Faglig feedback. E t potentiale for at højne den faglige kvalitet ved knogleundersøgelser.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Faglig feedback. E t potentiale for at højne den faglige kvalitet ved knogleundersøgelser."

Transkript

1 Professionshøjskolen Metropol Radiografuddannelsen Faglig feedback. E t potentiale for at højne den faglige kvalitet ved. Navn: Dennis Larsen Hold: 67 Vejleder: Lene Gerberg Aflevering: d. 3. januar 2013 Opgavetype: Bachelorprojekt Abstract dansk samlede anslag inkl. mellemrum: Abstract engelsk samlede anslag inkl. mellemrum: Projektets samlede anslag inkl. mellemrum:

2 Underskriftsblad Jeg bekræfter hermed, at jeg ikke udgiver andres arbejde for eget arbejde eller har skaffet mig uretmæssig hjælp til besvarelse af opgaven jf. Bekendtgørelse nr af 24/08/2010 om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser 19. Dato Dennis Larsen stud.nr

3 Abstract dansk Titel: Faglig Feedback. Et potentiale for at højne den faglige kvalitet ved. Resumé af problemstilling: Igennem de kliniske perioder har jeg observeret, at der ofte forekommer en holdningsmæssig faglig undren og uenighed i forhold til nogle radiografers på de hospitaler, jeg har været på. Denne undren og uenighed er dels/primært vedrørende hvordan kollegaerne blænder ind og ud på røntgenbilledet, men der er en vis tilbageholdenhed med at komme med faglig kritik, selvom den måde hvorpå radiografen vælger at arbejde, kan undre kollegaen. Denne tilbageholdehed kan skyldes, at det kan være svært at formulere faglig undren eller kritik over for sin kollega, og at der også ligger et følelsesmæssigt aspekt i det, fordi man ikke vil såre sin kollega med faglig undren. Metode: Projektets empiri indsamling foregik på tre røntgen afd. på Sjælland. Metoden til at indsamle empirien var vha. et spørgeskema til basisradiograferne, hvor spørgeskemaets var baseret på en kvalitativ og kvantitativ metode. Der blev udarbejdet en interviewguide, som blev anvendt til at interviewe overradiograferne på de tre røntgenafdelingerne. Empirien blev tematiseret under fire emner; feedbackkultur, etiske dilemmaer, fagligt potentiale og ledelse. Projektets resultater er baseret på 63 basisradiograf og tre overradiograferne. Konklusion: Der er på røntgen afd. A enighed mellem overradiografen og radiograferne om at de har en feedbackkultur ved, hvorimod det er mere uklart for radiograferne på røntgen afd. B og C. I forhold til de etiske dilemmaer vil radiograferne undre sig over kollegaens billedmateriale og radiograferne vil tage initiativ til den faglige dialog omkring 3

4 billedmaterialet, endvidere ser både overradiograferne og radiograferne relationsvanskeligheder i at konfrontere kollegaen med en faglig undren. I forhold til fagligt potentiale kan der konkulderes at den faglige dialog er det faglige potentiale, fordi der i dialogen deles erfaringer og viden som kunne resultere i mere faglig refleksion omkring det pågældende billedmateriale. I forhold til ledelse, er der på røntgen afd. B klar enighed mellem radiograferne og overradiografen, hvorimod der på røntgen afd. A og C er indirekte enighed mellem radiograferne og klar enighed mellem overradiograferne omkring øget ledelses fokus øger den faglige kommunikation. 4

5 Abstract english Title: Professional feedback. A potential of improving the professional standard at bone examinations. Statement of the problem: Through the clinical periods I observed professional wonders and disagreements occur, in relation to some of the radiographers bone examinations on the hospitals I have been to. This wonder and disagreement is mainly/in part how colleagues decide the size of the area to photograph. There is certain reluctance expressing professional criticism, even though the way the radiographer works can puzzle the colleague. The reason of this reluctance might be that it can be difficult to express professional wonder towards a colleague, and there is also an emotional aspect because it is not the intention to hurt ones colleague with a professional wonder. Method: The gathering of data took place on three X- ray wards on Zealand. The method was questionnaires to radiographers, where both a qualitative and quantitative method was included. A guide was made, and used when interviewing leading radiographer on the X- ray wards. The data was divided into 4 themes: feedback culture, ethical dilemmas, professional potential and management. The results of the project are based on 63 radiographers and 3 leading radiographers. Conclusion: There are consensus between the leading radiographer and the radiographers on X- ray ward A that there exists a feedback culture about bone examinations, but it is vague between the radiographers on X- ray ward B and C. Concerning the ethical dilemmas the radiographers wonder at the colleague s pictorial material and the radiographers will start a professional dialogue about the pictures. Both the radiographers and the leading radiographers assume difficulties about the relational aspect when confronting a colleague with a professional wonder. 5

6 Regarding professional potential, it is concluded that the potential lies in dialogue, as it is via dialogue that experiences and knowledge is shared and could lead to more professional consideration of pictorial material. Regarding management, there is, on X- ray ward B, clear consensus between the radiographers and the leading radiographer. On X- ray ward A and C there are an indirect agreement among the radiographers and a clear agreement between the leading radiographers about increased focus on professional feedback from the management will increase the communication. 6

7 Professionshøjskolen Metropol Radiografuddannelsen Indholdsfortegnelse 1. Indledning Problemstilling Afgrænsning Problemformulering Nøglebegreber Metode Metodevalg Videnskabsteoretisk perspektiv Metodetriangulering Undersøgelsesdesign Valg af lokaliteter og erkendtlighed til projektets deltagere Spørgeskema Interviewguide Pilottest af spørgeskemaet Etiske overvejelser Litteratur Artikelsøgning Præsentation af artiklen Litteraturvalg Teori Feedbackkultur Etiske dilemmaer Fagligt potentiale Ledelse Præsentation af empiri Resultat af pilottesten af spørgeskemaet Spørgeskema Interview Metodekritik, analyse og diskussion Metodekritik Analyse og diskussion af empiri Konklusion Perspektivring Litteratur og kilde liste Bilagsliste... 59

8 1. Indledning Projektet vil fokusere på radiografers interne kommunikation og faglige sparring angående faglig undring og uenighed mellem radiografer ved. Jeg vil sætte fokus på og skabe debat omkring de etiske dilemmaer, der kan være ved at give faglig feedback til sine kollegaer og undersøge, om man ved at gøre opmærksom på potentialet ved faglig feedback kan medvirke til at højne den individuelle radiografs faglige niveau. 2. Problemstilling Igennem de kliniske perioder har jeg observeret, at der ofte forekommer en holdningsmæssig faglig undren og uenighed i forhold til nogle radiografers på de hospitaler jeg har været på. Denne undren og uenighed er dels/primært vedrørende hvordan kollegaerne blænder ind og ud på røntgenbilledet, men der er en vis tilbageholdenhed med at komme med faglig kritik, selvom den måde hvorpå radiografen vælger at arbejde, kan undre kollegaen(1). Denne tilbageholdehed kan skyldes, at det kan være svært at formulere faglig undren eller faglig kritik over for sin kollega, og der ligger også et følelsesmæssigt aspekt i det, fordi man ikke vil såre sin kollega med denne faglige undren eller faglige kritik(1). Et andet perspektiv, sammenholdt med det ovenstående, kan være at den finansielle krise er medvirkende årsag til, at man ikke ønsker at skabe for meget opmærksomhed omkring sin person, og den effektive kollegiale feedback og faglige sparring bliver dermed afløst af trygheden af at have et arbejde. Et tredje perspektiv kan være, at radiografernes arbejdsgang er blevet ændret set i lyset af teknologien. I den analoge tid, hvor der blev brugt filmfolie og fremkaldervæsker til at fremkalde røntgenbillederne, blev radiografens arbejde sat til offentligt skue over for kolleger, som potentielt kunne kommentere kvaliteten af ens arbejde. I den nuværende teknologi, bliver røntgenbillederne ikke på samme måde sat til offentligt skue overfor kolleger, og derved opstår der ikke 8

9 den naturlige feedback og faglige sparring, som der kan have været i den analoge tid og derved kan det være at den faglige sparring er gået tabt i teknologien. Radiografer i Danmark er autoriseret og arbejder under sundhedsloven og bekendtgørelse nr. 975, og hospitalerne i Danmark bliver akkrediteret og bruger den danske kvalitetsmodel til at ( )fremme udviklingen af den kliniske, organisatoriske og patientoplevede kvalitet (2, s. 8). I den forbindelse er radiografens lovmæssige forpligtelser, i forhold til ufaglig og uetisk virksomhed interessant. Autorisationsloven har til formål at: 1. [ ]styrke patientsikkerheden og fremme kvaliteten af sundhedsvæsenets ydelser gennem autorisation af nærmere bestemte grupper af sundhedspersoner, hvor andres virksomhed på det pågældende virksomhedsområde kan være forbundet med særlig fare for patienter (3, kap 1). Radiografer er forpligtet til at styrke patientsikkerheden og fremme kvaliteten af sundhedsvæsenets ydelse, det vil sige, at sikre at patienten får den mindst mulige stråledosis, at bruge de korrekte undersøgelsesprotokoller og at sikre højt diagnostisk billedkvalitet. Udover at radiografer er forpligtet til at styrke patientsikkerheden og fremme kvaliteten på røntegnafdelingen, siger autorisationen også, at radiografen skal udvise omhu og samvittighedsfuldhed jf. autorisationsloven 17 som siger: En autoriseret sundhedsperson er under udøvelsen af sin virksomhed forpligtet til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed, herunder ved benyttelse af medhjælp, økonomisk ordination af lægemidler m.v. (3, kap. 5). Det er den enkelte radiograf, der har fået udstedt en autorisation med et tilhørende personligt ansvar for, hvordan radiografen udøver sit fag (4, s. 19). Den tidligere sundhedsminister Bertel Haarder understreger i citatet ovenover, hvor vigtigt det er, at den enkelte radiograf aktivt tager stilling til og siger fra over for uforsvarlig praksis(4, s. 19). Dette bliver også understøttet af Etik for radiografer i Danmark, der skriver [ ]radiografen ikke stiltiende er vidende om eller tilskuer til ufaglig og uetisk virksomhed, men siger fra, hvis forhold i arbejdets udførelse 9

10 opleves forkert eller urimelige (5, s. 6). Derfor har autoriserede sundhedspersoner indberetningspligt 19 som siger at: En autoriseret sundhedsperson er forpligtet til at afgive de indberetninger og anmeldelser, som af hensyn til den offentlige sundhed afkræves vedkommende af sundhedsmyndighederne, og til at opfylde den oplysnings- og indberetningspligt, der i øvrigt påhviler vedkommende efter lovgivningen (3, kap. 5). For at sikre patientsikkerhed er radiografen forpligtet til at agere på ufaglig og uetisk virksomhed ved at give disse uoverensstemmelser tilkende over for ledelsen eller myndighederne, så man kan fokusere på hvad man kan gøre bedre i andre lignede situationer. Sundhedsloven 2. fastsætter kravene til sundhedsvæsenet med henblik på at sikre respekt for det enkelte menneske, dets integritet og selvbestemmelse og at opfylde behovet for, 2. pkt. 2, behandling af høj kvalitet (6, kap. 1). Radiograferne er altså forpligtet til at respektere det enkelte menneske samt gennemføre undersøgelser af høj kvalitet. Radiograferne, som udfører røntgenundersøgelser, har et stort kendskab til hvordan røntgenstrålerne interagerer med det menneskelige væv og hvilken strålerisiko, der er forbundet med hver røntgenundersøgelse og derfor arbejder radiografer efter ALARA princippet (As Low As Reasonably Achievable) eller 65 i Røntgenbekendtgørelse nr. 975 som siger at Alle doser skal holdes så lave som det med rimelighed er muligt under hensyntagen til de ønskede diagnostiske resultater (8, kap. 12). Dette betyder at radiograferne konstant skal overveje, hvilke undersøgelsesparametre der, i forhold til patientens anatomi, giver mindst muligt stråledosis sammenholdt med hvilke projektioner, der giver det bedste billeddiagnostiske resultat. Radiografer har en høj teknologisk viden og kendskab til mange forskellige modaliteter med specifikke brugerflader og undersøgelsesmetoder(9). Hver af disse modaliteter kræver et dybere teoretisk kendskab og daglig brug for at opnå det optimale diagnostiske undersøgelsesresultat(9). Udover de teknologiske udfordringer, besidder radiografen også kompetencer til at kommunikere og formidle information til patienter omkring det forestående 10

11 undersøgelsesforløb(9). Med de mange specifikke kendskab til modaliteter og tekniske krav, kan det være medvirkende til at radiograferne indirekte glemmer nogle tekniske færdigheder. Dette kan være årsag til at røntgenundersøgelsens kvalitet og stråledosis- reduktion til patienten ikke er optimal. Radiografer, der står med en teknisk udfordring ved apparatet, kan altid henvende sig til en superbruger, som har et udvidet kendskab til dette apparaturs funktioner og brugerflade. Men kommer der en udfordring ved selve undersøgelsen og projektionen, hvilke ressourcepersoner kan radiograferne så henvende sig til for at få råd og vejledningen? Kollegaerne? Radiologerne? De beskrivende radiografer? Radiografrådet udgav en pjece, Etik for radiografer i Danmark(5), i 2008, som har til formål at sætte etik og moral i fokus for radiografprofessionen(5). Grunden til, at man har valgt at formulere disse retningslinjer, er at radiografer konstant står over for moralske og etiske valg i professionelle sammenhænge (5). De etiske retningslinjer respekterer grundlæggende menneskerettigheder og gældende lovgivning, men indeholder ikke jura eller lovgivning inden for radiografien, men er ment som en vejledning til at løse nogle af dilemmaerne, som kan opstå i faget(5). De etiske retningslinjer fokuserer på dilemmaerne mellem radiografen og patienten, radiografen og professionen, radiografen og samarbejdet, radiografen og samfundet. Sammenligner man dette med lægeforeningen, som er lægernes faglige interesseorganisation, har de bestemte kollegiale regler for læger i paragrafform som konkret redegør for, hvad lægerne imellem kan forvente af hinanden(10). Læger har et større ansvarsområde og flere forpligtelser, fordi de er ansvarlige for behandlingen af patienterne og medicinering osv. Som radiografer udsætter vi patienterne for røntgenstråler, som potentielt kan udvikle sig til cancer, men der foreligger ingen paragrafer for, hvad jeg som radiograf kan forvente af mine kolleger. Det tætteste radiografer har til sammenligning med lægernes paragrafer er Etik for radiografer i Danmark(5), under afsnittet, radiografen og professionen og radiografen og samarbejdet (5, bilag 1). I 2010 gennemførte Bispebjerg Hospital et projekt, God feedback vi skal lære at få det sagt (11), på akutmodtagelsen og afdeling I, som havde til formål at definere og præcisere, hvad god feedback er på Bispebjerg Hospital samt udvikle metoder 11

12 og værktøjer til at understøtte en bedre feedbackkultur på hospitalet(11). Else Wad Bjørn(11), kommunikationschef og projektleder, fortæller at feedback ikke kun handler om at uddele skulderklap eller kritik. Det handler om, at man ser og anerkender hinanden i hverdagen, og at man interesserer sig for sine kollegaer, forholder sig til hvad de laver og fokuserer på hvad man kan gøre bedre(11). Dette bakkes op af Lis Balleby(12) på afdeling K, som er ressourceperson i feedbackprojektet. Hun fortæller at I afdeling K handler indsatsen ikke kun om feedback mellem ledere og medarbejdere, men lige så høj en grad kolleger imellem- og på tværs af faggrupper. (12, s. 4). Hun foresætter med at Feedback er at give bevidste tilbagemeldinger til hinanden med henblik på at udvikle os og gøre det bedre. Det handler om at anerkende hinanden, om at holde fokus på bolden frem for manden og om at dyrke det, der virker. (12, s. 4). Det at have kollegaer betyder, at der i det pædagogiske arbejde hele tiden i hvert fald potentielt er mulighed for at hjælpe hinanden, at give faglig sparring og kritisere hinandens handlinger (1, s. 87). Hvilket udviklingspotentiale der er i kollegial og faglig feedback for radiografer og hvor meget fokus, der er på dette emne vides ikke. Det kunne været interessant at anskue de etiske retningslinjer for radiografer og undersøge hvilke etiske forhindringer, som kan være årsag til, at der kan være en tilbageholdenhed overfor at stille undrende spørgsmål eller give konstruktiv feedback til sine kollegaer. 3. Afgrænsning Projektet afgrænses ved at have fokus på tre emneområder; modalitet, røntgenafdelingens ledelse og radiografer. Jeg vil afgrænse mig til at undersøge faglig feedback og faglig sparring mellem radiografer omkring. Knogleundersøgelser er den modalitet, hvor radiograferne individuelt skal vurdere, hvilke projektioner og undersøgelsesparametre, der er de optimale for det diagnosticerende billede og for patienten, i forhold til andre modaliteter. 12

13 Røntgenafdelingens ledelse er en enhed, som skal skabe konstruktive og strukturerede rammer for radiografernes dagligdag og styrke radiografernes faglighed, så den faglige kvalitet på afdelingen forbliver af høj kvalitet. Derfor kunne det være interessant, i forhold til problemstillingen, at undersøge om der er fokus på faglig feedback og hvilke tiltag, der eventuelt er gjort for at fremme denne kultur samt om røntgenafdelingens ledelse ser et potentiale i faglig feedback. Det kunne være interessant at undersøge radiografernes holdning til faglig feedback. Kan radiograferne se et potentiale i faglig feedback, og hvilket udviklingspotentiale ser radiograferne at denne faglig feedback kan resultere i? Hvilke kommunikations- og relations- udfordringer ser radiograferne i det at give faglig feedback? I forhold til problemstillingen, kunne det være interessant at se om radiograferne vil have en større accept for at give faglig feedback mellem radiografer, hvis der lå en opfordring vedrørende dette emne fra røntgenafdelingens ledelse. Jeg vil ikke se på kvaliteten af de enkelte radiografers faglighed eller røntgenafdelingens ledelses kvalitet men udelukkende om røntgenafdelingens ledelse og radiografer kan se et potentiale for faglig udvikling hos den enkelte radiograf ved faglig feedback. Dette leder til projektets problemformulering. 4. Problemformulering Har røntgenafdeling A, B, C en feedbackkultur set ud fra ledelsens perspektiv? Og hvilke potentielle muligheder og etiske dilemmaer ser ledelsen i forhold til faglig feedback? Er der ifølge radiograferne på de pågældende afdelinger en feedbackkultur i undersøgelses øjemed? Og hvilke potentielle muligheder og etiske dilemmaer ser radiografer i forhold til faglig feedback? 13

14 4.1. Nøglebegreber Ledelse: Røntgenafdelingers ledelse rummer forskellige faggrupper(13). I bachelor projektet afgrænses begrebet ledelse udelukkende til overradiograf på røntgen- afdelingen. Feedback: Feedback afgrænses til, den faglige kommunikerende korrespondance mellem radiograferne omkring deres faglige virke vedrørende røntgenundersøgelsen. Radiografer: Ved radiografer menes der radiografer og røntgensygeplejersker. Informanter: Begrebet dækker over radiografer og ledelse. Undersøgelse: Ved undersøgelse menes konventionelle røntgenundersøgelser som knogle- og thorax- undersøgelser. 5. Metode 5.1. Metodevalg Jeg vil besvare problemformuleringen ved at anvende en kvantitativ og kvalitativ metode. I nedenstående afsnit beskrives de to metoder. Kvantitativ tilgang Den kvantitative metode er en positivistisk tilgang, der har til formål at håndtere en større mængde hårde data, som kan måles og kvantificeres. Har man adgang til mange kvantificerbare data, kan man formulere problemer på en mere generel måde, og dermed også konkludere mere generelt(14). Argumentet for at anvende en kvantitativ metode er, at problemformuleringen indeholder spørgsmålene; Har røntgenafdeling A, B, C en feedbackkultur set ud fra ledelsens perspektiv? og Er 14

15 der ifølge radiograferne på de pågældende afdelinger en feedbackkultur i undersøgelses øjemed?. Med den kvantitative metode kan jeg danne mig et statistisk og generaliserbart overblik over, om afdelingens ledelse mener at der er en feedbackkultur, og om det står klart for radiograferne, om der er en feedbackkultur. Kvalitativ tilgang. Den kvalitative metode er en hermeneutisk- fænomenologisk tilgang, der har interesse i at forstå aktørers oplevelse og forståelse af verden(15). Ved anvendelse af den kvalitative metode kan man indfange komplekse emneområder i projektet og undersøge det dybere end ved den kvantitative metode(15). Kvalitativ metode undersøger hvordan og hvorfor, hvor den kvantitative metode undersøger hvad og hvor meget (15). Argumentet for at anvende en kvalitativ metode i projektet er at problemformuleringen indeholder spørgsmålene; [ ]hvilke potentielle muligheder og etiske dilemmaer ser radiografer i forhold til faglig feedback? og [ ]hvilke potentielle muligheder og etiske dilemmaer ser ledelsen i forhold til faglige feedback? Ved at anvende den kvalitative metode kan jeg få informationer om ledelsen og radiografernes individuelle etiske dilemmaer vedrørende faglig feedback og hvilke muligheder de ser i dette Videnskabsteoretisk perspektiv Vedrørende projektets videnskabsteoretiske fokus har jeg valgt at inddrage de positivistiske, fænomenologiske og hermeneutiske perspektiver. Positivistisk tilgang Positivisme er en erfaringsorienteret retning, men erfaring opfattes i en bestemt betydning: Udgangspunktet er fysiske objekter og bestemte egenskaber ved disse objekter; erfaring angår det observerbare, konstaterbare, målbare det, som kan tælles, måles og vejes. (16, s. 19). Det vil sige, at positivismen er en deduktiv og induktiv metode og arbejder med de hårde data (17). Projektet har en positivistisk vinkel, fordi jeg anvender en kvantitativ metode, som indebærer baggrundsvariable, handlings- og erfaringsspørgsmål, som gør at 15

16 dataindsamlingen bliver målbar og diskuterbar i projektet. Forskere som arbejder med positivisme, arbejder neutralt og objektivt, og den positivistiske forskning må ikke bygge på værdier eller holdninger, fordi de netop ikke er verificerbare(16, 17). Fænomenologisk tilgang Fænomenologi er ligesom empirisme og positivisme, baseret på erfaringsorienterede traditioner, men med en anderledes kvalitativ opfattelse af erfaring og viden(16). Fænomenologi interesserer sig for at forstå menneskelige handlinger og begivenheder ud fra aktørens eget subjektive perspektiv og da personers meningsunivers er bestemmende for, hvad de faktisk gør, og hvordan de forholder sig til omgivelserne og andre mennesker(16). Projektet har en fænomenologisk vinkel, fordi der anvendes en metode, hvor det er meninger og handlinger fra informanten, som er interessante at undersøge. Det handler om, at jeg skal lade projektet selv komme til udtryk og ikke at gå til sagen med fordomme, fikse og færdige kategorier og teorier(16). Den fænomenologiske vinkel opfordrer til at projektet har en åbenhed og en vis tilbageholdenhed, således at projektet ikke alene tilpasses på forhånd definerede kategorier, færdige forestillinger og tankemønstre.(16). Hermeneutisk tilgang Hermeneutik er et teologisk inspireret udtryk, og når det anvendes inden for samfundsvidenskaberne, beskæftiger det sig med teori og metode, når menneskers handlinger skal fortolkes(17). Hermeneutik retter altså fokus på spørgsmål, der knytter sig til forståelse og fortolkning(16). En nødvendig betingelse af forståelse er, at vores forforståelse altid er tilstedeværende, hævder Gadamer(18). Til at analysere og fortolke tekster bruges der primært den hermeneutiske metode, og ifølge den møder man altid en tekst med en forforståelse. Forforståelsen sætter betingelserne for forståelse, og den omfatter alt, hvad vi på forhånd ved eller tror om den anden eller det andet, vi skal forstå. (18, s. 158). 16

17 Projektet har en hermeneutisk vinkel, fordi den indsamlede data er kvalitativdata, bløde data der omhandler radiografernes etiske dilemmaer og holdninger til problemformulering(17). Min rolle i det hermeneutiske perspektiv bliver at arbejde subjektivt og fortolkende, fordi jeg skal forstå informanterne. Den hermeneutiske cirkel er et vigtigt fortolkningsprincip, og den er en beskrivelse af en dynamisk erkendelsesproces, der pendler mellem del og helhed i forsøget på at forstå begge dele bedst muligt(16, s. 163). For at jeg skal kunne fortolke på informanternes data, skal jeg forsøge at sætte mig ind i den kontekst, som informanten befinder sig i, uden at være forudindtaget(17, s. 40) Metodetriangulering I projektet anvendes flere forskningsmetoder til spørgeskemaet og interviewet. Ved at anvende metodetriangulering kan jeg sammenflette kvantitative og kvalitative metode og dermed få en bedre afdækning af de områder af projektet, som er målbare og de områder, som er vanskelige at måle på. Det vil medføre en grundigere analyse og sikre den kvalificerede indsigt, som er nødvendig som beslutningsgrundlag til undersøgelsen Undersøgelsesdesign Projektets undersøgelsesdesign består i tre dele; valg af lokaliteterne, et spørgeskemaafsnit og et interviewafsnit Valg af lokaliteter og erkendtlighed til projektets deltagere Projektets empiri indsamling bliver foretaget på tre hospitaler, som geografisk er placeret i Syd-, Midt- og Nord- sjælland. Grunden til dette er, at projektet dermed får en geografisk bredde og eventuelle geografiske varianter på problemformuleringen kan belyses og diskuteres. De hospitaler, som projektet benytter til den empiriske dataindsamling, vil have modtaget et oplæg med et kort resumé omkring problemstillingen og metode til empiriindsamlingen og et afsnit omkring anonymitet af projektets lokalitet og informanter(bilag 2). Projektet præsenteres på røntgenafdelingen ved morgenmødet inden spørgeskemaet udleveres til radiograferne og interviewene påbegyndes. Som tak 17

18 for at røntgenafdelingen vil deltage i projektet vil der være en lille erkendelighed. Denne erkendelighed og min tilstedeværelse skal sikre en høj svarprocent af projektets spørgeskema Spørgeskema Der anvendes spørgeskemaundersøgelse til radiograferne, som skal undersøge projektets problemformulering. Spørgeskemaet er et casebaseret besøgsspørgeskema med åbne spørgsmål, som skal besvares med ja, nej, ved metode kombineret med uddybende svar efterfølgende(17, bilag 3 ). For at spørgeskemaundersøgelsen skal kunne give svar på det, jeg gerne vil undersøge med mit bachelorprojekt, er spørgeskemaet opbygget af fire temaer. 1. Feedbackkultur 2. Etiske dilemmaer 3. Faglig potentiale 4. Ledelse Spørgeskemaundersøgelsen skal besvares individuelt og selvstændigt af radiograferne på den pågældende røntgenafdeling og vil tage ca. 10 min at besvare. For at sikre operationalisering i spørgeskemaundersøgelsen må radiograferne ikke diskutere spørgsmålene i spørgeskemaet indbyrdes, fordi det kan påvirke resultatet af undersøgelsen(17). For at imødekomme denne bias, vil jeg være til stede, mens radiograferne udfylder skemaet. Der vil være en spørgeskemavejledning, som vejleder radiograferne i hvordan spørgsmål skal læses og besvares, samt der vil være en ordforklaringsliste, som redegør for begreber som har en specifik betydning i projektet (bilag 4). Denne vejledning er baseret på de 5 generelle regler(17, s. 49) som sikrer en høj brugervenlighed og reliabilitet af spørgeskemaundersøgelser. Spørgeskemaundersøgelsen foretages kun blandt basisradiografer, dvs. at overradiografer og afdelingsleder ikke indgår i undersøgelsen. Det forventede deltagerantal til spørgeskemaundersøgelsen er beregnet til ca. 60 besvarede 18

19 spørgeskemaer fra tre hospitaler. Materialet skal kategoriseres efter spørgsmålene, og de kvantitative data indtastes i Excel, så resultaterne kan fremvises i diagramformat, som der kan diskuteres i projektet. De uddybende spørgsmål skal fortolkes til en samlet konklusion eller et citat udvælges, som er dækkende for det pågældende spørgsmål for den pågældende røntgenafdeling Interviewguide Interviewet der benyttes i projektet er et kvalitativt, semistrukturende livsverdensinterview form(bilag 5). Argumentet for at anvende interview i projektet er baseret på Kvale og Brinkmann citat; interview er særlig velegnet til at undersøge menneskers forståelse af betydningerne i deres livsverden, beskriver deres oplevelser og selvforståelse og afklare og uddybe deres eget perspektiv på deres livsverden (19, s. 137). For at leve op til målene om udbytte af projektets interviewguide, gøres der brug af De syv faser af en interviewundersøgelse der omtales i Interview - introduktion til et håndværk af Steinar Kvale professor i pædagogisk psykologi, og Svend Brinkmann, professor i almen psykologi og kvalitative metode(19). De syv faser indebærer: 1. Tematisering. 2. Design. 3. Interview. 4. Transskription. 5. Analyse. 6. Verifikation. 7. Rapportering. 1. Tematisering. Tematisering hentyder til at formuleringen af forskningsspørgsmål skal afklares, og der skal desuden laves en teoretisk afklaring af det undersøgte tema. For at gøre planlægningen af en interviewundersøgelse mere konkret opstilles der nogle centrale begreber såsom hvorfor, hvad og hvordan(19) 19

20 Hvad er formålet med interviewet? Interviewets formål er at skabe indsigt og viden om, hvorvidt der er en feedbackkultur set ud fra et ledelsesperspektiv og hvilke potentielle muligheder og etiske dilemmaer ledelsen ser i forhold til den faglige feedback. Hvorfor skal interviewundersøgelsen fortages? De forskellige interviewundersøgelser gennemføres for at belyse hvor meget fokus der er på feedback, og i hvilket omfang feedback benyttes på røntgenafdelingerne, og hvilket udbytte og potentielt man kunne få ved at fokusere på dette emne. Interviewundersøgelsernes indhold skal analyseres og inddrages i projektets diskussion. 2. Design. Designet omfatter planlægningen af undersøgelsens procedurer og teknikker altså undersøgelsens hvordan (19). Projektets interviewplanlægning tager udgangspunkt i interview med en overradiograf fra hver røntgenafdeling, hvilket vil sige at der i løbet af projektet er lavet interviews med tre overradiografer. 3. Interview. Interviewdesignet skal sikre at jeg kommer igennem nogle af de redskaber som er nødvendige, når man planlægger et interview. Interviewdesignet retter fokus på nogle emner som man skal forholde sig til for at kunne planlægge interviewet. Eksempler på emnerne er: overblik, indbyrdes afhængighed, holde sig målet for øjet, blive klogere, ressourcer og tid, antal interviewpersoner m.m. (19). Projektets interviewet vil være styret af en interviewguide, så jeg kan holde fokus på interviewets område. Dog tillades det at overradiograferne kan bidrag med yderligere informationer og nye vinkler til projektet, som jeg muligvis ikke havde tænkt på, men som jeg har mulighed for at spørge interviewpersonen om, som dermed kan uddybe det yderligere(19). Interviewets varighed er ca. 30 min og vil blive optaget på diktafon. 20

FAGLIG LEDELSE I ET LEDELSESPERSPEKTIV

FAGLIG LEDELSE I ET LEDELSESPERSPEKTIV FAGLIG LEDELSE I ET LEDELSESPERSPEKTIV Hvad er faglig ledelse, og er det relevant at give den opmærksomhed i ledelsespraksis? Mona Maria úr Fugloy Formands- og 21.10.2013 Brug og/eller gengivelse af materialet

Læs mere

Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi. Modul 12 - Teori

Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi. Modul 12 - Teori Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi Modul 12 - Teori Januar 2015 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema 3 3 OVERSIGT OVER MODULET 4 Introduktion til modulet 4 Studietid 4 Fordeling af fag og ECTS - point

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview David Rasch, stud. psych., Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Indledning En analyse af samtalens form, dvs. dynamikken mellem

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Vidensproduktion Problem Teori Analyse Tolkning Empiri Konklusion Metode Hvad vil I gøre? Hvorfor

Læs mere

Modul 7. Gældende efteråret Katrine Borg-Hansen,

Modul 7. Gældende efteråret Katrine Borg-Hansen, Modul 7 Gældende efteråret 2016 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion til modulet... 3 2. Modulets fokusområde... 3 3. Fordeling af fag og ECTS-point på modulet... 3 4. Fagenes centrale temaer og læringsudbytte...

Læs mere

Rammer og kriterier for ekstern teoretisk prøve. Radiografuddannelsen modul 7, overgangsordning University College Lillebælt

Rammer og kriterier for ekstern teoretisk prøve. Radiografuddannelsen modul 7, overgangsordning University College Lillebælt Rammer og kriterier for ekstern teoretisk prøve Radiografuddannelsen modul 7, overgangsordning University College Lillebælt Gældende efteråret 2016 Formål Formål med prøven er at bedømme i hvilken grad

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Rammer og kriterier for 3. modulprøve (1. klinisk interne prøve)

Rammer og kriterier for 3. modulprøve (1. klinisk interne prøve) Rammer og kriterier for 3. modulprøve (1. klinisk interne prøve) Fokusområde: Mødet med mennesket i radiografi Radiografuddannelsen, University College Lillebælt Gældende fra 1. februar. 2009 MAGO/BORM

Læs mere

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen.

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Klinisk undervisning på ergoterapeutuddannelsen tilrettelægges med progression fra det observerende til det reflekterende og

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Modulbeskrivelse Røntgenmodaliteter og komplekse undersøgelsesforløb. Modul 8 - Klinik

Modulbeskrivelse Røntgenmodaliteter og komplekse undersøgelsesforløb. Modul 8 - Klinik Modulbeskrivelse Røntgenmodaliteter og komplekse undersøgelsesforløb i praksis Modul 8 - Klinik Rev. September 2016 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema 3 Læringsudbytte 3 OVERSIGT OVER MODULET 5 Introduktion

Læs mere

Pædagoger Pædagogernes professionsrelevante kompetencer er beskrevet i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog.

Pædagoger Pædagogernes professionsrelevante kompetencer er beskrevet i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog. 1 Kompetenceprofiler Sundhed og omsorg og Socialområdet handicap og psykiatri Pædagoger Pædagoger Pædagogernes professionsrelevante kompetencer er beskrevet i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor

Læs mere

Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 4. Modulbeskrivelse modul 4. Overgangsordning

Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 4. Modulbeskrivelse modul 4. Overgangsordning Modulbeskrivelse modul 4 Overgangsordning Efteråret 2016 1 1.0 Generelt Deltagelse i undervisningen på modulet forudsætter, at den studerende har fulgt undervisning i modul 1-3. 2.0 Introduktion til modulet:

Læs mere

Inspirationskatalog. Introduktion

Inspirationskatalog. Introduktion Inspirationskatalog Introduktion Inspirations kataloget er udarbejdet på baggrund af de statsfinansierede praksisnære innovationsprojekter. Rammen for de praksisnære innovationsprojekter er sat op omkring,

Læs mere

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune SYGEPLEJERSKEPROFIL for Svendborg Kommune FORORD Sundhedsloven og strukturreformen stiller forventninger og krav til sygeplejerskerne i kommunerne om at spille en central rolle i sundhedsvæsenet. I Svendborg

Læs mere

Klinisk periode Modul 4

Klinisk periode Modul 4 Klinisk periode Modul 4 2. Semester Sydvestjysk Sygehus 1 Velkommen som 4. modul studerende På de næste sider kan du finde lidt om periodens opbygning, et skema hvor du kan skrive hvornår dine samtaler

Læs mere

Praksisfortælling. Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence

Praksisfortælling. Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence Praksisfortælling Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence Udarbejdet af Hanne Bruhn/Marianne Gellert Juni 2009 og redigeret marts 2010 1 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Kvalitetsudviklingsprojekt

Kvalitetsudviklingsprojekt Kvalitetsudviklingsprojekt Specialuddannelsen i kræftsygepleje Revideret august 2012 Revideret februar 2011 Indholdsfortegnelse Overordnet mål for 3. uddannelsesafsnit... 2 Formål med kvalitetsudviklingsopgaven...

Læs mere

Sundhedsuddannelserne

Sundhedsuddannelserne Sundhedsuddannelserne Modul 5: Mennesket i et tværfagligt sundhedsprofessionelt perspektiv Monofaglig undervisning i radiografuddannelsen Hold R08S 17. august 2009 Ret til ændringer forbeholdes Indhold

Læs mere

Undersøgelser og empiri indsamling - hvordan og hvad stiller man op med data. Tanja Miller og Trine Lolk Haslam

Undersøgelser og empiri indsamling - hvordan og hvad stiller man op med data. Tanja Miller og Trine Lolk Haslam Undersøgelser og empiri indsamling - hvordan og hvad stiller man op med data Tanja Miller og Trine Lolk Haslam Empiri indsamling Hvad er empiri? Hvad er forskellen mellem erfaring og empiri Hvad er kvalitative

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 At den studerende har bestået ekstern og intern

Læs mere

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8. Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.2012 Modulbeskrivelse modul 12, justeret 29.5.13 Side 1 Modulets tema. Modulet

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Deltagere: Brian Errebo-Jensen, Jens Olesen, Helle Gerbild, Maria Rothgart Petersen, Ann Sofie Orth (deltog under pkt.1)

Deltagere: Brian Errebo-Jensen, Jens Olesen, Helle Gerbild, Maria Rothgart Petersen, Ann Sofie Orth (deltog under pkt.1) Referat Referat af møde i: Dato for møde: Etisk Råd 27. marts 2015 For referat: Dato for udarbejdelse: Gurli Petersen 24. april 2015 Deltagere: Brian Errebo-Jensen, Jens Olesen, Helle Gerbild, Maria Rothgart

Læs mere

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Dansk Sygeplejeråds anbefalinger til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Forord Uanset hvor i sundhedsvæsenet sygeplejersker arbejder, møder vi borgere og patienter, der bruger komplementær

Læs mere

Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen

Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen 1. Innovativ patientinddragelse på to brystkirurgiske afdelinger Projektet Innovativ patientinddragelse skal være med til gøre

Læs mere

Interview i klinisk praksis

Interview i klinisk praksis Interview i klinisk praksis Videnskabelig session onsdag d. 20/1 2016 Center for forskning i rehabilitering (CORIR), Institut for Klinisk Medicin Aarhus Universitetshospital & Aarhus Universitet Hvorfor

Læs mere

SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 03.01.14 1

SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 03.01.14 1 SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 03.01.14 1 Velkommen i praktik som social- og sundhedsassistentelev. Hermed modtager du supplerende materiale, til det tidligere udleverede

Læs mere

SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 16.02.15 1

SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 16.02.15 1 SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 16.02.15 1 Velkommen i praktik som social- og sundhedsassistentelev. Hermed modtager du supplerende materiale, til det tidligere udleverede

Læs mere

Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune

Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Lektor Karsten Pedersen, Center for Magt, Medier og Kommunikion, kape@ruc.dk RUC, oktober 2014 2 Resume De nye breve er lettere

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

Hvad gør man på landets hospitaler for at forbedre kommunikation med patienterne?

Hvad gør man på landets hospitaler for at forbedre kommunikation med patienterne? Ny viden om praksis Hvad gør man på landets hospitaler for at forbedre kommunikation med patienterne? Her kan du læse resultatet af den landsdækkende spørgeskemaundersøgelse, der er gennemført som del

Læs mere

Modul 9RN. Radiologisk og nuklearmedicinsk studieretning. Katrine Borg-Hansen, Eksamensbekendtgørelse rettet

Modul 9RN. Radiologisk og nuklearmedicinsk studieretning. Katrine Borg-Hansen, Eksamensbekendtgørelse rettet Modul 9RN Radiologisk og nuklearmedicinsk studieretning Gældende pr. 1.februar 2012 Indhold 1. Introduktion til modulet... 3 2. Modulets fokusområde... 3 3. Fordeling af fag og ECTS på modulet... 4 4.

Læs mere

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne

Læs mere

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling

Læs mere

Brugerundersøgelse Virksomheder og Jord Marts, Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune

Brugerundersøgelse Virksomheder og Jord Marts, Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune Brugerundersøgelse Virksomheder og Jord Marts, 2009 Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune FORMÅL Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune De overordnede formål med brugerundersøgelsen: 1. at

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Du skal i besvarelsen tage udgangspunkt i de mål og kompetencer, der er beskrevet i uddannelsesprogrammet for det pågældende uddannelseselement.

Du skal i besvarelsen tage udgangspunkt i de mål og kompetencer, der er beskrevet i uddannelsesprogrammet for det pågældende uddannelseselement. SPØRGESKEMA EVALUER.DK Du skal nu foretage en evaluering af det uddannelsessted, hvor du netop har afsluttet eller er ved at afslutte et uddannelseselement. Besvarelsen tager ca. 10-15 min. Vigtig tilbagemelding

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

OMMUNIKATIONS. OLITIK Bispebjerg Hospital

OMMUNIKATIONS. OLITIK Bispebjerg Hospital OMMUNIKATIONS OLITIK Bispebjerg Hospital B I S P E B J E R GH O S P I T A L 1 K O M M U N I K A T I O N S P O L I T I K 2005 OMMUNIKATIONS OLITIK 3 Forord 4 Generelle principper for kommunikation på Bispebjerg

Læs mere

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Sygeplejerskeuddannelsens Ledernetværk Revideret senest den 14. juni 2013 Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter 1. Indledning Formålet med Sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Vejledning > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Vejledning > Dagtilbud Indledning Denne vejledning omhandler Temperaturmålingen. I de næste afsnit vil du finde en kort beskrivelse af Temperaturmålingens anvendelsesmuligheder, fokus og metode. Du vil også få information om,

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Kommissorium for Klinisk Etisk Komite for Psykiatrien i Region Syddanmark

Kommissorium for Klinisk Etisk Komite for Psykiatrien i Region Syddanmark Kommissorium for Klinisk Etisk Komite for Psykiatrien i Region Syddanmark Oprettelsen af en klinisk etisk komite i psykiatrien i Region Syddanmark bygger på den antagelse, at der er behov for at kunne

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 1 2. Problemformulering 2 3. Projektdesign 2 3.1 Visualisering 4 4. Metode 5 4.1 Fremgangsmåde 5 4.1.1 Redegørelse 5 4.1.2 Behandling af anvendt statistisk materiale

Læs mere

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Viborg/Thisted Januar 2011 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Modulets tema og læringsudbytte Modulet retter sig mod menneskets viden, værdier,

Læs mere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne

Læs mere

Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014.

Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014. Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014. Kan indgå i tværprofessionelt samarbejde med respekt for og anerkendelse af egen professions ansvar og kompetence såvel som øvrige sundhedsprofessioners og

Læs mere

Skoleevaluering af 20 skoler

Skoleevaluering af 20 skoler Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5

Læs mere

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Viborg/Thisted Januar 2012 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Modulets tema og læringsudbytte Modulet retter sig mod menneskets viden, værdier,

Læs mere

Respondenter: Undervisende praktikvejledere i Læringscenter Midt

Respondenter: Undervisende praktikvejledere i Læringscenter Midt Rapport vedr. evaluering af praktikvejledernes udbytte af underviserrollen i Læringscenter Midt vedr. projekt: Kompetenceudvikling for praktikvejledere indenfor socialog sundhedsassistentuddannelsen Hvad:

Læs mere

LAS III - Kursus i ledelse, administration og samarbejde. Kursusbeskrivelse

LAS III - Kursus i ledelse, administration og samarbejde. Kursusbeskrivelse LAS III - Kursus i ledelse, administration og samarbejde Kursusbeskrivelse Oktober 2006 Revideret Juli 2008 Indholdsfortegnelse Kursusbeskrivelse...1 Indholdsfortegnelse...2 LAS III...3 Placering i hoveduddannelsen...3

Læs mere

Dagens program 27.8.12

Dagens program 27.8.12 Dagens program 27.8.12 Præsentation af kurset samt praktisk info (herunder hjemmeside, køb af bøger, eksamen m.m.) http://formidlingogmetode.wordpress.com/ Kort gennemgang af semestret (plan for undervisningsgangene)

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Kompetenceprofil og udviklingsplan

Kompetenceprofil og udviklingsplan profil og udviklingsplan Lægesekretær (navn) Ubevidst inkompetence: En ny begyndelse Jeg har endnu ikke erkendt, at jeg ikke kan, og at der er brug for forandring Bevidst inkompetence: Man skal lære at

Læs mere

- Om at tale sig til rette

- Om at tale sig til rette - Om at tale sig til rette Af psykologerne Thomas Van Geuken & Farzin Farahmand - Psycces Tre ord, der sammen synes at udgøre en smuk harmoni: Medarbejder, Udvikling og Samtale. Det burde da ikke kunne

Læs mere

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter Nyuddannet sygeplejerske, et år efter -en undersøgelse af sygeplejerskers oplevelser af, hvordan grunduddannelsen har rustet dem til arbejdet som sygeplejerske 2009 Studievejledningen, sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

Studieforløb med fokus på: Ledelse af sygepleje Kvalitets- og udviklingsarbejde

Studieforløb med fokus på: Ledelse af sygepleje Kvalitets- og udviklingsarbejde Forløb for modul12 studerende i Sektion for Brystkirurgi afsnit 3103 og 3104 Studieforløb med fokus på: Ledelse af sygepleje Kvalitets- og udviklingsarbejde 22-11-2012 Rigshospitalet Udarbejdet af klinisk

Læs mere

GOD LEDELSE. TILLID, DIALOG OG ARBEJDSGLÆDE skal være de bærende elementer

GOD LEDELSE. TILLID, DIALOG OG ARBEJDSGLÆDE skal være de bærende elementer GOD LEDELSE LEADERSHIP PIPELINE I SUNDHEDS-, ÆLDRE- OG HANDICAPFORVALTNINGEN SAMT BORGERSERVICE TILLID, DIALOG OG ARBEJDSGLÆDE skal være de bærende elementer for samarbejdet i Hjørring Kommune Dette er

Læs mere

(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag)

(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag) Videnskabsteori 1. e-udgave, 2007 ISBN 978-87-62-50223-9 1979, 1999 Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, København Denne bog er beskyttet af lov om ophavsret. Kopiering til andet end personlig brug

Læs mere

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Sygeplejefaglige grundholdninger i Onkologisk Afdeling Møder patienten som hædersgæst. Ser udførelse, udvikling og formidling af

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

udvikling af menneskelige ressourcer

udvikling af menneskelige ressourcer Coaching - og hvordan man anvender coaching i hverdagens ledelse. Konsulent, cand. mag. Dorte Cohr Lützen, Lützen Management. Coaching er et modeord inden for ledelse for tiden, mange ledere har lært at

Læs mere

Bilag 4. Planlægningsmodeller til IBSE

Bilag 4. Planlægningsmodeller til IBSE Bilag 4 Planlægningsmodeller til IBSE I dette bilag præsenteres to modeller til planlægning af undersøgelsesbaserede undervisningsaktiviteter(se figur 1 og 2. Den indeholder de samme overordnede fire trin

Læs mere

IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE

IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE Idekatalog til patient- og pårørendesamarbejde Version 1, 3. juli 2014 Udgivet af DANSK SELSKAB FOR PATIENTSIKKERHED Juli 2014 Hvidovre Hospital Afsnit P610

Læs mere

BILAG 2. TEORI OG METODE

BILAG 2. TEORI OG METODE BILAG 2. TEORI OG METODE Teori Vi benytter os af kvalitativ metode. Det hører med til denne metode, at man har gjort rede for egne holdninger og opfattelser af anvendte begreber for at opnå transparens

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

Anvendelse af ny viden i de fem kommuner

Anvendelse af ny viden i de fem kommuner Anvendelse af ny viden i de fem kommuner Af Peter Sørensen Lektor, mag.art og ph.d.-studerende University College Lillebælt & Aalborg Universitet Der er generelt gode forudsætninger for at bringe ny viden

Læs mere

Kompetencebeskrivelse Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende og forebyggende hjemmebesøg

Kompetencebeskrivelse Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende og forebyggende hjemmebesøg Kompetencebeskrivelse Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende og forebyggende hjemmebesøg Sociale/samarbejdsmæssige kompetencer Personlige kompetencer Borgeren Udviklingskompetencer Faglige kompetencer

Læs mere

Samtaleskema (anklager)

Samtaleskema (anklager) Samtaleskema 1/4 Samtaleskema (anklager) Medarbejder: Leder: Dato for samtale: Samtalelederen skal som grundlag for samtalen overvære 1-2 retsmøder årligt inden for medarbejderens første fem ansættelsesår

Læs mere

Men hvad er det mere præcist, som er forandret, og hvad kan vi, som arbejder med andre velfærdsområder, egentlig lære af en bibliotekar?

Men hvad er det mere præcist, som er forandret, og hvad kan vi, som arbejder med andre velfærdsområder, egentlig lære af en bibliotekar? I en kort artikel på næste side beretter vi om Henriette, der er bibliotekar i biblioteket og medborgercenteret Hedemarken i Albertslund Kommune. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvordan medarbejderrollen

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik. Kapitel 2 Varighed, struktur og tilrettelæggelse

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik. Kapitel 2 Varighed, struktur og tilrettelæggelse Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Supervisoruddannelse på DFTI

Supervisoruddannelse på DFTI af Peter Mortensen Aut. cand.psych. og familieterapeut, MPF Direktør og partner, DFTI Supervisoruddannelse på DFTI Supervision er et fagområde, som gennem mere end 100 år har vist sig nyttigt til varetagelse

Læs mere

Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse,

Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, eftera r 2016 Indhold Indledning... 3 FU-møder... 4 Modulevaluering gjort tilgængelig på modulets sidste kursusgang... 4 Modul 1: Informationsteknologi,

Læs mere

Rammer og kriterier for bachelorprojekt Radiografuddannelsen modul december 2014

Rammer og kriterier for bachelorprojekt Radiografuddannelsen modul december 2014 Rammer og kriterier for bachelorprojekt Radiografuddannelsen modul 14 9. december 2014 Radiografuddannelsen University College Lillebælt University College Nordjylland Professionshøjskolen Metropol Indholdet

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv

Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv Ph.d.- afhandling Vejledere: Kirsten Petersen Afd. for Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering Institut for Folkesundhed

Læs mere

Indhold. Illustrationer af Steen Greve Schak.

Indhold. Illustrationer af Steen Greve Schak. Etik for radiografer i Danmark -- etiiske retniingslliinjjer,, der sætter mennesket ii centrum Dett enkeltte menneske harr aldrri ig med ett andett menneske att gørre uden han holderr nogett aff detts

Læs mere

Uddannelse til sygeplejersker på basisniveau. Def: Uddannede sygeplejersker der skal efteruddannes i palliation

Uddannelse til sygeplejersker på basisniveau. Def: Uddannede sygeplejersker der skal efteruddannes i palliation Uddannelse til sygeplejersker på basisniveau Def: Uddannede sygeplejersker der skal efteruddannes i palliation Uddannelse til sygeplejersker på basisniveau Baggrund: de sidste års fokusering på at øge

Læs mere

Modulbeskrivelse for Modul 14

Modulbeskrivelse for Modul 14 Institut for Sygepleje Modulbeskrivelse for Modul 14 Bachelorprojekt jf. Studieordningen for uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje Modulbeskrivelsen er godkendt den 13. januar 2011 Revideret

Læs mere

Det gode forældresamarbejde - ledelse. - med afsæt i Hjernen & Hjertet

Det gode forældresamarbejde - ledelse. - med afsæt i Hjernen & Hjertet Det gode forældresamarbejde - ledelse - med afsæt i Hjernen & Hjertet Kl. 12.40 Tjek ind øvelse (drøftes i mindre grupper): - Hvilke spørgsmål kommer I med (til Hjernen & Hjertets dialogmodul)? - Hvad

Læs mere

Kompetenceprofil. Forord Skrives af relevant ledelsesperson.

Kompetenceprofil. Forord Skrives af relevant ledelsesperson. 1 Kompetenceprofiler Sundhed og omsorg og Socialområdet handicap og psykiatri Kompetenceprofil Forord Skrives af relevant ledelsesperson. - Den færdige introducerede medarbejder - Opdelt i generel profil

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Hvad kan den kliniske vejleder se efter ved den praktiske del af intern prøve modul 12 sygeplejerskeuddannelsen?

Hvad kan den kliniske vejleder se efter ved den praktiske del af intern prøve modul 12 sygeplejerskeuddannelsen? Sygeplejerskeuddannelsen del af intern prøve rskeuddannelsen? Hensigten med materialet er at inspirere til vurdering af studerende i, i forhold til læringsudbyttet. Materialet beskriver tegn, som den kliniske

Læs mere

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)

Læs mere

Der er vedlagt et skema med de krav, de private sygehuse og klinikker stilles over for.

Der er vedlagt et skema med de krav, de private sygehuse og klinikker stilles over for. N O T A T Bilag 1 til henvendelse fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet om Danske Regioners initiativer vedrørende kvalitetskrav i aftalerne med private sygehuse og klinikker Kvalitets- og dokumentationskrav

Læs mere

Rammer og kriterier for 5. modulprøve - overgangsordning

Rammer og kriterier for 5. modulprøve - overgangsordning Rammer og kriterier for 5. modulprøve - overgangsordning Fokusområde: Mennesket i et tværfagligt sundhedsprofessionelt perspektiv Radiografuddannelsen, University College Lillebælt Gældende fra september

Læs mere