Kirkegårdsforvaltning i samspil med menighedsrådet NR I RELATION TIL. FKB: 2676 Praktisk kirketjeneste. Forfatter: Erik Andersen 2011
|
|
- Christina Lorenzen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kirkegårdsforvaltning i samspil med et NR I RELATION TIL FKB: 2676 Praktisk kirketjeneste Forfatter: Erik Andersen 2011 Undervisningsministeriet. 30.august 2011 Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for Handel, Administration, Kommunikation og Ledelse i samarbejde med Erik Andersen. Materialet kan frit kopieres med angivelse af kilde. Materialet kan frit viderebearbejdes med angivelse af følgende tekst: Dette materiale indeholder en bearbejdning af Kirkegårdsforvaltning i samspil med et udviklet for Undervisningsministeriet af Efteruddannelsesudvalget for Handel, Administration, Kommunikation og Ledelse i samarbejde med AMU Fyn. Efteruddannelsesudvalget for Handel, Administration, Kontor og Ledelse
2 Undervisningsmateriale Inspiration til AMU-uddannelsens praktiske gennemførelse Omhandlende AMU-uddannelsen et Materialet har til formål at give inspiration til, hvordan AMU-uddannelsens mål kan nås, herunder en synliggørelse af centrale temaer og emner som kan indgå i undervisningen. Desuden en beskrivelse af det udviklede undervisningsmateriale og hvorledes dette kan anvendes og omsættes pædagogisk til brug i undervisningen. Materialet giver således konkrete forslag til undervisningens gennemførelse i form af en beskrivelse af kursusstruktur, forløb, indhold og de rammer undervisningen kan gennemføres på baggrund af. 1
3 1. Uddannelsesmålets sammenhæng til FKB Uddannelsessmålet findes i FKB: 2676 Praktisk kirketjeneste 2. Uddannelsesmål Deltageren kan i sin funktion som graver, gravemedhjælper, gartner eller gartneriarbejder indgå i en dialog med et om udvikling af kirkegårdens brug og dens æstetiske og kulturhistoriske udtryk under hensyntagen til anlægs- og plejebehov samt informere kirkeværgen om brug af kvalitetsbeskrivelser og plejeplaner i forbindelse hermed. Dialogen med et sker ud fra en forståelse for kirkegårdens lokale særpræg, tradition, nuværende og fremtidige brug og i overensstemmelse med gældende lov- og regelgrundlag. Deltageren kan endvidere anvende planlægningsværktøjer af relevans for drift af kirkegårde ud fra ets retningslinjer. 3. Målgruppe, jobfunktion og deltagerforudsætning Uddannelsen henvender sig til: gravere, gravemedhjælpere, gartnere og gartneriarbejdere. Det er en fordel at man har gennemgået 10 ugers graver-gartneruddannelse eller tilsvarende, samt har erfaring med at planlægge arbejde på kirkegården. 4. Uddannelsesstruktur Uddannelsen er en selvstændig uddannelse, men hænger naturligt sammen med de øvrige uddannelser inden for Praktisk kirketjeneste. 5. Sammenhæng til andre uddannelsesinitiativer Øvrige uddannelser for kirkefunktionærer. 6. Centrale temaer i uddannelsen Kulturhistorie Kulturforandring Kommunikationsteori Samspil mellem råd og ansatte Lov og regler samt statistik Terminologi og planlægning Anvende planlægningsværktøjer for drift af kirkegården 7. Opgaver og undervisningsmateriale Div. bilag Gruppeopgave I: Bunden opgave Gruppeopgave II: Hjemmeopgave med udgangspunkt i egen kirkegård 2
4 8. Ideer til pædagogisk tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisningen Emne/aktivitet Kulturhistorie Kulturforandring/ kirkegården udtryk Hvad er kommunikation og aktiv lytning Enkle statistikker og gældende love og regler Præsentation af planlægningsværktøjer Fælles fagsprog/ terminologi Praktiske øvelser Mål Deltageren har en forståelse for kirkegårdens kulturhistoriske udtryk, baggrund og tradition Deltageren forstår begrebet kulturforandring og kan arbejde med det. At forstå grundlæggende teori om kommunikation Deltageren kan fremdrage enkle statistikker og finde gældende love på relevant hjemmeside Deltageren har kendskab til gældende manualer til drift af kirkegårde Deltageren har forståelse for nødvendigheden af fælles fagsprog Deltageren kan indsamle viden og anvende og videregive denne til andre. Pædagogisk metode/ undervisningsmaterialer PP 1-20 gennemgang Div. billeder Tekst: kulturhistorie Oplæg Gruppeopgave Dialog PP Tekst: Kommunikation Dialog og praktiske øvelser PP Vejledning til Statistikbank Øvelse Øvelse Dialog PP Dialog Praktiske øvelser PP Dialog og øvelser Case 1: Bunden opgave Opsamling og fremlæggelse i plenum Oplæg afvikling Case 2: Udgangspunkt i egen kirkegård Opsamling og fremlæggelse i plenum 3
5 9.Holdsammensætning Deltagerantal: min. 10, max Øvrige anbefalinger Det kan anbefales at uddannelsen gennemføres som split dag 11. Lærerprofil Faglærer med megen erfaring inden for undervisning i: Kommunikation, data og anlægsgartneri - kirkegårdsområdet Udviklerinstitution og personer AMU-Fyn Petersmindevej Odense C tlf Erik Andersen, , ea@amu-fyn.dk Øvrige ressourcepersoner Inger Merete Pedersen, , imp@amu-fyn.dk 4
6 et 5
7 Kulturhistorie: Den græsklædte kirkegård fra middelalder til oplysningstid Vi har ikke meget viden om kirkegården på den tid Arkæologerne: Mænd blev begravet syd for kirken, kvinder nord for børn mod øst, så der var ikke familiegravsteder. Dette passer med de gamle indgangsdøre. Kirkegården var for de fattige. Folk fra højere sociale lag blev begravet inde i kirken. Der var ingen gravsten og stisystemer, træerne ved diget var sandsynligvis selvsåede - der var ingen kirkegårdsarkitekt eller graver Og dog visitats bøger fra 1500 tallet beretter om biskopper, som har indskærpet at man skulle vise de døde respekt græsset skulle holdes slået, og der måtte ikke vokse hyld og nælder. De dødes have den romantiske kirkegård 1700 tallet til1805 hvor der kom et forbud mod at begrave inde i kirkerummet. Tiden var en oplysningstid med bondefrigørelse, romantiske ideer og landskabelige haver. Der opstår en mindekultur hvor følelser, status og familieforhold bliver iscenesat af de efterladte. Individuelle gravsteder hvor socialt hierarki afspejles gitre, monumenter mv. De mindrebemidledes tuegrave blev også mere avancerede gravrammer i form af hække og blomster, træ eller støbejernskors. Store familiegravsteder opstår (de store gårde) Gravstedskvarterer til sognets landsbyer Socialt dårligt stillede begravedes stadig nord for kirken Den regulerede begravelsesplads love og regler 1850erne - kirkegårdene matrikuleres 1900 tallet sten på gangene lovgivning om orden og indretning Lov omvedligeholdelse af kirker og kirkegårde Rationel tid og tankegang Lange lige linier ryg og sidehække Dobbeltrækker man opgav at vende alle gravsteder mod øst Mange steder blev kun dele af kirkegården reguleret Uregulerede kirkegårde uden gange kan stadig opleves Idealet De stille haver er fra øst Danmark Havearkitekt G. N. Brandt har udtalt: Udviklingen i 1800 tallet mangler arkitektonisk form og udtryk Det kom til at præge tiden som fulgte Det arkitektoniske udtryk den moderne kirkegård 1930ernes funktionalisme forskellige stemninger i gravstedsrummene Regler og anvisninger til at sikre overensstemmelse mellem gravsted og helheden fastlægges i kirkegårdsvedtægterne 6
8 1950erne nye kirkegårdsanlæg arkitektkonkurrencer Fleksible åbne rumforløb De store familiegravsteder forsvinder Det enkelte gravsteds betydning bliver mindre. Idealet bliver mere: Alle stilles lige i døden 1950 til 1980 stor stigning i urnenedsættelser Gravstederne ændrer form, bliver mindre Anonyme fællesgrave med fælles mindemærke 1987 lov om bevaring af gravminder Aktuelle problemstillinger og muligheder Færre kistebegravelser flere urnenedsættelser Mange lidt tilfældigt placerede urneafdelinger Nye kulturtendenser giver overskydende plads og muligheder Et af vor tids bidrag: Kirker indhyllet i fremmedartede søjleformede stedsegrønne. Opstamning hjælper ikke! Lapidarium en ny opfindelse/kultur Efterlysning: Bud på fremtidens kirkegård Skal være rummelig, med plads til mangfoldighed, men med forståelse for de gamle anlæg, og den pleje de kræver. Ofte drevet af lokal viden og intuition Sjældent med bevarings og plejeplaner til sikring af lokale kulturværdier Respekt for de gamle anlægs historie er et vigtigt udgangspunkt for bevarelse og fornyelse Inspiration fra nyere anlæg fleksible med mulighed for fornyelse, inden for de faste rammer De dødes haver et spejl af tiden udfordringen i de gamle anlæg - at rumme de skiftende tider inden for en helhed Så vi får værdige og velvedligeholdte begravelsespladser 7
9 Effektivitet er: Kommunikation Kræfterne på dette kursus skal bruges til at styrke kommunikationen med de eksterne servicefunktioner for netop at blive bedre til at gøre de rigtige ting. Vi skal i den forbindelse konstruktivt analysere på de styrker og svagheder der i dag er til stede i både det interne og det eksterne samarbejde. Vi deler kommunikation op i tre elementer Information= viden Kommunikation=bearbejdning af viden Dialog= værktøj som handlingsorienterer viden 8
10 Informationer: Er viden som gør at man i en given situation kan handle selvstændigt for at nå et konkret mål. Har man ikke viden, bliver man handlingslammet og kan kun vente på at andre bringer viden frem. Sæt dette ind i en hverdag i netop jeres produktionsafdeling. Hvor tit mangler I viden og går i stå? Udvikling og effektivitet er afhængig af hvor meget information/viden der er tilstede. Denne viden kan opdeles i to kategorier: Nødvendig viden (need to know) Rar/god viden (nice to know) Nødvendig viden, i et kirkesogn: er faktaviden om: Løbende opgaver tidsterminer Andet som er relevant for netop jer. Rar viden i et kirkesogn er basisviden om: Hvad vil/skal vi med vores sogn, (informationsmøder) Hvad vil/skal vi med vores gruppe, (gruppemøder) Hvad vil/skal jeg med mit job, (medarbejdersamtaler) Har man svar på ovenstående, er man i stand til at handle og tage initiativer som retter fremad og konstruktivt støtter op om de fælles mål. Kort sagt, man bliver i stand til selvstændigt at varetage sit job på en konstruktiv måde. 9
11 Kommunikation Kommunikation er midlet til at handlingsorientere den viden man har. Via kommunikation med andre, kolleger, ledere, andre funktioner bliver man afklaret omkring de forventninger der måtte være til ens egen indsats. Hvad er det jeg skal bidrage med? Hvad er det min gruppe skal bidrage med? Alt sammen skal støtte op om de overordnede mål der er for sognet. Kommunikation er også midlet til at effektivisere områder i dagligdagen som ikke fungerer optimalt. Hvis ingen synliggør problemer i dagligdagen, bliver de ved med at være problemer. Dialog bringer løsninger frem på givne problemstillinger. At synliggøre problemer er nemt, når man snakker om det. At forandre, at gøre noget ved de problemer man kan observere, er en helt anden og mere kompliceret sag. Det kræver at man har dialog med de parter der er "interessenter" i den enkelte sag. Dialog praktiseres mellem to ligeværdige parter. For at etablere denne dialog kunne man skele til nedenstående model som anviser vejen til at komme i tæt dialog med en anden part. 10
12 Psykologiske behov. Når der kræves forandring opstår der ofte kaos i de personer der får forandringens krav trukket ned over hovedet. Vi har alle et behov for struktur i dagligdagen for at den kan hænge sammen og når man skal løse problemer, kræves der ofte forandringer. Dialogen er midlet til at trække parterne med ind i forandringsprocessen og gøre dem til medspillere i processen. FRIHED STRUKTUR KAOS Vi vil gerne angribe ineffektiviteten, men ønsker også at fastholde strukturen som vi er kendt med. Vi elsker friheden men frygter kaos. Opgaven består i at snakke sig ud af kaos og finde de nye strukturer som er effektive. Der er altså kun en vej at gå, dialog. 11
13 Dialog: Hvad er det så man bruger tiden på i hverdagen? Tidsstruktur Adfærd Positivt/negativt ISOLATION * Kun fysisk tilstede *Isolerer sig + være alene * Undgår øjenkontakt - undgår andre RITUALER + andre kender udfaldet * Hilsener - ikke alle følger dem Hyggesnak * Samtale om alt, + accept i gruppen også gerne om andre - man skal ikke have anden mening Aktiviteter * Møder + man åbner op * Arbejde - undgår åbenhed Psykologiske Spil + Man vinder ved list - og taber hvis den anden er stærkest + ingen barrierer Åbenhed Åben saglig diskussion + højeste anerkendelse (gensidig tillid) - Man "blotter" sig, siger tingene ligeud. Jo længere ned man kommer i strukturen (trekanten) af kommunikationen, jo større er risikoen for at blive afvist, men jo større er chancen også, for at opnå det man gerne vil. Dialog med den part hvor samarbejdet ikke er konstruktivt. Dialog er at trække dem ind I jeres verden, at de ser tingene objektivt fra jeres synsvinkel, og at I ser tingene fra deres synsvinkel. 12
14 Udbyttet skulle gerne være en konstruktiv dialog, hvor man rationelt diskuterer sig frem til en løsning/kompromis som alle vil kunne leve med. Se nedenstående model. Perception, (som jeg opfatter tingene/verden) Derinde Derude Subjektiv tænkning Objektiv tænkning Umiddelbart irrationel Rationel - Erfaringer (livs) - Dokumentation - Opdragelse - Analyseringer - Socialisering - Fakta i sagen - Kulturel baggrund - Påvirkninger som jeg har valgt at lagre - Det miljø jeg kommer fra - Den "arv" jeg har med mig Modellen beskriver at der er to steder man mentalt kan befinde sig i, når man kommunikerer/er i dialog med andre. Du skal finde frem til en metode som gør det nemmere for jer at kommunikere effektivt. 13
15 Opgave: Hvad er god kommunikation? Giv eksempler: 14
16 Vejledning til brug af statistikbank Søg KM i søgefeltet. Søgeresultatet er ikke så godt, skriv igen KM her, og sæt flueben i 15
17 Fremskrivnings tal til år 2040 findes i tabel FRKM110 Aktuelle befolkningstal fordelt på sogne findes i tabel KM1 Udvælge data fra tabel Udpeg de data du vil have med i din tabel. Når du skal udpege flere data, gøres enten med : Shift tasten Klik på første data hold Shift ned og klik på sidste data. CTRL tasten klik på første data hold CTRL tasten nede og klik på de data du ønsker. Når du har udpeget data, trykkes Vis tabel og følgende kommer frem. Hvis du vil arbejde videre med tabellen kan du trække tabellen over i Excel. 16
18 Case I Beskriv nuværende scenario Brug manualerne som hjælp til: Registrering af grå og grønne elementer så som: Græsarealer Belægninger Hække og pur Træer Bevaringsværdige gravminder Osv. Registrering af udtryk (opmåling i mængder er ikke tidsmæssig mulig.) Have, park, natur mfl. Opretning? Sæt nye mål Forslag til fastlæggelse af udtryk, tilstands og funktionskrav Ideer til en udviklingsplan Beskriv organiseringen Tidsperspektivet Hvem er ansvarlig? I samarbejde med: Menighedsrådet og kirkegårdsudvalget evt. senere provstiudvalg og evt. endnu senere i samarbejde med landskabsarkitekt eller kirkegårdskonsulent 17
19 Case 2 Beskriv nuværende scenario Opmåling - evt. via kort Inddeling i elementer Registrering af elementernes udtryk, tilstands- og funktionskrav - plejeniveau Registrering af bevaringsværdige gravminder ol. Registrering af lokale særpræg og tradition Undersøg Hvor er mit sogn på vej hen? Statistik Hvad ses der af kulturforandringer? Bevægelse i begravelsesmønstre mv. Sæt nye mål Forslag til fastlæggelse af udtryk, tilstands og funktionskrav plejeniveau Forslag til en udviklingsplan ikke en afviklingsplan Provstiet laver visionen for kirkegårdsdriften Graver og laver forslag Beskriv organiseringen Hvem gør hvad? Tidsperspektiv Hvad er realistisk? Hvem er ansvarlig Hvem tager ansvar for hvad? Husk En pleje og visionsplan skaber klarhed over driften og den giver tryghed også ved vikardækning og personale skift Fremlæggelse Gruppevis med baggrund i én fælles kirkegård Evt. billedmateriale Der bliver sat tid af til koordinering i grupperne før fremlæggelsen Fremlæggelse af hjemmeopgave Gruppevis debat, planlægning og koordinering i forhold til fremlægning af én fælles opgave (kirkegård) Fremlæggelse 18
20 Kirkegårdsforvaltning i samspil med et
21 Målbeskrivelse: Deltageren kan indgå i en dialog med et om kirkegårdens brug, dens æstetiske og kulturhistoriske udtryk. Det sker under hensyntagen til anlægs- og plejebehov samt informere kirkeværgen om brug af kvalitetsbeskrivelser og plejeplaner i forbindelse hermed. Det skal ske ud fra en forståelse for kirkegårdens lokale særpræg, tradition, nuværende og fremtidige brug og i overensstemmelse med gældende lov og regelgrundlag. Deltageren kan anvende nye planlægningsværktøjer af relevans for drift af kirkegårde ud fra ets retningslinjer.
22 Kirkegårdsforvaltning i samspil med et Program dag 1: Velkomst og alm. orientering Baggrunden for kurset Kulturhistorie Kulturforandring og traditioner Opgave Kommunikations teori og øvelser Aktiv lytning
23 Kirkegårdsforvaltning i samspil med et Program dag 2: Kirkestatistik øvelse Manualerne: Kvalitetsbeskrivelse for kirkegårde Praktisk håndbog i kirkegårdsdrift Fælles fagsprog
24 Kirkegårdsforvaltning i samspil med et Program dag 2 fortsat Gruppearbejde: Case I oplæg til bunden opgave Ekskursion Arbejde i grupperne Fremlæggelse af Case I gruppevis Case 2 oplæg til hjemmeopgave egen kirkegård
25 Kirkegårdsforvaltning i samspil med et Program dag 3: Siden sidst! Grupperne planlægger og koordinerer fremlægning Fremlæggelse af hjemmeopgave gruppevis Debat og afslutning
26 Baggrund for kurset Kirkegården er under forandring Besparelser synliggørelse dokumentation IKKE et økonomi- ressource beregningskursus Kulturforandringer har medført flere kremeringer Flere ledige gravsteder tynger budgetterne Ønske om at styre udviklingen Væsentlige kultur værdier må ikke gå tabt
27
28 På dette kursus Her på kurset skal vi koncentrere os om: Dialogen med et Udvikling af kirkegårdens nuværende og fremtidige brug Bevarelse af kulturhistoriske udtryk og særpræg Anvende planlægningsværktøjer for drift af kirkegården
29 Kulturhistorie
30 Den græsklædte kirkegård Fra middelalder til oplysningstid Vi har ikke megen viden om kirkegården på den tid Mænd blev begravet syd for kirken, kvinder nord for, børn øst for. Kirkegården var for de fattige. Ingen gravsten.
31 De dødes have Den romantiske kirkegård Forbud mod begravelser i kirkerummet Oplysningstid romantiske ideer landskabshaver Mindekultur, social status og familieforhold Hække, gitre, monumenter Store familiegravsteder
32 Den regulerede begravelsesplads Love og regler Rationel tid og tankegang 1850erne -kirkegårdene matrikuleres 1900 tallet -sten på gangene 1922 lovgivning om orden og indretning Lov om vedligeholdelse af kirker og kirkegårde Lange lige linjer ryg og side hække
33 Det arkitektoniske udtryk Den moderne kirkegård 1930ernes funktionalisme 1950ernes nye kirkegårdsanlæg - arkitektkonkurrencer Fleksible åbne rumforløb 1950 til 1980 stor stigning i urnenedsættelser Anonyme fællesgrave med fælles mindemærke 1987 Lov om bevaring af gravminder
34 Aktuelle problemstillinger og muligheder Færre kistebegravelser flere urnenedsættelser Mange lidt tilfældigt placerede urne afdelinger Nye kultur tendenser giver plads og andre muligheder Fleksible anlæg med mulighed for fornyelse inden for de faste rammer Rummelighed og mangfoldighed, men med forståelse for de gamle anlæg Sjældent med bevarings og plejeplaner Bygger ofte på lokal viden og intuition Værdige og velvedligeholdte begravelsespladser
35 Kulturforandring Opgave: Traditioner og kultur på min kirkegård
36 Kulturforandring Hvilke kulturforandringer ser du på din kirkegård? Er der noget som er oldgammelt? Er der noget som kommet til de sidste år? Hvad er fantastisk på din kirkegård? Hvor er din kirkegård på vej hen - kultur og traditionsmæssigt? Hvad risikerer at gå tabt? Hvad er det som påvirker kultur og tradition?
37 Kulturforandring Din mening: Hvad vil du gerne bevare? Hvad vil du gerne af med? Hvordan tror du dit stiller sig? Hvordan vil du fremstille sagen? kort Så I får et kirkegårdsanlæg i dynamisk udvikling
38
39
40 Perception og Aktiv lytning Vores personlige kort over verden
41
42 Verdenskort Input via sanserne (syn, lugt, smag, høre- og følesans) Følelser, holdninger, fordomme, overbevisninger, fortolkninger, interesser, behov, erfaringer, moral, miljø, traditioner, kultur, normer, sanser, fantasi, forestillinger, viden, køn, alder, OK-holdninger, humør m.m. Oplevelse Filtret bestemmer vore: Tanker Handlinger Følelser
43 Perception / verdenskort. Filtre i kommunikation. 1 : Generalisering. - øjne, næse, mund, hud, arme = menneske; faste og godkendte generaliseringer i vores filtre. 2 : Udeladelse. - når vi udfylder med det vi mener passer ind i konteksten. 3 : Forvrængning. - sætter tingene/informationerne sammen på en anden måde nyt fokus.
44 KORTET ER IKKE VIRKELIGHEDEN DEN VIRKELIGE VIRKELIGHED Input gennem sanserne Se Høre Føle Dit personlige kort KINESTETISK DE TRE FILTRE Udelade Generalisere Forvrænge KROPSSPROG, TONER & ORD HJERNENS SKUFFER Billeder Lyde og ord Følelser Dufte Smag
45 Aktiv Lytning
46 Aktiv lytning At lytte er: At gå på opdagelse i den andens opfattelse på et problem, en konflikt, en oplevelse En aktiv handling, der kræver forståelse, vilje og lyst til at lytte At bestræbe sig på at forstå den andens tankegang også selvom man er uenig, synes det lyder underligt, osv. At lytte er at invitere den anden til dialog At lytte er ikke at: Tænke på hvad jeg kan gøre for at hjælpe vedkommende Læne sig passivt tilbage og modtage en historie Kun at høre på hvad den anden siger Spørge hvorfor
47 Aktiv lytning vs Strategisk lytning Aktiv lytning vs Strategisk lytning Opdagelsesrejsende 1. Lytter opmærksomt og nysgerrigt 2. Lytter for at få nye ideer, opdage nye muligheder osv. Politiker / Ekspert 1. Lytter kritisk og fordømmende 2. Lytter efter svage punkter, begrænsninger eller fejl Formål: Undersøgelse og opdagelse Formål: Kritik og underkendelse Mål: At opnå ny forståelse og nye handlemuligheder Mål: At finde det bedste argument og en vinder i en diskussion
48 Tre teknikker i aktiv lytning Gentagelser Tavshed Opsummering Gentag enkelte ord, hele eller dele af sætninger Sørg for at holde pauser Foretag altid en opsummering i slutningen af en samtale. Opsummér altid i hele sætninger
49 Styrker ved brug af aktiv lytning: Svartype Handling Eksempel Fordel Den åbne antagelse Konsekvensen Følelsen Den skjulte antagelse At gentage ordene, som de blev sagt At forklare den konsekvens, man tror en handling har At forklare de følelser man har At fortolke det, der ligger bag ordene hvad du siger er altså. det betyder så, at vi må indstille os på at Jeg kan godt føle med dig mener du i virkeligheden at Kirkegårdsforvaltning i samspil med A og B holder fokus og lytter aktivt for at forstå hinanden Viser at A og B har bearbejdet ordene A støtter B på det følelsesmæssige plan Kan synliggøre og sætte orde på det svære Inspireret af Strandgaard, 1996
50 Øve og Anvende
51 Er du en god lytter? Jeg mener om mig selv, at jeg: Altid Som regel Af og til Sjæl dent Aldrig 1 Lytter efter ordene i samtalen 2 Lytter til følelserne i samtalen 3 Stiller uddybende spørgsmål 4 Ikke afbryder, men lader den anden tale ud 5 Søger øjenkontakt og tilpasser mit kropssprog 6 Accepterer den andens kort over verden Drøft dine svar til naboen og begrund dine svar Inspireret af Strandgaard, 1996
52 Hvor ligger Trykket Jeg sagde ikke, han havde taget pengene! Jeg sagde ikke, han havde taget pengene! Jeg sagde ikke, han havde taget pengene! Jeg sagde ikke, han havde taget pengene! Jeg sagde ikke, han havde taget pengene! Jeg sagde ikke, han havde taget pengene! Jeg sagde ikke, han havde taget pengene!
53 Perception/filtrering. "Iøflge en uerndsøeglse på Cmabdrige Uinvertisy, bteyedr det ikke noegt i hivklen rkækefløge bgotsavrene såtr i et ord, det esente vgitgie er at det frøtse og sdiste bgosatv i odret er på de rtete padlser. Rseten kan linge voplayk men du vil satdig vræe i snatd til at lsæe det. Det er frodi den mnenesekilge hejrne ikke lesær hevrt bgotsav, men odret som en hleehd."
54 Perception / filtrering Once PARIS A bird In a in the in the A lifetime the spring the hand
55 Perception / filtrering Finished files are the result of years of scientific study combined with the experience of many years Spørgsmål : hvor mange f er er der i disse linier?
56 Perception / filtrering Fuldfør sætningerne : Rigtige mænd. Pæne piger. Der er altid. Han kører som. Rigtige kvinder.
57 Perception / aktiv lytning Opgave : Kromanden
58
59 Love og regler og statistik
60 Alt om kirkegårde
61 Statistikbanken
62 Manualerne Kvalitetsbeskrivelse for kirkegårde Værktøj til fastsættelse af mål og tilstandskrav Ledelsesmæssig opgave På det strategiske plan Tiltænkt et
63 Manualerne Praktisk håndbog i kirkegårdsdrift Vejledning til planlægning og udførelse af arbejdet På det praktiske plan Tiltænkt graveren
64 Manualerne supplerer hinanden Anskuer driften fra forskellige synsvinkler Kommunikationsmiddel mellem graver og
65 Graveren skal have den faglige forståelse Se muligheder og gennemskue konsekvenserne af en valgt løsningsmodel Videregive det faglige til et Den gode sags fremstilling
66 Menighedsrådet fastlægger og bestiller Driften leverer ydelser Forventningsafstemning Lær et at blive en god og ansvarsbevidst bestiller Fælles sprog fælles opfattelse
67 Fælles fagsprog Manualernes Faglige begreber Systematik Fælles forståelse
68 Eksempler til gruppearbejde: Parkareal Grå elementer Plejeudtryk Haveudtryk Parkudtryk
69 Eksempler til gruppearbejde: Tilstandskrav Udførelseskrav Pleje Vedligeholdelse
70 Fokuspunkt: Begrebsdefinition H: Begreber i forbindelse med planlægning, drift og udvikling Side 73 / 89
71 Case I Oplæg til bunden opgave: Udgangspunkt i et eksisterende anlæg Ekskursion visualisere
72 Beskriv nuværende scenario Brug manualerne som hjælp til: Registrering af grå og grønne elementer så som: Græsarealer Belægninger Hække og pur Træer Bevaringsværdige gravminder mv.
73 Beskriv nuværende scenario Brug manualerne som hjælp til: Registrering af udtryk Have, park, natur mfl. Opretning? Opmåling i mængder er ikke tidsmæssig mulig.
74 Sæt nye mål Forslag til fastlæggelse af: Udtryk Tilstandskrav Funktionskrav Ideer til en udviklingsplan
75 Beskriv organiseringen Tidsperspektivet Hvem er ansvarlig for hvad?
76 I samarbejde med: Kirkegårdsudvalget Menighedsråd Provstiudvalget Kirkegårdskonsulent Landskabsarkitekt
77 Case 2 Oplæg til hjemmeopgave: Udgangspunkt i egen kirkegård Evt. med /kirkegårdsudvalg på sidelinjen Ved fremlæggelsen udvælges én kirkegård eller et miks af gruppens kirkegårde Alle laver hjemmearbejde
78 Beskriv nuværende scenario Opmåling evt. via kort Inddeling i elementer Registrering af bevaringsværdige gravminder ol. Registrering af lokale særpræg og traditioner
79 Undersøg Hvor er mit sogn på vej hen? Bevægelser i begravelsesmønstre mv. Statistik Hvad ses der af kulturforandringer?
80 Sæt nye mål Forslag til fastsættelse af udtryk, tilstands og funktionskrav plejeniveau Forslag til en udviklingsplan ikke en afviklingsplan Provstiet laver visionen for kirkegårdsdriften Graver og laver forslag
81 Beskriv organiseringen Hvem gør hvad?
82 Tidsperspektiv Hvad er realistisk
83 Ansvarlighed Hvem tager ansvar for hvad?
84 Tænk over Hvordan vil I præsentere jeres tanker og ideer for et?
85 Husk En pleje og visionsplan skaber klarhed over driften, og den giver tryghed også ved vikardækning og personale skift
86 Fremlæggelse Hovedemne på 3. dagen Gruppevis med baggrund i én fælles kirkegård Gerne med billedmateriale Der bliver sat tid af til koordinering i grupperne før fremlæggelsen
87 Case 2 Fremlæggelse af hjemmeopgave: Gruppevis debat, koordinering og planlægning af fremlæggelsen Én fremlæggelse pr. gruppe Én fælles opgave sat sammen af elementer fra alle kirkegårde repræsenteret i gruppen Hvem fremlægger hvad alle støtter op Husk strategien i forhold til et
Rundvisning i kirke og på kirkegård
Rundvisning i kirke og på kirkegård NR 40780 I RELATION TIL FKB: 2676 Praktisk kirketjeneste Annette Kappelgaard 2009 Undervisningsministeriet. 24. november 2009. Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget
Læs mereUndervisningsmateriale Inspiration til AMU-uddannelsens praktiske gennemførelse
Undervisningsmateriale Inspiration til AMU-uddannelsens praktiske gennemførelse Omhandlende AMU-uddannelsen 48065 Sekretær for menighedsfrådet 2 Materialet har til formål at give inspiration til, hvordan
Læs mereProcedurer og praktiske forhold ved dødsfald
Procedurer og praktiske forhold ved dødsfald NR 40779 I RELATION TIL FKB: 2676 praktisk kirketjeneste Annette Kappelgaard 2009 Undervisningsministeriet. 13. november 2009. Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget
Læs mereUndervisningsmateriale Inspiration til AMU-uddannelsens praktiske gennemførelse
Undervisningsmateriale Inspiration til AMU-uddannelsens praktiske gennemførelse Omhandlende AMU-uddannelsen 43745 Den professionelle betjening af kirkens brugere Materialet har til formål at give inspiration
Læs mereIDA ScienceCup Lær at få en god idé
IDA ScienceCup Lær at få en god idé! PS. For tips og tricks til innovationsprocesser følg os på Facebook: Delendorff Advisory!!!!! Jacob Høj Jørgensen Seniorkonsulent, Ph.D. Tlf. 51244544 CONNECT PÅ: linkedin.com/in/jacobhojjorgensen
Læs merev/ Niels Zibrandtsen 1
v/ Niels Zibrandtsen 1 Introduktion Udvikling af Forskningsnettet i fbm GlobalConnect Danmark Tele- og dataforskning og -udvikling Forskningsnettet s rolle nu og i fremtiden Samarbejde mellem forskere
Læs mereOperativ borgerservice
Operativ borgerservice Nr. 40622 I RELATION TIL FKB 2673 Operationel retshåndhævelse, forebyggelse og efterforskning Henning Boddum og John Christensen 2009 Undervisningsministeriet. 26.august 2009. Materialet
Læs merePERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30
PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 DAGENS PROGRAM 08:30 09:30 Opsamling 09:30 09:45 Pause 09:45 10:45 Brik Å Teori:
Læs mere- Døden en del af hverdagen
HVOR DER ER LIV ER DER DØD - Døden en del af hverdagen Alternativ 2 - Det store, moderne gravplassarealet Problemstilling: Hva gir den store gravplassen identitet, styrke og kvalitet Heterotopier er steder,
Læs mereElisabeth Flensted-Jensen Fridda Flensted-Jensen
Elisabeth Flensted-Jensen Fridda Flensted-Jensen KURSETS FORMÅL er at styrke dig i at bruge dig selv bedst muligt, når du kommunikerer på din arbejdsplads. Med nærvær og effektivitet. Du arbejder med din
Læs mereEmotionel intelligensanalyse
Emotionel intelligensanalyse Denne analyse er designet til at hjælpe dig med at få en større indsigt i de evner og færdigheder, du har indenfor Daniel Colemans definitioner af de 5 områder af emotionel
Læs mereRelationsarbejde på Vejrup skole
Relationsarbejde på Vejrup skole Trædesten på vejen Vision og værdier Klasseledelse Konstruktiv konflikthåndtering Relationer Gøre det synligt for forældre og elever Afspejler klasseregler Værdierne er
Læs mereOpnå en god dialog med boligejeren
Opnå en god dialog med boligejeren Kommunikationsguide til BedreBolig-rådgivere 26. marts 2014 Indhold 1. Formål...3 2. Generelt om kommunikation med boligejeren...4 2.1 Kropssprog...4 2.2 Aktiv lytning...4
Læs mereVejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18
Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...
Læs mereTid Tema Formål Indhold/Procesværktøjer/Ansvar/Husk
UDVIKLINGSDIALOGER HOLD B FØRSTE MØDE Formål med det samlede forløb Udbytte - Du får indsigt og viden om dig som leder - Du får værktøjer til at forbedre din kommunikation og dine dialoger - Du træner
Læs merePræventiv konservering af kirkens udstyr
Præventiv konservering af kirkens udstyr Nr. 45500 I RELATION TIL FKB 2676 Praktisk kirketjeneste Annette Kappelgaard 2008 Undervisningsministeriet. 04.12.2008. Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget
Læs mereKommunikation at gøre fælles
Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale
Læs mereLedelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009
Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil
Læs mereHvordan kvalitetsbeskrivelser, Håndbogen og udviklingsplaner kan bruges i praksis
Hvordan kvalitetsbeskrivelser, Håndbogen og udviklingsplaner kan bruges i praksis Pleje- og kvalitetsbeskrivelser Forskelligt formål, forskellig målgruppe 2 3 4 Sammenhæng i driftsstyringen Kvalitetsbeskrivelser
Læs mereKommunikation. Kommunikationsmodel. Forstyrrelser (støj) hos senderen. Forstyrrelser (støj) hos modtageren. Kommunikation og konflikthåndtering
Kommunikation og konflikthåndtering Midler/program: Kommunikation Hvordan bidrager jeg til kommunikationen Assertiv kommunikation Konflikthåndtering Konfliktløs et spil om konflikter Kommunikation Tal
Læs mereWorkshop Decemberkonference 6. december del, kl
Workshop Decemberkonference 6. december 2012 1. del, kl. 10.00 11.30 Gør din forening fri af rutiner og vanetænkning! Processer og metoder til forandring i foreningslivet Anders E. Jacobsen, Center for
Læs mereVærdier i Early Warning
Værdier i Early Warning Præsentation og gruppearbejde Kolding, den 8. og 9. november 2012 Program - værdier 11.00 11.45 1: Baggrund for at arbejde med værdier i EW 2: Værdier i organisationer 3: Møde om
Læs mereWorkshop. Ledelse på afstand. Landsforeningens årsmøde 2014
Workshop Ledelse på afstand Landsforeningens årsmøde 2014 Program den 25. maj 2014 Formål med workshop Vilkår for ledelse på afstand Udfordringer ved ledelse på afstand: Forventningsafstemning Formål og
Læs mereDEN GODE KOLLEGA 2.0
DEN GODE KOLLEGA 2.0 Dialog om dilemmaer Udveksling af holdninger Redskab til provster, arbejdsmiljørepræsentanter og tillidsrepræsentanter UDARBEJDET AF ETIKOS OVERBLIK INDHOLDSFORTEGNELSE 3 4 5 5 6 7
Læs mereOpsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015
TE/30.11.15 Opsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015 Hotel Park Middelfart Viaduktvej 28 5500 Middelfart 2. november 2015 Velkomst og opfølgning på mødet i juni Tina og Kristian bød
Læs mereUndervisningsmateriale Inspiration til AMU-uddannelses praktiske gennemførelse
Undervisningsmateriale Inspiration til AMU-uddannelses praktiske gennemførelse Omhandlende AMU-uddannelsen Procedurer og praktiske forhold ved dødsfald (40779) Materialet har til formål at give inspiration
Læs mereWorkshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse?
Workshop Kodeks for god ledelse Landsforeningens årsmøde 2015 Program den 31. maj 2015 Formål med workshop Baggrund for kodeks for god ledelse Hvorfor kodeks for god ledelse? Gennemgang af kodekset Øvelser
Læs mereSamarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten
Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten Indhold Formål med samarbejdspolitikken... 1 Kommunikation i Skovkanten... 1 Omgangstone... 2 Fokus på fagligheden... 2 Konflikthåndtering... 2 Ihh hvor er
Læs mereDen Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune
Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,
Læs mereKirkefunktionærens indkøb til kirke og kirkegård NR I RELATION TIL. FKB: 2676 Praktisk kirketjeneste. Forfattere: AMU-Fyn Annette Kappelgaard
Kirkefunktionærens indkøb til kirke og kirkegård NR 46884 I RELATION TIL FKB: 2676 Praktisk kirketjeneste Forfattere: AMU-Fyn Annette Kappelgaard Undervisningsministeriet. 2011 Materialet er udviklet af
Læs mereRYE OG KIRKE SONNERUP KIRKEGÅRDE. Information om gravsteder
RYE OG KIRKE SONNERUP KIRKEGÅRDE Information om gravsteder BEGRAVELSE OG BISÆTTELSE Handlingen i kirken samt erhvervelse af gravsted i fredningstiden, er gratis for medlemmer af folkekirken, der bor eller
Læs mereSlide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning
Slide 1 Paradigmer i konfliktløsning Kilde: Vibeke Vindeløv, Københavns Universitet Slide 2 Grundantagelser En forståelse for konflikter som et livsvilkår En tillid til at parterne bedst selv ved, hvad
Læs mereVejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen
Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Herunder kan du finde hjælp til tiltrædelsessamtalen og til udviklingssamtalen og udviklingskontrakten. 1 Vejledning til tiltrædelsessamtalen Denne
Læs mereTema Samarbejde: Den gode gruppe
Tema Samarbejde: Den gode gruppe Mål Målet med undervisningsforløbet er, at eleverne skal blive bevidste om gruppevalg, dvs. at de skal træffe valg om, hvem de vil være i gruppe med ud fra saglige og faglige
Læs mereDet nordfynske ledelsesgrundlag
Det nordfynske ledelsesgrundlag Ledelsesgrundlag for Nordfyns Kommune Derfor et ledelsesgrundlag Nordfyns Kommune er en politisk ledet organisation i udvikling. Internt i form af nye innovative arbejdsformer,
Læs mere2. Håndtering af situationer i undervisningen
2. Håndtering af situationer i undervisningen Som instruktør kan du blive udfordret af forskellige situationer, som opstår i undervisningen. Nedenfor er nævnt nogle typiske eksempler med forslag til håndtering.
Læs mereSkab dig - unik! Kurser Forår 2014
Skab dig - unik! Kurser Forår 2014 Forandring fryder, når vaner du bryder. Alle har X-faktor præsentationsteknik og performance Coaching i hverdagen som kommunikationsmetode Sig, hvad du mener på den gode
Læs mere280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1. Feedback DANMARK. Kursusafdelingen
280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1 Feedback DANMARK Kursusafdelingen 280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 2 Feedback - hvordan, hvad, hvornår? Feedback kan defineres som konstruktiv kritik. Ingen kan
Læs mereKirkegårdens vedtægt tyranni eller til fælles bedste?
Kirkegårdens vedtægt tyranni eller til fælles bedste? Jens Dejgaard Jensen jdj@skk.dk Kirkegårdsleder v/ Silkeborg Kirkegårde & Krematorium Medlem af Foreningen for Kirkegårdskulturs bestyrelse - Samt
Læs mereTrivselstimer 2015/2016:
0. klassetrin Den gode klassekultur Aftale fælles sociale regler og normer i klassen. Inddrage børnene i fælles dialog, hvorigennem aftales konkrete regler og normer, som efterfølgende hænges op i klassen.
Læs mereProjekt1 04/12/07 10:44 Side 1. Bedre. Lytning DANMARK. Kursusafdelingen
Projekt1 04/12/07 10:44 Side 1 Bedre Lytning DANMARK Kursusafdelingen Projekt1 04/12/07 10:44 Side 2 Lytningens kunst At høre eller at lytte - det er spørgsmålet At lytte er en svær kunst inden for kommunikationen.
Læs mereTemadag om kirkegårde 3. september 2015. Fra tanke til handling! Indlæg ved Henning Looft
Temadag om kirkegårde 3. september 2015 Fra tanke til handling! Indlæg ved Henning Looft moos+looft landskabsarkitekter MDL www.moos-looft.dk Engen - en ny afdeling Engen og fortællegyngen Sønd Dagens
Læs mereVejledning til opfølgning
Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM
Læs mereNyt redskab i driftsstyringen Brug af det nye beskrivelsessystem
Sektion for Landskabsarkitektur og Planlægning Nyt redskab i driftsstyringen Brug af det nye beskrivelsessystem Christian Philip Kjøller Dias 1 Sektion for Landskabsarkitektur og Planlægning Indhold Udvikling
Læs mereFokus på ansvarlighed, samarbejde, sociale kompetencer og selvstændighed et undervisningsmateriale om realkompetencer i efterskolen
Fokus på ansvarlighed, samarbejde, sociale kompetencer og selvstændighed et undervisningsmateriale om realkompetencer i efterskolen I efterskolen har vi tradition for at arbejde med fagligheden, men vi
Læs merePrincipper for borgerdialog i Rudersdal Kommune
Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for
Læs mereGrundlov FOR. Vanløse Skole
Grundlov FOR Vanløse Skole 2 Hvorfor en Grundlov? - Grundloven er Vanløse Skoles DNA. Det er den man kan se, høre og mærke når man er en del af Vanløse Skole - hvad enten det er som elev, forældre eller
Læs mereFastlæggelse af gruppens mål.
INDKVARTERING - FORPLEJNING - GRUPPEOPGAVE 1 - Blad 1. Fastlæggelse af gruppens mål. side 1 af 12 sider På de følgende sider finder du 22 udsagn, der skal besvares. Først af dig selv. Herefter drøfter
Læs mereKommunikation. Kommunikationsmodel. Forstyrrelser (støj) hos senderen. Forstyrrelser (støj) hos modtageren. Planlæg hvad der skal sendes
Introduktion til kommunikation og samarbejde 3: Kommunikation og konflikthåndtering Program: Kommunikation Hvordan bidrager jeg til kommunikationen Assertiv kommunikation Konflikthåndtering Kommunikation
Læs mereMATCH-projektet NOVO Nordisk CMUK
MATCH-projektet NOVO Nordisk CMUK Kursus i mentorskab, interkulturel kommunikation og konfliktløsning Modul 2 August 2010 DAG 2 Mette Lindgren Helde/Bjarne Solberg CENTER FOR KONFLIKTLØSNING/MINDLIFT WWW.KONFLIKTLOESNING.DK/WWW.HELDE.DK/WWW.MI
Læs mereDriftsmæssige udfordringer på kirkegårdene
Driftsmæssige udfordringer på kirkegårdene Hvor er vi på vej hen??? Jens Dejgaard Jensen jdj@skk.dk Udfordringer: Mange kirkegårde bliver for store Tilbyder kirkegården det, som folk ønsker? Økonomien
Læs mereDen hemmelige identitet
1 Den hemmelige identitet Materellel Tid Alder A6 2x40 min 10-12 Nøgleord: Mobning, normer, skolemiljø, LGBT Indhold En øvelse, der undersøger identitet og identitetsudtryk, og hvordan det er ikke at være
Læs mereVærdier, kvalitet og omstilling
DET TALTE ORD GÆLDER! Værdier, kvalitet og omstilling Talepunkter til departementschef Henrik Nepper Christensens foredrag ved åbning af Nordisk Kongres for kirkegårde og krematorier 4. sep. 2013 Indledning
Læs mereAnalysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.
Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.
Læs merePersonalepolitisk værdigrundlag for Vordingborg Kommune
Personalepolitisk værdigrundlag for Vordingborg Kommune Forord De personalepolitiske værdier for Vordingborg Kommune er udarbejdet i en spændende dialogproces mellem medarbejdere og ledere. Processen tog
Læs mereEffektkortet. din vej til udvikling EFFEKTKORT. Effektkort. Trumfkort EFFEKTKORTET. i rådgivning og projektledelse. Få overblik over processen:
et din vej til udvikling Indsatser Adfærd Resultater Strategi Få overblik over processen: Strategi Resultater Adfærd Indsatser EFFEKTKORT Hvad kan hæmme/fremme de ønskede resultater? EFFEKTKORTET 1 Sådan
Læs mereHelhedsorienteret Arbejdspladsmodel
Helhedsorienteret Arbejdspladsmodel Hvis du ikke udvikler dine på jobbet, bliver du automatisk 20 % dummere hvert år, hævder professor Anders Drejer, Handelshøjskolen i Århus. Formøde m. Øverste ledelse
Læs mereDet Nordfynske Ledelsesgrundlag
Det Nordfynske Ledelsesgrundlag Ledelsesgrundlag for Nordfyns Kommune Derfor et ledelsesgrundlag Nordfyns Kommune er en politisk ledet organisation i udvikling. Internt i form af nye innovative arbejdsformer,
Læs mereArbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads
Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Hvad er en dialogmetode? En dialogmetode er et værktøj til at arbejde med trivslen
Læs mereGODE RÅD TIL MØDELEDER
GODE RÅD TIL MØDELEDER Dette dokument er beregnet til dig som mødeleder. Dokumentet giver dig alle de nødvendige oplysninger og gode råd, så du bedst muligt kan forberede og afholde mødet. Det forventes
Læs mereKommunikation og samarbejde. Oplæg til spilleregler i seniorbofællesskabet
Kommunikation og samarbejde Oplæg til spilleregler i seniorbofællesskabet Kvaliteten af jeres kommunikation = Fællesskabets grad af succes De hyppigste årsager til konflikter Manglende forventningsafstemning
Læs mereKommunikation og forældresamarbejde
Kommunikation og forældresamarbejde Generelt - Form - Tidsforløbet (Claus og Susanne melder datoer ud, når de er endelige) - Indhold - mere redskabsorienteret - Læringsteoretiske tilgange 1. Refleksiv
Læs mereTal om Trivsel. genvej Til Trivsel
Tal om Trivsel genvej Til Trivsel og motivation er i g de hvad sk ber Til at opdage mistrivsel? mistrivsel? Mistrivsel kan være svær at få øje på, når medarbejderne ikke selv henvender sig og fortæller
Læs mereLæreplan Identitet og medborgerskab
Læreplan Identitet og medborgerskab 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Identitet og medborgerskab er et dannelsesfag. Faget giver eleverne kompetencer til selvstændigt, at kunne medvirke som aktive medborgere
Læs mereSOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER
OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne
Læs mereLedelse og management
Kompetenceramme Kompetencer inden for Ledelse og management Kompetenceområdet for ledelsen består af de kompetencer, der er relateret til adfærd med fokus på at lede, motivereog udvikle menneskelige ressourcer
Læs merePædagogiske læreplaner i SFO erne
Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i
Læs mereMetode Seniorpraksis
Hvad kan en seniorpolitik indeholde? Fokusspørgsmål Hvordan organiseres arbejdet med udformning af en seniorpolitik og seniorpraksis? Foreligger plan for gennemførelse og måling? Kender alle første skridt
Læs mereVærdigrundlaget i Regnbuen Udarbejdet i fællesskab med bestyrelsen for Børn, Forældre og Personale
Værdigrundlaget i Regnbuen Udarbejdet i fællesskab med bestyrelsen for Børn, Forældre og Personale 1 BØRN FORÆLDRE PERSONALE TRIVSEL Tryghed: At kende de voksne og børnene imellem. Ligeværdighed børnene
Læs mereTrivsel og Psykisk arbejdsmiljø
Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:
Læs mereTværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis?
Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion Hvad gør vi i praksis? Samtaleformer - mødeformer Fokus på enighed Fokus på forskellighed Mange historier Ingen (enkelt) historie kan indfange hele det levede
Læs mereResultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016
Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016 Disposition for oplægget 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation
Læs mereFaktaark. Konflikthåndtering
Faktaark Konflikthåndtering Marts 2019 Selvom vi måske kunne ønske det anderledes, så er de der konflikterne. Enten vores egne eller andres, som vi bliver påvirket af eller inddraget i som kolleger eller
Læs mereHvordan rummer vi forskelligheden og hvad er AMOs rolle? Workshop 1, A
Hvordan rummer vi forskelligheden og hvad er AMOs rolle? Workshop 1, A v. Maja Frahm Oue Socialrådgiver/Psykoterapeut Jeg elsker den brogede verden Jeg elsker den brogede Verden, trods al dens Nød og Strid;
Læs mereSamspillet GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN DEL DINE FIDUSER
DEL DINE FIDUSER GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN Samspillet 9 ud af 10 forældre mener, at debat om børnenes trivsel og problemer i klassen er det vigtigste indhold på et forældremøde.
Læs mereStresshåndteringsværktøjer fokus på psyken
Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter
Læs merePlanlægning er en god idé
Planlægning er en god idé TÆLL3R OGSÅ! Kom godt i gang med at arbejde med det psykiske arbejdsmiljø i butikken Læs mere på www.detdumærker.dk større indsats / Dialogmetoden og Gode råd undervejs BAR Handel
Læs merePERSONAL MEANING MAPPING
PERSONAL MEANING MAPPING Duft Dyr Duft er en sans Snuse Se Hval Dyr har sanser Også lidt det samme også en se sans Hvaler taler ikke sammen på samme måde som mennesker Sanser Mennesker har sanser Mennesket
Læs mereGuide til den gode dialogsamtale
Guide til den gode dialogsamtale En klagesang er til for at høres, ikke en stil som skal rettes - Benny Andersen Hvorfor tilbud om dialogsamtale? En patient/pårørende har indgivet en skriftlig klage til
Læs mereTilbagemeldingsetik: Hvordan sikrer jeg, at respondenten har tillid til processen?
Tilbagemeldingsetik: Hvordan sikrer jeg, at respondenten har tillid til processen? Udgangspunktet for at bruge en erhvervspsykologisk test bør være, at de implicerede parter ønsker at lære noget nyt i
Læs mereVORES PERSONALEPOLITIK. Guide BUPL BØRNE- OG UNGDOMSPÆDAGOGERNES LANDSFORBUND
VORES PERSONALEPOLITIK Guide BØRNE- OG UNGDOMSPÆDAGOGERNES LANDSFORBUND Introduktion En personalepolitik kan laves på mange måder, men den bedste personalepolitik skabes, når alle i institutionen bliver
Læs mereKirkegården under udvikling og afvikling
Kirkegården under udvikling og afvikling De sidst to måneder har man dårligt kunnet åbne en avis eller tænde for sin radio uden at støde ind i overskrifter der handlede om folkekirkens resurseforbrug.
Læs mereNødebo og Gadevang kirkegårde. Vejledning ved dødsfald
Nødebo og Gadevang kirkegårde Vejledning ved dødsfald Nødebo-Gadevang Menighedsråd. Februar 2011 Dødsanmeldelsen Dødsfaldet anmeldes til begravelsesmyndigheden snarest og senest 2 dage efter dødsfaldet.
Læs mere10 principper bag Værdsættende samtale
10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,
Læs mereVejledning til medarbejdere om MUS-samtaler
Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler Hvad er MUS? En medarbejderudviklingssamtale (MUS) er en åben og ligefrem dialog mellem medarbejder og leder. For den enkelte medarbejder er det en mulighed
Læs mereDet gode læseforløb. Opfølgning..
Det gode læseforløb Opfølgning.. Det gode læseforløb Har det været effektivt som evaluering? Hvordan har du brugt det? Det gode læseforløb Hvordan har du organiseret det i forhold til at finde tid? Hvor
Læs mereMedarbejder- udviklingssamtaler - MUS
fremtiden starter her... Gode råd om... Medarbejder- udviklingssamtaler - MUS INDHOLD Hvad er MUS 3 Fordele ved at holde MUS 4 De fire trin 5 Forberedelse 6 Gennemførelse 7 Opfølgning 10 Evaluering 10
Læs mereModul 4 LEAN support i produktionen
Modul 4 LEAN support i produktionen Program Dag 1: Opsamling problemløsningsøvelse Den helstøbte ambassadør Kommunikation Situationskort Dag 2: Virksomhedsbesøg Opfølgning og plan for virksomhed Præsentationsteknik
Læs mereDen gode klasse på Ulsted Skole
Den gode klasse på Ulsted Skole På Ulsted Skole er målet, at alle elever skal gå i en god klasse. På Ulsted Skole tror vi på at: Kendskab giver venskab, som forebygger mobning og konflikter. Sammenhold
Læs mereMateriale til 40388: De svære samtaler procedure og værktøjer
Materiale til 40388: De svære samtaler procedure og værktøjer Efteruddannelsesudvalget for Handel, Administration, Kommunikation og Ledelse Undervisningsministeriet. December 2010. Materialet er udviklet
Læs mereVejledning til at afholde et panelmøde. Oktober Viden til gavn
Vejledning til at afholde et panelmøde Oktober 2017 Viden til gavn Hvorfor afholde et panelmøde? Hvordan gør I? Et panelmøde giver jer viden om, på hvilke områder en afgrænset del af jeres faglige praksis
Læs mereVurdering af eleven Her kan du finde inspiration til at udfylde vurderingsskema og praktikerklæring
Oktober 2018 Vurdering af eleven Her kan du finde inspiration til at udfylde vurderingsskema og praktikerklæring 2 Indhold Introduktion... 3 Konkret eksempel på en faglig vurdering... 4 Kompetenceniveauer
Læs merehttp://www.youtube.com/watch?v=m8rvxv N9DZk&feature=related
http://www.youtube.com/watch?v=m8rvxv N9DZk&feature=related * Målet med kommunikationen * Målgruppen for kommunikationen * Sproglige forudsætninger * Tekniske muligheder * Interessefællesskab mellem dem,
Læs mereGedebjerg Skoles værdigrundlag
Gedebjerg Skoles værdigrundlag November 2013 1 Indhold Indhold... 2 De fire kerneværdier... 3 1. Faglighed... 4 2. Ansvar... 7 3. Åbenhed... 9 4. Fleksibilitet... 11 2 De fire kerneværdier Skolens overordnede
Læs mereProjektarbejde vejledningspapir
Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling
Læs mereKonflikter med kunder
Konflikter med kunder BAR Transport og Engros Årskonference 2015 Torsdag d. 22. oktober 2015 Eva Thoft, eth@teamarbejdsliv.dk HVAD ER EN KONFLIKT? En uenighed, hvor en eller flere bliver følelsesmæssigt
Læs mereÅrsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school
Årsplan for SFO 2015-2016 Ahi International school Formål Som udgangspunkt sætter vi fokus på nogle vigtige pædagogiske principper i vores pædagogiske praksis. Vores målsætninger er: Det unikke barn a)
Læs mereGiv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation
3 Giv feedback Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Lær at give fedback... 4 Konstruktiv feedback... 5 Konstruktiv feedback i praksis... 6 Selv iagttagelserne er komplicerede...
Læs mereELEV PROFIL II De kompetencer der er brug for i fremtiden.
ELEV PROFIL II De kompetencer der er brug for i fremtiden. Selvledelse Det betyder, at: Indskoling (0. 3. kl. ) Mellemtrin (4. 6- klasse) Udskoling (7. 9. klasse) gå i gang med nye Undervisningsparathed,
Læs mereGiv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation
3 Giv feedback Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Lær at give fedback... 4 Konstruktiv feedback... 5 Konstruktiv feedback i praksis... 6 Selv iagttagelserne er komplicerede...
Læs mere