LEVERANCEOVERSIGT FÆLLESKOMMUNAL DIGITAL HANDLINGSPLAN OG FÆLLESOFFENTLIGE DIGITALISERINGSSTRATEGI Version af 15.

Transkript

1 LEVERANCEOVERSIGT FÆLLESKOMMUNAL DIGITAL HANDLINGSPLAN OG FÆLLESOFFENTLIGE DIGITALISERINGSSTRATEGI Version af 15. august 2016

2 Forbehold status alene per 15. august Leveranceoversigten er alene status per 15.august Leverancerne skal tages med forbehold for de løbende ændringer og opdateringer der vil ske under de enkelte initiativer. Dertil tages der forbehold for, at det til enhver tid er aftalepapirerne og initieringsdokumenter godkendt i den fællesoffentlige porteføljestyregruppe, der er de endeligt gældende dokumenter der fastlægger leverancerne i den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi. Aftalepapirerne findes her:

3 Leverancer i den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi (1) Initiativ Leverancer i initiativ Sammenhæng til fælleskommunale 1.1 Mere sammenhængende digitale brugerrejser 1.2 Bedre digital kommunikation 1.3 Overblik over egne sager og ydelser 1.4. Bedre support til borgere og virksomheder 1.5 Alle meddelelser fra det offentlige er digitale 2.1 Klare juridiske rammer for digital forvaltning 2.2 Videre med gode grunddata 2.3 Korrekte udbetalinger og bedre borgerdata Analyser der angiver hvilke tilpasninger den enkelte myndighed skal foretage ( ). Evt. yderligere analyser som kan aftales i ØA18.(2017), evt. yderligere analyser (2017-) evt. implementering af aftaler ( ) Analyse af krav til løsninger ( ), aftale om krav (2017), implementering af krav(2017), analyse til metode til indsamling af data (2017), udvikling af metode til måling af brugervenlighed ( ), indsamling af data om brugerne via fælles komponent (2018). Analyse af referencearkitektur for selvbetjening ( ), udvikling af fælles kontaktregister ( ), og implementering ( ) Og evt. flere fælles komponenter på sigt Analyser af de tekniske forudsætninger, brugerbehov og reference arkitektur ( ) Udvikling af Referencearkitektur, byggeblok for ydelses- og sagsoverblik ( ). Pilotprojekter (2017-) Analyser af den kommende supportmodel (opstart ), Beslutningsgrundlag for kommende supportmodel (ØA18), Evt. udbud og etablering af supportopgave ( ), Etablering af supportopgave (2018) Sikker og effektiv drift (2019-) Analyse af potentiale for yderligere restmængde + myndighed til myndighedskommunikation( ), analyse og pilot af opmærkning mhp. automatiseret behandling ( ), beslutning om evt. fællesoffentlig krav til opmærkning (2017), evt. udrulning af koncept for opmærkning (2018-), Opfølgning på opmærkningen (2019) Afklaring af model for hjemmel til digital kommunikation i forvaltningslov ( ), evt. implementering/fremsætte lovforslag (2017), afklaring og håndtering af juridiske udfordringer i embedsmandsudvalg ( ) Evaluering af grundataprogram (2016), Udvidelse af grunddataprogrammet på baggrund af analyser (efter ØA18), fælles løsninger og services (2017-). (Evt. e-indkomst på sigt) Analyse af mulighed for højere kvalitet i indkomstdata (2017), analyse af governancemodel for eindkomst (2016), Bedre og flere data om udrejste og udlændinge, evt. etablering af lovvalgsregister og afklaring af myndighedskompetencer til registrering (2017), analyse af mulighed og konsekvens ved begrebsharmonisering af indkomst (2017), Evaluering af den fælles dataenhed ( ), Valide og løbende effektmålinger og evaluering af indikatorernes kvalitet og anvendelighed på kontroltrin 1-3 (2018), Effektivt samarbejde mellem UDK, kommunerne og staten, mere koordination af udgående kontroller, bedre dataudveksling. Flere af leverancerne er ikke tidsfastsat pt. Program for sammenhængende digital borgerservice (1.1) Program for sammenhængende digital borgerservice (1.1) Projekt Adgang til egne data (1.2). Der er oprettet kommunal referencegruppe. Projekt Kommunal implementering af grunddata (5.5) Projekt Effektmåling af kommunernes kontrolindsats med sociale ydelser (6.1)

4 Leverancer i den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi (2) 3.1. Sammenhængende velfærdsforløb for borgere Analyser tre ny forløb ifht. behov ( ), evt. implementering og evt. nye forløb ( ), pilotafprøvninger af fire eksisterende forløb (2016-) Projekt Sammenhæng og viden om effekt på socialområdet (2.2) 3.2 Bedre data på handicap- og udsatte voksne-området Fælles sprog og dokumentationspraksis vha. fælles klassificering, strukturering og standardisering af faglige begreber. Derudover fælleskommunalt indsatskatalog for hver af områderne ( ) Projekt Sammenhæng og viden om effekt på socialområdet (2.2) 3.3 Udbredelse af digitale velfærdsløsninger 3.4 Digital læring og undervisning Storskala- og demonstrationsprojekter(genoptræning og internetpsykiatri) samt afprøvningsprojekter på socialog ældreområdet, og telemedicinske afprøvningsprojekter mhp analyser og beslutningsgrundlag mhp. (landsdækkende) implementering (kun tværsektorielle) eller potentialer Implementeringsindsats vedr. brugerportal i folkeskolen (2017), implementeringsindsat for udbredelse af samarbejdsplatform på dagtilbud (frem mod 2020), implementeringsindsats for skriftlige prøver i gymnasiet (2019) + folkeskole (2020), analyse af infrastruktur til ungdomsuddannelser (2017), analyse af mulighed for digital løsning for uddannelsesmappe i uddannelses- og beskæftigelsessektor ( ) Afventer evt. beslutning: Udviklingsprojekt vedr. data om elevernes faglige progression ( ), Evalueringsprojekt vedr. anvendelse af digitale læringsplatforme, Udviklingsprojekt vedr. lettere adgang til digitale læringsressourcer og læringsforløb via udvikling af fælles standarder, Effektundersøgelse af indsatsen for it i folkeskolen (2018) Det fælleskommunale program for velfærdsteknologi (2.1) Håndteres inder flere under fokusområde 4 (og fællesoffentlig i Strategi for it i folkeskolen) 3.5 Offentligt ansattes digitale kompetencer Opfølgning på professionshøjskolernes digitaliseringsmål ( ), behovsafdækning for lærere og pædagoger og skoleledere dvs. kortlægning af udbud og efterspørgsel af kompetenceudviklingsaktivitet i folkeskolen ( ), metoder og værktøjer til løft af it-didaktiske kompetencer ( ), årlige infokampanger vedr. it-sikkerhed for ansatte, to analyser af status for awareness ( ). Håndteres under flere under fokusområde 4 samt under program for øget sikkerhed og implementering af EU s databeskyttelsesforordning (7.2) 4.1 Automatisk erhvervsrapportering Kortlægning af bogføringsdata til autogenering, teknisk og sikkerhedsanalyse, specificering af arkitektur, test, Buisnesscase, implementeringsplan. (Nærmere tidsplan ikke afklaret) (begrænset kommunal relevant) 4.2 Digitale udbud og indkøb Analyse af anvendelse af standarder og fællesoffentlige komponenter i udbud og indkøb (2017), oversættelse af UNSPSC ( ) Det fælleskommunale styrings- og effektiviseringsprogram 4.3 Cloud computing i den Juridisk vejledning, evt. tilpasning af K04 standardkontrakt og vejledningsmateriale, dialogkoncept med

5 Leverancer i den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi (3) 5.1 Åbne offentlige data Overblik over eksisterende data til udbredelse (2017-), analyse og vejledning i fbm. udstilling af data (2017-), analyse og etablering af et offentligt-privat datarum, herunder afklaring af IT- Arkitektur, hensyn til sikkerhed og privacy- og finansieringsmodel (2018-) Tiltag som kan skabe opmærksomhed om potentiale i data (2017-) 5.2 Smart City partnerskab Udpegning af 3-5 indsatsområder, koordinering af fremmende, afdækning af behov for styrket sikkerhed (efter behov) Tidsplan uafklaret. Projekt Bedre anvendelse af åbne kommunale data (3.4) Projekt Udbredelse af Smart City (3.3) 5.3 Infrastruktur for positionerings- og navigationsdata Analyse for at få afdækket behovet for etablering af en fællesoffentlig datainfrastruktur for GPS data + evt. pilot ( ) 6.1 Fælles data om terræn, klima og vand Udarbejdelse af handleplan for ( ), Etablering af fællesoffentlige geografiske infrastrukturer til sammenstilling og distribution af terræn-, klima- og vanddata ( ),Etablering af business cases for prioritering hvilke offentlige data om hydrologiske kredsløb (2018). Udvikling på baggrund af analyser ( ) Løbende behovsafdækning og prioritering. 6.2 Åbne data om energiforsyning Analyse til at afdække potentialet for tilgængeliggørelse af aggregerede og detaildata om energiforbrug ( ) 6.3 Udveksling af data om nedgravet infrastruktur Analyse af behov og beslutningsgrundlag for følgende : fælles standarder for udveksling og udstilling af data, udvekslingsplatform proof-of-concept som grundlag for etablering af retningslinjer for datadeling, samgravningsmodul, infrastruktur som sikrer snitflader for udveksling af data, samt visning af data til graveaktøren/øvrige ledningsinformationsbrugere. Evt. revidering af lovgivning på området. 6.4 Samlet it-arkitektur for affaldsdata Analyse af evt. infrastruktur for affaldsdata (2017) Projekt Samlet it-arkitektur for affaldsdata (5.4)

6 Leverancer i den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi (4) 7.1 Styr på informationssikkerhed i alle myndigheder Krav om at skal følge principperne i informationssikkerhedsstandarden ISO27001(2018), udarbejdelse af krav om at arbejde med konketat sikkerhedstiltag mod hacking, TOP 4 ( ), krav om indberetning af større sikkerhedsbrud (2016-), krav om at anvende sikkerhedstiltag i itkontrakter, klausulbibliotek i Digst udvides og kan anvendes (2016-), løbende opfølgning på myndighedernes sikkerhedsarbejde Program Øget sikkerhed og implementering af EU s databeskyttelsesforordning (7.2) 7.2 Fælles standarder for sikker udveksling af information Alle omhandler fælles medicinkort (FMK): Opdatering af infrastruktur, test af standarden OIOIDWS på sundhedsområdet, omkostningsestimering, fastlægge samarbejdsforpligtelse, migreringsplan ( ) 7.3 Digitale identiteter og rettighedsstyring Indsats for at hindre misbrug af NemID ( ), evt. fælles løsning for digitalt samtykke ( ), evt. fælles løsning for fuldmagt (-2017), sikre implementering af forordning vedr. anerkendelse af udenlandske identiteter evt. via fælles løsning ( ), handlingsplan for brugerrettighedsstyring ( ) 7.4 Nye generationer NemID, NemLogin og Digital Post Udbud af nye fællesoffentlige komponenter: NemID (udløber november 2018), Digital Post (primo 2018) og NemLogin (udløber jan 2019). Alle udbud forberedes fra Sikre ID-løsninger til børn og unge Afdækning af behov for styrket sikkerhed, udvikling af koncept, overvejelse om nuværende UNIlogin eller NemID kan anvendes ( ) 8.1 Gode data og effektiv datadeling Omfattende leverancer, se aftalepapir. Herunder b.la. Fælles arkitekturstyring, fælles rammer for gode data, fælles rammer for infrastrukturer for datadeling. I første omgang vil krav kun gælde initiativer i strategien. Program Anskaffelse og implementering af brugerportalsinitiativet (4.4), samt øvrig interessevaretagelse vedr. NemId Program for sammenhæng og genbrug med rammearkitekturen (7.1) 8.2 Robust drift af den fælles infrastruktur En indgang til information om driftsaftaler og -status på Digitaliser.dk ( ), Evt. mulighed for integration info på egne sider, push beskeder (2017), analyse af overblik over kritiske systemers afhængigheder herunder konsekvenserne ved evt. nedbrud( ). Analyse af evt. flere systemer ( )

7 Leverancer i den fælleskommunale digitale handlingsplan (1) Initiativ Leverancer i initiativ Sammenhæng til fællesoffentlige initiativer 1.1 Sammenhængende digital borgerservice En fælles tilgang til design af selvbetjeningsløsninger, systemopfølgning og leverandørdialog, en fælles referencearkitektur for, og fælles krav til, selvbetjening, fælles komponenter som kan anvendes bredt i alle selvbetjeningsløsninger, anskaffelse af 4-5 fælleskommunale selvbetjeningsløsninger, fælles opfølgningsmetode og effektmåling, digitalisering af simple områder det pt. kun er blanketbaseret, implementeringsstøtte. Initiativet forløber i perioden Adgang til egne data Analyse som skal resultere i fælleskommunal vision, formål og mål for borgernes adgang til egne data, fælles arkitektur og løsning for kommunernes udstilling af borgernes egne data, evt. gennemførelse af pilotprojekter med kommuner, som ønsker at udstille data for deres borgere. Initiativet forløber i perioden Nem adgang til hverdagsinformationer 2.1 Det fælleskommunale program for velfærdsteknologi 2.2 Sammenhæng og viden om effekt på socialområdet Foranalyse som undersøger og udpeger de områder, hvor der vil være særligt behov for at sikre hverdagsinformationer til brugere eller forældre/pårørende (2017), der kan etableres udviklings- og eller udbredelsesprojekt, hvis foranalysen viser at der potentiale i fælles indsats ift. hverdagsinformationer. En fælleskommunal indsats, som skal understøtte kommunernes arbejde med at realisere gevinster ved brug af velfærdsteknologi, understøttelse af implementering samt videndeling, udvikling og koordinering af området med fokus på at opsamle viden og dokumentation, så videndeling mellem kommunerne bliver så kvalificeret som mulig. Programmet etableres ultimo Udvikling af et fælles sprog om borgerens funktionsevne og effektdokumentationen ( ) og udbredelse af en generisk model for dokumentationspraksis på tværs af myndighed og udfører samt videreudvikling af it-systemer til at understøtte den generiske procesmodel og lever op til principperne i den fælleskommunale rammearkitektur. Indsatsen forløber i perioden , 1.2 og Ingen direkte sammenhæng og 3.2

8 Leverancer i den fælleskommunale digitale handlingsplan (2) Initiativ Leverancer i initiativ Sammenhæng til fællesoffentlige initiativer 2.3 Implementering og videreudvikling af Fælles Sprog III 2.4 Telemedicinsk hjemmemonitorering med KOL 3.1 Digitalt understøttet ydelsesrefusion 3.2 Ledelsesinformation på beskæftigelsesområdet Udbredelse af FSIII-standarden (2017), etablering af governance for eksisterende standard samt videreudvikling af standarden på to nye områder: (1) genoptræning efter sundhedslovens 140 og (2) klassificering af data til måling af vitale værdier. Initiativet forløbet i perioden Der er flere forudsætningsprojekter, som skal på plads for initiativet kan implementeres, herunder modning af den telemedicinske infrastruktur og forløbsprogrammer for KOL. Der er nedsat fem landsdelsprogrammer, og initiativet har en tidshorisont frem til KOMBIT etablerer en fælleskommunal it-løsning,ydelsesrefusion, der bl.a. skal samle informationer om alle offentlige forsørgelsesydelser og beregne den statslige refusion. Løsningen kan anvendes fra 2018 og vil senere kunne håndtere andre medfinansieringer og refusioner. Indtil Ydelsesrefusion er i drift, varetager Styrelsen for arbejdsmarked og Rekruttering som en midlertidig løsning beregningen af refusionen, og initiativet vil som forsøg overføre data fra den midlertidige løsning til de kommunale ledelsesinforationssystemer, og kommunerne for forsøgsvis mulighed for at udnytte data i egne systemer. Næste udbygning af FLIS skal omfatte beskæftigelsesdata, men er endnu ikke designet. På baggrund af erfaringerne fra den midlertidige løsning besluttes der, om der er behov for at igangsætte en fortsættelsesprojekt som ledelsesværktøj i FLIS-regi. Initiativet løber til ultimo Udbredelse af Smart City Etablering af et fælleskommunalt Smart City-forum med eks. arbejdsgrupper, 1:1- caseimplementering og videndelingen, og i regi af dette gennemføres der en kortlægning af kommunernes erfaringer med Smart City-løsninger og afholdelse af en årlig konference/workshop for kommunerne om Smart City-tiltag. Initiativet igangsættes i 2017 og løber til 2019, hvorefter det evalueres Ingen direkte sammenhæng 5.2

9 Leverancer i den fælleskommunale digitale handlingsplan (3) 3.4 Bedre anvendelse af åbne kommunale data 4.1 Bedre sammenhæng for børn og unge Initiativet skal fremme og understøtte kommunernes arbejde med åbne data, og der aftales nærmere med Open Data DK, om hvordan fælleskommunale aktiviteter bedst understøtter de igangværende aktiviteter, for udbredelse af åbne data. Analyse af de to forløb: (1) sammenhæng mellem dagtilbud og grundskole, (2) overgang mellem grundskole og ungdomsuddannelse, herunder en afdækning af as-is-situationen, udvælgelse af hovedudfordringer, der skal arbejdes videre med og opstilling af løsningsscenarier for mere sammenhængende og effektive forløb. Projektet løber til ultimo Digitale redskaber i dagtilbud Gennemførsel af to kvantitative spørgeskemaundersøgelser i kommunerne, suppleret med kvalitative undersøgelse fra udvalgte kommuner eller dagtilbud, sideløbende afholdes der årlige dialogmøder/konferencer, hvor fokus er på videndeling og erfaringsudveksling fra de gennemførte undersøgelser og den fælleskommunale samarbejdsplatform for skole- og dagtilbud implementeres på dagtilbudsområdet i slutningen af strategiperioden. Initiativet igangsættes ultimo Robust it-infrastruktur i folkeskolen 4.4 Anskaffelse og implementering af brugerportalsinitiativet 4.5 Bedre deling og effektivt indkøb af digitale læremidler i folkeskolen Gennemførsel af en landsdækkende undersøgelse af status om skolernes infrastruktur med udgangspunkt i brugernes oplevelse, udvikling af et værktøj, som kan anvendes til at vurdere status på infrastrukturen i forhold til borgernes behov i den enkelte kommune og analyse af mulighederne for et øget fælleskommunalt samarbejde om drift af it-infrastruktur, igangsættelse af et forsættelsesprojekt. Initiativets tidshorisont løber frem til ultimo Anskaffelse af læringsplatform og samarbejdsplatform, standarder for udveksling af læringsforløb og it-arkitektur herunder god og effektiv dataudveksling mellem platformene, samt implementering af BPI i kommunerne. Analyse af fordele og ulemper ved nye forretningsmodeller, herunder ved køb af dele af læremidler og abonnementsordninger, kortlægning af kommuner og skolers nuværende indkøbsmønstre og vurdering af effektive indkøb af digitale læremidler, samt muligheder for genbrug eller videreudvikling af den eksisterende fælleskommunale it-løsning. Initiativet igangsættes medio 2016, og i 2017 tages der stilling til, om der skal igangsættes nye tiltag i form af indkøbs- eller forretningsmodeller og

10 Leverancer i den fælleskommunale digitale handlingsplan (4) 4.6 Det sammenhængende digitale bibliotek Der gennemføres en indsats for, at de digitale indgange til folkebiblioteket kan samle alle folkebibliotekernes tilbud, kortlægning af dobbelt licenser til digitale ressourcer, implementering af læringsplatforme på alle landets folkeskoler, samt implementering af det nye fælles bibliotekssystem for administration af bibliotekernes fysiske materialer (2017). 5.1 Videre med Byg & Miljø Udvikling af funktionalitet for logning af sagsbehandlingstider, så sagsbehandlingstider kan registreres i både bygge og miljøsager, større integration mellem BBR og Byg & Miljø, tilretning af Byg & Miljø i forbindelse med den tekniske byggesagsbehandling, der overdrages til certificerede firmaer/konsulenter, og udarbejdelse af en samlet vision for udviklingen af Byg & Miljø. Initiativet forløber til ultimo Kloge kommunale kvadratmeter Foranalyse af gevinstpotentialer og kortlægning af mulige fælleskommunale, der kan understøtte digitaliseringen af området. Afhængigt af foranalysen gennemføres endnu en analyse hvis formål er, at komme med anbefalinger til optimering af den kommunale system- og dataudnyttelse, beskrivelse af best-practice eksempler og understøtte videndeling og udbredelse af best practice eksempler mellem kommunerne. Foranalysen gennemføres ultimo 2016 frem til medio 2017, og der tages herefter stilling til videreførelse af projektet. 5.3 Etablering af digitalt vandløbsregulativ Foranalyse af behov, forretningsmodel og business case for projektet og udvikling af en kravspecifikation for etablering af et fælleskommunalt digitalt vandløbsregulativ, baseret på den fælleskommunale rammearkitektur. Foranalysen har en tidshorisont frem til medio 2017, og der tages herefter stilling til projektets videre udvikling. 5.4 Samlet it-arkitektur for affaldsdata Udarbejdelse af en arkitekturanalyse med en konkret handlingsplan for, hvordan der bedst sikres en smidig dataudveksling mellem de involverede aktørers it-systemer, etablering af et fælleskommunalt initiativ, som skal understøtte implementeringen af kommunernes del af en samlet it-arkitektur inden for den fælleskommunale rammearkitektur. Ingen direkte sammenhæng Ingen direkte sammenhæng Ingen direkte sammenhæng

11 Leverancer i den fælleskommunale digitale handlingsplan (5) 5.5 Kommunal implementering af grunddata 6.1 Effektmåling af kommunernes kontrolindsats med sociale ydelser Udarbejdelse af implementeringsdrejebøger til brug for kommunerne, udbredelse og i relevant omfang, udvikling af redskaber til gevinstrealisering, rettidig og konsistent information til kommunerne, etablering af en digital løsning til håndtering af kommunale distriktsinddelinger, der skal understøtte kommunale forvaltningsopgaver samt koordinering vedr. programmets registre, herunder udfasning af Ejendomsstramregistret (ESR). Projektet løber frem til ultimo Gennemførsel af aktiviteter, der understøtter dokumentation og ledelsesinformation om effekten af den dybdegående kontrolindsats, opsamling af data om effekt, der integreres i arbejdet med udbetalinger via det nye ydelsessystem for kontanthjælp (KY), identifikation, analyse og evt. igangsættelse af relevante kontrolinitiativer på baggrund af den viden, der skabes i projektet. Initiativet evalueres i fællesoffentligt regi i 2018, med henblik på at optimere kvalitet og anvendelighed. 6.2 Fælleskommunale samarbejder Opfølgning på udviklingen i de kommunale it-samarbejder gennem strategiperioden, med henblik på at afdække evt. udfordringer forbundet hermed. I 2018 gentages undersøgelsen/evalueringen af udviklingen i de kommunale it- samarbejder, som blev gennemført i efteråret Initiativet løber frem til Data på tværs med FLIS Indsats for at udvikle og formidle nye koblede nøgletal i det Fælleskommunale Ledelsesinformationssystem (FLIS) på tværs af forskellige områder som eks. skole, sundhed og beskæftigelse. I forventes fokus at være på skole og udsatte børn, og fra vil de primære indsatsområder være voksne, ældre borgere bl.a. med fokus på sundhed og beskæftigelse. 6.4 Implementering af de nye monopolbrudsløsninger Implementering af de nye monopolbrudsløsninger og efterfølgende forvaltning af løsninger i et flerleverandørmarked, samt omlægning af en række administrative arbejdsgange. Den tekniske implementering forventes at være færdig medio 2018, mens den organisatoriske implementering vil være en igangværende proces frem mod Ingen direkte sammenhæng

12 Leverancer i den fælleskommunale digitale handlingsplan (6) 7.1 Sammenhæng og genbrug med rammearkitekturen 7.2 Øget sikkerhed og implementering af EU s databeskyttelsesforordning Beslutninger om og styring af rammearkitekturen sikrer fælles standarder, udvikling og ibrugtagen, kommunikation af rammearkitekturen i kommuner til leverandører og rådgivere, efterspørgelsesdrevet nyttiggørelse af rammearkitekturen på de kommunale områder, fællesoffentlig anvendelse af rammearkitekturen, som går ud på at skabe forudsætninger for at præge det fællesoffentlige datadelingsarbejde og effektmåling af rammearkitekturen, for at etablere en metode til effekt og realisering der kan understøtte den enkelte kommune. Initiativet løber frem til ultimo Analyse af status på sikkerhedsarbejdet i kommunerne, understøttelse af de kommunale medarbejderes opmærksomhed og viden om it- og datasikkerhed, tilpasning af fælles risikobaseret tiltag baseret på principperne i standarden ISO27001 og udvikling og implementering af elementer til kommunernes fælles rammearkitektur med fokus på datasikkerhed. Programmet løber frem til ultimo Digitalt kompetente kommuner Kortlægning og beskrivelse af digitale kompetencekrav, der er brug for på tværs af den kommunale organisation, beskrivelser af best practice i kommunerne og kommunikation af resultater og evt. kompetenceprofiler via forskellige kanaler til primært topledelser og linjeledelser i kommunerne. Initiativet forløber frem til ultimo og