N O TAT. Sygefraværet i den offentlige sektor

Transkript

1 N O TAT Sygefraværet i den offentlige sektor I dette analysenotat beskrives sygefraværet i den offentlige sektor i forhold til udvikling, mønstre, skævhed og geografiske forskelle. Der er fokus på forskelle blandt forskellige grupper af ansatte med forskellige arbejdsfunktioner. Derudover beskrives sygefraværskonsekvenserne ved væsentlige sociale begivenheder og endelig sammenhængen mellem sygefravær og forbruget af sundhedsydelser. Analysens hovedkonklusioner Fra 212 til 213 er antallet af sygefraværsdage steget i den offentlige sektor. Det gælder især i kommunerne og i staten. Stigningen kommer efter en periode med faldende sygefravær fra 2 til 212. I 213 er sygefraværet højest i kommunerne (5,6 procent), efterfulgt af regionerne (5,3 procent), mens sygefraværet er lavere i Staten (3,4 procent). Det højere sygefravær i kommuner/regioner lader sig dog i høj grad forklare af dels kønsforskelle, dels forskelle i arbejdsopgaver. Sygefraværet følger årstiderne, således at sygefraværet er højest om vinteren og om efteråret og lavest om sommeren og i foråret. Mønstrene er meget ens på tværs af de offentlige sektorer. Sygefraværet er skævt fordelt. De 25 procent med mest fravær bærer 75 procent af fraværet, og de procent med mest fravær bærer mere end halvdelen. Sygefraværet er skævest fordelt i staten, hvor hele 42 pct. ikke har fravær i løbet af et år mod 34 pct. i kommuner og 28 procent i regionerne. Det er især personer med helt få arbejdstimer, som er fraværsfrie. Derudover er fuldtidsansatte oftere fraværsfrie end deltidsansatte. Få er fraværsfrie år efter år. Set over en 3-årig periode er det blot 14 pct. af de statsligt ansatte og 5-6 procent af de kommunalt og regionalt ansatte, som slet ikke har fravær. Der er en tendens til, at de samme personer bærer fraværet år efter år. Den 7. april 215 Ref LVT lvt@kl.dk Weidekampsgade Postboks København S Tlf Fax Side 1/4

2 Personer med et højt sygefravær i 2 har således ligeledes en tendens til et højt sygefravær i 212. Personer med højt sygefravær ophører i højere grad end andre grupper som ordinært ansatte. Blandt personer med mere end 25 pct. fravær i 2 er kun ca. halvdelen fortsat ordinært ansat i samme sektor i 212. Blandt personer med mindre end pct. fravær er andelen ca. 8 procent. Tendensen gælder på tværs af de tre offentlige sektorer. Sygefraværet er lavere i Jylland (gns 12,1 dage/år) end på Sjælland (gns. 12,9 dage/år ). Der er en tendens til, at de østdanske kommuner har forholdsvist mange sygefraværsforløb, mens de jyske kommuner har forholdsvist lange forløb. Konkret er de 26 kommuner med flest forløb alle østdanske, mens 18 ud af de 25 kommuner med de længste forløb er jyske. Personer, der som 18-årige boede i Jylland, har i gennemsnit et lavere sygefravær end personer opvokset på Sjælland. Dette gælder uafhængigt af, om jyderne efterfølgende er flyttet til Sjælland. Tendensen gælder dog ikke blandt LVU ere, hvor det tilsyneladende er uden indflydelse om en person er vokset op i Jylland eller på Sjælland. Kvinder har et højere sygefravær end mænd. I kommuner/regioner er kvindernes sygefravær 46 pct. højere end mændenes. Kønsforskellen i Staten er mindre, men udgør dog 38 pct. Alder har begrænset indflydelse på sygefraværet, og alderens indflydelse er forskellig blandt hhv. mænd og kvinder. Blandt mænd er sygefraværet højest blandt de ældste og yngste ansatte, mens sygefraværet blandt kvinder er højst blandt de årige. LVU erne har både blandt mænd og kvinder et markant lavere sygefravær end andre uddannelsesgrupper. Arbejdsopgaver har stor betydning for sygefraværet. Groft sagt gælder at des mere fysisk krævende arbejde, des mere nærkontakt med borgere og des mindre ansvar og indflydelse des højere sygefravær. Næsten ens arbejdsopgaver er forbundet med næsten ens sygefravær på tværs af de offentlige sektorer. Eksempelvis er både almindeligt kontorarbejde og rengøringsarbejde forbundet med nogenlunde samme sygefravær blandt ansatte i hhv. staten og kommunerne. I regioner og kommuner, hvor flere arbejdsopgaver er sammenlignelige er sygefraværet ligeledes nogenlunde ens, når opgaverne er ens eller næsten ens. Familieforhold ser ud til at påvirke sygefraværet. Kvinder med børn (især små) har et højere sygefravær end kvinder uden børn, mens mænd med børn omvendt har lavere sygefravær end mænd uden børn. Enlige forsørgere har højere sygefravær end andre. Det gælder især, når børnene er små og især blandt kvinder. Store hændelser i privatlivet påvirker sygefraværet. Konkret øges syge- 2

3 fraværet efter skilsmisse eller ægtefælledødsfald. Måske overraskende fastholdes det øgede sygefravær i længere tid efter skilsmisse end efter ægtefælledødsfald. Omvendt er det umiddelbare gennemslag større ved dødsfald end ved skilsmisse. Det er generelt en klar sammenhæng mellem en persons brug af sundhedsvæsenet og personens sygefravær. Personer, der går oftere til lægen, har således i gennemsnit et højere sygefravær end personer, der går sjældnere. Ligeledes har personer, der har været hospitalsindlagt, et højere sygefravær end personer, som ikke har. 3

4 1. Indholdsfortegnelse 2. Baggrund og indhold Datakilder og definitioner Hvad kendetegner sygefraværet? Hvordan udvikler sygefraværet sig? Sygefraværsprocenten er faldet i staten og i regionerne Hvornår afholdes sygefraværet? Sygefraværet er årstidsbestemt Hvornår starter og slutter sygefraværsforløbene? Flest bliver sygemeldt om mandagen Sidste sygefraværsdag er oftest en fredag Flere bliver sygemeldt i vinterperioden Syge- og raskmeldinger følger samme mønster Hvor skævt er sygefraværet fordelt? procent bærer 75 procent af fraværet Deltidsansatte er sjældnest fraværsfrie Få er fraværsfrie år efter år De samme personer har højt fravær år efter år De mest syge afgår som ordinært ansatte Hvordan er den geografiske variation? Sygefraværet er lavest i Jylland Tilflyttede jyder har lavere sygefravær end indfødte sjællændere Hvilke grupper rammes af sygefravær? Hvordan fordeler sygefraværet sig på køn og alder? Kvinder har højere sygefravær end mænd Alder har begrænset betydning for sygefraværet Hvordan fordeler sygefraværet sig på jobtype og uddannelse? LVU erne har lavest sygefravær Sygefraværet har klar sammenhæng med arbejdsopgaverne Ens arbejdsopgaver giver (næsten) ens sygefravær Hvad betyder sociale forhold for sygefraværet? Hvad betyder børn for sygefraværet? Børn sænker sygefraværet blandt mænd, men øger kvinders

5 6.1.2 For kvinder betyder børnenes alder mere end antallet af børn Enlige forsørgere har højere sygefravær Hvad betyder skilsmisser og dødsfald for sygefraværet Skilsmisser øger sygefraværet Ægtefælledødsfald øger sygefraværet Hvad betyder brugen af sundhedsvæsenet for sygefraværet? Højt sygefravær og mange lægebesøg følges ad Personer med hospitalsindlæggelse har et højere sygefravær

6 2. Baggrund og indhold Formålet med denne analyse er at beskrive sygefraværet i den offentlige sektor. Offentligt sygefravær udgør hvert år i størrelsesordenen 7-8 mio. arbejdsdage. Det svarer til, at den offentlige sektor ville have ca. 32. ekstra helårsansatte til rådighed, hvis alt sygefraværet med et trylleslag forsvandt. Ressourcer der ville kunne bruges til både at forbedre den offentlige service og forbedre arbejdsvilkårene for de offentligt ansatte. De mange potentielle ressourcer er med til at sikre, at der løbende er et stort fokus på at holde sygefraværet lavt. Det gælder blandt andet i forhold til løbende at forbedre arbejdsmiljøet, fastholde både ledelsens og meda r- bejdernes fokus på at arbejde smartere og mindre belastende, på at spotte udsatte medarbejdere tidligt, og på at sikre rum til, at der kan og bliver taget individuelle hensyn, når det kræves. Det er samtidig vigtigt, at potentialet ikke overdrives. At der ikke urigtigt opstår rygter om ofte pjækkende offentligt ansatte. Og at fokus og indsatser i videst muligt omfang baseres på viden om både udfordringernes karakter, og hvordan de håndteres bedst muligt. Det er nemlig klart, at sygefraværet dels ikke forsvinder, dels af en række årsager vil vedblive med at være højere i kommuner og regioner i forhold til andre dele af arbejdsmarkedet. Denne analyse giver en beskrivelse af det aktuelle sygefravær i den offentl i- ge sektor med fokus på sektorforskelle i forhold til følgende elementer: Generel udvikling, mønstre, skævhed og geografiske forskelle Forskelle i sygefravær blandt forskellige grupper af ansatte Betydningen af familiesituation og væsentlige sociale begivenheder Sammenhængen mellem sygefravær og forbrug af sundhedsydelser Der er viet særlig opmærksomhed til sygefraværet blandt kvinder. Det afspejler, at kvinderne udgør 69 procent af de ordinært ansatte i den offentlige sektor, og at kvinderne bærer hele 78 procent af sygefraværet. 6

7 3. Datakilder og definitioner Data om sygefravær stammer fra Danmarks Statstiks fraværsstatistik. Opgørelserne indeholder udelukkende fraværsårsagerne egen sygdom og arbejdsulykke. Sygefraværet er generelt opgjort i antallet af sygefraværsdagsværk (7,4 timer) per fuldtidsansat. Af hensyn til læsevenligheden er dette mål generelt i analysen omtalt som sygefraværsdage. Undtaget fra dette er de tilfælde, hvor sygefraværet er fordelt efter afholdelsestidspunkt (kalenderuger eller ugedag). I disse tilfælde er fraværet opgjort i dage uafhængigt af, hvor mange arbejdstimer, der ville være afholdt, hvis personen ikke var fraværende. Det afspejler, at der i data ikke er nogen registrering af placeringen af de sygemeldtes arbejdstid. Danmarks Statistiks fraværsstatistik er udtrukket dels direkte fra dels via Danmarks Statistiks forskningsmiljø, hvor sygefraværsdata på individniveau er koblet med andre oplysninger - herunder uddannelse, skilsmisse, familieforhold mv. Danmarks Statistiks fraværsstatistik indeholder udelukkende oplysninger om fravær blandt ordinært ansatte. Dvs. at fravær blandt ansatte i fleksjob og med løntilskud ikke er medtaget i statistikken. Tilsvarende gælder personer med kronisk eller længerevarende sygdom omfattet af en såkaldt 56- aftale. 7

8 4. Hvad kendetegner sygefraværet? I det følgende præsenteres, hvilke overordnede mønstre, der kendetegner sygefraværet. Det gælder i forhold til sygefraværets overordnede udvikling og i forhold til hvor, hvornår og hvor skævt sygefraværet rammer. 4.1 Hvordan udvikler sygefraværet sig? Det offentlige sygefravær var faldende fra 2 til 212, hvor sygefraværet faldt med ca. 6. fraværsdage, svarende til et fald på ca. 8 procent. Fra 212 til 213 steg antallet af fraværsdage i alle de offentlige sektorer samlet med ca. 12. fraværsdage. I 213 var der godt 7 mio. fraværsdage. Faldet i antallet af fraværsdage henover hele perioden (2-213) har været størst i staten, hvor mere end hver ottende fraværsdage er forsvundet. Faldet er mindst i kommunerne, men antallet af fraværsdage er dog reduceret med mere end 5 procent/indekspoint, jf. figur 1. Figur 1: Udviklingen i antal sygefraværsdage (2=indeks ) Kommuner Regioner Staten Off. i alt Kilde: Statistikbanken.dk og egne beregninger Faldet i fraværsdage fra 2 til 212 blandt de offentlige ansatte kan umiddelbart tilskrives tre forhold: Et fald i antallet af offentligt ansatte som indgår i fraværsstatistikken (forklarer ca. 1/3 af ændringen) Færre arbejdsdage i 212 ift. 2 og 211 (ca. 4 arbejdsdage færre, hvilket forklarer ca. 1/5 af ændringen) Et reelt fald i sygefraværsprocenten blandt de offentlige ansatte (forklarer knap halvdelen af ændringen). 8

9 3,64% 3,44% 3,28% 3,36% 5,53% 5,46% 5,47% 5,64% 5,63% 5,44% 5,32% 5,28% 5,12% 4,99% 4,93% 5,4% Stigningen i antallet af fraværsdage fra 212 til 213 kan derimod i sin helhed tilskrives en øget sygefraværsprocent. Faktiske ville stigningen have været større, hvis der ikke var et samtidigt fald i antallet af ordinært ansatte i samme periode Sygefraværsprocenten er faldet i staten og i regionerne Sygefraværsprocenten blandt de offentlige ansatte er faldet fra 2 til 212, men er igen steget i 213. Figur 2: Udviklingen i sygefraværsprocenten, % 6% 5% 4% 3% 2% % % Kommuner Regioner Staten Off. i alt Kilde: Statistikbanken.dk og egne beregninger Kun i regionerne er det lykkedes at fastholde et faldende sygefravær set over hele perioden fra 2 til 213. I kommunerne har der været stigende fraværsprocent i både 212 og 213, mens staten kun har haft stigende sygefraværsprocent i 213, figur 1. Samlet set er sygefraværsprocenten i 213 nogenlunde på sammen niveau i kommuner og regioner, mens sygefraværet er markant lavere i staten. 9

10 4.2 Hvornår afholdes sygefraværet? En nogenlunde ens andel af sygefraværet i det offentlige afholdes på hver af ugens fem hverdage. Der er dog en vis tendens til, at sygefraværet er lavere på mandage og fredage, end på tirsdag, onsdag og torsdage. Det lavere sygefravær på mandage kan blandt andet afspejle, at flere helligdage falder på mandage end på de øvrige hverdage, jf. figur 3. Figur 3: Ugedags-fordelingen af sygefraværet, % 16% 14% 12% % 8% 6% 4% Kommuner Regioner Stat Off. i alt 2% % Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag Note: Sygefravær 212. Søjlerne summer til procent. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Sygefraværet er lavere i weekenden end på hverdagene, hvilket formodentlig afspejler to forhold. Dels at få har fast arbejdstid i weekenden og derfor ikke sygemeldes på disse dage. Dels at mandag-til-fredag-ansatte, som bliver raskmeldt mandag morgen, får registeret deres fravær som afsluttet ved arbejdstids ophør om fredagen. Der er kun begrænsede forskelle på ugedagsplaceringen af sygefraværet på tværs af de tre offentlige sektorer Sygefraværet er årstidsbestemt Sygefraværet varierer med årstiderne. Flest er syge om vinteren og om efteråret, mens sygefraværet er lavere om foråret og i særdeleshed om sommeren. Derudover er det tydeligt, at ferieperioder og helligdage begrænser sygefraværet. Det kan både afspejle, at ferier og helligdage giver øget overskud og dermed lavere sygefravær, men det er også en faktor, at der er færre ansatte, som kan sygemelde sig i disse perioder, netop fordi de holder ferie. Det gælder også selvom, der er visse muligheder for at få erstatningsferie ved sygdom optil eller under ferien, jf. figur 4.

11 uge 1 uge 2 uge 3 uge 4 uge 5 uge 6 uge 7 uge 8 uge 9 uge uge 11 uge 12 uge 13 uge 14 uge 15 uge 16 uge 17 uge 18 uge 19 uge 2 uge 21 uge 22 uge 23 uge 24 uge 25 uge 26 uge 27 uge 28 uge 29 uge 3 uge 31 uge 32 uge 33 uge 34 uge 35 uge 36 uge 37 uge 38 uge 39 uge 4 uge 41 uge 42 uge 43 uge 44 uge 45 uge 46 uge 47 uge 48 uge 49 uge 5 uge 51 uge 52 Figur 4: Ugefordelingen af sygefraværsdage, ,5% 3,% 2,5% 2,% 1,5% 1,%,5%,% Vinterferie Påske Bededag Pinse Kr.himmelfart Sommerferie Efterårsferie Jul Kommuner Regioner Stat Off. i alt Note: Kurverne summer til procent. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger 4.3 Hvornår starter og slutter sygefraværsforløbene? Flest bliver sygemeldt om mandagen Næsten 3 procent af alle sygefraværsforløb starter om mandagen. Hovedårsagen til, at mandagen dominerer som første fraværsdag, er formentlig, at mandag-til-fredag-ansatte, der bliver syge i løbet af weekenden, har deres første fraværsdag om mandagen, jf. figur 5. Figur 5: Ugedags-fordelingen af sygemeldinger, % 3% 25% 2% 15% % Kommuner Regioner Stat Off. i alt 5% % mandag tirsdag onsdag torsdag fredag lørdag søndag Note: Sygefravær afsluttet i 212. Søjlerne summer til procent. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger 11

12 Det kan derimod være vanskeligere, at forklare hvorfor hyppigheden af sygefraværsforløb systematisk falder fra tirsdag til fredag især er der få nye sygemeldinger om fredagen. En hypotese kan være, at ansatte i højere grad kan overskue at gøre arbejdsugen færdig, hvis utilpashed eller lettere sygdom opstår sidst på ugen end først på ugen. Mønstrene i ugedagsplaceringen for sygemeldinger er stort set ens på tværs af ansatte i kommuner, regioner og staten. Dog har regionerne flere sygefraværsforløb, som starter på lørdage og søndage end i kommunerne og især i staten. Det er næppe overraskende, idet regionerne i højere grad end kommunerne og kommunerne i højere grad end staten har personer på arbejde lørdage og søndage - hverken hospitalet eller plejehjemmet holder weekendlukket Sidste sygefraværsdag er oftest en fredag I ca. hvert fjerde fraværsforløb er sidste sygedag en fredag. Det afspejler formodentlig, at de fleste arbejder fra mandag til fredag og dermed har fredag som sidste fraværsdag, når de bliver raske i løbet af weekenden og møder på arbejde mandag, jf. figur 6. Figur 6: Ugedags-fordelingen af sidste dag i sygefraværsperioden. 3% 25% 2% 15% % Kommuner Regioner Stat Off. i alt 5% % mandag tirsdag onsdag torsdag fredag lørdag søndag Note: Sygefravær afsluttet i 212. Søjlerne summer til procent. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Sidste fraværsdag er ift. hverdagene sjældnest en mandag, hvilket må afspejle, at der ganske enkelt er færrest sygefraværsforløb i gang om mandagen. Den næst sjældneste hverdag er torsdag, hvilket omvendt kan undre, idet der er forholdsvist mange sygefraværsforløb i gang om torsdagen. En hypotese kunne være, at nogle personer prioriterer at være helt sikre på deres 12

13 uge 1 uge 2 uge 3 uge 4 uge 5 uge 6 uge 7 uge 8 uge 9 uge uge 11 uge 12 uge 13 uge 14 uge 15 uge 16 uge 17 uge 18 uge 19 uge 2 uge 21 uge 22 uge 23 uge 24 uge 25 uge 26 uge 27 uge 28 uge 29 uge 3 uge 31 uge 32 uge 33 uge 34 uge 35 uge 36 uge 37 uge 38 uge 39 uge 4 uge 41 uge 42 uge 43 uge 44 uge 45 uge 46 uge 47 uge 48 uge 49 uge 5 uge 51 uge 52 raskhed, og derfor tager fredagen med i fraværsperioden for at møde helt friske efter weekenden. Forskellene på antallet af raskmeldinger på hhv. tirsdage, onsdage og torsdage er dog begrænsede Flere bliver sygemeldt i vinterperioden Sygefraværet svinger med årstiderne, helligdagene og skoleferierne. Antallet af sygemeldinger er generelt højest i vinterperioden og lavest om sommeren. Mønstrene er meget ens på tværs af de tre sektorer, selvom regionerne har en højere andel sygemeldinger i ferie- og helligdagsperioderne. Det følger naturligt af, at flere regionalt ansatte er på arbejde i disse perioder end i kommuner og regioner, jf. figur 7. Figur 7: Uge-fordelingen af sygemeldinger i ,5% 3,% 2,5% 2,% 1,5% 1,% Vinterferie Bededag Pinse Kr.himmelfart Efterårsferie,5%,% Påske Sommerferie Jul Kommuner Regioner Stat Off. i alt Note: Sygefravær både startet og afsluttet i 212. Hver kurve summer til procent. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Antallet af sygemeldinger er højere om efteråret end om foråret også selvom, der kun ses på uger uden helligdage. Konkret er antallet af ugentlige sygemeldinger i marts, der er den koldeste forårsmåned, lavere end antallet af sygemeldinger i september, der er den varmeste efterårsmåned. Det kan hænge sammen med flere forhold, eksempelvis hvilke sygdomme der florerer hvornår og i hvilket omfang. Det kan også hænge sammen med, at antallet af solskinstimer tiltager i foråret og aftager i efteråret, ligesom det kan hænge sammen med helligdagsperioderne i april/maj og afholdelsen af restferie i foråret. Disse fridage mindsker direkte antallet af sygemeldinger i de uger, de afholdes, som følge af at færre er på arbejde. Det er dog derudover sandsynligt, at fridagene giver de ansatte et øget overskud til at klare deres arbejde også i de uger, hvor der ikke er fridage. 13

14 % 5% % 15% 2% 25% 3% 35% 4% 45% 5% 55% 6% 65% 7% 75% 8% 85% 9% 95% Summeret andel af sygefraværet uge 1 uge 2 uge 3 uge 4 uge 5 uge 6 uge 7 uge 8 uge 9 uge uge 11 uge 12 uge 13 uge 14 uge 15 uge 16 uge 17 uge 18 uge 19 uge 2 uge 21 uge 22 uge 23 uge 24 uge 25 uge 26 uge 27 uge 28 uge 29 uge 3 uge 31 uge 32 uge 33 uge 34 uge 35 uge 36 uge 37 uge 38 uge 39 uge 4 uge 41 uge 42 uge 43 uge 44 uge 45 uge 46 uge 47 uge 48 uge 49 uge 5 uge 51 uge Syge- og raskmeldinger følger samme mønster. Uge-mønsteret i henholdsvis sygemeldinger og raskmeldinger er stort set ens i den offentlige sektor, jf. figur 7. Figur 8: Uge-fordelingen af start og slutning af sygefraværsperioden i den offentlige sektor. 3,5% 3,% 2,5% 2,% 1,5% 1,% Vinterferie Bededag Pinse Kr.himmelfart Efterårsferie,5% Påske Sommerferie Jul,% Sygemeldinger Raskmeldinger Note: Sygefravær afsluttet i 212. Hver kurve summer til procent. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger 4.4 Hvor skævt er sygefraværet fordelt? procent bærer 75 procent af fraværet Sygefravær i den offentlige sektor er meget skævt fordelt. I grove træk bærer en fjerdedel af de ansatte tre fjerdedele af sygefraværet, og de procent med mest sygefravær bærer mere end halvdelen, jf. figur 9. Figur 9: Fordelingen af sygefraværet i 212. % 9% 8% 7% 6% 5% 4% 3% 2% % % Ansatte sorteret fra mindste til største sygefravær Kommuner Regioner Stat Lige fordeling Note: Sygefravær i 212. Såkaldte Lorenz-kurver. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger 14

15 1-99 timer -199 timer timer timer timer timer timer timer timer timer -99 timer timer timer timer timer timer Mindst 16 timer Gennemsnit Sygefraværet er skævest fordelt i staten efterfulgt af kommunerne, mens sygefraværet er mere ligeligt fordelt i regionerne. En del af årsagen til at sygefraværet er skævere i staten er, at en større andel af de ansatte slet ikke har sygefravær i løbet af et år. I 212 udgjorde andelen af de statslige ansatte, som ikke havde sygefravær, således 42 procent, mens andelen i kommunerne og regioner var lavere (hhv. 34 procent og 28 procent) Deltidsansatte er sjældnest fraværsfrie Ud af de mange, som ikke berøres af sygefravær i løbet af et år, er en forholdsvis stor andel enten ansat med få timer og/eller i kort tid. Det afspejler, at personer med få arbejdstimer i løbet af året i mindre grad berøres af sygefravær end andre grupper. Dette forhold går igen blandt både mænd og kvinder i den offentlige sektor, jf. figur. Figur : Andel ansatte med sygefravær fordelt efter arbejdstid, 212. % 9% 8% 7% 6% 5% 4% 3% 2% % % Mænd Kvinder Note: Andel med sygefravær i 212 fordelt efter deres arbejdstid i sektoren i 212. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Det er måske overraskende ikke blandt de fuldtidsansatte (mindst 16 arbejdstimer årligt), at den største andel er berørt af sygefravær i løbet af et år. Den største andel findes derimod blandt de deltidsansatte (12-16 arbejdstimer årligt). Dette gælder både blandt mænd og kvinder. Tendensen til at personer med få arbejdstimer i mindre grad berøres af sygefravær i løbet af et år eksisterer på tværs af de tre offentlige sektorer. Tilsvarende gælder tendensen til, at den mindste andel fraværsfrie findes blandt deltidsansatte (12-16 arbejdstimer årligt), jf. figur

16 1-99 timer -199 timer timer timer timer timer timer timer timer timer -99 timer timer timer timer timer timer Mindst 16 timer Gennemsnit Figur 11: Andel ansatte med sygefravær fordelt efter arbejdstid blandt kvinder, 212. % 9% 8% 7% 6% 5% 4% 3% 2% % % Kommuner Regioner Stat Note: Andel med sygefravær i 212 fordelt efter deres arbejdstid i sektoren i 212. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Få er fraværsfrie år efter år Det er blevet udtalt, at Vi kan lære meget af de personer, der ikke har sygefravær 1. Jf. afsnittet ovenfor er det 28 til 42 procent af de ansatte, som ikke er ramt af sygefravær i løbet af et år. Samtidig er det en betragtelig del af disse fraværsfrie, som har få arbejdstimer at være fraværende fra. Når der ses på en treårig periode og fokuseres på personer, som minimum er ansat i 9 timer årligt i samme sektor, er det en forholdsvist lav andel, der år efter år er helt uden sygefravær. Konkret gælder det 14 procent af de statsligt ansatte, 6 procent af de kommunalt ansatte og 5 procent af de regionalt ansatte. Størstedelen har derimod sygefravær i alle tre år, og den næststørste gruppe har sygefravær i 2 ud af tre år. Tendensen gælder i alle de tre offentlige sektorer, jf. figur

17 Figur 12: Ansatte i årene 2, 211 og 212 og antallet af disse tre år, hvor de har afsluttet et sygefraværsforløb. 7% 65% 66% 6% 5% 51% 4% Kommuner 3% 2% % 25% 21% 22% 14% 11% 7% 7% 6% 5% Regioner Staten % Sygefravær i 3 af 3 år Sygefravær i 2 af 3 år Sygefravær i 1 af 3 år Sygefravær i af 3 år Note: Kun ansatte med minimum 9 timers arbejdstid inden for pågældende sektor i hvert af årene 2, 211 og 212. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger De samme personer har højt fravær år efter år Personer med højt sygefravær i et år har oftere end andre et højt sygefravær i et andet år. Der er således en klar tendens til, at personer med et højt sygefravær i 2 ligeledes har et højt sygefravær i 212. Dette gælder i alle sektorer, jf. figur 13. Figur 13: Omfanget af ansattes sygefravær i 212 fordelt efter deres sygefraværsprocent i 2. Sygefraværsprocent i 212 % 9% 8% 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% % Intet fravær,1-5% 5-% -15% 15-2% 2-25% Over 25% Sygefraværsprocent i 2 i samme sektor Note: Kun ansatte med minimum 9 timers arbejdstid inden for samme sektor i både 2 og 212. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Kommuner Regioner Stat 17

18 Der er dog ikke tale om en én-til-én-sammenhæng, derimod ser det ud til, at betydningen af et højere sygefravær i 2 for sygefraværet i 212 klinger ud, når sygefraværet i 2 år bliver højere end ca. procent. Eller sagt på en anden måde, hvis personen er ansat i samme sektor i både 2 og 212 er det tilsyneladende i gennemsnit ligegyldigt for sygefraværet i 212, om personens sygefravær i 2 var procent eller 25 procent dette afspejler dog formentlig, at en del af de alvorligst syge enten ansættes på særlige vilkår eller må opgive deres job De mest syge afgår som ordinært ansatte Der sker løbende en afgang af medarbejdere med højt sygefravær. Blandt ordinært ansatte med mindre end 5 procents sygefravær er det mere end 8 procent, som fortsat er ordinært ansatte i samme sektor to år senere, mens det blandt ansatte med mere end 25 procents sygefravær blot er ca. halvdelen. Tendensen til at personer med højt sygefravær ikke forbliver ansat i samme sektor over tid er stort set ens på tværs af de tre offentlige sektorer, jf. figur 14. Figur 14: Andelen af ordinært ansatte i 2, der fortsat er ordinært ansatte i samme sektor i 212, fordelt efter deres sygefraværsprocent i sektoren i 2. Andel ansat i 212 % 9% 8% 7% 6% 5% 4% 3% 2% % % Intet fravær,1-5% 5-% -15% 15-2% 2-25% Over 25% Sygefraværsprocent i 2 Kommuner Regioner Note: Odinært ansatte med minimum 9 timers arbejdstid i én sektor i 2, og andelen af disse ansatte som også er ansat med minimum 9 timers arbejdstid i samme sektor i 212. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Stat 18

19 4.5 Hvordan er den geografiske variation? Sygefraværet er lavest i Jylland Der er et tydeligt geografisk øst-vest mønster i det kommunale sygefravær. Sygefraværet er generelt lavest i Midt- og Vestjylland og på dele af Fyn, mens det er højest på Sjælland og i dele af Østjylland. Der er dog generelt store forskelle på sygefraværet inden for små geografiske områder - herunder blandt nabokommuner, jf. figur 15. Figur 15: Gns. antal sygedage blandt kommunalt ansatte, 213 Note: Fraværsdagsværk per fuldtidsansat. Kilde: Statistikbanken.dk og egne beregninger 19

20 Antal sygefraværsforløb per fuldtidsansat Der er en tendens til, at de østdanske kommuner har forholdsvist mange sygefraværsforløb, men at den gennemsnitlige varighed til gengæld er kortere end gennemsnittet. Omvendt har en stor dele af de jyske kommuner forholdsvist få sygefraværsforløb, der til gengæld ofte er længere end gennemsnittet. De fynske kommuner har generelt hverken så mange forløb som de østdanske eller så lange forløb som de jyske, jf. figur 16. Figur 16: Sygefraværet i kommunerne fordelt efter antal forløb (Y-akse) og den gennemsnitlige varighed (X-akse), , 3,8 Mange forløb Korte forløb Mange forløb Lange forløb Jylland 3,6 FYN 3,4 3,2 3, 2,8 2,6 2,4 Østdanmark Gns. hele landet 17 dage 16 dage 15 dage 14 dage 13 dage 2,2 12 dage Få forløb Få forløb Korte forløb 8 dage 7 dage 9 dage dagelange forløb 2, 11 dage 3, 3,5 4, 4,5 5, 5,5 Gns. varighed per sygefraværsforløb målt i dagsværk Note: De blå linjer repræsenterer antallet af gennemsnitlige fraværsdagsværk per fuldtidsansat i 213. Varigheden per sygeda g- pengeforløb er målt inden for året 213, dvs. at forløb der er startet før 213 eller sluttet efter 213 kun tæller med den varighed forløbet har haft i 213. Derfor undervurderer opgørelsen den reelle varighed af sygefraværsforløbene i et vist omfang og ove rvurderer antallet af forløb. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Den geografiske variation er så klar, at de 26 kommuner med det største antal sygefraværsforløb per fuldtidsansat alle er placeret i Østdanmark, mens 18 ud af de 25 kommuner med længst gennemsnitlig varighed af sygefraværsforløb er placeret i Jylland. I og med at de østdanske kommuner i gennemsnit har et højere sygefravær end de jyske og fynske kommuner og samtidig har kortere gennemsnitlige forløb, tyder det på, at de østdanske kommuner har et antal flere korte sygdomsforløb end de øvrige kommuner. Det kan afspejle forskelle i arbejdsmiljø, arbejdsopgaver, alder og sygelighed, men det kan også afspejle forskellige holdninger til, hvornår utilpashed har en karakter, så man sygeme l- der sig. 2

21 I gennemsnit er sygefraværet blandt de kommunale ansatte,8 sygedag højere i Østdanmark (12,9) end i Jylland (12,1), svarende til et ca. 7 procent højere sygefravær Tilflyttede jyder har lavere sygefravær end indfødte sjællændere Personer, som har boet i Jylland i deres ungdom (som 18-årige), har et lavere sygefravær end personer med ungdom på Sjælland. Det lave sygefravær gælder især for personer, som fra Jylland er flyttet til Sjælland. Det lavere sygefravær blandt jyder, der er flyttet til Sjælland, gælder i højere grad blandt kvinder end mænd, jf. figur 17. Figur 17: Gns. antal sygedage i 212 fordelt efter bopæl som hhv. 18-årig og i 212 blandt årige offentligt ansatte Kvinder Mænd Begge køn Som 18-årig bosat i Jylland - i 212 bosat i Jylland Som 18-årig bosat i Jylland - i 212 bosat på Sjælland Som 18-årig bosat på Sjælland - i 212 bosat på Sjælland Som 18-årig bosat på Sjælland - i 212 bosat i Jylland Note: årige primo 212. Aldersafgrænsningen afspejler, at seneste bopælsoplysninger er fra 198. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Det lave sygefravær blandt jyder, der er flyttet til Sjælland, afspejler dog blandt andet, at gruppen har et forholdsvist højt uddannelsesniveau i forhold til de øvrige grupper. Mere om dette nedenfor. Tendensen til, at personer, der har boet i Jylland i deres ungdom, har lavere sygefravær end personer, der har baggrund fra Sjælland, går igen blandt kvinder i alle de tre offentlige sektorer. Det gælder også tendensen til, at jyder, der er flyttet til Sjælland, i gennemsnit har det laveste sygefravær, jf. figur

22 Figur 18: Gns. antal sygedage i 212 fordelt efter bopæl som hhv. 18-årig og i 212 blandt årige kvinder. 18, 16, 14, 12,, Som 18-årig bosat i Jylland - i 212 bosat i Jylland Som 18-årig bosat i Jylland - i 212 bosat på Sjælland 8, 6, 4, 2,, Kommuner Regioner Stat Som 18-årig bosat på Sjælland - i 212 bosat på Sjælland Som 18-årig bosat på Sjælland - i 212 bosat i Jylland Note: årige primo 212. Aldersafgrænsningen afspejler, at seneste bopælsoplysninger er fra 198. Geografisk placering både som hhv. 18-årig og i 212 er ift. bopæl og altså ikke efter arbejdssted. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Når der korrigeres for uddannelsesniveauet blandt kommunalt ansatte kvinder, er det jyder, som er blevet boende i Jylland, det har det laveste sygefravær efterfulgt af jyder, der er flyttet til Sjælland. Sjællænderne har det højeste sygefravær, og det gælder især de sjællændere, der er flyttet til Jylland. Sammenhængen gælder for alle uddannelsesgrupper bortset fra LVU ere, hvor sygefraværet tilsyneladende i langt mindre omfang er påvirket af deres bopæl i hhv. ungdommen og aktuelt, jf. figur 19. Figur 19: Gns. antal sygedage i 212 fordelt efter bopæl som hhv. 18-årig og i 212 blandt årige kommunalt ansatte kvinder Ufaglært Faglært KVU/MVU LVU Som 18-årig bosat i Jylland - i 212 bosat i Jylland Som 18-årig bosat i Jylland - i 212 bosat på Sjælland Som 18-årig bosat på Sjælland - i 212 bosat på Sjælland Som 18-årig bosat på Sjælland - i 212 bosat i Jylland Note: årige primo 212. Aldersafgrænsningen afspejler, at seneste bopælsoplysninger er fra 198. Geografisk placering både som hhv. 18-årig og i 212 er ift. bopæl og altså ikke efter arbejdssted. Ufaglært inkluderer uoplyst uddannelse. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Blandt kvinder ansat i regionerne er mønsteret stort set som i kommunerne. Dog er der en tendens til, at blandt faglærte og KVU/MVU har jyder, der 22

23 er flyttet til Sjælland, det laveste sygefravær fremfor de bofaste jyder, jf. figur 2. Figur 2: Gns. antal sygedage i 212 fordelt efter bopæl som hhv. 18-årig og i 212 blandt årige regionalt ansatte kvinder Ufaglært Faglært KVU/MVU LVU Som 18-årig bosat i Jylland - i 212 bosat i Jylland Som 18-årig bosat i Jylland - i 212 bosat på Sjælland Som 18-årig bosat på Sjælland - i 212 bosat på Sjælland Som 18-årig bosat på Sjælland - i 212 bosat i Jylland Note: årige primo 212. Aldersafgrænsningen afspejler, at seneste bopælsoplysninger er fra 198. Geografisk placering både som hhv. 18-årig og i 212 er ift. bopæl og altså ikke efter arbejdssted. Ufaglært inkluderer uoplyst uddannelse. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger I staten er der i lighed med de andre offentlige sektorer en tendens til, at sygefraværet er lavere blandt kvinder med baggrund fra Jylland. Det lave sygefravær gælder især blandt jyder, der er flyttet til Sjælland. Dog er sygefraværet blandt LVU ere nogenlunde ens, når der bortses fra sjællændere, som er flyttet til Jylland, da disse har et højere sygefravær end de øvrige LVU ere, jf. figur 21. Figur 21: Gns. antal sygedage i 212 fordelt efter bopæl som hhv. 18-årig og i 212 blandt årige statsligt ansatte kvinder Ufaglært Faglært KVU/MVU LVU Som 18-årig bosat i Jylland - i 212 bosat i Jylland Som 18-årig bosat i Jylland - i 212 bosat på Sjælland Som 18-årig bosat på Sjælland - i 212 bosat på Sjælland Som 18-årig bosat på Sjælland - i 212 bosat i Jylland Note: årige primo 212. Aldersafgrænsningen afspejler, at seneste bopælsoplysninger er fra 198. Geografisk placering både som hhv. 18-årig og i 212 er ift. bopæl og altså ikke efter arbejdssted. Ufaglært inkluderer uoplyst uddannelse. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger 23

24 Når der korrigeres for køn, uddannelsesniveau og sektor på hele det offentlige arbejdsmarked er det samlede billede, at personer bosat i Jylland som 18-årige i gennemsnit årligt har godt 1 sygefraværsdag mindre end sjællændere, der er blevet på Sjælland og godt 2 sygefraværsdage mindre end sjællændere, der er flyttet til Jylland, jf. figur 22. Figur 22: Gns. antal sygedage i 212 fordelt efter bopæl som hhv. 18-årig og i 212 blandt årige korrigeret for forskelle ift. køn, uddannelsesniveau og sektor. 14, 12,, 8, 6, 4, 2,,9 11, 12,1 13,2, Som 18-årig bosat i Jylland - i 212 bosat i Jylland Som 18-årig bosat i Jylland - i 212 bosat på Sjælland Som 18-årig bosat på Sjælland - i 212 bosat på Sjælland Som 18-årig bosat på Sjælland - i 212 bosat i Jylland Note: Der er anvendt direkte standardisering ift. køn, uddannelsesniveau og sektor årige primo 212. Aldersafgrænsningen afspejler, at seneste bopælsoplysninger er fra 198. Geografisk placering både som hhv. 18-årig og i 212 er ift. bopæl og altså ikke efter arbejdssted. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger 24

25 5. Hvilke grupper rammes af sygefravær? I det følgende vises betydningen af køn, alder, uddannelse og jobfunktion for sygefraværet i de tre offentlige sektorer. 5.1 Hvordan fordeler sygefraværet sig på køn og alder? Kvinder har højere sygefravær end mænd Kvinder har systematisk et højere sygefravær end mænd. I kommuner og regioner er sygefraværet blandt kvinder 46 procent højere end blandt mænd, mens kønsforskellene er lidt mindre i staten (38 procent), jf. figur 23.. Figur 23: Antal sygefraværsdage fordelt efter køn, ,4 12,5 12,4 11, ,8 9,2 8,6 6,4 7,4 4 2 Kvinder Mænd I alt Kommuner Regioner Stat Kilde: Statistikbanken.dk og egne beregninger Kvinder bærer 82 procent af sygefraværet i kommunerne og 85 procent af sygefraværet i regionerne. I kommunerne er tre ud af fire ansatte er kvinder, mens fire ud af fem i regionerne er kvinder. I staten bærer kvinderne 52 procent af sygefraværet, men i staten er kvinderne antalsmæssigt i undertal i forhold til mænd, da kun 44 procent af de ordinært ansatte er kvinder. Sygefraværet i staten ville øges med,9 sygedag til i gennemsnit 8,3 sygedag, hvis kønsfordelingen i staten var som i regionerne. Dette ville gælde på trods af, at kønsforskellene i staten jf. ovenstående er mindre end i kommuner/regioner. 25

26 -19 år 2-24 år år 3-34 år år 4-44 år år 5-54 år år 6+ år Alder har begrænset betydning for sygefraværet Betydningen af alder for sygefraværet er forskellig blandt mænd og kvinder. Blandt mænd er sygefraværet højest blandt de ældste og yngste ansatte. Undtaget fra dette mønster er de under-2-årige, som blandt mænd har det laveste sygefravær af alle aldersgrupper. Blandt kvinder er sygefraværet højest blandt de årige, herefter falder sygefraværet generelt med alderen (mønsteret brydes dog af at de 5-59-årige som har et lidt højere fravær end de årige), jf. figur 24. Figur 24: Antal sygefraværsdage blandt ansatte i den offentlige sektor fordelt efter alder og køn, Kilde: Statistikbanken.dk og egne beregninger Mænd Kvinder I forhold til andre faktorer såsom uddannelsesniveau og arbejdsopgaver, som præsenteres senere, har alderen tilsyneladende kun mindre betydning for sygefraværet. Når der ses nærmere på de forskellige offentlige sektorer og fokuseres på kvinder, er der forskelle på mønstrene i hhv. staten og i kommuner/regioner. I Staten er sygefraværet stort set upåvirket af alder dog med et lidt højere fravær blandt de 2-24-årige og de årige. I kommuner og regioner er sygefraværet derimod højest blandt de årige og årige, og lavere blandt både de grupper som er yngre og ældre end dette. I størstedelen af aldersgrupperne er sygefraværet størst blandt kommunalt ansatte. Undtagelsen fra dette er de under-25-årige og de over-55-årige, hvor sygefraværet er størst i regionerne, jf. figur

27 -19 år 2-24 år år 3-34 år år 4-44 år år 5-54 år år 6+ år Figur 25: Antal sygefraværsdage blandt kvinder fordelt efter alder, Kilde: Statistikbanken.dk og egne beregninger 13,1 Kommuner Regioner Stat 5.2 Hvordan fordeler sygefraværet sig på jobtype og uddannelse? LVU erne har lavest sygefravær Det kan diskuteres, hvorvidt sygefraværet i den offentlige sektor falder med uddannelsesniveauet. På den ene side så har ufaglærte og faglærte et højere sygefravær end KVU ere og MVU ere, og LVU erne har i særdeleshed et lavere sygefravær end de øvrige grupper. Omvendt har faglærte kvinder et højere sygefravær end ufaglærte kvinder og MVU ere har et højere fravær end KVU ere. Dette gælder især blandt kvinder, jf. figur 26. Figur 26: Antal sygefraværsdage blandt offentligt ansatte fordelt efter uddannelse, , 14, 12,, 8, 9,5 9,4 14,1 11,3 8,2 8,4 12,8 7,3 6, 4, 4,2 2,, Ufaglært Faglært KVU MVU LVU Mænd Kvinder Kilde: Statistikbanken.dk og egne beregninger 27

28 Mønstrene imellem sygefravær og uddannelse blandt kvinder er anderledes i staten end i kommuner/regioner. I staten er sygefraværet højest blandt KVU ere efterfulgt af faglærte og ufaglærte, mens sygefraværet er lavere blandt MVU ere og især LVU ere. I kommuner/regioner er mønsteret, at sygefraværet primært er lavt blandt LVU ere og tildels KVU ere, mens sygefraværet blandt ufaglærte, faglærte og MVU ere i højere grad er på samme niveau, jf. figur 27. Figur 27: Antal sygefraværsdage blandt offentligt ansatte kvinder fordelt efter uddannelse, , 14, 12,, 8, 6, 4, 2, 14,6 14,1 14,3 13,5,1,9 12,11,7,5 13,3 12,6 8,6 8,3 7,7 6,5, Ufaglært Faglært KVU MVU LVU Kommuner Regioner Stat Kilde: Statistikbanken.dk og egne beregninger Det er vigtigt at være opmærksom på, at ovenstående uddannelseskategorier dækker over noget forskelligt i de tre sektorer. Især vil forskellene imellem staten og kommuner/regioner være betragtelige. Til eksempel arbejder faglærte i staten i stort omfang med kontorarbejde, hvor mængden af negative arbejdsmiljøpåvirkninger alt andet lige er begrænsede, mens en stor del af de faglærte i kommunerne og i særdeleshed i regionerne arbejder med forskellige former for pleje inden for social- og sundhedsområdet. Arbejde præget af både fysiske belastninger og tæt kontakt med (ofte syge) borgere, hvilket alt andet lige medvirker til et højere sygefravær Sygefraværet har klar sammenhæng med arbejdsopgaverne De konkrete arbejdsopgaver har stor betydning for sygefraværet. Groft sagt ser sammenhængen ud til at være, at des mere fysisk krævende arbejde, des mere nærkontakt med borgere og des mindre ansvar og indflydelse des højere sygefravær. Eksempelvis har ledere i den offentlige sektor et lavere sygefravær end personer, der arbejder med kontorarbejde. Og kontorarbejdere har lavere sygefravær end personer med service- eller håndværksarbejde. Disse mønstre gælder på tværs af køn, jf. figur

29 Militært arbejde Ledelses arbejde Arbejde med højt vidensniveau Arbejde med mellem vidensniveau Kontorarbejde Servicearbejde Håndværkspræget arbejde Transport, operatør- og monteringsarbejde Andet manuelt arbejde Militært arbejde Ledelses arbejde Arbejde med højt vidensniveau Arbejde med mellem vidensniveau Kontorarbejde Servicearbejde Håndværkspræget arbejde Transport, operatør- og monteringsarbejde Andet manuelt arbejde Figur 28: Antal sygefraværsdage blandt offentligt ansatte fordelt efter arbejdstype, Mænd Kvinder Kilde: Statistikbanken.dk og egne beregninger Forskellene mellem sektorerne bliver mindre, når der tages højde for, at de ansatte har forskellige arbejdsopgaver. Når der ses på sygefraværet inden for samme arbejdstype blandt kvinder ses det, at sygefraværet fordelt efter arbejdstype generelt er nogenlunde ens i kommuner og regioner, mens sygefraværet tilsyneladende er systematisk lavere i staten, jf. figur 29. Figur 29: Antal sygefraværsdage blandt offentligt ansatte kvinder fordelt efter arbejdstype, Kilde: Statistikbanken.dk og egne beregninger Kommuner Regioner Staten 29

30 Når Staten har lavere sygefravær end kommuner/regioner, skyldes det dog i et vist omfang, at ovenstående arbejdstype-kategorier er meget brede. Der er altså en risiko for, at der sammenlignes æbler og pærer. Eksempelvis dækker kategorien Arbejde, der forudsætter viden på højeste niveau inden for pågældende område arbejdsopgaver lige fra astronomi til skuespil 2. I staten dækker kategorien eksempelvis over AC ere i centraladministrationen og forskere og undervisere på universiteterne, mens kategorien i kommuner/regioner i højere grad dækker over stillinger med mere fysisk belastende arbejde og en højere grad af borgerkontakt som eksempelvis sygeplejerske, fysioterapeut, lærer, pædagog og socialrådgiver Ens arbejdsopgaver giver (næsten) ens sygefravær Des tættere arbejdsopgaverne kommer på at være ens, des mindre er forskellene i sygefraværet imellem sektorerne. Eksempelvis er forskellene i sygefraværet imellem kommuner og staten begrænsede, når der ses på kvinder, der arbejder i samme arbejdsfunktion, jf. figur 3. Figur 3: Antal sygefraværsdage blandt kvinder i udvalgte arbejdsfunktioner, der eksisterer på tværs af kommuner, regioner og staten, , ,5 14,6 14,7 12 9,2 9,5 8,8 11,1, Chef-,direktionssekretær Almindeligt kontorarbejde Rengøringsarbejde Kommune Region Stat Kilde: Statistikbanken.dk og egne beregninger Billedet med forholdsvis ens sygefravær i samme arbejdsfunktion på tværs af sektorer går igen mellem kommuner og regioner, hvor der er flere fælles eller sammenlignelige arbejdsfunktioner, jf. figur Jf. Danmarks Statistiks fagklassifikation (DISCO-8) 3

31 Sygeplejerske Sundhedsarbejde (uklassificeret) Specialpædagogisk arbejde Chef- eller direktionssekretær Almindeligt kontorarbejde Børneomsorgsarbejde Omsorgsarbejde (inst. og hospitaler) SOSU i private hjem Rengøring Figur 31: Antal sygefraværsdage blandt kvinder i udvalgte arbejdsfunktioner, der eksisterer på tværs af kommuner og regioner, Kommuner Kilde: Statistikbanken.dk og egne beregninger Regioner De arbejdsfunktioner, hvor forskellene på sygefraværet imellem kommuner og regioner er størst, er samtidig de funktioner, hvor der er størst usikkerhed om sammenligneligheden, fordi der er forholdsvis få der arbejder med disse funktioner i den ene eller den anden sektor. Det gælder således både for specialpædagogisk arbejde, børneomsorgsarbejde og SOSUarbejde i private hjem, at det er et begrænset antal ansatte i regionerne, der arbejder med disse opgaver. 31

32 6. Hvad betyder sociale forhold for sygefraværet? Sygefravær er ikke kun dikteret af forholdene på arbejdet. Det har således blandt andet betydning om man har børn, eller om man har oplevet en skelsættende begivenhed såsom skilsmisse eller ægtefælledødsfald. 6.1 Hvad betyder børn for sygefraværet? Børn sænker sygefraværet blandt mænd, men øger kvinders Kvinder med hjemmeboende børn har højere sygefravær end kvinder uden hjemmeboende børn, mens mænd omvendt har lavere sygefravær, når de har hjemmeboende børn og endda lavere sygefravær des flere hjemmeboende børn, de har dog ser sammenhængen ud til at stoppe, når mændene har mere end 3 hjemmeboende børn under 18 år, jf. figur 32. Figur 32: Antal sygefraværsdage fordelt efter antal hjemmeboende børn under 18 år, , 13,2 12,3 12,3 15, ,1 7,8 6,8 6,3 7,4 4 2 Ingen børn 1 barn 2 børn 3 børn 4 eller flere Kvinder Mænd børn Note: Sygefravær som følge af børns sygdom er ikke medtalt. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Det er dog primært kvinder med 4 eller flere børn, som har højere sygefravær end andre kvinder, mens forskellene imellem kvinder med hhv. ingen, et, to eller tre børn er begrænsede. Dette gælder på tværs af sektorer, jf. figur

33 Figur 33: Antal sygefraværsdage blandt kvinder fordelt efter antal hjemmeboende børn under 18 år, , 16, 14, 12,, 8, 6, 4, 2,, 12,6 12,6 14, 13,4 8,8 9, 13,2 13,3 12,5 12,1 8,3 7,8 15,715,5 Ingen børn 1 barn 2 børn 3 børn 4 eller flere børn Kommuner Regioner Stat Note: Sygefravær som følge af børns sygdom er ikke medtalt. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. 9, For kvinder betyder børnenes alder mere end antallet af børn Kvinders sygefravær stiger med antallet af hjemmeboende børn under 6 år. Omvendt har mænd tilsyneladende et lavere sygefravær, når de har hjemmeboende børn på under 6 år, end når de ikke har, jf. figur 34. Figur 34: Antal sygefraværsdage fordelt efter antal hjemmeboende børn under 6 år, , 13,7 14,4 8 7,8 7,2 7,4 Kvinder Mænd Ingen børn under 6 år 1 barn under 6 år 2 eller flere børn under 6 år Note: Sygefravær som følge af børns sygdom er ikke medtalt. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Det er tilsyneladende i højere grad børnenes alder, som har betydning for sygefraværet blandt kvinder, end det er antallet af børn. 33

34 Betydningen af at have børn under 6 år er umiddelbart størst i kommunerne og lidt mindre i regionerne, mens antallet af små børn tilsyneladende ikke har betydning for sygefraværet blandt kvinder i staten, jf. figur 35. Figur 35: Antal sygefraværsdage blandt kvinder fordelt efter antal hjemmeboende børn under 6 år, , 16, 14, 12, 12,6 12,3 14,8 16,1 13,9 14,, 8, 6, 4, 2, 8,7 8,7 8,1, Ingen børn under 6 år 1 barn under 6 år 2 eller flere børn under 6 år Kommuner Regioner Stat Note: Sygefravær som følge af børns sygdom er ikke medtalt. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Enlige forsørgere har højere sygefravær Enlige forsørgere har højere sygefravær end andre grupper. Det gælder både blandt kvinder og mænd, og sygefraværet er højest, hvis børnene er små (under 6 år), jf. figur 36. Figur 36: Antal sygefraværsdage fordelt efter om personen er enlig forsørger og alderen på yngste barn, ,5 14, , 7,5 11,2 9,7 Kvinder Mænd 4 2 Ej enlig forsørger Enlig forsørger barn under 6 år Enlig forsørger barn 6-17 år Note: Sygefravær som følge af børns sygdom er ikke medtalt. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. 34

35 Det højere sygefravær blandt kvinder, der er enlige forsørgere, gælder på tværs af de tre offentlige sektorer, men er mest markant i kommunerne, jf. figur 37. Figur 37: Antal sygefraværsdage blandt kvinder fordelt efter om de er enlige forsørgere og alderen på yngste barn, , 2, 15, 12,7 12,4 19,9 17,6 12,6 15,7 15,1,8, 8,4 5,, Ej enlig forsørger Enlig forsørger barn under 6 år Enlig forsørger barn 6-17 år Kommuner Regioner Stat Note: Sygefravær som følge af børns sygdom er ikke medtalt. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. 6.2 Hvad betyder skilsmisser og dødsfald for sygefraværet Store skelsættende begivenheder i privatlivet påvirker næppe overraskende sygefraværet. I nedenstående er der set på betydningen af hhv. skilsmisser og ægtefælledødsfald Skilsmisser øger sygefraværet Skilsmisser øger sygefraværet blandt både mænd og kvinder. Effekten er størst i året for skilsmissen og aftager herefter over tid. Således har personer som blev skilt i 2 et lavere sygefravær i 212 end personer, som blev skilt i 212, jf. figur