VIRKSOMHEDSPLAN 2015 FOR MORSØ PRODUKTIONSSKOLE

Transkript

1 VIRKSOMHEDSPLAN 2015 FOR MORSØ PRODUKTIONSSKOLE

2 Indholdsfortegnelse: Indledning... 3 Kapitel Produktionsskolen... 3 Beliggenhed:... 3 Lov:... 3 Ledelse:... 3 Økonomi:... 4 Fagområder:... 4 Kapitel Formål og mål... 5 Målgruppe:... 5 Formål:... 5 Mål:... 5 Værdigrundlag:... 5 Kapitel Medarbejdere... 6 Overenskomst:... 6 Personalepolitik og udvikling af medarbejdere:... 6 Mødevirksomhed:... 6 Arbejdsmiljøorganisation:... 7 Kapitel Undervisning og produktion... 7 Undervisningstilbud:... 7 Værkstedernes udgangspunkt:... 8 Linjer:... 8 Dagligdagen:... 9 PBE:... 9 EGU:... 9 Kapitel Elever Optagelse: Forløbsplan: Kombinationsforløb: Praktik: Vejledning: Almen undervisning: Deltagerråd: Forventninger: Kapitel Udslusningsstrategi Sammensætning af værkstedtilbud i relation til en vellykket udvikling for den unge og til mulighederne i samfundet: Vejledningsressourcer og samarbejde med andre vejledningsinstitutioner: Udslusningsstatistik og opfølgning på udslusede elever: Kapitel Samarbejdspartnere UU: Morsø Kommune: Samarbejde med erhvervsskolerne: Taleinstituttet i Region Nordjylland: Kapitel Fokusområder Fokuspunkter 2014: Fokuspunkter 2015: Kapitel Perspektivering

3 Indledning Virksomhedsplan 2015 er udarbejdet af forstanderen i samarbejde med medarbejderne og bestyrelsen. Virksomhedsplanen gør status og forholder sig til nye fokusområder. Indsatsen for 2015 tager udgangspunkt i de behov, vi oplever i hverdagen, samt de udfordringer vi allerede nu kan forudse i det kommende år. Kapitel 1 Produktionsskolen Beliggenhed: Morsø Produktionsskole er en selvejende institution beliggende på Elsøvej 101 i Nykøbing Mors. Lov: Produktionsskolen er godkendt af Ministeriet for Børn og Undervisning og drives efter Bekendtgørelse af lov om produktionsskoler (LBK nr. 456 af 23. maj 2012). Loven suppleres af flere bekendtgørelser, bl.a. Bekendtgørelse om indhold og tilrettelæggelse af produktionsskoletilbud m.v. (BEK nr. 683 af 11. juli 2000). Ledelse: Produktionsskolens øverste myndighed er bestyrelsen, som består af syv stemmeberettigede medlemmer: 2 medlemmer valgt af kommunalbestyrelsen 1 medlem valgt af DI 1 medlem valgt af LO 1 medlem valgt at erhvervsrådet på Mors 1 medlem valgt af EUC Nordvest 1 medlem valgt af medarbejderne på produktionsskolen Skolens forstander og skolens forretningsfører, der virker som sekretær for bestyrelsen, deltager uden stemmeret. Deltagerrådet kan udpege en tilforordnet uden stemmeret til skolens bestyrelse. Skolen ledes og administreres af forstanderen efter bestyrelsens forskrifter og med ansvar overfor denne. Mindre sager, der ikke kan udsættes, behandles af bestyrelsesformanden og forstanderen. 3

4 Økonomi: Produktionsskolens økonomi er baseret på offentlige tilskud fra henholdsvis stat og kommune. Skolens normering fastsættes ved budgetlægningen hvert år. Økonomien afhænger af årselevtallet, og den kan endvidere forbedres ved forskellige værkstedsproduktioner samt ved indtægtsdækket virksomhed. Skolen etablerer og koordinerer erhvervsgrunduddannelse (EGU) for Morsø Kommune. I 2013 har skolen endvidere ansat sin første lærling (produktionsassistent) i produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse (PBE). Fagområder: Intro Almen undervisning Vejledning Træ Anlægsog Ejendoms -service Café Produktionsskolen tilbyder de unge deltagelse på en af skolens tre linjer: Træ Anlægs- og Ejendomsservice Café Desuden tilbydes: Introforløb Almen undervisning Vejledning Anderledes skoledage Bevægelse og motion 4

5 Kapitel 2 Formål og mål Målgruppe: Produktionsskolens målgruppe er unge under 25 år, som ikke har gennemført en ungdomsuddannelse, og som ikke umiddelbart har forudsætninger for at påbegynde en sådan uddannelse. Før optagelse udarbejdes en målgruppevurdering af Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU). Formål: Produktionsskolen tilbyder undervisningsforløb, der er baseret på praktisk arbejde og produktion. Tilbuddet skal styrke de unges faglige, sociale og personlige udvikling og forbedre deres muligheder i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. Tilbuddet skal endvidere bidrage til at udvikle de unges interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund. Tilbuddet er tilrettelagt med særlig henblik på, at de unge opnår kvalifikationer, der kan bidrage til gennemførelse af en erhvervskompetencegivende ungdomsuddannelse. Mål: Det er produktionsskolens mål at tilbyde de unge et spændende og udbytterigt forløb, hvor faglighed går hånd i hånd med social og personlig udvikling. Efter et forløb på skolen tilsigtes det, at de unge er i stand til at påbegynde og færdiggøre en kompetencegivende ungdomsuddannelse eller alternativt at fastholde et arbejde. Værdigrundlag: Produktionsskolen møder de unge med tryghed, rummelighed, engagement og anerkendelse, så de oplever en anden vej til uddannelse. Der arbejdes med følgende områder: Faglighed Afklaring Læring Uddannelse Trivsel Udredning Kvalifikationer Kompetencer Dannelse 5

6 Kapitel 3 Medarbejdere Overenskomst: Produktionsskolens medarbejdere er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation samt Organisationsaftalen for ledere og lærere ved produktionsskoler. Skolens medarbejdere 2015: 4 linjelærere 1 vejleder 1 almenunderviser (ca. 15 timer om ugen) 1 forretningsfører og stedfortræder 1 forstander Personalepolitik og udvikling af medarbejdere: Et væsentligt tema i personalepolitikken er, at medarbejderne skal have så optimale arbejdsforhold som muligt. Produktion og relation går hånd i hånd i mødet med de unge. Medarbejdernes professionelle og personlige kompetencer og kvalifikationer er afgørende for at bringe de unges ressourcer i spil og styrke deres faglige, sociale og personlige udvikling. Linjelærerne har en central funktion i arbejdet med de unge. De øvrige medarbejdere varetager servicefunktioner, der faciliterer og optimerer indsatsen på værkstederne. Medarbejderne har løbende behov for både fag-faglige og pædagog-faglige kurser samt refleksion og supervision for at kunne møde de unge med tryghed, rummelighed, engagement og anerkendelse. Under forløbet på skolen skal der være fokus på både at udvikle de unges faglighed og at styrke de unges sociale og personlige kompetencer. Målgruppen har ofte sociale og personlige udfordringer, der er så omfattende, at det stiller ganske særlige krav til medarbejdernes evne til at fremstå som tydelige rollemodeller i alt, hvad de foretager sig. Arbejdet med de unge kræver fokus på både det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø. Det er afgørende, at kommunikationen og samarbejdet mellem de forskellige funktioner og personer er åben og respektfuld til gavn for helheden. Ledelsen skal udmønte bestyrelsens overordnede rammer, så arbejdspladsen kan tilbyde og forvente læring og udvikling hos den enkelte medarbejder. Mødevirksomhed: Produktionsskolen afholder følgende formelle møder: Bestyrelsesmøder: Afholdes ca. seks gange om året. Her fastlægges overordnede rammer og principper for skolen. Skolemøder: Afholdes hver anden uge. Her drøftes temaer, som vedrører livet på skolen, herunder forhold vedrørende faglighed, medarbejderne, samarbejde, administration og økonomi. Arbejdsmiljø indgår som et fast punkt på dagsordenen. 6

7 Elevmøder: Afholdes hver anden uge. Her drøftes forhold omkring de unge, lige som der er mulighed for kollegial refleksion i forhold til enkelte elever. Før mødet indleverer linjelærerne og andre emner til skolens vejleder, som er mødeleder. Forløbssamtaler mellem vejleder, linjelærer og den unge: Afholdes hver tredje måned på hver linje. Linjelærer og vejleder drøfter den unges faglige, sociale og personlige kompetencer og opstiller lang- og kortsigtede mål sammen med den unge. Endvidere er der i 2014 og 2015 afsat fælles medarbejderdage til organisationsudvikling med det formål at skabe refleksion over og fælles udvikling af værdier, strategier, fortællinger, funktionsbeskrivelser m.m. PBE-lærlingen kan deltage i skolemøder efter aftale. Praktikanter og andre ikke faste medarbejdere deltager som hovedregel ikke i møderne, med mindre der er tale om et længere forløb som medarbejder på skolen. Arbejdsmiljøorganisation: Produktionsskolen vægter, at der eksisterer en aktiv arbejdsmiljøorganisation, gerne med deltagelse af unge. Skolens kontinuerlige arbejde med arbejdspladsvurdering (APV) og undervisningsmiljøvurdering (UMV) koordineres henholdsvis via skolemøderne og møderne i deltagerrådet. Der sættes fokus på de unges og medarbejdernes fysiske og psykiske arbejdsmiljø og på de unges undervisningsmiljø. Forebyggelse er et nøgleord, lige som det at udvikle de unges forståelse for fælles ansvar i arbejdet på værkstederne og på fremtidige arbejdspladser. Arbejdsmiljøorganisationen er ændret, og den består nu af forstanderen og alle medarbejderne. Arbejdsmiljøet er et fast punkt på skolemøderne. Kapitel 4 Undervisning og produktion Undervisningstilbud: Værkstedsundervisning, som tager sit udgangspunkt i praktisk arbejde og opgaveløsning, med henblik på reel produktion, afsætning af varer og tjenesteydelser. Projektorienteret undervisning, som sammenknytter værkstedsundervisning og den tilhørende teori (integreret undervisning), med henblik på at fremme den faglige læring samt den sociale og personlige udvikling. Almenundervisning, som styrker deltagernes grundlæggende færdigheder i dansk, matematik og engelsk. Anden undervisning, som medvirker til at styrke deltagernes generelle udvikling som samfundsborgere. 7

8 Værkstedernes udgangspunkt: Produktionsskolens undervisningstilbud tager udgangspunkt i forskellige værksteder, hvis fagudbud knyttes an til de erhvervskompetencegivende ungdomsuddannelser. Produktionen kombineres med teoretisk undervisning med udgangspunkt i det praktiske arbejde. Det grundlæggende i skolens dagligdag er derfor produktion og værkstedsundervisning, der er inspireret af fagområdernes læringskultur. Arbejdsopgaverne udføres med henblik på salg af varer og tjenesteydelser eller til skolens eget brug. Produktionen og opgaverne er således nødvendige og relevante for de unge og for livet på skolen. Værkstedsundervisningen skal give grundlag for, at de unge kan afprøve deres egne evner og interesser på et eller flere fagområder. De unge skal have en klar oplevelse af deres faglige kompetencer og sociale og personlige udvikling med henblik på at styrke deres selvværd og lyst til at lære. De unge skal opleve en skole, hvor det forpligtende arbejdsmæssige fællesskab er i fokus som udgangspunkt for faglig, social og personlig udvikling og trivsel. Værkstederne deltager i fagmesser og virksomhedsbesøg, lige som der afholdes temadage, virksomhedsbesøg og projekter. Linjer: Intro: Intro giver introduktion til det at gå på produktionsskole. Der arbejdes blandt andet med fremmøde og aktiv deltagelse, samtidsforståelse og fysisk udfoldelse. Der tages fat i de unges sociale og personlige udfordringer, som der arbejdes med via gruppesamtaler. Væsentligt er det at skabe kontakt til sagsbehandlere og andre aktører i kommunen, som kan støtte de unge i de vanskeligheder og problemer, som fylder i hverdagen uden for skoletiden. Intro afholder løbende arrangementer for forældre og andre i de unges netværk, så de introduceres til skolen. Træ: Der arbejdes med opgaver inden for fagområderne tømrer og snedker. Der undervises i tegningsforståelse og materialekendskab, og der arbejdes i forskellige materialer og med forskelligt håndværktøj og maskiner. Produkterne udføres på bestilling ud fra kundens ønsker, og der er salg til private, institutioner og virksomheder. Værkstedskulturen er struktureret, og der er fokus på samarbejdslære og det at være medskaber af et godt arbejdsmiljø i trygge rammer. Sikkerheden prioriteres højt, og alle elever instrueres grundigt i at bruge de enkelte maskiner. Anlægs- og Ejendomsservice: Der arbejdes med opgaver indenfor fagområderne bygge/anlæg, gartneri og pedelfaget. Bygge/anlægsarbejde omfatter belægningsarbejde, betonstøbning og mindre byggeprojekter. I forbindelse med opgaverne arbejdes med nivellering og afsætning, tegningsforståelse og materialekendskab. Gartneriarbejde omfatter vedligeholdelse og udvikling af skolens grønne områder. Pedelområdet består af vedligeholdelse og mindre istandsættelser af skolens bygninger ude og inde og styring af skolens vand-, el- og varmeforbrug. Arbejdet indenfor de forskellige fagområder prioriteres efter behov, årstid og vejr. Der er endvidere tilknyttet et lille metal værksted og et lille glasværksted, der producerer mindre ting med henblik på salg. 8

9 Café: Der arbejdes i et større køkken og undervises i køkkenfagets elementer, herunder kvalitet af råvarer, tilberedning af klassiske retter, anretning og servering. Der laves mad til personer hver dag og leveres jævnligt mad ud af huset til samarbejdspartnere og institutioner. Cafeens drift er baseret på kvalitetsprodukter med skelen til en realistisk økonomi. Der arbejdes bredt med sundhedsforståelse, kostplanlægning, ernæringslære og hygiejne. Arbejdet her er meget gennemskueligt, da procestiden er kort. Dagligdagen: Et forløb på produktionsskolen udvikler de unge til at kunne gennemføre en uddannelse, alternativt at kunne fastholde et arbejde. Ovenstående er ensbetydende med, at hverdagen på skolen er præget af et miljø og en kultur, der er sammenlignelig med kulturen på en uddannelsesinstitution eller en arbejdsplads. Der er således faste strukturer omkring mødedisciplin, ordenssans, omgangsformer, samarbejde m.m. Medarbejderne er rollemodeller for de unge og derfor bevidste om deres påvirkning af de unge til udvikling. De unge inddrages i livet på skolen og deltager i demokratiske processer med henblik på at tage ansvar for egen fremtid. PBE: PBE er en ordinær erhvervsuddannelse, som er tilrettelagt på en særlig individuel måde, så uddannelsen helt eller delvist gennemføres på en produktionsskole. Erhvervsuddannelsen kan iværksættes inden for de ordinære brancher, når blot det pågældende værksted er godkendt som praktikplads. Produktionsskolen har i 2013 etableret en PBE, produktionsassistent (døre og vinduer), på træværkstedet, hvor linjelæreren, der er uddannet maskinsnedker, er læremesteren. Der er indgået en samarbejdsaftale med Skive Tekniske Skole. Endvidere er der indgået en aftale med en konkret virksomhed om at bidrage med undervisning på deres værksted, lige som der er mulighed for at fortsætte uddannelsen til maskinsnedker i den pågældende virksomhed. EGU: EGU er et særligt tilrettelagt toårigt uddannelsesforløb for unge, der ikke umiddelbart er i stand til at påbegynde en ordinær uddannelse på en erhvervsskole. Uddannelsesforløbene er individuelle og igangsættes indenfor forskellige brancher. Produktionsskolen har en samarbejdsaftale med Morsø Kommune og UU Mors, således at alle EGU-forløb i kommunen etableres og koordineres af skolen. Skolens vejleder er ansvarlig for EGU. 9

10 Kapitel 5 Elever Optagelse: Forstanderen har visitationsretten til forløb på skolen. Forstanderen/stedfortræderen/ vejlederen har en samtale med den unge ved indskrivningen, her oplyses om skolens forventninger og aktiviteter. I løbet af de første to uger deltager den unge i en screening med henblik på at afdække det faglige niveau inden for dansk og matematik. Den unge har endvidere en indledende samtale med vejlederen. Forløbsplan: Vejlederen og linjelæreren har ansvaret for at udarbejde en forløbsplan sammen med den unge. Forløbsplanen indeholder lang- og kortsigtede mål for forløbet på skolen, og den evalueres hver tredje måned. Forløbet afsluttes med et kompetencebevis, der udstedes på baggrund af kompetencemålene i forløbsplanen. Kompetencebeviset skal gerne være medvirkende til at sikre overgangen til en kompetencegivende uddannelse og efterfølgende fastholdelse i uddannelsen. Kombinationsforløb: Produktionsskoleforløb på mere end tre måneder kan indeholde meritgivende kombinationsforløb til kompetencegivende uddannelse. Kombinationsforløb kan vare op til fem uger, og forløbene foregår på en kompetencegivende ungdomsuddannelse, herunder især erhvervsuddannelserne. Kombinationsforløbene skal bygge bro mellem skoleformerne og skabe en glidende og individuel tilrettelagt overgang til uddannelsessystemet. Uddannelseselementerne skal i almindelighed gennemføres på de uddannelsesinstitutioner, som udbyder elementerne, og i det undervisningsmiljø, som elementerne i øvrigt er en del af. Produktionsskolen har lavet samarbejdsaftaler omkring kombinationsforløb med EUC Nordvest, herunder Morsø Landbrugsskole, og Social- og Sundhedsskolen Skive-Thisted- Viborg. Praktik: Produktionsskoleforløb på mere end en måned kan indeholde praktik i en privat eller offentlig virksomhed. Praktikken kan vare op til fire uger, og der optjenes fire uger pr. påbegyndt halvår. Skolen har et positivt samarbejde med det offentlige og det private erhvervsliv i Morsø Kommune både i forhold til praktik og efterfølgende uddannelse og beskæftigelse. Vejledning: I produktionsskoleforløbet indgår vejledning, der indeholder mulighed for afklaring, udvikling og perspektivering af faglige kompetencer naturligvis med blik for den enkeltes sociale og personlige udfordringer. 10

11 Vejlederen tilbyder som minimum en indslusningssamtale, forløbssamtaler hver tredje måned og en udslusningssamtale. Desuden afholdes ad hoc samtaler om forskellige temaer, herunder praktik. Vejlederen afholder samtaler med forældre og andre samarbejdspartnere, og der samarbejdes løbende med UU om vejledningen af de unge. Almen undervisning: Umiddelbart efter indskrivningen gennemgår alle unge en screening i dansk og matematik. Derefter udarbejder underviseren en individuel plan, som tager højde for den unges nuværende niveau og fremtidige uddannelsesønsker. Der tilbydes undervisning i dansk, matematik og engelsk på individuelt niveau. Endvidere tilbydes blandede bolsjer, som giver mulighed for at arbejde på tværs af flere fag. Deltagerråd: I Bekendtgørelse om deltagerråd ved produktionsskoler (BEK nr. 44 af 23/01/2001) fastsættes det, at ved hver produktionsskole har deltagerne ret til at danne et deltagerråd. I 2013 etablerede de unge på produktionsskolen et deltagerråd. Deltagerrådet har til enhver tid to medlemmer fra hver linje. Medlemmerne vælges blandt de unge på linjen i februar og august hvert år. Der vælges således ét medlem i februar og ét medlem i august fra hver linje. Når et medlem skifter linje eller udmeldes af skolen, vælges et nyt medlem fra den pågældende linje inden næste møde i deltagerrådet. Der afholdes møder hver anden uge. Møderne er som udgangspunkt af én times varighed. Dagsordenspunkter kan afleveres i en boks i cafeen punkterne kan indgives anonymt. Dagsordenen skal være udarbejdet senest fredagen før mødet, og den er bygget op efter en fast skabelon med følgende punkter: Godkendelse af referat, punkter til drøftelse, aktiviteter, trivsel, eventuelt. Forstanderen er sekretær for deltagerrådet og sørger for dagsorden og referat. Der er tavshedspligt fra møderne. Ændring af vedtægterne kan foretages på fællesmøde i februar og august hvert år. Forventninger: Produktionsskolen forventer et positivt samarbejde med den unge og den unges netværk. Vi arbejder aktivt med at have et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø at sikkerheden er i orden, og at omgangstonen er respektfuld. Vi gør en dyd ud af, at alle er en del af fællesskabet og bidrager med hver deres unikke personlighed. Kapitel 6 Udslusningsstrategi Sammensætning af værkstedtilbud i relation til en vellykket udvikling for den unge og til mulighederne i samfundet: Værkstederne på de forskellige linjer efterspørges af de unge, og de tilsvarende erhvervskompetencegivende uddannelser udbydes på EUC Nordvest og andre tekniske 11

12 skoler. Det er helt naturligt at afprøve flere værksteder og linjer i løbet af et produktionsskoleforløb. Det er muligt at komme i praktik inden for alle fag, så flere arbejdsområder kan afprøves. De unge er jo ikke nødvendigvis afklaret i forhold til uddannelse, men har behov for at afprøve forskelligt med henblik på at kvalificere deres valg af uddannelse. Vejledningsressourcer og samarbejde med andre vejledningsinstitutioner: Den daglige vejledning varetages af linjelærerne i samarbejde med skolens vejleder. Den overordnede vejledning og kontakten til UU og erhvervsskolerne ligger hos vejlederen og forstanderen. Der samarbejdes med vejledere på andre uddannelsesinstitutioner. Det gælder både vejledere, som tidligere har været inde i billedet hos den unge, og vejledere, som de unge efterfølgende vil få kontakt med. Der er indgået samarbejdsaftaler med de uddannelsesinstitutioner, de unge naturligt vil søge til. Samarbejdsaftalerne beskriver kombinationsforløb på erhvervsskolerne og muligheden for at tage en del af et grundforløb på produktionsskolen. Udslusningsstatistik og opfølgning på udslusede elever: Der udarbejdes kvartalsvise statistikker for udslusning. Hvis den unge blev udskrevet til uddannelse eller beskæftigelse, kontaktes uddannelsesinstitutionen eller arbejdspladsen fire måneder efter udskrivningen fra produktionsskolen. Dette gør status på den unges forløb på produktionsskolen og muliggør en evaluering med henblik på fremtidig tilrettelæggelse af tilbuddene på skolen. Kapitel 7 Samarbejdspartnere UU: UU i de unges hjemkommune skal lave en målgruppevurdering før optagelse på produktionsskolen. Under produktionsskoleforløbet er der løbende kontakt mellem UU og produktionsskolen. Hvis en ung udskrives fra produktionsskolen, inddrages/orienteres UU i hjemkommunen. Den første torsdag i måneden afholdes netværksmøde, hvor vejlederen og eventuel forstanderen på produktionsskolen mødes med relevante repræsentanter fra UU Mors og Jobcenter Mors. Formålet med netværksmøderne er en gensidig orientering og drøftelse af de unges udfordringer. Morsø Kommune: Produktionsskolen samarbejder åbent med alle afdelinger i Morsø Kommune. Vi har et fælles mål for og med de unge, idet vi alle stræber hen imod den politiske målsætning om, at 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. For mange unge fylder de sociale og personlige udfordringer så meget, at der er behov for et samarbejde 12

13 med forskellige aktører og tilbud i kommunen, der rækker ud over hverdagen her på skolen. Produktionsskolen vil vedvarende udbygge dette samarbejde til gavn for de unge på Mors. En væsentlig aktør i samarbejdet omkring de unge er Ungenetværk Mors, hvor alle der arbejder med unge er repræsenteret. Samarbejde med erhvervsskolerne: Produktionsskolen har indgået samarbejdsaftaler om kombinationsforløb med EUC Nordvest, herunder Morsø Landbrugsskole, og Social- og sundhedsskolen Skive-Thisted- Viborg. Samarbejdsaftalerne kan findes på skolens hjemmeside Endvidere er der indgået en samarbejdsaftale med Skive Tekniske Skole omkring PBE. Taleinstituttet i Region Nordjylland: Den 1. april 2006 indledtes et formaliseret samarbejde mellem produktionsskoler og Taleinstituttet i Aalborg. Satspuljemidler har givet anledning til et projekt, som har til formål at fremme den enkelte unges mulighed for udvikling af faglige, sociale samt kognitive kompetencer og potentialer - med henblik på at flest mulig gennemfører en ungdomsuddannelse. Det oprindelige projekt er afsluttet, men der er indledt et nyt projekt med henblik på efterfølgende permanentgørelse. Projektet er nærmere beskrevet på Kapitel 8 Fokusområder Fokuspunkterne er emner, der rækker ud over hverdagen på produktionsskolen. De vil fylde i skolens liv i det pågældende år, hvilket bl.a. viser sig tematiseret på: skolemøder fælles udviklingsdage for medarbejderne møder i deltagerrådet temadage for de unge I virksomhedsplanen er fokuspunkterne nævnt som overordnede punkter. Arbejdet med punkterne påbegyndes i starten af det nye år og evalueres ved årets afslutning. Fokuspunkter 2014: Fokuspunkterne i 2014 var: Styrkelse af samarbejdet internt og eksternt I 2013 og 2014 har vi arbejdet målrettet med at forandre produktionsskolens omdømme og dermed øge og stabilisere elevtallet. Vi har påvirket kommunens politikere og embedsmænd i samarbejde med bestyrelsen, og vi har fortalt de positive historier i den lokale 13

14 presse med henblik på information af især de unges forældre. Generelt mødes vi i dag med respekt for vores indsats omkring de unge. Målgruppens sociale og personlige udfordringer er markante, og derfor etablerede vi efter aftale med bestyrelsen et introforløb. Dette forløb startede i august 2014, og vi håndplukkede en pædagog til at være underviser på linjen. Intro er ikke en traditionel linje, men mere et forløb, hvor livet på skolen introduceres. Der er fokus på fremmøde og aktiv deltagelse, og der kastes lys på eventuelle barrierer, der vanskeliggør dette. Der kan være tale om mange forskellige sociale og personlige udfordringer f.eks. uafklarede boligforhold, uoverskuelig økonomi, misbrug. Der etableres professionelle netværk omkring de unge, f.eks. kontakter til aktører i kommunen, og der skabes positive relationer til de unges private netværk, f.eks. forældre. På intro er der endvidere fokus på samtidsforståelse præsenteret af gæsteundervisere, og fysisk udfoldelse i form af LOOP, andre motionsformer og leg. Introforløbet udvikles løbende. Den målrettede udvikling af produktionsskolens indsats omkring de unge forventes at afspejle sig i udslusningsstatistikken i løbet af 2014 og især 2015, og det er målet, at mindst 75 % af de unge kommer i uddannelse eller i beskæftigelse efter et forløb på skolen. I 2015 skal vi fortsætte arbejdet med styrkelse af det interne samarbejde. Vi har gennemgået forandringer, som udfordrer trivslen blandt medarbejderne. Vi har arbejdet med at skabe en mere helhedsorienteret indsats i forhold til de unge, og vi har tilpasset antallet af medarbejdere over de seneste år. Begge dele var nødvendige tiltag for at sikre produktionsskolen til fremtiden. I 2014 påbegyndte vi en proces med organisationsudvikling gennem et kursusforløb med Villa Venire. Det forløb fortsætter i 2015 med det formål at skabe refleksion over og fælles udvikling af værdier, strategier, fortællinger, opgave- og funktionsbeskrivelser m.m. Forløbet afsluttes eventuel med en udflugt eller en overnatning, så vi ligeledes styrker det sociale sammenhold mellem medarbejderne. Arbejdet med organisationen skal endvidere lede frem til en ny web profil for produktionsskolen, så hjemmesiden og facebook bliver anvendelige for de unge og andre interesserede. Udvikling af en kultur med en positiv omgangstone og adfærd I 2014 har vi arbejdet målrettet med at udvikle en kultur med en positiv omgangs-tone og adfærd. Problematikken viste sig meget tydelig i undervisningsmiljø-vurderingen i efteråret 2013, hvor et flertal af de unge oplevede en barsk og negativ omgangsform i ungegruppen. Medarbejderne havde en lignende oplevelse, og det var tydeligt, at vi skulle tage hånd om ungemiljøet og de unges trivsel på skolen. Forstanderen har italesat og italesætter omgangsformen på skolen i indskrivningssamtalerne med de unge. Der fokuseres på det positive samarbejde og fælles-skabet, og den enkelte unge gøres opmærksom på sine pligter og rettigheder i forhold til dette. På dagsordenen til møderne i deltagerrådet har vi udvidet punktet om trivsel til at hedde Trivsel omgangstone og adfærd, og vi taler åbent om det på alle møder. 14

15 Medarbejderne er blevet superbevidste om takt og tone, og ethvert udfald bemærkes og drøftes med de unge. Som tidligere omtalt har produktionsskolen gennemgået store forandringer i de seneste år. En væsentlig forandring, som kan påvirke trivslen hos medarbejderne er, at skolen ikke længere har en arbejdsmiljørepræsentant. Medarbejderne har i stedet valgt, at de alle vil indgå i arbejdsmiljøarbejdet på hver deres specifikke område. Det fælles arbejde med arbejdsmiljøet er på dagsordenen til skolemøderne med henblik på at sikre løbende drøftelser. De indsatsområder, som vi har iværksat for at forbedre de unges trivsel med henblik på omgangsform, er blevet så naturlige, at de fortsætter frem over, dog uden at være et fokusområde. Medarbejdernes trivsel vil vi fortsat have som et mål i forhold til fokusområdet omkring styrkelse af samarbejdet internt. Fokuspunkter 2015: Fokuspunkter Mål og delmål Metode og indsats Resultatkrav og evaluering Styrkelse af samarbejdet internt Trivslen blandt medarbejderne styrkes Organisationsudvikling med henblik på at løfte skolen styrket ind i Hverdagen præges af medarbejdernes anerkendende tilgang til skolen og til kollegers indsats Skolen kendes for faglighed og de unges positive udvikling fremtiden Fokus på den enkelte medarbejders bidrag til helheden på skolen og samarbejdet omkring de unge Udarbejdelse af opgavebeskrivelser, politikker og andet skriftligt materiale, der er rammesættende Ny web profil for skolen Et tydeligt og respektfuldt (sam)arbejdsmiljø med plads til forskellighed og fællesskab ved udgangen af 2015 Udvikling af indholdet i produktionsskoleforløbet ud fra målgruppens behov Den helhedsorienterede indsats tilpasset målgruppen optimeres Tydeligheden omkring skolens indsats styrkes Skolen kendes for faglighed og de unges Fokus på medarbejdernes funktion som rollemodeller for de unge Drøftelse af forholdet mellem faglige, sociale og personlige kompetencer og indsatsen i forhold til produktion og relation Individuel vejledning af Fremtidsorienterede og målrettede produktionsskoleforløb ved udgangen af

16 positive udvikling de unge i forhold til sociale og personlige udfordringer Social og personlig træning for små grupper af unge Kapitel 9 Perspektivering Vores berettigelse som produktionsskole er afhængig af, at vi til stadighed er i stand til at udvikle skoleformen og synliggøre udviklingen internt og eksternt. Vi skal som produktionsskole være i stand til at beskrive og dokumentere de faglige, sociale og personlige kompetencer, som de unge opnår i forbindelse med et produktionsskoleophold. Vi skal bibringe de unge almene kompetencer og kompetencer, der er anvendelig for den enkelte i uddannelses-systemet og på arbejdsmarkedet med henblik på at styrke den enkeltes livsmestring. Produktionsskolen er en del af det samlede tilbud til unge i Morsø Kommune. Vi vil gerne være katalysator for de unge, der har behov for modning for at kunne vælge uddannelse, og for de unge, der er forstyrret af sociale og personlige udfordringer, så deres faglighed ikke kan udfoldes. Vi vil sammen med de øvrige aktører stræbe mod opfyldelsen af den politiske målsætning, at 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Morsø Produktionsskole, den 18. november 2014 Ruth Bunk Forstander Nærværende virksomhedsplan er drøftet og godkendt af skolens medarbejdere, den 18/ Else Vigsø, tillidsrepræsentant Virksomhedsplanen er godkendt af bestyrelsen, den 18/ Ansgar Nygaard 16

17 Tommy Ahrensberg Niels Kristian Østergaard Søren Dath Jørgen Holm Mogensen Jens Eliasson Else Vigsø 17