LIS MØLLER PROFESSIONELLE RELATIONER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LIS MØLLER PROFESSIONELLE RELATIONER"

Transkript

1 LIS MØLLER PROFESSIONELLE RELATIONER AKADEMISK FORLAG

2

3 Professionelle relationer Lis Møller Akademisk Forlag

4 Professionelle relationer af Lis Møller 2014 Lis Møller og Akademisk Forlag, København et forlag under Lindhardt og Ringhof A/S, et selskab i Egmont Mekanisk, fotografisk, elektronisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele heraf er kun tilladt efter Copy-Dans regler. Forlagsredaktion: Lone Fredensborg Omslag: Lonnie Hamborg/Imperiet Foto af Lis Møller til omslag: Kenneth Ploug Tilrettelægning og sats: Tine Christoffersen, C-Grafik Tryk: Livonia Print 1.udgave, 1. oplag 2014 ISBN:

5 Og det tomme vender sit ansigt mod os og hvisker Jeg er ikke tom, jeg er åben Tomas Tranströmer 1989

6

7 Indhold Indledning 13 Bogens indhold 18 Eksempler fra praksis 25 Professionelle relationer en optakt 26 Individ og relation 29 Den hjælpsøgende det er dig og mig 31 Kapitel 1 Personlige kvaliteter og viden 35 Viden stimulerer kreativitet og indlevelse 38 At se bag om adfærd og opretholde åbenhed 39 At have viden er ikke at have en bestemt viden 41 Fordomme og forforståelser 45 Egne forforståelser 48 Specifik viden 49 Når faglige begreber dækker over manglende faglighed 50 Personfokusering og udgrænsning af viden 53 Det personlige og ændring i autoritetsopfattelse 54 Kapitel 2 Hvad er viden? 57 Evidensbaseret viden 57 Viden eller pseudoviden 59

8 8 Professionelle relationer Hverken skæbne eller frit valg 60 Relationer uden for familien 63 Evidens og menneskers forandringsprocesser 66 Hvad blev der af fordybelsen? 68 Erfaringsbaseret viden 70 Fra oplevelse til erfaring 73 Erfaringsudveksling 74 Erfaringsbaseret læring 76 Praksisfortællinger 76 Kapitel 3 Når viden ikke er bevidst 83 Tavs viden 84 Tavs viden i funktion 86 Hvordan ved vi at...? 88 Verbalsprogets grænser 89 Tavs viden og forforståelser 90 Tavs relationel viden 92 Hvordan ved vi i samspil at Udvikling af tavs relationel viden 97 Et er, hvad vi siger til hinanden, noget andet er Stilhed og tavs viden 100 Stilhed, støj og væren 101 Stilhed og small talk 103 Stilhed, pause og ord 104 Stilhed, støj og evidens 106 Kapitel 4 Ligeværd, asymmetri og det ubevidste i relationen 109 Asymmetriske relationer 110

9 Indhold 9 Overføring og modoverføring 114 Overføring 114 Modoverføring 117 Fortid og nutid vævet sammen 119 Overføring eller? 122 Overføring i et relationelt perspektiv 126 Relationelle forsvar 130 Projektiv identifikation 131 Omformning 135 Kapitel 5 Gode relationer og mentalisering 139 Relationer 141 Gode relationer 146 Den gode relations kendetegn 148 Relationelle kvaliteter i enkeltstående samspil 152 Relationer kan mærkes og mærker samspillet 153 Når samspil bliver til relationer 155 Relationsevne 160 Mentalisering 163 Vi kan ikke vide sikkert og vist 166 Implicit og eksplicit mentalisering 171 Når mentaliseringsevnen svigter 173 Mentaliseringsevne udvikles i relationer 176 Pesudomentalisering 178 Form og professionelle mulighedsrum 180 Når form og begrænsning giver mulighed 181 Kapitel 6 Privat og professionel det samme menneske 187

10 10 Professionelle relationer Privat, personlig, professionel eller hvad? 191 Det personlige nærvær 193 Personlig eller privat 195 Autenticitet 196 Sym- og antipatier 198 At være til stede som sig selv 199 Når det private bliver professionelt 201 Kapitel 7 Asymmetriens muligheder og smerter 207 Generalisering distancering og for ringe personlig involvering 210 Generaliseringens mulighed 213 Identifikation manglende afgrænsning og for privat involvering 215 Gensidighed at rumme egne fejltrin 217 Skam, skyld, ligeværd og subjektivitet 219 Skyld, magt og ansvar 221 Skam, værdighed og accept 223 Skam, skyld og selvbevidsthed 225 Den hjælpsøgende 227 Skyld og skam i hjælperelationen 230 Kapitel 8 Anerkendelse 235 Anerkendelse og professionelle relationer 238 At være anerkendende 243 Anerkendelse og kærlighed 244 Anerkendelse og enighed 247 Anerkendelsens delelementer 248

11 Indhold 11 Anerkendelsestrenden 249 Anerkendelse og kritik 251 Strategi og tab af subjektivitet 254 Hvad er det, vi taler om? 256 Kapitel 9 Dem og os eller mødet mellem mennesker 261 Jeg-Du og Jeg-Det 265 Den anden 266 Assimilation og kategorisering 269 Den helt anden forstyrrer hjemmets fred 270 Den andens ansigt 271 Vi mødes i øjeblikket 275 Nu-øjeblikket 276 Nuet kan ændre fortiden 278 Kapitel 10 Adskilte og forbundne 285 Spejlneuroner 286 Indre tilstande kan smitte 287 Altercentrisk delagtighed 289 Det sociale resonansrum 291 Intersubjektivitet 293 En vej til intersubjektivitet 295 Mødet på broen 301 Når vi ikke mødes 303 Empati 305 Empati, sympati og antipati 307 Empati hvad er det, vi taler om? 309 Det ydre er ikke det indre 310

12 12 Professionelle relationer I det godes tjeneste eller? 312 Den empatiske proces 313 Kan man have for megen empati? 315 Empati og affektiv afstemning 317 At indstille sig på en anden og lytte 318 At lytte 319 Kapitel 11 Den professionelles forventninger og livsindstilling 321 Positive forventninger og anerkendelse 322 Anerkendelse, positive forventninger og håb 323 Metode, person og relation 327 Selvobjekter 329 Et nødvendigt stillads 331 Hvorfra kommer vores forventninger? 332 Rosenthal-effekten 333 Placebo og nocebo 336 Den enes forventning vedrører den andens 338 Når komplekse processer forenkles 341 Primere 342 Mere-viden eller bedre-viden 346 Afslutning 349 Litteratur 353 Stikord 363

13 Indledning At være professionel stiller sig i modsætning til at være privat og være amatør, og at være professionel er ofte knyttet til en specifik uddannelse og profession. Set på denne måde er det enkelt at definere professionalisme. Det bliver langt mere komplekst, når det handler om professionelle relationer, hvor vores arbejde på mange forskellige måder kædes sammen med vores evne til at indgå i relationer med andre mennesker. Det drejer sig om områder, hvor den professionelles opgave er at bidrage til andre menneskers udvikling, læring, trivsel og sundhed. Her sker der en professionalisering af vores almenmenneskelige evne til at forbinde os med andre mennesker. En evne, der fra fødslen er afgørende for ethvert menneskes trivsel og overlevelse. Alt efter sammenhæng og hvordan det bliver sagt, kan det betyde noget helt forskelligt at tale om en person som meget professionel. Det kan betyde, at den professionelle opleves som vidende og med personlig integritet og lydhørhed, eller det kan betyde, at man oplever distance, kulde og forretningsmæssig fremtræden. Hvis vi derimod karakteriserer en anden som uprofessionel, er vi ikke i tvivl. Det er entydigt negativt, selv om også det kan bero på meget forskellige oplevelser. Typisk kan der være tale om oplevelser af den professionelle som uvidende, mentalt fraværende, uden overblik, efterladende, sjusket, med manglende distance til sin egen privathed, opfyldt af egne behov eller følelsesmæssigt overvældet og uafgrænset i forhold til den andens situation. Og uden øje for opgaven.

14 14 Professionelle relationer Når vi er i situationer, hvor vi af den ene eller anden grund har brug for professionel hjælp, vil den ofte opleves som ubrugelig, af og til grænsende til det krænkende, hvis den professionelle optræder bedrevidende og nedladende, distanceret og forretningsmæssig eller omvendt som følelsesmæssigt overvældet eller upassende psykologiserende og motivtolkende. Det gælder, uanset om man er barn eller voksen, og det gælder, uanset om behovet er ekstra støtte til fx skolearbejdet, hjælp ved sygdom, psykologisk rådgivning, psykoterapi, samtaler om vores børn i børnehaven eller samtaler med professionelle på plejehjemmet, hvor vores gamle bor. Den professionelles evne til at være personligt til stede afstemt efter situationen, opgaven og den andens behov og signaler er helt afgørende for kvaliteten af samspillet. Alligevel associeres professionalisme oftest umiddelbart til fænomener som viden, neutralitet, overblik og distance og sjældnere til medmenneskelighed, anerkendelse, indlevelse, nærhed og følsomhed. Denne umiddelbare forståelse kommer også til udtryk i professionelle hjælperes kollegiale erfaringsudveksling, hvor formuleringer som: Nu er det på tide, vi bliver mere professionelle typisk dækker over behov for distance eller overholdelse af regler og færre individuelle hensyn snarere end mobilisering af mere indlevelse, nærhed, individuelle hensyn og større opmærksomhed på det specifikke i den konkrete situation. Indlevelse, nærhed og individuelle hensyn er menneskelige kvaliteter, vi umiddelbart forbinder med private relationer og vores individuelle personlighed, og når de skal forbindes med professionalisme, udfordres vores evne til at adskille det personlige fra det private. Imidlertid er det personlige nærvær og den personlige involvering og vurdering det grundstof, menneskelige relationer er gjort af, og på den måde afgørende også i de professionelle relationer. Professionelle relationer kan have mange former og udtryk. Der er tale om interpersonelle oplevelser og forbindelser, der hele tiden unddrager sig endelig definering. Jeg har skrevet bogen for at inspirere og bidrage til afklaring og udvikling af en professionel måde

15 Indledning 15 at være til stede på i samspil og relationer, hvor forskellige former for viden og menneskelige kvaliteter er integrerede. Det stiller sig i modsætning til forståelser af relationens betydning som løsrevet fra betydningen af viden. På den måde er bogen også et bidrag til en integreret forståelse af betydningen af fagspecifik viden og personlige kvaliteter. I velfungerende professionelle relationer styrker de to sider gensidigt hinanden. Professionalisme i relationer forudsætter integration, og god professionalisme er at have viden og løbende tilegne sig viden og fastholde åbenhed og bevidsthed om, at det enkelte menneske altid er særligt og aldrig helt passer ind i teoretiske forestillinger, statistikker og undersøgelsesresultater. Både teoretisk og empirisk viden og vores erfaringsbaserede viden er nødvendig for, at vi kan forholde os professionelt til andre mennesker. Det gennemgående spørgsmål i bogen er, hvad det vil sige at være til stede i relationer med andre mennesker, hvor den ene (den professionelle) har det som sit erhverv at bidrage til den andens trivsel, udvikling, læring og sundhed. I alle de relationer, vi indgår i, uanset om det er med børn, unge, voksne eller gamle, aktiveres grundlæggende menneskelige kvaliteter og personlighedstræk, udviklet og afstemt i vores individuelle socialisering. Det gælder også i de professionelle relationer, hvor det særlige er, at den ene har det som sit erhverv at være til stede i samspil på en måde, så fokus er rettet mod, hvad der gavner den anden, og mod den opgave, den professionelle har. At kunne være personligt til stede under den betingelse er lettere sagt end gjort, for i ethvert professionelt samspil påvirkes vi af den andens bidrag, af samspillets dynamik, af vores forforståelser, vores indre tilstande, vores egne behov og af vores specifikke faglige viden. Og den professionelle påvirkes af de rammer og vilkår, der er for indsatsen. På den måde er bogen en opfordring til den professionelle om også at rette søgelyset mod sig selv og sit eget bidrag i samspillet. Jeg benævner gennemgående den professionelle som hun. Der kunne hele vejen igennem lige så godt have stået han. Hvor jeg beskriver den professionelle i generelle vendinger, karakteriserer jeg

16 16 Professionelle relationer hende som hjælper, og de mennesker, hun er professionelt sammen med, som hjælpsøgende, og jeg karakteriserer typisk relationen som hjælperelation. Det er vanskeligt at finde overbegreber, og jeg har valgt disse, fordi der i enhver professionel relation er et aspekt af hjælp, uanset om det er relationen mellem børn og voksne i børnehaver og skoler, eller der er tale om samtaler med voksne, der måske har mere rådgivende karakter. At tale om hjælper og hjælpsøgende i relationen mellem pædagoger og børn, mellem lærere og børn eller mellem fx forældre og lærere svarer ikke til de betegnelser, vi almindeligvis bruger, men bogens sigte er bredt, så derfor har jeg valgt henholdsvis hjælper og hjælpsøgende som generel betegnelse for parterne i samspillet og relationen. Bogen henvender sig til alle, der har et professionelt ansvar i kontakten med andre mennesker. Det er ikke afgørende, hvilke mennesker den professionelle arbejder med, ligesom den specifikke hjælpeprofession heller ikke er afgørende. Der kan være tale om pædagoger, socialrådgivere, lærere og psykologer, ligesom der kan være tale om læger, sygeplejersker og andre, der, uanset deres uddannelsesmæssige baggrund, har det som en bærende del af deres profes sion at indgå i samspil og relation med andre mennesker. Ulla Holms (1995 og 2003) samlende betegnelse er professionelt hjælpearbejde, Per Fibæk Laursens (2003) menneskeprofessioner, og Morten Ejrnæs (2008) definerer gruppen som relationsprofessioner. Holms fokus er primært sundhedsvæsnet og hendes empiriske grundlag er læger, Laursen og Ejrnæs afgrænser gruppen uddannelsesmæssigt til at bestå af de mellemlange videregående professionsuddannelser. De nævnte professioner er selvsagt forskellige, og inden for hver af dem er der forskel på professionsidentitet og opgave, men der er også ligheder. Fælles for de professionelle er, at deres bidrag i samspil og relationer kan have afgørende betydning for andre menneskers liv. Fælles er, at deres professionalisme er sammensat af både generaliserbar viden i form af indsigt i teoretisk viden og specifikke undersøgelsesresultater, praksisviden, specifikke færdigheder og personlige kvali-

17 Indledning 17 teter. Alt sammen med forskellig vægtning og i forskellig udformning alt efter profession, specifik opgave og konkret situation. Fælles er også, at relationen er asymmetrisk, og at den kan aktivere stærke følelser som skyld og skam. At have med asymmetriens muligheder og smerter at gøre er en udfordring i enhver hjælperelation. Bogen kan derfor være relevant for enhver hjælpeprofession. Min forståelse af professionalisme i relationer kan i overordnede træk udpindes på følgende måde: At man har og vedvarende tilegner sig viden og relevante færdigheder, reflekterer over og forholder sig til egne og andre menneskers erfaringer, er personligt til stede, involverer sig og handler afstemt efter det andet menneske og opgaven. At man i praksis bestræber sig på at lade sig styre af det, der gavner den anden på kort og på langt sigt, og evner at lukke op for og være til stede i den kraft, der er i et møde mellem mennesker. At man er i stand til at indgå i samspil og relationer og bidrage afstemt efter det andet menneske og ens opgave og kan forholde sig til forskellige niveauer af menneskelig virkelighed. At man kontinuerligt udvikler og skærper sin evne til selvrefleksion og anerkendelse af andre menneskers oplevelsesverden. Bogen er struktureret, så den udfolder, analyserer og diskuterer de enkelte dele. Kapitlerne er tænkt som en sammenhængende helhed, men det er muligt at læse dem som selvstændige fremstillinger af specifikke temaer, og det er muligt at læse dem i en anden rækkefølge, end de er præsenteret i bogen. Som en del af bogens indledning og umiddelbart før kapitel 1 er afsnittet Professionelle relationer en optakt. Jeg kan anbefale læseren at begynde med det, uanset om man læser bogen i den rækkefølge, de enkelte kapitler er præsenteret, om man læser i en anden rækkefølge, eller blot læser udvalgte kapitler.

18 18 Professionelle relationer Bogens indhold I kapitel 1, Personlige kvaliteter og viden, diskuterer jeg, hvordan viden hænger sammen med personlige kvaliteter som empati, nærvær, rummelighed, kreativitet etc. Viden og personlige kvaliteter kan beskrives hver for sig, men i den professionelle hænger det sammen og udgør den enkeltes fagpersonlige fundament. Når den professionelle mangler viden, vil hun typisk også få problemer med at være personligt til stede i mødet med den hjælpsøgende, for hun vil blive mindre indlevende og kreativ og mere præget af fordomme og ureflekterede grundantagelser, der både kan basere sig på private holdninger og teoretiske klicheer. Manglende viden kan forhindre den professionelle i at se mening og sammenhæng i den hjælpsøgendes initiativer og reaktioner. Det hæmmer åbenhed og forståelse og derved også den professionelles evne til at reagere og handle passende. Viden bidrager til, at den professionelle forstår, at adfærd ofte er komplekst motiveret, og at vide også er at vide, at vi ikke kan vide sikkert og vist i forhold til den konkrete situation og det enkelte menneske. Kapitel 2, Hvad er viden? retter søgelyset mod forskellige former for viden, og i kapitlet argumenterer jeg for, at viden er afhængig af tid, af kontekst og af menneskers fortolkninger. Det gælder også såkaldt evidensbaseret viden. Det er et vilkår, at viden løbende forkastes eller modificeres, og at viden ikke er værdifri. Og det er et vilkår, at nogle former for viden kan sige noget om det generelle, men meget lidt om det specifikke og omvendt. Såkaldt gængs viden må løbende være genstand for refleksion, og som illustration af denne nødvendighed inddrager jeg begrebet social arv. Dets betydning er omdiskuteret, men den gængse anvendelse er et eksempel på, hvordan et fagligt begreb kan udvandes og i praksis anvendes ureflekteret til kategoriseringer, der ikke er dækning for, og bidrage til stigmatisering af de mennesker, det er den erklærede hensigt at hjælpe og støtte. I kapitlet diskuterer jeg også evidenstankens muligheder og begrænsninger. Den professionelles erfaringer og fortællinger er

19 Indledning 19 også viden og har afgørende betydning for praksis. Jeg præsenterer en model, der kan anvendes til at arbejde med praksisfortællinger. At arbejde med praksisfortællinger er at arbejde fænomenologisk. Det adskiller sig fra bestræbelser på at indfange og skildre en objektiv sandhed for i stedet at arbejde med de magtfulde selvfortællinger, der er aktive i vores praksis. Kapitel 3, Når viden ikke er bevidst, handler om den viden, vi har, som ikke er bevidst og sprogliggjort. Fokus er særligt rettet imod fænomenerne tavs viden og tavs relationel viden. Tavs viden har at gøre med viden, vi har, men ikke ved vi har, og med det vi kan, men ikke ved vi kan. Tavs relationel viden har at gøre med vores ikke bevidste viden om samspil og relationer mellem mennesker. Der er tale om viden, der er integreret i den professionelles måde at handle på og hendes måde at være til stede på. Størstedelen af vores viden om samspil og relationer er tavs, og uden denne form for viden ville vores bidrag i samspil med andre mennesker være uafstemt og kunstigt. Vores evne til at handle umiddelbart og direkte udgøres for en stor del af tavs viden, hvor erfaringer viser, at vi kan handle hensigtsmæssigt uden præcist at kunne redegøre for alle enkeltelementer i handlingen og tankerne bag. Vores tavse viden er imidlertid ikke uden udtryk, den kommer til syne i vores handlinger, kropssprog, tonefald og den kommunikation, der i øvrigt er mellem mennesker uden om verbalsproget. Til sidst i kapitlet belyses betydningen af stilhed. At stoppe op, være stille og lytte er forudsætningen for, at vi kan lade virkeligheden og andre mennesker gøre indtryk på os. Modsætningen til stilhed er ikke lyde, men den støj, der er uden for os og inden i os i form af tanker i øst og vest, informationsstrøm, fragmenterede krav og adspredende snak, som forhindrer os i at få tilstrækkelig god kontakt med os selv og andre mennesker. I kapitel 4, Ligeværd, asymmetri og det ubevidste i relationen, er grundopfattelsen, at vi i samspil gensidigt skaber hinandens forudsætninger samtidig med, at vi hver især er til stede som individ.

20 20 Professionelle relationer På den måde deler hjælper og hjælpsøgende vilkår: Ingen af dem er uafhængig af den andens bidrag. Ligesom parterne som menneske og individ er ligeværdige. Samtidig er ethvert professionelt samspil og enhver professionel relation asymmetrisk, og den professionelle har hovedansvaret for samspillets og relationens kvalitet. På den måde er hjælper og hjælpsøgende ikke ligestillet, selv om de som mennesker er ligeværdige. Den professionelle må kunne justere sine kontakt- og kommunikationsmønstre og være empatisk og anerkendende til stede, selv om den hjælpsøgende ikke er det. Det vil af og til være en udfordring for de fleste professionelle. I ethvert samspil og enhver relation vil vores bidrag have at gøre med vores individualitet, den anden, konteksten og den konkrete situation og med dynamikken i samspillet. Og både bevidste og ubevidste erfaringer og behov vil aktiveres. Vores ubevidste reaktioner og påvirkninger af hinanden kan være både en mulighed og en begrænsning, og kommunikationen af det ubevidste kan forstås og begrebsliggøres på forskellige måder. I kapitlet redegøres for fænomenet overføring/modoverføring, og der tages kritisk stilling til en traditionel forståelse af fænomenet, der i dette kapitel bliver forankret i en nyere relationel og interpersonel forståelse. Jeg præsenterer en række refleksionsspørgsmål, som professionelle direkte kan anvende i praksis. Til sidst i kapitlet præsenteres forskellige former for relationelle forsvar, der forstås som ubevidst kommunikation, den professionelle må være opmærksom på. Kapitel 5, Gode relationer og mentalisering, tager udgangspunkt i, at vi som mennesker er relationelle individer, og at relationen har substantiel betydning i hjælpearbejde. Forskellen mellem samspil og relationer defineres, og relationens særlige kendetegn udfoldes. Forskellige former for relationer præsenteres, og den gode relation defineres som den gode nok relation. Dens særlige kendetegn udfoldes, ligesom også kategorien bærende relation introduceres. Grundlæggende er det i kraft af menneskelige og medmenneskelige kvaliteter, at vores samspil kan udvikle sig til gode relationer også

21 Indledning 21 i professionelle sammenhænge hvilket ikke stiller sig i modsætning til den enkelte professions viden eller den enkelte professionelles viden. Begrebet relationsevne defineres og introduceres som et begreb, der er nærmere vores oplevelse og som en erstatning for relationskompetence. Vores relationsevne hænger snævert sammen med mentaliseringsevne, forstået på den måde, at uden en vis stabilitet og robusthed i vores mentaliseringsevne vil vi ikke kunne etablere og bidrage til vedligeholdelse af gode relationer. Fænomenet mentalisering og de forskellige former for præmentalisering og mentaliseringssvigt beskrives, og jeg giver en række eksempler på forskellige måder, mentaliseringssvigt kan komme til udtryk på. Til sidst i kapitlet belyser jeg forskellen mellem private og professionelle relationer, og den professionelle relations begrænsninger og særlige muligheder og styrker indkredses. I kapitel 6, Privat og professionel det samme menneske, diskuterer jeg forskellige opfattelser af skillelinjen mellem det private og det professionelle, og jeg argumenterer imod en opdeling mellem privat, personlig og professionel. At være professionel indebærer at være personligt til stede, og man er ikke nødvendigvis mere sig selv, når man er privat, end når man er professionel; men man er sig selv på forskellige måder. I begge sammenhænge kan man være mere eller mindre sig selv, og i hvilket omfang man oplever at være sig selv, har blandt andet at gøre med, om man er nærværende og autentisk tilstede. Professionelle relationer er i deres grundlag asymmetriske, og gode professionelle relationer er kendetegnet ved, at den ene (den professionelle) er der for den anden og retter sin opmærksomhed mod den anden. Den fælles opmærksomhed må vedrøre den hjælpsøgendes situation og behov. Det betyder ikke, at ethvert bidrag fra den professionelle om hendes eget liv er uprofessionelt eller uhensigtsmæssigt. Tværtimod kan det være kontakt- og tillidsskabende. Det afgørende er, hvorfor, hvornår og hvordan den professionelle inddrager sine egne erfaringer, og om det tjener den hjælpsøgende.

22 22 Professionelle relationer Kapitel 7, Asymmetriens muligheder og smerter, undersøger den asymmetriske relation nærmere. Den professionelles evne til at være til stede i en passende balance mellem distance og involvering, afstemt efter den anden, opgaven og situationen vil af og til udfordres. I kapitlet rettes fokus mod de generaliseringer, der kan skabe for stor distance, og også mod identifikation, der kan indebære uafgrænset involvering. Omvendt kan begge dele også være både kontakt- og relationsskabende. Hvornår der typisk sker det ene eller det andet, analyseres i kapitlet. Den asymmetriske relation og dette at være hjælpsøgende aktiverer ofte, bevidst eller ubevidst, følelser af skam og skyld, ligesom selve hjælperelationen, hvor den ene (den hjælpsøgende) viser mere af sig selv end den anden (hjælperen), er en situation, der har skam indbygget. Skam knytter sig til væren, skyld knytter sig til gøren, og begge følelser kan også aktiveres i den professionelle hjælper i forhold til hendes måde at være til stede på og i forhold til hendes handlinger eller mangel på samme. Der er tale om stærke følelser, der knytter sig til vores selvbevidsthed og til, at vi som mennesker er sociale og relationelle individer, der kan række ud over os selv. På den måde er der tale om nødvendige følelser, som det er vigtigt, at vi lærer at omgås, for de kan forvrænges, overvælde os, være ødelæggende og løsrevet fra realiteter. Når det sker, bliver der tale om indre tilstande, der hæmmer vores trivsel og udvikling og vores evne til at lære. Hjælperens evne til at omgås skyld og skam har betydning for hendes bidrag i samspillet og for den hjælpsøgendes mulighed for at få den hjælp, han eller hun har brug for. Hensigtsmæssige reaktionsmåder i forhold til skam og skyld belyses. I kapitel 8, Anerkendelse, præsenteres anerkendelse som hovedingrediensen i gode relationer. Men anerkendelse er et komplekst begreb, der forstås og bruges meget forskelligt. Det betyder også, at der er forskellige opfattelser af, hvad det vil sige at være anerkendende. Min forståelse af anerkendelse knytter sig direkte til Anne-Lise Løvlie Schibbyes. Anerkendelse er ifølge hende hverken en bestemt

23 Indledning 23 metode eller strategi. At være anerkendende er derimod en bestræbelse på at være åben for den andens oplevelsesverden og møde den anden med en nærværende, accepterende og respekterende indstilling samtidig med, at man ikke slipper taget i sin egen oplevelse. At blive mødt med anerkendelse er livet igennem afgørende for vores evne til at skelne mellem forskellige følelser og indre tilstande og for vores selvrefleksion og perspektivbevidsthed. På den måde er oplevelsen af at blive anerkendt styrkende for vores mentaliseringsevne. I kraft af den andens anerkendelse kommer vi i kontakt med os selv og med den anden. Vores behov for anerkendelse er grundlæggende, og i dette kapitel knyttes anerkendelse direkte sammen med kærlighed og lægger afstand til, hvad jeg betegner som anerkendelsestrenden, der samlet set står i risiko for at hæmme menneskers nødvendige kritiske sans og bidrage til, at mennesker taler sig væk fra sig selv. Til sidst i kapitlet redegør jeg kort for forskellige fagtraditioners forståelse af anerkendelse. Kapitel 9, Dem og os eller mødet mellem mennesker, redegør for, hvordan kategoriseringen dem og os er en menneskelig tilbøjelighed, der stimulerer vores sociale identitet, men hæmmer vores åbenhed over for andre mennesker. På den ene side giver det tryghed at være ligesom nogle (os), på den anden side kan det bidrage til udvikling af fjendebilleder og stigmatisering af de andre (dem), som vi oplever at adskille os markant fra. I professionelle hjælperelationer er dem og os -kategoriseringen værd at vise opmærksomhed, for der er tale om en grundform, der kan forhindre os i at møde det andet menneske åbent og anerkendende. Når der sker et møde mellem mennesker, kan dem og os -kategoriseringen overskrides spontant. Det viser blandt andet Martin Buber og Emanuel Levinas, der på hver deres måde har analyseret mødet mellem mennesker og forholdet til den anden. I dette kapitel inddrages Bubers skelnen mellem jeg-det-relationen og jeg-du-relationen, og Levinas radikale forståelse af mødet med den andens ansigt inddrages som filosofisk underbygning af betydningen af det menneskelige møde. Hos

24 24 Professionelle relationer Levinas er det tale om et møde med den helt anden, der som individ er unik, og hverken kan kategoriseres eller forudsiges. Et møde mellem mennesker er noget, der sker her og nu i tiden i øjeblikket. Afslutningsvis inddrager jeg Daniel N. Sterns analyse af forskellige niveauer af interpersonelle samspil, som han betegner som det nuværende øjeblik, nu-øjeblik og mødeøjeblik. At være til stede i et mødeøjeblik kan betyde forandring i vores tavse relationelle viden. Den professionelles måde at være til stede på har afgørende betydning for, om det kan ske. Schibbyes forståelse af undren i dialoger indgår som perspektiv på Sterns analyser. Kapitel 10, Adskilte og forbundne, retter fokus mod spejlneuroner, altercentrisk delagtighed, intersubjektivitet og empati. I samspil og relationer er vi både adskilte og forbundne. Vi er til stede som individualitet, og samtidig skaber vi gensidigt hinandens forudsætninger for tilstedeværelse og bidrag i samspillet. Vores gensidige forbindelse og påvirkning kommer til udtryk i kommunikation med ord, men den kommer også til udtryk uden om verbalsproget på forskellige måder. Det kan begreber som spejlneuroner, altercentrisk delagtighed, intersubjektivitet og empati vise. Der er tale om begreber, der griber vores oplevelser af kontakt eller ikke-kontakt med andre mennesker. Det kan være vanskeligt at redegøre for med ord, men kontakt og forbindelse med andre mennesker kan mærkes, og det kan mærkes, når det er fraværende. Med de nævnte begreber kan almenmenneskelige erfaringer flyttes ind i et vidensparadigme og vise, hvordan den nonverbale forbindelse udgør fundamentet for relationen, også i professionelle hjælperelationer. I kapitel 11, Den professionelles forventninger og livsindstilling, retter jeg opmærksomheden mod, hvad den professionelles perspektiv og forventninger betyder for den hjælpsøgende. De øvrige kapitler har haft som grundpræmis, at den hjælpsøgendes forestillings- og oplevelsesverden må være i fokus i det relationelle, og den professionelles bidrag må være afstemt herefter, må kunne vige og sættes i parentes for en tid afhængigt af, hvilken hjælpeprofession

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Følelser og mentaliserende samspil

Følelser og mentaliserende samspil Følelser og mentaliserende samspil ISAAC konference 2014, cand. mag. i musikterapi og psykologi Hvad er mentaliserende samspil Udvikling af følelsesmæssige og sociale kompetencer Følelsesmæssig stimulation

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Pædagogisk kvalitet i det relationelle miljø i daginstitutionen. Lektor, Cand. Psych. Grethe Kragh-Müller

Pædagogisk kvalitet i det relationelle miljø i daginstitutionen. Lektor, Cand. Psych. Grethe Kragh-Müller Pædagogisk kvalitet i det relationelle miljø i daginstitutionen Lektor, Cand. Psych. Grethe Kragh-Müller KIDS kvalitet i daginstitutioner Socio kulturel udviklingspsykologi Mennesket fødes ind i en konkret,

Læs mere

Sygeplejefaglige problemstillinger

Sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,

Læs mere

Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere

Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere Beskæftigelsesfaggruppen i Dansk Socialrådgiverforening Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere Erhvervspsykolog Michael R. Danielsen Program Sygdomsforståelse Hvad indebærer

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V

T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V - T r i v s e l i m e d a r b e j d e r n e s a r b e j d s l i v T e m a Generelle afgørende faktorer i arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø Relationskompetence

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

KLASSELEDELSE Nye forståelser og handlemuligheder

KLASSELEDELSE Nye forståelser og handlemuligheder KLASSELEDELSE Nye forståelser og handlemuligheder KLASSELEDELSE. Nye forståelser og handlemuligheder Elsebeth Jensen, Ole Løw og bidragyderne 2009 Akademisk Forlag, København et forlag under Lindhardt

Læs mere

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Præsentation Den røde tråd Kernen i mit arbejde Dynamiske samspilsprocesser Relationer Integritet procesbevidsthed og udvikling www.broeng.dk

Læs mere

Terapeut-åbenhed TERAPEUT-KLIENT RELATIONEN

Terapeut-åbenhed TERAPEUT-KLIENT RELATIONEN Af Gerda Rasmussen Familie- og psykoterapeut MPF Underviser og konsulent Dansk Familieterapeutisk Institut Denne artikel har været bragt i Psykoterapeuten nr. 3, 2010 Terapeut-åbenhed Vi bliver et selv

Læs mere

Når tilknytningen svigter! 1

Når tilknytningen svigter! 1 1 Når tilknytningen svigter! 1 Mennesker i alle aldre synes at være mest lykkelige og bedst i stand til at udvikle deres talenter, når de lever i den trygge forvisning om, at de har en eller flere personer

Læs mere

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen PÆDAGOGISK REFERENCERAMME Handicapafdelingen Februar 2009 Pædagogisk referenceramme for Handicapafdelingen i Frederikshavn Kommune Serviceloven som rammesættende udgangspunkt Handicapafdelingens pædagogiske

Læs mere

Uddannelse til Eksistentiel Dynamisk Psykoterapeut

Uddannelse til Eksistentiel Dynamisk Psykoterapeut Uddannelse til Eksistentiel Dynamisk Psykoterapeut Eksistentiel dynamisk psykoterapi bygger på eksistensfilosofien og henter således inspiration hos tænkere som Søren Kierkegaard, Martin Heidegger, Jean-

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Pædagogisk relationsarbejde

Pædagogisk relationsarbejde Det ved vi om Pædagogisk relationsarbejde Af Anne Linder Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl............................................ 5 Indledning........................................................................

Læs mere

Der er 3 niveauer for lytning:

Der er 3 niveauer for lytning: Aktiv lytning Aktiv lytning betyder at du som coach har evnen til at lytte på et dybere niveau. Du opøver evnen til at lytte til det der ligger bag ved det, der bliver sagt eller det der ikke bliver sagt.

Læs mere

VISS.dk Videnscenter Skanderborg, Sølund Dyrehaven 10, Pavillon 3 8660 Skanderborg viss@skanderborg.dk telefon: 87948030

VISS.dk Videnscenter Skanderborg, Sølund Dyrehaven 10, Pavillon 3 8660 Skanderborg viss@skanderborg.dk telefon: 87948030 Kernen og masken på arbejdspladsen Hvor der er mennesker, er der følelser og stemninger - en atmosfære der afspejler, hvordan vi har det med hinanden. Atmosfæren kan være positiv, engageret, harmonisk

Læs mere

De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014

De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 INDHOLD Baggrund... 3 Grundlag... 3 Formål... 4 Sygeplejeetiske grundværdier... 5 Grundlæggende sygeplejeetiske principper...

Læs mere

Træneren som kommunikator og konfliktløser

Træneren som kommunikator og konfliktløser Træneren som kommunikator og konfliktløser En praktisk håndbog til dig, der fungerer som leder og rollemodel i Silkeborg IF. Udarbejdet af Eddie Kragelund Børnekonsulent Silkeborg IF Med det formål, at

Læs mere

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er mere fintfølende og indtryk opleves

Læs mere

Individ og Specialpædagogik CVU Storkøbenhavn Modul 74445 Uge 8-14, 2008. Vejleder Bente Maribo. Margit Houmøller

Individ og Specialpædagogik CVU Storkøbenhavn Modul 74445 Uge 8-14, 2008. Vejleder Bente Maribo. Margit Houmøller Individ og Specialpædagogik CVU Storkøbenhavn Modul 74445 Uge 8-14, 2008 Vejleder Bente Maribo Margit Houmøller Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Indledning 3 Problemformulering 3 Begrebsafklaring

Læs mere

SUPERVISION AF PERNILLE MATHILDE EKELØF

SUPERVISION AF PERNILLE MATHILDE EKELØF SUPERVISION AF PERNILLE MATHILDE EKELØF 18 PSYKOLOG NYT Nr. 3. 2007 ILLUSTRATIONER: LISBETH E. CHRISTENSEN Mærk dig selv brug dig selv Hvis en relationsorienteret tilgang til psykologarbejdet skal realiseres,

Læs mere

Sensitivitet - et problem eller en gave?

Sensitivitet - et problem eller en gave? Sensitivitet - et problem eller en gave? af Transformationskinesiolog og Livscoach Helle Bøving Mange mennesker - både voksne og børn - har nu til dags svært ved at trives i sammenhænge, Det betyder i

Læs mere

Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform

Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform 1 Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform Lisbjerg lokaldistrikts fælles pædagogiske platform udtrykker og afspejler integrativt et fælles menneskesyn og fælles grundforståelse af børns og unges

Læs mere

T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V

T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V - T r i v s e l i m e d a r b e j d e r n e s a r b e j d s l i v Program 21. og 22. november 2012 -Trivsel i dit arbejdsliv trivsel i medarbejdernes arbejdsliv

Læs mere

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 INDHOLD Baggrund... 4 Grundlag... 4 Formål... 5 Sygeplejeetiske grundværdier... 6 Grundlæggende Sygeplejeetiske

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. Dag 1. kl. 16.30-18.00

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. Dag 1. kl. 16.30-18.00 INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD Dag 1. kl. 16.30-18.00 FOKUS OMRÅDER I OPLÆGGET Afklaring af vigtige begreber Teorien bag mentaliseringsbegrebet Udvikling af mentaliseringsevnen Mentaliseringssvigt

Læs mere

haft en traumatisk barndom og ungdom.

haft en traumatisk barndom og ungdom. 8 si brochureny:layout 1 06/03/14 14.43 Page 2 Helhedsorienteret misbrugsbehandling for psykisk og socialt udsatte mennesker Traumeterapi i KKUC er et ambulant psykodynamisk behandlingstilbud til voksne

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY

DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY Empati»( ) evnen til at drage slutninger om mentale tilstande hos en selv og andre» (Rutherford et al., 2010). Adskiller os fra alle

Læs mere

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt - må du se min Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt Vi taler alt for meget om at fjerne og usynliggøre eksisterende og uopløselig magt og for lidt om, at gøre g magten synlig og derved

Læs mere

INTENSIVT KURSUS I PROCESLEDELSE 2013, HOLD 10

INTENSIVT KURSUS I PROCESLEDELSE 2013, HOLD 10 1 INTENSIVT KURSUS I PROCESLEDELSE 2013, HOLD 10 Fire dage fra 5. september til 2. oktober 2013 Kursusleder: Per Krull Undervisning og træning i: Procesdesign og ledelse Systemisk teori, -tænkning og -ledelse

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Klinisk psykologi, seminarhold incl. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 25. oktober 2011 Eksamensnummer: 138 25. oktober 2011 Side 1 af 5 1) Beskriv og diskuter (med

Læs mere

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Uddannelsen Ressourcedetektiv Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Under den overskrift har P-Huset nu fornøjelsen af at

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Nærvær og empati i pædagogisk praksis (mindfulness) - Pædagogisk konsulent Line Maxen, CFU, Sjælland - Pædagogkonferencen - den 1.

Nærvær og empati i pædagogisk praksis (mindfulness) - Pædagogisk konsulent Line Maxen, CFU, Sjælland - Pædagogkonferencen - den 1. Nærvær og empati i pædagogisk praksis (mindfulness) - Pædagogisk konsulent Line Maxen, CFU, Sjælland - Pædagogkonferencen - den 1. oktober 2015 Program: Velkommen og øvelsen Pusterummet Introduktion til

Læs mere

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder - om at bruge Empatisk Lytning som leder, coach og terapeut Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk De fleste

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Temadag for kliniske undervisere

Temadag for kliniske undervisere Temadag for kliniske undervisere Navn: Hans Henrik Kleinert Uddannet: Psykoterapeut MPF Specialfysioterapeut Faktabox: Født 1953 Fysioterapeut 1977 Psykologistudie 1980-1985 Psykoterapeut 2000 Supervisor

Læs mere

Helhedssyn og det tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet

Helhedssyn og det tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet Integrationsfaggruppen inviterer til konference og generalforsamling 22. marts 2010. Den tværfaglige integrationsindsats Overvejelser

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Frivilligt arbejde i en velfærdsstat under pres. Dansk Flygtningehjælp 29.September 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School

Frivilligt arbejde i en velfærdsstat under pres. Dansk Flygtningehjælp 29.September 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School Frivilligt arbejde i en velfærdsstat under pres Dansk Flygtningehjælp 29.September 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School Fra velfærdsstat til velfærdssamfund Velfærdsmiks Velfærdspluralisme Big

Læs mere

Indledning Vidensformer

Indledning Vidensformer Indledning Professionelt arbejde med mennesker er et offentligt anliggende. At være eksempelvis pædagog, lærer, sygeplejerske, socialrådgiver eller jordemoder af profession indebærer af samme grund en

Læs mere

AUTENTISK LEDERSKAB. Om at møde dig selv, bruge dig selv og udfolde dit fulde potentiale som leder og menneske

AUTENTISK LEDERSKAB. Om at møde dig selv, bruge dig selv og udfolde dit fulde potentiale som leder og menneske AUTENTISK Et intensivt udviklingsforløb for ledere, der ønsker at fordybe og forstærke deres autentiske lederskab. Om at møde dig selv, bruge dig selv og udfolde dit fulde potentiale som leder og menneske

Læs mere

At bygge et hus. I Psykologisk FAMILY DYNAMICS AF FINN WESTH OG KIRSTEN DIERNISSE

At bygge et hus. I Psykologisk FAMILY DYNAMICS AF FINN WESTH OG KIRSTEN DIERNISSE FAMILY DYNAMICS AF FINN WESTH OG KIRSTEN DIERNISSE Om et forebyggende familiebehandlingsprojekt til alle med ondt i familien. Det baserer sig på familiens medejerskab til sin egen udvikling og på familiens

Læs mere

Der findes børn i skolerne, der er særligt sensitive.

Der findes børn i skolerne, der er særligt sensitive. april 2013 Der findes børn i skolerne, der er særligt sensitive. Du kender dem i skolen... Det er de elever, som vi i fortvivlelsens øjeblik kalder sårbare, nærtagende, sarte, langsomme, arrogante eller

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Anerkendende arbejde i skoler

Anerkendende arbejde i skoler Anerkendende arbejde i skoler E lspeth McAdam Pete r Lang Anerkendende arbejde i skoler At skabe fælles trivsel På dansk ved René Kristensen Anerkendende arbejde i skoler At skabe fælles trivsel Af Elspeth

Læs mere

Aktiv deltagelsesrapport Person- og klientcentreret terapi

Aktiv deltagelsesrapport Person- og klientcentreret terapi Aktiv deltagelsesrapport Person- og klientcentreret terapi Modul 5B Intervention i et pædagogisk psykologisk perspektiv Januar 2008 11.983 anslag Gitte Holst Larsen (gl)1372685 Indholdsfortegnelse Modul

Læs mere

OVERSIGT MODUL 1 - Fundament Styrke, selvtillid, tro på sig selv. Forståelse, indsigt, accept og kærlighed til sig selv. Grundlæggende modul.

OVERSIGT MODUL 1 - Fundament Styrke, selvtillid, tro på sig selv. Forståelse, indsigt, accept og kærlighed til sig selv. Grundlæggende modul. FAG Yoga FAGFORMÅL (OVERORDNET) Gennem yogaundervisning med fokus på relevante temaer vil eleverne arbejde med deres forhold til sig selv, andre og det omkringliggende samfund. De vil arbejde med deres

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 3 Giv feedback Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Lær at give fedback... 4 Konstruktiv feedback... 5 Konstruktiv feedback i praksis... 6 Selv iagttagelserne er komplicerede...

Læs mere

Referat fra seminar Sensitive Fordele i København den 9. maj 2015

Referat fra seminar Sensitive Fordele i København den 9. maj 2015 Referat fra seminar Sensitive Fordele i København den 9. maj 2015 med Elaine Aron og Lise og Martin August Bestyrelsen i HSP foreningen var blandt de 500 deltagere i seminaret. Oplæg med Elaine Aron Hovedemnet

Læs mere

SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED. Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60

SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED. Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60 SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60 SÆRLIGT SENSITIVE Biologisk forskel i nervesystemet. Har et mere følsomt nervesystem. Stimuli, indtryk

Læs mere

Professionernes nye roller og arbejdsvilkår i nutidens coachende velfærdsstat

Professionernes nye roller og arbejdsvilkår i nutidens coachende velfærdsstat Professionernes nye roller og arbejdsvilkår i nutidens coachende velfærdsstat Ved Nanna Mik-Meyer, professor (mso), Institut for Organisation, Copenhagen Business School Mit afsæt: uddannelsesmæssigt,

Læs mere

03-03-2013. PROGRAM Gentofte den 6. og 7. marts 2013. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 6.

03-03-2013. PROGRAM Gentofte den 6. og 7. marts 2013. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 6. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 6. marts 2013 I rusens konsekvens-skygge hvordan træde ud? Det er kun den, der drikker/tager rusmidler, der har ansvar for at

Læs mere

Relationsarbejde og Børns Kompetenceudvikling. v/ Pædagogisk Konsulent Marianna Egebrønd Mariagerfjord Kommune.

Relationsarbejde og Børns Kompetenceudvikling. v/ Pædagogisk Konsulent Marianna Egebrønd Mariagerfjord Kommune. Relationsarbejde og Børns Kompetenceudvikling. v/ Pædagogisk Konsulent Marianna Egebrønd Mariagerfjord Kommune. Grundlæggende holdning Alle børn har ressourcer og udviklingspotentialer Kompetencer udvikles

Læs mere

Kommunikation og forældresamarbejde

Kommunikation og forældresamarbejde Kommunikation og forældresamarbejde Generelt - Form - Tidsforløbet (Claus og Susanne melder datoer ud, når de er endelige) - Indhold - mere redskabsorienteret - Læringsteoretiske tilgange 1. Refleksiv

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

rolle og redskaber Psykologens

rolle og redskaber Psykologens Psykologens rolle og redskaber Organisationspsykologernes force er den teoretiske forankring. den platform, der giver redskaberne liv og mening, og som gør, at de kan forvalte redskabsbrugen både effektivt

Læs mere

GRUNDSYN PÅ MENNESKER OG TERAPI

GRUNDSYN PÅ MENNESKER OG TERAPI Af Ruth Hansen Cand.psych., specialist i psykoterapi og supervision, MPF Direktør og partner, Dansk Familieterapeutisk Institut Når vi arbejder med familie- og psykoterapi, forholder vi os til, hvordan

Læs mere

PROCESLEDER / KONSULENT

PROCESLEDER / KONSULENT PROCESLEDER / KONSULENT UDFYLDER KRAVENE DOL & DIL / 10 ECTS For tilmelding eller yderligere BLIV PROCESKONSULENT MED KANT OG TEORETISK BALLAST Bliv klædt på til udvikling, fascilitering og evaluering

Læs mere

NFH MAJ 2013 DEN TRAUMATISEREDE PATIENT NÅR PSYKEN ER MODSPILLER ERHVERVSPSYKOLOG MICHAEL R. DANIELSEN MRD@PSYKIATRIFONDEN.DK

NFH MAJ 2013 DEN TRAUMATISEREDE PATIENT NÅR PSYKEN ER MODSPILLER ERHVERVSPSYKOLOG MICHAEL R. DANIELSEN MRD@PSYKIATRIFONDEN.DK 30.04.2013 1 NFH DEN TRAUMATISEREDE PATIENT NÅR PSYKEN ER MODSPILLER MAJ 2013 ERHVERVSPSYKOLOG MICHAEL R. DANIELSEN MRD@PSYKIATRIFONDEN.DK PROGRAM Velkommen og ønsker? Om psykisk sårbarhed Det sårbare

Læs mere

Evidens i socialpædagogisk arbejde

Evidens i socialpædagogisk arbejde Evidens i socialpædagogisk arbejde Om virkningen af den pædagogiske indsats Om Evidens og socialpædagogik Evidens på feltets præmisser en dugfrisk illustration fra forskning i det socialpædagogiske felt

Læs mere

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Du og jeg, Alfred Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Inklusiv praksis i et individuelt perspektiv Modul 2 Ballerup Kommune Professionshøjskolen UCC Modul 113135, Foråret 2011 Vejleder Martin Kirkegaard

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

med relationsbehandling i praksis, med udgangspunkt i den 2-årige 2 relationsbehandleruddannelse?

med relationsbehandling i praksis, med udgangspunkt i den 2-årige 2 relationsbehandleruddannelse? 15. December 2011. Temadag for specialuddannede psykiatriske sygeplejersker. Hvordan arbejdes der i Sønderjylland med relationsbehandling i praksis, med udgangspunkt i den 2-årige 2 relationsbehandleruddannelse?

Læs mere

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster Artwork by Ruth Crone Foster Jeg kan Jeg kan Vores psykologiske kapacitet afhænger bl.a. af vores tro på egen formåen. Hvis ikke vi er i besiddelse af denne følelse af at kunne risikerer vi ikke at kunne

Læs mere

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet Pædagogisk læreplan for Kastanjehuset Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Mål At barnet udvikler sig på samtlige udviklingsområder. At barnet udvikler selvfølelse, selvværd og selvtillid. Får bevidsthed

Læs mere

ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan

ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan Personlige mål Afdækning Praktik Kompetencebevis Sociale mål Personlige data Faglige mål Indhold Forord... 4 Materialets idégrundlag... 4

Læs mere

MATCH-projektet NOVO Nordisk CMUK

MATCH-projektet NOVO Nordisk CMUK MATCH-projektet NOVO Nordisk CMUK Kursus i mentorskab, interkulturel kommunikation og konfliktløsning Modul 2 August 2010 DAG 1 Mette Lindgren Helde/Bjarne Solberg CENTER FOR KONFLIKTLØSNING/MINDLIFT WWW.KONFLIKTLOESNING.DK/WWW.HELDE.DK/

Læs mere

Stress, vold og trusler: En giftig cocktail

Stress, vold og trusler: En giftig cocktail Stress, vold og trusler: En giftig cocktail v. Kasper Kock Pædagogisk vejleder/ afdelingsleder & Michael Harboe Specialpædagogisk konsulent/ projektleder Begge Atlass & Studio III instruktører Emner Præsentation

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Med mennesket i centrum - Fire værdier, der skal drive vores arbejde i Region Hovedstadens Psykiatri Kære medarbejder og ledere Her er vores nye værdigrundlag,

Læs mere

Styrk de særligt sensitive børn

Styrk de særligt sensitive børn Styrk de særligt sensitive børn Særligt sensitive børn er på godt og ondt mere påvirkede af det omgivende miljø. De er blandt de mest fagligt og socialt stærke børn, når de trives i et miljø. Men føler

Læs mere

Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Mentalisering og udvikling af evnen til at kende og regulere følelser. FADD Årsmøde 2010

Mentalisering og udvikling af evnen til at kende og regulere følelser. FADD Årsmøde 2010 Mentalisering og udvikling af evnen til at kende og regulere følelser FADD Årsmøde 2010 Mentalisering: Fokus på mentale tilstande hos en selv og hos andre, især i forbindelse med forklaring af adfærd Praksis

Læs mere

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Kommunikation er den udvekslingsproces, som foregår mellem to eller flere personer. Når flere mennesker er sammen vil der altid være tale om en kommunikationsproces,

Læs mere

Mindful Self-Compassion

Mindful Self-Compassion Mindful Self-Compassion Trænes over 8 uger eller 5 intense dage Give yourself the attention you need, so you don t need so much attention - Chris Germer MINDFUL SELF-COMPASSION Det originale Mindful Self-Compassion

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Læreplan for Skørbæk-Ejdrup Naturbørnehave

Læreplan for Skørbæk-Ejdrup Naturbørnehave Læreplan for Skørbæk-Ejdrup Naturbørnehave Med naturen som børnehavens særpræg og idegrundlag er det primære for os at skabe læring i områdets dejlige og alsidige natur. 1 Barnets alsidige personlige udvikling

Læs mere

Bachelormodul i Psykologi E13

Bachelormodul i Psykologi E13 - 47647-47568 - 46519 Tegn: 109.730 Normalsider: 45,72 Indholdsfortegnelse 1. Resumé... 2 2. Indledning... 3 3.1. Relevans og erkendelsesinteresse... 4 3.2. Problemfelt... 5 3.3. Problemformulering...

Læs mere