Ved/ Lektor, Jesper Kvist Mølgaard Parterskabskonsulent Cand. Pæd.pæd.psyk VIA University College Pædagogik, børn og unge Hedeager 2, Aarhus N
|
|
- Susanne Thorsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Ved/ Lektor, Jesper Kvist Mølgaard Parterskabskonsulent Cand. Pæd.pæd.psyk VIA University College Pædagogik, børn og unge Hedeager 2, Aarhus N jemo@viauc.dk /
2 Opdrag..! Lær mere om-læring. TEKST-KONTEKST Ad1) Læring og samfund Ad 2)Læring og læringsorden 0,1,2,3 Ad 3)Om-læring. Læring i - og udvikling af skole og undervisning. Ad 4) Læring og vejledning Ad 5) Vejledning, ressourcepersoner og skolen som lærende organisation Ad 7) strategi for forandring og handling
3 Baggrundsfigur for oplæg Tekst Kontekst
4 Igangsættende refleksioner et samfundsmæssigt perspektiv Vi skal som lærer/ledere sikre at børn lære noget. Hvilke samfundsmæssige forandrende krav mærker I i forhold til det i skal lære børn, og måden hvorpå i skal lære børnene dette? 5 min. refleksion
5 Samfundshistorik dannelsesperspektiver (1864 -> ) Nationalstat; Opdragelse til Individ Opgave; at opdrage til individualitet (samt et folk) bestående af individer. (1945 -> ) Velfærdsstat; Dannelse til medbestemmelse Opgave; det gode liv, rettighed, vække personlighed, demokrati og ansvar (2006 ->) Konkurrencestat; Uddannelse til Færdighed Opgave; selvrealisering via arbejde, den opportunistiske personlighed Fra: Reformpædagogik; anerkendelse af person Til: Rationel Pædagogik; Praktisk formål; mobilisere den enkelte til arbejdsmarkedet. Professor; Ove K. Pedersen, konkurrencestaten, 2011
6 Velfærdsstat dannelse til medbestemmelse Forskydninger til fokus på den enkeltes (unikke) ( 1975) Vægtning af dannelse til livet (vs. Arbejdsliv) (vokse op til harmoniske, lykkelige og gode borgere.) Reformpædagogikken (fra disciplineret borger > til demokratisk deltagende medborger) Frisættelsen af den enkelte person (personlighed) individ og fællesskab. Pædagogisk paradoks: danne til selvrealisering samt bidrage til virkeliggørelse af fællesskab Reformpædagogikken kan forstås som; en stadig tilbagevendende kritik af samfundet og dets opdragelse og (ud)dannelse. Den tager udgangspunkt i et krav om barnets ret til en mere selvstændig udvikling end det pågældende samfund giver plads til, og den indeholder en vision om, at det barn der har gennemgået en sådan udvikling, vil blive en myndig og ansvarlig person, der vil opbygge et bedre samfund.
7 Skematisk opstilling af samfundsmæssig bevægelse Nationalstat Velfærdsstat Konkurrencestat Subjekt Individ Person (uerstattelig) Styremiddel Fællesskab Ret Disciplinering til individualitet Nation Ved National identitet Frihed Garanteret ved ret Dannelse Til tilværelsesoplysning Demokrati (ved deltagelse) Lige mulighed Til oplysning Person (egennyttig) Uddannelse Til tilskyndelser Sammenhængskraft (ved arbejde) Lige mulighed Til arbejde (1945 -> ) Velfærdsstat; Dannelse til medbestemmelse (Blød) Opgave; det gode liv, rettighed, vække personlighed, demokrati og ansvar (2006 ->) Konkurrencestat; (Ud)dannelse til Færdighed (Hård) Opgave; selvrealisering via arbejde, den opportunistiske personlighed, samfundsproduktiv
8 Kort refleksion Med udgangspunkt i den præsenterede samfundsmæssige kontekst. Er i bevidste om dette samfundsmæssige system og (ud)dannelsesskifte? Hvis (ud)dannelsesopgaven nu er ændret, på hvilken måde har i så ændret jeres forståelse (og praksis) som lære og ledere i forhold til det i skal lære børn, og måden hvorpå i lære børnene dette? 10 min. refleksion
9 Lær, at lære, lære at lære, om><læring
10 Læring og udvikling i et samfundsmæssigt perspektiv Kontinuitet Stabilitet Responsivitet Emergens Samfundstradition Vækst Decentralisering Samskabelse 1960 paradigme 1970 paradigme 1980 paradigme > ny paradigme paradigme Koncern Service/Management LÆR Læring 0 Fortælling Færdighed A-B At lære Læring 1. Færdighed Kundskab Lære at lære Læring 2. Færdighed kundskab Kompetence Omlæring 3 Innovation Kreativitet (nyhed + værdi)
11 0. grads Læring responsspecificitet Knytte en handling, en respons til et signal, eller en stimuli. A - > B Kan beskrives som en vanebetinget refleks
12 Trail and Error 1. grads læring at lære At prøve sig frem uden at have fundet principperne. Stimuli, respons, betingning/belønning Værditilskrivning; oplevelser gøres til erfaringer Begyndende kontekstforståelse
13 2. grads læring lære at lære Når man igennem øvelse, betingning eller erfaringsdannelse kan genkende kontekster, har man bevæget sig fra 1. grads- til 2. grads læring Variation og improvisation in situi. Transformation af øvelse til erfaring tavs viden. Man bliver stadig bedre i kraft af, at man intuitivt har fattet principperne eller mønstrene, analogierne, i det at blive bedre.
14 Double bind 3. grads læring omlæring Ny kontekst / ny fortælling Nye regler/rammer Kreativitet (Nyhed + værdi)
15 Læring og udvikling i et samfundsmæssigt perspektiv Kontinuitet Stabilitet Responsivitet Emergens Samfundstradition Vækst Decentralisering Samskabelse 1960 paradigme 1970 paradigme 1980 paradigme > ny paradigme paradigme Koncern Service/Management LÆR Læring 0 Fortælling Færdighed A-B At lære Læring 1. Færdighed Kundskab Lære at lære Læring 2. Færdighed kundskab Kompetence Omlæring 3 Innovation Kreativitet (nyhed + værdi)
16 Hvad skaber Motivation, udvikling og kreativitet. (T. Ziehe) Hvordan agerer børn/voksne underlagt to forskellige strukturer Undersøgelse af fri dans: Monotome bevægelsesmønstre. Gentagelse Undersøgelse af begrænset/rammesat dans Nye bevægelsesmønstre nødvendiggøres. Kreativitet = nyhed + værdi (Tanggaard 2009)
17 Refleksionsspørgsmål Overordnet spørgsmål? På hvilke måder genkender i de forskellige ordner for læring i jeres daglige praksis og hvor er i mest udfordret? Diskuter følgende læringsordner ud fra IGLO (Individ, Gruppe, Ledelse, Organisation) 0 lær (indlæring) 1- at lære (erfaringsbaseret læring) 2- at lære at lære (bevidstgørelse af læring) 3- om-læring (innovation og kreativitet) 10 min. refleksion
18 Undervisning læringsaktiviteter Kontekst A 2 1 underviser elev
19 vejledning læringens kompleksitetsstigning Kontekst B Vejledning vejleder underviser elev
20 Hvad vil det sige at Vejlede? Tron Inglar, 1999 Rådgivning Formidling/overførelse af vejlederens Kundskab, Erfaring og Holdninger. Vejledning Vejledning som tager udgangspunkt i den som vejledes (forudsætning) Vejledning: Fokus på den vejledtes forudsætninger og de mål som den vejledte og vejleder har...hvad vejlederens opgave består i: At hjælpe den enkelte i at trække forbindelseslinierne mellem værdier, teoretisk kundskab og egne erfaringer ud til den praktiske hverdag, ikke som generelt fænomen, men i tilknytning til den enkelte tænkning om og handling i en konkret situation. Lauvås & Handal (1990) Undervisning/Rådgivning Læringsaktiviteter/vejledning Produkt Proces Passiv/rescepsiv Aktiv/Aktør
21 Det løsningsorienterede paradigme (Rådgivning som svar) Retter sig mod hjælpe-systemet, med appel om at de må gøre noget her-ognu. Benytter sig af automatiseret tænkning og automatiserede handlinger. Fokus retter sig mod det der er synligt og har karakter af symptomlettelse, aflastning eller tilpasning. Det udviklingsorienterede paradigme (Vejledning som svar) indebærer at den automatiserede tænkning og de automatiserede handlinger underlægges udforskning med henblik på at udvikle nye og anderledes måder at tænke, forstå og handle på. intentionen er udvikling og forandring af praksis. indebærer at den automatiserede tænkning og de automatiserede handlinger underlægges udforskning med henblik på at udvikle nye og anderledes måder at tænke, forstå og handle på.
22 vejledning læringens kompleksitetsstigning Kontekst B Vejledning elev vejleder underviser elev 1 elev
23 Hvad er ressourcepersonens opgave? Hvordan tænkes, forstås og bruges ressourcepersoner på Jeres skole? Hvilke potentialer ligger gemt i kvalificering af ressourcepersonernes rolle, legitimitet, funktion mv. i forhold til kvalificering af lærer, ressourcepersoners, leders og elevernes læring? Kvalitet i undervisning? 10 min. refleksion
24 Tre professionelle Praksisdomæner Ledelses karakteristika Vejlednings karakteristika Undervisnings karakteristika Hermansen, Mads, Løw, Ole & Petersen, Vibeke (2004): Kommunikation og samarbejde i professionelle relationer. Forlaget Alinea.
25 Skolen som Organisation det didaktiske hus De tre praksisdomæner Vurderingens domæne Ledelse Refleksionens domæne Vejledning Handlingens domæne Undervisning
26 Skolen som Organisation det didaktiske hus Praksisdomæner i pædagogiske professioner Vurderingens domæne Refleksion Diskussion Beslutning Refleksion over Pædagogisk strategi Refleksionens domæne Beslutning Planlægning Refleksion over handling Didaktisk drøftelse/ refleksion Forhandlingsrum (rammer vilkår) Handlingens domæne Produktion Refleksion i handling
27 Om kompetence niveauer K 1 At kunne gennemføre undervisning: Målrettet læring kommunikation, asymmetrisk kompetence & opdragelse K 2 K 3 At kunne opbygge undervisningsprogrammer, lokalt læreplansarbejde: undervisningsprogram, målovervejelse, planlægning, evaluering & kollegium At kunne udvikle didaktisk teori: kommunikation i og konstruktion af didaktisk teori /udvikling af børns læsning Ressourcepersoner Vejledning
28 Didaktisk rationalitet Hvis der bliver etableret en komplementær og indre relation mellem at gennemføre undervisningen (K1), at opbygge undervisningsprogrammer (K2) og at levendegøre didaktisk teori (K3), udvikles skolen som en professionel, pædagogisk organisation. Didaktisk rationalitet, kompetencen til at kommunikere med og opbygge didaktisk teori (K3), bliver selve professionsgrundlaget Pædagogik og professionalitet, E.L. Dale. Klim 1998
29 Skolens som pædagogisk organisation Pædagogisk ledelse at lede Ressourcepersoner At vejlede vejledning At kunne udstikke Vision/Mission Pædagogisk og strategisk rum At kunne opbygge drøftelse, refleksion planlægge og evaluere Planlægningsrum K3 K2 At undervise Læse-undervisning At kunne Undervise Produktionsrum K1
30 Sæt kompetencerne i spil synergieffekt LEDELSE Forskellige kompetencer Y Ressourcepersoner Læsevejleder AKT-vejleder Faglige vejleder IT vejleder Bibliotekar Ressourcecenter Specialcenter m.fl. Z Et udviklingspotentiale Professionsudviklere Opgave Kulturforandring X Undervisere
31 Skolens som pædagogisk udviklingsorienteret organisation Andre Pædagogisk ledelse at lede Læsevejleder SAG Faglige vejleder At kunne udstikke Vision/Mission Pædagogisk og strategisk rum At kunne opbygge drøftelse, refleksion planlægge og evaluere Planlægningsrum K3 K2 AKT vejleder At undervise At kunne Undervise Produktionsrum K1
32 Organisationsniveau Strategi Grundkontrakt Ressourceperson kontrakt-niveauer Fx vejleders opgave og funktion på organisationsniveau (kommunalt/institutionelt) Rammekontrakt Fx vejleders arbejdsform, kontaktmulighed, tid, prioriteringer etc. Proceskontrakt ift. den/de der søger konsulentstøtte Hvad er det vi skal arbejde med? Forventningsafstemning, procesplan, metode, arbejdsfordeling. Ledelse 32
33 Skole-udviklings-didaktik Hvis undervisningen på jeres skole skal kvalificeres. Hvordan kan I klogest muligt igangsætte konkrete tiltag, der vil understøtte kvalificering af jeres kerneydelse undervisning? Hvad er god undervisning? Hvordan organiseres en skole, der understøtter gennemførelse, planlægning og udvikling af god undervisningspraksis. 10 min. refleksion
34 Kreativitet og forandring Logik i forandringsprocesser A B Her Nutidig tilstand Der Ønskede fremtidig tilstand
35 Puzzle causeation 1. Målet er Givet 2. Find dine ressourcer 3. Tid til planlægning 4. Organisering 5. rammesætning 6) Overvåg - færdig
36 Forandringsmetafor 2 Crazy Quilt /effectuation
37 Creating the Crazy Quilt
38 Forandringens didaktik! Små skridt, med fuld kontrol
39 Fordre Forandringskompetence Tak for nu! Ved/ Lektor, Jesper Kvist Mølgaard Parterskabskonsulent Cand. pæd. pæd. psyk. VIA University College Pædagogik, børn og unge Hedeager 2, Aarhus N jemo@viauc.dk /
Vejledning. at lære at læse
at lære at læse Vejledning v/lektor, Jesper Kvist Mølgaard Partnerskabskonsulent VIA University College Videreuddannelse og kompetenceudvikling Pædagogik, Børn og Unge jemo@viauc.dk Opdrag..! Ad1)Hvorfor
Læs mereHandleplaner for forældreansvar
Temadag for SUF 2012 Handleplaner for forældreansvar Ved/ Lektor, Jesper Kvist Mølgaard Parterskabskonsulent VIA University College Pædagogik, børn og unge Hedeager 2, Aarhus N jemo@viauc.dk / 8755197
Læs mereOm folkeskolens kerneopgave og styring
Om folkeskolens kerneopgave og styring Odder torsdag d. 5. februar 2015 Den politiske kultur i DK Ove K Petersen (2011) Nationalstat 1870 erne ca. 1940 Velfærdsstat ca. 1945 1990 erne Subjekt Individ Person
Læs mereKonkurrencestatens pædagogik en kritik og et alternativ
Konkurrencestatens pædagogik en kritik og et alternativ Lærerrollen og de etiske dilemmaer SL, Vejle Marts2016 Faglig baggrund Brian Degn Mårtensson Lektor på University College Sjælland Tidl. lærer, konsulent
Læs mereLedelse & Organisation/KLEO. Om dannelse og læringens langsigtede mål
Om dannelse og læringens langsigtede mål Den politiske kultur i DK Ove Kaj Petersen (2011) Nationalstat 1870 erne ca. 1940 Velfærdsstat ca. 1945 1990 erne Subjekt Individ Person (borger) (uerstattelig)
Læs merePædagogiske kompetencer
Pædagogiske kompetencer Den samlede pædagogiske opdragelses-, udviklings-, lærings- og dannelsesopgave indebærer, at pædagogen selvstændigt og i samarbejde med andre skal understøtte og stimulere barnets/brugerens
Læs mereVejlederens veje og vildveje. Læsevejlederen som vejleder og facilitator i samarbejdet med lærere
Vejlederens veje og vildveje. Læsevejlederen som vejleder og facilitator i samarbejdet med lærere UCSJ Roskilde d.29.10.15 Vibeke Petersen, aut.psykolog, www.vibekepetersen.dk Mål med oplægget At tydeliggøre
Læs mereHvordan udfordrer man og reflekterer over en fremtidig praksis, hvor historien og forforståelsen. mulighed for at se det vi ikke ved hvad er?
Hvordan udfordrer man og reflekterer over en fremtidig praksis, hvor historien og forforståelsen binder vores mulighed for at se det vi ikke ved hvad er? Oplæg Målet og opgaven, hvad er det? Begreber der
Læs mereLP konference maj 2015 Sammen er vi forskellen
LP konference maj 2015 Sammen er vi forskellen Fra politisk vision til pædagogisk praksis Morsø kommune Kulturændring dagtilbud Mosaikken LP kommissoriet LP kick off Daginstitutionslederens rolle og ansvar
Læs mereHvordan kan skolerne implementere
Hvordan kan skolerne implementere Der er mange vaner, rutiner og antagelser forbundet med forældresamarbejde i folkeskolen. For at skolerne kan lykkes med at øge samarbejdet med forældrene om elevernes
Læs mereUNDERVISNING OG LÆRING
PRÆSENTERER I SAMARBEJDE MED UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT: UNDERVISNING OG LÆRING - SKRÆDDERSYET TIL EUD-REFORMEN - Bestående af kompetenceudviklingsforløbet Motivationspædagogik og Progressiv læring i
Læs mere11.15-13.00 Tema 2 Ledelse og Metoderne
11.15-13.00 Tema 2 Ledelse og Metoderne Oplæg Ledelsesroller i spændingsfeltet mellem udvikling og implementering Ved/ Lektor, Jesper Kvist Mølgaard, VIA University College Formål - at beskrive forskellen
Læs mereOmrådet retter sig mod systematisk og vidensbaseret refleksion over og bidrag til udvikling og innovation i pædagogisk praksis.
Uddannelsesplan for Modul 13 - Praktikperiode 3 - DTP Institutionens navn: Daginstitutionen Palmeallé Praktikstedet skal jf. Bek. Nr 211 af 6.3.2014 9 stk. 2 udfærdige Uddannelsesplan for de praktikperioder,
Læs merePraksisteori forbindes med lærernes professionsforståelse
Praksisteori forbindes med lærernes professionsforståelse Af Lars Ustrup, lektor Ud over at kunne hjælpe praktikanterne, så får jeg også selv noget tilbage, ikke bare i form af efteruddannelse, men også
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...
Læs mereUDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK
VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og
Læs mereHvornår er biblioteket et læringsrum?
Bibliotek: Undervisning og/eller Læring Hvornår er biblioteket et læringsrum? Hans Elbeshausen Danmarks Biblioteksskole Videnssamfund 2. Moderne Knowledge-worker Risikosamfund økonomisk teori sociologisk
Læs mereEfterskolen som fællesskab
Efterskolen som fællesskab - pædagogik, undervisning og dannelse Efterskoleforeningen 2016 Faglig baggrund Brian Degn Mårtensson Lektor på University College Sjælland Tidl. lærer, konsulent og leder Uddannet
Læs mereLedelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009
Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil
Læs mereOplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring
Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv Oplæg til debat 1. Den politiske udfordring 2. Er bæredygtig pædagogik svaret? 3. Fokusering alles ansvar samlet strategi 4. Paradigmeskifte?
Læs mereVision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel
Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Visionens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Vision for alle børn og unges læring, udvikling
Læs mereProfessionsuddannelser til tiden Skolereform og nye professionsuddannelser til lærer og pædagog
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Professionsuddannelser til tiden Skolereform og nye professionsuddannelser til lærer og pædagog Niels Grønbæk Nielsen april 2014 UNIVERSITY COLLEGE Spørgsmålet Samarbejde mellem
Læs mereNatur og naturfænomener i dagtilbud
Natur og naturfænomener i dagtilbud Stærke rødder og nye skud I denne undersøgelse kaster Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) lys over arbejdet med læreplanstemaet natur og naturfænomener i danske dagtilbud.
Læs mereKONSEKVENSPÆDAGOGISK EFTERUDDANNELSE
KONSEKVENSPÆDAGOGISK EFTERUDDANNELSE PÆDAGOGIK MED HANDLING UDDANNELSE MED VILJE ARBEJDE MED FREMTID Jeg har fået redskaber til at støtte indsatte i at ændre vaner. Det at anerkende individet som ligeværdigt
Læs mereAktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter.
Didaktikopgave 7. semester 2011 Vi har valgt at bruge Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel 1 som baggrund for vores planlægning af et to- dages inspirationskursus for ledere og medarbejdere. Kursets
Læs mereAt blive til nogen eller noget - det er spørgsmålet!
At blive til nogen eller noget - det er spørgsmålet! Skole eller ej? LL 2016 Prolog: Et nyt pædagogisk ideal! Claus Holm, Aarhus Universitet, om opgøret med velfærdsstatens pædagogik (i en kronik i BUPL`s
Læs mereForslag til kompetenceudvikling af undervisere (Bilag 5) Indhold:
Forslag til kompetenceudvikling af undervisere (Bilag 5) Når udfordringen i læreruddannelsen er at udvikle en mere ambitiøs studiekultur (jf. Evaluering af Læreruddannelsen, dec. 2018) anbefaler arbejdsgruppen,
Læs mereTeamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring
Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med
Læs mereNotat om studiedage på Pædagoguddannelsen Århus
Notat om e på Pædagoguddannelsen Århus VIA University College Gældende fra maj 2015 STUDIEDAGE enes formål er at understøtte den studerendes tilegnelse af praktikkens kompetencemål. Professionshøjskolen
Læs mereKOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN
KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN Modul 1 10.9.2015 Karen Wistoft, professor, Ph.d., cand.pæd. Institut for Læring Ilisimatusarfik Formål At introducere til kollegial supervision
Læs merePraktikinformation for 3. og 4. årgang 15. September 2014
Praktikinformation for 3. og 4. årgang 15. September 2014 Rammeplanen praktik 3. 4. årg. Rammeplan 2013/ 2014 3. årg. 43 20/10 Praktik 44 27/10 Praktik 45 3/11 Praktik 46 10/11 Praktik 47 17/11 Praktik
Læs mereFælles Pædagogisk Grundlag Horsens Kommune
Fælles Pædagogisk Grundlag Horsens Kommune Pædagogik i dagtilbud Pædagogik er en dannende samfundsindføring, der tager afsæt i barndom. Pædagogikken bygger på et demokratisk dannelsesideal. Pædagogik er
Læs mereAf hensyn til læsbarheden udfyldes nedenstående elek- tronisk. Skemaet udvides automatisk. ANSØGNINGSKEMASKEMA - LOKALE INNOVATIONSMIDLER BØRN OG UNGE
Af hensyn til læsbarheden udfyldes nedenstående elek- tronisk. Skemaet udvides automatisk. ANSØGNINGSKEMASKEMA - LOKALE INNOVATIONSMIDLER BØRN OG UNGE 1. Ansøger Ansøger Navn: Birgitte Agersnap E-mail:
Læs mereFørste del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb
Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb I maj måned 2008 tog jeg kontakt til uddannelsesinstitutionen Professionshøjskolen University College Nordjylland med et ønske om at gennemføre et to måneders
Læs mereUddannelsesforløb for ledere implementering og kliniske retningslinjer Uge/dato Tema Metode Opgaver i mellemperioden Uge 3 dag 1 15/1-2013 10.00-12.
Uge 3 dag 1 15/1-2013 10.00-12.30 Introduktion til uddannelsen v/ PUP - uddannelsens formål, indhold, pædagogiske principper og metoder - uddannelsens indhold koblet til implementeringsprocessens faser:
Læs mereEvaluering/status på arbejdet med folkeskolereformen
Center Børn og Unge Journalnr: 17.01.00-A00-3-16 Evaluering/status på arbejdet med folkeskolereformen Børne- og Ungdomsudvalget har besluttet, at der skal foretages en evaluering/status på arbejdet med
Læs mereKompetenceudvikling i Holbæk dagtilbud
Kompetenceudvikling i Holbæk dagtilbud Samarbejde 2014 og 2015 mellem Holbæk Intro møde D. 07.01.15 Kommune og University College Sjælland V/ Ulla Krag Rids over resten af aftenen 17.50 18.30: Ulla overblik
Læs mereLedelse og udvikling af fælles grundfaglighed
Ledelse og udvikling af fælles grundfaglighed 1 Begrundelse 2 Læring fælles grundfaglighed 3 Trivsel fælles grundfaglighed 4 Facilitering af fælles grundfaglig praksis 5 Professionskompetencer fælles 6
Læs mereMålene for praktikken og hjælp til vejledning
Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken 2 Det er vejlederens opgave i samarbejde med eleven at lave en handleplan for opfyldelse af praktikmålene. Refleksionsspørgsmålene, der
Læs mereKU den 2.12.2013 Mette Trangbæk Hammer narrativledelse.org
Vores veje ind i (narrativ) ledelse... Arbejdets kerneydelse er vigtigste kontekst Individet Det fælles Frihed Forretning Fokus og temaer Fokus på narrativ ledelse: på mikroniveau, i et organisatorisk/
Læs mereLedelse & Organisation/KLEO Om vejlederrollen
Om vejlederrollen Guldborgsund 20. januar 2014 Hvad er opgaven? Opgaveforståelse Den gode kollegiale vejleder et samspil mellem tre forhold! Hvordan skal opgaven løses? Metoder Hvor og i hvilken sammenhæng?
Læs merePædagogisk Læreplan. Teori del
Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5
Læs mereIndledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte
Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med
Læs mereAt gøre værdier. SFO-ledere i Foreningen af Kristne Friskoler den 26. januar 2012 Lektor, cand. pæd. Peter Rod
At gøre værdier SFO-ledere i Foreningen af Kristne Friskoler den 26. januar 2012 Lektor, cand. pæd. Peter Rod Værdier i klubarbejdet Fortæl om en succesoplevelse fra klubben - hvor det lykkes at udvikle
Læs mereENTREPRENØRIELLE KOMPETENCER
SEMINAR 3 ENTREPRENØRIELLE KOMPETENCER - Fokus på læringsudbytte af entreprenørielle processer AU AARHUS UNIVERSITET CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER 1. JANUAR 2016 Program for dagen
Læs mereHvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder -
Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Ellen Kjær, SEVU 3. Juni 2015 Paradigmernes betydning Politiske Visioner Erhvervsuddannelserne Praksis
Læs mereProcesvejledning. - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan
- til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan Til at understøtte arbejdet med at realisere det pædagogiske grundlag og den styrkede pædagogiske læreplan i dagtilbuddene i Aarhus Kommune Indledning
Læs mereSesjon 8: Utvikling av egen praksis gjennom LP 13.00 13.45
Sesjon 8: Utvikling av egen praksis gjennom LP 13.00 13.45 V. Martin Finderup Andersen, Adjunkt University College Nordjylland, Act2Learn, Pædagogik Læreruddannet, Diplom i Ledelse og Master i Ledelses-
Læs mereTænketanks vision ud fra et uddannelsesperspektiv. Ole Eliasen, Projektleder & Partnerskabskonsulent, VIA University College, Videncenter Komsos
Tænketanks vision ud fra et uddannelsesperspektiv. Ole Eliasen, Projektleder & Partnerskabskonsulent, VIA University College, Videncenter Komsos SFO Tænketank Danmark Vi mener, at alle der arbejder i og
Læs mereVISION, MISSION, VÆRDIER OG STRATEGI 2014-2016 SOCIAL- OG SUNDHEDSSKOLEN FREDERICIA-VEJLE-HORSENS
VISION, MISSION, VÆRDIER OG STRATEGI 2014-2016 SOCIAL- OG SUNDHEDSSKOLEN FREDERICIA-VEJLE-HORSENS 1 Vision, mission, værdier og strategi for Social- og Sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens 2014-2016
Læs merePraktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015
Praktik i social- og sundhedsuddannelsen Maj 2015 2 Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med praktikuddannelsen
Læs mereFra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet
FAGBESKRIVELSE Praktik Bilag 1 Praktik Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet Fagets identitet Faget praktik har en grundlæggende betydning
Læs mereVejledning udfordringer og sårbarheder Oplæg VIA UC d. 16. januar 2013 Mads Hermansen, professor, dr. pæd. Nordic School of Public Health
Vejledning udfordringer og sårbarheder Oplæg VIA UC d. 16. januar 2013 Mads Hermansen, professor, dr. pæd. Nordic School of Public Health Mh@madshermanen.dk Hvad er formålet med det vi gør? At skabe grundlag
Læs mereFEEDBACK: KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I SKOLEHAVERNE
FEEDBACK: KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I SKOLEHAVERNE Modul 1 4.4.2017 Karen Wistoft, professor, ph.d. Formål - Feedback At introducere til feedback i form af kollegial supervision eller sparring
Læs mereTeori U en ramme for innovativ organisationsudvikling
Teori U en ramme for innovativ organisationsudvikling Drop vanetænkning - Og giv plads til nyskabende handlinger Foreningsfællesskabet LIGEVÆRD, 11.nov. 2011 PROGRAM Oplæg om at løse nutidens problemer
Læs mereVelkommen. Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst. Ulla Andersen
Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst Ulla Andersen ula@ungdomsringen.dk Side 1 Det vil jeg komme ind på Definition af begrebet inklusion Inklusion i en fritidskontekst Fordele ved en
Læs mereDEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK
DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK Håndbogens første kapitel indeholder Jammerbugt kommunes sammenhængende Børnepolitik. Politikken er det grundlæggende fundament for alt arbejde,
Læs mereFælles Pædagogisk Didaktisk Grundlag, UC Diakonissestiftelsen Social- og Sundhedsuddannelsen
rev. d. 10.2.2016 Pædagogisk Råd Fælles Pædagogisk Didaktisk Grundlag, UC Diakonissestiftelsen Social- og Sundhedsuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen på UC Diakonissestiftelsen udvikler sig kontinuerligt
Læs mereForflytningspædagogik for forflytningsvejledere
U N V E R S T Y C O L L E G E L L L E B Æ L T Forflytningspædagogik for forflytningsvejledere Per Norup Pædagogisk konsulent BAR Social & Sundhed Fagligt træf 2015 UNVERSTY COLLEGE U N V E R S T Y C O
Læs mereLæring i fællesskaber. Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Aalborg Universitet
Læring i fællesskaber Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Aalborg Universitet Med afsæt i formål Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund
Læs mereArbejdsfællesskaber. Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Aalborg Universitet
Arbejdsfællesskaber Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Aalborg Universitet Praksisfællesskaber i organisationer Communities of practice are everywhere. We all belong to communities of practice. At home,
Læs mereFPDG. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag
FPDG Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag 2019-2020 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Faglige kompetencer og dannelse... 4 3. Pædagogiske og didaktiske principper... 6 4. God undervisning på
Læs mereProfessionel pædagogisk kommunikation - mellem medarbejder og barn
STRATEGI FOR LÆRING OG UDVIKLING Professionel pædagogisk kommunikation - mellem medarbejder og barn Vi ønsker en løbende udvikling af vores daglige udviklingsproces, der sikrer, at den nye viden bliver
Læs mereSTUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach
STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach 1. Indledning Nedenstående studieordning er udarbejdet af Pædagogisk Center, EA-Kolding, og fungerer således som intern kompetenceudvikling
Læs merePædagogisk didaktisk grundlag for TECHCOLLEGE
Pædagogisk didaktisk grundlag for TECHCOLLEGE Pædagogisk og didaktisk grundlag er fundamentet for det skole-og studiemiljø som TECHCOLLEGE vil kendes på - en fælles pædagogisk kultur. Grundlaget afspejler
Læs mereDato Uge 34. Lokale Tidspunkt Emne Underviser Litteratur. Inge Rasmussen
KLINISK VEJLEDERUDDANNELSE Skema og studieplan - HOLD 567 Efteråret 2015 Undervisningen foregår på Blangstedgårdsvej 4, 5220 Odense SØ, hvor intet andet er nævnt Dato Uge 34 Lokale Tidspunkt Emne Underviser
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Ishøj Kommune Børne- og Ungepolitik Børn og unge sejrer i eget liv og når deres fulde potentiale S 1 Velfærdspolitik Børne- og Ungepolitik Medborgerpolitik Miljøpolitik Erhvervs- og Beskæftigelsespolitik
Læs mereStig Broström. Danmarks Pædagogiske Universitet. Retorik og realitet i daginstitutionspædagogikken Udarbejdelse af brugbare læreplaner
Stig Broström Danmarks Pædagogiske Universitet Retorik og realitet i daginstitutionspædagogikken Udarbejdelse af brugbare læreplaner DLO konference om Pædagogiske læreplaner i praksis 7. September 2004
Læs mere19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse
Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring
Læs mereAt elever og kursister oplever forskellige måder at lære på herunder, at der tages individuelle udgangspunkter for læring.
Pædagogik og pædagogisk udvikling inkl. talentspor og innovation: At elever og kursister oplever forskellige måder at lære på herunder, at der tages individuelle udgangspunkter for læring. At underviserne
Læs mereVejledning udfordringer og sårbarheder 7. juni 2012 Mads Hermansen, professor, dr. pæd. Nordic School of Public Health Mh@madshermanen.
Vejledning udfordringer og sårbarheder 7. juni 2012 Mads Hermansen, professor, dr. pæd. Nordic School of Public Health Mh@madshermanen.dk Spiseseddel Hvad er opgaven? Udfordringer At hjælpe til at blive
Læs mereHornbæk Skole Randers Kommune
Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat
Læs mereFælles pædagogisk og didaktisk grundlag
Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Nysgerrighed, sammenhæng og udfordring Vi arbejder i et forpligtende fællesskab. Elevernes nysgerrighed aktiveres for at vække og nære den faglige stolthed. Nysgerrighed
Læs mereLederuddannelse. inden for de frie grund- og efterskoler
Lederuddannelse inden for de frie grund- og efterskoler Lederuddannelsen er et særligt tilrettelagt forløb for ledere inden for de frie grund- og efterskoler. Forløbet er organiseret i internater og netværk,
Læs mereDagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området
Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...
Læs mereIND I FÆLLESSKABET JANNE HEDEGAARD HANSEN CHARLOTTE RIIS JENSEN (AU/ABSALON) METTE MOLBÆK (AU/VIA) MARIA CHRISTINA SECHER SCHMIDT (AU/METROPOL)
IND I FÆLLESSKABET (AU) CHARLOTTE RIIS JENSEN (AU/ABSALON) METTE MOLBÆK (AU/VIA) MARIA CHRISTINA SECHER SCHMIDT (AU/METROPOL) INKLUSION: RETTEN OG PLIGTEN TIL DELTAGELSE Sikre alle elevers ret til deltagelse
Læs mereSvendborg HandelsGymnasium
Svendborg HandelsGymnasium Innovation og Bæredygtighed Fortællingen om et skoleprojekt fra virkeligheden på godt og ondt Hvem er vi? HHX-undervisere Svendborg Erhvervsskole Fusionsskole Ny ledelse nye
Læs mere(Musik) lærerkompetence mellem teori og praksis. Finn Holst Phd-stipendiat
(Musik) lærerkompetence mellem teori og praksis Finn Holst Phd-stipendiat Institut for didaktik Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Aarhus Universitet Det er et markant og erkendt problem påden danske
Læs mereAfslutningskonference
9.-10. DECEMBER 2013 EFFEKTER AF VIDA en vidensbaseret indsats i danske daginstitutioner Afslutningskonference FORMÅL MED VIDA-UDDANNELSEN 2 PROJEKTET EFFEKTER AF VIDA 3 UDDANNELSENS FASER FASE 1 (forår
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Ishøj Kommune Børne- og Ungepolitik Børn og unge sejrer i eget liv og når deres fulde potentiale 1 Børne- og Ungepolitik for Ishøj Kommune Velfærdspolitik Borgmesteren har ordet I Ishøj Kommune har vi
Læs mereTeori U - Uddannelsen
Teori U - Uddannelsen Teori U Akademiet - frisætter mennesker, forløser energi og skaber transformativ udvikling! Det er i livet og i hverdagen, det skal gøre en forskel! Teori U - Uddannelsen - deep diving!
Læs mereUddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse
Uddannelsesplan Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Undervisere: Jens Andersen, psykolog, Ledelses- og organisationskonsulent, act2learn, mail: jna@ucnact2learn.dk, mobil: 72690408 Ane Davidsen,
Læs mereVELKOMMEN TIL ANSÆTTELSESMØDE. torsdag den 13. juni 13
VELKOMMEN TIL ANSÆTTELSESMØDE DEMOKRATI HVORDAN SIKRER VI DET IKKE SKER IGEN * HVEM SIKRER AT VI BLIVER OPDRAGET TIL DEMOKRATISKE BORGERE * HVAD ER SKOLENS OPGAVE? DE SEKS ORD Medansvarlighed Initiativ
Læs mereVejledere Greve Skolevæsen
Vejledere Greve Skolevæsen Hold 1, Arena, Damager, Karlslunde Om vejledningskompetence 2 17. marts 2016 https://ucc.dk/konsulentydelser/ledelse/skoleledelse/ materialer-til-forloeb/greve-kommune Den samlede
Læs mereDato Uge Lokale Tidspunkt Emne Underviser Litteratur
KLINISK VEJLEDERUDDANNELSE Skema og studieplan - HOLD 520 Foråret 2015 Undervisningen foregår på Blangstedgårdsvej 4, 5220 Odense SØ, hvor intet andet er nævnt Dato 16 13.04 Lokale Tidspunkt Emne Underviser
Læs mereProjektledere: Skoleleder, Claus Grubak, og pædagogisk leder, Kamma Svensson
Projekttitel Skole Projektleder og projektdeltagere Håndværk og design - nyt fag med ny didaktik Skolen ved Bülowsvej Projektledere: Skoleleder, Claus Grubak, og pædagogisk leder, Kamma Svensson Ekstern
Læs mereHelhed er andet end struktur. Dorrit Christensen
Helhed er andet end struktur Dorrit Christensen Udfordring I 2085 går de nyfødte børn på pension. 70 år hvad venter forude? Det eneste vi ved med sikkerhed er at de har brug for personlige kompetencer
Læs mereGrønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk
Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Leder: Jørgen Madsen Institutionsbeskrivelse: Vi er en spændende, aldersintegreret
Læs mereSkolens kerneopgave Lærings-matrix
Mål: Et godt liv Uddannelse til alle Lov: Folkeskolens formålsparagraf 1 stk. 1 3 Skolens kerneopgave Lærings-matrix Almen dannelse Kulturel og generel Personlig dannelse Uddannelse Evidens for god læring
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Læs merePraktikfolder Uddannelsesplan for pædagogstuderende
2015 Praktikfolder Uddannelsesplan for pædagogstuderende Daginstitution Dagnæs Vision I Daginstitution Dagnæs udvikler det enkelte individ selvværd, livsglæde og handlekraft. Med anerkendende kommunikation
Læs mereLedelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen
Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen Indledning I Gladsaxe skolevæsen ser vi ledelse som udøvelse af indflydelse på organisationens medlemmer og andre interessenter med henblik på, at opfylde
Læs mereInstitutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO
Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet
Læs merePÆDAGOGISK LEDELSE I PRAKSIS
PÆDAGOGISK LEDELSE I PRAKSIS Mit opdrag Det pædagogisk didaktiske grundlag flytter lederens opgaver tættere på underviserne Lederen støtter med udgangspunkt i skolens besluttede pædagogisk didaktiske grundlag
Læs mereAKADEMI- UDDANNELSEN I UNGDOMS- OG VOKSEN- UNDERVISNING
AKADEMI- UDDANNELSEN I UNGDOMS- OG VOKSEN- uddannelse, der henvender sig til dig, der går med en underviser i maven, måske du allerede er kastet ud i undervisnings-, vejlednings- eller formidlingsopgaver.
Læs mereLedere i Frie Skoler Møde den 3. oktober 2013 - Strib Efterskole
Ledere i Frie Skoler Møde den 3. oktober 2013 - Strib Efterskole Der var en gang en Kaj Holger Ledelse som styring og kontrol Lederen som den der ved mest Resten er et spørgsmål om organisering og struktur
Læs mereVed skolebestyrelsesformand Finn Juel Larsen
Ved skolebestyrelsesformand Finn Juel Larsen Desiderius Erasmus Vi voksne, er her for børnenes skyld!!! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske
Læs merePædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum. Syddansk Universitet Institut for Kulturvidenskaber
Pædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum 1 Vejledning af kandidater, modul 1: vejledningens elementer og værktøjer Målgruppen er vejledere for kandidater i praktisk
Læs merePRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden.
INST.NR: BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET: Institutionens navn. Adresse. Postnr. og by. Tlf.nr. Mail-adresse. Hjemmeside. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden. Organisationen for voksne
Læs mere