Mødet i samtalen. Modulopgave 3 Tove Lützhøft. Indholdsfortegnelse:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mødet i samtalen. Modulopgave 3 Tove Lützhøft. Indholdsfortegnelse:"

Transkript

1 Mødet i samtalen. Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse...side 1 Indledning...side 2 Beskrivelse af case...side 2 Beskrivelse af problemfelt...side 2 Problemformulering...side 2 Arbejdsbeskrivelse...side 3 Analyse af samtale:...side 3 Tidsforbrug...side 3 Indhold...side 4 Uafklarede emner...side 5 Hvad italesættes ikke...side 7 Hvilke spørgsmålstyper...side 8 Opmuntring...side 8 Får VS mulighed for at komme til orde...side 9 Hvad kan jeg bruge analysen til...side 9 Min slutreplik...side 11 Konklusion...side 12 Litteraturliste...side 12 Side 1 af 12

2 Indledning: Modulopgave 3 Den case, som denne opgave tager sit udgangspunkt i, er fra et møde mellem en vejleder og en elev fra den efterskole, hvor vejlederen er ansat som lærer. Efterskolen er en forholdsvis lille skole med 55 elever, hvoraf 20 får specialundervisning. Mange af de elever, som går på skolen, kan karakteriseres som sårbare unge og er kendetegnet ved, at de har lavt selvværd, manglende selvtillid, og svært ved at indgå i sociale sammenhænge. Beskrivelse af case: Vejledningssøgende (VS) Kirsten er en pige på 16 år, som går i 10. klasse. Kirsten møder op til første vejledningssamtale hos vejleder (V) Tine, og samtalens sigte er at nå frem til konkrete ønsker til erhvervspraktik. Som optakt til samtalen har Kirsten udfyldt et 4-siders langt samtaleark med en række spørgsmål af generel karakter og andre af erhvervs- og uddannelsesmæssige interesse. Samtalen finder sted 14 dage efter skolestart, og det er første gang de to mødes. Med samtalearket som udgangspunkt får V og VS en snak om VS s familiære forhold, og her fortæller VS, at hun har det svært med sin mor og en lillesøster, som fylder det hele. Et punkt i samtalearket giver anledning til et nyt emne, nemlig VS s forhold til sig selv. Hun fortæller tillidsfuldt, at hun har det dårligt med sig selv, har problemer med selvtilliden og synes, at det er svært at komme ind på de andre elever - specielt 2-års-eleverne. I forhold til det erhvervs- og uddannelsesmæssige er VS er ret afklaret. Hun vil gerne være frisør til trods for, at hun har en skæv ryg. Lægen mener dog godt, at hun kan klare det. I praktik kunne hun godt tænke sig, at komme ud i en børnehaveklasse, men i forhold til det skolemæssige, hvor hun selv betegner sig som ikke-boglig, er dette måske et mindre realistisk valg. I slutningen af mødet får de sammen hentet forskellige relevante oplysninger på nettet vedr. uddannelsen som frisør og børnehaveklasselærer, og de tager afsked med hinanden. 14 dage efter samtalen har fundet sted, meddeler Kirsten, at hun ikke længere ønsker at gå på efterskolen, da hun havde brug for et mere modent miljø. Hun havde i stedet fået arbejde. Beskrivelse af problemfelt: Man må formode, at Kirsten har haft sine overvejelser et stykke tid før selve udmeldelsen, da det må have været en svær beslutning, idet Kirsten klart udtrykte sine vanskeligheder i forhold til at bo sammen med sin mor. Det interessante kunne nu være at analysere samtalen mellem V og VS, med det formål at undersøge, om der er nogle tilkendegivelse fra VS s side, som kunne have givet V indsigt i den nærtforestående udmeldelse. Hvad skulle der til, som måske kunne have åbnet op for disse overvejelser, og hvilke teknikker kunne have hjulpet V i denne situation? Mere generelt set kunne man sige, hvorledes kan det sikres i en samtale, at den vejledningssøgende kan komme til orde, og hvorledes kan vejlederen hjælpe denne proces. At komme til orde er ikke blot et spørgsmål om at sige noget, men også at blive forstået, og ikke mindst at blive taget alvorligt. Dette problemfelt skal være genstand for denne opgave. Problemformulering: Hvorledes kan det sikres i en samtale, at den vejledningssøgende kan komme til orde, og hvorledes kan vejlederen hjælpe denne proces? Side 2 af 12

3 Arbejdsbeskrivelse: Modulopgave 3 Med udgangspunkt i den samtale, som casen omhandler, analyseres denne i forhold til den kommunikative relation mellem vejleder og vejledningssøgende. Samtalen blev videoovervåget i forbindelse med modulopgave 1, hvilket giver mulighed for at lave en mere detaljeret analyse af samtale. Der er lavet en afskrift 1 af det digitale, og det analoge er forsøgt beskrevet i det omfang, at det er muligt at se, idet videovinklen giver visse begrænsninger. De parametre, som samtalen vil blive analyseret ud fra er følgende: Tidsforbrug Indhold Uafklarede emner Hvad i talesættes ikke? Spørgsmålstyper Opmuntring Får VS mulighed for at komme til orde? I opgaven vil jeg forsøge at komme omkring følg. emner: 1. Analyse af samtalen 2. Hvem siger noget om, at komme til orde? 3. Hvilke vejledningsfærdigheder sikrer, at vejledningssøgende kan komme til orde? 4. Hvilke forhold kan have betydning i denne sammenhæng? 5. Hvilken betydning har emnet i forhold til vejledning af sårbare unge? 6. Hvilken betydning får det det på min vejledning fremover? Analyse af samtalen. Tidsforbrug: Hele samtalens længde er på 24 minutter, og den kan inddeles i flg. faser: Fase 1: Fase 2: Fase 3: Fase 4: Fase 5: En indledning; velkommen og målet for samtalen ridses op. Den afklarende del, hvor V spørger ind til den nuværende situation omkring skole, familie, venner og interesser, for at V få et personligt kendskab til den VS. En perspektivdel, hvor de mulige fremtidsvalg drøftes, og praktikønsker formuleres. En informationsdel, hvor informationer omkring de aftalte uddannelser/erhverv findes frem og handlemulighederne gennemgås. Papirer vedr. praktikønsker udfyldes. Afslutning; mødet afsluttes og VS opfordres til at komme tilbage, hvis der er spørgsmål til det udleverede materiale. Det mest nærliggende, når man skal finde ud af hvem, der kommer til orde i en samtale, er, at se på deres indbyrdes taletidsforhold. Hvem får mest taletid? Det tidsmæssige forbrug i samtalen i de enkelte faser, og vejleder og vejledningssøgendes andel i hver fase fremgår af flg. tabel: 1 Vedlagt som bilag 1 Side 3 af 12

4 Tidsforbrug i min.: Som %-del: V s andel i % VS s andel i %: Fase 1 (6 replikker) 1 4,2 96,7 3,3 Fase 2 (119 replikker) 8 33,3 66,8 33,2 Fase 3 (28 replikker) 3 12,5 72,5 27,5 Fase 4* 11 45,8 - - Fase 5* 1 4,2 - - Gennemsnit af de 3 første faser i samtalen: 78,7 21,3 * Fase 4 og 5 er ikke nedskrevet, kun det tidsmæssige aspekt er taget med her. Hos Gunnel Lindh 2 finder vi en lignende undersøgelse af vejledningssamtaler. Den kvantitative dimension i samtalen omtaler hun som talefrekvens. I de 7 samtaler som er gengivet i bogen er den gennemsnitlige talefrekvens-fordelingen mellem V og VS som 60 % til 40 %. Det antyder jo en lidt skæv fordeling, men som Lindh skriver: At det kan være nødvendigt med asymmetri for at opnå bestemte mål især i institutionelle samtaler, som på forhånd har et klart formål.. Resultaterne af talefrekvenser mellem V og VS sammenlignes med Lindh 3 i de enkelte faser. Hun skriver: Overordnet forholder det sig således, at de vejledningssøgendes taletid er størst i den indledende fase og i kortlægningsfasen, mens vejlederen taler mere i den perspektivudvidende fase. Casens samtale følger ikke helt det mønster; V dominerer både i den afklarende fase (2) og i perspektivdelen, dog er VS s andel størst i fase 2. Samlet set er samtalens forhold jo også meget asymmetrisk. Talefrekvensen er jo ikke alene et udtryk for, om VS kan komme til orde, så derfor vil vi kigge videre på de andre parametre. Indhold: Samtalen indeholder flg.. emner: a. Velkomst b. Søskende forhold c. Fritidsinteresser d. Skole-erfaring e. Nuværende skole f. Personlige forhold 1. Kontaktbesvær 2. Manglende selvtillid g. Linjefag h. Familiære forhold i. Faglighed j. At kunne bo sammen k. Frisørdrømme l. Mad m. Pædagogerfaringer n. Indhentning af information v. hj. af programmet MAXI-due. 2 Gunnel Lindh Samtalen (2000,42) 3 Gunnel Lindh Samtalen (2000,94) Side 4 af 12

5 Indholdet er meget styret af det samtaleark, som VS har udfyldt før mødet, og V bringer således ikke nye emner på banen. VS bringer de familiære forhold ind i samtalen, både det dårlige forhold til moderen, som hun skændes meget med, og lillesøster, som fylder for meget. VS har også sine overvejelser omkring det at skulle bo hjemme igen. Uafklarede emner: Der er i samtalen flere uafklarede emner, men på forskellige måder. Grunden til at de er interessante er, er der heri kunne ligge vigtige informationer, som kunne være betydningsfulde at få italesat. Jeg vil arbejder med flg. 3 situationer fra samtalen, hvor det handler om: At møde nye mennesker, uddannelsesvalget og praktikønsker. 1. At møde nye mennesker: I replik 44 siger VS, at hun godt kan lide at komme steder hen, hvor hun ikke kender nogen, og senere (replik 56) siger hun, at jeg er heller ikke den bedste til at snakke med andre. To modsat rettede udsagn, som kunne kræve et par uddybende spørgsmål af V. 2. Uddannelsesvalget: VS er interesseret i børnehaveklasselæreruddannelsen (replik 149), men har tidligere i samtalen sagt, at hun ikke er så boglig (replik 115) og at hun ikke ønsker at læse tonsvis af bøger og sidde foran en computer en hel dag (replik 131). I det hele taget er det ganske uklart, hvad VS tænker omkring det pædagogiske arbejde; hun har været i praktik i en institution med børn helt ned i 3-års-alderen, og der fandt ud af, at hun ikke skulle være pædagog. Her kunne det også have været godt med en lidt mere konfronterende V og en præcisering af problemstillingen. Konfrontation kunne også betegnes udfordring, et begreb, som Egan bruger i Den kompetente vejleder 4, det handler om, at stille tilpas udfordrende spørgsmål, som kan give VS ny indsigt på egne muligheder og dermed et nyt perspektiv. 3. Praktikønsker: Da VS fortæller, at hun gerne vil i praktik som børnehaveklasselærer, sammenholder V ikke det med tidligere udsagn, men går i stedet i gang med at finde oplysninger på nettet omkring jobbet og uddannelsen. Denne situation kan skyldes, at V og VS har forskellige projekter, igen et begreb lånt fra Gunnel Lindh 5, og skal forstås, som hensigten bag en handling/adfærd. V s projekt er, at fortælle VS, at denne uddannelse betegnes som en boglig uddannelsen, men siger det ikke direkte, - i stedet finder V oplysninger frem på skærmen. På den ene side kan det måske godt forsvares, for på den måde, er det VS selv, der får den indsigt i, hvad der kræves for at kunne blive børnehaveklasselærer, og derved måske ændrer planer. Omkring frisør jobbet kan man få en fornemmelse for V s projekt, at tale hende væk fra jobbet (replik 140), da dårlig ryg (replik137) og et job som frisør ikke hører sammen. Som skrevet tidligere kunne det være interessant at se på, om VS har et projekt kørende, omkring det at kunne få bragt emnet udmeldelse på banen. Det er der noget, der tyder på, idet hun har haft tankerne kørende en hel del omkring de hjemlige forhold. Fx i forbindelse med at VS fortæller, at hun let kommer op og skændes med sin mor (rep.98), nævner hun, at det også er grunden til, at hun gerne vil være på efterskolen. I replik 121 fortæller VS, at hun er kommet på efterskolen for at forbedre sine karakterer, men også for ikke at bo hjemme. Den dukker så op igen i replik 125: 125 VS Jeg tror heller ikke, at jeg skal bo mere end et halvt år hjemme, når jeg kommer hjem. Jeg vil gerne være frisør, så 4 Egan, Den kompetente vejleder (2002,201ff) 5 Gunnel Lindh Samtalen (2005,95) Side 5 af 12

6 Her kobler hun, det at bo hjemme med erhvervsmæssige overvejelser. Jeg tror helt sikkert, at der hos VS foregår en indre proces, som ikke kommer til udtryk i den ydre proces 6 - men som forsøges italesat. Metakommunikation kunne have været en mulighed for V, som fx kunne have sagt: Du lægger op til, at vi skal snakke erhvervsvalg, men du snakker også meget om det at bo hjemme, har du brug for, at vi snakker mere om det nu? Det er specielt tankevækkende, at VS bringer sit problem omkring det at bo sammen med sin mor op flere gange, når der på dette tidspunkt faktisk er, næsten et helt skoleår til hun igen skal hjem og bo, medmindre hun har haft overvejelser omkring udmeldelse i tankerne! Hele denne situation omkring det skolemæssige og de drømme hun har uddannelsesmæssigt repræsenterer et stort gab. Hun opfatter sig selv som værende ikke så boglig, men i replik 112 refererer V fra samtalearket : Du kan godt lide at lære noget nyt og synes også selv, at du har rimeligt nemt ved det. Og du passer dine ting. Disse udsagn forbindes ikke normalt med én, som ikke er boglig. VS har tidligere gået på Skovlund Efterskole, som er en boglig efterskole, hvordan klarede hun sig her? Noget der kunne have været interessant i forhold til at få afdækket hendes boglige evner. Man kunne forestille sig, at det var en slags vanetænkning; om at jeg ikke er så boglig ; kædet sammen med den måde vi ser os selv på, gennem andres måde at opfatte os på. Mead 7 taler om den generaliserende anden som et billede på den identitet, vi opbygger i vores interaktion med andre. Det sker i første omgang, ved at vores handling får andre til at reagere. Det er gennem vores tolkning af den andens reaktion, at vi efterhånden udkrystalliserer de generelle forventelige reaktioner på vores handling. Det generaliseres af de andres reaktion og bliver efterhånden vores billede af os selv. Her kunne V have forsøgt at lade VS se sig selv gennem en anden person, fx hvad ville din mor sige omkring dine boglige evner, eller din tidligere lærer osv. Det kan være nemmere at skulle beskrive sig selv gennem andre, og måske derved bryde vanetænkningen. Hvis vi sammenholder frisørdrømmen med det faktum, at hun ikke er den bedste til at snakke med andre, viser der også her et gab. Hun ønsker et udadvendt job, men er det måske ikke selv. Her kan vi også hente inspiration i Motivationssamtalen 8, - forfatternes egen definition følger her: Vi definerer motivationssamtalen som en klientcentreret, styrende metode til at fremme indre motivation for forandring ved at udforske og afklare ambivalens. Ambivalens, som det, at der noget som man gerne vil, men også ikke vil. Motivationssamtalens ånd er, at vejledningen foregår som et samarbejde, hvor V hjælper med at støtte og udforske muligheder/ressourcer hos den VS, men at ansvaret for forandring forbliver hos den VS. De styrende principper: 1. Udtryk empati 2. Tydeliggøre diskrepansen (diskrepans bruges her som vigtigheden af forandring) 3. Gå med modstanden 4. Understøt VS mestringsforventning (forventning til at det vil lykkes) En måde hvorpå V kunne have tydeliggjort diskrepansen kunne være ved eksternalisering: for at få et fælles tredje og muligheden for at VS selv kan se og få et nyt perspektiv. 6 Hermansen, Løw, Petersen, Kommunikation og samarbejde i professionelle relationer (2004,64); Tom Andersen. 7 Hermansen, Løw, Petersen, Kommunikation og samarbejde i professionelle relationer (2004,87) 8 Miller & Rollnick Motivationssamtalen (2004,47f ) Side 6 af 12

7 Hvad italesættes ikke: Helt konkret nævner VS i forbindelsen med snakken om det at være spejder, at hun skal være leder, når hun kommer hjem (replik 13); et emne, som havde været godt at kunne trække frem i forbindelse med hendes manglende selvtillid. Men V kommenterer det ikke. Nu da samtalen blev videooptaget kan dette selvfølgelig have påvirket de samtalende parter på en måde, så deres opmærksomhed ikke helt er så koncentreret. Samtidigt har V sit blik rettet mod samtalearket, og bladrer i det for at legitimere sine spørgsmål.; du har skrevet her, at. Så en forudsætning for, at noget kan italesættes, er, at V er nærværende og derved hører de ting, der bliver bragt ind i samtalen. Senere siger VS i replik 76, omkring emnet selvtillid: Sidste år kom jeg til sådan en psykologagtig en, vi snakkede meget om det. Fordi da jeg kom på efterskole vendte det lige tilbage i hovedet på mig igen, sådan at de følelser jeg havde haft kom tilbage. V svarede: Så da slap du ikke af med det. Her kunne en spejling 9 have været brugt til at italesætte de følelser, som VS nævner fx: Så du havde det ikke godt på den anden efterskole, eller bare hvilke følelser. Dette kunne have været godt at få belyst, da VS tidligere egentlig havde udtrykt, at hun faktisk havde ønsket at blive der. Det kunne også have givet V en fornemmelse for, hvor alvorligt problemet var, og sat det i forhold til VS s nuværende situation. Det andet eksempel er fra sekvensen omkring de familiære forhold, hvor VS fortæller, at hun skændes med sin mor. 103 V Men derfor er det ikke sikkert at det stikker så dybt, gør det det? 104 VS Jo, nogen gange. 105 V Men du har været væk hele sidste år. Hvad skændes de om? Det ved vi ikke noget om. Forholdet til moderen kunne have været interessant at få belyst lidt nærmere. Specielt med tanke omkring Alex Honneths anerkendelsesbegreb 10 der indbefatter 3 forskellige former, og som er helt afgørende for alle mennesker. 1. Vedr. de menneskelige primære relationer, som Honneth sammenfatter under begrebet kærlighed. Af denne anerkendelsesform følger en selvtillid, som sætter mennesket i stand til at handle, kommunikerer og tage del i nære fællesskaber. 2. Vedr. den retlige, som respekt for borgerens rettigheder i praksis. Af denne anerkendelsesform følger selvagtelse. 3. Vedr. social værdsættelse, hvormed menes, at den enkelte bliver anerkendt som en person, der besidder evner af grundlæggende værdi for et konkret fællesskab. Fratages eller nægtes borgeren denne anerkendelse, skader det den individuelle handledygtighed. VS udtrykker jo både problemer omkring selvtilliden og det sociale tilhørsforhold, så måske skyldes det, at hun ikke har fået anerkendelse fra fx sin mor og andre nære relationer. 9 Tove Løve Ansigt til ansigt ( 2005,266) 10 Høilund & Juul, Anerkendelse og dømmekraft i socialt arbejde (2005,26) Side 7 af 12

8 Hvilke spørgsmålstyper: Modulopgave 3 Hos Karl Tomm 11 findes en inddeling i spørgsmålstyper, som nedenfor, og disse vil blive brugt i analysen af spørgsmålene i casen. 1. Lineære spørgsmål, som har en afklarende hensigt. Spørgsmålene fokuserer på årsagvirkning 2. Cirkulære spørgsmål, som har til formål at undersøge og udforske cirkulære sammenhænge. De fokuserer på relationer og forskelle i adfærd. 3. Strategiske spørgsmål, som er lineære spørgsmål, som har til hensigt at påvirke. Det kan være ledende eller konfronterende spørgsmål, som har til hensigt at korrigere eller fastholde personen (VS) 4. Refleksive spørgsmål, som er cirkulære, der ligeledes har til hensigt at påvirke. De er de mest forandrende og udviklende spørgsmål og er kendetegnet ved at være hypotetiske og fremadrettede. Fase 2 er præget af mange lineære spørgsmål, og dermed også korte svar, som udløser nye spørgsmål, og således kræver det mange spørgsmål at nå rundt om et emne. Fx stilles der 12 spørgsmål til emnet spejder, heraf er de 8 lineære spørgsmål. Lineære spørgsmål er ideelle til afklaring omkring konkrete emner, som fx: Har du valgt tysk? Eller hvor gammel er du? Men her i den afklarende fase, hvor det er VS s livsverden der på banen, kunne en mere åben formulering, som fx prøv at fortæl lidt om det at være spejder, have givet VS mulighed for at fortælle det, som for hende var vigtigt at få frem, eventuelt kunne V følge historien op med et eller to uddybende spørgsmål. Hvis der stilles for mange spørgsmål, kan samtalen få en forhørslignende karakter, og opleves ubehageligt af VS. Dette ser dog ikke ud til at være tilfældet i casen. I fase 3 stilles der ikke så mange spørgsmål, faktisk kun 8, og hvoraf de 5 er lineære. Samtidigt laves et par opsamlinger i forhold til det skrevne i samtalearket. Generelt set har det stor betydning, hvilke spørgsmålstyper der anvendes, og i høj grad hvilke spørgsmål der stilles. For hvilke svar ville alle de spørgsmål, som ikke blev stillet, have kunnet give. Derfor er vigtigt at samtalen åbnes op, at de lukkede spørgsmål undgås, og muligheder for VS gives, så det bliver hendes valg at byde ind med noget værdifuldt for hende. Ellers kan man godt sige, at det bliver et tilfældigt, eller måske vejlederafhængigt billede, der kommer frem af VS s livsverden. I brugen af lukkede spørgsmål, ligger en grundopfattelse af, at der til alting kan gives et svar, - og kun et svar. Det, at spørge ind til en andens livsverden, kan ikke begrænse sig til enkle svarmuligheder og kræver, at der åbnes op i samtalen, og at den vejledningssøgende er i fokus. Opmuntring: Der bliver ikke brugt direkte opmuntringer i samtalen, som fx: Er der noget du gerne vil snakke om, eller har vi talt nok om dette, eller er der mere du vil sige. Dog er der enkelt undtagelse i replik 97, hvor V spørger, om VS har lyst til snakke om sit forhold til familien. Til gengæld afbrydes VS ikke af V, og får den taletid, som hun tilsyneladende har brug for til at besvare de spørgsmål, som hun bliver stillet. Undervejs virker V også interesseret og lytter opmærksom, og viser det bl.a. ved gambitter. Til sidst i samtalen opfordrer V VS til at komme tilbage, hvis hun har spørgsmål til det udleverede materiale. 11 Hermansen, Løw, Petersen, Kommunikation og samarbejde i professionelle relationer (2004,110) Artikel af Karl Tomm: Er hensigten at stille lineære, cirkulære, strategiske eller refleksive spørgsmål. Side 8 af 12

9 En indirekte opmuntring kunne også være, at der bliver holdt en pause fx efter de lidt mere betydningsfulde emner, således at der skabes et rum for refleksion. Får VS mulighed for at komme til orde: Da V stiller mange lukkede spørgsmål, er det også medvirkede til, at indholdet bliver ret styret, og der er kontrol over samtalen. En stor del af spørgsmålene tager afsat i det forarbejde, som VS har lavet med besvarelsen af samtalearket. Men flere gange tager VS initiativ til at bringe nye emner på banen. Her er et par eksempler: Eks. 1: 55 V Så det kan være svært at komme ind i gruppen? 56 VS Ja, det synes jeg måske godt. Men jeg er heller ikke den bedste til at snakke med andre. Eks. 2: 125 VS Jeg tror heller ikke, at jeg skal bo mere end et halvt år hjemme, når jeg kommer hjem. Jeg vil gerne være frisør, så 126 V Ups! Så er vi allerede langt omme kan jeg høre. Bladrer frem. Det første eksempel viser, at selv om VS får et lukket spørgsmål, så bringer hun alligevel et nyt emne ind, at hun ikke er den bedste til at snakke med andre. Emneskiftet giver anledning til en lidt længere snak om, hvorledes VS har det med sig selv. Eks. 2 er fra overgangen mellem fase 2 og 3, og her bringer VS så et erhvervsønske på banen. Umiddelbart er der ikke nogen sammenhæng i de to indholdsmæssige emner i replik 125, så måske er det et udtryk for, at VS synes, at det er på tide, at samtalen handler om det erhvervsmæssige. Her må man sige, at ikke alene styrer VS indholdet, hun er faktisk også processtyrende, idet hun løfter samtalen fra fase 2 til 3. Jeg syntes, at det er vigtigt at påpege, at VS faktisk er den, der bringer meget vigtige emner ind i samtalen. Lindh 12 ville kalde det for strategisk dominans; fx kan nævnes emnet omkring den manglende selvtillid (replik 70), og lillesøsteren der fylder meget (replik 108), og i replik 121 hvor hun vender tilbage til det, at hun faktisk er på efterskole, fordi hun ikke kan holde ud at bo hjemme. Så VS udviser i hvert fald initiativ og skaber dynamik i samtalen med disse input. Men bliver hun forstået og taget alvorligt? Ja, i det omfang, at V fanger de budskaber, som VS sender, så giver V både plads og rum for at disse emner kan udfoldes og bliver behandlet med respekt. Hvad kan jeg bruge denne analyse til: I denne opgave har jeg arbejdet med analysere en samtale mellem vejleder Tine og vejledningssøgende Kirsten. For at jeg kan komme videre med opgaven, må jeg bekende at vejlederen er mig. Gennem denne punktuering af samtalen mellem V og VS har jeg fået en ny indsigt i min måde at være vejleder på. Det har således også skabt interesse for at finde forklaringer på min vejlederrolle i samtalen. Jeg er specielt optaget af de gab, som jeg ikke går ind i, hvilke lukker jeg ned og hvorfor? Dette bliver til mit eget gab ; hvad jeg gør, og hvad jeg synes, at jeg skal gøre. Her følger nogle mulige forklaringsårsager: 12 Gunnel Lindh Samtalen ( 2005,92) Side 9 af 12

10 Konteksten: Det er vigtigt, at få konteksten i spil her. Jeg arbejder på en skole med elever med store sociale problemer, som ofte har meget svært ved det boglige, og som sådan også har færre muligheder i erhvervs- og uddannelsesmæssig sammenhæng. Normalt er jeg også lærer på skolen, og dette kan godt have en betydning i relationen mellem V og VS. I dette tilfælde kender jeg ikke eleven i forvejen og har således ikke lærer-elev-oplevelser, som kan interferere her. Der er dog tale om et asymmetrisk forhold mellem elev og vejleder, betinget af den institutionelle ramme, og har dermed også en magt. Vejleder sidder som en institutions-repræsentant og skal sørge for at de gældende love og bekendtgørelser overholdes, her i det enkelte tilfælde at samtalens mål bliver nået. Det sidste kan betyde, at man som vejleder bliver lidt for procesorienteret (handlingsdomæne) 13 og dermed ikke giver den fornødne plads til refleksion (refleksionsdomæne). Der vil således være emner, som bevidst lukkes ned fra min side. Fra Kirstens synsvinkel kan magt-forholdet betyde, at hun ikke direkte italesætter de ting, der måske optager hende mest, fordi det er ikke passende i en vejledningssamtale, og blot svarer på de spørgsmål, som hun får stillet. Forforståelse: I sted i mine noter 14 har jeg skrevet om forforståelsen: Vi går altid ind i en ting med en forforståelse, vi kan ikke andet. Et bud på min forforståelse i forhold til vejledningssituationen er den, at jeg er forudindtaget omkring elevernes evner. Dette kan betyde, at jeg, af frygt for ikke at kunne finde på noget, som de kan magte, hopper på det første og bedste, hvis eleven selv kommer med noget. Dette er selvfølgelig lidt groft sagt, men der er noget om snakken. Kirstens ønsker i samtalen er gode eksempler på dette. Jeg ved også, at de har meget med i bagagen (habitus 15 ), og frygter måske lidt, hvad jeg lukker op for, hvis samtalen får frit løb. Derfor har samtalearket været vigtigt for mig at styre efter. Stemmer: Bakhtins stemmer 16 har også givet mig inspiration i denne forklaringsproces; Bakhtin ser selvet som et hotel med mange værelset, og i hvert af de værelser bor en stemme. Stemmen repræsenterer en erfaring/oplevelse, som så i lignende situationer, dukker op og blander sig i samtalen. Hvilke stemmer blander sig i denne samtale: Fx kunne det være en tidligere skolelærer, der blander sig, når Kirsten udtrykker, at hun ikke er så boglig. Og i min vejlederrolle er det måske den bekymrede mors stemme, der blander sig, som gerne vil skåne barnet, og derfor ikke konfrontere dem for at undgå at såre dem, fordi det er synd for dem. Berøringsangst: Her er jeg inspireret af Bateson 17 som siger, at vi har nogle bestemte mønstre og dermed bestemte måder at gøre tingene på ud fra den sociale/kulturelle base, som vi omgiver os med. Jeg er opvokset i et hjem, hvor der ikke blev talt om ubehagelige emner, så jeg har ikke en base og stå på, når eleverne lukker op for de ømtålelige emner. Der for bakker jeg ud og pakker det lidt ind. Fx bruger jeg ordet det om problemerne med Kirstens selvtillid lige før, at jeg skifter over til et andet emne. Det virker som om problemet nedtones og usynliggøres. Sproget: Det sproglige har stor betydning for vores måde, at tænke på og dermed også handle. I sproget er indlejret et værdisæt, som afspejler de værdier vi har. En bevidstgørelse om sproget og brugen af det kan gøre en forskel alene og være med til at skabe en forandring. Det, at man giver noget et andet udtryk, som er mere positiv, kan ændre ens syn på tingene. 13 Hermansen, Løw, Petersen Kommunikation og samarbejde (2004,118) 14 En note omkring Gadamer 15 Et begreb fra Bourdieu 16 Gengivet i Peavy At skabe mening (2005,36) 17 Noter omkring Bateson Side 10 af 12

11 I vores omtale af eleverne på min arbejdsplads som helhed er nok præget af de mange problemer, der er med eleverne i hverdagen, både på det faglige og personlige plan. Dermed er mange af de ord, som knyttes til eleverne, også negative ladede og problemorienteret. Derved bliver der mere fokus på det, som de ikke kan, i stedet for det de kan, - sagt på en anden måde på begrænsninger i stedet for muligheder. En sådan opfattelse sætter sine spor i ens forforståelse, og påvirker ens tankemønster og evnen til at se nye mønstre. Sproget har også en egen indre kraft, som har betydning, i det øjeblik det kommer til udtryk. Hvis man fx altid har sagt en ting om sig selv, så får sproget magt over én, og man tror fuldt og fast, at det er sådan, selv om det måske ikke er det. Derfor kan sproget også bruges bevidst i en forandringsproces, ved for første at ændre de sprogmæssige udsagn som det første skridt på vejen. Kommunikation: Kommunikation er jo mere end det talte, ud over det digitale kommunikerer vi også analogt, hvilket vil sige gennem vores tonefald, ansigtsmimik, kropsholdning osv. Det analoge er bestemmende for, hvorledes det digitale skal opfattes og dermed betydende for relationen. Hvis ikke der er overensstemmelse mellem det analoge og det digitale, skaber det inkongruens 18, og kan have en meget negativ indflydelse på relationen fx skabe utryghed. I konkrete situationer i samtalen, hvor jeg møder disse gab, har jeg ved hjælp af videooptagelsen erfaret, at jeg analogt signalerer, at jeg er sat lidt til vægs ; jeg er tøvende og prøver at vinde tid ved at læse op fra samtalearket, mens jeg arbejder på højtryk for en finde en passende løsning. Gennem vejlederuddannelsen og arbejdet med analyse af videoen og det efterfølgende teoriarbejde er jeg blevet bevidstgjort om dette forhold, og fået kendskab til nye kommunikationsfærdigheder. Jeg er overbevidst om, at jeg ved at forholde mig personligt til samtalen og den koblede teori, vil jeg kunne gøre brug af denne nye indsigt i lignende situationer. Relationen: Relationen er vigtigt for at kunne skabe en tryg ramme, hvori samtalen kan foregå. Tillid må være en grundpille i forhold til at kunne tale om ømtålelige emner. Eleverne skal vide, hvor de har mig, således at de ting, som de fortæller mig bliver behandlet med respekt. Jeg har en grundregel, at jeg altid gør opmærksom på, at der er ting, som jeg ikke kan sidde alene med, hvis de fx nævner forhold af kriminelle karakter, så er jeg nødt til at inddrage andre personer i det. Det er også vigtigt, at der skabes rum for forskellighed; for at kunne skabe åbenhed omkring emnerne, må det også være tilladt at sige, det man mener uden at møde fordømmelse; at respektere den andens værdier som værende gyldige. Dette betegnes også som anerkendelse 19. Rogers fandt frem til 3 kernebetingelser, som var vigtige for ham i at skabe en positiv relation i vejledning, nemlig; kongruent, ubetinget positiv opmærksomhed og empati. Her vil jeg gerne sætte fokus på det professionelle nærvær 20, som handler om at bruge iagttagelse, refleksion, følelse og intuition på én gang, og om at kunne pendle mellem indlevelse og distance. Distance er evnen til at have kontakt og overblik på samme tid. Det er netop ikke meningen, at man skal indleve sig så meget i den anden, at man bliver et med den anden, og kommer til at føle medlidenhed med den anden,- det kan den anden ikke bruge til noget. Min slutreplik: Min største oplevelse i forbindelse med skrivningen af denne opgave er den, at godt nok er elevernes bagage med til vejledningssamtalen, men det er min også. 18 Hermansen, Løw, Petersen Kommunikation og samarbejde (2004,60) 19 Tove Løve Ansigt til ansigt (2005,171) 20 Hermansen, Løw, Petersen Kommunikation og samarbejde (2004,90) Side 11 af 12

12 Konklusion: Hvorledes kan det sikres i en samtale, at den vejledningssøgende kan komme til orde, og hvorledes kan vejlederen hjælpe denne proces? Det, at komme til orde, handler ikke blot om taletid, men også at få mulighed for at sige det, der er vigtigt for én selv. Det kræver at samtalen åbnes op, så VS får indflydelse på indholdet i samtalen. Fra V s side kræver det gode kommunikationsfærdigheder, så denne kan være behjælpelig i forhold til VS muligheder for at komme til orde. Spørgeteknikken har betydning for VS s refleksion over egen situation og muligheder. V s evne til at lytte og forstå, har betydning for V s mulighed for at styre processen i en givende retning for VS. Dette kræver nærvær. Relationen mellem V og VS er betydende i forhold til det rum, der skabes for samtalen, - det må være præget af tillid og tryghed. V må være opmærksom på, hvilke forhold der har betydning for samtalen; fx forforståelsen, stemmer, habitus, og søge at være bevidste om disse, og give dem mulighed for at blive en del af samtalen. VS må være fokusperson for samtalen og gennem dennes værdier skabe en konstruktiv dialog, som base for et fremadrettet perspektiv. Perspektivering: Denne del vil jeg komme ind på til fremlæggelsen. Litteraturliste: Egan G. (2002). Den kompetente vejleder. København RUE, senere Studie og Erhverv. Hermansen, Løw, Petersen (2004). Kommunikation og samarbejde - i professionelle relationer. 2. udgave, 2. oplag. København: Alinea. Høilund & Juul (2005). Kapitel 1: Anerkendelse som betingelse for identitet og menneskelig opblomstring. Anerkendelse og dømmekraft i socialt arbejde København: Hans Reitzels forlag. Lindh G. (2000) Samtalen. Fredensborg: København RUE, senere Studie og Erhverv. Løve T. (2005). Vejledning ansigt til ansigt. Fredensborg: Forlaget Studie og Erhverv. 2. udgave. Miller & Rollnick (2004). Motivationssamtalen. København: Hans Reitzels forlag. 1. udgave, 2. oplag Peavy R.V. (2005). At skabe mening den sociodynamiske samtale. Fredensborg: Forlaget Studie og Erhverv. Tomm K.(1992): Er hensigten at stille lineære, cirkulære, strategiske eller refleksive spørgsmål. Redigeret af Lars lykkedegn Side 12 af 12

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes Anerkendende kommunikation og Spørgsmålstyper Undervisning i DSR. den 6 oktober 2011 Udviklingskonsulent/ projektleder Anette Nielson Arbejdsmarkedsafdelingen I Region Hovedstaden nson@glo.regionh.dk Mobil

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø

Psykisk arbejdsmiljø Psykisk arbejdsmiljø TEMAER i psykisk arbejdsmiljø Arbejdstilrettelæggelse Arbejdets indhold Kvalifikationer Selvstyring og medindflydelse Kollegiale relationer Ledelsesrelationer De seks guldkorn Indflydelse

Læs mere

At skabe en meningsfuld dialog!

At skabe en meningsfuld dialog! Uddannelses- og erhvervsvejlederuddannelsen modul 1 Eksamen CVU Vest (Haderslev) Maj 2005 Vejleder: Lisbeth Kabell Nissen At skabe en meningsfuld dialog! Rut Rahbek von Qualen UEV050112 1 Indholdsfortegnelse.

Læs mere

Motivational Interviewing. Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt

Motivational Interviewing. Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt Motivational Interviewing Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt Velkommen Program for modul 2 Kl. 09.00 09.45: Velkommen Øvelse fra jeres praksis Diskrepans Kl. 09.45

Læs mere

Roskilde d. 28 marts - 2011

Roskilde d. 28 marts - 2011 Roskilde d. 28 marts - 2011 Temadag om mødeledelse for tovholdere i LP- grupper Psykolog Jens Andersen jna@ucn.dk Tlf. 21760988 Dagens program 9.00 9.15 Præsentation af program og hinanden 9.15 9.45 Arbejde

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle Forældresamarbejde Forældresamarbejde er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene del.

Læs mere

Hvordan respekterer man hinanden???

Hvordan respekterer man hinanden??? Hvordan respekterer man hinanden??? Af Diana Gomaa, Lindehuset, 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE: Indledning s. 3 Problemformulering s. 3 Teoretisk beskrivelse s. 4 o De tre domæner Det personlige domæne Refleksionens

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Janne Risager Jensen DialogForumTeam på

Janne Risager Jensen DialogForumTeam på Janne Risager Jensen DialogForumTeam på DFT`S METODER På Selandia har vi tre DFT: Målet er supervision og faglig sparring gennem håndtering af konkrete problemstillinger om elever eller grupper af elever.

Læs mere

De vigtigste teknikker. Metode. Af Ulla Schade og Ebbe Lavendt

De vigtigste teknikker. Metode. Af Ulla Schade og Ebbe Lavendt Fokus på sundhed og livsstil er med til at forstærke menneskers ønske om og behov for forandring. Men hvad med motivationen? Den motiverende samtale har som metode i coaching dokumenteret effekt i forhold

Læs mere

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Dette første modul har fokus på tovholderens rolle og opgaver i arbejdet med LPmodellen. Tovholderens vigtigste opgave er at sikre, at samarbejdet i

Læs mere

Coaching om lytteniveauer og spørgsmålstyper

Coaching om lytteniveauer og spørgsmålstyper Coaching om lytteniveauer og spørgsmålstyper Mette Pryds, kursus for vejledere modul 2, Roskilde oktober 2012 Er det overhovedet noget nyt? Coaching Homer omtaler i Odysseen den kloge gamle mand, Mentor,

Læs mere

13-03-2013. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 FORANDRING ELLER SKADESREDUKTION?

13-03-2013. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 FORANDRING ELLER SKADESREDUKTION? BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 Forandringsproces samt motivationssamtalen og/eller - Hvordan forholde sig til borgere med alkoholproblemer

Læs mere

Den motiverende samtale en kort introduktion

Den motiverende samtale en kort introduktion Den motiverende samtale en kort introduktion Den motiverende samtale har fokus på at finde ressourcer til forandring hos borgeren og støtte hans eller hendes indre motivation. Rådgiverens vigtigste rolle

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere

At påvirke negative tankemønstre

At påvirke negative tankemønstre Side 1 af 6 Synopsis UEV Modul 1 At påvirke negative tankemønstre 1.Overvejelser omkring min vejlederrolle, vejledningsmetode, etik og kontrakt Vi er to vejledere, der i april måned afholder et kursus

Læs mere

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Vejviseren Introduktion til coaching i kollegasparring Nøglefærdigheder: Nysgerrighed og Aktiv lytning Spørgsmål der rykker Om underviseren Selvstændig

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder - om at bruge Empatisk Lytning som leder, coach og terapeut Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk De fleste

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Indhold. Hvad er et spørgsmål? 13 Hvad er et godt spørgsmål? 17 Hvem siger hvad til hvem? 21 Den, der spørger, leder samtalen 23

Indhold. Hvad er et spørgsmål? 13 Hvad er et godt spørgsmål? 17 Hvem siger hvad til hvem? 21 Den, der spørger, leder samtalen 23 Indhold Forord 9 Introduktion 12 Hvad er et spørgsmål? 13 Hvad er et godt spørgsmål? 17 Hvem siger hvad til hvem? 21 Den, der spørger, leder samtalen 23 1. Hvad er dit motiv? 29 Værdier og holdninger 31

Læs mere

Kommunikation og forældresamarbejde

Kommunikation og forældresamarbejde Kommunikation og forældresamarbejde Generelt - Form - Tidsforløbet (Claus og Susanne melder datoer ud, når de er endelige) - Indhold - mere redskabsorienteret - Læringsteoretiske tilgange 1. Refleksiv

Læs mere

Den Motiverende Samtale og børn

Den Motiverende Samtale og børn Den Motiverende Samtale og børn At arbejde med Den Motiverende Samtale og Stages of Change modellen med børn Af Gregers Rosdahl Implement Consulting Group Maj 2010 Om arbejdet med Den Motiverende Samtale

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale Samspil og relationer i pædagogisk arbejde 42665 August 2004 EFTERUDDANNELSESUDVALGET

Læs mere

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Uddannelsen Ressourcedetektiv Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Under den overskrift har P-Huset nu fornøjelsen af at

Læs mere

Coaching af elever i forhold til større skriftlige opgaver

Coaching af elever i forhold til større skriftlige opgaver Coaching af elever i forhold til større skriftlige opgaver Hvordan kan vi sikre os at store skriftlige opgaver kan blive elevernes projekter, samtidig med at eleverne får en professionel vejledning? Hanne

Læs mere

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Kommunikation er den udvekslingsproces, som foregår mellem to eller flere personer. Når flere mennesker er sammen vil der altid være tale om en kommunikationsproces,

Læs mere

Kommunikationskursus

Kommunikationskursus Kommunikationskursus Kursets formål: At øge kursisternes bevidsthed om psykologiske, sociale og kulturelle faktorers betydning for kommunikation mellem læge og patient/pårørende At forbedre kursisternes

Læs mere

Dialog Forum Team Nurten,Laila og Janne

Dialog Forum Team Nurten,Laila og Janne Dialog Forum Team Nurten,Laila og Janne Selandia CEU Bredahlsgade 1 4200 Slagelse, telefon 58 56 70 00, www.selandia-ceu.dk Muligheder med mere DFT på Selandia Tre DFT på EUD Et på gymnasierne (HHX-HTX)

Læs mere

Temadag Fredag d. 12. oktober http://odont.au.dk/uddannelse/undervisningi-psykologi-paa-odontologi/ V. Britt Riber Opsamling fra sidst Ønsker for undervisning Repetition af stress og stresshåndtering Kommunikation

Læs mere

Træneren som kommunikator og konfliktløser

Træneren som kommunikator og konfliktløser Træneren som kommunikator og konfliktløser En praktisk håndbog til dig, der fungerer som leder og rollemodel i Silkeborg IF. Udarbejdet af Eddie Kragelund Børnekonsulent Silkeborg IF Med det formål, at

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 3 1.1 Medarbejderudviklingssamtalen 3 1.2 Formål og mål med medarbejderudviklingssamtaler 4 1.3 10 gode råd 4 2. Forberedelse

Læs mere

Modul 4 LEAN support i produktionen

Modul 4 LEAN support i produktionen Modul 4 LEAN support i produktionen Program Dag 1: Opsamling problemløsningsøvelse Den helstøbte ambassadør Kommunikation Situationskort Dag 2: Virksomhedsbesøg Opfølgning og plan for virksomhed Præsentationsteknik

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Aktiv deltagelsesrapport Person- og klientcentreret terapi

Aktiv deltagelsesrapport Person- og klientcentreret terapi Aktiv deltagelsesrapport Person- og klientcentreret terapi Modul 5B Intervention i et pædagogisk psykologisk perspektiv Januar 2008 11.983 anslag Gitte Holst Larsen (gl)1372685 Indholdsfortegnelse Modul

Læs mere

Brænd igennem med dit budskab

Brænd igennem med dit budskab Brænd igennem med dit budskab - et redskabskursus i formidling og kommunikation Gentofte Hovedbibliotek Den 27. april 2011 Amalie Jeanne Formål med kurset Formålet med kurset er, at deltagerne bliver klædt

Læs mere

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole På Elsesminde Odense Produktions-Højskole arbejder vi hele tiden på at udvikle pædagogikken og indsatserne,

Læs mere

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Den svære samtale er et begreb, der bliver brugt meget i institutioner

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

PRÆSENTATIONSWORKSHOP - DAG 1: PRÆSENTATIONSTEKNIK OG FACILITERING

PRÆSENTATIONSWORKSHOP - DAG 1: PRÆSENTATIONSTEKNIK OG FACILITERING PRÆSENTATIONSWORKSHOP - DAG 1: PRÆSENTATIONSTEKNIK OG FACILITERING PROGRAM 09.00-15.00 09.00-09.30 Velkomst, program og indflyvning til dagen 10.15-10.30 PAUSE 11.45 FROKOST En indføring i grundlæggende

Læs mere

Hvordan håndterer du konflikter med kunder og andre vigtige personer om bord

Hvordan håndterer du konflikter med kunder og andre vigtige personer om bord Hvordan håndterer du konflikter med kunder og andre vigtige personer om bord Emotionernes betydning VREDE Konfliktskala Umiddelbare konfrontation Bygget op over kortere tid Bygget op over længere tid Du

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

Vis respekt for hinandens grundlæggende behov og forskelle. Tag begge ansvar for relationen, såvel som for opståede konflikter

Vis respekt for hinandens grundlæggende behov og forskelle. Tag begge ansvar for relationen, såvel som for opståede konflikter Par Hvad kan vi selv gøre? I det følgende er givet en række eksempler og retningslinjer for, hvad I selv kan gøre for at forebygge typiske problematikker i jeres parforhold. Blot det, at efterleve nogen

Læs mere

Produktion: Underskoven www.underskoven.dk

Produktion: Underskoven www.underskoven.dk DU & JEG Andre bøger af Stig Dankert Hjort: Krishnamurtis psykologi en indføring. Borgens Forlag, 1983. HYPNOSE historie, teknik, anvendelse en indføring. Gyldendal, 1989. Sigurd Næsgaard det naturlige

Læs mere

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Birgit Henriksen, Lektor Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, KU Gymnasieprojektet, Middelfart seminaret 14. september Metode sammenholdt

Læs mere

Pædagogisk relationsarbejde

Pædagogisk relationsarbejde Det ved vi om Pædagogisk relationsarbejde Af Anne Linder Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl............................................ 5 Indledning........................................................................

Læs mere

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Af Marie Sørensen, børnehaveklasseleder i samtale med Marianne Thrane - Det vigtigste er, at børn får en god og en glad skolestart, siger Marie Sørensen.

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Workshop. Ledelse på afstand. Landsforeningens årsmøde 2014

Workshop. Ledelse på afstand. Landsforeningens årsmøde 2014 Workshop Ledelse på afstand Landsforeningens årsmøde 2014 Program den 25. maj 2014 Formål med workshop Vilkår for ledelse på afstand Udfordringer ved ledelse på afstand: Forventningsafstemning Formål og

Læs mere

Sådan skaber du tydelig kommunikation på smart og strategisk vis

Sådan skaber du tydelig kommunikation på smart og strategisk vis Sådan skaber du tydelig kommunikation på smart og strategisk vis Nemt, enkelt og overskueligt med 4 principper 2 Indhold INDHOLD... 3 VELKOMMEN... 5 DE 4 PRINCIPPER... 9 FORMÅL... 13 MOTIVATION... 17 SITUATION...

Læs mere

FEEDBACK. - redskab for personlig og organisatorisk udvikling. www.mårup.dk. "Feedback er berøring. Mennesker behøver berøring" Guro Øiestad

FEEDBACK. - redskab for personlig og organisatorisk udvikling. www.mårup.dk. Feedback er berøring. Mennesker behøver berøring Guro Øiestad FEEDBACK - redskab for personlig og organisatorisk udvikling "Feedback er berøring. Mennesker behøver berøring" Guro Øiestad Notatets formål hvorfor give feedback etik hvordan give og modtage Hvorfor feedback

Læs mere

Mål og evaluering i børnehøjde

Mål og evaluering i børnehøjde Mål og evaluering i børnehøjde Refleksion Mål Kriterier Portfoliopædagogik og praksis Et eksemplarisk forløb? Helle Frost CFU Aalborg d. 20.9.10 Synliggørelse Medindsigt Medinddragelse Bevidsthed Medansvar

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Social færdigheds test.

Social færdigheds test. Social færdigheds test. Spørgeskemaet består af en række spørgsmål som du kan se nedenfor. Læs dem og besvar dem et af gangen ved at give dig en karakter mellem 0 og 10, hvor 0 = Passer slet ikke 10 =

Læs mere

10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13

10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13 10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13 Ny forskning viser, at mænd og kvinder er tilbøjelige til at løse problemer på vidt forskellige måder. Det er en vigtig pointe, når du som

Læs mere

Samtaler om børn og unges trivsel der bygger på:

Samtaler om børn og unges trivsel der bygger på: a3-plakater_layout 1 06/12/11 09.15 Side 1 Samtaler om børn og unges trivsel der bygger på: l at fællesskaber i skoler og daginstitutioner sætter betingelserne for børns handlemuligheder og trivsel ikke

Læs mere

Konflikter og konflikttrapper

Konflikter og konflikttrapper Konflikter og konflikttrapper Konflikter er både udgangspunkt for forandring og for problemer i hverdagen. Derfor er det godt at kende lidt til de mekanismer, der kan hjælpe os til at få grundstenene i

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011 Ikast Vestre skoles antimobbestrategi Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole Gældende fra Skoleåret 2010-2011 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil med vores antimobbestrategi fremme

Læs mere

Han Herreders Ungdomsskole SELVEVALUERING 2015. Fællesskab. Udarbejdet af: Linda Hornstrup

Han Herreders Ungdomsskole SELVEVALUERING 2015. Fællesskab. Udarbejdet af: Linda Hornstrup Han Herreders Ungdomsskole SELVEVALUERING 2015 Fællesskab Udarbejdet af: Linda Hornstrup Maj-juni 2015 1. Indledning hvad er fællesskab? En af skolens værdier og noget, der fylder meget i skolens selvforståelse

Læs mere

Kommunikation og samarbejde

Kommunikation og samarbejde Kommunikation og samarbejde i professionelle relationer Mads Hermansen, Ole Løw og Vibeke Petersen Mads Hermansen Ole Løw Vibeke Petersen Kommunikation og samarbejde i professionelle relationer Kommunikation

Læs mere

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford.

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Fordi din livskvalitet er direkte proportional med kvaliteten af dine relationer. Hvis dine

Læs mere

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 3 Giv feedback Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Lær at give fedback... 4 Konstruktiv feedback... 5 Konstruktiv feedback i praksis... 6 Selv iagttagelserne er komplicerede...

Læs mere

Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere

Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere Beskæftigelsesfaggruppen i Dansk Socialrådgiverforening Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere Erhvervspsykolog Michael R. Danielsen Program Sygdomsforståelse Hvad indebærer

Læs mere

Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen

Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen UdviklingsForum I/S Sociale kompetencer Vejledning til skolen om dialogskema og statistik Hvorfor Jelling Kommune ønsker både at følge med i børnenes faglige

Læs mere

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er.

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er. Børn og skilsmisse Uddrag fra Børns vilkår Bruddet Som forældre skal I fortælle barnet om skilsmissen sammen. Det er bedst, hvis I kan fortælle barnet om skilsmissen sammen. Barnet har brug for at høre,

Læs mere

Cahaya 4. 7. klasse Land Sprog Censur Original titel Instruktion Varighed Niveau Fag Temaer

Cahaya 4. 7. klasse Land Sprog Censur Original titel Instruktion Varighed Niveau Fag Temaer 4. 7. klasse Land: Indonesien, 2012 Sprog Indonesisk tale, danske undertekster Censur Ej fastsat af Medierådet Original titel Cahaya Instruktion Jean Lee Varighed 10 min Niveau 4. 7. klasse Fag Dansk,

Læs mere

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis?

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis? Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion Hvad gør vi i praksis? Samtaleformer - mødeformer Fokus på enighed Fokus på forskellighed Mange historier Ingen (enkelt) historie kan indfange hele det levede

Læs mere

Nyhedsbrev fra Den Motiverende Samtale Sommer 2008 Tema: Motivation og Kommunikation

Nyhedsbrev fra Den Motiverende Samtale Sommer 2008 Tema: Motivation og Kommunikation Læs i dette temanummer om motivation som noget, der opstår i relationen mellem klient og rådgiver. Du kan også læse om efterårets spændende kurser i og vores SundhedsCoach Uddannelse. At kommunikere motiverende

Læs mere

Mediepolitik for SFO Bølgen

Mediepolitik for SFO Bølgen Mediepolitik for SFO Bølgen Vi lever i dag i et digitaliseret samfund, hvor børn og voksne har tilgang til mange forskellige former for digitale medier 1. Dette gør sig også gældende i SFO Bølgen, hvor

Læs mere

Undervisning af frontpersonale i tidlig opsporende samtale om alkohol

Undervisning af frontpersonale i tidlig opsporende samtale om alkohol Undervisning af frontpersonale i tidlig opsporende samtale om alkohol Sund By Netværket Anne Mette Skovsen ams@promentum.dk Tel: 2093 3515 Formiddagens program Lidt om gode processer Nogle teknikker, der

Læs mere

MULIGE FORKLARINGER PÅ BORGERENS PROBLEMER

MULIGE FORKLARINGER PÅ BORGERENS PROBLEMER FORSTÅELSE, FORANDRING OG MOTIVATIONSSAMTALER, NÅR DER ER ET (FORMODET) ALKOHOLPROBLEM Program for 4. december 2012.Gentofte Jobcenter 10.10 12.00 - Runde med deltagernes forventninger og erfaringer 12.15

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier:

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier: Den 19. januar 2015 Elevcoaching Elevcoaching er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene

Læs mere

Nye krav til den kollektive vejledning

Nye krav til den kollektive vejledning AUGUST 2014 Nye krav til den kollektive vejledning Af lektor Marianne Tolstrup, UCL og Konstitueret Leder af UUO, Jens Peder Andersen Nye krav til den kollektive vejledning Kollektiv vejledning vil fremover

Læs mere

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk Konflikthåndtering 1 !" # # 2 Hvorfor arbejde med konflikter? De er uundgåelige frugtbare og smertelige Man kan lære at håndtere dem bedre og dermed minimere vold og lidelser, spare tid, penge og energi.

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

Sproget og dig selv! KAOS I SPROG SPROG I KAOS Praktisk anvendelse Speed coaching. www.mvrconsult.dk

Sproget og dig selv! KAOS I SPROG SPROG I KAOS Praktisk anvendelse Speed coaching. www.mvrconsult.dk Sproget og dig selv! KAOS I SPROG SPROG I KAOS Praktisk anvendelse Speed coaching Kaos Hvad forstår du ved kaos? Mit bud Kaos i sprog sprog i kaos Kaos i forandringer forandringer i kaos Kaos i formålet

Læs mere

LEDERPROFIL. God personaleleder. Fagligt kompetent. Resultater. Helheds- og fremtidsorienteret

LEDERPROFIL. God personaleleder. Fagligt kompetent. Resultater. Helheds- og fremtidsorienteret LEDERPROFIL God personaleleder Fagligt kompetent Resultater Helheds- og fremtidsorienteret God ledelse er af afgørende betydning for, at en moderne organisation skaber resultater og er innovativ. Denne

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

Kort opsporende samtale om alkohol - et kursus til dig, der skal undervise frontpersonale

Kort opsporende samtale om alkohol - et kursus til dig, der skal undervise frontpersonale Kort opsporende samtale om alkohol - et kursus til dig, der skal undervise frontpersonale Af psykolog Anne Kimmer Jørgensen mail: Anne.Kimmer@gmail.com tlf.: 26701416 Indhold Barrierer hos frontpersonalet

Læs mere

Der er 3 niveauer for lytning:

Der er 3 niveauer for lytning: Aktiv lytning Aktiv lytning betyder at du som coach har evnen til at lytte på et dybere niveau. Du opøver evnen til at lytte til det der ligger bag ved det, der bliver sagt eller det der ikke bliver sagt.

Læs mere

Velkommen til 2. undervisningsdag

Velkommen til 2. undervisningsdag Velkommen til 2. undervisningsdag Tættere på elevers læring Et kompetenceudviklingsforløb for skoleledere i Kolding/Haderslev Fredag d. 20. marts 2014 https://ucc.dk/konsulentydelser/ledelse/skolelederforeningentaettere-paa-elevernes-laering

Læs mere

Modulbeskrivelse for IND-UD-OP-NED - første år

Modulbeskrivelse for IND-UD-OP-NED - første år Modulbeskrivelse for IND-UD-OP-NED - første år Følgende emner er grundlæggende på hvert modul, hvorfor de ikke altid nævnes under de enkelte modulbeskrivelser. Emnerne behandles både teoretisk og praktisk:

Læs mere

V/ Susanne Muusmann Lassen susanne@mausmann.dk Tlf. 3135 5759

V/ Susanne Muusmann Lassen susanne@mausmann.dk Tlf. 3135 5759 Motivation i praksis V/ Susanne Muusmann Lassen susanne@mausmann.dk Tlf. 3135 5759 Formål og program 1 At udforske hvad motivation er og hvordan man som leder kan medvirke til at det daglige arbejde bliver

Læs mere

GØR DET BEDRE SOM NY LEDER. Et dialogværktøj til afklaring og udvikling

GØR DET BEDRE SOM NY LEDER. Et dialogværktøj til afklaring og udvikling GØR DET BEDRE SOM NY LEDER Et dialogværktøj til afklaring og udvikling GØR DET BEDRE Som ny leder er et af en række dialogværktøjer udviklet af DufkeResult. Se den komplette liste på www.dufkeresult.dk

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Relationsarbejde - Et kompetenceudviklingsprojekt i samarbejde med Camilla Dahl, cand. psyk.

Relationsarbejde - Et kompetenceudviklingsprojekt i samarbejde med Camilla Dahl, cand. psyk. Relationsarbejde - Et kompetenceudviklingsprojekt i samarbejde med Camilla Dahl, cand. psyk. Lotte Enøe 2010/2011 Sindet er ikke en æske, som skal fyldes, men en flamme der skal tændes Konfutse En fortsættelse

Læs mere