Skatteplanlægning og skatteoptimering i fonde En analyse og vurdering af de skattemæssige problemstillinger og muligheder i fonde

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skatteplanlægning og skatteoptimering i fonde En analyse og vurdering af de skattemæssige problemstillinger og muligheder i fonde"

Transkript

1 Master i skat Afleveringsdato: 15. april 2014 Skatteplanlægning og skatteoptimering i fonde En analyse og vurdering af de skattemæssige problemstillinger og muligheder i fonde Udarbejdet af: Kasper Lønstrøm Vejleder: Ole Aagesen

2 Indholdsfortegnelse 1.0 Executive summary Indledning Problemformulering Metode Afgrænsning Fondsbegrebet Erhvervsdrivende fonde Ikke erhvervsdrivende fonde Fundats Fri og bunden kapital Regnskab og revision Fondsmyndigheden Anbringelsesbekendtgørelsen Ny fondslovgivning Fondsbeskatning Fondenes generelle beskatning Fradragsberettigede udgifter Uddelinger Konsolideringsfradrag Hensættelser Prioriteringsreglen Underskudsfremførsel Beskatning af værdipapirer Reglerne før skattereformen Aktieavancer og tab Udbytter Obligationer Investeringsforeninger Opsummering Beskatning af værdipapirer fra og med indkomståret Aktier Indgangsværdi

3 5.9.3 Nettokurstabskonto Obligationer Investeringsforeningsbeviser Udbytter Opsummering Residualuddeling i familiefonde Analyse af kendelsen Skatteoptimering i fondene Almennyttig fond med kursgevinster Familiefond med kursgevinster Almennyttig fond med kurstab Hensættelser contra ingen fri kapital Frigivelse af den bundne kapital Grundlæggende regler i skattelovgivningen omkring kapitalfrigivelser i fonde Dobbeltbeskatning ved beskatning af frigivelser Holdningsskifte fra SKAT Overholdelse af uddelingskravet Underskudsanvendelse Hvilken betydning får den nye fondsbeskatningslov Sammenfatning Konklusion Perspektivering Litteraturliste

4 1.0 Executive summary This projects is about the rules on taxation of ordinary foundations in Denmark. Taxation of foundations was changed with the tax reform from Securities went from being taxed according to the realisation principle to be taxed according to the market-value principle. Foundations can still use the realisation principle on portfolio shares if they distribute all their entire taxable income. It is difficult to plan a zero tax in the foundations because of the new rules. This is because the foundations first now their income after the end of the taxation year. In family foundations the often at the end of the year need to say to a person that he will get a donation from the foundation and the size of the donation depend on how big the taxable income is. So the person will first get his donation after the year end. The Tax reform have made it more difficult for the foundations to get a zero-tax, but with the right planning it is still possible. Right now there is a new law on its way for the foundations. In the new law the foundations needs to have a capital on dkk. instead of now dkk. This will have that effect that many small foundations no longer need to follow the taxation rules for foundations. This will make it much more easy for the foundations. 3

5 2.0 Indledning En tidligere chef sagde en gang til mig, at hvis en fond betalte skat, så var det fordi, at man havde lavet noget forkert. Dette er da også korrekt i mange tilfælde. Fondsbeskatningsloven giver i mange tilfælde mulighed for, at man kan disponere således, at fonden ikke kommer til at betale skat. Det vil dog nok ikke være muligt i alle tilfælde, f.eks. på grund af manglede fradragsret for uddelinger i familiefonde til familiemedlemmer, der er bosiddende i udlandet. Det ses dog i praksis, at nogle fonde betaler skat, dette selv om det ved korrekt behandling af lovgivningen ikke ville have været nødvendigt. Dette skyldes nok ofte, at revisorerne, der står for at udarbejde regnskaberne, i mange tilfælde måske ikke har mere end 1 eller 2 fonde, de udarbejder regnskaber og beregner skat for og dermed måske ikke helt har sat sig ind i den speciallovgivning, der er på området. I forbindelse med skattereformen i 2009 er udfordringerne for fondene da også blevet større, da man har indført lagerbeskatning af fondenes værdipapirer, medmindre fondene overholder en række krav, således at de stadigvæk kan forblive i realisationsbeskatning. Disse ændringer i fondsbeskatningsloven har gjort, at der er et større behov for planlægning i fondene, således at man kan undgå at betale skat. Det er dog min påstand, at man med den rigtige planlægning i de fleste tilfælde kan undgå at betale skat i fondene. 4

6 3.0 Problemformulering Projektet har til formål, at analysere betydningen af skattereformen fra 2009 på beskatningen af fonde i forhold til tidligere? Har fonde forsat mulighed for at foretage skatteplanlægning og skatteoptimering således, at fonden dels undgår at betale skat og samtidig opnår bedst mulig fremførsel af eventuelle underskud? Vil en ændring fondsloven i 2014 have betydning for, hvorledes fonde skal beskattes? 3.1 Metode Projektet er skrevet med baggrund i juridisk metode med udgangspunkt i analyse af lovgivningen og praksis. Analysen bliver belyst med praktiske eksempler. For at skabe synergi i problemformuleringen, vil de civilretlige og skatteretlige regler for ikke erhvervsdrivende fonde blive gennemgået. 3.2 Afgrænsning Fondsbeskatningsloven omhandler også reglerne for visse foreninger. Dette projekt vil ikke omhandle disse foreninger, og reglerne herfor vil derfor ikke blive behandlet nærmere. Projektet vil omhandle de ikke erhvervsdrivende fonde, og der vil derfor ikke være en nærmere gennemgang af reglerne for erhvervsdrivende fonde. De ikke erhvervsdrivende fonde og de erhvervsdrivende fonde er dog underlagt den samme skattelovgivning, nemlig fondsbeskatningsloven 1 og projektets indhold vil derfor i høj grad kunne bruges analogt over til de 1 LBK nr af 02/

7 erhvervsdrivende fonde. Ligesom afgørelser mv., der omhandler erhvervsdrivende fonde, vil kunne anvendes på de ikke erhvervsdrivende fonde. Der vil ikke i projektet blive behandlet regler og forhold omkring fonde beliggende i udlandet. Projektet vil koncentrere sig omkring reglerne, der er gældende for de mange ikke erhvervsdrivende fonde af både almennyttig og familiemæssig status, som er beliggende i Danmark. 6

8 4.0 Fondsbegrebet Der findes i Danmark masser af fonde af meget forskellige størrelser. Der findes dels de helt store og meget kendte, som typisk ejer en del af de store kendte danske virksomheder. Disse fonde er typisk også dem, der tiltrækker sig offentlighedens opmærksomhed. Men der findes også masser af andre fonde, som i offentligheden lever et stille liv, men som årligt deler masser af penge ud. En fonds fornemmeste formål er nemlig at foretage uddelinger til de i fundatsen fastsatte formål. Dermed efterkommer fonden stifterens ønske, og det vil i langt de fleste tilfælde også kunne betyde, at fonden dermed ikke kommer til at betale skat. Da det er civilretten, der styrer skatteretten, er det også nødvendigt at se på hvilke regler fonde er underlagt civilretligt, inden man ser på det skattemæssige. Det er samtidig vigtigt, at få defineret, hvad en fond er, og hvordan den fungerer. I den på nuværende tidspunkt gældende lovgivning, findes der ikke en klar definition af, hvad en fond er. Se dog afsnit 4.3 vedr. ny fondslovgivning Fonde reguleres dog lovgivningsmæssigt af henholdsvis lov om erhvervsdrivende fonde 2 og lov om fonde og visse foreninger 3. Der er altså tale om et 2 delt system, hvor fonde enten hører til de erhvervsdrivende fonde eller de ikke erhvervsdrivende fonde. 2 LBK nr. 560 af 19/ LBK nr. 938 af 20/

9 Nedenstående hovedbetingelser gælder både for de erhvervsdrivende og ikke erhvervsdrivende fonde: 1. Fondens formue skal være uigenkaldeligt udskilt fra stifteres formue. 2. Fonden skal have et eller flere bestemte formål 3. Fondens ledelse skal være selvstændig i forhold til stifteren 4. Fonden kan erhverve rettigheder og indgå forpligtigelser og er dermed et selvstændigt retssubjekt 5. Ingen fysiske eller juridiske personer uden for fonden har ejendomsretten til fondens formue, hvilket vil sige at ejendomsretten til fondens formue tilkommer fonden Som det fremgår af ovenstående, er en fond altså et selvstændig retssubjekt, som der ikke er nogen der har ejendomsretten til og fondens stifter har ikke mulighed for igen at komme til at råde over fondens formue. Det er derfor meget vigtigt, at fondens stifter er klar over dette, således at stifter ikke pludselig tror, at vedkommende igen kan komme til at råde over midlerne. 4.1 Erhvervsdrivende fonde Ifølge lov om erhvervsdrivende fonde er en fond defineret som erhvervsdrivende hvis den: Overdrager varer eller immaterielle rettigheder, erlægger tjenesteydelser eller lignende for hvilke den normalt modtager vederlag eller udøver virksomhed med salg eller udlejning af fast ejendom eller har den i selskabslovens 7 anførte forbindelse med et aktie- eller anpartsselskab eller med en anden virksomhed. 8

10 Fonden anses dog ikke for at være erhvervsdrivende, hvis den erhvervsmæssige virksomhed kun har et begrænset omfang eller kun omfatter en uvæsentlig andel af fondens samlede formue. Det er Erhvervsstyrelsen, der er tilsynsmyndighed for de erhvervsdrivende fonde. De nærmere regler omkring erhvervsdrivende fonde vil ikke blive gennemgået i dette projekt. 4.2 Ikke erhvervsdrivende fonde Lovgrundlaget for de ikke erhvervsdrivende fonde findes i lov om fonde og visse foreninger ( fondsloven ), som oprindeligt er fra Den er efterfølgende blevet ændret flere gange, og på nuværende tidspunkt er der i folketinget fremsat forslag til en ændring af den nuværende lov. Nedenfor vil reglerne for fonde, der er underlagt reglerne i lov om fonde og foreninger blive gennemgået Fundats Alle fonde skal have en vedtægt, det der i daglig tale kaldes en fundats. Ifølge fondslovens 6 skal fundatsen indeholde følgende: 1. Fondens navn 2. Den kommune her i landet, hvor fonden skal have sit hjemsted 3. Fondens formål 4. Størrelsen af fondens aktiver og egenkapital ved oprettelsen 5. Eventuelle særlige rettigheder eller fordele, der er tillagt stiftere eller andre 6. Antallet af bestyrelsesmedlemmer og hvorledes de udpeges 7. Regnskabsaflæggelse, herunder regnskabsåret 8. Anvendelse af overskud 9

11 Fonde kan enten være almennyttige eller familiefonde eller en blanding af begge. Ved en almennyttig fond forstås en fond der deler ud til almennyttige formål. I den juridiske vejledning er almennyttig beskrevet således: Almennyttige formål foreligger, når formålet ud fra en almindeligt fremherskende opfattelse kan karakteriseres som nyttigt. Blandt sådanne almennyttige formål kan nævnes sociale, kunstneriske og andre kulturelle formål, miljømæssige, videnskabelige herunder forskningsmæssige eller sygdomsbekæmpende humanitære, undervisningsmæssige, religiøse eller nationale øjemed. Også idrætsforeninger og dyreværnsorganisationer vil kunne anses for almennyttige 4. Der er ikke nogen klar afgrænsning af begrebet, og definitionen flytter sig i takt med samfundsudviklingen. Det er dog en betingelse, at aktiviteten kommer en vis bredere kreds til gode. Det vil sige, at uddelinger, der kun tilfalder en begrænset kreds, ikke vil kunne anses for almennyttige 5 Modsat de almennyttige fonde forefindes familiefonde, hvor der typisk i fundatsen er indsat bestemmelse om, at det er en bestemt familie, der skal have uddelingerne. Fonde, hvor det f.eks. er medarbejdere i en bestemt virksomhed, der skal modtage uddelinger fra fonden, bliver også betragtet ligesom familiefonde. Ovenstående opdeling mellem almennyttige fonde og familiefonde har kun betydning ud fra et skattemæssigt synspunkt, hvor reglerne er forskellige. Hvis der er bestemmelser i vedtægten, der tillægger medlemmer af bestemte familier fortrinsret, gælder denne fortrinsret kun for personer, der lever på fondens stiftelsestidspunkt og en ufødt generation herefter jf. fondslovens 7. 4 Den juridiske vejledning C.D Fondshåndbogen 2014 s

12 4.2.2 Fri og bunden kapital Fondens kapital er delt op i en fri og bunden kapital. Den bundne kapital består af den formue, der tilgår fonden på stiftelsestidspunktet, samt det der eventuelt tilgår fonden løbende som gaver, der er tiltænkt den bundne kapital. Hertil skal også lægges værdistigninger på fondes værdipapirer. Endvidere skal tillægges konsolidering af fondens formue. Hvis en fond modtager en gave er denne gave som udgangspunkt bunden kapital, medmindre giver klart giver udtryk for, at gaven er tiltænkt til brug for uddeling og dermed fri kapital. Ifølge 8 i fondslovens skal en fond i forbindelse med oprettelsen mindst have aktiver for kr. Endvidere skal aktivmassen stå i et rimeligt forhold til fondens formål. Det for at undgå, at der ikke stiftes fonde, der reelt set ikke kan opfylde de formål, de har ifølge fundatsen. Fonde med aktiver for under kr. er ikke omfattet af fondsloven. Som udgangspunkt er fondens bundne kapital urørlig og dermed med til at sikre, at fonden reelt set har en ubegrænset levetid. Der er dog en række undtagelser fra udgangspunktet om, at den bundne kapital er urørlig: Ifølge fondslovens 9, stk. 2 kan fondens bestyrelse uden Civilstyrelsens tilladelse beslutte, at man vil uddele, hvad der svarer til det foregående regnskabsårs nettokursgevinster, som man efter aktieavancebeskatningsloven og kursgevinstloven skal medregne, når man opgør fondens skattepligtige indkomst. Denne beslutning skal være truffet senest 6 måneder efter regnskabsårets udløb. Det kan også være bestemt i fondens fundats, at den bunde kapital skal uddeles hen over et nærmere fastsat tidsrum. Ud fra Civilstyrelsens praksis skal denne bestemmelse være klar og utvetydig i fundatsen, for at der kan uddeles, uden at det kræver Civilstyrelsens tilladelse. 11

13 Derudover har bestyrelsen mulighed for at søge Civilstyrelsen om tilladelse til at få lov til at frigive af den bundne kapital. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis fonden ønsker at støtte et bestemt formål af større karakter, hvor der ikke er midler nok hertil i de frie midler. Der gives derimod ifølge Civilstyrelsen normalt ikke tilladelse til at frigive bunden kapital, hvis det bare er med et udgangspunkt i at bestyrelsen ønsker at øge de årlige uddelinger. Den frie kapital består af afkastet fra den bundne kapital fratrukket fondens udgifter. Det er disse midler, som fondens bestyrelse skal anvende til at foretage uddelinger til fondens formål. Bestyrelsen har jf. fondslovens 29 stk. 2 mulighed for at foretage rimelige henlæggelser til konsolidering, hvorved der overføres en andel af årets overskud fra den frie kapital til den bunde kapital. Efter Civilstyrelsens praksis kan der henlægges op til 25% af årets overskud 6. Ifølge fondslovens 29 påhviler det bestyrelsen at uddele årets overskud til de formål, der er fastsat i fundatsen. Bestyrelsen har dog mulighed for at udskyde uddelinger til efterfølgende år, hvis det er nødvendigt for at opfylde fondens formål. Der er således som udgangspunkt ikke mulighed for, at fonden opsparer fri kapital ved ikke at foretage uddelinger. Civilstyrelsen giver dog tilladelse til, at fonden har et minde rådighedsbeløb til dækning af fondens løbende udgifter. Dette beløb afhænger af fondens størrelse, men i praksis har det været sådan, at en fri kapital svarende til ca. 1 års indtjening er blevet accepteret af Civilstyrelsen. Hvis bestyrelsen ikke sørger for at foretage uddelinger, således at den frie kapital forbliver på et minimum, kan der gives en henstilling eller påtale fra Civilstyrelsen

14 Hvorvidt der er en konflikt mellem de fondsretlige regler omkring ingen fri kapital i fondene og de skattemæssige muligheder for at foretage hensættelser til anvendelse inden for 5 år, vil der blive set nærmere på i afsnit Regnskab og revision Fonde skal i lighed med selskaber aflægge et årsregnskab. Regnskabet skal være aflagt i overensstemmelse med god regnskabsskik og underskrives af bestyrelsen inden for 6 måneder. Det er endvidere bestyrelsens opgave at sørge for, at regnskabet bliver underlagt revision. Hvis fonden i det foregående regnskabsår havde en egenkapital på over 3 millioner, er der krav om at den skal revideres af en statsautoriseret eller registreret revisor jf. fondsloven 23, stk. 2. Der er dog den særbestemmelse i fondslovens 28, at fonden kan lade regnskabsudarbejdelsen og revisionen blive foretaget af enten en advokat eller en godkendt forvaltningsafdeling. Det er især for forvaltningsafdelingernes vedkommende meget brugt, at fondene lader forvaltningsafdelingen både udarbejde regnskaber og foretage revision for fonden Fondsmyndigheden Det er Civilstyrelsen, der er fondsmyndighed for de ikke erhvervsdrivende fonde og de fører dermed tilsyn med, at fondene overholder fondslovgivningen. I de erhvervsdrivende fonde er det Erhvervsstyrelsen, der er fondsmyndighed for fondene. Fra 1983 til 1991 skulle fonde registreres i fondsregistret, hvor der blev foretaget en legalitetsprøvelse af fonden. Da fondsregistret er nedlagt, er der i dag heller ikke nogen, der har et fuldstændigt overblik over, hvor mange fonde der i dag reelt eksisterer. Civilstyrelsen indkalder stikprøvevis fondenes regnskab til gennemgang. 13

15 Det er endvidere også Civilstyrelsen, der tillader ændringer i fondens fundats efter ansøgning fra fondens bestyrelse. Væsentlige ændringer af en fundats, kan dog være svære at få tilladelse til. Dette gælder især ændringer af de fondsbestemte områder, der skal deles ud til. Dette skyldes, at det er stifters ønske, at midlerne skal bruges til at dele ud inden for et bestemt område, og dette skal respekteres. Det kan dog lade sig gøre at få ændret uddelingsbestemmelserne i en fundats, hvis det anses for umuligt at opfylde fundatsen, da der simpelthen ikke er personer, foreninger eller lignende, der opfylder kravene til at modtage uddelinger fra fonden. Ligeledes godkender de sammenlægninger af fonde og opløsninger af fonde. I forbindelse med opløsning af fonde tillader Civilstyrelsen som udgangspunkt, at fonde med en kapital på under kr. bliver opløst uden yderligere begrundelse, da man ikke i almindelighed anser fondens midler for at stå i rimeligt forhold til fondens formål 7. I forbindelse med opløsningen af fonden frigives den bundne kapital og skal uddeles i forhold til fondens eventuelle opløsningsbestemmelse, alternativt til fondens formål. Den skattemæssige behandling af kapitalfrigivelserne vil blive behandlet nærmere i afsnit Anbringelsesbekendtgørelsen Fonde skal anbringe deres bunde midler efter anbringelsesbekendtgørelsen. Dog kan fondene anbringe midlerne anderledes, hvis fondenes fundats giver en klar tilladelse hertil. Fondene kan endvidere beholde de bundne midler i den form, i hvilke de er skænket eller udlagt ved skifte jf. fondsloven

16 Hvis ikke andet er nævnt skal fondens bundne midler anbringes efter følgende retningslinjer: 1. Stats- og realkreditobligationer: op til 100%. Skal være ratet som investment grade 8 ellers max 50%. De skal være rentebærende. 2. Aktier: max 50%, dog max 15% i en aktie. De skal være udbyttebetalende 3. Investeringsforeninger: Max 50%, dog 100% hvis de vedtægtsmæssige investeringer er stats-, realkredit-, eller erhvervsobligationer ratet som investment grade. De skal også være udbyttebetalende Så hvis der ikke er anført andet i fondenes fundats, er der forholdsvis klare retningslinjer for, hvorledes fondene kan investere. Dette er med til at sikre, at bestyrelserne ikke løber unødig investeringsrisiko på fondens vegne. 4.3 Ny fondslovgivning Der er den 15. januar 2014 i Folketinget blevet fremsat lovforslag om ændring af lov om visse fonde og foreninger. Forslaget kommer samtidig med, at der er forslag om at ændre loven for de erhvervsdrivende fonde. Nogle af de ændringer der er med i forslaget er beskrevet nedenfor. Der er i lovforslaget stillet forslag om, at grænsen for kapitalkravet i fonde ændres fra de ovenfor beskrevne kr. til kr. Dette vil betyde, at mange mindre fonde principielt vil falde ud af fondsloven. I forhold til den nuværende lovgivning er der i lovforslagets 1, stk. 2 medtaget en definition på, hvad der forstås ved en fond. 8 Ved investment grade forstås, at værdipapiret skal være godkendt af godkendte rating bureauer jf. EU liste 15

17 Ved en fond forstås i denne lov en juridisk person, som besidder en formue, der er uigenkaldeligt udskilt fra stifterens formue, til varetagelse af et eller flere i vedtægten bestemte formål, som skal kunne efterleves i en længere årrække, og hvor rådighedsbeføjelserne over fonden tilkommer en i forhold til stifter selvstændig ledelse, og hvor ingen fysisk eller juridisk person uden for fonden har ejendomsretten til fondens formue. Derudover er der også medtaget en bestemmelse i lovforslaget om, at hvis der modtages gaver som efter fondens forhold kan anses for ubetydelige, og det må antages at have været gavegivers ønske, kan disse bruges til uddeling. I forslaget til den nye fondslov er kravene til bestyrelserne også skærpet. Det forventes, at lovforslaget vedtages den 15. maj 2014 med virkning fra 1. juli Fondsbeskatning Hvis udgangspunktet er at fonde ikke betaler skat, hvorfor er det så nødvendigt, at se på reglerne for beskatning af fonde. Det er det, fordi fondene kun undgår at betale skat, hvis man bruger reglerne rigtigt. Samtidig er reglerne blevet ændret væsentligt i forbindelse med skattereformen i 2009, der har betydet, at det er blevet vanskeligere for fondene at undgå at betale skat. Med den baggrund vil reglerne for fondsbeskatning blive gennemgået i det efterfølgende, og der vil blive set på, hvilke muligheder man har for at optimere fondenes skatteberegning. Reglerne omkring beskatning af fonde findes i bekendtgørelse af lov om beskatning af fonde og visse foreninger, i daglig tale fondsbeskatningsloven. Loven er både gældende for de fonde, der er omfattet af lov om erhvervsdrivende fonde og de der er omfattet af lov om fonde og visse foreninger. Loven gælder altså både for de erhvervsdrivende fonde og de ikke erhvervsdrivende fonde. Det var i forbindelse med indførelsen af de 2 fondslove i 1984, at man politisk også drøftede at indføre en generel skattepligt for fondene. I 1986 i forbindelse med en skattereform 16

18 indførte man fondsbeskatningsloven, der havde virkning for indkomståret Det var målet med indførelsen af loven at skabe en vis form for symmetri mellem fondsbeskatningen og den almene selskabsbeskatning. Reglerne har været ændret mange gange siden 1986 og den seneste ændring kom i 2009 i forbindelse med skattereformen på det tidspunkt. Derudover kom reparationspakken i 2011, der rettede op på nogle uhensigtsmæssigheder, der var opstået i forbindelse med 2009 ændringen. Nedenfor vil der være en uddybende gennemgang af reglerne i fondsbeskatningsloven, der skal være med til at give et overblik over især de særlige regler, der gør sig gældende for fonde i forhold til almindelige selskaber. 5.1 Fondenes generelle beskatning Ifølge fondsbeskatningslovens ( FBL ) 3 skal fondene beskattes efter skattelovgivningens almindelige regler for indregistrerede aktieselskaber, dog med de undtagelser der følger af stk. 2-6 samt 4-6. Dette betyder altså, at fonde som udgangspunkt beskattes på samme måde som selskaber og dermed bliver beskattet af både erhvervsmæssig indkomst og øvrig indkomst. Det følger af FBL 3 stk. 2, at indkomsten skal opdeles i erhvervsmæssig indkomst og øvrig indkomst. Den erhvervsmæssige indkomst skal man opgøre i overensstemmelse med selskabsskatteloven ( SEL ) 1, stk. 4. Ved den erhvervsmæssige indkomst forstås indtægter ved næringsvirksomhed eller anden forretningsvirksomhed, herunder indtægter ved drift, udlejning eller bortforpagtning 9 En fondsbestyrelses arbejde s 97 17

19 af fast ejendom. Der er tale om indtægter, der typisk vil optræde i de erhvervsdrivende fonde, og i mindre grad i de ikke erhvervsdrivende fonde. De ikke erhvervsdrivende fonde vil typiske hovedsageligt få deres indtægter gennem passiv kapitalanbringelse og dette kan f.eks. være følgende: Renteindtægter Udbytter Realiserede aktieavancer ved realisationsbeskatning Aktieavancer ved lagerbeskatning Kursgevinster efter kursgevinstloven Derudover er gaver, som fonden modtager, og som er bestemt til uddeling, også skattepligtige for fonden og betragtes som øvrige indtægter. Mens den erhvervsmæssige indkomst skal medregnes fuldt ud til den skattepligtige indkomst, skal den øvrige indkomst kun medregnes i det omfang, den overstiger et bundfradrag på kr Tidligere var renter og udbytter stort set det eneste, som fondene blev beskattet af. Det betød også, at det fondene blev beskattet af også var tilgået fondene som likviditet og dermed til brug for uddeling. Som tidligere beskrevet er fonde med en kapital på under kr. ikke omfattet af fondsloven. Dette betyder også, at de ikke er omfattet af fondsbeskatningsloven. Fondene er dog skattepligtige af sine eventuelle erhvervsmæssige indtægter efter SEL 1, stk. 1 nr. 6. Efter den seneste store ændring af reglerne i fondsbeskatningsloven bliver fondene nu også beskattet af beløb, hvor den likviditetsmæssige fordel endnu ikke er tilgået fondene. Der vil senere komme en nærmere beskrivelse af dette. 18

20 De ikke erhvervsdrivende fonde kan vælge, om de ønsker at foretage periodisering af deres renteindtægter. Når der engang er valgt princip skal dette følges. 5.2 Fradragsberettigede udgifter I lighed med selskaber har fonde også fradrag for deres driftsudgifter. Det er dog i praksis anerkendt, at fonde på grund af deres særlige karakter og formål har fradrag for udvidede driftsomkostninger 10. Fonde kan altså fradrage udgifter, der er med til sikre, erhverve og vedligeholde den skattepligtige indkomst. Fonde kan endvidere foretage skattemæssige afskrivninger. De udgifter som fonde typisk vil have fradrag for, er udgifter til lønninger, kontorhold, administration, revision, bestyrelseshonorar og forvaltningsomkostninger mv. Derudover har fondene også fradrag for udvidede driftsomkostninger. Dette skyldes, at fonde ofte har behov for at afholde nogle atypiske omkostninger på grund af deres virke. Disse omkostninger afholdes alene for, at fonden kan opfylde sit formål. Eksempler på sådanne omkostninger kan være udgifter i forbindelse med uddelinger. Dette kan være omkostninger til annoncering efter legatansøgere, omkostninger til at behandle ansøgninger og omkostninger i forbindelse med at foretage selve uddelingen. Det ses for eksempel ofte, at der afholdes en form for reception i forbindelse med uddelingerne. Ofte kan der også være indskrevet i fundatser, at fondene skal afholde udgifter til vedligeholdelse af stifterens gravsted, altså såkaldt gravstedvedligeholdelse. Selv om der ikke er tale om omkostninger, der er med til at sikre og vedligeholde indkomsten, er der tale om fradrageberettigede omkostninger. 10 Fondshåndbogen 2014 s

21 5.3 Uddelinger Fondenes hovedformål er at foretage uddelinger, og ifølge fondsbeskatningsloven er der derfor også fradrag for disse uddelinger. Dels har fondene fradrag for uddelinger til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål, jf. FBL 4. Derudover har fondene, jf. FBL 4, stk. 2 fradrag for øvrige uddelinger. Det sker for at opfylde vedtægtsmæssige formål, der ikke er almenvelgørende eller almennyttige. Dette kan f.eks. være uddelinger til familiemedlemmer af fondens stifter. Det er dog et krav, at modtageren er skattepligtig i Danmark. Hvis modtageren ikke er det, vil der ikke være skattemæssigt fradrag for uddelingen, jf. FBL. 4, stk. 2. Dette har især betydning i de rene familiefonde, hvor det på grund af uddelinger til familiemedlemmer, der er bosiddende i udlandet kan være meget vanskeligt ikke at komme til at betale skat, når fonden ikke opnår fradrag for sine uddelinger. Det har ingen betydning for fradragsretten om uddelingen består af en pengeydelse, en genstand f.eks. et kunstværk eller, at fonden selv varetager det almennyttige formål ved f.eks. at drive et museum. Hvis fonden selv står for at foretage driften af et museum, en ejendom eller ligende, er der tale om en såkaldt intern uddeling. Det kan i sådanne tilfælde være vanskeligt at sondre mellem, om der er tale om almindelige driftsudgifter, eller om der er tale om uddelinger. Denne sondring har betydning dels for beregning af konsolideringsfradrag og dels for muligheden for underskudsfremførsel. Fondene har fradrag for uddelingen på det tidspunkt, hvor de er blevet forpligtet til at foretage uddelingen. Dette vil i praksis være på det tidspunkt, hvor fondene meddeler modtageren af 20

22 uddelingen, at vedkommende vil modtage en uddeling fra fonden. Fondene har dog også mulighed for, at vente med at fratrække uddelingen til et senere år, hvis uddelingen strækker sig over flere år. Hvis fondene vælger dette princip, skal det følges for den enkelte uddeling, men kan godt være forskelligt for de enkelte uddelinger jf. FBL 4 stk Konsolideringsfradrag Ud over at fondene har fradrag for deres uddelinger, kan de også ifølge FBL 5 foretage fradrag for hensættelser til konsolidering af fondskapitalen. Dette fradrag er på 25% af de almennyttige uddelinger, som fonden har foretaget i indkomståret. Det betyder altså, at fondene har mulighed for at opnå 125% fradrag for deres uddelinger. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at konsolideringsfradraget kun skal beregnes af de almennyttige uddelinger og ikke af øvrige uddelinger til f.eks. familiedelen. Man skal også være opmærksom på, at der ikke er tale om det samme begreb, som når man regnskabsmæssigt taler om, at fondene kan foretage konsolidering. Når fondene regnskabsmæssigt foretager konsolidering, bliver der fysisk overført midler fra den frie kapital til den bundne. Ved det skattemæssige konsolideringsfradrag er der kun tale om et teknisk fradrag, der ikke giver nogle bevægelser regnskabsmæssigt. Mens konsolideringsfradraget kun beregnes af de almennyttige uddelinger, kan alle fonde, også de rene familiefonde, foretage den regnskabsmæssige konsolidering af formuen. En regel i FBL. 5, stk. 2, som sjældent bliver brugt, er reglen om, at fonde der er kongeligt konfirmeret, har mulighed for at foretage fradrag for andre hensættelser. Det er dog et krav, at formålet med hensættelsen fremgår af fundatsen. 21

23 5.5 Hensættelser Det er muligt for fonde at foretage hensættelser til senere uddeling. Hensættelser skal bruges til almennyttige uddelinger og skal anvendes inden for 5 år efter hensættelsesåret. Hvis ikke fondene har brugt hensættelserne inden for den 5 årige periode, vil der ske efterbeskatning af de ikke anvendte beløb. Det beløb der efterbeskattes, er det ikke anvendte hensættelsesbeløb med et tillæg på 5% for hver år fra hensættelsesårets udløb og indtil fristens udløb. Beløbet medregnes i den skattepligtige indkomst for hensættelsesåret. Resthensættelser, som på grund af prioriteringsreglen i FBL 6 ikke har kunnet fradrages ved indkomstopgørelsen, skal ikke efterbeskattes jf. FBL 4, stk. 6. I forbindelse med at fondene foretager hensættelser til senere uddeling, skal de selvfølgelig være opmærksomme på, at de kun kan bruges, hvis der foretages almennyttige uddelinger. Det betyder altså, at en ren familiefond, som kun uddeler til familiemedlemmer, ikke kan foretage hensættelser, da de ikke vil få dem anvendt fremadrettet. I enkelte tilfælde kan SKAT dispensere for 5 års reglen, ligesom der er mulighed for at nogle fonde kan opnå tilladelse til at fristen for anvendelse af hensættelsen er 15 år, hvis der er tale om kulturelle hensættelser. 5.6 Prioriteringsreglen Det er vigtigt, at være opmærksom på den særlige prioriteringsregel, der er gældende for fonde. Denne regel følger af FBL 6 og betyder, at fondene først skal modregne visse skattefrie indtægter i deres uddelinger, inden de kan opnå fradrag for uddelingerne i den skattepligtige indkomst. De skattefrie indtægter, der skal modregnes i uddelingerne, er skattefrie udbytter og det skattefrie bundfradrag på kr. 22

24 Denne regel vil altså have størst betydning for de fonde, der har datterselskaber, hvorfra de modtager skattefrie aktieudbytter. Men man skal også være opmærksom på reglen i de mindre fonde, især hvis der er tale om familiefonde, hvor der ikke kan foretages hensættelser. Nedenstående eksempel viser dette: Indtægter Udgifter Resultat før bundfradrag Bundfradrag Resultat før uddelinger Uddelinger Bundfradrag Fradrag for uddelinger Skattepligtig indkomst Her vil det altså gå galt for fonden og den vil have en skattepligtig indkomst på kr., hvis man ikke har været opmærksom på prioritetsreglen. Fonden skulle have uddelt kr. mere for, at den skattepligtige indkomst skulle blive 0 kr. Det vil især være et problem, hvis fonden har været underlagt realisationsbeskatning på værdipapirerne. Så vil det betyde overgang til lagerbeskatning. Mere herom senere i afsnit

25 5.7 Underskudsfremførsel Fonde kan overføre underskud til senere regnskabsår i lighed med selskaber, jf. SEL 12. Det er dog ikke sådan, at fonden kan uddele sig til et underskud, som så kan overføres til næste år. Underskud, der opstår som følge af uddelinger, konsolideringsfradrag og hensættelser, kan nemlig ikke overføres. Hvis fonden har underskud efter, at der er foretaget fradrag for uddelinger mv. efter FBL 4, kan den del af underskuddet, der svarer til det fradragsberettigede nettotab efter kursgevinstloven og aktieavancebeskatningsloven, dog fradrages i den skattepligtige indkomst i de følgende indkomstår, jf. FBL 3, stk Beskatning af værdipapirer Beskatningen af værdipapirer er det område, hvor der senest er sket en ændring i reglerne for fonde. Da de ikke erhvervsdrivende fonde oftest har baseret hele deres formue på værdipapirer fordelt mellem obligationer, aktier og investeringsforeninger, er det klart, at en så stor regelændring på området, som blev vedtaget tilbage i 2009, har stor betydning for fondene. Det er derfor også fundet nødvendigt at lave en analyse af, hvorledes reglerne var før skattereformen blev gennemført og hvordan de gældende regler er. Nedenfor vil først de ophørende regler blive gennemgået, og herefter vil de gældende regler blive gennemgået, og der vil ud fra eksempler blive foretaget en analyse af reglerne og en vurdering af, hvilken betydning de nye regler har for fondene. 24

26 5.8.1 Reglerne før skattereformen Til og med indkomståret 2009 var det de ophørende regler, der var gældende på området for beskatning af værdipapirer i fonde Aktieavancer og tab I de ophørende regler anvendte man dels realisationsprincippet, og der var også forskel på, om aktierne var ejet i over eller under 3 år. Ved realisationsprincippet forstås, at der først skete beskatning af gevinst/tab på værdipapiret, når det var blevet solgt, og der dermed var opnået en avance/tab. Hvis aktierne var ejet under 3 år, var gevinster skattepligtige, og tab var fradragsberettigede. Tabet var dog kun fradragsberettiget i det omfang, tabet oversteg summen af det modtagne udbytte af de pågældende aktier, som fonden i ejertiden har været fritaget for at medregne til den skattepligtige indkomst. Der var dog også tale om et kildeartsbegrænset tab, der kun kunne modregnes i realiserede gevinster fra aktier og aktiebaserede investeringsforeninger, der var ejet i under 3 år. Det var fra 2002 muligt at fremføre dette tab ubegrænset. Hvis aktierne var ejet i over 3 år var de skattefrie, og der var ikke fradrag for eventuelle realiserede tab. Det var altså tidligere en klar fordel at vente med at sælge aktier til efter, at de havde været ejet i 3 år, hvis der var gevinst på dem. Hvis der var tale om næringsaktier, skulle man medregne gevinst og tab i den skattepligtige indkomst uanset ejertid. Man havde mulighed for at vælge lagerprincippet i stedet for realisationsprincippet på næringsaktier. 25

27 5.8.3 Udbytter I forbindelse med beskatning af udbytter blev der sondret mellem hvilken aktietype, som udbyttet stammede fra. Der blev set på, om der var tale om datterselskabsaktier, næringsaktier eller andre aktier. Datterselskabsaktier Hvis udbyttet stammede fra datterselskabsaktier, var det skattefrit for fonden. For at man kunne tale om, at der var tale om et datterselskab, skulle fonden eje mindst 10% af aktierne i selskabet. Ejerskabet skulle bestå i en sammenhængende periode på mindst 1 år, og udbyttet skulle udloddes i den periode. Det betød, at fonden ville opnå skattefrihed for udbyttet ved at beholde aktierne i mindst 1 år fra erhvervelsen, uanset hvornår udbyttet blev udloddet i den periode. Næringsaktier Udbyttet fra næringsaktier blev i lighed med avancer fra næringsaktier beskattet fuldt ud og skulle derfor medregnes med 100% til den skattepligtige indkomst. Andre aktier Disse aktier er dem, som de fleste ikke erhvervsdrivende fonde har flest af. Der er tale om en mindre ejerandel i aktieselskaber. Ejerandel var under 10%. Her skulle fonden medregne 66% af udbyttet til den skattepligtige indkomst. Der var altså tale om en reduceret beskatning af udbyttet på kun 16,5% ved en selskabsskat på 25%. Den skattefrie del på de 34% var omfattet af prioriteringsreglen og skulle derfor medregnes der. Det betød, at de 34% begrænsede fondens fradrag for uddelinger og hensættelser. Så hvis fonden foretog uddelinger, ville den reelt ikke opnå nogen fordel af den reducerede udbyttebeskatning. 26

28 5.8.4 Obligationer I 2009 skulle man medregne gevinster og tab på obligationer i det indkomstår, hvor gevinsten eller tabet blev realiseret, jf. KGL 25, stk. 1. Dog havde fondene også mulighed for at vælge lagerprincippet ved gevinst og tab på obligationer, der var optaget til handel på et reguleret marked, jf. KGL 25, stk Investeringsforeninger Investeringsforeninger kan opdeles i forskellige grupper. Der kan være tale om udloddende investeringsforeninger og akkumulerende investeringsforeninger. Derudover opdeles investeringsforeningerne i aktiebaserede og obligationsbaserede investeringsforeninger. Investeringsforeninger blev beskattet forskelligt afhængig af, om der var tale om udloddende eller akkumulerende investeringsforeninger. Investeringsbeviser i udloddende aktiebaserede investeringsforeninger skulle beskattes efter realisationsprincippet, jf. ABL 21 stk. 1. Hvis der var tale om investeringsbeviser i udloddende investeringsforeninger, der ikke var aktiebaserede, skulle gevinst og tab beskattes efter realisationsprincippet, jf. ABL 22 stk. 1. Der var mulighed for at fradrage tabet på disse papirer, når de udelukkende investerede i fordringer, der var omfattet af kursgevinstloven, jf. ABL 22 stk

29 5.8.6 Opsummering Nedenstående skema giver en oversigt over beskatningen Værdipapir Lagerbeskatning Realisationsbeskatning Aktier ejet under 3 år - Ja Gevinst er skattepligtig, mens tab modregnes i avance på aktier ejet under 3 år Aktier ejet over 3 år - Skattefrihed og ikke fradragsret for tab Aktiebaserede investeringsforeninger Obligationer og andre fordringer Obligationsbaserede investeringsforeninger - Ja - Ja Gevinst er skattepligtig og tab fratrækkes i skattepligtig indkomst - Ja Gevinst er skattepligtig og tab fratrækkes i skattepligtig indkomst Som det fremgår af ovenstående, så var der en vis fleksibilitet i det for fondene om, hvorledes og hvordan de ville beskattes af deres avancer på værdipapirer. Når først der skete beskatning på realisationstidspunktet, havde fondene en god mulighed for at vide, hvor store avancer de vil blive beskattet af ved årets udgang og dermed planlægge deres uddelinger derefter. Samtidig gav 3 års reglen også den mulighed for helt at undgå at blive beskattet af avancerne. 28

30 5.9 Beskatning af værdipapirer fra og med indkomståret 2010 I 2009 gennemførte man en skattereform. Målet var at reducere skatten på arbejde. Men reformen medførte også væsentlige ændringer på, hvorledes beskatningen af værdipapirer skulle være. De nye regler kom til at have virkning fra regnskabsåret Man måtte dog i 2011 lave en såkaldt reparationspakke, der rettede på nogle af de uhensigtsmæssigheder, der var kommet i forbindelse med den første ændring fra Nogle af disse ændringer havde også betydning for fonde. Nedenfor vil de gældende regler for beskatning af værdipapirer i fonde blive gennemgået Aktier Fra indkomståret 2010 er disse regler ændret markant. Der er ikke længere forskel på, om fondene har ejet aktierne i over eller under 3 år. Gevinst og tab skal medregnes til den skattepligtige indkomst uanset ejertiden Gevinst og tab på aktier opgøres som hovedregel efter lagerprincippet. Dette betyder, at både urealiserede og realiserede avancer skal opgøres hvert år og beskattes, jf. ABL 9, stk. 1 og 2. Der er altså her tale om en markant ændring i reglerne i forhold til de tidligere regler, hvor fonde ofte helt kunne undgå at blive beskattet af aktierne. Der er dog den undtagelsesregel i fondsbeskatningsloven 3, stk. 3, at fonde har mulighed for stadigvæk at anvende realisationsbeskatning på porteføljeaktier. Det er dog et krav for at kunne anvende realisationsbeskatning, at fondene foretager uddelinger, der svarer til summen af den skattepligtige indkomst og de skattefrie indtægter. Fonden skal overholde det såkaldte uddelingskrav. Det vil sige, at fonde har mulighed for at foresætte med at anvende realisationsbeskatning. 29

31 De almennyttige fonde kan på grund af konsolideringsfradraget nøjes med at uddele 80% af fondens samlede indtægter for at kunne anvende realisationsbeskatning. Hvis de faktiske uddelinger og konsolideringsfradraget ikke er tilstrækkeligt, kan fonden derudover foretage hensættelser til senere uddelinger. Derimod skal fonde, der ikke foretager almennyttige uddelinger, dvs. familiefonde, sørge for at uddele hele fondens samlede indtægter, da den ikke har mulighed for at få konsolideringsfradrag og foretage hensættelser for at kunne forblive i realisationsbeskatning. Dette vil altså kræve en del i familiefonde, når man samtidig ser på hvordan obligationer skal behandles, jf. beskrivelsen i afsnit Hvis fonden i et indkomstår ikke overholder uddelingskravet, eller der sker genbeskatning af hensættelser, der er hensat i indkomståret 2010 eller senere, skal fonden anvende lagerprincippet fra og med det pågældende indkomstår, jf. FBL 3, stk. 3. Fonde skal anvende ABL 24 stk. 3 i forbindelse med overgangen til lagerbeskatning. Dette betyder, at fondene skal anvende anskaffelsessummen på aktierne som værdien ved begyndelsen af det første indkomstår, hvor ændringerne skal have virkning. I starten havde fondene mulighed for at lade sine værdipapirer i de forskellige selskaber beskatte på forskellige måder. Det vil sige, at værdipapirer A kunne være lagerbeskattet, mens værdipapir B kunne være realisationsbeskattet. Dette blev dog ændret i forbindelse med reparationspakken i 2011, og fra 2012 skulle alle aktier enten beskattes efter lagerprincippet eller realisationsprincippet. Et eksempel på hvor det kunne være hensigtsmæssigt at lade værdipapirerne beskatte på forskellige måder var i 2011, hvor Danisco blev afnoteret fra børsen, og der skete et salg af aktien i de fonde, der ejede denne. 30

32 Aktien blev solgt til kurs 695,50 i juni Hvis fonden havde ejet aktien fra før 1/ havde den i forbindelse med de ændrede beskatningsregler opgjort en indgangsværdi på aktien pr. 1/ på 347,71. Opgørelsen af indgangsværdi bliver beskrevet nærmere i afsnit Fondene havde dermed en avance på 347,79 kr. pr. aktie, som der skulle ske beskatning af. Hvis fonden valgte at lade nogle af sine aktier lagerbeskatte i 2011, vil der kunne ske en modregning i denne avance. For eksempel havde Jyske Bank ultimo 2011 en kurs på 141. Den 1/ havde den en engangsværdi på 198,10. Der var altså et kurstab på 57,1 kr. pr. aktie. Kurstabet på Jyske Bank opgjort efter lagerbeskatningsmetoden kunne således være med til at reducere gevinsten på Danisco aktien. I 2012 kunne man så lade Jyske Bank aktien beskatte efter realisationsbeskatningsmetoden igen. Der ville man så have en ny indgangsværdi på kr Hvis fonden havde været lagerbeskattet i 2010 og 2011, var 2012 også det sidste år, man havde mulighed for at vælge at overgå til realisationsbeskatning. Det krævede dog, at man havde overholdt uddelingskravet både i 2010, 2011 og Fra og med 2012 kom princippet omkring en gang lagerbeskatning altid lagerbeskatning Indgangsværdi I forbindelse med overgangen til de nye skatteregler skulle man opgøre en indgangsværdi for aktierne. Denne værdi kunne betragtes som den nye anskaffelsessum på værdipapirerne. Værdien svarede til værdien af aktien ved starten af indkomståret, dvs. typisk værdien pr. ultimo 31. december Det var så den værdi, fondene skulle bruge som anskaffelsessum, når de skulle opgøre deres avance på aktien. Dette gælder uanset om fonden benyttede sig af lagerbeskatning eller af realisationsbeskatning. 31

33 5.9.3 Nettokurstabskonto I forbindelse med opgørelsen af indgangsværdien skulle fondene ( og selskaber ) også opgøre den såkaldte nettokurstabskonto. Dette skulle gøres for, at man undgik, at fondene blev beskattet af forskellen på den ny indgangsværdi og en eventuel højere reel anskaffelsessum på aktierne. Hvis fondenes samlede anskaffelsessummer på den samlede beholdning af porteføljeaktier der var ejet både over og under 3 år, oversteg den samlede indgangsværdi, ville fondene få en nettokurstabssaldo. I forbindelse med opgørelse af nettokurstabskontoen skulle denne nedsættes med de skattefrie udbytter, som fondene havde modtaget i perioden på de aktier de ejede ultimo Nettokurstabskontoen kan opgøres således: Anskaffelsessum på porteføljeaktier Handelsværdi 31. december Skattefrie udbytter 100 Nettokurstabskonto 200 Nettokurstabssaldoen kan fonden så bruge til modregning i gevinster på porteføljeaktier realiseret i 2010 og efterfølgende indkomstår Obligationer Fra indkomståret 2010 skal fonde også anvende lagerprincippet på obligationer, jf. KGL 25, stk. 4. Fondene skulle anvende anskaffelsessummen på obligationerne som indgangsværdi i 2010, hvilket også må betragtes som logisk, da det også var denne værdi der vil være blevet brugt i forbindelse med et salg/udtrækning og dermed realisationsbeskatning. Det blev således tale om en fremrykket beskatning. Dog vil det påvirke fondene i væsentlig grad, da de løbende vil blive beskattet af væsentlig større beløb, end de er vant til. Dette gør sig gældende både for gevinster og tab. 32

34 Der er tvunget lagerbeskatning på obligationer og altså ikke mulighed for at anvende realisationsbeskatning på disse Investeringsforeningsbeviser Med skattereformen blev der også indført lagerbeskatning på investeringsforeninger. Dog havde fondene også mulighed for at vælge at benytte sig af realisationsbeskatning på samme betingelser som for aktier. Da man gennemførte reparationspakken i 2011, blev det dog ændret således, at man på de aktiebaserede investeringsforeninger stadigvæk godt kunne bruge realisationsprincippet, men at man fremover skulle benytte lagerprincippet på de obligationsbaserede investeringsforeninger. Dette må betragtes som en logisk ændring af loven, da der så fremover ikke er forskel på beskatningen, om man investerer i obligationer direkte i en bestemt obligation eller gennem en investeringsforening. Det samme gør sig ligeledes gældende for aktier Udbytter Udbytter bliver beskattet på samme måde som tidligere, dog med den forskel at man skal medregne 100% til den skattepligtige indkomst. 33

35 5.9.7 Opsummering Nedenstående skema giver et samlet overblik over hvorledes beskatningsprincipperne er på obligationer, aktier og investeringsforeninger. Værdipapirer Lagerprincip Realisationsprincip Porteføljeaktier på et reguleret marked Udbytteudloddende aktiebaserede investeringsforeningsbeviser Fordringer, som f.eks. obligationer og pantebreve Udbytteudloddende obligationsbaserede investeringsforeningsbeviser og akkumulerende investeringsforeningsbeviser Ja Ja Ja, tvunget Ja, tvunget Ja, hvis uddelingskravet overholdes og fonden ikke har været i lager Ja på samme betingelser som for aktier Nej Nej Som det fremgår af ovenstående, er der sket en væsentlig skærpelse af, hvorledes fondene beskattes af deres værdipapirer. Dels er der indført tvungen lagerbeskatning af obligationer og obligationsbaserede investeringsforeningsbeviser, og samtidig skal fondene overholde en række krav, hvis de vil fastholde realisationsbeskatning på aktier og ikke risikere, at de også overgår til lagerbeskatning fremover. Dels stiller det store krav til planlægningen af fondenes uddelinger, for at kunne fastholde eventuel realisationsbeskatning men samtidig også for at undgå at betale skat. Samtidig stilles der også store krav til den likviditetsmæssige situation i fondene. 34

36 Især i familiefonde, hvor man ikke har muligheden for at hensætte sig ud af situationen, stilles der ekstra krav til planlægningen af årets uddelinger for dels at undgå en skattebetaling og dels, at sørge for at man evt. stadigvæk kan forblive i realisationsbeskatning. 6.0 Residualuddeling i familiefonde Som det fremgår af ovenstående beskrivelser er det især vanskeligt i familiefonde at få planlagt årets uddelinger således, at man rammer en skattepligtig indkomst, der bliver 0 kr. Fondene kan først efter årets udløb præcist opgøre deres skattepligtige indkomst, da den vil være afhængig af, hvorledes kursudviklingen på deres værdipapirer har været. En mulighed for at undgå denne problematik er, at fondene foretager en residualuddeling, hvor fonden forpligter sig til at foretage en uddeling til en bestemt person, men at beløbets størrelse først er kendt, når fondens indkomstår er afsluttet, og man kan opgøre den skattepligtige indkomst. Det har hidtil været tvivlsomt, om en sådan praksis har været lovlig. Men i LSR af 30/5-12 Journalnr er der taget stilling til problematikken. Sagen drejede sig om et bindende svar, som er blevet påklaget til landsskatteretten. Spørgsmålet der blevet påklaget lød således: Om fonden vil kunne opnå fradrag i tildelingsåret, såfremt fonden på tidspunktet for beslutningen, om at uddele et legat fastsat til et fikseret beløb til en person/forening X hvilket legat dog er maksimeret til at kunne udgøre et beløb modsvarende tildelingsårets skattepligtige resultat forpligter sig til ikke i den resterende del af tildelingsåret at uddele legater til andre?. I første omgang havde SKAT besvaret spørgsmålet med Nej 35

37 I forbindelse med at fonden påklagede afgørelsen, har repræsentanter fra fonden fremlagt følgende argumentation: Efter indførelsen af tvungen lagerbeskatning af fondens urealiserede kursgevinster/-tab, har fonden imidlertid ikke længere samme mulighed for, at foretage et rimeligt præcist skøn over fondes skattepligtige indkomst før efter udløbet af det pågældende indkomstår, og fonden har således ikke mulighed for at tilrette indkomstårets uddelingsniveau tillige under hensyntagen til fondens forventede skattepligtigeindkomst. 11 Repræsentanten har også oplyst, at det konkrete legat som udgangspunkt vil udgøre et fikseret beløb, dvs. et helt konkret beløb. Man ville således kunne forestille sig, at beløbet f.eks. udgjorde 500 kr. Den konkrete modtager af beløbet ved herefter, at beløbet ikke kan blive mere end 500 kr. Beløbet kan dog blive mindre end 500 kr., idet beløbet er maksimeret til at kunne udgøre et beløb modsvarende tildelingsårets skattepligtige resultat med fradrag af eventuelle øvrige i tildelingsåret uddelte legater til andre ansøgere. Repræsentanten har endvidere gjort gældende at, fonden reelt ikke har nogen mulighed for at påvirke uddelingens størrelse, såfremt uddelingen foretages med den i spørgsmålet beskrevne tilhørende forpligtigelse for fonden til ikke at foretage yderligere uddelinger. Landsskatteretten har i sin begrundelse for deres afgørelse lagt vægt på følgende begrundelse: Fonden kan efter FBL 4, stk. 2 fratrække sine uddelinger, når modtageren er skattepligtig af uddelingerne. Efter FBL 4, stk. 2, 1. pkt. kan uddelingerne efter stk. 2 fradrages i den skattepligtige indkomst på det tidspunkt, hvor fonden er retligt forpligtet til at foretage uddelingen. Den retlige forpligtigelse til at foretage en uddeling kan enten være indeholdt direkte i fondens vedtægter eller opstå ved 11 Jounalnr LSR af 30/

38 bestyrelsens beslutning om at foretage en uddeling i henhold til vedtægterne, jf. SKM LSR og SKM LSR. Ifølge den daværende ligningsvejledning afsnit S.H.21.2 ville fonden kunne fradrage en uddeling på det tidspunkt, hver der er afgivet bindende tilsagn om ydelsen. Man anser også fradragsretten og dermed den retlige forpligtigelse til at præstere uddelingen for indtrådt, uanset at uddelingen endnu ikke kan fastsættes beløbsmæssigt. Det er dog et krav, at uddelingens størrelse kan opgøres efter objektive kriterier, og at hverken giver eller modtager kan påvirke uddelingens størrelse Vedrørende betingelsen om, hvorvidt modtager eller giver kan påvirke uddelingens størrelse, er det alene muligheden for at påvirke uddelingens størrelse, der ligger efter at modtageren har fået et bindende og uigenkaldeligt tilsagn om uddeling, der kan tillægges betydning ved en vurdering af den retlige forpligtigelse. Det er herefter en forudsætning, for den retlige forpligtelses indtræden, at der ikke kan disponeres yderligere over årets samlede nettoindkomst. I landskatterettens begrundelse lægges det til grund, at den konkrete uddeling efter det påklagede spørgsmål til enhver tid står tilbage for tidligere meddelte og for fonden bindende uddelinger på fastsatte beløb i et indkomstår, således at den konkrete uddeling beløbsmæssigt vil udgøre den resterende del af indkomstårets nettoindkomst. Endvidere lægges der til grund, at bestyrelsen ved tilsagnet er afskåret fra at foretage yderligere uddelinger efter, at fonden har givet modtageren et bindene og uigenkaldeligt tilsagn. Med baggrund i ovenstående anså Landsskatteretten, at fonden var retligt forpligtet til at foretage den pågældende uddeling i det indkomstår, hvor fonden havde givet modtageren et bindende og uigenkaldeligt tilsagn om uddelingen, således at den pågældende uddeling var fradragsberettiget i indkomståret for tilsagnets afgivelse jf. FBL 4, stk. 3. Derfor ændrede Landsskatteretten svaret fra nej til ja. 37

39 6.1 Analyse af kendelsen Ovenstående kendelse har stor betydning for familiefonde, da de jo ikke har mulighed for at lave hensættelser til senere uddelinger, således at den skattepligtige indkomst bliver 0 kr. Det er som beskrevet tidligere blevet vanskeligere for familiefondene at planlægge deres uddelinger, således at de undgår at betale skat, efter at skattereformen indførte lagerbeskatning fra Det at kursgevinsterne først kan opgøres efter, at indkomståret er gået, ville betyde, at familiefondene i mange tilfælde vil komme til at betale skat, hvis de ikke havde ovenstående mulighed for at lave en residualuddeling. Hvis familiefonden samtidig havde et ønske om at forsætte med ralisationsbeskatning på aktierne og kun være lagerbeskattet på obligationsdelen, så vil det i mange tilfælde være meget vanskeligt at overholde uddelingskravet og dermed kunne bibeholde realisationsbeskatning. En overgang til lagerbeskatning på aktier vil for mange familiefonde få store skattemæssige konsekvenser, hvis ikke man har fået planlagt uddelingerne i tide. Kendelsen må også anses at være korrekt, da den følger FBL 4 stk. 3 om, at fonden kan fradrage uddelingerne, når fonden er retlig forpligtet til at foretage uddelingen. I den henseende fremgår det dog også af dommen, at der er vigtigt for bestyrelsen, at de får givet dette tilsagt korrekt og overholdt formalier således, at der ikke kan opstå tvivl om, hvorvidt giver eller modtager af uddelingen kan påvirke beløbets størrelse. Men hvis bestyrelserne formår at overholde disse formalia, vil den have et rigtig godt arbejdsredskab til at styre fondens årlige uddelinger, således at den helt undgår at betale skat, uanset om den er lagerbeskattet eller realisationsbeskattet. Ovenstående afgørelse er desværre ikke en offentliggjort afgørelse, men kun tilgængelig i Landskatterettens afgørelsesdatabase, hvor det kan være yderst vanskeligt at finde en sådan afgørelse, hvis man ikke har kendskab til afgørelsens journalnummer. Det ville have været 38

40 hensigtsmæssigt, hvis denne afgørelse var blevet offentliggjort, da den har stor betydning for fondenes måde at agere på, især efter skattereformens indførelse af lagerbeskatning. I den juridiske vejledning har man dog medtaget henvisninger til de 2 ovenstående kendelser SKM LSR, hvor man nægtede fradrag i indkomståret, fordi beslutningen først var truffet efter indkomstårets udløb. Samt SKM LSR hvor man gav fradrag for uddelingen, selv om de først kunne opgøres efter regnskabsårets udløb. Der blev her også lagt vægt på, at uddelingernes størrelse kunne opgøres efter objektive kriterier, og den vedtægtsmæssige forpligtigelse var legatmodtageren bekendt. 39

41 7.0 Skatteoptimering i fondene I de efterfølgende skatteberegninger vil det blive illustreret, hvorledes det med forskellige redskaber er muligt at optimere skatteberegningen i en fond. Det er forskelligt, hvilke muligheder man har alt afhængig, af om der er tale om en almennyttig fond eller en familiefond. Samtidig har det også betydning for, hvordan man skal agere, hvis fonden har kursgevinster eller kurstab i det pågældende regnskabsår. 7.1 Almennyttig fond med kursgevinster Nedenstående skatteberegning er for en almennyttig fond, der har valgt at være realisationsbeskattet. Det er derfor vigtigt for fonden, at den sørger for at overholde uddelingskravet, således at den ikke bliver tvunget over i lagerbeskatning. Som det fremgår af beregningen, har fonden kursgevinster på dels kr. efter KGL, som er lagerbeskattede, og dels gevinster på kr. efter ABL, som er realisationsbeskattede. De kr. er kursgevinster, som med stor sandsynlighed ikke var blevet beskattet før skattereformen i Kursgevinster efter KGL var kun blevet beskattet, hvis de var blevet realiseret, dvs. enten ved salg eller ved løbende udtrækning. Kursgevinsterne efter ABL var ikke blevet beskattet, hvis aktierne havde været ejet over 3 år. Der er altså tale om en væsentlig højere indkomst, som fonden skal forholde sig til end tidligere, når den skal forsøge at beregne sin skattepligtige indkomst til 0 kr. 40

42 Selve skatteberegningen bliver som nedenfor og vil blive kommenteret nærmere efter beregningen. Rente af danske obligationer Udbytte fra investeringsforeninger og aktier Rente af bankindestående Kursgevinster/tab efter KGL ( lagerbeskatning ) Kursgevinster/tab efter ABL ( lagerbeskatning ) 0 Kursgevinster efter ABL ( realisationsbeskatning ) Indtægter i alt Fradragsberettigede omkostninger Udgifter i alt Nettoindkomst før bundfradrag Bundfradrag Skattepligtig nettoindkomst efter bundfradrag Fradrag Almennyttige uddelinger Øvrige ikke almennyttige uddelinger 0 Anvendelse af tidligere års hensættelser Konsolideringsfradrag Hensat til senere uddeling Skattefrit aktieudbytte datterselskab 0 Bundfradrag Fradrag i alt Skattepligtig indkomst 0 Samlet skat 0 41

43 Som det fremgår af beregningen har fonden en indkomst på kr. før uddelinger og bundfradrag. Det er den indkomst som, hvis der havde været tale om en almindelig virksomhed, ville skulle beskattes. Men som omtalt har fonden dels et bundfradrag på kr., jf. FBL 3, stk. 2. samt fradrag for eventuelle uddelinger. Fonden har i indkomståret foretaget uddelinger for kr., som kan fratrækkes. Her vælger fonden dog at modregne hensættelser fra tidligere år på kr. Fonden var ikke tvunget til at modregne tidligere års hensættelser, men i dette tilfælde hvor fonden har kursgevinster, ses der ikke nogen grund til ikke at gøre det. Der vil senere blive vist et tilfælde, hvor det kan være optimalt at vendte med at bruge tidligere års hensættelser. På baggrund af den almennyttige uddeling på kr. opnår fonden et konsolideringsfradrag på kr. svarende til 25% af de almennyttige uddelinger. Fonden opnår dermed reelt et fradrag på 125% for sine uddelinger. Som tidligere beskrevet er der en prioritetsregel, når fondene skal opgøre deres skattepligtige indkomst. Det betyder, at bundfradraget på kr. skal modregnes i de foretagne uddelinger. Havde fonden haft skattefrie indtægter såsom datterselskabsudbytter, så skulle disse også modregnes årets uddelinger. Dette er dog ikke tilfældet i ovenstående eksempel. For at fondens skattepligtige indkomst bliver 0 kr. skal der, som det fremgår af beregningen, hensættes kr. til senere uddeling. Hensættelser der skal bruges inden for 5 år. Ved at foretage denne hensættelse bliver den skattepligtige indkomst således 0 kr. Det vil typisk være sådan, at fondene i skatteberegningen anvender tidligere års hensættelser og samtidig foretager nogle nye hensættelser således, at den skattepligtige indkomst bliver kr. 0. Der er således tale om en rullende proces. 42

44 Ovenstående er det, man vil betragte som en typisk standard skatteberegning for en almennyttig fond. Der er dog en ting mere, som fondens bestyrelse skal tage stilling til. Da fonden har skattepligtige kursgevinster, skal bestyrelsen tage stilling til, om de ønsker at frigive årets skattepligtige kursgevinster. Denne beslutning skal tages senest 6 måneder efter regnskabsårets afslutning. I dette tilfælde er der kr., som der kan frigives. I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at foretage denne frigivelse for at have likviditet nok til at foretage de nødvendige uddelinger fremover, således at der f.eks. undgås genbeskatning af hensættelser. I ovenstående tilfælde er det umiddelbart ikke nødvendigt at frigive kursgevinsterne for at have likviditet nok til at kunne få anvendt hensættelserne løbende, da fonden har en forholdsvis høj indkomst før uddelinger, selv når der ses bort fra kursgevinster, og samtidig opnår fonden løbende det ekstra konsolideringsfradrag på 25%, der gør, at det løbende uddelingsbehov er lidt mindre. Opnår fonden store kursgevinster i årene, fremover der betyder yderligere hensættelser, kan det være nødvendigt at frigive disse kursgevinster. Det kan i andre tilfælde være en nødvendighed at foretage frigivelsen for at få likviditeten til at hænge sammen i fondene, hvilket vil blive illustreret i senere eksempler. Bestyrelsen kan selvfølgelig altid vælge at foretage frigivelsen for at kunne foretage yderligere uddelinger i de kommende år og dermed hurtigere komme af med hensættelserne. 7.2 Familiefond med kursgevinster Nedenstående eksempel er magen til ovenstående eksempel frem til skattepligtig indkomst før uddelinger. Det betyder også, at der samlet set er en skattepligtig indkomst før uddelinger på kr. i fonden. Der er dog i nedenstående tilfælde tale om en familiefond, der ikke foretager almennyttige uddelinger, men kun uddeler til familiemedlemmer. Dette betyder, som tidligere beskrevet, at fonden dels ikke har ret til at foretage konsolideringsfradrag og dels heller ikke har mulighed for at foretage hensættelser til senere uddelinger. 43

45 Rente af danske obligationer Udbytte fra investeringsforeninger Rente af bankindestående Kursgevinster/tab efter KGL ( lagerbeskatning ) Kursgevinster/tab efter ABL ( lagerbeskatning ) 0 Kursgevinster efter ABL ( realisationsbeskatning ) Indtægter i alt Fradragsberettigede omkostninger Udgifter i alt Nettoindkomst før bundfradrag Bundfradrag Skattepligtig nettoindkomst efter bundfradrag Fradrag Almennyttige uddelinger 0 Øvrige ikke almennyttige uddelinger Residualuddeling Anvendelse af tidligere års hensættelser 0 Konsolideringsfradrag 0 Hensat til senere uddeling 0 Skattefrit aktieudbytte datterselskab 0 Bundfradrag Fradrag i alt Skattepligtig indkomst 0 Samlet skat 0 44

46 Som det fremgår af ovenstående beregning bliver den skattepligtige indkomst også 0 kr. i familiefonden på trods af, at der ikke er de samme muligheder som i en almennyttig fond. Dette skyldes, at fonden har foretaget en residualuddeling, hvor fonden har lovet at en eller flere personer vil modtage et beløb fra fonden. I dette tilfælde vil der efter indkomstårets udløb blive uddelt kr. yderligere, således at den skattepligtige indkomst bliver 0 kr. Som tidligere beskrevet i afsnit 6.0 er det vigtigt at bestyrelsen aktivt har truffet denne beslutning i indkomståret og har givet modtageren af residualuddelingen besked omkring dette forhold, således at fonden er forpligtet til at foretage uddelingen. Selv om selve uddelingen først sker i det efterfølgende indkomstår, vil modtageren blive skatteindberettet vedr. indkomståret. Residualuddelingen er altså et godt redskab for bestyrelsen for at opnå en skattepligtig indkomst på 0 kr., men det kræver, at fonden handler rettidigt og får det formelle omkring residualuddelingen på plads. Havde fonden ikke fået dette på plads i ovenstående tilfælde, ville der have været en skattepligtig indkomst på kr. men samtidig ville det også betyde, at fonden ikke overholdt uddelingskravet og dermed ville blive lagerbeskattet af de indtil videre realisationsbeskattede værdipapirer. Dette vil reelt betyde, at den skattepligtige indkomst ville kunne komme til at se væsentlig anderledes ud, end den er opgjort til i ovenstående beregning. I forbindelse med at fonden foretager en residualuddeling og forpligter sig til at uddele yderligere kr. er det vigtigt, at bestyrelsen også ser på behovet for at frigive kursgevinsterne. I ovenstående tilfælde opnår fonden ikke overskudslikviditet, som der gøres i en almennyttig fond, der har konsolideringsfradraget. Familiefondens cyklus er sådan, at det der tjenes også skal uddeles, for at den skattepligtige indkomst bliver kr. 0. Men i dette tilfælde er der tjent kr., som ikke har givet nogen fri likviditet til fonden, da pengene dels ikke realiseret efter KGL og dels ligger i de bundne midler og for de realiserede avancers efter ABL s vedkommende typisk allerede er blevet investeret i nye værdipapirer. 45

47 Fonden bliver forpligtet til at uddele nogle midler, den ikke i første omgang har mulighed for at uddele, da likviditeten ikke er tilstede. Så det vil være nødvendigt for fonden, at bestyrelsen beslutter at frigive de skattepligtige kursgevinster således, at der er likviditet til at foretage residualuddelingen. Det at fonden kan være tvunget til at frigive sine kursgevinster for at kunne overholde sine uddelingsforpligtigelser og dermed samtidig blive i realisationsbeskatning betyder alt andet lige, at fondens formue over tid vil blive udhulet, da den tilgåede værdistigning på værdipapirerne bliver overført til den frie kapital og uddelt. Der er altså tale om en væsentlig skærpelse af kravene til fonden og dens bestyrelse i forhold til tidligere. 7.3 Almennyttig fond med kurstab Dette eksempel vil fokusere på, hvad man skal være opmærksom på i de år, hvor fonden ikke har opnået en kursgevinst til beskatning på sine værdipapirer men derimod et kurstab. I sådan et tilfælde er der også mulighed for at optimere skatteberegningen således, at det giver det bedst mulige resultat for fonden Rente af danske obligationer Udbytte fra investeringsforeninger Rente af bankindestående Kursgevinster/tab efter KGL ( lagerbeskatning ) Kursgevinster/tab efter ABL ( lagerbeskatning ) Kursgevinster efter ABL ( realisationsbeskatning ) 0 Indtægter i alt Fradragsberettigede omkostninger Udgifter i alt

48 Nettoindkomst før bundfradrag Bundfradrag 0 Skattepligtig nettoindkomst efter bundfradrag Fradrag Almennyttige uddelinger Øvrige ikke almennyttige uddelinger 0 Anvendelse af tidligere års hensættelser Konsolideringsfradrag Hensat til senere uddeling 0 Skattefrit aktieudbytte datterselskab 0 Bundfradrag 0 Fradrag i alt 0 Yderligere fradrag som følge af kurstab efter FBL 3, stk Skattepligtig indkomst Samlet skat 0 Som det kan ses af ovenstående beregning, har fonden et samlet kurstab på kr. på sine værdipapirer. Fonden har valgt at bruge lovens hovedprincip omkring lagerbeskatning og har blandt andet derfor et kurstab efter ABL på Det store kurstab betyder, at fondens skattepligtige indkomst allerede er negativ før uddelinger. Fonden har i året uddelt kr. og anvendt hensættelser fra tidligere år på kr. Derudover er der et konsolideringsfradrag på Men da man ikke kan uddele sig til et underskud, får fonden i første omgang ikke noget ud af sine uddelinger i det pågældende år. 47

49 Fonden opnår dog alligevel at have underskud til fremførsel på i alt kr Dette bestående af et underskud på kr efter SEL 12 og et underskud på efter FBL 3, stk. 2. Underskuddet på de kr , som er underskuddet før uddelinger, er nemt at beregne og skal bruges i fremtidige overskud før uddelinger. Der er tale om tvungen anvendelse af underskuddet i kommende års overskud før uddelinger. Det kan reelt set betyde, at værdien at dette underskud ikke er så stor, da man i forbindelse med anvendelsen får et mindre fradrag for sine uddelinger i det år. Fradraget efter FBL 3. stk. 2 kræver dog en del mere at beregne, da det er afhængigt at flere faktorer. Dels årets resultat før uddelinger, årets kurstab og årets uddelinger. Ved at bruge fondens selvangivelse kan man beregne, hvor meget der er til fremførsel. Selvangivelse for fonde (uddrag side 2) 48

50 Selvangivelse for fonde (uddrag side 3) Som det fremgår af ovenstående opnår fonden et tab til fremførsel på kr Tab har en større fradragsværdi end tabet efter SEL 12, da det først skal fratrækkes den skattepligtige indkomst efter uddelinger, hvilket vil sige at det kan anvendes i stedet for at foretage hensættelser i de almennyttige fonde eller i stedet for en residualuddeling i familiefondene. I ovenstående beregning bør man overveje om ikke det vil være bedre for fonden at lade være med at bruge hensættelsen fra tidligere år. Hvis fonden gør det, vil beregningen ændre sig, således at fonden opnår et tab på kr. i stedet for et tab på kr. til fremførsel efter FBL. 3, stk. 2. Fonden vil dog så også stadigvæk have en hensættelse til senere uddeling på kr , som skal modregnes i kommende års uddelinger. Så umiddelbart vil værdien af denne manøvre være lig med 0 kr., da man i kommende år vil reducere årets uddeling med i anvendte hensættelser og så vil man bruge et ekstra tab på

Fonde skattemæssige forhold

Fonde skattemæssige forhold www.pwc.dk Fonde skattemæssige forhold Juni 2013 Revision. Skat. Rådgivning. Agenda Givers skattemæssige stilling Fondens skattemæssige stilling Vækstplan succession til erhvervsdrivende fonde Opgørelse

Læs mere

Danmarks Skatteadvokater

Danmarks Skatteadvokater www.pwc.dk Danmarks Skatteadvokater Fondsbeskatning Seneste nyt V/Susanne Nørgaard CBS/ Den 28. januar og 1. februar 2016 Revision. Skat. Rådgivning. Lovforslag L 71 fremsat 20. november 2015 Konsolideringsfradraget

Læs mere

Porteføljeaktier i eget selskab

Porteføljeaktier i eget selskab Porteføljeaktier i eget selskab Generelt Denne gennemgang giver et overblik over de nye beskatningsregler for porteføljeaktier, der er ejet af et selskab. Denne artikel er derfor relevant for dig, der

Læs mere

Københavns Kommunes Fælleslegat vedrørende driften af Gammel Kloster

Københavns Kommunes Fælleslegat vedrørende driften af Gammel Kloster Københavns Kommunes Fælleslegat vedrørende driften af Gammel Kloster CVR-nr.: 11 58 32 88 Årsrapport 2017 Forvaltningsdepot nr.: 8886 451 130 Udfærdiget af Nordea Forvaltning Bestyrelsens regnskabspåtegning

Læs mere

Skt. Annæ Pigekors Legatfond

Skt. Annæ Pigekors Legatfond Skt. Annæ Pigekors Legatfond CVR-nr.: 13 42 93 40 Årsrapport 2017 Forvaltningsdepot nr.: 8886 451 900 Udfærdiget af Nordea Forvaltning Bestyrelsens regnskabspåtegning Vi har i dag behandlet og godkendt

Læs mere

Fonden "Bystævneparkens Venner"

Fonden Bystævneparkens Venner Fonden "Bystævneparkens Venner" CVR-nr.: 11 61 48 41 Årsrapport 2017 Forvaltningsdepot nr.: 8886 442 950 Udfærdiget af Nordea Forvaltning Bestyrelsens regnskabspåtegning Vi har i dag behandlet og godkendt

Læs mere

Københavns Kommunes Fælleslegat for beboerne i Gammel Kloster

Københavns Kommunes Fælleslegat for beboerne i Gammel Kloster Københavns Kommunes Fælleslegat for beboerne i Gammel Kloster CVR-nr.: 11 58 17 49 Årsrapport 2017 Forvaltningsdepot nr.: 8886 451 060 Udfærdiget af Nordea Forvaltning Bestyrelsens regnskabspåtegning Vi

Læs mere

Harriet Førslev og Edna Vernings fond til fordel for beboerne i pensionistboligerne Utterslevgård

Harriet Førslev og Edna Vernings fond til fordel for beboerne i pensionistboligerne Utterslevgård Harriet Førslev og Edna Vernings fond til fordel for beboerne i pensionistboligerne Utterslevgård CVR-nr.: 11 65 47 46 Årsrapport 2017 Forvaltningsdepot nr.: 8886 451 800 Udfærdiget af Nordea Forvaltning

Læs mere

SKATTEGUIDE FOR PRIVATPERSONER OG SELSKABER VED INVESTERING I INVESTERINGSFORENINGER

SKATTEGUIDE FOR PRIVATPERSONER OG SELSKABER VED INVESTERING I INVESTERINGSFORENINGER SKATTEGUIDE FOR PRIVATPERSONER OG SELSKABER VED INVESTERING I INVESTERINGSFORENINGER Indhold Skatteguide for privatpersoner, selskaber og lignende ved investering i investeringsforeninger...1 Indhold...1

Læs mere

Hans Henning Scherfig-Jensens Mindelegat

Hans Henning Scherfig-Jensens Mindelegat Hans Henning Scherfig-Jensens Mindelegat CVR nr: 33 56 36 04 Årsrapport 2014 Forvaltningsdepot nr.: 1008 972 873 Udfærdiget af Nordea Forvaltning Bestyrelsens regnskabspåtegning Vi har i dag behandlet

Læs mere

Københavns Kommunes legat til stadens forskønnelse og almene bedste

Københavns Kommunes legat til stadens forskønnelse og almene bedste Københavns Kommunes legat til stadens forskønnelse og almene bedste CVR-nr.: 11 59 85 95 Årsrapport 2017 Forvaltningsdepot nr.: 8886 451 080 Udfærdiget af Nordea Forvaltning Bestyrelsens regnskabspåtegning

Læs mere

Københavns Kommunes Fælleslegat vedr. driften af Det Kgl. Opfostringshus

Københavns Kommunes Fælleslegat vedr. driften af Det Kgl. Opfostringshus Københavns Kommunes Fælleslegat vedr. driften af Det Kgl. Opfostringshus CVR-nr.: 11 59 25 38 Årsrapport 2017 Forvaltningsdepot nr.: 8886 451 110 Udfærdiget af Nordea Forvaltning Bestyrelsens regnskabspåtegning

Læs mere

Grosserer A.W. Galles og hustru Karen Galles Legat

Grosserer A.W. Galles og hustru Karen Galles Legat Grosserer A.W. Galles og hustru Karen Galles Legat CVR-nr.: 11 66 24 39 Årsrapport 2017 Forvaltningsdepot nr.: 8886 451 210 Udfærdiget af Nordea Forvaltning Bestyrelsens regnskabspåtegning Vi har i dag

Læs mere

Københavns kommunes legat for uddannelse, etablering m.v.

Københavns kommunes legat for uddannelse, etablering m.v. Københavns kommunes legat for uddannelse, etablering m.v. CVR-nr.: 11 59 63 04 Årsrapport 2017 Forvaltningsdepot nr.: 8886 451 070 Udfærdiget af Nordea Forvaltning Bestyrelsens regnskabspåtegning Vi har

Læs mere

Københavns Kommunes opfostrings- og uddannelseslegat

Københavns Kommunes opfostrings- og uddannelseslegat Københavns Kommunes opfostrings- og uddannelseslegat CVR-nr.: 11 59 16 04 Årsrapport 2017 Forvaltningsdepot nr.: 8886 451 090 Udfærdiget af Nordea Forvaltning Bestyrelsens regnskabspåtegning Vi har i dag

Læs mere

INVESTERINGSFORENINGER OG SKAT

INVESTERINGSFORENINGER OG SKAT INVESTERINGSFORENINGER GENERELT Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer: Kontoførende foreninger, der skattemæssigt anses som transparente enheder,

Læs mere

Københavns Kommunes fælleslegat for beboerne i De Gamles By

Københavns Kommunes fælleslegat for beboerne i De Gamles By Københavns Kommunes fælleslegat for beboerne i De Gamles By CVR-nr.: 11 59 46 97 Årsrapport 2017 Forvaltningsdepot nr.: 8886 451 760 Udfærdiget af Nordea Forvaltning Bestyrelsens regnskabspåtegning Vi

Læs mere

Skatteudvalget L 202 - Bilag 57 Offentligt

Skatteudvalget L 202 - Bilag 57 Offentligt Skatteudvalget L 202 - Bilag 57 Offentligt J.nr. 2009-511-0038 Dato: 25. maj 2009 Til Folketinget - Skatteudvalget L 202 - Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre

Læs mere

INVESTERINGSFORENINGER GENERELT. Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer:

INVESTERINGSFORENINGER GENERELT. Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer: INVESTERINGSFORENINGER GENERELT Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer: Kontoførende foreninger, der skattemæssigt anses som transparente enheder,

Læs mere

Januar 2016. Skatteguide. - Generelt om skat. www.bankinvest.dk

Januar 2016. Skatteguide. - Generelt om skat. www.bankinvest.dk Januar 2016 Skatteguide - Generelt om skat www.bankinvest.dk 2 Indholdsfortegnelse Private investeringer i investeringsbeviser...5 Frie midler overgangsregler...7 Pensionsopsparing...8 Unge under 18 år...9

Læs mere

Salomon Soldin og hustru Hannes Legat til fordel for private københavnske stiftelser

Salomon Soldin og hustru Hannes Legat til fordel for private københavnske stiftelser Salomon Soldin og hustru Hannes Legat til fordel for private københavnske stiftelser CVR-nr.: 11 64 02 81 Årsrapport 2017 Forvaltningsdepot nr.: 8886 451 530 Udfærdiget af Nordea Forvaltning Bestyrelsens

Læs mere

Skattereformens betydning for investering i SKAGEN Global, KonTiki og Vekst

Skattereformens betydning for investering i SKAGEN Global, KonTiki og Vekst 23. juni 2009 SKAGEN AS Skattereformens betydning for investering i SKAGEN Global, KonTiki og Vekst Skattereformen (Forårspakke 2.0) er vedtaget af Folketinget den 28. maj 2009. Skattereformens ændringer

Læs mere

Skatteguide ved investering i investeringsforeninger

Skatteguide ved investering i investeringsforeninger Skatteguide ved investering i investeringsforeninger 01.06.2016 Indhold 1. Indledning... 2 2. Privates investeringer i investeringsbeviser - Frie midler... 2 2.1 Beskatning af aktieindkomst... 2 2.2 Beskatning

Læs mere

Københavns Kommunes Fælleslegat for beboerne i Plejecenteret Sølund

Københavns Kommunes Fælleslegat for beboerne i Plejecenteret Sølund Københavns Kommunes Fælleslegat for beboerne i Plejecenteret Sølund CVR-nr.: 11 58 43 81 Årsrapport 2017 Forvaltningsdepot nr.: 8886 451 680 Udfærdiget af Nordea Forvaltning Bestyrelsens regnskabspåtegning

Læs mere

Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer:

Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer: SKAT INVESTERINGSFORENINGER GENERELT Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer: Kontoførende foreninger, der skattemæssigt anses som transparente enheder,

Læs mere

VEJLEDNING OM REVISION OG KONTROL EFTER FONDSLOVGIVNINGEN AF IKKE-ERHVERVSDRIVENDE FONDE

VEJLEDNING OM REVISION OG KONTROL EFTER FONDSLOVGIVNINGEN AF IKKE-ERHVERVSDRIVENDE FONDE VEJLEDNING OM REVISION OG KONTROL EFTER FONDSLOVGIVNINGEN AF IKKE-ERHVERVSDRIVENDE FONDE 1. Fondslovændringen pr. 1. januar 1992 Ved lov nr. 350 af 6. juni 1991 som ændret ved lov nr. 187 af 23. marts

Læs mere

Skat og idrætshaller

Skat og idrætshaller Skat og idrætshaller Bjert - oktober 2016 v/ skattekonsulent, cand.jur. Steen Mørup Fondsbeskatningsloven Erhvervsdrivende fonde (lov om erhvervsdrivende fonde): Erhvervsmæssig omsætning større end 250.000

Læs mere

Spar Nord Formueinvest A/S - Nye regler for investeringsselskaber

Spar Nord Formueinvest A/S - Nye regler for investeringsselskaber Spar Nord Formueinvest A/S - Nye regler for investeringsselskaber 7. januar 2010 Dette notat beskriver de skattemæssige konsekvenser for aktionærerne i Spar Nord Formueinvest A/S som følge af Folketingets

Læs mere

ABCD. Skagen AS. Beskatning af investeringsbeviser. Investeringsselskaber Personer. Selskaber. Opgørelsesprincip

ABCD. Skagen AS. Beskatning af investeringsbeviser. Investeringsselskaber Personer. Selskaber. Opgørelsesprincip Skagen AS Beskatning af investeringsbeviser Dette notat beskriver de skattemæssige konsekvenser af salg og udlodning for fuldt skattepligtige danske investorer, der investerer i investeringsselskaber (aktieavancebeskatningslovens

Læs mere

Notat vedrørende overgangen fra ikke-erhvervsdrivende til erhvervsdrivende fond

Notat vedrørende overgangen fra ikke-erhvervsdrivende til erhvervsdrivende fond 31. maj 2018 Notat vedrørende overgangen fra ikke-erhvervsdrivende til erhvervsdrivende fond 1. Introduktion Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisation ( ISOBRO ) har løbende fokus på at sikre, at

Læs mere

Investeringsforvaltningsselskabet SEBinvest A/S Skatteguide 2017

Investeringsforvaltningsselskabet SEBinvest A/S Skatteguide 2017 Investeringsforvaltningsselskabet SEBinvest A/S Skatteguide 2017 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Introduktion... 3 1 Generelt om investering i investeringsbeviser... 4 2 Investering for frie

Læs mere

Skat og Erhvervsfonde

Skat og Erhvervsfonde Skat og Erhvervsfonde Center for Corporate Governance, CBS indbyder til seminar hos Revision. Skat. Rådgivning. Agenda 16:00 Velkomst v/professor Steen Thomsen, CBS 16:00-16:30 Fondsbeskatning: Hvordan

Læs mere

Skatteregler for investeringsområdet

Skatteregler for investeringsområdet Inverstering Skatteregler for investeringsområdet Investeringsrådgivning 1 Indledning Vær opmærksom på, at denne brochure ikke kan anses som udtømmende i forhold til skatteregler på investeringsområdet.

Læs mere

Fonds- og foreningsbeskatning

Fonds- og foreningsbeskatning Fonds- og foreningsbeskatning Agenda Subjektiv og objektiv skattepligt Udlejning af fast ejendom Salg af fast ejendom Skattekontrollov og skatteindberetningslov Selvangivelse eller erklæring Fonde og foreningers

Læs mere

Skatteudvalget L 202 - Bilag 60 Offentligt

Skatteudvalget L 202 - Bilag 60 Offentligt Skatteudvalget L 202 - Bilag 60 Offentligt J.nr. 2009-511-0038 Dato: 25. maj 2009 Til Folketinget - Skatteudvalget L 202 - Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre

Læs mere

Vedtaget den 28. maj 2009 Skattereform - Forårspakke 2.0 - Erhvervsbeskatning. 28. maj 2009

Vedtaget den 28. maj 2009 Skattereform - Forårspakke 2.0 - Erhvervsbeskatning. 28. maj 2009 Vedtaget den 28. maj 2009 Skattereform - Forårspakke 2.0 28. maj 2009 Kort overblik Hvad Udbytter og aktieavancer på datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier bliver skattefrie uanset ejertid. Der

Læs mere

Januar Skatteguide. - Generelt om skat.

Januar Skatteguide. - Generelt om skat. Januar 2017 Skatteguide - Generelt om skat www.bankinvest.dk 2 Indholdsfortegnelse Private investeringer i investeringsbeviser...5 Frie midler overgangsregler...7 Pensionsopsparing...8 Unge under 18 år...9

Læs mere

Ændringsforslag. til 2. behandling af

Ændringsforslag. til 2. behandling af Skatteudvalget L 202 - Bilag 61 Offentligt Til lovforslag nr. L 202 Folketinget 2008-09 Ændringsforslag stillet den 25. maj 2009 uden for betænkningen Ændringsforslag til 2. behandling af Forslag til lov

Læs mere

Årsregnskab. 1. januar december Fonden vedrørende fælleslegat for værdigt trængende borgere i Helsingør Kommune

Årsregnskab. 1. januar december Fonden vedrørende fælleslegat for værdigt trængende borgere i Helsingør Kommune Årsregnskab 1. januar 2014-31. december 2014 Fonden vedrørende fælleslegat for værdigt trængende borgere i Helsingør Forvaltningsdepot nr. 3020838612 CVR-nr. 11 60 45 87 Indholdsfortegnelse Oplysninger

Læs mere

Skattereformen. Dansk Aktionærforening Møde 10. december 2009. Skattekommissionens forslag til skattereform februar 2009

Skattereformen. Dansk Aktionærforening Møde 10. december 2009. Skattekommissionens forslag til skattereform februar 2009 Skattereformen Dansk Aktionærforening Møde 10. december 2009 Kuppelsalen v/afdelingsdirektør Marianne Bossen, Tax Skattekommissionens forslag til skattereform februar 2009 Kommisssiorium i 2008 Lavere

Læs mere

Årsregnskab. 1. januar december Danske Kreds Jubilæumsfond. Forvaltningsdepot nr CVR-nr

Årsregnskab. 1. januar december Danske Kreds Jubilæumsfond. Forvaltningsdepot nr CVR-nr Årsregnskab 1. januar 2018-31. december 2018 Forvaltningsdepot nr. 3021509892 CVR-nr. 11 70 89 86 Indholdsfortegnelse Oplysninger om fonden 4 Bestyrelsespåtegning 5 Revisionspåtegning 6 Anvendt regnskabspraksis

Læs mere

Skattebrochure 2012. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene. Kunsten at anvende sund fornuft

Skattebrochure 2012. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene. Kunsten at anvende sund fornuft Skattebrochure 2012 Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene Kunsten at anvende sund fornuft 2012 Beskatning af afkast og udbytte Denne brochure beskriver reglerne for afkast

Læs mere

Modt:J2 6FEB februar Esbjerg Kommune Økonomi Torvegade Esbjerg. Att. Lone Madsen. Her er vores regnskab for sen.

Modt:J2 6FEB februar Esbjerg Kommune Økonomi Torvegade Esbjerg. Att. Lone Madsen. Her er vores regnskab for sen. 29-2-216 9 U187 - cvr.nr. 53 55 22 18 v/jens Peter Juhl Midtfenner 11, 676 Ribe Telefon: 75 42 22 14 Mail: midtfenner(«)stofanet.dk Esbjerg Kommune Rådhusdrift Ribe Modt:J2 6FEB.216 Tømt kl.: T- «^ 25.

Læs mere

Side 1 af 11 Har du aktier eller investeringsforeningsbeviser? Sprog Dansk Dato for 18 aug 2011 08:09 offentliggørelse Resumé Her kan du læse om reglerne for, hvordan du skal opgøre og oplyse din gevinst

Læs mere

Skatteoverblik vedrørende visse produkter

Skatteoverblik vedrørende visse produkter KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab TAX Osvald Helmuths Vej 4 Postboks 250 2000 Frederiksberg Telefon 73 23 30 00 Telefax 72 29 30 30 www.kpmg.dk Saxo Privatbank A/S Skatteoverblik vedrørende

Læs mere

NOTAT. Følgende forhold er lagt til grund ved vurderingen af de skattemæssige konsekvenser af en afnotering:

NOTAT. Følgende forhold er lagt til grund ved vurderingen af de skattemæssige konsekvenser af en afnotering: NOTAT Til: Foreningen Europæiske Ejendomme f.m.b.a. Fra: ACTIO Advokatpartnerselskab Dato: 19. august 2010/ Vedr.: Afnoteringen af Foreningen Europæiske Ejendomme f.m.b.a. 1. Indledning 1.1 Baggrund: ACTIO

Læs mere

FONDE REGNSKAB OG REVISION INDLEVELSE SKABER UDVIKLING

FONDE REGNSKAB OG REVISION INDLEVELSE SKABER UDVIKLING FONDE REGNSKAB OG REVISION FONDE REGNSKAB OG REVISION Erhvervsdrivende fonde Ny årsregnskabslov Udfordringer Ikke-erhvervsdrivende fonde God regnskabsskik Tilsynsforpligtelse Kommunale overvejelser Blandet

Læs mere

Nordea Invest-beviser - årsopgørelsen for 2017

Nordea Invest-beviser - årsopgørelsen for 2017 Nordea Invest-beviser - årsopgørelsen for 2017 Vejledningen beskriver reglerne for skattepligtige personer. Vejledningen kan dog ikke anvendes af personer, der anvender virksomhedsskatteordningen. Årsopgørelse

Læs mere

Velkommen til Fondskonferencen 2014

Velkommen til Fondskonferencen 2014 www.pwc.dk/fonde Velkommen til 3. december 2014 Revision. Skat. Rådgivning. Skattemæssige udfordringer i forhold til uddelinger v/ Niels Winther-Sørensen, partner, Side 2 Fondens skattepligt overordnede

Læs mere

Skattereform - Aftale om forårspakke 2.0 - Erhvervsbeskatning. 2. marts 2009

Skattereform - Aftale om forårspakke 2.0 - Erhvervsbeskatning. 2. marts 2009 - Erhvervsbeskatning 2. marts 2009 Udbytter og avancer til selskaber og fonde af datterselskabsaktier og af koncernselskabsaktier Datterselskabsaktier skal formentligt forstås som aktier, hvor ejerandelen

Læs mere

Skattebrochure 2013. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene. Kunsten at anvende sund fornuft

Skattebrochure 2013. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene. Kunsten at anvende sund fornuft Skattebrochure 2013 Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene Kunsten at anvende sund fornuft 2013 Beskatning af afkast og udbytte Denne brochure beskriver reglerne for afkast

Læs mere

Fondsbeskatning og moms

Fondsbeskatning og moms Fondsbeskatning og moms Februar 2017 v/ Partner statsautoriseret revisor, Stefan Bjerregaard og partner, momschef Sten Kristensen Program Fondsbeskatning og moms Fonde og foreninger omfattet af fondsbeskatningsloven

Læs mere

Skatteguide gældende for udbytter og avancer/tab i 2013

Skatteguide gældende for udbytter og avancer/tab i 2013 Januar 20 13 Skatteguide gældende for udbytter og avancer/tab i 2013 Skattereglerne er komplekse og meget omfattende. Det er ikke muligt i en generel publikation som denne at dække alle individuelle forhold

Læs mere

Nordea Invest-beviser - årsopgørelsen for 2015

Nordea Invest-beviser - årsopgørelsen for 2015 Nordea Invest-beviser - årsopgørelsen for 2015 Vejledningen beskriver reglerne for skattepligtige personer. Vejledningen kan dog ikke anvendes af personer, der anvender virksomhedsskatteordningen. Årsopgørelse

Læs mere

Oversigter over beskatningen af gevinst og tab på aktier og investeringsforeningsbeviser (undtaget er næring).

Oversigter over beskatningen af gevinst og tab på aktier og investeringsforeningsbeviser (undtaget er næring). GEVINST OG TAB AKTIER OG INVESTERINGSFORENINGSBEVISER Oversigter over beskatningen af gevinst og tab på aktier og investeringsforeningsbeviser (undtaget er næring). For en detaljeret beskrivelse af den

Læs mere

Nordea Invest-beviser - årsopgørelsen for 2016

Nordea Invest-beviser - årsopgørelsen for 2016 Nordea Invest-beviser - årsopgørelsen for 2016 Vejledningen beskriver reglerne for skattepligtige personer. Vejledningen kan dog ikke anvendes af personer, der anvender virksomhedsskatteordningen. Årsopgørelse

Læs mere

Guide til selvangivelsen 2013. For private

Guide til selvangivelsen 2013. For private Guide til selvangivelsen 2013 For private Indhold 3 3 3 6 10 11 13 14 Tid til selvangivelsen Hvad skal indberettes og hvordan? Skatteregler for køb og salg af aktier og investeringsbeviser Skattemæssig

Læs mere

Investeringsforeningen C WorldWide. Beskatning af investeringsbeviser 2017

Investeringsforeningen C WorldWide. Beskatning af investeringsbeviser 2017 Investeringsforeningen C WorldWide Beskatning af investeringsbeviser 2017 KPMG Acor tax Tuborg Havnevej 18 2900 Hellerup Investeringsforeningen C Worldwide Dampfærgevej 26, 2100 København Oversigt over

Læs mere

Skattebrochure 2014. Kunsten at anvende sund fornuft. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene

Skattebrochure 2014. Kunsten at anvende sund fornuft. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene Juledag. 1990. Af Michael Ancher. Billedet tilhører Skagens Museum. Billedet er blevet manipuleret. Skattebrochure 2014 Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene Kunsten at anvende

Læs mere

Investeringsforvaltningsselskabet SEBinvest A/S - Guide til selvangivelsen 2016

Investeringsforvaltningsselskabet SEBinvest A/S - Guide til selvangivelsen 2016 Investeringsforvaltningsselskabet SEBinvest A/S - Guide til selvangivelsen 2016 Generelt om vejledningen... 3 1 Udloddende aktiebaserede afdelinger... 4 2 Udloddende obligationsbaserede afdelinger... 5

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 156. Offentligt. Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 535

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 156. Offentligt. Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 535 Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 156 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 535 Offentligt 11. oktober 2016 J.nr. 16-0831202 Til Folketinget

Læs mere

Folketingets Skatteudvalg

Folketingets Skatteudvalg Skatteudvalget L 78 - Bilag 13 Offentligt J.nr. 2005-511-0048 Dato: Til Folketingets Skatteudvalg L 78 Forslag til Lov om den skattemæssige behandling af gevinst og tab ved afståelse af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven).

Læs mere

Skatteudvalget L 71 Bilag 22 Offentligt

Skatteudvalget L 71 Bilag 22 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 L 71 Bilag 22 Offentligt 25. maj 2016 J.nr. 15-3151455 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 71 - Forslag til lov om ændring af fondsbeskatningsloven, lov om indkomstbeskatning

Læs mere

Guide til selvangivelsen 2012. For private

Guide til selvangivelsen 2012. For private 2012 Guide til selvangivelsen 2012 For private Indhold 3 3 3 6 10 11 13 14 Tid til selvangivelsen Hvad skal indberettes og hvordan? Skatteregler for køb og salg af aktier og investeringsbeviser Skattemæssig

Læs mere

Udarbejdet af: Thuy Phuong Mølgaard. Martin Enderberg Lassen. Vejleder 1: Vejleder 2: Henrik Nielsen. Ebbe Hørling Nielsen.

Udarbejdet af: Thuy Phuong Mølgaard. Martin Enderberg Lassen. Vejleder 1: Vejleder 2: Henrik Nielsen. Ebbe Hørling Nielsen. Copenhagen Business School 2011 Juridisk institut Cand.merc.aud. - studiet Kandidatafhandling Antal anslag med figur og tabeller: 221.387 Afleveringsdato: 31. maj 2011 Udarbejdet af: Thuy Phuong Mølgaard

Læs mere

Årsregnskab. 1. januar 2014-31. december 2014. Den sociale fond for børn og unge. Forvaltningsdepot nr. 3021904597. CVR-nr.

Årsregnskab. 1. januar 2014-31. december 2014. Den sociale fond for børn og unge. Forvaltningsdepot nr. 3021904597. CVR-nr. Årsregnskab 1. januar 2014-31. december 2014 Den sociale fond for børn og unge Forvaltningsdepot nr. 3021904597 CVR-nr. 33 64 14 27 Indholdsfortegnelse Oplysninger om fonden 3 Bestyrelsespåtegning 4 Revisionspåtegning

Læs mere

Nye regler for beskatning af aktieavance

Nye regler for beskatning af aktieavance Nye regler for beskatning af aktieavance Tommy V. Christiansen advokat (H) Folketinget vedtog den 16. december 2005 nye regler for beskatning af fortjenester og tab på aktier. Reglerne trådte i kraft den

Læs mere

Jacob og Helene Michaelsens Fond

Jacob og Helene Michaelsens Fond CVR-nr.: 11 63 62 33 Årsrapport 2018 Forvaltningsdepot nr.: 8886 451 650 Udfærdiget af Nordea Forvaltning Bestyrelsens regnskabspåtegning Vi har i dag behandlet og godkendt årsregnskabet for 2018 for Årsregnskabet

Læs mere

Et fælleslegat bestående af hidtidige legater tilknyttet

Et fælleslegat bestående af hidtidige legater tilknyttet Et fælleslegat bestående af hidtidige legater tilknyttet CVR-nr.: 11 64 29 93 Årsrapport 2017 Forvaltningsdepot nr.: 8886 451 630 Udfærdiget af Nordea Forvaltning Bestyrelsens regnskabspåtegning Vi har

Læs mere

Hjælp til årsopgørelsen 2017

Hjælp til årsopgørelsen 2017 Hjælp til årsopgørelsen 2017 Beregning af gevinster og tab på lagerbeskattede investeringsbeviser, indekserede obligationer, valutaobligationer, certifikater og beviser. Her kan du læse, hvordan du til

Læs mere

Hjælp til skatten. Skatteregler for indkomståret 2014

Hjælp til skatten. Skatteregler for indkomståret 2014 Hjælp til skatten Skatteregler for indkomståret 2014 Indhold Indkomståret 2014... 3 Private... 4 Frie midler - fysiske personer... 4 Frie midler - overgangsregler for investeringsbeviser anskaffet før

Læs mere

Et fælleslegat bestående af hidtidige legater tilknyttet Københavns Kommunale Skolevæsen

Et fælleslegat bestående af hidtidige legater tilknyttet Københavns Kommunale Skolevæsen Et fælleslegat bestående af hidtidige legater tilknyttet Københavns Kommunale Skolevæsen CVR-nr.: 11 64 29 93 Årsrapport 2018 Forvaltningsdepot nr.: 8886 451 630 Udfærdiget af Nordea Forvaltning Bestyrelsens

Læs mere

Skattebrochure 2015. Kunsten at anvende sund fornuft. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene

Skattebrochure 2015. Kunsten at anvende sund fornuft. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene = Juledag, 1990. Af Michael Ancher. Billedet tilhører Skagens Museum. Billedet er blevet manipuleret. Skattebrochure 2015 Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene Kunsten at

Læs mere

SKATTE- OG AFGIFTSRET

SKATTE- OG AFGIFTSRET NYHEDER FRA PLESNER MARTS 2009 SKATTE- OG AFGIFTSRET Forslag til skattereform Af advokat Svend Erik Holm, advokat Anders Endicott Pedersen og advokat Tilde Hjortshøj Regeringen har fredag den 20. marts

Læs mere

Nyt om beskatning af fonde

Nyt om beskatning af fonde www.pwc.dk Nyt om beskatning af fonde Fondskonferencen 2016 Revision. Skat. Rådgivning. Agenda 1 Nyt om lovgivning om beskatning af fonde 2 3 4 Transaktioner med nærtstående parter Ledelsesvederlag Øvrige

Læs mere

Investeringsforeningen C WorldWide. Beskatning af investeringsbeviser 18. februar 2019

Investeringsforeningen C WorldWide. Beskatning af investeringsbeviser 18. februar 2019 Investeringsforeningen C WorldWide Beskatning af investeringsbeviser 18. februar 2019 C WorldWide Investeringsforeningen C WorldWide Dampfærgevej 26, 2100 København Skatteguide for investering i Investeringsforeningen

Læs mere

Danske Invest og skatten. Juni 2010

Danske Invest og skatten. Juni 2010 10 Danske Invest og skatten Juni 2010 Investeringsforeningen Danske Invest Specialforeningen Danske Invest Strødamvej 46 2100 København Ø Telefon 33 33 71 71 E-mail: danskeinvest@danskeinvest.com www.danskeinvest.dk

Læs mere

Danske Invest og skatten. Forår 2009

Danske Invest og skatten. Forår 2009 09 Danske Invest og skatten Forår 2009 Investeringsforeningen Danske Invest Specialforeningen Danske Invest Strødamvej 46 2100 København Ø Telefon 33 33 71 71 E-mail: danskeinvest@danskeinvest.com www.danskeinvest.dk

Læs mere

FUNDATS FOR AAGE OG JOHANNE LOUIS-HANSENS FOND

FUNDATS FOR AAGE OG JOHANNE LOUIS-HANSENS FOND FUNDATS FOR AAGE OG JOHANNE LOUIS-HANSENS FOND I Fondets navn og hjemsted 1 Fondets navn er Aage og Johanne Louis-Hansens Fond. Fondet er opstået ved sammenlægning pr. 1. januar 1997 af: 1. Direktør, civilingeniør

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Skattepligt for personer. International dobbeltbeskatning. Den skattepligtige indkomst

Indholdsfortegnelse. Skattepligt for personer. International dobbeltbeskatning. Den skattepligtige indkomst Indholdsfortegnelse Forord... 3 Forkortelsesliste... 5 Indholdsfortegnelse... 7 I II III Skattepligt for personer 1. Fuld skattepligt... 15 1.1. Bopæl her i landet... 16 1.2. Ophold her i landet... 19

Læs mere

BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab Kystvejen 29. CVR-nr OLUF NIELSEN FONDEN ÅRSREGNSKAB CVR-NR.

BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab Kystvejen 29. CVR-nr OLUF NIELSEN FONDEN ÅRSREGNSKAB CVR-NR. Tlf: 89 30 78 00 BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab aarhus@bdo.dk Kystvejen 29 www.bdo.dk DK-8000 Aarhus C CVR-nr. 20 22 26 70 OLUF NIELSEN FONDEN ÅRSREGNSKAB 2013 CVR-NR. 11 59 12 99 1 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Opdateringer til Skatteret kompendium, 3. udg.

Opdateringer til Skatteret kompendium, 3. udg. Opdateringer til Skatteret kompendium, 3. udg. Nedenstående er en oversigt over de vigtigste rettelser til "Skatteret kompendium", 3. udg., som følge af lovændringer efter kompendiets udgivelse. Bemærk,

Læs mere

L 27 - Ophævelse af fondes adgang til fradrag for ikke almennyttige uddelinger H291-16

L 27 - Ophævelse af fondes adgang til fradrag for ikke almennyttige uddelinger H291-16 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K 2. november 2016 L 27 - Ophævelse af fondes adgang til fradrag for ikke almennyttige uddelinger H291-16 Skatteministeriet har ved brev af 5.

Læs mere

Danske Invest og skatten. Januar 2011

Danske Invest og skatten. Januar 2011 11 Danske Invest og skatten Januar 2011 Investeringsforeningen Danske Invest Specialforeningen Danske Invest Strødamvej 46 2100 København Ø Telefon 33 33 71 71 E-mail: danskeinvest@danskeinvest.com www.danskeinvest.dk

Læs mere

Hjælp til skatten. Skatteregler for indkomståret 2015

Hjælp til skatten. Skatteregler for indkomståret 2015 Hjælp til skatten Skatteregler for indkomståret 2015 Indhold Indkomståret 2015... 3 Private... 4 Frie midler - fysiske personer... 4 Frie midler - overgangsregler for investeringsbeviser anskaffet før

Læs mere

Fabrikant Jens Ulfbeck's Legat

Fabrikant Jens Ulfbeck's Legat Fabrikant Jens Ulfbeck's Legat CVR-nr.: 11 59 65 09 Årsrapport 2017 Forvaltningsdepot nr.: 8886 451 190 Udfærdiget af Nordea Forvaltning Bestyrelsens regnskabspåtegning Vi har i dag behandlet og godkendt

Læs mere

Hjælp til skatten. Skatteregler for indkomståret 2013

Hjælp til skatten. Skatteregler for indkomståret 2013 Hjælp til skatten Skatteregler for indkomståret 2013 Indhold Indkomståret 2013...3 Private...4 Frie midler - fysiske personer...5 Frie midler - overgangsregler for investeringsbeviser anskaffet før 1.

Læs mere

Danske Invest og skatten

Danske Invest og skatten Danske Invest og skatten Januar 2010 OBS! OBS! OBS! OBS! OBS! OBS! Teksten på side 12 er ikke korrekt, da der forventes nye regler for beskatning af såkaldt blåstemplede obligationer. De nye regler forventes

Læs mere

Årsregnskab. 1. januar 2012-31. december 2012. Den sociale fond for børn og unge. Forvaltningsdepot nr. 3021904597. CVR-nr.

Årsregnskab. 1. januar 2012-31. december 2012. Den sociale fond for børn og unge. Forvaltningsdepot nr. 3021904597. CVR-nr. Årsregnskab 1. januar 2012-31. december 2012 Den sociale fond for børn og unge Forvaltningsdepot nr. 3021904597 CVR-nr. 33 64 14 27 Indholdsfortegnelse Oplysninger om fonden 3 Bestyrelsespåtegning 4 Revisionspåtegning

Læs mere

Jacob og Helene Michaelsens Fond

Jacob og Helene Michaelsens Fond Jacob og Helene Michaelsens Fond CVR-nr.: 11 63 62 33 Årsrapport 2017 Forvaltningsdepot nr.: 8886 451 650 Udfærdiget af Nordea Forvaltning Bestyrelsens regnskabspåtegning Vi har i dag behandlet og godkendt

Læs mere

Beskatning af selskabers og personers aktieavance- og tab

Beskatning af selskabers og personers aktieavance- og tab Beskatning af selskabers og personers aktieavance- og tab Revision Aarhus 2. september 2009 Overordnet agenda Fælles regler for beskatning af selskabers og personers aktieavancer/-tab Beskatning af selskabers

Læs mere

Etatsråd Johannes Theodoras Suhr og hustrus Caroline Falcks Legat

Etatsråd Johannes Theodoras Suhr og hustrus Caroline Falcks Legat Etatsråd Johannes Theodoras Suhr og hustrus Caroline Falcks Legat CVR-nr.: 11 67 27 79 Årsrapport 2017 Forvaltningsdepot nr.: 8886 451 230 Udfærdiget af Nordea Forvaltning Bestyrelsens regnskabspåtegning

Læs mere

Beskatning af medarbejderaktier

Beskatning af medarbejderaktier Beskatning af medarbejderaktier Generelt Den 2. januar 2013 bliver de første medarbejderaktier frigivet fra båndlæggelsen og er dermed til fri disposition. Du får her en beskrivelse af de skatteregler,

Læs mere

ULRICH BRINCH OG HUSTRUS MINDELEGAT Årsregnskab 2011

ULRICH BRINCH OG HUSTRUS MINDELEGAT Årsregnskab 2011 ULRICH BRINCH OG HUSTRUS MINDELEGAT Årsregnskab 2011 29. marts 2012 Dette regnskab indeholder 11 sider Indholdsfortegnelse Påtegninger 2 Ledelsespåtegning 2 Revisionspåtegning 3 Ledelsesberetning 4 Selskabsoplysninger

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2009-10 L 112 Bilag 9 Offentligt J.nr. 2010-511-0046 Dato: 26. april 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget L 112 - Forslag til Lov om ændring af kursgevinstloven og forskellige andre love

Læs mere

Selvejende institutioners juridiske status

Selvejende institutioners juridiske status Selvejende institutioners juridiske status Aarhus, den 3. november 2016 2 Hvad er en selvejende institution, og hvorfor er status vigtigt? Selvejende institution er ikke en selskabsretligt beskyttet betegnelse

Læs mere

F U N D A T S. for AAGE V. JENSENS FOND

F U N D A T S. for AAGE V. JENSENS FOND F U N D A T S for AAGE V. JENSENS FOND Fondens navn er: Aage V. Jensens Fond. 1. 2. Fondens formål er i overensstemmelse med de i nærværende fundats indeholdte forskrifter, at yde støtte til erhvervsmæssige,

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr af 27. august 2007.

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr af 27. august 2007. Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 350 Offentligt J.nr. 2007-418-0020 Dato: 17. september 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 350-359 af 27. august 2007.

Læs mere

Fabrikant Jens Ulfbeck og hustru Carla, f. Ranver's mindelegat til hjælp for uddannelse af unge mennesker

Fabrikant Jens Ulfbeck og hustru Carla, f. Ranver's mindelegat til hjælp for uddannelse af unge mennesker Fabrikant Jens Ulfbeck og hustru Carla, f. Ranver's mindelegat til hjælp for uddannelse af unge mennesker CVR-nr.: 11 59 65 09 Årsrapport 2018 Forvaltningsdepot nr.: 8886 451 190 Udfærdiget af Nordea Forvaltning

Læs mere

Jette Kramme Ejlersens og Finn Ejlersens Mindefond

Jette Kramme Ejlersens og Finn Ejlersens Mindefond Jette Kramme Ejlersens og Finn Ejlersens Mindefond CVR nr: 31 79 13 32 Årsrapport 2015 Forvaltningsdepot nr.: 1006 866 391 Udfærdiget af Nordea Forvaltning Bestyrelsens regnskabspåtegning Vi har i dag

Læs mere