UNGES STEMMER. et undervisningsmateriale fra. Udviklet til projektet Unges stemmer under Københavns Kommune Institut for Menneskerettigheder

Transkript

1 UNGES STEMMER et undervisningsmateriale fra Udviklet til projektet Unges stemmer under Københavns Kommune Institut for Menneskerettigheder 1

2 Indhold 3 Kære Underviser 4 Til læreren 6 Hvad er diskrimination 7 Hvornår opstår diskrimination 8 Hvordan undgås diskrimination 9 Gruppearbejde 10 Artikel #1 Indsats mod diskrimination i nattelivet syltes 11 Artikel #2 FCK annullerer billetter til købere med udenlandske navne 12 Artikel #3 Tusinder af ældre har aldrig været på internettet 13 Artikel #4 De kloge har lært os at hade de rige 14 Bilag til øvelse s Bilag til øvelse s Inspiration og litteraturliste C:NTACT Fonden c/o Betty Nansen Teatret Asgårdsvej 2, Frederiksberg C C:NTACT er en selvstændig fond, der har til huse på Betty Nansen Teatret. Her samarbejder unge fra forskellige sociale, etniske og religiøse baggrunde med professionelle kunstnere om at skabe teaterproduktioner baseret på deres egne historier. 2

3 Kære underviser C:NTACT tror på, at det er historierne, som binder os sammen. Vi definerer, reflekterer og afspejler hele tiden verden omkring os via vores historier. De personlige historier tilbyder os, som Bruner siger i citatet nedenfor, mulige verdensbilleder når vi fortæller vores historie, viser vi vores perspektiv på verden. C:NTACT tror på, at denne indsigt i de forskellige optikker kan være med til at skabe større forståelse og tolerance og måske kan historierne være en platform for udviklingen af det fælles tredje. Vi tror ligeledes på det brede kulturbegreb, som ligger til grund for dette undervisningsmateriale, og at kultur handler om andet og mere end blot etnicitet og landegrænser. Dette undervisningsmateriale er lavet som supplement til C:NTACTS og købenshavns kommunes projekt Unges stemmer og skal være med til at forberede eleverne til de kommende workshops på Edison-scenen. Materialet består af uddrag fra undervisningsmaterialet til byens stemmer 2012 udviklet af Institut for Menneskerettigheder Fortællingen konjunktiverer virkeligheden og beskriver mulige verdensbilleder. Netop derfor er fortællingen et særdeles anvendeligt redskab til social forhandling. Psykolog Jerome Bruner Undervisningsmaterialet er bygget op med et fælles introduktionsafsnit, som dels handler om C:NTACTs arbejde og teatret som særlig udtryksform og dels om selve begrebet diskrimination. Introduktionsdelen kan bruges til at komme i gang og blive klar til at arbejde med den praktiske del. Herefter følger henholdsvis afsnit om at skabe og om at undgå diskrimination, som indeholder både teori og praksis. Til sidst i materialet findes en masse artikler, som giver gode diskussionsgrundlag for debatter i klassen omkring diskrimination. I ovenstående sammenhæng er debatten og den fælles snak i klassen en vigtig grundpille hér kan vi sætte ord på vores tanker om det, vi ser hér kan vi stille spørgsmålene hér kan vi byde ind med egne erfaringer hér kan vi rejse problemstillinger, der vedrører vores egen hverdag og på den måde måske forandre den. Vi håber, at undervisningsmaterialet kan inspirere jer til gode diskussioner i klassen via spørgsmål, opgaver og det praktiske arbejde med de anderledes vinkler på emnet. Vi glæder os til at høre, hvad du som underviser synes om materialet og dine erfaringer med at anvende det i praksis. Skriv derfor gerne ris og ros på dette materiale på mirjam@contact.dk. Kun gennem levende kommunikation med jer kan vi blive bedre til at udvikle undervisningsmateriale. God fornøjelse! 3

4 Til læreren: tolerance versus normkritik Der findes mange forskellige tilgange til undervisning i medborgerskab, ikke- diskrimination og ligebehandling. I det følgende fremhæves to tilgange. Der argumenteres for, at der med tolerancetilgangen er risiko for at gøre diskrimination til et spørgsmål, som udelukkende handler om tilpasning af forskellige minoritetsgrupper, mens den normkritiske tilgang i højere grad tilstræber at gøre spørgsmål om diskrimination til noget, der vedrører alles værdier og normer, hvad angår fx køn, seksuel orientering, religion, etnicitet m.v. Mange uddannelsestilbud om medborgerskab, ikke-diskrimination og ligebehandling har fokus på at skabe tolerance og sympati for ofrene for mobning, diskrimination og fordomsfulde stereotyper. Det handler ofte om at øge bevidstheden om retten til ikke at blive chikaneret eller diskrimineret på den ene side og pligter og ansvar i forhold til ytringsfriheden på den anden. Ofte er der fokus på etniske eller religiøse minoriteter, personer med handicap eller lgbt-personer (engelsk forkortelse for homoseksuelle, biseksuelle og transpersoner). En tolerance- tilgang fokuserer derfor ofte på specifikke minoriteter som nogen, der er anderledes, og som skal tolereres, respekteres og beskyttes på trods af deres forskellighed fra normen. tolerancetilgangen indebærer dermed en risiko for, at undervisningen primært fokuserer på minoriteter og undlader at fokusere på de dominerende majoritetsnormer og værdier, som definerer de afvigendes rettigheder og levevilkår. Ægteskab for to mennesker af samme køn er fx til sta- 4

5 dig debat, mens heteroseksuelle pars ret til at indgå ægteskab aldrig diskuteres. Den enkeltes ret til at vælge alle mulige former for plastikkirurgi stilles der heller ikke spørgsmålstegn ved, mens retten til kønskorrigerende kirurgi er meget omdiskuteret og i nogle lande ligefrem forbudt. På samme vis er der skoler og arbejdspladser, der diskuterer muslimsk hovedbeklædning, mens andre former for hovedbeklædning ikke problematiseres, og der er skoler, der forbyder, at nogle sprog (fx arabisk og tyrkisk) bliver talt på skolens område, mens andre sprog (fx engelsk, tysk eller spansk) gerne må tales på linje med majoritetssproget dansk. Hvis man som lærer ikke er bevidst om majoritetsnormer, er der således en risiko for, at stigmatiseringen af minoriteter faktisk for- stærkes i selve undervisningen om emnet og i andre sammenhænge i skolen, fordi under- visningen fremhæver minoriteten, mens majoritetsnormen ikke bliver sat til diskussion. Når tolerance af minoriteter danner udgangs- punkt for arbejdet, er der trods en mulig intention om det modsatte dermed en risiko for, at normer, der bevirker ulovlig forskels- behandling, bare slås fast og ikke bliver udfordret. Mens en tolerance-tilgang forudsætter, at man ignorerer de ulige magtrelationer, som ligger bag opdelingen af mennesker i dem, der henholdsvis passer ind i eller bryder med normerne, bringer en normkritisk tilgang disse magtrelationer frem i lyset og sætter spørgsmålstegn ved dem: hvem har magten til at definere normerne? Hvis målet er at gøre eleverne i stand til selv at bidrage til at ændre på normer og for-forståelser, er det derfor nyttigt med et normkritisk fokus. Med et normkritisk fokus på fx lgbt-emner får både elever og lærere fx mulighed for at tage kritisk stilling til normerne, inklusive den såkaldte heteronorm. Heteronormen kan ses som en af de mest grundlæggende og dominerende normer i de fleste samfund. Kort sagt dikterer denne norm, at alle er tiltrukket af det modsatte køn, at det er det naturlige, og at alle handler derefter. Normen forudsætter også, at et menneske altid tilhører ét af to køn, og at alle er og føler sig som det køn, omgivelserne opfatter dem som. Den normkritiske tilgang fokuserer på årsagerne til diskrimination frem for at fokusere på dem, der afviger fra normerne. I praksis indebærer det at arbejde med at identificere og udfordre de normer, som ligger til grund for fordomme, chikane og mobning, i stedet for at prøve at øge bevidstheden om de mennesker, der rammes af disse fænomener. Gennem et normkritisk fokus lærer eleverne, hvordan normer og ulige magtrelationer fungerer, og de bliver bevidste om deres egne for-forståelser. som det også fremgår af læringsmålene først i denne vejledning, får eleverne styrket deres evne til at analysere, reflektere og handle i forhold til fordomme og diskrimination, blandt andet ved at respektere andres valg og få øjnene op for de positive aspekter, der kan være ved at gøre de normer, der virker selvfølgelige for flertallet, til genstand for diskussion. 5

6 Diskriminationskategorier: Køn Race Hudfarve Religion eller tro Politisk anskuelse Seksuel orientering Alder Handicap National, social eller etnisk oprindelse. Eksempler på rettigheder, som gælder alle uanset alder, handicap, køn, etnicitet, tro og seksuel orientering: Retten til liv, frihed og personlig sikkerhed Retten til ikke at blive holdt i slaveri eller trældom Retten til ikke at blive udsat for tortur, umenneskelig eller vanærende behandling og straf Retten til beskyttelse mod forskelsbehandling Retten til ved en domstol at få oprejsning, hvis ens rettigheder er blevet overtrådt Retten til ikke at blive udsat for en vilkårlig anholdelse, tilbageholdelse eller landsforvisning Retten til at bevæge sig frit og til frit at vælge opholdssted inden for hver stats grænser Retten til at søge asyl og til at få asyl, hvis man er forfulgt Retten til en nationalitet Retten til at skifte nationalitet Retten til at indgå ægteskab Retten til tanke, samvittigheds- og religions frihed Retten til menings- og ytringsfrihed Retten til social tryghed Retten til arbejde, til frit valg af beskæftigelse, til retfærdige og gunstige arbejdsvilkår og til beskyttelse mod arbejdsløshed Retten til en levefod, der er tilstrækkelig til familiens sundhed og velvære, herunder føde, klæder, bolig, lægehjælp og de nødvendige sociale goder, og ret til tryghed i tilfælde af arbejdsløshed, sygdom, uarbejdsdygtighed Retten til særlig omsorg og hjælp til mødre og børn Retten til undervisning Enhver har pligter over for samfundet Under udøvelse af sine rettigheder må man ikke krænke andre rettigheder og friheder. HVAD ER DISKRIMINATION: Forbuddet mod diskrimination er en grundlæggende menneskeret, og ikke-diskriminationsprincippet udgør en hjørnesten i grundlaget for et demokratisk og pluralistisk samfund. Diskrimination er en usaglig forskelsbehandling, som medfører, at en person får en ringere behandling end andre på baggrund af køn, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse. Bliver man udsat for diskrimination, betyder det, at man ikke kan deltage på lige vilkår med andre, eller ikke har de samme muligheder som alle andre i samfundet, fx i skolen eller på arbejdspladsen. Man kan føle, at man har været eller bliver udsat for diskrimination, uden at det imidlertid kan kategoriseres som faktisk/retlig diskrimination. Dette gør ikke oplevelsen mindre alvorlig, men betyder at den skal adresseres på en anden måde end den faktiske/retlige diskrimination. KEND BEGREBERNE Fælles i klassen: Udvælg nogle af begreberne fra listen. Kender i dem? Hvad betyder de? A. Menneskerettigheder, menneskerettighedsprincipper, rettigheder, regler B. Diskrimination C. Lighed, ligebehandling, forskelsbehandling D. LGBT, seksuel orientering, transpersoner, kønsidentitet, kønsudtryk E. Heteronormativitet, homofobi, transfobi, bifobi, racisme F. Hadforbrydelser, hadefuld tale, ytringsfrihed, forsamlingsfrihed G. Stigmatisering, stereotyper, fordomme H. Mobning, eksklusion, inklusion I. Minoritet, majoritet, mangfoldighed. 6

7 Hvordan opstår diskrimination? Fælles Øvelse: ET SKRIDT FREM I skal forestille jer at være en anden person og derigennem fornemme, hvordan det er at leve med vilkår, der er anderledes eller forskellige fra det, I skal prøve at opleve andres opfattelse af jer i forhold til køn og kønsidentitet, seksuel orientering, alder, social baggrund, religion eller tro, etnicitet og handicap. I skal bruge en hel del plads, så ryd jeres klasselokale for borde eller gå ned i gården eller gymnastiksalen. Jeres lærer uddeler i hemmelighed rollekort til jer. På hvert af kortene står en rolle som I skal være/spille. Når I har fået jeres rolle skal i læse spørgsmålene i ROLLE BOKSEN for at I kan sætte jer ind i hvordan jeres rolle tænker. Læs spørgsmålene, og forestil dig hvordan din rolle ville svare. ROLLE BOKSEN: Hvordan var/er din barndom? Hvordan bor/ boede du? hvad laver/lavede dine forældre? Hvor bor du nu? Hvordan er din hverdag? Hvor og hvordan er du sammen med dine venner? hvad laver du om morgenen, om eftermiddagen, om aftenen? Hvad kan du godt lide og hvad er du bange for? a) om ulighed Hvordan føltes det at gå et skridt fremad? Hvordan føltes det at blive stående samme sted? Hvis du gik frem mange gange, hvornår opdagede du så, at de andre ikke rykkede lige så meget fremad? Følte du dig uden for eller ladt tilbage? Lignede denne her øvelse det, der sker i den virkelige verden? hvorfor/hvorfor ikke? Hvad er det, der giver nogle mennesker flere muligheder end andre? og hvorfor har nogle mennesker færre muligheder? Blev du opmærksom på noget, du normalt bare tager for givet? Hvad synes du, man allerførst burde gøre for at mindske uligheden i samfundet? b) om forudfattede opfattelser om andre mennesker Hvordan fandt du ud af, om du skulle gå frem eller ej, hvis det ikke stod direkte på kortet? Hvilket køn valgte du til din karakter? Hvilken kønsidentitet valgte du? hvilken farve? hvilken seksuel orientering? hvilken social og etnisk bag grund? lad eleverne reflektere over, hvor meget information der egentlig var på deres rollekort, og hvor meget de selv lagde til. Hvad fik dig til at antage de her ting om din karakter? - Kunne i gætte hinandens roller? Gruppe Øvelse: To og to sammen, skriv kort ned hvad i taler om. Nu skal I stille jer på en række, skulder ved skulder, uden at snakke sammen. Jeres lærer vil læse nogle situationer eller udsagn op, og hver gang at jeres karakter kan svare ja til udsagnet, skal I tage et skridt frem. Hvis I ikke kan svare ja, skal I blive stående. Når alle spørgsmålene er læst op, skal I sætte jer ned, og lægge mærke til, hvor I står i forhold til de andre i klassen. - Hvad betyder forforståelse og ligebehandling? - Har I fordomme i jeres klasse? eksempelvis: - Jyder er mere lukkede over for andre mennesker end københavnere - Københavnere er mere selvfede og egoistiske end jyder - Folk, som bor i Hellerup og går med pels, er racister... - Alle danske unge drikker sig stive og går i seng med hvem som helst hver weekend - Alle muslimske mænd er kvindeundertrykkende - Alle blondiner er billige 7

8 Hvordan undgås diskrimination? Spørgsmål som kan tages op i klassen: - Hvad betyder ordene minoritet og majoritet? - Kender I til nogle minoriteter og majoriteter? - Hvad er en norm? Hvordan opstår normer? ARTIKEL: af Martin Rasmussen 29. jan DR INDLAND Ligetil Skilsmisser er blevet meget mere almindelige i tyrkiske familier, end de var for 20 år siden. Tyrkiske indvandrere bliver næsten skilt lige så ofte som danskerne. Det viser en ny undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SDI). Hvad kan vi selv gøre? ØVELSE SAMVÆRSPAGTEN: Tallene viser, at der er sket store forandringer i de etniske minoritets-familier med tyrkisk baggrund. - For 20 år siden blev familierne sammen næsten uanset hvad, og skilsmisser var sjældne og stigmatiserende. Stigmatisering betyder, at tyrkerne engang så ned på skilsmisse. Det var slet ikke accepteret. Men det har ændret sig. - I dag bliver tyrkiske indvandrere og deres efterkommere skilt næsten lige så ofte som danske familier, og de fraskilte møder langt større accept. Spørgsmål til artiklen: Hvilke normer findes i artiklen? Snak i klassen om hvilke normer, du selv har? Og hvorfor har du mon disse normer? Hvorfor tror du, at nogle mennesker har det bedst med at alle følger deres normer? Hvilke årsager kan der være? Har du oplevet situationer, hvor dine normer er blevet udfordret? Hvorfor kan det være vigtigt at kende sine normer? Hvad tror du, man kan gøre for at ændre sine normer? Hvis ikke I allerede har en samværspagt eller en grundlov, som udstikker retningslinjer for samværet i jeres klasse, kan I lave en nu, så I kan lære om og sikre ligebehandling og menneskerettighederne i jeres klasse. I placerer jer i en rundkreds. Hver af jer skriver 1-3 regler ned på et stykke papir, som I synes, er vigtige for samværet. Dernæst sender i sedlen til højre. Samtidig modtager I en seddel med 1-3 udsagn fra venstre. I skal nu blot sætte streg ud for de udsagn, som I er enige i og sende sedlen videre. Resultatet af afstemningen om de foreslåede regler, kan tælles op i fællesskab eller af en mindre arbejdsgruppe. Til sidst kan I hænge samværspagten op i klassen så den er gældende. 8

9 Gruppearbejde Brug nogle af spørgsmålene fra boksene til at diskutere artiklerne i jeres grupper Artikel 1: #1 - Tror I at forslaget om at fratage alkoholbevilling vil løse diskriminationen i nattelivet eller gøre den værre? - Hvordan tror I, at man skal undgå den form for diskrimination? Artikel 2: #2 - Er det diskrimination at annullere billetter pga. folks navne? Hvorfor/hvorfor ikke? - Har I selv oplevet noget lignende? - Er der andre steder i samfundet, hvor denne form for diskrimination kan finde sted? Artikel#5 + #6 Artikel 3: #3 - Er der tale om diskrimination i artiklen? Hvorfor/hvorfor ikke? - Kender I til andre måder hvorpå samfundets udvikling diskriminerer? Artikel 4: #4 - Kan en overklasse som f.eks meget rige mennesker diskrimineres? Hvis ja, på hvilke måder? - Kan en oveklasse som f.eks meget kloge mennesker diskrimineres? Hvis ja, på hvilke måder? - Diskriminerer samfundet fattige og rige? Hvis ja, på hvilke måder? - Diskrimineres fattige og rige på samme måde? Før i læser artiklerne skal i snakke om hvad Copenhagen pride er. - mod pride - for pride - Del klassen i to grupper. Hver del læser en af artiklerne. - Hver gruppe fortæller hvad artiklen handler om. - Hvad er problematikken imellem parterne? Diskuter i fællesskab 9

10 Artikel #1 Integrationsborgmester: Indsats mod diskrimination i nattelivet syltes af Catarina Nedertoft Jessen 24/ Information Udbredt problem Problemet med diskrimination i det københavnske natteliv er omfattende. Ti procent af københavnerne har ifølge en undersøgelse foretaget af Københavns Kommune og Danmarks Statistik følt sig udsat for diskrimination inden for det seneste år. Borgere med minoritetsbaggrund oplever det i særlig høj grad. Her ligger andelen på 25 pct. En tredjedel af tilfældene forekommer i nattelivet. Mandana Zarrehparvar er chefkonsulent på li- gebehandlingsområdet på Institut for Menneskerettigheder. Instituttet har i samarbejde med Københavns Kommune kørt kampagnen Stemplet, hvor man har opfordret unge til at fortælle om den diskrimination, de oplever i nattelivet. Over en tre måneder lang periode har man gennem projektet modtaget 59 beretninger fra mennesker, som har følt sig udsat for diskrimination i nattelivet. Mandana Zarrehparvar konstaterer, at den hidtidige indsats for at komme af med diskrimination ikke har haft den ønskede virkning.»vi har nu kæmpet med dette område i år, hvor vi kan se, at diskriminationen bliver ved med at finde sted. Der skal andre midler til. De bøder, som tidligere er blevet givet til restaurationer i nattelivet i forbindelse med domme for diskrimination, har været så små, at de ikke har haft nogen reel betydning,«siger Mandana Zarrehparvar. Hun mener derfor, at et effektiv middel kunne være at se på bevillingsområdet.»restauratørerne er jo afhængige af, at man kan sælge alkohol, så det ville være et godt sted at begynde. Det kunne f.eks. være sådan, at restauratører, som får mere end to domme, får frataget deres alkoholbevilling. Det er en måde at sige meget direkte, at restauratørerne ikke må diskriminere,«siger hun. 10

11 FCK annullerer #2 billetter til købere med udenlandske navne Artikel af Emil Bergløv 31/ Politikken Der har været ramaskrig på de sociale medier her til morgen. F.C. Købehavn har nemlig annulleret købet for fodboldfans med udenlandsk klingende navne, som ellers havde sikret sig billetter til holdets Champions Leaguekampe mod spanske Real Madrid, tyrkiske Galatasaray og italienske Juventus. Ifølge marketingschef i FCK, Daniel Rommedahl, er billetterne annulleret, fordi klubben så en tendens til, at rigtig mange med udenlandske navne købte billetter til kampene. Nogle gange må man træffe kedelige beslutninger«, siger han og forklarer, at FCK valgte at annullere billetterne for at undgå at få udebanefans på FCK s tribuner.»det var den mest optimale løsning, vi kunne finde, og hvis vi har taget fejl, så får folk selvfølgelig også deres billet tilbage. Længere er den ikke«. Billetlugen, som billetterne er købt igennem, bekræfter over for poltiken. dk, at ingen af de annullerede billetter er solgt videre, og at de oprindelige købere kan få dem igen. Grunden til, at billetterne er annulleret er, at tilhængerne af de to hold skal holdes for sig selv. FCK fik en del kritik, da en fan af det tyske hold Hannover havde fundet plads på tribunerne blandt hjemmeholdets fans under en UEFAkamp i Parken for et år siden. Derfor er de særligt opmærksomme i Parken nu, hvor FCK har trukket tre store hold med mange fans verden over til kampene i Champions League.»Det er naturligt nok, at hvis du har et italiensk navn, så kan det være, du er fan af Juventus«, som Rommedahl siger. Hvad er et italiensk navn?»nu kender jeg ikke italienere, men det kan være Giano eller et eller andet«hvem har kigget på de her navne. Har I haft en italiener og en tyrker og en spanier til at sidde og kigge?»nej, vi har fået et stort Excel-ark med alle købernes navne, og vi har gjort det ud fra vores almindelige viden. Så har vi set, hvad vi synes ser tyrkisk, spansk og italiensk ud«. 11

12 Artikel #3 Tusinder af ældre har aldrig været på internettet af Ligetil DR indland 24/ Fra næste år får alle omkring ældre mel- at der bliver sat penge af til at 65 og 89 år har aldrig uddanne og vejlede de ældre danskere kun elektro- lem været på internettet. Det viser borgere bedre: - Regeringen nisk post fra offent- en undersøgelse, som Tekno- må opgive de stramme krav og give mere tid for at få de lige myndigheder. Men logisk Institut har lavet. sidste med, siger han ældre danskere har aldrig prøvet De ældre skal uddannes og Nogle kan stadig få at sende eller modtage vejledes bedre almindelig post Derfor er mange tusinde ælen . Det er fra november 2014, at der ikke længere kommer almindelig brevpost fra for eksempel kommunen. Brevene bliver i stedet sendt via internettet med Digital Post. Regeringen regner med, at det vil give en besparelse på mindst to milliarder kroner. Men dre utrygge ved de nye regler. Det kan regeringen ikke være bekendt, mener Ældresagen, der er de ældres forening: Det er rystende. Vi kan ikke tillade os at sætte så mange borgere uden for døren, når det offentlige kun vil kommunikere via Digital Post, siger Ældresagens formand, Bjarne Hastrup. Han forslår derfor, Hvis man ønsker at slippe for at modtage sin post elektronisk, så gælder der nogle særlige regler. Det kan for eksempel være, at man lider af demens, ikke ejer en computer eller har store vanskeligheder med det danske sprog 12

13 Artikel #4 De kloge har lært os at hade de rige af Lasse Lavrsen 13/ Information De rige er nogle svin. De tænker kun på penge. De er afstumpede, amoralske og grådige mennesker, der uden substantielt indhold i livet serielt forsømmer deres børn, og derigennem efterlader sig nye afstumpede, amoralske og grådige individer. De lever i en overfladisk alkoholiseret verden, hvor man prioriterer en golfaftale højere end sine børn, har en affære med sin sekretær og skåler i champagne til dekadente fester. De rige har en dårlig moral, slet og ret. Sådan ser det i hvert fald ud, hvis man ser på kulturens portræt af overklassen i film og tv-serier. Og billedet bakkes op i en del af ph.d.-afhandlingen På jagt efter klasser fra Aalborg Universitet, hvor sociologen Stine Thiedemann Faber har interviewet 20 kvinder og analyseret deres forhold til klasse og køn. Her fremgår det, at de fleste tager stærkt afstand til de rige - også selv om nogen af kvinderne objektivt set er en del af den økonomiske elite selv. «Overklassen bliver brugt som en negativ markør, og kvinderne gør meget ud af lægge afstand til de associationer, der tillægges overklassen,» siger Stine Thiedemann Faber. Hun skelner mellem en kulturel og en økonomisk overklasse, der nok er adskilte grupper, men begge udgør en elite i samfundet.»tilsyneladende er der en udbredt idé om, at eliten er amoralsk og personlig utroværdig. Det er nærmest socialt uacceptabelt at være en del af den økonomiske overklasse, så selv de objektivt rige vil ikke vedkende sig de privilegier, de selv har - det er ligegyldigt, om du er blandt de klasserejsende eller født ind i overklassen, underklassen eller middelklassen. De opfatter alle overklassen som amoralsk og utroværdig,«siger Stine Thiedemann Faber. 13

14 Bilag til øvelse s. 7 Et skridt fremad Roller Rollerne klippes ud enkeltvis: Du er en dreng. du er flyttet hertil med din familie fra irak. Du går i 9. klasse og vil gerne være fodboldspiller. Du er datter af USA s ambassadør. Du går på en skole for synshæmmede. Du er en pige, som bor sammen med dine forældre, der begge er meget religiøse. Du er født med en drengs krop, og siden børnehaven har du følt dig som en pige. du er 16 år og bor sammen med dine forældre. Du går i 10. klasse og sidder i kørestol. dine forældre er lærere. Du er heteroseksuel og arbejder som danser. Du er vokset op i en lille by på landet. Du er 22 år, er lesbisk og arbejder som frisør. Du er 15 år og søn af en landmand i en lille landsby langt ude på landet. Du er en 18 år gammel fyr. du planlægger at uddanne dig til politibetjent. Du er ejer af et stort firma, der sælger edb-udstyr til udlandet. Du er 16 år gammel og kommer fra en familie med roma-baggrund. Du er arbejdsløs og enlig mor. du er 22 år gammel. Du er 25 år, hjemløs og afhængig af heroin. Du er med i ledelsen af ungdomsorganisationen for det parti, der lige nu danner regering i danmark. Du er fotomodel, og din familie har afrikanske rødder. Du er en dreng på 15 år. dine interesser er fitness og boksning. du bor sammen med din mor. Du lever af prostitution og er hivsmittet. Du er homoseksuel og arbejder som bilmekaniker. 14

15 Bilag til øvelser s. 7 Et skridt fremad Situationer og udsagn Læses op for eleverne, når de står på række. jeg har aldrig haft nogen alvorlige økonomiske problemer. jeg er kommet herind (eller herud) uden at tænke over dørtrin og trapper. der er aldrig nogen, der har spurgt mig, om jeg var en pige eller dreng. når jeg går til sport, tænker jeg ikke over, hvilket omklædningsrum jeg skal bruge. der er aldrig nogen, der har forklaret mig, hvordan menstruation kan påvirke mit humør. Folk plejer at spørge mig til råds om forskellige ting. jeg har aldrig været nødt til at fortælle min familie om min seksuelle orientering. jeg ved, hvor jeg kan få hjælp og gode råd, hvis jeg har brug for det. jeg har aldrig følt mig diskrimineret pga. min etniske oprindelse eller min seksuelle orientering eller kønsidentitet. jeg kan tage på ferie en gang om året. jeg kan invitere venner hjem til middag. jeg har et spændende liv og ser lyst på min fremtid. jeg føler, at mine kvalifikationer bliver værdsat og respekteret i det samfund, jeg lever i. der er aldrig nogen, der har spurgt mig, hvor i verden jeg kommer fra oprindelig. jeg er aldrig blevet kaldt noget negativt pga. min hudfarve eller der, hvor jeg kommer fra. jeg er aldrig blevet kaldt noget negativt pga. min seksuelle orientering eller mit kønsudtryk. jeg kan købe hudfarvet plaster, der har samme farve som min hud. jeg er ikke bange for at blive stoppet af politiet. jeg kan tage, hvorhen jeg har lyst uden at tjekke i forvejen, om der er handicapfaciliteter på flyet, i toget eller i bussen. mine helligdage er markeret med rødt i kalenderen. mit navn vil ikke gøre det sværere for mig at få et job i fremtiden. jeg har aldrig været flov over mit hjem eller mit tøj. der er ikke nogen politikere eller debattører, der vil sætte spørgsmålstegn ved, om jeg vil være en god forælder. jeg føler, at folk lytter til mig og tager mine meninger alvorligt. jeg kan gå hånd i hånd med min kæreste, uden at folk ser skævt til os. hver dag kan jeg læse i bladene om folk, der har succes, og som har samme hudfarve som mig. mine forældre og mine lærere har lært mig, at jeg kan blive lige, hvad jeg vil. jeg er ikke bange for at gå på gaden om natten. 15

16 Inspiration og litteraturliste Vil du læse mere om... UNGES STEMMER Diskrimination og ligebehandling : Timm, Lene (red.). Schwartz-Hansen, Charlotte (red.) Anti-diskrimination og ligebehandling lærervejledning og øvelser, byens stemmer, Artiklerne: Indvandrere skilles lige så ofte som danskerne af Martin Rasmussen 29. jan DR INDLAND Ligetil De kloge har lært os at hade de rige af Lasse Lavrsen 13/ Dansk imam går i brechen for homoseksuelle af Jakob Sheikh 04/ Integrationsborgmester: Indsats mod diskrimination i nattelivet syltes af Catarina Nedertoft Jessen 24/ FCK annullerer billetter til købere med udenlandske af Emil Bergløv 31/ Tusinder af ældre har aldrig været på internettet af Ligetil DR indland 24/ Tusinder_af_aeldre_har_aldrig_vaeret_paa_internettet.htm Vores seksualitet er ikke et karneval af Morten Bak Kristoffersen, Stian L. Lybech, Daniel Bliss, Peter G. Nielsen, Jonas Munk Jensen, Peter Fruergård, Rasmus Rasmussen og Søren Pedersen 31/ Er du for genert til at kæmpe for dine rettigheder, så bliv hjemme, homo! af Søren Munk 07/