EN PROCES Lisbeth Mortensen, Jeanne Jacobsen og Helle Jørgensen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "EN PROCES Lisbeth Mortensen, Jeanne Jacobsen og Helle Jørgensen"

Transkript

1 INKLUSION Et pædagogisk udviklingsarbejde EN PROCES Lisbeth Mortensen, Jeanne Jacobsen og Helle Jørgensen 1

2 Indholdsfortegnelse Side Indledning 3 Problemformulering 4 Metode 4 Kulturanalyse 5 Inklusion Et teoretisk perspektiv (Jeanne) 7 Pædagogisk udviklingsarbejde (Lisbeth) 10 Praksisfortællinger (Helle) 13 Konklusion 16 Perspektivering 17 2

3 Indledning I vores samfund bliver der rettet mere og mere opmærksomhed på vores pædagogiske faglighed, via love og politiske beslutninger. Der er kommet mere fokus på, at pædagoger skal udvikle og dokumentere den pædagogiske praksis i takt med moderniseringen af pædagoguddannelsen og hele professionsbachelorbegrebet. Men hvem er vi? Hvem vil vi gerne være? Og hvad vil vi være kendt for? Vi synes selv, vi er en af grundstenene i børnenes opvækst. Dette må vi bevise, og vi skal sætte fokus på at højne fagligheden også med henblik på inklusion. For at blive anerkendt som profession må vi have fokus på at skabe en balance mellem profession og person. På baggrund af Salamanca erklæringen fra 1994 er det politisk vedtaget, at inklusion skal være vores pædagogiske indsatsområde i Greve kommune. 1 Vi skal tage udgangspunkt i det enkelte individ og gøre plads til forskelligheder. Vi mener selv at have et bredt kendskab til personalegruppen, da vi er ansat henholdsvis i vuggestue, børnehave og som leder i Solstrålen. Vi har en fornemmelse af, at Bourdieu s begreb habitus 2, hos os spiller en essentiel rolle i vores tilgang til og arbejde med børnene. Eks.: vi spiser frokost i vuggestuen og får suppe. En dreng på knap 2 år, med særlige behov, spiser med fingrene, hvilket han altid gør, da han viser vanskeligheder ved at holde på skeen. Det komplicerede i denne situation er, for nogle, at det er svært at tage udgangspunkt i det enkelte individ og anerkende, at netop dette barn på nuværende tidspunkt har brug for at spise suppe med fingrene. Når vi i Solstrålen taler om inklusion, handler det om alle børn på alle niveauer, dette er en grundholdning. For at danne klarhed over, hvordan vi i vores opgave tænker de børn, som vi skal have særlig fokus på at inkludere, har vi valgt at definere dem som børn med særlige behov. Ifølge Bourdieu er habitus princippet bag alle de menneskelige handlinger, som ikke er resultat af bevidste, rationelle overvejelser, men som tværtimod udføres på rygraden. 3 Det er med afsæt i dette, at vi må forsøge at skabe et fælles fagligt sprog. Vi skal se på, hvad der er bedst for barnet frem for at lade os styre af vores egen habitus. Vi bør agere professionelt! 1 Se Definition, bilag 1 2 Gregersen, Camilla Ingen arme, ingen kager Pierre Bourdieu en introduktion s Ibid. 3

4 Dette leder frem til følgende problemformulering: Problemformulering Hvordan kan vi opkvalificere fagligheden i vores italesættelse af den daglige praksis for derved at skabe en fælles forståelse for det inkluderende arbejde? Metode For at kunne udvikle og forandre må vi først se på Solstrålens kultur. Vi har valgt at støtte os til organisationspsykolog Edgar H. Schein s kulturanalyse. Schein siger at Den kultur, som arbejdet med praksisfortællinger i personalegruppen fordrer, er en organisationskultur, der er læringsorienteret 4 Vi vil igangsætte et udviklingsprojekt, som skal have til formål at opkvalificere og udvikle vores fælles faglige sprog for dermed at få en fælles forståelse af inklusionsarbejdet. Vi vil se på betydningen af habitus for bedre at kunne møde og rumme andre. Til at belyse dette vil vi benytte os af Bourdieu og Lene Lind, (1990). Vi vil ydermere få udarbejdet en præference- og typetest, JTI 5 på hele personalegruppen, for at alle derigennem kan få en fornemmelse af egen habitus og dermed institutionens Doxa 6. Vi vil støtte os til SMTTE-modellen, (Boye Andersen, Frode 2000) i gennemførelsen af udviklingsprojektet. Vi vil bruge praksisfortællinger med reflekterende team som metode til at blive klogere på vores egen praksis med fokus på inklusion. Til dette vil vi benytte Susanne Idun Mørch og Hermansen, Løw og Petersen. 4 Mørch, Susanne Idun, Pædagogiske praksisfortællinger s.28 5 Greve kommune benytter sig af denne typetest, som er udarbejdet af de norske psykologer Hallvard E. Ringstad og Thor Ødegård. 6 Gregersen, Camilla Ingen arme, ingen kager Pierre Bourdieu en introduktion s.147 4

5 Kulturanalyse Schein s kulturanalysemodel fokuserer på de værdier og antagelser, der ligger bag ved handlinger i institutionen såvel både organisatorisk som pædagogisk. Når man analyserer efter denne model, er det ikke nødvendigvis kun kulturen i institutionen, vi analyserer, men også måden hvorpå kulturen kommer til udtryk. Vi vil tænke alle 3 kulturniveauer med, når vi ser på vores institution i forbindelse med vores udviklingsprojekt. 7 Artefakter (symptomer) Skueværdier (synlige værdier) Grundlæggende, (underlæggende) antagelser Artefakter, 8 symptomer. De eksplicitte værdier. Dette er det mest synlige, tydelige og konkrete niveau, det man hører, føler og ser, når man træder ind i vores institution. Her sendes der signaler til omverdenen om, hvilke grundlæggende værdier og holdninger, der er i institutionen. Schein siger dog, at en tolkning siger mindst lige så meget om iagttagerens egne grundlæggende antagelser som det iagttagne. 9 Vi mener også, at iagttagers egen habitus spiller en rolle, i det man ser. Artefakter kan nemt blive en tolkning af ens egne holdninger og antagelser. Derfor er det også vigtigt ikke at konkludere kun ud fra artefakter men gå videre til 7 Mørch, Susanne Idun, Den pædagogiske kultur s Ibid. side Ibid. side 159 5

6 Skueværdier, 10 synlige værdier. Dette er institutionens pædagogiske og officielle holdning. Greve Kommunes inklusionsprincipper hører også under her. Netop inden for vores fag, hvor udviklingen går rigtig stærkt, og hvor inklusion er en af vores kerneværdier, mærker vi, hvor vigtigt det er, at personalet i institutionen både er enige om værdierne og har en fælles linje i det pædagogiske arbejde, dermed også enige om etik og moral. Vi mener dog, at det internt i gruppen har stor betydning, at vi er bevidste om, at andre kan have nogle anderledes værdier med sig end én selv og det, at erkende dette vil kunne øge vores rummelighed. Dette til sammen vil igen øge følelsen af at være en stærk faglig gruppe, som giver os en oplevelse af, at vi er rustet til at møde de udfordringer, der kan komme, både organisatorisk Top down 11 og fagligt, som f.eks. nye pædagogiske udviklingsprojekter, Buttom up 12 De grundlæggende antagelsers niveau. 13 De uskrevne regler, normativt. De grundlæggende antagelser er selvfølgeligheder, forståelse af virkeligheden, som forekommer indiskutable for medlemmer af kulturen 14 noget vi altid har gjort, doxa. Det kan være rigtig svært for andre, der ikke er inde i den givne kultur, at agere i denne. Der er ting, som gøres, føles og menes, uden at der nødvendigvis bliver reflekteret over situationen (habitus). 10 Mørch, Susanne Idun, Den pædagogiske kultur s Christensen, Søren Kai, Powerpoint, diasshow fra undervisning d.22/1 12 Ibid. 13 Mørch, Susanne Idun, Den pædagogiske kultur, side Ibid. side 161 6

7 Inklusion Et teoretisk perspektiv Lige livschancer for alle børn er titlen på en artikel af Ole Gregersen, skrevet på baggrund af et projekt, som havde til formål at øge pædagogernes viden og handlekompetencer i forhold til inklusion af børn i alderen 0-6 år i lærende og udviklende fællesskaber 15, hvilket ligger ganske tæt på udgangspunktet for vores udviklingsprojekt. Inklusion er, ifølge Bent Madsen 16, at undgå eksklusion. Vi har længe været vant til at skulle integrere i de danske daginstitutioner, og ser man nærmere på begrebet integration, forstås det tydeligt hvorfor det kan være svært at inkludere: Fra integrationsperspektiv til inklusionsperspektiv - Integrationsperspektiv - Inklusionsperspektiv - Medicinsk perspektiv - Pædagogisk perspektiv - Barnets mangler - Barnets kompetencer - Forskellighed som problem - Forskellighed som ressource - Social tilpasning - Anerkendende fællesskaber - Børn tilpasses ressourcer - Ressourcer tilpasses børn 17 Set ud fra denne skitse er vores vurdering, at vi tidligere har haft en pædagogisk tilgang til børnene, som kunne virke ekskluderende. I særlig grad det at fokusere på det enkelte individs mangler frem for ressourcer og tilstræbe at barnet tilpasser sig fællesskabet frem for omvendt. Med dette in mente har vi derfor valgt at se på, hvad der skal til for at kunne mestre opgaven, Inklusion. Til det har vi valgt at se nærmere på Habitus og Doxa. Den franske Sociolog, Pierre Bourdieu opererer bl.a. med begrebet habitus. Habitus er en betegnelse for den sociale historie inkorporeret i den biologiske krop. 18 Det kan være ud fra denne overbevisning, vi møder nogle barrierer i forbindelse med inklusionsarbejdet i Solstrålen. Det giver mening, at habitus spiller en central rolle i, hvorfor det kan være svært at overføre teori til 15 Gregersen, Ole, 2011, Lige livschancer for alle børn Ude af sammenhæng s Leder af Nationalt Videncenter for Inklusion og Eksklusion (NVIE), Professionshøjskolen UCC 17 Powerpoint diasshow fra undervisning d Gregersen, Camilla Ingen arme, ingen kager Pierre Bourdieu en introduktion s.144 7

8 praksis. Vi ser, hvordan vores egne dannelsesbegreber kolliderer med barnets tarv. Vi ser også, hvordan der bliver begået Symbolsk vold. 19 Symbolsk vold kan blandt andet komme til udtryk i Solstrålen ved at lade samfundets og institutionens herskende værdier være de endegyldige sande værdier, som alle bør underlægge sig, idet de herskende værdier anses for sande. 20 Vi ser, hvordan vi kan komme til at arbejde modstridende og skabe forvirring hos barnet, hvis vi arbejder ud fra egne normer, frem for at få et fælles fagligt sprog og måske endda en drejebog i arbejdet med at inkludere børn med særlige behov. Ydermere kan der være personale, som trækker sig fra inklusionsarbejdet, hvis de føler, det strider mod deres egen habitus. Pædagog Lene Lind bruger begrebet blinde pletter om det, der er ubevidst i ens habitus. Det vil sige, at alle mennesker har områder af deres personlighed, som er ukendte for dem selv og måske også ukendt for andre. Lene Lind er desuden fortaler for, at pædagoger skal arbejde med sig selv og deres personlighed for derigennem at komme frem til, hvilken betydning blinde pletter har for kvaliteten i det pædagogiske arbejde. 21 Et andet centralt begreb i Bourdieu s praxeologiske teori er Doxa. Et begreb vi også må forholde os til i arbejdet med pædagogisk udvikling. Doxa, er vores felts 22, i dette tilfælde Solstrålens, fælles bevidsthed. Denne doxa virker som normen i feltet, og den vil ikke være eksplicit men ligge implicit i vores måde at gøre tingene på. Doxaen kan være en barriere for udvikling. 23 I et udviklingsarbejde er det nødvendigt at ændre på institutionens Doxa. Dette kan gøres via refleksion over praksis, men også via nye kollegaers og studerendes iagttagelser af og spørgsmål til hverdagen i institutionen. En anden måde at ændre Doxaen på kan være, at have fokus på forandring og udvikling på det individuelle plan, som eksempel at være mere undersøgende på den enkelte medarbejder ved brug af videooptagelser eller anden form for observation. Observationer som skal være tilgængelige for hele gruppen, for derved at skabe refleksion og mulighed for ændring af doxa. 24 Vores overbevisning om at habitus og doxa har betydning for vores inkluderende arbejde, kan relateres til Christian Quvang s teori om den femte diskurs. En diskurs som bl.a. fokuserer på 19 Ibid. s Gregersen, Ole, 2011, Lige livschancer for alle børn Ude af sammenhæng s Mørch, Susanne Idun, Den pædagogiske kultur s Gregersen, Camilla Ingen arme, ingen kager Pierre Bourdieu en introduktion 23 Nørgaard, Britta, 2005, Sociologiens inspiration til pædagogisk udviklingsarbejde. I Det man siger, er man selv. s Ibid. s.154 8

9 vigtigheden af at man, som professionel, må arbejde med sig selv og sit eget liv, for at kunne påtage sig et professionelt ansvar for andre, i mødet 25 mellem den professionelle og barnet. Quvang beskriver 3 bidrag til den femte diskurs.: 1. Der arbejdes med det lille narrativ, barnets biografi, samtidig med at den professionelle har fokus på egen biografi. 2. Materialisering, som i vores kontekst handler om at interessere sig aktivt for den andens liv på et konkret, forpligtende niveau, hvor der arbejdes på at skabe, udvikle og fastholde inklusion som mål 3. Mestring af dagligdagens opgaver, særlige udfordringer og uundgåelige konflikter, der er et fælles vilkår Quvang, Christian, Specialpædagogik S Quvang, Christian, Specialpædagogik S

10 Pædagogisk udviklingsarbejde Pædagogisk udviklingsarbejde er som beskrevet i artiklen pædagogisk udviklingsarbejde en introduktion fra Pedersen og Foged et systemisk arbejde man iværksætter med henblik på at ville forandre eller udvikle pædagogisk praksis (i fremtiden) 27. Vores udviklingsarbejde er et besluttet forløb 28, der sigter mod at gøre praksis mere inkluderende samt at opkvalificere fagligheden i vores italesættelse af den daglige praksis. Pædagogisk udviklingsarbejde handler om at udvikle det pædagogiske arbejde i praksis og retter sig imod større eller mindre grupper på samme arbejdsplads. De indgår i en række initiativer og virksomheder, der stræber efter at forandre og forbedre de pædagogiske indsatser 29 Vi tager udgangspunkt i den konkrete praksis og i de relationer, der er i institutionen, og som er genstand for udviklingen. Greve kommune har sat inklusion på dagsordenen, og definerer det således Børn og unge skal sikres mulighed for at indgå som ligeværdige deltagere i et anerkendende og udviklende fællesskab inden for almenområdet eller så tæt på som muligt. Det er forældrenes og medarbejdernes ansvar at skabe fleksible fællesskaber, der understøtter det enkelte barns og børnegruppens faglige, sociale og personlige udvikling. 30 Alle medarbejdere har været på kursus i inklusion, og dette mener jeg som leder er et godt afsæt til at have fokus på inklusion i hverdagen. På denne måde kan man sige, at medarbejderne har et fælles udgangspunkt. Der er forskellige typer af udviklingsprojekter Praksisudviklende projekter 2. Organisationsudviklende projekter 3. Dokumentations og kvalitetsprojekter 4. Kompetence og kundskabsudviklende projekter Udviklingsprojektet i Solstrålen er kompetence og kundskabsudviklende. Forandringen skabes ved at eksplicitere og italesætte grundlaget for det pædagogiske arbejde. Via dette modul i pædagogisk 27 Pedersen, Peter Møller & Foged, Britta, Nye tendenser i pædagogisk udviklingsarbejde s Ibid s Ibid s www Greve.dk 31 Pedersen, Peter Møller & Foged, Britta, Nye tendenser i pædagogisk udviklingsarbejde s

11 udviklingsarbejde er vi blevet bevidste om, at egne og kollegaernes habitus spiller en væsentlig rolle i forhold til, hvordan udviklingsprocessen vil forløbe og blive implementeret. Da det er vigtigt for mig, at dette udviklingsarbejde sker ud fra et ønske fra medarbejderne og ikke udelukkende ud fra mit ønske som leder, vil jeg arbejde ud fra et Bottom up princip med den hensigt, at medarbejderne ser nødvendigheden af forandringen og derved kommer med ideer, løsninger og nye handlemåder. Det, at vi tager afsæt i allerede eksisterende ressourcer, herunder kendskab til praksisfortællinger, kan være medvirkende til at højne medarbejdernes arrangement og motivation. Når vi i solstrålen skal iværksætte et pædagogisk udviklingsarbejde, er det nødvendigt at være projektstyret. Dette kan gøres ved at inddrage SMTTE modellen, som skaber mulighed for, at alle undervejs kan få indflydelse på processen og arbejde aktivt. Modellen kan bruges til at konkretisere og fokusere på, hvad det er, vi vil opnå og er dynamisk således, at man kan springe frem og tilbage mellem de 5 grundelementer, konkretisere mål og fokusere på, hvad og hvordan vi løbende kan justerer tiltag for at nå målet. Grundelementerne er som vist i modellen: Pedersen, Peter Møller & Foged, Britta, Nye tendenser i pædagogisk udviklingsarbejde og 11

12 S: Sammenhæng. Hvad er udgangspunktet og baggrunden for målet? M: Mål. Hvad vil vi opnå og hvad er den pædagogiske indsats? T: Tegn. Hvad skal vi se efter for at registrere, om vi er på rette vej mod målet? T: Tiltag. Hvad vil vi sætte i gang for at nå målet? E: Evaluering. Skal ske løbende via praksis. Der skal registreres og reflekteres over, hvor langt i processen, vi er nået for at nå målet for vores pædagogiske indsats. Modellen har sin styrke i, at den tvinger projektdeltagerne til at tænke i konkrete og beskrivende termer frem for at tænke mere abstrakt i ideologiske termer. 33 Pædagogiske udviklingsarbejder sigter mod at udvikle og forandre. Det er orienteret mod at gøre og at kunne. 34 For at alle skal kunne arbejde efter samme mål, inklusion, er det vigtigt, at vi har en definition af inklusion, institutionens kultur, doxa og kollegaers og eget habitus med i vores overvejelser. Ved at bruge SMTTE modellen og tænke i konkrete og beskrivende termer kan vi se tegnene på inklusion i mange forskellige sammenhænge. Tegn på inklusion i eksempelvis den fri leg, i spisesituationen, i samling, i garderoben, på legepladsen, i pige- og drengegruppen. Når vi bruger praksisfortællinger som metode, kræver det, at vi forholder os til egen praksis. En sådan kritisk refleksion kan være en svær proces, og derfor er det vigtigt, at proceslederen er erfaren i både at stille gode spørgsmål og styre processen. På baggrund af dette vil jeg i starten gøre brug af en konsulent som procesleder. 33 Pedersen, Peter Møller & Foged, Britta, Nye tendenser i pædagogisk udviklingsarbejde s Ibid. s.35 12

13 Praksisfortællinger Vi har brug for at kommunikere og fortælle for at skabe fælles forståelse og mening. Forstår vi opgaven, vi er sammen om på samme måde? Vi har valgt at bruge praksisfortællinger som metode, fordi vi ønsker at blive klogere på vores egen praksis og derigennem få større viden om, hvad det er i Solstrålens indre og ydre kontekst, der i særlig grad virker fremmende eller hæmmende på vores arbejde med inklusion. Vi tager udgangspunkt i Pædagogiske praksisfortællinger af Susanne Idun Mørch. Praksisfortællinger er fortællinger om praksis, fortalt af praktikere. 35 Fortællinger deler en fortid og anerkender det enkelte individs oplevelser. Praksisfortællinger er altid subjektive fortalt ud fra ens eget synspunkt og tillagt mening gennem den habitus, som denne person har. Praksisfortællinger sætter fokus på hverdagslivet 36 og skal forstås i den sammenhæng, de opstår i. Vi bruger også praksisfortællingen til at gøre en tynd historie tyk. Endvidere mener vi, at fortællingerne vil kunne hjælpe os med at sætte fokus på det positive, de gode oplevelser samt ressourcerne i vores arbejdet. Det vi taler om, er det vi giver liv, det vi vil se, er det vi ser. Cand. Psyk John Andersen definerer praksisfortællingen således: Vi kan sige, at hverdagslivet kommer i fokus det levede liv kommer i centrum som noget centralt og vigtigt. Den enkelte historie afspejler den måde, vi oplever verden, vores faglige viden, arbejdsmæssige erfaringer, personlige erfaringer og arbejdspladsens kultur. 37 Praksisfortællinger rummer både lærings- og udviklingspotentiale for den der fortæller, og dem der lytter. Fortællingen er med til at skabe et fællesskab mellem mennesker, der ikke har fælles faglig baggrund, hvilket vi skal tage højde for i Solstrålen, da der både er pædagoger og medhjælpere ansat. Vi vil støtte os til den Amerikanske psykolog David A. Kolb s læringsmodel, læringscirklen 38, der sætter fortællingen i en læringsteoretisk ramme. Vi har indsat praksisfortælling i stedet for oplevelse 39 og vil bruge dette som teoretisk baggrund for vores udviklingsprojekt. 35 Mørch, Susanne Idun, Pædagogiske praksisfortællinger s Ibid. s Ibid. s Ibid. s Solstrålens inklusionsguide 13

14 Kolb definerer læring som en proces, hvor viden bliver skabt gennem transformationen af erfaring. 40 Når vi arbejder ud fra ovennævnte model, skal vi være opmærksomme på, at vi arbejder med begreberne, det hårde paradigme og det bløde paradigme inden for viden, problemløsning og læring. Det hårde paradigme kendetegnes ved en opfattelse af viden som noget objektivt, teknisk rationalitet i problemløsning og formidling af videnskabelig viden som grundlag for indlæring. Heroverfor har vi det bløde paradigme, kendetegnet ved fremhævelse af, at viden har en subjektiv og personlig karakter, at intuitionen har betydning i problemløsning, og at den personlige erfaring skal danne grundlag for læreprocessen. 41 Endvidere mener vi, at praksisfortællinger kan være med til at udvikle det psykosociale arbejdsmiljø og at det vigtigste, forud for et udviklingsprojekt, er at skabe tryghed. I det hele taget ser vi det sociale arbejdsmiljø som en væsentlig faktor for, at vi kan udvikle os selv og vores institution. Hvis ikke vi sørger for at skabe mening samt udviklende og trygge forudsætninger, vil vi kunne møde modstand mod vores udviklingsprojekt. Vi er opmærksomme på, at dette vil være en proces. 40 Mørch, Susanne Idun, Pædagogiske praksisfortællinger s Ibid. s.93, 94 14

15 Vi mener, at praksisfortællinger er et godt redskab til at give alle et ejerskab af en given problemstilling, da alle har mulighed for at kunne fortælle ud fra personlige erindringer, alle har erfaringer, der kan fortælles om. Praksisfortællinger kan deles op i mange typer 42, vi har valgt at arbejde med 6: - Solskinshistorien - Succesfortællingen - Vendepunktshistorien - Vanefortællingen - Brølere/Nederlagsfortællingen - Dilemmahistorien Udfordringen kan i Solstrålen ligge i at bevæge sig fra Solskinshistorier over i de andre kategorier, hvor der bliver mulighed for mere refleksion som f.eks. vendepunktshistorien, der er farvet af nye opdagelser med barnet og bringer fortælleren på nye tankebaner 43. Det er vores mål, at praksisfortællinger med reflekterende team skal være med til at danne ejerskab af de problemstillinger, der kan være aktuelle. Ligeledes skal de, som et redskab i vores udviklingsprojekt, være med til at udvikle egen praksis hos alle og udvikle nye syn på børnene, med særligt henblik på kontekstens betydning for barnets inklusion. Dette mener vi kan relateres til Socialministeriets vejledning om dagtilbud Serviceloven. 44 Når vi i Solstrålen skal arbejde med reflekterende team, mener vi, at man via intervision, der defineres som en aftalebestemt samtaleform mellem fagfæller. Der er tale om en særlig iscenesættelse, som giver deltagerne mulighed for at undersøge deres arbejdsmæssige situation med henblik på gensidig støtte og erfaringslæring om egen fagpersonlige forholdemåder 45 kan skabe en proces, der giver den enkelte medarbejder mulighed for at reflektere og evt. ændre sit perspektiv via de spørgsmål, det reflekterende team stiller. 42 Mørch, Susanne Idun, Pædagogiske praksisfortællinger s Ibid. s Se bilag 1 45 Hermansen, Løw & Petersen, Kommunikation og samarbejde i professionelle relationer, s122 15

16 Konklusion Vi har i denne arbejdsproces erfaret, hvilken betydning dialog har i forhold til at udvikle vores fælles faglige sprog. Vi har ligeledes oplevet, at gensidig respekt og tillid er vigtig i en proces, som den vi har været igennem. Plads til refleksion i vores dialoger og diskussioner har gjort det lettere at koble teori på praksis, hvorfor vi nu er opmærksomme på vigtigheden af, at vi skaber lignende betingelser for personalegruppen, når vi skal implementere vores udviklingsprojekt, for derigennem at opkvalificere fagligheden. Vi er ligeledes opmærksomme på, at vi kan møde både med-, mod- og paspillere. Vi er indstillet på, at dette udviklingsprojekt, med alt hvad det indebærer, som f.eks. forståelse af egen habitus og inklusionstanken, vil strække sig over længere tid. Udvikling tager tid, og det er vigtigt, at vores kollegaer kan se mening med udviklingsarbejdet, for at dette bliver en succesfuld del af vores daglige praksis. Fokus på kulturen i Solstrålen mener vi endvidere vil kunne hjælpe os med at blive klogere på den adfærd, de normer og værdier samt den virkelighedsopfattelse, der kan være i vores institution. Vi kan stille spørgsmål til det selvfølgelige og gøre det ikke-bevidste bevidst 46. Vi tror, at arbejdet med praksishistorier vil være med til at skabe bedre forståelse for inklusion og at vi ligeledes, ved at ændre på og udvikle kulturen, vil kunne stræbe mod at skabe lige livschancer for alle børn Mørch, Susanne Idun, Den pædagogiske kultur, side Gregersen, Ole, 2011, Lige livschancer for alle børn Ude af sammenhæng s

17 Perspektivering Tales der om inklusion i daginstitutionerne, forledes mange til at tænke på børn med særlige behov. Det er vores klare holdning, at alle børn skal have lige vilkår, men der vil være situationer, hvor de lige vilkår forsvinder i inklusionstanken. Dette ser vi specielt i relation til den samfundsmæssige udvikling og de udefra kommende beslutninger omkring betingelserne for inklusion såvel i skole som daginstitutioner. Hvad er det for en diskurs der er den styrende? Vi mener, inklusion er den rigtige tænkemåde, men vi kan godt nikke genkendende til det Susan Tetler, professor i specialpædagogik fra Institut for Uddannelse og Pædagogik ved Aarhus Universitet, udtrykker i 21 søndag d.24.2, Hvis vi mener det her alvorligt, så bliver vi nødt til at klæde lærerne på og sætte efteruddannelse i gang ude på skolerne. Hvis det ikke bliver gjort, så er jeg lidt bekymret for, at vi taber en lang række elever på gulvet. 48 Dette kunne ligeså godt handle om pædagoger i daginstitutionerne. Der er hos os ingen tvivl om, at et stort ansvar for en ændret samfundsholdning til inklusion frem over ligger hos os pædagoger og en forudsætning for, at vi kan løfte denne opgave rigtigt, vil bl.a. være mere uddannelse. Post.doc Camilla Brørup Dyssegaard fra Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning udtaler sig i samme udsendelse Hvis lærerne ikke har den fornødne viden, risikerer den inklusionsproces man ønsker at starte at ende med, at eleverne bliver ekskluderede eller i hvert fald føler sig stigmatiserede i forhold til deres klassekammerater. 49 Ud fra alt dette kan vi ikke lade være at stille et spørgsmål: Er inklusion kun en opgave for fagpersoner? Vi mener, at forældre har en afgørende rolle i deres børns liv og derfor også har stor indflydelse på inklusion. Børn lærer først og fremmest af deres forældre. Er de inkluderende, rummelige og anerkendende, viser de vejen for deres børn. 50 Vi tror på, at pædagoger, med den rette uddannelse, en kontinuerlig reflektering hos den enkelte pædagog og institution samt de rigtige intentioner fra politisk side, udvikling i stedet for besparelser, vil kunne rykke begrebet integration til begrebet inklusion og gøre en forskel for de fleste børn med særlige behov Ibid. 50 Greve Kommune: Inklusion, For jeres børn og unges skyld 17

18 Litteraturliste Bøger: Christiansen, Jørgen, Mårtensson, Brian Degn og Pedersen, Torben, 2011, Specialpædagogik en grundbog Hans Reitzels forlag 1. udgave, Gregersen, Ole, 2011, Lige livschancer for alle børn. I Villumsen, Anne Marie, 2011, Ude af sammenhæng- om professionelles arbejde med børn i udsatte positioner, Forlaget VIA SYSTEME. Gregersen, Camilla, Pierre Bourdieu en introduktion i Ingen arme, ingen kager, Forlaget Unge pædagoger. Hæftet 2007, 1. udgave Hermansen, Mads, Løw, Ole og Petersen, Vibeke, Kommunikation og samarbejde i professionelle relationer, København, Akademisk forlag 2004, 2.udgave, 10 oplag 2012 Mørch, Susanne Idun, Den pædagogiske kultur Grundbog i Kommunikation, Organisation og Ledelse, Forlaget Systime Academic, 1. udgave, 5. oplag, Mørch, Susanne Idun, (red.) Pædagogiske praksisfortællinger, Forlaget Academica 2004, 1. udgave, 2. oplag 2008 Nørgaard, Britta, 2005, Sociologiens inspiration til pædagogisk udviklingsarbejde. I Næsby, Torben, 2005, Skipper Clement forlag Det man siger, er man selv 1.udgave. Pedersen, Peter Møller & Foged, Britta, 2010, Nye tendenser i pædagogisk udviklingsarbejde, Forlaget VIA SYSTEME 1. udgave, 1. oplag. Internet: Powerpoint: Christensen, Søren Kai, Powerpoint, diasshow fra undervisning d.22/1 Folder: Inklusionsguide til forældre i Greve Kommune Greve kommune, Børne- og ungeområdet Solstrålens inklusionsguide,

19 Bilag 1 Børnene skal i dagtilbuddene have mulighed for at få medbestemmelse og indflydelse på deres dagligdag afhængig af alder og udvikling. Hensigten hermed er at medvirke til, at barnet udvikler selvstændighed, lærer og tage et medansvar og udvikler evner til at samarbejde og indgå i forpligtende fællesskaber. 19

INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I

INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I Inklusion i Allerød Kommune Allerød Byråd har i årene 2011 og 2012 afsat en Inklusionspulje til igangsættelse af et målrettet kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Uge 5 22 Pædagogisk Praksis UNDERVISNINGSPLAN UPP F14

Uge 5 22 Pædagogisk Praksis UNDERVISNINGSPLAN UPP F14 Uge 5 22 Pædagogisk Praksis UNDERVISNINGSPLAN UPP F14 Kære kommende studerende på UPP F14 I er blevet optaget på Akademiuddannelsen i ungdomspædagogik på Pædagoguddannelsen Storkøbenhavn. Vi glæder os

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Indhold Forord 7 1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Baggrund og begreber 11 Afklaring af begreber 13 Eksklusionsmekanismer

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Forskellige typer af praksisfortællinger

Forskellige typer af praksisfortællinger Side 1 af 8 Forskellige typer af praksisfortællinger Solskinshistorien Er fortællingen om det, der gør det hele værd. Fortællingen afspejler hengivenhed og glæde overfor de personer (oftest barnet), som

Læs mere

Tilsyn - Område Nørrebro Bispebjerg - Københavns Kommune - 2014. Pædagogiske leder / institutionsleder: Arne Bo Nielsen. Klynge / netværk: Muffen

Tilsyn - Område Nørrebro Bispebjerg - Københavns Kommune - 2014. Pædagogiske leder / institutionsleder: Arne Bo Nielsen. Klynge / netværk: Muffen Tilsyn - Område Nørrebro Bispebjerg - Københavns Kommune - 2014 Institution: Stærevænget Pædagogiske leder / institutionsleder: Arne Bo Nielsen Klynge / netværk: Muffen Klyngeleder / netværkskoordinator:

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Vejlederens veje og vildveje. Læsevejlederen som vejleder og facilitator i samarbejdet med lærere

Vejlederens veje og vildveje. Læsevejlederen som vejleder og facilitator i samarbejdet med lærere Vejlederens veje og vildveje. Læsevejlederen som vejleder og facilitator i samarbejdet med lærere UCSJ Roskilde d.29.10.15 Vibeke Petersen, aut.psykolog, www.vibekepetersen.dk Mål med oplægget At tydeliggøre

Læs mere

Inklusion og. Praksisfortællinger. Morten S. Knudsen 1

Inklusion og. Praksisfortællinger. Morten S. Knudsen 1 Inklusion og Praksisfortællinger Morten S. Knudsen 1 Inklusion et begreb med mange betydninger Inklusion er et fagligt målperspektivfor velfærdsprofessionerne i bestræbelserne for at skabe inkluderende

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med?

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med? Familiepladser i Gullandsgården, herunder: Samarbejdet mellem forældre & personale i Familiepladsregi. Må jeg være med? Hvad er en Familieplads En familieplads er en særlig plads i en almindelig daginstitution,

Læs mere

Ny Nordisk Skole-institution.

Ny Nordisk Skole-institution. Ny Nordisk Skole-institution. 1. GRUNDOPLYSNINGER OM ANSØGER: 2. MOTIVATION OG TILGANG TIL FORANDRINGSPROCESSEN: Hvorfor vil I være Ny Nordisk Skole-institution og hvordan vil I skabe forandringen? Vi

Læs mere

Professionel pædagogisk kommunikation - mellem medarbejder og barn

Professionel pædagogisk kommunikation - mellem medarbejder og barn STRATEGI FOR LÆRING OG UDVIKLING Professionel pædagogisk kommunikation - mellem medarbejder og barn Vi ønsker en løbende udvikling af vores daglige udviklingsproces, der sikrer, at den nye viden bliver

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

Ny velfærd på Børne- og Ungeområdet

Ny velfærd på Børne- og Ungeområdet Ny velfærd på Børne- og Ungeområdet Byrådet har ultimo 2011 taget hul på drøftelserne af de aktuelle velfærdsudfordringer, og hvordan vi håndterer dem her i Køge. Afsættet er blevet den fælles overordnede

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Inkluderende praksis og pædagogisk udviklingsarbejde. Morten Sand Knudsen

Inkluderende praksis og pædagogisk udviklingsarbejde. Morten Sand Knudsen Pædagogisk udviklingsarbejde Inkluderende praksis og pædagogisk udviklingsarbejde. 1 1 Afgørende for om du når dine mål, er ikke vindens luner, men måden du sætter dine sejl. 2 3 Pædagogisk udviklingsarbejde

Læs mere

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Dato 07.02.2011 Dok.nr. 764907 Sagsnr. 752309 Ref. edni Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Baggrund Med baggrund i Varde Kommunes overordnede Børn

Læs mere

Modul A uge 1 Inklusion som pædagogisk udfordring i daginstitutionen læringsmiljø

Modul A uge 1 Inklusion som pædagogisk udfordring i daginstitutionen læringsmiljø Modul A uge 1 Inklusion som pædagogisk udfordring i daginstitutionen læringsmiljø 9-11.45 Intro præsentation, didaktik og læringsmiljø - teambuilding Fra politisk vision til pædagogisk udfordring. Normalitetsforestillin

Læs mere

Kommunefortælling/ Slagelse kommune KL-projekt Udsatte børn Lokalt projekt Udvikling til alle

Kommunefortælling/ Slagelse kommune KL-projekt Udsatte børn Lokalt projekt Udvikling til alle Kommunefortælling/ Slagelse kommune KL-projekt Udsatte børn Lokalt projekt Udvikling til alle Center for dagtilbud Bente Jørgensen bente@slagelse.dk 13. august 2010 1. Udfordringen Den Sammenhængende Børne

Læs mere

Workshop: Aktionslæring. 10. November Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman

Workshop: Aktionslæring. 10. November Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman Workshop: Aktionslæring 10. November 2014. Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman mmg@ucc.dk AKTIONSLÆRING Aktionslæring drejer sig om at udvikle sin praksis ved løbende at eksperimentere

Læs mere

Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn?

Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn? Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn? Med dialogkortene du nu har i hånden får du mulighed for sammen med kollegaer at reflektere over jeres arbejde med de 0-2-årige børns læring. Dialogkortene

Læs mere

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse?

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Indledning Implementering af viden, holdninger og færdigheder i organisationen Intentionen er at

Læs mere

Praksisfortælling. Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence

Praksisfortælling. Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence Praksisfortælling Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence Udarbejdet af Hanne Bruhn/Marianne Gellert Juni 2009 og redigeret marts 2010 1 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Greve Kommune Forældreinddragelse - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Indhold...2 Hvorfor have fokus på forældresamarbejdet?...3 Relationen

Læs mere

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring 2015-16 i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper. Børn i dagtilbud opnår almen dannelse Inklusion: Fokus:

Læs mere

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Holbæk Kommunes. ungepolitik Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde

Læs mere

Inklusion i klubben. Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst

Inklusion i klubben. Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst Det vil jeg komme ind på Definition af begrebet inklusion Inklusion i en fritidskontekst Fordele ved en inkluderende tilgang Arbejdspunkter i en

Læs mere

Inklusionens konceptgørelse

Inklusionens konceptgørelse Inklusionens konceptgørelse Koncepter er blevet svaret på inklusion Af Line Holst, konsulent Artiklen retter fokus på, hvordan tidens mange skolekoncepter kan få negative konsekvenser for udviklingen af

Læs mere

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen.

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen. 1 Værdibaseret ledelse gør det muligt for alle i organisationen at navigere efter fælles værdier i en i øvrigt omskiftelig verden. Gennem de fælles værdier bliver både ledere og medarbejdere i stand til

Læs mere

Børn skal favnes i fællesskab

Børn skal favnes i fællesskab Center for Dagtilbud og Skole Børn skal favnes i fællesskab - om inklusion i Furesø Kommune BØRN SKAL FAVNES I FÆLLESSKAB 2 FORORD Alle børn og unge har brug for at indgå i et fællesskab med forældre,

Læs mere

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

af det pædagogiske arbejde dokumentation fokus på udvikling, og evaluering - en praksis guide

af det pædagogiske arbejde dokumentation fokus på udvikling, og evaluering - en praksis guide fokus på udvikling, dokumentation og evaluering af det pædagogiske arbejde SMTTe-modellen - en praksis guide Forord I Odense kommune finder vi det væsentligt at sikre en høj kvalitet i de forskellige pædagogiske

Læs mere

Inklusion og eksklusion

Inklusion og eksklusion MG- UDVIKLING - Center for samtaler, der virker E - mail: vr.mgu@virker.dk www.virker.dk M a j 2 0 1 2 og eksklusion Af Marianne Grønbæk og Jonas Pors synes tæt på at være en sandhed forstået på den måde,

Læs mere

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Indledning Intet godt resultat på en dansk arbejdsplads

Læs mere

Praktikfolder Uddannelsesplan for pædagogstuderende

Praktikfolder Uddannelsesplan for pædagogstuderende 2015 Praktikfolder Uddannelsesplan for pædagogstuderende Daginstitution Dagnæs Vision I Daginstitution Dagnæs udvikler det enkelte individ selvværd, livsglæde og handlekraft. Med anerkendende kommunikation

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I

ALLERØD KOMMUNE INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I ALLERØD KOMMUNE INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I i Allerød Kommune Allerød Byråd har i årene 2011 og 2012 afsat en spulje til igangsættelse af et målrettet kompetenceudviklingsforløb for

Læs mere

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG Grundsynspunkter i pædagogikken: Vi fokuserer på ressourcer og styrker i mennesket, hvilket giver kompetence udvikling for barnet. Vi styrker det enkelte barns selvfølelse, og dermed

Læs mere

Målene for praktikken og hjælp til vejledning

Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken 2 Det er vejlederens opgave i samarbejde med eleven at lave en handleplan for opfyldelse af praktikmålene. Refleksionsspørgsmålene, der

Læs mere

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau I forbindelse med udviklingsprogrammet Et godt børneliv et fælles ansvar etablerede Ballerup Kommune i 2006 et uddannelsesforløb for medarbejdere

Læs mere

Vuggestuen Himmelblå

Vuggestuen Himmelblå Dagtilbudsområdet Rammer for tilsyn 2012 Vuggestuen Himmelblå Tilsyn 2012 Hvordan arbejder I med det politiske mål: Børn i fællesskaber? Refleksion over inklusionsbegrebet Hvad forstår i ved inklusion

Læs mere

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Uddannelsen Ressourcedetektiv Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Under den overskrift har P-Huset nu fornøjelsen af at

Læs mere

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO.

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Arbejdsgrundlaget består af fem afsnit: Indledning, Leg og venskaber, Indflydelse, rammer og regler, Medarbejdernes betydning/rolle og Forældresamarbejde

Læs mere

Baggrund Udfordringen i Albertslund Kommune

Baggrund Udfordringen i Albertslund Kommune Baggrund I dag har vi arrangeret børnenes liv sådan, at de befinder sig en stor del af tiden i institutioner og skoler sammen med andre børn og på den måde udgør børnene fundamentale betingelser for hinandens

Læs mere

Aalborg den 4/10 2012 WORK SHOP

Aalborg den 4/10 2012 WORK SHOP Aalborg den 4/10 2012 WORK SHOP Indikatorer for inklusion. Kursus nr. 2389 Ved Christian Quvang Workshoppen vil vise, hvordan vi i NVIE (Nationalt Videncenter for Inklusion og Eksklusion) arbejder med

Læs mere

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes

Læs mere

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring 2015-16 i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper. Børn i dagtilbud opnår almen dannelse Inklusion: Fokus:

Læs mere

Ind i uddannelse og ud af misbrug

Ind i uddannelse og ud af misbrug Ind i uddannelse og ud af misbrug Et kursustilbud til dig der vil have inspiration og redskaber til arbejdet med unge, der har problemer med rusmidler. Kurset er tilrettet indsatser i de unges hverdagsliv.

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Inkluderende aktiviteter og fællesskaber i klubber 42171 Udviklet af: Puk Kejser

Læs mere

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3 Aktionslæring Hvad er aktionslæring? Som fagprofessionelle besidder I en stor viden og kompetence til at løse de opgaver, I står over for. Ofte er en væsentlig del af den

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Inklusion - begreb og opgave

Inklusion - begreb og opgave Inklusion - begreb og opgave Danske Fysioterapeuters Fagkongres 5.-7. marts 2015 Karen Sørensen Fysioterapeut, PD specialpædagogik og psykologi, cand.pæd.pæd.psyk Inkluderet.dk Børn falder ud men af hvad?

Læs mere

Relationsarbejde og Børns Kompetenceudvikling. v/ Pædagogisk Konsulent Marianna Egebrønd Mariagerfjord Kommune.

Relationsarbejde og Børns Kompetenceudvikling. v/ Pædagogisk Konsulent Marianna Egebrønd Mariagerfjord Kommune. Relationsarbejde og Børns Kompetenceudvikling. v/ Pædagogisk Konsulent Marianna Egebrønd Mariagerfjord Kommune. Grundlæggende holdning Alle børn har ressourcer og udviklingspotentialer Kompetencer udvikles

Læs mere

Narrativer som redskab i tidlig opsporing og inklusion af udsatte børn

Narrativer som redskab i tidlig opsporing og inklusion af udsatte børn Narrativer som redskab i tidlig opsporing og inklusion af udsatte børn - et læringsforløb for 10 kommuner i samarbejde med KL, finansieret af Bikubenfonden. I aftalepapiret mellem kommunerne og KL fremgår:

Læs mere

Værdigrundlag og pædagogiske principper

Værdigrundlag og pædagogiske principper Værdigrundlag og pædagogiske principper Børnehuset Langs Banens værdigrundlag tager afsæt i Lyngby-Taarbæk kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik, LTK s Inklusionsstrategi samt i LTK s Læringsgrundlag,

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Velkommen til Dr. Alexandrines Børnehave

Velkommen til Dr. Alexandrines Børnehave Velkommen til Dr. Alexandrines Børnehave Dr. Alexandrines Børnehave er en af de institutioner i Aarhus kommune som varetager opgaven med inklusion af børn med handicap. Med denne folder ønsker vi, at byde

Læs mere

Kl : Workshop session 1; Tema 4

Kl : Workshop session 1; Tema 4 Kl. 13.30: Workshop session 1; Tema 4 Hovedtema: Erfaringer og udfordringer med tværprofessionelt samarbejde som emne i undervisningen Subtema: Inkluderende forældresamarbejde v/doris O Larsen, Anette

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid Rådhusskolen - Specialcenter Idrætsvej 1 6580 Vamdrup Telefon 79 79 70 60 EAN 5798005330202 E-mail raadshusskolen@kolding.dk www.kolding.dk Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter

Læs mere

Børnehuset Petra Tilsynsrapport 2015

Børnehuset Petra Tilsynsrapport 2015 Børnehuset Petra Tilsynsrapport 2015 Antal børn: 17 vuggestue børn og 59 børnehavebørn i alt 76 Antal: 7 Pædagoger: 6 pædagoger på 37 timer 1 pædagog på35 timer Antal 4 pædagogmedhjælpere: 3 medhjælper

Læs mere

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet GENTOFTE KOMMUNE GRØNNEBAKKEN VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING Hjernen&Hjertet GENTOFTE GENTOFTE KOMMUNES KOMMUNES FÆLLES FÆLLES PÆDAGOGISKE PÆDAGOGISKE

Læs mere

Ledelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole

Ledelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole Børne- og Kulturchefforeningens Årsmøde 17. november 2011 Ledelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole Pædagogiske udfald PÆDAGOG: Vi har længe haft fokus på de børn, der falder ud af fællesskabet

Læs mere

Læservejledning til resultater og materiale fra

Læservejledning til resultater og materiale fra Læservejledning til resultater og materiale fra Forsknings- og udviklingsprojektet Potentielt udsatte børn en kvalificering af det forebyggende og tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning

Læs mere

Etisk. Værdigrundlag. for socialpædagoger

Etisk. Værdigrundlag. for socialpædagoger Etisk Værdigrundlag for socialpædagoger E t i s k v æ r d i g r u n d l a g f o r s o c i a l p æ d a g o g e r S o c i a l p æ d a g o g e r n e 2 Forord Socialpædagogernes Landsforbund vedtog på kongressen

Læs mere

Faglig identitet. Thomas Binderup

Faglig identitet. Thomas Binderup Faglig identitet Thomas Binderup Historielæreren er betroet en vigtig opgave, nemlig at sikre en god start på den mere formelle kvalificering af elevernes historiebevidsthed, demokratiske dannelse og livslange

Læs mere

DYNAMISK DIDAKTIK BiC: Opfølgningsdag

DYNAMISK DIDAKTIK BiC: Opfølgningsdag DYNAMISK DIDAKTIK BiC: Opfølgningsdag AU Anders Skriver Jensen, postdoc., ph.d. Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet Hvad ligger der i pipelinen? Dannelse og didaktik i vuggestue

Læs mere

Inklusionsguide Inklusion i børnehaven Center for Børn og Undervisning, Ishøj Kommune - Center for Inklusion og Diversitet, NVIE

Inklusionsguide Inklusion i børnehaven Center for Børn og Undervisning, Ishøj Kommune - Center for Inklusion og Diversitet, NVIE NVIE Center for Inklusion og Diversitet Ishøj Kommune Inklusionsguide Inklusion i børnehaven Center for Børn og Undervisning, Ishøj Kommune - Center for Inklusion og Diversitet, NVIE Inklusionsguide 2011

Læs mere

Guide til arbejdet med pejlemærket om forældrepartnerskab/ forældresamarbejde

Guide til arbejdet med pejlemærket om forældrepartnerskab/ forældresamarbejde Guide til arbejdet med pejlemærket om forældrepartnerskab/ forældresamarbejde KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Kære ledere og personale I 2012 arbejdede det pædagogiske kvalitetsudvalg

Læs mere

Masterplan for Rødovrevej 382

Masterplan for Rødovrevej 382 2011 Masterplan for Rødovrevej 382 Kompetenceudvikling i botilbud i Rødovre Kommune og Hvidovre Kommune Introduktion Denne masterplan er udarbejdet på baggrund af det kompetenceudviklingsforløb, som personalet

Læs mere

Baggrund: Fællesskaber. Helhedssyn Trivsel Udvikling Læring. Inklusion. Indre/ydre styring. Sundhed

Baggrund: Fællesskaber. Helhedssyn Trivsel Udvikling Læring. Inklusion. Indre/ydre styring. Sundhed Baggrund: Politikerne i Skanderborg kommune har valgt at sætte en undersøgelsesrække i gang omkring det pædagogiske fritidstilbud til børn og unge i kommunen. I den forbindelse, har kommunens SFO og klubledere

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

Alkoholdialog og motivation

Alkoholdialog og motivation Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning

Læs mere

Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave

Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave Lys i øjnene er bygget op omkring en række overordnede temaer. På baggrund af temaerne opstilles de konkrete indsatser, som vi i Viborg Kommune vil arbejde

Læs mere

Anerkendelse. Vi møder barnet for det de er, frem for det de kan, har med eller har på.

Anerkendelse. Vi møder barnet for det de er, frem for det de kan, har med eller har på. Anerkendelse I forhold til Børn Vi bruger trivselslinealen, tras, trasmo, sprogvurdering, SMTTE, mindmapping som metode for at møde barnet med et trivsels- og læringsperspektiv. Vi skal være nysgerrige

Læs mere

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende Mål og indholdsbeskrivelse Det betyder i Myren. I samarbejde med skolen bruger vi her LP-modellen. Her vægtes relationen mellem barn-barn og barn-voksen. Derfor er det vigtigt at vi med vores forskelligheder,

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

Afrapportering af de pædagogiske læreplaner 2013-14

Afrapportering af de pædagogiske læreplaner 2013-14 Afrapportering af de pædagogiske læreplaner 2013-14 1: Status på det overordnede arbejde med læreplaner Vi gik ind i det nye Dagtilbud Sydøst i 2013 med de allerede indgåede aftaler fra det tidligere dagtilbud:

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Social inklusion i et fællesskabsperspektiv. Anette Bjerregaard Hansen Højskolementor Efterår 2014

Social inklusion i et fællesskabsperspektiv. Anette Bjerregaard Hansen Højskolementor Efterår 2014 Social inklusion i et fællesskabsperspektiv Anette Bjerregaard Hansen Højskolementor Efterår 2014 Hvor skal vi hen, du? Hovedpersonen i et mentorforløb er den, som har brug for hjælp til at komme videre

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD Inklusions strategi Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole Indhold Indledning... 2 Status:... 3 Formål... 3 Solrød Kommune... 3 Hvorfor inklusion... 3 Inklusion... 3 Mål... 4

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

Praktikopgave for første praktikperiode - Iagttagelse og fortælling

Praktikopgave for første praktikperiode - Iagttagelse og fortælling Praktikopgave for første praktikperiode - Iagttagelse og fortælling Formålet med opgaven er, at den studerende får erfaring med og færdigheder i at anvende fortælling som metode for dokumentation af pædagogisk

Læs mere

1. Indledning. Tegn på læring 2 Pædagogiske læreplaner

1. Indledning. Tegn på læring 2 Pædagogiske læreplaner Tegn på læring 2 1. Indledning I august 2004 trådte lovgivningen om de pædagogiske læreplaner i kraft. Den pædagogiske læreplan skal beskrive dagtilbuddets arbejde med mål for læring. Den skal indeholde

Læs mere

KLASSELEDELSE Nye forståelser og handlemuligheder

KLASSELEDELSE Nye forståelser og handlemuligheder KLASSELEDELSE Nye forståelser og handlemuligheder KLASSELEDELSE. Nye forståelser og handlemuligheder Elsebeth Jensen, Ole Løw og bidragyderne 2009 Akademisk Forlag, København et forlag under Lindhardt

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring 2015-16 i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper. Børn i dagtilbud opnår almen dannelse Inklusion: Fokus:

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

HANDLEPLAN FOR INKLUSION I SKOVVANGSOMRAÅ DET

HANDLEPLAN FOR INKLUSION I SKOVVANGSOMRAÅ DET HANDLEPLAN FOR INKLUSION I SKOVVANGSOMRAÅ DET Indhold Handleplan for inklusion i Skovvangsområdet.... 2 Sammenhæng... 2 Definition af inklusion.... 2 Område Skovvang... 3 Overordnede principper.... 3 Aktører....

Læs mere

Høringssvar: Høring over afdækning af behov for nye efter- /videreuddannelsesaktiviteter inden for emnet forebyggelse af radikalisering og ekstremisme

Høringssvar: Høring over afdækning af behov for nye efter- /videreuddannelsesaktiviteter inden for emnet forebyggelse af radikalisering og ekstremisme Ref.: SBL sbl@uc-dk.dk +45 31 32 62 13 20. november 2015 Uddannelses- og Forskningsministeriet, Center for Uddannelsespolitik Bredgade 43 1260 København K Att. Carsten Aabo Høringssvar: Høring over afdækning

Læs mere

Inklusion - hvad er det? - hvorfor arbejder vi med det?

Inklusion - hvad er det? - hvorfor arbejder vi med det? 04/11/14 Inklusion - hvad er det? - hvorfor arbejder vi med det? Oplæg Round table Sorø Karen Sørensen & Bo Clausen PræsentaJon kan frit hentes på www.inkluderet.dk 04.11.14 1 Fortællingen om Jonas 04.11.14

Læs mere

Ny struktur og pædagogisk udvikling. Søren Smidt Videncenter for I Institutionsforskning UCC sm@ucc.dk

Ny struktur og pædagogisk udvikling. Søren Smidt Videncenter for I Institutionsforskning UCC sm@ucc.dk Ny struktur og pædagogisk udvikling Søren Smidt Videncenter for I Institutionsforskning UCC sm@ucc.dk Hvorfor strukturforandringer? nye ledelsesformer, pædagogisk udvikling, ønsket om øget fleksibilitet,

Læs mere

Inspiration til arbejdet med mål og tegn på læring

Inspiration til arbejdet med mål og tegn på læring Inspiration til arbejdet med mål og tegn på læring Denne tekst er tænkt som en inspiration til det pædagogiske personale i dagtilbud og deres fælles og systematiske arbejde med at sætte mål og identificere

Læs mere

Inspirationsguide. Til arbejdet med primær forebyggelse af overgreb mod børn og unge. Center for Børn og Familie

Inspirationsguide. Til arbejdet med primær forebyggelse af overgreb mod børn og unge. Center for Børn og Familie Inspirationsguide Til arbejdet med primær forebyggelse af overgreb mod børn og unge Center for Børn og Familie Indhold Indledning... 3 Primær og sekundær forebyggelse... 3 Primær forebyggelse... 3 Forebyggelse

Læs mere

Pædagogiske kompetencer

Pædagogiske kompetencer Pædagogiske kompetencer Den samlede pædagogiske opdragelses-, udviklings-, lærings- og dannelsesopgave indebærer, at pædagogen selvstændigt og i samarbejde med andre skal understøtte og stimulere barnets/brugerens

Læs mere