Notat Kontraktredskabet i konsultativt arbejde - psykologiske eller professionelle kontrakter?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Notat 1912-2. Kontraktredskabet i konsultativt arbejde - psykologiske eller professionelle kontrakter?"

Transkript

1 Benedicte Madsen, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Tlf. privat: , PROKAL-12: Procesledelse og konsultation i aktionslæring Notat Kontraktredskabet i konsultativt arbejde - psykologiske eller professionelle kontrakter? Af Benedicte Madsen 1. Psykologisk kontrakt iflg. Edgar Schein (1988, 1999) 2. Psykologisk kontrakt iflg. Denise Rousseau (1995, 2001) 3. Peter Hawkins om hjælperrelationer (1989, 2006) 4. Supervision og konsultation iflg. Lis Keiser og Mogens A. Lund (1991) 5. Kontraktniveauer iflg. Benedicte Madsen og Søren Willert (1990 og frem) 6. John Andersen og Susan Weiss om kollegial supervision (1994) 7. Konflikthåndtering iflg. Barbro Lennér-Axelsen (1996) 8. Gitte Haslebo om konsultation i organisationer (1997) 9. Helle Alrø om supervision og coaching (1998, 2011) 10. Stelter et al. om coaching (2002) 11. Samarbejde i professionelle relationer iflg. Mads Hermansen, Ole Løw og Vibeke Petersen (2004) 12. Henrik Wengel om supervision i grupper (2005) 13. To Attractor-bidrag (2006, 2009) 14. Kristian Dahl og Andreas Juhl om proceskonsultation (2009) 15. Marianne Thrane om vejlederarbejde (2012) 16. Afsluttende bemærkninger 17. Referencer 1

2 Brug af kontrakter spiller en afgørende rolle i aktionslæring ad modem VIA-modellen. Det bliver meget tydeligt i min/vores håndbog om AL (=DNA-bogen, Madsen et al. 2010), hvor kontrakten ses som et redskab for rammekonsulenten såvel som samtalekonsulenten. Et centralt element i dette kontraktbegreb er det aftalte bevægelsesønske, dvs. det ønske hos klientparten, som hjælperen siger Ja til 1. En kontrakt forudsætter, at ikke blot klienten, men også hjælperen kan skrive under, enten i bogstavelig eller overført forstand. Dette begreb hhv. redskab er jeg endt med at kalde en professionel kontrakt, til forskel fra en psykologisk kontrakt (se afsnit 1-2 nedenfor) eller for den sags skyld en juridisk kontrakt. Jeg har arbejdet med og videreudviklet det gennem en årrække, i starten sammen med Søren Willert (se afsnit 5). Professionelle kontrakter er i øvrigt ikke forbeholdt asymmetriske hjælperrelationer, de kan også finde anvendelse i mere symmetriske relationer som f.eks. kolleger i et team- eller projektsamarbejde. Notat tager en tur rundt i ældre og nyere litteratur om organisationspsykologi, konsultation, supervision og coaching for at indkredse selve kontraktbegrebet, og især hvordan det har været anvendt som redskab til rammesætning og løbende regulering af professionelle relationer af den art, der kan betegnes som kontraktlige og frivillige. Det sker til dels i kronologisk orden. Undervejs introduceres en række underkategorier, som alle er markeret med fed skrift. I små afsnit kaldet Kommentarer sammenlignes den pågældende kilde med mit eget kontraktbegreb og redskab, sådan som jeg ser det nu om dage. Notatet har fokus på konsultativt arbejde generelt og er ikke konkret møntet på aktionslæring, f.eks. gennemgås DNA-bogens omfattende præsentation af kontraktredskabet i relation til aktionslæring ikke. 1. Psykologisk kontrakt iflg. Edgar Schein (1988, 1999) Scheins syn på den psykologiske kontrakt kendes nok bedst fra hans relativt sene værk om proceskonsultation (Schein 1999), men allerede i sin bog om organisationspsykologi fra 1988 (dansk oversættelse 1993) fandt han begrebet nyttigt i en organisatorisk sammenhæng, idet han førte det tilbage til Chris Argyris, en anden kendt organisationspsykolog. Med en sådan psykologisk kontrakt ligger det underforstået, at der findes et uskrevet sæt forventninger, som til enhver tid fungerer mellem samtlige medlemmer af organisationen og de forskellige ledere indenfor organisationen (Schein 1993:27, min fremhævelse). Han sidestiller den psykologiske kontrakt med rollebegrebet, fordi det handler om gensidige forventninger og forestillinger om gensidige rettigheder og forpligtelser. Kontrakten skal som sagt 1 I det følgende bruges hjælper- og konsulentbetegnelsen som et paraplybegreber, der også omfatter supervision, coaching og vejledning, mens klient (og klientsystem) er overbegreb for den anden part i rolle-relationen, f.eks. supervisand, fokusperson eller aktør. Der er i øvrigt store sammenfald mellem det, som sidst i 1900-tallet blev kaldt supervision, og det som i de efterfølgende år kaldes coaching modebølger gør sig gældende også her. 2

3 primært forstås som et uskrevet og implicit forventningssæt. Samme påpegning gælder Scheins senere brug af begrebet, hvor det sættes i relation til proceskonsultation og hjælperrelation: "The psychological contract is the tacit set of expectations on the part of the consultant and client about what each will give and receive in the relationship above and beyond the basics of when to meet, for how long, and for what fee" (Schein 1999:235, min fremhævelse). Schein advarer imod forsøg på at finde frem til en eksplicit kontrakt med klientsystemet, hans devise er snarere go with the flow. Argumentet er dels, at de gensidige forventninger konstant skifter i processens løb, dels at klientsystemets eventuelle sårbarhed bremser dem i helt fra starten at fortælle om de virkelige problemer og den sande kompleksitet. En tidlig kontrakt tænkes endvidere at være præmatur, fordi klienten i startfasen er for optaget af at teste sin konsulent: Lytter hun aktivt nok? osv. Omvendt er det vigtigt for konsulenten at teste klientsystemet: Forstår de mine spørgsmål, er de villige til at svare? Schein beskæftiger sig med længere konsultative forløb, dvs. med det, jeg kalder rammekontrakter, jf. afsnit 5. Rent bortset fra at jeg selv taler om ønsker frem for forventninger (for at undgå forventningsbegrebets normative undertoner), så foretrækker jeg en høj ekspliciteringsgrad. Til regulering af længere forløb arbejder jeg med skriftlige og ret detaljerede kontrakter og påbegynder kontraktfasen lige fra start, men venter typisk med at færdiggøre den endelige version til efter at selve arbejdet er gået i gang. Jeg indskriver ofte en passus om løbende ret til genforhandling. Og jeg faseopdeler evt. forløbet, så der kun laves detaljeret kontrakt for én fase ad gangen. På den måde håndteres nogle af de betænkeligheder, Schein fremfører. Blandt kontraktredskabets mange fordele er, at det kan forebygge mudder, misforståelser og vildveje. Uanset vores forskellige syn på kontraktens funktion, så jeg er meget enig med Schein, hvad angår de vanskeligheder, som oprindelig kontrakt-uklarhed kan afstedkomme: "When things do not seem to work out very well, the 'mistakes' that occurred on the part of the consultant almost always occurred at the very beginning of the relationship" (Schein 1999:226). 2. Psykologisk kontrakt iflg. Denise Rousseau (1995, 2001) Udover Schein er Denise Rousseau den mest kendte kontraktforsker inden for organisationspsykologien. Rousseaus fokus ligger entydigt på kontrakter i organisatoriske sammenhænge, især mellem medarbejder og organisation/ ledelse. Hendes hovedværk er fra 1995, men allerede sidst i 1980 erne begyndte hun at skrive om psykologiske kontrakter. Hun har ingen referencer til Schein. Rousseau (1995) skelner mellem skrevne vs. uskrevne og især implicitte kontrakter, idet hovedvægten ligger på de uskrevne, implicitte psykologiske kontrakter. Kontraktens centrale 3

4 element er frivilligt accepterede gensidige forpligtelser mellem parterne, vel at mærke parternes respektive tro på, at sådanne forpligtelser eksisterer. The psychological contract is individual beliefs, shaped by the organization, regarding terms of an exchange agreement between individuals and their organization. Psychological contracts have the power of self-fulfilling prophecies: They can create the future (Rousseau 1995:7, mine fremhævelser). Det som ligger bag betegnelsen psykologisk er, at enigheden afhænger af øjnene der ser, og ofte vil parterne have divergerende tolkninger af, hvori enigheden består - og så er der jo ikke enighed og samstemning. Psykologiske kontrakter kan føre til det, Rousseau kalder falsk konsensus, The condition of perceived agreement is, of course, in the eye of the beholder. The tendency toward false consensus is widely noted in the literature on perception. Individuals tend to believe that a large portion of others believe as they do (Rousseau 2001:534). Men i heldigt fald er de psykologiske kontrakter samstemte, som følge af, at de har udviklet og fæstnet sig over tid i en given social sammenhæng, og i så fald taler Roussau om normative kontrakter. Tidsfaktoren medvirker i det hele taget til gensidighed og til stabilisering af forventningerne. Psykologiske og normative kontrakter er ganske vist erfaringsbaserede, men over tid etableres der mentale modeller og kognitive skemaer, som er forholdsvis robuste over for de nye erfaringer, parterne gør sig her og nu. Mental models that organize knowledge in a systematic way are schemas Once a schema is formed, there is less review of current facts and circumstances and more reliance on what is already known (Rousseau 1995:31). Kommentar. Rousseaus begreber om psykologiske og normative kontrakter er overlappende med det, man inden for klassisk socialpsykologi kalder rollerelationer, bestående af komplementære rettigheder og forpligtelser, jf. også Scheins pointe i afsnit 1. Mit eget begreb om den professionelle kontrakt lægger stor vægt på parternes bestræbelser på at komme frem til en samstemt og relativt eksplicit aftale for afgrænsede forløb. Herved opnås den form for gensidighed, som Rousseau forbinder med normative kontrakter, og som mindsker faren for falsk konsensus og divergerende fortolkninger - skønt risikoen selvsagt altid eksisterer. Rousseau har den pointe, at dannelsen over tid af mentale modeller og kognitive skemaer har en konserverende effekt, bl.a. ved at gøre det vanskeligt for parterne i organisationen at tilpasse sig ændrede vilkår. På dette punkt har den professionelle kontrakt en fordel, især hvis hjælper og klient ikke deler en lang fælles forhistorie. Selv om begge parter bringer visse kognitive skemaer med sig ind i situationen, f.eks. vedr. hvad en konsulent overhovedet kan hjælpe med, så mødes de på mere jomfruelig grund. 4

5 3. Peter Hawkins om professionelle hjælperrelationer (1989, 2006) (Dette delafsnit må vente til en anden gang, se Hawkins & Shohet 1989 og Hawkins & Smith 2006) 4. Supervision og konsultation iflg. Lis Keiser og Mogens A. Lund (1991) Her har vi en af de tidligste danske udgivelser om supervision og konsultation, og ligeledes en af de tidligste danske præsentation af et kontraktredskab, i hvert fald så vidt jeg ved. Iflg. Keiser & Lund 1991 skal en arbejdskontrakt skriftlig eller mundtlig - omfatte selve forudsætningerne for supervisionen hhv. konsultationen, foruden den opnående enighed om form og indhold, herunder tid og ressourcer, evalueringsaftaler, muligheder for stadige justeringer (det man også kunne kalde genforhandlinger), og hvorvidt den professionelle part f.eks. skal arbejde sags- og/eller personorienteret. I relation til bogens første del, som omhandler supervision, hedder det: Vi mener afgjort, at kontrakten er nødvendig og også klargørende for supervisionsforløbet, men naturligvis er supervision en proces, som ændrer sig undervejs, og det er derfor også vigtigt, at evalueringstidspunkter er aftalt i supervisionsprocessen (Keiser & Lund 1991:31-32). Specielt i relation til konsultation ift. institutioner taler de om, at der skal være ligeværdighed: Det vigtigste i kontrakten er ligeværdigheden, altså at institutionen ikke er forpligtet på at overtage konsulentens synspunkter, og at konsulenten på sin side ikke har ansvar for det endelige produkt (ibid.:82). Samme ligeværdighed forudsætter de næppe, hvor det handler om supervision, fordi de ser denne form for professionel aktivitet som rummende et fagligt kontrolaspekt. Hermed tilskriver de supervisor-rollen større magt end konsulent-rollen. Keiser & Lund kommenterer den tilsyneladende modsætning mellem på den ene side den uformelle tone og atmosfære, som de understreger betydningen af, og på den anden side deres vægt på kontrakten, og begrunder det med, at supervision og konsultation ofte vedrører emotionelt belastende emner, hvor mennesker kan have brug for struktur, for ikke mere eller mindre åbenlyst at flygte fra problemerne (ibid.:81). Pointen omkring ligeværdighed understreger frivillighedsprincippet og svarer også lidt til det, jeg forsøger at indfange ved at tale om det aftalte bevægelsesønske se afsnit 5. 5

6 5. Kontraktniveauer iflg. Benedicte Madsen og Søren Willert (1990 og frem) I det daværende Center for Systemudvikling under Psykologisk Institut arbejdede Søren Willert og jeg med konsultation og i det hele taget professionelle hjælperrelationer, forstået som kontraktlige og frivillige relationer. Ved gentagne lejligheder understregede vi betydningen af kontraktstyring. I starten talte vi mest om samarbejdsaftaler (se f.eks. Madsen & Willert 1990), men gradvist optrådte også kontraktbegrebet, f.eks. i Willert & Madsen I Madsen & Willert 1992 giver vi eksempler på, hvordan supervision er kontraktstyret og taler i den forbindelse om psykologiske kontrakter. Det sker uden referencer, men mest sandsynligt (ubevidst) inspireret af Schein, måske også af Keiser & Lund, eller Hawkins. En mere grundig præsentation af kontraktredskabet ses i en af vores 1993-publikationer, stadig uden referencer til anden litteratur: Gode samtaler er styret af klare kontrakter. Parterne er enige om, hvad formålet med samtalen er, hvilke indbyrdes rettigheder og pligter de har, og hvori sagen består. Overensstemmelsen kan være tavs og underforstået og alligevel fungere som det, nogen kalder psykologisk kontrakt. Eller den kan være eksplicit, dvs. formuleret med ord og eventuelt skriftligt på en måde, så begge parter kan skrive under bogstaveligt eller i overført forstand. Mange års praktiske erfaringer siger os, at det i hjælpersamtaler er hensigtsmæssigt at operere med meget eksplicitte kontrakter. Det er den professionelle part, der har ansvaret for, at der arbejdes systematisk med kontraktens indgåelse og løbende justering, og at den fungerer som reelt styringsredskab for samtalen (Madsen & Willert 1993:131-2). Bemærk at vi så småt lægger afstand til psykologisk kontrakt. Både og 1993-artiklen handler i øvrigt om samtaler, og senere har jeg kaldt kontrakter på dette niveau for samtalekontrakter (se f.eks. Madsen et al. 2010), I 1996 kom vi med en mere gennemtænkt præsentation af kontraktbegreb, samtidig med at vi skelnede mellem tre kontraktniveauer. Grundkontrakten udpeger idealtypen - den professionelle basisrolle og rollerelation, som den professionelle part indtager vis-a-vis den anden der er f.eks. grundlæggende forskel på en leder-medarbejder relation, en supervisorisk relation og en terapeutisk relation. Rammekontrakten tjener til regulering af den konkrete professionelle relation og bliver i artiklen defineret som en overenskomst mellem to parter, den professionelle og klienten, der specificerer relationens mål og midler, rammer og ressourcer tillige med de to parters gensidige rettigheder og forpligtelser (Willert & Madsen 1996:102). Den procesregulerende kontrakt styrer de løbende udvekslinger i samtalen. Det præciseres, at målet angiver slutpunktet for den bevægelse, som hjælperen skal hjælpe klientparten med at foretage; samt at kontraktbegrebet forudsætter, at også supervisor kan skrive under, hvad samtalens mål angår. Bevægelse er valgt som overbegreb for afklaring, læring, beslutning og meget andet. Der tales om supervisandens bevægelsesønske, og noget mere indirekte end i mine senere skrifter opererer vi med vendingen aftalt bevægelsesønske. 6

7 Ift. den enkelte (supervisions)samtale anbefales det, at bevægelsesønsket er klart for begge parter og evt. skrevet op på tavle el.lign.; så kan supervisor bruge det til at navigere efter. Desuden kan kontrakten danne grundlag for evaluering og for refleksioner over den læring, som samtalen forhåbentlig har resulteret i. Og den kan forebygge rolleforvirring. Der refereres i øvrigt kort til Scheins psykologiske kontraktbegreb som netop et anderledes begreb end vores eget. Siden da har jeg behandlet og videreudviklet kontraktredskabet i flere forskellige sammenhænge, se Madsen 2002, 2006, 2012 samt Madsen et al Disse tekster gennemgås ikke i nærværende notat og 1996-artiklerne omhandler supervision, men det er indlysende, at betragtningerne er relevante for mange andre konsultative hjælperaktiviteter. I arbejdspapiret Samtalestyring og brug af kontraktredskabet i konsultation, supervision og coaching fra 2002 pointere jeg for første gang helt tydeligt, at (indholds)kontrakten svarer til det aftalte bevægelsesønske: Begge parter skal kunne sige Ja. Samme sted og ved flere andre lejligheder har jeg også formuleret det princip, at hvis man vil have et Ja, må man vove et Nej. Rammekontrakter kan indramme et længere forløb såvel som en enkelt samtale sidstnævnte har jeg senere kaldt samtalekontrakt (se Madsen et al. 2010). Hertil kommer det vi dengang kaldte den procesregulerende kontrakt, og som jeg sidenhen har forenklet og kaldt proceskontrakt (ibid.). I Madsen et al skelnes desuden mellem indholdskontrakt og proceskontrakt. Samtalens indhold og mål, i form af det aftalte bevægelsesønske, vil typisk blive præciseret i starten af en samtale - det sikrer fokus på en hensigtsmæssig måde og selvsagt kan der ske en genforhandling - mens samtalen løbende reguleres af proceskontrakter. I 1996 og tidligere stod det som før nævnt ikke klart for os, om vi havde hentet inspiration andetsteds fra eller genopfundet endnu en dyb tallerken. Når jeg nu genlæser materialet sammen med Keiser & Lund 1991 (se afsnit 4) er jeg noget beskæmmet over, at vi ikke inddrog deres kontrakt-overvejelser i vores 1996-tekst, så meget mere som at vi indledte artiklen med at tage afsæt i disse forfatteres supervisionsbegreb. 6. John Andersen og Susan Weiss om kollegial supervision (1994) I denne bog er der et kort delafsnit om Etablering af kontrakten, dvs. den enighed om form, indhold, tid og sted, som er så vigtig (også) i kollegial supervision. Andersen & Weiss sætter specielt fokus på den part, der til enhver tid er i rollen som fokusperson, og understreger at god kontakt er endnu vigtigere end klar kontrakt. De kommer også ind på, at det under forløbet skal være muligt løbende at revidere kontrakten, idet supervision er en organisk, ikke en mekanisk proces. Endvidere skelner de mellem to forskellige vægtninger i en kontrakt. Den ene er knyttet til aftalerne om, hvordan supervisionen er organiseret. Den anden vedrører den problemstilling, som skal 7

8 undersøges eller udforskes, altså: Hvad ønsker fokuspersonen hjælp til? (Andersen & Weiss 1994:54). Den første af de to vægtninger svarer i min terminologi til den del af rammekontrakten, som vedrører formen. Den anden svarer til indholdskontrakten eller det aftalte bevægelsesønske. Se i øvrigt Søren Willert 1993 om Personaleintern supevision (alias kollegial supervision), hvor kontraktredskabet dog ikke figurerer eksplicit. 7. Konflikthåndtering iflg. Barbro Lennér-Axelson (1996) Kontraktredskabet i Lennér-Axelson & Thylefors 1996 (dansk oversættelse 1998) vedrører i særlig grad konflikthåndtering, hvor tredjepart enten er en leder eller en ekstern konsulent. Barbro Lennér- Axelson, som har forfattet det relevante kapitel 12, skelner mellem tre kontraktniveauer. Dels rammeaftaler, der bør være bindende og skriftlige, men også så åbne, at der kan ske ændringer inden for rammen. Dels samarbejdsaftaler, der defineres lidt uklart, men har meget med spilleregler at gøre og ikke nødvendigvis er skriftlige. Og dels arbejdsaftaler, der svarer til dagsordener for et enkelt møde eller en samtale. Det understreges, at kontrakten ikke nødvendigvis skal have en kontrakt-agtig form, dvs. forsynes med underskrifter etc. Lennér-Axelson kæder dagsordensbegrebet sammen med de mange skjulte dagsordener, der normalt ses i konflikter, herunder forsøg på at etablere skjulte alliancer med tredjepart. Hvad angår ramme- og samarbejdsaftalen er der overvejelser over, hvor meget konfliktparterne skal inddrages. Jo mere optrappet konflikten er, jo vanskeligere er det at nå til enighed. Og jo mere umoden relationen mellem parterne er, desto mere styrende bør tredjepart ifølge Lennér-Axelson være. Rammeaftalen svarer til Søren Willerts og mit tilsvarende begreb, mens arbejdsaftalen minder om den konkrete samtalekontrakt. Brugen af f.eks. mail-korrespondence som erstatning for en kontrakt-med-underskrifter er et nærliggende alternativ, som jeg ofte selv betjener mig af. 8. Gitte Haslebo om konsultation i organisationer (1997) Gitte Haslebo og Kit Sanne Nielsen har sammen skrevet bogen Konsultation i organisationer hvordan mennesker skaber ny mening (1997, rev. udgave er fra 2003). Her er det Haslebo, der behandler kontraktredskabet, og det sker især i relation til en case, en kommunal konsulentopgave der forløber over en måned og forestås af Haslebo selv og en anden konsulent. I afsnittet Etablering af psykologisk og formel kontrakt er der ikke rigtig nogen definition af psykologisk kontrakt, men vistnok hentyder den til en tillidsfuld kontakt mellem konsulentteam og klientsystem. Til gengæld er der interessante betragtninger over det, hun kalder den formelle kontrakt. 8

9 Den formelle kontrakt havde i casen form af en projektbeskrivelse, der præciserede formål, faser og spilleregler og understregede, at konsulenterne ikke ville fungere som eksperter, der kom med løsninger. De fandt det nødvendigt med en omhyggelig formulering af spillereglerne, nærmere betegnet regler som skulle gælde dem selv, dels vedr. tavshedspligt, dels principper for deres tilbagemeldinger til ledelsen. Sent i kontraktfasen opdagede konsulenterne, at de ikke vidste, hvem der skulle underskrive fra organisationens side. De fremsendte kontraktteksten til deres kontaktperson, men kontrakten kom tilbage med en underskrift fra lederen to niveauer over vedkommende. Hermed blev det stadfæstet, at denne leder var såvel rekvirent som øverste ansvarlige for forløbet. Konsulenternes selvransagelse går ud på, at den nævnte tvivl nok afspejlede deres manglende tillid til den øverste leders engagement, og de nåede frem til en erkendelse af, at der bagved havde ligget et ønske om at beskytte personalegruppen og sikre den hjælp. Disse reaktioner så vi igen som alarmsignaler i forhold til vores neutralitet (Haslebo & Nielsen 1997:77). Selv bruger jeg ofte en forhandlet projektbeskrivelser og/eller et forløbsdesign som kontrakter, idet klientparten så skal bekræfte deres Ja, evt. blot via mail-korrespondence. Det er altid vigtigt at spørge, hvem der skal underskrive bogstaveligt eller via et eksplicit Ja - fra klientsystemets side, fordi det herved præciseres, hvor ansvaret og magten ligger. Det er ligeledes vigtigt at forholde sig til, om og på hvilke måder det, som er ytret og i det hele taget foregået mellem konsulentparten og bestemte grupper, kan videreformidles til f.eks. en ledelse. 9. Helle Alrø om dialogisk supervision og coaching (1998, 2011) Indledningsvist parafraserer jeg fra Alrø & Kristiansen 1998, s.59 og s.183 (hvor en note i øvrigt henviser til Willert & Madsen 1996): Kontrakten bruges til afklaring af, hvad der er supervisandens problem, hvilke dele af problemet samtalen skal handle om, og hvordan samtalen skal foregå. Kontrakt-snakken er en konkretiserings- og afgrænsningsproces omfattende målet, relationen mellem supervisor og supervisand samt rammerne. Den kan indebære en egentlig undersøgelse, nemlig når supervisanden ikke kender sit problem godt nok til selv at udpege dét, hun gerne vil have hjælp til. Det kan være nødvendigt at vende tilbage til kontrakten flere gange i samtalens løb for at fastholde fokus og retning. Når kontrakten er klar, skaber det klarhed, mens kontrakt-uklarhed kan få mange negative konsekvenser for resten af samtalen. En af konsekvenserne er, at parterne taler forbi hinanden. En anden og nok så væsentlig konsekvens af kontrakt-uklarhed er ifølge forfatterne, at samtalen ikke producerer ny erkendelse hos supervisanden. I 2011 skriver Alrø mere udførligt om kontraktens betydning, nu ift. coaching og mere specifikt ift. det, hun kalder dialogisk coaching (hun og Marianne Kristiansen har tidligere skrevet omfattende om dialog). En række kilder refereres, bl.a. Søholm et al og Molly & Moltke 2009 (se afsnit 13) med mine egne og Sørens tekster som de ældste. Det slås fast, at kontrakten er et hjælperedskab til at afklare, afgrænse og konkretisere samtalens genstand og til at skabe trygge rammer. Alrø forbinder klarhed i samtalekontrakten med forskellige spørgsmålstyper og kommunikative 9

10 kvaliteter, men den del vil jeg ikke uddybe. Hun illustrerer med et autentisk case-eksempel på dialogisk coacing-praksis og konkluderer. Kontraktarbejdet i denne samtale viser, at det har betydning at dvæle, at spejle og parafrasere, at spørge en gang til, at spørge fra en anden vinkel, selv om det umiddelbart kunne se ud som om, der kommer et klart og entydigt svar allerede første gang. Det gælder både for problem-, relations- og målafklaringen (Alrø 2011:29). I dialogisk coaching arbejdes der med en åben samtalekontrakt, dvs. en kontrakt der tilpasses det tema og de mål, som initieres af fokuspersonen (Alrø 2011:17), til forskel fra mere standardiserede og coach-styrede forløb. Ihvorvel kontrakt-snak ligger på et metaniveau, altså samtale om samtalen, så foregår der en kontinuerlig procesregulering, som kan være svær at adskille fra det indholdsmæssige fokus pointen er at coachen løbende bruger kontrakten som pejlemærke, og genforhandling er hele tiden en principiel mulighed. Alrøs sondring mellem åbne og lukkede kontrakter refererer til den sondring, som refereres i afsnit 13 nedenfor. Pointen om at klare kontrakter skaber klare rammer og dermed tryghed er væsentlig. Det er store sammenfald med mit eget begreb om samtalekontrakten. Jeg spørger dog ikke efter problemet, men forsøger at få det positiveret gennem bevægelsesønsket. Min sondring mellem indholds- og proceskontrakt kunne differentiere Alrøs tænkning yderligere. Til gengæld har hun bedre fat i relationsafklaringen, end jeg selv typisk har. Lidt indirekte anerkendes det, at hjælperen kan have stor indflydelse på både problem- og målformulering og altså at der er tale om det, jeg kalder et aftalt bevægelsesønske. 10. Stelter et al. om coaching (2002) I et indledende kapitel slår Stelter (s.39) fast, at coaching forudsætter en klar kontrakt, både hvad angår arbejdets omfang, udformning og aflønning. Denne arbejdskontrakt skal afklare målsætning, tidsomfang, antal møder, mødested, involverede personer, skadesløsholdelse ved aflysning, rejseomkostninger, honorar og betalingsmåde. Hertil kommer det, han kalder den psykologiske kontrakt, som skal afklare de gensidige forventninger, ønsker, mulige resultater, frygt, tabuer, risici, rettigheder og pligter samt en afklaring i forhold til eventuel utilfredshed mellem parterne (ibid.). Hverken her eller senere i bogen er der referencer til anden litteratur om kontraktbegrebet. I bogens kapitel 5, forfattet af Hansen-Skovmoes & Rosenkvist, behandles samtalekontrakten under betegnelsen den psykologiske kontrakt og her parafraserer jeg fra s.108f: Coachen tager i kontraktfasen initiativ til en afklaring af fokuspersonens forventninger til udbytte og til coachens rolle. Uden kontrakt er det ikke muligt for coachen at vide, om han er på rette spor med sine spørgsmål, ligesom hun jo ikke kan vide, hvilke forventninger der er til hende i netop denne samtale. Den fase, hvor kontrakten indgås, omtales som første del af samtalen om samtalen. 10

11 En bog som Stelters er medvirkende til, at samtalekontrakten ofte sidestilles med en psykologisk kontrakt, og det mener jeg som sagt skaber mudder i begreberne. Det Stelter kalder arbejdskontrakt, kan delvist sidestilles med en samtalekontrakt, og han tilbyder en nyttig huskeliste over alt det, som hjælperen skal huske at skabe klarhed omkring. Kapitel 5 s kontraktopfattelse ligger tæt på min egen. Samtale-om-samtale svarer til metakommunikation og til at skifte til metaniveau. 11. Samarbejde i professionelle relationer ifl. Mads Hermansen, Ole Løw og Vibeke Petersen (2004) Kontraktredskabet behandles ganske kort i Hermansen et al. 2004:153 i relation til gennemførelse af systematisk iscenesatte kollegiale refleksioner. Kontrakten tænkes at omfatte mål, spilleregler og rammer. Blandt spillereglerne nævnes følgende: Samtalen er fortrolig; deltagelsen er ønsket og villet; enhver bestræber sig på at værne om egen og andres integritet; og man skal kunne sige nej til at tale om bestemte emner eller svare på bestemte spørgsmål. Bortset fra reglen om fortrolighed opererer jeg som regel ikke med eksplicitte spilleregler, mest fordi min erfaring er, at de næsten kommer af sig selv, hvis de øvrige dele af kontrakten er forhandlet på plads, og hvis konsulenten optræder eksemplarisk, som rollemodel. Men det giver alligevel god mening at lade kontraktredskabet omfatte spilleregler, som kan være med til at sikre etikken og fremhæve parternes integritet. I øvrigt er retten til at sige fra, også undervejs i en samtale, et aspekt af hjælpersamtalen frivillighed. 12. Henrik Wengel om supervision i grupper (2005) I Wengels (2005) supervisionsmodel knytter kontrakten sig til den sidste fase i et supervisionsmøde, hvor supervisanden forpligter sig til at anvende udvalgte ideer, forslag og gode råd fra supervisionen i sin egen praksis i perioden der går inden den efterfølgende supervision. Det er selve denne offentliggjorte forpligtelse eller handleplan, der af Wengel betegnes som en kontrakt. Jo mere klart og operationelt, den er formuleret, jo mere virksom antages den at være. Wengels bog handler om individuel supervisionen, der foregår i grupper, og i modellen indgår, at de øvrige deltagere laver et økologisk check på denne kontrakt, forstået som vurderinger af hvor sandsynligt det er, at supervisanden lykkes med sine forsæt. På den efterfølgende supervisionsgang starter samtalen med, at supervisor spørger til, hvordan det er gået med de intenderede handlinger. Der kan så vise sig at være gode eller mindre gode grunde til, at de ikke materialiserede sig, eller endte med noget helt andet. Hvor samtalekontrakten hos mig og iflg. alle de andre kilder, som refereres i dette notat, er tænkt som en måde at styre selve samtalen, fra start til slut, så indgås den hos Wengel først til sidst i 11

12 samtalen og vedrører supervisandens efterfølgende praksis. Det er en måde at forpligte sig på, næsten svarende til det, som i Madsen et al kaldes en handleplan. En handleplan kan sammenlignes med en kontrakt, personen indgår med sig selv, og kunne måske kaldes en selvkontrakt. Princippet om den forpligtende effekt af at offentliggøre sin handleplan blev allerede stadfæstet af Lewin i hans berømte madvanestudier fra omkring 1939, se Madsen To Attractor-bidrag (2006, 2009) I 2006 udgav Thorkild Molly Søholm, Jacob Storch, Andreas Juhl, Kristian Dahl og Asbjørn Molly, alle centrale skikkelser i det systemisk orienterede konsulentfirma Attractor, bogen Ledelsesbaseret coaching. Her lader de kontraktredskabet være en del af den såkaldte Gamemastermodel. Når der forhandles kontrakt, befinder samtalen sig på et metaniveau. Lidt frit tolket består kontrakten af tre elementer, nemlig aftale om emne (hvad skal vi tale om?), mål (hvor vil vi gerne lande samtalen? hvad er succeskriteriet?) og proces (hvordan skal vi gribe sagen an?). Bogen understreger, at kontrakten sætter en ramme for samtalen, samtidig med at den fungerer som et pejlepunkt for samtalens retning. Det er coachens ansvar, at kontrakten overholdes. Til sikring heraf kan hun betjene sig af time-out og genforhandling. Der sondres mellem åbne og faste kontrakter. I den åbne form har fokuspersonen retten til at spille ud. Coachen skal sørge for at gøre kontrakten handlerettet, hun skal checke efter, om hun har forstået ønsket ret, og ved komplekse problemstillinger vil hun ofte skulle bruge tid på at få sagen viklet ud. Modsætningen er den faste kontrakt, hvor det er den coachende leder, der har udspillet. Dog er det her afgørende, at lederen ikke dikterer emnet, men åbner for medarbejderens perspektiver og ønsker og dermed sikrer ham ejerskab. Bogen Systemisk coaching en grundbog (Moltke & Molly 2009) lægger sig i forlængelse af værket, også hvad angår gamemastermodellen. Igen understreges den systemiske coachs evne til at bevæge sig på flere niveauer i samtalen. Men hvor man i 2006 talte om samtalens handlingsniveau hhv. metaniveau, har Moltke & Molly skiftet til et andet begrebspar: samtalens indholdsniveau hhv. procesniveau (samtale om samtalen). Indgåelse af kontrakten, forstået som den indledende kontekstafklaring vedr. emne, mål, tidsrammer og arbejdsform, foregår på procesniveau. Det samme gør time-out perioder og afslutning af samtalen, hvor man opsummerer udbyttet af samtalen ved bl.a. at holde det op imod kontrakten. Om kontraktindgåelsen siger de: Coachen kan i høj grad medvirke til at, at fokuspersonen formulerer en ressourcepræget kontrakt (Moltke & Molly 2009:89). Bogen er forsynet med mange illustrative eksempler. Ideen med at tænke en samtale opdelt i to niveauer og placere kontraktindgåelsen (og eventuelle genforhandling) på det øverste niveau, er yderst frugtbar. I 2006-bogen kaldes dette niveau for meta-niveauet, hvilket man i 2009 efter min mening burde have fastholdt; der er jo både indhold- og proces-elementer på begge niveauer. 12

13 Inden for denne tradition er der ikke nogen begrebsliggørelse af det, jeg kalder det aftalte bevægelsesønske, men det gemmer sig mellem linjerne. I min forståelse rummer det aftalte bevægelsesønske såvel emnet/indholdet (det fælles tredje i kommunikationstrekanten) som målet (den aftalte bevægelse, som klientparten gerne skulle realisere, dvs. det skrå ben fra klient til tredjeled i kommunikationstrekanten; læs om kommunikationstrekanten i de fleste af mine publikationer). 14. Kristian Dahl og Andreas Juhl om proceskonsultation (2009) (Dahl & Juhl (2009), som begge var med medforfattere til Søholm et al se afsnit 13), bygger videre på game-mastermodellen og herunder kontraktbegrebet (2009:236ff), men også dette delafsnit må vente til en anden god gang) 15. Marianne Thrane om vejlederarbejde (2011) Marianne Thrane, som var medforfatter til Madsen et al. 2010, og som jeg fortsat samarbejder med omkring aktionslæring, har ved flere lejligheder præsenteret en model for kontraktniveauer, som hun oprindeligt har fundet inspiration til i en af de årsrapporter, jeg skrev om AL-udviklingsarbejdet forud for 2010-bogen; min niveaudeling her kan føres tilbage til Willert & Madsen I det følgende gengives modellen fra en artikel (Nymann & Thrane 2012), der omhandler vejlederroller i relation til faget Dansk som andetsprog. Grundkontrakten vedrører den principielle og overordnede afgrænsning af nævnte vejlederrolle, f.eks. at vejlederen skal være skolens lokale ressourceperson og fungere som faglig såvel som pædagogisk vejleder for kollegerne og som sparringspartner for ledelsen. Rammekontrakten definerer vejlederens mere konkrete vilkår, betingelser og rammer for arbejdet såvel som diverse del-opgaver. Proceskontrakten skal skabe god betingelser for den løbende kommunikation i relation til den enkelte vejledningsopgave og, tilføjer forfatterne, uden tvivl ligger den største udfordring her. Omstående model fra artiklen sætter flere ord på de tre niveauer og tydeliggør, at grundkontrakter og til dels rammekontrakter involverer ledelsen, mens proceskontrakter involverer medarbejdere, teams, kolleger. I DNA-bogen tales om kontraktniveauer som kinesiske æsker, hvilket denne model meget fint illustrerer. Der er ikke fuldstændig overensstemmelse med det, jeg i selve teksten har citeret fra artiklen, og så det der fremgår af figuren. Jeg synes, at begrebet grundkontrakt skal forbeholdes den meget overordnede og idealtypiske definition af i dette tilfælde vejlederrollen ift. Dansk som andetsprog; den kan ikke forhandles på samme måde som de øvrige kontraktniveauer, jf. også afsnit 13

14 5. Hvad det tredje niveau angår, ville jeg nu om dage lade samtalekontrakt være niveau 3 og indholdskontrakt være niveau 4, således at proceskontrakt blev til et femte niveau. 16. Afsluttende bemærkninger Dette og mine andre notater i PROKAL-regi skal ses som arbejdspapirer, der er skridt på vejen til forhåbentlig publicering under en eller anden form. Derfor har de også en foreløbig karakter f.eks. er der lagt op til et afsnit 3 og 14, men selve teksten mangler endnu. Hvorfor: Fordi deadlines er befordrende, og jeg havde nu engang sat mig en deadline dd., fordi notatet så kunne bringes ind i undervisningen på PROKAL, Gang 3 den Nogle af mine vigtigste pointer i notatet er følgende: Psykologiske eller professionelle kontrakter? Det er vigtigt at skelne klart mellem den psykologiske og den professionelle kontrakt, og begrebet psykologisk kontrakt bør forbeholdes tavst forudsatte individuelle forventninger om gensidige rettigheder og forpligtelser i rollerelationen forventninger som ikke nødvendigvis er gensidige. Den professionelle kontrakt vedrører også rollerelationen, men anvendes som redskab af den professionelle part; vedkommende bestræber sig på størst mulig klarhed og samstemning. 14

15 Rammer, råderum og retning. En kontrakt, forstået som en gensidigt forhandlet ramme, kan skabe ro og tryghed til det ofte vanskelige afklaringsarbejde, der skal foregå inden for råderummet. Samtidig er kontrakten med til at sikre retning og fremdrift. En argumentation for betydningen af rammeklarhed findes i Madsen Kontraktniveauer. Der kan skelnes mellem to slags kontraktniveauer. Den ene slags vedrører hierarkisk eller organisatorisk niveau. En given samtalekontrakt kan f.eks. indgå som led i en mere overordnet rammekontrakt, og her er metaforen om kinesiske æsker på sin plads. Den anden slags vedrører sondringen mellem selve samtalen og dens metaniveau, eller samtalen-om-samtalen. Begge slags sondringer kan bidrage væsentlig til den professionelle parts klarhed. Det aftalte bevægelsesønske. Jeg har benyttet lejligheden til at slå endnu et slag for dette begreb. Valget af bevægelse skyldes ønsket om at finde en almen ækvivalent for alt det hos klienten eller klientsystemet, der ifølge intentionerne skal flytte sig i en samtale eller et længerevarende forløb. Ønsket skal i udgangspunktet komme fra klientparten, men det er ikke altid så nemt for vedkommende at præcisere sine ønsker på en hensigtsmæssig måde, og derfor skal hjælperen kunne komme ind med sine bud. Alene derfor tales der om et aftalt bevægelsesønske. En anden grund er, at hjælperen bedre end klienten kan vurdere, om det er realistisk at arbejde frem mod et givet ønske inden for de tids- og ressourcerammer, som er til rådighed. En tredje grund er, at hjælperen skal have mulighed for at sige fra, f.eks. af etiske grunde. Det aftalte bevægelseønske omfatter såvel emne/indhold som mål. Typologi. Ved en senere lejlighed vil jeg nok forsøge at udvikle mit bud på en mere samlet taksonomi, hvor jeg bygger videre på alle ovenstående kilder plus endnu flere. 17. Referencer Alrø, H. (2011). Kontraktens betydning i coaching. Pp i H. Alrø, Dahl, P.N. & S. Frimann (red.), Coaching focus på samtalen. København: Hans Reitzels Forlag. Alrø, H. & Kristiansen, M. (1998). Supervision som dialogisk læreproces. Aalborg Universitetsforlag. Andersen, J. & Weiss, S. (1994). Pædagogen i centrum om kollegial supervision. København: Forlaget Børn og Unge. Dahl, K. & Juhl, A.G. (2009). Den professionelle proceskonsulent. København: Hans Reitzels Forlag. Haslebo, G. & Nielsen, K.S. (1997). Konsultation i organisationer hvordan mennesker skaber ny mening. København: Dansk Psykologisk Forlag (anden reviderede udgave er fra 2003). Hawkins, P. & Shohet, R. (1989). Supervision in the helping professions. Busckingham: Open University Press. (Anden udgave er fra 2000). Hawkins, P. & Smith, N. (2006). Coaching, mentoring and organizational consultancy. Supervision and development. UK: OpenUniversity Presse. Hermansen, M., Løw, O. & Petersen, V. (2005). Kommunikation og samarbejde i professionelle relationer. København: Alinea. Keiser, L. & Lund, A. (1986). Supervision og konsultation. København: Munksgaard. 15

16 Lennér-Axelson, B. & Thylefors, I. (1998). Om konflikter hjemme og på arbejdet. København: Reitzel (oversat fra svensk, orig ) Madsen, B. (2002). Samtalestyring og brug af kontraktredskabet i konsultation, supervision og coaching. Upubliceret arbejdspapir. Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Madsen, B. (2006). Forståelsesorienteret konsultation perspektiveret gennem Kurt Lewins feltteori. Upubliceret arbejdspapir. Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Madsen, B. (2012). Conversation management and use of the contract tool in conversation, supervision and coaching. Working paper, Unpublished working paper. Psykologisk Institut, Aarhus Universitet (udvidelse og oversættelse af Madsen 2002). Madsen, B. & Willert, S. (1990). Et system og dets selvforståelse. Aktionsforskning i behandlingsinstitutionen Skovly. Psykologisk Skriftserie Aarhus, 15 (3). Madsen, B. & Willert, S. (1992). Supervision til lærere? Kvan, 12 (33), Madsen, B. & Willert, S. (1993). Dialogiske hjælpersamtaler. Pp i Ahlgren, I.-M. (red.). Kommunikationsspor i socialpædagogik. København: Socialpædagogisk Højskole. Madsen, B., i samarbejde med Birkelund, F.S., Clausen, S.W., Iversen, K.S., Svanholt, J.,Thrane. M. & Aagaard, K. (2010). Aktionslæringens DNA. En håndbog om aktionslæringens teori og metode. Århus, ViaSystime. Moltke, H.V. & Molly, A. (red.). (2009). Systemisk coaching en grundbog. København: Dansk Psykologisk Forlag. Nymann, M. & Thrane, M. (2012). Dansk som andetsprogsvejlederens roller, kompetencer og dilemmaer. I: A. Froberg, DSA-vejledning dansk som andetsprog og den interkulturelle skole i praksis. Frederikshavn: Forlaget Dafolo. Rousseau, D. (2001). Schema, promise and mutuality: The building blocks of the psychological contract. Journal of Occupational and Organizational Psychology, 74, Rousseau, D.M. (1995). Psychological contracts in organizations: Understanding written and unwritten agreements. Newbury Park, Ca.: Sage. Schein, E.H. (1993). Organisationspsykologi. Århus: Systime. Schein, E.H. (1999). Process consultation revisited. Building the helping relationship. New York: Addison-Wesley. Søholm, T.M., Storch, J., Juhl, A., Dahl, K. & Molly, A. (2006). Ledelsesbaseret coaching. København: Børsens Forlag. Stelter, R. (red.). (2002). Coaching læring og udvikling. København: Psykologisk Forlag. Willert, S. (1993). Personaleintern supervision. Pp i Ahlgren, I.-M. (red.), Kommunikationsspor i socialpædagogik. Socialpædagogiske Tekster 9. København: Socialpædagogisk Højskole. Willert, S. & Madsen, B. (1991). Opdragelse på trods. Om opdragerrollens gennembrud i konsulentarbejdet. Psyke & Logos, 12, nr. 2, Willert, S. & Madsen, B. (1996). Kontraktens funktion i supervision. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, vol.33,

Kontraktredskabet i konsultativt arbejde - psykologiske eller professionelle kontrakter? Madsen, Benedicte

Kontraktredskabet i konsultativt arbejde - psykologiske eller professionelle kontrakter? Madsen, Benedicte Danish University Colleges Kontraktredskabet i konsultativt arbejde - psykologiske eller professionelle kontrakter? Madsen, Benedicte Publication date: 2012 Document Version Pre-print: Det originale manuskript

Læs mere

Sesjon 8: Utvikling av egen praksis gjennom LP 13.00 13.45

Sesjon 8: Utvikling av egen praksis gjennom LP 13.00 13.45 Sesjon 8: Utvikling av egen praksis gjennom LP 13.00 13.45 V. Martin Finderup Andersen, Adjunkt University College Nordjylland, Act2Learn, Pædagogik Læreruddannet, Diplom i Ledelse og Master i Ledelses-

Læs mere

Coaching af elever i forhold til større skriftlige opgaver

Coaching af elever i forhold til større skriftlige opgaver Coaching af elever i forhold til større skriftlige opgaver Hvordan kan vi sikre os at store skriftlige opgaver kan blive elevernes projekter, samtidig med at eleverne får en professionel vejledning? Hanne

Læs mere

Vejlederens veje og vildveje. Læsevejlederen som vejleder og facilitator i samarbejdet med lærere

Vejlederens veje og vildveje. Læsevejlederen som vejleder og facilitator i samarbejdet med lærere Vejlederens veje og vildveje. Læsevejlederen som vejleder og facilitator i samarbejdet med lærere UCSJ Roskilde d.29.10.15 Vibeke Petersen, aut.psykolog, www.vibekepetersen.dk Mål med oplægget At tydeliggøre

Læs mere

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Vejviseren Introduktion til coaching i kollegasparring Nøglefærdigheder: Nysgerrighed og Aktiv lytning Spørgsmål der rykker Om underviseren Selvstændig

Læs mere

COACHING. v./ Kenneth Esbensen AC-Medarbejder UCN Energi og Miljø

COACHING. v./ Kenneth Esbensen AC-Medarbejder UCN Energi og Miljø + COACHING v./ Kenneth Esbensen AC-Medarbejder UCN Energi og Miljø + Disposition - Hvad skal vi igennem på de næste 45 minutter? Dialogforståelse Coaching: Som redskab Coaching: Værktøjer Coaching: Øvelse

Læs mere

Inspiration til den gode mentor/mentee relation.

Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson Mentee er ansvarlig for

Læs mere

Symmetriproblemet i den professionelle samtale - problemet med magt, identitet og etik. DSR Den 26. maj 2011 Tobias Dam Hede

Symmetriproblemet i den professionelle samtale - problemet med magt, identitet og etik. DSR Den 26. maj 2011 Tobias Dam Hede Symmetriproblemet i den professionelle samtale - problemet med magt, identitet og etik DSR Den 26. maj 2011 Tobias Dam Hede Præsentation 2007-2010: Ansat i DSR som phdstuderende i samarbejde med CBS 2011:

Læs mere

3.7 Illustrativ case: Samtale i en læringsgruppe. Vagns projekt

3.7 Illustrativ case: Samtale i en læringsgruppe. Vagns projekt Benedicte Madsen, 24.08.2009 Nedenstående tekst er seneste udkast til et afsnit i en håndbog om aktionslæring, som jeg har under udarbejdelse sammen med bl.a. Finn Salbøg Birkelund, Søren Witzel Clausen,

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Dialogtræning ændrer samtalekulturen

Dialogtræning ændrer samtalekulturen Dialogtræning ændrer samtalekulturen Af Eva Iversen evaivers@rm.dk Intensivsygeplejerske og sundhedsfaglig supervisor Neurokirurgisk Intensivafdeling, Nia. Aarhus Universitetshospital. Sundhedsfaglig diplomuddannelse

Læs mere

Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen

Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen Projekttitel: Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen Ansøgning om ressourcer til kompetenceudvikling inden for formativ evaluering i matematik undervisningen. Dette er en ansøgning

Læs mere

også med titlen coach. Coaching har gennem de senere år vundet tiltagende udbredelse

også med titlen coach. Coaching har gennem de senere år vundet tiltagende udbredelse COACHING, PSYKOTERAPI OG ETIK FÆLLES ELEMENTER OG FORSKELLE Af JESPER SLOTH Fotos LIANNE ERVOLDER, MPF Ligesom enhver ustraffet kan kalde sig psykoterapeut (vel at mærke uden MPF!), således også med titlen

Læs mere

Netværk for fællesskabsagenter

Netværk for fællesskabsagenter Netværk for fællesskabsagenter Konsulentdag KL d.21.10.14 Jacqueline Albers Thomasen, Sund By Netværket At komme til stede lyt til musikken og: En personlig nysgerrighed Væsentlige pointer fra sidst? Noget

Læs mere

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d.

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d. Introduktion til systemisk tænkning & praksis Reinhard Stelter Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk Program til dagen 09.15 Kaffe og morgenbrød 09.30 Systemet mellem stabilitet og forandring Kort

Læs mere

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste:

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson og ansvarlig for at der

Læs mere

Der er 3 niveauer for lytning:

Der er 3 niveauer for lytning: Aktiv lytning Aktiv lytning betyder at du som coach har evnen til at lytte på et dybere niveau. Du opøver evnen til at lytte til det der ligger bag ved det, der bliver sagt eller det der ikke bliver sagt.

Læs mere

Aktionslæring på dansk grund Den korte version

Aktionslæring på dansk grund Den korte version Benedicte Madsen, November 2012 Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Tlf. = mobil: 8612 6260, e-mail: benedic@psy.au.dk Konference om aktionslæring 8.-9. November 2012 i Århus Aktionslæring på dansk

Læs mere

Hvad er coaching? - og hvad er coaching ikke

Hvad er coaching? - og hvad er coaching ikke Hvad er coaching? - og hvad er coaching ikke Giv en mand en fisk, og han bliver mæt én dag. Lær ham at fiske, og han kan klare sig selv hele livet Kun Fu Tze Coaching - definitionen Coaching er at hjælpe

Læs mere

Praktikvejledere ved Socialrådgiveruddannelsen

Praktikvejledere ved Socialrådgiveruddannelsen Gør tanke til handling VIA University College Praktikvejledere ved Socialrådgiveruddannelsen 1 Indholdet i dag Retningslinjer for læringssamtaler Hvad er supervision Opskrift på supervision Spørgsmålstyper

Læs mere

Projekt Styrket indsats til forebyggelse af vold på botilbud og forsorgshjem

Projekt Styrket indsats til forebyggelse af vold på botilbud og forsorgshjem Coachingguide Projekt Styrket indsats til forebyggelse af vold på botilbud og forsorgshjem Denne coachingguide er lavet til dig, der deltager i triaden fra din arbejdsplads i projekt Styrket indsats til

Læs mere

Roskilde d. 28 marts - 2011

Roskilde d. 28 marts - 2011 Roskilde d. 28 marts - 2011 Temadag om mødeledelse for tovholdere i LP- grupper Psykolog Jens Andersen jna@ucn.dk Tlf. 21760988 Dagens program 9.00 9.15 Præsentation af program og hinanden 9.15 9.45 Arbejde

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

SUPERVISIONSSAMTALEN

SUPERVISIONSSAMTALEN SUPERVISIONSSAMTALEN - en undersøgelse af en sag med henblik på at uddrage en læring. Personale intern supervision er en aftalt og struktureret proces mellem to ligestillede parter samt et reflekterende

Læs mere

Rådgivningsmetodik. Norsk Landbruksrådgivning 13. januar 2011. Solvejg Horst Petersen Udviklingskonsulent, Videncentret for Landbrug Danmark

Rådgivningsmetodik. Norsk Landbruksrådgivning 13. januar 2011. Solvejg Horst Petersen Udviklingskonsulent, Videncentret for Landbrug Danmark Rådgivningsmetodik Norsk Landbruksrådgivning 13. januar 2011 Solvejg Horst Petersen Udviklingskonsulent, Videncentret for Landbrug Danmark Hvad er god rådgivning? To og to Hvad kendetegner god rådgivning?

Læs mere

Temadag Fredag d. 12. oktober http://odont.au.dk/uddannelse/undervisningi-psykologi-paa-odontologi/ V. Britt Riber Opsamling fra sidst Ønsker for undervisning Repetition af stress og stresshåndtering Kommunikation

Læs mere

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har

Læs mere

Susanne Teglkamp Ledergruppen

Susanne Teglkamp Ledergruppen Susanne Teglkamp Ledergruppen det dynamiske omdrejningspunkt Susanne Teglkamp Ledergruppen det dynamiske omdrejningspunkt LEDERGRUPPEN det dynamiske omdrejningspunkt Copyright 2013 Susanne Teglkamp All

Læs mere

Arbejds- og Organisationspsykologi Læseplan

Arbejds- og Organisationspsykologi Læseplan Syddansk Universitet Master of Public Management Forårssemesteret 2008 Arbejds- og Organisationspsykologi Læseplan Underviser: Ekstern lektor, Cand.Psych. Aut. og MPM Hanne Klinge/Chefpsykolog LifeQuality

Læs mere

Høring af medborgerskabspolitik

Høring af medborgerskabspolitik Høring af medborgerskabspolitik Den 9. november inviterede til borgermøde vedrørende høring af Aarhus nye medborgerskabspolitik. Tretten aarhusborgere deltog. Dette dokument indeholder vores indspil til

Læs mere

udvikling af menneskelige ressourcer

udvikling af menneskelige ressourcer Coaching - og hvordan man anvender coaching i hverdagens ledelse. Konsulent, cand. mag. Dorte Cohr Lützen, Lützen Management. Coaching er et modeord inden for ledelse for tiden, mange ledere har lært at

Læs mere

'Supervisoruddannelsen'

'Supervisoruddannelsen' Kreds Aarhus udbyder 'Supervisoruddannelsen' I foråret 2017 er det muligt at deltage i supervisoruddannelsen i Kreds Aarhus (se indhold og formelle krav nedenfor eller se mere på www.dp.dk). Det vil blive

Læs mere

Den sociale kontraktklinikkens

Den sociale kontraktklinikkens klinikkens fremtid! Tandlægeforeningens Årskursus 2012 Bella Center lørdag den 28. april 2012 v/ Jens, CBS Eksempler på cases Lægeklinikken med uenighed om udskrivning af medicin og grundsyn på patienter

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Før-leder-forløb 2013 modul 3. Gentofte Centralbibliotek Den 8. maj 2013

Før-leder-forløb 2013 modul 3. Gentofte Centralbibliotek Den 8. maj 2013 Før-leder-forløb 2013 modul 3 Gentofte Centralbibliotek Den 8. maj 2013 Program formiddag: 08.45-09.00: Kaffe og morgenmad 09.00-09.25: Velkomst & scenen sættes for dagens proces-laboratorium 09.25-10.00:

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Feedback i erhvervsuddannelserne

Feedback i erhvervsuddannelserne Karin Hartje Jakobsen Bente Lausch Karsten Holm Sørensen Feedback i erhvervsuddannelserne Serieredaktion: Jens Ager Hansen og Claus Madsen Karin Hartje Jakobsen, Bente Lausch og Karsten Holm Sørensen Feedback

Læs mere

Teamkoordinator-uddannelsen

Teamkoordinator-uddannelsen Teamkoordinator-uddannelsen De mange krav, den store kompleksitet og den accelererende udvikling, som opleves overalt i samfundet i dag, er også blevet en naturlig del af skolens virkelighed. For at navigere

Læs mere

Erhvervspsykolog Mads Schramm, cand. psych. fra 2000 Københavns Universitet.

Erhvervspsykolog Mads Schramm, cand. psych. fra 2000 Københavns Universitet. Erhvervspsykolog Mads Schramm, cand. psych. fra 2000 Københavns Universitet. Fast ekstern konsulent i Seahealth og for Mærsk training. Speciale i ledertræning, stresshåndtering, konflikthåndtering, psykisk

Læs mere

Fashion Accelerator Mentor/mentee-samarbejdet

Fashion Accelerator Mentor/mentee-samarbejdet Formål dagen Fashion Accelerator Mentor/mentee-samarbejdet Kick-off 25. februar 2010 Kirsten M. Poulsen AT SKABE FUNDAMENT for mentor/mentee-samarbejdet for netværket for at opnå et godt udbytte af programmet

Læs mere

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Greve Kommune Forældreinddragelse - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Indhold...2 Hvorfor have fokus på forældresamarbejdet?...3 Relationen

Læs mere

Coaching i praksis - Teori og metoder til coachingsamtaler på 6 minutter. Andreas Juhl, 2005

Coaching i praksis - Teori og metoder til coachingsamtaler på 6 minutter. Andreas Juhl, 2005 Coaching i praksis - Teori og metoder til coachingsamtaler på 6 minutter. Andreas Juhl, 2005 Hvordan skaber vi effektive og målrettede samtaler i vores daglige arbejde? Hvordan sikrer vi, at de mennesker,

Læs mere

Feedback og vurdering for læring

Feedback og vurdering for læring Rune Andreassen, Helle Bjerresgaard, Ivar Bråten, John Hattie, Mads Hermansen, Therese Nerheim Hopfenbeck, Preben Olund Kirkegaard, Claus Madsen, Helen Timperley, Claire Ellen Weinstein og Trude Slemmen

Læs mere

Samtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker

Samtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker Samtale om undervisningen den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker 4. november 2013 Hvorfor tale om kontekst? Påstand Alt er en del af et større system biologisk som socialt Kontekst Alting ting

Læs mere

Strategisk aktionslæring

Strategisk aktionslæring KONTEKST Strategisk aktionslæring KONTEKST ORGANISATION LÆRE- PROCES FACILITATOR TEORI OG PRAKSIS Vi går gennem processen igen og igen for at nærme os målet. Moduler/Pensum Logbog Projektbe skrivelse Samtale

Læs mere

Indhold. Kapitel 1 Vejlederens roller, kompetencer og dilemmaer...9. Kapitel 2 Sprog og andetsprog dansk som andetsprog...23

Indhold. Kapitel 1 Vejlederens roller, kompetencer og dilemmaer...9. Kapitel 2 Sprog og andetsprog dansk som andetsprog...23 Indhold Forord...7 Kapitel 1 Vejlederens roller, kompetencer og dilemmaer...9 Af Marianne Thrane og Anette Nymann Dansk som andetsprogsvejlederens funktion i skolen... 10 Vejledningsbegrebet... 11 Kontekst,

Læs mere

Vejledere Greve Skolevæsen

Vejledere Greve Skolevæsen Vejledere Greve Skolevæsen Hold 1, Arena, Damager, Karlslunde Om vejledningskompetence 2 17. marts 2016 https://ucc.dk/konsulentydelser/ledelse/skoleledelse/ materialer-til-forloeb/greve-kommune Den samlede

Læs mere

Kommunikation og samarbejde

Kommunikation og samarbejde Kommunikation og samarbejde i professionelle relationer Mads Hermansen, Ole Løw og Vibeke Petersen Mads Hermansen Ole Løw Vibeke Petersen Kommunikation og samarbejde i professionelle relationer Kommunikation

Læs mere

Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder

Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder Af Mette Molbæk, lektor Denne artikel er skrevet på baggrund af et igangværende projekt; Pædagogen i skolen fritidslærer eller skolepædagog?, som griber

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Supervisoruddannelse på DFTI

Supervisoruddannelse på DFTI af Peter Mortensen Aut. cand.psych. og familieterapeut, MPF Direktør og partner, DFTI Supervisoruddannelse på DFTI Supervision er et fagområde, som gennem mere end 100 år har vist sig nyttigt til varetagelse

Læs mere

Hvor var det nu vi kom fra?

Hvor var det nu vi kom fra? Hvor var det nu vi kom fra? Korte møder: Sidste gang arbejdede vi med den professionelle samtale samtalens faser og spørgeteknik. Hvilke refleksioner har det givet dig efterfølgende? Har du anvendt nogen

Læs mere

Side 1. Coaching - En udviklende samtale

Side 1. Coaching - En udviklende samtale Side 1 Coaching - En udviklende samtale Coaching definitioner Coaching er gennem dialog at lukke op for et menneskes potentiale til at forbedre sine præstationer. Det er at hjælpe mennesker til at lære,

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Vejledning til opfølgning

Vejledning til opfølgning Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Mentorskab for ledere. Pilotprojekt i Aalborg Kommune, december 2009 december 2010

Mentorskab for ledere. Pilotprojekt i Aalborg Kommune, december 2009 december 2010 Mentorskab for ledere Pilotprojekt i Aalborg Kommune, december 2009 december 2010 Kære mentorpar Vi ønsker med denne pjece at fortælle lidt om mentorskab og mentoring samt give jer nogle konkrete ideer

Læs mere

Reflexen, Tidsskrift for uddannelser ved Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet (ISSN 1901-5992), vol. 6, nr. 1, 2011.

Reflexen, Tidsskrift for uddannelser ved Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet (ISSN 1901-5992), vol. 6, nr. 1, 2011. Skal MUS på MUSeum? eller kan et fornyet MUS-koncept anvendes til at udvikle relationelle kompetencer i en organisation? Jørgen Kronborg Masterstuderende i Organisatorisk Coaching Institut for Læring og

Læs mere

Præsentation af underviseren Formål/mål Spilleregler Forventninger og gensidig præsentation af kursisterne

Præsentation af underviseren Formål/mål Spilleregler Forventninger og gensidig præsentation af kursisterne Program Underviser: Timo Klindt Bohni Dag 1 09.00 Velkomst og præsentationer Præsentation af underviseren Formål/mål Spilleregler Forventninger og gensidig præsentation af kursisterne Målet med dette delemne

Læs mere

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3 Aktionslæring Hvad er aktionslæring? Som fagprofessionelle besidder I en stor viden og kompetence til at løse de opgaver, I står over for. Ofte er en væsentlig del af den

Læs mere

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 3 Giv feedback Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Lær at give fedback... 4 Konstruktiv feedback... 5 Konstruktiv feedback i praksis... 6 Selv iagttagelserne er komplicerede...

Læs mere

Mentorordning elev til elev

Mentorordning elev til elev Mentorordning elev til elev Formidling af kontakt mellem elever på 2. og 3. år (mentor) og 1. år (mentee) Farmakonomuddannelsen Indhold Hvad er en mentor og en mentee?, 3 Formål med mentorordningen, 3

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

NÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER

NÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER NÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER Foredrag, SFO Marienlyst: 22.09.2010 Hvem er jeg? www.johnhalse.dk, e-mail:halse@post4.tele.dk John Aasted Halse, Cand.pæd.

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene:

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene: Værdier i Institution Hunderup, bearbejdet i Ådalen. Sammenhæng: Vi har siden september 2006 arbejdet med udgangspunkt i Den Gode Historie for at finde frem til et fælles værdigrundlag i institutionen.

Læs mere

Feedback og den fjerde isme - situationsbestemt feedback

Feedback og den fjerde isme - situationsbestemt feedback Feedback og den fjerde isme - situationsbestemt feedback Af Klaus Guldbrandsen direktør, Kunsten at give feedback At give feedback er en af dine vigtigste opgaver som leder. Gennem din feedback, deler

Læs mere

DFTI s uddannelse til eksamineret supervisor.

DFTI s uddannelse til eksamineret supervisor. DFTI s uddannelse til eksamineret supervisor. Supervision er et fagområde som gennem mere end 100 år har vist sig nyttigt til udvikling af fagpersoners faglige kompetencer, behov for støtte, udfordring

Læs mere

Tid Tema Formål Indhold/Procesværktøjer/Ansvar/Husk

Tid Tema Formål Indhold/Procesværktøjer/Ansvar/Husk UDVIKLINGSDIALOGER HOLD B FØRSTE MØDE Formål med det samlede forløb Udbytte - Du får indsigt og viden om dig som leder - Du får værktøjer til at forbedre din kommunikation og dine dialoger - Du træner

Læs mere

TRIPPELPOSITIONSMODELLEN

TRIPPELPOSITIONSMODELLEN Nye kompetencekrav og egne udviklingskontrakter TRIPPELPOSITIONSMODELLEN Frem%dens teknik- og miljømedarbejder 26. NOVEMBER 2014: KL. 13-14.45 +4561260923 andreas@granhoquhl.dk www.granhoquhl.dk Hvem er

Læs mere

Vejledere Greve Skolevæsen

Vejledere Greve Skolevæsen Vejledere Greve Skolevæsen Hold 3 Mosede, Strand, Holmeager, Tune Om vejledningskompetence 2 18. januar 2016 https://ucc.dk/konsulentydelser/ledelse/skoleledelse/ materialer-til-forloeb/greve-kommune Den

Læs mere

Men hvad er det mere præcist, som er forandret, og hvad kan vi, som arbejder med andre velfærdsområder, egentlig lære af en børnehavepædagog?

Men hvad er det mere præcist, som er forandret, og hvad kan vi, som arbejder med andre velfærdsområder, egentlig lære af en børnehavepædagog? I en kort artikel på næste side beretter vi om Iben, der er pædagog i børnehaven Den blå planet i Odense Kommune. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvordan medarbejderrollen som børnehavepædagog

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

At gøre værdier. SFO-ledere i Foreningen af Kristne Friskoler den 26. januar 2012 Lektor, cand. pæd. Peter Rod

At gøre værdier. SFO-ledere i Foreningen af Kristne Friskoler den 26. januar 2012 Lektor, cand. pæd. Peter Rod At gøre værdier SFO-ledere i Foreningen af Kristne Friskoler den 26. januar 2012 Lektor, cand. pæd. Peter Rod Værdier i klubarbejdet Fortæl om en succesoplevelse fra klubben - hvor det lykkes at udvikle

Læs mere

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 3 1.1 Medarbejderudviklingssamtalen 3 1.2 Formål og mål med medarbejderudviklingssamtaler 4 1.3 10 gode råd 4 2. Forberedelse

Læs mere

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder - om at bruge Empatisk Lytning som leder, coach og terapeut Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk De fleste

Læs mere

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation Formål Indhold:

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation Formål Indhold: Beskrivelse af de 6 grundmoduler på Diplom i Ledelse Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation et er at skærpe de studerendes opmærksomhed omkring og forståelse af lederskabets forskellige

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier.

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier. Indledning I formålsparagraffen står der, at folkeskolen skal forberede eleverne på livet i et samfund med frihed, ligeværd og demokrati. Det gøres ved bl.a. at give dem medbestemmelse og medansvar i forhold

Læs mere

Start med at læse vedhæftede fil (Om lytteniveauerne) og vend så tilbage til processen.

Start med at læse vedhæftede fil (Om lytteniveauerne) og vend så tilbage til processen. At lytte aktivt Tid: 1½ time Deltagere: 4-24 personer Forudsætninger: Overblik over processen, mødeledelsesfærdigheder Praktisk: telefon med stopur, plakat med lytteniveauer, kopi af skema Denne øvelse

Læs mere

Aktionslæring som metode til at udvikle praksis. Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis

Aktionslæring som metode til at udvikle praksis. Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis Aktionslæring som metode til at udvikle praksis Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis individuals learn only when they wish to do so Reg Revans, 1982 Hvad er AL? At udvikle sin kompetence

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling

Læs mere

Vejledere Greve Skolevæsen

Vejledere Greve Skolevæsen Vejledere Greve Skolevæsen Hold 3 Om vejledningskompetence 1 21. oktober 2015 Hvad er opgaven? Opgaveforståelse Den gode kollegiale vejleder et samspil mellem tre forhold! Hvordan skal opgaven løses? Metoder

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

Kommunikationskursus

Kommunikationskursus Kommunikationskursus Kursets formål: At øge kursisternes bevidsthed om psykologiske, sociale og kulturelle faktorers betydning for kommunikation mellem læge og patient/pårørende At forbedre kursisternes

Læs mere

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker?

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Denne klumme er en let bearbejdet version af artiklen Inklusion i grundskolen hvad er der evidens for? skrevet Katja Neubert i tidsskriftet LOGOS nr. 69, september

Læs mere

Coaching om lytteniveauer og spørgsmålstyper

Coaching om lytteniveauer og spørgsmålstyper Coaching om lytteniveauer og spørgsmålstyper Mette Pryds, kursus for vejledere modul 2, Roskilde oktober 2012 Er det overhovedet noget nyt? Coaching Homer omtaler i Odysseen den kloge gamle mand, Mentor,

Læs mere

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Fra antologien Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Den indledende artikel fra antologien Mål, evaluering og læremidler v/bodil Nielsen, lektor, ph.d., professionsinstituttet for didaktik

Læs mere

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering

Læs mere

Brænd igennem med dit budskab

Brænd igennem med dit budskab Brænd igennem med dit budskab - et redskabskursus i formidling og kommunikation Gentofte Hovedbibliotek Den 27. april 2011 Amalie Jeanne Formål med kurset Formålet med kurset er, at deltagerne bliver klædt

Læs mere

Dialogisk coaching af ledergrupper facilitering af strategiske ledelsesopgaver. Dorthe Jepsen og Helle Alrø

Dialogisk coaching af ledergrupper facilitering af strategiske ledelsesopgaver. Dorthe Jepsen og Helle Alrø Dialogisk coaching af ledergrupper facilitering af strategiske ledelsesopgaver Dorthe Jepsen og Helle Alrø Årsmøde for ledere og chefer i den kommunale myndighed 2013 Dialogisk coaching af ledergrupper

Læs mere

Gør dine elever aktive i diskussioner på klassen

Gør dine elever aktive i diskussioner på klassen Susanne Bøgeløv Storm ALLE Gør dine elever aktive i diskussioner på klassen med vurderingsøvelser om forfatteren Susanne Bøgeløv Storm leder og indehaver af Æstetisk Læring Susanne er undervisningskonsulent,

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Tal om løn med din medarbejder EN GUIDE TIL LØNSAMTALER FOR DIG SOM ER LEDER I STATEN

Tal om løn med din medarbejder EN GUIDE TIL LØNSAMTALER FOR DIG SOM ER LEDER I STATEN Tal om løn med din medarbejder EN GUIDE TIL LØNSAMTALER FOR DIG SOM ER LEDER I STATEN Dialog om løn betaler sig At udmønte individuel løn handler ikke kun om at fordele kroner og øre. Du skal også skabe

Læs mere

Aktionslæringens DNA - en VIA model Principper Processer Praksis

Aktionslæringens DNA - en VIA model Principper Processer Praksis Aktionslæringens DNA - en VIA model Principper Processer Praksis VIA - Aktionslæring 1 AL konference workshop 5 Kirsten Bro & Marianne Thrane Oplæg: ( 1. time ) Intro til Aktionslæringens DNA VIA modellen

Læs mere

Skole-hjem samarbejde med nydanske forældre. - om betydningen af forforståelse og praksis

Skole-hjem samarbejde med nydanske forældre. - om betydningen af forforståelse og praksis Skole-hjem samarbejde med nydanske forældre - om betydningen af forforståelse og praksis Nyborg den 26. januar Formelle samtaler Kulturelle forforståelser Skole-hjem samtale som praksis Positioneringer

Læs mere

- og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte

- og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte Trivselsplan - og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte I Vestsalling skole og dagtilbud arbejder vi målrettet for at skabe tydelige rammer for samværet og har formuleret dette som forventninger

Læs mere

Kompetencer i det første ingeniørjob Aftagerseminar på DTU Byg tirsdag den 26. maj 2009. Jesper Gath

Kompetencer i det første ingeniørjob Aftagerseminar på DTU Byg tirsdag den 26. maj 2009. Jesper Gath Kompetencer i det første ingeniørjob Aftagerseminar på DTU Byg tirsdag den 26. maj 2009 Jesper Gath Mentorordning i en aftager virksomhed Junior/senior-ordning Baggrund I 2005 blev der etableret juniorklubber

Læs mere