Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse"

Transkript

1 Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Regional udvikling Strategi og Analyse

2 Indledning Hovedformålet med rapporten er at give en kvantitativ beskrivelse af uddannelsesniveauet i Region Syddanmark mhp. at kunne diskutere evt. indsatsmuligheder. Dette gøres ved bl.a. at præsentere - udviklingen i uddannelsesniveauet i Region Syddanmark sammenlignet med udviklingen i hele landet - udviklingen i de enkelte kommuner i uddannelsesniveau og søgning til uddannelserne - udviklingen i tilgang, bestand, frafald og afgang til/i/fra regionens uddannelsesinstitutioner Hovedindfaldsvinklen er således geografisk, dvs. hvordan har udviklingen været i kommunerne og i regionen? Men der tages også i et vist omfang udgangspunkt i regionens uddannelsesinstitutioner, hvor elever og studerende naturligvis ikke kun kommer fra Region Syddanmark. Rapporten bygger primært på tilgængelig statistik fra primært Undervisningsministeriet/UNI-C og Danmarks Statistik. Der er dog også indhentet oplysningerne direkte hos uddannelsesinstitutioner. Der bliver løbende inddraget mulige forklaringer på uddannelsesforskelle, f.eks. social baggrund, tilgængelighed til uddannelsesinstitutioner og erhvervsstruktur. I sidste ende er det netop handlingsmulighederne for interessenterne på uddannelsesområdet, der er afgørende for at påvirke udviklingen. Sidste samlede rapport udkom i februar I mellemtiden er der udsendt flere opdateringer af enkeltkapitler. I den foreliggende version er alle kapitler blevet opdateret, og der er suppleret med nye analyser. Men processen fortsætter kontinuert, og så snart der kommer nye data, vil der komme revisioner af de enkelte kapitler. Det forventes således at frem til sommeren 2012 vil kapitel 4,5 og 7 blive opdateret. Marts 2012 Chefanalytiker Carsten Ulstrup Region Syddanmark Strategi & Analyse

3 7. Uddannelsesprofiler - Vil de overordnede uddannelsespolitiske målsætninger være opnået i kommunerne og regionen i 2015/2020? UNI-C har lavet fremskrivninger af uddannelsesmønstrene, således at man f.eks. ser på årgangen 2009 og beregner, hvorledes de unge går gennem uddannelsessystemet i løbet af de næste 25 år 1. Når denne model er central at beskæftige sig med, skyldes det, at de to uddannelsespolitiske målsætninger - mindst 95% skal have en ungdomsuddannelse i mindst 60% skal have en videregående uddannelse i mindst 25% skal have en lang videregående uddannelse i 2020 vurderes på basis af denne model. Dvs. det er den årgang, der forlader 9. klasse i 2015, der skal forventes at opnå de opstillede mål. Selvom op mod 95% ønsker at starte på en ungdomsuddannelse efter grundskolen, jvf. afsnit 3.1, er det alligevel ikke alle, der gennemfører den, dvs. der er et frafald, jvf. afsnit 3.2. Grundene hertil kan være mange, f.eks. - forberedelsen af de unge i grundskolen til fortsat uddannelse har ikke været god nok - vejledningen i forbindelse med overgangen har ikke været god nok - støtten fra omgivelserne (hjemmet mv.) har ikke været god nok - (for) langt til uddannelsesstedet - uddannelsesmiljøet i ungdomsuddannelserne har ikke været godt nok - det har været for fristende at tage et job og tjene penge på kort sigt Omvendt vil nogle af dem, der ikke umiddelbart starter på en ungdomsuddannelse efter grundskolen, gøre det på et senere tidspunkt og evt. gennemføre den. Og ligeledes vil nogle af de frafaldne begynde på en (anden) uddannelse og gennemføre denne. Ved at se på en periode på 25 år søger profilmodellen at tage højde for disse til- og afgange. Den lange tidshorisont er således nødvendig, hvis man vil se noget, der er tæt på slutresultatet for en årgang. I princippet kunne en elev, der forlader grundskolen i 2009, være færdig med en videregående uddannelse 10 år efter, men der er i gennemsnit 3½ års spildtid 2, som her er defineret som klasse (0,5 år) - dobbelt ungdomsuddannelse (0,3 år) - studieskift (0,3 år) - forsinkelse i uddannelsen (0,4 år) - uddannelsespause (2,2 år) Det betyder i praksis, at selv fra 15 til 25 år efter afgangen fra grundskolen sker der stadig ændringer i det højest fuldførte uddannelsesniveau. Eksempelvis stiger andelen med mindst en ungdomsuddannelse med ca. 10 procentpoint fra 15 år til 25 år efter afgangen fra grundskolen. Ved anvendelse af modellen skal man således være særligt opmærksom på, at - modellen fremskriver en adfærd, der bygger på den nuværende adfærd - når der tales om f.eks årgangen, viser modellen hvilket uddannelsesniveau, denne årgang forventes at opnå op til 25 år efter, dvs. i fremskrivningen på kommune- og regionsniveau ikke tager højde for flytninger fra/til kommunen/regionen (se kapitel 8) 1 2 Modellen tager højde for kompetencer opnået i såvel det ordinære som det parallelle uddannelsessystem. En alternativ fremskrivning kan ses i Dansk Arbejdsgiverforening (2009). Behrens og Lange (2010). Region Syddanmark 7.1 Strategi & Analyse

4 Modellen tager således heller ikke endnu fuldt hensyn til den betydelige indsats, der nu gøres i kommunerne mhp. at få flere gennem uddannelsessystemet. Det er vigtigt her også at huske på, at fordi der stort set tages hånd om alle unge i bl.a. UU-systemet, er det ikke ensbetydende med, at de alle også får en uddannelse. Samlet set kan man dog forvente, at modellen indtil videre underestimerer uddannelsesandelene Overgange og gennemførelse i et regionalt og et landsperspektiv I dette afsnit ses først på de væsentligste træk ved den forventede uddannelsesadfærd år ud i fremtiden for de unge, der afslutter 9. klasse i 2009 i Region Syddanmark og i hele landet - 25 år efter afslutningen af 9. klasse for årgangene Årgang 2009, 25 år efter afslutningen af 9. klasse Iflg. fremskrivningsmodellen ventes 88% af årgang 2009 at have fået mindst en ungdomsuddannelse 25 år senere, jvf. fig. 7.1 og bilag 27. Vi bemærker, at andelen stiger helt op til de 25 år efter. 10 år efter afgangen fra grundskolen er andelen således kun nået op på 82%. Udviklingen i Region Syddanmark og i hele landet er her helt den samme. Dette skal sammenholdes med målsætningen om, at andelen skal op på 95% for 2015-årgangen. Sammenlignet med de øvrige regioner ligger regionerne Midtjylland og Nordjylland højere end Region Syddanmark, mens regionerne Hovedstaden og Sjælland ligger lavere, jvf. tabel 7.1. Der er en forskel på andelen af piger (86%) og drenge (82%), der ventes at få en ungdomsuddannelse. Fig Uddannelsesudviklingen for 2009-årgangen i Region Syddanmark og i hele landet, 5-25 år efter afgangen fra grundskolen. Pct. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% Uden komp. udd.-rsd VU-RSD LVU-RSD Med mindst en ung.udd.komp.-rsd Uden komp.udd.-dk VU-DK LVU-DK Med mindst en ung.udd.komp.-dk 20% 10% 0% Region Syddanmark 7.2 Strategi & Analyse

5 I Region Syddanmark forventes 48% at opnå en videregående uddannelse 25 år efter afslutningen af 9. klasse. Dette er lidt mindre end i hele landet (49%). Vi bemærker her, at forskellen opstår relativt tidligt i forløbet og ikke bliver indhentet på et senere tidspunkt. Sammenlignet med de øvrige regioner er andelen højere i de øvrige regioner bortset fra Region Sjælland. Andelen er således tæt på den tidligere målsætning om, at 50% skulle have gennemført en videregående uddannelse i 2015, men et stykke fra den nye målsætning om mindst 60%. Det forventes, at andelen i Region Syddanmark, der får en lang videregående uddannelse (18,2%) ligger betydeligt under andelen i hele landet (20,7%) og dermed også et godt stykke fra målsætningen på 25%. Andelen uden en kompetencegivende uddannelse ventes at være 13% for 2009-årgangen - 25 år efter afslutningen af 9. klasse. Udviklingen er her helt i overensstemmelse mellem Region Syddanmark og hele landet. Også her udmærker pigerne sig ved at have en lavere andel (10%) end drengene (15%). Andelen, der får en erhvervskompetencegivende uddannelse (erhvervsfaglig uddannelse eller videregående uddannelse) er smule højere i Region Syddanmark (79%) end i hele landet (78%), jvf. fig Det skyldes højere andele både mht. erhvervsfaglige uddannelser, korte videregående uddannelser og mellemlange videregående uddannelser. Ved de lange videregående uddannelser er andelen imidlertid lavere i Region Syddanmark end i hele landet. Fig Uddannelsesandelene på de erhvervskompetencegivende uddannelser for årgangen i Region Syddanmark og i hele landet, 25 år efter afgangen fra grundskolen. Pct. 90% 80% 70% 60% 50% 40% RSD DK 30% 20% 10% 0% Erhv.fagl.udd. KVU MVU LVU Erhv.komp. På ungdomsuddannelserne er det alle typer af erhvervsfaglige uddannelser, hvor andelene er højere i Region Syddanmark end i hele landet, jvf. fig Til gengæld er der lidt færre i Region Syddanmark, der ventes at slutte med en studiekompetencegivende uddannelse (gymnasial uddannelse) end i hele landet, hvilket hænger sammen med de efterfølgende lavere andele med lange videregående uddannelser. Region Syddanmark 7.3 Strategi & Analyse

6 Fig Uddannelsesandelene på ungdomsuddannelserne for 2009-årgangen i Region Syddanmark og i hele landet, 25 år efter afgangen fra grundskolen. Pct. 18% 16% 14% 12% 10% 8% RSD DK 6% 4% 2% 0% Merk. erhv.fagl. udd. Tekn. erhv.fagl. udd. SOSU mv. erhv.fagl. udd. Med studiekomp. Ser vi nærmere på pigerne og drengene, finder vi, at i Region Syddanmark får pigerne i langt højere grad end drengene både mindst en ungdomsuddannelse (90% mod 85%)og en videregående uddannelse (55% mod 41%). Her opfylder pigerne således allerede den tidligere 50%-målsætning og er godt på vej mod den nye 60%-målsætning. Det betyder også, at færre piger end drenge ventes at slutte uddannelsesforløbet uden en kompetencegivende uddannelse overhovedet. Tendensen er den samme i hele landet 3. Drengene ligger også lavere (76%) end pigerne (82%), når vi ser på andelen, der ventes at opnå en erhvervskompetencegivende uddannelse. Selvom drengene har højere andel, der ventes at opnå en erhvervsfaglig uddannelse, kan det således ikke opveje den markant lavere andel, der ventes at opnå en videregående uddannelse. Vi ser endvidere, at pigerne slutter med andre typer uddannelser end drengene, jvf. fig På de erhvervsfaglige uddannelser forventes pigerne således i langt højere grad end drengene at få en merkantil eller sosu erhvervsfaglig uddannelse, mens drengene i overordentlig høj grad dominerer de tekniske erhvervsfaglige uddannelser. Det er naturligvis helt i tråd med analysen at de unges valg af uddannelse i 9. og 10. klasse (se kapitel 4). På de videregående uddannelser ventes pigerne at dominere de lange og især de mellemlange videregående uddannelser, mens der ventes relativt flere drenge, der får en kort videregående uddannelse. Sidstnævnte skyldes, at de korte videregående uddannelser især bygger på de tekniske og merkantile erhvervsfaglige uddannelser. Vi finder de samme resultater for hele landet. 3 Forslag til at fremme uddannelsesfrekvensen for drenge kan bl.a. ses i Karen Skytte m.fl. (2011). Region Syddanmark 7.4 Strategi & Analyse

7 Fig Uddannelsesandelene for hhv. piger og drenge i Region Syddanmark, årgang 2009, 25 år efter afgangen fra grundskolen. Pct. 35% 30% 25% 20% 15% Piger Drenge 10% 5% 0% Merk. erhv.fagl. udd. Tekn. erhv.fagl. udd. SOSU mv. erhv.fagl. udd. KVU MVU LVU Uden komp. udd En sammenligning af årgangene siden 2000 Siden år 2000 er andelen, der ventes at gennemføre mindst en ungdomsuddannelse 4, faldet fra 88% til knap 86% i 2008, jvf. fig For 2009-årgangen er den dog steget igen til godt 87%. Dette skal sammenholdes med 95%-målsætningen. Andelen lå i Region Syddanmark i perioden over andelen i hele landet, men niveauet har herefter været det samme. Andelen med en videregående uddannelse har svinget mellem godt 45% og knap 50% i hele perioden uden nogen udviklingstendens. Denne andel skal sammenholdes med 60%-målsætningen, som man således ikke er kommet nærmere på. De seneste år ( ) har andelen været højere i hele landet end i Region Syddanmark. Derimod har der været en stigende andel, der ventes at få en lang videregående uddannelse. Fortsætter denne stigning, vil det være realistisk at nå 25%-målet. Udviklingen har været parallel i Region Syddanmark og i hele landet, men relativt færre i Region Syddanmark. Endelig har andelen uden en kompetencegivende uddannelse været svagt stigende i perioden , men er faldet igen i Sammenfattende har der således været en negativ udvikling frem til 2008, men med en bedring i Der er dog stadig langt til målsætningerne. 4 I ungdomsuddannelserne skelnes i første række mellem 1) erhvervsfaglig ungdomsuddannelse, der foregår på en teknisk skole, handelsskole, erhvervsskole, social- og sundhedsskole, landbrugsskole, søfartsskole o.l. 2) studiekompetencegivende uddannelse (gymnasial uddannelse), herunder stx (studentereksamen), hf, hhx, htx o.l. Region Syddanmark 7.5 Strategi & Analyse

8 Fig Udviklingen i uddannelsesandelene i Region Syddanmark og i hele landet, , 25 år efter afgangen fra grundskolen. Pct. 60% 89% 50% 88% 40% 30% 20% 87% 86% 85% Mindst en ungdomsudd. Uden komp. udd.-rsd Uden komp.udd.-dk VU-RSD VU-DK LVU-RSD LVU-DK Med mindst en ung.udd.komp.-rsd Med mindst en ung.udd.komp.-dk 10% 84% 0% % Fig Uddannelsesandelene for piger og drenge i Region Syddanmark, årgangene, 25 år efter afgangen fra grundskolen. Pct. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% % 10% 0% Uden komp. udd.-dr VU-Dr Med mindst en ung.udd.komp.-dr Uden komp. udd.-pi VU-Pi Med mindst en ung.udd.komp.-pi Region Syddanmark 7.6 Strategi & Analyse

9 Sammenligner vi piger og drenge, genfinder vi de overordnede udviklinger, men på forskelligt niveau, jvf. fig Der synes således ikke at ske en udligning af forskellene. Pigerne forventes således i alle årgangene hyppigere at få mindst en ungdomsuddannelse end drengene (5 procentpoint) og hyppigere end videregående uddannelse (15 procentpoint) Overgange og gennemførelse i et kommunalt perspektiv, 2009-årgangen Udvalgte overgangsprocenter på kommuneniveau er vist i tabel 7.1 samt i fig Tabel 7.1. Uddannelsesprofil for kommunerne i Region Syddanmark 25 år efter afgangen (2009) fra grundskolen. Pct. Gennemført ung.udd. I alt Gennemført uddannelse Gennemført erhv.komp. udd. med mindst ung.udd.komp. I alt Heraf Erhv.fagl. udd. VU LVU Studiekomp. udd. Uden komp. udd. Drenge og piger Assens 83,7 86,5 79,0 33,0 45,9 19,7 6,7 13,5 Faaborg-Midtfyn 82,5 86,1 78,2 33,3 45,0 16,7 6,9 13,9 Kerteminde 81,6 86,3 79,2 36,3 42,9 16,5 6,4 13,7 Langeland 81,9 85,9 79,0 39,4 39,6 11,6 6,4 14,1 Middelfart 83,9 87,6 79,4 32,1 47,2 16,7 7,8 12,4 Nordfyn 83,1 87,2 79,9 33,5 46,4 15,6 6,5 12,8 Nyborg 85,3 88,6 78,3 31,1 47,2 17,7 8,5 11,4 Odense 82,5 86,6 79,2 26,9 52,3 20,9 6,6 13,4 Svendborg 83,1 88,0 79,2 26,9 52,3 20,1 8,4 12,0 Ærø 85,4 88,9 79,1 34,9 44,2 14,4 7,8 11,1 Fredericia 83,3 86,4 78,0 31,1 46,9 18,9 8,0 13,6 Kolding 84,0 87,6 79,6 31,9 47,7 19,9 7,3 12,4 Vejle 83,9 87,7 79,0 30,5 48,4 19,7 7,9 12,3 Billund 84,5 88,1 79,7 32,4 47,3 16,5 8,0 11,9 Esbjerg 82,9 87,4 77,9 27,0 51,0 17,1 8,4 12,6 Fanø 84,3 87,6 78,4 26,9 51,5 19,6 8,8 12,4 Varde 86,5 89,6 81,4 33,0 48,4 16,7 7,7 10,4 Vejen 84,8 87,8 79,2 35,7 43,5 16,3 8,1 12,2 Haderslev 85,3 88,1 79,3 31,0 48,3 18,2 8,0 11,9 Sønderborg 85,9 88,7 80,5 32,3 48,2 19,2 7,9 11,3 Tønder 85,3 88,2 77,8 35,4 42,5 13,6 9,6 11,8 Aabenraa 84,5 87,3 77,7 31,6 46,1 17,0 7,6 12,7 Fyn 83,0 86,9 79,0 30,3 48,8 18,8 7,1 13,1 Trekantområdet 83,8 87,4 79,0 31,1 47,9 19,6 7,7 12,6 Sydvestjylland 84,3 88,0 79,1 30,5 48,7 16,8 8,2 12,0 Sønderjylland 85,3 88,1 79,0 32,4 46,7 17,4 8,1 11,9 Region Syddanmark 83,9 87,5 79,0 30,9 48,1 18,2 7,7 12,5 Nordjylland 85,7 89,0 81,2 32,9 48,3 20,0 6,8 11,0 Midtjylland 85,0 88,3 80,3 30,7 49,5 20,1 7,0 11,7 Hovedstaden 82,2 86,1 74,5 22,1 52,5 25,1 10,0 13,9 Sjælland 83,0 86,7 77,6 31,0 46,6 18,1 8,8 13,3 Hele landet 83,8 87,4 78,1 28,7 49,4 20,7 8,2 12,6 Region Syddanmark 7.7 Strategi & Analyse

10 Målet for den andel, der gennemfører en ungdomsuddannelse er 95%. Ingen kommuner ligger bare i nærheden af det mål. I regionen er andelen 83,9% - på landsgennemsnittet men lavere end regionerne Nordjylland og Midtjylland. Kommunerne i Sydvestjylland og i Sønderjylland ligger relativt højt, mens især kommunerne på Fyn ligger lavt. Det er ikke altid nødvendigt at have en ungdomsuddannelse for at kunne tage en videregående uddannelse. Ser vi derfor på andelen, der har mindst en ungdomsuddannelse, ligger andelen typisk ca. 3-4 procentpoint højere, jvf. fig. 7.7a. Målet for den andel, der gennemfører en videregående uddannelse er 60%. Odense (52,3%), Svendborg (52,3%), Fanø (51,5%) og Esbjerg (51,0%) kommuner har nået den tidligere 50%-målsætning, men er langt fra 60%-målsætningen, jvf. fig. 7.7b. Der er meget stor spredning mellem kommunerne, jvf. fig. 6.8b. Regionsgennemsnittet er 48,1%, og det er især kommunerne i Sønderjylland, der ligger lavt (46,7%). Alle kommunerne ligger langt fra den nye målsætning om, at 25% skal fuldføre en lang videregående uddannelse, og der er stor spredning kommunerne imellem, jvf. fig. 7.7c. Kun Odense og Svendborg kommuner har passeret de 20%, og Langeland og Tønder kommuner ligger på kun 12-14%. Ideelt set ville det være ønskeligt, at alle fik en erhvervskompetencegivende uddannelse (erhvervsfaglig ungdomsuddannelse eller videregående uddannelse), men regionsgennemsnittet er kun 75,7%, jvf. fig. 7.7d. Især Varde Kommune ligger højt, hvilket primært skyldes en meget høj andel, der ventes at opnå en erhvervsfaglig uddannelse. De 4 kommuner med en høj andel, der ventes at opnå en videregående uddannelse ligger til gengæld ikke højt, når vi ser på erhvervskompetencegivende uddannelser u8nder ét, hvilket skyldes en lav andel, der ventes at opnå en erhvervsfaglig uddannelse. Restgruppen består i denne sammenhæng af personer, der - kun har en studiekompetencegivende uddannelse, dvs. personer med en gymnasial uddannelse, der ikke har ført til gennemførelse af en videregående uddannelse eller anden erhvervskompetencegivende uddannelse (8,5% i regionen og 9,3% i hele landet, men med betydelige udsving blandt de 22 syddanske kommuner, fra 6,6% i Kerteminde Kommune til 10,5% i Tønder Kommune) - ikke har fået en uddannelse overhovedet (15,1% i regionen og 15,7% i hele landet) Andelen, der ikke har fået en kompetencegivende uddannelse, er til dels et spejlbillede af andelen, der har fået en erhvervskompetencegivende uddannelse, jvf. fig. 7.7e. Det er især på Fyn, at andelene er høje. Der er meget stor spredning mellem kommunerne i det forventede uddannelsesmønster for 2009-årgangen på lang sigt. Ingen kommuner er i dag i nærheden af at opfylde målsætningen om, at mindst 95% af en årgang skal have en ungdomsuddannelse, og spændet er fra 81,6% til 86,5% med et gennemsnit på 83,9% i regionen. Bortset fra i nogle få kommuner ligger andelen klart højere blandt pigerne end blandt drengene. Også målsætningen om, at mindst 60% af en årgang skal have en videregående uddannelse, er langt fra opfyldt, og spændet mellem kommunerne er her fra 39,6% til 52,3% med et gennemsnit på 48,1% i regionen. I de fleste af kommunerne er der en halv gang flere af pigerne, der ventes at få en videregående uddannelse, end af drengene. I Fanø og Svendborg kommunerne opfylder pigerne således 60%-målsætningen, hvortil kommer 8 kommuner med 55-59%. Drengene opfylder derimod langt målsætningen i kommunerne. Den højeste andel er således 45,5% i Odense Kommune. Region Syddanmark 7.8 Strategi & Analyse

11 Fig. 7.7a. Andelen, der gennemfører mindst en ungdomsuddannelse, 2009 Målsætning: 95%. Region Syddanmark 7.9 Strategi & Analyse

12 Fig. 7.7b. Andelen, der gennemfører en videregående uddannelse, 2009 Målsætning: 60% Region Syddanmark 7.10 Strategi & Analyse

13 Fig. 7.7c. Andelen, der gennemfører en lang videregående uddannelse, 2009 Målsætning: 25% Region Syddanmark 7.11 Strategi & Analyse

14 Fig. 7.7d. Andelen, der gennemfører en erhvervskompetencegivende uddannelse (erhvervsfaglig eller videregående uddannelse), 2009 Region Syddanmark 7.12 Strategi & Analyse

15 Fig. 7.7e. Andelen, der ikke gennemfører en erhvervs- eller studiekompetencegivende uddannelse, 2009 Region Syddanmark 7.13 Strategi & Analyse

16 Kommunerne følger de generelle tendenser, men på forskellige niveauer. En mere detaljeret afbildning af profilerne på kommuneniveau kan ses i bilag 30. Her ses endvidere profilerne for hhv. drenge og piger. I opsummeringen vedr. de enkelte kommuner i kapitel 9 vil disse blive inddraget yderligere. Fig. 7.8a. Andelen af 2009-årgangen, der ventes at have taget mindst en ungdomsuddannelse 5-25 år efter afgangen fra 9. klasse. Pct. 90% 85% 80% 75% 70% Fyn Trekanten Sydvestjylland Sønderjylland Region Syddanmark Hele landet 65% 60% Fig. 7.8b. Andelen af 2009-årgangen, der ventes at have taget en videregående uddannelse 5-25 år efter afgangen fra 9. klasse. Pct. 60% 50% 40% 30% 20% Fyn Trekanten Sydvestjylland Sønderjylland Region Syddanmark Hele landet 10% 0% Det er karakteristisk, at forskellene i andelene, der får en ungdomsuddannelse, opstår allerede 5 år efter afgangen fra 9. klasse og herefter fortsætter nogenlunde uændret (i procentpoint), jvf. fig. 7.8a og bilag 28. Selvom udviklingen i hele regionen nogenlunde svarer til udviklingen i hele landet, er det karakteristisk, at Sønderjylland og Sydvestjylland i hele perioden ligger højere end regionsgen- Region Syddanmark 7.14 Strategi & Analyse

17 nemsnittet, men Fyn ligger lavere. Vi bemærker, at alle kommunerne ligger langt under målsætningen. Ser vi på de videregående uddannelser, opstår forskellene naturligvis senere, men også her synes de at blive bevaret, når de er opstået efter 10 år, jvf. fig. 7.8b og bilag 29. Det er her karakteristisk, at alle områder i Region Syddanmark ligger under landsgennemsnittet - især Sønderjylland. Her finder vi dog kommuner, der har nået målsætningen eller er tæt på Opnår unge med dansk og udenlandsk herkomst samme uddannelsesniveau? Hensigten med afsnittet er at sammenligne det forventede uddannelsesniveau for drenge og piger med hhv. dansk og udenlandsk herkomst. Vi har tidligere set, at piger i højere grad end drenge får mindst en ungdomsuddannelse og får en videregående uddannelse. Samtidigt får pigerne i mindre grad en erhvervsfaglig uddannelse end drengene, og færre står uden en kompetencegivende uddannelse. Sammenligner vi piger og drenge af dansk herkomst gælder ovennævnte også for denne gruppe. Ser vi dernæst på piger og drenge af fremmed herkomst er billedet lidt anderledes, jvf. fig. 7.9 Fig Uddannelsesandelene for piger og drenge af dansk og udenlandsk herkomst, 25 år efter afgangen fra 9. klasse, 2009-årgangen, hele landet. Pct. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% Dansk herkomst-dr Udenlandsk herkomst-dr Dansk herkomst-pi Udenlandsk herkomst-pi 30% 20% 10% 0% Uden komp. Med studiekomp. Erhv.fagl. udd. Videregående udd. Med mindst en ung.udd.komp. Region Syddanmark 7.15 Strategi & Analyse

18 For det første får piger og drenge med udenlandsk herkomst sjældnere mindst en ungdomsuddannelse. Forskellen er her meget stor mellem drengene. De unge med udenlandsk herkomst er således endnu længere fra at opnå 95%-målsætningen - især drengene. For det andet får piger og drenge med udenlandsk herkomst lidt sjældnere en videregående uddannelse, men forskellen er ikke stor, når vi sammenligner piger og drenge hver for sig. Både piger med dansk og udenlandsk herkomst har dog godt på vej mod 60%-målet. For det tredie står flere piger og drenge med udenlandsk herkomst uden en kompetencegivende uddannelse end de danske piger og drenge. Forskellen er særlig stor mellem drengene, hvor næsten 30% af drengene med udenlandsk herkomst står uden kompetencegivende uddannelse. For det fjerde får drenge og piger med udenlandsk herkomst sjældnere en erhvervsfaglig uddannelse end de danske piger og drenge. Men hvor det blandt danskerne oftere er drengene, der får en erhvervsfaglig uddannelse er det blandt piger og drenge med udenlandsk herkomst oftere pigerne end drengene, der får en erhvervsfaglig uddannelse Konklusion Set i relation til uddannelsesmålsætningerne er der i Region Syddanmark langt til målet om, at mindst 95% skal have en ungdomsuddannelse, og det er her drengene, der trækker andelen ned. Der er endvidere et godt stykke vej til målet om at mindst 60% skal have en videregående uddannelse, selvom det er relativt tæt for pigernes vedkommende, dvs. også her er det især drengene, der skal rettes en speciel indsats imod. Heller ikke målet om at mindst 25% skal have en lang videregående uddannelse er opnået, men generelt har der i flere år været en stigende andel, som har fået en lang videregående uddannelse, så regionen bevæger sig i den rigtige retning. Andelen, der får en erhvervskompetencegivende uddannelse (erhvervsfaglig uddannelse eller videregående uddannelse) er en smule højere i Region Syddanmark. Det skyldes højere andele både mht. erhvervsfaglige uddannelser, korte videregående uddannelser og mellemlange videregående uddannelser. Ved de lange videregående uddannelser er andelen imidlertid lavere i Region Syddanmark end i hele landet. Dette mønster skyldes et andet valg af ungdomsuddannelse i Region Syddanmark end i hele landet, idet relativt færre i Region Syddanmark end i hele landet vælger en gymnasial ungdomsuddannelse og relativt flere en erhvervsfaglig ungdomsuddannelse. Det er også her et særligt problem, at drengene i meget høj grad ikke ventes at få en kompetencegivende uddannelse, heraf en videregående uddannelse. Drenge og piger vælger fortsat traditionelt, idet drengene i væsentligt højere grad får en teknisk erhvervsfaglig uddannelse, mens pigerne til gengæld i højere grad får en merkantil eller anden erhvervsfaglig uddannelse samt en videregående uddannelse (især MVU og LVU). Unge med udenlandsk herkomst retter deres interesse mere mod erhvervsuddannelserne end de gymnasiale uddannelser end unge med dansk herkomst. Unge med udenlandsk herkomst opnår for både drenges og pigers vedkommende et lavere uddannelsesniveau end unge med dansk herkomst. Det er dog bemærkelsesværdigt, at piger med udenlandsk herkomst er nået over 50%, der ventes at gennemføre en videregående uddannelse, ligesom pigerne af dansk herkomst. Region Syddanmark 7.16 Strategi & Analyse

19 Der er meget stor spredning mellem kommunerne i det forventede uddannelsesmønster på lang sigt. Spredningen opstår på et tidligt tidspunkt efter afgangen fra grundskolen og forbliver derefter stort set uændret. Der kræves derfor en tidlig indsats fra kommunernes side for ikke at komme bagud lige fra starten. Ingen kommuner er i dag i nærheden af at opfylde målsætningen om, at mindst 95% af en årgang skal have en ungdomsuddannelse. Bortset fra i nogle få kommuner ligger andelen klart højere blandt pigerne end blandt drengene. Heller ingen af kommunerne har opfyldt målsætningen om, at mindst 60% af en årgang skal have en videregående uddannelse, I de fleste af kommunerne er der en halv gang flere af pigerne, der ventes at få en videregående uddannelse, end af drengene. I flere af kommunerne opfylder pigerne således 60%-målsætningen eller er tæt på, mens drengene ikke opfylder målsætningen i en eneste af kommunerne. Den nye målsætning om at mindst 25% skal have en lang videregående uddannelse er kommunerne langt fra. Region Syddanmark 7.17 Strategi & Analyse

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Kapitel 5: Uddannelsesprofiler. Når regionen og kommunerne de overordnede uddannelsespolitiske målsætninger i 2015? Chefanalytiker Carsten

Læs mere

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Hovedformålet med rapporten er at give en kvantitativ beskrivelse af uddannelsesniveauet

Læs mere

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Bilag til Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Chefanalytiker Carsten Ulstrup Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Hovedformålet med rapporten er at give en kvantitativ

Læs mere

Uddannelsesniveauet, 2006, i de 5 regioner samt kommunerne i Region Syddanmark

Uddannelsesniveauet, 2006, i de 5 regioner samt kommunerne i Region Syddanmark Uddannelse & Strukturfonde Uddannelsesgruppen 22. august 27 Carsten Ulstrup Uddannelsesniveauet, 26, i de 5 regioner samt kommunerne i Hensigten i dette notat er på et overordnet niveau at lave en kort

Læs mere

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Bilag til Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Kapitel 7: Uddannelsesprofiler - Vil de overordnede uddannelsespolitiske målsætninger være opnået i kommunerne og regionen i 2015/2020?

Læs mere

Søgningen til ungdomsuddannelserne siden 1999 fra folkeskolerne i kommunerne i Region Syddanmark

Søgningen til ungdomsuddannelserne siden 1999 fra folkeskolerne i kommunerne i Region Syddanmark Region Syddanmark Uddannelse & Strukturfonde Uddannelsesgruppen 27. juli 2007 Carsten Ulstrup Søgningen til ungdomsuddannelserne siden 1999 fra folkeskolerne i kommunerne i Region Syddanmark 1. Indledning

Læs mere

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, 2013

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, 2013 Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, 213 Kapitel 6: Elever og studerende på uddannelsesinstitutionerne i Region Syddanmark Afsnit 6.6 Fremskrivning af ansøger- og klassetal i

Læs mere

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, 2013 Kapitel 9: Uddannelsessituationen i kommunerne - en sammenfatning

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, 2013 Kapitel 9: Uddannelsessituationen i kommunerne - en sammenfatning Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, 2013 Kapitel 9: Uddannelsessituationen i kommunerne - en sammenfatning Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Uddannelse er et

Læs mere

Profilmodel 2011 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2011 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 11 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Profilmodel 11 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne

Læs mere

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, 2015

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, 2015 Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, 2015 Kapitel 3: Uddannelsesniveauet Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Der blæser for tiden mange uddannelsespolitiske vinde

Læs mere

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Sammenfatning. Chefanalytiker Carsten Ulstrup Regional udvikling Strategi og Analyse

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Sammenfatning. Chefanalytiker Carsten Ulstrup Regional udvikling Strategi og Analyse Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Sammenfatning Chefanalytiker Carsten Ulstrup Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Uddannelse er en væsentlig parameter for vækst

Læs mere

Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse

Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 2014 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet

Læs mere

2. Uddannelse i Danmark

2. Uddannelse i Danmark 2. Uddannelse i Danmark 2.1. Uddannelsessystemet i Danmark Danmark har et parallelt uddannelsessystem, jvf. fig. 2.1 1 : - det ordinære uddannelsessystem - voksen- og efteruddannelsessystemet Disse vil

Læs mere

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, 2013

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, 2013 Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, 2013 Kapitel 6: Elever og studerende på uddannelsesinstitutionerne i Region Syddanmark Afsnit 6.5 Fremskrivning af antal ansøgere til og

Læs mere

Syddanmarks unge. Hjerner tur/retur. på kanten af fremtiden. NO.07 baggrund og analyse

Syddanmarks unge. Hjerner tur/retur. på kanten af fremtiden. NO.07 baggrund og analyse Syddanmarks unge på kanten af fremtiden Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst NO.07 baggrund og analyse Hjerner tur/retur I Syddanmark ser det ikke for godt ud med at lokke folk hjem igen.

Læs mere

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Chefanalytiker Carsten Ulstrup Regional udvikling Strategi og Analyse

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Chefanalytiker Carsten Ulstrup Regional udvikling Strategi og Analyse Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Chefanalytiker Carsten Ulstrup Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Hovedformålet med rapporten er at give en kvantitativ beskrivelse

Læs mere

Profilmodel Ungdomsuddannelser

Profilmodel Ungdomsuddannelser Profilmodel 214 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 214 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Profilmodel 2009 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2009 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 9 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Katja Behrens og Thomas Lange En ungdomsårgangs kommende uddannelsesniveau fremskrives ud fra en antagelse om, at uddannelsessystemet

Læs mere

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, 2013

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, 2013 Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, 2013 Kapitel 6: Elever og studerende på uddannelsesinstitutionerne i Region Syddanmark Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning

Læs mere

Befolkningens uddannelsesprofil 2005 hovedresultater og regionale profiler. Revideret udgave

Befolkningens uddannelsesprofil 2005 hovedresultater og regionale profiler. Revideret udgave Befolkningens uddannelsesprofil 2005 hovedresultater og regionale profiler. Revideret udgave Af Thomas Lange En modeljustering, foretaget i forbindelse med udviklingen af en kommende kommunal uddannelsesprofil,

Læs mere

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, 2015

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, 2015 Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, 2015 Kapitel 7: Elever og studerende på uddannelsesinstitutionerne i Region Syddanmark Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning

Læs mere

Profilmodel Ungdomsuddannelser

Profilmodel Ungdomsuddannelser Profilmodel 2015 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en 9. klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 2015 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Profilmodel 2015 Højeste fuldførte uddannelse

Profilmodel 2015 Højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 15 Højeste fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 15 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet af

Læs mere

Profilmodel 2012 Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2012 Ungdomsuddannelser Profilmodel 212 Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 212 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

effektmodel 2012 uddannelser i verdensklasse

effektmodel 2012 uddannelser i verdensklasse uddannelser i verdensklasse Syddansk Uddannelsesaftales effektmodel 2012 Aftalens parter Region Syddanmark Kommunerne i Syddanmark Ungdommens Uddannelsesvejledning Produktionsskolerne Landbrugsskolerne

Læs mere

Profilmodel 2011 Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse

Profilmodel 2011 Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse Profilmodel 0 Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 0 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang forventes at uddanne

Læs mere

Seminar om regional læringsstrategi 12. september 2007

Seminar om regional læringsstrategi 12. september 2007 Seminar om regional læringsstrategi 12. september 2007 Kommunerne og den regionale læringsstrategi Per B. Christensen, Børne- og Kulturdirektør, Næstved Kommune Udfordringer i Sjælland Uddannelsesniveauet

Læs mere

Niende og tiende klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne og tiende klasse 2014

Niende og tiende klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne og tiende klasse 2014 Niende og tiende klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsne og tiende klasse 14 Opsummering Dette notat beskriver tilmeldingerne til ungdomsne og tiende klasse, som eleverne i niende og tiende klasse har

Læs mere

Tilgang til ungdomsuddannelserne fra 9. og 10. klasse 2017

Tilgang til ungdomsuddannelserne fra 9. og 10. klasse 2017 Tilgang til ungdomsuddannelserne fra 9. og 10. klasse 2017 Ministeriet har offentliggjort søgetallene fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelserne. Ministeriet offentliggør ikke søgetallene til den enkelte

Læs mere

Profilmodel 2013 Videregående uddannelser

Profilmodel 2013 Videregående uddannelser Profilmodel 213 Videregående uddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få en videregående uddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan

Læs mere

Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1

Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Af Katja Behrens I skoleåret 2009/10 startede knap 85 pct. af eleverne rettidigt i børnehaveklasse, dvs. de inden udgangen af 2009 fylder 6 år. Kun få elever starter

Læs mere

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Uddannelse Uddannelsesniveauet i Region

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

Notat om uddannelsesinstitutioner med faldende elevantal

Notat om uddannelsesinstitutioner med faldende elevantal Notat om uddannelsesinstitutioner med faldende elevantal Indledning Foranlediget af lukningen af Skårup Seminarium har Regionsrådet ønsket at få en beskrivelse af ansøgnings- og optagelsesmønsteret til

Læs mere

EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV

EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV Regional Udviklingsplan EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV Virksomheder Beskæftigelse Omsætning Udvikling SYDDANSKE EKSPORTVIRKSOMHEDER VIDEN TIL VÆKST EKSPORTEN I TAL er et initiativ

Læs mere

Andel af elever i den almindelige undervisning i folkeskolen, 2016/17

Andel af elever i den almindelige undervisning i folkeskolen, 2016/17 Inklusionsgrad Andel af elever i den almindelige undervisning i folkeskolen, 2016/17 Dette notat giver overblik over andelen af elever i den almindelige undervisning den såkaldte inklusionsgrad. 95,2 procent

Læs mere

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, 2015 Kapitel 6: Søgningen til uddannelsesinstitutionerne i Region Syddanmark

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, 2015 Kapitel 6: Søgningen til uddannelsesinstitutionerne i Region Syddanmark Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, 2015 Kapitel 6: Søgningen til uddannelsesinstitutionerne i Region Syddanmark Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Der blæser

Læs mere

Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse. Baseret på data for skoleåret 2010/11

Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse. Baseret på data for skoleåret 2010/11 Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data for skoleåret 2010/11 Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data

Læs mere

Afslutningskonference 24. november 2014. Mogens Kragh Andersen

Afslutningskonference 24. november 2014. Mogens Kragh Andersen Afslutningskonference 24. november 2014 Mogens Kragh Andersen Formand for styregruppen for Syddansk Uddannelsesaftale 1 Disposition for velkomst Hvordan arbejdes der med uddannelse regionalt under Syddansk

Læs mere

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne 9. og 1. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsne og 1. klasse 213 Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Dette notat beskriver tilmeldingerne til ungdomsne og 1. klasse, som eleverne i 9. og 1. klasse

Læs mere

Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler

Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler Sammenfatning På de frie grundskoler er andelen af elever steget med 2,7 procentpoint siden 2010/11, og i den tilsvarende periode er andelen af elever

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 I 2014 dimitterede i alt 48.100 studenter fra de gymnasiale uddannelser fordelt på hf 2-årig, hf enkeltfag, hhx, htx, studenterkursus og stx. Studenterne

Læs mere

Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn

Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn Danskernes uddannelse Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn Flere får en uddannelse i Danmark. Det er især de boglige uddannelser, som flere gennemfører. Siden 7 er antallet af personer med

Læs mere

Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse

Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Tal fra Undervisningsministeriet viser, at vi ikke er kommet tættere på at indfri målsætningerne om, at 9 procent af alle unge, får en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs sniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 2010 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne sig i løbet

Læs mere

Sådan påvirker regeringens boligudspil husejerne i Region Syddanmark

Sådan påvirker regeringens boligudspil husejerne i Region Syddanmark Sådan påvirker regeringens boligudspil husejerne i Region Syddanmark Regeringens boligudspil vil have betydning for den bolig, boligejerne i Danmark skal betale. I denne oversigt præsenteres effekterne

Læs mere

TAL FOKUS SYDDANMARK I. IT/Kommunikation BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK. Beskæftigelse Værditilvækst Uddannelse Iværksætteri

TAL FOKUS SYDDANMARK I. IT/Kommunikation BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK. Beskæftigelse Værditilvækst Uddannelse Iværksætteri SYDDANMARK I TAL BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK FOKUS Ressourceområder IT/Kommunikation Beskæftigelse Værditilvækst Uddannelse Iværksætteri Erhvervsstruktur INDLEDNING Indhold Ressourceområder

Læs mere

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne 9. og 1. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne og 1. klasse mv. 216 Opsummering Dette notat beskriver tilmeldingerne til ungdomsuddannelserne og 1. klasse, som eleverne i 9. og 1. klasse

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Tabel 1: Sidste års mål for FVU indsatsen og sidste års faktiske aktivitetsniveau i alt, målt som antal FVU-kursister.

Tabel 1: Sidste års mål for FVU indsatsen og sidste års faktiske aktivitetsniveau i alt, målt som antal FVU-kursister. FVU-plan På baggrund af Region Syddanmarks oplæg til indhold og form til FVU-planerne, og den efterfølgende drøftelse heraf med voksenuddannelsescentrene og deres uddannelsesudvalg den 27. november 2007,

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

Uddannelser i verdensklasse. Uddannelsesbarometer REGION SYDDANMARK

Uddannelser i verdensklasse. Uddannelsesbarometer REGION SYDDANMARK Uddannelser i verdensklasse Uddannelsesbarometer 2015 REGION SYDDANMARK Uddannelsesbarometeret 2015 Uddannelsesniveauet i Syddanmark skal styrkes. Det er nødvendigt, hvis vi i fremtiden vil have en region

Læs mere

Kortlægning af de unge i Assens Kommune med særligt fokus på de unge, der ikke påbegynder eller gennemfører en ungdomsuddannelse

Kortlægning af de unge i Assens Kommune med særligt fokus på de unge, der ikke påbegynder eller gennemfører en ungdomsuddannelse Kortlægning af de unge i Assens Kommune med særligt fokus på de unge, der ikke påbegynder eller gennemfører en ungdomsuddannelse Forord Det er en overordnet uddannelsespolitisk målsætning for Assens Kommune,

Læs mere

Profilmodel 2008 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2008 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2008 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Katja Behrens og Thomas Lange En ungdomsårgangs kommende uddannelsesniveau fremskrives under antagelse af, at uddannelsessystemet

Læs mere

Kontur. Esbjerg Kommune Region Syddanmark Strategi og analyse. Kommunale nøgletal for udvikling i Region Syddanmark

Kontur. Esbjerg Kommune Region Syddanmark Strategi og analyse. Kommunale nøgletal for udvikling i Region Syddanmark Kontur Kommunale nøgletal for udvikling i Region Syddanmark Esbjerg Kommune 2008 1 Region Syddanmark Strategi og analyse Forord I arbejdet med Den Regionale Udviklingsplan og visionen om Det gode liv har

Læs mere

De unges veje gennem uddannelsessystemet i Nordjylland

De unges veje gennem uddannelsessystemet i Nordjylland De unges veje gennem uddannelsessystemet i Nordjylland De unges veje gennem uddannelsessystemet i Nordjylland Udarbejdet af UNI C Forfattet af Thomas Lange, Kurt Johannesen og Tine Høtbjerg Henriksen Udgivet

Læs mere

Profilmodel 2013 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2013 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2013 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2013 er en fremskrivning af, hvordan en niende klasse årgang vil uddanne sig i løbet af 25 år. Det er

Læs mere

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater.

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Det går op, og det går ned meldingerne skifter, så hvad skal man tro på? Det afhænger af, hvad man skal bruge det til. Vil man

Læs mere

De jyske kommuner er bedst til at give unge en erhvervsuddannelse

De jyske kommuner er bedst til at give unge en erhvervsuddannelse De jyske kommuner er bedst til at give unge en erhvervsuddannelse Det seneste år har flere unge fået en ungdomsuddannelse end tidligere. Ser man på de unge 10 år efter 9. klasse, hvor de fleste vil være

Læs mere

Tabel 1: Sidste års mål for FVU indsatsen og sidste års faktiske aktivitetsniveau i alt, målt som antal FVU-kursister.

Tabel 1: Sidste års mål for FVU indsatsen og sidste års faktiske aktivitetsniveau i alt, målt som antal FVU-kursister. FVU-plan På baggrund af Region Syddanmarks oplæg til indhold og form til FVU-planerne, og den efterfølgende drøftelse heraf med voksenuddannelsescentrene og deres uddannelsesudvalg den 27. november 2007,

Læs mere

Udfordringer og muligheder

Udfordringer og muligheder Udfordringer og muligheder Unge temadag 24/6 2013 Karl Schmidt 24.000 unge på offentlig forsørgelse i Syddanmark Antal unge (16-29 år) på offentlig forsørgelse i Syddanmark eks. fleksjob 30.000 Over halvdelen

Læs mere

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Chefanalytiker Carsten Ulstrup Regional udvikling Strategi og Analyse

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Chefanalytiker Carsten Ulstrup Regional udvikling Strategi og Analyse Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Chefanalytiker Carsten Ulstrup Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Hovedformålet med rapporten er at give en kvantitativ beskrivelse

Læs mere

Profilmodel 2012 Højeste fuldførte uddannelse

Profilmodel 2012 Højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 12 Højeste fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 12 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet af

Læs mere

Vejle, 15. november 2011 KKU

Vejle, 15. november 2011 KKU Vejle, 15. november 2011 KKU Referat fra KKU-møde 30 august vedr. punktet: Region Syddanmarks uddannelsesstrategi og handlingsplan Under drøftelsen af dette punkt blev behovene for at synliggøre indsatsen

Læs mere

Uddannelsesparate Unge

Uddannelsesparate Unge Uddannelsesparate Unge Onsdag den 13. november 213 Hotel Australia Dagens program 9.3. Velkommen v/ kontorchef Peter Graversen, Beskæftigelsesregion Syddanmark. 11.15 Kontanthjælpsreform med fokus på de

Læs mere

Profilmodel 2015 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2015 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2015 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2015 er en fremskrivning af, hvordan en 9. klasse årgang vil uddanne sig i løbet af 25 år 1. I dette notat

Læs mere

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, 2013 Kapitel 4: Hvad søger de unge fra 9. og 10. klasse - fordelt på kommuner?

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, 2013 Kapitel 4: Hvad søger de unge fra 9. og 10. klasse - fordelt på kommuner? Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, 2013 Kapitel 4: Hvad søger de unge fra 9. og 10. klasse - fordelt på kommuner? Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Uddannelse

Læs mere

Uddannelsesparathed hos eleverne i 8. klasse, 2017

Uddannelsesparathed hos eleverne i 8. klasse, 2017 Uddannelsesparathed hos eleverne i 8. klasse, 2017 Resumé Fordelingen af uddannelsesparate versus ikke-uddannelsesparate elever er i 2017 meget lig de foregående to år. Samlet set er 28 procent af de elever,

Læs mere

Befolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark

Befolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark Befolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark I løbet af de næste 25 år forventes befolkningen i de arbejdsdygtige aldre at falde i fire ud af fem kommuner i Danmark. Udfordringen

Læs mere

af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 6.september 2011

af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 6.september 2011 Mangel på kvalificeret arbejdskraft og målsætninger for uddannelse Fremskrivninger til 22 viser, at der bliver stor mangel på personer med erhvervsfaglige og videregående uddannelser. En realisering af

Læs mere

Kun fem kommuner uddanner nok faglærte

Kun fem kommuner uddanner nok faglærte Erhvervsuddannelsernes Danmarkskort Kun fem kommuner uddanner nok faglærte Regeringen har en målsætning om, at 25 pct. af en årgang skal vælge erhvervsskolen direkte efter folkeskolen i 2020 og 30 pct.

Læs mere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Tal fra Undervisningsministeriet viser, at udsigterne for indvandrernes uddannelsesniveau er knap så positive, som de har været tidligere. Markant

Læs mere

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser - en undersøgelse af frafald på de gymnasiale institutioner foretaget i foråret 2009. Version 1 Af Hanne Bech (projektleder),

Læs mere

9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne

9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne 9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne Af Susanne Irvang Nielsen De uddannelsesvalg, eleverne i 9. og 10. klasse har foretaget pr. 15. marts, viser, at de gymnasiale uddannelser

Læs mere

Profilmodel 2014 Videregående uddannelser

Profilmodel 2014 Videregående uddannelser Profilmodel 2014 Videregående r En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få en videregående Profilmodel 2014 er en fremskrivning af, hvordan en niende klasse

Læs mere

Notat vedr. Den kollektive busdrift i Region Syddanmark - Nøgletal for Sydtrafik og Fynbus

Notat vedr. Den kollektive busdrift i Region Syddanmark - Nøgletal for Sydtrafik og Fynbus Område: Regional Udvikling Udarbejdet af: Mette Pilgaard Afdeling: Sekretariatet E-mail: Mette.Pilgaard@regionsyddanmark.dk Journal nr.: 08/10191 Telefon: 7663 1993 Dato: 28. maj 2009 Notat vedr. Den kollektive

Læs mere

Profilresultater for kommunerne

Profilresultater for kommunerne Uddannelsesudvalget 2008-09 UDU alm. del Spørgsmål 62 Offentligt Profilresultater for kommunerne Af Kristine Flagstad En ungdomsårgangs uddannelsesniveau et bestemt år i fremtiden kan beregnes/estimeres

Læs mere

Høring - praksisplan for fysioterapi

Høring - praksisplan for fysioterapi Assens Kommune Willemoesgade 15 5610 Assens Sundhedsområdet Dette udkast sendes nu i høring hos de 22 kommuner, Sundhedsstyrelsen, Region Syddanmark, Kiropraktorkredsforeningen, Danske Patienter og samtlige

Læs mere

Samlet bilagsmateriale til. Kommunal Rekruttering i Syddanmark

Samlet bilagsmateriale til. Kommunal Rekruttering i Syddanmark Samlet bilagsmateriale til Kommunal Rekruttering i Syddanmark Indhold Assens - - - - - - - - - - - 1 Nordfyn - - - - - - - - - - - 14 Billund - - - - - - - - - - - 2 Region Syddanmark - - 15 Esbjerg -

Læs mere

Vest- og midtjyder er bedst til at bryde den sociale arv

Vest- og midtjyder er bedst til at bryde den sociale arv Vest- og midtjyder er bedst til at bryde den sociale arv Der er store geografiske forskelle på, hvor mange unge, der bryder med den negative sociale arv, og får en uddannelse efter grundskolen, når de

Læs mere

Uddannelsesmobilitet. Region Hovedstaden. Maj 2015 AARHUS KØBENHAVN HAMBORG LONDON MALMØ NUUK OSLO SAIGON STAVANGER WIEN

Uddannelsesmobilitet. Region Hovedstaden. Maj 2015 AARHUS KØBENHAVN HAMBORG LONDON MALMØ NUUK OSLO SAIGON STAVANGER WIEN Uddannelsesmobilitet Region Hovedstaden Maj 2015 AARHUS KØBENHAVN HAMBORG LONDON MALMØ NUUK OSLO SAIGON STAVANGER WIEN INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING 3 1.1 1.2 1.3 Formål 3 Data og metode 3 Læsevejledning

Læs mere

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år.

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. NOTAT September 2008 Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. J.nr. 06-634-12 2. kontor/upe Formålet med NY CHANCE TIL ALLE er at hjælpe personer, der har modtaget

Læs mere

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning

Læs mere

Pressemeddelelse: Fortsat stort ledighedsfald i Syddanmark

Pressemeddelelse: Fortsat stort ledighedsfald i Syddanmark Pressemeddelelse: 26. april Fortsat stort ledighedsfald i Syddanmark De netop offentliggjorte ledighedstal fra Danmarks Statistik viser, at ledigheden i Syddanmark i marts måned var på 3,7 % af arbejdsstyrken.

Læs mere

Sommerens gymnasiale studenter 2013

Sommerens gymnasiale studenter 2013 Sommerens gymnasiale studenter 2013 Af Lone Juul Hune Snart vil 2013-studenterne 1 præge gadebilledet. I den forbindelse har UNI C Statistik & Analyse set på, hvor mange der bliver studenter i år, og hvilken

Læs mere

9 ud af 10 kommuner får færre faglærte fremover

9 ud af 10 kommuner får færre faglærte fremover 9 ud af 10 kommuner får færre faglærte fremover AE har undersøgt udviklingen i andelen af unge, der forventes at få en faglært uddannelse. Stik imod regeringens mål om at flere unge skal vælge en faglært

Læs mere

Profilmodel 2014 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2014 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2014 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2014 er en fremskrivning af, hvordan en niende klasse årgang vil uddanne sig i løbet af 25 år. I dette

Læs mere

I arbejdet med ungeindsatsen har kommunalbestyrelsen vedtaget fem overordnede mål.

I arbejdet med ungeindsatsen har kommunalbestyrelsen vedtaget fem overordnede mål. Opfølgning på resultatmål 27. maj 2014 vedtog Ungeudvalget resultatmål for ungeindsatsen. Det blev også besluttet, at der løbende skal følges op på, hvordan det går med målopfyldelsen. Dette er første

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

TAL SYDDANMARK I. Møbler Beklædning BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK. Beskæftigelse Værditilvækst Uddannelse Iværksætteri

TAL SYDDANMARK I. Møbler Beklædning BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK. Beskæftigelse Værditilvækst Uddannelse Iværksætteri TAL SYDDANMARK I BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Fokus Ressourceområder Møbler Beklædning Beskæftigelse Værditilvækst Uddannelse Iværksætteri Ressourceomåder møbler_beklædning 2009.indd 1 29-04-2010

Læs mere

9 procent af tilgangen til de gymnasiale uddannelser i 2016 ville ikke kunne opfylde de nye adgangsforudsætninger.

9 procent af tilgangen til de gymnasiale uddannelser i 2016 ville ikke kunne opfylde de nye adgangsforudsætninger. 9 procent af tilgangen til de gymnasiale uddannelser i 2016 ville ikke kunne opfylde de nye adgangsforudsætninger. Samlet ville 9 procent af de elever, som tilgik en gymnasial uddannelse i 2016, ikke kunne

Læs mere

MONITORERING UDVIKLING FYN 2011. Nøgletal for strategiske mål i Udvikling Fyn

MONITORERING UDVIKLING FYN 2011. Nøgletal for strategiske mål i Udvikling Fyn MONITORERING UDVIKLING FYN 2011 Nøgletal for strategiske mål i Udvikling Fyn Rapporten Udvikling Fyns strategiske fokus i de første leveår udgøres af fem væksttemaer. De fem væksttemaer, vi tror på, er

Læs mere

Uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere

Uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere Notat Nærværende notat besvarer Udvalget for Arbejdsmarked og Integrations forespørgsel omhandlende en nærmere afdækning af de 18-29-årige uddannelseshjælpsmodtagere, herunder dels effekten af jobcentrets

Læs mere

Videre i uddannelsessystemet

Videre i uddannelsessystemet Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Mette Skak-Nielsen Nuri Peker Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Udgivet af Danmarks Statistik Juni 25 Oplag: 5 Danmarks

Læs mere

Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene

Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene AE har undersøgt, hvordan man klarer sig på arbejdsmarkedet, hvis man kun har en gymnasial uddannelse i bagagen. Ifølge de nyeste tal har

Læs mere

Økonomisk Råd. Fremskrivning af uddannelsesniveauet

Økonomisk Råd. Fremskrivning af uddannelsesniveauet Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Fremskrivning af uddannelsesniveauet Teknisk baggrundsnotat 2016-2 1. Indledning Der er i de sidste ti år sket en beskeden fremgang i befolkningens

Læs mere

Pressemeddelelse: Fortsat stort ledighedsfald i Syddanmark. Odense, den 8. marts 2007

Pressemeddelelse: Fortsat stort ledighedsfald i Syddanmark. Odense, den 8. marts 2007 Pressemeddelelse: Fortsat stort ledighedsfald i Syddanmark Odense, den 8. marts 2007 De netop offentliggjorte ledighedstal fra Danmarks Statistik viser, at ledigheden i Syddanmark i januar måned 2007 var

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning Maj 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne rapport

Læs mere