Art: Hvidpandet pionus. Latinsk navn: Pionus senilis. Art: Rødhalet Grå jaco Latinsk navn: Psittacus erithacus erithac

Transkript

1 Art: Rødhalet Grå jaco Latinsk navn: Psittacus erithacus erithac Art: Hvidpandet pionus. Latinsk navn: Pionus senilis Information: Grå jaco er en af de almindeligste tampapegøjer i Danmark. den er genstand for en jævnlig import. :Dens taleevne er stor, idet enkelte individer dog af uforklarlige grunde ikke lærer at gengive ord. :Det anbefales at give fuglene et alsidigt foder som bl.a. kan bestå af majs, havre, hvede, solsikke, frugt, bær og friske grene. Information: Hvidpandet pionus træffes i de lavere dele af regnskoven i små flokker op til 10 individer. :Denne art kom til danske fugleholdere i begyndelsen af 1970'erne og igen i slutningen af 80'erne. Hvidpandet pionus findes i et begrænset antal hos danske fugleholdere. :Det anbefales erfarne fugleholdere at arbejde med denne pionus art.. :Der lægges 2 til 4 æg. :Der ruges i 30 dage. :Ungerne forbliver i reden i hele 10 uger. Hjemsted: Afrika Guineas kyst til det vestlige Kenya og Tanzania. :Der lægges 3 til 4 æg. :Der ruges i 26 dage. :Ungerne forlader reden efter ca. 70 dage. Hjemsted: Sydlige Mexico, vestlige Panama og Honduras. Side 1

2 Art: Alm. Sommerfuglefinker Latinsk Navn: Uraeginthus bengalus Art: Taranta dværgpapegøje Latinske navn: Agapornis Taranta Information: Alm Sommerfuglefinker Adfærd : Yngleadfærden, hvor hannen synger og fuglene begynder at made hinanden, samt påbegyndelse af redebygning, begynder så snart at mængden og variationen af animalsk føde stiger/ optimers. Rede : Reden bygges i lukkede kurvereder af kokostrevler og græs og fores med dun og dyrehår. Holder man fuglene i udendørs voliere vil fuglene formodentlig bygge deres rede frit i grene, buske og træer. :Kan tåle en temperatur ned til grader :Der lægges 3 til 5 æg. :Der ruges i 12 til 15 dage. :Ungerne forlader reden efter 21 dage Hjemsted: Størstedelen af Afrika især i de tørre områder. Information: Tar anta dvær gpapegøje optr æder i flokke i afsides bjergområder. Taranta dværgpapegøje indføres efterhånden meget sjælden til Europa. :Den er nok forbeholdt den lidt mere erfarne fugleholder. :Den yngler ikke så villig som andre arter af dværgpapegøjer. :Den har tildens til at være lidt upålidelig som ynglefugl. :Det anbefales at supplere deres daglige kost med lidt figner en gang imellem. :Der lægges 3 til 5 æg. :Der ruges i 24 til 25 dage. :Ungerne forlader kassen efter 6 uger. Der findes stammer hvor man allerede her kan adskille han ungerne. Hjemsted: Etiopien og det sydlige Eritrea Side 2

3 Art: Rødøret bylbyl. Latinsk navn: Pycnonotus jacosus. Art: Grøn rossella. Latinsk navn: Platycercus caledonicus flaveolus Information: Ar ten indfør es jævnligt og er den almindeligste bylbyl i Danmark. Bylbyl er populære og nemme at have med at gøre. Den er selskabelig og trives fint i grupper. Der skal være busker dde kan bygge reder i og græstørv til materiale er at foretrække. Efter akklimatisering er fuglen hårdfør, og kan holdes udendørs langt den største del af året, blot fuglene har adgang til læ. Den trives bedst i beplantet voliere, hvor den bør holdes parvis og ikke sammen med andre eller flere artsfæller. Rødøret Bylbyl bliver i gennemsnit ca. 8 år. :Det anbefales at bruge insekter, melorme, myrepupper, universalfoder-insektfoder samt hvalpepiller ved opdræt. :Der lægges 2 til 4 æg. :Der ruges i 12 til 14 dage. :Ungerne forlader reden efter ca. 20 dage. Hjemsted: Størstedelen af Indien og Kina. Information: Tasmanien og øerne i Boss strædet. I naturen kan man finde den Grønne rosella i flere farvevarianter. Der er fugle som lever i regnskovene på vestkysten der er mere grønne. Mens de der ses på den østlige, mere tørre del af landet er mere gule i farven. Fuglene skal helst være mellem 16 og 18 måneder inden de er kønsmodne. :Der findes ingen farvemutationer. :Det anbefales at give fuglene en ret rummelig voliere med god afskærmning for vinden. :Der lægges 4 til 5 æg. :Der ruges i 20 til 21 dage. :Ungerne forlader reden efter ca. 5 uger. Hjemsted: Tasmanien og øerne i Boss strædet. Side 3

4 Art: Sivastrild. Latinsk navn: Nechmia Ruficauda Art: Diamantfinke. Latinsk navn: Emblema Guttata Information: Sivastr ild for ekommer vildt, hvor arten, som navnet antyder, foretrækker siv og græs bevoksning Sivastrilden er en af de mest almindelige australske pragtfinker, takket være et velforsynende opdræt under beskyttede forhold. Arten eksporteres på grund af forbud ikke fra Australien. :Arten er hårdfør, nem at passe og fredelig over for andre fugle. Sivastrilden kan derfor anbefales fugleholder med en begrænset erfaring. :Der findes flere farvemutationer bl.a. guldhovedet sivastrild og pastel. Information: Diamantfinken træffes i skovlysninger. Diamantfinken hører til blandt de mest efterspurgte pragtfinker, den kan som regel erhverves, dog altid næsten kun hos opdrættere. Diamantfinken bør holdes separat i mindre voliere, da den ofte er aggressiv over for andre fugle. Diamantfinken trives fint udendørs i hele sommer perioden. :Der findes i dag flere farvemutationer bl.a. gul sølvfarvet og isabel/pastel. :Der lægges 4 til 7 æg. :Der ruges i 14 dage. :Ungerne forlader reden efter ca. 3 uger Hjemsted: Nordlige Australien. :Der lægges 4 til 6 æg :Der ruges i 14 dage :Ungerne forlader reden efter ca. 25 dage. Hjemsted: Sydøstlige Australien. Side 4

5 Art: Schlegels grøn dråbeastrild. Latinsk navn: Mandingoa Nitidula Art: Rødmasket astrild Latinsk navn: Pytilia Hypogrammica Information: Dr åbeastr ilden for etr ækker gr æs og kratbevoksning nær floder og vandløb. Arten er forholdsvis ny som burfugl, idet de første eksemplarer kom her til landet i slutningen af 1950'- erne. Dråbeastrilden trives bedst i voliere, kan godt holdes i udendørs voliere i sommerperioden. :Arten er fredelig og kan godt holdes sammen med andre pragtfinker i en veltilplantet voliere med gode muligheder for rendeskjul. :Der kræves rigeligt med animalsk foder, såsom myrepupper, muggelarver, små melorme og andre insekter. :Der lægges 3 til 4 æg. :Der ruges i 12 dage. :Ungerne forlader reden efter 3 uger og efter 4 uger kan de klare sig selv. Hjemsted: Afrika syd for Sahara. Information: Rødmasket astrild forekommer vildt i det Denne pragtfinke er forholdsvis ny hos danske fugleholder, idet den første gang indførtes i begyndelsen af 1979 erne. Nu indføres arten regelmæssig, men almindeligvis i ringe mængde. Rødmasket astrild trives fint under beskyttede forhold, gerne i selskab med andre pragtfinker. Som ynglefugl befinder den sig bedst i voliere. :Det anbefales at bruge melorme, mikroorme, myreæg, muggelarver til opdræt. Der findes en rødvinget rødmasket astrild som muligvis er opstået i naturen som en krydsning mellem rødmasket og aurora astrild. :Der lægges 4 til 5 æg :Der ruges i 14 dage :Ungerne forlader reden efter 18 til 21 dage. Hjemsted: Vestlige Afrika fra Sierre Leone til Cameroum. Side 5

6 Art: Ringastrild Latinsk navn: Poephila Bichenovii Art: Goulds amadine. Latinsk navn: Chloebia gouldiae Information: Ringastrilden opsøger det dyrkede land nær skove. Ringastrilden er tilgængelig i fri handel, men udbudet af fugle kan variere meget, da arten ikke indføres til Danmark fra Australien. Opdræt forekommer regelmæssigt, fuglen kan uden vanskeligheder holdes sammen med andre fugle. Den yngler bedst i ikke for store voliere. :Han sort pande. Brun isse og nakke. Gråbrun ryg og vinger m. tværstriber. Hvid gump m. sort bånd. Hvide overhaledækfjer. Sort hale. Talrige hvide pletter på vingerne. Ren hvid strube og kinder. hvidgul bryst og underside m. to sorte ringe. Sorte underhaledækfjer. Blågråt næb, mørkebrune øjne og gråblå ben Hun ligesom hannen, men med mindre sort pande og mindre rene hvide kinder. :Der lægges 4 til 6 æg. :Der ruges i 12 til 14 dage. :Ungerne forlader reden efter 3 uger Hjemsted: Østlige Australien. Information: Goulds amadine træffes i græs og buskbevoksninger nær vandforekomster. :Arten er på grund af sin farvepragt uhyre populær blandt fugleholdere. Ynglevilligheden er rimelig, arten vil derfor almindeligvis være tilgængelig, idet de tre varianter optræder med meget varieret hyppighed. gulhovedet Goulds amadine vil dog som regel være den mindste almindelig variant. Varianterne består rødhovedet, sorthovedet og gulhovedet Goulds amadine. :Der findes i dag et utal af mutationer bl.a. hvidbrystet, blå gul m. fl.. :Der lægges 4 til 6 æg :Der ruges i ca. 14 dage :Ungerne forlader reden efter ca. 3 uger. Hjemsted: Nordlige egne af Australien. Side 6

7 Art: Bleghovet nonne. Latinsk navn: Lonchhura pallida Art: Rødhovedet papegøjeamadine. Latinsk navn: Erythrura Psittacea Information: Bleghovedet nonne er biologi en forholdsvis ukendt fugl. :Arten var ukendt her i landet indtil 1982 og 1983, da den blev indført i mindre antal. Bleghovedet nonne kan som de øvrige nonner virke sky og bør derfor holdes i voliere på helst ikke under 6 m 2 :Når ungerne er 7 til 8 måneder gamle betragtes de som værende udfarvet, hvilket er lang tid for pragtfinker. Information: Rødhovedet papegøjeamadine lever i en lille (planteau) øgruppe øst for Australien Rødhovedet papegøjeamadine optræder jævnligt under beskyttede forhold. det er en ideel volierefugl, som dog nok bør tilbydes ret store voliere på grund af sit livlige væsen. ellers stiller arten ikke de store krav. Rødhovedet papegøjeamadine er en rimelig stabil ynglefugl, der gerne bruger kvadratiske redekasser. :Der findes i dag enkelte mutationer af denne art bl.a. gulbroget. :Der lægges 4 til 6 æg. :Der ruges i helt op til 25 dage. :Ungerne forlader reden efter 3 til 4 uger. Hjemsted: Celebes og de små Sunda øer. :Der lægges 4 til 6 æg :Der ruges i 14 dage :Ungerne forlader reden efter ca. 3 uger. Hjemsted: Ny Kaledoninen. Side 7

8 Art: Spidshalet bæltefinke Latinsk navn: Poephila Acuticauda Acuticauda Art: Fredsdue. Latinsk navn: Geopelia trnquilla Information::Arten hører til blandt de mest almindelige australske pragtfinker. den indføres ikke fra sit hjemland, men en rimelig ynglevillighed gør det muligt at bevare bestanden under beskyttede forhold. :Arten optræder i to former den ene med et koralrødt næb og den anden med gul næb. :Der findes i dag en række farvemutationer bl.a. isabel og lutino. Information: Fredsduen foretrækker det åbne land, hvor den færdes det meste af dagen på jorden. :Den indføres lejlighedsvis til Danmark. :Arten er ret stridbar i yngletiden og det anbefales at den ikke holdes sammen med andre småduer. :Det anbefales at bruge universalfoder og melorm. :Der lægges ofte et kuld æg på 6 :Der ruges i 14 dage. :Ungerne forlader reden efter ca. 3 uger. Hjemsted: Nordlige Australien, men kun i et lille område fra derby i vest til Carpentariabugten. :Der lægges 2 æg :Der ruges i 14 dage :Ungerne forbliver i reden 12 til 13 dage. Hjemsted: Malaya, Borneo, Sumatra, og Jave samt på Filippinerne og det nordlige Australien. Side 8

9 Art: Askegrå jordue Latinsk navn: Claravis pretiosa Art: Stålpletdue. Latinsk navn: Turtur abyssinicus Information: Askegrå jorddue opholder sig ved flodbredder og på rismarker. :det er en forholdsvis ny dueart under beskyttede forhold og det har vist sig at den er utroligt populær hos dueholdere. :Den trives bedst i rummelig voliere med beskyttet inde ophold. :Den anbefales dueholdere som har lyst til at arbejde med en spændende ny dueart. Information: Stålpletduen optræder parvis i tørre krstområder nær vandingsteder. :Duen indføres efterhånden meget sjælden, som nyimporteret er den ret varmekrævende. :Det anbefales at bruge kanariefrø, hirsesorter, men også gerne universalfoder samt melorme. :Der lægges 2æg. :Der ruges i 14 dage. :Ungerne forlader reden efter efter 13 dage Hjemsted: Sydlige Mexico til Peru, Parguay og Brasilien, :Der lægges 2 æg :Der ruges i 14 dage :Ungerne forlader reden efter 13 dage i reden Hjemsted: Ethiopien, Senagal og i det nordøstlige Transvaal. Side 9

10 Art: Perlehalsdue. Latinsk navn: Streptopelia chinesis Art: Grønvinget due Latinsk navn: Chalcophaps indica Information: Per lehalsdue for etr ækker slette og kulturland, men kan dog også findes i bjergegne i op til ca meters højde, men altid i nærhed af vand da duen drikker meget. :Det er en god due til større voliere og den betragtes som værende hårdfør. :Det anbefales ikke og have andre duearter gående sammen med denne dueart. Information: Grønvinget due foretrækker skovområder, hvor den søger frø, bær og insekter. :Denne smukke due, indføres lejlighedsvis i mindre antal. :Den er forholdsvis hårdfør, men bør dog altid holdes frostfrit. :Det anbefales at tilbyde bær, frø og frugt, gerne bløde æbler og pærer. :Der lægges 2 æg. :Der ruges i 14 dage. :Ungerne forlader reden efter 14 til 16 dage. Hjemsted: Ceylon, for -og Bagindien, det østlige Kina og på Formosa. :Der lægges 2 æg :Der ruges i 14 dage :Ungerne forlader reden efter 13 dage. Hjemsted: sydlige Asien og det nordlige Australien, samt på Ny Guinea. Side 10

11 Art: Jamaica jorddue. Latinsk navn: Geotrygon versicolor Art: Broncevinget due. Latinsk navn: Phaps chalcoptera Information: J amaica jor ddue opholdsteder er i lysninger i vanskeligt tilgængelige bjergskove, hvor den tilbringer den meste tid på jorden, og deraf sit navn. :Det er en forholdsvis ny dueart under beskyttede forhold. :Den vil gerne lægge sine æg på jorden under lidt grene. :Det anbefales erfarne duerholder at arbejde med denne dueart. Information: Broncevinget due er en sky due som lever enkelt eller parvis i tørt åben skov. :Arten er en udmærket flyver med hurtig og lige flugt. :Den regnes blandt vore hårdføre og ynglevillige duer. kan overvinter under godt beskyttet halvtag i ret så store rummelige voliere. :Det anbefales at holde godt øje med hunnen i yngletiden for hun kan være ret aggressiv. :Der lægges 2 æg. :Der ruges i 12 til 14 dage. :Ungerne forlader reden efter en god uges tid op til 14 dage og færdes på jorden sammen med forældrefuglene Hjemsted: Jamaica. :Der lægges 2 æg :Der ruges i 18 dage :Ungerne forlader reden efter 17 til 19 dage. Hjemsted: Australien og Tasmanien Side 11

12 Art: Twenty Eight Latinsk navn: Barnardius barnardius. Art: Tamburindue. Latinsk navn: Tympanistria tumpanistria. Information: Twenty Eight er hårdfør og fredelig, trives godt i store voliere på 4 til 5 meter med god afskærmning for vinteren. :Den kan ret let blive tam og lære at fløjte, hvis den erhverves som ungfugl. :Den hører dog kun hjemme i en voliere ikke i et bur. der findes ingen farvemutation endnu. :Det anbefales at forstærke træværket med metal på kanter og at volieretråden er ret kraftig. Information: Tamburinduen foretrækkes skov og krat nær floder og vandløb. Tamdurinduen er ret sky og kræver gode beplantede voliere for at befinde sig godt. :Den kan tillige godt være lidt varme krævende især om vinteren. :Det anbefales at tilbyde duerne nigerhirse eller andet olieholdigt frø foruden opmadningsfoder. :Der lægges 4 til 7 æg. :Der ruges i 20 dage. :Ungerne forlader reden når de er 5 uger gamle. Hjemsted: Australien, syd forperth og vest for Albany :Der lægges 2 æg :Der ruges i 13 dage :Ungerne forlader reden efter 13 dage., men der forløber ca. 2 måneder inden ungerne er udfarvet. Hjemsted: Sirra Leone i vest til det sydlige Etiopien i øst og herfra sydpå i resten af Afrika. Side 12

13 Art: Rødflanket kokus lori Latinsk navn: Charmosyna p. placentis. Art: Mørk Rustdue. Latinsk navn: Columbigallina Information: :Den lever i :Denne smukke lori kræver lidt varme, den befinder sig bedst hvis temperaturen ikke kommer under 15 o C. I midten af 1970 erne kom den til Europa første gang. :Den befinder sig bedst i ikke for store voliere i indendørs lokaler med konstant temperatur mellem 22 og 32 o C. :Det anbefales erfarende fugeholdere og arbejde med denne loriart da den er ret krævende. Information: Rustduen lever på Savannen, men ses også i parker i byområder. :Denne due ses efterhånden meget sjældent i handel. :Den har en vis skyhed, så den bør altid holdes i godt beplantet voliere med beskyttet tag. :Det anbefales at bruge småfrø og insekter fortæres gerne :Der lægges 2æg. :Der ruges i 24 til 25 dage. :Ungerne forlader reden efter ca. 50 dage. Hjemsted: Indonesien, Ceram, Amboina, Aru Inseln og sydlige Ny Guinea. :Der lægges 2 æg :Der ruges i 14 dage :Ungerne forlader reden efter 10 til 11 dage Hjemsted: sydlige Mexico og i nordlige Brasilien. Side 13

14 Art: Harlekin vagtel. Latinsk navn: Coturnix delegorguei. Art: Bambushøne. Latinsk navn: Bambusicola thoracica termminck Information: Harlekin vagtel findes i store dele af hvor den foretrækker åbent græsland og dyrkede områder. :Fuglene er endnu ret sjælden som burfugle i Danmark, men ses hyppigere siden i begyndelsen af 80 erne. Harlekin vagtel er rolig og tillidsfuld, den kan anbefales alle vagtelintreserede fugleholdre. :Den trives bedst i voliere. :Det anbefales at bruge startfoder til fasankyllinger samt myreæg og små melorme. Information: Bambushøne var i tidligere mere udbredt under beskyttede forhold end den er i dag, hvor den betragtes som ret sjælden. :Arten blev opdrættet 1 gang tilbage i Dens ernæring er hovedsagenligt grøntfoder, melorme og myreæg. :Den blev dansk opdrættet tilbage i :Der lægges 6 til 8 æg. :Der ruges i 16 dage. :Ungerne skal helst være 4 til 6 uger inden de fjernes fra forældrene Hjemsted: Afrika. :Der lægges 8 til 16 æg :Der ruges i 18 til 24 dage :Ungerne forlader reden samme dag de er klækket og bliver hos begge forældre i op til 6 til 8 måneder, hvorefter de adskilles i lighed med vores hjemlige agerhøne Hjemsted: Asien Side 14

15 Art: Grøn irisk. Latinsk navn: Chloris chloris Art: Hjelmvagtel Latinsk navn: Rollulus roulroul Information: Gr øn ir isk er en almindelig ynglefugl i lunde, skovbryn, landsbyhaver og parker. Der er i de senere år indført en del af disse fugle fra Holland og Tyskland hvor man yngler med denne art under beskyttede forhold. Der findes en lang række farvemotivationer af Grøn irisk. :Det anbefales at holde denne fugleart i ret store voliere. Information: Hjelmvagtel lever i :Den færdes i reglen parvis på jorden, den er en fortrinlig løber og skraber meget. Denne art indføres meget sjældent og det anbefales erfarende fugleholdere og arbejde med denne vagtel. :Den blev indført første gang i 1915 til Europa. :Det anbefales og være opmærksomt på at i rugetiden kan den være ret stridbar. :Der lægges 4 til 5 æg. :Der ruges i 14 dage. :Ungerne forlader reden efter ca. 3 uger. Hjemsted: Nord og syd Europa. :Der lægges 8 til 10 æg. :Der ruges i 20 til 22 dage af begge køn. :Ungerne forlader reden straks efter klækningen sammen med forældrene. Hjemsted: Bagindien og Sundaøerne. Side 15

16 Art: Guldfasan Latinsk navn: Chrysolophus pictus Art: Indisk Alexander-parakit Latinsk navn: Psittacula Krameri Borealis Information: Guldfasanen er en ret almindelig fugl under beskyttede forhold, der vides meget lidt om dens levevis i naturen. :Den kom til Europa første gang i 1928 og har været her siden. der fines flere farvemutationer i dag. :Det anbefales at bruge store og rummelige voliere til Guldfasanen. Information: Indisk Alexander-parakit, hører til de mest almindelige parakitter her i landet. :Arten er fordringsløs og hårdfør og kan derfor anbefales som en velegnet begyndefugl. Befinder sig bedst i ret store voliere på grund af den veludviklede flyveevne. De findes flere farvemutationer bl.a. gul, blå, grå samt isabel. :Det anbefales at fuglen har et tørt opholdssted om vinteren p. g. a. kødfulde tæer. :Der lægges 15 til 20 æg. :Der ruges i 26 til 28 dage. :Ungerne forlader reden samme dag som de er klækket. Hjemsted: Dele af Kina. :Der lægges 4 til 6 æg :Der ruges i 24 til 25 dage :Ungerne forlader reden efter ca. 6 til 8 uger. Hjemsted: Asien, i For og Bag Indien Side 16

17 Art: Blåvinget græsparakit Latinsk navn: Neophema chrysostoma. Art: 1,1 Bjerglori. Latinsk navn: Trichoglossus haematodus. Information: Blåvinget Græsparakit er en trækfugl. Arten var for bare få år siden meget sjælden i Danmark. dette forhold har ændret sig, men arten er forsat den mindst udbredt burfugl blandt græsparakitterne. :Der lægges 4 til 6 æg. :Der ruges i 18 til 20 dage. :Ungerne forlader reden efter ca. 28 dage. Hjemsted: Tasmanien. Information: Bjerglori der til tider også kaldes lori fra de blå bjerge. Racen er kun en enkelt blandt ca. 20 racer, men det er nok den almindeligst forekommende blandt fugleholdere i Danmark, uden at bjerglorien dog kan betragtes som hyppigt tilgængelig. :Han blåviolet hovede. Orangegult bryst. Mørkeblå bug. Gulgrønt nakkebånd. Grønne vinger og ryg. Orange næb, orangerød iris og grålige ben. Hun Ligesom hannen. :Har brug for en rimelig stor voliere hvor den kan flyve og klatre. :Der lægges 2 æg. :Der ruges i 24 til 25 dage. :Ungerne forlader reden efter ca. 49 dage. Hjemsted: Australien på Cap York, i Queensland og i det vestlige Australien. Side 17

18 Art: Nymfeparakit Latinsk navn: Nymphicus hollandicus. Art: Risfugl Latinsk navn: Padda oryzivora. Information: Nymfeparakit træffes på de åbne stepper og græsarealer. Optræder parvis i yngletiden, men træffes ellers i store flokke. Nymfeparakitten indføres ikke her i landet, men opdrættes her i så stort antal, at den kan bibeholde tilgangen til danske fugleholdere uden nye importer. Han grå med gult hoved og top. Orangerød kindplet. Overside grå, underside sort. Hun mattere og har tværstriber på halens underside. Nymfeparakitten er overordentlig nem at holde og må betegnes som en god begynderfugl blandt parakiterne. Enlige parakitter bliver let tamme hvis de tages fra deres mor og far som unge fugle. Disse fugle er meget rolige og kan derfor nemt gå med andre fugle i en stor voliere, de er nemme og få til at yngle, redekasser skal fjernes i den koldeperiode hvis de går i et uopvarmet rum da kulde kan give problemer. :Der lægges 4 til 6 æg :Der ruges i 18 dage :Ungerne forlader reden efter ca. 35 dage Hjemsted: Australien. Information: Risfugl optræder som skadedyr på rismarkerne. Arten indføres hvert år, i de seneste år dog kun i begrænset antal. Den er en meget hårdfør fugl efter akklimatiseringen, og den vil være absolut velegnet for uerfarene fugleholder. Risfuglen er derudover ubredt mange steder her er de hovedsagelig blevet udbredt ved at risfugle der er undsluppet fangenskab eller udsat med vilje. Dette gælder især Indien, Zanzibar, Maritus og Seychellerne. :Der lægges 4 til 7 æg :Der ruges i 14 dage :Ungerne forlader reden efter ca. 28 dage Hjemsted: Java og Bali, samt udbredt mange steder. Side 18

19 Art: Kanariefugle Latinsk navn: Serinus canaria Art: Gedeparakit Latinsk navn: Cyanorramphus novoezelandia Information: Kanariefugle er næppe indført til det europæiske fastland de sidste mange år. Opdrættede fugle er derimod uhyre udbredt og har været det i flere århundreder. Kanariefugle fås i en meget stort variation som kræve lidt materiale til studiebrug få at overskue dem. Information: Gedeparakitten Arten er ret ny og optrådte første gang hos danske fugleholder i begyndelsen af 1960'erne. Arten er en udmærket volierefugl som ofte lader sin brægende stemme høre. Den er fredelig og fortrolig, men kan næppe tæmmes. Gedeparakitten yngler villigt i redekasser med en pæn stor bundflade da der godt kan være ret store kuld. :Der lægges 4 blågrønne æg :Der ruges i 12 til 14 dage :Ungerne forlader reden efter ca. 18 dage Hjemsted: Kanariske Øer, Madeira og Acorerne. :Der lægges 4 til æg :Der ruges i 19 dage :Ungerne forlader reden efter ca. 42 dage Hjemsted: New Zealand med omliggende øer. Side 19

20 Art: Undulater Latinsk navn: Melopsittacus undulatus Art: Kinesisk dværgvagtel Latinsk navn: Excalfactoria chinensis Information: undulater indføres ikke til Danmark, men opdrættet er så stor, at undulaten i dag er vores almindeligste burfugl. Hannerne har blå vokshud over næbet. Hunnen har hornfarvet vokshud over næbet. Undulaten er meget brugt som tam fugl, det er der skal tæmmes tages fra så snart den forlader nemt at kende idet de har hvid vokshud over her vigtig at ungen reden. Ungen er næbet. Information: Kinesisk dværgvagtel har et meget stort udbredelsesområde. Som biotop foretrækkes det åbne græsland, gerne med spredte voksende krat. Kyllingerne kræver ekstra tilskud af små frø, f.eks. blå valmuer og startfoder til kyllinger. :Der lægges 4 til 6 æg :Der ruges i 18 dage :Ungerne forlader reden efter ca. 35 dage Hjemsted: Indre Australien :Der lægges 6 til æg :Der ruges i 16 dage. Hjemsted: stort udbredelsesområde, der strækker sig fra Australien, Ny Guinea, De Indonesiske øer over til det meste af Indien. en særlig race findes i Afrika Side 20

21 Art: Zebrafinke Latinsk navn: Poephila guttata. Art: Rødmasket kilehaleparakit Latinsk navn: Aratinga mitrate Information: Zebrafinker er så afgjort den mest almindelige pragtfinke i fangenskab. den blev første gang indført allerede i 1800-tallet og er siden 1900 opdrættet i kolossalt antal. Zebrafinken er en af de finker der er mange mutationer af fra almindelig grå helt over i hvid og sortkindet eller sortmasket. Zebrafinken er en rigtig god begynderfugl der kan leve under mange forskellige forhold fra kassebure til voliere, den bygger sin rede ii lukkede kurverede fodret med græsstrå eller kokosfiber. Zebrafinker er ret livlig fugl og er dejlig fugl at have i flok i en voliere. Information: Rødmasket kilehaleparakit er først kommet til Danmark i de senere år og er på grund af sin farvepragt ret efterspurgt. eksportrestriktioner gør dog forsat fuglen sjælden her i landet. :Der lægges 5 til 6 æg :Der ruges i 12 dage :Ungerne forladere reden efter ca. 14 dage efter yderlige 14 dage er de i stand til at klare sig selv. Hjemsted: Det meste af Australien undtaget de kystnære områder. :Der lægges 3 til 4 æg :Der ruges i 25 til 28 dage :Ungerne forladeer reden efter ca. 42 til 49 dage Hjemsted: Nordøstlige Brasilien og Argentina. Side 21

22 Art: Stanley Parakit Latinsk navn: Platycerus icterotis Art: Hvid skogger due Latinsk navn: Information: Stanley parakitten er ret almindelig blandt danske fugleholdere, ikke mindst på grund af sin relativt beskedne størrelse. :Han Rød fjerdragt m. gule kindpletter og grøn overgump. Sorte rygfjersmarkeringer og kantet m. grøn. Sorte håndog armsvingfjer. Blå vingedækfjer. Blågrøn hale. Lyst hornfarvede næb, mørkebrune iris og gråbrune ben Hun ligesom hannen, men mere mat i farverne Information: Hvid skogger due Den betragtes i dag som værende på ligefod med vores tam duer. Den kan også kaldes latter due p. g. a. hanners parringsleg. Den kan optrænes til cirkus due da den er meget omgængelig. Hvid skogger due: Denne due kan opnå en ret høj levealder 17 til 20 år. :Der lægges 4 til 6 æg :Der ruges i 21 dage :Ungerne forladere reden efter ca. 28 til 35 dage Hjemsted: Sydvestlige Australiens dyrkningsområder. :Der lægges 2 æg :Der ruges i 16 til 18 dage Hjemsted: Store dele af Europa, Mellem og Sydasien, Korea og Japan. Side 22

23 Art: Aurora-astrild. Latinsk navn: Pytilia Phoenicoptera Art: Glansskadefinke. Latinsk navn: Lonchura bicolor bicolor Information: Aurora-astrild indføres hvert år, men i stadig mindre mængde. Den betragtes som værende den mest almindelige af slægten. Fuglen trives godt under beskyttede forhold i voliere sammen med andre pragtfinker: Den betragtes som værende velegnet begyndefugl. :Det anbefales at bruge bananfluer, små melorme eller mikroorme samt muggelarver ved opdræt. :Der lægges 4 til 5 æg. :Der ruges i 12 til 14 dage. :Ungerne forlader reden efter 18 til 21 dage, de kan uden vanskeligheder blive hos forældrefuglene også efter at de er begyndt på et nyt kuld. Hjemsted: Gambia i vest til det nordlige Uganda i øst. Information: Glansskadefinken opholder sig i skovrydninger og i skovbryn. Arten indføres med jævne mellemrum, men den er ikke så almindelig som f.eks. lille skadefinke. Glansskadefinken er stærkt territorial, den bør derfor holdes i en voliere. Den tåler uden problemer ret lave temperatur. Trives bedst i voliere. :Det anbefales at bruge spiret frø, grønt, myrepupper og mikroorme ved opdræt. :Der lægges 4 til 5 æg :Der ruges i 14 dage :Ungerne forlader reden efter ca. 3 uger. Der kan godt komme 3 til 4 kuld på en sommer. Hjemsted: Vestafrika. Side 23

24 Art: Skægparakit Latinsk navn: Psittacala alexandri Art: Senegalpapegøje Latinsk navn: Poicephalus senegalus Information: Skægparakit er især i de senere år blevet mere populær hos danske fugleholdere. Den må betragtes som værende hårdfør og fordringsløs. :Den trives bedst i rummelig voliere. :Arten kan være lidt støjende og have en tendens til udpræget gnaven. :Det anbefales at give fuglene et frostfrit inderrum i vinter halvåret p. g. a. kødfulde tæer. :Der lægges 3 til 4 æg. :Der ruges i 24 dage. :Ungerne forlader reden efter ca. 5 til 6 uger. Hjemsted: Asien, Himalaya, i det nordlige Indien, Burma, det sydlige Kina og i Indokina. Information: Senegal-papegøje der findes 9 arter men Senegal-papegøje er den mest alm. i danske fuglehold, det er en smuk voilefugl, men kan være ret nevøs, her foretrækkes voliere af jern da den ret agraressiv over for træværk især i yngletiden. Fuglene er ret hårdføre, men det kræves at der er læ i vådt og kolde perioder og de bør have adgang til et lun opholdsrum. Han: Grøn fjerdragt. Mørkegrå tøjler og nakke. Sølvgrå kinder og øredækfjer. Grøn hals. Gul bryst og bug m. orangefarvet skær. Lysegul undervinge og underhale. brungrøn hale. gråt næb, gul iris og brunlige ben. Dybden af den gul / orange fjerdragt kan variere fra fugl til fugl. :De skal videnskabelig kønsbestemmes, alm. Leve alder 30 år. Hun: Ligesom hannen :Der lægges ca. 4 æg :Der ruges i 28 dage :Ungerne forlader reden efter ca. 85 dage. Hjemsted: Afrika Side 24

25 Art: Svale parakit. Latinsk navn: Lathamus Discolor Art: Blue bonnet Latinsk navn: Psephotus haematogaster Information: Svaleparakitten er udbredt i den træbevoksede områder med blomster og blomsterne træer. Svaleparakitterne yngler på Tasmanien, men trækker om efteråret til fastlandet. :Arten er mindre udbredt hos danske fugleholdere, den trives bedst i lidt større voliere f.eks. 3,5 meter, her kan fuglen udmærket være i en lille flok på 3 til 4 par. De lever af nektar, lorifoder, frugt, grønt, bær og mindre frø. Aktive fugle der sagtens kan gå ude året rundt hvis der er adgang til træk- og fugtfrit rum. Er glad for at bade :Der lægges 4 til 5 æg :Der ruges i 20 dage :Ungerne forlader reden efter 5 til 6 uger Hjemsted: Sydøstlige del af Australien og Tasmanien. ens dels me- af- for- Information: Blue bonnet er ikke så udbredt blandt danske fugleholdere På grund af Australieksportforbud er bestanden afhængig af opdrætternes held med formering. :Arten optræder i to racer, dels en rødbuget og en gulbuget. :Den virker mere sky end familiens øvrige medlemmer, men trives ellers fint i voliere på 2 til 3 ter, hvor den kan overvintre blot volieren er godt skærmet for træk. :Det anbefales at holde et godt øje med hannen i året, for han kan være hård ved hunnen. :Der lægges 4 til 6 æg :Der ruges i 20 dage :Ungerne forlader reden efter ca. 4 uger Hjemsted: sydlige Australien. Side 25

26 Art: Cloncurry ringparakit. Latinsk navn: Barnardius barnardius macgillivrayi Art: Sangparakit. Latinsk navn: Psephotus haematontus Information: Cloncurry er navnet på en by i Queensland hvis omegn cloncurry parakitten lever. :Den er meget populær og udbredt som volierefugle overalt i Europa, i naturen lever disse fugle parvis eller i mindre grupper. Ynglefugle er udfarvet når de er 12 til 18 måned gamle. Der findes en blå farvemutation. :Det anbefales at give fuglene en ret rummelig voliere der er godt beskyttet mod vejrliget. :Der lægges 4 til 6 æg. :Der ruges i ca. 20 dage. :Ungerne forlader reden efter ca. 5 uger, og forsørges af forældrene i optil 14 til 18 uger. Hjemsted: Nordlige Australien Information: Sangparakitten hører absolut til de almindeligste parakitter i Danmark. :Den optræder fordringsløs under beskyttedeformhold, da det tillige er en smuk fugl med en melodiøs stemme kan den anbefales som en endog særdeles velegnet begynderfugl. :Arten trives fint i mindre voliere, den kan overvintre udendørs blot den har adgang til opvarmet inderum i den koldeste tid. :Arten trives fint samen med andre fugle, men kan være aggressiv over for artsfæller. Ungerne bør tages fra så snart de kan klare sig selv, da hannen kan være aggressiv ikke mindst over for han ungerne. Trives fint sammen med f.eks. nymfeparakitter. : Arten fås i dag f.eks. i gul mutation. :Der lægges 4 til 6 æg :Der ruges i 20 dage :Ungerne forlader reden efter 30 dage. Hjemsted: I tørre områder i Australien Side 26

27 Art: Port lincoln ringparakit. Latinsk navn: Baenardius zonarius zonarius Art: Baraband parakit. Latinsk navn: Polytelis swainsoni Information: Port lincoln kan være en ret støjende fugl i naturen samt under voliereforhold. :Den trives bedst i rummelige voliere på 4 til 5 meter. det er en hårdføre fugle, som er gode flyvere. Den kan sagtens blive 10 til 18 år gammel. Der findes en blå farvemutation. Ungfugle udvikler deres viksendragt når de er 17 til 18 måneder gamle. De er yngledygtige når de er 2 år gamle. :Det anbefales at beskytte volieren af træ med metal hjørne p. g. a. fuglens kraftige næb. :Der lægges 4 til 7 æg. :Der ruges i 20 dage. :Ungerne forlader reden efter ca. 5 uger. Hjemsted: Central og Vestaustralien. er Information: Bar r aband ses med jævne mellemr um hos danske fugleholdere, her befinder fuglen sig bedst i voliere på ca. 4 meter. Den kan godt overvintre udendørs blot volieren er godt afskærmet. :Arten kan være lidt støjende i foråret, men ellers en behagelig volierefugl. :Det anbefales at ringmærke den voksne hun, da ungerne det første leve år ligner hende, derved kan man let komme til at tage fejl når ungerne skal tages fra. :Der lægges 4 til 6 æg :Der ruges i 20 dage :Ungerne forlader reden efter 5 uger. Hjemsted: Ved de tørre områder af new South Wales og Viktoria i Australien. Side 27

28 Art: Kongeparakit. Latinsk navn: Alisterus Scapularis Information: I naturen er kongeparakitten som regel yngledygtige når de er 3 år gamle. I voliere kan hunner undertiden yngle allerede som 2 årige. :Den kan opnå en ret høj leve alder fra 15 til 25 år. :Den trives bedst i store rummelige voliere på 5 til 6 meter. For den erfarne fugleholder, en hårdfør fugl, der kan klare relative lave temperaturer. der findes en gul farvemutation. :Det anbefales at holde et vågent øje med hannen i forårsmånederne, for da kan han godt drive hunnen ret kraftig. :Der lægges 3 til 6 æg. :Der ruges i 18 til 19 dage. :Ungerne forlader reden efter ca. 35 dage. Hjemsted: Den østlige del af Australien, på Ny Guinea og på øerne Molukkerne Art: Rødvinget parakit Latinsk navn: Aprosmiictus erythropterus Information: Rødvinget parakitter er i de senere år blevet mere almindelig blandt danske fugleholdere. :Den befinder sig bedst i udendørs voliere på 4 til 5 meter, hvor den går parvis. :Den kan overvintre udendørs blot der er godt afskærmet i volieren, alle helst et inde opholdsrum. :Det anbefales at købe ungfugle. Denne parakit er så længe om at blive kønsmoden så det kan være en fordel og få fuglene D.N.A. testet. :Der lægges 3 til 4 æg :Der ruges i 20 til 22 dage :Ungerne forlader reden efter ca. 5 uger. Hjemsted: på Kap York i det nordlige Australien og i Queensland. Side 28

29 Art: Pennant parakit. Latinsk navn: Platycerus elegans Art: Konge Alexander parakit. Latinsk navn: Psittacula eupatria Information: Pennant par akitten optr æder i eukalyptusskovene. :Arten holdes i stort tal som burfugl i Danmark, hvor den er afholdt bl.a. på grund af et mindre støjende væsen og flotte farver. :Arten trives bedst i voliere på 4 meter, hvor den går parvis, den kan udmærket overvintre udendørs blot den har et læskur eller går i voliere som er godt afskærmet. Der findes farvemutationer bl.a. blå og hvide. :Det anbefales med dobbelt tråd i volieren hvis man har rossellearter i nabovolieren. :Der lægges 4 til 6 æg. :Der ruges i ca. 21 dage. :Ungerne forlader reden efter ca. 5 uger. Hjemsted: Østlige og sydøstlige Australien. Information: Konge Alexander parakitter optræder i par eller i mindre flokke i tørre skovområder. :Arten er på grund af sin størrelse knap så almindelig herhjemme, men den indføres dog jævnligt til Europa. :Den kræver ret store voliere helst ikke under 4 meter. :Det anbefales at volieren til denne art bør være af jernrammer og kraftig trådnet p. g. a. fuglens kraftige næb. :Der lægges 3 til 4 æg :Der ruges i 24 til 26 dage. :Ungerne kan godt finde på at blive i reden op til 7 til 8 uger. Hjemsted: Nordlige og centrale Indien. Side 29

30 Art: Elegant græsparakit. Latinsk navn: Neophema Elegans Art: Nandayparakit Latinsk navn: Nandayus nenday Information: Elegant græsparakit er udbredt i det :Arten er en god volierefugl, som trives godt i mindre voliere sammen med evt. pragtfinker. I vinterhalvåret vil den gerne have et tørt opholdsted. :Den er at betragt som en god begynder fugl for nye fugleholdere. Den kan plages af indvoldsorm ved flytning. Der findes farvemutationer bl.a. lotino og gul. :Det anbefales og være opmærksomt på at denne art tidligere har været krydset med blåvinget græsparakit. Han gylden olivengrøn isse, nakke, hals, ryg og underryg. Mørkeblåt pandebånd m. lyseblå linie foroven. Lysegul tøjler, strube og forreste del af kind. Olivengrønt bryst. Lysegul bug og underhaledækfjer. Olivengrønne vinger m. dybtblå vingebånd. Sorte hånsvingfjer m. blå yderfane. Blålig hale m. olivenfarvede faner. Mørkt hornfarvede næb, mørkebrune iris og grå ben Hun ligesom hannen, men mere mat i farverne. :Der lægges 4 til 6 æg :Der ruges i 18 til 20 dage :Ungerne kan efter klækningen forventes at opholde sig i kassen i indtil 4 uger. Hjemsted: sydlige Australien. Information: Nandayparakitter indføres efterhånden meget sjælden til Danmark. Nandayparakitten hører til de mest skrigende og sky parakitter, måske af den grund er der en ringe udbredelse blandt fugleholdere. :Det anbefales at bruge en ret rummelig redekasse med bundmål 35 x 25 cmog ca 50 cm i højden. :Der lægges 3 til 4 æg :Der ruges i 25 dage :Ungerne bliver i kassen ca. 6 til 7 uger efter klækningen. Hjemsted: det sydøstlige Bolivia, sydover til Moto Grosso. Endvidere i Paraguay og det nordlige Argentina. Side 30

31 Art: Brunrygget gulspurv. Latinsk navn: Passer luteus Art: Rødbrun spurv. Latinsk navn: Information: Brunrygget gulspurv lever i store flokke på savannerne. :Arten er den mest almindelige indførte af spurvene, den indføres næsten hvert år i en hvis mængde. Som nyankommen til landet kan fuglen være ret varme krævende, men efter akklimatisering er det en hårdfør og robust fugl. Der uden problemer kan holdes udendørs det meste af året. Den trives bedst i lidt større voliere. Den bør kun holdes sammen med andre fugle hvis der er godt med plads. :Det anbefales at bruge melorme, myreæg, spiret frø og opmadningsfoder ved opdræt. :Der lægges 4 til 5 æg. :Der ruges i 11 til 12 dage. :Ungerne forlader reden efter 18 dage, der går optil 2-3 uger før de er selvstændige. Hjemsted: Vestlige Afrika. Information: Rødbrun spurv træffes i skovlysninger, rododendronskove og på dyrkede arealer. :Arten er forholdsvis ny, under beskyttede forhold kom den til landet i midten af Arten er ret hårdfør og trives bedst i større voliere, som er godt beplantet med gode skjulesteder. Fuglen trives ikke ret godt med for mange andre fugle i volieren. :Det anbefales at bruge melorme, ørentvister, insekter, myreæg og opmadningsfoder ved opdræt. :Der lægges 4 til 6 æg. :Der ruges i 12 til 14 dage. :Ungerne forlader reden efter ca. 3 uger og er optil 2 til 3 uger om at blive selvstændige. Hjemsted: Nordøstlige Afghanistan til Sakholin, Taiwan, Laos og Nordlige Burma, Side 31

32 Art: A Sodbrunhovedet dværgpapegøjer Latinsk Navn: Agapornis nigrigenis Art: Jordbærhovedet dværgpapegøjer Latinsk Navn: Agapornis lilianae Information: Sodbr unhovedet dvær gpapegøjer levesteder er flodbredder i ca meter højde. Sodbrunhovedet ynder i aften og morgentimerne at opsøge de små vandhuller i deres leve områder for at bade. De kunne ofte anretter stor skader på omliggende hirsemarker, derfor blev de tidligere indfanget i store målestok, og var en udryddelsestruet art. Derfor vist man holder denne art skal det helst være med opdræt for øje. Sodbrunhovedet er i lighed med jordbærhovedet en udpræget flok fugl. Det anbefales at holde fuglen i voliere meget gerne i flok, der skal dog altid være flere redekasser en der er par i volieren, Pilegrene er en meget foretrukken redemateriale, de skræller de friske pilegrene og bruger barken til redebyggeri. :Der lægges op til 5 æg. :Der ruges i 22 dage. :Ungerne forlader reden efter 42 dage Hjemsted: Sydvestlig Zambia, nordøstlig Namibia og Botswana. Information: Jordbærhovedet dværgpapegøjer yngler i træhuller i forladte i forladte væverreder og ved hytter og huse. Redemateriale er tynde kviste bark og strimler af palmeblader. Jordbærhovedet dværgpapegøje er mere sart en andre slag af arten, den bør ikke holdes under 10 grader og i yngletiden ikke under 17 grader. Til gengæld er den en yndet flokfugl og kan fin holdes i flokker i volieren. Den er ynglevillig, men ofte er kun halvdelene af æggene befrugtet. De vil helst have opretstående redekasse frem for en vandret. Fuglene er fredelig og kan fin yngle i flok i kolonier, dog skal der sørges få at der er flere redekasser en der er par i volieren. Fuglene er svære at kønsbestemte, men kønsbestemmes i lighed med andre dværgpapegøjer :Der lægges op til 5 æg :Der ruges i 22 dage :Ungerne forlader reden efter ca. 42 dage. Hjemsted: Sydlige Tanzania, nordlige Zimbabwe. Nordvestlig Mozambique. Side 32

33 Art: Rødbrystet græsparakit. Latinsk navn: Neophema splendida Art: Rødskuldret græsparakit (Turkis) Latinsk navn: Neophema pulchella Information: Rødbr ystet gr æspar akit er r et sjælden i sit hjemland, men meget almindelig som burfugl. :Den volder ikke de store pasningsmæssige problemer, men kan dog i lighed med øvrige græsparakitter være meget modtagelig over for indvoldsorme. :Arten trives bedst i mindre voliere og endda gerne i selskab med pragtfinker. Skal helst have et tørt opholdsted i vinterhalvåret. Der findes et endnu ukendt antal farvemutationer, da der kommer nye til hele tiden. :Det anbefales at give nye erhvervet fugle ormekur ved flytning. :Der lægges 4 til 56æg. :Der ruges i 18 til 20 dage. :Ungerne forlader reden efter 4 uger. :Det anbefales at give nye erhvervet fugle ormekur ved flytning. Hjemsted: Sydlige Australien Information: Rødskuldr et gr æspar akit betragtes som en almindelig burfugl her i Danmark. :Den volder ikke de store pasningsmæssige problemer, den trives bedst i mindre voliere, endda gerne i selskab med pragtfinker. Ny indkøbte fugle kan være meget modtagelig over for indvoldsorme. I vinterhalvåret vil fuglen gerne have et tørt inder opholdsrum. Der findes et utal af farvemutationer som hver for sig kan være meget smukke. :Det anbefales at give ny indkøbte fugle ormekur. :Der lægges 4 til 6 æg :Der ruges i 18 til 20 dage :Ungerne forlader reden efter 4 uger. Hjemsted: Sydlige Australien. Side 33

34 Art: Faranta dværgpapegøje. Latinsk navn: Agapornis Taranta Art: Bourks græsparakit. Latinsk navn: Neophema Bourkei Information: Faranta dværgpapegøje lever hvor den kan optræder i flokke i afsides bjergområder. Faranta dværgpapegøje indføres efterhånden sjælden til Europa. :Den er nok forbeholdt den lidt mere erfarende fugleholder. :Den ynglerså villig somandre arter af dværgpapegøjer. :Den har tildens til at være lidt upålidelig som ynglefugl. :Det anbefales at supplere deres daglige kost med lidt figner en gang imellem. Information: Bourks græsparakitter er udbredt i det :Arten er almindelig som burfugl i Danmark, den trives godt i mindre voliere og er ret hårdfør, men direkte hård frost og rim er den ikke glad for. :Den betragtes som en god begynder fugl til nye fugleholder. Der findes flere farvemutationer bl.a. er rosa bourks meget populær blandt fugleholder. :Det anbefales at give ormekur ved flytning af ungfugle. :Der lægges 3 til 5 æg. :Der ruges i 24 til 25 dage. :Ungerne forlader kassen efter 6 uger. Der findes stammer hvor man allerede her kan adskille han ungerne. Hjemsted: Etiopien og det sydlige Eritrea. :Der lægges 4 til 6 æg :Der ruges i 18 til 20 dage :Ungerne forlader reden efter ca. 4 uger. Hjemsted: Indre Australien hovedsagelig mod syd. Side 34

35 Art: Brillespurvepapegøje. Latinsk navn: Forpus Conspicillatus Art: Rødhovedet dværgpapegøjer. Latinsk navn: Agapornis fischeri Information: Brillespurvepapegøjen deres levesteder er præget af tørre egne. :Denne fugl kom i begyndelsen af 1960'erne til Europa. :Den har vist sig og være en ret yngelvillig lille papegøje. :Det anbefales at yngle med Brillepapegøje indendørs i rummelige kassebure og efter endt uglesæson lade ungerne komme udendørs i godt beskyttede voliere. :Der lægges 6 til 7 æg. :Der ruges i 21 dage. :Ungerne forlader reden efter ca. 4 uger. Hjemsted: Østlige Panama og central Colombia Information: Rødhovedet dvær gpapegøje optr æ- der almindeligt i Danmark, hvor den indførtes i midten af 1920'erne. :Den betragtes som en god begynderfugle og er særdeles velegnet som flokfugle i voliere. Den kan holdes udendørs i voliere hele året blot man har afskærmet volieren godt. Redekassen bruges som sovested for natten. Der findes flere farvemutationer af denne dværgpapegøjer. :Det anbefales ikke og have denne art gående sammen med sort og Sodbrunhovedet dværgpapegøjer. :Der lægges 4 til 5 æg :Der ruges i 21 til 23 dage :Ungerne har ikke til sinds at forlade kassen før der er gået 30 til 35 dage Hjemsted: Nordlige Tan- zania. Side 35

36 Art: Blåpandet amazonpapegøje Latinsk navn: Amazona aestiva Art: Sorthovedet dværgpapegøje Latinsk navn: Agapornis Personata Information: Blåpandet amazonpapegøje er den almindeligste amazonpapegøje i Danmark, hvortil den jævnligt ankommer. Der opdrættes jævnligt blåpandet amazonpapegøjer hos avlere. :Det anbefales at påtænker man at anskaffe sig en tarmfugl f.eks. en blåvinget amazonpapegøje, så bestil en unge hos en avler. :Der lægges 4 til 5 æg. :Der ruges i 28 til 30 dage. :Ungerne forbliver i kassen op til 2 måneder Hjemsted: nordøstlige Brasilien sydover til Paraguay Information: Sor thovedet dvær gpapegøjer er almindelig i Danmark. :Arten anbefales som begynderfugl til ophold i voliere eller i større bure. I voliere er sorthovedet dværgpapegøje velegnet i flokke på 3 til 5 par. Der findes en hel del mutiationer af sorthovedet dværgpapegøjer bl.a. den blå som kendes tilbage fra :Det anbefales ved avl med dværgpapegøjer ikke at holde f.eks. sort og rødhovedet i samme voliere. Ja, selv den lille sodbrunhovedet dværgpapegøje kan også godt finde på og krydse sig ind på de andre farver. Levetid: ca. 10 år :Der lægges 3 til 5 æg :Der ruges i 21 til 23 dage :Ungerne forlader ikke redekassen før der er gået 30 til 35 dage. Efter udflyvningen fodre forældrene ungerne endnu ca. 14 dage. Hjemsted: Tanzania. Side 36

37 Art: Adelaide-parakit Latinsk navn: Platycercus Adelaidae Art: Gul Rosellaparakit Latinsk navn: Platycercus elegans flaveolus Information: Adelaide parakitten er meget smuk med sine bløde farver. Adelailde parakitten minder meget om Pennantparakit parakitten; tidligere regnede man den da også for en underart til denne. Der kan være stor variation i farven - de rødlige varianter minder særdeles meget om Pennant, hvorimod de mere gule varianter minder meget om Gul rosellaparakit. Mange ornitologer mener da også, at Adelaide er opstået som en naturlig krydsning imellem disse to arter, hvilket underbygges af, at disse tre arter lever i samme områder. Adelaide parakit bør have et voliere med gode flyvemuligheder. Trives fint udendørs hele året rundt blot der er mulighed for læ. :Hannens hoved er som regel større, mere fladt og bredere end hos hunnen. :Der lægges 4 til 5 æg. :Der ruges i 12 til 14 dage. :Ungerne forlader reden efter Hjemsted: Sydlige Australien omkring Adelaide, som er hovedstaden i staten South Australia. Information: Gul Rosella færdes mest i de buskbevoksede områder. Den er en underart af Pennantparakitterne. Har ikke nogen særlig køn sang, men er ikke så gennemtrængende som mange andre parakitter. De er meget stridbare, både overfor andre rosellaer, men også overfor andre papegøjer, og særligt i yngletiden, og bør derfor gå parvist i hver sin voliere. Ungfuglene ligner de voksne, men er dog mattere i de gule farver indtil de er ca. 1 år. Størelse 35 cm. Gode og nemme ynglefugle. Kræver stor redekasse eller hul træstamme med bundlag af frønnet træ eller skovjord blandet med høvlspåner. :Der lægges 4 til 6 æg :Der ruges i ca. 21 dage :Ungerne forlader reden efter ca. 35 dage. Hjemsted: Australien, i det sydøstlige South Australia samt ved New South Wales og Victoria Side 37

38 Art: Blå Rosellaparakit Latinsk navn: Platycercus adscitus Art: Barnardi Ringparakit Latinsk navn: Barnardius Barnardi Information: Har samme fløjt som almindelig r osella. Blå Rosellaparakit er meget almindelig blandt fugleopdrættere i både Europa og USA, hvorimod underarten Blåkindet Rosellaparakit er mere sjælden. I naturen foretrækkes en rede i en hul gren, som regel fra eukalyptus. For bedst resultat anbefales at holde fuglene i friluftsvoliere med god flyveplads. Redekassen bør have en bundflade på ca. 25x25 cm og en højde på 40 cm. Indgangshullet skal være 9 cm i diameter. Ungerne får voksen fjerdragt efter 16 måneder og er yngledygtige efter 2 år. :Det er almindelig med 2 kul om året. Information: Denne par akit er opkaldt efter Edward Barnard ( ), som var en kendt embedsmand i De Britiske Kronkolonier, og som var meget interesseret i dyr og planter. I naturen lever de parvis eller i mindre grupper. I middagsheden vil de gerne sidde i trækronernes skygge, og bliver først aktive sidst på dagen. :Hun ligesom hannen, men med en mere grågrøn ryg :Der lægges 4 til 7 æg. :Der ruges i ca. 20 dage. :Ungerne forlader reden efter ca. 35 dage. Hjemsted: Sydøst Australien, nærmere betegnet, Cairns og sydpå til det nordlige New Sourth Wales, samt på Cape York halvøen og mod syd til Mitchell floden. :Der lægges 4 til 6 æg :Der ruges i 20 dage :Ungerne forlader reden efter ca. 30 dage Hjemsted: Den indre del af det østlige Australien Side 38

39 Art: Rock Peplar parakit Latinsk navn: Polytelis anthopeplus Art: Prinsesse parakit Latinsk navn: Polytelis Alexandrae Information: Rock Peplar par akit tr æffes i tr æbevoksede områder. I naturen bygger de rede i et hult træ eller en hul gren. Reden kan være op til 5 meter nede i træet! Er dog også set yngle i klippespalter i nærheden af Murray floden. Ungfuglene er vanskelige at kønsbestemme udfra fjerdragten. Først når de er ca. 18 måneder, får hannen sine flotte gule og røde fjer. Ungfuglene ligner hunnen, men hannerne er dog en anelse mere gule. :Er bedst for erfarne fugleholdere. Kan gå ude året rundt hvis når der er læ. Kan være en sky fugl. Information: Prinsesse parakitten er opkaldt efter Prinsesse Alexandra som senere blev dronning da hendes mand Prinsen af Wales blev kong Edward VII Hannen kan være slem til at ville "lege" med æggene. I så fald kan man enten fjerne ham, eller gøre indgangshullet mindre med bark eller andet blødt træ - hunnen kan så gnave hullet til, så det passer til hendes størrelse, hvorimod den lidt større han ikke kan komme ind. : Hun Ligesom hannen, men mere mat i farverne :Der lægges æg. :Der ruges i dage. :Ungerne forlader reden efter Hjemsted: Australien, sydvestlige Australien, ses noget mere sjældent i det sydøstlige Australien. :Der lægges 4 til 6 æg :Der ruges i ca. 20 dage :Ungerne forlader reden efter ca. 35 dage. Hjemsted: Australien, Udbredt i de indre ørkenområder i det centrale og vestlige Australien Side 39

40 Art: Almindelig Rosella Parakit Latinsk navn: Platycercus Eximius Art: Mangefarvet parakit Latinsk navn: Psephotus varius Information: Alm. Rosella er en meget stille og rolig fugl, med et dejligt, karakteristisk fløjt. Den er derfor meget populær som burfugl i Danmark. Når de bliver forskrækket, udstøder de en serie høje skrig. Når de søger føde, pludrer de som regel. Fuglene trives bedst parvist. Fuglene er ikke sky, men tværtimod meget nysgerrige, dog kan hanner blive aggressive. Der er en vild bestand i New Zealand, men denne er dog importeret. I det nordøstlige New South Wales og det sydøstlige Queensland parrer Rosellaparakitten sig ofte med den Blåkindede Rosellaparakit. :Hun: Samme farver som hannen, dog er de røde farver svagere og mindre udbredt. Desuden mindre næb og gråhvide kindpletter. :Der lægges 4 til 9 æg dog for det meste 5 æg. :Der ruges i 12 til 14 dage. :Ungerne forlader reden efter 30 til 35 dage. Hjemsted: Sydøst Australien. Udbredt i plantager, haver, skovbevokset savanne fra sydlige Queensland og tværs over New South Wales ind i Victoria og mod sydøst til South Australia med udbredelse mod vest ved Adelaide. Information: Mangefarvet parakit optræder ofte i selskab med sangparakitter. I fangenskab foretrækker den lidt mere varme som sangparakit og helst en lidt støre voliere. Den mest alm. Mutation i øjeblikket er gul mutation. Mangefarvet parakit bliver ca. 15 år gammel- Ungfuglene er ofte meget nervøse og derfor er det en fordel med denne fugl i de bagerste voliere så de forstyrres mindst mulig. Fuglene er nemme at kønsbestemme, hun har mere grå dragt som hannen. :Hannen har rød fjerdragt på gumpen allerede inden de forlader reden. :Der lægges 4 til 5 æg :Der ruges i ca. 20 dage :Ungerne forlader reden efter ca. 30 dage. Hjemsted: Sydlige Australien Side 40

41 Art: Rødisset parakit Rødkappet Latinsk navn: Purpurceicephalus Spurius Art: Afrikansk Alexander parakit Latinsk navn: Psittacula Krameri Krameri Information: Rødisset parakit rødkappet findes kun i én art, til dato har der endnu ikke været foretaget mutationsopdræt af denne pragtfulde fugl. Han Rød isse. grøn ryg og hals. Gult hoved. Blå bryst og bug. Røde lårfjer og undergump. Gul overgump. Grønne vinger med himmelblå og mørkeblå svingfjer. Mørkebrune øjne, blågråt næb og brune ben. Hun ligesom hannen, men mere mat i farverne og mere grøn og blågråt bryst. Det er en fugl, som står på mange fugleholderes ønske-seddel. Det kunne være en kær-kommen fornyelse i rækken af australske parakitter, hvor snart alt har været prøvet. Der er dog ingen Dansk Førsteopdræt at hente, idet Arne Andersen opdrættede den allerede i :Der lægges 4 til 5 æg. :Der ruges i ca. 21 dage :Ungerne forlader reden efter ca. 5 uger. Hjemsted: Sydvestlig Australien Information: Afrikansk Alexander parakit er en hårdfør fugl som kan gå ude året rundt, men bør have adgang til et frostfrit rum. :Fuglen er ret ubredt mellem danske fugleholdere, en flot fugl der opnår en størrelse på 40 cm. :Der findes et større antal farvemutationer, bl.a. er den blå mutation meget populær. :Ungerne ligner de voksne hunner, ofte dog med kortere hale. :Fjerdragten er ens hos hunnen og hannen, dog har hunnen ikke noget "halsbånd". :Der lægges 3 til 6 æg :Der ruges i ca dage :Ungerne forlader reden efter ca. 50 dage Hjemsted: Vestlige Afrika. Side 41

42 Art: Blodvinget conure Latinsk navn: pyrrhura melanura souancei Art: Blommehovedet parakit Latinsk navn: Psittacula cyanocephala Information: Arten omfatter 19 små parakitter fra Sydamerika med smukke skæltegninger i en ellers overvejende grøn fjerdragt. Halen er aftrappet, men lang på alle arterne Conure har en stor udbredelse bladt danske fugleholdere, men der er kun få arter her i landet Blodvinget conure adskiller sig fra hoved arten Sorthalet conure ved at mangle den gule farve i vingen samt ved en kraftig rød vingebue. Arten indføres kun sjældent i Danmark. Blodvinget conure er n nem voliere fugl. :Begge køn har samme farver. Information: Blommehovedet par akit er en taknemlig fugl at arbejde med og den går fint sammen med andre fugle, den er ikke så skrigende som mange andre parakitter. :det er rimelig nemt at se forskal på han og hun hunnen har blågrå hoved lige som kinder og pande, den er uden de røde vigepletter, men med gul halsbånd. De er ynglevillig, kræver en redekasse med en bundmål på 25 x 25 cm.. : der skal være rigelig med grønt, samt friske gnavepinde. :Der lægges op til 6 æg. :Der ruges i ca 21 dage. :Ungerne forlader reden efter ca. 5 uger. Hjemsted: Sydamerika: Øst for Andesbjergene i Meta og Capueta samt i Columbia, det østlige Ecuador og det nordlige Peru. :Der lægges 3 til 6 æg :Der ruges i ca. 24 dage :Ungerne forlader reden efter ca. 5 til 6 uger. Hjemsted: I det sydlige Indien. Side 42

43 Art: Blåkindet kilehaleparakit Latinsk navn: Aratinga Acuticaudata Art: Grønvinget conyre Latinsk navn: Pyrrhura molinea Information: Blåkindet kilehaleparakitten er en ret stor fugl på ca 35 cm., fuglen har en meget kraftig stemme og derfor ikke så udbredt i danske fuglehold. Den første eksemplar blev indført omkring Til kilehaleparakit henregnes ofter enkelte andre Sydamerikanske parakitter. Det gælder f.eks. Munkeparakit og Patagonisk parakit. : Arten er ret vanskelig at opdrætte i fangenskab, der kræves helst en stor udhulet træstamme. :Bør holdes parvis. Ikke særlig varmekrævende, men bør undgå frost :Der lægges 2 til 4 æg. :Der ruges i ca. 26 dage. :Ungerne forlader reden efter 45 til 50 dage. Hjemsted: Syd Amerika nærmere betegnet, Østbolivia, Mato Grosso, Paraguay, nordvestlige dele af Argentina Information: Grønvinget conyre er umiddelbart ligeså ynglevillig som de øvrige conurer. Oversiden er grøn. Forhovedet er rødbrunt. Isse og nakke brun med et grønligt skær. Nakken er gråblå. Kinderne er grønne. Øredækfjerene er gråbrune. Nakkesider, strube samt forreste del af brystet er lysebrunt, af og til med grønligt skær. Brystfjer har lysegråt tværbånd med mørkebrun kant, hvorved der dannes en karakteristisk skæltegning på brystet. Bugmidten er rødbrun. Underhaledækfjer er grønne med blåt skær. Yderste armsvingfjer er grønne med blåt skær. Halen er rødbrun med blålige spidser og grøn basis. Underhalen er lys rødbrun. Næbbet er grå hornfarvet, iris brun, benene mørkegrå. : Kønnene har samme farve :Der lægges 4 til 5 æg :Der ruges i 14 dage :Ungerne forlader reden efter Hjemsted: Sydamerika: Mato Grosso i Brasilien, i det nordlige og østlige Bolivia samt i det nordvestlige Argentina. Side 43

44 Art: Brunhalet Jaco Latinsk navn: Psittacus erithacus timneh Art: Katharina parakit Latinsk navn: Bolborhynchus lineola Information: Grå Jaco - eller Gråpapegøje som den også kaldes - er en meget populær tamfugl, der har let ved at lære at tale. Mest almindelig er den almindelige Grå Jaco, som kendes på den kraftigt røde hale. Den brunhalede Jaco er knap så almindelig. : Af alle papegøjerne er denne i lighed med rødhalet jaco den bedste til at tale og kan med lethed tæmmes. Den bør have mulighed for at kunne klatre og der bør være friske grene til rådighed. Den kan tåle korte perioder med frost :Ligesom de andre kræver den god plads så et stort bur med adgang til frihed eller stor voliere :Der lægges 4 til 5 æg. :Der ruges i 12 til 14 dage. :Ungerne forlader reden efter Hjemsted: Afrika. Udbredt fra Guineas kyst til det vestlige Kenya og Tanzania Information: Kathar ina par akit er ikke så almindelig i fuglehold, skønt det er en meget rolig og fredsommelig fugl. De lever og yngler godt i mindre grupper i voliere, men der kræves læ og alle redekasser skal være placeret i samme højde for ikke at det skal give splid i flokken. Der er i Holland lavet en blå mutation der er meget populær, men ret sjælen, der er også lavet en kanelfarvet variant, men den er ikke længere repræsenteret i fugleopdræt. : Arten kan gøres ret tam og er en fugl der normal ikke vil bide. Kønsbestemmelse, udover at de to midterste halefjer hos hunden er grønne med sorte spidser, er der ingen forskel at se på fjerdragten, men hunnerne har smalle sorte rande på fjerene især på kroppen og vingerne. Hos langt de fleste hunner er der ingen eller kun svage sorte spidser på oversiden af halen. Ind imellem er der dog hunner, som viser en ret mørk grøn farve på halen, især hos racen tigrinus. :Der lægges 4 til 5 æg :Der ruges i 14 dage :Ungerne forlader reden efter Hjemsted: Mellemamerika og i Andelskæden, her holder de til bjergegnene og lever højt i vegetationen, kommer sjælden under 500 m. og lever op til 2000 m. højde. Side 44

45 Art: Meyers papegøje Latinsk navn: Poicephalus meyeri Art: Munke parakit Latinsk navn: Myiopsitta Monachus Information: Meyers papegøje olivenbrun hoved, hals, vinger og kappe m. gråt skær og mørkegrønne fjerkanter. Blå overgump m. grønligt skær. Gul tværplet på issen. Gule vingebuer, vingerand og undervingedækfjer. askebrun kinder, hage og øverste del af brystet. Den resterende del af brystet og bugen er blågrønne. Gule lår. Brun hale. Sort næb, rødorange iris og blågrå ben. :Arten indføres sjælden og er vanskelig at få til at yngle i fangenskab da den er meget sky. :Tåler kulde men ikke frost :Der lægges æg. :Der ruges i dage. :Ungerne forlader reden efter Hjemsted: Afrika. Information: Munkeparakitten er en relativ nem ynglefugl og får gerne flere kuld om året. Der lægges op til syv æg i et kuld. Munkeparakitten bygger rede i grene, men da reden ofte er meget ustabil, er det nødvendigt med understøtning. I naturen kan reden veje op til kg (!) og hvert ynglepar har sit egen afdeling i dette store fællesbo. I yngletiden skal de derfor have masser af grene til deres redebygning. Sæt f.eks. en platform med trådnet udspændt i en kraftig træramme øverst i volieren, så de har den som udgangspunkt til reden. Alternativt kan anvendes en redekasse blot der er godt med kviste i den. Der findes en køn blå mutation, som har blå fjerdragt i stedet for grøn samt hvidlig hoved og bryst. Der er også en gul mutation, som dog er meget sjælden, muligvis uddød. :Kønnene har ens farver. Hos ungfugle har panden et grønt skær. :Der lægges op til 7 æg :Der ruges i 25 dage :Ungerne forlader reden efter ca. 50 dage. Hjemsted: Sydamerika - udbredt fra det centrale Bolivia og sydlige Brasilien sydover til det centrale Argentina. Side 45

46 Art: Patagonisk parakit Latinsk navn: Cyanoliseus patagonus Art: Rødbuget conure Latinsk navn: Pyrrhura frontalis Information: Patagonisk par a- kit denne store parakit indføres sjældent, men findes hos flere danske opdrættere. Den kræver en stor og rummelig voliere, og kan sagtens gå sammen med andre par. Fuglen er hårdfør. Opdræt i fangenskab er vanskeligt. I naturen bygger patagonisk parakit rede i klippespalter. Redekasser i træ bides som regel i stykker, men man kan forsøge at lave en "rede" vha. nogle større sten :Hunnen har samme farve som hannen, størrelsen 45 cm.. :Der lægges 4 til 5 æg. :Der ruges i 12 til 14 dage. :Ungerne forlader reden efter Hjemsted: Sydamerika - centrale Chile samt Argentina langs Andesbjergene. Information: Rødbuget conure Op til 1300 meters højde færdes den i stort set alle slags landskaber med træer. Specielt i skove og på åbent græsland langs Atlanterhavskysten. Træffes også på dyrket land, plantager og i byparker. :Arten en nem fugl, god for begyndere. Kan være stridbar overfor andre arter og bør derfor gå for sig selv. Kan gå ude året rundt hvis bare der er adgang til frostfrit rum. Grøn fjerdragt, dog er undersiden mere lys og gullig. Rødbrunt smalt pandebånd. Sorte tøjler. Gråbrune øredækfjer. Olivengrønne nakkesider, strube og bryst. Rødbrun bugmidte. Grønne hånddæksfjer m. svagt blåligt skær. Blå yderste håndsvingfjer m. grøn kant. Sortagtige grå undervingedækfjer og undervingesvingfjer m. olivengrøn skær. Olivengrøn hale m. rødbrun spids. Rødbrun underhale. Gråsort næb, grå ben og mørkebrune øjne. :Den mest almindelige Conure her i landet. :Der lægges 5 til 9 æg normal 5 stk. :Der ruges i 21 dage :Ungerne forlader reden efter Hjemsted: Sydøstlige Brazilien, østlige Bolivia, nordlige Paraguay og sydvestlige Mato Grosso Side 46

47 Art: Senegal papegøje Latinsk navn: Poicephalus Senegalus Art: Spring parakit Latinsk navn: Cyanoramphus Auriceps Information: Senegal papegøje betragtes som vanskelig ynglefugl, selv om der er sket flere opdræt i Danmark. Skyldes formentlig, at mange af fuglene er vilde fugle der er indfanget som voksne, og derfor ikke kan finde sig til rette i volieren. Begge køn har en overvejende grøn grundfarve, hvor vinger og ryggen er mere olivenfarve. Hovedet er mørke gråt. Fjerene omkring øret er en anelse lysere grå. Brystet grønt og går ned i en kile på bugen, som er kraftig gul. Lårene grønne. Halen og svingfjerene er mørkegrå med et olivengrønt skær. Øjets iris er gulorange. Næbbet er gråsort og fødderne er grå. :Hårdfør. I voliere mulighed for tørvejr og læ, plus et varmt rum(frostfrit). :Der lægges 4 æg. :Der ruges i 22 til 25 dage. :Ungerne forlader reden efter ca. 60 dage Hjemsted: Vest Afrika, nærmere bestemt Tchad, Nigeria, Benin, Togo, Ghana, Øvre Volta, Elfenbenskysten, Mali, Guinea og Senegal. Information: Spring parakit grøn fjerdragt m. rødt pandebånd og gul isse. 2 røde pletter på hver side af gumpen. Blågråt næb, orangerød iris og grålige ben. : Arten er hårdfør og kræver de store pasningsmæssige problemer vis de holdes i store voliere på ca. 5 meter længde. Opdrættet afhænger af store voliere og adgang til store rummelige udhulet træstammer. :En fredelig fugl, men ikke til at tæmme. opholder sig meget på jorden :Der lægges 4 til 6 æg :Der ruges i ca. 20 dage :Ungerne forlader reden efter ca. 5 uger Hjemsted: New Zealand Side 47

48 Art: Blåpandet amazonpapegøje Latinsk navn: Amazona aestiva Art: Blåstrubet Flagermuspapegøje Latinsk navn: Loriculus Vernalis Information: Blåpandet amazonpapegøje er den almindeligste amazonpapegøje i Danmark, hvortil den jævnligt ankommer. Der opdrættes jævnligt blåpandet amazonpapegøjer hos avlere. :Det anbefales at påtænker man at anskaffe sig en tarmfugl f.eks. en blåvinget amazonpapegøje, så bestil en unge hos en avler. :Der lægges 4 til 5 æg. :Der ruges i 28 til 30 dage. :Ungerne forbliver i kassen op til 2 måneder Hjemsted: nordøstlige Brasilien sydover til Paraguay Information: Blåstrubet Flagermuspapegøje disse små papegøjer har fået deres navn pga. at de har en vane med at hænge med hovedet nedad. Farve, grøn fjerdragt m noget lysere underside og kraftigt farvet ansigt. Blå strubeplet. Rød gump og overhaledækfjer. Blågrøn undervinge. Grøn hale på oversiden og blå på undersiden. Koralrødt næb, lys iris og orange ben. Hun ligesom hannen men mangler den blå strubeplet og er meget grågrøn på hovedet Den væskeholdige føde kræver at der anvendes et godt sugende bundlag i volieren, f.eks. et godt lag spagnum med underliggende avispapir. :Indføres jævnligt :Der lægges 3 til 4 æg :Der ruges i 14 dage :Ungerne forlader reden efter Hjemsted: østlige Himalaya, Malay-halvøen, Siam,- Andaman-øerne. Side 48

49 Art: Blåøret lori Latinsk navn: Eos cyanogenia. Art: Gulstreget lori Latinsk navn: Chalcopsitta s. scintillata. Information: Blåør et lor i, Sor tvinget lori som nu er det danske navn, er en smuk og også robust lori, som trives fint på de fleste foderblandinger. :Arten den larmer en del, som næsten alle de "røde" arter, og er i reglen lidt mere sky end den røde lori. :Kønsmoden ca. 3 år, Der er ingen kønsforskel. Information: En af de lidt sværre fugle, da de ikke tåler alle slags foder. :Der lægges 2 æg. :Der ruges i ca. 26 dage. :Ungerne forlader reden efter ca. 56 dage Hjemsted: Lever på øer i Geelvinkbugten. (New Guinea). :Der lægges 2 æg :Der ruges i ca. 26 dage :Ungerne forlader reden efter ca. 8 uger Hjemsted: New Guinea og øen Aru. Side 49

50 Art: Dusky lori Latinsk navn: Pseudeos fucata Art: Grønrygget Spurvepapegøje Latinsk navn: Forpus Passerinus Information: Duski lori er lidt mere stille en de andre lori og er sædvanligvis ret hårdfør. :Arten kønsbestemmelse på grundlag af hovedets farvetegning og striber på kroppen er næppe pålidelig. Dusky lori er meget attraktive art, et par vil som regel yngle villig. Lori kan være sårbare overfor enterotoxæmi, en bakteriesygdom, som hurtigt vil kunne vise sig at være fatal. Derfor anbefales det ved anskaffelse af nye fugle at være meget omhyggelig med foderet til fuglene. Her som ved alle lori arter er det vigtig med voliere der er ledt at rengøre. Information: Hos den Grønrygget spurvepapegøje er hunnen med sin gule farve på hovedet den mest farvestrålende. Grønrygget spurvepapegøje er en fortrinlig bur fugl. :Arten kan i sommerhalvåret holdes udendørs. :Arten er en villig ynglefugl og kan godt lave 3 til 4 kul på et år. Det er dog tilrådelig at holde en ynglepause efter 3. Kul unger. :I yngleperioden har de brug for frisk grønt, hårdkogt æg og spiret frø. :Der lægges 2 æg. :Der ruges i 24 dage. :Ungerne forlader reden efter ca. 70 dage Hjemsted: New Guinea. :Der lægges 5 til 6 æg :Der ruges i ca. 23 dage :Ungerne forlader reden efter 28 dage. Hjemsted: Trinidad, Guyana, Venezuela, Columbia og brasilien Side 50

51 Art: Gråhovedet dværgpapegøje Latinsk navn: Agapronis Cana Art: Moskuslori Latinsk navn: Glossopsitta concinna Information: Gråhovedet dværgpapegøje er ret agrasiv og kan iike godt gå sammen med adre af arten.:hannen er mørkegrøn på oversiden, gulliggrøn på undersiden, mens bug og hoved er lysegrå. Hunnen er grøn over hele kroppen. Næbbet er hornfarvet, ungfugles dog gulligt med sort rod. Allerede hose unge hanner ses den lysegrå hoved og bugfarve tydeligt. Trods deres ringe størrelse foretrækker fuglene at ruge i nymfeparakitkasser eller i firkantede undulatkasser. Som redemateriale benyttes bark og blade som transporteres i ryg og gumpfjer. Mange gange samler hunnen slet ikke redemateriale, og så må opdrætteren strø lidt plantemuld ud i bunden af kassen. Gråhovedet dværgpapegøje har tilbøjelighed til at yngle i vintermånederne. Disse fugle er mere sky end de fleste andre dværgpapegøjer. Hunnen er desuden meget uomgængelig, så man kan kun holde fuglene parvis, tål ikke temperatur under 10 grader. :Der lægges 5 til 7 æg. :Der ruges i 21 dage. :Ungerne forlader reden efter ca. 45 dage. Hjemsted: Madagaskar med omliggende øer. Information: Moskuslori en ret ny fugl i Loriholdet. den yngler forholdsvis godt, og da den er meget stille, kan den holdes af alle. :Der lægges 2 æg :Der ruges i 14 dage :Ungerne forlader reden efter Hjemsted: Side 51

52 Art: Lessons Spurvepapegøje Latinsk navn: Forpus Coelestis Art: Mexikansk Spurvepapegøje Latinsk navn: Forpus cyanopygius Information: Lessons Spurvepapegøje er den mest almindelige herhjemme og let tilgængelig, En hårdfør fugl. Er agressiv over for artsfæller. Kan gå ude om sommeren men bør tages ind når det bliver koldt. Bør have en redekasse at sove i Information: Mexikansk Spurvepapegøje Tidligere relativt almindelig i Danmark, men nu næsten forsvundet. Enkelte fugle har dog fundet vej ind i landet de seneste par år. Arts rene fugle er meget svære at opdrive, da sammenblanding med crassirostris desværre er foregået. :Arten er varmekrævende og bør helst holdes indendørs, men kan i de varme måneder holdes ude. Bør holdes parvis og kan holdes sammen med andre arter, men kan være aggressiv, den trives bedst i et rummeligt bur eller voliere :Underarter: Forpus cyanopygius insularis og Forpus cyanopygius pallidus :Der lægges 4 til 5 æg. :Der ruges i 12 til 14 dage. :Ungerne forlader reden efter ca 28 dage Hjemsted: Vestlige Ecuador og Nordvestlige Peru :Der lægges 4 til 5 æg :Der ruges i 14 dage :Ungerne forlader reden efter Hjemsted: Vest Mexico i provinsen Sinaloa og syd til provinsen Colima Side 52

53 Art: Blåhovedet papegøje amadine Latinsk navn: Erythrura Trichroa Art: Blåhovedet sommerfuglefinker Latinsk navn: Uraeginthus Cyanocephala Information: Blåhovedet Papegøje amadine er meget svære at kønsbestemme, Blåhovedet Papegøje amadine er meget svære at kønsbestemme, den blå farve på hovedet af hunnen er dog trods alt ikke så kraftig som hos hannen. ungfugle skifter først til den blå farve sammen med den voksne fjerdragt ca. 5 måneder gammel. :Arten Han koboltblå pande og hovedsider. sort tøle. Overhaledækfjer og den bagerste del af gumpen er røde. Inderste svingfjer grønne. De øvrige svingfjer er sortagtige m. grønne søm. Sorte hånddækfjer. De midterste halefjer er tilspidset og en smule forlængede. Sort næb, mørkebrune øjne og hornfarvede ben. :Der lægges 4 til 5 æg. :Der ruges i 12 til 14 dage. :Ungerne forlader reden efter 3 uger Hjemsted: Indonesien, Ny Guinea og det nordøstlige Australien Information: Blåhovedet sommer fuglefinker eer en nem ynglefugl. Reden bygges frit på grene, men også gerne i lukkede kurvereder. Af redemateriale bruges græs og kokostrevler, dårehår og dun. : Arten kræver rigelig med animalsk foder for at yngle, skal helst under ungernes opvækst fodres flere gange om dagen. :Gerne i friluftvoliere men kan også gå i mindre bure og voliere :Der lægges 4 til 5 æg :Der ruges i 12 dage :Ungerne forlader reden efter ca. 20 dage Hjemsted: De tørre savanneområder i Østafrika. Side 53

54 Art: Borneo Bronce finke Latinsk navn: Lonchura Fuscans Art: Bogfinke Latinsk navn: Fringilla coelebs Information: Borneo Bronze finke er ikke nær så sky som de andre Bronze- Finker, men bør ikke udsættes for en temperatur under 18 grader. :Boligforhold: En tæt beplantet voliere Information: hannen er en farveprægtig fugl med blågrå isse og nakke, rødbrun ryg, gulgrøn overgump, mens hunnen har mere diskrete farver i gråbrunt - er en af Danmarks mest almindelige fugle - findes i alle typer skov, i parker og større haver, men er talrigest i højstammet bøgeskov - bygger en kunstfærdig rede af græs, mos og et ydre lag af lav og edderkoppespind der holder sammen på reden :Der lægges 4 til 5 æg. :Der ruges i 12 til 14 dage. :Ungerne forlader reden efter. Hjemsted: Borneo. :Der lægges 4 til 5 æg :Der ruges i 14 dage :Ungerne forlader reden efter Hjemsted: Nordlig Europa, er ikke stand fugl i Danmark, men er en trækfugl. Side 54

55 Art: Broget Astrild Latinsk navn: Pytilia melba Art: Båndfinke Latinsk navn: Amadine Fasciata Information: Broget Astrild er en sart fugl ømtålig for forandringer, derfor anbefales den ikke af uerfarne fuglefolk. Den kan ikke gå sammen med andre artsfæller. Opmadning, her skal der være rigeligt med animalsk foder. Broget Astrild opdrættes meget sjælden i fangenskab, idet arten stiller meget store krav til opmadningsfoderet. Ungerne bør fjernes fra forældre fuglene inden udfarvning eller vil hannen jagte dem voldsomt. :Arten indføres i en begrænset. Information: Båndfinke En begynderfugl. Den har et rygte for at være ufredelig overfor andre fugle, det bunder i at den er nysgerrig efter at se hvad de andre har i deres reder. Trives bedst sammen med Væverfugle. Kan tåle en temperatur ned til 10 grader. Båndfinken vil gerne færdes tæt ved eller på jorden i tæt bevokset beplantning. :Man kan med held avle på denne fugl, den har dog en tilbøjlighed til at smide sine unger ud af reden hvis de overfodres. :Der lægges 3 til 5 æg. :Der ruges i 14 dage. :Ungerne forlader reden efter ca. 18 dage. Hjemsted: Tværs over Afrika fra Guinea i vest til Somaile i øst og det sydlige Afrika fra Kenya til Namibia. :Der lægges 4 til 6 æg :Der ruges i 14 dage :Ungerne forlader reden efter ca. 24 dage. Hjemsted: Hele Afrika syd for Sahara Side 55

56 Art: Ceres Astrild Latinsk navn: Aidemosyne Modesta Art: Dompap. Latinsk navn: pyrrhula pyrrhula Information: Ceres Astrild, opsøgergræs og sivbevoksning i sumpområder og bygger sin rede i ca. 1 meter højde. :Arten holdes lige godt i bur som voliere, men kommer bedst til sin rette i en beplantet voliere især med siv eller græsser. Ceres Astrild er en pålidelig ynglefugl og derfor god til ikke for erfarende fugleholdere :Reden bygges af græs og siv. Information: Dompap er en ret almindelig ynglefugl i Danmark.Dompappen foretrækker nåleog blandingsskov som ynglested. Om vinteren ser man ofte fuglen omkring villahaver hvor den æder bær og frø, samt hvad der er blevet lagt frem til den på foderbrættet. Delvis standfugl, en del trækker til vesteuropa for at overvintre. :Dompap opretholder normal et livslang forhold. :Der lægges 4 til 6 æg. :Der ruges i 12 til 14 dage. :Ungerne forlader reden efter ca. 21 dage, de er afhængige af forældrefuglene i yderlige ca. 3 uger Hjemsted: Østlige Australien. :Der lægges 4 til 6 æg :Der ruges i 13 dage :Ungerne forlader reden efter ca. 18 dage Hjemsted:.Danmark, Europa og Norden Side 56

57 Art: Grønrygget Astrild Latinsk navn: Estrilda Melanotis Quartinia Art: Grå Astrild Latinsk navn: Estrilda troglodytes Information: Gr ønr ygget Astr ild kan ikke anbefales uuøvede fugleholdere, den er ret krævende. Omkring 1970'erne forsvandt den næsten helt fra de danske fugleholderes voliere, den er dog senere kommet en del igen. :Arten trives bedst ved en temperatur over 20 grader og i større voliere, gerne sammen med andre fugle. Til opdræt bruges animalsk foder, bl.a. bananfluer og mikroorm. :Arten forefindes i flere racer, det er svært at skelne mellem de forskellige racer af denne art. Information: Grå Astrild er En hårdfør og fredelig fugl som uden problemer kan holdes med andre. Trives bedst ved en temperatur over 15 grader. :Arten er svære at kønsbestemme. :Begge forældre deles ligelig om opmadning. :Der lægges 4 til 5 æg. :Der ruges i 12 til 14 dage. :Ungerne forlader reden efter Hjemsted: Ethiopien og sydøstlige Sudan :Der lægges 4 t æg :Der ruges i 14 dage :Ungerne forlader reden efter ca. 21 dage. Hjemsted: Afrika fra Senegal til Uganda. Lever fortrinsvis på græsland Side 57

58 Art: Grå Kardinal Latinsk navn: Paroaria Coronata Art: Guldbrystet Astrild Latinsk navn: Estrilda Subflava Information: Grå Kardinal er den mest almindelige Kardinal herhjemme. Indføres hvert år, men i mindre antal. :Arten kan være aggressiv overfor andre fugle, specielt i yngletiden og bør derfor gå parvis. Kan tåle en temperatur ned til 10 grader. :Arten klare sig bedst i en stor tilplantet voliere, den er svær at få til at former sig i fangenskab. :Foder tropeblanding tilsat havre. Søde frugter, melorme, græshopper og myrepupper. Information: Gulbrystet Astrild er en god begynderfugl og ganske fredelig overfor andre fugle :Arten er en rimelig villig ynglefugl. Reden bygges i opsatte kurve i 1-2 meters højde. af redemateriale anvendes kokostrevler og tørt græs. Han grågrøn overside og overryg. Sort tøjle. Karminrød øjenstribe. Rød overgump og overhaledækfjer. Sort hale. Lysegule kinder, strube, bryst og bug m. orangerøde partier. Grågrønne kropssider m. svage tværstriber. Rødt næb, brune øjne og kødfarvede ben. Hun ligesom hannen, bare mere mat i farverne og uden den røde øjenstribe og de orangerøde partier. :Boligforhold, et større bur eller voliere, bemærk at dens lille størrelse kræver et finere masket net. :Der lægges 4 til 5 æg. :Der ruges i 12 til 14 dage. :Ungerne forlader reden efter Hjemsted: Sydlige Brasilien, Argentina, Bolivia og Paraguay :Der lægges 4 til 5 æg :Der ruges i 14 dage :Ungerne forlader reden efter ca. 3 uger. Hjemsted: Fra Senegal til Ethiopien. Lever fortrinsvis på siv og græs bevoksede sumpområder. Side 58

59 Art: Rødbuget Brunpapegøje Latinsk navn: Poicephalus rufiventris Art: Meyers lori Latinsk navn: Trichoglossus flavoviridis meyeri. Information: En af plusserne til den Rødbuget Brunpapegøjes popularitet kan blandt andet ses i skyggen af, at der er synlig kønsforskel på den Rødbuget brunpapegøje. Den Rødbuget Brunpapegøje forekommer i åbne savanne områder eller tørt buskland. Der er en god interessegruppe for langvinget papegøje som den Afrikanske Rødbuget Brunpapegøjer tilhører. Adressen er- Poicephalus-gruppen, P o. Box 77, 5400 Bogense gruppen. <dm98134@edb.tietgen.dk> :Der lægges æg. :Der ruges i dage. :Ungerne forlader reden efter Hjemsted: Østlige Afrika. Fra Somalia som den nordligste del af udbredelses området til Tanzania som den sydligste. Information: Mayers lori Grøn; pande, isse, baghoved og nakke olivenbrune med grønlig skær. Kinder og tøjler grønligt brune og gule, hver fjer mere og mere gul ud i mod kanten. Øredækfjer klart gule, så de danner en velafgrænset plet. Kroppens underside har et ensartet skær af grønliggult, hver fjer med mørkgrønne kanter, så der dannes ensartede mørkgrønne tværbånd over hele undersiden. Skulderfjerene gule ved roden og med brede grønne striber på oversiden. Vingesvingfjerene mørkt grå på undersiden, undervingedækfjerene og underskulderfjerene gulligt grønne. Næb; orangerødt. Øjet; orangerødt, den nøgne øjenring grålig. Ben; grå. Visuel kønsbestemmelse ikke mulig. :Kønsmoden efter ca. 11 måneder. :Der lægges 2 æg :Der ruges i 22 til 23 dage :Ungerne forlader reden efter Hjemsted: del. Øen Celebes, Indonesien Side 59

60 Art: Grå Sisken Latinsk navn: Carduelis flammea Art: Hartlaubsisken Latinsk navn: Serinus Mozambicus Caniceps Information: Grå Sisken er en nordlig fugl, der yngler i nåle-, fyrre- og birkeskove. Grå sisken er opdelt i flere underarter med hjemsted i Grønland (Carduelis f. rostrata), Island (Carduelis f. islandica), fra Irland til Vestsverige (Carduelis f. flammea), og Norge, Sverige og Nordskotland (Carduelis f. cabaret), og alle kan forekomme her på invasioner. :Delvis trækfugl Information: Har tlaubsisken er en af de mest almindelige Afrikanske Sisker i Danmark. Indføres hvert år. :Arten er en af de fugle som også kan anbefales til ikke så rutinerede fugleholdere. Kan gå ude hele sommeren. Trives fint sammen med andre fugle, dog kan nærliggende arter ikke anbefales. :Arten kan holdes i voliere eller bur. :Arten er en villig yngelfugl. Reden bygges af tørt græs og kokostrevler og anbringes i en opsat åben kurverede. :Ungerne udfarves i løbet af 5 til 7 måneder. :Der lægges 4 til 5 æg. :Der ruges i 12 til 14 dage. :Ungerne forlader reden efter Hjemsted: Grønland :Der lægges 3 til 4 æg :Der ruges i 12 til 13 dage :Ungerne forlader reden efter 16 til 18 dage, ungerne er derudover afhænget af forældrene i ca. 3 uger. Hjemsted: Afrika syd for Sahara. Side 60

61 Art: Korthalet Bæltefinke Latinsk navn: Poephila Cincta Cincta Art: Lille Cuba finke Latinsk navn: Tiaris Canora Information: Korthalet bæltefinke er en aggressiv fugl der ikke bør gå sammen med andre fugle. Den er varmekrævende og bør kun være ude i den varmeste tid. :Arten er en stabil ynglefugl. Brug en halvåben trækasse. Af redemateriale bruges tørt græs og kokostrevler. :Arten foretrækker en mindre voliere, men kan også yngle i en kassebur. :Den ynder spiret frø og halvmodne frø i sommerperioden. :Der lægges 4 til 6 æg. Der er dog sket at arten har haft helt op til 9 unger i et kul. :Der ruges i 14 dage. :Ungerne forlader reden efter 21 dage, dog er de afhænget af forældrefuglene i yderlig 14 dage. Hjemsted: Nordøstlige Australien Information: Lille Cuba finke er en aggressiv fugl der kun bør gå parvis. Kan gå Han ude til hen på efteråret. Arten yngler nemt ved sympatiserende par, reden bygges af kokostrevler og græs. Det er en fordel at sætte en yngre han sammen med en ældre hun, så vil der blive Hun langt flere kul efter hinanden, det er dog ikke tilrådelig at lade dem få mere en 3 til 4 kul på en sæson, af hensyn til ungernes livskvalitet. Hunnen vil som regel gå i gang med næste kul så snart ungerne har forladt reden. :Der lægges 3 til 4 æg :Der ruges i 14 dage :Ungerne forlader reden efter ca. 14 dage Hjemsted: Cuba Side 61

62 Art: Magellan Sisken Latinsk navn: Carduelis Magellanicus Art: Maskebælte finke Latinsk navn: Poephila Personata Information: Magellan Sisken bør på grund af det fedtholdige foder have mulighed for at motionere. Den kan sagtens gå sammen med andre fugle, men vær påpasselig i yngletiden, og bør helst ikke være sammen med nært beslægtede arter. :Arten er ikke umulig at få til at yngle ved rette boligforhold. Reden bygges af tørt græs. En beplantet voliere, men kan også gå i et større bur. Føde: Skovfugleblanding. Tilsætning af nigerhirse, blå valmue og Han hamp. Desuden grønt :Den mest almindelige af de Sydamerikanske Siskener :Der lægges 4 til 5 æg. :Der ruges i 12 til 14 dage. :Ungerne forlader reden efter Hjemsted: Nordlige del af Sydamerika Hun Information: Maskebæltefinke er en sky fugl som er ganske fredelig overfor andre fugl. Bør gå i mindre flokke på 2 til 3 par. Den er en vanskelig fugl at få til at yngle i fangenskab. Han: Sort pande, ansigtsmaske og strube. Rødbrun overside, nakke, ryg og vinger. Hvid overgump, overhaledækfjer, bryst, forreste del af bug, gump og underhaledækfjer. Sort plet på kropsiderne. Gult næb, mørkebrune øjne og rødlig kødfarvede ben Hun: Ligesom hannen, men med mindre ansigtsmaske. :Udbredelse i Danmark: Sjælden. :Arten opdrættes bedst i en tilplantet voliere. :Der lægges 4 til 6 æg :Der ruges i 14 dage :Ungerne forlader reden efter ca. 21 dage, ungerne er selvstændig efter yderlig ca 20 dage. Hjemsted: Nordlige Australien. Side 62

63 Art: Mexikansk Husfinke Latinsk navn: Carpodacus Mexicanus Art: Mørkerød Amarant Latinsk navn: Lagonosticta Rubricata Information: Mexikansk Husfinke en hårdfør fugl der kan tåle en temperatur ned til 5-10 grader. Den kan virke sky. Bør ikke gå sammen med andre mindre fugle da den kan være voldsom overfor disse. Den har tendens til at miste sin røde farve i fangenskab på trods af farvefodring. :Arten er en villig yngelfugl der gerne yngler flere gange i løbet af en sæson. Reden bygges højt oppe, men en opsat kurverede kan også bruges. :Arten lever bedst i en støre voliere. Information: Mørkerød Amarant en fredelig fugl, som sagtens kan gå sammen med andre fugle, dog bør den ikke gå sammen med andre Amaranter. Kan gå ude i sommerperioden. Yngel: En opsat kurverede bruges. Af redemateriale bruges tørt græs, andre plantedele og kokostrevler. En voliere eller større bur er udmærket opholdsted for mørkerød amaranter.: Arten Han: Mørkerød fjerdragt. Rustbrun isse, nakke, ryg og vinger. Sort hals, underhaledækfjer og bagerste del af bug. Hvide små pletter på brystet Hun: Ligesom hannen, men mere brunlig. :Amaranter har desværre anlæg for at udvikle læggenød, men dette kan reduceres ved hjælp af vitamintilskud :Der lægges 4 til 5 æg. :Der ruges i 12 til 14 dage. :Ungerne forlader reden efter Hjemsted: Vestlige Nordamerika og Mexico. :Der lægges 4 til 5 æg :Der ruges i 14 dage :Ungerne forlader reden efter Hjemsted: Afrika syd for Sahara Side 63

64 Art: Olivengrøn Astrild Latinsk navn: Amandava Formosa Art: Orangekindet Astrild Latinsk navn: Estrilda Melpoda Information: Olivengrøn Astrild vil gerne bo i en siv eller græsbeplantet voliere, den er ret vanskelig ynglefugl, og er ikke så meget ubredt i Danmark. :Arten farvesammensætning Han: Olivengrøn hovede og overside. Gule overhaledækfjer. Sort hale. Gul underside og underhaledækfjer. Sort/ hvide tværstriber på flankerne. Rødt næb, rødbrune øjne og hornfarvede ben Hun: Ligesom hannen, men mere mat i farverne. :Kan gå ude i sommerperioden :Der lægges 4 til 5 æg. :Der ruges i 12 til 14 dage. :Ungerne forlader reden efter Hjemsted: Indien Information: Orangekindet Astrild er en af de mest populære afrikanske finker og indføres hvert år i stort antal. En god begynderfugl, som kan gå sammen med andre fugle. Kræver en temperatur der ikke ligger under 15 grader. :Arten er en vanskelig fugl når det gælder yngel på grund af sin skyhed. Reden anbringes lige over eller direkte på jorden. Af redemateriale skal der bruges kokos- og agavetrævler, samt tørt græs, dun og fjer. I yngleperioden og ikke mindst i den tid vor ungerne opfostres skal der være absolut ro og man må ikke foretage rede kontrol,. Til opmadning bruges spiretfrø, halvmodne græsfrø samt myggelaver eller myrepupper. :Har det bedst i en større voliere, men kan godt gå i mindre anlæg eller bure. :Der lægges 4 hvide æg :Der ruges i 12 til 14 dage :Ungerne forlader reden efter ca. 21 dage Hjemsted: Vestlige Afrika Side 64

65 Art: Perlehals Amadine Latinsk navn: Lonchura Griseicapilla Art: Punkt amarant. Latinsk navn: Lagonosticta Rufopicta Information: Perlehals Amadine Kan udmærke gå sammen med andre fugle ude i sommerperioden, men man bør være påpasselig ved klamt og fugtigt vejr Yngel: Er meget nervøs i yngletiden og derfor kan det være vanskeligt. Reden bygges af kokostrevler i en halvåben redekasse eller kurverede. Han: Grå hoved og hals. Hvide perler på halsen. Lysegrå hage og kinder. Sortbrun ryg. Grålig underryg. Sort hale. Rødbrun bryst og kroområde m. svagere farve på kropsider og bug Hun: Ligesom hannen, men har oftest lysere bug. :Udbredelse i Danmark, nogenlunde almindelig. :Der lægges 4 til 6 æg. :Der ruges i 15 dage. :Ungerne forlader reden efter ca. 25 dage. Hjemsted: Østlige Afrika Information: Punkt Amarant er mere stridbar end de andre amaranter, men kan med held holdes sammen med andre arter, man bør dog undgå fugle med samme røde farve fjerdragt. Kan tåle en temperatur ned til 10 grader. :Arten vil gerne være i en voliere og have en opsat kurverede. Af redemateriale bruges tørt græs, andre plantedele og kokostrevler. Amaranter har desværre anlæg for at udvikle læggenød, men dette kan reduceres ved hjælp af vitamintilskud. :Føde: Små hirsesorter, halv- og heltmodent græsfrø, myggelarver, små melorme og mikroorme Han fjerdragten matrød med grålig vinger. Overgumpen og overhaledækfjer skarlagenrøde. Hale sort. Stor dybsort bugplet, ingen hvide pletter hvorved hannen adskillelse sig fra mørkerød amarant. Næbet sort eller gråsort, øje mørkebrunt og ben mørk hornfarvet. Hun gråbrun på hoved og hals og forryg, i øvrigt mere mate farver en hannen. :Der lægges 4 æg :Der ruges i 12 dage :Ungerne forlader reden efter ca. 18 dage. Hjemsted: Senegal og sydlige Sudan Side 65

66 Art: Rød dråbeastrild Latinsk navn: Hypargos Niveoguttatus Art: Rødhalet Astrild Latinsk navn: Estrilda Caerulescens Information: Rød Dråbeastrild er en sart fugl, der bør holdes inde i beskyttede forhold. Opholder sig helst i en tilplantet voliere, men er en vanskelig fugl at få til at yngle. Opdrættet forudsætter et betydeligt tilskud af myrepupper, men myggelarver og dafnier tages gerne. Han: Gråbrun pande og isse. Rød hoved, kinder, halssider, strube og bryst. brun nakke, ryg og vinger, rød gump og overhaledækfjer. Rød og sort hale. Sort bug og underhaledækfjer. Sorte flanker med hvide dråbetegninger. Blåsort næb, sortbrune øjne og grå ben. :Arten importeres ret sjælden. :Der lægges 4 til 6 æg. :Der ruges i 12 dage. :Ungerne forlader reden efter ca. 21 dage. Hjemsted: Kenya, Tanzania, Uganda, Zambia og Mozambique. Information: Rødhalet Astrild er ret almindelig i Danmark, den kan gå ude i sommerperioden. Han: Blågrå fjerdragt m. mørkere underside. Stærk karminrød gump, overhaledækfjer og underhaledækfjer. Sort tøjlestribe. Mørkt næb m. rødlig nuancer. Mørke iris og sorte ben Hun: Ligesom hannen. Det er vigtig at de får rigelig med animalsk foder, melorm, myrepupper eller bananfluer under yngleperioden. :Arten indføres i en rimelig mængde. :Der lægges 4 til 6 æg :Der ruges i 12 til 14 dage :Ungerne forlader reden efter 18 til 21 dage. Hjemsted: Senegal og Nigeria. Side 66

67 Art: Senegalamarant Latinsk navn: Lagonosticta Senegala Art: Skægfinke Latinsk navn: Sporopipes Squamifrons Information: Senegalamar ant en god begynderfugl, som kan holdes sammen med andre arter, man bør dog undgå fugle med samme røde farve fjerdragt. Kan tåle en temperatur ned til 10 grader. Han: Rødbrun fjerdragt. Brune skuldre og ryg. Brune vinger m. rødligt skær. Hvide varierende pletter på brystet. Brun bugmidte, lår og underhaledækfjer. Røde overhaledækfjer. Sort hale m. røde yderfaner. Rødt næb m. sort næbryg. Rødbrune øjne m. gul øjenring og kødfarvede ben Hun: Brun fjerdragt m. rød tøjlestribe gennem øjet. :Føde: Små hirsesorter, halv- og heltmodent græsfrø, myggelarver, små melorme og mikroorme Amaranter har desværre anlæg for at udvikle læggenød, men dette kan reduceres ved hjælp af vitamintilskud. :Der lægges 4 æg. :Der ruges i 12 dage. :Ungerne forlader reden efter ca. 18 dage. Ungerne er afhængig forældrene endnu i ca. 21 dage. Hjemsted: Afrika syd for Sahara Information: Skægfinken: han sort pande og isse m. hvide kanter. Sorte tøjler og skægstribe. Hvid øjenring. Gråbrun kind og overside. Sorte vinger og hale m. hvide søm. hvidgrå strube og underside. Lyserødt næb, mørke øjne og lys hornfarvede ben. Hun ligesom hannen. Foder består af forskellige græs og hirser sorter, søde æbler og fuglegræs, ligesom halvmode græsfrø ikke må mangle derudover masser af levende foder. Skægfinken er vanskelig at få til at yngle og det lykkedes kun hvis der er rigelig med tilskud til opmadning bestående af myrepupper, spiret frø og grønt. :Der lægges 3 til 5 æg :Der ruges i 14 dage :Ungerne forlader reden efter 21 dage. Ungerne er først selvstændig efter yderlige 21 dage. Hjemsted: Sydvestlige Afrika her træffes den i små flokke på savannerne. Side 67

68 Art: Sortbuget amarant Latinsk navn: Lagonosticta Rara Art: Sorthovedet grønfinke Latinsk navn: Carduelis ambiqua Information: Sor tbuget amar ant er en god begynderfugl, som kan holdes sammen med andre arter, man bør dog undgå fugle med samme røde farve fjerdragt. Tåler kun en temperatur ned til 20 grader. Han matrød fjerdragt m. grålig vinger. Skarlagenrød overgump og overhaledækfjer. Sort hale. Sort næb, mørkebrune øjne og mørkt hornfarvet ben Hun ligesom hannen, men mere gråbrun hoved og mere mat i farverne. Amaranter har desværre anlæg for at udvikle læggenød, men dette kan reduceres ved hjælp af vitamintilskud. Føde, tropeblanding, græsfrøblanding og hirsekolber, alt gives både tørt og spiret. samt insektfoder gives dagligt som supplement. I yngletiden skal der suppleres yderligere med en våd æggefoder samt store mængder af animalsk foder myggelarver, myrepupper, bananfluer samt hvide melorme. :Der lægges 4 æg. :Der ruges i 12 dage. :Ungerne forlader reden efter ca. 18 dage. Ungerne er selvstændig efter yderlige ca. 21 dage. Hjemsted: Fra Sierra Leone til Uganda Information: Sor thovedet gr ønfinke, eller Yunnangrønfinke som den også kaldes, er en ret ny fugl i danske fuglehold, den første danske og formodentlig europæisk import, kom til Danmark i juli Han, kinder, tøjler, pande og isse sort. Nakke, ryg olivengrøn med mørkebrunt anstrøg. Gump og overhaledækfjer olivengrøn. Halen sort. Yderste halefjer kantet med gult, således at der dannes et klart gult felt ved basis. Vinger sorte. Små vingdækfjederespiser gullige, hvorved der dannes et lille gult bånd på vingen. Håndsvingfjeder næsten gule ved bassis, hvor ved der dannes et stort gult vingespejl. Struben, bryst og kropssider gullige med stregtegninger. Underhaldækfjer hvidgule. Næb lyst. Øjet mørkebrunt, ben mørkt hornfarve. Hun, kinder,pande og isse mørkebrune, ryg mere matmørkebrune. Ryg mere matbrunlig. Strube, bryst og bug lysere end hos hannen. :Der lægges 4 til 6 æg :Der ruges i 12 til 14 dage :Ungerne forlader reden efter 18 til 21 dage. Hjemsted: Sydvestlige Kina og nordlige Burma. Side 68

69 Art: Stillits Latinsk navn: Carduelis carduelis Art: Indisk Sølvnæb Latinsk navn: Lonchura Malabarica Information: Stillits er mindr e end en spur v. Hovedets farvetegninger, rød, hvid og sort, gør fuglen let genkendelig. Rød maske. Hoved og hals sorte og hvide farver. Bredt skinnende gult vingebånd. Der er ingen forskel på hannen og hunnen. Ungfuglene har ensfarvet, brunt hoved. Føden består af plantefrø, især af tidsler, og insekter. Stillits er i Danmark en almindelig ynglefugl. Stillitsen finder man i det åbne landskab, i områder med urteagtig vegetation, i skovbryn, i parker og store haver. Enkelte fugle overvintrer i Danmark, ellers overvintrer de i Vesteuropa. Information: Sølvnæb er en absolut nem fugl og god til nybegyndere. Kan sagtens gå sammen med andre fugle, i voliere eller større kassebure. Har stor yngelvillighed. Redes bygges af kokostrevler og anbringes i en kurverede i ca. 2 meters højde. :Den er en overordentlig taknemlig fugl at have i kassebur og stiller ikke de store krav til foder og bureindretning. :Der lægges æg. :Der ruges i dage. :Ungerne forlader reden efter ca. dage. Hjemsted: Europa, delvis en trækfugl der overvintre i Vesteuropa også delvis i Danmark. :Der lægges 4 til 6 æg :Der ruges i 12 til 14 dage :Ungerne forlader reden efter 21 dage. Forældrene forsætte udmidlbar efter med næste kul. Hjemsted: Afrika fra Guinea i vest til Ethiopien i øst. Side 69