Inspirationsmateriale til undervisning
|
|
- Augusta Nøhr
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Tværfagligt samarbejde i kommunal familiepleje Udviklet af: Kirsten Pallesgård SOSU Nord kipa@sosunord.dk tlf / Januar 2013
2 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - 1. Uddannelsesmålets sammenhæng til jobområde (FKB) Moder-FKB: 2629 Pædagogisk arbejde med børn og unge Arbejdsfunktioner Anbringelsesområdet har igennem de seneste år gennemgået forandringer, og ikke mindst er familieplejeområdet blevet mere komplekst. I mange kommuner sker anbringelser af børn og unge hyppigere end tidligere i familiepleje frem for på andre anbringelsessteder som fx socialpædagogiske opholdssteder og døgninstitutioner, og lovreglerne i Barnets reform fra 1. januar 2011 understøtter denne udvikling. Der blev i forbindelse med reformen indført en ny type familiepleje, de kommunale familieplejer (Servicelovens 66, stk. 1, nr. 2). Tanken er, at de kommunale familieplejer skal løfte tungere og mere krævende plejeopgaver for børn og unge end de hidtil kendte typer af familieplejere. De vil i vid udstrækning få børn i pleje, der har haft særligt vanskelige opvækstvilkår og fx har været udsat for forskellige former for omsorgssvigt med deraf følgende behov for særlig omsorg, støtte og socialpædagogisk behandling. En del af børnene ville tidligere være blevet anbragt i anbringelsestyper med decideret behandlingsrettet sigte. De kommunale familieplejere kommer derved i endnu højere grad end de kendte typer af familieplejere til at befinde sig i et krydsfelt mellem familie og profession mellem det følelsesmæssige engagement og en mere faglig, analytisk tilgang til barnet og dets problematikker. Der bliver således også tale om nye arbejdsfunktioner, som medfører ændrede og øgede krav til den kommunale familieplejes kompetencer. Alle familieplejere skal indgå i samarbejde med fagpersoner omkring plejebarnets dagligdag, dvs. medarbejdere i dagtilbud, lærere, læger m.fl. De komplekse plejeopgaver hos de kommunale familieplejere indebærer desuden et til tider omfattende samarbejde med dels myndighedspersoner, dels specialister fra fx undervisnings-, social- og sundhedsvæsen. Der kan ske skoleskift i forbindelse med anbringelsen, som familieplejeren skal håndtere, og børnene får eventuelt særlig støtte i skolen, måske i specialtilbud, ligesom børnene i forskelligt omfang kan have kontakt med specialister i behandlingsmæssige funktioner. Hos familieplejerne kræver arbejdet derfor indsigt i diverse regelsæt samt forståelse af egen rolle og egne kompetencer i samarbejdet. Arbejdsfunktionerne hos de kommunale familieplejere forventes at få meget forskellig karakter. Opgaverne kan bestå i både længerevarende plejeforhold, akutte anbringelser og midlertidige anbringelser, og det kan som nævnt dreje sig om 1 af 16
3 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - børn og unge med komplekse behov, der fordrer en indsats af social- eller specialpædagogisk karakter, hvor familieplejen kommer til at indgå som en del af en tværfaglig, behandlingsmæssig indsats. En del af børnene vil have massive sociale problemer i bagagen og udviklingsforstyrrelser, evt. i en kombination med fysiske funktionsnedsættelser. En af familieplejernes arbejdsfunktioner bliver derfor også at foretage observationer, der skal anvendes dels i det pædagogiske arbejde, dels med henblik på formidling til forældre, myndigheder og diverse specialister. Deltagerforudsætninger Den primære målgruppe er medarbejdere, der er godkendt som kommunale familieplejere. Uddannelsen kan desuden have relevans for andre typer af familieplejere. Da uddannelsen er målrettet familieplejere med specialiserede opgaver, anbefales det, at deltagerne har gennemført uddannelsen Arbejdet som familieplejer (45316) eller anden uddannelse svarende dertil. Det kan desuden være en fordel, at deltagerne har gennemført følgende uddannelser eller har erfaringer svarende dertil: Anbragte børns udvikling Samarbejde med plejebarnets forældre/netværk Relevante uddannelser at kombinere med Der er mange relevante uddannelser for målgruppen. For gruppen af kommunale familieplejere kan følgende uddannelser være særligt relevante: Pædagogisk arbejde i den kommunale familiepleje 40630: Børn og unge med adfærds- og kontaktforstyrrelser 40142: Dokumentation og evaluering af pæd./sosuarbejde 2. Ideer til tilrettelæggelse Det er hensigtsmæssigt at afholde de to dage som en samlet uddannelse, så den 2 af 16
4 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - fremstår som en helhed i forhold til såvel indhold som proces. Af samme grund er det relevant, at underviseren er gennemgående begge dage. Den første dag kan indledes med en introduktion af mål til uddannelsen samt en præsentation af såvel underviser som deltagere, der utvivlsomt har meget forskellige forudsætninger og erfaringer. Gruppen af kommunale familieplejere har ofte erfaring med samarbejde med mange forskellige instanser, mens andre typer af familieplejere kan have knap så stor erfaring. Undervisningsformen foreslås som oplæg fra underviseren, suppleret med dialogbaseret undervisning, baseret på deltagernes praksiseksempler. Præsentationen af deltagernes erfaringer vil give underviseren nyttig viden i forhold til planlægning af undervisningsforløbet. Praksiseksemplerne medvirker sædvanligvis til at sikre en god praksisomsætning af uddannelsens teoretiske stof, samtidig med, at deltagernes kendskab til hinandens erfaringer kan bidrage til en åben og tillidsfuld atmosfære. Det er imidlertid vigtigt, at drøftelsen og bearbejdningen af deltagernes praksiseksempler undgår karakter af såvel sags- som personsupervision. En egentlig løsning af problematikker bør henvises til rette fageller myndighedsperson. Der kan med fordel løbende indlægges refleksionsopgaver i forhold til uddannelsens emner samt relevante øvelser. Temaer Der er ikke angivet forventet tidsforbrug til hverken temaer eller emner, idet der bør være mulighed for at tilrettelægge uddannelsen afhængigt af deltagerforudsætningerne og underviserens metode. Af samme årsag kan man variere rækkefølgen af såvel temaer som emner. Som en rød tråd gennem uddannelsen bør både implicit og eksplicit indgå etiske overvejelser om familieplejearbejdet, familieplejerens opgave, kompetence og rolle i forhold til myndighedsudøvelsen. Desuden bør opmærksomheden på plejebarnets perspektiv indgå gennemgående. Al litteratur, der er omtalt i materialet, findes i litteraturlisten. Temaoversigt Tema 1: Relevant lovgivning Tema 2: Samarbejdet med fagpersoner/specialister Tema 3: Det tværfaglige samarbejdes fordele og udfordringer 3 af 16
5 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Tema 1: Relevant lovgivning Tema 1 omfatter følgende emner: Emne 1: Kommunens lovmæssige forpligtelser i forbindelse med anbringelsen samt samarbejdet mellem plejefamilie og kommune Emne 2: Tavshedspligt og underretningspligt Emne 3: Plejebarnets rettigheder Emne 1: Kommunens forpligtelser i forbindelse med anbringelsen samt samarbejdet mellem plejefamilie og anbringende myndighed På grunduddannelsen er der givet en gennemgang af anbringelsesområdets regelsæt, men det kan være hensigtsmæssigt med et resumé af de grundlæggende regler, dels fordi det kan være svært tilgængeligt stof, dels fordi der jævnligt sker ændringer, hvilket fx senest er sket i forbindelse med reglerne i Barnets Reform. Et teoretisk oplæg kan fx med afsæt i FN s børnekonvention omfatte et overblik over reglerne på børneområdet (Servicelovens kapitel 11). Det gælder især formålet med støtten, den børnefaglige undersøgelse, vurdering af foranstaltningsform/anbringelsesform samt lovreglerne om ophør eller ændring af en anbringelse. Foranstaltningens handleplan bør omtales som et samarbejdsredskab mellem anbringende myndighed og barnets forældre. Den forveksles ofte med den plan for plejefamiliens arbejde med det konkrete barn, som udarbejdes af kommunen i forbindelse med placering af barnet i familien ( jobbeskrivelsen ). Emnet kan tages op her eller udsættes til tema 2 (emne 2) eller indgå begge steder med forskelligt perspektiv. I forhold til samarbejdet mellem plejefamilien og anbringende kommune kan det være relevant at omtale høringsretten for plejefamilierne i forbindelse med ophør af anbringelse og skift af anbringelsessted. Der kan desuden sættes fokus betydningen af matchning af plejebarn og plejefamilie og på plejefamiliens rolle i denne del af anbringelsesprocessen. Erfaringsmæssigt fremkommer der i undervisningen mange praksiseksempler fra plejefamiliers samarbejde med anbringelseskommunen og tværfaglige samarbejdspartnere. I den forbindelse kan man fokusere på forskellen mellem lovregler og lokale procedurer, idet misforståelser ofte har rod i en mangelfuld forståelse af denne sammenhæng. I samme forbindelse kan fokuseres på de forskellige roller i arbejdet hos henholdsvis kommunen og plejefamilien og ikke mindst på betydningen af kommunens myndighedsrolle. Det er også relevant at omtale lovreglerne om supervision og uddannelse af plejefamilien. 4 af 16
6 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Da lovstof for mange er vanskeligt tilgængeligt stof, kan underviseren foreslå deltagerne at anvende forarbejdet materiale, som findes i form af forskellige håndbøger, fx Børn og unge-håndbogen og Håndbog om barnets reform. Emne 2: Tavshedspligt/underretningspligt Alle, der har deltaget i grundkursus i forbindelse med godkendelsen som plejefamilie, har modtaget undervisning i reglerne om tavshedspligt og underretningspligt. Erfaring viser imidlertid, at der i det daglige arbejde ofte opstår tvivl om, hvad der er rigtigt eller forkert i denne henseende, så der er god grund til at underviseren trækker reglerne op, ikke mindst med fokus på forholdet mellem de to pligter. I forhold til tavshedspligten kommer såvel Persondataloven som Forvaltningsloven i spil. I forhold til samarbejde med eksperter og specialister i sundhedsvæsenet kan der være grund til desuden at omtale Sundhedslovens regler om tavshedspligt og videregivelse af oplysninger. Kendskab til begrebet forvaltningsmyndighed har vital betydning for forståelsen af reglerne. Reglerne i retssikkerhedslovens 11 c om pligten til videregivelse af oplysninger i forbindelse med en verserende børnesag er også relevante i sammenhængen. De ajourførte regler om underretningspligten kan med fordel gennemgås ordret af underviseren. Der hersker erfaringsmæssigt en vis forvirring om kriterierne i henholdsvis den skærpede (udvidede) og den generelle (almene) underretningspligt. Underviseren kan forklare forskellen ved at give eksempler på de to former for underretningspligt. Endelig kan underviseren omtale proceduren for kommunens arbejde med underretninger og også her lægge vægt på at skelne mellem lovreger og lokale procedurer. Regler om kvittering for underretningen og muligheden for tilbagemelding til underretteren bør også indgå. I forbindelse med undervisningen i tavshedspligt/underretningspligt kan arbejdes med en øvelse (Øvelse 1). Emne 3: Plejebarnets rettigheder Der kan trækkes en rød tråd fra emne 1 (Børnekonventionen og Servicelovens kap. 11) til emnet plejebarnets rettigheder. Helt centralt står reglerne om børns ret til at blive hørt. Der er opstået et begreb, der kaldes børnesamtalen, hvor barnet har samtale med en myndighedsperson forud for eller under en anbringelse. Fænomenet opleves ofte som engangsforeteelser. Den bedste forståelse af et barns oplevelse af dets egen situation opnås 5 af 16
7 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - imidlertid ved en kontinuerlig kontakt med barnet. En plejefamilie har derfor en unik mulighed for at få indtryk og forståelse af barnets situation og muligheden for at videregive barnets opfattelse i samarbejdet med myndighedsrådgiver og familieplejekonsulent og andre tværfaglige samarbejdspartnere. Herudover kan plejebarnets hørings- og klagerettigheder i forhold til samvær, beslutninger om anbringelse samt ændring eller ophør af anbringelser indgå. Det samme gør barnets ret til en bisidder. På Socialministeriets hjemmeside findes en oversigt over børnenes klagemuligheder, der kan anvendes som oversigt, og på Børnetingets hjemmeside findes tekst om plejebørns rettigheder i en form, der kan anvendes til vejledning af børnene. Underviseren kan desuden sætte fokus på modsætningsforholdet mellem barnets ret til fortrolighed med plejeforældrene og plejefamiliens underretningspligt. Historien om Rasmus (se punkt 4) kan anvendes som baggrund for en opgave eller refleksionsøvelse i den henseende. Plejefamilier opfatter ofte sig selv som barnets advokat i forhold til myndigheder og fagpersoner. Underviseren kan være med til at problematisere og nuancere dette fænomen, fx kan artikelserien om plejebarnet Amy sætte fokus på plejefamiliens rolle i det tværfaglige samarbejde. Artikelserien kan inddrages og anvendes til gruppe- og/eller holddrøftelse. Inspiration til nuancering af drøftelser og refleksion over emnet barnets rettigheder kan i øvrigt hentes i Adolphsens artikler. Her drøftes forholdet mellem evt. kollision mellem barnets ret til at blive hørt og til beskyttelse. Tema 2: Samarbejdet med fagpersoner/specialister Tema 2 omfatter følgende emner: Emne 1: Fagpersonerne og disses opgaver og roller Emne 2: Faglige behandlingsplaner Emne 3: Formidling af informationer og pædagogiske observationer til myndigheder og fagpersoner Emne 1: Fagpersonerne og disses opgaver og roller Alle plejefamilier har ud over samarbejdet med kommunen og plejebarnets familie og netværk samarbejde med et antal fagpersoner. Det drejer sig om dagligt samarbejde med medarbejdere i daginstitutioner, skole, familiekonsulenter/hjemmehospædagoger, praktiserende læger m.fl. De kommunale familieplejere vil desuden kunne få et samarbejde med specialister og eksperter inden for under- 6 af 16
8 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - visningsverdenen, det sociale område og sundhedsvæsenet det kan dreje sig om Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, børnepsykiatriske afdelinger, ergo-/fysioterapeuter, talepædagoger eller andre. Underviseren kan indlede temaet med at bede deltagerne lave en øvelse, hvor de oplister de forskellige fagpersoner, der kan være involveret i et konkret plejebarns situation: Solmodellen (øvelse 2). Modellen illustrerer mangfoldigheden og kompleksiteten i barnets sag (og liv) samtidig med, at den medvirker til forståelse af kontekstbegrebet i observationsarbejdet, idet det tydeliggøres visuelt, at hver enkelt fagperson ser barnet fra forskellige vinkler. Ved opsamlingen kan man gennemgå, hvilke opgaver og roller hver enkelt fagperson kan have i den samlede opgaveløsning. Underviseren kan i øvrigt orientere om SISO (Videnscentret for sociale indsatser ved vold og seksuelle overgreb mod børn) samt om VISO (Den nationale vidensog specialrådgivningsinstitution) og i den forbindelse omtale de særlige regler for videregivelse af oplysninger i et samarbejde med VISO. Emne 2: Faglige behandlingsplaner I en børnesag med mange involverede fagpersoner figurerer mange forskellige typer af planer, idet de fleste fagpersoner udarbejder en plan for deres specifikke forløb med barnet. Nogle af disse planer benævnes handleplaner, andre behandlingsplaner, handlingsplaner el.a. Underviseren kan derfor indlede emnet med at differentiere begreberne og ikke mindst adskille servicelovens lovpligtige handleplan, der er styrende for barnets anbringelsesforløb, fra andre typer af planer. Den kendsgerning, at plejefamilien ikke uden videre har tilladelse til at se plejebarnets handleplan, er erfaringsmæssigt vanskelig at forstå, så der kan være behov for en uddybning af årsagerne hertil. Plejeforældrene skal i samarbejdet med specialister følge anvisninger i forhold til fx pædagogisk eller medicinsk behandling af plejebarnet i nogle tilfælde på en måde, som de måske ikke selv har besluttet eller er enige i. Aspekterne i dette fænomen kan gøres til genstand for refleksion og drøftelse. I undervisningen bør vægten i øvrigt lægges på at arbejde med plejefamiliernes rolle i arbejdet med de forskellige planer, der spiller sammen i et over-/underordningsforhold. I en øvelse kan deltagerne skaffe sig et overblik over planerne i deres plejebarns sag. Emne 3: Formidling af informationer og pædagogiske observationer til myndigheder og fagpersoner I det tværfaglige samarbejde skal plejeforældrene også bidrage med oplysninger til specialisters vurdering af et barns socialpædagogiske og/eller medicinske be- 7 af 16
9 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - handlingsbehov. Der ligger en grundig indføring i observation som pædagogisk metode i uddannelsen Pædagogisk arbejde i den kommunale plejefamilie. Et kort resumé af begreber kan dog være på sin plads her. Solmodellen (øvelse 2) kan anvendes til at illustrere observationers fremkomst og forskellighed i forskellige faglige kontekster i barnets arena. Andre vigtige begreber at berøre er systematik samt skelnen mellem beskrivelse, analyse og vurdering. Informationer og observationer bliver ofte videregivet ved møder, men afgivelse af skriftlige rapporter er også en af familieplejerens arbejdsopgaver. Familieplejeren bør arbejde systematisk med at nedfælde observationer om barnet. Anmodninger fra anbringende kommune om skriftlige udtalelser vil oftest blive fulgt af specifikke spørgsmål med fokus på barnets udvikling og forhold. Familieplejeren kan imidlertid med fordel lære at anvende observationsskemaer for at få øget fokus på andre temaer end dem, der måske er mest iøjnefaldende i barnets dagligdag. Skemaer findes i forskellige udgaver, fx Guldberg/Thormann i: Hånden på hjertet eller Pallesgård/Staal: Se mig. I sidstnævnte bog findes desuden inspiration til undervisning i den skriftlige del af observations-formidlingen. Ved udarbejdelse af skriftlige rapporter og udtalelser bør der være fokus på rapportens formål og modtager samtidig med, at man er opmærksom på forældrene ret til at læse materialet. Familieplejeren vil møde asymmetri i samarbejdsforholdet, idet såvel faglig som formel beslutningskompetence stort set altid vil ligge hos andre end familieplejeren. Rollen som medspiller og høringspart uden at være beslutningstager kan være svær for plejefamilien, og det foreslås, at man løbende gør refleksioner om udfordringerne heri. Tema 3: Det tværfaglige samarbejde Tema 3 omhandler følgende emner: Emne1: Det tværfaglige samarbejdes fordele og udfordringer Emne 2: Det gode møde Emne 1: Det tværfaglige samarbejdes fordele og udfordringer Emnet kan fx indledes med, at underviseren beder deltagerne om at reflektere over og give deres bud på definition og forståelse af begrebet tværfaglighed. Underviseren kan herefter i et oplæg give forslag til definitioner af den mangfoldighed af begreber, man møder i socialt og pædagogisk arbejdes terminologi: Fag, faglighed, fællesfaglighed, flerfaglighed, tværfaglighed, tværsektorielt samarbejde fx. I Yndigegn Hansens Nu trækker vi på samme hammel findes forslag til definition, forståelse og anvendelse af de mange begreber. Inspiration til under- 8 af 16
10 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - visningen i emnet kan desuden findes i Højholdt: Den tværprofessionelle praktiker og i Just/Nordentoft: Tværfaglig praksis, hvori tværfaglighed beskrives som en læreproces. Her introduceres også begrebet særfaglighed. I emnet kan underviseren også vælge at introducere domæne-teori, som den kommer til udtryk i vores handlinger. Forståelse af domæne-teorien med de tre domæner - produktionens, refleksionens og æstetikkens domæner - kan være en hjælp til forståelsen af de tværfaglige udfordringer, man møder i sit arbejde. Inspiration hertil kan fx findes i Hermansen, Løw og Petersen: Kommunikation og samarbejde i professionelle relationer. Domænerne findes i øvrigt i forskellig litteratur med forskellige betegnelser. Øvelse 3 kan anvendes ved implementering af teorien. Det tværfaglige samarbejdes formål er at sikre en helhedsvurdering og en helhedsorienteret og koordineret indsats, ydet af personer med fælles forståelse og tilgang til plejebarnets situation. Mange øjne kan kvalificere indsatsen og give en større fælles viden med færre fejlkilder, ligesom de kan mindske risikoen for overinvolvering i det konkrete barn eller familie. Plejefamilien vil i sit samarbejde med tværfaglige samarbejdspartnere møde udfordringer, der skyldes forskellig kulturel tradition, forskellige værdier og forskellige forvaltningssystemer/lovregler. Derfor er kendskab til og respekt for hinandens faglige og formelle kompetencer samt roller og delopgaver i den fælles opgaveløsning nødvendige elementer. Til nuancering af emnet kan man finde inspiration i Ejrnæs: Faglighed og tværfaglighed, hvori det konkluderes, at vurderingerne omkring et barns situation i højere grad tager udgangspunkt i personlige holdninger frem for i konkrete faggruppers fagspecifikke tænkning. I bogen findes også yderligere inspiration til teoretisering af emnet. I spørgsmålet om værdiforskelle hos forskellige faggrupper og i forskellige kontekster kan deltagerne fx præsenteres for teori om henholdsvis familiære værdier og systemværdier; dette punkt bliver særligt komplekst i plejefamiliens krydsfelt mellem profession og familie. Inspiration til denne del kan fx findes i Juul: Familien det primære sundhedssystem. Man kan til emnet arbejde med øvelse 4. Børnenes forældre er yderligere samarbejdspartnere omkring barnet. Inddragelse af forældrene som samarbejdspartner er myndighedspersonens ansvar. Temaet behandles grundigt i uddannelsen: Samarbejde med plejebarnets forældre/netværk. Emne 2: Det gode møde Emnet kan indledes med et kort oplæg om mødeteknik og mødekultur. 9 af 16
11 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Der kan skabes sammenhæng til uddannelsens øvrige temaer og emner, ikke mindst til teori om tværfaglighed, de forskellige planer m.v. Domænetænkning kan være et udmærket redskab til forståelsen. I forhold til konkret mødeteknik kan inspiration hentes i Eggersen: Om møder. I Killéns bog Omsorgssvigt det teoretiske grundlag, behandles bl.a. det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde i socialt arbejde med børn. Her behandles temaer som bl.a. mødeformål, samarbejde, hypoteseudvikling, konkretisering, struktur, konklusion og ansvarsfordeling. Temaet kan evt. afsluttes med en øvelse hvor deltagerne afholder et møde. Forslag findes i øvelse 5 og Opgaver og undervisningsmaterialer Nedenstående case kan anvendes i undervisningen. Den danner baggrund for flere af de øvelser, der er medtaget. Der er ikke angivet tidsforbrug til øvelserne, der kan anvendes på forskellige måder og i forskellige sammenhænge. Rasmus historie Den 14-årige Rasmus er i pleje hos familien Hans og Hanne Hansen. Rasmus blev anbragt hos plejefamilien, fordi hans mor og stedfar levede et turbulent liv, der forhindrede dem i at give Rasmus den fornødne omsorg og støtte. De var meget ofte borte fra hjemmet, og Rasmus besøgte ofte en nabomand, når forældrene ikke var hjemme. Rasmus har en lillesøster, Mathilde, der bor hjemme, og kommunen har efter aftale med familien indsat en familiekonsulent, der kommer i hjemmet løbende for at rådgive om opdragelse og pasning af Mathilde. Rasmus skiftede skole, da han kom i pleje, fordi plejefamilien bor i en anden by end moderen og stedfaderen. Han har store vanskeligheder med at klare det faglige i skolen. Han er i kontakt med den lokale børnepsykiatriske afdeling, hvor en børnepsykiater har stillet diagnosen Tourettes syndrom. Timerne i skolen er en udfordring for Rasmus. Han er meget urolig, ikke kun fordi han har tics og frembringer lyde, men han er også motorisk urolig, bruger tiden til at skubbe til de andre, gå omkring i lokalet m.v. De andre børn giver udtryk for, at de er trætte af Rasmus og den uro, han forårsager. Nogle af de andre børns foræl- 10 af 16
12 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - dre har henvendt sig til skolens leder med utilfredshed. Rasmus er blevet undersøgt af en psykolog fra Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i forhold til de faglige udfordringer, og psykologen har også været nogle gange i klassen med henblik på observation af Rasmus og relationen mellem ham og klassekammeraterne. Han får støttetimer af en AKT-lærer i skolens støttecenter. Hjemme i plejefamilien er han flittig med at læse lektier, som Hans hjælper ham med hver dag efter skoletid. Rasmus tager selv initiativ til at gå i gang med skolearbejdet. Han fortæller plejeforældrene, at han er glad for at gå i skole, men Hanne og Hans synes, det er underligt, at han ikke ønsker at være sammen med klassekammeraterne efter skoletid. De har fx gentagne gange foreslået ham at invitere en eller flere af drengene med hjem, men det har han ikke været interesseret i. Han ønsker heller ikke at gå til fodbold sammen med skolekammeraterne. Da Rasmus og Hans en aften sad og ordnede skolearbejdet, fortalte Rasmus pludselig om nabomanden derhjemmefra. Rasmus fortæller, at manden nærmest har en narkotika-central, hvorfra han kan skaffe de fleste former for stoffer hash og hårde stoffer. Rasmus fortæller, at der kommer mange børn på besøg hos ham, og at han tilbyder børnene bl.a. hash som belønning for at fungere som kurér for ham, når der skal bringes stoffer og penge frem og tilbage mellem ham og kunderne. Hans spørger ind til Rasmus beretning, men kan ikke helt få at vide, hvordan og i hvilket omfang Rasmus har været involveret. Den følgende morgen er Rasmus blevet forskrækket over, at han har fortalt så meget til Hans, og han beder ham om at holde oplysningerne fortroligt. Han fortæller, at han ikke er så nervøs for, at nabo-manden vil gøre ham noget, for han har altid været flink over for ham, men han er bange for de øvrige børns reaktion. Hans lovede ham at tie stille, men da han senere kom til at drøfte situationen med Hanne, kom de i tvivl om, hvorvidt de burde fortælle det til kommunen. Ved et nyligt afholdt møde på skolen, hvori Hans og Hanne Hansen deltog, fremkom klasselæreren med et forslag om, at Rasmus skulle skifte til en specialklasse på en nærliggende skole, hvor man efter lærerens opfattelse bedre vil kunne hjælpe Rasmus. Familieplejekonsulenten har efter at have modtaget oplysningerne fra plejefamilien sammen med familiens sagsbehandler forelagt problemstillingen for Rasmus forældre. De er modstandere af, at Rasmus bliver flyttet, ikke mindst fordi han har skiftet skole 4 gange i de knapt syv år, han har gået i skole. Skolen har i øvrigt i forbindelse med drøftelserne om skoleplacering bedt plejefamilien om oplysninger fra deres samarbejde med børnepsykiatrien. 11 af 16
13 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Øvelse til tema 1 Øvelse 1: Tavshedspligt/underretningspligt i det tværfaglige samarbejde På baggrund af historien om Rasmus skal I i gruppen drøfte følgende: 1. Hvordan forholder I jer som plejefamilie til tavshedspligten i samarbejdet med medarbejdere fra kommunen, skolen, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning og børnepsykiatrien. Hvad må I sige, hvad må I ikke sige? 2. Er der forhold, som giver jer anledning til at have underretningspligt? Hvordan vil I i givet fald gribe situationen an? Øvelse til tema 2 Øvelse 2: Solmodellen Øvelsen foretages individuelt eller parvis. Tegn en sol og skriv jeres plejebarns navn i solen. I skal nu sætte stråler på solen og på hver solstråle placere én af de fagpersoner, der på den ene eller anden måde er involveret i barnets sag. Tegningen medtages i plenum, hvor underviseren samler op på øvelsen. Øvelser til tema 3 Øvelse 3: Domæne-tænkning Øvelsen foretages først individuelt og dernæst to og to. Med udgangspunkt i historien om Rasmus og afholdelsen af det tværfaglige møde skal du anvende domæneteorien som forståelsesramme. Du skal derfor vurdere de tre forskellige domæner i forhold til de enkelte elementer i sagen og spillet om den. Det drejer sig om produktionens, refleksionens og æstetikkens domæner. Tænk først over opgaven selv. Gå derefter sammen to og to. I skal nu på skift være fortæller og lytter i forhold til hinandens vurderinger. Lytterens opgave er at støtte fortælleren i at give et så nuanceret billede af situationen som muligt. 12 af 16
14 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Øvelse 4: System- og familieværdier Lav en liste over de værdier, som du synes, er fremherskende i en familie tag evt. udgangspunkt i din egen familie. Lav herefter en liste over de værdier, som du finder fremherskende systemværdier dvs. de værdier, som du finder hos myndigheds- og andre fagpersoner. Brug først lidt tid på at lave dine egne lister og sammenholde de to værdisæt. Herefter går I sammen to og to (evt. fire og fire) for at diskutere og sammenholde hinandens lister. Øvelse 5: Tværfagligt møde: Gruppeopgave. Der skal holdes et møde, hvor der skal tages stilling til Rasmus skolegang. Skal han fx skifte skole, eller hvad skal der ske? Ved løsning af opgaven skal indgå jeres overvejelser om de forskellige faggruppers faglighed, roller og beslutningskompetence. Selv om det ikke er jer, der skal træffe beslutningerne, får I nu mulighed for at tage stilling til følgende: Hvem synes I skal deltage i mødet? Hvor synes I, at mødet skal holdes? Skal der laves en dagsorden (og af hvem)? Skal der skrives et referat? I givet fald af hvem? Af hvem og hvordan skal konklusionerne meldes ud og til hvem? Øvelse 6: Rollespil tværfagligt møde Lav et rollespil med de deltagere, som I har bestemt skal deltage (øvelse 4). Spillet kan evt. struktureres, så der etableres grupper for hver af de deltagende i spillet. Der er så mulighed for, at spillerne kan skiftes, eller at man supplerer hinanden evt. kan rollen gå på skift. Der gives tid til forberedelse af spillet, og i forberedelsen skal indgå overvejelser om de forskellige faggruppers faglighed, roller og beslutningskompetence. 13 af 16
15 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Efter spillet Underviseren samler op ved at høre deltagerne om deres oplevelser af opgaven og trækker de vigtigste elementer sammen og sammenholder med teorien. 4. Litteraturliste mv. Her er medtaget et udvalg af litteratur. Bøger Bo, Karen Asta; Guldager, Jens; Zeeberg, Birgitte: Udsatte børn et helhedsperspektiv, Akademisk Forlag 2012 Eggersen, Robert: Om møder, Eggersens Forlag, 2000 Ejrnæs, Morten: Faglighed og tværfaglighed, Akademisk Forlag, 2008 Just, Eva; Nordentoft, Helle Merete: Tværfaglig praksis, Hans Reitzel, 2012 Hansen, Carsten Yndigegn: Nu trækker vi på samme hammel, Socialministeriet 1999 Hermansen, Mads; Løw, Ole; Petersen, Vibeke: Kommunikation og samarbejde - i professionelle relationer, alinea 2004 Højholdt, Andy: Den tværprofessionelle praktiker, Hans Reitzel, 2009 Juul, Jesper: Familien det primære sundhedssystem, The Kempler Institute of Scandinavia, 1989 Killén, Kari: Omsorgssvigt det teoretiske grundlag, kap. 19, Hans Reitzel, 2010 Killén, Kari: Omsorgssvigt praksis og ansvar, Hans Reitzel, 2012 Lind, Lene; Mosholt, Birger; Schultz, Elsebet: To verdener, Hans Reitzel, 1997 Lauvås, Kirsti; Lauvås, Per: Tværfagligt samarbejde, KLIM,2006 Nielsen, Henrik Egelund: TABUKA tidligere anbragtes bud på kvalitet i anbringelsen af børn og unge, Forlaget Børn og Unge, af 16
16 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Pallesgård, Kirsten; Larsen, Ove Staal: Se mig - om observation og udredning. Frydenlund 2001 Artikler Historien om Amy, Adolphsen, Bente: 12-årige gøres medansvarlige for kommunens indsats, (Nordisk forening mot barnemishandling og omsorgssvikt). Bente Adolphsen: Børnesamtaler rettighed, pligt eller overgreb?, Socialrådgiveren nr. 15., 2011 Ejrnæs, Morten: Myten om faglig enighed, Uden for nummer, nr. 9, 5. årgang, 2004 Molly, Asbjørn og Olsen, Thorkild: De tre domæner en guide for kontekstnavigatører, Lov og regler FN s konvention om barnets rettigheder, findes fx på Lov om social service ( Vejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familier, vejledning nr. 11 af 15. februar 2011, Håndbog om Barnets Reform, Servicestyrelsen, 2011 Vejledning nr. 86 af 30. november 2006 (Gennemgang af reglerne om tavshedspligt), Jappe, Leif: Børn- og ungehåndbogen, Frydenlund (seneste udgave udkommer 1 gang årligt) Persondataloven ( Forvaltningsloven ( Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område ( Hjemmesider (Socialministeriet) Her findes lov og regler, bl.a. en oversigt over børns klagemuligheder 15 af 16
17 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - (Henvender sig til børn) (bl.a. om bisidderordningen) (Plejefamiliernes Landsforening) (Det nationale Forskningscenter for Velfærd) (Nuværende og tidligere anbragte unge) 16 af 16
1. Uddannelsens sammenhæng til jobområde (FKB) Moder-FKB: 2629 Pædagogisk arbejde med børn og unge. Arbejdsfunktioner
Uddannelsens titel: Tværfagligt samarbejde i kommunal familiepleje Inspirationsmaterialet er udviklet af: Kirsten Pallesgård SOSU Nord 72218285/31647251 1. Uddannelsens sammenhæng til jobområde (FKB) Moder-FKB:
Læs mereGrundlæggende undervisningsmateriale
EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration Tværfagligt samarbejde om plejebarnet 45313 Udviklet af: Irene
Læs mereGrundlæggende undervisningsmateriale
EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration 45315 Udviklet af: Irene Rasmussen Klosterbanken 54 4200 Slagelse
Læs mereInspirationsmateriale til undervisning
EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Samarbejde med plejebarnets forældre/netværk 47468 Udviklet af: Kirsten Pallesgård
Læs mereInspirationsmateriale til undervisning
EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Plejebarnets relation til plejefamiliens børn 45746 Udviklet af: Irene Rasmussen
Læs mereInspirationsmateriale til undervisning
EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning 40157 Udviklet af: Irene Rasmussen Klosterbanken 54 4200 Slagelse Tlf.: 58548048
Læs mereInspirationsmateriale til undervisning
Inspirationsmateriale til undervisning 42920 Udviklet af: Kirsten Pallesgård SOSU Nord Oktober 2010 1. Uddannelsesmålets sammenhæng til FKB Uddannelsen hører til i FKB 2629, Pædagogisk arbejde med børn
Læs mereSISO 2011. v. Anne Melchior Hansen, faglig leder SISO ame@servicestyrelsen.dk tlf. 51378304
Kommunernes rolle i det koordinerende myndighedsarbejde. Barnets reform og kommunernes beredskabsarbejde vedr. koordineret håndtering af sager, hvor børn udsættes for vold og seksuelle overgreb. SISO 2011
Læs mereMELLEMKOMMUNALE UNDERRETNINGER
MELLEMKOMMUNALE UNDERRETNINGER Når familier med udsatte børn og unge flytter mellem kommuner Udgivet af: Socialministeriet Juni 2011 KOLOFON Af Socialministeriet Juni, 2011 Pjecen er alene udgivet elektronisk
Læs mereUNDERRETNING. En vejledning i, Hvordan man i praksis griber det an.
UNDERRETNING. En vejledning i, Hvordan man i praksis griber det an. Allerød kommune Familieafdelingen 2011 1 Indholdsfortegnelse: 1. Baggrunden for Familieafdelingens vejledning om underretningspligt S..3.
Læs mereUdarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder
Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret 2011 Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Forord 3 Formål og værdier 4 Netværksmødet 5 Børn og unge med særlige behov
Læs mereGrundlæggende undervisningsmateriale
EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale Familieplejere, pædagogik og samarbejde 42661 Juni 2005 EFTERUDDANNELSESUDVALGET
Læs mereU N D E R R ET NINGER
U N D E R R ET NINGER Louise Jensen Skolesocialrådgiver Supervisor Lars Jonasson Kriminolog Psykoterapeut Glostrup Kommune HVAD SKAL VI TALE OM I DAG: Præsentation af os og programmet Stoledans Tip en
Læs mereTværprofessionelt samarbejde helhedssyn - udfordringer og muligheder v/morten Ejrnæs, Sociolog, lektor ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde
Tværprofessionelt samarbejde helhedssyn - udfordringer og muligheder v/morten Ejrnæs, Sociolog, lektor ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde Disposition: 1. Tværprofessionelt samarbejde 2. Faglighed
Læs mereGrundlæggende undervisningsmateriale
EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration 44786 Udviklet af: Lise Knokgård og Jørgen Mohr Poulsen Social-
Læs mereHandleguide. om underretninger
Handleguide om underretninger Handleguide Om underretning til Familieafdelingen ved bekymring for et barns situation eller udvikling Indledning Formålet med denne handleguide er at sikre, at alle kender
Læs mereVejledning for undervisere og studerende til. Myndighed og leverandør samspil og aftaler i socialt arbejde med udsatte børn og unge
Vejledning for undervisere og studerende til Myndighed og leverandør samspil og aftaler i socialt arbejde med udsatte børn og unge Hermed fremsendes en vejledning til rapporten Myndighed og leverandør
Læs mereSvar på forespørgsel vedr. tilsyn med plejefamilier / døgninstitutioner og opholdssteder:
Til Børne- og ungdomsudvalget Familierådgivningen, Glesborg Dato: 22.8.11 Reference: Socialkonsulenterne Direkte telefon: 89593135 89591871 E-mail: me@norddjurs.dk lonem@norddjurs.dk Svar på forespørgsel
Læs mereInspirationsmateriale til undervisning
EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Arbejdet med anbragte børns livshistorie 40624 Udviklet af: Irene Rasmussen Klosterbanken
Læs mereFamilieplejernes faglighed og kompetencer
Familieplejernes faglighed og kompetencer August & september 2012 1. Indledning Barnets Reform har som erklæret mål, at familieplejeområdet skal prioriteres. Dels er der med reformen et politisk ønske
Læs mereTil forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg
Til forældre og borgere Roskildemodellen Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Indhold Forord Forord side 2 Roskildemodellen stiller skarpt på børn og unge side 3 At
Læs mereDet tværprofessionelle element. Hvilke tværprofessionelle samarbejdspartner kan pædagogen skulle arbejde sammen med i børnehaveklassen.
University College Syddanmark, Aabenraa, Pædagoguddannelse Det tværprofessionelle element Hvilke tværprofessionelle samarbejdspartner kan pædagogen skulle arbejde sammen med i børnehaveklassen. Vejleders
Læs mereEmne. Familie og Børn. Dato. Familieplejeafsnittet og rådgivere
Familie og Børn Familieplejeafsnittet og rådgivere Emne Procedure for det personrettede tilsyn med anbragte børn og unge i plejefamilier, netværksfamilier, socialpædagogiske opholdssteder, døgninstitutioner,
Læs mereRetningslinjer for det personrettede tilsyn
September 2013 Retningslinjer for det personrettede tilsyn 2. udgave Indledning og formål Jf. Lov om Social Service, 148, skal Frederikssund Kommune føre løbende tilsyn med barnets eller den unges forhold
Læs mereGod fornøjelse. Familieplejen Roskilde kommune
KURSER 2013 Kære plejefamilier. Vi har hermed fornøjelsen af igen i år at tilbyde jer 5 efteruddannelsesaktiviteter af høj faglig kvalitet. Ifølge Serviceloven har døgnplejefamilier ret og pligt til to
Læs mereVelkommen til 1. kursusdag. Familien som arbejdsplads
Velkommen til 1. kursusdag Familien som arbejdsplads 6 læringsmål 1. Har udviklet indsigt i og kender egne ressourcer og begrænsninger i forhold til at drage omsorg for et plejebarns trivsel. Løbende tilegne
Læs mereBørns retssikkerhed vurderet på baggrund af
Børns retssikkerhed vurderet på baggrund af Ankestyrelsens seneste undersøgelser v/ ankechef Henrik Horster 2 Definition på begrebet retssikkerhed Tidligere ombudsmand Lars Nordskov Nielsen har givet følgende
Læs mereStatus på familieplejeområdet 2013
Status på familieplejeområdet 2013 Center Familie og Handicap - Godkendelse og Tilsyn (GoT). Familieplejeområdet arbejder ud fra følgende love: Lov om social service 66 stk. 1 og 2, jf. stk. 1, der omhandler
Læs mereInspirationsguide. Til arbejdet med primær forebyggelse af overgreb mod børn og unge. Center for Børn og Familie
Inspirationsguide Til arbejdet med primær forebyggelse af overgreb mod børn og unge Center for Børn og Familie Indhold Indledning... 3 Primær og sekundær forebyggelse... 3 Primær forebyggelse... 3 Forebyggelse
Læs mereHANDLEGUIDE. om underretninger
HANDLEGUIDE om underretninger 1 INDHOLD Indledning... 3 Underretningspligten... 4 Øjeblikkelig underretningspligt... 4 Handleveje ved overvejelse om underretning... 5 Hvad skal en underretning indeholde?...
Læs mereBilag 2. Hovedpunkter i anbringelsesreformen:
Bilag 2 Hovedpunkter i anbringelsesreformen: 1. Tidlig og sammenhængende indsats. Forebyggelse og en tidlig indsats er af afgørende betydning for at sikre udsatte børn og unge en god opvækst. Anbringelsesreformen
Læs mereGrundlæggende undervisningsmateriale
EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale Sorg- og krisearbejde i omsorgs- og pæd. område 44312 Udviklet af: Jonna Rosenkilde
Læs mereUndersøgelse af plejefamilieområdet. Juni 2012
Undersøgelse af plejefamilieområdet Juni 2012 Dagsorden 1. Opdrag 2. Tilrettelæggelse af projektet 3. Resultater Organisering Tilbudsvifte Plejebørn Plejefamilier Rekruttering og matchning Sagsbehandling
Læs mereGodkendelsesramme for indplacering af plejefamilier
Godkendelsesramme for indplacering af plejefamilier Maj 2017 Godkendelsesrammen er udarbejdet af en arbejdsgruppe nedsat af Socialtilsyn Hovedstaden, Øst, Midt og Nord. Formålet med arbejdsgruppen har
Læs mereBedre Tværfaglig Indsats. -kort fortalt
Bedre Tværfaglig Indsats -kort fortalt Om pjecen Denne pjece giver en kort introduktion til den samarbejdsmodel kaldet Bedre Tværfaglig Indsats, som skal styrke en helhedsorienteret og tidlig indsats overfor
Læs mereGodkendelsesramme for indplacering af plejefamilier
Juni 2019 Godkendelsesramme for indplacering af plejefamilier Godkendelsesrammen er udarbejdet af på tværs af de fem socialtilsyn, Hovedstaden, Øst, Midt, Syd og Nord. Godkendelsesrammen er revideret juni
Læs mereSTANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE
STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken 2016-2020 Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Indsatser i daginstitutionerne
Læs mereHAR DIT BARN BRUG FOR HJÆLP
Borgercenter Børn og Unge har modtaget en henvendelse om bekymring for dit barn. HAR DIT BARN BRUG FOR HJÆLP? INFORMATION TIL FORÆLDREMYNDIGHEDSINDEHAVERE 1 Du er kommet i kontakt med Borgercenter Børn
Læs mereOvervejelser på baggrund af forskningsprojektet:
. Fyraftensmøde 18.03.2010 og 22.03.2010 myter om forskellige holdninger i det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde og om hvordan man kan bruge uenigheder konstruktivt v/morten Ejrnæs, Institut for
Læs mereInspirationsmateriale til undervisning
EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Kontakt med sindslidende borgere i hjemmeplejen mm 40933 Udviklet af: Asta Nielsen
Læs mereFamilieplejeundersøgelse
Familieplejeundersøgelse August & September 2012 1. Indledning Barnets Reform har som erklæret mål, at familieplejeområdet skal prioriteres. Dels er der med reformen et politisk ønske om, at kvaliteten
Læs mereRetningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud
Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Juni 2009 Regional udmøntning af Danske Regioners kvalitetsstandard 1.3 om individuelle planer Indhold Hvorfor denne pjece? 4
Læs mereStandarder for sagsbehandlingen i arbejdet med børn og unge med særlige behov
Standarder for sagsbehandlingen i arbejdet med børn og unge med særlige behov Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Bilag til Børne- og Ungepolitikken Indhold 3 4 5 6 7 8 9 10 11 Indledning
Læs mereInspirationsmateriale til kvalitetsudvikling i det tværfaglige samarbejde
Inspirationsmateriale til kvalitetsudvikling i det tværfaglige samarbejde For at få et redskab til at styrke kvaliteten i det tværfaglige samarbejde, er der i dette inspirationsmateriale samlet diverse
Læs mereBeredskabet i Bornholms Regionskommune. Ved viden eller mistanke om overgreb mod børn og unge
Beredskabet i Bornholms Regionskommune Ved viden eller mistanke om overgreb mod børn og unge 8.30-8.45 Kaffe/ brød og velkomst og præsentation af formålet med dagen V/Vibeke Juel Blem 8.45-9.15 Hvad er
Læs mereArtikel om underretninger om børn og unge
17. april 2018 Artikel om underretninger om børn og unge Til Børne- og Socialministeriet Danmarks Statistik udgav 11. april artiklen Næsten hvert andet barn med gentagne og grove underretninger i 2015
Læs mereHANDLEGUIDE - FRA BEKYMRING TIL HANDLING
HANDLEGUIDE - FRA BEKYMRING TIL HANDLING DRAGØR KOMMUNE Juni 2018 1 Indhold Indledning... 3 Læsevejledning... 4 Om overgreb... 4 Forebyggende indsatser... 5 Første skridt Vær opmærksom og ansvarsbevidst...
Læs mereNetværksmødet når familien og professionelle samarbejder
Vejledning i at holde netværksmøder - Til medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Høje-Taastrup Kommune Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder Netværksmødet Denne vejledning er
Læs mereBørn- og Familieafdelingen Assens Kommune. Børn- og Familiechef Morten Madsen Leder af Børn og Unge, familieplejeafsnittet Lene Stokholm
Børn- og Familieafdelingen Assens Kommune Til: Fra: Børn- og Familiechef Morten Madsen Leder af Børn og Unge, familieplejeafsnittet Lene Stokholm Dato: 12. oktober 2012 Overgrebspakken Socialministeriet
Læs mereREGLER OM UNDERRETNINGS- PLIGT
REGLER OM UNDERRETNINGS- PLIGT REGLER OM UNDERRETNINGSPLIGT I dette kapitel beskriver vi indledningsvist reglerne for underretningspligt. Efterfølgende kan du læse mere om, hvordan du og din leder i praksis
Læs mereSocialpædagogernes tale om anbringelser og anbragte børn i plejefamilier
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18 SOU Alm.del Bilag 215 Offentligt Socialpædagogernes tale om anbringelser og anbragte børn i plejefamilier Af Verne Pedersen, næstformand i Socialpædagogerne
Læs mereInspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG
Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE
Læs mereLange sagsgange. - Systemers organisering og deres betydning for tværprofessionelt samarbejde
CASE Lange sagsgange - Systemers organisering og deres betydning for tværprofessionelt samarbejde Gitte Lyng Rasmussen, Mathilde Sederberg, Mette Bladt og Ditte Tofteng 2017 Indhold Baggrund... 3 Case...
Læs mereLige muligheder for alle børn? Socialt udsatte børn indsats og effekt. Jill Mehlbye AKF
Lige muligheder for alle børn? Socialt udsatte børn indsats og effekt Jill Mehlbye AKF Hvorfor er styrkelsen af indsatsen nødvendig? Lige muligheder for alle børn Den sociale arv slår stadig stærkt igennem
Læs mereBeskrivelse af iværksættelse af aflastning og anbringelse af børn og unge
Børne- og Familierådgivningen Ungeenheden Beskrivelse af iværksættelse af aflastning og anbringelse af børn og unge 2 Beskrivelse af iværksættelse af aflastning og anbringelse af børn og unge i henhold
Læs mereBedre Tværfaglig Indsats. kort fortalt
Bedre Tværfaglig Indsats kort fortalt Om pjecen Denne pjece giver en kort introduktion til samarbejdsmodellen Bedre Tværfaglig Indsats, som skal styrke en helhedsorienteret og tidlig indsats overfor udsatte
Læs mereVejledning vedrørende underretning om børn og unge
Til fagprofessionelle Vejledning vedrørende underretning om børn og unge Hvad siger loven? Alle offentligt ansatte har skærpet underretningspligt (servicelovens 153). Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330
Læs mereInformation til pleje- og aflastningsfamilier
Informion til pleje- og aflastningsfamilier Struer Kommune Børne- og Familiecentret Revideret maj 2011 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR Indholdsfortegnelse FORVENTNINGER TIL PLEJE- OG AFLASTNINGSFAMILIER...3
Læs mereLæservejledning til resultater og materiale fra
Læservejledning til resultater og materiale fra Forsknings- og udviklingsprojektet Potentielt udsatte børn en kvalificering af det forebyggende og tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning
Læs mereBallerupmodellen. Den foregribende indsats over for risikobørn og unge
Ballerupmodellen Den foregribende indsats over for risikobørn og unge Indhold Ballerupmodellen 03 Risikobørn/unge hvem er de? 04 Ballerupmodellens proces 06 Systematiseret observation 07 De tværfaglige
Læs mereDet har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt
Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Pjecen handler om dig! Du har fået denne pjece, fordi du ikke skal bo hjemme hos dine forældre i en periode.
Læs mereDet har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt
Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Pjecen handler om dig! Du har fået denne pjece, fordi du ikke skal bo hjemme hos dine forældre i en periode.
Læs mereIndledning s.2. Problemformulering s.2. Analysen s.2. Anerkendelse s.3. Etiske dilemmaer s.3. Pædagogisk arbejdes metoder s.4. Konklusionen s.
1 års opgaven af Bettina Agerkvist 07c Indholdsfortegnelse. S.1 Indledning s.2 Problemformulering s.2 Analysen s.2 Anerkendelse s.3 Etiske dilemmaer s.3 Pædagogisk arbejdes metoder s.4 Konklusionen s.4
Læs mereTilsynsenhedens Årsrapport 2013. Center for børn og forebyggelse Plejefamilier
TILSYNSENHEDEN Tilsynsenhedens Årsrapport 2013 Center for børn og forebyggelse Plejefamilier Afdelingsleder Pia Strandbygaard Tilsynsførende Else Hansen Tilsynsførende Dorthe Noesgaard Tilsynsførende Joan
Læs mereKom i form med Barnets Reform. Barnets reform. v. Elisabeth Marian Thomassen, Servicestyrelsen Jessie Brender Olesen, KL
Kom i form med Barnets Reform Barnets reform v. Elisabeth Marian Thomassen, Servicestyrelsen Jessie Brender Olesen, KL Hvorfor Barnets Reform? Stor politisk bevågenhed Det koster mange penge Det griber
Læs mereHelhedssyn og det tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet
tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet Integrationsfaggruppen inviterer til konference og generalforsamling 22. marts 2010. Den tværfaglige integrationsindsats Overvejelser
Læs mereTak for din henvendelse af 5. december 2013, hvor du stiller følgende spørgsmål til forvaltningen:
Socialforvaltningen Adm. Direktør Jaleh Tavakoli, MB Dato 18. december 2013 Sagsnr. 2013-0263422 Kære Jaleh Tavakoli Dokumentnr. 2013-0263422-6 Tak for din henvendelse af 5. december 2013, hvor du stiller
Læs merePlejefamilier med særlige opgaver
Plejefamilier med særlige opgaver Erfaringer fra udviklingsprojektet Deloitte Consulting 6. februar 2014 Indhold Kort om udviklingsprojektet Resultater og gode råd: Rekruttering og godkendelse Matchning
Læs mereLovændringer og udmøntning af satspuljeaftalen. Mere kvalitet i plejefamilier en bedre opvækst for det anbragte barn. Temamøde den 27.
Lovændringer og udmøntning af satspuljeaftalen Mere kvalitet i plejefamilier en bedre opvækst for det anbragte barn Temamøde den 27. september 2018 Plejefamilieområdet Socialtilsyn Øst Socialtilsyn Hovedstaden
Læs mereHVAD SIGER LOVEN? SUNDHEDSLOVEN LOVGIVNING OM BØRN I DAGTILBUD
HVAD SIGER LOVEN? HVAD SIGER LOVEN? Som fagperson i Børne- Familieforvaltningen er der forskellige lovgivninger og bekendtgørelser, som danner rammen for indsatsen og vores samarbejde omkring børn og unge.
Læs mereGrundlæggende undervisningsmateriale
EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration 44789 Udviklet af: Asta Nielsen Social- og Sundhedsskolen Gjesinglund
Læs mereNyhedsbrev November 2014
Nyhedsbrev November 2014 Kære aflastnings- og plejefamilier Socialtilsynet er i fuld gang med at gennemføre tilsyn og re-godkendelser på plejefamilieområdet, og vi kan nu konstatere at socialtilsynet nu
Læs mereBESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011
BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side
Læs mereDialogmøde. I denne pjece forklares hvad et dialogmøde er, hvem der kan indkaldes, hvornår der kan indkaldes til dialogmøde og hvordan der indkaldes.
Dialogmøde. Indledning: Forskning viser, at jo tidligere, der sættes ind, når et barn eller en ung mistrives, jo mere effektfuld bliver indsatsten. Forskning viser også, at inddragelsen af andre faggrupper,
Læs mere131021-Case IB_2-Løsning.docx - 21.10.2013 side: 1 af 7
131021-Case IB_2-Løsning.docx - 21.10.2013 side: 1 af 7 Case - Ib 10 år Problematik omkring mulig skilsmisse - Drengen er utryg og uvidende omkring forældrenes situation. - Det fylder meget i hans liv
Læs mereValgfri uddannelsesspecifikke fag Pædagogisk assistentuddannelse
Valgfri uddannelsesspecifikke fag Pædagogisk assistentuddannelse 1 Indholdsfortegnelse: Naturen som pædagogisk læringsrum 3 Rytmik, bevægelse og kroppens udtryksformer 5 Understøttende undervisning 7 Det
Læs mereA. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Læs mereTILSYNSFAGLIG UNDERVISNINGSDAG 2015 HANDOUT Plejefamilier Eksempler Særlige situationer
TILSYNSFAGLIG UNDERVISNINGSDAG 2015 HANDOUT Plejefamilier Eksempler Særlige situationer A. Plejefamilier med aflastningsopgave B. Plejefamilier uden børn C. Plejefamilier med spædbørn 1 A Plejefamilie
Læs mereDet forudsættes, at kommunens tilbud til børn og unge med særlige behov skal baseres på aktuel viden og dokumentation af effekt.
Standarder for sagsbehandlingen vedrørende opfølgning og evaluering af resultaterne af den konkrete indsats Politisk målsætning vedr. opfølgning og evaluering af resultaterne af den konkrete indsats Det
Læs mereInspirationsmateriale til undervisning
EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Arbejdet med efterværn i forhold til anbragte unge 42921 Udviklet af: Kirsten
Læs mereTavshedspligt/ Underretningspligt Videregivelse af oplysninger. Barnets Reform Primærsektorens opgaver ift. udsatte børn
Tavshedspligt/ Underretningspligt Videregivelse af oplysninger Barnets Reform Primærsektorens opgaver ift. udsatte børn REFORMERNE Tryghed i opvækst Tidlig indsats Kvalitet i sagsbehandling og indsatsen
Læs mereProfessionel familiepleje
Professionel familiepleje Nyt tiltag - En ny mulighed for anbringelse Professionel familiepleje åbner en ny mulighed for kommunernes anbringelse af børn og unge med særlige behov for pleje og omsorg. Professionel
Læs mereInspirationsmateriale til undervisning
EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Forebyggende arbejde for og med udsatte unge 42172 Udviklet af: Puk Kejser UCC,
Læs mereJørn Clemmensen blev valgt til ordstyrer. Anette Ørsted blev valgt til referent.
1 Referat fra Generalforsamling i faggruppen: Dagbehandling af børn, unge og familier. Generalforsamlingen blev holdt på Metropol i Odense den 26. maj 2014. Vi har forinden generalforsamlingen brugt formiddagen
Læs mereIndholdsfortegnelse: Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge. bekymring mistanke - viden. Indledning... s. 2
Indholdsfortegnelse: Indledning... s. 2 Bekymring, mistanke eller konkret viden.. s. 3 Baggrundsteamet... s. 4 Handleguide... s. 5 bekymring mistanke - viden Pjecen er udgivet af Skive Kommune Torvegade
Læs mereTværfaglighed. i socialt arbejde Oplæg om relationsprofessionernes faglighed og tværfaglighed
i socialt arbejde Oplæg om relationsprofessionernes faglighed og tværfaglighed v/morten Ejrnæs, Institut for Sociologi, Socialt arbejde og Organisation, Aalborg Universitet Overvejelser på baggrund af
Læs mereTemamøde i BU 11. februar 2014
Temamøde i BU 11. 1 stevns kommune 50-undersøgelse Almen indsat i normalsystemet F.eks. Daginstitutioner Skoler SFO Klubber Almen forebyggende indsat F.eks. Sundhedspleje Praktiserende læger Screeninger
Læs mereVold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden
Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden Beredskab og retningslinjer Kultur og Familieforvaltningen www.skive.dk Indholdsfortegnelse: Indledning... s. 2 Bekymring, mistanke
Læs mereBarnets Reform. Diakonhøjskolen i Århus 24. Februar 2011 Jane Røhl
Barnets Reform Diakonhøjskolen i Århus 24. Februar 2011 Jane Røhl 1 Program Introduktion til barnets reform Forståelsesramme Udvalgte bestemmelser fra barnets reform i lov om social service Hvad mon ændringerne
Læs mereFamilieplejen. Kurser forår 2019
Familieplejen Kurser forår 2019 Arbejdet som familieplejer Obligatorisk grunduddannelse for alle, der ønsker at blive godkendt som familieplejer. Som plejefamilie skal I kunne varetage omsorgen for plejebarnet,
Læs mereNetværksanbringelser aflønnes ikke med vederlag, men kun med omkostningsdelen.
Bliv plejefamilie. Familiepleje tilbydes til børn og unge med et særligt støttebehov, hvor det skønnes, at anbringelse uden for eget hjem er nødvendig. Barnet eller den unge flytter ind hos plejefamilien,
Læs mereDet tværfaglige samarbejde i. Fredensborg Kommune. Information til forældre
Det tværfaglige samarbejde i Fredensborg Kommune Information til forældre Kære Forældre Glade børn er fundamentet for arbejdet med børn og unge i Fredensborg Kommune. Fredensborg Kommune arbejder målrettet
Læs mereRetningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt på døgninstitutioner, opholdssteder, kost- og efterskoler og anbragte på eget værelse.
Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt på døgninstitutioner, opholdssteder, kost- og efterskoler og anbragte på eget værelse. Ansvar Det personrettede tilsyn er anbringende kommunes
Læs mereGodkendelsesramme for indplacering af plejefamilier
Godkendelsesramme for indplacering af plejefamilier Maj 2017 Differentieret godkendelse af plejefamilier Højeste Børn m., der ligger udover, hvad børn i plejefamilier normalt har Kommunal plejefamilie
Læs mereAnalyse af Langebyhus
NOTAT Dato 24.04.2009 Analyse af Langebyhus Familieudvalget vedtog på sit møde den 14. januar 2009 at der skulle foretages en analyse af Langebyhus. Af kommissoriet fremgår følgende: Der ønskes en analyse
Læs mereNOTAT. Redegørelse vedrørende tilsyn og godkendelse med gelsessteder for børn og unge
NOTAT Redegørelse vedrørende tilsyn og godkendelse med gelsessteder for børn og unge 31. maj 2012 Sagsbehandler: LB Dok.nr.: 2012/0060786-2 Børne- og Ungestaben Godkendelse I henhold til Servicelovens
Læs mereInspirationsmateriale til undervisning
Inspirationsmateriale til undervisning Samarbejde med pårørende til unge/voksne i døgntilbud 40627 Udviklet af: Elisabeth Hefda Dyrnæsvej 6F 4700 Næstved Tlf.: 55734009 Januar 2009 1. Uddannelsesmålets
Læs mereUnge og rusmidler - hvordan griber vi det an?
Unge og rusmidler - hvordan griber vi det an? I er mange i jeres kommune, der er i berøring med unge med rusmiddelproblemer. Men I har vidt forskellige opgaver, fagkompetencer og jeres arbejdspladser er
Læs mereInformation til pleje- og aflastningsfamilier
Informion til pleje- og aflastningsfamilier Struer Kommune Børne- og Familiecentret Revideret Marts 2016 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR Indholdsfortegnelse 1. FORVENTNINGER TIL PLEJE- OG AFLASTNINGSFAMILIER...
Læs mere