Sukkerets funktionelle egenskaber

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sukkerets funktionelle egenskaber"

Transkript

1 Sukkerets funktionelle egenskaber

2 Sukker findes i dag i mange forskellige varianter og kan derfor bruges i mange forskellige levnedsmidler. Sukker har en række unikke egenskaber, som hver for sig eller i kombination gør det til en vigtig ingrediens i moderne levnedsmiddelproduktion. Sukker er samtidig en af naturens enkleste konstruktioner og et af de basisprodukter, der har det bredeste anvendelsesområde. Hos Nordic Sugar stiller vi gerne vores omfattende viden om sukkerets rolle i levnedsmidler til rådighed for kunderne. Det kan f.eks. være i det daglige samarbejde og gennem fælles udvikling af nye produkter. Vi vil gerne gøre endnu mere for at informere om sukkerets funktionelle egenskaber! Det gør vi via flere forskellige informationsmaterialer, der beskrives nærmere i denne brochure. Materialet vil løbende blive opdateret og udbygget for at give dig værdifuld information, uanset om du arbejder med produktudvikling, salg, markedsføring, information eller indkøb. Du kan klikke dig ind på forskellige niveauer, så du let og hurtigt kan finde det, du er interesseret i.

3 S ø d m e Sukkerets primære funktion i levnedsmidler er at tilføre sødme og energi. Vores smagssans kan opfatte fire grundsmage: sødt, surt, salt og bittert. Sødt er den første smag, vi oplever. Modermælken er nemlig sød, og måske er det forklaringen på, at sød smag værdsættes og opfattes som noget positivt. Denne forkærlighed for det søde kan også forklares ved, at søde naturprodukter sjældent er giftige, mens mange bitre produkter kan være det. Den eneste definition på sød smag er: Det smager som sukker. Sukker har en enestående ren sødme, som er helt fri for bismag og eftersmag. Sødme kan ikke måles med instrumenter. Sødme er nemlig en subjektiv fornemmelse, som opfattes via smagsreceptorerne i smagsløgene på tungen og videreformidles til hjernen. Flere faktorer påvirker oplevelsen af sødme: Koncentrationen af sødestoffet, temperaturen, ph-værdien, andre ingredienser og den enkeltes følsomhed. Også udseende og farve kan påvirke smagsoplevelsen. Hvis et stof skal smage sødt, skal det være vandopløseligt, og dets koncentration skal overstige smagstærskelen. I levnedsmidler forekommer sødestoffer ofte i meget højere koncentrationer end dem, der anvendes ved bestemmelse af en tærskelværdi. Intensiteten af et sødestof bestemmes derfor som dets såkaldte relative sødme. Relativ sødme er et mål for, hvor sødt et stof er i forhold til sukker. Man sammenligner forskellige koncentrationer af et sødestof med en referenceopløsning bestående af sakkarose (oftest 5-10 procent). Man har vedtaget, at almindeligt sukker har værdien 1. Alle naturlige sukkerarter har en lav relativ sødme i forhold til højintensive sødemidler, som ofte er flere hundrede gange så søde som almindeligt sukker. Relativ sødme forforskellige sukkerarter Sukkerart Sødme Sakkarose 1 Glukose 0,6-0,7 Fruktose 0,8-1,4 Invertsukker 1 Glukosesirup, DE=60 0,3-0,6 Glukosesirup, DE=40 0,3-0,4 S m a g o g a r o m a En vigtig egenskab ved sukker er, at det kan forstærke smag og aroma både over og under tærskelværdien for sødme. Tilsætning af en anelse sukker kan f.eks. forbedre sure og bitre levnedsmidlers smag. Sukkerets aromaforstærkende egenskaber udnyttes i en lang række levnedsmidler, f.eks. brød og frugt- og bærprodukter. Tilsætning af små mængder sukker kan fremhæve kogte grøntsagers og kødretters smag uden at give sødme. Derfor kan sukker anvendes som krydderi i så lave koncentrationer, at det ligger under tærskelværdien for sød smag, dvs. under ca. 1% sukker. Traditionelt har man tilsat små mængder sukker til visse charcuteriprodukter, f.eks. skinke og leverpostej. V o l u m e n Sukker kan påvirke levnedsmidlers vægt og volumen. Drikkevarers volumen påvirkes dog kun ubetydeligt af sukker. I bageriprodukter kan volumen påvirkes på forskellige måder. I brød giver sukker forøget volumen, ved at gæren omdanner al eller en del af sukkeret/siruppen til bl.a. kuldioxid. Den kuldioxid, der derved dannes, giver brødet en væsentlig større volumen. Brødet får også en mere porøs struktur. I kaffebrød, skærekager og småkager giver sukker bulk, dvs. volumen. Sukkeret optager fysisk plads. Hvis man undlod sukkeret i disse produkter, ville energi andelen fra fedt øges.

4 T e k s t u r Tekstur er et udtryk for konsistens og mundfornemmelse. Sukker påvirker teksturen af mange levnedsmidler og giver eksempelvis volumen og konsistens i produkter som brød og syltetøj. Sukker øger også visko siteten i drikkevarer. I brød påvirker sukker dejens volumen, bl.a. ved at fremme gæringen. Det giver en mere porøs struktur og dermed en blødere krumme. Ved fremstilling af syltetøj, marmelade og gelé er det vigtigt, at balancen mellem sukker, pektin og syre er rigtig. Sukkerets evne til at danne gelé sammen med pektin har stor betydning for produktets konsistens. Hvis sukkerindholdet er for højt, risikerer man, at sukkeret krystalliserer, og hvis det er for lavt, opnås der ikke gelering. Ved for høj ph-værdi fås en ufuldstændig gelering, og ved for lav ph-værdi bliver geléen ustabil og flyder ud. Sammen med frugtens eller bærrenes pektin og syre i nøje afstemt mængde bevirker sukkeret, at geléen, marmeladen og syltetøjet får den rette konsistens. Visse bær og frugter har et så lavt pektinindhold, at der skal tilsættes pektin for at opnå den rette konsistens. I drikke har sukker betydning for fyldigheden. Mundfornemmelsen og dermed også smagsoplevelsen påvirkes. H o l d b a r h e d Sukkerets konserverende egenskaber udnyttes bl.a. i syltetøj, marmelade, saft og lage. Levnedsmidler konserveres for at uskadeliggøre eller forhindre væksten af mikroorganismer, der fordærver levnedsmidlerne, og for at uskadeliggøre sygdomsfremkaldende mikroorganismer. Mikroorganismer skal have vand for at kunne vokse. De optager vand gennem cellernes yderste lag. Hvis sukkerkoncentrationen i et levnedsmiddel forhøjes til et vist niveau, binder sukkeret vandet, og derved hæmmes væksten af mikroorganismer. Det skyldes, at vandets tilgængelighed reduceres, dvs. vandaktiviteten synker. Opløst sukker øger det osmotiske tryk og mindsker dermed mulighederne for, at mikroorganismer kan vokse. Ved at skabe den for mikroorganismerne mindst gunstige kombination af f.eks. ph-værdi, vandaktivitet og temperatur kan brugen af konserveringsmidler nedbringes. Her kan sukker spille en væsentlig rolle. Tilsætning af sukker reducerer vandaktiviteten, idet sukkeret binder vand. Jo lavere vandaktivitet, desto længere holdbarhed. Mikroorganismer kan kun leve i frit vand. Hvis vandaktiviteten er tilstrækkelig lav, kan mikroorganismer ikke fordærve maden. Et sukkerindhold på 500 g pr. kg bær eller frugt giver en vandaktivitet på 0,97. Et sukkerindhold på 1 kg sukker pr. kg bær eller frugt giver en vandaktivitet på 0,92. Sammen med kogning medfører sidstnævnte sukkermængde, at skimmelsvampe hæmmes. F E R M E N T E R I N G Fermentering er længe blevet brugt til at fremstille eller konservere levnedsmidler. Ved fermentering anvendes ofte almindelige gærsvampe samt kulhydrater, f.eks. sukker, som energikilde. Ved brødbagning tilsætter man gerne en lille mængde sukker til dejen for at sætte gang i gærens kulsyredannelse. Sukker fungerer som næring til gær, idet gærens enzymer forvandler sukkeret til alkohol og kuldioxid. Derfor er der ikke nødvendigvis noget sukker tilbage i slut produktet. Lidt sukker (eller sirup) gør, at dejen hæver hurtigere og bedre, end hvis man ikke tilsatte sukker. Kuldioxiden får dejen til at hæve og gør brødet porøst.

5 S æ n k n i n g a f f r y s e p u n k t e t Sukker har betydning for levnedsmidlers frysepunkt. Jo højere sukkerkoncentration, desto lavere frysepunkt. Sænkning af frysepunktet er en vigtig egenskab i is og frosne desserter. Det mindsker risikoen for, at der dannes store is krystaller. Små iskrystaller har en positiv indvirkning på mundfornemmelsen og dermed også på smagsoplevelsen. Effekten på frysepunktet hænger sammen med antallet af molekyler pr. vægtenhed. Det betyder, at glukose og fruktose/invertsukker sænker frysepunktet mere, end sukker gør. F a r v e Sukker kan bidrage til at give mange levnedsmidler en appetitlig farve. Det kan ske via karamellisering eller via Maillardreaktionen, eller fordi sukker er med til at bevare farven. Maillardreaktionen er en meget kompleks reaktion (en reaktion mellem reducerende sukkerarter og aminosyrer), som medfører brunfarvning af og giver smag i f.eks. brød, varme desserter og kager. Karamellisering er en termisk nedbrydning af sukker, som begynder, når sukker opvarmes til over 100 C. Graden af karamellisering stiger med temperaturen og er ph-afhængig. Først nedbrydes sukkermolekylerne, hvorefter nedbrydningsprodukterne reagerer med hinanden, med vand og med ikke-spaltet sukker og danner en mangfoldighed af brune og let søde molekyler. Produkter som karamelsauce og kulør er baseret på karamellisering. Kulør er en levnedsmiddelfarve, der fremstilles ved opvarmning af alkaliske sukkeropløsninger, så de karamelliserer. Anvendelsesområderne er læskedrikke, øl, konfekture, supper og saucer. En vis mængde sukker sikrer, at farven bevares i syltetøj og marmelade. F u g t i g h e d s b e va r e n d e I produkter med et lavt vandindhold og et højt sukkerindhold, f.eks. kiks og bolcher, er den relative fugtighed lavere end omgivelsernes. Uden en beskyttende emballage vil disse produkter absorbere fugt fra luften. Sukkerets evne til at binde vand i levnedsmidler bygger på forholdet mellem krystalliseret og opløst sukker. En ændring i dette forhold under produktion eller lagring har betydning for, hvor meget vand der kan bindes i levnedsmidlet. Sukker binder vand, så reaktioner, der kræver vand, forsinkes, hvis der er sukker til stede. Brøds spisekvalitet forlænges, fordi sukkeret bevirker, at vandet bindes længere i brødet. Brød og kager bagt med sirup vil være mere bløde og have længere holdbarhed end brød og kager bagt med sukker. Det skyldes siruppens indhold af fruktose, som kan binde mere vand end sukker kan.

6 Sukker bidrager til at sikre en høj kvalitet i vores levnedsmidler. Uden sukker ville marmeladen hurtigt mugne, isen ville krystall isere, og brødet ville blive tørt og kedeligt. Også smagen ville være skuffende, uden sukkerets evne til at afrunde og fremhæve de naturlige smagskomponenter. Drikkevarer Sødme Smag og aroma Volumen Tek I næsten alle former for levnedsmiddelprodukter, faste som flydende, har sukker en eller flere unikke kvalitetsfremmende egenskaber. Syltelage Syltetøj/marmelade Sovs/dressinger Konfekture Mejeriprodukter Bageriprodukter Lægemidler/ non-food Klik dig til viden >KLIK< Bageriprodukter Uanset om det drejer sig om sukkerets specifikke egenskaber i forhold til den produktgruppe, du arbejder med, eller du bare ønsker uddybende information om sukkerets funktionelle egenskaber, kan du finde informationen på vores hjemmeside Vi viser her et par eksempler på, hvad du kan finde ved at KLIKKE dig frem. Ved at klikke videre får du mere detaljeret information. Sukker og forskellige typer sirup anvendes ved bagning (både i husholdningerne og i industrien). Sukkerets rolle er at Give bagværket naturlig sødme Fungere som næring til gær Give volumen Binde vand og derved holde brødet blødt i længere tid Sikre en god skorpedannelse Give aroma og farve

7 > k l i k... k l i k < w w w. n o r d i c s u g a r. c o m stur Holdbarhed Sænkning af frysepunktet Farve Fermentering Fugtighedsbevarende >klik< Holdbarhed Kvaliteten af et levnedsmiddel mindsker gradvis af fysiske, kemiske eller mikrobielle årsager. Man konserverer levnedsmidler for at uskadeliggøre eller forhindre væksten af mikroorganismer, der ødelægger levnedsmidlerne, og for at uskadeliggøre sygdomsfremkaldende mikroorganismer. >klik< >klik< Opløst sukker øger det osmotiske tryk og mindsker dermed mulighederne for, at mikroorganismer kan vokse. Ved at skabe den for mikroorganismerne mindst gunstige kombination af f.eks. ph-værdi, vandaktivitet og temperatur kan mængden af konserveringsmidler nedbringes. Her kan sukker spille en væsentlig rolle. Denne fremgangsmåde kaldes»hurdle-teknik«. >klik< Syltetøj og marmelade Sukker øger holdbarheden af syltetøj og marmelade. Når man tilsætter sukker i syltetøj, reduceres vandaktiviteten, fordi sukkeret binder vand. Jo lavere vandaktivitet, desto længere holdbarhed. Mikroorganismer kan kun leve i frit vand. Hvis vandaktiviteten er tilstrækkelig lav, kan mikroorganismer ikke fordærve maden. >klik< >klik< Et sukkerindhold på 500 g pr. kg bær eller frugt giver en vandaktivitet på 0,97. Et sukkerindhold på 1 kg sukker pr. kg bær eller frugt giver en vandaktivitet på 0,92. Sammen med kogning forhindrer sidstnævnte sukkermængde vækst af de fleste mikroorganismer.

8 S ø g! D u f i n d e r h u r t i g t o p l y s n i n g e r n e. Denne brochure er en del af Nordic Sugars informationsmateriale til industrikunder. Website opdateres og udbygges løbende med aktuel information på forskellige niveauer. Her er både noget for dig, som har brug for et hurtigt overblik, og for dig, som ønsker mere specifik information. Desuden finder du nogle relevante link. Sødningsleksikon Kortfattet information om sukker og sødemidler på svensk, dansk og engelsk. Teksten findes på websitet Du er velkommen til at kontakte os! Hos Nordic Sugar vil vi gerne være med til at udvikle nye levnedsmidler af høj kvalitet. Vi håber, dette materiale kan bidrage. Vi hører gerne dine synspunkter. Kontakt os, hvis du har brug for flere oplysninger. Enkelt og informativt! Information om sukkerets funktionelle egenskaber findes samlet på vores website: Nordic Sugar AS Langebrogade, PO Box 2100 DK-1014 København K Telefon Juni-09

Fysisk aktivitet og vægt. Informationshæfte fra Nordic Sugar

Fysisk aktivitet og vægt. Informationshæfte fra Nordic Sugar Informationshæfte fra Nordic Sugar 2 er udarbejdet af Nordic Sugar. Copyright tilhører Nordic Sugar. Kopiering er tilladt med kildeangivelse. Tekst og indhold: Mannov og Nordic Sugar. Foto: Christina Bull.

Læs mere

Stegning af kød myter, fakta og nye metoder Ina Clausen & Anne Lassen

Stegning af kød myter, fakta og nye metoder Ina Clausen & Anne Lassen Stegning af kød myter, fakta og nye metoder Ina Clausen & Anne Lassen Storkøkkencentret Afdeling for Ernæring Fødevaredirektoratet 1 Stegning af kød myter, fakta og nye metoder FødevareRapport 2002:01

Læs mere

Idéhæfte for skoler og SFO er i Svendborg Kommune. Inspiration til arbejdet med den overordnede mad- og måltidspolitik

Idéhæfte for skoler og SFO er i Svendborg Kommune. Inspiration til arbejdet med den overordnede mad- og måltidspolitik Idéhæfte for skoler og SFO er i Svendborg Kommune Inspiration til arbejdet med den overordnede mad- og måltidspolitik 1 Idéhæfte for skoler og SFO er i Svendborg Kommune Inspiration til arbejdet med den

Læs mere

Næringsstofanbefalinger

Næringsstofanbefalinger "This project arises from the project Periscope which has received funding from the E U, in the framework of the Public Health Programme" Næringsstofanbefalinger Vores mad indeholder en lang række stoffer,

Læs mere

vejledning om kostsammensætning hjælp til at tilberede og anrette måltider hjælp til indkøb.

vejledning om kostsammensætning hjælp til at tilberede og anrette måltider hjælp til indkøb. Ernæring Det meste af det, der står i dette afsnit, er gældende for alle mennesker, dvs. at du også kan bruge det, når du skal vælge kostsammensætningen for dig selv og din familie. For børn under to år

Læs mere

Proteiner, aminosyrer og kulhydrater

Proteiner, aminosyrer og kulhydrater Proteiner, aminosyrer og kulhydrater Tekst: Thomas R. Mikkelsen Figurer: Kirsten Bak Andersen 1. udgave, august 2012 1 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Organiske stoffer... 4 Proteiner og aminosyrer...

Læs mere

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen?

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? 1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? Dette kapitel fortæller om, cellen, kroppens byggesten hvad der sker i cellen, når kræft opstår? årsager til kræft Alle levende organismer består af celler.

Læs mere

patientvejledning type 2-diabetes

patientvejledning type 2-diabetes patientvejledning type 2-diabetes En patientvejledning for dig! Med denne patientvejledning ønsker vi at give dig et godt indblik i type 2-diabetes Vejledningen er tænkt som et supplement til den information,

Læs mere

Overfølsomhed og tilsætningsstoffer i mad

Overfølsomhed og tilsætningsstoffer i mad Overfølsomhed og tilsætningsstoffer i mad 2 OVERFØLSOMHED OG TILSÆTNINGSSTOFFER I MAD Hvad er et tilsætningsstof? Side 4 Hvad er overfølsomhed over for tilsætningsstoffer? Side 6 Farvestoffer Side 8 Konserveringsstoffer

Læs mere

WE BRING THE FUEL YOU BRING THE BODY

WE BRING THE FUEL YOU BRING THE BODY WE BRING THE FUEL YOU BRING THE BODY 1 INDHOLD I denne brochure får du først en introduktion til de tre væsentligste faktorer inden for sportsernæring; kulhydrat, væske og protein. Alle Maxims produkter

Læs mere

Linolie til overfladebehandling af udvendigt træværk

Linolie til overfladebehandling af udvendigt træværk Økologisk Byfornyelse og Spildevandsrensning Nr. 15 2001 Linolie til overfladebehandling af udvendigt træværk Økologisk byfornyelse og spildevandsrensning Nr. 15 2001 Linolie til overfladebehandling af

Læs mere

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE?

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? FYSISK SUNDHED JANUAR 2010 BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? Selv blandt danske forskere inden for folkesundhed kan der være forskellige holdninger til sundhed. Denne artikel er fremkommet

Læs mere

- praktisk viden til skibets egenkontrol

- praktisk viden til skibets egenkontrol Hygiejne i kabyssen - praktisk viden til skibets egenkontrol DEL 3 Til KABYS 1 1.0. Råvarer 6 2.0. Forurening af mad 10 3.0. Fødevarebåren sygdom og smittekilder 11 4.0. Mikroorganismer og fødevarer 12

Læs mere

De 10 veje til vægttab hedder: 1. Slå autopiloten fra Skab medvind Drik færre kalorier Bevæg dig mere

De 10 veje til vægttab hedder: 1. Slå autopiloten fra Skab medvind Drik færre kalorier Bevæg dig mere 10 veje til vægttab Forudsætninger for, at de små skridt virker I bogen kan du se, hvad hvert et lille skridt teoretisk set vil føre til af vægttab i løbet af de første 12 måneder hvis du i øvrigt lever

Læs mere

skoleavisen com Bliv din egen maddetektiv varedeklarationer viser vejen varedeklarationer Udgivet i samarbejde med dansk varefakta nævn Nr.

skoleavisen com Bliv din egen maddetektiv varedeklarationer viser vejen varedeklarationer Udgivet i samarbejde med dansk varefakta nævn Nr. skoleavisen com Et undervisningstilbud fra metroxpress og Turbine Forlaget Udgivet i samarbejde med dansk varefakta nævn natur / teknik matematik dansk hjemkundskab biologi Nr. 2 Bliv din egen maddetektiv

Læs mere

Positiv Ridning Systemet Hestens holdning Af Henrik Johansen

Positiv Ridning Systemet Hestens holdning Af Henrik Johansen Positiv Ridning Systemet Hestens holdning Af Henrik Johansen Hesten skal altid arbejde i en holdning, hvor det er fysisk muligt for den at udføre det, vi forlanger af den. Hesten må altså ikke på nogen

Læs mere

Velsmag. sådan virker det!

Velsmag. sådan virker det! 6 A k t u e l N a t u r v i d e n s k a b 4 2 0 1 2 Velsmag sådan virker det! Af de fem grundsmage: sur, sød, salt, bitter og umami, har umami den femte smag eller velsmagen været den vanskeligste at beskrive

Læs mere

Små skridt til vægttab der holder

Små skridt til vægttab der holder Små skridt til vægttab der holder forudsætninger for, at de små skridt virker 1. Du er overvægtig. 2. Du har vejet det samme gennem længere tid. 3. Du har haft den gamle vane i længere tid. 4. Du bliver

Læs mere

Ernæring og fysisk aktivitet ved prostatakræft. Ved klinisk diætist Mette Borre og professor Michael Borre

Ernæring og fysisk aktivitet ved prostatakræft. Ved klinisk diætist Mette Borre og professor Michael Borre Ernæring og fysisk aktivitet ved prostatakræft Ved klinisk diætist Mette Borre og professor Michael Borre 2 INDLEDNING........................................ 4 TIDLIG LOKAL SYGDOM...............................

Læs mere

sund mad på arbejdet

sund mad på arbejdet sund mad på arbejdet FRA MÅLSÆTNING TIL HANDLING 2 Målsætninger for en sund kantinedrift 3 Server frugt og grønt til måltider og møder 5 Server fisk eller fiskepålæg hver dag 7 Server kartofler, ris eller

Læs mere

AMNING. - en tryg start

AMNING. - en tryg start AMNING - en tryg start Indhold Tillykke med jeres barn 3 Hjælp hinanden 4 Lær barnet at kende 4 Barnets omstilling 5 Depoter med til de første dage 5 Mælken dannes allerede i graviditeten 6 Råmælken 7

Læs mere

GÅ OP I RØG Gå op i Røg er et tværfagligt undervisningsmateriale om tobak og rygning. opirøg.dk. Hvilke konsekvenser har rygning?

GÅ OP I RØG Gå op i Røg er et tværfagligt undervisningsmateriale om tobak og rygning. opirøg.dk. Hvilke konsekvenser har rygning? GÅ OP I RØG Gå op i Røg er et tværfagligt undervisningsmateriale om tobak og rygning. opirøg.dk Hvilke konsekvenser har rygning? HVILKE KONSEKVENSER HAR RYGNING? I dette tema kommer du til at arbejde med

Læs mere

Fødevarer er mere end mad

Fødevarer er mere end mad 10 A k t u e l N a t u r v i d e n s k a b 2 2 0 0 5 E R N Æ R I N G S B I O L O G I Fødevarer er mere end mad Fødevarer kan indeholde stoffer, der virker forebyggende på f.eks. kræft. Jagten på sådanne

Læs mere

Prokrastineringsformlen i praksis. Afviklet arbejde. Udnyttet tid

Prokrastineringsformlen i praksis. Afviklet arbejde. Udnyttet tid Figur fra Dansen på deadline side 52 slut Afviklet arbejde halvdelen Udnyttet tid om prokrastineringsformlen bliver det forhåbentlig lettere for dig at undersøge, hvad det er, der skaber problemer, når

Læs mere

Tid til refleksion. - at opdage dét du tror, du ikke ved...

Tid til refleksion. - at opdage dét du tror, du ikke ved... Tid til refleksion - at opdage dét du tror, du ikke ved... Refleksion er en aktiv vedvarende og omhyggelig granskning af den eksisterende viden, og af forholdet mellem det vi tænker og det der sker i virkeligheden

Læs mere

Tilsætningsstoffer hvad gør de godt for, og hvor kommer de fra?

Tilsætningsstoffer hvad gør de godt for, og hvor kommer de fra? Tilsætningsstoffer hvad gør de godt for, og hvor kommer de fra? # 1 Nogle tilsætningsstoffer er nyttige, og andre kaldes af nogle for madsminke. Det er især farvestoffer og aromastoffer, der kommer i den

Læs mere

Cøliaki og mad uden gluten

Cøliaki og mad uden gluten Cøliaki og mad uden gluten 2 HVAD ER CØLIAKI OG HVOR MANGE HAR SYGDOMMEN? 3 Hvor findes gluten? 8 Kostråd 11 ideer til dagens måltider 14 Hjemmebagt brød 16 I køkkenet og på indkøb 18 Varedeklarationer

Læs mere

LCHF for begyndere INDHOLD. 1. Introduktion 2. Kostråd (på 20 sprog) 3. Teori 4. Tips og opskrifter 5. Kogebøger 6.

LCHF for begyndere INDHOLD. 1. Introduktion 2. Kostråd (på 20 sprog) 3. Teori 4. Tips og opskrifter 5. Kogebøger 6. LCHF for begyndere Vil du gerne spise rigtig mad og samtidig tabe dig i vægt og forbedre din sundhed uden at være sulten? Så er LCHF og denne side noget for dig. INDHOLD 1. Introduktion 2. Kostråd (på

Læs mere

Om honning og honningbehandling

Om honning og honningbehandling Om honning og honningbehandling Af Albert E. Paulsen, Haderslev Næsten hver eneste sommer har biavlerne besvær med at få deres honning til at blive fast (krystallisere) og sat på dåse. Jeg har skrevet

Læs mere

Lær at tackle jobsøgningsstress 2!

Lær at tackle jobsøgningsstress 2! Lær at tackle jobsøgningsstress 2! Min forrige artikel tog udgangspunkt i, hvordan du kunne tackle de krav, der bliver stillet fra forskellige sider, inklusive fra dig selv, samt at du skulle anse din

Læs mere