Læringsmål Medicinsk mikrobiologi (5.1)
|
|
- Hanna Kjærgaard
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Læringsmål Medicinsk mikrobiologi (5.1) 5. semester bachelor medicin/medis Aalborg Universitet 2017 Studieordning: Bachelorstudieordning semester Medicin af 3. december 2014 Bachelorstudieordning semester medis af 3. december 2014 Bakteriologi Bakteriestruktur og klassifikation. Gram positive og negative bakterier Redegør for inddeling af bakterier på basis af bakteriens form, størrelse og lejring Redegør for opbygningen af henholdsvis Gram- positive og Gram- negative bakteriers cellevæg samt peptidoglycanlagets syntese og for princippet i gramfarvning Beskriv bakterie organeller: flageller, pili/fimbriae, kapsel og deres funktion Redegør for begreberne syrefaste, aerobe, anaerobe bakterier og fakultativt anaerobe bakterier Definer hvad begreberne normalflora og patogene bakterier betyder Definer betydningen af infektions begreberne: subklinisk, latent, oppotunistisk, nosokomiel, pyrogen, fulminant og blandingsinfektion Skitser de tre væsentligste måder, hvorpå bakterier kan udskifte genetisk materiale: konjugation, transduktion og transformation Redegør for de væsentligste humanpatogene bakterier: Sygdomme (S), Patogenese/patogenesefaktorer (P), Diagnostik (D), Toksiner (T), Antibiotika følsomhed/resistens samt behandling (A), Vaccine (V) o Gram positive bakterier o Staphylococcus aureus (S, P, D, T, A) o Staphylococcus epidermidis (S, P, D, T, A) o Streptococcus pneumoniae (S, P, D, T, A, V) o Streptococcus pyogenes (S, P, D, T, A) o Streptococcus viridans (S, P) o Mycoplasma pneumoniae (S, P, D, A) o Listeria monocytogenes (S, P, D, A) o Legionella pneumophila (S, P, D, A) o Clostridium tetani (S, P, T, V), C. perfringens (S, P) o C. difficile (S, T), C. botulini (S, P, T)(5.3) o Gram negative o Neisseria meningitidis (S, P, D, T, A, V) o Neisseria gonorrhoeae (S, P, D, T, A) o Escherichia coli (S, D, T, A) o Klebsiella pneumoniae (S, P, D, A) o Pseudomonas, hvad angår antibiotika resistens problemer (5.1) o Escherichia coli (EPEC, EHEC [hemolytiskt uremiskt syndrom])(5.3), o Salmonella enteritidis (5.3) (S, P, D, A) o Salmonella typhi (5.3) (S, P, D, A, V) o Campylobacter jejuni (5.3) (S, P, D, A)
2 o Chlamydia trachomatis (S, P, D, A) o Chlamydia pneumoniae (S, P, D, A) o Chlamydia psittaci (S, P, D, A) o Treponema palidum (S, P, D, A) o Haemophilus influenzae type B (S, P, D, A, V) o Haemophilus influenzae akapsulære (S, A) Bakteriel patogenese Forklar hvad begreberne infektivitet og virulens dækker, og definer hvad begrebet infektionsdosis betyder Nævn de mulige kilder og infektionsveje, som bakterier kan bruge for at give infektioner Giv eksempler på patogene bakterier, der overføres ad forskellige veje og skitser hvordan de kan forårsage sygdom Giv eksempler på bakterier, hvis patogenicitet skyldes at de producerer et toksin, og giv eksempler på andre patogenese faktorer Definer hvad begreberne normalflora og patogene bakterier betyder Væsentlige patogenesefaktorer og toksiner Haemolysiner (F.eks. panton valentine leukocidin) Superantigener (F. Eks. Toxic shock syndrome toxin) LPS Pili Kapsle Katalase Koagulase Proteaser DNase Tatanus toksin Bordetella pertussis toksin Corynebacterium diphtheria toksin Enderotoxiner (5.3) Botolinum toksin Termoregulering og feber Skitser de væsentligste processer for kroppens varmeproduktion Skitser mekanismen for hvilken rolle hud og sved har for kroppens varmetab Gør rede for de kontrolmekanismer, der regulerer kroppens temperatur og hvilken rolle hypothalamus har i at opretholde en stabil legemstemperatur Forklar betydningen af stabil legemstemperatur og hvordan den varierer under normal aktivitet og under feber/hypotermi Beskriv de mekanismer, der ligger til grund for udvikling af feber under infektion, og forklar hvor i denne proces, antipyretiske lægemidler (acetylsalisylsyre) virker Nævn de typiske tegn på akut inflammation Beskriv hvordan et akut inflammatorisk respons opstår, og hvordan det påvirker de berørte væv og resten af kroppen
3 Beskriv hvordan de mikroskopiske forandringer ved en akut inflammation er forskellig fra en kronisk inflammation Redegør for sepsis: definition, sygdomsudvikling, immunresponsets betydning, behandling Antibiotika Resistenstrykket fra antibiotika Epidemiologien for antibiotikaforbrug og resistensudvikling Darwiniansk selektion for resistens på hospitaler og i befolkningen Alfabet bakterierne: MRSA, ESBL, CRE, VRE, C. difficile Antimicrobial stewardship Interventioner der kan dæmpe resistensudviklingen: Hospitalshygiejne Hensigtsmæssig brug af antibiotika antimicrobial stewardship Overvågning af resitensudviklingen Antibiogrammet (ABG) for et bakterielt isolat og det institutionelle ABG Resistensfaktorer for det personlige ABG: Hospitalsinfektioner Tidligere udsættelse for antibiotika Krydsresistens mellem familier af antibiotika Være bekendt med hyppighed og konsekvenser af ikke- dækkende antibiotikabehandling Forstå det kliniske forløb, der fører til antibiotikabehandling og vide hvilke typer af data, der skal indhentes før beslutning om antibiotikabehandling kan træffes Forstå behandling efter guidelines for antibiotikabehandling Forstå den række af ræsonnementer, der fører fra de indsamlede patientdata data til diagnose, patogenfordelinger og behandlingsforslag Forstå valg af antibiotika som en cost- benefit afvejning mellem cost (pris, bivirkninger og resistens) og benefit (overlevelse og kortere hospitalsophold) Molekylære mekanismer for antibiotika resistens, Farmakologi af antibiotika Resistensbestemmelse Ved dyrkning og hæmningszoner PCR til påvisning af resistens gen Antibiotika: Stort kendskab til farmakologi, bivirkninger og resistens mekanismer ved: Penicilliner og beta- lactamase hæmmere Kende eksempler på typer af penicilliner o Smalspektret (G/V penicillin) o Udvidet spektrum (Ampicillin) o Beta- lactamase resistente penicilliner (methicilli) o Beta- lactamase inhibitorer (Clavulansyre) o Væsentligt udvidet spektrum (amoxicillin) Andre antibiotika o Ciprofloxacin
4 o Azithromycin o Gentamicin o Metronidazol o Sulfametizol o Vacomycin Virus struktur, genetik og klassifikation Redegør for den strukturelle opbygning af virus Beskriv de basale mekanismer for hvorledes virus kommer ind i cellen og hvorledes de frigives Definer begrebet zoonotisk infektion Definer de forskellige Baltimore klasser af virus Skitser de molekylære principper for virus transkription og replikation af de forskellige Baltimore klasser Beskriv virus genomisk opbygning (type af nukleotid, genstruktur, genom- struktur) Have kendskab til de væsentligste humanpatogene virus som giver luftvejsinfektioner Have kendskab til de væsentligste humanpatogene virus som giver børnesygdomme Have kendskab til de væsentligste humanpatogene virus som giver CNS infektioner Herpesvirus Have kendskab til klassifikationen af humane herpesvirus Beskriv den strukturelle opbygning af en herpesvirus partikel Beskriv den generelle livscyklus for herpesvirus Beskriv hvorledes der dannes latens og reaktivering Have kenskab til de mekanismer herpesvirus bruger til at undgå immunrespons Definer forskellen på cytopatogen og immunmedieret skade Have kendskab til anti- herpesvirus lægmidler og deres virkningsmekanisme Beskriv symptomerne på primær infektion med HSV, VZV, CMV og EBV Beskriv symptomer forbundet med reaktivering af HSV, VZV, CMV og EBV Influenza virus Influenzae virus A og B Beskriv den strukturelle opbygning af en influenzae partikel samt genom struktur Beskriv livscyklus for Influenzae virus Beskriv patogenese og sygdom forårsaget af influenza virus Beskriv epidemiologien af Influenzae virus, smat antigen shift/drift m.m. Beskrive vaccination regime for Influenzae virus A Parvo B19 virus Beskriv den strukturelle opbygning af Parvo B19 partikel samt genom struktur Beskriv diagnostik af Parvo B19 virus, samt diagnostik af intrauterin infektion Beskriv livscyklus, patogenese og sygdom forårsaget Parvo B19 virus, og betydningen af intrauterine infektion for fosteret.
5 Mæslinger, fåresyge og røde hunde Kende virus klassifikation for Morbilli virus, Mumps virus, og Rubella virus Kende sygdomme og symptomer forårsaget af disse virus Vaccine se Vaccination afsnit. Human immunodeficient virus (HIV) Epidemiologi nationalt og internationalt, smitteveje risikofaktorer Livscyklus for virus Beskriv patogenese og sygdom forårsaget af HIV Diagnostik (serologi, RT- qpcr, flow- analyse, CD4+ T- celle tal m.m.) Kriterier for Acquired Immunodeficiency Syndrome (AIDS) diagnosen, udvikling af sygdomme over tid, skift af virus tropisme Antiviral behandling, stofgrupper og angrebspunkter i HIV livscyclus, Beskrive principperne bag highly active antiretroviral therapycombinations (HAART) behandling og de molekylære årsgager til at dette er nødvendigt for at bruge denne behandling Sygdomme i organsystemer Lungeinfektioner Beskriv den kliniske klassifikation af lungeinfektioner, og gør rede for hvilke patientgrupper der er særligt modtagelige for sådanne infektioner Beskriv de diagnostiske metoder, der bruges for at diagnosticere lungeinfektioner Nævn mulige kilder og infektionsveje Beskriv den rolle det medfødte (innate) immunsystem har ved lungeinfektioner Beskriv hvorledes det adaptive immunsystem reagerer på lungeinfektioner forårsaget af bakterier, for hvilke, der findes en vaccine Beskriv strategien for behandling af lungeinfektioner Meningitis Nævn de kliniske tegn på meningitis og nævn de hyppigste årsager til bakteriel meningitis Nævn risikofaktorer, der har betydning for at en person udvikler meningitis Beskriv de diagnostiske metoder, der bruges for at diagnosticere meningitis Nævn mulige smittekilder og smitteveje for infektion af meninges Beskriv den alders- afhængige immunitet til meningitis Kende andre forholdsregler ved meningitis og indrapportering Beskriv behandlingsprincipper Redegør for hvilke vacciner, der beskytter mod meningitis Seksuelt overførte sygdomme Kende til risikofaktorer/risikoadfærd for seksuelt overførte sygdomme samt epidemiologi Kunne beskrive sygdoms patogenesen, diagnose og behandling af Chlamydia trachomatis (Klamydia) Neisseria gonórrea (Gonoré) Herpes genitalis (se under herpes) Papillomavirus, transmission, carsiongenes og vaccination (4. Semester)
6 Kende sygdoms patogenesen, diagnose og behandling af Treponema pallidum (Syfilis) Protozoa og indvoldsorm Introduktion til indvoldsorm (helminths) Beskriv livscyklus af børneorm (pinworm), de kliniske manifestationer og behandling af børneorm Beskriv livscyklus af bændelormen Taenia saginata (beef tapeworm), de kliniske manifestationer og behandling af bændelorm Beskriv livscyklus for spolorm (giant roundworm of humans), i Danmark er spolorm hyppigere end bændelorm Beskriv livscyklus af bændelormen Taenia saginata (beef tapeworm), de kliniske manifestationer og behandling af bændelorm Introduktion til protozoa Beskriv malarieparasitens livscyklus Beskriv symptomerne og de kliniske tegn på malaria Forklar, hvordan man stiller diagnoser malaria Gør rede for malaria profylakse og malariabehandling Beskriv de kliniske tegn på toxoplasmose Redegør for reservoir og smitteveje for toxoplasmose Gør rede for de problemer en toxoplasma infektion giver under en graviditet og hvordan man forebygger at sådanne infektioner opstår Kunne bruge Statens Serum Institut s (SSI) hjemme side for: Rejser og smitsomme sygdomme Svampe Kende forskelle mellem svampe og bakterier Kunne redgøre for de væsentligste humanpatogene svampe og deres infektions steder. Candida albicans Cryptococcus neoformans Kunne redegøre for superficielle og systemiske svampe infektioner med relation til patientens immunstatus Kende til betydningen af mycotoksiner i fødevare Vaccination Kunne redegøre for antigen processering og præsentation ved de forskellige vaccine typer o Levende svækket (MFR) o Inaktiverede vacciner (Poliovirus) o Toksoid vaccine (Tetanus, Pertussis, Difteri), o Kapsel kulhydrat vacciner (23 valente pneumokokvaccine) o Konjungat vacciner (Haemophilus influenza type B [HiB], 13- valente konjugerede pneumokokvaccine
7 Redegør for hvilke overordnede typer af immunitet man ønsker at inducere ved vaccination mod henholdsvis en extracellulært voksende bakterie, en intracellulær bakterie og en virus. Forklar begreberne "levende svækkede vacciner" og "dræbte vacciner" og giv eksempler på de to typer Gør rede for fordele og ulemper ved henholdsvis levende og ikke- levende vacciner Beskriv hvad en konjugat- vaccine er, forklar hvad det er, man søger at opnå ved brug af denne vaccinetype, og gør rede for den immunologiske baggrund for fænomenet. Forklar hvad adjuvanser er, og hvorledes de fungerer Beskriv begrebet flokbeskyttelse ("herd immunity") og dets betydning for effekten af vaccinationsprogrammer Beskriv det danske børnevaccinationsprogram og rationalet bag de valgte vaccinations tidspunkter og kombinationer Diskutér mulige årsager til vaccinesvigt, herunder betydningen af starttidspunktet for vaccination af små børn. Diskutér almindelige og sjældnere bivirkninger ved vaccination Diskutér brug af vaccination til sygdomsudryddelse eller til beskyttelse af udsatte grupper, og skitsér, hvorledes der kan være forskelle mellem samfundets og det enkelte individs interesser i vaccinationsproblematikken Beskriv, hvorledes positive tilskyndelser og negative sager /kritiske kampagner i samfundet vedrørende vaccinationer kan påvirke en infektions epidemiologi
MOLEKYLÆR MEDICN BACHELORUDDANNELSEN MEDICINSK MIKROBIOLOGI OG IMMUNOLOGI
AARHUS UNIVERSITET MOLEKYLÆR MEDICN BACHELORUDDANNELSEN MEDICINSK MIKROBIOLOGI OG IMMUNOLOGI Tirsdag den 7. juni 2011 kl. 9.00-13.00 ************** Alle opgaver i dette sæt skal besvares. Essays A. Staphylococcus
Læs mereDiagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde
Diagnostik af pneumonier og hvad med den kolde Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Odense Universitetshospital Pneumoni Diagnosen: HOSPITAL: Stilles på klinik og bekræftes af røntgenundersøgelse af thorax
Læs mereBasal mikrobiologi Smitteveje og smittemåder Mette Winther Klinisk Mikrobiologisk Afdeling
Basal mikrobiologi Smitteveje og smittemåder 07.05.2018 Mette Winther Klinisk Mikrobiologisk Afdeling MIKROBIOLOGI - Virus - Bakterier - Svampe - Parasitter - Prioner Virus generelle egenskaber Mindre
Læs mereMEDICINSK MIKROBIOLOGI OG INFEKTIONSPATOLOGI Biologisk del
Studiespørgsmål Kapitel 2. Almen mikrobiologi 1 Nævn hvilke grupper der findes af humanpatogene organismer. 2 Hvilke af disse grupper er mikroskopiske? 3 Hvad er forskellen på eukaryote og prokaryote organismer?
Læs mereDen gode mikrobiologiske rekvirering
Fællesmøde Praktiserende læger 24. november 2015 Efter mødet suppleret med uddrag af Brugerhåndbogen for KMA om selvtagne vaginalpodninger til undersøgelse for Chlamydia trachomatis og gonokokker (på side
Læs mereVejledende skema over isolationskrævende mikroorganismer og infektionssygdomme
Difteri Vejledende skema over isolationskrævende mikroorganismer og infektionssygdomme Corynebacterium diphteriae Evt. sårsekret Smittemåde Varighed af isolation Desinfektionsmiddel Kommentar dyrkninger
Læs mereLandslægeembedets årsberetning 2016
Nunatsinni Nakorsaaneqarfik Landslægeembedet Nedenfor ses en oversigt over individuelt anmeldte tilfælde af smitsomme sygdomme år 2016 (Tabel 1). Botulisme Der blev i 2016 anmeldt ikke anmeldt tilfælde
Læs merePensum for Mikrobiologi og Immunologi 2010 Tandlægestuderende, 4. semester
Mikrobiologi og Immunologi læses efter: Pensum for Mikrobiologi og Immunologi 2010 Tandlægestuderende, 4. semester R.A. Harvey, P.C. Champe, B.D. Fisher: Lippincott s Illustrated Reviews: Microbiology.
Læs mereAntibiotika resistens Antibiotika forbrug Afbrydelse af smitteveje. På vej med handleplanen, SHS Steen Lomborg, ledenede ovl, Mikrobiologi, SHS
Antibiotika resistens Antibiotika forbrug Afbrydelse af smitteveje På vej med handleplanen, SHS Steen Lomborg, ledenede ovl, Mikrobiologi, SHS WHO: Svært bekymrende udvikling! Bakterie og resistens mod:
Læs mereMikrobiologi Hånden på hjertet
Mikrobiologi Hånden på hjertet Kapitel 2 Side 31 Side 34 Side 39 Side 39 Mikroorganismer Arbejdsspørgsmål om celler Arbejdsspørgsmål om organismer Arbejdsspørgsmål om celledeling og proteinsyntese Quiz
Læs mereInfektion og immunitet
AARHUS UNIVERSITET LÆGEVIDENSKABELIG KANDIDATEKSAMEN MEDICINSK MIKROBIOLOGI OG IMMUNOLOGI Onsdag den 25. januar 2006 kl. 9.00-14.00 ************** Alle opgaver i dette sæt skal besvares. Hvor et spørgsmål
Læs mereforebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser
INFEKTIONS- SYGDOMME S T A T E N S S E R U M I N S T I T U T forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser Statens Serum Institut Artillerivej 5 2300 København S TIL DEN GRAVIDE Tel.:
Læs mereBørnevaccinationsprogrammet
Børnevaccinationsprogrammet i Danmark 2018 Børnevaccinationsprogrammet i Danmark 11. udgave Sundhedsstyrelsen, november 2018. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen
Læs mereBakterier struktur og funktion
Bakterier struktur og funktion Uffe B. Skov Sørensen Dias 1 Disposition Forskellen mellem en bakterie og vore egne celler Hvad er en bakterie? Dyrkning og farvning af bakterier Inddeling af bakterier (taksonomi)
Læs mereBakterier Struktur og funktion F25
Bakterier Struktur og funktion F25 Disposition Forskellen mellem en bakterie og vore egne celler Prokaryote celle Eukaryote celle Hvad er en bakterie? Dyrkning og farvning af bakterier Gram-negativ bakterie
Læs mereBørnevaccinationsprogrammet
Børnevaccinationsprogrammet i Danmark 2016 BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 1 Børnevaccinationsprogrammet i Danmark 2016 9. udgave. Sundhedsstyrelsen, februar 2016. Trykt ISBN 978-87-7104-740-0 Elektronisk
Læs mereMENINGITIS SYMPOSIUM. Per Höllsberg Mogens Kilian. Institut for Biomedicin
MENINGITIS SYMPOSIUM Per Höllsberg Mogens Kilian Institut for Biomedicin Purulent meningitis Nakke-rygstivhed Hovedpine Påvirket bevidsthed Meningitis kliniske symptomer Fokale neurologiske udfald (manglende
Læs merePjece om Børnevaccinationsprogrammet. Danmark
Pjece om Børnevaccinationsprogrammet i Danmark 1 Di-Te-Ki-Pol Hib OPV MFR Di-Te Børneundersøgelse 5 uger 3 mdr. 5 mdr. 12 mdr. 15 mdr 2 år 3 år 4 år 5 år 12 år Di-Te-Ki-Pol: Difteri-Stivkrampe-Kighoste-Polio
Læs mereAntibiotikas betydning i forebyggelsen af sygehuserhvervede infektioner. Mona Kjærsgaard Klinisk Mikrobiologisk Afdeling
Antibiotikas betydning i forebyggelsen af sygehuserhvervede infektioner Mona Kjærsgaard Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Antibiotika og bakterier Antibiotika påvirker ikke kun patientens infektion, men
Læs mereBØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK
BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 2007 Vaccinationsprogrammet pr. 1. oktober 2007 Alder Vaccination Børneundersøgelse 5 uger 3 mdr. DiTeKiPolHib 1 + Pn 2 5 mdr. DiTeKiPolHib + Pn 12 mdr. DiTeKiPolHib
Læs mereBØRNEVACCINATIONER DE ENKELTE VACCINER. Nils Strandberg Pedersen Direktør, dr.med. Statens Serum Institut
1 BØRNEVACCINATIONER Nils Strandberg Pedersen Direktør, dr.med. Statens Serum Institut De danske sundhedsmyndigheder anbefaler, at børn vaccineres mod mod difteri, tetanus (stivkrampe), kighoste, polio,
Læs mereBØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK
BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 2004 Vaccinationsprogrammet pr. 1. juli 2004 Alder Vaccination Børneundersøgelse 5 uger 3 mdr. DiTeKiPolHib 1 5 mdr. DiTeKiPolHib 12 mdr. DiTeKiPolHib 15 mdr. MFR
Læs mereEksamensopgaver i Mikrobiologi Januar 2001- Ny ordning
Eksamensopgaver i Mikrobiologi Januar 2001- Ny ordning De Medicinstuderendes Faglige Forlag Medicinerhuset - Ole Worms allé Bygning 161-8000 Århus C Tlf.:89422811; Fax:86137225 e: mr@studmed.au.dk URL:
Læs mereBØRNEVACCINATIONS- PROGRAMMET I DANMARK
BØRNEVACCINATIONS- PROGRAMMET I DANMARK 2009 1 Vaccinationsprogrammet pr. 1. januar 2009 Alder Vaccination Børneundersøgelse 5 uger 3 mdr. DiTeKiPolHib 1 + Pn 2 5 mdr. DiTeKiPolHib + Pn 12 mdr. DiTeKiPolHib
Læs mereF22 Bakterier struktur og funktion
F22 Bakterier struktur og funktion Uffe B. Skov Sørensen INSTITUT FOR BIOMEDICIN Dias 1 Disposition Forskelle mellem bakterier og vore egne celler Hvad er en bakterie? Dyrkning, farvning og identifikation
Læs mereBekendtgørelse for Færøerne om lægers anmeldelse af smitsomme sygdomme m.v.
Nr. 596 10. juni 2014 Bekendtgørelse for Færøerne om lægers anmeldelse af smitsomme sygdomme m.v. Kapitel 1 Individuelt anmeldelsespligtige sygdomme Kapitel 2 Anmeldelse af gonoré og syfilis Kapitel 3
Læs mere5 Fre F Aud.4 Oral Mikrobiologi, M&M Mette Rylev. 6 Tir F Aud.4 Oral Mikrobiologi, M&M Mette Rylev
Undervisning for 4. semester tandlægestuderende Mikrobiologi og Immunologi foråret 2012 GE: Geneser M&M: Marsh&Martin * F: Forelæsninger/ Ø: Øvelser LI: Lippincott s Microbiology 2nd ed. 2007 Uge Dag Dato
Læs mereTIL LÆGER OG SUNDHEDSPLEJERSKER
TIL LÆGER OG SUNDHEDSPLEJERSKER Børnevaccinationer De danske sundhedsmyndigheder anbefaler, at børn vaccineres mod difteri, tetanus (stivkrampe), kighoste, polio, invasiv Hæmophilus influenzae type b (Hib)-infektion,
Læs mereBØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 2014
Ændring i BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 2014 med tilføjelse af vaccination mod hepatitis B og ændring af HPV-vaccinationsprogrammet 2014 Tillæg til Sundhedsstyrelsens folder om børnevaccinationsprogrammet
Læs mereSteen Hoffmann, SSI Jordemoderforeningen, den 8. januar 2015
SSI, Neonatal konjunktivit forårsaget af gonokokker eller Chlamydia trachomatis Steen Hoffmann Afd. for Mikrobiologi og Infektionskontrol, Statens Serum Institut Conjunctivitis neonatorum Purulent konjunktivit
Læs mereResistens. Er Danmark på vej ud af det gode selskab?
Resistens Er Danmark på vej ud af det gode selskab? Robert Skov, overlæge Anette Hammerum, Seniorforsker Mikrobiologisk Overvågning og Forskning Statens Serum Institut Disposition Baggrund Antibiotikaforbrug
Læs mereResistente bakterier
Resistente bakterier Udgør fødevarer en væsentlig risiko? Robert Skov, overlæge Statens Serum Institut BAGGRUND OM MIG SELV Læge, speciallæge i klinisk mikrobiologi Områdechef for bakteriologisk overvågning
Læs mereBØRNEVACCINATIONS- PROGRAMMET I DANMARK
BØRNEVACCINATIONS- PROGRAMMET I DANMARK 2012 Børnevaccinationsprogrammet i Danmark 2012 7. rev. udg. Sundhedsstyrelsen, 2012 Trykt ISBN: 978-87-7104-426-3 Elektronisk ISBN: 978-87-7104-425-6 Kategori:
Læs mereBidrag til besvarelse af SUU, Alm. del spørgsmål 332 om børn, der er blevet smittet med vaccineforebyggelige sygdomme.
Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 332 Offentligt Jr. Nr. 17/01021 Den 24. januar 2017 Bidrag til besvarelse af SUU, Alm. del spørgsmål 332 om børn, der er blevet
Læs mereKØBENHAVNS UNIVERSITET. Den neutropene patient og den empiriske behandling
KØBENHAVNS UNIVERSITET Den neutropene patient og den empiriske behandling Neutropeni = neutrocyttal < 0,5 mia./l (summen af stav- og segmentkærnede) eller < 1 mia./l med forventet fald under 0,5 mia./l
Læs mereAntibiotikas betydning for hospitalserhvervede infektioner
Antibiotikas betydning for hospitalserhvervede infektioner Kursus i Infektionshygiejne dag 1 30. november 2015 Mona Kjærsgaard Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Antibiotika Eneste lægemiddelgruppe, som IKKE
Læs mereBØRNEVACCINATIONS- PROGRAMMET I DANMARK
BØRNEVACCINATIONS- PROGRAMMET I DANMARK 2015 INDHOLD Indledning 2 Vaccinationsprogrammet 3 Hvorfor vaccinerer vi i Danmark? 4 Sygdommene 5 Difteri 5 Stivkrampe 5 Kighoste 6 Polio (børnelammelse) 6 Meningitis
Læs mereAntibiotikas betydning i forebyggelsen af hospitalserhvervede infektioner. Kursus i Infektionshygiejne 28. oktober 2013 Mona Kjærsgaard
Antibiotikas betydning i forebyggelsen af hospitalserhvervede infektioner Kursus i Infektionshygiejne 28. oktober 2013 Mona Kjærsgaard Antibiotika Eneste lægemiddelgruppe, som IKKE har til formål at virke
Læs mereMRSA. Status, smittemåder og. Robert Skov, overlæge. Statens Serum Institut
MRSA Status, smittemåder og begrænsning af smitte Robert Skov, overlæge Statens Serum Institut MRSA MRSA er S. aureus, der er resistente = modstandsdygtige overfor alle antibiotika i penicillinfamilien
Læs mereMULIGHEDER FOR SMITTE TIL SYGEHUSPATIENTER GENNEM VASKETØJ. Brian Kristensen, overlæge Central Enhed for Infektionshygiejne Statens Serum Institut
MULIGHEDER FOR SMITTE TIL SYGEHUSPATIENTER GENNEM VASKETØJ Brian Kristensen, overlæge Central Enhed for Infektionshygiejne Statens Serum Institut HOSPITALSINFEKTIONER EKSISTERER dr.dk, mandag 28. okt 2013
Læs mereResistente mikroorganismer
Resistente mikroorganismer LKO kursusdag, Februar 2016 Anette Holm Klinisk Mikrobiologisk Afdeling OUH Anette.holm@rsyd.dk The good, the bad, and the ugly Antibiotika Infektion Hvorfor Forebyggelse Traumatiske
Læs mereClostridium difficile. Klinisk Mikrobiologisk Afdeling
Clostridium difficile Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Clostridium difficile - CD Tarmbakterie Sporedannende Reservoir Tarmflora Omgivelser Kontaktsmitte Fæko-orale rute Forekomst CD forekommer i normal
Læs mereVirus infektioner. Virusinfektioner. Virusinfektioner. Kosmetolog Uddannelsen www.ghotbi.dk Af Ali Ghotbi
Virus infektioner Kosmetolog Uddannelsen www.ghotbi.dk Af Ali Ghotbi Virusinfektioner Er en alm. årsag til hudsygdom Lokaliseret til huden Systemisk viræmi som viser sig i huden Virusinfektioner Virus
Læs mereVi styrker sundhed gennem sygdomskontrol og forskning
Vi styrker sundhed gennem sygdomskontrol og forskning MISSION OG STRATEGI Mission, vision og strategiske indsatsområder Statens Serum Instituts (SSI) mission er: Vi styrker sundhed gennem sygdomskontrol
Læs mereResistensudvikling globalt og nationalt
Resistensudvikling globalt og nationalt Anne Kjerulf Central Enhed for Infektionshygiejne Afdeling for Mikrobiologi og Infektionskontrol Statens Serum Institut Denne præsentation omhandler: Resistensudvikling
Læs mereGigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis Version af 2016 2. DIAGNOSE OG BEHANDLING 2.1 Hvordan diagnosticeres sygdommen? Der findes ikke nogen specifik
Læs mere5 Tir 1.2. 12.15-13.45 F Aud.4 Introduktion, LI:1 Samspil mikroorganisme vært, LI:2 Jesper Reinholdt
Undervisning for 4. semester tandlægestuderende Mikrobiologi og Immunologi foråret 2011 GE: Geneser M&M: Marsh&Martin * F: Forelæsninger/ Ø: Øvelser LI: Lippincott s Microbiology 2nd ed. 2007 Uge Dag Dato
Læs mereAntibiotikaresistente tarmbakterier (ESBL, VRE og CPO m.fl.)
Antibiotikaresistente tarmbakterier (ESBL, VRE og CPO m.fl.) Formål Målgruppe At nedsætte risikoen for at særlige resistente mikroorganismer spredes/overføres fra borger til personale og øvrige borgere.
Læs mereEksamensopgaver i Mikrobiologi dec. 1990 juni. 2000
Eksamensopgaver i Mikrobiologi dec. 1990 juni. 2000 De Medicinstuderendes Faglige Forlag Medicinerhuset - Ole Worms allé Bygning 161-8000 Århus C Tlf.:89422811; Fax:86137225 e: mr@studmed.au.dk URL: http://www.studmed.au.dk/mr
Læs mereBilag II. Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændringen af betingelserne for markedsføringstilladelserne
Bilag II Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændringen af betingelserne for markedsføringstilladelserne 14 Videnskabelige konklusioner Samlet resumé af den videnskabelige vurdering af Zinacef
Læs mereVi styrker sundheden gennem sygdomskontrol og forskning
Vi styrker sundheden gennem sygdomskontrol og forskning MISSION OG STRATEGI Mission, vision og strategiske indsatsområder Statens Serum Instituts (SSI) mission er: Vi styrker sundheden gennem sygdomskontrol
Læs merevarskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation
Patientinformation Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion varskrivelse 131 praktiserende læg Et europæisk projekt for praktiserende læger LUFTVEJSINFEKTIONER I ALMEN PRAKS Virus eller
Læs mereAntibiotikaresistens anno 2016 hvor står vi?
Antibiotikaresistens anno 2016 hvor står vi? Anne Kjerulf Central Enhed for Infektionshygiejne Statens Serum Institut Central Enhed for Infektionshygiejne GLOBALT PROBLEM Stigende antibiotikaforbrug stigende
Læs mereBØRNEVACCINATIONS- PROGRAMMET I DANMARK
BØRNEVACCINATIONS- PROGRAMMET I DANMARK 2016 INDHOLD Indledning Vaccinationsprogrammet Hvorfor vaccinerer vi i Danmark? Sygdommene Difteri Stivkrampe Kighoste Polio (børnelammelse) Meningitis og strubelågsbetændelse
Læs mere(Wikipedia) Opportunistiske infektioner
Survival Funktion Survival Funktion 15-02-2012 Opportunistiske infektioner (Wikipedia) Niels Nørskov-Lauritsen Overlæge, PhD Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Århus Universitetshospital Skejby nielnoer@rm.dk
Læs mereObstetriske Infektioner. Rikke Bek Helmig
Obstetriske Infektioner Rikke Bek Helmig Infektioner i graviditeten Anbefalinger for svangreomsorgen 2009: kun undersøgelse, hvor der er en konsekvens af undersøgelsesresultatet i form af enten forebyggelse
Læs mereØvre luftvejsinfektioner hos kat
Øvre luftvejsinfektioner hos kat Dyrlæge Stig Feldballe Dyreklinikken Skovlunde-Herlev DARAK Valby Medborgerhus 25. november 2014 Øvre luftvejsinfektioner hos kat Øvre luftveje: Næsehulen Bihuler/næsehule
Læs mereAnette Spohr Dyrlæge, ph.d
Akut diarrebehandling og rådgvining Anette Spohr Dyrlæge, ph.d Definition Akut opstået symptomer fra GI kanalen Symptomer Diarre Vomitus Feber Anorexi Shock Dyspnea Abdominale smerter Klassifikation Akutte
Læs mereIMMUVIEW S. PNEUMONIAE AND L. PNEUMOPHILA URINARY ANTIGEN TEST DANSK. SSI Diagnostica
IMMUVIEW S. PNEUMONIAE AND L. PNEUMOPHILA URINARY ANTIGEN TEST DANSK SSI Diagnostica Para otras lenguas Para outros lenguas Für andere Sprachen Pour d autres Per le altre lingue For andre språk Для других
Læs merevejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere
vejledning om ordination af antibiotika 2012 Til landets læger med flere Vejledning om ordination af antibiotika Sundhedsstyrelsen, 2012. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S URL: http://www.sst.dk
Læs mereInformation om dit barns vaccinationer
Børnevaccinationsprogrammet i Grønland 2010 Information om dit barns vaccinationer Indhold Sundhedsmyndighedernes anbefaling... 3 Børnevaccinationsprogrammet... 4 Hvorfor vaccinere?... 6 Vaccinationerne
Læs mereTarmsygdomme i klimastalden hvad fortæller sokkeprøverne os? DANVETs årsmøde 11. marts 2016 Fagdyrlæge Kirsten Jensen
Tarmsygdomme i klimastalden hvad fortæller sokkeprøverne os? DANVETs årsmøde 11. marts 2016 Fagdyrlæge Kirsten Jensen Agenda Baggrunden for sokkeprøverne Hvorfor er de som de er? Sygdommene de diagnosticerer
Læs mereKlinisk mikrobiologiske undersøgelser i COSMIC
Klinisk mikrobiologiske undersøgelser i COSMIC Version 05-01-2010 Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, OUH Program Arbejdsgang ved rekvirering og svar? Overordnet tidsplan for implementering Forventninger
Læs mereMRSA 398. - er der grund til at frygte denne bakterie? Margit Andreasen, dyrlæge, Ph.d., Key Opinion Leader Manager
MRSA 398 - er der grund til at frygte denne bakterie? Margit Andreasen, dyrlæge, Ph.d., Key Opinion Leader Manager MRSA - Methicillin Resistente Stap. Aureus En helt almindelig stafylokok bakterie Staphylococcus
Læs mereVACCINER. Kompetenceområder
VACCINER VACCINER Kravene til bioteknologiske virksomheder skærpes løbende. Statens Serum Institut er en moderne virksomhed, der forsker i og producerer innovative vacciner af høj kvalitet. FAKTA OM SSI
Læs mereVaccination af mink. Unge pelsdyravlere. Januar 2018 Dyrlæge Børge Mundbjerg, Biovet.
Vaccination af mink Unge pelsdyravlere. Januar 2018 Dyrlæge Børge Mundbjerg, Biovet. Hvad kan vi vaccinere mod Hvalpesyge. Virusenteritis. Smitsom lungebetændelse. Botulisme. Hvad kan vi ikke vaccinere
Læs mereClostridium difficile
Clostridium difficile Clostridium difficile - CD Tarmbakterie Sporedannende Reservoir Tarmflora Omgivelser Kontaktsmitte Fæko-orale rute Forekomst CD forekommer i normal tarmflora hos Børn < 2 år 50 %
Læs mereIN VITRO DIAGNOSTIKA
IN VITRO DIAGNOSTIKA IN VITRO DIAGNOSTIKA udvikler, producerer og sælger in vitro diagnostika til klinisk mikrobiologi, veterinær diagnostik, fødevarekontrol samt miljø- og hygiejnekontrol i ind- og udland.
Læs mereKapitel 6. SMITSOMME SYGDOMME
Kapitel 6. SMITSOMME SYGDOMME Børnesygdomme Landslægeembedet modtog ingen anmeldelser af børnesygdomme i 21. Det har ikke været muligt at opgøre vaccinationsdækningen for 21, men set i lyset af de foregående
Læs mereTIL LÆGER OG SUNDHEDSPLEJERSKER
TIL LÆGER OG SUNDHEDSPLEJERSKER Børnevaccinationer De danske sundhedsmyndigheder anbefaler, at børn vaccineres mod difteri, tetanus (stivkrampe), kighoste, polio, invasiv Hæmophilus influenzae type b (Hib)-infektion,
Læs mereRESULTATER Økonomiske resulter. Aktivitetsmæssige resultater. Omsætning fordelt på aktivitetsområder, 2010
RESULTATER RESULTATER Økonomiske resulter Et negativt resultat satte sit præg på SSI i. Den samlede omsætning faldt med 6 % til 1.496 mio. kr. Den lavere omsætning var ventet efter en ekstraordinær stor
Læs mereGrundnotat til Folketingets Europaudvalg om forslag til kommissionsbeslutning om udstedelse af markedsføringstilladelse for lægemidlet
Sundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 339 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Dato: 9. marts 2009 Sags.nr.: 0902140 Sagsbeh.: SUMTSP / Lægemiddelkontoret Dok nr: 14612 Grundnotat til Folketingets
Læs mereFORELÆSNING OM KLINISK ANVENDELSE AF ANTIBIOTIKA-2. EFTERÅRET 2002
FORELÆSNING OM KLINISK ANVENDELSE AF ANTIBIOTIKA-2. EFTERÅRET 2002 Professor, overlæge dr. med. Niels Høiby, IMMI & Klin. Mikrobiol. afd. på Rigshospitalet Akut urinretention hos patient med prostatahypertrofi
Læs mereFORELÆSNING OM BAKTERIEL MENINGITIS. EFTERÅRET 2002. Professor, overlæge dr. med. Niels Høiby, IMMI & Klin. Mikrobiol. afd.
FORELÆSNING OM BAKTERIEL MENINGITIS. EFTERÅRET 2002 Professor, overlæge dr. med. Niels Høiby, IMMI & Klin. Mikrobiol. afd. på Rigshospitalet Indlæggelsesdiagnose Meningitis purulenta Symptomer Feber Meningealia:
Læs mereEksogene håndinfektioner:
Eksogene håndinfektioner: infektion som komplikation til dyre- og menneskebid Henrik C. Schønheyder Klinisk mikrobiologisk afdeling Aalborg Sygehus - Århus Universitetshospital Mange muligheder for kontakt
Læs mereØvre luftvejsinfektioner hos kat
Øvre luftvejsinfektioner hos kat Dyrlæge Stig Feldballe Dyreklinikken Skovlunde-Herlev Racekatten, Valby 14. november 2012 Øvre luftvejsinfektioner hos kat Calicivirusinfektion (FCV) Herpesvirusinfektion
Læs mereDet mikrobiologiske svar
Det mikrobiologiske svar LKO Laboratoriekonsulentordningen Kursusdag d. 6. februar 2018 Anette Holm Ledende overlæge Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, OUH KMA modtager podning fra sår i ansigt 49 årig kvinde.
Læs mereDet danske overvågningsprogram for antibiotikaforbrug og -resistens DANMAP
Det danske overvågningsprogram for antibiotikaforbrug og -resistens DANMAP Seniorforsker Vibeke Frøkjær Jensen, DTU Fødevareinstituttet Seniorforsker Anette M. Hammerum, Statens Serum Institut Formålet
Læs mereKapitel 6. SMITSOMME SYGDOMME
Kapitel 6. SMITSOMME SYGDOMME Dette kapitel dækker anmeldte tilfælde af smitsomme sygdomme år 2014 og 2015. Botulisme Der blev i 2014 anmeldt 1 tilfælde af botulisme. I dette tilfælde kom bakterierne fra
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 2 Sundhed og sygdom
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 2 Sundhed og sygdom - gældende indtil 28.08.2011 04/2016 Modul 2 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 2 Sundhed og sygdom... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige forhold...
Læs mereIndhold. Indledning 11. Jordens alder, det første liv 15
Indhold 1 Indledning 11 2 Jordens alder, det første liv 15 Isukasia, verdens ældste klipper 15 Bakterier er små, og der er mange af dem 17 Kvælstofkredsløbet Bakterier holder naturen i gang 18 Der er bakterier
Læs mereVirale respirationsvejsinfektioner. Infektionshygiejnisk perspektiv. Svend Ellermann-Eriksen. ledende overlæge, professor, dr.med., ph.d.
Virale respirationsvejsinfektioner Infektionshygiejnisk perspektiv ledende overlæge, professor, dr.med., ph.d. Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, AUH Virus: Latin for giftstof (Fugtighed - slim - stinkende
Læs mereStatens Serum Institut
Svine-MRSA og andre MRSA typer smittemåder og smitteforhold Robert Skov, overlæge Statens Serum Institut STAFYLOKOKKER Stafylokokker er naturlige bakterier hos mennesker og dyr - Hvide stafylokokker =
Læs mereBørnevaccinationsprogrammet ÅRSRAPPORT 2014
Børnevaccinationsprogrammet ÅRSRAPPORT 2014 2016 Børnevaccinationsprogrammet Årsrapport 2014 Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Islands
Læs mereGODE RÅD OG NYTTIG INFORMATION TIL DIG SOM HAR KRONISK TARMBETÆNDELSE OG SKAL BEHANDLES MED BIOLOGISKE LÆGEMIDLER
GODE RÅD OG NYTTIG INFORMATION TIL DIG SOM HAR KRONISK TARMBETÆNDELSE OG SKAL BEHANDLES MED BIOLOGISKE LÆGEMIDLER Hvad betyder IBD? Og hvad er kronisk tarmbetændelse? IBD er en forkortelse af den engelske
Læs mereÅrsrapport 2017: Luftvejsinfektioner og meningitis
Årsrapport 2017: Luftvejsinfektioner og meningitis Infektionsberedskabet - Bakterier, Parasitter og Svampe Årsrapport for modtagne isolater i 2017 ved afsnit for Luftvejsinfektioner og Meningitis (indeholder
Læs mereSmitteforebyggelse Hvad er rent og hvad er urent hos patienten og det omkringliggende miljø?
Temadag 1. oktober 2009 Fredericia Messecenter Smitteforebyggelse Hvad er rent og hvad er urent hos patienten og det omkringliggende miljø? Steffen Strøbæk Infektionshygiejnisk enhed 1 2 Journal of Hospital
Læs mereBørnevaccinationsprogrammet ÅRSRAPPORT 2015
Børnevaccinationsprogrammet ÅRSRAPPORT 2015 2016 Børnevaccinationsprogrammet Årsrapport 2015 Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Islands
Læs mereCase 1 (ikke helt dagens emne) Graviditet. Case 1. Case 1. Case 1. Case 1 12/5/2011
(ikke helt dagens emne) Graviditet Infektion Kl 22.00: turvise smerter strækkende sig om i lænden Tentative diagnoser: 05-12-2011 Infektion og graviditet 2 Kl 22.00: turvise smerter strækkende sig om i
Læs mereKapitel 6. SMITSOMME SYGDOMME
Kapitel 6. SMITSOMME SYGDOMME Børnesygdomme Landslægeembedet modtog ingen anmeldelser af børnesygdomme i 2011, og i 2012 blev 1 tilfælde af fåresyge anmeldt. Clostridium difficile, C.diff. I 2011 modtog
Læs mereSundhedsstyrelsen skal gøre opmærksom på følgende ændringer i beskrivelsen af specialfunktionerne:
TIL REGION MIDTJYLLAND BILAG TIL GENERELT GODKENDELSESBREV Ansøgning om varetagelse af specialfunktioner i intern medicin: infektionsmedicin Hermed følger s afgørelse vedr. ansøgning om varetagelse af
Læs mereIntro. Hvad er bakterier? Bakterier & fødevarer. MRSA Campylobacter Salmonella Listeria. Overlevelse og hurdleteknologi. Afslutning & spørgsmål
Intro Hvad er bakterier? Bakterier & fødevarer Michael René Lektor og Ingeniør 2. mar. 2016 MRSA Campylobacter Salmonella Listeria Overlevelse og hurdleteknologi Afslutning & spørgsmål Hvor store er bakterier?
Læs mereMålbeskrivelser for Infektion og inflammation.
Målbeskrivelser for Infektion og inflammation. Version 04. Dato: 7. august 2001 (revideret 12. juli 2006) Oversigt over anbefalede lærebøger til blok 1: Mikrobiologi: Engleberg NC, DiRita, Dermody TS (eds).
Læs mereResistente mikroorganismer historisk set hvilke udfordringer kan vi vente os i fremtiden?
9.35-10.10 + 20 min. Resistente mikroorganismer historisk set hvilke udfordringer kan vi vente os i fremtiden? v/ stud. med. pens. Ole Heltberg. 1 2 1 (Diameter 15 cm ) 3 Multiresistente bakterier: Da
Læs mereRigshospitalet Herlev Hospital Børnevacciner. Løbende optimering og evaluering af nye muligheder
Rigshospitalet Herlev Hospital Børnevacciner. Løbende optimering og evaluering af nye muligheder Lone Graff Stensballe DanPedMed 1. marts 2019 1 Rigshospitalet Herlev Hospital Agenda Om vaccination Om
Læs mereUrinmikroskopi i almen praksis
Urinmikroskopi i almen praksis Charlotte N. Agergaard og Flemming Schønning Rosenvinge Læger KMA, OUH Dorthe Eva T. Hansen Bioanalytikerunderviser KBF, OUH Akut ukompliceret bakteriel cystitis Bakteriuri
Læs mereÅrsrapporter for børnevaccinationsprogrammet. Bolette Søborg Overlæge Enhed for Evidens, uddannelse og beredskab i Sundhedsstyrelsen
Årsrapporter for børnevaccinationsprogrammet Bolette Søborg Overlæge Enhed for Evidens, uddannelse og beredskab i Sundhedsstyrelsen Årsrapporter for børnevaccinationsprogrammet 1. Årsrapporten er tænkt
Læs mereLA-MRSA = Husdyr associeret MRSA
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 171 Offentligt LA-MRSA = Husdyr associeret MRSA Robert Skov, overlæge Bakteriologisk Overvågning og Infektionshygiejne Statens Serum
Læs mereBilag III. Tilføjelser til relevante punkter i produktresumé, etikettering og indlægsseddel
Bilag III Tilføjelser til relevante punkter i produktresumé, etikettering og indlægsseddel 43 Tilføjelser, som skal inkluderes i de relevante punkter i produktresuméet for monovalente mæslinge-vacciner.
Læs mere