Indholdsfortegnelse. Forord 15. Social Responsibility. En introduktion. 19

Transkript

1 Indholdsfortegnelse Forord 15 DEL 1 Social ansvarlighed i teorien 17 1 Virksomheders sociale ansvar Corporate Social Responsibility. En introduktion. 19 Hvad er CSR? CSR og stakeholder-teori CSR i et historisk perspektiv Internationale initiativer til fremme af ansvarlighed Er CSR et modefænomen? Kan CSR betale sig? Indførelse af CSR Afrunding Noter det sociale ansvar og det rummelige arbejdsmarked 39 Virksomhedernes sociale ansvar og rummeligheden Integration af social- og arbejdsmarkedspolitikken i beskæftigelsespolitikken siden Fra social- og arbejdsmarkedspolitik til beskæftigelsespolitik De politiske tiltag til styrkelse af virksomhedernes sociale ansvar 43 Nye ansættelsesformer Fleksjobordningen Virksomhedsservice Løn og arbejdsvilkår i fleksjobordningen Ledighedsydelse og fleksydelse

2 Social ansvarlighed Virksomhedernes brug af fleksjobordningen over tid Vurdering af udviklingen i virksomhedernes sociale ansvar Noter Social ansvarlighed i danske virksomheder 53 Social ansvarlighed regulering på virksomheds- og arbejdsmarkedsniveau Den socialt ansvarlige virksomhed beslutningstagere, etik og metoder Ledere i socialt ansvarlige virksomheder Medarbejdernes syn på socialt ansvarlige virksomheder Fastholdelse, forebyggelse, og integration barrierer og muligheder i virksomhederne Sociale integrationsprocesser i arbejdslivet og social ansvarlighed 66 Barrierer og muligheder i det sociale ansvar i organisation Tillidsrepræsentantens rolle Konklusion og perspektiv Social ansvarlighed i et partnerskabsperspektiv 73 Tre forskellige tilgange til samarbejdet og partnerskabet Udfordringerne til partnerskabet med det offentlige Det offentlige som partner Sociale partnerskaber Typer af sociale partnerskaber Det offentlige som stakeholder Falcks samarbejde med det offentlige om arbejdsfastholdelse og arbejdsintegration Værdiskabelse gennem dialog Styring af den gensidige forventningsdannelse Etablering af en platform for dialog Opbygning af gode relationer Etablering af en logisk sammenhæng Afrunding Noter

3 Samfundsansvar i Praksis: Organisatoriske Forudsætninger for Social Ansvarlighed 97 Tendenser i den nyere CSR litteratur Forudsætninger for CSR Casebeskrivelse: Samfundsansvar hos Bodilsen AB-Afdelingen GSA-Projektet Fraværs- og fastholdelsesprojektet Bevidsthed og CSR Kapacitet og CSR Commitment og CSR Konsensus og CSR Konklusion og Perspektivering Grænser for CSR? Noter Virksomhedens sociale ansvar: Danske CSR traditioner i lyset af angelsaksiske og kontinentale CSR traditioner 115 CSR i Nordamerika og Europa Den danske tradition for CSR Næste skridt for CSR i Danmark: den kommunikative udfordring Noter Risikostyring gennem retlige standarder i CSR værktøjer 127 Samfundshensyn for menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder Risikostyring Retslige standarder hvorfor og hvorfra? Værktøjerne og de retlige standarder UN Global Compact UN Norms SA

4 Social ansvarlighed GRI AA CSR Kompasset Afrunding Noter Social ansvarlighed og økonomiske resultater. Er spørgsmålet relevant? 149 Cost og benefits of CSR CSP og CFP- hvad siger undersøgelser herom? Måle- og kausalitetsproblemer i studier af sammenhængen mellem CSP og CFP CSR begrebets mangetydighed Cost og benefits er adskilt i tid Hvordan kan man måle CSP? Hvilket økonomisk resultat bør anvendes? Hvordan er kausaliteten? Undersøgelserne tager ikke hensyn til kontekstuelle faktorer 160 Det økonomiske udbytte af CSR. Er spørgsmålet relevant? Konklusion Social ansvarlighed i leverandørkæden: et organisatorisk perspektiv 171 Organisatoriske forudsætninger: et kapabilitetsperspektiv Social ansvarlighed i leverandørkæden i et kapabilitetsperspektiv Viden og færdigheder Tekniske systemer Værdier og normer Ledelsessystemer Konklusion

5 10 hvorfor CSR? Fordi det er en god idé! 189 Virksomheders mange forskellige bundlinier Begrænsningerne ved traditionel ledelse Corporate governance traditionel ledelse hugget i sten Den menneskelige dimension Fornyelse og corporate governance Burde vi ikke have en supplerende governance? Hvad har det med CSR at gøre? Mennesker er ikke maskiner csr Rapportering 201 Stakeholder Årsager til at virksomhederne vælger at rapportere CSR Strategiske overvejelser Positionering Image Markedsføring Corporate governance Risikostyring En model for selve processen Rapporteringsmodel Relevans Repræsentativ, fuldstændighed og neutral Væsentlighed Kvalitative versus kvantitative informationer i rapportering 217 Indlejring Overskuelighed, aggregeringsniveau samt indhold frem for form Pålidelighed Måling, Verifikation og kilder Afrunding Oversigt over nævnte akkrediteringsordninger Noter

6 Social ansvarlighed DEL 2 social ansvarlighed i praksis på vej mod en Governance for CSR 227 Om samtalerne og metoden En række principper for CSR Virksomheder skal udfordres til CSR Virksomhederne skal ville den sociale ansvarlighed Social ansvarlighed er ikke idealisme længere, men også en konkurrenceparameter Med magten følger pligten CSR skal tilpasses medarbejderne ude som hjemme Socialt ansvar er også medarbejdernes ansvar Grundlaget for CSR er troværdighed, omhu og passion Den offentlige sektor som medspiller Overvejelser om en governance for CSR Hvad tænker andre om CSR? med magten følger pligten til at gøre en forskel Spar Nord Bank v/ John Lundsgaard 243 Virksomheder skal også selv kvalificere sig Arbejdskraft først handicap næst Social profil er ikke konkurrenceparameter Socialt ansvar bliver en del af HR-politik Større åbenhed og gennemsigtighed på agendaen Fra etik til konkurrenceparameter R98 v/ Søren Eriksen 253 Medarbejderrepræsentanter primus motorer Historisk har R98 gjort meget for medarbejderne Ambassadører i integration september i R98 da integration kom på prøve Gode arbejdsforhold skal sikre at vi forbliver en attraktiv arbejdsplads

7 Kommunernes ansvar i udbudsrunder Forventninger til de nye store kommuner Miljøindsats Rapportering som medarbejder kommunikation Vi skal være dyrere, men også bedre Ansvarligheden er ens ude som hjemme Novozymes v/ Steen Risgaard 263 Fra miljø til social ansvarlighed CSR på koncern niveau. Menneskerettigheder og konventioner CSR tilpasset vilkårene de steder, hvor aktiviteten foregår I USA handler det om konkret engagement Rekruttering af udsatte grupper CSR, rapportering og aflønning Åbenhed i rapporteringen Novozymes fokus på leverandørernes ansvarlighed Ingen dobbeltstandards Det sociale ansvarlighedsfokus flytter sig konstant troværdighed, Omhu og Passion grundlaget for den sociale ansvarlighed SAS Institute v/ Mogens Weinreich 273 Etikken i højsædet globalt De kommende års sociale agenda Social ansvarlighed er fokus på kompetencer Fri for aktionærkrav om højt afkast Kontant ansvarlighed over for Tsunamiofre Unge ledere uden bløde værdier den sociale agenda udvikler sig i takt med globalisering og politiske strømme Novo Nordisk v/ Lise Kingo 283 Agendaen bliver mere global og politisk En fornyelse af virksomhedens branding Corporate governance og CSR tæt forbundne

8 Social ansvarlighed Mange års CSR opbygning giver pote Alternativ rapportering er en konkurrenceparameter CSR savner danske politikeres bevågenhed Danmark må godt slippe lidt af sin danskhed Social ansvarlighed på agendaen ATP v/ Lars Rohde 291 Ansvarlighed integreret del af investeringsprocessen ATP som socialt ansvarlig virksomhed Social ansvarlighed er omsorg for medarbejderne Det sociale regnskab Små virksomheder skal støttes i indslusning af udsatte grupper Det Nationale Netværk af Virksomhedsledere v/ Dan Boyter 299 Integration og færre sygemeldinger Frivillighed frem for lovgivning Virksomhedens størrelse spiller ind på tilgangen Mindre virksomheders muligheder for rekruttering af de udsatte grupper Politiet er med til at udpege unge med brug for støtte Dialog mellem kommune, uddannelse og virksomheder Fasthold den sygemeldte medarbejder Ændringer der ikke vælter virksomheden den sociale sikringsstyrelse agerer socialt v/ Kirsten Thorball 309 Socialt ansvarlig HR-politik Sådan definerer styrelsen social ansvarlighed Kompetenceudvikling i centrum Et løft til arbejdsmiljøet Beredskab tackler personlige problemer Bedre til særlige ansættelser end statens mål Ikke kun let gang på jorden

9 Ansatte med anden etnisk baggrund Medarbejderne kan glæde sig over mirakler Nye udfordringer Engagement og samfundssind LO ruster tillidsmænd til social ansvarlighed v/ Hans Jensen 317 De dygtigste viser vejen Vigtigt at inddrage eksisterende medarbejdere Perspektivdebat om fremtidens arbejdsmarked Tusinder hænger i med neglene Den danske erhvervsstruktur kan være en hæmsko Samme værdisæt for virksomheder hjemme og ude Virksomhederne skal ville den sociale ansvarlighed v/ Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen 325 Virksomhedernes praktisering af social ansvarlighed Forenkling fremmer forståelsen Behøver ikke at stå med guldtryk Partnerskaber skal klargøres Øvrige EU kan lære af vores overenskomstsystem Forfatteroplysninger 333 De deltagende erhvervsledere 337 Litteraturliste

10

11 Forord Virksomheders sociale ansvarlighed, eller betegnelsen Corporate Social Responsibility (CSR), handler ikke om idealisme den handler om sunde forretningsprincipper. Det er hovedbudskabet i denne bog. Engang var social ansvarlighed i vid udstrækning et spørgsmål om lederes idealisme. I dag er det imidlertid sådan, at en lang række ledere har opdaget, at idealismen kan transformeres til sunde forretningsmæssige resultater. Social ansvarlighed er derfor blevet en god idé af forretningsmæssige årsager. Dermed er social ansvarlighed rykket ind på dagsordenen i mange virksomheder, såvel i direktionslokalerne som på bestyrelsesmøderne. Virksomhederne vælger i stigende grad at indtænke CSR i deres forretningsstrategi. Ideen med bogen har jeg fået gennem mit virke som rådgiver i spændingsfeltet mellem de bløde sociale og de mere hårde forretningsmæssige værdier i forbindelse med udviklingen af organisationers menneskelige ressourcer. Her har jeg ofte oplevet en efterspørgsel efter en bog, der evnede at sætte de teoretiske perspektiver om CSR sammen med de spændende erhvervsmæssige tanker og eksperimenter. En bog der kunne fungere som lærebog, både på uddannelsesinstitutionerne og for ledelser i erhvervslivet. Denne bog er et forsøg på at integrere forskningens verden i det som foregår i erhvervslivet inden for CSR. Bogen er opdelt i en teoretisk og en praktisk del. Del 1 præsenterer den teoretiske vinkel på CSR, i flere forskellige perspektiver og del 2 udgør den praktiske del af bogen, hvor vi forsøger at skabe en dialog mellem den etablerede gode ledelsesskik, Corporate governance, og den sociale ansvarlighed. Resultaterne af en række samtaler med engagerede erhvervsledere om deres tanker og syn på CSR kombineres og danner basis for vores tanker om og foreslag til en governance for CSR. Hvordan har det fungeret at kombinere teori og praksis? For det første har det været lærerigt. Bogen viser, at man kan praktisere social ansvarlighed på mange forskellige måder, mange flere end jeg havde forestillet mig ved indgangen til arbejdet med bogen. Jeg har været begunstiget af samtaler med flere, meget spændende og kompetente ledere. Det har været et yderst positivt element i processen, hvor erhvervslivet har bakket projektet op i et imponerende omfang. De erhvervsmæssige bidrag er ikke altid enige i hinandens synspunkter, men alle er enige om, at CSR bliver stadig vigtigere at forholde sig til i topledelsen. 15

12 Social ansvarlighed At kombinere teori og praksis har imidlertid også været en udfordring. En udfordring der ligger i at få bygget bro mellem de to verdener. Hvorvidt det er lykkedes i denne bog, vil jeg lade være op til læseren at afgøre. Flere personer har bidraget til denne bogs tilblivelse, lige fra særdeles dygtige topledere til spændende teoretikere. I den forbindelse vil jeg rette en særlig tak til Mette Morsing og Anders Drejer for den store indsats de har bidraget med, til forlagsredaktører Malene Knold og Renate Nielsen, fordi de har været yderst kompetente sparringspartnere, til Mette Vinding fra forlaget for uden hende, havde jeg aldrig haft modet til at gå i gang med denne bog og sidst til Jytte Arentzen for en god journalistisk sparring. Jeg er meget tilfreds med resultatet af arbejdet. Der er meget at hente i denne bog, meget at lade sig inspirere af, meget at lære. Bogen er naturligvis kun første skridt på vejen mod en bedre og mere forretningsmæssig sund opfattelse af CSR. Men hvis det foreliggende arbejde kan skabe en debat, og dermed give ny inspiration til ledere, organisationer og akademikere, vil meget være vundet. Både Peter Neergaard, som er bogens faglige redaktør, og jeg selv glæder os til at bidrage til denne proces. Helene Tølbøll Djursø, februar