er værdifuldt, at der i vores samarbejde er tid og rum til humor og en daglig snak om, hvordan vi hver især trives både privat og på arbejdspladsen. Vi lægger vægt på at alle tager et medansvar for at vores arbejdsplads fungerer både på det menneskelige, faglige og praktiske plan. Vi mener, at fleksibilitet er en vigtig forudsætning for, at vi kan få vores dagligdag til at fungere. Faglige kvalifikationer. Alle skal ikke kunne alt, men bidrage med det de kan og være villige til, at udvikle deres kunnen. Det er altid den voksne, der er ansvarlig for at barnet trives og udvikler sig. Faglige kvalifikationer og menneskelige egenskaber i forhold til forældresamarbejdet og den rådgivende og vejledende opgave. Samarbejde Vigtige forudsætninger i forældresamarbejdet er tryghed og en god kemi imellem forældrene og personalet. Samt et åbent, ærligt og tillidsfuldt samarbejde og et personale, der er god til at lytte og sætte sig ind i forældrenes problemer. Råd og vejledning Side 27 af 41

29 Personalet skal kunne rådgive og vejlede forældrene vedrørende barnets trivsel - adfærd - mobning og spiseproblemer og i tvivlstilfælde henvise til relevante eksperter. Forældrebestyrelsen Forældrebestyrelsen består af 5 repræsentanter, der er valgt af og blandt forældrene i børnehaven og 2 medarbejderrepræsentanter, alle valgt for 2 år ad gangen. Børnehuset Fladhøjs leder er sekretær i forældrebestyrelsen. Forældrebestyrelsen vælges på et forældremøde i oktober måned. Forældrebestyrelsens opgaver, ansvar og kompetence er beskrevet i styrelsesvedtægterne. Forældresamarbejde Et fælles ansvar, hvor barnets trivsel, læring og udvikling er i centrum. Et samarbejde baseret på: Gensidig tillid og respekt. En åben og ærlig dialog Medinddragelse og medindflydelse Et højt informationsniveau Fællesskabets ramme Når jeres barn starter i Børnehuset Fladhøj bliver det og I en del af et fællesskab, der er underlagt love, regler og retningslinjer som folketinget og kommunalbestyrelsen har udstukket. Rammer for fællesskabet i børnehuset Vi forventer at, i respekterer de rammer, vi har for fællesskabet i børnehuset Forældrebestyrelsen Forældrebestyrelsen udarbejder i samarbejde med personalet værdier og principper for det daglige arbejde med børnene. Forældrebestyrelsen principper tager udgangspunkt i, at alle kan være en del af fællesskabet i børnehuset Vi vil gerne medinddrage og give jer mulighed for at få medindflydelse på de principper vi vedtager i forældrebestyrelsen Henvend jer til forældrebestyrelsen, når der er principper, I gerne vil have taget op til debat i forældrebestyrelsen. Forældremøder og arrangementer Vi forventer, at I tager del i de arrangementer, vi har i børnehuset. Økonomi Vi overholder de budgetter kommunen har tildelt os. Det kræver, at vi prioriterer. Vi vil gerne have jeres hjælp, når vi indkalder til arbejdsdage eller andet, så børnehuset bliver ved med at være et spændende, udviklende og inspirerende sted at opholde sig for jeres barn. Personalet Den daglige pædagogiske praksis er personalets ansvar. Side 28 af 41

30 Vi forventer at, I har tillid til, at personalet drager omsorg for, at jeres barn trives, lærer og udvikler sig. Henvender jer til personalet på stuen, når der er noget i undrer jer over. Spørger! Går til rette vedkommende! I aldrig medindrager barnet i noget, der er den voksnes ansvar! I ikke omtaler personalet negativt i barnets påhør. I aldrig omtaler barnet, når det er tilstede. Vi vil gerne være flest på arbejde, når der er mange børn Hjælp os med at gøre dette muligt ved at give besked, når dit barn holder fri eller er syg. Dialog om barnets trivsel og udvikling Vi sørger for at jeres barn bliver set, hørt og forstået. Vi tilstræber, at få snakket med jer om de ting, der vedrører jeres barn. Sørger for at beskeder bliver givet videre og indgåede aftaler bliver overholdt. Hvis barnet har vanskeligheder hjemme eller i børnehuset prøver vi sammen med jer at finde en løsning. Vi kontakter specialister, når barnet har brug for hjælp Vi videregiver de informationer til skolen, der er vigtige for barnets trivsel og udvikling Vi forventer, at I fortæller, når der er sket noget, der har betydning for Jeres barns trivsel og udvikling. Tavshedspligt Alle ansatte i børnehuset har tavshedspligt. Dog går barnets tarv forud og vi har derfor skærpet underretningspligt Skærpet underretningspligt Som ansat i et kommunalt dagtilbud har vi skærpet underretningspligt. Forældre får altid mulighed for, at se underretningen inden den bliver afsendt Samarbejde i voksenhøjde Aflevering og afhentning, madpakker, tøj til ude og inde, informationer o.s.v. Det er de voksne, forældre og personalet, der har ansvaret for, at barnet får de bedste betingelser for, at få en god dag i børnehuset. Dagligdagen bliver lettere for jeres barn, når ansvaret placeres der, hvor det høre hjemme i voksenhøjde. Et godt udgangspunkt Vær det gode eksempel. Barnet tager ved lære af det vi gør og det vi siger. Vis barnet vejen gå foran tag det i hånden gå bagved og giv det et lille skub Når barnet kan skal det! Lad barnet øve sig Vær opmærksom på barnets dagsform alle dage er ikke ens. Aflevering og afhentning af barnet Vi tilstræber at: der er en stille og rolig atmosfære, når I henter og bringer jeres barn. barnet og I møder venlige og imødekommende voksne der, så vidt det er muligt, er en medarbejder på arbejde fra stuen, når I afleverer og henter jeres barn Vi forventer at: I sørger for at jeres barn kommer stille og roligt ind på stuen Side 29 af 41

31 barnets garderobe er ryddet op, når I forlader børnehuset der er navn i barnets tøj og fodtøj barnet har skiftetøj med I sammen med barnet finder det, der er blevet væk I tømmer garderoben, når rengøringsselskabet skal gøre rent i garderoben. Madpakken Vi sørger for, at jeres barn spiser det, det kan Vi forventer at: det, der er i madpakken giver jeres barn energi til at være med i leg og aktiviteter i løbet af dagen. I spørger personalet, når barnet ikke har spist sin madpakke, det er deres ansvar, ikke barnets. Ude i al slags vejr Nogle dage de fleste, er vi ude mindst to gange. Vi sørger for, at barnet er klædt på efter årstiden og skifter det, når der er behov for det. Vi forventer at: I sørger for, at barnet har tøj nok med barnet har tøj med, der passer til årstiden. Informationer Vi informerer jer dagligt om, hvad jeres børn har oplevet i løbet af dagen. Det giver jer mulighed for, at snakke med jeres barn om, hvad det har oplevet henne i børnehuset. På opslagstavlerne og på hjemmesiden er der oplysninger om, hvad der skal ske fremover Vi forventer, at i holder jer orienteret om, hvad der sker i børnehuset. Introduktion og forældresamtaler Vi introducerer jer om børnehuset inden barnet starter. Vi følger op på, hvordan barnet og I har oplevet opstarten i børnehuset. Vi har en samtale med jer inden barnet skal starte i skolen. Derudover har vi ad hoc samtaler, når der er behov for det I bliver kontaktet, når vi har brug for at snakke med jer om barnets trivsel og udvikling. Vi forventer at: I deltager i samtalerne I kontakter os, når I har brug for, at snakke med os om barnets trivsel og udvikling. Kostpolitik I 2010 udarbejdede skolebestyrelsen på Fladhøjskolen og forældrebestyrelsen i Fladhøj børnehave i samarbejde med personalet en fælles målsætning for arbejdet med kost og bevægelse. Målsætning Barnet lærer sunde kost- og motionsvaner. Derfor er det vigtigt at: - barnet lærer sunde drikke- og spisevaner. - lærer om ernæringsrigtig og alsidig kost, der dækker dets behov Side 30 af 41

32 - børnehave og skole sætter fokus på sunde madpakker - barnet dagligt bevæger sig. - skolen/børnehaven samarbejder med de lokale fritidsklubber og idrætsforeninger omkring gode motionsvaner/interesser. - der er gode udearealer og at de benyttes til fysiske aktiviteter i dagligdagen. - barnet medinddrages i valget af fysiske aktiviteter i dagligdagen, så det motiveres til bevægelse. - de voksne går foran med et godt eksempel. Der arbejdes pædagogisk med kost og bevægelse. Derfor er det vigtigt at: - der arbejdes tematisk med kostens og motionens betydning for sundhed og trivsel. - barnet lærer om dyrknings- og forarbejdningsmetoder og tilberedning af fødevarer. - det lærer om andre kulturer og madtraditioner. - barnet opnår viden om forskellige måder at bruge kroppen på. - der tages udgangspunkt i det enkelte barns fysiske muligheder. - barnet opnår viden om motionens indvirkning på indlæringsevnen og ens humør. Trivsel fremmes og læringen understøttes. Derfor er det vigtigt at: - der skabes gode rammer og tid til spisning, hvor fællesskabet vægtes højt. - der arbejdes med bevægelse, hvor venskab, fællesskab og ligeværd vægtes højt. - forældrene inddrages ved mistrivsel i forhold til barnets sundhedstilstand. - der foretages planlægning af motion og spisepauser, for derigennem at øge barnets koncentrationsevne og læring. Livsstilssygdomme forebygges Derfor er det vigtigt at: - give forældre, ansatte og børn viden omkring kostens og motionens betydning for at undgå livsstilssygdomme. Arbejdet med kost og bevægelse i Børnehuset Fladhøj. Kost Vi har maddage med fokus på sund mad. Hvor børnene er med til at tilberede og smøre mad. Og lærer begreberne på de redskaber og de ingredienser vi bruger, når vi laver mad. Små projekter om mad Sund / usund mad Betydningen af sukkerindhold i mad og huller i tænderne Side 31 af 41

33 Grupperne dyrker deres egne grønsager og holder høstgilde. Kendskab til årstidens frugter og grønt Forældrebetalt frugtordning Retningslinje for, hvad barnet må medbringe til fødselsdage. Bordskik og faste spisetider til frokost og frugt om eftermiddagen Børnene spiser i små grupper med en fast voksen. Personalet snakker med børnene om indholdet i madpakken Børnene tilbydes vand og mælk til måltiderne Arbejder med læreplanstemaer, hvor sund kost er på programmet. Bevægelse Bygning og legeplads er indrettet til fysisk aktivitet og bevægelse. Personalet inspirerer til fysisk aktivitet ved at lege, tumle, spille bold, lege sanglege og lignende aktiviteter med børnene Arbejder bevidst med planlagte aktiviteter, der styrker motorikken i naturen og i Fladhøjhallen. Arbejder med læreplanstemaer, der udfordrer og giver børnene mulighed for at opleve glæden ved fysisk aktivitet. Tager på længere gå ture til biblioteket, på indkøb og rundt i de kvarterer, hvor børnene bor. Tager på ture ud af huset til strand, skov og Naturskolen Ved mistrivsel oplyser personalet forældrene om mulighederne for, at få hjælp af fagpersonale, fysioterapeut, sundhedsplejerske o.l. Side 32 af 41

34 Trafikpolitik Med denne politik sætter Børnehuset Fladhøj trafiksikkerhed på dagsordenen og lægger op til en målrettet indsats i dagligdagen. Børnehuset Fladhøj anerkender sin rolle i forhold til mindre børns trafiktræning og trafiksikkerhed. Børnehuset Fladhøj vil arbejde for, at alle børn i institutionen får gode forudsætninger og muligheder for at færdes i trafikken. Dette gælder i institutionens dagligdag, i forbindelse med ture og særlige begivenheder i løbet af institutionens åbningstid. Børnehuset Fladhøj s arbejde med trafiksikkerhed består i en række forskellige initiativer i samarbejde med og i forhold til børnene. Mål og indsatsområder Det er et mål: At øge børnenes viden om og opmærksomhed i relation til trafik og trafiksikkerhed. At sætte fokus på de ansattes funktion som rollemodeller i trafikken. Hvordan arbejder vi med trafik i hverdagen? Vi lærer børnene at: bruge fortov, fodgængerfelt, gå lige over vejen og gå i den rigtige side af vejen. gå to og to på trafikerede veje. orientere sig til venstre, højre, venstre, inden de går over vejen. være fokuseret og opmærksom, når de skal krydse en vej Børn og voksne anvender trafikveste ved ture ud af huset, når vi færdes ved trafikerede veje. Vi bruger sele, når vi kører i bus. Vi leger trafik lege på lege pladsen, som indbyder til dette. Vi snakker om trafik med børnene. Vi gør børnene opmærksomme på andre med trafikanter, ved at trække ind til siden og råbe højt, så alle kan høre det, at der f.eks. kommer en cykel. Når børn og voksne cykler på stier, leger cykellege på parkeringspladsen anvendes cykelhjelm. Hvordan kan forældrene bakke op omkring Børnehuset Fladhøj s trafikpolitik? I kan som forældre støtte jeres børn ved: At være gode rollemodeller for jeres børn, f.eks. ved at anvende cykelhjelm og anvende seler i bilen Snakke med børnene om rødt og grønt lys og hvornår og hvor, det er sikkert, at gå over vejen. Indsatsområde 2014 Fodgængerfelt m.m. på legepladsen genopfriskes Blå stue (de ældste) deltager i Rådet for større færdselssikkerheds kampagne cykellege. Forældrebestyrelsen arbejder med at forbedre trafiksikkerhed omkring børnehuset. Side 33 af 41

35 Indretning og vedligeholdelse af bygningerne Vi mener, at indretningen af bygningen har stor betydning for, hvordan børn og ansatte trives. Når vi indretter børnehuset lægger vi vægt på: at barnet får mulighed for, at fordybe sig i leg og aktiviteter at det får mulighed for, at afprøve så mange sider af sig selv, som muligt. at barnet får en æstetisk oplevelse at huset er indrettet, så det stimulerer barnets fantasi at der bliver taget hensyn til barnet og den voksnes arbejdsmiljø - støj o.l. at børnehaven er indrettet, så barnet og den voksne kan overskue oprydningen at børnehaven er indrettet så der tages hensyn til, at rengøringen kan blive optimal, inden for det beløb, der er afsat til formålet. Side 34 af 41

36 Indretning og vedligeholdelse af legepladsen. Vi prioriterer indretning og vedligeholdelse af legepladsen og bygningen lige højt. Vi ser legepladsen som et ekstra rum, hvor barnet frit kan vælge at udforske, eksperimentere og afprøve grænser. Målsætning for indretning af legepladsen. Legepladsen er indrettet, så den udfordrer, både det 3 årige og det 6 årige barn Legepladsen giver mulighed for naturlige gemmesteder. Der er træer, buske og krat, hvor børnene kan bygge huler. Legepladsen opfordrer til bevægelse. Der er mulighed for, at klatre i træer og klatrestativ. Balancere på palisader, tov o.l. Gynge, vippe og trille. Cykle, sjippe i sjippetov, spille bold, lege regel lege og sanglege. Legepladsen giver barnet mulighed for, at bruge sine sanser. Der er buske med bær og blomster. Mulighed for, at eksperimentere med forskellig slags sand og jord. Lege med vand. Lave bål. Sidde i læ, skygge og mærke blæsten. Legepladsen giver barnet mulighed for, at lege rollelege. Der er en lille by af træhuse. Vejbaneanlæg med mulighed for, at køre i 2 vejbaner, fodgængerfelt og mulighed for, at købe benzin. Et tårn med en brandmandsstang, byggebrædder og vafler til at bygge med. Legepladsen giver barnet mulighed for, at lege vilde og stille lege. Indretningen markerer, hvornår man går fra det ene område til det andet. Side 35 af 41

37 Aktiviteter og arrangementer i 2014 Fastelavnsfest fredag den 28. februar Vi klæder os ud og slår katten af tønden. Arbejdslørdag den 5. april Årets store begivenhed for børn, forældre og søskende. Hvor der både er tid til, at lave små reparationer på legepladsen og hyggeligt samvær. Skt. Hans fest den 23. juni. Vi tænder bål og sender heksen af sted til Bloksbjerg og hygger os bagefter med pølser og brød. Blå stue holder afslutningsfest torsdag den 12. juni fra kl Vi holder afslutningsfest for de kommende børnehaveklassebørn og deres forældre. Fotografering af børn og voksne på stuen. I september måned bliver der taget et gruppebillede af børn og voksne på stuen. Vi går i kirke i december måned Vi hører juleevangeliet og blå stues børn optræder med Lucia optog. Alle forældre og bedsteforældre er hjertelig velkommen. Juleteater for børnene også i december måned En af de traditioner vi holder i hævd er vores årlige juleteaterforestilling for børnene. Forældrekaffe Stuerne inviterer jævnligt på forældrekaffe, hvor der er mulighed for, at lære de andre forældre at kende og få en snak med stuens personale. Bedsteforældrekaffe Grøn stue inviterer bedsteforældre på kaffe en eftermiddag i løbet af efteråret Maddage, udflytterdage, leg og bevægelse, besøg på biblioteket I småbørnsstuen har vi en forældrebetalt frokostordning. Side 36 af 41