Årsstatistik 2014 Kvinder og børn på krisecenter. Tema: Kvinder og børn med gentagne ophold på krisecenter & Barnets fortælling om volden

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Årsstatistik 2014 Kvinder og børn på krisecenter. Tema: Kvinder og børn med gentagne ophold på krisecenter & Barnets fortælling om volden"

Transkript

1 Årsstatistik 2014 Kvinder og børn på krisecenter Tema: Kvinder og børn med gentagne ophold på krisecenter & Barnets fortælling om volden

2 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, Odense C Tlf.: Forfatter: Lise Barlach og Kirstina Stenager Tryk: Eurographic Online Aps 1. oplag, 175 stk. Udgivet 2015 Download rapporten på Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde. Trykt ISBN: Elektronisk ISBN:

3 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 3 Indledning... 5 Rapportens opbygning... 5 Del I Udvalgte resultater og nøgletal... 6 Fraflyttede kvinder og børn... 7 Henvendelser... 8 Henvendelser om ledige pladser... 9 Ydelser ved henvendelse til krisecentrene Belægningsprocent Opholdslængde Kvinder og børn med gentagne krisecenterophold Døgndækning Efterværn Vold som kvinderne har været udsat for Varighed af volden undersøgelser Kvinder og børns bopæl efter krisecenteropholdet Ny bopælskommune Del II Datagrundlag Datagrundlag for Årsstatistik Del III Temaanalyser Temaanalyse 1: Kvinder med gentagne ophold på krisecentrer Temaanalyse 2: Barnets fortælling om volden Har barnet talt om volden i hjemmet? Del IV Opslagsværk: Udvikling og status på krisecenterområdet Udvikling på krisecenterområdet Udvikling kvinder på krisecenter Udvikling børn på krisecenter Udvikling henvendelser til krisecentrene Udvikling i krisecentrenes organisering Status på krisecentre Kvinder på krisecenter Børn Henvendelser... 79

4 Organisering Litteraturliste Tak Bilag Bilag 1 Oversigt over tabeller og figurer Bilag 2 Metode Bilag 3 Årsstatistikken historie og opbygning Bilag 4 Spørgeskemaer

5 Indledning Partnervold mod kvinder er et omfattende problem i Danmark. I en undersøgelse fra 2012 skønnes det, at cirka kvinder med dansk statsborgerskab årligt udsættes for fysisk partnervold, og ser man på hele befolkningen, skønnes antallet at være cirka kvinder. Samtidig kan cirka børn have været vidne til fysisk vold mod en forælder i 2010 (Helweg-Larsen, 2012). Det er kun en lille gruppe af de voldsudsatte kvinder og børn, der hvert år har haft ophold på et kvindekrisecenter, cirka kvinder og børn. Kvinder, der er indskrevet på kvindekrisecentrene, er omfattet af Serviceloven 109, som fastslår: Kommunalbestyrelsen skal tilbyde midlertidigt ophold i boformer til kvinder, som har været udsat for vold, trusler om vold eller tilsvarende krise i relation til familie- eller samlivsforhold. Kvinderne kan være ledsaget af børn, og de modtager under opholdet omsorg og støtte. Årsstatistikken for kvinder og børn på krisecenter dokumenterer krisecentrenes indsats, organisering og udviklingen på området, samtidig med at der hvert år sættes fokus på udvalgte temaer. I 2014 er der en temaanalyse om kvinder og børn med gentagne ophold og en temaanalyse om barnets fortælling om volden. I årsstatistikken 2014 er der indsamlet oplysninger fra landets 43 krisecentre. 37 af krisecentrene er organiseret i Landsorganisation af Kvindekrisecentre (LOKK) 12. Rapportens opbygning Rapporten er opdelt i fire hoveddele samt bilag: Del I består af en indledning og udvalgte nøgletal og resultater. Del II er en beskrivelse af rapportens datagrundlag. Del III består af temaanalyser: I 2014 er temaerne Kvinder og børn med gentagne ophold og Barnets fortælling om volden. Del IV er et opslagsværk med oplysninger om kvinder og børn på kvindekrisecentrene og udviklingen på området fra Bilag. Bilagene til rapporten er undersøgelsens metode, årsstatistikkens historie og opbygning og årsstatistikkens spørgeskemaer. Årsstatistikken er udarbejdet af Socialstyrelsen i tæt samarbejde med (LOKK) og en statistikgruppe bestående af repræsentanter fra en række krisecentre. Undersøgelsen og rapporten er finansieret af Social- og Indenrigsministeriet. 1 Derudover er der R.E.D., Reden International, Bofællesskabet Rosenly, og Hanne Mariehjemmet, som er specialiserede krisecentertilbud og ligeledes organiseret i LOKK. Disse tilbud indgår ikke i årsstatistikken, da deres målgrupper adskiller sig fra de øvrige krisecentre i statistikken. 2 Følgende krisecentre er ikke medlem af LOKK: Frederikssund, Garvergaarden, Svendebjerggaard, Den Åbne Dør, Egmontgaarden og Krisecenter Baltic.

6 Del I Udvalgte resultater og nøgletal Overblik over krisecenterområdet Direkte offentlige udgifter på området; Kvindekrisecentre, familierådgivning og psykologhjælp til børn (2014) Cirka 244 mio. Antal krisecentre (2014) 43 Antal pladser, kvinder og børn (2014) Kvinder: 427. Børn: 507 Antal fraflyttede kvinder og børn (2014) Kvinder: Børn: Belægningsprocent (gns. 2014) 88 procent kvinder og børn med gentagne krisecenterophold(2014) Kvinder: 31 procent. Børn: 26 procent

7 Fraflyttede kvinder og børn Der har været et lille fald i antallet af kvinder og børn, der er fraflyttet et krisecenter i perioden Antallet af kvinder er faldet med cirka 160, og antallet af børn er faldet med cirka 200 i den periode. Figur 1. Antal kvinder og børn der er fraflyttet Kvinder der er fraflyttet Børn der er fraflyttet Anm. Antallet af kvinder og børn er ikke nødvendigvis lig med antallet af unikke kvinder og børn, da der kan være kvinder og børn med flere ophold inden for samme år. Ikke alle kvinder har børn med på krisecenter og der er derfor forskellige opgørelser over kvinder og børn. -7-

8 Henvendelser Antallet af henvendelser steg fra i 2013 til i Antallet af krisecentre, der opgjorde antal henvendelser, var i mod 41 i Figur 2. Antal henvendelser Antal henvendelser Anm. Der er ikke sammenhæng i opgørelserne mellem antallet af fraflyttede kvinder og antallet af henvendelser. -8-

9 Henvendelser om ledige pladser en af ledige pladser ved henvendelse til krisecentrene om en ledig plads har ligget stabilt på 45 procent i 2013 og Figur 3. e ledige pladser ved henvendelser herom. 60% Henvendelse om en ledig plads Krisecentrene har modtaget henvendelser i Henvendelserne sker telefonisk, ved personligt fremmøde og skriftligt. Det kan være voldsudsatte kvinder, der henvender sig, sagsbehandlere, andre krisecentre eller fx pårørende. I de tilfælde, hvor henvendelserne drejer sig om en ledig plads, har der været en ledig plads for 45 procent af henvendelserne. 50% 40% 47% 53% 54% 54% 45% 45% 30% 20% 10% 0% Ja, der er en ledig plads Nej, der er ikke en ledig plads -9-

10 Ydelser ved henvendelse til krisecentrene ene af rådgivningssamtaler og rådgivningsforløb er steget signifikant fra henholdsvis 76 procent og 6 procent i 2012 til henholdsvis 80 procent og 9 procent i ene af alle tre typer af rådgivning har stort set været de samme i 2014 som i Figur 4. e ydelser givet ved henvendelser. 100% 80% 60% 76% 80% 80% 40% 20% 0% 6% 10% 9% 12% 13% 13% % Rådgivningssamtale 9% Rådgivningsforløb 13% Efterværnsrådgivning Anm. Rådgivningssamtale er defineret som vejledning, socialrådgivning og lytte/dialog. Rådgivningsforløb er defineret som et forløb, der er aftalt med kvinden. Efterværnsrådgivning er defineret som rådgivning af tidligere beboere. -10-

11 Belægningsprocent Den gennemsnitlige belægningsprocent på 88 procent har været stabil i perioden Figur 5. Gennemsnitlig belægningsprocent. 100% 90% 80% 88% 88% 88% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Gennemsnitlig belægningsprocent -11-

12 Opholdslængde Middel-opholdslængde (medianen) ligger på henholdsvis 19 dage for kvinder og 29 dage for børn i Figur 6. Median for opholdslængde for kvinder og børn Median. Opholdslængde, kvinder Median opholdslængde, børn Anm. Ikke alle kvinder har børn med på krisecenter og der er derfor forskellige opgørelser over kvinder og børn. Medianen angiver middeltendensen i opholdslængde for hhv. den gennemsnitlige kvinde og det gennemsnitlige barn. -12-

13 Kvinder og børn med gentagne krisecenterophold en af kvinder og børn med mere end et krisecenterophold i indeværende år ligger på henholdsvis 12 procent og 13 procent i 2014, cirka tilsvarende niveauet i en af kvinder og børn med to eller flere krisecenterophold i alt i livet ligger på henholdsvis 31 procent og 26 procent i Der er ikke signifikant forskel på andelene af hhv. kvinder og børn med gentagne ophold i 2013 og Figur 7. Gentagne krisecenterophold fordelt på kvinder og børn. 40% 35% 30% 24% 20% 10% 13% 12% 16% 12% 11% 13% 36% 31% 20% 26% 0% Kvinder Børn Kvinder Børn Mere end ét ophold på krisecenter i indeværende år To eller flere krisecenter ophold alt i alt i livet Anm. Ikke alle kvinder har børn med på krisecenter og der er derfor forskellige opgørelser over kvinder og børn. -13-

14 Døgndækning en af krisecentre, der har døgndækning, har været stabil fra 2012 til Figur 8. Krisecentre med døgndækning. 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 71% 71% 73% 0% Døgndækning Anm. Døgndækning er ikke yderligere defineret og er krisecentrenes egen vurdering af, om de har dette tilbud. -14-

15 Efterværn en af krisecentre med et efterværnstilbud har været stabil fra 2012 til Der er ikke signifikant forskel på andelene i de tre år, skønt andelen i 2013 er lidt lavere end i de øvrige år. Figur 9. Krisecentre med efterværnstilbud. 80% 70% 76% 76% 60% 50% 61% 40% 30% 20% 10% 0% krisecentre med efterværnstilbud Anm. Efterværnstilbud kan omfatte en række forskellige ydelser, som f.eks. efterværnsrådgivning, på de forskellige krisecentre. Fælles for tilbuddene er, at de ydes til kvinder og/eller børn, der har haft ophold på et krisecenter, og at det ikke er en ydelse, der er omfattet af Serviceloven 109, men som tilbydes derudover på nogle krisecentre. -15-

16 Vold som kvinderne har været udsat for Langt de fleste kvinder har været udsat for psykisk og fysisk vold, henholdsvis 98 procent og 81 procent i Cirka halvdelen af kvinderne har været udsat for materielle ødelæggelser og økonomisk kontrol, henholdsvis 50 procent og 52 procent i procent af kvinderne har været udsat for seksuelle overgreb i Figur 10. Vold som kvinderne har været udsat for. 120% 100% 80% 83% 81% 81% 98% 98% 98% 60% 40% 30% 50% 50% 50% 54% 52% 52% 20% 28% 30% 16% 14% 16% 0% Fysisk vold Psykisk vold Seksuelle overgreb Materielle ødelæggelser Økonomisk kontrol Andet Anm. Antallet af kvinder er ikke nødvendigvis lig med antallet af unikke kvinder, da der kan være kvinder med flere ophold inden for samme år. -16-

17 Varighed af volden Cirka en tredjedel (26-30 procent) af kvinderne på krisecenter har været udsat for vold i 5-10 år i deres voksne liv. Der har været et signifikant fald i andelen af kvinder, der har været udsat for vold i under et år, fra 19 procent i 2012 til 12 procent i Der har været en signifikant stigning i andelen af kvinder, der har været udsat for vold i over 10 år, fra 12 procent i 2012 til 17 procent i Figur 11. Varighed af voldsudsættelse i kvindernes voksne liv. 35% 30% 25% 20% 15% 19% 22% 22% 21% 19% 26% 30% 12% 17% 10% 5% 0% 12% 13% 17% 23% 29% 17% Under 1 år 1-2 år 3-4 år 5-10 år Over 10 år 2012, N= , N= , N=725 Anm. Antallet af kvinder er ikke nødvendigvis lig med antallet af unikke kvinder, da der kan være kvinder med flere ophold inden for samme år. -17-

18 50-undersøgelser en af 50- undersøgelser har stort set været den samme i perioden 2012 til undersøgelse Når der er formodning om, at et barn eller en ung har brug for særlig støtte, er den kommunale myndighed forpligtet til at undersøge barnets eller den unges forhold nærmere ved hjælp af Servicelovens 50-undersøgelse. Hensigten med undersøgelsen er, at skaffe et grundlag for at vurdere, om der er tale om problemer, der bør resultere i hjælpeforanstaltninger, og i givet fald hvilke hjælpeforanstaltninger, der må anses som de mest formålstjenstlige. En 50-undersøgelse er således fundamentet for den sociale indsats. Fra 2012 til 2013 var der dog et fald i andelen af 50-undersøgelser. Figur 12. Børn på krisecenter: Iværksættelse af 50-undersøgelse. 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 34% 29% 32% Der er iværksat en 50- undersøgelse, der foreligger allerede en 50-undersøgelse eller der er lavet aftale om en 57% 52% Nej 54% % 19% Ved ikke 14% Anm. Tallene om 50-undersøgelser er baseret på de oplysninger, krisecentrene har til rådighed. -18-

19 Kvinder og børns bopæl efter krisecenteropholdet en af kvinder, der flytter tilbage til voldsudøveren er 13 procent i 2014 og har ikke ændret sig signifikant fra en af børn, der flytter tilbage til voldsudøveren er på 11 procent, samme andel som i en af kvinder, der flytter i en ny bolig er på 44 procent i 2014, cirka tilsvarende niveauet i en af børn, der flytter i en ny bolig er på 48 procent i 2014, cirka tilsvarende niveauet i Figur 13. Bopæl efter krisecenterophold. 60% 50% 40% 30% 20% 46% 44% 52% 48% 10% 0% 12% 11% 13% 11% 7% 11% 44% 54% Kvinder Børn Kvinder Børn Tilbage til voldsudøveren Til ny bolig Anm. Ikke alle kvinder har børn med på krisecenter og der er derfor forskellige opgørelser over kvinder og børn. -19-

20 Ny bopælskommune en af kvinder, der flytter til en anden bopælskommune efter krisecenterophold, har ligget stabilt på cirka 30 procent siden Figur 14. e af kvinder, der flytter til en anden bopælskommune efter krisecenterophold. 80% 70% 60% 70% 68% 68% 50% 40% 30% 20% 30% 32% 32% 10% 0% Ja Nej Anm. en af kvinder er ikke nødvendigvis lig med andelen af unikke kvinder, da der kan være kvinder med flere ophol inden for samme år. -20-

21 Del II Datagrundlag Datagrundlag for Årsstatistik 2014 Krisecentrene har angivet, at der i 2014 er fraflyttet i alt kvinder og børn. For fem af krisecentrene er der tale om skønnede tal. I 2014 er der oplysninger herom fra alle landets 43 krisecentre 3. 3 Ud over de 43 krisecentre eksisterer der fire yderligere specialiserede krisecentertilbud: R.E.D., Reden International, Bofællesskabet Rosenly, Medusa et liv uden vold og Hanne Mariehjemmet. Disse specialiserede tilbud til voldsramte kvinder er ligeledes organiseret i LOKK. Disse tilbud medvirker ikke i årsstatistikken, da deres målgrupper adskiller sig fra de øvrige krisecentre i statistikken. -21-

22 Tabel 1. Oversigt over kvinder, børn og krisecentre i årsstatistikken 2011, 2012, 2013 og Årsstatistik 2014 Beskrivelse/målgruppe Antal Spørgeskema Antal krisecentre Kvinder, der er fraflyttet krisecentrene * Oplysningsskema til Børn, der er fraflyttet krisecentrene * krisecenterlederen Indflytningsskemaer i alt Kvinder, der ikke ønsker at deltage beboere Indflytningsskema Kvinder, der deltager i undersøgelsen ** I 2014 fraflyttede kvinder og børn et krisecenter. Alle landets 43 krisecentre medvirker i hele eller dele af statistikken. Børneskemaer i alt Børn, hvor moderen ikke ønsker, at de deltager Børn med ophold under 1 uge *** Børneskema Samlet antal børn, der ikke deltager Børn, der deltager i alt Henvendelser i alt Henvendelsesskema Anm. En streg (-) indikerer, at tallet ikke opgøres i det pågældende år. *Fem krisecentre har skønnet antallet af fraflyttede kvinder og børn.**i alt 649 kvinder fratrækkes, da der er 628 kvinder, som ikke ønsker at deltage og 21 kvinder, der er indskrevet som 110 beboere.***i 2014 medtages også børn med ophold under en uge i analyserne, hvor der er samtykke til deltagelse. -22-

23 Svarprocent og repræsentativitet Antallet af udflyttede kvinder og børn registreres. Basisdelen af spørgeskemaet for hhv. kvinder og børn udfyldes som udgangspunkt af krisecentermedarbejdere for alle kvinder og børn. Generelt har der de seneste år været et fald i antallet af kvinder og børn, hvor basisdelen af spørgeskemaerne er blevet udfyldt, se tabel 2. Fra 2013 til 2014 har der dog været en stabilisering i svarprocenten. Der er et faldende antal kvinder og børn, der medvirker i basisdelen af årsstatistikken. Tabel 2. Udvikling i andelen af kvinder og børn, for hvem der udfyldes basisdelen af indflytningsskemaet/børneskemaet Årstal kvinder, der udfyldes et indflytningsskema for 99 procent 93 procent 87 procent 87 procent 81 procent 82 procent børn, der udfyldes et børneskema for 85 procent 92 procent 81 procent 77 procent 71 procent 74 procent Kvinden beslutter, om hun ønsker at udfylde den resterende del af spørgeskemaet (se tabel 3). -23-

24 Deltager Deltager ikke Deltager Deltager ikke Deltager Deltager ikke Deltager Deltager ikke Deltager Deltager ikke Deltager Deltager ikke Tabel 3. Udvikling i andelen af kvinder og børn, fordelt på deltagelse i årsstatistikken Kvinder, deltagelse i statistikken Børn, deltagelse i statistikken 88% 12% 79% 21% 54% 46% 64% 36% 60% 40% 83% 27% % 21% 62% 38% 64% 36% 65% 35% 55% 45% Anm. Der er forskellige opgørelser for kvinder og børn, da kvinderne besvarer et skema om dem selv og et for deres børn. Kvinderne giver samtykke til at deltage i statistikken og til at deres børn deltager. en af kvinder, der ikke ønsker at deltage i årsstatistikken har svinget henover årene. Fra 2013 til 2014 har der været en positiv udvikling. I 2013 var andelen af kvinder, der ikke ønskede at deltage i årsstatistikken, 40 procent. Denne andel er faldet med 13 procentpoint til 27 procent i en af børn, hvor moderen ikke ønsker, at de deltager, har overordnet set været stigende henover årene og ligger i 2014 på 45 procent. Samlet set har der fra 2009 til 2013 været en faldende svarprocent for kvinder og børn. Repræsentativitet Det vides ikke, hvorvidt de kvinder og børn, der mangler svar fra, adskiller sig signifikant fra de øvrige kvinder og børn. en af kvinder, der ikke har ønsket at medvirke i årsstatistikken har svinget henover årene. en af børn, hvor moderen ikke ønsker, at de deltager har overordnet set været stigende henover årene. Såfremt der ikke er signifikant forskel på de kvinder og børn, der ikke er svar fra, og de kvinder og børn, der foreligger svar fra, så er årsstatistikken fuldstændig repræsentativ, og procenterne giver et fuldstændigt billede af målgruppen. Såfremt der er signifikant forskel på de kvinder og børn, der ikke er svar fra og dem, der er svar fra, er årsstatistikken ikke fuldstændig repræsentativ for kvinder og børn på krisecenter. Procenterne giver dermed ikke et fuldstændigt pålideligt billede af kvinder og børn på krisecenter. Antallet af kvinder og børn, der angives i alle tabellerne, er et minimumsantal, da der ikke er svar fra alle kvinder og børn. Generelt skal procenterne tages med visse forbehold, da repræsentativiteten ikke er sikker. -24-

25 Del III Temaanalyser Temaanalyse 1: Kvinder med gentagne ophold på krisecentre Den tidligere regering satte i 2013 en række mål på det sociale område for de mest socialt udsatte 4. Et af målene er, at andelen af kvinder, der har mere end ét ophold på et kvindekrisecenter i deres liv, skal reduceres med mindst 30 procent frem mod år Det betyder, at andelen af kvinder med gentagne ophold på krisecenter i 2020 højst må udgøre 25 procent mål en af kvinder på kvindekrisecenter, der har behov for mere end ét ophold, reduceres med mindst 30 procent. Det svarer til en andel på højst 25 procent. I denne analyse ses der nærmere på, hvad der kendetegner kvinder med mere end ét krisecenterophold. en af kvinder med flere krisecenterophold var på 36 procent i I 2014 er andelen faldet til 31 procent. Der er dog ikke tale om et signifikant fald (se figur 15). Figur 15. kvinder med mere end ét krisecenterophold % 80% 60% 40% 20% 0% 64% 64% 65% 69% 36% 36% 35% 31% Et krisecenterophold Flere krisecenterophold

26 Anm. Antallet af kvinder er ikke nødvendigvis lig med antallet af unikke kvinder, da der kan være kvinder med flere ophold inden for samme år. N: 2011=630, 2012=788, 2013=772, 2014=692. Kvinder med mere end ét ophold En analyse af målgruppen af kvinder på krisecenter med mere end ét ophold tegner det billede, at målgruppen på en række områder er mindre ressourcestærke end øvrige kvinder på krisecenter. Ligheder og forskelle er beskrevet i nedenstående boks 1 og boks 2. Boks 1 Ligheder mellem kvinder med gentagne ophold og kvinder med ét krisecenterophold Kvinder med gentagne ophold på krisecenter adskiller sig ikke fra kvinder med ét ophold, når der ses på følgende områder: Alder Parforholdsstatus Dansk statsborgerskab eller ej Danmark som fødeland Bopæl efter krisecenterophold Udsat for fysisk vold inden for seneste 12 måneder Udsat for psykisk vold inden for seneste 12 måneder Udsat for seksuelle overgreb inden for seneste 12 måneder Udsat for materielle ødelæggelser inden for seneste 12 måneder Udsat for økonomisk kontrol inden for seneste 12 måneder Boks 2 Forskelle på kvinder med gentagne ophold og kvinder med ét krisecenterophold Kvinder med gentagne ophold på krisecenter adskiller sig derimod signifikant fra kvinder på krisecenter med ét ophold på følgende områder: De har haft en anden bosituation end kvinder med ét ophold F.eks. har flere boet i egen bolig uden voldsudøveren, og færre har boet i fælles bolig med voldsudøveren De har oftere børn, der ikke er med på krisecenter De er oftere på kontanthjælp, færre er i arbejde og under uddannelse De har et lavere uddannelsesniveau De har været udsat for vold i længere tid i det seneste voldsforhold De har været udsat for vold i længere tid i deres voksenliv -26-.

27 Tid mellem krisecenteropholdene Kvinder med gentagne ophold var i gennemsnit sidst på krisecenter for 1,6 år siden (medianen er 0,8 år) Børn med gentagne ophold var i gennemsnit sidst på krisecenter for 3,6 år siden (medianen er 1,3 år) Se nedenstående figur 16. Figur 16. Kvinder og børn med gentagne ophold fordelt på tid siden sidste ophold på krisecenter. Median og gennemsnit År 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 3,6 1,0 0,5 0,0 1,6 Kvinder 0,8 Børn 1,3 Gennemsnit Median Anm. N=58 for kvinder og N= 68 for børn. Datagrundlaget er begrænset, da der kun ses på kvinder med gentagne krisecenterophold. Ikke alle kvinder har børn med på krisecenter og der er derfor forskellige opgørelser over kvinder og børn. Medianen angiver middeltendensen for tiden (siden sidste krisecenterophold) for hhv. den gennmsnitlige kvinde og det gennemsnitlige barn. Varighed af krisecenterophold Kvinder: Varigheden af sidste ophold for kvinder med gentagne ophold var i gennemsnit 59 dage, mens varigheden af det nuværende krisecenterophold i 2014 er 85 dage. Selvom der er en forskel på 26 dage, er der ikke tale om en signifikant forskel på varigheden mellem forrige ophold og nuværende krisecenterophold i Det skal ses i lyset af det begrænsede datagrundlag. -27-

28 Børn: Til sammenligning er varigheden af krisecenterophold for alle kvinder i 2014 i gennemsnit 56 dage. Opholdslængden for nuværende ophold er signifikant længere for kvinder med gentagne ophold end for alle kvinder. Varigheden af sidste ophold for børn med gentagne ophold var i gennemsnit 39 dage, mens varigheden af det nuværende krisecenterophold i 2014 er 68 dage. Nuværende ophold er signifikant længere end det forrige. Til sammenligning er varigheden af krisecenterophold for alle børn i 2014, i gennemsnit 60 dage. Der er ikke signifikant forskel på varigheden af nuværende krisecenterophold for børn med gentagne ophold og alle børn. Generelt skal der tages forbehold for, at der er tale om et begrænset datamateriale. Resultaterne skal derfor tages med et vist forbehold. (se tabel 4) -28-

29 Tabel 4. Varighed af forrige krisecenterophold og nuværende krisecenterophold. Fordelt på kvinder og børn med gentagne ophold og alle kvinder og børn Kvinder med gentagne ophold Alle kvinder Børn med gentagne ophold Alle børn Gns. Median Gns. Median Gns. Median Gns. Median Varighed af sidste krisecenterophold 59 dage 22 dage dage 20 dage - - Antal Varighed af nuværende krisecenterophold 85 dage 61 dage 56 dage* 19 dage 68 dage** 53 dage 60 dage 29 dage Antal Anm.*Opholdslængden for nuværende ophold er signifikant længere for kvinder med gentagne ophold end for alle kvinder. **Opholdslængde for nuværende ophold for børn med gentagne ophold er signifikant længere end varigheden af sidste krisecenterophold. Der er ikke signifikant forskel på varigheden af nuværende krisecenterophold for børn med gentagne ophold og varigheden af nuværende krisecenterophold for alle børn. Ikke alle kvinder har børn med på krisecenter og der er derfor forskellige opgørelser over kvinder og børn. Medianen angiver middeltendensen i opholdslængden for hhv. den gennemsnitlige kvinde og det gennemsnitlige barn. -29-

30 Årsag til nuværende krisecenterophold For 47 procent af kvinderne på krisecenter med gentagne ophold er årsagen til det nuværende ophold, at kvinden gik tilbage til den samme voldsudøvende partner, som var årsag til sidste krisecenterophold, og at denne partner igen udsatte kvinden for vold. For 10 procent af kvinderne på krisecenter med gentagne ophold er årsagen til det nuværende ophold, at kvinden er blevet udsat for vold af en ny partner. For de resterende 43 procent af kvinderne på krisecenter med gentagne ophold, er årsagen til det nuværende ophold andre årsager, f.eks. udsat for vold af ekspartneren, udsat for vold af andre end en partner og udsat for vold af flere udover en partner/ekspartner (se tabel 5). Tabel 5. Årsager til nuværende ophold på krisecenter. Kun kvinder med gentagne ophold Årsag til nuværende ophold på krisecenter Procent Tilbage til samme voldelige partner, som var årsag til sidste krisecenterophold, og blev udsat for vold fra denne partner 47% (97) Kommet på krisecenter pga. andre årsager 15% (30) Udsat for vold fra ny partner 10% (21) Udsat for vold fra min ekspartner efter at have brudt med ham 9% (19) Udsat for vold fra andre end min partner/ekspartner, men de var ikke årsag til sidste krisecenterophold 5% (11) Udsat for vold af en ny partner og udsat for vold fra andre 4% (8) Udsat for vold fra andre end partner/ekspartner og disse var årsagen til sidste ophold Tilbage til samme voldelige partner, som var årsag til sidste krisecenterophold, og blev udsat for vold fra denne partner og vold fra andre Udsat for vold fra min ekspartner efter brud og udsat for vold af andre 4% (8) 3% (6) 2% (5) Total 100% (205) -30-

31 Årsager til at gå tilbage til voldsudøvende partner Boks 3 Kvinder på krisecenter med gentagne ophold, som vendte tilbage til den voldsudøvende partner, har angivet en eller flere årsager til at vende tilbage til den voldsudøvende partner. Blandt alle kvinderne er de fem hyppigst angivne årsager: Troede at min partner ville holde op med at slå Følte afmagt Elskede partner Bange for hvad partner ville gøre ved kvinden ved brud Følte sig ensom Hver kvinder er blevet bedt om at angive, hvilke af årsagerne til at at gå tilbage, der har været den væsentligste årsag, dvs hovedårsagen: De fem væsentligste årsager er: Troede at min partner ville holde op med at slå Elskede partner Bange for hvad partner ville gøre ved kvinden ved brud Udvisningstruet ved brud Bange for at miste børnene ved skilsmisse Der er et klart overlap mellem de hyppigst angive årsager til at gå tilbage og den årsag hver kvinder har angivet som den væsentligste. (Se tabel 6) -31-

32 Tabel 6. Årsager til at gå tilbage og væsentligste årsag til at gå tilbage. Kun kvinder med gentagne ophold Årsager til at gå tilbage Væsentligste årsag Troede han ville holde op med at slå* 61% (58) 21% (19) Følte afmagt 35% (34) 4% (4) Elskede min partner 30% (29) 12% (11) Bange for hvad han ville gøre mod mig, hvis jeg gik fra ham 25% (24) 9% (8) Følte sig ensom 25% (24) 3% (3) Synes, at det var synd for ham 23% (22) 6% (5) Savnede min partner 23% (22) 2% (2) Manglede et sted at bo 21% (20) 4% (4) Bange for at miste børnene ved skilsmisse 17% (17) 7% (6) Ikke penge til forsørgelse 17% (16) 2% (2) Presset af familie til at blive sammen med partneren 16% (15) 4% (4) Andet 15% (15) 10% (9) Flov over at fortælle andre, at jeg havde været udsat for vold 13% (12) 0% (0) Udvisningstruet ved brud 9% (9) 9% (8) Bange for, hvad han ville gøre mod børnene, hvis jeg gik fra ham 7% (7) 1% (1) Partner tog imod hjælp vedr. voldsudøvelse 5% (5) 3% (3) Total - (96) 100% (89) Anm. Procenterne summer til mere end 100 procent for årsager til at gå tilbage, da det har været muligt at angive flere årsager. *Sammenlægning af to svarkategorier: Troede at min partner ville holde op med at slå og Troede ikke at min partner ville slå igen. Hjælp til kvinder ved sidste krisecenterophold Når kvinder har ophold på krisecenter, har de mulighed for at få forskellige former for hjælp. Kvinder med gentagne ophold er blevet spurgt, hvilke former for hjælp de har benyttet sig af i forbindelse med sidste krisecenterophold (se figur 17). -32-

33 18 procent har benyttet sig af tilbuddet om op til fire timers afklarende psykologsamtaler 5. Til sammenligning var andelen, der benyttede sig af tilbuddet i 2013 blandt alle kvinder på krisecenter, signifikant højere, nemlig 34 procent. 2 til 5 procent har benyttet sig af øvrige former for ordninger med psykologsamtaler ved sidste krisecenterophold. Det er f.eks. akut psykologhjælp via LOKKs ordning, samtaler hos krisecentrets psykolog og psykologsamtaler via Forsøgsordning med psykologsamtaler I perioden september 2012 til ultimo 2015 kan kvinder på krisecenter få op til fire timers afklarende psykologsamtaler. Ved særlige behov kan der gives op til otte timer. Forsøgsordningen administreres af Landsorganisation af Kvindekrisecentre (LOKK). sygesikringen. Til sammenligning modtog 27 procent af kvinderne på krisecenter i 2012 psykologhjælp, hvilket er en signifikant større andel. 5 Tilbud om psykologsamtaler blev igangsat i september Analysen er derfor lavet for kvinder med sidste ophold fra 2012 og frem. -33-

34 Figur 17. Hjælp som kvinder med gentagne ophold har fået ved sidste krisecenterophold. Fordelt på kvinder med gentagne ophold og tal for alle kvinder på krisecenter % 80% Kvinder med gentagne ophold Alle kvinder på krisecenter 60% 40% 20% 0% 34% 18% 2% 4% 5% 3% 27% Anm. Fire timers psykologsamtaler: Der er kun set på kvinder med krisecenterophold i 2013 og frem. N=160. I 2013 tog 34 procent af kvinderne på krisecenter imod tilbuddet om op til fire afklarende psykologsamtaler ( Psykologsamtaler til kvinder på krisecenter. Evaluering af indsatsen, Socialstyrelsen, 2015). Øvrige former for psykologhjælp: Her er der ikke et sammenligningsgrundlag. N= Psykologsamtaler generelt, 2012 : Kvinden er blevet spurgt, om hun har modtaget psykologsamtaler i forbindelse med krisecenteropholdet. Der er ikke spurgt ind til, hvilken ordning kvinden har modtaget psykologsamtaler igennem. N=865. Hjælp til børn ved sidste krisecenterophold Børn på krisecenter har sammen med deres mor oplyst, hvilken hjælp de fik ved sidste krisecenterophold (se figur 18). 21 procent af børnene med gentagne ophold deltog i sociale Psykologbehandling til børn på krisecenter, Servicelovens 109 stk. 5 Siden medio 2008 har børn på krisecenter haft ret til op til ti timers psykologsamtaler. Behandlingen skal udføres af en autoriseret psykolog. aktiviteter i forbindelse med deres sidste krisecenterophold. Til sammenligning deltog 77 procent af børnene på krisecenter i 2013 i sociale aktiviteter, hvilket er en signifikant større andel. 18 procent af børnene med gentagne ophold fik i forbindelse med deres sidste krisecenterophold psykologsamtaler. Til sammenligning fik 61 procent af børnene på krisecenter psykologsamtaler i 2012, hvilket er en signifikant større andel. -34-

35 12 procent af de børns mødre, der havde gentagne ophold, fik i forbindelse med deres sidste krisecenterophold familierådgivning. Til sammenligning estimeres det, at 36 procent af kvinderne med børn i 2013 fik familierådgivning, hvilket er en signifikant større andel. ene tyder på, at kvinder med gentagne ophold i mindre grad har modtaget familierådgivning. Der er dog tale om to forskellige opgørelsesmetoder og sammenligningen skal derfor tages med et vist forbehold. For 6 procent af børnene med gentagne ophold blev der i forbindelse med deres sidste krisecenterophold foretaget en 50-undersøgelse, ifølge moderen. Til sammenligning fik 14 procent af børnene på krisecenter i 2013 foretaget en 50-undersøgelse, hvilket er en signifikant større andel. Figur 18. Hjælp som børn med gentagne ophold har fået ved sidste krisecenterophold. Fordelt på børn med gentagne ophold og tal for alle børn på krisecenter % 80% 60% 40% 20% 0% 77% 61% 21% 18% 36% 12% 9% 14% 6% 3% 3% 0% Børn med gentagen ophold Alle børn på krisecenter 0% 43% Anm. Sociale aktiviteter: Her sammenlignes med børn på krisecenter i 2013 (Årsstatistikken for kvinder og børn på krisecenter, 2013, Socialstyrelsen). N=97. Psykologhjælp: Her sammenlignes med børn på krisecenter 2012 (Årsstatistikken for kvinder og børn på krisecenter, 2012, Socialstyrelsen). N=97. Familierådgivningsordningen: Her sammenlignes med kvinder med børn, der har modtaget familierådgivning i 2013 (Årsstatistikken for kvinder og børn på krisecenter, 2013, Socialstyrelsen). N=97. Der er tale om to forskellige opgørelsesmetoder for hhv. de 12 pct. og de 36 pct. og sammenligningen er derfor behæftet med en vis usikkerhed, som der skal tages forbehold for. 50-undersøgelse: Her sammenlignes med børn på krisecenter 2013 (Årsstatistikken for kvinder og børn på krisecenter, 2013, Socialstyrelsen). N=119. e af 50-undersøgelser er baseret på de oplysninger, krisecentrene har til rådighed. Familiebehandling, anden psykologhjælp, andet, midlertidig anbragt, aflastningsfamilie, ved ikke: Her er der ikke et sammenligningsgrundlag. N=

36 Efterværn ved sidste krisecenterophold De tre hyppigste former for efterværn kvinder med gentagne ophold har fået i forbindelse med sidste krisecenterophold er: Socialt samvær, arrangementer og aktiviteter i regi af krisecentret (19 procent) Individuel rådgivning og støtte efter ophold (19 procent) Rådgivning efter ophold (17 procent) Derudover har fire til otte procent af kvinderne med gentagne ophold fået efterværn i form af: Hjemmebesøg Hjælp til etablering af aktiviteter Hjælp til kontakt til selvhjælps- og samtalegrupper (se tabel 7). Tabel 7. Efterværnstilbud ved sidste krisecenterophold. Kvinder med gentagne ophold Efterværnstilbud Socialt samvær, arrangementer og aktiviteter i regi af krisecentret I alt 19% (32) 100% (171) Individuel rådgivning og støtte efter ophold 19% (32) 100% (173) Rådgivning efter ophold 17% (29) 100% (172) Hjemmebesøg 8% (13) 100% (171) Hjælp til etablering af kontakt til aktiviteter 4% (6) 100% (168) Hjælp til etablering af kontakt til selvhjælps- og samtalegrupper Anm. Efterværnstilbud er ikke en ydelse, der er omfattet af Serviceloven % (4) 100% (171) Opsummering en af kvinder med gentagne krisecenterophold har ligget stabilt på procent i perioden Kvinder med gentagne ophold er i større omfang uden for arbejdsmarkedet, har lavere uddannelsesniveau og har været udsat for vold i længere tid. Det tegner et billede af gruppen som generelt mindre ressourcestærke end øvrige kvinder på krisecenter. I gennemsnit er det 1,6 år siden, at kvinder med gentagne ophold sidst var på krisecenter, mens det for børn med gentagne ophold i gennemsnit sidst var 3,6 år siden, at de sidst var på krisecenter. Kvinder med gentagne ophold har cirka samme længde af nuværende ophold og forrige ophold. Opholdslængden for nuværende ophold er dog signifikant længere for kvinder med gentagne ophold end for alle kvinder -36-

37 på krisecenter. Børn med gentagne opholds nuværende ophold er derimod signifikant længere end det forrige ophold. Den hyppigste årsag til, at kvinder med gentagne ophold igen kommer på krisecenter er, at kvinden er gået tilbage til den samme voldelige partner, som igen har udsat hende for vold. Dette gælder knap halvdelen af kvinderne. Andre årsager er, at kvinden er blevet udsat for vold af en ny partner, udsat for vold af ekspartneren, udsat for vold af andre end en partner og udsat for vold af flere ud over en partner/ekspartner. De hyppigste årsager til at kvinden gik tilbage til den voldsudøvende partner efter sidste krisecenterophold var, at kvinden: Troede at partneren ville holde op med at slå Følte afmagt Elskede partneren Var bange for, hvad partneren ville gøre ved hende ved brud Følte sig ensom Ved forrige krisecenterophold har kvinder med gentagne ophold generelt i mindre omfang fået psykologhjælp end øvrige kvinder på krisecenter: Signifikant færre kvinder med gentagne ophold benyttede sig af tilbuddet om op til fire afklarende psykologsamtaler end den samlede gruppe af kvinder på krisecenter. Børnene har også generelt fået mindre hjælp end alle børn ved sidste krisecenterophold. Sammenholdt med alle børn på krisecenter har signifikant færre børn med gentagne ophold ved sidste krisecenterophold deltaget i eller fået: Sociale aktiviteter Psykologsamtaler Familierådgivning efter 109 stk. 4 Foretaget 50-undersøgelse De hyppigste former for efterværn givet ved sidste krisecenterophold for kvinder med gentagne ophold er: Socialt samvær, arrangementer og aktiviteter i regi af krisecentret Individuel rådgivning og støtte efter ophold Rådgivning efter ophold -37-

38 Temaanalyse 2: Barnets fortælling om volden Det kan have store konsekvenser for børn at blive udsat for vold i hjemmet. Undersøgelser viser, at alvorlig fysisk vold ofte medfører langvarige psykiske problemer, fysiske helbredsproblemer og relationsproblemer. På sigt kan langtidseffekten af at være blevet udsat for vold i hjemmet endvidere være forhøjet risiko for voldskriminalitet, adfærdsforstyrrelser, antisocial adfærd, selvmordsforsøg, depression og alkoholproblemer (Korzen, 2010). Men det har ikke kun konsekvenser, hvis barnet selv udsættes for vold. Børn som er vidne til vold i hjemmet er i risiko for en række alvorlige konsekvenser. Undersøgelser viser, at disse børn i større omfang bliver mere aggressive, har øget risiko for depression og øget risiko for posttraumatisk stresssyndrom (PTSD). Andre former for følgevirkninger er udadreagerende adfærd og dårlige sociale kompetencer, samt at de både oftere mobber andre børn og oftere selv mobbes. Det sidste er særligt kendetegnende for piger. Derudover har børn, der er vidne til fars vold mod mor, øget risiko for selv at blive udsat for fysisk og seksuel vold. Forskning viser også, at spædbørn risikerer negative psykologiske konsekvenser ved at være vidne til volden (Överlien, 2007). Børn, der er udsat for eller vidne til vold i hjemmet I analysen af børnenes fortælling om volden ses der nærmere på børn, der er to år eller ældre, da disse børn kan have et sprog og dermed en fortælling om volden (se figur 19). 37 procent af børnene på krisecenter på to år eller ældre har været udsat for fysisk vold. 72 procent af børnene på krisecenter på to år eller ældre har været vidne til fysisk og/eller seksuel vold mod moderen. 31 procent af børnene på krisecenter på to år eller ældre har været vidne til fysisk vold mod søskende. Samlet set har 77 procent af børnene på krisecenter, der er to år eller ældre været udsat for og/eller været vidne til vold i familien (fremgår ikke af figuren). -38-

39 Figur 19. børn (min. to år gamle) udsat for eller vidne til fysisk/seksuel vold mod mor og søskende % 60% 40% 72% 20% 37% 31% 0% Udsat for fysisk vold Vidne til fysisk/seksuel vold mod moren Vidne til fysisk vold mod søskende Anm. Opgjort for børn hvor der er besvarelse for udsættelse for vold og talt om volden. N=323. Har barnet talt om volden i hjemmet? Børnene, der er blevet udsat for vold eller har været vidne til vold, er blevet spurgt, om de har talt om volden forud for ophold på krisecenter (se figur 20). 33 procent af børnene, der er blevet udsat for fysisk vold, har talt om den fysiske vold forud for krisecenteropholdet. 36 procent af børnene, der har været vidne til fysisk/seksuel vold mod moderen, har talt om den fysiske vold forud for krisecenteropholdet. 28 procent af børnene, der har været vidne til fysisk vold mod søskende, har talt om den fysiske vold forud for krisecenteropholdet. Signifikant færre har talt om volden mod søskende end om volden mod moderen. 64 procent af børnene, der har været udsat for eller været vidne til fysisk vold mod mor og/eller søskende, har ikke talt om volden forud for krisecenteropholdet. -39-

40 Til sammenligning viser en undersøgelse fra SFI et tilsvarende billede, nemlig at cirka to tredjedele af de 8-klasses elever, der har været vidne til eller udsat for vold i hjemmet, ikke havde talt om volden (Oldrup et al., 2011). Figur 20. børn (min. to år gamle), der har talt om den fysiske vold. Fordelt på talt om fysisk vold mod sig selv, mor og søskende samt ikke talt om volden % 80% 60% 40% 20% 33% 36% 28% 64% 0% Mod sig selv Mod mor Mod søskende Ikke talt om volden Anm. Opgjort for børn hvor der er besvarelse for udsættelse for vold og talt om volden. N=323. Hvem har barnet talt med om volden? De børn, der har talt om volden forud for krisecenteropholdet, har oplyst, hvem de har talt med om volden: De fem hyppigste personer barnet har talt med om volden er: Socialrådgiver på skolen (36 procent) Mor (32 procent) Søskende (19 procent) Lærer (15 procent) Voksne ifm. fritidsaktivitet (15 procent) ( se figur 21) Kun ganske få børn (1-2 procent) har talt med: Venner Andre voksne i skolen Socialrådgiver hos kommunen Børnetelefonen eller børnechatten -40-

41 Figuren viser tydeligt, at når barnet vælger at tale om volden uden for familien, så er det oftest socialrådgiveren på skolen, læreren eller voksne i forbindelse med fritidsaktiviteter, som barnet betror sig til. Særligt ansatte på skolerne spiller således en vigtig rolle for, at børnene får talt om volden. Socialrådgivere på skoler Der findes ikke en opgørelse over over andel af skoler i Danmark med en socialrådgiver tilknyttet. Københavns Kommune har evalueret et projekt med socialrådgivere tilknyttet udvalgte af kommunens skoler. Evalueringen viser positive resultater af ordningen ated/sc/slutevaluering-af-projekt- Socialraadgivere-paa-skolerne.pdf. Figur 21. Børn der har talt om volden i hjemmet fordelt på, hvem de har fortalt om volden. Socialrådgiver på skolen Mor Søskende Lærer Voksne ifm. fritidsaktivitet Andre voksne i familien Andre Ved ikke En eller flere veninder Andre voksne Tandlæge Far Pædagog i fritidsordningen En eller flere venner Kammerats forældre Andre voksne i skolen Socialrådgiver hos kommunen Børnetelefonen eller børnechatten Vikar Sundhedsplejerske Læge 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 8% 7% 5% 5% 4% 3% 2% 2% 2% 1% 1% 0% 0% 0% 11% 11% 15% 15% 19% 32% 36% Person barnet har talt med om volden Anm. N=119. Opsummering 77 procent af børnene på krisecenter på to år eller ældre har været udsat for fysisk vold eller været vidne til fysisk vold mod moderen og/eller søskende. Mange af børnene fortæller ikke om volden forud for krisecenteropholdet. Cirka en tredjedel af børnene har fortalt om volden, mens to tredjedele ikke har fortalt om den vold, som de oplever i hjemmet. Signifikant færre har talt om volden mod søskende end om volden mod moderen. Blandt de børn, der har talt om volden, er de personer barnet hyppigst har talt med socialrådgiver på skolen, mor, søskende, lærer og voksne i -41-

42 forbindelse med fritidsaktivitet. Uden for familien er det således særligt i skoleregi, at barnet finder en voksen at betro sig til, særligt hvis der er en socialrådgiver på skolen. Kun ganske få børn (1-2 procent) har talt med venner, andre voksne i skolen, socialrådgiver hos kommunen, børnetelefonen eller børnechatten. -42-

43 Del IV Opslagsværk: Udvikling og status på krisecenterområdet Udvikling på krisecenterområdet Dette afsnit er et opslagsværk, hvor man kan se udviklingen af omfang, baggrund og karakteristika for kvinder og børn på krisecentre over tid. De nyeste tal er fra Tabellerne viser udviklingen tilbage i tid, dog tidligst fra 2005 og frem. Under tabellerne står der eventuelle anmærkninger. I nedenstående tabeller vises udviklingen på en række områder for kvinder på krisecenter. Udvikling kvinder på krisecenter I nedenstående tabeller vises udviklingen på en række områder for kvinder på krisecenter. Tabel 8. Kvinder opdelt efter alder Årstal år år år år 60 år og derover I alt % (285) 35% (284) 19% (153) 8% (65) 2% (16) 100% (803) % (288) 36% (299) 21% (173) 8% (66) 1% (12) 100% (838) % (366) 32% (318) 20% (195) 7% (73) 3% (30) 100% (982) % (290) 32% (248) 24% (186) 6% (44) 2% (18) 100% (786) % (379) 34% (354) 21% (225) 6% (67) 2% (25) 100% (1.050) % (455) 33% (377) 20% (232) 5% (58) 1% (14) 100% (1.139) % (512) 36% (501) 21% (293) 5% (75) 2% (25) 100% (1.413) % (529) 34% (486) 22% (311) 4% (58) 2% (23) 100% (1.414) % (549) 37% (589) 22% (349) 5% (74) 2% (25) 100% (1.593) Anm. I 2005 er tallene opgjort på en anden måde og er derfor ikke sammenlignelige med de øvrige år. Antallet af kvinder er ikke nødvendigvis lig med antallet af unikke kvinder, da der kan være kvinder med flere ophold inden for samme år. -43-

44 Tabel 9. Kvinder opdelt efter deres parforhold Har en ægtefælle, en Har ikke en ægtefælle, en Er separeret men har en samlever Er separeret og har ikke en I alt Årstal samlever eller en kæreste samlever eller en kæreste eller en kæreste samlever eller en kæreste % (283) 50% (381) 1% (5) 12% (93) 100% (762) % (304) 50% (419) 1% (12) 13% (109) 100% (844) % (407) 43% (405) 1% (12) 13% (124) 100% (948) Anm. Spørgsmålet om kvindernes parforhold er stillet første gang på denne måde i år Antallet af kvinder er ikke nødvendigvis lig med antallet af unikke kvinder, da der kan være kvinder med flere ophold inden for samme år. Tabel 10. Kvinder opdelt efter parforhold Har ikke en ægtefælle, Har en ægtefælle, I alt Årstal en samlever en samlever eller en eller en kæreste kæreste % (449) 38% (277) 100% (726) % (479) 49% (467) 100% (946) Anm. Spørgsmålet om kvindernes parforhold er stillet første gang på denne måde i år Antallet af kvinder er ikke nødvendigvis lig med antallet af unikke kvinder, da der kan være kvinder med flere ophold inden for samme år. Tabel 11. Kvinder opdelt efter civilstand Årstal Single/fraskilt/enke Gift Samlevende* I alt % (418) 36% (387) 26% (278) 100% (1.083) % (426) 41% (505) 25% (314) 100% (1.245) % (428) 40% (508) 26% (335) 100% (1.271) % (511) 41% (634) 27% (414) 100% (1.559) 2005* 35% (244) 39% (644) 26% (425) 100% (1.653) Anm. *I 2005 er spørgsmålet stillet lidt anderledes. Der blev spurgt om, kvinden var: Enlig med børn, enlig uden børn, gift med børn, gift uden børn, samlevende med børn eller samlevende uden børn. I denne tabel er opdelingen: Enlig med og uden børn, gift med og uden børn etc. Spørgsmålet om kvindernes civilstand er ændret i år Antallet af kvinder er ikke nødvendigvis lig med antallet af unikke kvinder, da der kan være kvinder med flere ophold inden for samme år. -44-

45 I egen bolig uden voldsudøveren I egen bolig sammen med voldsudøveren* I voldsudøverens bolig sammen med voldsudøveren I fælles bolig Hos familie Hos venner På et andet krisecenter Andet I alt Tabel 12. Kvinder opdelt efter kvindens boform inden krisecenterophold Årstal % (132) 24% (187) 19% (147) 25% (199) 5% (36) 2% (16) 4% (29) 5% (36) 100% (782) % (172) 25% (210) 17% (148) 15% (126) 14% (116) 3% (23) 3% (29) 4% (30) 100% (854) % (182) 22% (214) 16% (157) 28% (267) 5% (50) 3% (31) 4% (39) 2% (17) 100% (960) % (151) 16% (125) 22% (177) 25% (201) 4% (31) 2% (14) 8% (64) 4% (28) 100% (791) % (188) 17% (167) 20% (202) 30% (298) 5% (47) 2% (18) 4% (36) 5% (48) 100% (1.004) 2009* 22% 11% 20% 31% 6% 2% 5% 4% (242) (123) (218) (348) (62) (23) (54) (46) 100% (1.116) Anm.* I 2009 blev dette svar formuleret: I kvindens bolig sammen med voldsudøveren. I årene er spørgsmålet om kvindens bopæl inden krisecenterophold ikke blevet stillet. Antallet af kvinder er ikke nødvendigvis lig med antallet af unikke kvinder, da der kan være kvinder med flere ophold inden for samme år. Tabel 13. Kvinder opdelt efter, om kvinden er født i Danmark Årstal Ja Nej I alt % (423) 45% (346) 100% (769) % (464) 46% (389) 100% (853) % (521) 45% (425) 100% (946) % (396) 46% (334) 100% (730) % (549) 44% (430) 100% (979) % (694) 46% (589) 100% (1.283) % (717) 45% (596) 100% (1.313) % (901) 43% (676) 100% (1.577) % (831) 50% (842) 100% (1.673) Anm. En streg (-) indikerer, at spørgsmålet ikke var med i det pågældende år. Antallet af kvinder er ikke nødvendigvis lig med antallet af unikke kvinder, da der kan være kvinder med flere ophold inden for samme år. -45-

46 Grundskole Gymnasial uddannelse Erhvervsfaglig uddannelse Kort og mellemlang videregående uddannelse samt bachelor Lang videregående uddannelse Forskeruddannelse Anden uddannelse Total Tabel 14. Kvinder opdelt efter dansk statsborgerskab Årstal Ja Nej I alt % (508) 33% (253) 100% (761) % (555) 34% (290) 100% (845) % (600) 35% (329) 100% (929) % (479) 34% (242) 100% (721) % (653) 31% (287) 100% (940) % (768) 29% (316) 100% (1.084) % (881) 28% (348) 100% (1.229) % (776) 35% (411) 100% (1.187) % (1.095) 27% (404) 100% (1.499) % (1.099) 32% (577) 100% (1.676) Anm. Antallet af kvinder er ikke nødvendigvis lig med antallet af unikke kvinder, da der kan være kvinder med flere ophold inden for samme år. Tabel 15. Kvinder opdelt efter højest fuldførte uddannelse Årstal % (354) 12% (88) 14% (102) 22% (160) 4% (27) 0% (1) - 100% (742) % (338) 15% (103) 17% (117) 17% (122) 3% (19) 0% (0) - 100% (699) % (398) 13% (105) 16% (129) 16% (129) 3% (26) 0% (0) - 100% (787) % (505)* 9% (87) 11% (108) 20% (196) 3% (28) - 4% (38) 100% (962) % (515)* 7% (70) 12% (115) 23% (222) 3% (26) - 5% (48) 100% (996) % (557)* 9% (102) 13% (142) 19% (215) 4% (41) - 3% (32) 100% (1.089) % (293) 8% (59) 18% (141) 32% (252) 5% (36) % (781) Anm. *I 2006, 2007 og 2008 omfatter kategorien kvinder uden grundskoleuddannelse og kvinder med grundskoleuddannelse. En streg (-) indikerer, at tallene ikke er opgjort for disse år/kategorier. Antallet af kvinder er ikke nødvendigvis lig med antallet af unikke kvinder, da der kan være kvinder med flere ophold inden for samme år. -46-

47 Tabel 16. Kvinder opdelt efter hovedbeskæftigelse Antal Selvstændig 1% 2 Forsørget af ægtefælle 11% 23 Medarbejdende familiemedlem (arbejder i familievirksomhed/produktion) 0% 1 Ufaglært arbejder 14% 29 Faglært arbejder 3% 6 Funktionær eller tjenestemand 0% 1 Lærling eller elev 2% 4 Studerende 11% 22 Førtidspensionist 4% 8 Pensionist (pga. alder eller efterløn) 0% 0 Arbejdsløs m. dagpenge/sygedagpenge/kontanthjælp/ledighedsydelse mv. 45% 95 Andet 9% 18 I alt 100% 209 Anm. Spørgsmålet om kvindernes hovedbeskæftigelse er kun stillet på denne måde i år Antallet af kvinder er ikke nødvendigvis lig med antallet af unikke kvinder, da der kan være kvinder med flere ophold inden for samme år. Tabel 17. Kvinder opdelt efter hovedbeskæftigelse Antal Selvstændig 1% 13 Medarbejdende familiemedlem (arbejder i familievirksomhed/produktion) 1% 5 Ufaglært arbejder 16% 149 Faglært arbejder 12% 116 Funktionær eller tjenestemand 4% 36 Lærling eller elev 2% 14 Studerende 11% 102 Førtidspensionist 9% 81 Pensionist (pga. alder eller efterløn) 2% 15 Arbejdsløs m. dagpenge/sygedagpenge/kontanthjælp/ledighedsydelse mv. 31% 288 Andet 12% 110 I alt 100% 929 Anm. Spørgsmålet om kvindernes hovedbeskæftigelse er kun stillet på denne måde i år Antallet af kvinder er ikke nødvendigvis lig med antallet af unikke kvinder, da der kan være kvinder med flere ophold inden for samme år. -47-

48 Årstal I arbejde Forsørges af ægtefælle/ samlever Dagpenge (A-kassen) Sygedagpenge Kontanthjælp Revalidering Starthjælp/ Intro.ydelse Under udd. Førtidspension Folke- pension Andet I alt Tabel 18. Kvinder opdelt efter forsørgelsesgrundlag og antal) antal) % (149) 7% (52) 5% (34) 6% (48) 31% (233) 1% (5) 0% (2) 14% (104 7% (55) 1% (4) 9% (69) 100% (755) % (232) 5% (56) 3% (30) 7% (76) 33% (361) 1% (9) 2% (24) 8% (89) 12% (125) 0% (3) 7% (74) 100% (1.079) % (307) 6% (76) 3% (34) 7% (91) 32% (394) 1% (10) 1% (17) 7% (89) 10% (124) 0% (6) 7% (88) 100% (1.236) % (318) 6% (75) 4% (48) 7% (101) 33% (446) 1% (13) 1% (17) 5% (70) 10% (140) 1% (12) 8% (109) 100% (1.349) % (288) 4% (65) 5% (70) 9% (138) 38% (560) 1% (11) 2% (23) 5% (74) 12% (170) 1% (16) 3% (42) 100% (1.457) % (308) 4% (68) 7% (112) 7% (109) 42% (693) 1% (20) 1% (24) 7% (113) 8% (137) 1% (13) 4% (58) 100% (1.655) Anm. Spørgsmålet om kvindernes forsørgelsesgrundlag er ændret i år I år 2014 er spørgsmålet blevet gentaget for at belyse, om der er ændringer. En streg (-) indikerer, at tallene ikke er opgjort for disse år. Antallet af kvinder er ikke nødvendigvis lig med antallet af unikke kvinder, da der kan være kvinder med flere ophold inden for samme år. -48-

49 Tabel 19. Kvinder opdelt efter antal gange de alt i alt (i deres liv) har haft ophold på et krisecenter krisecenter- 2 krisecenter- 3 krisecenter- 4 krisecenter- 5 krisecenter- 6 krisecenter- 7 eller flere I alt Årstal ophold ophold ophold ophold ophold ophold krisecenterophold % (478) 21% (146) 6% (43) 2% (16) 1% (5) 0% (3) 0% (1) 100% (692) % (503) 21% (162) 9% (72) 2% (15) 1% (10) 0% (2) 1% (8) 100% (772) % (505) 22% (175) 7% (54) 2% (18) 1% (6) 1% (9) 3% (21) 100% (788) % (405) 20% (125) 8% (48) 4% (23) 1% (7) 1% (7) 2% (15) 100% (630) Anm. Spørgsmålet er stillet første gang i år Antallet af kvinder er ikke nødvendigvis lig med antallet af unikke kvinder, da der kan være kvinder med flere ophold inden for samme år. I 2014 er det præciseret direkte, at overførsel fra et krisecenter til et andet ikke tæller som gentagne ophold. Tabel 20. Kvinder opdelt efter antal krisecenterophold i indeværende år Årstal 1 gang (nuværende ophold) 2 gange 3 gange 4 gange eller flere I alt % (658) 10% (71) 2% (14) 0% (1) 100% (744) % (737) 11% (89) 2% (14) 1% (7) 100% (847) % (749) 14% (121) 2% (18) 1% (6) 100% (894) % (594) 12% (84) 2% (13) 2% (12) 100% (703) Anm. Spørgsmålet er stillet første gang på denne måde i år Antallet af kvinder er ikke nødvendigvis lig med antallet af unikke kvinder, da der kan være kvinder med flere ophold inden for samme år. -49-

50 Tabel 21. Kvinder opdelt efter antal krisecenterophold Nej, nuværende ophold er Ja, 1 ophold Ja, 2-3 ophold Ja, mere end 5 I alt Årstal første ophold ophold % (599) 20% (180) 10% (88) 4% (37) 100% (904) % (598) 24% (245) 12% (126) 5% (52) 100% (1.021) % (710) 25% (293) 12% (137) 4% (54) 100% (1.194) % (678) 23% (281) 15% (177) 6% (71) 100% (1.207) Anm. Spørgsmålet lød: Har du tidligere boet på krisecenter? (En overflytning fra et krisecenter til et andet tæller ikke som et tidligere krisecenterophold). Spørgsmålet er ændret i år Antallet af kvinder er ikke nødvendigvis lig med antallet af unikke kvinder, da der kan være kvinder med flere ophold inden for samme år. -50-

51 Tabel 22. Kvinder opdelt efter om de tidligere har boet på krisecenter Årstal Ja Nej I alt % (645) 55% (799) 100% (1.444) % (724) 53% (830) 100% (1.554) Anm. Spørgsmålet er ændret i år Antallet af kvinder er ikke nødvendigvis lig med antallet af unikke kvinder, da der kan være kvinder med flere ophold inden for samme år. Tabel 23. Kvinder opdelt efter antal tidligere krisecenterophold Ja, Ja, Ja, Ja, I alt Årstal 1 tidligere 2-3 tidligere 4-5 tidligere mere end 5 ophold ophold ophold tidligere ophold 2006* 48% (280) 38% (221) 6% (36) 9% (50) 100% (587) 2005** 50% (315) 38% (241) 6% (39) 6% (40) 100% (635) Anm. *2006: Af de i alt kvinder, der tidligere har haft ophold på et krisecenter i 2006, har 587 kvinder svaret på, hvor mange gange de tidligere har haft ophold på krisecenter. **2005: Af de i alt 724 kvinder, der tidligere har haft ophold på et krisecenter i 2005, har 635 kvinder svaret på, hvor mange gange de tidligere har haft ophold på et krisecenter. Spørgsmålet er ændret i år Antallet af kvinder er ikke nødvendigvis lig med antallet af unikke kvinder, da der kan være kvinder med flere ophold inden for samme år. -51-

52 0-1 døgn 2-6 døgn 7-30 døgn døgn døgn døgn Over 1 år Gennemsnitlig opholdslængde Døgn Median Døgn I alt Tabel 24. Kvinder opdelt efter antal døgn på krisecenter Årstal % (195) 19% (274) 25% (374) 23% (340) 12% (180) 5% (76) 2% (29) % (1.468) % (179) 18% (285) 28% (435) 24% (365) 11% (172) 5% (81) 2% (35) % (1.552) % (176) 17% (292) 24% (408) 23% (400) 12% (202) 5% (82) 2% (37) % (1.597) % (247) 22% (395) 26% (457) 21% (382) 11% (194) 5% (94) 1% (14) % (1.783) % (245) 22% (391) 27% (485) 23% (410) 11% (193) 4% (76) 1% (17) % (1.817) % (237) 21% (371) 28% (492) 22% (393) 10% (178) 4% (72) 1% (16) % (1.759) % (228) 23% (411) 28% (490) 23% (400) 9% (150) 4% (67) 1% (9) % (1.755) % (268) 23% (408) 29% (504) 21% (362) 8% (145) 3% (46) 1% (20) % (1.753) % (231) 26% (400) 28% (437) 20% (301) 7% (115) 2% (37) 1% (17) % (1.538) Anm. En streg (-) indikerer, at tallene ikke er opgjort for disse år. I 2005 er tallene opgjort på en anden måde, og de er derfor ikke sammenlignelige med de øvrige år. Antallet af kvinder er ikke nødvendigvis lig med antallet af unikke kvinder, da der kan være kvinder med flere ophold inden for samme år. I denne opgørelse indgår kvinder, der ikke har ønsket at deltage i undersøgelsen. Fra år 2010 og frem indgår kun 109 beboere i denne opgørelse. Medianen angiver middeltendensen i opholdslængden for den gennemsnitlige kvinde. -52-

53 Fysisk vold Psykisk vold Seksuelle overgreb Materielle ødelæggelser Økonomisk kontrol Andet Samlet antal Tabel 25. Kvinder opdelt efter antal år kvinden har været udsat for vold i det seneste voldsforhold Årstal Under 1 år 1-2 år 3-4 år 5-10 år Over 10 år I alt % (164) 24% (177) 19% (138) 24% (175) 12% (89) 100% (743) % (165) 23% (192) 22% (177) 24% (201) 11% (88) 100% (823) % (157) 22% (176) 22% (179) 25% (201) 12% (100) 100% (813) % (147) 26% (183) 17% (115) 25% (174) 11% (73) 100% (692) % (229) 25% (239) 19% (179) 21% (201) 11% (102) 100% (950) % (248) 23% (228) 20% (200) 20% (194) 12% (124) 100% (994) % (237) 22% (224) 20% (204) 20% (203) 14% (137) 100% (1.005) % (271) 25% (280) 19% (213) 21% (233) 12% (139) 100% (1.136) 2005* 26% (326) 23% (287) 21% (271) 19% (235) 12% (150) 100% (1.638) Anm. En streg (-) indikerer, at spørgsmålet ikke blev stillet i det pågældende år. *I 2005 er spørgsmålet formuleret anderledes: Hvor længe har kvinden været udsat for vold fra de(n) voldsudøvende part(er)? For alle år ( ) omfatter svarene flere forskellige former for voldsrelationer: Partnervold, vold fra en tidligere partner, vold fra familien, og vold fra svigerfamilien etc. Antallet af kvinder er ikke nødvendigvis lig med antallet af unikke kvinder, da der kan være kvinder med flere ophold inden for samme år. Tabel 26. Kvinder opdelt efter voldsformer i kvindens seneste forhold Årstal % (609) 98% (743) 30% (199) 50% (343) 52% (360) 16% (91) * % (663) 98% (821) 30% (218) 50% (364) 52% (383) 16% (89) * % (746) 98% (896) 28% (256) 50% (340) 54% (416) 14% (76) * % (549) 95% (687) 21% (152) 38% (273) 41% (297) 8% (58) (772) % (790) 98% (924) 23% (219) 41% (391) 43% (404) 7% (66) (947) % (883) 95% 1.047) 18% (204) 31% (344) 33% (364) 5% (54) (1.104) % (957) 94% (1.185) 15% (185) 28% (347) 28% (348) 5% (61) (1.258) % (1.180) 93% (1.144) 16% (199) 28% (350) 32% (388) 6% (77) (1.231) Anm. I 2005 og 2006 er spørgsmålet stillet på en anden måde, og tallene er derfor ikke sammenlignelige med de øvrige år. Sammenlagt giver procenterne ikke 100 procent, da det er muligt at have været udsat for flere typer af vold. Antallet af kvinder er ikke nødvendigvis lig med antallet af unikke kvinder, da der kan være kvinder med flere ophold inden for samme år. * Det er forskelligt, hvor mange kvinder der har svaret på spørgsmålene om de forskellige voldsformer. Tallet kan derfor ikke opgøres for voldsformerne samlet set. -53-

54 Tabel 27. Kvinder opdelt efter, om de har været udsat for stalking før deres krisecenterophold Ja Nej I alt Årstal % (223) 70% (527) 100% (750) Anm. Spørgsmålet er stillet første gang i Stalking defineres som systematiske, vedvarende og uønskede henvendelser via f.eks. sms er, telefonopkald, mails og Facebook eller overvågning og konkret forfølgelse. Stalking kan både være fra en nær relation eller en ukendt person. Antallet af kvinder er ikke nødvendigvis lig med antallet af unikke kvinder, da der kan være kvinder med flere ophold inden for samme år. Tabel 28. Kvinder opdelt efter, om de har været udsat for stalking, mens de er på krisecenter Ja Nej I alt Årstal % (191) 74% (555) 100% (746) Anm. Spørgsmålet er stillet første gang i Stalking defineres som systematiske, vedvarende og uønskede henvendelser via f.eks. sms er, telefonopkald, mails og Facebook eller overvågning og konkret forfølgelse. Stalking kan både være fra en nær relation eller en ukendt person. Antallet af kvinder er ikke nødvendigvis lig med antallet af unikke kvinder, da der kan være kvinder med flere ophold inden for samme år. Tabel 29. Kvinder opdelt efter samlet antal år de har været udsat for vold i deres voksenliv Årstal Under 1 år 1-2 år 3-4 år 5-10 år Over 10 år I alt % (89) 22% (156) 19% (140) 30% (215) 17% (125) 100% (725) % (106) 17% (141) 23% (184) 29% (237) 17% (141) 100% (809) % (154) 22% (185) 21% (174) 26% (216) 12% (98) 100% (827) Anm. Antallet af kvinder er ikke nødvendigvis lig med antallet af unikke kvinder, da der kan være kvinder med flere ophold inden for samme år. -54-

55 Tilbage til voldsudøveren Til tidligere bolig, men voldsudøveren er flyttet Til tidligere bolig hvor hun også før boede som enlig Til egen ny bolig Til andet krisecenter Til familiebehandlingsinstitution Til 110-institution* Til familie Til venner** Andet I alt Tabel 30. Kvinder opdelt efter, hvor kvinden flytter hen ved udflytning Årstal % (99) 7% (49) 5% (35) 44% (322) 10% (76) 1% (8) 1% (11) 6% (47) 4% (31) 8% (59) 100% (737) % (93) 7% (56) 6% (50) 46% (374) 9% (71) 0% (3) 1% (10) 7% (57) 5% (41) 7% (55) 100% (810) % (107) 8% (68) 7% (57) 44% (380) 8% (71) 1% (10) 2% (13) 7% (64) 5% (47) 5% (46) 100% (863) % (100) 6% (40) 8% (58) 47% (325) 7% (48) 1% (4) 1% (8) 5% (35) 5% (34) 6% (42) 100% (694) % (123) 5% (44) 8% (68) 43% (348) 8% (64) 0% (0) 2% (16) 7% (54) 4% (29) 7% (58) 100% (804) % (297) 6% (93) 9% (136) 30% (476) 11% (178) 1% (14) 1% (21) 8% (121) 5% (82) 9% (143) 100% (1.561) % (247) 8% (108) 10% (124) 31% (401) 10% (132) 1% (10) 1% (6) % (248) 100% (1.276) % (273) 8% (103) 9% (118) 28% (357) 11% (149) 1% (7) 1% (8) 8% (104) 5% (69) 8% (110) 100% (1.298) % (359) 8% (118) 9% (134) 28% (411) 9% (137) 1% (13) 2% (29) 7% (109) 5% (74) 7% (97) 100% (1.481) Anm. En streg (-) indikerer, at kategorien ikke var med i det pågældende år. *I 2006 hed denne type institutioner 94. **I 2006 og 2007 var svarkategorien formuleret lidt anderledes: Til venner eller veninder. Antallet af kvinder er ikke nødvendigvis lig med antallet af unikke kvinder, da der kan være kvinder med flere ophold inden for samme år. -55-

56 Tabel 31. Kvinder opdelt efter, om de flytter til en anden bopælskommune efter krisecenterophold Årstal Ja Nej I alt % (211) 68% (456) 100% (667) % (243) 68% (515) 100% (758) % (246) 70% (575) 100% (821) % (195) 70% (451) 100% (646) % (219) 71% (528) 100% (747) % (402) 74% (1.129) 100% (1.531) % (287) 77% (945) 100% (1.232) % (269) 77% (887) 100% (1.156) Anm. Antallet af kvinder er ikke nødvendigvis lig med antallet af unikke kvinder, da der kan være kvinder med flere ophold inden for samme år. -56-

57 Udvikling børn på krisecenter Nedenstående tabeller viser udviklingen på en række områder for børn på krisecentre. De nyeste tal er fra Hvor det er muligt, viser tabellerne udviklingen tilbage i tid, dog tidligst fra år 2005 og frem. Tabel 32. piger og drenge på krisecenter opdelt efter køn Årstal Piger Drenge I alt % (329) 52% (357) 100% (686) % (328) 52% (353) 100% (681) % (363) 50% (366) 100% (747) % (345) 49% (343) 100% (688) % (463) 49% (448) 100% (911) % (501) 51% (515) 100% (1.016) % (505) 53% (570) 100% (1.075) % (551) 50% (561) 100% (1.112) % (506) 50% (499) 100% (1.005) % (832) 51% (842) 100% (1.664) Anm. Antallet af børn er ikke nødvendigvis lig med antallet af unikke børn, da der kan være børn med flere ophold inden for samme år. Fra er der kun udfyldt information for de børn, der har haft over en uges ophold på krisecenter. Det forklarer det samlede fald i antal børn fra 2005 til Tabel 33. Børn på krisecenter opdelt efter alder Årstal 0-6-årige 7-12-årige årige I alt % (400) 32% (218) 10% (72) 100% (690) % (394) 31% (212) 11% (71) 100% (677) % (431) 31% (226) 10% (74) 100% (731) % (383) 31% (317) 14% (94) 100% (694) % (564) 26% (244) 11% (101) 100% (909) % (620) 28% (286) 10% (100) 100% (1.006) % (608) 31% (336) 12% (126) 100% (1.070) % (538) 35% (355) 13% (129) 100% (1.022) % (566) 31% (313) 12% (117) 100% (996) % (1.003) 29% (489) 11% (178) 100% (1.670) Anm. Antallet af børn er ikke nødvendigvis lig med antallet af unikke børn, da der kan være børn med flere ophold inden for samme år. Fra er der kun udfyldt information for de børn, der har haft over en uges ophold på krisecenter. Det forklarer det samlede fald i antal børn fra 2005 til

58 Hos den voldsudøvende part Hos barnets biologiske/adoptivfar, der ikke er den voldsudøvende part* Hos familiemedlem/slægt* Hos venner Hos plejefamilie eller på døgninstitution* Andre steder, anfør hvor* I alt Tabel 34. Børn under 18 år, som ikke er med på krisecenter, opdelt efter deres opholdssted, mens deres mor er på krisecenter Årstal % (86) 29% (90) 10% (30) 2% (5) 14% (44) 17% (53) 100% (308) % (70) 27% (96) 12% (42) 1% (3) 22% (80) 19% (67) 100% (358) % (59) 33% (102) 11% (35) 1% (4) 25% (78) 10% (32) 100% (310) % (61) 32% (86) 7% (19) 1% (3) 26% (69) 11% (29) 100% (267) % (47) 29% (53) 13% (24) 3% (6) 22% (40) 6% (11) 100% (181) % (98) 27% (105) 6% (24) 1% (4) 31% (120) 8% (31) 100% (382) % (160) 32% (175) 8% (43) 1% (5) 25% (141) 5% (29) 100% (553) % (160) 25% (143) 9% (51) 2% (13) 25% (142) 10% (59) 100% (568) % (169) 25% (145) 7% (41) 1% (8) 30% (173) 7% (43) 100% (579) Anm. * Op til 2009 var svarkategorierne formuleret anderledes, henholdsvis: Hos deres ikke voldelige far, hos anden familie, på institution/familiepleje og andet. I 2005 er spørgsmålet ikke blevet stillet til kvinderne. Antallet af børn er ikke nødvendigvis lig med antallet af unikke børn, da der kan være børn med flere ophold inden for samme år. -58-

59 Tabel 35. Barnets bopæl efter krisecenteropholdet Årstal Den, der har udøvet vold mod mor eller barn Tidligere bopæl, uden den der har udøvet vold Den ikkevoldelige far Moderens ikkevoldelige mand Ny bolig Andet krisecenter Familiebehandlingsinstitution eller lign. Familie/ venner % (67) 16% (100) 0% (0) 0% (0) 48% (308) 10% (64) 3% (18) 6% (41) 3% (17) 4% (22) 100% (637) % (74) 13% (84) 1% (4) 0% (0) 52% (350) 7% (49) 2% (13) 6% (40) 6% (37) 3% (23) 100% (674) % (51) 16% (113) 0% (2) 0% (2) 54% (366) 7% (49) 3% (23) 6% (42) 4% (31) 1% (8) 100% (687) % (48) 14% (80) 1% (4) 1% (6) 59% (343) 5% (27) 3% (18) 4% (25) 3% (18) 2% (14) 100% (583) % (62) 14% (94) 1% (6) 0% (0) 56% (388) 8% (58) 2% (14) 7% (46) 3% (20) 1% (6) 100% (694) % (116) 14% (133) % (501) 9% (88) 3% (27) 6% (56) 5% (52) 2% (21) 100% (994) % (124) 16% (166) % (437) 9% (91) 2% (24) 8% (81) 6% (61) 3% (30) 100% (1.014) % (166) 17% (181) % (421) 10% (106) 2% (17) 5% (58) 9% (98) 2% (24) 100% (1.071) % (125) 18% (168) % (397) 7% (66) 1% (13) 6% (53) 9% (83) 2% (15) 100% (1.045) % (365) 20% (326) % (480) 8% (133) 1% (21) 8% (123) 6% (103) 5% (79) 100% (1.630) Anm. Da der er ændret en smule i kategorierne over årene, skal der tages forbehold herfor ved sammenligning årene imellem. En streg (-) indikerer, at kategorien ikke var med i det pågældende år. Fra er der kun udfyldt information for de børn, der har haft over en uges ophold på krisecenter. Det forklarer det samlede fald i antal børn fra 2005 til Antallet af børn er ikke nødvendigvis lig med antallet af unikke børn, da der kan være børn med flere ophold inden for samme år. Andet Ved ikke I alt -59-

60 Tabel 36. Børn på krisecenter: Har barnet været udsat for fysisk vold direkte rettet mod barnet indenfor de sidste 12 måneder Årstal Ja Nej I alt % (163) 73% (429) 100% (592) % (196) 67% (402) 100% (598) % (188) 71% (455) 100% (643) % (185) 64% (331) 100% (516) % (229) 67% (469) 100% (698) % (238) 73% (783) 100% (1.021) % (294) 73% (806) 100% (1.100) % (311) 72% (809) 100% (1.120) % (269) 73% (744) 100% (1.013) Anm. Fysisk vold er lussinger, rusk, endefuld, skubbet, kastet rundt, spark, slag, slag med genstande, truet med et våben, siddet på mors arm, mens mor er blevet slået, bid, brænding, fastholdelse, fastspænding, nægtet vand, mad, hvile/seng, nægtet beskyttelse mod varme/kulde. Børn med ophold under en uge indgår ikke i opgørelsen i perioden Antallet af børn er ikke nødvendigvis lig med antallet af unikke børn, da der kan være børn med flere ophold inden for samme år. Tabel 37. Børn på krisecenter: Har barnet været udsat for psykisk vold direkte rettet mod barnet inden for de sidste 12 måneder Årstal Ja Nej I alt % (343) 43% (256) 100% (599) % (358) 42% (254) 100% (612) % (402) 38% (245) 100% (649) % (361) 33% (176) 100% (537) % (420) 39% (269) 100% (689) % (381) 63% (640) 100% (1.021) % (451) 59% (649) 100% (1.100) % (497) 56% (623) 100% (1.120) % (457) 55% (556) 100% (1.013) Anm. Psykisk vold er nedværdigende eller ydmygende omtale eller tiltale, trusler mod barnet, trusler mod barnets mor eller søskende med det formål at straffe, skræmme eller tvinge barnet, indespærring, ignorere barnet/ikke reagere på barnets behov, forbigåelse. Børn med ophold under en uge indgår ikke i opgørelsen i perioden Antallet af børn er ikke nødvendigvis lig med antallet af unikke børn, da der kan være børn med flere ophold inden for samme år. -60-

61 Tabel 38. Børn på krisecenter: Har barnet været udsat for materiel ødelæggelse direkte rettet mod barnet inden for de sidste 12 måneder Årstal Ja Nej I alt % (89) 84% (482) 100% (571) % (91) 84% (478) 100% (569) % (150) 76% (475) 100% (625) % (116) 77% (377) 100% (493) % (99) 85% (575) 100% (674) % (62) 94% (959) 100% (1.021) % (88) 92% (1.022) 100% (1.110) % (86) 92% (1.034) 100% (1.120) % (86) 92% (927) 100% (1.099) Anm. Materiel ødelæggelse er eksempelvis ødelæggelse af barnets ting, som f.eks. legetøj, mobil, og/eller bevidst at skade eller slå barnets kæledyr ihjel. Børn med ophold under en uge indgår ikke i opgørelsen i perioden Antallet af børn er ikke nødvendigvis lig med antallet af unikke børn, da der kan være børn med flere ophold inden for samme år. Tabel 39. Børn på krisecenter: Har barnet været udsat for seksuelle overgreb Årstal Ja Mistanke om et seksuelt overgreb Ved ikke Nej I alt % (8) 2% (11) 11% (70) 86% (546) 100% (635) % (8) 2% (14) 9% (63) 88% (618) 100% (703) % (12) 3% (21) 7% (50) 88% (590) 100% (747) Anm. Seksuelt overgreb er samleje eller anden kønslig omgang (beføling, blottelse), hvor barnet var under 15 år. Fra 2012 er der tilføjet svarkategorien mistanke om et seksuelt overgreb. Børn med ophold under en uge indgår ikke i opgørelsen i perioden Antallet af børn er ikke nødvendigvis lig med antallet af unikke børn, da der kan være børn med flere ophold inden for samme år. Tabel 40. Børn på krisecenter: Har barnet været udsat for seksuelle overgreb Årstal Ja Nej Ved ikke/i tvivl I alt % (14) 89% (484) 9% (48) 100% (546) % (16) 92% (627) 5% (37) 100% (680) % (21) 98% (1.000) - 100% (1.021) % (25) 98% (1.075) - 100% (1.100) % (20) 98% (1.100) - 100% (1.120) % (21) 98% (992) - 100% (1.013) % (36) 98% (1.645) - 100% (1.681) Anm. Seksuelt overgreb er samleje eller anden kønslig omgang (beføling, blottelse), hvor barnet var under 15 år. Fra 2006 og frem er der kun udfyldt information for de børn, der har haft over en uges ophold på krisecenter. Det forklarer det samlede fald i antal børn fra 2005 til En streg (-) indikerer, at kategorien ikke var med det pågældende år. Antallet af børn er ikke nødvendigvis lig med antallet af unikke børn, da der kan være børn med flere ophold inden for samme år. -61-

62 Tabel 41. Børn på krisecenter: Overværet eller overhørt fysisk og/eller seksuel vold mod moderen inden for de sidste 12 måneder Årstal Ja Nej Ved ikke I alt % (387) 31% (199) 9% (55) 100% (641) % (395) 31% (201) 9% (61) 100% (657) Anm. Ved overværet vold mod moderen forstås, at barnet har været til stede i det rum, hvor volden er foregået. Med overhørt menes, at barnet har hørt, hvad der er foregået, uden selv at have været fysisk til stede i rummet. Det kan være mindst lige så skadeligt for et barn at overvære eller overhøre vold mod moderen, som selv at blive udsat for vold. Børn med ophold under en uge indgår ikke i opgørelsen i Antallet af børn er ikke nødvendigvis lig med antallet af unikke børn, da der kan være børn med flere ophold inden for samme år. Tabel 42. Børn på krisecenter: Overværet eller overhørt psykisk vold mod moderen inden for de sidste 12 måneder Årstal Ja Nej Ved ikke I alt % (536) 10% (66) 6% (40) 100% (642) % (576) 7% (45) 6% (37) 100% (658) Anm. Ved overværet vold mod moderen forstås, at barnet har været til stede i det rum, hvor volden er foregået. Med overhørt menes, at barnet har hørt, hvad der er foregået, uden selv at have været fysisk til stede i rummet. Det kan være mindst lige så skadeligt for et barn at overvære eller overhøre vold mod moderen, som selv at blive udsat for vold. Børn med ophold under en uge indgår ikke i opgørelsen i Antallet af børn er ikke nødvendigvis lig med antallet af unikke børn, da der kan være børn med flere ophold inden for samme år. Tabel 43. Børn på krisecenter: Overværet eller overhørt vold mod moderen inden for de sidste 12 måneder Årstal Ja Nej I tvivl I alt % (561) 16% (105) 2% (12) 100% (678) % (466) 13% (73) 2% (12) 100% (551) % (608) 7% (51) 4% (27) 100% (686) % (666) 6% (45) 4% (28) 100% (739) % (764) 7% (64) 10% (91) 100% (919) % (804) 9% (90) 11% (111) 100% (1.005) % (776) 9% (83) 7% (65) 100% (924) Anm. Ved overværet vold mod moderen forstås, at barnet har været til stede i det rum, hvor volden er foregået. Med overhørt menes, at barnet har hørt, hvad der er foregået, uden selv at have været fysisk til stede i rummet. Det kan være mindst lige så skadeligt for et barn at overvære eller overhøre vold mod moderen, som selv at blive udsat for vold. Børn med ophold under en uge indgår ikke i opgørelsen. Antallet af børn er ikke nødvendigvis lig med antallet af unikke børn, da der kan være børn med flere ophold inden for samme år. -62-

63 Tabel 44. Børn på krisecenter: Overværet eller overhørt fysisk vold mod søskende inden for de sidste 12 måneder Årstal Ja Nej Barnet blev fortalt om den vold søskende er blevet udsat for. Ved ikke I alt % (156) 66% (422) 1% (3) 9% (55) 100% (636) Anm. Ved overværet vold mod søskende forstås, at barnet har været til stede i det rum, hvor volden er foregået. Med overhørt menes, at barnet har hørt, hvad der er foregået, uden selv at have været fysisk til stede i rummet. Det kan være mindst lige så skadeligt for et barn at overvære eller overhøre vold mod søskende, som selv at blive udsat for vold. Antallet af børn er ikke nødvendigvis lig med antallet af unikke børn, da der kan være børn med flere ophold inden for samme år. -63-

64 Tabel 45. Børn på krisecenter: Iværksættelse af 50-undersøgelse Ja Nej Der foreligger allerede en Aftale om en 50- Ved ikke Total Årstal 50-undersøgelse undersøgelse % (112) 54% (346) 9% (55) 6% (37) 14% (92) 100% (642) % (94) 52% (351) 9% (63) 6% (38) 19% (126) 100% (672) % (142) 57% (387) 7% (50) 6% (40) 10% (65) 100% (684) % (83) 61% (341) 6% (31) 8% (42) 11% (60) 100% (560) % (101) 64% (360) 10% (68) 5% (31) 16% (105) 100% (665) % (139) 57% (402) 6% (43) 7% (47) 11% (76) 100% (808) % (127) 50% (443) 4% (34) 6% (49) 27% (237) 100% (890) % (162) 48% (473) 5% (48) 4% (38) 26% (258) 100% (979) Anm. Tallene om 50-undersøgelser er baseret på de oplysninger, krisecentrene har til rådighed. Ifølge Serviceloven 50 skal kommunen undersøge barnets eller den unges forhold, hvis det må antages at et barn eller en ung trænger til særlig støtte. Undersøgelsen, der betegnes som en børnefaglig undersøgelse, gennemføres så vidt muligt i samarbejde med forældremyndighedshaveren og den unge, der er fyldt 15 år. Som led i undersøgelsen skal der finde en samtale sted med barnet eller den unge jf. stk. 3. Børn med ophold under en uge indgår ikke i opgørelsen i perioden Antallet af børn er ikke nødvendigvis lig med antallet af unikke børn, da der kan være børn med flere ophold inden for samme år. -64-

65 Tabel 46. Barnets antal døgn på krisecenter Årstal 0-90 dage 91 dage eller mere I alt % (984) 22% (280) 100% (1.264) % (1.093) 19% (254) 100% (1.347) % (1.103) 22% (307) 100% (1.410) % (1.268) 16% (246) 100% (1.514) % (1.362) 17% (292) 100% (1.654) % (1.279) 17% (253) 100% (1.532) % (1.400) 16% (263) 100% (1.663) % (1.521) 16% (262) 100% (1.783) % (1.395) 11% (172) 100% (1.567) % (1.481) 10% (160) 100% (1.641) Anm. Antallet af børn er ikke nødvendigvis lig med antallet af unikke børn, da der kan være børn med flere ophold inden for samme år. både børn med ophold under en uge og børn, som ikke deltager i undersøgelsen. Tabel 47. Gennemsnitlig opholdslængde på krisecentret for barnet Årstal Gennemsnitlig opholdstid for barnet Median opholdslængde Antal børn dage 29 dage dage 26 dage dage 32 dage dage 22 dage dage dage dage dage dage dage Anm. Antallet af børn er ikke nødvendigvis lig med antallet af unikke børn, da der kan være børn med flere ophold inden for samme år. Indeholder både børn med ophold under en uge og børn, som ikke deltager i undersøgelsen. En streg (-) indikerer, at kategorien ikke var med det pågældende år. Medianen angiver middeltendensen i opholdslængden for det gennemsnitlige barn. -65-

66 Tabel 48. Antal gange barnet i indeværende år har haft ophold på krisecenter Årstal 1 gang 2 gange 3 gange 4 gange 5 gange Ved ikke I alt % (576) 9% (56) 1% (3) 0% (0) 0% (0) 2% (14) 100% (650) % (584) 9% (62) 2% (15) 0% (0) 0% (0) 1% (4) 100% (665) % (608) 10% (68) 0% (3) 0% (3) 0% (1) 0% (0) 100% (683) % (494) 10% (56) 1% (6) 1% (3) 0% (0) 0% (1) 100% (560) Anm. Det nuværende ophold er talt med. Spørgsmålet blev stillet første gang i Børn med ophold under en uge indgår ikke i opgørelsen i perioden Antallet af børn er ikke nødvendigvis lig med antallet af unikke børn, da der kan være børn med flere ophold inden for samme år. Tabel 49. Antal gange barnet alt i alt i sit liv har haft ophold på et krisecenter Årstal 1 gang 2 gange 3 gange 4 gange 5 gange eller flere I alt % (455) 18% (113) 6% (38) 1% (6) 0% (2) 100% (614) % (485) 17% (111) 6% (37) 0% (1) 1% (4) 100% (638) % (525) 17% (112) 2% (13) 1% (5) 1% (3) 100% (658) % (390) 20% (108) 5% (26) 2% (11) 1% (6) 100% (541) Anm. Det nuværende ophold er talt med. Spørgsmålet blev stillet første gang i Børn med ophold under en uge indgår ikke i opgørelsen i perioden Antallet af børn er ikke nødvendigvis lig med antallet af unikke børn, da der kan være børn med flere ophold inden for samme år. -66-

67 Udvikling henvendelser til krisecentrene Tabel 50. Henvendelser opdelt efter form Årstal Telefonisk Personligt Skriftligt I alt % (10.505) 19% (2.662) 4% (517) 100% (13.684) % (10.264) 20% (2.680) 4% (499) 100% (13.443) % (12.016) 18% (2.825) 3% (527) 100% (15.368) % (11.977) 18% (2.632) 2% (365) 100% (14.974) % (11.488) 19% (2.822) 2% (288) 100% (14.598) % (11.914) 18% (2.671) 1% (143) 100% (14.728) % (11.868) 20% (3.014) 1% (71) 100% (14.953) % (10.515) 21% (2.737) 1% (83) 100% (13.335) % (9.495) 22% (2.642) 1% (91) 100% (12.343) % (8.326) 22% (2.335) - 100% (10.661) Anm. En streg (-) indikerer, at svarkategorien ikke var med i det pågældende år. -67-

68 Voldsudsat kvinde Familiemedlem Veninde/ven Politi Sygehus/skadestue Andet krisecenter Social bagvagt/døgnvagt/ sagsbehandler Kollega/arbejdsgiver/tillidsrepræsentant Andre I alt Tabel 51. Henvendelser opdelt efter hvem der henvender sig Årstal % (8.273) 4% (553) 5% (682) 3% (367) 2% (207) 6% (832) 12% (1.615) 1% (87) 10% (1.323) (13.557) % (8.235) 5% (623) 5% (692) 2% (324) 1% (196) 6% (807) 11% (1.411) 1% (119) 9% (1.163) (13.250) % (8.977) 5% (822) 6% (853) 3% (449) 2% (225) 7% (1.045) 11% (1.665) 1% (117) 12% (1.908) (15.309) % (8.578) 6% (914) 6% (915) 3% (478) 2% (223) 7% (1.012) 10% (1.454) 1% (160) 13% (1.893) (14.902) % (8.366) 6% (954) 7% (1.026) 4% (524) 2% (307) 6% (919) 10% (1.383) 1% (127) 14% (2.047) (14.510) % (8.667) 5% (711) 7% (945) 4% (492) 2% (237) 8% (1.045) 11% (1.531) 1% (114) 10% (1.398) (13.366) % (8.856) 5.5% (821) 6% (903) 3% (472) 1.5% (228) 7% (1.095) 11.5% (1.780) 1% (121) 7% (1.095) (15.349) % (8.094) 5% (706) 6% (824) 3.5% (451) 1.5% (208) 6% (804) 11.5% (1.560) 1% (105) 9% (1.184) (13.936) % (7.636) 5% (613) 6% (747) 3% (342) 2% (222) 6% (707) 10% (1.275) 1% (75) 9% (1.099) (12.642) Anm. Sammenlagt giver procenterne ikke 100 procent, da flere har kunnet henvende sig samtidig. Svarene fra 2005 er ikke medtaget, da spørgsmålene her blev stillet på en anden måde og derfor ikke er sammenlignelige med de øvrige år. -68-

69 Tabel 52. Henvendelser opdelt efter om det er første gang i indeværende år, den voldsudsatte kvinde henvender sig til krisecentret Årstal Ja Nej Ved ikke I alt % (2.992) 40% (3.175) 22% (1.730) 100% (7.867) % (3.110) 43% (3.230) 16% (1.203) 100% (7.543) Anm. Spørgsmålet blev stillet første gang i år Tabel 53. Henvendelser opdelt efter om kvinden har henvendt sig til andre krisecentre i år Ja Nej Ved ikke I alt Årstal % (1.146) 45% (3.592) 40% (3.215) 100% (7.953) Anm. Spørgsmålet blev stillet første gang i år Tabel 54. Ydelser givet ved henvendelsen Årstal Rådgivning/samtale Rådgivningsforløb Efterværnsrådgivning I alt % (10.092) 9% (1.150) 13% (1.663) (12.608) % (9.551) 10% (1.185) 13% (1.618) (12.011) % (11.840) 6% (920) 12% (1.793) (14.177) % (11.816) 6% (808) 11% (1.562) (13.766) % (11.097) 6% (788) 12% (1.487) (12.970) % (6.983) 3% (476) 9% (1.280) (8.739) Anm. Sammenlagt giver procenterne ikke 100 procent, da der kan gives flere ydelser ved samme henvendelse. Spørgsmålet blev ændret i Efterværn er ikke nærmere defineret. Krisecentrene har selv vurderet, om de har et efterværnstilbud. Efterværn kan derfor omfatte en række forskellige tilbud. Tabel 55. Henvendelser opdelt efter forespørgsler og ydelser Årstal Ledig plads Rådgivning/samtale Efterværnsrådgivning Ambulant støtte I alt % (7.826) 39% (7.431) 7% (1.235) - (16.492) % (6.644) 43% (6.899) 6 % (974) 0% (46) (14.563) % (5.767) 42% (6.318) 5 % (758) 0% (31) (12.874) % (5.162) 39% (6.903) - 0% (24) (12.089) Anm. Sammenlagt giver procenterne ikke 100 procent, da det er muligt at henvende sig om mere end en ting. En streg (-) indikerer, at svarkategorien ikke var med i det pågældende år. Bemærk at spørgsmålene er stillet anderledes i end i , hvorfor disse tal ikke er sammenlignelige. Efterværn er ikke nærmere defineret. Krisecentrene har selv vurderet, om de har et efterværnstilbud. Efterværn kan derfor her spænde over en variation af tilbud. -69-

70 Tabel 56. Henvendelser opdelt efter om det er en forespørgsel om en ledig plads Ja Nej I alt Årstal % (7.734) 45% (6.116) 100% (13.650) % (7.085) 47% (6.286) 100% (13.371) % (7.977) 47% (7.199) 100% (15.176) % (7.316) 50% (7.434) 100% (14.750) % (7.015) 51% (7.281) 100% (14.296) Anm. Spørgsmålet blev ændret i 2010 og er derfor ikke sammenligneligt med Tabel 57. Henvendelser om en ledig plads opdelt efter, om der er fysisk plads, eller der henvises til anden løsning Ja, men Ja, der er en Nej, der er ikke I alt krisecentret ledig plads en ledig plads Årstal henviser til anden løsning % (2.636) 10% (774) 54% (4.079) 100% (7.489) % (2.544) 9% (650) 54% (3.837) 100% (7.031) % (2.761) 12% (972) 53% (4.208) 100% (7.941) % (2.967) 11% (809) 48% (3.529) 100% (7.305) Anm. Det skal bemærkes, at tallene for henvendelser om ledig plads ikke giver et præcist billede af kapacitetsudnyttelsen på krisecentrene, da der kan være flere henvendelser vedrørende den samme kvinde. Spørgsmålet blev stillet første gang i Tabel 58. Henvendelser om en ledig plads opdelt efter, om der er en ledig plads Årstal Ja, der er ledig plads Nej, der er ikke en ledig plads I alt % (3.593) 47% (3.242) 100% (6.835) % (2.991) 50% (2.988) 100% (5.979) % (4.189) 47% (3.656) 100% (7.845) % (3.628) 45% (2.927) 100% (6.555) % (3.423) 39% (2.217) 100% (5.815) % (2.721) 46% (2.327) 100% (5.048) Anm. Det skal bemærkes, at tallene for henvendelser om ledig plads ikke giver et præcist billede af kapacitetsudnyttelsen på krisecentrene, da der kan være flere henvendelser vedrørende den samme kvinde. Spørgsmålet blev ændret i 2011 og er derfor ikke sammenligneligt med tidligere år. -70-

71 Årstal Et andet krisecenter passer bedre til kvindens behov Der er ikke plads til kvindens børn Ingen plads til handicappede kvinder eller handicappede børn Manglende ressourcer til løsning af kvindens og/eller børnenes problemer Kvinden er voldsudsat, men har et alkohol- og/eller stofmisbrug Kvinden er voldsudsat, men er psykisk syg/psykisk ustabil og behøver andet tilbud Andre grunde I alt Tabel 59. Henvendelser opdelt efter årsager til alternative henvisninger, selvom der er plads på krisecentret % (153) 14% (108) 3% (22) 11% (87) 10% (79) 19% (147) 36% (280) (775) % (114) 15% (98) 2% (15) 11% (70) 9% (59) 15% (99) 45% (297) (657) % (134) 11% (152) 1% (11) 9% (116) 5% (66) 11% (142) 31% (408) (1.326) % (96) 1% (5) 12% (99) 8% (70) 13% (110) 59% (487) (825) % (177) 0% (10) 2% (71) 3% (93) 3% (98) 15% (551) (1.000) % (210) 0% (5) 0% (14) 1% (38) 1% (27) 3% (113) (407) % (111) 0% (9) 2% (76) 3% (114) 4% (119) 13% (446) (875) % (79) 0% (12) 3% (86) 4% (98) 4% (108) 13% (363) (746) % (119) 1% (22) 2% (52) 5% (110) 6% (140) 9% (214) (657) Anm. Sammenlagt giver procenterne ikke 100 procent, da der kunne angives flere grunde til at henvise til en anden løsning. En streg (-) indikerer, at svarkategorien om hvorvidt et andet krisecenter passer bedre til kvindens behov ikke blev stillet i de pågældende år, og at tallene i år 2010 er opgjort på en anden måde og derfor ikke kan sammenlignes med tidligere år. Tabel 60. Henvendelser opdelt efter hvilke alternative henvisninger kvinden har fået, når der ikke var plads på krisecentret Årstal Et andet krisecenter Kommunen Et andet tilbud % (3.216) 20% (836) 20% (847) (4.133) % (3.049) 21% (863) 20% (811) (4.098) % (3.121) 13% (687) 18% (914) (4.151) I alt Anm. Spørgsmålet blev stillet første gang i Sammenlagt giver procenterne ikke 100 procent, da der kunne angives flere alternative henvisningsmuligheder. -71-

72 Udvikling i krisecentrenes organisering Tabel 61. Krisecentre med lønnet leder Årstal % (41) % (38) % (39) Anm. En streg (-) indikerer, at spørgsmålet ikke blev stillet det pågældende år. Tabel 62. Krisecentre opdelt efter om de har døgndækning Krisecentre med Krisecentre uden Antal krisecentre Årstal døgndækning døgndækning % (29) 29% (12) % (29) 29% (12) % (27) 29% (11) % (28) 28% (11) 39 Tabel 63. Krisecentrenes gennemsnitlige årlige belægningsprocent Årstal Mindste- og størsteværdi (gennemsnit) Antal krisecentre % (88%) % (88%) % (88%) % (87%) 39 Tabel 64. Kvinder med børn der har modtaget familierådgivning efter 109 stk Årstal Estimeret antal Estimeret andel af Kvinder der har kvinder med kvinder, der har modtaget børn modtaget familierådgivning Antal* familierådgivning Antal * % % Anm. *I 2012 havde 53 procent af kvinderne på krisecenter børn. Baseret på den fordeling estimeres det, at 957 af kvinderne på krisecenter i 2014 har børn. En streg (-) indikerer, at tallet enten ikke er opgjort eller er opgjort på en anden måde, som ikke er sammenlignelig det pågældende år. -72-

73 Lærer til børnene Socialrådgiver Familierådgiver efter 109 stk. 4 (kommunal forpligtelse) Pædagog/ socialpædagog Sygepleje- /sundhedspersonale Psykolog Antal krisecentre Kommunal eller regional forlodsfinansiering og/eller tilskud efter SEL 109 Andre tilskud eller underskudsgaranti fra kommunen og/eller regionen Pladsbetaling fra kommuner Kvindens egenbetaling Statslige fonde Private fonde Andet Antal krisecentre Tabel 65. Krisecentre opdelt efter om de har efterværnstilbud Årstal Krisecentre med efterværnstilbud Krisecentre uden efterværnstilbud 2014* 76% (31) 24% (10) % (25) 39% (16) % (29) 24% (9) % (26) 33% (13) 39 Antal krisecentre Anm. Efterværn er ikke nærmere defineret. Krisecentrene har selv vurderet, om de har et efterværnstilbud. Efterværn kan derfor omfatte en variation af tilbud. *I 2014 er spørgsmålet blevet ændret: Der er blevet spurgt, om krisecentrene har opfølgende indsatser. Opfølgende indsatser er tilbud til kvinder, som er flyttet ud fra et krisecenter. Opfølgende indsatser kan være en variation af forskellige tilbud. Tabel 66. Krisecentre opdelt efter typer af modtaget økonomisk støtte Årstal % (25) 5% (2) 42% (17) 54% (22) 17% (7) 46% (19) 24% (10) % (25) 87% (34) 51% (20) 67% (26) 26% (10) 56% (22) 23% (9) 39 Anm. En streg (-) indikerer, at spørgsmålet ikke blev stillet det pågældende år. Tabel 67. Krisecentre opdelt efter udvalgte stillingskategorier på krisecentrene Årstal % (5) 86% (37) 21% (9) 93% (40) 12% (5) 30% (13) % (4) 78% (32) 27% (11) 98% (40) 10% (4) 39% (16) % (3) 84% (32) 18% (7) 97% (37) 16% (6) 26% (10) % (2) 82% (32) 13% (5) 95% (37) 15% (6) 15% (6)

74 Status på krisecentre Kvinder på krisecenter Status 1. Kvinder på krisecenter opdelt efter antal døgn, fordelt på krisecentrene døgn 2-6 døgn 7-30 døgn døgn døgn døgn Over 1 år I alt Gns. opholdslæng de Danner, København % (9) 10% (3) 10% (3) 39% (12) 13% (4) 100% (31) 179 DKK, Frederiksberg 10% (2) 10% (2) 20% (4) 5% (1) 20% (4) 25% (5) 10% (2) 100% (20) 142 Den Åbne Dør, København 6% (1) 6% (1) 13% (2) - 38% (6) 25% (4) 13% (2) 100% (16) 198 Egmontgården, København % (1) 50% (2) 25% (1) % (4) 70 Esbjerg Krise- og Aktivitetscentret 5% (3) 23% (13) 41% (23) 27% (15) 4% (2) % (56) 27 Fredericia Krisecenter 25% (11) 25% (11) 23% (10) 18% (8) 2% (1) 7% (3) - 100% (44) 33 Frederikshavn Krisecenter 18% (6) 18% (6) 29% (10) 12% (4) 18% (6) 6% (2) - 100% (34) 49 Frederikssund Krisecenter Frederiksværk Krisecenter 9% (3) 15% (5) 32% (11) 21% (7) 18% (6) 3% (1) 3% (1) 100% (34) 71 Haderslev Krisecenter 6% (2) 26% (8) 19% (6) 39% (12) 10% (3) % (31) 34 Hellerup Krisecenter 7% (3) 5% (2) 29% (12) 22% (9) 15% (6) 20% (8) 2% (1) 100% (41) 96 Hera Døtrene, Kalundborg 4% (1) 7% (2) 30% (8) 41% (11) 19% (5) % (27) 49 Herfølge Krisecenter 8% (3) 21% (8) 26% (10) 13% (5) 15% (6) 15% (6) 3% (1) 100% (39) 86 Herning Krisecenter 26% (14) 26% (14) 22% (12) 22% (12) 4% (2) % (54) 20 Hillerød Kvindekrisecenter 5% (1) 11% (2) 11% (2) 37% (7) 26% (5) 11% (2) - 100% (19) 88 Hjørring Krisecenter 12% (6) 22% (11) 35% (17) 25% (12) 6% (3) % (49) 24 Hobro Krisecenter 19% (4) 24% (5) 29% (6) 19% (4) 10% (2) % (21) 25 Holbæk Krisecenter - Medusa Holstebro Krisecenter 13% (8) 31% (19) 35% (22) 13% (8) 5% (3) 3% (2) - 100% (62) 28 Horsens Krisecenter 19% (8) 19% (8) 17% (7) 24% (10) 21% (9) % (42) 41 Klostermosegård, Helsingør - 13% (1) 38% (3) 13% (1) 25% (2) 13% (1) - 100% (8) 77 Kolding Krisecenter 22% (14) 20% (13) 27% (17) 25% (16) 6% (4) % (64) 26 Krisecenter for Kvinder, Aalborg 21% (12) 22% (13) 16% (9) 26% (15) 12% (7) 3% (2) - 100% (58) 41 Krisecenter Odense 10% (11) 20% (22) 23% (25) 32% (35) 13% (14) - 2%(2) 100% 44 (109) Krisecentret Baltic, København Krisecentret Garvergården, København % (1) - 50% (1) 100% (2) 260 Krisecentret Hjemmet Nykøbing F. 3% (1) 22% (8) 35% (13) 19% (7) 16% (6) 5% (2) - 100% (37) 47 Kvindecentret Røntofte 13% (4) 16% (5) 23% (7) 23% (7) 19% (6) 6% (2) - 100% (31) 54 Kvindehjemmet i København 7% (3) 4% (2) 13% (6) 13% (6) 13% (6) 26% (12) 24% (11) 100% (46) 216 Kvindehuset i Lyngby - 10% (3) 7% (2) 38% (11) 24% (7) 17% (5) 3% (1) 100% (29) 105 Kvindekrisecenter Bornholm 22% (4) 6% (1) 28% (5) 28% (5) 11 % (2) 6% (1) - 100% (18) 48 Lolland Krisecenter - 25% (6) 21% (5) 46% (11) 8% (2) % (24) 39 Næstved Krisecenter % (3) 20% (3) 53% (8) 7% (1) - 100% (15) 104 Randers Krisecenter 12% (7) 29% (17) 27% (16) 22% (13) 8% (5) 2% (1) - 100% (59) 34 Ringsted Krisecenter 22% (11) 14% (7) 25% (12) 27% (13) 12% (6) % (49) 39 Roskilde Kvindekrisecentret 17% (1) 33% (2) 33% (2) 17% (1) % (6) 18 Silkeborg Krisecenter 11% (2) 6% (1) 11% (2) 33% (6) 22% (4) 11% (2) 6% (1) 100% (18) 94 Svendebjerggård, Hvidovre - 9% (1) - 18% (2) 64% (7) - 9% (1) 100% (11) 163 Sønderborg Kvinde- & Krisecenter 19% (6) 25% (8) 34% (11) 16% (5) 6% (2) % (32) 23 Vejle Krisecenter 19% (15) 37% (29) 30% (23) 13% (10) 1% (1) % (78) 15 Viborg Krisecenter 17% (7) 15% (6) 27% (11) 27% (11) 10% (4) 2% (1) 2% (1) 100% (41) 51 Aabenraa Krisecenter 28% (11) 20% (8) 25% (10) 23% (9) 6% (2) % (40) 22 Aarhus Krisecenter 15% (10) 6% (4) 29% (20) 33% (23) 16% (11) 1% (1) - 100% (69) 46 I alt 5% 2% 100% 13% (195) 19% (274) 26% (374) 23% (340) 12% (180) (76) (29) (1.468) 56 Anm. Antallet af kvinder er ikke nødvendigvis lig med antallet af unikke kvinder, da der kan være kvinder med flere ophold inden for samme år. Summen af procenterne er ikke nødvendigvis 100 procent pga. afrunding. En streg (-) indikerer, at spørgsmålet ikke er blevet besvaret. -74-

75 Opholds varighed kvinder. Døgn Længste ophold for kvinder. Døgn Gennemsnitlig opholdslænge for kvinder. Døgn *Median opholdslængde for kvinder. Døgn Antal kvinder Status 2. Kvinder på krisecenter opdelt efter antal overnatninger, gennemsnitlig opholdslængde og længste opholdslængde fordelt på krisecentrene. Opgjort i døgn Danner, København DKK, Frederiksberg Den Åbne Dør, København Egmontgården, København Esbjerg Krise- og Aktivitetscentret Fredericia Krisecenter Frederikshavn Krisecenter Frederikssund Krisecenter Frederiksværk Krisecenter Haderslev Krisecenter Hellerup Krisecenter Hera Døtrene, Kalundborg Herfølge Krisecenter Herning Krisecenter Hillerød Kvindekrisecenter Hjørring Krisecenter Hobro Krisecenter Holbæk Krisecenter - Medusa Holstebro Krisecenter Horsens Krisecenter Klostermosegård, Helsingør Kolding Krisecenter Krisecenter for Kvinder, Aalborg Krisecenter Odense Krisecentret Baltic, København Krisecentret Garvergården, København Krisecentret Hjemmet, Nykøbing F Kvindecentret Røntofte Kvindehjemmet i København Kvindehuset i Lyngby Kvindekrisecenter Bornholm Lolland Krisecenter Næstved Krisecenter Randers Krisecenter Ringsted Krisecenter Roskilde Kvindekrisecentret Silkeborg Krisecenter Svendebjerggård, Hvidovre Sønderborg Kvinde- & Krisecenter Vejle Krisecenter Viborg Krisecenter Aabenraa Krisecenter Aarhus Krisecenter I alt Anm. *Medianen angiver middeltendensen i opholdslængden for den gennemsnitlige kvinde for hvert krisecenter. Antallet af kvinder er ikke nødvendigvis lig med antallet af unikke kvinder, da der kan være kvinder med flere ophold inden for samme år. En streg (-) indikerer, at spørgsmålet ikke er blevet besvaret. -75-

76 Børn Status 3. Børn på krisecenter opdelt efter antal overnatninger, gennemsnitlig opholdslængde og længste opholdslængde fordelt på krisecentrene. Opgjort i døgn Opholds varighed børn. Døgn i alt Længste ophold for børn. Antal døgn Gennemsnitlig opholdslænge for børn *Median opholdslængde for børn Antal børn Danner, København DKK, Frederiksberg Den Åbne Dør, København Egmontgården, København Esbjerg Krise- og Aktivitetscentret Fredericia Krisecenter Frederikshavn Krisecenter Frederikssund Krisecenter Frederiksværk Krisecenter Haderslev Krisecenter Hellerup Krisecenter Hera Døtrene, Kalundborg Herfølge Krisecenter Herning Krisecenter Hillerød Kvindekrisecenter Hjørring Krisecenter Hobro Krisecenter Holbæk Krisecenter - Medusa Holstebro Krisecenter Horsens Krisecenter Klostermosegård, Helsingør Kolding Krisecenter Krisecenter for Kvinder, Aalborg Krisecenter Odense Krisecentret Baltic, København Krisecentret Garvergården, København Krisecentret Hjemmet, Nykøbing F Kvindecentret Røntofte Kvindehjemmet i København Kvindehuset i Lyngby Kvindekrisecenter Bornholm Lolland Krisecenter Næstved Krisecenter Randers Krisecenter Ringsted Krisecenter Roskilde Kvindekrisecentret Silkeborg Krisecenter Svendebjerggård, Hvidovre Sønderborg Kvinde- & Krisecenter Vejle Krisecenter Viborg Krisecenter Aabenraa Krisecenter Aarhus Krisecenter I alt Anm. * Medianen angiver middeltendensen i opholdslængden for det gennemsnitlige barn for hvert krisecenter. Antallet af børn er ikke nødvendigvis lig med antallet af unikke børn, da der kan være børn med flere ophold inden for samme år. En streg (-) indikerer, at spørgsmålet ikke er blevet besvaret. -76-

77 Status 4. Børn på krisecenter opdelt efter barnets alder årige 7-12-årige årige 18-årige I alt Antal Antal Antal Antal Antal Danner, København 63% 17 26% 7 11% 3 0% 0 100% 27 DKK, Frederiksberg 36% 4 27% 3 36% 4 0% 0 100% 11 Den Åbne Dør, København 73% 8 18% 2 9% 1 0% 0 100% 11 Egmontgården, København 67% 4 33% 2 0% 0 0% 0 100% 6 Esbjerg Krise- og Aktivitetscentret 20% 1 80% 4 0% 0 0% 0 100% 5 Fredericia Krisecenter 46% 23 44% 22 10% 5 0% 0 100% 50 Frederikshavn Krisecenter 54% 22 32% 13 15% 6 0% 0 100% 41 Frederikssund Krisecenter 0% 0 100% 1 0% 0 0% 0 100% 1 Frederiksværk Krisecenter 56% 18 41% 13 3% 1 0% 0 100% 32 Haderslev Krisecenter 65% 17 31% 8 4% 1 0% 0 100% 26 Hellerup Krisecenter 69% 24 31% 11 0% 0 0% 0 100% 35 Hera Døtrene, Kalundborg 61% 14 35% 8 4% 1 0% 0 100% 23 Herfølge Krisecenter 63% 29 33% 15 4% 2 0% 0 100% 46 Herning Krisecenter 53% 39 32% 24 15% 11 0% 0 100% 74 Hillerød Kvindekrisecenter 64% 9 29% 4 7% 1 0% 0 100% 14 Hjørring Krisecenter 60% 28 26% 12 15% 7 0% 0 100% 47 Hobro Krisecenter 75% 15 15% 3 10% 2 0% 0 100% 20 Holbæk Krisecenter - Medusa Holstebro Krisecenter 56% 25 27% 12 18% 8 0% 0 100% 45 Horsens Krisecenter 86% 19 13% 3 0% 0 0% 0 100% 22 Klostermosegård, Helsingør 70% 7 30% 3 0% 0 0% 0 100% 10 Kolding Krisecenter 56% 20 31% 11 14% 5 0% 0 100% 36 Krisecenter for Kvinder, Aalborg 61% 23 34% 13 5% 2 0% 0 100% 38 Krisecenter Odense 71% 70 17% 17 12% 12 0% 0 100% 99 Krisecentret Baltic, København Krisecentret Garvergården, København 0% 0 100% 2 0% 0 0% 0 100% 2 Krisecentret Hjemmet, Nykøbing F. 56% 32 30% 17 12% 7 2% 1 100% 57 Kvindecentret Røntofte 68% 17 20% 5 12% 3 0% 0 100% 25 Kvindehjemmet i København 52% 12 22% 5 26% 6 0% 0 100% 23 Kvindehuset i Lyngby 48% 12 40% 10 12% 3 0% 0 100% 25 Kvindekrisecenter Bornholm 64% 9 21% 3 14% 2 0% 0 100% 14 Lolland Krisecenter 47% 9 42% 8 11% 2 0% 0 100% 19 Næstved Krisecenter 78% 7 22% 2 0% 0 0% 0 100% 9 Randers Krisecenter 54% 23 37% 16 9% 4 0% 0 100% 43 Ringsted Krisecenter 58% 30 33% 17 10% 5 0% 0 100% 52 Roskilde Kvindekrisecentret % - Silkeborg Krisecenter 60% 9 27% 4 13% 2 0% 0 100% 15 Svendebjerggård, Hvidovre 33% 1 0% 0 67% 2 0% 0 100% 3 Sønderborg Kvinde- & Krisecenter 57% 12 24% 5 19% 4 0% 0 100% 21 Vejle Krisecenter 62% 29 30% 14 9% 4 0% 0 100% 47 Viborg Krisecenter 45% 17 41% 15 14% 5 0% 0 100% 37 Aabenraa Krisecenter 55% 16 28% 8 17% 5 0% 0 100% 29 Aarhus Krisecenter 56% 64 33% 38 11% 13 0% 0 100% 115 I alt 59% % % 139 0% 1 100% Anm. En streg (-) indikerer, at spørgsmålet ikke er blevet besvaret. Summen af procenterne er ikke nødvendigvis 100 procent pga. afrunding. -77-

78 Status 5. Om der fra den kommunale sagsbehandlers side er iværksat en 50-undersøgelse Tallene er baseret på de oplysninger, krisecentrene har til rådighed. Der foreligger allerede Aftale om iværksættelse af en Ja Nej Ved ikke Total en 50-undersøgelse 50-undersøgelse foreligger Antal Antal Antal Antal Antal Antal Danner, København 54% 13 42% 10 0% 0 0% 0 4% 1 100% 24 DKK, Frederiksberg 40% 2 60% 3 0% 0 0% 0 0% 0 100% 5 Den Åbne Dør, København 100% 2 0% 0 0% 0 0% 0 0% 0 100% 2 Egmontgården, København Esbjerg Krise- og Aktivitetscentret 0% 0 100% 1 0% 0 0% 0 0% 0 100% 1 Fredericia Krisecenter 0% 0 57% 16 39% 11 4% 1 0% 0 100% 28 Frederikshavn Krisecenter 0% 0 100% 4 0% 0 0% 0 0% 0 100% 4 Frederikssund Krisecenter 100% 1 0% 0 0% 0 0% 0 0% 0 100% 1 Frederiksværk Krisecenter 23% 6 35% 9 15% 4 0% 0 27% 7 100% 26 Haderslev Krisecenter 36% 9 52% 13 4% 1 0% 0 8% 2 100% 25 Hellerup Krisecenter 3% 1 63% 22 0% 0 0% 0 34% % 35 Hera Døtrene, Kalundborg 20% 2 80% 8 0% 0 0% 0 0% 0 100% 10 Herfølge Krisecenter 67% 2 33% 1 0% 0 0% 0 0% 0 100% 3 Herning Krisecenter 17% 3 56% 10 17% 3 11% 2 0% 0 100% 18 Hillerød Kvindekrisecenter 27% 3 73% 8 0% 0 0% 0 0% 0 100% 11 Hjørring Krisecenter 58% 19 9% 3 3% 1 30% 10 0% 0 100% 33 Hobro Krisecenter 25% 1 75% 3 0% 0 0% 0 0% 0 100% 4 Holbæk Krisecenter - Medusa Holstebro Krisecenter 33% 1 67% 2 0% 0 0% 0 0% 0 100% 3 Horsens Krisecenter Klostermosegård, Helsingør 0% 0 80% 4 0% 0 20% 1 0% 0 100% 5 Kolding Krisecenter 16% 3 16% 3 5% 1 11% 2 53% % 19 Krisecenter for Kvinder, Aalborg 53% 8 47% 7 0% 0 0% 0 0% 0 100% 15 Krisecenter Odense 7% 3 65% 28 12% 5 9% 4 7% 3 100% 43 Krisecentret Baltic, København Krisecentret Garvergården, København Krisecentret Hjemmet, Nykøbing F. 3% 1 74% 23 0% 0 0% 0 23% 7 100% 31 Kvindecentret Røntofte 13% 2 81% 13 6% 1 0% 0 0% 0 100% 16 Kvindehjemmet i København 26% 6 57% 13 0% 0 4% 1 13% 3 100% 23 Kvindehuset i Lyngby 20% 4 45% 9 0% 0 5% 1 30% 6 100% 20 Kvindekrisecenter Bornholm 50% 5 30% 3 10% 1 10% 1 0% 0 100% 10 Lolland Krisecenter 33% 2 17% 1 0% 0 50% 3 0% 0 100% 6 Næstved Krisecenter 20,0% 1 40% 2 0% 0 20% 1 20% 1 100% 5 Randers Krisecenter 0% 0 41% 12 0% 0 3% 1 55% % 29 Ringsted Krisecenter 12% 3 76% 19 4% 1 4% 1 4% 1 100% 25 Roskilde Kvindekrisecentret Silkeborg Krisecenter 0% 0 100% 7 0% 0 0% 0 0% 0 100% 7 Svendebjerggård, Hvidovre 0% 0 100% 1 0% 0 0% 0 0% 0 100% 1 Sønderborg Kvinde- & Krisecenter 0% 0 52% 11 14% 3 24% 5 10% 2 100% 21 Vejle Krisecenter 0% 0 83% 10 0% 0 0% 0 17% 2 100% 12 Viborg Krisecenter 3% 1 55% 18 18% 6 9% 3 15% 5 100% 33 Aabenraa Krisecenter 29% 6 67% 14 0% 0 0% 0 5% 1 100% 21 Aarhus Krisecenter 3% 2 54% 36 24% 16 0% 0 19% % 67 I alt 17% % 347 9% 55 6% 37 14% %

79 Henvendelser Status 6. Henvendelsesform fordelt på krisecentrene Telefonisk Personligt (fremmøde på krisecentret) Skriftligt I alt Antal Antal Antal Antal Danner, København 60% % % % DKK, Frederiksberg 91% 348 8% 32 1% 4 100% 384 Den Åbne Dør, København 72% % 43 1% 1 100% 157 Egmontgården, København 40% 4 30% 3 30% 3 100% 10 Esbjerg Krise- og Aktivitetscentret 75% % 61 0% 1 100% 252 Fredericia Krisecenter 74% % 109 0% 1 100% 424 Frederikshavn Krisecenter 60% 79 38% 50 2% 2 100% 131 Frederikssund Krisecenter 100% 4 0% 0 0% 0 100% 4 Frederiksværk Krisecenter 87% % 20 1% 2 100% 171 Haderslev Krisecenter 89% % 37 0% 1 100% 355 Hellerup Krisecenter 93% 249 6% 17 0% 1 100% 267 Hera Døtrene, Kalundborg 90% 176 8% 15 2% 4 100% 195 Herfølge Krisecenter 89% % 14 0% 0 100% 130 Herning Krisecenter 76% % 107 0% 2 100% 451 Hillerød Kvindekrisecenter 93% 258 7% 18 0% 1 100% 277 Hjørring Krisecenter 90% % 14 0% 0 100% 143 Hobro Krisecenter 94% 96 6% 6 0% 0 100% 102 Holbæk Krisecenter - Medusa 100% 16 0% 0 0% 0 100% 16 Holstebro Krisecenter 74% % 71 5% % 340 Horsens Krisecenter 58% % 74 0% 0 100% 176 Klostermosegård, Helsingør 100% 48 0% 0 0% 0 100% 48 Kolding Krisecenter 93% 303 7% 21 0% 1 100% 325 Krisecenter for Kvinder, Aalborg 82% % 73 0% 1 100% 414 Krisecenter Odense 75% % 166 0% 0 100% 673 Krisecentret Baltic, København % - Krisecentret Garvergården, København % - Krisecentret Hjemmet, Nykøbing F. 93% 266 7% 20 0% 1 100% 287 Kvindecentret Røntofte 87% 398 7% 31 6% % 458 Kvindehjemmet i København 79% % 83 3% % 454 Kvindehuset i Lyngby 96% 175 4% 7 0% 0 100% 182 Kvindekrisecenter Bornholm 73% % 39 1% 1 100% 149 Lolland Krisecenter 99% 118 1% 1 0% 0 100% 119 Næstved Krisecenter 72% % 60 0% 0 100% 211 Randers Krisecenter 82% % 77 0% 1 100% 429 Ringsted Krisecenter 82% % 51 2% 7 100% 314 Roskilde Kvindekrisecentret 81% % 38 1% 1 100% 207 Silkeborg Krisecenter 84% % 25 0% 1 100% 160 Svendebjerggård, Hvidovre 95% 159 4% 6 1% 3 100% 168 Sønderborg Kvinde- & Krisecenter 61% % % % 837 Vejle Krisecenter 80% % 68 1% 5 100% 372 Viborg Krisecenter 52% % 149 1% 2 100% 312 Aabenraa Krisecenter 83% % 64 2% 9 100% 425 Aarhus Krisecenter 90% % 63 1% 5 100% 645 I alt 77% % % % Anm. En streg (-) indikerer, at spørgsmålet ikke er blevet besvaret. Summen af procenterne er ikke nødvendigvis 100 procent pga. afrunding. -79-

80 Status 7. Henvendelser opdelt efter, om det er første gang i 2014, kvinden henvender sig til krisecentret Ja Nej Ved ikke I alt Antal Antal Antal Antal Danner, København 31% % % % DKK, Frederiksberg 46% 96 25% 53 29% % 210 Den Åbne Dør, København 41% 42 45% 46 15% % 103 Egmontgården, København 71% 5 14% 1 14% 1 100% 7 Esbjerg Krise- og 32% 47 28% 42 40% % 149 Aktivitetscentret Fredericia Krisecenter 33% 90 57% % % 277 Frederikshavn Krisecenter 37% 35 62% 58 1% 1 100% 94 Frederikssund Krisecenter 100% 3 0% 0 0% 0 100% 3 Frederiksværk Krisecenter 45% 40 37% 33 18% % 89 Haderslev Krisecenter 40% 74 46% 84 14% % 184 Hellerup Krisecenter 40% 59 10% 15 50% % 149 Hera Døtrene, Kalundborg 40% 33 40% 33 20% % 82 Herfølge Krisecenter 53% 29 31% 17 16% 9 100% 55 Herning Krisecenter 27% 81 60% % % 306 Hillerød Kvindekrisecenter 39% 44 26% 29 35% % 113 Hjørring Krisecenter 60% 38 19% 12 21% % 63 Hobro Krisecenter 66% 33 18% 9 16% 8 100% 50 Holbæk Krisecenter - Medusa 75% 3 25% 1 0% 0 100% 4 Holstebro Krisecenter 45% 75 32% 53 23% % 167 Horsens Krisecenter 32% 39 33% 40 36% % 123 Klostermosegård, Helsingør 29% 4 7% 1 64% 9 100% 14 Kolding Krisecenter 48% 71 27% 40 25% % 148 Krisecenter for Kvinder, Aalborg 36% % % % 287 Krisecenter Odense 40% % % % 434 Krisecentret Baltic, København % - Krisecentret Garvergården, % - København Krisecentret Hjemmet, 51% 61 19% 23 30% % 120 Nykøbing Kvindecentret F. Røntofte 34% 82 40% 95 26% % 240 Kvindehjemmet i København 48% % 85 19% % 257 Kvindehuset i Lyngby 45% 38 13% 11 42% % 85 Kvindekrisecenter Bornholm 35% 41 60% 70 4% 5 100% 116 Lolland Krisecenter 66% 27 20% 8 15% 6 100% 41 Næstved Krisecenter 44% 54 54% 66 2% 2 100% 122 Randers Krisecenter 64% % 50 16% % 239 Ringsted Krisecenter 49% 82 27% 45 24% % 168 Roskilde Kvindekrisecentret 57% 70 21% 25 22% % 122 Silkeborg Krisecenter 42% 36 40% 34 19% % 86 Svendebjerggård, Hvidovre 58% 42 7% 5 36% % 73 Sønderborg Kvinde- & 5% 9 4% 7 92% % 198 Krisecenter Vejle Krisecenter 31% 67 32% 70 37% % 217 Viborg Krisecenter 21% 54 67% % % 252 Aabenraa Krisecenter 42% 93 42% 93 17% % 223 Aarhus Krisecenter 42% % % % 368 I alt 38% % % % Anm. En streg (-) indikerer, at spørgsmålet ikke er blevet besvaret. Summen af procenterne er ikke nødvendigvis 100 procent pga. afrunding. -80-

81 Status 8. Henvendelser opdelt efter, om der er fysisk plads eller der henvises til anden løsning, fordelt på krisecentrene Ja, der er fysisk plads Ja, men krisecentret henviser til en anden løsning Nej, der er ikke fysisk plads Antal Antal Antal Antal Danner, København 8% 55 7% 45 85% % 656 DKK, Frederiksberg 4% 11 4% 11 91% % 252 Den Åbne Dør, København 13% 14 2% 2 85% % 108 Egmontgården, København 90% 9 0% 0 10% 1 100% 10 Esbjerg Krise- og Aktivitetscentret 39% 54 10% 13 51% % 137 Fredericia Krisecenter 40% 75 4% 8 56% % 189 Frederikshavn Krisecenter 60% 33 13% 7 27% % 55 Frederikssund Krisecenter 0% 0 50% 1 50% 1 100% 2 Frederiksværk Krisecenter 54% 61 19% 22 27% % 114 Haderslev Krisecenter 53% 112 3% 7 44% % 212 Hellerup Krisecenter 16% 40 6% 14 79% % 253 Hera Døtrene, Kalundborg 52% 75 14% 20 34% % 143 Herfølge Krisecenter 24% 21 6% 5 70% % 86 Herning Krisecenter 62% 136 8% 17 31% % 220 Hillerød Kvindekrisecenter 29% 57 16% 32 55% % 197 Hjørring Krisecenter 70% 77 10% 11 20% % 110 Hobro Krisecenter 50% 41 20% 16 31% % 82 Holbæk Krisecenter - Medusa 33% 5 13% 2 53% 8 100% 15 Holstebro Krisecenter 66% 123 5% 9 29% % 187 Horsens Krisecenter 70% 82 5% 6 25% % 118 Klostermosegård, Helsingør 36% 16 18% 8 46% % 44 Kolding Krisecenter 40% 89 20% 44 41% % 224 Krisecenter for Kvinder, Aalborg 34% 68 11% 21 55% % 199 Krisecenter Odense 55% 235 4% 15 42% % 431 Krisecentret Baltic, København Krisecentret Garvergården, København Krisecentret Hjemmet, Nykøbing F. 44% % 79 21% % 230 Kvindecentret Røntofte 20% 65 9% 28 71% % 330 Kvindehjemmet i København 13% 46 22% 76 65% % 353 Kvindehuset i Lyngby 6% 10 7% 11 87% % 159 Kvindekrisecenter Bornholm 59% 31 6% 3 36% % 53 Lolland Krisecenter 4% 46 12% 13 47% % 112 Næstved Krisecenter 9% 9 18% 17 73% % 96 Randers Krisecenter 60% % 47 27% % 353 Ringsted Krisecenter 39% 93 5% 12 56% % 240 Roskilde Kvindekrisecentret 11% 19 13% 21 76% % 168 Silkeborg Krisecenter 25% 27 7% 7 69% % 108 Svendebjerggård, Hvidovre 3% 5 3% 5 94% % 160 Sønderborg Kvinde- & Krisecenter 62% 75 27% 33 12% % 122 Vejle Krisecenter 40% 89 12% 26 48% % 223 Viborg Krisecenter 29% 29 3% 3 68% % 99 Aabenraa Krisecenter 70% % 36 9% % 175 Aarhus Krisecenter 36% 167 4% 21 60% % 464 I alt 35% % % % Anm. En streg (-) indikerer, at spørgsmålet ikke er blevet besvaret. Summen af procenterne er ikke nødvendigvis 100 procent pga. afrunding. I alt -81-

82 Kommunal eller regional institution efter SEL 109 Selvejende institution eller forening med samarbejds-/ driftsaftale efter SEL 109 Selvejende institution eller forening med en aftale med en given brugerkommune Selvejende institution eller forening med driftsaftale med kommunen/ regionen efter SEL 109 og 110 Selvejende uden driftsaftale efter SEL 109 og/ eller uden pladskøbsaftale Organisering Status 9. Krisecentre opdelt efter institutionsform Danner, København DKK, Frederiksberg Den Åbne Dør, København Egmontgården, København Esbjerg Krise- og Aktivitetscentret Fredericia Krisecenter Frederikshavn Krisecenter Frederikssund Krisecenter Frederiksværk Krisecenter Haderslev Krisecenter Hellerup Krisecenter Hera Døtrene, Kalundborg Herfølge Krisecenter Herning Krisecenter Hillerød Kvindekrisecenter Hjørring Krisecenter Hobro Krisecenter Holbæk Krisecenter - Medusa Holstebro Krisecenter Horsens Krisecenter Klostermosegård, Helsingør Kolding Krisecenter Krisecenter for Kvinder, Aalborg Krisecenter Odense Krisecentret Baltic, København Krisecentret Garvergården, København Krisecentret Hjemmet, Nykøbing F. Kvindecentret Røntofte Kvindehjemmet i København Kvindehuset i Lyngby Kvindekrisecenter Bornholm Lolland Krisecenter Næstved Krisecenter Randers Krisecenter Ringsted Krisecenter Roskilde Kvindekrisecentret Silkeborg Krisecenter Svendebjerggård, Hvidovre Sønderborg Kvinde- & Krisecenter Vejle Krisecenter Viborg Krisecenter Aabenraa Krisecenter Aarhus Krisecenter I alt Anm. SEL = Serviceloven. -82-

83 Status 10. Krisecentre opdelt efter om der en formaliseret (underskrevet) samarbejds- eller driftsaftale Ja Nej Andet Danner, København DKK, Frederiksberg Den Åbne Dør, København Egmontgården, København Esbjerg Krise- og Aktivitetscentret Fredericia Krisecenter Frederikshavn Krisecenter Frederikssund Krisecenter Frederiksværk Krisecenter Haderslev Krisecenter Hellerup Krisecenter Hera Døtrene, Kalundborg Herfølge Krisecenter Herning Krisecenter Hillerød Kvindekrisecenter Hjørring Krisecenter Hobro Krisecenter Holbæk Krisecenter - Medusa Holstebro Krisecenter Horsens Krisecenter Klostermosegård, Helsingør Kolding Krisecenter Krisecenter for Kvinder, Aalborg Krisecenter Odense Krisecentret Baltic, København Krisecentret Garvergården, København Krisecentret Hjemmet, Nykøbing F. Kvindecentret Røntofte Kvindehjemmet i København Kvindehuset i Lyngby Kvindekrisecenter Bornholm Lolland Krisecenter Næstved Krisecenter Randers Krisecenter Ringsted Krisecenter Roskilde Kvindekrisecentret Silkeborg Krisecenter Svendebjerggård, Hvidovre Sønderborg Kvinde- & Krisecenter Vejle Krisecenter Viborg Krisecenter Aabenraa Krisecenter Aarhus Krisecenter I alt Anm. En streg (-) indikerer, at spørgsmålet ikke er blevet besvaret. -83-

84 Status 11. Krisecentre opdelt efter grundtaksten per kvinde per dag ved opstart af et forløb Grundtakst Kr. Danner, København DKK, Frederiksberg Den Åbne Dør, København Egmontgården, København Esbjerg Krise- og Aktivitetscentret 954 Fredericia Krisecenter Frederikshavn Krisecenter Frederikssund Krisecenter Frederiksværk Krisecenter Haderslev Krisecenter Hellerup Krisecenter Hera Døtrene, Kalundborg Herfølge Krisecenter Herning Krisecenter Hillerød Kvindekrisecenter Hjørring Krisecenter Hobro Krisecenter Holbæk Krisecenter - Medusa Holstebro Krisecenter Horsens Krisecenter Klostermosegård, Helsingør Kolding Krisecenter Krisecenter for Kvinder, Aalborg Krisecenter Odense Krisecentret Baltic, København 726 Krisecentret Garvergården, København - Krisecentret Hjemmet, Nykøbing F Kvindecentret Røntofte Kvindehjemmet i København Kvindehuset i Lyngby Kvindekrisecenter Bornholm Lolland Krisecenter Næstved Krisecenter Randers Krisecenter Ringsted Krisecenter Roskilde Kvindekrisecentret Silkeborg Krisecenter Svendebjerggård, Hvidovre Sønderborg Kvinde- & Krisecenter Vejle Krisecenter Viborg Krisecenter Aabenraa Krisecenter Aarhus Krisecenter Anm. En streg (-) indikerer, at spørgsmålet ikke er blevet besvaret. -84-

85 Status 12. Krisecentre opdelt efter, om krisecentret har brugerbetaling (f.eks. egenbetaling eller gennem træk fra ydelse) Ja Nej Danner, København DKK, Frederiksberg Den Åbne Dør, København Egmontgården, København Esbjerg Krise- og Aktivitetscentret Fredericia Krisecenter Frederikshavn Krisecenter Frederikssund Krisecenter Frederiksværk Krisecenter Haderslev Krisecenter Hellerup Krisecenter Hera Døtrene, Kalundborg Herfølge Krisecenter Herning Krisecenter Hillerød Kvindekrisecenter Hjørring Krisecenter Hobro Krisecenter Holbæk Krisecenter - Medusa Holstebro Krisecenter Horsens Krisecenter Klostermosegård, Helsingør Kolding Krisecenter Krisecenter for Kvinder, Aalborg Krisecenter Odense Krisecentret Baltic, København Krisecentret Garvergården, København Krisecentret Hjemmet, Nykøbing F. Kvindecentret Røntofte - - Kvindehjemmet i København Kvindehuset i Lyngby Kvindekrisecenter Bornholm Lolland Krisecenter Næstved Krisecenter Randers Krisecenter Ringsted Krisecenter Roskilde Kvindekrisecentret Silkeborg Krisecenter Svendebjerggård, Hvidovre Sønderborg Kvinde- & Krisecenter Vejle Krisecenter Viborg Krisecenter Aabenraa Krisecenter Aarhus Krisecenter I alt Anm. En streg (-) indikerer, at spørgsmålet ikke er blevet besvaret. -85-

86 Status 13. Krisecentre opdelt efter, hvem der opkræver brugerbetalingen Kvindens hjemkommune Krisecentret Anden aktør Danner, København DKK, Frederiksberg - - Den Åbne Dør, København Egmontgården, København Esbjerg Krise- og Aktivitetscentret Fredericia Krisecenter Frederikshavn Krisecenter Frederikssund Krisecenter Frederiksværk Krisecenter Haderslev Krisecenter Hellerup Krisecenter Hera Døtrene, Kalundborg Herfølge Krisecenter Herning Krisecenter Hillerød Kvindekrisecenter Hjørring Krisecenter Hobro Krisecenter Holbæk Krisecenter - Medusa Holstebro Krisecenter Horsens Krisecenter Klostermosegård, Helsingør Kolding Krisecenter Krisecenter for Kvinder, Aalborg Krisecenter Odense Krisecentret Baltic, København Krisecentret Garvergården, København Krisecentret Hjemmet, Nykøbing F. Kvindecentret Røntofte Kvindehjemmet i København Kvindehuset i Lyngby Kvindekrisecenter Bornholm Lolland Krisecenter Næstved Krisecenter Randers Krisecenter Ringsted Krisecenter Roskilde Kvindekrisecentret Silkeborg Krisecenter Svendebjerggård, Hvidovre Sønderborg Kvinde- & Krisecenter Vejle Krisecenter Viborg Krisecenter Aabenraa Krisecenter Aarhus Krisecenter I alt Anm. En streg (-) indikerer, at spørgsmålet ikke er blevet besvaret. -86-

87 Status 14. Krisecentre opdelt efter, om krisecentret har døgndækning Ja Nej Danner, København DKK, Frederiksberg Den Åbne Dør, København Egmontgården, København Esbjerg Krise- og Aktivitetscentret Fredericia Krisecenter Frederikshavn Krisecenter Frederikssund Krisecenter Frederiksværk Krisecenter Haderslev Krisecenter Hellerup Krisecenter Hera Døtrene, Kalundborg Herfølge Krisecenter Herning Krisecenter Hillerød Kvindekrisecenter Hjørring Krisecenter - - Hobro Krisecenter Holbæk Krisecenter - Medusa Holstebro Krisecenter Horsens Krisecenter Klostermosegård, Helsingør Kolding Krisecenter Krisecenter for Kvinder, Aalborg Krisecenter Odense Krisecentret Baltic, København Krisecentret Garvergården, København Krisecentret Hjemmet, Nykøbing F. Kvindecentret Røntofte Kvindehjemmet i København Kvindehuset i Lyngby Kvindekrisecenter Bornholm Lolland Krisecenter Næstved Krisecenter Randers Krisecenter Ringsted Krisecenter Roskilde Kvindekrisecentret Silkeborg Krisecenter Svendebjerggård, Hvidovre Sønderborg Kvinde- & Krisecenter Vejle Krisecenter - - Viborg Krisecenter Aabenraa Krisecenter Aarhus Krisecenter I alt andel 71% (29) 29% (12) Anm. En streg (-) indikerer, at spørgsmålet ikke er blevet besvaret. -87-

88 Status 15. Krisecentre opdelt efter antal tilknyttede frivillige vagter Ingen frivillige Antal frivillige vagter Danner, København 91 DKK, Frederiksberg 30 Den Åbne Dør, København Egmontgården, København Esbjerg Krise- og Aktivitetscentret 35 Fredericia Krisecenter 65 Frederikshavn Krisecenter 41 Frederikssund Krisecenter Frederiksværk Krisecenter 14 Haderslev Krisecenter 56 Hellerup Krisecenter Hera Døtrene, Kalundborg 15 Herfølge Krisecenter 13 Herning Krisecenter 52 Hillerød Kvindekrisecenter 24 Hjørring Krisecenter - - Hobro Krisecenter - - Holbæk Krisecenter - Medusa 10 Holstebro Krisecenter 47 Horsens Krisecenter 46 Klostermosegård, Helsingør Kolding Krisecenter 40 Krisecenter for Kvinder, Aalborg 120 Krisecenter Odense Krisecentret Baltic, København Krisecentret Garvergården, København Krisecentret Hjemmet, Nykøbing F. Kvindecentret Røntofte 16 Kvindehjemmet i København Kvindehuset i Lyngby Kvindekrisecenter Bornholm 58 Lolland Krisecenter 5 Næstved Krisecenter Randers Krisecenter 18 Ringsted Krisecenter 15 Roskilde Kvindekrisecentret - - Silkeborg Krisecenter 60 Svendebjerggård, Hvidovre Sønderborg Kvinde- & Krisecenter 129 Vejle Krisecenter 51 Viborg Krisecenter 45 Aabenraa Krisecenter 80 Aarhus Krisecenter I alt Anm. En streg (-) indikerer, at spørgsmålet ikke er blevet besvaret. -88-

89 Status 16. Krisecentre opdelt efter personalenormeringen i årsværk Personalenormering Årsværk Danner, København 22,00 DKK, Frederiksberg 17,32 Den Åbne Dør, København 10,00 Egmontgården, København 23,37 Esbjerg Krise- og Aktivitetscentret 6,80 Fredericia Krisecenter 4,50 Frederikshavn Krisecenter 4,00 Frederikssund Krisecenter 3,50 Frederiksværk Krisecenter 5,50 Haderslev Krisecenter 4,35 Hellerup Krisecenter 10,80 Hera Døtrene, Kalundborg 5,43 Herfølge Krisecenter 10,00 Herning Krisecenter 5,50 Hillerød Kvindekrisecenter 4,80 Hjørring Krisecenter - Hobro Krisecenter 3,43 Holbæk Krisecenter - Medusa 3,80 Holstebro Krisecenter 6,00 Horsens Krisecenter 5,89 Klostermosegård, Helsingør 10,00 Kolding Krisecenter 0,96 Krisecenter for Kvinder, Aalborg 7,30 Krisecenter Odense 15,00 Krisecentret Baltic, København 20,40 Krisecentret Garvergården, København - Krisecentret Hjemmet, Nykøbing F. 4,50 Kvindecentret Røntofte 5,20 Kvindehjemmet i København 22 Kvindehuset i Lyngby 10,70 Kvindekrisecenter Bornholm 2,68 Lolland Krisecenter 5,00 Næstved Krisecenter 4,40 Randers Krisecenter 9,00 Ringsted Krisecenter 8,40 Roskilde Kvindekrisecentret 10,00 Silkeborg Krisecenter 4,00 Svendebjerggård, Hvidovre 18,00 Sønderborg Kvinde- & Krisecenter 4,00 Vejle Krisecenter 5,50 Viborg Krisecenter 7,00 Aabenraa Krisecenter 4,50 Aarhus Krisecenter 1,00 Anm. En streg (-) indikerer, at spørgsmålet ikke er blevet besvaret. -89-

90 Status 17. Krisecentre opdelt efter antal pladser per Antal pladser til Antal pladser til børn kvinder Danner, København DKK, Frederiksberg Den Åbne Dør, København Egmontgården, København 40* - - Esbjerg Krise- og Aktivitetscentret Fredericia Krisecenter 5 12* - Frederikshavn Krisecenter 4* 7* 11* Frederikssund Krisecenter 5-5 Frederiksværk Krisecenter Haderslev Krisecenter Hellerup Krisecenter 11 14* - Hera Døtrene, Kalundborg 8 8* 16* Herfølge Krisecenter 8 14* - Herning Krisecenter 5 10* 15 Hillerød Kvindekrisecenter Hjørring Krisecenter Hobro Krisecenter Holbæk Krisecenter - Medusa Holstebro Krisecenter 6 6* - Horsens Krisecenter Klostermosegård, Helsingør 10 15* - Kolding Krisecenter 6* 9* - Krisecenter for Kvinder, Aalborg Krisecenter Odense Krisecentret Baltic, København 35* 50* 57* Krisecentret Garvergården, København 17* 34* 51* Krisecentret Hjemmet, Nykøbing F Kvindecentret Røntofte Kvindehjemmet i København 40 30* 70* Kvindehuset i Lyngby Kvindekrisecenter Bornholm Lolland Krisecenter Næstved Krisecenter 6 8* 14* Randers Krisecenter Ringsted Krisecenter Roskilde Kvindekrisecentret Silkeborg Krisecenter Svendebjerggård, Hvidovre 13* 25* 25 Sønderborg Kvinde- & Krisecenter Vejle Krisecenter 13-9 Viborg Krisecenter 7 10* 17* Aabenraa Krisecenter 5 8* 13* Aarhus Krisecenter Samlet antal pladser I alt Anm. Det samlede antal pladser er ikke nødvendigvis summen af antal pladser til henholdsvis kvinder og børn. *Antallet af pladser er baseret på et skøn. En streg (-) indikerer, at spørgsmålet ikke er blevet besvaret. -90-

91 Status 18. Krisecentre opdelt efter antal fraflyttede kvinder og børn Antal kvinder Danner, København DKK, Frederiksberg Den Åbne Dør, København Egmontgården, København 50* 100* Esbjerg Krise- og Aktivitetscentret Fredericia Krisecenter Frederikshavn Krisecenter Frederikssund Krisecenter Frederiksværk Krisecenter Haderslev Krisecenter Hellerup Krisecenter Hera Døtrene, Kalundborg 67* 73* Herfølge Krisecenter Herning Krisecenter Hillerød Kvindekrisecenter Hjørring Krisecenter Hobro Krisecenter Holbæk Krisecenter - Medusa 5 2 Holstebro Krisecenter Horsens Krisecenter Klostermosegård, Helsingør Kolding Krisecenter - - Krisecenter for Kvinder, Aalborg Krisecenter Odense 150* 150* Krisecentret Baltic, København 35* 38* Krisecentret Garvergården, København 10* 18* Krisecentret Hjemmet, Nykøbing F Kvindecentret Røntofte Kvindehjemmet i København Kvindehuset i Lyngby Kvindekrisecenter Bornholm Lolland Krisecenter Næstved Krisecenter Randers Krisecenter Ringsted Krisecenter Roskilde Kvindekrisecentret Silkeborg Krisecenter Svendebjerggård, Hvidovre Sønderborg Kvinde- & Krisecenter - - Vejle Krisecenter Viborg Krisecenter Aabenraa Krisecenter Aarhus Krisecenter Antal børn I alt Anm. En streg (-) indikerer, at spørgsmålet ikke er blevet besvaret. *Antallet er baseret på et skøn. -91-

92 Status 19. Krisecentre opdelt efter antallet af kvinder med børn, der flyttede ud i 2014, som fik og modtog tilbuddet om familierådgivning efter SEL 109 stk Kvinder med Kvinder med børn der børn, der fik tilbuddet modtog tilbuddet Antal Antal Danner, København 6 1 DKK, Frederiksberg 21 2 Den Åbne Dør, København 4 4 Egmontgården, København 50 - Esbjerg Krise- og Aktivitetscentret Fredericia Krisecenter - - Frederikshavn Krisecenter Frederikssund Krisecenter 1 1 Frederiksværk Krisecenter Haderslev Krisecenter Hellerup Krisecenter 4 - Hera Døtrene, Kalundborg Herfølge Krisecenter 18 5 Herning Krisecenter 35 - Hillerød Kvindekrisecenter 3 3 Hjørring Krisecenter Hobro Krisecenter Holbæk Krisecenter - Medusa 2 1 Holstebro Krisecenter 9 9 Horsens Krisecenter Klostermosegård, Helsingør 40 - Kolding Krisecenter - - Krisecenter for Kvinder, Aalborg Krisecenter Odense Krisecentret Baltic, København Krisecentret Garvergården, København 10 - Krisecentret Hjemmet, Nykøbing F Kvindecentret Røntofte 46 - Kvindehjemmet i København 23 7 Kvindehuset i Lyngby Kvindekrisecenter Bornholm Lolland Krisecenter Næstved Krisecenter 10 8 Randers Krisecenter Ringsted Krisecenter - - Roskilde Kvindekrisecentret - - Silkeborg Krisecenter 8 6 Svendebjerggård, Hvidovre 4 4 Sønderborg Kvinde- & Krisecenter - - Vejle Krisecenter - - Viborg Krisecenter Aabenraa Krisecenter 14 9 Aarhus Krisecenter I alt Anm. e af kvinder der modtog familierådgivning kan ikke beregnes, da der ikke er et estimeret tal for kvinder med børn opdelt på krisecentre. En streg (-) indikerer, at spørgsmålet ikke er blevet besvaret. -92-

93 Status 20. Krisecentre opdelt efter om krisecentrene har opfølgende indsatser til fraflyttede kvinder Ja Nej Danner, København DKK, Frederiksberg Den Åbne Dør, København Egmontgården, København Esbjerg Krise- og Aktivitetscentret Fredericia Krisecenter Frederikshavn Krisecenter Frederikssund Krisecenter Frederiksværk Krisecenter Haderslev Krisecenter Hellerup Krisecenter Hera Døtrene, Kalundborg Herfølge Krisecenter Herning Krisecenter Hillerød Kvindekrisecenter Hjørring Krisecenter Hobro Krisecenter Holbæk Krisecenter - Medusa Holstebro Krisecenter Horsens Krisecenter Klostermosegård, Helsingør Kolding Krisecenter - - Krisecenter for Kvinder, Aalborg Krisecenter Odense Krisecentret Baltic, København Krisecentret Garvergården, København Krisecentret Hjemmet, Nykøbing F. Kvindecentret Røntofte Kvindehjemmet i København Kvindehuset i Lyngby Kvindekrisecenter Bornholm Lolland Krisecenter Næstved Krisecenter Randers Krisecenter Ringsted Krisecenter Roskilde Kvindekrisecentret Silkeborg Krisecenter Svendebjerggård, Hvidovre Sønderborg Kvinde- & Krisecenter Vejle Krisecenter - - Viborg Krisecenter Aabenraa Krisecenter Aarhus Krisecenter I alt andel 76% (31) 24% (10) Anm. En streg (-) indikerer, at spørgsmålet ikke er blevet besvaret. Opfølgende indsatser er tilbud til kvinder, som er flyttet ud fra et krisecenter. Opfølgende indsatser kan være en variation af forskellige tilbud. -93-

94 Status 21. Krisecentre opdelt efter hvordan de opfølgende indsatser finansieres Driftsmidler Indregnet i taksten Finansieres af den almindelige normering En særtakst for denne ydelse Statslige puljemidler Danner, København DKK, Frederiksberg Den Åbne Dør, København Egmontgården, København Esbjerg Krise- og Aktivitetscentret Fredericia Krisecenter Frederikshavn Krisecenter Frederikssund Krisecenter Frederiksværk Krisecenter Haderslev Krisecenter Hellerup Krisecenter Hera Døtrene, Kalundborg Herfølge Krisecenter Herning Krisecenter Hillerød Kvindekrisecenter Hjørring Krisecenter Hobro Krisecenter Holbæk Krisecenter - Medusa Holstebro Krisecenter Horsens Krisecenter Klostermosegård, Helsingør Kolding Krisecenter Krisecenter for Kvinder, Aalborg Krisecenter Odense Krisecentret Baltic, København Krisecentret Garvergården, København Krisecentret Hjemmet, Nykøbing F. Kvindecentret Røntofte Kvindehjemmet i København Kvindehuset i Lyngby Kvindekrisecenter Bornholm Lolland Krisecenter Næstved Krisecenter Randers Krisecenter Ringsted Krisecenter Roskilde Kvindekrisecentret Silkeborg Krisecenter Svendebjerggård, Hvidovre Sønderborg Kvinde- & Krisecenter Vejle Krisecenter Viborg Krisecenter Aabenraa Krisecenter Aarhus Krisecenter I alt Anm. En streg (-) indikerer, at spørgsmålet ikke er blevet besvaret. Opfølgende indsatser er tilbud til kvinder, som er flyttet ud fra et krisecenter. Opfølgende indsatser kan være en variation af forskellige tilbud. Private fonde mv. Andet -94-

95 Status 22. Krisecentre opdelt efter gennemsnitlig belægningsprocent Belægningsprocent Danner, København 98% DKK, Frederiksberg 95%* Den Åbne Dør, København 98% Egmontgården, København 35%* Esbjerg Krise- og Aktivitetscentret 112%** Fredericia Krisecenter 99%* Frederikshavn Krisecenter 90%* Frederikssund Krisecenter 99% Frederiksværk Krisecenter 87%* Haderslev Krisecenter 66% Hellerup Krisecenter 99% Hera Døtrene, Kalundborg 85%* Herfølge Krisecenter 98% Herning Krisecenter 79% Hillerød Kvindekrisecenter 95% Hjørring Krisecenter 67% Hobro Krisecenter 90% Holbæk Krisecenter - Medusa 74,8% Holstebro Krisecenter 102%** Horsens Krisecenter 86% Klostermosegård, Helsingør 99% Kolding Krisecenter 74% Krisecenter for Kvinder, Aalborg 106%** Krisecenter Odense 97% Krisecentret Baltic, København 85%* Krisecentret Garvergården, København - Krisecentret Hjemmet, Nykøbing F. 85%* Kvindecentret Røntofte 108%** Kvindehjemmet i København 96% Kvindehuset i Lyngby 96% Kvindekrisecenter Bornholm 72% Lolland Krisecenter 95% Næstved Krisecenter 96% Randers Krisecenter 69% Ringsted Krisecenter 96% Roskilde Kvindekrisecentret 105%** Silkeborg Krisecenter 92% Svendebjerggård, Hvidovre 50%* Sønderborg Kvinde- & Krisecenter - Vejle Krisecenter 62% Viborg Krisecenter 101%** Aabenraa Krisecenter 41% Aarhus Krisecenter 96% Gennemsnitlig belægningsprocent 88% Anm. *Antallet er baseret på et skøn. **En belægningsprocent på over 100 betyder, at der har været overbelægning på krisecentret. En streg (-) indikerer, at spørgsmålet ikke er blevet besvaret. -95-

96 Lærer til børnene Socialrådgiver Familierådgiver, 109 stk.4 Pædagog/socialpædagog Sygepleje- /sundhedspersonale Psykolog Frivilligkoordinator Administration Ledelse Økonoma Tværgående personale (rengøring/drift) Ansatte nattevagter Kommunikationsansvarlig Uuddannet Jobtræning og/eller fleksjob Studerende Andre uddannede Status 23. Krisecentre opdelt efter stillingskategorier på krisecentrene Danner, København DKK, Frederiksberg Den Åbne Dør, København Egmontgården, København Esbjerg Krise- og Aktivitetscentret Fredericia Krisecenter Frederikshavn Krisecenter Frederikssund Krisecenter Frederiksværk Krisecenter Haderslev Krisecenter Hellerup Krisecenter Hera Døtrene, Kalundborg Herfølge Krisecenter Herning Krisecenter Hillerød Kvindekrisecenter Hjørring Krisecenter Hobro Krisecenter Holbæk Krisecenter - Medusa Holstebro Krisecenter Horsens Krisecenter Klostermosegård, Helsingør Kolding Krisecenter Krisecenter for Kvinder, Aalborg Krisecenter Odense Krisecentret Baltic, København Krisecentret Garvergården, Krisecentret Hjemmet, København Nykøbing Kvindecentret F. Røntofte Kvindehjemmet i København Kvindehuset i Lyngby Kvindekrisecenter Bornholm Lolland Krisecenter Næstved Krisecenter Randers Krisecenter Ringsted Krisecenter Roskilde Kvindekrisecentret Silkeborg Krisecenter Svendebjerggård, Hvidovre Sønderborg Kvinde- & Krisecenter Vejle Krisecenter Viborg Krisecenter Aabenraa Krisecenter Aarhus Krisecenter I alt Anm. En streg (-) indikerer, at spørgsmålet ikke er blevet besvaret. -96-

97 Litteraturliste Andersen, Pernille Tanggaard (2003): LOKK voksenstatistik 2002, Kvinder på krisecenter. Servicestyrelsen og LOKK. Barlach, L. & Stenager, K. (2011): LOKK årsstatistik 2010, Kvinder og børn på krisecenter. Servicestyrelsen og LOKK. Barlach, L. & Stenager, K. (2010): LOKK årsstatistik 2009, Kvinder og børn på krisecenter. Servicestyrelsen og LOKK. Barlach, L. (2009): LOKK voksenstatistik 2008, Kvinder på krisecenter. Servicestyrelsen og LOKK. Barlach, L. (2008): LOKK voksenstatistik 2007, Kvinder på krisecenter. Servicestyrelsen og LOKK. Børjesson, E. (2009): LOKK børnestatistik 2008, Børn på krisecenter. Servicestyrelsen og LOKK. Børjesson, E. (2008): LOKK børnestatistik 2007, Børn på krisecenter. Servicestyrelsen og LOKK. Dybtved, K. (2002): LOKK voksenstatistik 2001, Kvinder på krisecenter. Servicestyrelsen og LOKK. Dybtved, K. (2001): LOKK voksenstatistik 2000, Kvinder på krisecenter. Servicestyrelsen og LOKK. Helweg-Larsen, K. (2012): Vold i nære relationer. Omfanget, karakteren og udviklingen samt indsatsen mod partnervold blandt kvinder og mænd 2010, Statens Institut for Folkesundhed i samarbejde med Ministeriet for Ligestilling og Kirke. Jensen, Lybecker V. (2007): LOKK voksenstatistik 2006, Kvinder på krisecenter. Servicestyrelsen og LOKK. Jensen, Lybecker V. (2006): LOKK voksenstatistik 2005, Kvinder på krisecenter. Servicestyrelsen og LOKK. Jensen, Lybecker V. (2005): LOKK voksenstatistik 2004, Kvinder på krisecenter. Servicestyrelsen og LOKK. Korzen, Sara et al (2010): Vold mod unge i Danmark, SFI. Nielsen, S. L. (2004): LOKK voksenstatistik 2003, Kvinder på krisecenter. Servicestyrelsen og LOKK. -97-

98 Oldrup et al (2011): Vold mod børn og unge, SFI. Tilia, G. & Hansen C. (2007): LOKK børnestatistik 2006, Børn på krisecenter. Servicestyrelsen og LOKK. Tilia, G. & Hansen C. (2006): LOKK børnestatistik 2005, Børn på krisecenter. Servicestyrelsen og LOKK. Tilia, G. & Hansen C.(2005): LOKK børnestatistik 2004, Børn på krisecenter. Servicestyrelsen og LOKK. Øverlien, Caroline (2007), Barn som upplever pappas våld mot mamma - vad säger forskningen? blev publiceret i tidsskriftet Nordisk Sosialt Arbeid, nr. 4, 2007, vol. 27, s Hjemmesider 2020-mål: mal/publikationer/alle-skal-med.pdf Socialrådgivere på skoler: Socialraadgivere-paa-skolerne.pdf -98-

99 Tak Krisecentermedarbejdere og Statistikgruppen Krisecentermedarbejdere har i en travl hverdag med arbejdet med de voldsudsatte kvinder og børn afsat tid til at interviewe krisecentrets beboere og udfylde spørgeskemaerne i forbindelse med undersøgelsen. De skal derfor have en særlig tak. En nedsat statistikgruppe bestående af medarbejdere fra krisecentrene skal også takkes for det gode samarbejde både med udformningen af spørgeskemaer og udarbejdelsen af den endelige rapport. Statistikgruppen for årsstatistikken 2014 består af Dorte Rambo (medarbejder, Den Åbne Dør), Bente Kongerslev (frivillig medarbejder, Dansk Kvindesamfunds Krisecenter), Trine Lund-Jensen (leder, Svendebjerggård Krisecenter og Botilbud), Jakob L. Knudsen (LOKKs bestyrelse), Lone Skov Møller (leder, Aalborg Krisecenter), Ane Voss (leder, Holbæk Krisecenter), Annette Pollas (leder, Hellerup Krisecenter) og Ditte Wenzel (sekretariatschef, LOKK). -99-

100 Bilag Bilag 1 Oversigt over tabeller og figurer Udvikling, kvinder på krisecenter Tabel 1. Oversigt over kvinder, børn og krisecentre i årsstatistikken 2011, 2012, 2013 og Tabel 2. Udvikling i andelen af kvinder og børn, for hvem der udfyldes basisdelen af indflytningsskemaet/børneskemaet Tabel 3. Udvikling i andelen af kvinder og børn, fordelt på deltagelse i årsstatistikken Tabel 4. Varighed af forrige krisecenterophold og nuværende krisecenterophold. Fordelt på kvinder og børn med gentagne ophold og alle kvinder og børn Tabel 5. Årsager til nuværende ophold på krisecenter. Kun kvinder med gentagne ophold Tabel 6. Årsager til at gå tilbage og væsentligste årsag til at gå tilbage. Kun kvinder med gentagne ophold Tabel 7. Efterværnstilbud ved sidste krisecenterophold. Kvinder med gentagne ophold Tabel 8. Kvinder opdelt efter alder Tabel 9. Kvinder opdelt efter deres parforhold Tabel 10. Kvinder opdelt efter parforhold Tabel 11. Kvinder opdelt efter civilstand Tabel 12. Kvinder opdelt efter kvindens boform inden krisecenterophold Tabel 13. Kvinder opdelt efter, om kvinden er født i Danmark Tabel 14. Kvinder opdelt efter dansk statsborgerskab Tabel 15. Kvinder opdelt efter højest fuldførte uddannelse Tabel 16. Kvinder opdelt efter hovedbeskæftigelse Tabel 17. Kvinder opdelt efter hovedbeskæftigelse Tabel 18. Kvinder opdelt efter forsørgelsesgrundlag og Tabel 19. Kvinder opdelt efter antal gange de alt i alt (i deres liv) har haft ophold på et krisecenter Tabel 20. Kvinder opdelt efter antal krisecenterophold i indeværende år Tabel 21. Kvinder opdelt efter antal krisecenterophold Tabel 22. Kvinder opdelt efter om de tidligere har boet på krisecenter Tabel 23. Kvinder opdelt efter antal tidligere krisecenterophold Tabel 24. Kvinder opdelt efter antal døgn på krisecenter Tabel 25. Kvinder opdelt efter antal år kvinden har været udsat for vold i det seneste voldsforhold Tabel 26. Kvinder opdelt efter voldsformer i kvindens seneste forhold Tabel 27. Kvinder opdelt efter, om de har været udsat for stalking før deres krisecenterophold Tabel 28. Kvinder opdelt efter, om de har været udsat for stalking, mens de er på krisecenter Tabel 29. Kvinder opdelt efter samlet antal år de har været udsat for vold i deres voksenliv Tabel 30. Kvinder opdelt efter, hvor kvinden flytter hen ved udflytning

101 Tabel 31. Kvinder opdelt efter, om de flytter til en anden bopælskommune efter krisecenterophold Tabel 32. piger og drenge på krisecenter opdelt efter køn Tabel 33. Børn på krisecenter opdelt efter alder Tabel 34. Børn under 18 år, som ikke er med på krisecenter, opdelt efter deres opholdssted, mens deres mor er på krisecenter Tabel 35. Barnets bopæl efter krisecenteropholdet Tabel 36. Børn på krisecenter: Har barnet været udsat for fysisk vold direkte rettet mod barnet indenfor de sidste 12 måneder Tabel 37. Børn på krisecenter: Har barnet været udsat for psykisk vold direkte rettet mod barnet inden for de sidste 12 måneder Tabel 38. Børn på krisecenter: Har barnet været udsat for materiel ødelæggelse direkte rettet mod barnet inden for de sidste 12 måneder Tabel 39. Børn på krisecenter: Har barnet været udsat for seksuelle overgreb Tabel 40. Børn på krisecenter: Har barnet været udsat for seksuelle overgreb Tabel 41. Børn på krisecenter: Overværet eller overhørt fysisk og/eller seksuel vold mod moderen inden for de sidste 12 måneder Tabel 42. Børn på krisecenter: Overværet eller overhørt psykisk vold mod moderen inden for de sidste 12 måneder Tabel 43. Børn på krisecenter: Overværet eller overhørt vold mod moderen inden for de sidste 12 måneder Tabel 44. Børn på krisecenter: Overværet eller overhørt fysisk vold mod søskende inden for de sidste 12 måneder Tabel 45. Børn på krisecenter: Iværksættelse af 50-undersøgelse Tabel 46. Barnets antal døgn på krisecenter Tabel 47. Gennemsnitlig opholdslængde på krisecentret for barnet Tabel 48. Antal gange barnet i indeværende år har haft ophold på krisecenter Tabel 49. Antal gange barnet alt i alt i sit liv har haft ophold på et krisecenter Tabel 50. Henvendelser opdelt efter form Tabel 51. Henvendelser opdelt efter hvem der henvender sig Tabel 52. Henvendelser opdelt efter om det er første gang i indeværende år, den voldsudsatte kvinde henvender sig til krisecentret Tabel 53. Henvendelser opdelt efter om kvinden har henvendt sig til andre krisecentre i år Tabel 54. Ydelser givet ved henvendelsen Tabel 55. Henvendelser opdelt efter forespørgsler og ydelser Tabel 56. Henvendelser opdelt efter om det er en forespørgsel om en ledig plads Tabel 57. Henvendelser om en ledig plads opdelt efter, om der er fysisk plads, eller der henvises til anden løsning Tabel 58. Henvendelser om en ledig plads opdelt efter, om der er en ledig plads Tabel 59. Henvendelser opdelt efter årsager til alternative henvisninger, selvom der er plads på krisecentret Tabel 60. Henvendelser opdelt efter hvilke alternative henvisninger kvinden har fået, når der ikke var plads på krisecentret Tabel 61. Krisecentre med lønnet leder

102 Tabel 62. Krisecentre opdelt efter om de har døgndækning Tabel 63. Krisecentrenes gennemsnitlige årlige belægningsprocent Tabel 64. Kvinder med børn der har modtaget familierådgivning efter 109 stk Tabel 65. Krisecentre opdelt efter om de har efterværnstilbud Tabel 66. Krisecentre opdelt efter typer af modtaget økonomisk støtte Tabel 67. Krisecentre opdelt efter udvalgte stillingskategorier på krisecentrene Tabel 68. De 4 spørgeskemaer Tabel 69. Temaer i årsstatistik om kvinder på krisecenter Tabel 70. Temaer i årsstatistik om børn på krisecenter Tabel 71. Oversigt over tema-analyser i 2014 om kvinder og børn Tabel 72. Udviklingen på kvindekrisecenterområder - basisspørgsmål Tabel 73. Status på de enkelte krisecentre Oversigt over status på de enkelte krisecentre Status 1. Kvinder på krisecenter opdelt efter antal døgn, fordelt på krisecentrene Status 2. Kvinder på krisecenter opdelt efter antal overnatninger, gennemsnitlig opholdslængde og længste opholdslængde fordelt på krisecentrene. Opgjort i døgn Status 3. Børn på krisecenter opdelt efter antal overnatninger, gennemsnitlig opholdslængde og længste opholdslængde fordelt på krisecentrene. Opgjort i døgn Status 4. Børn på krisecenter opdelt efter barnets alder Status 5. Om der fra den kommunale sagsbehandlers side er iværksat en 50-undersøgelse Status 6. Henvendelsesform fordelt på krisecentrene Status 7. Henvendelser opdelt efter, om det er første gang i 2014, kvinden henvender sig til krisecentret Status 8. Henvendelser opdelt efter, om der er fysisk plads eller der henvises til anden løsning, fordelt på krisecentrene Status 9. Krisecentre opdelt efter institutionsform Status 10. Krisecentre opdelt efter om der en formaliseret (underskrevet) samarbejds- eller driftsaftale Status 11. Krisecentre opdelt efter grundtaksten per kvinde per dag ved opstart af et forløb Status 12. Krisecentre opdelt efter, om krisecentret har brugerbetaling (f.eks. egenbetaling eller gennem træk fra ydelse) Status 13. Krisecentre opdelt efter, hvem der opkræver brugerbetalingen Status 14. Krisecentre opdelt efter, om krisecentret har døgndækning Status 15. Krisecentre opdelt efter antal tilknyttede frivillige vagter Status 16. Krisecentre opdelt efter personalenormeringen i årsværk Status 17. Krisecentre opdelt efter antal pladser per Status 18. Krisecentre opdelt efter antal fraflyttede kvinder og børn Status 19. Krisecentre opdelt efter antallet af kvinder med børn, der flyttede ud i 2014, som fik og modtog tilbuddet om familierådgivning efter SEL 109 stk Status 20. Krisecentre opdelt efter om krisecentrene har opfølgende indsatser til fraflyttede kvinder

103 Status 21. Krisecentre opdelt efter hvordan de opfølgende indsatser finansieres Status 22. Krisecentre opdelt efter gennemsnitlig belægningsprocent Status 23. Krisecentre opdelt efter stillingskategorier på krisecentrene

104 Bilag 2 Metode De fire spørgeskemaer Datamaterialet for Årsstatistik 2014, Kvinder og børn på krisecenter, er udarbejdet på baggrund af fire forskellige spørgeskemaer: Et Henvendelsesskema, et Indflytningsskema, et Børneskema og et Oplysningsskema. Alle spørgeskemaer udarbejdes af Socialstyrelsen med forslag og input fra Statistikgruppen bestående af krisecentre organiseret af LOKK og repræsentanter for krisecentre, der ikke er organiseret under LOKK. Spørgeskemaerne består primært af spørgsmål med lukkede svarkategorier. Ved spørgsmål hvor det ikke er muligt at lave udtømmende svarkategorier, kan krisecentermedarbejderne under andet skrive uddybende svar på vegne af kvinden eller barnet. Herved kan der i den senere analyse tilføjes svar til brug for såvel afrapporteringen som i forbindelse med forbedringer af det efterfølgende års spørgeskemaer. For at sikre en så ensartet forståelse af spørgsmålene som muligt, er der i starten af spørgeskemaerne en forklaring på, hvordan skemaet skal udfyldes, og når relevant præciseres centrale begreber med en kort tekst i skemaet. Spørgeskemaerne er udfyldt og besvaret af forskellige personer. Figur 7 viser formålet, målgruppen, indholdet af de fire spørgeskemaer, samt hvem der har henholdsvis besvaret og udfyldt skemaet. Skemaet kan udfyldes på papir eller elektronisk. Papirskemaerne er indsamlet kvartalsvist af Socialstyrelsen. Dataindsamlingen har fundet sted fra 1. januar 2014 til 31. december

105 Tabel 68. De 4 spørgeskemaer. Henvendelsesskemaet Indflytningsskemaet Børneskemaet Oplysningsskemaet Formål Målgruppe Indhold af skemaet Spørgeskema udfyldt af: Belyser at krisecentrene rådgiver en bredere gruppe af voldsudsatte kvinder, pårørende og fagfolk end de knap kvinder, der hvert år har ophold på et krisecenter Telefoniske, personlige og skriftlige henvendelser til et krisecenter om en voldsudsat kvinde F.eks. om henvendelsen drejer sig om en ledig plads, rådgivning eller samtale, om krisecentret har plads til kvinden eller alternativt, hvorfor hun henvises til en anden løsning end at flytte ind på det pågældende krisecenter. Viden om kvinderne på krisecenter Viden om børnene på krisecenter Viden om krisecentrenes organisatoriske forhold Kvinderne på krisecentret Børn på krisecentret Lederen af krisecentret F.eks. alder, beskæftigelse, parforhold, bopæl før krisecenterophold, tidligere krisecenterophold, opholdslængde på krisecenter, former for vold, varigheden af volden og bopæl efter krisecenterophold. F.eks. alder, køn, antal opholdsdage, udsat for vold, hvilke former for vold, overværet vold, iværksættelse af en 50- undersøgelse, bopæl efter krisecenterophold*. Krisecentermedarbejderen Krisecentermedarbejderen Krisecentermedarbejderen F.eks. krisecentrenes organisering, antallet af frivillige og antal ansatte medarbejdere (antal årsværk), antal pladser på krisecentret, krisecentrenes tilbud, stillingsbetegnelser på krisecentrene, samlet antal fraflyttede kvinder og børn, samt ambulante tilbud til ikke-beboere Krisecentrenes ledelse eller bestyrelse Spørgsmål besvaret af: Krisecentermedarbejderen Kvinden Krisecentermedarbejderen** Barnet og moderen*** Krisecentermedarbejderen** Krisecentrenes ledelse eller bestyrelse *For de børn, der har opholdt sig en uge eller derunder på krisecenter, registreres kun barnets alder og køn, antal opholdsdage og udflytningsmåned. Dels af etiske hensyn til barnet, dels for at sikre en større pålidelighed af besvarelserne. **Spørgsmål vedrørende kvindens og børnenes opholdslængde og samarbejde med offentlige myndigheder besvares af krisecentermedarbejderen. ***Spørgsmål vedr. psykologhjælp til barnet er udelukkende besvaret af moderen

106 Som det fremgår af Figur 7, er det både krisecentermedarbejderen, kvinden/moderen og barnet, der besvarer spørgsmålene i Indflytnings- og Børneskemaet. Data i årsstatistikken skal derfor altid ses i lyset af, hvem der har besvaret spørgsmålet, da det naturligvis indvirker på, hvordan svarene skal fortolkes. I årsstatistikken er det derfor løbende specificeret, hvem der har besvaret spørgsmålet. Samtykke og brug af spørgeskemaerne Alle beboere på krisecentrene har fået udleveret en folder, der informerer om undersøgelsen og om samtykke til at deltage i undersøgelsen. Det er frivilligt, om kvinden og hendes eventuelle børn ønsker at deltage i undersøgelsen. Kvinden giver skriftligt samtykke til at deltage i undersøgelsen, ligesom de skal give skriftligt samtykke til, at deres eventuelle børn bliver interviewet til undersøgelsen. Krisecentermedarbejderne udfylder spørgeskemaerne for at sikre, at kvinderne kun bliver stillet de spørgsmål, som personalet finder det socialfagligt forsvarligt at stille i den givne situation. Spørgsmålene kan bruges i det pædagogiske arbejde, idet det kan være lettere at tale om volden, når der bliver stillet konkrete spørgsmål om den. Kvinden og børnene kan fortrænge visse elementer i volden, som bliver fremkaldt ved, at de bliver spurgt. Der er således mulighed for at tale om det, der er sket. For de kvinder, der kun har opholdt sig på krisecentret i få dage, vil der typisk kun være registreret få oplysninger om deres opholdslængde og enkelte baggrundsdata. Der registreres kun sociodemografiske oplysninger om de børn, der har ophold under en uge. Opgørelse over ind- og udflytninger På Indflytningsskemaet og Børneskemaet er der indsamlet data om de kvinder og børn, der er fraflyttet krisecentret i Kriteriet om udflytning betyder, at der for alle kvinder og børn, der indgår i årsstatistikken, kan indhentes information om eksempelvis, hvor de flytter hen efter krisecenteropholdet. Desuden kan kvindernes og børnenes samlede opholdstid på krisecenter kortlægges. Den del af årsstatistikken, som er baseret på data fra henholdsvis Indflytningsskemaerne og Børneskemaerne, er således en statistik over de kvinder og børn, der i 2014 er fraflyttet et krisecenter. Det betyder, at kvinder og børn, der er flyttet på krisecenter før 2014, men først er udflyttet i 2014, indgår i årsstatistikken Krisecentrenes medarbejdere overfører ved årsskiftet oplysninger fra henholdsvis de indflytningsskemaer og børneskemaer, der vedrører kvinder, der f.eks. er flyttet ind i 2014, men endnu ikke er flyttet ud ved årsskiftet. 110-beboere Som nævnt i indledningen er de kvinder, der har været udsat for vold eller trusler om vold, indskrevet på kvindekrisecentrene ifølge Serviceloven 109. Nogle af krisecentrene, som indgår i årsstatistikken, tilbyder desuden midlertidigt ophold til personer med særlige sociale problemer. Disse beboere er indskrevet på krisecentrene ifølge Serviceloven 110, som fastslår: Kommunalbestyrelsen skal tilbyde midlertidigt ophold i boformer til personer med særlige sociale problemer, som ikke har eller ikke -106-

107 kan opholde sig i egen bolig, og som har behov for botilbud og for tilbud om aktiverende støtte, omsorg og efterfølgende hjælp. Kvinder, som har været indskrevet ifølge 110, indgår ikke i analysen. Til og med år 2009 indgik 110-beboere kun i analysen af opholdslængde. Fra år 2010 og frem indgår 110-beboere ikke i analysen. Etik Det er vigtigt for pålidelighed og validitet af data, at der er etableret en god kontakt mellem mor/barn og krisecentermedarbejderen, inden interviewet finder sted. Det er derfor en forudsætning, at der eksisterer et tillidsfuldt forhold mellem intervieweren og den, der svarer på spørgsmålene, ligesom det er nødvendigt, at intervieweren har gjort sig etiske overvejelser over, hvilke reaktioner spørgsmålene kan medføre hos barnet, og hvordan barnet kan støttes i den forbindelse. De børn, der har opholdt sig en uge eller derunder på krisecenter, interviewes derfor ikke om volden. Kvinder og børn tælles med flere gange Det antal kvinder og børn, der står i rapporten, er ikke antallet af unikke kvinder og børn, der har været på krisecenter i løbet af 2014, men det samlede antal ophold. 6 Kvinder og deres eventuelle børn, der har haft ophold på et krisecenter flere gange inden for samme år, og kvinder og deres eventuelle børn, der er blevet overført fra et krisecenter til et andet, udfylder spørgeskemaerne flere gange. Og dermed tælles de med flere gange i statistikken. I 2014 har 31 procent af kvinderne og 26 procent af børnene haft mere end et ophold på krisecenter 7. Overførsel fra et krisecenter til et andet tæller dog ikke som gentagne ophold. I rapporten skrives der imidlertid af formidlingsmæssige årsager antal kvinder og børn på krisecenter frem for antal ophold af kvinder og børn på krisecentre. Idet der ikke foreligger cpr-numre på alle kvinderne og børnene, er det ikke muligt at opgøre, hvor mange unikke kvinder og børn, der har været på krisecenter i Det samlede antal ophold er således kun tilnærmelsesvist et udtryk for antallet af unikke kvinder/børn, der har ophold på et krisecenter i løbet af Derimod er antal ophold et klart udtryk for krisecentrenes belastningsgrad. Det samme gør sig gældende for antallet af henvendelser til krisecentrene, da en person kan henvende sig mere end en gang i løbet af et år. Endelig skal det tilføjes, at idet kvinden og hendes eventuelle børn er i en ny situation, hver gang de kommer på krisecenter, er det relevant, at kvinden og hendes eventuelle børn indgår flere gange i samme årsstatistik. Databearbejdning Data fra Henvendelsesskemaet, Indflytningsskemaet, Børneskemaet og Oplysningsskemaet er i 2014 blevet registreret i dataprogrammet SPSS. Skemaerne er blevet scannet ind med SPSS Read Soft (enkelte skemaer er blevet håndtastet) eller registreret elektronisk. Databearbejdningen af de fire spørgeskemaer er baseret på fire forskellige datamatricer. Al databehandling er foregået hos Socialstyrelsen. 6 Antal ophold er opgjort efter antal fraflytninger i 2013, hvilket betyder, at det tælles som et ophold, når en kvinde og hendes eventuelle børn flytter fra et krisecenter, og ikke når de flytter ind. 7 I dette tal kan den samme kvinde og det samme barn også indgå flere gange

108 Datamaterialet arkiveres hos Dansk Data Arkiv, der er en del af Statens Arkiver. Undersøgelsen er anmeldt til Datatilsynet. Tabeller i statistikken Tabellerne i statistikken opgøres i hovedreglen i procent med angivelse af samlet antal besvarelser. Sammenlagt bliver procenterne ikke altid 100 procent i totalen på grund af muligheden for at kunne vælge flere svarmuligheder. Under tabellerne er der angivet eventuelle relevante anmærkninger. Signifikanstest Størstedelen af årsstatistikken udgøres af frekvenstabeller over f.eks. volden i hjemmet. Derudover undersøges det (når det er relevant), om der er statistisk signifikante sammenhænge i temaanalyserne, eksempelvis om der er en sammenhæng mellem alder og opholdslængde. En sammenhæng angives som signifikant, hvis p-værdien er 0,05 8. Hvis p-værdien er større end 0,05 og mindre end eller lig med 0,1 så anvendes betegnelsen tendens. Anvendelsen af signifikanstest i undersøgelsen skal ses i lyset af, at svarprocenten på hovedparten af spørgsmålene er under 100 procent. Der er dermed ikke tale om et populationsstudie af kvinder og børn på krisecentre, men derimod en omfattende stikprøveundersøgelse af gruppen. 8 Det angiver, at signifikansniveauet er på 95 procent. Med andre ord, at sammenhængen i 95 ud af 100 tilfælde er sikker og ikke fremkommet ved en tilfældig afvigelse. Til at teste sammenhænge mellem variable er der brugt Pearsons Chi 2 -test

109 Bilag 3 Årsstatistikken historie og opbygning Historie Årsstatistikken, der omhandler de voldsudsatte kvinder, som har haft ophold på et kvindekrisecenter, har været udgivet siden I 2004 blev den suppleret med en årsstatistik for børn på krisecenter. I 2009 udkom en fælles årsstatistik for kvinder og børn på krisecenter. Fra 1999 til 2010 har årsstatistikken været udarbejdet i samarbejde med Socialstyrelsen og LOKKs statistikgruppe, finansieret af Social- og Integrationsministeriet og udgivet i LOKKs navn. Statistikken udarbejdes forsat i samarbejde mellem kvindekrisecentrene, Socialstyrelsen og LOKK og er siden 2011 udgivet af Socialstyrelsen. Temaer i årsstatistikken Igennem årene er en række forskellige temaer blevet behandlet i statistikken, nogle temaer flere gange og andre blot en enkelt gang. Nedenfor ses en oversigt over, hvilke temaer der er blevet behandlet i årsstatistikken og hvornår. Formålet er, at man via oversigten hurtigt kan danne sig et overblik over hvilken information, der findes i de forskellige årsstatistikker

110 Tabel 69. Temaer i årsstatistik om kvinder på krisecenter * Kvindens alder og civilstand m.m. x x x x x x x x x x x x x x x Statsborgerskab x x x x x x x x x x x x x x x Fødeland x x x x x x x x x x x x Opholdet på krisecentret x x x x x x x x x x x x x x x Arbejdsmarkedstilknytning og forsørgelsesgrundlag x x x x x x x x x x x x x x x Volden x x x x x x x x x x x x x x Handel med kvinder x x x Vold mod kvinder med handicap x x Støtte fra Socialforvaltningen i kommunen x x x x x x x x x Støtte fra politi x x x x x x Årsager til, at kvinden er blevet bedt om at flytte x x x x x x x Støtte fra krisecentret x x x x x x x x x Midlertidig forældremyndighed og forældreansvarsloven x Krisecentrets initiativer rettet mod den voldsudøvende part x Familierådgivning x x Selvvurderet helbred x x x Kvindernes netværk x Kvinder med anden etnisk baggrund end dansk x Brugerinddragelse og demokrati på krisecentrene x x x x Voldsudøveren x Tolk x Forlængelse af ophold x Helbred og trivsel x Psykologsamtaler til kvinder x Kvinder med og uden børn på krisecenter x Hjælp til beskæftigelse x Opholdslængde x Gentagne ophold x Anm. I 2004 blev rapporten Undersøgelse af kapaciteten på krisecentre udgivet, skrevet af Hanne Behrens. Rapporten er baseret på statistik og interviews og indeholder en række centrale informationer om bl.a. kvinder på krisecenter. *Fra 2009 blev der udgivet en samlet rapport om kvinder og børn på krisecenter

111 Tabel 70. Temaer i årsstatistik om børn på krisecenter / * Barnets alder og køn x x x x x x x x x x x Barnets etnicitet x x x x x x Barnets integration x x Barnets mors nationalitet x x x x Ophold på krisecenter x x x x x x x x x x Ophør i daginstitution og skole x x x x x x Udsat for vold x x x x x x x x x x x Volden mod barnet x x x x x x x x x x x Barnets belastningsgrad x x x x x Børnenes hverdagsliv (fritid, venner, mobning, skole, trivselssymptomer) Støtte til børnene fra kommunen x x x x x x x x Børnenes mødre Samvær med faren x x x x Forældreansvarsloven x x Misbrug og sindslidelse i nærmeste familie x x x Personer i barnets netværk De mest sårbare børn x x Psykologsamtaler til børnene x x x Fysisk og psykisk helbred Sociale aktiviteter på krisecenteret Gentagne ophold på krisecenter Barnets fortælling om volden x Anm. I 2001 blev rapporten børn på krisecenter udgivet. Rapporten er skrevet af Hanne Behrens, og er en deskriptiv, kvantitativ undersøgelse, der indeholder en række centrale informationer om børn på krisecenter. * Fra 2009 blev der udgivet en samlet rapport for kvinder og børn på krisecenter. x x x x x -111-

112 Temaanalyser Hvert år i årsstatistikken er der temaanalyser, som går i dybden med udvalgte områder. Nedenstående tabel viser temaanalyserne for Tabel 71. Oversigt over tema-analyser i 2014 om kvinder og børn. TEMA-ANALYSER 2014 Kvinder TEMA-ANALYSER 2014 Børn Kvinder på krisecenter med gentagne ophold Børn på krisecenter med gentagne ophold Børns fortælling om volden Udviklingen på krisecenterområdet - basisspørgsmål Årsstatistikken består derudover af en række faste basisspørgsmål, der gentages årligt med henblik på at følge udviklingen på krisecenterområdet. Udviklingen følges så langt tilbage, som spørgsmålene er blevet stillet, dog tidligst til og med Denne del er ukommenteret og fungerer som et opslagsværk. Tabel 72 viser, hvilke spørgsmål der gentages årligt. De fleste spørgsmål er blevet stillet i tidligere år, men det er forskelligt fra spørgsmål til spørgsmål hvor langt tilbage i tiden, der foreligger informationer. Tabel 72. Udviklingen på kvindekrisecenterområder - basisspørgsmål. BASIS Kvinder Alder Parforhold (kæreste/single) Kvindens boform inden krisecenterophold Fødeland Statsborgerskab Tidligere krisecenterophold i indeværende år Tidligere krisecenterophold i kvindens liv Antal døgn på krisecentret Udsat for fysisk vold Udsat for psykisk vold Udsat for seksuelle overgreb Udsat for materielle ødelæggelser Udsat for økonomisk kontrol Varighed af vold i kvindens seneste voldsforhold Varighed af vold i kvindens voksenliv Kvindens boform efter krisecenterophold Flytning til anden bopælskommune efter krisecenterophold BASIS Børn Køn Alder Barnets bopæl efter krisecenteropholdet Udsat for fysisk vold Udsat for psykisk vold Udsat for materiel vold Udsat for seksuelt overgreb Vidne til vold mod mor 50-undersøgelse Antal døgn på krisecentret Gennemsnitlig opholdslængde -112-

113 Status på krisecentrene Endelig indeholder årsstatistikken en status for de enkelte krisecentre. Nedenstående tabel viser hvilke områder, der opgøres for hvert krisecenter. Tabel 73. Status på de enkelte krisecentre Henvendelser Kvinder Henvendelsesform Første henvendelse Fysisk plads til kvinden ved henvendelse Krisecentret Institutionsform Samarbejds- eller driftsaftale Grundtakst Brugerbetaling Hvem der opkræver brugerbetaling Døgndækning Varetagelse af natdækning Antal frivillige Personalenormering Antal pladser Antal fraflyttede kvinder og børn Antal kvinder der fik og modtog familierådgivning Efterværnstilbud Finansiering af efterværnstilbud Tilbud udover døgnophold Belægningsprocent Stillingskategorier Indtægtskilder Børn Antal døgn, gennemsnitlig opholdslængde Antal overnatninger Barnets alder 50-undersøgelse -113-

114 Bilag 4 Spørgeskemaer Indflytningsskema -114-

115 -115-

116 -116-

117 -117-

118 -118-

119 -119-

120 -120-

121 -121-

122 -122-

123 -123-

124 -124-

125 -125-

126 Børneskema -126-

127 -127-

128 -128-

129 -129-

130 -130-

131 -131-

132 -132-

133 -133-

134 Henvendelsesskema -134-

135 -135-

136 -136-

137 Oplysningsskema -137-

138 -138-

139 -139-

140 -140-

Årsstatistik Kvinder og børn på krisecenter. Nøgletal og temaanalyser

Årsstatistik Kvinder og børn på krisecenter. Nøgletal og temaanalyser Årsstatistik 2015 Kvinder og børn på krisecenter Nøgletal og temaanalyser Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk

Læs mere

Årsstatistik Kvinder og børn på krisecenter. Nøgletal og temaanalyser

Årsstatistik Kvinder og børn på krisecenter. Nøgletal og temaanalyser Årsstatistik 216 Kvinder og børn på krisecenter Nøgletal og temaanalyser Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 1 5 Odense C Tlf: 72 42 37 E-mail: info@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk

Læs mere

Årsstatistik 2013 Kvinder og børn på krisecenter

Årsstatistik 2013 Kvinder og børn på krisecenter Årsstatistik 2013 Kvinder og børn på krisecenter Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: Socialstyrelsen@Socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk

Læs mere

Årsstatistik 2012 Kvinder og børn på krisecenter. Tema: Psykologsamtaler til kvinder og børn

Årsstatistik 2012 Kvinder og børn på krisecenter. Tema: Psykologsamtaler til kvinder og børn Årsstatistik 2012 Kvinder og børn på krisecenter Tema: Psykologsamtaler til kvinder og børn Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: Socialstyrelsen@Socialstyrelsen.dk

Læs mere

Årsstatistik Kvinder og børn på krisecenter Bilag Opslagsværk og datagrundlag

Årsstatistik Kvinder og børn på krisecenter Bilag Opslagsværk og datagrundlag Årsstatistik 2015 Kvinder og børn på krisecenter Bilag Opslagsværk og datagrundlag Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk

Læs mere

Årsstatistik 2013 Mænd på mandecenter og mandekrisecenter

Årsstatistik 2013 Mænd på mandecenter og mandekrisecenter Årsstatistik 2013 Mænd på mandecenter og mandekrisecenter Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: Socialstyrelsen@Socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk

Læs mere

Årsstatistik 2011 Kvinder og børn på krisecenter

Årsstatistik 2011 Kvinder og børn på krisecenter Årsstatistik 2011 Kvinder og børn på krisecenter Temaanalyse: Kvinderne og børnenes sundhed og trivsel Lise Barlach og Kirstina Stenager Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000

Læs mere

Årsstatistik Mænd på mandecenter og mandekrisecenter

Årsstatistik Mænd på mandecenter og mandekrisecenter Årsstatistik 2014 Mænd på mandecenter og mandekrisecenter Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: Socialstyrelsen@Socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk

Læs mere

LOKK årsstatistik 2009

LOKK årsstatistik 2009 LOKK årsstatistik 2009 Kvinder og børn på krisecenter Lise Barlach og Kirstina Stenager Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Edisonvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk

Læs mere

Årsstatistik Centre for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen

Årsstatistik Centre for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Årsstatistik 2015 Centre for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk

Læs mere

Årsstatistik 2012 Mænd på mandecenter og mandekrisecenter

Årsstatistik 2012 Mænd på mandecenter og mandekrisecenter Årsstatistik 2012 Mænd på mandecenter og mandekrisecenter Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: Socialstyrelsen@Socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk

Læs mere

LOKK voksenstatistik 2007. Kvinder på krisecenter

LOKK voksenstatistik 2007. Kvinder på krisecenter LOKK voksenstatistik 2007 Kvinder på krisecenter LOKK voksenstatistik 2007 Kvinder på krisecenter Lise Barlach 1 Servicestyrelsen og LOKK, 2008 Teksten kan frit citeres med tydelig kildeangivelse Lise

Læs mere

LOKK årsstatistik 2006 Kvinder på krisecenter. Vibeke Lybecker Jensen

LOKK årsstatistik 2006 Kvinder på krisecenter. Vibeke Lybecker Jensen LOKK årsstatistik 2006 Kvinder på krisecenter LOKK årsstatistik 2006 Kvinder på krisecenter Vibeke Lybecker Jensen Styrelsen for Specialrådgivning og Social Service og LOKK, 2007 Teksten kan frit citeres

Læs mere

Åben anonym rådgivning til voldsudsatte kvinder. Evalueringsrapport

Åben anonym rådgivning til voldsudsatte kvinder. Evalueringsrapport Åben anonym rådgivning til voldsudsatte kvinder Evalueringsrapport Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: socialstyrelsen@socialstyrelsen.dk

Læs mere

Social- og indenrigsminister Karen Ellemanns talepapir. 25. oktober kl minutter

Social- og indenrigsminister Karen Ellemanns talepapir. 25. oktober kl minutter Social- og Indenrigsudvalget 2016-17 SOU Alm.del Bilag 46 Offentligt Ligestillingsudvalget 2016-17 LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 9 Offentligt Social- og indenrigsminister Karen Ellemanns talepapir

Læs mere

Social- og indenrigsminister Karen Ellemanns talepapir

Social- og indenrigsminister Karen Ellemanns talepapir Ligestillingsudvalget 2015-16 LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 122 Offentligt Social- og indenrigsminister Karen Ellemanns talepapir Anledning LIU samråd V-X om psykologhjælp til voldsramte kvinder

Læs mere

LOKK voksenstatistik 2008 Kvinder på krisecenter. Lise Barlach

LOKK voksenstatistik 2008 Kvinder på krisecenter. Lise Barlach LOKK voksenstatistik 2008 Kvinder på krisecenter Lise Barlach LOKK voksenstatistik 2008 Kvinder på krisecenter Lise Barlach 1 Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Edisonvej 18, 1. 5000 Odense C

Læs mere

UDKAST. Forslag. Lov om ændring af lov om social service

UDKAST. Forslag. Lov om ændring af lov om social service UDKAST Fremsat den xx af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen) Forslag til Lov om ændring af lov om social service (Udvidet og styrket indsats for kvinder på krisecentre

Læs mere

Fremtidsvisioner for det socialfaglige arbejde i krisecenterkontekst. Bilag 1

Fremtidsvisioner for det socialfaglige arbejde i krisecenterkontekst. Bilag 1 Fremtidsvisioner for det socialfaglige arbejde i krisecenterkontekst Bilag 1 Fremtidsvisioner for det socialfaglige arbejde i krisecenterkontekst Bilag 3 Bilag3 Grundpakke for Kvindekrisecentre

Læs mere

Interventionscenter ved partnervold. Beskrivende evaluering af et forsøgsprojekt

Interventionscenter ved partnervold. Beskrivende evaluering af et forsøgsprojekt Interventionscenter ved partnervold Beskrivende evaluering af et forsøgsprojekt 1 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: socialstyrelsen@socialstyrelsen.dk

Læs mere

Kvalitetsstandard for ophold på kvindekrisecenter

Kvalitetsstandard for ophold på kvindekrisecenter Social- og Sundhedscenteret Godkendt i Byrådet den 20. juni 2017 Kvalitetsstandard for ophold på kvindekrisecenter 2 Kvalitetsstandard for ophold på kvindekrisecenter Formålet med ophold på kvindekrisecenter

Læs mere

Introduktion til det socialpolitiske område

Introduktion til det socialpolitiske område Social- og Indenrigsudvalget 2014-15 (2. samling) SOU Alm.del Bilag 34 Offentligt Introduktion til det socialpolitiske område Serviceloven og Familieretten 19. august 2015 Minikonference for Social- og

Læs mere

Kvalitetsstandard for ophold på krisecentre efter Lov om Social Service 109

Kvalitetsstandard for ophold på krisecentre efter Lov om Social Service 109 Kvalitetsstandard for ophold på krisecentre efter Lov om Social Service 109 Introduktion Greve Kommune bevilger ophold i krisecentre efter Lov om Social Service 109. Kvalitetsstandarden for krisecentre

Læs mere

HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE AF UDSATTE BØRN OG UNGE? LAJLA KNUDSEN, SFI ODENSE KONGRESCENTER, DEN 30.

HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE AF UDSATTE BØRN OG UNGE? LAJLA KNUDSEN, SFI ODENSE KONGRESCENTER, DEN 30. HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE AF UDSATTE BØRN OG UNGE? LAJLA KNUDSEN, SFI ODENSE KONGRESCENTER, DEN 30. SEPTEMBER 2010 HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE

Læs mere

Notat. Aarhus Kommune. Emne Status på Århus Krisecenter oktober 2012 Til Socialudvalget Kopi til. Socialforvaltningen. Den 22.

Notat. Aarhus Kommune. Emne Status på Århus Krisecenter oktober 2012 Til Socialudvalget Kopi til. Socialforvaltningen. Den 22. Notat Emne Til Socialudvalget Kopi til Den 22. oktober 2012 Aarhus Kommune 1. Resume I nærværende notat præsenteres en status på Århus Krisecenter. Notatet behandler en række forhold, der har været rejst

Læs mere

Vold mod børn. Typer, grader og distinktioner af vold mod børn. Skadevirkninger ved vold mod børn

Vold mod børn. Typer, grader og distinktioner af vold mod børn. Skadevirkninger ved vold mod børn Vold mod børn PROGRAM Typer, grader og distinktioner af vold mod børn Omfang af vold mod børn Skadevirkninger ved vold mod børn Hvem udøver vold? Anbefalinger fra handlingsplaner m.v. - kan de omsættes

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Retsudvalget 2011-12 REU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 634 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Dato: 30. april 2012 Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh: Stephan Andreas

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE EVALUERING AF PSYKOLOGHJÆLP TIL BØRN PÅ KRISECENTRE. Side

INDHOLDSFORTEGNELSE EVALUERING AF PSYKOLOGHJÆLP TIL BØRN PÅ KRISECENTRE. Side INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Sammenfatning 2 1.1 Samlet vurdering af ordningen om tilbud om psykologhjælp 2 1.2 Andel børn og unge på krisecenter, der modtager psykologhjælp 3 1.3 Kommunernes implementering

Læs mere

Kvindekrisecentre Gengangere og efterværn

Kvindekrisecentre Gengangere og efterværn Kvindekrisecentre Gengangere og efterværn November 2016 Side 2 af 8 RAPPORT Udgivet af Socialpædagogerne, 2016 ISBN: 978-87-89992-88-4 Kontakt: Synne Andersen Nygård snd@sl.dk Dok.nr 3207615 Sagsnr. 2016-SLCLSEK-03491

Læs mere

Evaluering af Socialforvaltningens samarbejde om fire pladser med Alexandrakollegiet ( )

Evaluering af Socialforvaltningens samarbejde om fire pladser med Alexandrakollegiet ( ) KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Mål- og Rammekontoret for Voksne NOTAT Til Socialudvalget Evaluering af Socialforvaltningens samarbejde om fire pladser med Alexandrakollegiet (2012-2013) Socialudvalget

Læs mere

Kvalitetsstandarder Krisecentre

Kvalitetsstandarder Krisecentre Kvalitetsstandarder Krisecentre Kvalitetsstandarder for kvindekrisecentre beliggende i Frederikssund Kommune Social Service oktober 2012 Indledning Byrådet skal fastsætte en kvalitetsstandard for kvindekrisecentre

Læs mere

Kvalitetsstandarden for kvindekrisecentre efter Lov om Social Service 109

Kvalitetsstandarden for kvindekrisecentre efter Lov om Social Service 109 Kvalitetsstandarden for kvindekrisecentre efter Lov om Social Service 109 Introduktion Greve Kommune bevilger ophold i krisecentre efter Lov om Social Service 109. Kvalitetsstandarden for krisecentre beskriver

Læs mere

TILBUD TIL KOMMUNEN STOP VOLD I FAMILIER DIALOG MOD VOLD

TILBUD TIL KOMMUNEN STOP VOLD I FAMILIER DIALOG MOD VOLD TILBUD TIL KOMMUNEN STOP VOLD I FAMILIER DIALOG MOD VOLD STOP VOLD I FAMILIER Vold i nære relationer har store konsekvenser for de udsatte og for samfundet som helhed. Dialog mod Vold er et landsdækkende

Læs mere

LOKK børnestatistik 2008 Børn på krisecenter. Eva Børjesson

LOKK børnestatistik 2008 Børn på krisecenter. Eva Børjesson LOKK børnestatistik 2008 Børn på krisecenter Eva Børjesson LOKK børnestatistik 2008 Børn på krisecenter Eva Børjesson Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72

Læs mere

ØGET HJÆLP TIL VOLDSRAMTE KVINDER OG DERES BØRN

ØGET HJÆLP TIL VOLDSRAMTE KVINDER OG DERES BØRN Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 37 Offentligt Foto: Peter Sørensen. Modelfoto ØGET HJÆLP TIL VOLDSRAMTE KVINDER OG DERES BØRN Vold er uacceptabelt også inden for hjemmets fire vægge. mener, at

Læs mere

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål efter andet år

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål efter andet år Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune - Evaluering af de kortsigtede mål efter andet år Indhold 1.0 INDLEDNING... 3 1.1 FORMÅLET MED PROJEKT AKTIV FRITID... 3 1.2 MÅLGRUPPE... 3 1.3 FORMÅLET

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvindekrisecentre. Maj 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvindekrisecentre. Maj 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvindekrisecentre Maj 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 8/2013 om kvindekrisecentre Ministeren for børn,

Læs mere

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål efter tredje år

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål efter tredje år Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune - Evaluering af de kortsigtede mål efter tredje år Indhold 1.0 INDLEDNING... 3 1.1 FORMÅLET MED PROJEKT AKTIV FRITID... 3 1.2 MÅLGRUPPE... 3 1.3 FORMÅLET

Læs mere

Svar på 10 dages forespørgsel om kvinder og mænd i krise i Aarhus Kommune

Svar på 10 dages forespørgsel om kvinder og mænd i krise i Aarhus Kommune Svar på 10 dages forespørgsel om kvinder og mænd i krise i Aarhus Kommune Side 1 af 6 Venstre har fremsat en 10-dages forespørgsel om kvinder og mænd i krise i Aarhus Kommune. Dette notat indeholder svar

Læs mere

Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde

Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde December 2013 Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde Efter et markant fald i beskæftigelsen blandt indvandrere og efterkommere er den negative udvikling standset. Siden 2008 har der

Læs mere

En indledende orientering om projektets tilblivelse samt projektets organisationsplan ved børnesocialrb

En indledende orientering om projektets tilblivelse samt projektets organisationsplan ved børnesocialrb Præsentation af projekt vold i familien ved Skanderborg kommune En indledende orientering om projektets tilblivelse samt projektets organisationsplan ved børnesocialrb rnesocialrådgiver og projektmedarbejder

Læs mere

Servicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014

Servicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014 Servicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014 1 Servicedeklaration Viborg Krisecenter Tilbuddets navn og kontaktoplysninger: Viborg

Læs mere

Kvalitetsstandard for Kvindekrisecentre beliggende i Bornholms Regionskommune.

Kvalitetsstandard for Kvindekrisecentre beliggende i Bornholms Regionskommune. Kvalitetsstandard for Kvindekrisecentre beliggende i Bornholms Regionskommune. Kvalitetsstandarden er gældende for Kvindekrisecenter Bornholm som eneste beliggende Kvindekrisecenter i Bornholms Regionskommune.

Læs mere

Kvalitetsstandard Botilbud 109

Kvalitetsstandard Botilbud 109 Kvalitetsstandard Botilbud 109 Ydelsens lovgrundlag Servicelovens 109: Kommunalbestyrelsen skal tilbyde midlertidigt ophold i boformer til kvinder, som har været udsat for vold, trusler om vold eller tilsvarende

Læs mere

Økonomi og faglighed på kvindekrisecentre

Økonomi og faglighed på kvindekrisecentre Oktober 2011 Økonomi og faglighed på kvindekrisecentre Dansk Socialrådgiverforening har i samarbejde med Landsorganisationen af Kvindekrisecentre (LOKK) undersøgt, om kommunernes økonomiske hensyn påvirker

Læs mere

Brugertilfredshed i SOF 2017

Brugertilfredshed i SOF 2017 Brugertilfredshed i SOF 2017 Bilag Den 21. juni 2017 Socialforvaltningen KØBENHAVNS www.kk.dk KOMMUNE Side Kort om undersøgelsen Socialudvalget har besluttet, at Socialforvaltningen skal arbejde systematisk

Læs mere

Odense Kommunes kvalitetsstandard for Krisecenter Odense

Odense Kommunes kvalitetsstandard for Krisecenter Odense Odense Kommunes kvalitetsstandard for Krisecenter Odense Krisecenter Odense er et kommunalt midlertidigt bosted efter Servicelovens 109. Krisecentrets målgruppe er kvinder, der har været udsat for vold

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

NOTAT SAMMENFATNING AF EXIT-PROSTITUTION FORELØBIGE RESULTATER

NOTAT SAMMENFATNING AF EXIT-PROSTITUTION FORELØBIGE RESULTATER NOTAT 9. MARTS 2016 SAMMENFATNING AF EXIT-PROSTITUTION FORELØBIGE RESULTATER Denne sammenfatning belyser foreløbige resultater og tendenser for projekt Exit Prostitution. 1 Projektet bliver afprøvet i

Læs mere

fraværende Selvnedgørende 1 2 3 4 5 Uforudsigelig 1 2 3 4 5 Tilgængelig 1 2 3 4 5 Opmærksom på dine behov

fraværende Selvnedgørende 1 2 3 4 5 Uforudsigelig 1 2 3 4 5 Tilgængelig 1 2 3 4 5 Opmærksom på dine behov ACATI Adult children of alcoholics trauma inventory Thomas Mackrill PhD Følgende spørgsmål handler om din opvækst: i) Drak din mor for meget? ja (1) nej (0) Hvis nej gå videre til spørgsmål ii) Hvis ja

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvindekrisecentre. Marts 2016

Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvindekrisecentre. Marts 2016 Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvindekrisecentre Marts 2016 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om kvindekrisecentre (beretning nr. 8/2013) 4. marts 2016 RN 304/16 1. Rigsrevisionen

Læs mere

3.1. Bemærkninger vedrørende forslaget om udvidelse og styrkelse af rådgivningsforpligtelsen

3.1. Bemærkninger vedrørende forslaget om udvidelse og styrkelse af rådgivningsforpligtelsen Høringsnotat over udkast til lov om ændring af lov om social service (Udvidet og styrket indsats for kvinder på krisecentre og orienteringspligt for kvindekrisecentre og forsorgshjem, herberger mv.) 1.

Læs mere

Bilag 2 Udviklingsstrategi i Rammeaftale 2018

Bilag 2 Udviklingsstrategi i Rammeaftale 2018 Bilag 2 sstrategi i Rammeaftale 2018 i kapacitet og belægning i styper fordelt på målgrupper i sstrategien 2018 Kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden 2018 1 Bilag 2 sstrategi i Rammeaftale

Læs mere

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune - Evaluering af de kortsigtede mål Indhold 1.0 INDLEDNING... 3 1.1 FORMÅLET MED PROJEKT AKTIV FRITID... 3 1.2 MÅLGRUPPE... 3 1.3 FORMÅLET MED EVALUERINGEN

Læs mere

Familierådgivningerne brugerundersøgelse. Sammenfatning af resultater

Familierådgivningerne brugerundersøgelse. Sammenfatning af resultater Familierådgivningerne brugerundersøgelse Sammenfatning af resultater Hvordan er undersøgelsen lavet? Undersøgelsen er gennemført i alle familierådgivninger i hele kommunen i perioden 15. februar til 15.

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om social service

Forslag. Lov om ændring af lov om social service Lovforslag nr. L 138 Folketinget 2014-15 Fremsat den 18. februar 2015 af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen) Forslag til Lov om ændring af lov om social service

Læs mere

Randers Krisecenter Aftalemål November 2016

Randers Krisecenter Aftalemål November 2016 Randers Krisecenter Aftalemål 2017 November 2016 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål med

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om social service

Forslag. Lov om ændring af lov om social service 2014/1 LSF 138 (Gældende) Udskriftsdato: 15. februar 2017 Ministerium: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Journalnummer: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration

Læs mere

Kvantitativ status på milierådgivningerne

Kvantitativ status på milierådgivningerne Københavns kommunes Socialforvaltning Kvantitativ status på milierådgivningerne Børnefamiliecenter København 2012 Indhold Børnefamiliecenter Københavns Familierådgivninger... 2 Kendetegn ved Familierådgivningernes

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET VOLD I HJEMMET En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Udgivet af Børnerådet november

Læs mere

10-03-2010. Sagsnr. 2010-42551. Dokumentnr. 2010-174906. Samarbejdsaftale mellem Børnefamiliecenter København og krisecentre i Københavns Kommune.

10-03-2010. Sagsnr. 2010-42551. Dokumentnr. 2010-174906. Samarbejdsaftale mellem Børnefamiliecenter København og krisecentre i Københavns Kommune. Socialforvaltningen NOTAT 10-03-2010 Sagsnr. 2010-42551 Dokumentnr. 2010-174906 Samarbejdsaftale mellem Børnefamiliecenter København og krisecentre i Københavns Kommune. Formål Københavns Kommune vil gerne

Læs mere

Hjemløse på forsorgshjem og herberger

Hjemløse på forsorgshjem og herberger Velfærdspolitisk Analyse Hjemløse på forsorgshjem og herberger Hjemløshed er et socialt problem, som kan komme til udtryk i forskellige hjemløshedssituationer. Nogle bor midlertidigt hos fx familie og

Læs mere

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE?

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? RAPPORT MINISTERIET FOR BØRN, UNDERVISNING OG LIGESTILLING OKTOBER 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLD 1. Indledning og resumé 2. Indskolingen 3. Mellemtrinnet 4. Udskolingen

Læs mere

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 67 Offentligt

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 67 Offentligt Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 67 Offentligt Folketingets Boligudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato:7.12.2006 Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail sm@sm.dk OKJ/ J.nr.

Læs mere

Kvalitetsstandard for kvindekrisecentre beliggende i Frederikssund Kommune efter 109 og 139 i lov om Social Service 2015-2016

Kvalitetsstandard for kvindekrisecentre beliggende i Frederikssund Kommune efter 109 og 139 i lov om Social Service 2015-2016 UDKAST af august 2015 Kvalitetsstandard for kvindekrisecentre beliggende i Frederikssund Kommune efter 109 og 139 i lov om Social Service 2015-2016 Indledning Denne kvalitetsstandard er generel og retter

Læs mere

Hvad siger du til forældrene? Hvad siger du?

Hvad siger du til forældrene? Hvad siger du? Du er på hjemmebesøg i forbindelse med opstart på en børnefaglig undersøgelse. Ved besøget observerer du, at der er udvendige kroge/låse på børneværelserne. 1 Du er på hjemmebesøg hos otteårige Anders

Læs mere

For mange børn går alene med skilsmisse-tanker

For mange børn går alene med skilsmisse-tanker For mange børn går alene med skilsmisse-tanker 15 pct. af de børn, der gennemlever en skilsmisse, taler slet ikke med nogen i forbindelse med forløbet. Det viser en ny stor undersøgelse blandt 1.018 danskere,

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Flere unge fra kontanthjælp tilgår og fastholdes i uddannelse

Flere unge fra kontanthjælp tilgår og fastholdes i uddannelse Flere unge fra kontanthjælp tilgår og fastholdes i uddannelse KVANTITATIV ANALYSE 09. maj 2016 Viden og Analyse/NNI og CHF Sammenfatning Analysens hovedkonklusioner: Flere af unge mellem 25 og 29 år forlader

Læs mere

Kvalitetsstandard for kvindekrisecentre efter 109 i Serviceloven

Kvalitetsstandard for kvindekrisecentre efter 109 i Serviceloven Kvalitetsstandard for kvindekrisecentre efter 109 i Serviceloven Ydelsens lovgrundlag Lov om Social Service 109. Hvilke behov dækker ydelsen Herfølge Krisecenter for Kvinder og Børn tilbyder midlertidigt

Læs mere

LOKK årsstatistik 2010 Kvinder og børn på krisecenter. Lise Barlach og Kirstina Stenager

LOKK årsstatistik 2010 Kvinder og børn på krisecenter. Lise Barlach og Kirstina Stenager LOKK årsstatistik 2010 Kvinder og børn på krisecenter Lise Barlach og Kirstina Stenager Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk

Læs mere

Kvalitetsstandard. for. 109 i Lov om Social Service om krisecentertilbud til kvinder

Kvalitetsstandard. for. 109 i Lov om Social Service om krisecentertilbud til kvinder VOKSEN OG SUNDHED Handicap, Psykiatri og Socialt udsatte Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76 29 29 29 Telefax: 76 29 38 78 voksenogsundhed@horsens.dk www. horsens.dk Dato: 26. maj 2009 KL-emnenr.:

Læs mere

Effekten og tilfredsheden af Fyraftensmøderne i efteråret 2012

Effekten og tilfredsheden af Fyraftensmøderne i efteråret 2012 Effekten og tilfredsheden af Fyraftensmøderne i efteråret 2012 1. Introduktion Denne rapport præsenterer de foreløbige resultater for fyraftensmøderne i Projekt Unfair. Rapporten skal redegøre for effekten

Læs mere

De aldersopdelte fokusområder i ICS udvalgte afsnit

De aldersopdelte fokusområder i ICS udvalgte afsnit De aldersopdelte fokusområder i ICS udvalgte afsnit 2 Forord De aldersopdelte fokusområder er et redskab udviklet i England med afsæt i forskningsbaseret viden om børns risiko, beskyttelsesfaktorer og

Læs mere

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER SLOTSHOLM A/S KØBMAGERGADE 28 1150 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK UDARBEJDET FOR KL

Læs mere

Esbjerg Krise- og Aktivitetscenter

Esbjerg Krise- og Aktivitetscenter Esbjerg Krise- og Aktivitetscenter Vold er enhver magtmisbrugende handling rettet mod en anden person, som gennem at denne handling skader, smerter eller krænker, får personen til at gøre noget mod sin

Læs mere

Bilag A. Analyse af underretninger.

Bilag A. Analyse af underretninger. Bilag A. Analyse af underretninger. Analysens sigte er at afdække, hvilke udslagsgivende forhold der underrettes om. De udslagsgivende forhold følger samme systematik som anvendes af Ankestyrelsen. De

Læs mere

Sociale problemer i opvæksten og i det tidlige voksenliv

Sociale problemer i opvæksten og i det tidlige voksenliv Sociale problemer i opvæksten og i det tidlige voksenliv Hvert år anvendes omkring 15 mia. kr. på anbringelser og forebyggende foranstaltninger til udsatte børn og unge. Nogle af indsatserne skal forebygge,

Læs mere

KORTLÆGNING AF UNDERVISNING AF OG LEKTIEHJÆLP TIL UNDER- VISNINGSPLIGTIGE BØRN OG UNGE PÅ KVINDEKRISECENTRE RAPPORT

KORTLÆGNING AF UNDERVISNING AF OG LEKTIEHJÆLP TIL UNDER- VISNINGSPLIGTIGE BØRN OG UNGE PÅ KVINDEKRISECENTRE RAPPORT Til Undervisningsministeriet Dokumenttype Rapport Dato December 2013 KORTLÆGNING AF UNDERVISNING AF OG LEKTIEHJÆLP TIL UNDER- VISNINGSPLIGTIGE BØRN OG UNGE PÅ KVINDEKRISECENTRE RAPPORT 1 INDHOLD 1. Resumé

Læs mere

HAR DIT BARN BRUG FOR HJÆLP

HAR DIT BARN BRUG FOR HJÆLP Borgercenter Børn og Unge har modtaget en henvendelse om bekymring for dit barn. HAR DIT BARN BRUG FOR HJÆLP? INFORMATION TIL FORÆLDREMYNDIGHEDSINDEHAVERE 1 Du er kommet i kontakt med Borgercenter Børn

Læs mere

Pårørende efterlyser hænder, senge og specialiserede bosteder og siger nej tak til tvang.

Pårørende efterlyser hænder, senge og specialiserede bosteder og siger nej tak til tvang. 09-06-2016 Pårørende efterlyser hænder, senge og specialiserede bosteder og siger nej tak til tvang. BEDRE PSYKIATRI har på baggrund af den seneste tids tragiske hændelser på bosteder og den tilspidsede

Læs mere

Høringen er også sendt til EtniskUng, som imidlertid en del af LOKK, hvorfor der ikke vil blive fremsendt særskilt høringssvar fra EtniskUng.

Høringen er også sendt til EtniskUng, som imidlertid en del af LOKK, hvorfor der ikke vil blive fremsendt særskilt høringssvar fra EtniskUng. Økonomi og Indenrigsministeriet IT og CPR Finsensvej 15 2000 Frederiksberg Att: Grete Kongstad e-mail: gk@cpr.dk, cc: cpr@cpr.dk 15. januar 2015 Svar på høring over forslag til lov om ændring af lov om

Læs mere

Kvindekrisecenter-erklæring for kvinder med anden etnisk baggrund end dansk som ikke har opnået permanent opholdstilladelse i Danmark ved henvendelse

Kvindekrisecenter-erklæring for kvinder med anden etnisk baggrund end dansk som ikke har opnået permanent opholdstilladelse i Danmark ved henvendelse KVINDEKRISECENTER-ERKLÆRING Kvindekrisecenter-erklæring for kvinder med anden etnisk baggrund end dansk som ikke har opnået permanent opholdstilladelse i Danmark ved henvendelse til myndighederne Skemaet

Læs mere

Kvalitetsstandard for kvindekrisecentre efter 109 i Lov om Social Service i Horsens Kommune

Kvalitetsstandard for kvindekrisecentre efter 109 i Lov om Social Service i Horsens Kommune Sundhed og Socialservice Handicap, Psykiatri, Socialt Udsatte Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76 29 29 29 sundhedogsocialservice@horsens.dk www.horsenskom.dk Sagsnr: 2012-010002 CHK/SR 13. september

Læs mere

Om Attavik 146. Om årsopgørelsen. Opsummering af resultaterne for årsopgørelsen 2010

Om Attavik 146. Om årsopgørelsen. Opsummering af resultaterne for årsopgørelsen 2010 Årsopgørelse 2010 Om Attavik 146 Med oprettelsen af Attavik 146, gennemførte PAARISA en af anbefalingerne fra Forslag til en national strategi for selvmordsforebyggelse, som blev forelagt Inatsisartut

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

Kapitel 27. Børnehuse

Kapitel 27. Børnehuse Kapitel 27 Børnehuse Der skal i hver region etableres et børnehus til undersøgelse af et barns eller en ungs forhold, når barnet eller den unge har været udsat for overgreb eller ved mistanke herom, jf.

Læs mere

Evaluering af sammenlægning af Børne- og Familiecenter og Unge- og Familiecenter

Evaluering af sammenlægning af Børne- og Familiecenter og Unge- og Familiecenter Social og Sundhed Sagsnr. 205111 Brevid. 1417478 Evaluering af sammenlægning af Børne- og Familiecenter og Unge- og Familiecenter 27. marts 2012 Baggrund Byrådet besluttede den 30. marts 2011 at samle

Læs mere

Vejledning. Forslag. Illustrationer er lavet af Pernille Ane Egebæk. Tør du tale om det?

Vejledning. Forslag. Illustrationer er lavet af Pernille Ane Egebæk. Tør du tale om det? Vejledning Som en del af afrundingen til resten af materialet, er det vigtigt at eleverne får viden om hvordan de kan få hjælp. Denne tavleøvelse præsenteres af læreren, men giver eleverne mulighed for

Læs mere

Resultater fra Lif og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark

Resultater fra Lif og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark Resultater fra Lif og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2012 2 September 2013 / Kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2012 September 2013 / Kliniske forskningsaktiviteter

Læs mere

Kommuners tilsyn med domfældte udviklingshæmmede mfl.

Kommuners tilsyn med domfældte udviklingshæmmede mfl. Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 464 Offentligt Ankestyrelsens undersøgelse af Kommuners tilsyn med domfældte udviklingshæmmede mfl. August 2009 2 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER Titel Kommuners

Læs mere

Tør du tale om det? Midtvejsmåling

Tør du tale om det? Midtvejsmåling Tør du tale om det? Midtvejsmåling marts 2016 Indhold Indledning... 3 Om projektet... 3 Grænser... 4 Bryde voldens tabu... 6 Voldsdefinition... 7 Voldsforståelse... 8 Hjælpeadfærd... 10 Elevers syn på

Læs mere

ADOPTIONSANSØGERES BEHOV FOR FAGLIG RÅDGIVNING. Brugerundersøgelse

ADOPTIONSANSØGERES BEHOV FOR FAGLIG RÅDGIVNING. Brugerundersøgelse ADOPTIONSANSØGERES BEHOV FOR FAGLIG RÅDGIVNING Brugerundersøgelse Adoptionsnævnets kontaktoplysninger: Kristineberg 6 2100 Kbh. Ø Tlf. 33 92 33 02 Adoptionsnævnet 2010 1. udgave Publikationen kan hentes

Læs mere

Bilag 2 Vejledende skema for afrapportering på central udmelding for borgere med svære spiseforstyrrelser

Bilag 2 Vejledende skema for afrapportering på central udmelding for borgere med svære spiseforstyrrelser Bilag 2 Vejledende skema for afrapportering på central udmelding for borgere med svære spiseforstyrrelser Socialstyrelsen - den nationale koordinationsstruktur 2. november 2015 1 Indledning Socialstyrelsen

Læs mere

Der er brug for helhed i indsatsen. . I skal møde Jakob, Amalie og Rasmus.

Der er brug for helhed i indsatsen. . I skal møde Jakob, Amalie og Rasmus. Der er brug for helhed i indsatsen Lad mig præsentere jer for 3 børn i Danmark der møder konssekvensen af at vokse op i fattigdom:. I skal møde Jakob, Amalie og Rasmus. 1) Jakob er otte år og bor alene

Læs mere

Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2014

Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2014 Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2014 August 2015 2 Indholdsfortegnelse 1. Formål og baggrund 3 2. Samlede konklusioner - Medlemmer af Lif og

Læs mere

Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING

Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING 2016 Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Sundhedsstyrelsen, 2016.

Læs mere

De grønne pigespejdere 110/2012. De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold.

De grønne pigespejdere 110/2012. De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold. Voldspolitik De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold. Forord WAGGGS foretog i 2010 en medlemsundersøgelse, der viste, at vold mod piger

Læs mere

Livsstil og risikoadfærd 2014. 8. og 9. klasse 2012-2014. Indhold

Livsstil og risikoadfærd 2014. 8. og 9. klasse 2012-2014. Indhold Livsstil og risikoadfærd 8. og 9. klasse - Indhold Baggrund... 2 Fire kategorier af risikoadfærd... 3 Resumé... 4 Risikoadfærd... 4 De unges risikoadfærd fordelt på skoler... 5 Skolen... 7 Mobberi... 8

Læs mere

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober

Læs mere