PRÆSENTATION. QuitCoach kursus. Peter Dalum Lene Winther Ringgaard Per Kim Nielsen Runde: Hvem er du, hvorfra og hvad laver du?

Transkript

1 PRÆSENTATION QuitCoach kursus Undervisere: Poul Dengsøe Jensen Peter Dalum Lene Winther Ringgaard Per Kim Nielsen Runde: Hvem er du, hvorfra og hvad laver du?

2 PROGRAM 1 DAG 9.00 Introduktion 9.45 Tobaksprodukter og indhold i røgen Afhængighed og skadevirkninger Frokost Skadevirkninger og formidling Unges erfaring med rygestop xhale.dk digitalt rygestop

3 PROGRAM 2. DAG 9.00 Rygestopcirklen 9.45 Rygningens funktion og rygestopkompetencer Struktur på kurset og implementering af kurser Kort rådgivning Evaluering

4 Hvad skal instruktøren kunne? Kunne fastholde og udvikle motivation for rygestop hos unge Kunne videreformidle sundhedsbudskaberne på en måde så de unge oplever dem personligt relevante Arbejde med at øge de unges tro på at de kan holde op Afklare rygningens funktion for den enkelte Udvide unges copingrepertoire i forhold til at tackle situationer hvor der ellers ryges.

5 KURSUSMATERIALERNE

6 HJEMMESIDER

7 PROBLEMETS OMFANG Andel voksne dagligrygere i % af befolkningen Udvikling i andelen af voksne dagligrygere i Danmark. Modificeret fra Tobaksskaderådet, Gallup og PLS Rambøll. Målemetoden blev ændret lidt i 1993 og 2007.

8 PROBLEMETS OMFANG Drenge Piger Unge daglig rygere. Før årige. Efter årige

9 PROBLEMETS OMFANG Debutalder blandt dagligrygere (MULD 2000) Debutalder Drenge Piger

10 PROBLEMETS OMFANG Erhvervsuddannelser Hhx handelsgymnasiet Htx Teknisk gymnasieum Teknisk skole Handelsskolen Gymnasiale uddannelser

11 PROBLEMETS OMFANG

12 TOBAKSPRODUKTER

13 LOVGIVNING Reklameloven Unge under 18 år Deklaration og indberetning Regulering af tobaksprodukter og produkter med nikotin? Lægemiddelstyrelsen, Sundhedsstyrelsen og levnedsmiddelstyrelsen

14 IINDHOLD I RØGEN

15 INDHOLD I RØGEN Fire hovedgrupper: Tjære Nikotin Kulilte Irritanter (f.eks. Ammoniak) I alt 4000 forskellige stoffer Mindst 40 er anerkendt kræftfremkaldende Irritation ved gasser Kemisk og fysisk påvirkning

16

17

18 VANDPIBER Spørgsmål 1 Tobakken i en vandpibe hedder frugttobak. Men er det frugt man ryger? 1) Ja, det er blade af æbler, appelsin m.m. 2) Nej, det er tobak men tilsat frugtsmag

19 VANDPIBER Spørgsmål 2 Røgen i vandpiben passerer vand inden man inhalerer, men frasorterer vandet alle de skadelige stoffer? 1) Ja 2) Nej

20 VANDPIBER Spørgsmål 3 Vandpiberygning giver mere nikotin i blodet end ved cigaretrygning? 1) Nej, der er ikke ret meget nikotin i vandpibetobakken 2) Ja, men det er kun nikotin der er mere af 3) Ja, også kulilte

21 VANDPIBER Spørgsmål 4 Må alle købe vandpibetobak? 1) Ja, alle 2) Nej, ikke børn under 10 år 3) Nej, ikke børn og unge under 18 år

22 VANDPIBER Spørgsmål 5 Kan man blive smittet med tuberkulose, hvis man bruger eget mundstykke? 1) Ja 2) Nej

23 VAREDEKLARATION Måling af indholdet i røgen Standardmetode Deklarationen på pakkerne Er der forskel på cigarettyperne? Huller i papiret Filter

24 TILSÆTNINGSSTOFFER Tilsætningsstoffer Smag Forbrænding Lim Kræftfremkaldende Afhængighedsskabende Dansk Tobaksindustri anvender 297 tilsætningsstoffer, andre lande over 500 forskellige Mildere røg Smag der passer til bl.a. Børn og unge Forskellen på mærkerne Danner eller øger dannelse af de kræftfremkaldende stoffer. Udvider luftvejene og gør indtagelsen af stoffer lettere og hurtigere.

25 AFHÆNGIGHED OG START Afhængighed af cigaretter Fysisk trang Psykisk trang Social trang Situationsbestemt trang

26 Definition afhængighed Afhængighedssyndromet ifølge WHO. Diagnosesystemet ICD-10 Når en person har 3 eller flere af følgende kriterier: Trang Svækket evne til at styre indtagelsen, standse eller nedsætte bruge. Abstinenssymptomer eller indtagelse for at ophæve eller undgå disse Toleranceudvikling Dominerende rolle med hensyn til prioritering og tidsforbrug Vedblivende brug trods erkendt skadevirkning WHO 2003 Expert Committee on drug dependence. Technical Report Series no. 915 WHO 1992 The ICD-10 classification of mental and behavioural disorders.

27 Attractiveness According to the WHO, the terms attractiveness or consumer appeal refer to factors such as taste, smell and other sensory attributes, ease of use, flexibility of the dosing system, cost, reputation or image, assumed risks and benefits, and other characteristics of a product designed to stimulate use. Physical product characteristics are often integrated with marketing. (WHO 2007: The Scientific basis of tobacco regulation. WHO Technical Report series 945).

28 Animal studier Man kan etisk ikke lave eksperimentelle forsøg med mennesker, selvom tobaksindustrien gør det. Vi må derfor forsøge at måle eksperimentelt afhængighed ved dyreforsøg. Men vi måler da afhængighed på mennesker? Nej det også attractiveness m.m. der bliver målt. Hvad måler man ved dyreforsøg: Reinforcement : Stimulus der fremkalder en positiv eller negativ adfærdsrespons. Rewarding: Stimulus der skaber ønsker/lyst til forsættelse og/eller nydelse. Self-administration: Forsøg hvor dyret/mennesket får mulighed for at administrere indtaget af stoffet. Bruges ofte til at måle potentialet for reinforcing.

29 Animal self-adminstration af stoffer 100 % af rotterne 50 0 Morfin Kokain Nikotin Nikotin + tobaksrøg Rotteforsøg Mangler at få dokumentationen fra Rafael Maldonado López

30 Animal self-adminstration af stoffer Forsøg med Rotter Concentrations of nicotine plus minor alkaloids Nicotine Minor alkaloid Treatment (per infusion) (per infusion) Nic 30 mg/kg Nic/anabasine 30 mg/kg 0.9 mg/kg Nic/anatabine 30 mg/kg 0.09 mg/kg Nic/cotinine 30 mg/kg 0.09 mg/kg Nic/nornicotine 30 mg/kg 0.9 mg/kg Nic/myosmine 30 mg/kg 0.09 mg/kg Nic/all 30 mg/kg All alkaloids Sal/all All alkaloids Sal Nic, Nicotine ; Sal, 0.9 % saline solution ; All, a cocktail of all minor alkaloids at the concentrations described above. Clemens JK et al. Int J of Neuropsychopharmacology (2009), 12,

31 Måling af Nikotin i kroppen Berridge et al. Psychopharmacology (Berl) Mar 16.

32 Måling af Nikotin i kroppen Rose et al. Proc Natl Acad Sci USA 2010 mar 16;107(11):

33 Måling af Nikotin i kroppen Rose et al. Proc Natl Acad Sci USA 2010 mar 16;107(11):

34 Selvrapportering af afhængighed Hvis man spørger storrygere om de er afhængige, hvad svarer de så???? F.eks. når man bruger Fagerströms test eller lignende.

35 Hvad sker der i hjernen? Nikotin Forbrænding af sukkerstoffer Aldehyder Tilsætningsstoffer Nikotin MAO: Mono amine oxidase Dopamin Påvirkning af flere receptorsystemer Hjernens Belønningssystem - Tilfredsstillelse af drifter. - Indlæring af trang

36 Hvad sker der i hjernen? Nikotin Nikotin acetylcholin receptor udløser bl.a. dopamin Vist en direkte sammenhæng med afhængighed Glutamatergic receptor Udløser glutamate og dopamin Vist en direkte sammenhæng med afhængighed GABA receptor Hæmmende /sløvende effekt Vist at de fører til rotters self-administration af nikotin Opioid system Iagttaget af nikotin kan udløse indophiner, bl.a. i hypotalamus Cannabinoid receptor Har påvist flere virker af nikotin på dette system og andre neurotransmitter

37 Produktet skaber trang Bedre erfaring med produktet Oplevelse, lugt og irritation af røgen Smag og erfaring ved rygningen cis-3-hexanol Tobaksproduktet konsistens glycerol, propylen glycol, sorbitol Harskhed tjære/nikotin ratio propylen glycol, levulinic acid, levulinater, mentol, nikotinsalte Lettere at starte Lettere at inhalere Glycyrrhizin,lakrids,mentol køling og mildner røg Mentol

38 Andre ting der skaber trang Produktets udseende Huller i papiret Nano partikler Surhedsgraden Ud over disse ting, så er der alt hvad angår markedsføring, navn osv.

39 Grad af afhængighed Mennesket Produkter Andet i røgen Nikotin

40 RYGNINGENS SKADEVIRKNINGER og FORMIDLING AF SKADEVIRKNINGERNE

41

42

43 TAL Hver 2. ryger dør af rygning.

44 TAL Hver 2. ryger dør af rygning. Det er op mod danskere hvert år! 30 gange så mange som der dør i trafikken. Eller svarer til at et charterfly styrter ned en gang om ugen.

45 TAL Hver 2. ryger dør af rygning. Det er op mod danskere hvert år! 30 gange så mange som der dør i trafikken. Eller svarer til at et charterfly styrter ned en gang om ugen. Rygere mister i gennemsnit 10 år af livet. En cigaret = 15 min eller en pakke = 5 timer

46 FORMIDLING AF SKADEVIRKNINGER Fordomme: Vil ikke høre om sundhed det er kedeligt De ved alt og vil ikke skræmmes Kan ikke forholde sig til langtidskonsekvenser Vore erfaringer: Skal formidles visuelt, oplevelsesorienteret, igangsættende gøres personligt relevant Vidensbegærlige opbygge og fastholde motivation

47 LUNGESYGDOMME Nedbrydning af lungerne Kemisk og fysisk Irritation og forsnævring af luftvejene udtrykt som hoste m.m. DNA-skader Manglende alfa-1-antitrypsin Bindevæv dannelse og ikke oprettelig

48 LUNGESYGDOMME Lungernes udvikling. Udvikling og celledeling så længe man vokser. 10 % nedsat lungefunktion 20 cigaretter i 2 år. Alder år. Reparationssystem for DNA

49 LUNGESYGDOMME Rygerlunger = KOL Nedbrydning af lungerne Giver morgenhoste, slimdannelse, åndenød og kvælning Fjerdehyppigste dødsårsag i Danmark Et patientforløb Hvornår i livet?

50 Antal tilfælde per år LUNGESYGDOMME Lungekræft Udvikling af celle til kræftsvulst Andet Tobak Lunge Strube Læbe Mundhule Spiserør Mave Bugspytkirtel Blære Nyrebækken Nyre Livmoderhals

51 HJERTE-KAR-SYGDOMME Blodkredsløb sygdomme. Blodprop i hjertet. Blodprop i hjernen og hjerneblødning. Risikoen: især før 40 år, tidligere start, hvor længe og hvor meget. Nyeste viden om partikler.

52 MYTEN OM VÆGT 3-4 kg mindre end aldrig rygere. Udsættelse af aldersfedmen. Flere større studier har ikke vist nogen vægtreduktion ved rygestart hos unge. Mange tager på. Sikkert på grund af ændring af andre sundhedsvaner. Abdominal fedme hos ældre. (bil ringe). Rygestop, fedme og kost.

53 RYNKER OG FARVET HUD Øger aldringsprocessen i huden. Starter allerede i ungdommen, men bliver først synligt som voksen. Manglende ilt og næring giver bleg og grå hud

54 SÅR OG HELLING Sår og ar bliver dobbelt så brede. Længere helingstid. Ikke kun operationsar, men alle sår og ar, f.eks. efter pirsing og tatovering. Øget risiko for betændelse.

55 KONDI Mange unge kan beskrive nedsat kondi efter start med rygning. Og omvendt efter rygestop. Kulilte CO: Blokere ilttransporten. Sætter sig 210 gange bedre på hæmoglobin.

56 KONDI 30 cigaretter = 9-10% af hæmoglobin er bundet. EPO 5-10 % bedre iltoptag. Grænseværdien 25 ppm.

57

58 HER OG NU Hud Lugt Tænder Hoste Blodtryk/puls Blodkar/hudtemperatur Heling af sår Beskadige lungevæv Lungevæv beskadiges lettere hos unge!!!!!!!!

59 PÅ LANGT SIGT Dødsfald Rygningens antal 1/3 af alle kræftdødsfald ca pr. år 9/10 af alle lungekræft ca pr. år Andre lungesygdomme ca pr. år 1/2 af blodpropper i hjertet ca pr. år Andre hjerte- og karsygdomme I alt ca pr. år ca pr. år 3/4 af alle kronisk bronkitis tilfælde ca

60 EFTER ET RYGESTOP 20 minblodtryk og puls normaliseres og blodcirkulation øges 8 timer Kulilte i blodet er halveret og konditionen forbedre 24 timer Risikoen for blodprop i hjertet mindskes 48 timer Kulilten i blodet er væk. Lugt- og smagssans bliver normal 4 uger Hoste og åndenød forsvinder. Bekæmpe infektioner 1 år Risikoen for at udvikle hjertesygdomme er halveret 5 år Risikoen for hjerte- og karsygdomme er som ikkeryger 10 år Risikoen for udvikling af lungekræft er halveret 15 år Risikoen for lungekræft er næsten som for ikkeryger

61 Profil af rygestopper Har et ønske om rygestop og tror på at det kan lykkes Oplever at rygningens skadevirkninger er personligt relevante Omgås færrest rygere og oplever opbakning til stop Er mest 'velfungerende' i forhold til systemets normer (klarer sig godt i skolen, få problemer med kriminalitet etc.) Har den største sociale og psykologiske ballast bruger ikke rygning til at håndtere psykologiske problemer

62 5 unge ryge stoppere Irina Jens Sandra Kristian Lasse 18 år 18 år 15 år 18 år 17 år 2.g Prod. skole 9. klasse Grundforløb 10. klasse Dagligryger (nu ex-ryger) Dagligryger Dagligryger Dagligryger Dagligryger 10 pr. dag pr. dag 10 pr. dag 20 pr. dag 15 pr. dag Har røget fast i fire år Har røget fast i fire år Har røget fast i tre år Har røget fast i fire år Har røget fast i ti år

63 Xhale.dk - digitalt rygestop for unge Kræftens Bekæmpelse Projekt Børn, Unge & Rygning

64 BAGGRUND Xhale.dk blev lanceret 2004 Den primære målgruppe er unge mellem år personer har i alt tilmeldt sig (januar 2011) Hver måned er der ca personer, der tilmelder sig programmet.

65 Fordele ved et digitalt rygestop De unge kan "shoppe" og bruge de elementer i Xhale.dk rygestoppet, som de finder anvendelige (f.eks. dagbog, forum eller tests) Brugerne er anonyme Der er en jævn fordeling af drenge og piger blandt de tilmeldte. Drengene er ofte svære at fange. Det virker

66

67 PROGRAM 2. DAG 9.00 Rygestopcirklen 9.45 Rygningens funktion og rygestopkompetencer Struktur på kurset og implementering af kurser Kort rådgivning Evaluering

68

69 Rygningens funktion

70

71

72 Coping - håndtering af problemer i forbindelse med rygestop Coping Måden vi mestrer, tackler, overkommer, håndterer, komme overens med, modererer og udligner problemer

73 Coping eksempel En person som oplever at blive behandlet dårligt kunne f.eks. vælge at gribe situationen ad ved at: snakke med modparten om en løsning se det humoristiske i situationen søge støtte hos venner råbe af vedkommende smække med døren acceptere at det var en ubehagelig situation ryge

74 To typer af coping Problem orienteret coping - strategier der søger at løse årsagerne til den følelsesmæssige ubalance Emotions orienteret coping - stategier der handler om at komme igennem den følelsesmæssige ubalance

75 Coping og rygning I mange tilfælde fungerer rygning som en copingstrategi i psykologisk og socialt belastede situationer I disse tilfælde skal rygestopperen lære at tackle sine problemer på en ny måde. Her er det relevant at arbejde med få udvidet det enkeltes muligheder for at håndtere sine problemer, så der er et alternativ til rygning.

76 Hvordan arbejder man med problemhåndtering/coping og unge? A. Beskriv situationerne. B. Få eleven til selv at forholde sig til situationen. C. Find alternative handlingsmønstre. D. Vælg alternative løsningsmodeller.

77

78 Opsamling Det vigtige er ikke hvilken strategi de unge vælger, men: at de tror at de vil bruge den at den passer til de betingelser de lever i at den virker for dem

79 Den gode kursusmodel - Implementering 1. Diskutere rygning i forhold til institutionens værdigrundlag skolens ansvar 2. Er rygestop kurser way to go eller skal der ske andet? 3. Tage en forpligtende beslutning forankring 4. Sikre rammerne for kurserne i skoletiden valgfag el.lign. 8 gange á 1½ time informere skolen om kurserne: formål og tidspunkt vælge egnede instruktører: profil og holdbarhed økonomi

80 Barrierer for kursus Skolen/amtet - Rammerne Eleverne - fremmøde - Motivation for rygestop - Oplevet relevans - Beslutningsbalance - Grad af self-efficacy - Indstilling til kurset/årsag til tilmelding Instruktørerne - Udføre synlig rekruttering/hele kursusprogrammet - Proces-orienteret rådgivning

81 Fremmøde og stoprate Antal rekrutterede: 66 elever Fremmøde: 41 elever (62 %) Gennemførte kurset: 26 elever (63 %) Antal som var røgfri første kursusgang: 1 elev Antal som var røgfri sidste kursusgang: 10 elever Stoprate: Ud af de fremmødte 9/41: 22 % Ud af de gennemførte 9/26: 35 % Internationale undersøgelser viser at stopraten i rygestopinterventioner hos unge efter 6 mdr. er ca. 12 % i interventionsgruppen imod 7 % i kontrolgruppen.

82 Kort rådgivning

83

84

85

86 RygestopEvents: Effekt Testet på 22 handels og SoSu-skoler Korttidseffekt: 4.8% af alle rygere i interventiontions gruppen var holdt op med at ryge umiddelbart efter interventionen imod 1.5% i kontrolgruppen (OR: % CI: 1.2;16.86 Justeret for confoundere). Desuden korttidseffekt ift. self-efficacy og intentioner om rygeophør. Ingen effekt efter 12 måneder.

87 Populært hos de unge: over 50% angiver at have modtaget materiale fra eventen. Over 30 % af dagligrygere kommer over til boden mindst én gang. 10% af alle rygerne kommer til boden mere end én gang. Nemt for skolerne Krævende - men også sjovt - for instruktørerne Giver en korttidseffekt, men skal kombineres med andre indsatser, hvis langtidseffekt skal opnås