Kvalitet i specialundervisningen
|
|
- Laura Henningsen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Dorte Lange, næstformand i Danmarks Lærerforening Kvalitet i specialundervisningen Denne artikel handler om, hvordan man i den danske folkeskole definerer og afgrænser specialpædagogik/specialundervisning. Hvad er undervisningsdifferentiering, specialpædagogisk bistand, specialtilbud, inklusion? Det er et vigtigt mål, at flere unge gennemfører deres ungdomsuddannelser. Frafaldet skal ned, og folkeskolen skal forberede de unge så godt som muligt på deres videre uddannelse. At unge falder fra ungdomsuddannelser har mange årsager. Det skyldes ikke alene for dårlige læsekundskaber, selvom den forsimplede forklaring ofte er fremført. Der er et sammenfald mellem antallet af unge, som forlader folkeskolen med for dårlige læsekundskaber og antallet af unge, som ikke gennemfører en ungdomsuddannelse, men det er ikke nødvendigvis de samme unge. Så de dårlige læsekundskaber er naturligvis ikke hele forklaringen, hvilket flere undersøgelser også peger på. Unges frafald kan skyldes problemer i familien, dårligt selvværd, økonomiske problemer, misbrug, faglige problemer mm. Ofte er blot en af disse årsager ikke nok i sig selv til, at den unge falder fra. Når en ung opgiver at gennemføre ungdomsuddannelsen skyldes det ofte en kombination af flere af ovenstående problemer. Som folkeskole er vi imidlertid nødt til at sige, at det er uacceptabelt, at der er elever, der forlader folkeskolen med for ringe selvværd og for dårlige faglige kundskaber. Vi skal gøre alt, hvad vi kan for at styrke folkeskolens undervisning og for at sikre alle elever et undervisningstilbud, som passer til dem, så de kan lære mest muligt, udvikle sig og trives. Specialundervisning er et tilbud inden for vores folkeskole og i de tilfælde, hvor der ikke kan etableres et tilstrækkeligt kvalificeret tilbud inden for almenundervisningen, så har vi brug for specialundervisning. Men specialundervisningen har i flere år været under pres, og i den nuværende økonomiske situation er presset blevet øget. Regeringen og KL aftalte med økonomiaftalerne for henholdsvis 2009 og 2010, at der skulle gennemføres en analyse af specialundervisningen i folkeskolen. Analysearbejdet blev offentliggjort i rapporten Specialundervisning i folkeskolen veje til en bedre organise- 3
2 ring og styring i juni Deloitte Business Consulting stod for dataindsamling og analysearbejdet. Et af formålene med analysen var at få en kortlægning af bl.a. henvisningsmønstre, resurseforbrug mv. samt komme med forslag Undersøgelsen viste bl.a. at ca. 30 % af de samlede udgifter til folkeskolen går til specialundervisning, og at 80 % af disse resurser går til de specialiserede tilbud. til en mere effektiv resurseudnyttelse på specialundervisningsområdet. Rapportens fokus og konklusioner er derfor primært i forhold til dette, og forholder sig i meget ringe grad til undervisningens kvalitet. Undersøgelsen viste bl.a. at ca. 30 % af de samlede udgifter til folkeskolen går til specialundervisning, og at 80 % af disse resurser går til de specialiserede tilbud. Det hænger sammen med, at der inden for de sidste år har været en stigning i antallet af børn med særlige behov. Årsagen til denne stigning i elever med behov for støtte er ikke kendt, men der er en række mulige faktorer, som kan spille ind. Miljøpåvirkninger som fx forurening og tilsætningsstoffer i mad og tøj, skilsmisser, stress i familierne mm. kan være årsager, og så kan skolens stærkere fokus på den enkelte og på faglighed også være medvirkende. I gamle dage kunne elever, som man vurderede til ikke at have mange muligheder i forhold til videre uddannelse komme igennem skolelivet, uden der blev stillet særligt store krav til dem. Hvis de blot havde en tålelig adfærd, kunne de passivt sidde og sandsynligvis ikke lære noget særligt i de 7 eller 9 år de gik i skole. Det er længe siden, det er blevet accepteret i den danske folkeskole. I dag kræver vi heldigvis meget af alle elever og der kræves især meget af elevernes eget overblik og medvirken. Der forventes en langt højere grad af initiativ og medansvar fra elevernes side i dag. På baggrund af undersøgelsens analyser blev der fremført et forslag om ændring af lovgivningen om specialundervisning. Formålet hermed er, at ændringen af definitionen skal sikre en større inklusion. Ifølge forslaget skal det således understreges, at specialundervisning kun kan finde sted, hvis elevernes særlige behov ikke kan tilgodeses alene ved brug af undervisningsdifferentiering. Et ændret specialundervisningsbegreb I Danmarks Lærerforening har vi også drøftet en ændring af specialundervisningsbegrebet. I flere undersøgelser er der blevet peget på, at der i dag hersker usikkerhed om, hvor grænsen mellem undervisningsdifferentiering og specialpædagogisk bistand er. Undervisningsdifferentiering handler om at tilgodese den enkelte elev inden for rammerne af fællesskabet. Undervisningsdifferentiering sker inden for klassens (fællesskabets) undervisning i form af undervisningsmateriale, organisationsformer mv., men undervisningsdifferentiering er ikke det samme som en individualiseret undervisning. Når en elev har brug for en mere individualiseret indsat, der er særligt tilrettelagt og afpasset den 4
3 Den inkluderende skole er et af de nøglebegreber, som i dag præger den skolepolitiske debat. enkelte elevs behov, hører undervisningsdifferentieringen op, og der skal en særlig indsats til. De særlige indsatser er i dag specialundervisning. Det begreb spænder meget vidt, fra elever der i en periode har behov for faglig eller anden støtte i forbindelse med almindelig undervisning, eksempelvis et læsekursus eller som AKT-bistand i klassen, til elever med vidtgående behov, der modtager al undervisning på en specialskole. En stor del af den almindelige specialundervisning i forbindelse med normalundervisningen har karakter af at være forbyggende indsatser, som skal sikre, at eleverne ikke udskilles til segregerede tilbud. Det er baggrunden for, at vi i Danmarks Lærerforening kan se, at det kan være hensigtsmæssigt med ændring af begrebet, så specialundervisningsbegrebet bliver reserveret den undervisning, der foregår i forhold til elever med vidtgående behov. Vi håber, at det kan medvirke til en sikring af kvaliteten af den vidtgående specialundervisning. Men en forudsætning for en sådan ændring er dog, at der bliver stillet krav til skolernes forebyggende indsats. I dag er der ca elever, der får støtte/specialundervisning i 1-11 timer om ugen i tilknytning til almenundervisningen. Vi har peget på, at denne del af specialundervisningen fremover bør benævnes inkluderende støtteforanstaltninger, og at forældre skal have en eller anden form for sikkerhed for, at skolerne iværksætter forebyggende indsatser. Det gør vi bl.a. på baggrund af, at vi fra forskningen ved, at den specialundervisning i tilknytningen til almenundervisningen vi har i dag, har en positiv effekt. Inklusion De store udgifter til de specialiserede tilbud har rettet fokus på muligheden for i højere grad at inkludere elever med særlige behov i almenundervisningen. Den inkluderende skole er et af de nøglebegreber, som i dag præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningerne om, at flere elever skal inkluderes i den almindelige undervisning, men for os er det afgørende, at vi ikke går på kompromis med, at alle elever skal have den rette undervisning. God inklusion tager tid og kræver, at den enkelte kommune og skole har en plan for, hvordan fællesskabet og almenundervisningen kan styrkes, og hvordan kvaliteten af de tilbud, der bliver etableret på de enkelte skoler bliver sikret. Økonomiske incitamenter til inklusion må aldrig gå forud for en løsning, der er til gavn for eleven. En øget inklusion kræver en styrkelse af almenundervisningen. De enkelte kommuner skal råde over personale med forskellige kompetencer til at udvikle og understøtte inkluderende læringsmiljøer. Der skal foretages vigtige investeringer i almenundervisningen, lærernes efteruddannelse skal 5
4 opprioriteres, vores videreuddannede specialundervisningskollegaer skal bruges til undervisning, rådgivning og sparring, og PPR får en central rolle i forhold til at styrke undervisningen. Og helt afgørende er det, at skolernes ledelser formår at skabe det nødvendige fællesskab om ansvaret for at skabe kvalitet i almenundervisningen. For at sikre en tilstrækkelig kvalitet i såvel Specialundervisning i et inkluderende undervisningsmiljø er ikke det samme som specialundervisning i et specialmiljø. den inkluderende indsats som specialundervisningen, skal hver skole derfor have et specialundervisningscenter med førnævnte ressourcepersoner, og der skal etableres processer for formidling af viden fra ressourcepersonernes specialviden til skolens øvrige lærere. Der er ikke nogen tvivl om, at den elevgruppe, der er årsag til den store stigning af elever i specialforanstaltninger, skal findes inden for adfærdsområdet. Læreren er den vigtigste aktør i skolens arbejde med at forebygge og afhjælpe problemadfærd, men det er nødvendigt, at alle ledelsesniveauer og støttesystemer i folkeskolen har fokus på, hvordan de kan bidrage til at ruste lærerne til denne opgave. Lærerne har brug for opbakning, hvis de skal kunne løfte opgaven, og ingen lærer må stå alene med ansvaret for at inkludere en elev. Det kommunale niveau er ansvarligt for at tildele de nødvendige ressourcer, sikre de fornødne efteruddannelsestilbud og sikre, at kommunen råder over et tilstrækkeligt tværfagligt bemandet PPR, der konstruktivt kan indgå i arbejdet. På skoleniveau skal skolelederen sikre, at der etableres de nødvendige samarbejdsstrukturer og støttesystemer med lærere med specialpædagogisk kompetencer, der kan bakke op om lærernes arbejde. Skoleledelsen har sammen med skolebestyrelsen også en opgave i sammen med lærerne at få alle forældre til at bakke op om klassens trivsel og udvikling af læringsmiljøet. Det er vigtigt, at forældrene har forståelse for, at børn er forskellige, og at der skal tages de fornødne hensyn til alle, og at det ikke vil gå ud over deres eget barns undervisning. Specialtilbud Uagtet der i landets kommuner og på skolerne i øjeblikket arbejdes med at fremme inklusion, vil der også fremover være brug for specialskoler og specialklasser. Disse specialtilbud råder i dag over personale med stor faglig ekspertise, som det er vigtigt at fastholde og udbygge. Mange har peget på, at fremtiden for specialskolerne er, at de også skal være videncentre, som almenundervisningen kan trække på. Men hvis flere elever med særlige behov skal inkluderes i almenskolen, rejser det en række spørgsmål omkring specialskoler, som skal overvejes nøje. Det tager udgangspunkt i, at der skal et vist elevvolumen til at udvikle nye metoder til elever med særlige behov, så hvordan sikres resurserne til at opretholde den nødvendige faglige ekspertise? Hvordan kan vi få skabt homogene elevgrupper i fremtiden? Det er spørgsmål vi skal finde et svar på, hvis kvaliteten i specialtilbuddene skal kunne opretholdes. 6
5 Specialskolerne råder i dag over en viden som almenundervisningen kan gøre brug af, men det er også vigtigt at være opmærksom på, at de kompetencer, der er på specialskolerne, er udviklet og fungerer i et specialmiljø. Specialundervisning i et inkluderende undervisningsmiljø er ikke det samme som specialundervisning i et specialmiljø. Derfor vil der blive behov for et tættere samarbejde mellem lærerne i almen- og specialundervisningen. Jeg har ovenfor argumenteret for, at strategien for at mindske antallet af elever i specialtilbud efter Danmarks Lærerforening opfattelse bør være at styrke almenundervisningen og støttefunktionerne omkring denne. Det er en langsigtet strategi. Desværre ser vi i dag, at flere kommuner ønsker at hjemtage deres elever fra specialskoler i andre kommuner for selv at etablere et tilbud alene ud fra den betragtning, at de dermed vil kunne spare penge. Vi finder, at det er en meget uheldig udvikling. En hjemtagning bør bygge på, at man i kommunen har et undervisningstilbud der kvalitetsmæssigt svarer til det, eleven tidligere har fået, dvs. med samme høje faglige ekspertise hos underviserne, og hvor tilbuddet imødekommer elevens undervisningsmæssige behov. Et discountilbud vil få alvorlige konsekvenser for eleverne og dermed også for deres videre muligheder i uddannelsessystemet. Det nødvendigt, at der satses på en styrkelse af såvel kvaliteten af almentilbuddene som af specialtilbuddene, hvis vi skal kunne indfri målsætningen om, at 95 % af alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse. 7
Formålet med notatet er at give foreningens forskellige led et politisk redskab til at komme i offensiven i debatten om specialundervisningen.
E.1 Kvaliteten af specialundervisningen efter kommunalreformen Den 17. september 2009 Emne: Kvalitet i specialundervisningen Notatet Kvalitet i specialundervisningen er et baggrundspapir til hovedstyrelsens
Læs mereMaj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning
B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011 Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning Maj 11 Ved aftalen om kommunernes økonomi for 2011 blev der opnået enighed mellem regeringen og KL
Læs mereFællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening
Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen
Læs mereNotat om specialpædagogisk bistand samt andre veje til at skabe den ikkeekskluderende
Notat om specialpædagogisk bistand samt andre veje til at skabe den ikkeekskluderende skole Indledning Nærværende analyse er en del af kommunens turnusanalyse på skoleområdet. Denne analyse vedrører indsatsområdet
Læs mereEn rummelig og inkluderende skole
En rummelig og inkluderende skole Af Camilla Jydebjerg og Kira Hallberg, jurister Den rummelige folkeskole er et af de nøglebegreber, som har præget den skolepolitiske debat de sidste mange år. Både på
Læs mereSPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE
SPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE Politiske målsætninger for skolernes specialundervisning og specialpædagogisk bistand i det almindelige undervisningsmiljø Forord
Læs mereMANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6
MANGFOLDIGHED INKLUSION Side 1 af 6 OM INKLUSION - fra inklusionsudvikling.dk Inklusion handler om barnets oplevelse af at være en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab, og det er centralt
Læs mereInklusionsundersøgelse 2018
Inklusionsundersøgelse 2018 1 Inklusionsundersøgelsen 2018 Inklusion er en stor udfordring for folkeskolen i Randers Kommune. Kommunens skoler og elever er i en situation, hvor man fra politisk hold ønsker
Læs mereKvalitetseftersyn på inklusions- og specialundervisningsområdet Afrapportering om udfordringer og anbefalinger
Kvalitetseftersyn på inklusions- og specialundervisningsområdet Afrapportering om udfordringer og anbefalinger 1 Indledning Inklusion har præget den offentlige debat siden 2012, hvor der blev gennemført
Læs mereVIDENS NOTAT OM SPECIALUNDERVISNING OG VALG AF STYRINGSMODEL EN KORT OPSAMLING AF FRA DE SENERE ÅRS NATIONALE UNDERSØGELSER
VIDENS NOTAT OM SPECIALUNDERVISNING OG VALG AF STYRINGSMODEL EN KORT OPSAMLING AF FRA DE SENERE ÅRS NATIONALE UNDERSØGELSER UDVALGET FOR BØRN OG SKOLE 26. SEPTEMBER 2018 Notatet omhandler: Notatet er udarbejdet
Læs mereDrøftelse af Budget 2019: Temadrøftelse af Specialundervisning
Punkt 4. Drøftelse af Budget 2019: Temadrøftelse af Specialundervisning 2018-019018 Skoleforvaltningen indstiller, at orienteres, drøfter og tilkendegiver i hvilket omfang, konklusionerne skal indgå i
Læs mereTemadrøftelse af Specialundervisning. Skoleudvalget
Temadrøftelse af Specialundervisning Skoleudvalget 03.04.2018 Handlemuligheder Der er primo 2018 igangsat en proces frem mod en ny model for samarbejdet om inklusion i Aalborg Kommune. Dette arbejde er
Læs mereInkluderende pædagogik og specialundervisning
2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse
Læs mereInformationsmøde om specialundervisning for skoleledere
Informationsmøde om specialundervisning for skoleledere Undervisningsministeriet december 2009 Bjarne Nielsen formand Pædagogiske Psykologers Forening Problemadfærd i skolen Specialundervisningsbegrebet
Læs mereHandleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende.
Handleplan for inklusion på Hou Skole, november 2014 Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende. Status
Læs mereUdvikling af inkluderende læringsmiljøer og Visitationsprocedure af specialundervisning
Udvikling af inkluderende læringsmiljøer og Visitationsprocedure af specialundervisning Møde i Handicaprådet den 18. september 2017 Gældende fra 1. maj 2017 Formål Udarbejdet til ansatte i Lejre Kommune,
Læs mereHØRINGSSVAR, BU SAG 283 SPECIALUNDERVISNING
HØRINGSSVAR, BU SAG 283 SPECIALUNDERVISNING Erikstrupskolens skolebestyrelse har nøje gransket Endelig rapport angående rationalisering på specialundervisningsområdet marts 2009. Rapporten beskriver udførligt
Læs mereHvad siger den internationale forskning om inklusion? Hvad har 12 kommuner foreløbig gjort?
Hvad siger den internationale forskning om inklusion? Hvad har 12 kommuner foreløbig gjort? Professor Niels Egelund Direktør for CSER Camilla B. Dyssegaard Postdoc, autoriseret psykolog Lidt facts om udviklingen
Læs mereUdvalg Børne- og Skoleudvalget
REGNSKAB 2014 Udvalg Børne- og Skoleudvalget Bevillingsområde 30.33. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Udvalgets sammenfatning og vurdering Årets samlede regnskabsresultat på ramme 30.33 lyder på et mindreforbrug
Læs mereSkolen på Duevej ,9% Skole på la Cours vej ,3% Lindevangskolen ,1% Ny Hollænderskolen ,1%
DET STATISTISKE DATAGRUNDLAG Figur 1: Svarprocent Figur 2: Besvarelser fordelt på skolerne Skoleleder Administrativleder, pædagogiskleder eller lignende Lærer Pædagog eller pædagogmedhjæl per I alt Skolen
Læs mereInklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune
Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,
Læs mereInklusion i folkeskolen en guideline Frederikshavn kommune
2011 Inklusion i folkeskolen en guideline Frederikshavn kommune Center for Skole og Ungdom Frederikshavn Kommune (#86359-11 v3) Fællesskaber og mangfoldighed i skolen Frederikshavn Kommune vil videreudvikle
Læs mereUndersøgelse om specialundervisning i folkeskolen
Danmarks Lærerforening 28. september 2009 Undersøgelse om specialundervisning i folkeskolen Danmarks Lærerforening har sammen med Megafon gennemført en undersøgelse om specialundervisning i perioden 25.-31.
Læs mereSpecialundervisning, bedre kvalitet og bedre økonomistyring. København 16. november 2011
Specialundervisning, bedre kvalitet og bedre økonomistyring København 16. november 2011 1 Program 10.00-10.15: Velkomst 10.15-10.45: Hvorfor skal budgettet lægges ud? 11.00-12.00: Erfaringer fra en udlægning
Læs mereEn undersøgelse af rummeligheden i Ballerup Kommunes skolevæsen - set i lærerens perspektiv
En undersøgelse af rummeligheden i Ballerup Kommunes skolevæsen - set i lærerens perspektiv Ballerup Lærerforening April 2008 Indledning Ballerup Lærerforening har netop gennemført en undersøgelse af rummeligheden
Læs mereOptagelse på C-sporet sker, efter indstilling fra PPR (Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning), i visitationsudvalget.
Principper for C-sporet 1. Målgruppe Optagelse på C-sporet sker, efter indstilling fra PPR (Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning), i visitationsudvalget. C-sporet indgår sammen specialklasserækken A-gruppen
Læs mereFremtidens skole: Alle elever skal udfordres
Fremtidens skole: Alle elever skal udfordres Debatoplæg fra Odense Lærerforening maj 2010 Effektmål At andelen af unge, der fuldfører en ungdomsuddannelse, skal øges med 5 procent i den kommende 3 årsperiode.
Læs mereBilag 2 Ekspertgruppens 54 anbefalinger til det kommunalpolitiske, institutions/skole-, medarbejder-, elev- og forældreniveau
Bilag 2 Ekspertgruppens 54 anbefalinger til det kommunalpolitiske, institutions/skole-, medarbejder-, elev- og forældreniveau Nummereringen af anbefalingerne nedenfor er i overensstemmelse med den nummeringen,
Læs mereCamilla Brørup Dyssegaard, Ren Viden og Rambøll Management Consulting
Specialpædagogisk støtte og inklusion på ungdomsuddannelserne for personer med psykiske funktionsnedsættelser et indblik i resultaterne fra et systematisk litteraturstudie Camilla Brørup Dyssegaard, Ren
Læs mereKommunalt grundlag for lokale specialgrupper
Kommunalt grundlag for lokale specialgrupper Ved spørgsmål kontakt Specialpædagogisk konsulent Kristina Wetche Nikolaisen krn@norddjurs.dk Tlf. 24 96 55 32 I Norddjurs Kommune vil vi arbejde målrettet
Læs mereFOREBYGGELSESSTRATEGI
FOREBYGGELSESSTRATEGI - fælles sigtelinjer for forebyggelse af eksklusion og udsathed blandt børn og unge i Københavns Kommune KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Socialforvaltningen INDHOLD
Læs mereVisitation til specialpædagogiske tilbud i folkeskolen og hvad skal der til for at inklusion lykkes?
Visitation til specialpædagogiske tilbud i folkeskolen og hvad skal der til for at inklusion lykkes? Jan Kirkegaard, Pædagogisk chef, PPR og Specialpædagogik Program 1. Præsentation 2. Dagens program 3.
Læs merePolitik for inklusion i Mariagerfjord kommune
Politik for inklusion i Mariagerfjord kommune Baggrund: Den vedtagne politik bygger på Mariagerfjord kommunes børnepolitik. Inklusionspolitikken skal ligeledes ses i sammenhæng anbefalingerne fra regeringens
Læs mereRegeringen og KL kommer med den første status for kommunernes omstilling til øget inklusion
Regeringen og kommer med den første status for kommunernes omstilling til øget inklusion Regeringen og har i Aftalen om kommunernes økonomi for 2013 aftalt, at der skal ske en årlig afrapportering af status
Læs mereInklusion i nationalt perspektiv. Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU
Inklusion i nationalt perspektiv Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU Tetler@dpu.dk 1 Inklusion: hvorvidt, hvordan og hvorfor Inklusion er blevet et politisk besluttet anliggende
Læs mereInklusionsundersøgelsen 2016
Inklusionsundersøgelsen 2016 Inklusionsundersøgelsen 2016 Side 1 af 14 Pressemeddelelse Inklusion er stadig en stor udfordring for folkeskolen i Randers. Flere og flere lærere oplever, at der er elever,
Læs mereLedelse af inklusion en del af strategisk skoleledelse
Ledelse af inklusion en del af strategisk skoleledelse E N U N D E R S Ø G E L S E F O R E T A G E T A F C A M I L L A S L Ø K O G K A R E N B A L L E F O R Å R / S O M M E R 2 0 1 1 C E N T E R F O R
Læs mereet specialpædagogisk tilbud for elever i vanskeligheder inden for tale - læse sprogområdet og det mere generelle område
Kompetencecenter Grønnevang et specialpædagogisk tilbud for elever i vanskeligheder inden for tale - læse sprogområdet og det mere generelle område Kompetencecenter Grønnevang Hvad omfatter det? Specialpædagogisk
Læs mereInklusionsstrategi Solrød Kommune
Inklusionsstrategi Solrød Kommune 1 Inklusionsstrategi Solrød Kommune. Solrød Kommune har en ambition om at styrke inklusion til gavn for alle børn og unge. Solrød Kommunes strategi for inklusion beskriver
Læs mereMinisteriet for Børn og Undervisning November 2012. Høringsnotat
Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 L 96 Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Børn og Undervisning November 2012 Høringsnotat Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen (Krav til minimumsstørrelsen
Læs mereSOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole
SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD Inklusions strategi Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole Indhold Indledning... 2 Status:... 3 Formål... 3 Solrød Kommune... 3 Hvorfor inklusion... 3 Inklusion... 3 Mål... 4
Læs mereForebyggelsesstrategi fælles sigtelinjer for forebyggelse af eksklusion og udsathed blandt børn og unge i Københavns Kommune
Forebyggelsesstrategi fælles sigtelinjer for forebyggelse af eksklusion og udsathed blandt børn og unge i Københavns Kommune Indhold Fokusområde: Inklusion... 3 Vi har inklusion som fælles vision... 4
Læs mereTIL SPECIALUNDERVISNING OG ANDEN SPECIALPÆDA- GOGISK BISTAND, SAMT DAGBEHANDLINGSTILBUD
VISITATION TIL SPECIALUNDERVISNING OG ANDEN SPECIALPÆDA- GOGISK BISTAND, SAMT DAGBEHANDLINGSTILBUD Pædagogisk Udvikling & Inklusion Center for Uddannelse Center for Børn og Familie Slagelse Kommune August
Læs mereInklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune
Inklusion fra mål til virkelighed Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune 1 Det vil jeg fortælle om De mange blik på inklusion Er inklusion synd for børn? Kvalitetsløft på skoleområdet
Læs mere1. at høringssvarene fra skolebestyrelserne og andre interessenter drøftes.
Pkt.nr. 6 Handleplan for specialundervisning 519725 Indstilling: Skole- og Kulturforvaltningen indstiller til Skoleudvalget 1. at høringssvarene fra skolebestyrelserne og andre interessenter drøftes. Endvidere
Læs mereEn genvej til bedre specialundervisning. Inspirationshæfte til skoler og kommuner
En genvej til bedre specialundervisning Inspirationshæfte til skoler og kommuner En introduktion De sidste 5-10 år er kravene til den danske folkeskoles rummelighed vokset, og det har skabt nye udfordringer
Læs mereHøringsnotat. Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen (Inklusion af elever med særlige behov i den almindelige undervisning)
Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 L 103 Bilag 2 Offentligt Ministeriet for Børn og Undervisning Januar 2012 Høringsnotat Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen (Inklusion af elever med
Læs mereSortedamskolens ressourcecenter 2012-13
Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Formålet med Sortedamsskolens ressourcecenter Formålet med at omorganisere skolens specialfunktioner er, at opnå en bedre inklusion for alle børn på skolen. Inklusion
Læs mereAnvendelsen af bevillingsbeløbet besluttes af Børne- og Skoleudvalget i overensstemmelse med de generelle retningslinjer for mål- og rammestyring.
REGNSKAB 2013 Udvalg Børne- og Skoleudvalget Bevillingsområde 30.33. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Udvalgets sammenfatning og vurdering Årets samlede regnskabsresultat på ramme 30.33 lyder på et mindreforbrug
Læs mereUDFORDRING A HANDLEPLAN KL INKLUSIONSNETVÆRK LOLLAND KOMMUNE
UDFORDRING A HANDLEPLAN KL INKLUSIONSNETVÆRK LOLLAND KOMMUNE UDFORDRINGEN Beskriv hvorfor det er en udfordring og for hvem Udfordring A udfordringer, der giver anledning til stor undren Beskrivelse af
Læs mereSpecialklasser i Norddjurs Kommune
Specialklasser i Norddjurs Kommune Placering Kattegatskolen Mølleskolen Langhøjskolen Generelle indlæringsvanskeligheder 0.-6. klasse: Skolebakken 7.-9.klasse: Åboulevarden Specifikke indlæringsvanskeligheder
Læs mereHvidovre Kommune Hvidovrevej Hvidovre Hvidovre den 28. januar 2019
Høringssvar Godkendelse af tiltag til budgetoverholdelse på specialundervisningsområdet i 2019 Hvidovre Kommune Hvidovrevej 278 2650 Hvidovre Hvidovre den 28. januar 2019 Handicapra det har gennemgået
Læs merePolitik for inkluderende læringsmiljøer
Politik for inkluderende læringsmiljøer Kommunalbestyrelsen den 24. november 2011 Politik for inkluderende læringsmiljøer 1. Indledning: Inklusion kan anskues både ud fra en pædagogisk og en økonomisk
Læs mereKERTEMINDE KOMMUNE. Casebeskrivelse
KERTEMINDE KOMMUNE Casebeskrivelse 58 Overblik Region: Region Syddanmark Kommunestørrelse: 23.787 Socioøkonomisk indeks: Mellem Antal folkeskoler: 7 (inkl. et 10. klassecenter) Antal elever: Total:3146
Læs mereTendenser i specialundervisningen
Tendenser i specialundervisningen Niels Egelund, Professor i specialpædagogik Direktør for Center for Strategisk Uddannelsesforskning Aarhus Universitet 31. marts 2011 Udviklingen siden Den grønne betænkning
Læs mereat minimere mobning i og udenfor skolemiljøet gennem oplysning, forebyggelse og aktiv handling.
- FORORD Skolebestyrelsen på Gjellerupskolen har taget initiativ til, at skolen udarbejder en mobbepolitik indeholdende mobbedefinition, målsætning og handleplaner for aktivt at modvirke mobning. Det er
Læs mereBilag Avedøre Skole, skolebestyrelsen
Bilag 1 Høringssvar Bemærkninger Center for Skole og Uddannelses kommentarer 1. Bestyrelsen er opmærksom på, at de økonomiske konsekvenser for skolen vil blive en anelse mindre, hvis den senest foreslåede
Læs mereForslag til ny organisering af specialomra det
Forslag til ny organisering af specialomra det Indhold Nuværende organisering... 2 Rævebakkeskolen... 2 Afdeling Lindholm... 2 Afdeling Skovpark... 2 Nyborg Heldagsskole... 2 Elevtal... 3 Rævebakkeskolen...
Læs mereBJARNE NIELSEN. Problemadfærd i skolen
BJARNE NIELSEN Problemadfærd i skolen Indhold Forord........................................... 5 1. Problembeskrivelse................................ 7 2. Oversigt over bogens kapitler.........................
Læs mereBeskrivelse og vejledning af alternativ til specialskole og specialklasserækker BUF-flex
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Specialområdet Beskrivelse og vejledning af alternativ til specialskole og specialklasserækker BUF-flex Et BUF-flextilbud gives til børn, som er i målgruppen
Læs mere18-01-2012 OM EN RÆKKE ORD SALAMANCA-ERKLÆRINGEN 1994 BASALE FORUDSÆTNINGER
OM EN RÆKKE ORD Rummelighed opfattes som et statistisk begreb. Det er kvantitativt funderet. Inklusion modsat segretion - er kvalitativt funderet. Det er oplevelsen og effekten at eleven kan beskrives
Læs mereDet gode skoleliv. Glostrup Kommune
Det gode skoleliv Glostrup Kommune Forord Børne- og Skoleudvalget har fokus på børn og unges trivsel, læring og uddannelse. Vi ønsker, at børn og unge i Glostrup Kommune udvikler sig og uddanner sig til
Læs mereForslag til justering af struktur og ændring af ressourcetildelingsmodel
Forslag til justering af struktur og ændring af ressourcetildelingsmodel 19/8649 Beslutningstema Skoleafdelingen har analyseret struktur og ressourcetildeling på specialundervisningsområdet og har på den
Læs mereKommissorium for arbejdet med organiseringen af den fremtidige specialundervisning og særlige dagtilbud
Kommissorium for arbejdet med organiseringen af den fremtidige specialundervisning og særlige dagtilbud Formål med kommissorium Formålet er, med udgangspunkt i barnets eller den unges behov at skabe grundlaget
Læs mereSkoleledelsen udvikler i samarbejde med medarbejdere og i dialog med forældre mål og strategier, som udmøntes i handleplaner.
28.10.17 Langhøjskolen skolen som fælles projekt Inklusionshandleplan Langhøjskolen har tydelig retning og lederskab i forhold til arbejdet med inkluderende læringsmiljøer, hvilket sikrer en tydeligere
Læs mereProcedureretningslinje for indstilling, visitation og revisitering til specialpædagogisk bistand Jammerbugt Kommune
Procedureretningslinje for indstilling, visitation og revisitering til specialpædagogisk bistand Jammerbugt Kommune Indhold Indstilling til PPV og rådgivning... 2 Handlinger... 2 Lovgivning Indstilling...
Læs mere5. oktober 2013 Skole og Forældre seminar for forældrebestyrelser
5. oktober 2013 Skole og Forældre seminar for forældrebestyrelser Hvad skal skolebestyrelserne være opmærksomme på ift. inklusion, enkeltintegration og ressourcecentre? V. Majbrit Møller, udviklingskonsulent
Læs mereSpecialundervisning og inklusion, 2014/15
Ligestillingsudvalget 2014-15 (2. samling) LIU Alm.del Bilag 3 Offentligt Specialundervisning og inklusion, 2014/15 Efter aftalen om kommunernes økonomi for 2013 er målet, at andelen af elever inkluderet
Læs mereSkoler i de nye kommuner Målsætning for ændring af skolestrukturen
Skoler i de nye kommuner Målsætning for ændring af skolestrukturen Baggrund Kommunalreformen har medført større kommunale enheder pr. 1. januar 2007. For skoleområdet kan det medføre, at man vil se nærmere
Læs mereInklusion i praksis, november 2011 Niels Egelund, professor, dr.pæd. Direktør, Center for Strategisk Uddannelsesforskning Aarhus Universitet
Inklusion i praksis, november 2011 Niels Egelund, professor, dr.pæd. Direktør, Center for Strategisk Uddannelsesforskning Aarhus Universitet Først lidt facts om udviklingen i Danmark gennem de seneste
Læs mereInklusion og inkluderende læringsmiljøer i Københavnske folkeskoler. Christina Haahr Bach Leder Inklusion, integration og sundhed
Inklusion og inkluderende læringsmiljøer i Københavnske folkeskoler Christina Haahr Bach Leder Inklusion, integration og sundhed 1 Københavnerfortællingen: 1. Inklusion i Købehavn Hvor vil vi gerne hen?
Læs mereInklusionsundersøgelse. Allerød Hørsholm Lærerforening Kreds 29
Inklusionsundersøgelse Allerød Hørsholm Lærerforening Kreds 29 Elever med særlige behov Er der i dine klasser elever med faglige, sociale eller adfærdsmæssige problemer? Har du elever i dine klasser, som
Læs mereStrategi for Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning. viden til praksis
Strategi for Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis Strategi for Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis Strategi for Ressourcecenter for
Læs mereAKT strategi. Udarbejdet af VRC/AKT og Inklusion og PUC Juni 2014. Børn og Unge afdelingen
AKT strategi Udarbejdet af VRC/AKT og Inklusion og PUC Juni 2014 Børn og Unge afdelingen Fredericia Kommunes strategi for AKT Baggrund Der har gennem mange år været arbejdet med AKT området i Fredericia
Læs mereStyringsdialog om inklusion 15. maj Udvalget for dagtilbud og Familier Udvalget for Skoler og Ungdomsuddannelse
Styringsdialog om inklusion 15. maj 2018 Udvalget for dagtilbud og Familier Udvalget for Skoler og Ungdomsuddannelse Formål med styringsdialogen Styringsdialogen skal pege på en række guidende principper
Læs mereFerslev Skole. Inklusion begynder i hovedet.
Ferslev Skole Inklusion begynder i hovedet. Handleplan for inklusion Forældreinformation Januar 2013 1 Indledning Inklusion betyder, at alle børn har lov til at gå på distriktsskolen og flere børn kan
Læs mereKriseplan for folkeskolen i Albertslund
Kriseplan for folkeskolen i Albertslund Baggrund Folkeskolen i Albertslund har det ikke godt. Trivselsmålingerne viser, at mange af vores børn trives rigtig dårligt i vores skoler - resultaterne er ringere
Læs meregenerelle indlæringsvanskeligheder (2) socio emotionelle vanskeligheder (1) specifikke indlæringsvanskeligheder (3)
Visualisering af ny struktur for udvidet specialpædagogisk bistand i Silkeborg Kommune Tallene i parentes henviser til bilagsnumre på de følgende sider Den 20. december 2010 Inklusionscenter for elever
Læs mereSkolekonsulenternes rolle i fremtidens folkeskole Niels Egelund
Skolekonsulenternes rolle i fremtidens folkeskole Niels Egelund Undervisningsministeriets informationsmøde, Kolding 26. oktober 2009 At være konsulent Bidrage til udfomningen af kommunens skolepolitik
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Espergærdeskolen
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Espergærdeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Skole - med rapport 1 Forældre 17 Lærer 22 Elev 85 1 2.
Læs mereVisitationsprocedure på skoleområdet
Visitationsprocedure på skoleområdet Juni 2015 Visitationsprocedure på skoleområdet Notatet indeholder en procedure for, hvordan den fremtidige visitationsprocedure på skoleområdet i Ballerup Kommune tilrettelægges.
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre
Læs mereRinge Kost- og Realskole har i mere end 60 år tilbudt skolegang og undervisning som står mål med hvad der normalt forventes i folkeskolen.
Evaluering af skolens samlede undervisning for Ringe Kost- og Realskole, Afdeling Kostskolen. Baggrund: I henhold til Lov om frie grundskoler 1 b. stk. 3, skal frie grundskoler regelmæssigt foretage en
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Skole - med rapport 1 Lærer 43 Forældre 94 Elev 280 1 2. Elevernes svar Jeg
Læs mereBørne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 32 Offentligt
Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 32 Offentligt NOT AT 21. november 2014 Oplæg til Danmarks Lærerforenings foretræde for Børne- og Undervisningsudvalget 25. november 2014 Danmarks
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre 29 Skole - med rapport
Læs mereVisitationsprocedure på skoleområdet. Vejledning Januar 2016
Visitationsprocedure på skoleområdet Vejledning Januar 2016 1 Indledning Dette er en vejledning i, hvordan proceduren omkring en til specialundervisning skal foregå. Hvad er specialpædagogisk bistand?
Læs mereGreve Kommunes skolepolitik 2012-2016
Greve Kommunes skolepolitik 2012-2016 Fem fokusområder Læring Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Innovation og kreativitet Inklusion Vedtaget af Greve Kommunes Byråd den 26. juni 2012 1 Forord
Læs mereInklusion og specialundervisning. 12. juni 2012
Inklusion og specialundervisning 12. juni 2012 1 Lov nr. L 103 Inklusion af elever med særlige behov i den almindelige undervisning og tilpasning af klagereglerne til en mere inkluderende folkeskole. Loven
Læs mereStrategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Læs mereBØRN OG UNGE ORGANISATIONSBESKRIVELSE
BØRN OG UNGE ORGANISATIONSBESKRIVELSE 1 BØRN OG UNGE ORGANISATIONSESKRIVELSE INDHOLD Børn og Unge - Helt grundlæggende... 4 Sådan er Børn og Unge opbygget... 5 Tæt på de tre centre... 7 Det politiske perspektiv...
Læs mereINKLUSION. en medlemsundersøgelse i Helsingør Lærerforening januar 2017
INKLUSION en medlemsundersøgelse i Helsingør Lærerforening januar 2017 Inklusion - en medlemsundersøgelse i Helsingør Lærerforening Hvordan oplever lærerne muligheden for at arbejde inkluderende? Spørgeskemaet
Læs mereSkolepolitik Skolepolitikken sætter rammer og retning for arbejdet på kommunens folkeskoler, specialskoler og 10. kl. center.
Fakta-ark for Skole Politikker og strategier Skolepolitik Skolepolitikken sætter rammer og retning for arbejdet på kommunens folkeskoler, specialskoler og 10. kl. center. Med temaer som styrket faglighed,
Læs mereSammenfatning af resultater marts 2014
Sammenfatning af resultater marts 2014 Af Camilla Brørup Dyssegaard, Niels Egelund, Siddhartha Baviskar og Mikkel Lynggaard Generelt gælder, at de tolv kommuner, der indgår i Dokumentationsprojektet, dækker
Læs merePOLITISKE MÅL FOR INKLUSION SAMT INKLUSIONSSTRATEGI
POLITISKE MÅL FOR INKLUSION SAMT INKLUSIONSSTRATEGI Baggrund Behovet for større inklusion har igennem flere år været et politisk tema både kommunalt og nationalt. Senest har undervisningsministeren og
Læs mereStatusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler
Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler 1. Svaroversigt Skole 1 Lærer 43 Forældre 48 Elev 185 1 2. Elevernes svar 9a: Jeg er glad for at gå i skole
Læs mereNotat på baggrund af henvendelse fra forældre til elev på Slangerup Skole
Notat på baggrund af henvendelse fra forældre til elev på Slangerup Skole Uddannelsesudvalget er den 20. august 2018 blevet kontaktet af forældre til en elev på Slangerup Skole. NOTAT 28. august 2018 Journal
Læs mereMålsætning: At øge andelen af unge, som starter på og gennemfører en ungdomsuddannelse.
Forslag til aftale 2011 Kvalitetskontrakt: Flere unge i ungdomsuddannelse Vi skal sikre, at så mange unge som muligt får en ungdomsuddannelse og derved udvikler sig såvel fagligt som personligt. Skolerne
Læs mereRammer for samarbejdet om børn med særlige behov - herunder visitationsprocedure i forhold til iværksættelse af specialpædagogisk bistand
SKOLEOMRÅDET, december 2018 Rammer for samarbejdet om børn med særlige behov - herunder visitationsprocedure i forhold til iværksættelse af specialpædagogisk bistand Formålet med retningslinjen Rammer
Læs mereOversigt over svarene i høringen vedr. det alternative forslag til placering af specialtilbuddene
Oversigt over svarene i høringen vedr. det alternative forslag til placering af specialtilbuddene Dato: 13. november 2014 Skole Kommentar Kommentar fra Center for Skoler og Institutioner Egebjergskolen
Læs mere