Udbredelse af doping i Danmark - individuel praksis eller socialt fænomen?

Transkript

1 Udbredelse af doping i Danmark - individuel praksis eller socialt fænomen? Inge Kryger Pedersen, lektor, ph.d. Sociologisk Institut, Københavns Universitet

2 Disposition 1. Hvad er doping? 2. Sociologiske forklaringer på doping 3. KIF-støttet dopingprojekt : Formål, problemstilling, metoder 4. Omfanget af doping i Danmark? 5. Relativ betydning af sociale forhold 6. Medikalisering af fysisk aktivitet?

3 Hvad er doping? Oprindeligt betegner Doping en Foranstaltning, ved hvilken man søger at forøge Ydeevnerne hos Idrætsfolk ved hjælp af stærkt virkende Medikamenter. Nu bruges Ordet om alle Midler, der anvendes under Træning og Konkurrence til at frembringe en øjeblikkelig Forbedring af Idrætspræstationerne. D.v.s., at foruden egentlige Pharmaca som Kokain, Koffein, Benzedrin o.s.v. må man under begrebet Doping henregne Ernæringspræparater, Glukose, Vitaminer, forskellige ugiftige Salte, som f.ex. Fosfater, endvidere ren Ilt, ultraviolet Lys, ja man kunde maaske endog gaa saa vidt at medregne opmuntrende Tilraab til de kæmpende. Seel mener, at man som Doping maa opfatte overhovedet alle Afvigelser fra naturlig Levevis, et Standpunkt, jeg tror, det vil blive lidt svært at opretholde, da man vel ogsaa kan kalde haard Specialtræning og Idrætskonkurrence for Afvigelse fra naturlig Levevis". (Bøje 1939, 1)

4 Hvad er doping? Græske atleter (3. årh. f.v.t.): svampe. Romerske gladiatorer: stimulanser. Inka-folk: kokablade (Wadler & Hainline 1989) I 1800-tallet: fx cykelryttere, svømmere, langdistanceløbere og sprintere: stryknin, kokain, koffein, alkohol, æter, opium eller heroin (Prokop 1970). Midten af 20. årh.: syntetiske hormoner I dag: tusindvis af farmakologiske midler til præstationsfremme (anabole steroider, testosteron, væksthormon, insulin, erythropoietin (EPO), efidrin, amfetamin m.v.)

5 Hvad er doping? "Ved doping forstås tilstedeværelsen i den menneskelige organisme af stoffer, der er forbudt i henhold til den Internationale Olympiske Komités liste over forbudte stoffer. Brug af sådanne stoffer, tilstedeværelsen af sådanne stoffer i urin- eller blodprøve samt anvendelse af metoder til at ændre analyseresultatet af en urinprøve eller blodprøve er forbudt. (Oversat fra International Olympic Committee Medical Code, 1995)

6 Sociologiske forklaringer på doping Elitesportens udvikling: Professionalisering og kommercialisering (Heinilä 1984) Politiske og økonomiske anliggender (MacAloon 2001; Hoberman 2001) Kamp om medaljer; søgning af marginaler (Heikkala 1993) Nye sportsmedicinske vidensområder og eksperter (Waddington 2000) Samfundsmæssig udvikling: Kemisk teknologiudvikling (Coakley & Hughes 1994) Medikaliseringsprocesser (Illich 1975; Zola 1972) Nye kropsidealer (Klein 1993; Blouin & Goldield 1995)

7 KIF-støttet projekt ( ) Medikalisering af fysisk aktivitet? En sociologisk analyse af anvendelsen af præstationsfremmende farmakologiske midler i sport, idræt og motion. Formål: at undersøge sociale og kulturelle mekanismer af betydning for anvendelse af doping- og andre præstationsfremmende midler i organiseret idræt og motionsmiljøer.

8 Medikalisering Generel definition: De måder, hvorpå en udvikling inden for lægevidenskaben, farmakologien og medicinalvirksomhederne har inddraget livsprocesser, som tidligere blev betragtet som områder, man ikke kunne eller skulle forandre ved hjælp af medicinsk viden eller farmakologiske midler (fx graviditet, fødsel, klimakterium, søvn, humør, hukommelse, seksualitet, aldring og død).

9 Problemstilling På hvilken måde kan medikaliseringsproblematikken være relevant til belysning af indtagelse af farmakologiske præparater med henblik på optimering af præstationer eller udseende?

10 Medikalisering af fysisk aktivitet? bestemte udviklingstræk indenfor den medicinske profession har betydet, at læger i stigende grad er blevet i stand til at stille deres professionelle viden og færdigheder til rådighed for sportsfolk. Og dette netop på et tidspunkt, hvor sportsfolkene, som en følge af udviklingen indenfor sportens sfære, er blevet tilstrækkeligt motiverede for at søge assistance hos enhver, som kunne være i stand til at forbedre deres præstationsniveau. (Oversat fra Waddington 2000:128)

11 Medikalisering af fysisk aktivitet? Den trænede atlet beskrives i tidlig lærebog i sportsmedicin (J. G. P. Williams' Sports Medicine, 1962) som:... as different physiologically and psychologically from the man in the street" as is the chronic invalid." "Just as extreme youth and senility produce peculiar medical problems, so too does extreme physical fitness." those who take part in sport and play games are essentially patients. (cit., Waddington 2000:121-22)

12 Medikalisering af fysisk aktivitet? Festinas holdlæge, Daniel Blanc: Hvis man vil have show, må man beskytte sportsfolkene, og den bedste beskyttelse er sommetider en smule EPO, der holder hæmoglobintallet stabilt, så de ikke bliver trætte og ramt af hyppige infektioner. Det er bedre end at sende dem ubeskyttet ud i kraftpræstationer. Heldigvis for sportsfolkene er ikke alle læger hyklere. Nogle forebygger katastrofer på en ufarlig og ordentlig måde. (TV2 Sporten Piller og pedaler d. 4/8-98, citeret fra Møller 1999:151)

13 Metoder og materiale Statistiske analyser af data fra befolkningssamt spørgeskemaundersøgelser i forskellige idræts- og motionsmiljøer (N=7.040). Kvalitative forskningsinterviews med elitesportsudøvere, motions- og fitnessudøvere samt nøglepersoner Deltagerobservation i amerikansk samt dansk motions- og fitnesscenter

14 Doping i Danmark 0,6 % [0,3%;0,9%]: tilfældigt udvalgt stikprøve af den danske årige befolkning (N=2003) 1,6 % [0,8%;2,4%]: fra nationale elite i 14 udvalgte specialforbund, DIF (N=995) 4,7 % [3,4%;6,0%]: fra 15 motions- og fitnesscentre (N=1036) 1,8 % [0,3%;3,3%]: fra DGI s repræsentationshold (N=325) 1,3 % [0,7%;1,9%]: deltagere i Copenhagen Marathon 1999 (N=1621) 9,4 % [7,6%;11,2%]: licensryttere under Danmarks Cykle Union (N=1060) (Pedersen & Benjaminsen 2002)

15 Doping - en mulighed Indikationer på dopingpotentiale: I befolkn.undersøgelsen: omkring en femtedel mener personligt at kende nogle, der bruger dopingmidler. Et dopingmiddel som anabole steroider anses for at være tilgængeligt for omkring en fjerdedel af respondenterne (i 2002: en tredjedel!) % af respondenterne fra de 14 DIFforbund vil under forskellige omstændigheder ikke udelukke brug af dopingmidler.

16 Brug af præstationsfremmende midler (legale) 42.8 % af brugere af motions- og fitnesscentre 52.6 % af eliteudøvere på nationalt niveau Brugere af motions- og fitnesscentre: Mænd / kvinder: 53.4 % / 31.5 % Lav / høj udd.: 57.1 % / 38.8 % Træningsfrekvens(tf) > 5 / < 2: 61.8 % / 31.7 % Mænd: Lav udd. / tf > 5: 81.6 % Dopingerfaring / ingen: 85.7 % / 40.6 %

17 Brug af præstationsfremmende midler (legale) Licensryttere: Andelen med dopingerfaringer: 13,2 % blandt de, der bruger øvrige præstationsfremmende midler 6,4 % blandt de, der ikke bruger disse midler

18 Doping i Danmark Rapporterede dopingerfaringer især blandt: mænd brugere af motions- og fitnesscentre elitesportsudøvere inden for styrkekrævende discipliner eller cykling udøvere, som træner 5 gange eller mere ugentligt udøvere, som bruger legale farmakologiske midler m.h.p. præstationsfremme

19 Doping i Danmark 'Det er ikke muligt at vinde konkurrencer på internationalt niveau inden for min idrætsgren uden brug af dopingmidler : 12,9 % af eliteudøverne erklærer sig enige (kvinder/mænd: 8,0 %/ 15,7 %) Indenfor styrkekrævende discipliner: 26,7 % Indenfor udholdenhedsdiscipliner: 12,5 % Indenfor bold- og ketcherspil: 2,9 % Indenfor cykelsport (på professionelt niveau): 72 %

20 Delkonklusion Udbredelse? Generel skepsis v. brug af dopingmidler (sundhedsskadelige effekt er af størst betydning). Relativt stor tilbøjelighed til at anvende farmakologiske midler, som ikke er forbudte (fx kreatin og smertestillende midler). Brugen af, kendskab m.v. til doping synes at være isoleret til bestemte "kulturer" (ikke generelt til eksempelvis elitesport eller fitnesscentre). Baggrundsvariablen uddannelse har en forskellig betydning i de forskellige idrætsmiljøer.

21 Medikalisering af fysisk aktivitet? Medikaliseringsproces effektueret i dele af sporten, idrætten og motionsområdet: Frivillig fysisk aktivitet er blevet et marked for et utal af såvel legale som illegale farmakologiske midler. Adskillige midler er blevet tilgængelige, incl. ekspert- samt raffineret lægmandsviden om dem. Doping: potentiale i alle industrisamfund.

22 Medikalisering - uden brug af læger? Medikalisering forekommer ved definitionen af et problem i medicinske termer; idet man anvender det medicinske sprog til at beskrive et problem, indoptager en medicinsk referenceramme i forståelsen af det, eller hvor man foretager en medicinsk intervention for at behandle problemet. (...) Medikalisering forekommer, når en medicinsk referenceramme eller definition er blevet anvendt til at forstå eller håndtere et problem; (Oversat fra Conrad 1992:211)

23 Medikalisering - analytiske niveauer Begrebsligt niveau: - et medicinsk vokabularium eller en medicinsk model anvendt til at definere eller løse et problem. Interaktionelt niveau: - læger er for det meste involveret, men behøver ikke at være det. Institutionelt niveau: - organisationer kan have tilegnet sig en medicinsk tilgang til at håndtere et bestemt problem, som org. har specialiseret sig i.

24 Konklusion Medikaliseringstendenser Medikalisering af områder indenfor frivillig fysisk aktivitet på det begrebslige og interaktionelle niveau; ikke på det institutionelle niveau. Medikaliseringstesen bør differentieres. Medikalisering bør undersøges på lokalt niveau.

25 Prioriterede indsatser? Individniveau: Unge; mænd (anabole steroider - men andre stoffer?) Personer m. generelle adfærdsproblemer Personer m. bestemte kropsidealer Idrætten: Specifikke idræts kulturer (NB: rehabilitering af skader) Harmonisering af regler og normer Sponsorer (etik) Samfundet: Øk. interesser (medicinalvirksomheder, pushere m.v.) Medikalisering Kropsidealer

26 Dopingforbud? 11,7 % af eliteudøverrespondenterne fra de 14 specialforbund svarer bekræftende på, at brug af dopingmidler kunne være en mulighed, hvis de var lovlige. 30,2 % angiver, at der ville være flere idrætsudøvere, der brugte dopingmidler, hvis der ikke var dopingkontrol. Repræsentativ befolkningsundersøgelse (Gallup 2002): Stort set alle er uenige i, at doping bør tillades, fordi det er ens eget valg. Udøvere i forskellige danske idrætsmiljøer (N=5.037): Næsten alle enige i, at doping er snyd