Det hollandske heroinforsøg
|
|
- Olivia Bjerregaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 DANSK SELSKAB FOR ADDIKTIV MEDICIN Det hollandske heroinforsøg Udtalelsen er rekvireret af Sundhedsstyrelsen og udarbejdet af embedslæge, Ph.D. Henrik Sælan, adm. overlæge Knud Christensensen og socialoverlæge, lic.jur. Jan Rasmussen 1. Introduktion Det Hollandske Forsøg (HF) er en nøje tilrettelagt multicenterundersøgelse, som kom i stand på baggrund af en generelt mangelfuld dokumentation for det gavnlige i heroinbehandling af stofmisbrugere. Samtidig skønnede man i Holland, at der var en stor gruppe af metadonbehandlede (ca.3/4 af ) som benævnes ikke integrerede (2/4) eller ekstremt problematiske (1/4). Endelig var der kommet rapporter om positive resultater med heroinbehandling fra Schweitz. Efter de nødvendige tilladelser og nedsættelsen af videnskabelige grupper, følgegrupper mm. begyndte forsøget i august 1998 med formålet at: Undersøge nyttige og skadelige virkninger af 12 måneders behandling med oral metadon med samtidig heroin ordination sammenlignet med standard metadonbehandling alene. 2. Undersøgelsesgruppen De stofmisbrugere som indgik i undersøgelsen bestod af kroniske, behandlingsresistente heroinafhængige stofmisbrugere, som kendtes fra de eksisterende metadon behandlingsprogrammer. 3. Effektvariable Hovedvirkningen af samtidig heroinordination blev vurderet med hensyn til: - forbedring af fysisk og psykisk helbred - forbedring af social integration og social funktion - forandringer i forsøgspersonernes illegale stofbrug. Disse primære effektmål blev undersøgt med hensyn til supplerende heroinordination både i intravenøs og i rygebar form. 4. Undersøgelsesdesign Undersøgelsen blev inddelt i to hoveddele: en rygedel og en injektionsdel. Hver del bestod af tre grupper. I injektionsdelen blev den tredje gruppe imidlertid ikke gennemført på grund af ringe tilslutning, idet der er så få injicerende stofmisbrugere i Holland (ca. 15%). De tre grupper var: a. kontrolbehandling hele tiden (12 måneder) b. forsøgsbehandling hele tiden (12 måneder) c. 6 måneder kontrolbehandling, 6 forsøgsbehandling
2 De tre grupper gennemgik følgende faser: 1. selektion og randomisering (4-8 uger) måneder forsøg/kontrolbehandling 3. 6 måneder follow-up, hvor kontrolgruppen også kunne få heroin, i øvrige grupper fik man bedste behandling (efter forsøgserfaring). Der var en meget omfattende opfølgningsprocedure hver anden måned i kontrol- og forsøgsgruppen og gentagne testninger på en række skalaer, udvalgt til at måle effekten. I undersøgelsen deltog i alt 8 behandlingscentre, 2 i Amsterdam og Rotterdam samt 4 i andre byer. Der var åbent 3 gange i døgnet til heroinuddeling: , og Metadonmiksturen blev indtaget daglig om morgenen under opsyn undtagen visse (få) dage, hvor forsøgspersonerne skulle noget udenfor byen. Behandlerstaben udgjordes af 0,6 læge, 1 behandlingsleder, 7 sygeplejersker, 0,6 socialpædagog, 0,5 administrator, 0,1 superviserende farmaceut og 1,5 vagt (sikkerhed). Det viste sig, at det blev nødvendigt at etablere sug for at sikre at heroindampene ikke bredte sig ud fra stofindtagelsesrummet. En sygeplejerske udviklede kontaktallergi overfor heroin. Derefter blev administrationsmåden ændret så personalet slet ikke kunne komme i kontakt med stoffet. Den maksimale døgndosis af heroin blev sat til 1000 mg per døgn og største enkeltdosis måtte være 400 mg. En positiv virkning blev defineret som en 40% forbedring på mindst en effektdimension uden at der samtidig var en tilsvarende forringelse på nogen af de andre mål eller en forøgelse i over 6 dage i brug af kokain eller amfetamin i forhold til måneden før forsøget. Efter de indledende selektionsinterviews, hvor en række eksklusionskriterier blev gennemgået nåede man frem til intention to treat populationen (ITP) bestående af 174 personer til injektionsforsøget og 375 til rygegruppen. Disse udgjorde henholdsvis 86% og 96% af antallet i den sidste udvælgelses/screeningsrunde (636 i alt), idet 43 udgik på grund af selektionskriterier og 44 af andre årsager. ITP blev herefter randomiseret til forsøgs- og kontrolgrupper tre for rygedelen og to for injektionsdelen. Den statistiske kontrol af randomiseringen viste, at den var vellykket. For en stor del af de præsenterede data, som beskriver den udvalgte population kan man skønne at den på mange måder ligner stofmisbrugerpopulation i behandlingssystemet i København. Der blev gjort en del ud af at validere de selvrapporterede oplysninger om sideløbende brug af fx kokain. I alt 76,8% af alle havde positive urinprøver for kokain i forløbet af de 12 forsøgsmåneder. Der var en signifikant større underrapportering af kokainbrug blandt personer som indgik i rygedelen af forsøget (diskrepans mellem selvrapportering og urinanalyser). 5. Hovedresultater 5.1 Injektionsdelen I heroingruppen var der 57% succéer mod 32 % i metadongruppen succedifferens 25%, hvilket var signifikant. Ved en robusthedstest, hvor der blev taget højde for værste situation med hensyn til mangle oplysninger hos nogle forsøgspersoner (drop outs) blev differensen noget mindre (15%), men var fortsat signifikant. I metadongruppen gennemførte 85% og i forsøgsgruppen 72%. Metadondosis var i kontrolgruppen i gennemsnit 71 mg (sd 23.6 mg) per døgn og i forsøgsgruppen 60 mg (sd 17,0 mg). Heroindosis var i forsøgsgruppen 254 mg i gennemsnit (sd 62.5), og der var 2.1 besøg (median) til heroinindtag pr.dag. 2
3 Der var en generel forbedring på samtlige mål både for kontrol- og forsøgsgruppen i ITP. Fx faldt antallet af kokaindage (0-30) i forsøgsgruppen fra 15.5 til 12.8 og i kontrolgruppen fra 18.0 til Blandt dem, der ikke var succéer i forsøgsgruppen, var 18,4% uforandrede og 14, 5% forværrede. Med hensyn til problemprofilen så var forbedringen mere global og større blandt dem i forsøgsbehandling end kontrollerne. Alvorlige bivirkninger blev observeret hos 0,16 per patient per behandlingsår i forsøgsgruppen, mod 0,07 i kontrolgruppen. Der døde én i hver gruppe, hvor dødsfaldet ikke var direkte relateret til behandlingen. 5.2 Rygedelen I heroingruppen var der 48 % succéer mod 25 % i metadongruppen succedifferens 23%, hvilket var signifikant. Ved en robusthedstest, hvor der blev taget højde for værste situation med hensyn til mangle oplysninger hos nogle forsøgspersoner (drop outs) blev differensen noget mindre (17%), men var fortsat signifikant. I metadongruppen gennemførte 87% og i forsøgsgruppen (12mdr meta + heroin) 68 %, mens 70% i forsøgsgruppen meta 6mdr + heroin 6 mdr gennemførte. Forskellen mellem kontrolgruppen og de to forsøgsgrupper er statistisk signifikant. Metadondosis var i kontrolgruppen i gennemsnit 67 mg (sd 23.2 mg) per døgn og i forsøgsgruppen (12 mdr heroin) 57 mg (sd 18.1 mg), mens den var 66 mg (sd 27,4) i forsøgsgruppen med 6 mdr heroin. Forskellen mellem de 67 og 57 mg er statistisk signifikant. Heroindosis var i 12 mdr heroin 547 mg pr døgn (sd173.5 mg) fordelt på 2.1 (median) doser pr. dag. I 6 mdr. gruppen var døgndosis 539 mg (sd mg) fordelt på 2.1 (median) doser pr. dag. Der var en generel forbedring på samtlige mål både for kontrol- og forsøgsgruppen i ITP dog undtagen kokaindage, som steg fra 15.2 til 16.5 i kontrolgruppen. Antallet af kokaindage (0-30) faldt i forsøgsgruppen fra 15.2 til Blandt dem, der ikke var succéer i forsøgsgruppen (12 mdr heroin), var 20,5% uforandrede og 17.1% forværrede. I 6 mdr. gruppen var tilsvarende tal 27,7% og 15,1% Med hensyn til problemprofilen så var forbedringen mere global og større blandt dem i forsøgsbehandling end kontrollerne. Alvorlige bivirkninger blev observeret hos 0,13 per patient per behandlingsår i forsøgsgruppen, mod 0,10 i kontrolgruppen. Der døde én i forsøgsgruppen (6mdr), hvor dødsfaldet ikke var direkte relateret til behandlingen. 6. Sociale ulemper Der blev i alt registreret 56 events, hvoraf 4 blev karakteriseret som alvorlige. Af de fire var to definitivt relateret til heroinbehandlingen. Hændelserne bestod af aggressiv adfærd i forbindelse med brud på husordenen, herunder forsøg på at smugle heroin ud af huset. Af de milde 24 tilfælde var de fleste klager over gadeuorden etc. 7. Omkostninger I forsøgsrapporten beskrives et overslag over direkte omkostninger relateret til behandlingen. Disse deles i tre grupper afhængig af, hvor mange stofmisbrugere behandlingsenheden har, idet marginaludgiften per stofmisbruger falder med enhedens størrelse klienter 670,000 euro eller 27,000 euro pr. klient pr. år klienter 980,000 euro eller 20,000 euro pr. klient pr.år 3
4 3. 75 klienter 1,150,000 euro eller 15,000 euro pr. klient pr.år I forsøget var de fleste enheder på klienter. 8. Konklusioner og anbefalinger 1. Undersøgelsens udførelse og analyse var vellykket, herunder lykkedes det at rekruttere en passende forsøgspopulation, studiedesignet viste sig at være godt, og der kunne gennemføres robuste (pålidelige) analyser. I afsnittet diskuteres i hvilket omfang nyhedsværdien var årsag til resultaterne (en såkaldt Hawthorn-effekt), men den afvises som hovedforklaring, idet der var en to-årig indkørsel mellem de første centre og de efterfølgende, og der kunne ikke påvises resultatforskelle centrene imellem. Den større gennemførelsesprocent i kontrolgrupperne diskuteres også, men nogen god forklaring gives ikke. 2. Overvåget supplerende heroinordination til kroniske, behandlingsresistente heroinafhængige og metadonbehandlede stofmisbrugere er mere effektivt end fortsættelsen af metadon alene. Der henvises til hovedresultaterne. I afsnittet diskuteres den relativt høje forbedringsprocent i kontrolgruppen, og det anføres, at forbedringerne i kontrolgruppen ikke var så omfattende og store, og at kontrolgruppen derfor alligevel må betragtes som behandlingsresistent. Det spekuleres også over, om de gentagne målinger og øgede kontakt skulle have haft en gunstig indflydelse på kontrolgruppen. 3. Overvåget supplerende heroinordination til kroniske, behandlingsresistente heroinafhængige og metadonbehandlede stofmisbrugere medfører klinisk relevante helbredsforbedringer. Herunder kunne det konstateres, at andelen i forsøgsgruppen, som efter afslutning ikke mere opfyldte inklusionskriterierne (om dårligt helbred) var betydelig større end i kontrolgruppen 33% mod 13%. 4. Den gunstige virkning af overvåget supplerende heroinordination er bundet til behandlingens fortsættelse. Der var en gradvis forbedring over tid i forsøget, selv om der ikke kunne påvises en forskel efter 6 og 12 måneders heroinsupplement. Desuden forværredes tilstanden ved afslutning. 5. Overvåget medicinsk supplerende heroinordination er gennemførlig uden flere alvorlige medicinske bivirkninger og med et begrænset antal kontrollable forstyrrelser af den offentlige orden. 6. Omkostningerne til medicinsk ordination af heroin afhænger af hvilken institutionstype man vælger. Det bemærkes i afsnittet at vurderingen af om gevinsterne svarer til udgifterne vil blive nøjere analyseret i kommende rapporter. Anbefalinger 1. At der på strenge betingelser i Holland indføres overvåget medicinsk supplerende heroinordination til kroniske, behandlingsresistente heroinafhængige og metadonbehandlede stofmisbrugere, som en sidste farmakoterapeutisk mulighed. I afsnittet nævnes at det er en nødvendig betingelse, at der i forvejen findes et fungerende metadonprogram. Målgruppen er heller ikke endeligt afklaret. 2. At der hurtigt må træffes afgørelse om en behandling som nævnt under punkt At der søges om registrering af heroin som et medicinsk produkt. 4. At der etableres et kvalitetssikringsprogram. 5. At den foretagne undersøgelse følges op med artikler og flere analyser af en uafhængig forskningsinstitution. 4
5 9. Dansk Selskab for Addiktiv Medicins vurdering Der er tale om en velgennemført undersøgelse med høj intern validitet. Der er ikke grund til at betvivle resultaterne og konklusionerne. Der er dog grund at nævne følgende: 1. En høj intern validitet opnås ofte på beskostning af vanskeligheder med at ekstrapolere til andre populationer, som ikke præcis ligner de undersøgte, og som ikke følger samme design. Undersøgelsen kan altså ikke tages til indtægt for en generel påstand om, at heroin er godt til stofmisbrugere. Som også nævnt i diskussionen under anbefalingerne så er spørgsmålet om, hvilken målgruppe, som er den mest hensigtsmæssige til den foreslåede behandling ikke afklaret med denne undersøgelse. Dem der blev udvalgt til forsøget havde visse definerede problemer og var utvivlsomt en tung gruppe, men de kunne gennemføre en række sorteringsprocesser og møde op på bestemte tidspunkter samt overholde husreglementer mm. Som nævnt vil en væsentlig del af behandlingspopulationen i København skønsvis klare helbreds-, sidemisbrugs og kriminalitetskriterierne (dvs. være belastede), men det er ikke givet, at de kunne følge de medfølgende reglementer som blev stillet i behandlingen. 2. Det bør bemærkes, at de metadondoser som benyttes i forsøget (og i Holland generelt) er meget lavere end dem, der bruges i Danmark. Man kan således forvente at heroinforbruget i en tilsvarende dansk undersøgelse ville være betydeligt højere. 3. Det er bemærkelsesværdigt, hvor stor del af kontrolgruppen som også blev bedre. Giver dette os et fingerpeg om, at der er et stort forbedringspotentiale i eksisterende behandlingssystemer? Dette spørgsmål bliver påtrængende i en situation med begrænsede ressourcer til behandlingen. Vil et forsøg (som er dyrt) tage ressourcer fra eksisterende behandling? 4. Det bør bemærkes, at det langt fra var alle, der gennemførte den supplerende heroinbehandling. Der vil således stadig være en restgruppe. 5. Der var ret store kontrolforanstaltninger ved forsøget, som viste sig at være berettigede, idet nogle (få) forsøgte at smugle heroin ud af institutionen. Dette aktualiserer et spørgsmål om geografisk spredning af et eventuelt forsøg eller permanent tilbud i Danmark. Vil det også være muligt at tilbyde mere perifert boende stofmisbrugere en sådan behandling eller skal det kun være et storbyfænomen? Hvilke konsekvenser har det for stofmisbrugeres vandringer/flytninger i landet? 6. Sammenhængende med punkt 5 så har undersøgelsen ikke (det er et videnskabelig forsøg) behandlet spørgsmål om visitation (hvilken myndighed) og eventuelle klagemuligheder for en stofmisbruger som mener sig berettiget til behandlingen, men som ikke får den. 7. Erfaringen fra indførelsen af metadon i Danmark tilsiger, at tilbud af denne karakter (substitution med ønsket middel) vil spredes langt ud over den population som oprindeligt var tiltænkt behandlingen (glidning i indikationsstilling). Tages de hollandske tal som udgangspunkt, ligger målgruppen i nærheden af den ¼ af dårligt integrerende/problematiske metadonbehandlede stofmisbrugere, svarende til i Danmark. 8. Hvis et forsøg efter samme retningslinier som i Holland gennemføres i Danmark, så må man forvente en positiv effekt. Dette vil sige, som også anført i den hollandske rapport, at man må gøre tilbudet permanent, jf. herunder også bemærkningerne om ressourcer. 9. Endelig behandler rapporten ikke spørgsmålet om, hvad der egentlig er virkningsmekanismen ved behandlingen. Er det spørgsmålet om, at en afhængig med jævne mellemrum ønsker sig en rus? Og findes der enklere måder at klare det problem på? 5
6 Sammenfattende må vurderingen således være, at der er en række afledede spørgsmål i forbindelse med supplerende heroinbehandling af en særlig udskilt stofmisbrugergruppe, som gør et forsøg yderst betænkeligt. Dette standpunkt er ikke i modstrid med, at der under specifikke omstændigheder i et særligt kontrolleret regi kan opnås resultater i lighed med dem man fandt i Holland, og at man fra et strengt videnskabeligt standpunkt ikke har indvendinger bortset fra det etisk-politiske i, at det næppe er rimeligt at indføre forsøg af denne karakter, hvor dyb afhængighed involveres, uden at man sikrer muligheden for acceptabel landsdækkende fortsættelse i tilfælde af succes. 6
Behandling med lægeordineret heroin kombineret med metadon
Behandling med lægeordineret heroin kombineret med metadon Det hollandske eksperiment i en dansk sammenhæng Mads Uffe Pedersen Center for Rusmiddelforskning Aarhus Universitet 2002 Copyright: Mads Uffe
Læs mereLITTERATURGENNEMGANG TIL REDEGØRELSE OM
LITTERATURGENNEMGANG TIL REDEGØRELSE OM HEROINORDINATION Af Forskningsassistent, cand.techn.soc Anders Blædel Gottlieb Hansen & Forskningchef, cand.med., ph.d., dr.med. Morten Grønbæk Statens Institut
Læs mereORDINATION AF INJICERBAR HEROIN TIL STOFMISBRUGERE
ORDINATION AF INJICERBAR HEROIN TIL STOFMISBRUGERE 2007 Ordination af injicerbar heroin til stofmisbrugere Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Heroin; Stofmisbrugere
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 8: Checkliste Estey SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Estey, William: Subjective Effects og Dry versus Humidified Low Flow Oxygen Tidsskrift, år: Respiratory
Læs mereLAR-KONFERANSEN OKTOBER HAB- Heroin assisteret behandling i Norge Hvorfor og hvordan
LAR-KONFERANSEN 18.-19. OKTOBER 2018 HAB- Heroin assisteret behandling i Norge Hvorfor og hvordan Inge Birkemose Special læge i almen medicin Behandlingsansvarlig overlæge, Heroinklinikken Odense 2010-2017
Læs mereVurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT
Vurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT Evidensbaseret Praksis DF Region Nord Marts 2011 Jane Andreasen, udviklingsterapeut og forskningsansvarlig, MLP. Ergoterapi- og fysioterapiafdelingen,
Læs mereDeltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg
Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg PANSAID PAracetamol og NSAID i kombinationsbehandling Forsøgsansvarlige: Kasper H. Thybo, læge, ph.d.-studerende, Anæstesiologisk afdeling,
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
BILAG 3 Bilag 3. SfR Checkliste. Kilde 14 SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Daniels J, Sun S, Zafereo J, Minhajuddin A, Nguyen C, Obel O, Wu R, Joglar J. Prevention
Læs mereHvornår er antipsykotisk medicin nødvendig?
Hvornår er antipsykotisk medicin nødvendig? Hvordan kan forbruget af antipsykotisk medicin nedsættes? Demensdagene 8.-9.5.2017 Annette Lolk Psykiatrisk afd. Odense og Demensklinikken OUH Hvad siger Sundhedsstyrelsen?
Læs mereNoter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser
Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser Denne checkliste anvendes til undersøgelser som er designet til at besvare spørgsmål af typen hvad er effekten af denne eksponering?. Den relaterer sig til
Læs mereVIDEN PÅ TVÆRS AF EFFEKTDESIGN METTE DEDING, SFI CAMPBELL
VIDEN PÅ TVÆRS AF EFFEKTDESIGN METTE DEDING, SFI CAMPBELL PRIMÆR VS. SEKUNDÆR EFFEKTFORSKNING Primær effektforskning Studium af grunddata. Undersøgelsesdesign afhænger af problemstilling og datamuligheder.
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 7: Checkliste Campbell et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: E J Campbell, M D Baker. Subjective effects of humidification of oxygen for delivery by
Læs mereMens vi venter Peter Eges bud på nationale retningslinjer for misbrugsbehandlingen. Vejle Marts 2015
Mens vi venter Peter Eges bud på nationale retningslinjer for misbrugsbehandlingen Vejle Marts 2015 Den korte anbefaling At selvom det var rigtigt at der åbnede sig en bundløs afgrund for enden af al vor
Læs mereFor at vurdere om familier kan indgå i studiet screenes de for om de er i risiko for dårligt psykosocialt udfald vha. Family Relation Index.
Bilag 4: Evidenstabel Forfatter År Studietype Studiets Kissane et al. 2006 Randomiseret kontrolleret studie (Ib) ++ 81 familier med minimum et barn på over 12 år og en døende forælder på 35-70 år med kræft.
Læs mereDet er en lægelig opgave at tage stilling til behovet for medicinsk behandling af opioidafhængighed.
Gadejuristen Værnedamsvej 7A, 1. 1819 Frederiksberg C 17. oktober 2011 j.nr. 7-207-21-3/1/HPE Svar på henvendelse om fænomenerne erstatningsdoser og udligningsordning Sundhedsstyrelsen har modtaget Deres
Læs mereHEROINBEHANDLING alternativer til injektion som administrationsform
HEROINBEHANDLING alternativer til injektion som administrationsform 2012 Heroinbehandling alternativer til injektion som administrationsform Sundhedsstyrelsen, 2012. Udgivelsen kan frit gengives med tydelig
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
BILAG 4 Bilag 4 Evidenstabel Forfatter År Studietype Studiets Befolkningstype Intervention Resultat Kommentarer kvalitet Escalante et Gong, Shun et 2014 RCT, crossover 2014 Metaanalys e + 42 kvinder med
Læs mere1. Hvad er et survey-eksperiment? og hvad kan de bruges til?
Hvad er survey-eksperimenter og hvad kan de bruges til? Rune Slothuus Institut for Statskundskab Aarhus Universitet E-mail: slothuus@ps.au.dk Web: ps.au.dk/slothuus Dansk Selskab for Surveyforskning 20.
Læs mereRegister over stofmisbrugere i behandling 1997
Register over stofmisbrugere i behandling 1997 Kontaktperson: Civilingeniør Lene Haastrup, lokal 6201 Stofmisbrugsbehandling i amterne Amterne overtog den 1.1.1996 ansvaret for, at der tilbydes stofmisbrugsbehandling
Læs mereNår det er tilladt at være påvirket En undersøgelse af heroinbehandlingen i Danmark
Når det er tilladt at være påvirket En undersøgelse af heroinbehandlingen i Danmark Katrine Schepelern Johansen Post.doc Institut for Antropologi Københavns Universitet Dias 1 Hvad er heroinbehandling?
Læs mereInklusionskriterier for patienter var:
Titel og reference 20.11 Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer hos ældre kardiologiske patienter ved en farmaceutisk indsats. Et udviklingsprojekt på kardiologisk afdeling på Centralsygehuset
Læs mereID nummer 30.3 Medicineringsforløb ved sektorovergange.
ID nummer 30.3 Medicineringsforløb ved sektorovergange. Titel og reference Kategori Formål Resultatmål Metode The Value of Inpatient Pharmaceutical Counselling to Elderly Patients prior to Discharge Al-Rashed
Læs mereOrientering om Embedslægeinstitutionens rapport om dødsfald blandt 18-64 årige beboere på de socialpsykiatriske bocentre
Dato: 31-08-2006 Sagsnr.: 316263 Dok.nr.: 1930856 Orientering om Embedslægeinstitutionens rapport om dødsfald blandt 18-64 årige beboere på de socialpsykiatriske bocentre 1. Generelt om rapporten Embedslægeinstitutionen
Læs mereUdarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning
Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Anden del: systematisk og kritisk læsning DMCG-PAL, 8. april 2010 Annette de Thurah Sygeplejerske, MPH, ph.d. Århus Universitetshospital
Læs mereMinisteren bedes kommentere henvendelse af 3. april 2004 fra Center for Narkotika Indsats, jf. L 175 bilag 4.
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl. Retsudvalget (L 175 - bilag 9) (Offentligt) Besvarelse af spørgsmål nr. 3-11 af 13. og 16. april 2004 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende
Læs mereCenter for Misbrugsbehandling og Center Basen
Århus Kommune Center for Misbrugsbehandling og Center Basen Social- og Beskæftigelsesforvaltningen 1!" # $"% &' ( )'"*+, " (- ' ( -.//0 2 Forord 1 )' " *+ " ( - ' ( *+ & ' 2-3 4! *+.! 1 3 - *+ & - " 2
Læs mereVejledning for Substitutionsbehandling
Vejledning for Substitutionsbehandling Formål Definitioner: Vejledningen har til formål at præcisere indhold og organisering af ambulant substitutionsbehandling af brugere/patienter i behandling på Nordsjællands
Læs mereHøring over udkast til bekendtgørelse om Lægemiddelstyrelsens elektroniske registrering af borgeres medicinoplysninger
Indenrigs- og Sundhedsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Att.: Center for Primær Sundhed primsund@im.dk kopi til Louise Filt lfi@im.dk DET ETISKE RÅD Ravnsborggade 2, 4. sal 2200 København
Læs mereTALEPAPIR. Det talte ord gælder. Folketingets Sundhedsudvalg m.fl.
TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Folketingets Sundhedsudvalg m.fl. Anledning: Åbent samråd (spørgsmål U og V) Taletid: Ca. 11 minutter Tid: 7. maj 2008, kl. 14:30-15:30 Spørgsmål U Ministeren
Læs mereMIDDELFART. Fællesmøde 8/11 9/11 Addiktiv Sygepleje Addiktiv Medicin
MIDDELFART Fællesmøde 8/11 9/11 Addiktiv Sygepleje Addiktiv Medicin Misbrugsbehandlingens årtier Opiat Overlevelse Stabilisering Kronicitet Livskvalitet Årti 1970 erne 1980 erne 1990 erne 00 erne 10 erne
Læs mereUndersøgelse om stofindtagelsesrum blandt borgere som anvender rusmidler og opholder sig på indre Vesterbro
1 Undersøgelse om stofindtagelsesrum blandt borgere som anvender rusmidler og opholder sig på indre Vesterbro April 2011 Mændenes Hjem, Sundhedsrummet, Cafe D. Vesterbrokoordinator 2 Undersøgelse om stofindtagelsesrum
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 5: Checkliste Andres et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Andres D et al.: Randomized double-blind trial of the effects of humidified compared with
Læs mereHold S04S Farmakologi - intern prøve. Intern prøve farmakologi den 4. januar 2006 kl. 9.00 til 11.00. Hold S04S
Intern prøve farmakologi den 4. januar 2006 kl. 9.00 til 11.00 Hold S04S 1 Case: Type 2 diabetes Anna Nielsen er 68 år gammel, 162 cm høj og vejer 122 kg. Hun har i mange år haft problemer med forhøjet
Læs mereForebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer gennem Apotekets Ældre Service. Et forsøgsprojekt på danske apoteker 1997-1999
Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer gennem Apotekets Ældre Service Et forsøgsprojekt på danske apoteker 1997-1999 Pharmakon a/s Milnersvej 42 DK-3400 Hillerød Denmark Tel +45 4826 5000 Fax +45
Læs mereOvenstående figur viser et (lidt formindsket billede) af 25 svampekolonier på en petriskål i et afgrænset felt på 10x10 cm.
Multiple choice opgaver Der gøres opmærksom på, at ideen med opgaverne er, at der er ét og kun ét rigtigt svar på de enkelte spørgsmål. Endvidere er det ikke givet, at alle de anførte alternative svarmuligheder
Læs mereFakta om heroin og forsøg med heroinunderstøttet behandling
Fakta om heroin og forsøg med heroinunderstøttet behandling Af Nanna W. Gotfredsen, Gadejuristen, 25. februar 2007 (red. 5. april 2007) Heroin (latin; heronium, af græsk heros, helt) er et morfinpræparat,
Læs mereUDKAST. Forslag. Lov om ændring af lov om euforiserende stoffer
Sundheds- og Ældreministeriet Enhed: PSYKMED Sagsbeh.: SUMLPE Sags nr.: 1302301 Dok. nr.: 1825785 Dato: 19. november 2015 UDKAST Forslag til Lov om ændring af lov om euforiserende stoffer (Assisteret stofindtagelse
Læs merePultz K, Salout M. Pharmakon, oktober Apotek og praktiserende læge.
Titel og reference 20.3 Ydelsen Medicingennemgang for ældre afprøvet på 5 apoteker. Pultz K, Salout M. Pharmakon, oktober 2005. Placering i sundhedssektoren Kategori Formål Apotek og praktiserende læge.
Læs mereAF KATRINE SCHEPELERN JOHANSEN
heroin Brugerperspektiver på heroinbehandling de første resultater I marts 2010 startede de første brugere her i landet i behandling med heroin. Hvordan er det gået? AF KATRINE SCHEPELERN JOHANSEN Beslutningen
Læs mereDIPA. Protokolbeskrivelse.
Den 27.04.2011. Indledning. Introduktion til eksisterende viden: DIPA. Protokolbeskrivelse. a) Lovgrundlag jf. lov om anvendelse af tvang i psykiatrien relateret til udskrivningsaftaler/ koordinationsplaner
Læs mereAarhus Kommune har sammen med København og Odense kommuner deltaget i en undersøgelse af narkotikarelaterede dødsfald i de store danske byer.
Notat Orientering til Socialudvalget - om undersøgelsen Forgiftningsdødsfald og øvrige narkotikarelaterede dødsfald i Danmark 2008-2011 Aarhus Kommune har sammen med København og Odense kommuner deltaget
Læs merePsykiatrisk personales opfattelse af mennesker som har skizofreni, af psykiatrisk behandling og egen adfærd i relation hertil.
20.07.12/PV Psykiatrisk personales opfattelse af mennesker som har skizofreni, af psykiatrisk behandling og egen adfærd i relation hertil. Per Vendsborg (1), Johanne Bratbo (2), Anders Dannevang (2), Julie
Læs mereDØGNBEHANDLING - OKT JAN.2012
AARHUS UNIVERSITET JUNI 20121 DØGNBEHANDLING - OKT.2010 - JAN.2012 BIRGITTE THYLSTRUP UNI VERSITET TAK TIL Morten Hesse og Sidsel Schrøder for samarbejdet Klienterne Medarbejdere på de involverede institutioner
Læs mereForbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens?
Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Almindelige psykiske lidelser som angst, depression, spiseforstyrrelser mv. har stor udbredelse. I Danmark og andre europæiske lande vurderes
Læs mereMyter og fakta om Faaborg-Midtfyn Kommunes angreb på den vederlagsfri fysioterapi
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del Bilag 180 Offentligt Til: Folketingets sundhedsudvalg Blekinge Boulevard 2 2630 Taastrup Tlf.: 3675 1777 Fax: 3675 1403 dh@handicap.dk www.handicap.dk
Læs mereF S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n
Sygeplejestudie: Hvorfor ringer patienterne efter udskrivelse? F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n Overskrifter:
Læs mereSubstitutionsbehandling i Danmark de sidste 10 års forandringer og udfordringer
STOF nr. 20, 2012 Substitutionsbehandling i Danmark de sidste 10 års forandringer og udfordringer - Den gældende politik på misbrugsområdet forandrer sig over tid. Hvad og hvem har indflydelse på disse
Læs mereDe overlevende. STOF nr. 17, 2012 AF PETER EGE
STOF nr. 17, 2012 De overlevende Vi lever længere og længere, og det gælder også stofmisbrugere. Derfor bliver der flere ældre stofmisbrugere, som kræver særlige plejeforanstaltninger. AF PETER EGE Verden
Læs mereBilag IV. Videnskabelige konklusioner
Bilag IV Videnskabelige konklusioner 59 Videnskabelige konklusioner Den 7. juni 2017 blev Europa-Kommissionen (herefter "Kommissionen") underrettet om et tilfælde af fulminant leversvigt med dødelig udgang
Læs mereBetydningen af behandlinger der understøtter egenomsorgen hos personer med diabetes
Betydningen af behandlinger der understøtter egenomsorgen hos personer med diabetes Delstudie III Et randomiseret kontrolleret forsøg Ph.d. afhandling Lisbeth Kirstine Rosenbek Minet, fysioterapeut, cand.
Læs mereRegister over stofmisbrugere i behandling 1998
Register over stofmisbrugere i behandling 1998 Af: Civilingeniør Lene Haastrup, lokal 6201 Dette er den første landsdækkende opgørelse over, hvor mange stofmisbrugere, der har været i behandling i løbet
Læs mereAfslutningsrapport. Telehjem ordningen. August Greve Kommune
Afslutningsrapport Telehjem ordningen August 2016 Greve Kommune Indholdsfortegnelse Baggrund... 2 Organisering... 3 Målgruppe... 3 Indhold i tele-hjem konferencen... 4 Det videnskabelige set-up og resultater
Læs mereReferat af dialog med Socialforvaltningen vedr. buprenorphinbehandling på det ordinære udsatterådsmøde d. 20. feb. 2015
23-02-2015 Sagsnr. 2014-0051152 Referat af dialog med Socialforvaltningen vedr. buprenorphinbehandling på det ordinære udsatterådsmøde d. 20. feb. 2015 Dokumentnr. 2014-0051152-7 Dato: 20.2.2015 Tid: 10.10-11.00
Læs mereRygestop i almen praksis Kursus, internetbaseret program eller samtale
Rygestop i almen praksis Kursus, internetbaseret program eller samtale en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2009 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2009; 9(2) Rygestop i almen praksis
Læs mereNATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF EMOTIONEL USTABIL PERSONLIGHEDSSTRUKTUR, BORDERLINE TYPE
1 NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF EMOTIONEL USTABIL PERSONLIGHEDSSTRUKTUR, BORDERLINE TYPE Quick guide Anvend ikke rutinemæssigt screeningsredskaber til identifikation af mulig borderline
Læs mereDilemmaer i heroin behandling
heroin personalets erfaringer Dilemmaer i heroin behandling En beskrivelse af nogle af de områder og dilemmaer, hvor heroinbehandlingen bliver svær. Af KATRINE SCHEPELERN JOHANSEN & KIRSTINE BIRK Da Folketinget
Læs mereEn tablet daglig mod forhøjet risiko
En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge
Læs mereDANSK RESUMÉ. Forhøjet blodtryk er i stigende grad almindeligt i afrikanske lande syd for Sahara.
DANSK RESUMÉ Introduktion Forhøjet blodtryk er i stigende grad almindeligt i afrikanske lande syd for Sahara. Epidemiologien bag denne epidemi, og måderne hvorpå den relaterer sig til sundhedssystemer
Læs mereHvem skal tilbydes telemedicin? Workshop ved Mette Trøllund Rask & Anne Dorthe Kloster Pedersen
Hvem skal tilbydes telemedicin? Workshop ved Mette Trøllund Rask & Anne Dorthe Kloster Pedersen Baggrund Intervention i HPF Randomisering (interventions- & kontrolgruppe) Telemedicinsk måleudstyr Telemedicinske
Læs mere8. advokatkreds K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har X klaget over advokat A.
København, den 13. september 2012 J.nr. 2010-03-0817/JSC/JML 8. advokatkreds K E N D E L S E Sagens parter: I denne sag har X klaget over advokat A. Sagens tema: X har klaget over advokat A s salær på
Læs mereHØJESTERETS DOM afsagt fredag den 10. februar 2012
HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 10. februar 2012 Sag 39/2010 (1. afdeling) A (advokat Axel Grove) mod Patientskadeankenævnet (kammeradvokaten ved advokat Benedicte Galbo) I tidligere instans er afsagt
Læs mereEffektmåling 1. Mere attraktive almene boliger?
Effektmåling 1 Mere attraktive almene boliger? Effektevaluering af Omprioriteringsloven 2000 Effektmålinger Formål med pjecerne Der er i dag et stigende fokus på effekterne af de offentlige indsatser,
Læs mereNye tal fra Sundhedsstyrelsen. Stofmisbrugere i Danmark 2001 2003:16
Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Stofmisbrugere i Danmark 2001 2003:16 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404
Læs mereBilag II. Videnskabelige konklusioner
Bilag II Videnskabelige konklusioner 7 Videnskabelige konklusioner Samlet resumé af den videnskabelige vurdering af orale metadonlægemidler indeholdende povidon Metadon er et syntetisk opioid. Metadon
Læs mereÅRSRAPPORT 2008 - OM BEHANDLING AF STOFBRUGERE FRA HVIDOVRE KOMMUNE -
ÅRSRAPPORT 28 - OM BEHANDLING AF STOFBRUGERE FRA HVIDOVRE KOMMUNE - Årsrapporten er baseret på løbende registrering og dokumentation i KABS Klientregistreringssystem. Rapporten er udarbejdet af KABS Administration
Læs mereLille doktor hvad nu?
Lille doktor hvad nu? Dilemmaer fra den daglige klinik Præsentation: Pressechef Flemming Platz Redaktion: Lene Caspersen og Thomas Fuglsang 1. Kim er blevet stillet noget i udsigt Kim har snakket med sin
Læs mereMålepunkter vedr. stofmisbrugsbehandling for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder
Målepunkter vedr. stofmisbrugsbehandling for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Forberedelse forud for tilsynsbesøget Forud for besøg: Når der sendes et varslingsbrev til et stofmisbrugsbehandlingssted
Læs mereKLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE. J.nr.:
KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE J.nr.: 2015-0053 Klager: Carsten Gjedde Jyderupvej 29 4560 Vig Indklagede: Regnskabsservice Vejledalen 102 2635 Ishøj Parternes påstande: Klagerens påstand Indklagede skal overdrage
Læs mereBilag I. Videnskabelige konklusioner og begrundelser for ændring af betingelserne for markedsføringstilladelsen/-tilladelserne
Bilag I Videnskabelige konklusioner og begrundelser for ændring af betingelserne for markedsføringstilladelsen/-tilladelserne Videnskabelige konklusioner Under hensyntagen til PRAC's vurderingsrapport
Læs mereIndsatskatalog for Sygeplejeydelser i Næstved Kommune
Indsatskatalog for Sygeplejeydelser i Næstved Kommune 1 Indholdsfortegnelse Udvikle/ fastholde... 3 Hverdagens aktiviteter... 3 Sociale sammenhænge og kontakt til personer i netværket.... 6 Personlige
Læs mereBemærkninger til høringssvar
Bemærkninger til høringssvar Høringssvar fra Bemærkninger Lægemiddelstyrelsens bemærkninger Den Videnskabsetiske Ingen bemærkninger Ingen bemærkninger Komité for Region Nordjylland GCP-enheden ved Odense
Læs mereTilbyd kognitiv adfærdsterapeutiske behandlingsprogrammer til børn og unge med socialfobi, separationsangst eller generaliseret angst.
Centrale budskaber Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Kategori: Faglig rådgivning Version: Publiceringsversion Versionsdato: 11.10.2016 Format: PDF ISBN
Læs mereMisbrug og behandlingssystemet i København. Helle Petersen Socialoverlæge Socialforvaltningen, Københavns Kommune April 2013
Misbrug og behandlingssystemet i København Helle Petersen Socialoverlæge Socialforvaltningen, Københavns Kommune April 2013 1 2 Danmark Infrastruktur 5 regioner Ansvar for sundhedssystem (somatiske og
Læs mereNARKOTIKA I EUROPA FAKTA OG TAL Årsberetning om narkotikasituationen i Europa og Statistisk bulletin for 2006 Frigivelse: KL CET DEN
NARKOTIKA I EUROPA FAKTA OG TAL Årsberetning om narkotikasituationen i Europa og Statistisk bulletin for 2006 Frigivelse: KL. 11.00 CET DEN 23.11.2006 Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og
Læs mereVedr. udkast til praksisplan for fodterapi i Region Nordjylland
Høringsnotat Vedr. udkast til praksisplan for fodterapi i Region Nordjylland 2013-2016 Udkast til Praksisplan har været i høring i perioden 21. november 2012 til 12. februar 2013. Der er indkommet 5 høringssvar.
Læs mereEvaluering af den skærpede urinprøvekontrol
Evaluering af den skærpede urinprøvekontrol Direktoratet for Kriminalforsorgen September 26 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Metode... 3 1.2 Praktisk gennemførelse af urinprøvekontrol... 3 1.3
Læs mereBilag II. Videnskabelige konklusioner og begrundelse for afslaget fremlagt af EMA
Bilag II Videnskabelige konklusioner og begrundelse for afslaget fremlagt af EMA 29 Videnskabelige konklusioner Samlet resumé af den videnskabelige vurdering af Norditropin SimpleXx, Norditropin NordiFlex,
Læs mereSpørgeskema til behandlingsinstitutioner inden for stofmisbrugsområdet
Spørgeskema til behandlingsinstitutioner inden for stofmisbrugsområdet Efter udfyldelsen bedes skemaet (via e-mail eller som brev) returneret til: Statens Institut for Folkesundhed Øster Farimagsgade 5
Læs mereErfaringer med opfølgende hjemmebesøg
Sammenfatning af publikation fra Delrapport fra Faxe Kommune: Erfaringer med opfølgende hjemmebesøg Omkostningsanalyse Anne Sophie Oxholm Jakob Kjellberg Juni 2012 Hele publikationen kan downloades gratis
Læs mereUtilsigtede hændelser hos patienter med sepsis
Utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis I 2008 og første halvdel af 2009 er der vedrørende patienter med sepsis (blodforgiftning) rapporteret nogle alvorlige utilsigtede hændelser (faktuel SAC-score
Læs mereRisikobaseret kvalitetsstyring hvordan?
Risikobaseret kvalitetsstyring hvordan? Risikobaseret kvalitetsstyring er en metode som anvendes indenfor mange brancher. Det er også et krav (ICH-GCP pkt. 5.0), at sponsor anvender denne metode i lægemiddelforsøg
Læs mereBilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet. Sammenfatning
Bilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet Sammenfatning I efteråret 2014 blev der i alt gennemført ca. 485.000 frivillige nationale tests. 296.000 deltog i de frivillige test, heraf deltog
Læs mereStrålebehandling vejledt af PETskanning ved hoved-/halskræft
Patientinformation Information til patienter om deltagelse i et forskningsprojekt Strålebehandling vejledt af PETskanning ved hoved-/halskræft "Dosis-eskaleret strålebehandling vejledt af funktionel billeddannelse
Læs mereEvaluering af Herointilbuddet i Aarhus Kommune Psykosocial behandling og lægeordineret heroin til svært belastede stofmisbrugere
Evaluering af Herointilbuddet i Aarhus Kommune Psykosocial behandling og lægeordineret heroin til svært belastede stofmisbrugere Oktober 2012 Kathrine Bang Laursen & Ane Feldskov Resumé og hovedkonklusioner
Læs mereFremtidige driftsbetingelser for de medicinske afdelinger. Organiseringen af den akutte medicinske funktion i de kommende akutcentre
Organiseringen af den akutte medicinske funktion i de kommende akutcentre Thomas Gjørup Klinikchef, Steno Diabetes Center Formand for Dansk Selskab for Intern Medicin Overlægeforeningens Årsmøde Frede-ricia
Læs mereMetode: Projektet bestod af to dele
1 Håndeksem hos sundhedspersonale Kristina Ibler, reservelæge, phd. Dermatologisk afdeling, Roskilde Sygehus Tove Agner, professor, overlæge. dr.med. d Dermatologisk afdeling, Bispebjerg Hospital H 2 Håndeksem
Læs mereBehandling af Stress (BAS) - projektet
Behandling af Stress (BAS) - projektet David Glasscock, Arbejdsmedicinsk klinik, Herning. Stressbehandlings konferencen Københavns Universitet 8. januar 2016 Bagrund Internationalt har der været mange
Læs merePerspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark. Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center
Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center Forskning i psykoterapi i Danmark Hvad er psykoterapi? Hvad er forskning i psykoterapi?
Læs mereTilbage til fysisk krævende arbejde med dårlig ryg. Et prospektivt, kontrolleret interventionsstudie GoBack.
Protokolresumé: Tilbage til fysisk krævende arbejde med dårlig ryg. Et prospektivt, kontrolleret interventionsstudie GoBack. Forsøgsansvarlig: Forsøgskoordinerende: Klinisk ansvarlig: Biostatistiker: Ann
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
BILAG 6 Bilag SfR Checkliste kilde 5. SfR Checkliste 3: Kohorteundersøgelser Forfatter, titel: Naffe A, Iype M, Easo M, McLeroy SD, Pinaga K, Vish N,Wheelan K, Franklin J, Adams J. Appropriateness of sling
Læs mereHenrik Holton, optometrist, F.A.A.O. Synscentralen i Vordingborg
Henrik Holton, optometrist, F.A.A.O. Synscentralen i Vordingborg Lysets indflydelse på øjets kontrastfølsomhed hos AMD patienter Henrik Holton, Synscentralen i Vordingborg Asger Bye Christiansen, Laboratoriet
Læs mereYngre personer med stofmisbrug i behandling
Yngre personer med stofmisbrug i behandling Velfærdspolitisk Analyse E Et stofmisbrug kan have store fysiske, psykiske og sociale konsekvenser, som udgør en barriere for et aktivt liv med uddannelse og
Læs meresagsbehandling ved ønske om frit lægevalg fra brugere, der aktuelt modtager behandling uden for KABS
Frit lægevalg sagsbehandling ved ønske om frit lægevalg fra brugere, der aktuelt modtager behandling uden for KABS Baggrund Folketinget har med virkning fra 1. januar 2015 ændret Sundhedslovens 142. http://www.ft.dk/ripdf/samling/20141/lovforslag/l34/20141_l34_som_vedtaget.pdf
Læs mereSygehus Sønderjylland Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik 28.08.2008. Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi
Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Sygehus Sønderjylland Arbejds- og
Læs mereKoordinationsplaner/udskrivningsaftaler:
Retningslinjer for implementering af optimeret og ensartet anvendelse/udfærdigelse af hhv. koordinationsplaner/udskrivningsaftaler samt tvungen opfølgning efter udskrivning Koordinationsplaner/udskrivningsaftaler:
Læs mereKritisk læsning af kohorte studie Oversat efter: Critical Appraisal skills Programme (CASP) Making sense of evidence
Kritisk læsning af kohorte studie Oversat efter: Critical Appraisal skills Programme (CASP) Making sense of evidence Public Health Resource Unit 2002 http://www.phru.nhs.uk/casp/critical_appraisal_tools.htm
Læs mereAfsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune
Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Nedenstående er en beskrivelse af den kvantitative evaluering af projekt Trivsel gennem bevægelseslæring og forflytningskundskab. Vær opmærksom
Læs mereFØR- OG EFTERMÅLING FØRSTE SKRIDT PÅ VEJEN HELLE HANSEN, SFI
FØR- OG EFTERMÅLING FØRSTE SKRIDT PÅ VEJEN HELLE HANSEN, SFI 1 2 HVORFOR FØR-EFTERMÅLING? Vil gerne se hvordan borgeren UDVIKLER/ÆNDRER sig over tid. Vil gerne indføre en ny indsats og undersøge hvordan
Læs mereTilsynsrapport 2010 Opfølgende besøg Hune Plejecenter
J. nr.: 1-17- 134/6 P nr.: 1003381649 Tilsynsrapport 2010 Opfølgende besøg Hune Plejecenter Adresse: Hansensvej 2, 9492 Blokhus Kommune: Jammerbugt Leder: Gruppeleder/ social og sundhedsassistent Jonna
Læs mereTitel: Styrke Hele Livet. Copyright: Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Forfattere: Karen Allesøe og Kathrine Bjerring Ho
Styrke Hele Livet Titel: Styrke Hele Livet Copyright: Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Forfattere: Karen Allesøe og Kathrine Bjerring Ho Udgiver: Albertslund Kommune ISBN: 978-87-997898-8-4
Læs mere