Samfundsdiskurs i pædagogisk praksis

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Samfundsdiskurs i pædagogisk praksis"

Transkript

1 Samfundsdiskurs i pædagogisk praksis Samfund & specialpædagogik PD modul efterår 2007 Vejleder: Bente Maribo CVU Storkøbenhavn - 1 -

2 Indholdsfortegnelse: Indledning og problemformulering s. 3 Fremgangsmåde.s. 4 Definition af meningsbærende ord vi anvender i opgaven....s. 4 Teori/anerkendende relationer v. Berit Bae s. 5 Teori/kooperative integrationsmodel v. Ivy Schousboe s. 6 Redegørelse for Børnehusets læreplan..s. 8 Iagttagelse/fortælling.s. 10 Analyse..s. 10 Konklusion s. 11 Litteraturliste..s

3 Indledning og problemformulering: Der har været og er stadig meget stor fokus på børns trivsel, rettigheder og udvikling i hele det internationale samfund. Først kom der FN s børnekonvention i 1989, så UNESCO`s Salamanca erklæring i 1994 dernæst den danske regeringens Lov om social service i Lov om social service 8 indeholder en formålsbestemmelse, som vedrører dagtilbud til børn, og som formulerer de overordnede politiske forventninger, som samfundet har til dagtilbudene. De fleste kommuner har lavet en målsætning for daginstitionerne ud fra Lov om social service 8, og nogle kommuner har ud fra målsætningen, lavet en børnepolitisk målsætning. Den børnepolitiske målsætning er ikke lovbestemt, men ment som et styreredskab, der skal medvirke til at sikre en sammenhængende indsats, for at skabe de bedste betingelser for et godt og rigt børneliv i en kommune. I samfundet generelt og i pædagogiske sammenhænge især, er der behov for en bevidstgørelse. Der er især mangel på viden om, hvilke former for integration, der virker, og hvordan modeller for social inklusion kan udvikles.(bent Madsen, s. 247) Hvis inklusionstanken skal lykkes, ser vi det som nødvendigt, at der sker en generel holdningsændring i samfundet. Ballerup Kommune har lavet en børnepolitik og endvidere lavet et udviklingsprojekt Et godt børneliv et fælles ansvar, hvilket løber over perioden Dette projekt har til hensigt at inkludere børn med særlige behov i deres nærmiljø/institutioner længst muligt og dermed prøve at nedsætte antallet af børn, der modtager specialpædagogisk bistand. Ballerup Kommunes børnepolitik har 6 overordnede temaer, som vi har valgt at illustrere på følgende måde: - 3 -

4 I foråret 2004 vedtog Folketinget, at alle dagtilbud for børn i alderen 0-5 år er forpligtet til at udarbejde en pædagogisk læreplan. Derfor har vi valgt i vores opgave at tage udgangspunkt i en konktet læreplan fra et børnehus (0-5 år). Med udgangspunkt i ovennævnte vil vi belyse følgende problemformulering: Hvordan kan læreplanen støtte udviklingen af en anerkendende og inkluderende praksis? Fremgangsmåde: Først vil vi definere nogle af de begreber, som vi løbende i opgaven kommer til at bruge. Dernæst vil vi kort gennemgå to teoretiske indfaldsvikler fra Berit Bae og Ivy Schousboe, for så at beskrive de for os væsentligste hovedtræk i læreplanen. I daginstitutionen har vi lavet en iagttagelse, der er nedskrevet som en fortælling (ud fra undervisning af Lotte Hedegaard Sørensen d.17/9 -`07). Ud fra dette vil vi analysere, om der er sammenhæng mellem de to teorier, læreplanen og praksis. Til sidst konkluderer vi og lægger op til de vinkler, vi tiltænker vores mundtlige fremlæggelse. Definition af meningsbærende ord vi anvender i opgaven: Inklusion: Er at skabe nogle nye betingelser i den eksisterende sociale sammenhæng som børnene er i. Vi er alle en del af fællesskabet, og vi er alle med til at skabe de rammer vi alle skal agere indenfor. Anerkendelse: Er baseret på en grundlæggende holdning af ligeværdighed og respekt til sine medmennesker. Kommunikation: Er at få verbal/nonverbal forbindelse med andre og udveksle meddelelser eller synspunkter. Relationer: Er forholdet/kontakten mellem to eller flere mennesker

5 Teori/anerkendende relationer ved Berit Bae: Vi vil i de kommende to afsnit citere vores teoretiske indfaldsvinkler først med Berit Baes teori om anerkendende relationer. Berit Bae har en baggrund som pædagog og forsker, og har bl.a. forsket i anerkendende relationer mellem børn og voksne i daginstitutioner, om hvordan man som pædagog praktiserer anerkendende relationer. Berit Bae skriver i sin teori, at børn er meget afhængige af de relationer, de får fra deres omsorgspersoner for at kunne opbygge et billede af, hvem de er og hvordan de siden hen kan udvikle sig. Den måde voksne svarer på barnets kommunikation, hvordan de sætter ord på dets handlinger og oplevelser, hvad de reagerer på og ikke. I sådanne processer ligger der en definitionsmagt, hvilket vil sige, at voksne er i en overmægtig position i forhold til barnet. Denne magtposition kan bruges på en måde, som fremmer barnets selvstændighed, tro på sig selv, respekt for sig selv og andre, men den kan også bruges på måder, der underminerer barnets selvrespekt og selvstændighed. Berit Bae ser en anerkendende relation som et ideal, der er værd at stræbe efter. Dette mener hun, fordi vi lever i et samfund med meget lidt ligeværdighed hvor mange af dem, der har definitionsmagt ikke bruger den på en måde, som fremmer den anden parts selvtillid og selvstændighed. I samfundet generelt og i pædagogiske sammenhænge specielt er der derfor behov for en bevidstgørelse. Ved at blive klar over hvad en anerkendende relation indebærer, kan man måske blive mere bevidste om, hvordan man bruger definitionsmagt, og dermed arbejde for at skabe bedre forudsætninger for, at børn møder respekt og får anledning til at udvikle et positivt forhold til deres ressourcer. For det første er anerkendelse et mål eller en værdi i sig selv. Det at være i en anerkendende relation indebærer netop at opleve kvaliteter som selvtillid, selvstændighed, tolerance og medmenneskelig respekt. Berit Bae mener, at det er realistisk at se på udtryk for anerkendelse som en proces, noget der forandres over tid, og som varierer afhængig af situationen og relationelle faktorer. Hun forestiller sig at refleksion og diskussion kan bidrage til at folk bliver mere bevidste om egne kommunikationsmåder og holdninger og i næste omgang bliver mere observerende i forhold til, hvad der sker i dagligdags samspil. Berit Bae mener, at man må prøve at gå ind i andres oplevelsesverden og forsøge at se, hvordan ting ser ud fra den andens erfaringsbaggrund. I praksis betyder dette blandt andet at være observerende overfor metakommunikative signaler. Disse formidles nonverbalt f.eks. gennem øjekast, stemmeleje, tonefald, kropsholdning og lignende. Dette antyder noget om personens følelser i forhold til det, der bliver sagt. Metakommunikation siger noget om personens forventninger til sig selv, og hvad de forventer af andre. Når den verbale kommunikation tolkes sammen med den nonverbale, kan vi få informationer til at forstå intentionen eller meningen i et budskab, altså at forstå den anden ud fra hans/hendes oplevelsesverden. Gennem bekræftende kommunikation baseret på forståelse og lytning oplever barnet, at det har ret til sine egne oplevelser, sine egne tanker og følelser. Når den voksne både verbalt og nonverbalt - 5 -

6 formidler, at han/hun forstår, hvad barnet er optaget af, er det tryghedsskabende, det gør barnet friere til at handle, føle og tænke ud fra sig selv. En del af pædagogers opgave er at overføre holdninger til børn socialisere dem til værdier, man selv og andre har sat op som mål. I denne socialiseringsproces er det vigtigt at kunne skelne mellem langsigtede pædagogiske målsætninger, og hvordan man forholder sig til børns oplevelser i her og nu situationer. Ellers kan man risikere, at børnene i praksis får interaktionserfaringer som undergraver de holdninger, man vil overføre. (Berit Bae, SOCIAL KRITIK 47/96) Vi afslutter nu Berit Baes teori og fortsætter med vores anden teoretiker. Teori/kooperative integrationsmodel ved Ivy Schousboe: Vi vil nu komme med en anden teoretisk indfaldsvinkel ved hjælp af udviklingspsykolog og lektor Ivy Schouboes integrationsmodeller. Ivy Schousboe har lavet fire modeller over forskellige former for systematisk integration: 1. Assimilerende integration (at blive som de andre) 2. Fragmenterende integration (at blive delvist som de andre) 3. Formel integration (der skal være plads til alle, men specielle behov erkendes ikke) 4. Kooperativ integration (del af fællesskabet på egne præmisser) Ovenstående fire integrationsformer sættes op efter parametrene: mål, målsætning, konfliktstrategi, personlige handlemuligheder og bidrag. Den model, vi har valgt at tage udgangspunkt i, er den kooperative integrationsmodel. Det er den integrationsmodel, vi syntes passer bedst til inklusionsbegrebet samt til Berit Baes teori om anerkendende relationer. I sin teori beskriver Ivy Schousboe en person, som skal integreres med begrebet integrationspersonen. Det eksisterende fællesskab beskrives som det etablerede fællesskab. Modellen tager afsæt i at skabe et fællesskab med rum for alle også dem med særlige behov. Fællesskabet accepterer, at integrationspersonen har særlige behov og deltagelses muligheder. Det forventes af det etablerede fælleskab, kan have visse krav med hensyn til de acceptable rammer. Det fælles miljø er af stor betydning, for etablering af det sociale fællesskab, hvor forskellighed ses som potentiale, og hvor alle er en del af samfundet/gruppen

7 Kooperative Integrationsmodel, (Bilag fra undervisning, d. 1/ v. Charlotte Buch-Hansen) Forskellighed er et potentiale, hvis udvikling og betydning både afhænger af forskellighedens art og af, hvorledes man gør brug af den. Integrationpersonen skal have selvbestemmelse, evne til at øve indflydelse på egne livsomstændigheder på baggrund af egne oplevelser, behov og handlemuligheder. I den kooperative integrationsmodel eksisterer der ingen individer udenfor fællesskabet, idet det tages for givet at alle har været der fra begyndelsen, og der arbejdes hen imod at ingen ekskluderes fra det eksisterende fællesskab. Ivy Schousboes integrationsmodel lægger op til, at individet er integreret med samfundet og ikke i samfundet. Modellen stiller store krav om deltagelse fra alle parter, for derved at sikre en forbedring og udvikling for det enkelte individ og hele gruppen. Modellen viser, at forholdet mellem individuelle og fælles mål, kan variere enkeltperson og gruppen imellem. Hvis gruppen har en bred vifte af handlemuligheder, øges pladsen til det enkelte individs udviklingstempo og lader hele gruppen være sammen på differentierede præmisser, hvilket har en foregribende effekt. Integrationspersonen har således i denne kooperative integrationsform i princippet den størst tænkelige mulighed for personlig udvikling. Forekommer det nødvendigt at behandle enkelt individer, foregår behandlingen i så normale sammenhænge, som man anser for muligt. Man søger i stigende grad at forbinde fællesmål og personlig udvikling og bestræber sig herunder på at holde så mange som muligt inden for en kooperativ integrationsform for at bibeholde potentialer og undgå udstødning med de personlige og økonomiske omkostninger dette indebærer. (Ivy Schousboe, Integrationsformer, s ) Dette var det sidste inden for vores teoriafsnit, og vi går nu videre med en beskrivelse af en konkret læreplan for en 0-5 års institution

8 Redegørelse for Børnehusets læreplan. Nedenstående er ren afskrift fra Børnehusets læreplan. Institutionen er normeret til 24 vuggestuebørn fordelt på to stuer, og der er 40 børnehavebørn fordelt på to stuer. Institutionens eget værdigrundlag : Vore mål og ønsker for børn og voksne i Børnehuset er, at vores hus er tidssvarende, hvor rammerne byder på et lærerigt og harmonisk miljø, som indbyder til leg og fantasi med mulighed for at være i store og små grupper. Omgangstonen skal udvise respekt for den enkeltes personlighed med de forskelligheder, vi hver i sær besidder. Der skal drages synlig omsorg og beskyttelse for den enkelte. Konflikter skal løses på en måde, så alle børn og voksne har forståelse for og ejerskab af den løsning, man kommer frem til. De voksne skal sørge for, at børnene er gode kammereater. De voksne skal være nysgerrige, lyttende og anerkendende, tør tage og give ansvar, inddrage børnenes familie i institutionen, så det er synligt for forældrene, hvordan børnene trives i Børnehuset. Samspillet og samværet skal forløbe i nogle omgivelser og rammer med en vis æstetik. Børnehuset har ud over deres værdigrundlag valgt at opdele deres læreplan i 7 værdier. De første 6 værdier er politisk bestemt mens den 7. værdi er en, de selv har tilføjet læreplanen. 1. Barnets alsidige personlige udvikling. 2. Sociale kompentencer. 3. Sprog. 4. Krop og bevægelse. 5. Natur og naturfænomener. 6. Kulturelle udtryksformer og værdier. 7. Børn med særlige behov. Vi har valgt at se nærmere på, hvad de skriver om værdierne 2 og 7, da disse er mest relevante i forhold til vores problemformulering og inklusionstanke. Vi vil nu vise, hvad læreplanen skriver: Sociale kompentencer. Her i vores børnehus vægter vi de sociale kompentencer højt. Vi mener, det er vigtigt, at børnene føler tryghed og tillid i deres relationer til voksne og børn. Sociale kompentencer udvikles i fællesskaber, og det er vigtigt, at børn støttes i at danne venskaber at de lærer, hvordan man kommer med i en leg og at være en del af en gruppe. Børn skal med omsorg og respekt have mulighed for at udvikle nære relationer til andre mennesker. Børn skal opleve, at de hører til, og at de anerkendes og respekteres, som de personer de er. Det er vigtigt, at deres følelser, handlinger, valg og muligheder anerkendes, og at de inddrages og opmuntres til at blive aktive deltagere i demokratiske processer

9 Mål: I Børnehuset støttes børnene i at kunne videreudvikle de sociale relationer til venskaber. Vi, som de voksne, skal være lyttende og nærværende. Vi vil fastholde den gode tone og trivsel i huset blandt børn, forældre og personale. Handlinger: I Børnehuset styrker vi børnenes venskaber gennem aktiviteter og ture i aldersopdelte grupper, samt på tværs af afdelingerne ved de åbne døre i huset. Vi prioriterer den frie leg højt, ved at give børnene tid og rum i de venskabsgrupper, de selv har valgt. De voksne i Børnehuset skal være lyttende og lære børnene omsorg og empati for hinanden, ved at sætte ord på børnenes følelser og kropssprog. Som voksne er vi nærværende og anerkendende, vi ser og hører børnene, forældre og kollegaer samt skaber en god dialog ved den daglige kontakt. Udover at beskrive mål og handlinger giver Børnehuset også forslag til, hvad forældrene f.eks. kan gøre for at støtte barnets sociale kompetencer. Børn med særlige behov. Børn som f.eks. har brug for: talepædagog, støttepædagog, psykologhjælp, ekstra opmærksomhed. Nøgleordene er, nærvær, omsorg, fokus på det enkelte barn, dialog med forældrene, forældresamarbejde. Pædagogen skal have en forståelse for og en viden om, hvad der skal til for at hjælpe børn med særlige behov. Der skal tages udgangspunkt i de muligheder og styrker, det enkelte barn besidder, og at disse børn støttes således, at deres specifikke behov bliver tilgodeset på bedst mulige måde. Der påhviler derfor de ansatte et særligt ansvar, for at netop disse børn får den nødvendige støtte til at kunne udvikle sig positivt. Ballerup modellen (Risikobørn/unge i Ballerup Kommune - den foregribende indsats) giver en klar vejledning i, hvad vi skal gøre, når vi bliver bekymrede, hvornår vi skal inddrage forældrene, hvad vi skal observere og hvor længe, og hvilke handleplaner vi i givet fald skal iværksætte lokalt. Mål: At opdage og identificere børn med særlige behov i tide, således at disse børn får mulighed for at udvikle sig på lige fod med de øvrige børn i Børnehuset. Handlinger: Identificerer børn med særlige behov. Analysere behovene. Handleplan for hvert barn med særlige behov, herunder hvad skal familien bidrage med, hvor kan de hente viden. Forældrekontakt, få forældrene til at acceptere og anerkende deres barns særlige behov. Iværksætte handleplan. Såfremt indsatsen ikke har været tilstrækkelig, inddrages andre faggrupper. (Børnehusets læreplan 2006) Vi har nu beskrevet to temaer fra læreplanen, og vil gennem en iagttagelse/fortælling se på Børnehusets praksis

10 Iagttagelse/fortælling: Fortælling fra Børnehuset september 2007: Børnehaven har motorik-uge, og der skal bygges en sansebane af forskellige motorikmoduler. Motorikmodulerne er opmagasineret i et rum banen skal bygges i et andet. Pædagogen åbner ind til rummet med motorikmoduler og henvender sig til to drenge, der leger i alrummet. Pædagogen peger på drengene og siger; kommer I og hjælper lidt? Begge drenge kigger op fra deres leg. Pædagogen henvender sig til den ene; du har mange muskler, ikk`? Drengen kommer glad hoppende og begynder at løfte motorikmodulerne. Pædagogen tager fat i den anden ende af motorikmodulet og siger; nej, hvor er du stærk, du har mange muskler ikk`? Drengen kigger på pædagogen og svarer; det er fordi, jeg spiser meget morgenmad. Sammen løfter og flytter drengen og pædagogen motorikmodulet. Dreng nr. 2 er også kommet til og flytter motorikmoduler med dreng nr. 1. Flere børn kommer ud i alrummet og spørger, om de også må hjælpe. Pædagogen vender sig og kigger på dem, siger ja at det må de gerne, men at det var dreng 1 og 2, der var med først, så de skal hjælpe dem. Det gør de nyankomne børn. Nu kommer der flere børn til. Må vi også hjælpe? spørger de. Pædagogen siger; ja, og spørger om de også har spist meget morgenmad? Børnene svarer: jaaahh og så hjælper de hinanden med at flytte motorikmoduler. Pædagogen går lidt rundt og kigger. Får øje på et barn, der har vanskeligheder med at flytte et stort motorikmodul. Pædagogen kigger på barnet og spørger er den tung? Barnet kigger op. Pædagogen og barnet kigger på hinanden. Pædagogen siger skal jeg hjælpe dig? Barnet nikker. Sammen løfter de motorikmodulet ind i det andet rum. Pædagogen kommer alene tilbage til alrummet. Kigger sig rundt og får øje på en gruppe børn, der i fællesskab flytter nogle store og tunge motorikmoduler. Pædagogen spørger, om de vil have hjælp. Børnene svarer nej. Pædagogen svarer ok og forlader lokalet. Alle børn leger nu i det grupperum, hvor motorikmodulerne er flyttet ind i. Efter gennemgang af vores teorier, Børnehusets læreplan og vores iagttagelse/fortælling ud fra praksis fortsætter vi med analysen. Analyse: Via vores analyse håber vi at kunne se, hvordan læreplanen støtter en udvikling af anerkendelse og inklusion. Berit Bae ser anerkendelse som en proces, der konstant er i udvikling og forandres i forhold til situationen. Ivy Schousboe er for så vidt enig om at danne et fællesskab, der kan rumme forskelligheder og anerkendelsen af disse

11 I læreplanen skriver Børnehuset, at børn skal anerkende og respektere hinanden og gruppen. Tryghed og tillid er vigtige faktorer for at udvikle nære relationer børn og voksne imellem. Det vi så i praksis var, at pædagogen skabte nogle rammer, hvor børnene bliver inddraget til at være en del af fællesskabet med respekt for hinanden. Pædagogen respekterer andre børns lyst til deltagelse, men hun anerkender også, at det i først omgang var to drenge, der blev bedt om at hjælpe med motorik modulerne. Både Berit Bae, Ivy Schousboe og Børnehusets læreplan har fokus på fællesskabet, og hvordan gruppens samspil og interaktionsproces forløber. Holder vi læreplanen op imod de 2 teoretikere, kan vi sammenfatte at institutionen arbejder og agerer indenfor Ivy Schouboes kooperative integrationsmodel, idet de vægter medansvar, inddragelse og fællesskabet højt. I læreplanen tilgodeses gruppen som helhed, hvor omsorg, trivsel og respekt vægtes på bedst mulig måde. Ud fra Berit Bae og Ivy Schousboes teorier viser Børnehusets læreplan, at de er meget bevidst om hvilke metoder, de arbejder ud fra. Børnehuset bestræber sig på at tilgodese og respektere det enkelte barn med hver deres specifikke behov for at etablere et fællesskab, hvori alle kan indgå. I praksis iagttog vi, at en pædagog aflæser et barns signaler om behov for hjælp. I fællesskab med barnet muliggør pædagogen barnets deltagelses mulighed i gruppens aktivitet. Når vi ser på læreplanen, ser vi en lighed mellem Berit Baes synspunkter om anerkende relationer og Ivy Schousboes kooperative integrationsform i institutionens pædagogik. De to teorier har forskellige indfaldsvinkler, men i bund og grund har de det samme mål. Berit Bae har ikke et direkte inkluderende perspektiv, men har fokus på den anerkendede relation, som redskab til at den enkelte kan begå sig i gruppen. Ivy Schousboe har fokus på det inkluderende perspektiv, hvor fællesskabet allerede eksisterer og er parat til at modtage individet. Men fælles fokus for de to teoretikere er at etablere et fællesskab, hvor alle kan fungere på trods af forskelligheder og særlige behov. Ifølge Berit Bae skal pædagoger gøres bevidste om vigtigheden af at arbejde med anerkendende relationer, og hvad anerkendende relationer indebærer. Hvis man ønsker at implementere anerkendende relationer i en institution, må man også se på strukturen og diskursen i institutionen. Vi mener, at personalet i Børnehuset er bevidste om denne proces. Bl.a. synliggør læreplanen, at personalegruppen har viden og indsigt i, hvordan og hvad arbejdet med anerkendende relationer konkret går ud på. Implementering tager tid og skal kunne give den enkelte medarbejder mulighed for at følge med i og forstå den pædagogiske retning Dette var afslutningen på analysen, og vi runder nu af med en konklusion. Konklusion. Ud fra vores analyse mener vi klart, at kunne se en lighed mellem læreplanen og Berit Baes synspunkter om anerkendende relationer samt Ivy Schousboes kooperative integrationsmodel. Dette synliggøres ud fra de begreber og handlemuligheder, der beskrives og arbejdes med i Børnehuset. Efter vores opfattelse kan man ikke arbejde med den kooperative integrationsmodel, hvis den ikke understøttes af anerkendende relationer samt kommunikation

12 Vi mener, at læreplanen støtter og udvikler en anerkendende og inkluderende praksis, da institutionen allerede nu har et punkt i deres læreplan, der tilgodeser børn med særlig behov. Vi synes, at Børnehusets læreplan er opmærksom på børns relationer til så vel hinanden som de voksne, og at de har fokus på børnegruppen som helhed. Børnehuset er tydeligt i gang med en proces i deres læreplan, som kan videreudvikles. På vores institutionsbesøg i Børnehuset, hvor der både var fri leg og et tema igang om krop og bevægelse, iagttog vi ikke nogen børn med særlige behov. Dette udelukker ikke at der kan være børn med særlige behov i intutitionen, men det var for os ihvertfald ikke iøjenfaldende. I forbindelse med vores opgave skrivning har vi gentagne gange undret os over, at Ballerup Kommune i deres udarbejdelse af Børnepolitikken ikke har et særskilt punkt, der beskriver børn med særlige behov. Ballerup Kommune nævner kortfattet børn med særlige behov og henviser ellers til retningslinierne/handlemulighederne i Ballerup modellen. I og med at Ballerup Kommune er i gang med udviklingsprojektet Et godt børneliv et fælles ansvar, sættes der også her fokus på inklusionstanken i samfundet. I vores mundtlige oplæg vil vi fremkomme med tre indfaldsvinkler til, hvordan vi som inklusionsformidlere kan hjælpe institutioner med udviklingen af det inkluderende perspektiv i deres læreplaner. Tre forskellige indfaldsvinkler: Tager udgangspunkt i samfundsdiskursen for dernæst at vise og forklare forskellige integrationsformer (Ivy Schousboe). Herefter synliggøres de etiske forhold i den pædagogiske praksis, for til slut at afrunde med en konklusion. Ved hjælp af SMTTE modellen som arbejdsredskab gives eksempler på, hvordan personalet kan få et helhedsorienteret billede af, hvordan de kan arbejde med udvikling og evaluering af inklusion i deres læreplan og i den pædagogiske praksis i øvrigt. Hvordan kan personalegruppen arbejde med det inkluderende perspektiv i deres læreplaner i forhold til kommunikation, anerkendelse og relationer? Dobbeltsvingermodellen er valgt til at illustrere, hvordan men er afhængig af hinanden i en social relation

13 Litteraturliste: Berit Bae, Voksnes definitionsmagt og børns selvoplevelse. SOCIAL KRITIK 47/96. Ivy Schouboe, Integrationsformer. Kompendie, s , Ballerup kommunes børnepolitik (Ballerup Kommunes hjemmeside, Ballerup Kommunes udviklingsprojekt Et godt børneliv - et fælles ansvar, programaftale Læreplan fra Børnehuset, (børnehus 0-5 år) Bent Madsen, Socialpædagogik og social inklusion. Socialpædagogik 2005, kap 7. Sekundær litteratur: FN`s børnekonvention, 1989 UNESCO`s Salamanca erklæring, 1994 En plads i skolen, dokumentarfilm om synlig integration af Janne Giese. Grantofteskolen, Ballerup SMTTE modellen, Tendenser i pædagogisk udviklingsarbejde. Peter Møller, forlaget Puc Dobbeltsvingermodellen, Kommunikation og samarbejde i professionelle relationer. Mads Hermansen m.fl

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Rønde Børnehus. Moesbakken 2A Anemonevej 12 8410 Rønde 8410 Rønde

Pædagogisk læreplan. Rønde Børnehus. Moesbakken 2A Anemonevej 12 8410 Rønde 8410 Rønde Pædagogisk læreplan Rønde Børnehus Moesbakken Vigen Moesbakken 2A Anemonevej 12 8410 Rønde 8410 Rønde Syddjurs kommunes værdier Åbenhed, Udvikling, Respekt, Kvalitet Rønde Børnehuses mål og værdigrundlag

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

Børnehuset værdier er, Nærvær, Respekt, Ansvar, & tryghed. Hvis du vil læse mere om vores værdier, kan du læse dem alle på de forskellige faner.

Børnehuset værdier er, Nærvær, Respekt, Ansvar, & tryghed. Hvis du vil læse mere om vores værdier, kan du læse dem alle på de forskellige faner. 1 I børnehuset ved Noret udspringer vores menneskesyn af den hermeneutiske tilgang, hvilket betyder at det enkelte individ, barn som voksen tillægges betydning og værdi. I tillæg til dette, er vores pædagogiske

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen.

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen. 1 Værdibaseret ledelse gør det muligt for alle i organisationen at navigere efter fælles værdier i en i øvrigt omskiftelig verden. Gennem de fælles værdier bliver både ledere og medarbejdere i stand til

Læs mere

Værdigrundlag og pædagogiske principper

Værdigrundlag og pædagogiske principper Værdigrundlag og pædagogiske principper Børnehuset Langs Banens værdigrundlag tager afsæt i Lyngby-Taarbæk kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik, LTK s Inklusionsstrategi samt i LTK s Læringsgrundlag,

Læs mere

Forord til læreplaner 2012.

Forord til læreplaner 2012. Pædagogiske 20122 læreplaner 2013 Daginstitution Søndermark 1 Forord til læreplaner 2012. Daginstitution Søndermark består af Børnehaven Åkanden, 90 årsbørn, som er fordelt i 2 huse og Sct. Georgshjemmets

Læs mere

det enkelte dagtilbud udarbejdes en pædagogisk læreplan tages hensyn til sammensætningen de to aldersgrupper ½-2 år og 3 år til skolealderen

det enkelte dagtilbud udarbejdes en pædagogisk læreplan tages hensyn til sammensætningen de to aldersgrupper ½-2 år og 3 år til skolealderen Læreplan Indholdsfortegnelse: Lovgrundlaget Indledning Dokumentation og evaluering De 6 temaer Børn med særlige behov Årsplan Litteraturliste Godkendt af bestyrelsen i Børnehaven Mælkebøtten LOVGRUNDLAGET

Læs mere

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle.

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle. Værdigrundlag I vores pædagogiske arbejde må fundamentet være et fælles værdigrundlag, et sæt af værdier som vi sammen har diskuteret, formuleret og derfor alle kan stå inde for. Det er værdier, som vi

Læs mere

Guide til arbejdet med pejlemærket om forældrepartnerskab/ forældresamarbejde

Guide til arbejdet med pejlemærket om forældrepartnerskab/ forældresamarbejde Guide til arbejdet med pejlemærket om forældrepartnerskab/ forældresamarbejde KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Kære ledere og personale I 2012 arbejdede det pædagogiske kvalitetsudvalg

Læs mere

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Status på det overordnede arbejde med læreplaner: Vi arbejder ud fra vores læreplaner

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Eksklusion eller inklusion?

Eksklusion eller inklusion? Eksklusion eller inklusion? Opgave, CVU Storkøbenhavn Vejleder Bente Maribo Udarbejdet af Morten Wettlaufer, Morten Hansen, Steen Storgaard og Birgitte Thomsen Oktober 2007 Samfund og specialpædagogik,

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school

Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school Årsplan for SFO 2015-2016 Ahi International school Formål Som udgangspunkt sætter vi fokus på nogle vigtige pædagogiske principper i vores pædagogiske praksis. Vores målsætninger er: Det unikke barn a)

Læs mere

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG Grundsynspunkter i pædagogikken: Vi fokuserer på ressourcer og styrker i mennesket, hvilket giver kompetence udvikling for barnet. Vi styrker det enkelte barns selvfølelse, og dermed

Læs mere

Læreplan for Børnehaven Augusta Børnehaven Augusta Primulavej Augustenborg

Læreplan for Børnehaven Augusta Børnehaven Augusta Primulavej Augustenborg Læreplan for Børnehaven Augusta 2016-2019 Børnehaven Augusta Primulavej 2-4 6440 Augustenborg 74 47 17 10 Arbejdet med de pædagogiske læreplaner i Børnehaven Augusta skal som minimum omfatte 7 temaer:

Læs mere

For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn.

For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn. For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn. Vi møder børn med vanskeligheder, det kan være sproglige motoriske psykosociale eller andet.

Læs mere

Dagtilbudspolitik. Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008

Dagtilbudspolitik. Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008 Dagtilbudspolitik Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008 1 Indhold Vision 3 Baggrund 3 Formål 3 Pædagogisk tilgang 4 Helhed for børnene 5 Vision I Rebild kommunes dagtilbud vil vi, at børnene skal

Læs mere

Læreplaner for børnehaven Østergade

Læreplaner for børnehaven Østergade Indledning: Børnehavens værdigrundlag: Tryghed: Tillid: Nærvær: Det er vigtigt at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i børnehaven, og at vi som personale er trygge ved at komme på arbejde.

Læs mere

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet Pædagogisk læreplan for Kastanjehuset Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Mål At barnet udvikler sig på samtlige udviklingsområder. At barnet udvikler selvfølelse, selvværd og selvtillid. Får bevidsthed

Læs mere

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Børnehuset Petra Værdigrundlag I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Værdigrundlag Dette værdigrundlag er kernen i vores samarbejde, pædagogikken og

Læs mere

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal

Læs mere

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan. Personlig kompetence Børn skal have mulighed for: at udvikle sig som selvstændige, stærke og alsidige personligheder at tilegne sig sociale og kulturelle erfaringer at opleve sig som værdifulde deltagere

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Sociale kompetencer Børn skal anerkendes og respekteres som det menneske det er - de skal opleve at hører til og føle glæde ved at være en del

Læs mere

Børnehuset Hindbærvangen ÅRSPLAN APRIL 2016 TIL MARTS 2017

Børnehuset Hindbærvangen ÅRSPLAN APRIL 2016 TIL MARTS 2017 Børnehuset Hindbærvangen ÅRSPLAN APRIL 2016 TIL MARTS 2017 Indledning. Udgangspunkterne for arbejdet med børnene og dermed også årsplanen i Børnehuset Hindbærvangen er serviceloven, herunder de 6 læreplanstemaer

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010.

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Formål Den fælles inklusionsstrategi har til formål: At tydeliggøre værdien af inklusion af alle børn for både professionelle og forældre.

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492

Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492 Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492 Vi er en privat børnehave som er placeret ved Gymnastik- og Idrætshøjskolen i Viborg. Normeringen er 80 børnehavebørn

Læs mere

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 1 Den Lille Vuggestue på landet Centalgårdsvej 121 9440 Aabybro Telefon: 22 53 58 29 Læreplan for Den lille Vuggestue på landet 2015/16 Den lille vuggestue er en privatejet

Læs mere

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Læreplan for Privatskolens vuggestue Læreplan for Privatskolens vuggestue Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Uddannelsesplan for PAU elever 2014

Uddannelsesplan for PAU elever 2014 Kære Elev Velkommen til Vi glæder os til at lære dig at kende og håber på et godt samarbejde. På de følgende sider kan du læse om hvad vi står for og hvilke krav og forventninger du kan stille til os og

Læs mere

INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I

INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I Inklusion i Allerød Kommune Allerød Byråd har i årene 2011 og 2012 afsat en Inklusionspulje til igangsættelse af et målrettet kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

Værdiarbejde for Børnehuset Krystallen marts 2016.

Værdiarbejde for Børnehuset Krystallen marts 2016. Værdiarbejde for Børnehuset Krystallen marts 2016. I Børnehuset Krystallen arbejder vi ud fra Delpolitik for Dagtilbud for Vejle kommune: Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år. Børne- og

Læs mere

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO.

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Arbejdsgrundlaget består af fem afsnit: Indledning, Leg og venskaber, Indflydelse, rammer og regler, Medarbejdernes betydning/rolle og Forældresamarbejde

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid Rådhusskolen - Specialcenter Idrætsvej 1 6580 Vamdrup Telefon 79 79 70 60 EAN 5798005330202 E-mail raadshusskolen@kolding.dk www.kolding.dk Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter

Læs mere

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariat for Undervisning 9. februar 2010 1 Forord I Faaborg-Midtfyn Kommune hænger skolens undervisningsdel og fritidsdel sammen,

Læs mere

Juni 2012 GEMSEVEJENS REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER GARTNERVEJENS BØRNEHUSE

Juni 2012 GEMSEVEJENS REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER GARTNERVEJENS BØRNEHUSE Juni 2012 GEMSEVEJENS OG GARTNERVEJENS BØRNEHUSE REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER Revision af Den Pædagogiske Læreplan Nedenstående revision er af den pædagogiske læreplan

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehuset Petra Deltagere: Pædagoger Anne Thomsen, Marianne Secher, leder Marianne Krogh, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering Sprogpakken Beskriv hvorledes I

Læs mere

BLÅBJERG BØRNEHAVE. - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave

BLÅBJERG BØRNEHAVE. - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave BLÅBJERG BØRNEHAVE - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave Klintingvej 170 Stausø 6854 Henne Telefon: 30 29 66 04 eller 75 25 66 04 E-mail: bornehave@blaabjergfriskole.dk

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015

Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015 Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Side 1 / 8. Pædagogiske lærerplaner 0-2 årige Sociale kompetencer. Mål 0-2 årige.

Side 1 / 8. Pædagogiske lærerplaner 0-2 årige Sociale kompetencer. Mål 0-2 årige. Pædagogiske lærerplaner 0-2 årige Sociale kompetencer Mål 0-2 årige. At børnene gennem leg lærer at være tolerante og hjælpsomme overfor hinanden. Børnene lærer sig selv og andre at kende. Børn får lov

Læs mere

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Samarbejde Værdier for personalet i Dybbølsten Børnehave: Det er værdifuldt at vi samarbejder

Samarbejde Værdier for personalet i Dybbølsten Børnehave: Det er værdifuldt at vi samarbejder amarbejde Værdier for personalet i ybbølsten ørnehave: et er værdifuldt at vi samarbejder viser gensidig respekt accepterer forskelligheder barnet får kendskab til forskellige væremåder og mennesker argumenterer

Læs mere

Børn & Kultur. Skolebakken , 6705 Esbjerg Ø. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen.

Børn & Kultur. Skolebakken , 6705 Esbjerg Ø. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen. Skolebakken 166-168, 6705 Esbjerg Ø Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen. Ved Cosmosskolen medvirker de etablerede fritidstilbud til udmøntning af Esbjerg kommunes sammenhængende

Læs mere

Børnehuset Måløv By Inklusionsprincipper og handlinger

Børnehuset Måløv By Inklusionsprincipper og handlinger Børnehuset Måløv By Inklusionsprincipper og handlinger 1. Inklusion er et fælles ansvar fra politik til lokal handleplan Inklusionsarbejdet tager afsæt i den fælles strategi der er politisk vedtaget som

Læs mere

Havbrisens pædagogiske læreplaner

Havbrisens pædagogiske læreplaner Havbrisens pædagogiske læreplaner (Under områdets pædagogiske læreplaner ses værdigrundlag og beskrivelser som er lavet i samarbejde og dermed er fælles for alle 6 filialer) Havbrisen eget tillæg: Fokuspunkt

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Kommunefortælling/ Slagelse kommune KL-projekt Udsatte børn Lokalt projekt Udvikling til alle

Kommunefortælling/ Slagelse kommune KL-projekt Udsatte børn Lokalt projekt Udvikling til alle Kommunefortælling/ Slagelse kommune KL-projekt Udsatte børn Lokalt projekt Udvikling til alle Center for dagtilbud Bente Jørgensen bente@slagelse.dk 13. august 2010 1. Udfordringen Den Sammenhængende Børne

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Børnehavens værdigrundlag og metoder Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt

Læs mere

Evaluering af Firkløverens læreplaner

Evaluering af Firkløverens læreplaner af Firkløverens læreplaner Februar 2012 1 Barnets alsidige og personlige udvikling hviler i sig selv og får rum til deres forskelligheder føler sig afholdt og værdsat, og oplever sig som en del af fællesskabet

Læs mere

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med?

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med? Familiepladser i Gullandsgården, herunder: Samarbejdet mellem forældre & personale i Familiepladsregi. Må jeg være med? Hvad er en Familieplads En familieplads er en særlig plads i en almindelig daginstitution,

Læs mere

Principper og handleplan for Inklusion Børnehuset Sol og Mudder

Principper og handleplan for Inklusion Børnehuset Sol og Mudder Principper og handleplan for Inklusion Børnehuset Sol og Mudder Forord: Vi har valgt at vores inklusionsprincipper og handleplan er et bilag til børnehusets læreplan. Principperne tager udgangspunkt i

Læs mere

GEFIONSGÅRDEN. Læreplanstema: Fri for mobberi

GEFIONSGÅRDEN. Læreplanstema: Fri for mobberi GEFIONSGÅRDEN SØNDERBROGADE 74 8700 HORSENS TLF.: 76 25 48 48 FAX: 75 61 39 13 TLF.: KLUB 76 25 48 33 E-MAIL: INFO@GEFIONSGAARDEN.DK Horsens, den 2. september 2011 Pædagogisk læreplan for Spirerne 2009

Læs mere

Værdier, handleplaner og evaluering

Værdier, handleplaner og evaluering Gentofte Dagpleje Gentofte Kommune Værdier, handleplaner og evaluering Den 1. august 2013 1 Gentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan Som en del af arbejdet med at realisere visionen for 0 6 års området

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende Mål og indholdsbeskrivelse Det betyder i Myren. I samarbejde med skolen bruger vi her LP-modellen. Her vægtes relationen mellem barn-barn og barn-voksen. Derfor er det vigtigt at vi med vores forskelligheder,

Læs mere

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Folkeskolereformudvalget i Roskilde kommune har lavet følgende anbefalinger til målsætninger, som SFO en forholder sig til: Alle elever skal udfordres i

Læs mere

PLATANGÅRDEN AFTALE JANUAR 2013

PLATANGÅRDEN AFTALE JANUAR 2013 PLATANGÅRDEN AFTALE 2013 2014 1. JANUAR 2013 1 1. Formål med aftalen Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Uddannelsesplan for Børnenes hus Lærkereden

Uddannelsesplan for Børnenes hus Lærkereden Uddannelsesplan for Børnenes hus Lærkereden Beskrivelse af praktikstedet Institutionens navn: Adresse: Børnenes hus Lærkereden L.P. Houmøllersvej 19, 9900 Frederikshavn Telefon nr.: 40 42 30 23 E-mail:

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne. 2009 til 2011.

Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne. 2009 til 2011. Tema 1. Barnets alsidige personlige udvikling Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne. 2009 til 2011. Overordnede mål

Læs mere

Børnemiljøvurdering (BMV)

Børnemiljøvurdering (BMV) Børnemiljøvurdering (BMV) Lovgrundlaget: 30. maj 2006 vedtog folketinget Børnemiljøloven ikrafttrædelses dato 1. august 2009 Formål: BMV en skal sætte fokus på og bidrage til, at børnene har et godt fysisk,

Læs mere

Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger og henhv. leder og souschef i Svanen TEMA: ANERKENDENDE PÆDAGOGIK OG INKLUSION, VERSION 2.

Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger og henhv. leder og souschef i Svanen TEMA: ANERKENDENDE PÆDAGOGIK OG INKLUSION, VERSION 2. Om inklusionen og anerkendelsen er lykkedes, kan man først se, når børnene begynder at håndtere den konkret overfor hinanden og når de voksne går forrest. Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Rammer for arbejdet med pædagogiske læreplaner.

Rammer for arbejdet med pædagogiske læreplaner. Rammer for arbejdet med pædagogiske læreplaner. Den grundlæggende opgave. Det pædagogiske arbejde i daginstitution Drejens tager sit udgangspunkt i Lov om dagtilbud og de i Kolding Kommune til en hver

Læs mere

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Indhold Barnets alsidige personlighedsudvikling... 2 Sociale kompetencer... 3 Sprog... 5 Krop og bevægelse... 6 Natur og naturfænomener... 7 Kulturelle udtryksformer

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Børnehaven Bjedstrup Børnehus

Pædagogisk læreplan for Børnehaven Bjedstrup Børnehus Pædagogisk læreplan for Børnehaven Bjedstrup Børnehus Skanderborg Kommune Indledning Den pædagogiske lærerplan skal i henhold til dagtilbudsloven indeholde mål for, hvilke kompetencer og erfaring den pædagogiske

Læs mere

At barnet føler sig tryg i institutionen. At barnet føler sig respekteret med de følelser, han/hun har

At barnet føler sig tryg i institutionen. At barnet føler sig respekteret med de følelser, han/hun har Lærerplaner Siden 2004 har der været et lovkrav om, at alle dagtilbud skal udarbejde pædagogiske læreplaner, som forholder sig til seks temaer: Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne

Læs mere

Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner 2015-16.

Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner 2015-16. Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner 2015-16. Personalet vil sikre de bedste udviklingsmuligheder for børnene i Børnehuset, samt medvirke til at børn med særlige behov og deres familier, får optimale

Læs mere

Velkommen i 1. praktik (øvelse) i Helsted Børnehave / vuggestue.

Velkommen i 1. praktik (øvelse) i Helsted Børnehave / vuggestue. Velkommen i 1. praktik (øvelse) i Helsted Børnehave / vuggestue. Helsted børnehave blev oprettet i 1972. Helsted børnehave / vuggestue en selvejende daginstitution. Der er indgået driftsoverenskomst med

Læs mere

DAGTILBUD NORDVEST Afrapportering af læreplaner 2013-2014

DAGTILBUD NORDVEST Afrapportering af læreplaner 2013-2014 DAGTILBUD NORDVEST Afrapportering af læreplaner 2013-2014 Svalereden Kulturelle udtryksformer: Punkt 7 De pædagogiske læringsmål Sammenhæng: Vi har 32 børn i alderen 3-5 år. De er delt på 2 stuer, vi vil

Læs mere

Tilsyn - Område Nørrebro Bispebjerg - Københavns Kommune - 2014. Pædagogiske leder / institutionsleder: Arne Bo Nielsen. Klynge / netværk: Muffen

Tilsyn - Område Nørrebro Bispebjerg - Københavns Kommune - 2014. Pædagogiske leder / institutionsleder: Arne Bo Nielsen. Klynge / netværk: Muffen Tilsyn - Område Nørrebro Bispebjerg - Københavns Kommune - 2014 Institution: Stærevænget Pædagogiske leder / institutionsleder: Arne Bo Nielsen Klynge / netværk: Muffen Klyngeleder / netværkskoordinator:

Læs mere

Børnehaven Skolen Morsø kommune

Børnehaven Skolen Morsø kommune Nordmors Børnegård er en landsbyordning, med børn i alderen 2,9-11 årige. Børnehaven for de 2,9-6 årige og SFO for 0.-3. klasse. Vi er en del af Nordmorsskolen. Børnehave og SFO er delt i to grupper det

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

1. Indledning. Tegn på læring 2 Pædagogiske læreplaner

1. Indledning. Tegn på læring 2 Pædagogiske læreplaner Tegn på læring 2 1. Indledning I august 2004 trådte lovgivningen om de pædagogiske læreplaner i kraft. Den pædagogiske læreplan skal beskrive dagtilbuddets arbejde med mål for læring. Den skal indeholde

Læs mere

Læreplaner for Udarbejdet november 2010 1

Læreplaner for Udarbejdet november 2010 1 Læreplaner for Udarbejdet november 2010 1 Indholdsfortegnelse: Præsentation af Nøddehøj Børnehus Vision og værdigrundlag Læreplanstemaerne: Personlig alsidig udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og

Læs mere

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at

Læs mere

Indholdsfortegnelse Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Indholdsfortegnelse Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 1 2 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 4 Indsatsområder 2013... 5 Sprog Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål, inden for sprog.... 6 Science -

Læs mere

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Holbæk Kommunes. ungepolitik Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde

Læs mere

Herved mener vi: Se, høre og være opmærksom på det enkelte barn. At møde barnet, der hvor det er. Tydelige og nærværende voksne.

Herved mener vi: Se, høre og være opmærksom på det enkelte barn. At møde barnet, der hvor det er. Tydelige og nærværende voksne. Institutionens værdigrundlag: Vi tager udgangspunkt i Kolding Kommunes værdier: En anderkendende og omsorgsfuld tilgang Herved mener vi: Se, høre og være opmærksom på det enkelte barn. At møde barnet,

Læs mere

Beskrevet med input fra leder Annika Jensen og pædagog Betina Dahlberg, Børnehuset Rosenkilden, Helsingør Kommune BAGGRUND

Beskrevet med input fra leder Annika Jensen og pædagog Betina Dahlberg, Børnehuset Rosenkilden, Helsingør Kommune BAGGRUND 166 Værdier i børnehøjde Beskrevet med input fra leder Annika Jensen og pædagog Betina Dahlberg, Børnehuset Rosenkilden, Helsingør Kommune Fokus på børnenes perspektiv BAGGRUND Kort om metoden Dagtilbuddet

Læs mere

Indholdsplanen for Nibe Skoles Dusser. Personalets røde tråd.

Indholdsplanen for Nibe Skoles Dusser. Personalets røde tråd. Indholdsplanen for Nibe Skoles Dusser. Aalborg Skolevæsen har udarbejdet seks indsatsområder for at sikre en vis ensartethed i det daglige arbejde med børnene. De 6 indsatsområder er: - Personlig udvikling

Læs mere

Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave

Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave Lys i øjnene er bygget op omkring en række overordnede temaer. På baggrund af temaerne opstilles de konkrete indsatser, som vi i Viborg Kommune vil arbejde

Læs mere