Høringssvar fra: Henrik BANG PEDERSEN, Projektdirektør, civilingeniør Formand for Vejejerlauget Hastruplund Medlem af Vanløse Lokaludvalg

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Høringssvar fra: Henrik BANG PEDERSEN, Projektdirektør, civilingeniør Formand for Vejejerlauget Hastruplund Medlem af Vanløse Lokaludvalg"

Transkript

1 Kommentarer 1. Prioritering i forhold til skybruddet Området afgrænset af Søndre Boulevard og forlængelse af denne, Ring 2, og jernbanelinjen, havde store skader efter skybruddet (Bilag 5, side 2) og bør derfor også have en høj, og ikke en mellem prioritet (Skybrudsplan, Figur 3, side 15). Da området desuden er udpeget til at blive belastet af lokal afledning samt kan blive udsat for indtrængende vandmasser ved stormflod, må det ganske indlysende have højeste prioritet. 2. I forbindelse med nedrivningen af den store gastank var det planen at området kunne benyttes til at oprette nye nyttehaver, som der er stor efterspørgsel efter. Ifølge Skybrudsplanen er der planlagt at stort forsinkelsesbassin umiddelbart på grænsen til disse haver. Man kunne frygte nedsivning fra dette bassin til de nævnte haver idet der allerede er problemer med oversvømmede haver i perioder med megen nedbør. 3. Det ville være bedre om det lod sig gøre at have et sådant forsinkelsesbassin i Valbyparken, hvor der allerede er gravet søer ud til frøerne.

2 Skybrudsplan København Vest og Frederiksberg Vest Version NOVEMBER 2013/ JAN 14/BangP p.1/5 Høringssvar fra: Henrik BANG PEDERSEN, Projektdirektør, civilingeniør Formand for Vejejerlauget Hastruplund Medlem af Vanløse Lokaludvalg Hasselvej 37, 2720 Vanløse, Indhold: a. BORGERNES DELTAGELSE I BESLUTNINGERNE b. GRUNDLÆGGENDE FORUDSÆTNINGER c. MANGLENDE FORSLAG TIL ALTERNATIVE LØSNINGER d. NORMAL DRIFT FOR AFLØBSSYSTEMET e. MÆNGDERNE AF AFLØBSVAND f. VANDOPLANDENE g. KVALITETEN AF AFLØBSVANDET h. AFLASTNINGEN AF DET EKSISTERENDE AFLØBSSYSTEM i. OPSAMLINGSBASSINER a. Det er en fin idé, at KK nu har udsendt et idé katalog i relation til den kommende PLANLÆGNING AF EN EGENTLIG SKYBRUDSPLAN Desværre er det for den enkelte borger usædvanligt vanskeligt at få adgang til indholdet af dette meget omfattende idé katalog. Der kan ikke via Nettet fås adgang til alle dele af dette idé katalog, og desuden indeholder dette mange tegninger/figurer, som oprindeligt synes at være i A 3 format, men som gennem Nettet kun fås som A 4 format, hvor detaljerne er ulæselige. Det må således anses for næsten umuligt for borgerne og for BR s medlemmer at skaffe sig et overblik over indholdet som basis for en DELTAGELSE I BESLUTNINGERNE. Risikoen herved er, at styringen af det fortsatte arbejde med planlægningen vil blive foretaget af kommunens administrative medarbejdere og disses eksterne konsulenter, dette med en meget lille indflydelse fra borgerne og politikerne. Om indholdet gives nedenfor et antal bemærkninger, bemærkninger som i det alt væsentlige forsøger at behandle nogle hovedproblemer, sådan som disse opfattes efter den noget begrænsede adgang til detaljerne i idé kataloget.

3 Skybrudsplan København Vest og Frederiksberg Vest Version NOVEMBER 2013/ JAN 14/BangP p.2/5 b. Om de GRUNDLÆGGENDE FORUDSÆTNINGER i de fremlagte dokumenter synes det her dels forudsat, at vandstanden på det åbne terræn ikke skal overstige 10 cm, dels, at det strømmende vand ikke vil fylde det eksisterende afløbssystem til et niveau/tryk, hvor der ville komme tilbageløb i bebyggelsernes stikledninger og i vejafvandingsbrøndene. I disse forudsætninger synes ikke taget hensyn til, at den 10 cm grænse, der er sat, og som i øvrigt nok er baseret på højden på kælderhalsekanter o.lign, synes at være baseret på, at vandstrømmene ikke på noget sted lokalt vil kunne overstige dette niveau, hvilket ikke forekommer realistisk. Hertil kommer, at selv ved anlæggelse af afvandingsveje og opsamlingsbassiner, så kan en overfyldning/et overtryk i det eksisterende system næppe undgås, hvorfor der fortsat alligevel må regnes med mange oversvømmende kældre, en oversvømmelse med kloakvand. Dette problem med kælderoversvømmelset, som i øvrigt formelt anses for at være et ansvar for den enkelte bebyggelse, og ikke for varetagerne af det eksisterende/kommende afvandingssystem, vil således med ret stor sandsynlighed fortsat være til stede i et ret stort omfang. c. Om ALTERNATIVE LØSNINGSMULIGHEDER gælder, at idé kataloget synes ret fattigt på valg mellem alternative muligheder, hvilket er en ret så væsentlig mangel, når der skal etableres en endelig skybrudsplan. Her savnes også alternative grænseværdier/begrænsninger m.h.t. de tekniske forudsætninger, dette bl.a. for vandmængder, vandkvalitet og transportkapacitet, forudsætninger som har væsentlig indflydelse på valg af løsninger d. Der savnes en opdeling af, hvad der vil blive betragtet som NORMAL DRIFT for afløbssystemet, samt hvornår og hvordan skybrud forventes at afvige fra normal drift. Denne opdeling vil have væsentlig betydning, idet de sædvanlige love og bestemmelser vel næppe kan anses for gældende i en ekstrem situationer, som et skybrud jo er.

4 Skybrudsplan København Vest og Frederiksberg Vest Version NOVEMBER 2013/ JAN 14/BangP p.3/5 Det eksisterende afløbssystem er i normal drift et lukket, rørlagt system, uden åbne afløbskanaler, men ved store nedbørsmængder, hvor dette lukkede systems transportkapacitet ikke er tilstrækkelig, er der fra dette lukkede system etableret overløb til åbne afløbskanaler, som så transporterer en del af kloakvandet. Ved sådanne overløb sendes dette overløbsvand til Øresund uden sædvanlig rensning. e. Vurderingerne af MÆNGDERNE AF AFLØBSVAND ved et skybrud synes baseret på nogle gennemsnitlige totalovervejelser uden særligt hensyn til, at det foreliggende problem i høj grad drejer sig om lokale problemer. Hertil kommer, at der ikke synes at være foretaget en analyse af, hvor i det eksisterende afløbssystem der er flaskehalse, som kunne afhjælpes. Endvidere, så synes de fleste overslag over mængder at være baseret på mængder (m3), mens det egentlige problem er det om transportkapacitet (m3/minut). Herved synes overslagene at være etableret uden særligt hensyn til det tidsmæssige forløb af et skybrud. M.h.t. mængder (m3) og transportkapacitet (m3/minut) synes desuden anlagt et antal forudsætninger, dels om nedbørsmængder, dels om eksisterende transportkapacitet, dels om overfladevandstand, hvor der for disse forudsætninger ikke ses angivet, hvilke muligheder der foreligger for at ændre i disse forudsætninger. Sådanne, mulige ændringer i forudsætningerne vil have stor betydning for vurderingen af problemets størrelse, og dermed for alternative løsningsmuligheder og investeringsbudgetter.

5 Skybrudsplan København Vest og Frederiksberg Vest Version NOVEMBER 2013/ JAN 14/BangP p.4/5 f. Et andet, ret så stort mængdeproblem er de anførte VANDOPLANDE Af idé kataloget synes at fremgå, at dette kun behandler vandoplande inden for KK s kommunegrænser, og at der desuden for disse vandoplande ikke synes anført alternative muligheder for koblingen mellem disse. Desuden, og af stor betydning, så synes tilliggende vandoplande i kommunerne omkring København ikke at være medtaget, dette selvom en del af disse afvandes gennem Københavns Kommunes afvandligssystemer. Der er nok her tale om ret betydelige vandmængder. g. Om KVALITETEN AF AFLØBSVANDET synes anlagt den forudsætning, at den vandmængde, som ikke kan transporteres gennem det eksisterende afløbssystem, kan anses for at være rent regnvand, som blot kan ledes uden om det eksisterende afløbssystem og direkte til Øresund, dette eventuelt via diverse, nyetablerede opsamlingsbassiner. Det fremgår her ikke klart, hvordan det tænkes sikret, at denne overskydende vandmængde kan bevare en kvalitet som rent regnvand, ej heller, hvorledes denne vandmængde kan styres uden om det eksisterende system. Det må her under alle omstændigheder forudses, at det overskydende vand, som jo vil indeholde både vejvand og tilbagespild af kloakvand for et overbelastet, eksisterende afløbssystem, i sidste ende derfor må anses for at have en kvalitet som i et ret væsentligt omfang vil svare til det nuværende kloakvand. h. Om AFLASTNINGEN AF DET EKSISTERENDE AFVANDINGSSYSTEM anfører idé kataloget bl.a. afvandingsvandveje og opsamlingsbassiner. Da det største problem er de lokale oversvømmelser og afvandinger, så vil den største effekt af sådanne, nye systemer bedst kunne opnås ved, at sådanne systemer oprettes så langt oppe i vandstrømmene som muligt. I modsætning hertil synes idé kataloget i ret stort omfang at fokusere på etablering af større, ret så centrale systemer ret lang nede af vandstrømmene.

6 Skybrudsplan København Vest og Frederiksberg Vest Version NOVEMBER 2013/ JAN 14/BangP p.5/5 En sådan centralisering synes at ville have en væsentligt mindre effekt end mere lokalt placerede systemer, idet vandstrømmene ovenfor sådanne systemer ikke reduceres væsentligt, mens vandstrømmene nedenfor sådanne systemer vil blive reduceret i et vist omfang. Desuden vil en placering langt nede af vandstrømmene, f.eks. de skitserede opsamlingsbassiner ved Roskildevej, blot indikere, at hvis den efterfølgende transportskapacitet frem til Øresund blev udbygget, så ville dette reducere behovet for sådanne opsamlingsbassiner væsentligt. i. Om OPSAMLINGSBASSINER må endvidere ses på, hvordan disse bedst etableres. Af idé kataloget idikeres, at disse kunne placeres i eksisterende, grønne områder, dette i form af nedgravede og/eller inddæmmede arealer. Det bør her sikres, at de eksisterende grønne (og blå) områders kvalitet og brugervenlighed ikke forringes, hvilket bedst synes opnået ved etablering af nedgravede bassiner, alternativet ved anlæggelse af voldbaserede bassiner i de eksisterende, grønne områder. Der synes i øvrigt ikke anført, hvilken vandkvalitet bassinvandet forventes at have, ej heller, hvorledes disse opsamlingsbassiner forventes tømt. NEDENFOR BRINGES ET SUPPLERENDE 5 SIDERS NOTAT, SOM ER ETABLERET SOM ET INDLEDENDE NOTAT FØR OVENNÆVNTE NOTAT.

7 Skybrudsplan København Vest og Frederiksberg Vest Version NOVEMBER 2013/ JAN 14/BangP p.1/5 Høringssvar fra: Henrik BANG PEDERSEN, Projektdirektør, civilingeniør Formand for Vejejerlauget Hastruplund Medlem af Vanløse Lokaludvalg Hasselvej 37, 2720 Vanløse, Det er meget tilfredsstillende, at der med ovennævnte Skybrudsplan er blevet etableret et indledende idé katalog med beskrivelse af forskellige tekniske elementer, som kunne indgå i en fremtidig plan for sikring mod skybrud. Dette meget omfattende idé katalog er således en del af en første fase frem mod planlægningen af udførelsen af egentlige, tekniske arbejder. Det er i sagens natur ret så vanskeligt at nærlæse alle de foreliggende dokumenter, som, udover hovedbeskrivelsen på 105 sider, omfatter ret så mange bilag. I det nedennævnte er fortrinsvist taget udgangspunkt i et studie af nævnte hovedbeskrivelse (i det følgende HB). 1. Den demokratiske borgerinddragelse. Det er som vanligt ret så vanskeligt for den enkelte borger at få medtaget sine synspunkter. Og, adgangen til det omfattende materiale fås kun gennem Nettet, og byder her på adskillige adgangsvanskeligheder. Desuden vil mange af bilagene være ret ulæselige i A 4 format, hvor originalerne er i A 3 format. Hertil kommer så, at der som vanligt og på trods af det omfattende materiale med mange tekniske detaljer, kun er afsat en 8 ugers høringsperiode, og at borgermødet i Vanløse først fandt sted d. 15 Januar Et sådant procesforløb er i den foreliggende sag helt utilfredsstillende og giver kun ret så marginale muligheder for, at borgerne kan få deres synspunkter igennem til Kommunen.

8 Skybrudsplan København Vest og Frederiksberg Vest Version NOVEMBER 2013/ JAN 14/BangP p.2/5 Reelt må desuden frygtes, at også medlemmerne af Borgerrepræsentationen vil have betydelige vanskeligheder med at bedømme det omfattende materiale. Risikoen bliver således, at de reelle beslutninger træffes af embedsværket og dettes konsulenter, d.v.s. rent administrativt. 2. Afvandingssystemets hovedelementer. Af HB fremgår, at hovedproblemet er, at det eksisterende kloak og afvandingssystem ikke har tilstrækkelig transportkapacitet ved store skybrud (også refereret til som 100 års nedbøren ). Det eksisterende system modtager vand fra følgende hovedkilder: 1) Hus/ejendomsstikledninger til kloak (husspildevand plus tagnedløbsvand) 2) Vejafvanding fra vejbrønde til kloak 3) Frit strømmende overfladevand til lave punkter og aflevere dette vand til: a) Hovedkloakledninger med overløb til afvandingskanaler b) Afvandingskanaler c) Rensestationer tilknyttet hovedkloak og afvandingskanaler d) Lavtliggende oversvømmelsesarealer/opsamlingsbassiner I det fortsatte arbejde skal træffes valg af, hvilke/hvordan disse 1) 3) og a) d) skal behandles. HB indikere her, at hovedsageligt er kun 3) og d) er medtaget i idé kataloget. Dette betyder, at idé kataloget ikke i noget væsentligt omfang medtager mulige ombygninger af det eksisterende kloak og afvandingssystem, herunder afhjælpning af flaskehalse i disse transportsystemer. Idé kataloget synes således a priori at have foretaget et valg, et valg som fokusere på et åbent, overfladebaseret system uden ændringer i det eksisterende nedgravede, ret så overvejende, lukkede system.

9 Skybrudsplan København Vest og Frederiksberg Vest Version NOVEMBER 2013/ JAN 14/BangP p.3/5 3. Afvandingsmænder. HB anfører for vandmængder nogle overslag over, hvor store disse skønnes at kunne blive ved skybrud, og foretager et overslag over, hvor stor en del af disse vandmængder, der ikke kan forventes transporteret i det eksisterende system. Det fremgår, at overslagene over vandmængder er baseret på afvandingsarealer i det af HB omtalte område, mens afvandingsarealer i kommuner Nord og Vest for de i HB omtalte afvandingsarealer, arealer som bl.a er forbundet til de i idékataloget viste HB afløbssystemer, ikke ses medtaget. HB anfører her, at der ikke p.t. foreligger aftaler med disse kommuner. For de anvendte basisforudsætninger for overslag over vandmængder ses ikke klart, om der kunne være muligheder for at justere disse forudsætninger m.h.t. vandmængder og transportkapaciteten, hvilket har stor betydning for alternative valgmulighederne. Overslagene angives i øvrigt hovedsageligt i volumen (m3), mens et mere relevant overslag burde anføres i transportkapacitet (m3/minut), da hovedproblemet jo er transportkapaciteten. I denne forbindelse synes overslag over det tidsmæssige forløb af et skybrud heller ikke behandlet selvom dette har en væsentlig indflydelse på behovet for transportkapacitet, og herunder, hvad en acceptabel varighed/afhjælpningstid vil være for oversvømmelser ved skybrud. 4. Fordelingen af afløbsmængder. Af HB fremgår, at idé kataloget arbejder med følgende typer mængder: 1. Kloakvand (husstikledninger + vejbrønde) 2. Overfladevand (grønne veje + diverse overfladestrømme) 3. Overløbsvand (kloak + overfladevand) Den mængdemæssige/transportmæssige fordeling mellem disse fremgår ikke tydeligt af idé kataloget.

10 Skybrudsplan København Vest og Frederiksberg Vest Version NOVEMBER 2013/ JAN 14/BangP p.4/5 I relation til fordelingen af disse vandmængder indikerer idé kataloget visse muligheder for at etablere en midlertidig omdirigering og opsamling af vandmængder i diverse opsamlingsreservoirer og oversvømmelsesarealer. Det fremgår ikke klart, hvilke af ovennævnte 3 typer vand, der forventes ført til opsamlingsbassinerne. Imidlertid synes det ret åbenbart, at en ret stor mængde vil komme fra husstikledninger(tagafvanding) og vejbrønde(vejafvanding). Dette indikerer, at en forholdsmæssig stor del af vandmængderne vil ramme kloakerne, som ved skybrud derfor vil blive fyldt maksimalt. Trykket i kloakerne må herved forventes at blive så stort, at der dels vil blive presset vand tilbage i husstikledningerne, dels op gennem vejbrønden, dette uanset, at der også samtidiht borttransporteres øvrigt overfladevand. Det vil således være forventeligt, at der fortsat vil kunne presses kloakvand tilbage i husene, ligesom det øvrige overfladevand vil kunne indeholde kloakvand. Hvorledes det øvrige overfladevand styres uden om kloak og afvandingskanaler synes i øvrigt i sig selv at byde på udfordringer. Og, det er næppe sandsynligt, at der, selv en rimelig høj kapacitet for transport af overfladevandet, vil kunne etableres en situation uden maksimal fyldning af kloakerne, og derned en indblanding af kloakvand i det øvrige overfladevand. M.h.t. eventuelle opsamlingsbassiner gælder, at disse vil kunne medvirke til en delvis reduktion af belastningen på kloakerne. En sådan reduktion vil dog i væsentligt omfang være betinget af, at opsamlingsbassiner placeres længst muligt oppe i vandstrømmene. Det ses ikke klart af HB, hvorledes en sådan omdirigering til opsamlingsbassiner foreslås etableret, ej heller, hvilke vandmænger der kunne omdirigeres. Tilsyneladende skitseres i HB en omdirigering/opsamling ret lang væk fra kilden, d.v.s. ret lang nede mod udløbet af vandet til Øresund. Og det fremgår ikke klart, hvorledes omdirigerede vandmængder skal ledes frem til opsamlingsreservoirer og oversvømmelsesarealer.

11 Skybrudsplan København Vest og Frederiksberg Vest Version NOVEMBER 2013/ JAN 14/BangP p.5/5 5. Transportkapaciteterne/Opsamlingsbassinerne. Hovedproblemet er transportkapaciteten (m3/time) set i relation til den skønnede Skybrudsmængde (m3). Et behov for opsamlingsbassiner opstår kun, hvis transportkapaciteten er for lav. Jo større transportkapacitet jo mindre opsamlingsbassiner. Et problem her er, at der i idé kataloget ikke arbejdes med væsentlige øgelser af transportkapaciteten i det eksisterende system af kloaker og afvandingskanaler, hvorved idéen om opsamlingsbassiner opstår. Imidlertid indikerer idé kataloget m.h.t. opsamlingsbassiner stor set samme problem som for kloakerne, nemlig, at der i de stærkt bebyggede HB områder heller ikke er plads til større opsamlingsbassiner. Idé kataloget fokuserer således i det alt væsentlige på opsamlingsbassiner langt ned af vandstrømmene, hvilket, bl.a. p.g.a. tiden det tager at transportere vandet, ikke vil have så stor effekt m.h.t. aflastningen af områder ovenfor dette. I idé kataloget er et stort opsamlingsbassin placeret ved Roskildevej (Damhussøen) lang nede af vandstrømmene. Efter dette punkt i vandstrømmene restere som afvandingskapacitet stor set kun den eksisterende afvandingskanal ( Harrestrup Å ). Det er overraskende, og en mangel, at idé kataloget ikke ser på mulighederne for at øge transportkapaciteten på strækningen mellem Roskildevej og Kalvebod Strand. En sådan øgelse af transportkapaciteten i dette område, hvilket er teknisk muligt ville reducere/annullere behovet for et opsamlingsbassin ved Rosklidevej. En sådan udbygning kan umiddelbart synes mere tiltrækkende, dels fordi den ikke ville medføre større ændringer af områdets natur, dels synes teknisk nemmere. Det er i øvrigt overraskende, at et sådant alternativ til en tørlægning af omkring en tredjedel af den fredede Damhussø ikke er medtaget.

12 Indsendt af: Rune Kjærgaard Lange, Danmarks Naturfredningsforening København (2770) Dato: Danmarks Naturfredningsforening København har med stor interes- se læst Københavns klimaplan, udkast til Københavns klimatilpas- ningsplan og Skybrudsplan Herefter har vi læst de lidt mere konkrete konkretiseringer i de enkelte bydele, med særlig vægt på Konkretisering af skybrudsplan for København Vest og Frederiks- berg Vest. Kommunens mål er at sikre byen mod en 100-års skybrudshændel- se. Strategien er at tilbageholde regnvand fra de højest liggende områder, lave skybrudsveje i de lavest liggende områder, som også anvendes til aflastning af kloakker ved hverdagsregn, samt at de blå-grønne løsninger har høj kvalitet. Elementerne i løsningen er skybrudsveje, forsinkelsesveje, central forsinkelse, LAR-områder, mødesteder og grønne netværk. Overordnet er disse tiltag nødvendige og synes fornuftige, især hvis de kan udføres i forbindelse med anlægsarbejder i øvrigt. De tiltag der giver grønne veje og i øvrigt medfører mere grønt- blåt i byen vil medføre mere nedsivning og vil forbedre livsvilkårene i byen ved for eksempel at mindske problemer med varmelommer. Generelt når man kigger på skybrudsplanerne er det meget de fre- dede områder der står for skud, når der skal findes central forsin- kelse og nedsivning. I nærværende "Konkretisering af skybrudsplan for København Vest og Frederiksberg Vest " gælder det Damhussø- en, Grøndalsparken, Vigerslevparken, Genforeningspladsen, Hu- sumparken, Harrestrup Å, Vestre Kirkegård, mm. Fredede områder, er fredede fordi de skal bevares til kommende generationer og det er svært at gennemskue hvor store indgreb de foreslåede tiltag vil medføre på de fredede områder. Det er i mange tilfælde ikke tænkeligt, at der kan opnås de nød- vendige dispensationer fra fredningskendelserne. Det kan derfor undre, at der ikke er beskrevet en plan B, som ikke inddrager de fredede områder. Måske af mere teknisk art og højst sandsynligt dyrere end de foreslåede tiltag. Det er som om at de fredede områder står for skud, fordi det er de områder hvorpå byen kan sikres billigst mod skybrud men ikke nødvendigvis bedst? Desuden er forslagene ikke realistiske, hvis der er for stor disharmoni med de forskellige fredningskendelser. Specielt løsningerne omkring Damhussøen springer os i øjnene. De foreslåede løsninger masterplan 1 og masterplan 2, er helt uac- ceptable, og der er ikke beskrevet nogen andre løsninger? Man foreslår store dele af søen omdannet til en regnvejrspark og lave et helt nyt åløb på den østlige side af søen. Derved vil en af områdets store naturkvaliteter forsvinde, hvilket ikke er ønskeligt. Damhussøen er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3 om sø- er og desuden omfattet af en fredning. En af attraktionerne ved Damhussøen er dens mange flagermus, der fouragerer på søens mange vandinsekter. Flagermusene er beskyttet af EU's habitatdi- rektiv som bilag IV-art, ligesom de i vandet levende flodkrebs. Ma- sterplan er efter DN Københavns mening så store indgreb i blandt andet disse dyrs levevilkår at det bryder mod EU's habitatdi- rektiv og kan derfor ikke lade sig gøre. I øvrigt mener vi at reetableringen af Harrestrup Å/Damhusåen, både på Damhusengen og ved søen, skal foregå i det nuværende å- tracé og altså ved søen på den vestlige side, jf. vores høringssvar til HELHEDSPLAN HARRESTRUP Å Fra tidligere spildevandskanal til natur og rekreativt parkstrøg, fra oktober De opstillede løsningsforslag i Grøndalsparken, er svære at vurdere, og kommunen giver også selv

13 udtryk for, at der foreligger et større opklaringsarbejde med hensyn til kapacitet i parken, men en løs- ning hvor der i forbindelse med den genåbnede å, også kan tilba- geholdes skybrudsvand synes at være muligt. Generelt hilser DN København disse skybrudsplaner velkomne. Vi vil gerne have flere grønne-blå områder, der mindsker mængden af skybrudsvand. Samtidig går vi ind for, at de eksisterende grønne-blå områder, i særdeleshed de fredede, bevares. Med venlig hilsen Rune Kjærgaard Lange Formand, DN København

14 Københavns kommune 1. februar 2014 Høringssvar vedrørende skybrudsplan for København Vest og Frederiksberg Vest særligt vedrørende den foreslåede reduktion af Damhussøen Generelt Undertegnede har med stor interesse læst forslaget til skybrudsplan og deltaget i informationsmødet herom afholdt på Kulturstationen i Vanløse. Det er positivt, at Københavns kommune vil lave en samlet skybrudsplan. Man kunne dog have ønsket sig, at borgerne var blevet inddraget allerede i idefasen eksempelvis i form af borgermøder, hvor der kunne indsamles overordnede ideer og synspunkter. Det er naturligvis fint, at borgerne via denne høring får mulighed for at komme med ideer og synspunkter, inden der tages nogen politiske beslutninger, men det er for den enkelte borger vanskeligt at forholde sig til det omfangsrige og på nogle punkter meget tekniske materiale. Forslaget om reduktion af Damhussøen I skybrudsplanen (navnlig s. 65 f) foreslås det at inddæmme en betydelig del af Damhussøen, således at det inddæmmende areal omdannes til en regnvejrspark. Det oplyses dog senere i skybrudsplanen (s. 104), at dette vil kræve dispensation fra reglerne om naturbeskyttelse og fredning, og man derfor må have foretaget en nærmere vurdering af muligheder og barrierer i forhold til fredningerne. Det virker uforståeligt, man baserer en skybrudsplan på en vision om at reducere et naturområde som Damhussøen. Kommunen bør som myndighed arbejde for beskyttelse af vores naturområder og ikke det modsatte. Det er således bekymrende, at bevarelse af naturområder slet ikke nævnes som et værdigrundlag i skybrudsplanen, der i stedet alene synes at fokusere på byrum, rekreative arealer og landskabsarkitektur (s. 101). 1

15 Det blev på informationsmødet oplyst, at der er andre tekniske løsninger end en reduktion af Damhussøen. Der burde i skybrudsplanen havde været vist eksempler på sådanne alternativer til en reduktion af Damhussøen. Når man (som politiker) læser skybrudsplanen (bl.a. s. 65) efterlades man med det indtryk, at en reduktion af Damhussøen er en afgørende forudsætning for masterplanen, og at det således kun er et spørgsmål om, hvilken del af søen, der skal fjernes (løsning 1 og løsning 2). Flere steder i skybrudsplanen omtales reduktionen af Damhussøen som om, at den allerede var vedtaget (se eksempelvis s. 84). Skybrudsplanen giver således ikke læserne et retvisende billede af, at der er andre muligheder end en reduktion af søen. Damhussøen er som nævnt i rapporten såvel direkte beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3 om søer som omfattet af en fredning. Hertil kommer, der på søens område lever flagermus (og muligvis padder, jf. miljøvurderingen s. 10), der er direkte beskyttet som en såkaldt Bilag IV-art af EU s habitatdirektiv, samt skarver, der er omfattet af EU-fuglebeskyttelsesdirektiv, og en række andre fugle, der er beskyttet efter AEWA-vandfugleaftalen. Endelig er der i Damhussøen flodkrebs, der er omfattet af EU s habitatdirektiv som Bilag V-art. Damhussøen er således beskyttet af tre forskellige regelsæt og er dermed et af de mest beskyttelsesværdige områder i hele Københavns kommune. Der kan ikke dispenseres fra de nævnte beskyttelsesregler, alene fordi kommunen måtte synes, at det ville passe godt ind i en skybrudsplan, eller fordi man måtte mene, at det vil give øgede muligheder for rekreative aktiviteter. Der stilles efter naturbeskyttelseslovens 50 meget strenge betingelser for, at Fredningsnævnet kan give dispensation fra en fredning. Allerede fordi der er andre tekniske muligheder end en reduktion af Damhussøen, er betingelserne for en sådan dispensation ikke til stede, dvs. at man ikke kan lave en skybrudsplan baseret på en forudsætning om at opnå dispensation fra fredningen. På tilsvarende vis stilles der lige så strenge krav til en dispensation fra søbeskyttelsesreglen i naturbeskyttelseslovens 3, der således kun kan fraviges i særlige tilfælde. Et sådant særligt tilfælde foreligger ikke, når der er andre tekniske løsninger. Det er således ikke tilstrækkeligt til at dispensere, at man i miljøvurderingen skønner, at reduktionen ikke vil påvirke naturen væsentligt, hvilket miljøvurderingen i øvrigt ikke slet ikke giver grundlag for at konkludere, jf. nærmere mit særskilte høringssvar hertil som vedhæftes dette høringssvar. Hertil kommer, at Damhussøen er 2

16 ynglested for en række fugle, der er beskyttet af AEWA-vandfugleaftalen, hvilket i sig selv taler afgørende mod at dispensere fra naturbeskyttelseslovens 3, jf. Miljøministeriets vejledning pkt Det bemærkes i den forbindelse, at det i sidste ende er Naturklagenævnet (og ikke kommunen), der afgør, om der kan dispenseres fra naturbeskyttelseslovens 3, og at Naturklagenævnet ved talrige lejligheder har nægtet at give dispensation fra reglen. Af Naturklagenævntes praksis fremgår klart, at et ønske om at etablere rekreative arealer ikke er tilstrækkeligt til at give dispensation. Man kan med andre ord ikke omdanne en sø til en (regnvejrs-)park med henvisning til, at det skulle give øgede rekreative arealer. I øvrigt vil en omdannelse af dele af Damhussøen til regnvejrspark snarere give forringede rekreative arealer, jf. nærmere nedenfor om alternativer. Endelig skal nævnes, at de EU-retlige regler om beskyttelse af flagermus og andre Bilag IV-arter blandt andet indebærer, at disse arters yngle- og rasteområder ikke må forringes. En reduktion af Damhussøen kan ikke foretages uden at ødelægge en betydelig del af de gamle træer, der står navnlig langs søens nordøstlige side, og som må antages at være levesteder for flagermus. Miljøvurderingen giver i øvrigt ikke en tilstrækkelig oplysning om virkningerne af de forskellige forslag til reduktion af Damhussøen, jf. nærmere mit særskilte høringssvar hertil. Som det fremgår, er det urealistisk at basere en skybrudsplan på en tanke om at omdanne dele af Damhussøen til en regnvejrspark. Inden skybrudsplanen forelægges for politikerne, må der følgelig udarbejdes alternative forslag, jf. herom nedenfor. Det er i øvrigt velbegrundet, at de nævnte beskyttelsesregler forhindrer en reduktion af Damhussøen. Reglerne skal netop sikre, at naturen bevares til glæde for nutidige og fremtidige generationer. Hvis der ikke gjaldt strenge beskyttelsesregler, kunne beslutningstagere nemt fristes at inddrage beskyttede naturområder til andre formål, eksempelvis til boliger i områder med boligmangel eller til udvidelse af veje. Det er nok mange, der ville ønske, at man i 1960 erne havde haft samme strenge naturbeskyttelse som i dag, således at man eksempelvis havde undgået den nedgravning af Ladegårdsåen, som der nu skal bruges betydelige ressourcer til at retablere. En reduktion af Damhussøen ville være en fejltagelse på linje med nedgravningen af Ladegårdsåen. 3

17 Konsekvenser af at Damhussøen ikke kan omdannes til regnvejrspark Det forhold, at man ikke kan påregne at omdanne en stor del af Damhussøen til regnvejrspark har konsekvenser for den samlede masterplan. Masterplanens Variant 1 (s. 67 f) er således baseret på en antagelse om, at der via Grøndals Å kan ledes yderligere mængder vand mod Damhussøen, hvilket kun er muligt, hvis dette vand kan ledes videre mod havnen eller opbevares andre steder end på end på søens areal. Man bør således ikke lægge sig fast på en anvendelse af Variant 1, uden at disse forhold er blevet afklaret. Der blev på informationsmødet gjort en del ud af at forklare, at der foreløbigt kun skal træffes overordnede beslutninger. Det er imidlertid vigtigt, at der ikke træffes overordnede beslutninger, der forudsætter, at der senere træffes beslutning om at reducere Damhussøen. Alternativer til omdannelse af Damhussøen til regnvejrspark Der må opfordres til, at man undersøger og vurderer mulige alternativer til en anvendelse af Damhussøen som regnvejrspark. Det bemærkes i den forbindelse, at det virker som en misforståelse, når man i skybrudsplanen mener, at en omdannelse af dele af søen til park vil forøge de rekreative arealer og skabe en grøn forbindelse til Grøndals Parken og Vigerslevparken (s. 97). Damhussøens rekreative værdi består primært i muligheden for at gå eller løbe langs søen og nyde det store vandspejl. Hvis man reducerer søen, reducerer man søpromenaden og vandspejlet og dermed de rekreative værdier. Det er sandsynligvis kun meget få, som vil færdes i regnvejrsparken, hvor de ikke kan nyde udsigten til vandspejlet. På informationsmødet, hvor mange af de tilstedeværende må antages at være brugere af søen, hørte man ingen, som mente, at en omdannelse af Damhussøen til regnvejrspark ville forøge de rekreative værdier tværtimod. Ideen om, at en regnvejrpark skulle skabe en grøn forbindelse til Grøndals Parken og Vigerslevparken er heller ikke overensstemmende med virkeligheden. Grøndals Parken og Damhussøen er adskilt af såvel Ålekistevej med 5 vognbaner og cykelstier som Grøndals Parkvej ligeledes med 5 vognbaner og cykelstier, dvs. at man som i dag (desværre) fortsat vil skulle krydse 10 vognbaner for at komme fra det ene område til det andet område. Dette vil en omdannelse af søen til regnvejrspark ikke ændre på. Skybrudsplanens bilag giver således en urigtig forestilling om et sammenhængende grønt område ved, at Ålekistevej og Grøndals Parkvej er tegnet smallere, end de er i virkeligheden. Selv om man i stedet ser på løsning 2, hvor regnvejrsparken foreslås lagt i Damhussøens sydlige 4

18 ende (primært mod Roskildevej) opnås der ingen grøn forbindelse til Vigerslevparken, da brugerne fortsat vil skulle krydse Roskildevej, omend løsning 2 dog søger at tilføje Roskildevejsøbredden et grønt løft. Det blev bekræftet på informationsmødet, at der (naturligvis) er andre tekniske løsninger end at omdanne store dele af Damhussøen til en regnvejrspark, og at man generelt gerne ville høre ideer fra borgerne. Jeg skal hermed gerne komme med nogle ideer til alternative løsninger og samtidig opfordre til, at man via yderligere borgermøder får indsamlet ideer fra de borgere, der bruger området, inden der vedtages en masterplan. a) Øget afledningskapaciteten fra Damhussøen sydpå mod havnen Det synes klart, at jo større kapacitet, der er til at aflede vand fra området ved Damhussøen mod havnen, desto mindre behov bliver der for at opmagasinere vand i området ved Damhussøen. Kommunen opfordres derfor til at få lavet undersøgelser af muligheden for at øge afledningskapaciteten mod havnen. I skybrudsplanen nævnes den kommende Damhusledning, og der kunne på tilsvarende vis tænkes i en ledning, der i tilfælde af skybrud kunne transportere store mængder vand fra området ved Damhusøen mod havnen (i stedet for at opmagasinere vandet i området ved søen). For at undgå udledning af eventuelt forurenet vand direkte i havnen med Kalvebod Brygge, der er et Natura-område, kunne der etableres regnvejrsbassiner eksempelvis på eller ved den grund, hvor Damhusåens Renseanlæg ligger, således at vandet i fornødent omfang kan opmagasineres og renses inden udledning i havnen. Da sådanne bassiner kan etableres med en dybde, der er langt større end en regnvejrspark, vil etablering af de nævnte bassiner i øvrigt fylde et langt mindre areal end det areal, som ville skulle bruges til en regnvejrspark. b) Opmagasinering af vand i Vigerslevparken Et oplagt alternativt til en reduktion af Damhussøen er at anvende Vigerslevparken som regnvejrspark. Vigerslevparken er på ca m2 og ligger i en lavere kote end Damhussøen (hvilket burde muliggøre opmagasinering af mere vand pr. m2). Vigerslevparken synes således umiddelbart at have kapacitet til at kunne opmagasinere mellem m3 og m3 vand (og dermed overflødiggøre en reduktion af Damhussøen). Vigerslevparken er ligesom Damhussøen fredet, men en omdannelse af en park til en regnvejrspark er en betydeligt mindre indgreb end reduktion af en sø, der som sø er direkte beskyttet af naturbeskyttelsesloven. 5

19 Regnvejrsparken må kunne udformes således, at den ikke reducerer antallet af fodboldbaner, som Valby Lokaludvalg gerne ser opretholdt. Fodboldbanerne vil således kunne benyttes som hidtil, undtagen i de sjældne tilfælde, hvor der er skybrud. c) Anvendelse af Roskildevej som forsinkelseselement Den del af Roskildevej, der løber langs Damhussøen er ca. 500 m lang og vejen er ca. 40 m bred, dvs. at denne del af Roskildevej har et samlet areal på godt m2. Hvis man nedgraver kørebanerne Roskildevej på denne strækning, kunne den forsænkede vej fungere som forsinkelseselement (eventuelt sammen med en regnvejrspark i Vigerslevparken). En sådan løsning vil indebære to åbenbare fordele: Dels vil man kunne etablere gangbroer over den forsænkede vej som kunne give en ægte grøn forbindelse mellem Damhussøen og Vigerslevparken, dels vil man kunne opretholde Harrestrup Å s forløb på vestsiden af Damhussøen (og dermed undgå betydelige omkostninger ved omlægning af åen). Det kan imod løsningen indvendes, at den vil genere trafikken på Roskildevej i tilfælde af skybrud. Hvis man nøjes med at forsænke selve kørebanerne, kunne man imidlertid anlægge cykelstierne (der ikke nedgraves) således, at de i tilfælde af skybrud kunne anvendes af biler. I tilfælde af skybrud er der næppe mange cyklister, og biltrafikken må antages at være så reduceret, at trafikken kan afvikles i ét spor hver vej. d) Anvendelse af dele af Harrestrup Å som forsinkelseselement Harrestrup Å er langs vestsiden af Damhussøen omgivet af meget høje grøfter, der muliggør, at man kunne opmagasinere vand på denne strækning af åen eventuelt ved etablering af sluser i hver ende, således at man efter skybruddet kan kontrollere afstrømningen og dermed gennemløbshastigheden i den sydligere del af åen. Jeg skal venligst anmode om, at kommunen bekræfter modtagelsen af mit høringssvar. Med venlig hilsen Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen Professor, dr.jur. Ved Damhussøen Vanløse 6

20 Københavns kommune 1. februar 2014 Høringssvar vedrørende miljøvurderingen af skybrudsplanen for København Vest og Frederiksberg Vest særligt vedrørende den foreslåede reduktion af Damhussøen Undertegnede afgiver hermed høringssvar vedrørende miljøvurdering af skybrudsplanen. Høringssvaret er dog begrænset til forhold, der angår Damhussøen. Miljøvurderingen indeholder en overordnet miljøstatus for Damhussøen. Det fremgår således, at Damhussøen som sø er beskyttet af naturbeskyttelseslovens 3, og at Damhussøen desuden er fredet. Endvidere oplyses det (s. 43), at der på søens område findes flagermus (og muligvis padder), der er direkte beskyttet som en såkaldt Bilag IV-art af EU s habitatdirektiv. Endelig oplyses det (s. 44), at det er et rigt fugleliv bestående af bl.a. hættemåger og andre måger, skarver, toppet lappedykker, knopsvane, grågås, gråand, rørhøne, blishøne, troldænder og taffelænder. Det fremgår således klart, at der er tale om meget beskyttelsesværdigt naturområde. I skybrudsplan foreslås en betydelig del af Damhussøen inddæmmet og omdannet til regnvejrspark. Det fremgår ikke klart præcis, hvor mange m2 af søens areal, der foreslås inddæmmet. Der arbejdes med to alternative løsningsforslag. Det mindst indgribende løsningsforslag i skybrudsplanen betegnet Løsning 2 synes at gå ud på en reduktion på ca. 20 % af søens areal, hvilket vil muliggøre en regnvejrspark med et volumen på ca m3. I den mest indgribende løsning i skybrudsplanen betegnet Løsning 1 vil man opnå et volumen på ca m3, dvs. et volumen, der er ca. 37 % større end i løsning 1, hvilket formentlig svarer til at man reducerer søens areal med 30 % (!). Begge løsninger er således udtryk for et meget markant indgreb, der fuldstændig vil forandre Damhussøen og dens natur. Det er på denne baggrund ganske overraskende, at vurderingen af skybrudsplanens påvirkning af Damhussøens natur reelt kun udgør en ½ side (s. 55 n-56ø) i miljøvurderingen. Dette giver ikke 7

21 politikere og andre beslutningstager et tilstrækkeligt fyldestgørende grundlag til at kunne bedømme virkningerne af en reduktion af Damhussøen, herunder de forskellige virkninger af Løsning 1 og Løsning 2. Af miljøvurderingen (s. 11 og s. 55) fremgår det, at en reduktion af søarealet vil reducere leveforholdene for vandfugle og fisk, og at der er en potentiel, kritisk risiko for oversvømmelse af reder, som fuglene måtte lave i den foreslåede regnvejrspark. Vandfuglene blishøne, lappedykker, knopsvane og grågås er alle omfattet af AEWA-vandfugleaftalen (som ikke nævnes i Miljøvurderingen). En reduktion af Damhussøen med 20 %-30 % vil således indebære en markant forringelse af leveforholdene for disse vandfugle. Dette taler ifølge Miljøministeriets vejledning pkt. 3.7 afgørende imod at dispensere fra søbeskyttelsesreglen i naturbeskyttelseslovens 3 og dermed imod at tillade en reduktion af Damhussøen. Følgelig må påvirkningen af vandfuglene anses for en væsentlig, negativ miljøpåvirkning af den foreslåede skybrudsplan. En reduktion af søens areal og dermed af antallet af fisk synes uundgåeligt også at måtte påvirke leveforholdene for de skarver, der har koloni på Damhussøens nordlige ø. Skarver er omfattet af EU s fuglesbeskyttelsesdirektiv, og det meget sjældent, at der i et byområde er en så stor skarv koloni. I miljøvurderingen burde den negative virkning af en reduktion af Damhussøen for skarv kolonien være nævnt eksplicit i selve vurderingen. Som anført i miljøvurderingen er der på Damhussøens område flagermus, der er direkte beskyttet af EU s habitatdirektiv. Det oplyses i miljøvurderingen (s. 44), at der ikke er sket kortlægning af Bilag IV-arterne i området. Det er derfor overraskende, at man i miljøvurderingen (s. 56) mener at kunne konkludere, at skybrudsplanen og dermed en reduktion af Damhussøen ikke vil medføre væsentlige påvirkninger af de lokaliteter, hvor Bilag IV-arterne forekommer. EU habitatdirektivet forbyder, at man ødelægger områder, hvor flagermus (og andre bilag IV-arter) yngler eller har rasteplads. Det er myndighedernes pligt at sikre dette. Det er fastslået i EU Domstolens praksis, at denne pligt indebærer, at myndighederne skal godtgøre, at der ikke sker en ødelæggelse af raste- og ynglepladser. Med andre ord kan en myndighed ikke omgå beskyttelsesreglerne ved at undlade at kortlægge yngle- og rastepladserne og dermed holde sig i bevidst god tro om eventuelle raste- og ynglepladser. Damhussøens bredder er de fleste steder kendetegnet ved at bestå af gamle træer, der må antages at kunne være yngle- eller rasteplads for flagermusene i området. En reduktion af 8

22 Damhussøen vil indebære være et meget omfattende anlægsarbejde, der ikke vil kunne gennemføres uden at fælde eller beskadige en række af de gamle træer, der forefindes på de søbredder, hvor inddæmningen skal ske. Endvidere kan selve inddæmningen føre til ændring af vandindholdet i jorden ved træerne, hvilket igen kan føre til, at træer går ud. En eventuel inddæmning vil berøre mellem 30 % og 55 % af Damhussøens bredder (afhængig af om Løsning 2 eller Løsning 1 anvendes) og vil dermed indebære en betydelig risiko for ødelæggelse af en meget væsentlig del af de gamle træer på søbredden. Man synes således på det foreliggende grundlag modsat Miljøvurderingen snarere at måtte konkludere, at en reduktion af Damhussøen indebærer en betydelig risiko for negative skadevirkninger for yngle- og rasteplader for bilag IV-arterne ved Damhussøen. Det skal endvidere nævnes, at de gamle træer jo ikke kun er yngle- og rasteplader for flagermus, men også for en lang række fuglearter, som således også vil blive udsat for potentielle negative skadevirkninger. I miljøvurderingen burde det endvidere været indgået, at der er flodkrebs i Damhussøen (jf. og at en reduktion af søen således vil medføre en reduktion af bestanden af flodkrebs. Flodkrebs omfattes af EU s habitatdirektiv som Bilag V-art. Endelig savnes der i miljøvurderingen en vurdering af forskellene på hhv. Løsning 1 og Løsning 2. Det synes således oplagt, at Løsning 1 vil have betydelig større negativ påvirkning end Løsning 2. Løsning 1 indebærer som nævnt en ca. 37 % større reduktion af Damhussøen end Løsning 2. Det må derfor antages, at den negative påvirkning af Løsning 1 på vandfugle mv. er markant større end af Løsning 2. I denne forbindelse skal tillige nævnes, at løsning 1 vil medføre inddæmning af stort set hele søarealet mellem den østlige søbred og den nordlige fugleø, der huser skarvkolonien. Alene anlægsarbejdet ved gennemførelse af Løsning 1 vil således med meget stor sandsynlighed medføre, at skarvkolonien helt ødelægges. Det er i øvrigt i den forbindelse bemærkelsesværdigt, at man i skybrudsplanen end ikke har indtegnet den nordlige fugleø på de tegninger (bilag ), der viser den foreslåede inddæmning. Muligvis er dette årsagen til, at man i Miljøvurderingen ikke nævner, at Løsning 1 har en særlig negativ påvirkning for skarvkolonien. 9

23 Der er også en markant forskel på, hvorledes Løsning 1 og Løsning 2 påvirker de gamle træer på søbredden og dermed på den potentielle påvirkning af yngle- og rastepladser for flagermus mv. i området. Løsning 1 vil medføre inddæmning langs ca. 55 % af Damhussøens bredder med deraf følgende potentielle skadevirkninger for træerne på søbredden. Denne del af søbredden består overalt af gamle træer, der er mulige yngle- og rastepladser for flagermus mv. Løsning 2 indebærer kun inddæmning langs ca. 25 % af Damhussøens bredder, og det skal retfærdigvis nævnes, at ca. halvdelen af de nævnte 25 % udgøres af bredden langs Roskildevej, hvor der ikke er særligt mange gamle træer. Løsning 1 vil således have en ca. 5 gange så stor negativ effekt på de gamle træer som Løsning 1. Som det fremgår, vil Løsning 1 have en markant større negativ virkning på naturen end Løsning 2. Dette burde klart fremgå af Miljøvurderingen. For god ordens skyld skal det understreges, at det ikke betyder, at Løsning 2 er nogen god løsning, men alene at Løsning 2 er en mindre dårlig løsning end Løsning 1. Jeg skal venligst anmode om, at kommunen bekræfter modtagelsen af mit høringssvar. I det omfang miljøvurderingen ikke ændres for at tage højde for mit høringssvar, skal jeg bede kommunen oplyse, hvortil der kan klages over miljøvurderingen. Med venlig hilsen Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen Professor, dr.jur. Ved Damhussøen Vanløse 10

24 Københavns kommune 1. februar 2014 Høringssvar vedrørende miljøvurderingen af skybrudsplanen for København Vest og Frederiksberg Vest særligt vedrørende den foreslåede reduktion af Damhussøen Undertegnede afgiver hermed høringssvar vedrørende miljøvurdering af skybrudsplanen. Høringssvaret er dog begrænset til forhold, der angår Damhussøen. Miljøvurderingen indeholder en overordnet miljøstatus for Damhussøen. Det fremgår således, at Damhussøen som sø er beskyttet af naturbeskyttelseslovens 3, og at Damhussøen desuden er fredet. Endvidere oplyses det (s. 43), at der på søens område findes flagermus (og muligvis padder), der er direkte beskyttet som en såkaldt Bilag IV-art af EU s habitatdirektiv. Endelig oplyses det (s. 44), at det er et rigt fugleliv bestående af bl.a. hættemåger og andre måger, skarver, toppet lappedykker, knopsvane, grågås, gråand, rørhøne, blishøne, troldænder og taffelænder. Det fremgår således klart, at der er tale om meget beskyttelsesværdigt naturområde. I skybrudsplan foreslås en betydelig del af Damhussøen inddæmmet og omdannet til regnvejrspark. Det fremgår ikke klart præcis, hvor mange m2 af søens areal, der foreslås inddæmmet. Der arbejdes med to alternative løsningsforslag. Det mindst indgribende løsningsforslag i skybrudsplanen betegnet Løsning 2 synes at gå ud på en reduktion på ca. 20 % af søens areal, hvilket vil muliggøre en regnvejrspark med et volumen på ca m3. I den mest indgribende løsning i skybrudsplanen betegnet Løsning 1 vil man opnå et volumen på ca m3, dvs. et volumen, der er ca. 37 % større end i løsning 1, hvilket formentlig svarer til at man reducerer søens areal med 30 % (!). Begge løsninger er således udtryk for et meget markant indgreb, der fuldstændig vil forandre Damhussøen og dens natur. Det er på denne baggrund ganske overraskende, at vurderingen af skybrudsplanens påvirkning af Damhussøens natur reelt kun udgør en ½ side (s. 55 n-56ø) i miljøvurderingen. Dette giver ikke 7

25 politikere og andre beslutningstager et tilstrækkeligt fyldestgørende grundlag til at kunne bedømme virkningerne af en reduktion af Damhussøen, herunder de forskellige virkninger af Løsning 1 og Løsning 2. Af miljøvurderingen (s. 11 og s. 55) fremgår det, at en reduktion af søarealet vil reducere leveforholdene for vandfugle og fisk, og at der er en potentiel, kritisk risiko for oversvømmelse af reder, som fuglene måtte lave i den foreslåede regnvejrspark. Vandfuglene blishøne, lappedykker, knopsvane og grågås er alle omfattet af AEWA-vandfugleaftalen (som ikke nævnes i Miljøvurderingen). En reduktion af Damhussøen med 20 %-30 % vil således indebære en markant forringelse af leveforholdene for disse vandfugle. Dette taler ifølge Miljøministeriets vejledning pkt. 3.7 afgørende imod at dispensere fra søbeskyttelsesreglen i naturbeskyttelseslovens 3 og dermed imod at tillade en reduktion af Damhussøen. Følgelig må påvirkningen af vandfuglene anses for en væsentlig, negativ miljøpåvirkning af den foreslåede skybrudsplan. En reduktion af søens areal og dermed af antallet af fisk synes uundgåeligt også at måtte påvirke leveforholdene for de skarver, der har koloni på Damhussøens nordlige ø. Skarver er omfattet af EU s fuglesbeskyttelsesdirektiv, og det meget sjældent, at der i et byområde er en så stor skarv koloni. I miljøvurderingen burde den negative virkning af en reduktion af Damhussøen for skarv kolonien være nævnt eksplicit i selve vurderingen. Som anført i miljøvurderingen er der på Damhussøens område flagermus, der er direkte beskyttet af EU s habitatdirektiv. Det oplyses i miljøvurderingen (s. 44), at der ikke er sket kortlægning af Bilag IV-arterne i området. Det er derfor overraskende, at man i miljøvurderingen (s. 56) mener at kunne konkludere, at skybrudsplanen og dermed en reduktion af Damhussøen ikke vil medføre væsentlige påvirkninger af de lokaliteter, hvor Bilag IV-arterne forekommer. EU habitatdirektivet forbyder, at man ødelægger områder, hvor flagermus (og andre bilag IV-arter) yngler eller har rasteplads. Det er myndighedernes pligt at sikre dette. Det er fastslået i EU Domstolens praksis, at denne pligt indebærer, at myndighederne skal godtgøre, at der ikke sker en ødelæggelse af raste- og ynglepladser. Med andre ord kan en myndighed ikke omgå beskyttelsesreglerne ved at undlade at kortlægge yngle- og rastepladserne og dermed holde sig i bevidst god tro om eventuelle raste- og ynglepladser. Damhussøens bredder er de fleste steder kendetegnet ved at bestå af gamle træer, der må antages at kunne være yngle- eller rasteplads for flagermusene i området. En reduktion af 8

26 Damhussøen vil indebære være et meget omfattende anlægsarbejde, der ikke vil kunne gennemføres uden at fælde eller beskadige en række af de gamle træer, der forefindes på de søbredder, hvor inddæmningen skal ske. Endvidere kan selve inddæmningen føre til ændring af vandindholdet i jorden ved træerne, hvilket igen kan føre til, at træer går ud. En eventuel inddæmning vil berøre mellem 30 % og 55 % af Damhussøens bredder (afhængig af om Løsning 2 eller Løsning 1 anvendes) og vil dermed indebære en betydelig risiko for ødelæggelse af en meget væsentlig del af de gamle træer på søbredden. Man synes således på det foreliggende grundlag modsat Miljøvurderingen snarere at måtte konkludere, at en reduktion af Damhussøen indebærer en betydelig risiko for negative skadevirkninger for yngle- og rasteplader for bilag IV-arterne ved Damhussøen. Det skal endvidere nævnes, at de gamle træer jo ikke kun er yngle- og rasteplader for flagermus, men også for en lang række fuglearter, som således også vil blive udsat for potentielle negative skadevirkninger. I miljøvurderingen burde det endvidere været indgået, at der er flodkrebs i Damhussøen (jf. og at en reduktion af søen således vil medføre en reduktion af bestanden af flodkrebs. Flodkrebs omfattes af EU s habitatdirektiv som Bilag V-art. Endelig savnes der i miljøvurderingen en vurdering af forskellene på hhv. Løsning 1 og Løsning 2. Det synes således oplagt, at Løsning 1 vil have betydelig større negativ påvirkning end Løsning 2. Løsning 1 indebærer som nævnt en ca. 37 % større reduktion af Damhussøen end Løsning 2. Det må derfor antages, at den negative påvirkning af Løsning 1 på vandfugle mv. er markant større end af Løsning 2. I denne forbindelse skal tillige nævnes, at løsning 1 vil medføre inddæmning af stort set hele søarealet mellem den østlige søbred og den nordlige fugleø, der huser skarvkolonien. Alene anlægsarbejdet ved gennemførelse af Løsning 1 vil således med meget stor sandsynlighed medføre, at skarvkolonien helt ødelægges. Det er i øvrigt i den forbindelse bemærkelsesværdigt, at man i skybrudsplanen end ikke har indtegnet den nordlige fugleø på de tegninger (bilag ), der viser den foreslåede inddæmning. Muligvis er dette årsagen til, at man i Miljøvurderingen ikke nævner, at Løsning 1 har en særlig negativ påvirkning for skarvkolonien. 9

27 Der er også en markant forskel på, hvorledes Løsning 1 og Løsning 2 påvirker de gamle træer på søbredden og dermed på den potentielle påvirkning af yngle- og rastepladser for flagermus mv. i området. Løsning 1 vil medføre inddæmning langs ca. 55 % af Damhussøens bredder med deraf følgende potentielle skadevirkninger for træerne på søbredden. Denne del af søbredden består overalt af gamle træer, der er mulige yngle- og rastepladser for flagermus mv. Løsning 2 indebærer kun inddæmning langs ca. 25 % af Damhussøens bredder, og det skal retfærdigvis nævnes, at ca. halvdelen af de nævnte 25 % udgøres af bredden langs Roskildevej, hvor der ikke er særligt mange gamle træer. Løsning 1 vil således have en ca. 5 gange så stor negativ effekt på de gamle træer som Løsning 1. Som det fremgår, vil Løsning 1 have en markant større negativ virkning på naturen end Løsning 2. Dette burde klart fremgå af Miljøvurderingen. For god ordens skyld skal det understreges, at det ikke betyder, at Løsning 2 er nogen god løsning, men alene at Løsning 2 er en mindre dårlig løsning end Løsning 1. Jeg skal venligst anmode om, at kommunen bekræfter modtagelsen af mit høringssvar. I det omfang miljøvurderingen ikke ændres for at tage højde for mit høringssvar, skal jeg bede kommunen oplyse, hvortil der kan klages over miljøvurderingen. Med venlig hilsen Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen Professor, dr.jur. Ved Damhussøen Vanløse 10

28 Skybrudsplan København Vest og Frederiksberg Vest Version NOVEMBER 2013/ FEB 14/BangP p.1/5 Høringssvar fra: Henrik BANG PEDERSEN, Projektdirektør, civilingeniør Formand for Vejejerlauget Hastruplund Medlem af Vanløse Lokaludvalg Hasselvej 37, 2720 Vanløse, I relation til mit høringssvar af 27 JAN 14, indsendt 31 JAN 14, vil jeg gerne have tilsendt følgende oplysninger fra akterne om Skybrudsplanen: 1. Kommunens opgavebeskrivelse til konsulenten, Rambol. 2. Oplysning om det beløb Kommunen har betalt til Rambol. 3. Information om, hvor stor en del af dette beløb i 2., der dækker udført Ingeniørarbejde. Som ingeniørarbejde forstås her arbejde udført af Ingeniører med særlige kvalifikationer inden for projektering af kloak og afvandingssystemer. 4. En organisationsplan visende, hvorledes arbejdet er koordineret mellem vores kommunale medarbejdere, Rambol og HOFOR, herunder, hvorledes projektledelsen har været organiseret. 5. En oversigt over fordelingen mellem Kommunen, Rambol og HOFOR af den anvendte mandtid. Hvis der af formelle grunde ønskes en særskilt henvendelse fra mig om ovennævnte spørgsmål bedes Kommunen meddele mig dette.

29 Indsendt af: Brønshøj-Husum lokaludvalg, Brønshøj-Husum Lokaludvalg (2700) Dato: Brønshøj-Husum lokaludvalg vil helt overordnet udtrykke sin tilfreds-hed med at der nu er blevet lavet en så omfattende plan for hvordan København kan skybrudssikres. Det er et imponerende stykke arbejde og lokaludvalget er glad for at det grønne element står stærkt i mange af de tekniske løsninger der i forhold til bydelen er forslået i form af mindre skybrudsveje, større forsinkelsesveje, grønne veje og den centrale forsinkelsesløsning i Husum Parken. Endvidere finder lokaludvalget det meget spændende at LAR løsninger foreslås at spille en meget central rolle og at stort set hele det område af vandoplandet som er beliggende i Husum er udpeget som egnet til Lokal Afledning af Regnvand. * Det er stor forskel på begge de skybrudskonkretiseringsplaner der vedrører Brønshøj-Husum når det gælder forsinkelse af vandet ud til recipient. Mens det i planen for København Vest nævnes cirka 70 gange, er ordet 'forsinkelses-' kun brugt 2 gange i planen for Bispebjerg. Det samme kan ses ved sammenligning af figur 5-1 i Bispebjerg-planen og figur 37 og 58 i København Vest-planen. På den senere er store dele af oplandet i Brønshøj-Husum markeret som 'grønne veje', mens der er meget få i Bispebjerg-planen. Dette kan tyde på at vandtunnelen ud til havnen fungerer som en sovepude når det kommer til implementering af langsom afstrømning af vand på terræn. Det er vigtig at kommunen ikke mister fokus når det gælder brug af grønne løsninger i byen, heller ikke i Bispebjergs vandopland. Mens København Vest-planen skriver at "der (er) peget på et to-strenget løsningsprincip" så skriver Bispebjerg-planen om en "løsning baseret på en vandtunnel som bærende element " (i kombination med lokal magasinering). Det ser altså ud til at målsætningen for de to planer har været meget forskellig under arbejdet og det bærer forslagene i planerne præg af. Brønshøj-Husum lokaludvalg er opmærksomme på at der er tale om en omfattende plan med store investeringer, der løber over de næste år. Vi ser frem til at være med til at facilitere lokale dialoger med grundejerforeninger, vejlaug og boligforeninger når det gælder den konkrete udformning af de enkelte grønne veje. I bydelsplanen for Brønshøj-Husum har vi et projekt vi har kaldt Blå Bånd i Brønshøj-Husum. Formålet med projektet er i samarbejde med forvaltningen, en grundejerforening og andre samarbejdspartnere at få gennemført et pilotprojekt der viser hvordan en man på en villavej kan håndtere skybrudsvand på en måde der på en og samme tid aktivere grundejernes kompetencer og engagement, maksimere den biologiske mangfoldighed og rent æstetisk skaber merværdi for området. Lokaludvalget er i kontakt med en række grundejerforeninger, der står foran at skulle renovere deres private fællesveje, og det bør i sådanne situationer være i alles interesse at skybrudshåndtering og begrønning bliver en del af renoveringsprojektet. Brønshøj-Husum lokaludvalg vil opfordre til og samarbejde med forvaltningen om at skabe synlighed omkring mulighederne for LAR løsninger på de private matrikler og etablering af grønne veje i bydelen samt udnytte de mange erstatningarealer i bydelen til at håndtere de store regnvandshændelser og samtidig øge naturindholdet i bydelen. Christian Hesselberg Formand for Brønshøj-Husum Lokaludvalg

30 Anders Pedersen Formand for Miljøudvalget

31 Vanløse Lokaludvalg Frode Jakobsens Plads 4, 1. sal 2720 Vanløse EAN nummer Høringssvar til konkretisering af skybrudsplan for København vest og Frederiksberg vest Københavns Kommune har udsendt en ambitiøs plan med skitserede løsninger for skybrudskonkretisering for Københavns Vest og Frederiksberg Vest, der sammen med planer for de øvrige byområder har som mål at sikre hele byen mod 100- års skybrudshændelser. Generelt forekommer de anvendte principper for løsninger fornuftige, og Vanløse lokaludvalg er enig i, at skybrudsløsningerne i videst muligt omfang etableres i samklang med andre anlægsarbejder, samt hvor der er mulighed for synergi mellem håndtering af regnvand og rekreativt byliv. Vanløse lokaludvalg har primært kommentarer i relation til de skitserede løsningsmuligheder for skybrudsoplandene for Harrestrup Å og Grøndals Å, da det er disse, der er beliggende i Vanløse bydel. Harrestrup Å: Generelt mener Vanløse Lokaludvalg i forbindelse med skybrudsplanerne og i forbindelse med gennemførelse af Helhedsplanen for Harrestrup Å, at rent vand i Harrestrup Å uden kloakoverløb er en gennemgående forudsætning for planernes gennemførelse. Det foreslås, at overløbet fra Fæstningskanalen til Harrestrup Å afkobles, og at der åbnes for, at vandet fra Utterslev Mose ledes gennem Fæstningskanalen til Kalveboderne, og derved opnår en naturlig rensning. Dette vil både mindske vandmængden og faren for udledning af kloakvand fra overløbsbygværker til Harrestrup Å i tilfælde af skybrud og gives mere plads til afledning af vejvand til åen nedstrøms. Samtidig vil det nuværende afløb fra Utterslev Mose til Emdrup Sø blive aflastet, da det ledes til Svanemøllebugten i forbindelse med skybrud Sagsnr Dokumentnr Vanløse Lokaludvalg er en uafhængig lokal forsamling, der er oprettet af Københavns Kommune. Lokaludvalget fungerer som bindeled mellem københavnerne i bydelen og politikerne på Københavns Rådhus.

32 Generelt mener Vanløse Lokaludvalg, at Harrestrup Å på Damhusengen bør bevares i sit nuværende løb i østsiden af engen, og først slynges med større snoninger hvor åen løber på tværs over til vestsiden af engen, i den sydlige del af engen. Ved at bevare åen i sit nuværende løb inden for de afgrænsende volde i stedet for at flytte den ud til midten af engen, vil områdets eksisterende naturværdier, tilgængelighed og boldbanernes fleksibilitet blive bevaret. Et skitseforslag, der indeholder disse elementer, er under udarbejdelse af Vanløse Lokaludvalg, Enggruppen og DN - og vil hilse et samarbejde med forvaltningen velkommen. I planen for Damhussøen er der skitseret 2 løsningsforslag, som begge indebærer en tørlægning af en større del af Damhussøen. Løsning I omfatter etablering af en dæmning og tørlægning af den sydøstlige del af Damhussøen dvs. den del af søen der grænser op til Ved Damhussøen, Damstien, Ålekistevej og et stykke af Peter Bangs Vej. Herved skabes et regnvandsreservoir på ca m3. Løsning II omfatter ligeledes etablering af en dæmning og en tørlægning, som i denne løsning er af den sydlige og vestlige del af Damhussøen langs Peter Bangs Vej og Roskildevej. Herved skabes et regnvandsreservoir på ca m3. Da Damhussøen skønnes at indeholde ca m3 vand, er der absolut tale om omfattende forandringer, men begge løsningsforslag er uønskede, da de indebærer en formindskelse af søen på mellem ⅓ del og ¼ del. Derved vil en af områdets virkelig store naturkvaliteter blive væsentligt reduceret. Det skal samtidig understreges, at Damhussøen og Damhusengen er et område, som har været fredet siden 1966, både som natur -og kulturlandskab. En alternativ løsning til de foreslåede løsninger om tørlægning af en del Damhussøen kunne være at udgrave et stort bassin under Damhussøen eller eventuelt på land, der kunne modtage og tilbageholde de store regnmængder ved skybrudshændelser. Samtidig hermed kunne Hundredårsgrøften, der ligger på østsiden af Damhussøen indarbejdes i planerne til afledning af vejvandet. Vanløse Lokaludvalg foreslår, at der udarbejdes alternative forslag, der indeholder disse løsninger. Grøndals Å: Løsningsforslagene til Grøndals Å skybrudsopland skal ses i sammenhæng med løsningsmodellen for Damhussøen. Umiddelbart vurderes forslaget om og bevillingen på 17 mio. kr. til genåbning af åen som hensigtsmæssigt. Samtidigt foreslår Vanløse Lokaludvalg, at der udarbejdes et løsningsforslag, hvor der skabes plads til, at skybrudsvandet tilbageholdes i parken i større omfang, Dette kunne eventuelt foretages ved at sænke terrænet og derved skabe større opmagasineringskapacitet Side 2 af 3

33 Vanløse lokaludvalg tilslutter sig løsningsforslaget om at føre vandet fra Genforeningspladsen til Grøndals Å. I forbindelse med udvælgelse af løsningsforslag til Grøndals Å oplandet, vil vi henvise til Vanløses Bydelsplan 2013, hvori der er lavet en beregning af økonomien for flere skybrudsløsninger. Et eksempel er hævning af Grøndals Parkvej, der vurderes at ville koste 5 mio. kr. Man kan her overveje at bruge den eksisterende lunke som overdækket tilbageholdelsesbassin med afløb til Grøndalsparken. Et andet eksempel er fire omvendte vandtårne, til opsamling af regnvand fra Flinthold st. dette er vurderet til at koste 4. mio. kr. Afsluttende bemærkninger: Vanløse lokaludvalg støtter løsningen med ibrugtagning af den eksisterende Søndersøledning som skybrudsledning. Generelt er konkretisering af skybrudsplanen en ambitiøs, men også en meget dyr plan. Flere af forslagene er opgjort økonomisk. De omkostninger, man er nået frem til, lever ikke umiddelbart op til en rentabel økonomi, hverken kommunalt eller nationaløkonomisk. Lokaludvalget anmoder om, at kommunen fortsætter samarbejdet med de lokale kræfter og Lokaludvalget samt inddrager deres viden, behov og ønsker inden den endelige projektering af de enkelte delprojekter. Med venlig hilsen Bent Christensen Side 3 af 3

34 EAN nummer Høringssvar vedrørende konkretisering af skybrudsplan og miljøvurdering Valby Lokaludvalg har modtaget konkretisering af skybrudsplan og miljøvurdering for København Vest og Frederiksberg Vest i høring. Valby Lokaludvalg har godkendt nedenstående høringssvar på sit møde den 14. januar Høringssvaret er udarbejdet på baggrund af drøftelser i miljøgruppen og planudvalget under Valby Lokaludvalg, og input fra borgermødet den 8. januar Valby Lokaludvalg ser meget positivt på forslagene til konkretisering af skybrudsplan. Konkret har Valby Lokaludvalg følgende bemærkninger til materialet. Der har siden 2010 været et stort lokalt engagement i Folehavekvarteret. Valby Lokaludvalg og Foreningen Træer i Folehaven har gennem de sidste år arbejdet på begrønning af Folehaven med fokus på klimatilpasning. Lokaludvalget ser derfor meget positivt på forslaget om at Kirsebærhaven og Folehaven kan være en skybrudsvej. De foreløbige skitseforslag i planen ligger i tråd med de lokale ønsker. Valby Lokaludvalg har derudover kendskab til projektet Grøn gentagelse en grøn støjvæg, der skal opføres på Folehaven. Projektet har fået midler til udvikling af Miljøstyrelsen og anlægsmidler af Københavns Kommune. Den del af planen, der omhandler Folehavekvarteret harmonerer godt med projektet Klimatilpasning i Folehaven regnvand som ressource, som er beskrevet i Bydelsplan for Valby Sagsnr Dokumentnr I forhold til miljøhensyn har Valby Lokaludvalg noteret at hverdagsregnen bliver renset inden udløb til udledning til søer, vandløb og havnen for tagvand og veje med en årsdøgnstrafik mindre end biler/døgn til skybrudsvejene. Valby Lokaludvalg er en uafhængig lokal forsamling, der er oprettet af Københavns Kommune. Lokaludvalget fungerer som bindeled mellem københavnerne i bydelen og politikerne på Københavns Rådhus.

NOTAT. Sammenfattende redegørelse - Konkretisering af skybrudsplan for oplandene København Vest og Frederiksberg Vest

NOTAT. Sammenfattende redegørelse - Konkretisering af skybrudsplan for oplandene København Vest og Frederiksberg Vest NOTAT Sammenfattende redegørelse - Konkretisering af skybrudsplan for oplandene København Vest og Frederiksberg Vest KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Park og Natur INDHOLD 1.

Læs mere

Oversigt over udvalgte fællesprojekter mellem Frederiksberg og Københavns kommuner, hvor der kan være knaster

Oversigt over udvalgte fællesprojekter mellem Frederiksberg og Københavns kommuner, hvor der kan være knaster Sankt Jørgens Sø (Vandopland: Ladegårdså, Frederiksberg Øst & Vesterbro) Oversigt over udvalgte fælles mellem Frederiksberg og Københavns kommuner, hvor der kan være knaster I masterplan 1 i skybrudskonkretiseringerne

Læs mere

Afsender Bemærkninger i høringssvar Kommentarer til bemærkninger

Afsender Bemærkninger i høringssvar Kommentarer til bemærkninger KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Park og Natur NOTAT Bilag 2 Københavns Kommunes Konkretisering af Skybrudsplan for København vest og Frederiksberg Vest har været i offentlig

Læs mere

Vandopland: København Vest og Frederiksberg Vest

Vandopland: København Vest og Frederiksberg Vest Oversigt over skybrudsprojekter beliggende i Vanløse (fra 3 af de 7 vandoplande): Vandopland: København Vest og Frederiksberg Vest KV12 Slotsherrensvej Vest På strækningen fra Husumvej/Ålekistevej til

Læs mere

København og Frederiksberg kommuner på vej mod skybrudssikring. - Oplæg til fællestemasdrøftelse

København og Frederiksberg kommuner på vej mod skybrudssikring. - Oplæg til fællestemasdrøftelse København og Frederiksberg kommuner på vej mod skybrudssikring - Oplæg til fællestemasdrøftelse 1 Spørgsmål til drøftelse Det indstilles, at de to udvalg drøfter de to forskellige alternativer, herunder

Læs mere

Høringssvar til Kapacitetsplan 2018 for Harrestrup Å

Høringssvar til Kapacitetsplan 2018 for Harrestrup Å KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Sekretariatet for Vanløse Lokaludvalg TMF BF CKT Klimatilpasning Vest 22. januar 2019 Sagsnr. 2018-0327181 Høringssvar til Kapacitetsplan 2018 for Harrestrup Å Dokumentnr.

Læs mere

APPENDIX ANALYSER AF EKSISTERENDE FORHOLD [0.1 ] MASTERPLANER, FORSLAG TIL TILTAG [0.2] DELOPLANDE, FORSLAG TIL TILTAG [0.3]

APPENDIX ANALYSER AF EKSISTERENDE FORHOLD [0.1 ] MASTERPLANER, FORSLAG TIL TILTAG [0.2] DELOPLANDE, FORSLAG TIL TILTAG [0.3] APPENDIX VISION OG PRÆSENTATION [0.0] ANALYSER AF EKSISTERENDE FORHOLD [0.1 ] MASTERPLANER, FORSLAG TIL TILTAG [0.2] DELOPLANDE, FORSLAG TIL TILTAG [0.3] EKSEMPLER [0.4] ANALYSER OG BEREGNINGER [0.5] 2

Læs mere

FAQ. Det gør vi ved at flytte den eksisterende Stenløse Å uden om byen.

FAQ. Det gør vi ved at flytte den eksisterende Stenløse Å uden om byen. FAQ Hvad er problemet? Stenløse Å løber igennem Stenløse by, og alt regnvandet fra Stenløse by løber ud i åen. Det betyder, at når det regner kraftigt, kommer der meget hurtigt meget store vandmængder

Læs mere

* * ! " 14-11-2013. Sagsnr. 2013-0166127. Bilag 1 Rådgivernotat. Dokumentnr. 2013-0166127-12. Sagsbehandler Jens Trædmark Jensen

* * !  14-11-2013. Sagsnr. 2013-0166127. Bilag 1 Rådgivernotat. Dokumentnr. 2013-0166127-12. Sagsbehandler Jens Trædmark Jensen Bilag 1 Rådgivernotat 14-11-2013 Sagsnr. 2013-0166127 Dokumentnr. 2013-0166127-12 Sagsbehandler Jens Trædmark Jensen * *! "!! # Københavns Kommunes cykelstrategi Cykelbyen på vej har til formål at skabe

Læs mere

Skybrudsplanen. Signaturprojekter i Vanløse. Harrestrup Å. Grøndals Å. August 2014. Krogebjergparken. Grøndalsparken. Damhusengen.

Skybrudsplanen. Signaturprojekter i Vanløse. Harrestrup Å. Grøndals Å. August 2014. Krogebjergparken. Grøndalsparken. Damhusengen. Skybrudsplanen Harrestrup Å Krogebjergparken Nord Krogebjerg, Damhuseng og Damhussø Grøndals Å Løber rørlagt gennem hele Grøndalsparken verløb fra Vestvolden og oppumpning fra Harrestrup Å 10 Krogebjergparken

Læs mere

NOTAT. Baggrund. Herlev. Gladsaxe. København

NOTAT. Baggrund. Herlev. Gladsaxe. København NOTAT Projekt Reduktion af aflastninger til kagsåen Kunde Herlev Forsyning og Nordvand Notat nr. [xx] Dato 2012-06-21 Til [Navn] Fra Henrik Sønderup, Rambøll Kopi til [Name] Baggrund Kagså er et mindre

Læs mere

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser Notat Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 8. november 2012 REV.25-11-2012 Projekt nr. 211553 Dokument nr. 125590549 Version 3 Udarbejdet af MSt Kontrolleret af ERI Godkendt af MSt 1 BAGGRUNDEN

Læs mere

Høringssvar vedr. spildevandstillæg for Dyrehavegårds jorder og traceet langs Helsingørmotorvejen

Høringssvar vedr. spildevandstillæg for Dyrehavegårds jorder og traceet langs Helsingørmotorvejen DN Lyngby-Taarbæk Formand: Hans Nielsen, Kastanievej 4 B, st. mf. 2800 Kgs. Lyngby Telefon: 45 88 94 55, e-mail: hans@nielsen.mail.dk Dato: 8. januar 2016 Lyngby-Taarbæk Kommune Lyngby Torv 17 2800 Kgs.

Læs mere

Klimatilpasning Kelstrup & Hejsager Strand

Klimatilpasning Kelstrup & Hejsager Strand Klimatilpasning Kelstrup & Hejsager Strand Bo Christensen 1 12 MAJ 2016 Disposition: 1 Udfordringerne 2 Løsningsmuligheder i de 3 områder 3 December 2015-hændelsen 4 Økonomi 5 Spørgsmål 2 Problem 1: Stigende

Læs mere

Borgerpanelundersøgelse forår Byrum og grønne områder - Med kort opsamling

Borgerpanelundersøgelse forår Byrum og grønne områder - Med kort opsamling Borgerpanelundersøgelse forår 2018 - Byrum og grønne områder - Med kort opsamling Vanløse Lokaludvalg udarbejdede sidste år Bydelsplan for Vanløse 2017-2020. I bydelsplanen beskriver lokaludvalget ønsker

Læs mere

GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning

GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning Rikke Hedegaard Christensen, Teknik og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune Email: zi1e@tmf.kk.dk TEKNIK OG MILJØFORVALTNINGEN

Læs mere

Høringssvar København-Ringsted projektet Valby Lokaludvalg har modtaget Trafikstyrelsens Miljøredegørelse for København-Ringsted.

Høringssvar København-Ringsted projektet Valby Lokaludvalg har modtaget Trafikstyrelsens Miljøredegørelse for København-Ringsted. Trafikstyrelsen Adelgade 13 1304 København K Høringssvar København-Ringsted projektet har modtaget Trafikstyrelsens Miljøredegørelse for København-Ringsted. har behandlet høringssvaret på lokaludvalgets

Læs mere

Der er fredninger inden for projektområdet. Der tages højde for, at det alternative projekt ikke kommer i konflikt med fredningerne.

Der er fredninger inden for projektområdet. Der tages højde for, at det alternative projekt ikke kommer i konflikt med fredningerne. 1. BILAG 1 PROJEKTBESKRIVELSE ALTERNATIV LØSNING 1.1. Baggrund for projektet Klimatilpasningsprojekt skal indgå i Ringsted Kommunes byfornyelsesprojekt Det Samlende Torv. Torvefornyelsen er en oplagt mulighed

Læs mere

Udkast til afgørelse vedr. dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 til ændring af sø ved Bispebjerg Hospital

Udkast til afgørelse vedr. dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 til ændring af sø ved Bispebjerg Hospital KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Anvendelse 30. august 2018 Sagsnr. 2018-0077827 Udkast til afgørelse vedr. dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 til ændring af sø ved Bispebjerg

Læs mere

Høringsnotat for KP-tillæg og Lokalplan 317 Offentlige formål, Tamdrupcentret, Lund

Høringsnotat for KP-tillæg og Lokalplan 317 Offentlige formål, Tamdrupcentret, Lund Sagsnr. 01.02.05-P16-10-18 Dato: 12.3.2019 2018 - Notat Høringsnotat for KP-tillæg 2017-7 og Lokalplan 317 Offentlige formål, Tamdrupcentret, Lund Planforslagene var i høring fra tirsdag den 4. december

Læs mere

HVIDBOG den 23. april 2013

HVIDBOG den 23. april 2013 HVIDBOG den 23. april 2013 Høringssvar til forslag til Roskilde Kommunes strategi og handleplan for Vand og Klimatilpasning Høringsperiode fra 31. januar til 22. marts 2013 Nr./ dato Organisation/ borger

Læs mere

SKT JØRGENS SØ SKYBRUDSSIKRING

SKT JØRGENS SØ SKYBRUDSSIKRING SKT JØRGENS SØ SKYBRUDSSIKRING November 2018 Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Fysik Center for Klimatilpasning Frederiksberg Kommune By-, Kultur-, og Miljøområdet Miljø Klimatilpasning

Læs mere

Kloaksystemets opbygning og funktion

Kloaksystemets opbygning og funktion Kloaksystemets opbygning og funktion Kommunens afløbssystem, eller i daglig tale kloaksystemet, kan være opbygget på to helt forskellige måder: enten som fællessystem eller som separatsystem. I Spildevandsplanen

Læs mere

Vanløse lokaludvalg 2013 Høringssvar til Helhedsplanen for Harrestrup Å

Vanløse lokaludvalg 2013 Høringssvar til Helhedsplanen for Harrestrup Å Vanløse Lokaludvalg Frode Jakobsens Plads 4, 1. sal 2720 Vanløse E-mail AL2P@okf.kk.dk EAN nummer 5798009800077 Vanløse lokaludvalg 2013 Høringssvar til Helhedsplanen for Harrestrup Å Vanløse lokaludvalg

Læs mere

Miljøvurdering af lokalplan og kommuneplantillæg for bro mellem NærHeden og Hedehusene. Sammenfattende redegørelse. Februar 2019

Miljøvurdering af lokalplan og kommuneplantillæg for bro mellem NærHeden og Hedehusene. Sammenfattende redegørelse. Februar 2019 Miljøvurdering af lokalplan og kommuneplantillæg for bro mellem NærHeden og Hedehusene Sammenfattende redegørelse Februar 2019 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Offentlig høring af planforslagene... 3 2.1

Læs mere

Greve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser

Greve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser Greve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser Civilingeniør, Hydrauliker Birgit Krogh Paludan, Greve Kommune Civilingeniør, Hydrauliker Lina Nybo Jensen, PH-Consult Baggrund Greve Kommune har

Læs mere

Forslag til. Kommuneplantillæg nr. 9. Ramme 3.1.T.4 til tekniske anlæg øst for Tommerup Stations By

Forslag til. Kommuneplantillæg nr. 9. Ramme 3.1.T.4 til tekniske anlæg øst for Tommerup Stations By Forslag til Kommuneplantillæg nr. 9 Ramme 3.1.T.4 til tekniske anlæg øst for Tommerup Stations By august 2019 Offentlig høring Forslag til kommuneplantillæg nr. 9 er i høring til den 24. oktober 2019.

Læs mere

Center for By, Erhverv og Miljø T eam Plan og Anlæg Hold-An Vej Ballerup. Dispensation. ved Søndergård Sø, matr. 15a Måløv, Måløv By.

Center for By, Erhverv og Miljø T eam Plan og Anlæg Hold-An Vej Ballerup. Dispensation. ved Søndergård Sø, matr. 15a Måløv, Måløv By. Center for By, Erhverv og Miljø T eam Plan og Anlæg Hold-An Vej 7 2750 Ballerup Sendt den xx.xx 2017 til Karsten Linding på kli@balk.dk MILJØ OG TEKNIK Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000

Læs mere

Opgavebeskrivelse for Konkretisering af Skybrudsplanen, Vesterbro og Ladegårdså oplande

Opgavebeskrivelse for Konkretisering af Skybrudsplanen, Vesterbro og Ladegårdså oplande KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Park og Natur 03-10-2012 Opgavebeskrivelse for Konkretisering af Skybrudsplanen, Vesterbro og Ladegårdså oplande Baggrund Københavns Kommune

Læs mere

FREDNINGSNÆVNET FOR KØBENHAVN

FREDNINGSNÆVNET FOR KØBENHAVN FREDNINGSNÆVNET FOR KØBENHAVN Danmarks Naturfredningsforening Att.: Ove Løbner Via e-post: o.loebner@vip.cybercity.dk Retten i Lyngby Lyngby Hovedgade 96 2800 Kgs. Lyngby Tlf. 99 68 48 00 kobenhavn@fredningsnaevn.dk

Læs mere

MILJØFORHOLD VED KOPPENBJERGS SVINGENE INDHOLD. 1 Indledning. 2 Lovgrundlag. 1 Indledning 1. 2 Lovgrundlag 1

MILJØFORHOLD VED KOPPENBJERGS SVINGENE INDHOLD. 1 Indledning. 2 Lovgrundlag. 1 Indledning 1. 2 Lovgrundlag 1 ASSENS KOMMUNE MILJØFORHOLD VED KOPPENBJERGS SVINGENE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk MIJØSCREENING INDHOLD 1 Indledning 1 2 Lovgrundlag

Læs mere

Høringssvar vedr. Københavns Kommunes Agenda 21-plan 2008-2011

Høringssvar vedr. Københavns Kommunes Agenda 21-plan 2008-2011 Økonomiforvaltningen Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Miljø Høringssvar vedr. Københavns Kommunes Agenda 21-plan 2008-2011 28-04-2008 Sagsnr. 2008-50032 Dokumentnr. 2008-211820 Under forudsætning

Læs mere

VVM Redegørelse Regnvandssøer i Høje Gladsaxe Park

VVM Redegørelse Regnvandssøer i Høje Gladsaxe Park VVM Redegørelse Regnvandssøer i Høje Gladsaxe Park - Ikke teknisk resumé Gladsaxe Kommune 24.10.2012 Ikke teknisk resume Gladsaxe Kommune har som et af de vigtigste indsatsområder i spildevandsplanlægningen,

Læs mere

Hvidbog. 1. offentlige høring VVM-redegørelse for ny IKEA ved Kalvebod Brygge. november 2015 BILAG 3

Hvidbog. 1. offentlige høring VVM-redegørelse for ny IKEA ved Kalvebod Brygge. november 2015 BILAG 3 BILAG 3 KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Anvendelse Hvidbog 1. offentlige høring VVM-redegørelse for ny IKEA ved Kalvebod Brygge november 2015 Center for Miljøbeskyttelse Njalsgade

Læs mere

SKYBRUDSSIKRING OG FORSKØNNELSE I SØNDERGÅRDSKVARTERET BILAG 2 HYDRAULIK JULI 2017 FURESØ KOMMUNE OG NOVAFOS

SKYBRUDSSIKRING OG FORSKØNNELSE I SØNDERGÅRDSKVARTERET BILAG 2 HYDRAULIK JULI 2017 FURESØ KOMMUNE OG NOVAFOS SKYBRUDSSIKRING OG FORSKØNNELSE I SØNDERGÅRDSKVARTERET BILAG 2 HYDRAULIK JULI 2017 FURESØ KOMMUNE OG NOVAFOS FURESØ KOMMUNE KLIMATILPASNING SØNDERSØ - HYDRAULIK ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens

Læs mere

Natur og Miljø Februar 2018 sag nr Tillæg 3 til Spildevandsplan Svendborg Kommune

Natur og Miljø Februar 2018 sag nr Tillæg 3 til Spildevandsplan Svendborg Kommune Natur og Miljø Februar 2018 sag nr. 17-27344 Tillæg 3 til Spildevandsplan 2013 2024 Svendborg Kommune for boligområde øst for Gambøtvej og syd for Søndervej, Thurø. 1 Indholdsfortegnelse A. Indledning...

Læs mere

Høringssvar vedr. Rudersdal Kommunes forslag til kommuneplan 2017.

Høringssvar vedr. Rudersdal Kommunes forslag til kommuneplan 2017. Høringssvar vedr. Rudersdal Kommunes forslag til kommuneplan 2017. Vi har med interesse læst forslag til Kommuneplan 2017, og vi er glade for, at Rudersdal kommune lægger vægt på, at ændringen af området

Læs mere

VVM-tilladelse for etablering af nyt regnvandsbassin i tilknytning til eksisterende regnvandsbassin syd for Kornmarken i Billund

VVM-tilladelse for etablering af nyt regnvandsbassin i tilknytning til eksisterende regnvandsbassin syd for Kornmarken i Billund Billund Vand A/S Grindsted Landevej 40 7200 Grindsted VVM-tilladelse for etablering af nyt regnvandsbassin i tilknytning til eksisterende regnvandsbassin syd for Kornmarken i Billund Dato: 11. oktober

Læs mere

Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017

Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017 Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017 Center for Miljø og Teknik August 2015 Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017 Ballerups Kommunalbestyrelse godkendte i 2014 en Klimatilpasningsplan. Klimatilpasningsplanen

Læs mere

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012 Klimatilpasning i København Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27. marts 2012 Palle D. Sørensen Københavns Kommune, Center for Park og Natur Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27.

Læs mere

Håndtering af regnvand i Lyngby-Taarbæk Kommune - Mølleå og Furesø som aktive elementer ved klimasikring. Jakob H. Hansen, COWI

Håndtering af regnvand i Lyngby-Taarbæk Kommune - Mølleå og Furesø som aktive elementer ved klimasikring. Jakob H. Hansen, COWI Jakob H. Hansen, COWI 1 Mølleå og Furesø/Lyngby Sø 12.600 ha afstrømningsopland heraf ca. 8.500 ha opstrøms for Lyngby Mølle Opstrøms Kommuner Rudersdal Kommune Lyngby-Taarbæk Kommune Lyngby Mølle 2 20

Læs mere

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835 NOTAT TITEL Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene i Lerbækken. DATO 27. marts 2015 TIL Frederikshavn Kommune KOPI Golfparken A/S FRA Henrik Brødsgaard, COWI PROJEKTNR A059835

Læs mere

Projekt "Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej"

Projekt Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej Notat Den 13. marts 2008 Sagsnr. 30910 Notat udarbejdet af: lml Projekt "Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej" Siden august 2006 har en meget lavtliggende del af Ejersmindevej været udsat for

Læs mere

Har du forslag og idéer? VVM for Kagsåparkens regnvandsprojekt Idéoplæg og invitation til borgermøde

Har du forslag og idéer? VVM for Kagsåparkens regnvandsprojekt Idéoplæg og invitation til borgermøde Har du forslag og idéer? VVM for Kagsåparkens regnvandsprojekt Idéoplæg og invitation til borgermøde 1 Færre oversvømmelser og bedre vandkvalitet Der sker i dag oversvømmelser visse steder langs Kagså

Læs mere

Teknik- og Miljøforvaltningen

Teknik- og Miljøforvaltningen Teknik- og Miljøforvaltningen Teknik- og Miljøforvaltningen bad den 7. september 2018 om Indre By Lokaludvalgs bemærkninger til udkast til en forundersøgelsesrapport vedr. skybrudsprojekt for Sankt Jørgens

Læs mere

HØRINGSSVAR PÅ FORSLAG OM ÆNDRET ANVENDELSE FOR IDRÆTSGRUNDEN I ØRESTAD NORD

HØRINGSSVAR PÅ FORSLAG OM ÆNDRET ANVENDELSE FOR IDRÆTSGRUNDEN I ØRESTAD NORD Teknik- og Miljøforvaltningen, Center for Bydesign Islands Brygge 35 2300 København S Njalsgade 106, 2. sal, lok. 17.3.242 2300 København S www.avlu.dk HØRINGSSVAR PÅ FORSLAG OM ÆNDRET ANVENDELSE FOR IDRÆTSGRUNDEN

Læs mere

Hvidbog Plejeplan for Sømosen

Hvidbog Plejeplan for Sømosen BY, ERHVERV OG MILJØ Dato: 6. november 2018 Ballerup Kommune, Sagsid: 01.05.10-G01-1-17 Hvidbog Plejeplan for Sømosen 2018-2027 Ballerup og Herlev kommuner har haft den fælles plejeplan for den fredede

Læs mere

Kan vi forsikre os mod skaderne. Brian Wahl Olsen Skadedirektør

Kan vi forsikre os mod skaderne. Brian Wahl Olsen Skadedirektør Kan vi forsikre os mod skaderne Brian Wahl Olsen Skadedirektør 1 Kan vi forsikre os mod skaderne? 2 Prisen for et skybrud Skybruddet august 2010 Å er og søer løb over deres bredder Vejanlæg oversvømmet

Læs mere

Indholdsfortegnelse NOTAT PROJEKTFORSLAG. Projekt : LTK, Bondebyen. Kundenavn : Lyngby-Taarbæk Forsyning A/S

Indholdsfortegnelse NOTAT PROJEKTFORSLAG. Projekt : LTK, Bondebyen. Kundenavn : Lyngby-Taarbæk Forsyning A/S NOTAT PROJEKTFORSLAG Projekt : LTK, Bondebyen Kundenavn : Lyngby-Taarbæk Forsyning A/S Emne : Notat trafikale forhold ved 3 anlægsforslag Til : Lyngby-Taarbæk Kommune Fra : Bo Fisker Pedersen REVISION

Læs mere

Tillæg nr. 7 til. Spildevandsplan Skybrudssikring af Kastellet September 2017

Tillæg nr. 7 til. Spildevandsplan Skybrudssikring af Kastellet September 2017 Tillæg nr. 7 til Spildevandsplan 2008 Skybrudssikring af Kastellet September 2017 Fo l s r g a Indhold Indledning... 3 Plangrundlaget for tillægget... 4 2.1 Lovgrundlaget... 4 2.2 Københavns Kommunes Spildevandsplan

Læs mere

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE 1 INDHOLD RESUME Resume... 2 Baggrund...3 Lokal afledning af regnvand (LAR)...4 Baunebakken...5 I forbindelse

Læs mere

FREDNINGSNÆVNET FOR KØBENHAVN

FREDNINGSNÆVNET FOR KØBENHAVN FREDNINGSNÆVNET FOR KØBENHAVN Cento A/S Att.: Kim Strømman Via e-post: KS@cento.dk Retten i Lyngby Lyngby Hovedgade 96 2800 Kgs. Lyngby Tlf. 99 68 48 00 kobenhavn@fredningsnaevn.dk www.fredningsnaevn.dk

Læs mere

Miljøvurdering af Tillæg 2 til spildevandsplan Rødovre Kommune

Miljøvurdering af Tillæg 2 til spildevandsplan Rødovre Kommune Miljøvurdering af Tillæg 2 til spildevandsplan 2013-2020 Rødovre Kommune Juli 2017 INDHOLD 1 Indledning...1 2 Indhold af Tillæg 2 til Spildevandsplan 2013-2020...1 3 Screening og scoping...1 4 Miljøvurderingens

Læs mere

Implementering af skybruds planer. SIGNATUR forslag. Baggrund og status: hvis der i andre sammenhænge skal foretages investeringer i infrastruktur.

Implementering af skybruds planer. SIGNATUR forslag. Baggrund og status: hvis der i andre sammenhænge skal foretages investeringer i infrastruktur. Implementering af skybruds planer. SIGNATUR forslag. KLIMA team har bedt Nørrebro Lokaludvalg udpege 1-2 SIGNATUR projekter for hver af de 3 vandoplande Baggrund og status: Henover sommeren 2013 udarbejdede

Læs mere

LAR i vej Klima, miljø og bæredygtighed. Søren Gabriel

LAR i vej Klima, miljø og bæredygtighed. Søren Gabriel LAR i vej Klima, miljø og bæredygtighed Søren Gabriel sgab@orbicon.dk LAR i vej hvorfor nu det? Mere vand hurtigere Hverdagsregn Målet er Ingen gener Hvad er hverdagsregn? Hvem har ansvaret? Servicemål

Læs mere

Regnvandsledning gennem Stenløse by

Regnvandsledning gennem Stenløse by Regnvandsledning gennem Stenløse by Vi flytter Stenløse Å. Under jorden i det gamle åtracé lægger vi en regnvandsledning, som kan transportere regnvandet væk fra byen. Hegn Skel Hæk I dag Stenløse Å ligger

Læs mere

Retningslinjer for terrænregulering indenfor sø- og åbeskyttelseslinjen i Silkeborg Kommune

Retningslinjer for terrænregulering indenfor sø- og åbeskyttelseslinjen i Silkeborg Kommune Retningslinjer for terrænregulering indenfor sø- og åbeskyttelseslinjen i Silkeborg Kommune Retningslinjer for terrænregulering indenfor sø- og åbeskyttelseslinjen i Silkeborg Kommune Dispensation til

Læs mere

Høringsnotat. Lokalplan SKA.H , Kommuneplantillæg nr og VVM-/miljørapport for Udvidelse af Skagen Havn, etape 3

Høringsnotat. Lokalplan SKA.H , Kommuneplantillæg nr og VVM-/miljørapport for Udvidelse af Skagen Havn, etape 3 Høringsnotat i forbindelse med offentlighedsfase til Lokalplan SKA.H.01.12.01, Kommuneplantillæg nr. 15.27 og VVM-/miljørapport for Udvidelse af Skagen Havn, etape 3 Side 1 Indkomne høringssvar Centrets

Læs mere

LAR på oplandsniveau Håndtering af hverdagsregn og skybrud

LAR på oplandsniveau Håndtering af hverdagsregn og skybrud LAR på oplandsniveau Håndtering af hverdagsregn og skybrud DANVA November 2013 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk Bæredygtig regnvandshåndtering Både normal afstrømning og skybrud Funktion samt økonomi i anlæg

Læs mere

Bilag 2 - Forslag til ændringer af forslag til kommuneplan 2017 til endelig vedtagelse

Bilag 2 - Forslag til ændringer af forslag til kommuneplan 2017 til endelig vedtagelse Bilag 2 - Forslag til ændringer af forslag til kommuneplan 2017 til endelig vedtagelse Bilaget er en oversigt over forslag til ændringer af forslag til kommuneplan 2017. Ændringsforslagene er fremkommet

Læs mere

Smedebæk. Februar 2014

Smedebæk. Februar 2014 Smedebæk Restaureringsprojekt Februar 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE PROJEKTETS BAGGRUND... 3 EKSISTERENDE FORHOLD... 3 PROJEKTFORSLAG... 5 KONSEKVENSER... 7 ØKONOMI... 7 UDFØRELSESTIDSPUNKT... 7 LODSEJERFORHOLD...

Læs mere

J.nr Gribskov Kommunes 3 registrering af matr. nr. 1y m.fl. Dronningemølle

J.nr Gribskov Kommunes 3 registrering af matr. nr. 1y m.fl. Dronningemølle Naturklagenævnet Rentemestervej 8 2400 København V Jens Flensborg Advokat Åboulevarden 49, 4. sal DK-8000 Århus C Telefon:+45 86 18 00 60 Telefax:+45 88 32 63 26 J.nr. 09-10400 - 7 jfl@energiogmiljo.dk

Læs mere

Lokalplan Vestervangsparken, Asnæs, Tæt-lav boliger

Lokalplan Vestervangsparken, Asnæs, Tæt-lav boliger HVIDBOG Lokalplan 2019 06 Vestervangsparken, Asnæs, Tæt-lav boliger Odsherred kommune har modtaget 6 høringssvar rettidigt. Et høringssvar nr. 4 er underskrevet af 12 beboere, fordelt på 6 ejendomme. Et

Læs mere

Planklagenævnet har modtaget en klage over, at Allerød Kommune har vedtaget lokalplan nr Teglværkskvarteret syd for Sortemosevej.

Planklagenævnet har modtaget en klage over, at Allerød Kommune har vedtaget lokalplan nr Teglværkskvarteret syd for Sortemosevej. 10. maj 2017 Sagsnr. NMK-33-03550 KlageID: 93904 CLARI-NMKN AFGØRELSE i sag om Allerød Kommunes vedtagelse af lokalplan 1-135 - Teglværkskvarteret syd for Sortemosevej Planklagenævnet har modtaget en klage

Læs mere

Tillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan 2014 2017 for Lemvig Kommune.

Tillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan 2014 2017 for Lemvig Kommune. Tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025 Lemvig kommunalbestyrelse har den 17. september 2014 vedtaget tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025. Kommuneplantillægget er udarbejdet i henhold

Læs mere

FREDNINGSNÆVNET FOR KØBENHAVN

FREDNINGSNÆVNET FOR KØBENHAVN FREDNINGSNÆVNET FOR KØBENHAVN Frederiksberg Forsyning A/S Via e-post: atsa@frb-forsyning.dk Att.: Projektleder Atef Sadr Retten i Lyngby Lyngby Hovedgade 96 2800 Kgs. Lyngby Tlf. 99 68 48 00 kobenhavn@fredningsnaevn.dk

Læs mere

Indsendt af: Indsigelse/bemærkninger Forvaltningens vurdering Ændringsforslag til lokalplan

Indsendt af: Indsigelse/bemærkninger Forvaltningens vurdering Ændringsforslag til lokalplan Hvidbog med høringssvar til forslag til lokalplan nr. 9.7, Landsby og kommuneplantillæg nr. 11 til Kommuneplan 2013. Der er modtaget i alt 5 høringssvar til forslag til lokalplan nr. 9.7, Landsby og kommuneplantillæg

Læs mere

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 samt landzonetilladelse til udvidelse af regnvandsbassin

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 samt landzonetilladelse til udvidelse af regnvandsbassin Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn Att. Malene Søndergaard Frederikshavn Spildevand A/S Knivholtvej 15 9900 Frederikshavn Sendt til: forsyningen@forsyningen.dk og masd@forsyningen.dk

Læs mere

Tjekliste til miljøvurdering af planer eller programmer

Tjekliste til miljøvurdering af planer eller programmer By og Landskab, Plan Dato: 31. oktober 2013 Sagsnr.: Dok.id.: Sagsbeh.: aso / moho Tjekliste til miljøvurdering af planer eller programmer Det udfyldte skema bruges til at afgøre, om der er tale om en

Læs mere

Etablering af vindmølle og beskyttelse af flagermus

Etablering af vindmølle og beskyttelse af flagermus Professor dr. Jur. Peter Pagh Notat om Degnehusene 70, 2620 Albertslund tlf.: 43421238/35323127 email: peter.pagh@jur.ku.dk Etablering af vindmølle og beskyttelse af flagermus Allerød Kommune har bedt

Læs mere

NOTAT. 1. Baggrund. 2. Beskrivelse af nuværende forhold

NOTAT. 1. Baggrund. 2. Beskrivelse af nuværende forhold NOTAT Projekt Ændret afledning til Gentofterenden fra kommende projekt ved Mosegårdskvarteret Kunde Novafos A/S Notat nr. 2 Dato 22-06-2018 Til Fra Kopi til Jacob Dyrby Petersen, Novafos AOH, Rambøll 1.

Læs mere

Miljøscreening af Tillæg 5 til Spildevandsplan for Spildevandsplanlægning for 8 delområder:

Miljøscreening af Tillæg 5 til Spildevandsplan for Spildevandsplanlægning for 8 delområder: Svendborg Kommune, Natur og Miljø Britta Kjær Thorsen, den Acadresag nr. 18-27304 Miljøscreening af Tillæg 5 til Spildevandsplan 2013-24 for Spildevandsplanlægning for 8 delområder: 1. Idrætsvej, 5883

Læs mere

Ringkøbing-Skjern Kommune R A P P O R T. Tillæg nr. 15 til Spildevandsplan Separering af fælleskloakken ved Nørredige i Ringkøbing

Ringkøbing-Skjern Kommune R A P P O R T. Tillæg nr. 15 til Spildevandsplan Separering af fælleskloakken ved Nørredige i Ringkøbing R A P P O R T Ringkøbing-Skjern Kommune Tillæg nr. 15 til Spildevandsplan 2010-2020 Separering af fælleskloakken ved Nørredige i Ringkøbing Udarbejdet den 5. oktober 2017 Vedtaget i Byrådet den 13. marts

Læs mere

Miljøvurdering af Tillæg 1 til spildevandsplan Rødovre Kommune

Miljøvurdering af Tillæg 1 til spildevandsplan Rødovre Kommune Miljøvurdering af Tillæg 1 til spildevandsplan 2013-2020 Rødovre Kommune Oktober 2015 INDHOLD 1 Indledning... 1 2 Indhold af Tillæg 1 til Spildevandsplan 2013-2020... 1 3 Screening og scoping... 2 4 Miljøvurderingens

Læs mere

Referat af bestyrelsesmøde nr. 21 i Rudersdal Forsyning A/S den 24. marts 2015 ca. kl. 19.15 i Søhuset, Venlighedsvej 10, 2970 Hørsholm

Referat af bestyrelsesmøde nr. 21 i Rudersdal Forsyning A/S den 24. marts 2015 ca. kl. 19.15 i Søhuset, Venlighedsvej 10, 2970 Hørsholm Referat af bestyrelsesmøde nr. 21 i Rudersdal Forsyning A/S den 24. marts 2015 ca. kl. 19.15 i Søhuset, Venlighedsvej 10, 2970 Hørsholm På mødet deltager følgende: Erik Mollerup, formand Daniel E. Hansen

Læs mere

Den ønskede løsning er scenarie 1. Der bedes derfor ses bort fra øvrige løsninger beskrevet i dette notat.

Den ønskede løsning er scenarie 1. Der bedes derfor ses bort fra øvrige løsninger beskrevet i dette notat. NOTAT Projekt Floodingberegninger til afhjælpning af oversvømmelser ved Gentofterenden Kunde Nordvand Notat nr. 2 Dato 13-06-2013 Til Fra Annette Kolte-Olsen, Nordvand Andreas Henriques, Rambøll Den ønskede

Læs mere

Ejeren, Ulla Lindstrøm (UL), er sendt et høringssvar, der er vedlagt som bilag.

Ejeren, Ulla Lindstrøm (UL), er sendt et høringssvar, der er vedlagt som bilag. Partshøring Forslag til lokalplan 424 har været i offentlig høring i perioden 5. december 2017 til 29. januar 2018. Der indkom i perioden fire høringssvar. Høringssvarene samt forvaltningens vurdering

Læs mere

Tillæg nr til Kommuneplan Udvidelse af boligområde Egenappevej. d la d

Tillæg nr til Kommuneplan Udvidelse af boligområde Egenappevej. d la d Tillæg nr. 2017.19 til Kommuneplan 2017-2029 Udvidelse af boligområde Egenappevej K e d la d Udvidelse af boligområde Egenappevej Udvidelse af boligområde Egenappevej Status Plannavn Kladde Udvidelse af

Læs mere

Med dette tillæg vil spildevandsplanen komme til at dække hele den aktuelle kommuneplanramme (incl. De 2 nye tillæg hertil) for Gødstrup.

Med dette tillæg vil spildevandsplanen komme til at dække hele den aktuelle kommuneplanramme (incl. De 2 nye tillæg hertil) for Gødstrup. TEKNIK OG MILJØ Miljø og Klima Rådhuset, Torvet 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 Lokal 9628 8048 miktj@herning.dk www.herning.dk Tillæg 23 til Herning Kommunes spildevandsplan 2015 2025 for Gødstrup (FORSLAG)

Læs mere

Spildevandsplan Tillæg nr. 13. Boliger nord for Bondebjergvej i Gyrstinge

Spildevandsplan Tillæg nr. 13. Boliger nord for Bondebjergvej i Gyrstinge Spildevandsplan 2005 Tillæg nr. 13 Boliger nord for Bondebjergvej i Gyrstinge Oktober 2011 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 3. Eksisterende forhold...

Læs mere

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Planlægning og Anlæg. v. ingeniør Ole Helgren projektleder, Aarhus kommune, Natur og Miljø oh@aarhus.

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Planlægning og Anlæg. v. ingeniør Ole Helgren projektleder, Aarhus kommune, Natur og Miljø oh@aarhus. Klimatilpasning i Aarhus Kommune Planlægning og Anlæg v. ingeniør Ole Helgren projektleder, Aarhus kommune, Natur og Miljø oh@aarhus.dk Klimatilpasning Kortlægning, planer og handlinger Hvad satte os i

Læs mere

FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN FOR KLIMATILPASNING

FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN FOR KLIMATILPASNING FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN FOR KLIMATILPASNING 2014-2018 RØDOVRE KOMMUNE Indhold INDLEDNING 3 HANDLINGER Klimatilpasning i de syv udpegede risikoområder Klimatilpasning i planlægningen af de fem byudviklingsområder

Læs mere

Afgørelse om reduktion af skovbyggelinjen inden for området for lokalplan nr Ødis i Kolding Kommune

Afgørelse om reduktion af skovbyggelinjen inden for området for lokalplan nr Ødis i Kolding Kommune Kolding Kommune Att. Signe Beck Sendt pr. mail til sigb@kolding.dk Landskab og Skov J. nr. MST-540-00086 Ref. idamg Dato 29. november 2018 Afgørelse om reduktion af skovbyggelinjen inden for området for

Læs mere

FREDNINGSNÆVNET FOR KØBENHAVN

FREDNINGSNÆVNET FOR KØBENHAVN FREDNINGSNÆVNET FOR KØBENHAVN Frederiksberg Kommune Att.: Karsten Klintø Via e-post: kakl01@frederiksberg.dk Retten i Lyngby Lyngby Hovedgade 96 2800 Kgs. Lyngby Tlf. 99 68 48 00 kobenhavn@fredningsnaevn.dk

Læs mere

Strategier og løsninger til håndtering og bortledning af regnvand. Søren Gabriel

Strategier og løsninger til håndtering og bortledning af regnvand. Søren Gabriel Strategier og løsninger til håndtering og bortledning af regnvand Søren Gabriel sgab@orbicon.dk Prioritering af indsatsen Prioritering i skybrudsplanen 1. Høj Risiko 2. Enkle løsninger 3. Andre anlægsaktiviteter

Læs mere

4.20 M2 - Åbning af Sølodsgrøften gennem Bårse

4.20 M2 - Åbning af Sølodsgrøften gennem Bårse 4.20 M2 - Åbning af Sølodsgrøften gennem Bårse 4.20.1 Formål Sølodsgrøften er nu rørlagt gennem Bårse, men rørledningen er gammel og tilstanden formentlig dårlig. Det er derfor overvejet at lægge en ny

Læs mere

Forslag om klimatilpasning og opnåelse af servicemål af Stenløse By gennem omlægning af vandløbet Stenløse Å

Forslag om klimatilpasning og opnåelse af servicemål af Stenløse By gennem omlægning af vandløbet Stenløse Å Stenløse Å Forslag om klimatilpasning og opnåelse af servicemål af Stenløse By gennem omlægning af vandløbet Stenløse Å Egedal Kommune har de seneste 10 år registreret et stigende antal oversvømmelser

Læs mere

NOTAT. Bilag 1 - opsummering af modtagne bemærkninger

NOTAT. Bilag 1 - opsummering af modtagne bemærkninger NOTAT Dato Teknik- og Miljøforvaltningen Planafdelingen Bilag 1 - opsummering af modtagne bemærkninger Bevaring af Tuen som naturområde De fleste indkomne henvendelser indeholder ønske om, at Tuen bevares

Læs mere

Kommunen har begrundet ønsket om reduktion med den administrative forenkling en reduktion vil medføre i kommunens sagsbehandling.

Kommunen har begrundet ønsket om reduktion med den administrative forenkling en reduktion vil medføre i kommunens sagsbehandling. Rebild Kommune Att. Toke Rinfeldt-Iversen Sendt pr. mail til tori@rebild.dk Landskab og Skov J. nr. MST-540-00107 Ref. IDAMG Dato 26. juli 2019 Afgørelse om reduktion af skovbyggelinjen inden for området

Læs mere

Hvidbog Høringssvar. Afsender Resume af høringssvar Bemærkninger

Hvidbog Høringssvar. Afsender Resume af høringssvar Bemærkninger Forslag til tillæg nr. 7 til Spildevandsplan 2011 2021: Transportledning Hundested Melby Samt Ombygning af Hundested Renseanlæg og etablering af afskærende ledning til Melby Renseanlæg Hvidbog Høringssvar

Læs mere

HALSNÆS KOMMUNE. Spildevandsplan Bilag 6 Regnbetingede udløb

HALSNÆS KOMMUNE. Spildevandsplan Bilag 6 Regnbetingede udløb HALSNÆS KOMMUNE Spildevandsplan 2011-2021 Bilag 6 Regnbetingede udløb Vedtaget 15. maj 2012 2 3 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1 Generelt 4 2 Regnvandsudløb fra separatkloakerede oplande 4 2.1 Regnvandsudledning

Læs mere

Idéforslag til klimatilpasning af Buddinge

Idéforslag til klimatilpasning af Buddinge Idéforslag til klimatilpasning af Buddinge Resumérapport November 2015 Redaktion: Daniel Grube Pedersen November 2015 Tryk: Gladsaxe Kommune. Trykt på miljømærket papir. 1. udgave. Oplag: November 2015

Læs mere

I høringsperioden fra 27. juni 2018 til 04. september 2018 er der indkommet 5 høringssvar.

I høringsperioden fra 27. juni 2018 til 04. september 2018 er der indkommet 5 høringssvar. Høringssvar Høringsnotat vedrørende lokalplan 095 og kommuneplantillæg nr. 10. I høringsperioden fra 27. juni 2018 til 04. september 2018 er der indkommet 5 høringssvar. 1. Til Næstved Kommune Miljøstyrelsen

Læs mere

CFD beregninger som input til Mike Urban. CFD til design af bygværker samt detaljering af Mike Urban model for Kalvebod Brygge Skybrudstunnel

CFD beregninger som input til Mike Urban. CFD til design af bygværker samt detaljering af Mike Urban model for Kalvebod Brygge Skybrudstunnel CFD beregninger som input til Mike Urban CFD til design af bygværker samt detaljering af Mike Urban model for Kalvebod Brygge Skybrudstunnel Area description Rain induced Flooding d 2 Københavns Kommunes

Læs mere

Nordre Kystagervej 1-7, Engstykkevej 14-23 og 43 2650 Hvidovre. Klage over anlæggelse af asfalteret kørebane i det fredede areal i Kystagerparken

Nordre Kystagervej 1-7, Engstykkevej 14-23 og 43 2650 Hvidovre. Klage over anlæggelse af asfalteret kørebane i det fredede areal i Kystagerparken Andelshaveforeningen Nordre Kystagervej 1-7, Engstykkevej 14-23 og 43 2650 Hvidovre Retten i Lyngby Lyngby Hovedgade 96 2800 Kgs. Lyngby ATT. Fredningsnævnet Fremsendt via mail til: kobenhavn@fredningsnaevn.dk

Læs mere

Tilladelse til udledning af overfladevand fra rørbassin ved Kornerup Landevej 29 i Kornerup til Langvad Å

Tilladelse til udledning af overfladevand fra rørbassin ved Kornerup Landevej 29 i Kornerup til Langvad Å Lejre Forsyning Højbyvej 19 4320 Lejre Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk Søren Bagge Center for Byg & Miljø D 4646 4941 E soba@lejre.dk Dato: 30. april 2014

Læs mere

AFTALE OM MILJØMÅL FOR FREDENSBORG SPILDEVAND A/S, HØRSHOLM VAND APS OG RUDERSDAL FORSYNING A/S KLIMATIL- PASNING AF USSERØD Å-SYSTEMET

AFTALE OM MILJØMÅL FOR FREDENSBORG SPILDEVAND A/S, HØRSHOLM VAND APS OG RUDERSDAL FORSYNING A/S KLIMATIL- PASNING AF USSERØD Å-SYSTEMET Horten Philip Heymans Allé 7 2900 Hellerup Tlf +45 3334 4000 Fax +45 3334 4001 J.nr. 166070 AFTALE OM MILJØMÅL FOR FREDENSBORG SPILDEVAND A/S, HØRSHOLM VAND APS OG RUDERSDAL FORSYNING A/S KLIMATIL- PASNING

Læs mere

Landbrug & Fødevarer har modtaget ovenstående lovforslag i høring med frist den 5. december 2016 og har i den forbindelse følgende bemærkninger:

Landbrug & Fødevarer har modtaget ovenstående lovforslag i høring med frist den 5. december 2016 og har i den forbindelse følgende bemærkninger: Dato 1. december 2016 Side 1 af 5 Miljø- og fødevareministeriet NaturErhvervstyrelsen Miljø & Biodiversitet miljobio@naturerhverv.dk Vedr. Høring af forslag til lov om ændring af lov om drift af landbrugsjorder

Læs mere

Separatkloakerede områder er vist med blåt og fælleskloakerede områder med grønt.

Separatkloakerede områder er vist med blåt og fælleskloakerede områder med grønt. NOTAT Projekt Mike Urban beregning i Rønne Projektnummer 3631200019 Kundenavn Emne Til Fra Projektleder Bornholm Forsyning A/S Tevandsbækken - Hydrauliske beregninger John W. Hansen, Per Martlev Hansen

Læs mere