Sektion E. Marked og penge. Kapitel 14. Kritik af pengeteorier

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sektion E. Marked og penge. Kapitel 14. Kritik af pengeteorier"

Transkript

1 Sektion E. Marked og penge Kapitel 14. Kritik af pengeteorier Indledning I dette kapitel diskuteres udvalgte pengeteorier, eller snarere de centrale synspunkter indenfor de forskellige teoriretninger. Den afgørende modsætning går her mellem den klassiske subjektivisme og neoklassikerne (generel ligevægtsteori). For den førstnævnte retning (afsnit 14.2) er penge ikke en vare, men et middel til at skaffe varer; penge har ikke en selvstændig nytte, som en efterspørgsel kan rette sig efter, og som kan forklare pengenes værdi. For neoklassikerne, derimod, er penge en vare, om end en særlig vare, hvis ligevægtspris kan bestemmes ex ante i den generelle ligevægtsteoris existensanalyse, helt på linie med en ost eller et bord. I afsnit 14.3 diskuteres Walras's og neowalrasianernes forsøg på således at gøre ligevægtsteorien komplet, ved at integrere pengene, men vi vil se at pengenes dynamiske karakter umuligt lader sig indordne i denne statiske teori. Herom er der almen enighed. Derfor er det overraskende at konstatere at neoklassikerne alligevel fastholder at penge er en særlig vare, med tilhørende udbud og efterspørgsel og marked. Dette kritiseres i afsnit , hvor jeg søger at vise at idéen om et sådant pengemarked leder til begrebslige, økonomiske og empiriske urimeligheder. Endelig omtales i afsnit Clower's og Leijonhufvud's noget tvetydige opgør med walrasianerne og neowalrasianerne Subjektivismen: Penge er middel 1870-ernes teoretiske revolutionære slog fast at den subjektivt oplevede nytte er målet for vor stræben, og da de videre var tilhængere af metodologisk individualisme mente de at agenterne pålagde det økonomiske system den samme målsætning. Dette fremstår klarest hos Menger og hans østrigske efterfølgere, der præciserede denne nytte til at være forbrugernes færdigvarenytte. 1 Man kan ikke spise penge, og derfor har de ikke selvstændig eller direkte nytte. Penge er ikke noget, man stræber efter for deres egen skyld, de er ikke mål. Jeg vil gerne have penge, men det er fordi de kan bruges som middel til at tilegne mig varer med konkret nytte: 265

2 "The exchange value of money is the anticipated use value of the things which can be obtained with it" (Wieser, 1888: 47). Penge har kun bytteværdi; de har ikke værdi i sig selv, dvs. brugsværdi. Fra en østrigsk synsvinkel ligner pengene produktionsmidlerne, for så vidt som disse også får deres værdi 'tilskrevet' fra de færdigvarer, som de hjælper med til at skaffe. Dermed er penge fundamentalt bestemt som et cirkulationsmiddel; de er ikke en vare, men et middel til at skaffe varer. 2 Datidens to fremherskende pengemetaforer illustrerer, hvordan man nærmere begreb pengene: Penge er katalysator eller olie og heri ligger at de er hensigtsmæssige, måske endda i praksis nødvendige, for at få markedsmekanismen til at fungere; men de er irrelevante for en forståelse af markedsøkonomien som sådan, den idealtypiske økonomi, vedrører altså kun dennes ufuldkommenheder, dens friktioner. 3 Dette aspekt af den subjektivistiske 'vision' har overlevet i den vægt neoklassikerne giver transaktionsomkostningerne i deres pengeanalyse. Videre er penge et slør. Heri ligger at de er et overfladefænomen, der kan skjule de centrale sammenhænge, jvf. fx at vi foretrækker at måle i faste priser - abstrahere fra inflationen, dermed fra pengene - når vi vil kende den 'virkelige' økonomiske udvikling. Sammenfattende indebærer den teleologiske tænkning i mål og midler, at der etableres et betydningshierarki, hvor penge kommer i anden række, blandt hjælpetropperne. Økonomien har to dimensioner, en vigtig realsfære og en underordnet monetær sfære; i den første bestemmer (nytte)værditeorien de relative priser, i den sidste kvantitetsteorien de absolutte priser, og de to typer af priser har ikke indflydelse på hinanden. Videre er realanalysen en individualistisk mikroteori, mens den monetære analyse er en økonomisk-politisk makroteori; Pareto udelukkede simpelthen pengene fra den egentlige økonomiske teori, fordi de var så sammenvævet med politik, fx i bestemmelsen af pengemængden, jvf. Bridel, 1997: 150ff. 4 Dette er den såkaldte 'klassiske dikotomi'. Denne følger af subjektivismen, 5 og den senere kritik af dikotomien må derfor med nødvendighed grunde sig i en kritik af dette program; dette vil vi se i afsnit Senere teori tænker gerne den tidligere teori i sine egne kategorier, men det kan være farligt. Som vi skal se mener nyere teori (både neowalrasia- 266

3 nere og keynesianere) at penge har brugsværdi eller nytte i økonomisk forstand, og at de derfor 'efterspørges'. Meget vel, men det mente Wieser og de andre subjektivister altså ikke, og derfor misrepræsenteres deres opfattelse, når man fx ækvivalerer deres bestemmelse af penge som (cirkulations)middel med 'transaktionsbehovet' for penge. Fordi de var teleologiske subjektivister opfattede de ikke pengene som individuel brugsværdi, men som social bytteværdi (jvf. den politisk betonede kvantitetsteori). Ovennævnte pengeopfattelse var ikke begrænset til den særlige østrigske skole. Den var langt hen ad vejen fællesgods for datidens økonomer (fx Wicksell, Marshall, Pigou), og selv Keynes betragtede i sine lidt yngre dage penge som et neutralt middel, uden selvstændig nytte: "Money as such has no utility except what is derived from its exchange-value, that is to say from the utility of things which it can buy; valuable articles other than money have a utility in themselves..." (Keynes, 1930: 61). Dette paradigme begynder først at smuldre i 30erne. Angrebet kommer fra to sider. Hicks - 'neowalrasianer' - der ville integrerede pengeteorien i værditeorien ved at begribe penge som en vare, og Keynes der satte spørgsmålstegn ved pengenes neutralitet. Når man som præmis har det enkelte menneske og dets nyttemaximering, reduceres penge nødvendigvis til et rent middel. Set med individets øjne er det nemlig afsind at have penge som en selvstændig målsætning, et afsind der symboliseres af gnieren der er ved at dø af sult på toppen af sit bjerg af guld. Når vi kan konstatere at folk stræber efter penge, må de derfor enten være irrationelle, eller også vil en nærmere undersøgelse afsløre at der bag denne stræben gemmer sig et ønske om konkret varenytte (købe en vare straks, opspare for at få varenytte i fremtiden, reserve for at gardere sig mod usikkerhed). 6 Hele dette individualistiske og subjektivistiske koncept kan naturligvis kritiseres, men det giver en klar og konsistent pengeteori. Det samme kan ikke siges om den alternative teori, hvilket vi nu skal se. 267

4 14.3. Penge og generel ligevægtsteori Problemet Der synes at herske en overraskende enighed om, at der ikke er plads til penge indenfor generel ligevægtsteori. Bridel (1997: xiii) har samlet et batteri af citater af Hicks, Arrow/Hahn, Clower, Tobin og Ostroy - sværvægtere indenfor pengeteori - som alle giver udtryk for denne opfattelse; Bridel selv samt Rogers (1989) har samme mening. Fundamentalt er der to grunde til denne alarmerende situation. For det første gør den generelle ligevægtsteori penge overflødige. Auktionarius sørger for at alle goder udveksles problemløst, uden friktioner af nogen art. Sekundet før den store simultane udveksling er alle varer blevet kalibreret med sådanne priser at de kan udveksles, dvs. alle varer er på forhånd - før udvekslingen - sikker bytteværdi. Da der er almindelig enighed om at penge netop udmærker sig ved at være sikker bytteværdi (jvf. næste kapitel), er varerne hos Walras og efterfølgere altså allerede penge. Derfor er penge, bestemt som noget forskelligt fra varer, overflødige. De har ingen funktion i den generelle ligevægtsteori. "You can't improve on perfection", som Starr (1989b: 5) siger. For det andet udelukker den generelle ligevægtsteori pengene. Da u- ligevægtshandler er forbudt, af grunde vi så i Kapitel 12, foregår al udveksling simultant, fx 'sælger' og 'køber' A i ét og samme sekund. Dette er situationen ved simpelt bytte (V - V), hvor A afgiver sit gode samtidig med at han modtager det fremmede gode; en tidsforskydning mellem 'salg' og 'køb' er umulig. Men når udvekslingen formidles af penge (V - P - V) får vi en nødvendig adskillelse i tid mellem salget V - P, der kommer først, og købet P - V, der kommer bagefter. Som Hahn siger: "Monetary theory can only exist in the context of a sequence economy in which transactions take place at all times" (Hahn, 1987: 40; se også Hahn, 1982: 2f). Vi kan naturligvis forestille os at fx den elektroniske teknologi effektiviserer markedsprocessen, således at A kan købe sekundet efter at have solgt og derfor kun holder penge (som Store of Value) i ganske kort tid, samtidig med at pengenes omløbshastighed går mod uendeligt. Men i grænsetilfældet, hvor salg og køb falder sammen tidsmæssigt, er der ikke brug for penge, og de cirkulerer derfor overhovedet ikke, det være sig hurtigt eller langsomt; vare 'køber' vare og vi er ikke i en pengeøkonomi 268

5 (men det kan godt være at vi har numeraire-penge). Pengeteorien kan kun komme ind i billedet i takt med at den generelle ligevægtsteori glider ud af det. Det er altså ikke blot således at teorien ikke kan udtale sig om penge, tværtimod udtaler den klart og tydeligt at penge er uvæsentlige, inessentielle i en markedsøkonomi. For så vidt bekræfter teorien de gamle subjektivisters opfattelse. Sådan har man imidlertid ikke tænkt. Moderne økonomer har en førvidenskabelig intuition om at penge er vigtige, så når teorien dementerer det, må der vel være noget galt med teorien? Nej. Hahn fastholder såvel intuition som teori ved at se disse pengeproblemer som 'an interesting and challenging aspect of money' (Hahn, 1987: 21; min fremhævelse). 7 Grunden til at problemet således spilles tilbage fra teorien til pengene må være den i Kapitel omtalte videnskabsteori, iflg. hvilken generel ligevægtsteori ses som identisk med god videnskab. I det følgende ser vi først på Walras' kamp med problemet, dernæst (i ) på neowalrasianernes teori Walras' pengeteorier Hvor i den generelle ligevægtsteori skal pengene placeres? Det er det problem, Walras søger at løse (jvf. Bridel, 1997, og Jaffé's kommentarer i Walras, 1874: 600ff): Historien er i korthed at han bevæger sig fra et subjektivistisk til et neoklassisk pengebegreb: a) Hos den 'unge Walras', dvs. i førsteudgaven af 'Eleménts' fra 1874, er det kun som numeraire at penge optræder indenfor ligevægtsteorien; de virkelige penge - cirkulationsmidlet - diskuteres indenfor kvantitetsteoriens makrorammer. Han fastholder her det subjektivistiske skel mellem individualistisk værditeori, der bestemmer de relative priser, og social pengeteori, der bestemmer de absolutte priser. Hans subjektivisme tilsiger oprindeligt at penge er knyttet til markedets formidling af varerne, altså er en del af løsningen på koordinationsproblemet. Pengenes plads er ikke i eksistensanalysens ex ante bestemmelse af ligevægten ('aftenen før markedsdagen'), men i stabilitetsanalysens undersøgelse af, hvordan markedet (ex post) virkeliggør ligevægten. Derfor må pengeteori og værditeori dikotomiseres i to forskellige logiske dimensioner. Penge er ikke vare, en del af det der skal koordineres: de er en relation mellem varer, et middel for koordineringen. Dermed er penge først og fremmest cirkulationsmiddel. Da cirkulation foregår i tid, bliver 269

6 stabilitetsanalysen dynamisk. Det er her ikke Auktionarius (eller Auktionarius-lignende agenter), men de faktiske agenter, der skal virkeliggøre ligevægten, og det gør den enkelte agent ved først at sælge sin vare og dernæst - med de erhvervede penge - købe den ønskede vare. Da Auktionarius-figuren er problematisk, synes denne begribelse af stabilitetsanalysen at være at foretrække. Vanskeligheden er den tidligere nævnte: at agenternes faktiske og usynkroniserede køb og salg hele tiden ændrer deres forsyningerne og dermed existensanalysens definition af den ligevægt, der skal virkeliggøres; da enhver faktisk handel omdefinerer det koordinationsproblem, som handlen skulle bidrage til løsningen af, kortsluttes eksistens- og stabilitetsanalyse og den generelle ligevægtsteori falder til jorden. b) Det kan derfor ikke undre at Walras var utilfreds med ovennævnte teori. Den afgørende ændring kommer i 1886, i afhandlingen 'Théorie de la monnaie', hvor han begynder at begribe kvantitetsteorien som en teori om individuel pengeefterspørgsel. 8 I moderne terminologi skifter han fra Fisher-tolkningen (MxV = PxQ) til Cambridge-tolkningen (M = kpq), som han således foregriber med adskillige årtier! M står her for pengemængden, V for pengenes omløbshastigheden, P for prisnivoet og Q for det reale nationalprodukt. Ligningerne kan opfattes som identiteter og i så fald er de ækvivalente (V = 1/k), men de kan også opfattes som økonomiske hypoteser. Den traditionelle kvantitetsteori siger da, at Q er bestemt i realsfæren, V er en institutionel konstant (bestemt af betalingsvaner), hvorefter størrelsen af M bestemmer de absolutte priser (som proportionale med pengemængden), mens Cambridge-versionen siger at 'M' er pengeefterspørgslen og at denne er en funktion af den nominelle indkomst (PQ), idet k angiver den andel, der ønskes holdt i pengeform (som kasse, 'cash balance'). I Fisher-versionen knyttes pengene sammen med omløbshastigheden og begribes derfor fundamentalt som cirkulationsmiddel; penge er en strøm (flow). I Cambridge-versionen immobiliseres pengene til værdiopbevaringsmiddel (Store of Value) eller kasse; penge er en beholdning (stock). Pengenes temporære element elimineres, de kommer til at ligne en almindelig vare som sko eller ost: Scenen er sat for deres integrering i såvel værditeorien (dette tages explicit op af Hicks, jvf. næste afsnit) som i den generelle ligevægtsteori. Penge handles nu som andre varer på sit særlige marked; 9 pengeteorien 270

7 er blevet en del af værditeorien. Penge er en af de varer, der skal koordineres; de indgår i koordinationsproblemet (eksistensanalysen) snarere end i problemets løsning (stabilitetsanalysen). Derfor må den generelle ligevægtsteori operere med en ligevægts'pris' og ligevægtsmængde for pengene, der må være et særligt marked hvor penge udbydes og efterspørges, ligesom det må hævdes at penge har en særlig nytte (brugsværdi), der er sammenlignelig med en osts brugsværdi, altså befinder sig på samme logiske plan. Og da penge glider ud af stabilitetsanalysen, mister denne sin dynamiske karakter. Når ligevægten på markedet ikke skal virkeliggøres af de virkelige penge, kan dette arbejde overdrages til Auktionarius, der først tillader handel, når alle priser og mængder er kalibreret rigtigt; i den endelige version af 'Eleménts' (4.udgaven fra 1900) har Walras lagt sig fast på den statiske Tâtonnement. Denne foregår på pengemarkedet - som indenfor produktionsteorien - ved hjælp af 'bons'. Her forestiller Walras sig i 4.udgaven (1874: 316) at der er to faser. I Fase 1 fastlægges den pris, der giver ligevægt mellem pengeudbud og pengeefterspørgsel, på den anførte måde (Tâtonnement med bons). I Fase 2 - fx en måned senere - udføres betalingerne med de således bestemte pengemængder. Walras antager at agenterne i Fase 1 med sikkerhed kender deres betalingsbehov i Fase 2. Bridel skriver at dette viser "the necessity of introducing (even in logical time) a sequential framework for handling money" (1997: 116), men dette er lidt vildledende, fordi 'sekvensøkonomi' i den accepterede sprogbrug betyder en økonomi med et virkeligt tidsforløb. Det mener jeg ikke der er tale om her. Walras foregriber i stedet den intertemporale ligevægtsteori: ".. if we suppose the prices of goods and services and also the dates of their purchase and sale to be known for the entire period, we eliminate all occasion for uncertainty" (Walras, 1874: 318). Walras var klar over at penge har at gøre med tid. Han ville ikke kendes ved den virkelige tid, fordi han indså at den ville undergrave den generelle ligevægtsteori. Derfor foreslog han at indpasse penge i den intertemporale ligevægtsteori, men som vi så i afsnit må denne den mest almene version af teorien nødvendigvis tænke stabilitetsanalysen statisk, eftersom beslutningerne tages simultant. Når penge qua varepenge indgår i existensanalysen, må udvekslingen begribes som simultan, dvs. der bliver ikke plads for cirkulationspenge. Penge var så at sige den sidste chance for at give den generelle ligevægts- 271

8 teori en dynamisk dimension, men den forpasses når penge begribes som parallel med en vare: "Oddly enough the introduction of money into Walras's general equilibrium model deprives it of the little dynamics it apparently displayed in previous editions" (Bridel, 1997: 116) Neowalrasianerne Moderne neoklassisk teori har i det store og hele fulgt den 'ældre' Walras, men pengeteoriens integration i værditeorien kunne ikke slå igennem så længe det gamle subjektivistiske værdibegreb dominerede den økonomiske tænkemåde. Penge giver ikke substantiel nytte og må derfor stå udenfor værditeorien. Selv om der var forløbere (se Kapitel 9), kommer gennembruddet for den nye Valgteori først i 30erne; først nu kan ligevægtsteorien komme til sin ret som en virkelig generel teori. Hicks har æren for både den nye værditeori og den hermed sammenhængende nye pengeteori. Det afgørende er nu at vi vælger, og hvis vi vælger et eller andet må dette have nytte; vi vælger penge, nemlig når vi sælger en vare, ergo har penge nytte: "People do chose to have money rather than other things, and therefore, in the relevant sense, money must have a marginal utility" (Hicks, 1935: 63). Laidler har givet et slående udtryk for denne tankegang. Han skriver at man naturligvis kan undersøge de forskellige motiver til at holde penge, altså de forskellige kilder til den særlige pengenytte, men "it turns out to make no difference to our ability to integrate the analysis of the demand for money with that of other aspects of the agent's choices, any more than the motives we attribute to the owner of automobiles make any difference to our ability to apply choice theory to analysing the demand for that durable good. What is important, as Patinkin (1965, chp. 5-7) showed quite clearly, is that agents do desire to hold real balances, and not why" (Laidler, 1990: 248). I den gamle opfattelse 'vælger' vi penge for at få varen og dens nytte, i den nye opfattelse vælger vi pengene og deres nytte i stedet for varen og dens nytte. Vi substituerer mellem vare og penge, mellem varemarked og 272

9 pengemarked. I den formelle teori har varer og penge samme dimensionalitet, så det bliver muligt at betragte penge som den n'te vare i den generelle ligevægtsteoris existensanalyse. En sådan pengeteori findes fuldt udfoldet hos Patinkin (1965), der vel er typisk neoklassiker. Penge har altså nytte. Det næste - og teoretisk sekundære - spørgsmål er: hvilken nytte? Man skelner gerne mellem tre kilder til pengeefterspørgsel, nemlig transaktionsmotivet, forsigtighedsmotivet og spekulationsmotivet. Sidstnævnte forudsætter ikke blot rente og kredit, men også en meget speciel situation på et lånemarked (nogen tror de er klogere end markedet); da vi i Bog 2 ser bort fra disse fænomener, udskydes diskussionen af dette motiv til Kapitel 33 og 34. Om de to første typer af pengeefterspørgsel begrænser jeg mig til to bemærkninger: a) Vi efterspørger penge for at udføre transaktioner i fremtiden. Dette motiv siges gerne at svare til penge som cirkulationsmiddel, men hele synsvinklen er anderledes. Transaktionsefterspørgslen er individuel og qua efterspørgsel frivillig, dvs. agenten kan vælge varen frem for pengene, altså undlade at sælge. 10 Penge som cirkulationsmiddel, derimod, udtrykker at den agent, der vil købe, er nødt til først at sælge, dvs. forvandle sin vare til penge. Den ældre Hicks indså denne afgørende forskel, og da han betvivlede nævnte frivillighed begyndte han at sætte gåseøjne omkring 'transaktionsbehovet' og spørgsmålstegn ved transaktionsefterspørgslen: "The important thing about M 1 /'transaktionsbehovet'/ is that it is not voluntary, save in a very indirect manner. It is the indirect consequence of decisions taken for quite other reasons, with no direct calculation of their monetary repercussions. It is not a demand for money, in the way that the other /M 2, dvs. spekulationsmotivet/ is. There is no 'Transactions Motive' behind it. It is the money that is needed to circulate a certain volume of goods, at a particular level of prices. The old Fisher MV = PT gives a better picture of it than the over-voluntarized 'Cambridge Quantity Equation'. In relation to this part of the money stock, 'Velocity of Circulation' is perfectly appropriate" (Hicks, 1967: 15f). 'Transaktionsbehovet' er altså ikke frivilligt, ikke udtryk for ægte efterspørgsel, men snarere at betragte som det passive resultat af vort ønske om at udveksle; derfor foretrækker Hicks betegnelsen 'transactions requirement' (Hicks, 1967: 37), og emnet behandles bedst indenfor kvantitetsteorien. Men dette er en enlig røst. Moderne teori - Keynesiansk og/eller 273

10 neoklassisk - opererer med et pengemarked, der ligestiller transaktionsefterspørgslen med de andre (formodede) kilder til pengeefterspørgsel. b) Fremtiden i almindelighed og markedet i særdeles indebærer usikkerhed. Derfor vil agenterne holde nogle værdier i form af sikker bytteværdi, så de har midler til at imødegå et uforudset betalingsbehov, der måtte opstå i overmorgen. Ingen betvivler et sådant forsigtighedsmotiv, men indebærer det 'pengeefterspørgsel'? At menneskene ønsker noget - fred, kærlighed, ren luft, penge - betyder ikke automatisk at det 'efterspørges' i økonomisk forstand, altså at agenterne betaler for det, at det har en pris; og nedenfor betvivler jeg at penge er et sådant gode Tre ejendommeligheder ved det neoklassiske pengebegreb Det er velkendt at lønarbejdet udgjorde et problem for arbejdsværdilæren, for hvis arbejdet er målestok for værdi, dermed for bytteværdi, så er det meningsløst at spørge efter arbejdets egen værdi; på samme måde som det var tomt at spørge om, hvor lang den berømte meterstok i Paris var (i dag defineres en meter anderledes). Prisen på ost er udtryk for ostens værdi, men det giver ikke mening at begribe lønnen som 'arbejdets værdi': Hvad er værdien af 4 timers arbejde? 4 timers arbejde! Marx indså at 'arbejdets værdi' var et irrationelt udtryk, hvilket er en vigtig grund til at han mente at det er arbejdskraften, og ikke arbejdet, arbejderne sælger og honoreres for; thi man kan meningsfuldt spørge om arbejdskraftens reproduktionsomkostninger, målt i arbejde. Vi støder ind i præcis det samme logiske problem, når det antages at penge er en slags varer, der købes og sælges på et særligt pengemarked. At en ost købes og sælges indbegriber at den udveksles med penge; udvekslingsforholdet er prisen, fx 30 kr. for én ost. At penge købes og sælges på et marked må tilsvarende indbegribe at de udveksles med penge. At sælge penge kan ikke betyde andet end at jeg afgiver mine penge mod at få andres penge; det giver imidlertid ikke økonomisk mening, jvf. Kapitel 6, hvor vi så at man må forklare den udveksling af ens varer (muslinger for muslinger), som forekommer i primitive økonomier, med henvisning til politiske hensyn (udvekslingen bekræfter stammesammenholdet). Videre: hvis penge er en vare, der købes og sælges, har den en pris, og ligesom prisen på en ost kan være 30 kr., således kan prisen på 150 kr. være kr? Det er klart at dette ikke giver mening. Eftersom pengene er målestokken for prisen, kan penge ikke selv have en pris; udtrykket 'pengenes pris' er lige så tomt og irrationelt som 'arbejdets 274

11 værdi', men der er her den vigtige forskel at mens det kan betvivles at arbejdet er værdimål, vil ingen benægte at prisen er det umiddelbare værdimål i en monetær økonomi. Vi kan konkludere at køb og salg af penge er økonomisk meningsløst og at den kategori, der er impliceret i et sådant køb eller salg, nemlig 'pengenes pris', er logisk meningsløs. Dette er den første ejendommelighed ved det neoklassiske pengebegreb. Da dette er konsekvensen af at begribe penge som en vare, vil jeg mene at neoklassikerne burde have konkluderet at penge ikke er en vare, på samme måde som Marx ud fra sine forudsætninger konkluderede at arbejdet ikke er en vare. Det gør de ikke. De søger at undgå den nævnte ejendommelighed ved at omfortolke udtrykket 'pengenes pris'. Hvordan? Patinkin og mange andre véd godt, at hvis penge er varer må de have en pris, men det siges nu at prisen på penge er den varemængde, som én pengeenhed - 1 kr. - kan købe. Prisen på 1 kr. er ikke 1 kr., men den ostemængde som 1 krone kan købe, fx 20 gram; mere alment: hvis varernes gennemsnitspris - prisnivoet P - er 150 kr., således at 150 kr. kan købe én (sammensat) vareenhed, da kan 1 kr. købe 1/150 = 1/P vareenheder. Begrebslogisk er denne tolkning uholdbar. 'Prisen på ost' betyder hvor mange penge jeg skal betale for osten, ikke hvor meget af et eller andet jeg kan 'købe' med osten. 'Prisen på penge' betyder hvor mange penge jeg skal betale for pengene, ikke hvor mange varer jeg kan få for pengene. Det antal varer, jeg kan få for pengene, kan siges at være pengenes 'bytteværdi', men ikke deres 'pris'. Ord har (en) betydning. Økonomiteorien er indviklet nok i forvejen, så der er ingen grund til at anvende irrationelle begreber, det være sig 'arbejdets værdi' eller 'pengenes pris'. Der kan være mange rimelige teorier om pengene, men hvis man begynder at bruge ordene inkonsistent, således at pris betyder noget forskelligt, afhængig af om der tales om ostens pris eller pengenes pris, bliver alt konfusion. Denne 'omdefinering' af prisbegrebet minder i øvrigt om glidningen i Smith's værditeori fra den oprindelige, egentlige arbejdsværdilære ('labour embodied'), der gælder under simpel vareproduktion, til 'labour commanded', der gælder under kapitalisme; her bestemmes vareværdien af den mængde (løn)arbejde som varen kan 'købe' eller 'kommandere'. Vi har set at det er økonomisk meningsløst at købe og sælge penge. Man kan have et valutamarked, hvor kroner sælges for fx dollars; det kan 275

12 der være fornuftige grunde til, fordi det er forskellige 'ting' der udveksles, men den almene pengeteori tænkes indenfor en lukket økonomi og her giver det ikke mening, eftersom der kun er én valuta. Imidlertid omfortolkes 'køb og salg af penge', så det ikke betyder køb og salg af penge, men af noget andet. Dette 'andet' er realkassen (Real Balances), defineret som M/P. Hos Patinkin (1965) er det efterspørgslen efter denne realkasse, der integrerer pengemarked og varemarked og bestemmer de absolutte priser, 'pengenes værdi'. I denne tolkning af pengeefterspørgslen er pengene imidlertid elimineret, således at der ikke længere er et pengemarked! Hvorfor ikke? Realkassen er defineret som den varemængde, pengene kan købe; da både M og P har dimension af kroner, har M/P det ikke. Hvis M er 1500 kr. og gennemsnitsvaren koster 150 kr. (prisnivoet P), er realkassen 1500 kr/150 kr = 10 enheder af gennemsnitsvaren; valget mellem vare og realkasse, mellem varemarked og det formodede pengemarked, viser sig at være et valg mellem forskellige varer. Den mest nærliggende tolkning er at det er et intertemporalt valg mellem nutidsvarer og fremtidsvarer (penge som købekraft, dvs. potentielle varer); Patinkin's grundmodel er da også intertemporal for så vidt som alle beslutninger - også om fremtiden (resten af 'ugen') - tages en 'mandag'. Dette er den anden ejendommelighed ved neoklassisk pengeteori: Det er ikke en teori om penge, men om varer. Hvis denne kritik er korrekt, således at det ikke lykkedes Patinkin at integrere pengeteorien i værditeorien, må det indebære at hans teori ikke formår at bestemme 'pengenes værdi' eller 'pengenes pris', forstået som prisnivoet P. Det mener jeg da heller ikke er lykkedes. Hvis man tæller ligninger i Patinkin's system er der naturligvis nok til også at bestemme P. Imidlertid er én af disse ligninger en identitet, nemlig en ligning der definerer P som det vejede gennemsnit af varepriserne. Dette giver anledning til nogle alvorlige problemer med vægtningen (index-tallene) og for så vidt kan man sige at det, Patinkin's teori hævder at bestemme, ikke er veldefineret (at P er lige så uklar som kapitalteoriens K, jvf. Bog 3). Det afgørende spørgsmål er imidlertid, med hvilken begrundelse definitionen af én af systemets termer indgår i dette systems ligninger? Burde man så ikke også inkludere definitionsligninger for k (andelen af indkomsten der vælges som kasse) og y (indkomsten)? Jeg kan ikke se nogen gode svar på dette spørgsmål. 276

13 Den tredje ejendommelighed ved neoklassikernes idé om et pengemarked er at det rent faktisk ikke existerer. Dette marked er en fiktion, - en konstruktion, som teorien påtvinges fordi den vil integrere pengeteorien i værditeorien (den generelle ligevægtsteori). Det, der existerer, er et varemarked samt et marked for kredit; sidstnævnte 'sted' købes og sælges der ikke penge, der lånes og udlånes penge, fx i form af køb og salg af obligationer. Agenterne er villige til at betale for at få penge nu snarere end i fremtiden (altså låne), men af gode grunde er der ingen, der ulejliger sig med at betale blot for at få penge. Pengeefterspørgsel som sådan existerer ikke. Anderledes udtrykt har pengemarkedet ikke positiv existens, det existerer kun som teoretisk residual, efter at penge er defineret som vare og Walras' Lov derefter har talt. At folk gerne vil have noget - fred, kærlighed, penge - betyder ikke at der er økonomisk efterspørgsel efter det, at det har en pris og at det handles på et marked. Det er velkendt at man til tider i videnskaben må postulere existensen af visse fænomener, fordi man ellers ikke kan forklare andre fænomener (fx kunne man i begyndelsen af århundredet endnu ikke observere elektroner); senere forsøger man så med bedre måleinstrumenter at observere dem. Udsigten til engang i fremtiden at konstatere et pengemarked synes imidlertid ringe, da køb og salg af 100 kr. sedler forudsætter agenter uden traditionelle økonomiske motiver; mistanken er der, at pengemarkedet er økonomi-teoriens flogiston (et fiktivt svovl-lignende stof, som en fejlagtig opfattelse af forbrændingsprocessen tvang kemikerne i det 18. århundrede til at antage). Som det er fremgået hylder jeg ikke empirien som sandhedsvidne, men det gør neoklassikerne normalt; derfor er det ejendommeligt, at de ikke har interesseret sig for spørgsmålet om pengemarkedets existens. Der er ikke noget kontroversielt i selve konklusionen: at Patinkin's teori i realiteten ikke er en pengeteori. Dette er 'forudsagt' af den økonomiteoretiske konsensus om at den generelle ligevægtsteori ikke kan inkludere penge; således skriver Hahn (1965: 131) at Patinkin "failed to provide a model which can serve as an adequate foundation of monetary theory." Hos Patinkin er penge den n'te vare, så det kan ikke undre at valget mellem vare og penge viser sig at være et valg mellem varer; resultatet er en intertemporal ligevægtsteori uden virkelige penge. 277

14 14.4. Clower og den effektive efterspørgsel Som bekendt spiller begrebet om den effektiv efterspørgsel en central rolle i Keynes' teori; det er denne efterspørgsel, der bestemmer hvor meget der kan afsættes. Leijonhufvud (1968) og især Clower (1963) satte sig for at undersøge, hvordan Keynes' makrobegreb forholdt sig til den generelle ligevægtsteoris disaggregerede begreber. Resultatet blev en kritik, der i sin konsekvens var ret så radikal og som - hvis rigtig - måtte udelukke at Keynes kunne indgå i en syntese med neoklassisk tankegang. Tankegangen i Clower's model (1963 og 1967) kan illustreres med et exempel. Antag at en agent har en vareforsyning, hvis værdi er kr. såfremt den kan sælges til ligevægtsprisen, samt kr. kontant; dette giver, i Clower's terminologi, en begrebsmæssig ('notional') efterspørgsel på kr. Antag videre at varerne sælges til uligevægtspriser, således at de kun indbringer kr.; idet vi ser bort fra opsparing (eller antager at denne går til investerings-efterspørgsel), bliver den effektive efterspørgsel kun kr. (Hans idé fremstår endnu simplere, hvis vi ser bort fra de kr., altså antager at agenten kun får penge i kraft af varesalg). Agenten skal først træffe beslutning om salget, dernæst om købet ('dual decision hypoteses'), og ved den sidste beslutning er hun underlagt en finans - eller udgiftbegrænsning ('finance- or expenditure restraint'), som består i at kun den vareværdi, der er blevet realiseret i penge, kan tjene som (effektiv) efterspørgsel. Clower siger - med få ord - det indlysende, nemlig at varer er usikker bytteværdi, dermed usikker købekraft; det er uvist om varen kan sælges til sin ligevægtspris. Varen kan først 'købe' varer, når den er blevet solgt og dermed forvandlet til penge, der qua sikker bytteværdi kan købe varer. Han afviser dermed den walrasianske model, ifølge hvilken det er en rimelig stilisering at antage at der først udveksles, når auktionarius har 'famlet' sig frem til ligevægtspriserne. 'The emperor /auktionarius/, of course, is naked", som det hedder hos Leijonhufvud (1968: 76). Dermed undsiger Clower og Leijonhufvud den generelle ligevægtsteoris opfattelse af forholdet mellem pris og mængde. I nævnte teori er priserne flexible, i den forstand at auktionarius regulerer dem indtil ligevægt er etableret; ligevægt betyder at alle er tilfredse, så ved denne pris kan alle købe og sælge de mængder de har planlagt. Clower, derimod, 278

15 antager rigide priser; det indebærer uligevægtshandler, hvilket betyder - i walrasiansk terminologi - at nogle er utilfredse, dvs. ikke kan købe eller sælge de mængder, som de ønsker; agenterne oplever en mængderestriktion ('quantity restraint'). Ovenfor har vi set hvordan Walras og neowalrasianerne fundamentalt begriber penge som en vare. Ifølge Clower gør de (også) den fejl at begribe varen som penge, fordi de ser den som umiddelbart udvekslelig; dette sørger Auktionarius jo for. 11 Når varen udstyres med pengenes egenskaber, kan det ikke undre at de egentlige penge bliver hjemløse i modellen. Trods mange ord, der hævder det modsatte, er neowalrasiansk teori (specielt Patinkin) logisk set en teori om en simpelt-bytte økonomi (Clower, 1967: 83). Teorihistorisk har Clower's og Leijonhufvud's kritik haft begrænset succes. Det lykkedes dem ikke at overbevise flertallet af keynesianere - endsige lærebogsforfatterne - om at keynesianisme er uforenelig med neoklassisk teori. Dette skyldes bl.a. at Clower's kritik var ejendommelig halvhjertet. Han gennemførte ikke en radikal kritik af den generelle ligevægtsteori, tværtimod accepterede han - men især hans fortolkere, fx Harris, 1985: 263ff - langt hen ad vejen denne teoris begrebsapparat og problemstilling. Derved fremstår uligevægtshandler og mængderestriktionen som aparte punkter udenfor ligevægtsmodellernes linier og kurver. Faktisk mener Clower et par år senere (1970: 130f), at Auktionarius blot er kritisabel, fordi denne abstraktion er urealistisk, på samme måde som Newton's teori om en friktionsløs verden. 12 En neoklassiker kan roligt skrive under på dette, for det det drejer sig om for enhver økonomisk teori er at få sine nøglebegreber accepteret som idealtype, som den abstrakte model i forhold til hvilken alle andre modeller fremstår som konkretiseringer. Omkring 1975 forlader Clower imidlertid definitivt den generelle ligevægtsteori og auktionarius; neowalrasiansk teori betegnes nu som 'science fiction' (1975b). I stedet argumenterer han for en Marshallinspireret 'general process analysis', der minder meget om de østrigske idéer om markedsprocessen; især finder Kirzner's entreprenør en klar parallel i Clower's 'middlemen' eller 'shopkeepers', ligesom interessen for institutioner - markedets organisering - er fælles med østrigerne. 13 Det forhold, at der i Clower's skrifter ikke findes en eneste - så vidt jeg kan se - henvisning til østrigerne, fortæller en bemærkelsesværdig historie om den manglende kontakt mellem den økonomiske teoris forskellige skoler. 279

16 NOTER 1. Hos Jevons kompliceres billedet - som vi har set - ved at han ligestillede denne positive nytte med arbejdets negative nytte, og i næste afsnit skal vi se at Walras i de senere formuleringer af sit generelle ligevægtsbegreb opererer med et pengebegreb, der også kaster tvivl over éntydigheden. Her i ser vi på den rene subjektivistiske opfattelse. 2. Derfor ville det være dobbeltregning hvis man - i en senere tids terminologi - inkluderede penge som 'argument i nyttefunktionen', på linie med ost, sko etc., for pengenes 'nytte' er indregnet i den ost, som vi får. Som vi senere skal se er dette præcis, hvad neowalrasianerne - bl.a. Patinkin - gør, fordi penge for dem er en vare. Nørregaard Rasmussen og Niels Thygesen gør i deres skrift om Patinkin opmærksom på at dette rejser 'et stort principielt problem': "Den logiske konsekvens af det traditionelle synspunkt, at formålet med enhver økonomisk aktivitet er forbrug, må være at der i den enkelte beslutningstagers nyttefunktion kun bør indgå de forbrugte varemængder i de perioder, hans planlægningshorisont omfatter" (Nørregaard Rasmussen og Thygesen, 1967: 36f). 3. Jvf. fx Wicksell (1906: 5f), der accepterer denne metafor, samtidig med at han understreger vigtigheden af at tage højde for disse friktioner. 4. Dengang - før Keynes - var økonomisk politik overvejende pengepolitik. 5. De klassiske økonomer, Marx inklusive, var ikke på samme måde tvunget ind i en dikotomi. De begreb overvejende penge objektivt, som guld, og deres værditeori arbejdsværdilæren - kunne nu bestemme pengenes værdi som lig med guldets reproduktionsomkostninger, målt i arbejde (fx Marx); penge kunne således integreres i værditeorien. Denne tendens kæmpede dog med kvantitetsteorien, hvor pengenes værdi - dermed priserne - bestemmes af mængden af penge. Se herom Laidler, Penge kan kun forstås som mål i sig selv såfremt man opgiver den individualistiske forklaringsmodel, og i stedet begriber en sådan 'pengemaximerende' adfærd som udtryk for systemtvang, altså som en nødvendig karaktermaske snarere end som en manifestation af et menneskeligt behov. Det vender vi tilbage til i Bog Citatet er i sin helhed: "To the pure theorist, at the present juncture the most interesting and challenging aspect of money is that it can find no place in an Arrow-Debreu economy". 8. Ændringen indarbejdes i de senere udgaver af 'Eleménts', omend han endnu i 1889 (2.udgaven) tænker stabilitetsanalysens 'famlen' på pengemarkedet dynamisk, idet det antages at der er et 'kontinuert' marked; i denne udgave begribes penge som cirkulerende kapital (som en del af de nødvendige 'inventories'). 9. Denne opfattelse understøttes af at Walras altid synes at have været 'pengefilosofisk' metallist. Bridel (1997: 3) gør opmærksom på at han også begreb sin numeraire som nød- 280

17 vendigvis én af de konkrete varer. 10. Begrebet om transaktionsefterspørgsel implicerer altså den idé om en egenefterspørgsel, som jeg tidligere (Kapitel 12.2) har kritiseret som metodologisk fejlagtig. 11. På dette punkt ligner neoklassisk teori John Gray's og Proudhon's, der også antog at varen er uden behov for pengene som dommer over varernes grad af udvekslelighed. Helt konsekvent mente de det derfor muligt at afskaffe pengene, men bibeholde privatejendom og varer. Planen var nærmere den, at producenten i stedet for at sælge sit produkt på markedet for penge skulle overdrage det til en slags 'vare-bank'. Til gengæld modtager han en kvittering, der angiver det antal timer det har taget at fremstille varen. Med disse 'arbejds-penge' kan han så købe produkter med samme arbejdsindhold. Marx indså (1859: 66ff) at en sådan 'bank' hurtigt ville gå fallit, thi den skulle modtage enhver vare, revl og krat. Gray og Proudhon overser at arbejdet er privat og derfor ikke umiddelbart socialt (udveksleligt). 12. Se Clower, 1970: 130f, samt Clower/Leijonhufvud, 1975a: 211ff, hvor der argumenteres for en model med uligevægtshandler, men med bibeholdelse af en Auktionarius i form af en 'central coordinator of trading activity'. Denne model ses som 'second best', men altså acceptabel. 13. Jvf. Clower og Howitt, 1996, der optræder i en essaysamling med den sigende titel 'Post Walrasian macroeconomics'. Den endelige afsked med neowalrasiansk teori og Auktionarius kan tidsfæstes til 1975, i form af modsætningen mellem 1975a (smlgn. note 12) og 1975b. Rogers (1989: 63ff) karakteriserer Clower's holdning til neowalrasianerne som skiftende og ambivalent, men det er nok mere korrekt at tale om en gradvis frigørelse fra dette paradigme, jvf. de Antoni,

Kapitel 16. Pengenes koordinering og diskoordinering af markedet

Kapitel 16. Pengenes koordinering og diskoordinering af markedet Kapitel 16. Pengenes koordinering og diskoordinering af markedet 16.1. Penge som upersonlig social sammenhæng Overfor kollektivismen, forstået som en idé om et upersonligt samfund, blev det i Kapitel 12

Læs mere

Kapitel 10. Om begrundelsen af subjektivismen

Kapitel 10. Om begrundelsen af subjektivismen Kapitel 10. Om begrundelsen af subjektivismen "The nation as such is not a large subject that has needs, that works, practices economy and consumes;.. It is not a large singular economy; the phenomena

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 30 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Introduktion Hvorfor har vi ikke enøre mønter mere?

Læs mere

MAKROØKONOMI FRA MANKIW KAPITEL 3 DEN BASALE KLASSISKE MODEL. Model for langt sigt. 1. årsprøve, 2. semester. Model for lukket økonomi.

MAKROØKONOMI FRA MANKIW KAPITEL 3 DEN BASALE KLASSISKE MODEL. Model for langt sigt. 1. årsprøve, 2. semester. Model for lukket økonomi. FRA MANKIW KAPITEL 3 MAKROØKONOMI 1. årsprøve, 2. semester DEN BASALE KLASSISKE MODEL Model for langt sigt. Model for lukket økonomi. Forelæsning 4 Pensum: Mankiw kapitel 4 Hvad bestemmer den totale produktion/indkomst

Læs mere

MAKRO 1 PENGE OG INFLATION (PÅ LANGT SIGT) Nævnes altid sammen. Hvorfor?

MAKRO 1 PENGE OG INFLATION (PÅ LANGT SIGT) Nævnes altid sammen. Hvorfor? PENGE OG INFLATION (PÅ LANGT SIGT) MAKRO 1 1. årsprøve Forelæsning 3 Pensum: Mankiw kapitel 4 Nævnes altid sammen. Hvorfor? Hvis penge ikke blot er varepenge, men fiat money, er der en meget vigtig sondring

Læs mere

MAKROØKONOMI DEN KLASSISKE MODEL OG ØKONOMIEN PÅ LANGT SIGT. Grundlæggende antagelse om, at priserne er fuldt fleksible. 1. årsprøve, 2.

MAKROØKONOMI DEN KLASSISKE MODEL OG ØKONOMIEN PÅ LANGT SIGT. Grundlæggende antagelse om, at priserne er fuldt fleksible. 1. årsprøve, 2. MAKROØKONOMI 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 7 Introduktion til kort sigt og økonomiske fluktuationer Pensum: Mankiw kapitel 9 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/cth/makro.htm DEN KLASSISKE MODEL

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

Drop generel ligevægts-teori

Drop generel ligevægts-teori Debatseminar om lærebøger og pensum på økonomistudierne Netværk for politisk økonomi Drop generel ligevægts-teori Christian Gormsen Økonom, Cevea Hvad er generel ligevægtsteori? Motivation. Markeder er

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Kapitel 1. Fra markedsøkonomi til privatejendom  Kapitel 2. Det formelle begreb om privatejendommen Â

Kapitel 1. Fra markedsøkonomi til privatejendom  Kapitel 2. Det formelle begreb om privatejendommen  Indholdsfortegnelse: Oversigt Indledning  Bog 1. Privatejendom Sektion A. Privatejendommens begreb Kapitel 1. Fra markedsøkonomi til privatejendom  Kapitel 2. Det formelle begreb om privatejendommen

Læs mere

Øvelse 17 - Åbne økonomier

Øvelse 17 - Åbne økonomier Øvelse 17 - Åbne økonomier Tobias Markeprand 20. januar 2009 Opgave 21.2 Betragt et land, der opererer under faste valutakurser, med den samlede efterspørgsel og udbud givet ved ligninger (21.1) og (21.2)

Læs mere

Sektion I. Teorien om kapitalisme. Kapitel 29. Teoriens etaper. 29.1. Overgangen til kapital: Fra polarisering til virksomhedskapital

Sektion I. Teorien om kapitalisme. Kapitel 29. Teoriens etaper. 29.1. Overgangen til kapital: Fra polarisering til virksomhedskapital 235 236 Sektion I. Teorien om kapitalisme Kapitel 29. Teoriens etaper Teorikritikken har sat nogle store spørgsmålstegn ved kapitalismens rationalitet. Dens normative rationalitet - legitimitet - problematiseres

Læs mere

Hvad er formel logik?

Hvad er formel logik? Kapitel 1 Hvad er formel logik? Hvad er logik? I daglig tale betyder logisk tænkning den rationelt overbevisende tænkning. Og logik kan tilsvarende defineres som den rationelle tænknings videnskab. Betragt

Læs mere

Kapitel 30. Virksomhedskapital

Kapitel 30. Virksomhedskapital Kapitel 30. Virksomhedskapital 30.1. Indledning Udgangspunktet for analysen i dette kapitel er identisk med slutresultatet af analysen af den simple vareproduktion. Dette slutresultat var polariseringen

Læs mere

Subject to terms and conditions. WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR

Subject to terms and conditions. WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR ITSO SERVICE OFFICE Weeks for Sale 31/05/2015 m: +34 636 277 307 w: clublasanta-timeshare.com e: roger@clublasanta.com See colour key sheet news: rogercls.blogspot.com Subject to terms and conditions THURSDAY

Læs mere

Kapitel 15. Penge. 15.1. Indledende. 15.2. Det simple byttes problem

Kapitel 15. Penge. 15.1. Indledende. 15.2. Det simple byttes problem Kapitel 15. Penge 15.1. Indledende Efter teorikritikken i forrige kapitel følger nu den 'positive' fremstilling. Når privatejeren vender sig mod de andre for at udveksle, står hun umiddelbart overfor en

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 13 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 34 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Fra kapitel 33 AD-AS-diagrammet AD: Negativ hældning

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Økonomiske forecasts og fremskrivninger

Økonomiske forecasts og fremskrivninger Økonomiske forecasts og fremskrivninger Hvad kan økonomer egentlig? Henrik Jensen Økonomisk Institut Københavns Universitet DPØ, 1. december, 2009 Dagens situation Finansernes fald Ikke alle økonomer så

Læs mere

Hector Estrup, Jesper Jespersen & Peter Nielsen. DEN ØKONOMISKE TEORIS HISTORIE en introduktion 2.UDGAVE. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Hector Estrup, Jesper Jespersen & Peter Nielsen. DEN ØKONOMISKE TEORIS HISTORIE en introduktion 2.UDGAVE. Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2.UDGAVE Hector Estrup, Jesper Jespersen & Peter Nielsen DEN ØKONOMISKE TEORIS HISTORIE en introduktion Jurist- og Økonomforbundets Forlag Økonomiens Konger Redaktion: Professor Jesper Jespersen, Roskilde

Læs mere

fundament for AGL Charlotte Bruun 28. marts, 2007 Lektor Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning Aalborg Universitet

fundament for AGL Charlotte Bruun 28. marts, 2007 Lektor Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning Aalborg Universitet Lektor Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning Aalborg Universitet empiriske AGL 28. marts, 2007 empiriske empiriske Makroøkonometriske AGL kalibrering dynamiske AGL Den offentlige sektor AGL empiriske

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Øvelse 5. Tobias Markeprand. October 8, 2008

Øvelse 5. Tobias Markeprand. October 8, 2008 Øvelse 5 Tobias arkeprand October 8, 2008 Opgave 3.7 Formålet med denne øvelse er at analysere ændringen i indkomstdannelsesmodellen med investeringer der afhænger af indkomst/produktionen. Den positive

Læs mere

Økonomiske Principper B

Økonomiske Principper B Økonomiske Principper B 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 9 Mankiw kapitel 11 Claus Thustrup Kreiner Forelæsning 9 (Mankiw kapitel 11) Økonomiske Principper B Claus Thustrup Kreiner 1 / 21 Fra kapitel

Læs mere

Jeg har skrevet et papir, som forsøger at af- og remontere teorien om pengepolitik med udgangspunkt i finanskrisen. Jeg hører til dem, som mener, at

Jeg har skrevet et papir, som forsøger at af- og remontere teorien om pengepolitik med udgangspunkt i finanskrisen. Jeg hører til dem, som mener, at Jeg har skrevet et papir, som forsøger at af- og remontere teorien om pengepolitik med udgangspunkt i finanskrisen. Jeg hører til dem, som mener, at centralbanker også bør beskæftige sig med teori. Det

Læs mere

Makroøkonomisk metodologi

Makroøkonomisk metodologi Makroøkonomisk metodologi This page intentionally left blank Jesper Jespersen Makroøkonomisk metodologi i et samfundsvidenskabeligt perspektiv Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2007 Makroøkonomisk metodologi

Læs mere

DO henviser til den autoriserede danske oversættelse af Bibelen, Det danske Bibelselskab 2002

DO henviser til den autoriserede danske oversættelse af Bibelen, Det danske Bibelselskab 2002 Forord Dette er en bog om nådegaver. Den er kort og har et begrænset sigte: at definere hvad en nådegave er ud fra Det nye Testamente (NT) og at beskrive de 18 nådegaver, der omtales i NT. Ofte beskriver

Læs mere

GUIDE TIL BREVSKRIVNING

GUIDE TIL BREVSKRIVNING GUIDE TIL BREVSKRIVNING APPELBREVE Formålet med at skrive et appelbrev er at få modtageren til at overholde menneskerettighederne. Det er en god idé at lægge vægt på modtagerens forpligtelser over for

Læs mere

Kapitel 34. Rente og lånekapital

Kapitel 34. Rente og lånekapital Kapitel 34. Rente og lånekapital 34.1. Indledning Vi har nu afsluttet analysen af den kapitalistiske produktionsmåde i snæver forstand. Metodologisk faldt denne i to dele: a) Overgangen til kapital som

Læs mere

GODE PENGE. Et kontant svar på gældskrisen OLE BJERG. Informations Forlag

GODE PENGE. Et kontant svar på gældskrisen OLE BJERG. Informations Forlag GODE PENGE Et kontant svar på gældskrisen OLE BJERG Informations Forlag Indhold Indledning 9 Så sikkert som penge i banken 11 Penge og den økonomiske videnskab 19 Gæld, Geld, Guilt 25 Fra guldstandard

Læs mere

Overblik Kort introduktion til makroøkonomiske klima/energimodeller Epistemiske og ontologiske perspektiver Etiske perspektiver Politiske overvejelser

Overblik Kort introduktion til makroøkonomiske klima/energimodeller Epistemiske og ontologiske perspektiver Etiske perspektiver Politiske overvejelser Overblik Kort introduktion til makroøkonomiske klima/energimodeller Epistemiske og ontologiske perspektiver Etiske perspektiver Politiske overvejelser Modelintroduktion Makroøkonomisk model Energisystemmodel

Læs mere

At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt

At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt Julie K. Depner, 2z Allerød Gymnasium Essay Niels Bohr At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt Der er mange ting i denne verden, som jeg forstår. Jeg

Læs mere

Økonomiske principper B. Hjemmeopgave #2. Foråret 2010. Af Kirstine Vester, hold 3 Afleveres uge 15

Økonomiske principper B. Hjemmeopgave #2. Foråret 2010. Af Kirstine Vester, hold 3 Afleveres uge 15 Økonomiske principper B Hjemmeopgave #2 Foråret 2010 Af Kirstine Vester, hold 3 Afleveres uge 15 OPGAVE 1 1.1 Nominel rente og realrente. Den rente banker udbetaler kaldes den nominelle rente og real renten

Læs mere

Depressionsøkonomiens hovedværk fylder 75 år: Keynes er kommet på mode igen

Depressionsøkonomiens hovedværk fylder 75 år: Keynes er kommet på mode igen 4. februar, 2011 Depressionsøkonomiens hovedværk fylder 75 år: Keynes er kommet på mode igen Økonomen John Maynard Keynes udgav i slipstrømmen af Den Store Depression sit hovedværk indenfor økonomisk teori

Læs mere

Til markedsanalyse er der knyttet en række begreber. Her vil kun de vigtigste blive omtalt.

Til markedsanalyse er der knyttet en række begreber. Her vil kun de vigtigste blive omtalt. Begrebsapparatet Til markedsanalyse er der knyttet en række begreber. Her vil kun de vigtigste blive omtalt. 5 kriterier for vurdering af kilder/data Sekundære data / desk research Primære data / field

Læs mere

Store IT-Innovationer TØ5

Store IT-Innovationer TØ5 Store IT-Innovationer TØ5 Plan Gennemgang af OO2 Fremlæggelser om metaforer (Tip til OO2) Chokolade?!? Status på OO2 Hvordan går det med opgaven? Opgaveformuleringen Kilder: Sammenhold de relevante artikler

Læs mere

HJEMMEOPGAVE 1 Makro 1, 2. årsprøve, foråret 2007 Peter Birch Sørensen (Opgave stillet i uge 9 med aflevering i uge 12)

HJEMMEOPGAVE 1 Makro 1, 2. årsprøve, foråret 2007 Peter Birch Sørensen (Opgave stillet i uge 9 med aflevering i uge 12) HJEMMEOPGAVE 1 Makro 1, 2. årsprøve, foråret 2007 Peter Birch Sørensen (Opgave stillet i uge 9 med aflevering i uge 12) Opgave 1. Vurdér og begrund, hvorvidt følgende udsagn er korrekte: 1.1. En provenuneutral

Læs mere

MAKRO 1 PENGEUDBUD OG -EFTERSPØRGSEL, CH. 18. Penge i vores modeller: Pengeudbud, ofte eksogen politikvariabel. Pengeefterspørgsel, evt.

MAKRO 1 PENGEUDBUD OG -EFTERSPØRGSEL, CH. 18. Penge i vores modeller: Pengeudbud, ofte eksogen politikvariabel. Pengeefterspørgsel, evt. PENGEUDBUD OG -EFTERSPØRGSEL, CH 18 MAKRO 1 Penge i vores modeller: M = P L(i, Y ) årsprøve Forelæsning 16 Pensum: Mankiw kapitel 18 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen econkudk/okojacob/makro-1-e07/makro Pengeudbud,

Læs mere

Mindfulness. At styrke trivsel, arbejde og ledelse

Mindfulness. At styrke trivsel, arbejde og ledelse Mindfulness At styrke trivsel, arbejde og ledelse Energiregnskabet Mindfulness i forsikringsvirksomhed 100 % har fået anvendelige redskaber til håndtering af stress 93 % oplever en positiv forandring

Læs mere

Tal. Vi mener, vi kender og kan bruge følgende talmængder: N : de positive hele tal, Z : de hele tal, Q: de rationale tal.

Tal. Vi mener, vi kender og kan bruge følgende talmængder: N : de positive hele tal, Z : de hele tal, Q: de rationale tal. 1 Tal Tal kan forekomme os nærmest at være selvfølgelige, umiddelbare og naturgivne. Men det er kun, fordi vi har vænnet os til dem. Som det vil fremgå af vores timer, har de mange overraskende egenskaber

Læs mere

Ledelse. Hovedkonklusion. 7. maj 2015

Ledelse. Hovedkonklusion. 7. maj 2015 7. maj 2015 Ledelse Hovedkonklusion I forbindelse med projektet Effektiv drift har vi gennemført ca. 60 interviews. Vi har talt med ejendomsfunktionærer, driftschefer og beboerdemokrater. Disse interviews

Læs mere

Funktionsterminologi

Funktionsterminologi Funktionsterminologi Frank Nasser 12. april 2011 c 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Bemærk: Dette

Læs mere

Danske bidrag til økonomiens revolutioner

Danske bidrag til økonomiens revolutioner Danske bidrag til økonomiens revolutioner Finn Olesen Danske bidrag til økonomiens revolutioner Syddansk Universitetsforlag 2014 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol.

Læs mere

DK - Quick Text Translation. HEYYER Net Promoter System Magento extension

DK - Quick Text Translation. HEYYER Net Promoter System Magento extension DK - Quick Text Translation HEYYER Net Promoter System Magento extension Version 1.0 15-11-2013 HEYYER / Email Templates Invitation Email Template Invitation Email English Dansk Title Invitation Email

Læs mere

MARKEDSFØRINGS- PLAN

MARKEDSFØRINGS- PLAN MARKEDSFØRINGS- PLAN Karatbars Program for Affiliate Partnere Det er dig, der bestemmer hvilken type indkomst, du ønsker at få. Der er 7 muligheder at tjene penge på. 7 Indkomstmuligheder 1. Direkte Provision

Læs mere

Start med at læse vedhæftede fil (Om lytteniveauerne) og vend så tilbage til processen.

Start med at læse vedhæftede fil (Om lytteniveauerne) og vend så tilbage til processen. At lytte aktivt Tid: 1½ time Deltagere: 4-24 personer Forudsætninger: Overblik over processen, mødeledelsesfærdigheder Praktisk: telefon med stopur, plakat med lytteniveauer, kopi af skema Denne øvelse

Læs mere

Matematikøkonomi? Michael Møller m.fi@cbs.dk

Matematikøkonomi? Michael Møller m.fi@cbs.dk Matematikøkonomi? Michael Møller m.fi@cbs.dk 3 centrale områder Information og markeder Incitamenter Mønstergenkendelse Kvotientrækker Opstår naturligt i forbindelse med tilbagediskontering af cash-flow

Læs mere

Den simple ide om naturlighed Det måske simpleste bud på, hvad det vil sige, at en teknologi er unaturlig, er følgende:

Den simple ide om naturlighed Det måske simpleste bud på, hvad det vil sige, at en teknologi er unaturlig, er følgende: Naturlighed og humanisme - To etiske syn på manipulation af menneskelige fostre Nils Holtug, filosof og adjunkt ved Institut for Filosofi, Pædagogik og Retorik ved Københavns Universitet Den simple ide

Læs mere

Analyse af PISA data fra 2006.

Analyse af PISA data fra 2006. Analyse af PISA data fra 2006. Svend Kreiner Indledning PISA undersøgelsernes gennemføres for OECD og de har det primære formål er at undersøge, herunder rangordne, en voksende række af lande med hensyn

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune

Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Lektor Karsten Pedersen, Center for Magt, Medier og Kommunikion, kape@ruc.dk RUC, oktober 2014 2 Resume De nye breve er lettere

Læs mere

16/01/15. Forsøg med læring i bevægelse

16/01/15. Forsøg med læring i bevægelse WORKSHOP: EMBODIMENT NÅR KROPPEN ER MED I LÆREPROCESSEN Jørn Dam - Brian Olesen, Mona Petersen, Dorthe Kvetny, Lise Rasmussen Midtsjællands Gymnasium, Haslev 16/01/15 Embodiment - som pædagogisk, didaktisk

Læs mere

Vækst(II) hvorfor ikke? Jesper Jespersen Folkeuniversitet Frederikssund 27. Januar 2014 jesperj@ruc.dk

Vækst(II) hvorfor ikke? Jesper Jespersen Folkeuniversitet Frederikssund 27. Januar 2014 jesperj@ruc.dk Vækst(II) hvorfor ikke? Jesper Jespersen Folkeuniversitet Frederikssund 27. Januar 2014 jesperj@ruc.dk Er den markedsdirigerede vækst overhovedet løsningen? Hvad ved vi om den markedsstyrede vækst? For

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Moralske dilemmaer: Kynisme og koffeinfri kritik i det moderne arbejdsliv. v. Erik Mygind du Plessis Ph.d. og ekstern lektor på CBS

Moralske dilemmaer: Kynisme og koffeinfri kritik i det moderne arbejdsliv. v. Erik Mygind du Plessis Ph.d. og ekstern lektor på CBS Moralske dilemmaer: Kynisme og koffeinfri kritik i det moderne arbejdsliv v. Erik Mygind du Plessis Ph.d. og ekstern lektor på CBS Program Magtens immunforsvar Kynisme og koffeinfri kritik (i forlængelse

Læs mere

Managing stakeholders on major projects. - Learnings from Odense Letbane. Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S

Managing stakeholders on major projects. - Learnings from Odense Letbane. Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S Managing stakeholders on major projects - Learnings from Odense Letbane Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S Light Rail Day, Bergen 15 November 2016 Slide om Odense Nedenstående

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 1 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Hvad er en økonomi? Individ/ beslutningstager Hele

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 1 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Hvad er en økonomi? Individ/ beslutningstager Hele

Læs mere

BOG 2: MARKEDSØKONOMI

BOG 2: MARKEDSØKONOMI 100 BOG 2: MARKEDSØKONOMI 101 I Bog 1 analyserede vi den nødvendige, om end ikke tilstrækkelige, forudsætning for markedet, nemlig privatejendommen. I Bog 2 er genstanden det almene markeds nødvendige

Læs mere

Center for Statistik. Multipel regression med laggede responser som forklarende variable

Center for Statistik. Multipel regression med laggede responser som forklarende variable Center for Statistik Handelshøjskolen i København MPAS Tue Tjur November 2006 Multipel regression med laggede responser som forklarende variable Ved en tidsrække forstås i almindelighed et datasæt, der

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

Kapitel 1: Markedet for lejeboliger - et eksempel.

Kapitel 1: Markedet for lejeboliger - et eksempel. Kapitel 1: Markedet for lejeboliger - et eksempel. November 8, 2008 Kapitel 1 er et introducerende kapitel. Ved hjælp af et eksempel illustreres nogle af de begreber og ideer som vil blive undersøgt mere

Læs mere

Kapitel 1 Preliminaries. Preliminaries. Erkendelsesniveauer (Bloom) Nationaløkonomi. Nationaløkonomi. Nationaløkonomi. Helena Skyt Nielsen. www.asb.

Kapitel 1 Preliminaries. Preliminaries. Erkendelsesniveauer (Bloom) Nationaløkonomi. Nationaløkonomi. Nationaløkonomi. Helena Skyt Nielsen. www.asb. Erkendelsesniveauer (Bloom) Nationaløkonomi Helena Skyt Nielsen Viden (skelne, genkende, gengive) Forståelse (demonstrere, forklare med egne ord, fortolke) Anvendelse (afprøve, bruge) Analyse (se system/struktur,

Læs mere

Almen studieforberedelse. 3.g

Almen studieforberedelse. 3.g Almen studieforberedelse 3.g. - 2012 Videnskabsteori De tre forskellige fakulteter Humaniora Samfundsfag Naturvidenskabelige fag Fysik Kemi Naturgeografi Biologi Naturvidenskabsmetoden Definer spørgsmålet

Læs mere

www.helbak.dk / SPRING 2013

www.helbak.dk / SPRING 2013 www.helbak.dk / SPRING 2013 MALENE HELBAK - en kombination af nordisk enkelhed og en farverig verden. Hendes ambition er at lave brugsting, der gør en forskel. Der skaber positiv opmærksomhed og daglig

Læs mere

Finansiering 1: Pænt goddag & praktisk info

Finansiering 1: Pænt goddag & praktisk info Vi ses til Finansiering 1: Pænt goddag & praktisk info Forelæsninger (Rolf): Mandag 10.15-12, onsdag 11.15-14. Øvelser (Line og Cathrine; går igang i denne uge): Mandag 9.15-10: Eksamenssimulation. Onsdag

Læs mere

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori Einsteins relativitetsteori 1 Formål Formålet med denne rapport er at få større kendskab til Einstein og hans indflydelse og bidrag til fysikken. Dette indebærer at forstå den specielle relativitetsteori

Læs mere

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR KristianKreiner 24.april2010 KONSTRUKTIVKONFLIKTKULTUR Hvordanmanfårnogetkonstruktivtudafsinekonflikter. Center for ledelse i byggeriet (CLiBYG) har fulgt et Realdaniafinansieret interventionsprojekt,

Læs mere

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 GRØNDALSVÆNGE NYT Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 Ekstraordinær generalforsamling onsdag den 4. februar 2015 Sammen med dette Grøndalsvænge nyt modtager

Læs mere

Slides til Makro 2 Forelæsning 10 24. november 2003. Hans Jørgen Whitta-Jacobsen

Slides til Makro 2 Forelæsning 10 24. november 2003. Hans Jørgen Whitta-Jacobsen Slides til Makro 2 Forelæsning 10 24. november 2003 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen 0 ENDOGEN VÆKST BASERET PÅ R&D (F&U) I alle vores vækstmodeller - dem vi har set, og den vi skal se - er roden til langsigtet

Læs mere

Jesus sagde:»det er med Himmeriget som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav

Jesus sagde:»det er med Himmeriget som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav Jesus sagde:»det er med Himmeriget som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav han fem talenter, en anden to og en tredje én, enhver

Læs mere

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen. og

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen.  og 052431_EngelskD 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau D www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Aalborg Universitet. Økonomisk ulighed og selvværd Hansen, Claus Dalsgaard. Publication date: 2011

Aalborg Universitet. Økonomisk ulighed og selvværd Hansen, Claus Dalsgaard. Publication date: 2011 Aalborg Universitet Økonomisk ulighed og selvværd Hansen, Claus Dalsgaard Publication date: 2011 Document Version Tidlig version også kaldet pre-print Link to publication from Aalborg University Citation

Læs mere

Rette vejledning til Eksamensopgave i Prioritering & Styring 2009I

Rette vejledning til Eksamensopgave i Prioritering & Styring 2009I Rette vejledning til Eksamensopgave i Prioritering & Styring 2009I Da det er besluttet, at målbeskrivelsen skal være en del af rette vejledningen til alle fag ved Økonomisk Institut, så indledes med målbeskrivelsen

Læs mere

Arbejdstilsynet succes eller fiasko?

Arbejdstilsynet succes eller fiasko? DEBATARTIKEL Tage Søndergård Kristensen Arbejdstilsynet succes eller fiasko? Har Arbejdstilsynet ingen effekt på arbejdsmiljøet eller er det kritikerne, der skyder ved siden af? I år 2000 udkom der to

Læs mere

Dato: 24. oktober 2013 Side 1 af 7. Teknologisk singularitet. 24. oktober 2013

Dato: 24. oktober 2013 Side 1 af 7. Teknologisk singularitet. 24. oktober 2013 Side 1 af 7 Teknologisk singularitet 24. oktober 2013 Side 2 af 7 Begreberne teknologisk singularitet og accelereret udvikling dukker ofte op i transhumanistiske sammenhænge, idet de beskriver en udvikling,

Læs mere

Er evalueringsmodellen lovlig? Af advokat Henrik Holtse, Bech-Bruun og advokatfuldmægtig Christian Nielsen, Bech-Bruun

Er evalueringsmodellen lovlig? Af advokat Henrik Holtse, Bech-Bruun og advokatfuldmægtig Christian Nielsen, Bech-Bruun Er evalueringsmodellen lovlig? Af advokat Henrik Holtse, Bech-Bruun og advokatfuldmægtig Christian Nielsen, Bech-Bruun To nyere kendelser fra Klagenævnet for Udbud har skabt tvivl om lovligheden af evalueringsmodeller,

Læs mere

Keynes og Piketty: Vækst og fordeling i det 21. århundrede. Jesper Jespersen Roskilde Universitet jesperj@ruc.dk

Keynes og Piketty: Vækst og fordeling i det 21. århundrede. Jesper Jespersen Roskilde Universitet jesperj@ruc.dk Keynes og Piketty: Vækst og fordeling i det 21. århundrede Jesper Jespersen Roskilde Universitet jesperj@ruc.dk Introduktion til makroøkonomisk uenighed 1. (Makro)økonomi er ikke en eksakt videnskab 2.

Læs mere

Sådan anvender man Straticator-funktionen Copy Trader Master

Sådan anvender man Straticator-funktionen Copy Trader Master 1 Sådan anvender man Straticator-funktionen Copy Trader Master I Straticator kan man på sin egen konto automatisk følge erfarne investorers handler, så når de handler, så handles der automatisk på ens

Læs mere

Væksten i det gode liv

Væksten i det gode liv Væksten i det gode liv Nyt politisk redskab i Syddanmark 01 --- Det Gode Liv - INDEX 02 --- Det Gode Liv - INDEX Du får det, du måler Fra tid til anden gør vi op, hvad vi har at leve for. I familien, i

Læs mere

Usikkerhedsbegrebet - fra idé til virkelighed

Usikkerhedsbegrebet - fra idé til virkelighed Usikkerhedsbegrebet - fra idé til virkelighed 1 af Per Bennich PB Metrology Consulting 1 Indledning Usikkerhed er i dag et velkendt begreb i forbindelse med måling og måleresultater. GUM (DS/ENV 13005

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

RETNINGSLINIER FOR KAMPE SPILLET UDEN DOMMER - opdateret d. 15. marts 2010

RETNINGSLINIER FOR KAMPE SPILLET UDEN DOMMER - opdateret d. 15. marts 2010 RETNINGSLINIER FOR KAMPE SPILLET UDEN DOMMER - opdateret d. 15. marts 2010 Generelle retningslinjer for Referees/referee assistenten der virker ved turneringer hvor der spilles kampe spillet uden dommer:

Læs mere

Indledning. Sikkerhed I: At undgå det forkerte. Notat om oplæg til sikkerhedsforskning. Erik Hollnagel

Indledning. Sikkerhed I: At undgå det forkerte. Notat om oplæg til sikkerhedsforskning. Erik Hollnagel Notat om oplæg til sikkerhedsforskning Erik Hollnagel Indledning En konkretisering af forskning omkring patientsikkerhed må begynde med at skabe klarhed over, hvad der menes med patientsikkerhed. Dette

Læs mere

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må- Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.

Læs mere

METODER. til intern videndeling. - dokument til download

METODER. til intern videndeling. - dokument til download METODER til intern videndeling - dokument til download VIDENDELING HVORFOR NU DET? Om forskellen på information og viden kan der siges meget. Ganske kort er én definition at viden er information som fører

Læs mere

Erik Rasmussen, Niels Bohr og værdirelativismen: svar til Ougaard

Erik Rasmussen, Niels Bohr og værdirelativismen: svar til Ougaard politica, 47. årg. nr. 4 2015, 598-603 Kasper Lippert-Rasmussen Erik Rasmussen, Niels Bohr og værdirelativismen: svar til Ougaard Morten Ougaard mener, det er en væsentlig mangel ved min bog, Erik Rasmussen,

Læs mere

ESSAY GENEREL BESKRIVELSE - MODEL

ESSAY GENEREL BESKRIVELSE - MODEL ESSAY GENEREL BESKRIVELSE MODEL PROCES - MODEL ESSAY KOMMUNIKATIONSMODEL PENTAGON OM TÆNKE- OG SKRIVEPROCESSEN GENERELT OVERVEJELSER - REFLEKSION MODEL TJEKLISTE EKSEMPLER GENEREL BESKRIVELSE - MODEL Essay-genrens

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Hvad er en referencelinie? Tidsligt fastlagt Veldefineret tilstand af mellemprodukter Mellemprodukter vurderes Sandhedens øjeblik

Hvad er en referencelinie? Tidsligt fastlagt Veldefineret tilstand af mellemprodukter Mellemprodukter vurderes Sandhedens øjeblik Hvad er en referencelinie? Tidsligt fastlagt Veldefineret tilstand af mellemprodukter Mellemprodukter vurderes Sandhedens øjeblik En referencelinie er en koordineret og veldefineret tilstand i et projekt,

Læs mere

Lynprøve. Makroøkonomi, 1. årsprøve, foråret Nogle svar

Lynprøve. Makroøkonomi, 1. årsprøve, foråret Nogle svar Opgave 1. Lynprøve Makroøkonomi, 1. årsprøve, foråret 2005 Nogle svar 1.1 Korrekt. Dette er jo Fisher-effekten baseret på Fisher-ligningen, i = r + π eller "more precisely written" i = r + π e. Realrenten

Læs mere

Kapitalstruktur i Danmark. M. Borberg og J. Motzfeldt

Kapitalstruktur i Danmark. M. Borberg og J. Motzfeldt Kapitalstruktur i Danmark M. Borberg og J. Motzfeldt KORT OM ANALYSEN Omfattende studie i samarbejde med Økonomisk Ugebrev Indblik i ledelsens motiver for valg af kapitalstruktur Er der en optimal kapitalstruktur

Læs mere

SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014

SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014 SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014 SÅDAN SKABER DU EN VEDKOMMENDE TEKST Skriv det vigtigste først. Altid. Både i teksten og i de enkelte afsnit. Pointen først. Så kan du altid forklare bagefter. De

Læs mere

Finansøkonom 2010/12 Globaløkonomi

Finansøkonom 2010/12 Globaløkonomi Finansøkonom 2010/12 Globaløkonomi Opgaver om handelsteorier og handelsrestriktioner Opgave 1 I nedenstående tabel er vist arbejdsproduktiviteten for to varer i to lande. Produktion per mand per dag Sko

Læs mere