Overblik ændringer til årsregnskabsloven September 2016

Transkript

1 Overblik ændringer til årsregnskabsloven September 2016

2 Denne publikation udgør ikke og kan ikke erstatte professionel rådgivning. PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab påtager sig intet ansvar for tab, nogen måtte lide som følge af handlinger eller undladelser baseret på publikationens indhold, ligesom PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab ikke påtager sig ansvar for indholdsmæssige fejl og mangler PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab. Alle rettigheder forbeholdes. I dette dokument refererer PwC til PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, som er et medlemsfirma af PricewaterhouseCoopers International Limited, hvor hver enkelt virksomhed er en særskilt juridisk enhed. M&C

3 Indholdsfortegnelse 1. Den største ændring af årsregnskabsloven siden Lovens grundstruktur fortsætter men størrelses grænserne forhøjes Overblik over de væsentligste ændringer i de enkelte regnskabsklasser Væsentlige ændringer for klasse A-virksomheder Væsentlige ændringer for små virksomheder (regnskabsklasse B) Væsentlige ændringer for virksomheder i regnskabsklasse C (mellemstore og store virksomheder) Væsentlige ændringer for børsnoterede selskaber og statslige aktieselskaber (regnskabsklasse D) Andre væsentlige ændringer alle virksomheder i regnskabsklasse B-D Ikrafttræden af ændringerne i årsrapporten hvornår og hvordan? Bilag oversigt over ændringer fordelt på paragraffer Kontakt en af vores eksperter i Assurance & Accounting Services Årsregnskabsloven den største ændring siden

4 4 Årsregnskabsloven den største ændring siden 2001

5 1. Den største ændring af årsregnskabsloven siden 2001 Folketinget har den 21. maj 2015 vedtaget en ændring til årsregnskabsloven og forskellige andre love. Loven trådte i kraft den 1. juli 2015 med virkning for regnskabsår, der begyndte den 1. januar 2016 eller senere. Der er dog mulighed for førtidsimplementering for regnskabsår, der sluttede den 31. december 2015 eller senere. Årsagen til denne betydelige ændring af årsregnskabsloven kan tilskrives to forhold: De europæiske regnskabsdirektiver er ændret. Danmark er derfor tvunget til at gennemføre en række ændringer. Loven opdateres inden for rammerne af EU-direktivet så reglerne om indregning og måling (men ikke oplysninger) så vidt muligt tilpasses de gældende internationale regnskabsstandarder (IFRS). Den hidtidige lov har alene været harmoniseret med IFRS, som var gældende i 2001, da loven oprindeligt blev vedtaget. Ændringerne i forlængelse af det nye regnskabsdirektiv drejer sig primært om lettelser for små virksomheder i regnskabsklasse B, mens IFRS-tilpasningerne generelt gælder for alle virksomheder. Harmoniseringen til IFRS sikrer, at danske virksomheder lettest muligt kan gøre deres regnskaber forståelige i udlandet så fx rapportering internt i udenlandske koncerner med danske selskaber bliver så let som mulig. Denne publikation beskriver de ændringer, som PwC mener, er de væsentligste for danske virksomheder. Det skal dog nævnes, at loven herudover indeholder en række ændringer, som kan have betydninger for den enkelte virksomheds årsrapport. Publikationen er opbygget, så det er muligt at få et overblik over de væsentligste ændringer det kan ses i tabellerne i afsnit 3. I de efterfølgende afsnit giver vi vores bud på ændringernes betydning for danske virksomheder. For en mere detaljeret oversigt over ændringerne henvises til bilaget bagerst, hvor ændringer er vist med angivelse af paragraf-henvisning til årsregnskabsloven. Nærværende publikation er ikke særligt indrettet til at beskrive betydningen for erhvervsdrivende fonde. De er imidlertid omfattet af de mange ændringer. Vi henviser her til Fondshåndbogen 2016 og Fondshåndbogen 2017, hvor ændringerne er nærmere beskrevet. Publikationen er ajourført i september 2016 med henblik på at indarbejde de lempelser ved overgang til den nye lov, som Erhvervsstyrelsen har fastsat i bekendtgørelse nr af 15. december God læselyst! København, september 2016 PwC Årsregnskabsloven den største ændring siden

6 2. Lovens grundstruktur fortsætter men størrelsesgrænserne forhøjes Lovens grundstruktur fastholdes og de fire byggeklodser i regnskabsklasse A-D opretholdes: Regnskabsklasse Klasse D Børsnoterede virksomheder Klasse C Store virksomheder Klasse C Mellemstore virksomheder Karakteristika Børsnoterede og statslige aktieselskaber. Virksomheder, der ikke er små eller mellemstore. Virksomheder, som i to på hinanden følgende regnskabsår på balance tidspunktet ikke overskrider to af følgende størrelser: Balancesum på DKK 143 mio. (forhøjet til DKK 156 mio.) Nettoomsætning på DKK 286 mio. (forhøjet til DKK 313 mio.) Gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i løbet af regnskabsåret på 250. Klasse B Små virksomheder (inkl. mikrovirksomheder) Klasse A Virksomheder, som i to på hinanden følgende regnskabsår på balance tidspunktet ikke overskrider to af følgende størrelser: Balancesum på DKK 36 mio. (forhøjet til DKK 44 mio.) Nettoomsætning på DKK 72 mio. (forhøjet til DKK 89 mio.) Gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i løbet af regnskabsåret på 50. Virksomheder med personlig hæftelse Virksomheder, som er omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder 3 (virksomheder og foreninger med begrænset ansvar) og 4 (andelsselskaber med begrænset ansvar), kan undlade at aflægge årsrapport efter årsregnskabsloven, hvis virksomheden i to på hinanden følgende regnskabsår på balancetidspunktet ikke overskrider to af følgende størrelser: Balancesum på DKK 7 mio. Nettoomsætning på DKK 14 mio. Gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i løbet af regnskabsåret på 10. Kapitalselskaber, herunder aktie- og anpartsselskaber og iværksætterselskaber, skal som minimum indplaceres i regnskabsklasse B. De kan således aldrig være placeret i klasse A. 6 Årsregnskabsloven den største ændring siden 2001

7 Med lovændringen er størrelsesgrænserne i årsregnskabsloven blevet forhøjet betydeligt. Det betyder, at visse mellemstore selskaber (regnskabsklasse C) fremadrettet anses som små (regnskabsklasse B). Tilsvarende gælder for store selskaber i klasse C, der fremover anses som mellemstore. Samtidig ændres grænserne for, hvornår koncernregnskabspligten sætter ind. Danmark fortsætter dermed den historiske fastlæggelse af størrelsesgrænserne ved at lægge sig i den høje ende af intervallet fra regnskabsdirektivet. De nye størrelsesgrænser fremgår af tabellen nedenfor. Det gælder fortsat, at virksomhederne for at ændre regnskabsklasse i to på hinanden følgende år skal have overskredet eller ikke længere overskride to af de tre størrelsesgrænser. Erhvervsstyrelsen vurderer, at forhøjelsen af størrelsesgrænserne for klasse B medfører, at omkring 95 % af de danske virksomheder skal indplaceres i denne regnskabsklasse, mens regnskabsklasse C vil indeholde knapt 5 % af virksomhederne. De resterende få virksomheder vil være indplaceret i regnskabsklasse D. Den nye størrelsesgrænser skal implementeres med tilbagevirkende kraft. Det betyder, at en virksomhed med kalenderåret som regnskabsår skal vurdere, om to af størrelsesgrænserne overstiges i både 2015 og 2016 og derefter aflægge årsrapporten for den respektive regnskabsklasse, selvom ændringerne til årsregnskabsloven først er gældende for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2016 eller senere. Hvad betyder reglerne i praksis? Flere virksomheder kan anvende de lempeligere regler i regnskabsklasse B, herunder bl.a. undlade en række oplysninger og anvende udvidet gennemgang i stedet for revision Flere små koncerner kan undlade udarbejdelse af koncernregnskab Enkelte store virksomheder i klasse C vil rykke til klasse C mellemstor og kan derved undlade en række oplysninger i årsrapporten, herunder fx oplysning om kønsmæssig sammensætning og redegørelse for CSR. Klasse B Mellemstor C Små koncerner Tidligere Fremtidigt Tidligere Fremtidigt Tidligere Fremtidigt Omsætning Balancesum Gennemsnitligt antal ansatte Årsregnskabsloven den største ændring siden

8 3. Overblik over de væsentligste ændringer i de enkelte regnskabsklasser De væsentligste ændringer for virksomheder i regnskabsklasse A-D er efter PwC s vurdering følgende (se afsnit 2 vedrørende definitionen af de enkelte regnskabsklasser): Væsentlige ændringer for personligt drevne virksomheder (regnskabsklasse A) Ingen væsentlige ændringer. Væsentlige ændringer for små virksomheder (regnskabsklasse B) Ændring Betydning Omtalt i afsnit ÅRL 1 Opgørelsen af nettoomsætningen til brug for indplacering i regnskabsklasser ændres 2 Indførelse af en særlig gruppe af virksomheder mikrovirksomheder 3 Pro rata-konsolidering i moderselskabsregnskabet afskaffes 4 Porteføljekapitalandele, der ikke er børsnoterede, kan måles til kostpris i stedet for dagsværdi 5 Mulighed for at måle investeringsejendomme til dagsværdi via resultatopgørelsen, uanset om virksomheden har investering som hovedaktivitet Virksomheder skal inkludere finansielle indtægter og indtægter fra investeringsvirksomhed ved opgørelsen af nettoomsætningen, hvis indtægterne overstiger virksomhedens øvrige nettoomsætning (holdingselskaber og investeringsvirksomheder). Flere holdingselskaber og investeringsvirksomheder skal derfor aflægge årsrapport efter klasse C. Mikrovirksomhederne indplaceres fortsat i regnskabsklasse B, men kravene til virksomhederne er begrænset, idet de kan undlade en række oplysninger i årsrapporten. Får størst betydning for de selskaber, der indgår i arbejdsfællesskaber, hvor der ikke udarbejdes koncernregnskab. Porteføljekapitalandele er kapitalandele, som ikke er ejerandele i dattervirksomheder, associerede virksomheder eller joint ventures. Besiddes sådanne kapitalandele, kan man spare omkostningerne til en værdiansættelse til dagsværdi. Selskaber kan nu, uanset om de har investering som hovedaktivitet, måle investeringsejendomme til dagsværdi og indregne værdireguleringen i resultatopgørelsen. Derved skal sådanne ejendomme ikke længere afskrives stk a-b stk Årsregnskabsloven den største ændring siden 2001

9 Væsentlige ændringer for små virksomheder (regnskabsklasse B) Ændring Betydning Omtalt i afsnit ÅRL 6 Investeringsvirksomheders mulighed for at måle andre investeringsaktiver end investeringsejendomme til dagsværdi via resultatopgørelsen er afskaffet 7 Restværdien (scrapværdien) på materielle og immaterielle anlægsaktiver skal revurderes årligt 8 Afskrivning af immaterielle aktiver kan foretages over en længere brugstid end 20 år 9 Senere indregning af hensatte forpligtelser til omstrukturering 10 Ikke længere muligt at indregne forslag til udbytte som en gældsforpligtelse 11 Ændringer i oplysningskravene i regnskabsklasse B Investeringsvirksomheder kan ikke længere måle andre investeringsaktiver end investeringsejendomme til dagsværdi. Fremadrettet er der dog mulighed for at måle investeringsejendomme til dagsværdi, jf. nr. 5 ovenfor. Samtidig ophæves kravet om at måle forpligtelser tilknyttet investeringsaktiviteten til dagsværdi. Denne ændring har størst betydning for materielle anlægsaktiver, hvorefter de årlige afskrivninger reduceres, hvis restværdien vurderes højere. Virksomheder, som har anvendt en maksimal afskrivningsperiode på 20 år på immaterielle aktiver, får mulighed for en længere afskrivningsperiode. Goodwill skal fortsat afskrives. Anses brugstiden for goodwill eller udviklingsomkostninger som ubestemmelig, afskrives disse aktiver over ti år. Virksomheden skal fremover være forpligtet på balancedagen, fx ved at have påbegyndt omstruktureringen. Ændringen får betydning for omstruktureringer, der gennemføres omkring balancedagen. Egenkapitalen i årsrapporten vil som udgangspunkt blive forbedret. Det er fortsat muligt at trække udbytte op igennem en koncern på én gang, når indre værdis metode anvendes ( samtidighedsprincippet ). Som følge af maksimumharmonisering kan en række noteoplysninger fremadrettet undlades. Der henvises også til afsnit 5.2 vedrørende mikrovirksomheder, hvor der gælder endnu færre noteoplysningskrav stk stk stk Flere Væsentlige ændringer for mellemstore og store virksomheder (regnskabsklasse C) Ændring Betydning Omtalt i afsnit ÅRL 12 Mulighed for at aflægge årsrapport efter reglerne i regnskabsklasse B En virksomhed i regnskabsklasse C, som er dattervirksomhed, kan under visse betingelser aflægge årsrapporten efter reglerne i regnskabsklasse B a 13 Præsentation af ophørende aktiviteter i særskilte poster i resultatopgørelsen og balancen Fremadrettet skal ophørende aktiviteter præsenteres særskilt i én linje i resultatopgørelsen og i aktiver hhv. forpligtelser. Samtidig skal posterne, der indgår i den ophørende aktivitet, specificeres i noterne. Der er ikke krav om tilpasning af sammenligningstal Årsregnskabsloven den største ændring siden

10 Væsentlige ændringer for mellemstore og store virksomheder (regnskabsklasse C) 14 Kostprisen på egenfremstillede immaterielle og materielle anlægsaktiver behøver ikke længere at indeholde IPO 15 Ændring af reglerne om at undlade udarbejdelse af koncernregnskab med henvisning til en modervirksomheds koncernregnskab 16 Minoritetsinteresser i koncernregnskabet anses som en del af egenkapitalen, og resultatfordeling i resultatopgørelsen skal fordele resultat til minoriteterne og moderselskabets aktionærer 17 Yderligere oplysninger om konvertible gældsbreve, warrants og optioner 18 To muligheder for oplysning om transaktioner med nærtstående parter 19 Flere krav til indholdet af CSR-redegørelsen 20 Krav om land-for-landoplysninger om betalte skatter 21 Ændring af oplysningskravene i regnskabsklasse C Det bliver muligt at vælge ikke at indregne indirekte produktionsomkostninger (IPO) ved fremstilling af egne immaterielle og materielle anlægsaktiver, herunder udviklingsprojekter. Man kan fortsat indregne IPO er, hvis det ønskes. Det er endvidere fortsat et krav at indregne IPO på varebeholdninger. Der fastsættes yderligere betingelser for, hvornår bestemmelsen kan anvendes. Det er bl.a. et krav, at der i det overliggende koncernregnskab skal være indeholdt en konsolideret ledelsesberetning, og at koncernregnskabet skal være revideret. Virksomhedernes samlede egenkapital og årets resultat vil blive større, idet minoritetsinteressernes andel af årets resultat og egenkapital vil blive præsenteret sammen med moderselskabets aktionærers andel af egenkapitalen og resultatet. Køb og salg af minoritetsandele skal indregnes på egenkapitalen. Oplysningerne omfatter fremadrettet også andre værdipapirer og rettigheder, som giver ret til at erhverve eksisterende kapitalandele eller tegne nye kapitalandele i virksomheden, fx warrants eller optioner, der tildeles til medarbejderne. Fremadrettet kan oplyses enten om transaktioner, som ikke er indgået på markedsmæssige vilkår, eller alternativt alle transaktioner med nærtstående parter. Kravene gælder alene store C-virksomheder. CSR-redegørelsen skal indeholde flere forhold end hidtil. For alle C-virksomheder og D-virksomheder med under 500 ansatte gælder imidlertid en udskudt ikrafttræden, så de kan vente med at implementere de ekstra krav til regnskabsår, der begynder 1. januar 2018 eller senere. For D-virksomheder med over 500 ansatte, træder kravet i kraft allerede for Kravet omfatter alene store C-virksomheder inden for udvindingsindustrien eller skovning af primærskove. For store virksomheder inden for de pågældende brancher er formålet med oplysningerne, at der skabes yderligere gennemsigtighed vedrørende betalte skatter. Som følge af flytningen af en række oplysningskrav fra klasse B til klasse C, vil en del notekrav fremover kunne findes direkte i lovens kapitel vedrørende klasse C c a c 6.10 Flere 10 Årsregnskabsloven den største ændring siden 2001

11 Væsentlige ændringer for børsnoterede selskaber og statslige aktieselskaber (regnskabsklasse D) Ændring Betydning Omtalt i afsnit ÅRL 22 Statslige aktieselskaber fritages fra at give segmentoplysninger 23 Ændring af oplysningskrav i regnskabsklasse D Der er tale om en lempelse. Det medfører en ligestilling til de selskaber, som aflægger årsrapport efter IFRS, men som ikke er børsnoteret. De børsnoterede selskaber skal fortsat afgive segmentoplysninger efter IFRS 8. Udvidelsen af kravene til CSR-redegørelsen, som er beskrevet i afsnit 6.8, og kravene om en redegørelse for betalte skatter til offentlige myndigheder, som er beskrevet i afsnit 6.9, er ligeledes gældende for børsnoterede virksomheder, uanset om selskaberne aflægger årsrapport efter IFRS a 7.2 Flere Væsentlige ændringer alle virksomheder i regnskabsklasse B-D Ændring Betydning Omtalt i afsnit ÅRL 24 Justering af reglerne om virksomhedssammenslutninger, herunder fusioner og spaltninger 25 Ændringer i omfanget af bundne reserver på egenkapitalen 26 Ny mulighed for opgørelse af størrelsesgrænser for små koncerner 27 Fortolkning af årsregnskabsloven baseret på IFRS og mulig fremtidig implementering af IFRS for SME Ændringerne får betydning for den regnskabsmæssige behandling af såvel koncerninterne som koncerneksterne virksomhedssammenslutninger, herunder fusioner og spaltninger. Fremadrettet vil merafskrivninger på anlægsaktiver, der er opskrevet, opløse bindingen på egenkapitalen tilsvarende. Herudover skal udviklingsprojekter, der indregnes som aktiver, føre til en tilsvarende binding på egenkapitalen. Ændringen gælder kun fremtidig indregning af udviklingsomkostninger efter lovens ikrafttræden. Se afsnit 9 vedrørende den særlige overgangsregel for bestemmelsen. Fremadrettet kan størrelsen på små koncerner, jf. muligheden for at undlade udarbejdelse af koncernregnskab, opgøres inkl. elimineringer/udligninger eller ekskl. elimineringer/udligninger. I sidstnævnte tilfælde forhøjes de beløbsmæssige størrelsesgrænser med 20 %. ÅRL skal fremadrettet fortolkes efter de IFRS er, som var gældende på vedtagelsestidspunktet. I nogle situationer kan nyere standarder dog anvendes ved fortolkningen. Erhvervsstyrelsen er blevet bemyndiget til at vurdere muligheden for anvendelse af IFRS for SME i Danmark. En ikrafttrædelse heraf kan dog først finde sted ved en fremtidig bekendtgørelse og og Årsregnskabsloven den største ændring siden

12 4. Væsentlige ændringer for klasse A-virksomheder Der er ingen væsentlige ændringer for virksomheder i regnskabsklasse A. Disse vil derfor i al væsentlighed kunne fortsætte som hidtil. Virksomheder i regnskabsklasse A er alene forpligtet til at følge de forholdsvist få regler i årsregnskabsloven, når der udarbejdes et årsregnskab, som ikke udelukkende er rettet mod virksomheden selv. 12 Årsregnskabsloven den største ændring siden 2001

13 5. Væsentlige ændringer for små virksomheder (regnskabsklasse B) 5.1 Opgørelse af nettoomsætningen ved indplacering i regnskabsklasser Hidtil har der ikke været noget krav om, at fx holdingselskaber, der besidder kapitalandele i dattervirksomheder eller associerede virksomheder, har skullet medregne indtægter herfra som en del af nettoomsætningen ved opgørelse af nettoomsætningen til brug for indplacering i regnskabsklasserne. Det samme gælder virksomheder, der udelukkende har investeret i fx aktier eller obligationer. Derfor har nettoomsætningen i disse virksomheder ofte kunnet holdes på et minimum ved fastlæggelse af regnskabsklassen, ligesom antallet af ansatte ofte har været begrænset. Virksomhederne har derfor i mange tilfælde kunnet aflægge årsregnskab efter regnskabsklasse B. Fremadrettet skal nettoomsætningen, til brug for indplaceringen i regnskabsklasserne, opgøres inklusive finansielle indtægter i virksomheder, der har finansielle indtægter og indtægter fra investeringsvirksomhed, som samlet svarer mindst til virksomhedens nettoomsætning. Det betyder, at disse virksomheder til brug for indplacering i regnskabsklasserne vil have en større nettoomsætning. Som finansielle indtægter og indtægter fra investeringsvirksomhed anses i denne sammenhæng nedenstående: Der må ikke ske modregning af positive og negative værdireguleringer af forskellige aktiver. Det betyder eksempelvis, at en virksomhed, som har kapitalandele i to dattervirksomheder, og indregner og måler disse efter indre værdis metode, skal medregne overskud fra dattervirksomhed A, mens underskud fra dattervirksomhed B ikke kan fratrækkes ved opgørelse af beregningsgrundlaget for nettoomsætning. Har virksomheden derimod valgt at måle kapitalandele i dattervirksomheder til kostpris, skal modtaget udbytte herfra indgå i beregningen af nettoomsætning. Det må samtidig overvejes, hvilke øvrige finansielle indtægter, der skal medregnes ved opgørelsen af nettoomsætningen, og hvordan sådanne indtægter skal opgøres. Her tænkes eksempelvis på valutakursreguleringer og værdiregulering af værdipapirer. Det er PwC s forventning, at det bliver muligt at anlægge en nettobetragtning ved valutakursreguleringer, således størrelsen af finansielle indtægter ikke påvirkes af, hvor ofte virksomheden bogfører valutakursreguleringer. Det er ligeledes PwC s forventning, at der ved værdiregulering af værdipapirer bliver mulighed for at anvende nettobetragtning på udviklingen i det enkelte værdipapir henover regnskabsåret, således finansielle indtægter alene påvirkes af en positiv værdiregulering fra primo til ultimo regnskabsåret på hvert værdipapir. Hvad betyder reglerne i praksis? Investeringsvirksomheder med positive værdireguleringer af investeringsejendomme, som hidtil har kunnet udarbejde årsregnskab efter klasse B, kan blive omfattet af en højere regnskabsklasse. Holdingselskaber, som har indtægter fra kapitalandele i dattervirksomheder eller renteindtægter fra tilgodehavender hos tilknyttede virksomheder, kan blive omfattet af en højere regnskabsklasse. Når der er tale om danske mellemholdingselskaber, som ikke selv udarbejder koncernregnskab, men henviser til et overliggende koncernregnskab og har indtægter af kapitalandele, risikeres det fremadrettet, at årsregnskabet skal udarbejdes efter regnskabsklasse C. Når det skal vurderes, om virksomheden opfylder kriterierne for at undlade at få foretaget revision eller kan nøjes med udvidet gennemgang er størrelsesgrænserne også relevante. Finansielle indtægter Indtægter fra kapitalandele i tilknyttede og associerede virksomheder Indtægter fra andre kapitalandele, værdipapirer og tilgodehavender, der er anlægsaktiver Andre finansielle indtægter fra tilknyttede virksomheder Andre finansielle indtægter fx renter og udbytter fra finansielle aktiver Indtægter fra investeringsvirksomhed Positive værdireguleringer fra investeringsejendomme Realiserede gevinster ved salg af investeringsejendomme Årsregnskabsloven den største ændring siden

14 Alt andet lige vil ændringen betyde, at flere virksomheder (holdingvirksomheder og investeringsvirksomheder) skal aflægge årsrapport efter en højere regnskabsklasse, idet flere af disse virksomheder formodentlig vil overskride størrelsesgrænsen for både nettoomsætning og balancesum. I forbindelse med overgangen til den nye årsregnskabslov skal virksomhederne vurdere, om de i to på hinanden følgende år overskrider to af størrelsesgrænserne baseret på de nye regler. Såfremt indeværende års nettoomsætning og sidste års nettoomsætning opgjort efter de nye regler begge er over den nye størrelsesgrænse, risikerer virksomheden derfor allerede, at årsrapporten for 2016 skal aflægges efter klasse C. Virksomhedens indtægter kan i resultatopgørelsen præsenteres som hidtil. Det er kun ved opgørelse af nettoomsætningen til brug for fastlæggelse af regnskabsklassen, at nettoomsætningen skal opgøres anderledes end hidtil. Ændringen gælder også ved opgørelse af størrelsesgrænsen for nettoomsætning for mellemstore virksomheder og små koncerner. 5.2 Indførelse af en særlig gruppe af virksomheder mikrovirksomheder Der indføres en ny gruppe af virksomheder mikrovirksomheder. Disse virksomheder underlægges særligt lempelige regler, primært vedrørende oplysningskravene i årsrapporten. De omfattede virksomheder er i lighed med i dag indplaceret i regnskabsklasse B, men er blot meget små. En virksomhed er en mikrovirksomhed, hvis den opfylder begge følgende betingelser: 1 2 Virksomheden må ikke i to på hinanden følgende år overskride to af følgende størrelsesgrænser: Nettoomsætning: DKK 5,4 mio. Balancesum: DKK 2,7 mio. Gennemsnitligt antal ansatte: 10 Virksomheden kan ikke anvende reglerne om mikrovirksomhed, når: den besidder kapitalandele i dattervirksomheder eller associerede virksomheder, den udelukkende beskæftiger sig med investeringsvirksomhed, hvor der købes og sælges værdipapirer, fast ejendom mv. eller drives udlejningsvirksomhed, eller den på balancetidspunktet har aktiver eller forpligtelser vedrørende afledte finansielle instrumenter. 14 Årsregnskabsloven den største ændring siden 2001

15 Man skal derfor være særligt opmærksom på, at et holdingselskab ikke kan aflægge årsrapport som mikrovirksomhed. Kravene til mikrovirksomheders årsrapport bliver fremadrettet: Ledelsespåtegning, herunder underskrifter fra ledelsen Skal som udgangspunkt medtages, men kan dog undlades, hvis ledelsen alene består af én person, dvs. en direktør og ingen bestyrelse fx i et anpartsselskab. Denne undtagelse gælder i øvrigt for hele regnskabsklasse B og C. I praksis kan man dog forudse, at selskabets revisor i en række situationer fortsat vil kræve, at ledelsen påtegner årsrapporten, idet ledelsen fortsat over for revisor skal dokumentere, at den har godkendt den foreliggende version af årsrapporten. Skal indeholde: Virksomhedens væsentligste aktiviteter ( 76 a) Redegørelse for eventuelle ændringer i virksomhedens aktiviteter og økonomiske forhold ( 76 a) Oplysninger om egne kapitalandele ( 77). Ledelsesberetningen kan undlades, såfremt ovenstående oplysninger gives i noterne. Opstilles efter de almindelige skemakrav. Hvad betyder reglerne i praksis? Helt små virksomheder kan lave meget simple regnskaber. Det kan fx være inden for liberale erhverv tandlæger, læger, ejendomsmæglere, butikker mv. Forinden de simple regler tilvælges, bør banken eller andre væsentlige regnskabsbrugere involveres i modsat fald risikerer virksomheden at overse væsentlige informationsbehov, som nøglebrugere af årsrapporten har behov for og måske har et kontraktmæssigt krav på. Vær opmærksom på begrænsningerne i anvendelsen for holdingvirksomheder og investeringsvirksomheder. Balance Ledelsesberetning Resultatopgørelse Regnskabspraksis Opstilles efter de almindelige skemakrav. Beskrivelsen af anvendt regnskabspraksis kan undlades. Mikrovirksomheder skal vælge årsregnskabslovens mest simple målemetode, som er kostpris. Det betyder bl.a., at mikrovirksomheder ikke må tilvælge følgende regnskabspraksis: Reguleringer af finansielle aktiver mv. til dagsværdi efter årsregnskabslovens 37. Finansielle aktiver og forpligtelser skal derfor altid indregnes til kostpris. Reguleringer af investeringsejendomme til dagsværdi via resultatopgørelsen (og dermed ingen afskrivning) efter årsregnskabslovens 38. Investeringsejendomme skal derfor altid indregnes til kostpris. De almindelige regler om opskrivning af aktiver via egenkapitalen, jf. ÅRL 41 og en bunden reserve med en tilsvarende værdi må fortsat godt benyttes. Noter Følgende noteoplysninger skal fremadrettet gives for mikrovirksomheder: Ændring i regnskabsmæssige skøn eller ændringer som følge af fejl ( 54) Oplysninger om op- og nedskrivninger ( 58) Renteomkostninger indregnet som del af kostprisen for aktiver ( 59) Indregning af aktiver, som ikke ejes af virksomheden ( 60) Efterbetaling fra eller tilbagebetaling til andelshavere for andelsvirksomheder ( 62) Samlede eventualforpligtelser ( 64) Aktiver eller passiver, der henhører under flere poster i balancen ( 67) Oplysninger om den mindste koncern, hvori virksomheden indgår ( 71) Tilgodehavender hos ledelsen ( 73) Følgende oplysninger kan fremadrettet undlades af mikrovirksomheder: Anvendt regnskabspraksis Oplysning om gæld, der forfalder senere end fem år Enkelte oplysninger om særlige poster (nyt krav i klasse B) Oplysninger om gennemsnitligt antal ansatte (nyt krav i klasse B). Såfremt virksomheden vælger at undlade en af ovenstående oplysninger, skal det beskrives i noterne. Revision/ udvidet gennemgang En mikrovirksomhed kan vælge udvidet gennemgang af årsrapporten eller fravælge at årsrapporten revideres. Der er ikke længere krav om egenkapitalopgørelse i hverken mikrovirksomheder eller andre virksomheder i klasse B. Såfremt en sådan udarbejdes, skal den placeres som en særskilt bestanddel i overensstemmelse med kravet i regnskabsklasse C. Årsregnskabsloven den største ændring siden

16 5.3 Pro rata-konsolidering i moderselskabsregnskabet afskaffes En investor, der deltager i en fællesledet virksomhed (et joint venture), har hidtil efter årsregnskabsloven kunnet indregne den fællesledede virksomhed i sit årsregnskab efter indre værdis metode, kostprismetoden (eventuelt kombineret med opskrivninger til dagsværdi over egenkapitalen) eller ved pro rata-konsolidering. Forudsætningen for at benytte sidstnævnte metode er imidlertid dels, at der er tale om en fællesledet virksomhed, og at der er ubegrænset hæftelse for den fællesledede virksomheds forpligtelser, jf. årsregnskabslovens 34. I den sammenhæng er det vigtigt at være opmærksom på, at virksomheden i et eventuelt koncernregnskab kan bruge pro rata-konsolidering, hvis der er tale om en fællesledet virksomhed, uanset om der er begrænset eller ubegrænset hæftelse for den fællesledede virksomheds forpligtelser, jf. årsregnskabslovens 124. Fremadrettet er det ikke længere muligt at benytte pro rata-konsolidering i virksomhedens eget regnskab (selskabsregnskabet). Muligheden for at benytte pro rata-konsolidering i koncernregnskabet opretholdes uændret. Det er imidlertid væsentligt at være opmærksom på, at der i lovbemærkningerne fremgår følgende vedrørende indregning af fællesledede virksomheder i selskabsregnskabet: IFRS 11 opererer med et særligt begreb benævnt driftsfællesskab (joint operations). Andele i et driftsfællesskab skal efter IFRS indregnes efter den økonomiske interesse i projektet i såvel års- som koncernregnskabet. Dette vil ofte svare til pro rata-konsolidering. Deltagelse i et driftsfællesskab, som defineret i IFRS 11, må anses for en så integreret del af virksomhedens aktiviteter, at metoden fra IFRS 11 vil kunne anvendes. Dette vil kunne ske med henvisning til det generelle krav om, at der ved udarbejdelsen af årsregnskabet skal lægges vægt på substansen i transaktioner mv. frem for det formelle indhold, jf. årsregnskabslovens 13, stk. 1, nr. 2. Hvis metoden efter IFRS 11 anvendes på et driftsfællesskab, skal dette beskrives tydeligt under anvendt regnskabspraksis, jf. årsregnskabslovens 53. Det betyder, at der fortsat er visse muligheder for at anvende en pro ratalignende metode i virksomhedens eget regnskab (selskabsregnskabet), hvis det er muligt at argumentere for, at den fællesledede virksomhed anses som driftsfællesskab (joint operation) efter den internationale regnskabsstandard IFRS 11, Joint Arrangements. I de tilfælde, hvor virksomheden skal ophøre med pro rata-konsolidering, kan nettoværdien i det fællesledede arrangement anvendes som ny kostpris på kapitalandelen i den pågældende fællesledede virksomhed. jf. overgangsbestemmelserne i afsnit 9. Hvad betyder reglerne i praksis? Entreprenørvirksomheder og andre investorer i joint ventures, der ikke udarbejder koncernregnskab, risikerer at få en væsentlig påvirkning på deres hoved- og nøgletal, eftersom bl.a. omsætningen og omkostningerne falder væsentligt i selskabsregnskabet. Det skyldes, at resultatet fra en fællesledet virksomhed skal indregnes i én regnskabspost, hvis indre værdis metode anvendes, eller alternativt slet ikke indregnes, hvis kostprismetoden benyttes. Er den fællesledede virksomhed reelt en selvstændig enhed, eller råder hver part over sine egne aktiver og hæfter for sine forpligtelser? I sidstnævnte tilfælde vil der i realiteten fortsat være tale om, at virksomheden skal indregne sine egne aktiver og forpligtelser samt sin andel af omsætningen og omkostningerne, jf. ovenfor vedrørende driftsfællesskaber og IFRS Årsregnskabsloven den største ændring siden 2001

17 5.4 Porteføljekapitalandele, der ikke er børsnoterede, kan måles til kostpris i stedet for dagsværdi Efter årsregnskabslovens 37 skal finansielle aktiver efter første indregning til kostpris som hovedregel måles til dagsværdi og værdireguleringen til dagsværdi indregnes direkte i resultatopgørelsen. Værdireguleringen skal ikke bindes på egenkapitalen. Der gælder imidlertid visse undtagelser, fx vedrørende dattervirksomheder og associerede virksomheder, som indregnes og måles efter andre bestemmelser. Associerede virksomheder og dattervirksomheder kan fortsat ikke måles efter denne bestemmelse. Det har samtidig været et krav, at dagsværdien af de pågældende aktiver skal kunne opgøres pålideligt ellers kan det finansielle aktiv alene måles til den historiske kostpris Fremadrettet er det muligt at vælge at måle porteføljekapitalandele til kostpris frem for til dagsværdi, hvis virksomheden besidder kapitalandele i ikke-børsnoterede selskaber (unoterede kapitalandele). Det løser en udfordring i de virksomheder, hvor man hidtil har brugt ressourcer på at opgøre en dagsværdi ved brug af en anerkendt værdiansættelsesmodel. Denne opgørelse af dagsværdien kan fremadrettet spares væk, hvis virksomheden vælger at benytte kostpris på kapitalandelen. Vælges denne nye og lettere metode til opgørelse af kapitalandele, er det et valg af anvendt regnskabspraksis, som skal benyttes for alle, tilsvarende unoterede kapitalandele. Det er muligt fortsat at benytte dagsværdi på unoterede kapitalandele. Såfremt dette ønskes, gælder det imidlertid for alle unoterede kapitalandele (anses som valg af regnskabspraksis). Her skal der således fortsat argumenteres for, at dagsværdien ikke kan måles pålideligt, hvis kapitalandelen i det enkelte selskab ikke måles til dagsværdi, men derimod til kostpris selvom anvendt regnskabspraksis i virksomheder er måling til dagsværdi. Ved kapitalandele forstås fremadrettet aktier, anparter i kapitalselskaber (A/S, ApS, P/S og IVS) og ejerandele i interessentskaber, kommanditselskaber og andre ikke-regulerede selskabsformer. Kravet om brug af dagsværdi for børsnoterede kapitalandele er uændret. Det samme gælder for obligationer, der ikke beholdes til udløb disse måles også fortsat til dagsværdi. Anvendelse af kostpris i stedet for dagsværdi skal implementeres med tilbagevirkende kraft, og sammenligningsåret skal derfor ligeledes tilrettes. Hvad betyder reglerne i praksis? Selskaber, der har aktier i unoterede selskaber, kan fremadrettet undlade at bruge ressourcer på at opgøre dagsværdien for de pågældende kapitalandele (kapitalandele i tilknyttede virksomheder og associerede virksomheder har dog også hidtil kunnet måles til kostpris). Det skal nøje overvejes, om ledelsen fortsat ønsker at anvende dagsværdi. Fordelen er, at virksomhedens værdier kommer til udtryk i årsregnskabet og reguleringer til dagsværdi indregnes i resultatopgørelsen og er samtidig en fri reserve under egenkapitalen, som kan anvendes til udbytteudlodning. Årsregnskabsloven den største ændring siden

18 Hvad betyder reglerne i praksis? Virksomheder, der ikke har investering som hovedaktivitet men besidder en investeringsejendom (fx en udlejningsejendom) får mulighed for at indregne denne til dagsværdi med værdiregulering over resultatopgørelsen. Der skal i så fald ikke længere afskrives på disse ejendomme. 5.5 Mulighed for at måle investeringsejendomme til dagsværdi med værdiregulering via resultatopgørelsen, uanset om virksomheden har investering som hovedaktivitet Virksomheder, der i dag som hovedaktivitet udøver investeringsvirksomhed, kan efter første indregning løbende regulere investeringsaktiver og dermed forbundne finansielle forpligtelser til dagsværdi. Bestemmelsen finder i dag anvendelse på investeringer i finansielle aktiver, investeringsejendomme, råstoffer og lignende materielle aktiver samt finansielle forpligtelser, der er forbundet dermed. Fremadrettet er bestemmelsen modificeret. Én af ændringerne indebærer, at der ikke længere er krav om, at investering er virksomhedens hovedaktivitet. Samtidig indskrænkes de investeringsaktiver, der kan måles til dagsværdi via resultatopgørelsen, til investeringsejendomme. Det betyder, at andre virksomheder end investeringsvirksomheder frivilligt kan vælge at bruge 38 på investeringsejendomme og dermed indregne disse ejendomme til dagsværdi med værdiregulering over resultatopgørelsen. Modellen indebærer dog samtidig, at den til investeringsaktiviteten tilhørende gæld ikke længere kan måles til dagsværdi. Gælden skal fremadrettet måles til amortiseret kostpris. Dagsværdimodellen indebærer ligesom hidtil, at der ikke skal afskrives på investeringsejendommene. Dagsværdireguleringerne af investeringsejendommene indregnes i resultatopgørelsen. En sådan værdiregulering anses ikke for nettoomsætning, men skal indregnes i den ordinære drift som andre driftsindtægter, evt. i en særskilt post. Det skal dog nævnes, at sådanne positive dagsværdireguleringer i nogle situationer skal medtages, når virksomhedens indplacering i regnskabsklasserne skal fastlægges, jf. de nye regler herom i afsnit 5.1. Dagsværdireguleringerne af investeringsejendomme udgør en fri reserve og kan derfor anvendes til udbytteudlodning. Det skal dog understreges, at et tilvalg af regnskabspraksis, hvorefter investeringsejendomme opgøres til dagsværdi, skal ske efter årsregnskabslovens almindelige regler. Det indebærer, at ændringen kun må ske, hvis den nye praksis bedre fører til et retvisende billede. Ændringen skal som udgangspunkt gennemføres med tilbagevirkende kraft, så sammenligningstal også ændres. Virksomheder i klasse C, der opstiller en fem års oversigt i ledelsesberetningen, kan dog undlade tilpasning i de tre første år i hoved- og nøgletalsoversigten. For virksomheder, der ikke tidligere har kunnet opskrive deres investeringsejendomme med værdiregulering over resultatopgørelsen, kan første værdiregulering til dagsværdi indregnes på egenkapitalen ultimo i implementeringsåret, jf. afsnit 9. Det indebærer, at praksisændringen ikke behøves gennemført før ultimo Hvis man derimod ønsker at afspejle en værdiregulering på ejendommen i indeværende år, skal reglerne implementeres med tilbagevirkende kraft. Det kan dog være vanskeligt, hvis dagsværdien af ejendommen ikke kendes ved udgangen af sidste og forrige regnskabsår. 5.6 Investeringsvirksomheders mulighed for at måle andre investeringsaktiver end investeringsejendomme til dagsværdi via resultatopgørelsen afskaffes Der henvises til afsnit 5.5 ovenfor for en beskrivelse af de nuværende regler. Fremadrettet er bestemmelsen ændret som nævnt i afsnit 5.5, så andre virksomheder end investeringsvirksomheder også kan måle investeringsejendomme til dagsværdi via resultatopgørelsen. Herudover sker en væsentlig indskrænkning af bestemmelsen, som har betydning for de virksomheder, der i dag benytter bestemmelsen: Investeringsvirksomheder må ikke længere benytte reglen på andre aktiver end investeringsejendomme. De tilhørende gældsforpligtelser kan ikke længere måles til dagsværdi, selvom gældsforpligtelserne er direkte forbundet med investeringsaktiverne (uanset om gælden vedrører investeringsejendomme, der efter afsnit 5.5 måles til dagsværdi). 18 Årsregnskabsloven den største ændring siden 2001

19 Gældsforpligtelser skal derfor fremadrettet måles til amortiseret kostpris. I korte træk betyder ændringerne, at de hidtidige særregler for investeringsvirksomheder ophæves. Investeringsvirksomhederne kan herefter alene benytte muligheden for at måle investeringsaktiver til dagsværdi på investeringsejendomme på lige fod med andre selskaber. På andre aktiver end investeringsejendomme må investeringsvirksomheden derfor anvende de almindelige regler i årsregnskabsloven: Almindelige porteføljeaktier dagsværdi eller kostpris efter årsregnskabslovens 37. Denne bestemmelse medfører i realiteten ingen ændring for sådanne kapitalandele. Kapitalandele i dattervirksomheder og associerede virksomheder kan indregnes til kostpris, indre værdi eller dagsværdi via egenkapitalen. Her sker der væsentlige ændringer for de selskaber fx kapitalfonde eller ventureselskaber der har målt investeringer i dattervirksomheder eller associerede virksomheder til dagsværdi via resultatopgørelsen. Disse virksomheder er henvist til at benytte dagsværdiregulering via egenkapitalen eller indre værdi. Alternativt kan kostprismetoden benyttes. De kan dog også vælge at indregne, måle og oplyse om alle finansielle aktiver og forpligtelser efter reglerne i IFRS. Gældsposter skal måles til amortiseret kostpris efter årsregnskabslovens 37. Gælden må således ikke længere måles til dagsværdi, hvilket ellers hidtil har været et krav efter årsregnskabslovens 38. Der gælder en række overgangsregler for investeringsvirksomheder, som enten ikke længere kan måle investeringsaktiver eller den tilhørende gæld til dagsværdi, jf. afsnit 9: For investeringsaktiver, der ikke længere kan måles til dagsværdi over resultatopgørelsen, kan dagsværdien på balancetidspunktet for det senest aflagte regnskab anvendes som ny kostpris. Efterfølgende indregnes aktiverne efter de almindelige regler for den pågældende type af aktiver. Det skal nævnes, at såfremt dattervirksomheder eller associerede virksomheder hidtil har været målt til dagsværdi, kan virksomheden fremadrettet vælge at måle kapitalandelene til den regnskabsmæssige indre værdi. Her medfører overgangsreglen, at det vil være acceptabelt at lave en købesumsallokering (og dermed opgørelse af goodwill) tilbage i tid på det oprindelige anskaffelsestidspunkt eller ved anvendelse af værdierne af nettoaktiverne pr. primo implementeringsåret. Tilsvarende gør sig gældende for gæld knyttet til investeringsaktiver, der fremadrettet skal måles til amortiseret kostpris. Forskellen mellem den nye kostpris og den nominelle gæld amortiseres i resultatopgørelsen over den resterende tilbagebetalingsperiode på gælden. I alle situationer gælder, at der er tale om frivillige overgangsbestemmelser. Såfremt virksomheden ønsker at ændre til den nye anvendte regnskabspraksis med tilbagevirkende kraft, er dette naturligvis også muligt. 5.7 Restværdien (scrapværdien) på materielle og immaterielle anlægsaktiver skal revurderes årligt, og anlægsaktiver skal opdeles til brug for afskrivning Efter årsregnskabslovens 43 skal materielle og immaterielle anlægsaktiver med begrænset brugstid formindskes med afskrivninger, der tilsigter en systematisk afskrivning af aktiverne over deres brugstid. Afskrivninger skal beregnes under hensyntagen til aktivets forventede restværdi efter afsluttet brugstid. Dette gælder dog ikke investeringsejendomme, der løbende reguleres til dagsværdi i medfør af årsregnskabslovens 38, jf. afsnit 5.5 og 5.6 ovenfor. Det har hidtil været et krav, at restværdien på anlægsaktiver alene blev fastlagt på tidspunktet for påbegyndelsen af brugen af aktivet og dermed ikke kunne reguleres efterfølgende, medmindre de oprindelige forudsætninger ændres, fx ved en ændring af levetiden. Det har haft den konsekvens, at i takt med, at fx ejendomme er steget i værdi, har det ikke været muligt at regulere restværdi- Hvad betyder reglerne i praksis? Investeringsselskaber, som investerer i ejendomme, kan fortsætte med dagsværdi via resultatopgørelsen for disse aktiver men kan ikke dagsværdiregulere den tilhørende gæld. Andre aktiver i investeringsselskaber fx kapitalandele kan vælges målt til dagsværdi via resultatopgørelsen, hvis der er tale om såkaldte porteføljeaktier, dvs. hvor det hverken er dattervirksomheder eller associerede virksomheder. Kapitalandele i dattervirksomheder og associerede virksomheder, der hidtil har været anset som investeringsaktiver og som derfor har kunnet måles til dagsværdi via resultatopgørelsen skal nu måles til indre værdi eller kostpris (evt. kombineret med opskrivning til dagsværdi via egenkapitalen). Årsregnskabsloven den største ændring siden

20 Hvad betyder reglerne i praksis? Ejendomme, som virksomheden har ejet i en del år, og hvor restværdien må antages at være ændret væsentligt, kan nu afskrives mindre i fremtiden. Såfremt der ændres brugstid på materielle anlægsaktiver, skal restværdien baseres på den konstaterede prisudvikling opgjort på tidspunktet for ændringen af brugstiden. en til at tage højde for den konstaterede prisstigning. I praksis har det dog været accepteret, at restværdien blev reguleret, hvis den forventede brugstid blev ændret dog kun således, at man ved den ændrede brugstid alene kunne fastsætte en restværdi baseret på forholdene på tidspunktet for anskaffelsen af aktivet. Man har i praksis sjældent opereret med restværdier på immaterielle aktiver, og det vil fortsat være en absolut undtagelse, at der indarbejdes restværdier på immaterielle aktiver. Reglerne i IAS 38 har på dette område været udfyldende for årsregnskabsloven, hvilket har betydet, at der alene har kunnet anvendes restværdier på immaterielle aktiver, hvis der er en anden part, som har forpligtet sig til at erhverve aktivet ved endt brug, eller der er et aktivt marked for aktivet. Denne praksis er uændret med ændringen af årsregnskabsloven. Fremadrettet skal restværdien på anlægsaktiver revurderes årligt. Denne revurdering skal dog ske under hensyntagen til en eventuel betydning for årsrapporten (væsentlighed). Det skal også understreges, at pligten til løbende at revurdere restværdien ikke må føre til, at der tages hensyn til en forventet prisudvikling på aktivet. Alene når prisudviklingen reelt har været konstateret, skal der tages hensyn hertil ved revurdering af restværdien. Af den grund vil det således heller ikke være muligt at fastsætte en restværdi på en ejendom, som fra første indregning svarer til kostprisen på ejendommen derved ville man jo tage hensyn til ejendommens forventede prisudvikling, og ikke kun den konstaterede prisudvikling, og det er fortsat ikke tilladt. Såfremt der fastsættes en lang brugstid for et aktiv eller en høj restværdi, kan det blive anset for et forsøg på omgåelse af kravet om løbende afskrivning af aktivet som følge af virksomhedens brug. Det er derfor særlig vigtigt, at en lang levetid eller høj restværdi kan begrundes og dokumenteres. Såfremt restværdien på et tidspunkt er lig den bogførte værdi eller måske endda er højere stopper afskrivning af aktivet. Det vil dog formentlig kun kunne være relevant for bygninger. I den forbindelse skal det understreges, at eftersom en grund behandles særskilt og normalt ikke afskrives, fordi den ikke antages at blive forringet i værdi, skal en eventuel værdistigning på den samlede ejendom også opdeles, så alene en del af værdistigningen må antages at skulle fordeles til bygningen. Det skyldes, at en stigning i restværdien meget ofte vil udtrykke en stigning i grundpriserne. Det antages, at en revurdering af restværdien alene vil være relevant for væsentlige aktiver, hvor der på grund af udsving i konjunkturer og inflation sker betydelige ændringer i den forventede restværdi. Det kan fx være relevant for skibe, fly og bygninger, men vil sjældent være tilfældet for biler, produktionsmaskiner og andet driftsmateriel. Det skal tillige understreges, at revurderingen alene sker fremadrettet, så allerede foretagne afskrivninger kan ikke tilbageføres. Af lovbemærkningerne til ændringen af årsregnskabsloven fremgår i øvrigt, at materielle anlægsaktiver skal opdeles i delkomponenter til brug for opgørelse af afskrivning på de enkelte delkomponenter, såfremt brugstiden på de enkelte bestanddele er forskellig (såkaldt dekomponering ). Det har den betydning, at et anlægsaktiv, som består af væsentlige bestanddele, hvor bestanddelene må antages at have forskellig brugstid, skal opdeles i disse bestanddele. De pågældende bestanddele skal afskrives som særskilte aktiver over deres forventede brugstid. Kravet har også hidtil været gældende efter årsregnskabsloven, men synes ikke at have været iagttaget alle steder. Af lovbemærkningerne fremgår bl.a. følgende: Uanset at det ikke fremgår udtrykkeligt af den gældende bestemmelse i 43, stk. 1, skal der foretages en opdeling af materielle anlægsaktiver i deres væsentlige bestanddele med henblik på særskilt afskrivning. Det følger af substansprincippet og hensynet bag systematiske afskrivninger. En bygning skal eksempelvis opdeles i tag, tekniske installationer, vinduer m.v. Denne opdeling i bestanddele skal alene foretages, hvis der er tale om væsentlige elementer med væsentligt forskellig brugstid. 20 Årsregnskabsloven den største ændring siden 2001

21 For aktiver, hvis restværdi påvirkes som følge af ændringerne, kan ændringen ske fremadrettet uden tilpasning af sammenligningstal, jf. overgangsbestemmelserne i afsnit 9. Det samme må antages at være gældende med hensyn til dekomponering, såfremt det ikke er muligt at foretage dette med tilbagevirkende kraft. 5.8 Afskrivning af immaterielle aktiver kan foretages over en længere brugstid end 20 år Efter årsregnskabslovens 43 har immaterielle aktiver hidtil skullet afskrives over en periode på maksimalt fem år. Denne periode har dog kunnet forlænges op til 20 år, såfremt virksomheden har begrundet den forlængede brugstid i noterne. Fremadrettet skal immaterielle aktiver afskrives over brugstiden. Brugstiden kan således være en periode, som overstiger 20 år. Der gælder derfor ikke længere en maksimal afskrivningsperiode på immaterielle aktiver. Derudover skal en afskrivningsperiode ud over fem år ikke længere begrundes for andre immaterielle aktiver end goodwill, men der indføres et generelt krav om begrundelse af afskrivningsperioden på goodwill, jf. mere herom nedenfor. En længere brugstid kan være relevant for kontraktlige rettigheder, fx en koncessionsrettighed. I det hele taget skal det understreges, at brugstiden på et immaterielt anlægsaktiv nøje skal vurderes i forhold til, om det er realistisk at kunne benytte aktivet i en meget lang periode, den teknologiske udvikling indenfor området, forventet udvikling i konkurrencesituationen mv., jf. indikationerne i IAS I modsætning til materielle anlægsaktiver afskrives hele aktivets kostpris som altovervejende hovedregel over brugstiden, eftersom det er stort set umuligt at tage hensyn til en restværdi på aktivet, jf. ovenfor i afsnit 5.7. Uanset at grænsen for afskrivningsperioden på immaterielle aktiver er ophævet, må det antages, at det skal være meget velbegrundet, hvis goodwill eller andre immaterielle aktiver skal afskrives over en periode, der overstiger 20 år. Normalt vil således kun aktiver, der er juridisk beskyttet i en periode længere end 20 år, kunne afskrives over denne længere periode. Goodwill vil derfor normalt ikke kunne afskrives i en længere periode end 20 år, eftersom kun meget få virksomhedskøb opererer med en business case, der forudsætter så lang tidshorisont. Udgangspunktet for fastlæggelse af købsprisen på en virksomhed og dermed også fastlæggelse af den goodwill, der betales er ofte forankret i en beregning af de forventede fremtidige cash flows, som den købte virksomhed forventes at generere i fremtiden. I praksis foretages værdiberegningen ved at se på cash flows i en eksplicit forecastperiode på 5 til 10 år tillagt en residualværdi, hvor sidstnævnte udtrykker værdien af cash flows i en uendelig fremtid efter den eksplicitte forecastperiode. Den goodwill, der eksisterer på købstidspunktet, svarer til forskelsværdien mellem den bogførte værdi af egenkapitalen og markedsværdien af egenkapitalen, hvor sidstnævnte er nutidsværdien af alle fremtidige cash flows fratrukket den nettorentebærende gæld. Da fastlæggelsen af de fremtidige cash flows som oftest baseres på nutidsværdien af en uendelig pengestrøm, trækker dette klart i retning af, at goodwill afskrives over en længere periode. I praksis vil værdien af cash flows, der ligger udover år, have begrænset nutidsværdi, og man kan derfor argumentere for en afskrivningsperiode på fx 20 år. Det skal dog understreges, at hvis der er lav risiko på investeringen, vil diskonteringsfaktoren alt andet lige være lavere, og derved vil der ligge en højere værdi efter de 20 år, end hvis der opereres med en høj diskonteringsfaktor. Logikken i at fastlægge afskrivningsperioden på goodwill vil derfor følge den business case, der er udviklet i forbindelse med købet af virksomheden. Derved måles lønsomheden i investeringen over den periode, som virksomhedens ledelse har lagt til grund for vurderingen af virksomheden forud for købet af virksomheden. I helt særlige tilfælde vil det være umuligt at fastlægge en pålidelig afskrivningsperiode på goodwill. I disse tilfælde fastslår årsregnskabsloven nu, at goodwill skal afskrives over ti år. Hvad betyder reglerne i praksis? Virksomheder, som har afskrevet immaterielle aktiver over 20 år og hvor brugstiden reelt har været længere skal nu afskrive over denne længere periode. Virksomheder, som hidtil har anvendt afskrivningsperioder på over fem år, skal ikke længere begrunde den forlængede afskrivningsperiode. Virksomheder, som har goodwill, skal fremadrettet begrunde afskrivningsperioden for goodwill og oplyse denne begrundelse i årsrapporten, uanset længden på den forventede levetid. Årsregnskabsloven den største ændring siden

22 Hvad betyder reglerne i praksis? Hensættelser til omstrukturering vil ofte blive senere indregnet. Er der planer om en omstrukturering, og ønsker ledelsen at få indregnet effekten heraf i indeværende regnskabsår, skal planen være endeligt besluttet og påbegyndt eller kommunikeret til de berørte medarbejdere eller andre relevante samarbejdsparter senest på balancedagen. Det vil ikke være muligt at indregne en omstruktureringshensættelse vedrørende den købte virksomhed i en overtagelsesbalance ved en virksomhedssammenslutning, medmindre beslutningen om omstruktureringen er truffet i den tilkøbte virksomhed før købet og uden sammenhæng til købet, jf. afsnit 8.1. Justering af reglerne om virksomhedssammenslutninger. Det samme gælder for udviklingsomkostninger, der er aktiveret. Lovens nye bestemmelse om, at det ikke er muligt at fastsætte et pålideligt skøn over brugstiden på goodwill og udviklingsomkostninger, og at afskrivningsperioden derfor fastsættes til ti år, anses ikke for at skulle benyttes særligt ofte i praksis den korrekte afskrivningsperiode baseret på den forventede økonomiske levetid er således i alle tilfælde den mest korrekte afskrivningsperiode. Efter IAS 38 skal goodwill ikke afskrives, men testes årligt for værdiforringelse. En sådan regnskabsmæssig behandling er fortsat ikke i overensstemmelse med årsregnskabsloven. Her vil en fastlæggelse af brugstiden som ubestemmelig således medføre et krav om afskrivning over ti år. De foreslåede ændringer indebærer, at goodwill fortsat skal afskrives efter årsregnskabsloven. Den eneste måde, hvorpå afskrivning på goodwill kan undlades, er derfor, hvis virksomheden overgår til at aflægge årsrapport efter de internationale regnskabsstandarder (IFRS). 5.9 Senere indregning af hensatte forpligtelser til omstrukturering Efter årsregnskabslovens 47 indregnes hensatte forpligtelser, når der er tale om: en aktuel forpligtelse, der eksisterer på balancedagen, som er opstået som følge af historiske begivenheder, hvor det er sandsynligt, at afvikling vil resultere i et træk på virksomhedens økonomiske ressourcer, og hvor beløbets størrelse eller forfaldstidspunkt er usikkert. Alle betingelserne skal være opfyldt. Reglerne om hensatte forpligtelser har bl.a. været relevante, når det har skullet afgøres, om virksomheden er forpligtet til at indregne en hensættelse til en forventet omstrukturering i virksomheden. Her er lovens regler i et vist omfang blevet udfyldt af reglerne i IAS 37, således at følgende kriterier skal opfyldes: Virksomheden har udarbejdet en detaljeret plan for omstruktureringen omfattende: det forretningsområde eller den del af virksomheden, der er omfattet de væsentligste berørte forretningssteder det omtrentlige antal medarbejdere, virksomheden skal godtgøre i forbindelse med eventuel fratræden de omkostninger, virksomheden skal afholde tidsrummet for planens gennemførelse. Med kravet om den detaljerede plan, som forudsættes efter IAS 37, skal i praksis forstås, at planen er så detaljeret, at det er muligt at opgøre et omtrentligt antal medarbejdere, der skal afskediges, et omtrentligt antal lejemål, der skal fraflyttes og lign. Der er derfor ikke krav om et eksakt antal medarbejdere eller lejemål, men virksomheden skal på balancedagen være i stand til at lave en pålidelig opgørelse af værdien af den hensatte forpligtelse til omstrukturering, og derfor skal de relevante variabler være nogenlunde på plads. Efter IAS 37 er det tillige et krav, at virksomheden har skabt en berettiget forventning hos dem, der vil blive påvirket af omstruktureringen, om, at planen rent faktisk vil blive gennemført, enten ved at have påbegyndt implementeringen eller ved at offentliggøre den over for dem, som vil blive påvirket af omstruktureringen. Konsekvensen er, at en omstrukturering, som besluttes inden balancedagen, men som først annonceres over for medarbejderne umiddelbart efter balancedagen, efter IAS 37 først anses som indtrådt efter balancedagen, og kan dermed først indregnes som en hensat forpligtelse efter balancedagen. Hidtil har der været krav om at indregne en omstruktureringshensættelse efter årsregnskabsloven, hvis blot ledelsen har truffet beslutning herom. Derved har årsregnskabsloven typisk ført til indregning af en hensat forpligtelse til omstrukturering, før indregningstidspunktet efter IAS 37. Der har således ikke været et udtrykkeligt krav om, at planen skal være påbegyndt eller kom- 22 Årsregnskabsloven den største ændring siden 2001

23 munikeret til omverdenen inden balancedagen. Fremadrettet er årsregnskabslovens tidspunkt for indregning af en hensat forpligtelse til en omstrukturering sammenfaldende med IAS 37. Omstruktureringen skal derfor efter lovteksten være påbegyndt, inden indregning af en hensat forpligtelse kan foretages. Det anføres imidlertid også i lovbemærkningerne, at det kan være tilstrækkeligt, at der er skabt en berettiget forventning hos de berørte parter. Også kravet om, at der er udarbejdet en detaljeret plan er nu gældende. Derfor er loven helt identisk med IAS 37 på dette område. Det vil således betyde, at der sker en senere indregning af en hensat forpligtelse, end reglerne hidtil har tilsagt. En omstrukturering er påbegyndt, når de berørte parter er informeret herom fx ved kommunikation til medarbejdere eller opsigelse af samarbejdsaftaler. Det skal bemærkes, at der fremover er krav om kommunikation af planen til relevante parter, men det er ikke nødvendigvis et krav, at fx lejemål skal være opsagt senest på balancedagen, selvom sådanne er en del af omstruktureringsplanen. Da ændringen kan implementeres fremadrettet, kan virksomheden undlade at tilbageføre tidligere omstruktureringshensættelser, som ikke opfylder de nye lovkrav, jf. overgangsbestemmelserne i afsnit Ikke længere muligt at indregne forslag til udbytte som en gældsforpligtelse Efter årsregnskabsloven skal selskabets bestyrelse stille forslag om et eventuelt udbytte til generalforsamlingen. Dette udbytteforslag skal fremgå af årsrapporten som en resultatdisponering. Det har hidtil været muligt at afsætte udbytteforslaget som en gældsforpligtelse i årsregnskabet, selvom der i realiteten først er tale om en forpligtelse for selskabet på det senere tidspunkt, hvor kapitalejerne på generalforsamlingen vedtager årsregnskabet og dermed udlodder udbyttet. Fremadrettet kan et foreslået udbytte ikke længere indregnes som en gældsforpligtelse i selskabets balance pr. balancedagen, eftersom der ikke er tale om en forpligtelse for selskabet på dette tidspunkt. Gældsmetoden for afsættelse af udbytteforslag har hidtil været benyttet i en del virksomheder. Det har samtidig betydet, at det har været muligt (når man har benyttet indre værdi på kapitalandele i dattervirksomheder) at indregne et tilgodehavende udbytte fra selskabets dattervirksomheder som et aktiv på balancedagen, selvom det først besluttes endeligt på den kommende generalforsamling i dattervirksomheden. Derved har det været muligt at trække udbytte opad igennem en koncern på én gang ( samtidighedsprincippet ). Fremadrettet vil det ikke være muligt at indregne et tilgodehavende udbytte forud for udlodningstidspunktet. Selvom forslag til udbytte ikke længere kan indregnes som en gældsforpligtelse, er det imidlertid fortsat muligt under årsregnskabsloven at udlodde udbytte opad igennem en koncern på én gang, jf. Erhvervsstyrelsens hidtidige praksis. Det skal gøres på følgende måde og kan fortsat kun finde sted, når kapitalandelene måles efter indre værdis metode: Det forventede udbytte fra dattervirksomheder indregnes i moderselskabet ved en overførsel fra egenkapitalens reserve for nettoopskrivning efter indre værdis metode til de frie reserver, således indre værdireserven på balancedagen reduceres med det forventede udbytte, og de frie reserver på balancedagen forøges med et tilsvarende beløb. Derved kan samtidighedsprincippet opretholdes, eftersom der ved disponeringen af udbytte i moderselskabet kan tages hensyn til det kommende udbytte fra datterselskaberne. Udlodningen af udbytte i datterselskabet foretages på en generalforsamling forud for vedtagelsen af moderselskabets årsrapport på generalforsamlingen i moderselskabet. På balancedagen må ikke længere indregnes et tilgodehavende udbytte fra dattervirksomheder, eftersom der ikke foreligger et aktiv i henhold til definitionen på aktiver. Hvad betyder reglerne i praksis? Virksomheder, som hidtil har indregnet forslag til udbytte som gældsforpligtelser, skal fremadrettet indregne udbytteforslag som egenkapital, indtil udbyttet udloddes på generalforsamlingen. I særlige tilfælde kan praksisændringen have betydning for låneaftaler eller andet, som knytter sig til fx soliditeten i den officielle årsrapport. Årsregnskabsloven den største ændring siden

24 Værdien af kapitalandele i dattervirksomheder må ikke længere nedreguleres i forhold til et forventet udbytte. Denne justering af værdien af kapitalandelene sker i stedet for først, når udbyttet fra dattervirksomheden er deklareret på datterselskabets generalforsamling. Ovennævnte model gælder for dattervirksomheder, uanset om de er 100 % ejede. Den kan ikke benyttes for andre typer af virksomheder, herunder fx associerede virksomheder og joint ventures. Erhvervsstyrelsen har imidlertid udtalt, at såfremt der blandt selskabsdeltagerne er en aktionæroverenskomst, som forpligter de enkelte deltagere til at stemme for udlodning af udbytte (inden for selskabslovens rammer), vil modellen tilsvarende kunne benyttes i forhold til forventet udbytte fra selskaber, der ikke er dattervirksomheder. Det skyldes, at en sådan aftale i praksis medfører samme sikkerhed for udbyttet, som hvis der var tale om en moder-/dattervirksomhedsrelation. Sådanne aftaler forefindes dog sjældent i praksis. Modellen kan ikke overføres til kapitalnedsættelser eller køb af egne kapitalandele, der gennemføres efter balancedagen, men før regnskabsaflæggelsestidspunktet. Det skal særligt bemærkes, at ovennævnte model ikke kan bruges, hvis kapitalandele i dattervirksomheder måles til kostpris. Hvis udbyttet fra en dattervirksomhed i dette tilfælde skal være tilgængeligt for ordinært udnytte i moderselskabet, skal udbyttet derfor besluttes som ekstraordinært udbytte i dattervirksomheden senest på balancedagen for modervirksomheden Ændringer i præsentationsog oplysningskravene i regnskabsklasse B Der indføres et nyt regnskabsskema for balancen, så det bliver muligt at tilpasse opstillingsformen til IFRS, herunder med klassifikation af aktiver og forpligtelser i kort- og langfristede. Benyttes dette balanceskema, skal definitionen på kortog langfristede aktiver følge definitionen efter IFRS. Det er fortsat muligt at benytte den hidtidige klassifikation som omsætnings- og anlægsaktiver og med en særskilt hovedpost til hensatte forpligtelser. I disse tilfælde skal definitionen på kort- og langfristet gældsforpligtelser følge årsregnskabslovens nuværende definition, hvor der eksisterer en forskel til IFRS. Forskellen indebærer, at det under årsregnskabsloven fortsat vil være muligt at klassificere en gældsforpligtelse som langfristet, uanset at banken har mulighed for at opsige gælden med kort varsel, hvis det vurderes som sandsynligt, at gælden ikke vil blive opsagt inden for de næste 12 måneder. Efter IFRS vil en sådan gæld uanset sandsynligheden skulle klassificeres som kortfristet. Som følge af det nye regnskabsdirektiv er der indført maksimumharmonisering af oplysningskravene i regnskabsklasse B. Det betyder, at Danmark ikke kan indføre yderligere oplysningskrav for klasse B-virksomheder, end dem som regnskabsdirektivet foreskriver. Derfor er en række af de nuværende oplysningskrav i regnskabsklasse B bortfaldet og ikke længere gældende for klasse B. Langt de fleste af disse oplysningskrav er dog flyttet til klasse C, og vil derfor fortsat være gældende for klasse C-virksomheder. Samtidig er tilføjet enkelte nye oplysningskrav for klasse B. Særligt det nye oplysningskrav i klasse B om værdiansættelsesmetoder og teknikker, der er anvendt ved opgørelse af dagsværdi på aktiver og forpligtelser, som måles til dagsværdi efter 37-38, der ikke er observerbar på et aktivt marked, må forventes at kræve yderligere oplysninger i årsrapporten. Sammen med dette krav gælder tillige oplysning om de væsentligste forudsætninger, der ligger til grund for opgørelsen af dagsværdien. Her kunne fx være tale om investeringsejendomme, der måles til dagsværdi eller afledte finansielle instrumenter såsom valutaterminsforretninger eller renteswaps. Hvis virksomheden har sådanne aktiver og forpligtelser, må det påregnes, at oplysningerne i årsrapporten herom vil blive mere omfattende end hidtil. Som noget nyt skal der herudover gives oplysning om omfanget og karakteren af de afledte finansielle instrumenter, som 24 Årsregnskabsloven den største ændring siden 2001

25 virksomheden anvender. Kravet gælder uanset, hvad de afledte finansielle instrumenter anvendes til i virksomheder, dvs. uanset om der er tale om sikringsinstrumenter eller afledte finansielle instrumenter, som virksomheden af en anden årsag besidder. Nedenstående oversigt viser de oplysningskrav for regnskabsklasse B, som ophæves. Den efterfølgende tabel fokuserer på de nye oplysningskrav, som implementeres for regnskabsklasse B. Paragraf i ÅRL Nuværende noteoplysningskrav for regnskabsklasse B, som ophæves 56 Egenkapitalopgørelse 64 Krav om specifikation af eventualforpligtelser, herunder leasing-, kautions- og garantiforpligtelser og andre eventualforpligtelser ophæves. I stedet skal oplyses den samlede størrelse heraf. Samlede sikkerhedsstillelser skal tilsvarende oplyses. Kravet udvides for så vidt angår den samlede pant og sikkerhedsstillelse over for dattervirksomheder og pant og sikkerhedsstillelse samt eventualforpligtelser for associerede virksomheder. Det betyder, at der fremadrettet skal oplyses om den samlede pant og sikkerhedsstillelse overfor tilknyttede virksomheder, og at der særskilt oplyses om både eventualforpligtelser samt den samlede pant og sikkerhedsstillelse overfor associerede virksomheder. Det vil sige, at der fremover skal gives oplysninger både vedrørende egne dattervirksomheder og associerede virksomheder. 71 Hvis virksomheden indgår i flere overliggende koncernregnskaber, skal der ikke længere oplyses om moderselskabet i den største koncern, hvori virksomheden indgår som datterselskab. Der skal heller ikke længere oplyses om, hvor overliggende modervirksomheders koncernregnskaber kan rekvireres 72 Oplysninger om kapitalandele i dattervirksomheder og associerede virksomheder, interessentskaber og kommanditselskaber, herunder oplysning om navn, hjemsted, egenkapital og resultat ifølge selskabernes seneste årsrapport. 73 Oplysninger om tilgodehavender hos og sikkerhedsstillelser for ledelsen i modervirksomheder eller til disses nærtstående parter 75 Specifikation af virksomhedskapitalen og omkostninger ved kapitalforhøjelser 76 Egne kapitalandele flyttes til ledelsesberetningen, jf. nedenfor Paragraf i ÅRL Nye oplysningskrav for regnskabsklasse B Ledelsespåtegningen 9 a Mulighed for at undlade ledelsespåtegning og underskrift, såfremt der alene er ét ledelsesmedlem Ledelsesberetningen 76 a Krav om ledelsesberetning, der beskriver virksomhedens væsentligste aktiviteter og eventuelle ændringer i aktiviteter og økonomiske forhold genindføres (dog mulighed for at erstatte ledelsesberetningen med tilsvarende oplysninger i noterne) 77 Oplysninger om egne kapitalandele, såfremt virksomheden besidder sådanne (flyttet fra noterne). Som hidtil kan oplysningen fortsat gives frivilligt i noterne i stedet for i ledelsesberetningen. Noterne inkl. anvendt regnskabspraksis 50 Hvis der foretages modregning af indtægter og omkostninger ved regnskabsmæssig sikring af dagsværdi, skal bruttobeløb oplyses i noterne 53 Oplysninger i anvendt regnskabspraksis om værdiansættelsesmodeller og -teknikker for aktiver og forpligtelser, der måles til dagsværdi (fx investeringsejendomme, unoterede kapitalandele og afledte finansielle instrumenter), hvis dagsværdien af de pågældende aktiver og forpligtelser ikke er observerbare på et aktivt marked 58 Specifikation af Reserve for opskrivninger, når virksomheden har opskrevet aktiver til dagsværdi efter årsregnskabslovens 41 Årsregnskabsloven den største ændring siden

26 58 a Centrale forudsætninger anvendt ved fastsættelsen af dagsværdi for aktiver og forpligtelser, der måles til dagsværdi, hvis dagsværdien af de pågældende aktiver og forpligtelser ikke er observerbare på et aktivt marked 58 b Oplysninger om omfang og karakter af afledte finansielle instrumenter (fx renteswaps og valutaterminsforretninger), herunder væsentlige betingelser 58 c Oplysninger om positive og negative forskelsbeløb ved første indregning af kapitalandele efter indre værdis metode (goodwill og negativ goodwill) 67 a Oplysninger om særlige poster fx nedskrivning af varebeholdninger eller anlægsaktiver, omkostninger til omstrukturering, hensættelser til retssager 68 Oplysninger om gennemsnitligt antal medarbejdere (flyttes fra 98 a) Resultatdisponeringen 31 Resultatdisponering skal oplyses i tilknytning til resultatopgørelsen. Oplysninger om regnskabsårets ekstraordinære udbytter medtages i resultatdisponeringen. Ekstraordinært udbytte udloddet efter regnskabsårets udløb, men før godkendelse af årsrapporten, skal oplyses i tilknytning til resultatdisponeringen 26 Årsregnskabsloven den største ændring siden 2001

27 6. Væsentlige ændringer for virksomheder i regnskabsklasse C (mellemstore og store virksomheder) 6.1 Mulighed for at aflægge årsrapport efter reglerne i regnskabsklasse B Ved aflæggelsen af koncernregnskab gælder det, at en modervirksomhed for en mellemstor eller stor koncern, der selv aflægger koncernregnskab efter reglerne i regnskabsklasse C, også skal følge reglerne for regnskabsklasse C i modervirksomhedens eget årsregnskab (moderselskabsregnskabet). Det betyder, at moderselskabet i den situation mindst skal følge reglerne for mellemstore selskaber i regnskabsklasse C, hvis moderselskabet isoleret set er lille eller mellemstort. Er moderselskabet isoleret set stort, skal reglerne for store selskaber i regnskabsklasse C følges. Aflægger en virksomhed ikke selv koncernregnskab, gælder følgende: 1. Undlades koncernregnskab, fordi koncernen er lille, jf. de nye størrelsesgrænser ovenfor i afsnit 2, skal moderselskabet i sit eget årsregnskab følge reglerne for små virksomheder. 2. Undlades koncernregnskab, fordi der henvises til et overliggende koncernregnskab aflagt af en modervirksomhed og dette koncernregnskab indsendes til Erhvervsstyrelsen sammen med selskabets egen årsrapport bestemmes regnskabsklassen for selskabets eget årsregnskab af selskabets størrelse isoleret set uden hensyntagen til, om koncernen er mellemstor eller stor. Ovenstående vedrører lempelse for at lave koncernregnskab. Fremadrettet kan også selskabets eget årsregnskab aflægges efter lempeligere regler, hvis selskabet er en dattervirksomhed men årsrapporten skal dog i lighed med tidligere fortsat udarbejdes. Det betyder, at dattervirksomheder i regnskabsklasse C mellemstore fremadrettet kan aflægge sin årsrapport efter reglerne i regnskabsklasse B (dog ikke reglerne for mikrovirksomheder) under følgende betingelser: 1. Virksomhedens regnskab indgår ved fuld konsolidering i et overliggende koncernregnskab. 2. Modervirksomheden henhører under lovgivningen i et EU/EØS-land. 3. Koncernregnskabet udarbejdes efter årsregnskabsloven eller regnskabsdirektivet og er revideret og offentliggjort (IFRS er også acceptabelt i stedet for årsregnskabsloven eller regnskabsdirektivet). 4. Alle virksomhedsdeltagere i virksomheden er indforstået med fremgangsmåden, herunder eventuelle minoritetsdeltagere. 5. Modervirksomheden erklærer, at den indestår for dattervirksomhedens eksisterende og fremtidige forpligtelser, indtil dattervirksomheden indsender en årsrapport, hvor undtagelsen ikke er anvendt. Denne erklæring skal indsendes til Erhvervsstyrelsen den første gang, reglen benyttes. 6. Det oplyses både i dattervirksomhedens årsrapport og i det overliggende koncernregnskab, at dattervirksomheden har aflagt årsrapport ved brug af denne undtagelse. Særligt pkt. 5 kan virke byrdefuldt, eftersom en modervirksomhed derved i Hvad betyder reglerne i praksis? Alle dattervirksomheder i klasse C får mulighed for at udarbejde en årsrapport efter klasse B, hvis de forholdsvis skrappe betingelser herfor overholdes. Virksomheder, hvor moderselskabet af andre grunde alligevel har kautioneret eller påtaget sig hæftelse for dattervirksomhedens forpligtelser, får mulighed for at udarbejde en årsrapport efter klasse B. Virksomheder, hvis aktivitet er meget afgrænset, og hvor omfanget af mulige forpligtelser er begrænset, kan muligvis se en fordel i at anvende muligheden for at aflægge en klasse B årsrapport. Årsregnskabsloven den største ændring siden

28 Hvad betyder reglerne i praksis? Den nye præsentationsform vil sætte fokus på virksomhedens fortsættende og ophørende aktiviteter. Det giver bedre muligheder for i resultatopgørelsen og i ledelsesberetningen at fokusere på den fremtidige aktivitet. realiteten påtager sig personlig hæftelse for dattervirksomhedens forpligtelser i mindst et år fremad i tid. Erklæringen herom skal indsendes til Erhvervsstyrelsen og er gældende, indtil et klasse C-regnskab indsendes eller det tidspunkt, hvor alle forpligtelserne, der eksisterede, da dattervirksomheden blev aflagt efter reglerne i klasse B, er blevet betalt. Når dattervirksomheden benytter undtagelsen fra at udarbejde et klasse C-regnskab men i stedet udarbejder et klasse B-regnskab skal virksomheden indsende det overliggende koncernregnskab til Erhvervsstyrelsen sammen med sin årsrapport, på samme måde som kendes fra virksomheder, som undlader udarbejdelse af koncernregnskab med henvisning til et overliggende koncernregnskab. Hertil kommer indsendelsen af ovennævnte erklæring. Benyttes reglerne for regnskabsklasse B, er det også muligt at nøjes med at vælge udvidet gennemgang af årsrapporten frem for revision på samme måde som det er muligt for klasse B-virksomheder. Det er PwC s forventning, at bestemmelsen på grund af kravet om hæftelse for dattervirksomhedens forpligtelser ikke vil blive anvendt særligt ofte i praksis. 6.2 Præsentation af ophørende aktiviteter i særskilte poster i resultatopgørelsen og balancen Årsregnskabsloven har hidtil indeholdt krav om, at en virksomhed i regnskabsklasse C skulle oplyse om ophørende aktiviteter i en note, herunder specificere enkelte væsentlige hovedposter fra den ophørende aktivitet. Fremadrettet skal ophørende aktiviteter præsenteres i én særskilt regnskabspost i resultatopgørelsen, ligesom der i balancen skal opføres ét aktiv og én forpligtelse vedrørende ophørende aktiviteter. De aktiviteter, som skal udskilles på en særskilt post, er dem, der efter en samlet plan skal afhændes, lukkes eller opgives. Ophørende aktiviteter omfatter både de aktiviteter, som i regnskabsåret er ophørt, men også dem som er ophørende, men stadig eksisterer på balancedagen. I resultatopgørelsen kan resultatet fra den ophørende aktivitet vises inkl. tilpasning af sammenligningstallene. Tilsvarende gælder i balancen vedrørende aktivet hhv. forpligtelsen fra den ophørende aktivitet. Disse regler om sammenligningstal er imidlertid ikke klare i loven og efter PwC s vurdering må det derfor være muligt at nøjes med at følge de tilsvarende regler i IFRS 5, hvor alene resultatopgørelsens tal tilpasses. Loven indeholder ikke krav om særskilt oplysning om pengestrømme fra ophørende aktiviteter. Det er PwC s opfattelse, at eftersom der ikke er lovmæssige hindringer for en særskilt præsentation i pengestrømsopgørelsen, vil der være mulighed for i pengestrømsopgørelsen at præsentere pengestrømme fra ophørende aktivitet under henholdsvis drift, investering og finansiering i overensstemmelse med præsentationen under IFRS. På denne måde tilpasses årsregnskabsloven præsentationsformen for ophørende aktiviteter i IFRS 5. Det er samtidig et krav, at posterne, som indgår i de ophørende aktiviteter både i resultatopgørelsen og balancen, specificeres i noterne. Erhvervsstyrelsen har i øvrigt oplyst, at selvom reglerne om ophørende aktivitet fører til, at nettoomsætningen i resultatopgørelsen reduceres med nettoomsætningen vedrørende den ophørende aktivitet, skal denne del af nettoomsætningen dog fortsat indgå, når virksomheden skal indplaceres i regnskabsklasserne, jf. afsnit Kostprisen på egenfremstillede immaterielle og materielle anlægsaktiver behøver ikke længere at indeholde IPO Egenfremstillede immaterielle og materielle anlægsaktiver skal indregnes som aktiver til kostpris. Det er bl.a. relevant for egenfremstillede maskiner, bygninger, indretning af bygninger, lejede lokaler og udviklingsprojekter. Det har hidtil været et krav, at der skulle indregnes indirekte produktionsomkostninger som en del af den opgjorte kostpris i regnskabsklasse C. Fremadrettet er det muligt at undlade indregning af indirekte produktionsomkostninger ved opgørelsen af kostprisen 28 Årsregnskabsloven den største ændring siden 2001

29 på egenfremstillede anlægsaktiver. Sådanne indirekte omkostninger kan fx være husleje, omkostninger til ledelsen i en udviklingsafdeling og afskrivninger på materielle anlægsaktiver, der benyttes i en udviklingsfunktion på tværs af de enkelte udviklingsprojekter. Omkostninger, der er direkte i forhold til de enkelte udviklingsprojekter og andre aktiver, skal fortsat aktiveres. Det vil bl.a. omfatte direkte lønomkostninger til medarbejdere, der indgår på de enkelte projekter, sociale afgifter, løn under sygdom, feriepenge, pensionsbidrag og goder, der træder i stedet for kontant løn, fx fri bil. Det vil fortsat være muligt frivilligt at indregne indirekte produktionsomkostninger ved opførelsen af immaterielle eller materielle anlægsaktiver der stilles bare ikke længere krav om indregning af indirekte produktionsomkostninger. På denne måde tilpasses bestemmelsen IFRS, hvor der ikke må indregnes indirekte produktionsomkostninger. Det skal bemærkes, at der fortsat er krav om indregning af IPO i regnskabsklasse C ved fremstilling af varebeholdninger. Virksomheden kan vælge at implementere ændringerne fremadrettet. Det betyder, at tidligere indregnede indirekte produktionsomkostninger på egenfremstillede anlægsaktiver ikke skal føres tilbage, selvom man fremadrettet fra lovens ikrafttræden vælger ikke længere at indregne IPO er på egenfremstillede anlægsaktiver, jf. overgangsbestemmelsen i afsnit 9. Hvad betyder reglerne i praksis? Virksomheder, som selv har fremstillet immaterielle og materielle anlægsaktiver, behøver ikke fremadrettet indregne indirekte produktionsomkostninger i kostprisen. Det betyder, at kostprisen på de egenfremstillede aktiver kan blive lavere, mens virksomhedens resultatopgørelse i stedet for vil blive belastet af de indirekte produktionsomkostninger i takt med, at de afholdes. Det kan blive lettere at opgøre værdien af fx udviklingsprojekter. De virksomheder, som i dag har et IPO-tillæg til fx timeprisen på udviklingsmedarbejderne, kan fjerne dette tillæg. 6.4 Ændring af reglerne om at undlade udarbejdelse af koncernregnskab med henvisning til en modervirksomheds koncernregnskab Der foretages ændringer i muligheden for at undlade at udarbejde et koncernregnskab med henvisning til en modervirksomheds koncernregnskab, jf. årsregnskabslovens 112. Fremadrettet er det et krav, at virksomheden skal indgå i modervirksomhedens koncernregnskab ved fuld konsolidering. Det er således ikke nok, at virksomheden indregnes i koncernregnskabet efter indre værdis metode, som er tilladt efter de nuværende regler. Det er ligeledes en betingelse, at modervirksomhedens koncernregnskab er revideret, hvorfor et urevideret koncernregnskab ikke kan anvendes. Modervirksomhedens koncernregnskab skal indsendes til Erhvervsstyrelsen samtidig med virksomhedens årsrapport til offentliggørelse. Med den seneste ændring af indsendelsesbekendtgørelsen skal årsregnskabet for det danske selskab indberettes elektronisk i XBRL-format, og koncernregnskabet skal indberettes i en vedhæftet PDF-version. Hvis der er tale om en dansk modervirksomhed, der aflægger det pågældende koncernregnskab, skal der alene henvises til denne modervirksomheds CVR-nr. Modervirksomhedens koncernregnskab skal som nævnt være aflagt efter direktivets krav, hvorfor koncernregnskaber udarbejdet af virksomheder beliggende inden for EU/EØS normalt kan anvendes. Også koncernregnskaber udarbejdet efter IFRS som godkendt af EU, kan anvendes. Koncernregnskabet kan ligeledes være udarbejdet efter et regelsæt, der vurderes ligeværdigt med IFRS. Efter lovforarbejderne accepteres på nuværende koncernregnskaber, som er udarbejdet efter regnskabsstandarderne i USA, Japan, Kina, Canada og Sydkorea eller IFRS som udstedt af IASB. Det er endvidere et krav, at modervirksomhedens koncernregnskab skal indeholde en konsolideret ledelsesberetning. Som hidtil vil der fortsat være tidsmæssige udfordringer, hvis en dansk virksomhed ønsker at benytte et koncernregnskab fra en udenlandsk moder- Hvad betyder reglerne i praksis? Virksomheden bør sikre sig, at de udvidede krav til anvendelse af årsregnskabslovens 112 kan overholdes. I praksis vil der formentlig kunne være udfordringer med, at koncernregnskabet skal være revideret. Endvidere kan det være en udfordring, at der skal være indeholdt en konsolideret ledelsesberetning, hvilket end ikke er et krav under IFRS. Som hidtil skal det overliggende koncernregnskab være tilgængeligt senest samtidig med aflæggelsen af den danske virksomheds eget årsregnskab, dvs. senest fem måneder efter balancedagen. Årsregnskabsloven den største ændring siden

30 Hvad betyder reglerne i praksis? I koncernregnskabet vil virksomhedens samlede egenkapital blive højere end hidtil under årsregnskabsloven. Det kan have betydning for udlodning af udbytte og opgørelse af fx soliditet i forhold til låneaftaler. Ved fremtidige køb og salg af minoritetsinteresser vil virksomhedens egenkapital blive påvirket af købsog salgssummerne. Der gælder derfor ikke komplicerede regler om, hvorledes gevinster og tab skal opgøres og indregnes i resultatopgørelsen. Til gengæld vil et køb af en minoritetsinteresse kunne få en væsentlig negativ effekt på egenkapitalen. virksomhed. Det udenlandske koncernregnskab skal således være udarbejdet og godkendt af generalforsamlingen i udlandet, så det kan indsendes indenfor den korte danske indsendelsesfrist på fem måneder for virksomheder omfattet af regnskabsklasse B og C. Det er således fortsat ikke muligt først at indsende det danske regnskab og senere eftersende koncernregnskabet, når dette er færdiggjort i udlandet. 6.5 Minoritetsinteresser i koncernregnskabet anses som en del af egenkapitalen I koncernregnskabet skal minoritetsinteresserne vises som en særskilt post i balancen. Hidtil har minoritetsinteresser skullet vises uden for egenkapitalen. Fremadrettet præsenteres minoritetsinteresser som en del af egenkapitalen. Denne ændring med hensyn til præsentation af minoritetsinteresser, så de fremgår af egenkapitalen, medfører ligeledes, at minoritetsinteressernes andel af årets resultat fremadrettet er en del af resultatdisponeringen og dermed ikke en omkostningspost i resultatopgørelsen, som hidtil har været tilfældet. Virksomheder i regnskabsklasse C skal i modsætning til virksomheder i regnskabsklasse B fortsat præsentere en egenkapitalopgørelse. Denne skal vises i forhold til de enkelte egenkapitalreserver. Fremadrettet kan denne præsenteres som nedenfor (inkl. minoritetsinteresser). En afledt konsekvens af, at minoritetsinteresser anses som en del af koncernegenkapitalen er, at når der finder trans aktioner sted mellem majoritet og minoritet i form af ændringer af ejerandele, skal sådanne køb/salg af minoritetsinteresser altid indregnes direkte på egenkapitalen, hvis moderselskabet fortsat har bestemmende indflydelse over den pågældende dattervirksomhed, efter transaktionen er gennemført. Erhverves der derfor en yderligere ejerandel fra minoriteten evt. så minoriteten helt købes ud skal en betaling ud over den bogførte værdi af minoriteten fragå moderselskabets andel af egenkapitalen. Et salg af ejerandele til minoriteten eller en ny minoritet vil indebære, at salgsprisen for minoritetsandelen tilsvarende indregnes på de frie reserver fratrukket den indre værdi af minoriteten. En lang række detaljer vedrørende koncernregnskabsreglerne herunder reglerne om virksomhedssammenslutninger vil blive beskrevet af Erhvervsstyrelsen i en kommende vejledning. Det er således uvist, om reglerne vil medføre, at det bliver muligt at indregne goodwill som en del af værdien af minoriteter i forbindelse med en virksomhedsovertagelse. Det er en tilladt mulighed efter IFRS, og det har den fordel, at man kan undgå en stor negativ effekt på koncernens egenkapital, hvis moderselskabet på et senere tidspunkt erhverver minoritetsinteressen. I de tilfælde, hvor moderselskabet sælger sin andel af en dattervirksomhed, hvori der er en minoritetsinteresse, indregnes alene gevinst på afståelsen af den andel, som henføres til modervirksomheden. Fremover kan minoritetsinteresser blive negative. Det har ikke hidtil været muligt, eftersom en aktivering af minoritetsinteresser i praksis har været vanskelig. Der gælder en særlig overgangsregel i forbindelse med ændringen af den regnskabsmæssige behandling af minoritetsinteresser. Minoritetsinteresserne kan således omklassificeres til egenkapital primo implementeringsåret, hvorfor der ikke skal foretages tilpasning af sammenligningstal, jf. overgangsbestemmelserne i afsnit 9. Det betyder også, at køb og salg af minoriteter i tidligere regnskabsår ikke skal reguleres til egenkapitaltransaktioner ved overgangen til de nye regler. Aktiekapital Øvrige reserver Overført overskud I alt Minoritetsinteresser Egenkapital i alt Egenkapital pr. 1. januar 20X Årets resultat Udloddet udbytte Egenkapital pr. 31. december 20X Årsregnskabsloven den største ændring siden 2001

31 6.6 Yderligere oplysninger om konvertible gældsbreve, warrants og optioner Hidtil har årsregnskabsloven alene indeholdt oplysningskrav vedrørende lån, der er optaget mod udstedelse af konvertible gældsbreve. Fremadrettet udvides dette oplysningskrav til at opfatte en lang række andre værdipapirer og rettigheder udstedt af en virksomhed, hvis disse indebærer en ret til at erhverve eksisterende kapitalandele eller ret til at kræve udstedelse af nye kapitalandele i virksomheden, fx optioner og warrants til medarbejderne. Reglerne gælder tilsyneladende alene for ordninger, der tildeles af den regnskabsaflæggende virksomhed, mens ordninger, der er udstedt af andre koncernvirksomheder fx moderselskabet ikke skal oplyses, hvis rettighederne ikke angår det regnskabsaflæggende selskabs egenkapitalinstrumenter. Der skal gives oplysninger om hver type af rettighed, som virksomheden har udstedt, hvor der bl.a. skal oplyses om udestående beløb, ombytningskurs og ombytningsfrist samt de øvrige rettigheder, som er knyttet til instrumenterne. En kontantbaseret bonus til medarbejdere, hvis værdi afhænger af udviklingen i fx værdien af selskabets aktier, er derimod ikke omfattet af oplysningskravet. Med ændringen foretages en væsentlig udvidelse af det eksisterende oplysningskrav, idet en lang række aktiebaserede vederlæggelsesordninger i dag ikke er omfattet af oplysningskravet, fordi modtageren ikke er ledelsen i virksomheden. Der vil derfor fremadrettet skulle gives yderligere oplysninger i mange virksomheders årsrapporter herom. Hvad betyder reglerne i praksis? Hidtil har årsregnskabsloven alene krævet oplysninger om aktiebaseret vederlæggelse, såfremt den var tildelt ledelsen i virksomheden. Med udvidelsen af oplysningskravet om rettigheder, der giver ret til eksisterende kapitalandele eller ret til at tegne nye kapitalandele, vil aktiebaserede vederlæggelsesordninger, som omfatter andre end ledelsen, blive omfattet af oplysningskravene. Herudover vil en række andre instrumenter være opfattet, og virksomhederne skal derfor nøje overveje, om de allerede har udstedt instrumenter, som vil blive omfattet af det nye oplysningskrav. 6.7 To muligheder for oplysning om transaktioner med nærtstående parter Årsregnskabslovens nuværende krav om at oplyse om transaktioner med nærtstående parter gælder alene for transaktioner, som ikke er indgået på markedsmæssige vilkår. Dette er i modsætning til IFRS, hvor IAS 24 kræver oplysning om alle transaktioner med nærtstående parter, uanset om transaktionerne er indgået på markedsmæssige vilkår eller ej. Fremadrettet bliver begge muligheder acceptable under årsregnskabsloven. Virksomhederne kan således vælge, om de ønsker at fortsætte den nuværende model og alene oplyse om transaktioner, som ikke er indgået på markedsmæssige vilkår, eller om de ønsker at oplyse om alle transaktioner, hvor der ikke behøves oplyst, om transaktionerne er indgået på markedsmæssige vilkår. Af lovbemærkningerne fremgår følgende, såfremt man fortsat ønsker at benytte modellen med udelukkende at oplyse om ikke-markedsmæssige transaktioner: Til brug for vurderingen af, hvorvidt transaktionerne er gennemført på markedsmæssige vilkår eller ej, skal virksomheden i den interne dokumentation beskrive vilkårene i den enkelte transaktion og begrunde, hvorvidt det vurderes, om den enkelte transaktion er gennemført på markedsmæssige vilkår eller ej. Hvis muligheden med at oplyse om alle transaktioner mellem nærtstående parter anvendes, skal der oplyse om forholdet mellem virksomheden og den nærtstående part fx om det er en dattervirksomhed eller en associeret virksomhed, transaktionens art og beløbsmæssige størrelse, størrelsen af Hvad betyder reglerne i praksis? Mange virksomheder har opfattet dokumentationen af, hvorvidt alle transaktioner med nærtstående parter er indgået på markedsmæssige vilkår som byrdefuld. De får fremadrettet mulighed for, i stedet at oplyse om alle transaktioner med nærtstående parter opdelt på en række hovedkategorier, fx transaktioner med dattervirksomheder, transaktioner med moderselskab etc. Derved kan de regnskabsmæssigt slippe for at dokumentere de markedsmæssige vilkår. Af skattemæssige årsager kan der i en række koncerner være behov for at dokumentere, hvorvidt transaktioner med nærtstående parter er foretaget på markedsmæssige vilkår. Endvidere vil selskabsloven kræve, at transaktioner ikke kan gennemføres på en for selskabet ugunstig måde. Disse virksomheder vil derfor have dokumenteret dette forhold alligevel og kan derfor fortsætte den nuværende model med alene at oplyse om transaktioner, som ikke er indgået på markedsmæssige vilkår. Årsregnskabsloven den største ændring siden

32 mellemværender mellem parterne på balancedagen etc. Det skal bemærkes, at uanset om den ene eller den anden metode for oplysning om transaktioner med nærtstående parter vælges, skal reglerne i skattelovgivningen og selskabsloven fortsat iagttages. Derfor vil det fortsat kunne være en overtrædelse af disse love, hvis transaktioner ikke gennemføres på markedsvilkår. Som en del af noteoplysningen eller i anvendt regnskabspraksis, skal det efter PwC s opfattelse fremgå, om virksomheden har valgt den ene eller den anden metode for oplysning om transaktioner med nærtstående parter. 6.8 Flere krav til indholdet af CSR-redegørelsen For store virksomheder i klasse C og for virksomheder i klasse D indføres yderligere krav til CSR-redegørelsen. De nye regler er en konsekvens af et nyt EU-direktiv, der stiller krav til virksomhedernes redegørelse for samfundsansvar. Kravene i EU-direktivet er på flere områder mere specifikke end de hidtidige krav efter årsregnskabsloven. Der lægges op til en mere forretningsorienteret redegørelse for samfundsansvar, og oplysningerne skal gives i det omfang, de er relevante for forståelsen af udviklingen i og påvirkning af kerneforretningens aktiviteter. Det er implementeret ved, at redegørelsen skal indeholde oplysninger om samfundsansvar set i forhold til virksomhedens forretningsstrategi og forretningsaktiviteter. Hvis en virksomhed fremadrettet ikke har politikker for samfundsansvar, skal der oplyses herom i ledelsesberetningen med angivelse af grundende hertil for hvert enkelt politikområde. Der er tale om et følg eller forklar princip, hvilket er en udvidelse af de eksisterende regler omkring samfundsansvar. Kravene er følgende sammenholdt med de eksisterende krav: 32 Årsregnskabsloven den største ændring siden 2001

33 Nuværende 99 a Ny 99 a PwC s kommentar Beskrivelse af virksomhedens forretningsmodel. Det må antages, at virksomheden her skal omtale den del af forretningsmodellen, som knytter sig til CSR-relevante forhold. Den øvrige del af virksomhedens forretning er således i forvejen beskrevet via kravet i ledelsesberetningen om omtale af virksomhedens aktiviteter. Virksomhedens politikker og eventuelle standarder, retningslinjer eller principper for samfundsansvar, som virksomheden anvender der skal dog specifikt oplyses om politikker vedrørende klima og menneskerettigheder. Hvordan virksomheden omsætter sine politikker for samfundsansvar til handling, herunder eventuelle systemer eller procedurer herfor. Virksomhedens politikker og eventuelle standarder, retningslinjer eller principper for samfundsansvar, som virksomheden anvender. Beskrivelsen skal som minimum indeholde oplysninger om virksomhedens politikker for følgende: miljø, herunder klima sociale forhold og medarbejderforhold respekt for menneskerettigheder anti-korruption og bestikkelse. For hvert område skal det oplyses, om virksomheden har en politik på det pågældende område, og hvad politikken i givet fald går ud på. Såfremt virksomheden ikke har en politik på det enkelte område, skal dette oplyses sammen med en begrundelse herfor ( følg eller forklar ). For hvert politikområde skal det oplyses, hvordan virksomheden omsætter sin politik for samfundsansvar til handling, og der skal oplyses om eventuelle systemer eller procedurer herfor, herunder anvendte processer for nødvendig og rettidig omhu, hvis virksomheden anvender sådanne processer. Specifikt fremhæves et ønske om, at virksomheden redegør for inddragelse af forhold vedrørende samfundsansvar i sine due diligence-processer. De nye regler kræver således omtale af flere politikområder end hidtil. Der stilles som noget nyt krav om at beskrive politikker for medarbejderforhold og bestikkelse. Følg og forklar modellen er mere krævende end i dag, hvor virksomheden blot kan oplyse, at den ikke har politikker. Loven stiller fremadrettet udtrykkeligt krav om at redegøre for indholdet af virksomhedens politikker, frem for som hidtil alene at redegøre for hvilke områder, virksomheden har politikker for. Det er dog den rapporterende virksomhed selv, der bestemmer den anvendte detaljeringsgrad. Det må antages, at virksomheden her skal omtale, hvad der gøres for at sikre, at politikkerne for samfundsansvar overholdes i koncernen. Det kan fx omfatte risikovurderinger forud for indgåelse af leverandøraftaler, agent- og kundekontrakter, samarbejder i joint ventures og andre virksomheder, man på den ene eller anden måde associeres med. Der skal gives oplysninger om primære risici i relation til virksomhedens forretningsforbindelser, produkter og tjenesteydelser, som indebærer en særlig risiko for negativ påvirkning af ovennævnte politikker. Der skal herunder gives oplysninger om, hvordan virksomheden håndterer de pågældende risici. Oplysningerne skal gives for hvert enkelt politikområde. Der skal gives oplysning om virksomhedens eventuelle anvendelse af ikke-finansielle KPI er. Det må antages, at virksomheden her skal omtale de risici, som knytter sig til samfundsansvar. Herudover indeholder loven fortsat krav til ledelsesberetningen, hvor der skal omtales (de øvrige) operationelle og finansielle risici. Beskrivelsen af risici må forventes at være noget mere detaljeret, end hvad angår den nuværende beskrivelse af operationelle og finansielle risici, da risici her skal være de specifikke risici, der vedrører virksomhedens mulighed for at overholde sine politikker for samfundsansvar. Ikke-finansielle KPI er vil skulle vurderes i forhold til pålidelighed og kvalitet. Oftest er sådanne KPI er alene interne styringsparametre og derfor ikke af en kvalitet, der i ledelsens øjne muliggør anvendelse i ekstern rapporteringsøjemed. Virksomhedens vurdering af, hvad der er opnået som følge af virksomhedens arbejde med samfundsansvar i regnskabsåret samt virksomhedens eventuelle forventninger til arbejdet fremover. Der skal gives oplysninger om, hvilke resultater der er opnået inden for virksomhedens arbejde med samfundsansvar og eventuelle forventninger til arbejdet fremover. Oplysningerne skal gives for hvert enkelt politikområde. Resultater kan, som hidtil, være både kvalitative og kvantitative. Redegørelsen for miljøforhold, herunder klimapåvirkning, bør indeholde nærmere oplysninger om aktuelle og forudsigelige påvirkninger af en virksomheds aktiviteter på miljøet, og hvor det er relevant, for sundheden og sikkerheden, brugen af vedvarende og/eller ikke-vedvarende energikilder, drivhusgasemissioner, vandforbrug og forurening. For så vidt angår sociale og personalemæssige anliggender kan oplysningerne i redegørelsen vedrøre de foranstaltninger, der er truffet for at sikre ligestilling, arbejdsvilkår, dialog mellem arbejdsmarkedets parter, respekten for arbejdstagernes ret til at blive informeret og hørt, respekten for fagforeningsrettigheder, sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen og dialogen med lokalsamfundet og/eller de foranstaltninger, der er truffet for at sikre beskyttelsen og udviklingen af disse samfund. Med hensyn til menneskerettigheder, antikorruption og bestikkelse kan redegørelsen indeholde oplysninger om forebyggelse af menneskerettighedskrænkelser og/eller de instrumenter, der er indført til bekæmpelse af korruption og bestikkelse. Årsregnskabsloven den største ændring siden

34 Hvad betyder reglerne i praksis? Kravene til rapportering om virksomhedens samfundsansvar øges, hvor der fremadrettet kræves oplysninger om politikker for bestikkelse og medarbejderforhold. Følg eller forklar princippet kræver, at der fremadrettet gives oplysninger om årsagen til, at virksomheden ikke har politikker for samfundsansvar på et konkret område. De virksomheder, som rammes af reglerne, må skulle påregne, at CSR redegørelsen skal udvides, og der vil ligge en opgave i at få implementeret reglerne. Redegørelsen skal som hidtil gives i tilknytning til ledelsesberetningen, i en supplerende beretning til årsrapporten, hvortil der henvises i ledelsesberetningen eller på virksomhedens hjemmeside, hvortil der henvises i ledelsesberetningen. Det anføres i lovbemærkningerne, at det fremover ikke længere vil være tilstrækkeligt at henvise til UN Global Compact s hjemmeside, hvis virksomheden har en UN Global Compact rapport offentliggjort her. Rapporten skal fremover ligeledes være offentliggjort på virksomhedens egen hjemmeside. Her er det væsentligt at være opmærksom på Erhvervsstyrelsens bekendtgørelse nr. 558 af 1. juni 2016, 21, hvoraf særligt stk. 3 er relevant. 21, stk. 3, kræver således, at en eventuel UN Global Compact rapport alene kan benyttes, hvis denne som minimum adresserer de oplysninger, der kræves efter årsregnskabsloven: Offentliggørelse efter internationale retningslinjer eller standarder 21. En virksomhed, der oplyser om samfundsansvar efter internationale retningslinjer eller standarder, kan undlade at give oplysninger efter årsregnskabslovens 99 a, stk. 1 og 2, jf. dog denne bestemmelses stk. 3. Stk. 2. Med oplysning om samfundsansvar efter visse internationale standarder og retningslinjer efter stk. 1, menes rapportering på én af følgende måder: 1) Rapportering i form af en fremskridtsrapport, som krævet af deltagende virksomheder i FN s Global Compact. 2) Rapportering i form af en rapport om ansvarlige investeringer, som det er krævet af underskrivere af de FN-støttede Principper for ansvarlige investeringer, PRI. 3) Rapportering efter de gældende retningslinjer i henhold til Global Reporting Initiative, GRI. Stk. 3. En virksomhed, der rapporterer efter stk. 2, kan endvidere undlade at afgive oplysninger, der kræves efter årsregnskabslovens 99 a, hvis rapporten omfatter tilsvarende oplysninger. Stk. 4. En dattervirksomhed, som indgår i en koncern, kan ligeledes undlade at medtage oplysningerne i sin egen ledelsesberetning, hvis modervirksomheden har udarbejdet en redegørelse, som opfylder kravene i stk. 2. En dattervirksomhed, der anvender muligheden i 1. pkt., skal oplyse herom i ledelsesberetningen samt angive, hvor modervirksomhedens rapport er offentlig tilgængelig. Det forhold, at en UN Global Compact redegørelse efter stk. 3 skal indeholde de pågældende oplysninger må indebære, at i situationer, hvor loven egentlig ville kræve en forklaring, fordi virksomheden ikke har en politik her, skal UN Global Compact redegørelsen indeholde denne forklaring. Gør den ikke det, opfylder den ikke lovens krav til at blive anvendt i stedet for lovens 99 a. Det er ikke muligt at bruge en UN Global Compact redegørelse, der ikke opfylder alle lovens krav, selvom afvigelserne adresseres i ledelsesberetningen. For virksomheder, der udarbejder koncernregnskab, er det tilstrækkeligt, at CSR-redegørelsen gives for koncernen som helhed. En dattervirksomhed kan undlade at udarbejde CSR-redegørelsen, hvis moderselskabet gør det. Der er foreslået særlige overgangsregler for den nye CSR-redegørelse, så virksomheder omfattet af regnskabsklasse D, som på balancetidspunktet har haft et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i løbet af regnskabsåret på 500 eller derover, skal følge reglerne for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2016 eller senere. For modervirksomheder, som aflægger koncernregnskab, skal antallet af heltidsmedarbejdere forstås som antallet af medarbejdere i koncernen som helhed. Virksomheder omfattet af regnskabsklasse C og virksomheder omfattet af regnskabsklasse D med færre end 500 ansatte skal udarbejde en CSRredegørelse efter de nye regler fra 1. januar I overgangsperioden kan disse virksomheder undlade at følge de nye regler og i stedet udarbejde deres redegørelse for samfundsansvar efter regler, der svarer til de hidtil gældende regler i 99 a. Dog skal de fremover også redegøre specifikt for miljøforhold. Virksomheder i regnskabsklasse D med mere end 500 ansatte skal anvende de nye regler for regnskabsår, der begynder 1. januar 2016 eller senere. 34 Årsregnskabsloven den største ændring siden 2001

35 6.9 Krav om land-for-landoplysninger om betalinger til myndigheder Som noget helt nyt kræves der fremadrettet oplysning om virksomhedens (koncernens) betalinger til myndigheder ikke bare i Danmark, men i hele verden. Det er dog kun virksomheder inden for udvindingsindustrien eller skovning af primærskove, som skal give disse oplysninger. Oplysningerne omfatter alene store virksomheder i regnskabsklasse C samt børsnoterede virksomheder og statslige aktieselskaber i klasse D. De nye regler er indført for at få større fokus på størrelsen af de beløb, som virksomhederne betaler til myndighederne. Dette er særligt vigtigt i forhold til lande med svag administration og udbredt korruption, da det formodes, at der er risiko for, at midlerne i disse lande kan unddrages fra de offentlige kasser. Det øgede fokus på betalingerne skal således medvirke til at sikre, at betalingerne til disse lande reelt går ind i de offentlige kasser. Oplysningerne om betalinger til myndigheder kan undlades, hvis virksomheden er en dattervirksomhed af en modervirksomhed i Danmark/EU/EØS, og de konsoliderede oplysninger om betalinger til myndigheder fremgår i modervirksomhedens koncernregnskab. Virksomheden kan i opgørelsen over betalinger til myndigheder endvidere undlade at medtage betalinger på under DKK , eller en række forbundne betalinger som tilsammen ikke overstiger DKK Betalingen omfatter såvel engangs- som løbende betalinger. Reglerne kræver specifikation af følgende betalinger til myndigheder: 1) de samlede betalinger foretaget til hver myndighed 2) de samlede beløb pr. type af betaling til hver myndighed vedrørende: a) produktionsrettigheder b) skatter og afgifter på virksomhedens indtægt, produktion eller overskud, dog ikke skatter og afgifter på forbrug såsom merværdiafgift, sociale afgifter eller omsætningsafgifter c) royalties d) udbytte e) underskrifts-, opdagelses- og produktionsbonusser f) licensafgifter, lejeafgifter adgangsgebyrer og andre vederlag for licenser og/eller koncessioner og g) betalinger for forbedringer af infrastruktur. Bestemmelsen har til formål at sikre information om betalinger, der har tilknytning til virksomhedernes udvindingsaktiviteter mv. Der skal derimod ikke gives oplysninger om betalinger for eksempelvis levering af energi til produktionen af offentligt ejede forsyningsvirksomheder, der foregår på markedsvilkår. Når betalingerne er henført til et eller flere projekter, skal der gives oplysninger om de samlede beløb pr. type af betaling, der er foretaget til hvert enkelt projekt. Endvidere skal de samlede betalinger til hvert enkelt projekt oplyses. Et projekt kan eksempelvis være en mine eller et oliefelt. Betalinger på virksomhedsniveau eksempelvis selskabsskatter skal ikke fordeles på projekter. Det er de faktiske betalinger i regnskabsperioden, der skal oplyses om, uanset i hvilken periode de indregnes i resultatopgørelsen. Som betalinger anses såvel kontante betalinger som naturalieydelser, eksempelvis drift af skoler eller hospitaler. Afgrænsningen af myndigheder skal forstås bredt som enhver instans, der udøver myndighed i landet, herunder også virksomheder, der er kontrolleret af en myndighed. Der kan eksempelvis være tale om et ministerium, en styrelse eller en regional eller kommunal myndighed. Betalingerne skal specificeres pr. myndighed inden for det enkelte land. Såfremt en betaling er foretaget via en fælles kontrolleret aktivitet ( joint operation, jf. IFRS 11), skal alene oplyses om den andel, som den danske ejer afholder. Sker betalingen af en fælles kontrolleret virksomhed ( joint venture ), er der ikke krav om oplysning i det danske ejerselskab. Oplysningerne om betalinger til myndigheder skal gives i ledelsesberetningen eller på virksomhedens hjemmeside via en henvisning fra ledelsesberetningen. Hvad betyder reglerne i praksis? Virksomheden skal etablere de nødvendige systemer for at kunne rapportere land-til-land oplysningerne på tværs af koncernen. For at implementere reglerne vil det være nødvendigt at gennemgå virksomhedens betalinger til offentlige myndigheder, herunder klarlægge om de enkelte betalinger er omfattet af oplysningskravet. Årsregnskabsloven den største ændring siden

36 6.10 Ændring af oplysningskravene i regnskabsklasse C Det nye regnskabsskema for balancen med aktiver og forpligtelser opdelt i lang- og kortfristede kan ligeledes anvendes i klasse C, jf. afsnit Der indføres ikke maksimumharmonisering for oplysninger i regnskabsklasse C. Som følge af regnskabsdirektivet indføres dog visse nye oplysningskrav, ligesom en række af de eksisterende oplysningskrav fra regnskabsklasse B flyttes til regnskabsklasse C. Ændringerne er opsummeret nedenfor. Paragraf i ÅRL Nuværende oplysningskrav, som flyttes fra klasse B 86 a Egenkapitalopgørelse. Der indføres krav om egenkapitalopgørelse, som derfor ikke længere kan præsenteres som en del af noterne 87 a Specifikation af virksomhedskapital, herunder oplysning om antal kapitalandele og pålydende værdi. Kravet udvides til også at omfatte partnerselskaber og oplysning om nye kapitalandele tegnet i året 94 b Oplysninger om eventualforpligtelser skal gives særskilt for kautions- og garantiforpligtelser, leasing samt andre eventualforpligtelser, som ikke er indregnet i balancen 97 a Oplysninger om dattervirksomheder, associerede virksomheder, interessentskaber og kommanditselskaber. Oplysning om egenkapital eller resultat i dattervirksomheden eller den associerede virksomhed kan ikke længere undlades, hvis de indregnes efter indre værdis metode eller indgår ved fuld konsolidering i virksomhedens koncernregnskab 97 b Oplysninger om modervirksomhed i største henholdsvis mindste koncern, hvori virksomheden indgår som dattervirksomhed Særligt kravet i 97 a må forventes at give anledning til stort besvær i større koncerner. Der skal således nu indsamles en lang række oplysninger om kapitalandele, som tidligere kunne undlades oplyst. Kravet er i øvrigt også overført til IFRS, så virksomheder, der aflægger moderselskabsregnskabet efter IFRS, ligeledes skal give disse oplysninger, selvom IFRS i forvejen kræver en lang række andre oplysninger. Kravet i 97 a gælder ikke i koncernregnskabet. Kravet har imidlertid givet anledning til diskussion, så det ændres muligvis. 36 Årsregnskabsloven den største ændring siden 2001

37 Paragraf i ÅRL Nyt oplysningskrav Ledelsesberetningen 99 a Udvidelse af kravene til CSR-redegørelsen, hvor der bl.a. skal rapporteres om medarbejderforhold og bestikkelse samt gives følg eller forklar oplysninger på de enkelte områder 99 c Land-for-land-oplysninger om betalinger til myndigheder i de lande, hvor virksomheden har aktiviteter. Gælder følgende brancher: Efterforskning, prospektering, udvikling og udvinding af mineral-, olie- og naturgasforekomster mv. eller skovning af primærskove 101 Store virksomheder kan undlade tilpasning af sammenligningstal i fem års hoved-/ nøgletal ved ændring af regnskabspraksis Noterne 88 a Oplysninger om særlige forudsætninger, der ligger til grund for indregning og måling af udskudte skatteaktiver og udviklingsprojekter 88 b For finansielle anlægsaktiver, hvor dagsværdien er lavere end den regnskabsmæssige værdi, skal oplyses årsagen til, at der ikke er foretaget nedskrivning til den lavere dagsværdi samt dagsværdien og dokumentationen, som ligger til grund for den manglende nedskrivning 93 Oplysningskravet omfatter, ud over konvertible gældsbreve, også frem over præferenceaktier, optioner og warrants samt lignende instrumenter, herunder ordninger i forhold til medarbejderne 93 a Krav om specifikation af bevægelserne i udskudt skat 95 a Oplysninger om ekstraordinært udbytte, både udbytter betalt i regnskabsåret og udbytter betalt efter regnskabsårets udløb, men inden aflæggelse af årsrapporten Årsregnskabsloven den største ændring siden

38 7. Væsentlige ændringer for børsnoterede selskaber og statslige aktieselskaber (regnskabsklasse D) 7.1 Statslige aktieselskaber fritages fra at give segmentoplysninger Hidtil har statslige aktieselskaber skullet give segmentoplysninger som en del af noteoplysningerne. De har således skullet oplyse om følgende tal fordelt på forretningssegmenter eller geografiske segmenter: Det ordinære resultat før finansielle indtægter og omkostninger Summen af de aktiver, der er anvendt i virksomhedens primære omsætningsskabende aktiviteter Summen af de forpligtelser, der er opstået som følge af virksomhedens primære omsætningsskabende aktiviteter. Fremadrettet kan det statslige aktieselskab undlade at give disse oplysninger. 7.2 Ændring af oplysningskrav i regnskabsklasse D Udvidelsen af kravene til CSRredegørelsen, som beskrevet i afsnit 6.8, og kravene om en redegørelse for betalinger til offentlige myndigheder, som beskrevet i afsnit 6.9, er ligeledes gældende for børsnoterede virksomheder og statslige aktieselskaber, selvom årsrapporterne aflægges efter IFRS. Særligt kravet i 97 a om oplysning i moderselskabsregnskabet om dattervirksomheder og associerede virksomheder, herunder med egenkapital og resultat ifølge senest godkendte årsrapport, må antages at være byrdefuldt for disse virksomheder. Kravet i 97 a gælder, uanset om selskabet aflægger moderselskabsregnskabet og/eller koncernregnskabet efter IFRS. Kravet har imidlertid været kritiseret indgående af særligt større virksomheder. Det er muligt, at kravet ændres. Kravene er implementeret via IFRSbekendtgørelsen, jf. bekendtgørelse nr. 560 af 1. juni Årsregnskabsloven den største ændring siden 2001

39 8. Andre væsentlige ændringer alle virksomheder i regnskabsklasse B-D 8.1 Justering af reglerne om virksomhedssammenslutninger, herunder fusioner og spaltninger Ved en virksomhedssammenslutning en fusion, køb af en dattervirksomhed eller en aktivitet skal der som hovedregel ske en omvurdering af det tilkøbte (en såkaldt købsprisallokering ), og forskellen mellem købsvederlaget og de omvurderede nettoaktiver anses som goodwill eller negativ goodwill (overtagelsesmetoden). Gennemføres en virksomhedssammenslutning mellem virksomheder, der er underlagt samme bestemmende indflydelse, kan sådanne virksomhedssammenslutninger regnskabsmæssigt gennemføres til de bogførte værdier, således der ikke opstår goodwill (sammenlægningsmetoden). Sidstnævnte omfatter koncerninterne virksomhedssammenslutninger og virksomheder underlagt bestemmende indflydelse fra samme person. Sammenlægningsmetoden indebærer, at den tilkøbte virksomhed alene indregnes i balancen i den købende virksomhed til de bogførte værdier. Forskellen mellem det opgjorte købsvederlag og de bogførte nettoaktiver indregnes på egenkapitalen. Derfor vil denne metode ofte være lettere at benytte. Betales der imidlertid kontant for den tilkøbte virksomhed, vil egenkapitalen dog ofte blive påvirket negativt (se eksempel på side 41). De nuværende regler om virksomhedssammenslutninger er på trods af ovenstående enkle hovedregler forholdsvis komplekse at benytte i praksis. Det skyldes, at mange af lovens detaljer baserer sig på den tidligere IAS 22 om virksomhedssammenslutninger. Nogle af IAS 22 s regler er ikke i strid med den nyere IFRS 3 om virksomhedssammenslutninger, og derfor har IFRS 3 som en nyere standard også i et vist omfang været anvendt ved fortolkning af årsregnskabslovens regler. Tilpasningen af årsregnskabsloven til IFRS indebærer imidlertid, at Danmark nu i endnu højere grad søger at tilpasse reglerne om virksomhedssammenslutninger til den nye IFRS 3 om virksomhedssammenslutninger, i det omfang det ikke er i strid med regnskabsdirektivet. De to metoder, som i dag benyttes i årsregnskabsloven, suppleres fremadrettet af en tredje metode, der dog alene kan benyttes i koncerninterne virksomhedssammenslutninger og virksomhedssammenslutninger mellem virksomheder underlagt bestemmende indflydelse fra samme person. Den nye metode ( book value method eller bogførte værdier metoden ) anses lovteknisk som en særlig variant af sammenlægningsmetoden, da såvel bogførte værdier metoden og den traditionelle sammenlægningsmetode benytter en model med sammenlægning af aktiviteterne i de sammensluttede virksomheder til bogførte værdier. Ændringerne om virksomhedssammenslutninger er omtalt således: 1. Mulighed for brug af book value method i koncerninterne virksomhedssammenslutninger 2. Indskrænkning i muligheden for at indregne omstruktureringshensættelser i overtagelsesbalancen 3. Reglerne om virksomhedssammenslutninger skal baseres på, hvilken virksomhed, der reelt er den overtagende part 4. En generel tilpasning til bestemmelser i IFRS 3. Hvad betyder reglerne i praksis? Ændringerne vedrørende virksomhedssammenslutninger kan forventes at blive mere tekniske, fordi en række justeringer baserer sig på fortolkninger af loven, som planlægges beskrevet i en vejledning fra Erhvervsstyrelsen. Bogført værdi metoden bliver formentlig et meget brugt alternativ til sammenlægningsmetoden, fordi den er mere logisk og lettere at benytte. Det bliver langt lettere at rydde op i gamle koncernstrukturer, eftersom goodwill (og merværdier), som oprindeligt er opstået i forbindelse med købet af dattervirksomheden, nu kan skubbes ned i driftsselskabet ved en omvendt lodret fusion. Det er ofte forbundet med stort besvær at lade driftsselskabet ophøre og lade holdingselskabet fortsætte. De nye regler om omstruktureringshensættelser indebærer, at der i praksis ikke længere kan indregnes sådanne hensættelser i overtagelsesbalancen (uden om resultatopgørelsen). Årsregnskabsloven den største ændring siden

40 8.1.1 Mulighed for brug af book value method i koncerninterne virksomhedssammenslutninger Virksomhedssammenslutninger inden for en koncern eller mellem virksomheder, der er kontrolleret af samme person, har hidtil kunnet behandles efter særlige regler i årsregnskabsloven. Det har således været muligt at benytte den såkaldte sammenlægningsmetode. Sammenlægningsmetoden afviger fra den normale overtagelsesmetode, hvorefter der skal ske omvurderinger af de tilkøbte nettoaktiver. Fremadrettet bliver det muligt at bruge en justeret model af sammenlægningsmetoden ( book value method eller bogførte værdier metoden ). Sammenlægningen sker fortsat til bogførte værdier men på overtagelsesdagen uden tilpasning af sammenligningstal. Denne metode har i flere år været efterlyst i praksis, eftersom mange har fundet det ulogisk at tilpasse sammenligningstal for den koncerninterne sammenslutning har jo ikke været gennemført tilbage i sammenligningsåret. Forskellen mellem de tre metoder er følgende: Overtagelsesmetoden Sammenlægningsmetoden Bogførte værdier metoden Koncerneksterne virksomhedsovertagelser Koncerninterne virksomhedssammenslutninger eller kontrol fra samme person Omvurderede værdier og goodwill/negativ goodwill X X X X X Bogførte værdier X X Tilbagevirkende kraft (X)* X (inkl. tilpasning af sammenligningstal) dog ikke længere tilbage end til tidspunktet, hvor fælles kontrol blev etableret (X)* Påvirkning af egenkapitalen i den købende virksomhed på købstidspunktet X forskel mellem købesum og de tilkøbte bogførte værdier X forskel mellem købesum og de tilkøbte bogførte værdier * Tilbagevirkende kraft kan dog foretages til begyndelsen af indeværende regnskabsår ved fusion eller spaltning, såfremt denne dato fastsættes som regnskabsmæssig virkningsdato i fusions- eller spaltningsplanen. Som det ses, har sammenlægningsmetoden og bogført værdi metoden mange fællestræk eneste forskel er således, at sammenlægningsmetoden kræver tilpasning af regnskabstal og sammenligningstal forud for overtagelsesdagen, som om virksomhederne altid har været sammensluttet, mens bogført værdi metoden ikke kræver denne tilpasning. Det betyder også, at bogført værdi metoden heller ikke kræver tilpasning af oversigten over fem års hoved- og nøgletal i ledelsesberetningen (klasse C- og D-virksomheder). 40 Årsregnskabsloven den største ændring siden 2001

41 Det er væsentligt at være opmærksom på, at selvom den regnskabsmæssige behandling er en sammenlægning til bogførte værdier, skal vederlaget ved erhvervelsen opgøres til dagsværdier. Det kan illustreres ved nedenstående eksempel: MS1 Indre værdi = 500 MS2 MS3 Indre værdi = 100 Dagsværdi = 250 DS1 Antag, at DS1 skal erhverves af MS2. Den indre værdi af DS1 er 100. Dagsværdien af DS1 er opgjort til 250. Det betyder, at MS2 skal betale 250 hvis der betales mindre, vil MS3 overtræde selskabsloven, fordi man derved sælger til under markedspris til et af moderselskabet kontrolleret selskab. MS2 betaler således 250, men eftersom sammenlægningsmetoden bruges, indregnes alene nettoaktiver i balancen hos MS2 for 100 (bogførte værdier, dog justeret til MS2 s regnskabspraksis). Der indregnes derfor ingen goodwill. Forskellen mellem købsprisen på 250 og de regnskabsmæssige indre værdier posteres direkte på egenkapitalen, som derved reduceres i kraft af erhvervelsen. Egenkapitalen i MS2 reduceres derfor med 150, så den efter købet alene udgør 350. Benyttes i stedet overtagelsesmetoden, skal der ske omvurdering af de tilkøbte nettoaktiver til dagsværdi, og forskellen mellem de opgjorte dagsværdier og købsprisen på 250 er udtryk for goodwill. Egenkapitalen i MS2 er uændret som følge af købet. Årsregnskabsloven den største ændring siden

42 8.1.2 Indskrænkning i muligheden for at indregne omstruktureringshensættelser i overtagelsesbalancen Hidtil har hensættelser til omstrukturering skullet indregnes, når der gennemføres en virksomhedssammenslutning mellem uafhængige parter ved brug af overtagelsesmetoden, og hvor man konkret forventer at gennemføre omstruktureringer i den tilkøbte virksomhed. Det har bl.a. betydet, at såfremt den købende virksomhed som et integreret led i overtagelsen, har planer om omstrukturering i den tilkøbte virksomhed fx med hensyn til planlagte afskedigelser af medarbejdere eller fraflytning af lejemål indregnes sådanne omstruktureringshensættelser i overtagelsesbalancen og forøger derved goodwill. Omstruktureringsomkostninger passerer derved aldrig resultatopgørelsen, ud over via en forøget afskrivning på goodwill over brugstiden på måske 20 år. Fremadrettet vil det ikke længere være tilladt i overtagelsesbalancen at indregne hensatte forpligtelser til omstruktureringer i forbindelse med overtagelse af en virksomhed. Beslutninger om sådanne omstruktureringer vil i stedet for skulle behandles efter de almindelige regler om hensatte forpligtelser der ændres, jf. afsnit 5.9 og i alle tilfælde indregnes i resultatopgørelsen på tidspunktet, hvor virksomheden er forpligtet. Det betyder, at omstruktureringshensættelser fremadrettet skal have følgende karakteristika for at kunne indregnes: en aktuel forpligtelse, der eksisterer på overtagelsesdagen som er opstået som følge af historiske begivenheder, hvor det er sandsynligt, at afvikling vil resultere i et træk på virksomhedens økonomiske ressourcer, og hvor beløbets størrelse eller forfaldstidspunkt er usikkert. Planlagte omstruktureringer vil ikke opfylde disse kriterier. Besluttes derfor omstruktureringer i den tilkøbte (eller den købende) virksomhed, skal disse indregnes på helt sædvanlig vis via resultatopgørelsen. Der henvises i øvrigt til beskrivelsen af omstruktureringshensættelser i afsnit Reglerne om virksomhedssammenslutninger skal baseres på, hvilken virksomhed der er den reelt overtagende part Hidtil har reglerne om virksomhedssammenslutninger skullet benyttes ud fra den juridiske struktur i overtagelsen. Det har betydet, at hvis ét juridisk selskab har erhvervet et andet, har det juridisk set tilkøbte selskab skullet indgå i koncernregnskabet til omvurderede værdier. Det har været et krav, uanset om aktionærerne i det tilkøbte selskab reelt har været de overtagne parter, fx hvis det tilkøbte selskab er langt større end det købende selskab, og det tilkøbte selskabs ejere via en aktieombytning får bestemmende indflydelse over det købende selskab. 42 Årsregnskabsloven den største ændring siden 2001

43 Fremadrettet skal reglerne om virksomhedssammenslutninger benyttes ud fra, hvem der reelt er den overtagne part. Det kan illustreres med følgende eksempel: 1 A 100 % B 100 % A 80 % B 20 % A A/S B A/S A A/S B A/S 2 A 100 % B 100 % B 20 % A 80 % A A/S B A/S B A/S A A/S Forklaring til figurerne: Illustration 1 viser en helt almindelig overtagelse, hvor den dominerende parts selskab (A) køber aktierne i B mod, at B s aktionærer modtager aktier i A. Fordelingen mellem de to aktionærgrupper viser, at A er den overtagende part og derfor vil koncernregnskabet for Selskab A basere sig på, at B s nettoaktiver skal omvurderes til dagsværdi. Illustration 2 viser den samme situation, men parterne ønsker af forskellige grunde, at Selskab B bliver det fortsættende selskab. I den situation vil A blot besidde 80 % af stemmerettig hederne i Selskab B fremfor i Selskab A, som vist i illustration 1. Koncernregnskabet for Selskab B vil imidlertid skulle basere sig på, at Selskab B s nettoaktiver omvurderes, eftersom A fortsat betegnes som den overtagende part. Eksemplerne viser derfor, at den selskabsretlige købsstruktur ikke har betydning for koncernregnskabet for den fortsættende koncern. Koncernregnskabet kommer derfor til at afhænge af, hvilken part, der reelt er den overtagende part i nærværende tilfælde er A den reelt overtagende part, og derfor omvurderes B A/S. Årsregnskabsloven den største ændring siden

44 Hidtidige regler Nye regler Lodret fusion Værdierne i koncernregnskabet fortsætter i det fortsættende selskab herunder indregnes den hidtidige indregnede goodwill også ( koncernmetoden ). Uændrede i forhold til hidtil ( koncernmetoden ). Disse nye regler har også betydning ved lodrette fusioner, hvor det i praksis kan få stor betydning. Der skelnes her mellem almindelige lodrette fusioner og omvendte lodrette fusioner: En almindelig lodret fusion er en fusion, hvor en modervirksomhed fusionerer med sin helejede dattervirksomhed med modervirksomheden som den fortsættende virksomhed. En omvendt lodret fusion er en fusion, hvor en modervirksomhed fusionerer med sin helejede dattervirksomhed med dattervirksomheden som den fortsættende virksomhed. De nye regler indebærer følgende: Omvendt lodret fusion De bogførte værdier i de to selskaber sammenlægges. Det betyder, at goodwill fra overtagelsen af dattervirksomheden ville forsvinde via indregning på egenkapitalen. Værdierne i koncernregnskabet fortsætter i det fortsættende selskab herunder indregnes den hidtidige indregnede goodwill også ( koncernmetoden ). Derved er der fremadrettet ikke forskel på, hvilken virksomhed der er den fortsættende efter fusionen. De nye regler indebærer således, at uanset om modervirksomheden eller dattervirksomheden fortsætter som led i fusionen, overlever koncernværdierne inkl. goodwill. Det skal imidlertid understreges, at det hverken efter de tidligere eller de nye regler er muligt at gennemføre omvurderinger på selve fusionstidspunktet. De omvurderinger, som oprindeligt er gennemført, da modervirksomheden erhvervede kapitalandele i dattervirksomheden, er således dem, der skal anvendes ( koncernmetoden ). Ovennævnte er en væsentlig ændring til den hidtidige fortolkning hos Erhvervsstyrelsen. Her har det hidtil ikke været muligt inden for rammerne af loven at lade tilkøbt goodwill i moderselskabet fortsætte, hvis datterselskabet er den fortsættende virksomhed, medmindre der blev foretaget en fravigelse af årsregnskabsloven under henvisning til retvisende billede (årsregnskabslovens 11). Der gælder en overgangsordning for anvendelse af reglerne for omvendte lodrette fusioner og den reelt overtagende virksomhed. Reglerne kan implementeres fremadrettet og dermed uden krav om tilpasning af sammenligningstal, jf. overgangsbestemmelserne i afsnit Årsregnskabsloven den største ændring siden 2001

45 8.1.4 En generel tilpasning til en del bestemmelser i IFRS 3 Af lovbemærkningerne fremgår, at Erhvervsstyrelsen vil udarbejde en vejledning, der nærmere skal beskrive, hvorledes årsregnskabslovens regler om virksomhedssammenslutninger fremadrettet skal udfyldes af IFRS. Denne vejledning er endnu ikke udarbejdet. Det er vores forventning, at vejledningen bl.a. vil berøre følgende forhold, hvor der hidtil har været forskelle mellem den regnskabsmæssige behandling efter årsregnskabsloven og IFRS 3: Emne 1. Perioden for efterfølgende reguleringer ved virksomhedsovertagelser 2. Reguleringer vedrørende earn-outs Hidtidig årsregnskabslov sammenholdt med den nye årsregnskabslov Hidtil har det været muligt at foretage reguleringer af overtagne aktiver og forpligtelser i købsåret og det efterfølgende hele regnskabsår. Det er uvist, om Erhvervsstyrelsen vil tillade eller kræve ændringer. Hidtil har det været muligt at regulere en earn-out via en direkte regulering på goodwill, således at sådanne reguleringer ikke blev resultatført (udover ved en fremadrettet afskrivning på den forhøjede goodwill). Tilsvarende var gældende ved nedregulering af en earnout. Det er uvist, om Erhvervsstyrelsen vil tillade eller kræve ændringer. 3. Trinvise overtagelser, hvor der opnås eller afgives kontrol opregulering til dagsværdi Hidtil har det ikke været muligt at opregulere den hidtidige ejerandel til dagsværdi. Derfor har der ikke hidtil kunnet indregnes en gevinst eller et tab i forbindelse med opnåelse af kontrol eller i forbindelse med afgivelse af kontrol. Det er uvist, om Erhvervsstyrelsen vil tillade eller kræve ændringer. 4. Trinvise overtagelser fordeling af kostpris og beregning af goodwill Hidtil har der været krav om opgørelse af goodwill ved hvert køb fremfor på tidspunktet for opnåelse af kontrol (inkl. opskrivning af hidtidige ejerandele til dagsværdi). Det er uvist, om Erhvervsstyrelsen vil tillade eller kræve ændringer. 5. Købsprisallokering identifikation af overtagne aktiver og forpligtelser Hidtil har der ikke været krav om indregning af visse immaterielle aktiver, fx igangværende ordrebeholdninger, kunderelationer mv. Tilsvarende gjaldt for eventualforpligtelser i den tilkøbte virksomhed. Det har tilsvarende været muligt at lave opgørelser af dagsværdier af de tilkøbte aktiver i henhold til købers hensigt med aktivet. Det er uvist, om Erhvervsstyrelsen vil tillade eller kræve ændringer. Badwill har ikke hidtil kunnet indtægtsføres med det samme. Det er til gengæld et krav fremadrettet. 6. Køb og salg af minoritetsandele uden at kontrol opnås eller mistes Hidtil har der skullet indregnes en gevinst eller et tab ved afståelse af minoriteter. Ved tilkøb af minoriteter, har forskellen mellem købsprisen og minoritetsinteressens andel af de nettobogførte værdier i koncernregnskabet været indregnet som goodwill. Fremadrettet må det antages, at alle gevinster og tab indregnes via egenkapitalen, eftersom minoritetsinteresser fremadrettet anses som en del af egenkapitalen. 7. Indregning af goodwill på minoritetsinteresser Hidtil har det ikke været muligt at indregne goodwill på minoritetsinteresserne. Det er uvist, om Erhvervsstyrelsen vil tillade eller kræve ændringer. 8. Indregning af købsomkostninger i resultatopgørelsen Hidtil har købsomkostninger skullet indregnes som en del af købsprisen ved en virksomhedsovertagelse. Det er uvist, om Erhvervsstyrelsen vil tillade eller kræve ændringer. På flere af områderne må det forventes, at Erhvervsstyrelsens vejledning tager stilling til, hvorvidt det fremadrettet skal kræves eller tillades, at virksomhederne følger de tilsvarende regler under IFRS. Vejledningen forventes udsendt i løbet af efteråret Årsregnskabsloven den største ændring siden

46 8.2 Ændringer i omfanget af bundne reserver på egenkapitalen Selskabsloven indeholder i dag en række begrænsninger i forhold til uddeling af udbytte, kapitalnedsættelse, erhvervelse af egne kapitalandele mv., som baserer sig på størrelsen af de frie reserver i årsrapporten. Efter de nuværende regler gælder følgende vedrørende bindinger på egenkapitalen: Anvendelse ÅRL 35 a lovlig selvfinansiering ÅRL 35 b reserve for indbetaling af selskabskapital ÅRL 41, stk. 3 reserve vedrørende opskrivning af anlægsaktiver ÅRL 43 a, stk. 5 reserve vedrørende indre værdi ÅRL 46, stk. 1 reserve vedrørende opskrivning af varebeholdninger Fondsandele Nej, jf. ÅRL 35 a Nej, jf. ÅRL 35 b, stk. 2. Ja, jf. ÅRL 41 stk. 3 Ja, SEL 165, stk. 1, nr. 2 Ja, jf. ÅRL 41, stk. 3 Dækning af underskud Nej, jf. ÅRL 35 a Nej, jf. ÅRL 35 b, stk. 2. Nej, jf. ÅRL 41 stk. 3 Ja, ÅRL 43 a, stk. 5 Nej, jf. ÅRL 41 stk. 3 Frigøres i ophørende selskab ved fusion Nej Ja Ja Ja Ja Netto eller brutto - - Brutto (aktiv for aktiv), jf. ÅRL 41 Netto (samlet reserve for alle dattervirksomheder og associerede virksomheder), jf. ÅRL 43 a Brutto (aktiv for aktiv, dvs. varegruppe for varegruppe), jf. ÅRL 41 Præsentation i egenkapitalen Særskilt post Særskilt post Særskilt post Særskilt post Særskilt post Bindingen vedrørende opskrivninger af varebeholdninger forsvinder, eftersom det fremadrettet ikke længere er muligt at opskrive varebeholdninger til genanskaffelsesværdi. Fremadrettet ændres bindingsreglerne, hvilket medfører følgende: Opskrives et materielt (eller i sjældne tilfælde et immaterielt) aktiv, skal en tilsvarende binding opføres på egenkapitalen, jf. årsregnskabslovens 41. Afskrivningerne skal fremadrettet beregnes på baggrund af den nye bogførte, højere værdi. De merafskrivninger, der opgøres som følge af opskrivningen, skal imidlertid reducere opskrivningen. Det sker som en postering direkte på egenkapitalen og må således ikke reducere afskrivningerne, der indregnes i resultatopgørelsen. Det kan illustreres med følgende eksempel: Et selskab har regnskabsår 1. januar-31. december. Et materielt anlægsaktiv er pr. 1. januar 20x1 opført til 100 i balancen. Det afskrives over en restbrugstid på ti år, og der er ingen restværdi. Den årlige afskrivning udgør derfor 10. Aktivet opskrives nu med virkning for 20x1. Opskrivningen udgør 50 og modposteres på en bunden reserve på egenkapitalen Opskrivningshenlæggelser. I resultatopgørelsen 20x1 opgøres afskrivningerne baseret på en bogført værdi på 150 og afskrivningerne for 20x1 udgør derfor 15 i stedet for 10. Afskrivningerne på 15 indregnes i resultatopgørelsen. På egenkapitalen overføres mer afskrivningen på 5 fra den bundne reserve Opskrivningshenlæggelser til de frie reserver Overført overskud. Denne overførsel påvirker således ikke resultatopgørelsen, men er udelukkende en overførsel af poster inden for egenkapitalen. 46 Årsregnskabsloven den største ændring siden 2001

47 Indregner virksomheden udviklingsprojekter i balancen (en mulighed for virksomheder i regnskabsklasse B og mellemstore C samt et krav for store virksomheder i regnskabsklasse C), skal et tilsvarende beløb bindes på egenkapitalen. Denne reserve er bundet på samme måde som opskrivninger efter 41, jf. ovenstående tabel. Fremover er det ikke muligt at opskrive varebeholdninger til genanskaffelsesværdi, jf. ovenstående tabel. Derfor skal denne opskrivning tilbageføres ved overgangen til den nye lov. Bindingskravet vedrørende udviklingsomkostninger stammer fra det nye regnskabsdirektiv og indebærer, at virksomheder, der aktiverer udviklingsprojekter i balancen frivilligt i klasse B eller mellemstor klasse C, eller fordi det er et krav for store virksomheder i klasse C stilles på samme måde som virksomheder, der omkostningsfører udgifter til udviklingsprojekter, når størrelsen af frie reserver til udbytte skal fastlægges. I takt med, at udviklingsprojekterne afskrives, opløses opskrivningshenlæggelsen på tilsvarende måde, som vist ovenfor i eksemplet med opskrivning af et materielt anlægsaktiv. Det fremgår af lovbemærkningerne, at såfremt udviklingsprojektet sælges eller udgår af driften, opløses den bundne reserve. Derved vil en koncernintern overdragelse som udgangspunkt også føre til, at reserven opløses. Derved er reglerne om overdragelse af immaterielle aktiver identiske med reglerne om overdragelse af materielle anlægsaktiver. Det må dog antages, at hvis den eneste årsag til det koncerninterne salg er at frigøre reserven, vil Erhvervsstyrelsen formentlig bedømme opløsningen af den bundne reserve som omgåelse af lovens bindingskrav, og en udbytteudlodning foretaget på baggrund af den frie reserve vil være ulovlig. Det skal også understreges, at salget af aktivet skal være reelt, således at det sælgende selskab frigøres for de rettigheder og forpligtelser, der ellers gælder ved besiddelse af det pågældende immaterielle aktiv. Det skal i øvrigt nævnes, at bindingskravet på udviklingsprojekter alene gælder for udviklingsprojekter, som udføres i virksomheden eller på vegne af virksomheden. Sidstnævnte på vegne af virksomheden skal forstås sådan, at hvis virksomheden bestiller et færdigproduceret it-system, som først skal udvikles men hvor leverandøren har risikoen på projektet så er der ikke tale om et udviklingsprojekt hos købervirksomheden. Er der omvendt tale om, at en anden virksomhed udvikler et produkt på vegne af den regnskabsaflæggende virksomhed, og den regnskabsaflæggende virksomhed dækker et eventuelt overeller underløb på udviklingen, vil der typisk være tale om et udviklingsprojekt, der skal behandles som sådan. Hvis virksomheden fx erhverver et projekt i forbindelse med en virksomhedsovertagelse, vil der ikke være krav om binding af det beløb, der indregnes i balancen på tidspunktet for overtagelsen. I praksis vil reglerne om binding oftest finde anvendelse ved aktivering af virksomhedens egne timer, mens fx køb af rettigheder og andre aktiver, der indgår som en del af udviklingsprojektet er selvstændigt erhvervede immaterielle eller materielle aktiver, der skal behandles som sådanne. Bindingen gælder ikke i koncernregnskabet, men alene i årsregnskabet for det selskab, der forestår udviklingen. En modervirksomhed, der lader en dattervirksomhed forestå et udviklingsprojekt, skal således som udgangspunkt ikke binde de midler, der indskydes i dattervirksomheden for at finansiere udviklingsprojektet. Til gengæld skal dattervirksomheden binde et beløb svarende til udviklingsomkostningerne, hvis udviklingsprojektet aktiveres i dattervirksomhedens balance. Har modervirksomheden imidlertid rettigheder, forpligtelser og risici på projektet, fx ved at de skal overtage rettighederne, når projektet er færdigt, må det vurderes, om modervirksomheden har risici svarende til selv at have udviklet projektet. I så fald gælder bindingsreglerne tilsvarende, eftersom de pågældende afholdte udgifter i så fald skal indregnes som egne udviklingsomkostninger i modervirksomheden. Der gælder en overgangsordning for bindingen af udviklingsprojekter. Det er således først for de udviklingsomkostninger, som indregnes i balancen i Hvad betyder reglerne i praksis? Reglerne om frigivelse af opskrivninger i takt med merafskrivningerne gør, at virksomhederne ikke rammes på udbyttemulighederne, når der foretages opskrivninger. Ændringerne betyder, at omfanget af frie reserver kan blive påvirket væsentligt, særligt i udviklingstunge virksomheder. Det må derfor overvejes, om der skal gennemføres ændringer i strukturen vedrørende selskabet, så udviklingsprojekter måske gennemføres i et andet selskab end moderselskabet. Årsregnskabsloven den største ændring siden

48 Hvad betyder reglerne i praksis? Den nye metode giver virksomhederne en ekstra mulighed for simpelt at opgøre værdierne til brug for fastlæggelse af størrelsen af koncernen. Det må dog nøje overvejes, om forhøjelsen af størrelsesgrænserne med 20 % står mål med de koncerninterne transaktioner, herunder den manglende udligning af kapitalandele i koncerner med dattervirksomheder på flere niveauer. Alternativt giver muligheden for eliminering virksomheden en mulighed for at komme under størrelsesgrænserne, såfremt der i koncernen er mange interne transaktioner, som ikke hidtil har kunnet elimineres. På den måde kan virksomheden muligvis slippe for udarbejdelse af koncernregnskab, som hidtil har skullet udarbejdes. regnskabsår, der begynder den 1. januar 2016 eller senere, der skal foretages binding under egenkapitalen, jf. overgangsreglerne i afsnit 9. Det betyder, at der på udviklingsprojekter, der er igangværende hen over balancedagen først skal foretages binding på de specifikke udviklingsomkostninger, der afholdes efter balancedagen, mens omkostningerne afholdt på projektet frem til balancedagen ikke er omfattet af bindingsreglerne. 8.3 Ny mulighed ved opgørelse af størrelsesgrænser for små koncerner Hidtil har årsregnskabsloven alene indeholdt én mulighed for opgørelse af størrelsesgrænserne for små koncerner. Der skulle foretages en sammenlægning af værdierne for koncernselskaberne uden eliminering. Den eneste ændring, der måtte foretages, var udligning af kapitalandelene. Fremadrettet introduceres to muligheder for opgørelse af størrelsesgrænserne for små koncerner. Der kan således foretages eliminering af koncerninterne transaktioner, eksempelvis omsætning mellem virksomhederne, men også eliminering af fx koncerninterne mellemværender. Ligeledes foretages som hidtil udligning af kapitalandele. Alternativt kan størrelsesgrænserne opgøres uden eliminering og uden udligning af kapitalandele, men i stedet forhøjes størrelsesgrænserne for nettoomsætning og balancesum med 20 %. 8.4 Fortolkning af årsregnskabsloven baseret på IFRS og mulig fremtidig implementering af IFRS for SME Med ændringerne til årsregnskabsloven foretages en række tilpasninger af årsregnskabsloven til IFRS. Det er alene bestemmelser for indregning og måling, der tilpasses til IFRS ikke noteoplysningerne hvorfor tilpasningen gennemføres på en måde, så det kun i mindre grad giver anledning til yderligere administrative byrder for virksomhederne. Loven giver derfor danske datterselskaber i udenlandske koncerner mulighed for at aflægge regnskaber, der i højere grad tilgodeser reglerne i IFRS, og dermed letter regnskabsudarbejdelsen, når der samtidig rapporteres efter IFRS internt i koncernen. Når rammerne i årsregnskabsloven i fremtiden skal fortolkes, vil fortolkningen kunne baseres på IFRS. Det betyder, at virksomhederne kan anvende IFRS s principper uden at skulle iagttage alle regler. Det må i den forbindelse forventes, at også nogle fremtidige IFRS er i en vis grad kan anvendes til at fortolke loven, når de ikke er i strid med lovens ordlyd. Det gælder eksempelvis IFRS 15 om indregning af omsætning fra kontrakter med kunder, hvor det må antages, at standarden kan rummes inden for lovens principper og derfor anvendes til fortolkning deraf. Samtidig må man dog antage, at loven også kan fortolkes ud fra de eksisterende standarder for indregning af omsætning, IAS 18 og IAS 11, idet det var de gældende IFRS ere på lovens vedtagelsestidspunkt. Erhvervsstyrelsen har fået en bemyndigelse til at tillade, at danske virksomheder kan anvende IFRS for SME, som er en mindre standard udviklet mod små og mellemstore virksomheder, der er baseret på de samme principper som IFRS. Standarden er dog meget kortere og indeholder væsentligt færre oplysningskrav end IFRS. Før standarden kan anvendes, skal det dog undersøges, om den er i strid med regnskabsdirektiverne, hvilket må forventes at være et arbejde, der skal pågå i EU-kommissionen. Det er derfor endnu uklart, om og i givet fald hvornår Erhvervsstyrelsen vil udnytte bemyndigelsen til at tillade IFRS for SME for danske virksomheder. 48 Årsregnskabsloven den største ændring siden 2001

49 9. Ikrafttræden af ændringerne i årsrapporten hvornår og hvordan? Ændringen af årsregnskabsloven blev vedtaget den 21. maj 2015 og træder i kraft for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2016 eller senere. Det vil dog være muligt at implementere ændringerne førtidigt i årsrapporter, hvor regnskabsåret slutter den 31. december 2015 eller senere. Lovændringen indeholder en række særlige overgangsregler, som suppleres af overgangsbekendtgørelsen, jf. bekendtgørelse nr af 15. december Dele i loven Ikrafttrædelsesdato Særlige overgangsregler Loven som helhed Nye regler om CSR Nye regler om binding af reserve på egenkapital vedrørende udviklingsprojekter Nye regler om virksomhedssammenslutninger Nye regler om investeringsaktiver og gæld knyttet til investeringsaktiver, der er målt til dagsværdi efter 38 Regnskabsår, der begynder den 1. januar 2016 eller senere. Mulighed for at implementere for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2015 eller senere. Træder i kraft for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2018 eller senere. For klasse D-virksomheder med over 500 ansatte i koncernen træder reglerne dog i kraft fra regnskabsår, der begynder den 1. januar 2016 eller senere. Samme regler som for loven som helhed. Samme regler som for loven som helhed. Samme regler som for loven som helhed. Lovændringerne skal implementeres systematisk og konsekvent. Det betyder, at hvis en bestemmelse om indregning og måling implementeres, skal de tilhørende oplysningskrav ligeledes implementeres. Systematisk og konsekvent betyder i denne sammenhæng ikke, at virksomheden skal vælge alle ændringerne eller fx alle ændringer, der vedrører indregning og måling, hvis disse regler ikke emnemæssigt hænger sammen med tilhørende oplysningskrav. Reserven for aktiverede udviklingsomkostninger skal alene etableres for udviklingsomkostninger, der afholdes i regnskabsår, der begynder den 1. januar 2016 eller senere. De nye krav gælder alene for virksomhedsovertagelser, som finder sted den 1. januar 2016 eller senere. Derved får ændringerne af bestemmelserne alene fremadrettet virkning og påvirker ikke allerede indregnede virksomhedsovertagelser. Mulighed for at benytte dagsværdier pr. seneste balancedag for regnskabsår, der begynder før 1. januar 2016 som ny kostpris på andre investeringsaktiver end investeringsejendomme. Tilsvarende gælder for gældsforpligtelser, der vedrører investeringsaktiviteten, og som hidtil har været målt til dagsværdi. Årsregnskabsloven den største ændring siden

50 Dele i loven Ikrafttrædelsesdato Særlige overgangsregler Investeringsejendomme Ydelsesbaserede pensionsforpligtelser kan ikke længere opgøres ved brug af korridormetoden Samme regler som for loven som helhed. Regnskabsår, der begynder den 1. januar 2021 eller senere. Investeringsejendomme, der ikke tidligere kunnet opskrives til dagsværdi efter 38, kan indregnes med første regulering til dagsværdi direkte på egenkapitalen ultimo i implementeringsåret. I så fald skal der ikke foretages tilpasning af sammenligningstal, ligesom årets dagsværdiregulering ikke påvirker resultatopgørelsen i implementeringsåret. Denne ændring kan betyde store ændringer på egenkapitalen. Den lange ikrafttrædelsesfrist indebærer, at det er muligt inden ikrafttrædelsen at sørge for, at egenkapitalen bringes på plads. Overgangsreglen betyder endvidere, at det nu tydeligt tillades, at korridormetoden kan benyttes frem til udløbet af Mulighed for pro ratakonsolidering i selskabsregnskabet afskaffes (note 1) Samme regler som for loven som helhed. Virksomheder, der ikke længere kan indregne fællesledede arrangementer ved pro rata-konsolidering i selskabsregnskabet, kan bruge nettoværdier som ny kostpris på kapitalandelene fra og med implementeringsåret. Sammenligningstal skal derfor ikke tilpasses. Regulering af restværdi Revurdering af restværdien på anlægsaktiver kan ske fremadrettet uden tilpasning af sammenligningstal. Omstruktureringshensættelser Indregning af IPO på egenfremstillede anlægsaktiver Omvendt lodrette fusioner Minoritetsinteresser Samme regler som for loven som helhed. Samme regler som for loven som helhed. Samme regler som for loven som helhed. Samme regler som for loven som helhed. Samme regler som for loven som helhed. Indregnede omstruktureringshensættelser, der ikke opfylder de skærpede krav til hensatte forpligtelser herunder at der skal være skabt en berettiget forventning hos de berørte parter skal ikke indregnes med tilbagevirkende kraft. Ændringen kan derfor ske fra implementeringsåret uden tilpasning af sammenligningstal. Der stilles ikke længere krav til indregning af IPO på egenfremstillede anlægsaktiver, herunder på udviklingsomkostninger. Ændringen kan foretages fra implementeringsåret uden tilpasning af sammenligningstal. Omvendt lodrette fusioner og reglerne om den reelt overtagende virksomhed kan implementeres fremadrettet fra og med implementeringsåret. I så fald skal sammenligningstal ikke tilpasses. Minoritetsandele skal omklassificeres til egenkapital primo implementeringsåret. Der skal således ikke foretages tilpasning af sammenligningstal for gevinster og tab mv. vedrørende køb og salg af minoritetsandele i tidligere år. Tilsvarende skal der ikke foretages ny beregning af værdien af minoritetsandele for tidligere regnskabsår. 1) Under særlige omstændigheder tillader ÅRL stadig delvis konsolidering af fællesledede virksomheder ( pro rata-konsolidering ) i moderselskabets regnskab, se kommentarer under afsnit Årsregnskabsloven den største ændring siden 2001

51 10. Bilag oversigt over ændringer fordelt på paragraffer Nedenstående oversigt omfatter alle ændringer til årsregnskabsloven vedtaget den 21. maj ÅRL Ændring Regnskabsklasse A B C C+ D 7, 2 Forhøjelse af størrelsesgrænser Klasse B: Omsætning forhøjes til DKK 89 mio., balancesum forhøjes til DKK 44 mio., antal ansatte uændret 50 Klasse mellemstor C: Omsætning forhøjes til DKK 313 mio., balancesum forhøjes til DKK 156 mio., antal ansatte uændret 250 X X X 7, 4 (110 og 135 konsekvensrettes) Ændring af opgørelse af nettoomsætning til brug for fastlæggelse af størrelsesgrænser Får betydning for finansielle virksomheder, investeringsvirksomheder og holdingvirksomheder Hvis finansielle indtægter og indtægter fra investeringsvirksomhed mindst svarer til nettoomsætningen, skal man ved fastlæggelse af størrelsesgrænser anvende nettoomsætningen tillagt finansielle indtægter og indtægter fra investeringsvirksomhed Der må ikke ske modregning af indtægter og omkostninger fra forskellige aktiver ved beregning af størrelsesgrænserne X X X 9 a Ikke krav om ledelsespåtegning I virksomheder, hvor ledelsen kun består af én person, er der ikke længere krav om en ledelsespåtegning, eks. ApS hvor der kun er en direktion med et medlem og ingen bestyrelse 19, 2 I åbningsbalancen skal aktiver og forpligtelser måles efter sammenlægningsmetoden eller overtagelsesmetoden. Ændringen har betydning for omdannelse af en personlig virksomhed til et selskab. Bestemmelsen fjerner tvivl om, hvilken metode der kan anvendes. Der er således tale om en præcisering, der kan implementeres fremadrettet fra og med implementeringsåret. Der skal derfor ikke tilpasses sammenligningstal X X X 22, 1 Kravet om ledelsesberetning i klasse B genindføres (kan dog i visse situationer undlades og præsenteres som en note) X 22 a Undtagelse for mikrovirksomheder Mikrovirksomheder er virksomheder, som i to på hinanden følgende år ikke overstiger to af følgende grænser: Omsætning DKK 5,4 mio., balancesum DKK 2,7 mio. og gns. 10 ansatte Mikrovirksomheder må ikke eje kapitalandele, være investeringsvirksomheder eller have rettigheder eller forpligtelser vedrørende afledte finansielle instrumenter 22 b Mikrovirksomheder kan undlade en række notekrav for klasse B-virksomheder, men skal følge reglerne om ledelses påtegning, ledelsesberetning, evt. revisorerklæring, resultatopgørelse og balance Mikrovirksomheder kan ikke indregne og måle aktiver og forpligtelser til dagsværdi efter årsregnskabslovens 37 og 38, men skal i stedet anvende kostpris X X 26, 2 Mulighed for at modregne forudbetalinger fra kunder i varebeholdninger eller igangværende arbejder ophæves 30 Mulighed for klassifikation som ekstraordinære poster ophæves 31, 2 Ekstraordinært udbytte skal præsenteres i resultatdisponeringen eller i tilknytning dertil, også selvom det først er udloddet efter regnskabsårets udløb 33, 1 Ændret ordlyd og tilpasning til IAS 38 vedrørende indregning af internt oparbejdede immaterielle aktiver Det tillades ikke længere at aktivere internt oparbejdede varemærker og koncessioner. Ændringen kan implementeres fremadrettet, hvorfor allerede aktiverede aktiver af denne type ikke skal udgå af balancen, og sammenligningstal skal ikke tilpasses Forventes ikke at få nogen væsentlig effekt 33, 2 Nyt indregningskriterium for eventualaktiver tilpasning til IFRS Eventualaktiver kan først indregnes som aktiver, når det er overvejende sandsynligt, at de resulterer i fremtidige økonomiske fordele Årsregnskabsloven den største ændring siden

52 ÅRL Ændring Regnskabsklasse A B C C+ D 34 Mulighed for pro rata-konsolidering af kapitalandele i moderselskabsregnskabet ophæves 36, 2 Overtagelse af en samlet aktivitet i moderselskabsregnskabet sidestilles med køb af en virksomhed i koncernregnskabet. Der er tale om en præcisering af loven. Tidligere erhvervelser skal ikke tilpasses, og sammenligningstal skal tilsvarende ikke tilpasses 37, 3 Implementering af bekendtgørelse om undtagelser fra årsregnskabsloven flyttes til årsregnskabsloven Undtagelserne vedrører særligt undtagelser fra måling af finansielle instrumenter til dagsværdi 37, 4 Mulighed for at måle kapitalandele, som ikke handles på et aktivt marked, til kostpris 37, 5 Mulighed for at indregne, måle og oplyse om finansielle instrumenter i overensstemmelse med IAS 39 og IFRS 7 Anvendes denne mulighed, skal der oplyses om finansielle aktiver og forpligtelser, jf. disse standarder 37 a Mulighed for at måle aktiver og forpligtelser, som er effektivt sikret af et sikringsinstrument målt til dagsværdi, til dagsværdi (bestemmelsen har tidligere fremgået af en bekendtgørelse) 38 Ændringer vedrørende investeringsvirksomhed Fremover kan alene investeringsejendomme måles til dagsværdi med værdiregulering over resultatopgørelsen. Hidtil har investeringsvirksomheder kunnet måle alle investeringsaktiver og tilhørende forpligtelser til dagsværdi Forpligtelser knyttet til investeringsaktiviteten kan ikke længere måles til dagsværdi Der er ikke længere krav om, at investering er hovedaktivitet 40, 1 Kostprisen for anlægsaktiver og IPO Kostprisen kan indeholde indirekte produktionsomkostninger (IPO). Der er dog ikke krav herom 41 Mulighed for at opskrive immaterielle aktiver til dagsværdi, hvis de handles på et aktivt marked 41, 3 Reserve for opskrivning på aktiver opskrevet efter 41 kan reduceres med afskrivning af opskrivningen 42, 3 Nedskrivning af anlægsaktiver En nedskrivning skal tilbageføres, hvis den ikke kan opretholdes. Nedskrivning på goodwill kan aldrig tilbageføres Goodwill, der tidligere er tilbageført, skal ikke tilpasses efter de nye regler. De nye regler kan derfor implementeres fremadrettet uden tilpasning af sammenligningstal 43, 2 Restværdi på immaterielle og materielle anlægsaktiver skal revurderes årligt 43, 3 Hvis brugstiden for immaterielle anlægsaktiver ikke kan fastsættes, skal den antages at være 10 år Brugstiden på immaterielle anlægsaktiver kan overstige 20 år 46 Mulighed for opskrivning af varebeholdninger bortfalder Mulighed for opskrivning af andre omsætningsaktiver, der ikke opskrives efter 37-38, bortfalder 46, 2 Såfremt begrundelsen for en nedskrivning af omsætningsaktiver, der ikke løbende reguleres til dagsværdi, ikke længere består, kan den lavere værdi ikke opretholdes 47, 1 Indregning af hensættelse til omstruktureringer kan først foretages, når virksomheden er forpligtet 47, 2 Mulighed for tilbagediskontering af udskudte skatteforpligtelser ophæves 48 Mulighed for indregning af forslag til udbytte som forpligtelse ophæves 49, 2, 2 Transaktioner med egne kapitalandele skal indregnes på egenkapitalen (præcisering af loven) 49, 2, 6 og 52, 2 Begrebet fundamentale fejl ændres til væsentlige fejl 49, 2, 7 Indregning af aktuarmæssige gevinster og tab på ydelsesbaserede pensionsordninger direkte på egenkapitalen (dog overgangsregel, hvis korridormetoden tidligere har været anvendt) 50, 2 Bruttoværdien af modregnede beløb vedrørende sikring skal oplyses i noterne 51, 2 Virksomheder, som opskriver aktiver efter 41 via egenkapitalen, skal indregne opskrivningen i regnskabsåret og ikke tilpasse sammenligningstal 52 a Noter skal præsenteres i samme rækkefølge som de poster i resultatopgørelsen og balancen, de refererer til 53 Oplysninger i anvendt praksis Fremadrettet kræves oplysninger om værdiansættelsesmodeller og teknikker for aktiver og forpligtelser, der måles til dagsværdi, hvor dagsværdien ikke opgøres på basis af observationer på et aktivt marked (fx investeringsejendomme) Altid krav om begrundelse af afskrivningsperiode for goodwill. Skal være særlig fyldestgørende, hvis kort eller lang afskrivningsperiode Ikke længere krav om begrundelse af afskrivningsperiode for andre immaterielle anlægsaktiver end goodwill 52 Årsregnskabsloven den største ændring siden 2001

53 ÅRL Ændring Regnskabsklasse A B C C+ D 53, 2, 4 Krav om anvendt regnskabspraksis for virksomhedssammenslutninger 56 Krav om egenkapitalopgørelse i klasse B ophæves X 58 Nye oplysninger for opskrevne aktiver ( 41) Krav om specifikation af Reserve for opskrivning under egenkapitalen 58 a Hvis aktiver og forpligtelser, som måles til dagsværdi, ikke opgøres på basis af observationer fra et aktivt marked, skal de centrale forudsætninger oplyses. Oplysningen kan gives samlet eller for en kategori eller gruppe af aktiver 58 b For afledte finansielle instrumenter skal oplyses omfang og karakter af instrumenterne, herunder væsentlige betingelser, som kan få betydning for beløb, tidspunkt og sikkerheden for de fremtidige pengestrømme (modpartsrisici) 58 c Oplysning om de positive eller negative forskelsbeløb (goodwill eller badwill), som opstår ved første indregning efter indre værdis metode 64, 1 Den samlede størrelse af eventualforpligtelser skal oplyses, herunder leje og leasing. Tidligere skulle de forskellige typer oplyses 64, 2 Det samlede omfang af pantsætning og sikkerhedsstillelser skal oplyses inkl. den samlede regnskabsmæssige værdi af aktiverne, som er stillet til pant eller sikkerhed. Tidligere skulle de forskellige typer oplyses 64, 3 Størrelsen af eventualforpligtelser og omfang af pantsætning og sikkerhedsstillelser skal oplyses særskilt for tilknyttede virksomheder og associerede virksomheder 67 a Oplysning om størrelsen og arten af særlige poster. Særlige poster er fx nedskrivning af omsætningsaktiver ud over normale nedskrivninger og nedskrivning af anlægsaktiver eller tilbageførsler af tidligere nedskrivninger X X X X 68 Det gennemsnitligt antal ansatte skal oplyses genindførelse af oplysningskrav for B X 71 Virksomheden skal oplyse om den mindste koncern, hvori virksomheden indgår i et koncernregnskab. Tidligere skulle oplyses både mindste og største koncern 72 Oplysninger om kapitalandele Oplysningskravet ophæves for klasse B, men videreføres i klasse C X X 73, 1 Vedrørende udlån til ledelsen skal oplyses om nedskrivninger på tilgodehavender eller afkald på tilgodehavender 73, 3 og 4 Hidtil har herudover skullet oplyses om tilgodehavender hos en modervirksomheds ledelse. Dette oplysningskrav ophæves 74 Oplysningskravet om storaktionærer ophæves, eftersom oplysningerne nu skal fremgå af det offentlige ejerregister. Bestemmelsen trådte i kraft den 15. marts Oplysningskrav om specifikation af selskabskapitalen og oplysning om stiftelsesomkostninger ophæves X 76 Oplysning om egne kapitalandele i noterne ophæves og flyttes til ledelsesberetningen 76 a Ledelsesberetningen skal beskrive virksomhedens væsentligste aktiviteter og redegøre for udviklingen i virksomhedens økonomiske forhold X 77 Ledelsesberetningen skal indeholde oplysninger om egne kapitalandele, herunder beholdning og køb/salg i året 78 a 146 a Undtagelse for mellemstore dattervirksomheder Kan aflægge regnskab efter reglerne i klasse B under visse betingelser (bl.a. indregnet i koncernregnskab ved fuld konsolidering, moderselskabshæftelse og oplysning herom i koncernregnskabet) X 80 Ophørende aktiviteter skal præsenteres i resultatopgørelsen og balancen i en særskilt linje Posten skal specificeres i noterne 82 IPO skal ikke indregnes i kostprisen for immaterielle og materielle anlægsaktiver de kan godt indregnes IPO skal fortsat indregnes i kostprisen for varebeholdninger 83, 2 Der skal etableres en reserve for udviklingsprojekter under egenkapitalen, hvis virksomheden indregner udviklingsprojekter i balancen 86 a Krav om egenkapitalopgørelse for klasse C Der indføres krav om en egenkapitalopgørelse i klasse C. Dette har hidtil kunnet opfyldes ved noteoplysninger, men skal fremover være en særskilt opgørelse 87 I ledelsesberetningen skal der oplyses om de anvendte metoder til opgørelse af nøgletal (flyttet fra noterne ifølge lovbemærkningerne kan oplysning stadig gives i noterne) X X X X X X X X X X X X X X X 87 a Flytning af oplysningskrav om selskabskapital fra klasse B X X X Årsregnskabsloven den største ændring siden

54 ÅRL Ændring Regnskabsklasse A B C C+ D 88 a Oplysning om de særlige forudsætninger, der ligger til grund for indregningen af udviklingsprojekter og skatteaktiver X X X 88 b For finansielle anlægsaktiver, der måles til kostpris, men hvor kostprisen er lavere end dagsværdien, skal oplyses om årsagen til, at nedskrivning ikke er foretaget samt oplysning om dagsværdien. Herudover hvilken dokumentation, der ligger til grund for, at nedskrivning ikke er foretaget. Omfatter bl.a. kapitalandele, der måles til kostpris og hold-tiludløb-aktiver 93,1 og 2 Oplysningen omfatter ud over konvertible gældsbreve også fremover præferenceaktier, optioner og warrants samt lignende instrumenter (alle instrumenter, som kan medføre afgang af eksisterende eller udstedelse af nye kapitalandele) Betyder bl.a., at alle ordninger med aktiebaseret vederlæggelse, som baseres på warrants, skal beskrives mht. antal, beløb og exercise-kurs X X X X X X 93 a Krav om specifikation af udskudt skat og udskudte skatteaktiver X X X 94 a Oplysningskrav om arrangementer uden for balancen gælder hele klasse C X 94 b Oplysningskrav om eventualforpligtelser flyttet fra klasse B X X X 95 Forklaring af ændring i regnskabsmæssige skøn flyttes fra klasse B X X X 95 a Oplysning om ledelsens forslag til resultatdisponering. Forslag til udbytte skal fremgå som særlig post under egenkapitalen. Ved udlodning af ekstraordinært udbytte, herunder udbytte udbetalt efter regnskabsårets afslutning, skal dette oplyses X X X 96 Nettoomsætningen skal fordeles på både aktiviteter og geografiske segmenter, hvis de afviger betydeligt indbyrdes med hensyntagen til tilrettelæggelsen af salget af varer og tjenesteydelser X X 97 a Oplysninger om kapitalandele flyttet fra klasse B og udvides til altid at kræve oplysning om egenkapital og resultat X X X 97 b Oplysningskrav om største koncern flyttet fra klasse B X X X 98 a Kravet om sammenligningstal i personalenoten ophæves X X X 98 c Oplysning om nærtstående parter Det kan fremover vælges, om der skal oplyses om alle transaktioner med nærtstående parter eller som hidtil kun transaktioner, som ikke er indgået på markedsmæssige vilkår X X X 98 d Oplysning om begivenheder efter balancedagen flyttes fra ledelsesberetningen til noterne X X X 99 a Udvidelse af redegørelse om samfundsansvar, således at virksomhederne bl.a. skal beskrive virksomhedens forretningsmodel 99 c Land-for-land-oplysninger om betalinger til myndigheder. Omfatter virksomheder inden for efterforskning, prospektering, udvikling og udvinding af mineral-, olie- og naturgasforekomster mv. eller skovning af primærskove X X X X 101, 3 Både mellemstore og store virksomheder kan undlade at tilpasse sammenligningstal, når der ændres regnskabspraksis X X 106 a Ikke længere krav om yderligere segmentoplysninger efter årsregnskabsloven for klasse D-virksomheder. Reelt er det kun statslige aktieselskaber, som var omfattet, eftersom børsnoterede selskaber følger IFRS i koncernregnskabet og derfor har kunnet nøjes med segmentoplysningerne her 110, 1 Forhøjelse af størrelsesgrænser for små koncerner, som kan undlade at udarbejde koncernregnskab: Omsætning DKK 89 mio., balancesum DKK 44 mio. og 50 ansatte 110, 2 Beregning af størrelsesgrænserne for små koncerner ændres, der kan fremover vælges mellem to metoder: Sammenlægning af tal inkl. eliminering og udligning Sammenlægning af tal ekskl. eliminering og udligning med en forhøjelse af størrelsesgrænserne på 20 % for omsætning og balancesum 112, 2 Undladelse af udarbejdelse af koncernregnskab ved henvisning til koncernregnskab for højereliggende moderselskab Betingelserne ændres, idet det højereliggende koncernregnskab skal indeholde en konsolideret ledelsesberetning, og der stilles samtidig krav om, at det skal være revideret Det er samtidig et krav, at virksomheden indgår ved fuld konsolidering i det højereliggende koncernregnskab X X X X X X X X X X 113 Præciserer Erhvervsstyrelsens praksis for, efter hvilken regnskabsklasse et koncernregnskab skal udarbejdes X X X 116 Ligger en konsolideret dattervirksomheds balancedag tre måneder eller mindre forud eller efter modervirksomhedens balancedag, kan dattervirksomheden indgå i konsolideringen på grundlag af sit årsregnskab. At balancedagen kan ligge senere end moderselskabets er tilføjet til loven X X X 118, 1 Præciseres, at koncernregnskabet skal indeholde en særskilt egenkapitalopgørelse, som ikke kan præsenteres i noterne X X X 118, 4 Minoritetsinteresser indregnes som en del af egenkapitalen og ikke som en særskilt hovedpost. Herudover skal minoritetsinteressers andel af resultatet ikke længere indregnes som en omkostning, men som en resultatdisponering X X X 54 Årsregnskabsloven den største ændring siden 2001

55 ÅRL Ændring Regnskabsklasse A B C C+ D 120, 2 Ophævelse af mulighed for ikke at eliminere visse koncerninterne transaktioner i specifikke situationer. Aktiver og forpligtelser, som hidtil har været indregnet i koncernregnskabet uden elimineringer, kan fortsætte til de hidtidige værdier. Ændringen implementeres derfor alene fra og med implementeringsåret, hvorfor der ikke skal foretages tilpasning af sammenligningstal 121, 3 Ophævelse af mulighed for at benytte sammenlægningsmetoden på en virksomhedssammenslutning mellem to ligeværdige parter. Der skal altid identificeres en overtagende part. Begge ændringer kan implementeres fremadrettet, hvorfor der ikke kræves tilpasning af sammenligningstal 122, 1 Ændringer vedrørende virksomhedsovertagelser Mulighed for indregning af omstruktureringsomkostninger i den overtagne virksomhed ophæves. Reglerne følger de alm. regler for indregning af hensatte forpligtelser I lovbemærkningerne til ændringerne fremgår, at Erhvervsstyrelsen vil udarbejde en vejledning om, hvorledes årsregnskabsloven skal fortolkes i forhold til reglerne om virksomhedssammenslutninger, herunder hvorvidt årsregnskabsloven fremover skal fortolkes i overensstemmelse med IFRS 3 122, 2 Implementering af bestemmelser om omvendt virksomhedsovertagelser (hvem der reelt overtager i stedet for, hvem der juridisk overtager) 122, 4 Indregning af negativ goodwill som periodeafgrænsningspost med indtægtsførsel over en periode ophæves. I stedet skal negativ goodwill indtægtsføres straks i resultatopgørelsen 123, 2 Sammenlægningsmetoden kan anvendes, således sammenlægningen er sket på overtagelsestidspunktet, dvs. der rettes ikke sammenligningstal bagud i tid (book value method) X X X 126, 1 Det præciseres, hvilke noteoplysninger der er gældende for et koncernregnskab X X X 126, 6 Gennemsnitligt antal ansatte i pro rata-konsoliderede virksomheder skal oplyses X X X 126, 7 Der skal gives oplysning om beløb indregnet på egenkapitalen, når sammenlægningsmetoden anvendes. Det skal oplyses, hvilke virksomheder som er indregnet via sammenlægningsmetoden X X X 128 a Der skal gives koncernoplysninger om land-for-land betalte skatter, jf. årsregnskabsloven 99 c X X 129, 1 Også ved fusioner anses den reelle erhverver fremover som den overtagende virksomhed 137 a Erhvervsstyrelsen får mulighed for at vurdere, om IFRS for SMV skal implementeres, herunder implementere IFRS for SMV på samme måde som IFRS 148 Indsendelsesfristen for statslige aktieselskabers halvårsrapporter forlænges til tre måneder mod tidligere to X X X Skemakrav Definition Definition Definition Ikræfttrædelse Det er fremadrettet kun muligt at anvende balanceskema i kontoform, hvor aktiver opdeles i enten kort- og langfristede poster eller i omsætnings- og anlægsaktiver. Benyttes opdelingen med kort- og langfristede poster i overensstemmelse med IFRS, skal hensatte forpligtelser tillige opdeles fremfor at blive præsenteret som en særskilt hovedpost i balancen Definition på aktivt marked Der indsættes en definition på aktivt marked som et marked, hvor transaktioner med aktivet eller forpligtelsen finder sted med tilstrækkelig hyppighed og i et tilstrækkeligt omfang til løbende at give prisfastsættelsesoplysninger Definition på associerede virksomheder Definitionen ændres, således en virksomhed skal eje kapitalandele og udøve betydelig indflydelse for, at der er tale om en associeret virksomhed Ændring tilbage til den hidtidige definition på associeret virksomhed Ved fastlæggelsen skal der tages hensyn til virkningen af potentielle stemmerettigheder, der aktuelt kan udnyttes Definition på kortfristede aktiver Der laves en ny definition på kortfristede aktiver til brug for det skema, som opdeler både aktiver og forpligtelser i kortfristede og langfristede (IFRS compliant) Ændringerne til årsregnskabsloven træder i kraft for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2016 eller senere. Dog med mulighed for førtidsimplementering for regnskaber, der slutter 31. december 2015 eller senere, hvis implementeringen sker systematisk og konsekvent Ændringerne til 99 a om udvidelse af krav til redegørelse om samfundsansvar træder dog først i kraft for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2018 eller senere for C-virksomheder og de D-virksomheder, der har færre end 500 ansatte i regnskabsåret X Årsregnskabsloven den største ændring siden

56 11. Kontakt en af vores eksperter i Assurance & Accounting Services Hvis du har behov for yderligere sparring vedrørende konkrete forhold, er du velkommen til at kontakte én af vores eksperter: Henrik Steffensen Partner, Leder af Assurance & Accounting Services Jan Fedders Partner Kontaktoplysninger: Mail: hns@pwc.dk Direkte tlf.: Mobil: Kontaktoplysninger: Mail: jfe@pwc.dk Direkte tlf.: Mobil: Kim Tang Lassen Partner Thomas Ryttersgaard Manager Kontaktoplysninger: Mail: kil@pwc.dk Direkte tlf.: Mobil Kontaktoplysninger: Mail: try@pwc.dk Direkte tlf.: Mobil Rasmus Risager Eriksen Manager Kontaktoplysninger: Mail: rre@pwc.dk Direkte tlf.: Mobil Årsregnskabsloven den største ændring siden 2001