Faglig feedback. E t potentiale for at højne den faglige kvalitet ved knogleundersøgelser.

Transkript

1 Professionshøjskolen Metropol Radiografuddannelsen Faglig feedback. E t potentiale for at højne den faglige kvalitet ved. Navn: Dennis Larsen Hold: 67 Vejleder: Lene Gerberg Aflevering: d. 3. januar 2013 Opgavetype: Bachelorprojekt Abstract dansk samlede anslag inkl. mellemrum: Abstract engelsk samlede anslag inkl. mellemrum: Projektets samlede anslag inkl. mellemrum:

2 Underskriftsblad Jeg bekræfter hermed, at jeg ikke udgiver andres arbejde for eget arbejde eller har skaffet mig uretmæssig hjælp til besvarelse af opgaven jf. Bekendtgørelse nr af 24/08/2010 om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser 19. Dato Dennis Larsen stud.nr

3 Abstract dansk Titel: Faglig Feedback. Et potentiale for at højne den faglige kvalitet ved. Resumé af problemstilling: Igennem de kliniske perioder har jeg observeret, at der ofte forekommer en holdningsmæssig faglig undren og uenighed i forhold til nogle radiografers på de hospitaler, jeg har været på. Denne undren og uenighed er dels/primært vedrørende hvordan kollegaerne blænder ind og ud på røntgenbilledet, men der er en vis tilbageholdenhed med at komme med faglig kritik, selvom den måde hvorpå radiografen vælger at arbejde, kan undre kollegaen. Denne tilbageholdehed kan skyldes, at det kan være svært at formulere faglig undren eller kritik over for sin kollega, og at der også ligger et følelsesmæssigt aspekt i det, fordi man ikke vil såre sin kollega med faglig undren. Metode: Projektets empiri indsamling foregik på tre røntgen afd. på Sjælland. Metoden til at indsamle empirien var vha. et spørgeskema til basisradiograferne, hvor spørgeskemaets var baseret på en kvalitativ og kvantitativ metode. Der blev udarbejdet en interviewguide, som blev anvendt til at interviewe overradiograferne på de tre røntgenafdelingerne. Empirien blev tematiseret under fire emner; feedbackkultur, etiske dilemmaer, fagligt potentiale og ledelse. Projektets resultater er baseret på 63 basisradiograf og tre overradiograferne. Konklusion: Der er på røntgen afd. A enighed mellem overradiografen og radiograferne om at de har en feedbackkultur ved, hvorimod det er mere uklart for radiograferne på røntgen afd. B og C. I forhold til de etiske dilemmaer vil radiograferne undre sig over kollegaens billedmateriale og radiograferne vil tage initiativ til den faglige dialog omkring 3

4 billedmaterialet, endvidere ser både overradiograferne og radiograferne relationsvanskeligheder i at konfrontere kollegaen med en faglig undren. I forhold til fagligt potentiale kan der konkulderes at den faglige dialog er det faglige potentiale, fordi der i dialogen deles erfaringer og viden som kunne resultere i mere faglig refleksion omkring det pågældende billedmateriale. I forhold til ledelse, er der på røntgen afd. B klar enighed mellem radiograferne og overradiografen, hvorimod der på røntgen afd. A og C er indirekte enighed mellem radiograferne og klar enighed mellem overradiograferne omkring øget ledelses fokus øger den faglige kommunikation. 4

5 Abstract english Title: Professional feedback. A potential of improving the professional standard at bone examinations. Statement of the problem: Through the clinical periods I observed professional wonders and disagreements occur, in relation to some of the radiographers bone examinations on the hospitals I have been to. This wonder and disagreement is mainly/in part how colleagues decide the size of the area to photograph. There is certain reluctance expressing professional criticism, even though the way the radiographer works can puzzle the colleague. The reason of this reluctance might be that it can be difficult to express professional wonder towards a colleague, and there is also an emotional aspect because it is not the intention to hurt ones colleague with a professional wonder. Method: The gathering of data took place on three X- ray wards on Zealand. The method was questionnaires to radiographers, where both a qualitative and quantitative method was included. A guide was made, and used when interviewing leading radiographer on the X- ray wards. The data was divided into 4 themes: feedback culture, ethical dilemmas, professional potential and management. The results of the project are based on 63 radiographers and 3 leading radiographers. Conclusion: There are consensus between the leading radiographer and the radiographers on X- ray ward A that there exists a feedback culture about bone examinations, but it is vague between the radiographers on X- ray ward B and C. Concerning the ethical dilemmas the radiographers wonder at the colleague s pictorial material and the radiographers will start a professional dialogue about the pictures. Both the radiographers and the leading radiographers assume difficulties about the relational aspect when confronting a colleague with a professional wonder. 5

6 Regarding professional potential, it is concluded that the potential lies in dialogue, as it is via dialogue that experiences and knowledge is shared and could lead to more professional consideration of pictorial material. Regarding management, there is, on X- ray ward B, clear consensus between the radiographers and the leading radiographer. On X- ray ward A and C there are an indirect agreement among the radiographers and a clear agreement between the leading radiographers about increased focus on professional feedback from the management will increase the communication. 6

7 Professionshøjskolen Metropol Radiografuddannelsen Indholdsfortegnelse 1. Indledning Problemstilling Afgrænsning Problemformulering Nøglebegreber Metode Metodevalg Videnskabsteoretisk perspektiv Metodetriangulering Undersøgelsesdesign Valg af lokaliteter og erkendtlighed til projektets deltagere Spørgeskema Interviewguide Pilottest af spørgeskemaet Etiske overvejelser Litteratur Artikelsøgning Præsentation af artiklen Litteraturvalg Teori Feedbackkultur Etiske dilemmaer Fagligt potentiale Ledelse Præsentation af empiri Resultat af pilottesten af spørgeskemaet Spørgeskema Interview Metodekritik, analyse og diskussion Metodekritik Analyse og diskussion af empiri Konklusion Perspektivring Litteratur og kilde liste Bilagsliste... 59

8 1. Indledning Projektet vil fokusere på radiografers interne kommunikation og faglige sparring angående faglig undring og uenighed mellem radiografer ved. Jeg vil sætte fokus på og skabe debat omkring de etiske dilemmaer, der kan være ved at give faglig feedback til sine kollegaer og undersøge, om man ved at gøre opmærksom på potentialet ved faglig feedback kan medvirke til at højne den individuelle radiografs faglige niveau. 2. Problemstilling Igennem de kliniske perioder har jeg observeret, at der ofte forekommer en holdningsmæssig faglig undren og uenighed i forhold til nogle radiografers på de hospitaler jeg har været på. Denne undren og uenighed er dels/primært vedrørende hvordan kollegaerne blænder ind og ud på røntgenbilledet, men der er en vis tilbageholdenhed med at komme med faglig kritik, selvom den måde hvorpå radiografen vælger at arbejde, kan undre kollegaen(1). Denne tilbageholdehed kan skyldes, at det kan være svært at formulere faglig undren eller faglig kritik over for sin kollega, og der ligger også et følelsesmæssigt aspekt i det, fordi man ikke vil såre sin kollega med denne faglige undren eller faglige kritik(1). Et andet perspektiv, sammenholdt med det ovenstående, kan være at den finansielle krise er medvirkende årsag til, at man ikke ønsker at skabe for meget opmærksomhed omkring sin person, og den effektive kollegiale feedback og faglige sparring bliver dermed afløst af trygheden af at have et arbejde. Et tredje perspektiv kan være, at radiografernes arbejdsgang er blevet ændret set i lyset af teknologien. I den analoge tid, hvor der blev brugt filmfolie og fremkaldervæsker til at fremkalde røntgenbillederne, blev radiografens arbejde sat til offentligt skue over for kolleger, som potentielt kunne kommentere kvaliteten af ens arbejde. I den nuværende teknologi, bliver røntgenbillederne ikke på samme måde sat til offentligt skue overfor kolleger, og derved opstår der ikke 8

9 den naturlige feedback og faglige sparring, som der kan have været i den analoge tid og derved kan det være at den faglige sparring er gået tabt i teknologien. Radiografer i Danmark er autoriseret og arbejder under sundhedsloven og bekendtgørelse nr. 975, og hospitalerne i Danmark bliver akkrediteret og bruger den danske kvalitetsmodel til at ( )fremme udviklingen af den kliniske, organisatoriske og patientoplevede kvalitet (2, s. 8). I den forbindelse er radiografens lovmæssige forpligtelser, i forhold til ufaglig og uetisk virksomhed interessant. Autorisationsloven har til formål at: 1. [ ]styrke patientsikkerheden og fremme kvaliteten af sundhedsvæsenets ydelser gennem autorisation af nærmere bestemte grupper af sundhedspersoner, hvor andres virksomhed på det pågældende virksomhedsområde kan være forbundet med særlig fare for patienter (3, kap 1). Radiografer er forpligtet til at styrke patientsikkerheden og fremme kvaliteten af sundhedsvæsenets ydelse, det vil sige, at sikre at patienten får den mindst mulige stråledosis, at bruge de korrekte undersøgelsesprotokoller og at sikre højt diagnostisk billedkvalitet. Udover at radiografer er forpligtet til at styrke patientsikkerheden og fremme kvaliteten på røntegnafdelingen, siger autorisationen også, at radiografen skal udvise omhu og samvittighedsfuldhed jf. autorisationsloven 17 som siger: En autoriseret sundhedsperson er under udøvelsen af sin virksomhed forpligtet til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed, herunder ved benyttelse af medhjælp, økonomisk ordination af lægemidler m.v. (3, kap. 5). Det er den enkelte radiograf, der har fået udstedt en autorisation med et tilhørende personligt ansvar for, hvordan radiografen udøver sit fag (4, s. 19). Den tidligere sundhedsminister Bertel Haarder understreger i citatet ovenover, hvor vigtigt det er, at den enkelte radiograf aktivt tager stilling til og siger fra over for uforsvarlig praksis(4, s. 19). Dette bliver også understøttet af Etik for radiografer i Danmark, der skriver [ ]radiografen ikke stiltiende er vidende om eller tilskuer til ufaglig og uetisk virksomhed, men siger fra, hvis forhold i arbejdets udførelse 9

10 opleves forkert eller urimelige (5, s. 6). Derfor har autoriserede sundhedspersoner indberetningspligt 19 som siger at: En autoriseret sundhedsperson er forpligtet til at afgive de indberetninger og anmeldelser, som af hensyn til den offentlige sundhed afkræves vedkommende af sundhedsmyndighederne, og til at opfylde den oplysnings- og indberetningspligt, der i øvrigt påhviler vedkommende efter lovgivningen (3, kap. 5). For at sikre patientsikkerhed er radiografen forpligtet til at agere på ufaglig og uetisk virksomhed ved at give disse uoverensstemmelser tilkende over for ledelsen eller myndighederne, så man kan fokusere på hvad man kan gøre bedre i andre lignede situationer. Sundhedsloven 2. fastsætter kravene til sundhedsvæsenet med henblik på at sikre respekt for det enkelte menneske, dets integritet og selvbestemmelse og at opfylde behovet for, 2. pkt. 2, behandling af høj kvalitet (6, kap. 1). Radiograferne er altså forpligtet til at respektere det enkelte menneske samt gennemføre undersøgelser af høj kvalitet. Radiograferne, som udfører røntgenundersøgelser, har et stort kendskab til hvordan røntgenstrålerne interagerer med det menneskelige væv og hvilken strålerisiko, der er forbundet med hver røntgenundersøgelse og derfor arbejder radiografer efter ALARA princippet (As Low As Reasonably Achievable) eller 65 i Røntgenbekendtgørelse nr. 975 som siger at Alle doser skal holdes så lave som det med rimelighed er muligt under hensyntagen til de ønskede diagnostiske resultater (8, kap. 12). Dette betyder at radiograferne konstant skal overveje, hvilke undersøgelsesparametre der, i forhold til patientens anatomi, giver mindst muligt stråledosis sammenholdt med hvilke projektioner, der giver det bedste billeddiagnostiske resultat. Radiografer har en høj teknologisk viden og kendskab til mange forskellige modaliteter med specifikke brugerflader og undersøgelsesmetoder(9). Hver af disse modaliteter kræver et dybere teoretisk kendskab og daglig brug for at opnå det optimale diagnostiske undersøgelsesresultat(9). Udover de teknologiske udfordringer, besidder radiografen også kompetencer til at kommunikere og formidle information til patienter omkring det forestående 10

11 undersøgelsesforløb(9). Med de mange specifikke kendskab til modaliteter og tekniske krav, kan det være medvirkende til at radiograferne indirekte glemmer nogle tekniske færdigheder. Dette kan være årsag til at røntgenundersøgelsens kvalitet og stråledosis- reduktion til patienten ikke er optimal. Radiografer, der står med en teknisk udfordring ved apparatet, kan altid henvende sig til en superbruger, som har et udvidet kendskab til dette apparaturs funktioner og brugerflade. Men kommer der en udfordring ved selve undersøgelsen og projektionen, hvilke ressourcepersoner kan radiograferne så henvende sig til for at få råd og vejledningen? Kollegaerne? Radiologerne? De beskrivende radiografer? Radiografrådet udgav en pjece, Etik for radiografer i Danmark(5), i 2008, som har til formål at sætte etik og moral i fokus for radiografprofessionen(5). Grunden til, at man har valgt at formulere disse retningslinjer, er at radiografer konstant står over for moralske og etiske valg i professionelle sammenhænge (5). De etiske retningslinjer respekterer grundlæggende menneskerettigheder og gældende lovgivning, men indeholder ikke jura eller lovgivning inden for radiografien, men er ment som en vejledning til at løse nogle af dilemmaerne, som kan opstå i faget(5). De etiske retningslinjer fokuserer på dilemmaerne mellem radiografen og patienten, radiografen og professionen, radiografen og samarbejdet, radiografen og samfundet. Sammenligner man dette med lægeforeningen, som er lægernes faglige interesseorganisation, har de bestemte kollegiale regler for læger i paragrafform som konkret redegør for, hvad lægerne imellem kan forvente af hinanden(10). Læger har et større ansvarsområde og flere forpligtelser, fordi de er ansvarlige for behandlingen af patienterne og medicinering osv. Som radiografer udsætter vi patienterne for røntgenstråler, som potentielt kan udvikle sig til cancer, men der foreligger ingen paragrafer for, hvad jeg som radiograf kan forvente af mine kolleger. Det tætteste radiografer har til sammenligning med lægernes paragrafer er Etik for radiografer i Danmark(5), under afsnittet, radiografen og professionen og radiografen og samarbejdet (5, bilag 1). I 2010 gennemførte Bispebjerg Hospital et projekt, God feedback vi skal lære at få det sagt (11), på akutmodtagelsen og afdeling I, som havde til formål at definere og præcisere, hvad god feedback er på Bispebjerg Hospital samt udvikle metoder 11

12 og værktøjer til at understøtte en bedre feedbackkultur på hospitalet(11). Else Wad Bjørn(11), kommunikationschef og projektleder, fortæller at feedback ikke kun handler om at uddele skulderklap eller kritik. Det handler om, at man ser og anerkender hinanden i hverdagen, og at man interesserer sig for sine kollegaer, forholder sig til hvad de laver og fokuserer på hvad man kan gøre bedre(11). Dette bakkes op af Lis Balleby(12) på afdeling K, som er ressourceperson i feedbackprojektet. Hun fortæller at I afdeling K handler indsatsen ikke kun om feedback mellem ledere og medarbejdere, men lige så høj en grad kolleger imellem- og på tværs af faggrupper. (12, s. 4). Hun foresætter med at Feedback er at give bevidste tilbagemeldinger til hinanden med henblik på at udvikle os og gøre det bedre. Det handler om at anerkende hinanden, om at holde fokus på bolden frem for manden og om at dyrke det, der virker. (12, s. 4). Det at have kollegaer betyder, at der i det pædagogiske arbejde hele tiden i hvert fald potentielt er mulighed for at hjælpe hinanden, at give faglig sparring og kritisere hinandens handlinger (1, s. 87). Hvilket udviklingspotentiale der er i kollegial og faglig feedback for radiografer og hvor meget fokus, der er på dette emne vides ikke. Det kunne været interessant at anskue de etiske retningslinjer for radiografer og undersøge hvilke etiske forhindringer, som kan være årsag til, at der kan være en tilbageholdenhed overfor at stille undrende spørgsmål eller give konstruktiv feedback til sine kollegaer. 3. Afgrænsning Projektet afgrænses ved at have fokus på tre emneområder; modalitet, røntgenafdelingens ledelse og radiografer. Jeg vil afgrænse mig til at undersøge faglig feedback og faglig sparring mellem radiografer omkring. Knogleundersøgelser er den modalitet, hvor radiograferne individuelt skal vurdere, hvilke projektioner og undersøgelsesparametre, der er de optimale for det diagnosticerende billede og for patienten, i forhold til andre modaliteter. 12

13 Røntgenafdelingens ledelse er en enhed, som skal skabe konstruktive og strukturerede rammer for radiografernes dagligdag og styrke radiografernes faglighed, så den faglige kvalitet på afdelingen forbliver af høj kvalitet. Derfor kunne det være interessant, i forhold til problemstillingen, at undersøge om der er fokus på faglig feedback og hvilke tiltag, der eventuelt er gjort for at fremme denne kultur samt om røntgenafdelingens ledelse ser et potentiale i faglig feedback. Det kunne være interessant at undersøge radiografernes holdning til faglig feedback. Kan radiograferne se et potentiale i faglig feedback, og hvilket udviklingspotentiale ser radiograferne at denne faglig feedback kan resultere i? Hvilke kommunikations- og relations- udfordringer ser radiograferne i det at give faglig feedback? I forhold til problemstillingen, kunne det være interessant at se om radiograferne vil have en større accept for at give faglig feedback mellem radiografer, hvis der lå en opfordring vedrørende dette emne fra røntgenafdelingens ledelse. Jeg vil ikke se på kvaliteten af de enkelte radiografers faglighed eller røntgenafdelingens ledelses kvalitet men udelukkende om røntgenafdelingens ledelse og radiografer kan se et potentiale for faglig udvikling hos den enkelte radiograf ved faglig feedback. Dette leder til projektets problemformulering. 4. Problemformulering Har røntgenafdeling A, B, C en feedbackkultur set ud fra ledelsens perspektiv? Og hvilke potentielle muligheder og etiske dilemmaer ser ledelsen i forhold til faglig feedback? Er der ifølge radiograferne på de pågældende afdelinger en feedbackkultur i undersøgelses øjemed? Og hvilke potentielle muligheder og etiske dilemmaer ser radiografer i forhold til faglig feedback? 13

14 4.1. Nøglebegreber Ledelse: Røntgenafdelingers ledelse rummer forskellige faggrupper(13). I bachelor projektet afgrænses begrebet ledelse udelukkende til overradiograf på røntgen- afdelingen. Feedback: Feedback afgrænses til, den faglige kommunikerende korrespondance mellem radiograferne omkring deres faglige virke vedrørende røntgenundersøgelsen. Radiografer: Ved radiografer menes der radiografer og røntgensygeplejersker. Informanter: Begrebet dækker over radiografer og ledelse. Undersøgelse: Ved undersøgelse menes konventionelle røntgenundersøgelser som knogle- og thorax- undersøgelser. 5. Metode 5.1. Metodevalg Jeg vil besvare problemformuleringen ved at anvende en kvantitativ og kvalitativ metode. I nedenstående afsnit beskrives de to metoder. Kvantitativ tilgang Den kvantitative metode er en positivistisk tilgang, der har til formål at håndtere en større mængde hårde data, som kan måles og kvantificeres. Har man adgang til mange kvantificerbare data, kan man formulere problemer på en mere generel måde, og dermed også konkludere mere generelt(14). Argumentet for at anvende en kvantitativ metode er, at problemformuleringen indeholder spørgsmålene; Har røntgenafdeling A, B, C en feedbackkultur set ud fra ledelsens perspektiv? og Er 14

15 der ifølge radiograferne på de pågældende afdelinger en feedbackkultur i undersøgelses øjemed?. Med den kvantitative metode kan jeg danne mig et statistisk og generaliserbart overblik over, om afdelingens ledelse mener at der er en feedbackkultur, og om det står klart for radiograferne, om der er en feedbackkultur. Kvalitativ tilgang. Den kvalitative metode er en hermeneutisk- fænomenologisk tilgang, der har interesse i at forstå aktørers oplevelse og forståelse af verden(15). Ved anvendelse af den kvalitative metode kan man indfange komplekse emneområder i projektet og undersøge det dybere end ved den kvantitative metode(15). Kvalitativ metode undersøger hvordan og hvorfor, hvor den kvantitative metode undersøger hvad og hvor meget (15). Argumentet for at anvende en kvalitativ metode i projektet er at problemformuleringen indeholder spørgsmålene; [ ]hvilke potentielle muligheder og etiske dilemmaer ser radiografer i forhold til faglig feedback? og [ ]hvilke potentielle muligheder og etiske dilemmaer ser ledelsen i forhold til faglige feedback? Ved at anvende den kvalitative metode kan jeg få informationer om ledelsen og radiografernes individuelle etiske dilemmaer vedrørende faglig feedback og hvilke muligheder de ser i dette Videnskabsteoretisk perspektiv Vedrørende projektets videnskabsteoretiske fokus har jeg valgt at inddrage de positivistiske, fænomenologiske og hermeneutiske perspektiver. Positivistisk tilgang Positivisme er en erfaringsorienteret retning, men erfaring opfattes i en bestemt betydning: Udgangspunktet er fysiske objekter og bestemte egenskaber ved disse objekter; erfaring angår det observerbare, konstaterbare, målbare det, som kan tælles, måles og vejes. (16, s. 19). Det vil sige, at positivismen er en deduktiv og induktiv metode og arbejder med de hårde data (17). Projektet har en positivistisk vinkel, fordi jeg anvender en kvantitativ metode, som indebærer baggrundsvariable, handlings- og erfaringsspørgsmål, som gør at 15

16 dataindsamlingen bliver målbar og diskuterbar i projektet. Forskere som arbejder med positivisme, arbejder neutralt og objektivt, og den positivistiske forskning må ikke bygge på værdier eller holdninger, fordi de netop ikke er verificerbare(16, 17). Fænomenologisk tilgang Fænomenologi er ligesom empirisme og positivisme, baseret på erfaringsorienterede traditioner, men med en anderledes kvalitativ opfattelse af erfaring og viden(16). Fænomenologi interesserer sig for at forstå menneskelige handlinger og begivenheder ud fra aktørens eget subjektive perspektiv og da personers meningsunivers er bestemmende for, hvad de faktisk gør, og hvordan de forholder sig til omgivelserne og andre mennesker(16). Projektet har en fænomenologisk vinkel, fordi der anvendes en metode, hvor det er meninger og handlinger fra informanten, som er interessante at undersøge. Det handler om, at jeg skal lade projektet selv komme til udtryk og ikke at gå til sagen med fordomme, fikse og færdige kategorier og teorier(16). Den fænomenologiske vinkel opfordrer til at projektet har en åbenhed og en vis tilbageholdenhed, således at projektet ikke alene tilpasses på forhånd definerede kategorier, færdige forestillinger og tankemønstre.(16). Hermeneutisk tilgang Hermeneutik er et teologisk inspireret udtryk, og når det anvendes inden for samfundsvidenskaberne, beskæftiger det sig med teori og metode, når menneskers handlinger skal fortolkes(17). Hermeneutik retter altså fokus på spørgsmål, der knytter sig til forståelse og fortolkning(16). En nødvendig betingelse af forståelse er, at vores forforståelse altid er tilstedeværende, hævder Gadamer(18). Til at analysere og fortolke tekster bruges der primært den hermeneutiske metode, og ifølge den møder man altid en tekst med en forforståelse. Forforståelsen sætter betingelserne for forståelse, og den omfatter alt, hvad vi på forhånd ved eller tror om den anden eller det andet, vi skal forstå. (18, s. 158). 16

17 Projektet har en hermeneutisk vinkel, fordi den indsamlede data er kvalitativdata, bløde data der omhandler radiografernes etiske dilemmaer og holdninger til problemformulering(17). Min rolle i det hermeneutiske perspektiv bliver at arbejde subjektivt og fortolkende, fordi jeg skal forstå informanterne. Den hermeneutiske cirkel er et vigtigt fortolkningsprincip, og den er en beskrivelse af en dynamisk erkendelsesproces, der pendler mellem del og helhed i forsøget på at forstå begge dele bedst muligt(16, s. 163). For at jeg skal kunne fortolke på informanternes data, skal jeg forsøge at sætte mig ind i den kontekst, som informanten befinder sig i, uden at være forudindtaget(17, s. 40) Metodetriangulering I projektet anvendes flere forskningsmetoder til spørgeskemaet og interviewet. Ved at anvende metodetriangulering kan jeg sammenflette kvantitative og kvalitative metode og dermed få en bedre afdækning af de områder af projektet, som er målbare og de områder, som er vanskelige at måle på. Det vil medføre en grundigere analyse og sikre den kvalificerede indsigt, som er nødvendig som beslutningsgrundlag til undersøgelsen Undersøgelsesdesign Projektets undersøgelsesdesign består i tre dele; valg af lokaliteterne, et spørgeskemaafsnit og et interviewafsnit Valg af lokaliteter og erkendtlighed til projektets deltagere Projektets empiri indsamling bliver foretaget på tre hospitaler, som geografisk er placeret i Syd-, Midt- og Nord- sjælland. Grunden til dette er, at projektet dermed får en geografisk bredde og eventuelle geografiske varianter på problemformuleringen kan belyses og diskuteres. De hospitaler, som projektet benytter til den empiriske dataindsamling, vil have modtaget et oplæg med et kort resumé omkring problemstillingen og metode til empiriindsamlingen og et afsnit omkring anonymitet af projektets lokalitet og informanter(bilag 2). Projektet præsenteres på røntgenafdelingen ved morgenmødet inden spørgeskemaet udleveres til radiograferne og interviewene påbegyndes. Som tak 17

18 for at røntgenafdelingen vil deltage i projektet vil der være en lille erkendelighed. Denne erkendelighed og min tilstedeværelse skal sikre en høj svarprocent af projektets spørgeskema Spørgeskema Der anvendes spørgeskemaundersøgelse til radiograferne, som skal undersøge projektets problemformulering. Spørgeskemaet er et casebaseret besøgsspørgeskema med åbne spørgsmål, som skal besvares med ja, nej, ved metode kombineret med uddybende svar efterfølgende(17, bilag 3 ). For at spørgeskemaundersøgelsen skal kunne give svar på det, jeg gerne vil undersøge med mit bachelorprojekt, er spørgeskemaet opbygget af fire temaer. 1. Feedbackkultur 2. Etiske dilemmaer 3. Faglig potentiale 4. Ledelse Spørgeskemaundersøgelsen skal besvares individuelt og selvstændigt af radiograferne på den pågældende røntgenafdeling og vil tage ca. 10 min at besvare. For at sikre operationalisering i spørgeskemaundersøgelsen må radiograferne ikke diskutere spørgsmålene i spørgeskemaet indbyrdes, fordi det kan påvirke resultatet af undersøgelsen(17). For at imødekomme denne bias, vil jeg være til stede, mens radiograferne udfylder skemaet. Der vil være en spørgeskemavejledning, som vejleder radiograferne i hvordan spørgsmål skal læses og besvares, samt der vil være en ordforklaringsliste, som redegør for begreber som har en specifik betydning i projektet (bilag 4). Denne vejledning er baseret på de 5 generelle regler(17, s. 49) som sikrer en høj brugervenlighed og reliabilitet af spørgeskemaundersøgelser. Spørgeskemaundersøgelsen foretages kun blandt basisradiografer, dvs. at overradiografer og afdelingsleder ikke indgår i undersøgelsen. Det forventede deltagerantal til spørgeskemaundersøgelsen er beregnet til ca. 60 besvarede 18

19 spørgeskemaer fra tre hospitaler. Materialet skal kategoriseres efter spørgsmålene, og de kvantitative data indtastes i Excel, så resultaterne kan fremvises i diagramformat, som der kan diskuteres i projektet. De uddybende spørgsmål skal fortolkes til en samlet konklusion eller et citat udvælges, som er dækkende for det pågældende spørgsmål for den pågældende røntgenafdeling Interviewguide Interviewet der benyttes i projektet er et kvalitativt, semistrukturende livsverdensinterview form(bilag 5). Argumentet for at anvende interview i projektet er baseret på Kvale og Brinkmann citat; interview er særlig velegnet til at undersøge menneskers forståelse af betydningerne i deres livsverden, beskriver deres oplevelser og selvforståelse og afklare og uddybe deres eget perspektiv på deres livsverden (19, s. 137). For at leve op til målene om udbytte af projektets interviewguide, gøres der brug af De syv faser af en interviewundersøgelse der omtales i Interview - introduktion til et håndværk af Steinar Kvale professor i pædagogisk psykologi, og Svend Brinkmann, professor i almen psykologi og kvalitative metode(19). De syv faser indebærer: 1. Tematisering. 2. Design. 3. Interview. 4. Transskription. 5. Analyse. 6. Verifikation. 7. Rapportering. 1. Tematisering. Tematisering hentyder til at formuleringen af forskningsspørgsmål skal afklares, og der skal desuden laves en teoretisk afklaring af det undersøgte tema. For at gøre planlægningen af en interviewundersøgelse mere konkret opstilles der nogle centrale begreber såsom hvorfor, hvad og hvordan(19) 19

20 Hvad er formålet med interviewet? Interviewets formål er at skabe indsigt og viden om, hvorvidt der er en feedbackkultur set ud fra et ledelsesperspektiv og hvilke potentielle muligheder og etiske dilemmaer ledelsen ser i forhold til den faglige feedback. Hvorfor skal interviewundersøgelsen fortages? De forskellige interviewundersøgelser gennemføres for at belyse hvor meget fokus der er på feedback, og i hvilket omfang feedback benyttes på røntgenafdelingerne, og hvilket udbytte og potentielt man kunne få ved at fokusere på dette emne. Interviewundersøgelsernes indhold skal analyseres og inddrages i projektets diskussion. 2. Design. Designet omfatter planlægningen af undersøgelsens procedurer og teknikker altså undersøgelsens hvordan (19). Projektets interviewplanlægning tager udgangspunkt i interview med en overradiograf fra hver røntgenafdeling, hvilket vil sige at der i løbet af projektet er lavet interviews med tre overradiografer. 3. Interview. Interviewdesignet skal sikre at jeg kommer igennem nogle af de redskaber som er nødvendige, når man planlægger et interview. Interviewdesignet retter fokus på nogle emner som man skal forholde sig til for at kunne planlægge interviewet. Eksempler på emnerne er: overblik, indbyrdes afhængighed, holde sig målet for øjet, blive klogere, ressourcer og tid, antal interviewpersoner m.m. (19). Projektets interviewet vil være styret af en interviewguide, så jeg kan holde fokus på interviewets område. Dog tillades det at overradiograferne kan bidrag med yderligere informationer og nye vinkler til projektet, som jeg muligvis ikke havde tænkt på, men som jeg har mulighed for at spørge interviewpersonen om, som dermed kan uddybe det yderligere(19). Interviewets varighed er ca. 30 min og vil blive optaget på diktafon. 20