For meget fokus på penge og for lidt miljø

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "For meget fokus på penge og for lidt miljø"

Transkript

1 Rapport/Oktober 2005 For meget fokus på penge og for lidt miljø - Analyse af Danmarks JI og CDM projekter Af Øjvind Hesselager På baggrund af analyser fra 92-gruppen 92-gruppen Forum for Bæredygtig Udvikling c/o Danmarks Naturfredningsforening Masnedøgade 20, 2100 København Ø Tlf , 1

2 Rapportens indhold 1. Indledning, konklusioner og anbefalinger 2. Stor mangel på gennemsigtighed 3. Mange projekter dumper 4. Danida mangler bæredygtighed 5. Ingen strategi 6. Tvivl om Miljøstyrelsens projekter er additionelle 7. Ringe bæredygtighed i Miljøstyrelsens JI-projekter Forord I februar 2003 fremlagde regeringen en ny dansk klimastrategi for Danmark. En omkostningseffektiv klimastrategi brød med mange års progressiv energi- og klimapolitik til fordel for en storstilet anvendelse af Kyoto-protokollens fleksible mekanismer. Regeringen afsatte efterfølgende mio. kr. til en satsning på projekter i henholdsvis udviklingslandene og Øst- og Centraleuropa. Baggrunden for kursændringen var en forventning om at brugen af de fleksible mekanismer ville være langt billigere end tiltag i Danmark. Regeringen argumenterede med at en udbredt anvendelse af fleksible mekanismer oven i købet ville medføre betydelige overførsler af kapital og know-how fra de vestlige industrilande til de lande, hvor projekterne finder sted. Regeringens snævre fokus på økonomi gjorde, at danske potentialer for CO2 reduktioner og de bredere samfundsøkonomiske fordele ved at gennemføre CO2 reduktioner herhjemme blev ignoreret. 92-gruppens klimagruppe besluttede derfor at se nærmere på regeringens brug af Joint Implementation (i Øst- og Centraleuropa) og CDM (i udviklingslandene) projekter. Indsatsen er analyseret af Dina Aaager Zimling fra Det Økologisk Råd og Mette Nedergaard fra WWF Verdensnaturfonden. Gruppen bad i den forbindelse Cand. Comm. Øjvind Hesselager om at sammenfatte 92-gruppen analyser. Denne rapport indeholder Øjvind Hesselagers sammenfatning. 2

3 1. Indledning I denne rapport fremlægges en samlet analyse af den danske regerings initiativer for at leve op til sine internationale forpligtelser om at reducere udslippet af CO2 gennem brug af de såkaldte fleksible mekanismer. I februar 2003 omlagde regeringen med planen En omkostningseffektiv klimastrategi Danmarks hidtidige bestræbelser på at begå sig miljømæssigt korrekt på den internationale scene. Nu var det ikke nok at miljøet havde gavn af Danmarks politik det skulle også kunne forsvares som forretning. Og gerne være en god forretning tilmed. Umiddelbart kan der siges en del positivt om strategien, hvilket regeringen måske selv er bedst til sådan som det for eksempel fremgår at Miljøstyrelsens hjemmeside: Regeringen har baseret sin klimastrategi på omkostnings-effektive tiltag Og: drivhusgasudledning er et globalt problem, hvor der også globalt bør sikres størst mulig reduktion for pengene. Begreberne omkostningseffektiv og størst mulig reduktion for pengene, rummer dog den indbyggede fare, at projekterne i højere grad tjener Danmark økonomisk og i mindre grad miljøet. Danmark sprang med på vognen med brug af de såkaldte fleksible mekanismer i Kyotoprotokollen, hvor det trods internationale begrænsninger er muligt for et land at fortsætte med at udlede CO2. Reduktionen skal så blot finde sted i et andet land, hvor Danmark havde investeret i miljørigtige projekter. De fleksible mekanismer betyder for eksempel at dansk erhvervsliv kan få økonomisk støtte til projekter der udløser CO2-reduktioner. 3

4 Med andre ord: Hvis Danmark gennem investeringer i Central- og Østeuropa eller udviklingslande kan garantere, at disse lande så at sige reducerer på Danmarks vegne, så tæller det positivt i Danmarks eget miljøregnskab. I daglig tale er den tekniske betegnelser for disse mekanismer Joint Implementation (JI) og Clean Development Mechanism (CDM). Det er vigtigt at understrege, at de rige landes forpligtelser under Kyoto-protokollens første periode fra kun svarer til en reduktion af det globale CO2-udslip på 1 procent i dag. Eksperterne i det internationale klimapanel IPCC anbefaler en reduktion på procent inden Ellers kan varige globale klimaforandringer ikke undgås. Det er i det perspektiv kvaliteten af en dansk indsats skal vurderes. Det er Danida og Miljøstyrelsen der administrerer den danske indsats med fleksible mekanismer. I rapporten gennemgås de i alt 33 forskellige projekter, der enten er i fuld gang eller på tegnebrættet - med dansk involvering. Tolv af projekterne analyseres i detaljer. En lang række af disse projekter får i det følgende kritiske ord med på vejen. De lever af den ene eller anden grund ikke op til dansk standard. Og set ud fra en ambition om seriøst at bidrage til at forhindre en global opvarmning på grund af drivhuseffekten, synes det næsten omsonst at inddrage da danske initiativer under JI- og CDM-programmet. De syv mest etablerede danske projekter står således kun for en reduktion på 0,6 millioner tons CO2 per år. Og udvider vi kredsen og ser på de 20 mest etablerede projekter, så når tallet kun op på 2,3 millioner tons CO2 per år. Det er ikke meget, når Danmark jævnfør Kyoto-protokollen skal reducere med mere end 17 millioner tons CO2 per år i perioden Det er vigtigt at bevare bevidstheden om, at kampen mod drivhusgassernes forandring af verdensklimaet kun er i sin vorden. Og netop derfor er det vigtigt at skiene bliver sat i det rigtige spor allerede ved starten ellers ender vi så at sige ude i skoven. Allerede nu vil rapportens forfattere gerne understrege, at der på mange felter er brug for at Danmark erkender, at det ikke går godt nok. Der skal på flere området tænkes forfra. 4

5 De 33 projekter er blevet vurderet ud fra de fremherskende og mest anerkendte kvalitetskriterier. Det vil sige, at det er blevet vurderet om CO2-reduktionen i projekterne er et reelt resultat af den danske indsats og altså ikke ville have fundet sted uden dansk deltagelse. Ellers kan reduktionen ikke trækkes fra på den danske udslipskonto. Den udbredte betegnelse er om projekterne er såkaldt additionelle. Det er også vurderet om projektet er bæredygtigt i bredere forstand. Det vil sige om de tjener donorlandet godt gennem for eksempel overgang til vedvarende energi; bedre handelsbalance eller flere arbejdspladser. I forlængelse heraf er det også vurderet om projekterne er gennemskuelige for offentligheden i de lande hvor projekterne finder sted. Ellers holder landene udsalg med varer, de selv kan få brug for. Endelig er det vurderet om der via projekterne finder en positiv spredning af ny teknologi sted. Teknologi, som landet kan bruges på andre områder i miljøindsatsen. Danmarks udledning af drivhusgasser Mio. tons År Busines as usual CDM og JI Kyoto forpligtelsen -30% De afgørende år er perioden Her løber den første Kyoto-fase. Danmark har som det fremgår en vis reduktion i udslippet i denne fase. Men når CO2-kreditterne løber ud i 2012 svinger Danmark tilbage på busines as usual. Det er i det perspektiv man skal forstå og vurdere Danmarks anvendelse af de fleksible mekanismer. 5

6 Overordnet konklusion på analysen: Både Danida og Miljøstyrelsen har helt tydeligt af regeringen fået mandat til at skaffe så mange CO2-kreditter som overhovedet muligt for de afsatte midler. Der er ingen tvivl om at denne ambition har haft indflydelse på den generelle lødighed i den danske indsats. Problemet bliver afgørende forstørret af, at den danske brug af de fleksible mekanismer erstatter de aktiviteter, der tidligere blev finansieret af miljøstøtten uden at Danmark forlangte CO2-kreditter til gengæld. Danmarks har dermed med brugen af de fleksible mekanismer indført en dårligere prioriteret indsats. Især Danidas projekter fremstår bemærkelsesværdigt uden prioritering af bæredygtigheden. Man kunne med rette forlange, at en udviklingsorganisation som Danida burde prioritere udviklingsperspektivet højst. Centrale delkonklusioner: Gennemsigtigheden og adgangen til oplysninger om danske CDM og JI transaktioner er utilstrækkelig. Det er uhyre vanskeligt for offentligheden at få adgang til oplysninger om centrale data i projekterne. Dermed er det også tvivlsomt om Danmark reelt bidrager til at opbygge et åbent og konkurrerende marked for handel med CO2-kreditter. Cirka halvdelen af de 33 projekter holder ikke til en kritisk men overordnet vurdering. De er enten ikke bæredygtige, ikke udtryk for en reel reduktion i CO2-udslippet på grund af den danske indsats eller de betyder ikke overførsel af ny teknologi. Danida varetager 23 af de 33 projekter såkaldte CDM-projekter. Ikke alle projekterne kan analyseres, der mangler oplysninger. De tilgængelige projekter er karakteriseret ved, at hovedparten af aktørerne ikke er inddraget eller kontrolleret for bæredygtighed. Der mangler helt grundlæggende strategi i Danidas indsats. Danida har således ingen regler for hvorledes CDM-projekter skal bidrage til bæredygtig udvikling herunder inddragelse af lokalsamfundet i modtagerlandet. Danidas målsætninger for fattigdomsorientering i udviklingsbistanden fremgår ikke af arbejdet med CDM. 6

7 Miljøstyrelsen under Miljøministeriet står for 10 projekter de såkaldte JI-projekter, hvoraf otte er analyseret i detaljer. Kun fem ud af de otte JI-projekter vurderes som additionelle de skulle altså medføre en CO2-gevinst, der ikke ville være opstået uden dansk engagement. En gennemgang viser at kun to af de otte projekter reelt er additionelle. Kun et af Miljøstyrelsens otte JI-projekter vurderes til at bidrage til en mere omfattende bæredygtig udvikling i værtslandet. Der er gode projekter imellem de 33. Seksten projekter anvender vedvarende energi. Det betyder overførsel og spredning af ny teknologi til de lande hvor projekterne finder sted. Den danske indsats er ikke blandt de dårligste, men heller ikke blandt de bedste. Overordnet anbefaling: Det vil hverken på kort eller langt sigt være samfundsøkonomisk rentabelt for Danmark at opkøbe kreditter i udlandet via fleksible mekanismer i forhold til en indsats i Danmark. Ganske vist vil Danmark i 2012 når første Kyoto-fase udløber have et lavere CO2- udslip end i dag. Men når anden fase starter, vil Danmark skulle købe nye kreditter til en højere pris for at kunne opnå en yderligere reduktion. En reduktion der er nødvendig for at forhindre en global klimakatastrofe. Danmark er derfor samlet set bedst tjent med at overgå til at investere i hjemlige CO2-reduktioner. En eventuel fremtidig dansk indsats på området for fleksible mekanismer bør derfor i højere grad retfærdiggøres gennem projekternes bidrag til en langsigtet bæredygtig udvikling i værtslandene. Dermed skal en eventuelt forsat dansk brug af fleksible mekanismer nytænkes og prioriteres. Regeringen bør i højere grad satse på projekter der fremmer bæredygtig udvikling i værkslandet, frem for at anvende krudtet på en kortsigtet jagt på lave priser. 7

8 2. Stor mangel på gennemsigtighed Danmarks brug af de fleksible mekanismer blev officielt skudt i gang med Finansloven 2004, hvor der for første gang var afsat penge i alt 1 milliard og 130 millioner kroner - til køb af CO2- kreditter. Beløbet bliver givet over en årrække. Det er mange penge. Og Danmark deltager med satsningen på JI og CDM i opbygningen af et nyt internationalt marked for handel med CO2-kreditter. Regeringen begrunder den store satsning på mio. kr. med at man vil bidrage til opbygningen af et demokratisk og gennemskueligt marked for handel med CO2-kreditter fra JI- og CDM projekter. Forudsætningen for at dette marked kan levere en troværdig indsats i forhold til at reducere det globale udslip af drivhusgasser, er at aktørerne og offentligheden kan gennemskue markedets præmisser. Som minimum bør følgende oplysninger være tilgængelige for troværdigt at kunne vurdere rationalet i brugen af fleksible mekanismer i den danske klimastrategi: Åben og tilgængelig liste over projekter med angivelse af værtsland, status, samlet mængde kreditter, krediteringsperiode og kvotepris. Projektbeskrivelse med analyse af om CO2-kreditten direkte skyldes Danmarks investering det såkaldte additionalitetsprincip. Projektbeskrivelse med vurdering af om projektet bidrager til bæredygtig udvikling samt oversigt over omkostninger i forbindelse med projektforberedelse, validering og godkendelse samt investeringsbidrag. Konklusion: I rapporten er samtlige projekter vurderet ud fra ovenstående kriterier og må på den baggrund konkludere at gennemsigtigheden og adgangen til oplysninger om danske CDM og JI transaktioner 8

9 er utilstrækkelig til at kunne vurdere om indsatsen er omkostningseffektiv og bidrager til at skabe et velfungerende og troværdigt internationalt marked. Kort sagt: offentligheds- og gennemsigtighedsprincippet er ikke opfyldt generelt. Mest alvorligt er det, at der ingen gennemsigtighed er i administrationen af danske CDM-aktiviteter, der varetages af Danida. Danidas hjemmeside rummer ganske vist en generel introduktion til CDM-indsatsen, men der er ingen oplysninger om de konkrete projekter. Dette findes heller ikke på ambassadernes lokale hjemmesider i de berørte lande. Kritikken gælder også Miljøstyrelsens indsats, men i mindre skala. 3. Mange projekter dumper I alt har Danmark konkret Danida og Miljøstyrelsen - involveret sig i 33 projekter, der er på forskellige niveauer i udførslen. Syv er i fuld gang 13 er på forhandlingsbordet 5 er udpegede 8 er endnu uafklarede En nøgtern opgørelse viser, at projekterne der altså er vidt forskellige steder i realiseringsfasen langt fra alle lever op til forventningerne om bæredygtighed og ny teknologi. Otte projekter handler om at mængden af udledt CO2 er reduceret fordi danske investeringer muliggør opsamling af metan-gasser. Det er projekter i Malaysia, Moldovien, Polen, Rumænien og Sydafrika. I disse tilfælde kan Danmark i værste fald risikere, at den danske investering forhindrer at landene gennemlever en oplagt teknologisk udvikling, fordi teknologiskiftet vil begrænse CO2-potentialet og dermed overførslen af penge fra Danmark. Præcis samme kritik kan rettes mod to projekter hvor der opsamles lattergas i henholdsvis Bulgarien og Ukraine. I det bulgarske projekt har Danmark medvirket til at der er blevet monteret et filter, der skal mindske udslippet fra en gødningsfabrik. 9

10 Et projekter i Rusland handler om at skifte fra en type fossilt brændstof til en anden type fossilt brændstof på et kraftværk. Det løser heller ikke problemet med udledning af CO2 på langt sigt. Tværtimod fastholder det en ikke-ønskelig udvikling med brug af fossilt brændstof samtidig med at Danmark på hjemmebanen kan undlade at reducere CO2- udslippet helt så meget. I et projekt i Rusland effektiviseres et kraftværk. Kedler omformes fra at fyre med gas i stedet for olie. Og der indsættes mere effektive turbiner. Det er hverken vedvarende energi eller udtryk for bæredygtig teknologi. Fire projekter i henholdsvis Polen og Ukraine er lanceret som overgang til vedvarende energi. Det er dog en yderst tvivlsom betegnelse. Ganske vist opsamles der metan på lossepladser, men hvis den opsamlede metan blot forbrændes og der sker i Ukraine og ikke bruges som energi, er den danske investering ikke udtryk for at landene overgår til vedvarende energi. Der er gode projekter imellem de 33. Seksten projekter anvender vedvarende energi. Det betyder overførsel og spredning af ny teknologi til de lande hvor projekterne finder sted. Med lidt hjælp kan projekterne sætte en langsigtet overgang til vedvarende energi i gang. Projekter fordelt på typer 6% 30% 49% Vedvarende energi Effektivisering (herunder kul til gas, elproduktion, fjernvarme) Metanopsamling (losseplads og spildevand) Industrigasser 15% 10

11 Konklusion: Cirka halvdelen af de 33 projekter holder ikke til en kritisk men overordnet vurdering. De er enten ikke bæredygtige, ikke udtryk for en reel reduktion i CO2-udslippet på grund af den danske indsats eller de betyder ikke overførsel af ny teknologi. Knap halvdelen af projekterne er gode og kan bidrage med en langsigtet og positive overgang til vedvarende energi. 4. Danida mangler bæredygtighed Ansvaret for udvikling af CDM-projekter er placeret hos Danida, der dermed administrerer en anseelig del af de millioner kroner, der er afsat på finansloven til dansk CO2-kreditter. Danida har 23 potentielle CDM-projekter. Ud af de 23 projekter er 14 udnyttelse af forskellige former for vedvarende energi. Tre projekter i Kina er baseret på fossile brændsler, fem projekter i Malaysia og Sydafrika opsamler metangas fra lossepladser og rensningsanlæg og 1 projekt fjerner industrigas fra en kunstgødningsfabrik. I rapporten ville vi gerne analyse Danidas samlede projektpakke. Det er desværre umuligt på grund af manglende adgang til detaljerne i beskrivelserne. Kun 5 af de 23 projekter kan derfor analyseres nærmere. De 18 fraværende projekter udgør i sig selv et problem for den danske indsats. De fem analyserede projekter: 1) Kunak: biomassebaseret elproduktion i Malaysia 2) Ratchasima: biomassebaseret elproduktion i Thailand 3) Hou Ma: effektivisering af varmeforsyning i Kina 4) Khon Khan: ethanol produktion til transportsektoren i Thailand 5) Metanbaseret elproduktion i Moldovien Selvom 4 ud af de 5 projekter er vedvarende energi, er der problemer med kvaliteten. 11

12 Projektet i Malaysia introducerer nye muligheder for indtjening i palmeoliesektoren og det er i sig selv en trussel mod naturen. Særligt Borneos regnskove kan komme under pres. I Malaysia er konsekvenserne for miljøet ikke undersøgt. Både Thailand og Malaysia har planer om at stase mere på vedvarende energi. Tilskuddet fra CDM-kvoter tilskynder aktørerne til at introducere ny teknologi i projektet her og nu. På lidt længere sigt forhindrer tilskuddet at man skifter teknologi af sig selv, fordi man så mister muligheden for at sælge kvoter fra projektet. Den naturlige udvikling bliver så at sige forsinket. I Kina forventer Danida ikke at projektet medfører negative konsekvenser for miljøet. Men der er ikke tale om sikker viden. En screening efter internationale standarder kunne have dokumenteret, at projektet ikke har negative konsekvenser for vandmiljøet og naturen som sådan. I det thailandske transportprojekt er der ingen oplysninger om miljøpåvirkninger. Projektet i Moldovien er det eneste af de fem analyserede Danida-projekter der er blevet grundigt analyseret for miljøpåvirkninger af samarbejdspartnerne. Undersøgelsen eller rettere: screeningen - konkluderer, at de negative påvirkninger er så begrænsede at det ikke er nødvendigt at foretage en dybdegående vurdering. Konklusion: Der er alvorlige mangler i Danidas CDM-projekter. Dermed er det umuligt at sætte indsatsen i forhold til Danmarks generelle ambitioner på miljøområdet, ligesom det i øvrigt ikke er muligt at vurdere om indsatsen er i forlængelse af Danidas officielle værdigrundlag. 5. Ingen strategi På baggrund af de mange og mangeartede CDM-projekter i Danida-regi det klart, at man må forvente, at denne del af den statslige administration kan fremlægge en overordnet plan for arbejdet. De valgte løsninger må udspringe af en overordnet slagplan for indsatsen. Det synes desværre ikke at være tilfældet. Snarere er der tale om knopskydninger med fælles rod: Ønsket om at løfte CO2-kreditter gennem Danidas mange kontakter og netværk. 12

13 Danida har aldrig offentliggjort en egentlig strategi for CDM-aktiviteterne. Det eneste Danida har løftet sløret for er en negativ begrænsning, der siger, at Danida ikke går ind i projeter med atomkraft, eller projekter, hvor der plantes skov som svar på problemet med CO2-udledningen. Danida har således ingen regler for hvorledes CDM-projekter skal bidrage til bæredygtig udvikling herunder hvordan lokalsamfundet i modtagerlandet inddrages. Endnu mere kritisabelt er det, at Danidas målsætninger for fattigdomsorientering i udviklingsbistanden overhovedet ikke fremgår af arbejdet med CDM. Ingen af projekterne forholder sig til om projekterne kan afhjælpe lokale fattigdomsproblemer ved for eksempel at give mere ligelig adgang til naturressourcer som energi, vand eller jord. Projekterne er heller ikke designet således at de kan hæve lokalbefolkningens kapacitet gennem etablering af lokale organisationer, involvering i miljøspørgsmål, mere uddannelse og større erhvervsmuligheder for kvinder. Det fremstår som om CDM-projekterne nærmest kører uafhængigt af Danidas samlede humanitære indsats. 6. Tvivl om Miljøstyrelsens projekter er additionelle Analysen af den danske via Miljøstyrelsen - brug af JI-kreditter omfatter i alt ti projekter, hvoraf der i de første fem af projekterne er indgået kontrakt. Det første spørgsmål, der undersøges, er om projekterne er såkaldt additionelle. Det vil sige om det er den danske investering der udløser, at projektet gennemføres og CO2-reduktionen finder sted. Ifølge de tilgængelige og officielle oplysninger er alle otte projekter additionelle. Men kun fem af projekter vurderes additionelle i analysen. De otte analyserede projekter 1) Kvælstof reduktion fra Agropolychim gødningsfabrik Bulgarien 2) Türisalu Vindmøllefarm Estland 13

14 3) Zakopane: metan- og slamudnyttelse fra losseplads og rensningsanlæg - Polen 4) Geotermisk energi i Oradea og Beius Rumænien I 5) Biomasse energi savsmuld Rumænien II 6) Kharkiv Oblast metanudnyttelse fra losseplads Ukraine 7) Amursk- fra kul til gas Rusland I 8) Energieffektivisering af Mednogorsk kraftvarmeværk Rusland II Teknologien i det bulgarske projekt er enkel at implementere. Der er derfor næppe tvivl om, at fabrikken selv ville have indført den nye katalysator. Investeringen på 2 millioner fylder ikke meget i billedet i forhold til de 150 millioner kroner fabrikken skal bruge på miljøforbedringer for at leve op til EU's miljøstandarder. Det rejser overordnet spørgsmålet, om ikke Danmark har høstet en CO2-reduktion, som Bulgarien inden for en kort årrække selv havde gennemført. I så fald kan projektet næppe kaldes additionelt. Estland skal ligesom andre EU lande opfylde EU s krav om at vedvarende energi skal udgøre 5,1 procent af det samlede forbrug i 2010 om godt fire år. I 2000 udgjorde vedvarende energi kun 0,2 procent af energiproduktionen i Estland. Derfor er det usandsynligt, at Estland ikke snart selv tager initiativ til at fremme den vedvarende energi hvilket udhuler vindmølleparkens additionalitet betragteligt. Om blot et eller to år ville projektet næppe kunne udløse CO2- kreditter. Udvidelse af lossepladsen i Zakopane i Polen kunne næppe havde været gennemført uden dansk deltagelse i JI-projektet. Dertil er det for bekosteligt for byen at leve op til EU's lovgivning. Boringerne til geotermiprojektet i Rumænien var i forvejen blevet iværksat af den rumænske stat, men det bliver nu en dansk virksomhed der får de økonomiske fordele i form af CO2 kreditter fra den rumænske stats tidligere investeringer. I det rumænske savsmuldsprojekt standser Miljøstyrelsen ikke ved kreditter fra indførsel af biomasse. Man godskriver samtidigt den metan, der ellers ville sive op fra savsmuldet, hvis det blev liggende og rådnede. Det er diskutablet. Det er nemlig sagtens muligt at deponere savsmuld uden at det automatisk afgiver metan. 14

15 Projektet i Ukraine slipper igennem nåleøjet selvom man blot sætter ild til metan opsamlet fra en losseplads. Det er fordi projektet ikke vil blive gennemført uden eksterne midler. Ukraine har nemlig endnu ingen lovgivning, der stiller krav om reduktion af metan fra lossepladser. Havde man brugt den opsamlede metan til at producere elektricitet med, ville projektet have indført ny teknologi i Ukraine. I det russiske projekt i Amursk løb russerne tør for penge. Begrundelsen for projektets additionalitet er, at der altid eksisterer økonomiske barrierer i planlægningsfasen. Med andre ord Danmarks tilskud til startfasen er nødvendig for hele projektets gennemførelse. Denne begrundelse for additionalitet er yderst tvivlsom. Projektet på Mednogorsk kraftværket i omhandler implementering af to ny effektive gasturbiner og en rørledning på 3,1 km. Men så sent som i 2003 installerede værket selv ny og effektiv turbine. Konklusion: De officielle oplysninger indikerede, at fem ud af ovenstående otte JI-projekter i Miljøstyrelsens regi medførte en CO2-gevinst, der ikke ville være opstået uden dansk engagement. Reelt er det ikke forkert at vurdere, at kun et af de otte projekter sker i forlængelse af den ånd Danmark underskrev Kyoto-aftalen i. 7. Ringe bæredygtighed i Miljøstyrelsens JI-projekter Spørgsmålet er om Miljøministeriets JI-projekter er udtryk for bæredygtighed. Kun vindmølleprojektet i Estland medvirker både til en teknologioverførsel, forøgelse af skatteindkomster og arbejdspladser, samt lokal forskning og lavere pris på vindkraft i Estland. De øvrige projekter indeholder meget få perspektiver for spredning af moderne teknologi. Projekterne får heller ikke særlige positive konsekvenser for lokalområderne. 15

Analyse af danske JI og CDM projekter

Analyse af danske JI og CDM projekter Analyse af danske JI og CDM projekter Oktober 2005 Udarbejdet af: 92-gruppen- Forum for Bæredygtig Udvikling c/o Danmarks Naturfredningsforening Masnedøgade 20 2100 København Ø Tlf.: 39 17 40 32 1 Indhold:

Læs mere

Sæt pris på klimaet. Få svar på alle spørgsmålene lige fra Kyoto til drivhuseffekten

Sæt pris på klimaet. Få svar på alle spørgsmålene lige fra Kyoto til drivhuseffekten Hvad er drivhuseffekten egentlig og hvad går Kyoto-aftalen ud på? Danmark har forpligtet sig til at reducere udledningen af drivhusgasser svarende til, at alle biler, busser og tog i Danmark skal stå stille.

Læs mere

Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt. Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen

Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt. Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen Oversigt Baggrund: Energiforbrug og CO 2 -udledning Global klimapolitik:

Læs mere

Hvorfor en omstilling De svindende energiressourcer

Hvorfor en omstilling De svindende energiressourcer Hvorfor en omstilling De svindende energiressourcer En visionær dansk energipolitik at Danmark på langt sigt helt skal frigøre sig fra fossile brændsler kul, olie og naturgas. I stedet skal vi anvende

Læs mere

Oplæg til klimastrategi for Danmark. Regeringen

Oplæg til klimastrategi for Danmark. Regeringen Oplæg til klimastrategi for Danmark Regeringen Februar 2003 , februar 2003 Publikationen kan bestilles hos: Schultz Information Herstedvang 12, 2620 Albertslund Telefon 43 63 23 00 Fax: 43 63 19 69 E-mail:

Læs mere

Samfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde

Samfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde Samfundsfag Energi & Miljø Enes Kücükavci Klasse 1.4 HTX Roskilde 22/11 2007 1 Indholdsfortegnelse Forside 1 Indholdsfortegnelse..2 Indledning.3 Opg1..3 Opg2..4 Opg3..4-5 Opg4..5-6 Konklusion 7 2 Indledning:

Læs mere

Redegørelse for Energistyrelsens samarbejde med United Plantations

Redegørelse for Energistyrelsens samarbejde med United Plantations NOTAT 17. september 2010 J.nr. 1603/1108-0005 Ref. Redegørelse for Energistyrelsens samarbejde med United Plantations Politiken har i en række artikler fokuseret på miljø- og arbejdsforhold på United Plantations

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Fakta om klima og energi

Læs mere

CO2 og VE mål for EU og Danmark. Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet

CO2 og VE mål for EU og Danmark. Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet CO2 og VE mål for EU og Danmark Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet Disposition 1. EU: Klima- og energipakken 2. Danmark: Energiaftalen af 21.02.2008 3. Opfølgninger herpå EU s klima-

Læs mere

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Klimavenlige energiløsninger Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Christian Ege Miljøforum Midtjylland, 31.10.2012 Hvem er? En uafhængig miljøorganisation med fokus på bl.a. energibesparelser, med

Læs mere

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter Organisation for erhvervslivet August 29 Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK, chefkonsulent kristian koktvedgaard, KKO@di.dk og Cheføkonom Klaus Rasmussen,

Læs mere

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990.

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 200 Offentligt NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis Side 1/5 Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljøstyrelsen

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

For EU-27 vil det hjemlige udslip i 2008-12 med fuld brug af tilladte kreditter ligge 66 mio. tons eller kun 1,1 procent under 1990-niveau 2.

For EU-27 vil det hjemlige udslip i 2008-12 med fuld brug af tilladte kreditter ligge 66 mio. tons eller kun 1,1 procent under 1990-niveau 2. 23. september 2008 Klimapolitik på kredit EU Både Klimakonventionen og Kyoto-Protokollen bygger på den fælles forståelse af, at det er de rige lande, der har hovedansvaret for de historiske udslip af drivhusgasser

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

Joint Implementation (JI) og Clean Development Mechanism (CDM)

Joint Implementation (JI) og Clean Development Mechanism (CDM) UDKAST, 17. januar 2007 UDKAST Strategi for Danmarks statslige JI- og CDM-indsats Joint Implementation (JI) og Clean Development Mechanism (CDM) Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Danmarks statslige

Læs mere

Miljøvurderinger, Kyoto og Lomborg

Miljøvurderinger, Kyoto og Lomborg Miljøvurderinger, Kyoto og Lomborg Af Urs Steiner Brandt og Niels Vestergaard Institut for Miljø- og Erhvervsøkonomi Syddansk Universitet Alle har en mening om miljøet, ikke mindst miljøvurderinger. Det

Læs mere

Huller i Kyotoaftalen

Huller i Kyotoaftalen Nr. 146 november 2000 Huller i Kyotoaftalen Fleksibiliteten i Kyotoaftalen giver store muligheder for at undgå reelle besparelser Industrilande kan slippe uden om deres forpligtelser fra Kyoto-aftalen

Læs mere

Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet. John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010

Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet. John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010 Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010 COP 15 og reduktioner (eller mangel på samme) Copenhagen Accord: Vi bør samarbejde

Læs mere

Informationsmøde Nationale Klimaprojekter

Informationsmøde Nationale Klimaprojekter Informationsmøde Nationale Klimaprojekter Dagsorden 13.00-15.00 Velkomst og introduktion Karim Arfaoui Gennemgang af krav til ansøgning indlagt pause Bo Riisgaard Pedersen og Karim Arfaoui Spørgsmål og

Læs mere

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VEgasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VE-gasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Resume af

Læs mere

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,

Læs mere

Status for de internationale klimaforhandlinger - Vejen frem mod COP15

Status for de internationale klimaforhandlinger - Vejen frem mod COP15 Status for de internationale klimaforhandlinger - Vejen frem mod COP15 Udfordringen Kyotoprotokollens forpligtelser løber kun til 2012 USA er ikke med (ca. 20% af udledningerne) De store udviklingslande

Læs mere

RESSOURCER, ENERGI OG KLIMA

RESSOURCER, ENERGI OG KLIMA Forslag til ændring af energi/klimapolitik. Forslaget består af følgende dele, der kan stemmes om særskilt hvis ønsket: 1. Opsplitning af området så energi/klimapolitik får sit eget afsnit. I dag er miljø-politik

Læs mere

Unges syn på klimaforandringer

Unges syn på klimaforandringer Juli 2009 Unges syn på klimaforandringer Der er kommet stadig større fokus på klimaforandringer og global opvarmning i takt med, at der kan konstateres klimaforandringer i form af for eksempel højere temperaturer,

Læs mere

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Status Klimamål og emissioner Energiproduktion- og forbrug Transportsektoren Landbrug og arealanvendelse Drivhusgasudledning og klimamål

Læs mere

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST BRIAN VAD MATHIESEN bvm@plan.aau.dk Gate 21 s Borgmesterforum 2016 DOLL Visitors Center, København, April 2016 SUSTAINABLE ENERGY PLANNING RESEARCH GROUP AALBORG UNIVERSITY

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser?

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Konkurrencedygtig Hvordan sikrer vi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Uden ville europæerne ikke kende til den velstand, mange nyder i dag. Energi er en forudsætning

Læs mere

Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI

Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI I 00 er Danmark verdens førende viden og teknologination inden for udbredelse af Cleantech 1. Introduktion Foreningen

Læs mere

Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag.

Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. Notat 25. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. 1 De senere års ændringer har i almindelighed ført til et styrket incitament til samproduktion,

Læs mere

Polen. Beskrivelse af Polen: Indbyggertal Erhvervsfordeling Primære erhverv: 2,6% Sekundære erhverv: 20,3% Tertiære erhverv: 77,1%

Polen. Beskrivelse af Polen: Indbyggertal Erhvervsfordeling Primære erhverv: 2,6% Sekundære erhverv: 20,3% Tertiære erhverv: 77,1% Polen Opgave: I skal udarbejde en præsentation af jeres land, som I skal præsentere for de andre deltagere på øen Engia. Præsentationen skal max. tage 5 min. Opgaven skal indeholde følgende: 1. Præsentation

Læs mere

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune Visionen CO2030 - Århus uafhængig af fossile brændsler Århus CO2 neutral 2030 Aftenmøde 1. december 2010 Jan Nielsen, Klimachef Århus Kommune Indhold 1. Visionen for Århus CO2030 2. Hvad er status for

Læs mere

Greenpeace s kommentarer til Forslag til Lov om ændring af lov om CO2-kvoter for elproduktion.

Greenpeace s kommentarer til Forslag til Lov om ændring af lov om CO2-kvoter for elproduktion. 15. august 2003 Greenpeace s kommentarer til Forslag til Lov om ændring af lov om CO2-kvoter for elproduktion. Greenpeace støttede i sin tid indførelsen af et loft for elsektorens CO2-emission, men havde

Læs mere

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden Fremtidens energi Undervisningsmodul 4 Goddag til fremtiden Drivhuseffekten Fremtidens energi i Gentofte Kommune og Danmark Vi lever i et samfund, hvor kloge hoveder har udviklet alverdens ting, som gør

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald Pressemeddelelse Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald Materialet er klausuleret til torsdag den 28. februar 2013 kl. 12 Vismændenes oplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske

Læs mere

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 8000 Mængdeindeks 7000 6000 5000 4000

Læs mere

Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald

Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 82 Offentligt Notat 10. december 2010 J.nr. 2010-500-0002 Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald I dette notat beskrives

Læs mere

CO2-reduktioner pa vej i transporten

CO2-reduktioner pa vej i transporten CO2-reduktioner pa vej i transporten Den danske regering har lanceret et ambitiøst reduktionsmål for Danmarks CO2-reduktioner i 2020 på 40 % i forhold til 1990. Energiaftalen fastlægger en række konkrete

Læs mere

Brint til transport Planer & rammer 2012-2025

Brint til transport Planer & rammer 2012-2025 Brint til transport Planer & rammer 2012-2025 Oktober 2012 Planlægning af 2015+ markedsintroduktion Globale partnerskaber planlægger udrulning af biler og tankstationer Nordisk erklæring om markedsintroduktion

Læs mere

Talepapir til klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål Y til Miljø- og Planlægningsudvalget om CO2-udledninger Den 3.

Talepapir til klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål Y til Miljø- og Planlægningsudvalget om CO2-udledninger Den 3. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 162 Offentligt Talepapir til klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål Y til Miljø- og Planlægningsudvalget om CO2-udledninger Den 3.

Læs mere

Vejen mod COP15 og en international klimaaftale

Vejen mod COP15 og en international klimaaftale Vejen mod COP15 og en international klimaaftale Peder Lundquist og Gro Iversen Klima- og Energiministeriet Udfordringen Kyotoprotokollens forpligtelser løber kun til 2012 USA er ikke med (ca. 20% af udledningerne)

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

COP 15. EU og klimaforhandlingerne. Reduktioner. Fleksible mekanismer. Klimatilpasningsfonde NOAH

COP 15. EU og klimaforhandlingerne. Reduktioner. Fleksible mekanismer. Klimatilpasningsfonde NOAH EU og klimaforhandlingerne Reduktioner Fleksible mekanismer International klimakonference, klimatopmøde, COP 15. Der skrives og snakkes meget om det store klimamøde i København i december. Forventningerne

Læs mere

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet. NOTAT 25. september 2008 J.nr. 033003/33009-0726 Ref. el Energieffektivitet og internationalt samarbejde Side 1/5 Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 14 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 14 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 14 Offentligt Europaudvalget og Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Klima-, EU-konsulenten Energi- og Bygningsudvalgets EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

KP, Kvotesystem, personligt ansvar, kul, transport, biobrændstof og atomkraft. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd

KP, Kvotesystem, personligt ansvar, kul, transport, biobrændstof og atomkraft. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd KP, Kvotesystem, personligt ansvar, kul, transport, biobrændstof og atomkraft Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Kvotesystem / personligt ansvar Før KP var indsatsen for klimaet frivillig, og baseret

Læs mere

Kristine van het Erve Grunnet. Kraftvarmeteknologi. 28. feb. 11. Kraftvarmeteknologi

Kristine van het Erve Grunnet. Kraftvarmeteknologi. 28. feb. 11. Kraftvarmeteknologi Kraftvarmeteknologi 28. feb. 11 Kraftvarmeteknologi Vision Danmark skal være det globale kompetencecenter for udvikling og kommercialisering af bæredygtig teknologi og viden på bioenergiområdet. Bidrage

Læs mere

Behovet for reduktioner i drivhusgasudslippet og den hjemlige danske indsats

Behovet for reduktioner i drivhusgasudslippet og den hjemlige danske indsats Behovet for reduktioner i drivhusgasudslippet og den hjemlige danske indsats Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd for 92-gruppen Klimakrav til reduktioner IPCC udmeldte i 2007 et behov for reduktioner

Læs mere

Klima- og Miljøudvalget

Klima- og Miljøudvalget Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 208403 Brevid. 1774454 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Muligheder for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg

Læs mere

Pressemeddelelse. Miljøøkonomisk vismandsrapport

Pressemeddelelse. Miljøøkonomisk vismandsrapport Pressemeddelelse Miljøøkonomisk vismandsrapport Materialet er klausuleret til onsdag den 26. februar 2014 kl. 12 Vismændenes oplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske Råd den 26. februar indeholder fem kapitler:

Læs mere

Vores samfundsmæssige nytte. Om Energinet.dk på el- og gasregningen

Vores samfundsmæssige nytte. Om Energinet.dk på el- og gasregningen Vores samfundsmæssige nytte Om Energinet.dk på el- og gasregningen Energinet.dk varetager samfundets interesser, når Danmark skal forsynes med el og naturgas. Vi ejer energiens motorveje og har ansvaret

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Årets miljøøkonomiske vismandsrapport har tre kapitler: Kapitel I indeholder en gennemgang af målopfyldelsen i forhold

Læs mere

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15.

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15. Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 106 Offentligt Samrådsspørgsmål E [samrådet finder sted den 25.2.2010 kl. 13] Vil ministeren redegøre for, hvorledes man fra dansk side påtænker

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

Udvinding af skifergas i Danmark

Udvinding af skifergas i Danmark Maj 2013 Udvinding af skifergas i Danmark Indledning: Vi vil i Danmark i de kommende år skulle tage stilling til, om vi vil udvinde den skifergasressource, der i et eller andet omfang findes i den danske

Læs mere

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder?

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Af: Kristin S. Grønli, forskning.no 3. december 2011 kl. 06:51 Vi kan fordoble mængden af afgrøder uden at ødelægge miljøet, hvis den rette landbrugsteknologi

Læs mere

1. Dansk energipolitik for træpiller

1. Dansk energipolitik for træpiller 1. Dansk energipolitik for træpiller En aktiv dansk energipolitik har gennem mere end 25 år medvirket til, at Danmark er blevet førende indenfor vedvarende energi. Deriblandt at skabe rammerne for en kraftig

Læs mere

Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S

Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S university of copenhagen University of Copenhagen Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S Published in: Jord

Læs mere

Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige

Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 115 Offentligt Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige energispareindsats Mål for energibesparelser i perioden 2006 2013 Årligt energisparemål på

Læs mere

Danmark som grøn vindernation

Danmark som grøn vindernation Danmark som grøn vindernation Danmark som grøn vindernation En gennemgribende omstilling af det danske samfund skal skabe en ny grøn revolution. Vi skal skabe et grønt samfund baseret på vedvarende energi,

Læs mere

Kyotoaftalen vakler. Nr. 145 november 2000. Klimamøde i Haag d. 13-25. bliver afgørende test for indsatsen mod drivhuseffekt

Kyotoaftalen vakler. Nr. 145 november 2000. Klimamøde i Haag d. 13-25. bliver afgørende test for indsatsen mod drivhuseffekt Nr. 145 november 2000 Kyotoaftalen vakler Klimamøde i Haag d. 13-25. bliver afgørende test for indsatsen mod drivhuseffekt Afgørende møde for klimaet > Kyoto-aftalen skal konkretiseres > Forsøg på global

Læs mere

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne

Læs mere

Kan klimapolitik forenes med velfærd og jobskabelse?

Kan klimapolitik forenes med velfærd og jobskabelse? Kan klimapolitik forenes med velfærd og jobskabelse? Af professor Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut, Københavns Universitet Formand for Klimarådet Indlæg på debatmøde om klima den 16. april 2015

Læs mere

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011 Varmepumper Frigør Danmark fra fossile brændsler Dansk Energi februar 2011 Danmark har brug for varmepumper Varmepumper hjælper til at frigøre Danmark fra fossile brændsler og sænke udslippet af CO2. Varmepumpen

Læs mere

KLIMAUDFORDRINGEN KAN LØSES MED TEKNOLOGI

KLIMAUDFORDRINGEN KAN LØSES MED TEKNOLOGI Organisation for erhvervslivet 24. november 28 KLIMAUDFORDRINGEN KAN LØSES MED TEKNOLOGI AF KONSULENT ESBEN MORTENSEN, DI ENERGIBRANCHEN, ESM@DI.DK Danmark har i et historisk perspektiv i særlig grad været

Læs mere

Notat kommunale effektiviseringseksempler

Notat kommunale effektiviseringseksempler Notat om kommunale effektiviseringseksempler Gode kommunale eksempler på realisering af effektiviseringspotentialer kan fx findes inden for områderne: Afbureaukratisering Digitalisering Anvendt borgernær

Læs mere

Greenpeace kommentarer til Forslag til national allokeringsplan for Danmark i perioden 2008-12

Greenpeace kommentarer til Forslag til national allokeringsplan for Danmark i perioden 2008-12 7. februar 2007 Greenpeace kommentarer til Forslag til national allokeringsplan for Danmark i perioden 2008-12 Indledende bemærkninger Vi skal indledningsvist bemærke, at vi finder en høringsperiode på

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Københavns Kommune. Hanne Christensen, Center for Miljø. hachri@tmf.kk.dk

Københavns Kommune. Hanne Christensen, Center for Miljø. hachri@tmf.kk.dk Københavns Kommune Hanne Christensen, Center for Miljø hachri@tmf.kk.dk Københavns Kommunes Københavns Klimaplan Energiforsyning i København Nordhavn en ny bæredygtig bydel Amager Fælled Bykvarter et udredningsprojekt

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 16. marts 2012 Grønbog på vej mod et integreret europæisk marked for kort-, internet- og mobilbetalinger

Læs mere

NOTAT 8. oktober 2010. Redegørelse vedr. HFC-23 CDM-projekter i Kina

NOTAT 8. oktober 2010. Redegørelse vedr. HFC-23 CDM-projekter i Kina NOTAT 8. oktober 2010 J.nr. 3401/1001-2365 Ref. bos/ubb/cma Redegørelse vedr. HFC-23 CDM-projekter i Kina Baggrund Der er på det seneste blevet bragt en række artikler i dagspressen om klimakreditter fra

Læs mere

Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien

Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien Enhedslistens finansordfører Frank Aaen har udarbejdet følgende rapport, der dokumenterer, at det danske samfund får for lidt ud af vores ressourcer

Læs mere

Vind og kul, fordele og ulemper. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd

Vind og kul, fordele og ulemper. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd Vind og kul, fordele og ulemper Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Vision Danmark har rigtig gode muligheder for at gå forrest med helt at udfase brugen af fossile brændsler - også kul En total afkobling

Læs mere

Gas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark

Gas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark Gas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark Gas i transportsektoren Et nyt marked derfor vigtigt. Potentielt stort energiforbruget til

Læs mere

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kampen om biomasse og affald til forbrænding 114 APRIL 2011 Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen Tre store udfordringer for samfundet Klimaændringer

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem 1 Centrale målsætninger i Energiaftalen 22-3-2012 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990

Læs mere

Klimasynspunkterne i Det Miljøøkonomiske Råds rapporter 2008-2013

Klimasynspunkterne i Det Miljøøkonomiske Råds rapporter 2008-2013 Klimasynspunkterne i Det Miljøøkonomiske Råds rapporter 2008-2013 Det Miljøøkonomiske Råds opgave består i at belyse samspillet mellem økonomi og miljø, samt effektiviteten i miljøindsatsen (Lov om det

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Energiforbrug, BNP og energiintensitet 180 160 140 120 100 80 60 40 1980 '85 '90 '95 '00 '05

Energiforbrug, BNP og energiintensitet 180 160 140 120 100 80 60 40 1980 '85 '90 '95 '00 '05 Det danske eksempel" vejen til en energieffektiv og klimavenlig økonomi Februar 29 Erfaringerne fra Danmark viser, at det gennem en vedholdende, aktiv energipolitisk satsning på øget energieffektivitet

Læs mere

Peter Nedergaard & Peter Fristrup (red.) Klimapolitik. dansk, europæisk, globalt

Peter Nedergaard & Peter Fristrup (red.) Klimapolitik. dansk, europæisk, globalt Peter Nedergaard & Peter Fristrup (red.) Klimapolitik dansk, europæisk, globalt Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2009 Forord 9 Klimaproblemet i et samfundsøkonomisk perspektiv 11 Af Eirik S. Amundsen,

Læs mere

Foreløbig uredigeret udgave. Beslutning -/CP.15

Foreløbig uredigeret udgave. Beslutning -/CP.15 Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Svar på Spørgsmål 327 Offentligt Uofficiel oversættelse af Copenhagen Accord Foreløbig uredigeret udgave Partskonferencen Beslutning -/CP.15 tager Københavnssaftalen

Læs mere

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verden står over for i dag. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet vedrørende energieffektivitet og

Læs mere

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune Klimaplan 2030 Strategisk energiplan for Randers Kommune Lars Bo Jensen Klimakoordinator Randers Kommune Udgangspunkt Randers Kommune Oversvømmelse 1921 Oversvømmelse 2006 Randers Klimaby! Micon-møller

Læs mere

BWE - En Global Aktør

BWE - En Global Aktør BWE - En Global Aktør 28. februar 2011 Nicholas Kristensen Group Burmeister & Wain Energy A/S Lundtoftegaardsvej 93A DK-2800 Lyngby Denmark Tel/fax +45 39 45 20 00/+45 39 45 20 05 info@bwe.dk Det vil jeg

Læs mere

Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger

Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger Af Peder Størup - Naturbeskyttelse.dk Så kom de længe ventede anbefalinger fra Natur- og Landbrugskommissionen endelig for dagens lys, og der

Læs mere

Tak til Baltic Development Forum for invitationen til at komme her i dag. og fortælle om de danske prioriteter og indsatsområder i Østersøregionen.

Tak til Baltic Development Forum for invitationen til at komme her i dag. og fortælle om de danske prioriteter og indsatsområder i Østersøregionen. Det talte ord gælder Europaministerens tale ved seminar i Baltic Development Forum om Danmark og Østersøsamarbejdet den 10. juni 2013 Tak til Baltic Development Forum for invitationen til at komme her

Læs mere

Afgifter bremser genbrug af energi

Afgifter bremser genbrug af energi Organisation for erhvervslivet 9. februar 2009 Afgifter bremser genbrug af energi AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK Danmark går glip af varmegenanvendelse for mindst 1,2 mia. kroner om året. Det

Læs mere