Samfund og specialpædagogik modul oktober Dorit Coleman, Helle Fagerberg, Margit Houmøller, Pia Borchmann, Vibeke Bang Jacobsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Samfund og specialpædagogik modul 73451. oktober 2007. Dorit Coleman, Helle Fagerberg, Margit Houmøller, Pia Borchmann, Vibeke Bang Jacobsen"

Transkript

1 Samfund og specialpædagogik modul oktober 2007 Dorit Coleman, Helle Fagerberg, Margit Houmøller, Pia Borchmann, Vibeke Bang Jacobsen Vejleder: Bente Maribo

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Indledning...3 Vores problemformulering er...3 Valg af teori...3 Begrebs definitioner...4 Kvalitativ interviewundersøgelse...5 Sociologisk perspektiv...6 Teori...6 Diskussion...7 Delkonklusion...8 Det anerkendende relationelle perspektiv...8 Teori...8 Diskussion...9 Delkonklusion Kommunikative perspektiv Teori Diskussion Delkonklusion...11 Konklusion...11 Perspektivering Litteraturliste Bilag Interview i Vuggestuen Grantoften den 4. oktober Interview på Hedegårdsskolen 4. oktober

3 Indledning Ballerup Kommune har i forbindelse med udviklingsprogrammet Et godt børneliv et fælles ansvar, bl.a. ønsket at sætte fokus på en øget inkluderende praksis. En af metoderne til gennemførelse af dette er at uddanne et bestemt antal personer, med det formål at disse bl.a. skal medvirke til at formidle og udvikle inklusiv praksis. Disse kaldes for Inklusionsformidlere. Ballerup Kommune beskriver arbejdsopgaverne i følgende fem punkter: Medvirke til at udvikle konkret viden om hvilke handlinger/metoder, der kan sikre inklusion af børn med særlige behov Medvirke til at udvikle inkluderende pædagogiske indsatser i almenmiljøet I samarbejde med ledelsen være omdrejningspunkt for et tværfagligt samarbejde om den inkluderende praksis. Deltage i netværksgrupper (af henholdsvis Inklusionsformidlere og de lokale projektledere i distriktet) med det formål bl.a. at være med til at skabe overblik og helhed i de pædagogiske indsatser. Samarbejde med programledelsen Klare tendenser i samfundet peger mod større individualisering, den enkelte har ansvar for egen læring og udvikling. Dette står i kontrast til den inklusive praksis, som bl.a. kræver ansvar for hinanden, plads til forskelligheder og fællesskaber. Er der måske et indbygget modsætningsforhold mellem samfundets øgede krav om kvalifikationer, faglige krav, test og på den anden side visionen om det inkluderende samfund med plads til alle? Er det overhovedet muligt at arbejde med inklusion med de nuværende økonomiske ressourcer? Meget vil afhænge af hvordan budskabet om den inkluderende praksis modtages, og dette afhænger igen af afsenderen. Der findes et utal af spørgsmål og vinkler. Vi har valgt at afgrænse disse til selve rollen som formidlere. Hvordan syntes vi bedst at kunne varetage denne opgave, således at vore kollegaer ikke betragter udfordringen som umulig at honorere. Vores problemformulering er Hvordan kan vi i rollen som Inklusionsformidlere opnå at arbejde kollegialt inkluderende? Valg af teori Til at belyse dette har vi valgt at bruge Giddens samfundsforståelse, samt Bent Madsen om social inklusion. Til belysning af kommunikation, formidling og anerkendelse vil vi bruge Mads Hermansen, Ole Løw og Vibeke Petersen. Af empirisk materiale vil vi bruge inklusionsevalueringsrapporten Må jeg låne en finger fra Ballerup Kommune og Udviklingsprogrammet Et godt børneliv herunder beskrivelsen af krav til Inklusionsformidlerne. Egne kvalitative interviews med seks ansatte i Ballerup Kommune vil også indgå i opgaven. Al ovenstående empiri samt teori har vi valgt at benytte i en voksen voksen sammenhæng. 3

4 Dette vil vi belyse gennem tre hovedperspektiver: samfundsmæssigt relationelt anerkendende kommunikativt Begrebs definitioner Med ressourcesyn mener vi det modsatte af mangelsyn, at pege på personens forcer, stærke sider og egne forudsætninger. Med læringsdifferentiering mener vi pædagogisk virksomhed, der bygger på samarbejde og medtænker kollegernes forskellige forudsætninger, potentialer, behov og motiver med henblik at nå såvel individuelle som fælles læringsmål 1. Med Inklusionsformidler forstår vi i flg. Ballerup Kommune, en person som skal kunne sætte Et godt børneliv på dagsordenen, og medvirke til at gennemføre intentionerne i dette. Ligeledes skal personen sætte udviklingsprojekter i gang, fungere som sparringspartner, have og udvikle stor viden på området. De skal medvirke til at udvikle konkrete metoder til inkludering af børn med særlige behov, samt udvikle inkluderende indsatser i det almenpædagogiske miljø og i samarbejde med ledelsen være omdrejningspunkt for det tværfaglige samarbejde. Med anerkendende relationer mener vi at anerkende et andet menneske som et medmenneske betyder, at man møder den anden, der hvor han eller hun er, og man giver den anden rum til at være forskellig fra en selv. Man viser personen respekt som et medmenneske, selv om man ikke nødvendigvis er enig med vedkommendes holdninger og handlinger eller billigere disse. At anerkende den anden indebærer, at man med et åbent sind giver den anden betydning ved at give ham/hende sin opmærksomhed 2. 2 definitioner på inklusion: Inklusion betyder, at det enkelte individ har ret til deltagelse i fællesskabet, fordi det er gennem fællesskabet, at vi som mennesker udvikler os. Opmærksomheden flyttes fra barnets ret til udvikling til barnets ret til deltagelse, fordi deltagelse i fællesskabet antages at være en forudsætning for udvikling 3. Inklusion er et perspektiv, hvorigennem vi betragter de fleste aktiviteter og sociale sammenhænge. Perspektivet gælder alle niveauer, både forældre, børn og personale. Inklusion er ikke et forsøg på at normalisere. Men at vi via fælles forståelsesramme og anerkendelse har som mål at kunne rumme hinanden, se og respektere hinandens forskelligheder. Således at hvert enkelt individs potentiale, ressourcer og muligheder får bedst mulige betingelser i gruppen. Inklusion er ikke nødvendigvis betinget samme fysiske placering, men kan en del af tiden være et fællesskab og tilhørsforhold. At 1 Sprogvurderingsmateriale til 3 årige. Familie- og forbrugsministeriet. 2 Mads Hermansen: Kommunikation og samarbejde i professionelle relationer side 75 3 Carsten Schou & Carsten Pedersen: Samfundet i pædagogisk perspektiv side 177 4

5 kunne fastholde inklusionsperspektivet som en løbende daglig proces betinges af opkvalificering og udvikling, engagement og motivation. En høj grad af vidensdeling, dertil tid og ressourcer. 4 Kvalitativ interviewundersøgelse Vi har interviewet tre pædagoger og tre lærere (se bilagene), og det fremgår tydeligt, at der er stor forskel på de to verdener, som de arbejder i. Vi har sammenfattet de seks interviews i nedenstående fem punkter, da overvejelser i disse går igen hos alle. Begrebsforståelse: Det er dog ret klart, at begrebet inklusion ikke er nemt at forholde sig til for hverken lærere eller pædagoger, selvom det virker, som om pædagogerne har størst forståelse og allerede er i gang med at tænke inkluderende. Generelt kan man sige, at pædagogerne er mere positivt stemt for inklusionstanken, end lærerne er. Den økonomiske vinkel: Der er stor skepsis over for at inklusionstanken er endnu en besparelse, hvor man vil have personalet til at løfte flere opgaver, uden at ressourcerne følger med. Det at skulle inkludere kræver tid og menneskelige ressourcer, siger både lærere og pædagoger. Fokus på den samlede opgave contra fokus på det enkelte barn: Pædagogerne beskrev, det handler om at have fokus på kompetencer og ressourcer både hos børnene men også i personalegruppen, og at man skal være fagprofessionel. Menneskesyn og anerkendelse er begreber som bliver brugt hyppigt i deres interview. Lærerne har meget fokus på, at den enkelte kan ødelægge det for gruppen og den enkelte skal lære at opføre sig ordentligt, hvis han skal være inkluderet i klassen! Hjælp udefra: Pædagogerne taler meget positivt om at få faglig rådgivning og eksperter ind udefra for at hjælpe og rådgive, og de udtrykker ikke noget specifikt ønske om, hvem det er der skal rådgive, men specielt en lærer tilkendegiver, at det skal være lærere, der skal rådgive dem. Lærerne beskriver også hjælpen, som det forstyrrende element skal tages ud af sammenhængen, men der er også lærere, der taler for, at der skal være flere lærere om undervisningen sammen (dobbeltlærertimer). De er dog ikke meget for støttepersoner generelt. Nysgerrighed: Det er kun pædagoger, der tilkendegiver, at de er nysgerrige på den nye opgave, og der er én, der klart understreger, at for hende er inklusion et positivt begreb, da der foregår så meget eksklusion. Diskussion: Når vi sammenholder resultatet af vores undersøgelse med intentionerne i Et godt børneliv - et fælles ansvar og evalueringsrapporten Må jeg låne en finger (MJLEF), kan vi konstatere, at der stadig er et behov for at få afklaret, hvad der ligger i begreberne rummelighed og inklusion. Når vi skal indgå i et kollegialt og tværfagligt samarbejde som Inklusionsformidlere, er det af stor vigtighed, at vi har en fælles forståelsesramme for kernebegreberne. Denne forståelse skal vi gennem vores formidling være med til at skabe. Den økonomiske vinkel afspejles ligeledes i begge undersøgelser. Frygten for endnu en arbejdsbyrde, som lægges ud på skoler og institutioner, uden at der følger ressourcer med. Ikke desto mindre oplever mange medarbejdere sig under et krydspres, fordi de oplever, at 4 Regnbuen i Ballerup 5

6 de ikke har og får ressourcer til at leve op til de krav, der stilles til dem via programmet. 5 Begge undersøgelser afspejler også, at der er stor forståelse for tanken om inklusion i institutionsverdenen, hvor man traditionelt er vant til at arbejde med forpligtende fællesskaber og gennem flere år har haft anerkendelse og ressourcesyn som fokuspunkter, hvorimod vi ikke ser den samme forståelse i skoleverdenen, hvilken efter evalueringsrapporten kan skyldes de sociale rammer og kulturen i skolen. Vi ser et udtalt ønske om faglig rådgivning, vidensdeling, kollegialt og tværfaglig samarbejde, et ønske om at blive taget alvorligt og inddraget som ligeværdige partnere blandt institutionspersonalet. I det hele tages gives udtryk for et behov tid og rum for faglig refleksion. 6 Delkonklusion på interview: Vi har valgt at lave interviews to så forskellige steder for at vise, at de nuværende krav og arbejdsbetingelser er meget forskellige. Vi forventede at få forskellige svar, hvilket vi også gjorde. Det at arbejde alene i en klasse med mange elever gør det svært for læreren at kunne se inklusion positivt, hvorimod pædagogerne i vuggestuen i forvejen har rummet mange forskellige børn og problematikker og derfor er bedre forberedt på opgaven. Sociologisk perspektiv Teori I dette afsnit vil vi først redegøre for - og derefter diskutere dele af Anthony Giddens teorier samt begreber om det senmoderne samfund, som vi finder relevante i forhold til vores problemformulering. Ifølge Giddens er det senmoderne samfund kendetegnet ved en aftraditionalisering. Man fødes ikke længere ind i et fællesskab og handler ikke længere udelukkende på baggrund af traditionen men er i høj grad selv ansvarlig for sit liv. Individet er frisat og kan selv vælge til og fra blandt de mange tilbud og muligheder, men i denne frisætttelse ligger også en indbygget usikkerhed for den enkelte kampen for at undgå usikkerhed og skabe mest mulig tryghed udkæmpes på det individuelle plan og giver anledning til helt nye former for individualisering. Der sker en individualisering af de samfundsskabte risici. 7 For at kunne magte denne frisættelse er refleksivitet ifølge Giddens en nødvendig kompetence i det senmoderne samfund. Vi er nødt til hele tiden at forholde os til de valg vi træffer, og de muligheder vi stilles overfor Refleksivitet er en permanent proces, der foregår ved at enhver social praksis konstant undersøges, vurderes og omformes i lyset af den nye viden der vedvarende strømmer ind i alle former for social praksis, der således løbende ændrer karakter. 8 Som nævnt medfører refleksiviteten en vis usikkerhed, hvorfor vi ifølge Giddens ofte søger viden hos ekspertsystemer. Disse systemer (eks. læger, pædagoger, lærere, vejledere osv.) besidder ofte en viden, som den enkelte har brug for. Hermed etableres et afhængigheds- 5 Må jeg låne en finger side 34 6 Må jeg låne en finger side 34 7 Bent Madsen: Socialpædagogik side 88 8 Bent Madsen: Socialpædagogik side 79 6

7 forhold, hvor tillid og tiltro er af afgørende betydning 9 - både til systemet og dets personlige repræsentanter 10. Disse forventes at repræsentere en ekspertise, der gør deres handlinger troværdige. Det betyder, at ekspertsystemer jo også er underlagt andre ekspertsystemer og den hurtigt skiftende viden. Eksempelvis Må pædagoger for det første leve med at deres diskursive og praktiske bevidsthed udfordres af ny ekspertviden. For det andet må de leve med at disse nye indsigter på paradoksalvis skaber større usikkerhed - forøget risiko for at vælge forkert - frem for en mere overskuelig social verden 11. Som med de fleste andre forhold i det senmoderne samfund er relationerne menneskene imellem også ifølge Giddens karakteriseret ved tilvalg. Relationen eksisterer kun så længe, som begge parter får et udbytte af den, og oplever den som meningsfyldt. Dette er selve måden at være i relationer på i det moderne samfund, og det kan kun læres gennem socialiseringsprocesser, hvor der vindes erfaringer med tillid, social tilknytning og troværdighed 12. Om vi mestrer at indgå i sociale relationer er ifølge Giddens af afgørende betydning for vores liv. Når moderne relationer er kendetegnet ved personlige tilvalg, udstilles også deres sociale skyggeside. Nogle personer bliver genstand for systematisk fravalg, fordi vi aldrig får lært at opføre sig refleksivt, anerkendende, forhandlende og indlevende i intime og nære relationer 13. Diskussion Vi oplever et modsætningsforhold mellem Giddens betragtninger om en stigende individualisering i det senmoderne samfund og selve inklusionstanken. Hvis visionen om inklusionen skal blive en realitet, er fællesskabet en forudsætning. Alle implicerede parter (lærere, pædagoger, børn, forældre mv.) må udvikle en gensidig respekt og anerkendelse samt arbejde for et inkluderende fællesskab, hvilket som sagt er en modsatrettet tendens, den der i øjeblikket gør sig gældende, hvor enhver er sig selv nærmest. Det betyder, at vi i rollen som Inklusionsformidlere skal arbejde på at få budskabet om inklusion udbredt som et fælles ansvar. Eksempelvis udtaler en lærer man kan jo ikke gøre det alene (inkludere) og en pædagog siger vi skal bakkes op, vi kan ikke klare os selv, det bliver de nødt til. Heri ser vi også en udfordring, idet relationerne i dag i flg. Giddens er kendetegnet ved tilvalg. Børn i dag kan legalt vælge til og fra i forhold til sociale arenaer, fællesskaber og venskaber. Derfor ligger der en opgave i at gøre børnene bevidste om hinandens ressourcer og vigtigheden af at respektere og anerkende hinanden. Ligeledes er forældre vant til at agere i et forbrugssamfund, hvor man stiller store krav til de offentlige institutioner for at optimere ens eget barns muligheder for vækst og udvikling. Det betyder, at vi godt kan møde en vis modstand fra denne side, idet nogle forældre måske kan se visse børns tilstedeværelse som en hæmsko for deres eget barn. Derfor er adgangsporten også et rum, hvor skepsis, tvivl og kritik kommer til udtryk fra dem, der er afhængige af systemet Carsten Schou & Carsten Pedersen: Samfundet i pædagogisk arbejde side Bent Madsen: Socialpædagogik side Carsten Schou & Carsten Pedersen: Samfundet i pædagogisk arbejde side Bent Madsen: Socialpædagogik side Bent Madsen: Socialpædagogik side Bent Madsen: Socialpædagogik side 82 7

8 Udfordringen heri ligger i at vende synet på forskellighed til en ressource. Som Giddens også nævner, handler vi ikke længere udelukkende på baggrund af traditionen. Det får den konsekvens, at når man som pædagog, lærer eller Inklusionsformidler arbejder med inklusion, er det mere eller mindre et bevidst valg, der skal begrundes - både overfor os selv, kollegaer, forældre m.v. Det mener vi også øger presset på den enkelte og risikoen for at ansvaret for en eventuelt mislykket inklusion placeres hos den enkelte er tilstede, hvilket vi mener aldrig må ske. Inklusion er et fælles ansvar. Ligeledes forestiller vi os, at vi må være beredt på en vis modstand, idet vi i vores virke som Inklusionsformidlere skal præsentere vores kollegaer for endnu en teori, de skal forholde sig til og praktisere. Jvf. Giddens betragtninger om de hastigt skiftende informationer. Det opleves af mange som et pres og usikkerheden om hvorvidt det stadig gælder i morgen vil være tilstede. Endvidere kunne vi forestille os, at flere af vores kollegaer vil føle sig usikre på motiverne for indførslen af inklusion. Følgende er udtalt i forbindelse hermed i vores interview: Den (rummeligheden) er jo bare puttet ned over hovederne på os, Jeg bliver faktisk også vred over det (inklusionstanken), fordi jeg synes, at på mig virker det som om, det udelukkende er af sparehensyn her i Ballerup Kommune, Det er vigtigt, at det ikke smager af besparelser. Vi er vant til at forholde os kritiske overfor en politisk dagsorden, når vi føler os usikre på motiverne. Delkonklusion For os er det utrolig vigtigt at huske, at vi i rollen som Inklusionsformidlere repræsenterer det Giddens benævner ekspertsystemer. Det stiller store krav til vores fremtræden. Det er yderst følsomt, at vi indgår en form for afhængighedsforhold 15 til vores kollegaer. Hvis processen skal være konstruktiv, er det utrolig vigtigt, at relationen bærer præg af tillid og tiltro, hvorfor vi finder det vigtigt, at arbejde anerkendende relationelt og kommunikativt. Det anerkendende relationelle perspektiv Teori At anerkende et andet menneske som et medmenneske betyder, at man møder den anden, der hvor han eller hun er, og man giver den anden rum til at være forskellig fra en selv. Man viser personen respekt som et medmenneske, selv om man ikke nødvendigvis er enig med vedkommendes holdninger og handlinger eller billigere disse. At anerkende den anden indebærer, at man med et åbent sind giver den anden betydning ved at give ham/hende sin opmærksomhed. 16 Med dette som udgangspunkt for teoriforståelsen er det nødvendigt, at de professionelle møder sine samarbejdspartnere anerkendende for at kunne etablere kontakt, som efterfølgende kan føre til udveksling af information og synspunkter også om det, der kan være problematiske emner, som skal debatteres. 15 Carsten Schou & Carsten Pedersen: Samfundet i pædagogisk arbejde side Mads Hermansen: Kommunikation og samarbejde i professionelle relationer side 75 8

9 Hvis der er tale om asymmetri i relationen, fordi den ene part har en vejledende rolle, så er den professionelle ansvarlig for processen, selvom alle deltagere er medskabere af relationen. Det er vigtigt at kunne analysere relationen og den kulturelle kontekst i forhold til hvordan magtrelationen, forventninger, værdier og forforståelser indgår i relationen 17. Den procesansvarlige skal kunne bringe sig selv i metaposition i forhold til den proces, han/hun er en del af 18. Det gøres bl.a. ved at lægge mærke til både egen og samtalepartnernes reaktioner og kommentere på dem ved at stille åbne spørgsmål. Man skal kunne rumme både sig selv og den anden i samarbejdet for at kunne være anerkendende, men derudover også anerkende sig selv, erkende sig selv og vedkende sig selv 19. Det er en vigtig proces at arbejde med at blive bevidst om egne blinde pletter for at kunne optræde professionelt, så man formidler faglighed og fagredskaber og ikke det personlige i de kollegiale relationer. Vores rolle som Inklusionsformidlere må vi se som procesansvarlige for den kollegiale vejledning, hvilket betyder, der vil være asymmetri i vores samarbejde, som kræver at vi arbejder med respekt for de andres forståelsesramme. Diskussion Vi er forberedt på, at vi, som Inklusionsformidlere, vil komme til at stå over for kolleger, der vil udtrykke mange forskellige følelser, og vi kan på baggrund af vores interview analysere os frem til, at der vil være meget usikkerhed, modstand og vrede forbundet med inklusionstanken. I et af vores interviews siger en pædagog: Processen kan ikke begynde fra pædagoggruppen, men skal klart signaleres ud fra ledelsen. Dette samarbejde med lederne ser vi meget frem til at få etableret. Hvis vores opgave skal lykkes, er det derfor vigtigt, at vi anerkende disse følelser, men også at vi arbejder på, at gøre debatten fagprofessionel og ikke følelsesladet. Vi skal møde vores kolleger med respekt, der hvor de er, og så skal vi sammen med dem udvikle inklusionsforståelse, så alle medarbejder kommer til at få ejerskab til det projekt, som Ballerup Kommune har sagt i gang med Et godt børneliv. Netop denne betragtning problematiseres i Må jeg låne en finger : Via vores interviews kan vi konstatere, at mange medarbejdere ikke føler sig inddraget i kommunikationen omkring udviklingsprogrammet. Der efterspørges ejerskab og viden, og der udtrykkes et behov for at forstå udviklingsprogrammets målsætninger, inden man forventes at bidrage til det. 20 Det er dog vigtigt, at vi er opmærksomme på den asymmetri, der er i vores relation, når vi kommer ud og møder kolleger. Det er os, der har ansvaret for at sætte processer i gang. Der vil måske være en skepsis over for vores ekspertise, bl.a. siger en lærer: Jeg brug for nogle mennesker, der ligner mig. Det kan ikke nytte noget, man sætter nogle mennesker sammen med mig for at hjælpe med inklusion, der har en hel anden opfattelse. Den udfordring må vi være i stand til at rumme, uden at vi tager det som et personligt angreb på vores identitet. 17 Mads Hermansen: Kommunikation og samarbejde i professionelle relationer side Mads Hermansen: Kommunikation og samarbejde i professionelle relationer side Mads Hermansen: Kommunikation og samarbejde i professionelle relationer side Vibeke Schrøder m.fl. Må jeg låne en finger, evalueringsrapport side 33 9

10 Delkonklusion Vi skal formå at få en personalegruppe til at se de ressourcer, de allerede har i gruppen, så de sammen kan udvikle deres ressource- og menneskesyn hen imod en inkluderende praksis. Det at ændre sin praksis fra at være god til at fejlfinde og fokusere på mangler til at have ressourcesyn og anerkende er en lang proces, som ikke kan hvile på Inklusionsformidlernes skuldre alene. Kommunikative perspektiv Teori Kommunikation (af latin) betyder At gøre fælles, At have forbindelse med 21. Mennesket kommunikerer på to forskellige måder: 22 Digitalt, dvs. via ord og tegn Analogt, dvs. via tonefald, gestus og kropsholdning Begge dele er parallelle niveauer i kommunikationen, hvilket kan forklares ved, at man på det digitale niveau formidler information, og det analoge niveau fortæller noget om hvordan informationen opfattes. Dvs. det analoge beskriver relationen mellem dem, der kommunikerer. Al kommunikation sker i relationer, der enten er symmetriske eller komplementære (asymmetriske) 23. Kommunikationen i en komplementær relation kan godt være ligeværdig og respektfuld så længe parterne respekterer det! 24 Det fælles Tredje er emnet vi taler om! Hver part forholder sig til indholdet/ Det fælles Tredje ud fra sit eget perspektiv. Perspektivanlæggelse er fundamentet i menneskelig interaktion og kommunikation 25 Det er ved at anskue sagen fra den andens perspektiv, der bliver skabt mulighed for at forstå hinanden. Gensidig forståelse, at forstå det samme, ved det samme 26. Det kan besværliggøres, hvis man ikke har Det fælles Tredje det betyder, at parterne taler forbi hinanden, og at de har hver deres opfattelse af, hvad de taler om. Værdsættende samtaler 27 At værdsætte vil sige at tillægge værdi, som handler om at se det gode, det skønne, det meningsfulde. I samtalen bliver det vigtigt at få øje på små positive eller vellykkede situationer. Hvis vi har vores opmærksomhed rettet på ressourcer og det værdifulde, så bliver vi eksperter i at finde muligheder og ressourcer. Når vi spejler vores samtalepartner som værdifuld, vil det have en positiv og inspirerende effekt på modtagerens evne til at se sig selv som værdifuld. 21 Mads Hermansen: Kommunikation og samarbejde i professionelle relationer side Mads Hermansen: Kommunikation og samarbejde i professionelle relationer side Mads Hermansen: Kommunikation og samarbejde i professionelle relationer side Mads Hermansen: Kommunikation og samarbejde i professionelle relationer side Mads Hermansen: Kommunikation og samarbejde i professionelle relationer side Mads Hermansen: Kommunikation og samarbejde i professionelle relationer side Mads Hermansen: Kommunikation og samarbejde i professionelle relationer side 91 10

11 At værdsætte er også at anerkende, og er det sagt ærligt og oprigtigt og ikke bare som automatiseret ros, så kan det være med til at styrke os selv og vores selvværd 28. Diskussion. I vores kommende rolle som Inklusionsformidlere er det vigtigt, at vi er meget opmærksomme på, hvordan vi bruger vores kommunikative kompetencer, når vi møder vores kolleger. Det er i det møde, som er på voksen - voksen niveau, vi skal være bevidste om, hvordan budskabet formidles. Som udgangspunkt vil dialogen være komplementær, og dermed bliver det afgørende, at kommunikationen bliver anerkendende og med udgangspunkt i modpartens perspektiv. Gør vi det, så vil vi lettere forstå og respektere hinandens synspunkter og holdninger. Vi skal bruge vores kollegers egne eksempler fra den daglige praksis for at sikre, at den enkelte socialarbejder vil føle sig hørt og medinddraget i selve inklusionsprocessen. Som en pædagog udtrykker det i et af vores interviews, så er det vigtigt at forandringen sker i det tempo, der passer for den enkelte, dvs. respekt for, at det nye ukendte vi kommer med kun langsomt kan blive implementeret i den fremtidige praksis. Kommunikationsteorien taler om vigtigheden af at finde Det fælles Tredje i samtalen, og det vil være en velegnet metode for at hjælpe os selv til at holde fokus, når vi f.eks. møder skepsis, vrede eller modstand hos modparten. Hvis vi ikke har italesat Det fælles Tredje risikerer vi, at vi taler forbi hinanden og modstanden opstår eller øges. Afhængigt af hvilken faggruppe vi kommunikerer med og dennes forudsætninger, vil der være stor forskel på, hvordan vi vil blive mødt, for der er stor forskel på hvordan vores interviewede personer anskuer Inklusionsformidlerens rolle. Vi ved ikke sikkert, om vi vil blive modtaget som en ressourceperson for personalegruppen, eller om man snarere ser os negativt som Kommunens budbringere med en besparelse som målsætning. Det fremgår også tydeligt, at flere udtrykker tvivl om, hvorfra inklusionstanken egentlig udspringer, og hvad hensigten er. En pædagog udtaler: Jeg er bekymret for motiverne bag inklusion. Vi vil derfor nok også opleve store forskelle i, hvordan inklusionsbegrebet fremover indarbejdes i vores distrikter. Deri ligger den store udfordring for os, når vi skal til at brede budskabet ud både på skolerne og i de forskellige daginstitutioner. Delkonklusion Derfor kan vi konkludere, at vi i vores arbejde som Inklusionsformidlere må arbejde både anerkendende og værdsættende. Det kan vi bl.a. gøre ved at hjælpe vores kolleger til at få øje på små positive eller vellykkede situationer og forstørre dem op. Når vi sammen finder de små succeser, så finder vi også ressourcerne, og på den måde opdager vi sammen alt det værdifulde arbejde, vore kolleger udfører. Måske udfører de allerede en inkluderende praksis, som de bare indtil nu ikke har været fuldt ud opmærksomme på. Konklusion Som udgangspunkt for opgaven ønskede vi at få besvaret, hvorvidt vi i rollen som Inklusionsformidlere kan opnå at arbejde kollegialt inkluderende. 28 Mads Hermansen: Kommunikation og samarbejde i professionelle relationer side 92 11

12 Ved hjælp af A. Giddens teorier er vi blevet bevidste om de udfordringer og modsætninger, der ligger mellem begrebet inklusion og de samfundsmæssige tendenser, vi i øjeblikket oplever. På flere områder bevæger vi os væk fra en fællesskabstanke, som er en forudsætning for inklusion og hen imod en stigende individualisering. Afhængigt af hvilken faggruppe og dennes forudsætning, vil det være vidt forskelligt, hvordan vi bliver mødt i rollen som Inklusionsformidlere. Vi ved ikke sikkert, om vi vil blive modtaget som ressourcepersoner, eller om man snarere vil se os som kommunens budbringere? Vi må altså være forberedt på en del modstand samtidig med, at vi må være særdeles bevidste om vores rolle som repræsentanter for ekspertsystemet og derfor optræde fagprofessionelt. Det er vores ansvar at opbygge en relation til vores kolleger, der bærer præg af tillid og tiltro. Vi må i rollen som Inklusionsformidlere arbejde både anerkendende og værdsættende. Omdrejningspunktet må være den enkelte kollegas oplevelse og perspektiv. Alle skal ikke kunne det samme, idet forskellighed skal ses som en ressource for fællesskabet. Inklusion skal ses som en løbende proces. Via ovenstående ser vi mulighed for, at Inklusionsformidleren i denne proces undgår ekskludering af kolleger. Perspektivering I det videre arbejde med dette område, er der i særdeleshed nogle yderligere perspektiver, vi gerne vil gøre opmærksomme på: Bl.a. mener vi, det bliver vigtigt at inddrage yderligere faggrupper i de lokale netværk f.eks. talepædagoger, sagsbehandlere og støttepædagoger. I formidlerrollen ligger en voksenpædagogisk opgave, som vi endnu ikke er klædt på til at varetage. Ballerup Kommune ønsker en omfordeling af de økonomiske ressourcer i forhold til f.eks. inkluderede børn - hvordan forestiller man sig mere konkret denne proces? Som Inklusionsformidlere komme vi til at befinde os i et dilemma. Vi skal dels være loyale overfor vores kolleger og støtte dem i denne udviklingsproces, med respekt for den tid det vil tage, og dels loyale overfor at få Et godt børneliv implementeret. 12

13 Litteraturliste Primær litteratur. Bent Madsen: Socialpædagogik integration og inklusion i det moderne samfund. Socialpædagogisk bibliotek Hans Reitzels forlag 2005 Kap. 3 og 6 Mads Hermansen, Ole Løw og Vibeke Petersen: Kommunikation og samarbejde i professionelle relationer. Alinea 2007 Side Carsten Schou & Carsten Pedersen: Samfundet i pædagogisk arbejde Et sociologisk perspektiv. Gyldendal bogklub 2007 Side Jytte Lau, Sussi Maale og Erik Hansen: Et godt børneliv et fælles ansvar. Ballerup Kommune 2005 Vibeke Schrøder, Jens Christian Jacobsen, Tom Nauerby: Må jeg låne en finger? Nationalt Videncenter for Inklusion og Eksklusion Sekundær litteratur Red. Af Jens Andersen: Den rummelige skole et fælles ansvar. Kroghs forlag 2004 Side 8 (Pia) Marianna Estelle Nysom Egebrønd: Negativ social arv Inklusion vs. Assimilation. Frydenlund 2007 (Vibeke) Mads Hermansen, Ole Løw og Vibeke Petersen: Kommunikation og samarbejde i professionelle relationer. Alinea 2007 Side (Dorit) 13

14 Bilag Interview i Vuggestuen Grantoften den 4. oktober 2007 Leder i vuggestuen Hvad tænker du, når jeg siger rummelighed? Jeg tænker inklusion, og så tænker jeg på et bredt menneskesyn, det er positivt ladet, det betyder at man lukker andre ind, det modsatte af at udelukke. Jeg syntes også vi har et rummeligt arbejdsmiljø, vi har 2 kulturelle ansat. Det er vigtigt for mig at understrege at det for mig er et positivt begreb, fordi man ofte hører det modsatte. Det betyder osse at få mange nuancer med. Hvad tænker du, når jeg siger inklusion? Begreberne hænger tæt sammen, det handler om at lukke ind/åbne op for andre end mig selv, jeg tænker det positivt, men hvor er afgrænsningen. Det er vigtigt at det ikke smager af besparelser, det er i hvert fald ikke min tanke. Det er vigtigt i vores praksis at vi rummer andet end små lyserøde mennesker, har alle godt af at blive inkluderet? Nej det tror jeg ikke. Det vigtigt at vi forholder os fagligt, så vi ikke bliver ekskluderende, hvilket hindrer udvikling. Hvad kan du gøre i dit arbejde for at sikre, at inklusionen bliver en realitet? Det er afgørende med en høj faglig tilgang, jeg kan arbejde på udvikling og anerkendelse, og individuel udvikling. Altså tage udgangspunkt i det enkelte barn. F.eks. Ved samling, skal alle have samling kl. 9? Vi skal hele tiden have fokus på den enkeltes kompetencer, i stedet for at fejlfinde. Jeg kan bidrage til høj faglig bevidsthed. Vi har et eksempel med autist som vi kunne rumme i en periode, men derefter måtte flytte videre, fordi det var bedst for ham. Vi skal turde differentiere mellem børnene. Hvad har du brug for fra andre, for at kunne arbejde inkluderende? Vi har brug for afklaring af økonomiske spørgsmål, mulighed for faglig rådgivning/ vejledning, evt. mere specifikt. Vi har brug for tid og ressourcer, man må se på det enkelte barns tidsforbrug. Det er nødvendigt med fokus på begrebet, og at arbejde teoretisk med det så alle bliver tvunget til at forholde sig til f.eks. anerkendelse og inklusion. Til personalet kunne jeg tænke mig supervision, vejledning, konstant løbende fagligt fokus. Ellers ekskluderer vi indenfor rammerne. Andre skal have respekt for vores udsagn, omkring hvad vi siger, kan rummes. Jeg er bekymret for motiverne bag inklusion. Det er vigtigt at vi gør det med hjertet. Jeg syntes også det er samfundsmæssigt modsætningsfyldt Interview af pædagog 1 Hvad tænker du, når jeg siger rummelighed? At kunne rumme alle slags børn. Tænker her især på deres adfærd og ikke på børn med diagnoser. At arbejde bevidst med at være anerkendende i forhold til børnene og være opmærksom på de børn, der opfører sig lidt anderledes for at hjælpe dem med at trives i gruppen. Har selv oplevet nogle gange hvordan man kan ændre på synet af et barn ved at arbejde me- 14

15 get bevidst med opmærksom/kontakt og anerkendelse og se hvordan et barn pludselig kan forandre en ellers negativ adfærd til en positiv. Hvad tænker du, når jeg siger inklusion? Igen at kunne favne bredt, og her handler det om at rumme børn med særlige behov, herunder også børn med diagnoser. Opfatter dette begreb som dækkende for børn med forskellige vanskeligheder. Anvende den samme metode med anerkendelse og opmærksomhed. Synes begge begreber lapper over hinanden, og er bekendt med inklusionstanken. Hvad kan du gøre i dit arbejde for at sikre, at inklusionen bliver en realitet? Det er vigtigt, at man i det daglige pædagogiske arbejde arbejder bevidst med disse begreber. F.eks vigtigt, at skabe succesoplevelser for det enkelte barn og på den måde styrke barnets selvværd. At arbejde anerkendende både via krop og ord ( ex: Jeg roser aldrig det enkelte barn ved at sige: DYGTIG, nej så hellere fortælle at man synes barnet klarede den situation rigtigt flot )- Altså rose på en anerkendende måde! At være sig sit fag bevidst og være engageret spiller også ind. Hvad har du brug for fra andre, for at kunne arbejde inkluderende? For at arbejde mere inkluderende, eller bevidst med inklusion er det vigtigt at lederen medinddrager personalet. Det skal gøres håndgribeligt for medarbejderne og med synlige forventninger og så er det også vigtigt med anerkendelse fra lederen. Dvs processen kan ikke begynde fra pæd.gruppen,men skal klart signaleres ud fra ledelsen. Inklusion er ikke lig med at der skal tilføres flere ressourcer til institutionen, det handler snarere om holdninger i personalegruppen. Det er det væsentligt at være opmærksom på, at forandringen der skal ske, skal foregå i et tempo hvor alle er med, og det kan være helt forskelligt for de enkelte i gruppen. Vigtigt at der ikke kommer yderligere nedskæringer på området! Interview af pædagog 2 Hvad tænker du, når jeg siger rummelighed? Pædagog: Jo, jeg tænker, at rummelighed det skal være mere plads. Og ikke kun plads, jeg synes det handler også tid også (tænkepause) lyst. Vibeke: Hvordan mener du lyst? Pædagog: Jo, du kan få rummelighed, men du skal have tid til at rumme, det der rummelighed, og du skal have lyst til at være der i det der rummelighed. Vibeke: Det er det, du tænker, når vi snakker rummelighed. Rummelighed er jo et begreb, vi har brugt i vores verden i nogle år. Pædagog: Jo de bruger det meget, jo det er rigtig, men jeg tror nok det handler om så meget, når du snakker ja, om rummelighed. For mig er det tid og lyst og det skal være plads, ikke. Det er sådan, jeg har forstået rummelighed. Hvad tænker du, når jeg siger inklusion? Pædagog: Inklusion? er det Including?(på engelsk). Ohh, jo når du siger inklusion, det betyder at, ja vi skal alle sammen være med, ja alle sammen føle, at vi kender hinanden, betyder noget for hinanden, ja alle skal være med, og ingen skal føler sig uden for, ikke. Vibeke: Når du siger, at ingen skal føle sig uden for, er det så børn, voksne eller både børn og voksne? 15

16 Pædagog: Jeg synes det er både børn og voksne. For hvis jeg arbejder med en kollega, hun skal følge med, og hun får og lov til at være med i den gruppe. Børnene selvfølgelig det er mit arbejde, de har min første prioritet, det er barnet, der er ingen der skal sidde på jorden og være glemt. Så det er på den måde. Selv om, hvis vi er for mange, så skal vi være helt sikre, hvis vi har øjenkontakt, så hun føler, hun er med, så er det godt nok, så hun føler, hun er med. Det er børnene først, og de voksne selvfølgelig for det er dem, jeg arbejder sammen med. Hvad kan du gøre i dit arbejde for at sikre, at inklusionen bliver en realitet? Pædagog: Hvad skal jeg gøre på mit arbejde? Inklusion det betyder alle dem, der kan være med - jeg tænker hvad skal jeg tænke? Vibeke: Du må gerne tænke helt ned i små dagligdags situationer, du behøver ikke at tænke sådan meget abstrakt. Pædagog: Jeg kan ikke lade være at tænke skal vi bygge om, eller? Nej, jeg synes! Hvordan skal vi inkludere, jeg kan ikke lade være at tænke på handicappede, og det kommer an på, hvordan den handicappede er. Hvordan kan vi få det barn til at være med, hvad han har brug for, vi skal se på hans behov, og så gør vi det efter det. F.eks. hvad skal vi sige? Hvis vi nu får en blind dreng, så kommer det der ekspert i blinde og fortæller, hvad vi skal gøre for at få ham med i den her hverdag, så han kan rumme det, uden at være speciel, så alle kikker på ham som blind og holder ham i hånden. Så kan vi få et eller andet redskab måske, vi kan finde ud af, så den der person kan få ham til at være med i gruppen. Vibeke: Kan du komme med nogen eksempler på, hvordan du kan gøre det i dagligdagen? Pædagog: Hvordan kan jeg gøre i dagligdagen? Selvfølgelig skal vi komme tættere på de personer, og lærer de signaler, der er. Er det det, han gerne vil vide, jeg mener, er det det, der kan hjælpe det barn, så han kan være med. Jeg har bare den ide, som jeg bliver nødt til at tænke på, at hvis jeg får en f.eks. en blind, for jeg kan ikke tænke længe, ja en blind dreng skal jeg helt sikker snakke med ham og følge med, og føle at han oplever de ting på sin egen måde, men han er med til oplevelse. Men selvfølgelig vi skal også have redskab fra de mennesker, som er ekspert, for at han føler, at han høre til, høre hjemme. Det tænker jeg! Hvad tænker jeg mere? Jeg kan ikke tænke mere. Vibeke: Det jeg hører, du siger, er at du synes godt, vi kan have børn med forskellige grader af handicap, og du kan godt have dem inde, du kan godt inkludere dem samtidig med du har de andre Pædagog: Jo, det kommer an på, hvad det er for en slags handicap. Jeg synes nogle gange, det kan være svært. Jeg tænker på, at det ikke er svært at passe dem, med det er svært at gøre de ting, så de føler at de høre til her. Så når jeg sige handicap, så tænker jeg ikke de dybe handicap, jeg tænker lidt mere et eller andet, nej jeg ved ikke. Jeg tænker hvis vi får et barn med kørestol, som skal komme herover, hvordan kan vi hjælpe hende. Selvfølgelig kan vi prøve toiletterne skal være anderledes ja toiletterne øh ja, så mange ting skulle vi have for at få det barn her ellers hvad er det, du spøger mig om? Jo, jeg siger, det kan vi da godt, det kommer an på handicappet, hvad er det, som skal inkluderes, det er det jeg tænker på. Så det må være jeg kan ikke se ja det kommer an på hvordan de er, hvor handicappede de er. De almindelige handicap kan vi sagtens klare. Jeg tænker på, kan man kalde mongolbørn handicappet, det tror jeg nok, vi kan klare. Vi skal bare holde ham i hånden og vejlede ham, jeg mener holde ham i hånden og fortælle ham, hvad vi oplever vi skal have stor tålmodighed jo. Det kan man godt. Vibeke: Det kan man godt? Pædagog: Jo, det kan man godt! 16

17 Vibeke: Så nu Ballerup Kommune godt vil inkludere flere børn, så mener du, at det kan vi godt? Pædagog: Nu du siger Kommunen, så tænker jeg støttepædagog, så tænker jeg alle de der ting, det skal med, ja det tænker jeg på, men når du spørge mig om det første spørgsmål, så tænker jeg på mig personligt. Vibeke: Det er også dig som person, der skal svare Pædagog: Så nu det kommer langt væk. Så det er lidt dybere end jeg bare tænkte, men man skal selvfølgelig have støtte og alle de der ting med, for at vi kan passe det der barn, som vi skal inkludere. Det behøver ikke at være handicappede, det kan også være indvandrere eller et eller andet (griner) Vibeke: Der behøver vi vel ikke at tænke støttepædagog? Pædagog: Nej vi behøver ikke støttepædagog, men vi skal have talepædagog eller jeg mener tolk og alle de der ting. Det får vi jo, men det der får der skal bakke os op, vi kan ikke klare os selv, det bliver de nødt til. Hvad har du brug for fra andre, for at kunne arbejde inkluderende? Pædagog: Jo, jo, vi skal bruge de mennesker der er ekspert til de typer af handicaps, det tror jeg, jeg har sagt før. Blinde mennesker der skal være en, der ved noget om hvordan vi skal behandle den her person, en der skal vejlede os eller vejlede mig, om hvordan jeg skal gøre det for at gøre det godt nok, for at den person kan følge med. Selvfølgelig kommer mine følelser og min tålmodighed, men jeg bliver nødt til at få en der kan komme og vejlede os. Det kan godt være dem som vi kalder støttepædagoger eller dem der ved noget om det, de skal komme og vejlede om, hvad vi skal gøre. Eller vi skal gå ud og finde vejledning selvfølgelig, selv om vi kan læse bøger og det hele, så er det dejligt, at få mund til mund vejledning. Vibeke: Ansigt til ansigts vejledning? Pædagog: Ja, ansigt til ansigt under fire øjne vejledning fra de eksperter, der kender noget til det, så kan vi godt klare det. Vibeke: Også selv om de kun kommer og giver vejledning og ikke er her i dagligdagen. Pædagog: Du snakker om Kommunen, jeg skal ikke sige ja, og så får vi ikke nogen hjælp, ikke? Det er forskelligt fordi, hvis du kommer til at være tre på stuen med et handicappet, det kan vi ikke klare. Vi bliver nødt til at have nummer fire for at hjælpe. Selvfølgelig skal vi være der, men hvad med resten, så kommer de til at blive glemt, så bliver de ikke inkluderet. Det hjælper ikke at vi inkluderer en og glemmer de andre, a-ha, det går ikke. Den holder ikke, så selv om jeg føler det er mine tanker, så føler jeg ligesom du ved noget om det her område, så behøver jeg ikke at sige, ok vi skal have hjælp: Vibeke: Du skal tale, som om jeg ikke ved noget? Pædagog: Jeg taler for mig selv, du ved ingen ting! Godt! Vi kan godt klare det men vi skal have en hjælpende hånd for ikke at glemme nogen andre. Ellers bliver det svært, så glemmer vi nogen. Der er også mange andre børn, der har brug for en hånd. Det kan godt være de ikke er handicappede på den måde, som jeg snakkede om før, men når vi snakker om at inkludere så er der også almindelige børn, der skal bliver inkluderet i gruppen, så hvis vi koncentrerer os kun om en og glemmer resten, det dur ikke. Vi skal have en god hjælp og have vejledning til det barn, og skal der komme en anden en og hjælpe til. Vi skal også være med til at forstå, hvorfor hun gør det, vi skal også være med til at hjælpe til, for vi er også en del at det barns liv. Så vi skal også være med. Nå, næste spørgsmål! 17

18 Vibeke: Ja, det var det, men jeg kunne godt tænke mig at uddybe det lidt, fordi nu er jeg jo i gang med en uddannelse som Inklusionsformidler og vi får jo en rolle bagefter, kunne du forestille dig, hvordan du kunne bruge mig. Pædagog: Ja, når du kommer tilbage? Jo, først vil jeg gerne høre, ja, lige som jeg siger ekspert. I er også blevet undervist i, hvad er inkluderet, og hvad skal vi gøre for at kunne følge med alle sammen. Jeg kan godt lide det her med, at alle sammen skal blive inkluderet, så jeg er allerede nysgerrig på hvad vi skal gøre, og du skal fortælle os, hvad vi skal gøre. F.eks. hvis vi skal finde ud af et eller andet, så har du måske et eller andet om, at vi herovre kan ringe til en eller anden, så han kan forklare det til os. Ellers kan du give os det du har oplevet, eller det du har lært. Selvfølgelig kan vi bruge dig, det er helt sikkert. Vi er helt sikkert nysgerrige, hvad er det I har snakket om. Det vi ikke gør til hverdag (griner) forstår du hvad jeg mener? Jo det må være noget specielt noget når I har fået speciel undervisning i det. I fordyber jer mere end det vi gør, så det bliver spændende at høre, hvad I har lært, så I kan give det til os også. Så vi kan klare det med vores inkluderende alle sammen, så det kan sidde bag i vores hoved i gruppen eller når vi passer nogen eller når vi bare er blandt voksne. Vi skal være opmærksomme på at alle sammen er med, så det er dejligt, at vi kan bruge dig. Så du kan fortælle os noget, så vi har noget i vores hjerte, som vi kan tage med, fordi det handler om hver dag, det der inkludering. Vibeke: Det jeg kan høre er, at du taler for inklusionen, du synes, det er en god ide, at vi skal inkludere? Pædagog: Jo, det synes jeg. Jeg kender det fra mig selv, ikke (griner) Vibeke: Du må gerne sige, hvad du tænker. Pædagog: Jeg tænker for mig selv, jeg synes det er dejligt at føle, at du er en del af gruppen eller en del af noget, så du ikke bliver glemt, ikke. Jeg kan godt lide det, så synes jeg, hvordan er det vi siger, æhh, hvordan er det? ordsprog - ordsprog, hvordan siger man det? Det du kan lide ved andre næ, never mind! Jeg kan ikke huske det, men jeg kan godt lide det, så når jeg godt kan lide det, så de andre kan tage mig med og jeg skal tage andre med, så jeg kan godt lide det inkludering. 18

19 Interview på Hedegårdsskolen 4. oktober 2007 Interview af lærer 1. Hvad tænker du, når vi siger rummelighed? Ja, så tænker jeg på, at i der i folkeskolen skal være plads til alle slags børn. Jeg kan gi det eksempel, at en dreng, jeg har i min 3. kl, som er diagnosticeret med noget damp, autisme eller noget asberger, de kan ikke rigtig finde ud af, hvad det er og han er heller ikke særlig udtalt udtalt syg på den måde, og ham mener jeg, der skal være plads til. Og så er rummeligheden så, at vi skal sørge for, at der bliver gjort plads og det er ikke kun fra de voksne, men også fra børnenes side. Så rummelighed for mig er også, at de andre børn kan rumme den slags børn. Det er rummelighed for mig. Ikke noget med det faglige, men børn, der er anderledes. Men rummelighed har en grænse, for jeg vil f. eks ikke acceptere, at man tager spastiske børn eller børn, der måske kun kan ligge ned ind i folkeskolen, for det mener jeg ikke, man gør nogen nogen tjeneste ved. Men jeg synes godt, man kan have mildere grader af psykiske sygdomme eller hvad det nu kan være. Altså, jeg har haft en blind dreng for mange år siden. Ham havde jeg i 10 år. Der var der ikke nogle, der snakkede om rummelighed. Men han var der. Nu var han altså også kvik. Men på den måde. Der skal være plads til, og det er det, jeg kalder rummelighed. Selvfølgelig er rummelighed også noget fagligt. Det kan det i hvert fald godt være. Og der har det nok også nogle grænser. Jeg mener stadig, at der skal være noget, der hedder specialklasser til de børn, som virkelig ikke kan være med. Hvad tænker du så på, når vi siger inklusion? Se, det er straks lidt værre. For det har jeg det lidt svært med. Det har jeg ikke vænnet mig til endnu. Men det er vel også noget med at man skal kunne lukke dem inde i de grupper, der nu er. At de skal kunne være der. I virkeligheden er det vel det samme. Eller hvad? Men når jeg hører ordet inklusion, så tænker jeg rummelighed. Hvad kan du så gøre i dit arbejde for at sikre, at inklusion bliver en realitet? Jeg kan jo prøve at skabe nogle rammer, trygge rammer, for de børn, som jeg har med at gøre, sådan så man ikke opdager, at der er nogen, der er anderledes, hvis det kan lade sig gøre. Ham, jeg snakkede om før, ham opdager man, er anderledes, fordi han har nogle voldsomme vredesudbrud, men de andre børn har også lært at tage hensyn til ham. Det er stadigvæk mere rummelighed end inklusion. Men gi dem nogle muligheder, arbejde på en måde, der passer til det, de skal. Jeg synes godt nok, det er flot at vi skal udvikle sociale kompetencer, det gør vi vel hele tiden som lærere og pædagoger. Og selvfølgelig skal man det. Snak meget med de der børn. Tryghed, tror jeg, er kodeordet for mig. Og humor. Hvis man kan grine sammen, kan man komme langt. Og det kan børn også. De skal grine med hinanden og ikke af hinanden. Det tror jeg er vigtigt. Hvad har du så brug for fra andre, for at kunne arbejde inkluderende? Jeg brug for nogle mennesker, der ligner mig. Det kan ikke nytte noget, man sætter nogle mennesker sammen med mig for at hjælpe med inklusion, der har en hel anden opfattelse. Det er noget med noget menneske- et eller andet, som kan blive et problem. Hvis ens menneskesyn og i det hele taget måde at gøre tingene på i min verden, som er skoleverdenen, hvis jeg får et andet menneske ind, som er helt anderledes end mig, så bliver det da et problem, men det 19

20 kræver da også nogle menneskelige ressourcer. Man skal da have noget hjælp. Jeg tror også, det er vigtigt, at man har nogle, man kan spille bold med omkring nogle af de ting om de børn, nogen at snakke med. Det tror jeg er rigtigt vigtigt. Og det er jo ressourcer, det er penge, det koster noget. Man kan ikke bare lave det her sådan her, det koster noget. Og det er jo det, man har gjort med rummelighed fra starten af. Den har man jo bare lavet. Den er jo bare puttet ned over hovedet på os. Så finder de jo nok ud af det, alle de der dumme lærere. Og det gør de jo nok også. Men det vil da være noget med nogle ekstra ressourcer, og det er måske også noget helt konkret som nogle møbler, som er anderledes end dem, vi har. Det har jeg ikke det store behov for, men det kunne jeg da godt forestille mig. At man i det hele taget lavede om på omgivelserne. Det kunne også være, at man bedre kunne inkludere nogle børn, hvis man arbejdede på tværs, f.eks. af et klassetrin. Det kunne være, at der var børn i den anden klasse, som kunne være med til at udvikle nogle sociale kompetencer. Hvis man klinger sammen med nogle børn i en anden klasse, kunne det være, at det kunne hjælpe, ikke at man skulle flytte klasse, men det er jo også, at de menneskelige rammer skal være i orden. Hvad tænker du specielt ind, når du siger, at der skal ressourcer til? Så skulle det da være lærere, flere mennesker på, og det koster jo også i ressourcer, så snart du sætter et menneske til på. Og lige så snart du sætter nogle mennesker sammen, som skal udføre et stykke arbejde omkring nogle børn, så kræver det også ressourcer i form af samarbejdstid. Så det er dyrt. Og det er lige præcis der, det nogle gange halter. Det har det da i hvert fald været i forhold til vores indskolingsprojekt, da jeg var i indskolingen. Det er en 3. klasse, jeg har nu. Jeg har været i indskolingen i 2 år. Og der er det da, at nogle af problemerne er da omkring samarbejdet med at der ikke er nok tid til samarbejdet. Så det synes jeg er en del af det også. Og det kan da godt være at det også kræver nogle ressourcepersoner, som havde forstand på tingene, som man kunne spørge til råds Hvad gør man, når man har et barn, der eller mange børn og det kunne være sådan nogle som jer, jo. Og det ville du have det fint med? Ja, jeg har det fint med ressourcepersoner. Jeg synes, det der fedt, når man kan gå hen og spørge nogle, når de ved, hvad de snakker om, i stedet for at man får en eller anden halvfærdig vise fra en eller anden, der tror nok, at det er godt at gøre sådan og sådan. Det er da altid godt, hvis folk bliver kloge, altså, så man kan bruge deres klogskab til noget. Så det vil da være fint nok for mig. Interview lærer 2. Hvad tænker du, når vi siger rummelighed? Rummelighed. Så tænker jeg først og fremmest på, at jeg har 5. og en 7. klasse og jeg er meget visuel og jeg ser simpelthen nogle af eleverne for mig som rummelige, som fylder meget, som også skal være til stede i klassen, som også skal få noget ud af det uden at, som de jo gør, at ødelægge det for de andre. Og bl.a. ødelægge det for den type, som jeg også skal rumme, som vi bruger meget af i mit team på, dem vi nemlig glemmer. De små stille piger bør vi også rumme, og selv om vi har været i et team fra 1. til 10. klasse og arbejdet meget tæt sammen, så skal vi stadig huske at sige til hinanden, at vi også lige skal rumme de der, og det er altså svært. Det er for mig rummelighed. Hvad tænker du, når vi siger inklusion? 20

Skriftligt oplæg ved PD- uddannelsen i specialpædagogik Ballerup Kommune. Modul 63451 Samfund & specialpædagogik Efterår 2006

Skriftligt oplæg ved PD- uddannelsen i specialpædagogik Ballerup Kommune. Modul 63451 Samfund & specialpædagogik Efterår 2006 Skriftligt oplæg ved PD- uddannelsen i specialpædagogik Ballerup Kommune. Modul 63451 Samfund & specialpædagogik Efterår 2006 Af Anne Grete Storgaard Kristian Lund Louise Rødkilde Sørensen Nini Vilhelmsen

Læs mere

Individ og Specialpædagogik CVU Storkøbenhavn Modul 74445 Uge 8-14, 2008. Vejleder Bente Maribo. Margit Houmøller

Individ og Specialpædagogik CVU Storkøbenhavn Modul 74445 Uge 8-14, 2008. Vejleder Bente Maribo. Margit Houmøller Individ og Specialpædagogik CVU Storkøbenhavn Modul 74445 Uge 8-14, 2008 Vejleder Bente Maribo Margit Houmøller Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Indledning 3 Problemformulering 3 Begrebsafklaring

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4 Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Mål med politikken 2 Idégrundlag 2 Værdier 2 Etik 3 Ledelsesgrundlag 4 Kommunikation og information 4 Samarbejde 5 Coachting, supervision og psykolog 5 Konfliktløsning

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau I forbindelse med udviklingsprogrammet Et godt børneliv et fælles ansvar etablerede Ballerup Kommune i 2006 et uddannelsesforløb for medarbejdere

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune 1. Hvad var problemstillingen/udfordringen som I gerne ville gøre noget ved? (brændende platform) Begrundet i gode erfaringer fra tidligere

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Det tværfaglige kursus Den motiverende samtale blev en øjenåbner for 20 medarbejdere i Sundhedsafdelingen i

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Værdier. Kommunikation. Motivation. Troværdighed. Markedsorientering. frem for alt hjem. Arbejdsmiljø

Værdier. Kommunikation. Motivation. Troværdighed. Markedsorientering. frem for alt hjem. Arbejdsmiljø Arbejdsmiljø Markedsorientering Troværdighed Motivation Kommunikation Værdier frem for alt hjem Værdier Værdien af værdier Værdier er vigtige. Det er de, fordi de bestemmer, hvad der er rigtigt eller forkert,

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Forord Med denne Børne- og Ungepolitik 2013-2017 ønsker vi at beskrive rammerne for det gode børne- og ungeliv i Frederikssund Kommune de kommende

Læs mere

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder - om at bruge Empatisk Lytning som leder, coach og terapeut Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk De fleste

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Med mennesket i centrum - Fire værdier, der skal drive vores arbejde i Region Hovedstadens Psykiatri Kære medarbejder og ledere Her er vores nye værdigrundlag,

Læs mere

Ledelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole

Ledelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole Børne- og Kulturchefforeningens Årsmøde 17. november 2011 Ledelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole Pædagogiske udfald PÆDAGOG: Vi har længe haft fokus på de børn, der falder ud af fællesskabet

Læs mere

Masterforelæsning marts 2013

Masterforelæsning marts 2013 Masterforelæsning marts 2013 mandag den 4. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Herning, indgang N1 onsdag den 6. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Holstebro,

Læs mere

Forældre som samarbejdspartnere

Forældre som samarbejdspartnere Forældre som samarbejdspartnere Skoleforum d.6.marts 2014 www.ballerup.dk Faktabox - Historik Projektet udspringer af erfaringer fra udviklingsprogrammet Et godt børneliv et fælles ansvar fra 2005 2010.

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid Rådhusskolen - Specialcenter Idrætsvej 1 6580 Vamdrup Telefon 79 79 70 60 EAN 5798005330202 E-mail raadshusskolen@kolding.dk www.kolding.dk Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter

Læs mere

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Du og jeg, Alfred Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Inklusiv praksis i et individuelt perspektiv Modul 2 Ballerup Kommune Professionshøjskolen UCC Modul 113135, Foråret 2011 Vejleder Martin Kirkegaard

Læs mere

Psykolog Jens Andersen ja@attractor.dk Tlf.60297137

Psykolog Jens Andersen ja@attractor.dk Tlf.60297137 Køge kommune d. 4 juni - 2008 Oplæg om inklusion, faglighed og anerkendelse. Psykolog Jens Andersen ja@attractor.dk Tlf.60297137 Påstand 1 Sproget er som en lygte. Det vi taler om er det vi bliver i stand

Læs mere

Preben Werther FULL CIRCLE. Et stærkt personligt udviklingsprogram i naturlig ledelse

Preben Werther FULL CIRCLE. Et stærkt personligt udviklingsprogram i naturlig ledelse Preben Werther FULL CIRCLE Et stærkt personligt udviklingsprogram i naturlig ledelse Hvorfor FULL CIRCLE? Full Circle programmet adresserer de grundlæggende forudsætninger for personlig og organisatorisk

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION.

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. Med udgangspunkt i politik for inklusion og tidlig indsats, faglig vision på skole -dagtibudsområdet,

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder

Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder Af Mette Molbæk, lektor Denne artikel er skrevet på baggrund af et igangværende projekt; Pædagogen i skolen fritidslærer eller skolepædagog?, som griber

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Kommunikation er den udvekslingsproces, som foregår mellem to eller flere personer. Når flere mennesker er sammen vil der altid være tale om en kommunikationsproces,

Læs mere

Mentorordning elev til elev

Mentorordning elev til elev Mentorordning elev til elev Formidling af kontakt mellem elever på 2. og 3. år (mentor) og 1. år (mentee) Farmakonomuddannelsen Indhold Hvad er en mentor og en mentee?, 3 Formål med mentorordningen, 3

Læs mere

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE Strategiplan BG på vej mod 2020 og BG s første 150 år Mission På BG uddanner vi unge uddannelsesegnede, så de opnår størst mulig studiemæssig kompetence og personlig og almen dannelse. Det gør vi ved at

Læs mere

Professionelle og forældre skal samarbejde om at inkludere børnene i klassen

Professionelle og forældre skal samarbejde om at inkludere børnene i klassen Professionelle og forældre skal samarbejde om at inkludere børnene i klassen Af Kirsten Hanne Hansen, skolekonsulent, og Jette Lentz, skolepsykolog I forbindelse med Rejseholdets anbefalinger til fremtidens

Læs mere

Roller og samarbejde i en travl hverdag Temadag for arbejdsmiljøledere, arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentanter

Roller og samarbejde i en travl hverdag Temadag for arbejdsmiljøledere, arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentanter Roller og samarbejde i en travl hverdag Temadag for arbejdsmiljøledere, arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentanter D. 19. jan. 2015, kl. 9.00-17.00 v/ Lykke Mose & Timo Bohni, Perspektivgruppen Roller og samarbejde

Læs mere

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Relationsarbejde og Børns Kompetenceudvikling. v/ Pædagogisk Konsulent Marianna Egebrønd Mariagerfjord Kommune.

Relationsarbejde og Børns Kompetenceudvikling. v/ Pædagogisk Konsulent Marianna Egebrønd Mariagerfjord Kommune. Relationsarbejde og Børns Kompetenceudvikling. v/ Pædagogisk Konsulent Marianna Egebrønd Mariagerfjord Kommune. Grundlæggende holdning Alle børn har ressourcer og udviklingspotentialer Kompetencer udvikles

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Inklusionspolitik for Børne- og Kulturforvaltningen i Tårnby Kommune. 0 18 års-området

Inklusionspolitik for Børne- og Kulturforvaltningen i Tårnby Kommune. 0 18 års-området Inklusionspolitik for Børne- og Kulturforvaltningen i Tårnby Kommune 0 18 års-området Indledning: Inklusionsbegrebet i Tårnby Kommune baserer sig grundlæggende på Salamanca-erklæringen 1 fra 1994, der

Læs mere

Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere

Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere Beskæftigelsesfaggruppen i Dansk Socialrådgiverforening Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere Erhvervspsykolog Michael R. Danielsen Program Sygdomsforståelse Hvad indebærer

Læs mere

Træneren som kommunikator og konfliktløser

Træneren som kommunikator og konfliktløser Træneren som kommunikator og konfliktløser En praktisk håndbog til dig, der fungerer som leder og rollemodel i Silkeborg IF. Udarbejdet af Eddie Kragelund Børnekonsulent Silkeborg IF Med det formål, at

Læs mere

Principper og handleplan for den inkluderende pædagogiske praksis.

Principper og handleplan for den inkluderende pædagogiske praksis. Børnehuset Lilletoften Principper og handleplan for den inkluderende pædagogiske praksis. 2. Udgangspunktet er barnets/den unges styrkesider og potentialer. I Børnehuset Lilletoften har vi et anerkendende

Læs mere

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Indkredsning, Hvad er psykisk stress? Psykisk stres er, når man føler, at omgivelserne stille krav til én, som man ikke umiddelbart

Læs mere

Rosenholmvej 35 Tjørring 7400 Herning Tlf. 96 284250

Rosenholmvej 35 Tjørring 7400 Herning Tlf. 96 284250 Tlf. 96 284250 INFORMATION TIL PRAKTIKANTER Udarbejdet af praktikansvarlig: Helle Kidde Smedegaard Forord: Dette hæfte er lavet til kommende studerende med det formål at give nogle konkrete oplysninger

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Netværksmødet. Områdesamarbejdet Alice Stensbo 2010. Århus Kommune Socialcenter Centrum Socialforvaltningen

Netværksmødet. Områdesamarbejdet Alice Stensbo 2010. Århus Kommune Socialcenter Centrum Socialforvaltningen Netværksmødet Områdesamarbejdet Alice Stensbo 2010 Betingelser for at forandring lykkedes Forstyrrelse Forstyrrelsen skal være tilpas Tid til eftertanke Anerkendelse / værdsættelse Problem- og Mangeltænkning

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne møder

Læs mere

Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen

Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen UdviklingsForum I/S Sociale kompetencer Vejledning til skolen om dialogskema og statistik Hvorfor Jelling Kommune ønsker både at følge med i børnenes faglige

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

ROLLEN SOM FACILITATOR

ROLLEN SOM FACILITATOR ROLLEN SOM FACILITATOR Hvad er facilitering? Ordet facilitering kommer af latin facilis og betyder let at gøre. Formålet med facilitering er, at få arbejdsprocesser blandt grupper af fagpersoner til at

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring BROK en kilde til udvikling og positiv forandring - få øje på den frustrerede drøm bag brokkeriet Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Er der én ting, vi mennesker

Læs mere

Brænd igennem med dit budskab

Brænd igennem med dit budskab Brænd igennem med dit budskab - et redskabskursus i formidling og kommunikation Gentofte Hovedbibliotek Den 27. april 2011 Amalie Jeanne Formål med kurset Formålet med kurset er, at deltagerne bliver klædt

Læs mere

Værdigrundlag for Korsager Skole og Frithuset

Værdigrundlag for Korsager Skole og Frithuset Værdigrundlag for Korsager Skole og Frithuset Hos os er det værdifuldt at opleve: Ligeværd og dialog Arbejdsglæde Samarbejde Tillid Succes Engagement Hvor ser vi værdierne! Ligeværd og dialog oplever vi,

Læs mere

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,

Læs mere

Synlig læring i 4 kommuner

Synlig læring i 4 kommuner Synlig læring i 4 kommuner Alle elever skal lære (at lære) mere i Gentofte, Gladsaxe, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal af skolecheferne Hans Andresen, Michael Mariendal, Erik Pedersen & Martin Tinning FIRE

Læs mere

Inklusion i Dagtilbud og Skole. Center for Skole og Dagtilbud

Inklusion i Dagtilbud og Skole. Center for Skole og Dagtilbud Inklusion i Dagtilbud og Skole Center for Skole og Dagtilbud 2014 1 Inklusion i Egedal Kommune En vision og strategi om inkluderende fællesskaber Kære læser Du har sikkert haft oplevelser med flere forskellige

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel.

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel. Ulvskovs værdigrundlag Menneskesyn Vi opfatter den unge som værende en aktiv medspiller i sit eget liv. Den unge besidder en indre drivkraft til at ændre sit liv (i en positiv retning). Den unge er som

Læs mere

Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer

Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer Skolens leder har det direkte personaleansvar over for alle skolens ansatte. Skolebestyrelsen kan som udgangspunkt ikke blande sig, men har

Læs mere

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Dette første modul har fokus på tovholderens rolle og opgaver i arbejdet med LPmodellen. Tovholderens vigtigste opgave er at sikre, at samarbejdet i

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Dato 07.02.2011 Dok.nr. 764907 Sagsnr. 752309 Ref. edni Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Baggrund Med baggrund i Varde Kommunes overordnede Børn

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

Håndter konfliker. V/ Rie Frilund Skårhøj

Håndter konfliker. V/ Rie Frilund Skårhøj Køb bøgerne i dag Håndter konfliker V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Grundlægger af RETRO og Yogafaith Danmark giver dig redskaber og inspiration til ledelsesopgaven

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø

Psykisk arbejdsmiljø Psykisk arbejdsmiljø TEMAER i psykisk arbejdsmiljø Arbejdstilrettelæggelse Arbejdets indhold Kvalifikationer Selvstyring og medindflydelse Kollegiale relationer Ledelsesrelationer De seks guldkorn Indflydelse

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehuset Petra Deltagere: Pædagoger Anne Thomsen, Marianne Secher, leder Marianne Krogh, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering Sprogpakken Beskriv hvorledes I

Læs mere

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Børnehuset Petra Værdigrundlag I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Værdigrundlag Dette værdigrundlag er kernen i vores samarbejde, pædagogikken og

Læs mere

JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO

JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO 1 INDHOLD Flersprogede forældre 4 Introduktionen til dagtilbud/sfo 4 Det første møde 6 Dagtilbuddets/SFO ens målsætning, regler og dagligdag 6

Læs mere

Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver

Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver forklarer at grunden til, at det går så godt nok er at de har haft en AKT-lærer inde over klassen, og det har gjort at de har fundet ud af at agere på samme

Læs mere

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes Anerkendende kommunikation og Spørgsmålstyper Undervisning i DSR. den 6 oktober 2011 Udviklingskonsulent/ projektleder Anette Nielson Arbejdsmarkedsafdelingen I Region Hovedstaden nson@glo.regionh.dk Mobil

Læs mere

Læreplaner for børnehaven Østergade

Læreplaner for børnehaven Østergade Indledning: Børnehavens værdigrundlag: Tryghed: Tillid: Nærvær: Det er vigtigt at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i børnehaven, og at vi som personale er trygge ved at komme på arbejde.

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Wolfway v/preben Werther www.wolfway.biz. Full Circle. Et stærkt træningsprogram for skoleledere i Vejle Kommune

Wolfway v/preben Werther www.wolfway.biz. Full Circle. Et stærkt træningsprogram for skoleledere i Vejle Kommune Wolfway v/preben Werther www.wolfway.biz Full Circle Et stærkt træningsprogram for skoleledere i Vejle Kommune Hvorfor vælge dette træningsprogram De grundlæggende forudsætninger for menneskelig succes

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune Inklusion fra mål til virkelighed Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune 1 Det vil jeg fortælle om De mange blik på inklusion Er inklusion synd for børn? Kvalitetsløft på skoleområdet

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner.

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner. Projekt: HR-strategi Projektet er en toledet størrelse: Første del handler om at udvikle en strategi for HR (Human Ressources) en HR-strategi - for Frederikshavn Kommune, herunder definere, hvad vi i Frederikshavn

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

Projekt Forældresamarbejde Børnehuset Nord. Udviklingsprojekt Oktober 2007 december 2009 Kommunikation - Formidling - Kulturforståelse

Projekt Forældresamarbejde Børnehuset Nord. Udviklingsprojekt Oktober 2007 december 2009 Kommunikation - Formidling - Kulturforståelse Projekt Forældresamarbejde Børnehuset Nord Udviklingsprojekt Oktober 2007 december 2009 Kommunikation - Formidling - Kulturforståelse Program: Organisering af projektet Projektets mål og formål Projektets

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

Vuggestuen Himmelblå

Vuggestuen Himmelblå Dagtilbudsområdet Rammer for tilsyn 2012 Vuggestuen Himmelblå Tilsyn 2012 Hvordan arbejder I med det politiske mål: Børn i fællesskaber? Refleksion over inklusionsbegrebet Hvad forstår i ved inklusion

Læs mere

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at:

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at: RUF Tre vigtige elementer i RUF RUF er forskellige fra fase til fase 1. Hvorfor RUF? 2. Hvad er RUF? 3. Hvem er med til RUF? 4. Forberedelse af RUF 5. Hvordan gennemføres RUF? 6. RUF og de fire faser -

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

DANS & DIALOG. Niels Simon August. Side 1 af 10 Mizz Understood I/S CVR: 35908765

DANS & DIALOG. Niels Simon August. Side 1 af 10 Mizz Understood I/S CVR: 35908765 DANS & DIALOG MIZZ UNDERSTOOD Niels Simon August AKTIV OG SJOV LÆRING I DANSENS TEGN Side 1 af 10 Indhold HVAD ER DANS & DIALOG?... 3 MÅLGRUPPE... 3 FORMÅL... 3 Folkeskolen... 4 Gymnasier... 4 MÅLSÆTNINGER

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere