Forvist fra alternativ by

Transkript

1 h u sfo r bi nr. 8 august årgang pris 20 kr. 8 kr. går til sælgeren køb af sælgere med synligt id-kort Forvist fra alternativ by Massive besparelser på bevillinger til hjemløse Interview med Dalai Lama: På en måde er jeg hjemløs KOPI Køb kun avisen af sælgere med synligt ID Hus forbi må ikke sælges i togene

2 h u sfo r bi REDAKTION ANSVARSHAVENDE REDAKTØR Ole Skou ole@husforbi.dk Journalistisk redaktør Poul Struve Nielsen poul@husforbi.dk FORSIDEFOTO Lars Ertner KORREKTUR Bro Kommunikation A/S LAYOUT salomet grafik KONTAKT REDAKTIONEN tlf , redaktion@husforbi.dk SALGSAFDELING JYLLAND/FYN: Jimmy Rohde, tlf , jimmy@husforbi.dk SJÆLLAND/ØERNE: Morten Munk Hansen, tlf , morten@husforbi.dk SÆLGERKONTAKT tlf ADMINISTRATION Rasmus Wexøe Kristensen, sekretariatsleder, , rasmus@husforbi.dk Ole Skou, formand, tlf , ole@husforbi.dk Ruth Kristoffersen, bogholder, , ruth@husforbi.dk UDGIVER Foreningen Hus Forbi Bragesgade 10 B, stuen, 2200 København N Tlf , DISTRIBUTION Boformer for hjemløse, varmestuer, medborgerhuse m.m. kan fungere som distributør for Hus Forbi dvs. være udleveringssted af avisen til sælgerne. Kontakt os på: tlf (se listen af distributører på ABONNEMENT STANDARDABONNEMENT: 465 kroner (12 numre om året inklusive moms, porto og gebyr). STØTTEABONNEMENT: 665 kroner Henvendelser om abonnement på tlf eller dorte@notat.dk BIDRAG Hvis du vil give et bidrag til Hus Forbi, kan du sætte beløbet ind på kontonummer (9541) Mærk indbetalingen bidrag. TRYK Dansk Avistryk OPLAG LÆSERTAL (4. kvartal 2010 & 1. kvartal 2011) ifølge Index Danmark/Gallup ANTAL registrede SÆLGERE 1100 ISSN Næste nummer udkommer den 1. september 2012 OM HUS FORBI Hus Forbi udkom første gang i 1996 og sælges af hjemløse og tidligere hjemløse eller andre socialt udsatte mennesker. Avisen sætter fokus på udsatte mennesker og fattigdomsproblemer. Formålet er at nedbryde fordomme om marginaliserede grupper både via indholdet af Hus Forbi og i mødet med sælgeren. Hus Forbis sælgere er alle udstyret med et id-kort udstedt af Hus Forbis sekretariat. Salget af Hus Forbi fungerer for sælgerne som et alternativ til tiggeri og eventuel kriminalitet. Indholdet i Hus Forbi produceres primært af professionelle freelancere, fotografer og illustratorer. Hus Forbi er medlem af det internationale netværk af gadeaviser, INSP. leder Hjælp de hjemløse mod kommunerne De hjemløse i Danmark har brug for hjælp, og hjælpen kommer ikke fra de kommuner, der har til opgave at hjælpe. Kun Folketinget kan løse opgaven, for en varmestue har ikke en chance i en kommune, hvor de er ved at lukke en børnehave. Vi har brug for en ny national strategi for hjemløse. Og den må gerne komme hurtigt, så den nødvendige økonomiske opbakning kan sikres ved at tage en ny hjemløsestrategi med på næste års finanslov. Hjemløse er socialt udsatte med mange problemer. Kun fire procent har en lønindkomst. 25 procent har en eller flere fysiske sygdomme. 44 procent har en psykisk sygdom. 67 procent har et misbrug. Et andet stort problem er manglen på politisk indflydelse. Hvis politikere vil lukke en børnehave eller en skole i en forstad, så får de ballade med en forældregruppe, som tæller akademikere, journalister, erhvervsfolk og andre med gode netværk og stor indflydelse. Men støtten til de hjemløse kan de bare fjerne. Og det har politikerne gjort, viser artiklerne om hjemløsestrategien i dette nummer af Hus Forbi. Formålet med den hjemløsestrategi, hvortil pengene nu er ved at være brugt, var at mindske antallet af hjemløse. Det er ikke sket. Regeringens hjemløsestrategi opfylder ikke sine mål. Der er ikke blevet færre hjemløse, tværtimod. Især mange flere unge lever på gaden i dag. Men det værste er, at det skyldes nøje planlagte prioriteringer af vore folkevalgte politikere. Det kan vi se ved, at kommunerne fra 2010 til 2011 har sparet godt 600 millioner kroner på de områder, der dækker socialt udsatte det er 100 millioner mere, end de fik i støtte til hjemløsestrategien. En gennemgang af kommunernes budgetter for 2012 viser, at der er udsigt til yderligere besparelser på knap 1,3 milliarder kroner. Det står således skidt til med velfærden, selvom der bliver mere velstand med den ny skattereform. De velhavende skal betale mindre i skat. Pengene skaffes blandt andet ved at skære næsten tre milliarder i stigningen i overførselsindkomsterne. Det er igen de hjemløse og socialt udsatte, der må holde for. Der bliver færre penge til at lave større tiltag i stil med hjemløsestrategien, for pengene kommer fra satspuljen. Den bliver mindre nu, fordi den tages fra den automatiske regulering af overførselsindkomsterne. Når et tidsbegrænset projekt som hjemløsestrategien ikke lykkes, er det desværre et perfekt udgangspunkt for en god gang mudderkastning mellem stat og kommuner om, hvem der bærer skylden. Det vil være mere frugtbart at finde en løsning på problemet. Derfor skal der herfra lyde en opfordring til politikerne i Folketinget om straks at tage kontakt med de organisationer, der arbejder på at hjælpe de hjemløse med henblik på at få udarbejdet en ny national strategi til bekæmpelse af hjemløshed. Poul Struve Nielsen, redaktør Vi støtter Hus Forbi 2 HUS FORBI nr. 8 august årgang

3 indhold 8 Danmarks næststørste kommune, Aarhus, har fået 85 millioner kroner som led i hjemløsestrategien. Og Nina Thorn Clausen, der koordinerer indsatsen, erkender blankt, at kommunen ikke når de mål, man satte sig fra starten. 10 Kenneth Carlsen og de andre campister på Tippen på Amager har taget ansvaret i egen hånd og etableret en alternativ by lidt efter den model, man kalder skæve boliger. Således har de selv løst deres boligsituation. Men de bliver midt ud, når denne avis udkommer 1. august. 20 For mennesker uden et hjem er det næsten, som om de ikke har noget grundlag for at leve livet. De har intet anker at kaste, der hvor de er. Det er meget trist, siger den tibetanske leder Dalai Lama. 26 Socialt udsatte i Randers valfarter til Sygeplejeklinikken, som ligger ved værestedet på Perron 4. Her tager en sygeplejerske sig af dem og sikrer, at de får den rigtige ernæring og renset deres sår Syg hjemløs beholder sit ben Mobil retshjælp for hjemløse x-ord og dusaduku ny hus forbi-sælger Er der for eksempel mødt 50 mennesker op en aften foran en varmestue, kan alle ikke være der, og så skal man gå rundt sent om aftenen og finde et andet sted at sove. Kenneth Carlsen forklarer, hvorfor han bor i en campingvogn og ikke rigtig synes, kommunens tilbud er noget for ham. v/annemette Lyngh Vil du også støtte Hus Forbi? Det koster kroner om året at få sit firmalogo her på siden. Send en mail til redaktion@husforbi.dk HUS FORBI nr. 8 august årgang 3

4 Theis fra Blå Kors viser stablen af underskrifter, der blev indsamlet under Folkemødet. Han er en af de unge, der har fået hjælp fra TUBA, Blå Kors Danmarks tilbud til unge, der er børn af mennesker med alkoholproblemer. underskrifter for ret til behandling Sundhedsloven skal ændres, så det ikke kun er mennesker med alkoholproblemer, der har retskrav på behandling men også deres børn. Det var Blå Kors Danmarks hovedkrav i forbindelse med Folkemødet på Bornholm. Organisationen brugte Folkemødet til møder med politikerne og til at samle underskrifter ind blandt Folkemødets gæster til støtte for kravet. Over valgte at skrive under. Underskriftsindsamlingen fortsætter til udgangen af november. Det er blandt andet muligt at skrive under via hjemmesiden 20 millioner til idræt for udsatte Idrætstilbud til socialt udsatte modtager nu 20 millioner kroner i støtte fra Social- og Integrationsministeriet. Ambitionen er at få flere udsatte til jævnligt at dyrke motion, skriver DK Nyt. Idræt for socialt udsatte skal være en del af idrætsforeningernes tilbud i stedet for at være aktiviteter isoleret fra det almindelige foreningsliv. Derfor afsættes pengene fra satspuljen til at etablere idræt for udsatte i samarbejde med de store idrætsorganisationer. Skattereformen og de hjemløse Mindre til folk på overførselsindkomst af Poul Struve Nielsen Der skal hentes næsten tre milliarder millioner kroner fra kontanthjælpsmodtagere, førtidspensionister, efterlønsmodtagere og dagpengemodtageres ydelser for at give plads til skattenedsættelser. Dermed bliver de hjemløse i Danmark berørt af aftalen om en skattereform mellem regeringen (Socialdemokraterne, De Radikale og SF), Venstre og De Konservative. De fleste hjemløse modtager en af de ydelser, der begrænses, og de færreste hjemløse har arbejde. Så hjemløse vil ikke få del i den markante nedsættelse af skatten på arbejde med i alt godt 14 milliarder kroner, som det brede flertal i Folketinget har besluttet frem mod Aftalen betyder, at kontanthjælpen næste år kun vil stige med 138 kroner om måneden efter skat i stedet for 179 kroner, som den ellers ville have gjort - altså 41 kroner mindre end ellers. En dagpengemodtager vil få 68 kroner mindre. Flere i arbejde Forligspartierne lover flere arbejdspladser. En afdæmpet regulering øger den økonomiske gevinst ved beskæftigelse frem for at modtage overførselsindkomst, og de samlede adfærdsvirkninger skønnes at styrke de offentlige finanser med millioner kroner. Det indebærer, at forslaget efter adfærd og tilbageløb kan bidrage til at styrke de offentlige finanser med millioner kroner, hedder det i aftalen. På godt dansk betyder det: Når de arbejdsløse får færre flere afslag på førtidspension I kommunerne blev der i første kvartal 2012 tilkendt nye førtidspensioner til ansøgere. Det er et fald på syv procent i forhold til første kvartal i 2011, oplyser Den sociale Ankestyrelse. Blandt landets fire største kommuner er det især Københavns Kommune og Odense Kommune, hvor ansøgerne oftere får afslag end tidligere. Fra 2010 til 1. kvartal penge, skal de nok tage sig sammen til at finde et job, og så får vi flere penge i statskassen, fordi flere tjener penge og betaler skat. Skatteminister Thor Möger (SF) sagde det på en lidt anden måde til TV2 Nyhederne: Jeg tror, det er vigtigere for den arbejdsløse med et nyt arbejde end 41 kroner mere om måneden. Statsminister Helle Thorning- Schmidt (S) lover, at selvom folk får færre penge, vil de kunne købe det samme. Der er ikke tale om, at man udhuler købekraften. Vi har netop indrettet det sådan, at købekraften i forhold til overførselsindkomster bliver bevaret, siger hun ifølge Information. Livskvaliteten daler Socialrådgivernes formand, Bettina Post, mener ifølge Information, at lavere overførselsindkomst kan fastholde dagpenge- og kontanthjælpsmodtagerne i arbejdsløshed. Hun siger, at efter en længere periode uden job begynder livskvaliteten at dale, tøjet bliver slidt, og man begynder måske at spare på tandlæge og andet, der kan gøre, at man ser pænere ud, når man skal til jobsamtale. Det kan ende i en ond cirkel. SF-næstformand, Mattias Tesfaye, mener, at kroner fra eller til om måneden betyder mindre for ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere i den såkaldte matchgruppe 3 (på godt dansk: socialt udstødte, som ikke har skyggen af chance for at få et job uden løntilskud). Han siger til Jyllandsposten, at det, der ændrer deres situation, er sådan noget som bedre psykiatri og bedre efteruddannelse steg andelen af afslag i Københavns Kommune fra 17 procent til 50 procent, og i Odense Kommune fra 5 procent til 21 procent. Stigningen skyldes hovedsagligt, at ansøgerne oftere end tidligere søger førtidspension på det foreliggende grundlag, og at en stigende andel af disse får afslag på førtidspension. karen jespersen forlader politik Tidligere socialminister Karen Jespersen (V) forlader Folketinget ved næste valg. Det 65-årige folketingsmedlem vil efter valget i stedet arbejde på fuld tid på netavisen Den Korte Avis, fortæller hun i en pressemeddelelse. Karen Jespersen har ud over socialminister også været minister for velfærd og ligestilling, socialminister og indenrigsminister. Politisk har hun bevæget sig fra Venstresocialisterne til Socialdemokraterne og til Venstre. I 1970'erne var hun aktiv i rødstrømpebevægelsen. Karen Jespersen spillede som socialminister i Poul Nyrup Rasmussens socialdemokratiske regering en helt afgørende rolle for, at der i Danmark kom en hjemløseavis ved navn Hus Forbi, som siden efter ti år med støtte fra Socialministeriet nåede dertil, hvor avisen kunne løbe rundt i kraft af den fornemme indsats, hjemløse gør hver dag som sælgere af deres egen avis. Karen Jespersen var for Venstre opstillet i Favrskov kredsen i Østjylland. ny direktør i socialstyrelsen Regeringens udnævnelses- og organisationsudvalg har netop udnævnt Knud Aarup til ny direktør i Socialstyrelsen. Socialstyrelsen skal levere viden til gavn for børn, ældre, handicappede og andre udsatte grupper. Det er styrelsens opgave at sikre, at Folketingets socialpolitiske beslutninger hurtigt og effektivt bliver omsat til praktisk social indsats i kommunerne. Dette arbejde skal Knud Aarup nu stå i spidsen for. Han tiltræder stillingen den 15. august. Knud Aarup, 57 år, er uddannet cand.scient.pol. og kommer fra en stilling som social- og arbejdsmarkedsdirektør i Randers Kommune. 4 HUS FORBI nr. 8 august årgang

5 Syg hjemløs beholder sit ben Men han har stadig ingen bolig, og det er svært at være ambulant patient og hjemløs af: Marianne Holst foto: Rasmus Flindt Pedersen Benet er ikke længere i fare for at blive sat af. Men Jakob Dik fra Slagelse er stadig hjemløs og misbruger. Derfor har han svært ved at få den ro, han har brug for til at blive rask. Han bliver behandlet på plastikkirurgisk afdeling på Roskilde Sygehus for de store skinnebenssår, han pådrog sig, da han blev påkørt af en bil. I juli berettede Hus Forbi, hvordan den alvorligt syge stofmisbruger blev udskrevet fra sygehuset i Slagelse til gaden, fordi han fixede på toilettet. Han var bange for at miste sit ben. På det tidspunkt var han afhængig af en avanceret vakuumpumpe. Den bruger han ikke mere. På Roskilde Sygehus har han fået hud transplanteret fra lår til ar, der dækker det meste af skinnebenet. Spørgsmålet er nu, om huden sætter sig fast eller bliver afstødt. På gaden igen Jakob Dik boede midlertidigt hos sin ekskæreste, som hjalp ham med pleje og praktisk hjælp. - Jeg ved ærlig talt ikke, hvordan det går, siger han nogle uger senere. Han er blevet uvenner med eks-kæresten. I den tid, der i skrivende stund er gået, siden det kortvarige ophold på Roskilde Sygehus, har han boet på gaden. Han overnatter rundt omkring hos venner fra miljøet i Slagelse. - Jeg er faldet lidt i det med stoffer og har ikke overholdt mine aftaler på sygehuset. Jeg ville gerne gøre det bedre, men det er svært. Jeg får det godt af stoffer. Og der er også så langt til Roskilde, siger han. Den eneste hjælp, han har fået fra kommunen, er hjemmeplejen. Men i hjemmeplejen er de ikke i stand til at yde megen pleje. De ansatte kan måske nok finde ham, hvor han nu engang opholder sig, på trods af at han ikke har noget hjem. Men de kan ikke skifte forbindingerne på hans sår de fornødne to gange om ugen, fordi forbindingerne er skudt fast med hæfteklammer. De kan kun skiftes på Roskilde Sygehus. Gennemblødt af blod Den tilkaldte hjemmepleje kunne derfor ikke gøre noget, da Jakob forleden vågnede op med et chok. Hele sengen var gennemblødt af blod. Dyne, lagen, madras. - Det væltede ud med blod fra såret på låret, hvor der er taget hud. Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre, så jeg tog en taxa til skadestuen i Roskilde. Taxachaufføren blev skidesur på mig, fordi jeg blødte ud over sædet, fortæller han. Skadestuen fik hurtigt blødningen under kontrol, og det går generelt okay, men ikke helt godt, som Jakob siger. Han ville gerne være blevet på sygehuset. Så havde han ikke taget så mange stoffer og misset sine aftaler på sygehuset. Han er træt af at være hjemløs og narkoman og vil gerne ud af det misbrug, der har domineret hans liv, siden han var 12. Han har en aftale om et møde med kommunen for at få aftalt ophold på et behandlingshjem. - Jeg er for gammel til det her liv, jeg har levet det altid, nu må det godt blive helt almindeligt med en lille lejlighed, siger han håbefuldt. flere ambulante retspsykiatriske patienter Antallet af retspsykiatriske patienter i Region Midtjylland er steget gennem de seneste fem år, og det er hovedsageligt de ambulante patienter, der er blevet flere af. Det viser den årlige tværsnitsundersøgelse af den retspsykiatriske patientgruppe fra Region Midtjylland. Antallet af indlagte retspsykiatriske patienter ligger stort set fast. Undersøgelserne tegner et præcist øjebliksbillede af patientgruppen, som den ser ud en dag i januar. I år er undersøgelsen gennemført den 24. januar. Den dag var der i alt 733 retspsykiatriske patienter i Region Midtjylland, heraf 630 ambulante og 103 indlagte foruden 19 patienter fra Grønland på R3 på Aarhus Universitetshospital Risskov, som ikke er regnet med. Cheflæge Per Jørgensen fortæller, at de retspsykiatriske patienter kræver noget særligt af psykiatrien: - Med de ambulante retspsykiatriske patienter går den særlige opgave ud på at sikre, at de fastholdes i behandlingen. En opgave, vi varetager i et tæt samarbejde med blandt andre kommunerne og kriminalforsorgen. overmedicinering i psykiatrien Der er konstateret flere tilfælde af medicinering af svært psykotiske patienter på flere psykiatriske centre i Region Hovedstadens Psykiatri, som ligger ud over de anbefalede grænser. Derfor skal der nu gribes hurtigt ind, så det ikke medfører skade på patienterne. - Vi skal sætte prop i, så overmedicineringen stopper, og der skal ske en kraftig ledelsesmæssig opstramning, siger regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen i en pressemeddelelse fra Region Hovedstaden. HUS FORBI nr. 8 august årgang 5

6 Hjemløsestrategien har ført til gode initiativer. Men der mangler penge til den opfølgende indsats. Foto Colourbox Hjemløsestrategi virker ikke Kommunerne har sparet virkningerne af indsatsen væk af Peter Andersen Om godt et år er pengene fra hjemløsestrategien brugt. Regeringen har afvist, at der kommer en ny pulje penge til opfølgning. Det er op til kommunerne, som i forvejen har skåret massivt på bevillingerne til socialt udsatte, hvordan de vil prioritere indsatsen over for hjemløse. Udgangspunktet er dystert. Fra 2010 til 2011 har landets kommuner samlet set sparet mere på de områder, der dækker socialt udsatte, end staten har skudt i hjemløsestrategien. Og der er udsigt til yderligere et milliardbeløb i besparelser på støtten til de socialt udsatte i kommunerne. Der blev ellers slået på den store tromme, da daværende velfærdsminister Eva Kjæer Hansen - Problemet er jo lige præcis, at man på den ene side arbejder seriøst med at indføre nye metoder og principper, og at der på den anden side ikke er penge til at følge indsatsen op. Jann Sjursen, formand for Rådet for Socialt Udsatte (V) i sin tid præsenterede hjemløsestrategien, som partierne bag satspuljeforliget stod bag det vil sige alle partierne i Folketinget bortset fra Enhedslisten. Målene var ambitiøse, og øverst stod budskabet om, at de hjemløse skulle væk fra gaderne og i boliger. Ikke sådan lige i løbet af de fire år, der blev sat af til projektet, men der skulle indsamles viden og findes nye veje til at hjælpe hjemløse og forebygge ny hjemløshed. Med planen blev der også lanceret en ny metode, som er inspireret fra USA, og som aldrig har fået et dansk navn: Housing First. Ideen er helt grundlæggende, at hjemløse skal have en permanent bolig så hurtigt som muligt, og at man derfra sætter ind med den fornødne sociale støtte for at sikre, at den nye bolig rent faktisk bliver ved med at være permanent. Dermed skabes der bedre plads til gadesovere og sofasurfere på forsorgshjem og andre bosteder, og en god spiral er sat i gang. Der blev afsat 500 millioner kroner primært til at gennemføre den nye strategi i otte udvalgte kommuner. Flere hjemløse I dag er skudsmålene noget mere blandede, men før vi tager fat på dem, skal vi have nogle tal: Ifølge Socialforskningsinstituttet var der hjemløse på landsplan i Ved den seneste optælling i 2011 var der 5.290, og det er især gruppen af unge hjemløse, der er vokset. En forudsætning for strategien er, at der er boliger til rådighed. Ifølge Rambøll Management, som 6 HUS FORBI nr. 8 august årgang

7 er hyret til at evaluere indsatsen, var der i september 2011 etableret 251 nye boliger i de otte deltagende kommuner mindre end halvdelen af det antal, kommunerne selv har bebudet, de vil opføre. En ny analyse fra Rådet for Socialt Udsatte viser, at landets 98 kommuner alene fra 2010 til 2011 sparede godt 600 millioner kroner på de områder, der dækker socialt udsatte. Altså mere end staten har skudt i hjemløsestrategien. Samtidig afslører en gennemgang af kommunernes budgetter for 2012, at der er udsigt til yderligere besparelser på knap 1,3 milliarder kroner. Det skal dog tages med forbehold, da budgettal er mere generelle end regnskabstal. Handleplaner halter Det er imidlertid uden forbehold, at besparelserne især har ramt det opsøgende arbejde og tilbud til socialt udsatte om aktiviteter og samvær. Altså det kit, der skal binde Housing First-projektet sammen. Den økonomiske krise og de massive kommunale besparelser har med andre ord ramt hjemløsestrategien i nakken som en boomerang. - Overordnet set har kommunerne virkelig taget strategien til sig og arbejdet med at udvikle nye metoder til at bekæmpe og forebygge hjemløshed. Men problemet er jo lige præcis, at man på den ene side arbejder seriøst med at indføre nye metoder og principper, og at der på den anden side ikke er penge til at følge indsatsen op. Så er det, vi risikerer, at folk bliver hjemløse i egen bolig, siger Jann Sjursen, som er formand for Rådet for Socialt Udsatte. Han erkender, at ingen kunne - Når der skal skæres, kommer de socialt udsatte i klemme, fordi der er mere fokus i kommunerne på folkeskolen, børnehaverne og fritidsaktiviteter. Ole Skou, socialjurist i de hjemløses organisation, SAND forudse krisens omfang, da hjemløsestrategien blev sat i værk, men det fratager ikke kommunerne for ansvar. For eksempel kan man i den seneste opgørelse fra Rambøll fra februar i år læse, at mindst en tredjedel af de hjemløse i de otte medvirkende kommuner fortsat ikke fået lagt den sociale handleplan, de har ret til ifølge loven. Nærmest katastrofalt - Det er nærmest katastrofalt. Handleplanerne er hele fundamentet for at komme videre, fordi det er derigennem, man inddrager den enkelte borger i indsatsen, siger Jann Sjursen. Dertil kommer, at hjemløsestrategien blev lanceret umiddelbart efter kommunalreformen, hvor det såkaldt specialiserede socialområde blev flyttet fra amterne til de nye storkommuner. Og mange af dem anede ikke, hvad de havde med at gøre, mener Ole Skou, som er socialjurist i de hjemløses organisation, SAND. - Det politiske pres er langt større i kommunerne, end det var i amterne. Når der skal skæres ned, kommer de socialt udsatte i klemme, fordi der er mere fokus i kommunerne på folkeskolen, børnehaverne, fritidsaktiviteter og andet, som kommer den brede middelklasse til gavn. Der opføres måske nye boliger, men med den anden hånd skærer man i bostøtten, og så er det, de hjemløse ender på gaden igen eller ryger tilbage i misbrug, siger han. Formanden for Rådet for Socialt Udsatte mener, regeringen er nødt til at gøre noget for at sikre, at kommunerne ikke kommer helt ud af kurs med de initiativer, der er sat i søen for at få hjemløse i boliger. - Jeg ved godt, at regeringen ikke har planer om at afsætte flere penge til hjemløseområdet, men vi vil da kæmpe for, at der kommer en ny bevilling. Ellers får vi ikke fuld valuta for investeringen på 500 millioner kroner, og det vil jo være tåbeligt, siger Jann Sjursen. Uigennemskueligt John Andersen, som er professor og velfærdsforsker ved Roskilde Universitet, håber også, at regeringen er parat til at sætte noget i stedet, når hjemløsestrategien udløber. - Det vil være oplagt at tage området for socialt udsatte med på finansloven, for der er brug for bedre kontrol med den samlede indsats. Problemet er jo, at man vedtager en strategi på Christiansborg, men i den anden ende har kommunerne lov til at sige vi har ikke penge til den opfølgende indsats'. Man har en målsætning om, at ingen skal leve på gaden, men det er reelt umuligt at kontrollere, hvordan der prioriteres, og hvad der samlet bruges af ressourcer. Det burde være mere gennemskueligt, siger han. Hjemløsestrategien har fire hovedmål: Ingen borgere skal leve et liv på gaden. Unge bør som udgangspunkt ikke opholde sig på et forsorgshjem, men tilbydes andre løsninger efter serviceloven eller almenboligloven. Ophold på forsorgshjem eller herberg bør ikke vare mere end tre-fire måneder for borgere, der er parate til at flytte i en bolig med den fornødne støtte. Løsladelse fra fængsel og udskrivning fra sygehus eller behandlingstilbud bør forudsætte, at der er en løsning på boligsituationen. Strategien er finansieret via den såkaldte satspulje, som er øremærket til sociale formål. Pengene hentes fra overførselsindkomsterne, som stiger lidt mindre end lønningerne på arbejdsmarkedet. Den koster 500 millioner kroner. Heraf er de 465 millioner tilfaldet otte kommuner: København, Aarhus, Odense, Esbjerg, Frederiksberg, Randers, Albertslund og Høje Taastrup. Desuden har ni andre kommuner efter ansøgning fået i alt 35 millioner kroner til bostøtte-projekter. satspuljen Satspuljen fordeles ved forhandling og aftale mellem de partier, der indgik forliget om satspuljen i Satspuljepartierne er Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Venstre og Dansk Folkeparti. Satspuljeordningen indebærer, at overførselsindkomsterne reguleres årligt med en satsreguleringsprocent, der fastsættes på grundlag af årslønsudviklingen på arbejdsmarkedet. 0,3 pct. heraf overføres til satspuljen. Overførselsindkomsterne stiger derfor 0,3 procent mindre end den gennemsnitlige lønudvikling på arbejdsmarkedet. Tidligere havde overførselsindkomsterne været reguleret, så de præcist fulgte lønudviklingen. Det betyder, at der i disse år med små lønstigninger er færre penge til sociale udviklingsprojekter. Den netop indgåede skattereform finansieres blandt andet ved, at overførselsindkomster stiger mindre. Dermed vil der også blive færre penge at fordele ved satspuljeforhandlingerne. HUS FORBI nr. 8 august årgang 7

8 Aarhus kommer ikke i mål Hus Forbi har sat lup på hjemløsestragien i Danmarks næststørste kommune af Peter Andersen Danmarks næststørste kommune, Aarhus, har fået 85 millioner kroner som led i hjemløsestrategien. Og Nina Thorn Clausen, der koordinerer indsatsen, erkender blankt, at kommunen ikke når de mål, man satte sig fra starten - Vi sagde, at der kun måtte være 10 gadesovere tilbage i kommunen, og den målsætning er vi meget langt fra. Men vi var også meget ambitiøse, og vi har lært, at det her tager tid. - Jeg vil ikke sige, at hjemløsestrategien så har været spildt, for vi har fået nogle erfaringer... Men jeg håber virkelig, virkelig, at politikerne på den ene eller anden måde vil sætte penge af til at fortsætte indsatsen. Nina Thorn Clausen, Aarhus Kommune Vi har prioriteret at få hjemløse ind i eksisterende boliger, fordi vi gerne vil inkludere dem i det almindelige samfund i stedet for at gemme dem væk ude i kanten, men det har også vist sig at være den sværeste måde at gøre det på. Og når man begynder at arbejde målrettet med tingene, dukker der jo noget op, man ikke var opmærksom på. Vi har for eksempel opdaget en gruppe unge hjemløse, som ligner de fleste andre unge og derfor er sværere at spotte, siger hun. Nina Thorn Clausen fremhæver selv indsatsen over for unge hjemløse som en succes. Desuden kalder hun det altafgørende, at kommunen har oprettet et team af såkaldt fremskudte sagsbehandlere, som opererer ude blandt de hjemløse. Og så er hjemløse, der har fået lejligheder i den eksisterende boligmasse, blevet 'forkælet' via en udvidet bostøtteordning, mens andre grupper af socialt udsatte med ret til bostøtte har mærket den stramme økonomi i kommunen. Pengene slipper op Til september næste år slipper hjemløsestrategien og puljen med penge til disse tre ordninger op. Aarhus Kommune vil søge om at få del i de 400 millioner kroner fra den nye udligningsaftale, som blandt andet er øremærket til arbejde med hjemløse i de store byer. Men lykkes det ikke, eller finder kommunen ikke ekstra penge på budgettet, vil de hjemløse komme til at mærke det. - Så bliver det smalhals, selvom vi selvfølgelig vil prøve at videreføre indsatsen over for de hjemløse under alle omstændigheder. Jeg vil ikke sige, at hjemløsestrategien så har været spildt, for vi har fået gjort os nogle erfaringer. Men jeg håber virkelig, virkelig, at politikerne på den ene eller anden måde vil sætte penge af til at fortsætte indsatsen, siger Nina Thorn Clausen. I forvejen har det sociale område i kommunen været ramt af besparelser 'af dimensioner', som Erik Morten Jensen udtrykker det. Han sidder som repræsentant for Blå Kors i kommunens udsatteråd. - Der skal på den ene eller anden måde sættes nogle penge af, når hjemløsestrategien udløber i august næste år. Ellers vil det få konsekvenser, siger han Gode erfaringer Erik Morten Jensen mener, at arbejdet med hjemløsestrategien har givet nogle erfaringer, der er værd at bygge videre på. - Princippet om, at alle skal tilbydes egen bolig er rigtigt, men erfaringerne tyder så på, at det ikke er den rigtige løsning for alle, fordi nogle kommer til at mangle fællesskabet, siger han. Indtrykket bekræftes af Erik Hansen, som er formand for SAND i Aarhus. - Der har virkelig været arbejdet seriøst med det. Overordnet set er hjemløsestrategien en - Princippet om, at alle skal tilbydes egen bolig er rigtigt, men erfaringerne tyder så på, at det ikke er den rigtige løsning for alle, fordi nogle kommer til at mangle fællesskabet. Erik Morten Jensen,repræsentant for Blå Kors i kommunens udsatteråd god ide, og selvom timingen har været dårlig i forhold til kommunens økonomi, er det jo aldrig forkert at forsøge at gøre tingene bedre, siger han. Rådet for Socialt Udsatte for hele Danmark er blandt fortalerne for, at alle kommuner ansætter fremskudte sagsbehandlere. At Aarhus Kommune risikerer at måtte spare ordningen væk igen, fortæller noget om den limbo, hjemløsestrategien er havnet i på grund af den stramme økonomi i kommunerne, mener formanden for rådet, Jann Sjursen. Foto Colourbox konference om hjemløsestrategien De hjemløses organisation, SAND, og SBH, som er paraplyorganisationen for samtlige boformer under hjemløseparagraffen, paragraf 110 i serviceloven, holder en konference om hjemløsestrategien. Konferencen finder sted på Borups Højskole, tirsdag den 28. august, fra klokken 10 til cirka Der vil være oplægsholdere fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI), konsulentvirksomheden Rambøll, Socialstyrelsen, SAND, en forstander for et forsorgshjem under paragraf 110 og Bostøtten i Herning og i Aalborg Kommuner samt fra politikere og formand for Rådet for Socialt Udsatte Jann Sjursen. 8 HUS FORBI nr. 8 august årgang

9 Hjemløse, der for eksempel bliver frataget deres kontanthjælp, kan ringe til den mobile retshjælp, siger advokat Tage Gøttsche. Mobil retshjælp for hjemløse Et nyt initiativ skal gøre det nemmere for hjemløse at få hjælp, hvis de er havnet i en juridisk klemme af Poul Struve Nielsen foto Claus Sjödin Advokat Tage Gøttsche, Aarhus, har taget initiativ til en mobil retshjælp i samarbejde med de hjemløses organisation, SAND, og Kirkens Korshær. Hensigten er, at hjælpen skal være lige ved hånden, når problemet opstår. Derfor er den mobile retshjælp i virkeligheden en telefontjeneste. På steder, hvor hjemløse kommer, vil der blive stillet et antal mobiltelefoner til rådighed. Telefonerne kan kun ringe til et nummer: Den mobile retshjælp. Når man ringer, får man fat i en juridisk kyndig rådgiver, formentlig en jurastuderende, som sidder på et kontor i Gellerup i Aarhus og tager imod opkald fra socialt udstødte personer i problemer. - Det kan være folk, der får frataget deres kontanthjælp, fordi de ikke møder op til en samtale eller til yderligere aktivering, siger Tage Gøttsche. Mange slags problemer Som andre eksempler på sociale problemer for hjemløse og socialt udstødte nævner han folk, der bliver smidt ud af deres lejlighed. - Eller hvis man falder mellem to kommunale stole, tilføjer Tage Gøttsche med henvisning til de mange eksempler, vi har bragt her i Hus Forbi, på mennesker, som har så mange sagsbehandlere i kommunen, at det ikke er til at koordinere. For ikke at tænke på de hjemløse, der bliver fanget mellem to eller flere kommuner, som alle prøver at skubbe ansvaret fra sig. Telefonerne vil blive anbragt på Kirkens Korshærs varmestuer og hos samtlige landets sociale SAND-udvalg. Der vil også komme Stud.jur. Elvan Pelit passer telefonen hos den mobile retshjælp. Telefonerne, som udgør de direkte linjer til retshjælpen, findes hos Kirkens Korshær og alle landets SAND-udvalg. en telefon i forbindelse med Hus Forbis cafe i Bragesgade i København og i Aarhus på værestedet i Jægergårdsgade, hvor Hus Forbi får kontor. Tjenesten går i luften den 1. august, og i en forsøgsperiode vil der være telefontid hver dag fra klokken HUS FORBI nr. 8 august årgang 9

10 Skæve boliger på trods Hjemløse har etableret deres egne 'skæve boliger' i campingvogne af Birgitte Ellemann Höegh foto Mads Fisker Tyve minutters cykeltur fra Rådhuspladsen i København ligger et tilgroet naturområde, kaldet Tippen. Her kan man blandt andet høre gøgen kukke og møde en ræv, der lusker forbi i tusmørket. Området er kæmpestort og grønt så langt øjet rækker. Men på et sted, som ligger op mod et industriområde med fiskeindustri, en bilauktionshal og Industrien Frugt, har nogle mennesker slået sig ned siden 10. april. Der bor ni mennesker i otte campingvogne. De har lavet deres egne skæve boliger og flyttet deres campingvogne fra et andet grønt område i Vasbygade i Sydhavnen, da DSB efter en lang periode med femseks advarsler en torsdag klokken halv fem om morgenen bad dem om at være ude den efterfølgende tirsdag morgen. Alt, hvad beboerne ikke havde fjernet, ville blive konfiskeret, lød det fra DSB. For området skulle bruges til en pavillonby for håndværkere, der er i gang med at bygge metro ved Sydhavn Station. 63-årige Kenneth Carlsen, som var den første, der flyttede ud i Vasbygade tilbage i 2007 først i telt og siden i campingvogn var initiativtageren til den store flyttedag. - Jeg kendte en fyr, der hed Klaus, som havde boet på Tippen i et års tid, og han sagde, at vi bare kunne komme over til ham. Vi lejede en bil med anhænger, så vi kunne flytte alle campingvognene hen over en weekend. Vi slæbte dem det sidste stykke ind gennem et hul i et hegn med håndkraft. En af beboerne, Bernt, havde vi ikke set i to måneder, så hans campingvogn røg, fortæller Kenneth Carlsen. Alternativ til herberger Området ved Vasbygade er ejet af DSB, der ikke havde noget forslag til, hvor de cirka ti campister skulle tage hen, og således ikke kunne tilbyde husly på andre af DSB's tomme områder. I stedet har Kenneth Carlsen haft kontakt til Københavns Kommune, fordi han ville høre, om der var mulighed for at få hjælp til, at de kunne leje området. - Men Københavns Kommune sagde, at de ingen beføjelser havde. Vi talte blandt andet med en gadeplansmedarbejder under Hjemløseenheden i kommunen, der foreslog os, at vi kunne sælge campingvognene og bruge pengene til at flytte ind på et herberg eller en varmestue. Men vi bor jo ikke i campingvogne, fordi vi ikke har råd til at bo på herberg, vi bor ude i naturen, fordi vi ikke kan indordne os under den måde, varmestuerne behandler mennesker på. Er der for eksempel mødt 50 mennesker op en aften foran en varmestue, kan alle ikke være der, og så skal man gå rundt sent om aftenen og finde et andet sted at sove. Jeg har været vant til at arbejde udendørs, siden jeg var fem år, så jeg vil slet ikke ind på en sovesal, og så har jeg i øvrigt også mine hunde, som jeg ikke kan få med, fortæller Kenneth Carlsen, der har inviteret indenfor i sin campingvogn på det nye område, som den lille gruppe hjem- 10 HUS FORBI nr. 8 august årgang

11 Beboerne på Tippen har, hvad der er af behov, for at man kan leve i det fri. løse i skrivende stund har boet på i en måned. Strøm fra solceller Her er ganske beboet, ligesom der var på det gamle område. Foran Kenneth Carlsens campingvogn er nogle havestole, to cykelanhængere, en cykel, lidt skrot og så en anden mindre campingvogn, som er fyldt til bristepunktet med tøj, han har klunset, og som skal videre til varmestuer og herberger. Kenneth Carlsen, der sælger Hus Forbi, går også under navnet Kenneth-alt muligt-lort-i-lommen og ja, Kenneth er god til at samle til bunke. Indenfor i hans campingvogn er der én lille fri plads på en bænk, der snor sig om et fastgjort spisebord, og det er sådan set det eneste sted i vognen, der er ryddeligt. Ellers er der tøj, radioer, solceller, klips, gasvarmere, briller, piber, et syltetøjsglas fyldt med svenske enører og alt muligt andet, man ikke lige kan forestille sig. Han har batteridrevne lamper, radio og et 12 volts sort/hvid fjernsyn. Han får indimellem lidt strøm fra nogle solceller. Beboerne på Tippen henter vand på en nærliggende tankstation, der også giver dem lov til at benytte toiletet. Det er sådan set, hvad der er af behov, for at man kan leve i det fri. På pladsen bor endnu en fyr, der hedder Kenneth. Han er i gang med en kokkeuddannelse. Så er der en rumænsk fyr, Mario, der hjælper til i Kirkens Korshærs Varmestue i Istedgade, Svensker- Peter, Iben og Klaus, der sælger Hus Forbi, samt Violet og hendes mand, Daniel, også fra Rumænien, der har forefaldende arbejde. Alle med undtagelse af Klaus, der boede her i forvejen, er mennesker, som over det sidste års tid havde slået sig ned ovre på det gamle område sammen med Kenneth Carlsen. Nogle har lavet urtehaver med fugleskræmsler, andre har blomsterkasser og små terrasser. Ingen alternativer Det nye område på Tippen er ejet af By & Havn, som igen er ejet af Københavns Kommune og staten i fællesskab. By og Havn ved godt, at der er opstået et nyt lille bofællesskab på deres område, for Klaus, der boede der i forvejen, har skrevet mail til dem og spurgt om lov til at låne området. - Det har de svaret nej til og i stedet bedt os om at være ude inden den 15. maj. Men den dato er overskredet, og der kom ikke nogen. De kom heller ikke med argumenter for, hvorfor vi ikke måtte bo her, men det skal vel bare ligge brak, som det har gjort, siden man sluttede med at have losseplads her i 1970'erne. Vi har også haft besøg af politiet to-tre gange. De spurgte, om vi havde lov til at være her. Det sagde jeg nej til og forklarede dem, at vi var flyttet hertil på eget initiativ. Ja, men så kører vi igen. Men hvis I får nogle anmærkninger fra By & Havn, så bliver I fjernet, sagde de til os. Så Kenneth Carlsen og hans naboer tager chancen, mens Kenneth Carlsen er begyndt at køre rundt i området for at lede efter et alternativ om nødvendigt. - Vi må jo nok indstille os på at finde et andet sted. Ellers har vi jo Rådhuspladsen. Jeg har med hjælp fra Michael Espensen fra organisationen Giv din Hånd/ Morgencafé for hjemløse mailet til både overborgmesteren, Frank Jensen, (S) og stadsarkitekten, Tina Saaby, for flere måneder siden, men jeg har ikke fået noget svar endnu (i skrivende stund den 30. maj, red.). Vi bad om hjælp til at finde et sted, hvor vi kan være med vores campingvogne. Og nu har vi appelleret til hjælp fra SAND (de hjemløses landsorganisation, red.), hvor sekretariatslederen, Ask Svejstrup, har sagt, at han vil hjælpe os med at søge alt, hvad han kan. Med disse ord siger Kenneth Carlsen tak for i dag, inden han stiger op på sin Christiania-cykel, som han også har klunset sig til, og kører ned på Mozartsvej for at sælge sine aviser foran Irma. Når de lukker, vender han tilbage til sin boplads, hvor Projekt Udenfor i øvrigt kommer forbi hver aften i alle hverdage med mad til beboerne. HUS FORBI nr. 8 august årgang 11

12 Alternativ by i knibe By & Havn har bedt ni gæve eksistenser i egne campingvogne flytte, men hvorhen? af Birgitte Ellemann-Höegh foto Mads Fisker Regeringens hjemløsestrategi blev etableret for at nedbringe hjemløshed i Danmark. Strategien arbejder ud fra et princip, der kaldes Housing First. Hensigten er at kunne stabilisere en hjemløs livssituation ved meget hurtigt at arbejde på en permanent boligløsning i kombination med den fornødne sociale støtte. Kenneth Carlsen og de andre campister på Tippen har taget ansvaret i egen hånd og etableret en alternativ by lidt efter den model, man kalder skæve boliger. Således har de selv løst deres boligsituation. De mangler blot et sted, hvor de kan få lov til at være permanent. De er indstillet på at betale leje for området, men ønsker blot ikke at skulle indordne sig under et regelsæt, der minder om det, der er foreskrevet på forsorgshjem og herberger. De har lavet deres egne regler, som de selv synes fungerer fint, og de får ikke nogen klager fra deres naboer: - Vi fortæller altid de andre beboere, at vi skal have gæster, dagen inden. Skrald skal fjernes, inden vi går i seng, og ellers snakker vi os frem til løsninger på det meste og er glade for hinanden som naboer, fortæller Kenneth Carlsen. Ud over at bopladsen på Tippen kan minde om en idyllisk selvetableret alternativ by, så vidner bopladsen også om en tendens, man har set i den tredje verdens lande i årtier nemlig en ghetto-by bygget op af blik og pap. Her bor mennesker, som ikke har råd, lyst eller overskud til at slå sig ned i en permanent bolig, som landets øvrige befolkning gør, og heller ikke passer ind på forsorgshjem eller herberger. De har i stedet fundet deres egen løsning med campingvogne, telte og bølgepap. Beboerne er faktisk tilfredse for de vil gerne være i naturen. De mangler blot at få tilladelse til at være på deres boplads. Dialog med socialborgmesteren Beboerne har skrevet til overborgmesteren og stadsarkitekten i København, som endnu ikke har givet dem et svar, men til gengæld har socialborgmester i Københavns Kommune Mikkel Warming (EHL) forsøgt at hjælpe dem videre. I begyndelsen af maj var han i kontakt med By & Havn. - Jeg mødte Kenneth Carlsen for nogle måneder siden. Det var i Sydhavnen, hvor jeg selv bor. Han stod og solgte Hus Forbi, og jeg snakkede lidt med ham om, at han og de andre beboere var ved at blive sat ud af DSBområdet. Derefter gik jeg hjem og snakkede med mine embedsfolk og sikrede mig, at Hjemløseenheden under Københavns Kommune var opmærksom på, at DSB ville have dem væk. Derefter skrev jeg til Jens Kramer Mikkelsen, som er administrerende direktør for - Min pointe er, at jeg ikke har noget imod, at man selvorganiseret finder ud af at bo et sted, hvis man ikke generer andre, og derfor prøver vi også at gå videre. Mikkel Warming, socialborgmester i Københavns Kommune By & Havn, for at høre, om de administrerede nogle uudnyttede gamle industrigrunde, som de kunne være til hjælp med. For Københavns Kommune har ikke nogen grunde selv. Jeg har ikke fået noget formelt svar, men jeg ved, at der har været embedsmandkontakt mellem socialforvaltning og By & Havn. Men nu bor Kenneth Carlsen og de andre campister jo på By & Havns område på Tippen. Har I taget kontakt til By & Havn efterfølgende for at høre, om de ikke bare kan blive boende der? - Nej, vi venter stadig på et svar fra dem, og den henvendelse, vi allerede har foretaget, gælder stadig. Men jeg vil godt sørge for, at man minder dem om, at de nu er på By & Havns område, og at det derfor er mere aktuelt end før. - Jeg mener, at det er en opgave for de sociale myndigheder at finde opholdssteder til udsatte grupper. Pernille Garde Abildgaard, kommunikationschef i By & Havn Hjemløsestrategien, der tager udgangspunkt i Housing First-princippet, bliver administreret af socialforvaltningen. Er det i sidste ende ikke jeres ansvar at finde et sted til de ni hjemløse, der inden længe igen ikke har noget areal at bo på i deres campingvogne? - Den hjælp består i at tilbyde dem pladser på herberg, i Skæve Boliger eller opgangsfællesskaber. Men når Hjemløseenheden under Københavns Kommune har været ude og snakke med dem, har beboerne sagt nej tak til deres tilbud. Det er jo strengt taget ikke verdens dårligste råd at foreslå dem at flytte på herberg, hvis de ikke skal piskes rundt, fordi de ikke kan være et sted permanent. Vil de ikke det, er det jo deres eget ansvar. Men når vi nu har taget fat i By & Havn, er det fordi vi godt ved, at nogle mennesker ikke finder sig til rette på et herberg. Nogle vil helst bo uden kontakt til andre mennesker og det offentlige. Min pointe er, at jeg ikke har noget imod, at man selvorganiseret finder ud af at bo et sted, hvis man ikke generer andre, og derfor prøver vi også at gå videre og hjælpe, så meget vi kan. Fanget mellem kommune og stat Gert Hjemsted Kondrup, der er driftschef i By & Havn, har i en mail fra den 8. maj anmodet de hjemløse om 'at forlade området i ryddeliggjort stand senest tirsdag den 15. maj 2012'. Men de har valgt at blive boende, tage chancen og se, hvad der sker, og har endnu ikke hørt nyt fra By & Havn. Hus Forbi har taget kontakt til Jens Kramer Mikkelsen og Gert Hjemsted Kondrup for at høre, hvorfor de ikke vil lade de hjemløse blive boende på deres område. De bad Pernille Garde Abildgaard, der er kommunikationschef i By & Havn, om at svare. - Jeg mener, at det er en opgave for de sociale myndigheder at finde opholdssteder til udsatte grupper. Selvom det kan lyde hårdt, så er det ikke en del af By & Havns forretningsgrundlag at sørge for bosteder til socialt udsatte grupper. Vores områder har et andet formål, og når vi vægter, om det skal bruges til hjemløse eller det, de er beregnet til, så vægter det andet højere. Hvorfor ikke lade de hjemløse bo der, nu socialforvaltningen appellerer til, at I hjælper, og området umiddelbart blot står ubrugt hen. Det ligger indhegnet bag et industriområde, hvor folk ikke bare kommer og lufter hunde? - Vi er faktisk i dialog med Københavns Kommune om problemet, men som sagt er det ikke By & Havns opgave at løse hjemløseproblematikken i Københavns Kommune. Vi er ejet både af kommunen og staten, så vi har også staten at tage hensyn til og kan ikke bare gøre, hvad kommunen beder os om. Har I nogle reelle planer for det stykke jord, de bor på lige nu? - Netop det stykke jord kan ifølge kommuneplanen bruges til serviceerhverv og boliger. Så vidt jeg ved, så ejer kommunen faktisk et areal 300 meter derfra dét kan de jo bare vælge at bruge i stedet for, og så er problemet løst. 12 HUS FORBI nr. 8 august årgang

13 - Vi fortæller altid de andre beboere, at vi skal have gæster, dagen inden. Skrald skal fjernes, inden vi går i seng, og ellers snakker vi os frem til løsninger af det meste og er glade for hinanden som naboer Kenneth Carlsen, beboer HUS FORBI nr. 8 august årgang 13

14 I Sydhavnen har en række mennesker i de sidste par år skabt deres eget bofællesskab ved at slå sig ned med campingvogne på et ubenyttet grønt område ejet af DSB. De er nu blevet forvist fra området og rykket til Tippen i Sydhavnen, hvor de også er på lånt tid. Ingen af dem ønsker at komme ind på et herberg, så hvad er næste stop? DSB og By & Havn har afvist at hjælpe med en ny grund. Sidste nyt! Efter at artiklen er blevet skrevet, har beboerne fået ny besked fra By & Havn. Det var stedets første beboer, Klaus Hansen, som fik besøg og besked. - Der kom to betjente fra Nærpolitiet i Valby og to kontorfolk fra By & Havn og meddelte, at vi fra 1. august ikke var velkomne til at bo her mere. Og hvis vi ikke var ude på det tidspunkt, ville der komme nogle store køretøjer. Den ene kontormand har længe vidst, at jeg boede herude, og de har jo først reageret, efter at der flyttede flere til, så mon ikke det har noget at gøre med, at vi er blevet for mange. Men de sagde ikke, hvorfor vi skulle ud, andet end at det er, fordi By & Havn ejer grunden. - Jeg ved, at de først har miljøgodkendelse til at bygge på grunden i 2020, så i og for sig skal den bare stå tom de næste otte år, siger han. Klaus Hansen mener, at beboerne har for lidt samarbejde til, at de kan finde en fælles løsning. - Det er også svært at gøre noget på så kort tid. Jeg vil helt sikkert rykke ud den 1. august, for jeg vil ikke have ødelagt alt det, jeg har skrabet sammen. Så vil jeg leje en garage og stille lortet derind. Jeg har tænkt mig at oprette en fond og samle nogle penge ind og så købe noget jord, hvor vi kan være i fred. Folks generelle opfattelse af hjemløse gør jo, at der ikke er nogen, der vil have os boende, uanset hvem vi er. Men vi må jo nok prøve at finde en løsning på det selv, for der er åbenbart ikke nogen, der vil hjælpe os, siger han. fastboer på camping Hvis campisterne i Sydhavnen ikke finder et sted at bo, kunne de jo også vælge at flytte på campingplads. Tættest på deres nuværende bopæl er Ishøj Strand Camping, som har helårsstatus. Her må 20 procent af brugerne være fastliggere. Det koster kroner om året, plus servicefacilliter på 15 kroner pr. person pr. dag (blandt andet for bad og brug af køkken) Det vil sige kroner per måned. Dertil kommer strøm på 3,25 per kilowatt-time. - Vi har mennesker boende, der er her hele året, og synes, at det fungerer fint med dem, vi har, siger Ishøj Strand Camping. 14 HUS FORBI nr. 8 august årgang

15 To betjente fra Nærpolitiet i Valby og to kontorfolk fra By & Havn kom og meddelte beboerne på Tippen, at de fra den 1. august ikke længere er velkomne til at bo der. HUS FORBI nr. 8 august årgang 15

16 alt, hvad jeg har Hvad er det nødvendigt at have med sig rundt på gaden, når man er hjemløs? Og hvad gemmer der sig i de tasker, poser, barnevogne og indkøbsvogne, som de hjemløse slæber rundt på eller har fået opmagasineret hos venner, i en kirke eller på et herberg? af Birgitte Ellemann Höegh foto Ulrik Jantzen, das büro Hus Forbi har mødt syv mennesker, der bor på gaden eller herberg, og bedt dem om at tage alt, hvad de har, med sig hen til en fotograf i Kødbyen i København. Det blev bredt ud på jorden foran dem. Nogle ville gerne helt selv pakke ud for at få overblik, andre fik hjælp. Nogle fandt ting i deres gemmer, som de ikke havde set længe. For eksempel dukkede der i en oppakning en sten op formet som Grønland, som sælgeren holder meget af. En anden oppakning gemte på et brugt kondom med knude på det blev dog smidt i skraldespanden efter ejerens ønske. Én af de medvirkende havde ugen forinden en barnevogn, som han gik omkring med. Men den var i mellemtiden gået i smadder, så nu havde han bare en rygsæk til sine ejendele. Fire ud af syv medvirkende havde ikke nogen mobiltelefon og var derfor ikke kontaktbare fra første møde, til de dukkede op til fotografering. De fleste ejendele har ejerne klunset sig til. Soveposer og tøj kan man for eksempel ofte få udleveret på herberger og i varmestuer. Nogle får vasket tøjet på varmestuerne mens de sover, mens andre tager nyt tøj på og efterlader det beskidte? Dyk ned i billedet, og tænk lidt over, hvad du egentlig selv gemmer på derhjemme, hvad du bruger hver dag, hvad der har størst betydning for dig, og hvilke af dine ejendele du egentlig ville tage med dig, hvis du skulle overleve på gaden. 16 HUS FORBI nr. 8 august årgang

17 Morten Wilhelmsen, 43 år, Hus Forbisælger. Har boet på gaden i seks år og har netop fået et værelse på herberget Lærkehøj på Frederiksberg. Tidligere har han renoveret europapaller, været professionel soldat gennem seks år, altmuligmand under byggeriet af Frederiksberg Centret og Københavns Metro, brolægger og arbejdet som pædagogmedhjælper. Han havde en lejlighed i Hundige. Har fire børn. På gaden træner han hver dag armbøjninger og strækøvelser. Han vil gerne i gang med at spille fodbold igen. Hvorfor bor du på gaden? Fordi kvinden og jeg ikke kunne finde ud af det længere. Vi havde kendt hinanden gennem seks år og havde en masse børn sammen jeg fire og hun fem og så måtte jeg være den, der rykkede ud. Jeg ringer til min store datter på 22 år og skal snart se min lille datter på seks år. Hun har ADHD ligesom jeg. Jeg siger jo tingene ligeud, og derfor vil de ikke have mig på arbejdsmarkedet længere. Hvad har du mistet undervejs? Alt lejlighed og indbo. På gaden har jeg mistet sælgertaske, penge, aviser min kæreste og kontakten til mine børn. Hvad er du mest ked af at have mistet? Ingen fysiske ting. Kontakten til mine børn. Hvad er det vigtigste, du har med dig nu? Sovepose, hygiejneting og min Fidus-bamse. Hver gang jeg går i seng, og når jeg står op, beder jeg gennem den til Kristus, Odin og Thor for min familie og Jakob, min kammerat gennem otte måneder, som jeg sælger aviser sammen med. Hvad ville du købe, hvis du havde ubegrænsede midler? En flybillet til Slovenien, hvor jeg vil købe en træbåd for at komme ud og se verden sammen med Jakob. Dernede er det nemlig billigt. HUS FORBI nr. 8 august årgang 17

18 Daniel er samfundets barn. Han blev fjernet fra sine forældre, da han var seks måneder gammel, siden er han blevet opdraget af det samme offentlige system, som ikke har lært ham, at holde en bolig, så han kan holde ud at være i den, og som nu hverken kan hjælpe ham med et sted at bo eller behandling for sin psykiske sygdom Det med lejligheder, det har jeg Fem gange har kommunen givet Daniel en lejlighed, og fem gange er han røget på gaden igen Daniel har opgivet at få en lejlighed igen, men en bolig vil han gerne have på et tidspunkt. Mest ønsker han sig fællesskab. - Hvis der kunne komme en eller anden en gang om ugen gøre rent og sådan, så kunne jeg måske godt. Men hvis der går et halvt år, så ligner det lort, og så er det jo ikke til at gøre rent, vel? af Sofie Bay-Petersen foto Holger Henriksen Måske er det præcis en af de situationer, Daniel hentyder til, når han siger, at han er godt tilfreds med tilværelsen og ikke mangler noget: Han står foran Fakta på Ålekistevej og sælger hjemløseavisen Hus Forbi. Klokken er ti om formiddagen, solen skinner, og en frisk øl står diskret knappet op bag den gule Hus Forbi-taske på fortovet. Der er ild i smøgen, og de formiddagshandlende sørger for, at avis efter avis forlader Daniels hænder i bytte for 20 kroner. Daniel griner stort: - Jeg elsker det her. Du er ikke afhængig af noget. Eller nogen. Du er bare dig. Det der med, at du hele tiden skal et eller andet, og du skal nå det til en fast tid, det kan jeg ikke. Jeg skal bare sælge mine aviser, og jeg kan selv bestemme. Daniel er 33 år. De sidste knap 13 år har han været hjemløs og boet på gaden. I lange perioder har han kun ejet, hvad han kan bære i sin lille rygsæk. Indimellem har han dog haft lejlighed. Men hver gang er det gået galt: - De første tre lejligheder, dem drak og røg jeg op. Jeg betalte overhovedet ikke husleje. Jeg brugte det hele på øl og hash i stedet. De sidste to der skred jeg, fordi jeg slet ikke kunne være der til sidst. På grund af rod og svineri. Simpelthen, siger Daniel. Kastebold Daniel har levet hele sit liv på farten. Han blev født i København. Et par måneder for tidligt, stiv og skæv, som han selv formulerer det, af en mor, der røg en masse hash og drak alt for mange bajere. Seks måneder gammel lå han og skreg alene i lejligheden og blev hentet af politi og låsesmed. Han kom på børnehjem og senere i plejefamilie. Eller rettere plejefamilier. En gang fik jeg en bog, hvor alle de der steder, jeg havde boet, stod skrevet i. Der var vi oppe på 36 forskellige steder. På femten år. Hvis folk kalder mig badebolden, så er det derfor. Ikke fordi jeg er skaldet eller noget, men fordi jeg er blevet kastet meget rundt. Daniel røg på efterskole og formåede som den første elev i skolens historie at blive kylet ud: - De sagde til første møde der på skolen, at man ikke kunne ryge ud. Det var helt umuligt. Men det kunne jeg. Med en kæmpe pose bajere under armen, og alle de andre unger sad bare og klappede. Så fik han en lejlighed og kom på kokkeskole det gik heller ikke og til sidst endte han på gaden, hvor han altså stadig bor. Han har ingen fast base, men sover rundt omkring i byen på herberger og natcaféer. Han har været på kontanthjælp, men orker ikke at møde op til møder og aktivering og 'sidde og glo ind i en computer'. I flere måneder, har han ikke modtaget støtte fra det offentlige og har udelukkende levet af at sælge Hus Forbi. Daniel drikker mellem 30 og 50 øl om dagen og har gjort det i mange år efterhånden. Han startede med at drikke og ryge hash og cigaretter i det små, da han var otte, og siden er det gået slag i slag. Hashen har han dog næsten lagt på hylden: - Nej, det er ikke helt rigtigt, for jeg har da fået et par hvæs ind i mellem, men det er meget lidt i forhold til, hvor meget det var tidligere. Men de der 30 til 50 bajere om dagen det har været igennem cirka 15 år. Mere eller mindre, ikke? Ude godt hjemme en belastning Men engang havde han en lejlighed. Eller han har haft nogle stykker efterhånden. Fem for at være nøjagtig. Og hver gang er det samme historie, der gentager sig: - Den første måned, der kan det godt være, at der er rimeligt styr på det med lejligheden og det, men så begynder jeg at blive ligeglad. Jeg drikker jo ad h... til for at sige det ligeud, og jeg ved ikke engang hvad jeg skal sige. Til sidst er det bare for besværligt, og jeg tænker bare: Lad lejlighed være lejlighed, og tag ud hvor du har været før, og hvor du ved, hvad du har, siger Daniel. Det største problem er regningerne, der vælter ind ad den brevsprække, der følger med lejligheden. Og opvask, tøjvask, affald, pligter. - Varmen har jeg aldrig haft tændt i nogen af de lejligheder, jeg har haft. Aldrig nogensinde har jeg brugt varme, men alligevel skal man betale for det, og det forstår jeg ikke. Og strøm. I det halve år jeg boede i den sidste lejlighed, havde jeg strøm i måske to måneder. Jeg betalte ikke. Jeg havde sgu' heller ikke brug for det, fortæller Daniel. Den sidste lejlighed forlod han en dag og 18 HUS FORBI nr. 8 august årgang

19 bare aldrig været god til hjemløseparagraffen Lov om Social service, Kommunalbestyrelsen skal tilbyde midlertidigt ophold i boformer til personer med særlige sociale problemer, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig, og som har behov for botilbud og for tilbud om aktiverende støtte, omsorg og efterfølgende hjælp. Stk. 2. Optagelse i boformer efter stk. 1 kan ske ved egen henvendelse eller ved henvisning fra offentlige myndigheder. Stk. 3. Lederen træffer afgørelse om optagelse. Kilde: I et par måneder har Daniel ikke modtaget støtte fra det offentlige. Han har levet af at sælge Hus Forbi. vendte ikke tilbage. Skidtet var vokset ham over hovedet. Den eneste grund til, at han ikke var blevet sat på gaden for længst, var, at hans sagsbehandler styrede hans penge, så når kontanthjælpen gik ind den første i måneden, trak hun til huslejen, før resten gik ind på Daniels konto. Måske står lejligheden stadig og venter, men han ved det ikke, og han er også ligeglad: - Der var beskidt og jeg gjorde aldrig rent. - Jeg har jo ikke fået den opvækst som almindelige børn og mennesker får. Så derfor kan jeg ikke sætte mig ind i det, hvordan man gør. Chipsposer og flasker over det hele. Der var lort overalt. Vodkaflakser og ølflasker jeg tror, jeg løb fra mindst 300 kroner i flasker. Ja, jeg kunne faktisk slet ikke være der til sidst. Det var bare rod og lort, og rend mig i røven, siger Daniel. Han har aldrig haft en støtteperson, der kunne hjælpe med at få det nye liv væk fra gaden til at glide lettere. Men da han flyttede fra et herberg og i lejlighed, kom en af de ansatte og besøgte ham. Hun kom dog kun for at snakke hjælp til rengøring, opvask og regninger var der ikke noget af. - Hvis der kunne komme en eller anden en gang om ugen gøre rent og sådan, så kunne jeg måske godt. Men hvis der går et halvt år, så ligner det lort, og så er det jo ikke til at gøre rent, vel? Så er lejligheden faktisk ødelagt, og så kan jeg slet ikke overskue det. Frivilligt hjemløs? Nogle vil nok mene, at Daniel selv har valgt at være hjemløs. Gang på gang har han vendt samfundet ryggen og forladt sine lejligheder i stedet for at tage sig sammen og gå ned med flasker. Daniel tygger lidt på spørgsmålet: - Selv synes jeg ikke rigtig, at jeg nogensinde har fået en chance for at få et normalt liv. Nu har jeg jo boet meget i plejefamilier og været kastet rundt. Jeg har jo ikke fået den opvækst, som almindelige børn og mennesker får. Så derfor kan jeg ikke sætte mig ind i det, hvordan man gør. Der skulle have været grebet indhelt fra jeg var lille. Men det blev der jo ikke, siger Daniel. Der er også lige det med 'den lille brist i hovedet', som Daniel kalder det. Han er maniodepressiv, men får ingen medicin eller behandling, for som han siger der er ikke styr på en skid. - I en lejlighed, der fylder det maniodepressive også meget mere. Det gør det ikke, når jeg bor på gaden og er ude hele tiden og er tvunget til at snakke med folk. Når jeg har en lejlighed, kan jeg godt bure mig inde i en hel måned uden at gå uden for en dør. Medmindre jeg lige skal op og hente smøger eller bajere. Og så lukker jeg mig inde igen og laver ingenting. Daniel afviser blankt, at han skal have en lejlighed igen. Nogensinde. Men en bolig vil han gerne have på et tidspunkt. Mest ønsker han sig fællesskab: - Det skal være et sted, hvor der også er folk til at gøre rent og sådan noget. Måske vi laver en dag, hvor den ene laver mad, og den anden vasker op og støvsuger og sådan noget. Sådan tror jeg godt, jeg kunne, men ikke alene. Simpelthen ikke alene. Sådan er mit liv. Jeg kan ikke finde ud af det. HUS FORBI nr. 8 august årgang 19

20 20 HUS FORBI nr. 8 august årgang