Forsøg med udvikling og uddeling af crack-kokain rygesæt

Transkript

1 Forsøg med udvikling og uddeling af crack-kokain rygesæt Et samarbejde mellem Center for opsøgende Indsats / SundhedsRum og BrugerForeningen for aktive stofbrugere København 2010

2 Indledning Siden 2009 har Center for Opsøgende Indsats, Københavns Kommune, repræsenteret ved Sundhedsrummet på Vesterbro i fællesskab med BrugerForeningen været i gang med Projekt til belysning af et forsøg med distribuering af Naloxon til stofafhængige som led i en strategi til forebyggelse af opoidoverdosisdødsfald. Projektet går ind i sidste fase i efteråret 2010 men i samarbejdet mellem Center for Opsøgende Indsats og BrugerForeningen opstod tanken om at videreudvikle andre skadesreducerende tiltag. i naturlig forlængelse af dette samarbejde er der udviklet et sæt til indtagelse af Crack-kokain som vinder større og større udbredelse i Københavns Kommune og Danmark generelt Baggrund Skadesreducerende tiltag i forhold til stofbrugere i Danmark har en lang tradition men har ud over den direkte behandlingsindsats begrænset sig til udlevering af rene kanyler og sprøjter samt andre remedier som er nødvendige ved injektion af stoffer. I Sundhedsrummet har det fra begyndelsen været tanken at udvikle skadesreducerende tilbud som rækker ud over de kendte sprøjtekits og allerede fra begyndelsen blev der suppleret med mulighed for at vælge forskellige kanyletyper, kondomer etc. Da misbruget i Vesterbro i de senere år har skiftet profil hvor der ses mere rygning af stofferne ved siden af injektion og hvor der er et stigende forbrug af kokain som injektion og i den krystallinske form crack valgte vi at introducere rygefolie. Stofbrugerne benyttede i forvejen almindelig køkken-aluminiumsfolie men denne har en belægning der er skadelig ved inhalation. Rygefoliet er en god succes med daglig udlevering af en hel del folieark. Som en direkte fortsættelse af denne produktudvikling og i samklang med de lokale behov har vi indledt produktion af hele crackrygesæt inspireret af blandt andet Canadiske erfaringer. Udenlandske erfaringer med rygesæt I studier op gennem de seneste 2 årtier har man set på udbredelsen af hepatitis C og HIV og fundet at der er sammenhæng mellem det at flere personer deler crackrygeudstyr og forekomsten af infektionssygdomme og især hepatitis C 1. I et studie offentliggjort I 2008,,konkluderede man efter at have testet direkte på rygerør, at overførsel fra en bruger til en anden via læbesår er muligt og en af vejene hepatitis C kan spredes mellem crackrygere 2. Forekomsten af crackrygning er steget stabilt i vestlige storbyer over siden 1990 erne og I en artikel fra 2008 er studierne over crackrygning og de generelle helbredsricisi gennemgået i kort form 3. I den artikel beskrives den modstand der fandtes lokalt blandt beboerne i området, i forbindelse med skadesreducerende tiltag. På grund af denne modstand indgik byrådet i en meget intensiv proces hvor man hvor til sidst, trods modstanden endte med at oprette The Safer Crack Use Initiative som gjorde crack kits som indeholdt et glasrør, messingfiltre, et gummimundstykke, en spisepind, alkohol swaps, kondomer, glidecreme, læbepomade, tyggegummi, håndservietter og oplysningsmateriale om at undgå at dele udstyr. Disse kits blev gjort tilgængelige via alle sprøjte- og nålebyttesteder og andre partnere. En evalueringsrapport fra 2006 beskriver projektets startfase i detaljer og giver mere baggrund til den videnskabelige artikel 4 1 Apotential hidden source of hepatitis C infection among noninjecting drug users. McMahon, J. M.,&Tortu, S. Journal of Psychoactive Drugs, 35, (2003). 2 Hepatitis C virus transmission among oral crack users: viral detection on crack paraphernalia. B. Fischer, European Journal of Gastroenterology & Hepatology 2008, 20: I inject less as I have easier access to pipes Injecting, and sharing of crack-smoking materials, decline as safer crack-smoking resources are distributed. L. Leonard. International Journal of Drug Policy 19 (2008) City of Ottawa Public Health Safer Crack Use Initiative - Evaluation Report October 2006 (

3 Leonards artikel gennemgår resultaterne fra dette initiativ hvor et meget vigtigt resultat viste sig, nemlig en mindre hyppigt brug af injektion. Således faldt injektionsbrugen fra 96% før starten på projektet til 78% efter 12 måneder. Samtidig mindskede tilgængeligheden af piber smittespredningen via pibedeling. Hvor 37% angav at de delte piber før projektet, angav 13% at de delte et år efter projektets start. Konklusionen i Leonards artikel er enkel og klar: brugervenlige crackrygningssæt bør udleveres fra alle sprøjtebyttesteder. Misbrugsscenen i København Gennem de seneste 5-10 år er der sket en ændring af stofmisbruget på den åbne stofscene på Vesterbro i København. Der ses et stigende brug af kokain mens forbruget af heroin er faldende eller stagnerende. Kokainen indtages for en stor del via injektion, enten alene eller i kombination med heroin (speedballs) eller andre stoffer som for eksempel benzodiazepin. Forskellen på det tidligere heroinmisbrug og det nuværende kokain / blandingsbrug er at der injiceret meget hyppigere fordi stoffets virkningsvarighed er kortere. Samtidig ses et mere uroligt miljø med højt stressniveau og tendens til mere udadreagerende adfærd. Dette tilsammen medfører at risikoen for skader og smitteoverførsel stiger ved injektion. Det er en tommelfingerregel at en ung person der kommer i kontakt med stofmisbrugsmiljøet har ca. 80% risiko for at blive smittet med hepatitis C indenfor et år denne ulykkelige situation bør forebygges med alle midler. De yngre brugere ryger i højere grad stofferne end de ældre grupper. Om dette er et overgangsfænomen som ender i at en stor andel af de nuværende stof-rygere ender som injektorer er ikke til at sige på nuværende tidspunkt men det er vigtigt at uddrage læren af Leonards artikel i en dansk sammenhæng: For det første vil flere der allerede injicerer, vælge at ryge crack hvis der er rygeudstyr til rådighed og for det andet så mindskes risikoen for at der spredes hepatitis C mellem de unge crackrygere ved at hver person har sit eget udstyr. Vi har altså en dobbelt effekt på henholdsvis smitterisikoen generelt i miljøet og en mindskelse af antallet af injektioner som suverænt er den farligste måde at indtage stoffer på. I Danmark er udbredelsen af kokain og crack ikke fulgt med USA, England og andre lande, hvor crack-kokain allerede blev udbredt fra midt 80 erne og hvor færdigfremstillet crack og kokain i pulverform sælges parallelt på det illegale marked. Fig 1. Kokain pulver og Crack, der i konsistens minder meget om stearin.

4 Fig 2. Olieperler der opsamles med en nål, er crack Teknik og metoder ved crackrygning og hvordan crack produceres I Danmark findes og sælges kokain kun i pulverform, der enten kan indsnuses (sniffes) via næsen - eller opløses i vand og injiceres (fixes) direkte i blodbanerne (intravenøst). Kokainpulver (kokainklorid) kan endvidere raffineres ved en særlig basisk vaske og raffineringsproces hvortil man enten kan anvende salmiakspiritus eller natron (bikarbonat). Man ender op med et betydeligt kraftigere virkende rusmiddel kaldet freebase eller crack, alt efter hvilket basisk stof der er blevet brugt. Den større effekt skyldes ikke at der er forskel i den kemiske sammensætning men at crack og freebase optages meget hurtigere via lungernes meget store overflade i sammenlignet med næsens lille overflade Crack og freebase er dog helt nøjagtigt det samme rusmiddel og ruspåvirkningen er derfor også helt ens uanset hvilken vaske metode der blev anvendt. Men især efter en hurtig vask med salmiakspiritus der indtil april 2010 praktiseredes mest på gadeplan, og hvor en mere omstændelig renselsesproces dog oftest undlades, anses stoffet som betydelig mere sundhedsskadeligt ved inhalering, end crack der fremstilles med bikarbonat. I løbet af 2009 begyndte der at indløbe dramatiske rapporter til politi, myndigheder og medier om tilfælde hvor stofbrugere på Vesterbro havde anvendt salmiakspiritus som voldsinstrument, ved at kaste det i øjnene på andre hovedsageligt ved uoverensstemmelser, betalingstvister men også ved gaderøverier. Dette erfarede BF s formand på et møde i starten af 2010 i følgegruppen for Københavns Kommunes Sundhedsrum og DUGNAD værested og efterfølgende kontaktede BF, der har begrænset ekspertise med hensyn til kokain-freebase/crack, vores gode kollega Raffi Balian fra COUNTERfit Harm Reduction Program i Toronto Canada, som velvilligt delte ud af sin viden fra mere end 15 års erfaringer med kokain, freebase- og crack brugere, samt udvikling af skadereducerende tilbud til samme målgruppe. Canadierne kunne bekræfte det som vi dog havde en vis formodning om, at natron (bikarbonat) kan anvendes som alternativ til salmiakspiritus og at stofbrugerne i Canada aldrig bruger andet end bikarbonat - vi hørte præcist det samme fra kolleger i England, Frankrig, Sverige og USA, og hvor de anser det for lidt pudsigt at nogle stofbrugere i Danmark stadigt vil anvende salmiakspiritus, der både er sundhedsfarligt og stinker, samt er langt mere besværligt at transportere og opbevare.

5 Natriumbicarbonat til crack Problemerne med håndtering af salmiakspiritus fik BrugerForeningen s aktivistgruppe til at igangsætte en produktion af små plastposer indeholdende 1. gram bikarbonat Fig 3. Natron bikarbonat poser i masseproduktion i BrugerForeningen her fra maj Pakkerne fyldes og distribueres fra BrugerForeningen til diverse sprøjteudleveringssteder på Vesterbro. Fra marts til den er der pakket og distribueret poser, hovedsageligt til Mændenes Hjem, men også til Sundhedsrummet, DUGNAD s cafe, Reden og Gadejuristen. Fig 4. Delene til Natriumbicarbonatposer

6 Pilotprojekt til udvikling af crackrygesæt til uddeling på Vesterbro. Center for Opsøgende Arbejde / Sundhedsrummet og BrugerForeningen af aktive stofbrugere har i det forløbne år sammen opstartet projekt med uddeling af overdosisforebyggelses-kits og træning i genoplivning til en stofbrugergruppe. Det forekom derfor naturligt at videreføre dette samarbejde i et pilotprojekt med udvikling af et kit der er målrettet til den Københavnske stofscene. Tanken om udvikling af et crackrygesæt har været til stede længe. Gennem de senere år har canadiske fagfolk på forskellige konferencer forevist de sæt der er beskrevet i Leonards artikel. BrugerForeningen fik ved International Harm Reduction Associations konference i Vancouver i 2006 indblik i produktionen af skadesreduktionskits. Og ved 7th International Conference on Urban Health i Vancouver, 2008 fik Henrik Thiesen et udvalg af forskellige kits til forskellige målgrupper. De forskellige lige kits var udviklet med basis i det tidligere beskrevne Safer Crack Use Initiative. Med den Københavnske situation in mente blev det naturligt at tænke på et projekt her til det stigende crackbrug i miljøet Baggrunden og produktionen bag Crack-pibe kits BrugerForeningen havde allerede i 2006 set de crack-kits som udleveres som skadereduktion i Vancouver og Toronto og i april 2010 startede BF efter aftale med Sundhedsrummet, med at indsamle oplysninger og priser fra mulige del-leverandører til et lignende dansk justeret skadereducerende indhold og efter accept af diverse tilbud og priser startedes et reelt indkøb. Fig 5 produktion af crack-kits i Brugerforeningen

7 De forskellige del-elementer til crack-kits omfatter: Glasrør til crack-piber: Er af glastypen Duran som er varmebestandigt med målene: 8 x 11 x 100 mm. som og leveres af: Glasgrossisten Vitrex Medical A/S, Vasekær 6-8, 2730 Herlev. Prisen for glasrør type Duran er eksklusiv 25% moms: ,-. Kr. Messingriste: Af type Brass som anbefales fra Canada. Indkøbt fra Headshoppen online Randers. En kasse med stk s pakninger koster i alt 1060,- incl. moms. Gummimundstykker: Klippes i 2 cm stykker af en 50 meter x 11 mm silikoneplasticslange leveret af Slangespecialisten, Rødvig strandvej 63, 4673 Rødvig. Pris pr rulle 350,-. Kr. plus levering og moms. Træpinde: til indføring og justering af messingriste - er helt almindelige spisepinde indkøbt hos det kinesiske supermarked Stampesgade 1 i kælderen. Prisen var ca. 0,25 kr. pr. sæt ved køb af 500 sæt spisepinde, som er nok til crack-kits. Poser og labels: Indkøbt hos Papirlageret, Nørre Voldgade 11, 1358 København K. Dagspris. Fig. 6 Crack-kitproduktion i BrugerForeningen, september 2010

8 Pilotprojekt: Udlevering af crackrygesæt fra Sundhedsrummet sommeren I juni 2010 var alle ingredienser samlet til pakning af crack-kits og selve af de første 100 sæt produktionen startede ret hurtigt herefter og leveret til Sundhedsrummet. Sættene var sammensat efter Canadisk forbillede og indeholdt som vist: 4 pakker med 5 stk riste til pibefilter, 2 stericups til den kemiske omdannelse af kokain til crack 2 ampuller sterilt vand 2 poser natriumbicarbonat til crackkrystallisering 2 piberør 4 mundstykker 1 spisepind til at skubbe filtre på plads i piben. Fig 7. Crack-sæt. Prototype Sættene blev placeret i en klar lynlåspose og i første omgang udleveret af 2 sygeplejersker i Sundhedsrummet som samtidig benyttede lejligheden til at undervise i brugen af sættet samt fik basale oplysninger om brugen. Ved hver udlevering af sæt er der udfyldt spørgeskema med brugerrespons og erfaringer i forhold til sættet. Undersøgelsen var forholdsvis enkel med det ene formål at få en kort indkøringsproces hvor sættenes brugbarhed i det Københavnske stofmiljø blev vurderet: 1. Levering skal passe til lokalmiljøet 2. Sættene skal passe til det crackbrug der er i København. 3. Spild skal minimeres. Ved kun at havde det indhold i sættene som reelt bruges, forebygges affaldsproblemer i lokalområdet. Affaldsproblemer er tæt relateret til problemer med de øvrige beboere på Vesterbro og det er i alles interesse at den type konflikter minimeres og gerne forebygges. 4. Ved at trimme indholdet inden en egentlig produktion minimeres omkostningerne og kan hurtigere få deres optimale form. 5. Sættene bør være i omløb indenfor den næste måned når vi er tilbage fra ferie og kan vurdere evalueringen. Ved en hurtig proces kan der skabes overblik over omkostninger og der kan sikres en udbredelse til større dele af byen end blot Vesterbro.

9 Spørgeskemaundersøgelsen. Brugerdreven innovation og kvalitetssikring Spørgeskemaet findes som bilag 1. Undersøgelsen blev gennemført i månederne maj-august 2010 og der blev udleveret rygesæt på anmodning. Normalt er injektionssættene der findes på alle lavtærskeltilbud i Københavns Kommune frit tilgængelige uden nogen form for barriere mens prototyperne af crack-kittet blev udleveret enkeltvis til brugerne. Ved udlevering af sættene gennemførtes en kort spørgeskemaundersøgelse. Udlevering af sæt til brugerne var ikke betinget af svar på undersøgelsen men det typiske var at brugerne gerne deltog og meget aktivt gav respons på sættene. 2 sygeplejersker i Sundhedsrummet har stået for den praktiske udførelse af undersøgelsen og oplært kollegerne i udfyldelse af spørgeskema og rådgivning i forbindelse med brugen af sættene. Flere var i begyndelsen afventende overfor registreringen i form af skemaer. Nogle frygtede at registreringen var et udtryk for kontrol af dem som brugere. Først da det blev tydeligt for dem at det ikke var kontrol af dem, men af kvaliteten af sættene, blev det nemmere at give sig tid til at gennemgå sættene. Det at skemaerne var en kvalitetssikring og at kvaliteten af sættene, var afhængig af den feedback vi fik fra brugere, virkede stærkt motiverende, og mange kommer tilbage med flere kommentarer og viser andre piber som de før selv har udviklet. Der er ved udgangen af august udleveret 72 sæt med følgende fordeling Antal sæt i alt Antal brugere Langt hovedparten har altså fået udleveret et enkelt sæt mens en faldende andel har fået flere sæt. Der er ikke taget forbehold for at nogle brugere har hentet sæt til andre men fordelingen tyder på at der, som det er meningen, ikke er behov for udlevering af mange sæt til de samme brugere fordi selve piben gerne skulle holde et stykke tid. 26 personer har fået mere end et enkelt sæt fordelt som følger: 1 sæt efter 3 dage 5 sæt efter 7 dage 3 sæt efter 10 dage 2 sæt efter 14 dage 3 sæt efter 20 dage 3 sæt efter 30 dage 1 sæt efter 35 dage

10 Fordelingen er jævn og blandt årsagerne til at der hentes piberør igen, nævnes mistede / stjålne rør af 7 og knuste rør af 2 personer. 2 knuste rør af 72 svarer til 2½ % og det er naturligvis et latent affaldsproblem som skal følges nøje. Fordelingen af svar på de øvrige spørgsmål er som følger: Ja Nej Deler du piben med andre: 3 17 Genbruger du piben 21 0 Bruger du mundstykket 20 0 Bruger du træpinden 20 0 Genbruger du træpinden 20 0 Bruger du natriumbikarbonat 19 5 Bruger du risten 20 0 Bruger du saltvandet 10 8 Bruger du kogekarret 7 13 Svarene viser at de dele af sættet som er beregnet til genbrug også bliver genbrugt men at enkelte dele ikke finder anvendelse. Sættene deles for 3 personers vedkommende med andre og det er netop formålet med sættene, at forebygge deling Blandt kommentarerne til sættet er de hyppigste 1. Der er for mange dele i poserne, at kogekarret (Stericup) ikke fungerer ude i miljøet da det er for let. 2. Der er for mange dele i sættene, hvilket gør det svært at overskue når stoffet skal tages i et hektisk miljø 3. At mundstykkerne er for korte Af øvrige kommentarer og ønsker er at sættene udleveres i æske og nervøsitet for at ristene er overfladebehandlet. En enkelt beskriver at piben bliver sort ved brug men dette må skyldes forurening af stoffet eller forkert stof. Det har igennem længere tid været et ønske at få brugerne til at benytte natriumbicarbonat i krystalliseringsprocessen og der er derfor uddelt mange poser med dette stof. En af årsagerne er at der tidligere er benyttet salmiakspiritus i processen men tilstedeværelsen af salmiakspiritus på stofscenen har ført til at nogle har benyttet det i voldelige sammenhænge. Ved undersøgelsen fandt vi at 19 af de 26 brugere som hentede flere sæt brugte bikarbonat mens 9 brugte enten begge dele eller salmiakspiritus. Hovedanken mod bikarbonat er at det ikke fungerer ordentligt i crack-krystalliseringen. Dette er dog en lokal myte som kan tilskrives ukendskab til andre metoder og der er derfor en pædagogisk opgave i at ændre produktionsmetoden lokalt.

11 Konklusion på spørgeskemaundersøgelse: Den primære konklusion er at sættene udfylder en funktion i stofmiljøet og at der klart er en brugerinteresse i at få sættene mere bredt tilgængelige. Samtidig er det klart at der er for mange enkeltdele i sættene og at det forvirrer i hvert fald nogle af brugerne når stoffet skal præpareres. Der er generelt tilfredshed med tanken bag sættene og brugerinvolveringen har medført en frugtbar dialog mellem sygeplejerskerne i Sundhedsrummet og stofbrugerne. Efter evalueringen fjernes en del elementer og sættene vil i den næste periode, hvor sættene udbredes til interessenter i lokalområdet, se således ud 2 pakker riste til pibefilter, 1 poser natriumbicarbonat til crackkrystallisering 1 piberør 2 mundstykker 1 spisepind til at danne filter og sætte dette på plads i piben. Vi vil forsøge at få afkortet spisepindene så de passer i lynlåsposen. Fig 8 Crack-rygesæt version 2 Det er nu også klart at de dele af sættene som omsættes hurtigt skal være til stede som tag-selv så den enkelte bruger kan forsyne sig med efter behov.

12 Den fortsatte produktion og udlevering Der produceres i næste omgang en større batch som det viste og sættene fordeles til lavtærskeltilbud på Vesterbro, i første omgang Mændenes Hjem og Cafe DUGNAD samt andre institutioner og interessenter i området. Der sker en fortsat udlevering af rygesæt fra Sundhedsrummet, hvor der også er indkøbt et tagselv-system som kan benyttes så snart de nye sæt er på gaden. Rygesæt produceret indtil videre af BrugerForeningen i samarbejde med Center for Opsøgende Arbejde og BrugerForeningen er indstillet på at fortsætte arbejdet Økonomien og den fortsatte produktion Natron bikarbonat poseproduktionen har BrugerForeningen indtil for ganske nyligt produceret helt for egen regning og risiko, mod forventning om at der ville være midler i en fællesansøgning til SOF, som kunne udløses en særlig bevilling til BF, men det er siden oplyst at denne ansøgning var stillet i bero For nuværende er det derfor Center for Opsøgende Arbejde og Sundhedsrummet som betaler udgifter til indkøb og produktion, Den første produktion af crack-kits er efter aftale med Center for Opsøgende Arbejde og Sundhedsrummet betalt derfra. Produktion og forbrug af de sæt der hidtil er produceret har kostet ca kr, som anslået af BrugerForeningen Omkostningerne til produktion af natriumbikarbonatposer beløber sig pr september 2010 til ca kr Anbefalinger Udviklingen af skadesreduktionsudstyr er en vedvarende proces som skal være i samklang med det omgivende stofindtagelsesmiljø. Der er i det forløbne årti sket et skred fra et overvejende heroinmisbrug som skete ved hjælp af injektion til at der i de yngre grupper ses en større andel som ryger stofferne. Både heroin, kokain og benzodiazepin ryges. Set i skadesreduktionssammenhæng er det langt at foretrække at stofferne indtages ved rygning eller snifning fordi risikoen for infektioner af enhver art bliver betydeligt mindre. Samtidig falder risikoen for dødelige overdosistilfælde. Den nye trend med rygning bør derfor understøttes i forhold til injektion og udbredelse af rygeredskaber bør ske mest muligt til stofmiljøerne. Samtidig med udbredelsen vil det være hensigtsmæssigt med en undersøgelse af hvorledes, det at rygeredskaber er til stede i større grad eventuelt også får tidligere injektionsbrugere til at benytte rygeredskaberne og hvilke barrierer der er for at flest mulige benytter denne indtagelsesform

13 Sygeplejerskerne Camilla Berg og Marian Jørgensen har stået for den praktiske gennemførelse af spørgeskemaundersøgelsen. BrugerForeningens aktivistgruppe har stået for den uvurderlige praktiske praktiske udvikling af prototyper samt samling og pakning af poser med natriumbikarbonat og crack-rygesæt. Læs mere på om skadesreduktion i Sundhedsrummet her: Kontakt Sundhedsrummet: Læs mere om BrugerForeningen her: København den 5.oktober 2010 Jørgen Kjær Formand BrugerForeningen for aktive stofbrugere Mail: jk@brugerforeningen.dk Henrik Thiesen Afdelingslæge, Sundhedsfaglig leder Sundhedrummet Mail: GG63@sof.kk.dk Lone Hviid Rasmussen Sygeplejerske, Daglig leder Sundhedsrummet Mail: WY00@sof.kk.dk Bo Møller Nielsen Centerleder, Center for Opsøgende Arbejde Mail: B296@sof.kk.dk

14 Bilag 1 spørgsmål ved udlevering af rygesæt. Sæt nr: Hvornår fik du sidst et sæt: dage siden Det er mit sæt Sæt udleveret dato: Tilbagemeldinger på Crack pibe sæt udleveret i Sundhedsrummet fra juli Indhold: Deler du piben med andre: ja nej Genbruger du piben: ja nej Bruger du mundstykket: ja nej Bruger du træpinden: ja nej Genbruger du træpinden: ja nej Bruger du Natriumbikarbonat: ja nej hvad bruger du? Bruger du risten: ja nej Bruger du saltvandet: ja nej Bruger du kogekarret: ja nej Kommentarer: For eksempel hvilke problemer er der med udformningen af sættet er der noget der ikke er tydeligt. Hvis du skulle bestemme, hvordan skulle det så se ud.?

15 Bilag 2: Crackrygning For at gøre det muligt at indhalere kokain skal det bringes på en form der kan tåle varme. Én metode er at omdanne det til det såkaldte freebase. Denne metode omfatter at bruge salmiakspiritus og æter til den endelige oprensning. Æter bruges dog sjældent i gademiljøet da det kræver tid og der er stor eksplosionsfare. På stofscenen i København har brugen af salmiakspiritus været det foretrukne men det har samtidig ført til at man har set brug af salmiakspiritus i voldelige opgør 5,6. I et forsøg på at dæmme op for denne uheldige udvikling har BrugerForeningen for aktive stofbrugere introduceret natriumbikarbonat og sammen med de øvrige aktører på området promoveret at man i stedet benytter dette natriumbikarbonat til at præparere sin rygekokain som crack Crackrygning Crack fordamper ved 90 C, meget lavere end kokain-hydroklorids smeltepunkt på 190 C. Kokainhydroklorid kan ikke ryges, det brænder blot uden at der er nogen fysisk effekt af stoffet, mens crackkokain fordamper ved de 90 C og bevarer sin stofeffekt. Grunden til at Crack opleves at have en større effekt end kokainpulver som sniffes er at det når hjernen på ganske få sekunder når det inhaleres. Præparation af crack med natriumbicarbonat (illustrationer venligst stillet til rådighed af Oliver Borg von Bülow) Til processen bruges natriumbikarbonat, vand og en ske. 4 dele kokain blandes med 1 del natriumbikarbonat og vand og ingredienserne opvarmes. Bikarbonatet nedbrydes til kuldioxid og natriumkarbonat, som reagerer med af kokainhydrochlorid-molekylet 7 som er den form det sælges i. kokainen flyder ovenpå som en olieagtig substans som opsamles hurtigt med en nål eller lignende og det tørres kortvarigt samtidig med at det rulles til en lille sten Crackpiben er i realiteten blot et pyrex-glasrør som monteres med et mundstykke og foldede messingriste som filter, til at holde på crack-stenen. Stenen som man har lavet placeres efterfølgende i piben og varmes med en lighter til der sker en fordampning og dampen inhaleres. Crack inhaleres altså ikke som røg men som rent fordampet stof. 5 Se for eksempel Ekstrabladet TV: Nyt våben i underverdenen: Ætsende væske! 6 Berlingske.dk: Røvere sprøjtede offer med salmiakspiritus. 7 Kokain-H + Cl + NaHCO 3 Kokain + H 2 O + CO 2 + NaCl