Skat Samfundet Danmark / Sort arbejde Skat i årets løb / Grønne afgifter Din skat og SU / Operation Snyltetryne Undgå gæld / Din lønseddel

Transkript

1 Skat for Unge Samfundet Danmark / Sort arbejde Skat i årets løb / Grønne afgifter Din skat og SU / Operation Snyltetryne Undgå gæld / Din lønseddel 2010

2 2

3 Skat for Unge Vi har lavet dette hæfte til dig, som skal ud og møde din skat for første gang. Hæftet vil guide dig rundt i de forskellige situationer, du som ung kan komme ud for. HVORFOR? fordi du inden længe vil få brug for at vide bare lidt om skat. Du kan selvfølgelig vælge at overlade alt det med skat til dine forældre, MEN helt ærligt, ville det ikke være rart at kunne selv? Gem hæftet og brug det, når du er i tvivl, modtager din første årsopgørelse, får job, flytter hjemmefra, køber bil mv. Til materialet hører en hjemmeside, to spil, samt Den Sorte Boks, som din lærer kan få helt gratis ved at kontakte SKAT. På hjemmesiden skat.dk/unge er der en konkurrence, hvor du kan teste dig selv og din vi den om skat. Du kan ud over at blive klogere også vinde nogle flotte præmier. Med venlig hilsen og god fornøjelse Forord Skat for Unge 3 Samfundet Danmark 4-5 Sort arbejde 6-7 Skat i årets løb 8-9 Hellere godt i gang Din skat og SU 11 Grønne afgifter 12 Spil 13 Din lønseddel 14 Start af egen virksomhed 15 6 gode råd og 6 gode grunde 16 3

4 Samfundet Danmark Danmark bliver betegnet som et velfærdssamfund, der i bund og grund bliver styret demokratisk og finansieret gennem skatter og afgifter. Hvad er så demokrati? og hvad er skatter og afgifter for noget? Som borger i Danmark er vi alle med til at bestemme. Demokrati betyder nemlig folkestyre. I stedet for at alle skal råbe i munden på hinanden, vælger vi i Danmark 179 mennesker til at styre landet for os. Det kalder vi Folketinget. Mindst hvert fjerde år får alle over 18 år mulighed for at stemme på den eller de personer, de synes skal styre landet de næste 4 år. Det er i Folketinget, alle de store beslutninger tages. De bestemmer fx, om der skal bygges en bro, skæres i politistyrken eller betales mere eller mindre i skat. De har fx også besluttet, at der kun skal være 98 kommuner i stedet for de tidligere 275. Skat! hvad er nu det for noget... Danmark er bygget op omkring en stor fælles pengekasse. Fra denne kasse betales for alle de opgaver, samfundet har påtaget sig, fx skoler, sygehuse, børnehaver, plejehjem. Men pengene kom mer ikke af sig selv. Der skal nogen til at betale til den fælles pengekasse, og det gør borgere i Danmark via skatter. Danskerne betaler både skat til den kommune de bor i og til staten. Det skyldes, at kommunerne skal betale for nogle ting fx folkeskoler og dagsinstitutioner, mens staten fx skal betale for politiet. Direkte og indirekte skatter I Danmark opererer vi med 2 slags skatter direkte og indirekte skatter. Kort fortalt, er direkte skatter, skatter som direkte vedrører personens indtægt: Kirkeskat ( er som den eneste frivillig) Kommuneskat Sundhedsbidrag (tidligere amtsskat) Statsskat (som er yderligere delt op i bund- og topskat). De indirekte skatter er skatter, der følger varer og ydelser, fx moms, told, grønne afgifter og punktafgifter. Der findes punktafgifter på ting som Øl Spiritus Tobak Sodavand Slik Plastikposer og mange, mange flere. Skattereform I 2009 vedtog folketinget en skattereform. Mange af de nye regler gælder fra De væsentligste nyheder er, at skatterne på indkomst og aktier sænkes, en række afgifter forhøjes, nogle fradragsmuligheder begrænses og at der indføres nogle nye regler for visse personalegoder. gennemsnitsdanskeren drak øl, vin og spiritus svarende til 9,7 liter ren alkohol i 2008? I 2007 var tallet 10 liter Danmarks Statistik I Danmark er det desuden sådan, at de folk, der tjener mest skal betale topskat. På den måde er skattesystemet med til at omfordele penge fra dem der tjener meget, til dem der tjener lidt. hver dansker over 14 år i gennemsnit røg cigaretter i I 2007 var tallet cigaretter. Danmarks Statistik 4

5 Fordeling af en skattekrone Transport 3,3 øre Generelle offentlige tjenester 12,8 øre Erhvervsøkonomiske forhold 3,3 øre Sundhed 14,4 øre Politi og forsvar 4,6 øre Uddannelse 14,8 øre Social tryghed velfærd og bolig 42,5 øre Kultur, fritid og miljø 4,1 øre Kilde: Statistisk Årbog 2009 På denne figur (Kronen) ser du, hvad din skat går til. For hver krone du betaler i skat, går fx 14,8 øre til uddannelse. Hvert år bruger det danske samfund ca. 900 mia. kr. ( kr.) af den fælles pengekasse. der blev udbetalt 11 mia. kroner i SU i Danmarks Statistik Hvad bruger vi så skatterne til? Skatterne ryger alle sammen ned i den store pengekasse, hvorefter de bliver delt ud igen det kan være som pension til de ældre, dagpenge til de arbejdsløse, uddannelsesstøtte til de unge, eller børnepenge til børnefamilier. Det kan også være til vuggestuer, en ny motorvej, et bibliotek, politi, skoler osv. Hovedsagen er, at alle de penge, der kommer ind i statskassen, bliver brugt til at opretholde det velfærdssamfund, vi kalder Danmark. det gennemsnit koster over kroner om året for hver elev, der går i den danske folkeskole. Kommunernes landsforening Politikerne kan bruge de indirekte skatter til at ændre forbrugernes adfærd. For eksempel har man med skattereformen sat afgifterne på usunde fødevarer op, så det bliver dyrere at købe sodavand (ikke light), is og slik. På den måde håber man, at få danskerne til at spise mindre usundt. Hvad synes du om det? 5

6 Sort arbejde Denne artikel er skrevet i sam ar bej de med Gunnar Viby Mogen sen, tid ligere leder af Rockwool Fondens forskningsenhed og forfatter til bo gen Skat te sny deriets historie (Syddansk Univer sitets forlag 2003). I Danmark taler man meget om sort og hvidt arbejde. Og, hvis man som ny på arbejdsmarkedet ikke er helt sikker på hvad der tales om, eller hvad forskellen er, så kan det give katastrofale konsekvenser. Hvad er hvidt arbejde? Hvidt arbejde er lovligt arbejde. Det vil sige, der bliver betalt skat, moms, afgifter, forsikringer, feriepenge mv. som lovene i Danmark kræver det. Hvad er sort arbejde? Lad os her begynde med et eksempel: Det er sort arbejde, hvis du får tilbudt og accepterer et job, hvor hverken du eller din arbejdsgiver fortæller SKAT om udbetalingen af din løn, altså uden regning og uden lønseddel. Hverken arbejdsgiveren eller du betaler i disse tilfælde skat eller moms, og I kan så dele besparelsen så prisen kommer til at ligge langt under den hvide pris eller markedsprisen. Og begge parter ser ud til at være bedre stillet, end hvis du havde taget jobbet på markedets sædvanlige vilkår, dvs. med regning eller lønseddel. Her er det så du skal huske, at hvis du kommer til skade ved sort arbejde fx på et byggestillads, eller ved en varm ovn i et restaurantkøkken, er hele skaden, der sker på dig selv, på din regning der er jo ikke tegnet forsikringer på sorte job! Der er også risiko for, at du er til stede på jobbet lige netop en af de gange, hvor SKAT og politiet foretager en razzia. Den slags sker ikke tit, men når det sker klapper fælden hårdt i: sort arbejde er ulovligt, og straffen er bøde, eller i grovere tilfælde fængsel. En delig er det, ved siden af disse risici, helt sikkert, at hvis dit job er sort, har du hverken ret til feriepenge eller sygedagpenge. Du deltager heller ikke i arbejdspladsens pensionsopsparinger og du har intet opsigelsesvarsel. Et andet eksempel kan være dig i en købssituation. Du skal fx have repareret din computer, købe en ny cykel, have malet dit værelse eller andet, og sælgeren spørger "Skal det være med reg - ning?" hvis du her vælger at sige nej kan det være, at din betaling bliver lidt mindre dvs. under den hvide pris, og sælgeren stikker alle pengene lige ned i lommen i stedet for at betale moms, skat, afgifter mv. Bed altid sælgeren om en kassebon eller regning, så er du sikker på, at det ikke er sort arbejde og så har du også muligheden for at vende tilbage, hvis cyklen er gået i stykker, computeren alligevel ikke virkede eller malingen efter en måned begyndte at falme. Hvad betyder sort arbejde for Danmark? Ikke kun du også vores velfærdssamfund løber en risiko ved sort arbejde. Når mange mennesker arbejder sort, bliver de pågældende aktiviteter jo ikke til job for de arbejdsløse. Kunne man blot flytte en tredjedel af det samlede sorte arbejde tilbage på det normale arbejdsmarked og det tyder forskningen på, at man kan ville det skabe godt nye fuldtidsjob. Job til de arbejdsløse ville spare staten for udgifter til arbejdsløshedsdagpenge og bi stands hjælp. Besparelsen kunne jo fx bruges til bedre klasselokaler og undervisningsmaterialer i skolerne, eller til bedre service for vore bedste- - forældre på plejehjemmene, eller andre rimelige formål. Så er der lige vores høje skat! for så længe nogen snyder med skatten, må samfundet beskatte de lovlydige borgere hårdere, eller undlade at løse nogle af de opgaver på skole-ældre-området vi lige har nævnt. I artiklen Samfundet Danmark kan du se, hvordan skattekroner kan bruges fornuftigt til at opretholde det velfærdssamfund, vi alle sammen sætter pris på netop skoler og plejehjem, men også biblioteker, gode veje, vuggestuer og politi mv. En afskaffelse af alt skatte - snyderi i dag vil kunne øge det offentliges indtægter med mia. kroner. Der er også den fare, at hvis det sorte arbejde fortsætter med at blive mere udbredt, vil det kunne sætte hele sam - fundsmoralen under øget pres. Måske vil snyderiet på det sorte marked brede sig til andre dele af samfundet, og på længere sigt give alvorligere kriminalitet og korruption af den type, vi ellers ikke er vant til her i landet Tør du og dine venner, der skal leve i samfundet også om 15 og 25 år, løbe den risiko? Hvor mange arbejder sort? En nyere historisk undersøgelse viser, at gennem de senere årtier er flere og flere gået i gang med at arbejde sort. For årene 1950 og 1960 svarede 5 pct. af befolkningen, at man havde arbejdet sort inden for det sidste år men så gik det hurtigt den forkerte vej: Pro centen var 9 i 1970, 13 i 1980 og omkring 17 i I dag ligger procenten i under sø - gelserne på omkring 20. Med andre ord ar bejder omkring hver femte af os sort i dag, og to tredjedele af alt skattesnyderi ved person be skat ningen stammer nu fra den sorte sektor. de sorte markeders typiske købere er vellønnede og travle parcel hus - ejere, typisk under 40 år. Privat gevinst på kort sigt, men Selv om den enkelte lige nu måske kan se en økonomisk fordel i at være smart og arbejde sort eller i at spare penge ved at betale for reparationerne af computeren uden regning så taber vi på længere sigt alle sammen, når der arbejdes eller handles uden betaling af skat, moms mv. Og det er da usmart! 6

7 Hvad kan vi få for pengene, hvis alle holdt op med at arbejde sort?* pc ere eller 1 pc er til hver folkeskoleelev og 3 mia. kr. til andre ting. Eller ca kr. ekstra om måneden pr. SU-modtager. Eller man kan ansætte omkring flere sygeplejersker... Eller bygge nye idrætshaller. Eller flere pædagoger. Prøv at lave et rollespil, hvor emnet er sort arbejde. I kan fx lave rollespillet som en tv-debat med to debatdeltagere og en studievært. Resten af klas - sen er publikum. De to paneldeltagere har hver sin holdning til sort arbejde: den ene synes, sort arbejde er helt i orden, den anden er helt i mod. Studieværten stiller spørgsmål og styrer debatten. Publikum kan også stille spørgsmål og deltage i debatten undervejs. I kan fx tage udgangspunkt i artiklen her på siden for at finde argumenter for og imod sort arbejde. I kan også diskutere, hvordan man kan komme sort arbejde til livs. *Baseret på 2007-tal. 7

8 Skat i årets løb Forskudsopgørelse Hvert år i november får du en forskudsopgørelse. Det er en oversigt over de oplysninger om indkomst og fradrag, som SKAT regner med vil gælde for dig i det kommende år. På baggrund af tallene har SKAT beregnet, hvor mange procent du skal betale i skat (trækpro - cent) og hvor meget fradrag du har for hver lønperiode. Det kaldes skattekortoplysningerne. Du får din forskudsopgørelse og dine skattekortoplysninger digitalt. For - skuds opgørelsen og skattekortoplysningerne ligger i din Skattemappe fra begyndelsen af november. Du kan se din skattemappe i TastSelv på skat.dk. Hvis tallene i forskudsopgørelsen ikke er rigtige, eller der mangler nogle, skal du rette eller tilføje tallene. Med de rigtige tal kan du undgå at skulle betale restskat. Læs mere i pjecen Forskudsskatten 2010 på skat.dk. Digitalt skatte- og frikort Alle, der arbejder, skal have et skatte - kort eller frikort. Din arbejdsgiver skal bruge skattekortet eller frikortet for at se, hvad han eller hun skal trække i skat. Skattekort og frikort er digitale og sendes direkte til din arbejdsgiver. hver skatteborger i gennemsnit betalte kroner i skat i 2008? SKAT Du kan selv se skattekortoplysningerne på forsiden af din forskudsopgørelse. Forskellen på et skattekort og et frikort ligger i, hvornår du skal begynde at betale skat af din løn. Med et frikort betaler du først skat, når du har tjent, hvad der svarer til dit personfradrag. Med et skattekort er dit personfradrag delt op på lønperioder og du betaler skat, hver gang du får udbetalt din løn. På et frikort er der kun oplysninger om, hvor meget du kan tjene før du skal betale skat. Indtil du har tjent dette beløb, får du hele din løn udbetalt (undtagen 8 procent i AM-bidrag). På et skattekort er der udover hvor meget du kan tjene før du skal betale skat også oplyst en trækprocent. Den indtægt, der er større end dit samlede fradrag, skal du betale skat af. Regner du med at tjene mere end dit personfradrag, skal du have et skatte kort. I 2010 er dit personfradrag på kr. hvis du er under 18 år og kr., hvis du er over 18 år. Beløbet er min - dre, når du er under 18 år, fordi du indtil din 18-års-fødselsdag får børnefamilieydelse af staten. Se dit personfradrag og andre satser i pjecen Skattesatser. Hvad er fradrag og trækprocent? Fradraget er den del af lønnen, du ikke skal betale skat af (svarer til dit personfradrag + diverse andre fradrag fordelt ud på hele året). Trækprocenten er den procent, du skal betale i skat, når fradraget er trukket fra lønnen. På et almindeligt skattekort er dit fradrag delt op på dag, uge, 14 dage og måned. Så hvis du får løn hver måned, trækker din arbejdsgiver først dit månedsfradrag fra lønnen. Derefter regner din arbejdsgiver ud, hvor meget du skal betale i skat af resten af lønnen. Din arbejdsgiver sender skatten videre til SKAT. På din lønseddel kan du se, hvor meget du har tjent, og hvor meget der er trukket i skat og AM-bidrag. Dine lønsedler er altså dit bevis på, at skatten er betalt! Læs mere på side 14. Ændringer i din økonomi Hvis dine indtægter eller fradrag æn - drer sig væsentligt i løbet af året, skal du ændre din forskudsopgørelse. Det kan du selv gøre i TastSelv Borger på skat.dk. Du kan også kontakte SKAT på , eller henvende dig hos kommu - nens Borgerservice for at give dem de nye oplysninger. Hvis du har et frikort, kan du her spørge, om det eventuelt skal ændres til et almindeligt skattekort. Det er vigtigt at få ændret forskudsop - gørelsen, så du løbende betaler den rigtige skat. Hvis du fx får nyt job med højere løn, skal du betale mere i skat. Eller hvis du får et lån i banken, giver renterne fra lånet dig et fradrag, så du skal betale mindre i skat. Hvis du ikke får ændret dit skattekort, kan du risikere at skulle betale en restskat. 8

9 Årsopgørelsen Hvert forår får du en årsopgørelse. I 2010 vil den ligge klar i din Skatte - mappe i TastSelv Borger på skat.dk den 5. marts. Årsopgørelsen er et regnskab over dine indtægter og fradrag for året, der er gå - et. Din opgave er at tjekke, om tallene svarer til det, du selv ved, og til de op - gø relser, du har fået af din arbejdsgiver, bank mv. Hvis tallene er rigtige, skal du ikke gøre noget så er denne årsopgø - rel se dit endelige regnskab. Hvis nogle tal er forkerte, eller der mangler nogle tal, så skal du ændre din årsopgørelse. Sådan ændrer du årsopgørelsen Det er let at ændre årsopgørelsen. Du kan bruge TastSelv via telefon eller internet. Du kan også ændre tallene ved at skrive de rigtige tal på et oplysningskort og sende det retur til SKAT. Bare husk at ændre senest den 2. maj Hvis du ændrer din årsopgørel se, får du vist din nye årsopgørelse digitalt, og den vil automatisk blive lagt i din Skattemappe. Denne årsopgørelse er så dit endelige regnskab. Her kan du se, om du har betalt for meget eller for lidt i skat. Hvis du skal have skat tilbage, bliver beløbet overført til din NemKonto. Har du betalt for lidt i skat, skal du betale restskat. Du kan betale på skat.dk eller via din netbank. Via TastSelv kan du sige nej tak til at få din årsopgørelse sendt med posten det behøver du ikke, da du jo altid kan se den i din Skattemappe på skat.dk. Hvad er forskellen på en forskudsopgørelse og en årsopgørelse? Hvornår kan det være nødvendigt at ændre sin forskudsopgørelse? Restskat Hvis du i løbet af året ikke har betalt nok i skat, skal du betale det, man kalder restskat. Restskatten skal betales inden en bestemt frist (den 1. juli i 2010). Hvis du af en eller anden grund ikke har mulighed for at betale til tiden, så tal med SKAT. Så er der nemlig mulighed for at få en aftale om, hvornår og hvordan restskatten skal betales. Hvis du bare lader som ingenting og lader være med at betale, så har SKAT en række muligheder for at få pengene fra dig alligevel. Du kan læse mere om at skylde penge til SKAT på side 10, og i pjecen Restskat eller pjecen Hvis du skylder penge. Dem finder du på skat.dk. Skattemappen Er du nysgerrig, så kan du i din Skattemappe på skat.dk se, hvad SKAT har af oplysninger om dig. Det eneste du skal gøre, er at anskaffe dig en digital signatur eller bruge din TastSelvkode fra din seneste forskudsopgørelse eller årsopgørelse. Tjek din Skattemappe på skat.dk/tastselv. Du kan læse mere om frikort, skatte - kort, forskudsopgørelse og meget andet på skat.dk/unge - fx under Svære ord. Forsiden af forskudsopgørelse. 9

10 Hellere godt i gang end galt af sted! en god pantefogeds motto I Danmark findes to slags fogeder. Kongens foged, som tager sig af al pri - vat gæld. Hvis du fx køber et fjernsyn og ikke betaler dine afdrag til tiden, så kommer Kongens foged og opkræver pengene eller tager fjernsynet med tilbage. Så findes der Pantefogeden, som tager sig af al gæld til det offentlige fx hvis du skylder i skat. Pantefogederne i Danmark har travlt der skyldes rigtig mange penge til sta - ten og dermed til den fælleskasse, som skal betale for vores skoler, sygehuse, veje mv. Der skyldes faktisk ca. 50 mia. kr. til statskassen. At skylde penge er ikke det samme som at være i restance. Mange folk skyl der penge væk uden at være i re stan ce bare tænk på, hvad et hus eller en bil ko ster de fleste må låne penge i banken for at kunne købe disse ting. Men så længe de overholder de beta - lingsfrister, der er sat, så er de ikke i restance. - Og det er kun folk der er i restance, som kommer i kontakt med fogeden. Lad os se på nogle af de områder, hvor man som privatperson kan skylde staten penge: Skat Børnebidrag/underholdsbidrag Ægtefællebidrag Kontanthjælp Boligsikring Skat: Alle, der arbejder, skal betale skat. Oftest betaler du skatten samtidig med, at du får din løn udbetalt, men når året er gået, kan der godt være nogle forskelle, fx nogle fradrag, som du ikke skulle have haft alligevel, eller en betydelig lønstigning, du ikke lige havde fortalt til SKAT. Denne restskat skal alt efter størrelsen, enten indregnes i næste års skattekort eller betales med det samme. Bliver den ikke betalt, så kommer pantefogeden på sagen. Børnebidrag/underholdsbidrag: Hvis du og din kæreste får et barn sammen, men pludselig ikke ønsker at være sam - men som familie mere, skal der betales børnebidrag ( HUSK, det skal der også, selvom det bare var en en gangs - forestilling som tilfældigvis endte med et barn!). Børnebidrag skal normalt betales hver måned indtil barnet fylder 18 år. Har du ikke disse penge, så vil kom - munen sørge for at låne dig dem men de skal betales tilbage og gør du ikke det, så kommer pantefogeden. Ægtefællebidrag: Bliver du gift og ønsker skilsmisse, så kan du komme til at skulle betale ægtefællebidrag. Det er nemlig sådan, at den der tjener mest i forholdet skal betale en procentdel af sin løn til den anden person. Bliver disse ikke betalt, kommer pantefogeden. Kontanthjælp: Står du pludselig uden arbejde, og ikke har sikret dig med en arbejdsløshedsforsikring, så går kom - munen ind og hjælper dig med nogle penge. Disse penge skal betales tilbage når du engang kommer i job igen. Du kan også komme ud for, at få stjålet alle dine penge så kan du få hjælp til, at klare dig til din næste løn bliver udbe - talt dette beløb skal også betales tilbage. Bliver det ikke det så kommer pantefogeden. Boligsikring: Boligsikring gives til per soner, der bor i lejede lejligheder. Derudover er der regler for, hvor meget man må tjene, hvor mange der må bo i lejligheden, hvor stor den må være osv. Boligsikring skal som regel ikke tilbagebetales men hvis der sker ændringer i løbet af året, fx hvis der flytter en person mere ind i lejligheden eller du har fået lønforhø jelse, så skal boligsikringsbeløbet reguleres. Bliver det ikke det så kan du komme til at skylde, da du så har fået for mange penge udbetalt. Betaler du ikke det du skylder, så kommer pantefogeden. Hvad kan pantefogeden gøre Pantefogeden vil først forsøge at få dig til at betale ad fri villighedens vej lidt hver måned indtil gælden er væk. Gør du ikke det, kan fogeden bede din arbejdsgiver trække dig i løn. Er det heller ikke muligt, enten fordi du ikke har et job, eller fordi du skylder for mange 10

11 Din skat og SU penge væk, så kan fogeden tage udlæg i nogle af dine ejendele, fx en bil, dit hus, dit fjernsyn, smykker eller andet der har en større værdi. Når der er taget udlæg i dine ejendele må du ikke sælge dem, låne dem ud eller ødelægge dem så tilhører de nemlig staten. Alt der bliver taget udlæg i, bliver skrevet op i en udlægsbog. Sidst, men ikke mindst så kan en pantefoged indberette dig til RKI registret. Her kan alle banker, kreditin sti tutter mv. se at du er en dårlig betaler, og du vil i fremtiden få svært ved at låne penge. Man står i RKI i 5 år eller indtil man har betalt sin gæld. Et dyrt besøg Det er ikke billigt, at få besøg af pantefogeden. For hver henvendelse fra fogeden beregnes typisk et gebyr på mindst 250 kr. Hver gang fo geden starter sin bil for at besøge dig ( også selvom du ikke er hjemme) koster det 400 kr. ek - stra, og bliver der skrevet i udlægsbogen koster det også penge. Alle disse gebyrer plus renter bliver lagt til din gæld, så den bare vokser og vokser. Selvom pantefogederne godt kan lide deres arbejde, så vil de alligevel helst ha, at du kommer godt i gang, i stedet for galt af sted! det er jo dit liv og din fremtid det drejer sig om. Tjekliste sådan undgår du gæld! Lav en korrekt forskudsopgørelse Tjener du fx flere eller færre penge i løbet af året, skal du ændre din forskudsopgørelse på TastSelv på skat.dk. På den måde undgår du at skylde penge i restskat. Få det rigtige beløb i boligsikring og SU Får du boligsikring, skal du huske at meddele, hvis der sker ændringer i din husstands størrelse (både indtægter og personer). Får du SU, skal du huske at du kun må tjene et vist beløb udover din SU. Betal hvad du skylder og betal til tiden. Skulle du have svært ved det, så kontakt SKAT og fortæl din historie tilbyd at betale på et andet tidspunkt eller lidt ad gangen, og overhold så denne frist. Lav et budget På den måde holder du styr på din økonomi. Er du fyldt 18 år og i gang med en uddannelse, kan du søge om SU Statens Uddannelsesstøtte. Du kan få stipendium og et lån. Stipendium Dit stipendium afhænger af din alder, og om du bor hjemme hos dine forældre. Hvis du er under 20 år og i gang med en ungdomsuddannelse, er en del af sti - pendiet også afhængig af, hvor meget dine forældre tjener. Men du kan altid få et grundstipendium. Alle under 20 år, som går på en ungdomsuddan nelse, får sats som hjemmeboende, uanset om de bor hjemme eller ej. Hvis du ikke bor hjemme, kan du søge dispensation. Du kan fx få dispensation, hvis dine forældre bor mere end 20 km fra din skole. Som udeboende med dispensation får du et højere grund sti - pendium, men tillægget er stadig afhængig af dine forældres indkomst. Tal med skolen om dispensation. Når du får dine penge udbetalt, er der trukket skat. Du skal nemlig betale skat af dit stipendium, præcis som du skal af andre indtægter. Som udgangspunkt bruger SU-styrelsen automatisk dit hovedkort eller frikort, når de trækker skatten. Ønsker du at de i ste - det skal bruge dit bikort, skal du oplyse det på su.dk. Du skal ikke betale AM-bidrag af dit stipendium. Studielån Ud over stipendiet kan du få et studielån på kr. pr. måned. Det skal betales tilbage, når du er færdig med uddannelsen. Lånet er ikke skattepligtigt, og du kan først trække renterne fra, når du begynder at betale lånet tilbage. Din skole har forskellige pjecer om SU og kan svare på spørgsmål herom. Hvis du selv har lyst til at finde ud af reglerne, se skemaerne og regne ud, hvor me - get du kan få, kan du finde svarene på Stipendiet for årige er i år 2010 pr. måned (før skat): Til alle Udeboende Grundstipendium kr kr. Maksimalt tillæg* kr kr. Maksimalt stipendium kr kr. * Tillægget er afhængigt af dine forældres indkomst. Søger du SU i 2010, er det indtægten fra 2008, der gælder. 11

12 Grønne afgifter Hver gang, du går i bad, betaler du skat. Hver gang, du kører i bil, betaler du skat. Hver gang, du bruger en paptallerken, betaler du skat. Skat ten kaldes en GRØN afgift eller en miljøafgift, og denne afgift skal få dig til at spare. Hvor meget du betaler i grønne afgifter, handler ikke om din ind - komst fx koster en liter benzin det samme uanset, hvad du tjener. I forbin delse med skattereformen, stiger de grønne afgifter. Til gengæld får man penge i form af en grøn check, hvis man er over 18 år og ikke tjener mere end kr. om året. Hvorfor tror du man får det? Tip: gå ind på skat.dk/unge og læs om grønne afgifter, grøn check, progressiv beskatning og proportional beskatning. mange flere til at skifte til en dieselbil. Og man har også ændret afgiften på bi - ler, så det nu er billigere at have en miljørigtig bil, der kører langt på hver liter. Affald: Vores affald forurener luften og grundvandet, når det skal opbevares og brændes på forbrændingsanstalten. Med de grønne afgifter bliver der mindre affald. Folk bliver nemlig bedre til at genbruge, jo dyrere det er at komme af med. Tag fx plastikposer. Fordi plastikposer er blevet meget dyrere, genbruger folk dem flere gange eller bruger en pose af stof, når de køber ind. der er grøn afgift på emballage til fx ketchup, shampoo og kattemad? En grøn afgift er en pris, man betaler for at bruge af samfundets ressourcer. Den enkelte forbruger har selv indfly - delse på, hvor meget han/hun skal betale i grønne afgifter. Den, der sparer på ressourcerne, slipper billigere end den, der blot bruger løs. Fx er der sat grønne afgifter på benzin, biler, vand og affald. Det betyder, at prisen på disse ting bliver højere og det er netop hensigten. Adfærdsændringer De grønne afgifter påvirker vores adfærd på en bestemt måde. Her er nogle eksempler på hvordan: Vand: Før i tiden var vand næsten gratis. Folk brugte løs af det og lod havevanderen køre hele natten. Men nu tænker vi mere på miljøet og sparer på vandet selv når vi børster tænder! i 1992 brugte hver indbygger 172 liter vand. I 2006 brugte vi i gen nem snit 131 liter vand? Danmarks Statistik Benzin og diesel: Der er højere afgift på benzin end på diesel. Det har fået Grønne afgifter i udlandet Også virksomhederne betaler grønne afgifter. Her tages dog hensyn til, at danske virksomheder skal kunne kon - kurrere med udenlandske virksom he - der, som måske ikke betaler grønne afgifter. Danmark har høje grønne afgifter i forhold til resten af Europa ikke mindst på varme og biler, men lande som Holland og Norge har endnu højere grønne afgifter end Danmark. Det internationale perspektiv er vigtigt i debatten om de grønne afgifter, fordi forurening ikke kun er et nationalt problem. CO 2 -udslip stopper som bekendt ikke ved landegrænserne. 12

13 SPIL Costa del Tax er ikke en helt almindelig ferieø! Tyske turister besøger øen i hobetal for at få skønhedsbehandlinger med den helt specielle Kappermakrel. Kappermakrellen er en speciel fed fisk som lever i farvandet omkring øen. Dr. Shitwhiskey er en af øens personligheder, der bl.a. er kendt for at have opdaget de "ungdominer" som kappermakrellen er fyldt med. Du har sommerferie og vil tjene nogle ekstra lommepenge. Costa del Tax er det ideelle sted at søge arbejde. Her finder du blandt andet Kioskejeren Leif, der lever livet med platte rim, Pølsemanden Kurt, der kun kan snakke om sin hund eller Betina, øens Bikini-Babe. Mød også de andre personligheder; Tømreren Jan, der elsker figurskårne løg, Strandløven Erik, der har sololieboden på stranden, Bageren Benny, som kun har to fingre eller Skatteinspektøren for skat skal der betales, selv på en lille ø som denne. Find job, tjen penge og betal din skat eller se hvad der sker, hvis ikke du betaler... I Operation Snyltetryne befinder vi os i en by, hvor der lever Snylte tryner og Skattebasser. Snyltetrynerne tænker kun på at få snyten i andres lommer. D vil gøre alt for at tage andres surt tjente penge, og tænker kun på at score kassen. Uanset omkost nin gerne. Skattebasserne skal på den anden side forsvare byen fra forfald og elendighed. De kæmper derfor hårdt for at bevare det samfund, de har bygget op. Vælg side og lad slaget om byen begynde! I Operation Snyltetryne kan du udfordre dine venner, spille mod computeren, chatte undervejs og udfordre andre byer og klasser. Fremtiden er din må den bedste vinde! 13

14 Din lønseddel En lønseddel kan se ud på mange for - skellige måder men lige meget hvad, er indholdet altid det mest interessante. Lønsedlen viser nemlig, hvor mange penge du har tjent i perioden, og hvor meget du har betalt i skat. Nogen vil måske synes, at det er tallet på bund lin - jen altså det, der bliver udbetalt der er mest interessant. Hovedsagen er, at du får en lønseddel, og at den er korrekt! Lønsedlen er sammensat af flere for - skel lige delelementer herunder ser du en beskrivelse af nogle forskellige mu - ligheder: Løn De fleste ved, hvad deres løn er; De surt tjente penge, man skal leve for re - sten af måneden, indtil den næste løn - seddel kommer! Men ved du også, hvad det betyder, hvis der står: ferieberettiget løn, personlig indkomst, gage, honorar, provision eller indtægt? Alle ordene betyder det samme skattemæssigt nemlig LØN. Du har måske hørt, at der er noget som hedder bruttoløn og noget som hedder nettoløn. Bruttoløn er din løn inden skatten mv. er blevet trukket. Nettoløn er det, du får udbetalt. der er ca. 4,7 mio. skattepligtige i Danmark. Danmarks Statistik ATP Arbejdsmarkedets Tillægspension er en pensionsforsikring, som omfatter alle lønmodtagere mellem 16 og 66 år samt andre grupper med tilknytning til arbejdsmarkedet. Hver gang, du modtager løn, skal din arbejdsgiver tilbageholde din andel af ATP-bidraget i lønnen. Din andel af bidraget er 1/3, mens arbejdsgiverens andel er 2/3. Det er din arbejdsgiver, som skal beregne og indbetale det samlede bidrag. Størrelsen af bidraget afhænger af, hvor mange timer du er beskæftiget hos arbejdsgiveren i lønperioden. Pengene, som du og din arbejdsgiver indbetaler, bliver udbetalt, når du skal på pension. Se evt. atp.dk for flere oplysninger. Arbejdsmarkedsbidrag Alle, der arbejder, skal betale arbejds - markedsbidrag. Bidraget omta les ofte som AM-bidrag og er i 2009 på 8 pct. af lønnen. AM-bidraget bliver indbetalt til Ar - bejds markeds fonden, og pengene går til statens udgifter på arbejdsmarkedet, fx til dagpenge og aktivering af ledige. A-skat Her bliver din skat regnet ud og indbetalt til SKAT. HUSK! lønsedlen er dit bevis for, at du har betalt din skat. 14

15 Start af egen virksomhed Iværksætteri handler ikke kun om at tjene millioner, men lige så meget om at turde følge sine drømme og om at være chef i sit eget liv. Selvom du ikke er gået ud af skolen eller har færdiggjort din uddannelse endnu, kan du sagtens gå med et ønske om at starte din egen virksomhed. Det er drømmen om at få foden under eget bord og at beskæftige sig med noget meningsfyldt, der driver mange af dagens unge iværksættere. Oftest starter det med, at 3-4 unge får en idé, som de får lyst til at realisere sammen. De har som regel været vant til, fra skolen, at arbejde sammen i projektarbejde eller lignende. De kender hinandens svage og stærke sider. De vil gerne tjene penge på virksomhe - den. Men det vig tig ste er, at det skal være sjovt. Vil du vide mere om det at starte egen virksomhed kan du få hjælp på Her kan du se hvad der kræves af dig som iværk sæt ter, du kan stille eksperterne spørgsmål og få svar. Der findes gratis rådgivning og hjælp til at lave en forretningsplan og mange flere nyttige detaljer. SKAT har også mange krav til det at starte egen virksomhed. I den for - bindelse har SKAT lavet en Iværk sæt ter - der starter årligt omkring danske virksomheder. Økonomi- og Erhvervsministeriets Vækstredegørelse 05 map pe som bl.a. indehol der en tjekliste, pjecer om angivelse og betaling, fakturering og regnskab. Der findes også en hjemmeside på skat.dk specielt for iværksættere (skat.dk/iværksætter). Stor betydning for Danmark Iværksættere har stor betydning for samfundet. De kan forbedre er hvervslivets konkurrenceevne, eksport og fleksibilitet. De kan skabe fornyelse og inspiration. Og de kan bidrage til at øge beskæftigelsen, fordi det er de helt små virksomheder, der skaber mange af de nye job. Hvad venter du på Bliv iværksætter! 15

16 6 gode råd 6 gode grunde om skat Tjek din forskudsopgørelse og undgå restskat Gem altid dine lønsedler og øvrige opgørelser Tjek tallene på din årsopgørelse det er dit, og kun dit ansvar Betal din skat til tiden Tænk på miljøet og pengepungen spar de grønne afgifter Tjek disse adresser for yderligere information: her kan du finde flere oplysninger om skat og afgifter, se vores pjecer og vejlednin ger. Du kan også besøge ToldSkat Museets hjemmeside. Her kan du lære om skat, få hjælp til svære ord og deltage i vores konkurrence. her kan du finde flere oplysninger om SU fx satser og betingelser. info om det danske samfund med udgangspunkt i hverdagens situationer. her kan du finde oplysninger om Folketinget og dets arbejde generelt. her kan du finde flere nyttige oplysninger om, hvor meget ATP du skal betale, og hvornår du får dem udbetalt igen. her finder du oplysninger og hjælp, hvis du går med tanker om at starte egen virksomhed. her kan du læse en masse om den nye skattereform. til, hvorfor sort arbejde ikke er i orden Fordi det er ulovligt Fordi det er en trussel mod velfærdssamfundet Fordi det er samfundsnasseri Fordi det går ud over dem, som driver virksomhed lovligt Fordi du som kunde mister din reklamationsret Fordi du som lønmodtager mister dine rettigheder. Læs mere på Aktuel information fra SKAT på Udgivet af SKAT Østbanegade København Ø ISBN P-serien nr Version 6.0 Tegninger Bryan d Emil Tryk Rosendahls-Schultz Grafisk A/S Oplag