Medborgerskabsudvalget i Aarhus Kladde dokumentet er stadig under udvikling.

Transkript

1 Medborgerskabsudvalget i Aarhus Kladde dokumentet er stadig under udvikling. Introduktion Dette materiale indeholder overblik over medborgerskabsudvalgets arbejde i Formålet med materialet er at give et samlet indtryk af, hvad udvalget har arbejdet med, hvordan arbejdet har været tilrettelagt og hvilke resultater udvalget har opnået ind til nu. Indhold Baggrund for nedsættelse af medborgerskabsudvalget. Sammensætning af medborgerskabsudvalget Oversigt over medborgerskabsudvalgets opgaver Sekretariatsbetjening og økonomi Møder og aktiviteter i Kommunikation og presse Medborgerskabsudvalgets løsning af opgaverne i kommissoriet Aktiviteter og handlinger, som skal kommunikere om medborgerskabspolitikken og sætte handling bag ordene. - Bydelskonkurrence - Mobilt mødested - Medborgerskab, deleøkonomi og iværksætteri - Lyden af mit aarhus - Leftside festival - Borgerscenen, Aarhus Teater. - Frivillig Fredag VIA Connect Community Challenges om ensomhed - FOSIA Forum for Social Innovation - Urban Goods Temauger om medborgerskab og demokrati - Selskab for Varm Velkomst - udenlandske og udenbyske studerende Side 1 af 29 BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune Struktur og Samarbejdskultur Rådhuset, Rådhuspladsen Aarhus C Telefon: Direkte telefon: Direkte thma@aarhus.dk Sag: 15/ Sagsbehandler: Tine Holm Mathiasen Medborgerskab og samarbejdspartnere - uddannelsesinstitutioner - Virksomheder - Foreninger - M.fl. Måling af medborgerskab

2 Baggrund Aarhus står over for en række udfordringer de kommende år. Velfærdssamfundet bliver udfordret af demografiske forandringer og snævre økonomiske rammer. For at fastholde og udvikle et socialt, økonomisk og bæredygtigt velfærdssamfund kræver det, at politikere, borgere, virksomheder, foreninger og medarbejdere i kommunen (herefter betegnet vi eller aarhusborgere) gentænker måden vi er sammen om Aarhus. Byrådet vedtog 6. november 2013 at nedsætte et Medborgerskabsudvalg med borgere og politikere. Udvalget startede sit arbejde op i begyndelsen af 2014 og afsluttede det i december Side 2 af 29 Sammensætning af Medborgerskabsudvalget Udvalget består af 8 byrådspolitikere - en fra hvert parti og 8 borgere som tilsammen udgør en mangfoldig gruppe i forhold til køn, alder, uddannelse, etnicitet baggrund og bopæl i Aarhus. Medborgerskabsudvalget skal både udfordre den kommunale praksis omkring borgerinddragelse og inspirere til en ny praksis, for borgerinddragelse, samarbejde og samskabelse. Byrådet har besluttet, at udvalget har følgende opgaver 1. Formulere forslag til medborgerskabspolitik 2. Udvikle et bredt og alsidigt katalog over borgerinddragelsesmetoder 3. Gentænke kommunikationen mellem borger og kommune. 4. Arbejde videre med Mangfoldighedens dag (Byrådet 9. oktober 2013) 5. Ansvar for at udvikle en model for anvendelse af deltagerbudgetter (Byrådet 27. november 2013) 6. Varetage inddragelse af etniske minoriteter (Byrådet 18. december) Sekretariatsbetjening og økonomi Medborgerskabsudvalget sekretariatsbetjenes af Borgmesterens Afdeling. Udgifter til Medborgerskabsudvalgets arbejde afholdes af Borgmesterens Afdelings opsparring inden for en økonomisk ramme på 2,8 mio. kr.

3 Møder og aktiviteter i Møder I perioden har udvalget holdt 18 møder og et døgnseminar: Et indledende møde med for de politiske repræsentanter i udvalget. To indledende informationsmøder for borgerrepræsentanterne 15 udvalgsmøder plus formøder. Et døgnseminar Foruden de faste møder og aktiviteter der direkte knytter sig til kommissoriet, har medborgerskabsudvalget engageret sig i en række andre aktiviteter, der på forskellig måde har bidraget til viden om udvalgets arbejde og den strategiske dagsorden om at styrke medborgerskab i Aarhus. Nogle af aktiviteterne vil blive foldet ud undervejs i denne samlede oversigt over udvalgets arbejde Side 3 af 29 Medborgerskabsudvalgets møder Alle medborgerskabsudvalgets møder har været holdt uden for rådhuset hos værter, som på forskellig vis arbejder med medborgerskab. Formålet har været: At få kendskab til forskellige metoder til borgersamarbejde Komme i dialog med aarhusborgere om hvordan vi i fællesskab kan styrke aarhus. Samarbejde og videndeling Undervejs har medborgerskabsudvalget også samarbejdet med et mangfoldigt udsnit af borgere, frivillige, foreninger, virksomheder, råd, eksperter og ansatte i kommunen. Der har været stor interesse for medborgerskabsudvalgets arbejde både i Aarhus og fra andre kommuner i Danmark. Workshops og møder med borgere Workshop VIAs uddannelsesledere og direktion Workshop VIA, 30.11,2015 Frivillig Fredag Jagten på de gyldne idéer, Amtssygehuset Velkomstarrangement for flygtninge Videndeling og grøn borgerinddragelse, Center for Byens Anvendelse.

4 Oplæg og besøg Oplæg Velfærdens Innovationsdag, KBH Oplæg fællesrådenes årsmøde 2014 Oplæg fællesrådenes årsmøde Oplæg Finsk delegation Oplæg Ringkøbing-Skjern Kommune Oplæg Randers Kommune Oplæg Temadag om frivillighed og medborgerskab, MSO 2015 Oplæg IDA, national Oplæg og Workshop Biblioteksforeningens årsmøde Oplæg og workshop Handicaprådet Oplæg Frivilligcenter Aarhus Generalforsamling 2015 Oplæg og workshop, Netværk for sjællandske kommuner 30. november, KBH Rådhus Side 4 af 29 Besøg og workshop, Demokratistafetten Besøg Ikast Brande Kommune. Besøg Odsherred Kommune Besøg Københavns Kommune Besøg Hedensted Kommune, kommunaldirektør m.fl Besøg Esbjerg Kommune Andet Strategisk Ledelsesforum Oplæg og drøfelse i FællesMED Temamøde om medborgerskab Byrådet MBU Innovationsworkshop. Kvartalschefkredsen, MKB 7. december

5 Kommunikation Medborgerskabsudvalgets overordnede kommunikationsstrategi været at kommunikere via handling og fysisk tilstedeværelse suppleret af nye og eksisterende kommunikationskanaler. I alle udvalgets møder og aktiviteter har der derfor været et delmål om at udbrede kendskab til baggrunden for medborgerskabsudvalgets arbejde, medborgerskabsudvalgets opgaver og visionen om at Aarhus skal være en god by for alle. Side 5 af 29 Presse, artikler og omtale Elektroniske kommunikationskanaler Facebook.dk Medborgerskabiaarhus. Sammenomaarhus.dk Aarhus.dk Interviews med udvalget Pressemeddelelser og presseomtale Kommunen på jagt efter otte borgere Pressemeddelelse efter første møde i udvalget. Artikler Borgmestre tager magten, MANDAG MORGEN Langtidsledige tager Téten, MANDAG MORGEN Borgere og politikere er på samme hold, JSN? Samarbejdsformer, Fremtidens Aarhus, JSN Panorama, Juli Vor Frue Kirkes Magasin Bilag: Kommunikation om sammenomaarhus.dk Medborgerskabsudvalgets julehilsen 2014, Fra Alle os og til Alle os

6 1. Opgave Formulere forslag til medborgerskabspolitik Medborgerskabspolitikken skal udgøre den fælles ramme for et aktivt medborgerskab i Aarhus Kommune. Medborgerskabspolitikken er udviklet i samarbejde med Med til medborgerskabspolitikken hører konkrete forslag til, hvordan Medborgerskabspolitikken kan implementeres. Herunder hvor og hvordan politikken skal forankres i organisationen og blandt øvrige interessenter. Side 6 af 29 Løsning af opgaven Medborgerskabspolitikken udarbejdet i samarbejde med over 700 borgere i Aarhus i perioden september 2014 til august Både uddannelsesinstitutioner, virksomheder, foreninger, fællesråd, politikere, ledere og medarbejdere i Aarhus Kommune har deltaget i udviklingen. Undervejs i middag og medborgerskabsprocessen har udvalget afholdt: opstartsarrangement i for 300 borgere, ledere, medarbejdere. (link til arrangement Link til video) Tre Kick off middag og medborgerskabsarrangementer. Et midtvejsarrangement for 100 borgere, ledere, medarbejdere. Et temamøde om medborgerskab i byrådet 3.juni Medborgerskabsudvalgets mål med processen har været: En bred og åben fordomsfri involveringsproces. En loyal sammenkogning af de mange bidrag fra deltagerne At alle involverede har haft mulighed for at drøfte medborgerskabstemaer, der betyder noget for dem. En kort, læsevenlig, vedkommende, ambitiøs og langtidsholdbar politik, som kan sætte ramme og retning for medborgerskab i Aarhus. Produkt Medborgerskabspolitik Bilag: Medborgerskabspolitikken Inspirationsspørgsmål til Middag og Medborgerskab.

7 2. Opgave: Udvikle Inspirationskatalog Kataloget skal bidrage til at styrke samarbejde med borgerne. Fremadrettet skal borgerne inddrages tidligere og mere målrettet end det sker i dag. Desuden skal forventningerne til samspillet mellem borger og kommune afstemmes. Kataloget bygger videre på Aarhusmodellen for borgerinddragelse. Løsning af opgaven Medborgerskabsudvalget har igangsat og afprøvet konkrete initiativer, som kan indgå i kataloget. Medborgerskabsudvalget har også indsamle viden og erfaring fra tidligere, nuværende og kommende borgerinddragelsesmetoder og processer. Det har medborgerskabsudvalget blandt andet gjort ved at samarbejde med magistratsafdelinger om konkrete øvebaner, der vedrører aktivt medborgerskab. Side 7 af 29 Medborgerskabsudvalget succeskriterier for arbejdet med inspirationskataloget: Engagere dem som ikke oplever sig inviteret til daglig Give borgerne større medansvar Samarbejde og samskabelse Aktivere lokalområderne Dele viden og læring på tværs af magistratsafdelinger og sektorer Blive bedre til at håndtere det der er svært At kataloget er dynamisk og henvender sig til både borgere, virksomheder, ledere og medarbejdere i Aarhus Kommune. Forskellige typer engagement i øvebanerne. Formidling (udvalget skaber opmærksomhed om øvebanen) Sponsor (udvalget bidrager økonomisk til øvebanen) Aktiv deltagelse (udvalget deltager i aktiviteter vedr. øvebanen) I øvebanerne udfordrer man måden vi kommunikerer på og måden vi anvender de kommunikationskanaler, Aarhus Kommune benytter idag. Samlet set rummer øvebaner en bred vifte af målgrupper med tilhørende kommunikationsvaner, ønsker og behov. Produkt: Dynamisk inspirationskatalog på Bilag: Kommenteret forside til inspirationskataloget.

8 4 Opgave: Arbejde videre med Mangfoldighedens dag Medborgerskabsudvalget afklarer, om der skal afholdes Mangfoldighedens Dag. Hvis forudsætningerne er til stede for at holde Mangfoldighedens Dag, kan Medborgerskabsudvalget træffe beslutning om tema. Temaet og dagens indhold kan variere fra år til år. Mangfoldighedsdagen iværksættes og koordineres af Borgmesterens Afdeling. Forudsætninger for en succesfuld gennemførelse af Mangfoldighedens Dag er, at der er opbakning og interesse fra byens borgere og at dagen indgår i en meningsgivende kontekst eventuelt koblet til allerede eksisterende initiativer. Side 8 af 29 Løsning af opgave Medborgerskabsudvalget har behandlet det oprindelige forslag fra Socialdemokratiet, Radikale og SF og truffet beslutning om, at undlade at iværksætte en årlig mangfoldighedsdag. Begrundelsen er, at et sådan initiativ er stærkest og mest bæredygtigt, hvis det har rødder hos byens borgere og civilsamfund. Medborgerskabsudvalget mener samtidig, der skal støttes op om initiativer, der markerer, at Aarhus er åben og mangfoldig by med plads til minoriteter af alle slags også der ellers har svært ved at få taletid. På den baggrund anbefaler Medborgerskabsudvalget, at Aarhus Kommune hjælper borgere, der på eget initiativ vil afholde arrangementer, der styrker mangfoldigheden i Aarhus Kommune. Arrangementerne kan f.eks. have fokus på forskellige minoriteter i og deres forhold og muligheder i det aarhusianske samfund. Hjælpen til initiativtagerne fra Aarhus Kommune behøver ikke at være økonomisk, men kan også bestå af organiseringsplanlægningskompetencer f.eks. i forhold til opnåelse af tilladelser, sikkerhedshensyn, mv. Bilag: Indstilling Forslag fra S, SF og B om Mangfoldighedens dag, behandlet i byrådet den 9. oktober 2013

9 3 Opgave: Gentænke kommunikationen mellem borger og kommune Kommunikationen mellem borger og kommune skal være mere målrettet og tilpasset borgernes behov og forskelligheder. Kommunikationen skal understøtte aktivt medborgerskab og et stærkere samspil mellem kommune og borgere. Løsning af opgaven Medborgerskabsudvalget har udviklet og afprøvet forskellige metoder og aktiviteter der på forskellige måder kan bidrage til at styrke kommunikationen mellem politikere, borgere og kommunen. Arbejdet har både taget udgangspunkt i hvad der kommunikeres om, hvordan der kommunikeres og hvem der kommunikerer. Side 9 af 29 Medborgerskabsudvalget har som en rød tråd i eget arbejde prioriteret at tage nye metoder i brug og desuden søgt at når en bred vifte af typer af borgere. Fokus har også været at komme ud til grupper som ikke altid oplever sig som inviteret, inkluderet og en del af målgruppen for den kommunikation der udgår fra forvaltninger og byråd. Forsøg med gentænkning af kommunikationen 17.4 udvalg med otte borgere og politikere 17.4 udvalg: Rekruttering af borgere Udvalgsmøder uden for rådhuset Metode til udvikling af politik(middag og medborgerskabskoncept) Workshops med råd og nævn i forbindelse med høring af politikker Borgerjury til at følge op på kommunens løsning af opgaver Ekstern redaktionsgruppe med ekstern redaktør Afvikling af byrådsmøde i lokalområde Samarbejde med uddannelsesinstitutioner om kommunikation Forsøg med deltagerbudgetter om fremtidens almene boliger. Julekalender som kommunikationsplatform Video til kommunikation om udvalgsarbejde og politik Eksempler på typer af kommunikation i øvebanerne: Tæt, individuel kontakt (Langtidsledige Tager Têten) Kommunikation med mere udefinerbare målgrupper i hele bysamfundet (Smart Mobilitet). Kampagnelignende kommunikation (Den sociale dag) Nudging som kommunikationsstrategi (Lån lidt hygge vol. 2) Gentænkning af kommunens møde med borgerne - Fra personlig tilgang til nyt mindset (Lån lidt hygge vol. 2) Indsæt billeder stakladen, udvalgsmøder, taxadans storetorv, rosenhøj og Fundamentet, osv. Bilag: Brev til 750 borgere Notat om ekstern redaktionsgruppe Materiale fra frivillig fredag Urban Goods Link til video fra stakladen

10 5 Opgave Udvikle en model for anvendelse af deltagerbudgetter Deltagerbudgetter er en metode til udmøntning af offentlige budgetter. Arbejdet med deltagerbudgetter, skal bidrage til at: Styrke samarbejdet mellem borgere, politikere og kommune. Bidrage til at afdække behov, efterspørgsel og effekt ved brugen af deltagerbudgetter. Hensigten med at placere opgaven med at udvikle er blandt andet at sikre en tværmagistratslig koordinering og metodeafprøvning. Side 10 af 29 Løsning af opgaven Medborgerskabsudvalget har i samarbejde med Magistratsafdelingerne Holdt seminar om deltagerbudgetter Formuleret en Aarhusmodel for afprøvning af deltagerbudgetter Kortlagt hvor der allerede arbejdes med deltagerbudgetter i Aarhus Kommune Kortlagt hovedstrømningerne i internationalt arbejde med deltagerbudgetter. Sat nye deltagerbudgetpiloter i gang sammen med afdelingerne. Etableret et netværk hvor viden kan samles og deles. Afprøvet forsøg med deltagerbudgetter inspireret af Køln i forbindelse med den budgetprocessen Afprøvet forsøg med deltagerbudgetter inspireret af Porto Alegre Medborgerskabsudvalgets arbejde munder ud i en model, som beskriver anvendelsen af deltagerbudgetter herunder: En oversigt over økonomiske og juridiske forhold vedr. deltagerbudgetter og Overblik over opgaver, der knytter sig til at implementere deltagerbudgetter som metode Erfaring fra øvebaner. Opsamling og evaluering færdiggøres i 2016, når der er gjort tilstrækkelige forsøg med deltagerbudgetter i Aarhus Kommune og der har været mulighed for at samle erfaringer op fra tidligere og nuværende projekter. Bilag Alle borgernes bidrag på sammenomaarhus.dk Borgernes 11 forslag og anbefalinger Afdelingernes uddybning af 11 forslag Uddrag af budgetforliget Øvrige bilag vedrørende deltagerbudgetter fremgår af byrådets dagsorden 21. januar 2015.

11 6 Opgave: Varetage inddragelse af etniske minoriteter 18. december 2013 besluttede byrådet at nedlægge Integrationsrådet og i stedet for lægge arbejdet med at inddrage byens etniske over i medborgerskabsudvalget. Med denne beslutning lagde byrådet op til at gentænke borgerinddragelsen af etniske minoriteter. Dette i forhold til de politiske processer men også i forhold til udviklingen af kommunens ydelser og service. Formålet er at: Styrke dialogen med etniske minoriteter i forhold til de politiske processer Udvikle kommunens ydelser og services Fastholde og udvikle et socialt, økonomisk og bæredygtigt velfærdssamfund. Fremme ligeværd og medborgerskab i Aarhus. Side 11 af 29 Løsning af opgaven Opgaven med at fremme inddragelse af etniske minoriteter løftes på flere måder. Dels ved at tænkes indsatsen sammen med den prioriterede innovationsdagsorden der hedder fremme ligeværd, ved at igangsætte aktiviteter, der skaber relationer og ved at have et løbende ekstra fokus på repræsentativiteten i udvalgets arbejde. Medborgerskabsudvalget arbejder ud fra tesen om, at aktivitet er et vigtigt omdrejningspunkt for inklusion og det at være med i samfundet og i fællesskabet. Ved hjælp af aktiviteter kan man opbygge og opretholde relationer: Aktivitet <> Relation Når vi skaber noget sammen, får vi medejerskab. Medejerskab giver lyst til at engagere sig og tage aktivt del. Når vi tager del i fællesskabet oplever vi os som medborgere. Når vi oplever os som medborgere, så styrker vi ligeværd og det er en forudsætning for at styrke integrationen gøre Aarhus til en god by for alle. Bilag: Indstilling (fra 31. august?)

12 Aktiviteter skaber fælles oplevelser og medborgerskab. Filosof Anders Fogh Jensen 1 taler om, at vi befinder os i et projektsamfund, hvor vi tjekker ind i aktiviteter og dermed ind i fællesskaber. Men det er krævende. For i modsætning til tidligere tiders industrisamfund er rammerne i nutidens projektsamfund åbne, uklare eller helt væk. Fokus i medborgerskabsudvalgets har derfor været at skabe aktiviteter og platforme, der inkluderer, nedbryder fordomme og skaber relationer. Side 12 af 29 Undervejs i medborgerskabsudvalgets arbejde og i udviklingen af medborgerskabspolitikken er de involverede kommet med konkrete idéer til aktiviteter og handlinger, som kan styrke aktivt medborgerskab i Aarhus. Medborgerskabsudvalget har løbende arbejdet med at konkretisere de indkomne idéer, udvikle nye tiltag og bygge videre på det der allerede findes i samarbejde med borgere, virksomheder, Uddannelsesinstitutioner og forvaltninger i Aarhus Kommune. Nogle af forslagene kræver økonomi, særlig organisering og nærmere planlægning, mens andre idéer er lige til at gå til. Medborgerskabspolitikken udgør den værdimæssige ramme for arbejdet. På de følgende sider beskrives handlinger som er sat i gang i forbindelse med medborgerskabsudvalgets arbejde. Bilag Hvis vi alle sammen-sætninger 1 Middag og Medborgerskab, Stakladen 7. marts. Byrådets temamøde om medborgerskab 3. juni.

13 Bydelskonkurrencer Arrangementerne afholdes i Side 13 af 29 Baggrund I Medborgerskabspolitikken lægges der blandt vægt på at udviklingen af Aarhus med fordel kan ske ved at styrke de lokale strukturer og fællesskaber. Ved at inddrage borgere skabes gode forudsætninger for samskabelse og brobygning. I projektet Digital Bydel i Kultur og Borgerservice er der fokus på, hvordan man kan informere, involvere og indgå i dialog med borgerne på nye og forskellige digitale måder. Her eksperimenterer man med borgerinddragelse, bydelsinstallationer, bydelskonkurrencer og visualisering af relevante data. Bydelskonkurrencer og måling af lokalt medborgerskab Med afsæt i Digital Bydels arbejde er det hensigten at afprøve bydelskonkurrence som metode til: At gøre yderligere erfaringer med løsning af community challenges i udvalgte lokalområder/byrum. Kommunikere om medborgerskabspolitikken Implementere medborgerskabspolitikken Mobilisere lokalt engagement. Måle på medborgerskab Konkurrenceparametrene udvælges så de på den ene side understøtter konkrete dogmeregler i medborgerskabspolitikken og på den anden side kan bruges til at måle graden af medborgerskab lokalt. Med bydelskonkurrencen går vi så at sige på to ben: 1. Den generelle deltagelse indenfor lokalområdet/byrummet. Hvor gode er vi til at praktisere medborgerskab i vores lokalområdebyrum? Her kan resultatet være en medborgerskabsscore, som bygger på udvalgte parametre, som bruges af alle lokalområder/byrum. Her kan der eventuelt gives en konkret pengepræmie, hvis bydelen når en bestemt score (bydelen konkurrer mod sig selv) 2. Den relative deltagelse sammenlignet med andre bydele. Hvordan er vores score sammenlignet med scoren i en anden bydel? Her kan der eventuelt gives konkrete pengepræmier for den vindende bydel omkring en bestem sag. (bydelen konkurrer mod andre) Overordnet set skal aktiviteterne være med til at øge den demokratiske båndbredde for deltagelse.

14 Bydelskonkurrencerne forankres i Kultur og Borgerservice, hvor ejerskabet for projektet digital bydel ligger. Mobilt mødested ( værtshuset ) Er klar til brug 1. april 2016 Vognen er designet og bygget af Jonas Hallberg og Thomas Lytken efter ønsker og behov fra borgere i Aarhus. Fra 1. april kan alle aarhusborgere gratis låne vognen til en aktivitet som indeholder givisme og medborgerskab. Nedenfor er præsenteret en række eksempler på, hvad vognen kan anvendes til. Side 14 af 29 Med bidrag fra Realdania.

15 Medborgerskab, deleøkonomi og iværksætteri Projektet er endnu på tegnebrættet og gennemføres i under forudsætning af, at der er opbakning og ressourcer til indsatserne. Baggrund Medborgerskabsudvalget har fokus på at eksperimentere og udforske, hvordan vi kan styrke vores samfund ved at dele vores ressourcer og eksperimentere med forpligtende og givende fællesskaber. Tesen er, at vi når vi deler ressourcer som eksempelvis haver, værksteder, køkkener, biler idéer, drømme og planer m.m., så styrker vi medborgerskab, bygger relationer og optimere anvendelsen af vores potentiale. Side 15 af 29 Medborgerskabsudvalget har etableret et samarbejde med VIA University College v/ Chefkonsulent Flemming Binderup Gammelgaard og Erhvervsafdelingen i Aarhus Kommune med henblik på at undersøge muligheder og vurdere risici ved deleøkonomi. Formålet er også at udforske hvad man kan opnå ved at tænke deleøkonomi - herunder crowdfunding og crowdsourcing - sammen med interessefællesskaber, virksomhedsfællesskab og lokale fællesskaber og dermed bidrage til medborgerskab rettet mod borgere og virksomheder. Om forløbene Masterclass under Internet Week Denmark Her sættes der fokus på muligheder, erfaringer og dilemmaer ved deleøkonomi. Planer for det videre arbejde med at udforske potentialerne ved deleøkonomi præsenteres og kvalificeres af masterclass-deltagerne. Forankring af masterclass: Borgmesterens Afdeling, Aarhus Kommune. VIA University College & Internet Week Denmark sekretariat. Pilotprojektforløb ultimo I løbet af 2016 og kulturhovedstadsåret 2017 arbejder deltagerne i projektet med en række aktiviteter og eksperimenter der på forskellig vis skal udfordre potentialerne i deleøkonomien Forankring af pilotprojekterne: Borgmesterens Afdeling. VIA University College Undervejs vil der være fokus på at: Bygge videre på det der allerede er i gang og spirer. Finde ud af, hvad deleøkonomi kan som metode Hvordan vi kan arbejde med deleøkonomi i Aarhus som motor for iværksætteri og medborgerskab Sammentænke erhvervsmæssige og sociale indsatser (for eksempel Daglønner fra udsat til ansat )

16 Lyden af mit Aarhus Arrangementerne afholdes i 2016 Baggrund Et af temaerne i medborgerskabspolitikken er at fokusere på de lokale muligheder og styrke de uforpligtende fællesskaber. En måde at gøre dette på er ved at benytte kultur som brobygger. Lyden af mit Aarhus er et forsøg på at gøres det i praksis. Omdrejningspunktet for projektet er fælles sangskrivning om lokale muligheder og styrker. I første omgang to arrangementer i to forskellige områder i Aarhus. Konceptet udvikles og gennemføres i samarbejde med sangskrivere og producere Anders Graa og Jakob Meyland. Hvert område arbejder i tre step. De tre step præsenters her: Side 16 af 29 Step 1. Første møde med borger-event-arbejdsgruppe Borgere fra lokalområdet går sammen i en arbejdsgruppe (ca. 10 personer). Arbejdsgruppen skal være med til at udvikle det lokale Lyden af mit Aarhuskoncept så det matcher, det man ønsker at arbejde med lokalt. Borger-eventgruppen er koordinatorer sammen med Jacob og Anders og ambassadører for projektet lokalt. Det er også arbejdsgruppen der prikker til medborgerne i området, så flest muligt kommer med ombord i arrangementet. Mødet afsluttes med en workshop i strategi for sociale medier. De sociale medier skal bruges til at aktivere og engagere ambassadører og lokalsamfundet. Step 2. Andet møde: en Lørdag i tidsrummet Der skrives tekst og melodi i samarbejde med borgergruppen og alle interesserede. Efterfølgende drager hele gruppen på lyd-jagt i lokalområdet, med henblik på at optage og indfange interessante lyde, der kan bruges i nummeret. Efter lydjagt indspilles vokaler til sangen i Meyland og Graae s mobile studie. Mødet sluttes af med en kort opfølgning på social mediestrategi og snak om involvering af lokale kræfter. (Hvem bager kage til eventdag?, Hvem skaffer 50 koste til stomp? Hvem instruerer dans i den lokale idrætsforening? etc.) Step 3. Tredje Møde: Lokal eventdag ca. 2 timer fx en lørdag Så mange mennesker som muligt inddrages til en opløftende, sjov og brobyggende dag. Det kunne være i hallen, forsamlingshuset, på skolen. Der startes ud med præsentation og forklaring af projektet 30 minutters stomp og energizer/ ryste sammen proces. Alle interesserede deltager. Nummeret præsenteres. Hele forsamlingen instrueres i for eksempel kor, fælles koreografi og stomp. Dette inddrages efterfølgende i den færdige produktion af nummeret. Ved hjælp af lokale kræfter indsamles de nødvendige materialer, midler og forplejning til dagen. Fælles koncert Det hele afsluttes eventuelt med et fælles arrangement, hvor lokalområderne mødes og spiller sangene. Det kan for eksempel være i forbindelse med festugen 2016, 2017 eller noget helt tredje. Det afgøres undervejs af de involverede.

17 Leftside Festival Arrangementet er afholdt 13. juni 2015 Baggrund Medborgerskabspolitikken peger på, at kunst og kultur kan bringe mennesker sammen på nye måder. Det skal være nemt og enkelt at blive aktiv medborger og det må gerne være sjovt. Medborgerskab og givisme Medborgerskabsudvalget havde i 2015 mulighed for at indlede et samarbejde med Leftside under overskriften Givisme og Medborgerskab. Givisme handler i den her sammenhæng handler om at give noget uden at forvente at få noget igen. Leftside samarbejder med Northside festivalen og finder sted samme weekend. Formålet med deltagelse på Leftside var på den ene side at udbrede kendskabet til medborgerskabsdagsordenen og på den anden side at komme i dialog med aarhusborgere om hvordan vi kan tage fælles ansvar for Aarhus. Side 17 af 29 Programmet Gæsterne ankom til Leftside via en svævebane over åen - alternativt i en lille båd. På Leftsides loungeområde var der live musik som blandt andet kunne nydes i møbler bygget i paller med hjælp fra deltagere på Den Sociale Dag, som samme måned blev arrangeret af Fundamentet v/ Steffen Rasmussen. I en campingvogn indrettet som et magisk mellemrum, kunne festivalgæsterne møde en spåkone, der hjalp med at afklare, hvor gæsternes interesse for at engagere sig og give til Aarhus lå (kultur, miljø eller noget helt tredje). Spåkonen blev spillet af en professionel skuespiller. Herefter kunne festivalgæsterne fortsætte dialogen i et nyt slags samtalerum sammen med repræsentanter fra medborgerskabsudvalget. Indsæt billede Leftside og medborgerskabsudvalget var i løbet af dagen i dialog med en lang række aarhusborgere. Dagen blev endvidere dækket af pressen som blandt andet bragte interviews med formandskabet. Et skøn er at der i dagtimerne deltog omkring 500 aarhusborgere.

18 Borgerscenen - En heterotopi for og med østjyske borgere Aarhus smager, lugter og opfører sig på en særlig måde. Borgerscenefestival på Aarhus Teater holdes 3-5. juni 2016 Baggrund Medborgerskabspolitikken peger på, at kunst og kultur kan bringe mennesker sammen på nye måder. Borgere som Aarhus Teater kalder hverdagens eksperter med en førstehåndsviden om et givent tema spiller teater på en 3-dages festival på Bispetorv. Her sættes spot på medborgerskab og byens skjulte historier og under overskriften Heterotopia giver scenen videre til borgernes fortællinger. Side 18 af 29 Heterotopia "Utopia is a place where everything is good; dystopia is a place where everything is bad; heterotopia is where things are different (Walter Russell) Det er en lille ø, hvor det er muligt at reflektere over ens position i det omkringliggende samfund. En hjemløs, en kunstner, en håndværker og en byplanlægger giver byen liv på hver sin måde og oplever byen forskelligt. Men hvem har retten til at portrættere byen og dens borgere? Hovedværker i festivalen Borgerdokumentet (arbejdstitel) Et øjebliksbillede af Aarhus og Østjylland. Det er et kig ind i østjyders liv og hverdag. Hver borger kommer med en fortælling fra sit liv og et objekt eller et andet bevis, som ledsager deres historie. Værket er en langtidsperformance, som varer i 8 timer. Fra kl. 18 til kl. 02. Undervejs er der mulighed for at være med på scenen. Freak out (arbejdstitel) En hyldest til de særlige borgere der enten kropsligt eller mentalt stikker af fra normen, eller som føler sig anderledes end gennemsnittet. Måske med en enkelt borger, der er så gennemsnitlig og normal, at det i sig selv er anderledes. Værket fokuserer på særlige øjeblikke, hvor det kan smerte at stikke af fra normen, og de øjeblikke hvor det er smukt, livsbekræftende og nedbryder fordomme. Det mobile mødested på Bispetorv og en lounge Det mobile mødested indrettes som et midlertidigt hjem/opholdssted og tænkes sammen med de øvrige værker.samtidig fungerer vognen som et selvstændigt værk, der kan opleves uafhængigt af de øvrige forestillinger og tiltrække folk på det nye Bispetorv.Det mobile mødested vil på særlige tidspunkter omdannes til et spillested, og fra vognen vil der gives koncerter, der kan tiltrække opmærksomhed og skabe liv på torvet. Borgerscenens ambition om, hvad publikum går fra med: I heterotopiens ånd og med tanke for at Borgerscenen skal åbne for nogle anderledes møder mellem borgere (ung og gammel, bleghvid dansker og brun dansker, særlige borger og mainstream borgeren, kultureliten og den hjemløse. I en tid hvor mange pga. den forestående kulturhovedstad har en holdning til, hvordan fremtidens Aarhus skal se ud, men hvor det ofte kun er et fåtal fra den kreative klasse, der får mikrofontid, vil Borgerscenen tegne et nuanceret og mangfoldigt øjebliksportræt af byens puls og de historier og mennesker byen gemmer på).

19 Frivillig Fredag 2015 Medborgerskabsudvalget samarbejde i 2015 med Æstetik og Kultur på Aarhus Universitet om deltagelse i Frivillig Fredag Baggrrund Indsæt tekst Forud for Frivillig Fredag havde medborgerskabsudvalget formuleret følgende rammer for og ønsker til de studerendes arbejde: Side 19 af 29 Hvordan kan man som forening og som aarhusborger konkret byde op til taxadans. Hvilke nye samarbejdsparter vil give nyt liv til din forening. Hvem kan du godt tænke dig at knytte tættere til dig og din forening for at styrke medborgerskab. Indsat billede..og tekst fra invitation til udvalget fra Æ&K Til at skabe opmærksomhed om taxadans og medborgerskab havde udvalget også allieret sig med Tango Malevaje og Marianne Eihilt Danseskole. Indsæt billede Bilag Postkort fra Aarhus Universitet (Æstetik og Kultur) Alle 11 initiativer fra Æstetik og Kultur

20 Medborgerskab og uddannelsesinstitutioner Opstart af samarbejdet med uddannelsesinstitutionerne er startet op i og videreudvikles løbende fremover. Baggrund Medborgerskabsudvalget lægger vægt på, at viden, værdier, færdigheder og kompetencer der knytter sig til medborgerskab indgår som en naturlig del af alle formelle (ud)dannelsesforløb i Aarhus. For at fremme dette har medborgerskabsudvalget samarbejdet med forskellige uddannelsesinstitutioner i Aarhus om at udbrede kendskabet til medborgerskabsdagsordenen, styrke fællesskaber i lokalområder og udvikle metoder til inspirationskataloget. Side 20 af 29 Medborgerskabsudvalget har samarbejdet og været i dialog med: Kaospiloterne Egå Gymnasium Aarhus Tech Læssøesgades Skole VIA University College, rektorat, direktion, og ledelse VIA University College, Læreruddannelsen VIA University College, Videreuddannelse og komptenceudvikling VIA University College, VIA Erhverv VIA University College, Design og Business Aarhus Universitet, Æstetik og Kultur FOSIA, Aarhus Universitet Trige Gymnasium og Folkeskole Kaospiloterne 24. oktober 2014.

21 VIA Connect - Medborgerskab og ensomhed Arrangementet afvikles i foråret 2016 Baggrund Medborgerskabsudvalget arbejder ud fra tesen om, at aktivitet er et vigtigt omdrejningspunkt for at føle sig inkluderet og med i fællesskabet. Ved hjælp af aktiviteter kan man opbygge og opretholde relationer: Aktivitet <> Relation Når vi skaber noget sammen, får vi medejerskab. Medejerskab giver lyst til at engagere sig og tage aktivt del. Når vi tager del i fællesskabet oplever vi os som medborgere. Når vi oplever os som medborgere, så styrker vi ligeværd og det er en forudsætning for at gøre Aarhus til en god by for alle. Side 21 af 29 I første kvartal af 2016 samarbejder studerende på VIA om metodeudvikling til at nedbringe ensomhed og blandt andet anvende sociale medier i løsningen. Et bespænd til de studerende er, at medborgerskab og fællesskab indgår som en del af effekten. Deltagere: pædagoger, sygeplejersker, dministrationsbachelorer, studerende fra henholdsvis Social Entrepreneurship og Creative Learning & Animation. I alt knap 150 studerende som vil arbejde fuld tid med udfordringen i uge 9-10; det vil sige fra mandag d til fredag d Tid og sted 29. februar 11.marts VIA, Aarhus.

22 FOSIA - Forum for Social Innovation Aarhus. Arrangementet afvikles i marts 2016, under forudsætning af, at der er opbakning fra Aarhus Kommune til at deltagelse FOSIA er en studenterdrevet non-profit organisation bestående af cirka 25 engagerede frivillige. Formålet med FOSIA er at: Inspirere studerende til at interessere sig for social innovation. Skabe nye løsninger på samfunds og miljømæssige udfordringer gennem tværfaglighed. Bygge bro mellem de studerende og lige netop jeres institution! Side 22 af 29 FOSIA afholder hvert forår Danmarks største case competition i social innovation, hvor 100 studerende søger at finde løsninger på 3 samfundsmæssige problemstillinger. Disse problemstillinger stiller FOSIA i samarbejde med ex. en offentlig institution, en privat virksomhed og en NGO. Deltagerne udvælges på baggrund af en motiveret ansøgning, hvormed et højt niveau og engagement sikres. Dagen igennem er deltagerne selv en aktiv del af processen. De 3 vindergrupper inviteres til en workshop med FOSIAs partner (har tidligere været Deloitte). Formålet med denne workshop er at udvikle vinderideerne og udarbejde en forretningsmodel. FOSIA muliggør dermed, at de studerendes løsningsforslag kan udvikles fra idéfasen til en egentlig implementering. Program Lørdag d. 5. marts, holdes konkurrencens. Her vil Aarhus Kommune som casestiller holde et oplæg af cirka 8 minutters varighed. I oplægget præsenteres casen til FOSIAS case competition. Den person, der holder oplægget er også den person, som FOSIA placerer i et dommerpanel. Dommerpanelet skal i sidste ende være med til at bedømme, hvem der bliver vinder af medborgerskabs-casen. Dommerpanelet Dommerpanelet består af case stilleren, en fagperson og en innovationsekspert. Præmie Vinderpræmien er en workshop med eksperter og ressourcepersoner. Disse er tidligere kommet fra Deloite. Vinderworkshop Holdet med vinderideen deltager i en workshop (i marts 2016) Her deltager caserepræsentanten eller anden repræsentant fra Aarhus Kommune også. På workshoppen arbejdes der videre med vinderløsningen sammen med eksperterne og ressourcepersonerne. Formålet er at gå fra idé til implementeringsplan Tid og Sted Aarhus

23 Den 5. marts 2016 Selskab for Varm Velkomst Arrangementerne afvikles i Medborgerskabsambassade for udenlandske og udenbyske studerende (herefter kaldet Selskab for varm Velkomst) udspringer af et konkret forslag fra en gruppe virksomheder, som anbefaler, at Aarhus gør en ekstra indsats for at sikre at studerende trives, når de studerer her i byen. Forslaget er endvidere kvalificeret og drøftet på byrådets temamøde om medborgerskab 3. juni Side 23 af 29 Community challenges Aarhus får tilsammen nye studerende hvert år. 1/7 del af dem er internationale studerende ( studerende). Undersøgelse viser, at x antal studerende oplever sig som ensomme og blandt dem er andelen af internationale studerende størst Ambitionen og effekt Selskab for varm Velkomst skal: Styrke trivsel og inklusion af målgruppen Praktisere medborgerskab i lokale miljøer. Skabe mulighed for fælles aktiviteter -> relationer -> medborgerskab Sætte ressourcer fri og optimere anvendelsen af byens og aarhusborgernes potentialer Bidrage til et samfund, hvor alle borgere føler sig trygge og hjemme Supplement til andre indsatser i AaK Bidrage til at vedligeholde uddannelsesinstitutionernes værdigrundlag, essensen af Aarhusfortællingen og medborgerskabspolitikken. Forsøge at give 4000 studerende en varm velkomst. Organisering Der er taget udgangspunkt i den ramme og retning som medborgerskabspolitikken sætter. Der bygges videre på det der allerede spirer lokalt, der lægges vægt på inklusion, at ambassaden er borgerdrevet og at forskellige parter går sammen om at løse denne community challenges. Placering og forankring af Selskab for Varm Velkomst

24 Selskab for Varm Velkomst har base hos Vernerbryder og Vanebrudspalæet Søren Frichs Vej 20, 8000 Aarhus C. Side 24 af 29

25 Urban Goods temauger Urban Goods har i samarbejde med Medborgerskabsudvalget i Aarhus Kommune udviklet et koncept for et projektforløb målrettet folkeskolens ældste klasser samt Teknisk Skole og det almene gymnasium. Formålet med projektet er at udvikle nye metoder til udvikling og styrkelse af aktivt medborgerskab blandt elever og studerende. Side 25 af 29 Projektet Vores demokrati har derfor sat fokus på at styrke unges handlekompetence og samfundsengagement, så de kan tage aktivt del i samfundet og selv skabe positive forandringer sammen med andre. Sammen med elever og lærere fra henholdsvis Læssøesgade Skole, Egaa Gymnasium og Aarhuc Tech har Urban Goods undersøgt og afprøvet, hvordan unge skaber og tager del i medborgerskabet. I alt har 148 elever og 7 lærere udviklet 40 individuelle tiltag gennem projektets tre forløb. Formålet har været at: Afprøve et koncept for inddragelse af elever til medborgerskabsudvalgets inspirationskatalog. Træne unge medborgeres demokratiske færdigheder (i teori og praksis). Undersøge tendenserne for fremtidens aktive medborgerskab. Udvikle nye former for demokratisk deltagelse blandt unge og initiativer til fremme af social innovation Tekst, billede og dokumentation sættes ind. Bilag

26 Medborgerskabets Vogtere - Julekalender 2015 Vil Medborgerskabets Vogtere nå at redde julen? Aarhus Kommunes medborgerskabsudvalg lancerer julekalenderen Medborgerskabets Vogtere i 24 afsnit på Facebook og på udvalgets hjemmeside. I julekalenderen møder pigen Maha den mystiske Ernst, der fortæller hende om Medborgerskabets Vogtere, som opretholder og beskytter medborgerskabet. Ordenen er i fare på grund af den dæmoniske ånd Bisigaz, der påvirker folk til at være egoistiske og fortravlede. Sammen med sin ven Niels får Maha en mission: Skal der være et håb om at redde aarhusianerne, må børnene overbevise byen om værdien af medborgerskab inden jul. Side 26 af 29 Missionen fører børnene til kendte og ukendte steder og mennesker i Aarhus, som giver hver sin brik til det store puslespil om hvad det vil sige, at være en god medborger. Når de at redde julen? Det vil vise sig. Hver dag kommer et nyt videoafsnit af julekalenderen på Medborgerskabsudvalgets hjemmeside og på udvalgets Facebookside. Julekalenderen er skrevet og produceret af Moon Dog Film. Tegningen er lavet af Claus Riis. Medvirkende: Maha: Delsa Kamali Niels:Victor Gjerløv Nørgaard Ernst:Richard Raskin Bisigaz:Jørn Jungersen Instruktør: Alexander Gjerløv Nørgaard Kamera: Thomas Enemark Lundtofte Lyd:Esben Gade Schjerning

27 Måling af Medborgerskab Side 27 af 29

28 Medborgerskabsudvalget in action ikke færdigt Side 28 af 29

29 Side 29 af 29