JYLLINGE. Det skal der ske FORSLAG. april 2016

Transkript

1 JYLLINGE Det skal der ske FORSLAG april 2016

2 Indhold Side Forord 1 Hovedgrebene 2 Status - foråret De kommende 4 års prioriteringer 4 Fjordkilen 5 Centerkvarteret 6 Landsbyen 7 Det Grønne Bånd 8 Trafik 9 Budgetforslag 10 Økonomioversigt 11 1 Med Udviklingsprogram for Jyllinge Bymidte, som blev vedtaget i 2013, har borgere og aktører i Jyllinge sammen med Roskilde Byråd lagt retning og rammer for den videre udvikling af Jyllinge Bymidte, der bliver samlende for hele Jyllinge. Fjordkilen Centerkvarteret Landsbyen Det Grønne Bånd Trafik Handleplan for Jyllinge beskriver de konkrete aktiviteter og anlægsinvesteringer, som Byrådet vil sætte igang i de kommende 4 år. Desuden præsenteres de private initiativer, der understøtter udviklingsprogrammets realisering. Handleplanen er et dynamisk dokument, som opdateres årligt. Handleplanen er opbygget omkring indsatsområderne i Udviklingsprogram for Jyllinge Bymidte: Området Trafik omfatter forbedring af de trafikale forhold for hele Jyllinge, og tager udgangspunkt i Trafikplan for Jyllinge der blev udarbejdet i foråret visualisering fra helhedsplanen for Halområdet A K T I VI T E T S PA R K E N M Emed D D E T Nen YE BIøkonomioversigt, BLI O T E K / K ULT UR S K O LE I BA G G R UN D E N Handleplanen afsluttes som søger at give et samlet overblik over økonomien i realiseringen af Udviklingsprogram for Jyllinge Bymidte.

3 Hovedgrebene Visionen Udviklingsprogram for Jyllinge Bymidte tager afsæt i Jyllinges eksisterende kvaliteter. Visionen er, at Jyllinge får en levende og samlende bymidte, hvor der er sammenhæng mellem blåt og grønt, historie og nutid, fordybelse og byliv. Hovedgrebene koncentrerer sig om de 4 indsatsområder. Fjordkilen Centerkvarteret Jyllinge Parkvej kan sammen med Kirkebjergvej udvikles til at blive Jyllinges markante rygrad, der binder Jyllinge sammen fra baglandet med Gulddysseskoven i øst til fjorden i vest. Jyllingecentret, Jyllinge skole, Jyllingehallerne, samt biblioteket ligger centralt i Jyllinge. Centerkvarteret skal udvikles til at blive et stærkt, klart centrum, der er samlingspunkt for livet i jyllinge. Trafik Trafikken til og fra Jyllinge afvikles primært via Jyllinge Parkvej. Trafikplan for 2014 anbefaler en tilslutning til A6 fra Møllevej, samt en forbindelse mellem Osvej og Møllevej. Disse projekter forventes at ændre trafikmønsteret i Jyllinge, så trafikken på Bygaden og Jyllinge Parkvej mindskes, mens Møllevej bliver udbygget til en hovedfærdselsåre med fortov og cykelsti. Landsbyen Det Grønne Bånd Landsbyen ligger som en perle for enden af Fjordkilen, med sin historie og kulturværdier: husene, gaderne, kirken og den smukke udsigt over fjorden. Landsbyen skal markere sig som Jyllinges perle, og der skal skabes bedre adgang til fjorden! Jyllinge har mange grønne områder, som Jyllinges borgere kan få meget mere ud af, når de med simple midler bliver bundet sammen til et grønt bånd, der strækker sig fra fjorden til Gulddysseskoven. Roskilde Fjord Lystbådehavnen Fiskerihavnen Klinten Biblioteket Jyllinge kirke Landsbyen Jyllingehallerne Centerkvarteret Jyllinge skole Jyllinge centret Fjordkilen Det Grønne Bånd Baunehøjskolen Spraglehøj Idrætsanlæg Gulddysse skov 2

4 Status - forår 2016 Der er realiseret mange projekter i Jyllinge siden udviklingsprogrammet blev vedtaget i 2013, og der er stadig mange projekter i gang. Projekterne bidrager til en bedre fungerende bymidte i Jyllinge, med mere sikker og glidende trafik, grønne områder med flere anvendelsesmuligheder og aktiviteter, og udnyttelse af Jyllinges unikke beliggenhed ved fjorden. De realiserede projekter omfatter især Idrætsanlæg og trafikanlæg. Her er blandt andet det nye klubhus og multibanen på Spraglehøj Idrætsanlæg blevet populære aktiver i Jyllinge, mens den nye rundkørsel og regulering af trafik i Bygaden, er blevet taget godt imod af Jyllinges borgere. Klubhuset på Spraglehøj Idrætsanlæg er blevet populært, og danner en interessant velkomst til Jyllinge. foto: jyllingeforum.dk Den nye multibane lige ved siden af klubhuset bliver også flittigt brugt. Borgerne tog godt imod den nye rundkørsel på Jyllinge Parkvej Jyllingehallerne En stor del af Jyllingehallerne brændte i sommeren Det har givet anledning til at nytænke udformningen af hallerne, så hallerne åbner sig mod halområdet. Jyllingehallerne og Roskilde Kommune har haft et godt samarbejde om projektet for Jyllingehallerne og helhedsplanen for Halområdet. Med den nye helhedsplan for Halområdet er der skabt en god ramme for synergier mellem Jyllingehallerne og kommende byggeri til bibliotek/kulturskole. For at sikre disse fordele, er en del af de midler, der i den forrige handleplan var budgetteret til diverse projekter i Jyllinge udsat. Midlerne kan således i stedet bidrage til en genopførelse af Jyllingehallerne, der bedst muligt understøtter intentionerne med helhedsplanen. Jyllingehallerne er privatejet, så kommunen har ikke afgørende indflydelse på hvornår hallerne genopføres, ligesom genopførelsen overvejende er financieret af Jyllingehallerne selv. 3 En del projekter er imidlertid afhængige af, at Jyllingehallerne bliver genopført. Herunder realisering af helhedsplanen for halområdet samt omdannelse af bygaden 28 med nedrivning af de eksisterende bygninger. Disse projekter er derfor udsat til hallerne står færdig. Biblioteket Det er i 2015, at bibliotekerne, herunder også Jyllinge Bibliotek har fået borgerservicefunktioner samt udvidet selvbetjent åbningstid. I Jyllinge har det været en succes, med 26% højere besøgstal end før ordningen blev indført. Biblioteket får mange tilkendegivelser på, at især børnefamilier fra området nyder godt af den udvidede åbningstid. Som en facebook bruger skriver; det bliver flittigt brugt, især weekend morgener med morgenfriske børn. Borgerne viser også stor tilfredshed med, at de kan blive betjent i deres nærområde, og for eksempel få lavet pas i den betjente åbningstid. Detailhandel I den nye detailhandelseanalyse for Roskilde Kommune fra februar 2016 beskrives detailhandlen i Jyllinge som koncentreret omkring Jyllingecentret, mens der inden for de seneste år er opført to nye dagligvarebutikker i Nordmarken, der supplerer handlen i Jyllingecentret. Herudover er der i 2015 bygget til Jyllingecentret med dagligvarebutikker i hver ende af centret. Jævnfør detailhandelsanalysen er det sandsynligt, at dækningen med dagligvarer vil være tilstrækkelig med de nye butikker, men der er stadig et betydeligt underskud på udvalgsvarehandlen.

5 1. fase af Fjordkilen Vest omfatter strækningen langs Kirkebjergvej, hvor p-pladserne omlægges med grønne flader og stensætninger, og der anlægges en reakreativ sti over plænen ved kirkegården. Den grønne aktivitetspark Boligområde: boliger af 120 m2 C5 Helhedsplan for Halområdet Helhedsplanen for halområdet blev vedtaget i december Helhedsplanen sætter rammerne for udvikling af området til et dynamisk idræts-, fritids- og kulturcentrum med faciliteter til bibliotek, kulturskole og SITUATIONSPLAN hallerne, samt boligbyggeri. Planen er godt integreret med projektet for genopbygningen af Jyllingehallerne. Grundareal m2 P-plads nord 40 alm + 1 hc Afsætningsplads Grundareal m2 Fremtidigt byggefelt - evt. ny multihal (fodaftryk): Udvidelse af p-plads nord efter behov 44 alm + 2 hc Ankomst nord Supercykelsti Cykelparkering - 24 pladser 1000 m2 Fremtidigt byggefelt - bibliotek / kulturskole (fodaftryk): 720 m2 Kultur / Idrætsstrøget: Grundareal 2600 m2 P-plads nord: Grundareal 2800 m2 P-Plads syd: Grundareal 4700 m2 Bakker til le fiteater FJORDKILEN - 1 ETAPE Naturlegep Stammesko forhindingsb Klatrevæg Legeplads - Leg, lærin - Udendørs - Let tilgang MULTIHAL CENTERKVARTERET FREMTIDIG BYGGEFELT EVT. MULTIHAL Grønt område til forskellige aftiviteter (Skolen, institutionerne, hallen og bibliotek/kulturskolen) Boliger til fa bolige SVØMMEHAL Privat rum Semioffent FREMTIDIG BYGGEFELT EVT. BIBLIOTEK / KULTURSKOLE C2 Centerudvidelse Jyllingecentret er i 2015 blevet udvidet med to nye dagligvarebutikker. Kultur- og idrætsstrøg Store rumskabende skærme m prydgræsser og kantet med lavere stauder 7- mands fo Mulighed fo JYLLINGERHALLERNE Cykelparkering - 70 pladser Bakke Ophold, leg Udlagt til udvidelse af p-plads syd 137 alm + 6 hc Afsætningspladser Opholdszone Afslapning, fordybelse, ro. Udendørs fi Supercykelsti Aktiviteter k Forhindrings Tennisbaner + klub Sprintbane Træningssta Sportsstien b områdets n Mere belysn Stiforløb m. slotsgrus Afgrænsning ved plantebede m. runde klinker Græsser og uplights Projekt for Fjordkilen Vest anlægges med harmoniske belægninger og beplantning, der giver ro og som indrammer udsigten over fjorden. Fjordens urter og stauder 10 Helhedsplanen for Halområdet sætter rammerne for aktivering af det store grønne areal, der i dag alene bruges til fodboldbaner og tennis. Planen realiseres over de kommende år. FJORDKILEN F3 og F6 Fjordkilen Vest, fase 1 I 2015 er landskabsplanen for Fjordkilen Vest udarbejdet. Landskabsplanen giver et sammenhængende grønt forløb med stiforbindelse til og udsigt over fjorden. 1. fase af projektet er strækningen nord for Kirkebjergvej, der anlægges med start i foråret fase er Strækningen over Bygaden 28, der afventer at Jyllingehallerne bliver genopført tidligst ultimo LANDSBYEN Det nye padeltennis anlæg med LED belysning i halområdet er det første af sin art i Danmark. Det er etableret i samarbejde med Jyllinge tennisklub og Svogerslev virksomheden NorthLED. Sporten er på stærk fremmarch i hele Eurpoa. foto: Paperboy L1 Jyllinge Fjordbad I efteråret 2014 blev der holdt en workshop med borgerne i Jyllinge om en ideskitse til et fjordbad. Workshoppen har givet anledning til at bearbejde projektet inden en evt. ny høring. I 2016 arbejdes videre med en ny lokalisering og et mere ydmygt forslag til en badebro. 4

6 DET GRØNNE BÅND TRAFIK G1 Sundhedsspor og G2 Selvorganiseret idræt og leg Der er opført en træningsstation i parken langs Baunestien og legefaciliteterne i parkens vestlige ende er blevet forbedret. En 5 km opmålt og markeret løberute forventes anlagt i Der er planlagt opført træningspavilloner ved hallerne, men de afventer hallernes genopførelse. T6 Trafikløsning Jyllinge Bymidte, fase 1 Der er i 2015 gennemført en række trafikprojekter i Jyllinge: Der er anlagt en rundkørsel ved krydset Jyllinge Parkvej/Baunehøjvej/Lindebjergvej, Bygaden er efter en forsøgsperiode med ensretning genindrettes som 1+2 vej, men med fartdæmpende foranstaltninger og krydset mellem Bygaden/Nordmarksvej/Møllevej er omlagt, så trafikken naturligt ledes udenom Bygaden. Fremtidige trafikprojekter er under planlægning. G6 Rekreation og rolige omgivelser I Det Grønne Bånd er områder til rekreation indarbejdet i projektet for Fjordkilen Vest. G7 Grøn forbindelse mod nord Projektetudgår/integreres med halområdet. helhedsplanen T9 Lokalplan for Bromarken I 2016 igangsættes udarbejdelse af en lokalplan for boligbebyggelse ved Bromarken. Området skal bebygges med en blanding af parcelhuse og tæt-lav boliger. Lokalplanen forventes vedtaget i 2017, og den er en forudsætning for bebyggelse af området. I processen indgår afklaring af fordelingsnøgle til udgifter til anlæg af Bromarken (Osvejs forlængelse) for G9 Grøn forbindelse mod øst I 2016 skal adgangen for cyklister og gående til Spraglehøj forbedres med mere sikker krydsning af Baunegårdsvej og sti langs p-pladsen på Spraglehøj. Bygaden har efter en forsøgsperiode med ensretning fundet sin endelige form som 1 plus 2 vej med fartdæmpende foranstaltninger. Cyklister og gående til Gulddysseskoven ledes via den nye rundkørsel på Jyllinge Parkvej til Parkvejens lysregulerede krydsning med A6. Bromarken, lokalplanområde Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering JYLLINGE NORDMARK Den nye udformning af krydset mellem Bygaden, Nordmarksvej og Møllevej leder trafikken ad Møllevej så Bygaden aflastes. Spiren hedder den nye træningsstation tæt ved sundhedssporet 5 T3 Sikre stier Trygheden på stierne i Jyllinge skal i 2016 forbedres med ændring af nogle krydsninger, beplantning og belysning. Jyllinge Nordmark er belyst i handleplan for Vand og Klimatilpasning. For at understøtte handleplanen, vedtog Byrådet i 2015 en ny samlet klimalokalplan for Jyllinge Nordmark. Målforhold Dato Udskrevet af

7 De kommende 4 års prioriteringer Punkterne refererer til indsatserne beskrevet på de følgende sider. F = Fjordkilen, C = Centerkvarteret,L= Landsbyen, G = det grønne Bånd, T = Trafik G7 T3 T7 T9 C9 C5 C11,C13 C7, C8 G8 L3 T6 C10 C6, C12 C9 G6 G6 F5 F6 F4 F2 F3 G11 G1 C9 L2 L4 L1 T7 C4 C2 T2 F7 T6 G2 G4 G9 6

8 Fjordkilen Projekter i UDSNITSPLAN 1:500 Udfordringen A - BYTERRASSEN Jyllinges helt gennemgående centrale akse - Fjordkilen - er Jyllinge Parkvej og Kirkebjergvej. F2 lokalplan for Fjordkilen Vest Lokalplan for Fjordkilen Vest ventes vedtaget i Lokalplanen skal muliggøre fase 2 af projektet: Udstykning af Bygaden 28 og Bygaden 29, samt lægge rammerne for bebyggelse og offentlig have i området. m. havepræg På turen gennem Fjordkilen kommer man fra åbent land og Gulddysseskoven i øst, forbi boliger og skoler, gennem centerkvarteret til landsbyen med udsigten over fjorden i vest. Kvarterernes kvaliteter og overgangene imellem dem træder dog ikke i karakter. Man fornemmer ikke hvilket kvarter man befinder sig i. Løsningen Fjordkilen er i dag en trafikeret vej, hvor hastigheden er høj og hvor det er svært at orientere sig. Med få ændringer kan Fjordkilen i stedet blive et samlende strøg for Jyllinge, hvor hastigheden bliver tilpasset de forskellige kvarterer, og hvor Jyllinge bliver bundet sammen med Gulddysseskoven og fjorden. 7 F4 Salg af byggegrund, Bygaden 29 Bygaden 29 samt en mindre byggegrund udstykkes fra ejendommen og sælges. Det forudsætter, at en ny lokalplan for Fjordkilen Vest (F2) først er vedtaget. F5 Salg af byggegrunde, Bygaden 28 3 til 4 mindre byggegrunde udstykket fra bygaden 28 i overensstemmelse med lokalplan (F2) sælges. F7 Centerkarakter i belægningen Der etableres en bymæssig, torve-lignende og hastighedsdæmpende belægning på Jyllinge Parkvej, på Byterrassen og mindre opholdsterrasser medde lave frugtræer i grupper, palisadekanter og trin i græsset Fjordkilen Vest, fase 2: eksistestrækningen foran Jyllingecentret, for at understrege at rende utidssvarende bygninger påvejen. parkering ved de nye matrikler på Bygaden 28 placeres ud mod Græsarmering og gangsti af bordurstensstriber Bygaden 28 nedrives, og ejendommen man er i bymidten. en lille fælles opholdsplads øverst for skråningen ovenfor de to vestligste matrikler. anvendes dels til 3-4 små boliger, dels til offentlig have. marianne levinsen landskab aps FJOrdkilen 11

9 Centerkvarteret Udfordringen Jyllinge Skole, Hallerne og Jyllingecentret er vigtige centrale funktioner i Jyllinge. Men området virker diffust, der er ikke en klar markering af bymidte, hverken i bygningernes karakter eller i gader og grønne områder. Bygningerne orienterer sig indad, og vender ryggen mod vejen. Men der er potentiale for, at området kan blive Jyllinges levende centrum. Løsningen Derfor skal arealerne udnyttes mere intensivt til bymæssige funktioner og aktiviteter, og nye bygninger skal orientere sig udad og med en tydelig markering af centrum. Således skal der skabes grundlag for at Centerkvarteret bliver Jyllinges interessante og levende bydel, der danner naturligt samlingspunkt for Jyllinges borgere. Projekter i 2017 C7 Boliger i halområdet Med baggrund i helhedsplanen (C5) for halområdet, vedtages en lokalplan for tæt-lav/etageboliger på den østlige del af området. Boligerne udformes under hensyntagen til nabobebyggelserne og Det Grønne Bånd. Projekter i C6 Plads til leg, spil og sport Når fodboldbanerne på Spraglehøj Idrætsanlæg er klar til brug i 2017, og når Jyllingehallerne er genopbygget, skal området udvikles med baggrund i helhedsplanen for halområdet, som blev vedtaget i C8 Salg af byggegrunde til boliger i halområdet Med baggrund i en ny lokalplan (C7), der forventes vedtaget i starten af 2017, kan der sælges byggegrunde til opførelse af tæt-lav/etageboliger på en del af området. C11 Bibliotek og kulturskole fase 1 Med baggrund i helhedsplanen (vedtaget i 2015), udarbejdes en lokalplan for nye bygninger til bibliotek/ kulturskole. Lokalplanen fastlægger også den fremtidige anvendelse af bibliotekets nuværende bygninger. Herefter kan første fase af nye faciliteter til biblioteket/ kulturskolen i synergi med Jyllingehallerne påbegyndes. Projekter efter 2020 C4 Markering af bycentrum Centerkvarteret kan bindes sammen med vejbelægning, fortove og beplantning, der markerer, at man er i Jyllinges centrum. C9 P-plader ved Hallerne Med baggrund i en ny helhedsplan for halområdet (C5), kan der anlægges nye p-pladser nord for hallerne, ved Jyllinge Skole samt ved Lindbjergvej. C10 Salg af Bygaden 19 I forbindelse med en ny lokalplan for bibliotek/kulturskole, helhedsplan for halområdet (C5), skal der tages stilling til om Bygaden 19, der i dag rummer bibliotek, skal sælges til boliger eller bevares som offentlig bygning. C13 Bibliotek og kulturskole fase 2 Med baggrund i helhedsplanen (C5) og efterfølgende lokalplan, kan anden fase af nye faciliteter til biblioteket/ kulturskolen i synergi med Jyllingehallerne bygges. 8

10 Landsbyen Udfordringen Landsbyen er Jyllinges historiske perle med direkte adgang til fjorden, det idylliske fiskerleje, de gamle gårde og krogede gader. Men landsbyens kvaliteter bliver let overset, fordi forbindelsen til resten af Jyllinge Bymidte er trist, og udsigten ikke er udnyttet. Beliggenheden ved fjorden bliver ikke brugt aktivt, og der er meget gennemkørende trafik. Projekter efter 2020 L3 Bevarende lokalplan Der kan udarbejdes en ny bevarende lokalplan for området, der omfatter det samlede kulturmiljø. Lokalplanen kan sikre bevaring af fiskerlejet og de røde karakteristiske skure, samt at nybyggeri eller ombygning på havneområdet indpasses i områdets stil. L4 Strand Der kan anlægges en mindre sandstrand ved klinten. Løsningen Derfor skal Landsbyens særlige træk bevares og synliggøres, og beliggenheden ved fjorden skal udnyttes bedre. Den gennemkørende trafik skal reduceres, så man trygt kan færdes i landsbyen. 9

11 Det grønne bånd Udfordringen Der er et langstrakt grønt område midt i Jyllinge, samt mindre grønne pletter rundt omkring i Jyllinge Bymidte. Projekter efter 2020 Øvrige projekter Omlægning af parken nord for Jyllingecentret kan give parken mere liv og flere anvendelsesmuligheder. Nogle af de grønne områder er ikke så spændende, og der er ikke en god sammenhæng mellem områderne, ligesom de ikke har en klar funktion. Løsningen Med få ændringer kan de forskellige grønne områder blive til et sammenhængende grønt bånd, der strækker sig fra Gulddysseskoven i øst til fjorden i vest. De kan også forbinde Jyllinge Bymidte med det grønne område nord for. Det Grønne Bånd skal tilbyde forskellige muligheder for rekreation, idræt, bevægelse, motion og leg. 10

12 Trafik Trafikplan Jyllinge Udfordringen Jyllinge Bymidte er præget af mange gennemkørende bilister, og hastigheden på Jyllinge Parkvej er høj. Det gør forholdene for gående og cyklister utrygge. For at blive en velfungerende og levende bydel, er det vigtigt, at man føler sig tryg - også i trafikken, og at adgangen til centerkvarteret og parkering i området håndteres. Løsningen Derfor skal gennem-kørende trafik i landsbyen reduceres, og hastigheden i Jyllinge Bymidte skal sættes ned. Der skal være bedre adgangsmuligheder fra nord og bedre parkeringsfaciliteter. Samtidig skal forholdene for cykler og busser forbedres. 11 Der er i 2014 blevet udarbejdet en trafikplan for Jyllinge. Trafikplanen omfatter hele Jyllinge, og fastlægger en række projekter, der sammen kommer til at forbedre trafikflowet i Jyllinge væsentligt. De nedenfor nævnte trafikprojekter udspringer alle af trafikplanen. T8 Fællessti langs Værebrovej Anlæg af en fællessti langs Værebrovejs østside, vil gøre vejen mere sikker for bløde trafikanter, og vil reducere antallet af ulykker på strækningen. Anlæg af cykelstien varetages i regi af Cyklistplanen. Supercykelsti Jyllinge - Stenløse Station Cyklistpuljen har bevilliget midler til supercykelsti, der forbinder Jyllinge fra rundkørslen ved Jyllinge Parkvej/ Planetvej med Stenløse Station. Projektet er fælles T9 Lokalplan for Bromarken Der skal udarbejdes en lokalplan for boligbebyggelse med Egedal Kommune og indgår ikke i handleplanens med parcelhuse og tæt-lav bebyggelse ved Bromarken. økonomi. Lokalplanen forventes vedtaget i 2017, og er en forudsætning for bebyggelse af området. Projekter i 2017 Projekter i Projekter efter 2020 T2 Superbusstop Øvrige projekter Busstoppestedet ved Jyllingecentret udvikles til at blive et P-pladser i centrum, se C11 superbusstoppested. Busstoppestedet indgår samtidig i Det Grønne Bånd, hvilkes skal kunne ses og fornemmes. T3 Sikre stier Trygheden på stierne forbedres, med ændring af enkelte vejkrydsninger, belysning og beskæring af beplantning. T7 Bromarken, ny vej T6 Trafikløsning Jyllinge - fase 2, tilslutning til A6 via Møllevej Møllevej forlænges og tilsluttes A6 via et lysreguleret kryds, i overensstemmelse med anbefalingerne fra trafikplanen for Jyllinge fra foråret T7 Trafikløsning Jyllinge - fase 3, Bromarken, ny vej Osvej forlænges til Møllevej via Bromarken, som nøglepunkt for afvikling af trafik fra Jyllinge Nordmark jævnfør anbefalingerne fra trafikplanen for Jyllinge Sammen med tilslutningen til A6 udgør projektet en helhed. Projektet påbegyndes i T6 tilslutning til A6 via Møllevej og T7 Bromarken, ny vej vil lede en stor del af trafikken fra Nordmarken udenom Jyllinge Parkvej, og dermed reducere trafikpropper i myldretiden. Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering T6 tilslutning til A6 via Møllevej Målforhold Dato Udskrevet af

13 Budgetforslag I skemaet på næste side ses et forslag til økonomien i handleplan for indsatserne i Jyllinge. Budgettet er opbygget omkring de indsatser og projekter, som allerede nu er kendte og budgetterede i årene Herudover er anslåede udgifter til kommende projekter i også angivet. Projekter, der allerede er realiseret eller som skal realiseres i 2016 fremgår ikke af budgetforslaget, men er beskrevet i afsnittet Status - Forår 2016, Økonomisk grundprincip Udviklingen af Jyllinge bliver delvist finansieret af private grundejere og foreninger. Men der er også en stor del, der forudsætter kommunal financiering eller medfinanciering. Samtidig vil der være en indtægt til kommunen fra grundsalg i Jyllinge. Fundraising og medfinansiering Målet med udviklingsprogrammet for Jyllinge Bymidte er at skabe en bymidte, der hænger sammen, og hvor der er mere byliv, end der er i dag. Der indgår nogle spændende landskabsrum og muligheder for synergier mellem forskellige funktioner, der kan gøre det interessant for fonde, foreninger og medinvestorer at bidrage med økonomiske midler til udviklingen. Samarbejde mellem kommunen og øvrige aktører I arbejdet med realisering af udviklingsprogrammet, vil Roskilde kommune fortsætte den tætte dialog med borgere og foreninger i Jyllinge om realisering af de forskellige projekter. Fra idé til realisering Når en borger, borgergruppe, forening eller lignende henvender sig til kommuenn med et projektforslag i Jyllinge, vil forvaltningen invitere til en indledende dialog med aktørerne om projektet og sammenhængen med udviklingsprogrammet. Her vil det blive afklaret, om ideen er umiddelbart realiserbar, eller om der er behov for justeringer i forhold til at understøtte intentionerne med udviklingsprogrammet. Mere detaljeret planlægning Ved større anlæg og byggeprojekter kan der være behov for, at der udarbejdes lokalplan, eller for at indhente tilladelser fra statslige myndigheder. Det gælder bl.a. i forhold til aktiviteter nær kysten. Karakteren af budgetoversigten Budgetoversigten er lavet på baggrund af skøn over udgifterne til de forskellige indsatser, der er beskrevet her i handleplanen. Detaljeringsgraden er derfor på samme overordnede niveau som beskrivelserne, og det må derfor forventes, at beløbene kan afvige, når de nærmere detaljer i projekterne bliver fastlagt. Handleplanen bliver opdateret årligt, og i takt med realisering af udviklingsprogrammet for Jyllinge, vil beløbene afspejle de forskellige projekters fremdrift: Handleplanen fungerer som input til den strategiske handleplan. Kommunen vil så vidt muligt understøtte lokalt funderede projekter, der er i overensstemmelse med udviklingsprogrammet. 12

14 Økonomioversigt Økonomioversigten er opdelt efter indsatsområde. Alle beløb er i 1000 kr. Fjordkilen er i Strategisk anlægsplan 2017: F.1 Centerkvarteret er i SA2017: F2+F3 Det Grønne Bånd er har ingen projekter i SA2017 Trafik er i SA2017: F5+F6+F7 Budgetforslag - oversigt udgifter (Beløb i kr) F FJORDKILEN F7 Centerkarakter i belægningen F samlet C CENTERKVARTERET C4 Markering af bycentrum C6 Plads til leg, spil og sport, fase 1 og C7 Senioregnede boliger i halområdet (privat) C9 P-pladser ved Hallerne C11,13 Bibliotek/kulturskole C samlet G DET GRØNNE BÅND G12 Omlægning af parkarealer 500 G samlet T TRAFIK T2 Superbusstoppested T3 Sikre stier 500 T6 Trafikløsning, Jyllinge - fase 2, tilslutning til A6 via Møllevej T7 Trafikløsning, Jyllinge - fase 3, Bromarken - ny vej T8 Fællessti langs Værebrovej T samlet I alt

15 Budgetforslag - oversigt afledt drift (Beløb i kr) F Fjordkilen, drift 200 C Centerkvarteret drift T Trafik drift I alt Budgetforslag - oversigt indtægter (Beløb i kr) F FJORDKILEN F4 Salg af Bygaden 29 eksisterende bolig med ca. 500 m² grund F4 Salg af 1 byggegrund på ca. 400 m² udstykket fra Bygaden F5 Salg af 3-4 byggegrunde á max. 400 m² udstykket fra Bygaden F samlet C CENTERKVARTERET C8 Salg af byggegrund på ca m² til boliger i Halområdet C10 Evt. Salg af Bygaden 19 til 2 boliger C samlet I alt C forventes suppleret fra Lokale og Anlægsfonden med T suppleres af tilskud fra Vejdirektoratets cyklistpulje med

16 Plan og Udvikling Postboks 100 Rådhusbuen Roskilde tlf: planogudvikling@roskilde.dk m 1 : 3000