Mødet i samtalen. Modulopgave 3 Tove Lützhøft. Indholdsfortegnelse:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mødet i samtalen. Modulopgave 3 Tove Lützhøft. Indholdsfortegnelse:"

Transkript

1 Mødet i samtalen. Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse...side 1 Indledning...side 2 Beskrivelse af case...side 2 Beskrivelse af problemfelt...side 2 Problemformulering...side 2 Arbejdsbeskrivelse...side 3 Analyse af samtale:...side 3 Tidsforbrug...side 3 Indhold...side 4 Uafklarede emner...side 5 Hvad italesættes ikke...side 7 Hvilke spørgsmålstyper...side 8 Opmuntring...side 8 Får VS mulighed for at komme til orde...side 9 Hvad kan jeg bruge analysen til...side 9 Min slutreplik...side 11 Konklusion...side 12 Litteraturliste...side 12 Side 1 af 12

2 Indledning: Modulopgave 3 Den case, som denne opgave tager sit udgangspunkt i, er fra et møde mellem en vejleder og en elev fra den efterskole, hvor vejlederen er ansat som lærer. Efterskolen er en forholdsvis lille skole med 55 elever, hvoraf 20 får specialundervisning. Mange af de elever, som går på skolen, kan karakteriseres som sårbare unge og er kendetegnet ved, at de har lavt selvværd, manglende selvtillid, og svært ved at indgå i sociale sammenhænge. Beskrivelse af case: Vejledningssøgende (VS) Kirsten er en pige på 16 år, som går i 10. klasse. Kirsten møder op til første vejledningssamtale hos vejleder (V) Tine, og samtalens sigte er at nå frem til konkrete ønsker til erhvervspraktik. Som optakt til samtalen har Kirsten udfyldt et 4-siders langt samtaleark med en række spørgsmål af generel karakter og andre af erhvervs- og uddannelsesmæssige interesse. Samtalen finder sted 14 dage efter skolestart, og det er første gang de to mødes. Med samtalearket som udgangspunkt får V og VS en snak om VS s familiære forhold, og her fortæller VS, at hun har det svært med sin mor og en lillesøster, som fylder det hele. Et punkt i samtalearket giver anledning til et nyt emne, nemlig VS s forhold til sig selv. Hun fortæller tillidsfuldt, at hun har det dårligt med sig selv, har problemer med selvtilliden og synes, at det er svært at komme ind på de andre elever - specielt 2-års-eleverne. I forhold til det erhvervs- og uddannelsesmæssige er VS er ret afklaret. Hun vil gerne være frisør til trods for, at hun har en skæv ryg. Lægen mener dog godt, at hun kan klare det. I praktik kunne hun godt tænke sig, at komme ud i en børnehaveklasse, men i forhold til det skolemæssige, hvor hun selv betegner sig som ikke-boglig, er dette måske et mindre realistisk valg. I slutningen af mødet får de sammen hentet forskellige relevante oplysninger på nettet vedr. uddannelsen som frisør og børnehaveklasselærer, og de tager afsked med hinanden. 14 dage efter samtalen har fundet sted, meddeler Kirsten, at hun ikke længere ønsker at gå på efterskolen, da hun havde brug for et mere modent miljø. Hun havde i stedet fået arbejde. Beskrivelse af problemfelt: Man må formode, at Kirsten har haft sine overvejelser et stykke tid før selve udmeldelsen, da det må have været en svær beslutning, idet Kirsten klart udtrykte sine vanskeligheder i forhold til at bo sammen med sin mor. Det interessante kunne nu være at analysere samtalen mellem V og VS, med det formål at undersøge, om der er nogle tilkendegivelse fra VS s side, som kunne have givet V indsigt i den nærtforestående udmeldelse. Hvad skulle der til, som måske kunne have åbnet op for disse overvejelser, og hvilke teknikker kunne have hjulpet V i denne situation? Mere generelt set kunne man sige, hvorledes kan det sikres i en samtale, at den vejledningssøgende kan komme til orde, og hvorledes kan vejlederen hjælpe denne proces. At komme til orde er ikke blot et spørgsmål om at sige noget, men også at blive forstået, og ikke mindst at blive taget alvorligt. Dette problemfelt skal være genstand for denne opgave. Problemformulering: Hvorledes kan det sikres i en samtale, at den vejledningssøgende kan komme til orde, og hvorledes kan vejlederen hjælpe denne proces? Side 2 af 12

3 Arbejdsbeskrivelse: Modulopgave 3 Med udgangspunkt i den samtale, som casen omhandler, analyseres denne i forhold til den kommunikative relation mellem vejleder og vejledningssøgende. Samtalen blev videoovervåget i forbindelse med modulopgave 1, hvilket giver mulighed for at lave en mere detaljeret analyse af samtale. Der er lavet en afskrift 1 af det digitale, og det analoge er forsøgt beskrevet i det omfang, at det er muligt at se, idet videovinklen giver visse begrænsninger. De parametre, som samtalen vil blive analyseret ud fra er følgende: Tidsforbrug Indhold Uafklarede emner Hvad i talesættes ikke? Spørgsmålstyper Opmuntring Får VS mulighed for at komme til orde? I opgaven vil jeg forsøge at komme omkring følg. emner: 1. Analyse af samtalen 2. Hvem siger noget om, at komme til orde? 3. Hvilke vejledningsfærdigheder sikrer, at vejledningssøgende kan komme til orde? 4. Hvilke forhold kan have betydning i denne sammenhæng? 5. Hvilken betydning har emnet i forhold til vejledning af sårbare unge? 6. Hvilken betydning får det det på min vejledning fremover? Analyse af samtalen. Tidsforbrug: Hele samtalens længde er på 24 minutter, og den kan inddeles i flg. faser: Fase 1: Fase 2: Fase 3: Fase 4: Fase 5: En indledning; velkommen og målet for samtalen ridses op. Den afklarende del, hvor V spørger ind til den nuværende situation omkring skole, familie, venner og interesser, for at V få et personligt kendskab til den VS. En perspektivdel, hvor de mulige fremtidsvalg drøftes, og praktikønsker formuleres. En informationsdel, hvor informationer omkring de aftalte uddannelser/erhverv findes frem og handlemulighederne gennemgås. Papirer vedr. praktikønsker udfyldes. Afslutning; mødet afsluttes og VS opfordres til at komme tilbage, hvis der er spørgsmål til det udleverede materiale. Det mest nærliggende, når man skal finde ud af hvem, der kommer til orde i en samtale, er, at se på deres indbyrdes taletidsforhold. Hvem får mest taletid? Det tidsmæssige forbrug i samtalen i de enkelte faser, og vejleder og vejledningssøgendes andel i hver fase fremgår af flg. tabel: 1 Vedlagt som bilag 1 Side 3 af 12

4 Tidsforbrug i min.: Som %-del: V s andel i % VS s andel i %: Fase 1 (6 replikker) 1 4,2 96,7 3,3 Fase 2 (119 replikker) 8 33,3 66,8 33,2 Fase 3 (28 replikker) 3 12,5 72,5 27,5 Fase 4* 11 45,8 - - Fase 5* 1 4,2 - - Gennemsnit af de 3 første faser i samtalen: 78,7 21,3 * Fase 4 og 5 er ikke nedskrevet, kun det tidsmæssige aspekt er taget med her. Hos Gunnel Lindh 2 finder vi en lignende undersøgelse af vejledningssamtaler. Den kvantitative dimension i samtalen omtaler hun som talefrekvens. I de 7 samtaler som er gengivet i bogen er den gennemsnitlige talefrekvens-fordelingen mellem V og VS som 60 % til 40 %. Det antyder jo en lidt skæv fordeling, men som Lindh skriver: At det kan være nødvendigt med asymmetri for at opnå bestemte mål især i institutionelle samtaler, som på forhånd har et klart formål.. Resultaterne af talefrekvenser mellem V og VS sammenlignes med Lindh 3 i de enkelte faser. Hun skriver: Overordnet forholder det sig således, at de vejledningssøgendes taletid er størst i den indledende fase og i kortlægningsfasen, mens vejlederen taler mere i den perspektivudvidende fase. Casens samtale følger ikke helt det mønster; V dominerer både i den afklarende fase (2) og i perspektivdelen, dog er VS s andel størst i fase 2. Samlet set er samtalens forhold jo også meget asymmetrisk. Talefrekvensen er jo ikke alene et udtryk for, om VS kan komme til orde, så derfor vil vi kigge videre på de andre parametre. Indhold: Samtalen indeholder flg.. emner: a. Velkomst b. Søskende forhold c. Fritidsinteresser d. Skole-erfaring e. Nuværende skole f. Personlige forhold 1. Kontaktbesvær 2. Manglende selvtillid g. Linjefag h. Familiære forhold i. Faglighed j. At kunne bo sammen k. Frisørdrømme l. Mad m. Pædagogerfaringer n. Indhentning af information v. hj. af programmet MAXI-due. 2 Gunnel Lindh Samtalen (2000,42) 3 Gunnel Lindh Samtalen (2000,94) Side 4 af 12

5 Indholdet er meget styret af det samtaleark, som VS har udfyldt før mødet, og V bringer således ikke nye emner på banen. VS bringer de familiære forhold ind i samtalen, både det dårlige forhold til moderen, som hun skændes meget med, og lillesøster, som fylder for meget. VS har også sine overvejelser omkring det at skulle bo hjemme igen. Uafklarede emner: Der er i samtalen flere uafklarede emner, men på forskellige måder. Grunden til at de er interessante er, er der heri kunne ligge vigtige informationer, som kunne være betydningsfulde at få italesat. Jeg vil arbejder med flg. 3 situationer fra samtalen, hvor det handler om: At møde nye mennesker, uddannelsesvalget og praktikønsker. 1. At møde nye mennesker: I replik 44 siger VS, at hun godt kan lide at komme steder hen, hvor hun ikke kender nogen, og senere (replik 56) siger hun, at jeg er heller ikke den bedste til at snakke med andre. To modsat rettede udsagn, som kunne kræve et par uddybende spørgsmål af V. 2. Uddannelsesvalget: VS er interesseret i børnehaveklasselæreruddannelsen (replik 149), men har tidligere i samtalen sagt, at hun ikke er så boglig (replik 115) og at hun ikke ønsker at læse tonsvis af bøger og sidde foran en computer en hel dag (replik 131). I det hele taget er det ganske uklart, hvad VS tænker omkring det pædagogiske arbejde; hun har været i praktik i en institution med børn helt ned i 3-års-alderen, og der fandt ud af, at hun ikke skulle være pædagog. Her kunne det også have været godt med en lidt mere konfronterende V og en præcisering af problemstillingen. Konfrontation kunne også betegnes udfordring, et begreb, som Egan bruger i Den kompetente vejleder 4, det handler om, at stille tilpas udfordrende spørgsmål, som kan give VS ny indsigt på egne muligheder og dermed et nyt perspektiv. 3. Praktikønsker: Da VS fortæller, at hun gerne vil i praktik som børnehaveklasselærer, sammenholder V ikke det med tidligere udsagn, men går i stedet i gang med at finde oplysninger på nettet omkring jobbet og uddannelsen. Denne situation kan skyldes, at V og VS har forskellige projekter, igen et begreb lånt fra Gunnel Lindh 5, og skal forstås, som hensigten bag en handling/adfærd. V s projekt er, at fortælle VS, at denne uddannelse betegnes som en boglig uddannelsen, men siger det ikke direkte, - i stedet finder V oplysninger frem på skærmen. På den ene side kan det måske godt forsvares, for på den måde, er det VS selv, der får den indsigt i, hvad der kræves for at kunne blive børnehaveklasselærer, og derved måske ændrer planer. Omkring frisør jobbet kan man få en fornemmelse for V s projekt, at tale hende væk fra jobbet (replik 140), da dårlig ryg (replik137) og et job som frisør ikke hører sammen. Som skrevet tidligere kunne det være interessant at se på, om VS har et projekt kørende, omkring det at kunne få bragt emnet udmeldelse på banen. Det er der noget, der tyder på, idet hun har haft tankerne kørende en hel del omkring de hjemlige forhold. Fx i forbindelse med at VS fortæller, at hun let kommer op og skændes med sin mor (rep.98), nævner hun, at det også er grunden til, at hun gerne vil være på efterskolen. I replik 121 fortæller VS, at hun er kommet på efterskolen for at forbedre sine karakterer, men også for ikke at bo hjemme. Den dukker så op igen i replik 125: 125 VS Jeg tror heller ikke, at jeg skal bo mere end et halvt år hjemme, når jeg kommer hjem. Jeg vil gerne være frisør, så 4 Egan, Den kompetente vejleder (2002,201ff) 5 Gunnel Lindh Samtalen (2005,95) Side 5 af 12

6 Her kobler hun, det at bo hjemme med erhvervsmæssige overvejelser. Jeg tror helt sikkert, at der hos VS foregår en indre proces, som ikke kommer til udtryk i den ydre proces 6 - men som forsøges italesat. Metakommunikation kunne have været en mulighed for V, som fx kunne have sagt: Du lægger op til, at vi skal snakke erhvervsvalg, men du snakker også meget om det at bo hjemme, har du brug for, at vi snakker mere om det nu? Det er specielt tankevækkende, at VS bringer sit problem omkring det at bo sammen med sin mor op flere gange, når der på dette tidspunkt faktisk er, næsten et helt skoleår til hun igen skal hjem og bo, medmindre hun har haft overvejelser omkring udmeldelse i tankerne! Hele denne situation omkring det skolemæssige og de drømme hun har uddannelsesmæssigt repræsenterer et stort gab. Hun opfatter sig selv som værende ikke så boglig, men i replik 112 refererer V fra samtalearket : Du kan godt lide at lære noget nyt og synes også selv, at du har rimeligt nemt ved det. Og du passer dine ting. Disse udsagn forbindes ikke normalt med én, som ikke er boglig. VS har tidligere gået på Skovlund Efterskole, som er en boglig efterskole, hvordan klarede hun sig her? Noget der kunne have været interessant i forhold til at få afdækket hendes boglige evner. Man kunne forestille sig, at det var en slags vanetænkning; om at jeg ikke er så boglig ; kædet sammen med den måde vi ser os selv på, gennem andres måde at opfatte os på. Mead 7 taler om den generaliserende anden som et billede på den identitet, vi opbygger i vores interaktion med andre. Det sker i første omgang, ved at vores handling får andre til at reagere. Det er gennem vores tolkning af den andens reaktion, at vi efterhånden udkrystalliserer de generelle forventelige reaktioner på vores handling. Det generaliseres af de andres reaktion og bliver efterhånden vores billede af os selv. Her kunne V have forsøgt at lade VS se sig selv gennem en anden person, fx hvad ville din mor sige omkring dine boglige evner, eller din tidligere lærer osv. Det kan være nemmere at skulle beskrive sig selv gennem andre, og måske derved bryde vanetænkningen. Hvis vi sammenholder frisørdrømmen med det faktum, at hun ikke er den bedste til at snakke med andre, viser der også her et gab. Hun ønsker et udadvendt job, men er det måske ikke selv. Her kan vi også hente inspiration i Motivationssamtalen 8, - forfatternes egen definition følger her: Vi definerer motivationssamtalen som en klientcentreret, styrende metode til at fremme indre motivation for forandring ved at udforske og afklare ambivalens. Ambivalens, som det, at der noget som man gerne vil, men også ikke vil. Motivationssamtalens ånd er, at vejledningen foregår som et samarbejde, hvor V hjælper med at støtte og udforske muligheder/ressourcer hos den VS, men at ansvaret for forandring forbliver hos den VS. De styrende principper: 1. Udtryk empati 2. Tydeliggøre diskrepansen (diskrepans bruges her som vigtigheden af forandring) 3. Gå med modstanden 4. Understøt VS mestringsforventning (forventning til at det vil lykkes) En måde hvorpå V kunne have tydeliggjort diskrepansen kunne være ved eksternalisering: for at få et fælles tredje og muligheden for at VS selv kan se og få et nyt perspektiv. 6 Hermansen, Løw, Petersen, Kommunikation og samarbejde i professionelle relationer (2004,64); Tom Andersen. 7 Hermansen, Løw, Petersen, Kommunikation og samarbejde i professionelle relationer (2004,87) 8 Miller & Rollnick Motivationssamtalen (2004,47f ) Side 6 af 12

7 Hvad italesættes ikke: Helt konkret nævner VS i forbindelsen med snakken om det at være spejder, at hun skal være leder, når hun kommer hjem (replik 13); et emne, som havde været godt at kunne trække frem i forbindelse med hendes manglende selvtillid. Men V kommenterer det ikke. Nu da samtalen blev videooptaget kan dette selvfølgelig have påvirket de samtalende parter på en måde, så deres opmærksomhed ikke helt er så koncentreret. Samtidigt har V sit blik rettet mod samtalearket, og bladrer i det for at legitimere sine spørgsmål.; du har skrevet her, at. Så en forudsætning for, at noget kan italesættes, er, at V er nærværende og derved hører de ting, der bliver bragt ind i samtalen. Senere siger VS i replik 76, omkring emnet selvtillid: Sidste år kom jeg til sådan en psykologagtig en, vi snakkede meget om det. Fordi da jeg kom på efterskole vendte det lige tilbage i hovedet på mig igen, sådan at de følelser jeg havde haft kom tilbage. V svarede: Så da slap du ikke af med det. Her kunne en spejling 9 have været brugt til at italesætte de følelser, som VS nævner fx: Så du havde det ikke godt på den anden efterskole, eller bare hvilke følelser. Dette kunne have været godt at få belyst, da VS tidligere egentlig havde udtrykt, at hun faktisk havde ønsket at blive der. Det kunne også have givet V en fornemmelse for, hvor alvorligt problemet var, og sat det i forhold til VS s nuværende situation. Det andet eksempel er fra sekvensen omkring de familiære forhold, hvor VS fortæller, at hun skændes med sin mor. 103 V Men derfor er det ikke sikkert at det stikker så dybt, gør det det? 104 VS Jo, nogen gange. 105 V Men du har været væk hele sidste år. Hvad skændes de om? Det ved vi ikke noget om. Forholdet til moderen kunne have været interessant at få belyst lidt nærmere. Specielt med tanke omkring Alex Honneths anerkendelsesbegreb 10 der indbefatter 3 forskellige former, og som er helt afgørende for alle mennesker. 1. Vedr. de menneskelige primære relationer, som Honneth sammenfatter under begrebet kærlighed. Af denne anerkendelsesform følger en selvtillid, som sætter mennesket i stand til at handle, kommunikerer og tage del i nære fællesskaber. 2. Vedr. den retlige, som respekt for borgerens rettigheder i praksis. Af denne anerkendelsesform følger selvagtelse. 3. Vedr. social værdsættelse, hvormed menes, at den enkelte bliver anerkendt som en person, der besidder evner af grundlæggende værdi for et konkret fællesskab. Fratages eller nægtes borgeren denne anerkendelse, skader det den individuelle handledygtighed. VS udtrykker jo både problemer omkring selvtilliden og det sociale tilhørsforhold, så måske skyldes det, at hun ikke har fået anerkendelse fra fx sin mor og andre nære relationer. 9 Tove Løve Ansigt til ansigt ( 2005,266) 10 Høilund & Juul, Anerkendelse og dømmekraft i socialt arbejde (2005,26) Side 7 af 12

8 Hvilke spørgsmålstyper: Modulopgave 3 Hos Karl Tomm 11 findes en inddeling i spørgsmålstyper, som nedenfor, og disse vil blive brugt i analysen af spørgsmålene i casen. 1. Lineære spørgsmål, som har en afklarende hensigt. Spørgsmålene fokuserer på årsagvirkning 2. Cirkulære spørgsmål, som har til formål at undersøge og udforske cirkulære sammenhænge. De fokuserer på relationer og forskelle i adfærd. 3. Strategiske spørgsmål, som er lineære spørgsmål, som har til hensigt at påvirke. Det kan være ledende eller konfronterende spørgsmål, som har til hensigt at korrigere eller fastholde personen (VS) 4. Refleksive spørgsmål, som er cirkulære, der ligeledes har til hensigt at påvirke. De er de mest forandrende og udviklende spørgsmål og er kendetegnet ved at være hypotetiske og fremadrettede. Fase 2 er præget af mange lineære spørgsmål, og dermed også korte svar, som udløser nye spørgsmål, og således kræver det mange spørgsmål at nå rundt om et emne. Fx stilles der 12 spørgsmål til emnet spejder, heraf er de 8 lineære spørgsmål. Lineære spørgsmål er ideelle til afklaring omkring konkrete emner, som fx: Har du valgt tysk? Eller hvor gammel er du? Men her i den afklarende fase, hvor det er VS s livsverden der på banen, kunne en mere åben formulering, som fx prøv at fortæl lidt om det at være spejder, have givet VS mulighed for at fortælle det, som for hende var vigtigt at få frem, eventuelt kunne V følge historien op med et eller to uddybende spørgsmål. Hvis der stilles for mange spørgsmål, kan samtalen få en forhørslignende karakter, og opleves ubehageligt af VS. Dette ser dog ikke ud til at være tilfældet i casen. I fase 3 stilles der ikke så mange spørgsmål, faktisk kun 8, og hvoraf de 5 er lineære. Samtidigt laves et par opsamlinger i forhold til det skrevne i samtalearket. Generelt set har det stor betydning, hvilke spørgsmålstyper der anvendes, og i høj grad hvilke spørgsmål der stilles. For hvilke svar ville alle de spørgsmål, som ikke blev stillet, have kunnet give. Derfor er vigtigt at samtalen åbnes op, at de lukkede spørgsmål undgås, og muligheder for VS gives, så det bliver hendes valg at byde ind med noget værdifuldt for hende. Ellers kan man godt sige, at det bliver et tilfældigt, eller måske vejlederafhængigt billede, der kommer frem af VS s livsverden. I brugen af lukkede spørgsmål, ligger en grundopfattelse af, at der til alting kan gives et svar, - og kun et svar. Det, at spørge ind til en andens livsverden, kan ikke begrænse sig til enkle svarmuligheder og kræver, at der åbnes op i samtalen, og at den vejledningssøgende er i fokus. Opmuntring: Der bliver ikke brugt direkte opmuntringer i samtalen, som fx: Er der noget du gerne vil snakke om, eller har vi talt nok om dette, eller er der mere du vil sige. Dog er der enkelt undtagelse i replik 97, hvor V spørger, om VS har lyst til snakke om sit forhold til familien. Til gengæld afbrydes VS ikke af V, og får den taletid, som hun tilsyneladende har brug for til at besvare de spørgsmål, som hun bliver stillet. Undervejs virker V også interesseret og lytter opmærksom, og viser det bl.a. ved gambitter. Til sidst i samtalen opfordrer V VS til at komme tilbage, hvis hun har spørgsmål til det udleverede materiale. 11 Hermansen, Løw, Petersen, Kommunikation og samarbejde i professionelle relationer (2004,110) Artikel af Karl Tomm: Er hensigten at stille lineære, cirkulære, strategiske eller refleksive spørgsmål. Side 8 af 12

9 En indirekte opmuntring kunne også være, at der bliver holdt en pause fx efter de lidt mere betydningsfulde emner, således at der skabes et rum for refleksion. Får VS mulighed for at komme til orde: Da V stiller mange lukkede spørgsmål, er det også medvirkede til, at indholdet bliver ret styret, og der er kontrol over samtalen. En stor del af spørgsmålene tager afsat i det forarbejde, som VS har lavet med besvarelsen af samtalearket. Men flere gange tager VS initiativ til at bringe nye emner på banen. Her er et par eksempler: Eks. 1: 55 V Så det kan være svært at komme ind i gruppen? 56 VS Ja, det synes jeg måske godt. Men jeg er heller ikke den bedste til at snakke med andre. Eks. 2: 125 VS Jeg tror heller ikke, at jeg skal bo mere end et halvt år hjemme, når jeg kommer hjem. Jeg vil gerne være frisør, så 126 V Ups! Så er vi allerede langt omme kan jeg høre. Bladrer frem. Det første eksempel viser, at selv om VS får et lukket spørgsmål, så bringer hun alligevel et nyt emne ind, at hun ikke er den bedste til at snakke med andre. Emneskiftet giver anledning til en lidt længere snak om, hvorledes VS har det med sig selv. Eks. 2 er fra overgangen mellem fase 2 og 3, og her bringer VS så et erhvervsønske på banen. Umiddelbart er der ikke nogen sammenhæng i de to indholdsmæssige emner i replik 125, så måske er det et udtryk for, at VS synes, at det er på tide, at samtalen handler om det erhvervsmæssige. Her må man sige, at ikke alene styrer VS indholdet, hun er faktisk også processtyrende, idet hun løfter samtalen fra fase 2 til 3. Jeg syntes, at det er vigtigt at påpege, at VS faktisk er den, der bringer meget vigtige emner ind i samtalen. Lindh 12 ville kalde det for strategisk dominans; fx kan nævnes emnet omkring den manglende selvtillid (replik 70), og lillesøsteren der fylder meget (replik 108), og i replik 121 hvor hun vender tilbage til det, at hun faktisk er på efterskole, fordi hun ikke kan holde ud at bo hjemme. Så VS udviser i hvert fald initiativ og skaber dynamik i samtalen med disse input. Men bliver hun forstået og taget alvorligt? Ja, i det omfang, at V fanger de budskaber, som VS sender, så giver V både plads og rum for at disse emner kan udfoldes og bliver behandlet med respekt. Hvad kan jeg bruge denne analyse til: I denne opgave har jeg arbejdet med analysere en samtale mellem vejleder Tine og vejledningssøgende Kirsten. For at jeg kan komme videre med opgaven, må jeg bekende at vejlederen er mig. Gennem denne punktuering af samtalen mellem V og VS har jeg fået en ny indsigt i min måde at være vejleder på. Det har således også skabt interesse for at finde forklaringer på min vejlederrolle i samtalen. Jeg er specielt optaget af de gab, som jeg ikke går ind i, hvilke lukker jeg ned og hvorfor? Dette bliver til mit eget gab ; hvad jeg gør, og hvad jeg synes, at jeg skal gøre. Her følger nogle mulige forklaringsårsager: 12 Gunnel Lindh Samtalen ( 2005,92) Side 9 af 12

10 Konteksten: Det er vigtigt, at få konteksten i spil her. Jeg arbejder på en skole med elever med store sociale problemer, som ofte har meget svært ved det boglige, og som sådan også har færre muligheder i erhvervs- og uddannelsesmæssig sammenhæng. Normalt er jeg også lærer på skolen, og dette kan godt have en betydning i relationen mellem V og VS. I dette tilfælde kender jeg ikke eleven i forvejen og har således ikke lærer-elev-oplevelser, som kan interferere her. Der er dog tale om et asymmetrisk forhold mellem elev og vejleder, betinget af den institutionelle ramme, og har dermed også en magt. Vejleder sidder som en institutions-repræsentant og skal sørge for at de gældende love og bekendtgørelser overholdes, her i det enkelte tilfælde at samtalens mål bliver nået. Det sidste kan betyde, at man som vejleder bliver lidt for procesorienteret (handlingsdomæne) 13 og dermed ikke giver den fornødne plads til refleksion (refleksionsdomæne). Der vil således være emner, som bevidst lukkes ned fra min side. Fra Kirstens synsvinkel kan magt-forholdet betyde, at hun ikke direkte italesætter de ting, der måske optager hende mest, fordi det er ikke passende i en vejledningssamtale, og blot svarer på de spørgsmål, som hun får stillet. Forforståelse: I sted i mine noter 14 har jeg skrevet om forforståelsen: Vi går altid ind i en ting med en forforståelse, vi kan ikke andet. Et bud på min forforståelse i forhold til vejledningssituationen er den, at jeg er forudindtaget omkring elevernes evner. Dette kan betyde, at jeg, af frygt for ikke at kunne finde på noget, som de kan magte, hopper på det første og bedste, hvis eleven selv kommer med noget. Dette er selvfølgelig lidt groft sagt, men der er noget om snakken. Kirstens ønsker i samtalen er gode eksempler på dette. Jeg ved også, at de har meget med i bagagen (habitus 15 ), og frygter måske lidt, hvad jeg lukker op for, hvis samtalen får frit løb. Derfor har samtalearket været vigtigt for mig at styre efter. Stemmer: Bakhtins stemmer 16 har også givet mig inspiration i denne forklaringsproces; Bakhtin ser selvet som et hotel med mange værelset, og i hvert af de værelser bor en stemme. Stemmen repræsenterer en erfaring/oplevelse, som så i lignende situationer, dukker op og blander sig i samtalen. Hvilke stemmer blander sig i denne samtale: Fx kunne det være en tidligere skolelærer, der blander sig, når Kirsten udtrykker, at hun ikke er så boglig. Og i min vejlederrolle er det måske den bekymrede mors stemme, der blander sig, som gerne vil skåne barnet, og derfor ikke konfrontere dem for at undgå at såre dem, fordi det er synd for dem. Berøringsangst: Her er jeg inspireret af Bateson 17 som siger, at vi har nogle bestemte mønstre og dermed bestemte måder at gøre tingene på ud fra den sociale/kulturelle base, som vi omgiver os med. Jeg er opvokset i et hjem, hvor der ikke blev talt om ubehagelige emner, så jeg har ikke en base og stå på, når eleverne lukker op for de ømtålelige emner. Der for bakker jeg ud og pakker det lidt ind. Fx bruger jeg ordet det om problemerne med Kirstens selvtillid lige før, at jeg skifter over til et andet emne. Det virker som om problemet nedtones og usynliggøres. Sproget: Det sproglige har stor betydning for vores måde, at tænke på og dermed også handle. I sproget er indlejret et værdisæt, som afspejler de værdier vi har. En bevidstgørelse om sproget og brugen af det kan gøre en forskel alene og være med til at skabe en forandring. Det, at man giver noget et andet udtryk, som er mere positiv, kan ændre ens syn på tingene. 13 Hermansen, Løw, Petersen Kommunikation og samarbejde (2004,118) 14 En note omkring Gadamer 15 Et begreb fra Bourdieu 16 Gengivet i Peavy At skabe mening (2005,36) 17 Noter omkring Bateson Side 10 af 12

11 I vores omtale af eleverne på min arbejdsplads som helhed er nok præget af de mange problemer, der er med eleverne i hverdagen, både på det faglige og personlige plan. Dermed er mange af de ord, som knyttes til eleverne, også negative ladede og problemorienteret. Derved bliver der mere fokus på det, som de ikke kan, i stedet for det de kan, - sagt på en anden måde på begrænsninger i stedet for muligheder. En sådan opfattelse sætter sine spor i ens forforståelse, og påvirker ens tankemønster og evnen til at se nye mønstre. Sproget har også en egen indre kraft, som har betydning, i det øjeblik det kommer til udtryk. Hvis man fx altid har sagt en ting om sig selv, så får sproget magt over én, og man tror fuldt og fast, at det er sådan, selv om det måske ikke er det. Derfor kan sproget også bruges bevidst i en forandringsproces, ved for første at ændre de sprogmæssige udsagn som det første skridt på vejen. Kommunikation: Kommunikation er jo mere end det talte, ud over det digitale kommunikerer vi også analogt, hvilket vil sige gennem vores tonefald, ansigtsmimik, kropsholdning osv. Det analoge er bestemmende for, hvorledes det digitale skal opfattes og dermed betydende for relationen. Hvis ikke der er overensstemmelse mellem det analoge og det digitale, skaber det inkongruens 18, og kan have en meget negativ indflydelse på relationen fx skabe utryghed. I konkrete situationer i samtalen, hvor jeg møder disse gab, har jeg ved hjælp af videooptagelsen erfaret, at jeg analogt signalerer, at jeg er sat lidt til vægs ; jeg er tøvende og prøver at vinde tid ved at læse op fra samtalearket, mens jeg arbejder på højtryk for en finde en passende løsning. Gennem vejlederuddannelsen og arbejdet med analyse af videoen og det efterfølgende teoriarbejde er jeg blevet bevidstgjort om dette forhold, og fået kendskab til nye kommunikationsfærdigheder. Jeg er overbevidst om, at jeg ved at forholde mig personligt til samtalen og den koblede teori, vil jeg kunne gøre brug af denne nye indsigt i lignende situationer. Relationen: Relationen er vigtigt for at kunne skabe en tryg ramme, hvori samtalen kan foregå. Tillid må være en grundpille i forhold til at kunne tale om ømtålelige emner. Eleverne skal vide, hvor de har mig, således at de ting, som de fortæller mig bliver behandlet med respekt. Jeg har en grundregel, at jeg altid gør opmærksom på, at der er ting, som jeg ikke kan sidde alene med, hvis de fx nævner forhold af kriminelle karakter, så er jeg nødt til at inddrage andre personer i det. Det er også vigtigt, at der skabes rum for forskellighed; for at kunne skabe åbenhed omkring emnerne, må det også være tilladt at sige, det man mener uden at møde fordømmelse; at respektere den andens værdier som værende gyldige. Dette betegnes også som anerkendelse 19. Rogers fandt frem til 3 kernebetingelser, som var vigtige for ham i at skabe en positiv relation i vejledning, nemlig; kongruent, ubetinget positiv opmærksomhed og empati. Her vil jeg gerne sætte fokus på det professionelle nærvær 20, som handler om at bruge iagttagelse, refleksion, følelse og intuition på én gang, og om at kunne pendle mellem indlevelse og distance. Distance er evnen til at have kontakt og overblik på samme tid. Det er netop ikke meningen, at man skal indleve sig så meget i den anden, at man bliver et med den anden, og kommer til at føle medlidenhed med den anden,- det kan den anden ikke bruge til noget. Min slutreplik: Min største oplevelse i forbindelse med skrivningen af denne opgave er den, at godt nok er elevernes bagage med til vejledningssamtalen, men det er min også. 18 Hermansen, Løw, Petersen Kommunikation og samarbejde (2004,60) 19 Tove Løve Ansigt til ansigt (2005,171) 20 Hermansen, Løw, Petersen Kommunikation og samarbejde (2004,90) Side 11 af 12

12 Konklusion: Hvorledes kan det sikres i en samtale, at den vejledningssøgende kan komme til orde, og hvorledes kan vejlederen hjælpe denne proces? Det, at komme til orde, handler ikke blot om taletid, men også at få mulighed for at sige det, der er vigtigt for én selv. Det kræver at samtalen åbnes op, så VS får indflydelse på indholdet i samtalen. Fra V s side kræver det gode kommunikationsfærdigheder, så denne kan være behjælpelig i forhold til VS muligheder for at komme til orde. Spørgeteknikken har betydning for VS s refleksion over egen situation og muligheder. V s evne til at lytte og forstå, har betydning for V s mulighed for at styre processen i en givende retning for VS. Dette kræver nærvær. Relationen mellem V og VS er betydende i forhold til det rum, der skabes for samtalen, - det må være præget af tillid og tryghed. V må være opmærksom på, hvilke forhold der har betydning for samtalen; fx forforståelsen, stemmer, habitus, og søge at være bevidste om disse, og give dem mulighed for at blive en del af samtalen. VS må være fokusperson for samtalen og gennem dennes værdier skabe en konstruktiv dialog, som base for et fremadrettet perspektiv. Perspektivering: Denne del vil jeg komme ind på til fremlæggelsen. Litteraturliste: Egan G. (2002). Den kompetente vejleder. København RUE, senere Studie og Erhverv. Hermansen, Løw, Petersen (2004). Kommunikation og samarbejde - i professionelle relationer. 2. udgave, 2. oplag. København: Alinea. Høilund & Juul (2005). Kapitel 1: Anerkendelse som betingelse for identitet og menneskelig opblomstring. Anerkendelse og dømmekraft i socialt arbejde København: Hans Reitzels forlag. Lindh G. (2000) Samtalen. Fredensborg: København RUE, senere Studie og Erhverv. Løve T. (2005). Vejledning ansigt til ansigt. Fredensborg: Forlaget Studie og Erhverv. 2. udgave. Miller & Rollnick (2004). Motivationssamtalen. København: Hans Reitzels forlag. 1. udgave, 2. oplag Peavy R.V. (2005). At skabe mening den sociodynamiske samtale. Fredensborg: Forlaget Studie og Erhverv. Tomm K.(1992): Er hensigten at stille lineære, cirkulære, strategiske eller refleksive spørgsmål. Redigeret af Lars lykkedegn Side 12 af 12

Den tillidsskabende samtale.

Den tillidsskabende samtale. Den tillidsskabende samtale. Indledning: I mit arbejde som efterskolelærer er jeg optaget af unges trivsel. Derfor vil jeg sætte fokus på vejledning i forhold til den unge målgruppe, og hvordan jeg i gennem

Læs mere

Roskilde d. 28 marts - 2011

Roskilde d. 28 marts - 2011 Roskilde d. 28 marts - 2011 Temadag om mødeledelse for tovholdere i LP- grupper Psykolog Jens Andersen jna@ucn.dk Tlf. 21760988 Dagens program 9.00 9.15 Præsentation af program og hinanden 9.15 9.45 Arbejde

Læs mere

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes Anerkendende kommunikation og Spørgsmålstyper Undervisning i DSR. den 6 oktober 2011 Udviklingskonsulent/ projektleder Anette Nielson Arbejdsmarkedsafdelingen I Region Hovedstaden nson@glo.regionh.dk Mobil

Læs mere

Den motiverende samtale Herning den 23. februar 2015

Den motiverende samtale Herning den 23. februar 2015 REDSKABER TIL AT MOTIVERE MENNESKER TIL FORANDRING Den motiverende samtale Herning den 23. februar 2015 Helene Foss Kjeldsen, sygeplejerske, MI-træner, medlem af MINT 1 Motivation Kært barn har mange navne

Læs mere

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering... 2 Socialkognitiv karriereteori - SCCT... 3 Nøglebegreb 1 - Tro på egen formåen... 3 Nøglebegreb 2 - Forventninger til udbyttet...

Læs mere

Motivationssamtalen Af cand.psyk. Anne Kimmer Jørgensen

Motivationssamtalen Af cand.psyk. Anne Kimmer Jørgensen Motivationssamtalen Af cand.psyk. Anne Kimmer Jørgensen Indhold Grundlæggende principper Motivation Forandringsprocessen Ambivalens Modstand Udtrykke empati Støtte håbet Samtaleteknikker Stille åbne spørgsmål

Læs mere

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Den svære samtale er et begreb, der bliver brugt meget i institutioner

Læs mere

Motivation. Menneske-til-menneske-forhold, fem faser. Fremvækst af identitet. Empati Sympati Gensidig forståelse

Motivation. Menneske-til-menneske-forhold, fem faser. Fremvækst af identitet. Empati Sympati Gensidig forståelse Menneske-til-menneske-forhold, fem faser. Det indledende møde med at andet menneske Fremvækst af identitet Empati Sympati Gensidig forståelse Karakteristiske handlinger. Vi foretager observationer og gennem

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø

Psykisk arbejdsmiljø Psykisk arbejdsmiljø TEMAER i psykisk arbejdsmiljø Arbejdstilrettelæggelse Arbejdets indhold Kvalifikationer Selvstyring og medindflydelse Kollegiale relationer Ledelsesrelationer De seks guldkorn Indflydelse

Læs mere

At passe på sig selv i forandringer.. StressRederiet Brink & Buhelt - DSR nov. 2013

At passe på sig selv i forandringer.. StressRederiet Brink & Buhelt - DSR nov. 2013 + At passe på sig selv i forandringer.. StressRederiet Brink & Buhelt - DSR nov. 2013 + Kan I se lyset som TR i forandringer for bare træer? + Program Forandringer i arbejdslivet Hvad berører os? Hvordan

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Uddannelsen Ressourcedetektiv Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Under den overskrift har P-Huset nu fornøjelsen af at

Læs mere

Vejledning af eleven

Vejledning af eleven 1 Vejledning af eleven 2 Vejlederens funktioner Rådgive og vejlede eleven Oplære / dele viden teoretisk og praktisk Undervise og instruere Støtte eleven i at bearbejde det lærte Være rollemodel Udfordre

Læs mere

Livskvalitet/driftsledelse/arbejdsforhold

Livskvalitet/driftsledelse/arbejdsforhold Livskvalitet/driftsledelse/arbejdsforhold Indlæg ved Kompetenceudvikling i Økologisk Bæredygtighed Eva Gleerup Udviklingskonsulent, DLBR Akademiet Livskvalitet/driftsledelse/arbejdsforhold Fokusområder

Læs mere

Fredag d. 26. oktober. v. Britt Riber

Fredag d. 26. oktober. v. Britt Riber Fredag d. 26. oktober v. Britt Riber Programændring - Videosupervision rykkes frem til 29. november Opsamling fra sidst Anerkendende pædagogik Spørgsmålstyper Eksternalisering Nysgerrig, spørgende forholdemåde

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Vejledere Greve Skolevæsen

Vejledere Greve Skolevæsen Vejledere Greve Skolevæsen Hold 3 Mosede, Strand, Holmeager, Tune Om vejledningskompetence 2 18. januar 2016 https://ucc.dk/konsulentydelser/ledelse/skoleledelse/ materialer-til-forloeb/greve-kommune Den

Læs mere

Samtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker

Samtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker Samtale om undervisningen den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker 4. november 2013 Hvorfor tale om kontekst? Påstand Alt er en del af et større system biologisk som socialt Kontekst Alting ting

Læs mere

Coaching om lytteniveauer og spørgsmålstyper

Coaching om lytteniveauer og spørgsmålstyper Coaching om lytteniveauer og spørgsmålstyper Mette Pryds, kursus for vejledere modul 2, Roskilde oktober 2012 Er det overhovedet noget nyt? Coaching Homer omtaler i Odysseen den kloge gamle mand, Mentor,

Læs mere

VELKOMMEN TIL MENTORUDDANNELSEN 2016

VELKOMMEN TIL MENTORUDDANNELSEN 2016 VELKOMMEN TIL MENTORUDDANNELSEN 2016 BSS DAGENS PROGRAM Velkomst og introduktion Mentorrollen ved Susan Heilemann Pause sandwich og sodavand Den gode samtale ved Majbritt Nielsen og Marie Louise Bro Pold

Læs mere

Den Motiverende Samtale 13. November 2012. V/Misbrugskonsulent Bettina Lyhne e-mail: bettinalyhne@gmail.com

Den Motiverende Samtale 13. November 2012. V/Misbrugskonsulent Bettina Lyhne e-mail: bettinalyhne@gmail.com Den Motiverende Samtale 13. November 2012 V/Misbrugskonsulent Bettina Lyhne e-mail: bettinalyhne@gmail.com Motivationsprocesser Motivationssamtalen Modstand og ambivalens Samtalens opbygning Tænk tilbage

Læs mere

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Vejviseren Introduktion til coaching i kollegasparring Nøglefærdigheder: Nysgerrighed og Aktiv lytning Spørgsmål der rykker Om underviseren Selvstændig

Læs mere

Opkvalificering i et samarbejde den usikre sikkerhed TUP 11, en sikker kommunikation!

Opkvalificering i et samarbejde den usikre sikkerhed TUP 11, en sikker kommunikation! Opkvalificering i et samarbejde den usikre sikkerhed TUP 11, en sikker kommunikation! Simon Schulin, 2013, Adjunkt, Udvikling og Forskning ved Videncenter for Ledelse og Organisationsudvikling Forandring

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Guide for mentorer. Mentorordningen på Biologisk Institut

Guide for mentorer. Mentorordningen på Biologisk Institut Guide for mentorer Mentorordningen på Biologisk Institut 1 Kære mentor! Du sidder nu med en Guide for mentorer, som gerne skulle give dig et godt overblik over, og forståelse af, mentorordningen på Biologisk

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

VELKOMMEN TIL MENTORUDDANNELSEN 2017

VELKOMMEN TIL MENTORUDDANNELSEN 2017 VELKOMMEN TIL MENTORUDDANNELSEN 2017 VED BSS VEJLEDNING OG STUDIEINFORMATION BSS DAGENS PROGRAM Velkomst og introduktion Mentorrollen og introduktion til The Mentoring Journey ved Susanne Søes Hejlsvig

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Mentorkurset efterår 2015 Folkehøjskolernes Forening og Professionshøjskolen UCC Mentorskaber og mentorordninger, del to Inger-Lise Petersen, adjunkt

Mentorkurset efterår 2015 Folkehøjskolernes Forening og Professionshøjskolen UCC Mentorskaber og mentorordninger, del to Inger-Lise Petersen, adjunkt Mentorkurset efterår 2015 Folkehøjskolernes Forening og Professionshøjskolen UCC Mentorskaber og mentorordninger, del to Inger-Lise Petersen, adjunkt Program Kl. 10.00-10.15: Velkomst og intro Kl. 10.15-11.20:

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Hvad er coaching? - og hvad er coaching ikke

Hvad er coaching? - og hvad er coaching ikke Hvad er coaching? - og hvad er coaching ikke Giv en mand en fisk, og han bliver mæt én dag. Lær ham at fiske, og han kan klare sig selv hele livet Kun Fu Tze Coaching - definitionen Coaching er at hjælpe

Læs mere

Den motiverende samtale en kort introduktion

Den motiverende samtale en kort introduktion Den motiverende samtale en kort introduktion Den motiverende samtale har fokus på at finde ressourcer til forandring hos borgeren og støtte hans eller hendes indre motivation. Rådgiverens vigtigste rolle

Læs mere

Systematik og overblik

Systematik og overblik 104 Systematik og overblik Gode situationer god adfærd Beskrevet med input fra souschef Tina Nielsen og leder John Nielsen, Valhalla, Nyborg Kommune BAGGRUND Kort om metoden Gode situationer god adfærd

Læs mere

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere

KURSUS FOR NYE EFTERSKOLELÆRERE NOVEMBER, 2015. Mandag d. 9. november

KURSUS FOR NYE EFTERSKOLELÆRERE NOVEMBER, 2015. Mandag d. 9. november KURSUS FOR NYE EFTERSKOLELÆRERE NOVEMBER, 2015 Mandag d. 9. november Arbinger Den Anerkendende Tilgang Narrative Samtaler Praktiske råd PERSPEKTIVET Hverdagen på din egen efterskole 90 95% af eleverne

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

Den Motiverende Samtale og børn

Den Motiverende Samtale og børn Den Motiverende Samtale og børn At arbejde med Den Motiverende Samtale og Stages of Change modellen med børn Af Gregers Rosdahl Implement Consulting Group Maj 2010 Om arbejdet med Den Motiverende Samtale

Læs mere

Vejledere Greve Skolevæsen

Vejledere Greve Skolevæsen Vejledere Greve Skolevæsen Hold 1, Arena, Damager, Karlslunde Om vejledningskompetence 2 17. marts 2016 https://ucc.dk/konsulentydelser/ledelse/skoleledelse/ materialer-til-forloeb/greve-kommune Den samlede

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Motivational Interviewing. Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt

Motivational Interviewing. Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt Motivational Interviewing Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt Velkommen Program for modul 2 Kl. 09.00 09.45: Velkommen Øvelse fra jeres praksis Diskrepans Kl. 09.45

Læs mere

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi 10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi -følg guiden trin for trin og kom i mål 1. Find ud af, hvor du befinder dig At kende sit udgangspunkt er en vigtig forudsætning for at igangsætte en succesfuld

Læs mere

Janne Risager Jensen DialogForumTeam på

Janne Risager Jensen DialogForumTeam på Janne Risager Jensen DialogForumTeam på DFT`S METODER På Selandia har vi tre DFT: Målet er supervision og faglig sparring gennem håndtering af konkrete problemstillinger om elever eller grupper af elever.

Læs mere

Velkommen til modul 3. Madguides

Velkommen til modul 3. Madguides Velkommen til modul 3 Madguides Dagens Program Kontekst Autopoiese Anerkendende kommunikation Domæne teori Pause Forandrings hjulet Den motiverende samtale Næste gang Hemmeligheden i al Hjælpekunst af

Læs mere

Der er 3 niveauer for lytning:

Der er 3 niveauer for lytning: Aktiv lytning Aktiv lytning betyder at du som coach har evnen til at lytte på et dybere niveau. Du opøver evnen til at lytte til det der ligger bag ved det, der bliver sagt eller det der ikke bliver sagt.

Læs mere

Praktikvejledere ved Socialrådgiveruddannelsen

Praktikvejledere ved Socialrådgiveruddannelsen Gør tanke til handling VIA University College Praktikvejledere ved Socialrådgiveruddannelsen 1 Indholdet i dag Retningslinjer for læringssamtaler Hvad er supervision Opskrift på supervision Spørgsmålstyper

Læs mere

udvikling af menneskelige ressourcer

udvikling af menneskelige ressourcer Coaching - og hvordan man anvender coaching i hverdagens ledelse. Konsulent, cand. mag. Dorte Cohr Lützen, Lützen Management. Coaching er et modeord inden for ledelse for tiden, mange ledere har lært at

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

At give og modtage konstruktiv feedback

At give og modtage konstruktiv feedback At give og modtage konstruktiv feedback 07.05.06 Hvor svært kan det være? Ret svært åbenbart. Det lyder nemt, men en sikker topscorer i arbejdsklimaundersøgelser er en udbredt oplevelse af, at man ikke

Læs mere

Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier

Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier Om evalueringen Der er foretaget en kvantitativ baselinemåling ved projektets start ultimo 2015, hvor elever

Læs mere

De svære valg. 1 Rune Mastrup Lauridsen

De svære valg. 1 Rune Mastrup Lauridsen De svære valg 1 Program for efterdagen 13.00-15.00 Helikopterperspektiv: Hvorfor er det så svært at vælge? Et oplæg om vores samtid, studerendes virkelighed. Refleksivitet, viden og valget! Valgstemmer

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle Forældresamarbejde Forældresamarbejde er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene del.

Læs mere

Projekt Styrket indsats til forebyggelse af vold på botilbud og forsorgshjem

Projekt Styrket indsats til forebyggelse af vold på botilbud og forsorgshjem Coachingguide Projekt Styrket indsats til forebyggelse af vold på botilbud og forsorgshjem Denne coachingguide er lavet til dig, der deltager i triaden fra din arbejdsplads i projekt Styrket indsats til

Læs mere

Tilværelsespsykologi - bekymringssamtalen

Tilværelsespsykologi - bekymringssamtalen Samtale stil: Generelt Kontaktskabende og åben Informativ og undersøgende Støttende og konfronterende Anerkendende ressourceorienteret (se også: Vi skal tale sammen) Samtalestil : generelt Kontaktskabende

Læs mere

Bliv en bedre ordstyrer for dine læseklubber et redskabskursus. Gentofte Centralbibliotek Den 14. november 2013

Bliv en bedre ordstyrer for dine læseklubber et redskabskursus. Gentofte Centralbibliotek Den 14. november 2013 Bliv en bedre ordstyrer for dine læseklubber et redskabskursus Gentofte Centralbibliotek Den 14. november 2013 Jeanne Program: 08.45-09.00: Kaffe og morgenmad 09.00-09.20: Velkomst og check in 09.20-10.30:

Læs mere

[REDSKABER i evalueringsarbejdet]

[REDSKABER i evalueringsarbejdet] [REDSKABER i evalueringsarbejdet] 1 [REDSKABER i evalueringsarbejdet] På de næste sider har vi indsat redskaber skabeloner, vejledninger og forklaringer som kan støtte dit arbejde med evaluering af elevers

Læs mere

Paradokset med metoder i mødet med brugeren

Paradokset med metoder i mødet med brugeren STOF nr. 12, 2008 Paradokset med metoder i mødet med brugeren Hvis behandleren er mere optaget af metoden end af personen, kan det forhindre det gode møde. AF CHRISTIAN SOLHOLT Hash- og kokainprojektet

Læs mere

13-03-2013. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 FORANDRING ELLER SKADESREDUKTION?

13-03-2013. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 FORANDRING ELLER SKADESREDUKTION? BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 Forandringsproces samt motivationssamtalen og/eller - Hvordan forholde sig til borgere med alkoholproblemer

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE BORGERENS MØDE MED REHABILITERINGSTEAMET LEJRE KOMMUNE 2014

BRUGERUNDERSØGELSE BORGERENS MØDE MED REHABILITERINGSTEAMET LEJRE KOMMUNE 2014 BRUGERUNDERSØGELSE BORGERENS MØDE MED REHABILITERINGSTEAMET LEJRE KOMMUNE 2014 1 Om rapporten Denne rapport præsenterer resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt de borgere, der i perioden den 1.

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Trin for Trin. Læseplan Bh./Bh.klasse. Empati. Trin for Trin

Trin for Trin. Læseplan Bh./Bh.klasse. Empati. Trin for Trin Læseplan Bh./Bh.klasse Empati Hvad er Følelser Flere følelser Samme eller forskellig Følelser ændrer sig Hvis så Ikke nu måske senere Uheld Hvad er retfærdigt Jeg bliver når Lytte Vise omsorg Mål Børnene

Læs mere

Mentorsamtale. Støtte, udfordre og fastholde

Mentorsamtale. Støtte, udfordre og fastholde + Mentorsamtale Støtte, udfordre og fastholde + Den unges vigtigste udviklingsopgaver At den unge kender, accepterer, respekter og kan leve op til almindelige samværsregler At den unge kan tage ansvar

Læs mere

Selvevaluering 13/14. Emne: Elevernes personlige udvikling

Selvevaluering 13/14. Emne: Elevernes personlige udvikling Selvevaluering 13/14 Emne: Elevernes personlige udvikling Emnebegrundelse og metode: Af vores værdigrundlag fremgår det bl.a. at vi ønsker..et skoleliv hvor balancen mellem den personlige udvikling og

Læs mere

Slåskultur. Kort om metoden. Pædagogiske overvejelser. Formål

Slåskultur. Kort om metoden. Pædagogiske overvejelser. Formål 92 Slåskultur Beskrevet med input fra pædagogerne Clara Juhl Hansen og Eva Gibson, Børnehuset Frugthaven, Fredensborg Kommune og pædagog Henrik Nielsen, Løvspring, Viborg Kommune BAGGRUND Struktur på aktiviteter

Læs mere

Det er aldrig for sent at få en lykkelig barndom!

Det er aldrig for sent at få en lykkelig barndom! Det er aldrig for sent at få en lykkelig barndom! Fortællinger skaber en ramme at forstå både fortidige, nutidige og fremtidige begivenheder i. Vi skal starte med at arbejde med sprogets delelementer.

Læs mere

Elevcoaching Tænkningen bag Elevcoaching

Elevcoaching Tænkningen bag Elevcoaching Elevcoaching Elevcoaching er en indsats, der i 4 år har været afprøvet i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem Plan T og elevernes skoler. Vi oplever, at elever der har været på Plan T, kan

Læs mere

har kontakt til de andre elever fra efterskolen, og hvilke minder de har fra efterskoletiden?

har kontakt til de andre elever fra efterskolen, og hvilke minder de har fra efterskoletiden? Notat Til Efterskoleforeningen Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Tilbageblik på efterskoleopholdet Indledning I dette notat beskriver EVA hvordan et efterskoleophold kan påvirke unge med flygtninge-,

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING... Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 SAMFUNDSUDVIKLING.... 3 ÆSTETISKE LÆREPROCESSER... 4 DEN SKABENDE VIRKSOMHED... 4 SLÅSKULTUR... 5 FLOW... 5

Læs mere

Workshop. Ledelse på afstand. Landsforeningens årsmøde 2014

Workshop. Ledelse på afstand. Landsforeningens årsmøde 2014 Workshop Ledelse på afstand Landsforeningens årsmøde 2014 Program den 25. maj 2014 Formål med workshop Vilkår for ledelse på afstand Udfordringer ved ledelse på afstand: Forventningsafstemning Formål og

Læs mere

PRØVE I PRAKTIKKEN FYRAFTENSMØDE OM PRØVEN I PRAKTIKKEN

PRØVE I PRAKTIKKEN FYRAFTENSMØDE OM PRØVEN I PRAKTIKKEN PRØVE I PRAKTIKKEN INDHOLD Status på prøveerfaringer Summegruppe Regler og rammer for prøven Forskelle på rollen som vejleder og som eksaminator Prøvens forløb DRØFT MED DEM SOM SIDDER VED SIDEN AF DIG.

Læs mere

DAG 4. Kommunikation

DAG 4. Kommunikation DAG 4 Kommunikation Formålet med dagen: At blive klogere på, hvad kommunikation er At bliver klogere på, hvad det vil sige at være en god lytter At blive inspireret til forskellige måder at stille spørgsmål

Læs mere

At leve med ædruelighed - en ny begyndelse. Pris: kr. 35,00. Vare nr. 22. Produktkode: P-49. Alkoholisme en karrusel ved navn.

At leve med ædruelighed - en ny begyndelse. Pris: kr. 35,00. Vare nr. 22. Produktkode: P-49. Alkoholisme en karrusel ved navn. Hæfter på dansk At leve med ædruelighed - en ny begyndelse Vores bekymringer holder ikke op, blot fordi drikkeriet holder op. Læs om de nye udfordringer vi møder, når vores kære bliver ædru. Hvordan vi

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

Vejlederens veje og vildveje. Læsevejlederen som vejleder og facilitator i samarbejdet med lærere

Vejlederens veje og vildveje. Læsevejlederen som vejleder og facilitator i samarbejdet med lærere Vejlederens veje og vildveje. Læsevejlederen som vejleder og facilitator i samarbejdet med lærere UCSJ Roskilde d.29.10.15 Vibeke Petersen, aut.psykolog, www.vibekepetersen.dk Mål med oplægget At tydeliggøre

Læs mere

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og

Læs mere

Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for

Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for begrænsninger Skolen Sputnik Blev igangsat i 1998 af Indre Nørrebro

Læs mere

Coaching af elever i forhold til større skriftlige opgaver

Coaching af elever i forhold til større skriftlige opgaver Coaching af elever i forhold til større skriftlige opgaver Hvordan kan vi sikre os at store skriftlige opgaver kan blive elevernes projekter, samtidig med at eleverne får en professionel vejledning? Hanne

Læs mere

Guide til den gode dialogsamtale

Guide til den gode dialogsamtale Guide til den gode dialogsamtale En klagesang er til for at høres, ikke en stil som skal rettes - Benny Andersen Hvorfor tilbud om dialogsamtale? En patient/pårørende har indgivet en skriftlig klage til

Læs mere

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling

Læs mere

Workshop: Aktionslæring. 10. November Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman

Workshop: Aktionslæring. 10. November Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman Workshop: Aktionslæring 10. November 2014. Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman mmg@ucc.dk AKTIONSLÆRING Aktionslæring drejer sig om at udvikle sin praksis ved løbende at eksperimentere

Læs mere

Respondenter: Undervisende praktikvejledere i Læringscenter Midt

Respondenter: Undervisende praktikvejledere i Læringscenter Midt Rapport vedr. evaluering af praktikvejledernes udbytte af underviserrollen i Læringscenter Midt vedr. projekt: Kompetenceudvikling for praktikvejledere indenfor socialog sundhedsassistentuddannelsen Hvad:

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere

Forventningsafstemning Skovtrolden 3 praktik Oktober 2015

Forventningsafstemning Skovtrolden 3 praktik Oktober 2015 Forventningsafstemning Skovtrolden 3 praktik Oktober 2015 Praktikstedets forventninger Forventninger til vejledning I børnehusene i Skørping er vi glade for at tage imod studerende. Vi er åbne, og læringsaktiviteter

Læs mere

KONFLIKTHÅNDTERINGSNØGLE

KONFLIKTHÅNDTERINGSNØGLE KONFLIKTHÅNDTERINGSNØGLE a. Introduktion til konflikthåndteringsnøglen I Etikos arbejder vi med konflikthåndtering og - mægling på baggrund af etikken og den gode dialog. Vi betragter konflikter som udfordringer

Læs mere

Tidsplan for Kommunikation

Tidsplan for Kommunikation Tidsplan for Kommunikation 09:00 Introduktion til AI og Værdsættende Samtale 09:45 Kaffepause 10:00 Gruppeinterview 11:00 Opsamling og spørgsmål 12:00 Frokost 14:00 Kommunikation og kropssprog 14:15 Øvelse

Læs mere

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse Kejserdal Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse CareGroup 20-01-2011 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Indhold og metoder... 3 3. Samlet vurdering og anbefaling... 3 3.1. vurdering... 3 4. De unges

Læs mere

Samtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker

Samtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker Samtale om undervisningen den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker 22.10.2013 v. Lonni Hall Der er meget på spil i dette projekt Det er ikke nok med den gode intention Processen afgør, hvilken

Læs mere

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011 Ikast Vestre skoles antimobbestrategi Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole Gældende fra Skoleåret 2010-2011 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil med vores antimobbestrategi fremme

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Den stærke kristne fællesskabsdimension giver os en enestående chance for at

Den stærke kristne fællesskabsdimension giver os en enestående chance for at Side 1 Fra David Benners bog: At vandre sammen Om åndeligt venskab og åndelig Kære allesammen Det har været en god tid, som jeg har fået lov til at opleve sammen med jer siden lejren i Svendborg 2013,

Læs mere

Myter og realiteter i forældresamarbejdet i dagtilbud

Myter og realiteter i forældresamarbejdet i dagtilbud Myter og realiteter i forældresamarbejdet i dagtilbud Fire fremgangsmåder Udarbejdet for FOA af UdviklingsForum Om fremgangsmåderne Fremgangsmåderne er udarbejdet med henblik på, at den enkelte personalegruppe

Læs mere

Kort samtale. - om vin, øl, spiritus og lignende. Af psykolog: Anne Kimmer Jørgensen

Kort samtale. - om vin, øl, spiritus og lignende. Af psykolog: Anne Kimmer Jørgensen Kort samtale - om vin, øl, spiritus og lignende Af psykolog: Anne Kimmer Jørgensen Anne.Kimmer@gmail.com, 26701416 Kort samtale Er forskellig og varierende både i forhold til længde, indhold og metode

Læs mere

Mentorskab for ledere. Pilotprojekt i Aalborg Kommune, december 2009 december 2010

Mentorskab for ledere. Pilotprojekt i Aalborg Kommune, december 2009 december 2010 Mentorskab for ledere Pilotprojekt i Aalborg Kommune, december 2009 december 2010 Kære mentorpar Vi ønsker med denne pjece at fortælle lidt om mentorskab og mentoring samt give jer nogle konkrete ideer

Læs mere

At skabe en meningsfuld dialog!

At skabe en meningsfuld dialog! Uddannelses- og erhvervsvejlederuddannelsen modul 1 Eksamen CVU Vest (Haderslev) Maj 2005 Vejleder: Lisbeth Kabell Nissen At skabe en meningsfuld dialog! Rut Rahbek von Qualen UEV050112 1 Indholdsfortegnelse.

Læs mere

Hvordan respekterer man hinanden???

Hvordan respekterer man hinanden??? Hvordan respekterer man hinanden??? Af Diana Gomaa, Lindehuset, 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE: Indledning s. 3 Problemformulering s. 3 Teoretisk beskrivelse s. 4 o De tre domæner Det personlige domæne Refleksionens

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

De 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk

De 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk De 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk Emotionel ekspressiv dialog/følelsesmæssig kommunikation. 1. Vis positive følelser for barnet. Vis at du er glad for barnet. Smil til barnet Hold øjenkontakt

Læs mere