Kraftvarme. NYT lll. lllll. Hotel Sabro Kro byder velkommen til temadag MEDLEMSBLAD FOR DANSKE KRAFTVARMEV ÆRKER

Transkript

1 Kraftvarme lllll NYT lll N U M M E R A U G U S T Hotel Sabro Kro byder velkommen til temadag MEDLEMSBLAD FOR DANSKE KRAFTVARMEV ÆRKER

2 Martin Lidegaard (RV) Klima-, Energi- og Bygningsminister Mette Gjerskov (S) Fødevareminister Udgiver: Foreningen Danske Kraftvarmeværker Kraftvarme lllll NYT lll Ansvarshavende redaktør: Erik Nørregaard Hansen Agerhatten 16A, 1. tv Odense SØ Tlf Fax Mobil Bestyrelsen har ordet Bio- & naturgassens rolle i Danmark Konference: 4. september 2012 i Fællessalen på Christiansborg Tilmeldingsfristen er ved at udløbe, men det kan måske nås endnu! Bio- & naturgassens rolle i Danmark Konference på Christiansborg tirsdag den 4. september 2012 Invitation til konference og debat om bl.a.: Gassens fremtid globalt og i Danmark Visioner for fremtiden efter energiforliget Udfordringer og muligheder Indhold Bestyrelsen har ordet 2 Den nye energiaftale hvad betyder den for os? 4 STATISTIKKER Mini- og store anlæg - maj 14 Mini- og store anlæg - juni 14 Energidebatten beror på en misforståelse 16 Bestyrelsen: Formand Kaj Nielsen Fællinggaard Varmeforsyning Ny Vestergade 72A 5672 Broby Tlf Næstformand: H.C. Nielsen Augustenborg Fjernvarme Møllegade Augustenborg Tlf Kasserer: Ellegaard Larsen Nørager Varmeværk Jernbanegade Nørager Tlf Morten Knudsgård Dan-Farm Holding A/S Ålborgvej Hadsund Tlf Steen Thøgersen Bramming Fjernvarme Grønningen Bramming Tlf Elvin Hansen Boulstrup-Hou Kraftvarmeværk Houvej Odder Tlf Gå ind på og klik på tilmelding. ENERGIPOLITISK ÅBNINGSDEBAT ÅRETS ENERGIKONFERENCE og 4. oktober 2012, Fællessalen, Christiansborg, København ÅRETS ENERGIKONFERENCE ENERGIPOLITISK ÅBNINGSDEBAT ÅRETS ENERGIKONFERENCE er regulært Mødet med energisektorens beslutningstagere. Så er vi her igen Samme sted Samme tidspunkt Samme pris Onsdag den 3. oktober & Torsdag den 4. oktober Igen i år - dagen efter Folketingets åbning - åbnes for dialog med 2 ministre, medlemmer af Folketingets Kom og fyld stolene op! Klima-, Energi- og Bygningsudvalg ENERGIPOLITISK ÅBNINGSDEBAT 2012, KOMMER HELE og en række helt centrale aktører på ENERGIPALETTEN RUNDT! den danske energiscene. Mød sektorens ministre, politikere og Vær med, deltag og brug denne topaktører! helt unikke mulighed for at påvirke aktuelle initiativer, tankesæt og meningsdannelsen om såvel dagsaktuelle som mere langsigtede udfordringer i energi- og klimapolitikken. Mød sektorens ministre og sektorens toppolitikere og energiområdets absolutte topbeslutningstagere til debat under overskrifterne: ENERGIEN, KLIMAET & KONKURRENCEKRAFTEN UDSYN & FREMSYN, POLITIK & LEDELSE, VALG & FORUDSÆTNINGER RAMMER, VILKÅR, NØDVENDIGHEDER PRAKTIK & PERSPEKTIVER FÆLLESSKAB, SAMSPIL, PLANLÆGNING, MULIG- HEDER & INNOVATION Vi holder en plads til dig efter princippet først kommer først og glæder os til at byde dig velkommen. Vel mødt på Christiansborg til ENERGIPOLITISK ÅBNINGSDEBAT. RABAT: Tilmeld 3 deltagere fra samme virksomhed til hele konferencen og få den fjerde person med gratis. Velkommen til 20 Naturgas og fjernvarme Samarbejde frem for konflikter 24 Naturgas Fyn Ny strategi: Biogas og naturgas til transportsektoren 26 INFO 31 Graddøgn 31 INDSTIK Se vedlagte folder om ny udbudsrunde fra Decentral Gashandel ApS Abonnement pr. år: Kr. 500,00 excl. moms Lay-out og tryk: one2one.dk Cikorievej 20, 5220 Odense SØ Tlf , Fax grafisk@one2one.dk Trykt på 100% genbrugspapir. Gengivelse af artikler eller uddrag af artik ler er tilladt med tydelig kilde angivelse. Indholdet i artikler i bladet er ikke nødvendigvis sammenfaldende med Foreningen Danske Kraftvarmeværkers synspunkter, men står for forfatternes egne synspunkter. Jens Chr. Hansen Danfoss A/S Nordborgvej Nordborg Tlf Foreningens medlemmer tilbydes rabat på kr ,00 ved tilmelding til hele konferencen Gå ind på og klik på tilmelding senest 21. september Redaktionelle artikler uden forfatterangivelse er udarbejdet af sekretariatet Kraftvarme lllll NYT lll 2 Kraftvarme Nyt AUGUST 2012

3 Nu kan du få mere værdi i varmen Optimer din produktion med det nye PBA system fra Nordjysk Elhandel Vi har udviklet et værktøj, der sikrer dig størst mulig værdi af din varmeproduktion. Et system, som behandler data på værkets produktionsenheder, prisprognoser for elmarkedet og gasmarkedet samt lokale vejrprognoser. Det giver dig optimalt overblik, for en optimal planlægning af din varmeproduktion. Ring til teknisk konsulent Morten Holmsberg på tlf: og hør mere. neas.dk Tlf: Spotproduktion. Blokbud, med variabel fordeling af blokke efter ønsker, forbrug og produktion. Frekvensmarkedet, regulerbare forbrug og produktion, med alle variable ønsker for budvolumen og pris opdeling i alle blokke. Optimal udnyttelse af alle MW på alle enheder på alle tidspunkter. Gas spotpris hentes dagligt direkte ind i marginalprisberegner. Online data for akkumulerings tankindhold, samt prognose for varmeproduktion, herunder også varmeproduktion for f.eks. solvarme. Optimal deltagelse og udnyttelse i både op og nedreguleringsmarkedet. Forberedt på optimering af fremløbstemperatur.

4 Den nye energiaftale hvad betyder den for os? Ved generalforsamlingen i marts lovede foreningen at sætte fokus på den nye energiaftale, lige så snart indholdet af de udstukne rammer tegnede sig klart. Den 28. juni på Sabro Kro blev løftet indfriet. Kompetente medarbejdere fra ministerier og styrelser gav en grundig gennemgang af aftalen på hver deres område, så tilhørerne kunne blive en smule klogere på de forandringer, vi står overfor. Energiaftale 2012 Flemming G. Nielsen, kontorchef i Energistyrelsen fortalte indledningsvis om den lange optakt til energiforliget. VK-regeringen nedsatte i sin tid Klimakommissionen med det formål at gøre Danmark fossilfri i 2050, men det lykkedes ikke for VK-regeringen at samle partierne om en ny energiaftale. Med en ny regering kom en ny plan, og med den som udgangspunkt gik forhandlingerne i gang. Der var enighed om, at energibesparelser havde første prioritet, hvorefter VE-udbygningen blev tilføjet med henblik på at nå vores reduktionsmål på 40 pct. CO 2 i 2020 med 1990 som basisår. Men derefter hørte enigheden op. Oplægget fra regeringen ville belaste samfundet med 5,6 mia. kr., mens de borgerlige partier højst ville anvende 3,6 mia. kr. til formålet. Efter omfattende beregninger og forhandlinger endte resultatet på 3,5 mia. kr., uden at der blev givet køb på CO 2 reduktionsmål eller på mål for energibesparelser. En omfattende energiaftale Energiaftalen lægger rammer for alle dele af energisektoren både for produktion og forbrug så det er en omfattende aftale. I gennemgangen fremhævede Flemming G. Nielsen de forhold, der især berører kraftvarmesektoren med kravet om øget energispareindsats som første punkt. I aftalen indgår øgede energispareforpligtelser for energiselskaberne på plus 75 pct. i og på plus 100 pct. i For at indfri disse mål vil erhverv og husholdninger få øget bistand til at realisere energibesparelser, da det vil være tiltagende vanskeligt at nå de højere mål uden en hjælpende hånd. På VE-siden indeholder aftalen en betydelig udbygning af vindkraft på havet, kystnært og på land med tilhørende udbygning af elnettet med nye udlandsforbindelser. Den samlede udbygning af vindproduktion er på 2000 MW, hvilket vil få betydning for kraftvarmesektoren, der i endnu højere grad skal afbalancere vind. Netto-fordelsmodellen og biomasse til barmarksværker Der skal ske en omfattende omlægning fra kul til biomasse, hvis CO 2 -reduktionsmålene skal nås. Med henblik på at stimulere omlægningen på de centrale værker indføres et nyt princip i form af netto-fordelsmodellen. Modellen giver mulighed for at indgå frivillige aftaler med varmesiden, så den afgiftsmæssige fordel kan deles mellem varmekunder og producent. Princippet gælder for værker over 25 MW, så de decentrale værker får ikke meget ud af den ordning. De får til gengæld hjælp til at sænke varmeprisen på de 35 fjernvarmeværker med de højeste varmepriser. De værker kan installere en 1 MW biomasse kedel og blive løst af kraftvarmeforpligtelsen og den omkostningstunge aftagepligt på naturgas. Værkerne er udvalgt på baggrund af anbefalinger fra FDKV og Dansk Fjernvarme. Oprindelig var målet at hjælpe 30 værker, men ved udregning af varmeprisen over 3 år, blev 35 værker identificeret som nødlidende. De 35 værker indgår i loven ved navns nævnelse, så ingen er i tvivl om ordningens afgrænsning. Løft til biogassektoren For biogas hæves støtten markant til 115 kr./gj i 2012, hvilket svarer til en elafregningspris på 1,15 kr./kwh. Støtten er opdelt i 3 dele: Grundtilskud: Kraftvarme (KV) og opgradering til naturgasnet: 79 kr./gj svarer til niveau i dag til KV. Industriel proces og transport: 39 kr./gj Ekstra tilskud: 26 kr./gj til alle typer anvendelser aftrappes med stigende naturgaspris Ekstra tilskud: 10 kr./gj til alle typer anvendelser aftrappes med 2 kr./gj fra 2016 til 0 i Desuden hæves anlægstilskuddet fra 20 pct. til 30 pct., og de kommunale naturgasselskaber får adgang til at engagere sig i biogasproduktion. Derudover er der afsat 22,8 mio. kr. i til task force og biogasrejsehold. De forskellige tilskud skal notificeres i EU og forventes at træde i kraft ved sommer Fortsættes på side 6 4 Kraftvarme Nyt AUGUST 2012

5 markedets bedste pba-software giver dig markedets bedste overblik... Vi har udviklet en brugervenlig PBA-software, som gør det lettere for dig at overvåge og optimere driften af dit anlæg. Med alle informationer samlet ét sted er det let at danne sig et overblik over anlæggets daglige drift. Kontakt os hvis du vil vide mere: Tlf.: eller Kraftvarme Nyt AUGUST

6 Den nye energiaftale fortsat Energiaftalen i overskrifter Øget spareforpligtigelse for energiselskaberne Øget vindudbygning havvind (1000 MW), kystnære (500 MW) og landmøller (svarende til 500 MW ekstra) Loft for støtte til landvind (og rotor-beregning ) Nettofordelsmodel øget biomasse på centrale kraftvarmeværker Øget støtte til biogas (med aftrapning frem mod 2020) Iblanding af 10 pct. biobrændstof i 2020 Tilskud til VE til proces (i alt 3¾ mia. kr. i ) Stop for olie- og naturgasfyr i nye bygninger fra 2013 og for nye oliefyr i eksisterende huse i FV- og naturgasområder fra 2016 Finansiering via PSO, tariffer og forsyningssikkerhedsafgift (på rum-varme) dæmper også energiforbruget Lempelse for procesenergi i erhvervslivet Billiggørelser (ca. 1½ mia.kr. i 2020) bl.a. effektivisering af Energinet.dk, reguleringseftersyn og engrosmodel på elmarkedet Andre mindre tiltag + div. puljer og analyser Vind m.m MW havvind 600 MW Kriegers Flak 400 MW Horns Rev igangsættes først 500 MW kystnær vind 1800 MW landvind heraf 500 MW nye Loft for støtte til landvind (og rotor-beregning ) Vindmøllesekretariatet videreføres Forlængelse af PSO pulje til nye VE-teknologier (100 mio. kr. i 4 år) Særlig pulje til bølgekraft (25 mio. kr ) Smarte elnet mv. Ny el-udvekslingskapacitet ved Kriegers Flak Samlet strategi for smarte elnet i 2012 Aftale med netselskaber om fjernaflæste timemålere Øget konkurrence på elmarkedet via engrosmodel kun én regning til forbrugerne uanset el-leverandør Reguleringseftersyn af den danske el-sektor Biomasse, kraftvarme og fjernvarme Omlægning til biomasse på centrale kraftvarme-værker (netto-fordelsmodellen) Mulighed for frivillige aftaler, hvor den afgiftsmæssige fordel kan deles mellem varmekunder og -producent De 35 fjernvarmeværker med højeste priser kan installere en 1 MW biomasse kedel Pulje på 19 mio.kr. til strategisk energiplanlægning Pulje på 35 mio.kr. til fremme af ny VE-teknologi i fjernvarme (geotermi, store varmepumper mv.) Analyser af biomasse bæredygtighed Biogas Støtten hæves markant til 115 kr./gj i 2012 (svarer til en elafregningspris på 1,15 kr./kwh) Støtten er opdelt i 3 dele: Grundtilskud: Kraftvarme (KV) og opgradering til naturgasnet: 79 kr./gj svarer til niveau i dag til KV. Industriel proces og transport: 39 kr./gj Ekstra tilskud: 26 kr./gj til alle typer anvendelser aftrappes med stigende naturgaspris Ekstra tilskud: 10 kr./gj til alle typer anvendelser aftrappes med 2 kr./gj fra 2016 til 0 i 2020 Anlægstilskud hæves fra 20% til 30% (FVM) Kommunale naturgasselskaber får adgang til at engagere sig i biogasproduktion Task force og Biogasrejsehold (22,8 mio.kr. i ) VE i erhverv og bygninger Stop for olie- og naturgasfyr i nye bygninger fra 2013 Stop for udskiftning af oliefyr i eksisterende huse i fjernvarme og naturgasområder fra mio. kr. til fremme af alternativer til oliefyr VE til proces: 250 mio. kr. i mio. kr. årligt frem mod 2020 Anlægstilskud (inkl. effektivisering ifbm. konvertering) Ved VE i fjernvarme mulighed for driftstilskud 30 mio. kr. årligt til IKV (3 øre/kwh) Transport Strategi for energieffektive køretøjer (hybrid plug-in, elbiler mm.) 70 mio.kr Iblanding af 10 pct. biobrændstof i 2020 Pulje på 9 mio.kr. til alternative drivmidler Pulje på 15 mio.kr. til el-bilsforsøgsordningen Forskning- udvikling og demonstration Parterne arbejder for et fortsat højt niveau for FUD i energiteknologi fremme af teknologier med erhvervs- og eksportpotentiale 9,5 mio.kr. til Samsø (fossiluafhængig ø) Oliefyr væk i fjernvarmeområder Fra 2013 må der ikke installeres olie- og naturgasfyr i nye bygninger, og fra 2016 bliver der sagt stop for udskiftning af oliefyr i eksisterende huse i fjernvarme- og naturgasområder. Der bliver afsat 42 mio. kr. til fremme af alternativer til oliefyr, og der afsættes betydelige beløb til fremme af VE: VE til proces: 250 mio. kr. i mio. kr. årligt frem mod 2020 Anlægstilskud (inkl. effektivisering ifbm. konvertering) Ved VE i fjernvarme mulighed for driftstilskud. 6 Kraftvarme Nyt AUGUST 2012

7 Der er desuden afsat 30 mio. kr. årligt til et elproduktionstilskud på 3 øre/kwh til industriel kraftvarme. Disse værker belastes særlig hårdt af den vedtagne forhøjelse af NOx-afgiften, så de 3 øre/kwh er en kompensation herfor, hvilket skulle sikre en fortsat samproduktion. Opgaver til Energitilsynet Martin Windelin, kontorchef i Varme fortalte om de nye opgaver, der venter Energitilsynet som kontrollerende og regulerende enhed. Energiforliget fra marts 2012 indeholder bl.a. en aftale om, at der udarbejdes og fremlægges en analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning inden udgangen af Der er endnu ikke udarbejdet kommissorium for analysen, men det forventes, at der vil være fokus på det overordnede politiskstrategiske element og et fokus på de tekniske muligheder og løsninger. Derudover må der være et reguleringsmæssigt fokus, men det punkt er endnu uvist, da kommissoriet som nævnt ikke er skrevet endnu. strækkeligt økonomisk incitament til at investere i fortsat udvikling og tilpasning af fjernvarmesektoren. Det forhold skal afklares. Desuden må man se på, om den eksisterende regulering af varmesektoren passer til nutidens og fremtidens udfordringer. Den nuværende regulering er mere end 30 år gammel, så der er behov for et eftersyn, bl.a. i kraft af de store ændringer, der er sket i den omgivende energisektor. Varmesektor under forandring Elsektoren er liberaliseret, affaldssektoren er delvist liberaliseret, og da begge har mere eller mindre overlap med varmesektoren, giver det anledning til problemer. Desuden kommer der flere og flere multiforsyningsselskaber og flere kommercielle aktører i varmesektoren, der sker strukturændringer i form af fusioner, samarbejdsaftaler mv. og samtidig er der tale om stigende kompleksitet både teknologisk og reguleringsmæssigt. Det er et broget billede, men så meget vigtigere er det, at sektoren ikke efterlades i et tomrum uden tidssvarende regulering. Den store spredning i varmepriserne er bl.a. et tegn på, at sektoren ikke fungerer optimalt. Umiddelbart kunne man tro, at spredningen er tegn på, at der er et stort effektiviseringspotentiale, men det er ikke tilfældet. De høje varmepriser som set på barmarksværkerne er et politisk problem, hvilket kræver politiske løsninger. Rapport om Reguleringsmodeller for fjernvarmen Ea Energianalyse har i februar 2012 offentliggjort en fyldig rapport om reguleringsmodeller for fjernvarmen. Betragtningerne og konklusionerne i rapporten er naturligvis Ea s Fortsættes på side 8 Energipolitiske udfordringer ved fjernvarme Fjernvarmen er en vigtig brik i spillet om at nå et fossilfrit samfund i 2050, da fjernvarmen har de egenskaber, der muliggør indpasning af vind, biomasse, sol og øvrige VE-teknologier. Men selv om der er enighed om fjernvarmens rolle, er det usikkert, om der er et til- Kraftvarme Nyt AUGUST

8 Den nye energiaftale fortsat egne, men da en følgegruppe bestående af Dansk Fjernvarme, Dansk Energi, Affald Danmark, Renosam, Energistyrelsen og Energitilsynet har fulgt arbejdet, er det en bredt funderet rapport. Sigtet med rapporten er at identificere de problemer og behov, der findes i forskellige dele af sektoren, men rapporten har ikke til formål at pege på en bestemt reguleringsform. I stedet skal rapporten afdække fordele og ulemper ved forskellige reguleringsformer i forhold til de problemer og behov, der findes blandt forskellige grupper af værker. Rapporten kan være et nyttigt redskab til Energitilsynets arbejde med analysen af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning. Fjernvarme som de facto monopoler Blandt rapportens hovedkonklusioner er, at de forbrugerejede værker langt hen ad vejen fungerer under den nuværende regulering, men at det nødvendigvis ikke er tilfældet for f.eks. kommercielt drevne selskaber. For at forbedre muligheden for sammenligning af værker og for benchmarking anbefaler rapporten, at der sker en ensartning af regnskabspraksis, kontoplaner og periodisering. Desuden har man til rapporten trukket på erfaringer med fri prisdannelse i Sverige og Tyskland. I Sverige indførtes fri prisdannelse i Det medførte væsentlige prisstigninger hos privatejede varmeselskaber, mens dette som hovedregel ikke var tilfældet hos de kommunalt ejede. Også de tyske konkurrencemyndigheder har dårlige erfaringer med den fri prisdannelse. De udtaler, at varmeselskaber er de facto monopoler, og det afspejler sig i deres prisadfærd. Energitilsynet har ikke taget stilling til de forskellige modeller, men ser Ea Energianalyses rapport som et 8 Kraftvarme Nyt AUGUST 2012

9 godt input, der øger vidensniveauet. Derefter er der behov for yderligere analyser. Gennemgang af nye afgifter Chefkonsulent i Skatteministeriet Jens Holger Helbo Hansen gennemgik de nye afgifter med særlig vægt på NO x -afgiften og den nye forsyningssikkerhedsafgift, der skal dække det hul i statskassen, der opstår, når vi sparer på energien og omlægger til afgiftsfri VE. NO x -afgiften er en relativ ny afgift. Den trådte i kraft 1. januar 2010 med en sats på 5 kr./kg NO x. I 2012 var satsen på 5,2 kr./kg, fordi satsen blev indekseret. I efteråret 2011 fik vi en ny regering, og det var ingen hemmelighed, at NO x -afgiften ville stige ganske betragteligt. I planen Fair Løsning - Fair forandring fra S og SF var der forslag om forhøjelse af NO x -afgiften til 40 kr./kg. Helt så høj blev afgiften dog ikke. I forbindelse med finanslovsaftalen blev afgiften forhandlet på plads den endte på 25 kr./kg NO x med ikrafttræden den 1. juli Målt eller beregnet NO x -afgift Grænsen for måling af NO x var efter de gamle regler på 30 MW den grænse er nu sænket, så anlæg over 10 MW skal måle, hvis anlæggene drives med stempelmotorer eller turbiner. Afgiften beregnes af den målte udledning, så en omlægning af driften, der fører til lavere NO x -udslip, vil blive belønnet. For værker under 10 MW vil der fortsat være en beregnet afgift pr. liter, GJ, m 3 n etc. Satsen beregnes efter en gennemsnitlig eller typisk emission. Denne beregnede afgift vil desuden tage højde for de NO x -sænkende tiltag, et værk enten allerede har eller installerer senere. Så længe værket ikke måler NO x -en, vil der være tale om en skabelonberegning, men beregningen tilgodeser de værker, der aktivt søger at begrænse udledningen af NO x. Fortsættes på side 9 Kraftvarme Nyt AUGUST

10 Den nye energiaftale fortsat Umiddelbart bliver kraftvarmesektoren hårdt ramt af NO x -afgiften. Hvis man ikke ændrer adfærd, vil konkurrenceevnen for kraftvarme forringes med ca. 2,3 øre/kwh el (se fig. 1) men mulighederne for adfærdsændringer er til stede. Så atter engang blev kraftvarmesektoren ramt hårdt, mens andre sektorer, der udleder NO x går fri som f.eks. transportsektoren. Her reducerer man benzin- og dieselafgiften, så det samlede afgiftstryk ikke ændres. Elproduktionstilskud til industriel kraftvarme I erkendelse af den skæve belastning, hvor især industriel kraftvarme rammes hårdt, har man i aftalen valgt at understøtte samproduktionen med et elproduktionstilskud på 3 øre/kwh, så industri- og gartnerisektoren holdes skadefri. Ved motordrift er der en højere emissionsfaktor end ved kedeldrift, og der skal bruges dobbelt så meget gas til en given varmefremstilling, så hvis den samproduktion, som landet har brug for, skal fastholdes, må det afbalanceres med et elproduktionstilskud. Det gælder dog kun for industriel kraftvarme og ikke for elværker, selv om elværkerne er i konkurrence med udenlandsk el. Ud over tilskuddet på 3 øre/kwh for industriel kraftvarme er der indgået særlige aftaler vedrørende cementproduktion og andre energiintensive virksomheder, hvor den forhøjede NO x -afgift rammer hårdt. Her videreføres og forandres en bundfradragsordning for SO 2 -afgiften endvidere kommer der et særligt bundfradrag for cementproduktion. Dermed skulle de energiintensive industrier være dækket af, så hverken konkurrenceevne eller arbejdspladser går tabt som følge af afgiftsstigningen på NO x. Forsyningssikkerhedsafgiften Afgiften burde snarere hedde afgiften til fastholdelse af statens provenu, for afgiften begrundes med tabet af indtægter fra energiafgifterne. Når vi sparer på energien og omlægger til vedvarende energi, får staten færre penge ind i afgifter. I det lys omformulerede VK-regeringen skattestoppet, så provenutab på energiafgifter m.m. kunne finansieres med nye afgifter. Efterfølgende blev partierne enige om at indføre en forsyningssikkerhedsafgift i praksis sker det gennem en forhøjelse af afgiftssatser for kul, gas, olie og affaldsbrændsel. Dertil kommer indførelse af energiafgift på VE brændsel i den udstrækning, det er muligt. Da der er usikkerhed om omfanget af beskatbar VE til brændeovne mv., friholdes de for afgift. Som det ser ud nu, skal VE stige med 7,5 kr./gj mere end gas og kul mv., så afgiften vil være 27,5 kr./gj for VE og 20 kr./gj for fossilt brændsel, men der er stadig usikkerhed om de endelige satser. Til gengæld er der enighed om, at især rumvarmen bliver ramt. Også i denne aftale er der taget hensyn til de energitunge virksomheder, da en del af rumvarmeforbruget finder sted i erhverv. Provenuet fra denne rumvarme skal anvendes til nedsættelse af afgifterne for el og brændsel til proces i erhverv, så virksomhederne holdes skadefri. Forsyningssikkerhedsafgifterne trappes op fra midten af 2013 /2014 og stiger særligt hen mod Fortsættes på side 12 Fordeling af afgiftsbelastning Husholdninger mv. Jordbrug mv. Nordsø Industri og råstoffer i land Ejer af elværker Handel og service I alt Fordeling af afgiftsbelastning II Samlet belastning Fjernvarmekunder Elkunder Affaldskunder Ejer af temiske værker Ejer af vindmøller mv. I alt energisektoren og dens kunder 185 mio. kr. 25 mio. kr. 100 mio. kr. 140 mio. kr. 40 mio. kr. 60 mio. kr. 550 mio. kr. 550 mio. kr. 150 mio. kr. 45 mio. kr. 35 mio. kr. 50 mio. kr mio. kr. 270 mio. kr. - Vores energi arbejder for dig - Cummins gasmotorer - Høj el-virkningsgrad - Attraktiv serviceaftale 10 Kraftvarme Nyt AUGUST 2012

11 SIKKERHED EKSPERTISE TILSTEDEVÆRELSE INDSIGT DIN SAMARBEJDSPARTNER HELE VEJEN VI GIVER DIG STÆRKERE KOMPETENCER Det giver tryghed at vide, at jeg har DONG Energy s kompetencer og store setup at trække på, når jeg er ude hos mine kunder. Troværdighed og tillid er vigtigt for mig i mit arbejde, når jeg i fællesskab med kunden finder den rigtige energiaftale. Per Olesen Key account manager FÅ ØGET BUDGETSIKKERHED Med DONG Energy får dit kraftvarmeværk en samarbejdspartner med stærke kompetencer inden for branchen. Det giver dig den bedst mulige budgetsikkerhed til gavn for dine forsyningskunder. Kontakt os på og hør mere om dine muligheder eller ring direkte til din kontaktperson. Kraftvarme Nyt AUGUST

12 Den nye energiaftale fortsat Skatteministeriet: Beregning af stigning i decentral kraftvarme Fjernvarme: 1 GJ varme kræver 1,05 GJ gas a 40 g/ GJ = 0,83 kr. Kraftvarme: 1 GJ varme + (0,75 GJ el= 208 kwh) kræver 2 GJ gas a 140 g = 5,54 kr. Fig. 1: Konkurrenceevne for kraftvarme forringes med ca. 2,3 øre/ kwh el, hvis værkerne ikke ændrer adfærd. Skatteministeriet: Meget stor spredning i NO x -emissioner. Centrale elværker ca. 30 g/gj = ca. 0,6 kr./gj Gasfjernvarme 40 g/gj = ca. 0,8 kr./gj Gas kraftvarme 140 g/gj = ca. 2,8 kr./gj I gennemsnit 1,2 kr./gj varme ab værk. Central kraftvarme knap 0,5 kr./gj Decentral kraftvarme kan stige 5,5 kr./gj Fig. 2: Det fremgår af Skatteministeriets beregninger, at decentral kraftvarme rammes særligt hårdt af afgiftsstigningen på NO x. Forhold vedr. afregning af biogas 43,1 øre/kwh reguleres med 60 pct. af stigningen i nettoprisindekset. Nye tilskud til biogas-el De beskrevne regler fastholdes som en slags grundbeløb for tilskuddet, hvorefter der bygges ovenpå med nye tillæg. Først med et tillæg på 26 øre/kwh, dernæst med et tillæg på 10 øre/kwh. Sidstnævnte kan vel bedst beskrives som et incitament til at få gang i udbygningen af biogasanlæg, for det nedsættes fra 2016 med 2 øre pr. år, så det er væk i Tillægget på 26 øre/kwh er ligeledes variabelt, da det reguleres i forhold til spotprisen på naturgas. Hvis spotprisen stiger, bliver tillægget på 26 øre/kwh reduceret. Logikken er, at prisstigninger på naturgas giver plads til prisstigninger på energien i biogas dermed reduceres behovet for støtte. Bliver naturgassen tilstrækkelig dyr, vil de 26 øre/kwh bortfalde helt. Nye regler for balanceansvar Efter gældende regler skal Energinet.dk være balanceansvarlig virksomhed for rene biogasværker, hvis værkerne vil opretholde biogastillægget, mens værker, der blander naturgas og biogas, skal vælge en markedsbalanceansvarlig virksomhed. Det betyder, at rene biogasværker ikke har haft adgang til hverken spotmarked eller til at deltage på regulér- og reservekraftmarkedet. Det får de nu. Hvert år pr. 1. januar (med varsling senest 30. sept.) kan et værk skifte mellem Energinet.dk og en markedsbalanceansvarlig virksomhed og dermed skifte mellem den faste afregningspris på 79,3 øre/kwh og den mere variable afregning, der fastsættes som summen af spotpris og det faste tillæg på 43,1 øre/kwh. Vælger man sidstnævnte, får man desuden adgang til at deltage på markedet for regulér- og reservekraft. Husk at få afgifterne retur Seniorøkonom Nina Lei Jacobsen fra Energinet.dk havde forberedt et indlæg til belysning af de konsekvenser, som energiaftalen har for afregning af biogas. Hvis 94 pct. eller mere af den samlede indfyrede brændværdi på et kraftvarmeværk stammer fra biogas, falder værket ind under reglerne for rene biogasanlæg. Som det ser ud nu, modtager et sådant værk 79,3 øre/ kwh i fast afregning. Beløbet reguleres med en årlig stigning på 60 pct. af stigningen i nettoprisindekset ud fra basisåret Hvis biogas udgør mindre end 94 pct. af den indfyrede brændværdi i kraftvarmeværket, gælder andre regler. Så skal tilskuddet falde som et fast tillæg på 43,1 øre/ kwh på den elektricitet, der er produceret på baggrund af biogas, mens den øvrige el afregnes efter reglerne for naturgasfyrede kraftvarmeanlæg. Også dette tillæg på Ivan Ibsen, partner i PwC fulgte op på det indlæg, han gav på Kraftvarmedagen, som blev afholdt i forbindelse med generalforsamlingen i marts. På det tidspunkt var der faldet afgørelse i en sag om tilbagebetaling af afgift på stilstandsvarme. Selv om sagen om principperne for 12 Kraftvarme Nyt AUGUST 2012

13 tilbagebetaling var faldet ud til SKATs fordel, valgte SKAT efterfølgende at imødekomme værkerne, så værkerne nu kan få refunderet de afgifter, der kan henføres til værkets produktion af stilstandsvarme. Umiddelbart er det en god nyhed, men desværre undlader mange værker at søge om tilbagebetaling. Værkerne finder, at gevinsten ved tilbagebetaling ikke står mål med det besvær, papirarbejdet giver ved dokumentation for de betalte afgifter. En hjælpende hånd Ivan Ibsen rakte hånden frem til de værker, der ikke umiddelbart havde planer om at få tilbagebetalt afgiften på stilstandsvarme. Han tilbød et partnerskab om opgaven, hvor PwC stod for papirarbejdet mod at få en bid af den tilbagebetalte afgift. Umiddelbart en win-win situation, da både værket og PwC ville have gavn af aftalen. Samtidig ville PwC kunne gennemskue, hvorvidt værket på andre områder får den rette tilbagebetaling lovgivningen er kompleks og afgiftssatserne ændres, så det for værket kan være svært at følge med på alle områder, mens PwC er specialist på området. Vand, NOx og rumvarme Husk at få tilbagebetalt vandafgiften, lød det. Det drejer sig om 5,90 kr. pr. m 3 og med værkernes vandforbrug, løber det op. Ikke alle værker er opmærksomme på denne afgift eller på afgiftsreduktionen for elafgiften, hvis el anvendes til rumvarme eller komfortkøling. Man kan i 2012 spare 11,8 øre/kwh i elafgift for den el, der går til formålet, men forbruget skal selvfølgelig dokumenteres. Endelig er der NO x -afgiften. Med de højere satser er det vigtigt for det enkelte værk at placere sig rigtigt i forhold til lovgivningen. Skal NO x -udslippet måles? Skal det afregnes efter skabelon, eller har værket gennem øvrige NO x -målinger adgang til en gunstigere afgiftsberegning? Alt skal gennemgås, og som eksempel nævnte Ivan Ibsen, at der på et mindre barmarksværk har været gevinster i kr.-klassen. Debat: Hvor står vi? Den afsluttende debat bar først og fremmest præg af den usikkerhed, den nye reform giver. Hvorfor skal det være så kompliceret alt sammen? lød et af spørgsmålene, der i sagens natur kun kan besvares af de politikere, der ikke var til stede. Samme spørgsmål kan til gengæld stilles, når vi i oktober mødes til Energipolitisk Åbningsdebat på Christiansborg her vil politikere fra alle partier være indbudt. Endnu et spørgsmål vidnede om usikkerheden: Hvis et nødlidende værk skrotter naturgassen og investerer i et biomasseanlæg, risikerer vi så bare ikke at blive indhentet af nye afgifter, der pålægges biomasse? Så er vi jo lige vidt! Svaret lød, at afgiften på 7,5 kr. pr. GJ mindsker forskellen mellem fossil energi og VE-energi, men at der stadig vil være en gevinst at hente for varmeforbrugerne. Hvorfor skal den nye forsyningssikkerhedsafgift lægges på det indfyrede brændsel og ikke på varmeforbruget hos den enkelte forbruger? Til det spørgsmål var svaret kort: Fordi politikerne ønsker det Præciseringer i debatten Undervejs i debatten blev det præciseret, at man fortsat kan anvende handel med energibesparelser som middel til at indfri de højere energisparekrav. I den forbindelse blev det fra værkernes side påpeget, at den øgede energispareindsats vender den tunge ende nedad, for de mindre værker har ikke tilstrækkelige ressourcer til indsatsen. I det hele taget var tilliden til de politiske løsninger minimal fra de nødlidende værker: Det letter først på varmeprisen, når hovedstolen er betalt så alt i alt kommer vi selv til at hænge på hele regningen! Så - mens vi i Danmark kan bryste os af at være forbillede for EU, når det gælder energibesparelser og energieffektivisering, genspejles tilfredsheden ikke på de mindre værker: Vælg en simplere vej for afgiftsopkrævning, når et værk kun har 168 forbrugere! Der var ingen løsninger på den problematik, og med den nye energiaftale ligger forenkling ikke på den flade hånd tværtimod. Som afslutning på dagens debat gav Martin Windelin sit bud på, hvornår det ventede kommissorium for fjernvarmens fremtidige rolle er på plads: Efter sommerferien er bedste bud. Kraftvarme Nyt AUGUST

14 statistik MInI Anlæg MAJ Anlæg Fabrikat År El/varme Drift- Brændsels Brændsels El- El- Elsalg Elkøb Dækning Effekt kw timer forbrug forbrug/h produktion produktion/h kwh kwh af eget m 3 m 3 kwh kwh elforb. % Gymnastik og Idrætshøjskolen ved Viborg Deutz/MWM / , ,21 Rydhave Slots Ungdomsskole XRGi (2) / I alt: statistik MInI Anlæg JUnI Anlæg Fabrikat År El/varme Drift- Brændsels Brændsels El- El- Elsalg Elkøb Dækning Effekt kw timer forbrug forbrug/h produktion produktion/h kwh kwh af eget m 3 m 3 kwh kwh elforb. % Gymnastik og Idrætshøjskolen ved Viborg Deutz/MWM / , ,10 Sjørup Ældrecenter Polo(2) / Hobro Idrætscenter XRGi (3) / , ,07 Rydhave Slots Ungdomsskole XRGi (2) / I alt: StatiStik Store anlæg MaJ Størrelse Brændsel Drifts- elprod. elprod. elprod. elprod. Varme- gns. elvirknings- Varme- total Smørolie kraftvarmeværker Fabrikat el/varme forbrug timer Spidslast Højlast lavlast total produktion Produktion grad virknings- virknings- forbrug g/kwh kw m 3 total MWh MWh MWh MWh total kwh % grad % grad % liter Lendum Kraftvarmeværk Bergen 1330/ ,00 221, ,76 40,53 48,16 88,69 60,00 0,31 Nr. Nissum Kraftvarme Bergen 2690/ ,70 823, ,11 41,35 50,89 92,25 160,00 0,23 Gartneriet Rosborg-Bellinge A/S Bergen 3060/ ,80 84,50 Nørager Fjernvarme Caterpillar(2) 1000/ ,10 168,80 981,71 36,32 51,91 88,23 41,00 0,33 Bramming Fjernvarme Caterpillar (4) ,00 453, ,85 42,34 51,28 93,62 Præstbro Kraftvarmeværk Dorman 800/ ,00 33,00 0,00 76,00 122,00 730,77 35,08 56,31 91,38 30,00 0,38 Blenstrup Kraftvarmeværk Dorman 800/ ,00 76,00 656,72 33,35 57,61 90,96 20,00 0,43 Hallund Kraftvarmeværk Jenbacher 660/ ,35 53,22 0,01 101,57 158,42 651,09 37,98 59,23 97,21 18,00 0,17 Klitmøller Kraftvarmeværk Jenbacher(2) 660/ ,63 128,27 95,41 370,31 599,60 692,18 37,40 60,55 97,94 50,00 0,13 Aadum Kraftvarmeværk Jenbacher 741/ ,38 98,00 704,91 39,50 56,61 96,11 8,00 0,11 Rejsby Kraftvarmeværk Jenbacher 922/ ,00 85,00 17,00 172,00 256,00 900,52 39,13 58,25 97,38 25,00 0,14 Oue Kraftvarmeværk Jenbacher 922/ ,95 256,00 890,94 37,59 55,96 93,55 28,00 0,15 Manna-Thise Kraftvarmeværk Jenbacher 922/ ,00 229,00 899,44 38,33 54,51 92,84 21,00 0,12 DSB Drift - Klargør.center,Kastrup Jenbacher 922/ ,50 18,90 48,00 98,40 146,50 744,89 35,71 53,17 88,88 Brøns Kraftvarmeværk Jenbacher 926/ ,60 68,66 0,00 138,26 228,50 892,00 33,85 55,95 89,80 25,00 0,17 Danish Malting Group Wärtsilä (2) 5500/ ,00 752, ,70 41,15 45,64 86,78 600,00 0,84 i alt , ,32 Drift på markedsvilkår Bramming Fjernvarme: SPOT/BLOK 263 m 3. REGULER 111 m 3. Kørt på kedel med gasforbrug på m 3 og varmeproduktion på MWh. Lendum Kraftvarmeværk: Produceret 111 MWh varme på kedel. Nr. Nissum Kraftvarmeværk: Kørt med kedel i 31 timer med forbrug på m 3 gas Nørager Varmeværk: Motor 2 - Defekte startbatterier. Rejsby Kraftvarmeværk: Gasforbrug på 262 m 3 til kedel. Aadum Kraftvarmeværk: Kedeldrift med forbrug på m 3 gas. StatiStik Store anlæg JUni Størrelse Brændsel Drifts- elprod. elprod. elprod. elprod. Varme- gns. elvirknings- Varme- total Smørolie kraftvarmeværker Fabrikat el/varme forbrug timer Spidslast Højlast lavlast total produktion Produktion grad virknings- virknings- forbrug g/kwh kw m 3 total MWh MWh MWh MWh total kwh % grad % grad % liter Lendum Kraftvarmeværk Bergen 1330/ ,00 227, ,05 40,59 46,77 87,36 120,00 0,58 Nr. Nissum Kraftvarme Bergen 2690/ ,70 675, ,48 41,19 50,67 91,86 125,00 0,22 Gartneriet Rosborg-Bellinge A/S Bergen 3060/ ,00 84,80 Nørager Fjernvarme Caterpillar (2) 1000/ ,50 131,30 998,91 36,20 51,94 88,14 22,00 0,23 Bramming Fjernvarme Caterpillar(4) ,00 590, ,97 40,38 40,31 80,68 400,00 0,64 Præstbro Kraftvarmeværk Dorman 800/ ,00 19,00 0,00 80,00 115,00 720,72 34,74 49,94 84,67 50,00 0,59 Blenstrup Kraftvarmeværk Dorman 800/ ,00 81,00 666,67 33,66 56,81 90,47 25,00 0,49 Hallund Kraftvarmeværk Jenbacher 660/ ,41 41,82 0,00 89,22 138,11 646,52 37,96 58,76 96,72 18,00 0,19 Klitmøller Kraftvarmeværk Jenbacher(2) 660/ ,90 130,80 110,40 297,10 509,80 669,14 35,62 61,12 65,00 0,21 Aadum Kraftvarmeværk Jenbacher 741/ ,04 106,00 713,30 39,47 58,08 97,55 13,00 0,17 Rejsby Kraftvarmeværk Jenbacher 922/ ,00 113,00 0,00 182,00 274,00 910,00 38,94 58,62 97,55 26,00 0,14 Oue Kraftvarmeværk Jenbacher 922/ ,59 200,00 901,96 37,64 56,78 94,42 22,00 0,16 Manna-Thise Kraftvarmeværk Jenbacher 922/ ,00 173,00 889,61 38,08 48,09 86,17 22,00 0,15 DSB Drift - Klargør.center,Kastrup Jenbacher 922/ ,30 13,50 5,30 30,10 43,70 864,94 37,08 53,83 90,91 Brøns Kraftvarmeværk Jenbacher 926/ ,58 45,86 0,00 115,44 188,55 888,00 39,22 64,06 20,00 0,16 Danish Malting Group Wärtsilä (2) 5500/ ,00 807, ,91 41,28 46,66 87, ,00 1,60 i alt , ,26 Drift på markedsvilkår Bramming Fjernvarme: SPOT/BLOK 351 m 3. REGULER 240 m 3. Kørt på kedel med gasforbrug på m 3 og varmeproduktion på MWh. Lendum Kraftvarmeværk: Produceret 38 MWh varme på kedel. Nr. Nissum Kraftvarmeværk: Kørt med kedel i 41,5 timer med forbrug på m 3 gas Nørager Varmeværk: Netfejl den 16. på grund af tordenvejr. Rørbrud 27. i by. Rejsby Kraftvarmeværk: Gasforbrug på 832 m 3 til kedel. Aadum Kraftvarmeværk: Kedeldrift med forbrug på m 3 gas. 14 Kraftvarme Nyt AUGUST 2012

15 Vi burde nok hedde naturgas danmark Vi hedder Naturgas Fyn, fordi vi bor på Fyn, men faktisk er vi leverandør af naturgas til varmecentraler, virksomheder og villaer over hele landet. Hos os kan I få en aftale, som er tilpasset jeres specifikke krav og ønsker. Fx kan I vælge mellem forskellige prisaftaler. Vi har erfaring fra mange år på banen og kender markedet. Derfor kan I altid regne med, at god service og kvalificeret rådgivning er del af enhver aftale. Tag kontakt til os. Det betaler sig! Sjælland Christian Smidt tlf Fyn Niels Egedal tlf Midt/Nordjylland Signe Sporring tlf Syd/Sønderjylland Peter Lambæk Nielsen tlf Kraftvarme Nyt AUGUST _NaturgasFyn_210x297_Ann.indd 1 13/10/11 14:01:52

16 Energidebatten beror på en misforståelse Af Klaus Illum Docent (emeritus) i energiplanlægning og energisystemanalyse ECO Consult For længe siden, i 1979, skrev jeg en artikel med samme overskrift [1]. Siden da har jeg ved enhver given lejlighed forklaret, hvori misforståelsen består. Også i en populær fremstilling i bogen I Drivhuset - Naturens energi og samfundets energikrise [2] og senest i min udredning Strategisk energiplanlægning - Tekniske retningslinier for formålstjenlig national og kommunal planlægning [3], som jeg refererer til i denne artikel. Her gentager jeg i korthed forklaringen og viser, at det ikke er ligegyldigt, men helt afgørende for tilrettelæggelsen af de rette målrettede energipolitiske strategier, at misforståelsen afklares og ryddes af vejen. Misforståelsen I skolen lærte vi, at man med en skålvægt kan måle massen af det ene og det andet i kg, pund eller en anden enhed, og at den samlede masse af alle stoffer i et lukket rum er konstant, selvom stofferne undergår kemiske forandringer (loven om massens bevarelse). At det som regel ikke er fornuftigt at lægge æbler og pærer sammen, var også en læresætning. Så selvom det er rigtigt, at 1 kg guld, 1 kg sand og 1 kg savsmuld giver 3 kg i alt, er denne sum ikke en relevant størrelse i nogen praktisk henseende. Vi lærte også, at man med et kalorimeter og et termometer kan måle energi i forskellige former: Elektrisk transmitteret energi måles som el-forbruget i en dyppekoger eller i et piskeris neddyppet i kalorimetret; termisk energi overført fra varmt vand kan måles ved at lede vandet gennem en varmeveksler, som er neddykket i kalorimetret; også brændværdien af et brændstof kan måles ved at lede den hede røggas gennem en varmeveksler, neddykket i kalorimetret. Måleenheden kan være kalorier, Watttimer eller Joule. Og vi lærte, at summen af den således målte energi af alle stofferne i et fuldstændigt lukket og varmeisoleret rum er konstant, selvom stofferne undergår kemiske forandringer og de forskellige dele udveksler energi med hinanden (loven om energiens bevarelse). Det underlige er, at vi ikke lærte, at reglen om ikke at lægge æbler og pærer sammen ikke kun gælder for masse-regnestykker, men også for energi-regnestykker. Det er rigtigt, at 1 kwh i form af elektrisk kraft, 1 kwh i form af varmt vand fra en solfanger eller et geotermisk reservoir og 1 kwh brændværdi i en bunke halm eller lidt olie giver 3 kwh i alt. Men det er indlysende, at denne sum ikke er en relevant størrelse i nogen praktisk henseende. Alligevel lægger ikke kun Energistyrelsen, men også andre professionelle, faglige konsulenter kalorierne eller kilowatt-timerne i el, varme, halm osv. - æbler og pærer - sammen i alle deres energistatistikker og opstiller bogholderi-regnskaber over forskellige energivarer. Nogle af disse kaldes vedvarende energi, og de skal i fremtiden dække en vis del af brutto-energiforbruget - 100% en gang i en uvis fremtid. Disse opsummeringer giver kun mening, hvis man opfatter energi som et mystisk stof, der findes i alle de forskellige opsummerede størrelser. Hvad er det ellers for noget, man holder regnskab med? Der blev i 1700-tallet udviklet en teori om, at varme er et stof - kalorie - som tilføres vand, jern og andet, når det opvarmes. Denne teori bragte videnskaben nogle store skridt frem, men den blev henlagt i 1800-tallet. At den er genopstået i vore dages opfattelse af energi skyldes, at da energi efter oliekrisen i 1973 blev et politisk anliggende, var det økonomer og politikere, der formulerede den energipolitiske dagsorden og opstillede energi-bogholderier på samme måde, som de opstiller penge-bogholderier. Disse simple bogholderi-opgørelser er ikke forkerte. Men de leder på vildspor, når man skal finde ud af, hvordan man kan konstruere det nye energisystem, der skal holde samfundet gående i fremtiden. Og da energiafgifter og -tilskud skulle tjene til at fremme konstruktionen af et funktionsdueligt energisystem på en økonomisk fornuftig måde, går det helt galt, når politikerne sammen med skatteministeriets og finansministeriets økonomer sammensætter komplekser af afgifter og tilskud udfra den opfattelse, at energi er et stof, der kan beskattes ligesom alkohol og tobak. Konkret og rationelt I den klassiske termodynamik - den videnskab det her drejer sig om - defineres energi som en termodynamisk tilstandsfunktion, og loven om energiens bevarelse (termodynamikkens 1. hovedsætning) er en simpel følge af denne definition. Så vi behøver ikke at diskutere, hvad energi er for noget. Det er ikke noget. Det er ligesom masse en målelig egenskab ved ethvert afgrænset fysisk system, der befinder sig i en bestemt tilstand. Meget abstrakt. Ja. Men selvom det ville være overordentligt nyttigt, hvis der i folkeskolens fysikundervisning indgik et grundkursus i termodynamik, er den grundlæggende indsigt, det ville give, ikke en forudsætning for en fornuftig energipolitisk debat. Man kan begynde med en begribelig, konkret formulering af formålet med de kæmpestore investeringer, der indgår i den såkaldte strategiske energiplanlægning, se box 1. Derpå kan vi opregne de velkendte midler, vi har at gøre godt med, og det, vi har brug for, udtrykt som konkrete, velkendte fysiske tilstande - se box 2 - og gå i 16 Kraftvarme Nyt AUGUST 2012

17 gang med den nøjere tekniske analyse af samspillet mellem komponenterne i et fremtidigt energisystem som det, der er skitseret i figur 1, hvor alle de i box 2 opregnede potentialer er i spil. Strategisk planlægning uden en strategi Det gælder om hen ad vejen at opnå de størst mulige brændselsbesparelser per krone investeret og forbrugt i den daglige drift. Det, der skal beregnes, er derfor, hvor meget brændselsforbruget kan nedbringes ved at inve- Box 1: Den strategiske planlægnings formål Formålet er at nedbringe brændselsforbruget i Danmark, sådan at forbruget hurtigst muligt nedbringes til en mængde, som kan dækkes af Danmarks andel af de begrænsede biomasse-brændselsressourcer, der her i landet og i andre lande kan frembringes på en økologisk bæredygtig måde uden at forøge atmosfærens CO 2 -indhold. For at nedbringe CO 2 -udslippet skal det til enhver tid resterende fossile brændselsforbrug fortrinsvist dækkes af naturgas, som giver et mindre CO 2 -udslip per afbrændt MJ end kul og olie. Med dette konkrete formål for øje - i stedet for de populistiske udtryk omstilling til et grønt og fleksibelt energisystem eller omstilling til ren vedvarende energi (Energiaftalen af marts 2012) - er det klart, at det er mulighederne for at formindske brændselsforbruget, der skal analyseres. Box 2: Det, vi har at gøre godt med, og det, vi har brug for Energiomsætnings-enheder og -anlæg (termodynamiske maskiner) er konstrueret til at udnytte termodynamiske potentialer til nyttige formål. Potentialerne - det vi har at gøre godt med - er: Temperaturforskelle (termiske potentialer). F.eks. mellem temperaturen i brændkammeret omkring en dampmaskines kedelrør og temperaturen i fjernvarmekredsløbet eller i fjorden, der køler kondensatoren. Elektriske spændingsforskelle mellem el-nettets ledninger og mellem ledningerne og jorden eller mellem polerne på et batteri (elektriske potentialer). Hastighedsforskelle mellem vinden og jordoverfladen, som driver vindmøllerne (kinetiske potentialer). Trykforskelle. F.eks. mellem en kompressors tryktank og atmosfæren (spatiale potentialer). Højdeforskelle (gravitationspotentialer). Udnyttes i vandkraftværker. Kemisk uligevægt (kemiske potentialer). F.eks. kan den kemiske uligevægt mellem en beholder med olie og atmosfærens ilt udløses ved at opvarme olien til brændpunktet. Elektrokemisk uligevægt i batterier af forskellig slags. Dertil kommer elektrisk kraft fra det elektriske potentiale, der frembringes i solceller. De nyttige formål - det vi har brug for - er: at opretholde temperaturforskelle mellem indendørs opholdssteder og udeluften (opvarmning eller køling) og mellem køleskabes/kølerums og fryseres/fryserums indre og deres omgivelser. at frembringe elektrisk kraft til belysning og drift af elektriske apparater og maskiner. at frembringe elektrisk og mekanisk kraft til fremdrift af transportmidler, landbrugsmaskiner, entreprenørmaskiner, m.fl. at drive industrielle procesanlæg af forskellig art. Termiske maskiner er termiske kraftmaskiner, der udnytter et termisk potentiale til at frembringe en mekanisk arbejdsydelse, der i en el-generator kan omsættes til et elektrisk potentiale (dampturbine kraftværker, gasturbiner, stempelmotorer, Sterling-motorer), kompressions-varmepumper, der (omvendt) omsætter en mekanisk arbejdsydelse til et termisk potentiale, og absorptions-varmepumper, der omsætter et termisk potentiale ved en højere temperatur til et termisk potentiale ved en lavere temperatur. De termiske potentialer, der driver termiske kraftmaskiner og absorptions-varmepumper, frembringes ved forbrænding, hvorved brændslets kemiske potentiale omsættes til et termisk potentiale ved en høj temperatur. I individuelle kedler og fjernvarmeværker går det meste af brændslets potentielle drivkraft tabt i varmevekslingen mellem den hede røggas og det kun grader varme vand. Brændselsceller tilhører ikke klassen af termiske maskiner. De omsætter et kemisk potentiale direkte til et elektrisk potentiale. I elektrolyseanlæg sker der - omvendt - en omsætning af elektrisk kraft til et kemisk potentiale i form af brint. Kraftvarme Nyt AUGUST

18 Energidebatten fortsat stere i de forskellige anlæg og maskiner: i vindmøller, solceller, kraftvarmeværker, solfangere, varmelagre m.fl., i el-apparater og el-drevne maskiner, der bruger mindre strøm, og i bygningstekniske forbedringer, der formindsker bygningernes varmeforbrug. Det er komplicerede beregninger, fordi produktionsog forbrugsforholdene er forskellige i årets forskellige måneder (se figur 4) og vind og sol skifter fra den ene time til den næste. Og som vist i eksemplet figur 5 tegner beregningsresultaterne et tilsvarende kompliceret billede. Men sådan er virkeligheden, og hvis man vil tilrettelægge en realistisk strategi, der er teknisk og samfundsøkonomisk formålstjenlig med hensyn til den i box 1 givne målsætning, skal man vide, hvad der kan opnås ved at investere på de forskellige indsatsområder. Det er imidlertid både den foregående og den nuværende regerings politik, at Energistyrelsen ikke skal foretage sådanne analyser. Uden noget grundlag i beregninger af de brændselsbesparelser og CO 2 -formindskelser, der opnås, lader regeringen således kommunerne foretage store investeringer i geotermiske anlæg, solceller, solfangere etc., samtidigt med, at de ved at nedlægge decentrale kraftvarmeværker eller reducere dem til standby-anlæg forringer energisystemets evne til el-effektregulering og forøger landets samlede brændselsforbrug og CO 2 -udslip. Det er klart, at kommunerne rundt omkring i landet ikke kan foretage beregninger af de virkninger, deres investeringsprogrammer vil have i det nationale energisystem i dets helhed - blandt andet fordi det, den ene kommune gør, påvirker virkningerne af det, der sker i andre kommuner. Hver især bestræber de sig naturligvis på at finde løsninger, der med det gældende kompleks af afgifter, tilskud og samfundsøkonomiske regneregler giver de lavest mulige fjernvarmepriser indenfor kommunegrænsen. I de kommende år vil vi se resultaterne af denne strategiske planlægning, som er styret af et ikke-målrettet afgifts/tilskuds-kompleks uden en overordnet national strategi. Fortsættes på side 20 Figur 1: Af dette billede af det nye energisystems sammensætning med el foroven og varme forneden fremgår det klart, at det samlede bidrag fra vedvarende energikilder - vindmøller, solceller, solfangere og biomasse-brændsler - er en æbler+pærer+gulerødder-sum, og at de forskellige bidrag til denne sum har meget forskellige indvirkninger på brændselsforbruget og CO 2 -udslippet, bl.a. afhængigt af systemets sammensætning og bidragenes årstidsvariationer, se figur 4. VE-summen er således en irrelevant størrelse. Ligeledes er brutto-energiforbruget, som er summen af bidragene fra alle energikilderne - brændsler, vindmøller, solceller, solfangere - en irrelevant størrelse. VEprocenten, som er bidraget fra vedvarende energikilder divideret med brutto-energiforbruget, er således en irrelevant størrelse. Det kan gå så galt, at CO 2 -udslippet bliver større eller uændret, selvom VE-procenten fordobles, se for eksempel Greenpeacerapporten Ombygningen af energisystemet [6], side 31. Alligevel er VE-procenten en central størrelse i opstillingen af energipolitiske målsætninger. I modsætning til den konkrete, håndgribelige målsætningsformulering i box 1. Vedvarende energi (renewable energy) er et udtryk for bestræbelsen på at udvilke et energisystem, der kan holde samfundet i gang uden forbrug af ikke-fornyelige, miljø- og klimabelastende ressourcer. Som sådant kan det i den almindelige debat fremme den politiske opbakning til en fornyelse af energisystemet. Men i den konkrete målsætningsformulering og den tekniske og økonomiske analyse af mulighederne for at opfylde målsætningen er det samlede VE-bidrag en irrelavant størrelse. 18 Kraftvarme Nyt AUGUST 2012

19 SELV EN MASKINE HAR BRUG FOR KÆRLIGHED RING OG HØR NÆRMERE. Hvis du tager dig godt af din gasmotor, tager den sig godt af dig. Det er simpel logik og god forretning. Hos OK fører vi naturligvis Mobil Pegasus 1005, så du kan yde den bedst mulige omsorg. Din motor vil belønne dig med lang levetid, sikker drift og lave omkostninger. du et præcist billede af din olies tilstand. Så kan du vente med at bruge tid og penge på olieskift, til det faktisk er nødvendigt. Ring og hør nærmere eller aftal et besøg med en af vores kompetente teknikere. Men vi beder dig ikke om hovedløst at skifte olie. Hvis du bruger OK s online olieanalysesystem, får OK a.m.b.a. Energien er jeres Kraftvarme Nyt AUGUST

20 Energidebatten fortsat Energiaftalen marts stykkevist og delt Klip de enkelte dele ud af billedet af energisystemet figur 1: vindmøller, solceller, kraftmaskiner (motorer), varmepumper, elektrolyseanlæg, biogas, el-biler, bygninger og alle de andre dele. Læg de udklippede brikker ud på bordet i tilfældig rækkefølge uden pile fra den ene til de andre, så der ikke er nogen sammenhænge og struktur tilbage. Nedsæt så for hver brik en arbejdsgruppe, der skal analysere teknik, økonomi og anvendelsesperspektiver for den del, der står på brikken. Det er sådan Energiaftalens analyseprogram fremstår under overskriften Oversigt over analyser og udredninger til omstilling af den samlede energiforsyning til ren vedvarende energi (sic.). Det drejer sig om den samlede energiforsyning, men brikkerne i puslespillet analyseres hver for sig, uden at man ved, hvordan det samlede billede ser ud. For eksempel: Én gruppe skal analysere (1) fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning. En anden gruppe skal analysere (2) mulighederne for at fastholde elnettets høje funktionalitet i en situation med stadigt stigende vindkraft. En tredie skal (3) undersøge tilskuds- og afgiftssystemet med henblik på at vurdere behovet for justeringer af det eksisterende system, så det samfundsøkonomisk giver hensigtsmæssige incitamenter til omstillingen til et grønt og fleksibelt energisystem. Man behøver imidlertid kun at kaste et blik på figurerne 1-5 for at konstatere, at man ikke kan analysere (1) uden at inddrage (2). Og (3) giver kun mening, når det er nærmere specificeret, hvordan omstillingen til et grønt og fleksibelt energisystem skal ske, dvs. når der foreligger en strategi i form af tekniske retningslinier og investeringsprogrammer. Ellers kan man jo ikke vide, hvilke økonomiske incitamenter, der skal til for at fremme denne omstilling. Figur 2 LOCUS-anlæg er kraftvarmeværker med motor og varmepumpe. De indgår som centrale dele af det nye energisystem, se figur 1. Betegnelsen LOCUS: Local Cogeneration Utility System blev indført i 1980erne, hvor der blev opført nogle demonstrationsanlæg. For en nøjere beskrivelse se [4] og [5]. Motor står her for en kraftmaskine (en stempelmotor, gasturbine, Stirling-motor eller et dampturbineanlæg) med tilhørende elgenerator, eller en brændselscelle. Når vindkraften plus den af varmebehovet bestemte el-produktion i LOCUS-anlæggenes motorer overstiger el-forbruget, igangsættes varmepumper. Derved nedbringes el-overskuddet, dels fordi elektrisk kraft udnyttes i varmepumperne, dels fordi el-produktionen i motoren formindskes. Med en central styring af flere hundrede LOCUS-anlæg vil disse således indgå i den såkaldte smart grid el-effektregulering som de anlæg, der bidrager med den største reguleringskapacitet. Hvis LOCUS-anlæggene udstyres med el-patroner i stedet for varmepumper (en el-patron virker som en varmepumpe med effektfaktor 1,0) bliver den brændselsbesparelse, der opnås ved at udnytte vindkraften til varmeproduktion mindre, se figur 3. Figur 3 Brændselsforbrugs-reduktionsfaktoren r angiver den formindskelse af et LOCUS-anlægs brændselsforbrug, der for en given varmeproduktion fra anlægget opnås ved at formindske anlæggets el-produktion til el-nettet med én enhed. Den afhænger af såvel motorens el- og varme-virkningsgrader som varmepumpens effektfaktor e. Med geotermisk varme som varmereservoir for varmepumpen (ved nedkøling af varmt vand fra undergrunden fra ca. 70 til ca. 15 grader) kan der opnås en varmepumpe-effektfaktor på 6,2 mod en effektfaktor på 3,2 i gennemsnit over året, når varmereservoiret er udeluften. Med en motor-elnyttevirkning på 0,4 er r-faktoren imidlertid ikke meget større med geotermisk varme end med udeluft som varmereservoir. Det vil sige, at der i et energisystem, hvor overskydende el-produktion udnyttes effektivt med LOCUS-anlæg, er de yderligere brændselsbesparelser, der kan opnås med store investeringer i udnyttelse af geotermisk varme, relativt små. Velkommen til nye medlemmer Ulsted Biogas ApS Rørholtvej Hals Lbt Agro K/S Dammenvej Hjørring 20 Kraftvarme Nyt JUNI 2012