9. Model- og Layoutmiljø

Transkript

1 9. Model- og Layoutmiljø I dette kapitel skal du lære at bruge din plotter/printer til at få din tegning overført til papir. Kommandoer til udarbejdelse af en tegning MSPACE gør det muligt fra Layoutmiljøet at få hånden ned i den oprindelige tegning. MVIEW bruges til at åbne vinduer fra Layoutmiljøet, så du kan se, hvad du har i Modelmiljøet. PAGESETUP Figur 9.1. På baggrund af en meget detaljeret model skal der fremstilles en tegning med dele i forskellige målforhold. Hoveddelene er i 1:25 og detaljerne er i 1:5. Kapitel 9. Model- og Layoutmiljø 199

2 giver mulighed for at styre opsætningen af de enkelte layouts. PLOT starter din udskriftenhed. PLOTTERMANAGER giver adgang til opsætning af udskrivningsenheden. PSPACE giver mulighed for, ud fra én modeltegning, at danne en færdig tegning med mange billeder på et enkelt stykke papir. Billederne kan være i forskellig målestok og forskellig størrelse. STYLEMANAGER giver adgang til at anvende forskellige penopsætninger, stregtyper mv. til de enkelte layouts. Du skal nu fremstille en tegning med et udseende som vist på figur 9.1. For at fremstille tegningen skal du indlæse filen MP-SPACE, som du fik med demo- CDen. MP-SPACE tegningen ser ud som vist på figur 9.2. Jeg laver nu en undtagelse fra en af de regler, jeg gav i indledningen til bogen. For at lette forståelsen af, hvad der konstrueres her, vil jeg kort forklare, hvad du kan se på tegningen. Konstruktionen består af fire limtræsbuer. Hver bue består af et lodret stykke træ. Ovenpå det er der en bue, som igen fortsætter i et lige stykke. De fire dele er sat sammen på de lodrette stykker, således at de danner en paraply, som bærer en ramme på toppen. Oppefra kan man se ned i rammen, hvor paraplystængerne aftegner sig som et kryds. Den næste undtagelse vil være, at der ikke er noget indtastningsafsnit. Processen forklares kun med ord og tegninger. Når filen er indlæst, skal du til at arbejde med den, men på en helt anden måde, end du før har prøvet. På denne model er alle detaljer tegnet og delene er splittet op på mange flere lag, end jeg før har vist dig. Lagnavne i tegningen er gjort mere beskrivende, end du normalt vil gøre det, men det er for at du lettere kan finde rundt i det menageri, jeg har sat op til dig. Tegningen er konstrueret i 1:1 i det konstruktionsområde, som du har anvendt i de tidligere kapitler. Det gamle område kalder jeg for MODELMILJØET. Det andet område, du nu skal stifte bekendtskab med, er LAYOUTMILJØET (papirmiljøet). Det er der, du fremover vil placere mange af dine tegninger, inden du plotter dem. For at få adgang til layoutmiljøet, skal du klikke på en af fanerne med teksten LayoutX over Command-linien. 200 AutoCAD Lærebogen

3 Figur 9.2. Når du anvender layoutmiljøet til din udprintning, kan du konstruere i 1:1 og udføre alle dine detaljer på én konstruktion. Det er meget vigtigt, at du holder styr på dine objekter og lag; ellers vil du ikke være i stand til at få det udseende af din tegning, som du måske ønsker dig. I Layoutmiljøet kan der oprettes et uendeligt antal Viewports (vinduer). I Modelmiljøet skal vinduer altid ligge pænt side om side, men i Layoutmiljøet kan du placere dem vilkårligt i forhold til hinanden. De behøver heller ikke at være firkantede, men kan have en vilkårlig form. Du kan i princippet fremstille en collage med forskellige udsnit af den aktuelle konstruktion. For at oprette et vindue på et layout skal du op i menulinien og klikke på: View - Toolbars... - Viewports Kapitel 9. Model- og Layoutmiljø 201

4 Derved fremkommer en værktøjskasse til styring af vinduer. Se figur 9.6. Fra modelmiljø til layoutmiljø Der er forskellige ting, du skal have forståelse for, når du skal arbejde med Layout (papirmiljø), det er: 1. Du kan og skal som hovedregel definerere et stykke papir, som er forskelligt fra det, du konstruerede din model på. Papirstørrelsen kan bestemmes mere eller mindre automatisk, når du har valgt printer/plotter. 2. Når du går over i Layout (papirmiljøet), lægger du i princippet en sort glasplade oven på den konstruktion, du lige har udført. 3. For at se konstruktionen under glaspladen skal du åbne et eller flere vinduer (viewports), dvs. du skal skrabe den sorte farve af glaspladen. Til det anvender du værktøjskassen Viewports. Som standard vil AutoCAD altid åbne ét vindue, når du klikker på Layoutfanen. 4. De rammer, der fremkommer som begrænsning for de gennemsigtige felter, placeres i det aktuelle lag. Du skal derfor huske at oprette et specielt lag til disse, således at du kan slukke/fryse dem, uden at dele af din konstruktion forsvinder. Rammerne har samme egenskaber som polylinier. De kan således editeres med PEDIT, og de kan drejes. Du kan ændre deres størrelse med STRETCH, flytte dem med MOVE eller fjerne dem med ERASE. Det sidste svarer til at lukke vinduet. 5. Glaspladen er fuldstændig gennemsigtig, når den sorte farve er skrabet væk, dvs. du kan konstruere oven på glaspladen og SNAPpe til objekter nede på den oprindelige model. PAS PÅ! Det du konstruerer oven på glaspladen bliver lagt i det aktuelle lag, men udpeger du Model-fanen for at komme tilbage til modelmiljøet, kan du ikke længere se det, du placerede oven på glaspladen. Dvs. at alt, hvad du konstruerer under glaspladen (i modelmiljøet), kan blive synligt eller slukkes i vinduerne på glaspladen. Men det, du konstruerer oven på glaspladen, har kun liv der. 6. Med kommandoen MSPACE (MS) kan du lave et hul i glaspladen, så du kan få direkte adgang til modellen. Når du på den måde går ned til modellen, kan du anvende ZOOM-kommandoens XP-funktion. 0.01XP vil således give et ZOOM-forhold på 1:100 mellem modelmiljøet og layoutmiljøet. 202 AutoCAD Lærebogen

5 Hvis du højreklikker på et vilkårligt sted i en værktøjskasse fremkommer en menu, hvor du kan vælge Viewports. Derved fremkommer den samme værktøjskasse, som fremkommer ved at vælge View - Toolbars... - Viewports. Viewportsværktøjerne kan anvendes til at oprette vinduer på glaspladen. Der ud over kan du også zoom e automatisk i boksen til højre i værktøjskassen. 7. Du skal altid befinde dig i PSPACE (PS) (Paperspace = papirmiljøet), når du vil manipulere med rammerne omkring vinduerne. Med Papirmiljøet menes det stykke papir, du befinder dig oven på, når du har udpeget en Layoutfane. 8. Når du målsætter oven på Layoutet, skal du huske, at tegningen du har foran dig f.eks. er i skala 1:100. Dvs. hvis du tilføjer detailmål på Layoutet, skal du ændre DIMLFAC til 100, samtidig skal du ændre DIMSCALE til 1 eller 0. Derved får du dine standardparametre gjort aktive. Hvis du vælger 0 (nul), forsøger AutoCAD at tilpasse målsætningen, så den får samme størrelsesforhold i modelmiljøet og layoutmiljøet. Det sidste virker efter min erfaring ikke altid. Jeg bruger altid DIMSCALE=1 i den situation. Når du har fastlagt dine vinduer på layoutet, må du aldrig MOVE en model i Figur 9.3. Oprettelse af et layout består af flere trin. Først skal der vælges printer, dernæst skal du over i Layout Settings for at tilpasse papiret. Kapitel 9. Model- og Layoutmiljø 203

6 modelmiljøet. Det vil bringe uorden i forholdet mellem modellen og de vinduer du har åbnet. Brug PAN i modelmiljøet, hvis du vil flytte modellen på skærmen eller i et vindue. Definering af et Layout Nu skal du definere dit første layoutmiljø. Først går du til Format - Layer..., hvor du opretter et nyt lag, f.eks. med navnet Rammer, og giver det en farve efter eget valg. Når laget er oprettet, gør du det aktivt (Current). Når du har lukket Layerdialogboksen, klikker du på fanen med Layout1. Derved fremkommer en dialogboks med to faner, som næsten er identiske med dem, som fremkommer, når du skal udskrive en tegning, se figur 9.3. Dialogboksen anvendes til at bestemme sideopsætningen (Page layout) for det stykke papir, du herefter skal anvende til dit layout. Først vælger du den plotter, du vil anvende til det layout, du vil oprette. Bemærk at du kan anvende forskellige printere til forskelige layouts. Printeren vælges på fanen Plot Device og i feltet Plotter configuration vælger du printer/plotter i rullelisten ved Name. Derpå skal du vælge opsætningen af penne mv., hvilket du gør i feltet Plot style table (pen assignment). Figur 9.4. Inden du lukker Page Setup, skal du, som minimum have valgt papirstørrelsen. 204 AutoCAD Lærebogen

7 Hvis plotteren har flere papirstørrelser, skal du klikke på fanen Layout Settings og vælge Paper size og Drawing orientation. Plot scale skal normalt være valgt til 1:1. Når du har valgt papir og lukket Page Setup - Layout med [OK], kommer du ud på papiret. Der vil som default blive oprettet et enkelt vindue med hele din konstruktion vist i vinduet. Det er er muligt at undertrykke den automatiske oprettelse af det første vindue på layoutsiden, hvis du går op i menuen Tools - Options... - Display og fjerner afkrydsningen ved teksten Create viewport in new layout. Hvis du har ladet AutoCAD oprette det første vindue automatisk, vil det ligge i det lag, hvor du sidst arbejdede. Du bør altid oprette et specielt lag til rammerne, det kan f.eks. hedde Rammer. Hvis dine rammer så ligger i et forkert lag, kan du flytte dem op i laget Rammer med en af de kommandoer, jeg har fortalt om tidligere. I filen, som hører til dette kapitel, ligger der et lag, som hedder HK. Dette lag skal du omdøbe til Rammer. Når du klikker to gange på et lagnavn, bliver det muligt at rette dette. Åbning af vinduer En af spartelerne til at skrabe sort farve af med hedder MVIEW. Ikonen i Viewports værktøjskassen er. Når du starter kommandoen, virker den grundlæggende som udpegningsfunktionen Window. Dvs. når du klikker første gang, fastgøres trådkorset. Når du derefter flytter musen, åbnes et vindue. Når du klikker anden gang, vil malingen inden for vinduet være skrabet af. Du skal lave seks vinduer på glaspladen. De to, hvor du ser konstruktionen fra toppen, skal dannes ved at bruge værktøjet. Vinduerne skal ligge nogenlunde som vist på figur 9.5. Numrene (1) til (14) indikerer, hvor du opretter vinduerne. (1) - (2), (7) - (8), (9) - (10) og (11) - (12) er oprettet ved anvendelse af, mens (3) - (6) og (13) - (14) er oprettet ved anvendelse af. Ved (13) - (14) er valgt Arc efter at (13) er udpeget. Nederst til venstre i figur 9.5 ser du den specielle papirmiljøikon. Hvis du har trådkorset til at fylde 100%, vil du bemærke, at trådkorset går hele vejen hen over skærmen. Kapitel 9. Model- og Layoutmiljø 205

8 Figur 9.5. Når du har fået placeret den sorte glasplade oven på din konstruktion, skal du i gang med at skrabe maling af for at komponere din tegning. Når du har åbnet vinduerne, skal du aktivere MSPACE (tast MS) eller brug for at komme ned under glaspladen. Nu kan du klikke dig ind i vinduerne et efter et, på samme måde, som når du bevægede dig mellem vinduerne ved VPORTSkommandoen. Her har du blot det problem, at det er vanskeligt at klikke dig ind i de to små vinduer, som ligger oven i det store til venstre. Når du er i MSPACE, er trådkorset begrænset til det vindue, du befinder dig i. Så snart du kommer uden for vinduet med trådkorset, omdannes det til en pil. Knappen findes ikke i værktøjskassen som standard. Se kapitel 17, afsnittet om tilpasning af menuen, for at se, hvordan du gør knappen tilgængelig. Du kan skifte vindue ved at taste [CTRL]-[R]. [CTRL]-[R] vil bringe dig fra vindue til vindue. Du kan på rammerne om vindu- Figur 9.6. Med værktøjskassen Viewports, kan du oprette vinduer på Layout. Endvidere kan du i feltet til højre bestemme, hvilket størrelsesforhold der skal være mellem modellen og papiret du vil lave udskriften på. Hvis forholdet ikke findes i listen, kan du blot indtaste det. 206 AutoCAD Lærebogen

9 Figur 9.7. Når du går ned i modelmiljøet fra et layout, fremkommer der en modelmiljøikon i nogle af vinduerne og der kommer en kraftig ramme omkring det aktive vindue. Trådkorset går fra kant til kant i det aktive vindue, hvis trådkorset er indstillet til at fylde 100%. Her er der indtastet målestoksforholdet 0.04 i Viewports-dialogboksen, hvilket har givet indholdet i vindue nr. (2) det rigtige størrelsesforhold. erne se, hvilket der er aktivt, idet rammen bliver kraftig om det aktuelle. Når du er i modelmiljøet, ser du de normale UCS-ikoner i alle vinduerne, mens du i layoutmiljøet ser den specielle layoutmiljøikon, samt at der står PAPER i statuslinien. Nu skal du i modelmiljøet klikke dig ind på de enkelte vinduer eller bruge [CTRL]-[R] for at komme fra vindue til vindue. I hvert vindue skal du ZOOMe ind, således at du får nogle udsnit, der svarer til det, du ser på figur 9.7. Når du er nået dertil, bruger du ZOOM og 0.04XP i de fire vinduer, hvor målestoksforholdet skal være 1:25. I de to vinduer (3) og (4) nederst til højre skal du bruge ZOOM og 0.2XP, derved bliver billederne i vinduerne 1:5. Du kan også anvende værktøjskassen Viewports og i feltet til højre indtaste resultatet af beregningen 1:5 = 0.2, når du står nede under glaspladen i det tilhørende vindue. Se figur 9.7. Efter at have tilpasset udsnittene i vinduerne, viser det sig, at nogle af vinduerne er for store, mens andre er for små. Du skal derfor op på glaspladen igen for at rette rammerne, så de passer til de detaljer, der skal vises. Det lille vindue, som Kapitel 9. Model- og Layoutmiljø 207

10 Figur 9.8. For at slukke de objekter, som ikke skal være med i de forskellige vinduer, skal du klikke dig ind i hvert enkelt vindue og slukke lagene lokalt. viser et tværsnit af stammen, ligger uheldigt, nemlig oven i målsætning af buen. Derfor skal vinduet flyttes, hvilket du kan gøre med MOVE. På figur 9.7 flyttes det lille vindue ved at udpege rammen til (5). Vinduet øverst til højre (2) får ændret sin størrelse med GRIPS. Udpeg rammen som vist med (7) på figur 9.8. Tag fat i håndtaget (8) og flyt det til (9). Gør derefter ligeså med de andre hjørner og vinduer, indtil de er tilpasset udsnittene. Det høje smalle vindue, som viser stammen, skal flyttes, således at grundlinierne på stammerne ligger i samme højde. Det gøres ved at du først udpeger rammen (10). Derefter bruger du INTersection til at udpege et Basepoint, nemlig grundlinien af stammen (11). Derpå bruger du filtermuligheden,.y, til at hente Y-koordinaten ud af stammen. Start INTersection og udpeg (12); derved får du Y-koordinaten. Til sidst henter du XZ-koordinaterne ved at udpege (13). Nu skulle alle vinduer have en passende størrelse og alle figurerne skulle have fået de rigtige målestoksforhold med ZOOM og XP-muligheden eller med værktøjskassen Viewports. 208 AutoCAD Lærebogen

11 Figur 9.9. Når du skal slukke lag lokalt i et vindue, skal du anvende solen med rammen, der vises som nummer to fra højre. Hvis du slukker printerikonen, vil du stadig kunne se objekterne på skærmen, men objekterne vil ikke blive udskrevet. Visning af forskellige detaljer i vinduerne Du kan nu gå i gang med næste fase, nemlig at få de ønskede detaljer frem i de enkelte vinduer. På figur 9.7 har alle vinduerne fået et nummer. Du skal nu bruge MSPACE således at du kan få adgang til vinduerne et efter et. Når du derefter går op i Format - Layer..., vil du se nogle linier, som ser ud som vist på figur 9.9. Til højre ser du to ikonner, som viser to sole med en lille firkant nederst til højre. Den venstre af disse to sole anvendes, når du vil slukke et lag lokalt i et af vinduerne. Læg også mærke til ikonen, som viser en printer. Med den kan du undertrykke et lag så det ikke udskrives, men du kan stadig se det på skærmen. I vindue (1) har jeg frosset lagene Bolte- og dorne-side, Center og Sidebilledramme. Desuden er Skjult-ramme og Tegne2 frosset globalt. Når layerdialogboksen derefter lukkes, vil de objekter forsvinde fra vindue nr. 1, som ligger i de pågældende lag. Du skal nu gå de fem af vinduerne igennem et efter et og fryse lagene lokalt i henhold til følgende liste. Men først skal du tænde laget TEGNE2 globalt. I vinduet (1) skal du altså fryse følgende lag: BOLTE-OG-DORNE-SIDE CENTER SIDEBILLED-RAMME SKJULT-RAMME TEGNE2 I vinduet (2) fryses: Kapitel 9. Model- og Layoutmiljø 209

12 BOLTE-OG-DORNE-TOP SKRAVER-TVAERSNIT TVAERSNIT-STAMME I vinduet (3) fryses: MAAL I vinduet (4) skal der ikke foretages noget. I vinduet (5) fryses: SKRAVER-TOP TEGNE I vinduet (6) fryses: SKJULT-STAMME Målsætning på papirmiljøet Når du er færdi med at rense vinduerne, skal du til at sætte ekstra mål på. I Format - Layer... sætter du laget MAAL-PAA-PSPACE til det aktuelle (Current). Du skal herefter være i PSPACE. Dvs. at du nede på statuslinien skal kunne se [PAPER] med sort. I figur 9.10 ser du, hvordan du skal udføre tillægsmålsætning oven på vindue (4). Efter at have startet DIM skal du kontrollere målsætningsvariablerne, som skal sættes til følgende værdier: Figur Målsætning på tegningsdelene i 1:5 foretages på papirmiljøet. De lægges i laget Maal-paa-pspace. For at få de rigtige mål fra tegningen, skal DIMLFAC sættes til 5, samtidig skal DIMSCALE sættes til 1. Hvis målsætningerne ikke er placeret, hvor du ønsker det, kan de flyttes med TEdit eller GRIPS. 210 AutoCAD Lærebogen

13 DIMSOXD = Off DIMTAD = 1 DIMTOFL = On DIMTOH = On DIMUPT = On DIMTIX = On DIMSCALE = 1 DIMLFAC = 5 Gem nu målsætningsvariablernes indstilling med SAVE, mens du er i Dim: og brug f.eks. navnet Maal-pspace-L5. Begynd oppefra med at målsætte. Udpeg (1) og (2). Udpeg derpå (3) som målsætningens placering. Din første målsætningstekst bliver placeret mellem pilene, mens de øvrige bliver placeret som vist nederst ved 50. Det er du ikke tilfreds med, så du anvender DIM:-systemets kommando TEdit, og flytter 64 lidt til højre til den plads jeg har vist i figur Du kan også anvende GRIPS til at flytte på målsætningen. Tag fat i håndtaget, som er knyttet til målsætningstallet, og flyt tallet. Hvis det ikke flytter sig som du forventer, så prøv at slå ORTHO fra. Når det første mål er placeret, anvender du CONtinue til den næste målsætning. Du udpeger punktet (4), denne gang flytter du igen 64 på plads med TEdit eller GRIPS. Til sidst sætter du 50 på plads. Teksten til dornene sætter du på ved at bruge LEAder i Dim:-systemet. Efter at du har skrevet LEA, udpeger du et punkt tæt ved en af dornene. Derefter går du skråt ned mod højre og klikker anden gang. Så tænder du ORTHO og konstruerer en lille vandret streg mod højre, hvorefter du taster. Nu foreslår AutoCAD værdien <50>. De 50 stammer fra den sidste målsætning, du har lavet. Du ignorerer værdien og indtaster i stedet den første linie tekst og taster. Derefter bruger du kommandoen TEXT til at skrive resten, jævnfør figur 9.1 og Du kan også tegne pilene selv og derpå sætte tekst på med MTEXT. Derpå skal du i gang med vindue nr. (3). Først skal du i Dim:-systemet bruge REstore til at få STANDARD-opsætning af dine målsætningsvariabler tilbage. Når det er gjort, kan du begynde at målsætte. Kapitel 9. Model- og Layoutmiljø 211

14 Figur På topbilledet skal der også sættes tillægsmål på, der skal placeres oplysninger om dorne og sættes snitoplysninger på. Men der er et lille problem: Du skal målsætte dornene til deres centrum, derfor skal du først konstruere en lille hjælpelinie fra (1) til (2), se figur For at målsætte skal du derefter anvende ALIgned for at få målsætningen parallel med siden. Når du har startet kommandoen ALIgned, udpeger du først hjørnet, dernæst skal du bruge MIDpoint til at fange din lille hjælpelinie. Målsætningen til bolten skal gå fra hjørnet og til den lille forlængelse af boltens centerlinie, som jeg har konstrueret. I stedet for at konstruere den lille hjælpelinie, kan du prøve om CAL virker; min udgave virker ikke i papirmiljøet. En tredie mulighed for at målsætte til midtpunktet mellem to kendte punkter er at anvende AutoLISP-funktionen (Findmid). Se kapitel 16, Introduktion til AutoLISP. Når målsætningen er påført, skal du have konstrueret de forskellige snitlinier. Pilespidserne påsættes ved hjælp af kommandoen INSERT; de har en størrelse på 4. Snitlinierne kan udføres med DIM - LEAder, og derefter flytte bogstaverne, som du indskriver som målsætningstekst. Linierne kan også konstrueres med de normale konstruktionskommandoer og derefter påføres bogstaver. Udskrivning af tegninger For at udskrive tegninger til en plotter eller en printer, skal der først udføres en række opsætninger. Disse opsætninger er engangsarbejde, som gør, at det bliver væsentlig lettere at udskrive med AutoCAD 2000, end det har været med nogle af de tidligere udgaver af AutoCAD. Jeg vil i det følgende bruge betegnelsen plotter som fællesbetegnelse for plottere og printere. Du kan godt lave en 212 AutoCAD Lærebogen

15 opsætning til en plotter, selv om plotteren ikke findes på din maskine; lad os lave et eksempel. De opsætninger, der skal udføres forud for udskrivning af en tegning, er: 1. Opsætning af en plotter 2. Definering af plotterstyles 3. Oprettelse af sideopsætninger 4. Anvendelse af plotterstyles Opsætning af en plotter Det første skridt til udskrivning af en tegning er opsætning af plotteren. Med opsætning af plotteren menes, at du bestemmer, hvilken plotter der skal kunne anvendes af AutoCAD, samt hvilke betingelser der skal tilknyttes anvendelsen af den pågældende plotter. Her bliver jeg nød til at blive lidt teknisk. I tidligere udgaver af AutoCAD blev plotterinformationerne gemt i en fil med enten efternavnet CFG, PCP eller PC2. I disse filer blev gemt både information om plotteren og opsætningen af penne, papir mv. I AutoCAD 2000 gemmes plotteropsætningen i en plotterdefinitionsfil med efternavnet PC3. Forskellen er nu, at penopsætning mv. ikke gemmes i denne fil, men ligger i en separat fil med efternavnet ctb eller stb. En plotter- Figur Plotter Manageren gemmer plotteropsætningen i filer med efternavnet PC3. Hvis der dobbeltklikkes på Add-A-Plotter-Wizard, får du hjælp til opretning af en ny plotter på din maskine. Kapitel 9. Model- og Layoutmiljø 213

16 definitionsfil kan kopieres med Stifinder eller Autodesk Plotter Manager. Efter kopieringen kan filen omdøbes på sædvanlig vis og derefter tilpasses til et nyt plotterjob. Autodesk Plotter Manager er et selvstændigt program. Du kan finde det i og starte det fra Kontrolpanelet på din maskine, eller du kan starte det fra AutoCAD via Filer - Plotter Manager... Du behøver ikke at have en bestemt plotter tilsluttet din maskine for at opsætte en plotterkonfiguration. Jeg anvender f.eks. HP-pen plotterkonfiguration til at udskrive HP-GL-filer, jeg kan importere som figurer i tekstbehandlingsprogrammer, Jeg har ikke en sådan plotter tilsluttet maskinen. Der kan være andre grunde til, at du vil konfigurere en bestemt plotter på din maskine. I det følgende eksempel konfigurere du en tilfældig plotter efter mit valg. Det eneste jeg vil bruge plotterne til, er at vise dig nogle skærmudskrifter. Opsætning af en plotter består af følgende øvelser: 1. Fra Filer vælges Plotter Manager... AutoCAD viser derefter mappen Plotters, som du kan finde i mappen, hvor AutoCAD-programmet ligger. I figur 9.12 ser du mappen med det indhold, som fandtes på min maskine, da denne øvelse startede. 2. Dobbeltklik på Add-A-Plotter Wizard, derved fremkommer den første side til et hjælpeprogram til tilføjelse af en plotter. 3. Klik på [Next]. Du ser nu Add Plotter - Begin siden. Begyndelsessiden er der, hvor du fortæller, om du vil anvende en lokal plotter, en netværksplotter Figur Plotter Model siden er der, hvor du vælger plotterens fabrikat og model. 214 AutoCAD Lærebogen

17 eller en systemplotter. Du vælger My Computer, hvis det handler om en plotter, der skal styres fra din maskine. Du vælger Network Plotter Server, hvis plotteropsætningen skal styres af en netværksserver. Du vælger System Printer, hvis du vil ændre opsætningen på en Windows plotterdriver, som allerede findes på din maskine. Ideen med dette er, at du kan ændre plotteroopsætningen således, at den kun gælder for AutoCAD, men ikke få effekt på plotteren, når den anvendes af andre programmer. 4. Vælg nu My Computer og klik på [Next]. Troldmanden viser nu Add Plotter - Plotter Model siden. Plotter Model siden er der, hvor du vælger plotterfabrikat og -type. 5. Fra listen vælger du Hewlett-Packard. 6. Fra Models List vælger du DesignJet 755CM C3198A, som vist i figur Troldmanden kommer nu med en advarsel vedrørende installering af HPplottere. Her skal du blot klikke [Continue]. Derefter bliver du spurgt, om du vil importere plotterdefinitionsfiler fra tidligere versioner af AutoCAD, det vil du ikke i dette tilfælde. 7. Klik [Next], derefter viser Troldmanden Add Plotter - Port siden. På denne side skal du vælge, om der skal plottes til printerporten (parallelporten), til plotterporten (serielporten), til en netværksport eller om der skal plottes til en fil eller til AutoCADs specielle AutoSpool mappe. 8. Klik på knappen ved Plot to File og klik på [Next]. Derefter viser Troldmanden siden, hvor du skal navngive plotterfilen. Du kan give filen et vilkåligt navn, som opfylder Windows regler for filnavne, men du bør undgå danske bogstaver og mellemrum i navnet. Hvis du på et tidspunkt vil anvende Scripts til plotning, bliver det næsten umuligt, hvis du har anvendt nogle af disse tegn. 9. Indtast nu navnet DesignJet_755_PlotTilFil og klik på [Next]. Derefter fortæller Troldmanden dig, at PC3 filen er installeret, og giver dig mulighed for at fininstille din plotter. 10.Klik [Udfør], PC3-filen er nu gemt i mappen Plotters. Løb nu alle ti punkter igennem igen og vælg en anden plotter, brug HP7550A, lad også denne plotte til en fil. Du kan hente både DesignJet og HP7550 filerne på Demo-CDen i mappen Tegninger\Kap-09. Kapitel 9. Model- og Layoutmiljø 215

18 Figur Plotter redigeringsdialogboksen. På den første side kan du indtaste en beskrivelse af den specielle opsætning, der gælder for denne plotter. Der er faktisk fire måder at starte Plotter Manageren på: 1. Fra AutoCADs menu File. 2. Fra AutoCADs Options-dialogboks vælger du fanen Plotting og klikker på [Add or Configure Plotters]. 3. Fra AutoCADs Command:-linie indtaster du PLOTTERMANAGER. 4. Fra Windows Kontrolpanel dobbeltklikker du på Autodesk Plotter Manager. Plotterdefinitionsfilerne kan kopieres til andre maskiner på samme måde som andre filer. Så snart de er lagt i Plotters-mappen på en ny maskine, finder Auto- CAD dem automatisk. Hvis du vil kopiere en Plotterdefinitionsfil på din egen maskine for derefter at tilpasse den til en ny opgave, skal du blot højreklikke på plotteren i Plotter Manageren og derefter kopiere på normal vis. Den nye fil omdøber du ligeledes på normal vis. 216 AutoCAD Lærebogen

19 Figur Du vælger nu papirtypen til gennemsigtigt overhead medie og afslutter valget med at klikke på [OK]. Når du vil ændre en af dine plotterdefinitioner, dobbeltklikker du på filen i Plotter Manageren. Derpå bliver den åbnet for redigering. Lad os arbejde videre med HP DesignJet 755 fra før. 1. Åben Plotter Manageren, hvis den er lukket. 2. Dobbeltklik på DesignJet_755_PlotTilFil, derved fremkommer Plotter Configuration Editor, se figur Fanerne i dialogboksen giver dig mulighed for at vælge en anden udskrivningsport; den er i øjeblikket sat til en fil. Dvs. at ved udskrivning oprettes en fil med alle instruktionerne til plotteren. 4. Vælg nu fanen med teksten Device and Document Settings. Denne fane gør det muligt at ændre på en lang række af plotterens muligheder. Du kan her sætte papirstørrelse og papirkvalitet samt finindstille plotteren iøvrigt. Kapitel 9. Model- og Layoutmiljø 217

20 5. I vinduet, hvor der vises en struktur, som af filer og mapper i Stifinderen, vælger du Media-grenen, derved skulle grenen åbne sig, så du kan se de muligheder, der er til rådighed. 6. I Media Type listen vælger du Translucent Bond som vist i figur Klik på [OK] for at opdatere PC3-filen. 8. Luk Plotter Manager mappen. Det næste trin er opsætning af nogle Plotter Styles. Definering af plotter style Plotter style betyder, at du kan lave en opsætning (en style), som bestemmer, hvorledes udskriften kommer til at tage sig ud på papiret. Ved hjælp ef en plotter style kan du bestemme, at nogle streger skal udskrives med kraftige linier, andre med lysegrå eller andre farver end dem, du konstruerede med osv. Dvs. at du ved hjælp af en style kan give din tegning et helt andet udseende, end det du ser på skærmen. I tidligere udgaver af AutoCAD blev penne og farver sat globalt, med den nye Plot Style Manager kan du binde penne og penegenskaber sammen med lag eller objekter uafhængig af lagenes farve. Plotter styles bliver gemt i særlige filer med efternavnene std eller ctb. For at anvende en plotter style skal den hæftes sammen med en Model-fane eller en Layout-fane. Når du har sat et Layout sammen med en plotter style, skal du hæfte egenskaberne fra stylen sammen med objekter og lag fra Layoutet, mere herom senere. Der findes principielt to forskellige plotter styles: Det er farvebaserede og navnebaserede. Farvebaserede styles kender de fleste, som tidligere har arbejdet med AutoCAD, det nye er navnebaserede styles. En farvebaseret style giver 255 muligheder, en for hver af de farver, som findes i AutoCADs pallette. Navnebaserede styles har ingen begrænsning, kun i de navne, du kan finde på. En tegning kan ikke indeholde både farvebaserede og navnebaserede styles på samme tid. Det betyder, at du skal vælge styletype, når du oprette din tegning. Hvis du har fået oprettet en tegning med en forkert plotterstyle, kan den kun ændres ved at du opretter en ny tegning og vedhæfter den ønskede style og derefter kopierer alle objekterne fra den oprindelige tegning over i den nye. 218 AutoCAD Lærebogen

21 Oprettelse af en plotter style tabel Plotter styles gemmes i plotter style tabeller. Bemærk at plotter styles kan blive slettet fra en navnebaseret tabel, men i en farvebaseret tabel kan du ikke slette en style, kun redigere i den. Først vil vi oprette en ny plotter style tabel. 1. Fra AutoCADs Filmenu vælges Plot Style Manager. AutoCAD viser nu Plotter Style Manageren, se figur Manageren er i princippet en mappe, i hvilken du ser en række filer med styles. Lige som med Plotter Style Manageren er der en Troldmand, som kan hjælpe dig med oprettelse af nye style tabeller. 2. Dobbeltklik på Add-A-Plot Style Table Wizard. Troldmanden viser derpå introduktionssiden. 3. Klik på [Next]. Derpå kommer startsiden. På startsiden skal du vælge, om du vil anvende en eksisterende tabel eller oprette en ny. Der er fire valg på siden. Start from Scratch, hvor du starter en tabel helt forfra. Use an Figur Plotter Style Manageren gemmer både de farvebaserede styles og de navnebaserede styles. Det er også herfra du starter Troldmanden, som kan hjælpe dig med at oprette nye styles. Kapitel 9. Model- og Layoutmiljø 219

22 Existing Plot Style Table, her opretter du en ny plotter style på baggrund af en eksisterende tabel, dvs. alle de eksisterende betingelser kopieres over i den nye fil. Use My R14 Plotter Configuration (CFG), opretter en ny plotter style ved at importere en penopsætning, som er gemt i Acadr14.cfg filen. Use a PCP or PC2 File, opretter en ny plotter style ved at hente penopsætninger fra PCP eller PC2 filer. 4. Klik på Start from Scratch knappen og klik [Next]. Derefter går Troldmanden videre til Table Type siden. 5. Klik på Named Plot Style Table og klik [Next]. Derpå går Troldmanden videre til File Name siden. 6. I inddatafeltet indtaster du nu et filnavn, f.eks. AL-2000 og klikker derefter på [Next]. Derefter går Troldmanden til Finish siden. 7. Klik på [Udfør]. Filen er nu gemt i mappen Plot Styles, som ligger i mappen med AutoCAD-programmet. 8. Luk Plot Style Manager mappen. Figur På Plot Style Table Editors første fane kan du indtaste en beskrivelse af stylen. Teksten vil senere kunne ses i plotterdialogboksen som en hjælpetekst, når stylen vælges. 220 AutoCAD Lærebogen

23 Figur Form View viser de enkelte styles en ad gangen, Normal-stylen kan hverken slettes eller redigeres. For at tilføje en style, skal du klikke på knappen [Add Style]. Næste trin bliver at få hæftet plotterstyles sammen med en plotter style tabel. Tilføjelse af plotter styles til en plotter style tabel I en navnebaseret plotter style tabel kan du tilføje eller slette plotter styles. Dertil anvendes en Plot Style Table editor. Den startes ved at dobbeltklikke på den tabel, du vil redigere i, mens du står i Plot Style Manageren. 1. Start Plot Style Manageren. 2. Dobbeltklik på AL-2000.stb filen, derved fremkommer Plot Style Table Editoren. Plot Style Table Editoren har tre faner. Se figur Den forreste General giver mulighed for at indtaste en beskrivelse af stylen. Den tekst, du indtaster der, fremkommer, når du udpeger stylen, som en hjælp til at huske hvorledes plotter stylen er sat op, og dermed hjælpe dig i dit valg med at finde den style, der passer til en aktuel tegning. Kapitel 9. Model- og Layoutmiljø 221

24 Figur Fanen Table View viser de samme informationer som Form View, blot i et andet format. De to øvrige faner viser de samme informationer, men i forskellig formatering. Den ene viser en tabel med stylene opstillet som i et regneark, mens den anden viser en liste, hvor du kan vælge en style, som derefter vises i en liste til højre. 3. Vælg fanen General og indtast teksten Udskrift af huse på en byplan. Se figur Vælg fanen Form View. Form View viser egenskaberne for Kontur huse plotter style. Bemærk at typen Normal hverken kan slettes eller redigeres. Den kan kun anvendes, som den er. 5. Nu skal du tilføje nogle styles. Det gøres ved at klikke på [Add Style], se figur 9.18 eller Opret nu en style som hedder Kontur Huse, og klik på [OK]. Der bliver derved tilføjet en ny style med navnet Kontur Huse til din liste. I feltet med Properties kan du nu redigere en udpeget style. Når du der- 222 AutoCAD Lærebogen

25 efter hæfter et lag eller nogle objekter sammen med den pågældende style overstyrer stylen de egenskaber, som laget eller objekterne havde. 7. I feltet Color vælger du nu Black. Farven du vælger her, er den, der vil blive anvendt til udskriften. 8. I Lineweight listen vælger du mm. 9. I feltet Fill Style vælger du Solid. 10.I feltet Description skriver du: Objekter med kraftig optrukket streg. 11.Vælg nu fanen Table View. Læs mærke til, at det er de samme oplysninger, der står på denne side, som stod på den første side, blot bliver de vist på en anden måde. 12.Tilføj nu en style igen, klik i det øverste felt og ret navnet til: Konturer almene. 13.Vælg nu feltet Description og skriv: Konturer nedtonet til 30 % sværtning. 14.Vælg feltet Screening og ret tallet til 30. Herefter vil objekter som hæftes sammen med denne style kun bliver tegnet med 30 % sværtning. 15.Vælg feltet Lineweight og vælg stregtykkelsen mm. 16.Tilføj endnu en style og giv den navnet: Kontur let nedtonet. 17. Vælg igen farven Black. 18.Sæt Screening til Sæt Lineweight til mm. 20.Skriv en passende tekst i feltet Description. 21. Vælg knappen [Save as]. Når fildialogboksen kommer frem, giver du filen navnet: A4-sider. 22.Gå til Form View fanen og vælg Fill Style. Vælg derefter Horizontal Bars. 23.Klik på [Save as], og giv filen navnet: A3-sider. 24. Klik på [Save and Close], og luk derefter Plot Style Table Editor. Du har nu oprettet to nye plotter styles, som kan anvendes sammen med forskellige plottere. Du har endvidere prøvet, hvor let det er at oprette og ændre plotter styles. Kapitel 9. Model- og Layoutmiljø 223

26 Det næste du skal arbejde med er opsætning af de aktuelle sider. Oprettelse af sideopsætninger Sideopsætninger giver dig mulighed for at styre forskellige plotter- og papirinformationer. Plotteropsætning er informationer som plottertype, papirstørrelse, skalafaktor og plottets orientering, som gemmes sammen med plotter stylen, der gemmes som fælles oplysninger knyttet til et enkelt layout- eller modelark. Da en sideopsætning kan knyttes til de enkelte Layouts, betyder det, at en enkelt tegningsfil kan indeholde mange forskellige udskrivningsmuligheder samtidig. Lad os prøve at lave en sideopsætning. 1. Åben tegningen AL-2000.dwg, som findes i mappen Tegninger\Kap-09 på democden. 2. Højreklik på fanen Layout1 og select Page Setup. Derved fremkommer Page Setup dialogboksen. 3. Vælg nu fanen Plot Device. I feltet Plotter configurations ruller du listen ned og vælger DesignJet_755CM_PlotTilFil.pc3. Det er den fil du oprettede tidligere. 4. I feltet Plot style table (pen assignments) ruller du listen ned og vælger A4-sider.stb. Det er den Plot Style Table du oprettede tidligere. 5. Vælg nu fanen Layout Settings og fra rullelisten Paper size vælger du ISO A4 (297 x 210 mm). I Drawing orientation klikker du på knappen Landscape, hvis det ikke er kommet af sig selv, da du valgte papir. Derved kommer papiret til at ligge ned. 6. I feltet Plot area klikker du på knappen Extend. Dette får AutoCAD til at beregne tegningens forhold til papiret til den maksimale udnyttelse. 7. I feltet Plot scale skal der stå 1:1 i dataruden Scale. 8. I feltet Plot scale skal der være mærke ved Scale lineweight. Hvis der ikke er sat hak i dette felt, sker der det, at når du har sat en liniebredde på 0.3 mm, og du plotter i skala-forholdet 1:2, vil stregerne kun blive tegnet med 0.15 mm, mens den ved 1:1 tegnes med 0.3 mm. Hvis du sætter hak ved Scale lineweight, vil stregerne altid få den tykkelse, du har bestemt med Lineweight. 224 AutoCAD Lærebogen

27 9. I feltet Plot offset bør der være mærke. Dette sørger for at din tegning centreres på papiret. 10.I feltet Plot options skal du sikre dig, at der er mærke ved Plot with plot styles. 11.I feltet Page setup name klikker du nu på knappen [Add]. Derved fremkommer en dialogboks til oprettelse af en sideopsætningsdefinition. 12.I tekstfeltet New page setup name indtaster du Opsætning af en A4-side og afslutter med at klikke [OK]. Den opsætning, du nu har oprettet, er gemt i den aktuelle tegning og kan til hver en tid fremkaldes via rullelisten ved Page setup name. Du skal nu lave endnu en sideopsætning. 13.Vælg Plot Device fanen vælg 7550A.pc3. Hvis du ikke oprettede den tidligere, kan du hente den på demo-cden. 14.Hvis der kommer en advarselsboks, klikker du [OK] for at komme forbi. Figur Inden du kan anvende dine plotterstyles, skal de hæftes sammen med de lag, der skal have det udseende, som er tilknyttet de forskellige styles. 15.I feltet Plot style table (Pen assignment) vælger du A3-sider fra listen. Husk at forskellen på A3-sider og A4-sider er, at udfyldningen af stregerne i kontur huse-definitionen var med Horizontal Bars. Hvis du zoomer ind på de huse jeg har udfyldt på tegningen AL-2000.dwg vil du opdage, at når du plotter med A4-sider bliver husene sorte, mens de med anvendelse af A3-sider bliver skraverede. Det kan ikke ses i Preview i min udgave af AutoCAD, men kommer fint ud på plotteren. 16.Vælg Layout Settings fanen og vælg papirstørrelse. 17.I Drawing orientation vælger du Landscape. 18.Kontroller at Scale Lineweight er krydset af. Kapitel 9. Model- og Layoutmiljø 225

28 19.I Page setup name feltet klikker du igen på [Add] og indtaster et passende navn. 20. Afslut med at klikke på [OK]. Nu har du både defineret plottere, oprettet styles og defineret sideopsætninger, nu mangler du blot at drage fordel af alt det arbejde du har lavet. Det gøres ved at binde de forskellige opsætninger sammen med lag eller objekter. Anvendelse af plotterstyles For at hæfte plotterstyles sammen med lag skal du nu op i menuen Format og vælge Layer.... Derefter skal du udpege lagene enten i bundter eller et ad gangen. På samme måde, som da du lærte at give lagene farve, skal du nu klikke i kolonnen med overskriften Plot Style. I kolonnen står der Normal. Når du derefter klikker, kan du vælge en af de styles, du har defineret. Resultatet skulle komme til at se ud som vist i figur Nu er der kun tilbage at du eksperimenterer på egen hånd med de principper, jeg har gennemgået i det foregående. Til at begynde med ser det lidt uoverskueligt ud, men når du først bliver dus med systemet, vil du ikke undvære det igen. 226 AutoCAD Lærebogen