Samfundsdiskurs i pædagogisk praksis

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Samfundsdiskurs i pædagogisk praksis"

Transkript

1 Samfundsdiskurs i pædagogisk praksis Samfund & specialpædagogik PD modul efterår 2007 Vejleder: Bente Maribo CVU Storkøbenhavn - 1 -

2 Indholdsfortegnelse: Indledning og problemformulering s. 3 Fremgangsmåde.s. 4 Definition af meningsbærende ord vi anvender i opgaven....s. 4 Teori/anerkendende relationer v. Berit Bae s. 5 Teori/kooperative integrationsmodel v. Ivy Schousboe s. 6 Redegørelse for Børnehusets læreplan..s. 8 Iagttagelse/fortælling.s. 10 Analyse..s. 10 Konklusion s. 11 Litteraturliste..s

3 Indledning og problemformulering: Der har været og er stadig meget stor fokus på børns trivsel, rettigheder og udvikling i hele det internationale samfund. Først kom der FN s børnekonvention i 1989, så UNESCO`s Salamanca erklæring i 1994 dernæst den danske regeringens Lov om social service i Lov om social service 8 indeholder en formålsbestemmelse, som vedrører dagtilbud til børn, og som formulerer de overordnede politiske forventninger, som samfundet har til dagtilbudene. De fleste kommuner har lavet en målsætning for daginstitionerne ud fra Lov om social service 8, og nogle kommuner har ud fra målsætningen, lavet en børnepolitisk målsætning. Den børnepolitiske målsætning er ikke lovbestemt, men ment som et styreredskab, der skal medvirke til at sikre en sammenhængende indsats, for at skabe de bedste betingelser for et godt og rigt børneliv i en kommune. I samfundet generelt og i pædagogiske sammenhænge især, er der behov for en bevidstgørelse. Der er især mangel på viden om, hvilke former for integration, der virker, og hvordan modeller for social inklusion kan udvikles.(bent Madsen, s. 247) Hvis inklusionstanken skal lykkes, ser vi det som nødvendigt, at der sker en generel holdningsændring i samfundet. Ballerup Kommune har lavet en børnepolitik og endvidere lavet et udviklingsprojekt Et godt børneliv et fælles ansvar, hvilket løber over perioden Dette projekt har til hensigt at inkludere børn med særlige behov i deres nærmiljø/institutioner længst muligt og dermed prøve at nedsætte antallet af børn, der modtager specialpædagogisk bistand. Ballerup Kommunes børnepolitik har 6 overordnede temaer, som vi har valgt at illustrere på følgende måde: - 3 -

4 I foråret 2004 vedtog Folketinget, at alle dagtilbud for børn i alderen 0-5 år er forpligtet til at udarbejde en pædagogisk læreplan. Derfor har vi valgt i vores opgave at tage udgangspunkt i en konktet læreplan fra et børnehus (0-5 år). Med udgangspunkt i ovennævnte vil vi belyse følgende problemformulering: Hvordan kan læreplanen støtte udviklingen af en anerkendende og inkluderende praksis? Fremgangsmåde: Først vil vi definere nogle af de begreber, som vi løbende i opgaven kommer til at bruge. Dernæst vil vi kort gennemgå to teoretiske indfaldsvikler fra Berit Bae og Ivy Schousboe, for så at beskrive de for os væsentligste hovedtræk i læreplanen. I daginstitutionen har vi lavet en iagttagelse, der er nedskrevet som en fortælling (ud fra undervisning af Lotte Hedegaard Sørensen d.17/9 -`07). Ud fra dette vil vi analysere, om der er sammenhæng mellem de to teorier, læreplanen og praksis. Til sidst konkluderer vi og lægger op til de vinkler, vi tiltænker vores mundtlige fremlæggelse. Definition af meningsbærende ord vi anvender i opgaven: Inklusion: Er at skabe nogle nye betingelser i den eksisterende sociale sammenhæng som børnene er i. Vi er alle en del af fællesskabet, og vi er alle med til at skabe de rammer vi alle skal agere indenfor. Anerkendelse: Er baseret på en grundlæggende holdning af ligeværdighed og respekt til sine medmennesker. Kommunikation: Er at få verbal/nonverbal forbindelse med andre og udveksle meddelelser eller synspunkter. Relationer: Er forholdet/kontakten mellem to eller flere mennesker

5 Teori/anerkendende relationer ved Berit Bae: Vi vil i de kommende to afsnit citere vores teoretiske indfaldsvinkler først med Berit Baes teori om anerkendende relationer. Berit Bae har en baggrund som pædagog og forsker, og har bl.a. forsket i anerkendende relationer mellem børn og voksne i daginstitutioner, om hvordan man som pædagog praktiserer anerkendende relationer. Berit Bae skriver i sin teori, at børn er meget afhængige af de relationer, de får fra deres omsorgspersoner for at kunne opbygge et billede af, hvem de er og hvordan de siden hen kan udvikle sig. Den måde voksne svarer på barnets kommunikation, hvordan de sætter ord på dets handlinger og oplevelser, hvad de reagerer på og ikke. I sådanne processer ligger der en definitionsmagt, hvilket vil sige, at voksne er i en overmægtig position i forhold til barnet. Denne magtposition kan bruges på en måde, som fremmer barnets selvstændighed, tro på sig selv, respekt for sig selv og andre, men den kan også bruges på måder, der underminerer barnets selvrespekt og selvstændighed. Berit Bae ser en anerkendende relation som et ideal, der er værd at stræbe efter. Dette mener hun, fordi vi lever i et samfund med meget lidt ligeværdighed hvor mange af dem, der har definitionsmagt ikke bruger den på en måde, som fremmer den anden parts selvtillid og selvstændighed. I samfundet generelt og i pædagogiske sammenhænge specielt er der derfor behov for en bevidstgørelse. Ved at blive klar over hvad en anerkendende relation indebærer, kan man måske blive mere bevidste om, hvordan man bruger definitionsmagt, og dermed arbejde for at skabe bedre forudsætninger for, at børn møder respekt og får anledning til at udvikle et positivt forhold til deres ressourcer. For det første er anerkendelse et mål eller en værdi i sig selv. Det at være i en anerkendende relation indebærer netop at opleve kvaliteter som selvtillid, selvstændighed, tolerance og medmenneskelig respekt. Berit Bae mener, at det er realistisk at se på udtryk for anerkendelse som en proces, noget der forandres over tid, og som varierer afhængig af situationen og relationelle faktorer. Hun forestiller sig at refleksion og diskussion kan bidrage til at folk bliver mere bevidste om egne kommunikationsmåder og holdninger og i næste omgang bliver mere observerende i forhold til, hvad der sker i dagligdags samspil. Berit Bae mener, at man må prøve at gå ind i andres oplevelsesverden og forsøge at se, hvordan ting ser ud fra den andens erfaringsbaggrund. I praksis betyder dette blandt andet at være observerende overfor metakommunikative signaler. Disse formidles nonverbalt f.eks. gennem øjekast, stemmeleje, tonefald, kropsholdning og lignende. Dette antyder noget om personens følelser i forhold til det, der bliver sagt. Metakommunikation siger noget om personens forventninger til sig selv, og hvad de forventer af andre. Når den verbale kommunikation tolkes sammen med den nonverbale, kan vi få informationer til at forstå intentionen eller meningen i et budskab, altså at forstå den anden ud fra hans/hendes oplevelsesverden. Gennem bekræftende kommunikation baseret på forståelse og lytning oplever barnet, at det har ret til sine egne oplevelser, sine egne tanker og følelser. Når den voksne både verbalt og nonverbalt - 5 -

6 formidler, at han/hun forstår, hvad barnet er optaget af, er det tryghedsskabende, det gør barnet friere til at handle, føle og tænke ud fra sig selv. En del af pædagogers opgave er at overføre holdninger til børn socialisere dem til værdier, man selv og andre har sat op som mål. I denne socialiseringsproces er det vigtigt at kunne skelne mellem langsigtede pædagogiske målsætninger, og hvordan man forholder sig til børns oplevelser i her og nu situationer. Ellers kan man risikere, at børnene i praksis får interaktionserfaringer som undergraver de holdninger, man vil overføre. (Berit Bae, SOCIAL KRITIK 47/96) Vi afslutter nu Berit Baes teori og fortsætter med vores anden teoretiker. Teori/kooperative integrationsmodel ved Ivy Schousboe: Vi vil nu komme med en anden teoretisk indfaldsvinkel ved hjælp af udviklingspsykolog og lektor Ivy Schouboes integrationsmodeller. Ivy Schousboe har lavet fire modeller over forskellige former for systematisk integration: 1. Assimilerende integration (at blive som de andre) 2. Fragmenterende integration (at blive delvist som de andre) 3. Formel integration (der skal være plads til alle, men specielle behov erkendes ikke) 4. Kooperativ integration (del af fællesskabet på egne præmisser) Ovenstående fire integrationsformer sættes op efter parametrene: mål, målsætning, konfliktstrategi, personlige handlemuligheder og bidrag. Den model, vi har valgt at tage udgangspunkt i, er den kooperative integrationsmodel. Det er den integrationsmodel, vi syntes passer bedst til inklusionsbegrebet samt til Berit Baes teori om anerkendende relationer. I sin teori beskriver Ivy Schousboe en person, som skal integreres med begrebet integrationspersonen. Det eksisterende fællesskab beskrives som det etablerede fællesskab. Modellen tager afsæt i at skabe et fællesskab med rum for alle også dem med særlige behov. Fællesskabet accepterer, at integrationspersonen har særlige behov og deltagelses muligheder. Det forventes af det etablerede fælleskab, kan have visse krav med hensyn til de acceptable rammer. Det fælles miljø er af stor betydning, for etablering af det sociale fællesskab, hvor forskellighed ses som potentiale, og hvor alle er en del af samfundet/gruppen

7 Kooperative Integrationsmodel, (Bilag fra undervisning, d. 1/ v. Charlotte Buch-Hansen) Forskellighed er et potentiale, hvis udvikling og betydning både afhænger af forskellighedens art og af, hvorledes man gør brug af den. Integrationpersonen skal have selvbestemmelse, evne til at øve indflydelse på egne livsomstændigheder på baggrund af egne oplevelser, behov og handlemuligheder. I den kooperative integrationsmodel eksisterer der ingen individer udenfor fællesskabet, idet det tages for givet at alle har været der fra begyndelsen, og der arbejdes hen imod at ingen ekskluderes fra det eksisterende fællesskab. Ivy Schousboes integrationsmodel lægger op til, at individet er integreret med samfundet og ikke i samfundet. Modellen stiller store krav om deltagelse fra alle parter, for derved at sikre en forbedring og udvikling for det enkelte individ og hele gruppen. Modellen viser, at forholdet mellem individuelle og fælles mål, kan variere enkeltperson og gruppen imellem. Hvis gruppen har en bred vifte af handlemuligheder, øges pladsen til det enkelte individs udviklingstempo og lader hele gruppen være sammen på differentierede præmisser, hvilket har en foregribende effekt. Integrationspersonen har således i denne kooperative integrationsform i princippet den størst tænkelige mulighed for personlig udvikling. Forekommer det nødvendigt at behandle enkelt individer, foregår behandlingen i så normale sammenhænge, som man anser for muligt. Man søger i stigende grad at forbinde fællesmål og personlig udvikling og bestræber sig herunder på at holde så mange som muligt inden for en kooperativ integrationsform for at bibeholde potentialer og undgå udstødning med de personlige og økonomiske omkostninger dette indebærer. (Ivy Schousboe, Integrationsformer, s ) Dette var det sidste inden for vores teoriafsnit, og vi går nu videre med en beskrivelse af en konkret læreplan for en 0-5 års institution

8 Redegørelse for Børnehusets læreplan. Nedenstående er ren afskrift fra Børnehusets læreplan. Institutionen er normeret til 24 vuggestuebørn fordelt på to stuer, og der er 40 børnehavebørn fordelt på to stuer. Institutionens eget værdigrundlag : Vore mål og ønsker for børn og voksne i Børnehuset er, at vores hus er tidssvarende, hvor rammerne byder på et lærerigt og harmonisk miljø, som indbyder til leg og fantasi med mulighed for at være i store og små grupper. Omgangstonen skal udvise respekt for den enkeltes personlighed med de forskelligheder, vi hver i sær besidder. Der skal drages synlig omsorg og beskyttelse for den enkelte. Konflikter skal løses på en måde, så alle børn og voksne har forståelse for og ejerskab af den løsning, man kommer frem til. De voksne skal sørge for, at børnene er gode kammereater. De voksne skal være nysgerrige, lyttende og anerkendende, tør tage og give ansvar, inddrage børnenes familie i institutionen, så det er synligt for forældrene, hvordan børnene trives i Børnehuset. Samspillet og samværet skal forløbe i nogle omgivelser og rammer med en vis æstetik. Børnehuset har ud over deres værdigrundlag valgt at opdele deres læreplan i 7 værdier. De første 6 værdier er politisk bestemt mens den 7. værdi er en, de selv har tilføjet læreplanen. 1. Barnets alsidige personlige udvikling. 2. Sociale kompentencer. 3. Sprog. 4. Krop og bevægelse. 5. Natur og naturfænomener. 6. Kulturelle udtryksformer og værdier. 7. Børn med særlige behov. Vi har valgt at se nærmere på, hvad de skriver om værdierne 2 og 7, da disse er mest relevante i forhold til vores problemformulering og inklusionstanke. Vi vil nu vise, hvad læreplanen skriver: Sociale kompentencer. Her i vores børnehus vægter vi de sociale kompentencer højt. Vi mener, det er vigtigt, at børnene føler tryghed og tillid i deres relationer til voksne og børn. Sociale kompentencer udvikles i fællesskaber, og det er vigtigt, at børn støttes i at danne venskaber at de lærer, hvordan man kommer med i en leg og at være en del af en gruppe. Børn skal med omsorg og respekt have mulighed for at udvikle nære relationer til andre mennesker. Børn skal opleve, at de hører til, og at de anerkendes og respekteres, som de personer de er. Det er vigtigt, at deres følelser, handlinger, valg og muligheder anerkendes, og at de inddrages og opmuntres til at blive aktive deltagere i demokratiske processer

9 Mål: I Børnehuset støttes børnene i at kunne videreudvikle de sociale relationer til venskaber. Vi, som de voksne, skal være lyttende og nærværende. Vi vil fastholde den gode tone og trivsel i huset blandt børn, forældre og personale. Handlinger: I Børnehuset styrker vi børnenes venskaber gennem aktiviteter og ture i aldersopdelte grupper, samt på tværs af afdelingerne ved de åbne døre i huset. Vi prioriterer den frie leg højt, ved at give børnene tid og rum i de venskabsgrupper, de selv har valgt. De voksne i Børnehuset skal være lyttende og lære børnene omsorg og empati for hinanden, ved at sætte ord på børnenes følelser og kropssprog. Som voksne er vi nærværende og anerkendende, vi ser og hører børnene, forældre og kollegaer samt skaber en god dialog ved den daglige kontakt. Udover at beskrive mål og handlinger giver Børnehuset også forslag til, hvad forældrene f.eks. kan gøre for at støtte barnets sociale kompetencer. Børn med særlige behov. Børn som f.eks. har brug for: talepædagog, støttepædagog, psykologhjælp, ekstra opmærksomhed. Nøgleordene er, nærvær, omsorg, fokus på det enkelte barn, dialog med forældrene, forældresamarbejde. Pædagogen skal have en forståelse for og en viden om, hvad der skal til for at hjælpe børn med særlige behov. Der skal tages udgangspunkt i de muligheder og styrker, det enkelte barn besidder, og at disse børn støttes således, at deres specifikke behov bliver tilgodeset på bedst mulige måde. Der påhviler derfor de ansatte et særligt ansvar, for at netop disse børn får den nødvendige støtte til at kunne udvikle sig positivt. Ballerup modellen (Risikobørn/unge i Ballerup Kommune - den foregribende indsats) giver en klar vejledning i, hvad vi skal gøre, når vi bliver bekymrede, hvornår vi skal inddrage forældrene, hvad vi skal observere og hvor længe, og hvilke handleplaner vi i givet fald skal iværksætte lokalt. Mål: At opdage og identificere børn med særlige behov i tide, således at disse børn får mulighed for at udvikle sig på lige fod med de øvrige børn i Børnehuset. Handlinger: Identificerer børn med særlige behov. Analysere behovene. Handleplan for hvert barn med særlige behov, herunder hvad skal familien bidrage med, hvor kan de hente viden. Forældrekontakt, få forældrene til at acceptere og anerkende deres barns særlige behov. Iværksætte handleplan. Såfremt indsatsen ikke har været tilstrækkelig, inddrages andre faggrupper. (Børnehusets læreplan 2006) Vi har nu beskrevet to temaer fra læreplanen, og vil gennem en iagttagelse/fortælling se på Børnehusets praksis

10 Iagttagelse/fortælling: Fortælling fra Børnehuset september 2007: Børnehaven har motorik-uge, og der skal bygges en sansebane af forskellige motorikmoduler. Motorikmodulerne er opmagasineret i et rum banen skal bygges i et andet. Pædagogen åbner ind til rummet med motorikmoduler og henvender sig til to drenge, der leger i alrummet. Pædagogen peger på drengene og siger; kommer I og hjælper lidt? Begge drenge kigger op fra deres leg. Pædagogen henvender sig til den ene; du har mange muskler, ikk`? Drengen kommer glad hoppende og begynder at løfte motorikmodulerne. Pædagogen tager fat i den anden ende af motorikmodulet og siger; nej, hvor er du stærk, du har mange muskler ikk`? Drengen kigger på pædagogen og svarer; det er fordi, jeg spiser meget morgenmad. Sammen løfter og flytter drengen og pædagogen motorikmodulet. Dreng nr. 2 er også kommet til og flytter motorikmoduler med dreng nr. 1. Flere børn kommer ud i alrummet og spørger, om de også må hjælpe. Pædagogen vender sig og kigger på dem, siger ja at det må de gerne, men at det var dreng 1 og 2, der var med først, så de skal hjælpe dem. Det gør de nyankomne børn. Nu kommer der flere børn til. Må vi også hjælpe? spørger de. Pædagogen siger; ja, og spørger om de også har spist meget morgenmad? Børnene svarer: jaaahh og så hjælper de hinanden med at flytte motorikmoduler. Pædagogen går lidt rundt og kigger. Får øje på et barn, der har vanskeligheder med at flytte et stort motorikmodul. Pædagogen kigger på barnet og spørger er den tung? Barnet kigger op. Pædagogen og barnet kigger på hinanden. Pædagogen siger skal jeg hjælpe dig? Barnet nikker. Sammen løfter de motorikmodulet ind i det andet rum. Pædagogen kommer alene tilbage til alrummet. Kigger sig rundt og får øje på en gruppe børn, der i fællesskab flytter nogle store og tunge motorikmoduler. Pædagogen spørger, om de vil have hjælp. Børnene svarer nej. Pædagogen svarer ok og forlader lokalet. Alle børn leger nu i det grupperum, hvor motorikmodulerne er flyttet ind i. Efter gennemgang af vores teorier, Børnehusets læreplan og vores iagttagelse/fortælling ud fra praksis fortsætter vi med analysen. Analyse: Via vores analyse håber vi at kunne se, hvordan læreplanen støtter en udvikling af anerkendelse og inklusion. Berit Bae ser anerkendelse som en proces, der konstant er i udvikling og forandres i forhold til situationen. Ivy Schousboe er for så vidt enig om at danne et fællesskab, der kan rumme forskelligheder og anerkendelsen af disse

11 I læreplanen skriver Børnehuset, at børn skal anerkende og respektere hinanden og gruppen. Tryghed og tillid er vigtige faktorer for at udvikle nære relationer børn og voksne imellem. Det vi så i praksis var, at pædagogen skabte nogle rammer, hvor børnene bliver inddraget til at være en del af fællesskabet med respekt for hinanden. Pædagogen respekterer andre børns lyst til deltagelse, men hun anerkender også, at det i først omgang var to drenge, der blev bedt om at hjælpe med motorik modulerne. Både Berit Bae, Ivy Schousboe og Børnehusets læreplan har fokus på fællesskabet, og hvordan gruppens samspil og interaktionsproces forløber. Holder vi læreplanen op imod de 2 teoretikere, kan vi sammenfatte at institutionen arbejder og agerer indenfor Ivy Schouboes kooperative integrationsmodel, idet de vægter medansvar, inddragelse og fællesskabet højt. I læreplanen tilgodeses gruppen som helhed, hvor omsorg, trivsel og respekt vægtes på bedst mulig måde. Ud fra Berit Bae og Ivy Schousboes teorier viser Børnehusets læreplan, at de er meget bevidst om hvilke metoder, de arbejder ud fra. Børnehuset bestræber sig på at tilgodese og respektere det enkelte barn med hver deres specifikke behov for at etablere et fællesskab, hvori alle kan indgå. I praksis iagttog vi, at en pædagog aflæser et barns signaler om behov for hjælp. I fællesskab med barnet muliggør pædagogen barnets deltagelses mulighed i gruppens aktivitet. Når vi ser på læreplanen, ser vi en lighed mellem Berit Baes synspunkter om anerkende relationer og Ivy Schousboes kooperative integrationsform i institutionens pædagogik. De to teorier har forskellige indfaldsvinkler, men i bund og grund har de det samme mål. Berit Bae har ikke et direkte inkluderende perspektiv, men har fokus på den anerkendede relation, som redskab til at den enkelte kan begå sig i gruppen. Ivy Schousboe har fokus på det inkluderende perspektiv, hvor fællesskabet allerede eksisterer og er parat til at modtage individet. Men fælles fokus for de to teoretikere er at etablere et fællesskab, hvor alle kan fungere på trods af forskelligheder og særlige behov. Ifølge Berit Bae skal pædagoger gøres bevidste om vigtigheden af at arbejde med anerkendende relationer, og hvad anerkendende relationer indebærer. Hvis man ønsker at implementere anerkendende relationer i en institution, må man også se på strukturen og diskursen i institutionen. Vi mener, at personalet i Børnehuset er bevidste om denne proces. Bl.a. synliggør læreplanen, at personalegruppen har viden og indsigt i, hvordan og hvad arbejdet med anerkendende relationer konkret går ud på. Implementering tager tid og skal kunne give den enkelte medarbejder mulighed for at følge med i og forstå den pædagogiske retning Dette var afslutningen på analysen, og vi runder nu af med en konklusion. Konklusion. Ud fra vores analyse mener vi klart, at kunne se en lighed mellem læreplanen og Berit Baes synspunkter om anerkendende relationer samt Ivy Schousboes kooperative integrationsmodel. Dette synliggøres ud fra de begreber og handlemuligheder, der beskrives og arbejdes med i Børnehuset. Efter vores opfattelse kan man ikke arbejde med den kooperative integrationsmodel, hvis den ikke understøttes af anerkendende relationer samt kommunikation

12 Vi mener, at læreplanen støtter og udvikler en anerkendende og inkluderende praksis, da institutionen allerede nu har et punkt i deres læreplan, der tilgodeser børn med særlig behov. Vi synes, at Børnehusets læreplan er opmærksom på børns relationer til så vel hinanden som de voksne, og at de har fokus på børnegruppen som helhed. Børnehuset er tydeligt i gang med en proces i deres læreplan, som kan videreudvikles. På vores institutionsbesøg i Børnehuset, hvor der både var fri leg og et tema igang om krop og bevægelse, iagttog vi ikke nogen børn med særlige behov. Dette udelukker ikke at der kan være børn med særlige behov i intutitionen, men det var for os ihvertfald ikke iøjenfaldende. I forbindelse med vores opgave skrivning har vi gentagne gange undret os over, at Ballerup Kommune i deres udarbejdelse af Børnepolitikken ikke har et særskilt punkt, der beskriver børn med særlige behov. Ballerup Kommune nævner kortfattet børn med særlige behov og henviser ellers til retningslinierne/handlemulighederne i Ballerup modellen. I og med at Ballerup Kommune er i gang med udviklingsprojektet Et godt børneliv et fælles ansvar, sættes der også her fokus på inklusionstanken i samfundet. I vores mundtlige oplæg vil vi fremkomme med tre indfaldsvinkler til, hvordan vi som inklusionsformidlere kan hjælpe institutioner med udviklingen af det inkluderende perspektiv i deres læreplaner. Tre forskellige indfaldsvinkler: Tager udgangspunkt i samfundsdiskursen for dernæst at vise og forklare forskellige integrationsformer (Ivy Schousboe). Herefter synliggøres de etiske forhold i den pædagogiske praksis, for til slut at afrunde med en konklusion. Ved hjælp af SMTTE modellen som arbejdsredskab gives eksempler på, hvordan personalet kan få et helhedsorienteret billede af, hvordan de kan arbejde med udvikling og evaluering af inklusion i deres læreplan og i den pædagogiske praksis i øvrigt. Hvordan kan personalegruppen arbejde med det inkluderende perspektiv i deres læreplaner i forhold til kommunikation, anerkendelse og relationer? Dobbeltsvingermodellen er valgt til at illustrere, hvordan men er afhængig af hinanden i en social relation

13 Litteraturliste: Berit Bae, Voksnes definitionsmagt og børns selvoplevelse. SOCIAL KRITIK 47/96. Ivy Schouboe, Integrationsformer. Kompendie, s , Ballerup kommunes børnepolitik (Ballerup Kommunes hjemmeside, Ballerup Kommunes udviklingsprojekt Et godt børneliv - et fælles ansvar, programaftale Læreplan fra Børnehuset, (børnehus 0-5 år) Bent Madsen, Socialpædagogik og social inklusion. Socialpædagogik 2005, kap 7. Sekundær litteratur: FN`s børnekonvention, 1989 UNESCO`s Salamanca erklæring, 1994 En plads i skolen, dokumentarfilm om synlig integration af Janne Giese. Grantofteskolen, Ballerup SMTTE modellen, Tendenser i pædagogisk udviklingsarbejde. Peter Møller, forlaget Puc Dobbeltsvingermodellen, Kommunikation og samarbejde i professionelle relationer. Mads Hermansen m.fl

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

Læreplaner for børnehaven Østergade

Læreplaner for børnehaven Østergade Indledning: Børnehavens værdigrundlag: Tryghed: Tillid: Nærvær: Det er vigtigt at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i børnehaven, og at vi som personale er trygge ved at komme på arbejde.

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Skriftligt oplæg ved PD- uddannelsen i specialpædagogik Ballerup Kommune. Modul 63451 Samfund & specialpædagogik Efterår 2006

Skriftligt oplæg ved PD- uddannelsen i specialpædagogik Ballerup Kommune. Modul 63451 Samfund & specialpædagogik Efterår 2006 Skriftligt oplæg ved PD- uddannelsen i specialpædagogik Ballerup Kommune. Modul 63451 Samfund & specialpædagogik Efterår 2006 Af Anne Grete Storgaard Kristian Lund Louise Rødkilde Sørensen Nini Vilhelmsen

Læs mere

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 1 Den Lille Vuggestue på landet Centalgårdsvej 121 9440 Aabybro Telefon: 22 53 58 29 Læreplan for Den lille Vuggestue på landet 2015/16 Den lille vuggestue er en privatejet

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015

Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015 Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

Læreplaner for Udarbejdet november 2010 1

Læreplaner for Udarbejdet november 2010 1 Læreplaner for Udarbejdet november 2010 1 Indholdsfortegnelse: Præsentation af Nøddehøj Børnehus Vision og værdigrundlag Læreplanstemaerne: Personlig alsidig udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehuset Petra Deltagere: Pædagoger Anne Thomsen, Marianne Secher, leder Marianne Krogh, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering Sprogpakken Beskriv hvorledes I

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid Rådhusskolen - Specialcenter Idrætsvej 1 6580 Vamdrup Telefon 79 79 70 60 EAN 5798005330202 E-mail raadshusskolen@kolding.dk www.kolding.dk Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter

Læs mere

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen.

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Sociale kompetencer: For at barnet udvikler sine sociale kompetencer, skal der være nogle basale forudsætninger tilstede, såsom tryghed, tillid og at barnet

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Børnehaven

Pædagogisk læreplan. Børnehaven Pædagogisk læreplan Børnehaven 0 LÆREPLAN LYKKEBO I Lykkebo har vi altid fokus på dette som en væsentlig del af kerneopgaven: Vi skal være til stede ved børnene og bruge vores tid der Den pædagogiske læreplan

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Virksomhedsplan Børnehuset Spiloppen 2012

Virksomhedsplan Børnehuset Spiloppen 2012 Virksomhedsplan Børnehuset Spiloppen 2012 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse side 2 Forord side 3 Faktaoplysninger side 3 Samfundsmæssige forudsætninger side 3 Institutionens værdigrundlag side 3

Læs mere

At barnet føler sig tryg i institutionen. At barnet føler sig respekteret med de følelser, han/hun har

At barnet føler sig tryg i institutionen. At barnet føler sig respekteret med de følelser, han/hun har Lærerplaner Siden 2004 har der været et lovkrav om, at alle dagtilbud skal udarbejde pædagogiske læreplaner, som forholder sig til seks temaer: Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Børnehuset Petra Værdigrundlag I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Værdigrundlag Dette værdigrundlag er kernen i vores samarbejde, pædagogikken og

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner

Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner Læreplan 2009 Den pædagogiske læreplans 6 temaer er integreret i vores daglige praksis og kultur, i en både formel og uformel form. For at give børnene de bedste

Læs mere

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet Pædagogisk læreplan for Kastanjehuset Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Mål At barnet udvikler sig på samtlige udviklingsområder. At barnet udvikler selvfølelse, selvværd og selvtillid. Får bevidsthed

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og

Læs mere

Oplæg til samlet materiale vedrørende pædagogiske læreplaner. 1. Indledning til det samlede materiale. 10. oktober 2007. Materialet vil bestå af:

Oplæg til samlet materiale vedrørende pædagogiske læreplaner. 1. Indledning til det samlede materiale. 10. oktober 2007. Materialet vil bestå af: Svendborg Kommune Rådhuset Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 62 23 45 10 Fax. 6325 1319 bu@svendborg.dk www.svendborg.dk Oplæg til samlet materiale vedrørende pædagogiske læreplaner. Materialet vil bestå

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:

Læs mere

BALLERUP KOMMUNE. Institutionspolitiske mål 0-14 år

BALLERUP KOMMUNE. Institutionspolitiske mål 0-14 år BALLERUP KOMMUNE Institutionspolitiske mål 0-14 år 1 BALLERUP KOMMUNE Institutionspolitiske mål 0-14 år forblad 2 3 00 INSTITUTIONSPOLITISKE MÅL At Ballerup børn har Kommunes et sundt plan miljø for og

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe.

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe. Læreplan 2006 Indeks Grundlaget for det pædagogiske arbejde i Georgs Æske Vores syn på læring Vores målsætning og værdigrundlag Hvordan arbejder vi Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

Pædagogisk udviklingsplan 2014-2015 Område Roskilde Syd

Pædagogisk udviklingsplan 2014-2015 Område Roskilde Syd Pædagogisk udviklingsplan 2014-2015 Område Roskilde Syd 1 Indholdsfortegnelse for den pædagogiske udviklingsplan Indledning... 3 Læsevejledning... 3 Præsentation af Område Syd... 3 Roskilde kommunes børne-

Læs mere

Vuggestuen Himmelblå

Vuggestuen Himmelblå Dagtilbudsområdet Rammer for tilsyn 2012 Vuggestuen Himmelblå Tilsyn 2012 Hvordan arbejder I med det politiske mål: Børn i fællesskaber? Refleksion over inklusionsbegrebet Hvad forstår i ved inklusion

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner

Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner Børnehaven Fyrtårnet Vigøvej 2, Skærbæk 7000 Fredericia Tlf. 72 10 51 80 www.boernehavenfyrtaarnet.fredericiakommune.dk 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Du sidder nu med Yggdrasils pædagogiske læreplan. Teksten er delt op i forskellige afsnit, som skal give dig et indblik i: Baggrunden for loven om de pædagogiske

Læs mere

Velkommen i 1. praktik (øvelse) i Helsted Børnehave / vuggestue.

Velkommen i 1. praktik (øvelse) i Helsted Børnehave / vuggestue. Velkommen i 1. praktik (øvelse) i Helsted Børnehave / vuggestue. Helsted børnehave blev oprettet i 1972. Helsted børnehave / vuggestue en selvejende daginstitution. Der er indgået driftsoverenskomst med

Læs mere

Indholdsplanen for Nibe Skoles Dusser. Personalets røde tråd.

Indholdsplanen for Nibe Skoles Dusser. Personalets røde tråd. Indholdsplanen for Nibe Skoles Dusser. Aalborg Skolevæsen har udarbejdet seks indsatsområder for at sikre en vis ensartethed i det daglige arbejde med børnene. De 6 indsatsområder er: - Personlig udvikling

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Bachelorprojekt: Konflikthåndtering i vuggestuen 10-01-2014. Indholdsfortegnelse. Indledning... 3. Problemformulering... 3. Metode... 4. Empiri...

Bachelorprojekt: Konflikthåndtering i vuggestuen 10-01-2014. Indholdsfortegnelse. Indledning... 3. Problemformulering... 3. Metode... 4. Empiri... Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Problemformulering... 3 Metode... 4 Empiri... 6 Teori... 7 Anerkendelse... 7 Forståelse og indlevelse... 8 Bekræftelse... 9 Åbenhed... 10 Selvreflektion og afgrænsethed...

Læs mere

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Overordnede læringsmål Inklusion i det omfang det enkelte barn kan magter det! Der arbejdes med læreplanstemaer på stuerne om fredagen. De 3

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse Saksild SFO

Mål og indholdsbeskrivelse Saksild SFO Mål og indholdsbeskrivelse Saksild SFO Dokumentnr.: 727-2011-32291 side 1 Mål og indholdsbeskrivelsen er skrevet på baggrund af en i Folketinget vedtaget ændring af folkeskoleloven, som medfører, at kommunalbestyrelserne

Læs mere

Mål og Rammer for Tilsyn i dagplejen Herning Kommune. Kommunal Dagpleje

Mål og Rammer for Tilsyn i dagplejen Herning Kommune. Kommunal Dagpleje Mål og Rammer for Tilsyn i dagplejen Herning Kommune. Kommunal Dagpleje Baggrund og lovgivning Herning Kommune ønsker et højt fagligt niveau på børne- og unge området, og har derfor også store ambitioner

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

Pædagogisk assistentuddannelse. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag

Pædagogisk assistentuddannelse. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Pædagogisk assistentuddannelse Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Gældende for hold startet efter 1. januar 2014 1. KOMPETENCEMÅL FOR PÆDAGOGISK ASSISTENTUDDANNELSE... 3 2. MÅL

Læs mere

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN 2008 November, December, Januar Februar Marts, April Kultur, Motorik Sprog Maj, Juni, Juli August, September, Oktober Natur og naturfænomener Personlige og sociale Kompetencer.

Læs mere

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Paletten H. C. Ørstedsvej 4 7800 Skive Børnehaven: 97 52 46 36 Vuggestuen: 97 52 49 09 lsko@skivekommune.

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Paletten H. C. Ørstedsvej 4 7800 Skive Børnehaven: 97 52 46 36 Vuggestuen: 97 52 49 09 lsko@skivekommune. Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE jf. NY Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning fra 1. august 2007 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.

Læs mere

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Dato 07.02.2011 Dok.nr. 764907 Sagsnr. 752309 Ref. edni Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Baggrund Med baggrund i Varde Kommunes overordnede Børn

Læs mere

Principper og handleplan for den inkluderende pædagogiske praksis.

Principper og handleplan for den inkluderende pædagogiske praksis. Børnehuset Lilletoften Principper og handleplan for den inkluderende pædagogiske praksis. 2. Udgangspunktet er barnets/den unges styrkesider og potentialer. I Børnehuset Lilletoften har vi et anerkendende

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Læreplan for Skørbæk-Ejdrup Naturbørnehave

Læreplan for Skørbæk-Ejdrup Naturbørnehave Læreplan for Skørbæk-Ejdrup Naturbørnehave Med naturen som børnehavens særpræg og idegrundlag er det primære for os at skabe læring i områdets dejlige og alsidige natur. 1 Barnets alsidige personlige udvikling

Læs mere

Vores definition af læring. Forudsætning for den gode udvikling og læring

Vores definition af læring. Forudsætning for den gode udvikling og læring Forord Læreplanerne er udviklet og evalueret på baggrund af de tidligere. Vi har medtaget de sidste års forandringer og nye tiltag og ser læreplanerne som et spejl af forandringsprocesserne på Bornholm,

Læs mere

Ledelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole

Ledelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole Børne- og Kulturchefforeningens Årsmøde 17. november 2011 Ledelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole Pædagogiske udfald PÆDAGOG: Vi har længe haft fokus på de børn, der falder ud af fællesskabet

Læs mere

Ejby Private Børnehave. Pædagogisk læreplan. for

Ejby Private Børnehave. Pædagogisk læreplan. for Pædagogisk læreplan for 1 Indhold 1. Idégrundlag 2. Læring og pædagogik 3. De 6 temaer: Sproglig udvikling Sociale kompetencer Personlig udvikling Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer Krop

Læs mere

Juni 2012 GEMSEVEJENS REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER GARTNERVEJENS BØRNEHUSE

Juni 2012 GEMSEVEJENS REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER GARTNERVEJENS BØRNEHUSE Juni 2012 GEMSEVEJENS OG GARTNERVEJENS BØRNEHUSE REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER Revision af Den Pædagogiske Læreplan Nedenstående revision er af den pædagogiske læreplan

Læs mere

Pædagogisk læreplan 2013, Børnehuset Ammershøj

Pædagogisk læreplan 2013, Børnehuset Ammershøj Pædagogisk læreplan 2013, Børnehuset Ammershøj I Titibo gruppen har vi overordnet valgt først at lave en fælles pædagogisk læreplan, dernæst at omsætte den fælles læreplaner til pædagogiske læreplaner

Læs mere

NOTAT. Sagsbeh.: Peter Krog Journalnr.: 09/2981

NOTAT. Sagsbeh.: Peter Krog Journalnr.: 09/2981 SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT Emne: Oplæg til mål- og indholdsbeskrivelser for SFO-området Til: Børneudvalget og Byrådet Dato: Version 5. oktober 2009 Sagsbeh.: Peter Krog Journalnr.: 09/2981

Læs mere

Individ og Specialpædagogik CVU Storkøbenhavn Modul 74445 Uge 8-14, 2008. Vejleder Bente Maribo. Margit Houmøller

Individ og Specialpædagogik CVU Storkøbenhavn Modul 74445 Uge 8-14, 2008. Vejleder Bente Maribo. Margit Houmøller Individ og Specialpædagogik CVU Storkøbenhavn Modul 74445 Uge 8-14, 2008 Vejleder Bente Maribo Margit Houmøller Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Indledning 3 Problemformulering 3 Begrebsafklaring

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:

Læs mere

DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY

DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY Empati»( ) evnen til at drage slutninger om mentale tilstande hos en selv og andre» (Rutherford et al., 2010). Adskiller os fra alle

Læs mere

Lærings- og Trivselspolitik 2021

Lærings- og Trivselspolitik 2021 Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 5 Trivsel... 7 Samspil.... 9 Rammer for læring, trivsel og samspil... 11 2 Lærings- og trivselspolitik 2021 Indledning Vi ser læring og

Læs mere

Virksomhedsplan for Børnehuset Ådalen

Virksomhedsplan for Børnehuset Ådalen Virksomhedsplan for Børnehuset Ådalen 1. Indledning og formål Virksomhedsplan, pædagogisk læreplan og udviklingsplan for den integrerede institution Børnehuset Ådalen Vores virksomhedsplan er en ramme

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Personlig alsidig udvikling Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Når vi udvikler børnenes personlige alsidige kompetencer, giver vi dem evnen til at: Føle sig unik og værdifuld for fællesskabet Være fortrolige

Læs mere

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Poppelvejens Børnehave. Formål:

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Poppelvejens Børnehave. Formål: PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Poppelvejens Børnehave. Formål: I 2012 blev der udført pædagogisk tilsyn på samtlige kommunale og private institutioner i Syddjurs kommune.

Læs mere

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole På Elsesminde Odense Produktions-Højskole arbejder vi hele tiden på at udvikle pædagogikken og indsatserne,

Læs mere

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau I forbindelse med udviklingsprogrammet Et godt børneliv et fælles ansvar etablerede Ballerup Kommune i 2006 et uddannelsesforløb for medarbejdere

Læs mere

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har

Læs mere

Virksomhedsplan for Troldehøjen

Virksomhedsplan for Troldehøjen Virksomhedsplan for Troldehøjen Forord Daginstitutionen Troldehøjen Praktiske oplysninger Børnenormeringen Åbningstider Kort overblik over Børne og ungepolitikken Kort målsætning for daginstitutionerne.

Læs mere

Forældre som samarbejdspartnere

Forældre som samarbejdspartnere Forældre som samarbejdspartnere Skoleforum d.6.marts 2014 www.ballerup.dk Faktabox - Historik Projektet udspringer af erfaringer fra udviklingsprogrammet Et godt børneliv et fælles ansvar fra 2005 2010.

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Hvad siger dit barn? Om sprogvurdering af dit 3-årige barn

Hvad siger dit barn? Om sprogvurdering af dit 3-årige barn Hvad siger dit barn? Om sprogvurdering af dit 3-årige barn Indledning Alle børn har behov for at kunne udtrykke sig og fortælle, hvis de er kede af det, glade eller vrede. Sproget spiller en stor rolle

Læs mere

Virksomhedsplan for privat skovbørnehaven Mariehønen

Virksomhedsplan for privat skovbørnehaven Mariehønen Virksomhedsplan for privat skovbørnehaven Mariehønen 2013/2014 1 Virksomhedsplan 2013/2014 1. Virksomhedsbeskrivelse 1.1 Mariehønen Privat skovbørnehaven Mariehønen Adr.: Hummeltoftevej 139 2830 Virum

Læs mere

Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005

Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005 Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005 Side 2 Indledning I det følgende vil vi fortælle om de tanker, idéer og værdier, der ligger til grund for det pædagogiske arbejde der udføres i institutionen. Værdigrundlaget

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Oksbøl Børnehave 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Oksbøl Børnehave 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Oksbøl Børnehave 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

debatoplæg pædagogmedhjælperen har et fag

debatoplæg pædagogmedhjælperen har et fag debatoplæg pædagogmedhjælperen har et fag Pædagogmedhjælperens fag Mål og værdier for det pædagogiske arbejde i daginstitutioner og skolefritidsordninger og pædagogmedhjælperens ideelle rolle i dette arbejde.

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Arbejdsgrundlag for dagtilbud i Ringsted Kommune 2009-2011. Fælles fokus på pædagogisk udvikling

Arbejdsgrundlag for dagtilbud i Ringsted Kommune 2009-2011. Fælles fokus på pædagogisk udvikling Arbejdsgrundlag for dagtilbud i Ringsted Kommune 2009-2011 Fælles fokus på pædagogisk udvikling Børne- og Kulturforvaltningen September 2009 Forord Det enkelte dagtilbud er en selvstændig enhed med forskelligheder,

Læs mere

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Grundlaget for det daglige arbejde i V. Aaby Børnehave I 2006 var det: NATUR OG NATUROPLEVELSER Hvert år har 1 2 læreplanstemaer ekstra fokus I 2007 var det: KUNST,

Læs mere

Formål for den private daginstitution Bikuben

Formål for den private daginstitution Bikuben Formål for den private daginstitution Bikuben Ved at etablere en førskolegruppe vil vi gerne gøre overgangen fra børnehave til skole og SFO så let som mulig. Det vil vi bl.a. gøre ved at introducere børnene

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed,

Læs mere

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategiens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Strategi for alle børn og unges læring,

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:

Læs mere

Velkommen til Korsholm/Søften Børnehaven Engen, Korsholm Børnehave og Børnehuset Mælkevejen

Velkommen til Korsholm/Søften Børnehaven Engen, Korsholm Børnehave og Børnehuset Mælkevejen Velkommen til Korsholm/Søften Børnehaven Engen, Korsholm Børnehave og Børnehuset Mælkevejen Favrskov Kommune Velkommen til Korsholm/Søften. Vi er et dagtilbud som består af 3 daginstitutioner: Børnehaven

Læs mere

MIND ET. for inklusion på 0-18 års området

MIND ET. for inklusion på 0-18 års området MIND ET for inklusion på 0-18 års området Som fagpersoner at: skal vi understøtte alle børn og unge trives Alle børn har det kendelse, Anderkendelse mennesker, børn godt, venner, fordringer, alle, omsorg

Læs mere

Tilsynsrapport. Nedenstående skema indeholder emner, der som minimum skal diskuteres på tilsynsbesøget. Faktuelle oplysninger

Tilsynsrapport. Nedenstående skema indeholder emner, der som minimum skal diskuteres på tilsynsbesøget. Faktuelle oplysninger Tilsynsrapport Nedenstående skema indeholder emner, der som minimum skal diskuteres på tilsynsbesøget. Faktuelle oplysninger Institutionens navn og adresse Højgårdens børnehave Højgårdsvej 26 9640 Farsø

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

PRINCIPDEL. Børnehuset Bavnehøj. Telefon: 3331 4439 www.bornehusetbavnehoj.dk

PRINCIPDEL. Børnehuset Bavnehøj. Telefon: 3331 4439 www.bornehusetbavnehoj.dk Børnehuset Bavnehøj Telefon: 3331 4439 www.bornehusetbavnehoj.dk VÆRDIGRUNDLAG Indledning: Det er vigtigt for os, at leve op til vores egne forventninger og opfylde så mange af børnenes behov som muligt.

Læs mere

Børn skal favnes i fællesskab

Børn skal favnes i fællesskab Center for Dagtilbud og Skole Børn skal favnes i fællesskab - om inklusion i Furesø Kommune BØRN SKAL FAVNES I FÆLLESSKAB 2 FORORD Alle børn og unge har brug for at indgå i et fællesskab med forældre,

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Mariehønen

Pædagogisk læreplan for Mariehønen Pædagogisk læreplan for Mariehønen Der skal i alle dagtilbud, ifølge dagtilbudsloven, udarbejdes pædagogiske læreplaner. Læreplanerne skal indeholde mål for hvilke kompetencer og erfaringer den pædagogiske

Læs mere

Læreplaner Dagplejen ØST

Læreplaner Dagplejen ØST Læreplaner Dagplejen ØST 1 Indhold Forord 3 Indledning 4 Børn med særlige behov 4 Værdigrundlag, pædagogiske principper og læringsforståelse 4 Vores Værdier Anerkendelse 5 Rummelighed 6 Arbejdsglæde 7

Læs mere

Projektbeskrivelse af dreng/pige. projekt. Luther Udflytterbørnehave

Projektbeskrivelse af dreng/pige. projekt. Luther Udflytterbørnehave Projektbeskrivelse af dreng/pige projekt Luther Udflytterbørnehave 2014 Denne projektbeskrivelse indeholder - dels overordnede tanker for arbejdet med fokuspunktet barn til barn relationer derudover er

Læs mere

Prøveemnet: Det pædagogiske arbejde med det gode børneliv

Prøveemnet: Det pædagogiske arbejde med det gode børneliv Ekstern prøve i bachelorprojekt Forårssemestret 2011 Prøveemnet: Det pædagogiske arbejde med det gode børneliv Udarbejdet af: 10 49 24 10 49 61 Hold nr.: 08må Gruppe: 1 Dato: 20. juni 2011 Eksaminator:

Læs mere

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Vuggestuen Hulahop. Formål:

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Vuggestuen Hulahop. Formål: PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Vuggestuen Hulahop. Formål: I 2012 blev der udført pædagogisk tilsyn på samtlige kommunale og private institutioner i Syddjurs kommune. Som

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes

Læs mere

PRAKTIKSTEDDSBESKRIVELSE FOR PA STUDERENDE

PRAKTIKSTEDDSBESKRIVELSE FOR PA STUDERENDE PRAKTIKSTEDDSBESKRIVELSE FOR PA STUDERENDE Hvem er vi? Den integrerede institution Klokkeskoven er en 0-6 års institution under Århus Kommune. Vi er centralt placeret i Stavtrup tæt på busstoppested og

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i Horsens Kommune: Daginstitution Vestbyen

Pædagogiske læreplaner i Horsens Kommune: Daginstitution Vestbyen Børn og Unge Pædagogiske læreplaner i Horsens Kommune: Daginstitution Vestbyen Side 1 af 18 Februar 2010 G:\Læreplaner2010\Læreplaner 2010-11.doc Tema: Barnets alsidige Pædagogisk læreplan personlige udvikling

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Forord Med denne Børne- og Ungepolitik 2013-2017 ønsker vi at beskrive rammerne for det gode børne- og ungeliv i Frederikssund Kommune de kommende

Læs mere