LIS MØLLER PROFESSIONELLE RELATIONER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LIS MØLLER PROFESSIONELLE RELATIONER"

Transkript

1 LIS MØLLER PROFESSIONELLE RELATIONER AKADEMISK FORLAG

2

3 Professionelle relationer Lis Møller Akademisk Forlag

4 Professionelle relationer af Lis Møller 2014 Lis Møller og Akademisk Forlag, København et forlag under Lindhardt og Ringhof A/S, et selskab i Egmont Mekanisk, fotografisk, elektronisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele heraf er kun tilladt efter Copy-Dans regler. Forlagsredaktion: Lone Fredensborg Omslag: Lonnie Hamborg/Imperiet Foto af Lis Møller til omslag: Kenneth Ploug Tilrettelægning og sats: Tine Christoffersen, C-Grafik Tryk: Livonia Print 1.udgave, 1. oplag 2014 ISBN:

5 Og det tomme vender sit ansigt mod os og hvisker Jeg er ikke tom, jeg er åben Tomas Tranströmer 1989

6

7 Indhold Indledning 13 Bogens indhold 18 Eksempler fra praksis 25 Professionelle relationer en optakt 26 Individ og relation 29 Den hjælpsøgende det er dig og mig 31 Kapitel 1 Personlige kvaliteter og viden 35 Viden stimulerer kreativitet og indlevelse 38 At se bag om adfærd og opretholde åbenhed 39 At have viden er ikke at have en bestemt viden 41 Fordomme og forforståelser 45 Egne forforståelser 48 Specifik viden 49 Når faglige begreber dækker over manglende faglighed 50 Personfokusering og udgrænsning af viden 53 Det personlige og ændring i autoritetsopfattelse 54 Kapitel 2 Hvad er viden? 57 Evidensbaseret viden 57 Viden eller pseudoviden 59

8 8 Professionelle relationer Hverken skæbne eller frit valg 60 Relationer uden for familien 63 Evidens og menneskers forandringsprocesser 66 Hvad blev der af fordybelsen? 68 Erfaringsbaseret viden 70 Fra oplevelse til erfaring 73 Erfaringsudveksling 74 Erfaringsbaseret læring 76 Praksisfortællinger 76 Kapitel 3 Når viden ikke er bevidst 83 Tavs viden 84 Tavs viden i funktion 86 Hvordan ved vi at...? 88 Verbalsprogets grænser 89 Tavs viden og forforståelser 90 Tavs relationel viden 92 Hvordan ved vi i samspil at Udvikling af tavs relationel viden 97 Et er, hvad vi siger til hinanden, noget andet er Stilhed og tavs viden 100 Stilhed, støj og væren 101 Stilhed og small talk 103 Stilhed, pause og ord 104 Stilhed, støj og evidens 106 Kapitel 4 Ligeværd, asymmetri og det ubevidste i relationen 109 Asymmetriske relationer 110

9 Indhold 9 Overføring og modoverføring 114 Overføring 114 Modoverføring 117 Fortid og nutid vævet sammen 119 Overføring eller? 122 Overføring i et relationelt perspektiv 126 Relationelle forsvar 130 Projektiv identifikation 131 Omformning 135 Kapitel 5 Gode relationer og mentalisering 139 Relationer 141 Gode relationer 146 Den gode relations kendetegn 148 Relationelle kvaliteter i enkeltstående samspil 152 Relationer kan mærkes og mærker samspillet 153 Når samspil bliver til relationer 155 Relationsevne 160 Mentalisering 163 Vi kan ikke vide sikkert og vist 166 Implicit og eksplicit mentalisering 171 Når mentaliseringsevnen svigter 173 Mentaliseringsevne udvikles i relationer 176 Pesudomentalisering 178 Form og professionelle mulighedsrum 180 Når form og begrænsning giver mulighed 181 Kapitel 6 Privat og professionel det samme menneske 187

10 10 Professionelle relationer Privat, personlig, professionel eller hvad? 191 Det personlige nærvær 193 Personlig eller privat 195 Autenticitet 196 Sym- og antipatier 198 At være til stede som sig selv 199 Når det private bliver professionelt 201 Kapitel 7 Asymmetriens muligheder og smerter 207 Generalisering distancering og for ringe personlig involvering 210 Generaliseringens mulighed 213 Identifikation manglende afgrænsning og for privat involvering 215 Gensidighed at rumme egne fejltrin 217 Skam, skyld, ligeværd og subjektivitet 219 Skyld, magt og ansvar 221 Skam, værdighed og accept 223 Skam, skyld og selvbevidsthed 225 Den hjælpsøgende 227 Skyld og skam i hjælperelationen 230 Kapitel 8 Anerkendelse 235 Anerkendelse og professionelle relationer 238 At være anerkendende 243 Anerkendelse og kærlighed 244 Anerkendelse og enighed 247 Anerkendelsens delelementer 248

11 Indhold 11 Anerkendelsestrenden 249 Anerkendelse og kritik 251 Strategi og tab af subjektivitet 254 Hvad er det, vi taler om? 256 Kapitel 9 Dem og os eller mødet mellem mennesker 261 Jeg-Du og Jeg-Det 265 Den anden 266 Assimilation og kategorisering 269 Den helt anden forstyrrer hjemmets fred 270 Den andens ansigt 271 Vi mødes i øjeblikket 275 Nu-øjeblikket 276 Nuet kan ændre fortiden 278 Kapitel 10 Adskilte og forbundne 285 Spejlneuroner 286 Indre tilstande kan smitte 287 Altercentrisk delagtighed 289 Det sociale resonansrum 291 Intersubjektivitet 293 En vej til intersubjektivitet 295 Mødet på broen 301 Når vi ikke mødes 303 Empati 305 Empati, sympati og antipati 307 Empati hvad er det, vi taler om? 309 Det ydre er ikke det indre 310

12 12 Professionelle relationer I det godes tjeneste eller? 312 Den empatiske proces 313 Kan man have for megen empati? 315 Empati og affektiv afstemning 317 At indstille sig på en anden og lytte 318 At lytte 319 Kapitel 11 Den professionelles forventninger og livsindstilling 321 Positive forventninger og anerkendelse 322 Anerkendelse, positive forventninger og håb 323 Metode, person og relation 327 Selvobjekter 329 Et nødvendigt stillads 331 Hvorfra kommer vores forventninger? 332 Rosenthal-effekten 333 Placebo og nocebo 336 Den enes forventning vedrører den andens 338 Når komplekse processer forenkles 341 Primere 342 Mere-viden eller bedre-viden 346 Afslutning 349 Litteratur 353 Stikord 363

13 Indledning At være professionel stiller sig i modsætning til at være privat og være amatør, og at være professionel er ofte knyttet til en specifik uddannelse og profession. Set på denne måde er det enkelt at definere professionalisme. Det bliver langt mere komplekst, når det handler om professionelle relationer, hvor vores arbejde på mange forskellige måder kædes sammen med vores evne til at indgå i relationer med andre mennesker. Det drejer sig om områder, hvor den professionelles opgave er at bidrage til andre menneskers udvikling, læring, trivsel og sundhed. Her sker der en professionalisering af vores almenmenneskelige evne til at forbinde os med andre mennesker. En evne, der fra fødslen er afgørende for ethvert menneskes trivsel og overlevelse. Alt efter sammenhæng og hvordan det bliver sagt, kan det betyde noget helt forskelligt at tale om en person som meget professionel. Det kan betyde, at den professionelle opleves som vidende og med personlig integritet og lydhørhed, eller det kan betyde, at man oplever distance, kulde og forretningsmæssig fremtræden. Hvis vi derimod karakteriserer en anden som uprofessionel, er vi ikke i tvivl. Det er entydigt negativt, selv om også det kan bero på meget forskellige oplevelser. Typisk kan der være tale om oplevelser af den professionelle som uvidende, mentalt fraværende, uden overblik, efterladende, sjusket, med manglende distance til sin egen privathed, opfyldt af egne behov eller følelsesmæssigt overvældet og uafgrænset i forhold til den andens situation. Og uden øje for opgaven.

14 14 Professionelle relationer Når vi er i situationer, hvor vi af den ene eller anden grund har brug for professionel hjælp, vil den ofte opleves som ubrugelig, af og til grænsende til det krænkende, hvis den professionelle optræder bedrevidende og nedladende, distanceret og forretningsmæssig eller omvendt som følelsesmæssigt overvældet eller upassende psykologiserende og motivtolkende. Det gælder, uanset om man er barn eller voksen, og det gælder, uanset om behovet er ekstra støtte til fx skolearbejdet, hjælp ved sygdom, psykologisk rådgivning, psykoterapi, samtaler om vores børn i børnehaven eller samtaler med professionelle på plejehjemmet, hvor vores gamle bor. Den professionelles evne til at være personligt til stede afstemt efter situationen, opgaven og den andens behov og signaler er helt afgørende for kvaliteten af samspillet. Alligevel associeres professionalisme oftest umiddelbart til fænomener som viden, neutralitet, overblik og distance og sjældnere til medmenneskelighed, anerkendelse, indlevelse, nærhed og følsomhed. Denne umiddelbare forståelse kommer også til udtryk i professionelle hjælperes kollegiale erfaringsudveksling, hvor formuleringer som: Nu er det på tide, vi bliver mere professionelle typisk dækker over behov for distance eller overholdelse af regler og færre individuelle hensyn snarere end mobilisering af mere indlevelse, nærhed, individuelle hensyn og større opmærksomhed på det specifikke i den konkrete situation. Indlevelse, nærhed og individuelle hensyn er menneskelige kvaliteter, vi umiddelbart forbinder med private relationer og vores individuelle personlighed, og når de skal forbindes med professionalisme, udfordres vores evne til at adskille det personlige fra det private. Imidlertid er det personlige nærvær og den personlige involvering og vurdering det grundstof, menneskelige relationer er gjort af, og på den måde afgørende også i de professionelle relationer. Professionelle relationer kan have mange former og udtryk. Der er tale om interpersonelle oplevelser og forbindelser, der hele tiden unddrager sig endelig definering. Jeg har skrevet bogen for at inspirere og bidrage til afklaring og udvikling af en professionel måde

15 Indledning 15 at være til stede på i samspil og relationer, hvor forskellige former for viden og menneskelige kvaliteter er integrerede. Det stiller sig i modsætning til forståelser af relationens betydning som løsrevet fra betydningen af viden. På den måde er bogen også et bidrag til en integreret forståelse af betydningen af fagspecifik viden og personlige kvaliteter. I velfungerende professionelle relationer styrker de to sider gensidigt hinanden. Professionalisme i relationer forudsætter integration, og god professionalisme er at have viden og løbende tilegne sig viden og fastholde åbenhed og bevidsthed om, at det enkelte menneske altid er særligt og aldrig helt passer ind i teoretiske forestillinger, statistikker og undersøgelsesresultater. Både teoretisk og empirisk viden og vores erfaringsbaserede viden er nødvendig for, at vi kan forholde os professionelt til andre mennesker. Det gennemgående spørgsmål i bogen er, hvad det vil sige at være til stede i relationer med andre mennesker, hvor den ene (den professionelle) har det som sit erhverv at bidrage til den andens trivsel, udvikling, læring og sundhed. I alle de relationer, vi indgår i, uanset om det er med børn, unge, voksne eller gamle, aktiveres grundlæggende menneskelige kvaliteter og personlighedstræk, udviklet og afstemt i vores individuelle socialisering. Det gælder også i de professionelle relationer, hvor det særlige er, at den ene har det som sit erhverv at være til stede i samspil på en måde, så fokus er rettet mod, hvad der gavner den anden, og mod den opgave, den professionelle har. At kunne være personligt til stede under den betingelse er lettere sagt end gjort, for i ethvert professionelt samspil påvirkes vi af den andens bidrag, af samspillets dynamik, af vores forforståelser, vores indre tilstande, vores egne behov og af vores specifikke faglige viden. Og den professionelle påvirkes af de rammer og vilkår, der er for indsatsen. På den måde er bogen en opfordring til den professionelle om også at rette søgelyset mod sig selv og sit eget bidrag i samspillet. Jeg benævner gennemgående den professionelle som hun. Der kunne hele vejen igennem lige så godt have stået han. Hvor jeg beskriver den professionelle i generelle vendinger, karakteriserer jeg

16 16 Professionelle relationer hende som hjælper, og de mennesker, hun er professionelt sammen med, som hjælpsøgende, og jeg karakteriserer typisk relationen som hjælperelation. Det er vanskeligt at finde overbegreber, og jeg har valgt disse, fordi der i enhver professionel relation er et aspekt af hjælp, uanset om det er relationen mellem børn og voksne i børnehaver og skoler, eller der er tale om samtaler med voksne, der måske har mere rådgivende karakter. At tale om hjælper og hjælpsøgende i relationen mellem pædagoger og børn, mellem lærere og børn eller mellem fx forældre og lærere svarer ikke til de betegnelser, vi almindeligvis bruger, men bogens sigte er bredt, så derfor har jeg valgt henholdsvis hjælper og hjælpsøgende som generel betegnelse for parterne i samspillet og relationen. Bogen henvender sig til alle, der har et professionelt ansvar i kontakten med andre mennesker. Det er ikke afgørende, hvilke mennesker den professionelle arbejder med, ligesom den specifikke hjælpeprofession heller ikke er afgørende. Der kan være tale om pædagoger, socialrådgivere, lærere og psykologer, ligesom der kan være tale om læger, sygeplejersker og andre, der, uanset deres uddannelsesmæssige baggrund, har det som en bærende del af deres profes sion at indgå i samspil og relation med andre mennesker. Ulla Holms (1995 og 2003) samlende betegnelse er professionelt hjælpearbejde, Per Fibæk Laursens (2003) menneskeprofessioner, og Morten Ejrnæs (2008) definerer gruppen som relationsprofessioner. Holms fokus er primært sundhedsvæsnet og hendes empiriske grundlag er læger, Laursen og Ejrnæs afgrænser gruppen uddannelsesmæssigt til at bestå af de mellemlange videregående professionsuddannelser. De nævnte professioner er selvsagt forskellige, og inden for hver af dem er der forskel på professionsidentitet og opgave, men der er også ligheder. Fælles for de professionelle er, at deres bidrag i samspil og relationer kan have afgørende betydning for andre menneskers liv. Fælles er, at deres professionalisme er sammensat af både generaliserbar viden i form af indsigt i teoretisk viden og specifikke undersøgelsesresultater, praksisviden, specifikke færdigheder og personlige kvali-

17 Indledning 17 teter. Alt sammen med forskellig vægtning og i forskellig udformning alt efter profession, specifik opgave og konkret situation. Fælles er også, at relationen er asymmetrisk, og at den kan aktivere stærke følelser som skyld og skam. At have med asymmetriens muligheder og smerter at gøre er en udfordring i enhver hjælperelation. Bogen kan derfor være relevant for enhver hjælpeprofession. Min forståelse af professionalisme i relationer kan i overordnede træk udpindes på følgende måde: At man har og vedvarende tilegner sig viden og relevante færdigheder, reflekterer over og forholder sig til egne og andre menneskers erfaringer, er personligt til stede, involverer sig og handler afstemt efter det andet menneske og opgaven. At man i praksis bestræber sig på at lade sig styre af det, der gavner den anden på kort og på langt sigt, og evner at lukke op for og være til stede i den kraft, der er i et møde mellem mennesker. At man er i stand til at indgå i samspil og relationer og bidrage afstemt efter det andet menneske og ens opgave og kan forholde sig til forskellige niveauer af menneskelig virkelighed. At man kontinuerligt udvikler og skærper sin evne til selvrefleksion og anerkendelse af andre menneskers oplevelsesverden. Bogen er struktureret, så den udfolder, analyserer og diskuterer de enkelte dele. Kapitlerne er tænkt som en sammenhængende helhed, men det er muligt at læse dem som selvstændige fremstillinger af specifikke temaer, og det er muligt at læse dem i en anden rækkefølge, end de er præsenteret i bogen. Som en del af bogens indledning og umiddelbart før kapitel 1 er afsnittet Professionelle relationer en optakt. Jeg kan anbefale læseren at begynde med det, uanset om man læser bogen i den rækkefølge, de enkelte kapitler er præsenteret, om man læser i en anden rækkefølge, eller blot læser udvalgte kapitler.

18 18 Professionelle relationer Bogens indhold I kapitel 1, Personlige kvaliteter og viden, diskuterer jeg, hvordan viden hænger sammen med personlige kvaliteter som empati, nærvær, rummelighed, kreativitet etc. Viden og personlige kvaliteter kan beskrives hver for sig, men i den professionelle hænger det sammen og udgør den enkeltes fagpersonlige fundament. Når den professionelle mangler viden, vil hun typisk også få problemer med at være personligt til stede i mødet med den hjælpsøgende, for hun vil blive mindre indlevende og kreativ og mere præget af fordomme og ureflekterede grundantagelser, der både kan basere sig på private holdninger og teoretiske klicheer. Manglende viden kan forhindre den professionelle i at se mening og sammenhæng i den hjælpsøgendes initiativer og reaktioner. Det hæmmer åbenhed og forståelse og derved også den professionelles evne til at reagere og handle passende. Viden bidrager til, at den professionelle forstår, at adfærd ofte er komplekst motiveret, og at vide også er at vide, at vi ikke kan vide sikkert og vist i forhold til den konkrete situation og det enkelte menneske. Kapitel 2, Hvad er viden? retter søgelyset mod forskellige former for viden, og i kapitlet argumenterer jeg for, at viden er afhængig af tid, af kontekst og af menneskers fortolkninger. Det gælder også såkaldt evidensbaseret viden. Det er et vilkår, at viden løbende forkastes eller modificeres, og at viden ikke er værdifri. Og det er et vilkår, at nogle former for viden kan sige noget om det generelle, men meget lidt om det specifikke og omvendt. Såkaldt gængs viden må løbende være genstand for refleksion, og som illustration af denne nødvendighed inddrager jeg begrebet social arv. Dets betydning er omdiskuteret, men den gængse anvendelse er et eksempel på, hvordan et fagligt begreb kan udvandes og i praksis anvendes ureflekteret til kategoriseringer, der ikke er dækning for, og bidrage til stigmatisering af de mennesker, det er den erklærede hensigt at hjælpe og støtte. I kapitlet diskuterer jeg også evidenstankens muligheder og begrænsninger. Den professionelles erfaringer og fortællinger er

19 Indledning 19 også viden og har afgørende betydning for praksis. Jeg præsenterer en model, der kan anvendes til at arbejde med praksisfortællinger. At arbejde med praksisfortællinger er at arbejde fænomenologisk. Det adskiller sig fra bestræbelser på at indfange og skildre en objektiv sandhed for i stedet at arbejde med de magtfulde selvfortællinger, der er aktive i vores praksis. Kapitel 3, Når viden ikke er bevidst, handler om den viden, vi har, som ikke er bevidst og sprogliggjort. Fokus er særligt rettet imod fænomenerne tavs viden og tavs relationel viden. Tavs viden har at gøre med viden, vi har, men ikke ved vi har, og med det vi kan, men ikke ved vi kan. Tavs relationel viden har at gøre med vores ikke bevidste viden om samspil og relationer mellem mennesker. Der er tale om viden, der er integreret i den professionelles måde at handle på og hendes måde at være til stede på. Størstedelen af vores viden om samspil og relationer er tavs, og uden denne form for viden ville vores bidrag i samspil med andre mennesker være uafstemt og kunstigt. Vores evne til at handle umiddelbart og direkte udgøres for en stor del af tavs viden, hvor erfaringer viser, at vi kan handle hensigtsmæssigt uden præcist at kunne redegøre for alle enkeltelementer i handlingen og tankerne bag. Vores tavse viden er imidlertid ikke uden udtryk, den kommer til syne i vores handlinger, kropssprog, tonefald og den kommunikation, der i øvrigt er mellem mennesker uden om verbalsproget. Til sidst i kapitlet belyses betydningen af stilhed. At stoppe op, være stille og lytte er forudsætningen for, at vi kan lade virkeligheden og andre mennesker gøre indtryk på os. Modsætningen til stilhed er ikke lyde, men den støj, der er uden for os og inden i os i form af tanker i øst og vest, informationsstrøm, fragmenterede krav og adspredende snak, som forhindrer os i at få tilstrækkelig god kontakt med os selv og andre mennesker. I kapitel 4, Ligeværd, asymmetri og det ubevidste i relationen, er grundopfattelsen, at vi i samspil gensidigt skaber hinandens forudsætninger samtidig med, at vi hver især er til stede som individ.

20 20 Professionelle relationer På den måde deler hjælper og hjælpsøgende vilkår: Ingen af dem er uafhængig af den andens bidrag. Ligesom parterne som menneske og individ er ligeværdige. Samtidig er ethvert professionelt samspil og enhver professionel relation asymmetrisk, og den professionelle har hovedansvaret for samspillets og relationens kvalitet. På den måde er hjælper og hjælpsøgende ikke ligestillet, selv om de som mennesker er ligeværdige. Den professionelle må kunne justere sine kontakt- og kommunikationsmønstre og være empatisk og anerkendende til stede, selv om den hjælpsøgende ikke er det. Det vil af og til være en udfordring for de fleste professionelle. I ethvert samspil og enhver relation vil vores bidrag have at gøre med vores individualitet, den anden, konteksten og den konkrete situation og med dynamikken i samspillet. Og både bevidste og ubevidste erfaringer og behov vil aktiveres. Vores ubevidste reaktioner og påvirkninger af hinanden kan være både en mulighed og en begrænsning, og kommunikationen af det ubevidste kan forstås og begrebsliggøres på forskellige måder. I kapitlet redegøres for fænomenet overføring/modoverføring, og der tages kritisk stilling til en traditionel forståelse af fænomenet, der i dette kapitel bliver forankret i en nyere relationel og interpersonel forståelse. Jeg præsenterer en række refleksionsspørgsmål, som professionelle direkte kan anvende i praksis. Til sidst i kapitlet præsenteres forskellige former for relationelle forsvar, der forstås som ubevidst kommunikation, den professionelle må være opmærksom på. Kapitel 5, Gode relationer og mentalisering, tager udgangspunkt i, at vi som mennesker er relationelle individer, og at relationen har substantiel betydning i hjælpearbejde. Forskellen mellem samspil og relationer defineres, og relationens særlige kendetegn udfoldes. Forskellige former for relationer præsenteres, og den gode relation defineres som den gode nok relation. Dens særlige kendetegn udfoldes, ligesom også kategorien bærende relation introduceres. Grundlæggende er det i kraft af menneskelige og medmenneskelige kvaliteter, at vores samspil kan udvikle sig til gode relationer også

21 Indledning 21 i professionelle sammenhænge hvilket ikke stiller sig i modsætning til den enkelte professions viden eller den enkelte professionelles viden. Begrebet relationsevne defineres og introduceres som et begreb, der er nærmere vores oplevelse og som en erstatning for relationskompetence. Vores relationsevne hænger snævert sammen med mentaliseringsevne, forstået på den måde, at uden en vis stabilitet og robusthed i vores mentaliseringsevne vil vi ikke kunne etablere og bidrage til vedligeholdelse af gode relationer. Fænomenet mentalisering og de forskellige former for præmentalisering og mentaliseringssvigt beskrives, og jeg giver en række eksempler på forskellige måder, mentaliseringssvigt kan komme til udtryk på. Til sidst i kapitlet belyser jeg forskellen mellem private og professionelle relationer, og den professionelle relations begrænsninger og særlige muligheder og styrker indkredses. I kapitel 6, Privat og professionel det samme menneske, diskuterer jeg forskellige opfattelser af skillelinjen mellem det private og det professionelle, og jeg argumenterer imod en opdeling mellem privat, personlig og professionel. At være professionel indebærer at være personligt til stede, og man er ikke nødvendigvis mere sig selv, når man er privat, end når man er professionel; men man er sig selv på forskellige måder. I begge sammenhænge kan man være mere eller mindre sig selv, og i hvilket omfang man oplever at være sig selv, har blandt andet at gøre med, om man er nærværende og autentisk tilstede. Professionelle relationer er i deres grundlag asymmetriske, og gode professionelle relationer er kendetegnet ved, at den ene (den professionelle) er der for den anden og retter sin opmærksomhed mod den anden. Den fælles opmærksomhed må vedrøre den hjælpsøgendes situation og behov. Det betyder ikke, at ethvert bidrag fra den professionelle om hendes eget liv er uprofessionelt eller uhensigtsmæssigt. Tværtimod kan det være kontakt- og tillidsskabende. Det afgørende er, hvorfor, hvornår og hvordan den professionelle inddrager sine egne erfaringer, og om det tjener den hjælpsøgende.

22 22 Professionelle relationer Kapitel 7, Asymmetriens muligheder og smerter, undersøger den asymmetriske relation nærmere. Den professionelles evne til at være til stede i en passende balance mellem distance og involvering, afstemt efter den anden, opgaven og situationen vil af og til udfordres. I kapitlet rettes fokus mod de generaliseringer, der kan skabe for stor distance, og også mod identifikation, der kan indebære uafgrænset involvering. Omvendt kan begge dele også være både kontakt- og relationsskabende. Hvornår der typisk sker det ene eller det andet, analyseres i kapitlet. Den asymmetriske relation og dette at være hjælpsøgende aktiverer ofte, bevidst eller ubevidst, følelser af skam og skyld, ligesom selve hjælperelationen, hvor den ene (den hjælpsøgende) viser mere af sig selv end den anden (hjælperen), er en situation, der har skam indbygget. Skam knytter sig til væren, skyld knytter sig til gøren, og begge følelser kan også aktiveres i den professionelle hjælper i forhold til hendes måde at være til stede på og i forhold til hendes handlinger eller mangel på samme. Der er tale om stærke følelser, der knytter sig til vores selvbevidsthed og til, at vi som mennesker er sociale og relationelle individer, der kan række ud over os selv. På den måde er der tale om nødvendige følelser, som det er vigtigt, at vi lærer at omgås, for de kan forvrænges, overvælde os, være ødelæggende og løsrevet fra realiteter. Når det sker, bliver der tale om indre tilstande, der hæmmer vores trivsel og udvikling og vores evne til at lære. Hjælperens evne til at omgås skyld og skam har betydning for hendes bidrag i samspillet og for den hjælpsøgendes mulighed for at få den hjælp, han eller hun har brug for. Hensigtsmæssige reaktionsmåder i forhold til skam og skyld belyses. I kapitel 8, Anerkendelse, præsenteres anerkendelse som hovedingrediensen i gode relationer. Men anerkendelse er et komplekst begreb, der forstås og bruges meget forskelligt. Det betyder også, at der er forskellige opfattelser af, hvad det vil sige at være anerkendende. Min forståelse af anerkendelse knytter sig direkte til Anne-Lise Løvlie Schibbyes. Anerkendelse er ifølge hende hverken en bestemt

23 Indledning 23 metode eller strategi. At være anerkendende er derimod en bestræbelse på at være åben for den andens oplevelsesverden og møde den anden med en nærværende, accepterende og respekterende indstilling samtidig med, at man ikke slipper taget i sin egen oplevelse. At blive mødt med anerkendelse er livet igennem afgørende for vores evne til at skelne mellem forskellige følelser og indre tilstande og for vores selvrefleksion og perspektivbevidsthed. På den måde er oplevelsen af at blive anerkendt styrkende for vores mentaliseringsevne. I kraft af den andens anerkendelse kommer vi i kontakt med os selv og med den anden. Vores behov for anerkendelse er grundlæggende, og i dette kapitel knyttes anerkendelse direkte sammen med kærlighed og lægger afstand til, hvad jeg betegner som anerkendelsestrenden, der samlet set står i risiko for at hæmme menneskers nødvendige kritiske sans og bidrage til, at mennesker taler sig væk fra sig selv. Til sidst i kapitlet redegør jeg kort for forskellige fagtraditioners forståelse af anerkendelse. Kapitel 9, Dem og os eller mødet mellem mennesker, redegør for, hvordan kategoriseringen dem og os er en menneskelig tilbøjelighed, der stimulerer vores sociale identitet, men hæmmer vores åbenhed over for andre mennesker. På den ene side giver det tryghed at være ligesom nogle (os), på den anden side kan det bidrage til udvikling af fjendebilleder og stigmatisering af de andre (dem), som vi oplever at adskille os markant fra. I professionelle hjælperelationer er dem og os -kategoriseringen værd at vise opmærksomhed, for der er tale om en grundform, der kan forhindre os i at møde det andet menneske åbent og anerkendende. Når der sker et møde mellem mennesker, kan dem og os -kategoriseringen overskrides spontant. Det viser blandt andet Martin Buber og Emanuel Levinas, der på hver deres måde har analyseret mødet mellem mennesker og forholdet til den anden. I dette kapitel inddrages Bubers skelnen mellem jeg-det-relationen og jeg-du-relationen, og Levinas radikale forståelse af mødet med den andens ansigt inddrages som filosofisk underbygning af betydningen af det menneskelige møde. Hos

24 24 Professionelle relationer Levinas er det tale om et møde med den helt anden, der som individ er unik, og hverken kan kategoriseres eller forudsiges. Et møde mellem mennesker er noget, der sker her og nu i tiden i øjeblikket. Afslutningsvis inddrager jeg Daniel N. Sterns analyse af forskellige niveauer af interpersonelle samspil, som han betegner som det nuværende øjeblik, nu-øjeblik og mødeøjeblik. At være til stede i et mødeøjeblik kan betyde forandring i vores tavse relationelle viden. Den professionelles måde at være til stede på har afgørende betydning for, om det kan ske. Schibbyes forståelse af undren i dialoger indgår som perspektiv på Sterns analyser. Kapitel 10, Adskilte og forbundne, retter fokus mod spejlneuroner, altercentrisk delagtighed, intersubjektivitet og empati. I samspil og relationer er vi både adskilte og forbundne. Vi er til stede som individualitet, og samtidig skaber vi gensidigt hinandens forudsætninger for tilstedeværelse og bidrag i samspillet. Vores gensidige forbindelse og påvirkning kommer til udtryk i kommunikation med ord, men den kommer også til udtryk uden om verbalsproget på forskellige måder. Det kan begreber som spejlneuroner, altercentrisk delagtighed, intersubjektivitet og empati vise. Der er tale om begreber, der griber vores oplevelser af kontakt eller ikke-kontakt med andre mennesker. Det kan være vanskeligt at redegøre for med ord, men kontakt og forbindelse med andre mennesker kan mærkes, og det kan mærkes, når det er fraværende. Med de nævnte begreber kan almenmenneskelige erfaringer flyttes ind i et vidensparadigme og vise, hvordan den nonverbale forbindelse udgør fundamentet for relationen, også i professionelle hjælperelationer. I kapitel 11, Den professionelles forventninger og livsindstilling, retter jeg opmærksomheden mod, hvad den professionelles perspektiv og forventninger betyder for den hjælpsøgende. De øvrige kapitler har haft som grundpræmis, at den hjælpsøgendes forestillings- og oplevelsesverden må være i fokus i det relationelle, og den professionelles bidrag må være afstemt herefter, må kunne vige og sættes i parentes for en tid afhængigt af, hvilken hjælpeprofession

INDLEDNING 7. Anerkendelse er en grundlæggende indstilling 21 Anerkendelse og forskellighed 29 Anerkendelsens ingredienser 32

INDLEDNING 7. Anerkendelse er en grundlæggende indstilling 21 Anerkendelse og forskellighed 29 Anerkendelsens ingredienser 32 INDHOLD INDLEDNING 7 1. Kapitel ANERKENDELSE 17 Anerkendelse er en grundlæggende indstilling 21 Anerkendelse og forskellighed 29 Anerkendelsens ingredienser 32 2. Kapitel ANERKENDELSE, SAMSPIL OG RELATIONER

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Følelser og mentaliserende samspil

Følelser og mentaliserende samspil Følelser og mentaliserende samspil ISAAC konference 2014, cand. mag. i musikterapi og psykologi Hvad er mentaliserende samspil Udvikling af følelsesmæssige og sociale kompetencer Følelsesmæssig stimulation

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Unni Lind og Thomas Gregersen. Blommen i ægget. Børns trivsel i daginstitutionen

Unni Lind og Thomas Gregersen. Blommen i ægget. Børns trivsel i daginstitutionen Unni Lind og Thomas Gregersen Blommen i ægget Børns trivsel i daginstitutionen Unni Lind og Thomas Gregersen Blommen i ægget Børns trivsel i daginstitutionen 1. udgave, 1. oplag, 2010 2010 Dafolo Forlag

Læs mere

I sku bare ha set mig!

I sku bare ha set mig! I sku bare ha set mig! Aksel Rask og Rikke Yde Tordrup (red.) I sku bare ha set mig Akademisk Forlag I sku bare ha set mig Daniel N. Stern og specialpædagogik 27 fortællinger fra en døgninstitution Af

Læs mere

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning Slide 1 Paradigmer i konfliktløsning Kilde: Vibeke Vindeløv, Københavns Universitet Slide 2 Grundantagelser En forståelse for konflikter som et livsvilkår En tillid til at parterne bedst selv ved, hvad

Læs mere

Nye horisonter i socialt arbejde En refleksionsteori

Nye horisonter i socialt arbejde En refleksionsteori Nye horisonter i socialt arbejde En refleksionsteori Nye horisonter til tryk.indd 1 25-11-2009 18:26:53 Nye horisonter til tryk.indd 2 25-11-2009 18:26:54 Maria Appel Nissen NYE HORISONTER I SOCIALT ARBEJDE

Læs mere

Det uløste læringsbehov

Det uløste læringsbehov Læringsrummet et behov og en nødvendighed Hvordan kan ledere og medarbejdere i en myndighedsafdeling udvikle et læringsmiljø hvor det er muligt for medarbejderne at skabe den nødvendige arbejdsrelaterede

Læs mere

Det gode forældresamarbejde. - med afsæt i Hjernen & Hjertet

Det gode forældresamarbejde. - med afsæt i Hjernen & Hjertet Det gode forældresamarbejde - med afsæt i Hjernen & Hjertet Kl. 08.00 Velkomst - Tjek ind: Præsentation af underviser og deltagere - Erfaringer med Hjernen & Hjertet indtil nu... Kl. 08.20 Oplæg v/ Inge

Læs mere

Pædagogisk kvalitet i det relationelle miljø i daginstitutionen. Lektor, Cand. Psych. Grethe Kragh-Müller

Pædagogisk kvalitet i det relationelle miljø i daginstitutionen. Lektor, Cand. Psych. Grethe Kragh-Müller Pædagogisk kvalitet i det relationelle miljø i daginstitutionen Lektor, Cand. Psych. Grethe Kragh-Müller KIDS kvalitet i daginstitutioner Socio kulturel udviklingspsykologi Mennesket fødes ind i en konkret,

Læs mere

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag Sociale kompetencer Barnets sociale kompetencer udvikles, når barnet oplever sig selv som betydningsfuldt for fællesskabet, kan samarbejde og indgå i fællesskaber. Oplevelse af tryghed og tillid i relation

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Metoder til refleksion:

Metoder til refleksion: Metoder til refleksion: 1. Dagbogsskrivning En metode til at opøve fortrolighed med at skrive om sygepleje, hvor den kliniske vejleder ikke giver skriftlig feedback Dagbogsskrivning er en metode, hvor

Læs mere

KLASSELEDELSE Nye forståelser og handlemuligheder

KLASSELEDELSE Nye forståelser og handlemuligheder KLASSELEDELSE Nye forståelser og handlemuligheder KLASSELEDELSE. Nye forståelser og handlemuligheder Elsebeth Jensen, Ole Løw og bidragyderne 2009 Akademisk Forlag, København et forlag under Lindhardt

Læs mere

Supervisoruddannelse på DFTI

Supervisoruddannelse på DFTI af Peter Mortensen Aut. cand.psych. og familieterapeut, MPF Direktør og partner, DFTI Supervisoruddannelse på DFTI Supervision er et fagområde, som gennem mere end 100 år har vist sig nyttigt til varetagelse

Læs mere

Det gode forældresamarbejde. - med afsæt i Hjernen & Hjertet

Det gode forældresamarbejde. - med afsæt i Hjernen & Hjertet Det gode forældresamarbejde - med afsæt i Hjernen & Hjertet Kl. 08.00 Velkomst - Tjek ind: Præsentation af underviser og deltagere - Erfaringer med Hjernen & Hjertet indtil nu... Kl. 08.20 Oplæg v/ Inge

Læs mere

Inklusion i klubben. Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst

Inklusion i klubben. Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst Det vil jeg komme ind på Definition af begrebet inklusion Inklusion i en fritidskontekst Fordele ved en inkluderende tilgang Arbejdspunkter i en

Læs mere

ALEN SOM UDGANGSPUNKT

ALEN SOM UDGANGSPUNKT Akademisk Forlag Det kvalitative forskningsinterview MED SAMTALEN SOM UDGANGSPUNKT JETTE FOG Med samtalen som udgangspunkt 2 Jette Fog Med samtalen som udgangspunkt Det kvalitative forskningsinterview

Læs mere

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Børnehavens værdigrundlag og metoder Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG Grundsynspunkter i pædagogikken: Vi fokuserer på ressourcer og styrker i mennesket, hvilket giver kompetence udvikling for barnet. Vi styrker det enkelte barns selvfølelse, og dermed

Læs mere

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO.

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Arbejdsgrundlaget består af fem afsnit: Indledning, Leg og venskaber, Indflydelse, rammer og regler, Medarbejdernes betydning/rolle og Forældresamarbejde

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift?

Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift? Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift? Arbejdet med Mobning og trivsel på Sabro-Korsvejskolen Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september 2011 God stil som værdi og som metode Det sidste år

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik

Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik Opholdsstedet Aabyhus arbejder det kommende år med at omsætte mentalisering til hverdagen Af Maja Nørgård Jacobsen, psykolog I arbejdet med traumatiserede

Læs mere

Det gode forældresamarbejde - ledelse. - med afsæt i Hjernen & Hjertet

Det gode forældresamarbejde - ledelse. - med afsæt i Hjernen & Hjertet Det gode forældresamarbejde - ledelse - med afsæt i Hjernen & Hjertet Kl. 12.40 Tjek ind øvelse (drøftes i mindre grupper): - Hvilke spørgsmål kommer I med (til Hjernen & Hjertets dialogmodul)? - Hvad

Læs mere

Sygeplejefaglige problemstillinger

Sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

April Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO

April Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO April 2011 I personalesamarbejdet på Blistrup FO bestræber vi os på at arbejde ud fra en viden om, at også vi hele tiden lærer af vores erfaringer, og dermed også forandrer vores praksis i takt med evalueringer

Læs mere

Procedure for kontaktpersonfunktion

Procedure for kontaktpersonfunktion Definition på ydelser: Alle ydelser er med udgangspunkt i den enkelte beboers 141 handleplan, omsat i en pædagogisk / personlig socialpædagogiskhandleplan, med fokus på en recovery orienteret indsats.

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

Familiesamtalen i børneperspektiv

Familiesamtalen i børneperspektiv Familiesamtalen i børneperspektiv Af Gerda Rasmussen og Ruth Hansen Artiklen er bragt i bladet Psykoterapeuten, oktober 2012 www.dfti.dk Hvorfor familieterapi? Med denne artikel ønsker vi at give nogle

Læs mere

AUTENTISK LEDERSKAB. Om at møde dig selv, bruge dig selv og udfolde dit fulde potentiale som leder og menneske

AUTENTISK LEDERSKAB. Om at møde dig selv, bruge dig selv og udfolde dit fulde potentiale som leder og menneske AUTENTISK Et intensivt udviklingsforløb for ledere, der ønsker at fordybe og forstærke deres autentiske lederskab. Om at møde dig selv, bruge dig selv og udfolde dit fulde potentiale som leder og menneske

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Janne Hedegaard Hansen. Aarhus Universitet

Janne Hedegaard Hansen. Aarhus Universitet Narrativ dokumentation Janne Hedegaard Hansen Ph.d., hd lektor lk Aarhus Universitet Formål: Dokumentation af eksisterende praksis Udvikling og kvalificering af praksis Videndeling Dokumentation Narrativ

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

PÆDAGOGISK PLATFORM - BUSKELUND 0-16

PÆDAGOGISK PLATFORM - BUSKELUND 0-16 PÆDAGOGISK PLATFORM - BUSKELUND 0-16 Buskelunds pædagogiske platform udtrykker og afspejler et fælles menneskesyn og en fælles grundforståelse af børns og unges læring, udvikling, trivsel og dannelse.

Læs mere

Der er 3 niveauer for lytning:

Der er 3 niveauer for lytning: Aktiv lytning Aktiv lytning betyder at du som coach har evnen til at lytte på et dybere niveau. Du opøver evnen til at lytte til det der ligger bag ved det, der bliver sagt eller det der ikke bliver sagt.

Læs mere

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Uddannelsen Ressourcedetektiv Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Under den overskrift har P-Huset nu fornøjelsen af at

Læs mere

Alkoholdialog og motivation

Alkoholdialog og motivation Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning

Læs mere

Møder med pårørende i SORG

Møder med pårørende i SORG Møder med pårørende i SORG Foreningen af Danske Kirkegårdsledere 25. februar 2015 Psykolog Jacob Mosgaard www.jacobmosgaard.dk Dagsorden Hvad er sorg? 1) Problem eller livsvilkår? 2) Fra traditionelle

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Samspillet, fokus på det stille samvær.

Samspillet, fokus på det stille samvær. Demensdagene 2013 Symposium 5, Livskvalitet for personer med svær demens. Samspillet, fokus på det stille samvær. Demenscenter Nord. Hvad er det stille samvær? Nøglebegreber: Nærvær Nuet Tillid Anerkendelse

Læs mere

At skabe en professionel ansvar og autonomi i velfærdsstaten

At skabe en professionel ansvar og autonomi i velfærdsstaten At skabe en professionel ansvar og autonomi i velfærdsstaten Ved Nanna Mik-Meyer, professor (mso), Institut for Organisation, Copenhagen Business School Mit afsæt: uddannelsesmæssigt, empirisk, metodisk

Læs mere

Modul 13 Psykomotoriske perspektiver på krop, nærvær og relationer i en professionsfaglig kontekst

Modul 13 Psykomotoriske perspektiver på krop, nærvær og relationer i en professionsfaglig kontekst Modul 13 Psykomotoriske perspektiver på krop, nærvær og relationer i en professionsfaglig kontekst Campus Nordsjælland Carlsbergvej 14 3400 Hillerød T 4189 7200 www.ucc.dk Valgfaget afholdes: UCC Nord,

Læs mere

Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis:

Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis: Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis Skriftlig refleksion Planlagt refleksion Refleksion i praksis: Klinisk vejleder stimulerer til refleksion

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. SSP samrådets årsmøde Kursus i: Genoprettende processer Fra tough on crime til smart on crime

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. SSP samrådets årsmøde Kursus i: Genoprettende processer Fra tough on crime til smart on crime INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD SSP samrådets årsmøde 2016. Kursus i: Genoprettende processer Fra tough on crime til smart on crime FOKUS OMRÅDER I OPLÆGGET De udsatte og sårbare unge

Læs mere

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,

Læs mere

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle.

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle. Værdigrundlag I vores pædagogiske arbejde må fundamentet være et fælles værdigrundlag, et sæt af værdier som vi sammen har diskuteret, formuleret og derfor alle kan stå inde for. Det er værdier, som vi

Læs mere

Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag!

Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag! Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag! Ringsted kommune skal have ny Børne- og ungepolitik. Den nuværende politik er fra 2007 og skal derfor revideres.

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform

Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform 1 Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform Lisbjerg lokaldistrikts fælles pædagogiske platform udtrykker og afspejler integrativt et fælles menneskesyn og fælles grundforståelse af børns og unges

Læs mere

1. Indledning. Tegn på læring 2 Pædagogiske læreplaner

1. Indledning. Tegn på læring 2 Pædagogiske læreplaner Tegn på læring 2 1. Indledning I august 2004 trådte lovgivningen om de pædagogiske læreplaner i kraft. Den pædagogiske læreplan skal beskrive dagtilbuddets arbejde med mål for læring. Den skal indeholde

Læs mere

PSYKIATRI MENNESKE RELATION. Oplæg ved: Jacob Vindbjerg Nissen Cand.psyk.aut.

PSYKIATRI MENNESKE RELATION. Oplæg ved: Jacob Vindbjerg Nissen Cand.psyk.aut. PSYKIATRI MENNESKE RELATION Oplæg ved: Jacob Vindbjerg Nissen Cand.psyk.aut. jn@psykiatrifonden.dk AFTENENS PROGRAM Hvad er psykisk sårbarhed? Hvad er mental sundhed? Hvordan er det at arbejde med psykisk

Læs mere

Relationskompetence - EN GRUNDLÆGGENDE KOMPETENCE I ARBEJDET MED MENNESKER AUGUST-SEMINAR, NYBORG D. 18. AUGUST 2016.

Relationskompetence - EN GRUNDLÆGGENDE KOMPETENCE I ARBEJDET MED MENNESKER AUGUST-SEMINAR, NYBORG D. 18. AUGUST 2016. Relationskompetence - EN GRUNDLÆGGENDE KOMPETENCE I ARBEJDET MED MENNESKER AUGUST-SEMINAR, NYBORG D. 18. AUGUST 2016. ELSE SKIBSTED Struktur for i dag 1. Relationsarbejde, relationskompetence osv. hvad

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Med mennesket i centrum - Fire værdier, der skal drive vores arbejde i Region Hovedstadens Psykiatri Kære medarbejder og ledere Her er vores nye værdigrundlag,

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT Læs en børnepsykiaters vurdering af forskellige børn hvor vi umiddelbart tror, det er ADHD, men hvor der er noget andet på spil og læs hvad disse børn har brug for i en inklusion. Af Gitte Retbøll, læge

Læs mere

Mentalisering - et oplæg om det I godt ved. Never let correction sabotage for connection (dagens mantra).

Mentalisering - et oplæg om det I godt ved. Never let correction sabotage for connection (dagens mantra). Mentalisering - et oplæg om det I godt ved. Never let correction sabotage for connection (dagens mantra). Børns udvikling 0-3 år Grundlaget for vores væren i verden er relationer. Ex: Et par tager deres

Læs mere

Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere

Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere Beskæftigelsesfaggruppen i Dansk Socialrådgiverforening Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere Erhvervspsykolog Michael R. Danielsen Program Sygdomsforståelse Hvad indebærer

Læs mere

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 9.00-9.15 Hvad har jeg gjort anderledes siden sidst? 9.15-10.00 Iltningsretning og PUMA 10.00-10.15 Pause 10.15-11.30 KRAP 11.30-12.00 Frokost 12.00-13.00

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt

Læs mere

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet Pædagogisk læreplan for Kastanjehuset Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Mål At barnet udvikler sig på samtlige udviklingsområder. At barnet udvikler selvfølelse, selvværd og selvtillid. Får bevidsthed

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Om socialpædagogers arbejde med udviklingshæmmede. Professionelt nærvær

Om socialpædagogers arbejde med udviklingshæmmede. Professionelt nærvær Om socialpædagogers arbejde med udviklingshæmmede borgere Professionelt nærvær Kære læser Socialpædagogerne Nordjylland vil præsentere vores fag med dette hæfte. Det er et fag, som vi er stolte af, og

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen.

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen. Fælles kommunale læreplansmål For at leve op til dagtilbudslovens krav og som støtte til det pædagogiske personales daglige arbejde sammen med børnene i Ruderdal kommune er udarbejdet kompetencemål indenfor

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 3 Giv feedback Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Lær at give fedback... 4 Konstruktiv feedback... 5 Konstruktiv feedback i praksis... 6 Selv iagttagelserne er komplicerede...

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

DFTI s uddannelse til eksamineret supervisor.

DFTI s uddannelse til eksamineret supervisor. DFTI s uddannelse til eksamineret supervisor. Supervision er et fagområde som gennem mere end 100 år har vist sig nyttigt til udvikling af fagpersoners faglige kompetencer, behov for støtte, udfordring

Læs mere

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes Anerkendende kommunikation og Spørgsmålstyper Undervisning i DSR. den 6 oktober 2011 Udviklingskonsulent/ projektleder Anette Nielson Arbejdsmarkedsafdelingen I Region Hovedstaden nson@glo.regionh.dk Mobil

Læs mere

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 INDHOLD Baggrund... 4 Grundlag... 4 Formål... 5 Sygeplejeetiske grundværdier... 6 Grundlæggende Sygeplejeetiske

Læs mere

T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V

T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V - T r i v s e l i m e d a r b e j d e r n e s a r b e j d s l i v T e m a Generelle afgørende faktorer i arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø Relationskompetence

Læs mere

SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn

SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn Af: Anne-Lise Arvad, 18 års erfaring som dagplejepædagog, pt ansat ved Odense Kommune. Han tager altid legetøjet fra de andre, så de begynder

Læs mere

VÆR PROFESSIONEL. VI VIL TJENE VORES LØN UDEN AT SÆLGE SJÆLEN Charlotte Mandrup

VÆR PROFESSIONEL. VI VIL TJENE VORES LØN UDEN AT SÆLGE SJÆLEN Charlotte Mandrup VÆR PROFESSIONEL VI VIL TJENE VORES LØN UDEN AT SÆLGE SJÆLEN Charlotte Mandrup Individualisme & eksistens Når jobbet skal bære vores eksistens Vi vandt individualiteten & uafhængigheden og tabte: Religionens

Læs mere

VÆRDISYSTEM OG ETISKE GRUNDHOLDNINGER

VÆRDISYSTEM OG ETISKE GRUNDHOLDNINGER BOFORMEN SKOVVÆNGET VÆRDISYSTEM OG ETISKE GRUNDHOLDNINGER 1.1 1.1.1 GRUNDELEMENTER LOGO Region Nordjyllands logo Logoet er Region Nordjyllands visuelle ankerpunkt og det primære identitetsbærende designelement.

Læs mere

Pædagogisk vejledning. Facilitering af læring i pædagogiske kontekster

Pædagogisk vejledning. Facilitering af læring i pædagogiske kontekster Pædagogisk vejledning Facilitering af læring i pædagogiske kontekster Ole Løw Pædagogisk vejledning Facilitering af læring i pædagogiske kontekster ProfessionS Serien Akademisk forlag Til Jonathan, May

Læs mere

Anerkendelse. og selverkendelse INTERVIEW. En helhedstænkning om relationer karakteriserer

Anerkendelse. og selverkendelse INTERVIEW. En helhedstænkning om relationer karakteriserer INTERVIEW Anerkendelse og selverkendelse En helhedstænkning om relationer karakteriserer norske Anne-Lise Løvlie Schibbyes psykoterapi. I et personligt interview til Psykolog Nyt forener hun filosofi,

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet GENTOFTE KOMMUNE GRØNNEBAKKEN VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING Hjernen&Hjertet GENTOFTE GENTOFTE KOMMUNES KOMMUNES FÆLLES FÆLLES PÆDAGOGISKE PÆDAGOGISKE

Læs mere

Læreplan for Børnehaven Augusta Børnehaven Augusta Primulavej Augustenborg

Læreplan for Børnehaven Augusta Børnehaven Augusta Primulavej Augustenborg Læreplan for Børnehaven Augusta 2016-2019 Børnehaven Augusta Primulavej 2-4 6440 Augustenborg 74 47 17 10 Arbejdet med de pædagogiske læreplaner i Børnehaven Augusta skal som minimum omfatte 7 temaer:

Læs mere

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Alsidig personlig udvikling

Alsidig personlig udvikling Alsidig personlig udvikling Sammenhæng: For at barnet kan udvikle en stærk og sund identitet, har det brug for en positiv selvfølelse og trygge rammer, som det tør udfolde og udfordre sig selv i. En alsidig

Læs mere

Hvad er coaching? - og hvad er coaching ikke

Hvad er coaching? - og hvad er coaching ikke Hvad er coaching? - og hvad er coaching ikke Giv en mand en fisk, og han bliver mæt én dag. Lær ham at fiske, og han kan klare sig selv hele livet Kun Fu Tze Coaching - definitionen Coaching er at hjælpe

Læs mere

Hvordan skaber vi trivsel og læring for alle børn og voksne i vore institutioner og skoler?

Hvordan skaber vi trivsel og læring for alle børn og voksne i vore institutioner og skoler? FYRAFTENSMØDE RINGKØBING - SKJERN Hvordan skaber vi trivsel og læring for alle børn og voksne i vore institutioner og skoler? Psykolog Jens Andersen jensa@post.tele.dk Tlf. 21760988 RELATIONEN ER GRUNDSTENEN

Læs mere

Klinisk periode Modul 4

Klinisk periode Modul 4 Klinisk periode Modul 4 2. Semester Sydvestjysk Sygehus 1 Velkommen som 4. modul studerende På de næste sider kan du finde lidt om periodens opbygning, et skema hvor du kan skrive hvornår dine samtaler

Læs mere

Forskellige slags samtaler

Forskellige slags samtaler Samtalens kunst Helt intuitivt har vi mange sociale og kommunikative kompetencer til at skelne mellem forskellige slags samtaler med forskellige formål Forskellige slags samtaler Smalltalk Fortællinger

Læs mere