Bilag 1: Lærernes grundfaglighed og intromodulet

Transkript

1 Bilag 1: Lærernes grundfaglighed og intromodulet Modulbeskrivelse intromodulet... 2 Intromodul: At blive og at være lærer... 2 Modulbeskrivelser lærernes grundfaglighed... 7 Præambel... 7 MODUL 1: Dannelse i den mangfoldige skole... 8 Prøven i Almen dannelse: Kristendomskundskab, livsoplysning og medborgerskab MODUL 2: Lærerens tilrettelæggelse af undervisningen MODUL 3: Elevens faglige, sociale og personlige læring og udvikling MODUL 4: Børn i komplicerede læringssituationer MODUL 5: Undervisning i det sprogligt og kulturelt mangfoldige klasserum Prøven i Pædagogik og lærerfaglighed Kompetencemål for Lærernes grundfaglighed. Bekendtgørelsen bilag Kompetencemål for pædagogik og lærerfaglighed. Bekendtgørelsen bilag Kompetencemål for Almen dannelse: Kristendomskundskab, livsoplysning og medborgerskab (KLM). Bekendtgørelsen bilag Side 1 af 27

2 Modulbeskrivelse intromodulet Intromodul: At blive og at være lærer Modultype, -omfang og sprog Intromodul, lokalt udarbejdet, 10 ECTS (5 ECTS fra Lærernes Grundfaglighed, 5 ECTS fra bachelorprojektet). Modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet Modulet tilrettelægges som en række undersøgelser af folkeskolens praksis. I modulet undersøger de studerende sammen med deres undervisere skolen som en institution i lokalsamfundet, skolens lovtekster og værdigrundlag samt elevers og læreres interaktion og kommunikation i klasserummet. Desuden arbejder de studerende med innovation og entreprenørskab i forbindelse med en problemløsningsopgave stillet af den tilknyttede skole. Indhold Forholdet mellem skole og lokalsamfund - Kvarteranalyse: Observation, beskrivelse og analyse af forholdet mellem lokalsamfund og skole Skolen som institution og organisation - Skolekultur: Redegørelse for og analyse af skolens lovtekster samt tekster der udtrykker den konkrete skoles værdigrundlag. Kommunikation og interaktion i klasserummet - Kultur og relationer: Analyse af kommunikation og interaktion i klasserummet. Innovation og entreprenørskab - Deltagelse i og viden om innovative processer. Studiekompetencer - Observation som metode og videnskabsteoretiske forhold knyttet til observation som metode. - Kommunikation i læreruddannelsens mundtlige og skriftlige genrer. - Faglig læsning og anvendelse af det læste i undersøgelser af praksis. - Biblioteksbrug og informationssøgning. - Tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering af studieprocesser - individuelt og i grupper. - Problemløsning. - Anvendelse af IKT i læreruddannelse og profession; herunder anvendelse af Portalen og Studiezonen som kommunikationsplatform og læringsrum og relevante programmer til multimodal formidling. Modulets vidensgrundlag Modulet bygger på teori og nyere forskning om - interaktion og kommunikation i klasserummet - skabelse af viden gennem observation som metode - faglig læsning og samspillet mellem læsning og skrivning - Blended Learning Modulet bygger på metoder og anvisninger vedr. - skriftlig kommunikation og akademisk opgaveskrivning - undersøgelse af praksis gennem observation som metode - modeller til facilitering af innovative processer Side 2 af 27

3 - studieteknik, herunder gruppeprocesser, konfliktløsning m.m. - Blended Learning, herunder deltagelse i parallelundervisning, netundervisning og tilstedeværelsesundervisning Kompetenceområder, som indgår i modulet Modulet integrerer kompetenceområder fra henholdsvis lærernes grundfaglighed (elevens læring og udvikling, undervisningskendskab, almen dannelse (KLM)) og bachelorprojektet: Lærerens grundfaglighed: Pædagogik og lærerfaglighed og almen dannelse: Pædagogik og lærerfaglighed: Kompetenceområde 1: Elevens læring og udvikling: Elevens læring og udvikling omhandler elevers læring og udvikling i sociale relationer i skolen. Kompetenceområde 2: Undervisningskendskab: Undervisningskendskab omhandler rammerne for skolens undervisning, inkluderende læringsmiljøer og undervisningsdifferentiering, klasseledelse, læremidlers didaktiske potentialer, samarbejde mellem kolleger, ressourcepersoner, skole og hjem samt forskningsmetodiske forudsætninger for vurdering og anvendelse af forskningsresultater. Almen dannelse: Almen dannelse (KLM) omhandler fortolkning af folkeskolens formål, udvikling af professionsetik samt håndtering af komplekse udfordringer i lærerarbejdet i et globaliseret samfund præget af kulturel, værdimæssig og religiøs mangfoldighed. Bachelorprojektet: Bachelorprojektet omhandler videnssøgning, undersøgelse, udvikling og formidling som grundlag for professionel analyse, vurdering og handlingsrettet perspektivering af lærerfaglige opgaver og problemstillinger. Kompetencemål, som indgår i modulet Modulet integrerer kompetencemål fra henholdsvis lærernes grundfaglighed (elevens læring, undervisningskendskab, almen dannelse (KLM)) og bachelorprojektet. Den studerende kan - alene og i samarbejde med andre, skabe fællesskaber og facilitere elevers læring og udvikling, lede læreprocesser, der tilgodeser udvikling af individuelle, sociale og kommunikative kompetencer samt konflikthåndtering i mangfoldige sociale sammenhænge (LG elevens læring og udvikling). - begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i folkeskolen (LG undervisningskendskab). - forholde sig nuanceret og reflekteret til etiske, politiske, demokratiske og religiøse udfordringer, som er forbundet med undervisning, forældresamarbejde og skole i et globaliseret samfund (LG KLM). - identificere, undersøge, udvikle og perspektivere lærerfaglige problemstillinger (BA) Vidensmål: Den studerende har viden om (LG undervisningskendskab) det professionelle grundlag for kommunikation, kollegialt samarbejde, forældresamarbejde, tværprofessionalitet og skoleudvikling (LG undervisningskendskab) klasseledelse, lærerens handlemåde, relationer i undervisningen og undervisningens etik Færdighedsmål: Den studerende kan udvikle samarbejde med kolleger, skolens ressourcepersoner, forældre og elever om undervisningen og udvikling af undervisning lede undervisning under hensyntagen til lærerenes intentioner og den givne kontekst Side 3 af 27

4 (LG undervisningskendskab) relevante forskningsmetoder, nationale og internationale forsknings- og udviklingsresultater (LG elevens læring og udvikling) samarbejde og kommunikation mellem skolens parter og andre relevante aktører (LG KLM) livsoplysning, etiske traditioner og deres idéhistoriske baggrund (LG KLM) forskellige former for borgerskab, medborgerskab og verdensborgerskab i idéhistorisk perspektiv, historisk og aktuelt perspektiv (BA) folkeskolens og lærerprofessionens virkefelter og udvikling (BA) lærerens professionsfaglighed og etik (BA) professionsfaglig viden vedrørende skole og undervisning (BA) forsknings- og udviklingsmetoder (BA) akademisk arbejdsmåde og formidling kritisk vurdere og anvende forskningsmetoder og - resultater vedrørende undervisning og læring selvstændigt og sammen med andre udvikle samarbejde, der bygger på gensidig respekt og lydhørhed anvende forskellige typer af etisk argumentation udvikle sammenhængen mellem skolens medborgerskabs- og kulturelle dannelsesopgave identificere og vurdere viden af relevans for skolen og lærerarbejdet udvikle egen professionsfaglighed anaysere centrale og aktuelle problemstillinger vedrørende skole og undervisning anvende videnskabelig metode i egne empiriske undersøgelser og i vurdering af andres undersøgelser formidle resultaterne af egne empiriske undersøgelser som grundlag for udvikling af skolens og lærerens praksis Arbejdsformer i modulet Modulet indeholder følgende undervisnings- og arbejdsformer: Kategori Arbejdstimer Primære arbejdsformer Kategori 1 - Undervisning på hold - Oplæg fra ressourcepersoner (Skrivecenter, bibliotek, DIGI-guides, mediecenter, studievejledning) og efterfølgende bearbejdning på eget hold. - Studiegruppearbejde med undervisers tilstedeværelse - Vejledning Kategori 2 - Studiegruppearbejde uden undervisers tilstedeværelse - Studerendes gensidige respons på aktiviteter og produkter, mundtligt og skriftligt - Studerendes forberedelse, gennemførelse og bearbejdning af observationer i forbindelse med praksissamarbejde - Studerendes udarbejdelse af studieprodukter til afleveringsmappen skriftligt, mundtligt, i grupper og individuelt Kategori 3 - Individuel forberedelse til undervisning - Studerendes selvstændige arbejde med at udvikle færdigheder og fagbegreber i tilknytning til modulet - Selvstændig fordybelse i selvvalgt(e) område(r) - Studiegruppearbejde som forberedelse til undervisning og øvrige aktiviteter - Studerendes gensidige respons på aktiviteter og produkter, mundtligt og skriftligt Side 4 af 27

5 Kategori 4 - Deltagelse i debatarrangementer mv. - Egen opsamling på gruppearbejde Modulets relation til praksis Praksissamarbejdet på 1. semester gennemføres i relation til intromodulet. De studerende er organiseret i studiegrupper. Studiegruppen har tilknytning til samme folkeskole gennem hele forløbet. De studerende skal gennemføre følgende aktiviteter på skolen: - Observere og dokumentere eksempler på forholdet mellem lokalområde og skole - Observere undervisning i udvalgte klasser med henblik på at registrere eksempler på interaktion i klasserummet Den studerende dokumenterer og analyserer eksempler på skolekultur fundet på skolens hjemmeside og andre dokumenter knyttet til skolen. Innovation og entreprenørskab: den skole de studerende er tilknyttet, leverer problemstilling som de studerende bearbejder og kommer med løsningsforslag til. Undervisere fra læreruddannelsen deltager mindst én i de studerendes undersøgende aktiviteter på den tilknyttede skole for at vejlede de studerende i forbindelse med deres arbejde med kvarteranalyse, skolekultur og/eller observation af undervisning. Lærere fra den tilknyttede skole deltager som oplægsholdere i undervisningen på LU og i præsentation og vurdering af de studerendes afsluttende prøve. Evaluering i modulet Den studerende afleverer i løbet af modulet otte mindre studieprodukter i modulets afleveringsmappe ( Hjemmeopgaver ) og i den studerendes individuelle mappe under Mit UCC : Mundtlig formidling (10 minutter) af kvartersanalyse støttet af en digital præsentation. Fremlæggelsen optages på video (studiegruppeprodukt). Noter til faglig tekst til omdeling på holdet. Maks. 2 normalsider (noterne udarbejdes i mindre grupper på 2 3 studerende inden for studiegruppen). Opgave i tilknytning til elementet Skolen som institution og organisation. Analyse af praksisskolens værdigrundlag (maks. 3 normalsider) (opgavens udarbejdes i mindre grupper på 2 3 studerende inden for studiegruppen). Respons til medstuderende på ovennævnte opgave (maks. 1 normalside) (responsen udarbejdes i mindre grupper på 2 3 studerende inden for studiegruppen). Oplæg til midtvejsfremlæggelse. En case formidlet i en digital præsentation til medstuderende. (cirka uge 47) (studiegruppeprodukt). Opgave i tilknytning til elementet Interaktion og kommunikation i klasserummet. I opgaven analyseres og diskuteres en case baseret på de studerendes observationer. De studerende skal i opgaven inddrage og anvende relevant teori. Opgaven har et omfang på maks. 7 normalsider (studiegruppeprodukt). Side 5 af 27

6 Produkt fra innovationsprojektet (studiegruppeprodukt). Digital præsentation til oplæg på praksisskolen: Gruppen præsenterer væsentlige iagttagelser og resultater fra deres undersøgelser og diskuterer mulige forandringer på praksisskolen. Produktet fra innovationsprojektet skal indgå i oplægget. Oplægget er mundtligt og støttes af en digital præsentation. Medstuderende, folkeskolelærer og underviser fra læreruddannelsen deltager (studiegruppeprodukt). Specifikke krav til studieprodukternes form og indhold fremgår af beskrivelserne af modulets elementer. Kriterier for gennemført modul Den studerende skal dokumentere aflevering af ovenstående otte studieprodukter i afleveringsmappen. Der er 80 % mødepligt i modulet. Såfremt den studerende ikke opfylder mødepligten, skal han/hun gå til en 3 timers skriftlig prøve i umiddelbar forlængelse af modulet. Modulet godkendes til følgende fag Modulet integrerer kompetenceområder fra henholdsvis lærerens grundfaglighed (elevens faglige, sociale og personlige læring og udvikling, undervisningskendskab, almen dannelse (KLM)) og bachelorprojektet. Forudsætninger for at læse modulet Ingen særlige forudsætninger for at læse modulet. Modulet er placeret på den studerendes 1. semester på læreruddannelsen. Side 6 af 27

7 Modulbeskrivelser lærernes grundfaglighed Præambel Lærernes grundfaglighed består af to hovedområder med henholdsvis fire og et kompetencemål, med hver sin eksamen 1. Pædagogik og lærerfaglighed a) Elevens læring og udvikling. b) Undervisningskendskab og -kompetencer, herunder almen didaktik og it som pædagogisk redskab. c) Specialpædagogik. d) Undervisning af tosprogede 2. Almen dannelse: Kristendomskundskab, livsoplysning og medborgerskab De tre nationale moduler består af to moduler inden for Pædagogik og lærerfaglighed og et modul inden for Almen dannelse: Kristendomskundskab, livsoplysning og medborgerskab og dækker således de to faglige hovedområder. Modulerne inden for Pædagogik og lærerfaglighed indeholder dele af videns- og færdighedsområderne inden for a) og b). Modulet inden for Almen dannelse: Kristendomskundskab, livsoplysning og medborgerskab omfatter kompetencemål og samtlige videns- og færdighedsmål. De tre moduler tager afsæt i tre forskellige perspektiver: skole, lærer og elev og udvikler grundlæggende lærerfaglige kompetencer hos den studerende, hvad angår forståelse, analyse, refleksion og handlen, samt udvikling af undervisning og anden lærervirksomhed. Side 7 af 27

8 MODUL 1: Dannelse i den mangfoldige skole (Dette modul er i skema og strukturmodel benævnt KLM) Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet Modulet introducerer til analyser af folkeskolens formål, demokrati og medborgerskab i et idéhistorisk, dannelsesteoretisk og professionsetisk perspektiv. Centralt i modulet står den studerendes arbejde med at forholde sig til skolens værdier og relatere dem til lærerprofessionen med respekt for den kulturelle og religiøse mangfoldighed, der aktuelt præger skolen og samfundet. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse Modulet godkendes til hovedområdet Almen dannelse under lærernes grundfaglighed med 10 ECTS-point. Fagområder som modulet knytter sig til Modulet er en del af lærernes grundfaglighed med anknytning til undervisningsfag, praktik og bachelorprojekt. Modulets vidensgrundlag Centralt i modulet står filosofi, idéhistorie, dannelsesteori og religionsvidenskab. Modulet befinder sig i spændingsfeltet mellem forskellige teoridannelser inden for modulets videns- og færdighedsmål. Modulet bygger på national og international forsknings- og udviklingsviden om dannelse, demokrati og medborgerskab, professionsetik og religions- og kulturmøder. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kristendomskundskab, livsoplysning og medborgerskab Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan forholde sig nuanceret og reflekteret til etiske, politiske, demokratiske og religiøse udfordringer, som er forbundet med undervisning, forældresamarbejde og skole i et globaliseret samfund. Vidensmål: Den studerende har viden om den idéhistoriske og pædagogisk filosofiske baggrund for begreber som tolerance, myndighed, lighed, frihed og solidaritet i forbindelse med mangfoldighed og inklusion i skolen forskellige former for borgerskab, medborgerskab og verdensborgerskab i idéhistorisk, historisk og aktuelt perspektiv menneskerettigheder, børns rettigheder og idéhistoriske baggrund for rettighedstænkningen herunder relationer mellem menneskerettigheder, religion og demokrati ritualer og eksistenstolkning i udvalgte filosofiske og religiøse traditioner livsoplysning, etiske traditioner og deres idéhistoriske baggrund forholdet mellem religion, kultur og politik evangelisk-luthersk kristendom og andre livsanskuelser, typer af sekularisme og deres Færdighedsmål: Den studerende kan organisere inkluderende undervisning i spændingsfeltet mellem individ og fællesskab udvikle sammenhængen mellem skolens medborgerskabs- og kulturelle dannelsesopgave begrundet foreslå organisering af undervisning, forældre- og kollegasamarbejde og skolekultur, der bygger på åndsfrihed, ligeværd og demokratisk dannelse organisere professionelt samarbejde omkring komplekse etiske og religiøse udfordringer i skolen anvende forskellige typer af etisk argumentation håndtere religiøse og kulturelle forhold i skolens tradition og dagligdag Side 8 af 27

9 konsekvenser for skolens dagligdag kristendom, jødedom, islam og andre livsanskuelser i aktuel kontekst kristendommens fortællinger, grundbegreber og virkningshistorie i sammenhæng med forskellige perioders menneske- og dannelsessyn gå i dialog med elever og forældre med forankring i forskellige religioner og livssyn vurdere sammenhænge og brydninger mellem kristendom, sekularisering og skole i historisk og aktuel belysning Modulets relation til praksis Der etableres et samarbejde med skoletjenester fx på museer, institutioner eller lign., hvor der kan være fokus på formidling af kultur, medborgerskabsforståelser, dannelsessyn, skolens samarbejde med andre institutioner etc. Arbejdsformer i modulet Den studerende kan forvente at fordele sin arbejdsindsats i modulet ligeligt mellem: undervisning tilrettelagt ved underviser individuel forberedelse studier og forberedelse i studiegrupper Kategori Arbejdstimer Primære arbejdsformer Kategori 1 Undervisning rammesat af underviser kan blandt andet bestå af holdundervisning, ekskursioner, vejledning, fremlæggelser ved de studerende samt evaluering af undervisning og læring. Kategori 2 Den studerende skal deltage regelmæssigt og aktivt i studiegruppearbejde, der kan anvendes til at diskutere den læste baggrundslitteratur, udarbejde handouts, arbejdsspørgsmål og produkter til portfolio, forberede mundtlige oplæg samt gensidig respons mellem studiegrupper. Kategori 3 Kategori 4 Herudover kan der arrangeres besøg hos skoletjenester gruppevis eller på hold med eller uden underviser. I den individuelle forberedelse forventes den studerende at læse den litteratur, der er udmeldt som forberedelse til den enkelte undervisningsgang, samt anden baggrundslitteratur til fagets videnområder og på eget initiativ at opsøge viden, som vil være nødvendig for at kunne leve op til modulets kompetencemål. Evaluering i modulet I studiegrupper udarbejdes en skriftlig opgave på 5 normalsider med selvvalgt problemformulering inden for fagets problemstillinger. Besvarelse af opgavens problemformulering fremlægges mundtligt af det enkelte gruppemedlem i en cafebordspræsentation for andre studerende på holdet. Problemformulering, opgave og fremlæggelse godkendes af underviseren. Der er mødepligt til fremlæggelsen. Opfyldes mødepligten ikke, skal den studerende skrive en reparationsopgave, som stilles af underviseren. Side 9 af 27

10 Kriterier for gennemført modul Afleveret skriftlig opgave, individuel fremlæggelse i cafebordspræsentation samt mundtlig respons til medstuderendes skriftlige produkter. Prøven i Almen dannelse: Kristendomskundskab, livsoplysning og medborgerskab Prøven i Almen dannelse er en mundtlig prøve Den mundtlige prøve har udgangspunkt i en synopsis på maks. 5 normalsider udarbejdet af den studerende. Afsættet for synopsen er den studerendes identifikation af et dilemma, der knytter sig til de etiske, politiske, demokratiske og religiøse udfordringer i skolen. Den studerende sætter særligt fokus på et dilemma, der knytter sig til enten undervisningen, forældresamarbejdet eller skolen som en samfundsmæssig institution. Det udvalgte dilemma behandles ud fra en analyse af kulturens, samfundets og skolens centrale værdier med sigte på egen lærerpraksis. Til den mundtlige prøve skal den studerende kunne forholde sig til det beskrevne dilemma under inddragelse af alle relevante videns- og færdighedsmål. På baggrund heraf skal den studerende fremføre begrundede forslag til, hvordan det påpegede dilemma vil kunne løses via selvstændig handling. Synopsen indgår i bedømmelsen. Eksaminationstid til den mundtlige prøve: 30 minutter for en individuel prøve. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve. Prøven kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg. Side 10 af 27

11 MODUL 2: Lærerens tilrettelæggelse af undervisningen (Dette modul er i skema og strukturmodel benævnt PL1) Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet Modulet introducerer til planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning. Modulet har fokus på didaktisk analyse, refleksion og handlen samt udvikling af undervisning. Modulet indeholder følgende fire temaer: Planlægning af undervisning Organisering og arbejdsformer Evaluering Entreprenørskab og dannelse Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse Modulet godkendes i hovedområdet Pædagogik og lærerfaglighed inden for lærernes grundfaglighed med 10 ECTS-point. Fagområder som modulet knytter sig til Modulet er en del af lærernes grundfaglighed og kan knytte an til uddannelsens undervisningsfag, praktik og bachelorprojekt. Modulets vidensgrundlag Centralt i modulet står den almene didaktik og pædagogik, som bygger på national og international forsknings- og udviklingsviden om undervisningens tilrettelæggelse, elevernes dannelse og læreren som reflekterende didaktiker. Modulet er forankret i forskellige teoridannelser inden for modulets videns- og færdighedsmål. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 2: Undervisningskendskab Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i folkeskolen. Vidensmål: Den studerende har viden om skolens juridiske, sociale og kulturelle grundlag læreplaner, læreplanteori, læreplanudformning, undervisningsplanlægning samt undervisningsteori og didaktiske positioner undervisningsdifferentiering Færdighedsmål: Den studerende kan planlægge undervisning for både klassen og den enkelte elev differentiere undervisningen i henhold til elevernes forudsætninger og potentialer anvende et bredt repertoire af undervisningsmetoder og relevante læremidler undervisningsmetoders samt analoge og digitale læremidlers praktiske anvendelighed i forhold til elevforudsætninger, undervisningens etik, formål og indhold forskellige former for evaluering for læring, af læring og undervisning, deres muligheder og begrænsninger samt betydningen af feedbackevaluere (elevers) læringsudbytte, læringsmiljø og undervisning og anvende resultaterne som grundlag for videre undervisningsplanlægning og udvikling af Side 11 af 27

12 processer kreativitet, innovation og entreprenørskab i relation til elevens dannelse og lærerens professionelle udvikling undervisning planlægge, gennemføre og udvikle undervisning, som udvikler elevernes fantasi, innovative og entreprenante kompetencer samt styrker deres lyst til at lære og motivation for at handle Modulets relation til praksis Den studerende arbejder med udvalgte teorier, begreber og perspektiver i relation til undervisningssituationer fra skolens dagligdag. Den studerende skal løbende udfordres på egne kompetencer blandt andet gennem øvelses- og professionsorienteret undervisning, der knytter an til praksis i skolen. Desuden knytter modulet an til den studerendes praktik, idet modulets fire temaer sættes i relation til forberedelse, gennemførelse og evaluering af praktikken. Arbejdsformer i modulet Undervisning foregår som en vekselvirkning mellem forskellige arbejdsformer. I den forbindelse arbejder den studerende med analyse, diskussion og refleksion. Der inddrages IT og ny teknologi. Undervisningen forløber i tæt tilknytning til den studerendes praktikforløb. Kategori Arbejdstimer Primære arbejdsformer Kategori 1 Holdundervisning, herunder fælles oplæg af underviser eller studerende, gruppeøvelser, fremlæggelser med respons, vejledning samt evaluering af arbejdsformer, læringsmiljø og læring. Kategori 2 Studiegruppearbejde, herunder øvelser, iagttagelse af praksis, tekstlæsning, udarbejdelse af studieprodukter, forberedelse til evaluering. Kategori 3 Individuelt arbejde, herunder individuel forberedelse samt evaluering af egen læring og deltagelse. Kategori 4 Evaluering i modulet I tilknytning til modulets videns- og færdighedsmål arbejdes der i modulet med følgende to overordnede temaer: 1) Entreprenørskab og dannelse og 2) Tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering af undervisning. Til hvert af modulets to temaer knytter der sig et studieprodukt. Begge studieprodukter skal være godkendt som forudsætning for at deltage i den endelige evaluering: 1. Studiegruppeaktivitet: Kreativitet, innovation og entreprenørskab. Inden for rammerne af projektarbejdsformen varetager de studerende forberedelse og gennemførelse af en aktion i et anderledes læringsrum for medstuderende og underviser. De studerende demonstrerer kendskab til rammesætning af undervisning, hvor de lærende har mulighed for at videreudvikle fantasi, kreativitet, innovation og entreprenante kompetencer. Studieproduktet er en fremlæggelse, hvor aktionen præsenteres for hold og underviser i et anderledes læringsrum (10 minutter). Gensidig studiegrupperespons. Side 12 af 27

13 2. Praktikgruppeaktivitet: Undervisningens tilrettelæggelse. Den studerende demonstrerer lærerfaglig kompetence til at arbejde med læreplaner, læreplanteori, læreplanudformning, undervisningsplanlægning samt undervisningsteori og didaktiske positioner. Med relevant inddragelse af skolens juridiske og kulturelle grundlag udarbejder de studerende teoretisk motiverede og begrundede læreplaner til anvendelse i deres praktikforløb. Studieprodukt: Praktikgruppen udarbejder en begrundet plan for et undervisningsforløb med udgangspunkt i erfaringer fra praktikken (plancher, posters eller lignende A1-format eller i digitalt format). Mundtlig fremlæggelse på holdet. Gensidig studiegrupperespons. Kriterier for gennemført modul Modulet godkendes gennem opfyldelse af nedenstående kriterier: Godkendelse af de to studieprodukter. (Se afsnittet Evaluering i modulet ) For så vidt angår modulet i efterårssemesteret 2013 udgør studieprodukt 2 den afsluttende opgave: De studerende udarbejder i grupper (3-4 studerende) en skriftlig opgave, der knyttes til et undervisningsfag eller til tværgående emner og problemstillinger og omfatter udarbejdelse af en almen didaktisk begrundet undervisningsplan for et kort forløb i folkeskolen. Efter aftale med underviseren kan rapport og fremlæggelse afvikles individuelt. Produktet er en rapport på 3-5 sider, som omfatter overvejelser over forskellige didaktiske kategorier. Selve undervisningsplanen vedlægges i oversigtsform som bilag. Rapporten skal indeholde overvejelser af både fag- og almendidaktisk karakter, og det centrale er begrundelserne for de valg, der er truffet i undervisningsplanen, herunder overvejelser over dannelsessyn og læringssyn. Rapporten og undervisningsplanen skal endvidere have et særligt fokus på enten undervisningsdifferentiering, læringsledelse, elevmedbestemmelse eller innovation og entreprenørskab. Rapporten afleveres elektronisk samt med papirkopi til underviseren og fremlægges mundtligt på holdet. Dato for aflevering og mundtlig fremlæggelse fastsættes af underviseren. Den studerende har mødepligt til alle fremlæggelser på holdet. Særligt for international linje efterårssemesteret 2013: Opgaven udarbejdes individuelt og skrives på engelsk. Rapportens længde er 5-7 sider, og der er ingen mundtlig fremlæggelse. Side 13 af 27

14 MODUL 3: Elevens faglige, sociale og personlige læring og udvikling (Dette modul er i skema og strukturmodel benævnt PL2) Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet Modulet har fokus på den lærende elev i et læringsfællesskab. Centralt står elevens læreprocesser og udvikling i en mangfoldig elevgruppe, hvor hver enkelt elev med sine personlige, sociale og kulturelle forudsætninger er en del af skolens fællesskab. Modulet indeholder følgende tre temaer Elevers udvikling, socialisering og identitet Læring, læringsmiljø og læringsledelse Lærerens samspil og kommunikation med eleverne Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse Modulet godkendes til hovedområdet Pædagogik og lærerfaglighed inden for lærernes grundfaglighed med 10 ECTS-point. Fagområder som modulet knytter sig til Modulet er en del af lærernes grundfaglighed og kan knytte an til uddannelsens undervisningsfag, praktik og bachelorprojekt. Modulets vidensgrundlag Centralt i modulet står den pædagogiske psykologi, som bygger på national og international forsknings- og udviklingsviden om børn og unges læring og udvikling, socialt samspil og kommunikation og pædagogisk vejledning i skolen. Modulet er forankret i forskellige teoridannelser inden for modulets videns- og færdighedsmål. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde: Elevens læring og udvikling Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan alene, og i samarbejde med andre, skabe fællesskaber, facilitere elevers læring og udvikling, lede læreprocesser, der tilgodeser udvikling af individuelle, sociale og kommunikative kompetencer samt konflikthåndtering i mangfoldige sociale sammenhænge. Vidensmål: Den studerende har viden om elevers sociale, emotionelle og kognitive udvikling herunder køn og motivation elevers læring om virksomme faktorer i læringsmiljøet klasse, lærings- og gruppeledelse pædagogisk vejledning, feedback og refleksionsformer samt professionslæring Færdighedsmål: Den studerende kan observere, støtte og udfordre elevers sociale, emotionelle og kognitive udvikling udvikle læringsrum for elever og grupper under hensyntagen til samspillet med elevernes forudsætninger og de virksomme faktorer i læringsmiljøet facilitere interaktions- og læreprocesser, således at de er befordrende for elevens trivsel og udvikling anvende og begrunde forskellige vejledningsformer Side 14 af 27

15 udviklingsstøttende relationer attribuering- herunder viden om sociale problemer, konflikthåndtering og mobning facilitere udviklingsstøttende relationer med særlig vægt på egen position som lærer anvende kommunikative rammesætninger og metoder, så konflikter, sociale problemer og mobning bliver udgangspunkt for positive reformuleringer Modulets relation til praksis Den studerende arbejder med udvalgte teorier, begreber og perspektiver i relation til undervisning og andre situationer fra skolens dagligdag. Den studerende skal løbende udfordres på egne kompetencer blandt andet gennem øvelsesorienteret undervisning, der knytter an til praksis i skolen. Modulet kan relatere til praksis blandt andet gennem følgende aktiviteter: Den studerende observerer, beskriver, analyserer samt reflekterer over praksissituationer fra skolen med fokus på elevers læring og udvikling Den studerende anvender forskellige metoder til dataindsamling, interview, samtaler med elever, casebeskrivelse mv. Den studerende deltager i skolebesøg enten som led i studiegruppens arbejde eller i forbindelse med holdundervisningen Arbejdsformer i modulet Undervisningen foregår som en vekselvirkning mellem forskellige arbejdsformer. I den forbindelse arbejder den studerende med analyse, diskussion og refleksion. Der inddrages IT og ny teknologi. Kategori Arbejdstimer Primære arbejdsformer Kategori 1 Kategori 2 Kategori 3 Holdundervisning, herunder oplæg af underviser eller studerende, gruppeøvelser, fremlæggelser med respons, vejledning samt evaluering af arbejdsformer,læringsmiljø og læring. Studiegruppearbejde, herunder øvelser, iagttagelse af praksis, tekstlæsning, udarbejdelse af studieprodukter, forberedelse til evaluering. Skolebesøg gruppevis og på hold med eller uden underviser. Individuelt arbejde, herunder individuel forberedelse samt evaluering af egen læring og deltagelse. Kategori 4 Evaluering i modulet Til hvert af modulets tre temaer udarbejder studiegruppen et studieprodukt. Alle tre studieprodukter skal være godkendt af underviseren som forudsætning for at deltage i den endelige evaluering. 1) Studiegruppearbejde: Kommunikation Side 15 af 27

16 Produktion af en kort videosekvens (maks.5 min.), hvor de studerende demonstrerer kendskab til kommunikativ rammesætning herunder kendskab til centrale kommunikative begreber og redskaber i lærerarbejdet. Fremlæggelse for holdet (20 min.). Gensidig studiegrupperespons. 2) Studiegruppearbejde: Læring Observation, beskrivelse og analyse af en læringssituation. Studiegruppen udarbejder en caseanalyse (kort skriftlig opgave 2-3 normalsider) på baggrund af observation af en læringssituation i skolen/videoeksempel. Der anvendes flere læringsperspektiver. Studiegrupperne arbejder med gensidig feedback og feedforward undervejs i processen. 3) Studiegruppearbejde: Udvikling Elevinterview/elevsamtale med udgangspunkt i barneperspektivet. Studiegruppen planlægger og gennemfører interview/samtale med en eller flere elever med fokus på udvalgte temaer. Mundtlig fremlæggelse på holdet (15 min.). I forbindelse med fremlæggelsen anvendes forskellige perspektiver på udvikling. Gensidig studiegrupperespons. Kriterier for gennemført modul Den studerende skal have afleveret ovenstående tre studieprodukter. Den studerende skal have deltaget i fremlæggelser af studieprodukter på holdet inkl. deltagelse i responsgruppe. Modulet afsluttes med prøve: En mundtlig fremlæggelse af en case fra praksis. Med udgangspunkt i casen formulerer studiegruppen en problemstilling og analyserer den med inddragelse af perspektiver fra de tre temaer. Fremlæggelsen foregår i studiegrupper på holdet med respons fra studerende og underviser. Der udarbejdes en disposition for fremlæggelsen, som afleveres til underviseren senest 2 dage før fremlæggelsen. Fremlæggelsen bedømmes bestået/ikke bestået. Bedømmelsen er individuel. Den studerende har tre prøveforsøg. Side 16 af 27

17 MODUL 4: Børn i komplicerede læringssituationer (Dette modul er i skema og strukturmodel benævnt PL3) Modultype, -omfang og -sprog Basis, lokalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet Modulet kvalificerer lærerens kompetencer i planlægning, gennemførelse og evaluering af differentierede undervisningsformer for elever i komplicerede læringssituationer. Modulet har fokus på analyse, refleksion og tilrettelæggelse af læringsmiljøer og forståelse af komplicerede vanskeligheder i spændingsfeltet mellem almen- og specialpædagogik. Modulet indeholder følgende fire temaer: Samfundsmæssige og institutionelle forudsætninger for det specialpædagogiske område i folkeskolen herunder lovgivning. Inklusions- og eksklusionsprocesser herunder normalitetsbegrebet Samarbejde og relationer i specialpædagogisk og almenpædagogisk virksomhed Differentiering og metodekendskab Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse Modulet godkendes til hovedområdet Pædagogik og lærerfaglighed inden for lærernes grundfaglighed med 10 ECTS-point. Fagområder som modulet knytter sig til Modulet er en del af lærernes grundfaglighed og knytter sig til Elevens læring og udvikling og Undervisningskendskab. Modulets vidensgrundlag Modulet bygger på forsknings-og udviklingsbaseret viden om specialpædagogik, herunder teori, der knytter sig til inklusion i folkeskolen. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde c: Specialpædagogik Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre samt evaluere og udvikle særligt tilrettelagt inkluderende undervisning for elever i komplicerede læringssituationer Vidensmål: Den studerende har viden om paradigmer til forståelse af og forklaring på elever i komplicerede læringssituationer herunder forståelse af normalitetsbegrebet internationale hensigtserklæringer, nationalt lovgrundlag samt bekendtgørelser og udmøntning og organisering af specialpædagogiske indsatser på kommunalt og institutionelt niveau metoder til systematisk og løbende observation og evaluering af elevens deltagelses- og læringsprofil metoder til udarbejdelse af elev- og handlingsplaner Færdighedsmål: Den studerende kan analysere kompleksiteten i egen og andres praksis i det specialpædagogiske arbejde redegøre for specialpædagogikkens rammer, organisering og udvikling foretage strukturerede observationer af enkeltelever og grupper af elever udarbejde elev- og handlingsplaner Side 17 af 27

18 forebyggende, foregribende og indgribende indsatser samt brug af it og andre læremidler i den daglige undervisning kommunikation, kollegialt samarbejde, tværprofessionelt samarbejde og forældresamarbejde undervisningsdifferentiering, inklusionsteori og læringsmiljøer vælge specialpædagogiske, inkluderende og digitale indsatser samarbejde med skolens interne og eksterne ressourcepersoner differentiere undervisningen i henhold til elevernes forudsætninger og potentialer Inklusions, individualisering- og marginaliseringsprocesser herunder diversitet og marginalisering lede inklusions og socialiseringsprocesser samtidig med at den enkelte elevs udvikling understøttes Modulets relation til praksis Modulet giver den studerende kompetence i at kunne planlægge, gennemføre samt evaluere og udvikle særligt tilrettelagt undervisning for elever i komplicerede læringssituationer Den studerende observerer og beskriver interaktionen mellem de forskellige parter inden for undervisningen og øvrige læreropgaver i tilknytning til skolens dagligdag Den studerende anvender forskellige metoder til dataindsamling: interview, casebeskrivelse m.v. Den studerende afprøver så vidt muligt en undervisningsmetode med fokus på deltagelsesmuligheder for de enkelte elever i klassen Arbejdsformer i modulet Undervisningen foregår som en vekselvirkning mellem forskellige arbejdsformer. I den forbindelse arbejder den studerende med analyse, diskussion og refleksion. Der inddrages IT. Kategori Arbejdstimer Primære arbejdsformer Kategori 1 Holdundervisning, herunder fælles oplæg fra lærer eller studerende, gruppeøvelser, fremlæggelser med respons, vejledning samt evaluering af arbejdsformer,læringsmiljø og læring. Kategori 2 Studiegruppearbejde, herunder øvelser, bearbejdelse af iagttagelserne i praksis, tekstlæsning,udarbejdelse af studieprodukter, forberedelse af prøve. Kategori 3 Individuelt arbejde, herunder individuel forberedelse samt evaluering af egen læring og deltagelse. Kategori 4 Skolebesøg gruppevis og på hold med eller uden underviser. Evaluering i modulet Til hvert af modulets fire temaer udarbejder studiegruppen mindre studieprodukter, som godkendes af underviseren eller vurderes af makkergrupperne, når sådanne etableres. Side 18 af 27

19 Lovgrundlag og institution: På baggrund af en udvalgt specialpædagogisk problemstilling på en skole, undersøger de studerende lovgrundlag og institutionelle betingelser for problemstillingen. Resultaterne af undersøgelsen præsenteres på holdet (15 minutters fremlæggelse). Gensidige responsgrupper (5 minutter). Inklusions- og eksklusionsprocesser: De studerende observerer og analyserer elever i komplicerede læringssituationer på film eller i skolen. Der udfærdiges en kort skriftlig opgave med beskrivelse og analyse af en situation fra praksis (maks. 3 normalsider). I opgaven inddrages forskellige perspektiver på komplicerede læringssituationer som baggrund for analysen af praksissituationen. Der arbejdes med makkerstudiegrupper, som giver respons på hinandens arbejde. Samarbejde og relationer: De studerende undersøger samarbejde og særlige funktioner i inklusionsarbejde på forskellige institutionelle niveauer med henblik på indsigt i lærerens ledelse af inklusions- og socialiseringsprocesser. Der udarbejdes en oversigt på maks. 1 normalside ud fra henholdsvis tendenser, funktioner og dilemmaer ved arbejdet. Oversigten afleveres i mappe på holdets intranet. Differentiering og metodekendskab: De studerende undersøger litteratur om specialpædagogiske indsatser med henblik på undervisningsdifferentiering og udarbejdelse af individuelle handleplaner. I forbindelse med praksissamarbejdet gennemføres efter nærmere aftale et lærerinterview med fokus på metoder, indsatser og differentiering. På baggrund af lærerinterviewet og en selvvalgt bog (eks. Metodebog/håndbog) tager de studerende stilling til dilemmaer ved udvalgte indsatser og metoder. Den studerendes vurdering af lærerinterview, stillingtagen til mulige dilemmaer ved udvalgte metoder og indsatser lægges i mappe på holdets intranet. Kriterier for gennemført modul Godkendelse af ovenstående studieprodukter. Den studerende udarbejder en kort skriftligt rapport (3-5 normalsider). Den korte skriftlige rapport indeholder en præsentation og analyse af en konkret undervisningssituation eller en analyse af en case, der omhandler en konkret undervisningssituation. Analysen viser den studerendes indsigt i de fire temaer. Oplægget bedømmes med karakter. Den studerende har tre prøveforsøg. Side 19 af 27

20 MODUL 5: Undervisning i det sprogligt og kulturelt mangfoldige klasserum (Dette modul er i skema og strukturmodel benævnt PL4) Modultype, -omfang og -sprog Basis, lokalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet Modulet forbereder den studerende til varetagelse af læreropgaver i et sprogligt og kulturelt mangfoldigt klasserum. Modulet indeholder følgende temaer: Andetsprogstilegnelse og tosproglig udvikling Intersprogsanalyse og sproglig evaluering Dansk som andetsprog i fagene Tosprogede elevers kulturelle baggrunde og sproglige forudsætninger Sprogligt og kulturelt inkluderende læringsmiljø De enkelte temaer behandles i forhold til modulets kompetencemål, videns- og færdighedsmål. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse Modulet godkendes til hovedområdet Pædagogik og lærerfaglighed inden for lærernes grundfaglighed med 10 ECTS-point. Fagområder som modulet knytter sig til Modulet er en del af lærernes grundfaglighed og knytter sig til Elevens læring og udvikling og Undervisningskendskab. Modulets vidensgrundlag Modulet bygger på national og international forsknings- og udviklingsviden om andetsprogstilegnelse og intersprogsudvikling, om tilrettelæggelse af dansk som andetsprogundervisning som dimension alle fag i et sprogligt og kulturelt inkluderende læringsmiljø samt om tosprogede elevers kulturelle baggrunde og sproglige forudsætninger. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 4: Undervisning af tosprogede elever omhandler identifikation af andetsprogspædagogiske udfordringer i fagundervisning samt undervisning, som tilgodeser tosprogede elevers sproglige og faglige udvikling i det sprogligt mangfoldige klasserum. Kompetenceområde 1: Elevens læring og udvikling omhandler elevers læring og udvikling i sociale relationer i skolen. Kompetenceområde 2: Undervisningskendskab omhandler rammerne for skolens undervisning, inkluderende læringsmiljøer og undervisningsdifferentiering, klasseledelse, læremidlers didaktiske potentialer, samarbejde mellem kolleger, ressourcepersoner, skole og hjem samt forskningsmetodiske forudsætninger for vurdering og anvendelse af forskningsresultater. Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og undersøge undervisning af tosprogede elever i et sprogligt og kulturelt mangfoldigt klasserum Vidensmål: Den studerende har viden om andetsprogstilegnelse, tosprogede elevers sprogudvikling Færdighedsmål: Den studerende kan vurdere om andetsprogsstilegnelse fremmes i egen og andres praksis Side 20 af 27

21 Intersprog sprog og literacy i fagundervisningen i et andetsprogsperspektiv sproglig diversitet og tosprogethed samt sprogs betydning for identitetsdannelsen andetsprogspædagogisk forskning og udviklingsarbejde lovgrundlag og bekendtgørelser samt organisering af faget dansk som andetsprog i folkeskolen Relavante forskningsmetoder, nationale og internationale forsknings- og udviklingsresultater Pædagogisk vejledning, feed back, refleksionsformer samt professionslæring Undervisningsdifferientering og læringsmiljøer støtte den tosprogede elevs intersprogsudvikling planlægge undervisning, der fremmer tosprogede elevers faglige og fagsproglige udvikling inddrage tosprogede elevers sproglige forudsætninger i undervisningen identificere andetsprogspædagogiske udfordringer for undervisningen samarbejde med dansk som andetsprogslærer og klassens øvrige lærere om de tosprogede elevers faglige og fagsproglige udvikling kritisk vurdere og anvende forskningsmetoder og - resultater vedrørende undervisning og læring anvende og begrunde forskellige vejledningformer differentiere undervisningen i henhold til elevernes forudsætninger og potentialer Modulets relation til praksis Modulet giver den studerende kompetence i at kunne planlægge, gennemføre samt evaluere og udvikle undervisning af tosprogede elever i et sprogligt og kulturelt mangfoldigt klasserum Den studerende observerer, beskriver, analyserer samt reflekterer over praksissituationer fra skolen med henblik på undersøgelse af skolens møde med de tosprogede elever, på institutionsniveau såvel som i undervisningen. Den studerende analyserer og vurderer undervisningsmaterialer og elevsprog Arbejdsformer i modulet Undervisningen foregår som en vekselvirkning mellem forskellige arbejdsformer. I den forbindelse arbejder den studerende med analyse, diskussion og refleksion. Der inddrages IT og ny teknologi. Kategori Arbejdstimer Primære arbejdsformer Kategori 1 75 Holdundervisning, organiseret med oplæg af underviser, grupper- og makkerarbejde, fremlæggelser og diskussioner. Vejledning i forbindelse med studieprodukter og undervisning. Evaluering af arbejdsformer og læring Kategori Analysearbejde i studiegrupper; caseanalyse, materialeanalyse og analyse af intersprog. Læsning af modulets tekster på baggrund af opgaver formuleret af underviser, bearbejdning af disse opgaver. Forberedelse til fremlæggelser og andre studieprodukter. Kategori 3 65 Forberedelse til og opsamling på undervisning, individuelt og i studiegruppe. Følge med og dele faglig viden på elektroniske platforme knyttet til studiet og modulet. Kategori 4 10 Studievejledning. Egen opsamling på studiearbejde Side 21 af 27

22 Evaluering i modulet I modulet indgår udarbejdelse af nedenstående studieprodukter. Studieprodukterne godkendes af underviseren. Analyse af undervisningsmateriale, omfang svarende til 3-5 normalsider. Analyse og vurdering af elevsprog og andetsprogspædagogiske tiltag, omfang svarende til 1-2 normalsider. Caseanalyse med henblik på kritisk vurdering af undervisningspraksis og skolens møde med de tosprogede elever, omfang svarende til 3-5 normalsider. Beskrivelse af planlagt forløb, hvor dansk som andetsprog er en dimension i fagundervisningen, omfang svarende til 5-7 normalsider Studieprodukterne kan laves mundtligt eller skriftligt, individuelt eller i gruppe. Ved modulets begyndelse aftales det mellem underviser og studerende, om produkterne afvikles mundtligt eller skriftligt, og om de udarbejdes individuelt eller i grupper. Minimum et af de fire studieprodukter skal være skriftlig. Minimum et af de fire studieprodukter udarbejdes individuelt. Ved præsentation af de mundtlige studieprodukter er der mødepligt. Alle fire studieprodukter skal være godkendt som forudsætning for at deltage i den endelige prøve. Kriterier for gennemført modul Godkendelse af ovenstående studieprodukter. Opfyldelse af mødepligt ved mundtlige fremlæggelser. Opfyldes mødepligten ikke, skal den studerende skrive en reparationsopgave, som stilles af underviseren. Den studerende udarbejder en opgave på 3-5 normalsider. Opgaven indeholder en præsentation og analyse af en undervisningssituation eller et undervisningsforløb. Analysen viser den studerendes indsigt i de fire temaer. Opgaven vurderes bestået/ikke bestået. Side 22 af 27

23 Prøven i Pædagogik og lærerfaglighed Prøven i Pædagogik og lærerfaglighed består af en skriftlig og en mundtlig del Den studerende indsamler i løbet af studiet en portfolio indeholdende fire produkter, der er forskellige i indhold og form, et produkt relateret til hvert kompetencemål. Med udgangspunkt i et eller flere produkter fra den studerendes portfolio udarbejdes en opgave på maks. 10 normalsider om et emne efter den studerendes valg. Opgaven skal inddrage mindst to kompetenceområder inden for hovedområdet og indeholde et handlings- og et forandringsperspektiv. I den mundtlige del af prøven uddybes og demonstreres de tilegnede kompetencer i relation til kompetencemål inden for de valgte områder. Alle hovedområdets kompetencemål kan inddrages i den mundtlige prøve af såvel den studerende som af eksaminator og censor. Der gives en samlet karakter for den skriftlige opgave og den mundtlige prøve. Den studerendes præstation skal vurderes ud fra en samlet vurdering af delprøverne.. Portfolien indgår ikke i bedømmelsen. Eksaminationstid til den mundtlige prøve: 45 minutter for en individuel prøve. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve. Prøven kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg. Side 23 af 27

24 Kompetencemål for Lærernes grundfaglighed. Bekendtgørelsen bilag 1. Lærerens grundfaglighed er et fag, som i samarbejde med uddannelsens undervisningsfag, praktik og bachelorprojekt beskæftiger sig med udviklingen af lærerens almene kompetencer til at tage vare på elevens læring, udvikling, trivsel og dannelse. Lærerens grundfaglighed er ét fagområde, som består af to hovedområder: Pædagogik og lærerfaglighed og Almen dannelse med hver sin prøve. Kompetencemål for pædagogik og lærerfaglighed. Bekendtgørelsen bilag 1. Kompetenceområder Kompetenceområde 1: Elevens læring og udvikling Kompetenceområde 2: Undervisningskendskab Kompetenceområde 3: Specialpædagogik Kompetenceområde 4: Undervisning af tosprogede elever Kompetenceområde 1: Elevens læring og udvikling omhandler elevers læring og udvikling i sociale relationer i skolen. Kompetencemål: Den studerende kan alene og i samarbejde med andre, skabe fællesskaber og facilitere elevers læring og udvikling, lede læreprocesser, der tilgodeser udvikling af individuelle, sociale og kommunikative kompetencer samt konflikthåndtering i mangfoldige sociale sammenhænge. Vidensmål: Den studerende har viden om elevers læring og om virksomme faktorer i læringsmiljøet, elevers sociale, emotionelle og kognitive udvikling - herunder køn og motivation, udviklingsstøttende relationer klasse-, lærings- og gruppeledelse, Færdighedsmål:Den studerende kan udvikle læringsrum for elever og grupper under hensyntagen til samspillet med elevernes forudsætninger og de virksomme faktorer i læringsmiljøet, observere, støtte og udfordre elevernes sociale, emotionelle og kognitive udvikling, facilitere udviklingsstøttende relationer med særlig vægt på egen position som lærer, facilitere interaktions- og læreprocesser, således at de er befordrende for elevernes trivsel og udvikling, samarbejde og kommunikation mellem skolens parter og selvstændigt og sammen med andre udvikle andre relevante aktører, samarbejde, der bygger på gensidig respekt og lydhørhed, pædagogisk vejledning, feedback og refleksionsformer samt professionslæring, attribuering, herunder viden om sociale problemer, konflikthåndtering og mobning og anvende og begrunde forskellige vejledningsformer, kan anvende kommunikative rammesætninger og metoder, så konflikter, sociale problemer og mobning bliver udgangspunkt for positive Side 24 af 27