Småbørnskonference 2017 At blive berørt - Udvikling af 0-3årige børns deltagelse gennem omsorgsfuld berøring og massage

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Småbørnskonference 2017 At blive berørt - Udvikling af 0-3årige børns deltagelse gennem omsorgsfuld berøring og massage"

Transkript

1 Småbørnskonference 2017 At blive berørt - Udvikling af 0-3årige børns deltagelse gennem omsorgsfuld berøring og massage Lone Svinth, adjunkt, ph.d. i pædagogisk psykologi, DPU, AU

2 Baggrund for undersøgelsen Barnet i Centrum 1: Beretninger om 0-2årige børn i udsatte positioner (hyppige konflikter, vrede, uro og manglende opmærksomhed) Beretninger om hvordan berøring og massage transformerer børns deltagelse og trivsel Dette ville jeg undersøge lidt nærmere

3 Andel af 1-årige børn i dagtilbud Kilde: Nordisk Statistisk Årbog 2011

4 Hvorfor er berøring et relevant emne 38 procent af danske børn tilbringer min. 8 timer i dagpleje, vuggestue eller børnehave hver dag. (YouGov for Kristeligt Dagblad i N: 999 forældre til 0-5årige). Massivt policy fokus på udvikling af børns verbale sprogkompetencer i Danmark 93% af menneskelig kommunikation er non-verbal (kropssprog, mimik etc.) (Borg, 2008) Stigende berøringsangst også i Danmark. No touch policy fra fx USA vinder også indpas i Danmark

5 Hvorfor er viden om berøring i pædagogiske sammenhænge vigtig? Barnets sansemæssige oplevelse af berøringen er altid forbundet med et følelsesindhold (det Stern (1985) kalder amodal perception). Berøring er således kilde til barnets erfaringer med, hvad det vil sige at være menneske på godt og ondt Berøring kan være en måde at kommunikere på, en måde at møde det før-verbale barn.

6 Eksisterende forskning To kategorier af berøring: (1) procedure (2) omsorg Berøring af tidligt fødte har affektregulerende effekt (Koester, Papousek & Papousek, 1989) og kan forandre et barns adfærdsmønstre (Muir & Field, 1979) Berøring kan bidrage til at skabe en sikker tilknytning mellem mor og barn (Gural & Polat, 2012) Selv om berøring (massage, penselsstrøg) og nonverbal kommunikation er vital for småbørns udvikling (Field, 2014), er forskning i berøring og massage i dagtilbud meget begrænset (Field et al., 1994; Stack & Jean, 2011)

7 Undersøgelsen Kvalitativt casestudie der beskriver og analyserer den sociale situation (Hedegaard, 2012) for 13 pædagogers og dagplejers berøringspraksis (mellem 2 måneder og 8 års erfaring med berøringspraksis) Studiet trækker på en sociokulturel læringsforståelse (Bruner 1996; Dreier, 1999) Hundeide s (2007) begreb zone of intimacy benyttes til at analysere berøringspraksis som (primært) nonverbal samspil Praksisfortællinger (Hansen, 2009) benyttes som et vidnesbyrd om de pædagogiske processer set gennem pædagogens/dagplejerens egen optik

8 Kilde: Hundeide, 2007

9 Affektiv afstemning og intersubjektivitet Grundidéen i affektiv afstemning er, at deltagere i en social situation kan dele affektive aspekter af deres subjektive oplevelser. Den voksnes gengivelse af barnets indre, beror på en medfølende indstilling (sensitivitet). Omsorgspersoner skaber gennem afstemningen en rettethed (Zahavi) mod barnets indre, selvom adfærden ses på det ydre. Barnet giver et affektivt udtryk, mimisk, vokalt, gestisk eller kropsligt Pædagogen reagerer på en observerbar måde, der giver forskeren indtryk af matchning eller afstemning i forhold til barnets udtryk Barnet ser, hører eller føler pædagogens respons (Stern, 2005) Tilstedeværelse af intersubjektivitet er forudsætning for den affektive afstemning.«(køppe, Harder og Væver, s. 227). Når pædagog og dagplejers bevidst eller ubevidst deler barnets aktivitet, tanker eller følelser (Stern, 2004). Stern beskriver affektiv afstemning som en form for intersubjektiv relatering i lighed med evnen til at dele mentale tilstande Er med til at skabe nærvær og mødeøjeblikke under berøringen

10 Forskningsspørgsmål Hvilken betydning har berøring for voksen-barn samspillet og børns deltagelse i vuggestue og dagpleje? Ex på spørgsmål til deltagerne: Hvordan bruger du massage/berøring i dit dagtilbud? hvordan får den betydning for dit samspil med barnet? og for barnets deltagelse?

11 Teoretisk forståelse Læring kan/skal ikke reduceres til bevidst og verbaliseret viden. Det er vigtig at kropslig og nonverbal viden indtænkes (Wenger, 1998) Kroppen er noget vi har/er og noget vi tilegner os (Langaas, 2013). Derfor skal vi hjælpe barnet med at lære om og med kroppen Barnet skal lære at være berørt/affected, ved fx at den voksne giver opmærksomhed og mening til de kropslige fornemmelser barnet ikke selv relaterer til (fx arousal niveau, spændinger og vrede)

12 Læring som deltagelse Læring finder sted i kraft af, at den lærende tager del i social praksis og at han/hun udvikler eller ændre sin deltagelse heri (Dreier, 1999) Deltagelsesbegrebet sætter fokus på: (1) det handlende barn (2) barnets engagementer, interesser og intentioner i situationen (3) Hvordan omgivelser/samspil understøtter barnets deltagelse/medbestemmelse Fokus rettes mod hvad det bliver muligt for barnet at opleve og erfare fra øjeblik til øjeblik Hvordan beskriver pædagoger og dagplejer at de udvikler barnets deltagelse gennem berøring og massage hvad gør den voksne det muligt for børnene at deltage i?

13 Samhørigheden næres Det er ligesom man sidder i en verden for sig selv, hvor kun os to er til stede der opstår et fantastisk nærvær Jeg føler helt klart, at vi kommer tættere på hinanden, at der er en dybere samhørighed (måske en bedre forståelse for hinanden?) Børn som kan være belastende og anstrengende i mange dagligdagssituationer kan vise sig fra en stille og rolig side under massagen, og her være et fuldt elskelige børn.

14 Styrker det sociale samspil mellem børnene Massagen er med til at give barnet overskud til at være sammen med de andre børn, fordi barn-voksen relationen er kommet mere på plads Jeg oplever helt klart, at de [børnene] får et tættere bånd til hinanden. De bliver mere afslappede og åbne. De er begyndt at kramme hinanden meget spontant og i forskellige situationer. Den yngste dreng på 1,5 år trøstede en pige på 2 ved at holde om hende og ae hende på ryggen op og ned flere gange, uden at sige et ord. Pigen vendte sig pludselig om til drengen, gav ham et knus og løb videre til en ny aktivitet Massagen giver en ro på barnet, som gør, at det lettere kan tackle svære situationer. Derved kommer der et bedre socialt samspil og en større tolerance i gruppen Er barnet lidt ked af det, kan penslen også hjælpe til at skabe en god stemning og give ro til at føle sig klar til leg.

15 Udvidelse af barnets deltagelse Jeg havde en dreng i dagplejen som ofte var udfordret sprogligt og i samværet med de andre børn. Han blev ofte frustreret, da han ikke havde noget sprog, selv om han var den ældste. Når han blev frustreret trak han sig fra legen og begyndte at gå/løbe rundt, uden at kunne finde ro til at gå i gang med noget nyt. Jeg begyndte at tilbyde ham penselstrygning, når han kom i disse situationer. I starten tog det længere tid før han blev roligere, men ret hurtigt fandt han ud af at det hjalp ham. Jeg penslede ham stille og roligt og snakkede til ham med en beroligende stemme. Han blev helt rolig og salig, og på et tidspunkt når han synes han havde fået nok, viste han selv tegn til at nu var det nok, og så kunne han gå i gang med at lege igen uden problemer.

16 Udvidelse af barnets deltagelse Vi havde en dreng som havde svært ved at komme ud af sine raserianfald. Det slog mig, måske hjælper penselstrøg. Jeg penslede ham i hans vrede, og når vi ellers ikke kunne nå ham med ord og han ikke ville kontaktes. Penslingen gjorde at han slappede af og fik fokus flyttet væk fra vreden. Sara kunne godt selv komme og bede om masse, især når der var noget som gik hende imod. Hvis hun fx drengene drillede hende og hun blev frustreret. Så kom hun selv og bad om penselstrygning. Hurtigt faldt hun til ro og humøret blev godt igen.

17 Berøring styrker selvreguleringen Berøringen giver barnet en holdeplads for flakkende fokus. Berøring gør børnene yderst kompetente i forhold til at fornemme hvad deres følelsesliv består af. Jeg oplever at berøringen gør dem bedre til at vente på tur Når Alma får massage kan hun ligge helt stille og bare tage imod også selvom, der sker andre spændende ting i lokalet. Normalt vil hun afbryde sin leg og gå derhen, hvor der sker noget. Massagen giver en ro på barnet, som gør, at det lettere kan tackle svære situationer. Derved kommer der et bedre socialt samspil og en større tolerance i gruppen Der skal meget mere til at vælte læsset og barnet kan komme meget længere ned i arousal. Det giver en ro på barnet. Jo mere ro, jo større overskud til at tackle svære opgaver.

18 Berøring fokuserer opmærksomheden Jeg oplever, at det øger opmærksomheden, når en kropslig bevidsthed kobles med sansestimulerende aktivitet Jeg bruger især massage til urolige børn. Det nærvær der er under massagen gør at barnet er nødt til at bruge sine sanser. Børnene bliver opmærksomme på egen krop, mig som massør, min stemme, mine berøringer, min mimik, de oplever afslappelse, kontra øjeblikke med fuld gang i den under leg.

19 Analytiske pointer Det bliver synligt, at: Berøring kan skabe en zone af intimitet og samhørighed også bagefter Både voksen og barn er medskabere af samspillet Det intersubjektive rum udvides ved berøring Erfaringerne med berøring styrker den voksnes ansvarsfølelse overfor barnet Berøring styrker ikke kun dyaden men også samspillet med de øvrige børn. Fx bliver børnene bedre til at se situationer fra de andre børns perspektiv.

20 Centrale opmærksomhedpunkter Massage og penselstrøg er ikke afslappende eller behagelig, hvis ikke tilliden til den der udfører den er til stede. Børn har forskellige præferencer som man er nødt til at lære at kende. Nogle børn kan (af gode grunde) have rigtig svært ved kropskontakt. Vi skal ALTID anerkende barnets urørlighedzone (Løgstrup)

21 Besøg af Line tidligere dagplejebarn Praksisberetning fra BIC1 deltager som jeg fik forleden: Line stoppede 1.juni en måned efter kom hun på besøg i dagplejen. Hun havde ikke været hos mig mere end 10 minutter førend hun resolut gik hen for at finde massagepenslen. Hun kom hen til mig, holdt penslen op foran mig, kiggede mig meget vedholdende i øjnene hvorefter hun sagde: " Monstro man kan få noget massage?

22 Afsluttende pointe Vi skaber hinandens verden og skæbne. At vi normalt ignorerer dette faktum kan nemt forklares: Det er en almindelig observation, at de mest elementære dele af vores eksistens, er dem vi er mindst opmærksomme på (Løgstrup, 1971).

23 Hvad er jeres erfaringer? Hvordan vil I beskrive den pædagogiske bevidsthed om berøring i jeres dagtilbud? Flyder berøring mere eller mindre end for 3-5 år siden i pædagogisk praksis? Er der tilstrækkelig fokus på berøring og non verbal kommunikation i danske dagtilbud?

24 Tak for opmærksomheden

Barnet i Centrum. Voksen-barn samspil og læring Centrale laboratoriedag, 3. december 2014 Lone Svinth, ph.d., AU

Barnet i Centrum. Voksen-barn samspil og læring Centrale laboratoriedag, 3. december 2014 Lone Svinth, ph.d., AU Barnet i Centrum Voksen-barn samspil og læring Centrale laboratoriedag, 3. december 2014 Lone Svinth, ph.d., AU Oplæggets tre temaer Introduktion til et sociokulturelt perspektiv på voksen-barn samspillet

Læs mere

Barnet i Centrum. Voksen-barn samspil og læring Informationsmøde om BIC 2 Lone Svinth, ph.d. i pædagogisk psykologi, AU

Barnet i Centrum. Voksen-barn samspil og læring Informationsmøde om BIC 2 Lone Svinth, ph.d. i pædagogisk psykologi, AU Barnet i Centrum Voksen-barn samspil og læring Informationsmøde om BIC 2 Lone Svinth, ph.d. i pædagogisk psykologi, AU Oplæggets fire temaer Hvorfor Voksen-barn samspil og læring? Laboratoriearbejdet 1.

Læs mere

Perspektiver på kvalitet i daginstitutioner Kvalitet i pædagogiske aktiviteter Workshop 5. november 2013

Perspektiver på kvalitet i daginstitutioner Kvalitet i pædagogiske aktiviteter Workshop 5. november 2013 Perspektiver på kvalitet i daginstitutioner Kvalitet i pædagogiske aktiviteter Workshop 5. november 2013 Lone Svinth, ph.d.-stipendiat, Aarhus Universitet Hvad skal der ske i denne workshop? Lones forskning

Læs mere

Småbørnskonference 2015 Workshop om samspil og læring i vuggestue og dagpleje. Lone Svinth, adjunkt, ph.d., AU

Småbørnskonference 2015 Workshop om samspil og læring i vuggestue og dagpleje. Lone Svinth, adjunkt, ph.d., AU Småbørnskonference 2015 Workshop om samspil og læring i vuggestue og dagpleje Lone Svinth, adjunkt, ph.d., AU Plan for workshop Hvorfor er det pædagogiske samspil så vigtigt for børns læring og udvikling?

Læs mere

Din tilfredshed med institutionen

Din tilfredshed med institutionen Din tilfredshed med institutionen a. Jeg er samlet set tilfreds med mit barns dag/fritidstilbud b. Der er et godt samarbejde mellem os og pædagogerne c. Jeg bliver taget med på råd i beslutninger (f.eks.

Læs mere

Virkningsfuldt pædagogisk arbejde i dagtilbud

Virkningsfuldt pædagogisk arbejde i dagtilbud Virkningsfuldt pædagogisk arbejde i dagtilbud Center for Børneliv 20. juni Lone Svinth, Lektor, Ph.d. i Pædagogisk Psykologi Virkningsfuldt pædagogisk arbejde (Ringsmose & Svinth, 2019) Ø 10 kommuner og

Læs mere

Landskonference kvalitet i dagplejen Små børns læring og trivsel

Landskonference kvalitet i dagplejen Små børns læring og trivsel Landskonference kvalitet i dagplejen Små børns læring og trivsel hvordan udvikler vi frugtbare læringsmiljøer i dagplejen? Adjunkt og ph.d. Lone Svinth, DPU Temaer Kvalitet på 0-2årsområdet hvad siger

Læs mere

Afslutningskonference Barnet i Centrum II Samspil og Læring - Erkendelser og nye praksisformer

Afslutningskonference Barnet i Centrum II Samspil og Læring - Erkendelser og nye praksisformer Afslutningskonference Barnet i Centrum II Samspil og Læring - Erkendelser og nye praksisformer Lone Svinth, ph.d. og adjunkt i pædagogisk psykologi, DPU/AU Udgangspunkt: Pædagogiske processer er afgørende

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

Den pædagogiske læreplan Kvalitet i Dagplejen. Landskonference 2017

Den pædagogiske læreplan Kvalitet i Dagplejen. Landskonference 2017 Gør tanke til handling VIA University College Den pædagogiske læreplan Kvalitet i Dagplejen. Landskonference 2017 1 Tidlige indsatser er vigtige 21-06-2017 2 Den pædagogisk læreplan Successer - Mere systematisk

Læs mere

Landskonference for dagplejen Læringsmiljø og Dannelse 28. maj Lektor og ph.d. i pædagogisk psykologi Lone Svinth

Landskonference for dagplejen Læringsmiljø og Dannelse 28. maj Lektor og ph.d. i pædagogisk psykologi Lone Svinth Landskonference for dagplejen Læringsmiljø og Dannelse 28. maj 2018 Lektor og ph.d. i pædagogisk psykologi Lone Svinth Temaer Læringsmiljø muligheder og udfordringer Dannelse i dagplejen Hvad skal vi være

Læs mere

Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn?

Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn? Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn? Med dialogkortene du nu har i hånden får du mulighed for sammen med kollegaer at reflektere over jeres arbejde med de 0-2-årige børns læring. Dialogkortene

Læs mere

Bilag 1. BIC i Næstved. Modul 2 Nærvær og samspil. Resultat af for - og efterundersøgelse, delevaluering mål og udbytte

Bilag 1. BIC i Næstved. Modul 2 Nærvær og samspil. Resultat af for - og efterundersøgelse, delevaluering mål og udbytte For og efter undersøgelse Nærvær og Samspil BIC Opgjort i % Før Efter Forskel Jeg oplever, at vi drøfter og reflekterer over betydningen af pædagogisk nærvær i høj grad 40 88 +48 i nogen grad 60 12-48

Læs mere

Børnesyn og nyttig viden om pædagogik

Børnesyn og nyttig viden om pædagogik Børnesyn og nyttig viden om pædagogik I Daginstitution Langmark (Uddybelse af folderen kan læses i den pædagogiske læreplan) Udarbejdet 2017 Børnesyn i Langmark Alle børn i daginstitution Langmark skal

Læs mere

Institutionens navn: Børnehaven Sansehuset

Institutionens navn: Børnehaven Sansehuset Institutionens navn: Børnehaven Sansehuset Dato og årstal: 31. marts 2014 Leder: Helle Bach Pædagogisk leder/souschef: Malene Lund Jensen Tema: Børns sociale kompetencer Delmål: På, hvilke måder kan arbejdet

Læs mere

Marte Meo metodens principper. At positiv bekræfte initiativ. At sætte ord på egne og andres initiativer. at skabe en følelsesmæssig god atmosfære

Marte Meo metodens principper. At positiv bekræfte initiativ. At sætte ord på egne og andres initiativer. at skabe en følelsesmæssig god atmosfære Marte Meo metodens principper At følge initiativ At positiv bekræfte initiativ At sætte ord på egne og andres initiativer Turtagning Positiv ledelse at skabe en følelsesmæssig god atmosfære at følge, bekræfte

Læs mere

Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder ørn som er på vej til eller som er begyndt i dagpleje eller vuggestue og Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer, når det kommunikerer

Læs mere

Læreplan Læreplanens lovmæssige baggrund

Læreplan Læreplanens lovmæssige baggrund Læreplanens lovmæssige baggrund Dagtilbudslovens 8 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets

Læs mere

Pædagogiske læreplaner

Pædagogiske læreplaner Pædagogiske læreplaner Ifølge Dagtilbudslovens 8 skal alle dagtilbud arbejde med pædagogiske læreplaner. De pædagogiske læreplaner skal beskrive institutionens praksis og mål for det pædagogiske arbejde

Læs mere

Brumbassens - Pædagogiske læreplaner

Brumbassens - Pædagogiske læreplaner Brumbassens - Pædagogiske læreplaner 2016/2017 Indholdsfortegnelse Forord... 2 Læringsmål for 2016/2017... 3 Mindfulnessen s læringsmiljø... 4 - Mål... 4 Udelivets læringsmiljø... 5 - Mål... 5 Det anerkendende

Læs mere

FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL

FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL FOR BØRNEOMRÅDET Udgivet oktober 2014 De fælles kommunale læreplansmål 1 I Rudersdal har vi valgt at have fælles kommunale læreplansmål for det pædagogiske arbejde. De fælles

Læs mere

Nærvær og empati i pædagogisk praksis (mindfulness) - Pædagogisk konsulent Line Maxen, CFU, Sjælland - Pædagogkonferencen - den 1.

Nærvær og empati i pædagogisk praksis (mindfulness) - Pædagogisk konsulent Line Maxen, CFU, Sjælland - Pædagogkonferencen - den 1. Nærvær og empati i pædagogisk praksis (mindfulness) - Pædagogisk konsulent Line Maxen, CFU, Sjælland - Pædagogkonferencen - den 1. oktober 2015 Program: Velkommen og øvelsen Pusterummet Introduktion til

Læs mere

det har mulighed for at agere og handle, og dermed kunne mestre sit eget liv. Børnesyn Pædagogiske læreplaner i Dalhaven

det har mulighed for at agere og handle, og dermed kunne mestre sit eget liv. Børnesyn Pædagogiske læreplaner i Dalhaven Pædagogiske læreplaner i Dalhaven Når du træder ind i Dalhaven, træder du ind i et hus fyldt med liv og engagement. Vi ønsker at du får en følelse af, at være kommet til et sted, hvor der et trygt og rart

Læs mere

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Læreplan for Privatskolens vuggestue Læreplan for Privatskolens vuggestue Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Kvalitets- og udviklingsmodel. Vores bud på pædagogisk tilsyn

Kvalitets- og udviklingsmodel. Vores bud på pædagogisk tilsyn Kvalitets- og udviklingsmodel Vores bud på pædagogisk tilsyn Formål med at udvikle modellen: Barnets udvikling, dannelse, læring og trivsel i fællesskabet Politisk niveau Pædagogisk tilsyn Kvalitet i pædagogisk

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

DAGINSTITUTIONERS BETYDNING FOR BØRNS UDVIKLING I ET INKLUSIONSPERPSEKTIV

DAGINSTITUTIONERS BETYDNING FOR BØRNS UDVIKLING I ET INKLUSIONSPERPSEKTIV AARHUS UNIVERSITET NOVEMBER 2011 DAGINSTITUTIONERS BETYDNING FOR BØRNS UDVIKLING I ET INKLUSIONSPERPSEKTIV OLE HENRIK HANSEN PHD STIPENDIAT VERSITET UNI 1 1 Hvad er sprog? præsocial adfærd Hvad er psykisk

Læs mere

Pædagogiske Læreplaner

Pædagogiske Læreplaner Pædagogiske Læreplaner Målene i læreplanen skal udarbejdes med udgangspunkt i det rammer, vilkår og ressourcer institutionen har. Det vil sige med udgangspunkt i dagtilbuddets fysiske rammer, børne- og

Læs mere

livsglæde er en af de største gaver vi kan give børn

livsglæde er en af de største gaver vi kan give børn tema livsglæde livsglæde er en af de største gaver vi kan give børn Lone Svinth har skrevet speciale om livsglæde og har deltaget i det tværkommunale samarbejde Projekt Livsglæde mellem Fredericia, Køge,

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Små børns institutions- og hverdagsliv Børns deltagelse og læring i pædagogisk tilrettelagte aktiviteter

Små børns institutions- og hverdagsliv Børns deltagelse og læring i pædagogisk tilrettelagte aktiviteter Små børns institutions- og hverdagsliv Børns deltagelse og læring i pædagogisk tilrettelagte aktiviteter ph.d.-stipentiat Lone Svinth Mit forskningsfokus i afhandlingen Undervejs med ph.d.-afhandling om

Læs mere

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen.

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen. Fælles kommunale læreplansmål For at leve op til dagtilbudslovens krav og som støtte til det pædagogiske personales daglige arbejde sammen med børnene i Ruderdal kommune er udarbejdet kompetencemål indenfor

Læs mere

DET GODE BØRNELIV I DAGPLEJEN

DET GODE BØRNELIV I DAGPLEJEN DET GODE BØRNELIV I DAGPLEJEN Dagplejen det gode børneliv 1 indledning Det gode børneliv i dagplejen beskriver de værdier og holdninger som dagplejen i Silkeborg bygger på, og er i overensstemmelse med

Læs mere

Konkrete indsatsområder

Konkrete indsatsområder Konkrete indsatsområder Børns udvikling indenfor temaerne i de pædagogiske læreplaner: Sociale kompetencer, sprog Ledelse Lærings- og udviklingsmiljøer og personalets faglige kompetencer Systematisk kvalitetsudvikling

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling

Læs mere

SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn

SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn Af: Anne-Lise Arvad, 18 års erfaring som dagplejepædagog, pt ansat ved Odense Kommune. Han tager altid legetøjet fra de andre, så de begynder

Læs mere

Læreplan for vuggestuegruppen

Læreplan for vuggestuegruppen Læreplan for vuggestuegruppen Sociale Kompetencer Fra 0 3 år er det børnenes styrke at: udtrykke egne følelser vise omsorg for andre at vente på tur at dele med andre at låne ud til andre at lege med andre

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Børnehavens værdigrundlag og metoder Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt

Læs mere

Empati og dens betydning i pædagogiske relationer

Empati og dens betydning i pædagogiske relationer Empati og dens betydning i pædagogiske relationer Ole Henrik Hansen Lektor ph.d. Aarhus Universitet Barnet i Centrum 2013-2015 Læringsledelse i dagtilbud 2015-2019 BØRN ER BØRN DET VI KAN REGULERE, ER

Læs mere

Forældresamarbejdet i et relationelt perspektiv

Forældresamarbejdet i et relationelt perspektiv Forældresamarbejdet i et relationelt perspektiv Lidt om mig: 2 Pædagogmedhjælper Lærer Psykolog Leder Konsulent Forfatter Far/Forælder 1 Foredragets indhold Relationen som centrum Relationens betydning

Læs mere

BØRNS TRIVSEL, LÆRING OG UDVIKLING - BETYDNINGEN AF KVALITETEN I DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE I DAGTILBUDDENE.

BØRNS TRIVSEL, LÆRING OG UDVIKLING - BETYDNINGEN AF KVALITETEN I DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE I DAGTILBUDDENE. CHARLOTTE RINGSMOSE, FORSKER, FOREDRAGSHOLDER OG MEDLEM AF RÅDET FOR BØRNS LÆRING: BØRNS TRIVSEL, LÆRING OG UDVIKLING - BETYDNINGEN AF KVALITETEN I DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE I DAGTILBUDDENE. GREVE KOMMUNES

Læs mere

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 1 Den Lille Vuggestue på landet Centalgårdsvej 121 9440 Aabybro Telefon: 22 53 58 29 Læreplan for Den lille Vuggestue på landet 2015/16 Den lille vuggestue er en privatejet

Læs mere

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi

Læs mere

Dialog (L) Vurderingsskema - Børn 9-14 måneder, forældre Revideret maj 2017

Dialog (L) Vurderingsskema - Børn 9-14 måneder, forældre Revideret maj 2017 Læreplanstemaer Sociale kompetencer Dialog (L) Vurderingsskema - Børn 9-14 måneder, forældre Revideret maj 2017 skabe tilknytning og adskillelse vinker, smiler eller græder når forældrene kommer og går

Læs mere

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere venskaber. Tiltag

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere venskaber. Tiltag Sociale kompetencer Vuggestue Barnets sociale kompetencer udvikles, når barnet oplever sig selv som betydningsfuldt for fællesskabet, kan samarbejde og indgå i fællesskaber. Oplevelse af tryghed og tillid

Læs mere

Kære forældre. Vi ønsker dig god læsning.

Kære forældre. Vi ønsker dig god læsning. Kære forældre Denne pjece har til formål, at give dig viden omkring overgangsarbejdet fra børnehaven til fritidsinstitutionen ved Strandvejsskolen. Hensigten er samtidig, at give inspiration til at støtte

Læs mere

Kvalitet og empati. Ole Henrik Hansen Lektor ph.d. Aarhus Universitet

Kvalitet og empati. Ole Henrik Hansen Lektor ph.d. Aarhus Universitet Kvalitet og empati Ole Henrik Hansen Lektor ph.d. Aarhus Universitet AT DELE EN FØLELSE FREMFOR AT (BORT)FORKLARE DEN Empati 1. Indlevelse 2. At tage barnets perspektiv og anerkende hendes perspektiv som

Læs mere

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Af ph.d. Ole Henrik Hansen, Aarhus Universitet Resumé Undersøgelsens mål var at besvare følgende spørgsmål: Spørgsmålet er om ikke dagplejen, med en enkelt

Læs mere

Velkommen til Skåde Dagtilbud hvor sproget danner basis for venskaber og læring

Velkommen til Skåde Dagtilbud hvor sproget danner basis for venskaber og læring S P R O G I S K Å D E D A G T I L B U D Velkommen til Skåde Dagtilbud hvor sproget danner basis for venskaber og læring I Skåde Dagtilbud er det en sprogvejleder og en sprogpædagog fra hver afdeling, der

Læs mere

Situationsanalyse til kortlægning af socioemotionelle kompetencer i den aktuelle børnegruppe

Situationsanalyse til kortlægning af socioemotionelle kompetencer i den aktuelle børnegruppe Udviklet og afprøvet i Roskilde Kommune Situationsanalyse til kortlægning af socioemotionelle kompetencer i den aktuelle børnegruppe Situationsanalysen giver det pædagogiske personale vigtig viden med

Læs mere

DAGPLEJENS BETYDNING FOR BØRN I SOCIALT UDSATTE POSITIONER MANDAG DEN 29. MAJ 2017, LANDSKONFERENCE: KVALITET I DAGPLEJEN 2017

DAGPLEJENS BETYDNING FOR BØRN I SOCIALT UDSATTE POSITIONER MANDAG DEN 29. MAJ 2017, LANDSKONFERENCE: KVALITET I DAGPLEJEN 2017 DAGPLEJENS BETYDNING FOR BØRN I SOCIALT UDSATTE POSITIONER MANDAG DEN 29. MAJ 2017, LANDSKONFERENCE: KVALITET I DAGPLEJEN 2017 PROGRAM 1. Baggrund for undersøgelsen 2. Formål med undersøgelsen 3. Undersøgelsesdesign

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Harlev dagtilbud 2011 (bilag 2) Barnets alsidige personlige udvikling (strategi for læring og udvikling)

Pædagogisk læreplan for Harlev dagtilbud 2011 (bilag 2) Barnets alsidige personlige udvikling (strategi for læring og udvikling) Pædagogisk læreplan for Harlev dagtilbud 2011 (bilag 2) Barnets alsidige personlige udvikling (strategi for læring og udvikling) Sammenhæng: 0-6 Børn: har brug for en tryg base, hvorfra de tør gå nye veje

Læs mere

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO.

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Arbejdsgrundlaget består af fem afsnit: Indledning, Leg og venskaber, Indflydelse, rammer og regler, Medarbejdernes betydning/rolle og Forældresamarbejde

Læs mere

I Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet.

I Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet. I Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet. Det pædagogiske grundlag Dagtilbud skal basere deres

Læs mere

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring 2015-16 i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper. Børn i dagtilbud opnår almen dannelse Inklusion: Fokus:

Læs mere

Nussa i Odsherred. Ambitionen for 0-6 års området. Introaften inkl. tværfaglige samarbejdspartnere Syv uddannelsesdage Ledere

Nussa i Odsherred. Ambitionen for 0-6 års området. Introaften inkl. tværfaglige samarbejdspartnere Syv uddannelsesdage Ledere Hvad er Nussa? Nussa i Odsherred Ambitionen for 0-6 års området. Introaften inkl. tværfaglige samarbejdspartnere Syv uddannelsesdage Ledere Alle har godt af Nussa Nogen har brug for det Nussa-gruppens

Læs mere

Pædagogisk Omsorg i Vuggestuen

Pædagogisk Omsorg i Vuggestuen Pædagogisk Omsorg i Vuggestuen Konklusioner fra observationer blandt de yngste i en vuggestue Thomas Gitz-Johansen, lektor, Ph.d. Metode: Spædbarnsobservation En del af projektet: At ha det godt sammen

Læs mere

Det gode børneliv i vores børnehave. Vi ønsker at alle vores børn trives og har det godt i Kollerup Børnehus. Derfor arbejder vi med.

Det gode børneliv i vores børnehave. Vi ønsker at alle vores børn trives og har det godt i Kollerup Børnehus. Derfor arbejder vi med. Det gode børneliv i vores børnehave. Vi ønsker at alle vores børn trives og har det godt i Kollerup Børnehus. Derfor arbejder vi med. Mål. Hvad skal vores børn have mulighed for at opnå. Voksne der kan

Læs mere

Følelser i arbejdet. Som professionel relationsarbejder skal du engagere dig følelsesmæssigt i de mennesker du arbejder med.

Følelser i arbejdet. Som professionel relationsarbejder skal du engagere dig følelsesmæssigt i de mennesker du arbejder med. Følelser i arbejdet Annette Groot Aut. Psyk. Specialist & supervisor Institut for Relationspsykologi Som professionel relationsarbejder skal du engagere dig følelsesmæssigt i de mennesker du arbejder med.

Læs mere

FÆLLES PERSONALEMØDE LØRDAG D. 15.SEP.2018 DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN

FÆLLES PERSONALEMØDE LØRDAG D. 15.SEP.2018 DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN FÆLLES PERSONALEMØDE LØRDAG D. 15.SEP.2018 DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN DET FÆLLES PÆDAGOGISKE GRUNDLAG SOCIALMINISTERIET OG ÅRHUS KOMMUNE (SKABELON) Barnesynet. Det at være barn har værdi i sig

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

Alsidig personlig udvikling: 0-2 år og dagplejen:

Alsidig personlig udvikling: 0-2 år og dagplejen: Fælles overordnede mål for de pædagogiske læreplaner i Nyborg Kommunes dagtilbud Januar 2017 NYBORG KOMMUNES DAGTILBUD Børns udvikling kan ikke inddeles i kasser og trin. Udvikling sker løbende og på mange

Læs mere

Vision for læring og dannelse

Vision for læring og dannelse 13-32036 / April 2014 Børn og Unge Svendborg Kommune Indledning Udvalget for Børn og Unge har beskrevet deres vision for læring og dannelse i Svendborg Kommune. Visionen er en ledestjerne, som arbejdet

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

Faglig sparring i praksis - styrk dine kompetencer. Baggrund Kriterier Sagsgang Mødet Samarbejdsskema

Faglig sparring i praksis - styrk dine kompetencer. Baggrund Kriterier Sagsgang Mødet Samarbejdsskema Faglig sparring i praksis - styrk dine kompetencer ARBEJDSMATERIALE Tværfaglig Enhed, Børn og Unge Baggrund Kriterier Sagsgang Mødet Samarbejdsskema Sammen kan vi gøre en forskel Jo tidligere vi sætter

Læs mere

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle Naturprofil I Skæring dagtilbud arbejder vi på at skabe en naturprofil. Dette sker på baggrund af, - at alle vores institutioner er beliggende med let adgang til både skov, strand, parker og natur - at

Læs mere

Pædagogiske Læreplaner. For

Pædagogiske Læreplaner. For Virksomhedsplaner i Ringsted Kommune Bilag 1. Pædagogiske Læreplaner For 2014-2017 Indledning: I Nordbakkens Børnehus danner De pædagogiske lærerplaner grundlag for tilrettelæggelsen af det daglige pædagogiske

Læs mere

Coaching og beskrivende kommentarer

Coaching og beskrivende kommentarer Coaching og beskrivende kommentarer Forældre vil gerne hjælpe deres børn på vej i den rigtige retning, og et redskab der egner sig godt til dette er coaching. Man coacher ved at bruge beskrivende kommentarer,

Læs mere

Visionen for Trøjborg dagtilbud. Alle børn skal have udviklet legekompetencer, inden vi sender dem videre på deres dannelsesrejse

Visionen for Trøjborg dagtilbud. Alle børn skal have udviklet legekompetencer, inden vi sender dem videre på deres dannelsesrejse Visionen for Trøjborg dagtilbud Alle børn skal have udviklet legekompetencer, inden vi sender dem videre på deres dannelsesrejse En udviklingsstøttende metode, i forhold til samspil En metode der tager

Læs mere

Når børn blomstrer om at mestre livet

Når børn blomstrer om at mestre livet Når børn blomstrer om at mestre livet Hanne Aalling Risager Ressourcedetektiv Indhold Forord... 7 Indledning... 11 Anerkendelse kort fortalt... 23 Derfor er vi nødt til at arbejde med følgende:... 24 Anerkendelse

Læs mere

ti e ODT ie l e dst g e lse L SE

ti e ODT ie l e dst g e lse L SE MODTAGELSE Barnet i centrum i Næstved Emotionel relatering og modtagelse Ved Vinnie Jelle og Bente Lundstrøm AKTIONSFORSKNING HVAD ER NU DET?. Vi bygger skibet mens det sejler Aktive medarbejdere Igangsætte

Læs mere

Kære forældre til børn i dagtilbud

Kære forældre til børn i dagtilbud Kære forældre til børn i dagtilbud I Jammerbugt Kommune har vi siden 2007 arbejdet med at udvikle kvaliteten i vores dagtilbud. Det har været et mål, at alle, der arbejder med børn i Jammerbugt Kommune,

Læs mere

Hvad er neuropædagogik? Hvad kræver det at arbejde neuropædagogisk?

Hvad er neuropædagogik? Hvad kræver det at arbejde neuropædagogisk? Hvad er neuropædagogik? Hvad kræver det at arbejde neuropædagogisk? Viden om hjernens funktioner Mod og villighed til at se på sig selv som en vigtig aktør i omgivelserne og samspillet med børnene Lyst

Læs mere

- en interaktiv danse- og musikforestilling for skoleklasser fra klasse

- en interaktiv danse- og musikforestilling for skoleklasser fra klasse - en interaktiv danse- og musikforestilling for skoleklasser fra 1.-3. klasse I TOTAL!DANS! er børn publikum, og samtidig frie til at bevæge sig og deltage fysisk aktivt i koreografien, mens den sker.

Læs mere

INKLUSION. i dagtilbud. -forskellighed og fællesskab. FORÆLDREMØDE Børnehuset Svanen Lyngby-Taarbæk Kommune 9. oktober 2013

INKLUSION. i dagtilbud. -forskellighed og fællesskab. FORÆLDREMØDE Børnehuset Svanen Lyngby-Taarbæk Kommune 9. oktober 2013 INKLUSION -forskellighed og fællesskab i dagtilbud FORÆLDREMØDE Børnehuset Svanen Lyngby-Taarbæk Kommune 9. oktober 2013 F O K U S P U N K T E R i en inkluderende pædagogik Et menneskesyn om de gensidige

Læs mere

Stammen hos små børn: tidlig indsats

Stammen hos små børn: tidlig indsats Stammen hos små børn: tidlig indsats af Per Fabæch Knudsen Artiklen er skrevet til Psykologisk Set nr. 21, oktober 1996 Indtil for ganske få år siden, var det meget almindeligt, at man som forælder fik

Læs mere

Vuggestuens lærerplaner

Vuggestuens lærerplaner Vuggestuens lærerplaner Barnets personlige og alsidige udvikling - at barnet får respekt for andre børn, og udvikler empati - at barnet er i god trivsel og udvikling - at barnet lærer, hvad der er rigtigt

Læs mere

Fra skam til selvrespekt. Selvrespekt. At finde sig selv. Når det er flovt at være mig. Respekt for sig selv. Skam er...

Fra skam til selvrespekt. Selvrespekt. At finde sig selv. Når det er flovt at være mig. Respekt for sig selv. Skam er... Fra skam til selvrespekt Skam - medfødt og tillært. Når skam fører til sjælemord Chefpsykolog Lars J. Sørensen Blå Kors Medarbejdere 23. November 2017 Selvrespekt Respekt for sig selv At være sammen med

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

NOVAS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN

NOVAS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN NOVAS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN Distrikt Nord 23-08-2018 Indhold Det fælles pædagogiske grundlag.. 3 Det fælles tværgående mål. 3 Vi arbejder med et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø. 5 Vi samarbejder

Læs mere

Om de institutionaliserede grundvilkår for de mindste børns kommunikative kompetencer

Om de institutionaliserede grundvilkår for de mindste børns kommunikative kompetencer DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE AARHUS UNIVERSITET FORSKNINGSENHEDEN BARNDOM, LÆRING OG DIDAKTIK IINSTITUT FOR DIDAKTIK Om de institutionaliserede grundvilkår for de mindste børns kommunikative

Læs mere

Småbørnskonferencen 2019

Småbørnskonferencen 2019 Småbørnskonferencen 2019 Voksnes rolle i børns leg hvad siger forskningen? Lone Svinth, Lektor, Ph.d. i Pædagogisk Psykologi Pædagogisk indsigt - Leg Tre temaer Social inklusion og trivsel Legemiljøer

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne. 2009 til 2011.

Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne. 2009 til 2011. Tema 1. Barnets alsidige personlige udvikling Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne. 2009 til 2011. Overordnede mål

Læs mere

Læs mere på ROBUSTHED.DK Copyright: Komiteen for Sundhedsoplysning. Hjælp til bange børn

Læs mere på ROBUSTHED.DK Copyright: Komiteen for Sundhedsoplysning. Hjælp til bange børn Hjælp til bange børn Denne lille tegneserie indeholder viden, som forældre og fagpersoner kan bruge til at hjælpe børn, som er bange. Noget af det er mest til voksne, andet kan bruges direkte med børnene

Læs mere

STJERNESKUDDETS POLITIK OM BØRN OG SEKSUALITET.

STJERNESKUDDETS POLITIK OM BØRN OG SEKSUALITET. STJERNESKUDDETS POLITIK OM BØRN OG SEKSUALITET. Formålet med politikken i Stjerneskuddet er at skabe åbenhed og tryghed både i forhold til forældre om et emne, der kan være svært at tale om, men også over

Læs mere

Område Hestkøbs Pædagogiske principper

Område Hestkøbs Pædagogiske principper Område Hestkøbs Pædagogiske principper Børn- og Ungepolitikken i Rudersdal, samt dagtilbudsloven, danner rammen for vores pædagogiske arbejde. Citat fra Børn- og Ungepolitikken s. 7: Læring og glæden ved

Læs mere

Den gode overgang. Fra Oasen til skolen

Den gode overgang. Fra Oasen til skolen Den gode overgang Fra Oasen til skolen Den gode overgang Fra Oasen til skolen Forord I Oasen ønsker vi med førskolearbejdet, at skabe den Den gode overgang mellem børnehavelivet og til mødet med skolelivet.

Læs mere

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Sociale kompetencer Børn skal anerkendes og respekteres som det menneske det er - de skal opleve at hører til og føle glæde ved at være en del

Læs mere

Krop og bevægelse Indsatsområde

Krop og bevægelse Indsatsområde Krop og bevægelse Indsatsområde 2016-2017 Dagtilbuddet skal gennem brugen af digitale redskaber fremme børnenes udvikling og læring. Gennem brug af digitale redskaber i det pædagogiske arbejde er det målet;

Læs mere

Status pædagogiske læreplaner/indholdsplaner

Status pædagogiske læreplaner/indholdsplaner Institutionens navn: Børnehaven Sansehuset Dato og årstal: 1april 2015 Lederens navn og underskrift: Helle Bach Bestyrelsesformandens navn og underskrift: David Hemmingsen Tema: Børns sociale kompetencer

Læs mere

Børneuniversets læreplan:

Børneuniversets læreplan: Børneuniversets læreplan: Vi bruger dagligt lærerplanerne i vores pædagogiske arbejde. Fremtidens Dagtilbud (se afsnittet om dette i virksomhedsplanen) er Børneuniverset tilknyttet indtil 2016, som tager

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Klatretræets værdier som SMTTE

Klatretræets værdier som SMTTE Klatretræets værdier som SMTTE Sammenhæng for alle huse og værdier Ved fusionen mellem Bulderby og Trætoppen i marts 2012, ændrede vi navnet til Natur- og idrætsinstitution Klatretræet. Vi valgte flg.

Læs mere

Barnet i Centrum Voksen-barn samspil og læring

Barnet i Centrum Voksen-barn samspil og læring Dagplejen kursus 2015 - Bente Bakkedal Barnet i Centrum Voksen-barn samspil og læring Oplæg om hvordan der i praksis kan arbejdes med pædagogisk nærvær og åbenhed for børnenes perspektiver ved, at den

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Pædagoger: Vi mangler tid til børnene og omsorgen

Pædagoger: Vi mangler tid til børnene og omsorgen PRESSEMEDDELELSE OG ANALYSE NOTAT FREDERICIA: April 2019 Pædagoger: Vi mangler tid til børnene og omsorgen BUPL/BUPL-A har i perioden 26. februar til 11. marts 2019 gennemført en landsdækkende undersøgelse,

Læs mere

Værdier for arbejdet i. Hjørring Kommunale Dagpleje

Værdier for arbejdet i. Hjørring Kommunale Dagpleje Værdier for arbejdet i Hjørring Kommunale Dagpleje Det er værdifuldt at: Børnene oplever de nære relationer i et hjemligt miljø Børnene oplever omsorg og tryghed i dagplejen Dagplejen har fokus på barnets

Læs mere