Positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i Global Innovation Management

Transkript

1 Aalborg Universitet Rektor Per Michael Johansen Pernille Lykkegaard Jensen Sendt pr. Positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i Global Innovation Management Akkrediteringsrådet har akkrediteret kandidatuddannelsen i Global Innovation Management positivt, jf. akkrediteringslovens Rådet har truffet afgørelsen på baggrund af den vedlagte akkrediteringsrapport, som Danmarks Akkrediteringsinstitution har udarbejdet. Det er rådets faglige helhedsvurdering, at kriterierne for uddannelsens relevans og kvalitet er opfyldt tilfredsstillende. Rådet har vurderet uddannelsen ud fra de kriterier for relevans og kvalitet, som fremgår af akkrediteringsbekendtgørelsen 2 og Vejledning til ansøgning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser, 2. udgave, 1. februar Akkrediteringsrådet 15. maj 2014 Bredgade København K Tel Fax Mail akkr@akkr.dk Web CVR-nr Dato for rådsmøde: 9. april 2014 Sprog: Uddannelsen udbydes på engelsk. Udbudssted: Aalborg, Glasgow og Hamburg Akkrediteringsperioden gælder til: 31. maj 2020 Censorkorps: Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for Ingeniøruddannelsernes landsdækkende censorkorps, maskinretningen. Uddannelsen udbydes: Uddannelsen udbydes som en joint degree på University of Strathclyde (Glasgow), Aalborg Universitet (Aalborg) og Hamburg University of Technology (TUHH). Sagsbehandler Malene Hyldekrog Tel Mail mahy@akkr.dk Ref.-nr. 13/ Styrelsen for Videregående Uddannelser har 8. maj 2014 truffet afgørelse (vedlagt) om uddannelsens titel, takstindplacering, normeret studietid og maksimumramme: Titel: Master of Science (MSc) in Engineering (Global Innovation Management) Normeret studietid: 120 ECTS Takst: Heltidstakst 3 Aktivitetsgruppekoden er Lov nr. 601 af 12. juni 2013 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). 2 Bekendtgørelse nr af 14. december 2009 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen). Side 1/2

2 Maksimumramme: Der er hverken fastsat en maksimumramme af universitetet eller af ministeriet. Danmarks Statistik: UDD 4800 AUDD 4800 Andre oplysninger såsom adgangskrav, udvælgelseskriterier og tekst til uddannelsesguiden fremgår af akkrediteringsrapporten. Rådet har på baggrund af styrelsens afgørelse godkendt jeres uddannelse, jf. universitetslovens 3, stk I er velkomne til at kontakte direktør Anette Dørge på akkr@akkr.dk, hvis I har spørgsmål eller behov for mere information. Danmarks Akkrediteringsinstitution Med venlig hilsen Per B. Christensen Formand Akkrediteringsrådet Anette Dørge Direktør Danmarks Akkrediteringsinstitution Bilag: Kopi af styrelsens afgørelse Kopi af akkrediteringsrapport Dette brev er også sendt til: Undervisningsministeriet Danmarks Statistik Styrelsen for Videregående Uddannelser 3 Lovbekendtgørelse nr. 367 af 25. marts 2013 (universitetsloven). Side 2/2

3 Danmarks Akkrediteringsinstitution Aalborg Universitet Styrelsen for Videregående Uddannelsers afgørelse vedrørende den eksisterende Erasmus Mundus-kandidatuddannelse i Global Innovation Management Akkrediteringsrådet har på rådsmødet den 9. april 2014 behandlet Aalborg Universitets ansøgning om akkreditering og godkendelse af den eksisterende Erasmus Mundus-kandidatuddannelse i Global Innovation Management. Akkrediteringsrådet har akkrediteret uddannelsen positivt. Danmarks Akkrediteringsinstitution sendte ved brev af 16. april 2014 rådets indstillinger om uddannelsens tilskudsmæssige indplacering, titel, specifikke adgangskrav, normeret studietid og eventuelle maksimumsrammer for tilgangen m.v. til Styrelsen for Videregående Uddannelser. Styrelsen for Videregående Uddannelser har truffet følgende afgørelse i sagen: Kandidatuddannelsen skal godkendes efter reglerne i bekendtgørelse nr af 15. december 2011 om universiteternes internationale uddannelsesforløb (international uddannelsesbekendtgørelse). 8. maj 2014 Styrelsen for Videregående Uddannelser Center for Jura Bredgade København K Tel Fax Mail uds@uds.dk Web CVR-nr Sagsbehandler Mark Neumann Tel Mail mane@uds.dk Ref.-nr. 14/ Ad titel: Efter reglerne i international uddannelsesbekendtgørelsens 26, stk. 1, fastlægges uddannelsens titel til: Engelsk: Master of Science (MSc) in Engineering (Global Innovation Management) Ad normeret studietid: Efter reglerne i bekendtgørelse nr af 16. december 2013 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) 19, stk. 1, fastlægges uddannelsens normering til 120 ECTS-point. Ad tilskudsmæssig indplacering: Kandidatuddannelsen indplaceres til heltidstakst 3. Aktivitetsgruppekoden er Styrelsen kan endvidere oplyse, at der til brug for Danmarks Statistik er fastsat følgende koder: Side 1/2

4 Danmarks Statistik: UDD 4800 AUDD 4800 Ad eventuel maksimumsramme for tilgang: Styrelsen ønsker ikke at fastsætte en maksimumsramme for tilgangen til uddannelsen. Universitetet bestemmer derfor selv efter reglerne om frit optag, hvor mange studerende der optages på uddannelsen, jf. bekendtgørelse nr af 16. december 2013 om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtgørelsens) 9. Styrelsen har noteret sig, at universitetet ikke har fastsat en maksimumramme for tilgangen. Herudover kan vi meddele følgende: Ad sprog: Styrelsen har noteret sig, at uddannelsen udbydes på engelsk. Styrelsen for Videregående Uddannelser Styrelsen bemærker hertil, at det fremgår af kandidatadgangsbekendtgørelsens 7, stk. 1, at hvis en uddannelse eller væsentlige dele heraf udbydes på engelsk, skal ansøgeren senest inden det tidspunkt, der er fastsat for studiestarten, dokumentere kundskaber i engelsk svarende til mindst engelsk B-niveau. Universitetet kan fastsætte, at ansøgere tillige skal bestå en særligt tilrettelagt prøve. Styrelsen har noteret sig, at universitetet har fastsat, at ansøgeren skal have bestået TOEFL (minimum 95) eller IELTS (minimum gennemsnitlig score 6.5 og ikke under 5.5 i nogen test sektion). Ad tilknytning til censorkorps: Vi har noteret os, at uddannelsen tilknyttes censorkorpset for ingeniøruddannelsen, maskinretningen. Ad udbudssted: Vi har noteret os, at uddannelsen udbydes i Glasgow (University of Strathclyde), Aalborg (Aalborg Universitet) og Hamborg (University of Technology). Med venlig hilsen Mark Neumann Fuldmægtig Side 2/2

5 Kandidatuddannelse i Global Innovation Management (Erasmus Mundus) Aalborg Universitet Turnusakkreditering

6 Turnusakkreditering, Publikationen er udgivet elektronisk på akkrediteringsraadet.dk 2

7 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sagsbehandling... 5 Indstilling... 7 Grundoplysninger for kandidatuddannelsen... 8 Kandidatuddannelsens kompetenceprofil... 9 Kandidatuddannelsens struktur Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet. 14 Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Kriterium 5: Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen Bilag 1: Institutionens system for kvalitetssikring Indstilling til UDS for kandidatuddannelsen i Global Innovation Management Oplysninger til UDS om kandidatuddannelsen i Global Innovation Management

8 Indledning Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse af uddannelsen. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af Danmarks Akkrediteringsinstitution. Den faglige vurdering, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget af et akkrediteringspanel. Akkrediteringspanelet har læst universitetets dokumentationsrapport og har haft møder med repræsentanter for uddannelsen. Danmarks Akkrediteringsinstitution har udarbejdet indstillingen til Akkrediteringsrådet på baggrund af panelets faglige vurderinger. Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitetets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Akkrediteringspanelet har vurderet uddannelsen ud fra de kriterier som fremgår af akkrediteringsbekendtgørelsen 1 og Vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser. Akkrediteringsrådet sikrer, at uddannelsen lever op til de gældende uddannelsesregler. Uddannelsesstyrelsen (UDS) træffer afgørelse om uddannelsens juridiske forhold 2 på baggrund af Akkrediteringsrådets indstilling. Akkrediteringsrapporten består af fire dele: - Danmarks Akkrediteringsinstitutions indstilling til Akkrediteringsrådet - Grundoplysninger om uddannelsen, uddannelsens kompetenceprofil og struktur - Den faglige vurdering af uddannelsen - Indstilling og oplysninger til Uddannelsesstyrelsen ACE Denmark blev pr. 1. juli 2013 til Danmarks Akkrediteringsinstitution, som beskæftiger sig med akkreditering af hele det videregående uddannelsesområde. 1 Bekendtgørelse nr af 14. december 2009 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (Akkrediteringsbekendtgørelsen) 2 Uddannelsens tilskudsmæssige placering, titel/betegnelse, adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid og eventuelt ministerielt fastsat adgangsbegrænsning (UDS-forhold) 4

9 Sagsbehandling Akkrediteringspanelet Der er nedsat et akkrediteringspanel som del af sagsbehandlingen. Akkrediteringspanelet er sammensat af personer, som har en indgående forståelse for undervisning og forskning inden for fagområdet, uddannelsestilrettelæggelse og forholdene på arbejdsmarkedet. Akkrediteringspanelet for kandidatuddannelsen i Global Innovation Management består af en kernefaglig ekspert, en aftagerrepræsentant og en studerende. Kernefaglig ekspert Professor Christian Koch, Department for Civil and Environmental Engineering, Construction Management, Chalmers University of Technology, Göteborg Christian Koch er civilingeniør fra DTU Han er professor i process management og innovation ved Chalmers tekniske universitet og har tidligere været lektor i produktionsledelse ved DTU og professor i teknologibaseret forretningsudvikling ved Aarhus Universitet. Han forsker blandt andet i operations management and strategy indenfor byggeri, professional services, IT og fremstilling. Christian Koch har en Ph.D. i organisation fra Tilburg Universitet. Aftagerrepræsentant Jacob Madsen, Direktør, KRING & Co. A/S Jacob Madsen er uddannet Cand. Polyt fra DTH i Herudover har han to HD i hhv. Organisation & Strategi og i Udenrigshandel & International Økonomi. Jacob Madsen har de seneste fem år arbejdet som management konsulent inden for områder som strategi, innovation, forretningsmodeller, supply chain optimering, ERP system anskaffelse og implementering, program og projektledelse, samt governance modeller, primært i en meget lang række større, internationale eller globale organisationer. Studerende Jesper Hyldig, stud.polyt., Danmarks Tekniske Universitet Jesper Hyldig er studerende på DTU og læser på uddannelsen Master of Science in Engineering i Planlægning, Innovation og Ledelse med specialisering i "Management og analyse af virksomhedsdrift" fra DTU Management Engineering. Jesper Hyldig har været medlem af studienævnet "DTU Management Engineering" i 3 år heraf de sidste to år som næstformand. Datoer i sagsbehandlingen Dokumentationsrapport modtaget 1. juli 2013 Eventuel indhentning af supplerende dokumentation 31. januar 2014 indhentet kursusbeskrivelser på: Akkrediteringspanelets besøg på universitetet 14. november 2014 Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet 8. marts

10 Høringssvar modtaget 20. marts 2014 Kriterium 5 Følgende vurderinger er ændret på baggrund af universitetets høringssvar: Før høringen vurderede akkrediteringspanelet, at uddannelsen kun i nogen grad havde udmøntet universitetets kvalitetssikringssystem, hvad angik dialog med aftagere og dimittender. Vurderingen er ændret, fordi universitetet er i færd med at nedsættet et uddannelsesspecifikt aftagerpanel. Desuden vil uddannelsen være omfattet af fakultetets dimittendundersøgelser fremover. Vurderingen af kriterium 5 er på den baggrund ændret fra delvist tilfredsstillende til tilfredsstillende. Sagsbehandling afsluttet 25. marts 2014 Dato for Akkrediteringsrådets møde 9. april 2014 Bemærkninger Konsortiet bag kandidatuddannelsen i Global Innovation Management består af University of Strathclyde (UofS), Aalborg Universitet (AAU) i Aalborg og Hamburg University of Technology (TUHH). Uddannelsen er godkendt og anerkendt af hver enkelt partnerinstitution samt af Erasmus Mundus (EU-Kommissionen). UofS er ansvarlig for uddannelsens overordnede administration i forhold til Erasmus Mundus programmet under Europakommissionen. Godkendelsen gælder perioden Universitetet vil under forudsætning af en positiv akkreditering ansøge om at få godkendt uddannelsen for en ny 5-årig periode eller alternativt fortsætte uddannelsen som en joint degree mellem partneruniversiteterne. Alle studerende på uddannelsen har et fælles første år på University of Strathclyde (UofS) og studerer herefter på enten Hamburg University of Technology (TUHH) eller Aalborg Universitet (AAU) på deres sidste studieår. Akkrediteringsrapporten behandler kun de dele af uddannelsen, som AAU er ansvarlig for at kvalitetssikre og udvikle, dvs. 1. og 2. semester på UofS, og semester på AAU. Akkrediteringen er foretaget på baggrund af Vejledning præciseringer vedr. Erasmus Mundus, Eksisterende Universitetsuddannelser, marts

11 Indstilling Indstilling Kriterievurderinger Positiv akkreditering Tilfredsstillende Betinget positiv akkreditering Delvist tilfredsstillende Afslag på akkreditering Ikke tilfredsstillende Begrundelse Erasmus Mundus kandidatuddannelsen i Global Innovation Management på University of Strathclyde og Aalborg Universitet indstilles til positiv akkreditering. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen på delvist tilfredsstillende vis opfylder kriterierne for: - Behov for uddannelsen (kriterium 1), fordi dialogen med aftagere og dimittender har været mangelfuld. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen på tilfredsstillende vis opfylder kriterierne for: - Forskningsbaseret uddannelse (kriterium 2) - Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte (kriterium 3) - Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse (kriterium 4) - Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 5) Indstillingen sker på baggrund af en samlet vurdering af uddannelsens kvalitet og relevans. Der er foretaget en analyse af antallet problemer og deres karakter, herunder om problemerne er forbundne, og i hvilken grad universitetet har tiltag til at løse problemerne. Kandidatuddannelsen i Global Innovation Management giver den studerende kompetencer inden for produktudvikling og innovation i internationale virksomheder. Uddannelsen optager studerende fra mange forskellige lande og bygger videre på en teknisk-videnskabelig bachelorgrad. På første år følger den studerende kurser på University of Strathclyde (UofS), og på andet år er den studerende på virksomhedsophold i Aalborg og skriver speciale. Uddannelsen er baseret på et bredt og solidt forskningsmiljø inden for industriel produktion og management ved de to universiteter (UofS og AAU). Der er sammenhæng mellem uddannelsens titel og kompetenceprofil, og kompetenceprofilen afspejler kvalifikationsrammens niveau for kandidatuddannelser. Der er desuden sammenhæng mellem kompetenceprofilen og fagelementernes læringsmål. Dimittenderne finder relevant beskæftigelse i internationale virksomheder inden for forbruger-, husholdningsartikler og bankdrift. De varetager bl.a. jobfunktioner inden for produkt-og forretningsudvikling, innovation management, supply chain og driftsstyring. Dialogen med aftagere om udvikling af uddannelsen omfatter primært virksomhedsopholdet på 3. semester og specialet, men ikke den samlede uddannelse. Desuden omfatter dialogen med dimittenderne gennem uddannelsens LinkedIn gruppe ikke den samlede uddannelses kvalitet og relevans. Uddannelsen vil fremover være omfattet af fakultetets dimittendundersøgelse. Der er desuden taget initiativ til at nedsætte et uddannelsesspecifikt aftagerpanel. Uddannelsen har udmøntet universitetets kvalitetssikringssystem og er desuden omfattet af Erasmus Mundus kvalitetskrav, som sikrer koordinering af uddannelsen på tværs af partnerinstitutionerne. 7

12 Grundoplysninger for kandidatuddannelsen Udbudssted Uddannelsen udbydes i Strathclyde, Hamburg og Aalborg. Sprog Undervisningen foregår på engelsk. Hovedområde Uddannelsen hører under det teknisk-videnskabelige hovedområde. Grundoplysninger pr. 1/10 i de seneste tre år Optagne Indskrevne Fuldførte Tilvalgsstuderende Grundoplysningerne for optagne og indskrevne omfatter de studerende på UofS og AAU, mens grundoplysningerne for antal fuldførte grader kun omfatter de studerende, der har fuldført uddannelsen på AAU. 8

13 Kandidatuddannelsens kompetenceprofil Knowledge Has knowledge in the following subject areas that, in selected areas, is based on the highest international research in a subject area o Enterprise Engineering and Design o Operations Development and Strategy o Innovation and Change Management o Global Performance Management o Business Intelligence o Global Implementation. Can understand and, on a scientific basis, reflect over the subject area s knowledge and identify scientific problems. Skills Excels in analysing complex business problems, designing new innovative business solutions, scientific methods and tools, and general skills related to employment within Global Innovation Management Can evaluate and select among the subject area s scientific theories, methods, tools and general skills and, on a scientific basis, advance new analyses and solutions Can communicate research-based knowledge and discuss professional and scientific problems with both peers and nonspecialists. Competencies Can manage work and development in complex and unpredictable situations requiring new solutions Can independently initiate and implement discipline-specific and interdisciplinary cooperation and assume professional responsibility Can independently take responsibility for own professional development and specialisation (Curriculum for the Master Programme in Global Innovation Management, p. 4) 9

14 Kandidatuddannelsens struktur Alle studerende har et fælles første år på University of Strathclyde (UofS) og studerer herefter på enten Hamburg University of Technology (TUHH) eller Aalborg Universitet (AAU) på deres sidste studieår. De studerende bliver bedt om at angive deres foretrukne institution under ansøgningsprocessen, og mobilitetsruten fastlægges og godkendes ved optag på uddannelsen. Første år ved UofS gennemføres moduler svarende til 60 ECTS-point via en fordeling på 45 ECTS-point gennem obligatoriske kurser og 15 ECTS-point gennem tilvalgsfag. Andet år ved AAU gennemføres 30 ECTS-point gennem projektarbejde under virksomhedssamarbejde på 3. semester og 30 ECTS-point via specialeprojekt på 4. semester. (Dokumentationsrapport, s. 2) (Dokumentationsrapport, s. 27) 10

15 Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 1 er opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Dialog med aftagerpanel og aftagere Dialogen med aftagere omkring udviklingen af uddannelsen har primært fundet sted i forbindelse med planlægning og evaluering af de studerendes virksomhedsophold på 3. semester. I perioden har i alt 29 forskellige virksomheder indgået i samarbejde med studerende fra Global Innovation Management (GIM), heraf har flere af virksomhederne indgået i samarbejde med uddannelsen gennem flere år. Så godt som alle studerende gennemfører desuden deres speciale i samarbejde med den samme virksomhed, som de har været i virksomhedsophold i på 3. semester. (Dokumentationsrapport, s. 5; Høringssvar d. 20. marts) I forbindelse med planlægningen af virksomhedsopholdet og specialet drøftes uddannelsens krav og målsætninger i relation til virksomhedernes udfordringer inden for global innovation management. Under selve virksomhedsopholdet er der en løbende dialog mellem virksomheder, vejledere og uddannelsens koordinator. Dialogen er med til at sikre det rette akademiske indhold i de konkrete opgaver, som de studerende udfører i forbindelse med virksomhedsopholdet. Samtidig giver dialogen uddannelsen indsigt i de empiriske problemstillinger inden for global innovation management, der er særligt relevante at adressere. (Dokumentationsrapport, s. 5) Der gennemføres en afsluttende evaluering i forbindelse med virksomhedsopholdet og specialet, hvor samarbejdsvirksomhederne bliver bedt om at besvare et spørgeskema. Tilbagemeldingerne fra virksomhederne anvendes løbende i forhold til justering af uddannelsen. Det fremgår af den seneste evaluering, at de studerendes evner til at interagere i virksomhederne kunne forbedres. På den baggrund er de studerendes evner til at interagere med virksomhederne blevet integreret i det introduktionsforløb, de studerende gennemgår ved deres ankomst til Danmark. Desuden bliver alle vejledere gjort opmærksomme på at vejlede de studerende løbende om dette i forbindelse med virksomhedsopholdet. (Dokumentationsrapport, s. 6) Det fremgår af dokumentationen, at uddannelsen ikke har været drøftet på møder for aftagerpanelet for School of Engineering and Science, som dækker skolens seks studienævn (Dokumentationsrapport, s. 4). Jf. vejledningen om akkreditering af Erasmus Mundus uddannelser er det ikke et krav, at universitetet skal være i dialog med aftagerpaneler. Det fremgik imidlertid af besøget, at universitetet er i færd med at nedsætte et uddannelsesspecifikt aftagerpanel. Et kommissorium for et uddannelsesspecifikt aftagerpanel er fremsendt i forbindelse med høringssvaret til rapporten. (Høringssvar 20. marts 2014) Akkrediteringspanelet bemærker, at uddannelsen er i færd med at nedsætte et aftagerpanel, som kan formalisere dialogen om den samlede uddannelse fremover. Panelet anerkender desuden, at der er en tæt relation mellem aftagervirksomheder og uddannelsen omkring virksomhedsopholdet på 3. semester og specialet. Panelet vurderer imidlertid, at der hidtil ikke har været en dialog med aftagere om den samlede uddannelse, idet dialogen med aftagere primært har omfattet virksomhedsopholdet og specialet 11

16 Dialog med dimittender Organisationen Erasmus Mundus udfører årligt en dimittendundersøgelse for samtlige EM programmer, som led i organisationens monitorering af kvaliteten i deres udbud. Uddannelsens resultater er ikke brudt ned på uddannelsesniveau, men er en aggregeret undersøgelse af Erasmus Mundus-uddannelserne. Uddannelsens koordinatorer bruger denne undersøgelse som overordnet pejlemærke for områder, der kræver ekstra indsats. (Dokumentationsrapport, s. 44; Høringssvar d. 20. marts) Uddannelsen har ikke været omfattet af AAU s seneste dimittendundersøgelse fra det Ingeniør, natur og sundhedsvidenskabelige område, som blev gennemført i 2009, hvor der endnu ikke var dimittender fra uddannelsen. Uddannelsen vil dog være omfattet af den næste dimittendundersøgelse, som gennemføres for Det Tekniske-Naturvidenskabelige Fakultet. Dialogen med dimittenderne har primært fundet sted via uddannelsens LinkedIn gruppe, hvor samtlige 64 dimittender fra AAU i perioden indgår. Desuden indgår nuværende studerende, undervisere og koordinatoren i gruppen. (Dokumentationsrapport, s. 8) Desuden finder dialogen med dimittenderne sted gennem forsknings- og projektsamarbejde med virksomheder, hvor dimittenderne er beskæftiget. GIM konsortiets partnere har således bl.a. dialog med Airbus, Arla Foods, Novo Nordisk A/S, Procter & Gamble, Emerson Control Techniques, Rolls-Royce og Siemens Windpower. (Dokumentationsrapport, s. 8) Universitet anfører, at den afsluttende evaluering efter 4. semester fokuserer både på oplevelsen af det 4. semester og på det samlede studieforløb. (Høringssvar d. 20. marts) Akkrediteringspanelet bemærker, at en uddannelsesevaluering, der omfatter den samlede uddannelse, ikke kan gøre det ud for en dialog med dimittenderne om uddannelsens kvalitet og relevans på baggrund af deres erfaringer fra arbejdsmarkedet. Akkrediteringspanelet bemærker, at uddannelsen fremover vil være omfattet af fakultetets dimittendundersøgelser, og at der er en løbende uformel dialog med uddannelsens dimittender via LinkedIn. Akkrediteringspanelet vurderer dog, at dialogen med dimittenderne hidtil ikke har omfattet den samlede uddannelses kvalitet og relevans på baggrund af dimittendernes erfaringer på arbejdsmarkedet. Beskæftigelse Dimittenderne fra uddannelsen kommer fra mange forskellige lande og finder typisk beskæftigelse i internationale virksomheder, som er placeret over det meste af verden. Uddannelsens koordinator har gennemført en undersøgelse af de studerendes beskæftigelse i 2013 via LinkedIn gruppen. Ud af 64 dimittender er der 3, der ikke er i beskæftigelse, hvilket svarer til en ledighedsprocent på 4,7 %. (Dokumentationsrapport, s. 10) Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens dimittender finder beskæftigelse. Relevant beskæftigelse Dimittenderne er ansat i både store globale organisationer og i små og mellemstore virksomheder. De fleste af virksomhederne, hvor dimittenderne finder beskæftigelse, opererer indenfor tekniske eller teknologiske områder samt inden for forbruger-, husholdningsartikler og bankverdenen. Eksempler på virksomheder er Rolls Royce, Siemens, Schindler, Exon Mobile, Royal Bank of Scotland, Arla Food Group, SC Johnson og Proctor & Gamble. Dimittenderne varetager specifikke jobfunktioner som produkt-og forretningsudvikling, innovation manager, forandringsledelse, management konsulent, supply chain og driftsstyring, samt software- og interaktionsudvikling. Desuden har 5 dimittender fortsat deres akademiske karrierer som ph.d.- studerende på områder inden for innovation management. (Dokumentationsrapport, s ) Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens dimittender finder relevant beskæftigelse 12

17 Samlet vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 samlet set er delvist tilfredsstillende opfyldt, fordi dialogen med aftagere primært omfatter virksomhedsopholdet på 3. semester og specialet, og ikke den samlede uddannelse. Desuden omfatter dialogen med dimittenderne ikke den samlede uddannelses kvalitet og relevans. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens dimittender finder relevant beskæftigelse. Dokumentation Dokumentationsrapport, s. 4-13, 44 Høringssvar d. 20. marts

18 Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet Kriterium 2 er opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Sammenhæng mellem forskningsområder og uddannelsens fagelementer Forskere fra forskningsgrupperne på Department of Design, Manufacture and Engineering Management, (DMEM) på UofS og Center for Industriel Produktion (CIP) på AAU varetager undervisning og vejledning på uddannelsen. DMEM er primært beskæftiget med emner inden for forbedring af organisatorisk konkurrenceevne gennem produkt-, proces-og forretningsudvikling. Forskningens fokus spænder fra kreativ og teknisk projektering, fremstilling og levering til styring af hele værdikæden. Instituttets forskning er organiseret i tre grupper: Engineering Management, Design og Manufacturing Engineering. Fagelementerne på 1. og 2. semester fokuserer på grundlæggende elementer inden for Global Innovation Management, så som Global Design, Innovation Management, og Supply Chain Operations. Fagelementerne varetages af VIP er fra de tre forskningsgrupper, som forsker inden for fagelementernes emner. (Dokumentationsrapport, s ) Det centrale fokus for forskningsindsatsen på CIP er at forbinde teori til praksis, med særlig interesse i samspillet mellem produktudvikling, produktion og distributionsnetværk i en global kontekst. Produktudvikling i netværk; Supply Chain Management, Strategisk Manufacturing Development og Organisatorisk Design og Change. (Dokumentationsrapport, s. 16) Der er koblet i alt 8 VIP er fra CIP til 3. og 4. semestre på AAU. Den hovedansvarlige koordinator er lektor i Innovationsledelse, og de 7 øvrige VIP er forsker inden for Supply Chain Management, Global Performance, Operations Management og Change Management. I virksomhedssamarbejdet og specialet på 3. og 4. semester er der fokus på at videreudvikle de studerendes kompetencer inden for emnerne: Enterprise Engineering and Design, Operations Development and Strategy, Innovation and Change Management, Global Performance Management og Global Implementation. (Dokumentationsrapport, s. 16) Det fremgik af besøget, at alle studerende får vejledning af forskere, som forsker i områder, der er relevante for de emner, som de studerende behandler i deres virksomhedssamarbejde og specialet. Akkrediteringspanelet har forholdt sig til VIP ernes CV er i forskningsmiljøerne på DMEM og CIP. Panelet vurderer på den baggrund, at der er sammenhæng mellem forskningsområder tilknyttet uddannelsen og uddannelsens fagelementer. Forskningens samvirke med praksis Universitetet vurderer, at forskningsområderne ikke er særligt professions- eller praksisrettede. Uddannelsens tilrettelæggere Studieleder, vice-skoleleder og studienævnsformand fra AAU forestår den overordnede tilrettelæggelse af uddannelsen fra AAU s side, mens den faglige tilrettelæggelse forestås af to VIP-repræsentanter fra hver af de tre partnerinstitutioner i konsortiet: 14

19 Fra UofS drejer det sig om Institutleder for DMEM, Professor William Ion og Research Fellow ved DMEM, Ross MacLachlan. Fra AAU drejer det sig om medlem af ledergruppen på CIP, Professor Harry Boer og Lektor Astrid Heidemann Lassen Fra TUHH drejer det sig om Dekan for Management Science and Technology, Professor Cornelius Herstatt og Vice-institutleder ved Institut for Techology and Innovation Management, Dr. Stephan Buse I dette forum planlægges de centrale elementer af uddannelsens kompetenceprofil og udbuddet af kurser og projekter samt kursernes læringsmål inden for uddannelsens økonomiske rammer. UofS er herudover ansvarligt for uddannelsens overordnede administration i forhold til Erasmus Mundus programmet og varetager derfor økonomi, afrapportering og optag af studerende med løbende input fra AAU og TUHH. (Dokumentationsrapport, s. 17) I bilag 2A er der vedlagte CV er for tilrettelæggerne. På baggrund af en gennemgang af cv erne vurderer akkrediteringspanelet, at uddannelsen i udstrakt grad tilrettelægges af VIP er, der forsker inden for et forskningsområde, der er relevant for uddannelsen. VIP/DVIP-ratio 15 VIP varetager undervisningen på 1. og 2. semester på UofS og 8 VIP varetager undervisningen på 3. og 4. semester på AAU. Der anvendes ikke DVIP i undervisningen på nogen af universiteterne. Akkrediteringspanelet vurderer, at de studerende på kandidatuddannelsen i udstrakt grad undervises af VIP er. Antal studerende pr. VIP Antallet af studerende pr. VIP på hhv. UofS og AAU fremgår af tabellerne nedenfor. UofS: Stud/VIP AAU: Stud/VIP (Dokumentationsrapport, s ) Som det fremgår, er der relativt få studerende i forhold til antallet af VIP på begge universiteter. Det fremgik af besøget, at kurserne på UofS afholdes som storholdsforelæsninger på tværs af flere uddannelser, hvorfor kontakten til VIP er ikke er helt så tæt, som tallene giver udtryk for. Dog gav de studerende udtryk for, at de oplever en tæt kontakt til deres vejledere på 3. og 4. semester på AAU. Akkrediteringspanelet vurderer, at de studerende på kandidatuddannelsen har mulighed for en tæt kontakt til VIP er. 15

20 Uddannelsens nære tilknytning til et aktivt forskermiljø På UofS finder undervisningen sted i Architecture Building, hvor DMEM forskningsgruppen også er placeret. På AAU har de studerende på 3. og 4. semester ikke kursusaktiviteter, og der er derfor fokus på at skabe tilknytning mellem studerende og forskningsmiljøet gennem andre aktiviteter. Dette sker gennem et ugelangt introduktionsforløb, vejledning, seminarer og via den faglige koordinator. (Dokumentationsrapport, s ) Tilknytningen til forskningsmiljøet CIP foregår i høj grad gennem de tilknyttede vejledere. Der er 35 allokerede timer til vejledning af studerende på uddannelsen, hvilket svarer til vejledning ca. hver 2. uge. Vejledning foregår oftest i bygninger på hovedcampus i Aalborg Øst, som også indeholder kontorer for de VIP er, der er tilknyttet Center for Industriel Produktion (ibid.). I forbindelse med specialet tilbydes de studerende grupperum i Fibigerstræde 10, hvor CIP s VIP er er placeret. Herved får de mulighed for daglig kontakt med forskningsmiljøet på CIP (ibid.). Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen udbydes i nær tilknytning til et aktivt forskningsmiljø. Forskningsmiljøets kvalitet UofS opgør ikke publikationer efter niveau 1 og 2, som i Danmark. Men det fremgår af dokumentationsrapporten, at DMEM et forskningsaktivt center med i alt 227 journal-publikationer i årrækken Antallet af publikationer for CIP fremgår af tabellen nedenfor. (Dokumentationsrapport, s. 21) Akkrediteringspanelet vurderer, at forskningsmiljøerne bag uddannelsen er af høj kvalitet. Samlet vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 2 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapport, s Bilag 2A: CV er 16

21 Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau Kriterium 3 er opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Titel Uddannelsens titel er Master of Science (MSc) in Engineering (Global Innovation Management) (joint degree). Af uddannelsens kompetenceprofil fremgår det, at de studerende på uddannelsen opnår viden, færdigheder og kompetencer inden for global innovation management, specielt inden for områderne Enterprise Engineering and Design, Operations Development and Strategy, Innovation and Change Management, Global Performance Management, Business Intelligence og Global Implementation. Akkrediteringspanelet vurderer, at kandidatuddannelsens kompetenceprofil svarer til uddannelsens titel og navn. Niveau Universitetet har skematisk fremstillet sammenhængen mellem kvalifikationsrammen og uddannelsens kompetenceprofil, som der er vist et udsnit af nedenfor. (Dokumentationsrapport, s ) 17

22 Akkrediteringspanelet vurderer, at kandidatuddannelsens kompetenceprofil lever op til den relevante typebeskrivelse i kvalifikationsrammen. Jf. kriterium 4 vurderer panelet dog, at fagelementernes læringsmål ikke understøtter kandidatniveauet. Samlet vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 3 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapport, s

23 Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Kriterium 4 er opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Sammenhæng mellem adgangsgrundlag og fagligt niveau Ansøgere til kandidatuddannelsen i global innovation management skal have en grad svarende til en bacheloruddannelse inden for ingeniørvidenskab og/eller teknologi. Ansøgere med grader inden for andre relevante områder bedømmes individuelt. Alle kandidater skal desuden demonstrere tilstrækkelige færdigheder i engelsk ved at bestå en anerkendt sprogtest, f.eks. TOEFL (minimum 95) eller IELTS (minimum gennemsnitlig score 6.5 og ikke under 5,5 i nogen test sektion). (Dokumentationsrapport, s. 26) Konsortiet har fastsat nogle optagelseskriterier, som skal sikre, at studerende, der optages på uddannelsen, har det rette faglige niveau i forhold til uddannelsens profil. Vægtningen i optagelseskriterier fremgår af skemaet. (Dokumentationsrapport, s. 26) Det fremgik af besøget, at der ud af 100 ansøgere til uddannelsen kun blev optaget 33 sidste år. De studerende kommer fra mange forskellige lande og med mange forskellige faglige baggrunde (Chemical Engineering, Industrial Engineering og Design). Akkrediteringspanelet fik på besøget et positivt indtryk af en ambitiøs gruppe studerende, som ved hvad de vil, og som selv er med til at forme uddannelsen i den faglige retning, hvor de planlægger at finde beskæftigelse indenfor. Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng mellem adgangskravene og uddannelsens faglige niveau. Faglig progression fra første til sidste semester På 1. semester arbejder de studerende med design- og teknologiorienterede emner såsom designmetoder, designledelse, teknologiintegration, Global design og Supply Chain Management. (Dokumentationsrapport, s. 29) På 2. semester arbejdes med organisations- og systemorienterede emner, såsom People, Organisation and Technology samt Manufacturing System Design. På dette semester er der 15 ECTS valgfri kurser såsom Ressource Planning, Engineering Risk Management og Information Management. Formålet er, at de studerende her begynder den emnespecifikke specialisering, de ønsker at præge deres uddannelse med på 3. og 4. semester. (Dokumentationsrapport, s. 29) 19

24 På 3. semester arbejder de studerende sammen med virksomheder ud fra individuelt tilrettelagte forløb, der tager højde for den enkeltes interesser, kompetencer og ønsker til specialisering. I planlægningen heraf prioriterer uddannelsens koordinator projekter, der kan integrere de kompetencer, de studerende har erhvervet sig på 1. og 2. semester. Med kandidatspecialet kan den studerende vælge at fortsætte emnet fra 3. semester eller gå i dybden med et andet emne inden for uddannelsens område. (Dokumentationsrapport, s. 29) Det fremgik af besøget, at uddannelsens koordinator og vejledere har ansvar for at sikre en faglig progression gennem vejledning og tilrettelæggelse af et virksomhedsophold, der bygger videre på kurserne fra det første studieår. Desuden fremgik det, at de studerende er ambitiøse og målrettede, hvilket er med til at give virksomhedsopholdet et højt fagligt niveau. Akkrediteringspanelet vurderer, at der er tilstrækkelig faglig progression fra første til sidste semester. Sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil Sammenhængen mellem de centrale dele af uddannelsens kompetenceprofil og læringsmålene er eksemplificeret i nedenstående skema. Kompetenceprofil Has knowledge in the following subject areas that, in selected areas, is based on the highest international research in a subject area Enterprise Engineering and Design Operations Development and Strategy Learning Outcomes/Assessment of Learning Outcomes Undertake a critical literature review to identify current developments in design methods in research and practice (Design Methods, 1. semester) Demonstrate how to integrate business strategy with technology strategy. Show a high level of understanding of related concepts and tools. (Strategic Technology Management, 2. semester) Innovation and Change Management Global Performance Management Global Implementation Examine the key activities of the innovation process. Differentiate between different types of intellectual property in new ideas. (Management of Innovation, 2. semester) Critically appraise supply chain planning, sourcing, operating and distribution approaches identifying their use and limitations in different context. (Supply chain operations, 1. Semester) Be able to critically discuss a technology implementation. (People, Organisation and Technology, 2. semester) Have gained insight into intercultural communication and its implications. (Industrial internship, 3. semester) Can understand and, on a scientific basis, reflect over the subject area s Have gained knowledge and understanding of theoretical reflective work. (Industrial internship, 3. Semester) 20

25 knowledge and identify scientific problems Excels in analysing complex business problems, designing new innovative business solutions, scientific methods and tools, and general skills related to employment within Global Innovation Management Can evaluate and select among the subject area s scientific theories, methods, tools and general skills and, on a scientific basis, advance new analyses and solutions Can manage work and development in complex and unpredictable situations requiring new solutions Critically assess concepts, tools and techniques of managing technology for both stable and turbulent business environment. (People, Organisation and Technology, 2. semester) Be able to analyse and solve an actual problem of industrial relevance through application of systematic research and development processes, including advanced analytical, experimental, and/or numerical methods and models. (Industrial internship, 3. semester) Select and apply appropriate design methods. (Design Methods, 1. semester) Engage in an advanced level of engineering design, analysis and evaluation. (Product Development project 2, 2. semester) Undertake a team product development project to meet the requirements of an industrial client. (Product Development project 2, 2. semester) Skemaet er udarbejdet af Danmarks Akkrediteringsinstitution. Det fremgår, at den studerende gennem virksomhedsopholdet opnår indsigt i interkulturel kommunikation og dens implikationer. På besøget fremgik det imidlertid, at der er tale om, at de studerende opnår en kulturel bevidsthed, som følger af at bo og arbejde i et andet land, men at de ikke nødvendigvis opnår indsigt i interkulturel kommunikation gennem virksomhedsopholdet i Aalborg. Akkrediteringspanelet bemærker kritisk, at det er uklart, hvordan det sikres, at de studerende får indsigt i interkulturel kommunikation gennem virksomhedsopholdet. Akkrediteringspanelet har vurderet læringsmålene for alle de obligatoriske fagelementer på UofS og virksomhedsopholdet og specialet på AAU. I vurderingen af fagelementernes læringsmål har panelet både forholdt sig til læringsmålene (Learning Outcomes) og udprøvningen af læringsmålene (Assessment of Learning Outcomes). Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at der er sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil. Frafald Frafaldet på uddannelsen er opgjort nedenfor for perioden Den øverste tabel viser frafaldet på UofS, mens den nederste tabel viser frafaldet på AAU. (Dokumentationsrapport, s. 30) 21

26 (Dokumentationsrapport, s. 30) Det fremgår, at der har været et lavt frafald på begge universiteter. Frafaldet drejer sig i begge tilfælde om 1 enkelt studerende og årsagerne til frafaldet kendes af universitetet. Akkrediteringspanelet vurderer, at der har været lavt frafald på uddannelsen. Prøveformer Kursusmodulerne på 1. og 2. semester evalueres individuelt gennem en (eller en kombination af flere) af følgende eksamensformer: Skriftlig prøve med løsning af udleveret opgavesæt Mundtlig prøve med eller uden forberedelse Løbende mundtlige prøver, f.eks. fremlæggelse for lærer og de øvrige studerende Løbende skriftlige prøver, f.eks. aflevering af miniprojekter I forbindelse med virksomhedsopholdet på 3. semester afleveres en projektrapport, som udprøves mundtligt. Dermed testes evnen til at forstå og reflektere samt kunne identificere videnskabelige problemstillinger inden for projektets område. (Dokumentationsrapport, s. 30; Studieordning, s. 7) Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens prøveformer udprøver centrale elementer i dens kompetenceprofil. Kvalificeret og pædagogisk afvikling af undervisningen På UofS sikres den pædagogiske afvikling af undervisningen bl.a. gennem kursusevalueringer, semesterevalueringer og semestermøder mellem koordinator og studerende. Ansvaret for sikring af uddannelsens kvalitet er placeret hos institutlederen, der arbejder tæt sammen med Pædagogisk Udvalg (Teaching and Learning Committee) om at sikre en gennemførsel af evalueringsaktiviteterne. (Dokumentationsrapport, s. 45) Via kursusevalueringer og semesterevalueringer monitorerer Pædagogisk Udvalg kvaliteten af uddannelsen og udarbejder anbefalinger til kursusforbedringer til instituttets ledelse, som har ansvar for godkendelse og opfølgning (ibid.). På baggrund af evalueringer er der eksempelvis sket ændringer i modulet Management of Innovation på 2. semester på UofS, så det direkte fokus på innovation i uddannelsen styrkes og de studerende rustes bedre til at arbejde med innovation på 3. og 4. semester ved AAU (Dokumentationsrapport, s. 43). På AAU foregår den formaliserede udvikling af undervisernes pædagogiske og didaktiske kompetencer i regi af AAU Learning Lab ved Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi. Learning Lab afholder bl.a. 2 dages kursus for universitetsundervisere, adjunktpædagogikum, workshops og individuelle vejledningsforløb. Vejlederne, som er tilknyttet uddannelsen i Global Innovation Management, deltager desuden i et obligatorisk seminar om forskellene mellem vejledning af danske og internationale studerende. (Dokumentationsrapport, s. 20; 32) På AAU sikres den pædagogiske afvikling af undervisningen bl.a. gennem undervisningsevalueringer, semesterevalueringer og uddannelsesevalueringer samt gennem møder mellem koordinator og studerende. Seme- 22

27 sterevalueringen består af en spørgeskemaundersøgelse, hvor den enkelte studerende blandt andet vurderer undervisnings- og arbejdsformer, læringsmålsætninger, egen studieindsats, udbytte af studieaktiviteterne og studiemiljøet m.m. (Dokumentationsrapport, s. 32). Der gennemføres desuden en afsluttende evaluering af virksomhedssamarbejdet på 3. semester, hvor vejledningen også evalueres. Akkrediteringspanelet vurderer, at institutionen sikrer en kvalificeret og pædagogisk afvikling af undervisningen. Akkrediteringspanelet vurderer desuden, at institutionen evaluerer den pædagogiske afvikling af undervisningen, og at der bliver fulgt op på evalueringerne. Fysiske forhold På UofS råder uddannelsen over undervisningslokaler, laboratoriefaciliteter, et Digitalt Design Studio, samt study area lokaliseret i the Architecture Building. Hvert undervisningslokale er udstyret med projektor, online adgang, overheadprojektor, og tavler. I storgruppeområdet er der trådløs adgang til internet. På AAU har de studerende på 3. og 4. semester adgang til AAU s faciliteter. Der gennemføres løbende studiemiljøvurderinger på AAU (Dokumentationsrapport, s. 20; 34) Akkrediteringspanelet vurderer, at institutionen sikrer, at der er tilstrækkelige fysiske rammer på uddannelsen. Samlet vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 4 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapport, s. 20, 26-35, Curriculum for the Master Programme in Global Innovation Management Bilag 4a: eksempler på modulers understøttelse af uddannelsens kompetenceprofil 23

28 Kriterium 5: Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen Kriterium 5 er opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Akkrediteringspanelet vurderer samlet set, at universitetets beskrevne kvalitetssikringssystem lever op til de europæiske standarder for intern kvalitetssikring, jf. Bilag 1. Udmønter uddannelsen institutionens kvalitetssikringssystem? Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen udmønter institutionens kvalitetssikringssystem/praksisser i forhold til følgende punkter: ESG 1.1. En kvalitetssikringspolitik med tilhørende procedurer. ESG 1.2. Formelle mekanismer for udarbejdelse og monitorering af studieordninger ESG 1.3. Sikring af de studerendes eksamen vedr. krav, regler og procedurer. ESG 1.4. Procedurer, der sikrer undervisernes kompetencer og kvalifikationer (jf. kriterium 4). ESG 1.5. Systematisk sikring af tilstrækkeligt med ressourcer ud over underviserne, dvs. fysiske rammer, instrumenter og tutorer/undervisningsassistenter (jf. kriterium 4). ESG 1.6.: Systemer, der indsamler/modtager, analyserer og anvender relevant information i forhold til at kunne styre uddannelserne ESG 1.7. Regelmæssig offentliggørelse af såvel kvantitative som kvalitative informationer. Som beskrevet under kriterium 2 forestås den faglige tilrettelæggelse af to VIP-repræsentanter fra hver af de tre partnerinstitutioner i konsortiet. I dette forum planlægges de centrale elementer af uddannelsens kompetenceprofil og udbuddet af kurser og projekter samt kursernes læringsmål inden for uddannelsens økonomiske rammer. UofS er herudover ansvarligt for uddannelsens overordnede administration i forhold til Erasmus Mundus programmet og varetager derfor økonomi, afrapportering og optag af studerende med løbende input fra AAU og TUHH. (Dokumentationsrapport, s. 17) I tillæg til AAU s kvalitetssikringssystem er der yderligere etableret en række procedurer til kvalitetssikring i konsortiet for at sikre den nødvendige koordinering og kvalitetssikring på tværs af partnerinstitutionerne samt korrespondens med Erasmus Mundus kvalitetskrav. Konsortiets procedurer og ansvarsfordeling omfatter følgende områder: Sammenligning af undervisningsevalueringer. Hver partnerinstitution foretager undervisningsevalueringer, der giver viden om, hvordan de studerende oplever undervisningen og om, hvorvidt undervisningen bidrager til at opfylde de i studieordningerne beskrevne læringsmål. Undervisningsevalueringerne diskuteres på dialogmøder i konsortiet i hhv. december og september hvert år. Her er formålet, at programkoordinatorerne i fællesskab evaluerer undervisningen på tværs af konsortiet, og om nødvendigt, træffer beslutninger om ændringer i modulporteføljen. Diskussion af uddannelsesevaluering. Uddannelsesevalueringer og semesterevalueringer deles i konsortiet og er udgangspunkt for diskussion af uddannelsens kvalitet på konsortiemødet i december. Sammenligning af dimittendundersøgelser. Hver partnerinstitution laver individuelle dimittendundersøgelser, som deles og diskuteres i konsortiet. Sammenligning med Erasmus Mundus dimittendundersøgelse. Organisationen Erasmus Mundus udfører årligt en dimittendundersøgelse for samtlige EM programmer, som led i organisationens moni- 24