EN PROCES Lisbeth Mortensen, Jeanne Jacobsen og Helle Jørgensen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "EN PROCES Lisbeth Mortensen, Jeanne Jacobsen og Helle Jørgensen"

Transkript

1 INKLUSION Et pædagogisk udviklingsarbejde EN PROCES Lisbeth Mortensen, Jeanne Jacobsen og Helle Jørgensen 1

2 Indholdsfortegnelse Side Indledning 3 Problemformulering 4 Metode 4 Kulturanalyse 5 Inklusion Et teoretisk perspektiv (Jeanne) 7 Pædagogisk udviklingsarbejde (Lisbeth) 10 Praksisfortællinger (Helle) 13 Konklusion 16 Perspektivering 17 2

3 Indledning I vores samfund bliver der rettet mere og mere opmærksomhed på vores pædagogiske faglighed, via love og politiske beslutninger. Der er kommet mere fokus på, at pædagoger skal udvikle og dokumentere den pædagogiske praksis i takt med moderniseringen af pædagoguddannelsen og hele professionsbachelorbegrebet. Men hvem er vi? Hvem vil vi gerne være? Og hvad vil vi være kendt for? Vi synes selv, vi er en af grundstenene i børnenes opvækst. Dette må vi bevise, og vi skal sætte fokus på at højne fagligheden også med henblik på inklusion. For at blive anerkendt som profession må vi have fokus på at skabe en balance mellem profession og person. På baggrund af Salamanca erklæringen fra 1994 er det politisk vedtaget, at inklusion skal være vores pædagogiske indsatsområde i Greve kommune. 1 Vi skal tage udgangspunkt i det enkelte individ og gøre plads til forskelligheder. Vi mener selv at have et bredt kendskab til personalegruppen, da vi er ansat henholdsvis i vuggestue, børnehave og som leder i Solstrålen. Vi har en fornemmelse af, at Bourdieu s begreb habitus 2, hos os spiller en essentiel rolle i vores tilgang til og arbejde med børnene. Eks.: vi spiser frokost i vuggestuen og får suppe. En dreng på knap 2 år, med særlige behov, spiser med fingrene, hvilket han altid gør, da han viser vanskeligheder ved at holde på skeen. Det komplicerede i denne situation er, for nogle, at det er svært at tage udgangspunkt i det enkelte individ og anerkende, at netop dette barn på nuværende tidspunkt har brug for at spise suppe med fingrene. Når vi i Solstrålen taler om inklusion, handler det om alle børn på alle niveauer, dette er en grundholdning. For at danne klarhed over, hvordan vi i vores opgave tænker de børn, som vi skal have særlig fokus på at inkludere, har vi valgt at definere dem som børn med særlige behov. Ifølge Bourdieu er habitus princippet bag alle de menneskelige handlinger, som ikke er resultat af bevidste, rationelle overvejelser, men som tværtimod udføres på rygraden. 3 Det er med afsæt i dette, at vi må forsøge at skabe et fælles fagligt sprog. Vi skal se på, hvad der er bedst for barnet frem for at lade os styre af vores egen habitus. Vi bør agere professionelt! 1 Se Definition, bilag 1 2 Gregersen, Camilla Ingen arme, ingen kager Pierre Bourdieu en introduktion s Ibid. 3

4 Dette leder frem til følgende problemformulering: Problemformulering Hvordan kan vi opkvalificere fagligheden i vores italesættelse af den daglige praksis for derved at skabe en fælles forståelse for det inkluderende arbejde? Metode For at kunne udvikle og forandre må vi først se på Solstrålens kultur. Vi har valgt at støtte os til organisationspsykolog Edgar H. Schein s kulturanalyse. Schein siger at Den kultur, som arbejdet med praksisfortællinger i personalegruppen fordrer, er en organisationskultur, der er læringsorienteret 4 Vi vil igangsætte et udviklingsprojekt, som skal have til formål at opkvalificere og udvikle vores fælles faglige sprog for dermed at få en fælles forståelse af inklusionsarbejdet. Vi vil se på betydningen af habitus for bedre at kunne møde og rumme andre. Til at belyse dette vil vi benytte os af Bourdieu og Lene Lind, (1990). Vi vil ydermere få udarbejdet en præference- og typetest, JTI 5 på hele personalegruppen, for at alle derigennem kan få en fornemmelse af egen habitus og dermed institutionens Doxa 6. Vi vil støtte os til SMTTE-modellen, (Boye Andersen, Frode 2000) i gennemførelsen af udviklingsprojektet. Vi vil bruge praksisfortællinger med reflekterende team som metode til at blive klogere på vores egen praksis med fokus på inklusion. Til dette vil vi benytte Susanne Idun Mørch og Hermansen, Løw og Petersen. 4 Mørch, Susanne Idun, Pædagogiske praksisfortællinger s.28 5 Greve kommune benytter sig af denne typetest, som er udarbejdet af de norske psykologer Hallvard E. Ringstad og Thor Ødegård. 6 Gregersen, Camilla Ingen arme, ingen kager Pierre Bourdieu en introduktion s.147 4

5 Kulturanalyse Schein s kulturanalysemodel fokuserer på de værdier og antagelser, der ligger bag ved handlinger i institutionen såvel både organisatorisk som pædagogisk. Når man analyserer efter denne model, er det ikke nødvendigvis kun kulturen i institutionen, vi analyserer, men også måden hvorpå kulturen kommer til udtryk. Vi vil tænke alle 3 kulturniveauer med, når vi ser på vores institution i forbindelse med vores udviklingsprojekt. 7 Artefakter (symptomer) Skueværdier (synlige værdier) Grundlæggende, (underlæggende) antagelser Artefakter, 8 symptomer. De eksplicitte værdier. Dette er det mest synlige, tydelige og konkrete niveau, det man hører, føler og ser, når man træder ind i vores institution. Her sendes der signaler til omverdenen om, hvilke grundlæggende værdier og holdninger, der er i institutionen. Schein siger dog, at en tolkning siger mindst lige så meget om iagttagerens egne grundlæggende antagelser som det iagttagne. 9 Vi mener også, at iagttagers egen habitus spiller en rolle, i det man ser. Artefakter kan nemt blive en tolkning af ens egne holdninger og antagelser. Derfor er det også vigtigt ikke at konkludere kun ud fra artefakter men gå videre til 7 Mørch, Susanne Idun, Den pædagogiske kultur s Ibid. side Ibid. side 159 5

6 Skueværdier, 10 synlige værdier. Dette er institutionens pædagogiske og officielle holdning. Greve Kommunes inklusionsprincipper hører også under her. Netop inden for vores fag, hvor udviklingen går rigtig stærkt, og hvor inklusion er en af vores kerneværdier, mærker vi, hvor vigtigt det er, at personalet i institutionen både er enige om værdierne og har en fælles linje i det pædagogiske arbejde, dermed også enige om etik og moral. Vi mener dog, at det internt i gruppen har stor betydning, at vi er bevidste om, at andre kan have nogle anderledes værdier med sig end én selv og det, at erkende dette vil kunne øge vores rummelighed. Dette til sammen vil igen øge følelsen af at være en stærk faglig gruppe, som giver os en oplevelse af, at vi er rustet til at møde de udfordringer, der kan komme, både organisatorisk Top down 11 og fagligt, som f.eks. nye pædagogiske udviklingsprojekter, Buttom up 12 De grundlæggende antagelsers niveau. 13 De uskrevne regler, normativt. De grundlæggende antagelser er selvfølgeligheder, forståelse af virkeligheden, som forekommer indiskutable for medlemmer af kulturen 14 noget vi altid har gjort, doxa. Det kan være rigtig svært for andre, der ikke er inde i den givne kultur, at agere i denne. Der er ting, som gøres, føles og menes, uden at der nødvendigvis bliver reflekteret over situationen (habitus). 10 Mørch, Susanne Idun, Den pædagogiske kultur s Christensen, Søren Kai, Powerpoint, diasshow fra undervisning d.22/1 12 Ibid. 13 Mørch, Susanne Idun, Den pædagogiske kultur, side Ibid. side 161 6

7 Inklusion Et teoretisk perspektiv Lige livschancer for alle børn er titlen på en artikel af Ole Gregersen, skrevet på baggrund af et projekt, som havde til formål at øge pædagogernes viden og handlekompetencer i forhold til inklusion af børn i alderen 0-6 år i lærende og udviklende fællesskaber 15, hvilket ligger ganske tæt på udgangspunktet for vores udviklingsprojekt. Inklusion er, ifølge Bent Madsen 16, at undgå eksklusion. Vi har længe været vant til at skulle integrere i de danske daginstitutioner, og ser man nærmere på begrebet integration, forstås det tydeligt hvorfor det kan være svært at inkludere: Fra integrationsperspektiv til inklusionsperspektiv - Integrationsperspektiv - Inklusionsperspektiv - Medicinsk perspektiv - Pædagogisk perspektiv - Barnets mangler - Barnets kompetencer - Forskellighed som problem - Forskellighed som ressource - Social tilpasning - Anerkendende fællesskaber - Børn tilpasses ressourcer - Ressourcer tilpasses børn 17 Set ud fra denne skitse er vores vurdering, at vi tidligere har haft en pædagogisk tilgang til børnene, som kunne virke ekskluderende. I særlig grad det at fokusere på det enkelte individs mangler frem for ressourcer og tilstræbe at barnet tilpasser sig fællesskabet frem for omvendt. Med dette in mente har vi derfor valgt at se på, hvad der skal til for at kunne mestre opgaven, Inklusion. Til det har vi valgt at se nærmere på Habitus og Doxa. Den franske Sociolog, Pierre Bourdieu opererer bl.a. med begrebet habitus. Habitus er en betegnelse for den sociale historie inkorporeret i den biologiske krop. 18 Det kan være ud fra denne overbevisning, vi møder nogle barrierer i forbindelse med inklusionsarbejdet i Solstrålen. Det giver mening, at habitus spiller en central rolle i, hvorfor det kan være svært at overføre teori til 15 Gregersen, Ole, 2011, Lige livschancer for alle børn Ude af sammenhæng s Leder af Nationalt Videncenter for Inklusion og Eksklusion (NVIE), Professionshøjskolen UCC 17 Powerpoint diasshow fra undervisning d Gregersen, Camilla Ingen arme, ingen kager Pierre Bourdieu en introduktion s.144 7

8 praksis. Vi ser, hvordan vores egne dannelsesbegreber kolliderer med barnets tarv. Vi ser også, hvordan der bliver begået Symbolsk vold. 19 Symbolsk vold kan blandt andet komme til udtryk i Solstrålen ved at lade samfundets og institutionens herskende værdier være de endegyldige sande værdier, som alle bør underlægge sig, idet de herskende værdier anses for sande. 20 Vi ser, hvordan vi kan komme til at arbejde modstridende og skabe forvirring hos barnet, hvis vi arbejder ud fra egne normer, frem for at få et fælles fagligt sprog og måske endda en drejebog i arbejdet med at inkludere børn med særlige behov. Ydermere kan der være personale, som trækker sig fra inklusionsarbejdet, hvis de føler, det strider mod deres egen habitus. Pædagog Lene Lind bruger begrebet blinde pletter om det, der er ubevidst i ens habitus. Det vil sige, at alle mennesker har områder af deres personlighed, som er ukendte for dem selv og måske også ukendt for andre. Lene Lind er desuden fortaler for, at pædagoger skal arbejde med sig selv og deres personlighed for derigennem at komme frem til, hvilken betydning blinde pletter har for kvaliteten i det pædagogiske arbejde. 21 Et andet centralt begreb i Bourdieu s praxeologiske teori er Doxa. Et begreb vi også må forholde os til i arbejdet med pædagogisk udvikling. Doxa, er vores felts 22, i dette tilfælde Solstrålens, fælles bevidsthed. Denne doxa virker som normen i feltet, og den vil ikke være eksplicit men ligge implicit i vores måde at gøre tingene på. Doxaen kan være en barriere for udvikling. 23 I et udviklingsarbejde er det nødvendigt at ændre på institutionens Doxa. Dette kan gøres via refleksion over praksis, men også via nye kollegaers og studerendes iagttagelser af og spørgsmål til hverdagen i institutionen. En anden måde at ændre Doxaen på kan være, at have fokus på forandring og udvikling på det individuelle plan, som eksempel at være mere undersøgende på den enkelte medarbejder ved brug af videooptagelser eller anden form for observation. Observationer som skal være tilgængelige for hele gruppen, for derved at skabe refleksion og mulighed for ændring af doxa. 24 Vores overbevisning om at habitus og doxa har betydning for vores inkluderende arbejde, kan relateres til Christian Quvang s teori om den femte diskurs. En diskurs som bl.a. fokuserer på 19 Ibid. s Gregersen, Ole, 2011, Lige livschancer for alle børn Ude af sammenhæng s Mørch, Susanne Idun, Den pædagogiske kultur s Gregersen, Camilla Ingen arme, ingen kager Pierre Bourdieu en introduktion 23 Nørgaard, Britta, 2005, Sociologiens inspiration til pædagogisk udviklingsarbejde. I Det man siger, er man selv. s Ibid. s.154 8

9 vigtigheden af at man, som professionel, må arbejde med sig selv og sit eget liv, for at kunne påtage sig et professionelt ansvar for andre, i mødet 25 mellem den professionelle og barnet. Quvang beskriver 3 bidrag til den femte diskurs.: 1. Der arbejdes med det lille narrativ, barnets biografi, samtidig med at den professionelle har fokus på egen biografi. 2. Materialisering, som i vores kontekst handler om at interessere sig aktivt for den andens liv på et konkret, forpligtende niveau, hvor der arbejdes på at skabe, udvikle og fastholde inklusion som mål 3. Mestring af dagligdagens opgaver, særlige udfordringer og uundgåelige konflikter, der er et fælles vilkår Quvang, Christian, Specialpædagogik S Quvang, Christian, Specialpædagogik S

10 Pædagogisk udviklingsarbejde Pædagogisk udviklingsarbejde er som beskrevet i artiklen pædagogisk udviklingsarbejde en introduktion fra Pedersen og Foged et systemisk arbejde man iværksætter med henblik på at ville forandre eller udvikle pædagogisk praksis (i fremtiden) 27. Vores udviklingsarbejde er et besluttet forløb 28, der sigter mod at gøre praksis mere inkluderende samt at opkvalificere fagligheden i vores italesættelse af den daglige praksis. Pædagogisk udviklingsarbejde handler om at udvikle det pædagogiske arbejde i praksis og retter sig imod større eller mindre grupper på samme arbejdsplads. De indgår i en række initiativer og virksomheder, der stræber efter at forandre og forbedre de pædagogiske indsatser 29 Vi tager udgangspunkt i den konkrete praksis og i de relationer, der er i institutionen, og som er genstand for udviklingen. Greve kommune har sat inklusion på dagsordenen, og definerer det således Børn og unge skal sikres mulighed for at indgå som ligeværdige deltagere i et anerkendende og udviklende fællesskab inden for almenområdet eller så tæt på som muligt. Det er forældrenes og medarbejdernes ansvar at skabe fleksible fællesskaber, der understøtter det enkelte barns og børnegruppens faglige, sociale og personlige udvikling. 30 Alle medarbejdere har været på kursus i inklusion, og dette mener jeg som leder er et godt afsæt til at have fokus på inklusion i hverdagen. På denne måde kan man sige, at medarbejderne har et fælles udgangspunkt. Der er forskellige typer af udviklingsprojekter Praksisudviklende projekter 2. Organisationsudviklende projekter 3. Dokumentations og kvalitetsprojekter 4. Kompetence og kundskabsudviklende projekter Udviklingsprojektet i Solstrålen er kompetence og kundskabsudviklende. Forandringen skabes ved at eksplicitere og italesætte grundlaget for det pædagogiske arbejde. Via dette modul i pædagogisk 27 Pedersen, Peter Møller & Foged, Britta, Nye tendenser i pædagogisk udviklingsarbejde s Ibid s Ibid s www Greve.dk 31 Pedersen, Peter Møller & Foged, Britta, Nye tendenser i pædagogisk udviklingsarbejde s

11 udviklingsarbejde er vi blevet bevidste om, at egne og kollegaernes habitus spiller en væsentlig rolle i forhold til, hvordan udviklingsprocessen vil forløbe og blive implementeret. Da det er vigtigt for mig, at dette udviklingsarbejde sker ud fra et ønske fra medarbejderne og ikke udelukkende ud fra mit ønske som leder, vil jeg arbejde ud fra et Bottom up princip med den hensigt, at medarbejderne ser nødvendigheden af forandringen og derved kommer med ideer, løsninger og nye handlemåder. Det, at vi tager afsæt i allerede eksisterende ressourcer, herunder kendskab til praksisfortællinger, kan være medvirkende til at højne medarbejdernes arrangement og motivation. Når vi i solstrålen skal iværksætte et pædagogisk udviklingsarbejde, er det nødvendigt at være projektstyret. Dette kan gøres ved at inddrage SMTTE modellen, som skaber mulighed for, at alle undervejs kan få indflydelse på processen og arbejde aktivt. Modellen kan bruges til at konkretisere og fokusere på, hvad det er, vi vil opnå og er dynamisk således, at man kan springe frem og tilbage mellem de 5 grundelementer, konkretisere mål og fokusere på, hvad og hvordan vi løbende kan justerer tiltag for at nå målet. Grundelementerne er som vist i modellen: Pedersen, Peter Møller & Foged, Britta, Nye tendenser i pædagogisk udviklingsarbejde og 11

12 S: Sammenhæng. Hvad er udgangspunktet og baggrunden for målet? M: Mål. Hvad vil vi opnå og hvad er den pædagogiske indsats? T: Tegn. Hvad skal vi se efter for at registrere, om vi er på rette vej mod målet? T: Tiltag. Hvad vil vi sætte i gang for at nå målet? E: Evaluering. Skal ske løbende via praksis. Der skal registreres og reflekteres over, hvor langt i processen, vi er nået for at nå målet for vores pædagogiske indsats. Modellen har sin styrke i, at den tvinger projektdeltagerne til at tænke i konkrete og beskrivende termer frem for at tænke mere abstrakt i ideologiske termer. 33 Pædagogiske udviklingsarbejder sigter mod at udvikle og forandre. Det er orienteret mod at gøre og at kunne. 34 For at alle skal kunne arbejde efter samme mål, inklusion, er det vigtigt, at vi har en definition af inklusion, institutionens kultur, doxa og kollegaers og eget habitus med i vores overvejelser. Ved at bruge SMTTE modellen og tænke i konkrete og beskrivende termer kan vi se tegnene på inklusion i mange forskellige sammenhænge. Tegn på inklusion i eksempelvis den fri leg, i spisesituationen, i samling, i garderoben, på legepladsen, i pige- og drengegruppen. Når vi bruger praksisfortællinger som metode, kræver det, at vi forholder os til egen praksis. En sådan kritisk refleksion kan være en svær proces, og derfor er det vigtigt, at proceslederen er erfaren i både at stille gode spørgsmål og styre processen. På baggrund af dette vil jeg i starten gøre brug af en konsulent som procesleder. 33 Pedersen, Peter Møller & Foged, Britta, Nye tendenser i pædagogisk udviklingsarbejde s Ibid. s.35 12

13 Praksisfortællinger Vi har brug for at kommunikere og fortælle for at skabe fælles forståelse og mening. Forstår vi opgaven, vi er sammen om på samme måde? Vi har valgt at bruge praksisfortællinger som metode, fordi vi ønsker at blive klogere på vores egen praksis og derigennem få større viden om, hvad det er i Solstrålens indre og ydre kontekst, der i særlig grad virker fremmende eller hæmmende på vores arbejde med inklusion. Vi tager udgangspunkt i Pædagogiske praksisfortællinger af Susanne Idun Mørch. Praksisfortællinger er fortællinger om praksis, fortalt af praktikere. 35 Fortællinger deler en fortid og anerkender det enkelte individs oplevelser. Praksisfortællinger er altid subjektive fortalt ud fra ens eget synspunkt og tillagt mening gennem den habitus, som denne person har. Praksisfortællinger sætter fokus på hverdagslivet 36 og skal forstås i den sammenhæng, de opstår i. Vi bruger også praksisfortællingen til at gøre en tynd historie tyk. Endvidere mener vi, at fortællingerne vil kunne hjælpe os med at sætte fokus på det positive, de gode oplevelser samt ressourcerne i vores arbejdet. Det vi taler om, er det vi giver liv, det vi vil se, er det vi ser. Cand. Psyk John Andersen definerer praksisfortællingen således: Vi kan sige, at hverdagslivet kommer i fokus det levede liv kommer i centrum som noget centralt og vigtigt. Den enkelte historie afspejler den måde, vi oplever verden, vores faglige viden, arbejdsmæssige erfaringer, personlige erfaringer og arbejdspladsens kultur. 37 Praksisfortællinger rummer både lærings- og udviklingspotentiale for den der fortæller, og dem der lytter. Fortællingen er med til at skabe et fællesskab mellem mennesker, der ikke har fælles faglig baggrund, hvilket vi skal tage højde for i Solstrålen, da der både er pædagoger og medhjælpere ansat. Vi vil støtte os til den Amerikanske psykolog David A. Kolb s læringsmodel, læringscirklen 38, der sætter fortællingen i en læringsteoretisk ramme. Vi har indsat praksisfortælling i stedet for oplevelse 39 og vil bruge dette som teoretisk baggrund for vores udviklingsprojekt. 35 Mørch, Susanne Idun, Pædagogiske praksisfortællinger s Ibid. s Ibid. s Ibid. s Solstrålens inklusionsguide 13

14 Kolb definerer læring som en proces, hvor viden bliver skabt gennem transformationen af erfaring. 40 Når vi arbejder ud fra ovennævnte model, skal vi være opmærksomme på, at vi arbejder med begreberne, det hårde paradigme og det bløde paradigme inden for viden, problemløsning og læring. Det hårde paradigme kendetegnes ved en opfattelse af viden som noget objektivt, teknisk rationalitet i problemløsning og formidling af videnskabelig viden som grundlag for indlæring. Heroverfor har vi det bløde paradigme, kendetegnet ved fremhævelse af, at viden har en subjektiv og personlig karakter, at intuitionen har betydning i problemløsning, og at den personlige erfaring skal danne grundlag for læreprocessen. 41 Endvidere mener vi, at praksisfortællinger kan være med til at udvikle det psykosociale arbejdsmiljø og at det vigtigste, forud for et udviklingsprojekt, er at skabe tryghed. I det hele taget ser vi det sociale arbejdsmiljø som en væsentlig faktor for, at vi kan udvikle os selv og vores institution. Hvis ikke vi sørger for at skabe mening samt udviklende og trygge forudsætninger, vil vi kunne møde modstand mod vores udviklingsprojekt. Vi er opmærksomme på, at dette vil være en proces. 40 Mørch, Susanne Idun, Pædagogiske praksisfortællinger s Ibid. s.93, 94 14

15 Vi mener, at praksisfortællinger er et godt redskab til at give alle et ejerskab af en given problemstilling, da alle har mulighed for at kunne fortælle ud fra personlige erindringer, alle har erfaringer, der kan fortælles om. Praksisfortællinger kan deles op i mange typer 42, vi har valgt at arbejde med 6: - Solskinshistorien - Succesfortællingen - Vendepunktshistorien - Vanefortællingen - Brølere/Nederlagsfortællingen - Dilemmahistorien Udfordringen kan i Solstrålen ligge i at bevæge sig fra Solskinshistorier over i de andre kategorier, hvor der bliver mulighed for mere refleksion som f.eks. vendepunktshistorien, der er farvet af nye opdagelser med barnet og bringer fortælleren på nye tankebaner 43. Det er vores mål, at praksisfortællinger med reflekterende team skal være med til at danne ejerskab af de problemstillinger, der kan være aktuelle. Ligeledes skal de, som et redskab i vores udviklingsprojekt, være med til at udvikle egen praksis hos alle og udvikle nye syn på børnene, med særligt henblik på kontekstens betydning for barnets inklusion. Dette mener vi kan relateres til Socialministeriets vejledning om dagtilbud Serviceloven. 44 Når vi i Solstrålen skal arbejde med reflekterende team, mener vi, at man via intervision, der defineres som en aftalebestemt samtaleform mellem fagfæller. Der er tale om en særlig iscenesættelse, som giver deltagerne mulighed for at undersøge deres arbejdsmæssige situation med henblik på gensidig støtte og erfaringslæring om egen fagpersonlige forholdemåder 45 kan skabe en proces, der giver den enkelte medarbejder mulighed for at reflektere og evt. ændre sit perspektiv via de spørgsmål, det reflekterende team stiller. 42 Mørch, Susanne Idun, Pædagogiske praksisfortællinger s Ibid. s Se bilag 1 45 Hermansen, Løw & Petersen, Kommunikation og samarbejde i professionelle relationer, s122 15

16 Konklusion Vi har i denne arbejdsproces erfaret, hvilken betydning dialog har i forhold til at udvikle vores fælles faglige sprog. Vi har ligeledes oplevet, at gensidig respekt og tillid er vigtig i en proces, som den vi har været igennem. Plads til refleksion i vores dialoger og diskussioner har gjort det lettere at koble teori på praksis, hvorfor vi nu er opmærksomme på vigtigheden af, at vi skaber lignende betingelser for personalegruppen, når vi skal implementere vores udviklingsprojekt, for derigennem at opkvalificere fagligheden. Vi er ligeledes opmærksomme på, at vi kan møde både med-, mod- og paspillere. Vi er indstillet på, at dette udviklingsprojekt, med alt hvad det indebærer, som f.eks. forståelse af egen habitus og inklusionstanken, vil strække sig over længere tid. Udvikling tager tid, og det er vigtigt, at vores kollegaer kan se mening med udviklingsarbejdet, for at dette bliver en succesfuld del af vores daglige praksis. Fokus på kulturen i Solstrålen mener vi endvidere vil kunne hjælpe os med at blive klogere på den adfærd, de normer og værdier samt den virkelighedsopfattelse, der kan være i vores institution. Vi kan stille spørgsmål til det selvfølgelige og gøre det ikke-bevidste bevidst 46. Vi tror, at arbejdet med praksishistorier vil være med til at skabe bedre forståelse for inklusion og at vi ligeledes, ved at ændre på og udvikle kulturen, vil kunne stræbe mod at skabe lige livschancer for alle børn Mørch, Susanne Idun, Den pædagogiske kultur, side Gregersen, Ole, 2011, Lige livschancer for alle børn Ude af sammenhæng s

17 Perspektivering Tales der om inklusion i daginstitutionerne, forledes mange til at tænke på børn med særlige behov. Det er vores klare holdning, at alle børn skal have lige vilkår, men der vil være situationer, hvor de lige vilkår forsvinder i inklusionstanken. Dette ser vi specielt i relation til den samfundsmæssige udvikling og de udefra kommende beslutninger omkring betingelserne for inklusion såvel i skole som daginstitutioner. Hvad er det for en diskurs der er den styrende? Vi mener, inklusion er den rigtige tænkemåde, men vi kan godt nikke genkendende til det Susan Tetler, professor i specialpædagogik fra Institut for Uddannelse og Pædagogik ved Aarhus Universitet, udtrykker i 21 søndag d.24.2, Hvis vi mener det her alvorligt, så bliver vi nødt til at klæde lærerne på og sætte efteruddannelse i gang ude på skolerne. Hvis det ikke bliver gjort, så er jeg lidt bekymret for, at vi taber en lang række elever på gulvet. 48 Dette kunne ligeså godt handle om pædagoger i daginstitutionerne. Der er hos os ingen tvivl om, at et stort ansvar for en ændret samfundsholdning til inklusion frem over ligger hos os pædagoger og en forudsætning for, at vi kan løfte denne opgave rigtigt, vil bl.a. være mere uddannelse. Post.doc Camilla Brørup Dyssegaard fra Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning udtaler sig i samme udsendelse Hvis lærerne ikke har den fornødne viden, risikerer den inklusionsproces man ønsker at starte at ende med, at eleverne bliver ekskluderede eller i hvert fald føler sig stigmatiserede i forhold til deres klassekammerater. 49 Ud fra alt dette kan vi ikke lade være at stille et spørgsmål: Er inklusion kun en opgave for fagpersoner? Vi mener, at forældre har en afgørende rolle i deres børns liv og derfor også har stor indflydelse på inklusion. Børn lærer først og fremmest af deres forældre. Er de inkluderende, rummelige og anerkendende, viser de vejen for deres børn. 50 Vi tror på, at pædagoger, med den rette uddannelse, en kontinuerlig reflektering hos den enkelte pædagog og institution samt de rigtige intentioner fra politisk side, udvikling i stedet for besparelser, vil kunne rykke begrebet integration til begrebet inklusion og gøre en forskel for de fleste børn med særlige behov Ibid. 50 Greve Kommune: Inklusion, For jeres børn og unges skyld 17

18 Litteraturliste Bøger: Christiansen, Jørgen, Mårtensson, Brian Degn og Pedersen, Torben, 2011, Specialpædagogik en grundbog Hans Reitzels forlag 1. udgave, Gregersen, Ole, 2011, Lige livschancer for alle børn. I Villumsen, Anne Marie, 2011, Ude af sammenhæng- om professionelles arbejde med børn i udsatte positioner, Forlaget VIA SYSTEME. Gregersen, Camilla, Pierre Bourdieu en introduktion i Ingen arme, ingen kager, Forlaget Unge pædagoger. Hæftet 2007, 1. udgave Hermansen, Mads, Løw, Ole og Petersen, Vibeke, Kommunikation og samarbejde i professionelle relationer, København, Akademisk forlag 2004, 2.udgave, 10 oplag 2012 Mørch, Susanne Idun, Den pædagogiske kultur Grundbog i Kommunikation, Organisation og Ledelse, Forlaget Systime Academic, 1. udgave, 5. oplag, Mørch, Susanne Idun, (red.) Pædagogiske praksisfortællinger, Forlaget Academica 2004, 1. udgave, 2. oplag 2008 Nørgaard, Britta, 2005, Sociologiens inspiration til pædagogisk udviklingsarbejde. I Næsby, Torben, 2005, Skipper Clement forlag Det man siger, er man selv 1.udgave. Pedersen, Peter Møller & Foged, Britta, 2010, Nye tendenser i pædagogisk udviklingsarbejde, Forlaget VIA SYSTEME 1. udgave, 1. oplag. Internet: Powerpoint: Christensen, Søren Kai, Powerpoint, diasshow fra undervisning d.22/1 Folder: Inklusionsguide til forældre i Greve Kommune Greve kommune, Børne- og ungeområdet Solstrålens inklusionsguide,

19 Bilag 1 Børnene skal i dagtilbuddene have mulighed for at få medbestemmelse og indflydelse på deres dagligdag afhængig af alder og udvikling. Hensigten hermed er at medvirke til, at barnet udvikler selvstændighed, lærer og tage et medansvar og udvikler evner til at samarbejde og indgå i forpligtende fællesskaber. 19

Inklusion og. Praksisfortællinger. Morten S. Knudsen 1

Inklusion og. Praksisfortællinger. Morten S. Knudsen 1 Inklusion og Praksisfortællinger Morten S. Knudsen 1 Inklusion et begreb med mange betydninger Inklusion er et fagligt målperspektivfor velfærdsprofessionerne i bestræbelserne for at skabe inkluderende

Læs mere

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau I forbindelse med udviklingsprogrammet Et godt børneliv et fælles ansvar etablerede Ballerup Kommune i 2006 et uddannelsesforløb for medarbejdere

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Ledelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole

Ledelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole Børne- og Kulturchefforeningens Årsmøde 17. november 2011 Ledelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole Pædagogiske udfald PÆDAGOG: Vi har længe haft fokus på de børn, der falder ud af fællesskabet

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Målene for praktikken og hjælp til vejledning

Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken 2 Det er vejlederens opgave i samarbejde med eleven at lave en handleplan for opfyldelse af praktikmålene. Refleksionsspørgsmålene, der

Læs mere

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Dato 07.02.2011 Dok.nr. 764907 Sagsnr. 752309 Ref. edni Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Baggrund Med baggrund i Varde Kommunes overordnede Børn

Læs mere

Professionel pædagogisk kommunikation - mellem medarbejder og barn

Professionel pædagogisk kommunikation - mellem medarbejder og barn STRATEGI FOR LÆRING OG UDVIKLING Professionel pædagogisk kommunikation - mellem medarbejder og barn Vi ønsker en løbende udvikling af vores daglige udviklingsproces, der sikrer, at den nye viden bliver

Læs mere

Dagtilbuds kerneopgaver generelt og specifikt i forhold til at skabe lige muligheder for alle børn - hvad betyder synet på børn?

Dagtilbuds kerneopgaver generelt og specifikt i forhold til at skabe lige muligheder for alle børn - hvad betyder synet på børn? Dagtilbuds kerneopgaver generelt og specifikt i forhold til at skabe lige muligheder for alle børn - hvad betyder synet på børn? v/, lektor, Ph.D. Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Temaer

Læs mere

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Du og jeg, Alfred Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Inklusiv praksis i et individuelt perspektiv Modul 2 Ballerup Kommune Professionshøjskolen UCC Modul 113135, Foråret 2011 Vejleder Martin Kirkegaard

Læs mere

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen.

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Sociale kompetencer: For at barnet udvikler sine sociale kompetencer, skal der være nogle basale forudsætninger tilstede, såsom tryghed, tillid og at barnet

Læs mere

Aalborg den 4/10 2012 WORK SHOP

Aalborg den 4/10 2012 WORK SHOP Aalborg den 4/10 2012 WORK SHOP Indikatorer for inklusion. Kursus nr. 2389 Ved Christian Quvang Workshoppen vil vise, hvordan vi i NVIE (Nationalt Videncenter for Inklusion og Eksklusion) arbejder med

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Børn skal favnes i fællesskab

Børn skal favnes i fællesskab Center for Dagtilbud og Skole Børn skal favnes i fællesskab - om inklusion i Furesø Kommune BØRN SKAL FAVNES I FÆLLESSKAB 2 FORORD Alle børn og unge har brug for at indgå i et fællesskab med forældre,

Læs mere

At gøre værdier. SFO-ledere i Foreningen af Kristne Friskoler den 26. januar 2012 Lektor, cand. pæd. Peter Rod

At gøre værdier. SFO-ledere i Foreningen af Kristne Friskoler den 26. januar 2012 Lektor, cand. pæd. Peter Rod At gøre værdier SFO-ledere i Foreningen af Kristne Friskoler den 26. januar 2012 Lektor, cand. pæd. Peter Rod Værdier i klubarbejdet Fortæl om en succesoplevelse fra klubben - hvor det lykkes at udvikle

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Gør ventetiden aktiv. 6 ugers selvvalgt kursus for ledige uge 17-26 2012 et samarbejde mellem BUPL A kassen, SL og University College Sjælland

Gør ventetiden aktiv. 6 ugers selvvalgt kursus for ledige uge 17-26 2012 et samarbejde mellem BUPL A kassen, SL og University College Sjælland Gør ventetiden aktiv 6 ugers selvvalgt kursus for ledige uge 17-26 2012 et samarbejde mellem BUPL A kassen, SL og University College Sjælland 1 6 ugers selvvalgt kompetenceudvikling der virker UCSJ udbyder

Læs mere

INKLUSION -forskellighed og fællesskab i børn og unges liv og læring

INKLUSION -forskellighed og fællesskab i børn og unges liv og læring INKLUSION -forskellighed og fællesskab i børn og unges liv og læring Forårskonference UngNorddjurs 9. maj 2014 Bent Madsen www.inklusionsakademiet.dk INKLUSION At leve forskelligt i verden - ikke i forskellige

Læs mere

Vuggestuen Himmelblå

Vuggestuen Himmelblå Dagtilbudsområdet Rammer for tilsyn 2012 Vuggestuen Himmelblå Tilsyn 2012 Hvordan arbejder I med det politiske mål: Børn i fællesskaber? Refleksion over inklusionsbegrebet Hvad forstår i ved inklusion

Læs mere

Afrapportering anmeldt tilsyn 2014 Ovinehøj

Afrapportering anmeldt tilsyn 2014 Ovinehøj Afrapportering anmeldt tilsyn 2014 Ovinehøj Børn og Unge Dagtilbudsafdelingen Centrumpladsen 7, 1. sal tv. 5700 Svendborg Tlf. 62 23 45 19 Britt.lykke.ejby@svendborg.dk www.svendborg.dk December 2014 Sagsid:

Læs mere

Skab samarbejde = skab inklusion?

Skab samarbejde = skab inklusion? Skab samarbejde = skab inklusion? Samarbejde Af Andy Højholdt, lektor Forleden kom min kone, som er underviser på en pædagoguddannelse begejstret ind ad døren. Hun havde netop været på praktikbesøg i en

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Inkluderende aktiviteter og fællesskaber i klubber 42171 Udviklet af: Puk Kejser

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid Rådhusskolen - Specialcenter Idrætsvej 1 6580 Vamdrup Telefon 79 79 70 60 EAN 5798005330202 E-mail raadshusskolen@kolding.dk www.kolding.dk Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter

Læs mere

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Projektleder: Pia Christensen 06-06-2014 Indholdsfortegnelse FORORD... 2

Læs mere

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune 1. Hvad var problemstillingen/udfordringen som I gerne ville gøre noget ved? (brændende platform) Begrundet i gode erfaringer fra tidligere

Læs mere

Sprogdidaktisk model. Sprogpakken og den sprogdidaktiske model, SMTTE. Sprogdidaktisk model - Sprogpakken.dk

Sprogdidaktisk model. Sprogpakken og den sprogdidaktiske model, SMTTE. Sprogdidaktisk model - Sprogpakken.dk Sprogdidaktisk model Til sprogpakkens sprogdidaktiske model anvendes en kendt og i den pædagogiske verden ofte anvendt didaktisk model, nemlig SMTTE. Den følgende tekst er først en beskrivelse af SMTTE

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

Inkluderende pædagogik: God praksis og gode praktikere

Inkluderende pædagogik: God praksis og gode praktikere Inkluderende pædagogik: God praksis og gode praktikere Bjørg Kjær, ph.d., adjunkt Gladsaxe kommune, 18. januar 2013 Kick off: Videncenter for Inklusion Festsalen Blaagaard/KDAS Kvalitetsdiskussion og professionel

Læs mere

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side

Læs mere

Notat om studiedage på Pædagoguddannelsen Århus

Notat om studiedage på Pædagoguddannelsen Århus Notat om e på Pædagoguddannelsen Århus VIA University College Gældende fra maj 2015 STUDIEDAGE enes formål er at understøtte den studerendes tilegnelse af praktikkens kompetencemål. Professionshøjskolen

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Tulipan og anemonestuen. Vuggestuegrupperne Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer

Læs mere

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Dette første modul har fokus på tovholderens rolle og opgaver i arbejdet med LPmodellen. Tovholderens vigtigste opgave er at sikre, at samarbejdet i

Læs mere

Relationsarbejde og Børns Kompetenceudvikling. v/ Pædagogisk Konsulent Marianna Egebrønd Mariagerfjord Kommune.

Relationsarbejde og Børns Kompetenceudvikling. v/ Pædagogisk Konsulent Marianna Egebrønd Mariagerfjord Kommune. Relationsarbejde og Børns Kompetenceudvikling. v/ Pædagogisk Konsulent Marianna Egebrønd Mariagerfjord Kommune. Grundlæggende holdning Alle børn har ressourcer og udviklingspotentialer Kompetencer udvikles

Læs mere

Bliv en stærk leder. for børnenes skyld. Skræddersyede forløb for daginstitutionsledere, der skal sikre større kvalitet og trivsel i institutionen.

Bliv en stærk leder. for børnenes skyld. Skræddersyede forløb for daginstitutionsledere, der skal sikre større kvalitet og trivsel i institutionen. Bliv en stærk leder for børnenes skyld Skræddersyede forløb for daginstitutionsledere, der skal sikre større kvalitet og trivsel i institutionen. 1 Bliv en stærk leder for børnenes skyld Det er i barnets

Læs mere

Opkvalificeringsprojekt i inklusion for dagtilbud

Opkvalificeringsprojekt i inklusion for dagtilbud Opkvalificeringsprojekt i inklusion for dagtilbud Børn og Skole 2011 Forord Uddannelses og opkvalificeringsprojektet er planlagt i et samarbejde imellem: FOA, BUPL, AOF, Jobcenter Bornholm, CFU Bornholm,

Læs mere

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Indledning Intet godt resultat på en dansk arbejdsplads

Læs mere

Nyhedsbrev Børn og Unge

Nyhedsbrev Børn og Unge Nyhedsbrev Børn og Unge Januar 2014. Indhold Fælles nyt.......s. 1 Skoler nyheder og meddelelser....s. 2 Rådgivning nyheder og meddelelser...s. 3 Stafetten..s. 4 Fælles Nyt Man må ikke save det træ over,

Læs mere

Skovsneglen. Virksomhedsplan 2015

Skovsneglen. Virksomhedsplan 2015 Skovsneglen Virksomhedsplan 2015 Indhold Indhold 2 Forord 3 Virksomhedens rammer 4 Opgaver Organisation 4 4 Personale Sygefravær Økonomi 5 5 5 Indsatsområder Direktionens indsatsområder egne indsatsområder

Læs mere

Introduktion til Sprogpakken

Introduktion til Sprogpakken Introduktion til Sprogpakken Børn lærer sprog, fordi de har brug for sproget. Det har de, når de skal kommunikere med omverdenen, når de vil fortælle, at der er noget de gerne vil have, eller noget de

Læs mere

Ind i uddannelse og ud af misbrug

Ind i uddannelse og ud af misbrug Ind i uddannelse og ud af misbrug Et kursustilbud til dig der vil have inspiration og redskaber til arbejdet med unge, der har problemer med rusmidler. Kurset er tilrettet indsatser i de unges hverdagsliv.

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4 Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Mål med politikken 2 Idégrundlag 2 Værdier 2 Etik 3 Ledelsesgrundlag 4 Kommunikation og information 4 Samarbejde 5 Coachting, supervision og psykolog 5 Konfliktløsning

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Kvalitetsrapport Læring i Dagtilbud

Kvalitetsrapport Læring i Dagtilbud Kvalitetsrapport Læring i Dagtilbud 2013-2014 Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 Indholdsfortegnelse Indledning side 3 Konklusion og perspektivering side 3 Dagplejen side 4 Team for Inkluderende

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Projekt Forældresamarbejde Børnehuset Nord. Udviklingsprojekt Oktober 2007 december 2009 Kommunikation - Formidling - Kulturforståelse

Projekt Forældresamarbejde Børnehuset Nord. Udviklingsprojekt Oktober 2007 december 2009 Kommunikation - Formidling - Kulturforståelse Projekt Forældresamarbejde Børnehuset Nord Udviklingsprojekt Oktober 2007 december 2009 Kommunikation - Formidling - Kulturforståelse Program: Organisering af projektet Projektets mål og formål Projektets

Læs mere

Inkluderende praksis - et uddannelsesforløb for medarbejdere og ledere i Greve Kommune

Inkluderende praksis - et uddannelsesforløb for medarbejdere og ledere i Greve Kommune Sorø, den 7. januar 2011 Inkluderende praksis - et uddannelsesforløb for medarbejdere og ledere i Greve Kommune Formål og baggrund Greve kommune ønsker i de kommende år at sætte fokus på inklusion. Dette

Læs mere

Virksomhedsplan Børnehuset Spiloppen 2012

Virksomhedsplan Børnehuset Spiloppen 2012 Virksomhedsplan Børnehuset Spiloppen 2012 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse side 2 Forord side 3 Faktaoplysninger side 3 Samfundsmæssige forudsætninger side 3 Institutionens værdigrundlag side 3

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Hvorfor deltage i Barnet i Centrum? - Erfaringer fra Svendborg kommunes deltagelse i Barnet i Centrum 1 Ved Birgit Lindberg dagtilbudschef Dagtilbudsområdet

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo Organisationsteori Dette fag beskæftiger sig med centrale træk ved moderne

Læs mere

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu bedre.

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu bedre. Forord Kvaliteten er høj og ambitionerne er store på dagtilbudsområdet i Norddjurs Kommune. Det er de, fordi vi ved, at kvalitet i dagtilbuddene er afgørende for børns udvikling og videre færd i livet.

Læs mere

Spotlightdans fra projekt Lysleg

Spotlightdans fra projekt Lysleg Spotlightdans fra projekt Lysleg Der er to måder at være kreativ på. Man kan synge og danse, eller man kan skabe omgivelser, hvor sangere og dansere blomstrer. Warren G. Bennis Tusind tak til BUPL for

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

Negativ social arv. Inklusion vs. assimilation

Negativ social arv. Inklusion vs. assimilation Negativ social arv Inklusion vs. assimilation Marianna Estelle Nysom Egebrønd Negativ social arv Inklusion vs. assimilation Frydenlund Negativ social arv Inklusion vs. assimilation Frydenlund og forfatteren,

Læs mere

Temamøde 9 Professionelle fællesskaber vejen til succes i skolen

Temamøde 9 Professionelle fællesskaber vejen til succes i skolen Temamøde 9 Professionelle fællesskaber vejen til succes i skolen Professionelle læringsfællesskaber KL s Børne- og ungetopmøde Ålborg januar 2015 Lisbeth Harsvik, Dekan for pædagog- og sundhedsuddannelser

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:

Læs mere

01-02-2012. Opsamling og kobling. Sprogpakken. Understøttende sprogstrategier & Samtaler i hverdagen. De 10 understøttende sprogstrategier

01-02-2012. Opsamling og kobling. Sprogpakken. Understøttende sprogstrategier & Samtaler i hverdagen. De 10 understøttende sprogstrategier Opsamling og kobling Sprogpakken Understøttende sprogstrategier & Hvad er centralt for børns sprogtilegnelse (jf. dag 1) At den voksne: skaber et rigt og varieret e sprogligt g miljø får barnet til at

Læs mere

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION.

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. Med udgangspunkt i politik for inklusion og tidlig indsats, faglig vision på skole -dagtibudsområdet,

Læs mere

Læreplaner for børnehaven Østergade

Læreplaner for børnehaven Østergade Indledning: Børnehavens værdigrundlag: Tryghed: Tillid: Nærvær: Det er vigtigt at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i børnehaven, og at vi som personale er trygge ved at komme på arbejde.

Læs mere

Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed

Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed Specialdesignet ledelsesbaseret coachuddannelse MacMann Berg, +45 86761344, www.macmannberg.dk Side 1 af 5 Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed MacMann Bergs ledelsesbaserede coachuddannelse

Læs mere

Én for alle alle for én

Én for alle alle for én Én for alle alle for én - pædagoge ns arbejde med børnefællesskaber i børnehaven Navn: Mie Louise Egeskov Studienummer: 22111510 Vejleder: Mie Thulesen Censor: Susanne Kantsø Bachelorperiode: 20. april

Læs mere

Det ved vi om. Social kompetence. Af Kari Lamer. Oversat af Kåre Dag Jensen. Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl

Det ved vi om. Social kompetence. Af Kari Lamer. Oversat af Kåre Dag Jensen. Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Det ved vi om Social kompetence Af Kari Lamer Oversat af Kåre Dag Jensen Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Kari Lamer Det ved vi om Social kompetence 1. udgave, 1. oplag, 2013 2013 Dafolo

Læs mere

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Ringvejens Børnehave. Formål:

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Ringvejens Børnehave. Formål: PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Ringvejens Børnehave. Formål: I 2012 blev der udført pædagogisk tilsyn på samtlige kommunale og private institutioner i Syddjurs kommune.

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

rolle og redskaber Psykologens

rolle og redskaber Psykologens Psykologens rolle og redskaber Organisationspsykologernes force er den teoretiske forankring. den platform, der giver redskaberne liv og mening, og som gør, at de kan forvalte redskabsbrugen både effektivt

Læs mere

Teglgårdshuset www.teglgaardshuset.dk

Teglgårdshuset www.teglgaardshuset.dk Dokumenttype Retningsgivende dokument vedr. kompetenceudvikling. Anvendelsesområde Medarbejdere og ledelse i organisationen Teglgårdshuset. Målgruppe Alle tværprofessionelle medarbejdere i Botilbuddet

Læs mere

Vingstedkurset 2013. Fællesskabende didaktikker i læringsrummet. Specialpædagogik i praksis. Vejle Center Hotel 20. 21.

Vingstedkurset 2013. Fællesskabende didaktikker i læringsrummet. Specialpædagogik i praksis. Vejle Center Hotel 20. 21. Vingstedkurset 2013 Danmarks Specialpædagogiske Forening Specialpædagogik i praksis Fællesskabende didaktikker i læringsrummet Vejle Center Hotel 20. 21. november 2013 www.specialundervisere.dk kursus@specialundervisere.dk

Læs mere

KLASSELEDELSE Nye forståelser og handlemuligheder

KLASSELEDELSE Nye forståelser og handlemuligheder KLASSELEDELSE Nye forståelser og handlemuligheder KLASSELEDELSE. Nye forståelser og handlemuligheder Elsebeth Jensen, Ole Løw og bidragyderne 2009 Akademisk Forlag, København et forlag under Lindhardt

Læs mere

Skolelederkursus efteråret 2012

Skolelederkursus efteråret 2012 Skolelederkursus efteråret 2012 Tema: Ledelse og coaching Vi fortsætter i sporet! Sidste års lederkursus om kvalitetsudvikling, kvalitetsstyring og evaluering blev et løft til en stor del af lederne på

Læs mere

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik. Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets

Læs mere

Coaching i organisationer. v/sapiens Consulting i samarbejde med Ledelsesakademiet Akademi fag, 10 ECTS point

Coaching i organisationer. v/sapiens Consulting i samarbejde med Ledelsesakademiet Akademi fag, 10 ECTS point Coaching i organisationer v/sapiens Consulting i samarbejde med Ledelsesakademiet Akademi fag, 10 ECTS point Side 2 af 5 Coaching og samarbejde i organisationer ruster dig til læring og kompetenceudvikling

Læs mere

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,

Læs mere

Strategi for udvikling og innovation

Strategi for udvikling og innovation Strategi for udvikling og innovation Endvidere har Horsens Kommune udarbejdet en Innovations- og udviklingsstrategi, som skal: Sikre en mere innovativ organisationskultur, hvor ledere og medarbejdere opmuntres

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

Inklusion i Dagtilbud og Skole. Center for Skole og Dagtilbud

Inklusion i Dagtilbud og Skole. Center for Skole og Dagtilbud Inklusion i Dagtilbud og Skole Center for Skole og Dagtilbud 2014 1 Inklusion i Egedal Kommune En vision og strategi om inkluderende fællesskaber Kære læser Du har sikkert haft oplevelser med flere forskellige

Læs mere

Individ og Specialpædagogik CVU Storkøbenhavn Modul 74445 Uge 8-14, 2008. Vejleder Bente Maribo. Margit Houmøller

Individ og Specialpædagogik CVU Storkøbenhavn Modul 74445 Uge 8-14, 2008. Vejleder Bente Maribo. Margit Houmøller Individ og Specialpædagogik CVU Storkøbenhavn Modul 74445 Uge 8-14, 2008 Vejleder Bente Maribo Margit Houmøller Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Indledning 3 Problemformulering 3 Begrebsafklaring

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

Arbejdsgrundlag for dagtilbud i Ringsted Kommune 2009-2011. Fælles fokus på pædagogisk udvikling

Arbejdsgrundlag for dagtilbud i Ringsted Kommune 2009-2011. Fælles fokus på pædagogisk udvikling Arbejdsgrundlag for dagtilbud i Ringsted Kommune 2009-2011 Fælles fokus på pædagogisk udvikling Børne- og Kulturforvaltningen September 2009 Forord Det enkelte dagtilbud er en selvstændig enhed med forskelligheder,

Læs mere

Forældre som samarbejdspartnere

Forældre som samarbejdspartnere Forældre som samarbejdspartnere Skoleforum d.6.marts 2014 www.ballerup.dk Faktabox - Historik Projektet udspringer af erfaringer fra udviklingsprogrammet Et godt børneliv et fælles ansvar fra 2005 2010.

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

Der er 3 niveauer for lytning:

Der er 3 niveauer for lytning: Aktiv lytning Aktiv lytning betyder at du som coach har evnen til at lytte på et dybere niveau. Du opøver evnen til at lytte til det der ligger bag ved det, der bliver sagt eller det der ikke bliver sagt.

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Børnehaven

Pædagogisk læreplan. Børnehaven Pædagogisk læreplan Børnehaven 0 LÆREPLAN LYKKEBO I Lykkebo har vi altid fokus på dette som en væsentlig del af kerneopgaven: Vi skal være til stede ved børnene og bruge vores tid der Den pædagogiske læreplan

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Inkluderende pædagogik. Hvad siger forskningen?

Inkluderende pædagogik. Hvad siger forskningen? Inkluderende pædagogik Hvad siger forskningen? Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Camilla B. Dyssegaard Daglig leder Dansk Clearinghouse Postdoc, autoriseret psykolog Elever Forældre Lærere Pædagoger

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes

Læs mere

Formål. Sundhedspædagogik Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010. Bliver viden til handling? 12-05-2010. At skærpe forskellige perspektiver

Formål. Sundhedspædagogik Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010. Bliver viden til handling? 12-05-2010. At skærpe forskellige perspektiver Formål Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010 Lektor og Master i sundhedspædagogik Fysioterapeutuddannelsen PH Metropol alvr@phmetropol.dk At skærpe forskellige perspektiver Din egen Din kollega

Læs mere

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet Pædagogisk læreplan for Kastanjehuset Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Mål At barnet udvikler sig på samtlige udviklingsområder. At barnet udvikler selvfølelse, selvværd og selvtillid. Får bevidsthed

Læs mere

Introduktion til filosofi og ledelse

Introduktion til filosofi og ledelse Lektion 1: Introduktion til filosofi og ledelse Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse Tommy Kjær Lassen Mandag d.19.august 11:30-12:30 Modulets teoretisk tematikker: Ledelsesfilosofi

Læs mere

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER Helle og Trine er til personalemøde, hvor deres chef

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Tværprofessionelt samarbejde helhedssyn - udfordringer og muligheder v/morten Ejrnæs, Sociolog, lektor ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde

Tværprofessionelt samarbejde helhedssyn - udfordringer og muligheder v/morten Ejrnæs, Sociolog, lektor ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde Tværprofessionelt samarbejde helhedssyn - udfordringer og muligheder v/morten Ejrnæs, Sociolog, lektor ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde Disposition: 1. Tværprofessionelt samarbejde 2. Faglighed

Læs mere

Vision for læring og dannelse

Vision for læring og dannelse 13-32036 / April 2014 Børn og Unge Svendborg Kommune Indledning Udvalget for Børn og Unge har beskrevet deres vision for læring og dannelse i Svendborg Kommune. Visionen er en ledestjerne, som arbejdet

Læs mere

Lærer med magt og kraft

Lærer med magt og kraft PÅ JAGT EFTER DET GODE LEDERSKAB Lærer med magt og kraft Af Astrid Kilt og Jeanette Svanholm www.ledelsesrummet.dk Afklar dit ledelsesrum og påtag dig lederskabet som lærer. Sådan lyder budskabet fra to

Læs mere

Indledning Vidensformer

Indledning Vidensformer Indledning Professionelt arbejde med mennesker er et offentligt anliggende. At være eksempelvis pædagog, lærer, sygeplejerske, socialrådgiver eller jordemoder af profession indebærer af samme grund en

Læs mere