Med strategipapiret det er vores mål at beskrive en udvikling, der skal:

Transkript

1 Læsevejledning til 1. Udkast af værdipapir Anders Busk 30/10/11 Med strategipapiret det er vores mål at beskrive en udvikling, der skal: Være frigørende frem for begrænsende Angive pædagogisk/didaktisk retning/pejling Være realiserbar med nuværende personale Være attraktiv for personale, elever og forældre Være konvergent med kommunens politiske indsatsområder og forventninger Være i tråd med skolens udviklingskontrakt Være økonomisk mulig at realisere. Dette er et førsteudkast, og skal derfor ses som et arbejdspapir. Det er ufærdigt og til at modellere. Der er dog nogle ting som ligger helt fast i forslaget: Vi ønsker a understøtte udviklingen af en mangfoldighed af pædagogiske og didaktiske metoder frem for at fokusere på én faglig eller metodisk retning. Vi ønsker at markant at understrege at skolens elever skal have mulighed for aktiv deltagelse i undervisningen. Med fremhævelse af både aktiv og deltagelse. Dermed skal enhver lærer spørge sig selv i tilrettelæggelsen af en time: Hvordan er eleverne aktiveret her. Både den dygtigste, den gennemsnitlige og den elev, der har særlige behov. Vi ønsker at sætte rammen for en nytænkning af organiseringen af skoletiden til gavn for læring og undervisningsorganisering. Vi ønsker at sætte rammen for en nytænkning af skolens fysiske rum til gavn for læring og undervisningsorganisering. Vi ønsker at åbne skolen udad mod skoledistrikt, lokale foreninger og andre institutioner i vores område. [1]

2 Overordnet er 1. Udkast af værdipapir bygget op således VISION FOR HVORDAN SKOLEN ER I 2018 GRUNDLÆGGENDE VÆRDIER STRATEGI (HVORDAN IVÆRKSÆTTER VI HELT KONKRET ATIVITETER FOR AT NÅ VORES VISION) VÆRDIREGELSÆT (HVORDAN OMSÆTTER VI VÆRDIERNE I HÅNDTERING AF SAGER I DET DAGLIGE) OMRÅDER UNDER STRATEGI OMRÅDER UNDER VÆRDIREGELSÆT SATSNINGOMRÅDER UDNYTTELSE AF LOKALER UNDERVISNINGSMATERIALER ELEVDEMOKRATI FORÆLDRESAMARBEJDE TRADITIONER SAMARBEJDSPARTNERE LOKALE SKOLER EFTERUDDANNELSE INKLUSIONSSTRATEGI FAGSTRATEGIER ANTIMOBBESTRATEGI VÆRDIER I HVERDAGEN ORDENSREGLER INTERNE HÅNDTERINGSSTRATEGIER FORSKELLIGE NIVEAUER UMV APV KOMMUNIKATIONSPOLITIK BRUG AF INTRA HÅNDTERING AF SAGER RESURSECENTER TVÆRS [2]

3 Det samlede dokument De med grønt fremhævede afsnit foreligger i udkast Indholdsfortegnelse Visionen Notater om værdier og læringssyn Notater om børnesyn Notat om retning og strategi o Satsningområder o Udnyttelse af lokaler o Undervisningsmaterialer o Elevdemokrati o Forældresamarbejde o Traditioner o Eksterne samarbejdspartnere o Lokale skoler o Efteruddannelse o Inklusionsstrategi o Fagstrategier Notat om værdiregelsæt o Antimobbestrategi o Værdier i hverdagen o Ordensregler o Interne håndteringsstrategier forskellige niveauer o UMV APV o Kommunikationspolitik Brug af Intra o Håndtering af ekstraordinære sager Resursecenter TVÆRS Skolesocialrådgiver SSP integrationsvejleder UU vejleder Sundhedsplejerske [3]

4 Visionen Rødkilde skole 2018 Ungdomsuddannelserne kender os fordi de elever vi sender videre er grundlæggende vidende, har evner til at samarbejde, har selvdisciplin og pligtfølelse over for det at være i uddannelse, er skæve på den gode måde, rummer nogle lyse hoveder, er socialt bevidste og har højt humør. Det er en selvfølge at man naturligvis vælger Rødkilde skole, hvis man er så heldig at bo i skolens distrikt, og ønsker en bred almindelige folkeskoleuddannelse uden særligt fokus på dyrkelse af enkelte sider af tilværelsen (sport, musik, forskning eller lignende) Der er en god trivsel i personalegruppen, hvor man har høj selvtillid i forhold til at løse de faglige opgaver man har som lærer, og hvor man har ordentlige forhold til at forberede sig. Man er længe på skolen 4 dage om ugen. Den sidste dag bruger man på kasse 2 og 3 aktiviteter, og der er altid nogen på uddannelse sammen. Forældre sender glade børn af sted i skole, og de føler sig nogenlunde orienteret om hvad der foregår på skolen, om end det nogle gange er meget vanskeligt at have et overblik. Det kan de dog få ved at se ind på klassens hjemmeside, som er den daglige platform for undervisning. Der tales positivt om skolen, og når nogle forældre tager deres børn ud af skolen i vrede giver det ikke en nervøs stemning i forældregruppen, for der er en tillid til at skolen har forsøgt at opnå et samarbejde med forældrene om en fælles løsning. Når folk kommer forbi skolen, skal de ofte ind at kigge, for den ser interessant ud udefra. Der er en lidt eventyrlig stemning i skolegården med mange lege og aktivitetsmuligheder og facaden er præget af at det er en skole med sans for kvalitet og inddragelse af elever i udsmykningsopgaver. I øvrigt kommer man ved et par lejligheder på skolen hvert år til nogle af de traditioner, som skole laver for lokalområdet og skoledistriktet. Når man kommer ind på skolen er der allerede fra om morgenen stor aktivitet. Eleverne bruger selv de mange aktiviteter, inden de inviteres i ind til undervisningen i de mange forskellige undervisningslokaler. Lærerne er ansvarlige for undervisninglokalerne, og når læreren åbner for lokalet og lukker eleverne ind, sker det til mange forunderlige rum. Prøv for eksempel at gå ind til matematiklæreren på mellemtrinnet, hvor der er whiteboardtavler fra gulv til loft, eller kom ind til dansklæreren i 3. Klasse, som i dag har total mørkelagt klassen bortset fra en enkelt lysestage, fordi han har planlagt at eleverne på skift skal læse deres gyserhistorier for hinanden. Hos engelsk og tysklæreren i 8 kommer man ind til et lokale, som ligner et bibliotek med udstillede løber og et hjørne, hvor man kan læse udenlandske aviser. I 1. A er lærerne gået sammen om at indrette klassen med tre forskellige miljøer, som I kan se herunder. Det er en særlig uge i denne uge. Det er nemlig ugen inden alle eleverne i udskolingen og på mellemtrinnet skal på udveksling på de andre skoler i området. Hver skole i området har planlagt et undervisningsforløb med et bestemt fagligt fokus. På Rødkilde skal vi have fagligheds OL under mottoet Det er cool at være klog. 115 elever fra de andre 9 skoler i området skal dyste med vores elever i en masse boglige discipliner. Eleverne har selv valgt et af 10 emner. På hver skole er der forskellige emner: Nogle af de andre er: Mythbusters undersøg videnskabens regler i praksis. Musical Hvordan søger jeg indflydelse? Elevdemokrati og medsborgerskab Billedkunstworkshop lær at programmere computerspil. Vi kan alle lære det! Specialworkshop om andre måder at gå i skole. I denne uge forbereder eleverne deres deltagelse i næste uges workshops. Det er tredje gang områdeeventet finder sted. fortsættes [4]

5 Notater om værdier og læringssyn. Hvad er vores ambition på Rødkilde skole? Værdier omkring læring Vores ambition kan ikke reduceres til et tal på en skala. Vi kan ikke sige at vi vil ligge blandt det 100 bedste skoler i landet hvad angår gennemsnitskarakter til Folkeskolens afgangsprøve, eller vi vil ligge over gennemsnittet for Københavns kommune hvad angår elevernes oplevelse af medbestemmelse i undervisningen. Så let er det ikke. Det betyder ikke at vi ikke skeler til de statistikker, som jævnligt bliver offentliggjort. Det er en del af det informationsgrundlag, som vi benytter til at reflektere over vores praksis på skolen, men det er ikke ambitionen i sig selv. Vores ambition er at være et godt og udbytterigt skoletilbud til børn i Rødkilde skoles skoledistrikt. Et skoletilbud, som forældrene kan være glade for og trygge ved som en ramme for deres børns opvækst, grundskoleuddannelse og dannelse som mennesker. Et skoletilbud som lever op til Folkeskolelovens formål og indhold. En skole som er et godt sted for hver enkelt elev at tilbringe en stor del af deres barndom på. Og samtidig en arbejdsplads, hvor medarbejderne trives og udvikler sig personligt og professionelt, individuelt og i samarbejde. Det er almindeligt i den pædagogiske debat i dag at tale om hvad der virker som noget evidentielt, uafhængigt af faget, konteksten og deltagerne. Som et forsøg på at finde præcis den rette formel til at skabe den mest effektive måde at (ind)lære eleverne faglighed. Om det er læring baseret på leg, på terperi, på en bestemt metode som Reading Recovery eller Cooperative Learning, projektarbejde, i klassen eller 1:1, på niveaudelte hold eller i kønsopdelte grupper. Samtidig er der en bølge i den politiske debat om folkeskolen, som går i retning af en meget direkte tilgang til læring. Skal du være god til at regne, så skal du eksponeres mere for faget, så derfor få du en time mere i matematik. Så kan vi måle effekten af den øgede indsats i faget ved at teste udbyttet, gerne med adaptive test, så vi kan få en computerudskrift af, hvor den enkelte elevs mangler er, og hvad der skal til for at nå målet: En knivspids mere algebra og et halvt pund geometri. Fra forældrenes side ser vi en tiltagende bekymring for om eleverne nu bliver dygtige nok (kraftig præget af den uddannelsespolitiske debat, naturligvis). Forældrene går derfor rigtig meget op i de synlige set fra deres perspektiv tegn på at der foregår (ind)læring. Det er særligt tre forhold der er synlige for forældrene: Er der vikartimer, er der lektier for, og er der mange lektioner. På Rødkilde skole tror vi på at det er langt mere komplekst. Hvad der virker i den ene sammenhæng med én gruppe af elever, virker ikke nødvendigvis med én anden gruppe elever i samme alder og sammenhæng. Der kan ikke laves kontrollerede forsøg med, hvad der virker i en pædagogisk sammenhæng. Eller som Thomas Aastrup Rømer, Lene Tanggaard og Svend Brinkmann skriver i deres antologi Uren pædagogik fra 2011: Genstandsfeltet for den pædagogiske forskning er radikalt anderledes end lægens eller kemiens indgreb i kroppens funktionsmåder den pædagogiske intervention er primært diskursiv, den virker gennem sprog, fortolkning, fortælling og gennem vores organisering af [5]

6 Værdier omkring deltagelse læringsrum. Og lærere og pædagoger må for at være den pædagogiske opgave voksen og kunne agere hensigtsmæssigt her og nu, i denne time, med denne klasse, med denne elev opøve deres dømmekraft, som primært baseres på erfaringer og traditioner (det urene) og ikke på abstraherende teknikker og manualer (det rene) (Rømer m. fl.(red): Uren pædagogik. Forlaget KLIM, 2011, s. 8) Værdi: Det er en overordnet forståelsesramme for undervisningen på Rødkilde skole, at læring sker i utallige sammenhænge, på utallige måder og ved hjælp af utallige pædagogiske metoder. Undervisningsdifferentiering betyder for os netop at tilbyde eleverne en meget stor palet af læringsarenaer, didaktiske tilgange, fagligt indhold og personlige relationer i form af skolekammerater og overordentlig tordentlige voksne af begge køn. Med ovenstående skal man ikke se for sig en fuldstændig kaotisk skoledag med en laissezfaire pædagogik, hvor alt er lige godt og intet derfor er tilrettelagt og prioriteret fra lærernes side. Tværtimod betyder det at lærerne må bruge al deres erfaring, indsigt og samarbejde på at tilrette elevens skolegang, så han eller hun får mulighed for at indtræde i de læringsarenaer og relationer, som giver netop ham eller hende så optimalt et udbytte af skolegangen som muligt i netop hans eller hendes zone for nærmeste udvikling. I den proces, er det helt nødvendigt at lærerne holder sig opdateret med de nyeste forskningsmæssige resultater både inden for faglige og didaktiske områder. Værdi: Alle børn har ret til at være i et undervisningmiljø, hvor deres fulde udviklingspotentiale kan komme til udfoldelse. I vores tilrettelæggelse af undervisning et det målet at imødekomme den enkelte elevs nærmeste udviklingszone. Den enkelte elev skal have tilpasse udfordringer. Der gives ingen klare svar på hvad det er. Værdi: Alle elever på skal have mulighed for aktiv deltagelse i faglige og sociale aktiviteter i løbet af skoledagen, så alle oplever at være en positiv del af noget der rækker ud over dem selv. Hvis vi kan sige at vi har en grundlæggende normativ værdi, så er det dette. Vi tror på at det er gennem aktiv deltagelse og personligt bidrag til skolen, at eleverne vokser personligt, modenhedsmæssigt og fagligt. Det betyder ikke at Rødkilde skole kan udgøre det bedste skoletilbud for alle elever. Hvis lærerne bliver opmærksomme på at en elev ikke kan deltage aktivt i skoledagens faglige og sociale aktiviteter, er det kontaktlærerens ansvar i samarbejde med kolleger og forældre at iværksætte ændringstiltag. Det kan være i det helt små som pædagogiske tiltag i klassen til det mere omfattende som kontakt til skolens resursecenter og i yderste konsekvens visitation til et andet skoletilbud. Ved at sætte fokus på leverne aktive deltagelse, forpligter vi os også på at benytte undervisningsformer der aktiverer eleverne i alle sammenhænge, vægte det i lærernes efteruddannelse og i indretning af undervisningsfacliteter og organisering af skoletiden. For [6]

7 kun gennem stadig deltagelse, får eleverne en reel oplevelse af at være medskaber af det der foregår. Det betyder ikke at foredrag, fællessamlinger og ende til stol undervisning er bandlyst, for også her er det lærernes opgave at finde det rette mix af metoder i sammenhængen. Værdi: På Rødkilde skole anskuer vi elevens dag sin helhed, fra eleven kommer i skole om morgenen, til eleven går hjem fra fritidsordningen om eftermiddagen. Det præger skolens og fritidsordningernes hverdag i form af samtænkning og samarbejde omkring de enkelte årgange, klasser og elever i dagligdagen såvel som i samarbejdet mellem skole og hjem. For eleverne glider skolegangen naturligt over i fritiden, og alle skolens og fritidsordningens lokaler benyttes hele dagen. Værdier omkring skolens fysiske rammer Skolens fysiske rammer udgør et kolossalt læringspotentiale, hvis de bliver udnyttet optimalt. Der er ingen tvivl om, at indretning af de fysiske rammer omkring et læringsrum, er med til at sætte præg på den læring og det samvær, der foregår. Eksemplevis har undersøgelser vist at belysningen i undervisningslokaler har stor indflydelse på uro i klasse, ligesom specialpædagogikken længe har inddraget den fysiske indretning af lokaler i de pædagogiske overvejelser. Værdi: Skolens fysiske rammer skal være æstetisk interessante, gerne smukke. Samtidig skal de være funktionelt praktiske som undervisningsrammer. Der skal tænkes læring og børneliv ind i hver eneste m 2 på skolen, da læring opstår i utallige sammenhænge og understøttes af den æstetik, man omgiver sig med. Skolens rum skal udnyttes optimalt. Derfor skal der ikke skelnes skarpt mellem skolens lokaler og KKFO ens lokaler. Der skal så vidt muligt være adgang til alle lokaler hele dagen, også efter skoletid og i frikvarterer. Vi skal væk fra en tanke om at læring kun sker i undervisningssituationer. Læring sker i alle mulige sammenhænge. Der er behov for at diskutere mulighederne for at nogle faglokaler kan benyttes uden for den skemalagte undervisningstid. Det vil forudsætte en ansvarlighed hos dem der benytter sig af lokalerne uden for den skemalagte undervisning. Det skal vurderes og evt. trænes. Men vi skal væg fra låste døre og i retning af en større udnyttelse af skolens læringspotentiale. Det vil dog samtidig betyde et opgør med stamklasseprincippet, som et princip hvor hver enkelt elev fra 0. til 9. klasse har en fast plads der er hans eller hendes. Klasselokalerne er fysiske læringsrum, som lærerne og pædagogerne inviterer eleverne ind i. Det skal ikke være elevernes hjemområde, som lærerne og pædagogerne kommer på besøg i. Det vil betyde at der er behov for at tænke begrebet faglokale bredere, end vi gør i dag, hvor kun lokaler inden for det naturfaglige og det praktisk musiske område har status som faglokaler. [7]

8 Værdier omkring ledelse Samtidig vil der være behov for at definere andre fysiske område som opholdsrum for eleverne uden for undervisningstiden. Vi er i vores arbejde blevet opmærksomme på at det er en god idé at have et afsnit omkring værdier og ledelse. Dette afsnit er ikke skrevet endnu. Notater om børnesyn Ligeværdighed Børn er elever når de er på skolen. Det er en væsentlig skelnen, for det signalerer at de når de gå ind på skolen, går ind i en verden, hvor der er nogle forventninger til dem, og til den position, de skal indtage. De voksne er på den anden side ikke Hanne, Mette og Keld. De er lærere, og dermed har de en særlig position i forhold til eleverne, og den forventes de at indtage. Meget tyder på at det de seneste 40 år er blevet meget forvirrende og utydeligt for elever at forstå de spilleregler, der hører til skolens verden. Det er også forvirrende for en del lærere, pædagoger og forældre. Der er behov for en tydeliggørelse af, hvad de forskellige positioner betyder, og en indretning af skolen med henblik på at indarbejde arbejdsvaner, der kan fungere som et skelet for dagligdagen på skolen. Dette handler ikke nødvendigvis om at søge tilbage til en tid, hvor positionerne var tydeligere og indføre mere kæft trit og retning i skolen. Men det betyder at lærerne skal være bevidste om at være afklarede om positionerne og træne dem med eleverne. Forholdet mellem elever og lærere og andet personale på skolen skal være præget af psykologisk og menneskeligt ligeværd. Det er den voksnes ansvar at dette sker. Derimod er det at svigte eleverne hvis ligeværd bliver oversat til lige ret til at bestemme. Det er lærerens ret og ansvar at tilrettelægge undervisningen inden for rammerne af lovgivningen. Tre metaforer for børn i skolen Klasse: De ædle vilde For at beskrive vores børnesyn, er vi nødt til at anvende tre metaforer: Klasse: De ædle vilde Klasse: Renæssancemennesket Klasse: Eksistensfilosoffen Børn udvikler sig med alderen, og det skal afspejles i den måde de undervises og færdes i skolen. Børn i 5 8 årsalderen er ædle i den forstand at de endnu er uspolerede og har et fantastisk potentiale, som skal løftes og udvikles i skolen. De er vilde i den forstand at de i en skolesammenhæng er uciviliserede og endnu ikke socialiseret ind i den institutionelle sammenhæng en skole (også) er. De første år går med at blive introduceret til skolegange, [8]

9 lære adfærdsregler og smage på fagligheden. De skal de første år lære de basale teknikker omkring at læse og skrive og regne. Nøgleord i skolen i disse år, er: At SMAGE på skolen, fantasi, fabuleren, socialisering, basal læring og leg. Lærerens rolle i dette, er at være opdrager, instruktør, fortæller og ekspert. De fysiske rammer skal indrettes på socialisering og opdragelse samt være venlige værksteder Klasse: Renæssancemennesket Klasse: Eksistensfilosoffen Børn i 8 12 årsalderen har knækket læsekoden, og kender reglerne for at gå i skole. De er selvhjulpne, og de er i en alder hvor de selv kan tilegne sig viden. Det ser vi blandt andet ved at de nu begynder at nørde i ordets mest positive forstand. De får deres egne interesser, som de dyrker ud i det ekstreme og bliver eksperter på: Islandske heste, F.C Barcelona, akvariefisk og lignende, som de kan bruge uendelig tid på at dyrke og gå på opdagelse i med alle vinkler. De er endnu ikke i puberteten og stiller derfor endnu ikke de store spørgsmål til lærerens autoritet. De vil rigtig gerne fyldes på, hvis det i øvrigt er spændende, og de kan bruge hinanden. Konkurrence er en stor drivkraft for mange særligt drenge. Nøgleord i disse år er: Af OPDAGE, læsning, eskapisme, idoler, sutoritetstro, fornuft, verden udfoldes. Lærerens rolle er at være rollemodel, tankpasser, ekspert og lærer i den lidt gammeldags docent forstand. De fysiske rammer skal være egnet til eksperimenter og påfyldning og gerne indrettes encyklopædisk, fornuftigt, til leg/konkurrence og læring, eksperimenterende, med plads til produktion og kloge m 2. Lokalerne behøver ikke at være hyggelige. Børn i årsalderen går ind i puberteten. Der sker to ting. Dels bliver de meget optaget af deres egen personlige udvikling og identitet. Dels åbner verden sig for dem. De begynder at kunne forstå de nyheder, de hører i medierne, de får en større aktionsradius i hverdagen osv. Det er vigtig for denne aldersgruppe at de bliver taget alvorligt af de voksne omkring dem, og de begynder at se anderledes på de voksne som autoriteter. Psykologisk ligeværd bliver meget vigtigt for at få de unde i tale, og samtidig har de behov for ind imellem stadig at være små børn. Nøgleord i disse år eranalysér, selvudvikling, identitetsdannelse, verden vokser, frisættelse, psykologisk selvcentrering. Lærerens rolle er at være samtalepartner, vejleder, docent og rollemodel. De fysiske rammer skal indrettes hjemligt og ligeværdigt med mange kroge. Meget gerne med et element af high tech og med en fleksibilitet der giver mulighed for at arbejde på mange forskellige måder. En oversigt kunne se således ud: [9]

10 Indskoling Den ædle vilde Mellemtrin Renæssancemennesket Udskoling EksistensFilosoffen Indhold lær teknikken Socialisering Brug teknikken Udvikl teknikken Metode Cooperative learning Learning by doing Gruppearbejde Projektarbejde Lærerrolle Opdrager, fortæller, indtruktør, ekspert Rollemodel, tankpasser, lærer, ekspert Samtalepartner, vejleder, docent, rollemodel Lokaler Til socialisering og oplevelse Til eksperimenter og påfyldning Til selvstændighed og projektarbejde Huset Fantasi, fabuleren, farver, gennemskueligt, venligt, eventyr, kiwikassen Fornuftigt, encyklopædisk, tavler, kloge m2, eksperimenterende, U hyggeligt, plads til produktion Hjemligt, mange kroge, ligeværdigt, AV lokale, værksted, high tech, fleksibelt Værdier SMAG OPDAG ANALYSÉR Elevdemokrati Medansvar Elevråd Dukseordning Elevråd Praktisk arbejde i patruljer Deliberativt demokrati Elevråd Praktisk arbejde i patruljer Selvforvaltning i fritiden [10]

11 Antimobbestrategi for Rødkilde skole På Rødkilde Skole mener vi at alle mennesker er noget særligt og har en særlig værdi. Alle børn og voksne på Rødkilde Skole har krav på at blive værdsat og respekteret og være en del af Rødkilde Skoles fællesskab. Ingen skal finde sig i at være uden for fællesskabet eller finde sig i at blive mobbet. Det er alles ansvar at få den enkelte med i fællesskabet, og vi har hver især en forpligtelse til at forsøge at rumme alle. Trivselserklæringens målsætning Målet med Rødkilde Skoles arbejde med trivsels og mobning er at dagligdagen skal være præget af tryghed, glæde og trivsel for alle børn og voksne. Det er et mål med arbejdet at øge kendskabet til mobning og trivsel så både børn og voksne er bevidste om mobningens væsen og hvilke mekanismer der kan være i spil når der er er dårlig trivsel eller mobning. alle børn og voksne har redskaber til at fastholde god trivsel og forbygge dårlig trivsel og mobning. alle børn og voksne ved hvad de som individ og gruppe kan gøre for at hjælpe hvis der opstår situationer med dårlig trivsel eller mobning på skolen. Hvad er trivsel? Hvad er konflikt? Hvad er mobning? Trivsel er meget vanskelig at definere, men det handler om alle de ting der har indflydelse på om det er rart for det enkelte barn at gå i skole og for den voksne at gå på arbejde. Konflikter er en naturlig del af livet og er ikke nødvendigvis dårlige. Konflikter er sammenstød eller uenighed mellem to eller flere parter. Konflikter kan være små eller store. Håndteres en konflikt ikke, kan den vokse sig stor og gøre hverdagen besværlig. Konflikter opstår alle steder, hvor mennesker er sammen. (Børnerådet og DCUM: Mobning og konflikt 2006) Mobning er ikke en naturlig del af livet og er altid dårligt. Mobning er systematisk forfølgelse eller udelukkelse af en person fra fællesskabet på et sted, hvor personen er nødt til at være f. eks. i skolen. (Børnerådet og DCUM: Mobning og konflikt 2006) [15]

12 Udgangspunktet for arbejdet med trivsel. Der er nogle grundlæggende præmisser, der bør styre skolens arbejde med trivsel og mobning.: Præmis 1: Som udgangspunkt er der ingen der vågner om morgenen med den intention at skade andre. Præmis 2: Vi kommer alle nogle gange til at skade eller såre andre i vores stræben efter at opnå det vi selv ønsker. Præmis 3: Alle mennesker har svært ved at indrømme at de har skadet andre. Vi kan have svært ved at overskue konsekvenserne af vores handlinger. Derfor behøver vi hjælp og støtte til at komme igennem konflikter og til at bryde dårlige mønstre. Præmis 4 Både den der skader andre, og den der bliver skadet, har behov for hjælp og omsorg. Ingen hjælpes ved at blive skældt eller skammet ud. forebyggende tiltag Elever Forældre år der opstår en konflikt, skal elever handle. Elever bør stille sig til rådighed for leg. Elever bør hjælpe og trøste begge parter når der er konflikt. Elever skal hente en voksen Elever bør ikke tage parti mod hinanden. Forældre bør spørge sit barn om hvad problemet er. Forældre bør sikre at barnet har talt med en voksen på skolen. Kontakt evt. selv klasselæreren. Forældre bør spørge ind til, hvad der er barnets del af problemet. Konflikter opstår som oftest mellem flere parter. Forældre bør lære børnene at sige tak og lære børnene at sige undskyld Forældre bør motivére børnene til at finde løsninger, men selv tage det overordnede ansvar. Forældre bør lære børnene at være tolerante. Forældre bør huske på at børnenes oplevelse ikke altid er den mest nuancerede. Det kan hjælpe at kontakte klasselæreren. Der har som regel været en voksen inde over konflikten i skoletiden. Forældre bør acceptere skolens valg af sanktioner og medvirke til konfliktløsning på den måde skolen benytter. Forældre bør gennem hele barnets skoletid følge med i og understøtte barnets sociale liv, herunder dets færden på internettet og i deres brug af sociale medier så som Facebook, Twitter, mobiltelefoner m.m. [16]

13 Behandlende tiltag Lærere Forældre Elever Ledelse/Bestyrelse Lærere Lærere skal i undervisningen og på forældremøder tematisere trivsel og mobning, herunder færdselsregler på de digitale og sociale medier, så som Facebook, Twitter, mobiltelefoner m.m. Voksent personale skal gribe ind, når de oplever konflikter eller børn der er kede af det. Læreren skal tage forældrenes bekymringer om deres barns trivsel til efterretning. Læreren skal kontakte forældrene hvis hun fornemmer at deres barn mistrives Lærer og forældre vurderer i samarbejde, hvilket tiltag der evt. skal tages. Læreren delagtiggør forældrene i de tiltag der gøres for børnenes trivsel. Læreren går til ledelse m.m. hvis dette skønnes nødvendigt Ledelsen kan fungere som mægler/mediator/sparringspartner i konfliktsituationer. Ledelsen skal arbejde på at skabe et arbejdsmiljø hvor lærere og pædagoger trygt kan arbejde med konflikter med børn og forældre uden at frygte at blive desavoueret af ledelsen. Ledelsen skal sikre at vanskelige konflikter evalueres med de involverede parter m.h.p. til stadighed at blive bedre til håndtere trivselsproblemer. Ledelsen skal sikre at der er synlige gårdvagter til stede i frikvartererne. Ledelsen skal rekvirere konsulentbistand i det omfang det skønnes nødvendigt. Bestyrelsen skal være indstillet på at allokere midler til trivselsfremmende og problemløsende tiltag. Elever skal pænt til hinanden. Elever skal invitere hinanden til leg. Elever skal lade være med at drille hinanden. Elever opfordres til at gribe ind, hvis nogen holdes udenfor. Elever bør stille sig til rådighed for leg med alle. Den enkelte skal tro på at de andre ikke ønsker at drille. Elevrådet bør altid have trivsel som et fokusområde. Forældre bør kontakte en lærer eller en pædagog, når de ser et problem. Forældre bør bidrage til at øge rummeligheden over for andre børn. Når nye kammerater kommer hjem skal samværet evt. hjælpes på vej for at sikre succes. Forældre bør inviter forskellige børn hjem. Forældre bør hjælp deres barn med at tolke og afdramatisere de situationer barnet oplever. Forældre bør aktivt modarbejde rygtedannelser. Forældre bør have tillid til lærernes og pædagogernes professionalisme. Forældre bør fokusere på løsninger. Forældre bør ikke benytte i konfliktsituationer eller situationer der kan føre til konflikt. Ring i stedet. læreren skal have fokus på klassens trivsel Læreren skal have fokus på det enkelte barns trivsel. Lærerne primært klasselæreren tager trivsel op i den daglige undervisningstid. Ved skole hjem samtaler er det et fast punkt, at samarbejdet mellem skolen og forældrene evalueres. Lærerne skal tilegne sig viden om trivselsfremmende metoder. Lærerne skal lave ting på tværs af klasser og aldre. Lærerne skal forsøge at skabe perioder med ro/pauser i hverdagen. Lærerne skal arbejde med strukturerede aktiviteter til fremme af trivsel (eksempelvis taktil rygmassage, legepatruljer, venneordninger, elevmæglere o. lign.) [17]

14 Ledelse/Bestyrelse ledelsen er ansvarlig for at der foretages trivselsundersøgelser mindst hvert 3. år i forbindelse med den lovbefalede Undervisningsmiljøvurdering Ledelsen er ansvarlig for at handleplanen for trivsel (som er en del af denne Trivselserklæring) gennemføres, og at den revideres i forbindelse med Undervisningsmiljøvurderingen Bestyrelsen og ledelsen sikrer at der allokeres midler til den nødvendige efteruddannelse og konsulentbistand m.h.p. fremme af elevernes trivsel. Ledelsen foretager løbende sparring og pædagogisk vejledning af personalet. Bestyrelsen og ledelsen sikrer, at de fysiske rammer er udformet på en måde, som fremmer trivsel og modvirker mobning. Elever Elever skal deltage i undervisning, der tematiserer trivsel og mobning. Kompetencefremmende tiltag Lærere Forældre Ledelse/Besty l Forældre opfordres til at deltage i forældremøder og debataftener om trivsel og mobning. Forældre bør deltage i det arbejde skolen gør for at få forældregrupper til at fungere som velfungerende arbejdsgrupper bag børnene. Forældre bør tale med deres barn og have kendskab til barnets skoleliv og kammeratskaber. Lærere og pædagoger bør opfatte efteruddannelse inden for trivselsområdet som en del af deres arbejde. De bør arbejde på at tilegne sig redskaber til at håndtere konflikter og mobning. Lærere og pædagoger bør indgå i sparring omkring trivsel med kolleger og ledelse. Lærere bør videreformidle viden og redskaber til børnene og arbejde med børnenes kompetencer i undervisningen. Det gælder i konkrete konfliktsituationer såvel som uden for konfliktsituationerne. Bestyrelsen og ledelsen sikrer at der allokeres midler til den nødvendige efteruddannelse og konsulentbistand m.h.p. intern kompetenceudvikling. Ledelsen lægger en plan for uddannelse af personalet, så man internt på skolen oparbejder en ekspertise om trivsel og mobning. Ledelsen sørger for sparrng med personale omkring trivsel. Ledelse og bestyrelse sørger for at invitere til forældremøder for alle skolens forældre, hvor trivsel og mobning er temaet. [18]