Finansiel Strategi. Afrapportering for 2013

Transkript

1 Finansiel Strategi Afrapportering for 2013 Økonomicentret

2 Indholdsfortegnelse Side 1. Indledning Gennemsnitlig kassebeholdning Placering af likviditet (Aftaleindskud / obligationer) Afkast af depotet Udvikling i kommunens obligationsdepot Nordeas bemærkninger til 2013 samt forventninger Låneoptagelse og udvikling i låneporteføljen Status på anvendelse af finansielle redskaber Afslutning... 10

3 1. Indledning Kommunens finansielle strategi, som Økonomiudvalget havde til behandling og godkendte i april 2013, omhandler den finansielle styring af den likvide formue samt den langfristede gæld. Den finansielle strategi indeholder rammer for plejen af den likvide formue og den langfristede gæld. For den langfristede gælds vedkommende er der bl.a. fastsat regler for valutasammensætningen samt for hvordan lånene skal fordeles på fast og variabel rente. For den likvide formues vedkommende er der indeholdt bestemmelser om indgåelse af porteføljemanagementaftaler (PM-aftaler)/Rådgivningsaftaler samt hvordan der må investeres i obligationer. I den finansielle strategi er der indeholdt et risikobarometer, som angiver fire valgmuligheder, nemlig ingen risiko, lav risiko, middel risiko og høj risiko. Kommunen har valgt, at den finansielle strategi placeres i kategorien lav risiko. Den finansielle strategi indeholder ligeledes et afsnit om afrapportering, som indebærer, at økonomiudvalget to gange årligt skal orienteres om bl.a. afkastet af formueplejen, samt have en redegørelse for udviklingen i kommunens låneportefølje. Frederikshavn Kommune har i 2013 modtaget 4 afkastrapporter fra Nordea, der opgør kommunens formueplejedepot. Herudover har kommunen modtaget 4 kvartalsrapport fra Nordea vedr. kommunens langfristede lånegæld. Med disse som udgangspunkt, er nærværende resultatopgørelse udarbejdet til forelæggelse for Økonomiudvalget. 2. Gennemsnitlig kassebeholdning Jan. feb. mar. apr. maj juni juli aug. sep. okt. nov. dec ,1 75,9 69,5 62,0 63,4 63,9 61,9 60,6 58,0 53,2 39,8 29,5 Frederikshavn Kommunes gennemsnitlige kassebeholdning har været faldende gennem 2013 fra 82,5 mio. kr. ultimo 2012 og til 29,5 mio. kr. ultimo Ved budgetlægningen var der indregnet en styrkelse af kassebeholdningen på ca. 2 mio. kr., men bevillingsændringer gennem året betød, at forventningerne til regnskabet 2013 ville blive et forbrug af kassebeholdningen på ca. 100 mio. kr. Hertil skal lægges, at på grund af overgangen til Udbetaling Danmarks administration af visse ydelser, fik Frederikshavn ikke længere et beløb på mio. kr. forlods udlagt i op til 1 måned til brug for udbetaling af bl.a. pension til borgerne. Administrativt har der derfor været iværksat ændrede procedurer i forhold til tidligere praksis. Tidligere har kommunekassen finansieret låneberettigede anlægsudgifter frem til ultimo året, hvor man har hjemtaget det endelige lån. Fra 2013 er disse låneberettigede udgifter finansieret gennem udbetaling af acontobeløb på Frederikshavn Kommunes byggekredit i Kommunekredit. Der er udbetalt 48 mio. kr. i maj og 22 mio. kr. i august i alt 70 mio. kr. Af dette beløb er 30 mio. kr. indfriet i december efter den ordinære låneoptagelse. Resten forbliver i kassen til 2014, hvor Frederikshavn Kommune optager lån på 50 mio. kr. til styrkelse af likviditeten. Det forventes at den gennemsnitlige kassebeholdning vil falde yderlige i starten af 2014, hvorefter den vil stige, da der i budget 2014 er indbygget en kasseopsparing på 48,7 mio. kr. Proceduren omkring hjemtagelse af låneberettigede udgifter via byggekreditten vil også blive videreført i Placering af likviditet Frederikshavn Kommune har som konsekvens af den begrænsede indskydergaranti der er gældende i Danmark valgt, at undgå at have midler placeret i pengeinstitutter for et beløb på over kr. ( Euro). På den baggrund har Frederikshavn Kommune valgt at indgå den nye bankaftale med Nordea, hvor Side 3 af 10

4 Frederikshavn Kommune i stedet får en kreditfacilitet til rådighed til finansiering af den løbende drift, og hvor denne kredit i nogen grad modsvares af en obligationsbeholdning. Med denne løsning har Frederikshavn Kommune reduceret modpartsrisikoen over for et pengeinstitut mest muligt. Siden begyndelsen af 2013 har Frederikshavn Kommune derfor haft en obligationsbeholdning på ca. 225 mio. kr., hvor ca. 75 mio. kr. er vores normale overskudslikviditet, og ca. 150 mio. kr. er det køb der er foretaget, for at indeståendet i Nordea ikke overstiger kr. Den aftale der er indgået med Nordea er så gunstig, at den udgift der er til kreditløsningen er af en sådan størrelse at den indtil nu er blevet opvejet af renteindtægten af de købte obligationer. Men rentemarkedet har ændret sig for de korte obligationer, og de genererer ikke længere den samme renteindtægt som før. Samtidig falder Frederikshavn Kommunes kassebeholdning, så obligationsbeholdningen behøver ikke at være så stor som tidligere for at opveje modpartsrisikoen. Obligationsbeholdningen reduceres derfor fra 150 mio. kr. til 100 mio. kr. 4. Afkast af depot Frederikshavn Kommune har i samarbejde med Nordea valgt at placere 225 mio. kr. i obligationer. Af beløbet udgør 75 mio. kr. som overskudslikviditet, og 150 mio. kr. kommer fra den kredit som er stillet til rådighed for Frederikshavn Kommune, og som gør at der ikke forventes et indestående i Nordea ud over ca kr. Aftalen med Nordea indebærer, at Nordea rådgiver omkring valg af obligationer, men handel gennemføres kun iflg. aftale med Frederikshavn Kommune. Rådgivningen om køb af obligationer sker i overensstemmelse med den godkendte finansielle strategi. For at vurdere det afkast som skabes på grund af Nordea s rådgivning, sammenlignes dette med et benchmark for tilsvarende investeringer. Resultatet sammenholdes med et vægtet gennemsnit for danske obligationer med en varighed på 5 år og for danske obligationer med en varighed på 1 år. Vægtningen sker i forhold til obligationsbeholdningernes del af den samlede obligationsbeholdning. Nordea har fremsendt 4 kvartalsopgørelser samt et samlet resultat for Nedenfor er gengivet oplysningerne fra rapporten samt den samlede rapport fra Afkast pr Afkast pr Realiseret gevinst / tab Urealiseret gevinst / tab Rente Omkostninger Depotværdi inkl vedhængende renter Vedhængende renter Depotværdi ekskl vedhængende renter *) Total afkast efter gebyr Periodens resultat -0,41 % 0,37 % *)Kursværdien vil ikke umiddelbart kunne sammenlignes med skemaet i afsnit 4, da Nordea og Frederikshavn Kommune ikke opgør kursværdien af udtrukne obligationer ens. I opgørelsen er udtrukne obligationer optaget til kurs 100 hos Nordea, og i Frederikshavn Kommunes regnskab sker denne regulering først i regnskab Depotbeholdningen pr er påvirket af, at udtrækningerne pr. 1. juli 2013 på 8,4 mio. kr. nominelt er geninvesteret i juni måned 2013 sammen med udtrækningerne pr. 1. april har samlet givet et afkast på 0,37 %, og det vejede benchmark har opnået et afkast på 0,29 %. Efter et negativt afkast i 1. halvdel af 2013, er der realiseret et positivt afkast i 2. halvår 2013 på 0,77 %. Det betyder at det samlede afkast i 2013 bliver 0,37 % - eller 0,08 % bedre end benchmark. Afkastet svarer derfor til de forventninger Nordea havde i forbindelse med rapporteringen for 1. halvår 2013, hvor man regnede med et afkast på 0,4 0,5 % som årsafkast. Nedenfor vises udviklingen i afkast i 2012 og Side 4 af 10

5 Depot Benchmark Depot Benchmark 1. halvår 1,10 0,58-0,41-0,16 2. halvår 1,40 0,31 0,77 0,72 Hele året 2,50 0,90 0,37 0,29 5. Udviklingen i kommunens obligationsdepot Beholdningen i kommunens formuedepot, havde ved årets begyndelse en kursværdi på 106,4 mio. kr. Med udgangspunkt i Frederikshavn Kommunes finansielle strategi (ønsket om at minimere modpartsrisikoen hos pengeinstitutterne), er der gennem køb/salg/udtrækning sket en forøgelse af denne beholdning, så den pr har en kursværdi på 227,5 mio. kr. inkl. tilgodehavende renter. Udviklingen i formuedepotet fremgår af nedenstående skema: 2% Realkredit Danmark 2014 Nominel beholdning pr Kursværdi pr Nominel beholdning pr Kursværdi pr Nominel beholdning pr Kursværdi pr % Nykredit % Nykredit % Nykredit % Nordea % Nykredit % Realkredit Danmark % Nykredit % Nykredit ,93 Realkredit Danmark ,45 Nordea ,52% Realkredit Danmark ,71% Nykredit ,71% Nykredit Der har været store udsving i kursreguleringerne hen over Men ved udgangen af 2013 er resultatet et urealiseret kurstab på kr. Beløbet dækker over det kurstab, som ville blive realiseret, såfremt man besluttede at afhænde hele beholdningen af obligationer den Beløbet er det eneste af afkastsbeløbene (kursregulering, rente og omkostninger) som ikke er konteret direkte på Frederikshavn Kommunes driftsregnskab, men kun vist som regulering på obligationsværdien via status. 6. Nordea s bemærkninger til 2013 samt forventninger Hele året har budt på mange udfordringer på rentemarkederne. Året startede ud med pæne rentestigninger for obligationer med 5 10 års løbetid. Det betød samtidig, at de variabelt forrentede obligationer, som ofte har en kort løbetid, gav et dårligere afkast. Det fik bl.a. betydning for de obligationer der var i beholdningen af denne type og her var kurstabene størst på obligationerne med udløb i 2014 og De lange renter steg ikke relativt meget i samme periode. Vi fik derfor en meget flad rentekurve fra 5-30 år. På grund af den flade rentekurve var vores forventning, at de lange rente ville stige i løbet af året, og derfor anbefalede vi køb af lange konverterbare obligationer som lå pænt over kurs 100, med lav varighed og derfor ikke så kursfølsomme. Valget af de lange obligationer blev ligeledes gjort for, at obligationsbeholdningen bedre kunne matche låneoptagelsens varighed. Side 5 af 10

6 Vi oplevede kraftige tilbagefald på renterne igen omkring marts/april, hvorefter renter sidenhen er steget rigtig pænt igen både de 5-10 årige renter og de 30 årige renter. I denne periode gik varigheden på vores lange obligationsbeholdning fra 1,75 til 4,5. Varigheden er dog fortsat inden for rammerne i den finansielle strategi. Henover sommeren kom der pæne rentestigninger som følger af USA tilbagekøbsprogram, dog stabiliserede renterne sig fra september til december, hvor udsving i renterne lå indenfor 0,2%. Så de sidste 4 mdr så vi en stabil udvikling i renterne. Nordea vurderer, at hvis nøgletallene bliver ved med at være positive, så vil vi se en yderligere stigning i renterne og denne rentetilskrivning kan medfører kursfald på den del af beholdningen der har lang løbetid. En rentestigning vil også betyde at varigheden bliver øget på disse obligationer. Denne stigning i varighed kan få konsekvenser for beslutning om geninvesteringer af udtrækninger og eventuelle omlægninger. Anbefalingen for geninvesteringen vil derfor være, at investere udtrækninger i obligationer med meget lav varighed, for at blive indenfor den finansielle politik. Nordea s anbefaling er dog helt klar, at den del af beholdningen som har et varighedsmål op til 5 år skal være så tæt på dette mål, da dette harmonere bedst med passiverne (varigheden på låneoptagelsen), og skulle der komme nogle dårlige nøgletal, så vil vi se rentefald og dermed kursgevinster. Den del af obligationen som har den korteste løbetid, ligger fint, og er nogle meget attraktive obligationer, specielt fordi markedet frygter rentestigninger, og dermed skal man sælge ud af lange obligaioner for at nedbringe varigheden på ens portefølje. Markedet efterspørger derfor de variable forrentede obligationer, som ligger i den del af beholdningen med den korte løbetid, derfor har vi har fået et rigtig pænt afkast på disse obligationer ift. risikoen i 2013, dette medvirker at afkastforventningerne er små fremadrettet. Så hvis der skal reduceres i den samlede portefølje, så skal det være de variabel forrentede obligationer fra Nordea og RD, forventet afkast på disse obligationer ligger på 0,25-0,3 %. Den samlede varighed på obligationsdepotet ligger på 1,95. Afkastforventninger til 2014: Nordea forventer et plus i 2014 på ca. 1,5 %, efter omkostninger. 7. Låneoptagelse og udviklingen i låneporteføljen Overblik over låneporteføljen: Samlet nominel gæld inkl. byggekredit på kr. Gennemsnitlig rente på 2,01 % Varighed 4,92 Den samlede gæld er i danske kroner Kommunen forøgede i 2013 sin samlede lånegæld inkl. byggekredit med 25,0 mio. kr., således at den ved udgangen af 2013 udgjorde 1.162,5 mio. kr. (ekskl. gæld vedr. finansielt leasede aktiver). Ændringen af lånegælden består af en reduktion af lånegælden fra afdrag med 64,3 mio. kr. og en forøgelse vedr. optagelse af lån vedr. selvejende institutioner, optagelse af nye lån og træk på byggekredit på i alt 89,3 mio. kr., dette er specificeret nedenfor. Kommunens lånegæld pr Afdrag på lån: Selvejende institutioner m/overenskomst Realkredit Kommunekredit Gæld vedr. ældreboliger kr. Side 6 af 10

7 Afdrag på lån i alt kr. Låneoptagelse: 2 lån vedr. selvejende institutioner overført fra eventualrettigheder Lån optaget i november Træk på byggekredit Låneoptagelse i alt kr. Indeksregulering på status pr kr. Kommunens lånegæld pr kr. Fordeling af lånegælden på fast og variabel rente Iflg. Frederikshavn Kommunes finansielle strategi skal minimum 30 % af låneporteføljen være indgået med aftale om fast rente. Denne del af strategien har Frederikshavn Kommune opfyldt gennem indgåelser af aftaler med finansielle instrumenter (SWAPS). Disse aftaler er omtalt andet steds i denne rapport. I den finansielle strategi er der indeholdt rammer for fordeling af gælden på lån med henholdsvis fast og variabel rente. Rammerne er fastsat således: Finansiel strategi Låneportefølje Låneportefølje Fast rente Variabel rente Minimum Maksimum Minimum Maksimum 30 % 70 % 30 % 70 % 689,8 mio. kr. 364,5 mio. kr. pr ,4 % 34,6 % Note: I forhold til beløbene i skemaet øverst på siden, er ovenstående skema ekskl. lån til ældreboliger, lån til selvejende institutioner og byggekredit (der ikke er omfattet af den finansielle strategi). Fordelingen af lån i fast og variabel rente er således i fuld overensstemmelse med de rammer, som er fastlagt i den finansielle strategi. Rentefølsomhed: Ved en stigning i markedsrenten på 1,00 % vil der være følgende ændringer i renteomkostningerne: ,4 mio. kr ,2 mio. kr ,9 mio. kr ,5 mio. kr ,0 mio. kr. Nordea konstaterer, at de danske renter hen over efteråret, har været generelt faldende. Det er bl.a. forventningerne til en meget gradvis aftrapning af opkøbsprogrammet fra den amerikanske centralbank og en lempelig pengepolitik fra den europæiske centralbank, der er årsag hertil. Over de kommende 3 måneder forventer Nordea, at de danske markedsrenter vil forblive omkring de nuværende niveauer. Længere ind i 2014 venter Nordea, at de danske renter igen begynder at stige. I 2. halvår ventes det, at der vil opstå et selvstændigt opadgående pres på de korte danske renter, som følge af at Nationalbanken forhøjer udlånsrenten, som et naturligt led i forsvaret af den danske krone. Efter en lang periode med 0-vækst, er dansk økonomi langsom ved at kæmpe sig op på et højere vækstspor, bl.a. på baggrund af stigende eksport og fremgang på det hjemlige marked. Side 7 af 10

8 Lånegæld i Frederikshavn Kommune Beløb i kr Lånegæld, primo Afdrag på lån (inkl. indeksregulering på status) Låneoptagelse samt byggekredit Lånegæld, ultimo Finansielt leasede aktiver Lånegæld, inkl. finansielt leasede aktiver Tilgodehavende hos forsyningen Tilgodehavende, Kloakforsyningen Tilgodehavender, Varmeforsyningen Gæld til Renovationen Tilgodehavende hos forsyningen Lånegæld, inkl. finansielt leasede aktiver og tilgodehavende ved Forsyningen Antal borgere Frederikshavn Kommune Lånegæld i kr. pr. borger i Fr.havn Sammenligning med region Nordjylland og hele landet Lånegæld i kr. pr. borger (excl. tilgodehavende hos Forsyningen) *) Frederikshavn Kommune Region Nordjylland Hele landet Kildeangivelse ved sammenligning med Region Nordjylland og hele landet: Kommunale Nøgletal fra Økonomi- og Indenrigsministeriet. NB: *) Lånegæld pr. borger for 2013 kendes først når indberetninger for regnskab 2013 er foretaget. 8. Status på anvendelse af finansielle redskaber Som nævnt i forrige afsnit, giver Frederikshavn Kommunes finansielle strategi mulighed for låneomlægning inden for visse rammer. I første halvdel af 2013 har der været foretaget en omlægning af en renteswap til 3 Side 8 af 10

9 renteswaps. Størrelse af afdækningen i fast rente er uændret i forhold til den indløste swap, men renten er reduceret med 0,24 % - 0,25 % og samtidig er løbetiden forlænget henholdsvis år. I forbindelse med låneoptagelsen for 2013, i november 2013, er der indgået yderligere 2 renteswaps med en løbetid på 10 år. Med indgåelse af disse swaps er der stadig en uforandret andel af afdækning i fast rente. Den finansielle strategi indeholder, udover muligheden for låneomlægning, muligheden for at bruge finansielle styringsinstrumenter. Af de finansielle styringsinstrumenter anvender Frederikshavn Kommune renteswap. Renteswap er en aftale, om på bestemte tidspunkter, at betale/modtage fast rente og modtage/betale variabel rente i samme valuta. En renteswap benyttes derfor til, at omlægge finansiering fra fast til variabel rente eller omvendt. Renteswap giver således mulighed for, at ændre Frederikshavn Kommunes risikoprofil i forhold til renteudviklingen. Hvis Frederikshavn Kommune ønsker at omlægge et lån med variabel rente til et nyt lån med fast rente, er det som regel forbundet med store omkostninger. Ved at bytte rentebetalinger via renteswap, uden at ændre det underliggende lån, opnås den samme effekt, men uden de store omkostninger. Sådanne omlægninger af renteswaps må kun ske med Økonomiudvalget forudgående godkendelse. Pr. den har kommunen således 9 renteswaps. Restgælden for disse 9 renteswaps er på i alt 689,8 mio. kr. Dette beløb er således med til at afdække variabelt forrentede lån med fast rente. De 8 renteswaps har kommunen indgået med Nordea samt 1 der er indgået med KommuneKredit. Markedsværdien af de 9 renteswaps er opgjort til -50,3 mio. kr. pr Tabet er dog kun aktuelt, hvis alle renteswaps realiseres. Værdien af renteswaps udvikler sig løbende i forhold til rentekurven, dvs. de forventede rentesatser på bestemte, fremtidige datoer. Set over hele 2013, har der fortsat været en svagt stigende renteudvikling, hvorved vi ser at den negative værdi på kommunens swaps gradvist forsvinder. Det betyder, at den negative værdi her ved udløbet af året er reduceret med 41,0 mio. kr., siden årsskiftet Med disse 9 swaps er 65 % af kommunens låneportefølje dækket af med fast rente. Der er således afdækket med en andel i fast rente, der er indenfor den ramme som den finansielle strategi giver mulighed for. I den nuværende markedssituation, anbefaler Nordea, at forholdet i fordelingen mellem fast og variabel rente fastholdes. Ligeledes anbefales at løbetiden på kommunens renteswaps fastholdes. Side 9 af 10

10 9. Afslutning Afkastet af Frederikshavn Kommunes obligationsbeholdning har været 0,37 %, hvilket er marginalt højere end det benchmark der sammenlignes med, og som var på 0,29 %. Når afkastet ikke er større end det er, skyldes det blandt andet et vedhængende kurstab fra obligationsbeholdningen der blev overtaget fra den tidligere forvalter. Nordea forventning efter 1. halvår var, at det negative afkast vil blive vendt til et positivt afkast på 0,4 0,5 %. Disse forventninger har afkastet indfriet. En del af obligationsbeholdningen (150 mio. kr.) er opstået i forbindelse med reduktionen af modpartsrisikoen i forhold til Nordea og en anden del er anbragt overskudslikviditet. Overskudslikviditeten udgør 75 mio. kr. og er placeret med en løbetid på 4,66 år. Frederikshavn Kommune har en samlet gæld på lån på mio. kr. (ekskl. lån til ældreboliger, som ikke er omfattet af reglerne i Finansiel Strategi) hvoraf 690 mio. kr. er optaget med fast rente. Det svarer til 65,4 % af den samlede lånerestgæld. Den maksimale del af låneportefølgen der må etableres med fast rente er 70 % iflg. den finansielle strategi. Den gennemsnitlige rente for hele låneporteføljen er 2,01 % og lånene har en varighed på 4,92 år. Et af elementerne i den finansielle strategi er at man skal se aktiver og passiver under eet. Hvis man har samme strategi omkring placering af langfristede aktiver og optagelse af lån, så vil man på den måde være i stand til at eliminere store og utilsigtede udsving i enten den ene eller anden type. Frederikshavn Kommune har det sigte, at varigheden på aktiver og passiver skal være på samme niveau. Et udsving i f.eks. renten forventes i den situation at have samme effekt på både lån og obligationer. Frederikshavn Kommunes positioner vedr. aktiver og passiver passer fint på de forskellige løbetider og lever derfor op til strategien. Dog har vi det problem, at vi har passiver for kr. og aktiver for Vores renterisiko vil derfor fortsat være størst vedr. de optagne lån, da de kun af afdækket med ca. 6,5 % gennem obligationerne. En renteændring vil derfor have større virkning på den langfristede gæld end det har på obligationsbeholdningens værdi. Frederikshavn Kommune fastholder valget af sammensætningen af obligationsbeholdningen i henhold til rådgivningen fra Nordea, ligesom den nuværende sammensætning mellem fast og variabel rente fastholdes. I forbindelse med den endelige låneoptagelse for 2013 har Frederikshavn Kommune fået rådgivning fra Nordea omkring lånetyper og afdækningsmuligheder for renten. Endvidere er markedet vedr. swaps afsøgt omkring prissætningen. Side 10 af 10