For meget fokus på penge og for lidt miljø

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "For meget fokus på penge og for lidt miljø"

Transkript

1 Rapport/Oktober 2005 For meget fokus på penge og for lidt miljø - Analyse af Danmarks JI og CDM projekter Af Øjvind Hesselager På baggrund af analyser fra 92-gruppen 92-gruppen Forum for Bæredygtig Udvikling c/o Danmarks Naturfredningsforening Masnedøgade 20, 2100 København Ø Tlf , 1

2 Rapportens indhold 1. Indledning, konklusioner og anbefalinger 2. Stor mangel på gennemsigtighed 3. Mange projekter dumper 4. Danida mangler bæredygtighed 5. Ingen strategi 6. Tvivl om Miljøstyrelsens projekter er additionelle 7. Ringe bæredygtighed i Miljøstyrelsens JI-projekter Forord I februar 2003 fremlagde regeringen en ny dansk klimastrategi for Danmark. En omkostningseffektiv klimastrategi brød med mange års progressiv energi- og klimapolitik til fordel for en storstilet anvendelse af Kyoto-protokollens fleksible mekanismer. Regeringen afsatte efterfølgende mio. kr. til en satsning på projekter i henholdsvis udviklingslandene og Øst- og Centraleuropa. Baggrunden for kursændringen var en forventning om at brugen af de fleksible mekanismer ville være langt billigere end tiltag i Danmark. Regeringen argumenterede med at en udbredt anvendelse af fleksible mekanismer oven i købet ville medføre betydelige overførsler af kapital og know-how fra de vestlige industrilande til de lande, hvor projekterne finder sted. Regeringens snævre fokus på økonomi gjorde, at danske potentialer for CO2 reduktioner og de bredere samfundsøkonomiske fordele ved at gennemføre CO2 reduktioner herhjemme blev ignoreret. 92-gruppens klimagruppe besluttede derfor at se nærmere på regeringens brug af Joint Implementation (i Øst- og Centraleuropa) og CDM (i udviklingslandene) projekter. Indsatsen er analyseret af Dina Aaager Zimling fra Det Økologisk Råd og Mette Nedergaard fra WWF Verdensnaturfonden. Gruppen bad i den forbindelse Cand. Comm. Øjvind Hesselager om at sammenfatte 92-gruppen analyser. Denne rapport indeholder Øjvind Hesselagers sammenfatning. 2

3 1. Indledning I denne rapport fremlægges en samlet analyse af den danske regerings initiativer for at leve op til sine internationale forpligtelser om at reducere udslippet af CO2 gennem brug af de såkaldte fleksible mekanismer. I februar 2003 omlagde regeringen med planen En omkostningseffektiv klimastrategi Danmarks hidtidige bestræbelser på at begå sig miljømæssigt korrekt på den internationale scene. Nu var det ikke nok at miljøet havde gavn af Danmarks politik det skulle også kunne forsvares som forretning. Og gerne være en god forretning tilmed. Umiddelbart kan der siges en del positivt om strategien, hvilket regeringen måske selv er bedst til sådan som det for eksempel fremgår at Miljøstyrelsens hjemmeside: Regeringen har baseret sin klimastrategi på omkostnings-effektive tiltag Og: drivhusgasudledning er et globalt problem, hvor der også globalt bør sikres størst mulig reduktion for pengene. Begreberne omkostningseffektiv og størst mulig reduktion for pengene, rummer dog den indbyggede fare, at projekterne i højere grad tjener Danmark økonomisk og i mindre grad miljøet. Danmark sprang med på vognen med brug af de såkaldte fleksible mekanismer i Kyotoprotokollen, hvor det trods internationale begrænsninger er muligt for et land at fortsætte med at udlede CO2. Reduktionen skal så blot finde sted i et andet land, hvor Danmark havde investeret i miljørigtige projekter. De fleksible mekanismer betyder for eksempel at dansk erhvervsliv kan få økonomisk støtte til projekter der udløser CO2-reduktioner. 3

4 Med andre ord: Hvis Danmark gennem investeringer i Central- og Østeuropa eller udviklingslande kan garantere, at disse lande så at sige reducerer på Danmarks vegne, så tæller det positivt i Danmarks eget miljøregnskab. I daglig tale er den tekniske betegnelser for disse mekanismer Joint Implementation (JI) og Clean Development Mechanism (CDM). Det er vigtigt at understrege, at de rige landes forpligtelser under Kyoto-protokollens første periode fra kun svarer til en reduktion af det globale CO2-udslip på 1 procent i dag. Eksperterne i det internationale klimapanel IPCC anbefaler en reduktion på procent inden Ellers kan varige globale klimaforandringer ikke undgås. Det er i det perspektiv kvaliteten af en dansk indsats skal vurderes. Det er Danida og Miljøstyrelsen der administrerer den danske indsats med fleksible mekanismer. I rapporten gennemgås de i alt 33 forskellige projekter, der enten er i fuld gang eller på tegnebrættet - med dansk involvering. Tolv af projekterne analyseres i detaljer. En lang række af disse projekter får i det følgende kritiske ord med på vejen. De lever af den ene eller anden grund ikke op til dansk standard. Og set ud fra en ambition om seriøst at bidrage til at forhindre en global opvarmning på grund af drivhuseffekten, synes det næsten omsonst at inddrage da danske initiativer under JI- og CDM-programmet. De syv mest etablerede danske projekter står således kun for en reduktion på 0,6 millioner tons CO2 per år. Og udvider vi kredsen og ser på de 20 mest etablerede projekter, så når tallet kun op på 2,3 millioner tons CO2 per år. Det er ikke meget, når Danmark jævnfør Kyoto-protokollen skal reducere med mere end 17 millioner tons CO2 per år i perioden Det er vigtigt at bevare bevidstheden om, at kampen mod drivhusgassernes forandring af verdensklimaet kun er i sin vorden. Og netop derfor er det vigtigt at skiene bliver sat i det rigtige spor allerede ved starten ellers ender vi så at sige ude i skoven. Allerede nu vil rapportens forfattere gerne understrege, at der på mange felter er brug for at Danmark erkender, at det ikke går godt nok. Der skal på flere området tænkes forfra. 4

5 De 33 projekter er blevet vurderet ud fra de fremherskende og mest anerkendte kvalitetskriterier. Det vil sige, at det er blevet vurderet om CO2-reduktionen i projekterne er et reelt resultat af den danske indsats og altså ikke ville have fundet sted uden dansk deltagelse. Ellers kan reduktionen ikke trækkes fra på den danske udslipskonto. Den udbredte betegnelse er om projekterne er såkaldt additionelle. Det er også vurderet om projektet er bæredygtigt i bredere forstand. Det vil sige om de tjener donorlandet godt gennem for eksempel overgang til vedvarende energi; bedre handelsbalance eller flere arbejdspladser. I forlængelse heraf er det også vurderet om projekterne er gennemskuelige for offentligheden i de lande hvor projekterne finder sted. Ellers holder landene udsalg med varer, de selv kan få brug for. Endelig er det vurderet om der via projekterne finder en positiv spredning af ny teknologi sted. Teknologi, som landet kan bruges på andre områder i miljøindsatsen. Danmarks udledning af drivhusgasser Mio. tons År Busines as usual CDM og JI Kyoto forpligtelsen -30% De afgørende år er perioden Her løber den første Kyoto-fase. Danmark har som det fremgår en vis reduktion i udslippet i denne fase. Men når CO2-kreditterne løber ud i 2012 svinger Danmark tilbage på busines as usual. Det er i det perspektiv man skal forstå og vurdere Danmarks anvendelse af de fleksible mekanismer. 5

6 Overordnet konklusion på analysen: Både Danida og Miljøstyrelsen har helt tydeligt af regeringen fået mandat til at skaffe så mange CO2-kreditter som overhovedet muligt for de afsatte midler. Der er ingen tvivl om at denne ambition har haft indflydelse på den generelle lødighed i den danske indsats. Problemet bliver afgørende forstørret af, at den danske brug af de fleksible mekanismer erstatter de aktiviteter, der tidligere blev finansieret af miljøstøtten uden at Danmark forlangte CO2-kreditter til gengæld. Danmarks har dermed med brugen af de fleksible mekanismer indført en dårligere prioriteret indsats. Især Danidas projekter fremstår bemærkelsesværdigt uden prioritering af bæredygtigheden. Man kunne med rette forlange, at en udviklingsorganisation som Danida burde prioritere udviklingsperspektivet højst. Centrale delkonklusioner: Gennemsigtigheden og adgangen til oplysninger om danske CDM og JI transaktioner er utilstrækkelig. Det er uhyre vanskeligt for offentligheden at få adgang til oplysninger om centrale data i projekterne. Dermed er det også tvivlsomt om Danmark reelt bidrager til at opbygge et åbent og konkurrerende marked for handel med CO2-kreditter. Cirka halvdelen af de 33 projekter holder ikke til en kritisk men overordnet vurdering. De er enten ikke bæredygtige, ikke udtryk for en reel reduktion i CO2-udslippet på grund af den danske indsats eller de betyder ikke overførsel af ny teknologi. Danida varetager 23 af de 33 projekter såkaldte CDM-projekter. Ikke alle projekterne kan analyseres, der mangler oplysninger. De tilgængelige projekter er karakteriseret ved, at hovedparten af aktørerne ikke er inddraget eller kontrolleret for bæredygtighed. Der mangler helt grundlæggende strategi i Danidas indsats. Danida har således ingen regler for hvorledes CDM-projekter skal bidrage til bæredygtig udvikling herunder inddragelse af lokalsamfundet i modtagerlandet. Danidas målsætninger for fattigdomsorientering i udviklingsbistanden fremgår ikke af arbejdet med CDM. 6

7 Miljøstyrelsen under Miljøministeriet står for 10 projekter de såkaldte JI-projekter, hvoraf otte er analyseret i detaljer. Kun fem ud af de otte JI-projekter vurderes som additionelle de skulle altså medføre en CO2-gevinst, der ikke ville være opstået uden dansk engagement. En gennemgang viser at kun to af de otte projekter reelt er additionelle. Kun et af Miljøstyrelsens otte JI-projekter vurderes til at bidrage til en mere omfattende bæredygtig udvikling i værtslandet. Der er gode projekter imellem de 33. Seksten projekter anvender vedvarende energi. Det betyder overførsel og spredning af ny teknologi til de lande hvor projekterne finder sted. Den danske indsats er ikke blandt de dårligste, men heller ikke blandt de bedste. Overordnet anbefaling: Det vil hverken på kort eller langt sigt være samfundsøkonomisk rentabelt for Danmark at opkøbe kreditter i udlandet via fleksible mekanismer i forhold til en indsats i Danmark. Ganske vist vil Danmark i 2012 når første Kyoto-fase udløber have et lavere CO2- udslip end i dag. Men når anden fase starter, vil Danmark skulle købe nye kreditter til en højere pris for at kunne opnå en yderligere reduktion. En reduktion der er nødvendig for at forhindre en global klimakatastrofe. Danmark er derfor samlet set bedst tjent med at overgå til at investere i hjemlige CO2-reduktioner. En eventuel fremtidig dansk indsats på området for fleksible mekanismer bør derfor i højere grad retfærdiggøres gennem projekternes bidrag til en langsigtet bæredygtig udvikling i værtslandene. Dermed skal en eventuelt forsat dansk brug af fleksible mekanismer nytænkes og prioriteres. Regeringen bør i højere grad satse på projekter der fremmer bæredygtig udvikling i værkslandet, frem for at anvende krudtet på en kortsigtet jagt på lave priser. 7

8 2. Stor mangel på gennemsigtighed Danmarks brug af de fleksible mekanismer blev officielt skudt i gang med Finansloven 2004, hvor der for første gang var afsat penge i alt 1 milliard og 130 millioner kroner - til køb af CO2- kreditter. Beløbet bliver givet over en årrække. Det er mange penge. Og Danmark deltager med satsningen på JI og CDM i opbygningen af et nyt internationalt marked for handel med CO2-kreditter. Regeringen begrunder den store satsning på mio. kr. med at man vil bidrage til opbygningen af et demokratisk og gennemskueligt marked for handel med CO2-kreditter fra JI- og CDM projekter. Forudsætningen for at dette marked kan levere en troværdig indsats i forhold til at reducere det globale udslip af drivhusgasser, er at aktørerne og offentligheden kan gennemskue markedets præmisser. Som minimum bør følgende oplysninger være tilgængelige for troværdigt at kunne vurdere rationalet i brugen af fleksible mekanismer i den danske klimastrategi: Åben og tilgængelig liste over projekter med angivelse af værtsland, status, samlet mængde kreditter, krediteringsperiode og kvotepris. Projektbeskrivelse med analyse af om CO2-kreditten direkte skyldes Danmarks investering det såkaldte additionalitetsprincip. Projektbeskrivelse med vurdering af om projektet bidrager til bæredygtig udvikling samt oversigt over omkostninger i forbindelse med projektforberedelse, validering og godkendelse samt investeringsbidrag. Konklusion: I rapporten er samtlige projekter vurderet ud fra ovenstående kriterier og må på den baggrund konkludere at gennemsigtigheden og adgangen til oplysninger om danske CDM og JI transaktioner 8

9 er utilstrækkelig til at kunne vurdere om indsatsen er omkostningseffektiv og bidrager til at skabe et velfungerende og troværdigt internationalt marked. Kort sagt: offentligheds- og gennemsigtighedsprincippet er ikke opfyldt generelt. Mest alvorligt er det, at der ingen gennemsigtighed er i administrationen af danske CDM-aktiviteter, der varetages af Danida. Danidas hjemmeside rummer ganske vist en generel introduktion til CDM-indsatsen, men der er ingen oplysninger om de konkrete projekter. Dette findes heller ikke på ambassadernes lokale hjemmesider i de berørte lande. Kritikken gælder også Miljøstyrelsens indsats, men i mindre skala. 3. Mange projekter dumper I alt har Danmark konkret Danida og Miljøstyrelsen - involveret sig i 33 projekter, der er på forskellige niveauer i udførslen. Syv er i fuld gang 13 er på forhandlingsbordet 5 er udpegede 8 er endnu uafklarede En nøgtern opgørelse viser, at projekterne der altså er vidt forskellige steder i realiseringsfasen langt fra alle lever op til forventningerne om bæredygtighed og ny teknologi. Otte projekter handler om at mængden af udledt CO2 er reduceret fordi danske investeringer muliggør opsamling af metan-gasser. Det er projekter i Malaysia, Moldovien, Polen, Rumænien og Sydafrika. I disse tilfælde kan Danmark i værste fald risikere, at den danske investering forhindrer at landene gennemlever en oplagt teknologisk udvikling, fordi teknologiskiftet vil begrænse CO2-potentialet og dermed overførslen af penge fra Danmark. Præcis samme kritik kan rettes mod to projekter hvor der opsamles lattergas i henholdsvis Bulgarien og Ukraine. I det bulgarske projekt har Danmark medvirket til at der er blevet monteret et filter, der skal mindske udslippet fra en gødningsfabrik. 9

10 Et projekter i Rusland handler om at skifte fra en type fossilt brændstof til en anden type fossilt brændstof på et kraftværk. Det løser heller ikke problemet med udledning af CO2 på langt sigt. Tværtimod fastholder det en ikke-ønskelig udvikling med brug af fossilt brændstof samtidig med at Danmark på hjemmebanen kan undlade at reducere CO2- udslippet helt så meget. I et projekt i Rusland effektiviseres et kraftværk. Kedler omformes fra at fyre med gas i stedet for olie. Og der indsættes mere effektive turbiner. Det er hverken vedvarende energi eller udtryk for bæredygtig teknologi. Fire projekter i henholdsvis Polen og Ukraine er lanceret som overgang til vedvarende energi. Det er dog en yderst tvivlsom betegnelse. Ganske vist opsamles der metan på lossepladser, men hvis den opsamlede metan blot forbrændes og der sker i Ukraine og ikke bruges som energi, er den danske investering ikke udtryk for at landene overgår til vedvarende energi. Der er gode projekter imellem de 33. Seksten projekter anvender vedvarende energi. Det betyder overførsel og spredning af ny teknologi til de lande hvor projekterne finder sted. Med lidt hjælp kan projekterne sætte en langsigtet overgang til vedvarende energi i gang. Projekter fordelt på typer 6% 30% 49% Vedvarende energi Effektivisering (herunder kul til gas, elproduktion, fjernvarme) Metanopsamling (losseplads og spildevand) Industrigasser 15% 10

11 Konklusion: Cirka halvdelen af de 33 projekter holder ikke til en kritisk men overordnet vurdering. De er enten ikke bæredygtige, ikke udtryk for en reel reduktion i CO2-udslippet på grund af den danske indsats eller de betyder ikke overførsel af ny teknologi. Knap halvdelen af projekterne er gode og kan bidrage med en langsigtet og positive overgang til vedvarende energi. 4. Danida mangler bæredygtighed Ansvaret for udvikling af CDM-projekter er placeret hos Danida, der dermed administrerer en anseelig del af de millioner kroner, der er afsat på finansloven til dansk CO2-kreditter. Danida har 23 potentielle CDM-projekter. Ud af de 23 projekter er 14 udnyttelse af forskellige former for vedvarende energi. Tre projekter i Kina er baseret på fossile brændsler, fem projekter i Malaysia og Sydafrika opsamler metangas fra lossepladser og rensningsanlæg og 1 projekt fjerner industrigas fra en kunstgødningsfabrik. I rapporten ville vi gerne analyse Danidas samlede projektpakke. Det er desværre umuligt på grund af manglende adgang til detaljerne i beskrivelserne. Kun 5 af de 23 projekter kan derfor analyseres nærmere. De 18 fraværende projekter udgør i sig selv et problem for den danske indsats. De fem analyserede projekter: 1) Kunak: biomassebaseret elproduktion i Malaysia 2) Ratchasima: biomassebaseret elproduktion i Thailand 3) Hou Ma: effektivisering af varmeforsyning i Kina 4) Khon Khan: ethanol produktion til transportsektoren i Thailand 5) Metanbaseret elproduktion i Moldovien Selvom 4 ud af de 5 projekter er vedvarende energi, er der problemer med kvaliteten. 11

12 Projektet i Malaysia introducerer nye muligheder for indtjening i palmeoliesektoren og det er i sig selv en trussel mod naturen. Særligt Borneos regnskove kan komme under pres. I Malaysia er konsekvenserne for miljøet ikke undersøgt. Både Thailand og Malaysia har planer om at stase mere på vedvarende energi. Tilskuddet fra CDM-kvoter tilskynder aktørerne til at introducere ny teknologi i projektet her og nu. På lidt længere sigt forhindrer tilskuddet at man skifter teknologi af sig selv, fordi man så mister muligheden for at sælge kvoter fra projektet. Den naturlige udvikling bliver så at sige forsinket. I Kina forventer Danida ikke at projektet medfører negative konsekvenser for miljøet. Men der er ikke tale om sikker viden. En screening efter internationale standarder kunne have dokumenteret, at projektet ikke har negative konsekvenser for vandmiljøet og naturen som sådan. I det thailandske transportprojekt er der ingen oplysninger om miljøpåvirkninger. Projektet i Moldovien er det eneste af de fem analyserede Danida-projekter der er blevet grundigt analyseret for miljøpåvirkninger af samarbejdspartnerne. Undersøgelsen eller rettere: screeningen - konkluderer, at de negative påvirkninger er så begrænsede at det ikke er nødvendigt at foretage en dybdegående vurdering. Konklusion: Der er alvorlige mangler i Danidas CDM-projekter. Dermed er det umuligt at sætte indsatsen i forhold til Danmarks generelle ambitioner på miljøområdet, ligesom det i øvrigt ikke er muligt at vurdere om indsatsen er i forlængelse af Danidas officielle værdigrundlag. 5. Ingen strategi På baggrund af de mange og mangeartede CDM-projekter i Danida-regi det klart, at man må forvente, at denne del af den statslige administration kan fremlægge en overordnet plan for arbejdet. De valgte løsninger må udspringe af en overordnet slagplan for indsatsen. Det synes desværre ikke at være tilfældet. Snarere er der tale om knopskydninger med fælles rod: Ønsket om at løfte CO2-kreditter gennem Danidas mange kontakter og netværk. 12

13 Danida har aldrig offentliggjort en egentlig strategi for CDM-aktiviteterne. Det eneste Danida har løftet sløret for er en negativ begrænsning, der siger, at Danida ikke går ind i projeter med atomkraft, eller projekter, hvor der plantes skov som svar på problemet med CO2-udledningen. Danida har således ingen regler for hvorledes CDM-projekter skal bidrage til bæredygtig udvikling herunder hvordan lokalsamfundet i modtagerlandet inddrages. Endnu mere kritisabelt er det, at Danidas målsætninger for fattigdomsorientering i udviklingsbistanden overhovedet ikke fremgår af arbejdet med CDM. Ingen af projekterne forholder sig til om projekterne kan afhjælpe lokale fattigdomsproblemer ved for eksempel at give mere ligelig adgang til naturressourcer som energi, vand eller jord. Projekterne er heller ikke designet således at de kan hæve lokalbefolkningens kapacitet gennem etablering af lokale organisationer, involvering i miljøspørgsmål, mere uddannelse og større erhvervsmuligheder for kvinder. Det fremstår som om CDM-projekterne nærmest kører uafhængigt af Danidas samlede humanitære indsats. 6. Tvivl om Miljøstyrelsens projekter er additionelle Analysen af den danske via Miljøstyrelsen - brug af JI-kreditter omfatter i alt ti projekter, hvoraf der i de første fem af projekterne er indgået kontrakt. Det første spørgsmål, der undersøges, er om projekterne er såkaldt additionelle. Det vil sige om det er den danske investering der udløser, at projektet gennemføres og CO2-reduktionen finder sted. Ifølge de tilgængelige og officielle oplysninger er alle otte projekter additionelle. Men kun fem af projekter vurderes additionelle i analysen. De otte analyserede projekter 1) Kvælstof reduktion fra Agropolychim gødningsfabrik Bulgarien 2) Türisalu Vindmøllefarm Estland 13

14 3) Zakopane: metan- og slamudnyttelse fra losseplads og rensningsanlæg - Polen 4) Geotermisk energi i Oradea og Beius Rumænien I 5) Biomasse energi savsmuld Rumænien II 6) Kharkiv Oblast metanudnyttelse fra losseplads Ukraine 7) Amursk- fra kul til gas Rusland I 8) Energieffektivisering af Mednogorsk kraftvarmeværk Rusland II Teknologien i det bulgarske projekt er enkel at implementere. Der er derfor næppe tvivl om, at fabrikken selv ville have indført den nye katalysator. Investeringen på 2 millioner fylder ikke meget i billedet i forhold til de 150 millioner kroner fabrikken skal bruge på miljøforbedringer for at leve op til EU's miljøstandarder. Det rejser overordnet spørgsmålet, om ikke Danmark har høstet en CO2-reduktion, som Bulgarien inden for en kort årrække selv havde gennemført. I så fald kan projektet næppe kaldes additionelt. Estland skal ligesom andre EU lande opfylde EU s krav om at vedvarende energi skal udgøre 5,1 procent af det samlede forbrug i 2010 om godt fire år. I 2000 udgjorde vedvarende energi kun 0,2 procent af energiproduktionen i Estland. Derfor er det usandsynligt, at Estland ikke snart selv tager initiativ til at fremme den vedvarende energi hvilket udhuler vindmølleparkens additionalitet betragteligt. Om blot et eller to år ville projektet næppe kunne udløse CO2- kreditter. Udvidelse af lossepladsen i Zakopane i Polen kunne næppe havde været gennemført uden dansk deltagelse i JI-projektet. Dertil er det for bekosteligt for byen at leve op til EU's lovgivning. Boringerne til geotermiprojektet i Rumænien var i forvejen blevet iværksat af den rumænske stat, men det bliver nu en dansk virksomhed der får de økonomiske fordele i form af CO2 kreditter fra den rumænske stats tidligere investeringer. I det rumænske savsmuldsprojekt standser Miljøstyrelsen ikke ved kreditter fra indførsel af biomasse. Man godskriver samtidigt den metan, der ellers ville sive op fra savsmuldet, hvis det blev liggende og rådnede. Det er diskutablet. Det er nemlig sagtens muligt at deponere savsmuld uden at det automatisk afgiver metan. 14

15 Projektet i Ukraine slipper igennem nåleøjet selvom man blot sætter ild til metan opsamlet fra en losseplads. Det er fordi projektet ikke vil blive gennemført uden eksterne midler. Ukraine har nemlig endnu ingen lovgivning, der stiller krav om reduktion af metan fra lossepladser. Havde man brugt den opsamlede metan til at producere elektricitet med, ville projektet have indført ny teknologi i Ukraine. I det russiske projekt i Amursk løb russerne tør for penge. Begrundelsen for projektets additionalitet er, at der altid eksisterer økonomiske barrierer i planlægningsfasen. Med andre ord Danmarks tilskud til startfasen er nødvendig for hele projektets gennemførelse. Denne begrundelse for additionalitet er yderst tvivlsom. Projektet på Mednogorsk kraftværket i omhandler implementering af to ny effektive gasturbiner og en rørledning på 3,1 km. Men så sent som i 2003 installerede værket selv ny og effektiv turbine. Konklusion: De officielle oplysninger indikerede, at fem ud af ovenstående otte JI-projekter i Miljøstyrelsens regi medførte en CO2-gevinst, der ikke ville være opstået uden dansk engagement. Reelt er det ikke forkert at vurdere, at kun et af de otte projekter sker i forlængelse af den ånd Danmark underskrev Kyoto-aftalen i. 7. Ringe bæredygtighed i Miljøstyrelsens JI-projekter Spørgsmålet er om Miljøministeriets JI-projekter er udtryk for bæredygtighed. Kun vindmølleprojektet i Estland medvirker både til en teknologioverførsel, forøgelse af skatteindkomster og arbejdspladser, samt lokal forskning og lavere pris på vindkraft i Estland. De øvrige projekter indeholder meget få perspektiver for spredning af moderne teknologi. Projekterne får heller ikke særlige positive konsekvenser for lokalområderne. 15

Analyse af danske JI og CDM projekter

Analyse af danske JI og CDM projekter Analyse af danske JI og CDM projekter Oktober 2005 Udarbejdet af: 92-gruppen- Forum for Bæredygtig Udvikling c/o Danmarks Naturfredningsforening Masnedøgade 20 2100 København Ø Tlf.: 39 17 40 32 1 Indhold:

Læs mere

Huller i Kyotoaftalen

Huller i Kyotoaftalen Nr. 146 november 2000 Huller i Kyotoaftalen Fleksibiliteten i Kyotoaftalen giver store muligheder for at undgå reelle besparelser Industrilande kan slippe uden om deres forpligtelser fra Kyoto-aftalen

Læs mere

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Klimavenlige energiløsninger Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Christian Ege Miljøforum Midtjylland, 31.10.2012 Hvem er? En uafhængig miljøorganisation med fokus på bl.a. energibesparelser, med

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

RESSOURCER, ENERGI OG KLIMA

RESSOURCER, ENERGI OG KLIMA Forslag til ændring af energi/klimapolitik. Forslaget består af følgende dele, der kan stemmes om særskilt hvis ønsket: 1. Opsplitning af området så energi/klimapolitik får sit eget afsnit. I dag er miljø-politik

Læs mere

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune Visionen CO2030 - Århus uafhængig af fossile brændsler Århus CO2 neutral 2030 Aftenmøde 1. december 2010 Jan Nielsen, Klimachef Århus Kommune Indhold 1. Visionen for Århus CO2030 2. Hvad er status for

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

Vejen mod COP15 og en international klimaaftale

Vejen mod COP15 og en international klimaaftale Vejen mod COP15 og en international klimaaftale Peder Lundquist og Gro Iversen Klima- og Energiministeriet Udfordringen Kyotoprotokollens forpligtelser løber kun til 2012 USA er ikke med (ca. 20% af udledningerne)

Læs mere

Klima- og Miljøudvalget

Klima- og Miljøudvalget Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 208403 Brevid. 1774454 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Muligheder for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

1. Dansk energipolitik for træpiller

1. Dansk energipolitik for træpiller 1. Dansk energipolitik for træpiller En aktiv dansk energipolitik har gennem mere end 25 år medvirket til, at Danmark er blevet førende indenfor vedvarende energi. Deriblandt at skabe rammerne for en kraftig

Læs mere

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 8000 Mængdeindeks 7000 6000 5000 4000

Læs mere

Regeringsgrundlaget og realismen

Regeringsgrundlaget og realismen Politiken 02.11.2011 Regeringsgrundlaget og realismen Det, der for alvor vil betyde noget i klimakampen, er, hvornår vi udvikler en energi, der er billigere end fossil energi. Af Bjørn Lomborg DANMARK

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende

Læs mere

Udvinding af skifergas i Danmark

Udvinding af skifergas i Danmark Maj 2013 Udvinding af skifergas i Danmark Indledning: Vi vil i Danmark i de kommende år skulle tage stilling til, om vi vil udvinde den skifergasressource, der i et eller andet omfang findes i den danske

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER CONCITO 2014 ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER Sammenfatning og anbefalinger Den klimapolitiske, økonomiske og samfundsmæssige udvikling i det forgangne år har bevirket, at Danmarks

Læs mere

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kampen om biomasse og affald til forbrænding 114 APRIL 2011 Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen Tre store udfordringer for samfundet Klimaændringer

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Handel med klimaet. NOAHs Forlag

Handel med klimaet. NOAHs Forlag Handel med klimaet I 1997 blev den såkaldte Kyoto-protokol vedtaget ved et FN-møde i Kyoto, Japan. Kyoto-protokollen er et sæt regler, som skal sikre, at FN s medlemslande reducerer udledningen af CO2

Læs mere

KLIMAPOLITIK PÅ KREDIT!

KLIMAPOLITIK PÅ KREDIT! KLIMAPOLITIK PÅ KREDIT! Tarjei Haaland Klima- og energimedarbejder Greenpeace Klimaseminar 8. November 2008 Hvad skal der til for at holde stigningen i den globale gennemsnits-temperatur under 2 grader

Læs mere

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme

Læs mere

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15.

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15. Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 106 Offentligt Samrådsspørgsmål E [samrådet finder sted den 25.2.2010 kl. 13] Vil ministeren redegøre for, hvorledes man fra dansk side påtænker

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

92-gruppens kommentarer til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling

92-gruppens kommentarer til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling 92-gruppens kommentarer til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling Hermed fremsendes 92-gruppens kommentarer til regeringens forslag til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling "Udvikling med omtanke

Læs mere

Beretning til Statsrevisorerne om Danmarks reduktion af CO 2. - udledningen. Oktober 2012

Beretning til Statsrevisorerne om Danmarks reduktion af CO 2. - udledningen. Oktober 2012 Beretning til Statsrevisorerne om Danmarks reduktion af CO 2 - udledningen Oktober 2012 BERETNING OM DANMARKS REDUKTION AF CO 2 -UDLEDNINGEN Indholdsfortegnelse I. Introduktion og konklusion... 1 II. Indledning...

Læs mere

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne vil give grøn varme til borgerne v/jan B. Willumsen, afdelingschef Hvem er vi Hvad har vi nået hvad kan vi Målsætninger Hvad er planen Udfordringer, samspil, samarbejde hvem er vi? En offentlig virksomhed

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

Peter Nedergaard & Peter Fristrup (red.) Klimapolitik. dansk, europæisk, globalt

Peter Nedergaard & Peter Fristrup (red.) Klimapolitik. dansk, europæisk, globalt Peter Nedergaard & Peter Fristrup (red.) Klimapolitik dansk, europæisk, globalt Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2009 Forord 9 Klimaproblemet i et samfundsøkonomisk perspektiv 11 Af Eirik S. Amundsen,

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Chefkonsulent Peter Bach MILJØFORUM MIDTJYLLAND Konference Aarhus, 31. oktober 2012 Nye rammebetingelser Energiaftalen

Læs mere

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND Indlæg til Ad-Hoc Arbejdsgruppen om yderligere forpligtelser for parter opført i bilag I til Kyoto-protokollen (AWG-KP) Synspunkter og forslag vedrørende forhold

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

Nye grønne forretningsmuligheder

Nye grønne forretningsmuligheder Nye grønne forretningsmuligheder - Introduktion til CleanTEKmidt Marts 2012, Henrik Skou Pedersen Disposition Intro Baggrund, muligheder og drivere for grøn vækst CleanTEKmidt, et udviklingsprogram for

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 16. marts 2012 Grønbog på vej mod et integreret europæisk marked for kort-, internet- og mobilbetalinger

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

NOAH s holdning til CCS som klimaredskab

NOAH s holdning til CCS som klimaredskab NOAH s holdning til CCS som klimaredskab Efter NOAH s mening er der en lang række problemer ved CO2-separering og lagring (på engelsk Carbon Capture and Storage), som tilsammen gør, at vi må afvise det

Læs mere

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10)

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg Folketinget Christiansborg 1240 København K Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Kære udvalgsmedlemmer,

Læs mere

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen Energistyrelsen Seminar om handlingsplan for udvikling og demonstration inden for kraftvarme fra fast biomasse den 15. juni

Læs mere

Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt

Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt 19. juni 2008 hjo/03.02.0006 NOTAT Til: Ledergruppen Fra: sekretariatet Miljøvurdering af energiudnyttelse af Med de stigende smængder i Danmark er der behov for

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet. NOTAT 25. september 2008 J.nr. 033003/33009-0726 Ref. el Energieffektivitet og internationalt samarbejde Side 1/5 Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Læs mere

Miljørejsen. Travellink AB Bredgade 36B 1260 København K Telefon: 7080 8470 privatrejser@travellink.dk www.travellink.dk

Miljørejsen. Travellink AB Bredgade 36B 1260 København K Telefon: 7080 8470 privatrejser@travellink.dk www.travellink.dk Miljørejsen Grønnere reiser for privatreisen Travellink AB Bredgade 36B 1260 København K Telefon: 7080 8470 privatrejser@travellink.dk www.travellink.dk Travellink er repræsenteret både i Danmark, Norge,

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission 08-05-2012 jw/al El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission Københavns Energi gennemfører i en række sammenhænge samfundsøkonomiske og miljømæssige vurderinger af forskellige forsyningsalternativer.

Læs mere

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Michael Minter, komunikationschef Horsens, 31. januar 2013 Om CONCITO CONCITO - Danmarks grønne tænketank Formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv

Læs mere

"Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne

Et ressourceeffektivt Europa En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne "Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne DA Disse konklusioner er baseret på notatet "Evaluering af flagskibsinitiativet Et ressourceeffektivt

Læs mere

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering.

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Notat 12. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Afgiftsrationaliseringen består af to elementer. Forhøjelse af CO2 afgift til kvoteprisen, der i 2008-12 p.t.

Læs mere

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Side 1 1. Kinas voksende energiforbrug Kina har siden slutningen af 1970 erne haft økonomiske vækstrater på 8-10 pct. om året og er i dag et øvre

Læs mere

Klima og Grøn Strøm. Kun få danske Grøn Strøm produkter gør en faktisk forskel DET ØKOLOGISKE RÅD

Klima og Grøn Strøm. Kun få danske Grøn Strøm produkter gør en faktisk forskel DET ØKOLOGISKE RÅD Klima og Grøn Strøm Kun få danske Grøn Strøm produkter gør en faktisk forskel DET ØKOLOGISKE RÅD Klima og Grøn Strøm Notatet er udarbejdet af Det Økologiske Råd Forfatter: Søren Dyck-Madsen ISBN: 87-92044

Læs mere

1. Introduktion Roskilde Kommune

1. Introduktion Roskilde Kommune Case.Dok.6.6 Prefeasibility undersøgelse Undersøgelse af mulighed for fjernvarme i naturgasområder Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde Universitet Den 8. august 2014. 1. Introduktion

Læs mere

MARKANTE GEVINSTER VED ØGET IMPORT AF AFFALD TIL ENERGI

MARKANTE GEVINSTER VED ØGET IMPORT AF AFFALD TIL ENERGI MARKANTE GEVINSTER VED ØGET IMPORT AF AFFALD TIL ENERGI Frem mod 2020 er der markante samfundsøkonomiske gevinster ved at udnytte disponibel kapacitet i de danske affaldsenergianlæg. Øget import af affald

Læs mere

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi Energieffektivisering for fremtiden Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi 26-11-2012 DTU International Energy Report 2012 Energy efficiency improvements A key

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

En grøn reform af bilbeskatningen

En grøn reform af bilbeskatningen En grøn reform af bilbeskatningen DE DANSKE BILIMPORTØRER 2 Forord Danmark har en gammel bilpark med forældet teknologi, og det skyldes i høj grad registreringsafgiften. Registreringsafgiften sætter nemlig

Læs mere

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner Energiteknologi Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: Forløbet Energiteknologi er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, og det bygger på viden fra forløbet Energi. Forløbet hænger tæt

Læs mere

Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er. 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU

Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er. 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU 1 Formål Trends omkring samarbejde mellem CSO er og erhvervslivet Hvad kan man søge

Læs mere

Go Green. CO ² Rapporter. Grøn kørsel kurser. Rådgivning om CO ² Neutral bilpolitik

Go Green. CO ² Rapporter. Grøn kørsel kurser. Rådgivning om CO ² Neutral bilpolitik Go Green Grøn kørsel kurser Operationel leasing af El-biler Køb af klimakvoter for klimaneutralitet CO ² Rapporter Rådgivning om CO ² Neutral bilpolitik Spar penge på dieselbiler Bilpolitik baseret på

Læs mere

Basisfremskrivning og scenarieanalyser

Basisfremskrivning og scenarieanalyser Vordingborg Kommune Basisfremskrivning og scenarieanalyser Oktober 2010 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Vordingborg Kommune Basisfremskrivning

Læs mere

Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien

Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien Enhedslistens finansordfører Frank Aaen har udarbejdet følgende rapport, der dokumenterer, at det danske samfund får for lidt ud af vores ressourcer

Læs mere

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Side 1 af 6 Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Det tværfaglige undervisningsforløb Klima og Klode bidrager i særlig grad til opfyldelse af trinmålene for fagene natur/teknik, biologi, geografi,

Læs mere

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om

Læs mere

Energivejleder-forløb

Energivejleder-forløb Energivejleder-forløb Energivejleder Inden forløbet skal du udlevere hjemmeopgaven. Du kan understrege over for dem at det er vigtigt at de sørger for at udfylde skemaet, fordi de to næste moduler bygger

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

Klima Hvad skal der til?

Klima Hvad skal der til? Klima Hvad skal der til? - Synspunkter og forslag fra 92-gruppen i forbindelse med klimakonventionsmødet på Bali, december 2007 Verden står overfor en global klimakrise. De seneste rapporter fra FN s klimapanel

Læs mere

Klimaplan Lagring af CO2 fra kraftværker i oliefelter til forøgelse af olieproduktion (CCS/EOR)

Klimaplan Lagring af CO2 fra kraftværker i oliefelter til forøgelse af olieproduktion (CCS/EOR) N O T AT 14. december 2012 J.nr. Ref. AEW Klimaplan Lagring af CO2 fra kraftværker i oliefelter til forøgelse af olieproduktion (CCS/EOR) 1. Beskrivelse af CCS/EOR CCS står for Cabon Capture Storage, altså

Læs mere

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Rosenørns Allé 9, 5 DK-1970 Frederiksberg C Tel: +45 3373 0330 Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Vindmølleindustrien hilser

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien

Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien Enhedslistens finansordfører Frank Aaen har udarbejdet følgende rapport, der dokumenterer, at det danske samfund får for lidt ud af vores ressourcer

Læs mere

Klima i tal og grafik

Klima i tal og grafik Klima i tal og grafik Atomkraftværker - Radioaktivt affald S. 1/13 Indholdsfortegnelse Indledning... S.3 Klimaproblematikken...... S.3 Konsekvenser... S.5 Forsøg til at løse problemerne... S.6 Udvikling

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja Af: Jacob, Lucas & Peter Vejleder: Thanja Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Problemformulering... 2 Vores problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt dette emne?... 3 Afgrænsning... 3 Definition...

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Til Folketingets skatteudvalg Dok. ansvarlig: SJA Sekretær: Sagsnr.: s2014-305 Doknr.: d2014-17176-0.1 9. december 2014 Henvendelse til Skatteudvalget

Læs mere

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG BESTYRELSESSEMINAR KOLLEKOLLE, VÆRLØSE ONSDAG DEN 19. MAJ 2010 Emne 1: Vestforbrænding og ressourceforvaltning Vestforbrænding forstår ressourceforvaltning som en dokumenteret

Læs mere

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge Nyt stort fjernvarmesystem i Køge TRANSFORM konference den 21. november 2012 Lars Gullev Direktør, VEKS Fjernvarme i Hovedstaden VEKS Interessentskab Interessentskab mellem mellem 12 12 kommuner kommuner

Læs mere

Shells generelle forretningsprincipper

Shells generelle forretningsprincipper Shells generelle forretningsprincipper Royal Dutch Shell plc Indledning Shells generelle forretningsprincipper er grundlaget for den måde, hvorpå alle virksomheder i Shell Gruppen* driver forretning.

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

Erhvervslivets energiforbrug

Erhvervslivets energiforbrug Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Den energimæssige udfordring Erhvervslivets energiforbrug Dette notat giver en kort indføring til området Erhvervslivet : Hvordan ser de økonomiske incitamentstrukturer

Læs mere

Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006

Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006 Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 306 Offentligt Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006 Indledning og resume: I dette efterår skal der udformes

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks reduktion af CO 2. -udledningen. Januar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks reduktion af CO 2. -udledningen. Januar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks reduktion af CO 2 -udledningen Januar 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Danmarks reduktion af CO2-udledningen (beretning

Læs mere

Notat vedrørende Faxe Kommunes foretræde for Folketingets Klima-, energi- og bygningsudvalg den 19. januar 2012

Notat vedrørende Faxe Kommunes foretræde for Folketingets Klima-, energi- og bygningsudvalg den 19. januar 2012 Postadresse: Borgmester Frederiksgade 9, 4690 Haslev Folketingets Klima-, Energi- og Bygningsudvalg Christiansborg 1240 København K Mail: Jan.Rasmussen@ft.dk og Signe.Bruunsgaard@ft.dk Notat vedrørende

Læs mere

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk Planlægning ABH@Energinet.dk 1 Disposition 1. Udfordringen for elsystemet frem til 2025

Læs mere