Klima og landbrug. Tirsdag 7. oktober Cand.agro. Thomas Færgeman Direktør i CONCITO

Transkript

1 Klima og landbrug Tirsdag 7. oktober 2009 Cand.agro. Thomas Færgeman Direktør i CONCITO

2

3 Hvem er CONCITO?

4 Hvem er CONCITO? Professor Mikael Skou Andersen (AU) Byplanlægger Susanne Balslev, (DTU) Professor Ellen Margrethe Basse (AU) Dekan Frede Blaabjerg (AAU) Seniorforsker Kristian Borch (DTU/Risø) Professor Jens Frøslev Christensen (CBS) Professor Thomas Højlund Christensen (DTU) Institutleder Svend Christensen (KU) Seniorforsker Lars Engberg (SBI/AAU) Professor Susse Georg (CBS) Seniorforsker Henrik Gudmundsson (DTU Trans) Forskningspecialist Kirsten Halsnæs (DTU) Dekan Per Holten-Andersen (KU) Professor Thomas Højrup (KU) Lektor Per Homan Jespersen (RUC) Lektor Christian Erik Kampmann (CBS) Professor Peter Kemp (DPU) Adjunkt Claus Lassen (AAU) Professor Øjvind Lidegaard, Rigshospitalet Seniorforsker Rob Marsh (SBI/AAU) Professor Peter Nedergaard (KU) Professor Lise Drewes Nielsen (RUC) Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen (AU) Centerleder Bjarne W. Olesen (DTU) Lektor Jacob Rendtorff (RUC) Trafikforsker Jeppe Rich, (DTU) Prodekan Birgitte Sloth (KU) Professor Svend Svendsen (DTU) Seniorfor. Kirsten Engelund Thomsen (SBI) Professor Henrik Wenzel (SDU)

5 Hvem er CONCITO? Thomas Ahlstrup, Part. for Indus. Biotek Jesper Asholt, skuespiller Ole Boisen, skuespiller Kim Carstensen, WWF International Henning Christophersen, fhv. næstformand for Europakommission og fhv. udenrigs- og fianansminister Jørn Jespersen, direktør for Dansk Miljøteknologi, tidl. MF Jørgen Henningsen, Senior Advisor, European Policy Center Per Henriksen, PROSA Susanne Krawack, Trekantområdet DK Tobias Lau, Social Action Martin Lidegaard, formand, tidl. MF Henrik Nordbrandt, forfatter Nina Schiøtz, Miljømærkenævnet Fritz Schur, bestyrelsesformand, konsul Göran Wilke, Elsparefonden

6 Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter

7 CONCITO Tilskud fra store almennyttige fonde samt, i mindre grad, konkrete projektmidler og medlemsbidrag. Udgiver rapporter med mulige scenarier 11 rapporter siden start 1. sept. 2008

8 Klimadagsordenen

9 50% Co2 reduktion i % i 2030

10 Hvad er målet? IPCC s konklusion: Risiko for irreversible tipping points ved 2 graders stigning 50% chance for at undgå > 2 grader ved 450 ppm 450 ppm kræver, at CO2 udledningen topper og reduceres med 50-80% i 2050

11 Den nødvendige politik København Universitet marts 2009: Der skal ske noget NU før 2020 Målet nærmere 350 ppm (var 280 ppm i 1850) Kræver 30-50% reduktioner i 2020 og 80-95% reduktioner i 2050 G8 bekræftede 80 % mål i 2050 i juli i Italien

12 Klima og landbrug Dansk landbrug: Står for knap 19 % af DK s klimagasser Transporten står for 23 % Består primært af lattergas fra gødning og metan fra husdyr CO2 del lille Landbrugets klimagasudledning er faldet: konsekvens af mælkekvoter og VMP er men falder ikke mere nu Skal mindst reducere 20 % i 2020

13 Klima og landbrug Dansk landbrug står på en brændende platform: Et erhverv i dyb krise: ikke afgørende for samfundsøkonomien hovedkilden til forurening af vandmiljøet hovedgrunden til forarmning af naturen kan ikke tjene penge Behov for fundamental reform: samtidig har erhvervet et kæmpepotentiale for klimaet

14 Klima og landbrug Samfundøkonomi: 2 % af arbejdsstyrken 2 % af samfundets produktionsværdi (2007) med følgeindustri: 6,6 % Eksport: 11 %

15 Hovedtal for jordbrugssektorens indkomster, mio. kr Produktionsværdi Landbrugsmæssige tjenester mv Forbrug i produktionen Bruttoværditilvækst Produkttilknyttede driftstilskud Generelle driftstilskud Direkte driftstilskud i alt Skatter og afgifter Bruttofaktorindkomst Afskrivninger Lønnet arbejdskraft Nettorestindkomst Forpagtningsafgift Renteudgifter netto Inflationsbetingede debitorgevinster Finansielle omkostninger, netto Indkomst efter finansielle poster

16 Klima og landbrug Pointer: Ingen år positive hvis ikke det var for støtten Finansielle omkostninger eksploderet: stigende rente og stigende gæld 2007 og 2008 ville være negative, hvis ikke for inflationsbetingede debitorgevinster

17 Klima og landbrug Landmandens egen indtjening: Ringeste resultat i 10 år på trods af gode priser! svin -1,2 mio. i 2008 planteavl ligeledes negativ kvæg ca kr. i plus og nu går de i bund Landmænd lever af konens løn og mere gæld Samtidig med at jordprisen falder Det går ikke der skal nye boller på suppen. Grøn Vækst s liberaliseringer næppe svaret. Der skal leveres på klimaområdet. Derfor er klima og landbrug interessant.

18 Fødevareministeriets anbefalinger: Husdyrgødning til biogas Dyrkning af pileflis til bioenergi på marginaljorder Halm til kraftvarme Udtagning af vådområder Samlet giver disse virkemidler en reduktion på 2,67 mio. tons CO -ækvivalenter/år, svarende til 22 % af sektorens samlede udledning.

19 Rangering af virkemidler efter omkostningseffektivitet, kr./ton CO₂-ækvivalenter Velfærdsøkonomisk Budget-økonomisk Virkemiddel Køling af gylle, genbrug af varme Reduktion svineproduktion (2008-priser) Reduktion af svineproduktion (5-årigt gennemsnit) Reduceret jordbearbejdning Udtagning af landbrugsjord på lavbund Efterafgrøder på sandjord Overdækning af faste gødningslagre Biogas fra husdyrgødning (gylle suppleret med tørstof) Halm til brændsel Reduktion af kvægproduktion (5-årigt gennemsnit) Raps til biodiesel Pileflis til brændsel (marginaljord) Reduktion af kvægproduktion (2008-priser) Fedt i foderet til malkekøer Pileflis til brændsel (sandjord) Udtagning sandjord, højbund Pileflis til brændsel (lerjord) Efterafgrøder på lerjord Overdækning af gyllebeholdere Husdyrgødning til brændsel (afgasset gylle) Græs fra ekstensive arealer til biogas Helsædsmajs til biogas Hvede til bioethanol Nitrifikationshæmmere Udtagning lerjord, højbund Husdyrgødning til brændsel (ubehandlet gylle) Placering af gødning

20 Klima og landbrug: Scenarie 1 - Ud med svinene? God ide af hensyn til natur og vandmiljø og økonomien! Klima nej. 13 % (selv med køerne er det kun 37 %) Fordi jordene alligevel skal gødes > lattergas. Fordi grisene bare bliver produceret et andet sted.

21 PJ '85 '90 '95 '00 '05 '07 Vind Halm Træ Biogas Affald, bionedbrydeligt Varmepumper m.m.

22 Klima og landbrug: CONCITO virkemidler Baseret på kvotepris på 225 kr./ton CO2 og forbehold for negative eksternaliteter: Husdyrgødning til biogas Halm til kraftvarme Dyrkning af efterafgrøder Dyrkning af pileflis til bioenergi på marginaljorder Skovrejsning Udtagning af landbrugsjord på lavbund til vådområder - og så ellers alt hvad den kan trække!

23 Klima og landbrug: Scenarium 2 Reduktion, Virkemiddel t CO₂ækv./år Husdyrgødning til biogas (75 %) Dyrkning af pileflis til bioenergi på marginaljorder ( ha) Skovrejsning ( ha) 321 Halm til kraftvarme ( ha) 517 Dyrkning af efterafgrøder ( ha) 280 Udtagning af landbrugsjord på lavbund ( ha) Ialt 6.003

24 Klima og landbrug Eller: 50 % af landbrugets klimagasser inden 2020!

25 Klima og landbrug Forudsætninger: Jordløse brug Tvungen tilslutning til biogasanlæg Voldsom strukturudvikling 2300 kvæg, 1500 svin, 400 fjerkræ > miljøgodkendelser Zonering; 50 zoner med bedrifter a 10 ha Svarer til < 1 % af landbrugsarealet Mere halm + efterafgrøder Mere pil Udtagning af lavbundsjorder Mere natur, renere vand, bioenergi og bedre klima!

26

27 Virkemiddel CONCITO Dansk Landbrug Fødevareministeriet Grøn Vækst Husdyrgødning til biogas 75 % % % % 180 Dyrkning af pileflis til bioenergi på marginaljorder ha ha ha 1270 Vil indføre skattefradrag Indregnet i husdyrgødning Skovrejsning ha ha 26 Halm til kraftvarme ha mio. tons ha ha 0 Dyrkning af efterafgrøder ha ha 35 Udtagning af landbrugsjord på lavbund ha ha ha ha Indregnet i skovrejsning Generel kvælstofreduktion Nej 0 Nej 0 Nej 0 Indførelse af kvotesystem 430 Kulstof bundet i jorden Er indregnet i de enkelte virkemidler 0 Er indregnet i de enkelte virkemidler 0 Er indregnet i de enkelte virkemidler 0 Er ikke indregnet i de enkelte virkemidler 320 I alt 1000 t/år Andel af landbrugets samlede klimagasudledning 50 % 28 % 22 % 8 %

28 En danskers klimafodaftryk (ton CO 2 ) I alt 13,4 ton CO 2 pr. år 28

29 Fødevarers klimabelastning baseret på energiindhold Fødevarer i supermarkedet kg CO 2 -ækv. pr. MJ Oksekød 1,47 Gul ost 0,84 Letmælk 0,59 Svinekød 0,46 Kylling, hel fersk 0,41 Æg 0,31 Løg 0,20 Rugbrød, frisk 0,09 Hvedemel 0,08 Gulerødder 0,08 Franskbrød, frisk 0,07 Kartofler 0,06 Havregryn 0,05

30 De enkelte fødevarers klimabidrag i Danmark Drikkevarer Mælk og mælkeprodukter Sukker og slik Ost og osteprodukter Fedtstoffer Æg Korn og brød Grønsager Kød Frugt

31 Kødforbrug per capita Danmark Sverige USA Argentina Kina World Resources Institute

32 Klima og landbrug Husk: 30-50% klimagas reduktioner i % klimagas reduktioner i 2050 Landbruget er i en dyb krise på mange fronter Vi spiser helt forkert. Samtidig er landbruget den eneste sektor, der så hurtigt og så billigt kan levere så meget. Carpe diem!

33 Klimaet er en vindersag - grib den! 1. AC ere som rådgivere for et landbrug, der er integreret fødevare-, natur- og energiproducent 2. AC ere som rådgivere for forbrugerne og fødevareindustrien i en omstilling til mere klimavenlig (vegetabilsk) diæt

34 Tak for i dag!