KORT OG GODT OM STRÅTAGETS HUS

Transkript

1 KORT OG GODT OM STRÅTAGETS HUS 1

2 VISIONEN Kære tækkemænd. Stråtagets Hus er jeres fags udstillingsvindue over for omverdenen: et besøgs- og oplevelsessted, et sted for faglig udvikling, demonstration af nye teknikker og materialer, eksperimentarium, her mødes tækkemænd til kurser eller bindedage, her kommer kunder for i praksis at se, hvad moderne stråtag kan. Det er en vild idé, som efter alt at dømme kan realiseres hvis I bakker den op. For uden tækkemændenes opbakning er Stråtagets Hus dødfødt, uanset hvor relevant eller spændende det kunne være at se sådan et sted vokse frem. Forsidetegning: sådan kunne Stråtagets Hus f.eks. se ud. Skitsen er tegnet af arkitekt Thomas Arvid Jaeger, som er begejstret for stråtagets muligheder i moderne byggeri. Thomas var med på en af turene til Holland. Jeg har arbejdet med at undersøge, hvor og hvordan ideen kan realiseres i et par år. Realdania har gjort det muligt ved økonomisk støtte, lige som Realdania har støttet mine formidlingsarbejder om tækkefaget: tv-programmer, bog, dvd er og informationsavis. I al beskedenhed tror jeg, at denne formidling har bidraget til den travlhed, der har præget faget de senere år. Jeg håber, I vil tage jer tid til at læse den her folder, så vi kan få afklaret, om også tækkebranchen tror på Stråtagets Hus. Tanken er, at en væsentlig del af huset rummer det fælles tækkekontor, I måske ender med at blive enige om. Venlig hilsen Jørgen Kaarup 2

3 Jørgen Kaarup ar tækkemand, men en uheldig knæoperation gjorde en ende på den karriere. Han blev journalist og har skrevet to bøger om stråtage, lavet to dvd er samt informationsavisen Det levende Tag, der blev sendt ud til de godt ejere af stråtage i Danmark. Desuden har han produceret tv-programmet Tækkekompagniet til DR 1 (2004) og DR 2-temalørdagen Det levende Tag (2005). Godt én million danskere så tv-programmerne, så stråtage interesserer rigtig mange danskere. 3

4 LIDT BAGGRUND OG ET FORSLAG I første omgang henvendte jeg mig til omkring 100 arkitekt- og byggefirmaer i håb om, at de ville være interesserede i at etablere et lille kontor med speciale i stråtage. Det kunne så passende blive en del af den faglige aktivitet i Stråtagets Hus. Beskeden tilbage var, at man generelt ikke ønskede at lave et underkontor med et sådant fagspeciale. Et par arkitektfirmaer viste interesse i stråtage, men ikke i at bidrage til driften af et hus. Der er masser af arealer på Dansk Landbrugsmuseum, så også dyrkning af f.eks. elefantgræs som alternativt tagmateriale ville kunne praktiseres i tilknytning til Stråtagets Hus Hernæst henvendte jeg mig til de museer, man kunne forestille sig kunne have interesse i stråtage. Det var vigtigt: at finde et sted med nem adgang, rimeligt centralt placeret, hvor der allerede i dag kommer en del besøgende, hvor man må bygge nyt, hvor der er plads til at lave eksperimenter uden for, og hvor man kunne forvente, at besøgende ville betale entre for dermed at bidrage til driften af huset. Dansk Landbrugsmuseum, Gl. Estrup, på Norddjursland ejet af Kulturministeriet var blandt dem, der viste stor interesse. Og det er eneste sted af dem, der meldte positivt tilbage, med store, frie arealer, hvor et Stråtagets Hus ville kunne bygges. Altså nybyggeri for helt fra starten at signalere, at stråtag kan ligge på andet end gamle bindingsværkshuse. Norddjurs kommune bakker projektet op og har på det seneste bevilget penge, så der nu er blevet råd til at knytte arkitekt Thomas Arvid Jaeger til projektet samt en konsulent med forstand på organisation, så der kan hentes råd til, hvordan det hele kan organiseres, når den tid forhåbentlig kommer. Desuden blev der råd til denne, nye udgave af informations-folderen. På Gl. Estrup høstes der langhalm for at vise publikum, hvordan halm tidligere blev brugt til tækning på mange gårde. Gl. Estrup ligger i rimelig afstand fra Den Jydske Haandværkerskole i Hadsten, hvorfra der er positiv tilkendegivelse om, at tækkemandslærlingene vil kunne bidrage med kreationer, skulpturer m.m., som kunne pryde området omkring Stråtagets Hus. Alt er forslag, også placeringen. Men det er gennemarbejdet og har af flere grunde end de nævnte vist sig at være det mest realistiske med en placering ved Gl. Estrup. 4

5 5

6 STRÅTAGETS HUS Da Stråtagets Hus endnu ikke findes, ligger det ikke fast, hvordan det ser ud, hvor stort det er, og hvor mange funktioner, huset rummer. Første afgørende skridt er nu, om tækkemændene bakker op om idéen og dermed også vil bidrage til driften f.eks. via lejemål til stråtagets kontor og dets funktioner. Driftsøkonomien er afgørende for, om projektet kan realiseres. En del ville komme ind fra entréindtægter (der er ca besøgende på Dansk Landbrugsmuseum om året, og de er indstillet på et billetsamarbejde). Konsulentarbejde for arkitektog byggefirmaer er en anden indtægtskilde. Måske er der mulighed for kommunalt driftstilskud. Det er alt sammen noget, der skal drøftes konkret, hvis der er opbakning bag ideen. Stråtagets Hus vil - for første gang i Danmark samle den professionelle udvikling af faget og dermed skabe synergi imellem de forskellige funktioner og arbejdsområder. Huset skal være: Tækkebranchens fælles kontor og udstillingsvindue over for omverdenen: her er stråtage i mange og eksperimenterende former, forsøg og forskning, efteruddannelse og kurser, arbejdende værksted, rådgivning af ejere med stråtage, sekretariat for tækkemændenes organisation og moderne formidling af stråtagets år lange historie. 6

7 Formidlingscenter til dem, der savner faglig viden og indsigt. Stedet er åbent for besøgende, såvel turister som almindeligt interesserede, bygningskyndige, håndværkere og stråtagsejere. Videncenter - det sted i Danmark, hvor viden akkumuleres, inspiration hentes og eksperimenter udføres. Bl.a. forskning i, hvorfor nogle stråtage nedbrydes for hurtigt. Og udvikling af en brandsikring, der kan ligestille strå med andre tage bl.a. med hensyn til præmier på brandforsikring! Sekretariatet og forskningen bør være internationalt orienteret og kunne måske rumme et europæisk sekretariat for tækkemænd. Foreløbig er der godt gang i samarbejdet med Holland og Tyskland, og det åbner mulighed for støtte fra EU. Udflugtsmål i sommermånederne, hvor der er åbent for det brede publikum. Turister fra ind- og udland kan bruge stedet som udflugtsmål på linje med andre turistattraktioner: her er et lille, moderne museum, her er levende værksted med tækkemænd i arbejde, her kan ses strå på tage af vidt forskellig art, her er skulpturer med strå, udstillinger og sidst - men ikke mindst - kan børnene prøve den som tækkemænd med hånd om egen tækkeskovl Sådan kunne Stråtagets Hus se ud: Som det fremgår af tegningen: moderne og dristigt. Ved siden af museumsbygningen, som også rummer kontor, tænkes en stråtækt hal med mere traditionelt tag bygget. Herinde er de arbejdende værksteder, og her udføres diverse forsøg, som kræver totalt kontrol over vind, vand og blæst. På det omgivende areal er der plads til forsøgstage, mindre prøvehuse samt aktivitets- og legeplads. Selve opførelsen af huset tænkes optimistisk finansieret af fonde. Det er en forudsætning for, at Stråtagets Hus bliver til noget. Men forudsætningen for fondsstøtte er, at man kan godtgøre en realistisk driftsøkonomi. Og enhver fond vil sige, at en del af denne driftsøkonomi bør komme fra den branche, der på flere måder får gavn af projektet. 7

8 8

9 FORUNDERSØGELSEN Formålet med denne forundersøgelse er først og fremmest at beskrive idéen og dokumentere, at et kommende Stråtagets Hus økonomisk kan hvile i sig selv på kommerciel basis. Det kræver, at interesserede melder ind og giver tilsagn om støtte til driften under nærmere angivne forudsætninger. Uden en bæredygtig driftsøkonomi vil det som nævnt være umuligt at forestille sig, at en eller flere fonde vil finansiere opførelsen af huset. Samtidig skal der udarbejdes en plan for organisationen bag Stråtagets Hus. Og så er forundersøgelsen slut. Næste skridt vil i givet fald være en projekteringsfase. HVEM der kommer til at stå bag den, vil tiden vise. Tækkelaugene skal naturligvis være med og Dansk Landbrugsmuseum, hvis der er enighed om, at denne placering er den rigtige. I så fald vil Norddjurs kommune formentlig bistå, lige som der kan søges projekteringsmidler hos Region Midt. Min rolle som projektleder af forundersøgelsen vil være udlevet. Om jeg får en ny rolle i projektet, det kan kun tiden vise. Jeg bistår gerne med fundraising, skaffe penge til byggeriet fra fonde. 9

10 10

11 HOP MED PÅ VOGNEN DEN ER BEGYNDT AT TRILLE I Tyskland er der store problemer i tækkebranchen, efter en del presseomtale af råd i stråtage. I Holland er der til tider problemer med at holde kvalitetsniveauet, fordi en del tækkemænd fra det tidligere Østeuropa ikke altid lever op til kundernes forventninger. Der er udfordringer nok at stå sammen om. Herunder et måske naivt håb om, at det ville kunne lykkes at få flere tækkemænd i Danmark til at melde sig i laug, hvis presset ude fra bliver for stort og aktiviteterne inden for bliver samlet. En udvikling som den i Holland, hvor der bygges tusindvis af nye, moderne huse med stråtage, er så småt i gang herhjemme. Danmarkshistoriens største nybyggeri med strå på taget er et eksempel på det: Rømø Golf & Wellnesscenter kvadratmeter stråtag på 200 feriehuse samt et kæmpestort wellness center rummende kurbade, fittness center, svømmehaller, restaurant, butikker, pejsestue og meget andet. Det var på den måde, stråtaget fik sin renæssance i Holland: nogle nye feriehus-kolonier blev opført med strå på taget. Og i løbet af få år var stråtage på mange, vidt forskellige bygherrers ønskeseddel. Dernede har det vist sig, at tækkekontoret så rigeligt har gavnet hele branchen økonomisk, så investeringen i et tækkekontor med to fuldtidsansatte og en sekretær har kunnet betale sig. Med venlig hilsen Jørgen Kaarup, journalist, projektleder Stråtagets Hus KONTAKT: SE BAGSIDEN 11

12 12 v/ Jørgen Kaarup, Bavnevej 179, Mellerup, 8900 Randers Tlf / kaarup@tdcadsl.dk Layout: Signe Thur Tryk: Werks Offset A/S