Kommunikation mellem radiografer og studerende

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kommunikation mellem radiografer og studerende"

Transkript

1 _ B a c h e l o r o p g a v e _ Kommunikation mellem radiografer og studerende Modul 14 opgave Radiograf uddannelsen: PH Metropol Afleveret 1. juni anslag (med mellemrum) Udarbejdet af Nabilla Ahmed (12979) Claudiu Serban ( ) Vejledt af Lene Gerberg Denne opgave må gerne udlånes

2 Abstrakt Formål Opgavens formål er at undersøge, hvilken betydning kommunikationen mellem den studerende og radiografen har, samt at undersøge hvilke forventninger de hver især har til hinanden i forhold til den studerendes læring. Metode For at indsamle vores empiri har vi anvendt en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse med supplerede kvalitative delelementer. Undersøgelsen er indsamlet fra to hospitaler, og er baseret på studerende og radiografers besvarelser på hvert hospitals røntgenafdeling. På begge røntgenafdelinger er der uddelt 35 spørgeskemaer, hvor vi har fået 28 besvarelser fra røntgenafdeling A og 21 besvarelser fra røntgenafdeling B. Hermed har vi fået 5 besvarelser fra studerende fra afdeling A og 3 besvarelser fra røntgenafdeling B ud fra 6 uddelte spørgeskemaer i begge afdelinger. Resultaterne er opstillet i histogrammer, og er derefter analyseret samt diskuteret. Konklusion Der kan konkluderes, at en god kommunikation mellem den studerende og radiografen er essentiel for deres samarbejde. En god kommunikation skabes ved at få afklaret gensidige forventninger til hinanden, så den studerende føler sig tryg til selv at tage initiativ til røntgenundersøgelser og radiografen opnår tillid til den studerende. Derved skabes de bedste rammer for den studerendes læring i professionen. 2 / 73

3 Underskriftsblad I henhold til bekendtgørelse om prøver og eksaminer i erhvervsrettede uddannelser nummer 782 fra den 17. august 2009, bekræfter undertegnede eksaminander med sine underskrifter, at opgaven er udfærdiget uden hjælp (jt. 19, stk. 1 og 2). Nabilla Ahmed (NA): Dato: Claudiu Serban (CS): Dato: 3 / 73

4 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Problemfelt Problemafgrænsning Problemformulering Litteraturvalg Metode Kvantitativ metode (CS) Kvalitativ metode (NA) Etiske overvejelser Ressourcepersoner Valg af hospitaler Skriftlige henvendelser Spørgeskemaundersøgelse Teori Kommunikation (CS) Læring (NA) Rollemodel (NA) Empiri Røntgenafdelingerne Svar fra spørgeskemaerne Bias Analyse & diskussion Spørgeskemaerne Kommunikation Læring Forventninger Rollemodel Konklusion Perspektivering Litteraturhenvisning Bilag Skriftlige henvendelser Spørgeskemaer De udformede spørgeskemaer Sammenligning af besvarelserne / 73

5 1. Indledning Vi har fået inspiration til udformning af denne opgave gennem egne erfaringer i klinikperioder. Vi har erfaret at samarbejdet med radiografer i røntgenrummene ikke altid har været velfungerende, og det har resulteret i en kold stemning i rummet, hvor vi ikke har følt professionel tilknytning til radiografen og derved ikke har fået taget initiativ til udførelse af røntgenundersøgelser. Der er fortaget en undersøgelse som viser, at studerende ønsker at indgå i et fællesskab, hvor de føler sig værdsat, hvor forventningerne imødekommes og de får tilbagemeldinger på deres handlinger når de er i klinik (Holmsen 2010). Et godt samarbejde, og evnen til at indgå i fællesskab med andre, forekommer af måden vi kommunikerer med hinanden på, fordi kommunikation finder sted i alle sammenhænge mellem mennesker. Derfor udgør kommunikation med modparten, nøglen til et godt samarbejde, hvor ønsker og forventninger kan imødekommes (Petersen et al 2006). Vi vil derfor gerne undersøge, hvilken betydning kommunikation har for samarbejdet mellem radiografen og den radiografstuderende, og se nærmere på hvilke forventninger de har til hinanden indbyrdes. Dette har vi valgt at undersøge gennem spørgeskemaer, som uddeles til både de studerende i klinik samt radiograferne på to større hospitaler. 5 / 73

6 2. Problemfelt I samfundet er kommunikation et redskab, der bruges til interaktion mellem mennesker. Hvis vi kigger nærmere på sundhedssektoren, særlig med henblik indenfor hospitaler og sygehuse, er patientpleje, patientforløbene, samarbejdet mellem tværfaglige professionelle og sygehusorganisationen drevet af kommunikation. Udfaldet af kommunikationen mellem deltagerne er, at der opnås en fælles fortolkning af situationen, som har udviklet sig som et af de største problemløsende midler i sundheds-væsnet (Horsbøl & Sørensen 2010). På røntgenafdelinger arbejder radiografer tæt sammen, hvor deres fælles beslutninger har den afgørende effekt på patientforløbene. Desuden modtager radiografstuderende (studerende) klinisk undervisning på røntgenafdelinger, og de studerende skal lære at engagere sig i samspil med radiografer. Som studerende i faget Radiografi er det en udfordring at komme i daglig rutine med øvrige radiografer når det gælder med læring og udøvelse af professionen. Det er derfor vigtigt at tale sammen for at få en dybere forståelse for hinanden, hvor kommunikationen er grundstenen i et godt forhold i professionen (Horsbøl & Sørensen 2010). Kommunikation har en essentiel betydning for interaktionen mellem personer i sundhedsvæsnet, og skal derfor indgå i undervisningen på sundhedsfaglige uddannelser, men bliver den gennemgået dybdegående nok, så studerende kan handle i praksis ud fra deres teoretiske viden? På radiografuddannelsen (uddannelsen) er faget kommunikation inddraget med 10 ECTS point ud af 210 ECTS point for gennemførelse af studiet (Studieordning 2009). Dette er muligvis ikke hensigtsmæssigt for de studerende, da kommunikation er en naturlig del af hverdagen for radiografer, hvor kontroverser og konflikter nemt kan opstå. Udvikling af kommunikative færdigheder under uddannelsen er derfor et vigtigt element for, at den studerende er ordentligt udrustet til arbejdslivet. For studerende er de kliniske perioder på røntgenafdelinger anset til at udgøre seks ud af fjorten moduler på radiografuddannelsen (Studieordning 2009). 6 / 73

7 Den studerende står derfor ofte sammen med en radiograf, hvor et godt kommunikativt forhold skal etableres for udøvelse af den bedste røntgenundersøgelse. Kommunikationen mellem radiografen og den studerende har også en betydning for patienten, som er i en særlig situation, ofte præget af et sygdomsforløb, hvor patienten skal føle sig tryg under undersøgelsen (Nielsen & Rom 2006). For den modulopbygget studieordning findes et læringsudbytte på modul 8, hvor kommunikation mellem studerende og radiografer bliver inddraget (Studieordningen 2009). Hvordan et godt kommunikationsforhold kan etableres mellem fagprofessionelle, bliver inddraget i klasseundervisningen på modul 1 i radiograf-uddannelsen (Phmetropol 2011). Vi har igennem vores uddannelse på skolen og i praksis, erfaret, at kommunikation spiller en vigtig rolle hvis radiografer vil skabe kvalitet og helhed i undersøgelserne. Kommunikation er et vigtigt element, derfor er det vigtigt at være tydelig og konkret så der ikke opstår uklarheder (Eide & Eide 2007). Det er derfor særlig vigtigt at ligge, vægt på faget kommunikation, indenfor sundhedsfaglige uddannelser, for at udruste de studerende til at udøve professionelt samspil med kollegaer. Hvorfor er dette fag, med udgangspunkt i relationen mellem kollegaer, så ikke inddraget oftere gennem uddannelsen? Gennem egne praksiserfaringer har vi oplevet, at der har eksisteret manglende sammenspil mellem den studerende og den tilstedeværende radiograf ved diverse røntgenundersøgelser. For eksempel ved at have undladt at etablere en god kontakt fra første møde mellem den studerende og radiografen, har det ført til en dårlig stemning under røntgenundersøgelserne, som har påvirket arbejdsgangen til det negative. På grund af samspillets udvikling mellem radiografen og den studerende, var mødet med patienten påvirket af den dårlige stemning. Dette kunne have resulteret i en utryg situationsfornemmelse hos patienten, tab af informationsgivning eller i værste tilfælde øget patientdosis. For at undgå at situationer udvikles som den omtalte, er det vigtigt at anse hinanden som professionelle og skabe god kontakt. Ved at være opsøgende kan forholdets nuværende kurs ændres til det bedre og gevinsten er at samarbejdet fremmes (Jensen & 7 / 73

8 Ulleberg 2011). Hvordan er det så mest hensigtsmæssigt at opsøge sin kollega på, så uoverensstemmelser undgås? I Norge er der udført en undersøgelse blandt sygeplejerskestuderende, som fortæller at de studerende mangler at få konstruktiv feedback og støtte til at føle sig tilpas under deres klinikperioder (Holmsen 2010). I Norge får de kliniske vejledere en oversigt over de teorier og færdigheder de studerende har gennemgået i klasseundervisningerne. Den uddannelsesansvarlige fra skolen følger de studerende ud i praksis, hvor der afholdes en samtale i fællesskab med en praksis vejleder om de læringsmål, som de studerende skal opnå under klinikperioderne. Gennem klinikperioderne bliver der afholdt midtvejsevalueringer, hvor studerende kan fortælle om egne erfaringer og refleksioner. Refleksioner både med kollegaer og studerende, er dokumenteret som nyttig læring (Lauvås & Lauvås 2004). De studerende giver dog udtryk for, at hverdagene er præget af højt arbejdspres og lav bemanding af personale, hvor mulighed for refleksion over undersøgelserne ofte ikke er muligt. Når de studerende føler sig observerede, og der gives tilbagemeldinger på deres handlinger, indebærer det, at de føler sig trygge til selv at udføre undersøgelserne selv. I artiklen udtaler en studerende sig således: Jeg opplevede min veileder svært dyktig. Jeg følte meg så trygg i lag med henne. Hun slapp mig til, ga meg ansvar, var med meg når jeg skulle gjøre ting jeg var usikker på. Neste gang sto hun uten at jeg visste det i døren eller bak meg og observerede. Jeg verken så eller hørte hende. I ettertiden sa hun kjempebra. Det ga meg selvtillit og gjorde at jeg våget å gå inn i nye situasjoner (Holmsen 2010, S:26) De studerende vil gerne have klarlagt gensidige forventninger fra klinikstedet, og få kontinuerligt feedback undervejs i klinikperioderne viser undersøgelsesresultaterne. Ifølge de studerende, skulle dette bidrage til større tryghed og bedre indlæringsevne (Holmsen 2010). I vores klinikperioder har vi oplevet tilfælde, hvor vi følte os overset. Selvom vi har portfoliosamtaler på vores uddannelse, som ligner de norske refleksionssamtaler med klinisk vejleder, så savner vi refleksionstid i røntgenrummet med den tilstedeværende radiograf. Gennem praksiserfaringer synes vi, at radiografen i røntgenrummet har stor betydning for vores læring og selvsikkerhed. Men kender radiograferne vores situation 8 / 73

9 og er de interesserede i at videregive erfaringer og kompetencer, samt forholde sig positivt til vores undring? Gennem klinikforløbene er det hensigten, at de studerende skal udvikle sig personligt, tilegne sig kundskaber ved praktisk deltagelse, blive lærdomsberiget og dermed opfylde de påkrævede læringsudbytter (Studieordningen 2009). Det er især de mellemmenneskelige kundskaber som kommunikation og pædagogik, der bedst kan erfares gennem Hands-on -princippet, som bliver en større udfordring for de studerende. De fleste studerendes pædagogiske evner er på forhånd begrænsede som nye i uddannelsen, og det kan være svært at håndtere nogle episoder med patienterne i begyndelsen. Som tidligere nævnt er teori, omkring kommunikation for samspil mellem studerende og radiografer, begrænset. Når tiden ved røntgenundersøgelserne er snævre, skal samtaleperioderne holdes korte hvilket kan være svært i begyndelsen. I klinik bliver nogle radiografer opfattet som rollemodeller for de studerende på grund af deres faglige kompetencer og erhvervserfaringer. Radiografens handlinger og kommunikation indlæres af den studerende gennem observation og deltagelse, som over tid former den studerendes identitet (Larsen 2006). Det fremgår i artiklen: Final-year Diagnostic Radiography Students Perception of Role Models within the profession, at studerende i starten af uddannelsen oftest vælger radiografer med tekniske kompetencer som rollemodeller. Når de studerende undervejs i uddannelsen får udviklet deres egne tekniske kompetencer, vælges rollemodeller på baggrund af deres imødekommenhed og personlighed. Det er særligt de radiografer, som er interesseret i at lære de studerende egne erfaringer og vigtige kommunikationsredskaber i almen benyttede praksis, som de studerende knytter sig til (Robinson et al 2008). Opfatter radiograferne også dem selv som værende rollemodeller for de studerende? Og har deres egen opfattelse en betydning for de studerendes læring og udvikling i professionen? 9 / 73

10 2.1. Problemafgrænsning Formålet med denne opgave er, at sætte fokus på kommunikationen mellem radiografer og studerende i klinik. Kommunikation i praksis spiller en afgørende rolle i forhold til røntgenundersøgelsen som helhed og den studerendes faglige udvikling i professionen. Vi ønsker derfor at undersøge radiografernes og de studerendes holdninger til fælles samspil i røntgenrummet. Det er væsentligt for begge parter at få kendskab til hinandens forventninger, da situationerne i praksis skyldes forhåndsantaget forventninger. Ved at give forventninger til at kende, vil et bedre samarbejdsforhold finde sted (Petersen et al 2006). Der tages udgangspunkt i dette emne for at undersøge nærmere, hvad der skaber tryghed hos de studerende ved samspil med radiograferne. Desuden undersøges om tryghed giver de studerende et bedre selvværd, så de selv tager initiativ til udførsel af røntgenundersøgelser. Derudover vurderes om tilbagemeldinger og refleksion fra radiograferne bidrager til større tryghed. I modsætning til det vil vi også undersøge radiografernes holdninger om det omtalte, og hvilken holdning de har til de studerendes udvikling og læring i professionen Problemformulering Afgrænsningen munder ud i denne problemformulering: Hvilken betydning har kommunikationen for samarbejdet mellem radiografen og den studerende, samt hvilke forventninger har de til hinanden i forhold til den studerendes læring? Nøglebegreber Kommunikation: Radiografer: Forventninger: Læring: Kommunikation set som et relationsredskab for et godt samarbejdsforløb (Petersen et al 2006). Den tilstedeværende radiograf i rummet. Kun praktiserende radiografer. Ved forventninger forstås, ønsker fra modparten som giver den studerende mulighed for læring. Udøvelse af professionen og mulighed for egen læring. Refleksion over egne kompetencer og handlinger i praksis. 10 / 73

11 3. Litteraturvalg Litteraturen til denne opgave er baseret på grunddannende teori fra bøger og relevante videnskabelige artikler. Grunden til dette valg skyldes, at opgaven ude fra den valgte problemstilling er en dataindsamlingsopgave, hvor empiri er indsamlet ved udførsel af spørgeskemaundersøgelse. I den sammenhæng er det nødvendigt med teoretisk viden omkring det valgte emne og vejledning til udformning af spørgeskema. I det følgende vil den hyppigst benyttede litteratur blive præsenteret i form at bøger, artikler og søgninger. Bøger Kvantitative forskningsmetoder - i psykologi og tilgrænsende fag af Emil Kruuse. Denne bog har vi anvendt til videnskabsteoridelen, fordi den indeholder relevant afsnit om positivistiske videnskabelighedskriterier, som er brugt til udformningen af vores kvantitative metodeafsnit. Bogen henvender sig til studerende, som beskæftiger med faget psykologi, medicin og sundhedsfaglige uddannelser. Videnskabesteori en grundbog af Jacob Birkler. Bogen er brugt som supplement til den videnskabsteoretiske del, da den gennemgår videnskabsteoretiske retning i hermeneutik. Jacob Birkler er Cand. Mag. i filosofi og psykologi. Blandt andet underviser forfatteren i videnskabsteori og forskningsmetodologi ved CVU-Vest. Denne bog henvender sig til studerende indenfor sundhedssektoren. Den reflekterende praktiker - hvordan professionelle tænker, når de arbejder af Donald A. Schön. Donald A. Schön var amerikansk uddannelsesforsker og filosof. Denne bog er relevant for afsnittet om læring, da den handler om, hvordan professionelle tænker i deres handling, og når de står overfor faglige udfordringer. Bogen beskriver endvidere forskellige former for refleksion i praksis. Kommunikation i praksis Relationer, samspil og etik i socialfagligt arbejde af Tom Eide og Hilde Eide. Bogen gennemgår kommunikations- og relationsteorier mellem fagprofessionelle i praksis. Den har været hyppigt brugt gennem hele opgaven, fordi 11 / 73

12 den giver læseren en stor teoretisk viden med eksempler fra praksis. Dette kan vi koble på vores valgte problemstilling. Kommunikation og samarbejde i professionelle relationer af Petersen et al. Denne bog bliver også benyttet til kommunikationsdelene i opgaven, da den giver et dybere perspektiv og gennemgår andre brugbare emner indenfor kommunikation mellem fagprofessionelle. Spørgeskemaundersøgelser Fra konstruktion af spørgsmål til analyse af svarene Af Merete W. Boolsen. Bogen bliver brugt til udformning af spørgeskemaundersøgelsen. Den giver en grundig introduktion og guider forskeren let og forståeligt omkring de vigtigste områder til udformning af spørgeskemaer og analyse af svarene. Videnskabelige Artikler Pubmed er en international database, hvor der udgives videnskabelige artikler. Den blev brugt i forbindelse med vores opgave til artikelsøgning omhandlende kommunikation mellem fagprofessionelle og studerende i sundhedsvæsnet. Vi benyttede følgende søgekriterier til at finde vores artikler: communication, students, radiographers, role models. Hvad påvirker sykepleierstudentenes trygghet og læring i klinisk praksis? af Tove L. Holmsen. Denne artikel har været yderst brugbar i vores opgave, da den omhandler studerendes læring og tryghed i praksis. Den gennemgår endvidere de studerendes forventninger og mangler i samarbejde med fagprofessionelle i praksis. Artiklens undersøgelse er fortaget i Norge, og kan derfor relateres til det danske miljø indenfor sundhedsvæsnet. Final-year Diagnostic Radiography Students Perception of role Models within the profession af Alinya Conway et al. Denne artikel fra Australien fordyber sig i hvem radiografstuderende opfatter som rollemodeller i praksis. I opgaven blev den anvendt som supplement til den norske artikel, da den forklarer hvordan studerende opfatter radiografer som rollemodeller i praksis. 12 / 73

13 4. Metode I dette afsnit præsenteres, hvilke metoder der er taget i brug til udformning af opgaven. Der argumenteres for valg af kvantitativ metode, og hvorfor vi yderligere har inddraget kvalitativ metode som supplement til den kvantitative metode. Vi vil desuden redegøre for valg af spørgeskemaundersøgelse og dennes resultater. Afsnittet bygger på videnskabelig metodiske dele, og vores tilgang til spørgeskemaet er baseret på etiske principper Kvantitativ metode (CS) Kvantitativ metode er, i modsætning til kvalitativ metode, en metode som bygger på indsamling af hårde data, som kan kvantificeres og analyseres ved hjælp af matematiske formler (Kruuse 2007). Indsamling af hårde data kan karakteriseres som værende tal eller, hvor svarmuligheder kan oversættes til talstørrelser (Boolsen 2007). Målet med en kvantitativ metode er blandt andet at generalisere, teste hypoteser og måle tendenser i forhold til et udvalgt undersøgelsesfænomen (Kruuse 2007). Resultaterne af det undersøgte fænomen, vil derfor være baseret på gennemsnitlige forhold, som vi har indsamlet viden omkring. I opgaven har vi valgt at udarbejde et spørgeskema, som metode til vores dataindsamling. Da vi ønsker information om radiografernes kommunikative interaktion med radiografstuderende, vil vi stille spørgsmål som kan besvares med forhåndsbestemte svar. Ved opstilling af lukkede svarmuligheder, om menneskelige handlinger, er det muligt at oversætte svarene til talstørrelser for at generalisere svarene. Derfor vil de informationer vi indsamler fra spørgeskemaer bidrage med viden om det fænomen, som vi ønsker at undersøge på en naturvidenskabelig måde. Ved brug af en naturvidenskabelig metode er denne vi mere neutralt stillet, og dette vil i mindre grad påvirke respondenternes svar. 13 / 73

14 Positivisme Positivismen refereres til det iagttagelige, som udledes fra det positive, og hører under det naturvidenskabelige paradigme, hvor empiri udgør hårde kvantitative data (Kruuse 2010). Positivismen blev grundlagt af filosoffen August Comte ( ), som hævder at kun erfaringsvidenskab kan give erkendelse af den virkelige virkelighed (Boolsen 2008). Ved denne påstand forstås, at al viden er baseret på empiriske data, som er systematisk indsamlet. Den viden, som skal indsamles, bygger på den grundsætning at vi kun kan danne mening med data, som er erfaret gennem sanserne (Kruuse 2010). Positivismen behandler dermed målbare data, hvor systematisk forarbejdning finder sted, og der er mulighed for at verificere eller falsificere. Brug af positivistisk metode stræber efter objektivitet ved undersøgelse af fænomener i den videnskabelige verden. Derfor udelukkes subjektive udsagn, hvor den virkelige virkelighed er upræget af forskeren, idet forskerens rolle er neutral for omgivelserne (Kruuse 2007). Vi har udarbejdet et spørgeskema, som er opbygget med lukkede svarmuligheder, hvor den indsamlede empiri kan udgøres i kvantitative data. Derfor vælges en positivistisk metode til denne opgave. For at sikre gyldigheden af vores undersøgelse, og at den positivistiske metode bliver korrekt efterlevet, skal de ni videnskabskriterier for den positivistiske metode være opfyldt (Kruuse 2007). I det følgende gennemgås derved de ni videnskabskriterier, og hvordan vi efterlever dem: Kontrol Ved kontrol forstås at der undgås prægning af tilfældigheder, som kan påvirke svarene og dermed medvirke til bias i informationer. Bias kan forårsage skævheder i empirien, som ved analysen kan give forkerte resultater, og derved lede til forkert konklusion (Kruuse 2007). Ved at uddele individuelle spørgeskemaer til alle respondenter kan vi undgå prægning af andres udsagn. Præcision Ved at have en nøjagtig og præcis beskrivelse af arbejdsprocessen, den brugte metode, litteratur, teorier, testpersoner, udformning af spørgeskema, målinger, analysen og 14 / 73

15 fortolkningen af resultaterne vil det have indvirk på opfattelsen (Kruuse 2007). I vores opgave beskrives alle afsnit præcist og detaljeret. Reproducerbarhed Præcision giver andre muligheder for at reproducere arbejdet og opnå tilsvarende resultater (Kruuse 2007). Ved præcis formulering, og inddragelse af brugbare detaljer, får opgaves læsere mulighed for at reproducere undersøgelsen, og nå til den tilsvarende konklusion. Objektivitet Med objektivitet menes, erkendelsens virkelighedsforhold uden prægning af tilfældigheder (Kruuse 2007). Den sande virkelighed for kommunikationen mellem radiografer og radiografstuderende, stræber vi så vidt muligt at få gennem spørgeskemaer. Spørgsmålene leder op til flere svarmuligheder. Vores tolkning af spørgeskemaanalysen baseres udelukkende på respondenternes svar, som sikrer objektivitet. I analysen og diskussionen bruges grafer og teorier, som udelukker subjektiv tilgang. Kvantificerbarhed Kvantificerbarhed giver anledning til at undersøgelsens empiri kan kvantificeres i tal (Kruuse 2007). I spørgeskemaet skal respondenterne markere og prioritere de felter, som de bedst kan relatere sig selv til. Det er muligt at lave procentdiagrammer og enighedstabeller, hvor svarene kan opstilles som numeriske værdier og derved kvantificeres. Repræsentativt Repræsentativt er tæt forbundet med ens stikprøve, da det sjældent er muligt at undersøge en hel population. Derfor udtages en stikprøve af alle de potentielle deltagere, der eksisterer til ens undersøgelse. Stikprøvens deltager udvælges på baggrunden af deres relevans for populationen (Kruuse 2007). En stikprøve siges at være repræsentativ for en population, hvis udvælgelsen fortages ved hjælp af metoder, 15 / 73

16 der sikrer hver enhed i populationen en kendt grad af sandsynlighed for at indgå i stikprøven (Kruuse 2007, S: 43) I forhold til udvælgelsen af respondenter til vores stikprøve, vil respondenterne være udvalgt baseret på det enkelte hospital, og dermed være tilfældigt udvalgt. Derfor kan det ikke sikres, at hver respondent i stikprøven opfylder sin rolle for at være repræsentativ i forhold til hele populationen. Hvis vi henvender os til tilstrækkelig mange radiografer og radiografstuderende, håber vi at vores stikprøve kan blive repræsentativ i forhold til hele populationen. Sandsynligheden for stikprøvens repræsentativhed af populationen er ukendt, og derfor vil stikprøven ikke være fri for bias. Bias hænger sammen med validiteten af en undersøgelse og betyder skævhed. Jo færre bias der optræder i en opgave, desto færre fejlkilder, og opgaven præges derved af større validitet. Validitet Validitet betyder gyldighed, troværdighed og sandhed. Validitet inddeles i intern og ekstern validitet. Intern validitet vurderer om man har fået den ønskede information og om resultaterne er sande, så der er sammenhæng i opgavens problemformulering og konklusion. Ekstern validitet siger noget om resultaterne kan overføres i andre sammenhænge (Harboe 2010). Validiteten af undersøgelsen er god, hvis der er god sammenhæng mellem problem, metode, diskussion og konklusion. Vi foretager et pilotforsøg, så vi kan opdage fejl og mangler i udformning, af vores spørgeskema. Dette styrker gyldigheden ved at svarene givet i forhold til spørgsmålenes egentlige betydninger og respondentens korrekte forståelse, gives til udtryk. Dette vil styrke validiteten på svarerne. Vi har begrundet teorivalg, inddragelse af litteratur og andre opstillingsmodeller, hvilket tager højde for opgavens validitet (Kruuse 2007). Reliabilitet Reliabilitet betyder præcision eller konsistens, og siger noget om, om vi kan stole på de data, der er indsamlet. (Kruuse 2007). Vi har valgt at udføre pilotforsøg på spørgeskemaerne for at kende til spørgsmålenes relevans for det valgte emne. Spørgsmålene er opstillet i en bestemt rækkefølge for at opnå sammenhæng mellem spørgsmålene, som 16 / 73

17 gør spørge-skemaet mere pålideligt. Generaliserbarhed Generaliserbarhed indebærer, at man kan drage slutninger ud fra et enkelt eller nogle få tilfælde til samtlige tilfælde (Kruuse 2007, s. 65) Ved at få de nødvendige deltagere i undersøgelsen, kan svarene generaliseres til resten af populationen. Repræsentativbarheden blandt respondenterne spiller en afgørende rolle, for at kunne generalisere. Gruppen af respondenter skal bestå af flest forskellige personligheder blandt deltagerne, for at gøre den generaliserende for samtlige radiografer og radiografstuderende (Kruuse 2007). Derfor kan der herske tvivl, om vi har modtaget svar fra de nødvendige respondenter til at generalisere til samtlige radiografer og radiografstuderende Kvalitativ metode (NA) Kvalitativ metode benyttes når man vil finde mening, forståelse eller oplevelsen af et fænomen. Kvalitativ metode konstruerer ikke data, som kan måles i tal eller generaliseres, men prøver at finde frem til det særlige gennem fortolkning og subjektive meninger (Dalland 2000). Derfor kaldes kvalitativ metode for bløde data, da disse data ikke kan overføres til tal (Harboe 2010). Ved kvalitativ metode konstrueres data med nærhed til feltet, så forskeren er deltagende og analyserer hele sammenhængen (Dalland 2001). Som metode til dataindsamlingen udformer vi spørgeskemaer, hvor der hyppigst indgår lukkede spørgsmål, men i enkelte spørgsmål er der som svarmulighed, mulighed for at tilføje egne bemærkninger. Disse svarmuligheder vil tolkes som åbne spørgsmål. Formålet med åbne spørgsmål er, at give respondenten mulighed for selv at udtrykke sin mening. På denne måde får vi uddybende svar, hvorved vi kan opdage områder, som vi ikke selv havde forudset. Hermeneutik Vi har i vores opgave valgt at anvende hermeneutisk tilgang, hvor kvalitativ metode udspringer fra. Hermeneutik betyder fortolkningskunst eller forståelseslære, og stammer fra det græske ord hermeneuein, hvilket betyder at fortolke eller udlægge (Birkler 17 / 73

18 2007). Forståelse er et grundlæggende element i hermeneutik. Den tyske filosof Hans- Georg Gadamer mener, at hermeneutikken består af menneskers forståelse af hinanden og er et grundvilkår som mennesket lever med, og som ikke kan fravælges. Hermeneutik vægter mennesket som et bevidst subjekt med tanker og følelser, relateret til den verden som det er en del af, hvor viden skabes gennem en forståelse. Det handler om at overføre oplevelser fra en anden verden til ens egen (Birkler 2007). Forforståelsen ligger i menneskets opfattelse, erfaring og forventninger, der tilsammen konstituerer en forståelseshorisont. Gennem ens forforståelse dannes der en personlig horisont, hvor man som menneske erkender verden. Et menneskes forståelseshorisont dannes gennem livet, og tager udgangspunkt i livserfaringer, som er opsamlet og agerer som fremadrettede forventninger. Vores forforståelse sker gennem den horisont, hvor fordomme og forventninger dannes gennem vores erfaring (Jacobsen & Madsen 2003) Etiske overvejelser I forbindelse med vores problemformulering har vi valgt at tage udgangspunkt i empirisk spørgeskemaundersøgelse. I den sammenhæng er det vigtigt, at gøre os etiske overvejelser omkring spørgeskemaundersøgelsen. For at få tilladelse til at uddele spørgeskema har vi sendt brev til to afdelingsradiografer og to uddannelsesvejledere. Vi vil i spørgeskemaundersøgelsen, og i denne opgave, sikre respondenternes autonomi samt repræsentativitet. Respondenterne vil blive informeret om, at deltagelsen til undersøgelsen er frivillig, at der vil blive lagt vægt på anonymitet, samt at de har ret til at trække sig tilbage fra deltagelse. Yderligere vil respondenterne blive informeret om at alt datamateriale vil blive behandlet fortroligt. Vi har valgt at inddrage Etik for radiografer i Danmark i forbindelse med vores kvantitative empiriindsamling. Med relevans i vores spørgeskema, vil vi se nærmere på disse fire etiske principper: Stiller sig til rådighed for at diskutere faget, dets udøvelse og udvikling Påtager sig et fagligt og personligt ansvar for egne handlinger Viser respekt for egne kollegaer og kollegaer på tværs af faggrupper Støtter kollegaer i vanskelige dilemmaer (EFRID 2009) 18 / 73

19 Vi vil med udgangspunkt i de fire etiske principper efterleve dem således i vores spørgeskemaundersøgelse: Gøre spørgsmålene i spørgeskemaet relevante for vores opgave, så resultaterne kan bruges til videre udvikling af profession Ved analyse af respondenters svar, vil vi prøve så vidt muligt at holde os objektive i tolkningen, og undgå at forurette hverken de studerende eller radiograferne 4.4. Ressourcepersoner Til udarbejdelse af denne opgave gøres brug af bachelorvejleder til rådgivning og gennemlæsning af enkelte afsnit i opgaven. Vi efterfølger hendes råd for bedst muligt at holde et skarpt fokus på den valgte problemformulering, og muliggøre for læseren at følge den røde tråd gennem hele opgaven. Efter at spørgeskemaerne er udformet, tager vi kontakt til to uddannelsesvejledere på de valgte røntgenafdelinger. Ligeledes retter vi henvendelse til to afdelingsradiografer. Dette gøres for at henvende os på den mest hensigtsmæssige måde til de røntgenafdelinger, som vi ønsker at indsamle empiri hos Valg af hospitaler Vi har valgt at rette henvendelse til to større hospitalers røntgenafdelinger, som i denne opgave benævnes røntgenafdeling A og røntgenafdeling B. Dette gøres, da vi ønsker flest potentielle respondenter til vores spørgeskemaundersøgelse. Radiografstuderende udgør ofte en minoritetsgruppe på røntgenafdelingerne, som er grunden til at vi henvender os til mere end et hospital. I forbindelse med spørgeskemaundersøgelser er det vigtigt at få et så stort antal respondenter som muligt, da ens analyse og konklusion beror på de oplysninger, som vi modtager (Boolsen 2008) Skriftlige henvendelser Vi har via kontaktet uddannelsesansvarlig og afdelingsradiograf på de to røntgenafdelinger. I en giver vi en kort præsentation af os selv og vores problemstilling (Bilag 1). Et eksemplar af spørgeskemaerne er ligeledes sendt via e- 19 / 73

20 mail, for at give de ledende overradiografer og kliniske uddannelsesansvarlige indblik i, hvordan spørgsmålene er udformet før udeling. Dette gøres for at skabe en god kontakt fra første henvendelse, da vi giver dokumentation for troværdighed omkring opgavens mål (Rask 2009) Spørgeskemaundersøgelse Spørgeskemaundersøgelse er valgt som metode for opgaven, fordi problemformuleringen har fokus på kommunikationen mellem fagprofessionelle. Dette giver anledning til udførsel af spørgeskema med lukkede spørgsmål. Denne metode til empiriindsamling er kvantitativ, og giver os mulighed for at nå ud til et stort antal respondenter. På grund af flere deltagere i undersøgelsen, bliver resultaterne også mere pålidelige (Boolsen 2008). Ved benyttelse af lukkede spørgsmål er det muligt for respondenten at forholde sig til de svarmuligheder, som vi giver. Da vi ikke kan være sikre på, at respondenten er enig i vores valg af svarmuligheder giver vi dem mulighed, til at komme med andre bemærkninger, i nogle spørgsmål. Derved bliver der inddraget mulighed for selvbestemmelse, hvor kvalitative svar kan forekomme. Ved anvendelse af denne fremgangsmåde opnår vi flere svarmuligheder (Boolsen 2008). Spørgeskemaets spørgsmålstyper er afhængig af undersøgelsens formål (Boolsen 2008). I dette tilfælde ønsker vi indsigt i radiografers kommunikation med de studerende og omvendt, hvor spørgsmålene er holdningsbetonet. Ved at kende til undersøgelsens spørgsmålstype, kan vi sikre at spørgsmålene forbliver indenfor sammen fokus i spørgeskemaet (Boolsen 2008). Udvælgelse af respondenter Respondenter er personer, der skal besvare spørgeskemaet (Boolsen 2008). Denne opgaves respondenter er radiografstuderende og radiografer, som har interaktion med studerende. På de røntgenafdelinger, vi henvender os til, giver vi respondenter to dage til at besvare spørgeskemaerne, hvorefter spørgeskemaerne indsamles. 20 / 73

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Introduktion til IBSE-didaktikken

Introduktion til IBSE-didaktikken Introduktion til IBSE-didaktikken Martin Krabbe Sillasen, Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC IBSE-didaktikken tager afsæt i den opfattelse, at eleverne skal forstå, hvad det er de lærer, og ikke bare

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Samlet Evaluering af Modul 7 Hold feb. og aug. 2011 Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Modulet retter sig mod mennesker med eksistentielle problemer og psykologiske krisetilstande.

Læs mere

1.0. Indledning. 2.0. Rammer for modulbeskrivelsen

1.0. Indledning. 2.0. Rammer for modulbeskrivelsen Modulbeskrivelse Modul 12 Ledelse, dokumentation og kvalitetsudvikling af ergoterapi. Klinisk undervisning VI April 2015 MHOL og PIAJ / TRHJ og LIFP 1 1.0. Indledning Modulbeskrivelsen for modul 12 består

Læs mere

Kvantitative metoder spørgeskemakonstruktion og dataindsamling 24.9.2013

Kvantitative metoder spørgeskemakonstruktion og dataindsamling 24.9.2013 Kvantitative metoder spørgeskemakonstruktion og dataindsamling 24.9.2013 Dagsorden Opsamling fra sidste gang Kvantitativ metode i kort form Validitet og reliabilitet en reminder Udformning af spørgeskema

Læs mere

Modul 1. Gældende pr. 1. februar 2009. Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 1

Modul 1. Gældende pr. 1. februar 2009. Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 1 Gældende pr. 1. februar 2009 1 1. Introduktion til modulet Der afholdes introduktion til hele uddannelsen samt modul 1 i løbet af modulets første uger. 2. Modulets fokusområde Undervisning i alle modulets

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Modul 5 Tværprofessionel virksomhed August 2015 Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro Side 1 af 6 Modulets tema Den monofaglige

Læs mere

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Denne vejledning giver hjælp til, hvordan man bruger spørgeskemaet. 2007 Få med denne vejledning hjælp til: - Inspiration til

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Vi vil gerne være med til at uddanne og udvikle nogle dygtige pædagoger, så I kan blive fremtidige kolleger.

Vi vil gerne være med til at uddanne og udvikle nogle dygtige pædagoger, så I kan blive fremtidige kolleger. Uddannelsesplan/praktikstedsbeskrivelse Vi er en engageret og fagligt velfunderet personalegruppe, som synes det er spændende at modtage studerende i praktik. Vores intention er, at skabe trygge rammer

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Fagligt samspil mellem Ma-B og SA-A Lisbeth Basballe, Mariagerfjord Gymnasium og Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF

Fagligt samspil mellem Ma-B og SA-A Lisbeth Basballe, Mariagerfjord Gymnasium og Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF Fagligt samspil mellem Ma-B og SA-A Lisbeth Basballe, Mariagerfjord Gymnasium og Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF Vi ønskede at planlægge og afprøve et undervisningsforløb, hvor anvendelse af

Læs mere

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik. Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

Kvantitative metoder 5.3.2010

Kvantitative metoder 5.3.2010 Kvantitative metoder 5.3.2010 Dagsorden Opsamling fra sidste gang Kvantitativ metode i kort form Validitet og reliabilitet Udformning af spørgeskema herunder spørgsmålsformuleringer Dataindsamling Databehandling

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Sygeplejersken Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Den 22. september 2005 Udarbejdet af CATINÉT Research, september 2005 CATINÉT mere end tal og tabeller CATINÉT er en danskejet virksomhed,

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 7. Relationer og interaktioner. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 7. Relationer og interaktioner. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 7 Relationer og interaktioner Professionsbachelor i sygepleje sfortegnelse Introduktion til modul 7 beskrivelsen.3 Studieaktivitetsmodel for modul 7.5

Læs mere

Praktikpjece for 3. praktik

Praktikpjece for 3. praktik Professionshøjskolen UCC Pædagoguddannelsen Nordsjælland Carlsbergvej 14 3400 Hillerød Pædagoguddannelsen Nordsjælland Praktikpjece for 3. praktik December 2010 Side 1 af 6 Forord Formålet med denne pjece

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014.

Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014. Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014. Kan indgå i tværprofessionelt samarbejde med respekt for og anerkendelse af egen professions ansvar og kompetence såvel som øvrige sundhedsprofessioners og

Læs mere

Vejledning og Vejleder

Vejledning og Vejleder Vejledning for modulet Vejledning og Vejleder Obligatorisk modul 10 ECTS Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning Efterår 2014-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet, bygger på

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Birgit Henriksen, Lektor Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, KU Gymnasieprojektet, Middelfart seminaret 14. september Metode sammenholdt

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen

Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen Modulets titel: Tværfaglighed og psykomotorik Tema: Modulet retter sig mod selvstændig og kritisk professionsudøvelse

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 3 1.1 Medarbejderudviklingssamtalen 3 1.2 Formål og mål med medarbejderudviklingssamtaler 4 1.3 10 gode råd 4 2. Forberedelse

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Jordemoderuddannelsen Rammer og kriterier for intern teoretisk prøve på modul 13

Jordemoderuddannelsen Rammer og kriterier for intern teoretisk prøve på modul 13 Jordemoderuddannelsen Rammer og kriterier for intern teoretisk prøve på modul 13 1 Rammer og kriterier for modul 13 prøve Dette dokument indeholder en beskrivelse af: Læringsudbytte for modul 13 s. 2 Forudsætninger

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4 Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Mål med politikken 2 Idégrundlag 2 Værdier 2 Etik 3 Ledelsesgrundlag 4 Kommunikation og information 4 Samarbejde 5 Coachting, supervision og psykolog 5 Konfliktløsning

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Intern klinisk prøve Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Intern klinisk prøve Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG Intern klinisk prøve Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed Titel: Intern klinisk prøve Fag: Sygepleje, filosofi, religion og etik, sygdomslære og farmakologi Opgavetype:

Læs mere

Uddannelsesfremsyn Fyraftensmøde, 15. april 2015

Uddannelsesfremsyn Fyraftensmøde, 15. april 2015 Uddannelsesfremsyn Fyraftensmøde, 15. april 2015 Oplæg v. Anne Schultz Pinstrup, enhedschef uddannelse Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) Navn (Sidehoved/fod) Siden sidst Møde i koordinationsgruppen den

Læs mere

Studieordning for Den sociale diplomuddannelse i familieterapi

Studieordning for Den sociale diplomuddannelse i familieterapi Studieordning 1 Studieordning for Den sociale diplomuddannelse i familieterapi Indholdsfortegnelse 1. Bekendtgørelsesgrundlag 3 2. Uddannelsesinstitution 3 3. Samarbejde 3 4. Adgangskrav 3 5. Læringsudbytte

Læs mere

Kvantitative metoder 09.03.2010

Kvantitative metoder 09.03.2010 Kvantitative metoder 09.03.2010 Dagsorden Opsamling fra sidste gang Udformning af spørgeskema herunder spørgsmålsformuleringer Dataindsamling Databehandling og kvalitetssikring af data Opsamling fra sidste

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014 Kompetencekort for sygeplejestuderende i modul 12 Et lærings- og evalueringsredskab i klinisk undervisning Studerende: Hold: Periode: 1 Uge Aftalte samtaler: 1 Studieplan 2 Komp.kort Sygehus: Afsnit: 3

Læs mere

KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater

KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater Side 1 af 5 KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater Af Kirsten M. Poulsen, direktør og management konsulent, KMP & Partners Vores interesse for mentorskabet I 2000 stiftede jeg for første

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Vejledning og Individ

Vejledning og Individ Vejledning for modulet Vejledning og Individ Obligatorisk modul 10 ECTS Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning Efterår 2014-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet Vejledning

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt: Sygeplejeprofession, kundskabsgrundlag og metoder Hold S10V Uge 12 Uge 26, 2013 Indholdsfortegnelse 1.0 Hensigt med beskrivelsen

Læs mere

11 PLS vejleder om: LÆRINGSMÅL

11 PLS vejleder om: LÆRINGSMÅL 11 PLS vejleder om: LÆRINGSMÅL PLS Pædagogstuderendes PLS Pædagogstuderendes Landssammenslutning Landssammenslutning Bredgade 25 X Bredgade 1260 København 25 X 1260 K København Tlf 3546 5880 K Tlf pls@pls.dk

Læs mere

Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje

Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje December 2008 Årgang 1 Nummer 2 Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje Preben Ulrich Pedersen, Ph.d., Linda Schumann Scheel cand., Ph.D. Center for Kliniske retningslinjer er nu veletableret.

Læs mere

Pædagogisk viden og forskning

Pædagogisk viden og forskning PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Pædagogisk viden og forskning Et obligatorisk modul i den Pædagogiske Diplomuddannelse (PD) Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for det obligatoriske

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse

Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse Wattar Gruppen, Kognitivt Psykologcenter 2014 Side 1 af 7 WATTAR GRUPPEN... 1 KOGNITIVT PSYKOLOGCENTER... 1 1. NAVN... 3 2. INTRODUKTION... 3 2.1 UDDANNELSENS

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

Metodiske hensyn vedr. Innovationsbarometeret

Metodiske hensyn vedr. Innovationsbarometeret Metodiske hensyn vedr. Innovationsbarometeret Ved udviklingen af Innovationsbarometeret har COI lagt vægt på en række væsentlige hensyn, som hver især har nogle konsekvenser for, hvordan dataindsamlingen

Læs mere

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring?

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faaborgegnens Efterskole www.faae.dk 2011 Pædagogikkens to stadier: I skolen terper man de små tabeller

Læs mere

Specialemodul 15 ECTS. - Den offentlige lederuddannelse. Østjysk Ledelsesakademi Efteråret 2012

Specialemodul 15 ECTS. - Den offentlige lederuddannelse. Østjysk Ledelsesakademi Efteråret 2012 Specialemodul - Den offentlige lederuddannelse Østjysk Ledelsesakademi Efteråret 2012 15 ECTS 1 Indhold Specialemodulet (15 ECTS point)... 3 Indhold og læringsmål modulet... 3 Synopsis... 4 Vejledning...

Læs mere

Netbaseret spørgeskemaundersøgelse

Netbaseret spørgeskemaundersøgelse E-læringsmodul til samfundsfag i folkeskolen Netbaseret spørgeskemaundersøgelse It-færdighedsniveau: 1 2 3 4 5 Udarbejdet af: Hasse Francker Christensen Indhold af modulet Indholdsfortegnelse 1 - Hvorfor

Læs mere

Mentor. Retspsykiatrisk Center. Glostrup 2005-2006

Mentor. Retspsykiatrisk Center. Glostrup 2005-2006 Mentor Retspsykiatrisk Center Glostrup 2005-2006 Indhold. 1 Beskrivelse af mentorfunktion i Retspsykiatrisk Center, Glostrup Skema1 - Ide katalog til. Litteratur liste for Retspsykiatrisk Center, Glostrup

Læs mere

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet Bilag 2 Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet I de følgende spørgsmål skal I som gruppe reflektere over, hvad I har gjort for at indfri de faglige krav til projektet. Hvordan har husets

Læs mere

Metoden er meget anvendt i praksis, og er særdeles velegnet, hvis du ønsker at undersøge holdninger hos et større antal af mennesker.

Metoden er meget anvendt i praksis, og er særdeles velegnet, hvis du ønsker at undersøge holdninger hos et større antal af mennesker. Spørgeskemaer Metoden er meget anvendt i praksis, og er særdeles velegnet, hvis du ønsker at undersøge holdninger hos et større antal af mennesker. Hvad er et spørgeskema? Et spørgeskema består i sin bredeste

Læs mere

Tværprofessionel undervisning

Tværprofessionel undervisning Tværprofessionel undervisning - erfaringer og læringspointer Kirsten Falk Leder af det tværprofessionelle modul 5 Professionshøjskolen Metropol Side 1 Refleksioner over tværprofessionel læring og samarbejde

Læs mere

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn.

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn. Projektbeskrivelse: Projekt IT og læsning Indledning: Fokus på læsning og undervisning i læsning og skrivning samtidig med et stærkt øget fokus på IT som hjælpemiddel i undervisningen og integrationen

Læs mere

Evaluering af din kliniske undervisningsperiode

Evaluering af din kliniske undervisningsperiode Evaluering af din kliniske undervisningsperiode Kære sygeplejestuderende Du er nu i slutningen af din kliniske undervisningsperiode og det er tid til evaluering af perioden. Formålet med denne evaluering

Læs mere

Modul 4: Ledelse og medarbejdere 2: Ledelse i lærings- og kompetencerelationer (5 ECTS point)

Modul 4: Ledelse og medarbejdere 2: Ledelse i lærings- og kompetencerelationer (5 ECTS point) Modul 4: Ledelse og medarbejdere 2: Ledelse i lærings- og kompetencerelationer (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2009 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 11 beskrivelsen... 3 Modul 11 Kompleks klinisk

Læs mere

Overblikpapir 2. Morten Jensen, Pædagogisk forskning og udviklingsarbejde forår 2013

Overblikpapir 2. Morten Jensen, Pædagogisk forskning og udviklingsarbejde forår 2013 Overblikpapir 2 Morten Jensen, Pædagogisk forskning og udviklingsarbejde forår 2013 Introduktion...2 Positivisme...2 Triangulering...3 Survey...4 Konvertering til kvantitative data...4 Operationalisering...4

Læs mere

Demo rapport. Rapporten genereret den: 8-10-2011 Powered by. Demo rapport - 1 / 42

Demo rapport. Rapporten genereret den: 8-10-2011 Powered by. Demo rapport - 1 / 42 Demo rapport Rapporten genereret den: 8-10-2011 Powered by Demo rapport - 1 / 42 Få udbytte af din feedback Det er almindelig kendt at arbejdsglæde og høj performance ofte er sammenhængende. UdviklingsKompas

Læs mere

Varighed: 8 uger (13,5 ECTS) (I efteråret 2011 inkluderet i fælles forløb med forløbet ProblemUdredende Journalistik (PUJ))

Varighed: 8 uger (13,5 ECTS) (I efteråret 2011 inkluderet i fælles forløb med forløbet ProblemUdredende Journalistik (PUJ)) Journalisthøjskolen Undervisningsplan Efterår 2011 2. semester Indsamling og Analyse Varighed: 8 uger (13,5 ECTS) (I efteråret 2011 inkluderet i fælles forløb med forløbet ProblemUdredende Journalistik

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

OPQ Profil OPQ. Lær mere. Navn Sample Candidate. Dato 1. oktober 2013. www.ceb.shl.com

OPQ Profil OPQ. Lær mere. Navn Sample Candidate. Dato 1. oktober 2013. www.ceb.shl.com OPQ Profil OPQ Lær mere Navn Sample Candidate Dato 1. oktober 2013 www.ceb.shl.com Introduktion En opmærksomhed på individuel læring er i stigende grad afgørende for udviklingen af de menneskelige ressourcer,

Læs mere

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015 Prøvebestemmelser Grundforløb 1 Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Dansk, standpunktsbedømmelse...

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Kvantitative metoder, teori og praksis

Kvantitative metoder, teori og praksis Kvantitative metoder, teori og praksis Kvantitative metoder Målet med de kvantitative metoder Forskellige typer kvantitative metoder Styrker og svagheder Repræsentativitet og udtræksperioder Det gode spørgeskema

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det?

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Mobning på arbejdspladsen Side 1 af 6 Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Af Stina Rosted Det engelske ord mob betegner en gruppe gadedrenge, der strejfer omkring og undervejs

Læs mere

Vejledning til udarbejdelse af eksamensopgave i Modul 3: Ledelse og medarbejdere: Ledelse i dynamiske relationer (LM1)

Vejledning til udarbejdelse af eksamensopgave i Modul 3: Ledelse og medarbejdere: Ledelse i dynamiske relationer (LM1) Vejledning til udarbejdelse af eksamensopgave i Modul 3: Ledelse og medarbejdere: Ledelse i dynamiske relationer (LM1) For studerende som begynder modulet i 2011 Modulet Ledelse og medarbejdere: Ledelse

Læs mere

EKSAMENSBESTEMMELSER FOR OBLIGATORISKE MODULER. Kommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra august 2015

EKSAMENSBESTEMMELSER FOR OBLIGATORISKE MODULER. Kommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra august 2015 EKSAMENSBESTEMMELSER FOR OBLIGATORISKE MODULER Kommunomuddannelsen på akademiniveau Gældende fra august 2015 Kommunomuddannelsen www.cok.dk 04-06-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Eksamen på de obligatoriske

Læs mere

Fagprøve På vej mod fagprøven

Fagprøve På vej mod fagprøven Fagprøve - På vej mod fagprøven Her får du svarene på de oftest stillede faglige spørgsmål, du har, når du skal skrive din fagprøve på hovedforløbet. Hovedforløb CPH WEST Taastrup Oktober 2014 version

Læs mere

HVORDAN OPLEVER DE LEDIGE JOBINDSATSEN?

HVORDAN OPLEVER DE LEDIGE JOBINDSATSEN? HVORDAN OPLEVER DE LEDIGE JOBINDSATSEN? - EN INDSIGT I LØNTILSKUD, JOBROTATION OG VIRKSOMHEDSPRAKTIK NOVEMBER 2013 Det var en god måde at komme ud og få skabt et netværk. Ligeledes blev jeg anerkendt og

Læs mere

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med

Læs mere

ICF s PROFESSIONELLE COACHING KERNEKOMPETENCER

ICF s PROFESSIONELLE COACHING KERNEKOMPETENCER De følgende elleve centrale coaching kompetencer er beskrevet for at skabe større forståelse for de færdigheder og tilgange, der anvendes i moderne coacharbejde som defineret af ICF. De vil også kunne

Læs mere

Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik Modulvejledning Afgangsprojektet. Afgangsprojektet

Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik Modulvejledning Afgangsprojektet. Afgangsprojektet Vejledning for modulet Afsluttende obligatorisk modul i Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik, bygger på følgende

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Dagens program 1. Diskussion af jeres spørgeskemaer 2. Typer af skalaer 3. Formulering af spørgsmål 4. Interviews 5. Analyse

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

Radiografuddannelsen. Modul 13 Valgmodul Standard Modulbeskrivelse. 4. juni 2012

Radiografuddannelsen. Modul 13 Valgmodul Standard Modulbeskrivelse. 4. juni 2012 Modul 13 Valgmodul Standard Modulbeskrivelse 4. juni 2012 Modul 13: Valgmodul Indhold Fokus og læringsudbytte... 3 Oversigt over modul 13... 3 Prøve... 4 Tilrettelæggelse af modul 13... 4 Valgfagsplan...

Læs mere

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7)

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7) - Trivselsmåling Steffen Krøyer Svarprocent: % (7/7) Maj 9 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring Arbejdsglæde og Loyalitet er, loyalitetssegmentering, intern sammenligning,

Læs mere

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for professionsforskning den 25. oktober 2012 Ulla Gars Jensen, Lektor ved Institut for sygepleje Professionshøjskolen Metropol og forsker

Læs mere

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 3 Giv feedback Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Lær at give fedback... 4 Konstruktiv feedback... 5 Konstruktiv feedback i praksis... 6 Selv iagttagelserne er komplicerede...

Læs mere

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION 2 Eksklusiv repræsentation Jeg synes bare at alle skal være med. Alle dem, som gerne vil være med, skal være med. Anas Attaheri elev på Kongsholm Gymnasium Tak til Emilie Hededal,

Læs mere