OM KAPITLET ELEVFORUDSÆTNINGER LÆS OG SKRIV MATEMATIK. MULTI 7 er opbygget, og hvilke elementer kapitlerne indeholder.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "OM KAPITLET ELEVFORUDSÆTNINGER LÆS OG SKRIV MATEMATIK. MULTI 7 er opbygget, og hvilke elementer kapitlerne indeholder."

Transkript

1 OM KAPITLET Eleverne bliver i dette kapitel introduceret til, hvordan MULTI 7 er opbygget, og hvilke elementer kapitlerne indeholder. Eleverne kan efterfølgende i arbejdet med bogen genkende de forskellige typer af elementer og deres grafiske udtryk. Eleverne skal også lære at læse og skrive matematik, og begge dele inddrages gennem deres arbejde med MULTI 7. De har allerede arbejdet en del med faglig læsning og skrivning på mellemtrinnet, men i MULTI 7 bliver denne del mere målrettet den mundtlige og skriftlige afgangsprøve i 9. klasse. Det kan være vanskeligt for elever at læse en matematiktekst, da den ofte er sammensat af flere dele. Det kan være forklarende tekst, opgaver, grafer, tabeller, figurer, skitser, ordforklaringer m.m., der alle er repræsentationer for matematikken. I kapitlet bliver eleverne præsenteret for forskellige forhold og metoder, som kan hjælpe dem i deres læsning og formidling af matematik, og som de løbende kan vende tilbage til i det videre arbejde med bogens indhold. Eleverne skal arbejde med forskellige signalord, og hvilken betydning de har for besvarelsen af opgaven. Matematiktekster indeholder som nævnt ofte mange informationer, og det kan være svært at gennemskue, hvad en opgave, undersøgelse eller aktivitet handler om, og hvilken type besvarelse der forventes. Det kan derfor være en hjælp at se på, hvilke signalord teksten indeholder, fx beregn, bestem, begrund, forklar, undersøg eller vis. I arbejdet med matematikopgaver møder eleverne mange faglige begreber, ord og symboler, som det er nødvendigt at kende og forstå for at forstå en matematiktekst. Mange ord og begreber har én betydning, når de bruges i matematik, og en helt anden, når de bruges i hverdagssammenhænge, fx højde, ben, led, konstant og forhold. Ligeledes bruges der mange symboler i matematik - symboler som skal oversættes, for at teksten giver mening. I den sidste del af kapitlet er der fokus på skriftlige besvarelser i forbindelse med færdigheds- og problemløsningsopgaver. I MULTI 7 afsluttes de fleste af kapitlerne med to sider med færdighedsopgaver og to sider med problemløsningsopgaver. Eleverne får beskrevet, hvilken type besvarelser der ofte forventes ved de to typer opgaver. Vær opmærksom på, at der i dette indledende kapitel ikke er noget tema, evaluering eller træn 1 og 2. Kendetegnende for hele kapitlet er, at der er fokus på, at eleverne skal arbejde med de forskellige modeller og metoder i forbindelse med løsning af de forskellige opgaver. Der er derfor ikke nogen nye matematiske fagord og begreber, og opgaverne dækker over mange forskellige matematiske fagområder, fx algebra, funktioner, sandsynlighed og geometri. ELEVFORUDSÆTNINGER Eleverne har i MULTI 4, MULTI 5 og MULTI 6 arbejdet med faglig læsning og skrivning. Det første kapitel i hver grundbog har handlet om faglig læsning, og der har løbende gennem de enkelte grundbøger været opgaver, der lægger særligt op til at arbejde med faglig læsning. Eleverne bliver i alle tre grundbøger præsenteret for en model for faglig læsning eller faglig læsning og skrivning. Modellen `Læs matematik (A1) er dermed en udbygning af en model, som eleverne allerede har et godt kendskab til. Eleverne har i MULTI på mellemtrinnet arbejdet med: hvordan den enkelte grundbog er opbygget at bruge en model for faglig læsning og skrivning at kende og anvende de signalord, der bruges i matematikopgaver at skrive beregninger og forklaringer, der viser, hvordan en matematikopgave er løst. Eleverne bliver i kapitlet præsenteret for modellen Læs matematik, som de kan bruge før, under og efter arbejdet med en matematisk opgave. Modellen er ikke ny for eleverne, da de i MULTI 6 har arbejdet med en model meget lig den, der præsenteres i dette kapitel.

2 ELEVMÅL FOR KAPITLET HUSKELISTE Målet er, at eleverne: ved, hvordan MULTI 7 og kapitlerne i bogen er bygget op kan læse og arbejde med forskellige typer af matematikopgaver kender betydningen af de signalord, der bruges i matematikopgaver, og hvilken betydning de har for besvarelsen af en opgave kan læse og anvende matematiske symboler, fagord og begreber mundtligt og skriftligt kan anvende matematik til at forklare og begrunde beregninger, idéer og besvarelser. PRINTARK A1 Læs matematik FAGLIGE BEGREBER FÆLLES MÅL I kapitlet arbejdes med følgende centrale fagord og begreber: På MULTIs hjemmeside er der en oversigt over, hvilke Fælles Mål der er sat op for arbejdet med kapitlet. Signalord Symboler Modellen Læs matematik Færdighedsopgaver Problemløsningsopgaver

3 Introtekst Mål, fagord og begreber Forhåndsviden Teori Opgaver Aktiviteter Undersøgelser Tema Evaluering Træn 1 og 2 Færdigheder Træn 1 og 2 Problemløsning MÅL OG FAGLIGT INDHOLD Eleverne bliver introduceret for kapitlets mål, fagord og begreber, samt til opbygningen af og elementerne i et kapitel i MULTI 7. UDDYBENDE VEJLEDNING Eleverne bliver på de to sider introduceret til opbygningen af et kapitel i MULTI 7, samt til de elementer det typisk indeholder. Det første kapitel Læs og skriv matematik og det sidste kapitel Matematiske undersøgelser er lidt kortere kapitler og indeholder ikke siderne tema, evaluering og træn 1 og 2. Eleverne vil møde de samme elementer gennem hele bogen, hvorfor det er hensigtsmæssigt, at de er fortrolige med dem. I arbejdet med bogens øvrige kapitler kan eleverne altid vende tilbage til denne side, hvis de eksempelvis er i tvivl om, hvad en betegnelse som fx A1 betyder. Det kan være en god idé, at lade eleverne - parvis eller i mindre grupper forklare de enkelte elementer på siden for hinanden. De kan også blive bedt om at finde andre steder i bogen, hvor de enkelte elementer optræder. Når eleverne bladrer bogen igennem, får de samtidig orienteret sig i den. Det kan fx være, at eleverne selv bliver opmærksomme på formelsamlingen og stikordsregisteret bagerst i bogen. En opgave kan være at lade eleverne beskrive, hvordan hovedparten af kapitlerne er bygget op. De fleste kapitler har, som nævnt, samme opbygning og en række gennemgående elementer: Hvert kapitel indledes med en kort tekst og et billede, der introducerer eleverne til det emne, som kapitlet handler om. Efter introteksten bliver eleverne præsenteret for de mål, fagord og begreber, som de hovedsageligt skal arbejde med i kapitlet. Eleverne kan fx finde eksempler på fagord og begreber i bogen, der er markeret med fed. I forhåndsviden arbejder eleverne med opgaver og aktiviteter, hvor de skal bruge den viden, de allerede har om emnet. Målet er, at få aktiveret og afklaret elevernes forhåndsviden. Hvad ved de om det faglige emne fra tidligere? Er der fagord og begreber, som de ikke kan genkende? Der bliver ikke introduceret nye begreber og fagord i forhåndsviden. I kapitlerne veksles der mellem teori, opgaver, aktiviteter og undersøgelser. Teori er altid vist i en lilla boks, og bliver hver gang efterfulgt af enten en eller flere opgaver, undersøgelser eller aktiviteter. Eleverne får på forskellig vis arbejdet med den præsenterede teori, og det giver dem forskellige indgangsvinkler til læringsprocessen. Det er oftest i forbindelse med præsentation af teorien, at eleverne møder nye fagord og begreber markeret med fed. Aktiviteterne bliver altid vist i en blå boks, og i de fleste tilfælde skal eleverne arbejde parvis eller i mindre grupper. I aktiviteterne arbejder eleverne med matematik fx gennem spil eller bevægelse. Til de fleste aktiviteter skal der bruges forskellige materialer og/eller digitale værktøjer. Undersøgelserne bliver altid vist i en grøn boks. I undersøgelserne lægges der ofte op til en undersøgende og problemorienteret arbejdsform. Der kan fx være fokus på, at eleverne viser, forklarer eller begrunder matematiske pro-

4 cesser, tænkemåder, metoder og sammenhænge. I undersøgelserne arbejder eleverne parvis eller i mindre grupper, og der skal i mange af undersøgelserne anvendes et digitalt værktøj. Opgaverne i de enkelte kapitler er meget forskellige. De varierer mellem lukkede opgaver med fokus på gentagelse og træning og mere anvendelsesorienterede opgaver, hvor der er fokus på problemløsning og mindre undersøgelser. Nogle opgaver skal løses alene, andre med en makker og atter andre i mindre grupper. I arbejdet med opgaver, aktiviteter og undersøgelser kan modellen Læs matematik (printark A1), der præsenteres på side 10 i MULTI 7 - Grundbog, være en god støtte. Modellen kan printes og evt. lamineres, så hver elev har deres egen. I hvert kapitel er der et tema, hvor der arbejdes undersøgende med hele eller dele af det emne, som kapitlerne handler om. Der kan være forskel på, hvor lang tid de enkelte temaer strækker sig over. Nogle er korte og lægger umiddelbart ikke op til et langvarigt forløb, mens andre er mere åbne og projektorienterede, hvorfor det kan strække sig over længere tid, hvis man ønsker at gå i dybden med det. Efter eleverne har gennemgået de enkelte elementer i kapitlerne og kapitlernes opbygning, kan de gå tilbage til side 2 og 3 og se, hvilke kapitler MULTI 7 indeholder. Der er en kort beskrivelse af hvert kapitel, og hvad det handler om. Da det ikke altid er helt gennemskueligt og lige til at forstå, hvad et kapitel handler om alene ud fra overskriften, så kan de korte beskrivelser give et lille indblik i kapitlets indhold. Lad fx eleverne parvis tale om, hvad kapitlerne handler om. Kender de allerede lidt til emnet? Hvad betyder overskriften? Hvad er en formelsamling? Hvad kan man bruge stikordsregistret til? Formelsamlingen og stikordsregisteret er nyt indhold i MULTI grundbog, da det er ikke en del af MULTI grundbog på mellemtrinnet. Eleverne skal derfor lære at bruge en formelsamling, hvorfor læreren med fordel kan opfordre eleverne til at bruge den i arbejdet med opgaver, undersøgelser og aktiviteter. I forbindelse med fx en indledende klassesamtale om et kapitels indhold, mål og begreber, vil det være hensigtsmæssigt at orientere sig i formelsamlingen, for dermed at opnå et overblik over, hvad eleverne får brug for undervejs i arbejdet med kapitlet. De fleste kapitler indeholder en evaluering. De to første opgaver er altid identisk opbygget, og de lægger op til, at eleverne med egne ord beskriver og forklarer de indledningsvist nævnte begreber og fagord. Eleverne skal først beskrive dem for hinanden i mindre grupper og efterfølgende beskrive og/eller tegne forklaringerne med egne ord enten på printarket, fx Begreber og fagord Tal i mængder (E1), eller i deres egen begrebsbog. I de efterfølgende opgaver evalueres de elevmål, der er beskrevet på introsiden. Evalueringen bliver efterfulgt af to træningsspor Træn 1 og Træn 2 i færdigheds- og problemløsningsopgaver. Opgaverne er i begge træningsspor indenfor kapitlets emne. Træn 1 har samme sværhedsgrad og ligner de opgaver, eleverne tidligere har mødt i kapitlet. De er tænkt som ekstra træning for de elever, som kan have brug for dette. I Træn 2 er sværhedsgraden højere, og opgaverne er mere udfordrende. Tanken er, at eleverne arbejder enten med det ene eller det andet spor afhængig af, hvilket niveau de er på. Det er ikke hensigten, at eleverne skal løse alle opgaver i begge spor.

5 FACITLISTE OG UDDYBENDE VEJLEDNING TEORI: SIGNALORD I teoriboksen er nogle af signalordene beskrevet ved hjælp af et eksempel på en opgave, hvori signalordet indgår og den tilhørende besvarelse. MÅL OG FAGLIGT INDHOLD På disse sider skal eleverne lære og arbejde med forskellige signalord og deres betydning for besvarelsen af en opgave. I teoriboksen bliver der præsenteret en række forskellige signalord, som eleverne ofte møder i opgaver, undersøgelser og aktiviteter. Eleverne kender begrebet Signalord fra MULTI 6, og derfor kan man starte med en klassesamtale om, hvilke signalord eleverne allerede kender. Signalordene kan skrives på tavlen. Herefter kan eleverne i mindre grupper forklare fx 4-6 forskellige signalord for hinanden. De kan også blive bedt om at lave en øvelse, hvor de skal inddele ordene i forskellige kategorier, som de selv definerer. Til øvelsen kan der udleveres nogle blanke kort, hvorpå eleverne kan skrive ét signalord hver. Kategorierne kan fx være: Opgaven kræver ét svar, Opgaven kræver flere svar, Opgaven kæver skriftlig forklaring eller Opgaven har kun ét resultat. Afslut øvelsen fælles i klassen, hvor de enkelte signalord i fællesskab beskrives. Der kan fx tales om, hvilken betydning signalordet har i hverdagssproget, og hvilken betydning det har i en matematisk sammenhæng. Eleverne kan parvis eller i mindre grupper læse og gennemgå teksten og de forskellige eksempler i teoriboksen. De kan fx selv prøve at lave en besvarelse til de signalord, der er beskrevet med både en opgave og en besvarelse. I nogle af opgaverne er der flere mulige besvarelser, og måske eleverne kan komme med deres eget bud på, hvordan opgaverne med signalordene begrund og undersøg kan løses. Eleverne kan fx opfordres til at anvende et dynamisk geometriprogram. I opgave 2 på side 7 bliver eleverne bedt om at løse de to sidste opgaver i teoriboksen. OPGAVE 1 A - C Elevernes egne svar, som afhænger af deres valg. Eleverne bruger MULTI 7 til at finde forskellige signalord. Målet med opgaven er også, at eleverne får orienteret sig i bogens øvrige indhold. OPGAVE 2 A Der er 100 ( ) = 27 blå kugler i posen. B Antal USD = 6,698 antal DKK eller Antal DKK = 0,149 antal USD (0,149 1 : 6,698). Eleverne løser de to sidste opgaver i teoriboksen. Lad fx eleverne parvis løse opgaverne på forskellig vis, så det bliver tydeliggjort, at der er flere måder, opgaverne kan løses på. MATERIALER Evt. et digitalt værktøj. OPGAVE 3 A Signalordet er beregn. B Hvis længden af den korteste side betegnes a, er den er den længste side 1 1 aa. 2 C Omkredsen bliver da 2 aa aa = 5aa. 2 Da omkredsen er 100 m gælder 5a = 100 a = 20 m. De to sider i rektanglet har altså længderne 20 m og 30 m. Elevdiskussion.

6 OPGAVE 4 A Signalordet er bestem. B Elevernes egne forklaringer. I matematik betyder bestem stort set det samme som find. At bestemme et tal betyder, at man skal finde ud af, hvad tallet er. At bestemme et punkt betyder, at man skal finde ud af, hvor punktet er. I signalordet bestem ligger der ikke noget krav til den metode, man benytter til at finde svaret (modsat fx beregn, hvor en egentlig beregning er påkrævet). I dagligdagssprog kan bestem også bruges på denne måde, men det kan også betyde tag en beslutning, fx hvis man siger: Det er dig, der skal bestemme, hvilke film vi skal se i aften. Det kan også betyde, at have myndighed som i Her i huset er det mig, der bestemmer!. C Hvis x = 1 gælder: a + 3 = 4 a = 1 Hvis x = 2 gælder: a + 6 = 4 a = -2. OPGAVE 5 A Elevernes egne forklaringer. Eleverne kan eksempelvis forklare, at man finder tallet 60 på y-aksen, tegner vandret ud til skæring med grafen og aflæser x-værdien til skæringspunktet (3,75 kg). B Elevernes egne forklaringer. Eleverne kan eksempelvis forklare, at man finder tallet 2,25 på x-aksen, tegner lodret op til skæring med grafen og aflæser y-værdien til skæringspunktet (36 kr.). C Elevernes egne forklaringer. Eleverne kan eksempelvis forklare, at man kan aflæse, at 2,5 kg koster 40 kr. Dermed koster 0,5 kg (40 : 5) = 8 kr. OPGAVE 6 A Elevernes egne fire opgaver. Eleverne kan eksempelvis lave følgende: 1: Beregn rumfanget af den lille beholder i cm 3. 2: Vis, at rumfanget af den store beholder er mere end 4 gange så stort som rumfanget af den lille beholder. 3: Find overfladen af den lille beholder. 4: Undersøg, om overfladen af den store beholder er 4 gange så stor som overfladen af den lille beholder. B Eleverne bytter opgaver.

7 FACITLISTE OG UDDYBENDE VEJLEDNING MÅL OG FAGLIGT INDHOLD Eleverne skal kunne læse, afkode og forstå matematiske fagord, begreber og symboler. Det er en forudsætning for at kunne læse og forstå indholdet i såvel almindelige matematiske tekster som matematikopgaver. Eleverne skal både kunne afkode ordene og symbolerne i en tekst og kunne forstå det læste, da det ellers bliver vanskeligt at finde mening i teksten/opgaven. Det er generelt vigtigt, at dialogen om og med matematik prioriteres i den daglige undervisning. Det kan være mellem eleverne eller lærer og elev, men det er i dialogen og i kommunikationen om og med matematik, at eleverne skaber mening i de mange begreber og deres betydninger indenfor matematikken. I MULTI 7 er dialogen prioriteret højt ved blandt andet, at hovedparten af undersøgelser og aktiviteter skal laves parvis eller i mindre grupper. Det er vigtigt for elevernes matematiske forståelse og meningsdannelse, at de gennem dialogen tilegner sig og løbende udvider deres matematiske sprog. TEORI: FAGLIGE BEGREBER. ORD OG SYMBOLER Som beskrevet i teoriboksen findes der en del ord, som betyder noget andet i en matematisk kontekst, end når de bruges i en hverdagssammenhæng. Signalordene, der er beskrevet på side 6-7, kan hjælpe eleverne med at skabe mening i en tekst/opgave, men der anvendes mange andre fagord og begreber, der kan have meget forskellige betydninger afhængig af, hvilken kontekst de optræder i. Det kan fx være ord som forhold, ben, konstant, højde, vinkel, plan og sætning. Der er altså en række matematiske fagudtryk, som det er vigtigt, at eleverne bliver fortrolige med. Udgangspunktet for arbejdet med indholdet i teoriboksen og opgaverne på siden kunne i første omgang være, at lade eleverne læse teksten om fagord og begreber, og efterfølgende bede dem om at finde fx 8-10 ord og begreber i MULTI 7, hvor betydningen er forskellig afhængigt af, om de optræder i en matematisk kontekst eller hverdagskontekst. Lad eleverne forklare betydningen af ordet i de to forskellige sammenhænge. Hvis der er ord, som eleverne kun kender i den ene betydning, så kan en fælles samtale i klassen efterfølgende være en god måde, hvorpå eleverne får mulighed for at formulere sig om matematik i deres eget sprog. Det matematiske sprog indeholder også en del symboler. Det kan fx være +,, %, < og >. De mange symboler skal først oversættes til talt sprog, før de giver mening. I de efterfølgende opgaver på siderne arbejdes der med betydning og oversættelse af en række forskellige symboler, som eleverne møder i MULTI 7. OPGAVE 7 A Elven skal finde fem eksempler på symboler i kapitlet Tal i mængder, fx N, Z, Q, R, {, }, 10 3 og 4. B Elevernes egne forklaringer. OPGAVE 8 A Eleven skal finde fem eksempler på symboler i kapitlet Geometrisk tegning, fx Gradtegnet ( ), punktnavne (A, B ), længdetegn for linjestykker ( DE ), vinkeltegnet ( ) og vinkelret-på tegnet. B Elevernes egne forklaringer. I opgave 7 og 8 er udgangspunktet to forskellige kapitler i MULTI 7, nemlig Tal i mængder og Geometrisk tegning.

8 Målet er, at eleverne skal erfare, at der ofte er forskellige symboler knyttet til de forskellige faglige områder. OPGAVE 9 A x er større end minus to men mindre end to. B Arealet af trekant ABC er halvdelen af højden ganget med grundlinjen. C Kvadratroden af ni er tre. D To centimeter gange to centimeter gange to centimeter er otte kubikcentimeter. E Funktionsforskriften er, at y er dobbelt så stor som x. F Arealet af en cirkel er pi gange radius i anden potens. G Syv tolvtedele gange fem sjettedele er mindre end x. OPGAVE 10 A x > -3 B x < 2 C Areal (parallelogram) = h g D ( ) : 2 E Omkreds (rektangel) = a + b + a + b OPGAVE 11 A Den øverste graf hører til udtrykket y = 0,125 x. Trekanten hører til udtrykket A = 1 h gg. 2 Parallelogrammet hører til udtrykket A = h g. Den nederste graf hører til udtrykket y = 12,5 x Figuren nederst i spalten hører til udtrykket O = 18 x. B Elevernes egne opgaver.

9 FACITLISTE OG UDDYBENDE VEJLEDNING TEORI: LÆS MATEMATIK Modellen Læs matematik (A1) er inddelt i tre faer: 1. Før arbejdet med opgaven - Læs og forstå opgaven. 2. Under arbejdet med opgaven - Løs og forklar opgaven. 3. Efter arbejdet med opgaven - Vurder svaret på opgaven. MÅL OG FAGLIGT INDHOLD Eleverne bliver i teoriboksen præsenteret for modellen Læs matematik, som de skal lære at bruge før, under og efter arbejdet med en matematikopgave. I MULTI 6 har eleverne løbende gennem hele bogen arbejdet med en lignende model, hvorfor de fleste elever vil være fortrolige med at bruge modellen. Der er i MULTI 7 dog anvendt lidt andre formuleringer. I MULTI 6 er der markeringer ved opgaver, når der skal arbejdes med faglig læsning. I MULTI 7 er der ikke denne markering, og det er i højere grad eleven selv, der skal vurdere, om modellen kan være en hjælp i arbejdet med opgaven. Det kan derfor være en god idé, hvis eleverne har modellen (printark A1 Læs matematik) liggende i bogen, så den er let tilgængelig i den daglige undervisning. Det er langt fra sikkert, at eleverne har brug for at gennemgå alle punkter i hver ramme i forbindelse med alle opgaver. Det kræver derfor også noget erfaring og øvelse, at kunne anvende modellen hensigtsmæssigt. Læreren kan med fordel inddrage modellen og opfordre eleverne til løbende at bruge den i arbejdet med opgaverne i bogen. Efterfølgende kan eleverne tale om hvilke punkter i modellen, de fandt det relevant at bruge, og hvordan de anvendte dem. Det kan være hensigtsmæssigt, hvis eleverne indledningsvis starter med at orientere sig i den stillede opgave og får en idé om, hvilke punkter i modellen der kan være en hjælp. Den første del af modellen handler om at læse og forstå teksten. Eleverne kan have forskellige strategier, de bruger til at gribe teksten an. MATERIALER Evt. det dynamisk geometriprogram. PRINTARK A1 Læs matematik Den anden del af modellen handler om selve løsningsprocessen i forbindelse med en tekstopgave, som kan gribes an på forskellig vis. Den tredje del handler om at kunne vurdere svaret. Det er en vigtig del i arbejdet med en matematikopgave, at eleverne husker at reflektere over deres besvarelse. Målet er, at det skal blive en naturlig del af elevernes arbejde, at de reflekterer og forholder sig kritisk til eget resultat. Det kan for nogle elever være en støtte, at de kan skrive på arket eller på anden vis fremhæve, hvilke punkter de vil bruge og/eller mener er særlige vigtige at huske. Når eleverne arbejder med de forskellige opgaver på siden, kan der lægges op til, at de starter med at læse opgaverne igennem hver for sig og skriver ned, hvilke punkter i den første fase i modellen Læs matematik de hver især

10 finder relevante at inddrage. Eleverne kan i makkerparrene erfare og tale om, at de i den første fase kan have forskellige strategier til at læse og forstå opgaverne. B Elevernes egne grafer. Herunder er givet et forslag: Christel: Herefter kan eleverne løse opgaven og, på samme måde som i den første fase, skrive ned, hvilke punkter i fase to og tre de har valgt at bruge. I den anden fase kan der fx være forskel på om og evt. hvilke digitale værktøjer, der er brugt. Det kan også være, at eleverne fx har løst samme opgave på samme måde, men har skrevet og formuleret to forskellige besvarelser. Diskuter evt. fordele og ulemper ved de forskellige besvarelser. Til det kan eleverne bruge punkterne i fase tre, hvor de skal reflektere over deres besvarelse. Afslutningsvis kan der tages en klassesamtale om elevernes erfaringer med at bruge modellen. Bruger de nogle nye og/eller andre strategier, efter de har fået præsenteret og arbejdet med modellen? Hvilke fordele og ulemper er der ved at bruge modellen? Er der stor forskel på, hvilke strategier de enkelte elever vælger inden for samme opgave? Ved hvilke opgaver var modellen særligt god at bruge? Hvorfor? Johanne: OPGAVE 12 A Hvis d betegner antallet af duer, og k betegner antallet af katte, følger det af oplysningerne, at d + k = 12, og at 2d + 4k = 34. Heraf fås, at faster Tove har syv duer. OPGAVE 13 A Jens træner 3,5 timer om ugen. B Jens bruger 5 timer og 10 minutter inklusiv transport om ugen. C 1725 kr. om året. OPGAVE 14 A Arealet er 420 m 2. B Omkredsen er 86 m. C - E Elevernes egne tegninger. C Christel og Johanne beskriver samme sammenhæng på to forskellige måder. Som det ses på graferne til punkt B, så er prisen den samme (25 kr.) svarende til 1 pose ærter (á 500 gram). OPGAVE 15 A Christel: Sammenhængen mellem antal købte poser á 500 gram (x) og den samlede pris (y). Johanne: Sammenhængen mellem antal gram man køber (x) og den samlede pris (y).

11 FACITLISTE OG UDDYBENDE VEJLEDNING TEORI: SKRIV MATEMATIK I teoriboksen bliver eleverne præsenteret for to forskellige opgavetyper - færdighedsopgaver og problemløsningsopgaver. MÅL OG FAGLIGT INDHOLD Eleverne skal arbejde med at udvikle deres viden om krav til skriftlig kommunikation med og om matematik. De skal bl.a. arbejde med, hvordan de skriftligt kan anvende matematik til at forklare og begrunde beregninger, idéer og besvarelser, og dermed blive bevidste om, hvad der kendetegner en god skriftlig besvarelse. Eleverne skal desuden erfare, at forskellige typer matematikopgaver kræver forskellige typer besvarelser. I færdighedsopgaver er det ofte tydeligt, hvilken slags besvarelse der ønskes. Men trods en entydig opgaveløsning kan der godt være opgaver, der har flere løsningsmuligheder. Det skyldes, at entydige resultater tit kan skrives på flere måder, der alle må anerkendes som en rigtig besvarelse. Hvis eleverne fx skal reducere udtrykket: 5a + 4 (3a 2b), så vil alle disse resultater blive betragtet som rigtige: 17a 8b 17 a 8 b 17 a 8b 17a 8 b 8b + 17a 8 b + 17 a 8b + 17 a 8 b + 17a I opgaver, hvor eleverne fx bliver bedt om at måle, aflæse eller tegne geometriske figurer, diagrammer og grafer, må der i besvarelsen accepteres en vis usikkerhed. I problemløsningsopgaver er det ikke altid tydeligt, hvordan eleverne skal besvare opgaven. Denne problematik er beskrevet og uddybet i lærervejledningen til side i forbindelse med modellen Læs matematik. Det kan være hensigtsmæssigt, hvis eleverne opfordres til at bruge modellen i forbindelse med problemløsningsopgaverne Til folkeskolens afgangsprøve i matematisk problemløsning er det tilladt at anvende alle de hjælpemidler, som eleven har anvendt i den daglige undervisning, herunder formelsamling. Det kan derfor være en god idé, hvis eleverne i opgave har mulighed for at anvende digitale værktøjer. Gennem arbejdet med opgave skal eleverne gøre sig nogle overvejelser over dels, hvordan de besvarer op-

12 gaverne - er det en færdigheds- eller problemløsningsopgave og dels, hvad der gør en skriftlig besvarelse god. Eleverne skal blandt andet vurdere, om de ud fra hinandens besvarelse kan forstå, hvordan opgaven er løst. Til afgangsprøven i færdighedsregning i 9. klasse må der kun anvendes skrive- og tegneredskaber, dog ikke elektroniske. Eleverne kan derfor opfordres til at løse opgave uden andre hjælpemidler end skriveredskab og papir. Det kan være en god idé, at eleverne også i arbejdet med bogens færdighedsopgaver opfordres til at lave mellemregninger, så de evt. kan vende tilbage til opgaven og se, hvordan de kom frem til resultatet. OPGAVE 22 A Af oplysningerne fremgår, at Sofies alder plus Amalies alder = 18 (x + y = 18). Amalies alder = 3 gange Sofies alder (y = 3x) Heraf fås, at Sofie er 4,5 år gammel og Amalie er 13,5 år gammel. OPGAVE 23 A Alicia skal vælge et kvadrat. B Kvadratets side bliver 24 : 4 = 6 m, så Alicias marsvin får et areal på 36 m 2. OPGAVE 24 A - B Elevernes egne besvarelser. OPGAVE 16 A = 2331 B = 6407 C = D 1752 : 8 = 219 OPGAVE 17 A Kiloprisen er 122,50 kr. B Man kan få 1,5 kg for 183,75 kr. OPGAVE 18 8 A ( 33,4 %) af figuren er farvet. 11 OPGAVE 19 A P(to seksere) = 1 ( 0,0278 2,78 %) 36 B P(øjensum = 2) = 1 ( 0,0278 2,78 %) 36 I opgave 18 og 19 skal eleverne erfare, at en opgave, hvor det er tydeligt, hvad der skal besvares, kan have flere løsningsmuligheder. I opgave 18 kan den farvede del både angives som en brøkdel og/eller en procentdel. I opgave 19 kan sandsynligheden ligeledes både beskrives med en brøk, en procent og/eller et decimaltal mellem 0 og 1. Eleverne skal sætte ord på, hvad de mener, der gør en skriftlig besvarelse god. Efterfølgende kan det være hensigtsmæssigt, at der samles op fælles i klassen. Der kan fx udarbejdes en liste over kriterier, som gør en skriftlig besvarelse i matematik god. Der kan laves en elektronisk udgave af listen, som evt. printes, så den er tilgængelig for alle elever. Listen kan ligeledes forstørres op og blive hængt op i klassen. I en fælles samtale om den gode besvarelse kan der fx nævnes kriterier som: Er der husket mellemregninger og benævnelser? Er der anvendt forklarende tekst, og er teksten forståelig? Er opgaven besvaret rigtigt (se fx på de signalord, opgaven indeholder)? Hvis der er brugt digitale værktøjer, kan man overveje, hvilke værktøjer der er brugt, om de er brugt hensigtsmæssigt, om det havde været bedre/nemmere at undlade brugen af digitale værktøjer samt om andre digitale værktøjer end de anvendte havde været mere hensigtsmæssige. Sidst men ikke mindst kan man overveje, hvordan besvarelsen er skrevet op - er det tydeligt, hvad der menes? OPGAVE 20 A - B Elevernes egne forklaringer. OPGAVE 21 A Det kan bedst betale sig at køre med LYN-taxa, når turen er længere end 5 km, og det kan bedst betale sig at køre med KVIK-taxa, når turen er kortere end 5 km.

LÆS OG SKRIV MATEMATIK OM KAPITLET

LÆS OG SKRIV MATEMATIK OM KAPITLET LÆS OG SKRIV MATEMATIK OM KAPITLET Eleverne bliver i dette kapitel introduceret til, hvordan MULTI 7 er opbygget, og hvilke elementer kapitlerne indeholder. Eleverne kan efterfølgende i arbejdet med bogen

Læs mere

ELEVFORUDSÆTNINGER OM KAPITLET PLANGEOMETRI

ELEVFORUDSÆTNINGER OM KAPITLET PLANGEOMETRI OM KAPITLET I dette kapitel om plangeometri arbejder eleverne med forskellige egenskaber ved plane figurer. I den første del af kapitlet arbejder eleverne med at finde areal af rektangler, parallelogrammer,

Læs mere

MULTI 6 Forenklede Fælles Mål

MULTI 6 Forenklede Fælles Mål MULTI 6 Forenklede Fælles Mål Oversigt over Forenklende Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI Kapitel 1 Faglig læsning og skrivning Eleverne kan anvende forskellige strategier til matematisk

Læs mere

Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI. Ræsonnement og tankegang. Modellering

Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI. Ræsonnement og tankegang. Modellering MULTI 6 Forenklede Fælles Mål Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI Kapitel 1 Faglig læsning og skrivning Eleven kan anvende forskellige strategier til matematisk problemløsning

Læs mere

OM KAPITLET ELEVFORUDSÆTNINGER MATEMATISKE UNDERSØGELSER

OM KAPITLET ELEVFORUDSÆTNINGER MATEMATISKE UNDERSØGELSER OM KAPITLET I dette kapitel om matematiske undersøgelser skal eleverne løse og undersøge problemer ved hjælp af matematik. Eleverne skal både undersøge rene matematiske problemer og hverdagsrelaterede

Læs mere

MULTI 7 A1 LÆS MATEMATIK FØR UNDER EFTER

MULTI 7 A1 LÆS MATEMATIK FØR UNDER EFTER LÆS OG SKRIV MATEMATIK A1 LÆS MATEMATIK Brug de tre rammer i modellen, når du skal løse en matematikopgave. Det er ikke sikkert, du skal bruge alle punkter i hver ramme til alle opgaver. Find ud af, hvilke

Læs mere

Hunden kan sige et nyt tal (legen kan selvfølgelig udvides til former) hver dag, men kun det tal.

Hunden kan sige et nyt tal (legen kan selvfølgelig udvides til former) hver dag, men kun det tal. 4. oktober 9.00-15.00 Tårnby Faglig læsning Program Præsentation Hunden - en aktivitet til at vågne op på Oplæg om begrebsdannelse Aktiviteter hvor kroppen er medspiller Matematikkens særlige sprog Aktiviteter

Læs mere

Funktioner og ligninger

Funktioner og ligninger Eleverne har både i Kolorit på mellemtrinnet og i Kolorit 7 matematik grundbog arbejdet med funktioner. I 7. klasse blev funktionsbegrebet defineret, og eleverne arbejdede med forskellige måder at beskrive

Læs mere

Formativ brug af folkeskolens prøver. Den skriftlige prøve i matematik med hjælpemidler, FP9 maj 2018

Formativ brug af folkeskolens prøver. Den skriftlige prøve i matematik med hjælpemidler, FP9 maj 2018 Formativ brug af folkeskolens prøver Den skriftlige prøve i matematik med hjælpemidler, FP9 maj 2018 1 Til matematiklæreren i 9. klasse Dette er en rapport om den skriftlige prøve i matematik med hjælpemidler

Læs mere

Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI. Problembehandling. Modellering

Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI. Problembehandling. Modellering MULTI 3B Forenklede Fælles Mål Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI Kapitel 1 Andre tal Eleven kan anvende konkrete, visuelle og enkle symbolske repræsentationer (fase

Læs mere

Første del af rapporten består af et diagram, der viser, hvor mange point eleverne på landsplan fik i de enkelte opgaver.

Første del af rapporten består af et diagram, der viser, hvor mange point eleverne på landsplan fik i de enkelte opgaver. Til matematiklæreren Dette er en rapport omtaler prøven med hjælpemidler maj 2016. Rapporten kan bruges til at evaluere dit arbejde med klassen og få ideer til dit arbejde med kommende klasser i overbygningen.

Læs mere

dynamisk geometriprogram regneark Fælles mål På MULTIs hjemmeside er der en oversigt over, hvilke Fælles Mål der er sat op for arbejdet med kapitlet.

dynamisk geometriprogram regneark Fælles mål På MULTIs hjemmeside er der en oversigt over, hvilke Fælles Mål der er sat op for arbejdet med kapitlet. Algebra og ligninger - Facitliste Om kapitlet I dette kapitel om algebra og ligninger skal eleverne lære at regne med variable, få erfaringer med at benytte variable Elevmål for kapitlet Målet er, at eleverne:

Læs mere

ELEVFORUDSÆTNINGER OM KAPITLET ALGEBRA OG LIGNINGER

ELEVFORUDSÆTNINGER OM KAPITLET ALGEBRA OG LIGNINGER OM KAPITLET ELEVFORUDSÆTNINGER I dette kapitel om algebra og ligninger skal eleverne lære at regne med variable og få erfaringer med at benytte variable til at løse hverdagsproblemer. Eleverne skal arbejde

Læs mere

Faglig læsning i matematik

Faglig læsning i matematik Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har

Læs mere

I kapitlet arbejdes med følgende centrale matematiske objekter og begreber:

I kapitlet arbejdes med følgende centrale matematiske objekter og begreber: INTRO Efter mange års pause er trigonometri med Fælles Mål 2009 tilbage som fagligt emne i grundskolens matematikundervisning. Som det fremgår af den følgende sides udpluk fra faghæftets trinmål, er en

Læs mere

Formativ brug af folkeskolens prøver årets resultater på landsplan Den skriftlige prøve i matematik med hjælpemidler, FP9 maj 2019

Formativ brug af folkeskolens prøver årets resultater på landsplan Den skriftlige prøve i matematik med hjælpemidler, FP9 maj 2019 Formativ brug af folkeskolens prøver årets resultater på landsplan Den skriftlige prøve i matematik med hjælpemidler, FP9 maj 2019 Skrevet af Klaus Fink på baggrund af oplysninger fra opgavekommissionen

Læs mere

Årsplan 4. Årgang

Årsplan 4. Årgang Årsplan 4. Årgang 2016-2017 Ved denne plan skal der tage der tages højde for at ændringer kan forekomme i løbet af året. Eleverne går fra engangsmaterialer til Grundbog med skrivehæfte. Det kan være en

Læs mere

Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI. Problembehandling. Modellering

Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI. Problembehandling. Modellering MULTI 5 Forenklede Fælles Mål Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI Kapitel 1 Faglig læsning Opmærksomhedspunkt Eleven kan anvende ræsonnementer i undersøgende arbejde

Læs mere

Årsplan 4. Årgang

Årsplan 4. Årgang Årsplan 4. Årgang 2019-2020 Eleverne går fra engangsmaterialer til Grundbog med skrivehæfte. Det kan være en stor omvæltning for nogle elever. Vi bruger følgende materialer: - Matematrix grundbog - Matematrix

Læs mere

Webinar - Matematik. 1. Fælles Mål 2014. 2. Relationsmodellen og et forløbsplanlægningsskema

Webinar - Matematik. 1. Fælles Mål 2014. 2. Relationsmodellen og et forløbsplanlægningsskema Webinar - Matematik 1. Fælles Mål 2014 2. Relationsmodellen og et forløbsplanlægningsskema 3. Et eksempel på et forløb om areal og omkreds på mellemtrinnet 4. Relationsmodellen som refleksionsmodel Alle

Læs mere

Årsplan matematik 5. klasse 2017/2018

Årsplan matematik 5. klasse 2017/2018 Årsplan matematik 5. klasse 2017/2018 Årsplanen tager udgangspunkt i fællesmål (færdigheds- og vidensmål) efter 6. klassetrin. Desuden tilrettelægges undervisningen efter læseplanen for matematik. Formålet

Læs mere

Færdigheds- og vidensområder Evaluering. Tal: Færdighedsmål

Færdigheds- og vidensområder Evaluering. Tal: Færdighedsmål Klasse: Jorden mat Skoleår: 16/17 Eleverne arbejder med bogsystemet format, hhv. 4. og 5. klasse. Bøgerne er bygget op, så emnerne følger hinanden hele vejen, hvorfor årsplanen er opbygget efter disse.

Læs mere

Geometri i plan og rum

Geometri i plan og rum INTRO I kapitlet arbejder eleverne med plane og rumlige figurers egenskaber og med deres anvendelse som geometriske modeller. I den forbindelse kommer de bl.a. til at beskæftige sig med beregninger af

Læs mere

Årsplan for 1.klasse 2018/19 Matematik

Årsplan for 1.klasse 2018/19 Matematik Fagformål Stk. 1. Eleverne skal i faget matematik udvikle matematiske kompetencer og opnå færdigheder og viden, således at de kan begå sig hensigtsmæssigt i matematikrelaterede situationer i deres aktuelle

Læs mere

Matematik 3. klasse Årsplan

Matematik 3. klasse Årsplan Matematik 3. klasse Årsplan Årets overordnede mål inddelt i faglige kategorier: Tal og algebra Kende positionssystemet. Kunne veksle mellem titusinder og hundredetusinder. Kunne gange med 10. Kunne gange

Læs mere

3 Algebra. Faglige mål. Variable og brøker. Den distributive lov. Potenser og rødder

3 Algebra. Faglige mål. Variable og brøker. Den distributive lov. Potenser og rødder 3 Algebra Faglige mål Kapitlet Algebra tager udgangspunkt i følgende faglige mål: Variable og brøker: kende enkle algebraiske udtryk med brøker og kunne behandle disse ved at finde fællesnævner. Den distributive

Læs mere

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne Matematiske færdigheder Grundlæggende færdigheder - plus, minus, gange, division (hele tal, decimaltal og brøker) Identificer

Læs mere

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt.

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Introduktion til mat i 5/6 klasse Vejle Privatskole 13/14: Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Udgangspunktet bliver en blød screening,

Læs mere

Årsplan 2018/19 Matematik 3. årgang. Kapitel 1: Jubii

Årsplan 2018/19 Matematik 3. årgang. Kapitel 1: Jubii Årsplan 08/9 Matematik. årgang TriX A Kapitel : Jubii I bogens første kapitel får eleverne mulighed for at repetere det faglige stof, som de arbejdede med i. klasse. Kapitlet har især fokus på kerneområderne

Læs mere

Årsplan Matematrix 3. kl. Kapitel 1: Jubii

Årsplan Matematrix 3. kl. Kapitel 1: Jubii Årsplan Matematrix. kl. A Første halvår Kapitel : Jubii I bogens første kapitel får eleverne mulighed for at repetere det faglige stof, som de arbejdede med i. klasse. Dette er samtidig et redskab for

Læs mere

Undersøgelser af trekanter

Undersøgelser af trekanter En rød tråd igennem kapitlet er en søgen efter svar på spørgsmålet: Hvordan kan vi beregne os frem til længder, vi ikke kan komme til at måle?. Hvordan kan vi fx beregne højden på et træ eller et hus,

Læs mere

Algebra INTRO. I kapitlet arbejdes med følgende centrale matematiske begreber:

Algebra INTRO. I kapitlet arbejdes med følgende centrale matematiske begreber: INTRO Kapitlet sætter fokus på algebra, som er den del af matematikkens sprog, hvor vi anvender variable. Algebra indgår i flere af bogens kapitler, men hensigten med dette kapitel er, at eleverne udvikler

Læs mere

Årsplan matematik 5. klasse. Kapitel 1: Godt i gang

Årsplan matematik 5. klasse. Kapitel 1: Godt i gang Årsplan matematik 5. klasse Kapitel : Godt i gang I bogens første kapitel får eleverne mulighed for at repetere det faglige stof, som de arbejdede med i 4. klasse. Kapitlet er udformet som en storyline

Læs mere

Årsplan for 2. årgang. Kapitel 1: Jubii. Kapitel 2: Mere om positionssystemet

Årsplan for 2. årgang. Kapitel 1: Jubii. Kapitel 2: Mere om positionssystemet Årsplan for. årgang Trix A Kapitel : Jubii Det første kapitel i. klasse samler op på det matematiske stof, som eleverne har lært i. klasse. Jubii giver dermed læreren mulighed for at screene, hvor klassen

Læs mere

Årsplan matematik 5. klasse 2019/2020

Årsplan matematik 5. klasse 2019/2020 Årsplan matematik 5. klasse 2019/2020 Årsplanen tager udgangspunkt i fællesmål (færdigheds- og vidensmål) efter 6. klassetrin. Desuden tilrettelægges undervisningen efter læseplanen for matematik. Formålet

Læs mere

Matematika rsplan for 6. kl

Matematika rsplan for 6. kl Matematika rsplan for 6. kl. 2019-2020 Årsplanen tager udgangspunkt i fællesmål (færdigheds- og vidensmål) efter 6. klassetrin. Desuden tilrettelægges undervisningen efter læseplanen for matematik. Formålet

Læs mere

Matematika rsplan for 5. kl

Matematika rsplan for 5. kl Matematika rsplan for 5. kl 2015-2016 Årsplanen tager udgangspunkt i fællesmål (færdigheds- og vidensmål) efter 6. klassetrin. Desuden tilrettelægges undervisningen efter læseplanen for matematik. Formålet

Læs mere

Årsplan matematik 6.A. Lærer: Jens Frederik Horsens fh@roserskolen.dk

Årsplan matematik 6.A. Lærer: Jens Frederik Horsens fh@roserskolen.dk Årsplan matematik 6.A Lærer: Jens Frederik Horsens fh@roserskolen.dk Undervisningen rettelægge jeg med den hensigt på at opfylde formålet for faget Matematik. Det overordnede formål lyder: Formålet med

Læs mere

Årsplan for 2. årgang Kapitel 1: Jubii. Kapitel 2: Mere om positionssystemet

Årsplan for 2. årgang Kapitel 1: Jubii. Kapitel 2: Mere om positionssystemet Årsplan for. årgang 08-9 Materialer: Trix A, Trix B samt tilhørende kopiark. Trix træningshæfte. Øvehæfte og 4. Andet relevant materiale. Trix A Kapitel : Jubii Det første kapitel i. klasse samler op på

Læs mere

Formativ brug af folkeskolens prøver. Den skriftlige prøve i matematik i 10. klasse, FP10, maj 2018

Formativ brug af folkeskolens prøver. Den skriftlige prøve i matematik i 10. klasse, FP10, maj 2018 Formativ brug af folkeskolens prøver Den skriftlige prøve i matematik i 10. klasse, FP10, maj 2018 1 Til matematiklæreren i 10. klasse Dette er en rapport om den skriftlige prøve i matematik maj 2018.

Læs mere

Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI. Problembehandling. Modellering

Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI. Problembehandling. Modellering MULTI 3A Forenklede Fælles Mål Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI Kapitel 1 Decimaltal og store tal Eleven kan anvende flercifrede naturlige tal til at beskrive antal

Læs mere

Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI. Problembehandling. Modellering

Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI. Problembehandling. Modellering MULTI 4 Forenklede Fælles Mål Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI Kapitel 1 Faglig læsning undersøgende arbejde Eleven kan læse og skrive enkle tekster med og om matematik

Læs mere

Årsplan 8. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 og løbende

Årsplan 8. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 og løbende Årsplan 8. klasse matematik 2013-2014 33 løbende 33-34 løbende Løbende Problemregning ( faglig læsning) Mundtlig matematik (forberede oplæg til 6. klasse) - flere forskellige trinmål Ben, formelsamlingen,

Læs mere

Lærervejledning. Matematik i Hasle Bakker 4.-6. klasse

Lærervejledning. Matematik i Hasle Bakker 4.-6. klasse Lærervejledning Matematik i Hasle Bakker 4.-6. klasse Lærervejledning I Matematik for 4.-6. klasse sendes eleverne gruppevis ud i for at løse matematikopgaver med direkte afsæt i både natur og menneskeskabte

Læs mere

Elevbog s. 14-25 Vi opsummerer hvad vi ved i. kendskab til geometriske begreber og figurer.

Elevbog s. 14-25 Vi opsummerer hvad vi ved i. kendskab til geometriske begreber og figurer. Årsplan 5. LH. Matematik Lærer Pernille Holst Overgaard (PHO) Lærebogsmateriale. Format 5 Tid og fagligt Aktivitet område Uge 33-37 Tal Uge 38-41 (efterårsferie uge 42) Figurer Elevbog s. 1-13 Vi opsummerer

Læs mere

Matematik - undervisningsplan

Matematik - undervisningsplan I 4. klasse starter man på andet forløb i matematik, der skal lede frem mod at eleverne kan opfylde fagets trinmål efter 6. klasse. Det er dermed det som undervisningen tilrettelægges ud fra og målsættes

Læs mere

Vejledning til forløb om regnestrategier med multiplikation og division

Vejledning til forløb om regnestrategier med multiplikation og division Vejledning til forløb om regnestrategier med multiplikation og division Denne lærervejledning beskriver i detaljer forløbets gennemførelse med fokus på lærerstilladsering og modellering. Beskrivelserne

Læs mere

Årsplan for Matematik 8. klasse 2011/2012

Årsplan for Matematik 8. klasse 2011/2012 Årsplan for Matematik 8. klasse 2011/2012 Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand

Læs mere

LÆSNING OG SKRIVNING I MATEMATIK

LÆSNING OG SKRIVNING I MATEMATIK TIL ELEVER PÅ MELLEMTRINNET Gerd Fredheim Marianne Trettenes Skrivning i fagene er et tværfagligt kursus i faglig skrivning i natur/teknik, LÆSNING OG SKRIVNING I MATEMATIK December November Red. Heidi

Læs mere

Årsplan 9. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 Årsprøven i matematik

Årsplan 9. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 Årsprøven i matematik Årsplan 9. klasse matematik 2013-2014 33 Årsprøven i matematik Årsprøve og rettevejledledning 34-35 36 og løbe nde Talmængder og regnemetoder Mundtlig matematik 37 Fordybelses uge 38-39 Procent - Gennemgå

Læs mere

OM KAPITLET DIGITALE VÆRKTØJER. egne svar eller Elevernes egne forklaringer. I disse

OM KAPITLET DIGITALE VÆRKTØJER. egne svar eller Elevernes egne forklaringer. I disse OM KPITLET I dette kapitel om digitale værktøjer skal eleverne arbejde med anvendelse og vurdering af forskellige digitale værktøjer, som kan bruges til at løse opgaver og matematiske problemstillinger.

Læs mere

MaxiMat og de forenklede Fælles mål

MaxiMat og de forenklede Fælles mål MaxiMat og de forenklede Fælles mål Dette er en oversigt over hvilke læringsmål de enkelte forløb indeholder. Ikke alle forløb er udarbejdet endnu, men i skemaet kan man se alle læringsmålene også de,

Læs mere

Læseplan for faget matematik. 1. 9. klassetrin

Læseplan for faget matematik. 1. 9. klassetrin Læseplan for faget matematik 1. 9. klassetrin Matematikundervisningen bygger på elevernes mange forudsætninger, som de har med når de starter i skolen. Der bygges videre på elevernes forskellige faglige

Læs mere

Årsplan for Matematik klasse Skoleåret 2018/2019

Årsplan for Matematik klasse Skoleåret 2018/2019 Uger Emne Materialer Evaluering 33-35 De fire regningsarter Hæfter fra matematikfessor.dk 36 Afrunding af tal TAL OG ALGEBRA - TAL Eleven kan anvende rationale tal og variable i beskrivelser og beregninger

Læs mere

Der er ikke væsentlig niveauforskel i opgaverne inden for de fire emner, men der er fokus på forskellige matematiske områder.

Der er ikke væsentlig niveauforskel i opgaverne inden for de fire emner, men der er fokus på forskellige matematiske områder. Dette tema lægger forskellige vinkler på temaet biografen. Udgangspunktet er således ikke et bestemt matematisk område, men et stykke virkelighed, der bl.a. kan beskrives ved hjælp af matematik. I dette

Læs mere

Årsplan for 3.klasse 2018/19 Matematik

Årsplan for 3.klasse 2018/19 Matematik Fagformål Stk. 1. Eleverne skal i faget matematik udvikle matematiske kompetencer og opnå færdigheder og viden, således at de kan begå sig hensigtsmæssigt i matematikrelaterede situationer i deres aktuelle

Læs mere

Årsplan matematik 4.klasse - skoleår 11/12- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer

Årsplan matematik 4.klasse - skoleår 11/12- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer Basis: Klassen består af 22 elever og der er afsat 4 ugentlige timer. Grundbog: Vi vil arbejde ud fra Matematrix 4, arbejds- og grundbog, kopisider, Rema, ekstraopgaver og ugentlige afleveringsopgaver

Læs mere

Årsplan for Matematik 3. klasse Skoleåret 2018/2019

Årsplan for Matematik 3. klasse Skoleåret 2018/2019 Uger Emne Materialer Evaluering 33 Kom godt i gang Hæfter fra matematikfessor.dk Repetition fra 2. klasse Eleverne arbejder med genopfriskning af matematik fra 2. klasse gennem blandede opgaver. 34 TAL

Læs mere

Årsplan, matematik 4. klasse 2018/2019

Årsplan, matematik 4. klasse 2018/2019 Årsplan, matematik 4. klasse 2018/2019 Fagformål for faget matematik: Eleverne skal i faget matematik udvikle matematiske kompetencer og opnå færdigheder og viden, således at de kan begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

Matematik - Årsplan for 6.b

Matematik - Årsplan for 6.b Matematik - Årsplan for 6.b 2013-2014 Kolorit for 6. klasse består af en grundbog, en rød og en grøn arbejdsbog. Grundbogen er inddelt i 4 forskellige arbejdsformer: Fællessider, gruppesider, alenesider

Læs mere

Årsplan matematik 7.klasse 2014/2015

Årsplan matematik 7.klasse 2014/2015 Årsplan matematik 7.klasse 2014/2015 Emne Indhold Mål Tal og størrelser Arbejde med brøktal som repræsentationsform på omverdenssituationer. Fx i undersøgelser. Arbejde med forskellige typer af diagrammer.

Læs mere

EN SKOLE FOR LIVET ÅRSPLAN 18/19

EN SKOLE FOR LIVET ÅRSPLAN 18/19 ÅRSPLAN 18/19 Lærer: Mia Fag: Matematik 1. klasse I 1. klasse arbejder vi i grundbogen Kontext+, der er delt i to bøger. Hvert kapitel er beregnet til ca. 4-5 uger. Der vil til hvert kapitel blive brugt

Læs mere

Årsplan for 7. klasse, matematik

Årsplan for 7. klasse, matematik Årsplan for 7. klasse, matematik I matematik bruger vi bogsystemet Sigma som grundmateriale. I systemet er der, ud over grundbogen, også kopiark og tests tilknyttet de enkelte kapitler. Systemet er udarbejdet

Læs mere

Skriftlig matematik MÅL, FAGORD OG BEGREBER

Skriftlig matematik MÅL, FAGORD OG BEGREBER Skriftlig matematik I dette kapitel skal du arbejde med at løse opgaver i skriftlig matematik med og uden hjælpemidler. Til nogle af opgaverne må du bruge alle hjælpemidler, mens du til andre af opgaverne

Læs mere

Geometriske eksperimenter

Geometriske eksperimenter I kapitlet arbejder eleverne med nogle af de egenskaber, der er knyttet til centrale geometriske figurer og begreber (se listen her under). Set fra en emneorienteret synsvinkel handler kapitlet derfor

Læs mere

Årsplan matematik 6. Klasse

Årsplan matematik 6. Klasse Årsplan matematik 6. Klasse 2018-2019 Materialer til 6.årgang: - Matematrix grundbog 6.kl - Matematrix arbejdsbog 6.kl - Skrivehæfte - Kopiark - Færdighedsregning 6.kl - Computer Vi skal i løbet af året

Læs mere

Årsplan for 2.klasse 2018/19 Matematik

Årsplan for 2.klasse 2018/19 Matematik Årsplan for 2.klasse 2018/19 Fagformål Stk. 1. Eleverne skal i faget matematik udvikle matematiske kompetencer og opnå færdigheder og viden, således at de kan begå sig hensigtsmæssigt i matematikrelaterede

Læs mere

Vejledende karakterbeskrivelser for matematik

Vejledende karakterbeskrivelser for matematik Vejledende karakterbeskrivelser for matematik Folkeskolens Afgangsprøve efter 9. klasse Karakterbeskrivelse for matematiske færdigheder. Der prøves i tal og algebra geometriske begreber og fremgangsmåder

Læs mere

Årsplan for matematik i 4. klasse 17/18

Årsplan for matematik i 4. klasse 17/18 Årsplan for matematik i 4. klasse 17/18 Årsplanen tager udgangspunkt i fællesmål (færdigheds- og vidensmål) efter 6. klassetrin. Desuden tilrettelægges undervisningen efter læseplanen for matematik. Formålet

Læs mere

Tal og algebra. I kapitlet arbejdes med følgende centrale matematiske begreber: algebra variable. Huskeliste: Tændstikker (til side 146) FRA FAGHÆFTET

Tal og algebra. I kapitlet arbejdes med følgende centrale matematiske begreber: algebra variable. Huskeliste: Tændstikker (til side 146) FRA FAGHÆFTET I kapitlet skal eleverne arbejde med fire forskellige vinkler på algebra de præsenteres på kapitlets første mundtlige opslag. De fire vinkler er algebra som et redskab til at løse matematiske problemer.

Læs mere

Årsplan for 5. klasse, matematik

Årsplan for 5. klasse, matematik Årsplan for 5. klasse, matematik I matematik bruger vi bogsystemet Sigma som grundmateriale. I systemet er der, ud over også kopiark og tests tilknyttet de enkelte kapitler. Systemet er udarbejdet så det

Læs mere

Matematik for lærerstuderende klasse Geometri

Matematik for lærerstuderende klasse Geometri Matematik for lærerstuderende 4.-10. klasse Geometri Klassisk geometri (kapitel 6) Deduktiv tankegang Ræsonnementskompetence Mål med kapitlet: Erkender Thales sætning som fundament for afstandsberegning.

Læs mere

Færdigheds- og vidensområder

Færdigheds- og vidensområder Klasse: Mars 6./7. Skoleår: 16/17 Eleverne arbejder med bogsystemet format, hhv. 6. og 7. klasse. Da der er et stort spring i emnerne i mellem disse trin er årsplanen udformet ud fra Format 7, hvortil

Læs mere

Årsplan for matematik 4.kl 2013-2014 udarbejdet af Anne-Marie Kristiansen (RK)

Årsplan for matematik 4.kl 2013-2014 udarbejdet af Anne-Marie Kristiansen (RK) Matematikundervisningen vil i år ændre sig en del fra, hvad eleverne kender fra de tidligere år. vil få en fælles grundbog, hvor de ikke må skrive i, et kladdehæfte, som de skal skrive i, en arbejdsbog

Læs mere

HVAD STÅR DER I DE NYE FÆLLES MÅL OM DEN MATEMATISKE KOMPETENCE, KOMMUNIKATION? KØBENHAVN 29. SEPTEMBER 2015

HVAD STÅR DER I DE NYE FÆLLES MÅL OM DEN MATEMATISKE KOMPETENCE, KOMMUNIKATION? KØBENHAVN 29. SEPTEMBER 2015 HVAD STÅR DER I DE NYE FÆLLES MÅL OM DEN MATEMATISKE KOMPETENCE, KOMMUNIKATION? KØBENHAVN 29. SEPTEMBER 2015 BINDENDE/VEJLEDENDE BINDENDE MÅL OG TEKSTER: FAGETS FORMÅL KOMPETENCEMÅL (12 STK.) FÆRDIGHEDS-

Læs mere

Årsplan matematik 8. klasse

Årsplan matematik 8. klasse Årsplan matematik 8. klasse 2019-2020 Eleverne arbejder med grundbogen Matematrix 8. I undervisningen inddrages digitale undervisningsredskaber såsom Geogebra, Wordmat, MatematikFessor, emat, excel og

Læs mere

Læreplan Mat 3. Uge Forløb: Areal og koordinatsystem

Læreplan Mat 3. Uge Forløb: Areal og koordinatsystem LÆRINGS MÅL LEVEL 1 LEVEL 2 LEVEL 3 Areal: Det er længe siden, vi har berørt området, og eleverne har derfor brug for en grundig genopfriskning af arealets størrelse/betydning. Eleverne har kort tid forinden

Læs mere

Årsplan for matematik i 1.-2. kl.

Årsplan for matematik i 1.-2. kl. Årsplan for matematik i 1.-2. kl. Lærer Martin Jensen Mål for undervisningen Målet for undervisningen er, at eleverne tilegner sig matematiske kompetencer og arbejdsmetoder jævnfør Fælles Mål. Eleverne

Læs mere

5.A UNDERVISNINGSPLAN MATEMATIK

5.A UNDERVISNINGSPLAN MATEMATIK 2017-18 A UNDERVISNINGSPLAN MATEMATIK Lærer: Jakob Lassen (JL) Forord til faget i klassen Matematikundervisningen i klasse vil tage udgangspunkt i matematikboge for klasse samt den dertilhørende arbejdsbog

Læs mere

Formativ brug af folkeskolens prøver årets resultater på landsplan Den skriftlige prøve i matematik FP10 maj 2019

Formativ brug af folkeskolens prøver årets resultater på landsplan Den skriftlige prøve i matematik FP10 maj 2019 Formativ brug af folkeskolens prøver årets resultater på landsplan Den skriftlige prøve i matematik FP10 maj 2019 Skrevet af Klaus Fink på baggrund af oplysninger fra opgavekommissionen 1 Til matematiklæreren

Læs mere

Uge Emne Formål Faglige mål Evaluering

Uge Emne Formål Faglige mål Evaluering Uge Emne Formål Faglige mål Evaluering (Der evalueres løbende på følgende hovedpunkter) 33-36 Regneregler Vedligeholde og udbygge forståelse og færdigheder inden for de fire regningsarter Blive fortrolig

Læs mere

ÅRSPLAN MATEMATIK 8. KL SKOLEÅRET 2017/2018

ÅRSPLAN MATEMATIK 8. KL SKOLEÅRET 2017/2018 ÅRSPLAN MATEMATIK 8. KL SKOLEÅRET 2017/2018 Der tages udgangspunkt i forenklede fællesmål fra UVM for matematik på 7-9. Klasse. Ved denne plan skal der tages højde for, at ændringer kan forekomme i løbet

Læs mere

Positionssystemet, 2 3 uger (7 lektioner), 2. klasse.

Positionssystemet, 2 3 uger (7 lektioner), 2. klasse. Positionssystemet, 2 3 uger (7 lektioner), 2. klasse. FRA FORENKLEDE FÆLLES MÅL Kommunikation vedrører det at udtrykke sig med og om matematik og at sætte sig ind i og fortolke andres udtryk med og om

Læs mere

matematik grundbog trin 1 preben bernitt grundbog trin 1 2004 by bernitt-matematik.dk 1

matematik grundbog trin 1 preben bernitt grundbog trin 1 2004 by bernitt-matematik.dk 1 33 matematik grundbog trin 1 preben bernitt grundbog trin 1 2004 by bernitt-matematik.dk 1 matematik grundbog trin 1 ISBN: 978-87-92488-28-2 1. udgave som E-bog 2006 by bernitt-matematik.dk Kopiering af

Læs mere

En cykel - inspiration til undervisningsforløb med fokus på progression i matematik (evt. tværfagligt m. natur/teknologi)

En cykel - inspiration til undervisningsforløb med fokus på progression i matematik (evt. tværfagligt m. natur/teknologi) En cykel - inspiration til undervisningsforløb med fokus på progression i matematik (evt. tværfagligt m. natur/teknologi) Fælles Mål Stofområde: Geometri og Måling - geometriske egenskaber og sammenhænge

Læs mere

matematik grundbog trin 1 Demo preben bernitt grundbog trin 1 2004 by bernitt-matematik.dk 1

matematik grundbog trin 1 Demo preben bernitt grundbog trin 1 2004 by bernitt-matematik.dk 1 33 matematik grundbog trin 1 Demo preben bernitt grundbog trin 1 2004 by bernitt-matematik.dk 1 matematik grundbog trin 1 Demo-udgave 2003 by bernitt-matematik.dk Kopiering og udskrift af denne bog er

Læs mere

Årsplan for matematik i 6. klasse 2016/17

Årsplan for matematik i 6. klasse 2016/17 Årsplan for matematik i 6. klasse 2016/17 Undervisningen søger vi at tilrettelægge hensigt på at opfylde formålet for faget. Det overordnede formål lyder: Eleverne skal i faget matematik udvikle matematiske

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING. Matematik -6. klase. Hasle bakker 4.-6.klassetrin

LÆRERVEJLEDNING. Matematik -6. klase. Hasle bakker 4.-6.klassetrin LÆRERVEJLEDNING Matematik -6. klase Hasle bakker 4.-6.klassetrin Lærervejledningen Forord: Hasle bakker forløbet er et nyskabende undervisningsmateriale hvor teknologien, i form af mobiltelefonen og dens

Læs mere

8:30-14:30 Sproglig udvikling Kort aktivitet Planlægning af undervisningsforløb Fremlæggelse af undervisningsforløb

8:30-14:30 Sproglig udvikling Kort aktivitet Planlægning af undervisningsforløb Fremlæggelse af undervisningsforløb 8:30-14:30 Sproglig udvikling Kort aktivitet Planlægning af undervisningsforløb Fremlæggelse af undervisningsforløb Kaffepause 10:00-10:15 Frokost 12:15-13:00 Kaffepause 13:45-14:00 SPROGLIG UDVIKLING

Læs mere

MATEMATIK. Basismål i matematik på 1. klassetrin:

MATEMATIK. Basismål i matematik på 1. klassetrin: MATEMATIK Basismål i matematik på 1. klassetrin: at kunne indgå i samtale om spørgsmål og svar, som er karakteristiske i arbejdet med matematik at kunne afkode og anvende tal og regnetegn og forbinde dem

Læs mere

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen I dette kapitel beskrives det, hvilke Fælles Mål man kan nå inden for udvalgte fag, når man i skolen laver aktiviteter med Space Challenge.

Læs mere

We are all mad Ned i kaninhullet Selvevaluering

We are all mad Ned i kaninhullet Selvevaluering We are all mad Ned i kaninhullet Selvevaluering - August 2016 Navn: 1 Emne: We are all mad Tema: Ned i kaninhullet Kursus: Formål og Mål: Målet med dette hæfte er at dykke ned i matematikken i de 3 første

Læs mere

Folkeskolens prøver. Prøven uden hjælpemidler. Torsdag den 3. maj 2018 kl Der må ikke anvendes hjælpemidler ved prøven.

Folkeskolens prøver. Prøven uden hjælpemidler. Torsdag den 3. maj 2018 kl Der må ikke anvendes hjælpemidler ved prøven. Matematik FP9 Folkeskolens prøver Prøven uden hjælpemidler Torsdag den 3. maj 2018 kl. 9.00-10.00 Der må ikke anvendes hjælpemidler ved prøven. Opgaven findes som: 1. Digital selvrettende prøve 2. Papirhæfte

Læs mere

Evaluering af matematik undervisning

Evaluering af matematik undervisning Evaluering af matematik undervisning Udarbejdet af Khaled Zaher, matematiklærer 6-9 klasse og Boushra Chami, matematiklærer 2-5 klasse Matematiske kompetencer. Fællesmål efter 3.klasse indgå i dialog om

Læs mere

Årsplan for matematik 3.klasse 2019/20

Årsplan for matematik 3.klasse 2019/20 Fagformål Stk. 1. Eleverne skal i faget matematik udvikle matematiske kompetencer og opnå færdigheder og viden, således at de kan begå sig hensigtsmæssigt i matematikrelaterede situationer i deres aktuelle

Læs mere

Årsplan for matematik i 5.kl. på Herborg Friskole

Årsplan for matematik i 5.kl. på Herborg Friskole Årsplan for i 5.kl. på Herborg Friskole Uge Emne Kompetenceområder/mål 32 Opstartsuge 33- Regn med store 36 tal Færdigheds-og vidensmål Læringsmål Aktiviteter og materialer Eleven kan gennemføre enkle

Læs mere

Vejledende årsplan for matematik 5.v 2009/10

Vejledende årsplan for matematik 5.v 2009/10 Vejledende årsplan for matematik 5.v 2009/10 Uge Emne Formål Opgaver samt arbejdsområder 33-36 Geometri 1 Indlæring af geometriske navne Figurer har bestemte egenskaber Lære at måle vinkler med vinkelmåler

Læs mere

Foreløbig udgave af læringsmål til: Kapitel 1 Regn med store tal Fælles Mål Læringsmål Forslag til tegn på læring

Foreløbig udgave af læringsmål til: Kapitel 1 Regn med store tal Fælles Mål Læringsmål Forslag til tegn på læring Foreløbig udgave af læringsmål til: Kapitel 1 Regn med store tal Fælles Mål Læringsmål Forslag til tegn på læring udføre beregninger med de fire regningsarter inden for naturlige tal, herunder beregninger

Læs mere

Matematik Delmål og slutmål

Matematik Delmål og slutmål Matematik Delmål og slutmål Ferritslev friskole 2006 SLUTMÅL efter 9. Klasse: Regning med de rationale tal, såvel som de reelle tal skal beherskes. Der skal kunne benyttes og beherskes formler i forbindelse

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Selam Friskole Fagplan for Matematik Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere