Inspirationsmateriale til undervisning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Inspirationsmateriale til undervisning"

Transkript

1 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Tværfagligt samarbejde i kommunal familiepleje Udviklet af: Kirsten Pallesgård SOSU Nord tlf / Januar 2013

2 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - 1. Uddannelsesmålets sammenhæng til jobområde (FKB) Moder-FKB: 2629 Pædagogisk arbejde med børn og unge Arbejdsfunktioner Anbringelsesområdet har igennem de seneste år gennemgået forandringer, og ikke mindst er familieplejeområdet blevet mere komplekst. I mange kommuner sker anbringelser af børn og unge hyppigere end tidligere i familiepleje frem for på andre anbringelsessteder som fx socialpædagogiske opholdssteder og døgninstitutioner, og lovreglerne i Barnets reform fra 1. januar 2011 understøtter denne udvikling. Der blev i forbindelse med reformen indført en ny type familiepleje, de kommunale familieplejer (Servicelovens 66, stk. 1, nr. 2). Tanken er, at de kommunale familieplejer skal løfte tungere og mere krævende plejeopgaver for børn og unge end de hidtil kendte typer af familieplejere. De vil i vid udstrækning få børn i pleje, der har haft særligt vanskelige opvækstvilkår og fx har været udsat for forskellige former for omsorgssvigt med deraf følgende behov for særlig omsorg, støtte og socialpædagogisk behandling. En del af børnene ville tidligere være blevet anbragt i anbringelsestyper med decideret behandlingsrettet sigte. De kommunale familieplejere kommer derved i endnu højere grad end de kendte typer af familieplejere til at befinde sig i et krydsfelt mellem familie og profession mellem det følelsesmæssige engagement og en mere faglig, analytisk tilgang til barnet og dets problematikker. Der bliver således også tale om nye arbejdsfunktioner, som medfører ændrede og øgede krav til den kommunale familieplejes kompetencer. Alle familieplejere skal indgå i samarbejde med fagpersoner omkring plejebarnets dagligdag, dvs. medarbejdere i dagtilbud, lærere, læger m.fl. De komplekse plejeopgaver hos de kommunale familieplejere indebærer desuden et til tider omfattende samarbejde med dels myndighedspersoner, dels specialister fra fx undervisnings-, social- og sundhedsvæsen. Der kan ske skoleskift i forbindelse med anbringelsen, som familieplejeren skal håndtere, og børnene får eventuelt særlig støtte i skolen, måske i specialtilbud, ligesom børnene i forskelligt omfang kan have kontakt med specialister i behandlingsmæssige funktioner. Hos familieplejerne kræver arbejdet derfor indsigt i diverse regelsæt samt forståelse af egen rolle og egne kompetencer i samarbejdet. Arbejdsfunktionerne hos de kommunale familieplejere forventes at få meget forskellig karakter. Opgaverne kan bestå i både længerevarende plejeforhold, akutte anbringelser og midlertidige anbringelser, og det kan som nævnt dreje sig om 1 af 16

3 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - børn og unge med komplekse behov, der fordrer en indsats af social- eller specialpædagogisk karakter, hvor familieplejen kommer til at indgå som en del af en tværfaglig, behandlingsmæssig indsats. En del af børnene vil have massive sociale problemer i bagagen og udviklingsforstyrrelser, evt. i en kombination med fysiske funktionsnedsættelser. En af familieplejernes arbejdsfunktioner bliver derfor også at foretage observationer, der skal anvendes dels i det pædagogiske arbejde, dels med henblik på formidling til forældre, myndigheder og diverse specialister. Deltagerforudsætninger Den primære målgruppe er medarbejdere, der er godkendt som kommunale familieplejere. Uddannelsen kan desuden have relevans for andre typer af familieplejere. Da uddannelsen er målrettet familieplejere med specialiserede opgaver, anbefales det, at deltagerne har gennemført uddannelsen Arbejdet som familieplejer (45316) eller anden uddannelse svarende dertil. Det kan desuden være en fordel, at deltagerne har gennemført følgende uddannelser eller har erfaringer svarende dertil: Anbragte børns udvikling Samarbejde med plejebarnets forældre/netværk Relevante uddannelser at kombinere med Der er mange relevante uddannelser for målgruppen. For gruppen af kommunale familieplejere kan følgende uddannelser være særligt relevante: Pædagogisk arbejde i den kommunale familiepleje 40630: Børn og unge med adfærds- og kontaktforstyrrelser 40142: Dokumentation og evaluering af pæd./sosuarbejde 2. Ideer til tilrettelæggelse Det er hensigtsmæssigt at afholde de to dage som en samlet uddannelse, så den 2 af 16

4 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - fremstår som en helhed i forhold til såvel indhold som proces. Af samme grund er det relevant, at underviseren er gennemgående begge dage. Den første dag kan indledes med en introduktion af mål til uddannelsen samt en præsentation af såvel underviser som deltagere, der utvivlsomt har meget forskellige forudsætninger og erfaringer. Gruppen af kommunale familieplejere har ofte erfaring med samarbejde med mange forskellige instanser, mens andre typer af familieplejere kan have knap så stor erfaring. Undervisningsformen foreslås som oplæg fra underviseren, suppleret med dialogbaseret undervisning, baseret på deltagernes praksiseksempler. Præsentationen af deltagernes erfaringer vil give underviseren nyttig viden i forhold til planlægning af undervisningsforløbet. Praksiseksemplerne medvirker sædvanligvis til at sikre en god praksisomsætning af uddannelsens teoretiske stof, samtidig med, at deltagernes kendskab til hinandens erfaringer kan bidrage til en åben og tillidsfuld atmosfære. Det er imidlertid vigtigt, at drøftelsen og bearbejdningen af deltagernes praksiseksempler undgår karakter af såvel sags- som personsupervision. En egentlig løsning af problematikker bør henvises til rette fageller myndighedsperson. Der kan med fordel løbende indlægges refleksionsopgaver i forhold til uddannelsens emner samt relevante øvelser. Temaer Der er ikke angivet forventet tidsforbrug til hverken temaer eller emner, idet der bør være mulighed for at tilrettelægge uddannelsen afhængigt af deltagerforudsætningerne og underviserens metode. Af samme årsag kan man variere rækkefølgen af såvel temaer som emner. Som en rød tråd gennem uddannelsen bør både implicit og eksplicit indgå etiske overvejelser om familieplejearbejdet, familieplejerens opgave, kompetence og rolle i forhold til myndighedsudøvelsen. Desuden bør opmærksomheden på plejebarnets perspektiv indgå gennemgående. Al litteratur, der er omtalt i materialet, findes i litteraturlisten. Temaoversigt Tema 1: Relevant lovgivning Tema 2: Samarbejdet med fagpersoner/specialister Tema 3: Det tværfaglige samarbejdes fordele og udfordringer 3 af 16

5 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Tema 1: Relevant lovgivning Tema 1 omfatter følgende emner: Emne 1: Kommunens lovmæssige forpligtelser i forbindelse med anbringelsen samt samarbejdet mellem plejefamilie og kommune Emne 2: Tavshedspligt og underretningspligt Emne 3: Plejebarnets rettigheder Emne 1: Kommunens forpligtelser i forbindelse med anbringelsen samt samarbejdet mellem plejefamilie og anbringende myndighed På grunduddannelsen er der givet en gennemgang af anbringelsesområdets regelsæt, men det kan være hensigtsmæssigt med et resumé af de grundlæggende regler, dels fordi det kan være svært tilgængeligt stof, dels fordi der jævnligt sker ændringer, hvilket fx senest er sket i forbindelse med reglerne i Barnets Reform. Et teoretisk oplæg kan fx med afsæt i FN s børnekonvention omfatte et overblik over reglerne på børneområdet (Servicelovens kapitel 11). Det gælder især formålet med støtten, den børnefaglige undersøgelse, vurdering af foranstaltningsform/anbringelsesform samt lovreglerne om ophør eller ændring af en anbringelse. Foranstaltningens handleplan bør omtales som et samarbejdsredskab mellem anbringende myndighed og barnets forældre. Den forveksles ofte med den plan for plejefamiliens arbejde med det konkrete barn, som udarbejdes af kommunen i forbindelse med placering af barnet i familien ( jobbeskrivelsen ). Emnet kan tages op her eller udsættes til tema 2 (emne 2) eller indgå begge steder med forskelligt perspektiv. I forhold til samarbejdet mellem plejefamilien og anbringende kommune kan det være relevant at omtale høringsretten for plejefamilierne i forbindelse med ophør af anbringelse og skift af anbringelsessted. Der kan desuden sættes fokus betydningen af matchning af plejebarn og plejefamilie og på plejefamiliens rolle i denne del af anbringelsesprocessen. Erfaringsmæssigt fremkommer der i undervisningen mange praksiseksempler fra plejefamiliers samarbejde med anbringelseskommunen og tværfaglige samarbejdspartnere. I den forbindelse kan man fokusere på forskellen mellem lovregler og lokale procedurer, idet misforståelser ofte har rod i en mangelfuld forståelse af denne sammenhæng. I samme forbindelse kan fokuseres på de forskellige roller i arbejdet hos henholdsvis kommunen og plejefamilien og ikke mindst på betydningen af kommunens myndighedsrolle. Det er også relevant at omtale lovreglerne om supervision og uddannelse af plejefamilien. 4 af 16

6 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Da lovstof for mange er vanskeligt tilgængeligt stof, kan underviseren foreslå deltagerne at anvende forarbejdet materiale, som findes i form af forskellige håndbøger, fx Børn og unge-håndbogen og Håndbog om barnets reform. Emne 2: Tavshedspligt/underretningspligt Alle, der har deltaget i grundkursus i forbindelse med godkendelsen som plejefamilie, har modtaget undervisning i reglerne om tavshedspligt og underretningspligt. Erfaring viser imidlertid, at der i det daglige arbejde ofte opstår tvivl om, hvad der er rigtigt eller forkert i denne henseende, så der er god grund til at underviseren trækker reglerne op, ikke mindst med fokus på forholdet mellem de to pligter. I forhold til tavshedspligten kommer såvel Persondataloven som Forvaltningsloven i spil. I forhold til samarbejde med eksperter og specialister i sundhedsvæsenet kan der være grund til desuden at omtale Sundhedslovens regler om tavshedspligt og videregivelse af oplysninger. Kendskab til begrebet forvaltningsmyndighed har vital betydning for forståelsen af reglerne. Reglerne i retssikkerhedslovens 11 c om pligten til videregivelse af oplysninger i forbindelse med en verserende børnesag er også relevante i sammenhængen. De ajourførte regler om underretningspligten kan med fordel gennemgås ordret af underviseren. Der hersker erfaringsmæssigt en vis forvirring om kriterierne i henholdsvis den skærpede (udvidede) og den generelle (almene) underretningspligt. Underviseren kan forklare forskellen ved at give eksempler på de to former for underretningspligt. Endelig kan underviseren omtale proceduren for kommunens arbejde med underretninger og også her lægge vægt på at skelne mellem lovreger og lokale procedurer. Regler om kvittering for underretningen og muligheden for tilbagemelding til underretteren bør også indgå. I forbindelse med undervisningen i tavshedspligt/underretningspligt kan arbejdes med en øvelse (Øvelse 1). Emne 3: Plejebarnets rettigheder Der kan trækkes en rød tråd fra emne 1 (Børnekonventionen og Servicelovens kap. 11) til emnet plejebarnets rettigheder. Helt centralt står reglerne om børns ret til at blive hørt. Der er opstået et begreb, der kaldes børnesamtalen, hvor barnet har samtale med en myndighedsperson forud for eller under en anbringelse. Fænomenet opleves ofte som engangsforeteelser. Den bedste forståelse af et barns oplevelse af dets egen situation opnås 5 af 16

7 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - imidlertid ved en kontinuerlig kontakt med barnet. En plejefamilie har derfor en unik mulighed for at få indtryk og forståelse af barnets situation og muligheden for at videregive barnets opfattelse i samarbejdet med myndighedsrådgiver og familieplejekonsulent og andre tværfaglige samarbejdspartnere. Herudover kan plejebarnets hørings- og klagerettigheder i forhold til samvær, beslutninger om anbringelse samt ændring eller ophør af anbringelser indgå. Det samme gør barnets ret til en bisidder. På Socialministeriets hjemmeside findes en oversigt over børnenes klagemuligheder, der kan anvendes som oversigt, og på Børnetingets hjemmeside findes tekst om plejebørns rettigheder i en form, der kan anvendes til vejledning af børnene. Underviseren kan desuden sætte fokus på modsætningsforholdet mellem barnets ret til fortrolighed med plejeforældrene og plejefamiliens underretningspligt. Historien om Rasmus (se punkt 4) kan anvendes som baggrund for en opgave eller refleksionsøvelse i den henseende. Plejefamilier opfatter ofte sig selv som barnets advokat i forhold til myndigheder og fagpersoner. Underviseren kan være med til at problematisere og nuancere dette fænomen, fx kan artikelserien om plejebarnet Amy sætte fokus på plejefamiliens rolle i det tværfaglige samarbejde. Artikelserien kan inddrages og anvendes til gruppe- og/eller holddrøftelse. Inspiration til nuancering af drøftelser og refleksion over emnet barnets rettigheder kan i øvrigt hentes i Adolphsens artikler. Her drøftes forholdet mellem evt. kollision mellem barnets ret til at blive hørt og til beskyttelse. Tema 2: Samarbejdet med fagpersoner/specialister Tema 2 omfatter følgende emner: Emne 1: Fagpersonerne og disses opgaver og roller Emne 2: Faglige behandlingsplaner Emne 3: Formidling af informationer og pædagogiske observationer til myndigheder og fagpersoner Emne 1: Fagpersonerne og disses opgaver og roller Alle plejefamilier har ud over samarbejdet med kommunen og plejebarnets familie og netværk samarbejde med et antal fagpersoner. Det drejer sig om dagligt samarbejde med medarbejdere i daginstitutioner, skole, familiekonsulenter/hjemmehospædagoger, praktiserende læger m.fl. De kommunale familieplejere vil desuden kunne få et samarbejde med specialister og eksperter inden for under- 6 af 16

8 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - visningsverdenen, det sociale område og sundhedsvæsenet det kan dreje sig om Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, børnepsykiatriske afdelinger, ergo-/fysioterapeuter, talepædagoger eller andre. Underviseren kan indlede temaet med at bede deltagerne lave en øvelse, hvor de oplister de forskellige fagpersoner, der kan være involveret i et konkret plejebarns situation: Solmodellen (øvelse 2). Modellen illustrerer mangfoldigheden og kompleksiteten i barnets sag (og liv) samtidig med, at den medvirker til forståelse af kontekstbegrebet i observationsarbejdet, idet det tydeliggøres visuelt, at hver enkelt fagperson ser barnet fra forskellige vinkler. Ved opsamlingen kan man gennemgå, hvilke opgaver og roller hver enkelt fagperson kan have i den samlede opgaveløsning. Underviseren kan i øvrigt orientere om SISO (Videnscentret for sociale indsatser ved vold og seksuelle overgreb mod børn) samt om VISO (Den nationale vidensog specialrådgivningsinstitution) og i den forbindelse omtale de særlige regler for videregivelse af oplysninger i et samarbejde med VISO. Emne 2: Faglige behandlingsplaner I en børnesag med mange involverede fagpersoner figurerer mange forskellige typer af planer, idet de fleste fagpersoner udarbejder en plan for deres specifikke forløb med barnet. Nogle af disse planer benævnes handleplaner, andre behandlingsplaner, handlingsplaner el.a. Underviseren kan derfor indlede emnet med at differentiere begreberne og ikke mindst adskille servicelovens lovpligtige handleplan, der er styrende for barnets anbringelsesforløb, fra andre typer af planer. Den kendsgerning, at plejefamilien ikke uden videre har tilladelse til at se plejebarnets handleplan, er erfaringsmæssigt vanskelig at forstå, så der kan være behov for en uddybning af årsagerne hertil. Plejeforældrene skal i samarbejdet med specialister følge anvisninger i forhold til fx pædagogisk eller medicinsk behandling af plejebarnet i nogle tilfælde på en måde, som de måske ikke selv har besluttet eller er enige i. Aspekterne i dette fænomen kan gøres til genstand for refleksion og drøftelse. I undervisningen bør vægten i øvrigt lægges på at arbejde med plejefamiliernes rolle i arbejdet med de forskellige planer, der spiller sammen i et over-/underordningsforhold. I en øvelse kan deltagerne skaffe sig et overblik over planerne i deres plejebarns sag. Emne 3: Formidling af informationer og pædagogiske observationer til myndigheder og fagpersoner I det tværfaglige samarbejde skal plejeforældrene også bidrage med oplysninger til specialisters vurdering af et barns socialpædagogiske og/eller medicinske be- 7 af 16

9 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - handlingsbehov. Der ligger en grundig indføring i observation som pædagogisk metode i uddannelsen Pædagogisk arbejde i den kommunale plejefamilie. Et kort resumé af begreber kan dog være på sin plads her. Solmodellen (øvelse 2) kan anvendes til at illustrere observationers fremkomst og forskellighed i forskellige faglige kontekster i barnets arena. Andre vigtige begreber at berøre er systematik samt skelnen mellem beskrivelse, analyse og vurdering. Informationer og observationer bliver ofte videregivet ved møder, men afgivelse af skriftlige rapporter er også en af familieplejerens arbejdsopgaver. Familieplejeren bør arbejde systematisk med at nedfælde observationer om barnet. Anmodninger fra anbringende kommune om skriftlige udtalelser vil oftest blive fulgt af specifikke spørgsmål med fokus på barnets udvikling og forhold. Familieplejeren kan imidlertid med fordel lære at anvende observationsskemaer for at få øget fokus på andre temaer end dem, der måske er mest iøjnefaldende i barnets dagligdag. Skemaer findes i forskellige udgaver, fx Guldberg/Thormann i: Hånden på hjertet eller Pallesgård/Staal: Se mig. I sidstnævnte bog findes desuden inspiration til undervisning i den skriftlige del af observations-formidlingen. Ved udarbejdelse af skriftlige rapporter og udtalelser bør der være fokus på rapportens formål og modtager samtidig med, at man er opmærksom på forældrene ret til at læse materialet. Familieplejeren vil møde asymmetri i samarbejdsforholdet, idet såvel faglig som formel beslutningskompetence stort set altid vil ligge hos andre end familieplejeren. Rollen som medspiller og høringspart uden at være beslutningstager kan være svær for plejefamilien, og det foreslås, at man løbende gør refleksioner om udfordringerne heri. Tema 3: Det tværfaglige samarbejde Tema 3 omhandler følgende emner: Emne1: Det tværfaglige samarbejdes fordele og udfordringer Emne 2: Det gode møde Emne 1: Det tværfaglige samarbejdes fordele og udfordringer Emnet kan fx indledes med, at underviseren beder deltagerne om at reflektere over og give deres bud på definition og forståelse af begrebet tværfaglighed. Underviseren kan herefter i et oplæg give forslag til definitioner af den mangfoldighed af begreber, man møder i socialt og pædagogisk arbejdes terminologi: Fag, faglighed, fællesfaglighed, flerfaglighed, tværfaglighed, tværsektorielt samarbejde fx. I Yndigegn Hansens Nu trækker vi på samme hammel findes forslag til definition, forståelse og anvendelse af de mange begreber. Inspiration til under- 8 af 16

10 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - visningen i emnet kan desuden findes i Højholdt: Den tværprofessionelle praktiker og i Just/Nordentoft: Tværfaglig praksis, hvori tværfaglighed beskrives som en læreproces. Her introduceres også begrebet særfaglighed. I emnet kan underviseren også vælge at introducere domæne-teori, som den kommer til udtryk i vores handlinger. Forståelse af domæne-teorien med de tre domæner - produktionens, refleksionens og æstetikkens domæner - kan være en hjælp til forståelsen af de tværfaglige udfordringer, man møder i sit arbejde. Inspiration hertil kan fx findes i Hermansen, Løw og Petersen: Kommunikation og samarbejde i professionelle relationer. Domænerne findes i øvrigt i forskellig litteratur med forskellige betegnelser. Øvelse 3 kan anvendes ved implementering af teorien. Det tværfaglige samarbejdes formål er at sikre en helhedsvurdering og en helhedsorienteret og koordineret indsats, ydet af personer med fælles forståelse og tilgang til plejebarnets situation. Mange øjne kan kvalificere indsatsen og give en større fælles viden med færre fejlkilder, ligesom de kan mindske risikoen for overinvolvering i det konkrete barn eller familie. Plejefamilien vil i sit samarbejde med tværfaglige samarbejdspartnere møde udfordringer, der skyldes forskellig kulturel tradition, forskellige værdier og forskellige forvaltningssystemer/lovregler. Derfor er kendskab til og respekt for hinandens faglige og formelle kompetencer samt roller og delopgaver i den fælles opgaveløsning nødvendige elementer. Til nuancering af emnet kan man finde inspiration i Ejrnæs: Faglighed og tværfaglighed, hvori det konkluderes, at vurderingerne omkring et barns situation i højere grad tager udgangspunkt i personlige holdninger frem for i konkrete faggruppers fagspecifikke tænkning. I bogen findes også yderligere inspiration til teoretisering af emnet. I spørgsmålet om værdiforskelle hos forskellige faggrupper og i forskellige kontekster kan deltagerne fx præsenteres for teori om henholdsvis familiære værdier og systemværdier; dette punkt bliver særligt komplekst i plejefamiliens krydsfelt mellem profession og familie. Inspiration til denne del kan fx findes i Juul: Familien det primære sundhedssystem. Man kan til emnet arbejde med øvelse 4. Børnenes forældre er yderligere samarbejdspartnere omkring barnet. Inddragelse af forældrene som samarbejdspartner er myndighedspersonens ansvar. Temaet behandles grundigt i uddannelsen: Samarbejde med plejebarnets forældre/netværk. Emne 2: Det gode møde Emnet kan indledes med et kort oplæg om mødeteknik og mødekultur. 9 af 16

11 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Der kan skabes sammenhæng til uddannelsens øvrige temaer og emner, ikke mindst til teori om tværfaglighed, de forskellige planer m.v. Domænetænkning kan være et udmærket redskab til forståelsen. I forhold til konkret mødeteknik kan inspiration hentes i Eggersen: Om møder. I Killéns bog Omsorgssvigt det teoretiske grundlag, behandles bl.a. det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde i socialt arbejde med børn. Her behandles temaer som bl.a. mødeformål, samarbejde, hypoteseudvikling, konkretisering, struktur, konklusion og ansvarsfordeling. Temaet kan evt. afsluttes med en øvelse hvor deltagerne afholder et møde. Forslag findes i øvelse 5 og Opgaver og undervisningsmaterialer Nedenstående case kan anvendes i undervisningen. Den danner baggrund for flere af de øvelser, der er medtaget. Der er ikke angivet tidsforbrug til øvelserne, der kan anvendes på forskellige måder og i forskellige sammenhænge. Rasmus historie Den 14-årige Rasmus er i pleje hos familien Hans og Hanne Hansen. Rasmus blev anbragt hos plejefamilien, fordi hans mor og stedfar levede et turbulent liv, der forhindrede dem i at give Rasmus den fornødne omsorg og støtte. De var meget ofte borte fra hjemmet, og Rasmus besøgte ofte en nabomand, når forældrene ikke var hjemme. Rasmus har en lillesøster, Mathilde, der bor hjemme, og kommunen har efter aftale med familien indsat en familiekonsulent, der kommer i hjemmet løbende for at rådgive om opdragelse og pasning af Mathilde. Rasmus skiftede skole, da han kom i pleje, fordi plejefamilien bor i en anden by end moderen og stedfaderen. Han har store vanskeligheder med at klare det faglige i skolen. Han er i kontakt med den lokale børnepsykiatriske afdeling, hvor en børnepsykiater har stillet diagnosen Tourettes syndrom. Timerne i skolen er en udfordring for Rasmus. Han er meget urolig, ikke kun fordi han har tics og frembringer lyde, men han er også motorisk urolig, bruger tiden til at skubbe til de andre, gå omkring i lokalet m.v. De andre børn giver udtryk for, at de er trætte af Rasmus og den uro, han forårsager. Nogle af de andre børns foræl- 10 af 16

12 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - dre har henvendt sig til skolens leder med utilfredshed. Rasmus er blevet undersøgt af en psykolog fra Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i forhold til de faglige udfordringer, og psykologen har også været nogle gange i klassen med henblik på observation af Rasmus og relationen mellem ham og klassekammeraterne. Han får støttetimer af en AKT-lærer i skolens støttecenter. Hjemme i plejefamilien er han flittig med at læse lektier, som Hans hjælper ham med hver dag efter skoletid. Rasmus tager selv initiativ til at gå i gang med skolearbejdet. Han fortæller plejeforældrene, at han er glad for at gå i skole, men Hanne og Hans synes, det er underligt, at han ikke ønsker at være sammen med klassekammeraterne efter skoletid. De har fx gentagne gange foreslået ham at invitere en eller flere af drengene med hjem, men det har han ikke været interesseret i. Han ønsker heller ikke at gå til fodbold sammen med skolekammeraterne. Da Rasmus og Hans en aften sad og ordnede skolearbejdet, fortalte Rasmus pludselig om nabomanden derhjemmefra. Rasmus fortæller, at manden nærmest har en narkotika-central, hvorfra han kan skaffe de fleste former for stoffer hash og hårde stoffer. Rasmus fortæller, at der kommer mange børn på besøg hos ham, og at han tilbyder børnene bl.a. hash som belønning for at fungere som kurér for ham, når der skal bringes stoffer og penge frem og tilbage mellem ham og kunderne. Hans spørger ind til Rasmus beretning, men kan ikke helt få at vide, hvordan og i hvilket omfang Rasmus har været involveret. Den følgende morgen er Rasmus blevet forskrækket over, at han har fortalt så meget til Hans, og han beder ham om at holde oplysningerne fortroligt. Han fortæller, at han ikke er så nervøs for, at nabo-manden vil gøre ham noget, for han har altid været flink over for ham, men han er bange for de øvrige børns reaktion. Hans lovede ham at tie stille, men da han senere kom til at drøfte situationen med Hanne, kom de i tvivl om, hvorvidt de burde fortælle det til kommunen. Ved et nyligt afholdt møde på skolen, hvori Hans og Hanne Hansen deltog, fremkom klasselæreren med et forslag om, at Rasmus skulle skifte til en specialklasse på en nærliggende skole, hvor man efter lærerens opfattelse bedre vil kunne hjælpe Rasmus. Familieplejekonsulenten har efter at have modtaget oplysningerne fra plejefamilien sammen med familiens sagsbehandler forelagt problemstillingen for Rasmus forældre. De er modstandere af, at Rasmus bliver flyttet, ikke mindst fordi han har skiftet skole 4 gange i de knapt syv år, han har gået i skole. Skolen har i øvrigt i forbindelse med drøftelserne om skoleplacering bedt plejefamilien om oplysninger fra deres samarbejde med børnepsykiatrien. 11 af 16

13 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Øvelse til tema 1 Øvelse 1: Tavshedspligt/underretningspligt i det tværfaglige samarbejde På baggrund af historien om Rasmus skal I i gruppen drøfte følgende: 1. Hvordan forholder I jer som plejefamilie til tavshedspligten i samarbejdet med medarbejdere fra kommunen, skolen, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning og børnepsykiatrien. Hvad må I sige, hvad må I ikke sige? 2. Er der forhold, som giver jer anledning til at have underretningspligt? Hvordan vil I i givet fald gribe situationen an? Øvelse til tema 2 Øvelse 2: Solmodellen Øvelsen foretages individuelt eller parvis. Tegn en sol og skriv jeres plejebarns navn i solen. I skal nu sætte stråler på solen og på hver solstråle placere én af de fagpersoner, der på den ene eller anden måde er involveret i barnets sag. Tegningen medtages i plenum, hvor underviseren samler op på øvelsen. Øvelser til tema 3 Øvelse 3: Domæne-tænkning Øvelsen foretages først individuelt og dernæst to og to. Med udgangspunkt i historien om Rasmus og afholdelsen af det tværfaglige møde skal du anvende domæneteorien som forståelsesramme. Du skal derfor vurdere de tre forskellige domæner i forhold til de enkelte elementer i sagen og spillet om den. Det drejer sig om produktionens, refleksionens og æstetikkens domæner. Tænk først over opgaven selv. Gå derefter sammen to og to. I skal nu på skift være fortæller og lytter i forhold til hinandens vurderinger. Lytterens opgave er at støtte fortælleren i at give et så nuanceret billede af situationen som muligt. 12 af 16

14 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Øvelse 4: System- og familieværdier Lav en liste over de værdier, som du synes, er fremherskende i en familie tag evt. udgangspunkt i din egen familie. Lav herefter en liste over de værdier, som du finder fremherskende systemværdier dvs. de værdier, som du finder hos myndigheds- og andre fagpersoner. Brug først lidt tid på at lave dine egne lister og sammenholde de to værdisæt. Herefter går I sammen to og to (evt. fire og fire) for at diskutere og sammenholde hinandens lister. Øvelse 5: Tværfagligt møde: Gruppeopgave. Der skal holdes et møde, hvor der skal tages stilling til Rasmus skolegang. Skal han fx skifte skole, eller hvad skal der ske? Ved løsning af opgaven skal indgå jeres overvejelser om de forskellige faggruppers faglighed, roller og beslutningskompetence. Selv om det ikke er jer, der skal træffe beslutningerne, får I nu mulighed for at tage stilling til følgende: Hvem synes I skal deltage i mødet? Hvor synes I, at mødet skal holdes? Skal der laves en dagsorden (og af hvem)? Skal der skrives et referat? I givet fald af hvem? Af hvem og hvordan skal konklusionerne meldes ud og til hvem? Øvelse 6: Rollespil tværfagligt møde Lav et rollespil med de deltagere, som I har bestemt skal deltage (øvelse 4). Spillet kan evt. struktureres, så der etableres grupper for hver af de deltagende i spillet. Der er så mulighed for, at spillerne kan skiftes, eller at man supplerer hinanden evt. kan rollen gå på skift. Der gives tid til forberedelse af spillet, og i forberedelsen skal indgå overvejelser om de forskellige faggruppers faglighed, roller og beslutningskompetence. 13 af 16

15 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Efter spillet Underviseren samler op ved at høre deltagerne om deres oplevelser af opgaven og trækker de vigtigste elementer sammen og sammenholder med teorien. 4. Litteraturliste mv. Her er medtaget et udvalg af litteratur. Bøger Bo, Karen Asta; Guldager, Jens; Zeeberg, Birgitte: Udsatte børn et helhedsperspektiv, Akademisk Forlag 2012 Eggersen, Robert: Om møder, Eggersens Forlag, 2000 Ejrnæs, Morten: Faglighed og tværfaglighed, Akademisk Forlag, 2008 Just, Eva; Nordentoft, Helle Merete: Tværfaglig praksis, Hans Reitzel, 2012 Hansen, Carsten Yndigegn: Nu trækker vi på samme hammel, Socialministeriet 1999 Hermansen, Mads; Løw, Ole; Petersen, Vibeke: Kommunikation og samarbejde - i professionelle relationer, alinea 2004 Højholdt, Andy: Den tværprofessionelle praktiker, Hans Reitzel, 2009 Juul, Jesper: Familien det primære sundhedssystem, The Kempler Institute of Scandinavia, 1989 Killén, Kari: Omsorgssvigt det teoretiske grundlag, kap. 19, Hans Reitzel, 2010 Killén, Kari: Omsorgssvigt praksis og ansvar, Hans Reitzel, 2012 Lind, Lene; Mosholt, Birger; Schultz, Elsebet: To verdener, Hans Reitzel, 1997 Lauvås, Kirsti; Lauvås, Per: Tværfagligt samarbejde, KLIM,2006 Nielsen, Henrik Egelund: TABUKA tidligere anbragtes bud på kvalitet i anbringelsen af børn og unge, Forlaget Børn og Unge, af 16

16 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Pallesgård, Kirsten; Larsen, Ove Staal: Se mig - om observation og udredning. Frydenlund 2001 Artikler Historien om Amy, Adolphsen, Bente: 12-årige gøres medansvarlige for kommunens indsats, (Nordisk forening mot barnemishandling og omsorgssvikt). Bente Adolphsen: Børnesamtaler rettighed, pligt eller overgreb?, Socialrådgiveren nr. 15., 2011 Ejrnæs, Morten: Myten om faglig enighed, Uden for nummer, nr. 9, 5. årgang, 2004 Molly, Asbjørn og Olsen, Thorkild: De tre domæner en guide for kontekstnavigatører, Lov og regler FN s konvention om barnets rettigheder, findes fx på Lov om social service (www.retsinfo.dk) Vejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familier, vejledning nr. 11 af 15. februar 2011, Håndbog om Barnets Reform, Servicestyrelsen, 2011 Vejledning nr. 86 af 30. november 2006 (Gennemgang af reglerne om tavshedspligt), Jappe, Leif: Børn- og ungehåndbogen, Frydenlund (seneste udgave udkommer 1 gang årligt) Persondataloven (www.retsinfo.dk) Forvaltningsloven (www.retsinfo.dk) Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (www.retsinfo.dk) Hjemmesider (Socialministeriet) Her findes lov og regler, bl.a. en oversigt over børns klagemuligheder 15 af 16

17 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - (Henvender sig til børn) (bl.a. om bisidderordningen) (Plejefamiliernes Landsforening) (Det nationale Forskningscenter for Velfærd) (Nuværende og tidligere anbragte unge) 16 af 16

1. Uddannelsens sammenhæng til jobområde (FKB) Moder-FKB: 2629 Pædagogisk arbejde med børn og unge. Arbejdsfunktioner

1. Uddannelsens sammenhæng til jobområde (FKB) Moder-FKB: 2629 Pædagogisk arbejde med børn og unge. Arbejdsfunktioner Uddannelsens titel: Tværfagligt samarbejde i kommunal familiepleje Inspirationsmaterialet er udviklet af: Kirsten Pallesgård SOSU Nord 72218285/31647251 1. Uddannelsens sammenhæng til jobområde (FKB) Moder-FKB:

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration Tværfagligt samarbejde om plejebarnet 45313 Udviklet af: Irene

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration 45315 Udviklet af: Irene Rasmussen Klosterbanken 54 4200 Slagelse

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Samarbejde med plejebarnets forældre/netværk 47468 Udviklet af: Kirsten Pallesgård

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning 40157 Udviklet af: Irene Rasmussen Klosterbanken 54 4200 Slagelse Tlf.: 58548048

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale Familieplejere, pædagogik og samarbejde 42661 Juni 2005 EFTERUDDANNELSESUDVALGET

Læs mere

SISO 2011. v. Anne Melchior Hansen, faglig leder SISO ame@servicestyrelsen.dk tlf. 51378304

SISO 2011. v. Anne Melchior Hansen, faglig leder SISO ame@servicestyrelsen.dk tlf. 51378304 Kommunernes rolle i det koordinerende myndighedsarbejde. Barnets reform og kommunernes beredskabsarbejde vedr. koordineret håndtering af sager, hvor børn udsættes for vold og seksuelle overgreb. SISO 2011

Læs mere

Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder

Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret 2011 Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Forord 3 Formål og værdier 4 Netværksmødet 5 Børn og unge med særlige behov

Læs mere

MELLEMKOMMUNALE UNDERRETNINGER

MELLEMKOMMUNALE UNDERRETNINGER MELLEMKOMMUNALE UNDERRETNINGER Når familier med udsatte børn og unge flytter mellem kommuner Udgivet af: Socialministeriet Juni 2011 KOLOFON Af Socialministeriet Juni, 2011 Pjecen er alene udgivet elektronisk

Læs mere

UNDERRETNING. En vejledning i, Hvordan man i praksis griber det an.

UNDERRETNING. En vejledning i, Hvordan man i praksis griber det an. UNDERRETNING. En vejledning i, Hvordan man i praksis griber det an. Allerød kommune Familieafdelingen 2011 1 Indholdsfortegnelse: 1. Baggrunden for Familieafdelingens vejledning om underretningspligt S..3.

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration 44786 Udviklet af: Lise Knokgård og Jørgen Mohr Poulsen Social-

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Arbejdet med anbragte børns livshistorie 40624 Udviklet af: Irene Rasmussen Klosterbanken

Læs mere

Tværprofessionelt samarbejde helhedssyn - udfordringer og muligheder v/morten Ejrnæs, Sociolog, lektor ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde

Tværprofessionelt samarbejde helhedssyn - udfordringer og muligheder v/morten Ejrnæs, Sociolog, lektor ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde Tværprofessionelt samarbejde helhedssyn - udfordringer og muligheder v/morten Ejrnæs, Sociolog, lektor ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde Disposition: 1. Tværprofessionelt samarbejde 2. Faglighed

Læs mere

Vejledning for undervisere og studerende til. Myndighed og leverandør samspil og aftaler i socialt arbejde med udsatte børn og unge

Vejledning for undervisere og studerende til. Myndighed og leverandør samspil og aftaler i socialt arbejde med udsatte børn og unge Vejledning for undervisere og studerende til Myndighed og leverandør samspil og aftaler i socialt arbejde med udsatte børn og unge Hermed fremsendes en vejledning til rapporten Myndighed og leverandør

Læs mere

Svar på forespørgsel vedr. tilsyn med plejefamilier / døgninstitutioner og opholdssteder:

Svar på forespørgsel vedr. tilsyn med plejefamilier / døgninstitutioner og opholdssteder: Til Børne- og ungdomsudvalget Familierådgivningen, Glesborg Dato: 22.8.11 Reference: Socialkonsulenterne Direkte telefon: 89593135 89591871 E-mail: me@norddjurs.dk lonem@norddjurs.dk Svar på forespørgsel

Læs mere

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Pjecen handler om dig! Du har fået denne pjece, fordi du ikke skal bo hjemme hos dine forældre i en periode.

Læs mere

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Til forældre og borgere Roskildemodellen Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Indhold Forord Forord side 2 Roskildemodellen stiller skarpt på børn og unge side 3 At

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Kontakt med sindslidende borgere i hjemmeplejen mm 40933 Udviklet af: Asta Nielsen

Læs mere

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Pjecen handler om dig! Du har fået denne pjece, fordi du ikke skal bo hjemme hos dine forældre i en periode.

Læs mere

Emne. Familie og Børn. Dato. Familieplejeafsnittet og rådgivere

Emne. Familie og Børn. Dato. Familieplejeafsnittet og rådgivere Familie og Børn Familieplejeafsnittet og rådgivere Emne Procedure for det personrettede tilsyn med anbragte børn og unge i plejefamilier, netværksfamilier, socialpædagogiske opholdssteder, døgninstitutioner,

Læs mere

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Juni 2009 Regional udmøntning af Danske Regioners kvalitetsstandard 1.3 om individuelle planer Indhold Hvorfor denne pjece? 4

Læs mere

Bilag 2. Hovedpunkter i anbringelsesreformen:

Bilag 2. Hovedpunkter i anbringelsesreformen: Bilag 2 Hovedpunkter i anbringelsesreformen: 1. Tidlig og sammenhængende indsats. Forebyggelse og en tidlig indsats er af afgørende betydning for at sikre udsatte børn og unge en god opvækst. Anbringelsesreformen

Læs mere

131021-Case IB_2-Løsning.docx - 21.10.2013 side: 1 af 7

131021-Case IB_2-Løsning.docx - 21.10.2013 side: 1 af 7 131021-Case IB_2-Løsning.docx - 21.10.2013 side: 1 af 7 Case - Ib 10 år Problematik omkring mulig skilsmisse - Drengen er utryg og uvidende omkring forældrenes situation. - Det fylder meget i hans liv

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale Sorg- og krisearbejde i omsorgs- og pæd. område 44312 Udviklet af: Jonna Rosenkilde

Læs mere

Beredskabet i Bornholms Regionskommune. Ved viden eller mistanke om overgreb mod børn og unge

Beredskabet i Bornholms Regionskommune. Ved viden eller mistanke om overgreb mod børn og unge Beredskabet i Bornholms Regionskommune Ved viden eller mistanke om overgreb mod børn og unge 8.30-8.45 Kaffe/ brød og velkomst og præsentation af formålet med dagen V/Vibeke Juel Blem 8.45-9.15 Hvad er

Læs mere

STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE

STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken 2016-2020 Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Indsatser i daginstitutionerne

Læs mere

Børns retssikkerhed vurderet på baggrund af

Børns retssikkerhed vurderet på baggrund af Børns retssikkerhed vurderet på baggrund af Ankestyrelsens seneste undersøgelser v/ ankechef Henrik Horster 2 Definition på begrebet retssikkerhed Tidligere ombudsmand Lars Nordskov Nielsen har givet følgende

Læs mere

Overvejelser på baggrund af forskningsprojektet:

Overvejelser på baggrund af forskningsprojektet: . Fyraftensmøde 18.03.2010 og 22.03.2010 myter om forskellige holdninger i det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde og om hvordan man kan bruge uenigheder konstruktivt v/morten Ejrnæs, Institut for

Læs mere

REGLER OM UNDERRETNINGS- PLIGT

REGLER OM UNDERRETNINGS- PLIGT REGLER OM UNDERRETNINGS- PLIGT REGLER OM UNDERRETNINGSPLIGT I dette kapitel beskriver vi indledningsvist reglerne for underretningspligt. Efterfølgende kan du læse mere om, hvordan du og din leder i praksis

Læs mere

HAR DIT BARN BRUG FOR HJÆLP

HAR DIT BARN BRUG FOR HJÆLP Borgercenter Børn og Unge har modtaget en henvendelse om bekymring for dit barn. HAR DIT BARN BRUG FOR HJÆLP? INFORMATION TIL FORÆLDREMYNDIGHEDSINDEHAVERE 1 Du er kommet i kontakt med Borgercenter Børn

Læs mere

Undersøgelse af plejefamilieområdet. Juni 2012

Undersøgelse af plejefamilieområdet. Juni 2012 Undersøgelse af plejefamilieområdet Juni 2012 Dagsorden 1. Opdrag 2. Tilrettelæggelse af projektet 3. Resultater Organisering Tilbudsvifte Plejebørn Plejefamilier Rekruttering og matchning Sagsbehandling

Læs mere

Analyse af Langebyhus

Analyse af Langebyhus NOTAT Dato 24.04.2009 Analyse af Langebyhus Familieudvalget vedtog på sit møde den 14. januar 2009 at der skulle foretages en analyse af Langebyhus. Af kommissoriet fremgår følgende: Der ønskes en analyse

Læs mere

Kom i form med Barnets Reform. Barnets reform. v. Elisabeth Marian Thomassen, Servicestyrelsen Jessie Brender Olesen, KL

Kom i form med Barnets Reform. Barnets reform. v. Elisabeth Marian Thomassen, Servicestyrelsen Jessie Brender Olesen, KL Kom i form med Barnets Reform Barnets reform v. Elisabeth Marian Thomassen, Servicestyrelsen Jessie Brender Olesen, KL Hvorfor Barnets Reform? Stor politisk bevågenhed Det koster mange penge Det griber

Læs mere

Tilsynsenhedens Årsrapport 2013. Center for børn og forebyggelse Plejefamilier

Tilsynsenhedens Årsrapport 2013. Center for børn og forebyggelse Plejefamilier TILSYNSENHEDEN Tilsynsenhedens Årsrapport 2013 Center for børn og forebyggelse Plejefamilier Afdelingsleder Pia Strandbygaard Tilsynsførende Else Hansen Tilsynsførende Dorthe Noesgaard Tilsynsførende Joan

Læs mere

Helhedssyn og det tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet

Helhedssyn og det tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet Integrationsfaggruppen inviterer til konference og generalforsamling 22. marts 2010. Den tværfaglige integrationsindsats Overvejelser

Læs mere

Bedre Tværfaglig Indsats. -kort fortalt

Bedre Tværfaglig Indsats. -kort fortalt Bedre Tværfaglig Indsats -kort fortalt Om pjecen Denne pjece giver en kort introduktion til den samarbejdsmodel kaldet Bedre Tværfaglig Indsats, som skal styrke en helhedsorienteret og tidlig indsats overfor

Læs mere

Inspirationsguide. Til arbejdet med primær forebyggelse af overgreb mod børn og unge. Center for Børn og Familie

Inspirationsguide. Til arbejdet med primær forebyggelse af overgreb mod børn og unge. Center for Børn og Familie Inspirationsguide Til arbejdet med primær forebyggelse af overgreb mod børn og unge Center for Børn og Familie Indhold Indledning... 3 Primær og sekundær forebyggelse... 3 Primær forebyggelse... 3 Forebyggelse

Læs mere

Vejledning vedrørende underretning om børn og unge

Vejledning vedrørende underretning om børn og unge Til fagprofessionelle Vejledning vedrørende underretning om børn og unge Hvad siger loven? Alle offentligt ansatte har skærpet underretningspligt (servicelovens 153). Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330

Læs mere

Børn- og Familieafdelingen Assens Kommune. Børn- og Familiechef Morten Madsen Leder af Børn og Unge, familieplejeafsnittet Lene Stokholm

Børn- og Familieafdelingen Assens Kommune. Børn- og Familiechef Morten Madsen Leder af Børn og Unge, familieplejeafsnittet Lene Stokholm Børn- og Familieafdelingen Assens Kommune Til: Fra: Børn- og Familiechef Morten Madsen Leder af Børn og Unge, familieplejeafsnittet Lene Stokholm Dato: 12. oktober 2012 Overgrebspakken Socialministeriet

Læs mere

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune.

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune. Internt notatark Social- og Sundhedsforvaltningen Stab for rådgivningsområdet Dato 7. oktober 2013 Sagsnr. 13/18875 Løbenr. 162191/13 Sagsbehandler Bettina Mosegaard Brøndsted Direkte telefon 79 79 27

Læs mere

Status på familieplejeområdet 2013

Status på familieplejeområdet 2013 Status på familieplejeområdet 2013 Center Familie og Handicap - Godkendelse og Tilsyn (GoT). Familieplejeområdet arbejder ud fra følgende love: Lov om social service 66 stk. 1 og 2, jf. stk. 1, der omhandler

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration 44789 Udviklet af: Asta Nielsen Social- og Sundhedsskolen Gjesinglund

Læs mere

Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder

Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder Vejledning i at holde netværksmøder - Til medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Høje-Taastrup Kommune Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder Netværksmødet Denne vejledning er

Læs mere

Dialogmøde. I denne pjece forklares hvad et dialogmøde er, hvem der kan indkaldes, hvornår der kan indkaldes til dialogmøde og hvordan der indkaldes.

Dialogmøde. I denne pjece forklares hvad et dialogmøde er, hvem der kan indkaldes, hvornår der kan indkaldes til dialogmøde og hvordan der indkaldes. Dialogmøde. Indledning: Forskning viser, at jo tidligere, der sættes ind, når et barn eller en ung mistrives, jo mere effektfuld bliver indsatsten. Forskning viser også, at inddragelsen af andre faggrupper,

Læs mere

Information til pleje- og aflastningsfamilier

Information til pleje- og aflastningsfamilier Informion til pleje- og aflastningsfamilier Struer Kommune Børne- og Familiecentret Revideret maj 2011 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR Indholdsfortegnelse FORVENTNINGER TIL PLEJE- OG AFLASTNINGSFAMILIER...3

Læs mere

Kære samarbejdspartnere og andre relevante personer. Dette dokument er en guide, hvis du skal lave en underretning.

Kære samarbejdspartnere og andre relevante personer. Dette dokument er en guide, hvis du skal lave en underretning. 1 Januar 2011 Kære samarbejdspartnere og andre relevante personer. Dette dokument er en guide, hvis du skal lave en underretning. Børn og Unge vil gerne præcisere, at hvis du ved forebyggende og tværfagligt

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Arbejdet med efterværn i forhold til anbragte unge 42921 Udviklet af: Kirsten

Læs mere

HVAD SIGER LOVEN? SUNDHEDSLOVEN LOVGIVNING OM BØRN I DAGTILBUD

HVAD SIGER LOVEN? SUNDHEDSLOVEN LOVGIVNING OM BØRN I DAGTILBUD HVAD SIGER LOVEN? HVAD SIGER LOVEN? Som fagperson i Børne- Familieforvaltningen er der forskellige lovgivninger og bekendtgørelser, som danner rammen for indsatsen og vores samarbejde omkring børn og unge.

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning Inspirationsmateriale til undervisning Samarbejde med pårørende til unge/voksne i døgntilbud 40627 Udviklet af: Elisabeth Hefda Dyrnæsvej 6F 4700 Næstved Tlf.: 55734009 Januar 2009 1. Uddannelsesmålets

Læs mere

Bedre Tværfaglig Indsats. kort fortalt

Bedre Tværfaglig Indsats. kort fortalt Bedre Tværfaglig Indsats kort fortalt Om pjecen Denne pjece giver en kort introduktion til samarbejdsmodellen Bedre Tværfaglig Indsats, som skal styrke en helhedsorienteret og tidlig indsats overfor udsatte

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Forebyggende arbejde for og med udsatte unge 42172 Udviklet af: Puk Kejser UCC,

Læs mere

Ballerupmodellen. Den foregribende indsats over for risikobørn og unge

Ballerupmodellen. Den foregribende indsats over for risikobørn og unge Ballerupmodellen Den foregribende indsats over for risikobørn og unge Indhold Ballerupmodellen 03 Risikobørn/unge hvem er de? 04 Ballerupmodellens proces 06 Systematiseret observation 07 De tværfaglige

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Inkluderende aktiviteter og fællesskaber i klubber 42171 Udviklet af: Puk Kejser

Læs mere

Netværksanbringelser aflønnes ikke med vederlag, men kun med omkostningsdelen.

Netværksanbringelser aflønnes ikke med vederlag, men kun med omkostningsdelen. Bliv plejefamilie. Familiepleje tilbydes til børn og unge med et særligt støttebehov, hvor det skønnes, at anbringelse uden for eget hjem er nødvendig. Barnet eller den unge flytter ind hos plejefamilien,

Læs mere

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side

Læs mere

Aftale om Barnets Reform

Aftale om Barnets Reform Aftale om Barnets Reform Langt de fleste børn i Danmark vokser op i gode og trygge omgivelser med forældre, som støtter dem gennem opvæksten. Desværre er dette ikke tilfældet for alle børn. Nogle børn

Læs mere

Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 488 Offentligt LUKKEDE FAMILIER

Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 488 Offentligt LUKKEDE FAMILIER Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 488 Offentligt LUKKEDE FAMILIER Handlemuligheder, når familier med udsatte børn ikke vil samarbejde med kommunen Udgivet af: Socialministeriet

Læs mere

Juli 2013. Generel godkendelse af kommunale plejefamilier

Juli 2013. Generel godkendelse af kommunale plejefamilier Juli 2013 Generel godkendelse af kommunale plejefamilier Indledning Frederikssund Kommune skal som beliggenhedskommune godkende og føre tilsyn med de generelt egnede plejefamilier og generelt egnede kommunale

Læs mere

Professionel familiepleje

Professionel familiepleje Professionel familiepleje Nyt tiltag - En ny mulighed for anbringelse Professionel familiepleje åbner en ny mulighed for kommunernes anbringelse af børn og unge med særlige behov for pleje og omsorg. Professionel

Læs mere

Overvejelser om en ny anbringelsesstrategi

Overvejelser om en ny anbringelsesstrategi Overvejelser om en ny anbringelsesstrategi 1. Hvornår er det bedst for barnet eller den unge at blive anbragt uden for hjemmet? 2. Hvilken effekt/forandring ønskes opnået med en anbringelse uden for hjemmet?

Læs mere

Unge og rusmidler - hvordan griber vi det an?

Unge og rusmidler - hvordan griber vi det an? Unge og rusmidler - hvordan griber vi det an? I er mange i jeres kommune, der er i berøring med unge med rusmiddelproblemer. Men I har vidt forskellige opgaver, fagkompetencer og jeres arbejdspladser er

Læs mere

Temamøde i BU 11. februar 2014

Temamøde i BU 11. februar 2014 Temamøde i BU 11. 1 stevns kommune 50-undersøgelse Almen indsat i normalsystemet F.eks. Daginstitutioner Skoler SFO Klubber Almen forebyggende indsat F.eks. Sundhedspleje Praktiserende læger Screeninger

Læs mere

Tværfaglighed. i socialt arbejde Oplæg om relationsprofessionernes faglighed og tværfaglighed

Tværfaglighed. i socialt arbejde Oplæg om relationsprofessionernes faglighed og tværfaglighed i socialt arbejde Oplæg om relationsprofessionernes faglighed og tværfaglighed v/morten Ejrnæs, Institut for Sociologi, Socialt arbejde og Organisation, Aalborg Universitet Overvejelser på baggrund af

Læs mere

Nyhedsbrev Marts 2015

Nyhedsbrev Marts 2015 Nyhedsbrev Marts 2015 Kære aflastnings- og plejefamilier I skrivende stund pibler foråret frem med en altid livsbekræftende styrke. Men det er ikke kun foråret der kan bringe jer fornyet energi i det svære

Læs mere

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen juni 2012 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen juni 2012 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen juni 2012 Kvalitetsstandard BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 11. oktober 2012 Acadre dok.: 141148-12 INDHOLD INDLEDNING 3 SERVICELOVENS

Læs mere

ARBEJDSPLADSKURSER. Det gode og effektive møde

ARBEJDSPLADSKURSER. Det gode og effektive møde ARBEJDSPLADSKURSER Det gode og effektive møde Vi kender alle til at få en mødeindkaldelse med dagsordenspunkter, som kan være svære at gennemskue nytten af eller til et møde hvor vi aldrig kommer frem

Læs mere

Lige muligheder for alle børn? Socialt udsatte børn indsats og effekt. Jill Mehlbye AKF

Lige muligheder for alle børn? Socialt udsatte børn indsats og effekt. Jill Mehlbye AKF Lige muligheder for alle børn? Socialt udsatte børn indsats og effekt Jill Mehlbye AKF Hvorfor er styrkelsen af indsatsen nødvendig? Lige muligheder for alle børn Den sociale arv slår stadig stærkt igennem

Læs mere

Oplæg 7. april 2011. Lars Traugott-Olsen. 7. april 2011 Lars Traugott-Olsen

Oplæg 7. april 2011. Lars Traugott-Olsen. 7. april 2011 Lars Traugott-Olsen Oplæg 7. april 2011 Lars Traugott-Olsen Hvad gennemgår vi? Den skærpede underretningspligt i SEL 153 SSD-samarbejdet i SEL 49a Hvis vi når det et par udvalgte ændringer fra Barnets Reform Hovedtræk af

Læs mere

Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden

Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden Beredskab og retningslinjer Kultur og Familieforvaltningen www.skive.dk Indholdsfortegnelse: Indledning... s. 2 Bekymring, mistanke

Læs mere

Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014

Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014 Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014 Helhedsbetragtning Helhedsvurdering Helhedssyn Helhedsvisitation Hvad siger juraen? krav og udfordringer?

Læs mere

NOTAT. Redegørelse vedrørende tilsyn og godkendelse med gelsessteder for børn og unge

NOTAT. Redegørelse vedrørende tilsyn og godkendelse med gelsessteder for børn og unge NOTAT Redegørelse vedrørende tilsyn og godkendelse med gelsessteder for børn og unge 31. maj 2012 Sagsbehandler: LB Dok.nr.: 2012/0060786-2 Børne- og Ungestaben Godkendelse I henhold til Servicelovens

Læs mere

Det forudsættes, at kommunens tilbud til børn og unge med særlige behov skal baseres på aktuel viden og dokumentation af effekt.

Det forudsættes, at kommunens tilbud til børn og unge med særlige behov skal baseres på aktuel viden og dokumentation af effekt. Standarder for sagsbehandlingen vedrørende opfølgning og evaluering af resultaterne af den konkrete indsats Politisk målsætning vedr. opfølgning og evaluering af resultaterne af den konkrete indsats Det

Læs mere

Familier, børn og unge og socialt arbejde

Familier, børn og unge og socialt arbejde Socialrådgiveruddannelsen Institut for Sociologi og Socialt arbejde Modul nr. 3.3.3. Jura (14. januar 2013) Modultema Semester Årgang/Hold Familier, børn og unge og socialt arbejde 2. semester SOC 2012

Læs mere

Barnets Reform. Diakonhøjskolen i Århus 24. Februar 2011 Jane Røhl

Barnets Reform. Diakonhøjskolen i Århus 24. Februar 2011 Jane Røhl Barnets Reform Diakonhøjskolen i Århus 24. Februar 2011 Jane Røhl 1 Program Introduktion til barnets reform Forståelsesramme Udvalgte bestemmelser fra barnets reform i lov om social service Hvad mon ændringerne

Læs mere

VEJLEDNING TIL UNDERVISERE

VEJLEDNING TIL UNDERVISERE Inspiration til arbejdet med børnefaglige VEJLEDNING TIL UNDERVISERE 1 Titel: Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og. Vejledning til undervisere. Forfatter: Indhold udarbejdet af Rambøll

Læs mere

Indhold DEL 1 DEN ORGANISATORISKE RAMME DEL 2 ARBEJDET MED GRUPPER OG KLASSER. Forord

Indhold DEL 1 DEN ORGANISATORISKE RAMME DEL 2 ARBEJDET MED GRUPPER OG KLASSER. Forord Indhold Forord DEL 1 DEN ORGANISATORISKE RAMME Folkeskolen i en ny kontekst... 15... 21 Implementering i den lokale praksis... 29 Samarbejdsrelationer... 36 Kommunikation... 41 Kollegial vejledning...

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning Inspirationsmateriale til undervisning 42918 Udviklet af: Marianne Svanholt Professionshøjskolen UCC, AMU efteruddannelse Sydhavns Plads 4 2450 København SV Tlf.: 4189 8130 Februar 2011 1. Uddannelsesmålets

Læs mere

Allégårdens Rusmiddelpolitik

Allégårdens Rusmiddelpolitik Allégårdens Rusmiddelpolitik Ungecentret Allegården forholder sig aktivt til de anbragte unges brug af rusmidler. Det betyder, at unge, der bor på Allégården, kan forvente, at de kommer til at forholde

Læs mere

Danmark. Indledning. Ansvarsfordeling mellem stat, region og kommune NOTAT. Tilbud til udsatte børn og unge i Danmark

Danmark. Indledning. Ansvarsfordeling mellem stat, region og kommune NOTAT. Tilbud til udsatte børn og unge i Danmark NOTAT Titel Fra: Til: Tilbud til udsatte børn og unge i Danmark Elisabeth Marian Thomassen, Servicestyrelsen, Danmark Valuta för pengarna? Kvalitetssäkring och uppföljning av barns uppväxtvillkor i nordiska

Læs mere

Ankestyrelsens undeersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hoveddresultater september 2014

Ankestyrelsens undeersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hoveddresultater september 2014 Ankestyrelsens undersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hovedresultater september 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1 Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner sammenfatning

Læs mere

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011.

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011. Demenspolitik Hedensted Kommune Senior Service Marts 2011. Overordnede mål for demensindsatsen: Den overordnede målsætning for hjælpen og støtten til demensramte borgere i Hedensted Kommune: at understøtte

Læs mere

Informationsmøde vedr. kommende plejefamilier

Informationsmøde vedr. kommende plejefamilier Informationsmøde vedr. kommende plejefamilier Informationsaften At I bliver mere sikre på, at træffe en vigtig beslutningen om at blive plejefamilie Hvad godkendelsesprocessen vil indeholde og hvilke opgavetyper

Læs mere

Det tværfaglige samarbejde i. Fredensborg Kommune. Information til forældre

Det tværfaglige samarbejde i. Fredensborg Kommune. Information til forældre Det tværfaglige samarbejde i Fredensborg Kommune Information til forældre Kære Forældre Glade børn er fundamentet for arbejdet med børn og unge i Fredensborg Kommune. Fredensborg Kommune arbejder målrettet

Læs mere

Kvalitetsstandarder for arbejdet med børn i familiepleje

Kvalitetsstandarder for arbejdet med børn i familiepleje Kvalitetsstandarder for arbejdet med børn i familiepleje Denne informationspjece henvender sig til sagsbehandlere, politikere og andre interesserede i børn- og ungeområdet i kommunerne. Informationspjecen

Læs mere

Retningslinjer ved mistanke eller viden om seksuelle overgreb eller vold begået mod børn og unge under 18 år.

Retningslinjer ved mistanke eller viden om seksuelle overgreb eller vold begået mod børn og unge under 18 år. Retningslinjer ved mistanke eller viden om seksuelle overgreb eller vold begået mod børn og unge under 18 år. Indledning: Kerteminde kommune har udviklet et beredskab, som dels består af et specialistteam

Læs mere

TILSYNSFAGLIG UNDERVISNINGSDAG 2015 HANDOUT. Plejefamilier Eksempler Principper. Tema 1 Uddannelse og beskæftigelse Tema 5 Kompetencer

TILSYNSFAGLIG UNDERVISNINGSDAG 2015 HANDOUT. Plejefamilier Eksempler Principper. Tema 1 Uddannelse og beskæftigelse Tema 5 Kompetencer TILSYNSFAGLIG UNDERVISNINGSDAG 2015 HANDOUT Plejefamilier Eksempler Principper Tema 1 Uddannelse og beskæftigelse Tema 5 Kompetencer 1 Eksempel A på Tema 1 TEMA 1 Uddannelse og beskæftigelse KRITERIE 1

Læs mere

BØRNERÅDETS HØRINGSSVAR VEDR. BETÆNKNING OM RETSSIKKERHED I ANBRINGELSESSAGER NR. 1463

BØRNERÅDETS HØRINGSSVAR VEDR. BETÆNKNING OM RETSSIKKERHED I ANBRINGELSESSAGER NR. 1463 Side 1 af 5 Socialministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K 1. marts 2006 BØRNERÅDETS HØRINGSSVAR VEDR. BETÆNKNING OM RETSSIKKERHED I ANBRINGELSESSAGER NR. 1463 Børnerådet takker for muligheden for

Læs mere

Plejefamilier med særlige opgaver

Plejefamilier med særlige opgaver Plejefamilier med særlige opgaver Erfaringer fra udviklingsprojektet Deloitte Consulting 6. februar 2014 Indhold Kort om udviklingsprojektet Resultater og gode råd: Rekruttering og godkendelse Matchning

Læs mere

Socialudvalget tog d. 31. august 2016 Socialforvaltningens handleplan for styrket myndighedsindsats i sociale børnesager i København til efterretning.

Socialudvalget tog d. 31. august 2016 Socialforvaltningens handleplan for styrket myndighedsindsats i sociale børnesager i København til efterretning. KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen NOTAT Til Socialudvalget Anbringelsessager i København Socialudvalget tog d. 31. august 2016 Socialforvaltningens handleplan for styrket myndighedsindsats i sociale

Læs mere

Politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn i de undertegnede private institutioner, som alle ligger i Kolding Kommune.

Politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn i de undertegnede private institutioner, som alle ligger i Kolding Kommune. Politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn i de undertegnede private institutioner, som alle ligger i Kolding Kommune. INDLEDNING I oktober 2013 kom der en lovgivningsændring, der kaldes

Læs mere

Forundersøgelse og godkendelse

Forundersøgelse og godkendelse Forundersøgelse og godkendelse Lovgrundlag Typer af plejefamilier: Der findes tre forskellige typer af plejefamilier jf. Servicelovens 66 Alm. Plejefamilier Kommunale plejefamilier Plejefamilier er en

Læs mere

Inspirationsmateriale til SAGSBEHANDLERE

Inspirationsmateriale til SAGSBEHANDLERE Inspirationsmateriale til SAGSBEHANDLERE Carsten Kirk Alstrup 1 Flere teenagere kan anbringes i familiepleje Dette inspirationsmateriale er udarbejdet specielt til dig, der som sagsbehandler skal tage

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Tværprofessionelt samarbejde om børn med nedsat funktionsevne set fra fysio- og ergoterapeuters perspektiv

Tværprofessionelt samarbejde om børn med nedsat funktionsevne set fra fysio- og ergoterapeuters perspektiv Tværprofessionelt samarbejde om børn med nedsat funktionsevne set fra fysio- og ergoterapeuters perspektiv Forsknings- og udviklingskonsulent Cand.scient.pol., Ph.d. Side 1 Program Introduktion: Professionshøjskolen

Læs mere

Forebyggelse af seksuelle overgreb mod døgnanbragte børn og unge - hvordan skaber vi trygge og sikre udviklingsmiljøer?

Forebyggelse af seksuelle overgreb mod døgnanbragte børn og unge - hvordan skaber vi trygge og sikre udviklingsmiljøer? Forebyggelse af seksuelle overgreb mod døgnanbragte børn og unge - hvordan skaber vi trygge og sikre udviklingsmiljøer? Merete Bonde Jørgensen og Anette Hammershøi, SISO SISO Sociale Indsatser ved Seksuelle

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration Plejefamiliens samarbejde med barnets forældre 45314 Udviklet

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

TILSYNSFAGLIG UNDERVISNINGSDAG 2015 HANDOUT Plejefamilier Eksempler Særlige situationer

TILSYNSFAGLIG UNDERVISNINGSDAG 2015 HANDOUT Plejefamilier Eksempler Særlige situationer TILSYNSFAGLIG UNDERVISNINGSDAG 2015 HANDOUT Plejefamilier Eksempler Særlige situationer A. Plejefamilier med aflastningsopgave B. Plejefamilier uden børn C. Plejefamilier med spædbørn 1 A Plejefamilie

Læs mere

Skema til udarbejdelse af praktikplan

Skema til udarbejdelse af praktikplan Bilag 2 Navn Tlf. nr.: VIA mail: Skema til udarbejdelse af praktikplan Hold: Praktikperiode: Praktikinstitution: Afdeling: Adresse: Tlf. nr.: Mail: Afdelingsleder: E-mail: Praktikvejleder: E-mail: Underviser:

Læs mere

RÅDGIVNING af børn og unge

RÅDGIVNING af børn og unge Af Jannie Dyring og Ida Koch RET & PLIGT AF JANNIE DYRING OG IDA KOCH Hvad må og skal man, når man som psykolog yder åben, anonym rådgivning til børn og unge? Og hvordan er sammenhængen mellem notatpligt

Læs mere