Kommunikation mellem radiografer og studerende

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kommunikation mellem radiografer og studerende"

Transkript

1 _ B a c h e l o r o p g a v e _ Kommunikation mellem radiografer og studerende Modul 14 opgave Radiograf uddannelsen: PH Metropol Afleveret 1. juni anslag (med mellemrum) Udarbejdet af Nabilla Ahmed (12979) Claudiu Serban ( ) Vejledt af Lene Gerberg Denne opgave må gerne udlånes

2 Abstrakt Formål Opgavens formål er at undersøge, hvilken betydning kommunikationen mellem den studerende og radiografen har, samt at undersøge hvilke forventninger de hver især har til hinanden i forhold til den studerendes læring. Metode For at indsamle vores empiri har vi anvendt en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse med supplerede kvalitative delelementer. Undersøgelsen er indsamlet fra to hospitaler, og er baseret på studerende og radiografers besvarelser på hvert hospitals røntgenafdeling. På begge røntgenafdelinger er der uddelt 35 spørgeskemaer, hvor vi har fået 28 besvarelser fra røntgenafdeling A og 21 besvarelser fra røntgenafdeling B. Hermed har vi fået 5 besvarelser fra studerende fra afdeling A og 3 besvarelser fra røntgenafdeling B ud fra 6 uddelte spørgeskemaer i begge afdelinger. Resultaterne er opstillet i histogrammer, og er derefter analyseret samt diskuteret. Konklusion Der kan konkluderes, at en god kommunikation mellem den studerende og radiografen er essentiel for deres samarbejde. En god kommunikation skabes ved at få afklaret gensidige forventninger til hinanden, så den studerende føler sig tryg til selv at tage initiativ til røntgenundersøgelser og radiografen opnår tillid til den studerende. Derved skabes de bedste rammer for den studerendes læring i professionen. 2 / 73

3 Underskriftsblad I henhold til bekendtgørelse om prøver og eksaminer i erhvervsrettede uddannelser nummer 782 fra den 17. august 2009, bekræfter undertegnede eksaminander med sine underskrifter, at opgaven er udfærdiget uden hjælp (jt. 19, stk. 1 og 2). Nabilla Ahmed (NA): Dato: Claudiu Serban (CS): Dato: 3 / 73

4 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Problemfelt Problemafgrænsning Problemformulering Litteraturvalg Metode Kvantitativ metode (CS) Kvalitativ metode (NA) Etiske overvejelser Ressourcepersoner Valg af hospitaler Skriftlige henvendelser Spørgeskemaundersøgelse Teori Kommunikation (CS) Læring (NA) Rollemodel (NA) Empiri Røntgenafdelingerne Svar fra spørgeskemaerne Bias Analyse & diskussion Spørgeskemaerne Kommunikation Læring Forventninger Rollemodel Konklusion Perspektivering Litteraturhenvisning Bilag Skriftlige henvendelser Spørgeskemaer De udformede spørgeskemaer Sammenligning af besvarelserne / 73

5 1. Indledning Vi har fået inspiration til udformning af denne opgave gennem egne erfaringer i klinikperioder. Vi har erfaret at samarbejdet med radiografer i røntgenrummene ikke altid har været velfungerende, og det har resulteret i en kold stemning i rummet, hvor vi ikke har følt professionel tilknytning til radiografen og derved ikke har fået taget initiativ til udførelse af røntgenundersøgelser. Der er fortaget en undersøgelse som viser, at studerende ønsker at indgå i et fællesskab, hvor de føler sig værdsat, hvor forventningerne imødekommes og de får tilbagemeldinger på deres handlinger når de er i klinik (Holmsen 2010). Et godt samarbejde, og evnen til at indgå i fællesskab med andre, forekommer af måden vi kommunikerer med hinanden på, fordi kommunikation finder sted i alle sammenhænge mellem mennesker. Derfor udgør kommunikation med modparten, nøglen til et godt samarbejde, hvor ønsker og forventninger kan imødekommes (Petersen et al 2006). Vi vil derfor gerne undersøge, hvilken betydning kommunikation har for samarbejdet mellem radiografen og den radiografstuderende, og se nærmere på hvilke forventninger de har til hinanden indbyrdes. Dette har vi valgt at undersøge gennem spørgeskemaer, som uddeles til både de studerende i klinik samt radiograferne på to større hospitaler. 5 / 73

6 2. Problemfelt I samfundet er kommunikation et redskab, der bruges til interaktion mellem mennesker. Hvis vi kigger nærmere på sundhedssektoren, særlig med henblik indenfor hospitaler og sygehuse, er patientpleje, patientforløbene, samarbejdet mellem tværfaglige professionelle og sygehusorganisationen drevet af kommunikation. Udfaldet af kommunikationen mellem deltagerne er, at der opnås en fælles fortolkning af situationen, som har udviklet sig som et af de største problemløsende midler i sundheds-væsnet (Horsbøl & Sørensen 2010). På røntgenafdelinger arbejder radiografer tæt sammen, hvor deres fælles beslutninger har den afgørende effekt på patientforløbene. Desuden modtager radiografstuderende (studerende) klinisk undervisning på røntgenafdelinger, og de studerende skal lære at engagere sig i samspil med radiografer. Som studerende i faget Radiografi er det en udfordring at komme i daglig rutine med øvrige radiografer når det gælder med læring og udøvelse af professionen. Det er derfor vigtigt at tale sammen for at få en dybere forståelse for hinanden, hvor kommunikationen er grundstenen i et godt forhold i professionen (Horsbøl & Sørensen 2010). Kommunikation har en essentiel betydning for interaktionen mellem personer i sundhedsvæsnet, og skal derfor indgå i undervisningen på sundhedsfaglige uddannelser, men bliver den gennemgået dybdegående nok, så studerende kan handle i praksis ud fra deres teoretiske viden? På radiografuddannelsen (uddannelsen) er faget kommunikation inddraget med 10 ECTS point ud af 210 ECTS point for gennemførelse af studiet (Studieordning 2009). Dette er muligvis ikke hensigtsmæssigt for de studerende, da kommunikation er en naturlig del af hverdagen for radiografer, hvor kontroverser og konflikter nemt kan opstå. Udvikling af kommunikative færdigheder under uddannelsen er derfor et vigtigt element for, at den studerende er ordentligt udrustet til arbejdslivet. For studerende er de kliniske perioder på røntgenafdelinger anset til at udgøre seks ud af fjorten moduler på radiografuddannelsen (Studieordning 2009). 6 / 73

7 Den studerende står derfor ofte sammen med en radiograf, hvor et godt kommunikativt forhold skal etableres for udøvelse af den bedste røntgenundersøgelse. Kommunikationen mellem radiografen og den studerende har også en betydning for patienten, som er i en særlig situation, ofte præget af et sygdomsforløb, hvor patienten skal føle sig tryg under undersøgelsen (Nielsen & Rom 2006). For den modulopbygget studieordning findes et læringsudbytte på modul 8, hvor kommunikation mellem studerende og radiografer bliver inddraget (Studieordningen 2009). Hvordan et godt kommunikationsforhold kan etableres mellem fagprofessionelle, bliver inddraget i klasseundervisningen på modul 1 i radiograf-uddannelsen (Phmetropol 2011). Vi har igennem vores uddannelse på skolen og i praksis, erfaret, at kommunikation spiller en vigtig rolle hvis radiografer vil skabe kvalitet og helhed i undersøgelserne. Kommunikation er et vigtigt element, derfor er det vigtigt at være tydelig og konkret så der ikke opstår uklarheder (Eide & Eide 2007). Det er derfor særlig vigtigt at ligge, vægt på faget kommunikation, indenfor sundhedsfaglige uddannelser, for at udruste de studerende til at udøve professionelt samspil med kollegaer. Hvorfor er dette fag, med udgangspunkt i relationen mellem kollegaer, så ikke inddraget oftere gennem uddannelsen? Gennem egne praksiserfaringer har vi oplevet, at der har eksisteret manglende sammenspil mellem den studerende og den tilstedeværende radiograf ved diverse røntgenundersøgelser. For eksempel ved at have undladt at etablere en god kontakt fra første møde mellem den studerende og radiografen, har det ført til en dårlig stemning under røntgenundersøgelserne, som har påvirket arbejdsgangen til det negative. På grund af samspillets udvikling mellem radiografen og den studerende, var mødet med patienten påvirket af den dårlige stemning. Dette kunne have resulteret i en utryg situationsfornemmelse hos patienten, tab af informationsgivning eller i værste tilfælde øget patientdosis. For at undgå at situationer udvikles som den omtalte, er det vigtigt at anse hinanden som professionelle og skabe god kontakt. Ved at være opsøgende kan forholdets nuværende kurs ændres til det bedre og gevinsten er at samarbejdet fremmes (Jensen & 7 / 73

8 Ulleberg 2011). Hvordan er det så mest hensigtsmæssigt at opsøge sin kollega på, så uoverensstemmelser undgås? I Norge er der udført en undersøgelse blandt sygeplejerskestuderende, som fortæller at de studerende mangler at få konstruktiv feedback og støtte til at føle sig tilpas under deres klinikperioder (Holmsen 2010). I Norge får de kliniske vejledere en oversigt over de teorier og færdigheder de studerende har gennemgået i klasseundervisningerne. Den uddannelsesansvarlige fra skolen følger de studerende ud i praksis, hvor der afholdes en samtale i fællesskab med en praksis vejleder om de læringsmål, som de studerende skal opnå under klinikperioderne. Gennem klinikperioderne bliver der afholdt midtvejsevalueringer, hvor studerende kan fortælle om egne erfaringer og refleksioner. Refleksioner både med kollegaer og studerende, er dokumenteret som nyttig læring (Lauvås & Lauvås 2004). De studerende giver dog udtryk for, at hverdagene er præget af højt arbejdspres og lav bemanding af personale, hvor mulighed for refleksion over undersøgelserne ofte ikke er muligt. Når de studerende føler sig observerede, og der gives tilbagemeldinger på deres handlinger, indebærer det, at de føler sig trygge til selv at udføre undersøgelserne selv. I artiklen udtaler en studerende sig således: Jeg opplevede min veileder svært dyktig. Jeg følte meg så trygg i lag med henne. Hun slapp mig til, ga meg ansvar, var med meg når jeg skulle gjøre ting jeg var usikker på. Neste gang sto hun uten at jeg visste det i døren eller bak meg og observerede. Jeg verken så eller hørte hende. I ettertiden sa hun kjempebra. Det ga meg selvtillit og gjorde at jeg våget å gå inn i nye situasjoner (Holmsen 2010, S:26) De studerende vil gerne have klarlagt gensidige forventninger fra klinikstedet, og få kontinuerligt feedback undervejs i klinikperioderne viser undersøgelsesresultaterne. Ifølge de studerende, skulle dette bidrage til større tryghed og bedre indlæringsevne (Holmsen 2010). I vores klinikperioder har vi oplevet tilfælde, hvor vi følte os overset. Selvom vi har portfoliosamtaler på vores uddannelse, som ligner de norske refleksionssamtaler med klinisk vejleder, så savner vi refleksionstid i røntgenrummet med den tilstedeværende radiograf. Gennem praksiserfaringer synes vi, at radiografen i røntgenrummet har stor betydning for vores læring og selvsikkerhed. Men kender radiograferne vores situation 8 / 73

9 og er de interesserede i at videregive erfaringer og kompetencer, samt forholde sig positivt til vores undring? Gennem klinikforløbene er det hensigten, at de studerende skal udvikle sig personligt, tilegne sig kundskaber ved praktisk deltagelse, blive lærdomsberiget og dermed opfylde de påkrævede læringsudbytter (Studieordningen 2009). Det er især de mellemmenneskelige kundskaber som kommunikation og pædagogik, der bedst kan erfares gennem Hands-on -princippet, som bliver en større udfordring for de studerende. De fleste studerendes pædagogiske evner er på forhånd begrænsede som nye i uddannelsen, og det kan være svært at håndtere nogle episoder med patienterne i begyndelsen. Som tidligere nævnt er teori, omkring kommunikation for samspil mellem studerende og radiografer, begrænset. Når tiden ved røntgenundersøgelserne er snævre, skal samtaleperioderne holdes korte hvilket kan være svært i begyndelsen. I klinik bliver nogle radiografer opfattet som rollemodeller for de studerende på grund af deres faglige kompetencer og erhvervserfaringer. Radiografens handlinger og kommunikation indlæres af den studerende gennem observation og deltagelse, som over tid former den studerendes identitet (Larsen 2006). Det fremgår i artiklen: Final-year Diagnostic Radiography Students Perception of Role Models within the profession, at studerende i starten af uddannelsen oftest vælger radiografer med tekniske kompetencer som rollemodeller. Når de studerende undervejs i uddannelsen får udviklet deres egne tekniske kompetencer, vælges rollemodeller på baggrund af deres imødekommenhed og personlighed. Det er særligt de radiografer, som er interesseret i at lære de studerende egne erfaringer og vigtige kommunikationsredskaber i almen benyttede praksis, som de studerende knytter sig til (Robinson et al 2008). Opfatter radiograferne også dem selv som værende rollemodeller for de studerende? Og har deres egen opfattelse en betydning for de studerendes læring og udvikling i professionen? 9 / 73

10 2.1. Problemafgrænsning Formålet med denne opgave er, at sætte fokus på kommunikationen mellem radiografer og studerende i klinik. Kommunikation i praksis spiller en afgørende rolle i forhold til røntgenundersøgelsen som helhed og den studerendes faglige udvikling i professionen. Vi ønsker derfor at undersøge radiografernes og de studerendes holdninger til fælles samspil i røntgenrummet. Det er væsentligt for begge parter at få kendskab til hinandens forventninger, da situationerne i praksis skyldes forhåndsantaget forventninger. Ved at give forventninger til at kende, vil et bedre samarbejdsforhold finde sted (Petersen et al 2006). Der tages udgangspunkt i dette emne for at undersøge nærmere, hvad der skaber tryghed hos de studerende ved samspil med radiograferne. Desuden undersøges om tryghed giver de studerende et bedre selvværd, så de selv tager initiativ til udførsel af røntgenundersøgelser. Derudover vurderes om tilbagemeldinger og refleksion fra radiograferne bidrager til større tryghed. I modsætning til det vil vi også undersøge radiografernes holdninger om det omtalte, og hvilken holdning de har til de studerendes udvikling og læring i professionen Problemformulering Afgrænsningen munder ud i denne problemformulering: Hvilken betydning har kommunikationen for samarbejdet mellem radiografen og den studerende, samt hvilke forventninger har de til hinanden i forhold til den studerendes læring? Nøglebegreber Kommunikation: Radiografer: Forventninger: Læring: Kommunikation set som et relationsredskab for et godt samarbejdsforløb (Petersen et al 2006). Den tilstedeværende radiograf i rummet. Kun praktiserende radiografer. Ved forventninger forstås, ønsker fra modparten som giver den studerende mulighed for læring. Udøvelse af professionen og mulighed for egen læring. Refleksion over egne kompetencer og handlinger i praksis. 10 / 73

11 3. Litteraturvalg Litteraturen til denne opgave er baseret på grunddannende teori fra bøger og relevante videnskabelige artikler. Grunden til dette valg skyldes, at opgaven ude fra den valgte problemstilling er en dataindsamlingsopgave, hvor empiri er indsamlet ved udførsel af spørgeskemaundersøgelse. I den sammenhæng er det nødvendigt med teoretisk viden omkring det valgte emne og vejledning til udformning af spørgeskema. I det følgende vil den hyppigst benyttede litteratur blive præsenteret i form at bøger, artikler og søgninger. Bøger Kvantitative forskningsmetoder - i psykologi og tilgrænsende fag af Emil Kruuse. Denne bog har vi anvendt til videnskabsteoridelen, fordi den indeholder relevant afsnit om positivistiske videnskabelighedskriterier, som er brugt til udformningen af vores kvantitative metodeafsnit. Bogen henvender sig til studerende, som beskæftiger med faget psykologi, medicin og sundhedsfaglige uddannelser. Videnskabesteori en grundbog af Jacob Birkler. Bogen er brugt som supplement til den videnskabsteoretiske del, da den gennemgår videnskabsteoretiske retning i hermeneutik. Jacob Birkler er Cand. Mag. i filosofi og psykologi. Blandt andet underviser forfatteren i videnskabsteori og forskningsmetodologi ved CVU-Vest. Denne bog henvender sig til studerende indenfor sundhedssektoren. Den reflekterende praktiker - hvordan professionelle tænker, når de arbejder af Donald A. Schön. Donald A. Schön var amerikansk uddannelsesforsker og filosof. Denne bog er relevant for afsnittet om læring, da den handler om, hvordan professionelle tænker i deres handling, og når de står overfor faglige udfordringer. Bogen beskriver endvidere forskellige former for refleksion i praksis. Kommunikation i praksis Relationer, samspil og etik i socialfagligt arbejde af Tom Eide og Hilde Eide. Bogen gennemgår kommunikations- og relationsteorier mellem fagprofessionelle i praksis. Den har været hyppigt brugt gennem hele opgaven, fordi 11 / 73

12 den giver læseren en stor teoretisk viden med eksempler fra praksis. Dette kan vi koble på vores valgte problemstilling. Kommunikation og samarbejde i professionelle relationer af Petersen et al. Denne bog bliver også benyttet til kommunikationsdelene i opgaven, da den giver et dybere perspektiv og gennemgår andre brugbare emner indenfor kommunikation mellem fagprofessionelle. Spørgeskemaundersøgelser Fra konstruktion af spørgsmål til analyse af svarene Af Merete W. Boolsen. Bogen bliver brugt til udformning af spørgeskemaundersøgelsen. Den giver en grundig introduktion og guider forskeren let og forståeligt omkring de vigtigste områder til udformning af spørgeskemaer og analyse af svarene. Videnskabelige Artikler Pubmed er en international database, hvor der udgives videnskabelige artikler. Den blev brugt i forbindelse med vores opgave til artikelsøgning omhandlende kommunikation mellem fagprofessionelle og studerende i sundhedsvæsnet. Vi benyttede følgende søgekriterier til at finde vores artikler: communication, students, radiographers, role models. Hvad påvirker sykepleierstudentenes trygghet og læring i klinisk praksis? af Tove L. Holmsen. Denne artikel har været yderst brugbar i vores opgave, da den omhandler studerendes læring og tryghed i praksis. Den gennemgår endvidere de studerendes forventninger og mangler i samarbejde med fagprofessionelle i praksis. Artiklens undersøgelse er fortaget i Norge, og kan derfor relateres til det danske miljø indenfor sundhedsvæsnet. Final-year Diagnostic Radiography Students Perception of role Models within the profession af Alinya Conway et al. Denne artikel fra Australien fordyber sig i hvem radiografstuderende opfatter som rollemodeller i praksis. I opgaven blev den anvendt som supplement til den norske artikel, da den forklarer hvordan studerende opfatter radiografer som rollemodeller i praksis. 12 / 73

13 4. Metode I dette afsnit præsenteres, hvilke metoder der er taget i brug til udformning af opgaven. Der argumenteres for valg af kvantitativ metode, og hvorfor vi yderligere har inddraget kvalitativ metode som supplement til den kvantitative metode. Vi vil desuden redegøre for valg af spørgeskemaundersøgelse og dennes resultater. Afsnittet bygger på videnskabelig metodiske dele, og vores tilgang til spørgeskemaet er baseret på etiske principper Kvantitativ metode (CS) Kvantitativ metode er, i modsætning til kvalitativ metode, en metode som bygger på indsamling af hårde data, som kan kvantificeres og analyseres ved hjælp af matematiske formler (Kruuse 2007). Indsamling af hårde data kan karakteriseres som værende tal eller, hvor svarmuligheder kan oversættes til talstørrelser (Boolsen 2007). Målet med en kvantitativ metode er blandt andet at generalisere, teste hypoteser og måle tendenser i forhold til et udvalgt undersøgelsesfænomen (Kruuse 2007). Resultaterne af det undersøgte fænomen, vil derfor være baseret på gennemsnitlige forhold, som vi har indsamlet viden omkring. I opgaven har vi valgt at udarbejde et spørgeskema, som metode til vores dataindsamling. Da vi ønsker information om radiografernes kommunikative interaktion med radiografstuderende, vil vi stille spørgsmål som kan besvares med forhåndsbestemte svar. Ved opstilling af lukkede svarmuligheder, om menneskelige handlinger, er det muligt at oversætte svarene til talstørrelser for at generalisere svarene. Derfor vil de informationer vi indsamler fra spørgeskemaer bidrage med viden om det fænomen, som vi ønsker at undersøge på en naturvidenskabelig måde. Ved brug af en naturvidenskabelig metode er denne vi mere neutralt stillet, og dette vil i mindre grad påvirke respondenternes svar. 13 / 73

14 Positivisme Positivismen refereres til det iagttagelige, som udledes fra det positive, og hører under det naturvidenskabelige paradigme, hvor empiri udgør hårde kvantitative data (Kruuse 2010). Positivismen blev grundlagt af filosoffen August Comte ( ), som hævder at kun erfaringsvidenskab kan give erkendelse af den virkelige virkelighed (Boolsen 2008). Ved denne påstand forstås, at al viden er baseret på empiriske data, som er systematisk indsamlet. Den viden, som skal indsamles, bygger på den grundsætning at vi kun kan danne mening med data, som er erfaret gennem sanserne (Kruuse 2010). Positivismen behandler dermed målbare data, hvor systematisk forarbejdning finder sted, og der er mulighed for at verificere eller falsificere. Brug af positivistisk metode stræber efter objektivitet ved undersøgelse af fænomener i den videnskabelige verden. Derfor udelukkes subjektive udsagn, hvor den virkelige virkelighed er upræget af forskeren, idet forskerens rolle er neutral for omgivelserne (Kruuse 2007). Vi har udarbejdet et spørgeskema, som er opbygget med lukkede svarmuligheder, hvor den indsamlede empiri kan udgøres i kvantitative data. Derfor vælges en positivistisk metode til denne opgave. For at sikre gyldigheden af vores undersøgelse, og at den positivistiske metode bliver korrekt efterlevet, skal de ni videnskabskriterier for den positivistiske metode være opfyldt (Kruuse 2007). I det følgende gennemgås derved de ni videnskabskriterier, og hvordan vi efterlever dem: Kontrol Ved kontrol forstås at der undgås prægning af tilfældigheder, som kan påvirke svarene og dermed medvirke til bias i informationer. Bias kan forårsage skævheder i empirien, som ved analysen kan give forkerte resultater, og derved lede til forkert konklusion (Kruuse 2007). Ved at uddele individuelle spørgeskemaer til alle respondenter kan vi undgå prægning af andres udsagn. Præcision Ved at have en nøjagtig og præcis beskrivelse af arbejdsprocessen, den brugte metode, litteratur, teorier, testpersoner, udformning af spørgeskema, målinger, analysen og 14 / 73

15 fortolkningen af resultaterne vil det have indvirk på opfattelsen (Kruuse 2007). I vores opgave beskrives alle afsnit præcist og detaljeret. Reproducerbarhed Præcision giver andre muligheder for at reproducere arbejdet og opnå tilsvarende resultater (Kruuse 2007). Ved præcis formulering, og inddragelse af brugbare detaljer, får opgaves læsere mulighed for at reproducere undersøgelsen, og nå til den tilsvarende konklusion. Objektivitet Med objektivitet menes, erkendelsens virkelighedsforhold uden prægning af tilfældigheder (Kruuse 2007). Den sande virkelighed for kommunikationen mellem radiografer og radiografstuderende, stræber vi så vidt muligt at få gennem spørgeskemaer. Spørgsmålene leder op til flere svarmuligheder. Vores tolkning af spørgeskemaanalysen baseres udelukkende på respondenternes svar, som sikrer objektivitet. I analysen og diskussionen bruges grafer og teorier, som udelukker subjektiv tilgang. Kvantificerbarhed Kvantificerbarhed giver anledning til at undersøgelsens empiri kan kvantificeres i tal (Kruuse 2007). I spørgeskemaet skal respondenterne markere og prioritere de felter, som de bedst kan relatere sig selv til. Det er muligt at lave procentdiagrammer og enighedstabeller, hvor svarene kan opstilles som numeriske værdier og derved kvantificeres. Repræsentativt Repræsentativt er tæt forbundet med ens stikprøve, da det sjældent er muligt at undersøge en hel population. Derfor udtages en stikprøve af alle de potentielle deltagere, der eksisterer til ens undersøgelse. Stikprøvens deltager udvælges på baggrunden af deres relevans for populationen (Kruuse 2007). En stikprøve siges at være repræsentativ for en population, hvis udvælgelsen fortages ved hjælp af metoder, 15 / 73

16 der sikrer hver enhed i populationen en kendt grad af sandsynlighed for at indgå i stikprøven (Kruuse 2007, S: 43) I forhold til udvælgelsen af respondenter til vores stikprøve, vil respondenterne være udvalgt baseret på det enkelte hospital, og dermed være tilfældigt udvalgt. Derfor kan det ikke sikres, at hver respondent i stikprøven opfylder sin rolle for at være repræsentativ i forhold til hele populationen. Hvis vi henvender os til tilstrækkelig mange radiografer og radiografstuderende, håber vi at vores stikprøve kan blive repræsentativ i forhold til hele populationen. Sandsynligheden for stikprøvens repræsentativhed af populationen er ukendt, og derfor vil stikprøven ikke være fri for bias. Bias hænger sammen med validiteten af en undersøgelse og betyder skævhed. Jo færre bias der optræder i en opgave, desto færre fejlkilder, og opgaven præges derved af større validitet. Validitet Validitet betyder gyldighed, troværdighed og sandhed. Validitet inddeles i intern og ekstern validitet. Intern validitet vurderer om man har fået den ønskede information og om resultaterne er sande, så der er sammenhæng i opgavens problemformulering og konklusion. Ekstern validitet siger noget om resultaterne kan overføres i andre sammenhænge (Harboe 2010). Validiteten af undersøgelsen er god, hvis der er god sammenhæng mellem problem, metode, diskussion og konklusion. Vi foretager et pilotforsøg, så vi kan opdage fejl og mangler i udformning, af vores spørgeskema. Dette styrker gyldigheden ved at svarene givet i forhold til spørgsmålenes egentlige betydninger og respondentens korrekte forståelse, gives til udtryk. Dette vil styrke validiteten på svarerne. Vi har begrundet teorivalg, inddragelse af litteratur og andre opstillingsmodeller, hvilket tager højde for opgavens validitet (Kruuse 2007). Reliabilitet Reliabilitet betyder præcision eller konsistens, og siger noget om, om vi kan stole på de data, der er indsamlet. (Kruuse 2007). Vi har valgt at udføre pilotforsøg på spørgeskemaerne for at kende til spørgsmålenes relevans for det valgte emne. Spørgsmålene er opstillet i en bestemt rækkefølge for at opnå sammenhæng mellem spørgsmålene, som 16 / 73

17 gør spørge-skemaet mere pålideligt. Generaliserbarhed Generaliserbarhed indebærer, at man kan drage slutninger ud fra et enkelt eller nogle få tilfælde til samtlige tilfælde (Kruuse 2007, s. 65) Ved at få de nødvendige deltagere i undersøgelsen, kan svarene generaliseres til resten af populationen. Repræsentativbarheden blandt respondenterne spiller en afgørende rolle, for at kunne generalisere. Gruppen af respondenter skal bestå af flest forskellige personligheder blandt deltagerne, for at gøre den generaliserende for samtlige radiografer og radiografstuderende (Kruuse 2007). Derfor kan der herske tvivl, om vi har modtaget svar fra de nødvendige respondenter til at generalisere til samtlige radiografer og radiografstuderende Kvalitativ metode (NA) Kvalitativ metode benyttes når man vil finde mening, forståelse eller oplevelsen af et fænomen. Kvalitativ metode konstruerer ikke data, som kan måles i tal eller generaliseres, men prøver at finde frem til det særlige gennem fortolkning og subjektive meninger (Dalland 2000). Derfor kaldes kvalitativ metode for bløde data, da disse data ikke kan overføres til tal (Harboe 2010). Ved kvalitativ metode konstrueres data med nærhed til feltet, så forskeren er deltagende og analyserer hele sammenhængen (Dalland 2001). Som metode til dataindsamlingen udformer vi spørgeskemaer, hvor der hyppigst indgår lukkede spørgsmål, men i enkelte spørgsmål er der som svarmulighed, mulighed for at tilføje egne bemærkninger. Disse svarmuligheder vil tolkes som åbne spørgsmål. Formålet med åbne spørgsmål er, at give respondenten mulighed for selv at udtrykke sin mening. På denne måde får vi uddybende svar, hvorved vi kan opdage områder, som vi ikke selv havde forudset. Hermeneutik Vi har i vores opgave valgt at anvende hermeneutisk tilgang, hvor kvalitativ metode udspringer fra. Hermeneutik betyder fortolkningskunst eller forståelseslære, og stammer fra det græske ord hermeneuein, hvilket betyder at fortolke eller udlægge (Birkler 17 / 73

18 2007). Forståelse er et grundlæggende element i hermeneutik. Den tyske filosof Hans- Georg Gadamer mener, at hermeneutikken består af menneskers forståelse af hinanden og er et grundvilkår som mennesket lever med, og som ikke kan fravælges. Hermeneutik vægter mennesket som et bevidst subjekt med tanker og følelser, relateret til den verden som det er en del af, hvor viden skabes gennem en forståelse. Det handler om at overføre oplevelser fra en anden verden til ens egen (Birkler 2007). Forforståelsen ligger i menneskets opfattelse, erfaring og forventninger, der tilsammen konstituerer en forståelseshorisont. Gennem ens forforståelse dannes der en personlig horisont, hvor man som menneske erkender verden. Et menneskes forståelseshorisont dannes gennem livet, og tager udgangspunkt i livserfaringer, som er opsamlet og agerer som fremadrettede forventninger. Vores forforståelse sker gennem den horisont, hvor fordomme og forventninger dannes gennem vores erfaring (Jacobsen & Madsen 2003) Etiske overvejelser I forbindelse med vores problemformulering har vi valgt at tage udgangspunkt i empirisk spørgeskemaundersøgelse. I den sammenhæng er det vigtigt, at gøre os etiske overvejelser omkring spørgeskemaundersøgelsen. For at få tilladelse til at uddele spørgeskema har vi sendt brev til to afdelingsradiografer og to uddannelsesvejledere. Vi vil i spørgeskemaundersøgelsen, og i denne opgave, sikre respondenternes autonomi samt repræsentativitet. Respondenterne vil blive informeret om, at deltagelsen til undersøgelsen er frivillig, at der vil blive lagt vægt på anonymitet, samt at de har ret til at trække sig tilbage fra deltagelse. Yderligere vil respondenterne blive informeret om at alt datamateriale vil blive behandlet fortroligt. Vi har valgt at inddrage Etik for radiografer i Danmark i forbindelse med vores kvantitative empiriindsamling. Med relevans i vores spørgeskema, vil vi se nærmere på disse fire etiske principper: Stiller sig til rådighed for at diskutere faget, dets udøvelse og udvikling Påtager sig et fagligt og personligt ansvar for egne handlinger Viser respekt for egne kollegaer og kollegaer på tværs af faggrupper Støtter kollegaer i vanskelige dilemmaer (EFRID 2009) 18 / 73

19 Vi vil med udgangspunkt i de fire etiske principper efterleve dem således i vores spørgeskemaundersøgelse: Gøre spørgsmålene i spørgeskemaet relevante for vores opgave, så resultaterne kan bruges til videre udvikling af profession Ved analyse af respondenters svar, vil vi prøve så vidt muligt at holde os objektive i tolkningen, og undgå at forurette hverken de studerende eller radiograferne 4.4. Ressourcepersoner Til udarbejdelse af denne opgave gøres brug af bachelorvejleder til rådgivning og gennemlæsning af enkelte afsnit i opgaven. Vi efterfølger hendes råd for bedst muligt at holde et skarpt fokus på den valgte problemformulering, og muliggøre for læseren at følge den røde tråd gennem hele opgaven. Efter at spørgeskemaerne er udformet, tager vi kontakt til to uddannelsesvejledere på de valgte røntgenafdelinger. Ligeledes retter vi henvendelse til to afdelingsradiografer. Dette gøres for at henvende os på den mest hensigtsmæssige måde til de røntgenafdelinger, som vi ønsker at indsamle empiri hos Valg af hospitaler Vi har valgt at rette henvendelse til to større hospitalers røntgenafdelinger, som i denne opgave benævnes røntgenafdeling A og røntgenafdeling B. Dette gøres, da vi ønsker flest potentielle respondenter til vores spørgeskemaundersøgelse. Radiografstuderende udgør ofte en minoritetsgruppe på røntgenafdelingerne, som er grunden til at vi henvender os til mere end et hospital. I forbindelse med spørgeskemaundersøgelser er det vigtigt at få et så stort antal respondenter som muligt, da ens analyse og konklusion beror på de oplysninger, som vi modtager (Boolsen 2008) Skriftlige henvendelser Vi har via kontaktet uddannelsesansvarlig og afdelingsradiograf på de to røntgenafdelinger. I en giver vi en kort præsentation af os selv og vores problemstilling (Bilag 1). Et eksemplar af spørgeskemaerne er ligeledes sendt via e- 19 / 73

20 mail, for at give de ledende overradiografer og kliniske uddannelsesansvarlige indblik i, hvordan spørgsmålene er udformet før udeling. Dette gøres for at skabe en god kontakt fra første henvendelse, da vi giver dokumentation for troværdighed omkring opgavens mål (Rask 2009) Spørgeskemaundersøgelse Spørgeskemaundersøgelse er valgt som metode for opgaven, fordi problemformuleringen har fokus på kommunikationen mellem fagprofessionelle. Dette giver anledning til udførsel af spørgeskema med lukkede spørgsmål. Denne metode til empiriindsamling er kvantitativ, og giver os mulighed for at nå ud til et stort antal respondenter. På grund af flere deltagere i undersøgelsen, bliver resultaterne også mere pålidelige (Boolsen 2008). Ved benyttelse af lukkede spørgsmål er det muligt for respondenten at forholde sig til de svarmuligheder, som vi giver. Da vi ikke kan være sikre på, at respondenten er enig i vores valg af svarmuligheder giver vi dem mulighed, til at komme med andre bemærkninger, i nogle spørgsmål. Derved bliver der inddraget mulighed for selvbestemmelse, hvor kvalitative svar kan forekomme. Ved anvendelse af denne fremgangsmåde opnår vi flere svarmuligheder (Boolsen 2008). Spørgeskemaets spørgsmålstyper er afhængig af undersøgelsens formål (Boolsen 2008). I dette tilfælde ønsker vi indsigt i radiografers kommunikation med de studerende og omvendt, hvor spørgsmålene er holdningsbetonet. Ved at kende til undersøgelsens spørgsmålstype, kan vi sikre at spørgsmålene forbliver indenfor sammen fokus i spørgeskemaet (Boolsen 2008). Udvælgelse af respondenter Respondenter er personer, der skal besvare spørgeskemaet (Boolsen 2008). Denne opgaves respondenter er radiografstuderende og radiografer, som har interaktion med studerende. På de røntgenafdelinger, vi henvender os til, giver vi respondenter to dage til at besvare spørgeskemaerne, hvorefter spørgeskemaerne indsamles. 20 / 73

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Klinisk periode Modul 4

Klinisk periode Modul 4 Klinisk periode Modul 4 2. Semester Sydvestjysk Sygehus 1 Velkommen som 4. modul studerende På de næste sider kan du finde lidt om periodens opbygning, et skema hvor du kan skrive hvornår dine samtaler

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Sundhedsuddannelserne

Sundhedsuddannelserne Sundhedsuddannelserne Modul 5: Mennesket i et tværfagligt sundhedsprofessionelt perspektiv Monofaglig undervisning i radiografuddannelsen Hold R08S 17. august 2009 Ret til ændringer forbeholdes Indhold

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet (Lokal modulbeskrivelse for BA-modulet på 8. semester er under udarbejdelse) BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge

Læs mere

Rammer og kriterier for 3. modulprøve (1. klinisk interne prøve)

Rammer og kriterier for 3. modulprøve (1. klinisk interne prøve) Rammer og kriterier for 3. modulprøve (1. klinisk interne prøve) Fokusområde: Mødet med mennesket i radiografi Radiografuddannelsen, University College Lillebælt Gældende fra 1. februar. 2009 MAGO/BORM

Læs mere

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Tilbagemeldingsetik: Hvordan sikrer jeg, at respondenten har tillid til processen?

Tilbagemeldingsetik: Hvordan sikrer jeg, at respondenten har tillid til processen? Tilbagemeldingsetik: Hvordan sikrer jeg, at respondenten har tillid til processen? Udgangspunktet for at bruge en erhvervspsykologisk test bør være, at de implicerede parter ønsker at lære noget nyt i

Læs mere

Modul 5 Tværprofessionel virksomhed

Modul 5 Tværprofessionel virksomhed Modul 5 Tværprofessionel virksomhed Modulet sætter fokus på tværprofessionelt samarbejde mhp. en kvalificeret, sammenhængende indsats overfor brugerne. Det gennemføres på Campus Næstved i samarbejde mellem

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

Metoder til refleksion:

Metoder til refleksion: Metoder til refleksion: 1. Dagbogsskrivning En metode til at opøve fortrolighed med at skrive om sygepleje, hvor den kliniske vejleder ikke giver skriftlig feedback Dagbogsskrivning er en metode, hvor

Læs mere

Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi. Modul 12 - Teori

Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi. Modul 12 - Teori Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi Modul 12 - Teori Januar 2015 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema 3 3 OVERSIGT OVER MODULET 4 Introduktion til modulet 4 Studietid 4 Fordeling af fag og ECTS - point

Læs mere

Modulbeskrivelse Røntgenmodaliteter og komplekse undersøgelsesforløb. Modul 8 - Klinik

Modulbeskrivelse Røntgenmodaliteter og komplekse undersøgelsesforløb. Modul 8 - Klinik Modulbeskrivelse Røntgenmodaliteter og komplekse undersøgelsesforløb i praksis Modul 8 - Klinik Rev. September 2016 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema 3 Læringsudbytte 3 OVERSIGT OVER MODULET 5 Introduktion

Læs mere

Almen studieforberedelse. 3.g

Almen studieforberedelse. 3.g Almen studieforberedelse 3.g. - 2012 Videnskabsteori De tre forskellige fakulteter Humaniora Samfundsfag Naturvidenskabelige fag Fysik Kemi Naturgeografi Biologi Naturvidenskabsmetoden Definer spørgsmålet

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Villa Ville Kulla Salgerhøjvej 36, Flade 7900 Nykøbing Mors Tlf. 99 70 65 58

Villa Ville Kulla Salgerhøjvej 36, Flade 7900 Nykøbing Mors Tlf. 99 70 65 58 Praktikbeskrivelse Velkommen som studerende på Villa Ville Kulla. Vi sætter en stor ære i at være med til at uddanne nye pædagoger, og vi håber, du vil få meget med herfra, ligesom vi også håber, du kan

Læs mere

Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis:

Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis: Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis Skriftlig refleksion Planlagt refleksion Refleksion i praksis: Klinisk vejleder stimulerer til refleksion

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Undersøgelser og empiri indsamling - hvordan og hvad stiller man op med data. Tanja Miller og Trine Lolk Haslam

Undersøgelser og empiri indsamling - hvordan og hvad stiller man op med data. Tanja Miller og Trine Lolk Haslam Undersøgelser og empiri indsamling - hvordan og hvad stiller man op med data Tanja Miller og Trine Lolk Haslam Empiri indsamling Hvad er empiri? Hvad er forskellen mellem erfaring og empiri Hvad er kvalitative

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 9 Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 9 beskrivelsen... 3 Modul 9 Sygepleje

Læs mere

Skema til udarbejdelse af praktikplan

Skema til udarbejdelse af praktikplan Bilag 2 Navn Tlf. nr.: VIA mail: Skema til udarbejdelse af praktikplan Hold: Praktikperiode: Praktikinstitution: Afdeling: Adresse: Tlf. nr.: Mail: Afdelingsleder: E-mail: Praktikvejleder: E-mail: Underviser:

Læs mere

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Humanistisk metode Vejledning på Kalundborg Gymnasium & HF Samfundsfaglig metode Indenfor det samfundsvidenskabelige område arbejdes der med mange

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen i Odense

Ergoterapeutuddannelsen i Odense Logbog for personlige læringsmål gennem Ergoterapeutuddannelsen i Odense Studieordning august 2008 Rev. juni 2010 Ankp University College Lillebælt Ergoterapeutuddannelsen Denne logbog tilhører: Hold nr.:

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

AKADEMISK IDÉGENERERING JULIE SCHMØKEL

AKADEMISK IDÉGENERERING JULIE SCHMØKEL JULIE SCHMØKEL AKADEMISK PROJEKT Seminar T Idégenerering Seminar U Akademisk skrivning Seminar V Akademisk feedback PRÆSENTATION Julie Schmøkel, 25 år Cand.scient. i nanoscience (2016) Projektkoordinator

Læs mere

Generel beskrivelse med information til klinisk praksis

Generel beskrivelse med information til klinisk praksis Sygeplejerskeuddannelsen Institut for Sygepleje Modul 13 Valgmodul: Sygepleje Praksis-, udviklings- og forskningsviden Generel beskrivelse med information til klinisk praksis Kolofon Dato 1. oktober 2016

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Vidensproduktion Problem Teori Analyse Tolkning Empiri Konklusion Metode Hvad vil I gøre? Hvorfor

Læs mere

Praksisfortælling. Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence

Praksisfortælling. Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence Praksisfortælling Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence Udarbejdet af Hanne Bruhn/Marianne Gellert Juni 2009 og redigeret marts 2010 1 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

- Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde sig til problemstillingens

- Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde sig til problemstillingens Modul 14 FN2010v-A+B svarprocent 24% Hvor tilfreds er du samlet set med modul 14? Målet er, at du efter modulet kan: - Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde

Læs mere

Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet

Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet AARHUS UNIVERSITET INGENIØRHØJSKOLEN Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet Håndbog for mentorer og mentees Mentorskabet er en gensidigt inspirerende relation, hvor mentor oftest

Læs mere

Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet

Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet At lede samspillet mellem fagprofessionelle og frivillige i velfærdsinstitutionerne

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Modul 5 Tværprofessionel virksomhed August 2015 Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro Side 1 af 6 Modulets tema Den monofaglige

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i sygepleje 1 Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 -

Læs mere

Kompetencebeskrivelse Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende og forebyggende hjemmebesøg

Kompetencebeskrivelse Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende og forebyggende hjemmebesøg Kompetencebeskrivelse Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende og forebyggende hjemmebesøg Sociale/samarbejdsmæssige kompetencer Personlige kompetencer Borgeren Udviklingskompetencer Faglige kompetencer

Læs mere

Introduktion til kliniske forskningsspørgsmål og design

Introduktion til kliniske forskningsspørgsmål og design UCSF Forskerkursus Modul 1 Tirsdag den 15. November 2011 Introduktion til kliniske forskningsspørgsmål og design Julie Midtgaard Seniorforsker, Cand.Psych., PhD UCSF, Rigshospitalet DISPOSITION 08.30-09.00:

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Rammer og kriterier for ekstern teoretisk prøve. Radiografuddannelsen modul 7, overgangsordning University College Lillebælt

Rammer og kriterier for ekstern teoretisk prøve. Radiografuddannelsen modul 7, overgangsordning University College Lillebælt Rammer og kriterier for ekstern teoretisk prøve Radiografuddannelsen modul 7, overgangsordning University College Lillebælt Gældende efteråret 2016 Formål Formål med prøven er at bedømme i hvilken grad

Læs mere

Pædagogisk værdigrundlag i Radiografuddannelsen. University College Lillebælt og Region Syddanmark

Pædagogisk værdigrundlag i Radiografuddannelsen. University College Lillebælt og Region Syddanmark Pædagogisk værdigrundlag i Radiografuddannelsen University College Lillebælt og Region Syddanmark Oktober 2016 1. Baggrund Det pædagogiske værdigrundlag er blevet til i et samarbejde mellem Radiografuddannelsen

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Bilag 4. Planlægningsmodeller til IBSE

Bilag 4. Planlægningsmodeller til IBSE Bilag 4 Planlægningsmodeller til IBSE I dette bilag præsenteres to modeller til planlægning af undersøgelsesbaserede undervisningsaktiviteter(se figur 1 og 2. Den indeholder de samme overordnede fire trin

Læs mere

Radiografuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 6

Radiografuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 6 Radiografuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 6 Oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1. Uddannelsesmæssige forhold i Medicinsk Center... 2 1.1 Syn på læring... 2 2. Læringsmuligheder... 3 3. Vejledende

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Rammer og kriterier for bachelorprojekt Radiografuddannelsen modul december 2014

Rammer og kriterier for bachelorprojekt Radiografuddannelsen modul december 2014 Rammer og kriterier for bachelorprojekt Radiografuddannelsen modul 14 9. december 2014 Radiografuddannelsen University College Lillebælt University College Nordjylland Professionshøjskolen Metropol Indholdet

Læs mere

AT og elementær videnskabsteori

AT og elementær videnskabsteori AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Vi vil gerne være med til at uddanne og udvikle nogle dygtige pædagoger, så I kan blive fremtidige kolleger.

Vi vil gerne være med til at uddanne og udvikle nogle dygtige pædagoger, så I kan blive fremtidige kolleger. Uddannelsesplan/praktikstedsbeskrivelse Vi er en engageret og fagligt velfunderet personalegruppe, som synes det er spændende at modtage studerende i praktik. Vores intention er, at skabe trygge rammer

Læs mere

Eleverne skal på en faglig baggrund og på baggrund af deres selv- og omverdensforståelse kunne navigere i en foranderlig og globaliseret verden.

Eleverne skal på en faglig baggrund og på baggrund af deres selv- og omverdensforståelse kunne navigere i en foranderlig og globaliseret verden. Psykologi C 1. Fagets rolle Psykologi handler om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt under givne livsomstændigheder. Den videnskabelige psykologi bruger

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Respondenter: Undervisende praktikvejledere i Læringscenter Midt

Respondenter: Undervisende praktikvejledere i Læringscenter Midt Rapport vedr. evaluering af praktikvejledernes udbytte af underviserrollen i Læringscenter Midt vedr. projekt: Kompetenceudvikling for praktikvejledere indenfor socialog sundhedsassistentuddannelsen Hvad:

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

Samarbejde Værdier for personalet i Dybbølsten Børnehave: Det er værdifuldt at vi samarbejder

Samarbejde Værdier for personalet i Dybbølsten Børnehave: Det er værdifuldt at vi samarbejder amarbejde Værdier for personalet i ybbølsten ørnehave: et er værdifuldt at vi samarbejder viser gensidig respekt accepterer forskelligheder barnet får kendskab til forskellige væremåder og mennesker argumenterer

Læs mere

Personlige læringsmål - refleksioner og egne læringsbehov

Personlige læringsmål - refleksioner og egne læringsbehov Personlige læringsmål - refleksioner og egne læringsbehov Ergoterapeutuddannelsen i Odense Studieordning september 2016 sidst revideret april 2017 Anne Karin Petersen Anvendelse af Personlige læringsmål.

Læs mere

Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse,

Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, eftera r 2016 Indhold Indledning... 3 FU-møder... 4 Modulevaluering gjort tilgængelig på modulets sidste kursusgang... 4 Modul 1: Informationsteknologi,

Læs mere

1.0. Indledning. 2.0. Rammer for modulbeskrivelsen

1.0. Indledning. 2.0. Rammer for modulbeskrivelsen Modulbeskrivelse Modul 12 Ledelse, dokumentation og kvalitetsudvikling af ergoterapi. Klinisk undervisning VI April 2015 MHOL og PIAJ / TRHJ og LIFP 1 1.0. Indledning Modulbeskrivelsen for modul 12 består

Læs mere

Vurdering for læring i klasserummet

Vurdering for læring i klasserummet Vurdering for læring i klasserummet Når man fokuserer på elevernes læringsproces via mål, vurderingskriterier, selvvurdering og kammeratvurdering, styrker det læringen. Eleverne får et godt redskab til

Læs mere

Vejledning til professionsprojekt. Praktik i MERITlæreruddannelsen

Vejledning til professionsprojekt. Praktik i MERITlæreruddannelsen Vejledning til professionsprojekt Praktik i MERITlæreruddannelsen 2012/2013 Praktikken og professionsprojektet 4 Hvorfor skal du arbejde med et professionsprojekt? 4 Bedømmelse 4 Hvad indgår i professionsprojektet?

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kort bestemmelse af faget Faget matematik er i læreruddannelsen karakteriseret ved et samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds-

Læs mere

Modul 7 Relationer og interaktioner

Modul 7 Relationer og interaktioner Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Viborg Marts 2011 Modulets tema og læringsudbytte Relationer og interaktioner Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Modulet retter sig mod mennesker

Læs mere

Modul evaluering 8.1 Hold B08 (feb. 2010) Ansvarlig for evaluering: Birgit Hedegaard / Annette Rungstrøm Bearbejdning af data og udfærdigelse af

Modul evaluering 8.1 Hold B08 (feb. 2010) Ansvarlig for evaluering: Birgit Hedegaard / Annette Rungstrøm Bearbejdning af data og udfærdigelse af 2010 Modul evaluering 8.1 Hold B08 (feb. 2010) Ansvarlig for evaluering: Birgit Hedegaard / Annette Rungstrøm Bearbejdning af data og udfærdigelse af rapport: Annette Rungstrøm Indholdsfortegnelse Spørgsmål

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser,

Læs mere

Mor og barn i. Af Charlotte Juul Sørensen. Forskning

Mor og barn i. Af Charlotte Juul Sørensen. Forskning 3D Mor og barn i På Københavns Universitet bruger psykologer avanceret teknologi til at forske i den tidlige interaktion mellem mor og barn. Teknologien giver mulighed for at afdække processerne med hidtil

Læs mere

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen (Bornholm ES15)... 5 BA2: At gennemføre

Læs mere

Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen

Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen Udformning Alle skriftlige opgaver på VUU skal være udformet således: 1. at, de kan læses og forstås uden yderligere kommentarer.

Læs mere

Aftagerundersøgelse, UC Diakonissestiftelsen, Sygeplejerskeuddannelsen 2014

Aftagerundersøgelse, UC Diakonissestiftelsen, Sygeplejerskeuddannelsen 2014 Aftagerundersøgelse, UC Diakonissestiftelsen, Sygeplejerskeuddannelsen Kolofon Dato. juli Aftagerundersøgelse, UC Diakonissestiftelsen, Sygeplejerskeuddannelsen Inger Marie Jessen, Chefkonsulent, Metropol

Læs mere

Konstruktion af skalaer De numre, der står ud for de enkelte spørgsmål markerer de numre, spørgsmålene har i virksomhedsskemaet.

Konstruktion af skalaer De numre, der står ud for de enkelte spørgsmål markerer de numre, spørgsmålene har i virksomhedsskemaet. Uddybende vejledning til NFAs virksomhedsskema og psykisk arbejdsmiljø Konstruktion af skalaer og beregning af skalaværdier Når vi skal måle psykisk arbejdsmiljø ved hjælp af spørgeskemaer, har vi den

Læs mere

Tabelrapport for Samarbejde mellem forældre og daginstitutioner

Tabelrapport for Samarbejde mellem forældre og daginstitutioner Tabelrapport for Samarbejde mellem forældre og daginstitutioner Tabelrapport for Samarbejde mellem forældre og daginstitutioner 2016 Tabelrapport for Samarbejde mellem forældre og daginstitutioner 2016

Læs mere

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!1 Indholdsfortegnelse 1. Præambel 3 2. Varighed og titel 4

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015 Praktik i social- og sundhedsuddannelsen Maj 2015 2 Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med praktikuddannelsen

Læs mere

Modulbeskrivelse for Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed.

Modulbeskrivelse for Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. 2015 Modulbeskrivelse for Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle University College Lillebælt 21. januar 2015 Indholdsfortegnelse 1. Læringsudbytte... 2 2.

Læs mere

Kommunikation at gøre fælles

Kommunikation at gøre fælles Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale

Læs mere

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling. International økonomi A 1. Fagets rolle International økonomi omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv. Faget giver således viden om og forståelse

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 4. Modulbeskrivelse modul 4. Overgangsordning

Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 4. Modulbeskrivelse modul 4. Overgangsordning Modulbeskrivelse modul 4 Overgangsordning Efteråret 2016 1 1.0 Generelt Deltagelse i undervisningen på modulet forudsætter, at den studerende har fulgt undervisning i modul 1-3. 2.0 Introduktion til modulet:

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Det er vigtigt, at du i din praktik er opsøgende og læringsaktiv i forhold til dine mål for din uddannelsesperiode.

Det er vigtigt, at du i din praktik er opsøgende og læringsaktiv i forhold til dine mål for din uddannelsesperiode. Læringskatalog for social og sundhedsassistentelever i alle 3 praktikker. At lære sygepleje i klinisk praksis i afdeling Z2 I afdeling Z2 arbejder vi ud fra mål om at fremme et godt samarbejde med dig

Læs mere

Fællesdel Sygeplejerskeuddannelsen

Fællesdel Sygeplejerskeuddannelsen Fællesdel Sygeplejerskeuddannelsen Fordelingen af fagområder i ECTS-point inden for uddannelsens første to år, herunder fag med et omfang på mindst 5 ECTS-point. Fagområder Sundhedsvidenskabelige fag i

Læs mere

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen AT Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen Indhold: 1. Den tredelte eksamen s. 2 2. Den selvstændige arbejdsproces med synopsen s. 2 3. Skolen anbefaler, at du udarbejder synopsen

Læs mere

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Viborg/Thisted Januar 2011 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Modulets tema og læringsudbytte Modulet retter sig mod menneskets viden, værdier,

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Praktikdokument 1. praktik

Praktikdokument 1. praktik Praktikdokument 1. praktik Efterår 2013 Matilde Clemmensen Studerendes navn Hold I13 Efterår 2013 1 Praktikdokument 15, stk.1. Den studerende udarbejder forud for hver praktikperiode et praktikdokument.

Læs mere

Evaluering af bachelorforløbet 2012, Læreruddannelsen på Fyn

Evaluering af bachelorforløbet 2012, Læreruddannelsen på Fyn 1 Læreruddannelsen på Fyn. Evaluering af bachelorforløbet 2012. Rapport med data. KAAG okt 2012 Evaluering af bachelorforløbet 2012, Læreruddannelsen på Fyn Redegørelse for evalueringen Der er indsamlet

Læs mere