GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT. for Gentofte Kommunes Skolevæsen. Kommuneniveau

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT. for Gentofte Kommunes Skolevæsen. Kommuneniveau"

Transkript

1 GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT for Gentofte Kommunes Skolevæsen Kommuneniveau 2012/2013

2 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse Forord Sammenfattende helhedsvurdering Uddannelsesmønsteret blandt de unge i Gentofte Kommune Elevernes faglige niveau Tilfredsheden med folkeskolerne Den organisatoriske kvalitet Specialpædagogisk indsats Tosprogede elever og elever med behov for undervisning i dansk som andetsprog Perspektiver Faglig kvalitet: Elevernes faglige resultater Elevernes faglige resultater undervejs i grundskoleforløbet Resultaterne af de nationale obligatoriske test Elevernes faglige resultater ved afslutningen af 9. klasse Hvordan klarer eleverne i Gentofte Kommune sig sammenlignet med lignende kommuner og landet som helhed i 2013? Elevernes karakterer ved Folkeskolens Afgangsprøve på kommuneniveau 2012/

3 Elevernes resultater ved Folkeskolens Afgangsprøve på kommuneniveau fordelt på køn Elevernes karakterer ved Folkeskolens Afgangsprøve 2013 på de enkelte folkeskoler Elevernes samlede resultater ved Folkeskolens Afgangsprøve 2012/13 på kommuneniveau og skoleniveau Sammenfatning af data vedr. elevernes faglige resultater Faglig kvalitet: Uddannelsesmønster og frekvens efter 9. Klasse Antallet af ukendte Aktuel uddannelsesstatus og placering på kommuneniveau Årgang 2007/ Årgang 2012/ Uddannelsesmønster og frekvens i et kønsperspektiv Aktuel uddannelsesstatus og -placering på skoleniveau Antal folkeskoleelever med et eller flere afbrud fra en ungdomsuddannelse Uddannelsesstatus i Gentofte, Gladsaxe, Herlev og Lyngby-Taarbæk Kommuner Hvilket uddannelsesniveau forventes de unge i Gentofte Kommune at opnå efter endt uddannelsesforløb (25 år efter 9. klasse)? Andelen af de unge, som forventes at opnå en ungdomsuddannelse eller mindst en ungdomsuddannelse 38 Andelen af de unge, som forventes at opnå hhv. en erhvervskompetencegivende uddannelse, en videregående uddannelse og en lang videregående uddannelse Sammenfatning af data vedr. de unges uddannelsesmønster Brugeroplevet kvalitet Forældreundersøgelsen Svarprocent Resultatet af forældreundersøgelsen fra hhv og Resultatet af forældreundersøgelsen i 2013 vist for 0.-9.klasse og for hhv. indskoling, mellemtrin og udskoling på kommuneniveau Forældrenes tilfredshed med klasse Gentofte Kommune sammenlignet med landsgennemsnittet og KL gennemsnit Forældrenes tilfredshed med indskoling på kommuneniveau Forældrenes tilfredshed med GFO erne i Gentofte Kommune på kommuneniveau Forældrenes tilfredshed med mellemtrinnet på kommuneniveau Forældrenes tilfredshed med udskolingen på kommuneniveau Sammenfattende bemærkninger til undersøgelsen af forældrenes tilfredshed med GFO og skolerne Elevernes tilfredshed med deres folkeskole Elevernes tilfredshed med deres GFO, januar Sammenfatning på elevundersøgelse Skoleskift Begrundelser for skoleskift Fravær blandt elever

4 6.9 Sammenfatning af data vedrørende tilfredshed og trivsel blandt forældre og børn Den organisatoriske kvalitet Elevtal, klassetal og klassekvotient Undervisningsprocent Undervisningsprocent Planlagte timer Medarbejdernes trivsel/den attraktive arbejdsplads Fravær blandt medarbejderne på kommunens folkeskoler og i GFOerne Linjefagsdækning Skolernes gennemsnitlige udgifter pr. elev Sammenfatning af den organisatoriske kvalitet Gentofte Kommunes 10. klassecenter Kort om 10. klassecenteret De faglige resultater Uddannelsesmønster og frekvens blandt de unge på 10. klassecenteret Årgang 2007/ Årgang 2012/ Trivsel og tilfredshed blandt de unge på 10. klassecenteret Forældrenes tilfredshed med 10. klasse Elevernes tilfredshed med 10. klasse Sammenfatning af data vedr. 10. klassecenteret Specialpædagogisk Indsats Beskrivelse af vision og strategi: Faglighed, Fællesskab og Fremsyn Antal børn der modtog vidtgående specialpædagogisk bistand i 2012/ Søgårdsskolen Forældrenes tilfredshed med Søgårdsskolen Kompetencecentrene og Fællesskab Dysleksia Satelitten Rummet 99 Nordstjernen Inklusion og Fællesskab på skolerne Særlige tilbud (Rejseholdet, Ungdomsskolens heltidsundervisning, enkeltmandsundervisning) Uddannelsesmønster og frekvens blandt elever med behov for specialpædagogiske tiltag Uddannelsesmønster og frekvens blandt elever fra Søgårdsskolen Sammenfatning af data vedr. specialpædagogisk bistand Tosprogede elever og elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog

5 10.1 Antallet af tosprogede elever og antallet der modtager undervisning i dansk som andetsprog Antallet af tosprogede elever i 2012/ Udviklingen i antallet af tosprogede børn siden sidste år samt igennem de sidste fem år Antallet af elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog i skoleåret 2012/ Hvordan klarer de tosprogede elever sig? Kommunale læsetest og matematiktest Hvordan klarer de tosprogede elever sig ved Folkeskolens Afgangsprøve Valg af ungdomsuddannelse blandt tosprogede elever Sammenfatning af data vedr. tosprogede elever og elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog Bilag: Forældreundersøgelse 2013 på skoleniveau Hvilke kommuner indgår i KL s gennemsnit? Forældrenes tilfredshed med deres barns skole (0.-9.klasse) Forældrenes tilfredshed med indskolingen på kommunens folkeskoler Forældrenes tilfredshed med GFO erne Forældrenes tilfredshed med mellemtrinnet på skoleniveau Forældrenes tilfredshed med udskolingen Bilag: Elevundersøgelse 2013 vist på skoleniveau Tilfredsheds- og trivselsmåling blandt eleverne, januar 2013 i indskolingen vist pr. skole Tilfredsheds- og trivselsmåling blandt eleverne i folkeskolerne, januar 2013 på mellemtrinnet vist pr. skole Tilfredsheds- og trivselsmåling blandt eleverne i folkeskolerne, januar 2013 i udskolingen vist pr. skole Bilag: Elevernes tilfredshed og trivsel i GFO erne vist pr. skole Læsevejledning til Profilmodellen Læsevejledning til Profilmodellen

6 2 Forord Velkommen til Gentofte Kommunes resultatrapport for skoleåret 2012/13. I Gentofte Kommune har vi igennem de sidste seks år udarbejdet en årlig resultatrapport. Resultatrapporten indeholder resultater på kommuneniveau, og der er som supplement til denne udarbejdet en resultatrapport for hver skole. Dokumentationen giver afsæt for dialog både om folkeskolerne samlet set og om den enkelte skole. Dialogen om resultaterne i denne resultatrapport for 2012/13 vil også bidrage til udvælgelse af de gennembrudsprojekter, som sættes i gang i arbejdet med visionen Læring Uden Grænser. De findes på kommunens hjemmeside God læselyst Pia Nyring Formand for Børne- og Skoleudvalget Frank E. Andersen Direktør for Børn, Unge og Fritid 5

7 3 Sammenfattende helhedsvurdering Årets resultatrapport viser samlet set, at de unge på kommunens folkeskoler har et højt fagligt niveau ved afslutningen af deres skoleforløb. I alle fag klarede eleverne sig bedre end eller på niveau med gennemsnittet de sidste tre år. Samlet set klarer eleverne sig med et gennemsnit på 8,0, hvilket er 0,3 karakterpoint højere end sidste år, og eleverne har samlet set vist faglig fremgang gennem de senere år. Undervejs i skoleforløbet bliver eleverne fortsat bedre til læsning og matematik, og vi er blandt de kommuner i landet, hvor flest elever forventes at opnå en ungdomsuddannelse og videregående udddannelse. Både elever og forældre er generelt set tilfredse med elevernes trivsel og relationer, timerne og undervisningen samt den pædagogiske indsats. Samtidig har Gentofte Kommune den laveste andel i landet af børn, der modtager vidtgående specialundervisning uden for folkeskolen med 2,7 % (Kilde: Danmark Statistik). Årets resultater peger også på områder, der kan udvikles. Resultaterne i årets resultatrapport vil i de kommende år danne grundlag for nye gennembrudsprojekter med udgangspunkt i visionen for skoleområdet Læring Uden Grænser, der skal sikre, at ethvert barns potentialer og ressourcer bruges, udfoldes og udnyttes maksimalt. Potentialer afspejles ikke i karakterer, og derfor er der også behov for at se på elevens progression. Fokus vil fremover derfor i højere grad være på, om ethvert enkelt barn opnår progression i deres læring. Dette kapitel indeholder den sammenfattende helhedsvurdering; det vil sige en samlet præsentation af den dokumentation, som Børn, Unge og Fritid bringer i Resultatrapport 2012/13. 6

8 3.1 Uddannelsesmønsteret blandt de unge i Gentofte Kommune Det er målet, at alle unge i Gentofte Kommune opnår en ungdomsuddannelse. For at sikre det, er der sat en række indsatser i gang i udskolingen, som har til formål at gøre ethvert ungt menneske mere uddannelsesparat. Indsatserne har f.eks. fokus på overgange fra grundskole til ungdomsuddannelsen og på den individuelle vejledning. Fra skoleåret 2013/14 indføres foreløbige uddannelsesparathedsvurderinger fra 8. klasse, som skal sikre en tidligere opstart af dialog om og målrettet arbejde med at gøre den enkelte elev uddannelsesparat. Det forventede udbytte er en bedre overgang til ungdomsuddannelserne, at flere gennemfører en ungdomsuddannelse, og at antallet af klagesager om uddannelsesparathedsvurdering bliver reduceret. Herudover er der nogle særlige uddannelsesfremmende indsatser målrettet udsatte unge f.eks. anbragte og tidligere anbragte for at sikre, at alle unge gennemfører en ungdomsuddannelse. DEN FORVENTEDE UDDANNELSESSTATUS De unge i Gentofte Kommune ligger over landsgennemsnittet i forhold til andelen af årgang 2011, som forventes at gennemføre en ungdomsuddannelse. Med udgangspunkt i Profilmodellen må vi forvente, at godt 95,4 % af de unge i Gentofte Kommune, der afsluttede 9. klasse i 2011, gennemfører mindst en ungdomsuddannelse senest 25 år efter afsluttet 9. klasse. På landsplan forventes knap 92,1 % af årgang 2011 at gennemføre mindst en ungdomsuddannelse. Vi lever dermed op til de nationale mål om, at 95 % af årgang 2011 skal gennemføre mindst en ungdomsuddannelse. Gentofte Kommune ligger som nummer tre med hensyn til andelen af unge, der forventes at opnå mindst en ungdomsuddannelse (Gentofte Kommune lå nummer fem, når det gælder årgang 2009). 1 Gentofte Kommune ligger også nummer tre blandt alle landets kommuner med hensyn til andelen af de unge i årgang 2010/11, der forventes at opnå en ungdomsuddannelse. Gentofte Kommune er med 49,6 % nummer 1 i landet med hensyn til andelen, der forventes at opnå en lang videregående uddannelse. Andelen af de unge i Gentofte Kommune, der forventes at gennemføre en ungdomsuddannelse, er stabil, når man sammenligner profilmodellernes forventninger til de ungdomsårgange, som afsluttede 9. klasse i perioden 2002 til Profilmodellens resultater for den enkelte kommune er behæftet med en vis statistisk usikkerhed. Den statistiske usikkerhed (konfidensgrænsen) +/- 2,0 procentpoint, når det handler om andelen af de unge i Gentofte Kommune, som opnår en ungdomsuddannelse. 7

9 Den faktiske uddannelsesstatus På baggrund af de faktiske data om uddannelsesstatus blandt de unge i Gentofte Kommune i oktober 2013, som fortsat bor i UU-Nord (Gentofte, Lyngby-Taarbæk, Herlev, Gladsaxe Kommuner) kan vi konstatere, at 76 % af eleverne fra årgang 2007/08 har afsluttet en ungdomsuddannelse godt fem år efter afsluttet 9. klasse. 11 % af eleverne er fortsat i gang med en ungdomsuddannelse. 8 % er i gang med forberedende og udviklende og midlertidige aktiviteter. De sidste 5 % har status, som havende afsluttet 10. klasse eller midlertidige aktiviteter. De unges uddannelsesstatus fra årgang 2012/13 pr. 1. oktober 2013 viser, at 58 % er i gang med en gymnasiel uddannelse, og 37 % er i gang med 10. klasse. Data fra UU-Nord tyder ikke på, at pigerne på sigt vil have en højere ungdomsuddannelsesfrekvens men blot er hurtigere om at gennemføre en ungdomsuddannelse, da flere drenge, der tager både 10. klasse og en erhvervsuddannelse, vil være længere om at gennemføre en ungdomsuddannelse. 88 % har opnået en ungdomsuddannelse 8 år efter endt 9. klasse, og 10 % er hverken færdige eller i gang 8 år efter endt 9. klasse. 3.2 Elevernes faglige niveau Ny undersøgelse af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at det faglige niveau i dansk og matematik har meget stor betydning for, hvorvidt en elev vil gennemføre en ungdomsuddannelse 2. Det faglige niveau i dansk undervejs i deres skoleforløb og ved Folkeskolens Afgangsprøve (FSA) Det faglige niveau i læsning blandt kommunens folkeskolelever undervejs i deres skoleforløb er højt. Det viser data fra de kommunale læsetest igennem de seneste år. Andelen af sikre og hurtigere læsere i 2013 er på alle klassetrin væsentligt højere blandt Gentofteeleverne end landsnormen. I læsetest ses et højt niveau, hvor 84 % til 92 % er sikre og hurtige læsere fra klasse, og eleverne klarer sig på samtlige klassetrin i 2013 over landsnormen. Også i de nationale test klarer eleverne i 2., 4., 6., og 8. klasse sig i samtlige prøver over landsresultatet, og i næsten alle prøverne er over 80 % af eleverne gode til læsning. Ved Folkeskolens afgangsprøve i 2012/13 opnåede eleverne 7,8 i læsning, 8,8 i dansk mundtlig, 7,7 i dansk retskrivning og 7,4 i skr. fremstilling, hvilket var på niveau eller 0,2 karakterpoint højere end gennemsnittet for de sidste tre år. 2 Arbejderbevægelsens Erhversråd, Sociale og faglige faktorer har betydning for at få en ungdomsuddannelse, 12. august

10 For at understøtte det faglige niveau i dansk blandt eleverne i Gentofte Kommune er der mindst én uddannet læsevejleder på alle kommunens skoler. Læsevejlederne har ansvaret for skolens læse- og skriveprofil og, de er således centrale i forhold til skolens læsestrategi, der skal sikre, at alle elever har optimale muligheder for at udvikle deres læse- og skrivefærdigheder. I skoleåret 2012/13 har fokus særligt været på læsning og læseforståelse i udskolingen med det fælles kommunale projekt Styrket læsning i udskolingen. Projektets fokus har været, at alle elever i udskolingen får kendskab til forskellige læseteknikker og læsestrategier i dansk på et niveau, hvor de er i stand til at anvende dem hensigtsmæssigt i forhold til forskellige typer tekst. Desuden har fokus været på, at eleverne sammen med deres læsere opstiller læringsmål for læsning i dansk. Projektet har været evalueret, og den viser, at indsatsen har haft positiv betydning for udskolingselevernes læseteknikker og læsestrategier. I skoleåret 2013/2014 implementeres en fælles procedure for sprogvurdering af alle børn ved skolestart. Det er ligeledes besluttet, at der i skoleåret 2013/2014 skal udarbejdes en strategi for sprog og skriftsprog (0-18 år) i Gentofte Kommune en slags taksonomi hvor vi bla. skal sikre et systematisk arbejde med læse- og læringsstrategier og sætte fokus på testkulturen, så vi i højere grad bruger test, der kan bruges kvalitativt i forhold til den enkeltes elevs læseudvikling. Det faglige niveau i matematik undervejs i deres skoleforløb og ved Folkeskolens Afgangsprøve (FSA) Elevernes faglige niveau i matematik er højt fra klasse. Det viser resultaterne af de kommunale test. Resultaterne af de kommunale matematiktest viser ligesom de foregående år, at eleverne klarer sig godt i matematik på klassetrin sammenlignet med normen. Mellem 91 % og 96 % af eleverne er sikre fra klasse, og på samtlige klassetrin klarer eleverne sig langt over normen. I indskoling og på mellemtrinnet er der kun en lille forskel på, hvordan piger og drenge klarer sig. Også i de nationale test klarer eleverne sig i 3. og 6. klasse i samtlige prøver over landsresultatet, og i næsten alle prøverne er over 80 % af eleverne gode til matematik. Ved Folkeskolens Afgangsprøve i 2012/13 opnåede eleverne 8,4 i matematik færdighed og 7,5 i matematik problem, hvilket er 0,1 karakterpoint højere end gennemsnittet for de sidste tre år. Drengene opnår højere karaktergennemsnit end pigerne i matematik. Elevernes faglige niveau ved afslutningen af 9. Klasse Elevernes faglige niveau ved afslutningen af 9. klasse er generelt højt, og alle deltog ved Folkeskolens Afgangsprøver i Baseret på data fra 2012 (fordi landsgennemsnit for 2013 endnu ikke er offentliggjort) kan vi se, at eleverne på Gentofte Kommunens folkeskoler gennemsnitligt klarer sig væsentligt bedre i alle prøvefag og discipliner end en gennemsnitlig dansk folkeskoleelev. Selv i de prøvediscipliner, hvor eleverne har de laveste karakterer, klarer de sig med højere karakterer end landsgennemsnittet fra

11 Sammenlignes resultatet ved Folkeskolens Afgangsprøve 2013 med gennemsnitsresultatet fra de seneste tre år (Folkeskolens Afgangsprøve 2011, 2012 og 2013), klarer eleverne sig i 2013 på niveau eller med højere gennemsnit end for de seneste tre år. I engelsk mundtlig, fysik/kemi og i den obligatoriske projektopgave klarer eleverne sig med 0,3 karakterpoint højere end gennemsnittet for de seneste tre år. Eleverne har har samlet set et gennemsnit på 8 ved Folkeskolens afgangsprøve i 2012/13 og dermed klarer eleverne sig med et gennemsnit, der er 0,3 karakterpoint højere end gennemsnittet for de seneste tre år, og udviklingen har været støt stigende de sidste par år. Pigerne klarer sig generelt bedre end drengene ved Folkeskolens Afgangsprøve i alle fag på nær i matematik færdighed. Pigernes resultater i 2012/13 er højere end gennemsnittet for de seneste tre år. Samtidig bemærkes det, at der ikke er sket en tilsvarende fremgang i drengenes resultater. Forskellen på, hvordan drengene og pigerne har klaret sig ved Folkeskolens Afgangsprøve, er dermed forøget siden afgangsprøven i Til sammenligning er der ingen markante forskelle mellem drengene og pigerne i resultaterne af de kommunale test i indskoling og mellemtrin igennem de sidste par år. Årets resultater viser, at der i afgangsprøverne i dansk, matematik og fysik/kemi er 158 elever på de 11 folkeskoler, der får karakteren 2 eller mindre ved Folkeskolens Afgangsprøve I dansk får 95 af eleverne 2 eller derunder. I matematik får 41 af eleverne 2 eller derunder og i fysik/kemi får 77 af eleverne karakteren 2 eller derunder. I fysik/kemi hvor 77 elever opnår 2 eller derunder, har der i skoleåret 2012/13 været igangsat et projekt med henblik på at give fysik/kemi et fagligt løft. Evalueringen viser, at det er lykkedes at øge elevernes udbytte af undervisningen, da det samlede gennemsnit er steget med 0,4 karakterpoint siden skoleåret 2011/12, men at der fortsat er et potentiale. Det faglige niveau på skolerne bliver understøttet af en høj grad af linjefagsdækning, som er højest i udskolingen (se afsnit om organisatorisk kvalitet) 3.3 Tilfredsheden med folkeskolerne På skolerne er der allerede igangsat forskellige indsatser, der har til hensigt at fremme trivslen blandt eleverne. Blandt dem kan nævnes Fri for mobberi, Adfærd Kontakt og Trivsel (AKT), som sætter fokus på de sociale processer omkring elevernes trivsel i skolen, og Trin for Trin som skal bidrage til at styrke elevernes sociale handlekompetencer. Med metodiske tilgange og en systematisk afdækning af elevernes trivsel gennem de lovpligtige undervisningsmiljøvurderinger dokumenteres elevernes trivsel. Det giver mulighed for at udarbejde handleplaner for arbejdet med konstant at forberede enhver elevs trivsel. Alle forældre og elever er blevet bedt om at besvare en række spørgsmål vedr. deres tilfredshed og trivsel. Resultatet af undersøgelsen blandt forældrene viser, at det generelle tilfredshedsniveau blandt forældre fra klasse ligger på ca. 4,0 på en skala fra 1 5, hvor 5 er bedst. 10

12 Forældrene er mest tilfredse med indskolingen, og ligger over landsgennemsnittet. Forældrene er lidt mindre tilfredse på mellemtrin og i udskoling, men er på niveau med KL gennemsnit og landsgennemsnittet. Elevernes tilfredshed er undersøgt ved brug af Dansk Center for Undervisningsmiljø s termometer. Elevernes generelle tilfredshedsniveau ligger på 3,8 på en skala fra 1 5. Eleverne er mest tilfredse i indskolingen, og er ligesom forældrene mindre tilfredse på mellemtrinnet og i udskolingen. Eleverne er i både indskoling, mellemtrin og udskoling mest tilfredse med trivsel og relationer. Hen over skoleforløbet falder elevernes tilfredshed med trivsel og relationer, motivation, timerne og undervisningen og rammer indendørs og udendørs. Eleverne er mindst tilfredse med timerne, hvilket bl.a. hænger sammen med, at eleverne synes, at timerne bliver mindre spændende hen over skoleforløbet. Eleverne synes også, at de får mindre ros af deres lærere på mellemtrinnet og i udskolingen end i indskolingen. Eleverne er gennemsnitligt fraværende 4,6 dage om året i indskolingen, 6,2 dage om året på mellemtrinnet og 5,3 dage om året i udskolingen. Eleverne har i gennemsnit en ulovlig fraværsdag om året. Samlet set er eleverne syge 5,3 dage om året. 3.4 Den organisatoriske kvalitet I dette kapitel er skolernes rammebetingelser for at kunne drive et veldrevent skolevæsen dokumenteret. Det kan konstateres, at klassekvotienten er 23,1 elever pr. klasse i skoleåret 2012/13. I indskolingen er der samlet set sket en stigning, så klassekvotienten nu er på 24,1 elever. Klassekvotienten falder hen over årgangene, og i skoleåret 2012/13 var den samlet set i kommunen på 21,1. På fire skoler er der klasser i udskolingen med under 20 elever. Lærerne underviser 32,6 % af deres samlede arbejdstid, og alle skoler overholder minimumstimetallet i elevernes skoleforløb. På ingen af skolerne eller GFO erne har medarbejderne et korttidsfravær over 5 %. Linefagsdækning er i Resultatrapporten dokumenteret ud fra definitionen: Linjefag fra seminaret og uddannelse på niveau med linjefag. Linjefagsdækningen har igennem de seneste tre år været stødt stigende indenfor både de humanistiske fag, naturfag og praktiske-musiske fag. Linjefagsdækning for skoleåret 2012/13 viser ligesom i de senere år, at den laveste linjefagsdækning er i natur og teknik og kristendom. Tabellerne tegner et billede af, at linjefagsdækningen samlet set i kommunen generelt er relativ høj i alle fag og alle faser på kommuneniveau, men at enkelte skoler har en lav linjefagsdækning i specielt praktisk-musiske fag og naturfag. I aftalen om kommunernes økonomi står kommunerne overfor at skulle hæve linjefagsdækningen til et niveau på mindst 85 % i 2016 og mindst 90 % i 2018, så elever bliver undervist af lærere, som enten har undervisningskompetence fra læreruddannelsen i de fag, de underviser i, eller har opnået en tilsvarende faglig kompetence igennem efteruddannelse med videre. Med denne definition har Gentofte Kommune i 2012/23 en linjefagsdækning på 77 % i indskolingen, 82 % på mellemtrinnet og 91 % i udskolingen. 11

13 I forhold til udgifter kan Børn, Unge og Fritid konstatere, at der er sket et mindre fald i de gennemsnitlige driftsudgifter fra 2010 til 2012 til folkeskolerne i Gentofte Kommune opgjort pr. elev. 3.5 Specialpædagogisk indsats Gentofte Kommune har den laveste andel i landet af børn, der modtager vidtgående specialundervisning uden for folkeskolen med 2,7 % (Kilde: Danmark Statistik). Den kommunale strategi på det specialpædagogiske område er at skabe pædagogiske tiltag, der fremmer inklusionen af børn med behov for vidtgående specialundervisning i folkeskolerne. Strategien indebærer, at visitering af børn til specialklasser og specialskoler vil udvise en faldende tendens. I de sidste par år er strategien begyndt at få gennemslagskraft, idet der ses en tendens i retning af, at de etablerede kommunale tilbud i Gentofte Kommune anvendes i større omfang end tidligere. Strategien og Læring Uden Grænser ligger til grund for de indsatser, som børnene med specialpædagogiske behov modtager, og vægten på inklusion, der fremmer læring, fællesskab og fremsyn, er i fokus. Samtidig er der i højere grad blevet visiteret børn til de fem kompetencecentre, herunder Søgårdskolen. I 2012/13 modtog 52 børn specialundervisning i normalklasserne i over 9 timer om ugen. 14 ud af de 16 elever, der afsluttede 9. klasse på Søgårdsskolen i 2012/13, er i skoleåret 2012/14 fortsat i 10. klasse. På sigt vil det være formålstjenligt at kunne følge alle børn med vidtgående specialundervisning mht. deres videre uddannelsesmønster, både fra Gentofte Kommunes egne tilbud og fra andre tilbud, specialskoler, specialklasser, øvrige tilbud og behandlingstilbud i andre kommuner. 3.6 Tosprogede elever og elever med behov for undervisning i dansk som andetsprog 488 af kommunens folkeskoleelever er tosprogede, hvilket svarer til 6 % af det samlede elevtal. Ud af de 488 elever modtager 83 elever basisundervisning, og 209 elever modtager supplerende undervisning. De tosprogede elever klarer sig på niveau med de øvrige elever i de kommunale læsetest i 2. og 3. klasse, men i 4. og 5. klassetrin klarer de sig med færre sikre og hurtige læsere sammenlignet med de øvrige elever samlet set. De tosprogede elever klarer sig over landsnormen, på nær i 1. klasse. Faldet i andelen af sikre og hurtige læsere i klasse kan hænge sammen med, at de tosprogede elever på disse klassetrin i højere grad bliver testet i sprogforståelse (jf. kapitel om faglig kvalitet, afsnit 4.1). I matematiktest er forskellen mellem de tosprogede elever og øvrige elever størst i 1. klasse. Bemærk at de tosprogede elever klarer sig over landsnormen, på nær i 1. klasse. Når vi ser på, hvordan de tosprogede elever klarer sig ved Folkeskolens Afgangsprøve, må det være med forbehold for, at alle ikke har gået på kommunens folkeskoler/danske folkeskoler fra klasse, men at en andel af dem er startet på mellemtrinnet og udskolingen. 12

14 Forskellene imellem tosprogede elever og øvrige elever synes at blive større ved 9. klassesafgangsprøve. I alle afgangsprøverne har flere tosprogede elever end de øvrige elever opnået 2, 4. Af samtlige tosprogede opnåede 7, 48 % dog 10 eller 12 i engelsk, og 42 % af de tosprogede opnår 10 eller 12 i dansk mundtligt. Til sammenligning opnår de tosprogede fx lavest karakterer i den obligatoriske projektopgave og fysik/kemi. 48 % af de tosprogede og 21% de øvrige opnår 4 eller derunder i den obligatoriske projektopgave, og 44 % af de tosprogede og 32 % af de øvrige elever opnår 4 eller derunder i fysik/kemi. Ser vi på, hvordan de tosprogede elever har klaret sig over tid, kan vi se på spredningen i karakterer i 2012/13, at flere elever dette år klarer sig med højere karakterer end i de to foregående år. Forskellene er dog ikke signifikante. Blandt de tosprogede unge har vi dokumenteret deres aktuelle uddannelsesstatus i oktober Data viser, at de fleste tosprogede fortsætter på en gymnasiel uddannelse efter endt 9. eller 10.klasse. 3.7 Perspektiver Året resultatrapport viser, at der blandt forældrene er en faldende tilfredshed med elevernes motivation og trivsel og - ikke mindst - blandt eleverne henover skoleforløbet. Motivationen er afgørende for lysten til at lære og såvel ud fra en trivsel- som faglig vinkel, er det vigtigt at arbejde med denne dimension. Den kommende skolereform (der forventes vedtaget den ) vil på en lang række områder ændre dagligdagen i folkeskolen fra næste skoleår. Det stiller store krav til ledelser og medarbejdere på skolerne, hvis forældrenes tilfredshed, og ikke mindst elevernes trivsel samtidig skal fremmes. Eleverne på skolerne i Gentofte Kommune klarer sig generelt godt ved afgangsprøverne, men det er ingen garanti for, at enhver elev har fået udnyttet sit potentiale optimalt. Der vil i de kommende år blive behov for en styrket fokus på elevernes progression, da det kan styrke udviklingen af den enkelte elev og bidrage til at udvikle den enkelte lærers undervisningsdifferentiering og metoder, hvorved det også må forventes, at færre elever opnår karakteren 2 og 4 ved afgangsprøverne. Samtidig kan øget fokus på progression i elevplaner og dagligdagen medvirke til at inddrage forældrene i udviklingen af den enkelte elev i højere grad end tidligere, ved at forældrene understøtterne læringen gennem et forpligtende samarbejde med skolen. 13

15 4 Faglig kvalitet: Elevernes faglige resultater Dette kapitel dokumenterer elevernes resultater ved at sætte fokus på deres udbytte af undervisningen. Det gøres ved at se på, hvordan eleverne klarer sig hhv. undervejs fra klasse og ved afslutningen af grundskoleforløbet i 9.klasse. Først dokumenteres elevernes faglige niveau undervejs i deres grundskoleforløb. Emnet belyses ved hjælp af resultaterne af de kommunale læse- og matematiktest på 1. til 5. klassetrin og de obligatoriske nationale test. Derefter følger en analyse af elevernes faglige niveau ved afslutningen af grundskoleforløbet, som tager udgangspunkt i resultaterne ved folkeskolens afgangsprøver. Vi ser her på det gennemsnitlige faglige niveau (i kommunen og på de enkelte skoler) og på den karaktermæssige spredning blandt eleverne. Desuden sammenholdes resultaterne for kommunens folkeskoler med resultaterne fra andre kommuner og gennemsnittet for Danmark som helhed. Undervisningsministeriet har i modsætning til tidligere ikke beregnet undervisningseffekten, hvorfor denne ikke indgår i årets resultatrapport. 4.1 Elevernes faglige resultater undervejs i grundskoleforløbet Elevernes faglige niveau undervejs i grundskoleforløbet dokumenteres i det følgende med udgangspunkt i resultaterne af de kommunale læsetest på klassetrin og de kommunale matematiktest på klassetrin. Dernæst forholder vi os til, hvordan eleverne klarer sig i de obligatoriske nationale test. 14

16 Resultater af de kommunale test i læsning I Gentofte Kommune er målet, at alle elever udvikler deres læse- og skrivekompetencer optimalt. Eleverne på klassetrin har i Gentofte Kommune systematisk fået foretaget årlige læseundersøgelser i form af læseprøver siden Læseprøverne er gruppeprøver og foretages ude i klasserne af danskelærere i et tæt samarbejde med læsevejledere. Resultaterne af læseprøverne indsamles og danner grundlag for faglige og strategiske drøftelser både på elev-, skole- og kommunalt niveau. At bruge læseundersøgelserne som et pædagogisk evalueringsredskab er et af midlerne til at nå de læsefaglige mål. Læseprøverne i 1. og 2. klasse er såkaldte ordlæseprøver. Eleverne præsenteres for henholdsvis 64 og 120 ord, der skal kombineres med et passende billede. OS-prøverne giver en vurdering af elevernes begyndende læseudvikling (afkodningsfærdighed). Elevernes resultater gøres op i et kategorisystem, hvor både læsehastighed og læserigtighed indregnes. Læseprøverne på 3. og 4. klassetrin er sætningslæseprøver. Eleverne præsenteres her for henholdsvis 60 og 40 sætninger, der skal kombineres med et passende billede. I disse prøver gøres elevernes resultater ligeledes op i et kategorisystem, hvor hastighed og læserigtighed indregnes. Læseprøven på 5. klassetrin er en tekstlæseprøve (LÆS5). Eleverne præsenteres her for en fiktiv tekst. I teksten er indsat et antal parenteser, hvor eleven skal vælge det ord blandt fire mulige, der passer bedst i tekstsammenhængen. I denne læseprøve gøres elevernes resultater ligeledes op i et kategorisystem, hvor både hastighed, rigtighed og læseforståelse indregnes. I opgørelsen af læseresultaterne opereres der med følgende tre kategorier: Sikre og hurtige læsere Sikre og langsomme læsere Usikre læsere Landsnormen er fra 2010 og gælder fra klasse 3, og resultaterne af de kommunale læseprøver i Gentofte Kommune analyseres i forhold til denne. I 2012/13 var der 60 elever ud af 3743 elever på kommunens folkeskoler, som ikke blev testet i forbindelse med de kommunale læsetest. 14 af dem var tosprogede. De resterende 46 elever er ikke testet på grund af sygdom, fravær på grund af ferie eller fordi de af kognitive eller psykosociale årsager ikke har kunnet deltage i testen. 3 Landsnormen er fra 2010 og er baseret på indsamlede læseprøveresultater fra kommunerne. 15

17 Tabel 1 Antal elever der er testede i de kommunale læsetest i 2012/13 1. klasse 2. klasse 3. klasse 4. klasse 5. klasse I alt Antal elever Antal testede elever Resultaterne af de kommunale læsetest fra foråret 2013 viser ligesom de tidligere års resultater, at eleverne i Gentofte Kommune klarer sig godt. Andelen af usikre læsere i klasse er således betydeligt lavere end den tilsvarende landsnorm fra De fleste elever på skolerne på klassetrin har klaret sig på niveau eller bedre, og ofte meget bedre end landsnormen. På de fleste skoler er en mindre andel af eleverne usikre læsere end landsnormen. I 3. klasse på Bakkegårdsskolen og 4. klasse på Munkegårdsskolen er der dog lidt flere elever, der er usikre læsere end landsnormen. Ser man på de enkelte klassetrins læseresultater, tegner der sig et billede af, at andelen af elever, der er usikre læsere i klasse, er faldet fra 2009/2010 til 2012/13 og ligger stabilt for klasse. Det skal bemærkes, at flere elever er usikre læsere i klasse end på de øvrige klassetrin. Andelen af usikre læsere i 5. klasse har i de sidste par år ligget på 7 12 % siden år 2009 (Bemærk at landsnormen ikke fremgår af tabel for 5. klasse, da Gentofte Kommune ikke har adgang til normen i skrivende stund). Af tabellen nedenfor fremgår det, at fordelingen mellem sikre og hurtige læsere og sikre og langsomme læsere blandt Gentofte-eleverne på alle klassetrin adskiller sig positivt fra landsnormen. Andelen af sikre og hurtige læsere er på alle klassetrin væsentligt højere blandt Gentofte-eleverne end blandt eleverne i landet som helhed. 16

18 Tabel 2 De enkelte skolers resultater ved de kommunale læsetest i skoleåret 2012/13 sammenlignet med kommunens gennemsnit siden skoleåret 2009/10 Sikre & Hurtige 1. klasse Sikre & Langsom me Usikre Sikre & Hurtige 2. klasse 3. klasse 4. klasse 5. klasse Sikre & Langsom me Usikre Sikre & Hurtige Sikre & Langsom me Usikre Sikre & Hurtige Sikre & Langsom me Usikre Sikre & Hurtige Sikre & Langsom me BA 91% 5% 4% 84% 16% 0% 90% 3% 7% 73% 15% 12% 77% 9% 14% DY 72% 19% 9% 92% 8% 0% 89% 11% 0% 81% 16% 3% 92% 4% 4% GE 85% 12% 3% 89% 10% 1% 87% 7% 6% 78% 14% 8% 76% 18% 6% HE 80% 11% 9% 93% 6% 1% 96% 4% 0% 73% 15% 12% 73% 10% 18% MA 88% 12% 0% 96% 3% 1% 97% 1% 1% 95% 1% 4% 75% 13% 13% MU 89% 4% 6% 84% 15% 1% 92% 8% 0% 73% 10% 17% 76% 18% 7% OR 84% 15% 1% 85% 13% 3% 91% 4% 4% 85% 9% 6% 83% 11% 6% SG 82% 15% 3% 81% 17% 1% 92% 7% 1% 92% 5% 3% 78% 9% 13% SH 95% 5% 0% 79% 19% 1% 89% 6% 6% 88% 5% 6% 69% 15% 16% TJ 84% 10% 6% 88% 7% 4% 94% 5% 2% 84% 7% 9% 84% 9% 7% TR 96% 4% 0% 92% 2% 6% 94% 6% 0% 94% 4% 2% 69% 14% 18% GK 2012/13 85% 11% 4% 87% 11% 2% 92% 6% 3% 84% 9% 7% 78% 12% 11% GK 2011/12 88% 10% 2% 85% 12% 3% 89% 9% 2% 84% 10% 7% 86% 7% 7% GK 2010/11 84% 13% 3% 84% 12% 5% 91% 8% 1% 87% 8% 5% 81% 9% 10% GK 2009/10 78% 14% 9% 82% 11% 8% 92% 6% 2% 86% 6% 8% 77% 10% 12% Landsnorm % 12% 11% 75% 13% 12% 83% 11% 6% 72% 15% 13% Usikre Ser vi på, hvordan hhv. piger og drenge klarer sig i de kommunale læsetest, viser nedenstående tabel, at pigerne klarer sig lidt bedre end drengene i 1. og 3. klasse i Tabel 3 Testresultater fordelt på drenge og piger i skoleårene 2011/12 og 2012/13 GK 2012/2013 Dreng Pige Sikre & Hurtige 1. klasse 2. klasse 3. klasse 4. klasse 5. klasse Sikre & Langsom me Usikre Sikre & Hurtige Sikre & Langsom me Usikre Sikre & Hurtige Sikre & Langsom me Usikre Sikre & Hurtige Sikre & Langsom me Usikre Sikre & Hurtige Sikre & Langsom me 85% 11% 4% 87% 11% 2% 92% 6% 3% 84% 9% 7% 78% 12% 11% 81% 13% 6% 87% 11% 2% 89% 7% 4% 83% 9% 9% 78% 11% 11% 90% 8% 1% 88% 10% 2% 94% 5% 1% 85% 9% 5% 77% 13% 10% GK 2011/ % 10% 2% 85% 12% 3% 89% 9% 2% 84% 10% 7% 86% 7% 7% Dreng 84% 13% 3% 85% 12% 3% 86% 11% 3% 82% 10% 8% 86% 6% 8% Pige 92% 7% 1% 86% 12% 2% 92% 6% 2% 85% 10% 5% 86% 7% 7% Landsnorm % 12% 11% 75% 13% 12% 83% 11% 6% 72% 15% 13% Usikre Elevernes resultater i de respektive læsetest hen over årene Da testene i læsning indeholder noget forskelligt hen over årene, kan der ikke drages en direkte sammenligning, da procentfordelingerne varierer mellem prøverne alt efter prøvernes sværhedsgrad. Læsetestene som anvendes klassificeres dog i de samme kategorier. Tabellerne nedenfor viser derfor udelukkende, hvordan enkelte årgange har klaret sig hen over årene i de respektive læsetest. Ser vi på, hvordan eleverne i de enkelte årgange har klaret sig hen over årene, viser nedenstående tabel, at de elever, der gik i 1. klasse i 2009/10, havde en andel på 78 % af sikre og hurtige læsere. I 2010/11 gik de i anden klasse og havde en andel af sikre og hurtige læsere på 84 %, og i tredje klasse klarede eleverne sig med en andel af sikre og hurtige læsere på 89 % i 2011/12. I fjerde klasse klarede de sig med 84 % sikre og hurtige læsere i 2012/13. 17

19 For elever, der gik i anden klasse i 2009/10, ser billedet lidt anderledes ud, da de først får flere sikre og hurtige læsere, når de går i tredje klasse i 2010/11 men igen får færre sikre og hurtigere læsere, når de går i fjerde klasse i 2011/12. Tabel 4 viser, at der i den årgang, der gik i 3. klasse i 2009/10, bliver færre sikre og hurtige læsere fra 3. klasse til 5. klasse, og samtidig flere sikre og langsomme og usikre læsere. Tabel 4 Elevernes resultater i de respektive læsetest hen over årene Sikre & hurtige Aktuelle klasseniveau i 2009/ / / / /13 1. klasse 78% 84% 89% 84% 2. klasse 82% 91% 84% 78% 3. klasse 92% 87% 86% 4. klasse 86% 81% 5. klasse 77% Sikre & langsomme Aktuelle klasseniveau i 2009/ / / / /13 1. klasse 14% 12% 9% 9% 2. klasse 11% 8% 10% 12% 3. klasse 6% 8% 7% 4. klasse 6% 9% 5. klasse 10% Usikre Aktuelle klasseniveau i 2009/ / / / /13 1. klasse 9% 5% 2% 7% 2. klasse 8% 1% 7% 11% 3. klasse 2% 5% 7% 4. klasse 8% 10% 5. klasse 12% Elevernes kompetencer i matematik Elever på alle folkeskolerne i Gentofte Kommune har siden 2004 gennemført årlige matematiktest i maj/juni måned, hvor alle elever på klassetrin bliver testet. Der er tale om diagnostiske prøver, som skal sætte matematiklærerne i stand til at tilrettelægge og justere matematikundervisningen ud fra en kvalificeret viden 18

20 om, hvad den enkelte elev kan og ikke kan. Prøverne er baseret på en norm for, hvor meget man kan forvente, at børnene kan i matematik på det enkelte klassetrin 4. Resultaterne er inddelt i tre hovedkategorier: Sikkert indlært Usikkert indlært Ikke indlært Tabel 6 nedenfor viser elevernes resultater af de kommunale matematiktest i Gentofte Kommune i årene på kommuneniveau. Det fremgår heraf, at stort set alle de testede elever i Gentofte Kommune siden 2009/10 har klaret sig bedre (og de fleste væsentligt bedre) end normen. Resultaterne på kommuneniveau er relativt stabile over tid, og der er således ingen statistisk signifikante tendenser i udviklingen. Ser man på elevernes resultater i de kommunale matematiktest i 2013, fremgår det af tabellen nedenfor, at stort set alle elever på de enkelte skoler klarer sig bedre, og ofte meget bedre, end normen tilsiger. Flere skoler har endog en meget høj andel elever i kategorien sikkert indlært. Dog ligger enkelte skoler under normen i klasse. 74 børn er ikke blevet testet i de kommunale matematiktest. 14 af dem var tosprogede. De resterende 60 elever er ikke testet på grund af sygdom, fravær på grund af ferie eller fordi de af kognitive eller psykosociale årsager ikke har kunnet deltage i testen. Tabel 5 Antal elever og antal testede i de kommunale matematiktest klasse 2. klasse 3. klasse 4. klasse I alt Antal elever Antal testede elever Denne norm er udarbejdet med udgangspunkt i angivelserne i Undervisningsministeriets faghæfter for matematik og en standardiseret afprøvning af materialet blandt et repræsentativt antal grundskoleklasser i Danmark. 19

21 Tabel 6 De enkelte skolers resultater ved de kommunale matematiktest i skoleåret 2012/13 sammenlignet med gennemsnit i de seneste fem år Kommunal test antal elever Sikre 1. klasse 2. klasse 3. klasse 4. klasse Usikre Ikke Indlært Sikre Usikre Ikke Indlært Sikre Usikre Ikke Indlært BA 47% 40% 13% 85% 12% 3% 87% 9% 4% 76% 15% 9% DY 97% 3% 0% 93% 5% 1% 99% 1% 0% 90% 9% 1% GE 99% 1% 0% 97% 1% 1% 100% 0% 0% 99% 1% 0% HE 96% 3% 1% 93% 6% 1% 97% 1% 1% 100% 0% 0% MA 97% 3% 0% 96% 4% 0% 100% 0% 0% 96% 4% 0% MU 100% 0% 0% 91% 9% 0% 98% 2% 0% 96% 2% 2% OR 90% 7% 3% 91% 9% 0% 86% 12% 3% 95% 5% 0% SG 99% 1% 0% 97% 3% 0% 100% 0% 0% 100% 0% 0% SH 95% 5% 0% 96% 4% 0% 91% 9% 0% 100% 0% 0% TJ 94% 6% 0% 98% 2% 0% 97% 2% 2% 91% 9% 0% TR 94% 4% 2% 96% 4% 0% 100% 0% 0% 100% 0% 0% GK 2012/13 91% 7% 2% 94% 5% 1% 96% 3% 1% 95% 4% 1% GK 2011/12 92% 7% 1% 89% 8% 2% 94% 5% 1% 94% 6% 0% GK 2010/11 96% 4% 0% 91% 7% 2% 93% 6% 1% 91% 8% 1% GK 2009/10 91% 7% 2% 91% 7% 2% 91% 7% 2% 86% 11% 3% Norm 79% 19% 4% 79% 19% 4% 79% 19% 4% 79% 19% 4% Sikre Usikre Ikke Indlært Tabel 7 Testresultater fordelt på drenge og piger i skoleårene 2011/12 og 2012/13 GK 2012/2013 Dreng Pige Sikre 1. klasse 2. klasse 3. klasse 4. klasse Usikre Ikke Indlært Sikre Usikre Ikke Indlært Sikre Usikre Ikke Indlært 91% 7% 2% 94% 5% 1% 96% 3% 1% 95% 4% 1% 89% 9% 2% 94% 5% 1% 96% 3% 1% 94% 5% 1% 94% 4% 2% 94% 6% 1% 95% 3% 1% 96% 3% 1% GK 2011/ % 7% 1% 89% 8% 2% 94% 5% 1% 94% 6% 0% Dreng 92% 6% 2% 91% 8% 1% 94% 4% 2% 95% 5% 0% Pige 91% 7% 1% 88% 9% 3% 93% 7% 1% 93% 7% 0% Landsnorm % 19% 4% 79% 19% 4% 79% 19% 4% 79% 19% 4% Sikre Usikre Ikke Indlært På kommuneniveau interesserer vi os for, om eleverne bliver bedre til matematik med årene. Tabellen nedenfor viser fx, at eleverne i 1. klasse i Gentofte Kommune i 2009/10, som går i 2. klasse i 2010/11 og i 3. klasse i 2011/12 klarer sig bedre i de alderssvarende test. Elevernes progression i matematik undervejs i deres skoleforløb går fra 91 % sikre indlærte i 1. klasse til 95 % sikre i 4. klasse. Det interessante for den enkelte skole er ligeledes at se deres progression på klasseniveau (jf. skolerapporterne). 20

22 Tabe 8 Elevernes resultater i de respektive matematiktest hen over årene Sikre Aktuelle klasseniveau i 2009/ / / / / klasse 91% 91% 94% 95% 2. klasse 91% 93% 94% 3. klasse 91% 91% 4. klasse 86% Usikre Aktuelle klasseniveau i 2009/ / / / / klasse 7% 7% 5% 4% 2. klasse 7% 6% 6% 3. klasse 7% 8% 4. klasse 11% Ikke indlært Aktuelle klasseniveau i 2009/ / / / / klasse 2% 2% 1% 1% 2. klasse 2% 1% 0% 3. klasse 2% 1% 4. klasse 3% 21

23 4.2 Resultaterne af de nationale obligatoriske test Testresultaterne fra de nationale obligatoriske test er ikke gengivet direkte i Resultatrapporten, da disse er fortrolige, men resultaterne fra de obligatoriske nationale test skal ifølge Bekendtgørelsen for Kvalitetsrapporten være med til at danne grundlag for den årlige resultatrapport for kommunens skolevæsen. I tabellen nedenfor fremgår en oversigt over i hvilke fag og på hvilke klassetrin, der gennemføres obligatoriske nationale test. Tabel 9 Oversigt over, i hvilke fag og på hvilke klassetrin der gennemføres obligatoriske nationale test De nationale test er obligatoriske for alle elever i folkeskolen. De nationale test gennemføres i dansk, læsning, matematik, engelsk, geografi, biologi og fysik/kemi. Både testopgaverne og resultaterne er fortrolige, da de skal kunne genbruges af eleverne fra år til år. Derfor er testresultaterne ikke gengivet direkte i dette afsnit. Eleverne er i dansk læsning testet i sprogforståelse, afkodning og tekstforståelse, og på baggrund heraf er der beregnet en samlet vurdering på en skala fra 1 5, hvor 5 er bedst. Eleverne er i matematik testet i tal og algebra, geometri og matematik i anvendelse, og på baggrund heraf er der beregnet en samlet vurdering i matematik. De nationale test er vurderet ved at sammenligne med landsgennemsnittet. Desuden er der på baggrund af målene i skolereformen set på, om 80 % klarer sig godt i dansk og matematik, og om der er sket en stigning i antallet af de elever, der klarer sig godt siden sidste år og en reducering af elever med dårlige resultater i dansk og matematik. Børn, Unge og Fritid kan konstatere, at flere elever i 2012/13 ligger over landsgennemsnittet i samtlige fag. Mindst 80 % af eleverne klarer sig godt i i de nationale læse- og Mål i skolereformen 1. Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. 2. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. 3. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. 22

24 matematiktest i og dermed lever kommunen op til målet i skolereformen om, at mindst 80 % af eleverne skal klare sig godt i de nationale test i dansk og matematik. 4.3 Elevernes faglige resultater ved afslutningen af 9. klasse I dette afsnit undersøges elevernes faglige niveau ved afslutningen af 9. klasse med udgangspunkt i resultaterne af Folkeskolens Afgangsprøve. Beregningerne omfatter alle de elever, som afsluttede 9. klasse på en af kommunens 11 almindelige folkeskoler også de relativt få elever, som deltog på særlige vilkår. Indledningsvis sammenlignes elevernes resultater ved folkeskolens afgangsprøve 2013 i Gentofte Kommune med landsgennemsnittet samt med elevernes præstationer i de omkringliggende kommuner. Hernæst fokuseres der på resultaterne ved folkeskolens afgangsprøve internt i kommunen. Dette omfatter: Elevernes karakterer ved Folkeskolens Afgangsprøve 2013 på kommuneniveau samt gennemsnitskarakteren for de seneste tre år Elevernes resultater på kommuneniveau fordelt på køn De enkelte skolers resultater ved de bundne/obligatoriske prøvefag og discipliner ved Folkeskolens Afgangsprøve 2013, samt gennemsnittet af de seneste tre år Antal elever på de enkelte skoler, der fik dispensation i forbindelse med Folkeskolens Afgangsprøve 2013 Afslutningsvist plejer undervisningseffekten på skoleniveau ved Folkeskolens Afgangsprøve at blive præsenteret, men denne er ikke beregnet af undervisningsministeriet. Hvordan klarer eleverne i Gentofte Kommune sig sammenlignet med lignende kommuner og landet som helhed i 2013? Eleverne i Gentofte Kommunes folkeskoler er dygtige. Figur 1 viser, at folkeskoleeleverne i Gentofte Kommune årgang 2012/13 klarede sig gennemsnitligt væsentligt bedre end en gennemsnitlig dansk folkeskoleelev. I forhold til de omkringliggende kommuner, som vi normalt sammenligner os med, klarede eleverne på folkeskolerne i Gentofte Kommune i 2013 i alle fag sig væsentligt bedre end eleverne i Gladsaxe Kommune (se Figur 1). I forhold til eleverne i Rudersdal Kommune klarede eleverne på Gentofte Kommunes folkeskoler sig under niveu i dansk læsning. Til gengæld klarer eleverne sig på niveau (+/- 0,1) eller over i alle de øvrige fag. Ser vi på eleverne i Gentofte Kommune i forhold til eleverne i Lyngby-Taarbæk Kommune, har 5 Eleverne klarer sig godt, hvis de får mellem 3 5 på en skala fra 1 5. De aller dygtigste får 4 5, og de dårligste får 1 og 2. 23

25 folkeskoleeleverne i Lyngby-Taarbæk Kommune i alle fag med undtagelse af dansk retskrivning, skr. dansk klaret sig på samme niveau eller fået højere karaktergennemsnit (+/- 0,1). Figur 1: Gennemsnitskarakterer ved Folkeskolens Afgangsprøve 2012/13 folkeskolerne i Gentofte, Gladsaxe, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal Kommuner samt Danmark som helhed. 10,0 9,0 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 Læsning Mundtlig Retskrivning Skriftlig Mundtlig Praktisk/mund Problem Færdighed Dansk Engelsk Fysik/kemi Matematik Gentofte 7,8 8,8 7,7 7,4 8,9 7,5 7,5 8,4 Lyngby-Taarbæk 7,8 8,8 8,2 7,6 8,6 7,1 7,6 8,5 Rudersdal 8,0 8,6 7,6 7,2 9,0 7,4 7,4 8,5 Gladsaxe 6,8 8,3 6,4 6,4 8,3 6,4 6,5 6,9 Landsgns. 6,5 7,5 6,4 6,3 7,5 6,3 6,1 7,0 Elevernes karakterer ved Folkeskolens Afgangsprøve på kommuneniveau 2012/13 I dette afsnit fokuseres på resultaterne på kommuneniveau ved Folkeskolens Afgangsprøve Børn, Unge og Fritid ser separat på elevernes resultater i de enkelte prøvefag og -discipliner frem for at udregne et samlet karaktergennemsnit på tværs af fag og discipliner. Prøverne i fagene dansk, engelsk (mundtligt), matematik og fysik/kemi er obligatoriske prøver, mens prøverne i de resterende fag er udtræksprøver. Det er kun resultaterne ved de obligatoriske prøvefag- og discipliner, som er medtaget i rapporten. Ligesom de sidste tre foregående år er der i år medtaget data om elevernes resultater i den obligatoriske projektopgave, som ikke er en afgangsprøve og dermed uden ekstern bedømmelse. Resultaterne ved Folkeskolens Afgangsprøve 2013 suppleres med gennemsnitsresultatet af de seneste tre års afgangsprøver. Dette bidrager til at udligne tilfældige udsving fra år til år som følge af forskelle i elevsammensætningen og giver dermed et mere retvisende billede af resultaterne på de enkelte skoler. Tabel 10: Gennemsnitskarakterer i de obligatoriske prøvefag og -discipliner 2012/13 på kommuneniveau samt gennemsnit over de seneste tre år Dansk Engelsk Fysik/kemi Matematik Obl. Projektopg. Læsning Mundtlig Retskrivning Skr. fremstilling Mundtlig Praktisk/mund. Færdighed Problem 2012/13 Gns. de seneste tre år 2012/13 Gns. de seneste tre år 2012/13 Gns. de seneste tre år 2012/13 Gns. de seneste tre år 2012/13 Gns. de seneste tre år 2012/13 Gns. de seneste tre år 2012/13 Gns. de seneste tre år 2012/13 Gns. de seneste tre år 2012/13 Gns. de seneste tre år GK i alt 7,8 7,6 8,8 8,6 7,7 7,7 7,4 7,4 8,9 8,6 7,4 7,2 8,4 8,3 7,5 7,4 8,9 8,6 Som det fremgår af Tabel 10, opnåede eleverne på kommunens folkeskoler i 2012/13 de højeste gennemsnitskarakterer i engelsk mundtlig og den obligatoriske projektopgave med 8,9. Elevernes karakterer var i gennemsnit lavest i skr. fremstilling og fysik/kemi med 7,4. Så selv i de prøvediscipliner, hvor eleverne 24

26 har de laveste karakterer, klarer de sig med højere karakterer set i forhold til landsgennemsnittet fra 2012 (Landsgennemsnit for 2013 offentliggøres i løbet af november 2013 og er derfor ikke med her). Folkeskoleeleverne i Gentofte Kommune klarer sig, set i et treårigt perspektiv, i gennemsnit bedst ved prøverne i engelsk mundtlig (8,6) og i den obligatoriske projektopgave (8,6). Eleverne opnår set i et treårigt perspektiv i gennemsnit de laveste karakterer i fysik/kemi (7,2). Sammenlignes resultatet ved Folkeskolens Afgangsprøve 2013 med gennemsnitsresultatet fra de seneste tre år (Folkeskolens Afgangsprøve 2011, 2012 og 2013), klarer eleverne sig i 2013 på niveau eller med højere gennemsnittet end for de seneste tre år. I engelsk mundtlig, fysik/kemi og i den obligatoriske projektopgave klarer eleverne sig med 0,3 karakterpoint højere end gennemsnittet for de seneste tre år. Elevernes resultater ved Folkeskolens Afgangsprøve på kommuneniveau fordelt på køn Tabel 11: Gennemsnitskarakterer i de obligatoriske prøvefag og -discipliner 2012/13 på kommuneniveau, samt gennemsnit over de seneste tre år, fordelt på køn Dansk Engelsk Fysik/kemi Matematik Obl. Projektopg. Læsning Mundtlig Retskrivning Skr. fremstilling Mundtlig Praktisk/mund. Færdighed Problem 2012/13 Gns. de seneste tre år 2012/13 Gns. de seneste tre år 2012/13 Gns. de seneste tre år 2012/13 Gns. de seneste tre år 2012/13 Gns. de seneste tre år 2012/13 Gns. de seneste tre år 2012/13 Gns. de seneste tre år 2012/13 Gns. de seneste tre år 2012/13 Gns. de seneste tre år Dreng 7,1 7,2 8,1 7,9 7,1 7,2 6,8 6,7 8,5 8,5 7,1 6,8 8,7 8,5 7,6 7,4 8,2 7,9 Pige 8,5 8,1 9,6 9,3 8,4 8,3 8,0 8,1 9,3 8,8 7,9 7,6 8,1 8,0 7,4 7,3 9,6 9,2 Ved Folkeskolens Afgangsprøve 2013 varierer pigernes gennemsnitkarakterer ved de enkelte prøver (foruden orden) fra 9,6 i hhv. dansk mundtlig og den obligatoriske projektopgave til 7,4 i matematik problem. Drengenes gennemsnitskarakterer varierer fra 8,7 i matematik færdighed til 6,8 i skr. fremstilling. Som Tabel 11 viser, er der markante forskelle mellem kønnene, hvad angår gennemsnitskarakteren opnået ved Folkeskolens Afgangsprøve i I gennemsnit klarer pigerne sig bedre i alle fag med undtagelse af matematik færdighed. I matematik problem er der ingen signifikant forskel 6. Samme mønster gør sig gældende, når gennemsnittet af de seneste tre års afgangskarakterer betragtes. Ser vi på, om drengene har opnået højere karakterer ved afgangsprøven i 2012/13 end gennemsnittet for de seneste tre år, er der ingen signifikant forskel på drengens resultat i 2012/13 og gennemsnittet for de seneste tre år. Pigerne har opnået signifikant højere karakter i dansk læsning, engelsk mundtlig og den obligatoriske projektopgave. Der er ingen signifikant forskel mellem pigernes karaktergennemsnit i de øvrige fag i 2012/13 og gennemsnittet for de seneste tre år. 6 Der er beregnet en t-test med et konfidensinterval på 95 %. 25

27 I kommunerapporten medtages ikke kønsopdelte karakterer på skoleniveau disse forefindes i de enkelte skolers resultatrapporter. Dog kan det nævnes, at mønstret på kommuneniveau er generelt for alle folkeskoler i kommunen. I det følgende gennemgås den samlede spredning i karaktererne opnået i de obligatoriske prøvefag og discipliner ved Folkeskolens Afgangsprøver i skoleårene 2010/11, 2011/ 2012 og 2012/13 (se Figur 2). Spredningen er opdelt i køn og illustrerer, hvor stor en andel af eleverne på kommunens folkeskoler, der har opnået de forskellige karakterer på 7-trinsskalaen. Figur 2: Den gennemsnitlige spredning i de enkelte prøvediscipliner ved FSA de seneste tre år (2010/11, 2011/12 og 2012/13) fordelt på køn - andel elever der opnåede de enkelte karakterer 50% 45% 45% 40% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 10% 5% 5% 0% % Dansk - Dreng - Læsning Dansk - Pige - Læsning Dansk - Dreng - Retskrivning Dansk - Pige - Retskrivning 50% 50% 45% 45% 40% 40% 35% 35% 30% 30% 25% 25% 20% 20% 15% 15% 10% 10% 5% 5% 0% % Dansk - Dreng - Mundtlig Dansk - Pige - Mundtlig Dansk - Dreng - Skr. fremstilling Dansk - Pige - Skr. fremstilling 26

28 Tabel 12: Den gennemsnitlige spredning i de enkelte prøvediscipliner ved FSA de seneste tre år (2010/11, 2011/12 og 2012/13) fordelt på køn - andel elever der opnåede de enkelte karakterer 50% 50% 45% 45% 40% 40% 35% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Engelsk - Dreng - Mundtlig Engelsk - Pige - Mundtlig 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Fysik/kemi - Dreng - Praktisk/mund. Fysik/kemi - Pige - Praktisk/mund. 50% 50% 45% 45% 40% 40% 35% 35% 30% 30% 25% 25% 20% 20% 15% 15% 10% 10% 5% 5% 0% % Matematik - Dreng - Færdighed Matematik - Pige - Færdighed Matematik - Dreng - Problem Matematik - Pige - Problem 50% 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Obligatorisk projektopgave - Dreng Obligatorisk projektopgave - Pige Som det fremgår af Figur 2, dækker de store forskelle i kønnenes karakterer over, at andelen af piger, der de seneste tre år har opnået karakteren 10 eller 12, er markant større end for drengenes vedkommende og at andelen af piger, der opnår karaktererne -3 og 2, er markant lavere end andelen af drenge, der får -3 og 2. Forskellene i karakterer ses fx i dansk. Blandt pigerne, som klarede sig bedst i dansk mundtlig, opnåede 55 % i dansk læsning og 70 % i dansk mundtlig karakteren 10 eller 12, hvor 34 % af drengene opnåede 10 eller 12 i dansk læsning, og 51 % af drengene opnåede 10 eller 12 i dansk mundtlig. Drengene klarede sig bedst i matematik færdighed, hvor 56 % af drengene opnåede 10 eller 12. Ser vi på andelen, der fik karaktererne -3 til 2, varierer det for pigernes vedkommende fra 8 % i fysisk/kemi til 1 % i dansk retskrivning. For drengenes vedkommende varierer det fra 15 % i fysik/kemi til 2 % i matematik færdighed. 27

29 4.4 Elevernes karakterer ved Folkeskolens Afgangsprøve 2013 på de enkelte folkeskoler Formålet med dette afsnit er at dokumentere elevernes faglige niveau ved afslutningen af 9. klasse på skoleniveau. Børn, Unge og Fritid gør opmærksom på, at der kun skal relativt få elever med enten meget høje eller meget lave karaktergennemsnit til at rykke en skoles karaktergennemsnit mærkbart. 7 Af samme grund har vi i år, som tidligere nævnt, valgt at medbringe gennemsnittet af de seneste tre års resultater. Tabel 13: Gennemsnitskarakterer i de enkelte prøvediscipliner 2012/13 samt gennemsnit over de seneste tre år 8 Dansk Engelsk Fysik/kemi Matematik Obl. Projektopg. Læsning Mundtlig Retskrivning Skr. fremstilling Mundtlig Praktisk/mund. Færdighed Problem 2012/13 Gns. de seneste tre år 2012/13 Gns. de seneste tre år 2012/13 Gns. de seneste tre år 2012/13 Gns. de seneste tre år 2012/13 Gns. de seneste tre år 2012/13 Gns. de seneste tre år 2012/13 Gns. de seneste tre år 2012/13 Gns. de seneste tre år 2012/13 Gns. de seneste tre år BA 6,7 7,1 8,0 8,2 6,8 7,4 6,6 6,8 8,2 8,1 5,6 5,8 7,7 7,5 6,8 7,0 8,8 7,7 DY 7,5 7,6 9,6 8,7 7,5 7,6 7,4 7,5 9,9 9,3 6,9 6,8 8,5 8,3 7,0 7,1 9,0 8,5 GE 8,6 8,0 9,0 8,5 8,6 8,0 9,2 8,6 9,7 9,2 7,6 7,3 9,2 8,7 8,1 7,8 8,2 8,3 HE 7,8 7,8 9,4 8,5 7,3 7,1 7,2 7,2 9,4 8,8 6,5 6,0 8,6 7,8 7,9 7,1 10,5 9,7 MA 7,5 7,6 8,5 8,6 7,3 7,4 7,2 7,4 7,7 8,1 7,5 7,9 8,3 8,7 8,1 8,1 8,1 8,3 MU 7,0 7,2 7,8 7,7 7,6 7,0 7,0 7,2 7,3 7,1 6,7 5,9 7,7 7,5 7,0 6,9 8,8 7,7 OR 7,3 7,3 9,0 8,8 6,4 7,2 7,2 7,7 8,5 8,3 8,4 8,4 7,4 7,5 6,5 6,4 8,6 8,5 SG 8,1 7,6 9,5 9,2 7,5 7,8 7,4 7,5 9,7 9,4 8,2 7,2 8,3 8,6 7,9 7,4 7,8 8,0 SH 7,3 7,4 7,2 8,0 7,5 7,7 7,3 6,8 8,7 8,7 8,2 8,3 8,3 7,9 6,8 7,1 9,6 9,2 TJ 8,7 8,0 8,9 8,9 9,3 8,4 6,7 7,2 9,2 8,3 7,8 7,1 8,5 8,6 7,8 7,7 8,5 8,8 TR 9,2 8,0 10,1 9,0 9,7 8,9 8,2 7,3 9,1 9,0 8,2 7,2 10,3 9,7 9,0 8,9 10,3 9,5 GK i alt 7,8 7,6 8,8 8,6 7,7 7,7 7,4 7,4 8,9 8,6 7,4 7,2 8,4 8,3 7,5 7,4 8,9 8,6 Med dette in mente er der blandt eleverne på skolerne en relativ stor variation i karaktergennemsnittene i de enkelte prøver ved Folkeskolens Afgangsprøve Elevernes karaktergennemsnit på de fleste skoler er i nogle fag bedre eller på niveau med gennemsnittet, mens de i andre fag havde en lavere karakter end gennemsnittet for alle folkeskoler i kommunen. Forskellen i gennemsnitskaraktererne er størst i dansk mundtlig, hvor variationen mellem elevernes karaktergennemsnit på skoleniveau er på 3,3 karakterpoint i dansk retskrivning. Resultatet for eleverne på Bakkegårdsskolens i dansk læsning skal ses med forbehold for, at de har haft 24 elever oppe på særlige prøvevilkår. 7 På skoler med ca. 60 afgangselever, skal der ikke mere end to til tre elever med markant gode eller dårlige karakterer til rykke skolens gennemsnit med 0,1 karakterpoint. På skoler med relativt få afgangselever (omkring de 30 elever) skal der kun en enkelt elev med markant gode eller dårlige karakterer til at påvirke karaktergennemsnittet med 0,1. 28

30 Tabel 14: Antal elever, der fik dispensation i forbindelse med de obligatoriske prøver ved Folkeskolens Afgangsprøve (FSA) 2013 Gentofte Kommune BA DY GE HE MA MU OR SG SH TJ TR GK Antal elever der har deltaget på særlige prøvevilkår i én eller flere prøver Antal elever der er fritaget fra én eller flere prøver Antal elever i alt i 9. klasse Som de foregående år var der ved Folkeskolens Afgangsprøve ,5 % af det samlede antal 9. klasseelever, der fik dispensation. Tabel 14 viser, at i alt 78 ud af de 675 elever 9, der deltog ved Folkeskolens Afgangsprøve 2013 på folkeskolerne i Gentofte Kommune, deltog i én eller flere prøver på særlige vilkår. Variationen mellem skolerne er forholdsvis stor, da andelen svinger fra 2,8 % - 40 %, der har aflagt prøve på særlige prøvevilkår. De særlige vilkår bestod oftest af forlænget tid til prøverne, og de typiske årsager til at deltage på særlige vilkår var svære læse- og stavevanskeligheder og to-sprogsudfordringer. Antallet af elever, som deltog i en eller flere prøver på særlige vilkår, varierer mellem to og 24 elever på de enkelte skoler. Ingen elever på kommunens folkeskoler blev helt fritaget fra at deltage i én eller flere prøver ved Folkeskolens Afgangsprøve Elevernes samlede resultater ved Folkeskolens Afgangsprøve 2012/13 på kommuneniveau og skoleniveau Eleverne har ved Folkeskolens Afgangsprøve 2012/13 klaret sig med 8,0 i karaktergennemsnit på kommuneniveau (de fem bundne prøver 10 ). Gennemsnittet ligger 0,3 karakterpoint over gennemsnittet for de seneste tre år. Skolernes samlede karaktergennemsnit varierer fra 7,1 til 9,2. Alle skolers gennemsnit ligger ved Folkeskolens Afgangsprøve i 2012/13 enten over deres gennemsnit for de seneste tre år eller på niveau. 9 Antallet af elever i 9. klasse er steget fra 636 i 2011/12 til 675 elever i 2012/ De fem bundne prøver er: Dansk læsning og retskrivning samt skriftlig fremstilling, Dansk Mundtlig, Matematik, Engelsk, og Fysik/kemi. 29

31 Tabel 15 Gennemsnit for de fem bundne prøver ved Folkeskolens Afgangsprøve 2012/13 på kommunieniveau og skoleniveau Afgangskarakter Afgangskarakter gns. 3 år Bakkegårdsskolen 7,1 7,1 Dyssegårdsskolen 8,0 7,7 Gentofte Skole 8,7 8,1 Hellerup Skole 8,0 7,4 Maglegårdsskolen 7,8 7,8 Munkegårdsskolen 7,3 7,1 Ordrup Skole 7,6 7,6 Skovgårdsskolen 8,3 7,9 Skovshoved Skole 7,6 7,5 Tjørnegårdsskolen 8,4 8,0 Tranegårdskolen 9,2 8,4 Gentofte Kommune 8,0 7,7 4.5 Sammenfatning af data vedr. elevernes faglige resultater Elevernes faglige niveau ved afslutningen af 9. klasse er generelt højt, og alle deltog ved Folkeskolens Afgangsprøver i Baseret på data fra 2013 kan vi se, at eleverne på Gentofte Kommunes folkeskoler gennemsnitligt klarer sig væsentligt bedre i alle prøvefag og discipliner end en gennemsnitlig dansk folkeskoleelev. Selv i de prøvediscipliner, hvor eleverne har de laveste karakterer, klarer de sig stadig i gennemsnit med højere karakterer end landsgennemsnittet. Sammenlignes resultatet ved Folkeskolens Afgangsprøve 2013 med gennemsnitsresultatet fra de seneste tre år (Folkeskolens Afgangsprøve 2011, 2012 og 2013), klarer eleverne sig i 2013 på niveau eller med højere gennemsnit end for de seneste tre år. I engelsk mundtlig, fysik/kemi og i den obligatoriske projektopgave klarer eleverne sig med 0,3 karakterpoint højere end gennemsnittet for de seneste tre år. Alle skoler har et gennemsnit på over 7 i skoleåret 2012/1, og med et samlet gennemsnit på 8 klarer eleverne sig på skolerne sig med et gennemsnit, der er 0,3 karakterpoint højere end gennemsnittet for de seneste tre år. I forhold til henholdsvis pigernes og drenges resultater viser data fra de seneste tre års afgangsprøver, at der i alle prøver, med undtagelse af matematik færdighed, tegner sig et billede af, at pigerne klarer sig markant bedre end drengene. Dette afspejler sig også i den karaktermæssige spredning, hvor det ses, at færre piger end drenge opnår karaktererne -3 og 2, og at færre drenge end piger opnår karaktererne 10 og 12. Det faglige niveau blandt kommunens folkeskolelever undervejs i deres skoleforløb er højt. Det viser data fra de kommunale læsetest og matematiktest. Andelen af sikre og hurtigere læsere er på alle klassetrin væsentligt højere blandt Gentofte- eleverne end landsnormen. Resultaterne af de kommunale matematiktest 30

32 viser ligesom de foregående år, at eleverne klarer sig godt i matematik på klassetrin sammenlignet med normen. I indskoling og på mellemtrinnet er der kun en lille forskel på, hvordan piger og drenge klarer sig. 31

33 5 Faglig kvalitet: Uddannelsesmønster og frekvens efter 9. Klasse I dette kapitel dokumenterer vi, hvor stor en andel af de unge der er i gang med en ungdomsuddannelse. Først præsenteres den aktuelle uddannelsesstatus (pr. 1. oktober 2013) for de elever, der afsluttede 9. klasse på kommunens folkeskoler i 2007/08, og for denne årgang kan vi altså dokumentere de unges uddannelsesstatus godt fem år efter, de har afsluttet 9. klasse. Kapitlet vil også præsentere data vedr. den aktuelle uddannelsesstatus for de elever, der afsluttede 9. klasse på kommunens folkeskoler i Dette kan sige noget om den umiddelbare overgangsfrekvens til ungdomsuddannelserne. Gentofte Kommune har i samarbejde med fire andre kommuner foretaget en status på ungdomsuddannelser 8 år efter 9. klasse. Status gælder for 5 årgange fra , og fremgår i dette kapitel. Til sidst i kapitlet vil data fra Profilmodellen blive beskrevet. Modellen beskriver det forventede uddannelsesniveau 25 år efter afsluttet 9. klasse og giver et bud på, hvor stor en andel af de unge i 32

34 kommunen, der ventes at gennemføre hhv. en ungdomsuddannelse og en erhvervskompetencegivende eller videregående uddannelse. 5.1 Antallet af ukendte Data om de unges aktuelle uddannelsesstatus omfatter alle de unge, der afsluttede 9. klasse på en af kommunens folkeskoler og som bor i Gentofte Kommune eller i en af de øvrige kommuner i UU-Nord, dvs. enten Lyngby-Taarbæk, Herlev eller Gladsaxe Kommune. Tabel 16 Antallet af ukendte i hhv. 2007/08 og 2012/ / /13 Antal elever 9. kl. Procent ukendt Antal elever 9. kl. Procent Ukendt Bakkegårdsskolen 46 39% 61 23% Dyssegårdsskolen 54 46% 70 9% Gentofte Skole 68 57% 67 9% Hellerup Skole 38 66% 59 27% Maglegårdsskolen 57 60% 65 9% Munkegårdsskolen 32 25% 49 16% Ordrup Skole 45 60% 67 12% Skovgårdsskolen 65 48% 68 7% Skovshoved Skole 52 60% 75 8% Tjørnegårdsskolen 59 42% 70 9% Tranegårdskolen 50 44% 46 7% GK i alt % % 33

35 5.2 Aktuel uddannelsesstatus og placering på kommuneniveau Tabel 17: Uddannelsesstatus og -placering (1. oktober 2013) på kommuneniveau for unge der afsluttede 9. klasse i hhv. 2007/08 og 2012/13 opdelt på køn 2012/ /2013 Total 2007/ /2008 Total Rækkenavne Dreng Pige Dreng Pige Afbrudt 0% 0% 0% 0% 1% 0% Erhvervsuddannelser 0% 0% 0% 0% 1% 0% Grundskolen 0% 0% 0% 0% 0% 0% Gymnasiale uddannelser 0% 0% 0% 0% 0% 0% Afsluttet 4% 5% 4% 76% 88% 81% Erhvervsuddannelser 0% 0% 0% 1% 0% 0% Forberedende og udviklende aktiviteter 0% 0% 0% 0% 1% 0% Grundskolen 4% 5% 4% 5% 1% 3% Gymnasiale uddannelser 0% 0% 0% 70% 86% 76% Midlertidige aktiviteter 0% 0% 0% 1% 1% 1% I gang 96% 95% 96% 23% 11% 18% Erhvervsuddannelser 1% 0% 0% 10% 3% 7% Forberedende og udviklende aktiviteter 0% 0% 0% 6% 7% 7% Grundskolen 41% 32% 37% 0% 0% 0% Gymnasiale uddannelser 55% 62% 58% 6% 1% 4% Midlertidige aktiviteter 0% 0% 0% 1% 2% 1% Ukendt 0% 0% 0% 1% 0% 0% Erhvervsuddannelser 0% 0% 0% 1% 0% 0% Hovedtotal 100% 100% 100% 100% 100% 100% Årgang 2007/08 Som det fremgår af tabellen, har 76 % af de elever, der afsluttede 9. klasse i 2007/08 pr. 1. oktober ca. fem år efter endt 9. klasse - afsluttet en ungdomsuddannelse (i alt 281 elever). Blandt dem har alle afsluttet en gymnasiel uddannelse. 11 % er fortsat i gang med en ungdomsuddannelse, og de fordeler sig på 4 %, som er i gang med en gymnasial ungdomsuddannelse, og 7 % som er i gang med en erhvervsuddannelse. Resten er i gang med en forberende og udviklende aktivitet eller en midliertidig aktivitet. Årgang 2012/13 Blandt de 613 unge, der afsluttede 9. klasse i 2013 (årgang 2012/13), er 58 % pr. 1. oktober 2013 i gang med en ungdomsuddannelse (58 % gymnasiale uddannelser). 37 % er fortsat i grundskolen, som primært dækker over 10. klasse (inkluderer efterskoler). Uddannelsesmønster og frekvens i et kønsperspektiv Ser vi på de unges uddannelsesstatus pr. 1. oktober 2013 fra årgang 2007/08 i et kønsperspektiv, fremgår det af tabellen, at 86 % af pigerne har afsluttet en ungdomsuddannelse, og blandt drengene har 71 % afsluttet en ungdomsuddannelse. Flere drenge end piger vælger en erhvervsuddannelse. 10 % af drengene fra årgang 2007/08 er i gang med en erhvervsuddannelse mod 3 % af pigerne. 34

36 Flere drenge end piger er dog fortsat i gang med en ungdomsuddannelse 16 % mod 4 %. En af grundene til det er, at flere drenge end piger vælger en erhvervsuddannelse, og at den normalt tager fire år at gennemføre. De drenge, der både vælger 10. klasse og en erhvervsuddannelse, forventes at have gennemført en ungdomsuddannelse efter fem år. Det fremgår dog, at 16 % af drengene fra årgang 2007/08 5 år efter endt 9. klasse fortsat er i gang og 10 % af dem er i gang med en erhversuddannelse. Ser vi på årgang 2012/13 er 56 % af drengene og 62 % af pigerne i gang med en ungdomsuddannelse. 41 % af drengene og 32 % af pigerne er i gang med grundskolen, typsik 10. klasse. 5.3 Aktuel uddannelsesstatus og -placering på skoleniveau Tabel 19 og Tabel 18 viser uddannelsesstatus og -placering på skoleniveau pr. 1.oktober 2013 for årgang 2007/08 og 2012/13. Tabel 18: Uddannelsesstatus og -placering på skoleniveau for unge der afsluttede 9. klasse på kommunens folkeskoler i 2007/08 Gentofte Kommune Gentofte Kommune Total Rækkenavne BA DY GE HE MA MU OR SG SH TJ TR Afbrudt 0% 3% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% Erhvervsuddannelser 0% 3% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% Afsluttet 72% 79% 80% 77% 87% 72% 83% 85% 81% 79% 93% 81% Erhvervsuddannelser 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 3% 0% 0% Forberedende og udviklende aktiviteter 0% 0% 3% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% Grundskolen 3% 0% 0% 0% 4% 4% 11% 3% 10% 0% 4% 3% Gymnasiale uddannelser 66% 79% 77% 77% 83% 64% 72% 82% 71% 74% 89% 76% Midlertidige aktiviteter 3% 0% 0% 0% 0% 4% 0% 0% 0% 3% 0% 1% I gang 28% 17% 20% 23% 13% 24% 17% 15% 19% 21% 7% 18% Erhvervsuddannelser 14% 3% 7% 8% 0% 20% 6% 6% 0% 9% 4% 7% Forberedende og udviklende aktiviteter 3% 10% 7% 15% 13% 4% 0% 9% 5% 6% 4% 7% Gymnasiale uddannelser 7% 3% 7% 0% 0% 0% 11% 0% 14% 6% 0% 4% Midlertidige aktiviteter 3% 0% 7% 0% 4% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 1% Ukendt 0% 0% 0% 0% 0% 4% 0% 0% 0% 0% 0% 0% Erhvervsuddannelser 0% 0% 0% 0% 0% 4% 0% 0% 0% 0% 0% 0% Hovedtotal 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% Tabel 19: Uddannelsesstatus og -placering på skoleniveau for unge der afsluttede 9. klasse på kommunens folkeskoler i 2012/13 Gentofte Kommune GK BA DY GE HE MA MU OR SG SH TJ TR Afbrudt 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 2% 0% 0% Gymnasiale uddannelser 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 2% 0% 0% Afsluttet 4% 5% 0% 2% 7% 5% 7% 0% 1% 9% 7% 4% Grundskolen 4% 5% 0% 2% 7% 5% 7% 0% 1% 9% 7% 4% I gang 96% 95% 100% 98% 93% 95% 93% 100% 99% 89% 93% 96% Erhvervsuddannelser 2% 0% 0% 0% 0% 5% 0% 0% 0% 0% 0% 0% Forberedende og udviklende aktiviteter 0% 2% 0% 2% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% Grundskolen 45% 23% 18% 40% 25% 51% 27% 100% 26% 33% 14% 37% Gymnasiale uddannelser 49% 70% 82% 56% 68% 39% 66% 0% 72% 56% 79% 58% Hovedtotal 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% Tabel 19 og Tabel 18 viser uddannelsesstatus og -placering på skoleniveau pr. 1.oktober 2013 for årgang 2007/08 og 2012/13. Tabel 18 viser, at der er en relativ stor variation i elevernes valg på skolerne. Mellem 66 % og 83 % af årgang 2007/08 har pr. 1. oktober 2013 på de enkelte skoler afsluttet en ungdomsuddannelse (Bemærk alle har stort set afsluttet gymnasiale uddannelser bortset fra 3 % på Tjørnegårdsskolen). Også når vi ser på årgang 2012/13, er der variation mellem skolerne. Mellem 51 % og 82 % er efter endt 9. klasse fortsat direkte på en ungdomsuddannelse (gymnasiale uddannelser og erhversuddannelser). Mellem 35

37 51 % og 14 % er fortsat i grundskole, typisk 10. klasse. Alle elever (på nær 2 % på Tjørnegårdsskolen) med bopæl i kommunen fra årgang 2012/13 er i gang med en ungdomsuddannelse. 5.4 Antal folkeskoleelever med et eller flere afbrud fra en ungdomsuddannelse Den øverste del af tabellen nedenfor viser antallet af tidligere folkeskoleelever fra årgang 2010, 2011 og 2012, der har haft et eller flere afbrud fra en ungdomsuddannelse, siden de afsluttede 9. klasse (i perioden fra 1. august det år, hvor de afsluttede 9. klasse til 1. august 2013). Data om afbrud omfatter alle de unge, der afsluttede 9. klasse på en af kommunens folkeskoler og som bor i Gentofte Kommune eller i en af de øvrige kommuner i UU-Nord, dvs. enten Lyngby-Taarbæk, Herlev eller Gladsaxe Kommune. Den nederste del af tabellen viser det samlede antal elever, der afsluttede 9. klasse på kommunens folkeskoler i hhv. 2010, 2011 og De 150 unge fra årgang 2010, der har haft et eller flere afbrud, svarer til, at 26,4 % af de unge, der afsluttede 9. klasse i 2010 pr. 1. august 2013, har haft et eller flere frafald. De 153 unge fra årgang 2011, der har haft et eller flere afbrud, svarer til, at 25,1 % af de unge fra årgang 2011 har haft et eller flere afbrud. Og de 91 unge fra årgang 2012, der har haft et eller flere afbrud, svarer til at 16,9 % har haft et eller flere afbrud. For de tre årgange samlet set har 23, 1 % haft et eller flere afbrud fra en ungdomsuddannelse. Tabel 20 Antal afgangselever fra årgang 2010, 2011 og 2012, der har haft et eller flere afbrud fra en ungdomsuddannelse samt antal afgangselever i alt i de respektive årgange (nederste del af tabel) BA DY GE HE MA MU OR SG SH SØ TJ TR Hovedtotal Hovedtotal BA DY GE HE MA MU OR SG SH SØ TJ TR Hovedtotal Hovedtotal Uddannelsesstatus i Gentofte, Gladsaxe, Herlev og Lyngby-Taarbæk Kommuner Gentofte kommune har i samarbejde med Gladsaxe, Herlev og Lyngby-Taarbæk Kommuner foretaget en analyse af uddannelsesstatus fem og otte år efter endt 9. klasse. Undersøgelsens population er samtlige elever, der afsluttede 9.klasse i årene på en folkeskole eller privatskole i en af de fire kommuner (Data er fra Danmarks Statistik 11 ). 11 Otte år efter 9. klasse er 4 % af eleverne dog ikke længere i befolkningen, fordi de enten er døde eller flyttet til udlandet. 36

38 88 % har opnået en ungdomsuddannelse i Gentofte Kommune, og med 81 % har kommunen den højeste andel, der er færdig med gymnasiet otte år efter endt 9.klasse. 7 % i Gentofte Kommune er færdige med en erhvervsuddannelse 8 år efter, de har afsluttet 9. klasse. For Herlev og Gladsaxe Kommuner, hvor erhvervsuddannelser er mere udbredt, er stigningen markant: Fra 4-5 % som er færdige med en erhvervsuddannelse fem år efter til 19-20% tre år senere. Samlet status for eleverne i de fire kommuner otte år efter 9. klasse: 70,5 % er færdige med gymnasiet 13,2 % er færdige med en erhvervsfaglig ungdomsuddannelse 0,6 % er i gang med gymnasial uddannelse 2,9 % er i gang med en erhvervsfaglig uddannelse 12,8 % udgør restgruppen, som ikke har gennemført en uddannelse højere end grundskolen og som på opgørelsestidspunktet ikke er i gang med hverken ungdoms- eller videregående uddannelse. 37

39 De elever, der hverken er færdig eller i gang med ungdomsuddannelse, er faldet fra 16 % fem år efter til 13 % otte år efter endt 9. klasse samlet set. Kommunerne imellem varierer denne gruppe otte år efter 9. klasse fra 9 % til 19 %. De elever, der hverken er færdige eller i gang, kan både dække over, at eleven aldrig er kommet i gang, at eleven har en eller flere afbrudte uddannelser bag sig, eller at eleven ikke længere er i landet og muligvis har påbegyndt en uddannelse i udlandet. 5.6 Hvilket uddannelsesniveau forventes de unge i Gentofte Kommune at opnå efter endt uddannelsesforløb (25 år efter 9. klasse)? I dette afsnit ser vi på, hvilket uddannelsesniveau de unge i Gentofte Kommune forventes at opnå. Afsnittet er baseret på data fra UNI-C s Profilmodel 12. Profilmodellen er et velegnet analyseredskab, når man interesserer sig for uddannelsesslutniveauet blandt de aktuelle ungdomsårgange, og det redskab, som Undervisningsministeriet bruger til evaluering af den nationale 95 % - målsætning. Profilmodellen er baseret på data fra Danmarks Statistik og simulerer på den baggrund uddannelsesadfærden for en given ungdomsårgang med udgangspunkt i befolkningens aktuelle studieadfærd. Modellen viser således, hvordan en given ungdomsårgang forventes at uddanne sig i løbet af de første 25 år efter 9. klasse, idet det antages, at uddannelsessystemet og uddannelsesadfærden i hele denne periode er konstant. I modsætning til de faktiske data fra UU-Nord, er Profilmodellen beregnet med udgangspunkt i alle de unge, som havde bopæl i Gentofte Kommune, da de gik i 9. klasse, uanset om de senere er flyttet. Profilmodellen inkluderer alle elever og skelner derfor ikke mellem om, de unge har gået på folkeskoler, privatskoler og specialskoler for børn med særlige undervisningsbehov. Den seneste ungdomsårgang fra Gentofte Kommune, som der er data om i Profilmodellen, er den årgang, som afsluttede 9. klasse i Andelen af de unge, som forventes at opnå en ungdomsuddannelse eller mindst en ungdomsuddannelse Gentofte Kommune hører, som det fremgår af Tabel 21, til de kommuner i landet, hvor den største andel af årgang 2010/11 forventes at opnå en ungdomsuddannelse senest 25 år efter afsluttet 9. klasse. På landsplan forventes 88,4 % af årgang 2010/11 at gennemføre en ungdomsuddannelse. I Gentofte Kommune forventes det samme at gælde for 92,6 %. 95,4 % forventes opnå mindst en ungdomsuddannelse, dvs. enten en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. Gentofte Kommune ligger som nummer tre blandt alle landets kommuner med hensyn til andelen af de unge i årgang 2010/11, der forventes at opnå en ungdomsuddannelse. Gentofte Kommune ligger også som nummer tre med hensyn til andelen af unge, der 12 Profilmodellen kan ses på Undervisningsministeriets hjemmeside: 38

40 forventes at opnå mindst en ungdomsuddannelse (Gentofte Kommune lå nummer fem, når det gælder årgang 2009). 13 Tabel 20 Top ti kommuner med den højeste andel af ungdomsårgang 2011, som forventes at opnå henholdsvis en ungdomsuddannelse og mindst en ungdomsuddannelse i løbet af 25 år efter afsluttet 9. klasse, samt landsgennemsnit14 Ungdomsuddannelse Mindst en ungdomsuddannelse 1 Hørsholm 93,0% 1 Allerød 95,8% 2 Allerød 92,9% 2 Rudersdal 95,8% 3 Gentofte 92,6% 3 Gentofte 95,4% 4 Rudersdal 92,5% 4 Hørsholm 95,0% 5 Haderselv 92,1% 5 Ringkøbing-Skjern 94,9% 6 Solrød 91,9% 6 Haderslev 94,8% 7 Varde 91,9% 7 Varde 94,8% 8 Dragør 91,7% 8 Skive 94,8% 9 Ringkøbing-Skjern 91,7% 9 Lyngby-Taarbæk 94,8% 10 Silkeborg 91,3% 10 Furesø 94,5% Landsgennemsnit 88,4% Landsgennemsnit 92,1% Tabel 21: Top ti kommuner med den højeste andel af ungdomsårgang 2010, som forventes at opnå henholdsvis en ungdomsuddannelse og mindst en ungdomsuddannelse i løbet af 25 år efter afsluttet 9. klasse, samt landsgennemsnit Profilmodellens resultater for den enkelte kommune er behæftet med en vis statistisk usikkerhed. Den statistiske usikkerhed (konfidensgrænsen) +/- 2,0 procentpoint, når det handler om andelen af de unge i Gentofte Kommune, som opnår en ungdomsuddannelse. 14 Kilde: UNI-C Statistik og Analyse: "Profilmodel 2009 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau". 15 Kilde: UNI-C Statistik og Analyse: "Profilmodel 2009 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau". 39

41 Tabel 22 Top ti kommuner med den højeste andel af ungdomsårgang 2009, som forventes at opnå henholdsvis en ungdomsuddannelse og mindst en ungdomsuddannelse i løbet af 25 år efter afsluttet 9. klasse, samt landsgennemsnit Figur 3: Profilmodel for Gentofte Kommune, 25 år efter afsluttet 9. klasse 2011 (Læsevejledning fremgår af bilag) 40

42 Figur 4: Profilmodel for Gentofte Kommune, 25 år efter afsluttet 9. klasse 2011 drenge Figur 5: Profilmodel for Gentofte Kommune, 25 år efter afsluttet 9. klasse 2011 piger 41

43 Figur 3 - Figur 5 giver mulighed for at gå lidt mere i dybden med det forventede slutuddannelsesniveau blandt de unge i Gentofte Kommune. Figurerne viser Profilmodellen for årgang 2011 i Gentofte Kommune samlet og for henholdsvis drenge og piger og illustrerer det forventede uddannelsesniveau for denne årgang 25 år efter endt 9. klasse. Som det fremgår af Figur 3, må det ifølge profilmodellen forventes, at 92,6 % af de unge fra Gentofte Kommune gennemfører en ungdomsuddannelse. Det dækker over, at 91,5 % af drengene og 93,8 % af pigerne forventes at gennemføre en ungdomsuddannelse. At 95,4 % af årgang 2011 fra Gentofte Kommune forventes at gennemføre mindst en ungdomsuddannelse (dvs. enten en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse) afspejler, at henholdsvis 2,9 % af drengene og 2,6 % af pigerne forventes at gennemføre en videregående uddannelse til trods for deres manglende ungdomsuddannelse. 16 Figur 3 viser, at samlet set 15,1 % af årgang 2011 (17,1 % af drengene og 13 % af pigerne) ikke forventes at opnå en erhvervskompetence. Ud af dem har vi en gruppe på 9 %, som forventes at gennemføre en ungdomsuddannelse, men som ikke forventes at få en erhvervskompetencegivende uddannelse. Det er unge, som efter endt afsluttet ungdomsuddannelse ikke kommer videre i uddannelsessystemet og gennemfører en erhvervsfaglig eller videregående uddannelse og dermed opnår erhvervskompetence. Primært skyldes det frafald efter påbegyndt videregående uddannelse. På baggrund af ovenstående ser det ud til, at Gentofte Kommune lever op til målet om, at 95 % af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse, men alle forventes endnu ikke at få en ungdomsuddannelse. Figur 6: Andel, der forventes at opnå hhv. en ungdomsuddannelse, mindst en ungdomsuddannelse og en videregående uddannelse, årgang 2002 til De unge i denne gruppe forventes at kvalificere sig til optagelse på en videregående uddannelse på anden vis end ved en ungdomsuddannelse, f.eks. ved hjælp af HF-enkeltfag. 42

44 Figur 6 viser det forventede uddannelsesniveau for alle de ungdomsårgange, som der er foretaget beregninger for i profilmodellen: årgang 2002 til Børn, Unge og Fritid konstaterer, at der kan ses en stigende tendens i forhold til andelen af de unge i Gentofte Kommune, der forventes at gennemføre enten en ungdomsuddannelse eller mindst en ungdomsuddannelse, når man kigger på alle årgangene fra årgang 2002 til Børn, Unge og Fritid gør opmærksom på, at indsatser med henblik på at øge andelen af unge, der gennemfører en ungdomsuddannelse, som er iværksat i slutningen af perioden 2002 til 2011, endnu ikke kan forventes at slå fuldt ud igennem i Profilmodellens tal. Andelen af de unge, som forventes at opnå hhv. en erhvervskompetencegivende uddannelse, en videregående uddannelse og en lang videregående uddannelse Profilmodellen viser også, hvor stor en andel af en ungdomsårgang der forventes at gennemføre hhv. en erhvervskompetencegivende uddannelse og en videregående uddannelse. 84,9 % af de unge fra Gentofte Kommune årgang 2011 forventes at gennemføre en erhvervskompetencegivende uddannelse enten i form af en erhvervsuddannelse (9 % af årgang 2011) eller i form af en videregående uddannelse (76 % af årgang 2011). I forhold til det forventede landsgennemsnit forventes samme andel af de unge i Gentofte Kommune at opnå en erhvervskompetencegivende uddannelse; på landsplan forventes det at gælde 84,3 % af årgang Gentofte Kommune skiller sig til gengæld markant ud i forhold til andelen, der forventes at opnå en videregående uddannelse. På landsplan forventes 59,1 % at opnå en videregående uddannelse (mod 76 % i Gentofte Kommune). Som det fremgår af Tabel 23, er Gentofte Kommune nummer to blandt alle landets kommuner med hensyn til andelen af unge i årgang 2011, der forventes at opnå en videregående uddannelse. I forhold til de lange videregående uddannelser ligger Gentofte Kommune nummer 1. Børn, Unge og Fritid vurderer på baggrund af data i Figur 6, at andelen af de unge i Gentofte Kommune, som forventes at opnå en videregående uddannelse, i de senere år ( ) har udvist en stigende tendens sammenlignet med niveauet for årgang 2002 til

45 Tabel 23: Top ti kommuner med den højeste andel af ungdomsårgang 2011, som forventes at opnå en videregående uddannelse i løbet af 25 år efter afsluttet 9. klasse, samt landsgennemsnit 17 Videregående uddannelser Lang videregående uddannelser 1 Lyngby-Taarbæk 76,1% 1 Gentofte 49,6% 2 Gentofte 76,0% 2 Rudersdal 49,0% 3 Rudersdal 75,3% 3 Lyngby-Taarbæk 48,0% 4 Allerød 72,3% 4 Hørsholm 45,2% 5 Furesø 71,8% 5 Furesø 43,3% 6 Hørsholm 71,6% 6 Allerød 41,7% 7 Hillerød 68,3% 7 Hillerød 36,0% 8 Fredensborg 65,8% 8 Fredensborg 34,7% 9 Roskilde 64,1% 9 Roskilde 34,4% 10 Frederiksberg 64,0% 10 Århus 33,8% Landsgennemsnit 59,1% Landsgennemsnit 26,8% 5.7 Sammenfatning af data vedr. de unges uddannelsesmønster DEN FAKTISKE UDDANNELSESSTATUS På baggrund af de faktiske data om uddannelsesstatus blandt de unge i Gentofte Kommune i oktober 2013 kan vi konstatere, at alle elever fra årgang 2007/08 enten har afsluttet eller er i gang med en ungdomsuddannelse godt fem år efter afsluttet 9. klasse. De unges uddannelsesstatus fra årgang 2012/13 pr. 1. oktober 2013 viser, at 58 % er i gang med en gymnasiel uddannelse, og 37 % er i gang med 10. klasse. Data fra UU-Nord tyder ikke på, at pigerne på sigt vil have en højere ungdomsuddannelsesfrekvens men blot er hurtigere om at gennemføre en ungdomsuddannelse, da drenge, der tager både 10. klasse og en erhvervsuddannelse, vil være fem år om at gennemføre en ungdomsuddannelse. 150 unge fra årgang 2010 har haft et eller flere afbrud, hvilket svarer til, at 26,4 % af de unge, der afsluttede 9. klasse i 2010 pr. 1. august 2013, har haft et eller flere frafald. 153 unge fra årgang 2011 har haft et eller flere afbrud, hvilket svarer til, at 25,1 % af de unge fra årgang 2011 har haft et eller flere afbrud. Og 91 unge fra årgang 2012, har haft et eller flere afbrud, svarer til at 16,9 % har haft et eller flere afbrud. 88 % har opnået en ungdomsuddannelse 8 år efter endt 9. klasse, og 10 % er hverken færdige eller i gang 8 år efter endt 9. klasse. 17 Kilde: UNI-C Statistik og Analyse: "Profilmodel 2009 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau". 44

46 DEN FORVENTEDE UDDANNELSESSTATUS De unge i Gentofte Kommune ligger over landsgennemsnittet i forhold til andelen af årgang 2011, som forventes at gennemføre en ungdomsuddannelse. Med udgangspunkt i Profilmodellen må det forventes, at godt 95,4 % af de unge i Gentofte Kommune, der afsluttede 9. klasse i 2011, gennemfører mindst en ungdomsuddannelse senest 25 år efter afsluttet 9. klasse. På landsplan forventes knap 92,1 % af årgang 2011 at gennemføre mindst en ungdomsuddannelse. Det ser dermed - på baggrund af profilmodellen ud til, at vi lever op til de nationale mål om, at 95 % af årgang 2011 skal gennemføre mindst en ungdomsuddannelse. Gentofte Kommune ligger som nummer tre blandt alle landets kommuner med hensyn til andelen af de unge i årgang 2010/11, der forventes at opnå en ungdomsuddannelse. Gentofte kommune ligger også som nummer tre med hensyn til andelen af unge, der forventes at opnå mindst en ungdomsuddannelse (Gentofte Kommune lå nummer fem, når det gælder årgang 2009). 18 Gentofte kommune er med 49,6 % nummer et i landet med hensyn til andelen der opnår en lang videregående uddannelse. Andelen af de unge i Gentofte Kommune, der forventes at gennemføre en ungdomsuddannelse er stabil, når man sammenligner profilmodellernes forventninger til de ungdomsårgange, som afsluttede 9. klasse i perioden 2002 til Profilmodellens resultater for den enkelte kommune er behæftet med en vis statistisk usikkerhed. Den statistiske usikkerhed (konfidensgrænsen) +/- 2,0 procentpoint, når det handler om andelen af de unge i Gentofte Kommune, som opnår en ungdomsuddannelse. 45

47 6 Brugeroplevet kvalitet I dette kapitel er den brugeroplevede kvalitet dokumenteret ved: Resultatet af tilfredsheds og - trivselsmålinger blandt hhv. forældre og elever, antal skoleskift, en undersøgelse af årsager til skoleskift samt niveauet for sygefravær. I økonomiaftalen for 2011 anbefaler regeringen og KL, at kommunerne hvert andet år offentliggør sammenlignelige oplysninger om den brugeroplevede kvalitet blandt elever og forældre til elever i folkeskoler og i SFO/fritidshjem. I Gentofte Kommune har Børne- og Skoleudvalget på denne baggrund besluttet, at der gennemføres tilfredshedsmålinger blandt forældre og elever hvert andet år. Gentofte Kommune gennemførte i 2011 en tilfredshedsmåling blandt forældre til børn i skole og GFO. I januar 2013 er undersøgelsen af forældrenes tilfredshed med folkeskolerne og GFO erne blevet gennemført igen. I år fremgår resultatet også af trivselsmålingen blandt kommunens folkeskoleelever gennemført i januar februar Trivsels- og tilfredshedsmålingen blandt eleverne er gennemført ved hjælp af DCUM s 19 termometerundersøgelse. Resultaterne bliver præsenteret i de følgende afsnit. 19 Dansk center for undervisningsmiljøvurderinger 46

48 6.1 Forældreundersøgelsen Svarprocent I januar 2013 blev alle forældre til børn i folkeskolerne, Søgårdsskolen og Ungdomsskolen bedt om at besvare et spørgeskema vedr. deres tilfredshed med deres barns skole og GFO. Spørgerammen er udarbejdet af KL. Svarprocenten er regnet ud efter en besvarelse pr. barn divideret med antal børn på skolen % af børnene er repræsenteret i undersøgelsen. Svarprocenten blandt forældre til børn i GFO erne er den samme som i indskolingen, da stort set alle børn i indskolingen går i GFO. Tabel 24 Svarprocent inklusiv Søgårdsskolen og Ungdomsskolen (med kun en besvarelse pr. barn) Tabel 25 Svarprocent fordelt på indskoling, mellemtrin og udskoling (uden ungdomsskolen og Søgårdsskolen (med 2 besvarelser pr. barn) Indskoling Mellemtrin Udskoling Hovedtotal Bakkegårdsskolen 37,3% 44,1% 40,4% 40,1% Dyssegårdsskolen 55,9% 55,4% 62,1% 57,5% Gentofte Skole 59,9% 49,6% 45,1% 52,5% Hellerup Skole 42,5% 41,2% 31,0% 38,8% Maglegårdsskolen 48,3% 55,5% 45,6% 49,7% Munkegårdsskolen 61,9% 58,2% 53,2% 58,6% Ordrup Skole 76,7% 72,9% 71,0% 73,8% Skovgårdsskolen 65,7% 57,0% 58,5% 60,8% Skovshoved Skole 42,7% 47,0% 31,4% 40,9% Tjørnegårdsskolen 64,7% 55,6% 48,5% 57,3% Tranegårdskolen 51,0% 53,9% 39,4% 48,1% Gentofte Kommune 55,4% 54,4% 48,2% 53,1% Nedenfor vises resultatet af forældreundersøgelsen først historisk set på udvalgte spørgsmål, og dernæst vises resultatet for samtlige spørgsmål i Resultatet vises i dette kapitel på kommuneniveau, men i bilag fremgår resultaterne på skoleniveau. Søgårdsskolens resultat fremgår i kapitel om specialpædagogisk indsats, og Ungdomsskolens resultater fremgår i kapitel om 10. klasse. 20 Der har i alt været 4246 besvarelser inkl. Søgårdsskolen og Ungdomsskolen (4198 besvarelser på de 11 folkeskoler), og efter sorteringen, således at der kun er en besvarelse pr. barn har der været 3876 i alt. Alle forældrenes besvarelser danner grundlag for selve resultatet, de er således talt med i resultatet. 47

49 Resultatet af forældreundersøgelsen fra hhv og 2013 Nedenfor vises resultatet af forældreundersøgelsen opgjort med indekstal (på en skala fra 1 5, hvor 5 er højest) på mellemtrinnet og udskolingen med historik. Børn, Unge og Fritid har valgt de spørgsmål ud, hvor det er muligt at sammenligne resultatet fra 2010/11 med 2012/13. Det er desværre ikke muligt at vise resultatet for indskolingen med historik, da undersøgelsen i 2010/11 blev gennemført med særlige spørgsmål til de skoler, som har GFO og skole samlet (gælder for halvdelen af skolerne). På både mellemtrinnet og udskolingen er den samlede tilfredshed faldet siden 2011, hvilket dækker over, at 7 procentpoint færre forældre til elever i udskolingen erklærer sig tilfredse, og 9 % færre forældre erklærer sig tilfredse på mellemtrinnet) 21. Selvom indekstallene er identiske i hhv og 2013 på de øvrige spørgsmål 22, kunne de dække over forskellige svarfordelinger. Vi har derfor set på fordelingen af svar. På de øvrige spørgsmål er svarfordelingen identisk med plus minus 2 procentpoint på mellemtrinnet, og i udskolingen er der på spørgsmålene om det faglige udbytte af undervisningen og tilrettelæggelsen af undervisningen ud fra barnets behov en forskel på 4 procentpoint 23. Tabel 26 Forældreundersøgelse med historik, Mellemtrinnet 21 Der er blevet beregnet en teststatistik, og det kan konstateres, at der er en signifikant forskel mellem de to gennemsnit. 22 Lærernes indsats hed evne i 2011, hvilket kan gøre en forskel på resultatet 23 På alle spørgsmål- pånær den samlede tilfredshed- viser t-test at der ikke er nogen signifikant udvikling 48

50 Tabel 27 Forældreundersøgelse med historik, Udskolingen Resultatet af forældreundersøgelsen i 2013 vist for 0.-9.klasse og for hhv. indskoling, mellemtrin og udskoling på kommuneniveau For at støtte op om brugerundersøgelser, der er sammenlignelige, har KL udviklet en tilfredshedsportal, hvor kommunerne kan indberette resultaterne af deres undersøgelser. Det giver muligheden for at sammenligne egen kommune med andre kommuners undersøgelser. Resultatet af forældreundersøgelsen i Gentofte Kommune er læst ind i KL s tilfredshedsportal. I KL s portal er der både mulighed for at sammenligne kommunens eget resultat med andre kommuners resultater samt en landsdækkende repræsentativ undersøgelse, som Økonomi- og Indenrigsministeriet har fået Rambøll til at foretage. I skrivende stund har syv kommuner inkl. Gentofte Kommune valgt at indlæse deres resultat i KL s portal. Det gælder for Egedal, Gentofte, Hillerød, Lyngby Taarbæk, Lolland, Randers og Århus Kommuner 24. Landsgennemsnittet, som fremgår af tabellerne nedenfor, er regnet som en baseline for hhv klasse, indskoling, mellemtrin og udskoling.baselinemålingerne blev gennemført af Rambøll mellem den 9.maj og den 21.juni 2012 via besvarelser på internettet og telefoninterviews I bilag fremgår hvilke kommuner der har svaret på hvert af spørgsmålene. 25 Bruttostikprøver blev udtrukket ud fra nedenstående kriterier: Forældre til elever i folkeskoler (inklusive specialskoler) blev valgt efter 3600 simpeltilfældigt udvalgte CPR-numre i intervalltet mellem forældre har besvaret spørgeskemaet eller besvaret via et telefoninterview, hvilket giver en svarprocent på 53%. Der er overensstemmelse med aldersfordelingen i forhold til den reelle population med en lille overrepræsentation af forældre til børn på 11 år. 49

51 Forældrenes tilfredshed med klasse Gentofte Kommune sammenlignet med landsgennemsnittet og KL gennemsnit I Gentofte Kommune er forældrene fra klasse mest tilfredse med skolens indsats for at få deres barn til at føle sig tryg og glad og skolens indsats for at udvikle deres barns sociale og alsidige kompetencer. Forældreundersøgelsen i 2013 viser, at forældrene til elever i klasse i Gentofte Kommune enten er lige så tilfredse eller mere tilfredse end landsgennemsnittet på samtlige spørgsmål 26. Sammenlignes resultatet fra Gentofte Kommune med KL s gennemsnit 27, er forældrene i Gentofte Kommune enten lige så tilfredse eller mere tilfredse på alle spørgsmål pånær når det gælder barnets faglige udbytte af undervisningen. Figur 7 Resultatet af forældreundersøgelsen i GK sammenlignet med landsresultatet og KL s gennemsnit (fra klasse) Generel tilfredshed Den pædagogiske indsats Alsidige kompetencer Hvor tilfreds er du samlet set med dit barns skole? Skolens indsats for at få dit barn til at føle sig tryg og glad Skolens indsats for at udnytte mulighederne for at flytte undervisningen ud af skolen Lærernes indsats for at engagere dit barn i undervisningen Lærernes indsats for at skabe kontakt mellem dit barn og de øvrige børn Skolens indsats for at udvikle dit barns alsidige personlige kompetencer Skolens indsats for at udvikle dit barns sociale kompetencer GK 3,9 4,0 3,7 3,9 3,8 3,7 4,0 Landsgennemsnit ( klasse) 3,8 3,9 3,4 3,8 3,7 3,7 3,9 KL gennemsnit 3,6 3,8 3,7 3,8 3,6 3,8 3,9 Figur 8 Resultatet af forældreundersøgelsen i GK sammenlignet med landsresultatet og KL s gennemsnit (fra klasse) Undervisningen Dit barns faglige udbytte af undervisningen Undervisningsma terialets kvalitet Skolens indsats for at udfordre dit barn Lærernes indsats for at tilrettelægge undervisningen i forhold til dit barns behov Samarbejdet mellem skole og hjem Dialogen og samarbejdet om dit barn mellem lærerne og dig/jer som forældre Skolens ledelse Fysiske rammer Skolens fysiske rammer indendørs Skolens udendørsområder GK 3,9 3,7 3,7 3,6 3,9 3,5 3,5 3,8 Landsgennemsnit ( klasse) 3,9 3,5 3,6 3,5 4,0 3,5 3,4 3,6 KL gennemsnit 4,0 3,6 3,7 3,6 3,8 3,4 3,4 3,5 26 KL har regnet konfidens intervaller ud på samtlige spørgsmål. Forskellene mellem GK og hhv. KL gennemsnittet og landsgennemsnittet er signifikante på samtlige spørgsmål på nær spørgsmålet om ledelse, hvor Gentofte Kommune ligger på niveau med landsgennemsnittet. Ved en forskel på 0,1 % anser Børn, Unge og Fritid dog resultaterne for at være på niveau. 27 Syv kommuner har indlæst deres resultater i september

52 Forældrenes tilfredshed med indskoling på kommuneniveau Med et indekstal på 4,1 er forældrene til børn i indskolingen i Gentofte Kommune mest tilfredse med skolens indsats for at få deres barn til at føle sig tryg og glad, skolens indsats for at udvikle deres barns sociale kompetencer, lærernes indsats for at engagere deres barn i undervisningen og det faglige udbytte. Forældrene til børn i indskolingen i Gentofte Kommune er enten lige så tilfredse eller mere tilfredse end landsgennemsnittet og KL gennemsnittet. På den samlede tilfredshed ligger Gentofte Kommune 0,4 % procentpoint over KL gennemsnittet. Tabel 28 Resultatet af forældreundersøgelsen i indskolingen på kommuneniveau sammenlignet med landsgennemsnittet og KL gennemsnittet Generel tilfredshed Hvor tilfreds er du samlet set med dit barns skole? Den pædagogiske indsats Skolens indsats for at få dit barn til at føle sig tryg og glad Skolens indsats for at udnytte mulighederne for at flytte undervisningen ud af skolen Lærernes indsats for at engagere dit barn i undervisningen Lærernes indsats for at skabe kontakt mellem dit barn og de øvrige børn Alsidige kompetencer Skolens indsats for at udvikle dit barns alsidige personlige kompetencer Skolens indsats for at udvikle dit barns sociale kompetencer GK 4,1 4,1 3,8 4,1 4,0 3,9 4,1 Landsgennemsnit (indskoling) 3,9 4,0 3,5 3,9 3,8 3,7 4,0 KL Gennemsnit 3,7 3,9 3,7 4,0 3,8 3,9 4,0 Tabel 29 Resultatet af forældreundersøgelsen i indskolingen på kommuneniveau sammenlignet med landsgennemsnittet for indskolingen og KL gennemsnittet Undervisningen Samarbejdet mellem skole og hjem Fysiske rammer Rækkeetiketter Dit barns faglige udbytte af undervisningen Undervisningsma terialets kvalitet Skolens indsats for at udfordre dit barn Lærernes indsats for at tilrettelægge undervisningen i forhold til dit barns behov Dialogen og samarbejdet om dit barn mellem lærerne og dig/jer som forældre Skolens ledelse Skolens fysiske rammer indendørs Skolens udendørsområder GK 4,1 3,9 3,9 3,8 4,0 3,6 3,6 3,8 Landsgennemsnit (indskoling) 3,9 3,6 3,7 3,6 4,0 3,5 3,5 3,6 KL Gennemsnit 4,1 3,8 3,8 3,7 3,9 3,6 3,5 3,9 51

53 Forældrenes tilfredshed med GFO erne i Gentofte Kommune på kommuneniveau Gentofte, Lyngby-Taarbæk, Randers og Århus Kommuner har pr. september 2013 læst deres resultater ind i KL s portal vedr. deres Skole og Fritidsordning. I Gentofte Kommune er forældrene til børn i GFO erne lige så tilfredse som landsgennemsnittet og KLgennemsnittet 28. Tabel 30 Forældrenes tilfredshed med GFO erne i Gentofte Kommune sammenlignet med landsgennemsnittet og udvalgte kommuner Generel tilfredshed Aktiviteterne i GFO en Hvor tilfreds er du med GFO'ens åbningstider? samlet tilfredshed med barnets GFO - Hvor tilfreds er du samlet set med dit barns GFO? Den pædagogiske indsats Dit barns fysiske aktivitet mens det er i GFO Personalets pædagogiske indsats i forhold til dit barn GFO'ens indsats for at få dit barn til at føle sig tryg og glad Personalets indsats for at skabe kontakt mellem dit barn og de øvrige børn Personalets indsats for at tage udgangspunkt i dit barns behov GK 3,9 4,3 4,0 3,8 3,8 4,0 3,7 3,6 Landsgennemsnit 3,9 4,0 3,9 3,9 3,8 4,0 3,7 3,7 KL Gennemsnit 3,9 4,3 4,0 3,8 3,8 4,0 3,8 3,7 Tabel 31 Forældrenes tilfredshed med GFO erne i Gentofte Kommune sammenlignet med landsgennemsnittet og udvalgte kommuner Alsidige kompetencer Personalets indsats for at udvikle dit barns sociale kompetencer Samarbejdet mellem GFO og hjem Hvor tilfreds er du med dialogen og samarbejdet om dit barn mellem GFO og dig/jer som forældre? Fysiske rammer Hvor tilfreds er du med: - GFO ens fysiske rammer indendørs Hvor tilfreds er du med: - GFO ens udendørsfacilitet er GK 3,8 3,7 3,7 3,9 Landsgennemsnit 3,8 3,9 3,6 3,9 KL Gennemsnit 3,8 3,8 3,7 3,9 Forældrenes tilfredshed med mellemtrinnet på kommuneniveau Med et indekstal på 3,9 er forældrene til børn på mellemtrinnet mest tilfredse med skolens indsats for at få deres barn til at føle sig tryg og glad, skolens indsats for at udvikle deres barns sociale kompetencer og dialogen med lærerne. 28 Kl har regnet konfidens intervaller ud, og forskellene mellem KL gennemsnit og Gentofte Kommunes er signifikante på nær spørgsmålet om aktiviteterne i GFO erne og personalets pædagogiske indsats i forhold til barnet. 52

54 Tabel 32 Resultatet af forældreundersøgelsen på mellemtrinnet på kommuneniveau sammenlignet med landsgennemsnittet og KL gennemsnittet Generel tilfredshed Hvor tilfreds er du samlet set med dit barns skole? Den pædagogiske indsats Skolens indsats for at få dit barn til at føle sig tryg og glad Skolens indsats for at udnytte mulighederne for at flytte undervisningen ud af skolen Lærernes indsats for at engagere dit barn i undervisningen Lærernes indsats for at skabe kontakt mellem dit barn og de øvrige børn Alsidige kompetencer Skolens indsats for at udvikle dit barns alsidige personlige kompetencer Skolens indsats for at udvikle dit barns sociale kompetencer GK 3,8 3,9 3,6 3,7 3,7 3,6 3,9 Landsgennemsnit (Mellemtrinnet) 3,7 3,8 3,3 3,6 3,6 3,5 3,7 KL Gennemsnit 3,9 3,9 3,5 3,8 3,7 3,7 3,9 Tabel 33 Resultatet af forældreundersøgelsen på mellemtrinnet på kommuneniveau sammenlignet med landsgennemsnittet og KL gennemsnittet Undervisningen Samarbejdet mellem skole og hjem Fysiske rammer Dit barns faglige udbytte af undervisningen Undervisningsma terialets kvalitet Skolens indsats for at udfordre dit barn Lærernes indsats Dialogen og for at samarbejdet om tilrettelægge dit barn mellem undervisningen i lærerne og forhold til dit dig/jer som barns behov forældre Skolens ledelse Skolens fysiske rammer indendørs Skolens udendørsområder GK 3,7 3,5 3,5 3,4 3,9 3,4 3,5 3,7 Landsgennemsnit (Mellemtrinnet) 3,7 3,3 3,5 3,4 3,8 3,4 3,4 3,6 KL Gennemsnit 3,8 3,5 3,5 3,5 3,9 3,4 3,3 3,7 Forældrenes tilfredshed med udskolingen på kommuneniveau Med et indekstal på 3,9 er forældrene til børn i udskolingen mest tilfredse med skolens indsats for at få deres barn til at føle sig tryg og glad, skolens indsats for at udvikle deres barns sociale kompetencer og dialogen med lærerne. I Gentofte Kommune er forældrene enten lige så tilfredse eller mere tilfredse end landsgennemsnittet og KL gennemsnittet. Tabel 34 Resultatet af forældreundersøgelsen i udskolingen på kommuneniveau sammenlignet med landsgennemsnittet og KL gennemsnittet Generel tilfredshed Den pædagogiske indsats Alsidige kompetencer Hvor tilfreds er du samlet set med dit barns skole? Skolens indsats for at få dit barn til at føle sig tryg og glad Skolens indsats for at udnytte mulighederne for at flytte undervisningen ud af skolen Lærernes indsats for at engagere dit barn i undervisningen Lærernes indsats for at skabe kontakt mellem dit barn og de øvrige børn Skolens indsats for at udvikle dit barns alsidige personlige kompetencer Skolens indsats for at udvikle dit barns sociale kompetencer GK 3,8 3,9 3,6 3,8 3,7 3,7 3,9 Landsgennemsnit (Udskoling) 3,7 3,8 3,2 3,6 3,6 3,5 3,7 KL Gennemsnit 3,8 3,9 3,5 3,7 3,7 3,6 3,8 53

55 Tabel 35 Resultatet af forældreundersøgelsen i udskolingen på kommuneniveau sammenlignet med landsgennemsnittet og KL gennemsnittet Undervisningen Dit barns faglige udbytte af undervisningen Undervisningsma terialets kvalitet Skolens indsats for at udfordre dit barn Lærernes indsats for at tilrettelægge undervisningen i forhold til dit barns behov Samarbejdet mellem skole og hjem Dialogen og samarbejdet om dit barn mellem lærerne og dig/jer som forældre Skolens ledelse Fysiske rammer Skolens fysiske rammer indendørs GK 3,8 3,5 3,6 3,5 3,9 3,5 3,4 3,8 Landsgennemsnit 3,7 3,4 3,5 3,4 3,8 3,4 3,3 3,5 (Udskoling) KL Gennemsnit 3,8 3,4 3,5 3,5 3,8 3,4 3,3 3,6 Skolens udendørsområde r 6.2 Sammenfattende bemærkninger til undersøgelsen af forældrenes tilfredshed med GFO og skolerne Forældrens tilfredshed med folkeskolerne fra 0.-9.klasse i Gentofte Kommune ligger på niveau med landsgennemsnittet og KL gennemsnittet. Forældrene er mindst tilfredse på mellemtrinnet. Skolebestyrelserne er blevet bedt om at drøfte forældreundersøgelsen og sende deres bemærkninger til Børn, Unge og Fritid. I Skolebestyrelsernes tilbagemeldinger gives udtryk for, at resultaterne er brugbare til at udvikle kvaliteten på skolerne. Der er et generelt fokus på fortsat at forbedre trivslen for eleverne. Der er desuden et stort fokus på at udfordre den enkelte elevs faglige potentiale mere, end det sker nu. 6.3 Elevernes tilfredshed med deres folkeskole I januar 2013 gennemførte skolerne en trivselsundersøgelse blandt eleverne fra klasse og blandt eleverne i GFO. Undersøgelsen blev gennemført ved hjælp af DCUM s termometerundersøgelse. Nedenstående tabel viser, at 65 % af eleverne på kommunens folkeskoler har deltaget i undersøgelsen, hvilket dækker over 57 % i indskolingen og % på mellemtrinnet og i udskolingen. Skovgårdsskolen har gennemført trivselsundersøgelse i indskolingen et par måneder før, denne undersøgelse blev sat i gang. Deres resultater fremgår af skolens egen resultatrapport. Det har desværre ikke været muligt at se elevundersøgelsen i et historisk perspektiv, da spørgsmålene i termometeret er blevet omformuleret siden Landsgennemsnittet er i skrivende stund ikke tilgængeligt på termometerets hjemmeside. 54

56 Tabel 36 Svarprocent, Elevundersøgelse 2013 Gentofte Kommune Svarprocent GK Svarprocent indskoling Svarprocent mellemtrin Svarprocent udskoling BA 79% 77% 77% 81% DY 84% 92% 79% 78% GE 81% 78% 89% 76% HE 67% 60% 69% 74% MA 52% 51% 66% 38% MU 83% 87% 80% 81% OR 58% 63% 58% 52% SG 40% 0% 55% 81% SH 54% 24% 77% 71% TJ 90% 83% 94% 95% TR 64% 60% 66% 66% Hovedtotal 68% 61% 74% 72% Nedenstående tabel viser elevernes tilfredshed med deres trivsel, motivation, timerne og undervisningen og fysiske rammer indenfor og udenfor. Eleverne er i både indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen mest tilfredse med trivsel og relationer. Henover skoleforløbet falder elevernes tilfredshed med trivsel og relationer, motivation, timerne og undervisningen og rammer indendørs og udendørs. 55

57 Tabel 37 Elevundersøgelse 2013 fordelt på indskoling, mellemtrin og udskoling 29 Indskoling Mellemtrin Udskoling Hovedtotal Trivsel og relationer 4,4 4,2 4,2 4,3 Er du glad for at gå i skole? 4,5 4,1 4,1 4,2 Er du glad for din klasse? 4,7 4,3 4,2 4,4 Er du glad for dine lærere? 4,7 4,2 3,9 4,3 Er I gode ved hinanden i klassen? 4,1 4,1 Føler du dig alene i skolen? 4,2 4,4 4,4 4,3 Motivation 4,3 3,9 3,8 4,0 Får du ros af lærerne for dit skolearbejde? 3,8 3,6 3,6 3,7 Har du lyst til at lære noget i skolen? 4,7 4,7 Hvordan klarer du dig i timerne? 4,4 4,4 Hvor enig er du? Jeg klarer mig godt fagligt i skolen 4,1 4,1 4,1 Timerne og undervisningen 3,4 3,2 3,1 3,2 Er timerne spændende? 3,8 3,5 3,3 3,5 Har du nemt ved at koncentrere dig i timerne? 3,7 3,7 3,8 3,7 Er du og dine klassekammerater med til at bestemme, hvad I skal lave i timerne? Er du og dine klassekammerater med til at bestemme, hvad I skal arbejde med i timerne? 2,6 2,6 2,4 2,4 2,4 Rammer indenfor/udenfor 4,3 3,2 3,1 3,5 Er jeres klasselokale rart at være i? 4,5 4,5 Hvor tilfreds er du med dit klasselokale? 3,5 3,0 3,3 Er der for varmt eller for koldt i klassen? 4,2 4,2 Hvor tilfreds er du med luften i klassen? 3,5 3,2 3,4 Hvad synes du om lyset i klassen? 4,3 4,3 Hvor tilfreds er du med lyset i klassen? 3,9 3,8 3,9 Kan du lide at være uden for på skolen? 4,2 4,2 Hvor tilfreds er du med udeområder? 3,9 3,7 3,8 Kan du lide at være inden for på skolen? 4,5 4,5 Hvor tilfreds er du med indeområder? 3,9 3,7 3,8 Hvor tilfreds er du med faglokaler? 4,2 4,1 4,1 Hovedtotal 4,2 3,6 3,5 3,8 29 Det er ikke umiddelbart muligt at sammenligne indskoling med mellemtrin og udskoling på det overordnede temaniveau, fx trivsel og relationer, motivation mv., da eleverne ikke har fået de samme spørgsmål på tværs af faser. 56

58 6.4 Elevernes tilfredshed med deres GFO, januar 2013 Tabel 38 Svarprocent GFO (ikke gennemført for Maglegårdsskolen, Skovgårdsskolen og Skovshoved Skole) Antal elever Spørgeundersøgelse antal unikke elever Spørgeundersøgelse pct antal unikke elever af total antal Bakkegårdsskolen % Dyssegårdsskolen % Gentofte Skole % Hellerup Skole % Munkegårdsskolen % Ordrup Skole % Tjørnegårdsskolen % Tranegårdskolen % Hovedtotal % Indekstallene varierer fra 3,7 til 4,6 når vi ser på elevernes tilfredshed med deres GFO. Eleverne er med et indekstal på 4,6 mest glade for at gå i GFO og mindst tilfredse med steder, hvor de kan hvile sig eller danse, hoppe eller synge. 57

59 Tabel 39 Elevernes tilfredshed med deres GFO i Gentofte Kommune (ekslusiv Maglegårdsskolen, Skovgårdsskolen og 7% fra Skovshoved Skole) Generel tilfredshed 4,2 Er det sjovt at gå i GFO? 4,5 Er du glad for at gå i GFO? 4,6 Er du glad for de voksne i GFO en? 4,5 Er de voksne i GFO en gode at snakke med? Er de voksne i GFO en gode til at hjælpe dig? 4,1 4,5 Trivsel og relationer 3,9 Er der nogen, der driller dig, så du bliver ked af det i GFO en? 4,0 Er det nemt for dig at finde nogen at lege med i GFO en? 4,0 Er I gode ved hinanden i GFO en? 4,5 Har du nogen venner i din GFO? 4,5 Kan du lide de andre børn i GFO en? 4,5 Leg og aktiviteter 3,8 Er der steder i GFO en, hvor du kan - - Danse, hoppe eller synge? 3,7 Er der steder i GFO en, hvor du kan - - Hvile dig eller slappe af? 3,7 Er der steder i GFO en, hvor du kan - - Lege i fred og ro? 3,8 Er der steder i GFO en, hvor du kan - - Lege vildt eller tumle? 4,0 Er der steder i GFO en, hvor du kan - - Spille bold? 4,3 Kan du lide at være uden for i GFO en (fx på legeplads eller boldbaner)? 4,0 Laver I spændende ting i GFO en? 4,0 Syv af skolerne har brugt undersøgelsen som grundlag for udarbejdelsen af en UMV 30. Af tabellen nedenfor fremgår det, hvornår skolerne sidst har udarbejdet en UMV. 30 I Lov om elevers undervisningsmiljø fremgår det: Undervisningsmiljøvurderingen skal mindst indeholde følgende elementer: 1) Kortlægning af uddannelsesstedets fysiske, psykiske og æstetiske undervis-ningsmiljø, 2) beskrivelse og vurdering af eventuelle undervisningsmiljøproblemer 3) udarbejdelse af en handlingsplan, hvor det fremgår, i hvilken takt og rækkefølge de konstaterede problemer skal løses, 4) forslag til retningslinjer for opfølgning på handlingsplanen. 58

60 Tabel 40 Opgørelse over hvornår skolerne sidst har udarbejdet en UMV Sidste UMV Bakkegårdsskolen 2013/14 Dyssegårdsskolen 2012/13 Hellerup Skole 2012/13 Maglegårdsskolen 2012/13 Munkegårdsskolen 2010/11 Ordrup Skole 2012/13 Skovgårdsskolen 2012/13 Skovshoved Skole 2012/13 Søgårdskolen 2012/13 Tjørnegårdsskolen 2011 Tranegårdskolen 2013/ Sammenfatning på elevundersøgelse Eleverne er i både indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen mest tilfredse med trivsel og relationer. Henover skoleforløbet falder elevernes tilfredshed med trivsel og relationer, motivation, timerne og undervisningen og rammer indendørs og udendørs. Syv skoler har samlet op på elevundersøgelsen som grundlag for en Undervisningsmiljøvurdering. 6.6 Skoleskift Når Børn, Unge og Fritid ser på skoleskift som et udtryk for forældrenes tilfredshed med deres barns skole, afgrænses skoleskift til at gælde indenfor kommunen, da bopælsflytninger til andre kommuner ikke ses som et udtryk for utilfredshed med skolen 31. Nedenfor viser den første tabel skoleskift fra skolerne. Tabellen læses ved at se på den skole, som eleverne flytter fra (kolonnenavne), og i rækkenavnene er angivet,der hvor de flytter hen. Den anden tabel viser de skoler eleverne flytter til (kolonnenavne), og her angiver rækkenavnene, hvor de er flyttet fra. Ser vi på skoleskift fra 5. september 2012 til og med juni 2013 har i alt 116 elever valgt at flytte fra kommunens folkeskoler til enten en anden kommunal skole, privat skole eller en statslig skole 32. Heraf har 39 elever valgt at flytte fra en af kommunens folkeskoler til en privatskole. Der ses en forholdsvis stor variation 31 Fra 5. september 2012 til og med juni 2013 har der været 212 skoleskift i alt fra folkeskolerne i Gentofte Kommune (inkl. skoleskift fra Gentofte Kommune til andre kommuner). Blandt de 212 ved vi ikke, hvor 28 elever er flyttet hen. Ud af de 212 skoleskift fra folkeskolerne i Gentofte Kommune er 116 elever med bopæl i kommunen flyttet fra folkeskolerne til en anden folkeskole eller privatskole i kommunen. 32 Grundskoler indeholder udelukkende elever fra 0.-9.klasse. 59

61 mellem skolerne fra 2 elever til 22 elever, der har valgt at skifte fra den enkelte folkeskole i skoleåret 2012/ I alt 66 elever har valgt at flytte til en af kommunens folkeskoler i skoleåret 2012/13. Heraf har 10 privatskolelever valgt at flytte til en af kommunens folkeskoler, og 48 elever har valgt at flytte til en af kommunens folkeskoler fra en anden af kommunens folkeskoler. Der er ikke flyttet nogen elever med bopæl i kommunen til Dyssegårdsskolen ifølge registreringer i TEA. Tabel 41 Antal elever der flyttede skole fra kommunens folkeskole til en anden kommunal skole, privat eller statslig skole i skoleåret 2012/13 (elever med bopæl i kommunen og som skifter skole inden for kommunen) Gentofte Kommune GK BA DY GE HE MA MU OR SG SH TJ TR Kommunal Grundskoler Selvejende, privat Grundskoler Statslig Grundskoler Grand Total Tabel 42 Antal elever der flyttede til en kommunal skole eller privat skole pr. 5. september 2012 til juni 2013 (elever med bopæl i kommunen og som skifter skole inden for kommunen) (Dyssegårdsskolen fremgår ikke af nedenstående tabel, da de ikke har haft elever, der er flyttet til skolen) Gentofte Kommune BA GE HE MA MU OR SG SH TJ TR Kommunal Grundskoler Kommunale ungdomsskoler Selvejende, privat Grundskoler Statslig Skoleforvaltning I alt Tabellerne viser begge, at der på nogle af skolerne er flere elever, der flytter fra folkeskolerne, end der kommer til folkeskolerne. Vi viser nettoafgangen i tabellen nedenfor. Styrelsesvedtægten sætter rammerne for, hvornår elever kan og skal optages i en klasse og begrænser tilgangen af nye elever fra bl.a. andre kommuner på skoler med høje klassekvotienter. Gento fte Kom 33 Der er forskel på, om skolerne har 2 eller 3 spor, og hvis man opgør skoleskift i andelen af elever, der skifter skole, vil andelen på nogle af skolerne være den samme. 60

62 Tabel 43:Nettotilgang til kommunens folkeskoler BA DY GE HE MA MU OR SG SH TJ TR Nettotilgang

63 Ses der på, hvornår i skoleforløbet eleverne vælger at at gå på privatskole, er andelen af elever, der går på privatskole i løbet af mellemtrinnet og udskolingen, større end i indskolingen. Den mørkeblå farve viser andelen af elever, der går i privatskole. 100% 90% 80% 22,1% 22,6% 21,7% 24,3% 23,4% 23,1% 24,7% 32,3% 30,1% 32,3% 70% 67,5% 60% 50% 40% 30% 78,7% 78,1% 79,3% 76,4% 77,0% 77,7% 76,0% 69,1% 71,3% 68,5% 20% 34,7% 10% 0% 2012/ / / / / / / / / / / Indskoling Mellemtrin Udskoling 10. klasse 6.7 Begrundelser for skoleskift Forældre, der har valgt at flytte deres barn til en anden skole både i kommunen eller i en anden kommune, er bedt om at besvare et spørgeskema om begrundelser for deres barns skoleskift. Begrundelserne for skoleskiftet er her opgjort fra den 1. januar 2013 til den 23. september Blandt de 108 forældre, der har valgt at besvare spørgeskemaet, har 33 angivet, at deres barns skoleskift skyldes bopælsflytning. Blandt dem der har skiftet skole, uden at det har været på grund af flytning (75 besvarelser), fremgår deres begrundelser for skoleskiftet af nedenstående tabel. 62

64 Figur 9 Begrundelser for skoleskift fra den 1. januar 1. september % af de 75 forældre har valgt et skoleskift på grund af, at deres barn ikke trives, 28 % har valgt skoleskift på grund af utilfredshed med det faglige niveau, 19 % valgte at skifte skole på grund af organiseringen af undervisningen og 17 % af anden årsag. Resten har valgt at skifte skole på grund af flytning, og fordi der er tradition for det (4 % svarer til tre). Af diagrammet nedenfor (Figur 10) ses begrundelser for skoleskift blandt de forældre, der har valgt et skoleskift til en privatskole. 41 ud af de 75 forældre har svaret, at deres barn er flyttet til privatskole, og de fleste besvarelser er for klasse (28 ud af 41). Blandt dem, der har valgt privatskole, skifter 33 % på grund af det faglige indhold, 30 % på grund af trivsel, 20 % på grund af organiseringen af undervisningen og resten fordi de enten er flyttet eller af anden årsag. 63

65 Figur 10 Begrundelser for skoleskift blandt dem der har valgt at skifte til privatskole 6.8 Fravær blandt elever I det følgende præsenteres først sygefravær på kommuneniveau for klasse. Herefter fremgår elevfravær i hhv. indskoling, mellemtrinnet og udskolingen fordelt på skoler i skoleåret 2012/13. Elevernes gennemsnitlige sygefravær og ulovlige fravær præsenteres som indikator på elevernes trivsel. Herudover har eleverne fået bevilget fravær fx i forbindelse med ferie. Ulovligt fravær dækker i princippet over alt elevfravær uden gyldig grund, dvs. både decideret pjækkeri og sygefravær/ekstraordinære fridage, hvor barnet ikke har besked med hjemmefra om fraværets årsag. Eleverne på folkeskolerne i Gentofte Kommune har i skoleåret 2012/13 været fraværende 5,3 dage på grund af sygdom og 1,20 dage på grund af ulovligt fravær. Både sygefravær og det ulovlige fravær varierer mellem de enkelte klassetrin. 64

66 Tabel 44 Det gennemsnitlige sygefravær pr. elev og gennemsnitligt ulovligt sygefravær pr. elev 2012/13 (antal dage) 2012/13 Gns. sygefravær pr. elev Gns. ulovligt fravær pr. elev BA 4,2 2,0 DY 4,2 0,4 GE 4,8 0,9 HE 4,6 1,9 MA 5,7 0,5 MU 6,3 0,5 OR 6,0 1,1 SG 4,2 0,7 SH 6,6 1,4 TJ 5,9 0,9 TR 6,0 0,1 GK 5,3 1,0 Eleverne på kommunens folkeskoler var i indskolingen i gennemsnit fraværende 4,6 dage på grund af sygdom. På mellemtrinnet var eleverne fraværende 6,2 dage på grund af sygdom, og i udskolingen var de fraværende 5,3 dage på grund af sygdom. I indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen var eleverne fraværende 0,5 dag til 1,7 dag som følge af ulovligt fravær i skoleåret 2012/13. Disse tal er næsten identiske med tallene for de sidste fire år (jf Resultatrapport 2010/11, s. 54). Figur 11 Fravær blandt elever i indskolingen 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 BA DY GE HE MA MU OR SG SH TJ TR GK Gns. sygefravær pr. elev 4,3 3,3 4,1 3,7 4,6 5,4 6,9 3,0 6,3 5,7 3,6 4,6 Gns. ulovligt fravær pr. elev 0,9 0,4 0,8 0,1 0,2 0,4 0,9 0,4 0,9 0,1 0,5 65

67 Figur 12 Fravær blandt elever mellemtrinnet 9,0 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 BA DY GE HE MA MU OR SG SH TJ TR GK Gns. sygefravær pr. elev 5,0 4,4 4,1 8,3 5,3 7,8 7,9 5,8 7,2 5,4 7,0 6,2 Gns. ulovligt fravær pr. elev 2,1 0,2 0,8 1,7 0,4 0,4 1,0 2,4 1,0 0,0 1,0 Figur 13 Fravær blandt elever i udskolingen 9,0 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 BA DY GE HE MA MU OR SG SH TJ TR GK Gns. sygefravær pr. elev 3,3 5,4 6,6 2,2 7,6 6,0 2,7 4,1 6,2 6,6 7,8 5,3 Gns. ulovligt fravær pr. elev 3,5 0,5 1,2 4,8 1,2 2,7 0,2 1,8 0,8 0,0 1,7 66

68 6.9 Sammenfatning af data vedrørende tilfredshed og trivsel blandt forældre og børn Forældrene på mellemtrinnet og i udskolingen er lidt mindre tilfredse i 2013, end de var det i 2011, når det gælder den samlede tilfredshed med skolerne. På de øvrige spørgsmål er forældrene lige så tilfredse i 2013, som de var det i Forældrene til børn på folkeskolerne i Gentofte Kommune er mest tilfredse med indskoling og udskoling og mindst tilfredse med mellemtrinnet. Forældre til børn i 0.-9.klasse er mest tilfredse med skolens indsats for at få deres barn til at føle sig tryg og glad, og skolens indsats for at udvikle deres barns sociale kompetencer. Forældrenes tilfredshed med folkeskolerne fra 0.-9.klasse i Gentofte Kommune ligger på niveau med landsgennemsnittet og KL gennemsnittet. Eleverne er ligesom forældrene også mest tilfredse i indskolingen. Eleverne er i både indskoling, mellemtrin og udskoling mest tilfredse med trivsel og relationer. Hen over skoleforløbet falder elevernes tilfredshed med trivsel og relationer, motivation, timerne og undervisningen og rammer indendørs og udendørs. Eleverne er mindst tilfredse med timerne. Data vedr. elevernes trivsel og tilfredshed viser, at 116 elever valgte at flytte fra en af Gentofte Kommunes folkeskoler, og 66 valgte at flytte til en af kommunens folkeskoler. Antallet af elever, der vælger at flytte fra folkeskolerne, svinger fra 1 10 elever pr. skole (jf. bilag om privatskolefrekvens). Begrundelserne for at vælge et skoleskift til en privatskole deler sig nogenlunde lige mellem årsager i forhold til trivsel, det faglige indhold og niveau og organiseringen af undervisningen. Eleverne er gennemsnitligt fraværende 5,1 dage om året i indskolingen, 7,2 dage om året på mellemtrinnet og 7 dage om året i udskolingen. 67

69 7 Den organisatoriske kvalitet I dette afsnit ser vi på den organisatoriske kvalitet udtrykt ved klassekvotienter, undervisningsprocenter, medarbejdernes fravær og linjefagsdækning sammen med rammebetingelser i form af elevtal og økonomiske nøgletal på skoleniveau. 7.1 Elevtal, klassetal og klassekvotient 1. januar 2013 var der i alt 9807 børn i alderen 6-15 år med bopæl i Gentofte Kommune, hvilket er en stigning på 100 børn siden sidste år (fra 9707 børn pr. 1. januar 2012). Ser vi tilbage på antallet af børn i 2008 var antallet af børn 9407, og der har således været en stigning på 300 skolebørn i kommunen igennem de sidste fem år. Stigningen i antallet af børn har haft betydning for antallet af indskrevne elever i kommunens 11 folkeskoler, der siden skoleåret 2007/2008 er steget fra 7360 til 7514, hvilket er en stigning på 154 elever 34 i 2012/13. Antallet af indskrevne elever forventes at stige yderligere med elever de kommende 10 år. 34 Antal elever i Gentofte Kommunes folkeskoler, 0-9. kl., pr. 1. december

70 Tabellen nedenfor viser, hvilket undervisningstilbud børn med bopæl i Gentofte Kommune var tilknyttet pr. 1. december Ud af de i alt elever gik i kommunale tilbud herunder bl.a. folkeskoler og specialskoler, mens 2429 gik på privatskoler i eller uden for kommunen. Dette svarer til at 74,6 % var tilknyttet et kommunalt tilbud og 23,3 % et privattilbud. Denne andel er stort set uforandret i de tre år tabellen dækker. Bortset fra antallet af børn, der benytter et efterskoletilbud, som er faldet fra 1,7 % i 2011/12 til 0,4 % i 2012/13. De resterende 220 børn, svarende til 2,1 %, var tilknyttet andre tilbud. Tabel 45 Antal elever med bopæl i Gentofte Kommune i de sidste tre år (opgjort pr. 1.december i de respektive år) 35 Antal elever 2010/ / /2013 Kommunal Dagbehandlingstilbud og behandlingshjem Kommunale ungdomsskoler Specialskoler for børn Grundskoler Privatskoler Husholdnings- og håndarbejdsskoler 2 8 Ungdomshøjskoler 1 Specialskoler for børn Efterskoler Grundskoler Regional Dagbehandlingstilbud og behandlingshjem 1 1 Specialskoler for børn Selvejende, kommunal Specialskoler for børn 1 Dagbehandlingstilbud og behandlingshjem Statslig Skoleforvaltning Total Skoleforvaltning dækker over elever, som har folkeregister i Gentofte Kommune, men ikke går i skole i kommunen, de er således ikke placeret. 104 af de 187 hører til i udskolingen og de fleste af dem går i 9. klasse i udlandet. 71 hører til i indskolingen, men flere af dem går fortsat i børnehave. Få elever i kategorien skoleforvaltning bliver undervist hjemme. 69

71 Tabel 46 Andel af elever med bopæl i Gentofte Kommune i de sidste tre år (opgjort pr. 1.december i de respektive år) Antal elever 2010/ / /2013 Kommunal 74,2% 73,7% 74,6% Dagbehandlingstilbud og behandlingshjem 0,4% 0,5% 0,5% Kommunale ungdomsskoler 0,4% 0,5% 0,5% Specialskoler for børn 1,3% 1,4% 1,4% Grundskoler 72,1% 71,4% 72,2% Privatskoler 23,5% 24,1% 23,3% Husholdnings- og håndarbejdsskoler 0,0% 0,1% 0,0% Ungdomshøjskoler 0,0% 0,0% 0,0% Specialskoler for børn 0,0% 0,0% 0,0% Efterskoler 1,3% 1,7% 0,4% Grundskoler 22,1% 22,3% 22,9% Regional 0,1% 0,1% 0,1% Dagbehandlingstilbud og behandlingshjem 0,0% 0,0% 0,0% Specialskoler for børn 0,1% 0,1% 0,1% Selvejende, kommunal 0,4% 0,3% 0,2% Specialskoler for børn 0,0% 0,0% 0,0% Dagbehandlingstilbud og behandlingshjem 0,4% 0,3% 0,2% Statslig 1,8% 1,8% 1,7% Skoleforvaltning 1,8% 1,8% 1,7% Total 100,0% 100,0% 100,0% I nedenstående tabel fremgår de gennemsnitlige klassekvotienter for hhv. indskoling, mellemtrin og udskoling i Gentofte Kommune for 2010, 2011 og Den samlede klassekvotient er steget fra 23 i skoleåret 2011/12 til 23,1 i 2012/13, hvilket er en marginal ændring fra 2012 til Forskelle i tallene mellem de tre trin afspejler især store årgange af nye elever. Samtidig med, at elever flytter fra skolerne, kommer elever også til kommunen. Det blev med den nye styrelsesvedtægt, som trådte i kraft i maj 2012, muligt for børn fra andre kommuner at blive optaget i klasser, hvor børnetallet i gennemsnit på klassetrinnet er lavere end 23. Da klassekvotienten er over 23 børn på fem af skolerne frem til udskolingen, er det kun i begrænset omfang muligt for udenbys børn at vælge skolerne i udskolingen. På tre af skolerne er det muligt for udenbys børn at vælge skolerne i løbet af indskolingen. 36 Den gennemsnitlige klassekvotient har på landsbasis udvist en faldende tendens i de seneste tre år Undervisningsministeriet: Normalklassekvotient Hold og personale i grundskolen (HGS) ( %20pr. %20klasse-skoletype). 70

72 Tabel 47 Klassekvotient fordelt på indskoling, mellemtrin og udskoling i skoleårene 2010/11, 2011/12 og 2012/13 (er opgjort pr , 2011 og 2012) Klassekvotient 2010/ / /13 Indskoling 23,4 24,0 24,1 Mellemtrin 23,3 23,4 23,7 Udskoling 21,4 21,4 21,1 Gennemsnitlig 22,8 23,0 23,1 Ved gennemgang af klassekvotienten på de enkelte skoler opdelt i klassetrin, tegner der sig et billede af, at der er forskelle i den gennemsnitlige klassekvotient mellem de enkelte skoler. Dette skyldes en kombination af flere faktorer, som fx forskelle i klassekvotienten ved skolestart i 0. klasse, skoleskift undervejs i skoleforløbet og om der er sammenlagt eller oprette nye klasser. I udskolingen er der på fire skoler klasser med under 20 elever. Figur 14 Klassekvotient 2012/13 (Opgjort pr. 1. december 2012) Klassekvotient 2012 BA DY GE HE MA MU OR SG SH TJ TR Gennemsnit 0. klassetrin 21,3 26,3 27,7 22,0 25,3 22,5 26,0 25,7 24,7 26,7 25,0 24,8 1. klassetrin 24,7 26,7 25,0 23,0 25,7 24,5 23,7 24,7 22,3 23,7 25,0 24,4 2. klassetrin 23,0 26,0 26,0 23,7 26,0 23,0 23,3 23,3 25,7 22,7 25,0 24,3 3. klassetrin 19,7 24,0 27,7 22,7 25,7 24,5 23,0 23,7 24,0 21,0 24,5 23,7 4. klassetrin 18,7 23,7 25,7 26,5 24,3 24,5 26,3 26,3 26,3 23,0 25,0 24,6 5. klassetrin 23,0 25,7 23,3 22,7 24,0 21,5 20,3 24,3 24,3 23,7 26,0 23,5 6. klassetrin 22,3 23,0 24,3 22,0 25,0 18,0 23,7 24,8 24,7 22,3 25,0 23,2 7. klassetrin 18,0 22,7 22,3 22,7 24,7 19,5 24,3 23,7 18,0 17,7 24,0 21,6 8. klassetrin 21,0 20,7 23,7 21,3 20,0 17,5 23,0 24,7 19,0 22,7 22,7 21,5 9. klassetrin 20,0 23,0 21,7 17,7 21,3 15,0 21,3 22,0 18,0 22,7 23,0 20,5 Gennemsnit 21,0 24,2 24,7 22,3 24,2 20,7 23,5 24,3 22,4 22,6 24,4 23,1 7.2 Undervisningsprocent Undervisningsprocent I Gentofte Kommune underviser lærerne i 2012/13 32,6 % af deres samlede arbejdstid, hvor det var 33,2 % af deres samlede arbejdstid i 2010/11, hvilket svarer til et fald på 0,6 %. Ser vi på, hvor meget af lærernes arbejdstid, som de underviser i på de enkelte skoler, varierer undervisningsprocenten i 2012/13 fra 30,4 til 33,8 %. Forskellene mellem skolernes undervisningsprocenter kan hænge sammen med, hvorledes den enkelte skole har valgt at organisere undervisningen på. En skole, der prioriterer dobbeltlærer-dækning frem for flere timer, vil således have en lavere undervisningsprocent og omvendt. Undervisningsprocenten kan således ikke alene tages som udtryk for omfanget af lærernes tilstedeværelse i klasselokalet (eller samvær med eleverne). Desuden kan variationen også afhænge af, hvordan skolerne prioriterer forholdet mellem undervisning og øvrig tid. Skovgårdsskolens undervisningsprocent er faldende, men skolen oplyser at det skyldes en mere præcis registreringspraksis gennem de sidste tre år. 71

73 Figur 15 Andel af lærernes samlede arbejdstid, der bruges på undervisning i de sidste tre år 37 Undervisningsprocent 2010/ / /2013 Bakkegårdsskolen 31,8% 33,8% 34,9% Dyssegårdsskolen 32,4% 33,6% 34,0% Gentofte Skole 36,1% 33,1% 32,7% Hellerup Skole 30,2% 33,8% 32,7% Maglegårdsskolen 32,6% 32,4% 32,3% Munkegårdsskolen 32,8% 33,2% 31,6% Ordrup Skole 35,8% 31,4% 33,1% Skovgårdsskolen 37,7% 32,4% 30,4% Skovshoved Skole 31,7% 33,0% 32,4% Tjørnegårdsskolen 33,0% 31,5% 32,3% Tranegårdskolen 29,5% 30,5% GK i alt 33,2% 32,6% 32,6% Planlagte timer Minimumstimetallet er det antal timer, som kommunerne som minimum skal tilbyde eleverne hver klasse på folkeskolerne over en treårig periode. Ser vi på antallet af planlagte timer på kommuneniveau over en 3 årig periode indenfor hver faggrupper, har skolerne samlet set planlagt med flere timer end minimumstimetallet. Ingen skoler har planlagt timer under minimumstimetallet i humanistiske fag og naturfag. To skoler har planlagt under minimumstimetallet i praktiske/musiske fag. Tabel 48 Planlagte timer over en 3 årig periode alle faser Humanistiske fag Naturfag Praktiske/musiske fag kl kl kl kl kl kl kl kl kl Bakkegårdsskolen Dyssegårdsskolen Gentofte Skole Hellerup Skole Maglegårdsskolen Munkegårdsskolen Ordrup Skole Skovgårdsskolen Skovshoved Skole Tjørnegårdsskolen Tranegårdskolen Minimumstal GK Gennemsnit Tranegårdsskolen har været uden administrativ leder og har derfor ikke registreret undervisningsprocenten. 72

74 7.3 Medarbejdernes trivsel/den attraktive arbejdsplads I år præsenterer vi data om medarbejdernes sygefravær som eneste indikator for deres trivsel. Medarbejdernes kortidssygefravær kan være en indikator for medarbejdernes trivsel, dvs. sygefravær i perioder på under 14 sammenhængende dage. Børn, Unge og Fritid betragter som tommelfingerregel korttidssygefraværet som højt, hvis det overstiger 5 %. Langtidssygefraværet behøver ikke sige noget om trivsel, da det f.eks. kan skyldes en alvorlig sygdom. Fravær blandt medarbejderne på kommunens folkeskoler og i GFOerne Tabellen viser medarbejdernes sygefravær på kommuneniveau på kommunens folkeskoler. På kommunens folkeskoler er medarbejdernes korttidssygefravær i gennemsnit 2,7 % i 2012/13 og langtidssygefraværet i gennemsnit 1,9 %. Set over en femårig periode har medarbejdernes gennemsnitlige korttidssygefravær og langtidssygefravær været stabilt. Ingen skoler har et korttidssygefravær over 5 %. Stigningen i sygefraværet fra 2011/ /13 kan skyldes, at sygefraværet i 2011/12 udelukkende blev registreret fra 1.januar til juni 2012, da registreringen overgik til et nyt system. Sygefraværet i 2012/13 gælder for hele skoleåret. Tabel 49 Lærernes sygefravær på skolerne i de sidste fem år BA DY GE HE MA MU OR SG SH TJ TR GK i alt Korttidssygefravær 2008/09 2,3% 3,4% 2,6% 2,6% 3,0% 3,0% 3,6% 2,2% 3,3% 2,2% 2,2% 2,8% 2009/10 2,7% 2,9% 2,7% 2,8% 2,4% 3,1% 3,4% 2,3% 2,6% 2,7% 2,5% 2,7% 2010/11 2,2% 2,1% 3,1% 2,1% 2,7% 2,7% 2,9% 1,9% 2,5% 2,5% 1,5% 2,4% 2011/12 1,9% 1,9% 2,6% 2,1% 1,9% 2,6% 2,0% 1,7% 2,5% 1,8% 1,2% 2,0% 2012/2013 2,6% 3,2% 2,4% 3,6% 3,7% 4,6% 2,7% 1,7% 3,2% 0,7% 2,1% 2,7% Langtidssygefravær 2008/09 0,6% 1,3% 0,9% 1,5% 0,2% 0,2% 1,2% 1,4% 2,2% 2,1% 3,5% 2,8% 2009/10 1,5% 2,9% 1,0% 1,6% 0,5% 1,2% 0,8% 0,1% 0,9% 1,3% 0,1% 1,1% 2010/11 0,1% 0,7% 1,2% 0,7% 0,5% 0,6% 1,0% 1,2% 1,1% 1,4% 0,0% 0,8% 2011/12 0,3% 1,9% 0,7% 1,1% 0,3% 1,6% 1,4% 1,0% 0,7% 0,8% 1,2% 1,0% 2012/2013 5,6% 0,9% 1,0% 2,8% 0,5% 1,6% 1,3% 0,6% 1,8% 1,9% 3,4% 1,9% Total Korttidssygefravær 2,3% 2,6% 2,7% 2,5% 2,6% 3,0% 2,9% 1,9% 2,8% 2,1% 1,8% 2,5% Total Langtidssygefravær 1,1% 1,6% 1,0% 1,4% 0,4% 1,0% 1,1% 0,9% 1,3% 1,5% 1,4% 1,5% I GFO erne har korttidssygefraværet samlet set i kommunen ligget på 3,7 % i 2012/13. I skoleåret 2012/13 havde ingen af GFO erne et korttidssygefravær, der oversteg 5 %. 73

75 Tabel 50 Medarbejderfravær i GFO-erne de seneste fem år Rækkenavne Korttidssygefravær GFO Bakkegård GFO Dyssegård GFO Gentofte GFO Hellerup GFO Maglegård GFO GFO Munkegård GFO Ordrup Skovgården GFO Skovshoved GFO Tjørnegård GFO Tranegård 2008/09 6,0% 3,9% 4,4% 3,2% 4,6% 3,7% 2,7% 0,8% 6,1% 2,8% 3,2% 3,7% 3,7% 2009/10 4,8% 3,3% 5,9% 3,8% 3,9% 2,9% 3,9% 3,4% 4,8% 4,4% 2,9% 4,0% 4,0% 2010/11 3,7% 3,7% 5,0% 2,8% 4,4% 2,2% 3,7% 1,1% 4,6% 3,2% 2,1% 3,3% 3,3% 2011/12 4,1% 3,2% 2,9% 2,7% 3,5% 2,0% 2,6% 1,2% 5,0% 2,0% 1,8% 2,9% 2,9% 2012/2013 4,8% 3,5% 5,1% 3,1% 5,1% 2,6% 4,5% 1,8% 3,9% 4,1% 2,2% 3,7% 3,7% Langtidssygefravær 2008/09 0,3% 3,4% 3,1% 0,0% 1,8% 4,6% 1,0% 0,8% 1,0% 5,0% 1,7% 1,9% 1,9% 2009/10 1,4% 1,6% 0,8% 6,8% 2,5% 3,6% 1,3% 3,6% 0,0% 2,5% 2,5% 2,4% 2,4% 2010/11 1,7% 0,0% 3,7% 2,0% 0,9% 3,6% 0,3% 1,6% 1,2% 0,5% 0,0% 1,4% 1,4% 2011/12 2,6% 3,9% 2,9% 0,9% 1,3% 6,5% 0,0% 0,5% 4,5% 0,0% 2,8% 2,2% 2,2% 2012/2013 3,6% 0,3% 0,0% 4,8% 0,7% 4,7% 0,0% 0,5% 1,7% 0,0% 0,2% 1,48% 1,5% Total Korttidssygefravær 4,7% 3,5% 4,7% 3,1% 4,2% 2,7% 3,4% 1,7% 5,0% 3,1% 2,5% 3,5% 3,5% Total Langtidssygefravær 1,7% 2,0% 2,3% 2,6% 1,5% 4,6% 0,6% 1,6% 1,7% 1,7% 1,6% 1,9% 1,9% GK GK i alt 7.4 Linjefagsdækning I dette afsnit ser vi på linjefagsdækning samlet set fordelt på indskoling, mellemtrin og udskoling. Dernæst ser vi på graden af linjefagsdækningen i de enkelte faggrupper samlet set, og endelig dykker vi ned i linjefagsdækningen i de enkelte fag fordelt på indskoling, mellemtrin og udskoling. De anvendte definitioner af linjefagsdækning fremgår af tekstboksen. Registrereringen af linjefagsdækning er foretaget af Børn, Unge og Fritid. 1) Lærere med linjefag fra seminariet: Lærere med linjefag i det pågældende fag er lærere, der har linjefag gennemført på læreruddannelsen eller meritlæreruddannelsen eller efterfølgende gennemført linjefaget ved efteruddannelse. 2) Lærere med uddannelse på niveau med linjefag: Denne kategori rummer lærere med efter- /videreuddannelse, der vurderes at give kompetence på niveau med linjefag. Lærerne har f.eks. en diplomuddannelse eller deltaget i kursusforløb fra UCC, eller andre faglige kurser m.m. 3) Lærere med erfaring på niveau med linjefag: Denne kategori rummer lærere, der gennem erfaring med undervisning i det pågældende fag, har opnået kompetence svarende til linjefag. Lærere i denne kategori skal opfylde nedenstående objektive kriterier: - Læreren har i nyere tid undervist mindst fem år i det pågældende fag - Hvis det er et fag i udskolingen med afgangsprøve, skal læreren have ført klassen til prøve 4) Lærere med andre kompetencer: Dette er en restkategori, hvilket vil sige, at lærere, der ikke falder ind under nogle af ovenstående kategorier, skal markeres som 'lærere med andre kompetencer'. Dette indebærer eksempelvis pædagoger, gymnasielærere, akademikere, ufaglærte m.m. Her skal også placeres lærere som eksempelvis underviser i matematik men kun har linjefag i fysik eller øvrige naturfag. Under kommentarfeltet er der mulighed for, at angive hvilken kompetence de pågældende lærere har. 74

76 Som det fremgår af tabellerne nedenfor, har ingen skoler en linjefagsdækning på 100 %, hvilket skyldes en kombination af flere forhold. F.eks.: At det er svært at rekruttere lærere fra seminaret med linjefag i kristendom og natur/teknik. En vurdering af enkelte medarbejdere, som man mener, har kompetencerne til at undervise på tilfredsstillende vis. Organisering af lærerne i teamstruktur. Alle skoler på nær Tranegårdskolen har teamstruktur, og for nogle skoler betyder det, at pædagogiske prioriteringer og logistiske udfordringer vægtes højere end linjefagsdækningen. Ser vi først på den samlede linjefagsdækning i skoleåret 2012/13 i indskolingen og på mellemtrinnet, gennemføres hhv. 73 % og 76 % af undervisningen af lærere med linjefag fra seminariet, hvilket er 3 6 % flere end sidste år. I udskolingen er linjefagsdækningen generelt højere, hvor 87 % af timerne er dækket af lærere med linjefag fra seminaret (7% flere end sidste år). I forhold til sidste skoleår, er der sket en stigning i andelen af lærere med linjefag fra seminariet med hhv. 3 6 % i indskolingen og mellemtrinnet og 7 % i udskolingen. Børn, Unge og Fritid har undersøgt, hvad der findes af forskning om sammenhængen mellem linjefagsdækning og elevernes faglige præstationer. Blandt de seneste undersøgelser er AKF s publikation Den højt præsterede skole (Melbye 2010), som konkluderer, at lærere, der underviser i deres linjefag, og er parate til at tage ledelsesrollen i undervisningen og har høje faglige forventninger til deres elever, har betydning for elevernes faglige niveau. AKF s undersøgelse (er kvalitativ) understøtter øvrig forskning tilbage i tiden fx Söderberg m.fl 2006, Hanushek the econimis of schooling: production and efficiency in public schools (1986)), der også konkludererer, at linjefagsdækning sammen med andre faktorer har en betydning for elevernes faglige præstationer. Blandt forsøg på at identificere de faktorer, der giver gode undervisningsmiljøer, kan nævnes rapporten Creating Effective Teaching and Learning Environments (Davidson, M., 2009). I Gentofte Kommune mener vi på denne baggrund at linjefagsdækning er en blandt flere faktorer, der har betydning for elevernes faglige præstationer. 75

77 Udskoling Mellemtrin Indskoling Resultatrapport for Gentofte Kommune 2012/13 Tabel 51 Andelen af timer, der dækkes af lærere med linjefag i indskoling, mellemtrin og udskoling 2012/13 Linjefagsdækning antal timer Linjefag fra seminariet Uddannelse på niveau med linjefag Erfaring på niveau med linjefag Andre kompetencer BA 70% 0% 28% 1% DY 87% 6% 7% 0% GE 88% 0% 7% 5% HE 68% 1% 12% 19% MA 46% 21% 26% 8% MU 60% 8% 32% 1% OR 79% 3% 18% 0% SG 84% 3% 13% 0% SH 70% 2% 7% 21% TJ 74% 0% 26% 0% TR 72% 1% 26% 1% GK i alt 73% 4% 18% 5% BA 77% 12% 11% 0% DY 71% 21% 8% 0% GE 88% 0% 9% 2% HE 81% 2% 11% 6% MA 50% 9% 24% 17% MU 81% 9% 10% 0% OR 74% 0% 16% 9% SG 88% 6% 5% 0% SH 76% 1% 13% 10% TJ 75% 0% 25% 0% TR 69% 5% 25% 2% GK i alt 76% 6% 14% 4% BA 86% 9% 4% 0% DY 83% 15% 2% 0% GE 85% 0% 13% 2% HE 86% 7% 5% 2% MA 74% 10% 14% 2% MU 92% 1% 7% 0% OR 83% 0% 17% 0% SG 96% 0% 4% 0% SH 99% 0% 0% 1% TJ 84% 0% 16% 0% TR 81% 0% 18% 1% GK i alt 87% 4% 9% 1% Ser vi på linjefagsdækningen opdelt i de enkelte faggrupper i tabellen nedenfor, tegner der sig et billede af, at andelen af timer, som dækkes af lærere med linjefagsdækning fra seminaret, varierer fra 70 % i de praktisk-musiske fag til 85 % i de humanistiske fag. 76

78 Tabel 52 Linjefagsdækning indenfor de enkelte faggrupper samlet set 2012/13 Linjefag fra seminariet Uddannelse på niveau med linjefag Erfaring på niveau med linjefag Andre kompetencer Humanistiske fag (GK) 85% 4% 10% 1% Bakkegårdsskolen 92% 3% 5% 0% Dyssegårdsskolen 84% 13% 2% 0% Gentofte Skole 92% 0% 8% 0% Hellerup Skole 83% 3% 7% 7% Maglegårdsskolen 68% 15% 12% 5% Munkegårdsskolen 81% 5% 13% 0% Ordrup Skole 80% 0% 20% 0% Skovgårdsskolen 93% 1% 6% 0% Skovshoved Skole 93% 0% 5% 2% Tjørnegårdsskolen 85% 0% 15% 0% Tranegårdskolen 80% 0% 18% 2% Naturfag (GK) 74% 6% 17% 3% Gentofte Kommune 74% 6% 17% 3% Bakkegårdsskolen 53% 20% 27% 0% Dyssegårdsskolen 78% 18% 4% 0% Gentofte Skole 88% 0% 12% 0% Hellerup Skole 77% 4% 11% 8% Maglegårdsskolen 45% 13% 34% 8% Munkegårdsskolen 74% 5% 21% 0% Ordrup Skole 94% 0% 6% 0% Skovgårdsskolen 83% 6% 10% 0% Skovshoved Skole 79% 0% 6% 14% Tranegårdskolen 73% 0% 27% 0% Praktisk-musiske fag (GK) 70% 4% 17% 8% Gentofte Kommune 70% 4% 17% 8% Bakkegårdsskolen 78% 3% 18% 2% Dyssegårdsskolen 73% 11% 15% 0% Gentofte Skole 69% 0% 15% 16% Hellerup Skole 73% 4% 11% 13% Maglegårdsskolen 49% 7% 25% 19% Munkegårdsskolen 69% 4% 11% 1% Ordrup Skole 60% 4% 23% 13% Skovgårdsskolen 91% 4% 5% 0% Skovshoved Skole 68% 5% 6% 21% Tjørnegårdsskolen 70% 0% 30% 0% Tranegårdskolen 66% 7% 26% 1% Dykker vi længere ned og ser på de enkelte fag under hver af faggrupperne på kommuneniveau, viser figuren nedenfor, at den laveste linjefagsdækning ses i natur/teknik og kristendom i indskoling, mellemtrin, og kristendom i udskolingen 77

79 Biologi Dansk Engelsk Fransk Fysik/kemi Geografi Historie Hjemkundskab Idræt Kristendomskundskab Matematik Samfundsfag Tysk Valgfag Billedkunst Dansk Engelsk Historie Idræt Kristendomskundskab Matematik Musik Natur/teknik Svømning Andre praktiske/musiske fag Billedkunst Dansk Engelsk Fransk Historie Hjemkundskab Håndarbejde Idræt Kristendomskundskab Matematik Musik Natur/teknik Sløjd Tysk Valgfag Resultatrapport for Gentofte Kommune 2012/13 Tabel 53 Linjefagsdækning i de enkelte fag fordelt på indskoling, mellemtrin og udskoling i skoleåret 2012/13 100,00% 90,00% 80,00% 70,00% 60,00% 50,00% 40,00% 30,00% 20,00% 10,00% 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 0,00% Indskoling Andre kompetencer Erfaring på niveau med linjefag Uddannelse på niveau med linjefag Linjefag fra seminariet Mellemtrin Andre kompetencer Erfaring på niveau med linjefag Uddannelse på niveau med linjefag Linjefag fra seminariet 100,00% 90,00% 80,00% 70,00% 60,00% 50,00% 40,00% 30,00% 20,00% 10,00% 0,00% Udskoling Andre kompetencer Erfaring på niveau med linjefag Uddannelse på niveau med linjefag Linjefag fra seminariet 7.5 Skolernes gennemsnitlige udgifter pr. elev 2012 De økonomiske rammer for driften af skolerne i og i Gentofte Kommune blev styret af en tildelingsmodel, der fordeler ressourcerne ud fra antallet af klasser/timer og dernæst antallet af elever. Fra 1. august 2012 er en ny ressourceallokeringsmodel indført, som modsat den tidligere model primært er elevtalsafhængig. Nedenstående tabel viser gennemsnitsudgiften pr. elev opgjort pr. skole for regnskabsåret 2012 samt en pris pr. elev for 2011 og Variationen i de gennemsnitlige udgifter mellem skolerne skyldes primært variationer i Personalesammensætning, Klassekvotienter, 78

80 lidt højere fællesudgifter på tosporede skoler, Socioøkonomiske forskelle mellem skolerne (ressourceallokeringsmodellen tager hensyn til socioøkonomiske forskelle mellem skolerne) og Tosprogsundervisningen i indskolingen ligger på Bakkegårdsskolen. Tabel 54 Nøgletal for økonomi (2012-priser) [1] Udgifter pr. elev 2012 BA DY GE HE MA MU OR SG SH TJ TR GK Gennemsnit Samlet lønninger Heraf specialundervisning Heraf midler til VITO Uddannelse Aktivitetsudgifter Administration og forsikring Rengøring Pris pr. elev Pris pr. elev Pris pr. elev Forskellen mellem 2012 og Sammenfatning af den organisatoriske kvalitet I dette kapitel har vi set på skolernes rammebetingelser for at kunne drive et veldrevent skolevæsen. Vi kan konstatere, at klassekvotienten er 23,1 elever pr. klasse i skoleåret 2012/13. I indskolingen er der samlet set sket en stigning, så klassekvotienten nu er på 24,1 elever. Klassekvotienten bliver fortsat lavere, når vi når til udskolingen, og i skoleåret 2012/13 var den samlet set i kommunen på 21,1. På fire skoler er der klasser i udskolingen med under 20 elever. Lærerne underviser 32,6 % af deres samlede arbejdstid. Alle skoler overholder minimumstimetallet i elevernes skoleforløb. Ingen skoler eller GFO er har et korttidsfravær over 5 %. April hvor eleverne ikke plejer at være lige så syge som i vintermånederne indgår ikke på grund af lockouten og det kan have en betydning for det gennemsnitlige sygefravæ. Linjefagsdækning for skoleåret 2012/13 viser lige som i de senere år, at den laveste linjefagsdækning er i natur og teknik og kristendom. Tabellerne tegner et billede af, at linjefagsdækningen samlet set i kommunen [1] Gentofte Ejendomme, telekommunikation og lederløn indgår ikke i udgifter per elev. Løn til administrative ledere er ikke indeholdt i udgifter per elev fra 2011 og frem. 79

81 generelt er relativ høj i alle fag og alle faser på kommuneniveau, men at enkelte skoler har en lav linjefagsdækning i specielt praktisk-musiske fag og naturfag. I aftalen om kommunernes økonomi står kommunerne overfor at skulle hæve linjefagsdækningen til et niveau på mindst 85 % i 2016 og mindst 90 % i 2018, så elever bliver undervist af lærere, som enten har undervisningskompetence fra læreruddannelsen i de fag, de underviser i, eller har opnået en tilsvarende faglig kompetence igennem efteruddannelse med videre. Med denne definition har Gentofte Kommune i 2012/23 en linjefagsdækning på 77 % i indskolingen, 82 % på mellemtrinnet og 91 % i udskolingen. I forhold til udgifter kan Børn, Unge og Fritid konstatere, at der er sket et mindre fald i de gennemsnitlige driftsudgifter fra 2009 til 2011 til folkeskolerne i Gentofte Kommune opgjort pr. elev. Vi kan konstatere, at de tosporede skoler generelt har højere gennemsnitlige udgifter end skoler med flere spor, og at den samlede variation mellem skolerne oftest skyldes særlige foranstaltninger på de enkelte skoler. 80

82 8 Gentofte Kommunes 10. klassecenter 10. klassecenteret er et tilbud der henvender sig til unge, som ønsker at udvikle sig fagligt, socialt og personligt. Tilbuddet er til unge som bor i Gentfote Kommune. Data vedr. 10. klassecentret præsenteres derfor i et særskilt kapitel for at understrege 10. klassecentrets særlige rolle blandt de øvrige folkeskoler i kommunen. 10. klassecenteret i Gentofte Kommune er en del af Ungdomsskolen, som er sammensat af mange forskellige afdelinger, der alle tilbyder undervisning og/eller fritidsaktiviteter til forskellige grupper af unge i kommunen. Dette kapitel fokuserer udelukkende på 10. klassecentret. Dokumentation vedr. Ungdomsskolens øvrige undervisningstilbud indgår i Ungdomsskolens resultatrapport. 8.1 Kort om 10. klassecenteret 10. klasse er starten på et nyt uddannelsesforløb og henvender til sig til unge, der ønsker at kvalificere deres fremtidige uddannelsesvalg. Omkring en fjerdedel af de unge, der går i 10. klasse på 10. klassecentret, er bosat i andre kommuner. I de senere år er 30-40% af de elever, som har afsluttet 9. klasse på en af kommunens folkeskoler, fortsat i 10. klasse - enten på efterskole, privatskole eller kommunal folkeskole. Af de folkeskolelever i Gentofte Kommune, som afsluttede 9. klasse i 2012/13, fortsatte således i alt 36,5 % i 10.klasse. Heraf 14 % på efterskole, 18 % på kommunal folkeskole og 5 % på privatskole. Størstedelen af de unge, der vælger at 81

83 fortsætte på 10. klassecenteret i Gentofte Kommune, er enten endnu ikke afklaret i forhold til deres fremtid, ikke fagligt parate til en ungdomsuddannelse, eller også er de skoletrætte og mangler motivation. Tilbuddet er til alle elever i kommunen og hører under Folkeskoleloven, hvor det i 19a fremgår, at Undervisningen i 10. klasse er et uddannelsestilbud til unge, som efter grundskolen har behov for yderligere faglig kvalificering og afklaring af uddannelsesvalg for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse. I 10. klasse handler det om at møde de unge, hvor de er, sætte individuelle mål, bistå dem med at genfinde motivation og glæden ved at lære samt at hjælpe dem til afklaring i forhold til et fremtidigt uddannelsesvalg. Den pædagogiske opgave er i fokus kombineret med et fagligt tilbud, hvor engagerede lærere tager udgangspunkt i den enkelte elevs virkelighed og personlige mål - eleverne i 10. klasse bliver således stillet overfor ansvar, indflydelse og mange valg, hvilket yderligere bidrager til deres egen afklaring i forhold til uddannelsesvalg. 8.2 De faglige resultater I dette afsnit dokumenteres først antallet af elever, der fik dispensation i forbindelse med de obligatoriske prøver. Dernæst dokumenteres 10. klasseelevernes resultater ved de afsluttende prøver i maj/juni 2013 samt gennemsnit over de seneste tre år. Afslutningsvis præsenteres spredningen i karaktererne de seneste tre år. I forbindelse med elevernes faglige resultater er det vigtigt at være opmærksom på, at 10. klassecenterets formål, som beskrevet i ovenstående afsnit, adskiller sig ift. kommunens øvrige folkeskoler. Derudover er de unge kun tilmeldt 10. klassecenteret et enkelt år, hvorved karakteren ikke alene bliver et udtryk for 10. klassecenterets kvalitet. Samtidig hermed er afgangsprøverne i 10. klasse også frivillige. De unge kan således selv vælge, om de vil gå til prøve i de enkelte fag og prøvediscipliner, og hvis de vil gå til prøve, om de vil deltage i folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse (FSA) eller 10. klasseprøven (FS10). I 2012/13 har alle elever, der er gået til prøve i de enkelte fag, valgt at gå op til 10.klasseprøven. Eleverne i 10. klassecenteret er delt op i 10.A og 10.G. I 10. G går de elever, der ønsker at fortsætte på gymnasiet, mens dem der går i 10.A typisk er uafklarede eller har ønsker om andre ungdomsuddannelser. Nedenfor ses antallet af elever i hhv. 10.A og 10.G og hvor mange, der har været oppe på særlige prøvevilkår. Tabel 54: Antal elever, der fik dispensation i forbindelse med de obligatoriske prøver ved 10. klasseprøven 2013 Antal elever Antal elever på særlige prøvevilkår 10. A Antal elever Antal elever på særlige prøvevilkår 10. G 58 6 Ved 10. klasseprøven 2013 deltog i alt 16 elever på særlige prøvevilkår i ét eller flere fag. Dispensationen består typisk af forlænget tid til prøverne og er primært begrundet i elevernes læsevanskeligheder. 82

84 Tabel 55: Gennemsnitskarakterer i de enkelte prøvediscipliner ved 10. klasseprøven 2012/13 og de seneste tre år samt antallet af elever, der er gået til prøve i 2013 Antal elever Resultat 2012/13 Resultat gennemsnit de seneste 3 år Dansk Mundtlig 78 7,5 7,2 Skr. fremstilling 83 5,4 5,4 Engelsk Mundtlig 79 7,2 7,2 Skriftlig 81 5,7 6,0 Fysik/kemi Praktisk/mund. 39 6,4 6,4 Matematik Mundtlig 72 6,3 5,6 Skriftlig 83 5,1 5,2 Tabel 55 viser afgangskaraktererne for 2012/13 samt gennemsnittet af de seneste tre år. Samtidig fremgår antallet af elever, der har valgt at gå til prøve i de enkelte fag. Som det ses, valgte størstedelen af de unge at gå til prøve i dansk, engelsk og matematik. Mange færre elever valgte at gå til prøve i fysik/kemi. At dømme ud fra gennemsnitskaraktererne i de enkelte prøvediscipliner, både i 2012/13 og de seneste tre år, klarer eleverne sig bedst ved de mundtlige prøver i dansk og engelsk. Eleverne klarer sig dårligst i skriftilg dansk og skriftlig matematik. Karakterspændet i 2012/13 går fra 7,5 i mundtlig dansk til 5,1 i skriftlig matematik. 8.3 Uddannelsesmønster og frekvens blandt de unge på 10. klassecenteret I forlængelse af analysen i kapitel 5 vedr. den aktuelle uddannelsesstatus og placering for alle de unge, der afsluttede 9. klasse på en af kommunens folkeskoler, præsenteres her en lignende analyse for alle de unge, der afsluttede 10. klasse på 10. klassecenteret i hhv. 2012/13 og 2007/08. Nedenstående data illustrerer et øjebliksbillede for de unges uddannelsesstatus pr. 1. oktober 2013, hvilket i forbindelse med 10. klasse er særligt vigtigt at være opmærksom på, da det er et relativt lille antal unge, vi kigger på. Fra årgang 2007/08 har UU-Nord ikke kendskab til 22 % af de unge og ikke kendskab til 24 % fra årgang 2012/13. 83

85 Tabel 56: Uddannelsesstatus og -placering (1. oktober 2013) for unge der afsluttede 10. klasse i hhv. 2007/08 og 2012/13 opdelt på køn 2012/ /2013 Total 2007/ /2008 Total Rækkenavne Dreng Pige Dreng Pige Afsluttet 9% 11% 10% 41% 67% 52% Erhvervsuddannelser 0% 0% 0% 9% 4% 7% Forberedende og udviklende aktiviteter 2% 3% 2% 3% 8% 5% Grundskolen 7% 8% 7% 0% 0% 0% Gymnasiale uddannelser 0% 0% 0% 28% 46% 36% Midlertidige aktiviteter 0% 0% 0% 0% 8% 4% I gang 91% 89% 90% 59% 33% 48% Erhvervsuddannelser 16% 22% 19% 25% 17% 21% Forberedende og udviklende aktiviteter 16% 6% 11% 22% 8% 16% Grundskolen 2% 3% 2% 0% 0% 0% Gymnasiale uddannelser 58% 61% 59% 13% 4% 9% Midlertidige aktiviteter 0% 0% 0% 13% 8% 11% Videregående uddannelser 0% 0% 0% 3% 0% 2% Hovedtotal 100% 100% 100% 100% 100% 100% Årgang 2007/08 Ser vi på de unge, der afsluttede 10. klasse på 10. klassecenteret i 2008 (årgang 2007/08), ser vi, at 30 % er i gang med en ungdomsuddannelse (9 % gymnasiale uddannelser og 21 % erhvervsuddannelse) % af de unge har afsluttet en ungdomsuddannelse. 36 % af de unge har afsluttet gymnasielle uddannelser, og 7 % har afsluttet en erhvervsuddannelse. Årgang 2012/13 Ser vi på de unge, der afsluttede 10. klasse på 10. klassecenteret i 2013 (årgang 2012/13), ser vi, at 90 % er i gang og 78 % er i gang med en ungdomsuddannelse (59 % gymnasielle uddannelser og 19 % erhvervsuddannelse)39. 2 % er i gang med grundskole. I alt 10 % figurerer under afsluttet grundskole. Det er elever, hvor UU-Nord ikke har fået ændret deres uddannelsesstatus, siden de afsluttede 10. klasse i Trivsel og tilfredshed blandt de unge på 10. klassecenteret I år præsenteres der data vedr. den brugeroplevede kvalitet. Børn, Unge og Fritid har i samarbejde med Gentofte Kommunes Ungdomsskole (GKU) gennemført en tilfredshedsmåling blandt forældrene og en trivsels- og tilfredshedsmåling blandt de unge på 10. klassecenteret. Udvalgte resultater herfra præsenteres nedenfor. Både forældrenes og de unges besvarelser er omregnet til indekstal, som er angivet på en skala fra 1 5, hvor 5 er bedst. 38 Én elev udgør 1,8 % 39 Én elev udgør 1,2 % 84

86 Forældrenes tilfredshed med 10. klasse Forældre til elever i 10. klassecenteret blev i januar 2013 bedt om at besvare et spørgeskema vedr. deres tilfredshed med 10. klasse. 33 % af eleverne er repræsenteret i undersøgelsen (jf. metode i kapitel om brugeroplevet kvalitet). For at opnå en højere svarprocent blandt forældrene, vil 10. klassecenteret fremadrettet ved skole/hjemsamtalene stille forældre en række spørgsmål, som de mener er relevante for den videre udvikling af 10. klasse. Tabel 57 Svarprocent for 10. klasse 2012/ klasse 33,3% Nedenstående tabel viser forældres tilfredshed med undervisningen, den pædagogiske indsats, de alsidige kompetencer, samarbejdet med skolen og de fysiske rammer. Med et indekstal på 4,3 er forældre til eleverne i 10. klassecenteret mest tilfredse med skolens indsats for at få deres børn til at føle sig tryg og glad. Tabel 58 Forældrenes tilfredshed med 10. klasse 40 Skolens resultat Generel tilfredshed 4,1 Hvor tilfreds er du samlet set med dit barns skole? 4,1 Undervisningen 3,9 Dit barns faglige udbytte af undervisningen 3,9 Undervisningsmaterialets kvalitet 3,8 Skolens indsats for at udfordre dit barn 4,1 Lærernes indsats for at tilrettelægge undervisningen i forhold til dit barns behov 3,8 Den pædagogiske indsats 4,0 Skolens indsats for at få dit barn til at føle sig tryg og glad 4,3 Skolens indsats for at udnytte mulighederne for at flytte undervisningen ud af skolen 4,0 Lærernes indsats for at engagere dit barn i undervisningen 4,0 Lærernes indsats for at skabe kontakt mellem dit barn og de øvrige børn 3,7 Alsidige kompetencer 3,9 Skolens indsats for at udvikle dit barns alsidige personlige kompetencer 3,9 Skolens indsats for at udvikle dit barns sociale kompetencer 3,9 Samarbejdet mellem skole og hjem 4,0 Dialogen og samarbejdet om dit barn mellem lærerne og dig/jer som forældre 4,1 Skolens ledelse 3,9 Fysiske rammer 3,7 Skolens fysiske rammer indendørs 3,9 Skolens udendørsområder 3,5 40 Resultatet er opgjort med idekstal fra 1-5, hvor 5 er højest. 85

87 Elevernes tilfredshed med 10. klasse Tabel 59 Svarprocent blandt elever i 10. klasse 2012/13 Svarprocent 45,1% 45 % af eleverne i 10. klassecenteret har deltaget i trivselsundersøgelsen. For at opnå en højere svarprocent blandt eleverne, vil 10. klassecenteret fremadrettet anvende andre metoder til at få belyst elevernes tilfredshed med skolen. Nedenstående tabel viser elevernes tilfredshed med deres trivsel og relationer, motivation, timerne og undervisningen og de fysiske rammer indenfor og udenfor. Med indekstal på 4,4 er eleverne mest tilfredse ved spørgsmålet, om de behandler hinanden godt i klassen. Eleverne er mindst tilfredse med, om timerne er spændende, og om de bliver forstyrret af larm i timerne. Tabel 60 Elevernes tilfredshed med 10. klasse 10. klasse Trivsel og relationer Er du glad for at gå i skole 3,8 Er du glad for din klasse 3,9 Behandler I hinanden godt i klassen 4,4 Har du nogen venner i skolen 4,1 Er du glad for dine lærere 3,9 Motivation Er du interesseret i at lære i skolen 4,2 Får du nok faglige udfordringer i skolen 3,8 Hvor enig er du? - Jeg klarer mig godt fagligt i skolen 3,7 Timerne og undervisningen Er timerne spændende 3,3 Har du nemt ved at koncentere dig i timerne 3,6 Kan du se meningen med det, I laver i timerne 3,7 Får du ros af lærerne for dit skolearbejde 3,6 Rammer indenfor og udenfor Hvor tilfreds er du med faglokaler 3,5 Hvor tilfreds er du med indeområder 3,9 Hvor tilfreds er du med udeområder 3,5 Er elevrådet med til at bestemme, hvad der skal ske på skolen 3,6 Bliver du forstyrret af larm i timerne 3,3 Hvor tilfreds er du med lyset i klassen 4,2 Hvor tilfreds er du med luften i klassen 3,7 Hvor tilfreds er du med temperaturen i klassen 3,5 8.5 Sammenfatning af data vedr. 10. klassecenteret Elevernes faglige niveau ved afslutningen af 10. klasse er et resultat af elevernes samlede udbytte af deres skolegang fra klasse og derved ikke alene et udtryk for 10. klassecenterets kvalitet. Vi har i år 86

88 dokumenteret, at langt størstedelen af de unge i 2012/13 valgte at gå til prøve og at alle de, der gik til prøve, valgte at gå op til 10. klasseprøven. Ud fra gennemsnitskarakterne i de enkelte prøvedisicipliner både i 2012/13 og de seneste tre år, klarer eleverne sig bedst ved de mundtlige prøver i dansk og engelsk. Eleverne klarer sig dårligst i skriftlig dansk og skriftlig matematik. Karakterspændet i 2012/13 går fra 7,4 i mundtlig dansk til 5,2 i skriftlig matematik. Overordnet ser det ud til, at eleverne fra kommunens 10. klassecenter har et lidt anderledes uddannelsesmønster end de unge i kommunen generelt, hvilket afspejler, at flere af dem, der vælger at gå i 10. klasse på kommunens 10. klassecenter, vælger erhvervsuddannelser og andre uddannelser. 90 % af de unge, der afsluttede 10. klasse i 2013, var pr. 1. oktober 2013 i gang med en ungdomsuddannelse. 7 % har ikke fået nogen ny status efter endt 9. klasse. De sidste 3 % har afsluttet en forberedende og udviklende aktivitet. Brugerundersøgelsen blandt forældre til elever i 10. klasse viser, at forældrene er mest tilfredse med skolens indsats til at få deres barn til at føle sig tryg og glad. Forældrene er mindst tilfredse med skolens udendørsområder. Trivselsundersøgelsen blandt eleverne i 10. klasse viser, at eleverne er mest tilfredse med, hvordan de behandler hinanden i klassen. Eleverne er midst tilfredse med, om timerne er spændende, og om de bliver forstyrret af larm i timerne. 87

89 9 Specialpædagogisk Indsats Formålet med dette kapitel er at skabe et overblik over den specialpædagogiske indsats i Gentofte Kommune. Kapitlet omhandler strategien der ligger til grund for indsatserne på det specialpædagogiske område samt de indsatser, børn og unge modtager i kommunen og på særlige eksterne institutioner og skoler i andre kommuner. Kapitlet er bygget op således, at graden af specialundervisning er styrende: Børn med bopæl i kommunen der modtager vidtgående specialpædagogisk bistand i Gentofte Kommune og i andre kommuner Børn på kompetencecentre i Gentofte Kommune Inklusion på folkeskolerne i Gentofte Kommune Særlige tilbud i Gentofte Kommune 9.1 Beskrivelse af vision og strategi: Faglighed, Fællesskab og Fremsyn Den specialpædagogiske indsats i Gentofte Kommune er igennem de senere år tilrettelagt efter Strategi for udvikling og indhold af den specialpædagogiske indsats samt kommunens vision Læring Uden Grænser. Begge støtter op om inklusion på skolerne og stemmer overens med den nye lovændring på området, som et bredt flertal i Folketinget vedtog i april Ændringen af Den specialpædagogiske indsats i Gentofte Kommune er tilrettelagt efter Strategi for udvikling og indhold af den specialpædagogiske indsats i Gentofte Kommune og kommunens vision Læring Uden Grænser. Folkeskoleloven og en ny lov om inklusion (jf. 88

90 SAMVIS Et koordinerende udvalg med ledelsesrepræsentanter fra både årsområdet og skoleområdet. Udvalgets opgave er, bl.a. at sikre, at der sker en udvikling på området, at der er en central viden om ressourcer og muligheder på området, at ressourcer udnyttes best samlet set, og at der sættes fokus på overgange. Skolevisitation Varetager visitationsforløbet og er besluttende myndighed. Er aktivt deltagende i samarbejdet med forældre og fagpersoner med henblik på at sikre det bedste tilbud til barnet. Har tovholdet på samarbejdet mellem kompetencecentrene og forestår visitering og vejledning. Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand betyder en omdefinering af specialundervisningsbegrebet. Med virkning i skoleåret 2012/13 understreges det, at børn, der har brug for støtte, som ikke alene kan understøttes ved brug af undervisningsdifferentiering og holddannelse etc., skal tilbydes supplerende undervisning mv. i det lokale miljø. I praksis betyder lovændringen, at der kun foregår en egentlig specialundervisning i skolerne, hvis barnet eller den unge er visiteret til et specialpædagogisk tilbud, som foregår i mindst 9 timer om ugen. Som følge heraf vil de pædagogiske strukturer fremover tilrettelægges efter børnenes og de unges behov - på skolen og/eller i umiddelbar nærhed af denne. Konsekvenserne vil være, at flere børn, der tidligere havde behov for specialpædagogisk bistand i særlige specialklasser og specialskoler, i fremtiden vil modtage dette tilbud i deres kommunale distriktsskole eller på et af kommunens særlige kompetencecentre (jf. afsnit nedenfor). Udgangspunktet for Læring Uden Grænser fremgår nedenfor: 89

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT. for Gentofte Kommunes Skolevæsen. Kommuneniveau

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT. for Gentofte Kommunes Skolevæsen. Kommuneniveau GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT for Gentofte Kommunes Skolevæsen Kommuneniveau 2011/2012 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse...1 2 Forord...4 3 Sammenfattende helhedsvurdering...5

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR. Torstorp Skole 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR. Torstorp Skole 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Torstorp Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE Indhold INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 FORORD... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. PRÆSENTATION AF SKOLEN... 4 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING...

Læs mere

Udkast til Kvalitetsrapport

Udkast til Kvalitetsrapport Skabelon for Kvalitetsrapport 2.0 Udkast til Kvalitetsrapport [2013/2014] Gentofte Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 3. Nationalt fastsatte mål og

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Issø-skolen Svendborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Issø-skolen Svendborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Issø-skolen Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan?

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Sølystskolen Silkeborg Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Sølystskolen Silkeborg Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Sølystskolen Silkeborg Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3 Overgang

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID. RESULTATRAPPORT Maglegårdsskolen

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID. RESULTATRAPPORT Maglegårdsskolen GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT Maglegårdsskolen 2011/2012 1 Præsentation af skolen... 2 2 Opfølgning på seneste års resultater og resultatrapporter... 3 3 Sammenfattende helhedsvurdering...

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Anna Trolles Skole Middelfart Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Anna Trolles Skole Middelfart Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Anna Trolles Skole Middelfart Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Lillebæltskolen Middelfart Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Lillebæltskolen Middelfart Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Lillebæltskolen Middelfart Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3 Overgang

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17 HØJE TAASTRUP KOMMUNE Indholdsfortegnelse FORORD... 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN... 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 4 RESULTATER... 5 Bliver alle så dygtige,

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Fløng Skole Høje-Taastrup Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Fløng Skole Høje-Taastrup Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Fløng Skole Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2 Elevernes

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Fløng Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de kan? 4.2. Elevernes

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune FOTOGRAF: JENS PETER ENGEDAL KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID. RESULTATRAPPORT Søgårdsskolen

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID. RESULTATRAPPORT Søgårdsskolen GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT Søgårdsskolen 2011/2012 1 Præsentation af Søgårdsskolen... 2 2 Opfølgning på seneste års resultater og resultatrapporter... 4 3 Sammenfattende helhedsvurdering...

Læs mere

Bilag 1: Datarapport Kvalitetsrapport for skolevæsenet i

Bilag 1: Datarapport Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Furesø Kommune Center for Dagtilbud og Skole Bilag 1: Datarapport Kvalitetsrapport 2016-2017 for skolevæsenet i Furesø Kommune www.furesoe.dk Udgivet: 24. april 2018 Redaktion: Center for Dagtilbud og

Læs mere

Den kommunale Kvalitetsrapport 2011-12

Den kommunale Kvalitetsrapport 2011-12 Den kommunale Kvalitetsrapport 2011-12 Center for Undervisning og Tværgående Ungeindsats Frederikshavn Kommune Indhold Indledning... 5 Skolevæsenets struktur og elevforhold... 5 Udviklingen i antal elever

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Torstorp Skole Høje-Taastrup Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Torstorp Skole Høje-Taastrup Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Torstorp Skole Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Strandskolen Greve Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Strandskolen Greve Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Strandskolen Greve Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3 Overgang til

Læs mere

Statusrapport. Gladsaxe Kommunes skolevæsen

Statusrapport. Gladsaxe Kommunes skolevæsen Statusrapport Gladsaxe Kommunes skolevæsen 1 Indhold Indledning... 3 Helhedsvurdering... 3 Nationale målsætninger... 4 Lokale målsætninger... 6 Beskrivelse af større indsatser på skoleområdet... 6 Faglighed

Læs mere

Skoleområdet Gentofte Kommune

Skoleområdet Gentofte Kommune Kvalitetsrapport 2016/17 Skoleområdet Gentofte Kommune Side 0 af 51 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 1 2 Forord... 3 3 Visionen for skoleområdet i Gentofte Kommune... 4 4 Sammenfattende helhedsvurdering...

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2007/08. Dokumentation GENTOFTE KOMMUNE SKOLE OG FRITID

KVALITETSRAPPORT 2007/08. Dokumentation GENTOFTE KOMMUNE SKOLE OG FRITID KVALITETSRAPPORT Dokumentation GENTOFTE KOMMUNE SKOLE OG FRITID 2007/08 1 Indhold 1 Indhold... 1 2 Forord... 5 3 Indledning... 7 3.1 Indledning... 7 3.2 Præsentation af datagrundlaget... 7 3.3 Begrebsafklaring...

Læs mere

STATUSRAPPORT 2017/2018. Rødovre Skole

STATUSRAPPORT 2017/2018. Rødovre Skole STATUSRAPPORT 2017/201 Rødovre Skole INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RAMMEBETINGELSER... 2 1.1 Kompetencedækning... 2 1.2 Elever... 3 1.3 Undervisning... 3 2 ELEVERNES TRIVSEL... 4 2.1 Trivsel i 0.-3. klasse...

Læs mere

KVALITETSRAPPORT

KVALITETSRAPPORT KVALITETSRAPPORT 2013-2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Hovedkonklusioner 3. Sammenfattende helhedsvurdering 4. Mål og resultatmål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Mølleholmskolen 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de kan? 4.2. Elevernes

Læs mere

Analyse af læring og trivsel - Kvalitetsanalyse 2017 T R Ø R Ø D S K O L E N

Analyse af læring og trivsel - Kvalitetsanalyse 2017 T R Ø R Ø D S K O L E N Analyse af læring og trivsel - Kvalitetsanalyse 2017 T R Ø R Ø D S K O L E N Indhold 1. Indledning... 2 2. Opsamling... 3 Status for pejlemærker for elevernes læring... 3 Status for pejlemærke om elevernes

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR ØRSTEDSKOLEN 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR ØRSTEDSKOLEN 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR ØRSTEDSKOLEN 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de kan? 4.2. Elevernes

Læs mere

KVALITETSRAPPORT for. Balleskolen 2016/17

KVALITETSRAPPORT for. Balleskolen 2016/17 KVALITETSRAPPORT for Balleskolen 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1. Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at udfolde egne faglige,

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Fårvang Skole Silkeborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Fårvang Skole Silkeborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Fårvang Skole Silkeborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 3.1 Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID. RESULTATRAPPORT Bakkegårdsskolen

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID. RESULTATRAPPORT Bakkegårdsskolen GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT Bakkegårdsskolen 2012/2013 1 Præsentation af skolen... 2 2 Opfølgning på seneste års resultater og resultatrapporter... 3 3 Sammenfattende helhedsvurdering...

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2017/18

KVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2017/18 KVALITETSRAPPORT FOR Fløng Skole 20 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING Alle grafer bliver der ikke kommenteret på i selve rapporten men hovedkonklusionerne fremhæves i dette afsnit. Kompetencedækningen afspejler

Læs mere

Statusnotat. for skoleåret 2017/2018. Allerød Kommune Skole og Dagtilbud

Statusnotat. for skoleåret 2017/2018. Allerød Kommune Skole og Dagtilbud 28-02-2019 Statusnotat for skoleåret /2018 Allerød Kommune Skole og Dagtilbud 1 Indhold Statusnotat /2018...2 Indledning...2 Mål og resultatmål...2 Trivsel...3 Elevernes trivsel skal øges...3 Trivsel i

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Gullestrup skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Gullestrup skole Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Gullestrup skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Under udarbejdelse. Endelig version udsendes 8. januar 2016 Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 2 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Aulum-Hodsager skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Aulum-Hodsager skole Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Aulum-Hodsager skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR. Kjellerup Skole 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR. Kjellerup Skole 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Kjellerup Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1. Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at udfolde egne

Læs mere

Indhold SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT. Emne: Solrød Folkeskoler i tal. Til: Orientering. Dato: 17. november 2014

Indhold SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT. Emne: Solrød Folkeskoler i tal. Til: Orientering. Dato: 17. november 2014 SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT Emne: Til: Solrød Folkeskoler i tal Orientering Dato: 17. november 2014 Sagsbeh.: Thomas Petersen Sagsnr.: Indhold Karaktergennemsnit... 2 Folkeskolens afgangsprøver

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Langeland Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 LÆSEVEJLEDNING 4 2.1 Formål med kvalitetsrapporten

Læs mere

Den kommunale Kvalitetsrapport

Den kommunale Kvalitetsrapport Den kommunale Kvalitetsrapport - Indhold... Indledning... Nationale og lokale mål for folkeskolerne i Frederikshavn Kommune... De nationale mål:... Kommunale mål... Elevtal... Karakterer ved. klasseprøven...

Læs mere

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1 Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1 Af Line Steinmejer Nikolajsen og Katja Behrens I dette notat præsenteres udvalgte resultater for folkeskolens afgangsprøver i 9. klasse for prøveterminen

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID. RESULTATRAPPORT Maglegårdsskolen

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID. RESULTATRAPPORT Maglegårdsskolen GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT Maglegårdsskolen 2012/2013 1 Præsentation af skolen... 2 2 Opfølgning på seneste års resultater og resultatrapporter... 4 3 Sammenfattende helhedsvurdering...

Læs mere

National præstationsprofil dansk, læsning

National præstationsprofil dansk, læsning National præstationsprofil dansk, læsning sammenklip af National præstationsprofil 2012/13 fra Undervisningsministeriets hjemmeside Den nationale præstationsprofil viser, hvordan alle elever i folkeskolen

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Valsgaard Skole Mariagerfjord Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Valsgaard Skole Mariagerfjord Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Mariagerfjord Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Sprog 9 2 TRIVSEL 10 2.1 Elevernes trivsel 10 2.2 Fravær 14 3 INKLUSION 15 4

Læs mere

Kvalitetsrapporten for Lyngby-Taarbæk Kommunes skolevæsen 2017 er udarbejdet af Center for Uddannelse og Pædagogik.

Kvalitetsrapporten for Lyngby-Taarbæk Kommunes skolevæsen 2017 er udarbejdet af Center for Uddannelse og Pædagogik. INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 3 RAMMEBETINGELSER PÅ SKOLEOMRÅDET... 6 RESULTATER... 9 Resultater fra de nationale test i dansk og matematik... 9 Kommunale læse-

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Langeland Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Langeland Kommune KVALITETSRAPPORT Langeland Kommune Indholdsfortegnelse FORORD... 2 LÆSEVEJLEDNING... 3 Formål med kvalitetsrapporten... 3 Rapportens opbygning... 3 INTRODUKTION TIL SKOLEOMRÅDET... 5 Politiske visioner

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID. Teknisk bilag til resultatrapporten på skoleniveau

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID. Teknisk bilag til resultatrapporten på skoleniveau GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID Teknisk bilag til resultatrapporten på skoleniveau 2010/2011 1 Data fra UU-Nord vedr. de unges uddannelsesmønster og frekvens... 2 1.1 Elever hvis uddannelsesstatus

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID. RESULTATRAPPORT Dyssegårdsskolen

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID. RESULTATRAPPORT Dyssegårdsskolen GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT Dyssegårdsskolen 2010/2011 1 Præsentation af skolen... 2 2 Opfølgning på seneste års resultater og resultatrapporter... 4 3 Sammenfattende helhedsvurdering...

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR 2017/18

KVALITETSRAPPORT FOR 2017/18 KVALITETSRAPPORT FOR Mølleholmskolen 20 FORORD Her har du mulighed for at indsætte en tekst, der beskriver skolens forord til kvalitetsrapporten. LÆSEVEJLEDNING Formål med kvalitetsrapporten Her har du

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Kibæk skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Kibæk skole Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Kibæk skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat bemærkninger...5

Læs mere

Faglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater i tilknytning hertil skoleåret 2017/18

Faglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater i tilknytning hertil skoleåret 2017/18 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT 1. november 2018 Faglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater i tilknytning hertil skoleåret 2017/18 BUU

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Lind skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Lind skole Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Lind skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat bemærkninger...5

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID. RESULTATRAPPORT Dyssegårdsskolen

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID. RESULTATRAPPORT Dyssegårdsskolen GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT Dyssegårdsskolen 2011/2012 1 Præsentation af skolen... 2 2 Opfølgning på seneste års resultater og resultatrapporter... 4 3 Sammenfattende helhedsvurdering...

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Vildbjerg Skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Vildbjerg Skole Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Vildbjerg Skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat

Læs mere

Til Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr Dokumentnr

Til Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr Dokumentnr KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Oversigt over faglige resultater i folkeskolen i perioden 2008-2016 Baggrund På BUU-mødet den 7.12.2016

Læs mere

Bilag til. Kvalitetsrapport 2013-2014

Bilag til. Kvalitetsrapport 2013-2014 Bilag til Kvalitetsrapport 2013-2014 Udarbejdet marts 2015 Ifølge Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter i folkeskolen skal der fremover udarbejdes en kvalitetsrapport hvert andet år. I skoleåret 2014/2015

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR. Sjørslev Skole 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR. Sjørslev Skole 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Sjørslev Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1. Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at udfolde egne faglige,

Læs mere

Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling

Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling For skoleåret 2016/2017 Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling For skoleåret 2016/2017 Layout: Presse- og Kommunikationssekretariatet, Undervisningsministeriet

Læs mere

Brattingsborgskolen. Kvalitetsrapport 2012 KV12 0. =

Brattingsborgskolen. Kvalitetsrapport 2012 KV12 0. = 531 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 100 7 8 9 4 5 6 1 2 3 0. = Kvalitetsrapport 2012 Rammebetingelser Klassetrin 0-6 0-6 0 6 Spor i almentilbud 1 1 1 Specialtilbud på skolen nej Nej Nej Antal

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Sejs Skole Silkeborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Sejs Skole Silkeborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Sejs Skole Silkeborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 OPFØLGNING PÅ HANDLINGSPLANER 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle

Læs mere

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014 Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014 Udarbejdet af Skoleafdelingen januar 2015 med bidrag fra skolelederne Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 3. Mål og resultatmål...

Læs mere

INDLEDNING... 3 HOVEDKONKLUSIONER... 4 ØVRIGE INDIKATORER... 7 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 8 ANBEFALINGER... 9

INDLEDNING... 3 HOVEDKONKLUSIONER... 4 ØVRIGE INDIKATORER... 7 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 8 ANBEFALINGER... 9 2 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLD INDLEDNING... 3 HOVEDKONKLUSIONER... 4 ALLE ELEVER SKAL BLIVE SÅ DYGTIGE SOM DE KAN... 4 FOLKESKOLEN SKAL MINDSKE BETYDNINGEN AF SOCIAL BAGGRUND I FAGLIGE RESULTATER... 5

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Hendriksholm Skole. Rødovre Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Hendriksholm Skole. Rødovre Kommune KVALITETSRAPPORT Hendriksholm Skole Rødovre Kommune Indholdsfortegnelse Indhold PRÆSENTATION AF SKOLEN... 4 1 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 5 1.1 Nationale test... 5 1.2 Aflagt afgangsprøver... 6

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Engbjergskolen

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Engbjergskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Engbjergskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 ENGBJERGSKOLEN 3 2 RAMMEBETINGELSER 4 2.1 Skolevæsnets

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID. RESULTATRAPPORT Tjørnegårdsskolen

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID. RESULTATRAPPORT Tjørnegårdsskolen GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT Tjørnegårdsskolen 2012/2013 1 Præsentation af skolen... 2 2 Opfølgning på seneste års resultater og resultatrapporter... 4 3 Sammenfattende helhedsvurdering...

Læs mere

Læringssamtale med X Skole

Læringssamtale med X Skole Læringssamtale med X Skole - Dagsorden Tid og sted: Tirsdag d. 17. maj 2016, kl. 10.30 12.30. Rådhuset, Søvej 1, 8600 Silkeborg, 2. sal, lokale A233 Deltagere: Skoleleder Xxxx, pædagogisk leder Xxxxx,

Læs mere

Emne: Orientering om justering af kvalitetsrapporten på skoleområdet

Emne: Orientering om justering af kvalitetsrapporten på skoleområdet Notatark Emne: Orientering om justering af kvalitetsrapporten på skoleområdet 22. maj 2019 - Sagsnr. 19/13962 - Løbenr. 125981/19 Børne- Uddannelses- og Arbejdsmarkedsforvaltningen justerer i kommunens

Læs mere

Resultatet af den kommunale test i matematik

Resultatet af den kommunale test i matematik Resultatet af den kommunale test i matematik Egedal Kommune 2012 Udarbejdet af Merete Hersløv Brodersen Pædagogisk medarbejder i matematik Indholdsfortegnelse: Indledning... 3 Resultaterne for hele Egedal

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR. Torstorp Skole 2017/18

KVALITETSRAPPORT FOR. Torstorp Skole 2017/18 KVALITETSRAPPORT FOR Torstorp Skole 20 FORORD Denne kvalitetsrapport er udarbejdet under stort tidspres, da fristerne for aflevering har været meget kort. Bl.a. af denne årsag er kvalitetsrapporten forlagt

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Dybkærskolen Silkeborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Dybkærskolen Silkeborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Dybkærskolen Silkeborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan?

Læs mere

Flere elever opnår mindst 2 i dansk og matematik

Flere elever opnår mindst 2 i dansk og matematik Flere elever opnår mindst 2 i dansk og matematik 85 procent af eleverne i 9. klasse opnår mindst 2 i dansk og matematik Fra august 2015 blev der indført adgangskrav på blandt andet mindst 2 i både dansk

Læs mere

Kvalitetsrapport Hørsholm Kommunes fire folkeskoler

Kvalitetsrapport Hørsholm Kommunes fire folkeskoler Kvalitetsrapport Hørsholm Kommunes fire folkeskoler Skoleåret 2017/2018 Udarbejdet af: Center for Dagtilbud og Skole Udgivet: April 2019 Kontakt Center for Dagtilbud og Skole www.horsholm.dk Indhold 1.

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Reerslev Skole Høje-Taastrup Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Reerslev Skole Høje-Taastrup Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Reerslev Skole Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN DEN KORTE VERSION

KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN DEN KORTE VERSION KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN 2012 DEN KORTE VERSION Forord Den årlige kvalitetsrapport skal ifølge Bekendtgørelsen styrke kommunalbestyrelsens mulighed for at varetage sit ansvar

Læs mere

Kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016

Kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016 Kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016 AK10VET FAXE KOMMUNES 10. KLASSER Hovedrapport med resultater, analyser og refleksioner Denne kvalitetsrapport indeholder skolens resultater for skoleåret 2015/2016.

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR. Reerslev Skoles landsbyordning 2017/18

KVALITETSRAPPORT FOR. Reerslev Skoles landsbyordning 2017/18 KVALITETSRAPPORT FOR Reerslev Skoles landsbyordning 2017/18 FORORD Igennem de sidste fire år har vi arbejdet ihærdigt og intenst med Reerslev Skoles landsbyordning som en organisation bestående af daginstitution,

Læs mere

Børne og Skoleudvalget

Børne og Skoleudvalget Læseresultater ved udgangen af 1. og 3. klasse Målet for Furesø Kommunes folkeskoler er, at fastholde de gode læseresultater ved udgangen 1. klasse, hvor mindre end 4 % af eleverne er usikre læsere og

Læs mere

KVALITETSRAPPORT. Skoleåret 2017/18. Skanderborg Kommune

KVALITETSRAPPORT. Skoleåret 2017/18. Skanderborg Kommune KVALITETSRAPPORT Skoleåret 20 Skanderborg Kommune INDHOLD 1. LÆSEVEJLEDNING... 2 1.1. Kvalitetsrapportens datagrundlag... 2 1.2. Rapportens opbygning... 3 2. RESULTATER... 4 2.1. Karakterer ved afslutningen

Læs mere

Kvalitetsrapport 2016/17. marts 2018 stevns kommune 1

Kvalitetsrapport 2016/17. marts 2018 stevns kommune 1 Kvalitetsrapport 2016/17 marts 2018 stevns kommune 1 Baggrund for kvalitetsrapporten Der er formuleret tre overordnede nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,

Læs mere

Socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2013.

Socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2013. Prøvefag og udtræksfag e referencer for grundskolekarakterer 2013. Sammenfatning: Dette notat er en sammenfatning af de socioøkonomiske referencer for grundskole karaktererne ved afgangsprøverne i 9. klasse

Læs mere

Karakterer fra folkeskolens prøver i 9. klasse 2018/2019

Karakterer fra folkeskolens prøver i 9. klasse 2018/2019 Karakterer fra folkeskolens prøver i 9. klasse 2018/2019 Resume Det samlede karaktergennemsnit i Folkeskolens afgangseksamen er i skoleåret 2018/2019 på. 15,8 pct. af eleverne opnåede et gennemsnit på

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID. RESULTATRAPPORT Bakkegårdsskolen

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID. RESULTATRAPPORT Bakkegårdsskolen GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT Bakkegårdsskolen 2010/2011 1 Præsentation af skolen... 2 2 Opfølgning på seneste års resultater og resultatrapporter... 3 3 Sammenfattende helhedsvurdering...

Læs mere

Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2013/2014

Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2013/2014 Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2013/2014 Eleverne opnår især høje karakterer i mundtlig dansk og engelsk Karakterniveauet er stort set uændret over tid i de fleste fagdiscipliner i

Læs mere

KVALITETSRAPPORT GADEHAVESKOLEN FOR 2016/17

KVALITETSRAPPORT GADEHAVESKOLEN FOR 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR GADEHAVESKOLEN 2016/17 1. INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 2 2. Forord... 3 3. Præsentation af skolen... 4 4. Sammenfattende helhedsvurdering... 5

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Hedehusene Skole Høje-Taastrup Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Hedehusene Skole Høje-Taastrup Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Hedehusene Skole Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som

Læs mere

Bilag 2. Uddybende oplysninger om alle undervisningssteder

Bilag 2. Uddybende oplysninger om alle undervisningssteder Bilag 2 Uddybende oplysninger om alle undervisningssteder Skoleårene og 1 Indhold 1. Trivsel... 3 1.1. Faglig trivsel... 3 1.2. Ro og orden... 5 1.3. Social trivsel... 7 1.4. Støtte og inspiration... 9

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 {%computation text(668235/3/163809833)%} 3 2 RAMMEBETINGELSER

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Timring Læringscenter

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Timring Læringscenter KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Timring Læringscenter 1 Indholdsfortegnelse 1 TIMRING LÆRINGSCENTER 3 2 RAMMEBETINGELSER 4

Læs mere

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

Kvalitetsrapport 2016/2017

Kvalitetsrapport 2016/2017 Kvalitetsrapport 2016/2017 Indhold Indhold... 2 1. Forord... 4 1.1 Læsevejledning... 4 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 5 3. Resultater... 7 3.1 Kommunale test (Ordlæseprøve 1)... 7 3.2 Nationale

Læs mere

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet 2016 Indhold 1. Indledning... 2 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 1.1. Kvalitetsrapporten... 2 1.2. Rapportens opbygning... 2 Sammenfattende helhedsvurdering... 3 Mål

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16 SILKEBORG KOMMUNE

STATUSRAPPORT 2015/16 SILKEBORG KOMMUNE STATUSRAPPORT 2015/16 SILKEBORG KOMMUNE INDHOLD 1 INDLEDNING... 2 1.1 Arbejdet med kvalitet på skoleområdet og opbygning af statusrapporten... 2 1.2 Datagrundlag... 3 Særligt om offentliggørelse af resultater

Læs mere

Notat om faglige resultater ved folkeskolens prøver og i de nationale test 2016/2017

Notat om faglige resultater ved folkeskolens prøver og i de nationale test 2016/2017 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Notat om faglige resultater ved folkeskolens prøver og i de nationale test 2016/2017 BUU orienteres

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Gedved Skole Horsens Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Gedved Skole Horsens Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Gedved Skole Horsens Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 RESULTATER 5 2.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 2.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 11

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15

KVALITETSRAPPORT 2014/15 KVALITETSRAPPORT Svendborg Kommunale Skolevæsen Indholdsfortegnelse 1 FORORD... 2 2 LÆSEVEJLEDNING... 3 2.1 Formål med kvalitetsrapporten... 3 2.2 Rapportens opbygning... 3 3 INTRODUKTION TIL SKOLEOMRÅDET...

Læs mere

Karakterer fra folkeskolens afgangseksamen 2017/2018

Karakterer fra folkeskolens afgangseksamen 2017/2018 Side 1 af 5 Karakterer fra folkeskolens afgangseksamen 17/1 Resume Det samlede karaktergennemsnit blandt 9. klasseelever i folkeskolens afgangseksamen var i skoleåret 17/1 på 7,3. Beregnes det nye nøgletal

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Gødvadskolen Silkeborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Gødvadskolen Silkeborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Gødvadskolen Silkeborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan?

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Timring skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Timring skole Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Timring skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat bemærkninger...5

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013-2014. Skole og Familie

Kvalitetsrapport 2013-2014. Skole og Familie Kvalitetsrapport 2013-2014 Skole og Familie Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 3. Mål og resultatmål... 5 3.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål... 5 4.

Læs mere

Læring af test. Rapport for. Aarhus Analyse Skoleåret

Læring af test. Rapport for. Aarhus Analyse  Skoleåret Læring af test Rapport for Skoleåret 2016 2017 Aarhus Analyse www.aarhus-analyse.dk Introduktion Skoleledere har adgang til masser af data på deres elever. Udfordringen er derfor ikke at skaffe adgang

Læs mere