BSU 1 31 Forbedre kommunikationen I alt
|
|
- Victoria Sofia Henriksen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Børne- og Skoleudvalget Forslag til budgetreduktioner Nr. Politikområde Bestilling BSU 1 30 Færre centrale puljemidler på dagtibudsområdet BSU 2 30 Færre midler til sprogindsats i dagtilbud BSU 3 30 Pulje med midler til kompetenceudvikling inden for inklusion ophører BSU 4 30 Børnerammen BSU 5 31 Færre udviklingsmidler i skoler BSU 6 31 Børn med særlige forudsætninger BSU 7 31 Færre inklusionsmidler i skolerne BSU 8 31 Samarbejde med Musikskolen BSU 9 31 Færre midler til skolebestyrelser BSU Svømmeundervisning BSU Reducere midler til UU-Sjælsø BSU Skolernes planlægning BSU Undervisningsmaterialer BSU Tilbageholdenhed BSU Visitering til ekstern specialundervisning og SFO I alt Forslag til driftsønsker Nr. Politikområde Bestilling BSU 1 31 Forbedre kommunikationen I alt Forslag til anlægsønsker Nr. Politikområde Bestilling BSU 1 31 Udvikling af de fysiske læringsmiljøer på skolerne I alt Budget
2 er og budgetønsker, budget , BSU Budgetreduktioner: Forslag til budgetreduktion Færre centrale puljemidler på dagtilbudsområdet 30: Dagtilbud BSU 1 Nej. Færre midler til at lave udviklingsarbejde på dagtilbudsområdet. Forslaget indebærer en reduktion af puljemidlerne til pædagogisk udvikling på dagtilbudsområdet. Med effektiviseringen er der 0,6 mio. kr. tilbage årligt. Dette niveau svarer til niveauet på skoleområdet. Puljens formål er at fremme faglig udvikling og at højne kvaliteten på dagtilbudsområdet. Midlerne anvendes både til enkeltstående udviklingsprojekter og større tværgående og fælles aktiviteter, for eksempel målrettet kompetenceudvikling eller faglige oplæg ved eksterne oplægsholdere samt det igangværende udviklingsarbejde indenfor Velfærd frem for mursten. Ingen. Borgerne vil ikke opleve samme grad af nye udviklingsprojekter på dagtilbudsområdet som hidtil. Der vil være mindre råderum til at igangsætte nye udviklingsprojekter
3 Færre midler til sprogindsats i dagtilbud 30: Dagtilbud BSU 2 Nej. Anvendelse af færre midler ved at omlægge nuværende sprogindsats. Sprog har afgørende betydning for børns trivsel og læring. Den sproglige indsats i dagtilbud finder både sted i den direkte kontakt med børnene og ved at opøve kompetencer blandt pædagoger og pædagogmedhjælpere. I gennem de senere år har der kontinuerligt været fokus på begge dele, ligesom der er etableret faste procedurer for sprogvurderinger og netværk med systematisk fokus på børns sproglige udvikling. Nu er der flere kompetente medhjælpere og pædagoger i dagtilbud med viden om sprogindlæring og sprogforståelse derfor foreslås midlerne mindsket, og de resterende omlagt til andre former for sprogindsats. Dialog og koordinering med dagtilbudslederne i forhold til at omlægge sprogindsatsen på det almene dagtilbudsområde. Sprogindsatsen i dagtilbud er organiseret på tværs af det almene og specialiserede område. Hvis dagtilbuddet vurderer, at et flersproget barn har behov for en særlig tilrettelagt indsats, udarbejdes i samarbejde med det specialiserede område en plan for, hvordan indsatsen kan tilrettelægges, gennemføres og evalueres. Forslaget kan realiseres ved at omlægge og nedjustere de midler, der er afsat til den sproglige indsats for flersprogede børn. Ingen. Omlægning og nedjustering af faglig vejledning for sprogindsatsen
4 Pulje med midler til kompetenceudvikling inden for inklusion ophører. 30: Dagtilbud BSU 3 Nej. Nedlægge pulje til kompetenceudvikling inden for inklusion. Med udgangspunkt i Strategi for Inklusion i Hørsholm kommunes dagtilbud, skoler og fritidsordninger har der i perioden været en omfattende faglig opkvalificering på inklusionsområdet. Medarbejdere i kommunale og selvejende dagtilbud har deltaget i et kompetenceudviklingsforløb, som blev varetaget af en ekstern konsulent. Kompetenceløftet omfattede et forløb for ledere i daginstitutionerne og et forløb for pædagoger. Kompetenceforløbet har bidraget med redskaber til, at ledelsen kan facilitere inklusionsprocesser, og har udviklet det faglige fokus på inklusion og fællesskaber og fremmet metodisk bevidsthed herom hos medarbejderne. Forløbet har desuden givet medarbejderne værktøjer til at arbejde med inklusion og børnefællesskaber samt til at analysere og evaluere egen praksis og dannet grundlag for et fælles inkluderende sprogbrug. Dette vidensløft er gennemført og har sikret, at der i institutionerne nu er kompetencer til at varetage inklusionsopgaver. I Budgetaftale blev afsat kr. årligt til inklusion på dagtilbudsområdet. Dette beløb blev reduceret i Budget Med dette budgetforslag vil der ikke længere være særligt afsatte midler til inklusion på dagtilbudsområdet. Da der i stigende grad arbejdes på tværs af dagtilbud og skoler i en 0-18 års tænkning, kan der fremadrettet være behov for en fælles tværgående inklusionsindsats i dagtilbud og skoler. Der kræves ingen nye tiltag for at realisere forslaget. Opkvalificeringen af personalet, som kan understøtte inklusionsindsatsen fremover, er, som beskrevet ovenfor, allerede gennemført. Dagtilbuddene er i kraft af opkvalificeringsforløbet blevet klædt på til at varetage inklusion fremover.
5
6 Børnerammen 30: Dagtilbud BSU 4 Servicereduktion via rammebesparelse på børnerammen. Nej. En generel rammebesparelse på børnerammen på dagtilbudsområdet med henblik på at finde tilstrækkelig budgetreduktioner i Børnerammen benyttes til indkøb af materialer, legetøj mv. til dagtilbud. Rammebesparelsen foreslås udlagt til daginstitutionerne. Det udlægges til dagtilbuddene at realisere rammebesparelserne. Mindre servicereduktion i form af færre budgetmidler til indkøb målrettet børnene. Ingen
7 Færre udviklingsmidler i skoler 31: Skoler BSU 5 Nej. Færre midler til udviklingsarbejde i skolerne. Forslaget indebærer en reduktion af udviklingsmidlerne til udvikling på skoleområdet. De resterende udviklingsmidler udgør 0,6 mio. kr. årligt. Det svarer til niveauet på dagtilbudsområdet. Formålet med udviklingsmidlerne er at fremme faglig udvikling og at højne kvaliteten i skolerne. Midlerne anvendes både til enkeltstående udviklingsprojekter og større tværgående og fælles aktiviteter, for eksempel målrettet kompetenceudvikling eller faglige oplæg ved eksterne oplægsholdere samt det igangværende udviklingsarbejde indenfor Velfærd frem for mursten. Ingen. Borgerne vil ikke opleve samme grad af udvikling på skoleområdet som hidtil. Der vil være mindre råderum til at igangsætte nye udviklingsprojekter
8 Børn med særlige forudsætninger 31: Skoler BSU 6 Nej. Nedlægge pulje for børn med særlige forudsætninger (særligt begavede børn) efter skoletid. Fra skoleåret 2006/2007 har der været afsat midler til et samlet undervisningstilbud én gang om ugen til børn med særlige forudsætninger. De afsatte puljemidler er supplerende budgetmidler, som dækker løn- og materialeudgifter til aktiviteter efter skoletid. Efter skolereformen er skoletiden ressourcemæssigt udvidet med understøttende undervisning, hvor der udover lektiecaféer kan arbejdes med forskelle emner rettet mod forskellige grupper af elever fx børn med særlige forudsætninger. Derudover indebærer inklusion, at børn med særlige forudsætninger indgår i den almene undervisning og tilgodeses gennem undervisningsdifferentiering. Puljen har derved mistet sin aktualitet. Forslaget kan implementeres fra Det vurderes, at der ikke vil være konsekvenser for borgerne, da børn med særlige forudsætninger indgår i den almene undervisning og tilgodeses ved undervisningsdifferentiering. Ingen
9 Færre inklusionsmidler i skolerne 31: Skoler BSU 7 Nej. Færre midler til nye inklusionsindsatser. Forslaget indebærer en reduktion af budgettet til inklusionsindsatser. De resterende midler svarende 1,6 mio. kr. årligt kan dække de hidtil planlagte aktiviteter på området. Med udgangspunkt i Strategi for Inklusion i Hørsholm kommunes dagtilbud, skoler og fritidsordninger har der siden 2013 været iværksæt aktiviteter til at understøtte inklusionen på skolerne. Det drejer sig blandt andet om arbejdet i skoleåret 2016/2017 med Signs of Safety, som er en analysemodel til at lave faglige, sociale eller pædagogiske handleplaner for klassen og/eller det enkelte barn. Alt pædagogisk personale på skolerne har fået kendskab til modellen, samtidig med at der er uddannet superbrugere på skolerne, som understøtter udviklingen af arbejdet med modellen. Derudover er der i 2013 blevet etableret et inklusionsteam, som er forankret på skolerne, og som arbejder videre fremover. Inklusionsteamet har til opgave at organisere vidensdeling på området, vejlede personalet på skolerne generelt og i forbindelse med konkrete børn eller grupper af børn samt at facilitere og inspirere til inkluderende læringsmiljøer. Inklusionsteamet har deltaget i et grundigt kompetenceudviklingsforløb sammen med det pædagogiske personale i dagtilbuddene. Kompetenceforløbet har udviklet det faglige fokus på inklusion og fællesskaber og fremmet metodisk bevidsthed. Desuden har inklusionsteamet deltaget i løbende supervision og gennemgået et særskilt og målrettet kompetenceudviklingsforløb i Da der i stigende grad arbejdes på tværs af dagtilbud og skoler i en 0-18 års tænkning, kan der fremadrettet være behov for en fælles tværgående inklusionsindsats på tværs af dagtilbud og skoler. Der kræves ingen nye tiltag for at realisere forslaget. Allerede planlagte aktiviteter på området kan fortsætte, men der kan iværksættes færre nye initiativer for børn i målgruppen. Allerede planlagte aktiviteter på området kan
10 fortsætte, men råderummet til at iværksætte nye tværgående fælles inklusionsaktiviteter eller opkvalificeringsinitiativer mindskes
11 Samarbejde med Musikskolen 31: Skoler BSU 8 Stoppe ekstra samarbejde mellem Nej. Hørsholm Musikskole og folkeskolerne. Med folkeskolereformen blev folkeskolerne og de kommunale musikskoler forpligtet til at samarbejde mere end hidtil. I Budget 2015 blev som en del af det gensidigt forpligtende samarbejde i Hørsholm Kommune afsat midler til særlige tilrettelagte forløb, hvor Musikskolen varetager musikundervisning i folkeskolerne. Samarbejdet tænkes omlagt således, at Hørsholm Musikskole fremadrettet samarbejder med folkeskolerne uden de ekstra afsatte midler til særligt tilrettelagte musikforløb. Forslaget kan implementeres fra Ved ikke længere at have de ekstraordinære midler vil de særlige forløb varetaget af Musikskolen ophøre, mens det generelle samarbejde med Musikskolen fortsætter. Ingen konsekvenser i folkeskolerne. For Musikskolen vil aktivitetsniveauet blandt medarbejderne skulle justeres
12 Færre midler til skolebestyrelser 31: Skoler BSU 9 Færre midler til at drive skolebestyrelserne. I budgettet er afsat midler til at drive skolebestyrelserne (diæter, forplejning, kurser mv.). På baggrund af sidste års mindre forbrug foreslås budgettet reduceret. Skolerne bevarer det nuværende udgiftsniveau. Ingen Ingen
13 Svømmeundervisning 31: Skoler BSU 10 Nedlægge svømmeundervisning i Nej. folkeskolen og etablere et frivilligt forældrebetalt tilbud i skolefritidsordning (SFO). På nuværende tidspunkt modtager alle elever i Hørsholm Kommunes folkeskoler undervisning i svømning som en del af idrætsundervisningen. Jf. Folkeskoleloven (LBK nr af 11. december , stk. 2) er det ikke obligatorisk at tilbyde svømmeundervisning. Der kan i stedet indgå undervisning i tørsvømning i faget i idræt. En undersøgelse gennemført af Dansk Svømmeunion, Dansk Idræts Forening og Syddansk Universitet i 2012 viste, at på daværende tidspunkt tilbød: 1 ud af 10 kommuner svømmeundervisning uden vand 2 ud af 10 kommuner overvejede at spare svømmeundervisning væk 2 ud af 10 kommuner overvejer at indføre svømmeundervisning uden vand. Hertil kommer at flere kommuner overvejer at reducere den tid, som eleverne er i vandet, eller indføre kortere undervisningsforløb fx i form af 10-ugers forløb frem for svømmeundervisning i hele skoleårets længde. Flere kommuner har af økonomiske og praktiske hensyn tilrettelagt svømmeundervisningen efter skoletid. I nogle kommuner sker det fx i et samarbejde mellem skolefritidsordningen (SFO) og den lokale svømmeklub i andre mellem Ungdomsskolen og den lokale svømmeklub. Fælles for de nye ordninger er, at svømmeklubben varetager svømmeundervisningen, at børnene transporterer sig selv eller bliver kørt i busser, og at der er pædagoger til stede under eventuel transport i bus, i omklædningen og under selve svømmeundervisningen, samt at tilbuddet er forældrebetalt. På alle fire folkeskoler i Hørsholm binder tilrettelæggelsen af svømmeundervisningen på de klassetrin, som modtager svømmeundervisning (typisk 3., 4. og 5. klasse) skemalægningen for al anden undervisning. På grund af svømmetiderne i svømmehallen og kørslen frem og tilbage, lægges svømmetimerne først ind i skemaet, og derefter kan alle øvrige undervisningstimer tilrettelægges. Svømmeundervisningen tilrettelægges typisk henover ét (2x45 min ugentligt) eller to skoleår (1x45 min ugentligt).
14 Skolernes ressourceforbrug i forbindelse med svømmeundervisningen varierer. Nogle skoler har selv svømmelærere, mens andre køber svømmeundervisning udefra. Fælles for den nuværende svømmeundervisning er, at der benyttes puljetimer til de ekstra medarbejderressourcer til svømmeundervisningen. Ved ikke længere at have svømning som selvstændigt fag, vil der kunne reduceres en gennemsnitlig lærerressource svarende til 0,49 fuldtidsstilling samlet for de fire skoler. Udover den ekstra lærer er der udgifter til transport til og fra svømmehallen for tre af skolerne. Transportudgifterne bortfalder, hvis svømmeundervisningen ophører. Nedlæggelse af svømmeundervisningen vil således bevirke en samlet årlig besparelse svarende til kr. Heraf udgør personaleandelen kr. og transportandelen kr. Der lægges op til, at svømmeundervisningen fremover finder sted som frivillig forældrebetalt undervisning i regi af SFO. Det er en forudsætning, at der ikke er udgifter for SFO en ved etablering af et nyt tilbud. Det vil desuden fordre et tæt samarbejde mellem de enkelte SFO er og svømmeklubben. Samarbejdet vil skulle igangsættes med henblik på at udvikle et nyt tilbud i regi af SFO. Det er undersøgt, om svømmehallen har ledig kapacitet i tidsrummet kl på hverdage, hvor den frivillige forældrebetalte svømmeundervisning ville finde sted. En umiddelbar vurdering er, at det indenfor de nuværende aftaler om fordeling af tider i svømmehallen til offentlig badning, svømmeklubben og privat svømmeundervisning vil være muligt i tidsrummet kl Der kan vise sig flere muligheder, hvis det nye tilbud kan etableres inden for svømmeklubbens tider i svømmehallen. En ekstra udgift, hvis forældre vælger, at deres barn skal være en del af frivillig forældrebetalt svømning
15 Reducere midler til UU-Sjælsø 31: Skoler BSU 11 Nej. UU-Sjælsø tilbyder samme ydelse til reduceret pris. Ungdommens Uddannelsesvejledning Sjælsø (UU-Sjælsø) leverer uddannelses-, erhvervs- og karrierevejledning til elever i grundskolens klasse, 10. klasserne samt unge, til de er fyldt 25 år. Formålet med vejledningen er, at de unge får indsigt i uddannelsessystemet og dermed bliver i stand til at vælge uddannelse og erhverv på et kvalificeret grundlag. UU-Sjælsø har nedjusteret deres driftsomkostninger, og det resulterer i en prisreduktion. Budgettet til UU-Sjælsø kan derfor reduceres med 4%. Ingen. UU-Sjælsø har nedjusteret priserne, og besparelsen kan derfor realiseres uden yderligere tiltag. Ingen. Ingen
16 Skolernes planlægning 31: Skoler BSU 12 Nej. Teknisk tilpasning i skolernes ressourceberegning. Dette budgetforslag går ud på at lave en mindre teknisk tilpasning i skolernes ressourceberegning. Tilpasningen vil medføre, at timetallene på denne måde passer bedre ind i skemastrukturen sammen med en øget pausemængde særligt i indskolingen. Konkret skal pausetiden for børnehaveklasserne til og med 3. klasse ændres fra gennemsnitlig 218 timer årlig til 240 timer årlig og for 7. til 9. klasse ændres pausetiden fra gennemsnitlig 254 timer årlig til 260 timer årlig. Mellemtrinnet lades urørt på 240 timer årlig. Herved ændres timetallene i den understøttende undervisning nedad, hvilket vil slå igennem i skolernes budgetter. Ændringer giver en årlig reduktion på ca. 1,03 stilling samlet for henholdsvis lærere og skolepædagoger i hele kommunen. Kan realiseres i skoleåret 2018/2019. Mere pausetid for børnehaveklasserne til og med 3. klassetrin samt for 7. til og med 9. klassetrin. Ingen eller mindre reduktion i aktivitetsniveau for en mindre gruppe af medarbejdere
17 Undervisningsmaterialer 31: Skoler BSU 13 Budgettet til fælles indkøb af klassesæt og bøger reduceres. Med denne budgetreduktion foreslås at reducere på midlerne afsat til indkøb af fælles klassesæt, biblioteksbøger og digitale fagportaler. I Budget 2016 blev også reduceret på dette budget. Denne yderligere budgetreduktion indebærer, at der fra 2018 i alt vil være ca. 0,6 mio. kr. årligt til at købe undervisningsmaterialer. Forslaget kan implementeres fra Færre nyindkøbte bøger på skolebiblioteker, færre nye klassesæt. Fokuseret udvalg af digitale fagportaler. Færre møder om indkøb af bøger
18 Tilbageholdenhed 31: Skoler BSU 14 Servicereduktion via rammebesparelser. Nej. Grundet forskellen på, at budgetreduktioner sker i kalenderår, og skolerne planlægger efter skoleåret, kan der på nogle budgetforslag ikke hentes fuld effekt i hele kalenderåret Den manglende realisering i 2018 foreslås udlagt til skolerne i 2018 med 87% som rammebesparelser og på centrale konti og 13% som rammebesparelser. Skolernes andel af rammebesparelserne fordeles mellem skolerne på baggrund af klassetal. Det udlægges til skolerne at realisere rammebesparelserne. Mindre servicereduktion i form af færre budgetmidler til tværgående og fælles aktiviteter målrettet eleverne. Mindre servicereduktion i form af færre budgetmidler til tværgående og fælles aktiviteter målrettet medarbejdere
19 Visitering til ekstern specialundervisning og SFO. 34, Børn og unge BSU 15 med særlige behov Gennem styrkelse af forebyggende indsatser på 0-10 års området i kombination med en styrket inklusionsindsats forventes det, at der kan visiteres færre til ekstern specialundervisning og særlige SFO tilbud. Specialundervisningsområdet er i dag kendetegnet ved at der bruges flere midler end budgetteret til støtte af børn i folkeskolen, mens der har været en lille nedgang i visitering til regionale specialtilbud og køb af særlige tilbud på SFO området. Center for Børn og Voksne arbejder generelt med forebyggende indsatser og har gennem de seneste år prioriteret så mange ressourcer som muligt til indsatsen overfor børn i aldersgruppen 0-10 år. Det er forhåbningen at vi gennem fortsat fokusering på tidlige indsatser vil kunne nedbringe behovet for visitering til eksterne tilbud. En nettotilgang i antallet af børn der vurderes at have behov for ekstern specialundervisning kan påvirke den samlede udgift til området. Samarbejdet om inklusion af børn i folkeskolerne skal styrkes, og der er allerede flere initiativer i gang for at styrke samarbejdet om børnene. - Ingen udover løbende kompetenceudvikling til at håndtere tidlige indsatser med effekt
20 Driftsønsker: Budgetønske Forbedre kommunikationen 31 Undervisning BSU 1 Kommunikationen og brandingen af såvel dagtilbud og folkeskoler er væsentlig for bl.a. at tiltrække nye borgere til kommunen. Hidtil har al kommunikation fra folkeskoler og dagtilbud til kommende borgere og medarbejdere foregået via hjemmesiderne. Det har været den eneste og vigtigste kommunikationskanal. Med henblik på at formidle og kommunikere målrettet til såvel nytilflyttende borgere som kommende medarbejdere og andre med interesse i dagtilbud og skoler kan flere og andre kommunikationskanaler end hjemmesiden være hensigtsmæssige. I det daglige opdaterer dagtilbud og skoler selv deres respektive hjemmesider. Med henblik på at øge kvaliteten på hjemmesiderne og eventuelle andre kommunikationskanaler ønskes desuden fokus på at øge viden og kompetencer i forhold til at målrette kommunikationen til de forskellige målgrupper via forskellige kanaler. Fremadrettet etableres der nationalt en samarbejdsplatform og formidlingsplatform for dagtilbud og skoler (kaldet Aula). Så vidt det er muligt, vil det være hensigtsmæssigt at koble hertil. Med dette budgetnotat ønskes afsat midler til en bredere analyse af, hvilke kanaler, der kan være hensigtsmæssige at kommunikere på samt opdatere de nuværende hjemmesider, sådan at de bliver mere målrettede og spiller sammen med Hørsholm Kommunes nye hjemmeside. Der lægges op til at øge kvaliteten ved hjælp af eksterne konsulenter eller ved, at de medarbejdere, der i forvejen arbejder med kommunikation får et særligt tillæg for i 2018 at lave en mere gennemgribende afdækning, analyse og opdatering af hjemmesiderne. Afhængigt af hvem der skal løse opgaven, er der udarbejdet to forslag til budgetønske.
21 Opgaven skal beskrives, og skolelederne skal involveres lokalt. Bedre og mere målrettet kommunikation. Ingen. Budgetmæssige konsekvenser: ( + for budgetønsker) Tillæg til medarbejdere Budgetmæssige konsekvenser: ( + for budgetønsker) Eksterne konsulenter
22 Anlægsønsker: Anlægsønske Udvikling af de fysiske læringsmiljøer på skolerne 31 Skoler BSU 1 Med dette budgetønske ønskes afsat midler til at lave en plan for at højne kvaliteten i læringsmiljøerne på folkeskolerne. Planen skal spille sammen med intentionerne i udviklings- og investeringsstrategien Velfærd frem for mursten, hvor der i forvejen er sat et omfattende arbejde i gang i forhold til at højne kvaliteten i læringsmiljøerne i dagtilbud. Som led i arbejdet med Velfærd frem for mursten er der bl.a. fokus på, at styrke samarbejdet og partnerskabet mellem dagtilbud og skoler. Planen skal derfor undersøge og afdække de fysiske muligheder for at højne læringsmiljøet i skolerne og dermed understøtte en samlet helhedsplan for de fysiske læringsmiljøer på hele 0-18 års området. Administrationen vurderer, at det vil tage ca. 1 år at udarbejde en samlet helhedsplan for de fire skoler. Planen skal munde ud i scenarier, der beskriver, hvad det vil koste at ombygge de nuværende fire folkeskoler til moderne læringsmiljøer i tætte partnerskaber med dagtilbud. Der vil være fokus på at øge kvaliteten i læringsmiljøer, sådan at de i højere grad understøtter den læring, som finder sted i folkeskolerne. Overordnet set skal læringsmiljøet understøtte, at teori og praksis kobles, og derfor skal der være plads til både instruktion (underviseren forklarer og sætter i gang) og konstruktion (børn og unge arbejder/konstruerer), ligesom der skal være mulighed for en varieret skoledag. Børn og unge lærer forskelligt, og den mangfoldighed skal tilgodeses ved, at der er forskellige fysiske rum og rumligheder, samtidig med at der skal være plads til aktiviteter og fordybelse, og til at børn og unge arbejder selvstændigt i mindre eller større grupper. Det fysiske læringsmiljø bør desuden understøtte organiseringen af undervisningen. Her er nøgleord som transparens, mangfoldighed og at åbne op væsentlige.
23 Det foreslås at bruge professionel ekstern rådgivning til at udarbejde planerne og til at etablere et samarbejde med børn og unge, medarbejdere, ledelser og skolebestyrelser. Dette med henblik på at skabe et grundigt forarbejde og dermed grundlag for et kommende anlægsønske til de konkrete ombygninger og tiltag. Der lægges alene op til, at højne kvaliteten af læringsmiljøerne på folkeskolerne og dermed ikke på at tilgodese eventuelle tiltag i forhold til drift eller vedligehold af skolerne. For at komme i gang med helhedsplanen og den forundersøgelse som skal til, lægges op til, at der politisk afsættes midler til forundersøgelse i 2018, til projektering i 2019 og herefter mio. kr. om året afhængigt af ambitionsniveau og længden på den samlede helhedsplan. I alt et budget på mellem 100 og 200 mio. kr. henover en årrække på 5-6 år. Budgetmæssige konsekvenser: ( + for anlægsønsker)
Børne- og Skoleudvalget Forslag til budgetreduktioner Nr. Politikområde Bestilling
Børne- og Skoleudvalget Forslag til budgetreduktioner Nr. Politikområde Bestilling 2018 2019 2020 2021 BSU 1 30 Færre centrale puljemidler på dagtilbudsområdet -685.000-685.000-685.000-685.000 BSU 2 30
Læs mereForslag til driftsønsker 2017 Forslag til anlægsønsker 2017
Budgetforslag, Børne- og Skoleudvalget er 2017 Forslag til driftsønsker 2017 Forslag til anlægsønsker 2017-4.227.800 kr. 0kr. 0 kr. er: 1. Puljemidler 2. Støttemidler til børn med særlige behov 3. Børn
Læs mereStrategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Læs mereFOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen
FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
Læs mereBudget Samlet oversigt over budgetreduktioner, drifts- og anlægsønsker
Budget 2018-2021 Samlet oversigt over budgetreduktioner, drifts- og anlægsønsker Budgetreduktioner: 2018 2019 2020 Udmeldt 2021 reduktionsramme Miljø- og Planlægningsudvalget -581.000-581.000-581.000-581.000
Læs mere29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,
Læs mereSkoleledelsen udvikler i samarbejde med medarbejdere og i dialog med forældre mål og strategier, som udmøntes i handleplaner.
28.10.17 Langhøjskolen skolen som fælles projekt Inklusionshandleplan Langhøjskolen har tydelig retning og lederskab i forhold til arbejdet med inkluderende læringsmiljøer, hvilket sikrer en tydeligere
Læs merePræsentation af Center for Skole og Uddannelse
Præsentation af Center for Skole og Uddannelse (SKO) Center for Skole og Uddannelse arbejder for, at børn og unge i skolealderen får de bedst mulige vilkår for at lære og udvikle sig. Center for Skole
Læs mereInklusionspolitik at høre til i et fællesskab
Inklusionspolitik at høre til i et fællesskab Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Indhold 3 5 6 7 8 9 Inklusion i Dragør Kommune at høre til i et fællesskab Faglighed Organisering Forældresamarbejde
Læs mereUdvalg Børne- og Skoleudvalget
REGNSKAB 2014 Udvalg Børne- og Skoleudvalget Bevillingsområde 30.33. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Udvalgets sammenfatning og vurdering Årets samlede regnskabsresultat på ramme 30.33 lyder på et mindreforbrug
Læs mereProces omkring implementering af ny skolereform
Proces omkring implementering af ny skolereform Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: LSTE Beslutningstema: Folketinget har vedtaget en ny skolereform, der træder i kraft med første fase den 1. august 2014.
Læs mereForslag til budgetreduktioner og budgetønsker, budget , BSU. Forslag til anlægsønsker 2017
Budgetforslag, Børne- og Skoleudvalget er 2017 Forslag til driftsønsker 2017 Forslag til anlægsønsker 2017-6.715.400 kr. 1.260.000 kr. 0 kr. er: 1. Puljemidler 2. Støttemidler til børn med særlige behov
Læs mereKommissorium for effektivisering. hjvhjgyu. Effektivisering og udvikling. af folkeskolen
Kommissorium for effektivisering af folkeskolen hjvhjgyu Effektivisering og udvikling af folkeskolen 15. november 2016 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Formål... 2 Mål og succeskriterier...
Læs mere1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.
Skolereformen. Skolereformens mål 1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.
Læs mereBESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR LEMVIG KOMMUNE IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I. juni 2015
BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I LEMVIG KOMMUNE - juni 2015 Indhold Indledning... 2 Teamstrukturen... 2 Den samskabende skole... 3 Vejledende timefordeling... 3 Tysk fra
Læs mereEffektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016
Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015
Læs mereINKLUSIONSPOLITIK at høre til i et fællesskab DRAGØR KOMMUNE (udkast)
INKLUSIONSPOLITIK at høre til i et fællesskab DRAGØR KOMMUNE (udkast) Revideret 2016 0 Indhold Inklusion i Dragør Kommune 2 Faglighed 4 Organisation 5 Forældresamarbejde 6 Tidlig indsats 7 Opfølgning og
Læs mereSPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE
SPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE Politiske målsætninger for skolernes specialundervisning og specialpædagogisk bistand i det almindelige undervisningsmiljø Forord
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-
Læs mereOptagelse på C-sporet sker, efter indstilling fra PPR (Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning), i visitationsudvalget.
Principper for C-sporet 1. Målgruppe Optagelse på C-sporet sker, efter indstilling fra PPR (Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning), i visitationsudvalget. C-sporet indgår sammen specialklasserækken A-gruppen
Læs mereSammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform.
Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform. Blandt de 26 indkomne høringssvar er der en generel positiv indstilling over høringsmaterialet. Der bliver i høringssvarene også stillet spørgsmål,
Læs mereKriseplan for folkeskolen i Albertslund
Kriseplan for folkeskolen i Albertslund Baggrund Folkeskolen i Albertslund har det ikke godt. Trivselsmålingerne viser, at mange af vores børn trives rigtig dårligt i vores skoler - resultaterne er ringere
Læs mereSpørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området
Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,
Læs mereFølgende sager behandles på mødet
Referat fra ordinært møde IT projektrum Tirsdag 25.04.2017 kl. 16:00 Følgende sager behandles på mødet Side Rammeforsøg om mere fleksible muligheder for at tilrettelægge skoledagen 2 Velfærd frem for mursten
Læs mereForslag til. Åben Skole Strategi for Køge Kommune
Forslag til Åben Skole Strategi for Køge Kommune 2018-2021 Skoleafdelingen og Kultur- og Idrætsafdelingen Juni 2018 Indhold Indhold... 2 Hvorfor en Åben Skole strategi?... 3 Om strategien... 3 Definition
Læs mereI - Implementering af ny Folkeskolelov i Høje-Taastrup Kommune, 1. behandling - ISU
I - Implementering af ny Folkeskolelov i Høje-Taastrup Kommune, 1. behandling - ISU Sagstype: Åben Type: Institutions- og Skolecentret I Sagsnr.: 13/21062 Baggrund 01-08-14 træder den nye Folkeskolelov
Læs mereNOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:
NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august
Læs mereOverordnet Målsætning At en højere procentdel af unge gennemfører ungdomsuddannelser. -at 95% af alle unge får en ungdomsuddannelse
Overordnet Målsætning At en højere procentdel af unge gennemfører ungdomsuddannelser. -at 95% af alle unge får en ungdomsuddannelse Sammenhæng - Hvilke værdier og prioriteringer har vi Politisk beslutning
Læs mereLangsigtede mål , samt delmål for 2016
Langsigtede mål 2014 2017, samt delmål for 2016 og koordineret samarbejde. Mål: Tidlig indsats Politikområde 01 og 03 Langsigtet mål: Flere børn og familiers vanskeligheder afhjælpes så tidligt som muligt
Læs mere1. Beskrivelse af opgaver
Bevillingsområde 30.33 Pædagogisk Psykologisk Rådgivning 1. Beskrivelse af opgaver Bevillingen supplerer den almindelige folkeskoledrift. Bevillingen har til formål at understøtte og udvikle undervisningen
Læs mereTalentudvikling i folkeskolen - en strategi
Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og
Læs mereFOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole
FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
Læs mere2. budgetopfølgning Den politiske aftale for budget Anlæg. Drift. Kort beskrivelse af indsatsen
2. budgetopfølgning 2015 Den politiske aftale for budget 2015 Anlæg Forslag Understøtte digitaliseringsstrategien i dagtilbud IT køb Digitaliseringen af samfundet finder vej også til de mindste børn. For
Læs mereUdvalget for Børn og Skole
Udvalget for Børn og Skole Nr. 2019 2020 2021 2022 Investering LAER 4.1 takst på de takstfinansierede områder -0,10-0,10-0,10-0,10 0,00 Skoler 0.-9. klasse LAER 6 LAER 7 Ændring af aldersgrupper for opkrævning
Læs mereSpørgsmål og svar om den nye skole
Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret
Læs mereINKLUSIONSSTRATEGI. Børnefællesskaber i dagtilbud
INKLUSIONSSTRATEGI Børnefællesskaber i dagtilbud INDLEDNING Dagtilbuds inklusionsstrategi stiller gennem 6 temaer skarpt på, hvordan dagtilbud og alle dagtilbuds medarbejdere kan skabe de bedst mulige
Læs mereFolkeskolereformen 2013
Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen
Læs mereFolkeskolereformen. Folkeskolereformen erfaringer efter år 1 Hvad har vi lært og hvordan tænkes år 2?
Folkeskolereformen ÅR 2 Folkeskolereformen erfaringer efter år 1 Hvad har vi lært og hvordan tænkes år 2? Folkeskolereformen trådte i kraft i august 2014. Ét år er gået, og vi vil i dette nyhedsbrev give
Læs mereKommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse
Kommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse Skolereformen Den nationale baggrund Den nationale baggrund tager afsæt i
Læs mereCamilla Brørup Dyssegaard, Ren Viden og Rambøll Management Consulting
Specialpædagogisk støtte og inklusion på ungdomsuddannelserne for personer med psykiske funktionsnedsættelser et indblik i resultaterne fra et systematisk litteraturstudie Camilla Brørup Dyssegaard, Ren
Læs mereFølgende sager behandles på mødet
Referat fra ordinært møde 15.3.2016 Tirsdag 15.03.2016 kl. 16:00 Følgende sager behandles på mødet Side Hørsholm Kommunale Fælleselevråd, orientering om rådets arbejde 2 Velfærd frem for mursten, orientering
Læs mereDrejebog folkeskolereformen vs. 2
Drejebog folkeskolereformen vs. 2 Skoleafdelingen oktober 2014 Folkeskolereform version 2 Folkeskolereformen er en realitet og mange af dens elementer er implementeret. Skolerne i Dragør har et højt ambitionsniveau,
Læs mereTalentudvikling i folkeskolen
1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen
Læs mereMange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen
Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet
Læs mere1. budgetopfølgning 2015. Den politiske aftale for budget 2015. Anlæg. Drift. Kort beskrivelse af indsatsen
1. budgetopfølgning 2015 Den politiske aftale for budget 2015 Anlæg Forslag Understøtte digitaliseringsstrategien i dagtilbud IT køb Digitaliseringen af samfundet finder vej også til de mindste børn. For
Læs mereVejledning om muligheder for afkortning af skoledagens længde
Afdelingen for Undervisning og Dagtilbud Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Vejledning om muligheder for afkortning af
Læs mereOplæg for deltagere på messen.
1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt
Læs mereBeskrivelse af Holstebro Musikskoles musikprofilskole.
Beskrivelse af Holstebro Musikskoles musikprofilskole. 1. Hvornår startede samarbejdet og hvordan. Samarbejdet startede i 2004 med etableringen af Nørrelandsskolens Harmoniorkester (i dag er Nørrelandsskolen
Læs mereFælles rammebeskrivelse for faget Dansk
Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag
Læs mereFølgende sager behandles på mødet
Dagsorden til ordinært møde 25. Oktober 2016 Tirsdag 25.10.2016 kl. 16:00 Følgende sager behandles på mødet Side Orientering om Danske Skoleelevers arbejde 2 Velfærd frem for mursten - antal skoledistrikter
Læs mereUnderstøttende undervisning
Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres
Læs mereFølgende sager behandles på mødet
Referat fra ordinært møde 25. Oktober 2016 Tirsdag 25.10.2016 kl. 16:00 Følgende sager behandles på mødet Side Orientering om Danske Skoleelevers arbejde 2 Velfærd frem for mursten - antal skoledistrikter
Læs mereHolddannelse i folkeskolens ældste klasser
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 22. oktober 2014 Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Børn og Unge fremsender hermed Børn og Unge-byrådets
Læs mereBeskrivelse af forslag: Forøgelse af lærernes undervisningstid på 7,5 timer årligt svarende til 1/4 lektion ugentligt.
Nr. 1.A Forøgelse af lærernes undervisningstid Børne- og Skoleudvalget Undervisning Driftsudgifter -1.241-2.979-2.979-2.979 Netto -1.241-2.979-2.979-2.979 Forøgelse af lærernes undervisningstid på 7,5
Læs mereBØRNE- OG SKOLEUDVALGET BEVILLINGSRAMME 30.33
Bevillingsramme 30.33 Pædagogisk psykologisk rådgivning Ansvarligt udvalg Børne- og Skoleudvalget Beskrivelse af opgaver Bevillingsrammen omfatter aktiviteter omkring indsatser på almenområdet i skoler,
Læs mereSagsnr Bilag 4 Kompetenceudviklingsplan for sprogområdet
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT 22-02-2017 Bilag 4 Kompetenceudviklingsplan for sprogområdet Kompetenceudviklingsplanen er formuleret på baggrund af en behovsafdækning
Læs mereSkolereform har tre overordnede formål:
Skolereform har tre overordnede formål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. Mål: Flere dygtige elever i dansk og matematik 2. Folkeskolen skal mindske betydningen
Læs mereFlersprogede børn og unge fælles ansvar - kommissorium for arbejdsgruppe
BM/marts 2016 Flersprogede børn og unge fælles ansvar - kommissorium for arbejdsgruppe 1. Baggrund De lovgivningsmæssige rammer for basisundervisning for tosprogede elever findes aktuelt i folkeskolelovens
Læs mereBØRNE- OG SKOLEUDVALGET BEVILLINGSRAMME 30.32
Bevillingsramme 30.32 Øvrig folkeskolevirksomhed Ansvarligt udvalg Børne- og Skoleudvalget Beskrivelse af opgaver Bevillingsrammen omfatter aktiviteter i tilknytning til den almindelige folkeskoledrift
Læs mereLæsevejledning Budgetreduktionsforslagene er nummereret, så det tydeliggøres mellem hvilke forslag, der kan forekomme økonomiske sammenfald.
Notat Vedrørende Forslag til budgetreduktioner 2020-2023 Dato: 29.05.2019 Center for Dagtilbud og Skole Team Pædagogik og Udvikling I nogle af de budgetforslag, der præsenteres i det følgende, er der en
Læs mereVejledning om muligheder for afkortning af skoledagens længde
Afdelingen for Undervisning og Dagtilbud Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Vejledning om muligheder for afkortning af
Læs mereNOTAT 23. oktober 2013. Folkeskolereformen. Arbejdsgruppe 5
NOTAT 23. oktober 2013 Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 5 Arbejdsgruppe 5 Aftaler, arbejdstidsregler og kompetenceudvikling Kompetenceudviklingsstrategi Økonomi Opvækst- og Uddannelsesudvalget besluttede
Læs mereForældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl
Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens
Læs mereHøringssvar vedr. afdækningskatalog for budget 2016
Høringssvar vedr. afdækningskatalog for budget 2016 Skolebestyrelsen og MED-udvalget ved Hjallerup Skole Inden Skolebestyrelsen og MED-udvalget afgiver høringssvar til de enkelte forslag, vil vi gerne
Læs mereBørn skal favnes i fællesskab
Center for Dagtilbud og Skole Børn skal favnes i fællesskab - om inklusion i Furesø Kommune BØRN SKAL FAVNES I FÆLLESSKAB 2 FORORD Alle børn og unge har brug for at indgå i et fællesskab med forældre,
Læs mereLektiehjælp og faglig fordybelse
Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget
Læs mereSOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole
SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD Inklusions strategi Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole Indhold Indledning... 2 Status:... 3 Formål... 3 Solrød Kommune... 3 Hvorfor inklusion... 3 Inklusion... 3 Mål... 4
Læs mereFormålet med notatet er at give foreningens forskellige led et politisk redskab til at komme i offensiven i debatten om specialundervisningen.
E.1 Kvaliteten af specialundervisningen efter kommunalreformen Den 17. september 2009 Emne: Kvalitet i specialundervisningen Notatet Kvalitet i specialundervisningen er et baggrundspapir til hovedstyrelsens
Læs mereHolmegårdsskolen Plovheldvej 8A, 2650 Hvidovre. Tlf Mail:
Holmegårdsskolen Plovheldvej 8A, 2650 Hvidovre. Tlf. 6190 3500. Mail: holmegaardsskolen@hvidovre.dk Februar 2018 Princip: Undervisningens organisering Formål: Undervisningens organisering skal skabe rammer,
Læs merePrincip for den sammenhængende dag og undervisningens organisering på Søborg Skole
Princip for den sammenhængende dag og undervisningens organisering på har læring i sigte. Vi er optagede af skabe det bedst mulige læringsmiljø, hvor eleverne lærer så meget de kan, og hvor den enkelte
Læs mereFavrskov Kommune Budget 2016 Driftsforslag
Nr. U-301 Fysioterapeut i folkeskolerne Politikområde 301 Folkeskoler og fritidstilbud, 303 Sårbare børn og unge Tiltag (sæt ) Strukturændring Serviceændring Effektivisering Andet Det foreslås, at der
Læs mereØkonomivurdering 1. kvartal 2019 for Børne- og Familie-udvalget
Økonomivurdering 1. kvartal 2019 for Børne- og Familie-udvalget Resume Sektor Område Bemærkning Børn og unge med Specialiseret børne- og særlige behov ungeområde Merforbrug jævnfør disponeringen. Dagtilbud
Læs mereAlle børn skal lære mere
Skolereformen Kontaktforældremøde 5. maj 2014 Alle børn skal lære mere Skolebestyrelsesformand Birgit Bach-Valeur Program 19.00 Velkomst v/ skolebestyrelsens formand Birgit Bach-Valeur 19.05 Valg til skolebestyrelsen
Læs mereHovedaktør Tovholder Beslutningstager Form: N=Notat og A=Arbejdsgruppe. Fase 1. Skolebestyrelse. Medarbejdere. Andre aktører.
, Fag. Org. BFC Fag.org. DF ndre aktører : =otat og =rbejdsgruppe Fase 1 t det samlede skolevæsen løser opgaven med tysk og fransk (2.b) 01.14 02.14 t det indstilles til BUK-udvalget at godkende de hidtil
Læs merePædagogisk tilsyn dagtilbudsområdet. Gribskov Kommune. Indholdsfortegnelse Gribskov
Pædagogisk tilsyn dagtilbudsområdet Indholdsfortegnelse Gribskov Kommune 2017 - Gribskov Indholdsfortegnelse...1 Indledning...3 Mål og rammer for pædagogisk tilsyn...3 Organisering af pædagogisk tilsyn...4
Læs mereBeskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider
Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder
Læs mereForslag til indsatser og modeller. Principper for inklusion
ØGET INKLUSION OG ÆNDRET VISITATION UDKAST TIL POLITISK Principper Datagrundlag Forslag til indsatser og modeller Måltal 2020 Vision 2025 Alle børn indgår i fællesskaber, der fremmer læring og motiverer
Læs mereFOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform
FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
Læs mereDrøftelse af Budget 2019: Temadrøftelse af kompetenceudvikling
Punkt 3. Drøftelse af Budget 2019: Temadrøftelse af kompetenceudvikling 2017-058284 Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget orienteres og drøfter temaet og tilkendegiver i hvilket omfang handlemuligheder
Læs mereMÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes
Læs mereUdviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014
Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der
Læs mereKommissorium for arbejdet med at revidere inklusionsområdet i Assens Kommune
Kommissorium for arbejdet med at revidere inklusionsområdet i Assens Kommune Formål: 31.10.2017 Sagsnr. 17/11175 Kommissoriet skal angive pejlemærker og retning for de konkrete forslag til omlægning af
Læs mereRESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017
RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER Om undersøgelsen Undersøgelse blandt de kommunale skoleforvaltninger Gennemført marts-april
Læs mereOverordnet integrationsstrategi. Godkendt af Byrådet den 28. april 2009.
Overordnet integrationsstrategi Godkendt af Byrådet den 28. april 2009. Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse.... 0 Indledning.... 1 Visionen.... 1 Modtagelsen.... 2 Uddannelse.... 3 Børn og unge....
Læs mereNotat vedr. Handleplan for øget bevægelse i folkeskolerne
Notat vedr. Handleplan for øget bevægelse i folkeskolerne Baggrund Ifølge Sundhedsstyrelsen skal børn være fysisk aktiv mindst 60 minutter om dagen. Aktiviteten skal være med moderat til høj intensitet.
Læs mereVejledning og inspiration til skolebestyrelsen
Vejledning og inspiration til skolebestyrelsen Skolebestyrelsen fastsætter principper for skolens virksomhed. Fremover skal skolebestyrelsen også som del af den åbne skole fastsætte principper for samarbejder
Læs mereDen åbne skole. i Favrskov Kommune. Favrskov Kommune
Den åbne skole i Favrskov Kommune Favrskov Kommune Forord Byrådet valgte i forbindelse med realiseringen af folkeskolereformen at nedsætte Udvalget for samspil mellem skoler, fritid og foreningsliv til
Læs mereReferat for ekstraordinært møde Børne- og Ungeudvalget
Referat for ekstraordinært møde Børne- og Ungeudvalget : Fredag den 06. december 2013 Mødetidspunkt: Kl. 8:00 Sluttidspunkt: Kl. 9:30 Mødested: Det Hvide Værelse, Rådhuset Bemærkninger: Medlemmer: Gitte
Læs mereBØRNE- OG SKOLEUDVALGET BEVILLINGSRAMME Bevillingsramme Pædagogisk psykologisk rådgivning viser følgende for regnskabsåret
Bevillingsramme 30.33 Pædagogisk psykologisk rådgivning Ansvarligt udvalg Børne- og Skoleudvalget Sammendrag Bevillingsramme 30.33 Pædagogisk psykologisk rådgivning viser følgende for regnskabsåret : Det
Læs merePOLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT
POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget
Læs mereFolkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014
Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal
Læs mereKompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen
Børn & Kultur Skoleadministration Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Kompetenceudviklingsplanen er baseret på publikationen fra ministeriet: Pejlemærker for kompetenceudvikling
Læs mereDigitaliseringsstrategi Skole og dagtilbudsafdelingen
Digitaliseringsstrategi Skole og dagtilbudsafdelingen Indhold Indledning... 3 Mål... 3 Leg, læring og trivsel...5 Professionelle læringsfællesskaber...6 Samarbejde mellem institution og forældre...6 Rammer
Læs mereOversigt over styregruppens indstillinger i Fremtidens folkeskole i Helsingør Kommune - forslag til rammer og principper pr. 1.
Oversigt over styregruppens indstillinger i Fremtidens folkeskole i Helsingør Kommune - forslag til rammer og principper pr. 1. august 2014 Emne 2.1. Nye regler om tilstedeværelse og arbejdstid (side 7)
Læs mereFrederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune
Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Reformen af folkeskolen realiseres med start i august 2014. Projektgruppe 1: overordnede mål og rammer
Læs mereBilag 3: Effektiviseringsforslag Dagtilbud
Bilag 3: Effektiviseringsforslag Dagtilbud Nr: Forslag Effektiviseringsprovenu 1 2 % besparelse til ledelse på dagtilbudsområdet 277.000 kr. 2 Reduktion i ledelse i udvalgte institutioner, og ændring i
Læs mereFølgende sager behandles på mødet
Børne- og Skoleudvalget Dagsorden til ordinært møde Møde den 27. oktober Tirsdag 27.10.2015 kl. 16:00 Følgende sager behandles på mødet Side Styrelsesvedtægt for skolerne 2 Velfærd frem for mursten - en
Læs mereDebatmøde 8: Økonomi og ressourcestyring på folkeskoleområdet. Kend din kommune - og styr den
Debatmøde 8: Økonomi og ressourcestyring på folkeskoleområdet Kend din kommune - og styr den Debatmøde 8 på KØF Økonomi og ressourcestyring på folkeskoleområdet Direktør Per Aalbæk Nielsen 10. Januar 2014
Læs mereErik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær
I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af
Læs mereSkolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål
Foto: Thomas Mikkel Jensen Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Information om målene for folkeskolerne i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Folkeskolereformen betyder, at dit barns skoledag vil blive
Læs mere