Miljøgodkendelse. Udvidelse af kvægproduktion Bjergvej 14, 6771 Gredstedbro. Maj Teknik & Miljø Esbjerg Kommune

Transkript

1 Miljøgodkendelse Udvidelse af kvægproduktion Bjergvej 14, 6771 Gredstedbro Maj 2012 Teknik & Miljø Esbjerg Kommune

2 Natur & Vandmiljø Teknik & Miljø ESBJERG KOMMUNE Natur & Vandmiljø Torvegade Esbjerg Telefon Web Sag nr. : Sagsansvarlig: Anli Copyright: Alle kort og luftfoto: copyright DDO, COWI

3 Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 GODKENDELSE TIL UDVIDELSE OG DRIFT AF HUSDYRPRODUKTION... 4 EJENDOMS- OG BEDRIFTSOPLYSNINGER... 4 FORUDSÆTNINGER OG VILKÅR... 4 Vilkår for husdyrbrugets anlæg... 5 Vilkår for husdyrbrugets udbringningsarealer... 9 Generelle vilkår RETSBESKYTTELSE OG REVURDERING MEDDELELSESPLIGT ANLÆG OG AREALER ØVRIGE FORHOLD OFFENTLIGGØRELSE KLAGEVEJLEDNING MILJØTEKNISK BESKRIVELSE OG VURDERING INDLEDNING BESKRIVELSE OG VURDERING AF DET ANSØGTE PROJEKT Husdyrbrugets beliggenhed Besætningens størrelse Driftsbygningerne Foder Gødningsproduktion Udbringningsarealer Energi- og vandforbrug Råvarer og hjælpestoffer Affald Spildevand PROJEKTETS PÅVIRKNINGER AF OMGIVELSERNE LUGT, STØJ, MM Lugt Støj og transport Støv, fluer og skadedyr Lys Driftsforstyrrelser og uheld Landskab og kulturmiljø PROJEKTETS PÅVIRKNINGER AF OMGIVELSERNE NATURMÆSSIGE FORHOLD Ammoniakpåvirkning af naturområder Nitrat til overfladevand marine områder, vandløb og søer Fosfor til overfladevand marine områder, vandløb og søer Påvirkning af arter med særligt strenge beskyttelseskrav (Bilag IV arter) Nitrat til grundvand - nitratfølsomme vandindvindingsområder BEDST TILGÆNGELIGE TEKNOLOGI (BAT) OPHØR ALTERNATIVE MULIGHEDER SAMLET VURDERING... FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE DEFINERET. HØRING... FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE DEFINERET. AFGØRELSE... FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE DEFINERET. BILAG BILAG 2: BILAG

4 Indledning Miljøgodkendelsen fastlægger de vilkår, der skal gælde for en udvidelse af husdyrproduktionen på Bjergvej 14, 6771 Gredstedbro i Esbjerg Kommune. Vilkårene sikrer, at udvidelse og drift af husdyrbruget kan ske uden at påvirke miljøet væsentligt. Miljøet skal i denne sammenhæng forstås som omgivelserne i bred forstand, herunder befolkning, flora og fauna, vandmiljø, landskab og kulturhistorie samt ressourceforbrug. I forbindelse med udarbejdelsen af miljøgodkendelsen, har Esbjerg Kommune udarbejdet en miljøteknisk beskrivelse og vurdering af det ansøgte projekt. Denne danner baggrund for afgørelsen om miljøgodkendelse, herunder de stillede vilkår. Ansøgningen om miljøgodkendelse har været offentliggjort i Ribe Ugeavis den 27. december Offentligheden har hermed haft mulighed for at komme med forslag og bemærkninger til projektet, samt anmode om at få tilsendt udkast til afgørelse når denne foreligger. Kommunen har i forbindelse med annonceringen ikke modtaget bemærkninger til projektet. Forslaget til miljøgodkendelse har været i offentlig høring i perioden fra den 8. marts 2012 til den 19. april Kommunen har i forbindelse med høringen ikke modtaget bemærkninger til projektet. 3

5 Godkendelse til udvidelse og drift af husdyrproduktion Esbjerg Kommune har afgjort, at kvægbruget på Bjergvej 14, 6771 Gredstedbro kan udvides som ansøgt. Godkendelsen omfatter En udvidelse af dyreholdet fra 96 køer, 102 opdræt, 46 tyrekalve, 46 ungtyre, 5 heste og 9 får til 146 køer, 141 opdræt og 65 prod. tyrekalve, 65 prod. ungtyre og 5 heste. Dette svarer til en udvidelse fra 195,2 dyreenheder til 309,6 dyreenheder. Etablering af ny kostald på m² og plansilo på 300 m². Etablering af m³ gyllebeholder. Godkendelsen meddeles efter 12 stk. 2 i lov nr af 20. december 2006 om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, idet Esbjerg Kommune vurderer at: Der er truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik, Husdyrbruget i øvrigt kan drives på stedet uden at påvirke omgivelserne på en måde, som er uforenelig med hensynet til omgivelserne, samt Udvidelse og drift af husdyrbruget ikke medfører væsentlige virkninger på miljøet Godkendelsen omfatter samtlige landbrugsmæssige aktiviteter på ejendommen, herunder drift af husdyrbrugets anlæg samt udspredningsarealer. Dispensation Samtidig meddeles dispensation til ændret anvendelse af maskinhus/lade til hestestald. Denne bygning er placeret 5 m fra vejskel, men ca. 10 m fra selve vejen. Dispensation meddeles efter 9 stk. 3 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. Der er nærmere redegjort for de vurderinger der ligger til grund for afgørelsen i vedlagte miljøtekniske beskrivelse og vurdering. Ejendoms- og bedriftsoplysninger Godkendelsen gives til husdyrbruget beliggende Bjergvej 14, 6771 Gredstedbro, matrikel nr. 136 m.fl. Vilslev By. Ejendomsnummeret er Bedriftens CVR nr. er og CHR nr. er Husdyrbruget ejes og drives af Jørn Andersen, Bjergvej 14, 6771 Gredstedbro. Forudsætninger og vilkår Esbjerg kommune forudsætter, at projektet gennemføres og drives som beskrevet i ansøgningen, skema nr Godkendelsen meddeles på vilkår, der sikrer at kravene i 27 og 29 i lov om miljøgodkendelse, mv. af husdyrbrug opfyldes. Der stilles følgende vilkår til hhv. husdyrbruget anlæg, husdyrbrugets arealer, samt generelle vilkår for husdyrbruget. 4

6 Vilkår for husdyrbrugets anlæg Husdyrproduktion 1. Husdyrholdet skal være sammensat og staldindretningen udført som beskrevet nedenfor: Antal årsdyr Antal producerede dyr DE Antal mdr. på græs pr. år - indenfor udbringningsarealet Malkekøer tung race ( kg mælk), Sengestald m. spalter (kanal, linespil) + spalteskrabning hver ,47 time Malkekøer tung race ( kg mælk), Sengestald m. spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) + skrabning 3 4,45 hver 4. time Malkekøer tung race ( kg mælk), Dybstrøelse (hele arealet) 5 7,41 Kvier/stude tung race (6 mdr. til kælvning), Sengestald med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) ,50 5 skrabning hver 4. time Kvier/stude tung race (6 mdr. til kælvning), Dybstrøelse (hele arealet) 1 0,50 5 Småkalve tung race (2-6 mdr.), Dybstrøelse (hele arealet) 20 5,73 2 Småkalve tung race (0-2 mdr.), Dybstrøelse (hele arealet) 11 2,60 Tyrekalve tung race ( kg), Dybstrøelse (hele arealet) 65 7,65 Ungtyre tung race ( kg), spaltegulvsbokse 65 20,68 Heste ( kg), Dybstrøelse 4 1,38 Heste (under 300 kg), dybstrøelse 1 0,21 I alt 309,6 Antal timer på græs pr. år udenfor udbringningsareal 2. Antallet af dyreenheder må variere med 10 % i løbet af planåret (1. august til 1. august). Dog må det maksimale dyrehold beregnet som et gennemsnit i perioden 1. august til 31. juli ikke overstige 309,6 dyreenheder. 3. Antallet af dyr indenfor hver dyrekategori må maksimalt variere med 10 %. Den naturlige variation må dog ikke have karakter af permanente ændringer. 4. Der kan til enhver tid tillades en mælkeydelse op til på kg pr. årsko, selvom denne ydelse ikke skulle være opnået 5 år efter godkendelsens meddelelse. 5. Kvieopdræt (2 6 mdr.) skal være på græs på harmoniarealet i min. 2 måneder pr. år. 6. Kvieopdræt (6 mdr. kælvning) skal være på græs på harmoniarealet i min. 5 mdr. pr. år. Indretning og drift 5

7 7. Ændringer i ejerforhold, eller hvem der er ansvarlig for husdyrbruget, skal meddeles Esbjerg Kommune. 8. Husdyrbruget og dens omgivelser skal renholdes så det ikke giver anledning til gener for omgivelserne. Foder 9. Grovfoderrationen skal bestå af minimum 40 % græsmarksafgrøder (græs, græsensilage, hø eller grønpiller) i gennemsnit på årsbasis. Dokumentation for opfyldelse af dette vilkår skal fremgå af foderplaner, foderkontroller eller en effektivitetskontrol, og skal opbevares i 5 år. Husdyrgødning og ensilage 10. I det omfang kompostlignende dybstrøelse opbevares i marken, skal opbevaringen ske i overensstemmelse med Skov- og Naturstyrelsens vejledning september 2004 eller senere udgave. Vejledningen er vedlagt som bilag I det omfang der opbevares ensilage i marken, skal ensilageoplaget overholde afstandskravene i husdyrlovens 8. Ensilagestakke må ikke placeres i nitratfølsomme indvindingsområder. Oplaget må ikke placeres på arealer, der skråner ned mod vandløb. Markstakke må højest ligge samme sted i 24 måneder og må ikke placeres samme sted igen før efter 5 år. 12. Overpumpning af gylle fra gyllebeholder til gyllevogn og lignende skal foregå under opsyn, således at spild undgås, og der tages størst muligt hensyn til omgivelserne. 13. Påfyldning af gyllevogne og lignende skal enten foregå på en plads med afløb til opsamlingsbeholder for flydende husdyrgødning eller med gyllevogne som har påmonteret pumpe og returløb. Pladsen skal rengøres for spild af flydende husdyrgødning umiddelbart efter, at perioden med daglig påfyldning af gylle er afsluttet. Pladsen skal mindst have tæthed og faldforhold svarende til kravene i Landbrugets Byggeblad nr Energi- og vandforbrug 14. Der skal foretages en kvartalvis registrering af vand- og energiforbrug for at holde fokus på forbruget og muligheden for at reducere dette. Registreringen gemmes i minimum 5 år og skal kunne forevises på tilsynsmyndighedens forlangende. 15. Mælkekøleanlægget kontrolleres en gang pr. år af autoriseret firma. Anlægget serviceres og justeres i henhold til producentens beskrivelse af optimal drift. Dokumentation for udført service, skal kunne forevises ved miljøtilsyn. Råvarer og hjælpestoffer 16. Olietanke skal drives jf. Miljøministeriets gældende bekendtgørelse om indretning, etablering og drift af olietanke mv. (På godkendelsestidspunktet Bekendtgørelse nr af ). 17. Ved håndtering af brændstof, smøremidler og kemikalier må der ikke opstå spild med deraf følgende risiko for forurening af jord og grundvand. 6

8 18. Tankning af diesel skal til enhver tid ske på en plads med fast og tæt bund således at spild kan opsamles, og der ikke er mulighed for afløb til jord, kloak, overfladevand eller grundvand. 19. Opbevaring af olier og kemikalier skal ske i overensstemmelse med Esbjerg Kommunes forskrift for opbevaring af olie- og kemikalier. Affald 20. Opbevaring af olie- og kemikalieaffald skal ske i overensstemmelse med Esbjerg Kommunes forskrift for opbevaring af olie- og kemikalier. 21. Bortskaffelse af olie- og kemikalieaffald og øvrigt affald skal ske i overensstemmelse med Esbjerg Kommunes til enhver tid gældende regulativer. Ammoniakfordampning 22. Staldsystemet i den nye kostald (jf. kort 2, bygning nr. 1) skal være sengestald med spalter (kanal, linespil) eller tilsvarende staldsystem, med en ammoniakfordampning på samme niveau eller lavere. 23. I kostalden (staldbygning 1) med kanal og linespil skal der installeres skraber i langsgående og tværgående kanaler. Der skal hver dag foretages skrabninger af kanaler hver ottende time. Skraberen skal være forsynet med timer. Enhver form for driftsstop af skraberen skal noteres i logbog med angivelse af årsag og varighed. Logbog, servicefaktura eller lignende der dokumenterer, at skraberen/robotskraberen er drift og vedligeholdes, skal opbevares på husdyrbruget i mindst 5 år og skal kunne forevises ved miljøtilsyn på ejendommen. 24. I kviestalden (staldbygning 2) skal der i gangarealet installeres skraber så det sikres, at gødning og urin hurtigt fjernes fra spaltegulvet og ledes til gødningskanalerne. Spalteskraberne skal rengøre med et interval på minimum hver 4. time. Tværgange som ikke skrabes automatisk skal hver dag rengøres manuelt 2-3 gange. Skraberen skal være forsynet med timer. 25. Logbog, servicefaktura eller lignende der dokumenterer, at skraberen er i drift og vedligeholdes, skal opbevares på husdyrbruget i mindst 5 år og skal kunne forevises ved miljøtilsyn på ejendommen. Enhver form for driftsstop skal noteres i logbogen med angivelse af årsag og varighed. Spildevand 26. Drikkevandssystemet skal drives og vedligeholdes således at unødigt spild undgås i videst muligt omfang. 27. Afløbsplan, der beskriver afløbsforhold fra den nye stald, skal indsendes til Esbjerg Kommune. Afløbsplanen skal være udført af autoriseret kloakmester og indsendes til Esbjerg Kommune senest 1 måned efter byggeriet er afsluttet. 7

9 Lugt 28. Husdyrbrugets drift må ikke give anledning til lugtgener som af tilsynsmyndigheden vurderes at være væsentlige for området. Transport 29. Udbringning af husdyrgødning med gyllevogn, som kræver kørsel gennem Vilslev, må ikke foretages på lørdage, samt på søn- og helligdage. Støj 30. Husdyrbrugets bidrag til støjbelastningen målt i db (A) må i ethvert punkt på opholdsarealer ved boliger i det åbne land ikke overstige følgende værdier. Tidsrum max. lydniveau Mandag fredag kl db(a) kl db(a) kl db(a) Lørdag kl db(a) kl db(a) kl db(a) Søn- og helligdage kl db(a) Kl db(a) Maksimalværdien af støjniveauet om natten (kl ) må ikke overstige 55 db (A) i ethvert punkt på opholdsarealer ved boliger i det åbne land. 31. Husdyrbruget skal på tilsynsmyndighedens forlangende dokumentere, at ovennævnte er overholdt. En sådan dokumentation kan højst kræves én gang årligt. Dokumentationen skal ske under forhold, hvor husdyrbrugets er i fuld normal drift. 32. Dokumentationen skal ske i form af resultatet af en støjmåling udført som beskrevet i Miljøstyrelsens vejledning nr. 5 og 6/1984 eller af beregninger udført efter den nordiske beregningsmetode for ekstern støj fra virksomheder, jf. Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1993. Er dokumentationen udført som beregning, skal den indeholde de oplysninger om beregningsforudsætningerne, som er nødvendige for vurdering af rigtigheden af beregningsresultaterne. Som udgangspunkt accepteres en ubestemthed på de målte eller beregnede støjbelastninger på max. +/- 3 db(a).) 33. Målingerne eller beregningerne skal foretages af et målefirma / institut, som er uvildigt, og akkrediteret af DANAK eller godkendt af Miljøstyrelsen til Miljømåling - ekstern støj. Støv 34. Driften af husdyrbrugets anlæg må ikke medføre væsentlige støvgener udenfor ejendommens eget areal. 8

10 Skadedyr 35. Der skal overalt på ejendommen udføres og dokumenteres en effektiv flueog skadedyrsbekæmpelse i overensstemmelse med de til enhver tid nyeste retningslinier fra Statens Skadedyrslaboratorium. 36. Opbevaring af foder skal ske på sådan en måde, at der ikke opstår risiko for tilhold af skadedyr (rotter mv.). Lys 37. For at undgå lysgener skal lyset slukkes når det ikke er påkrævet for produktionen eller af dyrevelfærdsmæssige årsager. 38. Lyset i den nye kostald skal i tidsrummet 00:00-05:00 slukkes eller sænkes til 25 lux. 39. Til belysningskilde skal anvendes en type, som i højere grad lyser nedad i stedet for ud til siden eller op. Landskabelige værdier 40. Staldbygningen skal opføres i rødsten med mørkt tag og porte. Der kan accepteres farven ral7016 og gardinerne skal være Transparent fra Dan Egtved, med den blanke side indvendig. 41. Eksisterende tag på byg. 2 og 5, jf. kort 2, der skal udskiftes, bliver erstattet med mørkt tag, jf. aftale med Cembrit inden udgangen af Vilkår for husdyrbrugets udbringningsarealer Arealer 42. Der må kun udbringes husdyrgødning på de arealer der fremgår af kort 3 og arealtabellen i ansøgningen. 43. Indholdet af næringsstoffer i den mængde husdyrgødning der modtages fra andre husdyrproducenter til udspredning indenfor bedriftens areal må maksimalt indeholde 68 kg N og 11 kg P. Dette kan f.eks. overholdes ved, at arealerne modtager kvæggylle svarende til 0,75 DE/år. Beregningen af kg N og kg P skal ske efter de beregningsprincipper der er angivet i bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug [1] og som ligger til grund for ansøgningssystemet på husdyrgodkendelse.dk. Hvis typen af modtaget husdyrgødning ændrer sig, skal husdyrbruget på tilsynsmyndighedens forlangende dokumentere, at ovennævnte vilkår er overholdt. Dokumentation for husdyrgødningens indhold af kg N og P kan eventuelt bestå af scenarieberegninger foretaget i ansøgningssystemet på husdyrgodkendelse.dk. [1] Bekendtgørelse nr. 294 af om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug, med senere ændringer. 9

11 44. Der må ikke tilføres anden organisk gødning til bedriftens arealer. Dog kan der i perioden indtil miljøgodkendelsen er fuldt udnyttet og i eventuelle år uden fuld besætning suppleres med anden organisk gødning under forudsætning af, at kvælstoftabet fra markerne ved anvendelse af anden organiske gødning ikke overstiger det kvælstoftab, der vil være ved den godkendte drift. at den udbragte mængde fosfor ved anvendelse af anden organisk gødning, ikke overstiger den udbragte mængde fosfor ved den godkendte drift. at reglerne i den til enhver tid gældende bekendtgørelse om anvendelse af affaldsprodukter til jordbrugsformål er overholdt. Der skal indsendes dokumentation herfor i forbindelse med anvendelsen af anden organisk gødning. Sædskifte 45. Husdyrbrugets sædskifte skal tilrettelægges så betingelserne i Husdyrgødningsbekendtgørelsens 1 bilag 2 til stadighed overholdes. Der skal ved miljøtilsyn kunne forevises mark- og gødningsplaner som dokumentation for at vilkåret er opfyldt (anvendes ved kvægbrug med 2,3 DE/ha). Nitrat til overfladevand 46. Der skal på bedriftens udbringningsarealer være mindst 0,1 % efterafgrøder, ud over de til enhver tid gældende, generelle krav om efterafgrøder, uanset det generelle krav til efterafgrøder opfyldes ved hjælp af andre virkemidler i henhold til NaturErhvervstyrelsens regler eller overføres til andre år. Disse efterafgrøder skal fremgå af gødningsregnskabet og skal følge de samme regler som gælder for de lovpligtige efterafgrøder hvad angår f.eks. artsvalg, dyrkningsperiode og kvælstofgødskning. Generelle vilkår Egenkontrol 47. Husdyrbruget skal føre registreringer over den til enhver tid gældende husdyrproduktion på ejendommen. Registreringerne kan bestå af gødningsregnskaber, slagteriafregninger eller lign. Denne registrering skal ved miljøtilsynets besøg på husdyrbruget kunne forevises som dokumentation for godkendelsens bestemmelse om husdyrholdets størrelse (vilkår 1). Opgørelse af dyreholdet på ejendommen skal for malkekøer, kvier og småkalve ske som et årsgennemsnit af antal dyr for hver enkelt dyreart på grundlag af bilag 1 i Husdyrgødningsbekendtgørelsen. For tyreproduktionen skal opgørelsen ske ud fra antal producerede dyr pr. år. 48. I tilfælde af etablering af oplag af kompost i marken, skal tidspunkt og placeringen noteres på et kortbilag, som skal fremvises ved miljøtilsyn. 1 Bekendtgørelse nr af om husdyrbrug og dyrehold for mere end 3 dyreenheder, husdyrgødning, ensilage m.v. med senere ændringer. 10

12 Uheld Registreringen skal ved miljøtilsynets besøg på husdyrbruget kunne forevises som dokumentation for godkendelsens bestemmelse om placering af markstakke (vilkår 9). 49. Der skal udarbejdes en beredskabsplan som fastlægger, hvornår og hvordan der skal reageres ved uheld, som kan medføre påvirkning af omgivelserne. Beredskabsplanen skal revideres årligt og skal kunne forevises ved miljøtilsyn på ejendommen. Planen skal være tilgængelig og synlig for ejendommens ansatte og andre, der arbejder på bedriften. Ophør Beredskabsplanen skal som minimum indeholde: Procedurer, som beskriver relevante tiltag med henblik på at stoppe uheldet og begrænse udbredelsen. Oplysninger om hvilke eksterne/interne personer og myndigheder, der skal alarmeres og hvordan. Kortbilag over bedriften med angivelse af miljøfarlige stoffer, afløbs- og drænsystemer og vandløb mm. En opgørelse over materiel der er tilgængeligt på husdyrbruget, eller som kan skaffes med kort varsel, der kan anvendes i forbindelse med afhjælpning, inddæmning og opsamling af spild/lækage, som kan medføre konsekvenser for det eksterne miljø. 50. Ved ophør af bedriften skal produktionsanlæg, husdyrgødnings- og foderopbevaringsanlæg tømmes og rengøres grundigt. Al miljøfarligt affald skal bortskaffes for egen regning efter den til enhver tid gældende lovgivning. Krav til udnyttelse af godkendelse 51. Vilkårene i miljøgodkendelsen skal, hvis ikke andet er anført, være opfyldt senest et år efter udvidelsen af dyreholdet påbegyndes. 52. Godkendelsen bortfalder såfremt den ikke er udnyttet inden 2 år fra godkendelsens meddelelse. Med udnyttet menes, at der er iværksat bygge- og anlægsarbejde. 53. Bygge- og anlægsarbejdet skal efter iværksættelse fortsætte i et rimeligt tempo og derfor normalt afsluttes indenfor et år efter udnyttelsesfristen. 54. Udvidelse til 309,6 dyreenheder skal være gennemført inden 5 år. Er der inden 5 år fra meddelelse af godkendelsen foretaget en mindre udvidelse end planlagt, jf. godkendelsens omfang, bortfalder den del af godkendelsen som ikke er blevet udnyttet. 55. Hvis en del af godkendelsen ikke har været udnyttet i 3 på hinanden følgende år, bortfalder den del af godkendelsen, der ikke har været udnyttet de seneste 3 år. 11

13 Retsbeskyttelse og revurdering Med denne miljøgodkendelse følger 8 års retsbeskyttelse. Vilkårene kan dog til enhver tid ændres efter reglerne i Lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug 40 stk. 2, hvis der er fremkommet nye oplysninger om forureningens skadelige virkning, hvis forureningen medfører skadevirkninger, der ikke kunne forudses ved godkendelsens meddelelse, eller hvis forureningen i øvrigt går ud over det, som blev lagt til grund ved godkendelsens meddelelse. Husdyrbrugets miljøgodkendelse skal regelmæssigt og mindst hvert 10. år tages op til revurdering jf. 17 i Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse mv. af husdyrbrug. Den første regelmæssige revurdering skal dog foretages, når der er forløbet 8 år. Det er planlagt at foretage første revurdering i Meddelelsespligt anlæg og arealer Kommunens godkendelse gælder for det konkrete projekt. Husdyrbruget må ikke udvides eller ændres bygnings- eller driftsmæssigt på en måde der indebærer forøget forurening før udvidelsen eller ændringen er godkendt i henhold til lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. Hvis der sker ændringer i grundlaget for kommunens vurdering, skal der indsendes en ny ansøgning til kommunen. Dette gælder for eksempel ændringer i forhold til det ansøgte dyrehold, staldanlæg og udbringningsarealer. Esbjerg Kommune skal have lejlighed til at vurdere, hvorvidt udvidelsen/ændringen kræver en ny godkendelse eller om udvidelsen/ændringen kan ske indenfor rammerne af denne godkendelse Ændringer af udbringningsarealet for den kommende planperiode skal anmeldes til kommunen, senest 1. august jf. 15 i Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse mv. af husdyrbrug. Kommunen vurderer hvorvidt de nye arealer er mere sårbare. Kommunens tilkendegivelse gives inden 1. oktober, hvorefter anmeldelsen evt. kan trækkes tilbage, eller der kan fremsendes en ny. En ny anmeldelse skal i givet fald være kommunen i hænde senest 15. oktober. Hvis kommunen har indsigelser imod de nye arealer meddeles det inden 31. december. Øvrige forhold Afgørelsen omfatter alene forholdet til lov nr af 20. december 2006 om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. Øvrige relevante tilladelser og godkendelser skal indhentes særskilt. Der er ikke taget stilling til udledningen af tagvand fra eksisterende byggeri. Der kan såfremt det viser sig nødvendigt pga. hydraulisk overbelastning af grøfter/vandløb, blive meddelt påbud om afhjælpende foranstaltninger. Etablering af nye anlæg må ikke igangsættes, før der er givet en byggetilladelse fra Esbjerg Kommune. Husdyrbruget skal til enhver tid leve op til de gældende regler i love og bekendtgørelser, uanset at de nævnte krav og regler kan være en skærpelse af denne godkendelses vilkår. Hvis driften af de arealer der ligger i internationale naturbeskyttelsesområder ønskes ændret, er der pligt til at anmelde dette til kommunen, såfremt aktiviteterne er omfattet af naturbeskyttelseslovens 19b (Lov nr. 749 af 21. juni 2007). Af na- 12

14 turbeskyttelseslovens bilag 2 fremgår hvilke aktiviteter der er anmeldepligtige. Listen over disse er tilknyttet denne tilladelse som bilag 1. Offentliggørelse Afgørelsen om miljøgodkendelse annonceres den 8. maj 2012 i Ribe Ugeavis. Klagevejledning Afgørelsen kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet. Klageberettigede er ansøgeren, Miljøministeren, Sundhedsstyrelsen og enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald. En eventuel klage skal være skriftlig og skal stiles til Natur- og Miljøklagenævnet, men sendes pr. til miljo@esbjergkommune.dk eller til Esbjerg Kommune, Torvegade 74, 6700 Esbjerg. Klagen skal være modtaget senest ved kontortids ophør den 5. juni 2012 kl Esbjerg Kommune fremsender indkomne klager til Natur- og Miljøklagenævnet. Hvis afgørelsen påklages, vil det straks blive meddelt ansøgeren. Afgørelsen kan indbringes til domstolsafgørelse inden 6 måneder fra annoncering Natur- og Miljøklagenævnet vil efter modtagelsen af en klage, opkræve et gebyr. Klagegebyret er fastsat til 500,- kr. for privat personer og 3.000,- kr. for alle andre klagere, herunder virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder. Klagegebyret er fastlagt i Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Natur- og Miljøklagenævnet m.v. (bek. nr af 22. december 2010). En eventuel klager modtager en opkrævning på gebyret fra Natur- og Miljøklagenævnet. Denne opkrævning skal benyttes ved indbetaling af gebyret. Natur- og Miljøklagenævnet påbegynder behandlingen af klagen, når gebyret er modtaget. Betales gebyret ikke på den anviste måde eller inden for den fastsatte frist på 14 dage, afvises klagen fra behandling. Gebyret kan tilbagebetales hvis: 1. Klagesagen fører til, at den påklagede afgørelse ændres eller ophæves. 2. Klageren får helt eller delvist medhold. 3. Klagen afvises som følge af overskredet klagefrist, manglende klageberettigelse eller fordi klagen ikke er omfattet af Natur- og Miljøklagenævnets kompetence. Vejledning om gebyrordningen kan findes på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside Udnyttelse af godkendelsen Ifølge husdyrloven har en klage over miljøgodkendelsen som udgangspunkt ikke opsættende virkning. Det betyder, at miljøgodkendelsen kan udnyttes uanset eventuelle klager, men dette begrænser dog ikke Natur- og Miljøklagenævnets mulighed for at ændre eller ophæve Esbjerg Kommunes afgørelse. 13

15 Hvis Esbjerg Kommune modtager en klage over miljøgodkendelsen, vil det være Natur- og Miljøklagenævnet der behandler klagen og som kan oplyse om, hvorvidt klagen har opsættende virkning. 14

16 Miljøteknisk beskrivelse og vurdering Indledning Denne miljøtekniske beskrivelse og vurdering af det ansøgte projekt, danner baggrund for miljøgodkendelsen af udvidelse af husdyrproduktion på Bjergvej 14, 6771 Gredstedbro. Den miljøtekniske beskrivelse og vurdering beskriver og vurderer de miljøpåvirkninger af omgivelserne, som udvidelsen og driften af det ansøgte projekt giver anledning til. Miljø skal i denne sammenhæng forstås som omgivelserne i bred forstand, herunder befolkning, flora og fauna, vandmiljø, landskab og kulturhistorie samt ressourceforbrug Vurderingerne er foretaget med udgangspunkt i de beskyttelsesniveauer og retningslinier, der er indeholdt i husdyrloven med tilhørende bekendtgørelse og vejledning. 2 Påvirkningen af omgivelserne er beskrevet og vurderet dels i forhold til de anlægsnære påvirkninger (lugt, støj mm), dels i forhold til de naturmæssige forhold (natur, vandmiljø mm.). Beskrivelse og vurdering af det ansøgte projekt Jørn Andersen ønsker at udvide sin malkekvægbesætning på Bjergvej 14, 6771 Gredstedbro fra 195,2 dyreenheder (DE) til 309,6 DE. I forbindelse med udvidelsen etableres en ny kostald på ca m 2, en ny plansilo på ca. 300 m 2 og en ny gylletank på m 3. Nuværende kostald ændres til kviestald. Byggeriet forventes påbegyndt pr. 1. maj 2012 og afsluttet 1. maj 2014 hvorefter driften startes op. Besætningen forventes øget til 309,6 dyreenheder over en 5 årig periode. Der er indsat en fremtidig mælkeydelse på kg mælk pr. ko. Det er forventningen at ydelsen over en længere periode vil stige støt fra de nuværende kg mælk pr. ko til ca kg mælk pr. ko. Da der ikke er planer om yderlige udvidelser på ejendommen ønskes en langtidssikret godkendelse. Der ønskes derfor mulighed for at ydelsen kan stige, også efter 5 år er gået, indtil den når kg mælk pr ko. På vegne af ansøger har Jysk Landbrugsrådgivning den 15. juli 2011 indsendt ansøgning om miljøgodkendelse af en udvidelse af husdyrproduktionen på Bjergvej 14. Der er ansøgt via det it-baserede ansøgningssystem på I forbindelse med behandlingen af ansøgningen har der været behov for supplerende oplysninger. Der har været mailkorrespondance med ansøgers konsulent og ansøgningsskemaet er revideret og genindsendt løbende. Det endelige ansøgningsskema (nr version 4) er indsendt den 2. januar Den miljøtekniske beskrivelse og vurdering er foretaget med baggrund i det sidst indsendte ansøgningsmateriale. 2 Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug (Lov nr af 20. december 2006) med senere ændringer ; bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug (bekendtgørelse nr. 294 af 31. marts 2009) med senere ændringer, Miljøstyrelsens vejledning om tilladelse og godkendelse af husdyrbrug (december 2006) samt Miljøstyrelsens supplerende vejledning om fastsættelse af yderligere vilkår efter 29 i husdyrloven (december 2007). 15

17 Husdyrbrugets beliggenhed Husdyrbruget er beliggende i landzone i område Landområde mellem Darumspang og Møllevang. i Esbjerg Kommuneplan Anvendelsen fastlægges til landbrugsområde med det sigte at fremme erhverv som landbrug, skovbrug, pelsdyravl og lignende. Overflødige landbrugsbygninger kan bruges til andet erhvervsformål af håndværksmæssig karakter uden behov for større udbygning. Placeringen fremgår af kort 1. Husdyrbruget ligger ca m fra eksisterende byzoneområde (St. Darum). Husdyrbruget ligger ca m fra fremtidigt byzoneområde (Vilslev). Nærmeste nabo med landbrugspligt Bjergvej 5 er beliggende 234 m sydøst for husdyrbruget. Nærmeste nabo uden landbrugspligt Bjergvej 20 er beliggende ca. 244 m vest for husdyrbruget. Husdyrbruget opfylder afstandskravene i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug: 6 og 20: Afstande til nabobebyggelse, byzone- eller sommerhusområde, samlet bebyggelse og blandet bolig og erhverv mv. 7: Afstande til beskyttede naturtyper (højmose, lobeliesø, hede > 10 ha, overdrev > 2,5 ha uden for internationale beskyttelsesområder samt heder, overdrev og ammoniakfølsomme søer beliggende inden for international naturbeskyttelsesområder). Eksisterende ungdyrstald overholder dog ikke afstandskravet på 15 m til beboelse på samme ejendom. Da det er en eksisterende stald, og dyreholdet i stalden falder fra ca. 60 DE til ca. 32 DE, betragtes afstanden som uproblematisk. Dispensation for afstandskrav til vejskel. I forbindelse med udvidelsen ændres anvendelsen af bygning 6 fra maskinhus/lade til hestestald. Bygningen er placeret ca. 5 m fra vejskel og ca. 10 m fra vejen. Husdyrlovens afstandskrav på 15 m til vej kan dermed ikke overholdes. Der søges om dispensation fra afstandskravet til vej for bygning 6. Det drejer sig om en bygning hvor anvendelsen ændres fra maskinhus/lade til hestestald. Anvendelsen ønskes ændret da der ellers vil skulle opføres en ny bygning til opstaldning af heste. Da det drejer sig om en allerede lovligt opført bygning, vil der ikke landskabsmæssigt ske en ændring af ejendommens fremtræden i landskabet. Den ændrede anvendelse af bygningen vurderes heller ikke på nogen måde at virke generende for færdslen på vejen. Arealerne på den modsatte side af vejen, placeret ca. 19,5 m fra bygningen, ejes af ansøger, og drives som landbrugsjord. Det vurderes, at der ikke er forbundet nogle gener for omgivelserne i forbindelse med den ændrede anvendelse. Alternativt skal der opføres en ny bygning til hestene, som landskabsmæssigt vil syne mere, og økonomisk er en dyr løsning. Der vur- 16

18 deres ikke at være behov for særlige vilkår, ud over de vilkår om lugt, støj, støv m.m. der stilles i anden sammenhæng. På baggrund af ovenstående beskrivelse vurderer Esbjerg Kommune, at den ansøgte placering ikke vil medføre nogen væsentlig øget risiko for gener eller forurening af omgivelserne, og at der kan meddeles dispensation fra afstandskrav til vej, jf. 9 stk. 3 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. St. Darum Bjergvej 14 Vilstlev Kort 1. Husdyrbrugets beliggenhed Besætningens størrelse Det nuværende og fremtidige dyrehold på Bjergvej 14 fremgår af tabel 1. Dyreart Nuværende Fremtidig Antal DE Antal DE Køer tung race Sengestald med spalter (kanal, linespil) ,47 Køer tung race Dybstrøelse (hele arealet) 5 7,41 Køer tung race Sengestald med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) ,12 3 4,45 Kvier/stude tung race (6 mdr. til kælvning), Dybstrøelse (hele arealet) 1 0,5 17

19 Kvier/stude tung race (6 mdr. til kælvning), Sengestald med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) ,5 Småkalve tung race (0-6 mdr) Dybstrøelse (hele arealet) 16 4, ,33 Tyrekalve tungrace ( kg) Dybstrøelse (hele arealet) 46 5, ,65 Kvier/stude tung race (6. mdr. til kælvning), Bindestald med grebning 57 28,5 Ungtyre tung race (6. mdr. til 500 kg) Spaltegulvbokse 46 11, ,68 Kvier/stude tung race (6. mdr. til kælvning) Spaltegulvbokse 29 14,5 Hest, kg Dybstrøelse (hele arealet) 4 1,38 4 1,38 Hest, under 300 kg Dybstrøelse (hele arealet) 1 0,21 1 0,21 Får 9 1,29 I alt 195,23 309,59 Tabel 1: Husdyrbrugets dyrehold. Dyreenheder er beregnet efter bilag 6 i bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug (bek. nr. 291 af ). Der er indregnet en ydelse på kg mælk pr. ko i den fremtidige besætning. Der ønskes mulighed for en fleksibilitet på +/- 10 % indenfor de ansøgte 309,6 DE. Den nuværende tilladte produktion på ejendommen svarer til 96 køer, 16 småkalve (0-6 mdr.), 86 kvier (6 mdr. 27 mdr.), 46 tyrekalve ( kg), 46 ungtyre ( kg), 9 moderfår med lam, 1 hest under 300 kg og 4 heste ( kg) svarende til 195,2 DE, jf. Esbjerg kommunes tilsynsrapport fra tilsyn den Besætningslisten i det centrale husdyrregister (CHR) viser et dyrehold på 98 køer, 99 kvier og 34 handyr. Besætningslisten angiver hvilke dyr der på udtrækstidspunktet den er registreret. Denne produktion anses for at svare til den tilladte produktion. Der stilles vilkår til husdyrbrugets maksimale produktion og til i hvilket omfang produktionen kan tillades af variere. Driftsbygningerne På ejendommen er der i dag stalde med et samlet areal på ca m 2, inklusive kviestald, ungdyr/tyre stald, småkalve, maskinhus, hestestald samt foderlade. Derudover er der to plansiloer med forplads på tilsammen 640 m 2, en møddingsplads på 322 m 2 og to gylletanke på henholdsvis 710 m 3 og m 3. I forbindelse med udvidelsen ændres nuværende kostald til kviestald og der etableres en ny kostald (29,5 x 80 m). Der etableres en ny plansilo (ca. 10 x 30 m) med ca. 10 m forplads samt en ny gylletank på ca m 3. Der etableres skraber på spalterne i ko og kviestald, spalterne skrabes hver 4. time. Den nye kostald etableres med sengestald med spalter (kanal, linespil), kanalen skrabes hver 8. time. På ejendommen vil der efter udvidelsen være følgende bygninger, som angivet i tabel 2. 18

20 Nr. Anvendelse Areal / rumfang 1 Kostald (ny) m 2 2 Kviestald m 2 3 Ungdyr/tyre stald 847 m 2 4 Foderlade 604 m 2 5 Småkalve, opbevaring og maskiner 722 m 2 6 Heste 252 m 2 7 Plansiloer inkl. forplads 640 m 2 8 Plansilo inkl. Forplads (ny) 400 m 2 9 Møddingsplads 280 m²/(560 m³) 10 Gylletank 710 m 3 11 Gylletank m 3 12 Gylletank (ny) m 3 Tabel 2: Bygningsforklaring Driftsbygningernes placering fremgår af kort 2. Kort 2: Situationsplan I ansøgningssystemet på husdyrgodkendelse.dk har ansøger anført hvilke ændringer der sker i dyreholdet i de enkelte stalde og hvilke ændringer der sker i staldsystemer. Ændringerne fremgår af tabel 3: 19

21 Staldafsnit Dyreart Antal Staldsystem Nudrift Ansøgt Nudrift Ansøgt Kostald (ny) Malkeko, tung race Malkeko, tung race 0 5 Sengestald med spalter (kanal, linespil), skrabning hver 4. time. Kanaler skrabes hver 8. time Dybstrøelse (hele arealet) Kviestald (eksisterende gl. kostald) Småkalve i enkeltbokse (eksisterende) Kvie / stud, tung race (6-27 mdr.) Malkeko, tung race Kvie / stud, tung race (6-27 mdr.) Småkalve, tung race (0-2 mdr.) Småkalve, tung race (0-6 mdr.) Tyrekalve ( kg) 0 65 Sengestald med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) Dybstrøelse (hele arealet) Sengestald med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal), skrabning hver 4. time Sengestald med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal), skrabning hver 4. time Dybstrøelse, hele arealet Dybstrøelse (hele arealet) Dybstrøelse (hele arealet) Dybstrøelse (hele arealet) Ungdyrstald (eksisterende) Småkalve (2-6 mdr.) 0 20 Dybstrøelse (hele arealet) Kvier (6-27 mdr.) 57 0 Bindestald med grebning Tyrekalve ( kg) 0 65 Dybstrøelse (hele arealet) Tyrekalve ( kg) 46 0 Dybstrøelse (hele arealet) Ungtyre ( kg) 46 0 Spaltegulvsbokse Ungtyre ( kg) 0 65 Spaltegulvsbokse Kvier (6-27 mdr.) 29 0 Spaltegulvsbokse Hestestald (eksisterende) Hest ( kg) 4 4 Dybstrøelse (hele arealet) Dybstrøelse (hele arealet) Hest (under 300 kg) 1 1 Dybstrøelse (hele arealet) Dybstrøelse (hele arealet) Tabel 3: Oversigt over staldsystemer og dyrehold i de enkelte stalde. 20

22 Kommunen finder, at der skal stilles vilkår, som sikrer, at de i ansøgningen oplyste teknikker bringes i anvendelse som forudsat. På den baggrund stilles der vilkår om, at der i staldene skal etableres de i tabel 3 oplyste staldsystemer. Alternativt kan der i stedet for sengestald med spalter (kanal, linespil) anvendes faste drænede gulve, jf. Teknologiblad Faste drænede gulve med skraber og ajleafløb eller et staldsystem med dokumenteret tilsvarende ammoniakfordampning. I nedenstående afsnit om Bedst tilgængelige teknik (BAT) er foretaget en nærmere vurdering af disse staldsystemer og anden BAT-staldsystem. Endvidere stilles vilkår om, at der skal skrabes i staldene hver 4. time. Foder Foder opbevares i plansiloer og i foderhus. Der vil i den fremtidige drift normalt ikke opbevares ensilage i markstak. Markstakke kan dog etableres hvis behovet opstår f.eks. på grund af god høst. Blanding af foder sker normalt om eftermiddagen. Etablering og drift af ensilageopbevaring, herunder ensilage i markstakke, skal ske i overensstemmelse med reglerne i Husdyrgødningsbekendtgørelsen. På Bjergvej 14 opbevares ensilage i to eksisterende samt en ny plansilo. Afhængigt af udbyttet de enkelte år, kan der forekomme år, hvor udbyttet er så stort, at det også er nødvendigt at opbevare ensilagen i markstak. Kommunen vurderer, at der med de nuværende og planlagte tiltag til opbevaring og håndtering af foder ikke sker en væsentlig øget påvirkning af omgivelserne. Der stilles vilkår om, at foderopbevaringen skal ske på sådan en måde, at der ikke opstår risiko for tilhold af skadedyr, samt vilkår til opbevaring af ensilage i markstakke. Gødningsproduktion Gødningsproduktionen er oplyst i ansøgningen og fremgår af tabel 4. Mængder Opbevaringsanlæg Gyllebeholder på 710 m 3. Gyllebeholder på m 3. Flydende husdyrgødning m 3 Ny gyllebeholder på m 3. Møddingssaftbeholder på 20 m 3. Kanaler på 585 m 3. Dybstrøelse 403 m 3 Møddingplads med kapacitet på 560 m 3 Tabel 4: Opbevaringskapacitet. Gødningsproduktionen er beregnet ud fra, at dyrene er på stald hele året. Gyllekanaler i ny kostald medregnes ikke som opbevaringsanlæg, da kapaciteten er meget lille på grund af linespil. Mængden af flydende husdyrgødning er inklusiv drikkevandsspild og andet spildevand der ledes til gyllebeholderen. Der tilledes vand fra møddingspladsen, svarende til 123 m 3, til gyllebeholderen. Vand fra plansilo og forplads ledes normalt ikke til gylletanken, det opsamles i stedet i anden opsamlingsbeholder på 18 m 3 og vandes ud på markerne. 21

23 Fast gødning og dybstrøelse opbevares på møddingsplads. Det forventes ikke, at der bliver behov for opbevaring i markstakke i den fremtidige drift. Hvis der opstår behov for etablering af markstakke f.eks. fordi det vil være hensigtsmæssigt i den daglige drift, vil markstakke blive etableret efter de gældende regler. Der køres normalt ikke dybstrøelse eller fast gødning direkte ud fra stald og nedpløjes. Det skyldes, at der udmuges hyppigt ved alle kalve. Udmugning sker normalt ca. hver dag om sommeren og hver 3. uge om vinteren, det er derfor sjældent praktisk muligt, at udbringe gødning direkte fra stalden. Den nye gylletank etableres på m 3 fordi udspredningsarealerne i nogle år er for våde til at køre på det meste af foråret, derved bliver der behov for ekstra opbevaringskapacitet. Dernæst er der et ønske om at bibeholde tilstrækkelig opbevaringskapacitet i tilfælde af en eventuel fremtidig nedlæggelse af den mindste gylletank. Opbevaringskapaciteten for flydende husdyrgødning svarer til ca. 13,5 måneder, mens opbevaringskapaciteten for fast husdyrgødning svarer til ca. 16 måneder. Dermed er husdyrgødningsbekendtgørelsens 3 krav til opbevaringskapacitet opfyldt. De eksisterende gyllebeholdere er tilmeldt 10 års beholderkontrol. Sidste kontrol var den 19.oktober Den nye gyllebeholder bliver også tilmeldt 10 års beholderkontrol når den er etableret. Der stilles vilkår om, at husdyrbruget kan dokumentere, at kapaciteten af gødningsopbevaringsanlæg til enhver tid opfylder husdyrgødningsbekendtgørelsens bestemmelser. Der stilles vilkår til opbevaring af kompostlignende dybstrøelse i marken. Udbringningsarealer I ansøgningen indgår 81,2 ha ejet areal og 53,94 ha forpagtet areal. Arealerne er beliggende relativt samlet, det fjerneste areal ligger kun ca. 3,7 km fra anlægget. Hovedparten af arealerne ligger samlet indenfor 2 km fra ejendommen. Beliggenheden af husdyrbrugets arealer fremgår af kort 3. 3 Bekendtgørelse nr af om husdyrbrug og dyrehold for mere end 3 dyreenheder, husdyrgødning, ensilage m.v. 22

24 Signaturforklaring Bjergvej 14, ejet udspredningsareal Møgelhøjvej 15, lejet udspredningsareal Møgelhøjvej 7, lejet udspredningsareal Nørrebyvej 6, lejet udspredningsareal Vesterbyvej 13, lejet udspredningsareal Kort 3: Udbringningsarealer Miljølovgivningen stiller krav om et bestemt forhold mellem den mængde husdyrgødning, der udbringes, og det areal, der er til rådighed for udbringningen (harmoniareal). Mængden af husdyrgødning der skal udbringes på Bjergvej 14 og størrelsen af det areal der er til rådighed for udbringningen fremgår af tabel 5. Husdyrproduktion på Bjergvej 14 udgør i alt 309,6 DE. Husdyrgødning udspredes med 2,3 DE/ha, der er således behov for 134,6 ha udspredningsareal. Der er i alt 135,14 ha ejet og lejet udspredningsareal. Der kan modtages 0,75 DE husdyrgødning, dog kan der modtages yderligere husdyrgødning hvis ejendommens egen besætning ligger under 309,6 DE, således at der fortsat kan udbringes 310,4 DE. Der afsættes ikke husdyrgødning. Antal DE Husdyrgødning ansøgt produktion 309,6 Husdyrgødning modtaget: Husdyrgødning modtaget fra anden ejendom på samme bedrift + Husdyrgødning modtaget fra andre bedrifter +0,75 Antal DE retur fra biogasanlæg (afgasset gylle) + Husdyrgødning afsat Husdyrgødning afsat til aftalearealer - 23

25 Afsat ved afgræsning uden for udspredningsarealet - Antal DE leveret til biogasanlæg - Antal DE i alt til udbringning på harmoniareal 310,4 Ha Ejendommens jordtilliggende (ejet) 81,2 Forpagtet areal 53,94 Aftalearealer 0 Udbringningsareal i alt 135,14 Tabel 5: Oversigt over DE til udbringning På en landbrugsbedrift med kvæg, må husdyrgødningsmængden, fra husdyrproduktion på egen bedrift, udbringes i en mængde svarende til 2,3 DE/ha på egne og forpagtede arealer under forudsætning af, at betingelserne i husdyrgødningsbekendtgørelsens bilag 2 overholdes. På Bjergvej 14 må 309,6 DE, således udbringes med 2,3 DE/ha, dvs. det nødvendige harmoniareal svarer til 134,6 ha. Der er indregnet muligt modtaget husdyrgødning, da der ønskes mulighed for at have fuldt dyretryk på arealerne. Modtaget husdyrgødning fra andre bedrifter, må udbringes i en mængde svarende til 1,4 DE/ha. Det vil sige det nødvendige harmoniareal til udbringning af 0,75 DE svarer til 0,54 ha. Efter udvidelsen skal bedriften have et samlet harmoniareal på minimum 135,14 ha. Da bedriften råder over 135,14 ha egne og forpagtede arealer er harmonikravet således overholdt. NaturErhvervstyrelsen er tilsynsmyndighed på harmoniforhold. Energi- og vandforbrug. Husdyrbrugets energi- og vandforbrug i den eksisterende, såvel som ansøgte drift fremgår af tabel 6. Forbrug Nudrift Ansøgt El kwh kwh Vand m m 3 Tabel 6: Energi- og vandforbrug Vandforbruget fordeler sig på ca m 3 drikkevand (estimeret ud fra nuværende forbrug), ca. 77 m 3 drikkevandsspild estimeret ud fra normtal, ca m 3 rengøringsvand estimeret dels ud fra normtal og dels ud fra Farmtest nr. 61 om vand og elforbrug i AMS og ca. 50 m 3 til rengøring af maskiner og lign. (estimeret). Elforbruget forventes at stige væsentligt på grund af den større kvægbesætning, der skal malkes. Endvidere udskiftes nuværende malkestald med malkerobotter, dette giver et højere elforbrug. Der bruges vandværksvand på bedriften. Der er ikke vandboringer nær anlægget. Der er redegjort nærmere for vand- og energiforbruget i afsnittet vedr. bedst tilgængelige teknologi (BAT). Det er Esbjerg Kommunes vurdering, at de oplyste forbrugsudvidelser ligger indenfor rammerne af, hvad der må forventes i forhold til den ansøgte bygnings- og produktionsudvidelse. Det vurderes ligeledes, at de anførte ændringer i forbruget af 24

26 energi og vand, som udvidelsen vil medføre, ikke vil have en væsentlig indvirkning på miljøet. Råvarer og hjælpestoffer I nudriften har forbruget af diesel ligget omkring l. Forbruget forventes at stige til ca l diesel i den fremtidige drift. Den forventede stigning skyldes hovedsageligt større jordtilliggende i den fremtidige drift. Der er l dieseltank fra 1986, som er placeret i placeret i bygning 4. Tanken er placeret på fast bund uden afløb og skal udskiftes om ca. fire år l fyringsolietank fra 2004 opbevares på fast gulv i laden med hestebokse. Kemikalier opbevares i godkendt kemikalieskab i bygning 5. Der sker ikke egen produktion af energi på ejendommen ved hjælp af vindmølle eller biogas. I senere afsnit om driftsforstyrrelser og uheld er taget stilling til risici i forbindelse med opbevaring og håndtering af olier og kemikalier. Affald Affald fra husdyrbrug kan typisk inddeles i følgende affaldsfraktioner Dagrenovation Genbrugeligt affald (Pap, papir, jern og metal, tomme olietromler og tanke, tomme plasticsække, paller, malet og lakeret træ). Farligt affald (lysstofrør og sparepære, spraydåser, pesticidrester, oliefiltre, batterier). Klinisk risikoaffald og medicinrester (skalpeller, kanyler og medicinrester). Døde dyr. Forbrændingsegnet affald (halmballesnor, papirsække, tomme medicinglas, gamle frønnede bildæk). Deponeringsegnet affald (asbestholdige byggemateriale). Dagrenovation og forbrændingsegnet affald opbevares i 400 l container der tømmes hver 14. dag. Der er pt. aftale med Marius Pedersen. Plastfolie samles ved plansilo eller opbevares i container ved øst gavlen af hestestalden; der er ca kg affald i den fremtidige drift. Der er pt. aftale med Marius Pedersen om bortskaffelse. Pap og papir bortskaffes til kommunen eller indsamles af spejder. Ikke forbrændingsegnet affald bortskaffes til genbrugsplads. Mængden varierer, men er normalt ca. 2 trailerfulde. Eventuelt farligt affald bortskaffes til genbrugsplads. Elektriker tager brugte lysstofrør med, når de udskiftes og maskinmekaniker laver service på maskiner og bortskaffer batterier. Der stilles vilkår om, at husdyrbrugets affald bortskaffes i henhold til Esbjerg Kommunes gældende regulativer og forskrifter og at opbevaring og håndtering på husdyrbruget foregår miljømæssigt forsvarligt. 25

27 Spildevand Der er ingen sanitært spildevand fra driftsbygningerne. Afløbsplan fremgår af kort 2. Alt processpildevand fra driftsbygningerne ledes til gylletank. Det omfatter ca. 77 m 3 drikkevandsspild, m 3 rengøringsvand og estimeret ca. 50 m 3 vaskevand. Maskiner vaskes på møddingspladsen. Der er aftale med maskinstation om sprøjtning af markerne. Møddingspladsen har afløb til fortank, vand fra møddingspladsen bruges til at skylle kanaler i ungdyrstald. Overfladevand fra plansiloer og forplads svarende til ca. 672 m 3 ledes til opsamlingsbeholder på 18 m 3 og køres ud efter behov. Overfladevand fra eksisterende befæstet areal mellem ungdyr- og kviestald svarende til ca. 86 m 3 ledes ud på mark via tagvandsledning. Arealet holdes rent og frit for gødning og foderrester. Tagvand fra kviestalden ledes til nedsivning i lukket grøft på marken. Grøften har ikke forbindelse til vandløb. Tagvand fra den nye kostald ledes til samme sivegrøft. Tagvand fra resterende bygninger ledes til vejgrøft. Det vurderes, at den samlede håndtering af spildevand sker på forsvarlig vis og at husdyrgødningsbekendtgørelsens generelle krav til håndtering af spildevand er tilstrækkelige til at beskytte omgivelserne mod forurening fra spildevand. Projektets påvirkninger af omgivelserne lugt, støj, mm. Enhver husdyrproduktion giver anledning til lugt inden for de nærmeste omgivelser. Hvor stort et område der påvirkes af lugt, afhænger af hvor mange dyr der er på ejendommen og hvilken art der er tale om. Desuden spiller vindretning, terræn- og beplantningsforhold ind. Husdyrproduktion kan herudover medføre støj, samt gener med fluer og andre skadedyr. Desuden kan bygningsmæssige ændringer på et husdyrbrug indvirke på den landskabelige oplevelse, såvel som på kulturmiljøet. Derudover påvirkes også den omgivende natur og vandmiljø af husdyrproduktion - disse forhold behandles nedenfor i afsnittet om projektets påvirkninger af omgivelserne for så vidt angår de naturmæssige forhold. Lugt Lugt stammer primært fra staldene. Desuden kan lugt forekomme i forbindelse med pumpning, omrøring og udbringning af husdyrgødning. Overpumpning af gylle fra fremtidig kviestald sker ca. hver 5 uge, overpumpning fra den nye kostald vil foregå dagligt. Pumpning sker i dagtimerne (mellem og 18.00). Gylletankene omrøres inden udbringning. 26

28 Gylle udbringes efter gældende regler enten ved slangeudlægning eller ved nedfældning. Fast husdyrgødning nedpløjes hurtigst muligt efter udbringning. En mindre del af udbringningsarealet grænser op til fremtidig byzoneområde ved Vilslev by. Udbringningen på dette areal er reguleret af husdyrgødningsbekendtgørelsens regler om, at gødning ikke må udbringes lørdag og søn- og helligdage på arealer, der ligger nærmere end 200 m fra byzoneområde. Der forventes ikke uacceptable lugtgener i forbindelse med udbringningen og det vurderes, at der ikke er behov for at stille skærpede krav til udbringningsmetode eller tidspunkt. Ny kostald etableres med naturlig ventilation. Der er naturligventilation ved kalve i enkeltbokse. I kviestald og ungdyrstald er der frekvensstyret mekanisk ventilation. Lugtgener fra stalden vurderes på grundlag af beregninger i det digitale ansøgningsskema. Det digitale ansøgningsskema beregner en geneafstand for lugt. Geneafstanden beskriver den afstand der minimum skal være fra staldene til forskellige beboelsestyper, for at lugten ikke betegnes som generende (genekriteriet). Genekriteriet fastsættes under hensyntagen til forskellige områders følsomhed overfor lugt. Eksempelvis vil beboere i landområder med tilknytning til landbrugserhverv oftest have en højere tolerancetærskel end beboere i byområder. Genekriteriet gælder ikke for beboelsesejendomme med landbrugspligt. Lugtens udbredelse i nærområdet afhænger bl.a. af antal og typer af husdyr samt geografisk placering (vindforhold). I det digitale ansøgningsskema foretages automatisk en korrektion for vindretning og påvirkning fra andre husdyrbrug i det omfang det er relevant. I forbindelse på udvidelsen på Bjergvej 14, er geneafstanden ikke korrigeret. Resultatet af lugtberegningerne fremgår af tabel 7. Områdetype Minimums afstand til omkringboende (geneafstand) Aktuel afstand Byzone (inkl. fremtidig) 211 m 1220 m Samlet bebyggelse 122 m 1220 m Enkelt bolig 67 m 244 m Tabel 7: Lugt. I forbindelse med udvidelsen på Bjergvej 14 skal genekriteriet overholdes i forhold til nærmeste bolig uden landbrugspligt, som er Bjergvej 20. Geneafstanden afsættes normalt i centrum af stalden. På Bjergvej 14 er der flere staldafsnit, der hver bidrager med en lugtemission. Ansøgningssystemets beregningsmodel viser at genekriteriet er overholdt og at der ingen nabo, samlet bebyggelse eller byzone er indenfor 1,2 gange geneafstanden. Lugt vil kunne registreres udenfor geneafstanden, men i en grad, så man ikke vil karakterisere det som generende. Det vurderes, at staldanlæggene ikke vil medføre 27

29 lugtgener for naboer. Der stilles vilkår om, at husdyrbrugets drift ikke må give anledning til væsentlige lugtgener. Støj og transport De væsentligste støjkilder på et husdyrbrug er malke- og køleanlæg, pumper, staldventilation, støj fra transporter, mv. Gylle pumpes fra stalde til gyllebeholder vha. traktorpumpe. Gylle pumpes normalt fra bygning 3 (kviestald) ca. hver 5 uge, og ny kostald (bygning 1) tømmes hver 8. time over i fortank, der tømmes efter behov. Pumpning fra stald til gylletank sker med traktorpumpe. Der vil være lidt støj i forbindelse med pumpning, som normalt foregår i dagstimerne ( ). Når gylle afhentes fra gylletankene suges gyllen op af tankene med kran på gyllevogn. Vakuumpumpen til malkeanlægget vil i den fremtidige drift være inde i kostalden hvilket vil medvirke til at den ikke giver anledning til generende støj, endvidere er pumpen frekvensstyret. Foder blandes normalt om eftermiddagen i foderladen og giver ikke anledning til generende støj. Den mekaniske ventilation er trinløst temperaturstyret og giver ikke væsentlig støj. Driftsperioden for ventilationsanlægget vil ikke stige i den fremtidige drift. Støjbelastningen fra transporter vurderes ud fra antallet af til- og frakørsler før og efter udvidelsen. Tabel 8 indeholder en oversigt over transporttyper og antal i den nuværende, såvel som i den planlagte drift. Transporttype Nudrift Ansøgt Afhentning af mælk Levering og afhentning af dyr 9 12 Indlevering af foder / korn Transport af grovfoder Halmkørsel Dieselolie 6 7 Udbringning af husdyrgødning - gylle Udbringning af husdyrgødning dybstrøelse Fragt Døde dyr 8 10 Renovation I alt Tabel 8: Oversigt over transporter til og fra Bjergvej 14. En transport svarer til en til- og frakørsel. Samlet set stiger antallet af til- og frakørsler fra ca. 531 til ca. 720 dvs. en stigning på 189 transporter (26 %). Stigningen skyldes primært en større husdyrgødningsproduktion og et større foderbehov. Interne transporter, for eksempel i forbindelse med fodring, er ikke inkluderet i ovennævnte oversigt. Transporter foregår hovedsageligt i dagtimerne mellem og 18.00, dog kan transport af mælk ske på alle tider af dagen ligesom der i spidsbelastningsperioder ved f.eks. udkørsel af gylle og ensilering kan køres hele døgnet. Ejendommen har udkørsel til Bjergvej. Til og frakørsler til driftsbygningerne sker via den vestlige indkørsel. Ejendommen er ud mod Bjergvej afskærmet af et mindre læhegn, der dog ikke hindre udsynet over vejen væsentligt. 28

30 Det er i ansøgningen oplyst, at transport mellem husdyrbrugets anlæg og husdyrbrugets arealer sker via de transportveje, som er angivet på kort nr. 3. Langt størstedelen af transporter mellem husdyrbrugets anlæg og husdyrbrugets arealer udgøres af transport med husdyrgødning og transporter i forbindelse med høst. Cirka en dag om året transporteres husdyrgødning gennem Vilslev. Det foregår over ca. 4,5 time og svarer til omkring 27 læs. Ligeledes vil der ca. en dag om året være transporter gennem Vilslev i forbindelse med ensilering. I Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984 om ekstern støj fra virksomheder anføres ingen grænseværdier for støjbelastningen fra virksomheder ved boliger i det åbne land. Dog anføres, at man som udgangspunkt ved fastsættelse af støjgrænser ved nærmest liggende boliger bør anvende de grænseværdier, der gælder for områder med blandet bolig- og erhvervsbebyggelse. Disse værdier fastsættes som vilkår i miljøgodkendelsen. For at sikre mulighed for indgreb stilles vilkår om, at Esbjerg Kommune kan stille krav om, at beregning / måling af virksomhedens støjbelastning i omgivelserne udføres på virksomhedens bekostning. Der stilles ligeledes vilkår om, at der ikke må foretages transport med gyllevogn igennem Vilslev By i weekender og på helligdage. Støv, fluer og skadedyr Støvgener kan opstå ved håndtering af foder og halm og i særlige tilfælde fra trafik til og fra husdyrbruget. Der er ikke aktiviteter der giver anledning til væsentlige støvgener udenfor bygningerne, dog kan transporter, når det er tørt, give anledning til støv. Der strøs med snittet halm i sengebåsene, men dette giver ikke anledning til støv udenfor anlægget. Foder leveres i foderlade. Der er kortvarig støvudvikling ved aflæsning, men da dette foregår inde i foderladen, giver det ikke anledning til generende støv for omgivelserne. Det vurderes, at driften, i betragtning af afstanden til naboer og transportvejenes placering, vil kunne foregå, uden at det medfører støvgener. For at sikre, at tilsynsmyndigheden kan håndhæve støvgener, stilles dog vilkår om, at husdyrbruget ikke må give anledning til støvgener, som tilsynsmyndigheden finder væsentlige. Fluer bekæmpes hovedsageligt ved hjælp af hyppige udmugninger ved kalve. Der strøs med gift og smøres gift i vinduerne efter behov. Der er normalt ikke store fluegener på ejendommen. Der er ikke problemer med mus og rotter på ejendommen. Mus og rotter holdes normalt nede ved hjælp af biologisk bekæmpelse (kat og hund). Ejendommen kontrolleres for rotter to gange årligt af kommunen. Det vurderes, at ejendommens skadedyrsbekæmpelse er tilfredsstillende. Der stilles vilkår om, at fluer bekæmpes i overensstemmelse, med retningslinier fra Statens Skadedyrslaboratorium. Som nævnt under afsnit vedrørende foder stilles vilkår om opbevaring af foder i relation til risiko for tilhold af skadedyr. 29

31 Lys Der er ikke større udendørsbelysning på ejendommen. Der vil af hensyn til dyrenes færden i stalden være orienteringslys eller natbelysning i ko- og i kviestald i fremtiden. Lyset tændes manuelt når det er mørkt. Det vurderes at belysningen i staldene ikke vil give gener for de omkringboende, da ejendommen er afskærmet mod vest af læhegn, ko- og kviestald er afskærmet mod syd af eksisterende bygninger og der er langt til omkringliggende beboelse mod nord og øst. For at sikre at tilsynsmyndigheden kan håndhæve overfor lyspåvirkning, stilles dog vilkår om, at husdyrbruget ikke må give anledning til lyspåvirkning af omgivelserne, som tilsynsmyndigheden finder væsentlig. Endvidere stilles vilkår om, at lys skal være slukket, når det ikke er påkrævet af produktionsmæssige eller dyrevelfærdsmæssige årsager. Driftsforstyrrelser og uheld Mulige uheld kan være udslip af gylle fra gylletanken, spild af olie- og kemikalier, brand på ejendommen og utilsigtet pumpning af gylle. Gyllepumpning fra stald til lager sker med traktorpumpe. Der er altid opsyn under pumpning. Gyllepumpning fra lagertank til gyllevogn sker under opsyn ved hjælp af en kran med pumpe på gyllevognen, der suger gyllen op. Derved er der ikke fastmonterede pumper på gylletanken, der kan blive startet ved en fejl, hvilket mindsker risikoen for udslip. Området omkring ejendommen er rimeligt fladt. Det forventes at hvis der sker et større gylleudslip vil gyllen samle sig nord eller vest for bygningerne. Ca. 420 m nord for bygningerne løber Darum Bæk, terrænet stiger ca. halvvejs mellem bygningerne og bækken. Gyllen forventes derfor ikke at løbe direkte hertil. Mod øst er et mindre vandløb, der ender i Darum Bæk. På grund af afstanden og terrænfaldet forventes gyllen ikke at løbe til dette vandløb. Hvis dette alligevel skulle ske, vil der gøres forsøg på at standse gyllen ved opdæmning eller opfyldning, inden den når vandløbet eller blokere vandløbet så gyllen ikke når frem til Darum Bæk. På grund af gylletankenes beliggenhed med stor afstand til vandløb og det flade terræn vurderes det ikke at være relevant at etablerer jordvolde omkring gylletankene. Dieseltanken er placeret på fast bund uden afløb, hvorved eventuelt spild lettere kan opsamles. Der er ikke autostop på tankpistolen, men pumpning sker under opsyn, hvorved risikoen for spild minimeres. Opbevaring af olie- og kemikalier er beskrevet i afsnittet om råvarer og hjælpestoffer. Der stilles vilkår til håndtering og opbevaring af olier og kemikalier og affald herfra, samt til tankning på tæt bund. Hvert 10. år kontrolleres gyllebeholderne af en autoriseret kontrollant. Minimum én gang årligt kontrolleres gyllebeholderne visuelt for eventuelle kabelbrud, skader på kabelbeskyttelse, revner og utætheder i elementer. Ved skade eller tegn på skade, kontaktes leverandør af gylletanke for udbedring af skade 30

32 Esbjerg Kommune finder, at der på et husdyrbrug af denne størrelse, bør forefindes en beredskabsplan, som sikrer, at der i forbindelse med uheld kan ske hurtig og målrettet indsats til begrænsning af forurening af det eksterne miljø. Der stilles derfor vilkår om, at virksomheden skal udarbejde en beredskabsplan, samt at der herefter til enhver tid skal forefindes en opdateret beredskabsplan på ejendommene, som skal forevises tilsynsmyndigheden på forlangende. På baggrund af ovennævnte beskrivelse og de stillede vilkår vurderes det, at husdyrbruget har taget de nødvendige foranstaltninger til at imødekomme uheld og unormale driftsforstyrrelser. Landskab og kulturmiljø I bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse, mv. af husdyrbrug (bekendtgørelse nr. 294 af 31. marts 2009) fremgår det, at det påhviler kommunen at varetage de landskabelige værdier, herunder at stille krav om placering og udformning af ny bebyggelse. Ejendommen Bjergvej 14 er beliggende i et fladt landskab med spredte bebyggelser. Bjergvej 14 er hovedsageligt synlig fra Bjergvej, idet omkringliggende læhegn skærmer ejendommen fra vest. Mod nord er der åbne marker. Nybygningerne ligger tæt ved de eksisterende bygninger hvorved ejendommen fremtræder som en samlet enhed. Ny plansilo og ny gylletank er afskærmet mod vest og syd af eksisterende læhegn og bygninger og mod øst af ny kostald. Ny kostald er afskærmet mod vest og syd af eksisterende læhegn og bygninger. Set nordfra vil det hovedsageligt være gavlen der bliver synlig. Stalden bygges med 3,5 m ben og opføres med en rødstensmur nederst og transparente gardiner øverst på siderne. Gavlen etableres med rødsten nederst og stålplader i kip, stålpladen bliver enten rød eller grå. Anlægget ligger indenfor områder der er udpeget som værdifuldt landskabsområde, SFL område, bevaringsværdigt kulturmiljø, uønsket skovrejsningsområde og kystnærhedszone. Ejendommens arealer ligger i et område, der i den af miljøministeren vedtagne Regionplan 2016 er udpeget som værdifulde landskaber, bevaringsværdigt kulturmiljø og værdifuldt landbrugsområde, hvor arealanvendelsen til landbrugsformål prioriteres højt. Desuden ligger en del af arealerne i et område der i Regionplan 2016 er udpeget som værdifuldt landskabsområde. Landskabsanalyse, Bjergvej 14 Projekt Udvidelse af ejendommens bygningsmasse. Bygninger Ny kostald: m² (29,5 x 80 m), benhøjden er 3,5 meter. Stalden opføres med en rødstensmur nederst og transparente gardiner øverst på siderne. Gavlen etableres med rødsten nederst og stålplader i kip, stålpladen bliver enten rød eller grå. 31

33 Ny plansilo: 300 m² (10 x 30 m) med 10 m forplads (etableres ved siden af de eks. plansiloer umiddelbart syd for ny gylletank) Ny gylletank: m³ (Tanken er ikke overdækket) Orientering/placering på matriklen Den ønskede udvidelse af ejendommen sker mod nord i tilknytning til ejendommens øvrige bygningsmasse. Kort 4: Situationsplan 32

34 Bindinger Kort 5: Bindinger på arealet Væsentlige bindinger er: Kulturhistorisk miljø, Værdifuldt landskab samt negativområde for skovrejsning. Topografi Det ansøgte er beliggende ca. i kote 2 DVR midt på en ca meter bred tange ud i det marine bagland til digerne langs vadehavet. Mod nord og syd falder terrænet ud over Geestranden til ca. kote 1. Yderligere 800 meter mod vest ligger Bjerget, med dets højde på 6 m DVR. Bevoksning/landskab Det ansøgte er beliggende i et stort set bevoksningsløst landskab med meget få spredte hegn. Hegnene er først dominerende i landskabet yderligere 500 meter længere inde i land. Der er mod vest etableret et levende hegn der strækker sig langs matriklen mod nord. Udstrækning 220 meter. Den bevoksning der er i landskabet er i høj grad knyttet til bebyggelsen hvor den skaber læ for vinden. Bebyggelse Tangens ringe høje gør at det landskabeligt ikke opfattes som en egentlig tange. Bebyggelsen må derfor anses som fremskudt i forhold til områdets øvrige bebyggelse. Bebyggelsens struktur i området er knyttet til højdedragene hvor bebyggelsen ligger som perler på en snor svunget i landskabet. 33

35 Idet landskabet er så åbent som det er, er den nuværende bebyggelse allerede meget dominerende i landskabet. Dette gælder for alle ejendomme der ligger udenfor bevoksningsgrænsen. Da den påtænkte staldbygning orienteres vinkelret på den eksisterende bygningsmasse, brydes den eksisterende struktur for byggeri på ejendommen. Dette vil være meget synligt i landskabet og i høj grad devaluere dette, idet der ikke er noget der på nogen måde bløder op for påvirkningen i det bevoksningsløse landskab. Infrastruktur/tekniske anlæg Der er kun en vej der fører ud og væk fra det ansøgte - Bjergvej. Kulturforhold Det ansøgte er beliggende i et udpeget kulturhistorisk miljø. Der er hverken diger eller fortidsminder i umiddelbar nærhed. Foreløbig Konklusion Til trods for at det ansøgte ligger i tilknytning til den øvrige bygningsmasse, er ejendommens placering på kanten af Geestranden fremskudt i det marine bagland problematisk, idet den nye staldbygning vil rage ud i landskabet som et fremmedelement. Det vil dermed være svært, at se den som en integreret del af den eksisterende bygningsmasse, idet den bliver mere eksponeret og desuden bryder bygningsstrukturen på ejendommen der er orienteret øst-vest. Det kan derfor ikke anbefales at der meddeles tilladelse til det ansøgte i dets nuværende form. Der bør derfor indledes en dialog med ansøger om en projekttilpasning der i højere grad tilgodeser landskabet og bebyggelsesstrukturen i området. Konklusion efter tilpasningsmøde Ejer orienterede ved mødet om at ejendommens drift vanskeligt kan tilgodeses såfremt bygningen orienteres anderledes, bl.a. fordi arealet mod øst er meget fugtigt, hvilket vil give problemer hvis stalden orienteres anderledes. Der er derfor ikke andre muligheder for bygningens placering end den ansøgte. Ejer var dog villig til at tilpasse bygningsmassens udseende så den i højere grad vil tilgodese landskabet det pågældende sted. Det aftaltes på mødet, at stalden udføres i røde sten med mørkt tag. Desuden skiftes taget på de eksisterende staldbygninger (byg. 2 og 5 jf. kort 2) så disse også bliver mørke. Alle porte i byggeriet vil være mørke og passe til tag og facader. Farven bliver ral7016. Gardinerne i siderne på staldbygningen bliver af mærket Transparent fra Dan Egtved. Desuden tilsigtes det at mindske lysforureningen ved at vælge den rette belysning i stalden der i højere grad lyser nedad, frem for ud til siderne eller op. På baggrund af ovenstående projekttilpasning, vurderes det at staldbyggeriet er tilpasset landskabet i så høj en grad, at påvirkningen er begrænset. De aftalte projekttilpasninger fastholdes med vilkår. Idet ejendommen er beliggende på en hævet tange ud i det marine bagland i et område hvor beplantning er uønsket, stilles der ingen krav om levende hegn. 34

36 Projektets påvirkninger af omgivelserne naturmæssige forhold. I bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse, mv. af husdyrbrug (bekendtgørelse nr. 294 af 31. marts 2009) er der fastlagt beskyttelsesniveauer for ammoniak, fosfor og nitrat i forhold til overfladevand, såvel som i forhold til grundvand, samt for lugt (vurderet ovenfor). Disse beskyttelsesniveauer skal anvendes ved vurdering af om der er væsentlige virkninger på miljøet ved godkendelser efter 10, 11, 12 og 16 i lov om miljøgodkendelse, mv. af husdyrbrug. Af bekendtgørelsen fremgår, at kommunen for hver ansøgning skal foretage en konkret vurdering, samt at der på den baggrund i særlige tilfælde kan stilles vilkår, der rækker udover det i bekendtgørelsen fastsatte beskyttelsesniveau. Det vil være tilfældet, hvis der er naturområder, som kommunen vurderer ikke beskyttes tilstrækkeligt af det fastlagte beskyttelsesniveau. Ligeledes påhviler det kommunen at vurdere konkret, om en ansøgt aktivitet vil være i overensstemmelse med Habitatdirektivforpligtelserne. Ifølge bekendtgørelsen om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter 4, skal der foretages en vurdering af, om projektet i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt. Desuden skal der ske en vurdering af om det ansøgte projekt kan beskadige eller ødelægge yngle- og rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for de dyrearter, der er optaget i Habitatdirektivets bilag IV eller ødelægge de plantearter der er optaget i Habitatdirektivets bilag IV. Ammoniakpåvirkning af naturområder Som en følge af beskyttelsesniveauet for ammoniak gælder et generelt reduktionskrav for godkendelsespligtige husdyrbrug. Det indebærer, at der i forbindelse med alle miljøgodkendelser er fastsat et generelt standardkrav til reduktion af ammoniakemissionen fra stald og lager på 30 %. Kravet gælder for den del af et husdyrbrug, der udvides, samt for stalde der renoveres. Ved nyetableringer gælder kravet hele det nyetablerede anlæg. Da grovfoderrationen indeholder minimum 40 % græs, gælder der for denne udvidelse et reduktionskrav på 15 %. Det ansøgte projekt opfylder kravet om 15 % ammoniakreduktion. Den nye kostald etableres med sengestald med spalter og linespil, der etableres endvidere skrabere ovenpå spalterne i både kostald (bygning 1) og eksisterende stald, der bruges til kvier i den fremtidige drift (bygning 2). Samlet stiger ammoniakfordampningen fra kg N/år til kg N/år. De anførte tilpasninger af anlægget medfører, at ammoniakfordampningen fra stald og lagre reduceres med 57 kg N mere, end hvad der er krævet for at opfylde ammoniakreduktionskravet på 15 %. For husdyrbrug over 15 DE gælder, at disse ikke må etableres, udvides eller ændres, såfremt de ligger mindre end 10 meter fra de i 7 nævnte naturlokaliteter. På et husdyrbrug er det stalde og husdyrgødningslagre, der er hovedkilden til udslip af luftbårent kvælstof (ammoniakfordampning). Ingen af disse anlæg på Bjergvej 4 Bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter ( 7 og 11). 35

37 14 er placeret nærmere end 10 m fra de særlige naturområder der er omfattet af lovens 7. Der er ca. 10 km fra ejendommen til det nærmeste naturområde omfattet af husdyrlovens 7. På ejendommen Bjergvej 14 sker der påvirkning af omgivende naturområder gennem emission af ammoniak fra anlægget og gennem tab af næringsstoffer fra udbringningsarealerne. De følgende afsnit belyser konsekvenserne af næringsstofpåvirkningen for nationalt og internationalt beskyttede naturområder og arter. Ud fra nedenstående redegørelse vedrørende ammoniakpåvirkning fra anlæg og påvirkning fra markbidrag vurderer Esbjerg Kommune samlet set, at godkendelsen ikke vil medføre væsentlige negative konsekvenser for omkringliggende Natura 2000-områder eller de arter og naturtyper, områderne er udpegede for at beskytte. Ligeledes vurderes godkendelsen ikke at medføre væsentlige tilstandsændringer af 3-beskyttede naturtyper eller væsentlige påvirkninger af yngle- og rasteområder for de strengt beskyttede bilag IV-arter. Ammoniakpåvirkning af 3-naturområder indenfor 1000 meter fra anlæg Der ligger flere 3-beskyttede naturområder indenfor 1000 m fra ejendommens anlæg. Der er tale om enkelte søer og et moseområde. Ud fra den beregnede deposition på arealer op til 1000 m væk er det vurderet, at depositionen på naturområder længere væk end 1000 m vil være meget lille og derfor som hovedregel ikke vil kunne medføre væsentlig påvirkning. Kun undtagelsesvist og ved meget store husdyrbrug vil det være nødvendigt at stille vilkår for beskyttelse af arealer beliggende længere væk end 1000 m fra anlægget, hvilket ikke vurderes at være nødvendigt i nærværende sag. Esbjerg Kommune noterer endvidere, at der i den konkrete sag ikke ligger naturområder omfattet af husdyrgodkendelseslovens 7 indenfor 1000 meter fra anlægget. Der ligger et 7-beskyttet overdrev ca. 10 km fra anlægget, som modtager 0,0 kg N/ha/år i merbelastning. Beskyttelsesniveauet i forhold til 7-områderne er derfor overholdt. Baggrundsbelastningen med luftbårent kvælstof er på gennemsnitligt 16,7 kg N/ha/år i Esbjerg Kommune. Der kan dog være væsentlige lokale variationer. Alle naturområder inden for 1000 m fra anlægget er blevet nummereret med et tal svarende til punkterne angivet på oversigtskortet (kort 6). I tabel 9 ses en oversigt over naturpunkterne med angivelse af mer- og totaldeposition. Det bemærkes, at hvert punkt kan henvise til flere nærtliggende naturområder med andre naturtyper end de angivne i tabellen. Naturpunkt (nr., naturtype og databaseident) Merbelastning (kg N/ha/år) Totalbelastning (kg N/ha/år) Afstand fra emmisions midtpunkt (m) Afstand fra anlæg (m) 1. Sø ,0 0,1 830 m 770 m 2. Sø ,0 0, m 1030 m 3. Sø ,0 0,2 700 m 660 m 4. Mose ,0 0, m m 5. Natura ,0 2,4 97 m 24 m Tabel 9: Naturpunkter med beregnet ammoniakbelastning. Naturkategori

38 Kort 6: Anlægget med omkringliggende naturområder og nummererede naturpunkter. Cirklen har en radius på 1000 m. Blå streg/grønne prikker angiver Natura 2000-område. Skraverede arealer angiver 3-natur. Naturpunkt (1), (2) og (3) Der findes tre søer inden for ca m fra anlægget. Der er ikke nærmere kendskab til dyre- og plantelivet i søerne. Ved en registrering af strandtudse i 2007 blev arten trods eftersøgning ikke fundet i området. Sø (2) og (3) fremstår som gravede vandhuller med store øer. Alle tre søer er omgivet af agerjord i omdrift og må antages at modtage en væsentlig belastning ved overfladeafstrømning m.m. frem for belastning ved atmosfærisk deposition. Endvidere sker der ikke nogen merbelastning af søerne i forbindelse med udvidelse af husdyrbruget og totalbelastningerne er meget lave. Godkendelsen vurderes derfor ikke at have nogen væsentlig betydning for søerne som naturtype eller som levested for planter og dyr. Naturpunkt (4) Omkring 1100 m fra anlægget ligger en gruppe mose- og engarealer med enkelte søer. De fleste af arealerne drives med græsning eller høslæt. Arealerne er B- målsatte. Der sker ikke nogen mer- eller totalbelastning fra Bjergvej 14 på arealer- 37

39 ne, og godkendelse af udvidelsen vil derfor ikke have nogen væsentlig betydning for naturområderne. Samlet vurdering, herunder kumulative effekter fra andre ejendomme I forbindelse med vurderingen af påvirkningen af naturområder, skal der tages hensyn til ammoniakdeposition fra andre ejendomme. På grundlag af ovenstående gennemgang af påvirkning for de enkelte naturpunkter, hvor der sker merbelastninger på 0,0 kg N/ha/år, vurderes det, at der ved det ansøgte ikke vil ske væsentlig påvirkning af naturområder omkring anlægget. Ammoniakpåvirkning af Natura 2000-områder fra anlæg Natura 2000-område ligger ca. 24 m fra anlægget. Det drejer sig om fuglebeskyttelsesområde nr. 51 (Ribe Holme og enge med Kongeåens udløb) og Ramsarområde nr. 27 (Vadehavet). Området vurderes at modtage en totaldeposition på 2,4 kg N/ha/år fra ejendommen. Dette inkluderer en merbelastning på 0,0 kg N/ha/år i forbindelse med ansøgningen. De påvirkede arealer er marker i omdrift, med tilførsel af 2,3 DE/ha, og der sker ikke nogen total- eller merbelastning af naturområder i fuglebeskyttelsesområdet. Nærmeste habitatområder ligger henholdsvis ca. 1,8 og 2,2 km fra ejendommen. Det drejer sig om habitatområderne nr. 80 (Kongeå) og nr. 78 (Vadehavet med Ribe Å, Tved Å og Varde Å vest for Varde). Der vil ikke ske nogen totaleller merbelastning af registrerede habitatnaturtyper, levesteder for arter eller habitatområderne i sig selv. Selvom belastningen er lille, påhviler det altid den godkendende myndighed at sikre at de særlige beskyttelsesinteresser der er forbundet med internationale naturbeskyttelsesområder. Med afsæt i Waddenzee-dommen (EF-domstolens dom af 7. september 2004 i sag C-127/02) fastlægges det, at der skal foretages en konsekvensvurdering hvis: - der foreligger sandsynlighed eller risiko for, at projektet vil påvirke habitatområder væsentligt (præmis 43) - en konsekvensvurdering skal gennemføres, hvis det ikke på baggrund af objektive kriterier kan udelukkes, at projektet i sig selv eller i sammenhæng med andre planer eller projekter kan påvirke habitatområdet væsentligt (præmis 45) - et projekt anses for at kunne påvirke et habitatområde væsentligt, når projektet risikerer at skade områdets bevaringsmålsætning (præmis 49) Det fremgår endvidere af Waddenzee-dommens præmis 61, at en konsekvensvurdering i henhold til habitatdirektivets artikel 6, stk. 3 indebærer, at alle de aspekter af et projekt, som i sig selv eller i sammenhæng med andre planer eller projekter kan påvirke bevaringsmålsætningen, skal identificeres før projektets godkendelse under hensyn til bedste videnskabelige viden på området, og der kan kun meddeles godkendelse af et projekt, hvis miljømyndigheden ud fra konklusionen på konsekvensvurderingen har opnået vished for, at projektet ikke har skadelige virkninger på habitatområdets integritet. En sådan vished er opnået, når det ud fra et videnskabeligt synspunkt uden rimelig tvivl kan fastslås, at der ikke er sådanne virkninger. Områdernes bevaringsmålsætning fremgår af vand- og Natura 2000-planerne. Af husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 3 fremgår følgende: I de forslag til Natura 2000-planer, der er sendt i høring i september 2010, fremgår det, at reduktion af kvælstofdeposition på Natura 2000-områdernes habitatnaturtyper forventes at ske gennem en kommende ændring af husdyrgodkendelsesloven. Med overholdelse af beskyttelsesniveauerne fastlagt i nærværende bekendtgørelse gennemføres den nævnte reduktion af kvælstofdepositionen på de sårbare naturområder i 38

40 Natura 2000-områderne. I forhold til Vandplan , Vadehavet 5, indgår miljøgodkendelse af husdyrbrug som bidrag til opfyldelsen af planernes miljømål ved overholdelse af de i denne bekendtgørelses fastlagte beskyttelsesniveauer. Vand- og Natura 2000-planerne giver derfor ikke i sig selv anledning til en skærpelse af beskyttelsesniveauerne nedenfor. I den konkrete sag vurderer Esbjerg Kommune ud fra ovenstående afsnit vedrørende vurdering af naturområder inden for 1000 m fra anlæg, herunder den kumulative effekt fra andre ejendomme, samt ud fra at der ikke sker nogen påvirkning af habitatnaturtyper eller levesteder for arter, at der ikke vil ske en væsentlig påvirkning af Natura 2000-områder eller de arter og naturtyper, områderne er udpeget for at beskytte. Kommunen bemærker endvidere, at beskyttelsesniveauerne i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen er overholdt, jf. bilag 3 i bekendtgørelsen. Kommunen finder derfor ikke, at der er grundlag for at stille skærpede vilkår eller meddele afslag for hvad angår ammoniakpåvirkning af Natura 2000-områder fra anlæg. Påvirkning af 3-naturområder gennem markbidrag Der sker ikke udbringning af husdyrgødning direkte på beskyttede naturområder. Der sker dog udbringning af husdyrgødning på mark 31-0 op til en beskyttet eng. Udbringningsarealet og engen er adskilt af en grøft. Der er tale om en C-målsat tilgroningseng, der er omgivet af marker i omdrift. Tålegrænsen for arealet vurderes at være høj. Der vurderes ikke i forbindelse med udbringning at ske nogen væsentlig påvirkning af engen ved direkte tilførsel af husdyrgødning eller ved afdrift af ammoniak. Det vurderes samlet set, at der ved almindelig markdrift på bedriftens udbringningsarealer ikke vil ske væsentlig påvirkning af nærliggende naturområder. Påvirkning af Natura 2000-områder gennem markbidrag Som nævnt i afsnittet om Ammoniakpåvirkning af Natura 2000-områder fra anlæg skal der altid i forbindelse med miljøgodkendelse af projektet ske en vurdering vedrørende påvirkning af Natura 2000-områder. En stor del af ejendommens udbringningsarealer ligger inden for Natura område. Det drejer sig om fuglebeskyttelsesområde nr. 51 (Ribe Holme og enge med Kongeåens udløb) og Ramsarområde nr. 27 (Vadehavet). Der er i ingen tilfælde tale om enge eller andre naturtyper beskyttet efter 3, ligesom kun et enkelt areal tidligere har været udlagt med MVJ-støtte. Dette samt endnu et areal er tidligere anmeldt opdyrket, jf. naturbeskyttelseslovens 19b. Kommune undlod da at træffe afgørelse, og accepterede dermed opdyrkningen. For de resterende arealer er der tale om marker i almindelig omdrift godkendt til 2,3 DE/ha. I de ferske, inddigede marskområder har landbrugsdriften en betydelig effekt på ynglefuglenes antal og fordeling, og at den intensivering, der især siden begyndelsen af 1970 erne har præget marskengene, har medført store bestandsnedgange for både talrige vidt udbredte og for mere fåtallige, typiske engfuglearter. Denne intensivering af de ferske enge har bl.a. medført at meget fåtallige EF-fuglebeskyttelsesdirektivarter som brushane, hedehøg og mosehornugle har været udsatte for bestandsnedgange og at de i dag trives dårligt i Vadehavsområdet. Også hvid stork og engsnarre er påvirket af den intensive landbrugsdrift. Esbjerg Kommune er forpligtiget til at medvirke til at dyr, planter og naturtyper på udpegningsgrundlaget opnår gunstig bevaringsstatus. Dette kan f.eks. gøres ved at 5 Vandplan , Vadehavet, Hovedvandopland 1.10, Vanddistrikt: Jylland og Fyn 39

41 ekstensivere landbrugsdriften i området. Esbjerg Kommune skal i de kommende år udarbejde naturhandleplaner og skal i den forbindelse vurdere den fremtidige drift af landbrugsdriften i området. Indsatsen forventes primær at ske ved frivillige ordninger. Indtil naturhandleplanerne foreligger, vurderer Esbjerg Kommune at hidtidig drift kan fortsætte. I nærværende sag vurderer Esbjerg Kommune at udbringningen af husdyrgødning på ejendommen ikke vil medføre væsentlige negative konsekvenser for Natura 2000-områderne eller de arter og naturtyper, områderne er udpeget for at beskytte. Nitrat til overfladevand marine områder, vandløb og søer I ansøgningen indgår 135,1 ha ejet og forpagtet areal. 117,76 ha af bedriftens ejede og forpagtede arealer er placeret indenfor oplande, der er klassificeret som nitratklasse 1 (jf. kort 7), for hvilke der er krav om skærpelse af de generelle regler vedrørende den maksimale mængde husdyrgødning, som må udbringes per hektar. For udbringningsarealerne beliggende i nitratklasse 1 område må der kun udbringes en mængde husdyrgødning svarende til 85 % af harmonireglerne. Det er dog muligt for ansøger at have et højere dyretryk, hvis der i stedet iværksættes virkemidler således, at kvælstofudvaskningen reduceres i mindst samme omfang, som hvis de skærpede harmonikrav var overholdt. På Bjergvej 14 er der anvendt ekstra efterafgrøder som virkemiddel til at reducerer kvælstofudvaskningen, der er regnet med 0,1 % ekstra efterafgrøder i den fremtidige drift. Nitratklasse I Signaturforklaring Nitratklasse I Nitratklasse II Nitratklasse III Bjergvej 14 - AREALER kort 7: Arealer beliggende indenfor nitratklasse 1 40

42 For ejede og forpagtede arealer beregnes i ansøgningsskemaet DE max og DE reel. DEmax er det maksimale dyretryk (opgjort i DE/ha), som beskyttelsesniveauet for nitrat umiddelbart foreskriver, mens DE reel er den mængde husdyrgødning, der ifølge ansøgningen reelt udbringes pr. ha. DE max er beregnet til 2,0 DE/ha, mens DE reel er beregnet til 2,3 DE/ha. Eftersom DE reel er større end DE max er beskyttelsesniveauet for nitrat til overfladevand kun overholdt, hvis en udvaskningsberegning viser, at der er gennemført virkemidler, som kan opveje den forøgede mængde udbragt husdyrgødning. I den konkrete sag er DE reel 39,5 kg N/ha, mens DE max er 39,7 kg N/ha. Da kg N/ha for DE reel er lig med eller mindre end kg N/ha for DE max er beskyttelsesniveauet for nitrat til overfladevand overholdt selvom DE reel i forhold til dyretrykket (DE/ha) er større en DE max (DE/ha), jf. det fastlagte beskyttelsesniveau. Marine områder: Bedriftens ejede, forpagtede og aftalearealer afvander via mindre vandløb til Darum Bæk, vandløbssystemet Kongeåen og til Vadehavet. Kongeåen er udpeget som habitatområde (nr. 80) og den marine del af Vadehavet er udpeget som habitatområde (nr. 78), fuglebeskyttelsesområde (nr. 57) og ramsarområde (nr. 27) jf. habitatbekendtgørelsen. Ydermere er store områder langs Vadehavets kyster udpeget som Natura 2000-områder (se bilag 3). På udpegningsgrundlaget for disse Natura 2000 områder vurderes flere marine arter og naturtyper at være følsomme overfor tilførsel af kvælstof. For Esbjerg og Fanø Kommuner er det alene deloplandene til hhv. Grådyb, Knudedyb og Juvre Dyb, samt et mindre opland til Vesterhavet ud for Vadehavet indtil 1 sømils grænse, der har betydning. De ejede og forpagtede arealer tilhørende Bjergvej 14 afvander til Knudedyb. Den primære konsekvens af tilført kvælstof til de marine områder sker gennem en øget primærproduktion af planktonalger, som kan medføre øget iltforbrug, nedsat iltkoncentration, svovlbrinte-dannelse, udskygning m.v. Herved kan primærproduktionen ved særligt bundfloraen påvirkes negativt. F.eks. er en række fugle afhængige af tilstedeværelsen af ålegræs (Zostera sp.) og anden makroflora i Vadehavet. Ålegræs kan ses som et eksempel på primærproducenter som påvirkes både direkte og indirekte af næringsstofudvaskning, og som påvirker de højere trofiske niveauer i Vadehavet. Bl.a. er nogle arter fugle (Lysbuget knortegås, Mørkbuget knortegås, Pibeand) direkte afhængige af ålegræs som fødegrundlag, og mange flere fuglearter fouragerer på fisk og invertebrater, som er afhængige af ålegræsbankernes tilstedeværelse. Endelig er ålegræsarterne blandt de betydeligste karakterarter for flere naturtyper fra udpegningsgrundlaget (1110, 1130 og 1160, og 1140 kan også bestå af ålegræssamfund 6 ) i Vadehavet. Ålegræsbankerne i Vadehavet er bl.a. i basisanalysen vurderet, at have en reduceret udbredelse i forhold til deres potentiale (jf. historiske kilder), hvilket indikerer en ugunstig tilstand for arter og naturtyper afhængige af denne art. Det er således klart at tilførsel af næringsstoffer kan påvirke vandmiljøet, og arter og naturtyper i Natura 2000-områderne. For de fleste marine områder vurderes kvælstof at spille den afgørende begrænsende rolle, mens fosfor ikke vurderes at være begrænsende for primærproduktionen og vandmiljøet i marine områder gene- 6 Interpretation manual of European Union habitats EUR27. Europakommissionen juli

43 relt. Dette vurderes også at være tilfældet for vandmiljøet i Vadehavet, bl.a. baseret på overvågningsdata og rapporter fra DMU og de tidligere amter Kommunen har vurderet det aktuelle projekts eventuelle påvirkninger af de marine områder med kvælstoftilførsel, jf. habitatbekendtgørelsen. Vurderingen er foretaget på baggrund af Miljøstyrelsens digitale vejledning om miljøgodkendelse af husdyrbrug 10. Miljøstyrelsens vejledninger fastlægger afskæringskriterier for skadesvirkning af nitratudvaskning til overfladevand. Et projekt for husdyrbrug vurderes ikke at medføre skadesvirkning på overfladevande, herunder Natura 2000-områder samt yngleeller rasteområder for beskyttede arter som følge af nitratudvaskning, såfremt afskæringskriterierne er overholdt. Afskæringskriteriets punkt 1 omfatter en vurdering af, om det ansøgte i forbindelse med andre planer og projekter vil kunne have en skadesvirkning. Afskæringskriteriet punkt 2A/2B omfatter en vurdering af, om det ansøgte i sig selv vil kunne have en skadesvirkning. Påvirkning fra projektet i kumulation med andre planer og projekter Afskæringskriteriet for så vidt angår påvirkning fra projektet i kumulation med andre planer og projekter (punkt 1) lyder: Antal dyreenheder (DE) i det aktuelle opland, hvor projektet agtes gennemført, har ikke været stigende siden 1. januar Hvis der er andre kilder til nitratudvaskning, fx ny bebyggelse end den samlede husdyrproduktion, der har givet anledning til en øget nitratudvaskning fra det aktuelle opland siden 1. januar 2007, skal dette inddrages i vurderingen således, at en eventuel øget nitratudvaskning fra andre kilder end den samlede husdyrproduktion kan medføre et skærpet krav i godkendelsen, der modsvarer miljøeffekten af den øgede nitratudvaskning i det aktuelle opland. Gennemførte initiativer, fx etablering af vådområder, som reducerer nitratudvaskningen fra det aktuelle opland, kan ikke anvendes til at tillade et øget dyretryk i det aktuelle opland. På baggrund af data fra det Centrale Husdyrbrugs Register (CHR) har Esbjerg Kommune foretaget en vurdering af udviklingen af antal producerede DE i oplandet til Knudedyb fra 2007 til 2011 (seneste registrering) 11. Heraf kan kommunen konstatere en stigende tendens i antal DE. I Knudedyb er der i perioden fra 2007 til 2011 sket en stigning på 2,6 % 12. Ifølge Miljøstyrelsens vejledning kan kommunen uanset en eventuel stigning i husdyrholdet godkende ansøgninger, hvor nitratudvaskningen er reduceret så meget, at den ikke overstiger en nitratudvaskning, der svarer til planteavlsbrug. Nitratudvaskningen fra et planteavlsbrug er fastlagt på baggrund af en scenarieberegning i husdyrgodkendelse.dk, hvor der fiktivt er beregnet en udvaskning uden anvendelse af husdyrgødning og med et plantesædskifte med 10 % efterafgrøder. Nitratudvaskningen fra et planteavlsbrug fastlægges til 48,6 kg N/ha. I det ansøgte projekt beregnes der en udvaskning på 39,5 kg N/ha ved brug af 0,1 % ekstra efterafgrøder ud over det lovpligtige. Da udvaskningen er mindre end eller svarende til udvaskningen fra et planteavlsbrug, er ovennævnte kriterium overholdt. Andelen af efterafgrøder fastholdes med vilkår. 7 Vandmiljø og Natur 2007 NOVANA. DMU 2009, s Basisanalysen del II Vanddistrikt 55. Ribe Amt Estimation of nutrient reductions to achieve phytoplankton ecological targets in the Wadden Sea. DMU 2008, s webvejledning til husdyrgodkendelser 11 Vurderingen er foretaget på baggrund af Miljøstyrelsens opgørelse over dyretryk på 12 Stigningen tager udgangspunkt i en direkte sammenligning af husdyrholdets størrelse i det seneste opgørelsesår og niveauet pr. 1. januar

44 Esbjerg Kommune har yderligere foretaget en vurdering af en række andre potentielle kilder til en stigning i kvælstofbelastning, herunder dambrugsudledninger, renseanlæg og nye bebyggelser. Data til belysning af faktorerne stammer fra Vandplan , Vadehavet 13 og bedst tilgængelige viden. Et samlet billede over status for de øvrige kilder i hele oplandet til Vadehavet haves ikke, men kommunen har kendskab til en række nedlæggelser og forbedringer på både dambrug og renseanlæg indenfor såvel som udenfor Esbjerg Kommune, som samlet giver et væsentligt fald i kvælstofbelastningen. For alle kilder konkluderes det, at der alene er tale om fald i belastningen. Nitratudvaskningen fra det ansøgte projekt er reduceret, så den ikke overstiger nitratudvaskningen fra et planteavlsbrug og der vurderes ikke at ske nogen forøgelse af belastningen med kvælstof fra andre kilder til recipienten. På den baggrund vurderer Esbjerg Kommune, at projektet i forbindelse med andre planer og projekter ikke vil medføre en skadesvirkning på det marine vandmiljø og arter og naturtyper tilknyttet Natura 2000-områderne i Vadehavet. Påvirkning fra projektet i sig selv Afskæringskriterier for så vidt angår påvirkning fra projektet i sig selv (punkt 2A og 2B) lyder: Pkt. 2A: Nitratudvaskningen fra den eksisterende og den ansøgte husdyrproduktion er mindre end 5 pct. af den samlede nitratudvaskning fra alle kilder fra det aktuelle opland, hvor projektet agtes gennemført, dog således, at Pkt. 2B: nitratudvaskningen fra den eksisterende og den ansøgte husdyrproduktion er mindre end 1 pct. af den samlede nitratudvaskning fra alle kilder fra det aktuelle opland, hvor projektet agtes gennemført, hvis udvaskningen sker til et vandområde, der er karakteriseret som et lukket bassin og/eller er et meget lidt eutrofieret vandområde. I Miljøstyrelsens digitale vejledning understreges det, at husdyrlovgivningen alene regulerer husdyrgødning, herunder den ekstra nitratudvaskning til overfladevand som følge af anvendelsen af husdyrgødning. Husdyrgodkendelsen regulerer således ikke nitratudvaskning fra andre kilder som f.eks. nitratudvaskningen fra almindelig planteavl. For at vurdere om projektet i sig selv kan have en skadesvirkning, skal der således alene tages udgangspunkt i den ekstra nitratudvaskning, som anvendelse af husdyrgødning giver anledning til set i forhold til udvaskningen fra et plantebrug. Som beskrevet i det foregående afsnit, giver det ansøgte projekt anledning til en udvaskning på 37,5 kg N/ha, hvilket er lavere eller på niveau med udvaskningen fra et planteavlsbrug, der er beregnet til 48,6 kg N/ha. Det ansøgte projekt giver således ikke anledning til en merudvaskning af nitrat som følge af anvendelsen af husdyrgødning. Esbjerg Kommune vurderer derfor, at det ansøgte i sig selv ikke kan medføre en skadesvirkning, på det marine vandmiljø og arter og naturtyper tilknyttet Natura 2000-områderne i Vadehavet. På baggrund af ovennævnte vurderes Esbjerg Kommune, at det ansøgte husdyrprojekt ikke vil medføre en skadesvirkning på marine områder, herunder Natura områder samt yngle- eller rasteområder for beskyttede arter som følge af nitratudvaskningen. 13 Vandplan , Vadehavet, Hovedvandopland 1.10, Vanddistrikt: Jylland og Fyn 43

45 Vandløb Kvælstof tilført vandmiljøet kan have negative konsekvenser for arter og naturtyper i vandmiljøet, særligt gennem en øget primærproduktion af planktonalger, som kan medføre øget iltforbrug, nedsat iltkoncentration, svovlbrintedannelse, udskygning m.v. Næringsstoffer tilført vandløb og de naturtyper der er tilknyttet vandløbet, vurderes dog generelt at have en meget kort opholdstid i vandløbssystemet. Evt. øget algevækst og de sekundære effekter heraf, vurderes pga. vandets korte opholdstid samt høje opblandingsgrad, ikke at medføre væsentlige påvirkninger af vandløbets arter og naturtyper. På udpegningsgrundlaget for Natura 2000 områderne (jf. habitatbekendtgørelsen) vurderes derfor ikke at være arter eller naturtyper i vandløb, nær og nedstrøms bedriftens arealer, som påvirkes væsentligt som følge af udvaskning af kvælstof. Kommunen vurderer, at de generelle reguleringer af markdrift samt brug af kunstgødning og husdyrgødning er tilstrækkelige til at sikre vandløbene i Natura 2000 områderne. Størrelsen af den beregnede udvaskning på 39,5 kg N/ha, som er mindre end eller svarende til udvaskningen fra et planteavlsbrug, skønnes ikke at ændre på denne vurdering. Den beregnede tilførsel af kvælstof til Kongeåen vurderes jf. ovenstående begrundelse konkret ikke at være af en størrelsesorden som kan påvirke vandløbets tilstand eller de naturtyper og arter der forekommer i vandløbet, herunder udpegningsgrundlaget for de nedstrøms liggende Natura 2000-områder og bilag IV-arter. Samlet set vurderes det, under hensyntagen til de stillede vilkår at kvælstof til vandløb, søer og kystvande ikke vil skade de internationale naturbeskyttelsesområder eller medføre en væsentlig miljøpåvirkning af områder af særlige regionaleeller lokale beskyttelsesinteresser. Fosfor til overfladevand marine områder, vandløb og søer Udbringning af husdyrgødning kan medføre en tilførsel af fosfor til vandmiljøet fra markerne og efterfølgende eutrofiering og algeopblomstring i de modtagende vandområder. Der findes på nuværende tidspunkt ikke beregningsmetoder, der konkret kan vise sammenhængen mellem tilført fosfor til arealerne og tab af fosfor til vandmiljøet med tilstrækkelig sikkerhed. Vurderingen af fosfortab fra et ansøgt projekt, baseres således på en generel risikovurdering. Som udgangspunkt ophobes fosfor tilført til marker i jorden. Selvom der tilføres mere fosfor til et areal end der fraføres med afgrøderne, vil det ikke nødvendigvis medføre et tab af fosfor til recipienten. Men en fortsat nettotilførsel øger imidlertid risikoen for et øget fosfortab til vandmiljøet, da jordens evne til at tilbageholde fosfor falder som følge af akkumuleringen med fosfor. Risikoen for tab af fosfor til vandmiljøet, er således bestemt af fosforpuljen i jorden (som anslås ud fra jordens fosfortal). Esbjerg Kommune har i det følgende afsnit foretaget en vurdering af, om husdyrlovens generelle beskyttelsesniveau for fosfor er overholdt. Endvidere er der foretaget en konkret vurdering af, om der på trods af at beskyttelsesniveauet er overholdt er en særlig risiko for tab af fosfor fra udbringningsarealerne, som giver grundlag for at fastsætte skærpede vilkår til fosforoverskuddet fra bedriften. 44

46 Det generelle beskyttelsesniveau Beskyttelsesniveauet for fosfor omfatter kun arealer i oplande til Natura områder, der er overbelastet med fosfor. Kravet til fosforoverskud afhænger af jordtype, dræningsforhold og fosfortal. Ingen af ejendommens ejede og forpagtede arealer er beliggende i opland til et Natura 2000 område overbelastet med fosfor. Derfor skal der, i henhold til husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen, ikke stilles yderligere krav til fosforoverskuddet fra bedriften ud over de krav, der gælder som følge af harmonikravene. Der er i ansøgningsmaterialet oplyst et gennemsnitligt fosforoverskud på 5,6 kg P/ha/år. Kortgrundlaget på arealinfo indeholder ikke alle søer i Natura 2000-områder, som betegnes som vandområder overbelastet med fosfor. Esbjerg kommune har vurderet beliggenheden af ejede og forpagtede arealer i forhold til søer indenfor Natura 2000-områder og ingen af arealerne er beliggende inden for oplandet til sårbare Natura 2000 søer. I ansøgningssystemet på husdyrgodkendelse.dk er der foretaget beregninger af fosforoverskuddet fra ejede og forpagtede arealer. Beregningerne fremgår af nedenstående tabel 12. Fosforklasser Ejede og forpagtede arealer i alt (ha) Fosforoverskud nudrift (kg P/ha) Maksimalt tilladt fosforoverskud ansøgt drift (kg P/ha) Pt < 4,0 eller udrænet 135,14 0,0 5,6 eller afvander ikke til Natura 2000 overbelastet med fosfor (fosforklasse 0) Pt 4,0 6,0 (fosforklasse 0,0 4,0 1) Lavbundsjorde (fosforklasse 0,0 2,0 2) Pt > 6,0 (fosforklasse 0,0 0,0 3) Hele bedriftens udbringningsareal 135,14 5,6 Tabel 12: Arealernes beliggenhed i forhold til fosforfølsomme områder. Det er oplyst i ansøgningen, at der er en arealvægtet fjernelse af fosfor fra ejede og forpagtede arealer på 28,3 kg P/ha/år og et gennemsnitligt fosforoverskud på ca. 5,6 kg P/ha/år. Kravet til maksimal fosforoverskud på 5,6 kg P/ha/år er dermed overholdt. Da arealerne ikke ligger i fosforklasser og det generelle fosforkrav er overholdt, vurderes der ikke at være behov for at stille skærpede krav til fosforoverskuddet. Skærpelse af beskyttelsesniveauet Esbjerg Kommune har foretaget en konkret vurdering af risikoen for tab af fosfor til marine områder, vandløb og søer med henblik på at vurdere, om der i den konkrete sag er grundlag for at skærpe beskyttelsesniveauet for fosfor. Endvidere foretages en vurdering af det aktuelle projekts påvirkning af med fosfor jf. habitatbekendtgørelsen. 45

47 Vurderingen er foretaget på baggrund af Miljøstyrelsens vejledende retningslinjer for vurdering af fosfor jf. Miljøstyrelsens elektroniske vejledning om miljøgodkendelse af husdyrbrug. Natur- og Miljøklagenævnet har i NMK præciseret, at såfremt kommunen vurderer at der er behov for at skærpe beskyttelsesniveauet, skal dette ske efter kriterierne i Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 4. Marine områder Som nævnt under kvælstof afvander bedriftens udbringningsarealer via mindre vandløb og vandløbssystemet Kongeåen til Vadehavet. Den marine del af Vadehavet er udpeget som habitatområde (nr. 78), fuglebeskyttelsesområde (nr. 57) og Ramsarområde (nr. 27) jf. habitatbekendtgørelsen. Ydermere er store områder langs Vadehavets kyster udpeget som Natura 2000-områder (se bilag 3). Tilførsel af næringsstoffer kan påvirke vandmiljøet, og arter og naturtyper i Natura 2000-områderne. For marine områder, især åbne farvande, vurderes kvælstof dog at spille den afgørende begrænsende rolle, mens reduktion af fosfor vurderes ikke at medføre øget begrænsning af primærproduktionen og forbedring af vandmiljøet. Dette vurderes generelt at være tilfældet for vandmiljøet i Vadehavet, bl.a. baseret på overvågningsdata og NOVANA-rapporter fra DMU og de tidligere amter Da der ikke kan kvantificeres hvor stor en del af fosforoverskuddet der reelt tilføres recipienten, må vurderingen af om der er grundlag for at skærpe beskyttelsesniveauet baseres på en vurdering af worst case situationen. Der tages udgangspunkt i den aktuelle bedrifts værst tænkelige relative påvirkning af vandområdet med fosfor (se tabel 13). Med baggrund i fosforoverskuddet, som beregnet i ansøgningen samt standard-tal for fosfortab, er bedriftens højest forventede udvaskning estimeret. Ud fra data i vandplanen er det muligt at anslå den samlede fosforbelastning af det modtagende vandområde Knudedyb fra alle kilder i oplandet. I Miljøstyrelsens vejledning antages det, at en påvirkning af fosfor ikke kan måles med de nuværende biologiske målemetoder, hvis påvirkningen er på under 5 % af den samlede påvirkning, svarende til målegrænsen for nitratpåvirkninger. Den relative påvirkning fra bedriften vurderes derfor i forhold til dette afskæringskriterium på 5 %. Ansøgt drift Areal (inkl. aftalearealer) 135,14 ha Overskud per hektar jf. ansøgning 5,6 kg P/ha/år % fosforophobning i godkendelsesperioden (8 år) i forhold til et gennemsnitligt fosforindhold i landbrugsjorder på 2000 kg P/ha 2,2 % Worst case areal-udvaskning (Kronvang et al 2005, jf. den digitale vejledning) 1 kg P/ha Worst case påvirkning fra husdyrbruget 3,0 kg P/år Belastning af vandplansområde Samlet belastning - jf. Vandplan-data (baseline 2015) kg P/år Husdyrbrugets del af påvirkningen 0,00 % Tabel 13: Husdyrbrugets påvirkning af vandmiljøet på baggrund af den fosforophobning husdyrbruget giver anledning til. 14 Vandmiljø og Natur 2007 NOVANA. DMU 2009, s Basisanalysen del II Vanddistrikt 55. Ribe Amt Estimation of nutrient reductions to achieve phytoplankton ecological targets in the Wadden Sea. DMU 2008, s

48 Husdyrbrugets fosforbidrag fra egne og forpagtede arealer i forhold til det samlede bidrag til Knudedyb kan beregnes til 0,00 %. Bedriftens påvirkning vurderes dermed at være så lille, at den ikke vil medføre skade på vandområdet. Med hensyn til fosfor har Esbjerg Kommune også foretaget en vurdering af en række andre potentielle kilder til en stigning i fosforbelastning, herunder dambrugsudledninger, renseanlæg og nye bebyggelser. Data til belysning af faktorerne stammer fra Vandplan , Vadehavet og bedst tilgængelige viden. For alle kilder konkluderes det, at der alene er tale om fald i belastningen. På baggrund af arealernes beliggenhed og karakter, det beregnede fosforoverskud fra bedriften samt husdyrbrugets beregnede andel af fosforpåvirkningen vurderer Esbjerg Kommune, at der ikke er grundlag for at skærpe det gældende beskyttelsesniveau for fosfor. Endvidere vurderer Esbjerg Kommune på ovennævnte grundlag, at projektet i sig selv og i forbindelse med andre planer og projekter ikke vil medføre en skadesvirkning på det marine vandmiljø og arter og naturtyper tilknyttet Natura områderne i Vadehavet. Med baggrund i ovenstående vurdering ses der på udpegningsgrundlaget for Natura 2000 områderne ikke at være marine arter og naturtyper, som vil skades ved tilførsel af fosfor, ligesom ingen af de i Vadehavet kendte bilag IV-arter, eller deres yngle- og rasteområder, vurderes at blive beskadiget eller ødelagt ved fosfor-tilførsel fra projektet. Vandløb Fosfor tilført vandmiljøet kan have negative konsekvenser for arter og naturtyper i vandmiljøet, særligt gennem en øget primærproduktion af planktonalger, som kan medføre øget iltforbrug, nedsat iltkoncentration, svovlbrintedannelse, udskygning m.v. Næringsstoffer tilført vandløb og de naturtyper der er tilknyttet vandløbet, vurderes dog generelt at have en meget kort opholdstid i vandløbssystemet, og evt. øget algevækst og de sekundære effekter heraf, vil pga. vandets korte opholdstid samt høje opblandingsgrad, ikke medfører væsentlige påvirkninger af vandløbets arter og naturtyper. Der vurderes derfor ikke at være arter eller naturtyper i vandløbene som er fosforfølsomme. Tilførslen af fosfor fra bedriftens ejede og forpagtede arealer ved almindelig udvaskning gennem jorden til bl.a. Kongeåen vurderes således konkret ikke at påvirke vandløbenes tilstand eller skade de naturtyper og arter der forekommer i vandløbene, herunder udpegningsgrundlaget for Natura 2000-områder og bilag IV-arter i forbindelse med vandløbene (se bilag 3). Ved voldsomme, akutte tilførsler af organisk stof til vandløb, herunder overfladeafstrømning af husdyrgødning, kan der dog risikere at opstå en tilstand af iltfattighed, svovlbrintedannelse samt uhygiejniske forhold, som vil være til skade for vandmiljøet. Esbjerg Kommune har i denne redegørelse vurderet på risikoen for direkte udløb af husdyrgødning til vandmiljøet, bl.a. særligt vandløbsnære arealer, skrånende arealer m.v. 47

49 En del af ejendommens jorder ligger ved eller i nærheden af vandløb: Mark 112-0, 113-0, 114-0, 216, 12-0, 10-0, 9-0, 4-0, 2-0 grænser op til Darum Bæk, der er målsat B3-karpefiskevand. Mark nr. 15-0, 16-0, 17-0, 18-0, 21-2, 22-0, 113-0, 114-0, 115-0, 116-0, 207 og 208 grænser op til vandløb, der er C- målsat (vandløb der skal anvendes til afledning af vand). Vandløbene er målsat som henholdsvis B3 karpefiskevand og C vandløb der skal anvendes til afledning af vand. Udbringningsarealerne skråner på intet sted stærkt ned mod vandløbene. Der er ikke fundet særlige risikoelementer, som kunne betinge særlige krav til håndtering af husdyrgødningen på bedriftens arealer, for at sikre vandmiljøet, arter eller naturtyper imod skade. Esbjerg Kommune vurderer på dette grundlag at der ikke vil ske væsentlige påvirkninger af miljøet i vandløb, som følge af projektet, når der opretholdes en dyrkningsfri bræmme på minimum 2 m jf. vandløbslovens 69. Søer: Søer kan, grundet vandets længere opholdstid end i vandløb, påvirkes af udvaskning af næringsstoffer. Søer vurderes særligt at være sårbare overfor tilførsel af fosfor, som oftest er den begrænsende faktor for søens algeproduktion, hvorimod reduktion af kvælstof (nitrat) vurderes ikke at begrænse primærproduktionen eller forbedre søernes miljøtilstand. Som det fremgår af tidligere afsnit afvander ingen af arealerne til naturtype-søer indenfor Natura 2000 område. Bedriftens ejede og forpagtede arealer vurderes ikke at ligge i oplandet til større søer som er omfattet af vandplanen. Konklusion Samlet set vurderes det, at fosfor til vandløb, søer og kystvande ikke vil skade de internationale naturbeskyttelsesområder eller medføre en væsentlig miljøpåvirkning af områder af særlige regionale- eller lokale beskyttelsesinteresser og at der derfor ikke er grundlag for at skærpe det fastlagte beskyttelsesniveau. Påvirkning af arter med særligt strenge beskyttelseskrav (Bilag IV arter) Af habitatdirektivets bilag IV fremgår en række særlige dyre- og plantearter, der kræver streng beskyttelse. Esbjerg Kommune har konkret vurderet det ansøgte projekt i forhold til hvorvidt dyrearternes yngle- og rasteområder kan beskadiges i arternes naturlige udbredelsesområde, og af hvorvidt plantearterne kan blive ødelagt, som følge af det ansøgte. Til vurderingen af arternes udbredelse og levesteder er anvendt Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV (faglig rapport nr. 635 fra Danmarks Miljøundersøgelser) og kommunens øvrige kendskab til arternes forekomst. Ud fra det generelle kendskab til arternes forekomst i Esbjerg Kommune vurderes det, at der kan være odder, vandflagermus, sydflagermus, pipistrel flagermus, markfirben og spidssnudet frø indenfor området. Derudover er der specifikt kendskab i kommunen til forekomster af grøn mosaik guldsmed (ca. 4 km syd for anlægget), strandtudse (ca. 1,5 km nordvest for anlægget), løgfrø (ca. 607 km nordøst for anlægget) og birkemus (ca. 12 km syd for anlægget). 48

50 Vedrørende arterne grøn mosaikguldsmed, birkemus, løgfrø, strandtudse og spidssnudet frø vurderer Esbjerg Kommune, ud fra afstanden til de kendte forekomster og jf. gennemgangen vedrørende påvirkning af naturområder fra markdrift og ammoniakdeposition fra anlæg, at der ikke vil ske væsentlig påvirkning arternes yngle- og rastesteder ved det ansøgte. Odder søger føde og yngler på vandløbs- og sønære arealer, og kan således også træffes på landbrugsarealer. Opsplitning af bestande og levesteder, forstyrrelser fra friluftsliv og anlægsarbejder samt ødelæggelse og forringelse af yngle- og rasteområder samt kan true odderen. Det vurderes konkret, at det ansøgt ikke vil have en væsentlig negativ påvirkning, da hverken opholdssteder eller fødegrundlag påvirkes. Flagermus benytter ofte hulheder i træer eller huse som opholdssted om dagen og under vinterdvalen. Føden består af insekter som fanges i luften nær vådområder, marker, skove og levende hegn. De enkelte arter af flagermus har forskellige præferencer mht. fødesøgningsområde. Der er ingen registreringer af flagermus nær ejendommens udspredningsarealer, men det kan ikke udelukkes at én eller flere arter kan raste eller yngle i området. Det ansøgte vurderes ikke at have en negativ indflydelse på flagermus, da hverken opholdssteder eller fødegrundlag påvirkes. Især solbeskinnede skråninger med veldrænet jord og lav vegetation kan være potentielle yngle- eller rasteområder for markfirben. Markdriften vurderes ikke at have en negativ effekt på en eventuel bestand af markfirben, da der ikke er potentielle yngle- eller rastesteder på udspredningsarealerne. Snæbel forekommer dels i Vadehavet og dels i flere af de større tilstødende vandløb. Den vokser op i Vadehavet hvorfra den søger op i de tilstødende større vandløb for at gyde. Efter gydningen opholder en del af fiskene sig i de nedre dele af vandløbene, før de vender tilbage til Vadehavet. Snæbel er primært sårbar overfor direkte udledninger, herunder af næringsstoffer. På baggrund af vurderingerne af påvirkning af vandløb og marine områder (jf. afsnittene om fosfor og kvælstof til overfladevand), vurderes snæbelens yngle- og rasteområder ikke at blive beskadiget som følge af næringsstof-udvaskningen fra projektet. Marsvin kan findes stort set overalt i Vadehavet, uden at Vadehavet dog er et kerneområde for arten. Senest er flere åbne havområder i stedet udpeget som habitatområder for arten. For artens forekomst i Vadehavet vurderes, på baggrund af undersøgelsen af påvirkninger af Vadehavet (jf. afsnittene om fosfor og kvælstof til overfladevand), at dens yngle- og rasteområder ikke vil blive beskadiget som følge af næringsstof-udvaskningen fra projektet. Samlet konkluderes på baggrund af ovenstående vurderinger, at projektet ikke vil beskadige eller ødelægge yngle- og rasteområder for de forekommende bilag IVdyrearter. Der kendes ikke til forekomster af bilag IV-plantearter som kan påvirkes eller ødelægges af projektet. Nitrat til grundvand - nitratfølsomme vandindvindingsområder Som der fremgår af kort 8 nedenfor, er der et enkelt udbringningsareal der delvist er placeret inden for områder, der i de af miljøministeren vedtagne retningslinier i Regionplan 2016 er udpeget som nitratfølsomt indvindingsområde. Det medfører, at kommunen med hensyn til nitratudvaskningen til grundvandet fra udbringningsarealet, skal vurdere påvirkningen af omgivelserne, samt behovet for at fastsætte skærpede krav i forhold til de gældende generelle regler for husdyr- 49

51 brug for at sikre, at husdyrbruget kan indrettes og drives under hensyn til omgivelserne Derfor er der i det af Danmarks Jordbrugsforskning udarbejdede beregningsværktøj Farm-N, foretaget en udvaskningsberegning for ejendommens nudrift, såvel som for den ansøgte drift. Beregningen viser, at der i nudriften er en udvaskning af nitrat fra rodzonen på 47 mg NO 3 /l. I den ansøgte drift vil der være en udvaskning på 48 mg NO 3 /l fra udbringningsarealerne, under forudsætning af, det anvendte sædskifte samt 0,1 % ekstra efterafgrøder ud over de lovpligtige. Det anvendte sædskifte svarer til reference sædskiftet. Der er stillet vilkår om ekstra efterafgrøder i miljøgodkendelsen. Der er for det pågældende nitratfølsomme indvindingsområde endnu ikke udarbejdet indsatsplan for området, som fastlægger særlige bestemmelser der skal lægges til grund for meddelelse af en tilladelse eller en godkendelse. I områder hvor der endnu ikke er udarbejdet indsatsplaner, er beskyttelseskravet, at der i forbindelse med udvidelse af en husdyrproduktion ikke kan tillades nogen merbelastning, såfremt udvaskningen fra rodzonen overstiger 50 mg nitrat/l i den ansøgte drift. Idet nitratudvaskningen fra rodzonen i den ansøgte drift er mindre end 50 mg/l, er udvaskningen i overensstemmelse med det fastlagte beskyttelsesniveau for grundvand, som det er fastlagt i bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse, mv. af husdyrbrug. Signaturforklaring Bjergvej 14 - AREALER Nitratfølsomme_Indvindingsområder Kort 8: Udbringningsarealernes placering i forhold til nitratfølsomme indvindingsområder. 50

52 Bedst tilgængelige teknologi (BAT) Med begrebet bedst tilgængelig teknologi menes den teknik, som mest effektivt giver et høj beskyttelsesniveau for miljøet som helhed og som samtidig er afvejet i forhold til fordele og økonomiske udgifter. En ansøgning om miljøgodkendelse skal indeholde en redegørelse for husdyrbrugets valg eller fravalg af BAT beskrevet i Miljøstyrelsens vejledninger, Miljøstyrelsens BAT-blade og teknologibeskrivelser, Landscentret BAT-byggeblade samt BREFdokumentet for intensiv svine- og fjerkræavl. BREF-dokumentet er ikke gældende for kvægbrug, men selve principperne i BREF-dokumentet, vurderes dog også at kunne anvendes for kvægbrug. Miljøstyrelsen har for forskellige typer af husdyrbrug udgivet en række vejledende emissionsgrænseværdier ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknologi (BAT). Grænseværdierne angiver hvilket niveau for emission der er opnåelig ved anvendelse af bedst tilgængelig teknologi. Grundlaget for reduktionen i næringsstofforureningen er i lovgivningen baseret på, at der kan anvendes differentierede virkemidler. Det er således op til det enkelte husdyrbrug at beslutte, hvilke virkemidler der tages i anvendelse for at nå de vejledende emissionsgrænseværdier. Emissionsgrænseværdi for ammoniak (stald og lager) Miljøstyrelsen har fastlagt den vejledende emissionsgrænseværdi 17 for ammoniak ud fra det princip, at enkeltteknologier med reduktionsomkostninger, der overstiger 100 kr. pr. kg. reduceret N, ikke bør indgå i vurderingen. På Bjergvej 14 foretages udvidelsen dels i en ny kostald og dels i de eksisterende bygninger. Nuværende kostald benyttes i fremtiden til kvier, sengene tilpasses kviestørrelse men staldsystemet vil være uændret (sengestald m/spaltegulv (kanal, bagskyl eller ringkanal)). Ifølge miljøstyrelsens vejledning kan emissionsgrænseværdien for den samlede, årlige ammoniakemission fra anlægget, som er opnåelig ved anvendelse af BAT, beregnes til kg NH 3 -N. Beregninger af emissionsniveauet fremgår af nedenstående tabel 14. Vægt/ alder afgang DE Tung race antal Vægt/ alder indgang Køer Nye stalde Køer eksisterende stalde Kvier 6.mdrkælvning Køer dybstrøelse Kvier dybstrøelse Småkalve dybstrøelse* Emissionsgrænseværdi kg NH3-N pr årsdyr Samlet kg NH3-N ,47 7, ,45 9, ,5 5, ,41 10, ,5 3, ,33 1, Vejledende emissionsgrænseværdier opnåelige ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik (BAT), Husdyrbrug med konventionel produktion af malkekvæg (gyllebaserede staldsystemer), Miljøstyrelsen 2011 og Fastlæggelse af BAT emissionsgrænser for konventionel produktion af svin og malkekvæg udenfor gyllesystemer (høringsudkast) 51

53 Tyrekalve dybstrøelse* ,65 0, Ungtyre spaltebokse* ,68 4, Hest* ,38 6,90 28 Hest* ,21 4,18 4 total Tabel 14: Beregning af BAT emissionsniveauet. *Der er ikke fastlagt BAT-emissionsgrænser for disse dyregrupper, så der er anvendt normtallet for det pågældende staldsystem I ansøgningen på Bjergvej 14 er der en samlet årlig ammoniakemission på 1626 kg NH 3 -N. Da dette niveau for ammoniakemission er lig eller mindre end den vejledende emissionsgrænseværdi vurderer Esbjerg Kommune, at husdyrbruget har truffet de nødvendige foranstaltninger til at begrænse ammoniakemissionen fra stald og lager ved anvendelse af bedst tilgængelig teknik. De virkemidler der kan anvendes til at reducere ammoniakemissionen er primært knyttet til valg af staldsystem/-teknologi, fodringstiltag, samt opbevaring af husdyrgødning. De virkemidler der er anvendt på Bjergvej 14 fremgår af følgende redegørelse vedrørende staldindretning, fodringstiltag og opbevaring af husdyrgødning. Staldsystem/-teknologi I ansøgningen er der redegjort for følgende vedrørende BAT og staldsystem/- indretning: Der etableres skraber på spalterne i kviestald (bygning 2). Ny kostald (bygning 1) etableres med sengestald med kanal, linespil. Der etableres skraber på spalterne i ny kostald (bygning 1). Med det valgte staldsystem i kostalden vil der ikke kunne etableres gylleforsuring ved køerne. Dette er derfor fravalgt. Det er fravalgt at overdække gylletankene, da der ikke er proportionalitet mellem omkostningen ved overdækningerne og reduktionen af ammoniakfordampning jævnfør teknologiblad for Fast overdækning af gyllebeholder, 1. udgave. Da de valgte teknologier opfylder BAT kravet er der ikke foretaget undersøgelser af øvrige teknologier. Der stilles vilkår om at den nye stald skal etableres med det valgte staldsystem eller et staldsystem med tilsvarende ammoniakfordampning samt spalteskrabere og kviestalden skal forsynes med spalteskrabere. Fodringstiltag I ansøgningen er der redegjort for følgende vedrørende BAT og foder: Der foretages ikke fodertilpasning, idet andelen af græsbaseret grovfoder udgør over 40 % af grovfoderrationen. Jf. Resumé af undersøgt miljøteknologi for kvæg opstaldet i staldsystemer med gyllehåndtering vil anvendelse af fodertilpasning ved % græsbaseret foder ikke være relevant, da effekten ikke kan betragtes som sikker og dermed opnåelig. Ensilage opbevares normalt i plansiloer med opsamling af vand, hvorved risikoen for forurening af det omkringliggende miljø mindskes. Endvidere reduceres foderspild og foderet holdes renere til fordel for dyrenes velfærd. Foderproduktion og indkøb af foder sker på grundlag af dyrenes behov. 52

54 Ansøgers redegørelse er i overensstemmelse med BREF dokumentet der angiver, at det er BAT at sikre effektiv fodring gennem sammensætning af næringsstofindholdet i foderet, og løbende kontrol, således at det stemmer overens med dyrenes behov, samt at reducere indholdet af råprotein i foderet. Opbevaring af husdyrgødning I ansøgningen er der redegjort for følgende vedrørende BAT og opbevaring af husdyrgødning: Fast møg opbevares på møddingsplads med opsamling af vand til gylletanken. Dette minimerer udvaskningen af nitrat. Fast husdyrgødning og dybstrøelse uden daglig tilførsel overdækkes med kompostdug, presenning eller plastik, hvilket reducerer ammoniak emissionen. Hvis dybstrøelse opbevares i markstak sker det jf. regler for opbevaring ( 8 i Husdyrgødningsbekendtgørelsen). Flydende husdyrgødning opbevares i tætte gylletanke og udbringes på markerne ud fra afgrødens behov på den enkelte mark. Herved optimeres optagelsen af næringsstoffer og udvaskningen af nitrat samt udledningen af fosfor minimeres. Der etableres flydelag på gylletankene for at minimere ammoniak emission, flydelaget kontrolleres månedligt og der føres logbog over kontrollen, så der er fokus på at flydelaget lever op til kravene. Årligt efterses tæthed af overjordisk del og kabler på gyllebeholdere for intakt beskyttelse og eventuelle brud. Ved skader kontaktes leverandøren. Tankene tømmes ca. en gang årligt for indvendig inspektion. Inspektionen foretages stående uden for tanken. Gyllen omrøres kun forud for udkørsel af gylle. Der er konstant flydelag på gyllen, og efter omrøring/udkørsel kontrolleres det, at der er etableret flydelag senest efter 14 dage, forudsat der er gylle i tanken. Tankene er tilmeldt de lovpligtige eftersyn, hvilket betyder, at tanken hvert 10. år bliver kontrolleret af autoriseret kontrollant for, om tanken opfylder krav til holdbarhed, tæthed og styrke. Ansøgers redegørelse er i overensstemmelse med BREF dokumentet der angiver, at for så vidt angår BAT, ved opbevaring af flydende husdyrgødning, omfatter dette en stabil beholder der kan modstå påvirkning, og som er tæt og beskyttet mod tæring; at gylle kun omrøres lige før tømning i forbindelse med udbringning; samt at tanken overdækkes med flydelag. Emissionsgrænseværdi for fosfor Ved fodring af malkekvæg vil mange fodermidler i praksis have et fosforindhold, som overstiger koens fysiologiske behov uden brug af mineralsk fosfor. Fodermidlernes naturligt høje indhold af fosfor vil derfor i mange tilfælde begrænse muligheden for at optimere fosfortildelingen i praksis. Samtidig medfører manglende viden om fordøjeligheden af foderets fosforindhold, at der fortsat skal være en sikkerhedsmargen i fodringsnormerne og fodringsplanlægningen, som tager hensyn hertil. Da der på nuværende tidspunkt ikke findes tilgængelige teknikker eller teknologier til at reducere fosforudledning via fodring vurderer Esbjerg Kommune, at ansøger har truffet de nødvendige foranstaltninger til at begrænse fosforudledningen ved anvendelse af bedst tilgængelige teknik. 53

55 Øvrige parametre ved vurdering af bedst tilgængelig teknologi Vurderingen af BAT i forbindelse med udvidelse på Bjergvej 14 foretages også i forhold til følgende parametre: Management Forbrug af vand og energi Udbringning af husdyrgødning Management I henhold til BREF dokumentet er det BAT, at træne og uddanne medarbejdere; registrere vand- og energiforbrug, foderforbrug, affaldsdannelse, samt anvendelsen af husdyrgødning og handelsgødning; udarbejde gødningsplaner; samt have en nødfremgangsmåde ved uheld. I ansøgningen er der redegjort for følgende vedrørende BAT og management: I bedriftens driftsregnskab registreres forbrug af vand, energi, indkøbt foder, pesticider og handelsgødning. Rengøring i og omkring siloer og bygninger foretages jævnligt med henblik på at minimere risikoen for lugt og for at der ikke skal opstå uhygiejniske forhold. Opbevaring i plansiloer minimerer forbruget af plast i forhold til opbevaring i markstakke, derved mindskes affaldsproduktionen. I forbindelse med indretningen af produktionsanlægget er der fokus på, at indretningen tager hensyn til en rationel drift, af hensyn til ressource forbruget i driften og af hensyn til de daglige arbejdsgange. Sigtet med anlægget er, at der ud fra et proportionalitetssynspunkt er fokus på hvilke staldsystemer, der er bedst anvendelig i relation til miljø, arbejdsforbrug og dyrevelfærd for at fremtidssikre virksomheden. På bedriften udarbejdes beredskabsplan efter etablering af de nye bygninger, således at skade ved uheld kan minimeres. Driften af mælkeproduktionen efterlever Kvalitetsprogrammet Arlagården. Hovedpunkterne i Kvalitetsprogrammet er: Mælkens sammensætning, Fødevaresikkerhed, Dyrevelfærd og Miljøhensyn. Miljøhensyn indebærer bl.a. affaldshåndtering, opbevaring af døde dyr, opbevaring og anvendelse af kemikalier, samt den generelle orden på bedriften. Kvalitetsprogrammet kontrolleres hvert 3. år. Hele programmet kan ses på: gram_2008_dk.pdf Der stræbes efter at leve op til målene for godt landmandskab. Dette betyder bl.a.: At hjælpestoffer som gødning, plantebeskyttelsesmidler, medicin og energi bruges under hensyntagen til miljø og sundhed. At brugen af næringsstoffer optimeres på ejendomsniveau under hensyntagen til afgrødernes behov og det økonomiske afkast. At der sikres en høj udnyttelse af næringsstoffer ved udarbejdelse af markog gødningsplaner. Herved sikres, at tildeling af kunst- og husdyrgødning sker ud fra afgrødernes behov og næringsstofnorm på den enkelte mark, således der sker mindst muligt tab til det omgivende miljø. Endvidere laves der en årlig opgørelse i form af gødningsregnskaber over at forbruget gødning ikke er større end normerne foreskriver. At der er fokus på at nye stalde og produktionssystemer indrettes så lugt og fordampning af ammoniak begrænses ud fra de tekniske og økonomiske 54

56 muligheder og under hensyntagen til dyrenes fysiologiske og adfærdsmæssige behov. Esbjerg Kommune vurderer, at husdyrbruget med hensyn til management har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af bedst tilgængelige teknologi. Der stilles i godkendelsen vilkår om, at der som minimum sker en kvartalsvis registrering af vand og energiforbrug for at bibeholde og øge fokus på forbruget og muligheder for at reducere dette. Som tidligere nævnt under ovenstående afsnit om driftsforstyrrelser og uheld, stilles vilkår om, at der skal udarbejdes en beredskabsplan for husdyrbruget. Forbrug af vand og energi I henhold til BREF-dokumentet er det BAT at registrere vand og energiforbruget, at forebygge spild fra drikkevandsinstallationer og reparer evt. lækager, at anvende naturlig ventilation i videst muligt omfang, at optimere evt. ventilationssystem og at installere energibesparende belysning. I ansøgningen er der redegjort for følgende vedrørende BAT og vand og energiforbrug: Vandforbruget registreres årligt Evt. lækager identificeres og repareres hurtigst muligt. Bedriftens drikkevandsinstallationer rengøres og efterses jævnligt med henblik på at undgå spild. Til kvæg anvendes drikkekar, som er udformet og placeret, så unødig vandspild undgås. Vaskeautomat til fremtidigt malkeanlæg (robotter) er forsynet med vandsparer. Der bruges vand til for køling af mælken. Vandet opsamles og genbruges enten til drikkevand til køerne eller til vask af malkerobotter. I forbindelse med rengøring iblødsættes staldene, for at mindske forbruget af vaskevand. Til rengøringen anvendes højtryksrenser. Elforbruget registreres hver 2. måned. Dette giver fokus på forbruget, og muligheder for at reducere dette. Med etablering af det ansøgte anlæg opnås en rationel drift, hvor flere dyr kan fodres og malkes ad gangen, hvilket medfører mindre energiforbrug pr. ko. Vakuumpumpen til malkeanlægget er frekvensstyret, hvilket reducerer både energiforbruget og støj niveauet. Systemet til opvarmning af vand til vask af køletank og malkeanlæg justeres, dels så vandet ikke opvarmes mere end nødvendigt, og dels så den opvarmede vandmængde passer til forbruget. Mælkekøleanlægget kontrolleres en gang om året af et autoriseret kølefirma, hvorved eventuelle finindstillinger foretages, dette kan give store energibesparelser. Logistikken i forbindelse med afhentning af foder til blandeanlæg, er indrettet så afstanden giver færrest muligt driftstimer, hvilket minimerer energiforbruget. Den nye kostald er med naturlig ventilation og der er derfor ikke energiforbrug til ventilation i denne stald. Der er installeret trinløs styring af ventilatorer i eksisterende stalde, hvilket regulerer luftcirkulationen efter behov, og giver dermed lavest mulig forbrug af energi. Der anvendes ikke energi til opvarmning i stalde. 55

57 Der er installeret varmegenvinding i forbindelse med mælkenedkøling. Varmen anvendes enten til at opvarme køernes drikkevand, at opvarme brugsvand i stuehus, at opvarme brugsvand i driftsbygning eller at opvarme kontorfaciliteter ol. i driftsbygningerne. Esbjerg Kommune vurderer, at husdyrbruget med hensyn til vand- og energiforbrug har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af bedst tilgængelige teknologi. Der er bl.a. installeret varmegenindvinding i forbindelse med mælkenedkøling. Som nævnt under management stilles der i godkendelsen dog vilkår om, at der minimum sker en kvartalsvis registrering af vand og energiforbrug for at bibeholde og øge fokus på forbruget og muligheder for at reducere dette. Udbringning af husdyrgødning I henhold til BREF-dokumentet er det BAT at tilpasse den gødningsmængde, der skal spredes på marken med arealet og afgrødernes behov; undgå at sprede gødningen når marken er mættet med vand, er oversvømmet eller dækket af sne; samt udsprede gødningen umiddelbart før afgrødernes maksimale vækst og næringsstof optag forekommer. De nævnte virkemidler til at reducere nitratudvaskningen og ammoniakfordampningen i forbindelse med udbringning af husdyrgødning er implementeret i den nuværende lovgivning på husdyrområdet. Heraf kan nævnes harmonikrav, hvornår og hvordan husdyrgødning må udbringes, bindende normer for den totale kvælstofanvendelse i markdriften samt krav til kvælstofudnyttelse. I ansøgningen er der redegjort for følgende vedrørende BAT og udbringning af husdyrgødning: Flydende husdyrgødning udbringes ved slangeudlægning eller nedfældning. Disse udbringningsmetoder er blandt de bedste mht. at reducerer ammoniak emissionen fra det udbragte husdyrgødning. Gyllen nedfældes på sort jord og i græsmarker. Husdyrgødningen udbringes under hensyn til afgrødernes vækstperiode og behov, hvilket medfører maksimal udnyttelse af næringsstoffer. Husdyrgødning udbringes under hensyn til de generelle regler, og foregår i videst mulig omfang efter godt landmandskab, hvilket vil sige, at der tages hensyn til naboer, byområder osv. I forbindelse med udbringning af husdyrgødning er der fokus på at overholde randzoner til grøfter og vandløb, hvorved risikoen for tab af fosfor og nitrat mindskes. Efter udbringning af fast møg og dybstrøelse tilstræbes der nedpløjning af udbragt husdyrgødning hurtigst muligt. Egenkontrol Der føres logbog over flydelag på gylletankene. Gylletankene inspiceres årligt med hensyn til tæthed af de overjordiske dele og kabler. Tildeling af kunst- og husdyrgødning til markerne sker på baggrund af mark og gødningsplaner samt ud fra afgrødens behov på den enkelte mark. Der laves en årlig opgørelse over, at forbruget af kunst- og husdyrgødning ikke er større end normerne forskriver. 56

58 Esbjerg Kommune vurderer, at husdyrbruget med hensyn til udbringning af husdyrgødning har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af bedst tilgængelige teknologi. Esbjerg Kommune vurderer, at det niveau der er opnåeligt ved anvendelse af BAT i relation til udvaskning af nitrat og ammoniakfordampning ved anvendelse af husdyrgødning i marken, allerede er opnået via krav fastsat i gældende lovgivning. Samlet vurdering af anvendelse af bedst tilgængelige teknologi Samlet set vurderer Esbjerg Kommune, at husdyrbruget har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknologi for alle de ovennævnte punkter. Det vurderes, at det som følge af BAT redegørelsen ikke er nødvendigt at skærpe det gældende beskyttelsesniveau. I forbindelse med næste revurdering af miljøgodkendelsen vil der ske en vurdering af hvorvidt husdyrbruget fortsat opfylder kravene til anvendelse af bedste tilgængelige teknik og herunder en vurdering af behovet for renovering af staldene. Ophør Ved ophør af driften af husdyrbruget, vil det blive sikret, at de nødvendige foranstaltninger for at undgå forureningsfare foretages, og at stedet bringes tilbage i tilfredsstillende tilstand. Oplagret husdyrgødning, affald, maskiner og andet materiel vil blive bortskaffet. Gyllekanaler, gylletanke, mødding- og ensilagepladser vil blive rengjort, således at der ikke er fare for forurening med husdyrgødning og ensilagesaft. Esbjerg Kommune vurderer, at disse tiltag er tilstrækkelige til at undgå forureningsfare og til at sikre, at ejendommen ikke vil blive et attraktivt levested for eksempelvis rotter. Endvidere vurderes det, at disse tiltag vil sikre, at ejendommen ikke kommer til at fremstå som et øde og forladt element i landskabet. Der stilles vilkår om, at husdyrbruget ved ophør skal træffe de nødvendige foranstaltninger for at undgå forureningsfare. Alternative muligheder Den planlagte udvidelse ønskes gennemført så besætningen får en størrelse, der passer til malkning i robotter. Hvis udvidelsen ikke tillades vil driften fortsætte som nudriften med renovering af den eksisterende stald. Dette vil på sigt give problemer både med bundne kvier og med nedslidning af ejere, der selv står for al malkning. Høring I forbindelse med den 6 ugers offentlige høring er der ikke kommet bemærkninger til projektet. Samlet vurdering Esbjerg Kommune vurderer, at der kan meddeles tilladelse til det ansøgte da: 57

59 Der er truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik, Husdyrbruget i øvrigt kan drives på stedet uden at påvirke omgivelserne på en måde, som er uforenelig med hensynet til omgivelserne, samt Udvidelse og drift af husdyrbruget ikke medfører væsentlige virkninger på miljøet. 58

60 Bilag 1 Anmeldepligtige aktiviteter, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens 19b: 1. Tilplantning med juletræer og skov, flerårige energiafgrøder, levende hegn og lignende i fuglebeskyttelsesområder. 2. Rydning af samt træartsskifte og plantning i løvskov. 3. Ændring i tilstanden af søer, heder, moser og lignende, strandenge, strandsumpe, ferske enge og overdrev, der ikke opfylder størrelseskravet i Ændring i tilstanden af indlandssaltenge, kilder og væld samt vandløb, der ikke er udpeget efter Opdyrkning af vedvarende græsarealer i fuglebeskyttelsesområder. 6. Opdyrkning, tilplantning og sandflugtsdæmpning på klitter. 7. Rydning af krat af havtorn, gråris og enebær samt skov af skovfyr på klitter. 8. Rydning af krat af enebær på overdrev, der ikke er omfattet af Væsentlig ændring inden for kort tid i græsningsintensitet, herunder ophør medgræsning eller høslet. 10. Væsentlig ændring i anvendelsen af husdyrgødning, herunder ændret gødskning fra handelsgødning til husdyrgødning. 11. Etablering af anlæg, der er nødvendige for erhvervet, herunder veje. 12. Etablering af ikke-godkendelsespligtige virksomheder i områderne, der kan medføre betydelige forstyrrelser (eksempelvis støj). 59

61 Bilag 2: Vejledning om etablering og overdækning af kompost i markstakke Skov- og Naturstyrelsen, september

62 61

63 62

64 Bilag 3 Natura 2000-områder og det samlede udpegningsgrundlag for disse, samt de særligt beskyttede arter: Udpegningsgrundlag - habitatområder Habitatområde 78 Vadehavet med Ribe Å, Tved Å og Varde Å vest for Varde Arter: 1095 Havlampret (Petromyzon marinus) 1096 Bæklampret (Lampetra planeri) 1099 Flodlampret (Lampetra fluviatilis) 1103 Stavsild (Alosa fallax) 1106 Laks (Salmo salar) 1113 *Snæbel (Coregonus oxyrhynchus) 1351 Marsvin (Phocoena phocoena) 1355 Odder (Lutra lutra) 1364 Gråsæl (Halichoerus grypus) 1365 Spættet sæl (Phoca vitulina) Naturtyper: 1110 Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand 1130 Flodmundinger 1140 Mudder- og sandflader blottet ved ebbe 1150 * Kystlaguner og strandsøer 1160 Større lavvandede bugter og vige 1170 Rev 1310 Vegetation af kveller eller andre enårige strandplanter, der koloniserer mudder og sand 1320 Vadegræssamfund 1) 1330 Strandenge 2110 Forstrand og begyndende klitdannelser 2120 Hvide klitter og vandremiler 2130 * Stabile kystklitter med urteagtig vegetation (grå klit og grønsværklit) 2140 * Kystklitter med dværgbuskvegetation (klithede) 2160 Kystklitter med havtorn 2170 Kystklitter med gråris 2180 Kystklitter med selvsåede bestande af hjemmehørende træarter 2190 Fugtige klitlavninger 2310 Indlandsklitter med lyng og visse 2330 Indlandsklitter med åbne græsarealer med sandskæg og hvene 3130 Ret næringsfattige søer og vandhuller med små amfibiske planter ved bredden 3140 Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger 3150 Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks 3160 Brunvandede søer og vandhuller 3260 Vandløb med vandplanter 4010 Våde dværgbusksamfund med klokkelyng 4030 Tørre dværgbusksamfund (heder) 6210 Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (* vigtige orkidélokaliteter) 6230 * Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund 6410 Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop 7150 Plantesamfund med næbfrø, soldug eller ulvefod på vådt sand eller blottet tørv 7230 Rigkær 9190 Stilkegeskove og -krat på mager sur bund 91D0 * Skovbevoksede tørvemoser 1) Vadegræs er indført (ca. 1930) til Danmark og er invasiv. Typen kræver derfor ikke beskyttelse Habitatområde 80 Kongeå Arter: 1095 Havlampret (Petromyzon marinus) 1096 Bæklampret (Lampetra planeri) 1099 Flodlampret (Lampetra fluviatilis) 1113 *Snæbel (Coregonus oxyrhynchus) 1355 Odder (Lutra lutra) Naturtyper: 3150 Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks 3260 Vandløb med vandplanter 6230 * Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund 6410 Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop 63

65 6430 Bræmmer med høje urter langs vandløb eller skyggende skovbryn 7220 * Kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand 7230 Rigkær Udpegningsgrundlag - fuglebeskyttelsesområder: Y=Ynglende i.h.t. DMU s database T=Trækkende i.h.t. DMU s database Kriterier (F1-F7, se SPA 51, Ribe Holme og enge med Kongeåens udløb Rørdrum Y F3 Hvid stork Y F1 Rørhøg Y F3 Hedehøg Y F1 Blå kærhøg Y F1 Plettet rørvagtel Y F1 Engsnarre Y F1 Klyde Y F1 Hjejle T F2, F4 Brushane Y F1 Mosehornugle Y F1 Blåhals Y F1 Kortnæbbet gås T F4 SPA 57 Vadehavet Bramgås T F2, F4 Klyde Y T F1,F2, F4 Hvidbrystet præstekrave Y Tn F1,F2 Hjejle T F2, F4 Almindelig ryle Y T F1,F2, F4 Lille kobbersneppe T F2, F4 Dværgmåge Tn F2, F5 Sandterne Y F1 Splitterne Y F1 Fjordterne Y F1 Havterne Y F1 Dværgterne Y F1 Mørkbuget knortegås T F4 Lysbuget knortegås T F4 Gravand T F4 Pibeand T F4 Krikand T F4 Spidsand T F4 Skeand T F4 Ederfugl T F4 Sortand T F4,F7 Strandhjejle T F4 Strandskade T F4 Stor regnspove T F4 Rødben T F4 Hvidklire T F4 Islandsk ryle T F4 Sandløber T F4 Bilag IV-arter: Fortegnelse over i Danmark nuværende naturligt hjemmehørende arter omfattet af habitatdirektivets bilag IV (evt. blot som strejfgæster, markeret med "): Dyrearter Pattedyr Alle arter af småflagermus (Microchiroptera spp.) Hasselmus (Muscardinus avellanarius) Birkemus (betulina ) 64

66 Odder (Lutra lutra ) Marsvin (Phocoena phocoena ) Alle andre arter af hvaler (Cetacea spp. ) Krybdyr Læderskildpadde (Dermochelys coriacea) Uægte karette (Caretta caretta)" Bastardskildpadde (Lepidochelys kempii)" Europæisk sumpskildpadde (Emys orbicularis) Markfirben (Lacerta agilis ) Padder Stor vandsalamander (Triturus cristatus ) Klokkefrø (Bombina bombina ) Løgfrø (Pelobates fuscus ) Løvfrø (Hyla arborea) Spidssnudet frø (Rana arvalis) Springfrø (Rana dalmatina) Strandtudse (Bufo calamita) Grønbroget tudse (Bufo viridis) Fisk Snæbel (Coregonus oxyrhynchus) Insekter Bred vandkalv (Dytiscus latissimus) Lys skivevandkalv (Graphoderus bilineatus) Eremit (Osmoderma eremit) Sortplettet blåfugl (Maculinea arion) Grøn mosaikguldsmed (Aeshna viridis) Stor kærguldsmed (Leucorrhinia pectoralis) Grøn kølleguldsmed (Ophiogomphus cecilia) Bløddyr Tykskallet Malermusling (Unio crassus) Planter Enkelt månerude (Botrychium simplex) Vandranke (Luronium natans) Liden Najade (Najas flexilis) Fruesko (Cypripedium calceolus) Mygblomst (Liparis loeselii) Gul stenbræk (Saxifraga hirculus) Krybende sumpskærm (Helosciadium repens (= Apium repens)) 65

67 Torvegade Esbjerg Tlf: Fax: Produktion: Esbjerg Kommune Foto: Torben Meyer