ek wraita Trollhättan II-brakteatens bevis for bevaret nalt -a i urnordisk Simon Poulsen, Indoeuropæisk Sprogvidenskabelig Studenterkonference 2016

Transkript

1 ek wraita Trollhättan II-brakteatens bevis for bevaret nalt -a i urnordisk Simon Poulsen, Indoeuropæisk Sprogvidenskabelig Studenterkonference 2016

2 Hvad er en god tolkning? En klar betydning En klar læsning (translitteration) En klar tolkning (transskription) Giver formel mening Fonologi Morfologi (Syntaks) Sammenhæng med genre og korpus

3 Urnordisk Et germansk sprog Direkte forfader til dansk 350 indskri er Ca e.v.t. Ældre futhark (24) ᚠᚢᚦᚫᚱᚲᚷᚹ ᚺᚾᛁᛃᛈᛇᛉᛊ ᛏᛒᛖᛗᛚᛜᛞᛟ Dårlig term: Hverken ur- eller -nordisk Underinddelinger: og (Nielsen 2000)

4 Urnordisk Et eksempelord: Urgermansk *laukaz ældre urnordisk : ᛚᚫᚢᚲᚫᛉ laukaʀ laukaʀ yngre urnordisk : ᛚᚼᚢᚴᛉ l ukʀ laukʀ 800+ oldnordisk Vestnordisk: ᛚᚼᚢᚴᚱ l ukr laukr Østnordisk: ᛚᚼᚢᚴᛦ l ukʀ lø kʀ > lø k > løg

5 Trollhättan II-brakteaten Fundet 2008 Axboe & Ka llstro m 2013 Højre > Venstre 3 skilletegn, 6 ord Ældste runeformer

6 Trollha ttan II-brakteaten ee=krilaʀ mariþeubaʀhaite wraitalaþo ek erilaʀ M riþeubaʀ haite??? Jeg, erilen, hedder Mariþeubaʀ, [ ]

7 Trollha ttan II-brakteaten wrait alaþō wrait alaþō jeg skrev den kra givende formular Oldhøjtysk alada hvid julerose, almindelig foldblad (Helleborus Niger, Veratum Album) laukaʀ Parallel: fahide[a]laþo (Halskovbrakteaten)

8 Trollha ttan II-brakteaten wraita laþō Mit tolkningsforslag: wraita laþō jeg skrev påkaldelsen 1. laþū (akk. laþō) betyder ikke kun invitation som oldnordisk lǫð (laða) men stadig påkaldelse, udråb 2. Endelsen a er bevaret ikke det samme Ø som 3. singularis fra *-e

9 laþū, laþō, laþōjan Verbet *laþōjan- invitere(+?) oldnordisk laða invitere, føre, samle (Fritzner 1954) oldfrisisk lathia invitere, hidkalde oldsaksisk lathian kalde, hidkalde (Orel 2003) Dannet til substantivet laþū < *laþō Etymologisk omdiskuteret Hittitisk h alzai- råbe, påkalde, recitere < *h₂lot-ah₂ < *h₂ t- (Kroonen 2013, Orel 2003, Kloekhorst 2008)

10 Endelsen *-a Vi ved, at endelsen var *-a på et tidspunkt Præteritum kommer fra perfektum dannes ens fortidig betydning Kommer fra *-h₂a > *-a > -Ø hḫ a på luvisk *wraita jeg skrev χa på lykisk a på sanskrit reit på oldislandsk a på græsk wrāt på oldengelsk Hvor står urgermansk? wre t på oldsaksisk *wraita eller *wrait? reiz på oldhøjtysk Bammesberger (1996) & Boutkan (1995) vs. Ringe (2006)

11 Reistadstenen Hvorfor har Ka llstro m ikke tænkt på det? Antonsens (1975) tolkning af Reistadstenen Traditionelt (Bugge 1891, Krause 1966) iuþingaʀ ẹkwakraʀ : unnam wraita Iuþingaʀ ek Wakraʀ : un-nam wraita Iuþingaʀ. Jeg, Wakraʀ, udførte indskri en/forstår skri en

12 Reistadstenen Antonsen idringaʀ ẹkwakraʀ : unnamʀ wraita Idringaʀ ek Wakraʀ : Unnāmʀ wraita ldringaʀ. Jeg Wakraʀ, den utagelige, skrev (dette)

13 Det store problem Runen ʀ stor polemik (Høst 1977) Unnamʀ er umulig: **un-namiʀ Knækker stenen? unnam# unnami unnam[iʀ] (unnam[a]) wraita står for to forskellige ord

14 De stærke verbers endelse i prt. 1sg Jeg har påstået to forskellige endelser -Ø : unnam jeg udførte (Reistadstenen) -a : wraita jeg skrev (Trollha ttan II-brakteaten) Er det muligt? Stavelsestyngde? Betoning? Antal stavelser?

15 Yderligere eksempler? Der ndes 12 foreslåede attesterede præteritumformer 1 1.sg både yngre og muligvis præsens f l h k fal a h-ek jeg skjulte (Bjo rketorpstenen) 1 1.eller 3 sg men stenen knækker was# was(-) var (Kallebystenen) 2 Usikre eller ulæselige aih.. ejede (Myklebostadstenen) eneste læsbare ord (Maglemose III-brakteaten) skri immitation

16 Opsummering Ka llstro ms tolkning må forkastes wraitalaþo bør læses wraita laþō jeg skrev påkaldelsen De stærke verbers prt. 1sg-endelse i ældre urnordisk var -a e er én stavelse og -Ø e er to stavelser (hvis ikke Reistadstenen kan læses unnama ) laþū betød stadig påkalde, ikke kun invitere

17 Problemer laþō som objekt for wrītan To endelser i en overgangsperiode Ét eksempel på hver Hvad ville endnu et nyfund betyde? wraita laþō jeg indbyder indskri en (?)

18 *ᚦᚫᚲᚫ ᚠᚢᚱᛁ ᚫᚺᛏᛟᚾᚢ *þanka furi ahtōnu Tak for opmærksomheden

19 Illustrationer Hvid julerose Almindelig foldblad Gallehus-guldhornet Trollha ttan II-brakteaten: Scannet fra Imer 2015, oprindelig Bengt Lundberg, Riksantikvariea mbetet Halskovbrakteaten: Scannet fra Axboe et al Reistadstenen: Scannet fra Høst 1976

20 Litteraturhenvisninger Axboe, Morten, Urs Clavadetscher, Klaus Düwel, et al Die Goldbrakteaten der Völkervandrungszeit: Ikonographiser Katalog 1-3. (Münstersche Mittelalter-Schri en 24). München: Wilhelm Finck. Axboe, Morten & Magnus Källström Guldbrakteater fra Trollhättan 1844 og Fornvännen Bammesberger, Alfred Die Runeninschri auf dem Stein von Reistad. Historische Sprachforschung 109(1) Boutkan, Dirk e Germanic Auslautgesetze. (Leiden Studies in Indo-European 4). Amsterdam: Rodopi. Bugge, Sophus Norges indskri er med de ældre runer.. Vol. I. Christiania: A. W. Brøgger. Fritzner, Johan Ordbog over det gamle norske sprog. 2. udg., 2. optryk. Oslo: Tryggve Juul Møller Forlag. Høst, Gerd Runer: våre eldste norske runeinnskri er. Oslo: Aschehoug. Høst, Gerd Review of Antonsen (1975). Norsk Tidsskri for Sprogvidenskap Imer, Lisbeth M. (ed.) Jernalderens runeindskri er i Norden: katalog.. Vol (Aarbøger for Nordisk Oldkyndighed og Historie). København: Det Kgl. Nordiske Oldskri selskab. Kloekhorst, Alwin Etymological dictionary of the Hittite inherited lexicon. (Leiden Indo-European Etymological Dictionary Series 5). Leiden & Boston (MA): Brill. Krause, Wolfgang Die Sprache der urnordischen Runeninschri en. (Germanische Bibliothek, 3. Reihe: Untersuchungen und Einzeldarstellungen). Heidelberg: Carl Winter. Kroonen, Guus Etymological dictionary of Proto-Germanic. (Leiden Indo-European Etymological Dictionary Series 11). Leiden & Boston (MA): Brill. Nielsen, Hans Frede e early runic language of Scandinavia: studies in Germanic dialect geography. (Indogermanische Bibliothek). Heidelberg: Carl Winter. Orel, Vladimir Ėmmanuilovič A concise historical grammar of the Albanian language: Reconstruction of Proto-Albanian. Leiden, Boston (MA) & Köln: Brill. Peterson, Lena Lexikon över urnordiska Personnamn. Institutet för språk och folkminnen. Peterson, Lena Nordiskt runnamnslexikon. 5. rev. utg. Uppsala: Institutet för språk och folkminnen. Ringe, Donald A A Linguistic History of English.. Vol. 1. From Proto-Indo-European to Proto-Germanic. Oxford & New York (NY): Oxford University Press.

21 Trollhättan II-brakteaten Indskri en ᛖᛖᚱᛁᛚᚫᛉ ᚲ ᛗᚫᚱᛁᚦᛖᚢᛒᚫᛉᚺᚫᛁᛏᛖ ᚹᚱᚫᛁᛏᚫᛚᚫᚦᛟ

22 Trollha ttan II-brakteaten wraitalaþo wrait Al(l)a þō Alla skrev disse Personnavnet ala (Peterson 2004; 2007) Manglende korrelat til þō (fem.akk.sg. eller neut.akk.pl) Ordstillingen VSO wraita, laþō indskri, indbydelse Formelord løse akkusativer wraita laþō jeg indbyder indskri en Formelt (næsten) muligt, men svært at forstå

23 Formerne wraita Runefølgen wraita står for to forskellige former: wraita indskri en < *wraita N på urgermansk wraita jeg skrev < *wraita på (før)urgermansk Nasalitet udtrykkes ikke, først i ᚫ a a > ᚫ ą a ᚼ A a < ᛃ j j yngre urnordisk

24 Endelsen Ø er 3. sg og indskri erne yngre g f gaf gav (Stento enstenen) war it w a rait skrev (Istabystenen) w rp warp kastede (Eggjastenen) kąm kam kom (Eggjastenen)

25 Formål At give en bedre tolkning af indskri en på Trollhättan II-brakteaten wraitalaþo kan ikke betyde jag skrev en kra givande formel I stedet betyder wraitalaþo jeg skrev påkaldelsen